SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 69: Udkast til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love (Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark samt indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.), herunder høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 69
Offentligt

Høringsudkast af 12. december 2014

Fremsat den {FREMSAT} af minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Forslag

Til

Lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love

(Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark samt indførelse af beføjelser til, at Udbetaling

Danmark kan foretage registersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.)

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

§1

I lov nr. 324 om Udbetaling Danmark af 11. april 2012, som ændret ved lov nr. 494 af 21. maj 2013 og lov

nr. 552 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

indsættes efter ”i henhold til”: ”denne lov og til”.

§ 1, stk. 1,

indsættes efter nr. 10, som nye numre:

”11) Lov om fleksydelse.

12) Lov om delpension.

13) Sundhedsloven.

14) Lov om aktiv socialpolitik.”

Nr. 11 bliver herefter nr. 15.

§ 9

ændres ”dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer” til: ”dennes ægtefælle,

samlever eller formodede samlever, andre husstandsmedlemmer eller formodede husstandsmedlemmer”.

§ 10

ændres ”dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer” til: ”dennes ægtefælle,

samlever eller formodede samlever, andre husstandsmedlemmer eller formodede husstandsmedlemmer”.

§ 11, 3. pkt.,

ændres ”dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer” til: ”dennes

ægtefælle, samlever eller formodede samlever, andre husstandsmedlemmer eller formodede

husstandsmedlemmer”.

§ 11

indsættes som stk. 2:

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 69: Udkast til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love (Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark samt indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.), herunder høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

”Stk. 2.

Udbetaling Danmark skal i sager, som kommunen har medvirket til at oplyse efter stk. 1, udarbejde

statistik til den enkelte kommune om, hvor mange af disse sager, der har ført til en afgørelse om

tilbagebetaling samt oplysning af tilbagebetalingskravets størrelse.”

Efter § 11 indsættes:

”§ 11 a.

I det omfang det er nødvendigt for oplysningen af en ansøgningssag om kontante ydelser og

økonomiske tilskud har henholdsvis Udbetaling Danmark og kommunen, til brug for behandling af

ansøgningen, efter forudgående samtykke fra borgeren adgang til et it-system, hvor det fremgår

1) at der i Udbetaling Danmark og i den enkelte kommune er oprettet en kontrolsag vedr. andre kontante

ydelser eller økonomiske tilskud vedrørende borgeren samt

2) hvilket kontroltema, der bliver undersøgt i sagen.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark og kommunen har til brug for udveksling af nødvendige oplysninger efter §§6,

7, 9-11 uden samtykke fra borgeren terminaladgang til et it-system med oplysninger,

1) om at der i Udbetaling Danmark og i den enkelte kommune er oprettet en kontrolsag vedr. andre kontante

ydelser eller økonomiske tilskud vedrørende borgeren,

2) om hvilket kontroltema, der bliver undersøgt i sagen,

3) oplysninger om sagsskridt i den enkelte kontrolsag samt

4) hvorvidt der er blevet henlagt en kontrolsag inden for de seneste 6 måneder vedr. borgeren.

§ 11 b.

Kommunen og Udbetaling Danmark kan udveksle nødvendige oplysninger fra afgørelser i sager,

hvor de samme faktiske forhold har betydning for en afgørelse, som kommunen og Udbetaling Danmark skal

træffe på hvert sit myndighedsområde vedrørende den samme borger efter regelsæt, hvor de faktuelle forhold

og vurderinger i sagerne bygger på et ensartet retsgrundlag. Afgørelserne kan til brug for behandling af en

sag om tilbagebetaling af kontante ydelser eller økonomiske tilskud i kommunen eller Udbetaling Danmark

udveksles uden samtykke fra borgeren.”

§ 12, stk. 1,

affattes således: Udbetaling Danmark kan til brug for administrationen af sine sagsområder

efter § 1 forlange at få nødvendige ikke-følsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og

arbejdsløshedskasser i elektronisk form samt indhente nødvendige ikke-følsomme personoplysninger fra

udenlandske myndigheder i elektronisk form, med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed

uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel

kontrol af ansøgere eller modtagere kontante ydelser eller økonomiske tilskud.

§ 12

indsættes efter

stk. 1

som nyt stykke:

”Stk. 2. Resultatet af samkøringen efter stk. 1, kan uden samtykke fra borgeren, samkøres med oplysninger

fra Post Danmark, når det er nødvendigt.”

Stk. 2 bliver herefter stykke 3.

10.

Efter

§ 12

og før kapitel 4 indsættes:

”Kapitel 3 a

Registersamkøring og indhentning af oplysninger for andre myndigheder

§ 12 a.

Udbetaling Danmark kan indhente, samkøre og sammenstille oplysninger efter § 12 i denne lov til

brug for kommunens administration af kontante ydelser og økonomiske tilskud efter lov om aktiv

socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om dag-, fritids- og

klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om folkeskole, lov om social pension, lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., repatrieringsloven og lov om social service.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark kan indhente og samkøre oplysninger efter § 54 i lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. til brug for kommunens administration af lov om aktiv

socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven.

Stk. 3.

Resultatet af samkøringen efter stk. 1-2, kan uden samtykke fra borgeren, samkøres med:

1) Oplysninger fra Post Danmark, når det er nødvendigt,

2) Oplysninger om, hvorvidt der er igangværende kontrolsager hos kommunen.

Stk. 4.

Kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger vedrørende ansøgere og modtagere af

ydelser efter de i stk. 1 og 2 nævnte love til rådighed for Udbetaling Danmark. Oplysningerne efter 1. pkt.

kan stilles til rådighed uden samtykke fra borgeren.

Stk. 5.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om

samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark til brug for Udbetaling Danmarks varetagelse af

registersamkøringer på de kommunale ydelsesområder, jf. stk. 1-4, herunder om sagsgange og opgørelse af

effekter af kontrolindsatsen.

§ 12 b.

Udbetaling Danmark kan efter aftale med Styrelsen for Videregående Uddannelser indhente og

samkøre oplysninger efter § 12 i denne lov til brug for Styrelsen for Videregående Uddannelsers

administration af ydelser efter lov om statens uddannelsesstøtte.

Stk. 2.

Resultatet af samkøring efter stk. 1, kan uden samtykke fra borgeren, samkøres med oplysninger fra

Post Danmark, når det er nødvendigt.

§ 12 c.

Udbetaling Danmark kan efter aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente og samkøre

oplysninger efter § 30, stk. 3 og 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for Arbejdsmarkedets

Tillægspensions administration af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark kan efter aftale med Beskæftigelsesministeriet indhente og samkøre oplysninger

efter §§ 6 og 7 i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende til brug for

Beskæftigelsesministeriets administration af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende.

Stk. 3.

Udbetaling Danmark kan efter aftale Med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhente og

samkøre oplysninger efter § 43, stk. 1 og 2, i lov om ferie til brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekrutterings administration af lov om ferie.

Stk. 4.

Udbetaling Danmark kan efter aftale med Lønmodtagernes Garantifond indhente og samkøre

oplysninger efter § 5, stk. 2 og 3, i lov om Lønmodtagernes Garantifond til brug for Lønmodtagernes

Garantifond ’s administration af lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Stk. 5.

Udbetaling Danmark kan efter aftale med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indhente og samkøre

oplysninger efter § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrags administration af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

§ 12 d.

Styrelsen for Videregående Uddannelser, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

kan uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren stille de nødvendige oplysninger vedrørende ansøgere

og modtagere af ydelser efter de i §§ 12 b-c nævnte love til rådighed for Udbetaling Danmark.

Stk. 2.

Resultaterne af samkøringer efter §§ 12 b-c skal udleveres til de anførte myndigheder m.v. der

administrerer de enkelte love. Oplysningerne efter 1. pkt. kan udleveres uden samtykke fra borgeren eller

arbejdsgiveren.

Stk. 3.

Udbetaling Danmark kan med kommunen og de i §§ 12 b-12c nævnte myndigheder udveksle

nødvendige oplysninger om kontrolsager til brug for optimering af udsøgningskriterier ved samkøring af

oplysninger efter § 12 a, stk. 1-2, og § 12 b-c. Oplysningerne kan udveksles uden samtykke fra borgeren eller

arbejdsgiveren.

Stk. 4.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler for

beregning og betaling af udgifter forbundet med udveksling af data og datakørsler efter § 12 a, stk. 1-3, § 12

b, og § 12 c og § 12 d, stk. 1-3.

§ 12 e.

Udbetaling Danmark kan efter anmodning fra kommunen indhente oplysninger, som er nødvendige,

fra udenlandske myndigheder, til brug for kommunens behandling af en ansøgning om kontante ydelser og

økonomiske tilskud eller til brug for behandling af en sag om kontrol af, om en borger har modtaget kontante

ydelser eller økonomiske tilskud med urette og mod bedre vidende.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark og kommunen kan i forbindelse med overdragelsen af sagsoplysningen efter

stk. 1, udveksle oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om den, der søger om eller får

hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle, samlever eller formodede samlever, andre husstandsmedlemmer

eller formodede hustandsmedlemmer. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra borgeren.

Stk. 3.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om

samarbejdet samt opgørelse af effekter af kontrolindsatsen efter stk. 1. Der kan herudover fastsættes regler

for betaling af afregning for udveksling af data samt indhentning af oplysninger fra udenlandske

myndigheder efter stk. 1.

Kapitel 3 b

Orientering til førtidspensionister om rettigheder i henhold til pensionsaftale m.v.

§ 12 f.

Udbetaling Danmark kan samkøre oplysninger vedrørende personer, der har fået tilkendt

førtidspension efter lov om social pension, med oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.fl. om,

hvilke personer der er kunder eller medlemmer i det enkelte forsikrings- og pensionsselskab fl. for at

orientere de pågældende førtidspensionister muligheder og rettigheder efter den enkelte forsikrings- og

pensionsordning.

Kapitel 3 c

Udveksling af oplysninger om dansk eller udenlandsk social sikring

§ 12 g.

Kommuner, regioner og Patientombuddet har adgang til oplysninger fra Udbetaling Danmark om,

hvorvidt en person er omfattet af dansk eller udenlandsk social sikring, jf. EU-regler om koordinering af

sociale sikringsordninger. Myndighederne har adgang til oplysninger om sikringsland og data til brug for

mellemstatslig refusion af udgifter til pleje- og sundhedsydelser og sygeforsikring af personer, der bor eller

opholder sig i et andet land end sikringslandet.”

11.

§ 13, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter ”stk. 3, 1. pkt.,”: ”jf. dog stk. 5,”.

12.

§ 13

indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 3, 1. pkt., jf. § 1, stk. 1, nr. 13, kan påklages til

Patientombuddet i det omfang, det er fastsat i lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet.”

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

13.

§ 13, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres ”efter stk. 2-5” til: ”efter stk. 2-6”.

14.

19, stk. 4, 1. og 2. pkt.,

affattes således:

”Stk. 4.

Ankestyrelsen og Patientombuddet skal vedrørende hver deres sagsområde en gang årligt udarbejde

en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der indbringes for

henholdsvis Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og Patientombuddet. Redegørelsen skal

indeholde statistik over de ankede sager og årsagerne til, at henholdsvis Ankestyrelsen, Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg og Patientombuddet ikke stadfæster Udbetaling Danmarks afgørelser.”

15.

§ 26, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

”Til brug for kommunens interne kontrol af Udbetaling Danmarks opkrævning direkte fra kommunerne efter

1. pkt. kan Udbetaling Danmark registersamkøre oplysninger til at udfærdige lister over modtagere af sociale

ydelser hos Udbetaling Danmark for den pågældende kommune, og udlevere listerne til kommunen, uden

borgerens samtykke.”

16.

29,

stk. 1,

indsættes efter ”ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold”: ” og

ministeren for sundhed og forebyggelse samt skatteministeren på hver deres ressortområde”.

17.

§ 29, stk. 2,

ændres: ”Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan” til:

”Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og ministeren for sundhed og forebyggelse

samt skatteministeren kan på hver deres ressortområde”.

18.

§ 32, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 2. pkt.,

ændres ”pengeinstitutter” til: ”pengeinstitutter, KommuneKredit”.

19.

§ 32, stk. 4,

indsættes som

3. pkt.:

”Lånet kan optages i pengeinstitutter, KommuneKredit eller andre finansielle institutioner.”

§2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23.

september 2014, foretages følgende ændringer:

§ 12, nr. 2,

indsættes efter ”kapitel 3”: ”og 3 a”.

§ 49

ophæves.

§ 64 a

indsættes efter

stk. 1

som nyt stykke:

”Stk. 2.

Afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark, kan indbringes for Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a, af den person, som afgørelsen vedrører, i det omfang det er fastsat i de

love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.”

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 64 a, stk. 2,

der bliver stk. 3, affattes således:

”Stk. 3.

Stk. 1 gælder tilsvarende for afgørelser som er truffet af Udbetaling Danmark i medfør af regler

udstedt efter § 48, stk. 1.om, hvilket lands lovgivning om social sikring der skal anvendes.”

§3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, foretages følgende ændringer:

§ 85 a, stk. 1,

ændres ”Kommunen” til: ”Udbetaling Danmark”.

§ 98, stk. 2,

ændres ”Afgørelser” til: ”Kommunens afgørelser”, og ”, jf. § 52 a” ændres til: ”efter reglerne

i kapitel 10.”

§ 98

indsættes efter

stk. 2

som nyt stykke:

”Stk. 3.

Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter §§ 6 og 85 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf.

§ 95, kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.”

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Beskæftigelsesministeriet

§4

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 25. august 2014, foretages følgende ændringer:

§ 2 a, stk. 7, § 7, stk. 1

stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 2, § 18, stk. 7, § 28, stk. 1, 1. pkt., § 34 a, stk. 1,

§ 34

b, stk. 1-3,

ændres »Kommunen« til: »Udbetaling Danmark«.

§ 4

affattes således:

»§ 4.

Kommunen meddeler uden samtykke fra borgeren Udbetaling Danmark, at den har visiteret en borger

til fleksjob. Meddelelsen skal ske inden 2 uger efter visitationen.

Stk. 2.

Tilmelding til fleksydelsesordningen sker ved kommunens meddelelse til Udbetaling Danmark og

har virkning fra den 1. i måneden efter visitationen til fleksjob. Udbetaling Danmark orienterer borgeren om

tilmeldingen og om muligheden for udmeldelse.

Stk. 3.

En person, der er visiteret til fleksjob, og som ikke er tilmeldt fleksydelsesordningen, kan tilmelde

sig ved skriftlig henvendelse til Udbetaling Danmark. Tilmeldingen har virkning fra den 1. i måneden efter,

at Udbetaling Danmark har modtaget henvendelsen.

Stk. 4.

En person, som i 2012 har fået udbetalt fleksydelsesbidrag eller efterlønsbidrag kontant og skattefrit,

kan ikke tilmeldes fleksydelsesordningen.

Stk. 5.

Udbetaling Danmark skal registrere alle, der tilmeldes fleksydelsesordningen.«

§ 5, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 1. pkt., § 15, stk. 2, § 18, stk. 4, 1.

5. pkt., § 18, stk. 5, 8

11, § 22,

stk. 7

8, § 28, stk. 1, 2. pkt., § 29, 2. pkt.,

§ 31, stk. 1,

ændres »kommunen« til: »Udbetaling Danmark«.

Efter § 5 indsættes:

»§

5 a.

Kommunen skal uden samtykke fra borgeren underrette Udbetaling Danmark, hvis kommunen

træffer afgørelse om, at en borger ikke længere er visiteret til fleksjob.«

§ 9, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 9

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Udbetaling Danmark skal skriftligt underrette den tilmeldte, når den pågældende udmeldes.

Udbetaling Danmark skal kunne dokumentere, at udmeldelsen er afsendt.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. «

§ 9, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »kommunens« til: »Udbetaling Danmarks«.

§ 17, stk. 8,

ændres »stk. 11 og 12« til: »stk. 9 og 10«.

§ 17, stk. 9,

ændres »stk. 10« til: »stk. 8«, og »stk. 12« ændres til: »stk. 10«.

10.

§ 18, stk. 2,

ændres »kommunerne« til: »Udbetaling Danmark«.

11.

§ 18, stk. 5,

ændres »jf. stk. 3, 3. pkt.« til »jf. stk. 4, 3. pkt.«

12.

§ 27

ændres »§ 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område« til: »§ 4 i lov om

Udbetaling Danmark«.

13.

28, stk. 2,

udgår »sygedagpenge,«.

14.

§ 29, 1. pkt.,

ændres »en kommune« til: »Udbetaling Danmark«.

15.

§ 34 a

indsættes før stk. 1:

»En arbejdsløshedskasse kan videregive oplysninger til Udbetaling Danmark om optjent anciennitet i

efterlønsordningen.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.

16.

§ 34 a, stk. 2,

der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

17.

overskriften

før § 34 b ændres »Kommunens« til: »Udbetaling

Danmarks«.

18.

§ 34 b, stk. 4

ophæves og i stedet indsættes:

»Stk.

Udbetaling Danmark kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger, som er nævnt i stk. 2 og

3, i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne, som er nævnt i stk. 2

og 3, findes i indkomstregistret, skal Udbetaling Danmark indhente oplysningerne herfra.«

19.

§ 36

ændres »Kommunerne« til: »Udbetaling Danmark«.

20.

§ 37

ændres »Kommunens« til: »Udbetaling Danmarks«.

21.

§ 38

ændres »kommunernes« til: »Udbetaling Danmarks«.

22.

§ 38 a

affattes således:

»§ 38 a.

Udbetaling Danmark afregner fleksydelsesbidrag, som Udbetaling Danmark opkræver efter § 7,

direkte til staten.

Stk. 2.

§ 27 i lov om Udbetaling Danmark finder tilsvarende anvendelse ved afregning af fleksydelsesbidrag

samt ved tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag.

Stk. 3.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan efter forhandling med

beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om Udbetaling Danmarks afregning samt tilbagebetaling

af fleksydelsesbidrag. «

§5

I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 940 af 25. august 2014, foretages følgende ændringer:

§ 4 a, stk. 4, 1. og 5. pkt., § 4 a, stk. 5

§ 16 a, stk. 4,

ændres »kommunen« til: »Udbetaling

Danmark«.

§ 4 a, stk. 6,

§ 7, 1. og 2. pkt.,

ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

§ 4 a, stk. 7,

ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

§ 4 a, stk. 12, 2. pkt.,

indsættes efter »kronebeløb«: », der kan deles med 100«.

§ 5

affattes således:

»§

Ansøgning om delpension indgives til Udbetaling Danmark, som træffer afgørelse om ret til

delpension.«

§ 12

affattes således:

»§

12.

Modtageren skal oplyse Udbetaling Danmark om forandringer i sine forhold, der kan formodes at

medføre nedsættelse eller bortfald af delpensionen, jf. § 4 i lov om Udbetaling Danmark.«

§ 13

ændres »§ 12, stk. 1« til: »§ 4 i lov om Udbetaling Danmark«.

§ 14, stk. 2,

udgår », sygedagpenge«.

§ 16 a, stk. 6,

ændres »kommunens« til: »Udbetaling Danmarks«.

10.

§ 17

ændres »Kommunalbestyrelsens« til: »Udbetaling Danmarks«.

11.

§ 19

ændres »Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen« til: »Udbetaling Danmark«.

12.

§ 20

affattes således:

»§

20.

Staten betaler Udbetaling Danmarks udgifter til delpension efter denne lov.«

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

§6

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 558 af 18. juni

2012, § 2 i lov nr. 1251 af 18. december 2012 og § 5 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, foretages følgende

ændringer:

Overskriften før

§ 12

affattes således:

»Udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort og særligt sundhedskort«

§ 12, stk. 1,

affattes således:

»Kommunalbestyrelsen udsteder sundhedskort som bevis til personer, der har ret til ydelser efter

loven, jf. § 7, stk. 1. Beviset gælder som dokumentation for retten til ydelser efter loven.«

§ 12, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »jf. dog stk. 5 og 6« til: »jf. dog stk. 4 og 5«.

§ 12, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

§ 12, stk. 6,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.

§ 12, stk. 7,

ophæves.

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 12, stk. 8,

der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk.

Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse,

indhold, udstedelse og inddragelse af de i stk. 1 omhandlede beviser samt nærmere regler om

opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse deraf.«

§ 12, stk. 9,

der bliver stk. 7, affattes således:

»Stk.

En kommunalbestyrelse kan efter aftale helt eller delvis overlade opgaver vedrørende

udstedelse af beviser for ret til ydelser efter loven, jf. stk. 1, til personer, der tilflytter kommunen fra

udlandet, til en anden kommunalbestyrelse i et International Citizen Service.«

Efter § 12 indsættes:

»§

12 a.

Udbetaling Danmark træffer afgørelse om en persons ret til lovens ydelser efter regler om, hvilket

lands lovgivning om social sikring der skal anvendes i henhold til EU-regler om koordinering af de sociale

sikringsordninger og socialsikringsoverenskomster med andre lande. Ministeren for sundhed og forebyggelse

fastsætter nærmere regler derom.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark udsteder EU-sygesikringskort samt dokumentation til brug for en persons

optagelse i andre landes offentlige sygeforsikringer til udgift for Danmark efter EU-regler om koordinering

af de sociale sikringsordninger.

Stk. 3.

Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om udstedelse og inddragelse af de

i stk. 2 omhandlede EU-sygesikringskort.

Stk. 4.

Udbetaling Danmark udsteder et særligt sundhedskort, som dokumentation for en persons ret til

ydelser efter loven, til personer, der efter EU-regler om koordinering af de sociale sikringsordninger eller

socialsikringsoverenskomster med andre lande har ret til lovens ydelser, uanset at den pågældende ikke har

bopæl her i landet.

Stk. 5.

Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse,

indhold, udstedelse og inddragelse af de i stk. 4 nævnte kort og om opkrævning af gebyr for udstedelse og

fornyelse deraf, samt i hvilket omfang Udbetaling Danmark udfærdiger det særlige kort til personer omfattet

af § 8, stk. 2, og § 10, og i hvilket omfang kortet anvendes til dokumentation for ret til ydelser efter loven.

Stk. 6.

I forbindelse med de i stk. 1 nævnte afgørelser, skal kommunalbestyrelsen ved en persons indrejse og

den deraf følgende ret til sundhedsydelser vejlede personen om, at personen skal afgive de nødvendige

oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse om lovvalg.«

10.

§ 58, stk. 1,

ændres »§ 12«: til »§ 12, stk. 1«.

11.

§ 58, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Ved udstedelse af bevis efter § 12 a, stk. 4, skal en person foretage valg mellem sikringsgruppe 1 og 2 og

meddele det til Udbetaling Danmark.

12.

§ 58, stk. 4,

indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: »efter udstedelse af bevis efter § 12, stk. 1, eller

Udbetaling Danmark efter udstedelse af kort efter § 12 a, stk. 4 «.

13.

§ 160, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Kommunalbestyrelsen yder« til: »Udbetaling Danmark behandler

ansøgninger om«.

14.

§ 160, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

»Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler for udbetaling, beregning og modtagere

af begravelseshjælpen.«

15.

§ 160, stk. 2,

affattes således:

»Udbetaling Danmark behandler ansøgninger om begravelseshjælp efter personer, der ikke havde bopæl i

Danmark, men i medfør af EU-regler om koordinering af de sociale sikringsordninger og

socialsikringsoverenskomster med andre lande havde ret til begravelseshjælp fra Danmark.«

16.

§ 160, stk. 3,

ophæves.

17.

§ 255

ændres »§ 12, stk. 1 og 2« til: »§ 12, stk. 1, og § 12 a, stk. 2 og 4«.

§7

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7.

november 2011, som ændret senest ved lov nr. 743 af 26. juni 2014, foretages følgende ændringer:

I overskriften før

§ 5

indsættes efter »kommunalbestyrelsers,«: »Udbetaling Danmarks,»

§ 5, nr. 7,

udgår.

Nr. nr. 8-11 bliver herefter nr. 7-10.

Efter

§ 5

indsættes:

»§

5 a.

Udbetaling Danmarks afgørelser kan påklages til Patientombuddet, når de vedrører

1) udstedelse af et særligt sundhedskort efter § 12 a, stk. 4 og 5, i sundhedsloven og regler fastsat med

hjemmel deri.

2) indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 og overførsel til gruppe 1-sikring efter § 58 i sundhedsloven og

regler fastsat med hjemmel deri.

3) begravelseshjælp efter § 160, stk. 1 og 2, i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel deri.«

§ 18

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen afholder tillige udgifter til driften af Patientombuddet, jf. stk. 1, for de

sagsområder, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter § 12 a, stk. 4 og 5, samt § 160, stk. 1, i

sundhedsloven.

»Stk. 5. Staten afholder tillige udgifter til driften af Patientombuddet, jf. stk. 1, for de sagsområder, hvor

Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter § 160, stk. 2, i sundhedsloven.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. maj 2015.

Stk. 2.

§ 1, nr. 12 finder også anvendelse for registersamkøring af oplysninger til at udfærdige lister over

personer, der modtager sociale ydelse hos Udbetaling Danmark i 2013 og 2014.

§9

Stk. 1.

Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 3-5 og § 6, nr. 1-

14, og som ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen ved lovens ikrafttræden, behandles færdig i Udbetaling

Danmark. Tilsvarende gælder for sager, hvor myndighedsansvaret overgår fra Patientombuddet til

Udbetaling Danmark efter denne lovs § 6, nr. 15.

Stk. 2.

Hvis borgeren har givet samtykke til kommunen efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område på sagsområder, der efter denne lovs §§ 3-5 6, nr. 11-13 overføres til

behandling i Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark behandle sagen uden fornyet samtykke.

Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan tilsvarende behandle sagen uden fornyet

samtykke.

Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne

lovs § 3 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan indbringes for

Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3. § 66 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.

Stk. 4.

Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne lovs

§§ 4 og 5 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan indbringes for

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 64 a i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3. § 66 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke

anvendelse.

Stk. 5.

Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne lovs

§ 6, nr. 13-16 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan påklages til

Patientombuddet, jf. § 5 a, nr. 3, i lov om klage- og erstatningsadgangen inden for sundhedsvæsenet.

Stk. 6.

Krav, som en kommune måtte have mod en borger eller krav, som en borger måtte have mod en

kommune efter lovens §§ 3-5 og § 6, nr. 13 og 15, ved lovens ikrafttræden overgår til Udbetaling Danmark.

Fordringer, hvor kommunen har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen,

medmindre fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en ydelse, der ved lovens ikrafttræden

udbetales af Udbetaling Danmark eller i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som

vedrører samme fordring. Tilsvarende gælder for sager, hvor myndighedsansvaret overgår fra

Patientombuddet til Udbetaling Danmark efter denne lovs § 6, nr. 15.

§ 10.

Efter lovens ikrafttræden påhviler ansvaret for opbevaring af arkivalier og varetagelse af de

arkivmæssige hensyn i sager vedrørende Udbetaling Danmarks sagsområde:

1) Kommunalbestyrelsen i afsluttede og passivførte sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret

efter lovens §§ 3-6, nr. 1-13 overføres til Udbetaling Danmark.

2) Kommunalbestyrelsen i sager, hvor der fortsat sker udbetaling på sagsområder, der efter lovens §§ 3-

5 skal overføres til Udbetaling Danmark, og hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om

tilkendelse af en ydelse forud for det tidspunkt, hvor sagsområdet overgår til Udbetaling Danmark.

3) Patientombuddet i afsluttede og passivførte sager på sagsområdet, hvor myndighedsansvaret efter

lovens § 6, nr. 15 overgår til Udbetaling Danmark.

4) Udbetaling Danmark i alle øvrige sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 3-

6 overføres til Udbetaling Danmark og som ikke er omfattet af nr. 1-3.

Stk. 2.

Kommunen skal efter anmodning fra Udbetaling Danmark sende en kopi af de ønskede akter fra

sager, der efter stk. 1, nr. 1 og 2, opbevares i kommunen. Kommunen har i forbindelse med anmodninger om

kopi af akter fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren ret til at gennemgå og sortere en sag, som

kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, med henblik på at kunne imødekomme Udbetaling

Danmarks anmodning. Kommunen har desuden ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen

opbevarer for Udbetaling Danmark, hvis sagen indeholder oplysninger, der vedrører kommunens

sagsområde, og hvis kommunen har et sagligt behov for oplysningerne.

Stk. 3.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan efter indstilling fra bestyrelsen for

Udbetaling Danmark fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark skal betale et gebyr til kommunen for at

varetage opgaven efter stk. 2, 1. pkt., samt regler om udfasning af kommunernes arkivforpligtelse over for

Udbetaling Danmark fra 2018.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indholdsfortegnelse

2. Indledning og baggrund for lovforslaget

3. Lovforslagets opbygning og hovedelementer

4. Overførsel af fem myndighedsområder fra kommunerne til Udbetaling Danmark

4.1. Efterlevelseshjælp

4.1.1. Gældende regler

4.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

4.2. Fleksydelse

4.2.1. Gældende regler

4.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

4.2.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

4.3. Delpension

4.3.1. Gældende regler

4.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

4.4. International kommunal sygesikring

4.4.1. Gældende regler

4.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

4.4.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

4.5. Begravelseshjælp

4.5.1. Gældende regler

4.5.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

4.6. Konsekvenser af overflytningen af opgaver

4.6.1. Vejledning og hjælp til borgerne, borgerens ret til medvirken, fastsættelses af frister m.v.

4.6.1.1. Gældende regler

4.6.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

4.6.2. Regler for sagsbehandling i Udbetaling Danmark, borgerens oplysningspligt m.v.

4.6.2.1. Gældende regler

4.6.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

4.6.3. Kontrolansvaret for de overførte områder samt samarbejde med kommunerne om kontrol

4.6.3.1. Gældende regler

4.6.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

4.6.3.3. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

5. Samkøring af data vedr. kontante ydelser i kommuner og andre myndigheder m.v.

5.1. Gældende regler om registersamkøring i ydelseslovgivningen m.v.

5.2. Gældende regler i persondataloven om betingelser for databehandling

5.3. Overvejelser og lovforslagets indhold

5.3.1. Udbetaling Danmarks samkøring for kommuner, Styrelsen for Videregående uddannelser, m.fl. efter

de nuværende samkøringsmuligheder hos myndighederne.

5.3.1.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

5.3.2. Udvidelse af grundlaget for registersamkøringer til brug for kommunale ydelsesområder og statens

uddannelsesstøtte (SU)

5.3.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

5.3.3. Samkøring af sager på undringslister med adresseoplysninger fra Post Danmark

5.3.3.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet.

6. Indhentning af oplysninger fra udlandet

6.1. Gældende regler

6.1.1. Overvejelser og lovforslagets indhold

6.1.2. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

7. Understøttelse af det eksisterende kontrolsamarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark

7.1. Fastlæggelse af pligt til at udveksle oplysninger om formodede samlevere og formodede

husstandsmedlemmer

7.1.1. Gældende regler

7.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

7.1.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

7.2. Samkøring og sammenstilling af oplysninger fra udenlandske myndigheder.

7.2.1. Gældende regler

7.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold.

7.2.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

7.3. Mulighed for it-understøttet afgang til status på kontrolsager samt mulighed for at udveksle visse

afgørelser

7.3.1.

Gældende regler

7.3.2. Overvejelser og lovforslaget indhold

7.3.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

7.4. Udbetaling Danmarks statistik til kommuner om kontrolsager på Udbetaling Danmarks sagsområde

7.4.1. Gældende regler

7.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold.

7.4.3. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

8. Øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar

8.1. Grundlæggende betingelser i persondataloven

8.2. Datasikkerhed

9. Øvrige rettelser

9.1. Præcisering af hjemmel til at optage lån hos KommuneKredit

9.1.1. Gældende regler

9.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

9.2. Præcisering af regler vedrørende redegørelser om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark

9.2.1. Gældende regler

9.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

9.3. Udbetaling Danmarks pligt til at udarbejde statistik

9.3.1. Gældende regler

9.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold.

9.3.3. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

9.4. Kontrollister fra UDK til kommuner til brug for revisionsopgaver

9.4.1. Gældende regler

9.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

9.4.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

9.5. Orientering til førtidspensionister om rettigheder i henhold til pensionsaftale m.v.

9.5.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

10. Lovens ikrafttræden og overgangsbestemmelser

11. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige m.v.

11.1. Overflytning af de fem opgaveområder

11.2. Dataenhed for kontrol via registersamkøringer på kommunale ydelsesområder m.v.

11.2.1. Styrket kontrol med sociale ydelser til EU/EØS-borgere

11.3. Andre økonomiske konsekvenser

12. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

13. Administrative konsekvenser for borgerne

14. Miljømæssige konsekvenser

15. Forholdet til EU-retten

16. Hørte myndigheder og organisationer

17. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

2. Indledning og baggrund for lovforslaget

Dette lovforslag udmønter to elementer i aftalen for kommunernes økonomi for 2015.

Det første hovedelement

er forslaget om at overflytte administrationen af en række opgaver fra kommunerne

til Udbetaling Danmark.

Det fremgår af aftalen om kommunernes økonomi for 2015, at regeringen og KL er enige om, at

myndighedsansvaret for efterlevelseshjælp, begravelseshjælp, internationale sygesikringssager, fleksydelse

og delpension overflyttes til Udbetaling Danmark.

Denne del af aftalen forslås udmøntet jf. lovforslagets afsnit 4.

Det andet hovedelement

i lovforslaget er forslaget om at oprette en dataenhed.

Det fremgår af aftalen om kommunernes økonomi for 2015, at regeringen og KL er enige om at etablere en

enhed i regi af Udbetaling Danmark, der skal sikre et bedre grundlag og forpligtende samarbejde

vedrørende kontrol med sociale ydelser, herunder på de kommunale ydelsesområder. Dette skal fx ske

gennem bedre brug af data samt et tættere samarbejde mellem myndigheder, herunder også internationalt.

Der er enighed om at anbefale Udbetaling Danmarks bestyrelse, at der etableres et operationelt

samarbejdsforum med kommunal repræsentation med henblik på at sikre det løbende samarbejde omkring

dataenhedens opgaver, prioriteringer m.v.

Regeringen offentliggjorde i marts 2014 fem initiativer med det formål at skærpe kontrollen med udbetaling

af danske ydelser til EU-borgere. Et af de fem initiativer omhandler oprettelsen af en central enhed, der skal

bidrage til at styrke kommunernes kontrol i forbindelse med tildeling og administration af forskellige

overførselsindkomster til borgere fra andre EU/EØS-lande. Regeringens initiativ om en central enhed

udmøntes ved, at Udbetaling Danmark, ligeledes får ansvaret for at varetage den styrkede kontrolopgave

vedr. disse borgere med henblik på at kunne foretage en koordineret og samlet kontrol på tværs af de

relevante ydelsesområder.

Det fremgår herudover af aftalen om kommunernes økonomi for 2015, at der nedsættes en fællesoffentlig

styregruppe, der bl.a. skal formulere strategiske pejlemærker for udviklingen på kontrolområdet, koordinere

indsatsen og følge op på aftalte initiativer og afledte økonomiske effekter.

Lovforslaget indeholder herudover en række andre forslag, som vedrører Udbetaling Danmarks

myndighedsopgaver.

Det foreslås således at justere de regler, der gælder for Udbetaling Danmarks samkøring af oplysninger i

forbindelse med kontrol og reduktionen af fejludbetalinger. Justeringerne vil komme til at gælde for den

kontrol, som Udbetaling Danmark foretager på sit eget myndighedsområde og for de kontrolmuligheder,

som Udbetaling Danmark foreslås tillagt på andre myndigheders sagsområder.

Forslagene om at forbedre kontrolmulighederne skal forbedre rammerne for, at myndighederne kan

forebygge og reducere alle typer af fejludbetalinger af sociale ydelser. Den forbedrede kontrol vil

understøtte, at myndigheder har bedre forudsætninger for at forebygge forkerte udbetalinger i

ansøgningssager og for at finde frem til sager, hvor der er sket fejludbetalinger. Lovforslagets beskrivelser

af konsekvenser i forhold til kontrol og fejludbetalinger, handler således ikke alene om at imødegå sager om

socialt bedrageri – men også om generelt at sikre korrekte udbetalinger i sager, hvor der udbetales forkerte

ydelser på grund af myndighedsfejl (fx hvor myndigheden ikke reagerer på nye oplysninger) eller borgerfejl

(fx hvor borgeren har misforstået eller glemt at opfylde sin oplysningspligt). Den forbedrede kontrol vil

både understøtte tilliden til velfærdssystemet og medføre en bedre retssikkerhed for borgerne, der i mindre

grad risikerer at blive mødt med tilbagebetaling krav eller uforudsete reguleringer eller stop af sociale

ydelser.

Det forslås desuden, at give Udbetaling Danmark mulighed for at udlevere de nødvendige oplysninger til

kommunerne med henblik på, at den enkelte kommune kan foretage den nødvendige revisionsmæssige

kontrol af, om kommunen medfinansierer udbetalinger til de rette borgere.

Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmark indgår i et samarbejde med pensions- og

forsikringsselskaber om at gøre personer, der tilkendes førtidspension fra det offentlige, opmærksom på

deres eventuelle pensionsrettigheder i private pensions- og forsikringsselskaber. Det foreslås, at Udbetaling

Danmark skal varetage denne opgave, da Udbetaling Danmark beregner og udbetaler førtidspension og

således har det nødvendige datagrundlag og teknisk kapacitet til at kunne varetage opgaven.

Herudover indeholder lovforslaget en række nødvendige og lovtekniske rettelser samt

overgangsbestemmelser.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. maj 2015.

3. Lovforslagets opbygning og hovedelementer

Lovforslaget indeholder to hovedelementer, der udmønter dele af aftalen om kommunernes økonomi for

2015.

Det første hovedelement

er forslaget om at overflytte administrationen af følgende opgaver fra kommunerne

til Udbetaling Danmark:

Efterlevelseshjælp til borgere med bopæl her i landet (efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik)

Fleksydelse (efter lov om fleksydelse)

Delpension (efter lov om delpension)

Begravelseshjælp (efter §§ 160 og 257 i sundhedsloven)

International sygesikring (efter §§ 12 og 255 i sundhedsloven og EU-regler om koordinering af de

sociale sikringsordninger og socialsikringsoverenskomster med andre lande)

En fællesoffentlig evaluering af Udbetaling Danmark blev afsluttet i foråret 2014. Evalueringen viser, at den

efterfølgende drift af Udbetaling Danmark er gået godt, og at Udbetaling Danmark forventes at kunne

realisere de tidligere lovede besparelser. Samtidigt vurderes serviceniveauet at være tilfredsstillende.

Regeringen offentliggjorde i marts 2014 fem initiativer med det formål at skærpe kontrollen med udbetaling

af danske ydelser til EU-borgere. Et af de fem initiativer omhandler oprettelsen af en central enhed, der skal

bidrage til at styrke kommunernes kontrol i forbindelse med tildeling og administration af forskellige

overførselsindkomster til borgere fra andre EU/EØS-lande. Regeringens initiativ om en central enhed

udmøntes ved, at Udbetaling Danmark ligeledes får ansvaret for at varetage den styrkede kontrolopgave

vedr. disse borgere med henblik på at kunne foretage en koordineret og samlet kontrol på tværs af de

relevante ydelsesområder.

Opgaverne foreslås (som udgangspunkt) overflyttet uden at ændre rettigheder for borgerne i henhold til de

enkelte ydelseslove. Det er således alene ansvaret for administrationen, som foreslås overflyttet.

Overflytningen af opgaverne indebærer, at administrationen af ordningen samles ét sted, hvilket giver

mulighed for en mere ensartet og effektiv administration og faglige synergieffekter. Desuden bidrager

overførslen til øget retssikkerhed som følge af bedre muligheder for erfaringsopsamling og

kompetenceudvikling vedrørende de overførte opgaver.

Effektiviseringspotentialet ved overflytning af de fem områder er opgjort til ca. 45 procent af det nuværende

ressourceforbrug. Ved fuld indfasning efter 9 måneder vil der kunne opnås en besparelse på 22 mio. kr.

årligt fratrukket udgifterne til implementering.

Besparelserne tilfalder kommunerne, der finansierer implementeringsomkostningerne.

Det foreslås, at de gældende regler i lov om Udbetaling Danmark, der indeholder administrative rammer for

Udbetaling Danmark som myndighed om betaling af administration fra henholdsvis kommunerne og staten i

forhold til opgaver, der overføres til Udbetaling Danmark, samarbejde om kontrol på Udbetaling Danmarks

sagsområder mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, tilsyn med Udbetaling Danmark m.v. som

udgangspunkt også finder anvendelse på de fem nye opgaveområder, der overflyttes til Udbetaling Danmark.

Afsnit 4.6. indeholder en række overvejelser vedrørende konsekvenserne af, at de overflyttede opgaver bliver

overflyttet til Udbetaling Danmark og omfattet af lov om Udbetaling Danmark i forhold til følgende temaer:

Vejledning og hjælp til borgerne, borgerens ret til medvirken, fastsættelse af frister m.v. (afsnit 4.6.1), regler

for sagsbehandling i Udbetaling Danmark, borgerens oplysningspligt m.v. (4.6.2) og kontrolansvaret for de

overførte områder samt samarbejde med kommunerne om kontrol (afsnit 4.6.3).

I det omfang, der ikke foretages præciseringer eller ændringer i dette lovforslag , finder de gældende regler i

lov om Udbetaling Danmark anvendelse. Der henvises til forarbejderne til lov om Udbetaling Danmark jf.

FT (udfyldes efter høring).

Det andet hovedelement

i lovforslaget er forslaget om at oprette en dataenhed i Udbetaling Danmark, der

skal kunne foretage registersamkøringer for kommuner og andre myndigheder samt forslaget om at

Udbetaling Danmark skal kunne indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder.

Udbetaling Danmark overtog i løbet af 2012-2013 en række myndighedsopgaver fra kommunerne.

Det drejer sig blandt andet om opgaver vedr. folkepension, boligstøtte, barseldagpenge og familieydelser,

som hovedsageligt afgøres på baggrund af objektive kriterier. Med overflytningen af disse opgaver, blev

ansvaret for kontrol med fejludbetalinger på områderne også overflyttet til Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark og kommuner skal herefter samarbejde om kontrol på de overførte områder med

henblik på at forbedre kontrollen og indsatsen mod fejludbetalinger. Retten til og udmålingen af kontante

ydelser og økonomiske tilskud i både kommunerne og Udbetaling Danmark bygger i mange tilfælde på et

ensartet retsgrundlag og på mange af de samme faktuelle oplysninger og vurderinger i sagerne. Og borgerne

modtager ofte ydelser fra både kommunen og Udbetaling Danmark. Oplysningerne i en kontrolsag i

kommunen har således i mange tilfælde betydning for Udbetaling Danmarks sager og omvendt.

Der blev derfor i lov om Udbetaling Danmark fastsat rammer i lovgivningen, der danner grundlag for

samarbejdet mellem kommuner og Udbetaling Danmark, herunder om udveksling af oplysninger til brug for

kontrolsamarbejdet. Kommunerne har fx pligt til at hjælpe Udbetaling Danmark med at oplyse sager på

Udbetaling Danmarks sagsområder. Det har den fordel, at kommunen kan bidrage til oplysning af sager med

sit lokalkendskab og kontakt til borgerne, mens Udbetaling Danmark kan fokusere på en mere systematiseret

og objektiv kontroltilgang med udgangspunkt i samkøring af data.

