Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 87
Offentligt
Udkast til
Forslag
til
lov om ændring af adoptionsloven
(Modernisering af adoptionsloven – et nyt adoptionssystem)
§1
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 7. oktober 2014, som ændret ved § 1 i lov nr.
1525 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2
ændres ”til gavn” til: ”bedst”.
2.
I
§ 4 a, stk. 2,
og
§ 5, a, stk. 1 og 2, 1. pkt.,
udgår ”eller adoptivbarn”.
3.
I
§ 9, stk. 1,
ændres ”tarv” til: ”bedste”.
4.
I
§ 25, nr. 3,
udgår ”og”, og i
§ 25, nr. 4,
ændres ”jf. § 9.” til: ”jf. § 9, og”.
5.
I
§ 25
indsættes som
nr. 5:
”5) om godkendelse af, at et adoptionsforløb fortsætter.”
6.
Efter § 25 c indsættes:
Ӥ 25 d.
En adoptant skal modtage adoptionsrådgivning umiddelbart før og efter, at det barn, som
skal adopteres, tager ophold hos adoptanten i Danmark.
Stk. 2.
En adoptivfamilie, som har bopæl i Danmark, kan anmode om yderligere
adoptionsrådgivning i forbindelse med adoptionen.
Stk. 3.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om,
hvordan rådgivningen efter stk. 1 og 2, der tilbydes gennem Ankestyrelsen, skal tilrettelægges, og
om hvilke adoptanter der ikke er omfattet af stk. 1 og 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold kan endvidere fastsætte regler om egenbetaling for rådgivning efter stk. 2.
7.
Overskriften til
kapitel 5
affattes således:
”Kapitel 5
International adoptionshjælp”
8.
§ 30
ophæves, og i stedet indsættes:
Ӥ 30.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan give en privat
organisation tilladelse til at yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke har bopæl i Danmark,
hvis organisationen opfylder betingelserne i §§ 30 a og 30 b samt de vilkår, der er fastsat i medfør
af § 30 c. En organisation med tilladelse efter 1. pkt. benævnes en adoptionsformidlende
organisation.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 2.
En tilladelse til at virke som adoptionsformidlende organisation efter stk. 1 gives for en
bestemt periode.
§ 30 a.
Adoptionshjælp, jf. § 30, stk. 1, skal være bestemt af hensynet til barnets bedste, og
adoptionshjælpen skal være etisk og fagligt forsvarlig i overensstemmelse med adoptionsloven og
de vilkår, der er fastsat for organisationen.
Stk. 2.
En adoptionsformidlende organisation skal varetage sine økonomiske forhold på en
forsvarlig måde. Organisationen må ikke opnå utilbørlig økonomisk eller anden vinding i
forbindelse med adoptionshjælpen, ligesom den ikke må modtage betaling, der står i misforhold til
det udførte arbejde.
Stk. 3.
En adoptionsformidlende organisation skal råde over juridiske, økonomiske og børnefaglige
kompetencer af betydning for adoptionshjælpen og råde over medarbejdere med indsigt i og
erfaring med international adoptionshjælp.
§ 30 b.
En adoptionsformidlende organisation må alene udføre hjælpearbejde med tilknytning til
adoptionshjælp.
§ 30 c.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om en
adoptionsformidlende organisations virksomhed.
§ 30 d.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bestemmer i forhold til
hvilke lande, en adoptionsformidlende organisation kan tillades at yde adoptionshjælp.
Stk. 2.
Ankestyrelsen bestemmer, med hvilke udenlandske myndigheder, organisationer m.v., en
adoptionsformidlende organisation må samarbejde om adoptionshjælp. En tilladelse efter 1. pkt.,
gives for en bestemt periode, medmindre det i forhold til bestemte myndigheder, organisationer
m.v. er unødvendigt.
§ 30 e.
Personer, der ønsker at adoptere et barn, der ikke har bopæl i Danmark, skal være tilmeldt en
organisation, der har tilladelse efter § 30.
Stk. 2.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler
herfor, herunder om muligheden for at fravige stk. 1.”
9.
Efter § 31 indsættes før overskriften før § 32:
Ӥ 31 a.
Når et barn er anvist til en adoptant med henblik på adoption, tager Ankestyrelsen snarest
stilling til, om et adoptionsforløb kan fortsætte. I tilfælde, hvor barnet er anvist fra et land, der er
omfattet af Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med
hensyn til internationale adoptioner, udsteder Ankestyrelsen i overensstemmelse med
konventionens artikel 17 c erklæring om, at adoptionsforløbet kan fortsætte.
Stk. 2.
Er det anviste barn ikke omfattet af ansøgerens godkendelse som adoptant, eller er der tvivl
om dette, foretages vurderingen efter stk. 1 af adoptionssamrådet, og erklæring efter stk. 1 udstedes
af statsforvaltningen.
§ 31 b.
Ankestyrelsen fører tilsyn med, at en adoptionsformidlende organisation overholder
adoptionsloven og de vilkår, som er fastsat for organisationens virksomhed efter § 30 c.
Stk. 2.
Hvert år offentliggør Ankestyrelsen en beretning om styrelsens tilsynsvirksomhed.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 31 c.
Ankestyrelsen skal efter anmodning til brug for tilsynet efter § 31 b have udleveret enhver
oplysning om en adoptionsformidlende organisations forhold af betydning for tilsynet.
Stk. 2.
Ankestyrelsen kan til brug for tilsynet, jf. stk. 1, pålægge en adoptionsformidlende
organisation følgende:
a) At redegøre for organisationens forhold.
b) At redegøre for organisationens samarbejde med udenlandske myndigheder, organisationer m.v.
c) At fremsende konkrete sager om adoptionsformidling.
d) At tilvejebringe materiale til belysning af lovgivning og praksis vedrørende adoption i lande,
hvorfra organisationen formidler børn til adoption.
e) At tilvejebringe oplysninger til brug for eventuelle undersøgelser og sagsgennemgange af
betydning for tilsynet.
§ 31 d.
Ankestyrelsen foretager uanmeldte tilsynsbesøg hos en adoptionsformidlende organisation,
når det er relevant og mindst en gang årligt.
Stk. 2.
Ankestyrelsen gennemgår udvalgte sager, som en organisation har behandlet, når det er
relevant og mindst en gang årligt.
Stk.2.
Ankestyrelsen foretager tilsynsbesøg hos organisationen i udlandet i relevant omfang.
§ 31 e.
Ankestyrelsen fører et løbende økonomisk tilsyn med en adoptionsformidlende organisation
gennem opfølgning på organisationens økonomiske forhold mindst to gange årligt.
§ 31 f.
En adoptionsformidlende organisation skal underrette Ankestyrelsen om alle organisatoriske
ændringer og om alle ændringer i relation til adoption fra de lande, hvorfra organisationen formidler
børn til adoption, og om alle ændringer i relation til organisationens samarbejdsparter, jf. § 30 d,
medmindre ændringerne er uvæsentlige.
Stk. 2.
En adoptionsformidlende organisation skal udarbejde periodiske redegørelser om
formidlingssituationen og om organisationens samarbejdsparter i et land, hvor organisationen yder
adoptionshjælp, jf. § 30 d.
§ 31 g.
Ankestyrelsen indsamler information om formidlingen af et barn til adoption fra adoptanten,
når formidlingen er afsluttet, og adoptionshjælpen er ydet af en adoptionsformidlende organisation.
§ 31 h.
Ankestyrelsen kan anmode Adoptionsnævnet om udtalelser om konkrete eller generelle
forhold af betydning for tilsynet med en adoptionsformidlende organisation.
Stk. 2.
Adoptionsnævnet skal underrette Ankestyrelsen om alle forhold, som efter nævnets
opfattelse har eller kan have betydning for tilsynet med en adoptionsformidlende organisation.
§ 31 i.
Hvis en adoptionsformidlende organisation ikke overholder adoptionsloven og de vilkår,
som gælder for organisationens virksomhed, skal Ankestyrelsen give organisationen en advarsel, et
pålæg eller ændre de vilkår, som er fastsat for organisationens virksomhed, jf. § 30 c.
Stk. 2.
Ved væsentlig eller gentagen misligholdelse af adoptionsloven og de vilkår, som er fastsat
for en organisations virksomhed, kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
tilbagekalde organisationens tilladelse efter § 30, stk. 1.
§ 31 j.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om
tilsynet med en adoptionsformidlende organisation.
Kapitel 5 a
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Døgnpleje, surrogatmoderskab og straf”.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2015.
Stk. 2.
En adoptionsformidlende organisation færdigbehandler de sager om anvisning af et barn til
adoption, som de ved lovens ikrafttræden ikke har færdigbehandlet. Sagerne færdigbehandles efter
reglerne i adoptionslovens § 31 a, som indsat i loven ved denne lovs § 1, nr. 9.
Stk. 3.
Ankestyrelsen kan undtage en adoptant fra kravet i § 25 d, stk. 1, i adoptionsloven, som
indsat i loven ved denne lovs § 1, nr. 6, om at skulle modtage adoptionsrådgivning umiddelbart før,
at det barn, som skal adopteres, tager ophold hos adoptanten i Danmark.
Stk. 4.
Kravet i § 25 d, stk. 1, i adoptionsloven, som indsat i loven ved denne lovs § 1, nr. 6, om, at
en adoptant skal modtage adoptionsrådgivning efter, at det barn, som skal adopteres, tager ophold
hos adoptanten i Danmark, gælder ikke, når barnet har taget ophold hos adoptanten i Danmark før
den 1. juli 2015.
Stk. 5.
Tilladelse givet efter den hidtil gældende regel i § 30 i adoptionsloven til at yde
adoptionshjælp vedrørende børn, der ikke har bopæl i Danmark, er fortsat gældende efter lovens
ikrafttræden.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det overordnede formål med lovforslaget er at fremtidssikre den internationale adoptionsformidling
til Danmark og understøtte den nødvendige stabilitet i adoptionssystemet, samtidig med at
sikkerheden i forhold til de adoptioner, der gennemføres, øges. Forslaget skal dermed også være
med til at understøtte gode vilkår for de børn, der kommer til Danmark. Der sker således en
nytænkning af systemet med fokus på at udnytte de kompetencer, der allerede findes på området for
international adoption, bedst muligt og sådan, at placeringen af opgaver hos henholdsvis
centralmyndighed og adoptionsformidlende organisation afspejler den ekspertise, der findes de
respektive steder. Derved styrkes varetagelsen af det enkelte adoptionsforløb og af området som
sådan.
For at indfri disse formål skal der ske en tilpasning af organiseringen af adoptionsformidlingen med
skærpede krav til adoptionsformidlende organisationer. Lovforslaget skal endvidere muliggøre en
højere grad af styring af formidlingen fra myndighedernes side og et skærpet tilsyn med
organisationerne, hvor også det økonomiske tilsyn øges. Tilsynet med adoptionsformidlingen
samles hos én myndighed – Ankestyrelsen – og som en yderligere styrkelse af tilsynet flyttes
kompetencen til at tillade, at et adoptionsforløb fortsætter (godkendelse af matchningsforslag), fra
de adoptionsformidlende organisationer til Ankestyrelsen, sådan at det fremover i alle tilfælde er
staten, der varetager denne opgave.
Endelig skal lovforslaget sikre adoptivfamilierne den nødvendige støtte i forhold til adoptionen med
henblik på at understøtte gode adoptionsforløb for børnene. Der sker ved at gøre
adoptionsrådgivning umiddelbart før og efter, at et adoptivbarn tager ophold hos adoptanten,
obligatorisk, og ved at fastsætte adgang til rådgivning, udover den obligatoriske rådgivning, ved
lov.
I sammenhæng med lovforslaget fremsætter ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold lovforslag om ændring af forskellige lovbestemmelser om klageadgang og kompetence m.v.
på det familieretlige område (Ankestyrelsen som familieretlig klagemyndighed m.v.). Formålet er
bl.a. at ændre Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens departementale stilling sådan, at
Familieretsafdelingen har samme organisatoriske status som den øvrige del af Ankestyrelsen og
altså ikke længere har departemental status, og at ændre udvalgte kompetencebestemmelser i den
familieretlige lovgivning sådan, at det ikke er ministeren, men derimod Ankestyrelsen, der
behandler visse familieretlige sager. Da det således forudsættes, at Ankestyrelsens organisatoriske
status ændres på bl.a. adoptionsområdet samtidig med, at nærværende lovforslag træder i kraft,
henvises der i dette lovforslags beskrivelse af den foreslåede ordning til Ankestyrelsen og ikke til
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, der er betegnelsen for den aktuelle departementale afdeling i
Ankestyrelsen.
2. Baggrund
De gældende regler om adoption er fastsat i adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 7.
oktober 2014 med senere ændringer. Det danske adoptionssystem blev gennemgribende revideret
med lov nr. 358 af 2. juni 1999 om ændring af adoptionsloven (international adoption), og
adoptionssystemet bygger i dag fortsat på disse ændringer, om end der er sket en række justeringer.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med loven fra 1999 blev bl.a. det faseopdelte undersøgelses- og godkendelsesforløb og det
adoptionsforberedende kursus indført, og adoptanterne fik en højere grad af medbestemmelse og
ansvar i forbindelse med adoptionen samtidig med, at myndighedernes kontrolfunktion trådte i
baggrunden. Reglerne om godkendelse af de udenlandske myndigheders anvisning af et barn til de
enkelte ansøgere (»matchningsforslag«) blev ligeledes ændret, sådan at de adoptionsformidlende
organisationer i meget udstrakt grad har ansvaret for at godkende matchningsforslag. Endvidere
betød loven en styrkelse af tilsynet med organisationernes virksomhed. Tilsynet blev for så vidt
angår tilsynet med organisationernes behandling af matchningsforslag og deres virksomhed i
udlandet placeret i Adoptionsnævnet, dog sådan at beføjelsen til eventuelt at skride ind over for en
organisation blev i Justitsministeriet (nu Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold).
Adoptionsverdenen ændrer sig løbende. Uanset at der i en række lande fortsat er behov for at hjælpe
børn gennem adoption, er der også lande, hvor børnevelfærden stiger. Denne udvikling påvirker,
hvilke børn der har behov for en permanent familiebaseret løsning i udlandet gennem adoption. Der
har i en periode været debat om og kritik af international adoption, herunder af adoptionssystemet
som sådan og af de adoptionsformidlende organisationer. Der har også i debatten været fokus på
tilrettelæggelsen og gennemsigtigheden af tilsynet med de adoptionsformidlende organisationer.
Endvidere har der været fokus på adoptanternes evne til at imødekomme barnets behov.
Der er derfor gennemført en helhedsanalyse af det danske adoptionssystem med særligt fokus på
internationale fremmedadoptioner. Det fremgår af kommissoriet for denne analyse, at ”der
skal
foretages en samlet og helhedsorienteret gennemgang af adoptionssystemet med henblik på at
kunne vurdere, om systemet er organiseret på en tidssvarende og relevant måde, som understøtter
etisk forsvarlige adoptioner til børnenes bedste.”
Analysen har på baggrund af debatten om og fokus på systemet belyst en række hovedtemaer, som
overordnet set vedrører de strukturelle rammer for international adoptionsformidling og tilsynet
hermed samt adoptivfamiliernes forhold.
Analysen inddrager en række selvstændige undersøgelser af området, der er udarbejdet med henblik
på at indgå i overvejelserne om ændringer i adoptionssystemet. Kammeradvokaten har i efteråret
2013 efter anmodning fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
gennemført en undersøgelse af tilsynet med de adoptionsformidlende organisationer, der indgår i
helhedsanalysen. Kammeradvokaten peger på en række tiltag, som efter hans opfattelse bør
overvejes med henblik på at styrke tilsynet. Notatet indeholder således bl.a. anbefaling om
præcisering af grundlaget for tilsynet, ligesom der peges på et behov for tydeliggørelse af indholdet
af tilsynet, og af hvem der fører tilsynet. Med henblik på at understøtte effektiviteten i tilsynet giver
Kammeradvokaten tillige en række anbefalinger om tilvejebringelse af information til brug for
tilsynet. Kammeradvokatens ”Notat om tilsyn på adoptionsområdet” blev offentliggjort den 8.
november 2013.
Endvidere har Ankestyrelsen udarbejdet en omfattende analyse af brugernes oplevelse af
adoptionssystemet. Undersøgelsen belyser systemet fra adoptivforældrenes og voksne adoptivbørns
perspektiv og er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse suppleret med enkelte interviews i
foråret 2014. Undersøgelsen belyser tre temaer – for det første oplevelsen af adoptionsprocessen og
tiden efter adoptionen set fra adoptanternes perspektiv, for det andet de adopteredes trivsel og syn
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
på adoption, og for det tredje adoptanters og de adopteredes erfaringer med åbenhed i relation til de
biologiske forældre.
Både de strukturelle og tilsynsmæssige aspekter i helhedsanalysen samt adoptivfamiliens forhold er
endvidere selvstændig belyst af International Social Service (ISS/IRC), der til brug for
helhedsanalysen er anmodet om at foretage en vurdering af det danske adoptionssystem i forhold til
en række temaer. ISS/IRC har således belyst mulige måder at organisere adoptionsformidlingen på
og behandlet godkendelsen og forberedelsen af danske adoptanter inden adoptionen, de eksisterende
tilbud om Post Adoption Service. Endelig har ISS/IRC belyst spørgsmålet om åbenhed i adoptioner.
”Helhedsanalyse af det danske adoptionssystem – de strukturelle rammer og tilsynet” blev
offentliggjort den 26. juni 2014 og samtidig sendt i høring, mens ”Helhedsanalyse af det danske
adoptionssystem – adoptivfamiliernes forhold” blev afsluttet den i september 2014, hvorefter den
indgik i de igangværende politiske drøftelser. Denne sidste del af helhedsanalysen blev
offentliggjort den 29. september 2014.
På baggrund af de gennemførte analyser og undersøgelser indgik regeringen, Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 2. oktober
2014 en politisk aftale om et nyt adoptionssystem. Lovforslaget udmønter de dele af denne aftale,
som skal gennemføres ved lov. Det fremgår af den politiske aftale, at:
”Adoptionsverdenen ændrer sig løbende. Ændringer sker bl.a. i takt med, at børnevelfærden stiger i
de lande, Danmark modtager børn fra, og landene således bliver bedre i stand til at håndtere
udfordringer i forhold til børn med behov for trygge rammer under opvæksten. Det er således et
vilkår, at formidlingsbilledet har forandret sig, og at der aktuelt er forholdsvis få børn til adoption.
Udviklingen er i overensstemmelse med det grundlæggende princip på adoptionsområdet, at børn
først og fremmest skal hjælpes i den familie og i det land, hvor de bor. International adoption er
således sidste udvej for barnet. Samtidig understreger udviklingen det grundvilkår, at mange børn
adopteres fra verdens fattigste lande og dermed også fra lande, der ligger langt fra Danmark, både
geografisk og kulturelt.
Aftalepartierne anerkender udviklingen på området, og de nye udfordringer den skaber.
Aftalepartierne ønsker at understrege, at adoption først og fremmest skal tilgodese barnets behov.
Dette må nødvendigvis føre til en forsigtig tilgang til området, hvor fokus på sikkerhed og legalitet i
adoptionerne er i højsædet. Det har været vigtigt og et styrende princip i drøftelserne omkring en
ny tilgang til området at have afsæt i hensynet til barnet.”
Bag aftalen om et nyt adoptionssystem ligger et ønske og en intention om at fremtidssikre systemet
gennem en tilpasning af organiseringen af adoptionsformidlingen med skærpede akkrediteringskrav
og et skærpet tilsyn. Partierne er således ifølge aftalen enige om, at international
adoptionsformidling til Danmark fortsat skal ske gennem akkreditering af en eller flere
adoptionsformidlende organisationer, idet de private organisationer besidder en særlig viden om
området og kompetencer, som er vigtige for at opnå et velfungerende formidlingssystem for alle
involverede. Med aftalen skal det dog sikres, at samtlige matchningsforslag i overensstemmelse
med principperne i Haagerkonventionens artikel 17 c fremover skal ske i staten, og på en sådan
måde, at sagsbehandlingen af hensyn til barnet sker så hurtigt som overhovedet muligt og ikke
forlænger sagsbehandlingstiden i forhold til i dag.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forhold til antallet af adoptionsformidlende organisationer skal der ifølge aftalen være fokus på en
sikker indfasning af de nye krav med den tilstrækkelige tryghed for allerede ventende adoptanter.
Det er i lyset heraf en forudsætning for aftalen, at der sker en sammenlægning af de eksisterende
danske organisationer. Samtidig skal det dog være muligt at akkreditere flere organisationer, hvis
der efter en konkret vurdering sammenholdt med det til enhver tid aktuelle formidlingsbillede og
dermed behovet for hjælp til børn er grundlag herfor. Antallet af organisationer skal have et niveau,
som skaber økonomisk stabilitet og robusthed i organisationerne i forhold til at kunne opfylde de
stadigt stigende krav til opgavevaretagelsen.
Om akkreditering og tilsyn fremgår det af aftalen, at:
”De senere års hændelser på adoptionsområdet, hvor enkelte sager og samarbejde med enkelte
lande har afstedkommet berettiget kritik og rejst spørgsmål om legalitet, og hvor økonomiske
problemer har sat organisationerne under pres, har skabt et tydeligt behov for en øget styring og
skærpet kontrol med adoptionsformidlingen.”
Med henblik på at sikre dette skal staten fremover som et centralt element i en øget styring
godkende alle matchningsforslag. Udover at udgøre en kontrolfunktion i forhold til den enkelte sag
vil dette tiltag gøre det muligt for Ankestyrelsen at få viden om eventuelle uregelmæssigheder i det
enkelte adoptionsforløb og mere generelt at afdække mønstre og tendenser af betydning for
adoptionsformidlingen.
Herudover er partierne bag aftalen enige om, at styringen af adoptionsorganisationerne skal øges
særligt gennem akkrediteringen, hvor der skal stilles skærpede krav til organisationernes
opgavevaretagelse. Akkrediteringen skal:
”...bygges op omkring et fokus på organisationernes evne til at varetage barnets
interesser og prioritere barnets bedste i arbejdet med barnets ret til en familie. Dette skal afspejles i
kravene til medarbejdernes kompetencer. Medarbejdere, som varetager kontakten til
adoptionsansøgerne, skal gennem deres uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer have de
nødvendige forudsætninger og forståelse for at håndtere adoptionstrekanten på en hensigtsmæssig
måde, der tager hensyn til alle implicerede parter - det vil sige barnet, biologisk slægt og
adoptanter.
I organisationen skal der endvidere være et indgående kendskab til lovgivning og grundlæggende
principper på adoptionsområdet i Danmark og i de lande, de samarbejder med, samt et indgående
kendskab til principperne i Haagerkonventionen, FN’s Børnekonvention og den europæiske
børnekonvention.
Der vil herudover blive tale om skærpede krav til specifikke kompetencer i en adoptionsformidlende
organisation, så der er de rette økonomiske, juridiske og børnefaglige kompetencer til stede. I den
forbindelse er krav om kurser, herunder gennem tilbud fra Ankestyrelsen, også relevante tiltag.
Særligt kravene til administrative og økonomiske kompetencer og procedurer skærpes, sådan at der
er klare retningslinjer for udarbejdelse af regnskaber m.v. og revision heraf.”
