Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Spørgsmål 170
Offentligt
1489064_0001.png
Socialudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
23. januar 2015
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SOU alm. del
Spørgsmål 170
TV2 har i to dokumentarudsendelser henholdsvis den 8. og den 15. januar
2015 tegnet et billede af det, der kaldes Danmarks mest kriminelle familie, fa-
milien Levakovic fra Amager ved København. De første familiemedlemmer
kom til Danmark for fyrre år siden, og de nu tre generationer af familien har
ifølge dokumentarudsendelsen og artikler i dagspressen aldrig haft reelt arbej-
de, men har levet af kriminalitet, kontanthjælp og andre offentlige ydelser.
Ministeren bedes besvare følgende spørgsmål eventuelt med bidrag fra andre
relevante ministerier:
– Ministeren bedes udarbejde en redegørelse med en så fyldestgørende op-
gørelse over de offentlige ydelser, som familien samlet har modtaget gen-
nem årene, som muligt.
– Hvordan er det muligt at modtage kontanthjælp, når man ejer fast ejen-
dom, dyrt indbo og har store biler (eller råderet over samme)?
– Der bedes redegjort for den social-, integrations- og beskæftigelsesind-
sats, som familiens hjemkommune har foretaget gennem årene? Hvem
har ansvaret for at det er slået fejl - kommunen eller manglende vilje fra
familien?
– Har trusler fra familiens side påvirket afgørelser og beslutninger i den kom-
munale forvaltning?
– Er det korrekt, at nogle børn af familien i en længere periode ikke har gået
i skolen, og hvad er forklaringen herpå?
– Er det muligt at true sig til lægeerklæringer, der giver fritagelser for kom-
munale påbud om f.eks. aktivering, og er der mistanke om, at noget så-
dant er forekommet?
Er det forkert at tolke situationen om den nævnte familie anderledes end at in-
tegrationen af familien har slået fejl og de kommunale myndigheder spillet fal-
lit?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia
Kjærsgaard (DF).
Svaret bedes sendt elektronisk til [email protected].
På udvalgets vegne
Orla Hav
formand
1/1