Samtidig fik Udbetaling Danmark mulighed for at foretage registersamkøringer på tværs af

kommunegrænser af ikke-følsomme persondata på egne myndighedsområder med henblik på at kunne

identificere sager på Udbetaling Danmarks myndighedsområde, der giver en indikation af, at der kan være

tale om en sag om en fejludbetaling, og som derfor bør udtages til yderligere kontrol. Denne type af

samkøringer omtales i det følgende som ”undringslister”. De nye muligheder for at danne undringslister

giver Udbetaling Danmark mulighed for systematisk at finde atypiske faktuelle forhold i sager vedr. fx

bopæl, indkomst, oplysninger om samliv eller ægteskabslignende forhold. Undringslisterne medvirker til at

sikre, at fejludbetalinger hos Udbetaling Danmark kan opdages hurtigere og ikke først, hvis Udbetaling

Danmark eller borgeren selv ved et tilfælde opdager fejlen. Undringslisterne medfører, at Udbetaling

Danmark i højere grad kan udtage sager til nærmere kontrol på baggrund af faktuelle oplysninger fra registre,

frem for mere tilfældige underretninger – herunder anonyme anmeldelser – om eventuelt muligt snyd med

udbetaling af en ydelse fra andre borgere, der ofte hviler på et usikkert grundlag.

Regeringen har stor opmærksomhed på, at offentlige ydelser alene udbetales til de borgere, der har ret til at

modtage ydelserne, og at de udbetales på et korrekt grundlag. Regeringen understøtter derfor yderligere

initiativer, som sikrer bedre koordinering og samordning af kontrolindsatsen på tværs af myndighederne med

henblik på, at alle får et bedre grundlag for at kunne bidrage til en bedre og mere effektiv kontrol af, at

ydelser til borgerne udbetales på et korrekt grundlag. Dermed undgås det i højere grad, at borgerne risikerer

at stå overfor et større tilbagebetalingskrav, fordi de ikke har forstået reglerne eller ikke har afgivet de

oplysninger til myndighederne, som de har pligt til.

Det er en ressourcekrævende opgave at opbygge kompetencer og ekspertise til at foretage

registersamkøringer og foretage løbende justeringer af udsøgningskriterier for de enkelte myndigheder. Den

decentrale kontrol via registersamkøringer hos de enkelte myndigheder betyder herudover, at der dannes

forskellig praksis og varierende fokus på at forhindre fejludbetalinger via registersamkøringer.

For at optimere kontrol og reducere fejludbetalinger af ydelser fra det offentlige foreslås det at centralisere

en del af kontrolindsatsen ved at give Udbetaling Danmark beføjelser til at foretage registersamkøringer for

kommuner, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Arbejdsmarkedets Tillægspensionsamt (hvor andre

myndigheder har henlagt administration af forskellige ordninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension). Det

foreslås, at samkøringen for Styrelsen for Videregående Uddannelser samt ordninger, der administreres af

Arbejdsmarkedets Tillægspension alene vil kunne ske efter aftale mellem Udbetaling Danmark og de enkelte

myndigheder eller ordninger.

Formålet med at centralisere kontrolindsatsen er at effektivisere kontrolarbejdet ved, at Udbetaling Danmark

kan benytte allerede opbyggede kompetencer til at foretage registersamkøringer og kan videreudvikle

ekspertisen og stille den til rådighed for alle relevante myndigheder m.v. Herudover vil Udbetaling Danmark

som central myndighed kunne samkøre oplysninger om borgere, der modtager ydelser, på tværs af

kommunegrænser. Som udgangspunkt vil samkøringen ske med udgangspunkt i de beføjelser, som de

enkelte myndigheder allerede har til at foretage registersamkøringer.

På nogle områder foreslås det dog at udvide de muligheder, der er for at foretage registersamkøringer i de

enkelte myndigheder, således at Udbetaling Danmark vil kunne foretage nye typer af samkøringer, som

kommunerne og Styrelsen for Videregående uddannelser ikke kan foretage efter gældende regler.

Kommunerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser har efter gældende regler allerede mulighed for at

foretage registersamkøringer på deres egne myndighedsområder, men har ikke hjemmel til at kunne danne

undringslister på samme måde som Udbetaling Danmark kan vedrørende fx bopælsforhold, indkomstforhold,

oplysninger om samlivs forhold. . Der er derfor i mindre omfang mulighed for at kunne finde frem til sager

med fejl, hvilket er uhensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark på en række konkrete kommunale ydelsesområder og til brug for

administration af SU i Styrelsen for Videregående Uddannelser, får de samme beføjelser til at samkøre

oplysninger og danne undringslister, som Udbetaling Danmark har på egne ydelsesområder. Udvidelsen går

således ikke videre end de samkøringsmuligheder, som Udbetaling Danmark har til at samkøre oplysninger

på eget myndighedsområde. Med forslaget vil der på disse områder som noget nyt kunne samkøres i

forbindelse med behandling af ansøgningssager i kommunen og Styrelsen for Videregående Uddannelser

samt til brug for generel kontrol.

En udvidelse, harmonisering og centralisering af samkøringsmulighederne vil føre til en mere ensartet

kontrol på tværs af ydelsesområder, hvor det er de samme oplysninger, der lægges til grund i sagerne.

Udbetaling Danmark foreslås alene at få tillagt kompetence til at foretage registersamkøringer og til at

videregive resultaterne af samkøringerne til myndighederne. Det vil herefter være de enkelte myndigheder,

der undersøger de udtagne sager nærmere og enten henlægger sagerne eller træffer afgørelse om ændring,

stop eller tilbagebetaling af en ydelse. Myndighedskompetencen til at træffe afgørelser i sagerne forbliver

således i de respektive myndigheder.

Lovforslaget indeholder også forslag, der ikke fremgår af aftalen om kommunernes økonomi for 2015. Disse

forslag har til formål at forbedre den fællesoffentlige indsats mod fejludbetalinger på tværs af flere

myndigheder og ligger i forlængelse af formålet med etablering af Udbetaling Danmark som myndighed.

Det foreslås således, at Udbetaling Danmark både i forhold til samkøring af data på eget myndighedsområde

og i det omfang, det er nødvendigt og relevant ved registersamkøring for andre myndigheder, kan samkøre

de sager, der fremgår af undringslister, med adresseoplysninger fra Post Danmark. Der vil kun ske

samkøring af et mindre antal sager og det vil kun være i de sagstyper, hvor de enkelte myndigheder under

alle omstændigheder i forbindelse med den videre oplysning af de enkelte sager alligevel vil kunne indhente

oplysninger vedr. adresseforhold. Det vil være frivilligt for Post Danmark at udlevere oplysningerne.

Der henvises til afsnit 5.

Der har herudover vist sig at være behov for at specialisere og centralisere kommunernes indhentning af

oplysninger fra udenlandske myndigheder.

Det er ofte vanskeligt, særligt for de små kommuner, at indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder,

da de mindre kommunale kontrolenheder dels har få sager, hvor det er relevant at indhente oplysninger fra

udenlandske myndigheder, dels skal indhente oplysningerne i et nyt land for hver ny sag. På den baggrund

foreslås det, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder for kommuner

til brug for en enkelt sag eller til brug for registersamkøring

Der henvises til afsnit 6.

Den sidste del af lovforslaget indeholder en række forslag, der skal løse nogle af de udfordringer, der er

identificeret i opstartsfasen på kontrolområdet.

Den fællesoffentlige evaluering af Udbetaling Danmark afsluttet i foråret 2014 viser, at den efterfølgende

drift af Udbetaling Danmark er gået godt, men at er der blevet identificeret en række udfordringer i

forbindelse med det nuværende kontrolsamarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Det

skyldes blandt andet usikkerhed om rækkevidden af de lovgivningsmæssige rammer for udveksling af

oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark i de gældende regler i lov om Udbetaling

Danmark.

På den baggrund foreslås, at det fastsættes i lov om Udbetaling Danmark, at udveksling af oplysninger om

en formodet samlevere og formodede husstandsmedlemmer skal ske i henhold til §§ 9-11 i lov om

Udbetaling Danmark.

Der henvises til afsnit 7.1.

Det foreslås fastsat en udtrykkelig hjemmel i lovgivningen til, at kommunerne og Udbetaling Danmark kan

udveksle oplysninger fra afgørelser i sager, hvor de samme faktiske forhold er nødvendige for en afgørelse

som henholdsvis kommunen og Udbetaling Danmark skal træffe på hvert sit myndighedsområde. Det vil

være en betingelse, at udvekslingen af oplysningerne fra afgørelserne alene kan ske på lovgivningsområder,

hvor der hos henholdsvis en kommune og Udbetaling Danmark er en sag om en kontant ydelse eller

økonomisk tilskud vedrørende den samme borger, hvor de faktuelle forhold og vurderinger i sagerne bygger

på et ensartet retsgrundlag. Forslaget vil også understøtte borgerens retssikkerhed, idet

dokumentationsgrundlaget i højere grad må forventes at blive vurderet ens og få samme udfald i

henholdsvis Udbetaling Danmark og den enkelte kommune.

Der henvises til afsnit 7.3.

Herudover er der behov for, at give mulighed for at Udbetaling Danmark i kontroløjemed kan samkøre og

sammenstille oplysninger, der er indhentet fra udenlandske myndigheder på Udbetaling Danmarks og

kommunernes sagsområder.

Der henvises til afsnit 7.2.

For at optimere koordineringen af indsatsen vedr. kontrol og fejludbetalinger foreslås det herudover, at

Udbetaling Danmark og kommunerne kan systematisere og it-understøtte udvekslingen af enkelte

overordnede oplysninger af betydning for behandling af nye ansøgninger og for kontrolsamarbejdet, fx

oplysninger om at der er oprettet en kontrolsag vedrørende en konkret borger. Det foreslås, at it-

understøttelsen sker via terminaladgang til et it-system. Forslaget vurderes at være nødvendigt for at kunne

koordinere indsatsen om kontrol og fejludbetalinger på sagsområder, hvor det er de samme typer af fejl, der

indgår i en eller flere sager vedr. en konkret borger hos både Udbetaling Danmark og en kommune.

Det foreslås således, at kommunerne ved behandling af ansøgningssager får terminaladgang til et it-system

med oplysninger om, hvorvidt Udbetaling Danmark har påbegyndt en kontrolsag vedrørende en konkret

borger, og hvilket kontroltema sagen handler om, i de tilfælde hvor det har betydning for en ydelse, som

borgeren søger hos kommunen. Tilsvarende foreslås det, at Udbetaling Danmark får terminaladgang til et it-

system med oplysninger om, at der er påbegyndt en kontrolsag i en kommune, og hvilket kontroltema sagen

handler om, i de tilfælde, hvor det har betydning for behandling af en ansøgning i Udbetaling Danmark. Det

foreslås, at der alene er adgang til registeret i overensstemmelse med gældende regler om oplysning af

ansøgningssager. Der kan således fx til brug for ansøgningssager alene ske opslag med forudgående

samtykke efter den gældende § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås endvidere, at kontrolmedarbejderne i Udbetaling Danmark og kommunerne til brug for

kontrolsamarbejdet via denne terminaladgang får adgang til samme typer af oplysninger. Herunder foreslås

det, at kontrolmedarbejderne i kommunerne og Udbetaling Danmark herudover får adgang til at se, hvilke

øvrige sagsskridt der er foretaget i kontrolsagen, herunder om der er henlagt en kontrolsag inden for de

seneste 6 måneder vedr. en borger. Kontrolmedarbejderne foreslås at få adgang til disse oplysninger uden

forudgående samtykke fra borgeren. Hermed vil kommunerne og Udbetaling Danmark kunne iværksætte

det nødvendige samarbejde om sagen, hvilket vil minimere risikoen for dobbeltarbejde og fejl i

sagsbehandlingen. Forslaget medfører, at der skabes en udtrykkelig hjemmel til, at en meget lille del af de

oplysninger, der allerede kan udveksles uden samtykke fra borgeren i henhold til gældende regler i lov om

Udbetaling Danmark til brug kontrolsamarbejdet, kan it-understøttes i form af terminaladgang til et it-

system.

Der henvises til afsnit 7.3.

Herudover foreslås en række mindre præciseringer og konsekvensrettelser i lovgivningen. Det drejer sig om

en præcisering i lov om Udbetaling Danmark om Udbetaling Danmarks adgang til at optage lån hos

KommuneKredit, en konsekvensrettelse vedrørende redegørelser om sagsbehandlingen i Udbetaling

Danmark, der skal afgives til tilsynet med Udbetaling Danmark samt en konsekvensrettelse af reglen om

afgivelse af statistiske oplysninger fra Udbetaling Danmark til de relevante ressortministerier.

Der henvises til afsnit 9.1-9.3.

Herudover foreslås der givet adgang til, at Udbetaling Danmark kan samkøre og videregive kontrollister fra

Udbetaling Danmark til kommuner til brug for revionsopgaver, da det er nødvendigt for, at kommunerne kan

varetage deres revisionsmæssige forpligtelser.

Der henvises til afsnit 9.4.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark i forbindelse med, at en borger tilkendes førtidspension, får mulighed at

samkøre oplysninger om, hvem der har fået tilkendt førtidspension med oplysninger fra forsikrings- og

pensionsselskaber med henblik på at kunne sende et brev til den enkelte førtidspensionist om, at han eller

hun kan have ret til en ydelse eller hjælp fra forsikrings- eller pensionsselskaber, som vedkommende er eller

har været tilknyttet. Pensionisten kan herefter selv kontakte de enkelte selskaber, der kan undersøge, om

borgeren kan have ret til en udbetaling. Med forslaget sikres det, at førtidspensionisterne er opmærksomme

på deres rettigheder i private selskaber, at eventuelle beløb kommer til udbetaling med det samme, og at

førtidspensionen fra det offentlige efter lov om social pension, der administreres af Udbetaling Danmark,

bliver beregnet ud fra de korrekte økonomiske forhold i den enkelte sag.

Der henvises til afsnit 9.5.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. maj 2015 og lovforslaget indeholder en række

overgangsbestemmelse om opbevaring af arkivalier, opkrævning af forfaldne krav m.v.

Der henvises til afsnit 10.

4. Overførsel af fem myndighedsområder fra kommunerne til Udbetaling Danmark

4.1. Efterlevelseshjælp

4.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler varetages administrationen af og vejledning af borgere om efterlevelseshjælp af

kommunerne.

Efter gældende regler i § 85 a i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen efter ansøgning efterlevelseshjælp

til personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden. Hjælpen er betinget af, at den efterlevende

levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i landet i de seneste 3 år forud for dødsfaldet.

For ansøgere, der ikke har bopæl i Danmark, og som efter EF-forordning nr. 883/04 afsnit II, med bopæl i en

anden medlemsstat af EU/EØS er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, eller som pensionist eller

familiemedlem til en pensionist modtager sygehjælp for dansk regning efter forordningens afsnit II, kapitel

1, er det ved bekendtgørelse om efterlevelseshjælp fastsat, at ansøgning om efterlevelseshjælp indgives til

Udbetaling Danmark.

4.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er der enighed mellem regeringen og KL om, at

myndighedsansvaret for administrationen af efterlevelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik overflyttes fra

kommunerne til Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor, at myndighedsansvaret for og administrationen af efterlevelseshjælp i sin helhed flyttes

fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer i ordningen.

Opgaven vedrørende efterlevelseshjælp til ansøgere med bopæl i Danmark ligger i forlængelse af den

tilsvarende opgave vedrørende efterlevelseshjælp til personer, der er bosat i udlandet, som mister deres

ægtefælle, og som er omfattet af EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger. Forslaget

indebærer, at administrationen af ordningen om efterlevelseshjælp samles ét sted.

I forbindelse med overflytning af myndighedsansvaret for efterlevelseshjælp til Udbetaling Danmark

foreslås det, at de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, herunder om kommunens pligt til

at give helhedsorienteret vejledning og til at hjælpe med digital selvbetjening m.v., også skal finde

anvendelse.

Udbetaling Danmark skal således fremover modtage og behandle ansøgninger om efterlevelseshjælp,

herunder oplyse sagen og udbetale det tilkendte beløb. Udbetaling Danmark overtager både den generelle

vejledning og den konkrete sagsspecifikke vejledning om efterlevelseshjælp, mens kommunerne fortsat vil

have pligt til at yde generel overordnet vejledning om Udbetaling Danmarks sagsområder, herunder om

fornødent at hjælpe borgeren med kontakt til Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.6.

Området vil også blive omfattet af bemyndigelsen i § 13 i lov om Udbetaling Danmark om, at ministeren

for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem

Udbetaling Danmark og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation), herunder fastsætte

regler om, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.

Bemyndigelsen til at indføre regler om digital selvbetjening vedrørende ansøgning om efterlevelseshjælp vil

således ikke blive benyttet på nuværende tidspunkt.

4.2. Fleksydelse

4.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler varetages administrationen af og vejledning af borgere om fleksydelse af

kommunerne.

Fleksydelsesordningen er en efterlønslignende ordning for personer, der er visiteret til fleksjob. Ordningen

blev indført i 2001 som led i aftalen om det rummelige arbejdsmarked og en førtidspensionsreform fra

december 2000.

Formålet med ordningen er at give personer, der er visiteret til fleksjob, mulighed for at trække sig tilbage

fra arbejdsmarkedet på fleksible vilkår med en offentlige ydelse på så vidt muligt de samme vilkår, som

personer på det ordinære arbejdsmarked har.

Fleksydelsesordningen omfatter både personer, der er visiteret til fleksjob som lønmodtagere, og personer,

der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, og som får et tilskud til at bevare beskæftigelsen i egen

virksomhed.

Det er blandt hovedbetingelserne for at kunne gå på fleksydelse, at personen

1) har nået fleksydelsesalderen,

2) før overgang til fleksydelse er visiteret til fleksjob,

3) betaler fleksydelsesbidrag, og

4) opfylder et krav om anciennitet.

Fleksydelsesalderen svarer til efterlønsalderen.

På samme måde som i efterlønsordningen er det en betingelse for at kunne gå på fleksydelse, at man betaler

et særligt fleksydelsesbidrag. Det er dog ikke en betingelse for at være med i fleksydelsesordningen, at man

også betaler medlemsbidrag til en a-kasse.

Betingelsen om at opfylde et anciennitetskrav indebærer, at man som hovedregel skal have indbetalt

efterlønsbidrag og/eller fleksydelsesbidrag i sammenlagt 30 år, før man har ret til at gå på fleksydelse.

Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra kravet om anciennitet, hvis personen på grund af den nedsatte

arbejdsevne har været forhindret i at opfylde anciennitetskravet inden fleksydelsesalderen. Målgruppen er

personer, der på grund af en varigt nedsat arbejdsevne ikke har haft muligheden for at stå fuldt til rådighed

for arbejdsmarkedet, og dermed heller ikke har haft mulighed for at opnå medlemskab af en

arbejdsløshedskasse. Samtidig er det en forudsætning, at personen har haft en form for tilknytning til det

ordinære arbejdsmarked. Vurderingen af, om der skal gives dispensation, sker på grundlag en konkret

vurdering af personens forhold. Det vurderes, at der er meget få sager årligt, hvor der er behov for at

overveje denne dispensationsadgang.

Beregningen af fleksydelse til lønmodtagere sker på grundlag af al indtægt, der er indberettet til

indkomstregistret.

Beregningen af fleksydelse for selvstændige erhvervsdrivende sker efter de samme regler som for

selvstændige erhvervsdrivende, der går på efterløn. Som udgangspunkt sker beregningen på grundlag af

gennemsnittet af indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år.

Hvis personen er født før 1956 er fleksydelsen et beløb, der svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste

beløb, hvilket pr. år er et beløb på 192.828 kr. (2014).

Hvis personen er født den 1. juli 1959 eller senere, er fleksydelsen et beløb, der svarer til 100 pct. af

sygedagpengenes højeste beløb, hvilket pr. år er et beløb på 211.896 kr. (2014).

En fleksydelsesmodtager kan have ubegrænset lønarbejde samtidig med fleksydelsen. En

fleksydelsesmodtager kan endvidere drive selvstændig virksomhed i begrænset omfang samtidig med

fleksydelsen. Arbejdet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende medfører fradrag i

fleksydelsen.

Fleksydelsen nedsættes også, hvis fleksydelsemodtageren har alderspensioner. Nedsættelsen sker med en

beregnet værdi i forhold til pensionens type og størrelse. Pensionskasser, livsforsikringsselskaber m.v. har

pligt til at indberette de omfattede pensionsrettigheder �½ år før fleksydelsesalderen til et særligt register

(PERE). Der er i § 18, stk. 2, i lov om fleksydelse givet hjemmel til, at kommunerne har adgang til dette

Som det fremgår administreres fleksydelsesordningen af kommunerne alt overvejende på grundlag af

objektive kriterier. Efter de gældende regler er det er også kommunerne, der vejleder ansøgere om

fleksydelse og modtagere af fleksydelse om rettigheder og pligter i ordningen.

Efter § 34 a, stk. 1, kan kommunen videregive oplysning til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af

kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt oplysninger om optjent anciennitet i ordningen.

Efter § 34 b i lov om fleksydelse har kommunerne adgang til, uden ansøgerens eller modtagerens samtykke,

hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, at kræve

andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og fra

arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne,

andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om

betingelserne for at modtage fleksydelse er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om

der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af fleksydelse.

Efter gældende regler kan afgørelser om fleksydelse påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

4.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Som det fremgår af beskrivelsen af gældende regler, er tildelingen af fleksydelse oftest baseret på objektive

kriterier i form af alder, pensionsformue og bidragsbetaling. Kun i meget få tilfælde er der behov for at

tildele fleksydelse på baggrund af et skøn. Borgere visiteret til fleksjob er som udgangspunkt tilmeldt

fleksydelsesordningen og skal aktivt udmelde sig, hvis de ikke ønsker at indbetale til ordningen.

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er der enighed mellem regeringen og KL om, at

myndighedsansvaret for administrationen af fleksydelsesordningen overflyttes fra kommunerne til

Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor, at myndighedsansvaret for og administrationen af fleksydelsesordningen i helhed flyttes

fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer i forhold til

borgerens rettigheder.

I forbindelse med overflytning af myndighedsansvaret for fleksydelsesordningen til Udbetaling Danmark

foreslås det således, at de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, herunder om kommunens

pligt til at give helhedsorienteret vejledning og til at hjælpe med digital selvbetjening m.v., også skal finde

anvendelse.

Udbetaling Danmark skal således fremover modtage og behandle ansøgninger om fleksydelse, herunder

oplyse sagen og udbetale det tilkendte beløb. Udbetaling Danmark overtager både den generelle vejledning

og den konkrete sagsspecifikke vejledning om fleksydelse, mens kommunerne fortsat vil have pligt til at

yde generel overordnet vejledning om Udbetaling Danmarks sagsområder, herunder om fornødent at hjælpe

borgeren med kontakt til Udbetaling Danmark.

Det foreslås, at pligten for Udbetaling Danmark til at afregne fleksydelsesbidrag til staten, fastsættes i lov

om fleksydelse. Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 22.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.6.

Efter forslaget indtræder Udbetaling Danmark som udgangspunkt i de samme rettigheder og pligter, som

kommunerne har efter de gældende regler, herunder adgangen til pensionsoplysninger i PERE efter § 18

samt kommunens mulighed for at videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af

kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt oplysninger om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen

efter § 34 a.

Det foreslås herudover som noget nyt fastsat i lov om fleksydelse, at en arbejdsløshedskasse med

forudgående samtykke fra borgeren kan videregive oplysninger til Udbetaling Danmark om optjent

anciennitet i efterlønsordningen.

Det foreslås også, at Udbetaling Danmark får de samme muligheder for at indhente og samkøre oplysninger

som kommunerne har efter de gældende regler i § 34 b i lov om fleksydelse.

Kommunen skal efter den gældende § 4, stk. 4, i lov om fleksydelse registrere, at borgeren er blevet tilmeldt

fleksydelsesordningen. Da kommunen efter de gældende regler både træffer afgørelsen om visitation til

fleksjob og tilmeldingen til ordningen, er der i de gældende regler ikke fastsat særlige bestemmelser om

underretning om visitation til fleksydelsesordningen. Efter overdragelsen af myndighedsansvaret for

fleksydelsesordningen til Udbetaling Danmark vil der være en adskillelse af myndigheden, som visiterer til

fleksjob, og myndigheden, som tilmelder personen til fleksydelsesordningen. Det foreslås derfor at,

kommunerne uden samtykke fra borgeren skal meddele Udbetaling Danmark, når den har visiteret en borger

til fleksjob samt hvis borgeren ikke længere er visiteret til fleksjob, således at Udbetaling Danmark kan

registrere tilmeldingen og frameldingen til fleksydelsesordningen.

Området vil også blive omfattet af bemyndigelsen i § 13 i lov om Udbetaling Danmark om, at ministeren

for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem

Udbetaling Danmark og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation), herunder fastsætte

regler om, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.

Bemyndigelsen til at indføre regler om digital selvbetjening vedrørende ansøgning om fleksydelse vil

således ikke blive benyttet på nuværende tidspunkt

Det foreslås, at den eksisterende klageadgang over afgørelser om fleksydelse fortsat skal være til

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og ikke til Ankestyrelsen, som det er tilfælde for de øvrige

sagsområder, som Udbetaling Danmark administrerer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4.

4.2.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Med overflytningen af myndighedsansvaret af fleksydelse, overtager Udbetaling Danmark kommunernes

kompetence til at modtage oplysninger fra PERE uden samtykke fra borgeren efter § 18, stk. 2, i lov om

fleksydelse samt til at videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er

tilmeldt fleksydelsesordningen, samt oplysninger om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen uden

samtykke fra borgeren efter § 34 a, stk. 1 og 2, i lov om fleksydelse.

Herudover får Udbetaling Danmark beføjelse til at samkøre oplysninger uden samtykke fra borgeren efter §

34 b i lov om fleksydelse på samme måde som kommunerne kan i dag. Indhentning og samkøring af data

vil således ske i henhold til allerede gældende regler for samkøring af oplysninger efter § 34 b i lov om

fleksydelse med henblik på at kunne fastlægge et retskrav.

Det er således allerede tidligere vurderet, at de gældende hjemler i § 18, stk. 2, § 34 a, stk. 1 og 2, samt § 34

b i lov om fleksydelse er i overensstemmelse med persondatadirektivet, da udvekslingen af oplysninger er

nødvendigt for at kunne fastsætte et retskrav.

Det vil alene være en lille andel af medarbejderne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der yder teknisk og

administrativ bistand til Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark, som vil få adgang

til at indlæse data til samkøring efter § 34 b i lov om fleksydelse.

Det foreslås, at kommunen ved visitation af en borger til fleksydelse skal give besked til Udbetaling

Danmark om visitationen uden samtykke fra borgeren.

En oplysning om, at en borger er visiteret til et fleksjob, oplysninger om at borgeren udtræder af ordningen

samt oplysninger om anciennitet i fleksydelsesordningen er omfattet af persondatalovens § 7, stk. 1, nr. 4,

idet oplysningerne indirekte indeholder oplysninger om helbredsmæssige forhold.

Videregivelse af særligt følsomme oplysninger fra forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for

det sociale område til andre myndigheder og private, er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, der

fastsætter særligt strenge betingelser for videregivelse af personoplysninger på det sociale område.

Det er antaget i forarbejderne til lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark skal betragtes som en

social myndighed i henhold til persondatalovens § 8, stk. 3. Bestemmelsen har derfor betydning i det

omfang, der videregives oplysninger fra kommunens socialforvaltning til Udbetaling Danmark og fra

Udbetaling Danmark til kommunen.

Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må følsomme personoplysninger, der er omfattet af § 7, stk. 1, kun

videregives af forvaltningsmyndigheder inden for det sociale område, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) den berørte person enten har givet udtrykkeligt samtykke til videregivelsen, eller

2) hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet

til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse (værdispringsreglen).

Det foreslås, at persondatalovens § 8, stk. 3, fraviges når en kommunens socialforvaltning videregiver

oplysninger til Udbetaling Danmark om tilmelding og framelding til fleksydelsesordningen. Som nævnt

bliver en person, der visiteres til fleksjob, automatisk tilmeldt til fleksydelsesordningen med virkning fra den

1. i måneden efter visitationen. Den automatiske tilmelding er valgt, fordi følgerne af ikke at tilmelde sig

ordningen kan have væsentlige langsigtede økonomiske konsekvenser for den enkelte. Da Udbetaling

Danmark ikke på anden måde bliver gjort opmærksom på, at en person er visiteret til fleksjob og dermed skal

registreres som tilmeldt fleksydelsesordningen, er det nødvendigt, at kommunen får pligt til uden personens

samtykke at underrette Udbetaling Danmark om visitationen til fleksjob. Oplysningen bør også kunne

videregives uden en vurdering af, om oplysningen kan videregives i hver enkelt sag efter værdispringsreglen.

Det vurderes derfor at være proportionalt og sagligt at fravige persondatalovens § 8, stk. 3. Det skal

herudover bemærkes, at kommunens underretning alene vil bestå i oplysning om, at personen er visiteret til

fleksjob samt datoen for visitationen. Kommunen videregiver således ikke andre oplysninger om baggrunden

for visitationen.

Forslaget om, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger hos den seneste arbejdsløshedskasse, skal

ske efter forudgående samtykke fra borgeren og betingelserne i persondataloven vurderes derfor at være

opfyldt.

Der henvises til afsnit 5.2 om persondataloven og afsnit 8 om øvrige betingelser i persondataloven og

spørgsmål om dataansvar

4.3. Delpension

4.3.1. Gældende regler

Efter gældende regler varetages administrationen af og vejledning af borgere om delpension af

kommunerne.

Delpensionsordningen er en tilbagetrækningsordning, som giver lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende mulighed for delvis at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med en offentlig ydelse.

Delpensionsordningen er under udfasning således, at det alene er personer, der er født før 1959, der kan

benytte sig af delpensionsordningen. Ordningen ophører ved udgangen af 2025.

Det er en generel betingelse for at kunne få delpension, at man har nået delpensionsalderen. Delpensions-

alderen svarer til efterløns- og fleksydelsesalderen.

Hovedbetingelserne for ret til delpension som lønmodtager er derudover, at

1) modtageren arbejder her i landet eller på dansk skib,

2) modtageren har fast bopæl her i landet,

3) der for modtageren inden for de seneste 20 år før overgang til delpension er indbetalt bidrag til

ATPsom beskæftiget, der svarer til mindst 10 års fuldt bidrag for en fuldtidsbeskæftiget,

4) modtageren inden for de sidste 24 måneder før overgangen til delpension har arbejdet svarende til

gennemsnitligt 30 timer om ugen i 18 måneder som lønmodtager her i landet eller på dansk skib, og

5) modtageren på tilkendelsestidspunktet ikke har opnået eller udnyttet retten til at få udstedt et

efterlønsbevis efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Endelig er det en betingelse, at man nedsætter sin arbejdstid med mindst 7 timer eller mindst 1/4 af den

gennemsnitlige arbejdstid, og efter overgangen til delpension skal den gennemsnitlige arbejdstid være på

mindst 12 timer og højst 30 timer om ugen.

Der er særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende med hensyn til tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det er en betingelse, at den selvstændige erhvervsdrivende nedsætter sin arbejdstid til 18�½ time om ugen.

For både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende beregnes delpensionen på grundlag af et såkaldt

basisbeløb. Basisbeløbet er i udgangspunktet 82 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis.

Der sker nedsættelse af basisbeløbet for pensioner efter de samme principper, som gælder for efterløns- og

fleksydelsesordningen, omend ikke fuldt ud med de samme procentsatser.

Når basisbeløbet er nedsat for pensioner, fremkommer delpensionistens individuelle basisbeløb. Delpen-

sionen udbetales med 1/37 af basisbeløbet for en uge for hver time, delpensionisten har nedsat sin

arbejdstid.

Efter gældende regler, kan afgørelser over delpension påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Som det fremgår, administreres delpensionsordningen af kommunerne på grundlag af objektive kriterier.

Det er også kommunerne, der vejleder ansøgere om delpension og modtagere af delpension om rettigheder

og pligter i ordningen.

Det vurderes med en vis usikkerhed, at der på nuværende tidspunkt er 200-300 delpensionister. Dette antal

har været forholdsvis konstant i en længere årrække.

Det har betydet, at antallet af delpensionister i hver kommune er yderst begrænset. Der er ikke udviklet

særlige systemer i kommunerne til at administrere ordningen.

4.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er der enighed mellem regeringen og KL om, at

myndighedsansvaret for administrationen af delpensionsordningen overflyttes fra kommunerne til

Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor, at myndighedsansvaret for og administrationen af delpensionsordningen i helhed flyttes

fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer i forhold til

borgerens rettigheder.

I forbindelse med overflytning af myndighedsansvaret for delpensionsordningen til Udbetaling Danmark

foreslås det, at de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, herunder om kommunens pligt til

at give helhedsorienteret vejledning og til at hjælpe med digital selvbetjening m.v., også skal finde

anvendelse.

Udbetaling Danmark skal således fremover modtage og behandle ansøgninger om delpension, herunder

oplyse sagen og udbetale det tilkendte beløb. Udbetaling Danmark overtager både den generelle vejledning

og den konkrete sagsspecifikke vejledning om delpension, mens kommunerne fortsat vil have pligt til at yde

generel overordnet vejledning om Udbetaling Danmarks sagsområder, herunder om fornødent at hjælpe

borgeren med kontakt til Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.6.

Området vil også blive omfattet af bemyndigelsen i § 13 i lov om Udbetaling Danmark om, at ministeren

for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem

Udbetaling Danmark og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation), herunder fastsætte

regler om, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.

Bemyndigelsen vil til at indføre regler om digital selvbetjening vedrørende ansøgning om delpension vil

således ikke blive benyttet på nuværende tidspunkt

Det foreslås, at den eksisterende klageadgang over afgørelser om delpension fortsat skal være til

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og ikke til Ankestyrelsen, som det er tilfælde for de øvrige

sagsområder, som Udbetaling Danmark administrerer.

Der henvises til bemærkningerne til § 5.

4.4. International sygesikring

4.4.1. Gældende regler

Efter gældende regler varetager kommunerne administrationen af opgaver vedr. international sygesikring,

herunder vejledning af borgerne om reglerne.

Kommunernes opgaver omfatter vejledning og rådgivning om EU-regler, afgørelse om lovvalg i forbindelse

med udstedelse af sundhedskort, særligt sundhedskort, EU-sygesikringskort og diverse blanketter til

dokumentation for, at en dansk sikret person har ret til offentlige sundhedsydelser i bopælslandet til udgift

for Danmark. Typiske sager er afgørelse om dansk sygesikring for en person, der er beskæftiget i Danmark

men bor i et andet land, en grænsearbejder samt kontrol af fortsat dansk sikring.

Kommunernes opgaver består således overordnet set i:

•

Vejledning og her-og-nu-assistance. Det kan fx være i forbindelse med udstedelse af en erstatningsattest

for et EU-sygesikringskort til en dansk sikret person, der er blevet indlagt i udlandet men ikke har

medbragt dansk EU-sygesikringskort.

•

Afgørelse om lovvalg og evt. dansk sygesikring, når borgere fra EU/EØS og Schweiz rejser ind i landet

(evt. for både den indrejsende og familiemedlemmer).

•

Udstedelse af særligt sundhedskort og EU-sygesikringskort og blanketter til dansk sikrede.

•

Opfølgning og kontrol af, om udenlandsk sikrede overgår til dansk sikring, og om dansk sikrede fortsat

er berettiget til dansk sikring.

•

Modtagelse af dokumentation af udenlandsk sygeforsikring enten fra borgeren selv eller fra en

udenlandsk sygeforsikret.

Hjælp til ansøgning om EU-sygesikringskort, hvis borgeren ikke kan betjene den digitale selvbetjening.

Indberetning til Patientombuddet af regninger til en udenlandsk syge(for)sikring af udgifter til sundheds-

eller plejeydelser ydet i kommunen til en udenlandsk sikret person.

Indberetning til Patientombuddet af refusionsanmodninger fra dansk sikrede, der selv har lagt ud for

behandling i et andet EU/EØS-land eller Schweiz og som efterfølgende ønsker at søge offentligt tilskud

til behandlingen efter reglerne i forordning (EF) nr. 883/2004.

De EU-retlige regler, der regulerer området, er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer og Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 987/09 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr.

883/2004 med senere ændringer. Reglerne anvendes også i relationer til EØS-landene, jf. Det Blandede

EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til

EØS-aftalen og i relationer til Schweiz, jf. afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i

henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det

Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om erstatning

af bilag II til aftalen om koordinering af sociale sikringsordninger.

Kommunerne træffer afgørelse om lovvalg, og om en person skal være dansk sygesikret efter ovennævnte

forordning (EF) nr. 883/04, artikel 11, undtagen artikel stk. 4, 2. og 3. pkt. Artikel 11 omfatter blandt andet

regler om grænsearbejdere, der udøver beskæftigelse i Danmark, men bor i et andet land.

Lovvalgsregler om dansk sygesikring findes også i socialsikringskonventioner, som Danmark har indgået

med andre lande.

I dansk ret regulerer sundhedslovens § 12 udstedelse af sundhedskort, det særlige sundhedskort og EU-

sygesikringskortet.

Efter den gældende § 12, stk. 1, i sundhedsloven udsteder kommunalbestyrelsen et bevis til personer, der har

ret til ydelser efter loven. Beviset gælder som dokumentation for retten til ydelser efter loven. Bestemmelsen

omfatter både udstedelse af sundhedskort og det særlige sundhedskort.

Ifølge sundhedslovens § 12, stk. 7, kan ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler

om, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen udfærdiger kort (det særlige sundhedskort) til personer omfattet

af lovens § 8, stk. 2, og § 10. Regler herom er fastlagt i bekendtgørelse nr. 454 af 27. maj 2000 om ydelser i

praksissektoren m.v. til personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland under midlertidigt ophold her i

landet og i bekendtgørelse nr. 1171 af 14. november 2006 om adgang til ydelser efter sundhedsloven for

udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en international

organisation.

Ministeren for sundhed og forebyggelse kan efter den gældende § 12, stk. 8, 1. pkt., i sundhedsloven

fastsætte nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af sundhedskort,

herunder de særlige sundhedskort og om opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse af kortet. Regler

herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1067 af 14. november 2012 om valgfri indplacering i sikringsgrupper,

udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort m.v.

Efter den gældende § 12, stk. 3, jf. stk. 1 og 2, i sundhedsloven skal ansøgning om EU-sygesikringskort

indgives til kommunalbestyrelsen. Kortet anvendes som dokumentation for, at indehaveren har ret til de

medicinsk nødvendige sundhedsydelser, der måtte opstå behov for under ophold i et andet EU-land til

udgift for Danmark.

Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter efter sundhedslovens § 12, stk. 8, 2. pkt., nærmere regler

om udstedelse og inddragelse af EU-sygesikringskortet. Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1067 af

14. november 2012 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort, EU-

sygesikringskort m.v. samt i vejledning nr. 20 af 6. april 2010 om et særligt sundhedskort.

Efter denne bekendtgørelse skal ansøgningen om EU-sygesikringskort indgives til kommunen ved

anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed. Hvis en ansøgning

ikke indgives ved digital selvbetjening, afviser kommunen ansøgningen. Kommunen skal tilbyde, at

ansøgning kan indgives på anden måde, hvis kommunen vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør,

at det ikke kan forventes, at borgeren kan anvende digital selvbetjening. Derudover kan kommunen i helt

ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis

der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på

anden måde end digitalt. Personer, som ikke umiddelbart opfylder betingelserne for at få et dansk EU-

sygesikringskort, kan anmode om EU-sygesikringskortet ved henvendelse til kommunen uden anvendelse af

den digitale selvbetjeningsløsning

Der kan ikke fastsættes krav om, at en ansøgning om det særlige sundhedskort efter sundhedslovens § 12 a,

stk. 4, jf. denne lovs § 6, nr. 9, skal indgives ved digital selvbetjening.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold er efter gældende § 13, stk. 1 og 2, i lov om

Udbetaling Danmark bemyndiget til at fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark

og borgere på Udbetaling Danmarks sagsområder skal ske i elektronisk form (digital kommunikation) og til

at fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital

kommunikation.

Kommunernes afgørelser om udstedelse af det særlige sundhedskort kan efter § 5, nr. 1 i lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet sammenholdt med § 15 i bekendtgørelse nr. 1067 af 14.

november 2012 påklages til Patientombuddet. Kommunernes afgørelser om udstedelse af EU-

sygesikringskort er omfattet af det almindelige kommunaltilsyn, og der er ikke etableret en egentlig

klageadgang for kommunernes afgørelser herom.

4.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er der enighed mellem regeringen og KL om, at

myndighedsansvaret for administrationen af international sygesikring overflyttes fra kommunerne til

Udbetaling Danmark.

International sygesikring er set i forhold til kommunernes øvrige opgaver et afgrænset område, som ofte kan

volde vanskeligheder at håndtere blandt andet på grund af EU-rettens kompleksitet. De relativt få sager i

langt hovedparten af kommunerne gør det vanskeligt for disse kommuner at opbygge den fornødne faglige

indsigt og erfaring i sagerne. Dette kan medføre uensartet administration og praksis i kommunerne. En

centralisering af disse opgaver vil således medvirke til, at øge borgernes retssikkerhed.

Herudover træffer Udbetaling Danmark allerede i dag afgørelse om lovvalg (dansk sikring eller sikring under

et andet lands lovgivning) efter en række regler i forordning (EF) nr. 883/04 og aftaler om social sikring, jf. §

48 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt bekendtgørelse nr. 564 af 30. maj

2013 om Udbetaling Danmarks opgaver vedrørende international social sikring.

Desuden udsteder Udbetaling Danmark også dokumentation for sygeforsikring til udgift for Danmark efter

artikel 22 og 24-27 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger til danske

pensionister og deres familiemedlemmer bosat i et andet land, jf. § 49 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Med den fremsatte ændring af sundhedslovens § 12 og tilføjelse af § 12 a foreslås det derfor, at Udbetaling

Danmark også overtager kommunernes sager om lovvalg og ret til dansk sygesikring samt udstedelse af

dokumentation på området for international sygesikring, samt at Udbetaling Danmark endvidere overtager

alle kommunernes andre opgaver vedr. international sygesikring, jf. afsnit 4.1.1, dog ikke kommunernes

indberetning til Patientombuddet af regninger, jf. afsnit 4.1.1.

Hvor en person fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz tager bopæl (folkeregistreres i CPR) her i Danmark

og får ret til sundhedslovens ydelser har kommunens opgaver nævnt i afsnit 4.1.1. i tilknytning til

folkeregistrering og udstedelse af sundhedskort. Disse opgaver forbliver hos kommunerne og overflyttes ikke

til Udbetaling Danmark. Det foreslås dog, at Udbetaling Danmark også i disse tilfælde skal træffe afgørelse

om lovvalg og om ret til danske sundhedsydelser til udgift for et andet land, herunder modtage og kvittere for

blanketter fra udenlandske syge(for)sikringer. Tilsvarende skal Udbetaling Danmark modtage og kvittere

sikringsblanketter fra udenlandske syge(for)sikringer, for personer, der bor i Danmark, men som ifølge

lovvalgsreglerne er omfattet af et andet lands sociale sikring og derfor har ret til sundheds- og plejeydelser i

Danmark til udgift for en udenlandsk syge(for)sikring.