Også kravene til organisationens tilstedeværelse i afgiverlandene skal ifølge aftalen skærpes.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De strukturelle rammer for et fremtidigt adoptionssystem, som aftalen fastlægger, skal ifølge
samme understøttes af et skærpet tilsyn, der har fokus på, at adoptioner til Danmark sker til barnets
bedste og på et legalt og etisk forsvarligt grundlag. Aftalens elementer vedrørende et skærpet tilsyn
er fastlagt med afsæt i Kammeradvokatens anbefalinger fra efteråret 2013. Aftalepartierne er
således:
”...enige om, at det er en forudsætning for et velfungerende tilsyn, at der ikke er tvivl om, hvem der
fører tilsynet, og hvad der føres tilsyn med. Et velfungerende tilsyn forudsætter også tilgang af og
adgang til aktuel og opdateret viden om de forhold, der føres tilsyn med. Som led heri er
aftalepartierne enige om, at Ankestyrelsen skal gennemføre mindst et årligt uanmeldt tilsynsbesøg.
Endelig skal der være tydelighed i forhold til, hvilke reaktionsmuligheder tilsynsmyndigheden har,
og hvornår de bringes i anvendelse, og der skal være adgang til indblik i de udførte tilsyn.
En tydeliggørelse af, hvad der skal føres tilsyn med, sker gennem klare akkrediteringskrav, og ved
at samle tilsynet hos én myndighed, Ankestyrelsen, skabes der tydelighed i forhold til, hvem der
fører tilsynet.
Aftalepartierne er enige om, at adgangen til information er afgørende for at kunne føre et
fyldestgørende tilsyn. Udover en forpligtelse for Ankestyrelsen til at indkalde sager og gøre krav på
alle oplysninger, lægger aftalepartierne vægt på, at der sikres viden fra adoptanterne bl.a. gennem
indførelsen af spørgeskemaer til alle adoptanter om adoptionsforløbet, når barnet er kommet til
Danmark. Også et krav til en formidlende organisation om periodisk afrapportering om
samarbejdet med udlandet vil være en vigtig kilde til løbende opdateret viden for Ankestyrelsen.
Ligesom Ankestyrelsen skal følge op med besøg i udlandet i relevant omfang.
Partierne er også enige om, at det økonomiske tilsyn med organisationen skal skærpes gennem
løbende opfølgning minimum hvert halve år. Ligesom der udover krav om fremlæggelse af
årsregnskab og årsbudgetter vil blive stillet krav om kvartalsvis afrapportering om organisationens
økonomi, herunder budgetopfølgning, likviditetsvurdering mv.
Endelig er partierne enige om, at det er vigtigt med tydelighed og åbenhed omkring indholdet af det
gennemførte tilsyn, og Ankestyrelsen skal derfor udarbejde en årsberetning om tilsynet, herunder
om det økonomiske tilsyn.”
I forhold til valget af samarbejdsparter indeholder aftalen en tilkendegivelse af, at der i forhold til
ikke-konventionslande skal udvises en højere grad af påpasselighed ved vurderingen af landet som
samarbejdspart. Der skal endvidere udvises forsigtighed ved en eventuel indgåelse af samarbejde
med nye lande, der ikke har tilsluttet sig konventionen. Derudover fremgår det af aftalen, at der er
en række hensyn, som er af betydning for valget af samarbejdspart. Der vil således bl.a. skulle tages
hensyn til, i hvilket omfang der vil være adgang til oplysninger om adoptionsforløbet i barnets
oprindelsesland, og til hvordan det konkrete land regulerer tilstrømningen af ansøgninger fra
kommende adoptanter. Endvidere bør antallet af samarbejdslande fastlægges ud fra et princip om, at
et konkret samarbejde ikke må være så ressourcekrævende, at det svækker organisationens evne til
at varetage andre samarbejder på en betryggende måde. Endelig er partierne bag aftalen enige om,
at tilladelser til at samarbejde i afgiverlandene fremover i udgangspunktet skal være
tidsbegrænsede, hvilket giver en mulighed for systematisk stillingtagen til, om samarbejdet fortsat
lever op til de krav, der stilles fra danske og udenlandske myndigheders side. Samtidig skal en
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
adoptionsformidlende organisation fremover være opmærksom på muligheden for at indlede
projekter med samarbejdsparter om at vende strømmen af ansøgninger, sådan at samarbejdsparten
søger om forældre til et barn hos organisationen.
Formidlingsarbejdet bygger på samarbejde, hvilket er af særlig betydning på adoptionsområdet på
grund af områdets karakter, herunder den geografiske og kulturelle udstrækning. Partierne bag
aftalen er derfor enige om, at et fremtidigt adoptionssystem skal være båret af et tættere samarbejde
mellem Ankestyrelsen og udenlandske myndigheder, bl.a. i forbindelse med stillingtagen til en
ansøgning om tilladelse til at indlede et nyt samarbejde, hvor det også er relevant at rejse til landet.
Der skal endvidere være en tættere dialog omkring tilsynet mellem Ankestyrelsen og
myndighederne i afgiverlandene, hvor det er relevant med henblik på bl.a. at styrke informationerne
til brug for tilsynet. Det er således vigtigt, at Ankestyrelsen bibringer udenlandske myndigheder den
viden, styrelsen måtte komme i besiddelse af med henblik på, at der f.eks. føres tilsyn med de
relevante samarbejdsparter. Ligesom en tæt og løbende dialog vil kunne danne grobund for en
forbedring af det pågældende lands adoptionssystem. Aftalepartierne er også enige om, at
samarbejdet mellem organisationer og Ankestyrelsen skal styrkes.
For så vidt angår sammenhængen mellem adoptioner og hjælpearbejde fremgår det bl.a. af aftalen,
at:
”Aftalepartierne finder, at adoption ideelt set ikke bør involvere penge til afgiverlandene. Partierne
er dog også bevidste om, at det er et behov for hjælp i afgiverlandene, og at det derfor i dag er et
vilkår for adoptionsformidling. Partierne er enige om, at det grundlæggende princip om, at
økonomi ikke må påvirke adoptionsformidlingen, og adoptionsformidling ikke må ske med profit for
øje, skal håndhæves, og ønsker, at Danmark som konventionsland er foregangsland, når det
kommer til legalt og etisk forsvarlige adoptioner.
…
Aftalepartierne er dog enige om, at adgangen til at udføre humanitært hjælpearbejde, dvs.
hjælpearbejde uden tilknytning til adoptionsarbejdet, allerede på nuværende tidspunkt bør fjernes,
idet international adoption ikke er løsningen på fattigdom. Samtidig skal projektorienteret
hjælpearbejde med tilknytning til adoption godkendes af Ankestyrelsen.”
Aftalen om et nyt adoptionssystem vedrører ikke kun de strukturelle rammer og tilsynet, og således
skal de krav, der stilles til kommende adoptanter, også afspejle det aktuelle formidlingsbillede. Med
dette afsæt, og da godkendelsen af kommende adoptanter sker med den hensigt at udvælge de bedst
egnede af hensyn til barnet, er partierne enige om at ændre godkendelsen for kommende adoptanter,
sådan at en godkendelse vil rumme ældre børn og børn med flere behov, end en godkendelse i dag
gør.
Et andet centralt tema i analysen af adoptionssystemet er støtten til adoptivfamilien. Om dette tema
fremgår følgende af aftalen:
”Formidlingsbilledet påvirker også adoptivfamiliernes behov for støtte. Aftalepartiernes afsæt er,
at det er forældrenes opgave at støtte barnet gennem opvæksten, og rådgivningen går derfor
gennem forældrene. Samtidig er det vigtigt at anerkende, at adoptivbarnet skal ses som et
selvstændigt individ med eget behov for støtte. Dernæst skal tiltagene både ses i forhold til den
række af tilbud om støtte m.v., som generelt er tilgængelig for danske familier, ligesom de skal ses i
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lyset af den eksisterende PAS-ordning. Der er dog særlige adoptionsspecifikke forhold, som kan
nødvendiggøre en særlig støtte.
Partierne er således enige om, at PAS-rådgivning lige før og efter, at barnet kommer til Danmark,
skal være obligatorisk som et vigtigt led i forberedelsen på at blive adoptivfamilie. Endvidere skal
omfanget af denne rådgivning øges for yderligere at styrke dette element i støtten til
adoptivfamilien. Ændringen skal bl.a. ses i lyset af, at ventetiden på et barn er blevet længere. Som
andre former for støtte skal der tilbydes temaaftener med PAS-konsulenter og adoptanter for
kommende adoptanter samt obligatoriske landemøder i organisationerne, som kommende
adoptanter skal deltage i som en fortsat forberedelse på adoptionen, mens de venter på at blive
matchet med et barn.
Aftalepartierne er også enige om, at der skal være adgang til PAS-rådgivning i en længere periode
end 5 år efter, at barnet er kommet til Danmark, da behovet for støtte også kan opstå på et senere
tidspunkt. Derfor ændres tilrettelæggelsen af det eksisterende PAS-tilbud, sådan at det er muligt at
få rådgivning frem til, den adopterede fylder 18 år. I takt med barnets alder vil rådgivningen i
højere grad skulle rettes mod den adopterede selv, ligesom den adopteredes alder kan have
betydning for de temaer, rådgivningen skal kunne rumme. Spørgsmålet om åbenhed og kontakt med
den oprindelige slægt kan således også være et tema for rådgivningen.
Den eksisterende PAS-ordning rummer samtalegrupper for adopterede, men det voksende fokus på
støtte til de adopterede som gruppe er ikke i øvrigt imødekommet i tilbuddet. For denne gruppe
gælder også, at de har samme adgang til støtte og rådgivning, som resten af befolkningen.
Partierne er enige om vigtigheden af at afdække eventuelle særlige behov, denne gruppe måtte
have, og derfor vil der som et led i denne aftale blive iværksat et forsøgsprojekt med PAS-
rådgivning til voksne adopterede. Finansieringen vil som i den eksisterende PAS-ordning indeholde
et element af egenfinansiering. Aftalepartierne er enige om at drøfte en mulig opfølgning på
forsøget.”
I forlængelse heraf bygger aftalen også på en enighed om vigtigheden af at have kendskab til egen
historie og oprindelse. Partierne tilkendegiver således i aftalen, at:
”Kendskabet til egen historie er en forudsætning for, at den enkelte adopterede har mulighed for at
tage stilling til spørgsmålet om at opsøge sine rødder og således også kunne foretage et individuelt
valg i forhold til en direkte kontakt med den oprindelige slægt. Den adopterede har muligheden for
dette, og det er således centralt at respektere den enkeltes personlige valg.”
Partierne er på denne baggrund enige om at iværksætte forskning, der belyser åbenheds betydning
for den adopteredes trivsel og livskvalitet.
Endelig er aftalepartierne enige om, at allerede eksisterende viden skal i spil og være tilgængelig på
en måde, som kan bringe den i anvendelse hos de fagprofessionelle, som møder de adopterede og
deres familie. Det er således et relevant fokus for området som sådant at iværksætte selvstændige
initiativer med henblik på at understøtte den faglige vidensopsamling, der i forvejen sker.
Aftalepartierne er derfor også enige om, at SFI skal have fokus på adoptionsområdet og i den
forbindelse igangsætte relevante undersøgelser og vidensindsamling og lægger vægt på et skærpet
fokus på, inden for de eksisterende rammer, at dokumentere den viden, som genereres gennem
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
PAS-ordningen, og som på anden måde udvikles og indsamles i forbindelse med administrationen
af området, herunder ved oprettelsen af en kontakt mellem Ankestyrelsen og VISO for så vidt angår
international adoption.
Det er med den politiske aftale fastlagt, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold mindst en gang årligt skal indbyde partierne til en drøftelse af status for aftalens virkning,
herunder organisationens økonomiske status og betydningen heraf for gebyrerne samt ventetiden for
adoptanterne. Der er også enighed mellem partierne om, at der efter en treårig periode gennemføres
en evaluering af aftalens samlede konsekvenser.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
- Betingelserne for at få tilladelse til at yde international adoptionshjælp præciseres.
- Adgangen for en formidlende organisation til at yde hjælpearbejde begrænses til
hjælpearbejde med tilknytning til adoptionshjælp.
- Kompetencen til at tage stilling til, om et adoptionsforløb kan fortsætte, når der er anvist et
barn til adoption til adoptionsansøgere, flyttes fra de adoptionsformidlende organisationer til
Ankestyrelsen, sådan at det i alle tilfælde er staten, der tager stilling (godkendelse af et
matchningsforslag i overensstemmelse med artikel 17 c i Haagerkonventionen).
- Tilsynet med de adoptionsformidlende organisationer samles hos én myndighed,
Ankestyrelsen.
- Der skabes tydelig hjemmel til at sikre informationer til brug for tilsynet.
- Der stilles krav om uanmeldt tilsynsbesøg hos en adoptionsformidlende organisation.
- Reaktionsmulighederne knyttet til tilsynet tydeliggøres.
- Tilsynet gøres tilgængeligt for offentligheden gennem offentliggørelse af en årsberetning.
- Adoptionsrådgivning til en adoptivfamilie umiddelbart før og efter, at et barn tager ophold
hos en adoptant, gøres obligatorisk, og adgangen til adoptionsrådgivning i øvrigt fastsættes
ved lov.
Den politiske aftale, som dette lovforslag skal udmønte, er suppleret af et bilag, hvoraf aftalens
elementer mere specifikt er gengivet. En række af de elementer, som er indeholdt i den politiske
aftale, skal implementeres administrativt. Udover hvad der fremgår af lovforslagets almindelige
bemærkninger til de foreslåede ændringer, skal det særligt nævnes, at kravene til en
adoptionsformidlende organisation i meget udstrakt grad vil blive fastslagt i akkrediteringen af
organisationen. Også de ændringer af godkendelsesforløbet og godkendelsen, som følger af aftalen,
vil skulle ske administrativt. Endelig er aftalens tiltag vedrørende adoptionsrådgivning og støtte til
adoptivfamilie og adopterede samt tiltag, der skal understøtte den adopteredes mulighed for at søge
tilbage til sin rødder, elementer, der i meget vid udstrækning reguleres administrativt og
implementeres ved iværksættelse af forskning. Også det skærpede fokus på formidling og
indsamling af viden på adoptionsområdet skal gennemføres administrativt.
3.1. Tilladelse til at yde international adoptionshjælp
3.1.1. Gældende ret
Efter adoptionslovens § 30 kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold give
en eller flere organisationer tilladelse til at yde adoptionshjælp vedrørende børn, der ikke har dansk
statsborgerskab. Sådanne organisationer kaldes ”adoptionsformidlende organisationer”. Efter
bestemmelsens stk. 2 kan ministeren fastsætte nærmere regler om denne adoptionshjælp.
Adoptionshjælp omfatter anvisningsbistand, hvilket vil sige bistand til at skabe forbindelse mellem
adoptionsansøgere med bopæl her i landet og børn fra andre lande med henblik på adoption,
gennemførelsesbistand, hvilket vil sige bistand til, at adoptionerne kan gennemføres, og post
adoption service, hvilket vil sige bistand til familierne efter hjemtagelse af et barn.
Muligheden for at give en organisation tilladelse til at yde adoptionshjælp er i overensstemmelse
med Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
internationale adoptioner, hvorefter adoptionshjælp kan ydes af autoriserede organer i den
udstrækning, det er tilladt efter lovgivningen i den pågældende stat. Det følger også af
konventionen, at et autoriseret organ udelukkende skal forfølge almennyttige mål på de vilkår og
inden for de rammer, der er fastsat af de kompetente myndigheder i den stat, hvor de er
autoriserede, og at de skal være ledet af og have ansat personer, der i kraft af deres moralske
retskaffenhed og uddannelse eller erfaring er kvalificerede til at arbejde med international adoption,
og at et autoriseret organ skal være underkastet tilsyn fra statens kompetente myndigheder med
hensyn til at sammensætning, drift og økonomiske forhold.
Frem til den [xx] var to danske organisationer godkendt til at yde adoptionshjælp, DanAdopt og AC
Børnehjælp. Disse organisationer blev dem [xx] sammenlagt til en ny organisation, [xx], og denne
organisation har tilladelse til at yde adoptionshjælp frem til den [30. november 2015].
Organisationen er som de tidligere organisationer underlagt lovgivningen om ikke-erhvervsdrivende
fonde og ledes af en bestyrelse. De vilkår, der gælder for den nye organisation, er i vid udstrækning
en videreførelse af de akkrediteringsvilkår og akkrediteringsaftaler, som også var gældende for de
tidligere organisationer. Disse akkrediteringsskrivelser opstiller en række vilkår og krav i forhold til
tilladelsen til at yde adoptionshjælp. Vilkårene fremgår af [xx] om akkreditering til [xx] om at yde
adoptionshjælp. Kravene heri i er uddybet ved akkrediteringsaftale af [xx].
Det fremgår af akkrediteringsvilkårene og -aftalen, at organisationens arbejde skal være bestemt af
hensynet til barnets bedste, og at virksomheden skal drives på etisk og fagligt forsvarligt niveau
samt være i overensstemmelse med lovgivning på området, herunder internationale konventioner.
Videre fremgår det, at medlemmerne af en organisations bestyrelse og organisationens
medarbejdere skal besidde den nødvendige moralske retskaffenhed og gennem deres uddannelse
eller erfaring være kvalificerede til at arbejde med international adoptionshjælp. I bestyrelsen skal
således indgå medlemmer med lægelig og juridisk indsigt og medlemmer med indsigt i socialt
arbejde og international adoptionshjælp. En organisation skal videre råde over medarbejdere med
indsigt i og erfaring med international adoptionshjælp samt en eller flere medarbejdere med indsigt i
administrative og bogføringsmæssige forhold. De medarbejdere, som varetager kontakten til
adoptionsansøgere, skal i kraft af deres uddannelse, erfaring eller personlige kvalifikationer have de
nødvendige forudsætninger for og evner til at sætte sig i ansøgerens sted og kunne håndtere svære
situationer og håndtere ansøgernes forskellige reaktioner hensigtsmæssigt. Endvidere skal en
organisation råde over medarbejdere eller konsulenter, der har den nødvendige børnesagkyndige
viden til at vurdere, om børn, der bringes i forslag til danske adoptionsansøgere, ligger inden for de
pågældende ansøgeres godkendelse.
En adoptionsformidlende organisation må ifølge akkrediteringsvilkårene kun indlede samarbejde
om adoptionshjælp med samarbejdsparter, som Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen har godkendt
på forhånd, og en sådan godkendelse kan tidsbegrænses. Ved stillingtagen til en anmodning om at
godkende en ny samarbejdspart indgår en række faktorer med henblik på at vurdere, om den
konkrete samarbejdspart og samarbejdet med denne lever op til Haagerkonventionens principper,
herunder at der er et behov for hjælp til børn i det konkrete land gennem international adoption. Der
kan gives tilladelse til at samarbejde med lande, som har tiltrådt Haagerkonventionen og lande, som
ikke har tiltrådt konventionen. Det afgørende er, at det konkrete land og den konkrete
samarbejdspart vurderes at være i stand til at leve op til konventionens principper. I forbindelse med
godkendelsen af et samarbejde indhenter Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen efter behov
oplysninger fra afgiverlandets centrale myndigheder på adoptionsområdet, hvilket som oftest sker
skriftligt eller via den formidlende organisation.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Særligt om organisationernes økonomiske forhold fremgår det af akkrediteringsvilkår og -aftaler, at
organisationerne ikke må drage utilbørlig økonomisk eller anden vinding i forbindelse med arbejdet
med adoptionshjælp, og at betalingen for formidlingen af børn til adoption ikke må stå i misforhold
til det udførte formidlingsarbejde. Det fremgår videre, at overskud fra arbejdet med adoptionshjælp
alene må anvendes til humanitært arbejde, der har relation til adoptionshjælp. Det er således også
tilladt for en organisation at udføre humanitært hjælpearbejde, dvs. hjælpearbejde som ikke har
tilknytning til adoptionshjælp, under forudsætning af, at denne del af organisationens virksomhed
holdes personale- og regnskabsmæssigt adskilt fra adoptionshjælpsvirksomheden. Endvidere er det
tilladt for en organisation at videreformidle donationer fra adoptanter til bestemte modtagere i et
land, som Danmark samarbejder med, efter adoptionen, eksempelvis en donation fra en adoptant til
det børnehjem som et barn er adopteret fra.
De adoptionsformidlende organisationers drift er gebyrfinansieret. Som betaling for
adoptionshjælpen opkræver organisationerne adoptionsgebyrer hos de adoptionsansøgere, som er
tilmeldt organisationen. Gebyrerne reguleres ifølge akkrediteringsvilkårene efter principper, der er
godkendt af Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen. Endvidere skal organisationen efter
akkrediteringsaftalen holde Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen orienteret om størrelsen af
gebyret, ligesom der skal orienteres om ekstraordinære gebyrændringer senest 4 uger, før ændringen
får virkning. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen godkender ikke gebyrernes størrelse, men
organisationerne skal i forbindelse med eventuelle gebyrstigninger godtgøre over for Ankestyrelsen,
Familieretsafdelingen, at de nødvendige forudsætninger for en gebyrstigning er til stede.
3.1.2. Den foreslåede ordning
De to tidligere adoptionsformidlende organisationer – og dermed også den nye organisation, der er
en sammenlægning af disse – har gennem en lang årrække oparbejdet erfaring og ekspertise i
forhold til adoptionsformidling. Denne viden er fastholdt i den nye organisation. Der er således en
særlig viden om og særlige kompetencer i forhold til international adoption, ligesom organisationen
har et allerede etableret samarbejde om adoptionsformidling i udlandet. En fortsat formidling af
børn til international adoption gennem sådanne private organisationer vil bevare denne værdifulde
erfaring og viden. Det vil også fastholde samarbejdsaftaler i udlandet, som i meget vid udstrækning
har rod i mange års samarbejde med danske organisationer, ligesom organisationer er centrale
aktører i forhold til fremadrettet at fastholde en adoptionsformidling til Danmark. Samtidig vil det
betyde, at de kommende adoptanter i fuldt ud samme grad som i dag kan få støtte i løbet af
adoptionsprocessen, ikke mindst under opholdet i barnets oprindelsesland i forbindelse med
afslutningen af adoptionsprocessen. Af disse grunde skal adoptionsformidlingen fortsat ske gennem
private organisationer.
Det er vigtigt, at antallet af adoptionsformidlende organisationer svarer til samarbejdslandenes
behov for hjælp til børn gennem international adoption. Baggrunden er for det første, at den måde,
adoptionsformidlingen er organiseret på, ikke i sig selv må kunne påvirke antallet af
adoptionsansøgninger til de udenlandske samarbejdsparter. Dernæst skal det sikres, at
organiseringen understøtter en stabil formidlingsvirksomhed af hensyn til de involverede parter.
Akkrediteringen af en organisation skal således ske efter en konkret vurdering og afspejle det til
enhver tid aktuelle formidlingsbillede i de lande, børnene kommer fra.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den aktuelle formidlingssituation med få hjemtagne børn inden for de seneste år er med til at sætte
de eksisterende adoptionsformidlende organisationer under pres. Dette forhold er ikke mindst
relevant at have i erindring i en periode, hvor et nyt adoptionssystem skal implementeres, og hvor
der også er et hensyn at tage til allerede ventende adoptionsansøgere.
