Til medlemmerne af folketingets Socialudvalg
Vedrørende foretræde for Folketingets Socialudvalg
torsdag den 15. januar 2015 kl. 10.15 angående lovforslag om udbud.
Som det er udvalget bekendt, er lovforslaget om udbud under behandling i Folketinget.
Lovforslaget, drejer sig om udbud i alle samfundssektorer, og behandles i erhvervsudvalget,
og derfor kan man frygte, at hovedvægten ikke lægges på, hvad lovforslaget betyder for det
sociale område.
Nedenfor ses LOS´ bemærkninger og bekymringer, som fremført ved foretræde, og LOS
håber, at udvalgets medlemmer vil bære bemærkningerne videre i jeres gruppemøder og til
erhvervsordførerne i jeres partier.
1. Lovforslaget er stort (315 sider) og meget teknisk. LOS har naturligvis afgivet sit
høringssvar over loven, og jeg vil derfor koncentrere mig om nogle problemstillinger,
som er mere generelle og principielle:
Lovens formål er, at fastlægge procedurer for offentligt indkøb, så der gennem
effektiv konkurrence opnås den bedst mulige udnyttelse af offentlige midler.
Opmærksomhedspunktet her er, hvordan skal begrebet
”bedst mulige udnyttelse”
forstås? Kun at fokuserer på den laveste pris er ikke tilstrækkeligt. De sociale
tilbud leverer ydelser til personer med komplekse problemer. Der kræver en
specialiseret indsats, hvorfor sammenhængen mellem kvalitet og pris er
afgørende. Opgaven går med andre ord ud på at finde det bedst, billigst egnede
sociale tilbud med lige vægt på begge momenter. Dette synspunkt bør fremhæves
i den retlige regulering.
Kontrakternes varighed. Lovforslaget opererer typisk med en 3-årig tilbudscyklus.
Det truer kontinuiteten i den sociale indsats. Man kunne eksempelvis forestille sig
et anbragt barn, der skifter opholdssted hvert 3. år. Hele formålet med indsatsen
efter serviceloven kan således blive modvirket. Hvordan undgår vi, at dette sker?
Lovforslaget tager sit udgangspunkt i at tilvejebringe en mere lige
konkurrencesituation og dermed bedre udnyttelse af de offentlige midler. LOS ser
ingen problemer heri, men må advare om, at der er et smertepunkt, hvor
standardiseringer i form af kravspecifikationer m.v. i forbindelse med udbud ikke
vil være i stand til at rumme alle de forskelligheder, som brugerne af de sociale
botilbud/opholdssteder har, og derfor bør der stadig være mulighed for ved
tilkøbsydelser at designe den sociale indsats, så den netop matcher den
pågældende borgers behov. Aftalen herom må indgås mellem den visiterende
kommune og leverandør, og der må sikres hjemmel hertil.