Det foreslås endvidere, at alle indrejsende, hvor Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om lovvalg efter

§ 12 a, stk. 1, i sundhedsloven, i forbindelse med udstedelse af sundhedskort hos kommunen og den deraf

følgende ret til sundhedsydelser, skal afgive (supplerende) oplysninger til Udbetaling Danmark.

Oplysninger kan indgives i form af en digital selvbetjeningsløsning hos kommunen eller om fornødent ved

udfyldelse af en blanket, som kommunen sender til Udbetaling Danmark. Afgivelsen af disse oplysninger

til Udbetaling Danmark er ikke omfattet af krav om digital selvbetjening.

I forbindelse med overflytning af myndighedsansvaret for international sygesikring til Udbetaling Danmark

foreslås det, at de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, herunder om kommunens pligt til

at give helhedsorienteret vejledning og til at hjælpe med digital selvbetjening m.v. også skal finde

anvendelse.

Udbetaling Danmark skal således fremover modtage og behandle ansøgninger om international sygesikring,

herunder oplyse sagen inden der træffes afgørelse. Udbetaling Danmark overtager både den generelle

vejledning og den konkrete sagsspecifikke vejledning om international sygesikring, mens kommunerne

fortsat vil have pligt til at yde generel overordnet vejledning om Udbetaling Danmarks sagsområder,

herunder om fornødent at hjælpe borgeren med kontakt til Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.6.

Reglerne om obligatorisk digital selvbetjening i forbindelse med ansøgning om EU-sygesikringskort, der

udstedes med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de

sociale sikringsordninger videreføres ikke i sundhedsloven. I stedet benyttes den gældende bemyndigelse i §

13, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark til at fastsætte tilsvarende regler om digital selvbetjening ved

ansøgning om EU-sygesikringskort. Som det er tilfældet i forhold til andre områder med obligatorisk digital

selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområde, vil det fortsat være kommunen, der har pligt til at hjælpe

borgeren med digital selvbetjening og kommunen, der skal træffe afgørelse om at en borger kan indgive en

ansøgning på anden måde end ved digital selvbetjening. Se afsnit 4.6.1. og bemærkningerne til § 7, nr. 3

f.s.v.a. klage over kommunernes afgørelser herom.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.6.1.1.

Der kan ikke fastsættes krav om, at ansøgning om det særlige sundhedskort efter sundhedslovens § 12 a,

stk. 4, jf. denne lovs § 6, nr. 9, skal indgives ved digital selvbetjening.

Patientombuddet er fortsat dansk forbindelsesorgan vedrørende international sygesikring og varetager

således fortsat sine nuværende opgaver, herunder udbetaling af refusion til borgerne (evt.

forsikringsselskaber) og afregning af udgifter til sundhedsydelser mellem det danske sundhedsvæsen og

udenlandske syge(for)sikringer.

Derudover sker der som udgangspunkt ikke ændringer i opgaverne i forhold til Patientombuddet i

forbindelse med, at kommunernes opgaver overgår til Udbetaling Danmark. Patientombuddet udarbejder

således fortsat vejledning om EU-forordningens regler om koordinering af sundhedsydelser til andre

myndigheder, sundhedspersoner, forsikringsselskaber m.v. og generel vejledning til borgerne om disse

regler.

Efter aftale mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Udbetaling Danmark er det besluttet, at

sager om danske sikredes ansøgning om refusion af udgifter til en sundhedsydelse, som borgeren selv har

lagt ud for ved behandling i et andet land (den nuværende blanket E 126), jf. EU-rettens

koordineringsregler, skal sendes direkte til Patientombuddet i stedet for til Udbetaling Danmark. Det

betyder en forenklet sagsgang og sagsbehandling, ligesom der spares et vejledningsled.

Regioner, kommuner og Patientombuddet vil, når området for international sygesikring overgår til

Udbetaling Danmark, fortsat have behov for oplysninger om en persons lovvalg og oplysninger om

udenlandske sikredes syge(for)sikring m.v. Oplysningerne skal bruges til den mellemstatslige opkrævning af

udgifter til sundheds- og plejeydelse, der leveres i Danmark til sikredes fra andre lande eller til kontrol af

opkrævninger for samme ydelser ydet til danske sikrede i udlandet. Det foreslås, at denne udveksling af

oplysninger kan ske uden samtykke fra borgeren. Se afsnit 4.4.2.1.

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændringer i klageadgangen. Patientombuddet er således fortsat

klageinstans for afgørelser om udstedelse af det særlige sundhedskort.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse gennemfører for tiden en evaluering af patientklagesystemet og i

den forbindelse undersøges bl.a., om klagemulighederne skal udvides til områder, der efter gældende ret ikke

er omfattet, herunder f.eks. afgørelse af lovvalgssager på området for international sygesikring samt

udstedelse af EU-sygesikringskortet. Efter planen skal evalueringens resultater og forslag vurderes primo

2015, og afhængig deraf tages der stilling til evt. behov for lovændringer.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 6 og 7.

4.4.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Det foreslås med affattelsen af lovforslagets § 1, nr. 10 (den nye § 12 g), at regioner, kommuner og

Patientombuddet fra Udbetaling Danmark kan få oplysninger om lovvalg og oplysninger om en persons

udenlandske sygeforsikring.

De oplysninger, der videregives fra Udbetaling Danmark til regioner, kommuner og Patientombuddet

indeholder information om, hvilken udenlandsk sygeforsikring en person tilhører, herunder oplysninger om

sygeforsikringens navn, adresse og identifikationsnummer. Det er vurderingen, at disse oplysninger er

omfattet af persondatalovens § 7, idet det ikke kan udelukkes, at oplysningerne vil angive oplysninger om

fagforeningsmæssige forhold, idet en sygeforsikring kan være tilknyttet en bestemt fagforening.

Udveksling af disse data er nødvendigt af hensyn til den mellemstatslige afregning af udgifter til syge- og

plejeydelser, jf. regler fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 987/09 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 med

senere ændringer.

Forordningen indeholder ikke regler om, hvordan betaling for disse udgifter i de enkelte lande kan

understøttes via elektroniske udveksling af oplysninger mellem de relevante myndigheder. Det vurderes

derfor at være hensigtsmæssigt, at

fastsætte en udtrykkelig hjemmel i loven til, at oplysningerne kan videregives fra Udbetaling Danmark til

regioner, kommuner og Patientombuddet uden borgerens samtykke.

I henhold til persondatalovens § 7, stk. 1, er det ikke tilladt at behandle oplysninger om bl.a.

fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, med mindre § 7, stk. 2-7, finder anvendelse. Oplysninger om en

udenlandsk sygeforsikring kan i visse tilfælde angive tilknytning til en bestemt fagforening.

Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, må efter persondatalovens § 8,

stk. 3, ikke videregive oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8, med mindre § 7, stk. 2, nr. 1 eller

2, finder anvendelse eller videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling (hos den videregivende

myndighed), eller nødvendig for, at en myndighed (den videregivende myndighed) kan gennemføre tilsyns-

og kontrolopgaver.

Udbetaling Danmark betragtes som en myndighed, der udfører opgaver inden for det sociale område, jf.

nærmere afsnit 5.2. Som konsekvens af en overflytning af opgaver vedr. international sygesikring til

Udbetaling Danmark vil de ovennævnte oplysninger skulle videregives efter betingelserne i

persondatalovens § 8, stk. 3.

Det forslås, at videregivelsen af ovennævnte oplysninger om syge(for)sikring også efter, at Udbetalingen

Danmarks overtager sagsområderne, skal kunne ske uden iagttagelse af reglerne i persondatalovens§ 8, stk.

3, herunder uden samtykke fra borgeren, i hver enkelt sag. Videregivelse af de nødvendige oplysninger sker i

dag i vidt omfang uden, at betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt, fordi oplysningerne typisk

videregives fra en afdeling i kommune, der ikke tilhører socialforvaltningen. Hertil kommer, at sager om

international sygesikring ofte vedrører vandrende arbejdstagere, som kan være vanskelige at kontakte med

henblik på at få samtykke til en evt. databehandling.

Lovforslaget medfører således ikke ændringer i forhold til de muligheder for videregivelse, der sker i dag.

Adgangen til oplysningerne er begrundet i regionernes, kommunernes og Patientombuddets forpligtelser i

henhold til EU-retten med henblik på at kunne fastsætte et retskrav, og det vurderes derfor, at forslaget ligger

inden for rammerne af persondatadirektivet, og at betingelserne for at anse forslaget for proportionalt og

nødvendigt, er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til afsnit § 1, nr. 10 og afsnit 8 om øvrige betingelser i

persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

4.5. Begravelseshjælp

4.5.1. Gældende regler

Begravelseshjælp er reguleret af §§ 160 og 257 i sundhedsloven. De nærmere kriterier for hjælpens

udbetaling og beregning fremgår af bekendtgørelse nr. 1207 af 28. november 2006, der er udstedt i medfør af

sundhedslovens § 160, stk. 1, 3. pkt.

Efter gældende regler er det kommunerne, der behandler ansøgninger om begravelseshjælp efter personer,

der indtil dødsfaldet havde bopæl i Danmark. Ansøgninger om begravelseshjælp efter personer, der ikke

havde bopæl i Danmark men i medfør af overenskomster med andre stater eller EF-retten, havde ret til

begravelseshjælp fra Danmark, behandles af Patientombuddet. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

behandler ansøgninger om begravelseshjælp efter personer, der den 1. april 1973 var bosat i udlandet, og

som fik udstedt en fripolice på baggrund af en direkte forsikring i Udligningskassen for Begravelseshjælp.

Kommunernes opgaver i forbindelse med ansøgningerne om begravelseshjælp omfatter bl.a. vejledning om

hjælpen, hjælp til ansøgning, oplysning af sagen, udbetaling af hjælpen og efterfølgende kontrol og

opfølgning.

Omfanget af kommunernes opgaver, herunder særligt omfanget af sagsbehandlingen, varierer alt efter, om

der ansøges om minimumsbeløbet på 1.050 kr. i henhold til § 6 i bekendtgørelse nr. 1207 af 28. november

2006, eller om der ansøges om det fulde beløb, der efter personer over 18 år udgør kr. 10.250 og kr. 8.600

efter personer under 18 år. Beløbet reguleres årligt med satsreguleringsprocenten. Sagsbehandlingen ved

ansøgninger om minimumsbeløb omfatter hovedsageligt opslag i CPR-registeret, hvorimod der ved

ansøgninger om det fulde beløb derudover forudsættes en nærmere vurdering af formue, herunder

indhentning af boopgørelse samt eventuelt yderligere relevant dokumentation.

Kommunerne har pligt til at udbetale hjælpen senest en måned efter, at kommunen har modtaget ansøgning

med oplysninger om formue og formuerettigheder, med mindre der forelægger særlige omstændigheder, jf. §

11 i bekendtgørelse nr. 1207 af 28. november 2006.

Ansøgninger om begravelseshjælp skal efter § 160, stk. 2, i sundhedsloven indgives ved brug af den digitale

selvbetjeningsløsning, som bopælskommunen stiller til rådighed. Hvis en ansøgning ikke indgives ved

digital selvbetjening, afviser kommunen ansøgningen. Hvis kommunen vurderer, at der foreligger særlige

forhold, der gør, at det ikke kan forventes, at borgeren kan anvende digital selvbetjening, skal kommunen

tilbyde, at ansøgning kan indgives på anden måde. Derudover kan kommunen i helt ekstraordinære tilfælde

undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet

økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end

digitalt.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold er efter gældende § 13, stk. 1 og 2, i lov om

Udbetaling Danmark bemyndiget til at fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark

og borgere på Udbetaling Danmarks sagsområder skal ske i elektronisk form (digital kommunikation) og til

at fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital

kommunikation.

Kommunernes afgørelser om begravelseshjælp kan efter § 5, nr. 7, i lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet påklages til Patientombuddet. Patientombuddets afgørelser om begravelseshjælp

for personer bosat i udlandet kan påklages til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses afgørelser om begravelseshjælp efter personer med en fripolice på

baggrund af en direkte forsikring i Udligningskassen for Begravelseshjælp, kan ikke påklages til anden

instans.

4.5.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er der enighed mellem regeringen og KL om, at

myndighedsansvaret for administrationen af begravelseshjælp overflyttes fra kommunerne til Udbetaling

Danmark.

Det foreslås på den baggrund, at Udbetaling Danmark overtager alle kommunale opgaver vedr.

begravelseshjælp. Dermed sikres borgerne en ensrettet praksis og øget retssikkerhed.

Endvidere foreslås det, at Udbetaling Danmark varetager Patientombuddets opgaver vedrørende ansøgninger

om begravelseshjælp efter personer, der ikke havde bopæl i Danmark men i medfør af overenskomster med

andre stater eller EF-retten, havde ret til ret begravelseshjælp fra Danmark.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse beholder kompetencen til at behandle ansøgninger om

begravelseshjælp efter personer med en fripolice på baggrund af en direkte forsikring i Udligningskassen for

Begravelseshjælp.

I forbindelse med overflytning af myndighedsansvaret for begravelseshjælp til Udbetaling Danmark foreslås

det, at de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, herunder om kommunens pligt til at give

helhedsorienteret vejledning og til at hjælpe med digital selvbetjening m.v., også skal finde anvendelse.

Udbetaling Danmark skal således fremover modtage og behandle ansøgninger om begravelseshjælp,

herunder oplyse sagen og udbetale det tilkendte beløb. Udbetaling Danmark overtager både den generelle

vejledning og den konkrete sagsspecifikke vejledning om begravelseshjælp, mens kommunerne fortsat vil

have pligt til at yde generel overordnet vejledning om Udbetaling Danmarks sagsområder, herunder om

fornødent at hjælpe borgeren med kontakt til Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.6.

Med forslaget ophæves digitaliseringsbestemmelserne i sundhedslovens § 160, stk. 2 og 3, der fastslår, at

ansøgninger om begravelseshjælp er omfattet af krav om digital selvbetjening. I stedet benyttes den

gældende bemyndigelse i § 13, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark til at fastsætte tilsvarende regler

om obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om begravelseshjælp Som det er tilfældet i forhold til

andre områder med obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområde, vil det fortsat

være kommunen, der har pligt til at hjælpe borgeren med digital selvbetjening og kommunen der skal træffe

afgørelse om at en borger kan indgive en ansøgning på anden måde end ved digital selvbetjening. Se afsnit

4.6.1 og bemærkningerne til § 7, nr. 3, fsva. klage over kommunernes afgørelser herom. Der henvises i

øvrigt til afsnit 4.6.1.1.

Med lovforslaget fastholdes Patientombuddet som klageinstans over afgørelser om begravelseshjælp for

personer, der indtil dødsfaldet havde bopæl i Danmark. Med henblik på en forenkling af klageadgangen

foreslås endvidere, at Patientombuddet fremover overtager behandlingen af klager over afgørelser om

begravelseshjælp for personer bosat i udlandet, som efter gældende regler behandles af Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 6 og 7.

4.6. Konsekvenser af overflytningen af opgaver

Det foreslås, at overflytningen af de nævnte opgaver fra kommunerne til Udbetaling Danmark medfører, at

administrationen som udgangspunkt følger de rammebetingelser, der gælder for Udbetaling Danmarks

administration. Fx vil ministeren for børn, ligestilling og sociale forhold skulle føre tilsyn med Udbetaling

Danmarks varetagelse af de fem opgaveområder, jf. kapitel 8 i lov om Udbetaling Danmark og de fem

opgaveområder vil skulle fremgå af Udbetaling Danmarks årsregnskab m.v. jf. kapitel 9 i lov om

Udbetaling Danmark. Herudover vil betalingen for administrationen for de opgaver, der overføres fra

kommunen, skulle finansieres via administrationsbidrag til Udbetaling Danmark jf. kapitel 10 i lov om

Udbetaling Danmark, ligesom kapitel 11 om Udbetaling Danmarks opkrævning af kommunernes og statens

andel af udgifter til de omfattede ydelser mv. og kapitel 12 i lov om Udbetaling Danmark om moms,

optagelse af lån m.v. også vil omfatte de nye områder.

Herudover vil de gældende regler om fordelingen mellem kommunerne og Udbetaling Danmark af

opgaverne med at vejlede borgerne i kapitel 2 i lov om Udbetaling Danmark, reglerne om udveksling af

oplysninger, herunder samarbejdet om kontrol jf. kapitel 3 i lov om Udbetaling Danmark også finde

anvendelse, jf. nærmere nedenfor. Der er enkelte afvigelser fra de gældende regler i lov om Udbetaling

Danmark som er beskrevet i de enkelte afsnit.

4.6.1. Vejledning og hjælp til borgerne, borgerens ret medvirken, fastsættelses af frister m.v.

4.6.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler er kommunen ved administration af sager efter lov om aktiv socialpolitik, lov om

fleksydelse samt lov delpension omfattet af reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Efter gældende § 2, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark finder §§ 3 og 4 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område tilsvarende anvendelse ved Udbetaling Danmarks varetagelse af de

opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark efter § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Det betyder bl.a., at

Udbetaling Danmark efter § 3,stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal

behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som mulig med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så

fald hvilken.

Desuden skal Udbetaling Danmark på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå

fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet jf. § 3,stk. 2, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område. Fristerne skal offentliggøres, og hvis fristen ikke kan overholdes i en

konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

Det fremgår af § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at borgeren skal have

mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, og at sagsbehandlingen skal tilrettelægges på en sådan

måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.

De gældende regler i §§ 3og 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder således

i dag ved kommunernes administration af fleksydelse, delpension og efterlevelseshjælp, jf. § 1 i

bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Begravelseshjælp og international sygesikring er ikke omfattet af lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område.

Kommunernes behandling af begravelseshjælp samt international sygesikring efter sundhedsloven og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/09 om

de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 med senere ændringer skal ske under

iagttagelse af de regler, der følger af forvaltningsloven, persondataloven og de almindelige

forvaltningsretlige grundsætninger.

Herudover er det i gældende § 11 i bekendtgørelse om beregning og udbetaling af begravelseshjælp fastsat,

at begravelseshjælp skal udbetales senest 1 måned efter, at kommunen har modtaget ansøgning herom med

oplysninger om formue og formuerettigheder, med mindre der foreligger særlige omstændigheder.

Udbetaling Danmark skal efter gældende § 2, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark henvise borgeren til

kommunen, hvis borgeren vurderes at have behov for helhedsorienteret vejledning, jf. § 5 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter gældende regler i § 3 i lov om Udbetaling Danmark skal kommunen yde generel vejledning

om alle de muligheder, der findes for at modtage kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling

Danmarks sagsområde. Hvis borgeren har brug for mere deltaljeret vejledning om en ydelse, skal borgeren

henvises til Udbetaling Danmark.

Efter gældende § 3, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark skal kommunen yde personlig bistand til

fremmødte borgere, der ikke vurderes at kunne benytte digital vejledning og digitale selvbetjeningsløsninger

inden for Udbetaling Danmarks sagsområde.

Efter gældende § 3, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark skal kommunen i fornødent omfang yde bistand til

borgere, som vurderes at have særlige behov, og som ønsker at søge om eller som modtager hjælp hos

Udbetaling Danmark, ved at hjælpe med at udfylde og indgive ansøgninger til Udbetaling Danmark, sørge

for at borgeren kan medvirke ved behandlingen af sin sag hos Udbetaling Danmark og varetage kontakten til

Udbetaling Danmark på borgerens vegne.

Kommunen har efter gældende regler pligt til at hjælpe borgeren med digital selvbetjening i henhold til

forvaltningsloven i forbindelse med ansøgning om sundhedskort, EU-sygesikringskort efter Rådets

forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger samt begravelseshjælp, der er

omfattet af krav om digital selvbetjening, jf. afsnit 4.4.og 4.5 ovenfor.

Efter de gældende regler i § 13, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark er ministeren for børn, ligestilling,

integration og sociale forhold bemyndiget til at fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling

Danmark og borgere på Udbetaling Danmarks sagsområder skal ske i elektronisk form (digital

kommunikation) og til at fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet

om digital kommunikation.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1215 af 20. november 2014 om obligatorisk digital

selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

Afgørelser om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening, træffes af

kommunalbestyrelsen, jf. gældende § 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark. Kommunen skal som følge

heraf give Udbetaling Danmark besked, hvis kommune træffer en sådan afgørelse. Det fremgår af den

gældende § 13, stk. 4, i lov om Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsens afgørelser om, borgeren skal

undtages fra kravet om digital selvbetjening, kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne om kapitel 10 i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis borgeren klager over kommunens afgørelse,

skal Udbetaling Danmark behandle ansøgningen eller meddelelsen m.v., selv om den ikke er indgivet

digitalt. Kommunen skal også give Udbetaling Danmark besked, hvis en borger klager over kommunens

afgørelse.

Efter den gældende § 13, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark kan Udbetaling Danmark undlade at afvise en

ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget

herfra, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller

meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt, eller hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at

modtaget meddelelsen på anden måde end digitalt.

Efter gældende regler i sundhedsloven og regler fastsat i medfør heraf, skal ansøgning om begravelseshjælp

og EU-sygesikringskort indgives til kommunen ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som

kommunen stiller til rådighed. Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening afvises af

kommunen, med mindre kommunen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at personen ikke må

forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning. I så fald skal kommunen tilbyde, at

ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Desuden kan kommunen efter

gældende regler helt ekstraordinært undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital

selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunen

ved at behandle ansøgningen på anden vis end digitalt.

Efter gældende regler i klage- og erstatningsloven er Patientombuddet kompetent til at tage stilling til, om en

kommune berettiget har afslået en borgers anmodning om at ansøge om begravelseshjælp på anden måde end

ved digital ansøgning.

Der kan efter gældende regler ikke fastsættes krav om, at EU-borgere skal indgive ansøgninger om det

særlige sundhedskort via digital selvbetjening, og der er derfor efter gældende regler heller ikke klageadgang

for afgørelser om indgivelse af ansøgninger ved digital selvbetjening. Det ændres der ikke på med dette

lovforslag.

Efter gældende regler er der ikke fastsat regler om klageadgang for udstedelse af EU-sygesikringskort, og

der er derfor efter gældende regler heller ikke fastsat bestemmelser om klageadgang for afgørelse om

fritagelse for kravet om digital selvbetjening.

Efter den gældende § 13, stk. 6, i lov om Udbetaling Danmark kan Udbetaling Danmark undlade at afvise en

ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget

herfra, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller

meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt. Desuden kan Udbetaling Danmark undlade at afvise en

meddelelse, der ikke er indgivet digitalt, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage

meddelelsen på anden måde end digitalt.

4.6.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Borgere, som modtager ydelser på områder, som Udbetaling Danmark varetager, skal tilbydes de samme

rettigheder efter lov om Udbetaling Danmark. Det gælder også i forhold til de nye områder, der overflyttes

til Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor, at de gældende regler i lov om Udbetaling Danmark om borgerens ret til medvirken

samt pligt for Udbetaling Danmark til at fastsætte frister for sagsbehandlingen også omfatter de fem nye

opgaveområder, der foreslås overflyttet.

Borgeren har allerede disse rettigheder efter retssikkerhedsloven for så vidt angår delpension, fleksydelse og

efterlevelseshjælp.

Med forslaget vil reglerne om borgerens ret til medvirken efter § 3, stk. 1, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, jf. § 2, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark som noget nyt også gælde

for begravelseshjælp og international sygesikring.

I forhold til begravelseshjælp er der ikke med dette lovforslag tilsigtet en ændring af reglerne om frister for

behandling af sager om begravelseshjælp, som i gældende bekendtgørelse om beregning og udbetaling af

begravelseshjælp er fastsat til 1 måned. Herudover vil der som noget nyt skulle fastsættes frister for

behandling af sager om international sygesikring.

Det foreslås herudover, at reglerne om helhedsorienteret vejledning og hjælp til digital selvbetjening i

kommunen også finder anvendelse for den gruppe af borgere, der fremover vil have brug for hjælp i

tilknytning til de nye opgaveområder, der foreslås overflyttet.

Det vil således være Udbetaling Danmark, der yder generel vejledning og konkret sagsspecifik vejledning

om de opgaveområder, der overflyttes fra kommunerne. Kommunen skal fortsat vejlede borgeren om

muligheder for at få hjælp efter den sociale lovgivning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration

herunder generel vejledning om alle de muligheder, der findes for at modtage kontante ydelser og

økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks sagsområde jf. § 3, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark.

Borgeren har allerede disse rettigheder efter retssikkerhedsloven for så vidt angår delpension, fleksydelse og

efterlevelseshjælp.

De foreslåede overførte områder vil også blive omfattet af bemyndigelsen i § 13, stk. 1 og 2, i lov om

Udbetaling Danmark om, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte

regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgere skal ske i elektronisk form (digital

kommunikation), herunder fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra

kravet om digital kommunikation. Dette sikrer, at der vil kunne fastsættes regler om digital selvbetjening,

der tager hensyn til den gældende fordeling af opgaver mellem kommunerne og Udbetaling Danmark vedr.

hjælp til borgerne vedr. digital selvbetjening.

Det betyder, at de områder, hvor der efter gældende regler er fastsat krav om digital selvbetjening, dvs.

ansøgning om begravelseshjælp og om EU-sygesikringskort, skal omfattes af bekendtgørelsen om

obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

Det foreslås også, at områderne omfattes af de gældende regler i § 13 i lov om Udbetaling Danmark om, at

det er kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk

digital selvbetjening på det pågældende område, idet det fortsat være kommunen, der skal hjælpe borgeren

med digital selvbetjening.

Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til gældende regler vedr. klage over afslag på at borgeren skal

indgive en ansøgning på anden måde end ved digital selvbetjening..

Patientombuddet vil således fortsat være kompetent til at tage stilling til, om en kommune berettiget har

afslået en borgers anmodning om at ansøge om begravelseshjælp på anden måde end ved digital ansøgning.

En klage herover skal indgives til Patientombuddet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen, jf. § 10 i klage- og erstatningsloven. De gældende regler om virkningen af en klage på disse

områder vil blive videreført uændret, således at en ansøgning om digital selvbetjening først kan indgivet

efter at Patientombuddet eventuelt har truffet beslutning om ikke at give kommunen medhold i afgørelsen

vedrørende digital selvbetjening.

Idet der ikke efter gældende regler kan fastsættes krav om, at EU-borgere skal indgive ansøgninger om

begravelseshjælp via digital selvbetjening, er der efter gældende regler heller ikke klageadgang for

afgørelser om indgivelse af ansøgninger ved digital selvbetjening. Det ændres der ikke på med dette

lovforslag.

For så vidt angår ansøgninger om begravelseshjælp efter personer, der ikke havde bopæl i Danmark, men i

medfør af EU-regler om koordinering af de sociale sikringsordninger og socialsikringsoverenskomster med

andre lande havde ret til begravelseshjælp fra Danmark, vil det fortsat ikke være muligt at påklage

kommunens afgørelse om afslag på en borgers anmodning om at ansøge på anden måde end ved digital

ansøgning.

Endelig foreslås det, at Udbetaling Danmark efter gældende § 13, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark kan

undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v. vedrørende begravelseshjælp og EU-sygesikringskort,

der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra, hvis der ud fra en samlet

økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v. på anden måde

end digitalt, eller hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtaget meddelelsen på anden måde

end digitalt.

Der vil evt. på sigt kunne fastsættes tilsvarende regler om krav om digital selvbetjening for ansøgning om

efterlevelseshjælp, fleksydelse og delpension efter de gældende regler i § 13 i lov om Udbetaling Danmark.

4.6.2. Regler for sagsbehandling i Udbetaling Danmark, borgerens oplysningspligt m.v.

4.6.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler er kommunen ved administration af sager efter lov om aktiv socialpolitik, lov om

fleksydelse samt lov om delpension omfattet af sagsbehandlingsreglerne i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Ved Udbetaling Danmarks behandling af sager på sine sagsområder efter § 1 i lov om Udbetaling Danmark

finder § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b og § 11 c, stk. 1, nr. 4 samt § 12 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område tilsvarende anvendelse, jf. § 5 i lov om Udbetaling Danmark.

Efter den gældende § 4 i lov om Udbetaling Danmark skal borgere, der modtager kontante ydelser og

økonomiske tilskud på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark, oplyse om ændringer, der kan

have betydning for udbetalingen af ydelserne og tilskuddene.

Efter gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, findes der en

tilsvarende oplysningspligt for borgeren i § 11, stk. 2. Denne oplysningspligt omfatter efter gældende regler

fleksydelse, delpension og efterlevelseshjælp.

Der findes ikke regler om oplysningspligt efter sundhedsloven vedrørende begravelseshjælp.

Efter gældende regler skal kommunerne iagttage de sagsbehandlingsregler, der følger af forvaltningsloven,

persondataloven og de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, ved behandling af begravelseshjælp

samt international sygesikring efter sundhedsloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer og Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 987/09 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr.

883/2004 med senere ændringer.

Efter § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1067 af 14. november 2012 om valgfri indplacering i sikringsgrupper,

udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort m.v. har kortindehaveren pligt til at meddele kommunen,

hvis der sker ændringer af den pågældendes persondata eller af forhold af betydning for retten til det særlige

sundhedskort, herunder fx skift af bopæls- eller beskæftigelsesland. Efter samme bekendtgørelses § 12, stk.

2, har kortindehaveren pligt til at meddele kommunen, hvis der sker ændringer af den pågældendes

persondata eller af forhold af betydning for retten til et dansk EU-sygesikringskort, herunder fx skift af

bopæls- eller beskæftigelsesland.

Herudover fremgår det direkte af art. 76 i forordning nr. 883/2004, at institutionerne og de personer, der er

omfattet af forordningen, har en gensidig forpligtelse til oplysning og samarbejde med henblik på at sikre, at

forordningen anvendes efter hensigten. De pågældende skal hurtigst muligt underrette institutionerne i den

kompetente medlemsstat og bopælsmedlemsstaten om enhver ændring i deres personlige forhold eller

familiemæssige situation, der har betydning for deres ret til ydelser ifølge forordningen.

Manglende opfyldelse af denne oplysningspligt kan give anledning til foranstaltninger i henhold til den

nationale lovgivning, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen.

Efter gældende § 14 i lov om Udbetaling Danmark kan domstolene idømme straf til den, der ved grov

uagtsomhed fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos Udbetaling Danmark ved at afgive

urigtige eller vildledende oplysninger eller ved at undlade at give oplysninger om forhold, der har betydning

for hjælpen, jf. § 4 i lov om Udbetaling Danmark, og derved påfører Udbetaling Danmark et formuetab

(groft uagtsomt bedrageri).

Efter gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, findes der en

tilsvarende straffebestemmelse i § 12 b. Denne bestemmelse omfatter fleksydelse, delpension og

efterlevelseshjælp.

Der findes ikke regler om straf for grov uagtsomhed vedrørende begravelseshjælp og international

sygesikring.

4.6.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Da det er hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmarks sagsbehandling foregår efter de samme regler, foreslås

det, at de nye områder som følge af overførslen bliver omfattet af de nævnte bestemmelser om

sagsbehandling, jf. § 5 i lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmarks oplysning af de nye sager skal således ske i henhold til de nævnte bestemmelser i § 10,

§ 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b og § 11 c, stk. 1, nr. 4 og § 12 i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område. Forslaget medfører således ikke forringelser i forhold til borgerens retsstilling ved de

overførte områder, men betyder alene at Udbetaling Danmark skal henvise til lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område og lov om udbetaling Danmark som lovgrundlag ved behandlingen af

sagerne.

Borgere, som får tilkendt fleksydelse, delpension eller efterlevelseshjælp fra Udbetaling Danmark, foreslås

således at være omfattet af den gældende oplysningspligt i § 4 i lov om Udbetaling Danmark, og som noget

nyt vil oplysningspligten også gælde for begravelseshjælp.

Sager om international sygesikring er fortsat omfattet af den gældende oplysningspligt efter forordning nr.

883/2004 og bekendtgørelse nr. 1067 af 14. november 2012 om valgfri indplacering i sikringsgrupper,

udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort m.v., og vil derfor ikke være omfattet af § 4 i lov om

Udbetaling Danmark.

Videre foreslås det, at borgere, som får tilkendt fleksydelse, delpension og efterlevelseshjælp fremover også

vil blive omfattet af den gældende bestemmelse i § 14 i lov om Udbetaling Danmark om mulighed for

bødestraf ved grov uagtsomhed. Retstilstanden ændres således ikke for disse områder, idet det også i dag er

muligt at straffe borgeren efter den tilsvarende bestemmelse i § 12 b i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område. Som noget nyt foreslås det, at sager vedrørende begravelseshjælp også omfattes af §

14 i lov om Udbetaling Danmark.

Sager om international sygesikring er ikke omfattet af straffebestemmelsen i § 14 i lov om Udbetaling

Danmark, idet sagerne ikke er omfattet af oplysningspligten i § 4 i lov om Udbetaling Danmark.

4.6.3. Kontrolansvaret for de overførte områder samt samarbejde med kommunerne om kontrol

4.6.3.1. Gældende regler

En overdragelse af myndighedsansvaret for de nye områder fra kommunerne til Udbetaling Danmark

medfører også en overdragelse af ansvaret for, at Udbetaling Danmark løbende sikrer, at ydelserne og de

rettigheder, borgeren får tilkendt, er tildelt på et korrekt grundlagt.

De gældende regler i lov om Udbetaling Danmark indeholder en række bestemmelser, der giver Udbetaling

Danmark mulighed for at foretage løbende kontrol.

Efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. § 5 i lov om

Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for

generel kontrol uden samtykke kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, der søger om eller får

hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.

Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysningerne kan samkøres og

sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer,

når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for hjælp er opfyldt, herunder med henblik på

efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Udbetaling

Danmark kan herudover uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for en generel

kontrol få adgang til oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage, optjente feriepenge, tidspunktet for

afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge. I sager om tilbagebetaling af ydelser, kan oplysninger

indhentes uden samtykke jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4.

Herudover kan Udbetaling Danmark efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark til brug for administration af

sine sagsområder forlange at få nødvendige ikkefølsomme personoplysninger fra andre offentlige

myndigheder og arbejdsløshedskasser i elektronisk form med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.1. samt 7.2. for en nærmere beskrivelse af § 12 i lov om Udbetaling

Danmark

Der er herudover fastsat en række særlige regler i §§ 6-11 vedrørende udveksling af oplysninger mellem

kommunerne og Udbetaling Danmark og om samarbejdet om kontrol. Udbetaling Danmark og kommunerne

har fx en gensidig orienteringspligt, hvis de har oplysninger, der er relevante og nødvendige for den anden

myndigheds kontrol af, om en borger har modtaget ydelser med urette og mod bedre vidende. Der henvises i

øvrigt til afsnit 7.1.1. for en nærmere beskrivelse af §§ 9-10 i lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark har ansvaret for at foretage kontrol med udbetalinger af de ydelser, der hører under

Udbetaling Danmarks myndighedsområde. Kommunerne skal dog efter anmodning fra Udbetaling Danmark

bistå Udbetaling Danmark med at oplyse sager på Udbetaling Danmarks myndighedsområde efter § 11 i lov

om Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 7.1.1. for en nærmere beskrivelse af § 11 i lov om Udbetaling Danmark.

En række af de gældende regler om udveksling af oplysninger mellem kommunen og Udbetaling Danmark i

lov om Udbetaling Danmark fraviger allerede persondatalovens § 8, stk. 3. De gældende regler vil også

gælde for fremtidig udveksling af relevante og nødvendige oplysninger vedrørende de ydelser, der foreslås

overflyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark efter forslagets § 1. Der henvises i den forbindelse til

lovforarbejderne til lov om Udbetaling Danmark, jf. FT (udfyldes efter høring) Lovforslag nr. L 86 om

Forslag til Lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark af 9. februar 2012.

4.6.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Da det er hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmarks og kommunernes samarbejde om udveksling af

oplysninger og kontrol sker på et ensartet grundlag, foreslås det, at de opgaver, der foreslås overført i afsnit

4.1.-4.5, bliver omfattet af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark vil således som følge af overførslen få ansvaret for at kontrollere, at borgere til enhver

tid opfylder kravene for at få de ydelser, der foreslås overført. Kommunerne vil for så vidt angår de overførte

ydelser fortsat have pligt til at bistå Udbetaling Danmark med at oplyse sagerne, jf. §§ 10-11 i lov om

Udbetaling Danmark.

§§ 6-11 vedrørende udveksling af oplysninger og kontrol vedrørende sager om kontante ydelser og

økonomiske tilskud vil fremover også omfatte oplysninger vedrørende efterlevelseshjælp, fleksydelse,

delpension og begravelseshjælp. Sager om lovvalg, jf. afsnit 4.4., omfatter ikke kontante ydelser og

økonomiske tilskud og vil derfor ikke være omfattet af bestemmelserne.

4.6.3.3. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Det er allerede tidligere vurderet, at de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, som de ny

områder bliver omfattet er, er i overensstemmelse med persondatadirektivet og anvendes til brug for at

fastsætte et retskrav. Der henvises til lovforarbejderne til lov om Udbetaling Danmark, jf. FT (udfyldes efter

høring) Lovforslag nr. L 86 om Forslag til Lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark

af 9. februar 2012.

5. Samkøring af data vedr. kontante ydelser i kommuner og andre myndigheder m.v.

5.1. Gældende regler om registersamkøring i ydelseslovgivningen m.v.

De enkelte myndigheder, der udbetaler kontante ydelser og økonomiske tilskud til borgere har pligt til

løbende at sikre, at ydelserne udbetales på et korrekt grundlag. En af måderne at understøtte dette er ved

registersamkøring af data. De gældende regler i lovgivningen indeholder i dag en lang række hjemler til at

foretage registersamkøring i kontroløjemed, der fastsætter grænserne for myndighedernes

registersamkøringer, ved udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, jf. nærmere nedenfor:

Efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan myndighederne

uden samtykke fra borgeren til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol,

kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og

dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.

Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysningerne kan samkøres og

sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer,

når dette er nødvendigt, for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælpen er opfyldt, herunder med

henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelsen af hjælp.

Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune,

som indhenter oplysningerne. Det er forudsat, at myndighederne efter bestemmelsen alene kan indhente

(kræve) og samkøre ikke-følsomme personoplysninger.

Efter § 50 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) kan kommunalbestyrelsen uden

samtykke fra den person, som oplysningerne vedrører, kræve at få oplysninger om økonomiske forhold fra

andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person,

som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Oplysningerne kan

indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag, eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.

Lovbestemmelsen giver ifølge lovforarbejderne hjemmel til registersamkøring i kontroløjemed.

Efter § 54 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som fremsat ved L 59

den 12. november 2014, kan kommunen ud over de beføjelser, som kommunerne har efter § 11 a og § 11 c i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kræve

oplysninger om den, der ansøger om, eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle eller

sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan, uden ansøgerens eller modtagerens samtykke,

hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve

andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, ATP,

Nemkonto-registeret og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med

data fra myndighedens egne, andre myndigheders, ATP’s, Nemkonto-registerets og arbejdsløshedskassernes

it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt,

herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med

udbetaling af ydelser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke

bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.

Oplysninger fra ATP og Nemkonto-registret skal bruges til at afgøre, hvorvidt ansøgeren og samboen er

samlevende, i sager om uddannelseshjælp og kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. For så vidt angår

oplysninger fra ATP indhentes der oplysninger om, hvorvidt en ansøger og/eller sambo har eller har haft

samlevernotering i ATP. Oplysningerne fra Nemkonto-registret indhentes med henblik på at afklare, om der

er registreret en fælles bankkonto.

Efter § 39 i SU-loven kan Styrelsen for Videregående uddannelser uden samtykke til brug for kontrol af, om

den uddannelsessøgende er udeboende, jf. § SU-lovens 8, stk. 4, og regler fastsat i medfør af SU-lovens § 8,

stk. 5, nr. 1, indhente oplysninger fra Det Centrale Personregister om den uddannelsessøgendes og dennes

forældres registrering af bopæl. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med styrelsens oplysninger

om tildeling af støtte med det formål at kontrollere, om støtten er tildelt med korrekt sats. Styrelsen for

Videregående Uddannelser er en styrelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Efter § 30, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug

for administrationen af loven få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et

indkomstregister § 7. Oplysningerne i indkomstregistret omfatter efter § 30, stk. 4, alle de oplysninger, der er

nødvendige til brug for beregning, opkrævning og godskrivning af ATP-bidrag, til udbetaling af pension og

dødsfaldsydelser samt opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af

oplysninger for at kontrollere, at indbetaling af bidrag og udbetaling af ydelser sker i henhold til loven og

regler, der er udstedt i medfør af loven.

Efter § 7 i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende, kan beskæftigelsesministeren fastsætte

regler om kontrol med administration af barselsudligningsordningen, herunder om kontrol med indbetalinger

til og udbetalinger fra ordningen. Der kan ske samkøring af oplysninger i elektroniske registre til

kontrolformål.

Efter § 6, stk. 1 i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende kan Arbejdsmarkedets

Tillægspension indhente relevante oplysninger hos en selvstændigt erhvervsdrivende, offentlige registre m.v.

til brug for administration af barselsudligningordningen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige

selvstændigt erhvervsdrivende, beregning af størrelsen af bidrag og kompensation, fastsættelse af længden af

kompensationsperioden, opkrævning af bidrag og udbetaling af kompensation.

Efter § 6, stk. 2 i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende skal den selvstændigt

erhvervsdrivende efter anmodning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension udlevere alle oplysninger, som er

relevante for administration af barselsudligningsordningen.

Efter § 6, stk. 3 i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende kan beskæftigelsesministeren

fastsætte nærmere regler om indhentning og udlevering af oplysninger, jf. stk. 1 og 2.

Barselsudligningsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende administreres af Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Efter § 43, stk. 1, i lov om ferie kan FerieKonto og direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

(nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) indhente oplysninger til brug for administrationen af

ferieloven fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses organisationer, andre offentlige myndigheder,

arbejdsløshedskasser, Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, der

administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 2, i lov om ferie, og Arbejdsmarkedets Feriefond, herunder i

elektronisk form. Disse aktører kan bidrage til at belyse en enkelt sag eller et sagsområde, der behandles i

FerieKonto eller i Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering).

Oplysningerne, der kan indhentes, drejer sig om, hvilke personer der har været ansat hos en arbejdsgiver, hos

hvilke arbejdsgivere en person har været ansat, i hvilke perioder en person har holdt ferie, hvornår en person

er ophørt hos en arbejdsgiver, i hvilken periode og i hvilket omfang en person har været beskæftiget, hvilken

løn der er udbetalt til en person, hvilke offentlige ydelser, der er udbetalt til en person, feriegodtgørelse, der

ikke er hævet, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt, herunder udbetalinger efter §§ 34 a

eller 34 b i lov om ferie, meddelelser af betydning for opkrævning og kontrol med indbetaling til FerieKonto,

meddelelser af betydning for kontrol med udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, jf. §§

34 a eller 34 b i lov om ferie, herunder personers skriftlige erklæringer, og regnskabsoplysninger m.v. af

betydning for kontrol med den, der administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 2, i lov om ferie. Der kan også

være behov for at få oplyst omfanget af uhævet feriegodtgørelse, når det vurderes om en virksomhed m.v.

der ønsker at oprette en privat feriefond, har tilstrækkelige midler til at opfylde fondens formål.