Uanset at adoptionsformidlende organisationer besidder særlige forudsætninger for at yde
adoptionshjælp, er der et behov for en tættere styring af organisationernes opgavevaretagelse ved
bl.a. at stille mere specifikke krav i forhold til, hvilke kompetencer en organisation skal råde over,
og ved at skabe tydelighed i forhold til, hvilke grundlæggende krav en adoptionsformidlende
organisation skal leve op til, sådan at der ikke opstår tvivl herom. Det gælder bl.a. både kravet om at
arbejde for barnets bedste og kravet om ikke at opnå utilbørlig vinding i forbindelse med
adoptionshjælpen. I forhold til organisationens økonomi og styringen heraf har erfaringerne med
området vist et behov for et særligt fokus herpå. Dette er også baggrunden for, at partierne bag den
politiske aftale har besluttet, at det økonomiske tilsyn – i hvert fald i en periode – skal understøttes
af ekstern kompetence i forhold til at indsamle oplysninger om økonomi og regnskabsmæssige
forhold i en organisation til brug for tilsynet.
Som hidtil forudsætter et samarbejde med en udenlandsk part om adoptionshjælp forudgående
tilladelse fra myndighedernes side. Vurderingen skal ske på baggrund af faktorer og præmisser, der
er egnede til at afdække, om en samarbejdspart er i stand til at leve op til Haagerkonventionens
principper, hvilket er den helt centrale forudsætning for en tilladelse. Der vil i den forbindelse også
kunne tages hensyn til, hvordan det konkrete land regulerer tilstrømningen af ansøgninger, og om
der er mulighed for fra dansk side at påvirke denne regulering, eksempelvis gennem fælles projekter
der har til formål at vende strømmen af ansøgninger, så den går mod Danmark frem for fra
Danmark. Derudover vil forhold såsom adgang til oplysninger om barnets forhold kunne tillægges
betydning. Et konkret samarbejde må ikke være så ressourcekrævende, at det svækker
organisationens evne til at varetage andre samarbejder på en betryggende måde. Særligt for så vidt
angår ikke-konventionslande skal der udvises påpasselighed i forhold til godkendelsen af nye
samarbejdsparter, ligesom der bør udvises forsigtighed ved stillingtagen til en ansøgning om
indgåelse af formidlingsaftaler i helt nye samarbejdslande, der ikke har tiltrådt konventionen. Det er
vigtigt med en mulighed for løbende at følge op på, om samarbejdsaftaler lever op til de krav, der
stilles fra myndighedernes side. Dette kan sikres ved at fastætte en tidsbegrænsning af tilladelsen i
de tilfælde, hvor det vurderes at være nødvendigt.
International adoption er kun én blandt flere måder at hjælpe børn fra økonomisk set fattige lande,
og international adoption er ikke løsningen på fattigdom. Derfor skal det humanitære hjælpearbejde
fremover ikke kobles så tæt til adoptionsformidlingsopgaven, som det i en vis grad sker i dag. Det
humanitære hjælpearbejde har i udgangspunktet et andet og større omfang end mindre projekter
med tilknytning til adoptionshjælpsvirksomheden eller anden bistand, der naturligt forudsættes at
være en del af samarbejdet med de enkelte lande med henblik på at yde hjælp til de børn, for hvem
international adoption ikke er den rigtige eller en mulig løsning. Det kan derfor også antages, at der
er en større risiko for påvirkning af adoptionsformidlingen, hvis egentlig humanitær
bistandsvirksomhed udøves af samme organisationer, som varetager adoptionshjælpen. På trods af
det positive, der ligger i muligheden for at udnytte et indgående kendskab til et land til også at
udføre større hjælpearbejde, kan den adgang, der er for en organisation til også at udføre
humanitært hjælpearbejde, svække tydeligheden i forhold til et grundlæggende princip om, at
hjælpearbejde ikke må kompromittere adoptionsformidlingen. Det vil derfor ikke længere være
muligt for en adoptionsformidlende organisation at udføre humanitært hjælpearbejde, selvom denne
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
del af organisationens virksomhed er personale- og regnskabsmæssigt adskilt fra
adoptionshjælpearbejdet. Samtidig er det nødvendigt at være opmærksom på karakteren af det
hjælpearbejde med tilknytning til adoption, der kan udføres, sådan at dette hjælpearbejde ikke
kommer til at påvirke adoptionsformidlingen på en uetisk måde. Der må således på ingen måde
være tale om en sammenhæng mellem antallet af formidlede børn og omfanget af et hjælpearbejde
med tilknytning til adoptionshjælpsvirksomheden.
Det foreslås i lyset af ovenstående, at adoptionslovens regler om tilladelse til at yde international
adoptionshjælp (adoptionsformidling) ændres sådan, at det af loven fremgår, at en
adoptionsformidlende organisation skal arbejde for barnets bedste og drives på et etisk og fagligt
forsvarligt niveau i overensstemmelse med adoptionsloven. Samtidig skal det fremgå, at der skal
være juridiske, økonomiske og børnefaglige kompetencer i relation til adoption til stede i
organisationen, og at der skal være medarbejdere med indsigt i og erfaring med international
adoptionshjælp. Organisationen skal således være i stand til at håndtere hensynet til den såkaldte
”adoptionstrekant”, dvs. barnet, den biologiske slægt og adoptanten.
En del af den viden, der skal være til stede i en organisation, skal oparbejdes eller vedligeholdes
gennem undervisning, som Ankestyrelsen vil tilbyde. Ankestyrelsen vil således kunne tilbyde
undervisning i de relevante konventioner på området og forståelsen af dansk lovgivning i lyset
heraf, ligesom styrelsen vil kunne undervise i andre relevante juridiske emner. Endvidere vil der via
de psykologer, der er tilknyttet Ankestyrelsen gennem PAS-ordningen, dvs. Ankestyrelsens tilbud
om adoptionsrådgivning og undervisning, kunne bibringes en organisation viden om
børnesagkyndige temaer i den udstrækning, der vurderes at være behov herfor, herunder også om
betydningen af åbenhed og kontakt med barnets oprindelige slægt. Ankestyrelsen vil også have
ansvaret for et introduktionsforløb til organisationens kontaktpersoner om de danske regler og krav
på adoptionsområdet. Disse elementer af den politiske aftale vil blive håndteret administrativt.
Det foreslås videre, at det skal fremgå af loven, at en organisations økonomiske forhold skal
varetages på en forsvarlig måde, og at organisationen ikke må drage utilbørlig økonomisk eller
anden vinding i forbindelse med arbejdet med adoptionshjælp, ligesom adoptanternes betaling for
organisationernes formidling af børn til adoption ikke må stå i misforhold til det udførte
formidlingsarbejde.
Adoptionsloven ændres også sådan, at det fremgår, at en adoptionsformidlendes organisation alene
må udføre hjælpearbejde med tilknytning til adoptionshjælpen. For at styrke kontrollen med dette
hjælpearbejde vil der skulle ske godkendelse af projektorienteret hjælpearbejde fra Ankestyrelsens
side, inden det kan sættes i værk.
I forhold til videreførelsen af kravet om, at Ankestyrelsen skal give tilladelse til at samarbejde med
udenlandske parter om adoptionshjælp, ændres loven sådan, at dette fremgår direkte heraf. En sådan
tilladelse vil i udgangspunktet være tidsbegrænset, medmindre det ikke er nødvendigt at have en på
forhånd fastlagt mulighed for at revurdere samarbejdet. Samtidig fremgår af det af loven, at
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold tager stilling til, hvilke lande
Danmark kan samarbejde med, da beslutningens overordnede karakter tilsiger, at den træffes af
ministeren.
Endelig indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, der bl.a. vil blive brugt til at fastsætte nærmere
regler og vilkår for adoptionshjælpsvirksomheden, herunder nærmere krav om hvilke kompetencer
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der skal være til stede i organisationen. Bestemmelsen vil også blive brugt til at opstille klare krav
vedrørende organisationernes økonomiske forhold, herunder om gebyrændringer og revision af
årsregnskaber til brug for tilsynet med de økonomiske forhold, og om de varetages i
overensstemmelse med de krav, der stilles i forbindelse med tilladelsen til at yde adoptionshjælp.
Derudover vil bemyndigelsesbestemmelsen blive brugt til at fastsætte regler for en organisations
adgang til at udføre hjælpearbejde med tilknytning til adoption og regler for godkendelse af sådan
hjælpearbejde.
De skærpede krav, der med dette lovforslag stilles til en adoptionsformidlende organisation, med
henblik på at skabe større sikkerhed for børnene og tryghed for de ventende adoptionsansøgere, og
som også løbende er stillet på specifikke områder inden for de seneste år, påvirker ressourcerne i en
organisation. For at understøtte en højere grad af stabilitet i de adoptionsformidlende organisationer,
og dermed indirekte også en højere grad af forudsigelighed i forhold til det økonomiske aspekt for
adoptionsansøgere, har partierne bag den politiske aftale besluttet, at der skal ydes et tilskud til
driften af en organisation, sådan at der er den nødvendige robusthed i forhold til at varetage
opgaven i overensstemmelse med intentionerne bag de skærpede krav. En sådan driftsstøtte skal ses
som en konstant støtte til området som sådan, og statens samlede tilskud vil således være det samme
uafhængigt af antallet af organisationer. Støtten ændrer ikke på det almindelige princip om, at
adoptionsformidlingen finansieres af omkostningsbestemte adoptionsgebyrer. Partierne er endvidere
enige om at drøfte den økonomiske støtte til adoptionsformidlende organisationer, hvis der sker
ændringer i formidlingsbilledet.
3.2. Tilladelse til et adoptionsforløb kan fortsætte – godkendelse af matchningsforslag
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Godkendelse af matchningsforslag
Efter Haagerkonventionens artikel 17 c kan en beslutning om at betro et barn i en
adoptionsansøgers varetægt kun træffes i afgiverlandet, og kun såfremt centralmyndighederne i
begge lande har bestemt, at adoptionsproceduren kan fortsætte. Hvis adoptionen vurderes ikke at
være til gavn for barnet, kan adoptionsforløbet således stoppes. Centralmyndighedsopgaven i
forhold til artikel 17 c – godkendelse af et matchningsforslag – er i dag delegeret til den
adoptionsformidlende organisation og adoptionssamrådet.
Normalt vil matchningsproceduren tage sit udgangspunkt i, at der fra de udenlandske
adoptionsmyndigheder eller formidlingsinstitutioner bringes et konkret barn i forslag til en
adoptionsansøger. I disse tilfælde vurderer den adoptionsformidlende organisation, om barnet ligger
inden for ansøgerens generelle godkendelse. Hvis matchningsforslaget ligger inden for ansøgerens
godkendelsesramme, sender organisationen forslaget til ansøgeren til tilkendegivelse af, om
vedkommende er indstillet på at modtage barnet.
Organisationen underretter statsforvaltningen om ansøgerens tilkendegivelse og sender samtidig
oplysningerne om barnet til statsforvaltningen. Underretning af statsforvaltningen om alle
matchningsforslag giver sagsbehandlerne og adoptionssamrådet indsigt i afgiverlandenes
matchningsforslag, således at sagsbehandlerne og samrådet hele tiden er sikret en opdateret viden
og den faglige indsigt, der er en forudsætning for undersøgelsen og afgørelsen om godkendelse i
fase 3. Hvis statsforvaltningen finder anledning til det, kan den efterfølgende forelægge konkrete
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
matchningsforslag med bemærkninger eller kritik for Adoptionsnævnet, som fører tilsyn med
organisationernes behandling af matchningsforslag. Også i andre sager videresender
statsforvaltningen – i det omfang Adoptionsnævnet beder om det – matchningssagen til nævnet med
henblik på en efterfølgende overordnet kontrol, udarbejdelse af statistik m.v.
Adoptionsnævnets tilsyn med behandlingen af matchningssager er afgrænset, sådan at nævnet i
forhold til en konkret sag ser på, om organisationerne følger de krav og retningslinjer, der gælder
for så vidt angår matchningen. Hvis den konkrete matchningssag kan give anledning til generelle
tiltag, skal nævnet underrette Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen. Nævnet foretager endvidere
generelle sagsgennemgange, når der vurderes at være behov for dette.
Hvis ansøgeren afslår at modtage et barn, selvom det ligger inden for godkendelsen, skal
organisationen underrette adoptionssamrådet med henblik på, at samrådet får lejlighed til at vurdere,
om ansøgerens godkendelse som adoptant eventuelt skal trækkes tilbage.
Er organisationen i tvivl om, hvorvidt barnet ligger inden for godkendelsen, forelægger
organisationen sagen for adoptionssamrådet, der tager stilling til, om matchningsforslaget ligger
inden for ansøgerens godkendelsesramme. Det forudsættes, at de adoptionsformidlende
organisationer udviser tilbageholdenhed ved vurdering af matchningsforslag, således at samrådene
får lejlighed til at tage stilling til et matchningsforslag, medmindre det åbenbart ligger inden for
ansøgerens godkendelse.
Ligger det udenlandske matchningsforslag efter organisationens vurdering uden for ansøgerens
godkendelse, skal organisationen gøre ansøgeren bekendt med afgiverlandets forslag og med
vurderingen af forslaget. Ansøgeren skal samtidig gøres bekendt med, at der er mulighed for at
ansøge om at få udvidet den generelle godkendelse til at omfatte det konkrete barn. Hvis ansøgeren
ønsker at ansøge herom, forelægges dette spørgsmål for adoptionssamrådet.
Hvis en sag videresendes fra den formidlende organisation til adoptionssamrådet – enten fordi
organisationen er i tvivl om, hvorvidt barnet falder inden for ansøgerens godkendelse eller finder, at
dette ikke er tilfældet – hører vurderingen af barnet under adoptionssamrådets kompetence.
Sager om matchning, der forelægges adoptionssamrådet enten til afgørelse af, om barnet ligger
inden for ansøgerens godkendelse, eller til afgørelse af, om ansøgeren kan meddeles en udvidet
godkendelse til det omhandlede barn, skal behandles hurtigst muligt, idet hensynet til barnet klart
taler for, at der hurtigst muligt tages stilling til, om det kan placeres hos den foreslåede familie.
Erfaringer med sagsbehandlingen i adoptionssamrådet viser, at behandlingen af et
matchningsforslag og stillingtagen til udvidelse af adoptionsansøgerens godkendelse sker inden for
1-2 uger.
Ved vurdering af matchningsforslaget ses der særligt på de foreliggende oplysninger om barnet fra
afgiverlandet samt den erklæring om barnet, som organisationens danske pædiater har udarbejdet på
baggrund heraf. Mængden af oplysninger samt kvaliteten af disse, herunder hvor gamle
oplysningerne er, har stor betydning for samrådets lægelige vurdering af barnet. Stillingtagen til, om
ansøgerne kan få udvidet deres godkendelse til at omfatte et konkret barn, sker ved en vurdering af
ansøgernes ressourcer og evner i relation til de specifikke behov, der måtte være hos barnet. Dette
sker bl.a. på baggrund af yderligere en samtale med ansøgerne om disse aspekter efter, at ansøgerne
også har haft mulighed for at drøfte oplysningerne om barnet med en læge.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forhold til enkelte afgiverlande sker det, at de udenlandske adoptionsmyndigheder bringer børn i
forslag, uden at der er taget stilling til, hos hvilken adoptant barnet ønskes placeret. Hvis
organisationen vurderer, at det pågældende barn falder inden for godkendelsen hos den ansøger,
som står øverst på ventelisten til et barn fra det pågældende land, kan organisationen sende forslaget
til ansøgeren til tilkendegivelse af, om vedkommende er indstillet på at modtage barnet. Hvis
organisationen bringer barnet i forslag til en anden ansøger på ventelisten end den, som står øverst
på ventelisten, skal sagen sendes til adoptionssamrådet med henblik på matchning, medmindre
organisationen har stillet barnet i forslag til den ansøger med aldersrelevant godkendelse, som står
øverst på ventelisten.
I visse tilfælde vil afgiverlande, der måske normalt selv udvælger barnet til den konkrete
adoptionsansøger, vælge at bede en dansk organisation om at søge et såkaldt svært anbringeligt barn
anbragt hos en dansk adoptionsansøger. Dette vil især dreje sig om ældre børn eller børn med
særlige fysiske eller psykiske vanskeligheder. Den formidlende organisation har i praksis normalt
ikke ansøgere godkendt til adoption af sådanne børn på venteliste, og organisationen søger derfor
efter interesserede ansøgere til børnene i organisationens nyhedsbrev eller på deres hjemmesider
(”Børn søger forældre”). Når en ansøger responderer på omtalen af et konkret barn og ønsker at
adoptere barnet, sendes oplysningerne om barnet til godkendelse i adoptionssamrådet, idet
godkendelse af matchningen som nævnt oftest forudsætter en udvidelse af ansøgerens oprindelige
godkendelse.
En adoptionsansøger har i forbindelse med sin stillingtagen til et matchningsforslag mulighed for at
søge rådgivning hos de læger m.v., der er tilknyttet de adoptionsformidlende organisationer og
Adoptionsnævnet samt hos ansøgerens egen læge. Hvis adoptionssamrådet har været inddraget i
sagen, vil ansøgeren tillige kunne søge rådgivning lægefaglig rådgivning gennem
statsforvaltningen.
Hvis ansøgeren – eventuelt efter at have søgt rådgivning – er uenig med den formidlende
organisation i forhold til vurderingen af barnet, har ansøgeren mulighed for at klage over
organisationen til Adoptionsnævnet.
3.2.1.2. Godkendelse som adoptant
En godkendelse som adoptant meddeles almindeligvis som en generel godkendelse til et barn, der
ikke på forhånd er kendt. Der kan dog også søges om godkendelse til et konkret barn, som
ansøgeren på forhånd kender. Godkendelsens ramme definerer barnets alder og kendte fysiske og
psykiske tilstand, og der skelnes i den forbindelse i dag mellem en almen godkendelse og en
udvidet godkendelse.
En almen godkendelse er en godkendelse til at adoptere et barn i alderen 0-36 måneder uden
væsentlige kendte fysiske eller psykiske helbredsproblemer. En almen godkendelse indebærer, at en
ansøger skal kunne acceptere at adoptere et barn i den nævnte aldersramme, og det er ikke muligt at
give en godkendelse med en snævrere ramme end denne. På samme måde kan den almene
godkendelse ikke afgrænses til bestemt køn, bestemt etnisk afstamning eller lign. Det skyldes, at
kommende adoptanter må forventes at have rummelighed i forhold til det kommende barn og ikke
basere adoptionsønsket på præferencer af denne art.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En udvidet godkendelse omfatter børn ældre end 36 måneder, søskende eller eventuelt et barn, der
på grund af kendte fysiske eller psykiske helbredsforhold må anses for mere ressourcekrævende.
Afgørelsen af, om ansøgeren skal meddeles en almen eller en udvidet godkendelse, afhænger dels af
ansøgerens ansøgning, dels af adoptionssamrådets vurdering af ansøgerens ressourcer. I den
forbindelse vil ansøgerens alder også kunne få indflydelse på, hvilken aldersramme ansøgeren kan
godkendes til.
I 2009 blev en arbejdsgruppe nedsat under Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen (dengang
Familiestyrelsen) bestående af repræsentanter fra de formidlende organisationer,
statsforvaltningerne, Adoption & Samfund samt Familieretsafdelingen. Arbejdsgruppen havde til
opgave at overveje, om matchningsproceduren og sondringen mellem almen og udvidet
godkendelse var tidssvarende og i tilstrækkelig grad sikrede barnets bedste. Arbejdsgruppen
indstillede enstemmigt, at begreberne almen og udvidet godkendelse afskaffes og erstattes af én
godkendelse til adoption, sådan at godkendelsesrammen fremover i højere grad afspejler den
aktuelle formidlingssituation og de børn, der frigives til adoption. Der var ligeledes enighed om, at
godkendelsen til adoption fortsat skal indeholde kriterier om alder på barnet og søskende, dog
sådan, at aldersrammen for adoption af søskende udvides fra de nuværende 0-36 måneder til 0-72
måneder.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at adoptionssamrådet behandlede 27 % af matchningsforslagene
i 2013, og en årsag til, at et barn blev vurderet at være uden for ansøgerens godkendelse, var i 25 %
af tilfælde, at barnet var for gammelt.
Adoptionssamrådet afgørelse om godkendelse som adoptant bygger på et faseopdelt undersøgelses-
og godkendelsesforløb. Faseopdelingen har til formål dels at sikre en tidlig afklaring af de objektive
godkendelseskrav, dels at sikre adoptionsansøgerne mulighed for selvrefleksion- og selvselektion
og dialog med myndighederne undervejs i forløbet, sådan at vurderingen af ansøgernes ressourcer
baseres på mere end blot myndighedskontrol. I fase 1 skal myndighederne afklare, om ansøgerne
opfylder en række generelle og objektive kriterier, mens fase 2 omfatter gennemførelsen af et
adoptionsforberedende kursus, og fase 3 er en vurdering af ansøgernes personlige og
følelsesmæssige ressourcer i forhold til at skulle varetage omsorgen for et adoptivbarn, dvs. om
ansøgeren efter en individuel vurdering kan anses for egnet til at adoptere et barn. Denne vurdering
af ansøgerens individuelle ressourcer må ikke finde sted i forløbets fase 1, men skal afvente fase 3.
Der kan således heller ikke iværksættes en nærmere undersøgelse af ansøgerens individuelle
ressourcer i fase 1.
Adoptionsnævnet har til brug for udarbejdelsen af helhedsanalysen af adoptionssystemet peget på,
at der kan være anledning til at overveje at åbne muligheden for, at statsforvaltningen i særlige
tilfælde allerede under fase 1-undersøgelsen får mulighed for at iværksætte en nærmere
undersøgelse af ansøgerens individuelle ressourcer og om nødvendigt kunne give afslag på
godkendelse, hvis det allerede i denne fase er klart, at ansøgeren ikke har de fornødne ressourcer til
at blive godkendt som adoptant.
3.2.2. Den foreslåede ordning
Haagerkonventionens bestemmelse om, at både afgiverlandet og modtagerlandet skal give tilladelse
til, at en adoptionsproces kan fortsætte, og således også har mulighed for at standse processen, hvis
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
adoptionen vurderes ikke at være til gavn for barnet, er en af de mest centrale
sikkerhedsforanstaltninger i konventionen. Muligheden for at standse adoptionsprocessen kan
bringes i anvendelse, hvis en adoption rummer betydelige juridiske udfordringer, eller fordi andre
årsager, såsom betydelige helbredsproblemer hos barnet, indikerer, at en adoption ikke vil være til
barnets bedste.
Stillingtagen til matchningsforslag varetages i dag af de adoptionsformidlende organisationer, der
også udsteder den erklæring efter konventionen, som giver tilladelse til at fortsætte processen. Dog
ligger opgaven i visse tilfælde i adoptionssamrådet og sådan, at det er statsforvaltningen, der
udsteder erklæringen om, at forløbet kan fortsætte, når adoptionssamrådet har truffet afgørelse.
Med henblik på at sikre staten kontrol med og indsigt i alle sager fratages de adoptionsformidlende
organisationers kompetencen til at godkende matchningsforslag, og denne kompetence placeres i
stedet i Ankestyrelsen. Det betyder, at opgaven fremover fuldt ud varetages af staten og dermed
ikke kun for så vidt angår de sager, der allerede i dag behandles i adoptionssamrådet. Ændringen
skal øge sikkerheden for barnet i processen samtidig med, at det styrker den statslige kontrol med
området som sådan.
