Aarhus den 11/1 2015.
Til socialminister Manu Sareen
Til Folketingets Socialudvalg.
Vedr. kommuners krav om brugerbetaling for handicappede børns behandling.
Jeg tillader mig at henvende mig til jer på vegne af en gruppe forældre til døgninstitutionsplacerede
handicappede børn i Aarhus.
Måske I allerede i dagspressen har fulgt med i de læserbreve og artikler, der har været om kommunernes
nye praksis: at indføre brugerbetaling for døgninstitutionsbehandling af handicappede børn.
Det er ikke småpenge, som forældrene nu skal betale. Når et barn anbringes på døgninstitution mister
forældrene børnetilskud og børnebidrag. Sådan har det altid været. Fint nok. Men nu skal forældrene i
nogle kommuner oveni betale op til 4300 kr. om måneden. I vores gruppe er mange både enlige og
samboende forældre, der med et snuptag på denne måde mister 6000-8000 kr. netto om måneden. Flere
er desperat nu i gang med at overveje hussalg, optagelse af lån, sågar bortadoption, idet de ikke kan betale,
men samtidig heller ikke kan hjemtage et meget behandlingskrævende barn.
Og det er værd at bemærke, at ingen af børnene er afleveret på døgninstitutionen, som en hund afleveres
på et dyreinternat. Forældrene har fortsat et værelse og almindelige fornødenheder til dem hjemme, så de
stadig kan komme i deres oprindelige hjem - også ud over det 18. år. For vi forældre til handicappede børn
har i virkeligheden en livslang forsørgerpligt i forhold til vores børn.
Aarhus Kommune, som vi forsøger at være i dialog med, henviser dels til ”Betalingsbekendgørelsen” – BEK
nr. 712 af 19/06/2013 og dels til Ankestyrelsens principafgørelse 158-12, og fastholder at deres nye praksis
er dikteret af disse. Derfor er det også således, at Aarhus Kommune forlanger betaling, hvis de ikke
forventer, at der hos barnet sker en ”udvikling af ikke ubetydeligt omfang”. Dette betyder i praksis, at
forældrene til de børn, der er mest handicappede, med størst sikkerhed bliver sat i betaling. Vi taler om
udviklingshæmmede børn, multihandicappede børn, børn med mentale handicaps i svær grad, sågar børn,
der er så handicappede, at deres livslængde vil være forkortet. Børn, der er blevet så
behandlingskrævende, at forældre har måttet gå den tunge, sorgfulde gang og døgninstitutionsanbringe
dem, fordi de kræver professionel døgnbehandling.
Vi forældre har fremført, at vi, med Ankestyrelsens principafgørelse i hånden, ser ovennævnte børn
omfattet af betalingsfrihed. Vi mener, at en betydelig udvikling hos en multihandicappet kan være at lære
at kommunikere ”ja” eller ”nej”, eller hos en udadreagerende ung kan være, at denne adfærd stopper. Vi
mener, at alle børn har potentiale til at udvikle sig på de professionelle og dygtige institutioner, de er
anbragt. Vi forældre nægter at anerkende institutionerne som børneplejehjem. Desuden peger vi på
Principafgørelsens formulering, der taler om betalingsfrihed, hvis døgninstitutionsanbringelsen
”imødekommer en markant forværring af barnets eller den unges tilstand”.