Oplysningerne kan også være nødvendige, når der skal foretages undersøgelser til fastsættelse af statens

andel af de uhævede feriepenge, jf. lovens § 42, stk. 1. Oplysningerne kan også indhentes for at sikre mod

dobbeltforsørgelse i forbindelse med Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings(nu Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering) stikprøvekontrol af udbetalinger efter ferielovens § 34 b.

Oplysningerne kan efter § 43, stk. 2, i lov om ferie desuden bruges med henblik på fastsættelse af

statskassens andel af beløbene efter § 36 i lov om ferie og med henblik på registersamkøring i

kontroløjemed. Det er en forudsætning for, at der kan gennemføres registersamkøring, at oplysningerne kan

indhentes i elektronisk form. Der være behov for at kontrollere, om feriegodtgørelse afregnes efter lovens

regler, jf. lovens § § 28, stk. 1. Der kan også være hensigtsmæssigt at få et overblik over i hvilket omfang,

der måtte finde udbetaling af feriegodtgørelse sted i strid med lovens regler derom. Der kan derfor være

behov for at undersøge forholdene i enkelte brancher og i den forbindelse foretage registersamkøring med fx

ATP og SKAT.

Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)

kan til brug for administrationen af lov om ferie efter § 43, stk. 4, i lov om ferie få terminaladgang til

oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse

og Rekruttering (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) kan efter § 43, stk. 3, i lov om ferie

fastsætte regler om indhentning og opbevaring af oplysninger, herunder om terminaladgang til oplysninger i

indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. FerieKonto har i den forbindelse også

terminaladgang til indkomstregisteret jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 1280 af 15. december 2011 om

FerieKonto, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1317 af 25. november 2013.

Efter § 43, stk. 5, omfatter stk. 4 alle oplysninger om indkomst, løn- og ansættelsesperiode og ferie m.v. til

brug for opkrævnings-, indbetalings-, udbetalings- og kontrolopgaver, herunder oplysninger om identiteten

af henholdsvis arbejdsgiver og lønmodtager. Der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at

kontrollere, at indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse fra arbejdsgiverne samt udbetaling af

feriegodtgørelse til lønmodtagerne sker i henhold til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven. Der er

dermed klar hjemmel til at indhente alle nødvendige og relevante oplysninger fra indkomstregisteret til

administration af ferieloven, fx til brug for ind- og udbetalingsopgaver, herunder beregning og opkrævning

af feriepenge og kontrol deraf.

Efter § 5, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, kan fonden til brug for administrationen af lov om

Lønmodtagernes Garantifond få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et

indkomstregister § 7. Oplysningerne omfatter efter § 5, stk. 3, alle oplysninger om indkomst m.v. til brug for

beregning og udbetaling til lønmodtageren af krav mod en ophørt og insolvent arbejdsgiver, herunder

oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører. Der

kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at supplere og kontrollere lønmodtagerens

oplysninger i forbindelse med udbetaling af krav anmeldt over for fonden.

Lønmodtagernes Garantifond administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug

for administrationen af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag få terminaladgang til oplysninger i

indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Oplysningerne omfatter de oplysninger, der er

nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til

arbejdsgivere, elever og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug

for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark kan Udbetaling Danmark til brug for administration af sine

sagsområder forlange at få nødvendige ikke-følsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder

og arbejdsløshedskasser i elektronisk form med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Udbetaling

Danmark kan til brug for administration af sine sagsområder, foretage registersamkøring i kontroløjemed af

data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af § 12. Udbetaling Danmark har således

mulighed for at samkøre oplysninger om fx bopæls- og familieforhold, økonomi m.v. efter denne

bestemmelse.

Efter Datatilsynets praksis, som bygger på en tilkendegivelse fra Retsudvalgets flertal i betænkning over

lovforslag nr. L 50 af 16. januar 1991 om ændring af lov om offentlige myndigheders registre

(registerloven), er det bl.a. en forudsætning, at myndighederne har et klart og utvetydigt retsgrundlag at

arbejde på, hvis der skal ske kontrol og samkøring af oplysninger. Det er endvidere en forudsætning, at

myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør

sig gældende. Det vil sige, at der kun kan samkøres oplysninger vedrørende borgere, der modtager kontante

ydelser og økonomiske tilskud efter lovens ikrafttræden.

I det følgende afsnit gennemgås regler i persondataloven, idet den har betydning for lovgivning vedr.

samkøring af oplysninger og anden udveksling af oplysninger via elektroniske medier.

5.2 Gældende regler i persondataloven om betingelser for databehandling

Databehandling, herunder registersamkøring og udveksling af oplysninger mellem myndigheder er reguleret

af persondataloven, jf. nærmere nedenfor og af eventuelle særhjemler, jf. ovenfor.

Persondataloven gælder blandt andet for behandling af personoplysninger, som helt eller delvist foretages

ved hjælp af elektronisk databehandling og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller

vil blive indeholdt i et register, jf. persondatalovens § 1, stk. 1. Persondatalovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10

og § 11, stk. 1, der vedrører behandling af personoplysninger samt, § 38 om tilbagekaldelse af samtykke og

§ 40 om klageadgang til Datatilsynet gælder også for manuel videregivelse af personoplysninger fra en

forvaltningsmyndighed til en anden, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1, og persondatalovens § 1, stk. 3. Der

gælder således den samme adgang til at udveksle personoplysninger med en anden forvaltningsmyndighed,

uafhængigt af om udvekslingen af oplysninger sker elektronisk eller manuelt.

Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk

person (den registrerede), jf. persondatalovens § 3, stk. 1, nr. 1. Ved behandling forstås enhver operation

eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til

genstand for, jf. persondatalovens § 3, stk. 1, nr. 2.

Det afhænger af oplysningernes karakter og formålet med videregivelsen, i hvilket omfang, der kan

udveksles personoplysninger mellem forvaltningsmyndigheder jf. persondatalovens §§ 6-8. Betingelserne for

videregivelse af oplysninger skærpes jo mere følsomme oplysninger, der er tale om. Det er den myndighed,

der vil videregive oplysninger, som skal vurdere, om betingelserne for videregivelse er opfyldt i det konkrete

tilfælde.

Persondataloven regulerer alene, hvornår en myndighed er berettiget til at behandle, herunder videregive,

de pågældende oplysninger. Spørgsmålet om, hvorvidt myndigheden er forpligtet til at videregive

oplysningerne, beror på lovgivningen i øvrigt, herunder navnlig forvaltningslovens § 31, hvorefter en

myndighed på begæring af en anden forvaltningsmyndighed skal videregive en oplysning, hvis myndigheden

er berettiget til at videregive oplysningen, og hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for

en afgørelse, som myndighedens skal træffe.

Bestemmelserne om behandling, herunder videregivelse, af personoplysninger i persondatalovens §§ 5-8

omfatter i øvrigt – ud over videregivelse til andre forvaltningsmyndigheder – også udveksling mellem

forskellige dele af samme forvaltningsmyndighed og forvaltningsmyndighedens interne anvendelse af

oplysninger, ligesom videregivelse til private, som er omfattet af lovens anvendelsesområde, vil skulle leve

op til disse regler.

Efter persondatalovens § 2, stk. 1, går regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som

giver den registrerede en bedre retsstilling, forud for reglerne i persondataloven. Det gælder for eksempel

§ 29 i forvaltningsloven.

Persondatalovens § 8, stk. 2 og 3, gælder specifikt for videregivelse af følsomme oplysninger, der er

omfattet af lovens § 7 og § 8.

Følgende oplysninger er omfattet af § 7, stk. 1, i persondataloven: Oplysninger om racemæssig eller etnisk

baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold samt

oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold. Opregningen af typer af følsomme personoplysninger

efter § 7 er udtømmende. »Helbredsmæssige forhold« er oplysninger om en fysisk persons tidligere,

nuværende og fremtidige fysiske eller psykiske tilstand samt oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af

narkotika, alkohol og lignende nydelsesmidler, jf. Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, side 4069.

Persondatalovens § 8, stk. 1, omfatter andre særligt følsomme personoplysninger vedrørende en persons

rent private forhold: Oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private

forhold end dem, der er nævnt i § 7. Som oplysninger om »andre rent private forhold« anses bl.a.

oplysninger om andre foreningsmæssige tilhørsforhold end fagforeningsmæssige samt visse særlige

familiemæssige forhold m.v., jf. Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, side 4074.

Efter § 8, stk. 2, må en følsom personoplysning, der er omfattet af § 8, stk. 1, ikke videregives medmindre

1) den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke til videregivelsen, 2) videregivelsen sker til varetagelse

af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder

hemmeligholdelse, 3) hvis videregivelsen er nødvendigt for udførelsen af en virksomhed eller påkrævet for

en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller 4) hvis videregivelsen er nødvendigt for udførelsen af en

persons eller virksomheds opgaver for det offentlige.

§ 8, stk. 3, regulerer videregivelse af følsomme personoplysninger fra forvaltningsmyndigheder, der

udfører opgaver inden for det sociale område til andre myndigheder og private, og fastsætter særligt strenge

betingelser for videregivelse af personoplysninger på det sociale område.

Det fremgår af forarbejderne til lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark skal betragtes som

en social myndighed i henhold til persondatalovens § 8, stk. 3. Bestemmelsen har derfor betydning i det

omfang, der videregives oplysninger fra Udbetaling Danmark til kommunen og fra kommunens

socialforvaltning til Udbetaling Danmark.

Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må følsomme personoplysninger, der er omfattet af § 7, stk. 1, eller § 8,

stk. 1, således kun videregives af forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale

område, hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt, hvis:

1) den registrerede person enten har givet udtrykkeligt samtykke til videregivelsen, eller

2) hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger

hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse (værdispringsreglen).

Herudover kan oplysningerne videregives, hvis videregivelsen er et nødvendigt led i en sags behandling

(hos den myndighed, der videregiver oplysningerne), eller hvis oplysningen er nødvendig for, at en

myndighed kan gennemføre sine tilsyns- eller kontrolopgaver (hos den myndighed, der videregiver

oplysningerne).

Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, er dermed undergivet

videregivelsesregler, der svarer til den tidligere bestemmelse i forvaltningslovens § 28, stk. 2.

§ 8, stk. 3, begrænser til fordel for den registrerede dels den adgang til at videregive oplysninger, som

følger af persondatalovens direktivbestemte § 7 og dels adgangen til at videregive oplysninger efter

persondatalovens § 8, stk. 2.

Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, er ifølge forarbejderne til

bestemmelsen for eksempel kommunale socialforvaltninger og Ankestyrelsen. Det er ikke entydigt, hvilke

lovgivningsområder der er »en opgave inden for det sociale område«. Som udgangspunkt må der tages

udgangspunkt i, hvilke lovgivningsområder der er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område ved behandling af sager i kommunen, da lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område ifølge lovens forarbejder regulerer behandlingen af sager efter den sociale lovgivning.

»Opgaver på det sociale område«, der er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, kan således varetages af en

kommunal forvaltning, der ikke nødvendigvis er organiseret som en socialforvaltning.

Ifølge forarbejder til lov om Udbetaling Danmark, skal Udbetaling Danmark anses for at være en

myndighed inden for det sociale område og skal derfor iagttage persondatalovens § 8, stk. 3, i det omfang

denne bestemmelse ikke er fraveget ved lov.

Persondatalovens § 8, stk. 3 giver en udvidet beskyttelse i forhold til det, der følger af Europa-Parlamentet

og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (persondatadirektivet).

Bestemmelsen kan således fraviges ved lov, hvis dataudvekslingen ligger inden for rammerne af

persondatadirektivet, herunder særligt artikel 7 og 8. Efter artikel 8, stk. 2, litra e, 2. led, kan der ske

databehandling, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det

antages, at denne bestemmelse omfatter myndigheders behandling af oplysninger som led i

myndighedsudøvelse. Bestemmelsen svarer til persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4.

Der henvises til afsnit 8 for en nærmere gennemgang af de øvrige betingelser i persondataloven om

datasikkerhed m.v.

5.3. Overvejelser og lovforslagets indhold

5.3.1. Udbetaling Danmarks samkøring for kommuner, Styrelsen for Videregående uddannelser, m.fl. efter

de nuværende samkøringsmuligheder hos myndighederne.

Det er en ressourcekrævende opgave at opbygge kompetencer og ekspertise til at foretage

registersamkøringer i de enkelte myndigheder og til at foretage løbende justeringer af udsøgningskriterier.

Den decentrale kontrol via registersamkøringer hos de enkelte myndigheder betyder, at der er forskellig

praksis og varierende fokus på kontrol via registersamkøringer.

På den baggrund er det en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2015, at der etableres en enhed i

regi af Udbetaling Danmark, der skal sikre et bedre grundlag og forpligtende samarbejde vedrørende kontrol

med sociale ydelser, herunder på de kommunale ydelsesområder. Dette skal fx ske gennem bedre brug af

eksisterende data. Der er enighed om at anbefale Udbetaling Danmarks bestyrelse, at der etableres et

operationelt samarbejdsforum med kommunal repræsentation med henblik på at sikre det løbende

samarbejde om dataenhedens opgaver, prioriteringer m.v.

Samlingen af kompetencerne til at foretage registersamkøring hos Udbetaling Danmark forventes at skabe

grundlaget for en mere effektiv kontrol. Herudover vil Udbetaling Danmark som central myndighed kunne

samkøre nødvendige oplysninger vedr. ydelsesmodtagere på tværs af kommunegrænser.

Det foreslås, at aftalen om kommunernes økonomi for 2015 udmøntes ved, at Udbetaling Danmark skal

kunne samkøre oplysninger til brug for kommunerne kontrol af kontante ydelser og økonomiske tilskud. Da

der for andre myndigheder ofte samkøres samme type af data fra de samme registre, foreslås, det herudover,

at give Udbetaling Danmark mulighed for at samkøre oplysninger for Styrelsen for Fastholdelse og

Rekruttering samt for en række andre myndigheder, der administreres med teknisk og administrativ bistand

af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks registersamkøringer kan ske efter de samme beføjelser som

myndighederne allerede har efter gældende regler til at foretage registersamkøringer.

Forslaget medfører, at Udbetaling Danmark på kommunale ydelsesområder får kompetence til at samkøre

oplysninger svarende til mulighederne efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område samt på samme måde som kommunerne allerede kan i dag efter den gældende § 54 i lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som fremsat ved L 59 den 12. november

2014.

Forslaget medfører, at Udbetaling Danmark får overført myndighedsansvaret og dataansvaret for

registrersamkøringerne.

Herudover medfører forslaget, at Udbetaling Danmark efter aftale får kompetence til at kunne samkøre

oplysninger til brug for kontrol af SU-modtagere svarende til beføjelserne efter § 39 i SU-loven, hvorefter

Styrelsen for Videregående uddannelser uden samtykke fra borgeren, kan samkøre oplysninger fx med

henblik på kontrol af om SU-modtageren er udeboende.

Forslaget medfører endvidere, at Udbetaling Danmark i forhold til ordninger, der administreres af

Arbejdsmarkedets Tillægspension efter aftale får mulighed for at samkøre oplysninger efter § 30, stk. 3 og

4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, §§ 6 og 7 i lov om barselsudligning for selvstændigt

erhvervsdrivende, § 43, stk. 1 og 2, i lov om ferie, § 5, stk. 2 og 3, i lov om Lønmodtagernes Garantifond

samt § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

En aftale om at overlade samkøring af oplysninger for Udbetaling Danmark vil være en aftale om at

overlade myndighedsansvar og medfører, at såvel myndighedsansvaret og dataansvaret for samkøringen

overgår til Udbetaling Danmark.

Forslaget om at lade Udbetaling Danmark foretage registersamkøringer for kommuner og andre

myndigheder ændrer ikke på de nævnte myndigheders muligheder for og pligt til at foretage yderligere

kontrol i sagerne og til evt. at træffe afgørelse i de konkrete sager på eget myndighedsområde om fx stop af

eller omberegning af ydelsen samt evt. afgørelse om tilbagebetaling.

Det er blevet overvejet, om forslaget skulle udmøntes ved, at kommunerne, Styrelsen for Videregående

Uddannelser og de myndigheder og ordninger, der har henlagt administrationen af en opgave til

Arbejdsmarkedets Tillægspension hver især skal kunne henlægge beføjelserne til at foretage samkøringer

via en databehandleraftale, frem for en overladelse af myndighedsansvaret - og dermed også dataansvaret -

til Udbetaling Danmark.

Hvis samkøringerne foretages på baggrund af databehandleraftaler mellem de 98 kommuner og de øvrige

myndigheder og ordninger, vil Udbetaling Danmark imidlertid alene kunne handle i henhold til instruks fra

de enkelte kommuner, myndigheder og ordninger, der fortsat vil være dataansvarlige. Det foreslås, at

Udbetaling Danmarks og de øvrige nævnte myndigheder og ordninger får kompetence til at foretage

registersamkøringer ved lov, således at det fremgår klart af lovgivningen, at der er tale om en overdragelse

af myndighedsansvar. Derved sikres det blandt andet, at der ikke opstår tvivl om Udbetaling Danmarks

kompetence og det sikres, at Udbetaling Danmark har handlefrihed til at tilrettelægge indsatsen ensartet på

tværs af områderne, hvilket ikke sikres i samme grad, hvis alle myndigheder og ordninger, herunder

samtlige 98 kommuner skal have en databehandleraftale med Udbetaling Danmark. Forslaget medfører

ligeledes, at det sikres, at Udbetaling Danmark på eget initiativ kan foretage registersamkøringer på

kommunale ydelsesområder og får en vis autonomi til at tilrettelægge datasamkøringerne på den mest

hensigtsmæssige måde. Dette vil blandt andet medvirke til at sikre, at borgerne oplever en ensartet kontrol

på tværs af kommunerne, som ellers vil være vanskeligt at opnå, hvis 98 forskellige kommuner, der har

varierende fokusområder og varierende afsættelse af ressourcer til kontrolområdet fortsat skal have

myndighedsansvaret til at tilrettelægge registersamkøringerne på de kommunale ydelsesområder. Samtidig

vil Udbetaling Danmark som en central myndighed og med de allerede opnåede kompetencer til at foretage

registersamkøring på eget ydelsesområde medvirke til at sikre, at registersamkøringerne på de kommunale

ydelsesområder foretages indenfor rammerne af de foreslåede bestemmelser.

Det foreslås i afsnit 5.3.2, at udvide lovgrundlaget for registersamkøringer til brug for kommunale

ydelsesområder og statens uddannelsesstøtte (SU) ved at Udbetaling Danmark på disse områder får udvidet

mulighederne for at foretage registersamkøringer på disse ydelsesområder. De udvidede

samkøringsmuligheder vil alene blive givet til Udbetaling Danmark og ikke til kommunerne og Styrelsen

for Videregående Uddannelser, hvilket også betyder, at Udbetaling Danmark alene har

myndighedskompetence til dette og således ikke kan aflede sine kompetencer fra en databehandleraftale fra

henholdsvis kommunerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser.

At Udbetaling Danmark skal anses for at være dataansvarlig – og ikke alene som databehandler - for

samkøringer på de kommunale ydelsesområder vil herudover medvirke til at sikre, at samkøringen af

oplysningerne og den nødvendige udveksling af data i den forbindelse sker på et højt sikkerhedsniveau, idet

Udbetaling Danmark har stor erfaring med datasikkerhed og sikker udveksling af oplysninger med

kommunerne.

Selv om Udbetaling Danmark skal anses for at være myndighedsansvarlig og dermed dataansvarlig vil

Udbetaling Danmark ikke kunne anvende de indhentede personoplysninger til egne formål og må ikke

bruge de overladte oplysninger til andet end de muligheder for behandling af data, der følger af dette

lovforslag.

Udbetaling Danmark skal samtidig sikre at indsamlede oplysninger slettes eller anonymiseres, når det ikke

længere er nødvendigt for den dataansvarlige at være i besiddelse af oplysningerne i en form, der gør det

muligt at identificere den enkelte person, så det sikres, at der ikke sker dataophobning. Der henvises til

afsnit 5.3.1.1. om forholdet til persondataloven og persondatadirektivet og afsnit 8 om øvrige betingelser i

persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

Inden resultatet af samkøringerne på de kommunale ydelsesområder videregives til den enkelte kommune,

foreslås det, at Udbetaling Danmark kan samkøre med oplysninger om igangværende kontrolsager i

kommunen med henblik på, at der kun videresendes sager på undringslisterne, som ikke allerede er ved at

blive undersøgt i kommunen.

Registersamkøringerne vil ikke kunne bruges direkte til at afgøre en sag om sociale ydelser, men kan alene

give anledning til undring i en sag. De enkelte myndigheder skal derfor efterfølgende oplyse og afgøre de

enkelte sager efter de gældende regler, herunder lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, forvaltningsloven og persondataloven.

Udbetaling Danmark overtager således ikke ansvaret for at træffe afgørelse på de sagsområder, hvor

Udbetaling Danmark får tillagt kompetence til at samkøre oplysninger for andre myndigheder. Det vil

fortsat være kommunerne, Styrelsen for Videregående Uddannelser, Arbejdsmarkedets Tillægspension og

de øvrige myndigheder og ordninger, som har ansvaret for at oplyse og afgøre de enkelte sager indenfor

eget myndighedsområde i de sager, der tages ud til yderligere kontrol på baggrund af registersamkøringen i

Udbetaling Danmark efter de gældende regler herom.

Med henblik på at Udbetaling Danmark kan foretage de foreslåede registersamkøringer og videregivelse af

resultaterne heraf, foreslås det, at de respektive myndigheder har pligt til at stille de nødvendige oplysninger

vedrørende ansøgere og modtagere af ydelser til rådighed for Udbetaling Danmarks registersamkøringer

uden samtykke fra borgeren. Herudover foreslås det, at resultaterne af samkøringerne skal kunne udleveres

til de respektive myndigheder til brug for det videre kontrolarbejde uden samtykke fra borgeren.

Det er vigtigt, at Udbetaling Danmark foretager registersamkøringer ud fra de rigtige udsøgningskriterier.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark og myndighederne skal kunne udveksle oplysninger om

udfaldet af sagerne, der er sammenkørt oplysninger om i Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren

eller arbejdsgiveren, da det er nødvendigt for en optimering af samkøringer, således at det er de rigtige

kriterier, der lægges til grund for samkøringerne.

5.3.1.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Indhentning og samkøring af data efter denne del af forslaget, vil ske i henhold til allerede gældende regler

for samkøring af oplysninger herom i de enkelte ydelseslove med henblik på at kunne fastlægge et retskrav.

Det er således allerede tidligere vurderet af de respektive ressortministerier, at de gældende

samkøringshjemler er i overensstemmelse med persondatadirektivet og anvendes til brug for at fastsætte et

retskrav. Med denne del af forslaget foreslås det alene, at Udbetaling Danmark som myndighed også kan

varetage den opgave, som består i at samkøre data for andre myndigheder.

Det vil alene være en lille andel af medarbejderne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der yder teknisk og

administrativ bistand til Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark, som vil få adgang

til at indlæse data til samkøring til brug for den kontrol, som skal foretages.

Det bemærkes, at forslaget ikke indebærer en fravigelse af andre dele af persondataloven bestemmelser,

herunder reglerne om datasikkerhed, behandling af oplysninger og reglerne om den registreredes rettigheder

i forbindelse med samkøring af oplysningerne. Der henvises til afsnit 8 om øvrige betingelser i

persondataloven og spørgsmål om dataansvar

Som følge af, at der i forbindelse med registersamkøringen sker en overladelse af myndighedsansvaret, vil

dataansvaret for samkøringerne også overgå til Udbetaling Danmark. Samkøringen skal således foretages

uden at indgå databehandleraftale med samtlige 98 kommuner.

I forhold til samkøring af data for Styrelsen for Videregående Uddannelser samt ordninger, der

administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension vil datasamkøringen og brug af data alene kunne ske

efter nærmere aftale mellem Udbetaling Danmark og den enkelte myndighed eller ordning, som der

samkøres data for. Som følge heraf vil udgangspunktet være, at Udbetaling Danmark har dataansvaret for

samkøringen. Der vil dog også kunne aftales fælles dataansvar.

Persondatalovens regler om datasikkerhed m.v. forudsættes overholdt ved Udbetaling Danmarks samkøring

af oplysninger på de kommunale ydelsesområder og i øvrigt. Det gælder også reglen om, at indsamlede

oplysninger skal slettes eller anonymiseres, når det ikke længere er nødvendigt for den dataansvarlige at

være i besiddelse af oplysningerne i en form, der gør det muligt at identificere den enkelte person, jf.

persondatalovens § 5, stk. 5. Bestemmelserne er med til at sikre, at der ikke sker dataophobning. Det

forudsættes, at Udbetaling Danmark er særligt opmærksom på denne bestemmelse, så resultatet af

samkøringerne mv. ikke opbevares i længere tid end højst nødvendigt. Der henvises til afsnit 8 om øvrige

betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

På den baggrund vurderes det, at den del af lovforslaget, som medfører, at Udbetaling Danmark får

myndighedsansvaret til at samkøre oplysninger på kommunale ydelsesområder – og efter aftale med andre

myndigheder og ordninger – er i overensstemmelse med persondatadirektivet, og at betingelserne for at anse

forslaget for at være nødvendigt og proportionalt er opfyldt.

Når kompetencen til at foretage registersamkøringer sker med selvstændigt myndighedsansvar, vil

udvekslingen af oplysningerne mellem Udbetaling Danmark og de enkelte myndigheder og ordninger skulle

ske under iagttagelse af persondatalovens regler, herunder persondatalovens 8, stk. 3, om videregivelse af

oplysninger fra myndigheder inden for det sociale område.

Det foreslås, at videregivelse af undringslisterne skal kunne ske uden at iagttage persondatalovens § 8, stk.

3. For så vidt angår spørgsmålet om at videregive resultatet af en registersamkøring, er det en oplysning,

der er omfattet af persondatalovens § 8. Det betyder, at oplysningen jf. afsnit 5.2. ovenfor kun vil kunne

videregives efter samtykke fra borgen eller efter en konkret vurdering i hver enkelt sag efter

persondatalovens § 8, stk. 3 Indhentning af samtykke fra borgeren vil betyde, at det forudsatte

kontroløjemed vil forspildes og et samtykkekrav i denne situation vil ikke harmonere med bestemmelserne

om, at oplysninger i det videre forløb vil kunne indhentes efter § 11 a, jf. § 11 c uden samtykke fra

borgeren, hvis betingelsen for at påbegynde en sag om tilbagebetaling af en social ydelse er opfyldt. En

vurdering af om oplysningen kan videregives efter persondataloven i hver enkelt sag, der fremgår af

undringslisten er ligeledes uhensigtsmæssig. Det vurderes derfor at være nødvendigt og proportionalt at

fravige persondatalovens § 8, stk. 3, i forbindelse med videregivelse af undringslisterne til de relevante

myndigheder.

Tilsvarende vil der forud for registersamkøringen være behov for, at Udbetaling Danmark fra kommunerne

og de øvrige myndigheder og ordninger kan indhente de nødvendige data til brug for samkøringen om,

hvilken ydelse borgeren modtager uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren. Disse oplysninger vil i

visse tilfælde også være oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, og det vurderes også

her at være nødvendigt at fravige bestemmelsen, idet videregivelse af disse oplysninger er forudsætning for,

at datasamkøringen kan finde sted.

Herudover vil forslaget om at udveksle nødvendige oplysninger til brug for optimering af

udsøgningskriterier uden samtykke fra borgeren ligeledes udgøre en fravigelse af persondatalovens § 8, stk.

3, idet der i visse tilfælde videregives oplysninger fra de enkelte myndigheder til Udbetaling Danmark, der

er omfattet af persondatalovens § 8. Det gælder fx oplysninger om, at en person modtager pensionstillæg,

der er omfattet af persondatalovens § 7 og oplysninger om, at en person har modtaget kontanthjælp i mere

end 6 måneder, der er omfattet af persondatalovens § 8. Dette vurderes også at være nødvendigt, idet der i

modsat fald er risiko for, at udsøgningskriterierne ikke bliver præcise nok med den konsekvens, at der

herefter udtages flere sager til nærmere kontrol, selvom der ikke er en større risiko for fejludbetalinger.

Det vurderes at være nødvendigt og proportionalt at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, i de ovenfor

beskrevne tilfælde, idet de enkelte myndigheder i modsat fald kun kan udlevere oplysninger under

iagttagelse af persondatalovens § 8, stk. 3, dvs. efter samtykke fra borgeren eller efter en konkret vurdering i

hver enkelt sag. Forslagene om at kunne udveksle oplysninger uden samtykke fra borgeren til brug for

kontrolsamarbejdet vurderes at ligge inden for rammerne af persondatadirektivet, da udvekslingen af

oplysninger vil ske til brug for myndighedsudøvelse og til brug for fastlæggelse af et retskrav, og da der

ikke i øvrigt sker en fravigelse af reglerne i persondataloven udover en fravigelse af persondatalovens § 8,

stk. 3.

Der henvises herudover til afsnit 8 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar og

bemærkningerne til § 1, nr. 10.

5.3.2. Udvidelse af grundlaget for registersamkøringer til brug for kommunale ydelsesområder og statens

uddannelsesstøtte (SU)

Kommunerne har ikke mulighed for at foretage registersamkøringer af ikke-følsomme personoplysninger på

samme måde som Udbetaling Danmark kan efter den gældende § 12 i lov om Udbetaling Danmark på eget

myndighedsområde. Formålet med § 12 er, at Udbetaling Danmark via registersamkøring af ikke-følsomme

persondata kan udsøge sager på egne myndighedsområder, der skal udtages til nærmere kontrol i form af de

såkaldte ”undringslister”. Det kan være samkøring af ikke-følsomme oplysninger om fx bopæls- og

familieforhold med henblik på at udsøge sager, hvor der kan være formodning om, at en ydelsesmodtager

eller formodet samlever til ydelsesmodtageren har etableret en ”proforma-adresse” med henblik på, at

ydelsesmodtageren får ret til en højere ydelse i sager om pension, børnetilskud og boligstøtte.

Kommunerne har ansvaret for administration af tillægsydelser til pensionister og for at tilkende økonomisk

fripladstilskud mv., hvor det er de samme typer af oplysninger om bopæl- og familieforhold, der indgår.

En del af kontrolindsatsen i nogle kommuner baserer sig primært på anonyme anmeldelser og på

undringslister fra Udbetaling Danmark, som Udbetaling Danmark kan udarbejde efter den gældende § 12 på

Udbetaling Danmarks eget sagsområde.

Hvis borgeren kun modtager en ydelse fra kommunen, men ikke fra Udbetaling Danmark, vil hverken

Udbetaling Danmark ikke kunne foretage registersamkøringer vedr. sagen og kommunen vil have

begrænsede uligheder for at finde frem til sager, hvor der kan være formodning om en fejludbetaling.

Da det også på kommunale ydelsesområder er relevant og nødvendigt at kunne foretage de samme

registersamkøringer af de samme data og efter de beføjelser, som Udbetaling Danmark har, foreslås det at

udvide og harmonisere reglerne i forhold til en række konkrete kommunale lovgivningsområder, således at

Udbetaling Danmark også får mulighed for at udsøge undringslister på baggrund af samkøring af ikke-

følsomme data på disse områder.

Styrelsen for Videregående Uddannelser har heller ikke efter gældende regler mulighed for at udsøge

undringslister i sager om statens uddannelsesstøtte efter lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) ved at

samkøre de samme typer af oplysninger, som Udbetaling Danmark kan samkøre efter § 12 i lov om

Udbetaling Danmark. Det medfører, at Styrelsen for Videregående Uddannelser heller ikke har samme

mulighed for at kunne samkøre ikke-følsomme oplysninger om bopæls- og familieforhold med henblik på at

kunne udsøge sager, hvor støttemodtageren fx har etableret en ”proforma”-adresse med henblik på at få ret

til højere SU.

Det foreslås på den baggrund, at reglerne om samkøring af oplysninger også harmoniseres og udvides med

mulighederne for efter aftale at samkøre oplysninger svarende til de muligheder, som Udbetaling Danmark

har efter § 12, idet det også er relevant og nødvendigt for Styrelsen for Videregående Uddannelser at kunne

modtage undringslister til brug for administration af lov om statens uddannelsesstøtte (SU).

De foreslåede udvidelser til at foretage registersamkøringer udgør en harmonisering af mulighederne for at

foretage kontrol på ydelsesområder, hvor der er sammenfaldende kriterier for tilkendelse og udmåling af

ydelserne, eller hvor det er de samme objektive faktuelle forhold, der indgår i de vurderinger, der skal

foretages i de enkelte afgørelser. Denne del af lovforslaget medfører ikke øgede muligheder for at foretage

registersamkøringer end de muligheder, der i forvejen er til at foretage registersamkøringer på Udbetaling

Danmarks myndighedsområde. Desuden vil borgerne opleve en ensartet kontrol uanset hvilke af de

omfattede ydelser, der modtages.

Undringslister, der er udarbejdet på baggrund af registersamkøringer, vil kunne styrke og målrette den

løbende kontrol med fejludbetaling af sociale ydelser således, at det er sager, hvor der er størst risiko for

fejludbetalinger, som bliver udtaget til nærmere kontrol. Ved at anvende registersamkøringer til systematisk

kontrol vil borgerne i højere grad opleve, at det er objektive og forudbestemte kriterier, der medfører, at

deres sag bliver udtaget til kontrol, frem for en mere tilfældig kontroltilgang baseret på anonyme

anmeldelser. Der vil samtidig ske en ensartet styring af kontrollen på tværs af kommunegrænser og på tværs

af myndighedsområder.

Registersamkøringerne vil – som det også er tilfælde efter de gældende regler i § 12 i lov om Udbetaling

Danmark - ikke kunne bruges direkte til at afgøre en sag om sociale ydelser, men kan alene give anledning

til undring i en sag. De enkelte myndigheder skal derfor efterfølgende oplyse og afgøre de enkelte sager

efter de gældende regler, herunder lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

forvaltningsloven og persondataloven.

Udbetaling Danmark overtager således ikke ansvaret for at træffe afgørelse på de sagsområder, som

Udbetaling Danmark får adgang til at samkøre oplysninger om. Det vil fortsat være kommunerne og

Styrelsen for Videregående Uddannelser, som har ansvaret for at oplyse og afgøre de enkelte sager indenfor

eget myndighedsområde i de sager, der tages ud til yderligere kontrol på baggrund af registersamkøringen i

Udbetaling Danmark efter de gældende regler herom.

Med henblik på at Udbetaling Danmark kan foretage de foreslåede registersamkøringer og videregivelse af

resultaterne heraf, foreslås det, at kommunen og Styrelsen for Videregående Uddannelser kan stille de

nødvendige oplysninger vedr. ansøgere og modtagere af ydelser efter de relevante love til rådighed for

Udbetaling Danmarks registersamkøringer, uden samtykke fra borgeren. Herudover foreslås det, at

resultaterne af samkøringerne skal kunne udleveres til de respektive myndigheder til brug for det videre

kontrolarbejde uden samtykke fra borgeren.

Det er vigtigt, at Udbetaling Danmark foretager registersamkøringer ud fra de rigtige udsøgningskriterier.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark og de øvrige myndigheder skal kunne udveksle oplysninger om

udfaldet af sager, der fremgår af undringslisterne, uden samtykke fra borgeren, da det er nødvendigt for en

optimering af samkøringer, således at det er de rigtige sager, der fremgår af listerne.

De foreslåede ændringer til den gældende § 12 i lov om Udbetaling Danmark, jf. afsnit 7.2 foreslås også at

gælde i forhold til Udbetaling Danmarks samkøring og sammenstilling af data på andre myndigheders

ydelsesområder.

For at sikre det optimale grundlag for et forpligtigende samarbejde mellem Udbetaling Danmark og

kommunerne, kan Udbetaling Danmark indgå samarbejdsaftaler med KL, der bl.a. forpligtiger Udbetaling

Danmark og kommunerne, til at indgå i både et operationelt og strategisk samarbejde om at optimere

sagsgange mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, herunder fx håndtering af undringslister og frister

for tilbagemelding. På længere sigt vil der være et behov for at fastlægge fælles faste rammer for

samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, når opstartsperioden er ophørt og samtlige

kommuner skal samarbejde med Udbetaling Danmark om datasamkøringer. Det foreslås på den baggrund, at

ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet

mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, herunder om sagsgange samt opgørelse af effekter af

kontrolindsatsen.

Det foreslås herudover, at der kan fastsættes regler om betaling for videregivelse af data og datakørsler for

kommunerne, Styrelsen for Videregående Uddannelser og de øvrige relevante myndigheder, når

myndighederne af egen drift bestiller datakørsler hos Udbetaling Danmark. Der er afsat midler til drift af

enheden, jf. afsnit 11.2. Bemyndigelsen vil derfor alene blive anvendt, i det omfang enkelte kommuner

ønsker bistand fra Udbetaling Danmark, fx særkøresler, som ikke kan afholdes inden for de eksisterende

rammer, ligesom bestemmelsen kan avendes til at fastsætte regler om betaling for andre myndigheders eller

ordningers brug af Udbetaling Danmarks kompetence til at foretage registersamkøringer.

Bemyndigelsen foreslås også at omfatte adgang til at fastsætte samme typer af regler i forbindelse med

samkøring af oplysninger for myndighederne efter de nuværende samkøringsmuligheder, jf. afsnit 5.3.1.

ovenfor.

5.3.2.1 Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Som det også er tilfældet ved Udbetaling Danmarks dannelse af undringslister gennem samkøring af data

efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark, kan der efter forslaget alene ske samkøring af ikke-følsomme

personoplysninger med henblik på at kunne fastsætte et retskrav.

Udvidelsen og harmoniseringen vurderes at være nødvendig og proportional i henhold til

persondatadirektivet, idet den foreslåede mulighed for at danne undringslister også sker med henblik på at

kunne fastsætte et retskrav, og idet registersamkøringerne er lige så relevante og nødvendige på de

myndighedsområder, som kommunerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser varetager.

Når kompetencen til at foretage registersamkøringer sker med selvstændigt myndighedsansvar vil

udvekslingen af oplysningerne mellem Udbetaling Danmark og de enkelte myndigheder og ordninger skulle

ske under iagttagelse af persondatalovens regler, herunder persondatalovens 8, stk. 3, om videregivelse af

oplysninger fra myndigheder inden for det sociale område.

Med forslaget fraviges § 8, stk. 3, ved videregivelse af undringslister fra Udbetaling Danmark til de

relevante myndigheder og ordninger. Resultatet af en registersamkøring, dvs. undringslisterne, er

oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 8 og vil derfor jf. afsnit 5.2. ovenfor kun kunne

videregives efter samtykke fra borgen eller efter en konkret vurdering i hver enkelt sag. Indhentning af

samtykke fra borgeren vil betyde, at det forudsatte kontroløjemed vil forspildes og et samtykkekrav i denne

situation vil ikke harmonere med bestemmelserne om, at oplysninger i det videre forløb vil kunne indhentes

efter § 11 a, jf. § 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, uden samtykke fra

borgeren, hvis betingelsen for at påbegynde en sag om tilbagebetaling af en social ydelse er opfyldt. En

vurdering af om oplysningen kan videregives efter persondataloven i hver enkelt sag, der fremgår af

undringslisten er ligeledes uhensigtsmæssig. Det vurderes derfor at være nødvendigt og proportionalt at

fravige persondatalovens § 8, stk. 3, i forbindelse med videregivelse af undringslisterne til de relevante

myndigheder.

Tilsvarende vil der forud for registersamkøringen være behov for, at Udbetaling Danmark til brug for

samkøringen fra kommunerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser kan indhente de nødvendige data

om, hvilken ydelse borgeren modtager uden samtykke fra borgeren. Disse oplysninger vil i visse tilfælde

også være oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, og det vurderes også her at være

nødvendigt at fravige bestemmelsen, idet videregivelse af disse oplysninger er en forudsætning for, at

datasamkøringen kan finde sted.

I forhold til forslaget om at samkøre oplysninger med oplysninger fra Post Danmark, jf. afsnit. 5.3.3,

vurderes indhentning og samkøringen af oplysningerne ikke at være omfattet af persondatalovens § 8, idet

oplysningerne fra Post Danmark er omfattet af persondatalovens § 6. Derimod vil videregivelsen af

resultatet af samkøringen med oplysninger fra Post Danmark fra Udbetaling Danmark og andre

myndigheder ligeledes være omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, da resultatet af en samkøring er en

oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 8. Der henvises i øvrigt til afsnit 5.3.3.1.

Herudover vil forslaget om at udveksle nødvendige oplysninger til brug for optimering af

udsøgningskriterier uden samtykke fra borgeren ligeledes udgøre en fravigelse af persondatalovens § 8, stk.

3, idet der også i visse tilfælde videregives oplysninger fra kommunerne til Udbetaling Danmark, der er

omfattet af persondatalovens § 8. Det gælder fx oplysninger om, at en person modtager personligt tillæg,

der er omfattet af persondatalovens § 7 og oplysninger om, at en person har modtaget kontanthjælp i mere

end 6 måneder, der er omfattet af persondatalovens § 8. Dette vurderes også at være nødvendigt, idet der i

modsat fald er risiko for, at udsøgningskriterierne ikke bliver præcise nok med den konsekvens, at der

herefter udtages flere sager til nærmere kontrol, selvom der ikke er risiko for fejludbetalinger.

Det vurderes at være nødvendigt og proportionalt at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, i de ovenfor

beskrevne tilfælde, idet de enkelte myndigheder i modsat fald kun kan udlevere oplysninger, under

iagttagelse af reglerne i persondatalovens§ 8, stk. 3, i hver enkelt sag, dvs. efter samtykke fra borgeren eller

efter en konkret vurdering i hver enkelt sag. Forslagene om at kunne udveksle oplysninger uden at iagttage

persondatalovens 8, stk. 3, til brug for kontrolsamarbejdet vurderes at ligge inden for rammerne af

persondatadirektivet, da udvekslingen af oplysninger vil ske til brug for myndighedsudøvelse og til brug for

fastlæggelse af et retskrav og da der ikke i øvrigt sker en fravigelse af reglerne i persondataloven ud over en

fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Persondatalovens regler om datasikkerhed m.v. forudsættes overholdt ved Udbetaling Danmarks samkøring

af oplysninger, hvor bl.a. indsamlede oplysninger skal slettes eller anonymiseres, når det ikke længere er

nødvendigt for den dataansvarlige at være i besiddelse af oplysningerne i en form, der gør det muligt at

identificere den enkelte person, jf. persondatalovens § 5, stk. 5. Bestemmelserne er med til at sikre, at der

ikke sker dataophobning. Det forudsættes, at Udbetaling Danmark er særligt opmærksom på denne

bestemmelse, så resultatet af samkøringerne mv., ikke opbevares i længere tid end højst nødvendigt. Der

henvises til afsnit 8 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

Det vil kun være en lille andel af medarbejderne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der yder teknisk og

administrativ bistand til Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark, som vil få adgang

til at indlæse data til brug for samkøring af data for kommunerne og Styrelsen for Videregående

Uddannelser.

På den baggrund vurderes det, at ovennævnte forslag samlet set er i overensstemmelse med

persondatadirektivet, og at betingelserne for at anse forslaget for at være nødvendigt og proportionalt er

opfyldt.