Håndteringen af dette led i adoptionsprocessen skal rumme både en vurdering af barnets
helbredsforhold og en kontrol af dokumentationen for frigivelsen af barnet til international
adoption. Der er således som hidtil nogle grundlæggende krav til oplysninger fra afgiverlandet, der
skal være opfyldte, før der kan udstedes en erklæring om, at adoptionsforløbet kan fortsætte. I det
omfang sådanne oplysninger er mangelfulde, tvivlsomme eller ikke findes i sagen, skal baggrunden
for dette undersøges.
En hensigtsmæssig tilrettelæggelse af opgavevaretagelsen, hvor ikke mindst barnets behov for, at
sagsbehandlingen sker smidigt og hurtigt, imødekommes, vil indebære, at opgaven deles mellem
Ankestyrelsen og adoptionssamrådet, sådan at Ankestyrelsen tager stilling til matchningsforslag i de
tilfælde, hvor et barn er inden for ansøgerens godkendelse, mens adoptionssamrådet fortsat tager
stilling i tilfælde, hvor barnet er uden for en godkendelse, eller hvor der er tvivl. Også i tilfælde,
hvor matchningen først skal ske i Danmark, og hvor dette forudsætter en nærmere stillingtagen til
barnets behov i forhold til ansøgernes ressourcer, skal kompetencen som i dag være under
adoptionssamrådet, ligesom det fortsat er adoptionssamrådet, der skal tage stilling til matchningen i
situationer, hvor der søges efter forældre til et svært anbringeligt barn.
Adoptionssamrådet besidder således den nødvendige lægefaglige ekspertise i forhold til at vurdere
et barns helbredsforhold i situationer, hvor barnet ikke klart er inden for ansøgerens godkendelse.
Hvis barnet efter adoptionssamrådets vurdering falder uden for godkendelsen, vil ansøgeren kunne
bede om en udvidelse af godkendelsen med henblik på at adoptere barnet. Det er
adoptionssamrådet, der har kompetence til at godkende adoptanter og dermed også har de
nødvendige forudsætninger for at behandle dette element i sagen. Først når ansøgerens anmodning
om udvidelsen af godkendelsen til det konkrete barn er imødekommet, vil der kunne udstedes en
erklæring i overensstemmelse med artikel 17 c om, at adoptionsprocessen kan fortsætte. Den
relativt komplicerede sagsgang i dette udsnit af matchningssagerne varetages i lyset af, at sagen skal
behandles hurtigst muligt af hensyn til barnet, bedst i adoptionssamrådet.
Inden der udstedes en erklæring om, at adoptionsforløbet kan fortsætte, skal statsforvaltningen
ligesom Ankestyrelsen påse, at de nødvendige dokumenter foreligger. Hvis det ikke er tilfældet,
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skal Ankestyrelsen foretage en nærmere undersøgelse af dokumentationen. Ankestyrelsen fører
tilsyn med adoptionsformidlingen og har kontakten med de udenlandske myndigheder m.v. og har
dermed de bedste forudsætninger for at foretage en sådan nærmere undersøgelse. Det betyder bl.a.,
Ankestyrelsen overtager den nærmere undersøgelse af sagens juridiske dokumenter fra
adoptionssamrådet, hvis sagen i øvrigt behandles der på grund af barnets forhold, jf.ovenfor.
For at opnå den tilsigtede kontrol med adoptionsforløbene, skal vurderingen af de foreliggende
oplysninger om frigivelsesprocessen i afgiverlandet – på samme måde som vurderingen af barnet i
forhold til adoptionsansøgerens godkendelse – så vidt muligt ske, inden adoptionsansøgeren anvises
barnet. Det vil således være muligt at foretage denne vurdering, før adoptionsansøgeren orienteres, i
langt størstedelen af de sager, som behandles af Ankestyrelsen. Der vil dog kunne være tilfælde,
hvor det eksempelvis på grund af tidsfrister fastsat i afgiverlandet er nødvendigt at orientere
adoptanten om barnet, straks matchningsforslaget modtages. Endvidere vil det i forhold til de
forslag, som adoptionssamrådet tager stilling til, også kunne være nødvendigt med et parallelt
forløb, da der i disse sager ofte også skal tages stilling til en anmodning om udvidelse af en
godkendelse, ligesom der også her kan være fastsat svarfrister fra afgiverlandet af hensyn til barnet.
Af hensyn til barnet er det som nævnt afgørende, at sager om godkendelse af matchningsforslag
behandles hurtigst muligt. I forhold til de sager, der behandles i Ankestyrelsen, er det
udgangspunktet, at der skal tages stilling til forslaget inden for 1 uge. I tilfælde, hvor der er behov
for at undersøge oplysninger nærmere, vil det samlede tidsforbrug på den konkrete sag kunne blive
øget. Godkendelsen af de enkelte matchningsforslag vil eksempelvis kunne omfatte sagsskridt, der
ikke alene vil være tidskrævende men også afhænge af andre myndigheders sagsbehandlingstid.
Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor der viser sig et behov for at få bekræftet validiteten af et
dokument eller videreformidle spørgsmål til de relevante myndigheder i afgiverlandet.
Adoptionssamrådet bruger erfaringsvist 1-2 uger på at tage stilling til et matchningsforslag. En
stillingtagen i adoptionssamrådet vil som nævnt i størstedelen af tilfældene også omfatte en
stillingtagen til en ansøgning om udvidelse af en godkendelse, og sagerne er således mere
komplekse.
Ankestyrelsen skal have indblik i alle sager, også de sager der behandles i adoptionssamrådet.
Derfor skal Ankestyrelsen have sagen tilsendt sammen med matchningsforslaget og
adoptionssamrådets afgørelse. Dette skal ske umiddelbart efter, at adoptionssamrådet har afsluttet
behandlingen af sagen, hvis sagen ikke allerede er i Ankestyrelsen med henblik på en nærmere
undersøgelse af dokumentationen for frigivelsen af barnet. På den måde sikres det, at Ankestyrelsen
til enhver tid har det bedst mulige indblik i relevante oplysninger til brug for tilsynet, og at
oplysningerne i den konkrete sag snarest muligt kan indgå i Ankestyrelsens øvrige behandling af
sager fra det konkrete land. Det vil være den adoptionsformidlende organisation, der sender sagen
til Ankestyrelsen.
Den systematiske gennemgang af alle sager sikrer Ankestyrelsen løbende indsigt i helt centrale
dokumenter vedrørende adoptionsprocessen. Samtidig vil denne løbende indsigt gøre det muligt at
kvalificere sagsbehandlingen af de enkelte sager, herunder fremme sagsbehandlingen ved at gøre
konkret og relevant viden om adoptionsprocesserne i de enkelte lande tilgængelig for de
sagsbehandlende myndigheder.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den øgede viden om adoptionsprocessen i de enkelte lande, og om hvordan formidlingen fra disse
lande udvikler sig, som Ankestyrelsen opnår ved den foreslåede ændring, giver endvidere mulighed
for at afdække eventuelle uheldige mønstre og dermed opnå vigtig viden til brug for tilsynet. Den
foreslåede ændring er således ikke alene en styrkelse af sagsbehandlingen af den enkelte
adoptionssag, men også en meget central styrkelse af tilsynet med adoptionsformidlingen.
Ankestyrelsens og adoptionssamrådets behandling af matchningsforslag skal ses i sammenhæng
med overvejelser om ændringer af godkendelsen som adoptant. De børn, der har behov for hjælp
gennem international adoption, er i stigende grad ældre børn eller børn med særlige behov. Det
eksisterende godkendelsessystem er imidlertid i vid udstrækning tilrettelagt med henblik på, at
størstedelen af de børn, der bortadopteres internationalt, er børn under 3 år uden kendte fysiske eller
psykiske udfordringer. Dette betyder, at flere ansøgere i dag får udvidet deres godkendelse i
forbindelse med matchningen og derved på ny skal have vurderet deres ressourcer, hvilket
afstedkommer en reel udbygning af godkendelsesprocessen.
Godkendelsesrammen for adoptanter vil i lyset heraf blive ændret i overensstemmelse med den
indstilling, som arbejdsgruppen under Ankestyrelsens Familieretsafdeling afgav. Det betyder, at
begreberne almen og udvidet godkendelse afskaffes og erstattes af én godkendelse, som rummer
mere end den almene godkendelse i dag, og hvor aldersrammen for søskende udvides fra de
nuværende 0-36 måneder til 0-72 måneder, samtidig med at de øvrige elementer i arbejdsgruppens
indstilling indarbejdes i godkendelsesforløbet. Herudover udvides den almindelige aldersramme fra
0-36 måneder til 0-48 måneder, idet der ikke er udviklingsmæssige forhold, der i væsentlig grad
tilsiger at fastholde rammen på 0-36 måneder. Endvidere vil en sådan ændret aldersramme for
barnet i højere grad stemme overens med formidlingsbilledet. Som det fremgår af de almindelige
bemærkninger afsnit 3.2.1.2., var barnets alder i et betragteligt omfang årsagen bag, at
adoptionssamrådet skulle tage stilling til et matchningsforslag. Ændringen af godkendelsen må
således forventes at have betydning for antallet af sager, hvor adoptionssamrådet skal tage stilling
til et matchningsforslag.
Selve undersøgelses- og godkendelsesforløbet har også givet anledning til overvejelser om ændring.
Der er tale om et relativt langstrakt og meget grundigt forløb, som er opbygget efter en fasestruktur,
der kan forekomme tung og krævende i forhold til ansøgerne. Hertil kommer, at ansøgerne ikke
sjældent i længere tid forinden har forsøgt at få børn, og at ønsket om og muligheden for at adoptere
således kommer i forlængelse af et forløb, der for nogle allerede har været ganske belastende.
Undersøgelses- og godkendelsesforløbet bør derfor være tilrettelagt sådan, at ansøgeren ikke
deltager i forløbet ud over, hvad der er nødvendigt. Med afsæt i dette hensyn skal det være muligt at
afdække en ansøgers individuelle ressourcer i fase 1, hvis der på dette tidspunkt foreligger
oplysninger om ansøgeren, som gør det yderst tvivlsomt, om ansøgeren vil kunne godkendes som
adoptant efter en individuel vurdering. Viser en tidlig afdækning af ansøgerens ressourcer, at den
pågældende ikke er egnet til at adoptere, skal det også være muligt at give afslag af denne årsag i
fase 1 for herved at undgå at belaste ansøgeren unødvendigt.
Muligheden for at foretage en psykologundersøgelse af ansøgerens ressourcer i fase 1 må antages
kun at ville skulle anvendes i helt enkeltstående tilfælde, og dermed vil ændringen kun helt
undtagelsesvist få betydning for ansøgerne. Antagelsen om, at en ansøger næppe har de nødvendige
ressourcer til at adoptere, skal således være ganske klar og velbegrundet, før en nærmere
undersøgelse kan iværksættes.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De beskrevne forslag til ændringer gennemføres ved at indsætte en bestemmelse i loven om, at
Ankestyrelsen snarest tager stilling til, om et matchningsforslag kan godkendes, hvis det barn, der
bringes i forslag, falder inden for ansøgerens godkendelse. I tilfælde, hvor dette ikke er tilfældet,
foretages vurderingen af adoptionssamrådet. Endvidere indsættes en bemyndigelsesbestemmelse,
som gør det muligt at fastsætte nærmere regler for Ankestyrelsens behandling af disse sager,
herunder fastsætte en frist for Ankestyrelsens behandling, hvorefter der i udgangspunktet skal tages
stilling til matchningsforslaget inden for 1 uge, medmindre der er forhold, som det er nødvendigt at
undersøge nærmere af hensyn til barnet.
En implementering af en ændret godkendelsesramme vil ske administrativt med hjemmel i den
gældende bemyndigelsesbestemmelse i adoptionslovens § 25, nr. 1. En sådan ændring vil påvirke
indholdet af adoptionsprocessen for så vidt angår både krav til ansøgerne og indholdet af det
adoptionsforberedende kursus, som skal forberede ansøgerne på modtagelsen af barnet. Disse
ændringer vil ligeledes blive gennemført administrativt. På samme måde vil en ændring af
tilrettelæggelsen af undersøgelses- og godkendelsesforløbet ske administrativt med hjemmel i den
nævnte bemyndigelsesbestemmelse.
3.3. Tilsynet med de adoptionsformidlende organisationer
3.3.1. Gældende ret
Tilsynet med adoptionsformidlende organisationer varetages af ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold og Adoptionsnævnet. I praksis udføres ministerens tilsyn af
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, der er en del af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen stiller endvidere sekretariatsbistand til
rådighed for Adoptionsnævnet.
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen er centralmyndighed for Danmark efter Haagerkonventionen.
Som centralmyndighed skal Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen udføre de opgaver, som ifølge
Haagerkonventionen påhviler centralmyndighederne, herunder tage alle passende forholdsregler for
at hindre utilbørlig økonomisk eller anden form for vinding i forbindelse med en adoption og for at
afværge enhver praksis, der er i strid med konventionen. Som nævnt ovenfor følger det også af
konventionen, at en adoptionsformidlende organisation skal være underkastet tilsyn fra statens
kompetente myndigheder.
Adoptionsloven indeholder ikke nærmere regler om tilsynet med formidlende organisationer.
Bekendtgørelse nr. 807 af 21. juni 2013 om adoption (herefter adoptionsbekendtgørelsen)
indeholder i § 72 en bestemmelse om tilsynet med adoptionsformidlende organisationer. Endvidere
indeholder bekendtgørelse nr. 808 af 21. juni 2013 om forretningsorden for Adoptionsnævnet
(herefter Adoptionsnævnets forretningsorden) i § 2 og §§ 25-29 bestemmelser om tilsynet med
adoptionsformidlende organisationer. Tilsynet er i øvrigt reguleret i akkrediteringsvilkår og -aftale
for organisationen. I det følgende gennemgås den gældende regulering af tilsynet.
Efter § 72 i adoptionsbekendtgørelsen fører Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen tilsyn med
adoptionsformidlende organisationer, dog sådan at Adoptionsnævnet fører tilsyn med disse
organisationers behandling af matchningsforslag og med den virksomhed, der relaterer sig til
børnenes psyko-sociale og helbredsmæssige forhold. Samme afgrænsning og kompetencefordeling
fremgår af § 2 i Adoptionsnævnets forretningsorden.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tilsynsmyndighederne skal føre tilsyn med, om en organisation overholder lovgivningen og de
vilkår, der gælder for dens virksomhed med adoptionsformidling. Det følger af de vilkår for
tilladelsen til at yde adoptionshjælp, som er stillet i ovennævnte akkrediteringsskrivelser, at der
navnlig føres tilsyn med, om en organisation udfører virksomheden til barnets bedste, om
virksomheden udføres etisk og fagligt forsvarligt uden økonomisk vinding for øje, om
organisationen påser, at matchningen sker i overensstemmelse med adoptanternes godkendelse, om
organisationernes medarbejdere lever op til nogle nærmere bestemte faglige og etiske standarder,
om organisationen administrerer og udfører sin virksomhed i overensstemmelse med nogle nærmere
bestemte sagsgange, om organisationen aflægger regnskaber og budgetter efter nærmere bestemte
kriterier, og om organisationen i udlandet kun samarbejder med godkendte organisationer m.v., som
til stadighed lever op til nogle bestemte etiske og økonomiske kriterier. Tilsynet baserer sig i praksis
samtidig på en nødvendig tilvejebringelse og vedligeholdelse af viden om regler og processer i de
lande, som en organisationen arbejder i.
Adoptionsnævnet fører som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1. også tilsyn med
behandlingen af matchningssager, og dette tilsyn er afgrænset, sådan at nævnet i forhold til en
konkret sag ser på, om en organisation følger de krav og retningslinjer, der gælder for så vidt angår
matchningen. Nævnet forholder sig også til omfanget og karakteren af oplysningerne om børnene
fra afgiverlandene. Hvis den konkrete matchningssag kan give anledning til generelle tiltag, skal
nævnet underrette Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen. Nævnet skal agere, hvis sagen giver
anledning til tiltag på nævnets tilsynsområde, der omfatter oplysningerne om børnenes
helbredsforhold og psyko-sociale forhold. Nævnet har således udstedt en række henstillinger
vedrørende organisationers og adoptionssamråds behandling af oplysninger om børnene samt om,
hvilke undersøgelser m.v. der er nødvendige for at foretaget en helbredsvurdering af barnet i
forbindelse med matchning. Nævnet foretager endvidere generelle sagsgennemgange, når der
vurderes at være behov for dette, og foretager tilsynsrejse med henblik på afdækning af børnenes
forhold i afgiverlandet samt myndighedernes håndtering af vurderingen af børnene,
matchningskriterier m.v.
I forhold til den del af en organisations virksomhed i udlandet, der vedrører børnenes psyko-sociale
og helbredsmæssige forhold, ser nævnet eksempelvis på børnenes forhold på et børnehjem til brug
for behandlingen af sager om matchningen af børn. Hvis der imidlertid er tale om forhold af en
sådan karakter, at det kan få betydning for organisationens tilladelse til at samarbejde med det
pågældende børnehjem, skal nævnet underrette Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen herom, da
dette falder ind under denne myndigheds kompetence i forhold til tilsynet med organisationer.
Kompetencefordelingen mellem Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen og Adoptionsnævnet er alene
overordnet reguleret, og vurderingen af, hvilken myndighed der er kompetent, vil afhænge af en
konkret stillingtagen til sagens genstand. Der vil således i nogen grad kunne være en gråzone
mellem myndighedernes kompetencer, ligesom en sag kan gå fra at høre under en myndigheds
kompetence til at blive genstand for det tilsyn, den anden myndighed udøver.
Det følger af § 28 i Adoptionsnævnets forretningsorden, at Adoptionsnævnet i det omfang, det
gennem sin virksomhed bliver opmærksom på forhold, der efter nævnets opfattelse kan give
anledning til tiltag over for en formidlende organisation, skal underrette Ankestyrelsen,
Familieretsafdelingen herom, ligesom nævnet i øvrigt underretter om forhold, tilsynet giver
anledning til.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Mulighederne for at tilvejebringe information til brug for nævnets tilsyn er reguleret på forskellig
vis. Adoptionsnævnet kan efter § § 25 i Adoptionsnævnets forretningsorden indkalde sager fra
adoptionsformidlende organisationer. Nævnet kan videre i medfør af forretningsordenens § 26
pålægge en formidlende organisation at give oplysning om organisationens forhold og om en
udenlandsk formidlingsparts forhold, ligesom nævnet kan bede en formidlende organisation om at
tilvejebringe materiale til belysning af afgiverlandenes lovgivning og praksis vedrørende adoption.
Nævnet kan også bede en organisation om at udarbejde redegørelser om nuværende forhold samt
fremtidsudsigter. Hertil kommer, at nævnet kan besøge udenlandske myndigheder og formidlende
organisationers udenlandske kontakter som led i sit tilsyn. Endelig kan nævnet bede Ankestyrelsen,
Familieretsafdelingen om som centralmyndighed efter Haagerkonventionen om internationale
adoptioner at indhente oplysninger, der er nødvendige for nævnets tilsyn. Efter § 27 kan nævnet
efter anmodning fra Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen afgive generelle eller konkrete udtalelser
om en adoptionsformidlende organisation og dens virksomhed i udlandet, herunder om
organisationens eksisterende eller kommende samarbejdsrelationer i udlandet.
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen har efter akkrediteringsaftalerne ret til at få enhver oplysning
om organisationens organisatoriske, administrative og økonomiske forhold samt andre forhold,
herunder om udenlandske samarbejdsparter og behandlingen af konkrete adoptionssager.
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen kan også aflægge uanmeldte besøg og skal i den forbindelse
have adgang til organisationens sager og regnskaber. Hertil kommer, at organisationerne som et
meget centralt element løbende og af egen drift skal underrette Ankestyrelsen,
Familieretsafdelingen om væsentlige forhold vedrørende adoptionsformidlingsarbejdet.
Det følger endelig af skrivelse om akkrediteringsvilkår, at Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen til
enhver tid kan give en organisation pålæg og kan ændre, begrænse eller tilbagekalde tilladelsen til
at yde adoptionshjælp, hvis organisationen overtræder vilkårene for tilladelsen eller øvrige
forskrifter eller pålæg.
Tilsynsmyndighederne planlægger tilsynsvirksomheden, herunder hvilke sagsgennemgange,
tilsynsrejser m.v. der skal gennemføres. Det sker bl.a. ud fra den viden, som myndighederne får
gennem behandlingen af konkrete sager og ud fra en bred vifte af fora om international adoption,
herunder også ud fra viden fra andre modtagerlande.
Adoptionsnævnet skal efter § 2 i nævnets forretningsorden udgive en årsberetning, og nævnet
udarbejder tillige rejseberetninger fra sine tilsynsrejser. Derudover kommer nævnets tilsyn til udtryk
i generelle henstillinger om behandlingen af adoptionssager. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen
skal ikke udarbejde årsberetninger. Der er ikke en fast praksis omkring afrapportering af tilsynet. I
det omfang oplysninger om tilsynet bliver offentligt tilgængelige, er det i udgangspunktet form af
ændrede regler m.v., som tilsynet har givet anledning til.
3.3.2. Den foreslåede ordning
Kammeradvokaten peger i sit notat om tilsynet på en række tiltag, som efter hans opfattelse bør
overvejes med henblik på at styrke tilsynet. Notatet indeholder således bl.a. anbefaling om en
præcisering af grundlaget for tilsynet. Der peges på et behov for tydeliggørelse af indholdet af
tilsynet, ligesom det anbefales, at regelgrundlaget forenkles. Med henblik på at fremme
effektiviteten i tilsynet opstiller Kammeradvokaten endvidere en række anbefalinger om
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilvejebringelse af information til brug for tilsynet, herunder klare krav til organisationers revision
og regnskaber. Kammeradvokaten peger også på, at det bør overvejes at samle tilsynet med
adoptionsformidlende organisationer hos én myndighed – Ankestyrelsen – sådan at
Adoptionsnævnet alene behandler konkrete sager om godkendelse af adoptanter og
organisationernes behandling af matchningsforslag. Der er således ifølge Kammeradvokaten en vis
utydelighed forbundet med den nuværende fordeling af tilsynskompetencen.
Den gældende regulering af tilsynet med adoptionsformidlende organisationer synes altså ikke i
tilstrækkelig grad at understøtte et effektivt og tydeligt tilsynet. Det er vigtigt, at der er tydelighed i
forhold til, hvad der føres tilsyn med, hvem der fører tilsynet, og hvordan det sker. Dernæst er det
vigtigt, at tilrettelæggelsen af tilsynet sikrer flest mulige oplysninger om adoptionsformidlingen –
både her og i udlandet – sådan at tilsynsmyndigheden til enhver tid er i besiddelse af relevant
information om adoptionsformidlingen for at kunne reagere relevant og i tide, herunder både i
forhold til sagernes behandling og i forhold til de økonomiske aspekter af driften af en organisation.
Man skal i den forbindelse ikke mindst være opmærksom på værdien af en systematisk indsamling
af oplysninger til brug for tilsynet fra adoptanterne. På samme måde skal værdien af at foretage
uanmeldte tilsynsbesøg hos en adoptionsformidlende organisation også indgå i tilrettelæggelsen af
et skærpet tilsyn.
En vigtig del af den beskrevne tydeliggørelse består i at lovfæste allerede gældende grundlæggende
principper for adoptionsformidling.