Der henvises herudover til afsnit 8 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

5.3.3. Samkøring af sager på undringslister med adresseoplysninger fra Post Danmark

Der er ikke efter gældende regler hjemmel til, at Udbetaling Danmark kan samkøre ikke-følsomme

oplysninger fra Post Danmark, selv om det er nødvendigt og relevant i sagsbehandlingen i Udbetaling

Danmark i de sager, der fremkommer efter en samkøring foretaget i henhold til § 12 i lov om Udbetaling

Danmark på sagsområder, hvor adresseforhold indgår i vurderingen af borgerens ret til en ydelse.

Oplysninger fra Post Danmark er nødvendige og relevante i forbindelse med kontrol af de personer, hvor en

samkøring af oplysninger viser, at der kan være tvivl om adresseforhold fx sager om social pension og

børnetilskud, hvor adresseforhold vedrørende ydelsesmodtageren og andre personer, der formodes at være

samlevende med denne, har betydning. Det kan også være relevant i de sager, hvor det skal undersøges om

en ydelsesmodtager reelt skal anses for at have fast bopæl i et andet land end Danmark.

I forlængelse af forslaget om at give Udbetaling Danmark mulighed for at danne undringslister for

kommuner og Styrelsen for Videregående Uddannelse, jf. afsnit 5.3.1. og 5.3.2, vil det ligeledes være

nødvendigt og relevant på disse områder, systematisk at kunne indhente oplysninger om adresser hos Post

Danmark til brug for sager om fx personligt tillæg og økonomisk fripladstilskud.

For at optimere oplysningen af sager på Udbetaling Danmarks sagsområde og for at hjælpe kommunerne og

Styrelsen for Videregående Uddannelser med sagsoplysningen i sager, hvor der kan være sket

fejludbetalinger på baggrund af adresseforhold, foreslås det derfor, at Udbetaling Danmark får mulighed for

at indhente oplysninger fra Post Danmark til brug for den videre oplysning af de sager, der fremgår af

undringslisterne i forhold til sager på Udbetaling Danmarks myndighedsområde, på kommunale

ydelsesområder samt sager på Styrelsen for Videregående Uddannelsers ydelsesområde.

Oplysningerne fra Post Danmark vil ikke indgå i den første registersamkøring, hvor der foretages

registersamkøring med henblik på at finde sager, der skal fremgå af undringslisterne, men kun på de sager,

der fremgår af listerne, og hvor der derfor er en formodning om en fejludbetaling. Det vil således være i et

mere begrænset antal sager, det vil være relevant og nødvendigt at indhente disse oplysninger, da

oplysningerne kun kan indhentes i sager, hvor myndighederne alligevel efterfølgende selv ville kunne

indhente oplysningerne fra Post Danmark.

Det foreslås, at denne indhentning og registersamkøring af oplysninger fra Post Danmark kan ske uden

samtykke fra borgeren.

Det vil være frivilligt for Post Danmark at levere oplysninger til Udbetaling Danmark.

5.3.3.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

De oplysninger, der efter forslaget skal indhentes fra Post Danmark og herefter samkøres, vil være ikke-

følsomme personoplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 6. Der vil alene være tale om

indhentning og samkøring af oplysninger vedr. adresseforhold, fx om postadressen er en anden adresse end

den adresse, der fremgår af CPR og lignende. Der er tale om databehandling og samkøring af oplysninger,

der er nødvendig for at kunne fastsætte et retskrav, da det er en betingelse, at oplysninger fra Post Danmark

om adresseforhold alene kan samkøres, når det er nødvendigt for de sager, der er fremkommet på en

undringsliste, hvor adresseforhold har betydning for sagerne. Samkøring af oplysninger fra Post Danmark vil

således alene være nødvendig, når sager på undringslisterne findes på baggrund af søgekriterier om atypiske

bopæls- eller familieforhold m.v., der indikerer, at der i sager kan rejses tvivl om adresseforhold vedrørende

ydelsesmodtageren samt evt. andre personer, der formodes at være samlevende eller bo på samme adresse

som denne. Dette vil fx være relevant i sager om social pension, børnetilskud, SU og økonomiske friplads.

Det kan også være relevant i de sager, som fremgår på en undringsliste, hvor det er blevet undersøgt, om der

er forhold, der indikerer, at en ydelsesmodtager reelt skal anses for at have fast bopæl i et andet land end

Danmark, fx i sager om social pension eller børnetilskud.

Med forslaget indhentes der alene oplysninger fra Post Danmark i sager, som Udbetaling Danmark og

kommunerne på hvert deres myndighedsområde alligevel vil kunne indhente til brug for den videre

oplysning af de enkelte sager, der er fremkommet på undringslisterne. Jf. ovenfor vil det fortsat være den

enkelte myndighed, som i det videre arbejde skal tage stilling til de sager, der fremgår af de undringslister,

som Udbetaling Danmark skal udsøge på det pågældende myndighedsområde. Det vil dermed også fortsat

være den enkelte myndighed, som skal vurdere, om der er grundlag for at påbegynde en tilbagebetalingssag

på eget sagsområde. Ligeledes vil det være Udbetaling Danmark, som på sit myndighedsområde, skal

vurdere, om der er grundlag for at påbegynde en tilbagebetalingssag.

En sag om tilbagebetaling af sociale ydelser er efter gældende regler blandt andet underlagt

sagsbehandlingsreglerne i § 11 a, stk. 1, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område. Herudover kan kommunen efter Ankestyrelsens praksis – i de tilfælde hvor kommunen

finder det nødvendigt at indhente oplysninger fra private virksomheder m.v. – indhente disse oplysninger i

overensstemmelse med persondatalovens regler (virksomheden har dog ikke pligt til at udlevere oplysningen,

som det er tilfældet for de myndigheder og private m.v., der er omfattet af § 11 a, stk. 1, jf. § 11 c, stk. 1, nr.

4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.) Det er den enkelte kommune, der

vurderer i hver enkelt sag, hvilke oplysninger der er nødvendige at indhente.

Forslaget vil alene skabe mulighed for, at Udbetaling Danmark i særlige typer af sager, hvor der er tvivl om

bopælsadresse, ophold i udlandet m.v., kan indhente oplysninger om adresseforhold i Post Danmark og

derefter kan videresende oplysningerne til kommunerne eller Styrelsen for Videregående Uddannelser

sammen med de øvrige oplysningerne, der er dannet på baggrund af den første registersamkøring, der er

baggrund for, at sagen kan indikere en fejludbetaling vedr. adresseforhold. Forslaget indebærer med andre

ord, at sagerne på undringslisterne beriges med yderligere data, som kommunerne, Udbetaling Danmark eller

Styrelsen for Videregående Uddannelser alligevel selv ville kunne indhente enkeltvis i det videre forløb efter

persondataloven.

Når kompetencen til at foretage registersamkøringer sker med selvstændigt myndighedsansvar vil

udvekslingen af oplysningerne mellem Udbetaling Danmark og de enkelte myndigheder og ordninger skulle

ske under iagttagelse af persondatalovens regler, herunder persondatalovens 8, stk. 3, om videregivelse af

oplysninger fra myndigheder inden for det sociale område.

Indhentelse og samkøring af oplysninger med oplysninger fra Post Danmark vurderes ikke at være omfattet

af persondatalovens § 8, idet der er tale om indhentning og samkøring af oplysninger, der er omfattet af § 6

i persondataloven.

Derimod vil videregivelsen af resultatet af samkøringen med oplysninger fra Post Danmark fra Udbetaling

Danmark og andre myndigheder være omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, da resultatet af en samkøring

er en oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 8. Med forslaget foreslås der således en fravigelse

af persondatalovens § 8, stk. 3, ved videregivelse af oplysninger fra Udbetaling Danmark til kommunerne

og Styrelsen for Videregående Uddannelser vedr. oplysninger, der er modtaget fra Post Danmark, idet der

ligger de samme hensyn til grund for at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, som er beskrevet i afsnit

5.3.2.1.

Persondatalovens regler om datasikkerhed m.v. forudsættes overholdt ved Udbetaling Danmarks samkøring

og videregivelse af oplysninger fra Post Danmark.

Det vil kun være en lille andel af medarbejderne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der yder teknisk og

administrativ bistand til Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark, som vil få adgang

til at indlæse og samkøre data fra Post Danmark.

Forslagene om at Udbetaling Danmark skal kunne indhente og samkøre oplysninger fra Post Danmark og

videregive oplysningerne til kommunerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderes at ligge

inden for rammerne af persondatadirektivet, da udvekslingen af oplysninger vil ske til brug for

myndighedsudøvelse og til brug for fastlæggelse af et retskrav, da der ikke i øvrigt sker en fravigelse af

reglerne i persondataloven ud over en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og da betingelserne for at

anse forslaget for at være nødvendigt og proportionalt vurderes at være opfyldt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2 og afsnit 8 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om

dataansvar og bemærkningerne til § 1, nr. 10.

6. Indhentning af oplysninger fra udlandet

6.1. Gældende regler

Efter gældende regler kan kommunerne indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder, om borgernes

forhold på kommunale ydelsesområder, efter de regler, der gælder for indhentning af oplysninger for de

pågældende ydelsesområder i overensstemmelse med forvaltningslovens § 29 og persondatalovens §§ 6-8.

Det gælder fx sager efter lov om aktiv social politik.

Forvaltningslovens § 29 fastslår, at i sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøgerens rent

private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed med

mindre betingelserne i § 29, stk. 2, er opfyldt.

Indhentning af oplysninger fra udenlandske myndigheder til brug for sager, der ikke rejses ved ansøgning, fx

sager om kontrol af en enkelt sag, er ikke omfattet af forvaltningslovens § 29.

Hjemlen til at indhente oplysninger i sager vedr. sociale sikringsydelser fremgår af EF-forordning 883/2004

om koordinering af social sikring. Sociale sikringsydelser, der er omfattet af forordningen, er fx lov om

dagpenge ved sygdom, lov om dagpenge ved fødsel, lov om social pension, lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension og Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kommunerne kan ikke forlange, at udenlandske myndigheder udleverer de nødvendige oplysninger ud over

de forpligtelser, der følger af EF-forordning 883/2004 om koordinering af social sikring.

6.1.1. Overvejelser og lovforslagets indhold

Det er ofte vanskeligt, særligt for de små kommuner, at indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder,

da de mindre kommunale kontrolenheder dels har få sager, hvor det er relevant at indhente oplysninger fra

udenlandske myndigheder og dels skal indhente oplysningerne i et nyt land for hver ny sag. Det er derfor

både ressourcekrævende og vanskeligt for de kommunale kontrolmedarbejdere at få oparbejdet de

nødvendige kompetencer til at indhente oplysningerne og til at etablere og vedligeholde en kontakt til de

mange udenlandske myndigheder, det kan være relevant at indhente oplysninger fra. Særligt relationen til

de udenlandske myndigheder er vigtig, for at kunne tilvejebringe de nødvendige og relevante oplysninger til

brug for administration af fx sygedagpenge og kontanthjælp, hvor det er relevant at indhente oplysninger

om borgerens forhold i udlandet, fx om varighed af ophold uden for Danmark samt om en eventuel formue i

udlandet.

På den baggrund er det en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2015, at Udbetaling Danmark skal

være med til at sikre et bedre samarbejde mellem myndighederne, herunder også internationalt. Udbetaling

Danmark har i forvejen et bredt samarbejde med udenlandske myndigheder i kraft af de sagsområder

Udbetaling Danmark varetager i forhold til international social pension og international social sikring.

Regeringen offentliggjorde i marts 2014 fem initiativer med det formål at skærpe kontrollen med udbetaling

af danske ydelser til EU-borgere. Et af de fem initiativer omhandler oprettelsen af en central enhed, der skal

bidrage til at styrke kommunernes kontrol i forbindelse med tildeling og administration af forskellige

overførselsindkomster til borgere fra andre EU/EØS-lande. Regeringens initiativ om en central enhed

udmøntes ved, at Udbetaling Danmark ligeledes får ansvaret for at varetage den styrkede kontrolopgave

vedr. disse borgere med henblik på at kunne foretage en koordineret og samlet kontrol på tværs af de

relevante ydelsesområder. Den styrkede kontrolopgave vil bl.a. bestå i, at Udbetaling Danmark får flere

ressourcer til at udvide kontaktnetværk og indgå samarbejdsaftaler med myndigheder i andre EU/EØS-

lande. Udbetaling Danmark skal herudover styrke indsatsen ved at indgå aftaler om systematisk udveksling

af oplysninger med myndigheder i andre EU/EØS-lande, herunder registerbaserede oplysninger fra de

lande, hvorfra der er mange EU/EØS-borgere, der modtager danske ydelser, samt arbejde med systematisk

kontrol i andre EU/EØS-lande af enkeltsager på sagsområder under Udbetaling Danmark samt - efter

anmodning fra kommunerne - på kommunale ydelsesområder.

Det foreslås, at kommuneøkonomiaftalen udmøntes ved, at Udbetaling Danmark, til brug for oplysning af

ansøgninger og kontrol i enkeltsager får beføjelser til at indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder,

til kommunens behandling af en sag om kontante ydelser og økonomiske tilskud på kommunernes områder.

Udbetaling Danmark vil også kunne anvende de tillagte beføjelser til at foretage den styrkede kontrol af

borgere fra andre EU/EØS-lande, jf. regeringens initiativ om at styrke kontrol af udbetaling af ydelser til

disse borgere.

Der vil kun efter bestemmelsen kunne indhentes oplysninger fra udenlandske myndigheder til kommunerne,

hvis det er nødvendigt for behandling af sager om kontante ydelser og økonomiske tilskud efter lov om

aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, integrationsloven, lov om

dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om folkeskolen, lov om social pension, lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., repatrieringsloven samt lov om social

service.

Det er de enkelte ydelseslove, der regulerer hvilke oplysninger, der er nødvendige at indhente fra udlandet.

I en sag om kontanthjælp, vil der fx kunne være brug for at indhente oplysninger om indkomst, formue,

uddannelsesniveau og børn, der er forsørgerpligt over i forhold til en ansøger eller modtager af kontanthjælp

samt dennes eventuelle ægtefælle eller samlever.

Det foreslås, at oplysninger fra udenlandske myndigheder kun kan indhentes efter anmodning fra den

enkelte kommune i hver enkelt sag.

Udbetaling Danmark foreslås i denne del af forslaget ikke at få videre beføjelser til at indhente oplysninger i

den enkelte sag, end kommunerne har i dag til at oplyse sagerne.

Det vil fortsat være kommunerne, som har ansvaret for at oplyse og afgøre de enkelte sager indenfor eget

myndighedsområde i de sager, hvor Udbetaling Danmark bidrager med at indhente oplysninger fra

udlandet.

Når Udbetaling Danmark varetager sagsoplysningen ved at indhente oplysninger fra udlandet, sker det med

selvstændigt myndighedsansvar, og Udbetaling Dannmark har dermed også dataansvaret for denne del af

sagoplysningen.

I forhold til kontante ydelser og økonomiske tilskud, der ikke er omfattet af EF-forordning 883/2004 om

koordinering af social sikring, fx sager om kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, vil den

udenlandske myndighed ikke have en pligt til at udlevere oplysningerne. Udlevering af oplysninger vil

således skulle ske på frivillig basis og i det omfang den nationale lovgivning i udleveringslandet ikke er til

hinder herfor.

I forbindelse med sagsoplysningen vil det i nogle typer af sager være nødvendigt for Udbetaling Danmark

og kommunen at udveksle nødvendige oplysninger om en række personer. Det foreslås, at Udbetaling

Danmark og kommunen uden samtykke fra borgeren i disse sager får mulighed for at udveksle nødvendige

oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold om den, der søger om og får hjælp eller har fået

hjælp, dennes ægtefælle, samlever eller formodede samlever, andre husstandsmedlemmer og formodede

husstandsmedlemmer. Det forslås, at oplysningerne skal kunne udveksles uden samtykke fra borgeren.

Der henvises herudover til lovforslagets afsnit 7.2, hvor det foreslås, at Udbetaling Danmark til brug for

sager på eget myndighedsområde og på en række kommunale ydelsesområder, kan indhente og samkøre

ikke-følsomme oplysninger fra udenlandske myndigheder.

For at sikre en gensidig udveksling af erfaringer mellem kommunerne og Udbetaling Danmark og

grundlaget for måling af effekten foreslås det, at der løbende skal ske feedback til Udbetaling Danmark fra

kommunerne i form af statistikker over, hvor mange af de sager, som Udbetaling Danmark har medvirket til

at oplyse for kommunerne, der har ført til afgørelser om tilbagebetaling i kommunen samt om sager, hvor

borgeren er anmeldt til politiet for bedrageri i strafferetlig forstand. Oplysningerne foreslås videregivet i

anonymiseret form fra den enkelte kommune til Udbetaling Danmark. Rammerne for erfaringsudvekslingen

vil blive drøftet i bestyrelsen for Udbetaling Danmark.

På længere sigt vil der være et behov for at fastlægge fælles faste rammer for samarbejdet mellem

kommunerne og Udbetaling Danmark, samt for evt. betaling på omkostningsdækket basis i det omfang

behovet for oplysninger ligger ud over de bevillingsmæssige rammer, der er afsat til opgaven.

Det forudsættes herudover, at KL og Udbetaling Danmark drøfter, på hvilke sagsområder og fra hvilke

lande, det vil give mest værdi at anmode Udbetaling Danmark om bistand til at oplyse sagerne.

Det foreslås på den baggrund, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan

fastsætte nærmere regler om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, herunder om

sagsgange samt om opgørelse af effekter af kontrolindsatsen. Det foreslås herudover, at der kan fastsættes

regler for betaling og afregning for Udbetaling Danmarks bistand til at indhente oplysninger fra

udenlandske myndigheder.

6.1.2. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Med forslaget vil Udbetaling Danmark alene kunne indhente oplysninger i ansøgningssager efter de

gældende regler i § 29 i forvaltningsloven og efter persondataloven.

Forslaget om at kunne udveksle oplysninger uden samtykke fra den, der søger om, får hjælp eller har fået

hjælp, dennes ægtefælle eller samlever, formodede samlever og andre husstandsmedlemmer i forbindelse

med at Udbetaling Danmark indhenter oplysninger fra udenlandske myndigheder, vil i det omfang, det er

nødvendigt at udveksle oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7 og 8, udgøre en fravigelse af

persondatalovens regler.

Som udgangspunkt vil der alene skulle indhentes ikke-følsomme oplysninger om fx formue m.v. men det

kan ikke udelukkes, at det også vil være nødvendigt at indhente andre typer af oplysninger fra udlandet i

henhold til de kriterier, der er fastsat i de enkelte ydelseslove, der administreres af kommunerne.

Udveksling af relevante oplysninger vil ske med henblik på at kunne fastsætte et retskrav i henhold til de

ydelseslove, der administreres i kommunerne, og hvor det er relevant at indhente oplysninger fra udlandet,

fx i sager om kontanthjælp og dagpenge.

Når kommunen overlader ansvaret for sagsoplysningen til Udbetaling Danmark, vil Udbetaling Danmark

være dataansvarlig for de oplysninger, der indhentes fra de udenlandske myndigheder, da dataansvaret

følger myndighedsansvaret.

Udvekslingen af oplysningerne mellem Udbetaling Danmark og de enkelte myndigheder og ordninger vil

derfor skulle ske under iagttagelse af persondatalovens regler, herunder persondatalovens 8, stk. 3, om

videregivelse af oplysninger fra myndigheder inden for det sociale område.

Oplysninger om visse kontante ydelser og økonomiske tilskud vil i visse tilfælde betragtes som

personoplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7 eller § 8. Fx er en oplysning om, at en borger

modtager helbredstillæg, omfattet af § 7 i persondataloven, og en oplysning om, at en person har modtaget

kontanthjælp i mere end 6 måneder, er omfattet af § 8 i persondataloven. Forslagene udgør derfor en

fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, når kommunens socialforvaltning videregiver oplysninger om

ydelsesmodtagere til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbetaling Danmark indhenter yderligere

oplysninger fra udlandet. Der vil ligeledes være tale om en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, hvis

Udbetaling Danmark indhenter oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7 eller § 8, fra udlandet

for en kommune, og videregiver disse oplysninger til kommunen.

Indhentning af samtykke fra borgeren til udveksling af oplysninger i forbindelse med Udbetaling Danmarks

indhentning af oplysninger vil uden en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, medføre, at det forudsatte

kontroløjemed vil forspildes. Et krav om samtykke e fra borgeren i henhold til persondatalovens § 8, stk. 3,

i situation vil ikke harmonere med bestemmelserne om, at kommunen i det videre forløb vil kunne indhente

oplysninger m.v. fra andre myndigheder efter § 11 a, jf. § 11 c, i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, uden samtykke fra borgeren, i de sager, der er omfattet af denne lov, og hvis betingelsen

for at påbegynde en sag om tilbagebetaling af en social ydelse er opfyldt. En vurdering af, om oplysningen

kan videregives efter persondatalovens § 8, stk. 3, i hver enkelt sag, er ligeledes uhensigtsmæssig. Det

vurderes derfor at være nødvendigt og proportionalt at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, i forbindelse

med den udveksling af data, der sker i forbindelse med, at Udbetaling Danmark indhenter oplysninger fra

udenlandske myndigheder til brug for kommunen.

Det vurderes at være nødvendigt og proportionalt at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, idet kommunen og

Udbetaling Danmark i modsat fald kun kan udveksle oplysninger efter samtykke fra borgeren eller efter en

konkret vurdering i hver enkelt sag.

Det vil kun være en mindre gruppe af medarbejderne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der yder teknisk

og administrativ bistand til Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark, som vil få

adgang til at indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder.

Videregivelse af oplysninger fra kommunerne til Udbetaling Danmark om effekten af kontrolarbejdet

gennem statistiske oplysninger vil ske i anonymiseret form og i overensstemmelse med reglerne i

persondataloven.

Forslaget vurderes at ligge inden for rammerne af persondatadirektivet, da udvekslingen af oplysninger vil

ske til brug for myndighedsudøvelse og til brug for fastlæggelse af et retskrav, da der ikke i øvrigt sker en

fravigelse af reglerne i persondataloven ud over en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og da

betingelserne for at anse forslaget for at være nødvendigt og proportionalt, vurderes at være opfyldt.

Der henvises i øvrigt til af snit 8 om persondataloven og bemærkningerne til § 1. nr.10.

7. Understøttelse af det eksisterende kontrolsamarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark

7.1. Fastlæggelse af pligt til at udveksle oplysninger om en formodet samlever og formodede

husstandsmedlemmer

7.1.1. Gældende regler

Retten til og udmålingen af kontante ydelser og økonomiske tilskud i både kommunerne og Udbetaling

Danmark bygger i mange tilfælde på et ensartet retsgrundlag og på mange af de samme faktuelle oplysninger

og vurderinger i sagerne. Fx modtager en borger ofte ydelser fra både kommunen og Udbetaling Danmark,

hvor begge myndigheder ud fra ensartede kriterier og vurderinger skal tage stilling til, om en borgeren er

”reelt enlig”.

Lov om Udbetaling Danmark indeholder derfor en række regler, der giver kommunerne og Udbetaling

Danmark mulighed for - og i visse tilfælde pligt til - at udveksle nødvendige oplysninger til brug for

samarbejdet om kontrol af kontante ydelser og økonomiske tilskud.

Efter gældende regler i § 9 i lov om Udbetaling Danmark, skal Udbetaling Danmark og kommunen på eget

initiativ videregive oplysninger til hinanden, herunder oplysninger om rent private forhold, om den, der får

hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer, hvis

oplysningerne er nødvendige for den modtagende myndigheds kontrol af, om en borger har modtaget

kontante ydelser eller økonomiske tilskud med urette og mod bedre vidende. Oplysningerne kan videregives

uden samtykke fra borgeren.

Efter gældende regler i § 10 i lov om Udbetaling Danmark skal kommunen og Udbetaling Danmark efter

anmodning videregive foreliggende oplysninger fra egne sager til hinanden, herunder oplysninger om rent

private forhold, om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre

husstandsmedlemmer, hvis oplysningerne er nødvendige for den modtagende myndigheds vurdering af, om

der skal påbegyndes en sag om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger

kan have modtaget med urette og mod bedre vidende. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra

borgeren.

Efter gældende regler i § 11 i lov om Udbetaling Danmark har kommunen efter anmodning fra Udbetaling

Danmark pligt til at forestå hele eller dele af sagsoplysningen i sager om tilbagebetaling af kontante ydelser

og økonomiske tilskud, som en borger kan have modtaget med urette og mod bedre vidende i sager på

Udbetaling Danmarks sagsområde. Kommunen er ved sagsoplysningen for Udbetaling Danmark omfattet af

de samme beføjelser til at oplyse sagen, som hvis kommunen havde varetaget opgaven som sit eget

sagsområde. Kommunen og Udbetaling Danmark kan i forbindelse med overdragelse af sagsoplysningen

videregive oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om den, der får hjælp eller har fået

hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer. Oplysningerne kan videregives uden

samtykke fra borgeren.

§§ 9-11 udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Oplysninger om en formodet samlever samt formodede husstandsmedlemmer indgår i sager

hos både kommunerne og Udbetaling Danmark. Det kan fx være relevant i kommunernes vurdering af, om

en borger er ”reelt enlig” i kommunens sager om økonomisk fripladstilskud. Herudover kan oplysningen om

en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmer indgå i Udbetaling Danmarks vurdering af, om

en borger er ”reelt enlig” i Udbetaling Danmarks sager om børnetilskud, pension eller ved vurdering af

husstandens størrelse i en sag om boligstøtte.

En videregivelse af oplysninger om en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmer kan

ligeledes medføre, at kommunen får en formodning om, at en person er forkert registreret med bopæl i CPR.

Der er imidlertid ikke efter §§ 9-10 pligt til at udveksle oplysninger om en formodet samlever samt

formodede husstandsmedlemmer mellem Udbetaling Danmark og kommunerne til brug for behandling af

sager om kontante ydelser og økonomiske tilskud.

Det fremgår heller ikke af § 11, at Udbetaling Danmark og kommunerne i forbindelse med samarbejdet

efter § 11 kan udveksle oplysninger om en formodet samlever samt formodede husstandsmedlemmer, selv

om det i visse typer af sager er nødvendigt, da kommunen har brug for at få alle nødvendige oplysninger

udleveret i sagerne. Udveksling af oplysninger om en formodet samlever samt formodede

husstandsmedlemmer er nødvendigt, når kommunen skal give en tilbagemelding vedr. disse persongrupper

til brug for Udbetaling Danmarks videre behandling af sager, hvor oplysningerne indgår i sagsbehandlingen.

Udveksling af oplysninger om formodede samlevere eller husstandsmedlemmer mellem Udbetaling

Danmark og den enkelte kommune sker i dag i henhold til reglerne i persondataloven og ikke efter

bestemmelserne i lov om Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark og kommunerne kan således efter

persondataloven udveksle oplysninger om en formodet samlever eller formodede husstandsmedlemmer,

hvis det er nødvendigt for behandling af en sag om udbetaling af kontante ydelser eller økonomiske tilskud

eller i forbindelse med kontrolsamarbejde efter lov om Udbetaling Danmark.

7.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Da der i dag allerede kan udveksles oplysninger om en formodet samlever og formodede

husstandsmedlemmer til brug for kontrolsamarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark efter

persondataloven, foreslås det, at det retlige grundlag for, at kommunerne og Udbetaling Danmark kan

udveksle oplysninger om en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmer fremover skal være §§

9-11 i lov om Udbetaling Danmark.

Ændringen betyder herudover, at kommunerne og Udbetaling Danmark, i det omfang det er nødvendigt og

relevant for kontrolsamarbejdet efter §§ 9-11, også har en pligt til at udveksle oplysningerne.

7.1.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Udveksling af oplysninger om formodede samlever og formodede husstandsmedlemmer skal fortsat ske

inden for rammerne af persondataloven. Forslaget udgør en fravigelse af § 8, stk. 3, i de tilfælde, hvor der i

henhold til §§ 9-11 i lov om Udbetaling Danmark skal udveksles oplysninger om en formodet samlever og

formodede husstandsmedlemmer, der har karakter af oplysninger, der falder ind under persondatalovens § 7

og § 8, idet §§ 9-11i lov om Udbetaling Danmark fraviger persondatalovens § 8, stk. 3.

Det vil kun være en mindre gruppe af medarbejderne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der yder teknisk

og administrativ bistand til Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark, som har adgang

til at udveksle oplysninger i henhold til de gældende §§ 9-11 om en formodet samlever og formodede

husstandsmedlemmer uden samtykke fra borgeren. Dette ændres ikke som følge af forslaget.

Persondatalovens regler om datasikkerhed m.v. forudsættes overholdt ved Udbetaling Danmarks

indhentning af oplysninger.

Det vurderes at være nødvendigt og proportionalt at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, i de ovenfor

beskrevne tilfælde, idet de enkelte myndigheder i modsat fald kun kan udlevere oplysninger under

iagttagelse af persondatalovens 8, stk. 3, dvs. efter samtykke fra borgeren eller efter en konkret vurdering i

hver enkelt sag.

Forslagene om at kunne udveksle oplysninger uden iagttagelse af persondatalovens § 8, stk. 3, ved

udveksling af oplysninger om en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmer vurderes at ligge

inden for rammerne af persondatadirektivet, da udvekslingen af oplysninger vil ske til brug for

myndighedsudøvelse og til brug for fastlæggelse af et retskrav, da der ikke i øvrigt sker en fravigelse af

reglerne i persondataloven ud over en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og da betingelserne for at

anses forslaget for at være nødvendigt og proportionalt, vurderes at være opfyldt.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3-4, samt afsnit 8 om øvrige betingelser i persondataloven og

spørgsmål om dataansvar.

7.2. Mulighed for samkøring og sammenstilling af oplysninger fra udenlandske myndigheder

7.2.1. Gældende regler

Efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark kan Udbetaling Danmark til brug for administration af sine

sagsområder forlange at få nødvendige ikke-følsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder

og arbejdsløshedskasser i elektronisk form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Udbetaling

Danmark kan til brug for administration af sine sagsområder, foretage registersamkøring i kontroløjemed af

data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af § 12. Der fremgår ikke klart, om der

efter § 12 er mulighed for at samkøre oplysninger, som er indhentet fra udenlandske myndigheder.

Ligeledes fremgår det ikke klart, om der efter § 12 er mulighed for manuelt at sammenstille oplysninger i

kontroløjemed.

7.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

For at sikre at Udbetaling Danmark har optimal mulighed for at kunne bidrage til indsatsen mod

fejludbetalinger og misbrug af sociale ydelser, foreslås det, at Udbetaling Danmark også kan samkøre

oplysninger, som er indhentet fra udenlandske myndigheder, på samme måde som oplysninger, der er

indhentet fra danske myndigheder efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark. Det foreslås herudover, at

Udbetaling Danmark på et klart og utvetydigt retsgrundlag manuelt kan sammenstille oplysninger i

kontroløjemed.

Udbetaling Danmark kan dog ikke, som det i visse tilfælde er muligt i forhold til de danske myndigheder,

forlange at udenlandske myndigheder udleverer de nødvendige oplysninger til brug for registersamkøringen

og sammenstillingen. Det skyldes, at udleveringen af oplysninger fra udenlandske myndigheder alene kan

ske i overensstemmelse de nationale regler i det land, som udleverer oplysninger samt evt. efter EU-

forordningen om sociale sikringsydelser eller aftaler om social sikring.

De foreslåede ændringer til den gældende § 12 i lov om Udbetaling Danmark foreslås også at gælde i

forhold til Udbetaling Danmarks samkøringer og sammenstillinger på andre myndigheders områder, jf.

afsnit 5.3.2.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8.

7.2.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Udenlandske myndigheder er ikke omfattet af persondataloven, og der sker således ikke en fravigelse af

persondatalovens § 8, stk. 3, når Udbetaling Danmark indhenter oplysninger fra udenlandske myndigheder.

Der kan i vise tilfælde være tale om en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, når Udbetaling Danmark

anmoder udenlandske myndigheder om data, hvis det sker til brug for samkøring eller sammenstilling af en

bestemt type af sager, fx sager om førtidspension, der er omfattet af persondatalovens § 7. Det vurderes dog

at være uforholdsmæssigt vanskeligt at indhente samtykke i disse sager, og det er ikke hensigtsmæssigt, at

der sker en konkret vurdering i hvert enkelt sag, om videregivelsen efter persondatalovens § 8, stk. 3, er

berettiget. Det vurderes dog kun at være i få tilfælde, hvor Udbetaling Danmark skal anmode om oplysninger

fra udenlandske myndigheder, at det vil være nødvendigt, at der i anmodningen fremgår følsomme

personoplysninger om en borger, idet Udbetaling Danmark som udgangspunkt i langt de fleste tilfælde vil

kunne skaffe oplysninger uden fx at specificere, hvilke sagsområder i Udbetaling Danmark som

oplysningerne skal samkøres med.

Det vurderes derfor at være nødvendigt og proportionalt at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, som det også

er tilfældet, hvor Udbetaling Danmark efter § 12 i dag indhenter oplysninger fra danske myndigheder og

arbejdsløshedskasser.

Det vil kun være en mindre gruppe af medarbejderne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der yder teknisk

og administrativ bistand til Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark, som vil få

adgang til at indlæse data til brug for samkøring af data.

Persondatalovens regler om datasikkerhed m.v. forudsættes overholdt ved Udbetaling Danmarks samkøring

og sammenstilling af oplysninger.

Forslagene om at Udbetaling Danmark skal kunne indhente, samkøre og sammenstille oplysninger fra

udenlandske myndigheder vurderes at ligge inden for rammerne af persondatadirektivet, da indhentningen,

samkøringen og sammenstillingen af oplysninger vil ske til brug for myndighedsudøvelse og til brug for

fastlæggelse af et retskrav i Udbetaling Danmark, da der ikke i øvrigt sker en fravigelse af reglerne i

persondataloven ud over en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og da betingelserne for at anse

forslaget for at være nødvendigt og proportionalt, vurderes at være opfyldt.

7.3. Mulighed for it-understøttet adgang til status på kontrolsager samt mulighed for at udveksle visse

afgørelser

7.3.1. Gældende regler

For at sikre at ydelser udbetales på et korrekt grundlag i kommunerne og Udbetaling Danmark er der i lov

om Udbetaling Danmark fastsat bestemmelser, der understøtter at kommunerne og Udbetaling Danmark kan

udveksle nødvendige oplysninger og koordinere sagsoplysningen i sager, hvor det er samme forhold i

sagerne på hos begge myndigheder, der skal undersøges nærmere.

Der er på den baggrund fastsat en række bestemmelser i §§ 9-11 i lov om Udbetaling Danmark om blandt

andet udveksling af oplysninger til brug for kontrolsamarbejdet.

Efter den gældende § 11 i lov om Udbetaling Danmark har kommunen efter anmodning fra Udbetaling

Danmark pligt til at forestå hele eller dele af sagsoplysningen i sager om tilbagebetaling af kontante ydelser

og økonomiske tilskud, som en borger kan have modtaget med urette og mod bedre vidende i sager på

Udbetaling Danmarks sagsområde. Der er dog ikke pligt til, at Udbetaling Danmark altid inddrager

kommunen i sagsoplysningen af en konkret sag.

Der henvises til afsnit 7.1.1. for en nærmere gennemgang af §§ 9-10 i lov om Udbetaling Danmark.

Det har særligt være hensigten med etableringen af Udbetaling Danmark, at der sker et tæt samarbejde

mellem den enkelte kommune og Udbetaling Danmark i sager, hvor det undersøges nærmere om kontante

ydelser eller økonomiske tilskud udbetales på baggrund af den samme ukorrekte oplysning, der er afgivet af

borgeren til begge myndigheder. Det er relevant på de områder, hvor der er samme eller stort set ens

betingelser eller vurderinger, der indgår ved udbetaling af kontante ydelser eller økonomiske tilskud i

kommunen og Udbetaling Danmark. Det gælder fx vurderingen af om man er enlig, der indgår i sager om

økonomisk fripladstilskud i kommunen og sager om børnetilskud i Udbetaling Danmark. Det kan også være

en vurdering af, hvor stor en formue borgeren har, og om borgeren har bopæl i Danmark, der kan indgå i en

pensionssag i både kommunen og Udbetaling Danmark. Disse sammenhængende forhold og vurderinger, der

går på tværs af kommunen og Udbetaling Danmark omtales i det følgende som ”kontroltemaer.”

De gældende regler i lov om Udbetaling Danmark giver på den bagrund kommunen og Udbetaling Danmark

mulighed for og pligt til at udveksle nødvendige oplysninger efter §§ 9-11 i lov om Udbetaling Danmark til

brug for vurdering af, om der skal påbegyndes en kontrolsag eller i forbindelse med at myndighederne

samarbejder om at oplyse en kontrolsag. Ved behandling af ansøgningssager og sager om tilbagebetaling af

ydelser, skal udveksling af oplysninger ske efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område. Herudover skal Udbetaling Danmark og kommunen efter §§ 6-7 i lov om Udbetaling

Danmark udveksle oplysninger, der er nødvendige for at foretage efterreguleringer, stop af ydelser m.v.

Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan henholdsvis

kommunen og Udbetaling Danmark indhente nødvendige oplysninger hos hinanden ved behandling af

ansøgningssager på hvert deres myndighedsområde efter forudgående samtykke fra borgeren. I sager, hvor

der er påbegyndt en sag om tilbagebetaling af en ydelse, der kan være udbetalt med urette og mod bedre

vidende, kan kommunen og Udbetaling Danmark indhente nødvendige oplysninger hos hinanden uden

samtykke fra borgeren, jf. § 11 a, stk. 1, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelserne i lov om Udbetaling Danmark og lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område tager ikke specifikt stilling til, om der kan indhentes afgørelser fra andre myndigheder, der har

betydning for den afgørelse, som myndigheden skal træffe eller til brug for en vurdering af, om der skal

påbegyndes en tilbagebetalingssag.

Reglerne i lov om Udbetaling Danmark og i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

giver ikke mulighed for at it-understøtte udvekslingen af oplysningerne ved at oplysninger om, at der er

oprettet en kontrolsag samt sagsskridt i kontrolsagen, fremgår af et it-system, som henholdsvis kommunerne

og Udbetaling Danmark kan slå op i til brug for behandling af ansøgningssager eller en evt. efterfølgende

kontrolsag.

7.3.2. Overvejelser og lovforslaget indhold

Formålet med de gældende regler i lov om Udbetaling Danmark er, at der skal ske et effektivt og smidigt

samarbejde om kontrol mellem kommunerne og Udbetaling Danmark.

Der er imidlertid stor risiko for, at borgerne i et vist omfang oplever dobbelt sagsbehandling, fordi

kommunerne og Udbetaling Danmark ikke systematik oplyser sager sammen efter § 11 i lov om Udbetaling

Danmark eller giver besked eller indhenter nødvendige oplysninger til brug for den anden myndigheds sager

efter §§ 6 og 7 samt §§ 9-10 i lov om Udbetaling Danmark. I de tilfælde, hvor en kommune og Udbetaling

Danmark ikke samarbejder om en konkret sag efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark, er myndighederne

ikke altid blevet gjort opmærksomme på, at der også er startet en kontrolsag op hos den anden myndighed,

eller at der netop er afsluttet en kontrolsag om samme kontroltema hos den anden myndighed. Derved kan

der opstå situationer, hvor en borger oplever, at myndighederne indhenter oplysninger m.v. om samme

forhold, eller at den ene myndighed indhenter oplysninger, mens den anden myndighed meddeler, at sagen

henlægges.

Ved behandling af ansøgninger er risikoen for dobbeltarbejde og fejludbetalinger endnu mere udtalt, da det

er for ressourcekrævende for kommunen og Udbetaling Danmark systematisk at udveksle oplysninger om,

hvorvidt der er en relevant kontrolsag hos den anden myndighed, da det kun kan ske via mail eller telefonisk.

En evaluering af Udbetaling Danmark afsluttet i foråret 2014 viser, at Udbetaling Danmark er kommet godt

fra start, men at der på kontrolområdet er udfordringer i forhold til kontrolsamarbejdet med kommunerne.

Kommunerne oplever blandt andet den usmidige adgang til at få oplysninger om status på sager og

afgørelser, hvor de faktuelle forhold og vurderinger i sagerne bygger på et ensartet retsgrundlag, som

problematisk. En del af disse problemer er blevet løst ved en tættere dialog m.v., men det vurderes, at der er

behov for yderligere tiltag for at få kontrolsamarbejdet til at fungere bedre.

Det foreslås, at der gives hjemmel til, at kommunerne og Udbetaling Danmark til brug for behandling af

ansøgningssager på hvert deres myndighedsområde får adgang til at etablere et it-system, hvor det er muligt

at se, om der er opstartet en kontrolsag om en konkret borger i den enkelte kommune og Udbetaling

Danmark og inden for hvilket kontroltema. Et kontroltema kan fx være, at borgeren undersøges for at være

”reelt enlig” eller handle om, at borgeren er ved at blive kontrolleret for at have ”fast ophold i udlandet”. Det

vil kunne være disse helt overordnede oplysninger, der foreslås at indgå i it-systemet og ikke øvrige detaljer

om de enkelte sagers indhold m.v. Det foreslås, at der er adgang til registeret efter forudgående samtykke fra

borgeren.

Herudover foreslås det, at der etableres hjemmel til, at kontrolmedarbejderne i kommunerne og Udbetaling

Danmark får adgang til ovennævnte oplysninger i kontrolsager. Derudover foreslås det, at

kontrolmedarbejderne får adgang til at se oplysninger om sagsskridt i kontrolsager i henholdsvis den enkelte

kommune og Udbetaling Danmark samt oplysninger om, hvorvidt der har været henlagt en kontrolsag

indenfor 6 måneder. Også her uden øvrige detaljer om de enkelte sagers indhold m.v. Det foreslås, at der er

adgang til registeret uden samtykke fra borgeren.

Forslagene giver ikke mulighed for at samkøre registre.

Den enkelte kommune vil ikke kunne se, om der er en kontrolsag hos andre kommuner, men kun i

Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark vil få adgang til at se, om der er en kontrolsag vedr. en borger i

alle kommuner. Den enkelte medarbejder i kommunen og Udbetaling Danmark vil alene få adgang til at se

de sager, hvor der kan være et sammenfald af oplysninger i en sag på eget område, og hvor ”kontroltemaet”

kan have betydning for de konkrete typer af sager, som medarbejderen har ansvaret for.

Forslaget vil gøre det muligt for kontrolmedarbejderne at blive opmærksom på tilfælde, hvor der fx lukkes en

kontrolsag på en borger i kommunen, samtidig med at Udbetaling Danmark vælger at starte en kontrolsag op

på samme person, fx på baggrund af en ny anmeldelse med oplysninger om samme kontroltema.

Forslaget om at give kommunen og Udbetaling Danmark mulighed for at kunne se sagsskridt i kontrolsager i

et fælles it-system, vil herudover give kommunen og Udbetaling Danmark mulighed for at indhente relevante

oplysninger efter § 10 i lov om Udbetaling Danmark i sager, der allerede er igangsat hos den anden

myndighed og derved undgå, at borgeren modtager flere henvendelser om samme hændelsesforløb fra flere

myndigheder. Det vil samtidigt give Udbetaling Danmark et bedre grundlag for at beslutte, hvornår

kommunen med fordel efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark kan inddrages i oplysning af en kontrolsag

på Udbetaling Danmarks sagsområde og et grundlag for at vurdere, om det er mere hensigtsmæssigt, at

Udbetaling Danmark selv oplyser hele sin egen sag. Forslaget giver ikke mulighed for, at kommunerne kan

se om der evt. er en kontrolsag vedr. borgeren i andre kommuner.

Da der efter de gældende regler er usikkerhed om, hvorvidt kommunen og Udbetaling Danmark kan

udveksle afgørelser, foreslås det, at kommunen og Udbetaling Danmark får en klar og utvetydig hjemmel til

at kunne udveksle nødvendige oplysninger fra afgørelser vedrørende den samme borger. Adgangen til at

udveksle nødvendige oplysninger fra afgørelser mellem Udbetaling Danmark og den enkelte kommune

foreslås alene at kunne ske i de tilfælde, hvor den myndighed, der skal bruge afgørelsen, selv skal træffe en

lignende afgørelse, der bygger på et lignende retsgrundlag på sit eget myndighedsområde, og de samme

faktiske forhold i den afgørelse, der ønskes indhentet har betydning for den nye afgørelse, som myndigheden

selv skal træffe.

Forslaget vil medvirke til at sikre, at henholdsvis den enkelte kommune og Udbetaling Danmark i sager, hvor

en fejludbetaling af ydelser til en borger kan skyldes samme forkerte oplysningsgrundlag kan se, hvilke

fakta, der indgår og er lagt til grund for en afgørelse, der allerede er truffet i en ensartet sag hos den anden

myndighed. Herudover vil kommunen og Udbetaling Danmark kunne se, med hvilken vægt de enkelte

oplysninger i en ensartet sag har haft i en given afgørelse hos den anden myndighed, med henblik på at den

myndighed, der skal selv skal træffe afgørelse har mulighed for at foretage sin egen individuelle vurdering af

sagen på det bedst mulige og mest oplyste grundlag. Forslaget medvirker herudover til at understøtte

borgerens retssikkerhed, da en udveksling af afgørelser i øget grad vil sikre, at alle relevante fakta indgår i

sagen og at borgeren så vidt muligt får bedømt fakta ens i sager, hvor kommunen og Udbetaling Danmark på

hvert deres sagsområde, træffer afgørelser efter et ensartet retsgrundlag. Forslaget giver ikke hjemmel til at

oplysningerne kan indgå i et fælles it-system, hvor kommunerne og Udbetaling Danmark har terminaladgang

til afgørelserne. Forslaget giver ikke mulighed for, at kommunerne indbyrdes kan udveksle afgørelser.

Herudover foreslås det, at den enkelte kommune, som har medvirket til at oplyse en sag på Udbetaling

Danmarks sagsområde efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark, får statistik over, hvor mange af disse sager,

der har ført til en afgørelse om tilbagebetaling samt oplysning af tilbagebetalingskravets størrelse med

henblik på at måle effekten og opgøre værdien af den samlede kontrolindsats.

7.3.2.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Med forslaget om at give terminaladgang til oplysninger om, at der er opstartet en kontrolsag mv. er der

alene tale om at it-understøtte udveksling af oplysninger mellem Udbetaling Danmark og en kommune af en

mindre del af de oplysninger, som kommunen og Udbetaling Danmark allerede i dag kan udveksle efter de

gældende regler i blandt andet lov om Udbetaling Danmark. Forslaget giver alene en klar og udtrykkelig

hjemmel til, at udvekslingen kan ske i form af terminaladgang til oplysninger, hvor den enkelte medarbejder

selv kan slå op og indhente oplysningen.

I ansøgningssager vil der alene være adgang til oplysninger i registret efter et forudgående samtykke fra

borgeren, der lever op til samtykkekravet i persondatalovens § 3.

De overordnede oplysninger, der foreslås at indgå i it-systemet(at der er oprettet en kontrolsag, kontroltema,

oplysninger om sagsskridt m.v.) er omfattet af persondatalovens § 6.

I det omfang oplysninger er knyttet til en sag, der er omfattet af persondatalovens § 7 eller 8, fx om, at der er

en kontrolsag vedr. bopæl vedr. en sag om førtidspension, vil en være videregivelsen af oplysninger til

registret imidlertid være omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, hvis opslaget i registret sker uden

forudgående samtykke fra borgeren. Det foreslås, at fravige persondatalovens 8, stk. 3, da alle nødvendige

oplysninger i modsat fald ikke vil kunne videregives til registret

Udbetaling Danmark og den enkelte kommune vil kunne få adgang til opslag i registret uden forudgående

samtykke i forbindelse med det kontrolarbejde, der er fastsat bestemmelser om i henhold til de gældende

bestemmelser i §§ 9-11 i lov om Udbetaling Danmark. Lovforslaget medfører således ikke en yderligere

fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, end der i forvejen gælder for udveksling af oplysninger efter §§ 9-

11 i lov om Udbetaling Danmark.

Persondatalovens regler om datasikkerhed m.v. forudsættes overholdt ved Udbetaling Danmarks indhentning

af oplysninger.

Forslaget vurderes at ligge inden for rammerne af persondatadirektivet, da udvekslingen af oplysninger vil

ske til brug for myndighedsudøvelse og til brug for fastlæggelse af et retskrav, da der ikke i øvrigt sker en

fravigelse af reglerne i persondataloven ud over en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og da

betingelserne for at anse forslaget for at være nødvendigt og proportionalt, vurderes at være opfyldt.

Kommunen og Udbetaling Danmark er hver især dataansvarlig for oplysninger i sager på deres eget

myndighedsområde. Det gælder også de nævnte oplysninger i it-systemet om, at der er oprettet en kontrolsag

m.v. Det er kun den dataansvarlige, der har adgang til at slette og redigere i oplysninger vedrørende sager,

som myndigheden selv er myndighedsansvarlig for. Når kommunen ”udstiller” oplysninger om, at der er

oprettet en kontrolsag på kommunens myndighedsområde, vil det således kun være kommunen, der kan

ændre oplysningerne, og Udbetaling Danmark vil kun kunne se oplysningerne. Tilsvarende vil Udbetaling

Danmark kun kunne rette de nævnte oplysninger om kontrol i sager på Udbetaling Danmarks

myndighedsområder, mens den relevante kommune kun vil kunne se oplysningerne.

Forslaget om at Udbetaling Danmark og kommunerne i visse tilfælde kan indhente nødvendige oplysninger

fra afgørelser i forbindelse med, at der skal træffes en ny afgørelse vedr. den samme borger efter ensartede

regler vil udgøre en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, i det omfang, det vil være nødvendigt at

indhente oplysninger fra en afgørelse, der er omfattet af persondatalovens § 7 eller § 8.

Dette forslag vurderes ligeledes at ligge inden for rammerne af persondatadirektivet, da udvekslingen af de

nødvendige oplysninger ligeledes vil ske til brug for myndighedsudøvelse og til brug for fastlæggelse af et

retskrav, da der ikke i øvrigt sker en fravigelse af reglerne i persondataloven ud over en fravigelse af

persondatalovens § 8, stk. 3, og da betingelserne for at anse forslaget for at være nødvendigt og

proportionalt, vurderes at være opfyldt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 8 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar samt

til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 5.

7.4. Udbetaling Danmarks statistik til kommuner om kontrolsager på Udbetaling Danmarks sagsområde

7.4.1. Gældende regler

Der findes ikke regler, der forpligter Udbetaling Danmark til at udarbejde statistik til den enkelte kommune

over sager, som kommunerne har bidraget til at oplyse efter den gældende § 11 i lov om Udbetaling

Danmark.

Udbetaling Danmark udarbejder dog allerede statistik efter aftale med de enkelte kommuner.

7.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Det foreslås, at det fremgår af loven, at Udbetaling Danmark forpligtes til at udarbejde statistik til den

enkelte kommune om, hvor mange af de sager, som kommunen har medvirket til at oplyse, der har ført til

tilbagebetaling samt om tilbagebetalingskravets størrelse. Formålet er, at kommunerne skal kunne opgøre

effekten af kommunernes bidrag til kontrolindsats på Udbetaling Danmarks sagsområde.

7.4.3. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Udarbejdelse af statistikken skal ske inden for rammerne af persondataloven og dermed også inden for

rammerne af persondatadirektivet.

8. Øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar

8.1. Grundlæggende betingelser i persondataloven

Der er foreslået en række særlige bestemmelser om udveksling af oplysninger i lovforslaget.

Det foreslås i forbindelse med overførslen af fleksydelse og international sygesikring fra kommunen til

Udbetaling Danmark at understøtte administrationen af disse områder ved at it-understøtte udveksling af

oplysninger. Der henvises til lovforslagets afsnit 4.2 samt 4.4.

Med forslaget får Udbetaling Danmark mulighed for at registersamkøre oplysninger vedr. kontante ydelser

og økonomiske tilskud, der administreres af andre myndigheder og til at udveksle de nødvendige oplysninger

i den forbindelse, jf. afsnit 5.3.1. og 5.3.2. Udbetaling Danmark får endvidere kompetence til at indhente

oplysninger på kommunale ydelsesområder fra udenlandske myndigheder jf. afsnit 6.

Herudover foreslås det at it-understøtte en del af det eksistereende kontrolsamarbejde mellem kommunerne

og Udbetaling Danmark i form af terminaladgang til et it-system med oplysninger om, at der er oprettet en

kontrolsag hos enten kommunen eller Udbetaling Danmark vedrørende en borger, jf. afsnit 7.3. Det foreslås

ligeledes, at Udbetaling Danmark og den enkelte kommune i visse typer af kontrolsager kan udveksle

afgørelser. Endvidere foreslås en tilretning af de gældende regler om indhentning af oplysninger i lov om

udbetaling Danmark, jf. afsnit 7.2.

Udbetaling Danmark får herudover mulighed for at samkøre data fra forsikrings- og pensionsselskaber med

henblik på at orientere kunder eller medlemmer om deres rettigheder i den enkelte forsikrings- og

pensionsordning, jf. afsnit 9.5.

Udveksling af oplysninger på disse områder, skal således ske med henvisning til forslaget til disse nye

regler og ikke med henvisning til persondataloven. Persondatalovens øvrige regler (om registreredes

rettigheder, behandlingssikkerhed m.v.) finder forsat anvendelse.

Der er i persondatalovens § 5 fastsat en række grundlæggende principper, der gælder for alle behandlinger af

personoplysninger. Bestemmelsen fastsætter således blandt andet, at behandling af personoplysninger skal

ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik, at oplysninger, som behandles, skal være relevante og

tilstrækkelige og ikke omfatte mere end, hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne

indsamles, og de formål hvortil oplysningerne senere behandles, at oplysninger skal ajourføres, og at

indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den

registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne

behandles.

Efter persondatalovens § 5, stk. 2, må oplysninger kun indsamles til udtrykkeligt angivne og saglige formål,

og senere behandling af oplysningerne må ikke være i strid med disse formål (finalité-princippet).

Efter persondatalovens § 5, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, være relevante og tilstrækkelige og

må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og

de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Der gælder således et princip om proportionalitet. Denne

betingelse forudsættes ligeledes iagttaget af myndighederne i forbindelse med behandling af persondata i

henhold til lovforslaget. Indsamlede oplysninger skal slettes eller anonymiseres, når det ikke længere er

nødvendigt for den dataansvarlige at være i besiddelse af oplysningerne i en form, der gør det muligt at

identificere den enkelte person, jf. persondatalovens § 5, stk. 5. Bestemmelserne er med til at sikre, at der

ikke sker dataophobning. Det forudsættes at Udbetaling Danmark er særligt opmærksom på denne

bestemmelse, således at Udbetaling Danmark fx ikke opbevarer undringslister og andre resultater af

registersamkøringer, jf. forslagene til § 12 a-c og oplysninger indhentet efter § 12 e og f, i længere tid end

højst nødvendigt, dog således, at der fortsat kan sikres den tilstrækkelige opfølgning på sagerne hos de

ansvarlige myndigheder, og således at Udbetaling Danmark har mulighed for at justere udsøgningskriterier.

Det er således en forudsætning, at den enkelte kommune, Udbetaling Danmark og de øvrige myndigheder

og ordninger, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser administrerer de foreslåede bestemmelser,

således at grundprincipperne i persondatalovens § 5 bliver iagttaget.

Kommunerne, Udbetaling Danmark og de øvrige myndigheder/ordninger vil også skulle overholde

persondatalovens kapitel 8-10, der indeholder bestemmelser om registreredes rettigheder. Det drejer sig

blandt andet om reglerne om den dataansvarliges oplysningspligt over for den registrerede, og om den

registreredes ret til indsigt i oplysninger, der databehandles om vedkommende.

Der gælder som udgangspunkt en oplysningspligt efter persondatalovens § 29, når der indsamles

oplysninger hos andre end den registrerede. Denne regel finder også anvendelse i forbindelse med de

behandlinger af oplysninger, som finder sted efter forslagene til de nye bestemmelser.

Underretningen efter § 29, kan dog undlades, hvis underretningen er umulig eller uforholdsmæssig

vanskelig, jf. § 29, stk. 3. Dette kan fx være tilfældet ved samkøring af oplysninger efter forslaget til de nye

bestemmelser om samkøring i Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets § 1. nr. 10, hvorefter Udbetaling

Danmark får hjemmel til at samkøre oplysninger for kommunerne og andre myndigheder m.v.

Efter gældende praksis i henhold til den gældende § 12 i lov om Udbetaling Danmark antages det, at

underretningerne af borgerne i henhold til § 29 kan undlades, da videregivelsen af resultatet af

registersamkøringen efter § 9 i lov om Udbetaling Danmark i sig selv ikke får retlige konsekvenser for disse

personer, og da underretning ud fra en proportionalitetsbetragtning må anses for at være uforholdsmæssig

vanskelig.

De samme hensyn gør sig gældende i forbindelse med generel kontrol og samkøring af oplysninger efter

forslagene til §§ 12 a-d, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 samt i forhold til den gældende § 12 i lov om Udbetaling

Danmark, der foreslås præciseret i lovforslagets § 1, nr. 1. Det forudsættes, at denne praksis af de samme

årsager også indføres ved Udbetaling Danmarks samkøring og efterfølgende videregivelse af oplysninger på

disse områder, således at det vil være den enkelte myndighed, der har ansvaret for administration af den

enkelte lov, som skal underrette alle relevante personer efter persondatalovens § 29 i de tilfælde, hvor der

påbegyndes en egentlig sag om tilbagebetaling af sociale ydelser.

Den enkelte myndighed eller ordning, der administrerer de ydelsesområder, der er omfattet af lovforslagets

§ 1, nr. 10 vil være ansvarlig for at oplyse borgeren, der søger om ydelser hos myndigheden, om at

Udbetaling Danmark fremover vil foretage registersamkøringer i henhold til de gældende regler på

myndighedens sagsområde. Det vil ligeledes være den enkelte myndighed eller ordning, der ved først

kommende lejlighed har ansvaret for at informere de personer, der allerede modtager en ydelse, om at

Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer i henhold til de foreslåede bestemmelser i

lovforslagets § 1, nr. 10.

Det er endvidere en forudsætning, at myndighederne kun lader kontrolordningerne efter de foreslåede

bestemmelser i §§ 12 a-d, jf. lovforslaget § 1, nr. 10, tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige

forhold gør sig gældende. Det vil sige, at der kun kan samkøres oplysninger vedrørende borgere, der

modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud efter lovens ikrafttræden. I de tilfælde, hvor Udbetaling

Danmark alene samkører oplysninger i henhold til allerede vedtage samkøringshjemler efter de foreslåede

bestemmelser i § 12 a, stk. stk. 2 og § 12 c, jf. forslagets § 1, nr. 10 samt lovforslagets § 4, nr. 1, vil

Udbetaling Danmark kunne samkøre oplysninger om forhold, der også ligger forud for lovforslagets

ikrafttræden, da der ikke sker en ændring af karakteren af de oplysninger, der kan samkøres, men alene

indføres en adgang til, at Udbetaling Danmark kan samkøre oplysningerne.

Det foreslås, at forslaget om at Udbetaling Danmark kan udlevere oplysninger til kommunerne til brug for

revisionsopgaver også kan ske på forhold, der har fundet sted fra tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark

overtog myndighedsopgaver vedr. boligstøtte og pension. Der henvises til afsnit 9.4.

Det vil være Udbetaling Danmark som ved først kommende lejlighed, hvor myndighedsansvaret for

ydelsen overgår fra kommunen til Udbetaling Danmark efter lovforslagets §§ 3-6, der gør borgeren

opmærksom på, at det fremover vil være Udbetaling Danmark, der varetager kontrol på de overflyttede

områder.

Sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed vil herudover forudsætte, at behandlingen

anmeldes til Datatilsynet, jf. persondatalovens §§ 43-44, samt at tilsynets udtalelse indhentes, forinden

behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4.

Det skal bemærkes, at alle involverede myndigheder, herunder Udbetaling Danmark, er underlagt

straffelovens og forvaltningslovens regler om tavshedspligt og kan ifalde straf efter straffeloven ved

uberettiget videregivelse af oplysninger.

8.2. Datasikkerhed

Det forudsættes, at der i Udbetaling Danmark, kommunerne og de øvrige myndigheder, på hvis områder

Udbetaling Danmark foreslås at kunne samkøre oplysninger, er stor fokus på de datasikkerhedsmæssige

aspekter.

Behandlingen af personoplysninger skal således tilrettelægges i overensstemmelse med persondatalovens §

41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen (Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som

ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af

personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning).

Sikkerhedsbekendtgørelsen foreskriver, at de enkelte myndigheder i alle tilfælde skal træffer forholdsregler,

der sikrer en geografisk, tidsmæssig og funktionel afgrænsning af adgangen til oplysninger, der skal

databehandles. Det betyder, at den enkelte myndighed kun har adgang til oplysninger om personer i henhold

til de nye bestemmelser, hvor dette er nødvendigt i forhold til opgaver, som skal varetages og kun så længe

myndighedens opgaver begrunder adgang til oplysningerne. Herunder skal det sikres, at den enkelte

kommunale medarbejders adgang afgrænses efter de behov, som medarbejderen har ved sine forskellige

arbejdsopgaver.

Det følger således af persondatalovens § 41, stk. 3, at den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og

organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes

eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i

strid med loven. Tilsvarende gælder for databehandlere.

I sikkerhedsbekendtgørelsens § 11 er dette udmøntet således, at kun de personer, som autoriseres hertil, må

have adgang til de personoplysninger, der behandles, og kun personer, der er beskæftiget med de formål,

hvortil personoplysningerne behandles, må autoriseres. Det betyder, at medarbejdere i Arbejdsmarkedets

Tillægspension, der på vegne af Udbetaling Danmark er beskæftiget med opgaver, efter forslagene til de nye

bestemmelser om datasamkøring, jf. lovforslagets § 1, nr. 3-10, samt § 1, nr. 12, jf. afsnit 9.5 nedenfor, kun

vil få adgang til de personoplysninger, der er nødvendige for at varetage opgaverne.

En autorisation skal angive i hvilket omfang brugeren må forespørge, inddatere eller slette

personoplysninger, jf. bekendtgørelsens § 16.

Efter sikkerhedsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, må uddatamateriale kun anvendes af personer, der er

beskæftiget med de formål, til hvilken behandlingen af personoplysningerne foretages. Ved uddatamateriale

forstås det resultat af en elektronisk databehandling, som foreligger på papirbaseret eller elektronisk form.

Efter § 13, stk. 3,. skal uddatamateriale opbevares på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan få adgang

til at gøre sig bekendt med de personoplysninger, som er indeholdt heri.

Efter § 13, sk. 4, i sikkerhedsbekendtgørelsen skal uddatamateriale slettes eller tilintetgøres, når det ikke

længere skal anvendes til de formål, som behandlingen varetager, og senest efter en af den dataansvarlige

myndighed nærmere fastsat frist. Det forudsættes særligt, at Udbetaling Danmark iagttager denne

bestemmelse i forbindelse med samkøring på andre myndigheders ydelsesområder, jf. §§ 12 a-e og

indhentning af oplysninger fra udenlandske myndigheder på kommunale ydelsesområder, jf. forslagets § 1,

nr.

10.

Tilretning af eksisterende oplysninger og etablering af nye it-systemer skal herudover ske med udgangspunkt

i principperne om (PBD) ”privacy by design”, der er et overordnet generelt princip, som betyder, at man ved

opbygning af IT-systemer skal indtænke og arbejde med beskyttelse af persondata gennem hele

udviklingsprocessen. Princippet medvirker til at myndighederne er proaktiv og præventiv og ikke får

udviklet it-systemer, som giver unødig adgang til følsomme persondata.

Efter § 5 i sikkerhedsbekendtgørelsen skal den dataansvarlige myndighed fastsætte nærmere interne

bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger i myndigheden til uddybning af de regler, der fremgår af

sikkerhedsbekendtgørelsen. Bestemmelserne skal navnlig omfatte organisatoriske forhold og fysisk sikring,

herunder sikkerhedsorganisation, administration af adgangskontrolordninger og autorisationsordninger samt

kontrol med autorisationer. Der skal endvidere fastsættes instrukser, som fastlægger ansvaret for og beskriver

behandling og destruktion af ind- og uddatamateriale samt anvendelse af edb-udstyr. Desuden skal der

fastsættes retningslinjer for myndighedens tilsyn med overholdelsen af de sikkerhedsforanstaltninger, der er

fastsat for myndigheden.

Den dataansvarlige myndighed skal give den fornødne instruktion til de medarbejdere, som behandler

personoplysningerne. Medarbejderne skal herunder gøres bekendt med de regler, der er fastsat i medfør af §

5 i sikkerhedsbekendtgørelsen.

Efter § 14 i sikkerhedsbekendtgørelsen må der kun etableres eksterne kommunikationsforbindelser, hvis der

træffes særlige foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse forbindelser kan få adgang

til personoplysninger. Hvis der fx overføres/transmitteres oplysninger af følsom karakter, som er omfattet af

persondatalovens § 7, stk. 1 og § 8, stk. 1, skal der fx anvendes en stærk kryptering baseret på en anerkendt

algoritme.

Sikkerhed for autenticitet (afsenders og modtagers identitet) og integritet (de transmitterede oplysningers

ægthed) må herudover sikres i fornødent omfang ved anvendelse af passende sikkerhedsforanstaltninger,

f.eks.

elektronisk

signatur

eller

individuelle,

fortrolige

adgangskoder.

Herudover skal de myndigheder, der som dataansvarlig overlader en behandling af oplysninger til

Udbetaling Danmark som databehandler, sikre sig, at databehandleren kan træffe tekniske og organisatoriske

sikkerhedsforanstaltninger, der er nævnet i persondatalovens § 41, stk. 3-5, og påse at dette sker.

Databehandling ved en databehandleraftale skal ske i henhold til en skriftlig aftale mellem parterne, hvor det

blandt andet skal fremgå, at databehandleren alene handler efter instruks fra den dataansvarlige. Dette gælder

således også ved indgåelse af aftale mellem Udbetaling Danmark og Styrelsen for Videregående

Uddannelser og de ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension om datasamkøring i

henhold til lovforslagets §§ 12 b og c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Udbetaling Danmark og kommunerne har i dag aftalt procedurer, der sikrer, at al udveksling af data sker i

overensstemmelse med sikkerhedsbekendtgørelsen.

9. Øvrige rettelser

9.1 Præcisering af hjemmel til at optage lån hos KommuneKredit

9.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler, jf. § 32 i lov om Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark optage lån til

dækning af uforudsete driftsudgifter og lån ud over finansiering af etableringsudgifter. Lånene kan optages i

pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.

Herudover kan Udbetaling Danmark optage lån til Arbejdsmarkedets Tillægspensions dækning af udgifter

til udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter samt til brug for tilkøb af eller udvikling af it-

løsninger til brug for administration af kontante ydelser og økonomiske tilskud i Udbetaling Danmark. Det

er ikke nærmere fastsat i loven, hvilke institutioner lånene kan optages hos.

Efter gældende regler i § 2, stk. 1, nr. 2 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark (lov

om KommuneKredit) kan foreningen yde lån og finansiel leasing til andre kommunale eller regionale

formål, for hvilke betingelserne efter stk. 2 er opfyldt. Det er efter stk. 2 en betingelse for at yde lån og

finansiel leasing til andre kommunale og regionale formål, at en eller flere kommuner eller regioner yder

garanti for lånebeløbet, eller at lånet ydes til selskaber m.v., ifølge hvis vedtægter deltagerne hæfter

solidarisk for de optagne lån, og hvori en eller flere kommuner eller regioner er interessent eller deltager.

Det er vurderet, at Udbetaling Danmark også med hjemmel i denne bestemmelse kan optage lån i

KommuneKredit i overensstemmelse med § 32 i lov om Udbetaling Danmark.

9.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Det foreslås, at det præciseres i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark også kan optage lån

hos KommuneKredit til dækning af uforudsete driftsudgifter og lån ud over finansiering af

etableringsudgifter.

Det foreslås endvidere, at det præcises, at lån til Arbejdsmarkedets Tillægspensions dækning af udgifter til

udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter samt til brug for tilkøb af eller udvikling af it-

løsninger til brug for administration af kontante ydelser og økonomiske tilskud i Udbetaling Danmark kan

optages i pengeinstitutter, KommuneKredit eller andre finansielle institutioner.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

9.2 Præcisering af regler vedrørende redegørelser om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark

9.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler, jf. § 19, stk. 4, i lov om Udbetaling Danmark, udarbejder Ankestyrelsen en gang

årligt en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der indbringes

for Ankestyrelsen i løbet af året. Redegørelsen skal indeholde statistik over de ankede sager og årsager til, at

Ankestyrelsen ikke stadfæster Udbetaling Danmarks afgørelser.

9.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Det foreslås, at også Patientombuddet og Ankestyrelsen en gang årligt udarbejder en tilsvarende redegørelse

om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der indbringes for Patientombuddet

og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i løbet af året. Redegørelsen skal indeholde statistik over de

ankede sager og årsager til, at Patientombuddet og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ikke stadfæster

Udbetaling Danmarks afgørelser.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der med dette lovforslags §§ 7-9 overgår områder til Udbetaling

Danmark vedrørende begravelseshjælp, sygesikring, fleksydelse og delpension, hvor klageadgangen er til

Patientombuddet og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Der henvises til bemærkninger til lovforslaget § 1, nr. 11.

9.3 Udbetaling Danmarks pligt til at udarbejde statistik

9.3.1. Gældende regler

Efter gældende regler, jf. § 29 i lov om Udbetaling Danmark, har Udbetaling Danmark pligt til at

tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., samt pligt til at skaffe uddybende oplysninger om

udviklingen på særlige områder, som ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

anmoder om. Når øvrige ministre, der har ressortansvaret for ydelser, der administreres af Udbetaling

Danmark fx skatteministeren, har brug for oplysninger fra Udbetaling Danmark skal det i princippet ske via

anmodning fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om omfanget af

oplysningerne og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.

Beskæftigelsesministeriet kan efter gældende regler indhente oplysninger fra Udbetaling Danmark efter §§

43-46 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Der findes ikke regler, der forpligter Udbetaling Danmark til at udarbejde statistik til den enkelte kommune

i sager, som kommunerne har bidraget til at oplyse efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark.

9.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., samt

til at skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på særlig områder efter § 29 i lov om Udbetaling

Danmark også skal gælde i forhold til ministeren for sundhed og forebyggelse samt skatteministeren.

Det foreslås endvidere, at ministeren for sundhed og forebyggelse samt skatteministeren også kan fastsætte

regler om omfanget af oplysninger og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 13 og 14.

Det foreslås herudover, at Udbetaling Danmark forpligtes til at udarbejde statistik til den enkelte kommune

om, hvor mange af de sager, som kommunen har medvirket til at oplyse, der har ført til tilbagebetaling samt

om tilbagebetalingskravets størrelse. Formålet er at Udbetaling Danmark skal kunne opgøre og oplyse

kommunen om effekten af kommunens kontrolindsats på Udbetaling Danmarks sagsområde.

9.3.3. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Det forudsættes, at udarbejdelse af det statistiske materiale efter forslaget sker i overensstemmelse med

persondatadirektivet og persondataloven, og at databehandlingen i øvrigt sker inden for rammerne af

persondataloven. Der henvises i øvrigt til afsnit 8 om persondataloven og bemærkningerne til § 1. nr.7.

9.4 Kontrollister fra UDK til kommuner til brug for revisionsopgaver

9.4.1. Gældende regler

Efter gældende regler i lov om Udbetaling Danmark, har Udbetaling Danmark myndighedsansvaret for

udbetaling af boligstøtte (undtagen lån til beboerindskud) samt førtidspension. Udbetaling Danmark

udbetaler ydelsen direkte til borgerens Nemkonto. Boligstøtte og førtidspension finansieres af både

kommunen og staten, idet staten yder refusion for en del af kommunens udgifter. Udbetaling Danmark

trækker derfor efter gældende regler statens andel af udbetalingen via Statens Koncern Betalinger (SKB) og

den kommunale andel fra Offentlig Betalingssystem (OBS).

Den kommunale revision har til opgave at påse, om den enkelte kommune har tilrettelagt deres

arbejdsgange og interne kontroller på en måde, der sikrer, at den enkelte kommune alene finansierer

udbetalingen af boligstøtte og førtidspension til de borgere, de har betalingsforpligtelsen for i henhold til

loven. Kommunernes revionsselskaber har i den forbindelse fået oplyst, at den enkelte kommune modtager

advis vedrørende de enkelte borgere, der modtager førtidspension eller boligstøtte, men har ikke i

tilstrækkeligt omfang mulighed for at kontrollere eller undersøge, hvilke borgere Udbetalingen Danmark

samlet set udbetaler penge til fra kommunen via OBS. Kommunen har fx ikke adgang til oplysninger om,

hvilke borgere, der udbetales førtidspension til og kan dermed ikke opdage evt. fejlregistreringer.

Kommunen kan heller ikke tjekke, om den kommunale finansiering af førtidspension sker i

overensstemmelse med de særlige regler om mellemkommunal refusion.

Inden overflytningen af udbetaling af boligstøtte og førtidspension fra kommunerne til Udbetaling Danmark

i 2013, kunne den enkelte kommune i overensstemmelse med persondatalovens regler foretage den

fornødne kontrol af udbetalingerne ved at sammenholde udbetalingerne med en liste over de borgere, der

aktuelt blev udbetalt ydelser til. Det er ikke efter gældende regler muligt for Udbetaling Danmark at

generere en sådan liste og videregive listen til den enkelte kommune. Dette gælder uanset, at kommunen i

forvejen ved enkeltopslag har adgang til et it-system, hvor det fremgår, hvilke borgere Udbetaling Danmark

udbetaler førtidspension og boligstøtte til og uanset, at det er kommunen, der tilkender førtidspensionen.

Oplysningen om, at en borger modtager førtidspension, er en følsom personoplysning. Der kan også indgå

følsomme personoplysninger i visse sager om boligstøtte, idet en boligstøttesag fx kan indeholde

oplysninger om, at en person er stærkt bevægelseshæmmet. Udlevering af oplysningen om disse sager fra

Udbetaling Danmark til kommunen skal således ske i overensstemmelse med persondatalovens § 8, stk. 3,

dvs. med samtykke fra borgeren eller ved at Udbetaling Danmark i hver enkelt sag foretager en vurdering

af, om udleveringen af oplysningen er i overensstemmelse med den såkaldte værdispringsregel i

persondatalovens § 8, stk. 3. Det er derfor ikke muligt at trække en liste over modtagere af førtidspension og

boligstøtte uden en konkret vurdering af hver enkelt sag og udlevere den til brug for kommunens

revisionsmæssige kontrol.

Som følge heraf foretager kommunerne ikke den fornødne kontrol, hvilket er blevet påpeget i en række

revisionsberetninger fra de kommunale revisorer.

9.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at Udbetaling Danmark til den enkelte kommune kan udlevere en

liste over, hvem Udbetaling Danmark udbetaler ydelser til, hvis der er kommunal medfinansiering af

ydelsen. Listen vil indeholde oplysninger om ydelsesmodtagere i den enkelte kommune og kan udleveres

uden at indhente samtykke fra borgeren i hver enkelt sag. Listen kan alene anvendes til kommunens kontrol

af, at kommunen kun finansierer udbetaling af ydelser til de borgere, som de efter loven er forpligtet til at

betale for.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 12.

Det er udgangspunktet, at myndighederne kun lader kontrolordningerne tage sigte på fremtidige forhold,

medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det vil sige, at der kun kan samkøres oplysninger vedrørende

borgere, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud, efter lovens ikrafttræden. Da det er en

forudsætning for, at kommunerne kan foretage sine revisionsmæssige forpligter i den periode, der også ligger

forud for lovforslaget, foreslås det, at forslaget om at Udbetaling Danmark kan udlevere oplysninger til

kommunerne til brug for revisionsopgaver også kan omfatte forhold, der har fundet sted fra tidspunktet, hvor

Udbetaling Danmark overtog myndighedsopgaver vedr. boligstøtte og pension.

Det vil sige, at bestemmelsen også finder anvendelse for registersamkøring af oplysninger til at udfærdige

lister over personer, der modtager sociale ydelse hos Udbetaling Danmark i 2013 og 2014, jf.

bemærkningerne til § 8, stk. 2.

9.4.2.1 Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Med lovforslaget fraviges persondatalovens § 8, stk. 3.

Oplysninger om, at en person modtager førtidspension og i visse tilfælde boligstøtte, som er ydelser med

kommunal medfinansiering og derfor underlagt revisionsmæssig kontrol i kommunerne, er omfattet af

persondatalovens § 7.

En videregivelse af en liste over modtagere af sociale ydelser er derfor omfattet af persondatalovens § 8,

stk. 3, og kan derfor kun videregivelse efter samtykke fra borgeren eller en vurdering i hver enkelt sag om

oplysningen kan videregives. Da formålet med videregivelsen sker af hensyn til en retlig forpligtelse til at

foretage revision i kommunerne, vurderes det at være hensigtsmæssigt at fravige persondatalovens § 8, stk.

3, herunder kravet om samtykke, idet den revisionsmæssige opgave under alle omstændigheder vil skulle

udføres. Med forslaget sikres en smidig adgang til at videregive oplysning til brug for revisionsopgaven.

Det forudsætte, at det er en mindre gruppe af medarbejderne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der yder

teknisk og administrativ bistand til Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark, der skal

danne de nødvendige lister og videregive dem til de enkelte kommuner

Persondatalovens regler om datasikkerhed m.v. forudsættes overholdt ved Udbetaling Danmarks

videregivelse af oplysninger.

Forslaget vurderes at ligge inden for rammerne af persondatadirektivet, da udvekslingen af oplysninger vil

ske til brug for myndighedsudøvelse og til brug for fastlæggelse af et retskrav, da der ikke i øvrigt sker en

fravigelse af reglerne i persondataloven ud over en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og da

betingelserne for at anse forslaget for at være nødvendigt og proportionalt, vurderes at være opfyldt.

Der henvises til afsnit 8 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

9.5. Orientering til førtidspensionister om rettigheder i henhold til pensionsaftale m.v.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren skal kunne samkøre oplysninger om

tilkendelse af førtidspension med oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om hvilke personer,

der er medlem i det enkelte forsikrings- eller pensionsselskab m.v., med henblik på at kunne informere

førtidspensionisterne om, at de kan have ret til udbetaling fra forsikrings- eller pensionsselskaber.

Førtidspensionisten vil herefter selv skulle kontakte selskabet med henblik på at få afklaret om borgeren i

den aktuelle situation eller inden for en periode har ret til en ydelse eller anden hjælp fra forsikrings- eller

pensionsselskabet.

Med forslaget forventes flere personer at blive opmærksom på og gøre brug af de rettigheder og muligheder,

der kan være tilknyttet den enkelte førtidspensionists eventuelle forsikrings- eller pensionsordning m.fl. i

forbindelse med fx overgang til førtidspension. Det foreslås, at det skal være frivilligt for det enkelte

forsikrings- eller pensionsselskab m.v., om de ønsker at anvende denne mulighed.

Udbetalt ydelse fra forsikrings- og pensionsselskabet vil typisk indgå i indtægtsregulering af pensionen eller

boligstøtte, men kun hvis udbetalingen overstiger fastsatte fradragsbeløb, og det vurderes, at borgeren som

altovervejende hovedregel vil blive bedre stillet ved at modtage udbetalingen fra forsikrings- eller

pensionsselskabet samlet set.

Udbetaling Danmark vil stå som afsender af informationsbreve til forsikrings- og pensionsselskabets kunder

og medlemmer, som har fået tilkendt førtidspension, hvori personen gøres opmærksom på mulighederne for

at kontakte sit forsikrings- eller pensionsselskab m.v. for at få nærmere information og vejledning.

Forsikrings- eller pensionsselskabet m.v. vil således ikke modtage oplysninger om, hvem der får tilbudt

førtidspension og herunder hvilke personer Udbetaling Danmark sender breve til.

Forsikrings- og pensionsselskaber m.v., der ønsker at gøre brug af ordningen, afholder udgifterne til

Udbetaling Danmarks udvikling, vedligeholdelse, drift og administration af ordningen. Det bemærkes, at

der findes en lignende bestemmelse vedrørende sygemeldte i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen. Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

9.5.1. Forholdet til persondataloven og persondatadirektivet

Samkøring af oplysninger om personer, der har fået tilkendt førtidspension, er omfattet af persondatalovens

§ 7. Oplysninger om, hvilket forsikrings- eller pensionsselskab en person er medlem af, er en oplysning

omfattet af persondatalovens § 6, mens oplysninger om personnummer er omfattet af § 11 i

persondataloven.

Det vurderes, at forsikrings- eller pensionsselskabernes videregivelse af kundeoplysninger (personnummer)

kan ske i overensstemmelse med § 117 i lov om finansiel virksomhed.

Det vurderes, at samkøringen af oplysninger om førtidspension kan ske i overensstemmelse med

persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, hvorefter der kan ske behandling af personoplysninger, hvis behandlingen

er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Bestemmelsen omhandler

såvel behandling, der sker i den dataansvarliges interesse, som behandling der sker i den registreredes

interesse.

Med den foreslåede bestemmelse vil Udbetaling Danmark kunne varetage den beskrevne opgave som et led i

Udbetaling Danmarks myndighedsopgaver og i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6.

Det vurderes, at forslaget lever op til persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet, idet formålet

med samkøringen er at sikre, at forsikrings- og pensionsselskabets kunder og medlemmer får mulighed for

at gøre brug af de muligheder og rettigheder, der er tilknyttet den enkelte pensions- eller forsikringsordning.

Det vurderes, at der er førtidspensionister som i dag går glip af disse muligheder. Vurderingen er endvidere

begrundet i, at forsikrings- og pensionsselskaberne alene videregiver personnummer på de af

kundernes/medlemmerne, som har fået tilkendt førtidspension, og som har en relevant dækning i en

pensions- eller forsikringsordning.

Udbetaling Danmark skal ved den konkrete udmøntning af forslaget være opmærksom på, at der

udelukkende behandles de nødvendige oplysninger, og at de forskellige involverede forsikrings- og

pensionsselskaber m.fl. alene har adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at løfte opgaven.

Det forudsættes, at det er en mindre gruppe af medarbejdere i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der yder

teknisk og administrativ bistand til Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark, der skal

foretage den nødvendige samkøring, hvorefter it-systemet selv generer et brev til den enkelte borger.

Persondatalovens regler om datasikkerhed m.v. forudsættes overholdt ved Udbetaling Danmarks

indhentning af oplysninger.

Forslaget vurderes at ligge inden for rammerne af persondatadirektivet, da samkøringen sker med henblik

på, at førtidspensionisterne er opmærksomme på et evt. retskrav fra et privat forsikrings- eller

pensionsselskab, da der ikke i øvrigt sker en fravigelse af reglerne i persondataloven og da betingelserne for

at anses forslaget for at være nødvendigt og proportionalt, vurderes at være opfyldt

Der henvises i øvrigt til afsnit 8 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

10. Lovens ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. maj 2015.

Der er forslået en række overgangsbestemmelser om, hvem der har kompetencen til at færdigbehandle

kommunens og Patientombuddets sager ved lovens ikrafttræden samt overgangsbestemmelser om

klagebehandling. Overgangsbestemmelserne svarer i vidt omfang til de overgangsbestemmelser, der blev

fastsat i forbindelse med overgangen af opgaver fra kommunerne, jf. L 87, FT (udfyldes efter høring).

Det foreslås således, at sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark, der ikke er afgjort

eller afsluttet i kommunen som 1. instans ved lovens ikrafttræden, behandles færdig i Udbetaling Danmark.

Tilsvarende gælder for sager, hvor myndighedsansvaret overgår fra Patientombuddet til Udbetaling Danmark

efter denne lov § 6, nr. 15. Det foreslås endvidere, at afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens

ikrafttræden om efterlevelseshjælp, der overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens

ikrafttræden, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans. § 66 i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen (remonstration)

foreslås ikke at finde anvendelse.

Det foreslås, at afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden efter lov om delpension og

lov om fleksydelse, som påklages efter lovens ikrafttræden, fortsat kan indbringes for Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg som første og eneste administrative klageinstans. § 66 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen (remonstration) foreslås ikke at finde

anvendelse.

Tilsvarende foreslås det, at afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden vedrørende

begravelseshjælp, og som påklages efter lovens ikrafttræden, forsat kan påklages til Patientombuddet, jf. § 5

a, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgangen inden for sundhedsvæsenet.

Det foreslås, at hvis borgeren har givet samtykke til kommunen som 1. instans efter de gældende regler i §

11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan Udbetaling Danmark

behandle sagen uden fornyet samtykke på de sagsområder, der skal overgå til Udbetaling Danmark.

Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan tilsvarende behandle sagen uden fornyet

samtykke.

Efter de almindelige principper i dansk ret følger en fordring myndighedsopgaven. Det betyder, at fordringer

i kommunerne som udgangspunkt skal overgå til Udbetaling Danmark sammen med det ydelsesområde, de

udspringer af. Der foreslås indsat en overgangsbestemmelse, der medfører, at fordringer, som kommunen

måtte have mod borgeren eller krav, som borgeren måtte have mod en kommune eller Patientombuddet som

1. instans ved lovens ikrafttræden overgår til Udbetaling Danmark. Tilsvarende gælder for sager, hvor

myndighedsansvaret overgår fra Patientombuddet efter denne lovs § 6, nr. 15. Fordringer, hvor kommunen

har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen. Det gælder dog ikke, hvis

fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en ydelse, der ved lovens ikrafttræden udbetales af

Udbetaling Danmark eller i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som vedrører samme

fordring. I sidstnævnte tilfælde overtager Udbetaling Danmark fordringen.

Der henvises til bemærkningerne til § 9.

Endelig foreslås en bestemmelse om fordeling af arkivalier mellem kommunerne og Udbetaling Danmark,

samt en bestemmelse, der bemyndiger bestyrelsen for Udbetaling Danmark til at beslutte, at der kan

fastsættes regler om, at kommunerne fra lovens ikrafttrædelse kan opkræve gebyr for varetagelse af

arkivansvaret samt regler om udfasning af kommunernes arkivforpligtelser overfor Udbetaling Danmark.

Der henvises til bemærkningerne til § 10.

11. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige m.v.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser er baseret på forskellige analyser og vurderinger gennemført i regi

af Digitaliseringsstyrelsen, KL og Udbetaling Danmark bl.a. som led i samarbejdet om ”Effektiv

Sagsbehandling og Kontrol” (ESK). De økonomiske rammer er overordnet fastlagt i forbindelse med

indgåelsen af Aftalen om kommunernes økonomi for 2015, 3. juni 2014.