En tydeliggørelse af, hvad der føres tilsyn med, indebærer også en tydeliggørelse af de
grundlæggende krav, en adoptionsformidlende organisation skal leve op til. Der må ikke være tvivl
om disse krav. Hertil kommer, at der skal sikres tydelighed for en organisation om, hvornår der
udøves tilsynsbeføjelser og anvendes tilsynsreaktioner, sådan at der ikke opstår situationer, hvor der
er tvivl herom. En sådan tvivl vil kunne medføre mindre effektivitet i tilsynet, hvilket ikke mindst
gør sig gældende i forhold til det økonomiske tilsyn med en organisation.
En tydeliggørelse af kompetenceforholdene på tilsynsområdet vurderes også at ville medføre en
styrkelse af tilsynet. Kammeradvokaten har påpeget, at der synes at kunne være nogen grad af
utydelighed i forhold til tilsynet med børnenes psyko-sociale og helbredsmæssige forhold, hvor
både Adoptionsnævnet og Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen er aktører. Opdelingen af tilsynet
kan skabe en risiko for, at forhold, der er relevante for tilsynet, ”falder mellem to stole”. Opdelingen
betyder også, at det i nogle tilfælde vil være nødvendigt også at aktivere Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, dvs. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, selvom der
er tale om børnenes psyko-sociale eller helbredsmæssige forhold, da sagen kan have en sådan
karakter, at der må overvejes reaktioner over for organisationen, hvilket hører under ministeriet. En
organisering af tilsynet, hvor én myndighed er ansvarlig, vil sikre samlet viden om området og
dermed være en styrkelse af tilsynet som helhed. Samtidig vil det skabe klarhed for borgerne om
tilsynets placering.
Tilsynet med de adoptionsformidlende organisationer samles derfor hos Ankestyrelsen, sådan at
Adoptionsnævnet ikke længere fører tilsyn med området. Dette vil også betyde en styrkelse af den
juridiske del af tilsynet, som er blevet mere central, idet Ankestyrelsen er en juridisk myndighed.
Samtidig betyder styrelsens organisering som almindeligt administrativt organ, at muligheden for at
agere hurtigt i forhold til oplysninger af betydning for tilsynet, styrkes, i og med der ikke er krav om
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
inddragelse af et større antal nævnsmedlemmer. Det bemærkes, at Adoptionsnævnets læge-, social-
og psykologfaglige kompetencer fortsat er relevant i forhold til håndteringen af området.
Derudover skal et skærpet tilsyn understøttes af, at Ankestyrelsen indleder et tættere samarbejde
med adoptionsformidlende organisationer og de relevante myndigheder i de lande, der samarbejdes
med. Et øget samarbejde med adoptionsformidlende organisationer kan bl.a. bygge på
uddannelse/undervisning af organisationens medarbejdere med henblik på at sikre tilstedeværelse af
en række centrale kompetencer og også bygge på en gensidig erfaringsudveksling. I forhold til en
højere grad af samarbejde med afgiverlandenes myndigheder om tilsynet med området skal det
påpeges, at adgangen til indsigt i afgiverlandets forhold fremover i videre omfang end i dag skal
skabes gennem samarbejde og dialog med adoptionsmyndighederne og andre relevante
myndigheder i afgiverlandet.
I lyset af den debat, der har udspillet sig i løbet af de seneste år med afsæt i konkrete sager, kan der
siges at være et behov for åbenhed om tilsynet, herunder både tilrettelæggelsen af tilsynet og
resultaterne heraf. En sådan åbenhed og gennemsigtighed kan skabes gennem offentliggørelse af en
årsberetning fra Ankestyrelsen.
Det foreslås derfor, at adoptionslovens regler om tilsynet med de adoptionsformidlende
organisationer ændres sådan, at tilsynet samles hos én myndighed; Ankestyrelsen. Omlægningen
betyder, at Adoptionsnævnet vil behandle klager over afgørelser, der træffes af adoptionssamrådene
om godkendelse som adoptant, ligesom nævnet vil skulle behandle konkrete sager vedrørende den
lægefaglige vurdering af de børn, der stilles i forslag til adoptionsansøgere. Dette omfatter også
adoptionssamrådets indberetning af sådanne sager. Der henvises herved til afsnit 3.2.2. i de
almindelige bemærkninger. Nævnet vil fortsat kunne foretage sagsgennemgange m.m. i forhold til
adoptionssamrådet med henblik på at følge sagsbehandlingen af de konkrete sager på området, jf.
adoptionsbekendtgørelsens § 69. Ankestyrelsen vil også kunne trække bl.a. på Adoptionsnævnets
lægefaglige kompetencer til brug for tilsynet med området, eksempelvis ved at bede nævnet
gennemgå sager med henblik på at belyse nærmere beskrevne problemstilling og temaer, som
indgår i Ankestyrelsens tilsyn. Nævnets øvrige opgaver berøres ikke af den foreslåede ændring.
Ankestyrelsen skal hvert år offentliggøre en beretning om det tilsyn, der er udført, for herved at
skabe åbenhed om tilsynet. Årsberetningen skal beskrive Ankestyrelsens tilsynsvirksomhed som et
hele, og der er således ikke tale om en afrapportering på enkeltsagsniveau. Årsberetningen kan
aflægges i form af offentliggørelse af en samlet beretning, ligesom Ankestyrelsen kan vælge at
behandle udvalgte temaer i særskilte beretninger. Beretningen skal afspejle den tilrettelæggelse af
tilsynet, som sker løbende på baggrund af bl.a. behandling af matchningsforslag, klagesager fra
borgere, indberetninger fra organisationerne om ændringer i formidlingssituationen, informationer
fra adoptanter, samarbejdsrelationer, iværksatte sagsgennemgange og stikprøver, indberetninger fra
Adoptionsnævnet eller statsforvaltningen m.v. Beretningen skal også på et overordnet plan
indeholde oplysninger om, hvilke konsekvenser det gennemførte tilsyn har haft.
For at tydeliggøre muligheden for at indhente oplysninger til brug for tilsynet foreslås det, at der
indsættes bestemmelser om tilsynsmyndighedens adgang til information. Ankestyrelsen vil således
have krav på at få enhver oplysning om en organisations forhold, som har betydning for tilsynet. En
adoptionsformidlende organisation kan endvidere pålægges at redegøre for organisationens forhold
og for dens samarbejde med en udenlandsk myndighed m.v., ligesom en formidlende organisation
skal tilvejebringe materiale til belysning af et afgiverlands lovgivning og praksis vedrørende
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
adoption, hvis Ankestyrelsen beder om det. Ankestyrelsen skal efter loven også kunne indkalde
sager fra en organisation med henblik på at gennemføre tilsyn. Der er ikke tale om en udtømmende
opregning, da tilsynet, og måden det udføres på, nødvendigvis må tilpasses den konkrete situation.
Derfor kan der også opstå behov for at indsamle oplysninger på andre måder, end de beskrevne.
Dertil kommer, at Ankestyrelsen skal gennemføre uanmeldte tilsynsbesøg hos en
adoptionsformidlende organisation her i landet, når det er relevant og mindst én gang årligt, samt
gennemføre tilsynsbesøg hos organisationen i udlandet i relevant omfang, hvilket vil sige hos de
personer, som arbejder for organisationen i afgiverlandene, og ikke hos de udenlandske
samarbejdsparter. Formålet med uanmeldte tilsynsbesøg er at understøtte, at en organisation til
enhver tid – uden påvirkning fra tilsynsmyndighedens varslede bevågenhed – lever op til de krav,
der stilles, eksempelvis i forhold til administrative processer. En anden binding på udførelsen af
tilsynet er, at der skal udføres sagsgennemgange i forhold til sager, som organisationen har
behandlet, og at dette som minimum skal ske én gang årligt. Sagsgennemgangen kan ske med
henblik på at belyse særskilte problemstillinger eller temaer og ske som et led i det generelle tilsyn
eller som et tiltag i anledning af en konkret hændelse.
Særligt med henblik på at få viden om adoptionsformidlingen via adoptanter foreslås det at indsætte
en bestemmelse i loven, hvorefter Ankestyrelsen skal indsamle information om adoptionsforløbet,
dvs. formidlingsforløbet, fra adoptanten, når en international adoption er gennemført, og barnet er
formidlet gennem en organisation. På denne måde vil Ankestyrelsens indsigt i alle adoptionsforløb
også omfatte adoptanternes oplevelse af forløbet, som både kan vedrøre barnets forhold,
adoptionsforløbet i afgiverlandet, organisationens sagshåndtering m.v. Denne systematiske
indsamling af informationer fra adoptanter vil, koblet med den systematiske indsamling af viden i
forbindelse med godkendelse af matchningsforslag, være med til at skabe et vigtigt fundament af
relevant viden til brug for tilsynet med området.
Der vil være situationer, hvor Ankestyrelsen ikke har anledning til – eller viden om behovet for – at
søge oplysninger fra en adoptionsformidlende organisation. Derfor foreslås indsat en bestemmelse i
loven, hvorefter organisationen skal underrette om alle ændringer i relation til adoption fra de lande,
som organisationen samarbejder med, medmindre ændringerne er uvæsentlige. Det bemærkes, at
dette er en skærpelse i forhold til det krav, der i dag fremgår af akkrediteringsaftalen, da dette krav
kun omfatter oplysning om væsentlige forhold. Med den foreslåede ændring vil det i højere grad
være Ankestyrelsen, der vurderer, hvornår en oplysning er væsentlig, idet en organisation alene skal
frasortere uvæsentlige oplysninger. Det vil eksempelvis kunne være oplysning om, at der opstår
mindre forsinkelser i sagsbehandlingen i afgiverlandet på grund af eksempelvis sagsophobning,
eller at en domstol holder ferielukket m.v.
Informationsstrømmen til brug for tilsynet foreslås også styrket ved at indsætte en bestemmelse om,
at en adoptionsformidlende organisation skal udarbejde periodiske redegørelser om
formidlingssituationen og om organisationens samarbejdsparter i et afgiverland. På den måde
systematiseres organisationernes afrapportering om en række grundlæggende forhold, som har
betydning for at følge området, og situationer, hvor informationerne ikke videregives med den
fornødne hurtighed til Ankestyrelsen, eller hvor videregivelsen får et præg af tilfældig, imødegås
dermed i et vist omfang. Et klart krav om afrapportering kan således også ses som en støtte til
organisationen i forhold til at sikre, at dette sker løbende. Det skal understreges, at kravet om
systematisk afrapportering er et supplement til den ovenfor beskrevne forpligtelse for en
organisation til at underrette om alle relevante ændringer, når de opstår.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig foreslås for så vidt angår tilvejebringelse af information til brug for tilsynet, at
Ankestyrelsens adgang til at få oplysninger fra Adoptionsnævnet reguleres i loven ved en
bestemmelse om, at Ankestyrelsen kan bede Adoptionsnævnet om udtalelser om konkrete eller
generelle forhold af betydning for tilsynet med de adoptionsformidlende organisationer. Dette er en
lovfæstelse af et allerede gældende princip. Adgangen til at få oplysninger fra nævnet vil særligt
have betydning for Ankestyrelsens mulighed for at trække på nævnets særlige fagekspertise
eksempelvis i forhold til lægefaglige spørgsmål og temaer. Bestemmelsen vil således også kunne
bruges til at bede nævnet om at foretage konkrete sagsgennemgange rettet mod børnenes
helbredsmæssige og psyko-sociale forhold. Adoptionsnævnet skal endvidere underrette
Ankestyrelsen om forhold, som efter nævnets opfattelse har eller kan have betydning for tilsynet
med de adoptionsformidlende organisationer, hvilket også er i overensstemmelse med retstilstanden
i dag.
Det er af afgørende betydning for de involverede i et adoptionsforløb, både barnet og
adoptionsansøgerne, at en organisation har den fornødne økonomiske robusthed til at kunne
varetage opgaven i overensstemmelser med de krav, der stilles, og er i stand til at leve op til de
forventninger kommende adoptanter også har til forløbet. Det er i det lys vigtigt, at tilsynet med de
økonomiske forhold i en organisation har en hyppighed og en intensitet, som gør det muligt for
tilsynsmyndigheden at reagere i tide. Derfor foreslås det i forhold til det økonomiske tilsyn at
skærpe kravene til ved at indsætte en bestemmelse i loven om, at der skal føres et løbende
økonomisk tilsyn med en adoptionsformidlende organisation, og at der følges op på en
organisations økonomiske forhold mindst 2 gange årligt. Det økonomiske tilsyn vil som nævnt i de
almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2. endvidere blive understøttet af en ekstern kompetence.
I forlængelse af overvejelserne om tydelighed i reaktionsmuligheder, og dermed også tydelighed for
organisationerne om alvoren bag reaktionerne, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i loven,
hvorefter Ankestyrelsen skal give en adoptionsformidlende organisation, der ikke overholder
adoptionsloven eller vilkårene for organisationen, en advarsel, et pålæg eller ændre vilkårene for
organisationens virksomhed. Det foreslås samtidig, at en tilladelse til at yde adoptionshjælp kan
tilbagekaldes ved væsentlig eller gentagen misligholdelse af loven og vilkårene. Rækkefølgen af
reaktionsmuligheder er udtryk for reaktionens karakter, sådan at en advarsel må anses for den
mildeste reaktion, mens en tilbagekaldelse af tilladelse er den stærkeste reaktion. Den valgte
reaktion skal være proportional med handlingen, og det er derfor ikke muligt at angive præcis,
hvilke handlinger der kan begrunde en bestemt reaktion. Valget af reaktion vil således til en hver tid
afhænge af den konkrete situation. Tilbagekaldelse af en akkreditering vil i udgangspunktet
forudsætte, at det på baggrund af misligholdelsens karakter må vurderes, at der ikke længere er et
forsvarligt grundlag for organisationens fortsatte virksomhed.
Endelig indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, der bl.a. vil blive brugt til at fastsætte nærmere
regler om Ankestyrelsens varetagelse af tilsynsopgaven og de reaktionsmuligheder, der knytter sig
hertil.
3.5. Rådgivning og støtte til adoptivfamilien
3.5.1. Gældende ret
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det fremgår af Haagerkonventionens artikel 5, litra b, at modtagerstaten inden adoptionen skal
sikre, at de kommende adoptivforældre har modtaget rådgivning i det omfang, det er nødvendigt.
Det fremgår endvidere af konventionens artikel 9, litra c, at centralmyndighederne enten direkte
eller gennem offentlige myndigheder eller behørigt godkendte institutioner i deres stat, skal tage
alle passende forholdsregler navnlig med henblik på at fremme udviklingen af adoptionsrådgivning
og støtte efter adoptionen i deres respektive stater.
Der er i dansk lovgivning ikke en regulering af konkrete rådgivningstilbud, støtteformer eller
bestemt information til ansøgerne før eller efter adoptionen. Flere af de obligatoriske skridt i
adoptionsprocessen, som alle adoptanter skal gennemgå, indeholder dog betydelige elementer af
rådgivning og vejledning af ansøgerne og adoptanterne. Samtidig eksisterer der i dag en række
tilbud til ansøgere og adoptivfamilier, hvor de kan modtage rådgivning og støtte både før og efter
adoptionen.
Således er store dele af godkendelsesforløbet forbundet med rådgivning og information af
ansøgerne, da der i det faseopdelte undersøgelsesforløb lægges vægt på rådgivning af ansøgeren og
på ansøgerens vurdering af egen egnethed til at adoptere. Undersøgelsesforløbet skal bl.a. forberede
ansøgeren på de særlige problemer, der kan opstå ved enhver adoption. Særligt i forbindelse med
fase 2 – det adoptionsforberedende kursus – rådgives og informeres ansøgerne om de særlige
forhold, der gør sig gældende i relation til at adoptere, og om adopterede børns særlige behov.
De formidlende organisationer har endvidere ifølge akkrediteringsaftalen en vejledningspligt i
forhold til, at ansøgerne i forbindelse med orientering om landevalg og ventetider bliver vejledt om
de usikkerhedsfaktorer, der består i forhold til international adoption, herunder at der ikke er
sikkerhed for at få formidlet et barn, selv om man er blevet godkendt til adoption og står på
venteliste ved en formidlende organisation.
Danske adoptivfamilier har siden januar 2014 haft mulighed for at modtage rådgivning efter
hjemtagelsen af et barn, den såkaldte PAS-ordning, der er et permanent tilbud. Ordningen skal ses i
lyset af tidligere PAS-projekter i årene 2007-2013, hvor evalueringer viste, at stort set alle oplevede
rådgivningen som en hjælp og ville anbefale den til andre i samme situation.
I den nuværende PAS-ordning er der afsat midler til følgende rådgivningstilbud:
-
-
-
-
Rådgivning til adoptivfamilier efter adoption
Særlig rådgivning i forbindelse med hjemtagelse af barn
Undervisning til institutioner og fagpersoner i stat og kommuner om adoptionsrelaterede
problemstillinger
Samtalegrupper for adopterede
Et rådgivningsforløb finder sted hos en rådgiver, som har en relevant terapeutisk uddannelse og
faglig erfaring med de problemstillinger, som adoptivfamilier kan opleve. Som hovedregel kan
adoptivfamilier inden for de første 5 år efter hjemtagelsen benytte sig af op til to rådgivningsforløb
svarende til 2 x 10 timers rådgivning hos en PAS-konsulent, og der vil i særlige tilfælde kunne
opnås dispensation til et rådgivningsforløb, selvom familien ikke opfylder kriteriet om hjemtagelse
inden for de seneste 5 år. Barnets alder har ingen betydning, og ordningen gælder både ved national
og international adoption.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Siden 2014 har ansøgerne derudover haft mulighed for at søge særlig rådgivning umiddelbart før
og/eller efter hjemtagelsen. Denne rådgivning gives af de psykologfaglige konsulenter, der er
tilknyttet Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens PAS-ordning. Tilbuddet dækker over et forløb på
op til 3 timers rådgivning. Der fokuseres i rådgivningen på elementer fra den adoptionsforberedende
uddannelse, ligesom der er et konkret fokus på overgangen til at blive en familie, herunder selve
overdragelsen af barnet.
De beskrevne rådgivningstilbud er finansieret af staten, dog sådan at der er en egenbetaling for
adoptanterne på 100 kr. pr. rådgivningstime. En rådgivningstime koster 900 kr.
PAS-ordningen rummer også iværksættelse af samtalegrupper for adopterede.
Derudover tilbyder Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen undervisning om adoptionsspecifikke
forhold til professionelle i kommuner og forvaltninger for at øge viden og kompetencer om emnet
hos disse aktører generelt og specifikt.
Alle adoptivfamilier har et obligatorisk møde med sagsbehandleren i statsforvaltningen, når
sagsbehandleren foretager hjemmebesøg efter adoptionen bl.a. med henblik på udarbejdelse af
opfølgningsrapport.
Ankestyrelsens undersøgelse af brugernes oplevelse af adoptionssystemet, som blev gennemført i
foråret 2014, viser bl.a., at mange adoptanter og adoptionsansøgere oplever ventetiden fra
godkendelse, til de tager afsted for at hente barnet, som svær eller meget svær. Ventetiden er ikke
overraskende sværest inden matchningen og opleves mere svær, når ventetiden er lang. Det, som
mange oplever som særligt svært, er egne tanker og frustrationer, længslen efter barnet, at
ventetiden var længere end forventet og angsten for, at adoptionen ikke bliver til noget.
Undersøgelsen viser også, at flere blandt dem, der oplever ventetiden før og efter matchning som
svær, har en oplevelse af, at der mangler relevante rådgivningstilbud i ventetiden.
Endvidere viser undersøgelsen, at op imod en tredjedel af de voksne adopterede, der har deltaget i
undersøgelsen, har søgt professionel rådgivning – 4 ud af 5 har opsøgt en psykolog. Det er dog ikke
muligt på baggrund af undersøgelsen at vurdere, om rådgivningen relaterede sig særligt til det at
være adopteret.
3.5.2. Den foreslåede ordning
Det er fra flere sider tilkendegivet, at den adoptionsrådgivning, som tilbydes til adoptivfamilier
gennem Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen – den såkaldte PAS-rådgivning, bør være
obligatorisk, strække sig over en længere periode i barnets liv og også gerne rette sig mod voksne
adopterede. Ankestyrelsens undersøgelse af brugernes oplevelse af det danske adoptionssystem fra
september 2014 viser endvidere, at ventetiden fra godkendelse som adoptant frem mod
matchningen med et barn er særligt svær, og at der opleves at mangle rådgivning i denne periode.
PAS-rådgivning er i høj grad tænkt som en forebyggende foranstaltning, og det vil derfor være
rigtigt at sikre, at alle adoptivfamilier modtager fokuseret PAS-rådgivning umiddelbart før og efter,
at barnet har taget ophold i sin nye familie for på den måde at støtte op om gode adoptionsforløb af
hensyn til barnets bedste. En sådan adoptionsrådgivning vil være en forlængelse af
godkendelsesforløbet på en måde, hvor rådgivningen og støtten knytter sig til en konkret
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forberedelse på livet som adoptivfamilie. Rådgivning på dette tidspunkt i adoptionsforløbet vil
dække et andet behov end muligheden for senere at søge rådgivning, hvis familien oplever
udfordringer og problemer. Samtidig skal en sådan obligatorisk rådgivning have et omfang, som gør
det muligt at give den nye familie reel rådgivning.
Ved at gøre denne form for PAS-rådgivning obligatorisk styrkes det forebyggende element, da
rådgivningen gives med henblik på at støtte en god start på livet som adoptivfamilie. Rådgivningen
er således også med til at skabe gode rammer for barnets opvækst. Rådgivningen forudsætter ikke,
at der er opstået problemer eller andet, som giver adoptivfamilien anledning til at søge støtte. Det
obligatoriske element gør, at indsatsen heller ikke bliver afhængig af den enkelte families eventuelle
forbehold i forhold til at søge professionel sparring eller hjælp. Formålet er således på en meget
direkte måde og på et tidligt tidspunkt at være til rådighed for familien af hensyn til barnets bedste.
Der er også et ønske om i højere grad at stå klar med et tilbud om adoptionsrådgivning, når der
opstår et behov for rådgivning i familien samtidig med, at det forebyggende hensyn bag PAS-
rådgivningen skal bevares. I det lys tilrettelægges den eksisterende PAS-ordning sådan, at det ene af
de to rådgivningsforløb kan placeres i hele barnets opvækst, dvs. frem til barnet fylder 18 år. Hertil
kommer, at det i takt med, at barnet bliver ældre, i stigende grad bliver relevant at være opmærksom
på, om rådgivningen i højere grad skal have fokus på barnet/den unge end på forældrene, og det
skal derfor være muligt at rette rådgivningen eller dele af den mod barnet/den unge. Da forældrene
som forældremyndighedsindehavere skal varetage omsorgen for barnet, skal initiativet til at bede
om rådgivning dog fortsat gå gennem forældrene.
Uanset at adopterede har særlige livsomstændigheder, der for nogle kan udgøre egentlige
udfordringer gennem hele livet, rummes disse udfordringer i udgangspunktet af det almindelige
sociale og sundhedsfaglige system. En eventuel yderligere og særskilt indsats for de adopterede
synes at måtte afstemmes med imødekommelsen af behovet for støtte hos børn og unge bredt set.