Overførslen af opgaver og de it-tilpasninger og andre initiativer, der igangsættes i denne forbindelse, er

løbende i proces, og der kan derfor ske ændringer i de endelige økonomiske konsekvenser af

forslaget. Økonomien vurderes løbende i regi af Finansministeriet (Digitaliseringsstyrelsen) og andre

involverede myndigheder.

Lovforslaget indeholder to hovedelementer: 1) overflytning af fem opgaveområder fra kommunerne til

Udbetaling Danmark og 2) oprettelse af en dataenhed i regi af Udbetaling Danmark, der skal foretage

registersamkøringer m.v. for kommuner og andre myndigheder.

De økonomiske konsekvenser af dette gennemgås i henholdsvis afsnit 3.1 og 3.2 nedenfor. Øvrige

ændringer og de økonomiske konsekvenser heraf gennemgås i afsnit 3.3.

11.1 Overflytning af de fem opgaveområder

Rammerne for finansiering af den løbende drift i Udbetaling Danmark fremgår af lov om Udbetaling

Danmark, hvorefter driften finansieres via opkrævninger af et løbende administrationsbidrag hos

kommunerne, og - for så vidt angår de overførte statslige opgaver – tillige fra staten. Med vedtagelse af lov

om Udbetaling Danmark i 2011 blev der lagt en baseline til grund for disse administrationsbidrags samlede

størrelse. Denne baseline blev lagt til grund for opgørelser af de kommunale gevinster forbundet med den

første overførsel af opgaver til Udbetaling Danmark.

Ud over dækningen af udgifter indenfor denne baseline dækker kommunernes og statens

administrationsbidrag også finansiering af andre af Udbetaling Danmarks udgifter, som vedrører aktiviteter,

der ligger ud over den oprindelige baseline.

Med overførslen af de fem opgaveområder til Udbetaling Danmark fastsættes en ny baseline, som er

baseret på det antal årsværk, der har været beskæftiget med de berørte myndighedsopgaver i kommunerne

før aftalens indgåelse, omregnet til driftsomkostninger inkl. overhead.

Tabel 1. Forventet årsværksforbrug og effektiviseringspotentiale i businesscasen for de fem områder, jf.

aftale om kommunernes økonomi for 2015

Årsværksforbrug

Årsværk før overflytningen

- heraf ÅV, som bliver i kommunerne (”ansigt-til-ansigt” kontakt med borgerne)

- heraf ÅV uden aftalt effektiviseringspotentiale (opkrævning og kontrol)

Baseline før effektiviseringer

Effektiviseringer (ca. 45 pct.)

’Effektiviseret baseline’

Andre ÅV uden aftale om effektiviseringer

Fremadrettet ÅV-forbrug i Udbetaling Danmark

Antal årsværk (ÅV)

92,0

3,0

6,0

83,0

-37,4

45,6

6,0

51,6

På baggrund af de fællesoffentlige analyser og ØA15 er det aftalt, at overflytningen af de fem områder

medfører, at der overføres administrative opgaver svarende til 83 årsværk fra kommunerne til Udbetaling

Danmark pr. 1. maj 2015, jf. tabel 1. Det er aftalt, at det kan lægges til grund, at Udbetaling Danmark kan

gennemføre effektiviseringer, der svarer til en reduktion af personaleforbruget i Udbetaling Danmark fra

disse 83 årsværk til 47 årsværk, hvilket svarer til en effektiviseringsgrad på 45 pct., jf. tabel 1.

Udover disse 83 årsværk skønnes Udbetaling Danmark at få tilført opgaver med opkrævning og kontrol

svarende til 6 årsværk, som det skønnes kommunerne i dag beskæftiger med tilsvarende opgaver på de

overdragede opgaveområder. Disse er efter ØA15 ikke en del af effektiviseringspotentialet.

Den nye baseline for de fem opgaveområder er herefter opgjort til 49,2 mio. kr. ekskl. omkostninger til

opkrævning og kontrol. Til grund for økonomiskønnet er lagt 83 årsværk og en gennemsnitlig årsværkpris på

593.258 kr. (2015-pl).

Tabel 2. Forventet effektiviseringspotentiale i businesscasen for de fem områder, jf. aftale om kommunernes

økonomi for 2015.

Mio. kr. (2015-pl)

Forslagets baseline (83 ÅV á 593.258

kr.)

Forventet forbrug

Effektiviseringsgevinst, mio. kr.

Afdrag på

implementeringsomkostninger

Nettovirkninger, mindreudgifter

2015

32,8

-30,0

2,8

0,0

2,8

2016

49,2

-28,0

21,2

-15,3

5,9

2017

49,2

-27,1

22,2

-18,3

3,9

2018

49,2

-27,1

22,2

0,0

22,2

*) Myndighedsansvaret overdrages 1. maj 2015 og der er derfor ikke fuld effekt i 2015.

Effektiviseringsgevinsterne realiseres gennem stordriftsfordele i Udbetaling Danmark, hvor der skal

være et samlet koordineret fokus på udvikling og standardisering af relevante arbejdsgange samt på

anvendelse af digitale løsninger, hvor dette er muligt. Fra og med 2017 forudsættes

effektiviseringsgevinsterne realiseret og baselinen vil være sænket med 22,2 mio. kr. fra 49,2 mio. kr. til 27,1

mio. kr. (2015-pl).

Afdragene på implementeringsomkostninger i 2016 og 2017 udgør samlet 33,6 mio. kr. i 2015-pl.

Udbetaling Danmark afdækker disse udgifter ved at udnytte den gældende låneadgang efter § 32, stk. 4 i Lov

om Udbetaling Danmark.

Forslaget har ikke konsekvenser for størrelsen af de ydelser, der lovligt kan udbetales til borgerne, og

forslaget har ikke fordelingsmæssige konsekvenser.

Finansministeren vil i forlængelse af de årlige drøftelser med Kommunernes Landsforening om

kommunernes økonomi fremlægge et bloktilskudsaktstykke, hvori der søges om bemyndigelse til at kunne

fravige § 14, stk. 2, i lov nr. 499 af 7. juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

med senere ændringer, så kommunernes statstilskud ikke nedsættes med de kommunale mindreudgifter, som

følger af lovforslaget.

11.2. Dataenhed for kontrol via registersamkøringer på kommunale ydelsesområder m.v.

Efter lovforslaget etableres en fælles dataenhed, hvor Udbetaling Danmark får ansvaret for at

gennemføre registersamkøringer for kommunerne. Lovforslaget giver herudover mulighed for, at

dataenheden i Udbetaling Danmark også kan foretage datakørsler for andre myndigheder og ordninger, fx

Styrelsen for Videregående Uddannelser og en række ordninger administreret af Arbejdsmarkedets

Tillægspension. I det omfang disse andre myndigheder ønsker bistand fra Udbetaling Danmarks dataenhed

til kontrol via datasamkøring, skal myndigheden betale for denne service på omkostningsdækket basis.

Herudover skal dataenheden etablere et systematisk samarbejde med nationale og internationale

myndigheder og i den forbindelse på de kommunale ydelsesområder kunne indhente oplysninger fra

udenlandske myndigheder.

Lovforslaget indebærer omkostninger til den løbende drift af dataenheden samt til IT-udvikling og drift

af de tekniske løsninger. Omkostningerne til dataenheden er i aftalen skønnet til at udgøre 14,0 mio. kr. i

2015 og fra 2016 og frem 16,7 mio. kr. årligt, jf.

tabel 3.

Omkostningerne finansieres via allerede aftalte

forventede administrative gevinster i Udbetaling Danmark, jf. L 166 af 26. marts 2014 (eIndkomst).

Tabel 3. Udbetaling Danmarks udgifter til udvikling og drift af dataenheden på kommunale ydelsesområder,

jf. aftale om kommunernes økonomi for 2015.

Mio. kr. (2015-pl)

Drift af kontrolenhed

IT-udvikling og drift

Udgifter i alt

2015

8,2

5,8

14,0

2016

10,9

5,8

16,7

2017

10,9

5,8

16,7

2018

10,9

5,8

16,7

Den styrkede kontrol med udbetalingerne forventes på sigt at medføre offentlige mindreudgifter, som

imidlertid er vanskelige at kvantificere præcist. Der er derfor ikke i opgørelsen af lovforslagets samlede

økonomiske konsekvenser indregnet konkrete virkninger af, at denne indsats reducerer fejludbetalinger af

ydelser og tilskud hos de myndigheder, som lovforslaget vedrører.

11.2.1. Styrket kontrol med sociale ydelser til EU/EØS-borgere

Der er på finansloven for 2015 afsat bevillinger på 7,0 mio. kr. i 2015 og 10,0 mio. kr. årligt i de

efterfølgende år, jf.

§ 17.31.08 Styrket kontrol med sociale ydelser til EU/EØS-borgere.

Bevillingen danner grundlag for gennemførelsen af et initiativ i den fælles dataenhed i Udbetaling

Danmark, som med lovforslaget skal varetage opgaver med styrket kontrol i forhold til sociale ydelser til

EU/EØS-borgere, jf. også de almindelige bemærkninger afsnit 6.

Udbetaling Danmarks omkostninger som følge af denne styrkede kontrol opgøres særskilt og betales

ved administrationsbidrag fra Beskæftigelsesministeriet, jf. den afsatte bevilling. Frem mod idriftsættelsen af

dataenheden 1. maj 2015 gennemføres en implementeringsanalyse med henblik på at klargøre indsatsen og

sikre, at der sker en effektiv udnyttelse af de anvendte ressourcer i forhold til den ønskede kontrol. Ved

udgangen af 2016 gennemføres en evaluering for at afdække opgavevaretagelsen og effekterne heraf, og der

kan i forlængelse heraf eventuelt ske justeringer af opgaverne i forhold til EU/EØS-borgere.

Anvendelsen af den afsatte bevilling, herunder også hvordan Udbetaling Danmark skal dokumentere

resultaterne af enhedens opgavevaretagelse, fastlægges nærmere efter aftale mellem Udbetaling Danmarks

Administration og Beskæftigelsesministeriet.

11.3. Andre økonomiske konsekvenser

Snitflade til pensionskasser m.v.

Med lovforslaget gives der mulighed for, at Udbetaling Danmark kan udsende orienteringsbreve til

personer, som tilkendes førtidspension med oplysninger om muligheder og rettigheder i et eller flere

forsikrings- og pensionsselskaber. Pensionsbranchen stiller de nødvendige midler til rådighed for etablering

og drift af løsningen.

12. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

13. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget medfører, at borgernes fremover skal søge om efterlevelseshjælp, begravelseshjælp,

international sygesikring, fleksydelse og delpension hos Udbetaling Danmark.

Herudover vil der blive stilles en selvbetjeningsløsning til rådighed for alle indrejsende borgere, som

indrejsende borgere kan benytte til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse vedr. lovvalg og sygesikring.

Der henvises til bemærkningerne til § 6.

Borgeren vil dog fortsat kunne henvende sig i kommunen med henblik på at få hjælp til at anvende

digitale selvbetjeningsløsninger, herunder vedrørende ansøgning om begravelseshjælp og EU-

sygesikringskort, der efter gældende regler er obligatoriske at bruge for borgeren. Der henvises til

bemærkningerne til § 6, nr. 9.

Borgere, der vurderes at have særlige behov vil ligeledes kunne få bistand fra kommunen til at kontakte

Udbetaling Danmark. Der henvises til afsnit 4.6.1.

14. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

15. Forholdet til EU-retten

Forslaget omhandler myndighedsansvar og varetagelse af opgaver på området for international social

sikring i forhold til EF-forordning 883/2004 om koordinering af social sikring. Forslaget har ingen EU-

retlige konsekvenser.

16. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i periode fra den 17. januar har i perioden fra den 12. december 2014 til den 16.

januar 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

ATP, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Advokatrådet,

Akademikerne, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Anker Fjord Hospice, Arresødal Hospice,

Beskæftigelsesrådet, Bedre Psykiatri, BDO Kommunernes Revision, Brancheforeningen for Private

Hospitaler og Klinikker, Center for Hjerneskade, DA, Danmarks Apotekerforening, Danske Bandagister,

Danske Dental Laboratorier, Danske Regioner, Danmarks Optikerforening, Dansk Handicapforbund, Danske

Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Ældreråd, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Selskab

for Patientsikkerhed, Danske Bedemænd, DELTA, Diakonissestiftelsens Hospice, Dansk Kiropraktor

Forening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Ortopædisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk

Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Selskab for Folkesundhed, Det Nordiske Cochrane

Center, Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Danske Bioanalytikere, Danske

Fysioterapeuter, Danske Seniorer (Ældremobiliseringen), Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske

Komité, Det Etiske Råd, Det Centrale Handicapråd, Det Frie Forskningsråd, Diabetesforeningen, De

Offentlige Tandlæger, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet, Epilepsihospitalet Filadelfia,

Ergoterapeutforeningen, 3F, Farmakonomforeningen, FerieKonto, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af

kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Kliniske Diætister,

Foreningen af Speciallæger, Foreningen af socialchefer i Danmark, Forsikring & Pension, Forsknings- og

Innovationsstyrelsen, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerombudsmanden, FSR – danske revisorer, FTF,

Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gigtforeningen,

Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hjælpemiddelinstituttet, Hospice Djursland, Hospice Fyn, Hospice Limfjord

Skive, Hospice Sjælland, Hospice Sydvestjylland, Hospice Sønderjylland, Hospice Vendsyssel, Hospice

Forum Danmark, Høreforeningen, Innovationsfonden, Institut for Menneskerettigheder,

Jordemoderforeningen, KamillianerGaardens Hospice, KL, Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet,

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), LAFS- Landsforeningen af Fleks- og

Skånejobbere, LMS- Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Landsforeningen af Kliniske

Tandteknikere, Landsforeningen SIND, Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter, Lederne, LEV, LO,

Lægeforeningen, Lønmodtagernes Garantifond, Moderniseringsstyrelsen, Organisationen af

Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes

Samvirke, Patienterstatningen, Patientombuddet, Psykolognævnet, Praktiserende Tandlægers Organisation,

Praktiserende Lægers Organisation, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region

Midtjylland, Region Nordjylland, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne,

Rigsombudsmanden på Grønland, Rigsrevisionen, RUC, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Psykisk

Sårbare på Arbejdsmarkedet, SAND, Sankt Lukas Hospice, Sclerosehospitalet i Haslev, Sclerosehospitalet i

Ry, Sct. Maria Hospice Center, Sygeforsikringen ”danmark”, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,

Socialstyrelsen, Statens Serum Institut, Statsforvaltningene, Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universitet,

Udbetaling Danmark, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Vejlefjord, Videnscenter for Handicap og

Socialpsykiatri, Yngre Læger, ÆldreForum, Ældresagen.

17. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Økonomiske

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

Erhvervslivet

Økonomiske

konsekvenser for

Negative konsekvenser/

merudgifter

Mindreudgifter som følge af ”baseline”-

effektiviseringer på 2,8 mio. kr. i 2015, 5,9 mio. kr.

i 2016, 3,9 mio. kr. i 2017 og 22,2 mio. kr. i 2018.

Merudgifter til udvidelse af

dataenheden på 14,0 mio.

kr. i 2015 og 16,7 mio. kr. i

2016-2018.

Ingen

Erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Forslaget medfører, at borgernes fremover skal

søge om efterlevelseshjælp, begravelseshjælp,

internationale sygesikringssager, fleksydelse og

delpension hos Udbetaling Danmark.. Herudover

vil der blive stilles en selvbetjeningsløsning til

rådighed for alle indrejsende borgere til brug for

borgerens afgivelse af oplysninger til brug for

Udbetaling Danmarks afgørelse vedr. lovvalg og

sygesikring.

Borgeren vil dog fortsat kunne henvende sig i

kommunen med henblik på at få hjælp til at

anvende digitale selvbetjeningsløsninger, herunder

vedr. ansøgning om begravelseshjælp og EU-

sygesikringskort, der efter gældende regler er

obligatoriske at bruge for borgeren.

Borgere, der vurderes at have særlige behov vil

ligeledes kunne få bistand fra kommunen til at

kontakte Udbetaling Danmark.

Forholdet til EU-retten

Forslaget omhandler myndighedsansvar og varetagelse af opgaver på området

for international social sikring i forhold til EF-forordning 883/2004 om

koordinering af social sikring. Forslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til § 1 (Lov om UDK)

Til nr. 1

I § 1 i lov om Udbetaling Danmark er oplistet de lovgivningsområder, som Udbetaling Danmark varetager

opgaver efter. I de nævnte love er det præciseret, hvilke dele af de enkelte love, som Udbetaling Danmark

varetager administrationen af. Der er ikke tillagt Udbetaling Danmark konkrete sagsbehandlingsopgaver

efter lov om Udbetaling Danmark, som fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks

administration og sagsbehandling. Lov om Udbetaling Danmark indeholder således bestemmelser, der går på

tværs af de forskellige ydelseslove, bl.a. bestemmelser om vejledning og rådgivning af borgeren og om

samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og kommunerne.

I det foreslåede nye kapitel 3 a i lov om Udbetaling Danmark tillægges Udbetaling Danmark opgaven med at

registersamkøring af oplysninger på kommunale ydelsesområder og oplysninger om sikringsordninger og

andre ordninger, der for en række myndigheder administreres med teknisk og administrativ bistand af

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. forslaget til affattelse af § 1, nr. 11 i lov om Udbetaling Danmark.

Som konsekvens heraf foreslås det, at det fremgår af § 1 i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling

Danmark varetager opgaver i henhold til lov om Udbetaling Danmark.

Til nr. 2

De lovgivningsområder, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter, er oplistet i den gældende § 1 i

lov om Udbetaling Danmark. I de nævnte love er det præciseret, om Udbetaling Danmark varetager hele

eller dele af administrationen af loven.

Det foreslås at Udbetaling Danmark overtager de opgaver, som kommunerne efter gældende regler varetager

på følgende områder:

- Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

- Delpension efter lov om delpension.

- Begravelseshjælp efter §§ 160 og 257 i sundhedsloven

- Efterlevelseshjælp til borgere med bopæl her i landet efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

- International sygesikring efter §§ 12 og 255 i sundhedsloven og EU-regler om koordinering af de

sociale sikringsordninger og socialsikringsoverenskomster med andre lande).

Det foreslås derfor, at de nævnte områder tilføjes i § 1, således at lov om fleksydelse skrives ind som § 1, nr.

11, lov om delpension skrives ind som § 1, nr. 12 og sundhedsloven fremgår af § 1, nr. 13). Lov om aktiv

social politik fremgår af § 1, nr. 14. Som følger heraf bliver lov om retssikkerhed og administration flyttet

ned som nr. 15.

Der henvises til bemærkningerne til lovforsalgets §§ 3-7 for en nærmere gennemgang af, hvilke

myndighedsopgaver efter de nævnte love, der overføres til Udbetaling Danmark.

Forslaget medfører, at områderne omfattes af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, som

fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling, jf.

bemærkningerne til nr. 1., med mindre andet udtrykkeligt fremgår af de enkelte love og bemærkningerne

hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 9 i lov om Udbetaling Danmark skal Udbetaling Danmark og kommunen på eget initiativ videregive

oplysninger til hinanden, herunder oplysninger om rent private forhold, om den, der får hjælp eller har fået

hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer, hvis oplysningerne er nødvendige

for den modtagende myndigheds kontrol af, om en borger har modtaget kontante ydelser eller økonomiske

tilskud med urette og mod bedre vidende. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra borgeren.

Efter gældende regler er der ikke efter § 9 pligt til at udveksles oplysninger om en formodet samlever.

Det foreslås, at det fremgår af § 9, at kommunerne og Udbetaling Danmark efter § 9 i lov om Udbetaling

Danmark også får pligt til at udveksle oplysninger om en formodet samlever samt om formodede

husstandsmedlemmer. Oplysningerne vil alene skulle udveksles i det omfang det er nødvendigt for den

modtagende myndigheds sager.

Udveksling af oplysninger om formodede samlever og formodede husstandsmedlemmer mellem

kommunerne og Udbetaling Danmark er fx nødvendigt, hvor en ydelsesmodtager modtager en kommunal

ydelse som enlig samt sager i Udbetaling Danmark om boligstøtte, idet oplysninger om disse personer kan

indgå i vurderingen af om ydelsesmodtageren fortsat har ret til ydelsen samt udmålingen af ydelsen.

Videregivelsen af oplysninger om en formodet samlevers eller formodede husstandsmedlemmers

adresseforhold kan som afledt effekt også give anledning til, at kommunen overvejer, hvorvidt

oplysningerne giver en sådan formodning om, at en persons registrering af bopæl i CPR ikke er korrekt, at

kommunen efter CPR-lovens § 10, stk. 1, kan undersøge forholdet nærmere.

Den gældende bestemmelse i § 9 udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, i det omfang, der

udveksles oplysninger om rent private forhold efter persondatalovens § 7 eller andre følsomme

personoplysninger om rent private forhold efter persondatalovens § 8. De oplysninger, der vil være

relevante at videregive om en formodet samlever samt formodede husstandsmedlemmer vil typisk være

almindelige ikke-følsomme personoplysninger. Det kan dog ikke udelukkes, at myndighederne kommer i

besiddelse af følsomme personoplysninger, der også vil være relevante at videregive. I de tilfælde

videregivelsen også skulle ske i henhold til § 9 uden at iagttage persondatalovens § 8, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 7.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter § 10 i lov om Udbetaling Danmark skal kommunen og Udbetaling Danmark efter anmodning

videregive foreliggende oplysninger fra egne sager til hinanden, herunder oplysninger om rent private

forhold, om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre

husstandsmedlemmer, hvis oplysningerne er nødvendige for den modtagende myndigheds vurdering af, om

der skal påbegyndes en sag om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger

kan have modtaget med urette og mod bedre vidende. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra

borgeren.

Efter gældende regler er der ikke efter § 10 pligt til at udveksles oplysninger om en formodet samlever eller

formodede husstandsmedlemmer.

Det foreslås, at det fremgår af § 10, at kommunerne og Udbetaling Danmark også efter §10 i lov om

Udbetaling Danmark har pligt til at udveksle oplysninger om en formodet samlever samt formodede

husstandsmedlemmer. Oplysningerne vil alene skulle udveksles i det omfang det er nødvendigt for den

modtagende myndigheds sager.

Udveksling af oplysninger om formodede samlever og husstandsmedlemmer mellem kommunerne og

Udbetaling Danmark er fx nødvendigt, hvor en ydelsesmodtager modtager en ydelse fra Udbetaling

Danmark eller kommunen som enlig samt sager i Udbetaling Danmark om boligstøtte, idet oplysninger om

disse personer kan indgå i vurderingen af om ydelsesmodtageren fortsat har ret til ydelsen samt udmålingen

af ydelsen. Oplysninger om en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmers adresseforhold kan

også give anledning til, at kommunen overvejer, hvorvidt oplysningerne giver en sådan formodning om, at

en person registrering af bopæl i CPR ikke er korrekt, at kommunen efter CPR-lovens § 10, stk. 1, kan

undersøge forholdet nærmere.

Den gældende bestemmelse i § 10 udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, i det omfang, der

udveksles oplysninger om rent private forhold efter persondatalovens § 7 eller andre følsomme

personoplysninger om rent private forhold efter persondatalovens § 8. De oplysninger, der vil være relevante

at videregive om en formodet samlever samt formodede husstandsmedlemmer vil typisk være almindelige

ikke-følsomme personoplysninger. Det kan dog ikke udelukkes, at myndighederne kommer i besiddelse af

følsomme personoplysninger, der også vil være relevante at videregive. I de tilfælde videregivelsen også

skulle ske i henhold til § 10 uden at iagttage persondatalovens § 8, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 7.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 11 i lov om Udbetaling Danmark har kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmark pligt til

at forestå hele eller dele af sagsoplysningen i sager om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske

tilskud, som en borger kan have modtaget med urette og mod bedre vidende i sager på Udbetaling

Danmarks sagsområde. Kommunen er ved sagsoplysningen for Udbetaling Danmark omfattet af de samme

beføjelser til at oplyse sagen, som hvis kommunen havde varetaget opgaven som sit eget sagsområde.

Kommunen og Udbetaling Danmark kan i forbindelse med overdragelse af sagsoplysningen videregive

oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om den, der får hjælp eller har fået hjælp,

dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer. Oplysningerne kan videregives uden

samtykke fra borgeren.

Det foreslås, at det fremgår af § 11, at kommunerne og Udbetaling Danmark efter § 11 i lov om

Udbetaling Danmark også kan udveksle oplysninger om en formodet samlever samt om formodede

husstandsmedlemmer. Oplysningerne vil alene skulle udveksles i det omfang det er nødvendigt for

samarbejdet om kontrol efter § 11.

Den gældende bestemmelse i § 11 udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, i det omfang, der

udveksles oplysninger om rent private forhold efter persondatalovens § 7 eller andre følsomme

personoplysninger om rent private forhold efter persondatalovens § 8. De oplysninger, der vil være relevante

at videregive om en formodet samlever samt formodede husstandsmedlemmer vil typisk være almindelige

ikke-følsomme personoplysninger. Det kan dog ikke udelukkes, at myndighederne kommer i besiddelse af

følsomme personoplysninger, der også vil være relevante at videregive. I de tilfælde vil videregivelsen også

skulle ske efter § 11 uden at iagttage persondatalovens § 8, stk. 3.

Hvis det er fundet nødvendigt at videregive oplysninger om en formodet samlever og formodede

husstandsmedlemmer i andre situationer end efter kontrolsamarbejdet efter § 11 i lov om Udbetaling

Danmark skal dette ske i overensstemmelse med reglerne i persondataloven, i det omfang videregivelsen

ikke er omfattet af § 9 og § 10 i lov om udbetaling Danmark, hvorefter der er pligt til at udveksle

oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, hvis oplysningerne er nødvendige til brug for

myndighedens egne kontrolsager. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. nr. 3 og 4.

Der henvises i øvrigt til afsnit 7.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

I lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det i § 11, stk. 2, at Udbetaling Danmark for sager, som kommunen har

medvirket til at oplyse efter den gældende § 11, stk. 1, skal udarbejde statistik til den enkelte kommune om,

hvor mange af disse sager, der har ført til en afgørelse om tilbagebetaling. Formålet med forslaget er, at der

fastsættes regler med henblik på at måle effekten og opgøre værdien af den samlede kontrolindsats i den

enkelte kommune og samlet set i alle kommuner.

Lovforslaget giver ikke hjemmel til at Udbetaling Danmark kan udveksle oplysninger om udfaldet af de

konkrete sager, men forpligter alene Udbetaling Danmark til at udarbejde statistik om, hvor mange sager, der

har ført til tilbagebetaling med henblik på opgørelse af effekten og værdien af indsatsen. Der vil således ikke

kunne udveksles personhenførbare oplysninger efter forslaget til bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 7.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

I lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det i §

11 a, stk. 1,

at, i det omfang det er nødvendigt for oplysningen af en

ansøgningssag om kontante ydelser og økonomiske tilskud, har henholdsvis Udbetaling Danmark og

kommunen, til brug for behandling af ansøgningen efter forudgående samtykke fra borgeren adgang til et it-

system, hvor det fremgår 1) at der i Udbetaling Danmark og i den enkelte kommune er oprettet en kontrolsag

vedr. andre kontante ydelser eller økonomiske tilskud vedr. borgeren samt 2) hvilket kontroltema, der bliver

undersøgt i sagen. Med ”terminalgang” forstås, at Udbetaling Danmark og kommunen via en webservice

eller enkeltopslag kan tilgå de nødvendige oplysninger i registret.

Efter bestemmelsen vil kommunen uden samtykke fra borgeren og uden at iagttage persondatalovens § 8,

stk. 3, kunne udstille de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte data i systemet vedr. borgere, der får kontante ydelser og

økonomiske tilskud i kommunen. Tilsvarende vil Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren og uden

at iagttage persondatalovens § 8, stk. 3, kunne udstille de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte data vedr. borgere, der

får kontante ydelser og økonomiske tilskud i Udbetaling Danmark. Der vil ikke kunne udstilles oplysninger

vedr. bopælssager i kommunerne, hvis sagen ikke har betydning for ansøgningen eller udbetalingen af en

social ydelse eller et økonomisk tilskud.

Kontroltemaerne vil blive udvalgt på områder, hvor der på tværs af kommunen og Udbetaling Danmark er

afgørelser, som delvist bygger på et ensartet retsgrundlag. Et kontroltema om ”opgørelse af indtægt” og

oplysninger om ophold eller formue i ”oplysninger om udland” er fx relevant både i kommunens sag om

personligt tillæg efter lov om social pension og Udbetaling Danmark om beregning af størrelsen af

førtidspension eller folkepension efter lov om social pension.

Et kontroltema, jf. nr. 2, kan således fx være, at en sag vedrører kontrol af ”enlig”, ”oplysninger om udland”,

”opgørelse af indtægt” eller ”opgørelse af formue”. Der henvises herudover til forslaget til § 11 b for

beskrivelse af et eksempel på kontroltemaet ”enlig”.

Udbetaling Danmark og kommune har alene efter stk. 1 adgang til systemetefter forudgående samtykke fra

borgeren. Samtykkekravet forudsættes at opfylde kriterierne for samtykke efter persondatalovens § 3, nr. 8.

Samtykket vil kunne afgives i forbindelse med at borgeren indgiver en ansøgning og i den forbindelse

afgiver samtykke efter forvaltningslovens § 29 eller efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Den enkelte sagsbehandler kan kun få adgang til oplysninger om kontroltemaer efter stk. 1, der er

nødvendige for den konkrete ansøgningssag, som vedkommende behandler. Hvis kommunen fx behandler en

sag om sygedagpenge, kan sagsbehandleren ikke få adgang til opslag vedr. kontroltemaer om ”formue” i

sager på Udbetaling Danmarks sagsområde, da det ikke har betydning for en sygedagpengesag.

Efter § 11 a, stk. 1, nr. 1 og 2 er der er alene adgang til oplysninger om, at der er oprettet en kontrolsag, samt

hvilket kontroltema, det drejer sig om i overskriftsform. Der vil ikke efter forslaget være adgang til

yderligere oplysninger i sagen. Der vil ikke efter bestemmelsen være adgang til andre data end de foreslåede,

og der vil ikke kunne gives adgang til at se yderligere oplysninger om sagen, fx mere detaljerede oplysninger

om sagens indhold og de oplysninger, der har givet anledning til, at der er påbegyndt en kontrolsag. Disse

oplysninger vil evt. kunne udveksles efter andre bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, fx forslaget til

§ 11 b jf. nedenfor eller efter §§ 6-11 i lov om Udbetaling Danmark.

I §

11 a, stk. 2,

foreslås det, at Udbetaling Danmark og kommunen til brug for udveksling af nødvendige

oplysninger efter §§ 6, 7, 9-11 uden samtykke fra borgeren har terminaladgang til et it-system med

oplysninger om,

1) at der i Udbetaling Danmark og i den enkelte kommune er oprettet en kontrolsag vedr. andre kontante

ydelser eller økonomiske tilskud om borgeren,

2) hvilket kontroltema, der bliver undersøgt i sagen,

3) oplysninger om sagsskridt i den enkelte kontrolsag samt

4) hvorvidt der er blevet henlagt en kontrolsag inden for de seneste 6 måneder vedr. borgeren.

For så vidt angår forslaget til at kunne se kontroltema, svarer dette til den samme adgang som foreslås givet i

§ 11 a, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. ovenfor. Herudover foreslås der i

§ 11 a, stk. 2, nr. 3,

adgang til oplysninger om

sagsskridt i kontrolsagerne. ”Sagsskridt” er overordnede oplysninger fra sagen om fx, at der er ”udsendt

partshøring”, ”indkaldt til samtale”, ”indhentes oplysninger fra banken”. Der kan ikke udstilles og indhentes

andre oplysninger, fx om udfaldet af sagen og begrundelsen herfor.

Efter bestemmelsen vil kommunen uden samtykke fra borgeren og uden at iagttage persondatalovens § 8,

stk. 3, kunne udstille de i stk. 2, nr. 1-4, nævnte data i systemet vedr. borgere, der får kontante ydelser og

økonomiske tilskud i kommunen. Tilsvarende vil Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren og uden

at iagttage persondatalovens § 8, stk. 3, kunne udstille de i nr. 1-4, nævnte data vedr. borgere, der får

kontante ydelser og økonomiske tilskud i Udbetaling Danmark.

Det foreslås endvidere i §

11 a, stk. 2, nr. 4,

at Udbetaling Danmark og kommunen kan udstille og indhente

oplysninger om, at der er henlagt en kontrolsag inden for de seneste 6 måneder.

Der vil ikke efter stk. 2 være adgang til andre data end de foreslåede, og der vil ikke kunne gives adgang til

at se yderligere oplysninger om sagen, fx mere detaljerede oplysninger om sagens indhold og de oplysninger,

der har givet anledning til, at der er påbegyndt en kontrolsag. Disse oplysninger vil evt. kunne udveksles

efter andre bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, fx forslaget til § 11 b jf. nedenfor eller efter §§ 6-7,

§§ 9-11 i lov om Udbetaling Danmark.

Det forudsættes, at det alene er kontrolmedarbejderne i de enkelte kommuner og i Udbetaling Danmark, der

får adgang til oplysninger efter § 11 a, stk. 2, nr. 1-4, under henvisning til, at terminaladgangen alene kan ske

til brug for kontrolarbejdet efter § 6-11 i lov om Udbetaling Danmark.

§ 11 b, stk. 1,

foreslås det, at kommunen og Udbetaling Danmark kan udveksle nødvendige oplysninger fra

afgørelser i sager, hvor de samme faktiske forhold har betydning for en afgørelse, som kommunen og

Udbetaling Danmark skal træffe på hvert sit myndighedsområde vedrørende den samme borger efter

regelsæt, hvor de faktuelle forhold og vurderinger i sagerne bygger på et ensartet retsgrundlag.

Det foreslås i

§ 11 b, stk. 2,

at afgørelserne til brug for behandling af en sag om tilbagebetaling af kontante

ydelser og økonomiske tilskud i kommunen eller Udbetaling Danmark kan udveksles uden samtykke fra

borgeren.

”En sag om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud” i kommunen eller Udbetaling

Danmark omfatter de samme typer af sager, hvor Udbetaling Danmark og kommunen i henhold til § 11 a,

jf. § 11, c, stk. 1, nr. 2, i lov om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan fravige

kravet om samtykke i sager om ”tilbagebetaling af sociale ydelser”.

Forslaget til § 11 b udgør ikke en fravigelse af forvaltningslovens § 29, idet sager om tilbagebetaling af

ydelser ikke er en ansøgningssag og dermed ikke er omfattet af forvaltningslovens § 29. Forslaget til § 11 b

udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

I sager, der rejses ved ansøgning, vil Udbetaling Danmark og kommunen kunne indhente oplysninger fra

afgørelser efter forvaltningslovens § 29 og § 11 a-c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område efter forudgående samtykke.

Forslaget til § 11 b indebærer, at kommunen kan indhente nødvendige oplysninger fra en afgørelse, som

Udbetaling Danmark har truffet vedr. den samme borger, som kommunens sag vedrører, hvis de faktiske

oplysninger i Udbetaling Danmarks sag har betydning for den afgørelse, som kommunen skal træffe.

Tilsvarende kan Udbetaling Danmark indhente nødvendige oplysninger fra en afgørelse, som kommunen har

truffet vedr. den samme borger, som Udbetaling Danmarks sag vedrører, hvis de faktiske oplysninger i

kommunens sag har betydning for den afgørelse, som Udbetaling Danmark skal træffe.

Fakta og vurderinger fra afgørelserne vil alene kunne udveksles, hvis de faktuelle forhold og vurderinger i

sagerne bygger på et ”ensartet retsgrundlag. ”

Det vil typisk være relevant, hvor kontroltemaet i sagen har været det samme. Det kan fx være i tilfælde,

hvor kommunen har påbegyndt en sag om økonomisk fripladstilskud, fordi der er formodning om, at

modtageren har et ægteskabslignende forhold, og hvor Udbetaling Danmark vedr. den samme borger netop

har truffet afgørelse om, hvorvidt borgeren er berettiget til at modtage børnetilskud som enlig forsørger. I

begge typer af sager, vil kommunen og Udbetaling Danmark skulle forholde sig til om borgeren er ”reelt

enlig” eller har et ægteskabslignende forhold. Kommunen vil efter forslaget til § 11 b kunne indhente

nødvendige oplysninger fra sagen om børnetilskud fra Udbetaling Danmark til brug for den videre

sagsbehandling af sagen om økonomisk fripladstilskud i kommunen.

Der henvises herudover til beskrivelsen af forslaget til § 11 a, stk. 1, og ovenfor vedr. beskrivelsen af

eksempler på kontroltemaer der vil blive udvalgt i forhold til lovgivning, hvor temaet vedrører et ensartet

retsgrundlag.

Der kan kun udveksles de ”nødvendige oplysninger” fra afgørelserne. Afgørelserne kan ikke udleveres i

deres helhed, hvis der indgår oplysninger, der er irrelevante for den modtagende myndighed, fx hvis der er

flere forhold, der belyses i sagen og nogle af disse forhold ikke har betydning for den myndighed, der ønsker

at se sagen.

Det vil kun være de sagsbehandlere, der konkret har brug for afgørelsen til brug for en sag, som skal træffes

på eget myndighedsområde, som har adgang til de nødvendige oplysninger fra en afgørelse.

Forslaget giver ikke hjemmel til samkøring eller til at udveksle oplysninger i et fælles it-system.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2, 7.3 og 8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8.

Efter gældende regler i § 12 i lov om Udbetaling Danmark kan Udbetaling Danmark til brug for

administration af sine sagsområder forlange at få nødvendige ikke-følsomme personoplysninger fra andre

offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser i elektronisk form, med henblik på registersamkøring i

kontroløjemed. Udbetaling Danmark kan til brug for administration af sine sagsområder, foretage

registersamkøring i kontroløjemed af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af §

12.

Det fastslås som noget nyt, at Udbetaling Danmark efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark kan

registersamkøre oplysninger indhentet fra udenlandske myndigheder. Det tilføjes som noget nyt i

bestemmelsen, at Udbetaling Danmark også manuelt kan sammenstille oplysninger fra registre i

kontroløjemed. Sammenstilling af oplysninger kan være relevant, hvor Udbetaling Danmark ikke finde det

formålstjenligt at indlæse data fra lister til brug for elektronisk registersamkøring, men fx ønsker at

sammenligne data manuelt, fx hvis Udbetaling Danmark modtager oplysninger fra udlandet i en datafil for

en mindre persongruppe. Der vil efter bestemmelsen også kunne ske sammenstilling i kontroløjemed af

oplysninger fra danske myndigheder. Formuleringen om at der kan ske ”samkøring og sammenstilling af

oplysninger i kontroløjemed” svarer til den terminologi, der i øvrigt anvendes ved affattelse af lovgrundlag,

der giver mulighed for samkøring og sammenstilling af data i kontroløjemed,

Registersamkøringen af oplysninger, der er indhentet fra udenlandske myndigheder, skal ske efter de

samme beføjelser, som Udbetaling Danmark har til at indhente og samkøre oplysninger indhentet fra danske

myndigheder i henhold til stk. l.

Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder, om borgernes forhold på eget

ydelsesområder, efter de regler, der gælder for indhentning af oplysninger for de pågældende

ydelsesområder efter forvaltningslovens § 29 og persondatalovens §§ 6-8. Udbetaling Danmark kan dog

ikke, som det i visse tilfælde er muligt i forhold til de danske myndigheder, forlange at myndighederne

udleverer de nødvendige oplysninger. Det skyldes, at udleveringen af oplysninger fra udenlandske

myndigheder alene kan ske i overensstemmelse med de nationale regler, samt eventuelt efter EU-

forordningen om sociale sikringsydelser, jf. formuleringen om at Udbetaling Danmark ”kan indhente”

oplysninger fra udenlandske myndigheder.

Bestemmelsen ændrer ikke ved, at der fortsat alene vil kunne ske indhentning og registersamkøringer af

ikke-følsomme personoplysninger efter persondatalovens § 6.

Det foreslås præciseret i bestemmelsen, at samkøringen og samstillingen kan ske uden samtykke fra borgeren

eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af ansøgere eller

modtagere af kontante ydelse eller økonomiske tilskud. Dette er alene en præcisering af den gældende regel.

Der henvises i øvrigt til forarbejderne til § 12 i FT (udfyldes efter høring)

Der henvises i øvrigt til afsnit 7.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter § 12, kan Udbetaling Danmark indhente og samkøre oplysninger til brug for registersamkøring. Der

henvises til bemærkninger til § 1, nr. 8 for en beskrivelse af de gældende regler i § 12.

Det foreslås i forslaget til

§ 12, stk. 2. pkt.,

at resultatet af samkøringen efter stk. 1, kan samkøres med

oplysninger fra Post Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.1, 5.3.3, 5.3.3.1 og 8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

[12 a]

I lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det i §

12 a, stk. 1, 1. pkt.,

at Udbetaling Danmark får samme beføjelser til

at indhente, samkøre og sammenstille oplysninger som efter § 12 i denne lov til brug for kommunens

administration af kontante ydelser og økonomiske tilskud efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov

om folkeskolen, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., repatrieringsloven og lov om social service.

100

Efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark kan Udbetaling Danmark til brug for administration af sine egne

sagsområder forlange at få nødvendige ikke-følsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder

og arbejdsløshedskasser i elektronisk form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Udbetaling

Danmark kan til brug for administration af sine sagsområder, foretage registersamkøring i kontroløjemed af

data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af § 12.

Udbetaling Danmark kan efter forslaget alene indhente og samkøre oplysninger til de lovområder, der er

nævnt i bestemmelsen, med de samme beføjelser som Udbetaling Danmark har til at indhente og samkøre

ikke-følsomme oplysninger på eget myndighedsområde efter § 12 i denne lov. Der henvises i øvrigt til

forarbejderne til bestemmelsen, jf. FT (udfyldes efter høring).

Der henvises herudover til lovforslagets § 1, nr. 8, som også vil gælde, når Udbetaling Danmark oplyser

sager i henhold til forslaget til § 12 a, stk. 1.

Med § 12 a, stk. 1, får Udbetaling Danmark kompetence til at kunne samkøre oplysninger i de nævnte love

efter bestemmelsen. Det vil være de enkelte ydelseslove, der bestemmer, hvilke oplysninger, det vil være

relevant at samkøre i henhold til § 12 i lov om Udbetaling Danmark.

I det følgende gennemgås en række eksempler på de typer af samkøringer, der kan være nødvendige og

dermed relevante for Udbetaling Danmark at foretage i relation til kontrol af sager, hvor borgeren modtager

hjælp efter de love, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse:

Efter gældende regler i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om folkeskolen og lov

om aktiv socialpolitik har det betydning for retten til og udmålingen af visse ydelser, om ydelsesmodtageren

er enlig eller samlevende. Denne vurdering foretages ud fra en konkret vurdering, som bygger på de samme

vurderingskriterier om fx bopæl, registrering i CPR, familieforhold og økonomi.