Samtidig er det et faktum, at mange adopterede er vokset op i en tid, hvor der ikke var rådgivning
og støtte indbygget i godkendelsesforløbet som adoptant og heller ikke mulighed for at få
rådgivning efter adoptionen. I hvilket omfang disse voksne adopterede har behov for støtte i forhold
til særlige adoptionsspecifikke problemstillinger vides ikke præcist, ligesom det ikke vides, om den
PAS-rådgivning, der i dag tilbydes, vil være relevant for gruppen. Der har aftalepartierne besluttet,
at de skal iværksættes et forsøgsprojekt med adoptionsrådgivning til voksne adopterede med
henblik på en efterfølgende politisk drøftelse om mulig opfølgning. Som et andet aspekt i
afdækningen af de adopteredes situation, vil der blive iværksat forskning i betydningen af åbenhed
for adopteredes trivsel og livskvalitet for at øge viden om dette aspekt.
Endelig kan der være behov for at sikre, at den rådgivning, der gives til ansøgerne i
godkendelsesprocessen, tilpasses den alders- og helbredsmæssige profil, der kendetegner gruppen af
børn, som i dag bortadopteres internationalt. En sådan tilpasning skal også ses i sammenhæng med
den ændring af godkendelsesrammen, som også er indeholdt i den politiske aftale. Der henvises til
afsnit 3.4.2. i de almindelige bemærkninger. Der kan således være grund til at overveje, om det
adoptionsforberedende kursus i tilstrækkelig grad retter sig mod at rådgive ansøgerne om disse
grupper af børn, og om det – under hensyn til kursernes oprindelige formål om ansøgeres
frasortering af sig selv – i tilstrækkelig grad afspejler feltet af børn til international bortadoption.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i loven om, at en adoptant skal modtage
adoptionsrådgivning umiddelbart før og efter, at det barn, som adopteres, tager ophold hos
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
adoptanten, hvis der er tale om en såkaldt fremmedadoption. Det foreslås endvidere, at det skal
fremgå af loven, at en adoptivfamilie, når der er tale om en fremmedadoption, kan anmode om
yderligere rådgivning og støtte i forbindelse med adoptionen. Det vil fortsat være Ankestyrelsen,
der skal facilitere adoptionsrådgivningen.
Udover den mulighed for adoptionsrådgivning, som herefter vil følge af adoptionsloven, vil
Ankestyrelsen iværksætte etableringen af et nyt tilbud om temaaftener faciliteret af Ankestyrelsens
tilknyttede PAS-konsulenter, hvor kommende adoptanter efter godkendelsen som adoptant løbende
får mulighed for at møde kommende eller nuværende adoptanter, der vil dele deres erfaringer i
forhold til adoptionsprocessen og det at adoptere.
Den nærmere tilrettelæggelse af adoptionsrådgivningen vil ske administrativt, hvorfor der også
indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i adoptionsloven, hvorefter ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om adoptionsrådgivning,
herunder fastlægge hvilke adoptanter, der er omfattet af henholdsvis den obligatoriske
adoptionsrådgivning og af muligheden for at anmode om yderligere rådgivning. Endvidere vil
bestemmelsen blive brugt til at fastsætte adoptanters egenbetaling for den rådgivning, der ikke er
obligatorisk. Bemyndigelsesbestemmelsen vil også blive brugt til at understøtte forudsætningerne
for og viden om kontakt mellem den adopterede og dennes oprindelige slægt, hvis den adopterede
ønsker det, samt skærpe fokus på forpligtelsen til at udarbejde opfølgningsrapporter og på
muligheden for at formidle disse til den oprindelige slægt.
4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Danmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om
samarbejde med hensyn til internationale adoptioner og Europarådskonvention om adoption af 28.
november 2008. Det vurderes, at lovforslaget lever op til de forpligtelser, der følger af disse
konventioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Der er på finansloven for 2015 afsat midler til finansiering af den samlede politiske aftale om et
fremtidigt adoptionssystem. Der er således afsat 14,4 mio. kr. i 2015, 13,2 mio. kr. i 2016, 11,5 mio.
kr. i 2017 og herefter 8,5 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.
Lovforslaget indebærer økonomiske og administrative konsekvenser for Ankestyrelsen, ligesom det
i nogen grad påvirker Adoptionsnævnet og adoptionssamrådet.
Der vil således være knyttet merudgifter til varetagelsen af et skærpet tilsyn, som også indeholder
en række minimumskrav - og dermed bindinger – i forhold til udførelsen af tilsynet. Det skærpede
tilsyn betyder, at Ankestyrelsen skal håndtere et øget informationsflow fra de adoptionsformidlende
organisationer, ligesom den systematiske indsamling af oplysninger fra adoptanter om
adoptionsforløbet skal administreres. Derudover skal Ankestyrelsen føre et intensiveret økonomisk
tilsyn, ligesom Ankestyrelsen skal godkende organisationernes hjælpearbejdsprojekter, før de
iværksættes. Der stilles endvidere krav om et tættere samarbejde med organisationerne, inkl.
undervisning af organisationernes medarbejdere, og også tættere samarbejde med udenlandske
myndigheder, bl.a. i form af rejser. Endelig skal Ankestyrelsen ifølge lovforslaget udarbejde en
årsberetning om det førte tilsyn. Ankestyrelsen skal også fremover godkende alle
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
matchningsforslag, hvor det konkrete barn falder inden for adoptanternes godkendelse, hvilket vil
medføre et øget ressourceforbrug. Ankestyrelsen tilføres i lyset af disse opgaver 4,7 mio. kr. i 2015
og 5,2 mio. kr. årligt fra 2016 og frem.
Der forudses, at der i en periode i forbindelse med den forudsatte sammenlægning af de
adoptionsformidlende organisationer vil være behov for, at Ankestyrelsen som centralmyndighed
støtter organisationen i at fastholde samarbejdet med udlandet. Det vurderes derfor, at
Ankestyrelsen skal tilføres yderligere 1,7 mio. kr. som en engangsydelse i det første år efter
indgåelsen af den politiske aftale. Endvidere er der i en periode afsat midler til organisationerne til
sammenlægning af de eksisterende adoptionsformidlende organisationer. Der er således afsat 4 mio.
kr. i 2015, 3 mio. kr. i 2016 og 2 mio. kr. 2017 til dette formål, der bl.a. kan rumme rejser til
samarbejdsparter i udlandet med henblik på at sikre nuværende samarbejdsaftaler i forhold til en ny
organisation, indgåelse af nye kontrakter med tilmeldte adoptanter, sammenlægning af IT-system,
sammenlægning af arkivsystemer, nye IT-systemer, ny hjemmeside, kommunikation om
sammenlægning af organisationer, håndtering af medarbejderes fratrædelse m.v. Staten vil i øvrigt
have udgifter på op til 2 mio. kr. årligt til understøttelse af driften i adoptionsformidlende
organisationer som opfølgning på de skærpede krav til sådanne organisationer, som lovforslaget
medfører. Samlet udgør støtten og tilskuddet til de formidlende organisationer 6,0 mio. kr. i 2015,
5,0 mio. kr. i 2016, 4,0 mio. kr. i 2017 og 2,0 mio. kr. i 2018 og frem.
Ankestyrelsen vil også skulle varetage opgaven med obligatorisk adoptionsrådgivning til
adoptivfamilien, ligesom der skal tilbydes temaaftener for kommende adoptanter. Der er til disse
opgaver afsat 1,4 mio. kr. i 2015 og herefter 1,3 mio. kr. årligt. Derudover er der afsat 1 mio. kr. i
2016 og 2017 til et forsøgsprojekt med adoptionsrådgivning til voksne adopterede, ligesom der er
afsat 0,6 mio. kr. i 2015 og 0,7 mio. kr. i 2016 til forskning i betydningen af åbenhed for
adopteredes trivsel og livskvalitet. Der er således samlet afsat 2,0 mio. kr. i 2015, 3,0 mio. kr. i
2016, 2,3 mio. kr. i 2017 og herefter 1,3 mio. kr. årligt til tiltag rettet mod adoptivfamilierne.
For Adoptionsnævnet betyder lovforslaget en administrativ lettelse, i og med at tilsynet med de
adoptionsformidlende organisationer i sin helhed placeres i Ankestyrelsen. Det udgiftsfald, der
herved opstår, er der taget højde for ved den ovenfor beskrevne finansiering af Ankestyrelsens nye
opgaver.
Aftalen om et fremtidigt adoptionssystem er i nogen grad en lettelse af adoptionssamrådene i
forhold til godkendelsen af matchningsforslag. Denne besparelse modsvares imidlertid af kravet om
at påse, at der foreligger de nødvendige oplysninger om barnets frigivelse, før der udstedes
erklæring om, at adoptionsforløbet kan fortsætte.
De samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige fremgår af nedenstående skema:
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1485671_0037.png
Tabel 1: Modernisering af adoptionsloven – et nyt adoptionssystem
Mio. kr. (2015-pl)
Styrket tilsyn og kontrol i alt
Tiltag rettet mod adoptivfamilien
Støtte og tilskud til de formidlende organisationer
I alt
2015
6,4
2,0
6,0
14,4
2016
5,2
3,0
5,0
13,2
2017
5,2
2,3
4,0
11,5
2018
5,2
1,3
2,0
8,5
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslagets § 1, nr. 6 indebærer, at adoptionsrådgivning til adoptanter, der står over for at skulle rejse
ud for at hente barnet, og som netop er kommet hjem med barnet, fremover er obligatorisk.
Samtidig gøres tilbuddet om adoptionsrådgivning til adoptivfamilien mere fleksibelt, sådan at det er
muligt at få et rådgivningsforløb helt frem til barnet fylder 18 år.
Forslaget om, at Ankestyrelsen til brug for tilsynet med adoptionsformidlingen skal indsamle
oplysninger om adoptionsforløbet fra adoptanter, når der er tale om international fremmedadoption,
betyder, at adoptanterne skal svare på en række spørgsmål, når barnet er kommet til Danmark.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte parter
Et udkast til lovforslaget blev sendt i høring den [14. januar] 2014. Fristen for fremsendelse af
bemærkninger udløb den [11. februar] 2014. Følgende myndigheder og organisationer m.v. blev
hørt:
AC Børnehjælp, Adoption & Samfund, Adoptionstrekanten, Adoptionsnævnet, Adoptionspolitisk
Forum, Advokatrådet, Amnesty International, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, DanAdopt, Danske Advokater, Danske Familieadvokater,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Foreningen Adopteret,
Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Socialchefer i Danmark,
Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre,
Kommunernes Landsforening, Koreaklubben, 121 Adoption, Red Barnet, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, statsforvaltningen, Tænketanken Adoption og Unicef
Danmark.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1485671_0038.png
11. Det sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner
og regioner
Negative konsekvenser/merudgifter
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Styrket tilsyn og kontrol i staten:
6,4 mio. kr. i 2015 og herefter 5,2
mio.kr. årligt.
Tiltag rettet mod adoptivfamilien:
2 mio. kr. i 2015, 3 mio. kr. i 2016,
2,3 mio. kr. i 2017 og herefter 1,3
mio. kr. årligt.
Støtte og tilskud til organisationer:
6 mio. kr. i 2015, 5 mio. kr. i 2016, 4
mio. kr. i 2017 og herefter 2 mio. kr.
årligt.
For Adoptionsnævnet betyder lovforslaget en Lovforslaget medfører merarbejde for
administrativ lettelse, i og med at tilsynet med Ankestyrelsen i relation til tilsyn og
de adoptionsformidlende organisationer i sin
kontrol med adoptionsformidlingen og
helhed placeres i Ankestyrelsen.
støtte til adoptivfamilien.
Lovforslaget betyder også i nogen grad en
lettelse for adoptionssamrådene i forhold til
godkendelsen af matchningsforslag.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Adoptionsrådgivning og støtte umiddelbart før
og efter hjemtagelsen af et barn gøres
obligatorisk.
Tilrettelæggelsen af tilbuddet om
adoptionsrådgivning og støtte i øvrigt gør det
muligt at få et rådgivningsforløb helt frem til
barnet fylder 18 år.
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Ingen
Ingen
Adoptanter skal efter gennemførelsen
af en international fremmedadoption
besvare en række spørgsmål om
adoptionsforløbet til brug for tilsynet
med adoptionsformidlingen.
Forholdet til EU-retten
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1og 3 (§ 2 og § 9, stk. 1)
Efter den gældende bestemmelse i § 2 må en adoption kun bevilges, hvis den kan antages at være til
gavn for den, som ønskes adopteret. Efter den gældende § 9, stk. 1, kan der meddeles bevilling til
adoption, selvom et samtykke til adoptionen trækkes tilbage, hvis tilbagekaldelsen under særlig
hensyntagen til barnets tarv ikke er rimeligt begrundet. De nævnte bestemmelser indeholder således
forskellige betegnelser for barnets bedste, som i dag er det begreb, der anvendes, når hensynet til
barnet beskrives i den familieretlige lovgivning.
Med den ændrede formulering af
§ 2,
hvorefter en adoption kun kan bevilges, hvis den vurderes at
være bedst for den, der ønskes adopteret, og den ændrede formulering af
§ 9, stk. 1,
hvorefter
adoption uden samtykke kan bevilges under særligt hensyn til, hvad der er bedst for barnet, sker der
en sproglig modernisering af de to bestemmelser.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 2 (§ 4 a, stk.1, og § 5 a, stk. 1 og 2, 1. pkt.)
Efter den gældende bestemmelse i § 4 a, stk. 2, kræves godkendelse som adoptant ikke i tilfælde,
hvor der er tale om adoption af en ægtefælles barn eller adoptivbarn. Det følger endvidere af den
gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 1, at en ægtefælle kan adoptere den anden ægtefælles barn eller
adoptivbarn, mens det følger af den gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 2, 1. pkt., at der også kan
gennemføres en stedbarnsadoption af en tidligere ægtefælles barn eller adoptivbarn.
Efter § 16 i adoptionsloven indtræder samme retsforhold mellem adoptant og adoptivbarn som
mellem forældre og deres barn. Der er således efter gennemførelsen af en adoption ikke i
lovgivningen, og ej heller i den almindelige opfattelse af virkningerne af en adoption, en sondring
mellem, om der er tale om et eget barn eller et adopteret barn.
Med den ændrede formulering af
§ 4 a, stk. 2,
moderniseres bestemmelsen, sådan at der alene tales
om en ægtefælles barn, hvilket ligeledes sker ved ændringen af
§ 5 a, stk. 1og 2, 1. pkt.
Der er
således tale om en sproglig modernisering med henblik på at bringe bestemmelserne i
overensstemmelse med indholdet af § 16 i adoptionsloven og den almindelige opfattelse af
virkningerne af en adoption.
Til nr. 6 (§ 25 d)
Det eksisterende tilbud om adoptionsrådgivning (PAS-rådgivning) til adoptivfamilier, hvor der kan
fås rådgivning og støtte umiddelbart før og efter, at et barn er hjemtaget, og hvor der også tilbydes
rådgivningsforløb inden for de første 5 år efter hjemtagelsen, fremgår ikke af den gældende
adoptionslov. Endvidere er den eksisterende ordning et tilbud, og det er således ikke obligatorisk for
en adoptivfamilie at modtage adoptionsrådgivning og støtte i forbindelse med adoptionen. PAS-
rådgivningen faciliteres af Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, der har en række PAS-konsulenter
tilknyttet, som gennemfører rådgivningen. Det er således ikke muligt at benytte sig af en psykolog,
som ikke er tilknyttet Ankestyrelsens ordning. Det vil også fremadrettet være Ankestyrelsen, der
administrerer PAS-ordningen, og rådgivning vil således blive givet af og kunne fås hos, de
konsulenter, som er tilknyttet Ankestyrelsen.
Med den foreslåede
§ 25 d, stk. 1,
gøres det fremover obligatorisk at modtage adoptionsrådgivning
umiddelbart før og efter gennemførelsen af en adoption. Denne rådgivning retter sig mod
fremmedadoptioner, hvad enten der er tale om en international eller national adoption, og disse
adoptanter er forpligtede til at modtage rådgivningen. Familieadoptioner er ikke omfattet af
bestemmelsen. Der vil således umiddelbart før gennemførelsen af adoptionen blive ydet rådgivning
med afsæt i, at de kommende adoptanter ved, hvilket barn de skal adoptere, og dermed også har
mulighed for at forholde sig mere konkret til den forestående adoption. Den obligatoriske
rådgivning vil gøre det muligt at genopfriske den viden, som adoptanterne fik på det
adoptionsforberedende kursus, bl.a. med afsæt i det konkrete barn. Med den efterfølgende
obligatoriske rådgivning og støtte, som familien skal modtage, når barnet har taget ophold i sin nye
familie, får familien mulighed for – udover det hjemmebesøg som statsforvaltningen aflægger – at
få rådgivning og støtte i forhold til de spørgsmål og udfordringer, der måtte være. Rådgivningen vil
i udgangspunktet foregå i adoptantens hjem, hvilket ikke mindst har betydning i forhold til den
rådgivning, der gives umiddelbart efter, at barn er kommet til sin nye familie. Der vil dog være
tilfælde, hvor dette ikke er muligt, eksempelvis fordi de kommende adoptanter skal opholde sig i
barnets oprindelsesland i en længere periode forud for gennemførelsen af adoptionen. I disse
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
situationer vil det kunne være nødvendigt at gennemføre rådgivningen over telefon eller lignende.
Der vil også være andre situationer, hvor rådgivningen ikke kan gives i hjemmet. I forhold til
nationale fremmedadoptioner, hvor overdragelsen af barnet sker med få dages varsel, vil der være
situationer, hvor det af hensyn til barnet er nødvendigt at fravige kravet om obligatorisk rådgivning
før overdragelsen af barnet, sådan at alene rådgivningen efter overdragelsen bliver obligatorisk.
Med forslagets
stk. 2,
vil det fremgå af loven, at adoptivfamilier kan anmode om yderligere
adoptionsrådgivning. Dette tilbud retter sig, som rådgivning efter stk. 1, mod adoptivfamilier, hvor
der er gennemført en fremmedadoption. Bestemmelsen hjemler således det allerede eksisterende
tilbud om almindelig PAS-rådgivning, hvor der som hidtil kan tilbydes 2 rådgivningsforløb men nu
sådan, at det ene af de to forløb, som adoptivfamilien har mulighed for at få, kan placeres helt frem
til, den adopterede er 18 år. Det andet forløb skal fortsat i udgangspunktet placeres inden for de
første 5 år efter hjemtagelsen under hensyn til tilbuddets forebyggende formål. Der vil fortsat være
en vis egenbetaling i forhold til denne rådgivning. Egenbetalingen forudsættes fortsat at udgøre 100
kr. pr. rådgivningstime, men den vil dog kunne ændres, hvis prisudviklingen på området tilsiger det
Efter forslagets
stk. 3,
kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold foretage
en afgrænsning af, hvem der ikke kan modtage adoptionsrådgivning og støtte efter stk. 1 og 2, samt
bestemmelser om rådgivningens tilrettelæggelse. Denne bemyndigelsesbestemmelse vil således
bl.a. blive brugt til at afgrænse ordningens anvendelse til fremmedadoptioner, herunder også at gøre
det muligt at fravige kravet om rådgivning efter stk. 1, i nationale fremmedadoptioner, hvor det
tidsmæssigt af hensyn til barnet ikke er muligt at gennemføre rådgivning før hjemtagelsen, samt til
at fastlægge mulighederne for at få rådgivning frem til barnets fyldte 18. år. Endvidere vil
bestemmelsen blive brugt til at åbne op for muligheden for, at dele af et rådgivningsforløb efter
denne bestemmelse rettes direkte mod den adopterede, hvor det efter en konkret vurdering er
relevant, og at tilføje temaet åbenhed i adoption til rådgivningen. Det vil også være i medfør af
denne bestemmelse, at de nærmere krav om egenbetaling for rådgivning efter stk. 2, fastlægges.
Til nr. 8 (§ 30 - § 30 e)
Med lovforslaget sker en kraftig udvidelse af kapitel 5 i adoptionsloven. Denne udbygning af
kapitlet betyder, at der i nogen grad sker en række ændringer, som er af mere redaktionel karakter.
Ifølge den gældende bestemmelse i § 30 kan en organisation få tilladelse til at yde adoptionshjælp i
forhold til børn, der ikke har dansk statsborgerskab. Det korrekte kriterium er imidlertid, hvor
barnet har bopæl. Ændringen af
§ 30
til, at adoptionshjælpen omfatter børn, der ikke har bopæl i
Danmark, sker således med henblik på at bringe bestemmelsens ordlyd i overensstemmelse hermed.
Det fremgår ikke af den gældende bestemmelse i § 30, at en tilladelse efter praksis gives for en
bestemt periode – i udgangspunktet 5 år. Med den foreslåede formulering af
§ 30, stk. 2,
fremgår
det nu af loven, at en tilladelse er tidsbegrænset. Det vil fortsat være udgangspunktet, at tilladelsen
gives for 5 år, medmindre konkrete omstændigheder taler for en anden tidsbegrænsning.
§ 30 a
opstiller krav om, at en adoptionsformidlende organisations virksomhed skal ske for barnets
bedste, og at adoptionshjælpen skal være etisk og fagligt forsvarlig i overensstemmelse med
adoptionsloven. Herved forstås også i overensstemmelse med de relevante internationale
konventioner. Endvidere følger det af bestemmelsen, at organisationens økonomiske forhold skal
varetages på en forsvarlig måde. Organisationen må ikke opnå utilbørlig økonomisk eller anden
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vinding i forbindelse med adoptionshjælpen, ligesom der ikke må modtages betaling
(adoptionsgebyrer), som står i misforhold til det arbejde, der er udført. Endelig fremgår det, at der
skal være juridiske, økonomiske og børnefaglige kompetencer i relation til adoption til stede i en
organisation, og at organisationen skal have medarbejdere, der har indsigt i og erfaring med
adoptionshjælp. Derved sikres det, at organisationen har de nødvendige forudsætninger for at kunne
håndtere hensynet til den såkaldte ”adoptionstrekant” – den adopterede, den biologiske slægt og
adoptanten.
Disse krav til de adoptionsformidlende organisationers forhold fremgår ikke af den gældende
adoptionslov, men derimod af akkrediteringsvilkårene. Der er tale om helt grundlæggende krav til
den måde, adoptionshjælpen gennemføres på, og disse krav bør derfor fremover fremgå af loven.
Efter de gældende akkrediteringsvilkår for de adoptionsformidlende organisationer er det tilladt for
organisationerne – under overholdelse af et krav om klar adskillelse fra
adoptionshjælpsvirksomheden – at udføre humanitært hjælpearbejde, eksempelvis gennem
DANIDA-finansierede projekter.
Efter forslagets
§ 30 b
må en adoptionsformidlende organisation alene udføre hjælpearbejde med
tilknytning til adoptionshjælp. Dermed afskæres organisationen fra at udføre humanitært
hjælpearbejde, som ikke har tilknytning til adoptionshjælp. Der vil endvidere blive fastsat nærmere
bestemmelser om godkendelse af det tilladte hjælpearbejde. Der henvises til bemærkningerne til §
30 c. En sådan forudgående godkendelse skal sikre, at der – ikke ud over, hvad der i dag anses for at
være i overensstemmelse med principperne i Haagerkonventionen om international adoption – med
projektet skabes en sammenhæng mellem adoptionsformidlingen og det hjælpearbejde, der udføres,
sådan at hjælpearbejdet bliver en forudsætning for formidlingens omfang og karakter.
Efter forslaget til
§ 30 c
kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte
nærmere regler og vilkår for ydelse af adoptionshjælp. Denne bemyndigelsesbestemmelse vil blive
brugt til at udforme en nærmere regler om adoptionsformidling, hvoraf bl.a. en række af de krav,
der i dag fremgår af akkrediteringsvilkår og -aftaler, vil skulle fremgå, og hvor også retningslinjer
for, hvilke dispositioner inden for det adoptionsrelaterede hjælpearbejde, der vil kræve
Ankestyrelsens godkendelse, vil blive beskrevet. Denne regulering vil endvidere skulle afspejle
internationale regelsæt for god praksis på dette område.
Efter
§ 30 d
bestemmer ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold i forhold til
hvilke lande, der må ydes adoptionshjælp. Beslutningen om, med hvilke lande Danmark skal
samarbejde, er af en så overordnet karakter, at denne bør træffes af ministeren. Derimod vil det
konkrete samarbejde blive besluttet af Ankestyrelsen, der således bestemmer, hvilke udenlandske
myndigheder, organisationer m.v. der må samarbejdes med. Det vil også være Ankestyrelsen, der
foretager regodkendelsen af samarbejdsparter. Kompetencen til at træffe disse beslutninger fremgår
ikke af den gældende lovgivning, men er i overensstemmelse med, hvad der følger af de gældende
akkrediteringsvilkår. Kravet om tilladelse til at indlede samarbejde i et afgiverland bør fremgå af
lovgivningen men dog sådan, at de nærmere kriterier for en sådan tilladelse skal fastlægges i
praksis. Kriterierne skal fastlægges og anvendes med henblik på at vurdere, om en samarbejdspart
er i stand til at leve op til principperne i Haagerkonventionen om international adoption. Der
henvises til afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En tilladelse til at samarbejde med en myndighed, organisation m.v. er efter forslaget til
§ 30 d, stk.
2,
i udgangspunktet tidsbegrænset. Derved skabes en mulighed for systematisk stillingtagen til den
pågældende samarbejdsparts evne til at leve op til principperne i Haagerkonventionen om
international adoption. Der vil dog være tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering ikke findes
relevant at tidsbegrænse tilladelsen. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet i forhold til allerede
eksisterende samarbejder. Denne vurdering foretages af Ankestyrelsen i forbindelse med styrelsens
behandling af en ansøgning om tilladelse til at samarbejde med en udenlandsk samarbejdspart
Udgangspunktet om at gøre en tilladelse tidsbegrænset skal ses som en videreførelse af en praksis,
hvor tidsbegrænsning i stadig stigende grad anvendes i forhold til nye samarbejder.
§ 30 e,
hvorefter adoption i udgangspunktet kun kan ske gennem en adoptionsformidlende
organisation, indsættes som følge af udvidelsen af kapitel 5. Der er således tale om et allerede
eksisterende krav. Samtidig gentages det i bestemmelsen, at der er tale om adoption af børn, der
ikke har bopæl i Danmark, jf. også ændringen af § 30, stk. 1.
Til nr. 4-5 og nr. 8 (§ 25, nr. 5, og § 31 a)
Den gældende adoptionslov indeholder ikke bestemmelser om godkendelsen af et
matchningsforslag. Det følger af de administrative forskrifter på området, at de
adoptionsformidlende organisationer godkender et forslag om et konkret barn, hvis barnet er inden
for adoptionsansøgerens godkendelse. Vurderes barnet at ligge uden for godkendelsen, eller er der
tvivl herom, er det adoptionssamrådet, der tager stilling til matchningsforslaget.
Med
§ 31 a
flyttes kompetencen til at godkende et matchningsforslag og dermed til at tillade, at et
adoptionsforløb kan fortsætte efter den indledende sagsbehandling i afgiverlandet, jf. princippet i
Haagerkonventionens artikel 17 c, fra de adoptionsformidlende organisationer, sådan at denne
kompetence fuldt ud ligger i staten. Ankestyrelsen tager stilling til matchningsforslaget, hvis det
barn, der er stillet i forslag, falder inden for adoptantens godkendelse. Er dette ikke tilfældet, eller er
der tvivl herom, tager adoptionssamrådet stilling. Også i tilfælde, hvor matchningen først skal ske i
Danmark, og hvor dette forudsætter en nærmere stillingtagen til barnets behov i forhold til
ansøgernes ressourcer, skal kompetencen som i dag være under adoptionssamrådet, ligesom det
fortsat er adoptionssamrådet, der skal tage stilling til matchningen i situationer, hvor der søges efter
forældre til et svært anbringeligt barn. Det bemærkes i øvrigt, at den beskrevne ændring af
godkendelsesrammen for adoptanter må forventes at betyde, at adoptionssamrådet i mindre omfang
end hidtil skal vurdere et matchningsforslag. Der henvises til afsnit. 3.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede kompetencefordeling betyder, at en adoptionsformidlende organisation fremover
ikke vil have ansvaret for denne del af adoptionsforløbet. Når en adoptionsformidlende organisation
modtager et matchningsforslag fra en udenlandsk samarbejdspart, skal organisationens børnelæge
udarbejde en vurdering af barnets helbredsmæssige og psyko-sociale udvikling, hvoraf det fremgår,
om barnet vurderes at falde inden for godkendelsen. Hvis lægen vurderer, at barnet falder udenfor,
skal begrundelsen herfor angives. Organisationen sender herefter den samlede sag på barnet, inkl.
den lægefaglige vurdering af barnet, til Ankestyrelsen i tilfælde, hvor barnet utvivlsomt er inden for
ansøgerens godkendelse, eller til adoptionssamrådet, hvis barnet vurderes at være uden for
godkendelsen eller der er tvivl herom.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stillingtagen til et matchningsforslag skal rumme både en vurdering af barnets helbredsforhold og
en kontrol af dokumentationen for frigivelsen af barnet til international adoption. Som hidtil skal
det således være fyldestgørende dokumenteret, at det konkrete barn er frigivet til international
adoption, før der kan udstedes en erklæring om, at adoptionsforløbet kan fortsætte. I det omfang
sådanne oplysninger er mangelfulde, tvivlsomme eller ikke findes i sagen, skal baggrunden for dette
undersøges.
Adoptionssamrådet besidder den nødvendige lægefaglige ekspertise i forhold til at vurdere et barns
helbredsforhold i situationer, hvor barnet ikke klart er inden for ansøgerens godkendelse. Samrådet
er ikke bundet af den formidlende organisations vurdering af barnet. Hvis barnet efter
adoptionssamrådets vurdering falder uden for godkendelsen, vil ansøgeren kunne bede
adoptionssamrådet om en udvidelse af godkendelsen med henblik på at adoptere barnet. Først når
ansøgerens anmodning om udvidelsen af godkendelsen til det konkrete barn er imødekommet, vil
der kunne udstedes en erklæring i overensstemmelse med artikel 17 c om, at adoptionsforløbet kan
fortsætte.
Inden der udstedes en erklæring om, at adoptionsforløbet kan fortsætte, skal statsforvaltningen
ligesom Ankestyrelsen påse, at de nødvendige dokumenter foreligger. Hvis det ikke er tilfældet,
skal Ankestyrelsen foretage en nærmere undersøgelse af dokumentationen. Hvis sagen behandles i
adoptionssamrådet på grund af barnets forhold, betyder det, at Ankestyrelsen i disse tilfælde
overtager den nærmere undersøgelse af sagens juridiske dokumenter fra statsforvaltningen. Hvis
Ankestyrelsen skønner, at der er behov bekræftelse af validiteten af et dokument eller yderligere
oplysninger, kan styrelsen bede organisationen om disse, ligesom styrelsen kan tage kontakt til det
pågældende land.
For at opnå den tilsigtede kontrol med adoptionsforløbene, skal vurderingen af de foreliggende
oplysninger om frigivelsesprocessen i afgiverlandet så vidt mulig ske, inden adoptionsansøgeren
anvises barnet. Der vil dog som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2. være
situationer, hvor dette ikke er muligt. Når adoptanten har accepteret matchningen, udsteder
Ankestyrelsen – eller statsforvaltningen, hvis sagen hører under adoptionssamrådet – erklæring efter
artikel 17 i Haagerkonventionen, hvis der er tale om et land omfattet af konventionen.
Af hensyn til barnet er det som nævnt afgørende, at sager om godkendelse af matchningsforslag
behandles hurtigst muligt. I forhold til de sager, der behandles i Ankestyrelsen, er det
udgangspunktet, at der skal tages stilling til forslaget inden for 1 uge. I tilfælde, hvor der er behov
for at undersøge oplysninger nærmere, vil det samlede tidsforbrug på den konkrete sag kunne
forøges. Godkendelsen af de enkelte matchningsforslag vil eksempelvis kunne omfatte sagsskridt,
der ikke alene vil være tidskrævende men også afhænge af andre myndigheders sagsbehandlingstid.
Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor der viser sig et behov for at få bekræftet validiteten af et
dokument eller videreformidle spørgsmål til de relevante myndigheder i afgiverlandet.
Adoptionssamrådets behandling af et matchningsforslag tager erfaringsvist 1-2 uger. En
stillingtagen i adoptionssamrådet vil som nævnt i størstedelen af tilfældene også omfatte en
stillingtagen til en ansøgning om udvidelse af en godkendelse, og sagerne indeholder således et
element ud over godkendelse af selve matchningsforslaget.
Efter forslaget til
§ 25, nr. 5,
kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
fastsætte regler om behandlingen af sager om godkendelse af matchningsforslag. Denne
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bemyndigelsesbestemmelse vil bl.a. blive brugt til at fastsætte krav om, hvilke oplysninger
Ankestyrelsen og adoptionssamrådet skal modtage fra en adoptionsformidlende organisation med
henblik på stillingtagen til forslaget, inddragelse af adoptionssamrådet, og rammerne for
sagsbehandlingstiden i disse sager, hvor der af hensyn til barnet snarest skal tages stilling til
matchningsforslaget, hvilket for Ankestyrelsens vedkommende i udgangspunktet vil sige inden for
1 uge.
Til nr. 9 (§ 31 b - § 31 j)
Efter gældende ret fører ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold tilsyn med
adoptionsformidlende organisationer. Ministeren kan endvidere bemyndige Adoptionsnævnet til at
føre tilsyn med sådanne organisationer. Tilsynet er fordelt mellem ministeren og Adoptionsnævnet,
sådan at nævnet varetager den del af tilsynet med organisationers virksomhed, der vedrører
børnenes psyko-sociale og helbredsmæssige forhold, mens ministeren har ansvaret for det øvrige
tilsyn. Det er alene Adoptionsnævnet, der skal offentliggøre en årsberetning om sin virksomhed.
Indholdet af tilsynet er ikke beskrevet i den gældende adoptionslov. Den gældende adoptionslov
indeholder endvidere ikke hjemmel til at indhente oplysninger til brug for tilsynet, ligesom den ikke
regulerer organisationernes pligt til at underrette tilsynsmyndighederne eller Adoptionsnævnets
pligt til at bistå med oplysninger. Endelig er der ikke regler i adoptionsloven om, hvilke
reaktionsmuligheder der er knyttet til tilsynet.
Med
§ 31 b
placeres tilsynet i sin helhed hos Ankestyrelsen, og den specifikke hjemmel i den
gældende adoptionslov til at delegere kompetence til at føre tilsyn med formidlende organisationer
er således ikke gentaget. Ændringen betyder, at Ankestyrelsen er den eneste tilsynsmyndighed i
forhold til adoptionsformidlende organisationer. Samtidig bestemmes det, at Ankestyrelsen skal
offentliggøre en beretning om sin tilsynsvirksomhed i lyset af de krav, der stilles til en organisation
i loven og administrative forskrifter. Beretningen skal indeholde en redegørelse for det tilsyn, der er
udført, og hvilke reaktioner der måtte være anvendt i forbindelse med tilsynet. Der er ikke tale om
afrapportering på enkeltsagsniveau. Årsberetningen kan således aflægges i form af offentliggørelse
af en samlet beretning, ligesom Ankestyrelsen kan vælge at behandle udvalgte temaer i særskilte
beretninger m.v.
Der er ikke efter de gældende bestemmelser i adoptionsloven hjemmel til at pålægge
organisationerne at give informationer om deres virksomhed, ligesom der ikke er hjemmel for
ministeren til at indhente en udtalelse fra Adoptionsnævnet eller at få oplysninger fra nævnet om
forhold af betydning for tilsynet. Endvidere er måden at udføre tilsynet på ikke beskrevet i den
gældende adoptionslov.
§ 31 c
fastslår hvilke oplysninger tilsynsmyndigheden kan indhente fra de adoptionsformidlende
organisationer til brug for tilsynet. Efter
stk.1,
har Ankestyrelsen krav på at få udleveret enhver
oplysning om en adoptionsformidlende organisations af betydning for tilsynet. Dette vil bl.a.
omfatte oplysninger om organisationens organisatoriske, administrative og økonomiske forhold,
som Ankestyrelsen har behov for at få viden om for at føre tilsyn. I
stk. 2,
er der opregnet en række
eksempler på måden, hvorpå Ankestyrelsen kan indsamle oplysningerne til brug for tilsynet.
Opregningen er ikke udtømmende, idet det skal være muligt at tilpasse indsamlingen af
informationer til det aktuelle behov for viden i forhold til tilsynsvirksomheden. Det bemærkes
herved, at en organisation efter forslaget til § 31 f skal underrette tilsynsmyndigheden om alle
organisatoriske ændringer og ændringer i relation til adoption fra samarbejdslandene, medmindre
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
det er uvæsentligt. En organisation kan efter forslaget til § 31 c bl.a. pålægges at redegøre for sine
forhold, for sit samarbejde med udenlandske myndigheder, organisationer m.v. Organisationen kan
også pålægges at sende konkrete sager om adoptionsformidling til tilsynsmyndigheden og indhente
materiale til belysning af adoptionslovgivning og praksis i lande, hvorfra organisationen formidler
børn. Endvidere kan en organisation pålægges at tilvejebringe oplysninger til brug for eventuelle
undersøgelser og sagsgennemgange af betydning for tilsynet.
Særligt i forhold til muligheden i forslagets § 31 c, stk. 2, litra c, for at pålægge en organisation at
fremsende konkrete sager om adoptionsformidling bemærkes, at det følger af persondatalovens § 7,
at en række følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners
helbredsmæssige forhold, alene må behandles – og dermed videregives – i 4 nærmere beskrevne
tilfælde, jf. § 7, stk. 2. Opregningen, der er udtømmende, omfatter bl.a. situationer, hvor den
registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behandling. Efter persondatalovens § 8, stk. 5,
kan oplysninger om andre rent personlige forhold end de forhold, der nævnes i § 7, stk. 1, også i
visse tilfælde videregives fra private, der behandler oplysningerne. Det er således muligt at
videregive oplysninger om rent private forhold, herunder adoptionsforhold, hvis der er afgivet
samtykke hertil, eller hvis det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, der klart
overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse. Endvidere fremgår det af
forarbejderne til lovens § 2, stk. 1, at uanset princippet om, at persondataloven finder anvendelse,
hvis regler om behandling af personoplysning i anden lovgivning giver den registrerede en dårligere
retsstilling, så gælder dette ikke, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke
strider mod direktivet om behandling af personoplysninger.
Tilsynet vil i visse tilfælde omfatte helbredsoplysninger, men der vil i udgangspunktet være tale om
oplysninger, som er indgået i behandlingen af matchningsforslaget, og som Ankestyrelsen derfor
allerede er i besiddelse af, hvorfor der ikke vil være tale om videregivelse. I det omfang der er
behov for yderligere og nyere oplysninger, vil der skulle indhentes samtykke til videresendelse af
disse. Dette vil kunne ske ved, at adoptionsansøgeren i forbindelse med tilmeldingen til
organisationen giver et specifikt og informeret samtykke til, at oplysningerne kan videregives til
brug for tilsynet. Dette samtykke kan i forbindelse med afslutningen af adoptionssagen i
organisationen udvides til at omfatte barnet. Der vil i en periode efter indførelsen af en
automatiseret indhentelse af et specifikt samtykke kunne være behov for at indhente et samtykke til
videregivelse af helbredsoplysninger i det omfang, tilsynet vedrører dette.
En automatiseret indhentelse af samtykke, som beskrevet ovenfor, vil også skulle omfatte et
samtykke til at viderebringe oplysninger om andre rent personlige forhold. Også i forhold til disse
oplysninger vil der i en periode efter indførelsen af en systematisk indhentelse af samtykke kunne
være tilfælde, hvor der ikke foreligger et samtykke til videregivelse. Særligt for så vidt angår en
sådan overgangsperiode bemærkes det, at hensynet bag videregivelsen af andre rent private
oplysninger til brug for tilsynet er at gøre det muligt at føre et tæt tilsyn med adoptionsområdet for
herved at sikre juridisk korrekte og etisk forsvarlige adoptioner af hensyn til de involverede børn
aktuelt og fremadrettet. I det omfang bestemmelsen i den foreslåede § 31 c, stk. 2, litra c, dermed
giver en registreret en dårligere retsstilling end efter persondataloven, er dette således tilsigtet af
hensyn til adoptivbørnenes retssikkerhed. Det vil således være muligt for organisationen at
videregive oplysningen uden at indhente et samtykke hertil.
Bestemmelsen skal som nævnt ses i sammenhæng med
§ 31 f,
hvorefter en organisation skal
underrette tilsynsmyndigheden om organisatoriske ændringer og alle ændringer i relation til
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
adoption fra de lande, som organisationen formidler børn fra. Der skal dog ikke ske underretning,
hvis der er tale om ændringer, som er uvæsentlige, hvilket eksempelvis kunne være en mindre
forsinkelse i sagsbehandlingen i afgiverlandet på grund af sagsophobning, en ferielukket domstol
m.v. Herudover skal en organisation udarbejde en periodisk redegørelse om forholdene vedrørende
international adoption og organisationens samarbejdsparter i et land, hvorfra organisationen
formidler børn til adoption. Bestemmelsen indsættes med henblik på at sikre, at der løbende sker en
orientering af Ankestyrelsen om formidlingssituationen i forhold en organisations samarbejdsparter
i de respektive afgiverlande, og sådan at der ikke kun sker en orientering fra sag til sag.
Med forslaget om bestemmelsen i §
31 d, stk. 1,
får Ankestyrelsen pligt til at foretage uanmeldte
tilsynsbesøg hos en adoptionsformidlende organisation, når det er relevant og mindst ét uanmeldt
tilsynsbesøg årligt, ligesom Ankestyrelsen skal gennemføre sagsgennemgange af udvalgte sager,
som organisationen har behandlet, når det er relevant og mindst én gang årligt. I sammenhæng
hermed skal Ankestyrelsen efter
§ 31 d, stk. 2,
foretage tilsynsbesøg hos organisationen i udlandet,
dvs. hos de personer der arbejder for den danske organisation, når det er relevant, og rejser til
afgiverlandene vil således fortsat være et vigtigt element i tilsynet. Bestemmelsen omfatter ikke
tilsynsbesøg hos den udenlandske samarbejdspart, idet disse myndigheder, organisationer m.v. er
undergivet tilsyn fra afgiverlandets myndigheder.
§ 31 e
understreger det skærpede fokus på de økonomiske forhold i en adoptionsformidlende
organisation, og det følger således af bestemmelsen, at Ankestyrelsen skal føre et løbende
økonomisk tilsyn med en organisation og lave en opfølgning på de økonomiske forhold mindst to
gange årligt. Tilsynet skal således have en hyppighed og intensitet, som gør det muligt at reagere i
tide. Til brug for varetagelsen af denne opgave, skal der – i hvert fald i en overgangsperiode –
anvendes ekstern kompetence med henblik på at indhente og sammenstille de nødvendige
oplysninger til brug for tilsynet. Det økonomiske tilsyn vil også skulle afrapporteres i forbindelse
med den årsberetning, Ankestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 31 b, stk. 2, skal
udarbejde.
Ministeren kan endvidere efter den foreslåede
§ 31 h
bede Adoptionsnævnet om udtalelser om
konkrete eller generelle forhold af betydning for tilsynet, herunder bede om bistand i forbindelse
med forberedelse af tilsynsrejser. Ankestyrelsen kan således også bede nævnet om at foretage
konkrete sagsgennemgange rettet mod børnene psyko-sociale og helbredsmæssige forhold.
Adoptionsnævnet skal endvidere underrette Ankestyrelsen om alle forhold, som efter nævnets
opfattelse har eller kan have betydning for tilsynet med de adoptionsformidlende organisationer.
Efter
§ 31 g
skal Ankestyrelsen til brug for tilsynet indsamle information om adoptionsforløbet fra
adoptanterne, når et barn, der er internationalt adopteret gennem en adoptionsformidlende
organisation, er kommet til Danmark. Formålet er at sikre en systematisk indsamling af
informationer om en organisations varetagelse af adoptionshjælpsopgaven, herunder at få viden om
eventuel adfærd i afgiverlandet, der ikke er i overensstemmelse med adoptionsloven og de vilkår,
der er stillet for organisationens virksomhed. Denne informationsindsamling retter sig mod alle
adoptionsforløb, hvor formidlingen er sket via en adoptionsformidlende organisation. Indsamlingen
af oplysninger vil også kunne omfatte andre forhold, som adoptanterne har særlige forudsætninger
for at viderebringe information om. Indsamlingen forudsættes at ske gennem anvendelse af
spørgeskema uden herved at afskære muligheden for at ændre fremgangsmåde, hvis dette på et
tidspunkt vurderes mere hensigtsmæssigt af hensyn til formålet med bestemmelsen.
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der har ikke tidligere været krav til tilsynsmyndighederne om denne form for indsamling af
oplysninger, heller ikke i de administrative forskrifter, og der er således tale om en ny bestemmelse.
Forslaget til
§ 31 i, stk. 1,
indeholder en regulering af de reaktioner, Ankestyrelsen kan anvende,
hvis en adoptionsformidlende organisation ikke overholder adoptionsloven og de vilkår, som
gælder for organisationens virksomhed. Ankestyrelsen skal i disse tilfælde give organisationen en
advarsel, et pålæg eller ændre de vilkår, som er fastsat for organisationens virksomhed. I det
omfang der er tale om væsentlig eller gentagen misligholdelse af loven og de fastsatte vilkår, kan
ministeren efter
§ 31e, stk. 2,
tilbagekalde organisationens tilladelse til at yde adoptionshjælp.
Anvendelsen af en reaktion skal altid være proportional i forhold til organisationens handling,
ligesom den skal være egnet til at opnå den ønskede ændring. Det er ikke muligt at angive præcis,
hvilke handlinger der kan begrunde en bestemt reaktion. Rækkefølgen af reaktionsmuligheder er
udtryk for reaktionens karakter, sådan at en advarsel må anses for den mildeste reaktion, mens en
tilbagekaldelse af tilladelse er den stærkeste reaktioner. Som et eksempel på anvendelse af
reaktionen advarsel kan nævnes gentagne tilsidesættelser af fastlagte procedurer. Afhængig af
hvilke procedurer, der er tale om, kan det også være relevant at give organisationen et pålæg. Valget
af reaktion vil således en hver tid afhænge af den konkrete situation. Tilbagekaldelse af en
akkreditering vil i udgangspunktet forudsætte, at det på baggrund af misligholdelsens karakter må
vurderes, at der ikke længere er et forsvarligt grundlag for organisationens fortsatte virksomhed
Der er tale om en ny bestemmelse, idet reaktionsmulighederne ikke tidligere har været reguleret i
loven.
Endelig foreslås det at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse i
§ 31 j,
hvorefter ministeren kan
fastsætte nærmere regler om tilsynet med adoptionsformidlende organisationer. Denne hjemmel
skal blandt andet udnyttes til nærmere at fastlægge, hvordan tilsynet udøves, herunder anvendelsen
af spørgeskemaer til adoptanter, jf. § 31 g, og anvendelsen af ekstern kompetence i forbindelse med
det økonomiske tilsyn ligesom der vil blive fastsat nærmere krav til revisionen af en organisations
revision af årsregnskaber. Endvidere vil der blive opstillet krav for så vidt angår organisationernes
pligt til at underrette Ankestyrelsen og udforme periodiske redegørelser, jf. § 31 f. Også
anvendelsen af reaktioner vil blive nærmere reguleret administrativt.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
at loven træder loven i kraft den 1. oktober 2015. Der er herved taget
hensyn til, at de lovændringer, der følger af loven, medfører behov for udstedelse af administrative
forskrifter, der skal være klar på ikrafttrædelsestidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de lovændringer, der følger af loven, også finder
anvendelse på verserende adoptionssager samt de adoptionsforløb, der er igangværende ved lovens
ikrafttræden. Dette betyder bl.a., at der i alle adoptionsafgørelser, der træffes efter lovens
ikrafttrædelse, skal henvises til barnets bedste og ikke til barnets tarv, eller om adoptionen er til
gavn for barnet. Der henvises til forslagets § 1, nr. 1 og 4, og bemærkningerne til disse
bestemmelser, hvoraf det fremgår, at der ikke herved er tilsigtet nogen realitetsændring.
Med hensyn til de sager om anvisning af et barn til adoption, som en adoptionsformidlende
organisation ikke har færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, foreslås det i
stk. 2,
at disse sager
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
færdigbehandles af den pågældende organisation. Sagerne færdigbehandles efter lovforslagets
bestemmelser om anvisning af børn til adoption, jf. adoptionslovens § 31 a (lovforslagets § 1, nr. 8).
I
stk. 3
foreslås det, at Ankestyrelsen skal kunne undtage en adoptant fra kravet i § 25 d, stk. 1, i
adoptionsloven (lovforslagets § 1, nr. 5) om at skulle modtage adoptionsrådgivning umiddelbart før,
at det barn, som skal adopteres, tager ophold hos adoptanten i Danmark. Denne undtagelse er
møntet på situationer, hvor barnet kommer til Danmark kort tid efter lovens ikrafttræden, og hvor
det ikke er praktisk muligt - eller hvor det er meget besværligt – at gennemføre rådgivning inden
adoptanten tager afsted for at hente adoptivbarnet.
Videre foreslås det i
stk. 4,
at kravet i § 25 d, stk. 1, om, at en adoptant skal modtage
adoptionsrådgivning efter, at det barn, som skal adopteres, har taget ophold hos adoptanten i
Danmark, ikke gælder, når barnet har taget ophold hos adoptanten i Danmark før den 1. juli 2015.
Hvis sådanne adoptanter ønsker rådgivning, kan de anmode om det efter den foreslåede
bestemmelse i § 25 d, stk. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk.
5
er en tilladelse givet efter den hidtil gældende regel i § 30
i adoptionsloven til at yde adoptionshjælp vedrørende børn, der ikke har bopæl i Danmark, fortsat
gældende efter lovens ikrafttræden. Dette indebærer, at den tilladelse til at yde adoptionshjælp, som
[x] fik den [xx], fortsat er gældende efter den 1. oktober 2015. Tilladelsen udløber den [xxx]. [x]
kan derfor kun yde adoptionshjælp efter dette tidspunkt, hvis den inden da har fået en ny tilladelse
efter den foreslåede nye regel i § 30 i adoptionsloven (forslagets § 1, nr. 7).
Til § 3
Bestemmelsen i
§ 3
vedrører lovens territoriale anvendelsesområde. Det foreslås i, at loven ikke
skal gælde for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning helt eller delvist kan
sættes i kraft for Grønland og Færøerne med de ændringer, som de grønlandske og færøske forhold
tilsiger.
Adoptionsloven er sat i kraft for Grønland, jf. senest kongelig anordning nr. 410 af 21. april 2010,
og den er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 1169 af 25. november 2006, som
ændret ved kongelig anordning nr. 398 af 20. april 2010.
I forhold til både Grønland og Færøerne er tilsynet med adoptionsformidlende organisationers
virksomhed efter henholdsvis bekendtgørelse nr. 457 af 28. april 2010 for Grønland om
godkendelse som adoptanter og bekendtgørelse nr. 288 af 26. marts 2007 for Færøerne om
godkendelse som adoptant delt mellem ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen) og Adoptionsnævnet på samme måde som efter de
gældende danske regler. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.1.
Det fremgår således af § 36, stk. 2, i anordningen for Grønland, at ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold fører tilsyn med de adoptionsformidlende organisationer, og at
ministeren kan bemyndige Adoptionsnævnet til at føre tilsyn med organisationerne, jf. § 36, stk. 3.
Efter § 35 i bekendtgørelse nr. 457 af 28. april 2010 for Grønland om godkendelse som adoptant
fører Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen tilsyn med de formidlende organisationer, dog sådan at
Adoptionsnævnet fører tilsyn med de formidlende organisationers virksomhed i udlandet og med de
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
formidlende organisationers behandling af matchningsforslag. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen
og nævnet behandler klager over de formidlende organisationer inden for styrelsens og nævnets
tilsynsområde.
Det følger videre af § 17 i bekendtgørelsen foretager den formidlende organisation en vurdering af,
om et barn, der er bragt i forslag til en adoptionsansøger, må anses for at ligge inden for ansøgerens
godkendelse. I de tilfælde, hvor et barn utvivlsomt er inden for ansøgerens godkendelse, beder
organisationen den pågældende ansøger om at tilkendegive, hvorvidt vedkommende er indforstået
med at adoptere barnet, jf. § 18. Hvis adoptionsansøgeren accepterer forslaget, udsteder
organisationen en erklæring efter Haagerkonventionens artikel 17 c, jf. § 23, stk. 1.
I tilfælde, hvor et barn falder uden for adoptionsansøgerens godkendelse, eller der er tvivl om,
hvorvidt barnet er inden for godkendelsen, behandles sagen af Rigsombudsmanden, jf. §§ 19 og 21.
I tilfælde af tvivl afgiver adoptionssamrådet en udtalelse om, hvorvidt barnet er omfattet af
godkendelsen. I det omfang en godkendelse ønskes udvidet, fordi et barn er uden for godkendelsen,
afgiver adoptionssamrådet en udtalelse til brug for Rigsombudsmandens stillingtagen til denne
ansøgning, jf. også §§ 19 og 21. Rigsombudsmanden afgiver erklæring efter artikel § 17 c i de
sager, som Rigsombudsmanden har behandlet, jf. § 23, stk. 2.
I forhold til Færøerne fremgår det af § § 27 d, stk. 2, i anordningen for Færøerne, at ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold fører tilsyn med de adoptionsformidlende
organisationer, og at ministeren kan bemyndige Adoptionsnævnet til at føre tilsyn med
organisationerne, jf. § 27 d, stk. 3. Det fremgår videre af § 29 i bekendtgørelse nr. 288 af 26. marts
2017 for Færøerne om godkendelse som adoptant, at Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen fører
tilsyn med de formidlende organisationer, dog sådan at Adoptionsnævnet fører tilsyn med de
formidlende organisationers virksomhed i udlandet og med de formidlende organisationers
behandling af matchningsforslag. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen og nævnet behandler klager
over de formidlende organisationer inden for styrelsens og nævnets tilsynsområde.
Kompetencen til at godkende matchningsforslag og udstede erklæring efter konventionens artikel
17 c er som nævnt placeret på samme måde som i Grønland. Den formidlende organisation
foretager efter § 15 i bekendtgørelsen om godkendelse som adoptant en vurdering af, om et barn,der
bringes i forslag, er inden for adoptionsansøgerens godkendelse. Det følger videre af §§ 16 og 21, at
den formidlende organisation godkender matchningsforslag og udsteder erklæring, når barnet
utvivlsomt er inden for ansøgerens godkendelse, mens kompetecen efter §§ 17, 19 og 21 er hos
Rigsombudsmanden i tilfælde, hvor et barn er uden for adoptionsansøgerens tilladelse, eller der er
tvivl herom. Adoptionssamrådet afgiver udtalelse til brug for Rigsombudsmandens stillingtagen.
Som nævnt foreslås det, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Dette gælder også
forslagets § 1, nr. 9, (§ 31 b), hvorefter tilsynet med de adoptionsformidlende organisationer samles
hos Ankestyrelsen. Uanset dette, vil det være Ankestyrelsen, der efter adoptionsloven som
gældende for Danmark fører det generelle tilsyn med de adoptionsformidlende organisationer,
navnlig tilsynet med organisationernes samarbejde med udlandet samt organisatoriske og
økonomiske forhold. Dette skyldes, at overholdelse af krav vedrørende disse og lignende forhold er
grundlæggende forudsætninger for en akkreditering som adoptionsformidlende organisationer, og at
eksempelvis samarbejdet med udlandet og den måde, organisationen har tilrettelagt sin virksomhed
på, organisatorisk set, er den samme, uanset om der formidles børn til Danmark, Grønland eller
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Færøerne. Tilsynsbestemmelserne i lovgivningen for Grønland og Færøerne vil herefter skulle
forstås sådan, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Ankestyrelsen,
Familieretsafdelingen) reelt kun fører tilsyn med organisationernes behandling af konkrete sager i
Grønland eller på Færøerne.
Ikraftsættelse for Grønland og Færøerne af de ændringer af adoptionsloven, som dette lovforsalg
indeholder, vil blive drøftet med de grønlandske og færøske myndigheder.
Efter forslagets § 1, nr. 9 (§ 31 a) skal Ankestyrelsen fremover godkende de matchningsforslag,
som de adoptionsformidlende organisationer i dag godkender. Den gældende ordning i henholdsvis
Grønland og på Færøerne for godkendelse af matchningsforslag svarer til den gældende ordning i
Danmark, der er beskrevet i afsnit 3.2.1.1. En ændring af ordningen i Grønland og på Færøerne,
sådan at en adoptionsformidlende organisation ikke kan godkende matchningsforslag til adoptanter
i Grønland eller på Færøerne, kan – efter drøftelse med de grønlandske og færøske myndigheder -
ske administrativt ved ændring af adoptionsbekendtgørelserne for Grønland og Færøerne.
Endelig kan godkendelsesrammen for grønlandske og færøske adoptanter ligeledes efter drøftelse
med de grønlandske og færøske myndigheder kunne bringes i overensstemmelse med den
foreslåede ordning i Danmark, jf. afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger. Dette vil ligeledes
kunne ske administrativt. ved ændring af adoptionsbekendtgørelserne for Grønland og Færøerne.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1485671_0051.png
Bilag 1
Gældende formulering
Lovforslaget
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084
af 7. oktober 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 2
ændres ”til gavn” til: ”bedst”.
§ 2.
Adoption må kun bevilges, når den efter
foretagen undersøgelse kan antages at være til
gavn for den, som ønskes adopteret, og denne
enten ønskes opfostret hos adoptanten eller har
været opfostret hos denne, eller der foreligger
anden særlig grund til adoptionen.
§ 4 a…..
Stk. 2.
Godkendelse kræves dog ikke ved
adoption af ægtefælles barn eller adoptivbarn
eller efter regler fastsat af ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold i
tilfælde, hvor der består nært slægtskab eller
andet særligt tilknytningsforhold mellem
adoptanten og adoptivbarnet eller dettes
forældre.
§ 5 a.
En ægtefælle kan adoptere den anden
ægtefælles barn eller adoptivbarn
(stedbarnsadoption).
Stk. 2.
Stedbarnsadoption kan endvidere ske af
en tidligere ægtefælles barn eller adoptivbarn.
Er ægteskabet ophørt ved skilsmisse eller
omstødelse, kan stedbarnsadoption kun ske, hvis
den, der ønskes adopteret, er myndig.
2. .
I
§ 4 a, stk. 2,
og
§ 5, a, stk. 1 og 2, 1. pkt.,
udgår ”eller adoptivbarn”.
§ 9.
Tilbagekaldes et i overensstemmelse med §
3.
I
§ 9, stk. 1,
ændres ”tarv” til: ”bedste”.
8 meddelt samtykke, kan adoptionsbevilling dog
meddeles, såfremt tilbagekaldelsen under særlig
hensyntagen til barnets tarv ikke er rimeligt
begrundet.
Stk. 2……
4.
I
§ 25, nr. 3,
udgår ”og”, og i
§ 25, nr. 4,
ændres ”jf. § 9.” til: ”jf. § 9, og”.
5.
I
§ 25
indsættes som
nr. 5:
§ 25.
Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold kan fastsætte
regler om behandling af sager efter denne lov,
herunder
1) om godkendelse som adoptant,
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1485671_0052.png
2) om adoptionssagers behandling, herunder om
indholdet af ansøgninger om adoption m.v.,
3) om afgivelse af samtykke til adoption, jf. §§
6 og 8, og
4) om behandlingen af sager om adoption uden
samtykke, jf. § 9.
”5) om godkendelse af, at et adoptionsforløb
fortsætter.”
6.
Efter § 25 c indsættes:
Ӥ 25 d.
En adoptant skal modtage
adoptionsrådgivning umiddelbart før og efter, at
det barn, som skal adopteres, tager ophold hos
adoptanten i Danmark.
Stk. 2.
En adoptivfamilie, som har bopæl i
Danmark, kan anmode om yderligere
adoptionsrådgivning i forbindelse med
adoptionen.
Stk. 3.
Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold kan fastsætte
regler om, hvordan rådgivningen efter stk. 1 og
2, der tilbydes gennem Ankestyrelsen, skal
tilrettelægges, og om hvilke adoptanter der ikke
er omfattet af stk. 1 og 2. Ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold kan
endvidere fastsætte regler om egenbetaling for
rådgivning efter stk. 2.”
7.
Overskriften til
kapitel 5
affattes således:
”Kapitel
5
International adoptionshjælp”
§ 30.
Social- og integrationsministeren kan give
en eller flere private organisationer tilladelse til
at yde adoptionshjælp vedrørende børn, som
ikke har dansk statsborgerskab.
Stk. 2.
Social- og integrationsministeren
fastsætter nærmere regler og vilkår om
adoptionshjælp efter stk. 1 og fører tilsyn med
virksomheden.
Stk. 3.
Social- og integrationsministeren kan
bemyndige Adoptionsnævnet til at føre tilsyn
med de organisationer, der har fået tilladelse
efter stk. 1.
Stk. 4.
Social- og integrationsministeren kan
8.
§ 30
ophæves, og i stedet indsættes:
Ӥ
30.
Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold kan give en privat
organisation tilladelse til at yde adoptionshjælp
vedrørende børn, som ikke har bopæl i
Danmark,
hvis
organisationen
opfylder
betingelserne i §§ 30 a og 30 b samt de vilkår,
der er fastsat i medfør af § 30 c. En organisation
med tilladelse efter 1. pkt. benævnes
adoptionsformidlende organisationer.
Stk.
2.
En
tilladelse
til
at
virke
som
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1485671_0053.png
fastsætte regler, hvorefter personer, der ønsker adoptionsformidlende organisation efter stk. 1
at adoptere, pålægges at søge bistand hos en gives for en bestemt periode.
organisation, der har tilladelse efter stk. 1.
§ 30 a.
Adoptionshjælp, jf. § 30, stk. 1, skal
være bestemt af hensynet til barnets bedste, og
adoptionshjælpen skal være etisk og fagligt
forsvarlig
i
overensstemmelse
med
adoptionsloven og de vilkår, der er fastsat for
organisationen.
Stk. 2.
En adoptionsformidlende organisation
skal varetage sine økonomiske forhold på en
forsvarlig måde. Organisationen må ikke opnå
utilbørlig økonomisk eller anden vinding i
forbindelse med adoptionshjælpen, ligesom den
ikke må modtage betaling, der står i misforhold
til det udførte arbejde.
Stk. 3.
En adoptionsformidlende organisation
skal råde over juridiske, økonomiske og
børnefaglige kompetencer af betydning for
adoptionshjælpen og råde over medarbejdere
med indsigt i og erfaring med international
adoptionshjælp.
§ 30 b.
En adoptionsformidlende organisation
må alene udføre hjælpearbejde med tilknytning
til adoptionshjælp.
§ 30 c.
Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold kan fastsætte
regler
om
en
adoptionsformidlende
organisations virksomhed.
§ 30 d.
Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold bestemmer i
forhold
til
hvilke
lande,
en
adoptionsformidlende organisation kan tillades
at yde adoptionshjælp.
Stk. 2.
Ankestyrelsen bestemmer, med hvilke
udenlandske myndigheder, organisationer m.v.,
en adoptionsformidlende organisation må
samarbejde om adoptionshjælp. En tilladelse
efter 1. pkt., gives for en bestemt periode,
medmindre det i forhold til bestemte
myndigheder,
organisationer
m.v.er
unødvendigt.
§ 30 e.
Personer, der ønsker at adoptere et barn,
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1485671_0054.png
der ikke har bopæl i Danmark, skal være
tilmeldt en organisation, der har tilladelse efter
§ 30.
Stk. 2.
Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold kan fastsætte
nærmere regler herfor, herunder om muligheden
for at fravige stk. 1.”
9.
Efter § 31 indsættes før overskriften før § 32:
Ӥ 31 a.
Når et barn er anvist til en adoptant
med henblik på adoption, tager Ankestyrelsen
snarest stilling til, om adoptionsforløbet kan
fortsætte. I tilfælde, hvor barnet er anvist fra et
land, der er omfattet af Haagerkonventionen af
29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om
samarbejde med hensyn til internationale
adoptioner, udsteder Ankestyrelsen i
overensstemmelse med konventionens artikel 17
c erklæring om, at adoptionsforløbet kan
fortsætte.
Stk. 2.
Er det anviste barn ikke omfattet af
ansøgerens godkendelse som adoptant, eller er
der tvivl om dette, foretages vurderingen efter
stk. 1 af adoptionssamrådet, og erklæring efter
stk. 1 udstedes af statsforvaltningen.
§ 31 b.
Ankestyrelsen fører tilsyn med, at en
adoptionsformidlende organisation overholder
adoptionsloven og de vilkår, som er fastsat for
organisationens virksomhed efter § 30 c.
Stk. 2.
Hvert år offentliggør Ankestyrelsen en
beretning om styrelsens tilsynsvirksomhed.
§ 31 c.
Ankestyrelsen skal efter anmodning til
brug for tilsynet efter § 31 b have udleveret
enhver oplysning om en adoptionsformidlende
organisations forhold af betydning for tilsynet.
Stk. 2.
Ankestyrelsen kan til brug for tilsynet, jf.
stk. 1, pålægge en adoptionsformidlende
organisation følgende:
a) At redegøre for organisationens forhold.
b) At redegøre for organisationens samarbejde
med udenlandske myndigheder, organisationer
m.v.
c) At fremsende konkrete sager om
adoptionsformidling.
d) At tilvejebringe materiale til belysning af
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1485671_0055.png
lovgivning og praksis vedrørende adoption i
lande, hvorfra organisationen formidler børn til
adoption.
e) At tilvejebringe oplysninger til brug for
eventuelle undersøgelser og sagsgennemgange
af betydning for tilsynet.
§ 31 d.
Ankestyrelsen foretager uanmeldte
tilsynsbesøg hos en adoptionsformidlende
organisation, når det er relevant og mindst en
gang årligt.
Stk. 2.
Ankestyrelsen gennemgår udvalgte sager,
som en organisation har behandlet, når det er
relevant og mindst en gang årligt.
Stk.2.
Ankestyrelsen foretager tilsynsbesøg hos
organisationen i udlandet i relevant omfang.
§ 31 e.
Ankestyrelsen fører et løbende
økonomisk tilsyn med en adoptionsformidlende
organisation gennem opfølgning på
organisationens økonomiske forhold mindst to
gange årligt.
§ 31 f.
En adoptionsformidlende organisation
skal underrette Ankestyrelsen om alle
organisatoriske ændringer og om alle ændringer
i relation til adoption fra de lande, hvorfra
organisationen formidler børn til adoption, og
om alle ændringer i relation til organisationens
samarbejdsparter, jf. § 30 d, medmindre
ændringerne er uvæsentlige.
Stk. 2.
En adoptionsformidlende organisation
skal udarbejde periodiske redegørelser om
formidlingssituationen og om organisationens
samarbejdsparter i et land, hvor organisationen
yder adoptionshjælp, jf. § 30 d.
§ 31 g.
Ankestyrelsen indsamler information om
formidlingen af et barn til adoption fra
adoptanten, når dette forløb er afsluttet, og
adoptionshjælpen er ydet af en
adoptionsformidlende organisation.
§ 31 h.
Ankestyrelsen kan anmode
Adoptionsnævnet om udtalelser om konkrete
eller generelle forhold af betydning for tilsynet
med en adoptionsformidlende organisation.
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1485671_0056.png
Stk. 2.
Adoptionsnævnet skal underrette
Ankestyrelsen om alle forhold, som efter
nævnets opfattelse har eller kan have betydning
for tilsynet med en adoptionsformidlende
organisation.
§ 31 i.
Hvis en adoptionsformidlende
organisation ikke overholder adoptionsloven og
de vilkår, som gælder for organisationens
virksomhed, skal Ankestyrelsen give
organisationen en advarsel, et pålæg eller ændre
de vilkår, som er fastsat for organisationens
virksomhed, jf. § 30 c.
Stk. 2.
Ved væsentlig eller gentagen
misligholdelse af adoptionsloven og de vilkår,
som er fastsat for en organisations virksomhed,
kan ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold tilbagekalde organisationens
tilladelse efter § 30, stk. 1.
§ 31 j.
Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold kan fastsætte
nærmere regler om tilsynet med en
adoptionsformidlende organisation.
Kapitel 5 a
Døgnpleje, surrogatmoderskab og straf”.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2015.
Stk. 2.
En adoptionsformidlende organisation
færdigbehandler de sager om anvisning af et
barn til adoption, som de ved lovens
ikrafttræden ikke har færdigbehandlet. Sagerne
færdigbehandles efter reglerne i
adoptionslovens § 31 a, som indsat i loven ved
denne lovs § 1, nr. 8.
Stk. 3.
Ankestyrelsen kan undtage en adoptant
fra kravet i § 25 d, stk. 1, i adoptionsloven, som
indsat i loven ved denne lovs § 1, nr. 5, om at
skulle modtage adoptionsrådgivning
umiddelbart før, at det barn, som skal adopteres,
tager ophold hos adoptanten i Danmark.
Stk. 4.
Kravet i § 25 d, stk. 1, i adoptionsloven,
som indsat i loven ved denne lovs § 1, nr. 5, om,
at en adoptant skal modtage
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1485671_0057.png
adoptionsrådgivning efter, at det barn, som skal
adopteres, tager ophold hos adoptanten i
Danmark, gælder ikke, når barnet har taget
ophold hos adoptanten i Danmark før den 1. juli
2015.
Stk. 5.
Tilladelse givet efter den hidtil gældende
regel i § 30 i adoptionsloven til at yde
adoptionshjælp vedrørende børn, der ikke har
bopæl i Danmark, er fortsat gældende efter
lovens ikrafttræden.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
57