Forslaget til

§ 12 a, stk. 1,

indebærer, at Udbetaling Danmark til brug for kommunens administration af

kontante ydelser og økonomiske tilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov

om folkeskolen og lov om aktiv socialpolitik for eksempel, kan udsøge en liste over ansøgere eller

modtagere af ydelser efter de nævnte love, som er registreret som enlige, men hvor oplysninger om bopæls-

og familieforhold hos andre personer indikerer, at ansøgeren eller modtageren af ydelsen ikke er reelt enlig.

Oplysningerne om bopæls- og familieforhold fremgår fx af CPR og BBR. Samkøringen af oplysningerne er

ikke begrænset til ansøgeren og ydelsesmodtageren. Der kan således også ske samkøring af oplysninger om

andre personer, for eksempel ydelsesmodtagerens ægtefælle, samlever, tidligere ægtefælle, tidligere

husstandsmedlemmer samt personer, der har eller tidligere har haft forældremyndighed over ansøgerens eller

ydelsesmodtageres barn.

Oplysninger om bopælsforhold er for eksempel oplysninger om, hvor en person har boet, hvor mange

personer, der har boet på en adresse, samt oplysninger om bopælens størrelse. Oplysninger om

familieforhold er for eksempel oplysninger om, hvorvidt der er tale om slægtskab med de personer, som

vedkommende bor sammen med, for eksempel om modtageren af ydelsen bor sammen med en forælder, der

har eller har haft forældremyndigheden over et barn, eller om en tidligere samlever er bopælsregistreret hos

sine forældre eller hos ydelsesmodtagerens forældre.

Efter lov om sygedagpenge får arbejdsgiveren refunderet udgifterne til løn under arbejdstageren sygdom. Det

er en betingelse, at der er tale om reel beskæftige hos en arbejdsgiver.

Ved samkøring af oplysninger i sager efter lov om sygedagpenge, kan Udbetaling Danmark for eksempel

udsøge en list over ansøgere og modtagere af sygedagpenge, der alene har arbejdet i et omfang, der opfylder

minimumskriterier for at være berettiget til at modtage sygedagpenge kombineret med oplysninger om

101

familierelationer til arbejdsgiveren. Det kan også være relevante at samkøre med oplysninger om, hvorvidt

arbejdstageren er ansat i en virksomhed, der beskæftiger flere andre ydelsesmodtagere med løntilskud,

modtagere af sygedagpenge m.v., da det kan indikere, at ydelsesmodtageren alene er ansat med henblik på at

kunne modtage sygedagpenge.

Efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., har det betydning for retten til og udmålingen af fx personligt tillæg, om pensionisten har fast bopæl i

Danmark. Herudover skal der tages højde for oplysninger om indtægter og formue fra pensionisten og en evt.

ægtefælle eller samlever. Ved samkøring af oplysninger efter lov om social pension og lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension kan det være relevant at samkøre oplysning om

økonomiske forhold, formueforhold og oplysninger, der kan indikere fast bopæl i udlandet.

Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan arbejdsgiveren få tilskud til at ansætte arbejdstagere i et

fleksjob. Ved samkøring af oplysninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan Udbetaling

Danmark for eksempel udsøge en liste over fleksjobansatte, hvor afstanden mellem bopæl og arbejdssted

eller familierelation mellem virksomhedsejer og fleksjobansat kan indikere, at den fleksjobansatte reelt ikke

arbejder i virksomheden og virksomhedsejeren derfor får et tilskud uberettiget. Der kan således i den

forbindelse ske samkøring af oplysninger om bopæls- og familieforhold. Oplysninger om bopælsforhold er

for eksempel oplysninger om, hvor langt en person har til arbejdspladsen. Oplysninger om familieforhold er

for eksempel oplysninger om, hvorvidt der er tale om slægtskab med de personer, som den fleksjobansatte

arbejder for.

Efter lov om repatriering kan der ydes tilskud til at en person vender permanent tilbage til sit hjemland.

Ved samkøring af oplysninger i sager efter lov om repatriering kan Udbetaling Danmark for eksempel

udsøge en liste over ansøgere og modtagere af hjælp til repatriering, der er flyttet tilbage til Danmark, da det

kan indikere, at personen i nogle tilfælde ikke er berettiget til hjælp til repatriering. Der kan således samkøres

oplysninger om bopælsforhold i CPR, hvor det fremgår, om personen er bopælsregistreret med fast bopæl i

Danmark, da det kan indikere, at personen er flyttet tilbage fra sit hjemland.

Efter § 42 i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig

konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at

det er moderen eller faderen, der passer det. Det er desuden en betingelse, at den pågældende forsørger har et

indtægtstab som følge af at passe barnet i hjemmet. Ved kommunalbestyrelsens løbende kontrol af, om

denne betingelse er opfyldt, kan der være behov for oplysninger om ydelsesmodtagerens indkomstforhold.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst

med et i loven angivet maksimumbeløb pr. måned. Ved fastsættelsen af ydelsen vil der derfor ligeledes være

behov for oplysninger om indtægtsforhold.

Ved den foreslåede samkøring efter lov om social service kan Udbetaling Danmark for eksempel udsøge en

liste over modtagere af tabt arbejdsfortjeneste, der kan indikere, at modtageren ikke har givet de korrekte

oplysninger i forhold til indkomst, hvilket kan have betydning for såvel selve retten til hjælp til dækning af

tabt arbejdsfortjeneste som for størrelsen på den fastsatte ydelse.

Forslaget til bestemmelsen giver mulighed for, at Udbetaling Danmark indhenter og herefter samkører ikke-

følsomme personoplysninger uden samtykke fra borgeren. Samkøringen kan foretages både for ansøgere og

modtagere af ydelserne.

102

Forslaget til § 12 a, stk. 1, medfører herudover, at Udbetaling Danmark kan samkøre oplysninger om

økonomiske forhold svarende til den gældende § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, idet ordlyden af § 12 a også omfatter de typer af samkøringer, der foretages efter denne

bestemmelse i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan kommunen uden

samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om

økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller

samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan

indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra

myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at

kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af,

om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om

den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Der kan

efter § 11 a, stk. 2 alene samkøres ikke-følsomme personoplysninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2, 5.3.1, 5.3.3.1, 5.3.2 og 5.3.2.1. og 8 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i §

12 a, stk. 2,

at Udbetaling Danmark får samme beføjelser til at indhente og samkøre

oplysninger som efter § 54 lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som

fremsat ved L 59 den 12. november 2014, til brug for kommunens administration af lov om aktiv

socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven Efter § 54 i

lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som fremsat ved L 59 den 12.

november 2014 kan kommunen ud over de beføjelser, som kommunerne har efter § 11 a og § 11 c i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kræve oplysninger om

den, der ansøger om, eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle eller sambo, jf. § 2

b i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan, uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er

nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre

oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, ATP, Nemkonto-

registeret og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra

myndighedens egne, andre myndigheders, ATP’s, Nemkonto-registerets og arbejdsløshedskassernes it-

systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt,

herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med

udbetaling af ydelser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke

bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.

Udbetaling Danmark kan efter forslaget til § 12 a, stk. 2, alene indhente og samkøre oplysninger til de

lovområder, der er nævnt i bestemmelsen, med de samme beføjelser som kommen har efter § 54 i lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som fremsat ved L 59 den 12. november

2014. Der er således ikke med forslaget § 12 a, stk. 2, tilsigtet en udvidelse af karakteren af de oplysninger,

der kan samkøres oplysninger om. Der henvises i øvrigt til forarbejderne til bestemmelsen, jf. FT (udfyldes

efter høring).

Med § 12 a, stk. 2, får Udbetaling Danmark kompetence til at kunne samkøre i henhold til § 54 i lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som fremsat ved L 59 den 12. november

2014 Det vil være de enkelte ydelseslove, der er nævnt i § 54 i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., som fremsat ved L 59 den 12. november 2014, der bestemmer, hvilke

oplysninger, det vil være relevant at samkøre i henhold til § 12 a, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark.

103

De samkøringer, som Udbetaling Danmark foretager efter forslaget til § 12 a, stk. 1 og 2, vil kun kunne

anvendes til oplysning af de sager, der er omfattet af bestemmelserne. Udbetaling Danmark vil således ikke

kunne genanvende oplysninger til sager på sit eget myndighedsområde i henhold til disse bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2, 5.3.1, 5.3.3.1 og 8 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 12 a, stk. 3, nr. 1,

at resultatet af samkøringen efter stk. 1-2, uden samtykke fra borgeren,

samkøres med oplysninger fra Post Danmark, når det er nødvendigt.

Betingelsen om, at der kun kan samkøres når det er nødvendigt og relevant betyder, at der kun kan

samkøres oplysninger i de sager, hvor adresseforhold har betydning for oplysning af de sager, der fremgår

af en undringsliste.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2-5.3.2.1 og 8 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i §

12 a, stk. 3,nr. 2

at resultatet af samkøringen kan samkøres med nødvendige oplysninger om,

hvorvidt der er igangværende kontrolsager i kommunen. Formålet med denne samkøring er, at Udbetaling

Danmark derved kan frasortere de sager, hvor der allerede er påbegyndt eller afsluttet en kontrolsag i

kommunen vedrørende samme borgere om samme kontroltema, før listen sendes til kommunen. Derved

sikres det, at kommunen ikke opstarter en ny kontrolsag vedr. den samme borger om samme kontrolforhold.

Samkøringen kan ske uden samtykke fra borgeren.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2-5.3.2.1 og 8 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i §

12 a, stk. 4, 1. pkt.,

at kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger vedr.

ansøgere og modtagere af ydelser efter de i stk. 1 og 2 nævnte love til rådighed for Udbetaling Danmark.

Oplysningerne kan jf. § 12 a, stk. 4, 1. pkt. stilles til rådighed uden samtykke fra borgeren. Bestemmelsen

udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Det foreslås i

§ 12 a, stk. 5,

at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte

nærmere regler om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark til brug for Udbetaling

Danmarks varetagelse af registersamkøringer på de kommunale ydelsesområder, jf. stk. 1-4, herunder om

sagsgange og opgørelse af effekter af kontrolindsatsen.

Forslaget til bestemmelsen skal give mulighed for at fastsætte regler om sagsgange m.v., der kan medvirke til

at optimere kontrolsamarbejdet, og med henblik på at kunne opgøre effekten af kontrolindsatsen i Udbetaling

Danmark og kommunerne. De administrative retningslinjer forudsættes at bygge på erfaringer fra

samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og kommunerne i praksis, og vil kunne skaleres efter behov.

Bestemmelsen giver ikke mulighed for at fastsætte regler om registersamkøring eller til at fravige reglerne i

persondataloven, herunder persondatalovens 8, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2-5.3.2.1 og 8 i de almindelige bemærkninger.

[§ 12 b]

104

I lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det i

§ 12 b,

at Udbetaling Danmark efter aftale med Styrelsen for

Videregående Uddannelser får de samme beføjelser til at indhente og samkøre oplysninger som efter § 12 i

denne lov til brug for Styrelsen for Videregående Uddannelsers administration af statens uddannelsesstøtte

(SU) efter lov om statens uddannelsesstøtte.

Styrelsen for Videregående Uddannelser er en styrelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Efter lov om statens uddannelsesstøtte har det betydning for udmålingen af SU, om modtageren er

hjemmeboende eller udeboende. Ved samkøring af oplysninger i sager efter lov om Statens

Uddannelsesstøtte, kan Udbetaling Danmark for eksempel udsøge en liste over ansøgere og modtagere, som

er registreret som udeboende, men hvor oplysninger om bopæls- og familieforhold hos ansøgeren eller

modtageren indikerer, at ansøgeren eller modtageren af ydelsen er hjemmeboende.

Efter lovforslaget vil Udbetaling Danmark kunne indhente de samme oplysninger, som Styrelsen for

Videregående Uddannelser i dag kan indhente efter § 39 i lov om Statens Uddannelsesstøtte, til fx at

indhente og samkøre oplysninger fra Det Centrale Personregister om den uddannelsessøgendes og dennes

forældres registrering af bopæl med det formål at kontrollere, om støtten er tildelt med korrekt sats. Der

henvises ikke direkte til denne bestemmelse i § 12 bidet beføjelserne til at samkøre oplysninger efter § 12 i

lov om Udbetaling Danmark også omfatter de samme typer samkøringer, som kan foretages efter i lov om

Statens Uddannelsesstøtte.

Herudover vil samkøringen i Udbetaling Danmark kunne ske af oplysninger fra registre om bopæls- og

familieforhold i henholdsvis CPR og BBR Samkøringen af oplysninger fra CPR og BBR er ikke begrænset

til ansøgeren og ydelsesmodtageren eller dennes forældre. Der kan således også ske samkøring af

oplysninger om andre personer, for eksempel nuværende og tidligere husstandsmedlemmer.

Oplysninger om bopælsforhold er for eksempel oplysninger om, hvor en person har boet, hvor mange

personer, der har boet på en adresse, hvor langt ydelsesmodtageren bor fra uddannelsesstedet, samt

oplysninger om bopælens størrelse. Oplysninger om familieforhold er for eksempel oplysninger om, hvorvidt

der er tale om slægtskab med de personer, som vedkommende bor sammen med.

Udbetaling Danmark kan efter forslaget alene indhente og samkøre oplysninger efter lov om statens

uddannelsesstøtte med de samme beføjelser som Udbetaling Danmark har til at indhente og samkøre

oplysninger på eget myndighedsområde efter § 12 i denne lov. Der er således ikke med forslaget § 12 b

tilsigtet en udvidelse af karakteren af de oplysninger, der kan samkøres. Der kan således alene samkøres

ikke-følsomme personoplysninger.

Der henvises i øvrigt til forarbejderne til bestemmelsen, jf. FT (udfyldes efter høring).

Med § 12 b, stk. 1, får Udbetaling Danmark kompetence til at kunne samkøre oplysninger efter § 12 i lov om

Udbetaling Danmark til brug for administration af SU efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. De

samkøringer, som Udbetaling Danmark foretager efter forslaget til § 12 vil således ikke kunne genanvende

oplysninger til sager på sit eget myndighedsområde i henhold til bestemmelsen.

Der henvises til bemærkninger til §

12 a, stk. 1, 1. pkt.

ovenfor.

At myndighedsopgaven til at indhente og samkøre data kan ske ”efter aftale” betyder, at der skal indgås efter

skriftlig aftale om samkøringerne mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser, der har hovedansvaret

for administration af SU. Udbetaling Danmark vil have et selvstændigt myndighedsansvar for opgaven og

dermed også være dataansvaret for registersamkøringerne.

105

Det foreslås i

§ 12 b, stk. 2,

at resultatet af samkøringen efter stk. 1 uden samtykke fra borgeren, kan

samkøres med oplysninger fra Post Danmark, når det er nødvendigt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 12 a, stk. 3, nr. 1 jf. ovenfor og § 12, stk. 2,jf. lovforslagets §

1. nr. 9.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2-5.3.2.1 og 8 i de almindelige bemærkninger.

[12 c]

I lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det i §

12 c,

at Udbetaling Danmark efter aftale kan indhente og samkøre

oplysninger efter § 30, stk. 3 og 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, §§ 6 og 7 i lov om

barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende, § 43, stk. 1 og 2 i lov om ferie, § 5, stk. 2 og 3, i lov om

Lønmodtagernes Garantifond samt § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for

administrationen af de sikringsordninger og andre ordninger, der er omfattet af de nævnte love.

At myndighedsopgaven til at indhente og samkøre data kan ske ”efter aftale” betyder, at overladelse af

myndighedsopgaven skal indgås efter skriftlig aftale mellem den myndighed eller ordning, der har

hovedansvaret for ordningen. Med overladelse af myndighedsansvaret overtager Udbetaling Danmark også

dataansvaret for registersamkøringerneDet foreslås i §

12 c, stk. 1,

at Udbetaling Danmark efter aftale med

Arbejdsmarkedets Tillægspension får de samme beføjelser til at indhente og samkøre oplysninger som efter

§ 30, stk. 3 og 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for Arbejdsmarkedets Tillægspension ’s

administration af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter § 30, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug

for administrationen af loven få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et

indkomstregister § 7. Efter § 30, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, omfatter oplysningerne

efter § 30, stk. 3, alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning, opkrævning og godskrivning

af ATP-bidrag, til udbetaling af pension og dødsfaldsydelser samt opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan

herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at indbetaling af bidrag og

udbetaling af ydelser sker i henhold til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven.

Forslaget medfører, at det kan aftales, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysninger og foretage

registersamkøringer efter de nævnte bestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets tillægspension.

Aftalen om myndighedsoverdragelse skal indgås mellem Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Med overladelse af myndighedsansvaret overtager Udbetaling Danmark som udgangspunkt

også dataansvaret for registersamkøringerne.Det foreslås i §

12 c, stk. 2,

at Udbetaling Danmark efter aftale

med Beskæftigelsesministeriet får de samme beføjelser til at indhente og samkøre oplysninger som efter §§ 6

og 7 i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende til brug for Beskæftigelsesministeriets

administration af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende. Efter § 7 i lov om

barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om kontrol

med administration af barselsudligningsordningen, herunder om kontrol med indbetalinger til og

udbetalinger fra ordningen. Der kan ske samkøring af oplysninger i elektroniske registre til kontrolformål.

Efter § 6, stk. 1, i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende kan Arbejdsmarkedets

Tillægspension indhente relevante oplysninger hos en selvstændigt erhvervsdrivende, offentlige registre m.v.

til brug for administration af barselsudligningordningen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige

106

selvstændigt erhvervsdrivende, beregning af størrelsen af bidrag og kompensation, fastsættelse af længden af

kompensationsperioden, opkrævning af bidrag og udbetaling af kompensation.

Efter § 6, stk. 2, i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende skal den selvstændigt

erhvervsdrivende efter anmodning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension udlevere alle oplysninger, som er

relevante for administration af barselsudligningsordningen.

Efter § 6, stk. 3, i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende kan beskæftigelsesministeren

fastsætte nærmere regler om indhentning og udlevering af oplysninger, jf. stk. 1 og 2.

Efter § 5 i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende administrerer Arbejdsmarkedets

Tillægspension barselsudligningsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende.

Forslaget medfører, at det kan aftales, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysninger og foretage

registersamkøringer efter de nævnte bestemmelser i lov om barselsudligning for selvstændigt

erhvervsdrivende.

Aftalen om myndighedsoverdragelse skal indgås mellem Udbetaling Danmark og Beskæftigelsesministeriet.

Med overladelse af myndighedsansvaret overtager Udbetaling Danmark som udgangspunkt også

dataansvaret for registersamkøringerne.

Det foreslås i

§ 12 c, stk. 3,

at Udbetaling Danmark efter aftale med Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering får de samme beføjelser til at indhente og samkøre oplysninger som FerieKonto og Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering har efter § 43, stk. 1 og 2 i lov om ferie til brug for administrationen af

ferieloven.

Efter § 32, stk. 1, i lov om ferie, varetager direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

administrationen af FerieKonto med teknisk administrativ bistand og finansiel rådgivning fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har således ansvaret for

driften og administrationen af FerieKonto. Det sker på baggrund af kontrakter med de opgaver, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er daglig operatør af FerieKonto, skal udføre. Derudover kan der

aftales ad hoc opgaver i FerieKonto, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udføre.

FerieKontos væsentligste opgaver er at modtage arbejdsgivernes indbetalinger af feriegodtgørelse efter

ferielovens § 28, stk. 1, og efter anmodning udbetale feriegodtgørelsen. Herudover har direktøren for

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering uddelegeret afgørelseskompetence til FerieKonto i sager om

arbejdsgivernes manglende indbetaling eller indberetning af feriegodtgørelse, herunder afgørelse om

indstilling til politiet om tiltalerejsning, optjening af feriedage, jf. lovens § 7, hvis arbejdsgiveren indbetaler

feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. lovens § 28, stk. 1, og betaling af morarenter, jf. lovens § 28, stk. 2. Dette

fremgår af bekendtgørelse nr. 1025 af 24. september 2014 om delegation af opgaver til FerieKonto.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er datasvarlig for FerieKontos data, Arbejdsmarkedets

Tillægspension er databehandler af de samme data.

Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark efter aftale kan indhente og sammenkøre de samme oplysninger,

som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og FerieKonto kan i dag til brug for administration af

ferieloven. Oplysningerne må ikke anvendes til andre formål. Det er en forudsætning for, at Udbetaling

Danmark kan indhente og sammenkøre oplysningerne, at der forinden er indgået en klar aftale mellem

Udbetaling Danmark og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering derom.

Udbetaling Danmark kan således ikke af egen drift indhente oplysningerne, da oplysninger alene kan

indhentes efter aftale.

107

Forslaget medfører, at det kan aftales, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysninger og foretage

registersamkøringer efter de nævnte bestemmelser i lov om ferie.

Aftalen om myndighedsoverdragelse skal indgås mellem Udbetaling Danmark og Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering. Med overladelse af myndighedsansvaret overtager Udbetaling Danmark

også dataansvaret for registersamkøringerne.

Det foreslås i §

12 c, stk. 4,

at Udbetaling Danmark efter aftale med Lønmodtagernes Garantifond får de

samme beføjelser til at indhente og samkøre oplysninger som efter § 5, stk. 2 og 3, i lov om Lønmodtagernes

Garantifond til brug for Arbejdsmarkedets Tillægspension’s administration af lov om Lønmodtagernes

Garantifond.

Efter § 5, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, kan fonden til brug for administrationen af lov om

Lønmodtagernes Garantifond få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et

indkomstregister § 7. Efter § 5, stk. 3, omfatter oplysningerne efter § 5, stk. 2, alle oplysninger om indkomst

m.v. til brug for beregning og udbetaling til lønmodtageren af krav mod en ophørt og insolvent arbejdsgiver,

herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne

vedrører. Der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at supplere og kontrollere

lønmodtagerens oplysninger i forbindelse med udbetaling af krav anmeldt over for fonden, jf. § 5, stk. 3, i

lov om Lønmodtagernes Garantifond

Efter § 11 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, administreres fonden af Arbejdsmarkedets Tillægspension,

jf. kapitel VII i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget medfører, at det kan aftales, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysninger og foretage

registersamkøringer efter de nævnte bestemmelser i lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Aftalen om myndighedsoverdragelse skal indgås mellem Udbetaling Danmark og Lønmodtagernes

Garantifond. Med overladelse af myndighedsansvaret overtager Udbetaling Danmark som udgangspunkt

også dataansvaret for registersamkøringerne

Det foreslås i §

12 c, stk. 5,

at Udbetaling Danmark efter aftale med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får

de samme beføjelser til at indhente og samkøre oplysninger som efter § 26 a i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efter § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug

for administrationen af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag få terminaladgang til oplysninger i

indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Oplysningerne omfatter de oplysninger, der er

nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til

arbejdsgivere, elever og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug

for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.

Efter § 3, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag overlade administrationen til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget medfører, at det kan aftales, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysninger og foretage

registersamkøringer efter de nævnte bestemmelser i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

108

Aftalen om myndighedsoverdragelse skal indgås mellem Udbetaling Danmark og Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Med overladelse af myndighedsansvaret overtager Udbetaling Danmark som

udgangspunkt også dataansvaret for registersamkøringerne.

Udbetaling Danmark kan efter forslaget alene indhente og samkøre oplysninger til de lovområder, der

fremgår af de nævnte særlove. Der er således ikke med forslaget

§ 12 c

tilsigtet en udvidelse af karakteren af

de oplysninger, der kan samkøres oplysninger om. Der henvises i øvrigt til forarbejderne til bestemmelserne,

jf. FT (udfyldes efter høring).

De enkelte myndigheder og ordninger i forslaget til § 12 b og c, kan alene foretage registersamkøringer ud

fra de data, der er nødvendige for at løse den opgave, som der indgås aftale med Udbetaling Danmark om.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.1-5.3.2.1 og 8 i de almindelige bemærkninger.

De samkøringer, som Udbetaling Danmark foretager efter forslaget til § 12 c, vil kun kunne anvendes til

oplysning af sager for den enkelte myndighed og ordning. Udbetaling Danmark vil således fx ikke kunne

genanvende oplysninger til sager på sit eget myndighedsområde i henhold til disse bestemmelser eller

indhente oplysninger efter fx forslaget til § 12 c, stk. 1 og genanvende oplysningen til brug for sager, der er

omfattet af stk. 2-5.

De fremkomne lister, der er resultatet af registersamkøringer efter forslaget til § 12 a, stk. 1-3 og § 12 b-c, vil

ikke i sig selv kunne medføre, at de enkelte myndigheder kan træffe afgørelse om afslag, stop af en ydelse

eller tilbagebetaling på deres sagsområder, idet samkøringerne kun kan give en indikation af, at der kan være

tale om en fejludbetaling. Det forudsættes således, at myndighederne selv undersøger de enkelte sager inden

for eget myndighedsområde nærmere og evt. påbegynder og træffer afgørelser i en sag om stop eller

tilbagebetaling eller giver afslag på en ansøgning efter de regler, der regulerer dette for de enkelte

ydelsesområder.

Det foreslås, at det er de myndigheder, der er ansvarlige for administrationen af de enkelte kontante ydelser

og økonomiske tilskud, der oplyser ansøgere af kontante ydelser og økonomiske tilskud om, at der vil kunne

ske samkøring af oplysninger.

Personer, der ved lovens ikrafttræden allerede modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud, vil

ligeledes skulle informeres om muligheden for samkøring på anden vis, for eksempel på

udbetalingsmeddelelsen eller i forbindelse med en årlig omregning af ydelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 8 om øvrige betingelser i persondataloven og spørgsmål om dataansvar.

[12 d]

Det foreslås i§

12 d, stk. 1,1. pkt.,

at Arbejdsmarkedets Tillægspension, Styrelsen for Videregående

Uddannelser. Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, uden samtykke fra borgeren kan stille de nødvendige oplysninger vedrørende ansøgere

og modtagere af ydelser efter de i §§ 12 b-c nævnte love til rådighed for Udbetaling Danmark.

Efter forslaget til §

12 d, stk. 1, 2. pkt.,

kan oplysningerne efter 1. pkt. stilles til rådighed uden samtykke fra

borgeren. Bestemmelsen udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

109

Det foreslås i §

12 d, stk. 2, 1. pkt.,

at resultaterne af samkøringerne efter de i §§ 12 b-c nævnte love skal

udleveres til de myndigheder m.v., der administrerer de enkelte love, dvs. Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Styrelsen for Videregående Uddannelser. Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efter forslaget til §

12 d, stk. 2, 2. pkt.,

skal oplysningerne udleveres uden samtykke fra borgeren eller

arbejdsgiveren. Bestemmelsen giver herudover hjemmel til, at den de enkelte myndigheder for hvem, der

samkøres oplysninger for, selv kan bestille og trække et resultat af en registersamkøring i Udbetaling

Danmark for modtagere af ydelser, sikringsordninger eller andre ordninger hos myndigheden selv, fx via en

webservice.

Bestemmelsen udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Det foreslås i§

12 d, stk. 3, 1. pkt.

at kommunen og de i §§ 12 b-c nævnte myndigheder, dvs.

Arbejdsmarkedets Tillægspension, Styrelsen for Videregående Uddannelser, Beskæftigelsesministeriet,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan udveksle

nødvendige oplysninger om kontrolsager med Udbetaling Danmark til brug for optimering af

udsøgningskriterier ved samkøring af oplysninger efter forslaget til § 12 a, stk. 1-2 samt efter §§ 12 b-c.

Oplysningerne kan efter forslaget til

§ 12 d, stk. 3, 2. pkt.,

udveksles uden samtykke fra borgeren eller

arbejdsgiveren.

Bestemmelsen giver også mulighed for at udveksle oplysninger fra Lønmodtagernes Garantifond, idet

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan stille disse oplysninger til rådighed som administrator af

Lønmodtagernes Garantifond.

Bestemmelsen udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Bestemmelsen kan ikke anvendes til at udveksle oplysninger om kontrolsamarbejdet efter §§ 9-11 i lov om

Udbetaling Danmark.

Det foreslås i§

12 d, stk. 4,

at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte

nærmere regler for betaling af afregning for videregivelse af data og datakørsler efter §§ 12 a, stk. 1-2 samt

efter § 12 b, § 12 c, og § 12 d, stk. 1-3.

Efter de gældende regler i §§ 23-25 i lov om Udbetaling Danmark, skal kommunen ved indbetaling af bidrag

dække udgifter til varetagelse af Udbetaling Danmarks sagsområder, der er overført fra kommunerne.

Tilsvarende skal staten betale bidrag til dækning af omkostninger af opgaver, der er overført fra staten. I

opgørelsen af udgifter indgår samtlige udgifter til administrationen. Udgifterne til kommunerne fordeles

indtil videre i forhold til indbyggertallet i de enkelte kommuner. Der er behov for at der i forbindelse med de

opgaver, der skal varetages for kommunerne på kontrolområdet, kan fastsættes andre regler for betaling af

bidrag, således at nogle af de udgifter, der afholdes i Udbetaling Danmark fordeles forholdsmæssigt mellem

kommunerne, mens der for noget af kontrolindsatsen kan ske en særskilt afregning for særskilte kørsler, som

den enkelte kommune måtte ønsker og som ligger ud over den økonomiske grundbevilling, der er afsat til

kontrolopgaven for kommunerne samlet set. Der er herudover behov for at kunne fastsætte særlige regler for

afregning for andre myndigheder, der måtte ønske Udbetaling Danmarks bistand til registersamkøring.

Lovforslagets

§ 12 d, stk. 4,

giver således mulighed for, at der kan fastsættes nærmere regler om, at der kan

ske særskilt afregning af ressourceforbruget over for den enkelte kommune, Arbejdsmarkedets

Tillægspension, Styrelsen for Videregående Uddannelser, Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forslaget til bestemmelsen giver

110

ikke mulighed for at fravige princippet om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension’s administrative bistand til

Udbetaling Danmarks varetages på omkostningsdækket basis, jf. § 15, stk. 2. i lov om Udbetaling Danmark.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne indgå aftaler på vegne af Lønmodtagernes Garantifond som

administrator af Lønmodtagernes Garantifond.

[§ 12 e]

Efter lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det i §

12 e, stk. 1,

at Udbetaling Danmark efter anmodning fra

kommunen til brug for oplysning af en enkelt sag kan indhente oplysninger som er nødvendige fra

udenlandske myndigheder til brug for kommunens behandling af en ansøgning om eller sag om

tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud.

Forslaget medfører, at kommunen kan bede Udbetaling Danmark om at forestå den del af sagsoplysningen i

sager på kommunens myndighedsområde, der vedrører indhentning af oplysninger fra udlandet ved

behandling af en ansøgningssag.

En sag om kontrol er en sag, hvor kommunen overvejer at påbegynde eller har påbegyndt en sag om stop

eller tilbagebetaling af en ydelse.

Udbetaling Danmark har kun beføjelser til at indhente oplysninger efter bestemmelsen i henhold til de

enkelte sociale love vedr. kontante ydelser og økonomiske tilskud og i det omfang, det er nødvendigt for

kommunens sag. Det vil være kommunen, der efter forslaget til § 12 e, stk. 1 vurderer, om de i en kontrol

sag, skal have bistand fra Udbetaling Danmark og som har ansvaret for at sikre, at de gældende

sagsbehandlingsregler og betingelserne for at indhente oplysningen er til stede. Kommunen skal således i

henhold til § 12 e, stk. 1, være opmærksom på at forvaltningslovens § 29 og at der er indhentet samtykke,

hvis der anmodes om indhentning af oplysninger om rent private forhold i en ansøgningssag. Tilsvarende

skal kommunen være opmærksom på i forbindelse med anmodninger efter § 12 e, stk. 1, om

persondatalovens regler er overholdt inden Udbetaling Danmark modtager en anmodning.

Når Udbetaling Danmark har indhentet oplysningen fra udlandet, vil den kommune, der har anmodet om

eller hvis sag, oplysningerne fra udlandet vedrøre, herefter have ansvaret for at den videre oplysning af sagen

og til at træffe afgørelser, herunder foretage partshøring af borgeren over de oplysninger, der er indhentet fra

udlandet med hjælp fra Udbetaling Danmark.

Når kommunen overlader ansvaret for sagsoplysningen til Udbetaling Danmark, vil Udbetaling Danmark

være dataansvarlig for de oplysninger, der indhentes for de udenlandske myndigheder, da dataansvaret

følger myndighedsansvaret.

I forbindelse med, at kommunen anmoder Udbetaling Danmark om at indhente oplysninger fra udlandet, skal

kommunen videregive alle nødvendige oplysninger i sagen. Det vil sikre, at Udbetaling Danmark ikke

indhenter oplysninger, som findes i sagen i forvejen. Tilsvarende skal Udbetaling Danmark kunne videregive

de oplysninger, der er indhentet fra udlandet til den enkelte kommune.

Det foreslås i

12 e, stk. 2,

at Udbetaling Danmark og kommunen i forbindelse med sagsoplysninger efter 1.

pkt. kan udveksle oplysninger uden samtykke fra borgeren om rent private forhold om den, der søger om

eller får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle, samlever eller formodede samlever, andre

111

husstandsmedlemmer eller formodede husstandsmedlemmer i forbindelse med anmodning om sagsoplysning

i Udbetaling Danmark. Det vil kun i særlige tilfælde være behov for at videregive oplysninger om ægtefælle,

samlever andre husstandsmedlemmer eller en formodet samlever og formodede husstandsmedlemmer. Det

vil dog for eksempel være nødvendigt, hvis kommunen eller Udbetaling Danmark, skal videregive

oplysninger om, at en af de nævnte personer har uoplyste indtægter, idet disse oplysninger kan påvirke retten

til at modtage en social ydelse, for eksempel enkeltydelser efter aktivloven eller social pension. Kommunen

og Udbetaling Danmark vil ikke efter bestemmelsen få adgang til at se afgørelsen om stop eller

tilbagebetaling af ydelse, som samarbejdet konkret har vedrørt, heller ikke selv om den ene myndighed i vidt

omfang har bidraget med oplysninger til den anden myndighed efter forslaget til § 12 b, jf. ovenfor. Dette vil

evt. kunne ske efter forslaget til § 11 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Udvekslingen vil kunne ske uden samtykke fra borgeren og udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk.

Efter lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det i§

12 e, stk. 3, 1. pkt.

at ministeren for børn, ligestilling,

integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet mellem kommunerne og

Udbetaling Danmark, samt opgørelse af effekter af kontrolindsatsen.

Bestemmelsen giver ikke mulighed for at fastsætte regler om registersamkøring eller til at fravige reglerne i

persondataloven, herunder persondatalovens 8, stk. 3.

Forslaget til bestemmelsen giver efter forslaget til

§ 12 e, stk.3, 2. pkt.,

hjemmel til, at der kan fastsættes

nærmere regler for betaling af afregning for indhentning og videregivelse af oplysninger fra udenlandske

myndigheder efter stk. 1.

Bestemmelsen giver herudover hjemmel til at der kan fastsættes nærmere regler om, at der kan ske særskilt

afregning af ressourceforbruget over for den enkelte kommune. Forslaget til bestemmelsen giver ikke

mulighed for at fravige princippet om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension’s administrative bistand til

Udbetaling Danmarks varetages på omkostningsdækket basis, jf. § 15, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark.

Hvis kommunen har brug for bistand til at få oplysninger fra Udbetaling Danmark via registersamkøring til

brug for en enkelt sag eller til brug for generel kontrol skal dette ske i henhold til forslaget til § 12 a, stk. 1,

jf. ovenfor.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2, 6.1, 6.2, 6..1.3 og 8 i de almindelige bemærkninger.

[§ 12 f]

Efter lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det i § 12 f, at Udbetaling Danmark uden samtykke kan samkøre

oplysninger vedrørende personer, der har fået tilkendt førtidspension, med oplysninger fra forsikrings- og

pensionsselskaber m.v. om, hvilke personer der er kunder eller medlemmer i det enkelte forsikrings- og

pensionsselskab m.v. for at orientere de pågældende førtidspensioniser om muligheder og rettigheder efter

den enkelte forsikrings- og pensionsordning.

Det vil være frivilligt for det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v. (pensionskasser), om de ønsker at

anvende denne mulighed.

Udbetaling Danmark vil på baggrund af denne samkøring sende et brev til de af forsikrings- og

pensionsselskabets m.fl. kunder eller medlemmer, der i forhold til det pågældende forsikrings- og

pensionsselskabs m.fl. dækning - kan indikere, at personen kan have rettigheder m.v. i sin pensions- eller

112

forsikringsordning til f.eks. ydelse, opsparingssikring eller anden hjælp. De samkørte oplysninger vil alene

blive anvendt til dette formål. Borgeren vil herefter selv skulle kontakte selskabet med henblik på at

undersøge om borgeren i den aktuelle situation har ret til en pensions- eller forsikringsydelse.

Forsikrings- og pensionsselskabet m.fl. modtager ikke oplysninger om, hvilke personer, som Udbetaling

Danmark sender breve til.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2, 9.5, 9.5.1 og 8 i de almindelige bemærkninger.

[§ 12 g]

Det foreslås i § 12 g, at kommuner, regioner og Patientombuddet har adgang til oplysninger fra Udbetaling

Danmark om, hvorvidt en person er omfattet af dansk eller udenlandsk social sikring, jf. EU-regler om

koordinering af sociale sikringsordninger. Myndighederne har adgang til oplysninger om sikringsland og

data til brug for mellemstatslig refusion af udgifter til pleje- og sundhedsydelser og sygeforsikring af

personer, der bor eller opholder sig i et andet land end sikringslandet.

”Data til brug for mellemstatslig refusion af udgifter til pleje – og sundhedsydelser og sygeforsikring af

personer, der bor eller opholder sig i et andet land end sikringslandet”, er fx oplysninger om den udenlandske

sygeforsikring, som borgeren er tilknyttet til brug for refusion af sundhedsudgifter fra den pågældende

sygeforsikring m.v. Oplysningerne skal bruges til den mellemstatslige opkrævning af udgifter til sundheds-

og plejeydelse, der leveres i Danmark til sikredes fra andre lande eller til kontrol af opkrævninger for samme

ydelser ydet til danske sikrede i udlandet.

Forslaget til bestemmelsen udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3 hvis den finder anvendelse –

afklares med Datatilsynet hvis muligt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2, 9.4, 9.4.1, 9.4.2 og 8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11 og 12

Efter gældende regler i lov om Udbetaling Danmark kan kommunalbestyrelsens afgørelser om, hvorvidt

borgeren skal undtages fra krav om digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks område, påklages til

Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Hvis borgeren klager over afgørelsen, skal Udbetaling Danmark efter gældende regler behandle

ansøgningen, selv om den ikke er indgivet digitalt. Kommunen skal derfor give Udbetaling Danmark besked,

hvis en borger klager over kommunalbestyrelsens afgørelse om digital selvbetjening.

Efter gældende regler i klage- og erstatningsloven kan kommunalbestyrelsens afgørelser om, hvorvidt

borgeren skal undtages fra krav om digital selvbetjening påklages til Patientombuddet, når de vedrører

begravelseshjælp efter § 160 i sundhedsloven og udstedelse af bevis efter § 12 i sundhedsloven.

For så vidt angår international begravelseshjælp og det blå sygesikringskort er der efter gældende regler ikke

klageadgang over kommunalbestyrelsens afgørelser om digital selvbetjening.

Det foreslås, at den eksisterende klageadgang til Patientombuddet for så vidt angår kommunalbestyrelsens

afgørelser om digital selvbetjening vedrørende begravelseshjælp og det særlige sundhedskort videreføres, jf.

forslaget til § 13, stk. 4. hvoraf det fremgår, kommunalbestyrelsens afgørelser efter sundhedsloven kan

113

påklages til Patientombuddet i det omfang, det er fastsat i lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet.

Ligeledes foreslås det, at der fortsat ikke er klageadgang vedrørende kommunalbestyrelsens afgørelser om

digital selvbetjening vedrørende international begravelseshjælp og det blå sygesikringskort.

Der henvises til afsnit 4.4.1 og 4.6.1.1 i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 7, nr. 3.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 12, hvor der indsættes et nyt stykke.

Til nr. 14

Efter gældende regler i lov om Udbetaling Danmark udarbejder Ankestyrelsen en gang årligt en redegørelse

om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen.

Redegørelsen skal indeholde statistik over de ankede sager og årsager til at Ankestyrelsen ikke stadfæster

Udbetaling Danmarks afgørelser.

Det foreslås, at Ankestyrelsen og Patientombuddet vedrørende hver sit sagsområde en gang årligt skal

udarbejde en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der

indbringes for henholdsvis Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og Patientombuddet.

Redegørelsen skal indeholde statistik over de ankede sager, og årsagerne til at henholdsvis Ankestyrelsen,

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og Patientombuddet ikke stadfæster Udbetaling Danmarks afgørelser.

Der henvises til afsnit 9.3, 9.3.1 og 9.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der med dette lovforslags §§ 7-9 overgår områder til Udbetaling

Danmark vedrørende begravelseshjælp, international sygesikring, fleksydelse og delpension, hvor

klageadgangen er til Patientombuddet og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Til nr. 15

Efter gældende regler har Udbetaling Danmark myndighedsansvaret for udbetaling af boligstøtte (undtagen

lån til beboerindskud) samt førtidspension. Udbetaling Danmark udbetaler ydelsen direkte til borgerens

Nemkonto Boligstøtte og førtidspension finansieres af både kommunen og staten, idet der er kommunal

medfinansiering af ydelserne. Efter den gældende § 26, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, opkræver

Udbetaling Danmark statens og kommunernes andel efter de procentmæssige fordelinger, der er fastsat i de

enkelte love.

Udbetaling Danmark trækker efter gældende regler statens andel af udbetalingen via

StatensKoncernBetalinger (SKB) og den kommunale andel fra Offentlig Betalingssystem (OBS) efter § 27 i

lov om Udbetaling Danmark.

Den kommunale revision har til opgave at påse, om den enkelte kommune har tilrettelagt deres arbejdsgange

og interne kontroller på en måde, der sikrer, den enkelte kommune alene medfinansierer udbetalingen af

boligstøtte og førtidspension til de borgere, de har betalingsforpligtelsen for i henhold til loven.

Kommunernes revionsselskaber har i den forbindelse fået oplyst, at den enkelte kommune modtager advis

vedrørende de enkelte borgere, der modtager førtidspension eller boligstøtte, men har ikke i tilstrækkeligt

omfang mulighed for at kontrollere eller undersøge hvilke borgere, Udbetalingen Danmark samlet set

udbetaler penge til fra kommunen via OBS. Kommunen har fx ikke adgang til oplysninger om, hvilke

114

borgere, der udbetales førtidspension til i Udbetaling Danmark uden en vurdering i hver enkelt sag i henhold

til persondatalovens § 8, stk. 3, og kan dermed ikke opdage evt. fejlregistreringer eller sager, hvor en borger

bliver registreret som førtidspensionist som følge af svig fra en medarbejder. Kommunen kan heller ikke

tjekke om den kommunale medfinansiering af førtidspension sker i overensstemmelse med de særlige regler

om mellemkommunal refusion.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark til brug for kommunens interne kontrol af Udbetaling Danmarks

opkrævning direkte fra kommunerne efter § 26, stk. 1, 1. pkt. kan registersamkøre oplysninger til at

udfærdige lister over modtagere af sociale ydelser hos Udbetaling Danmark for den pågældende kommune,

og udlevere listerne til kommunen, uden samtykke fra borgeren.

Forslaget til bestemmelsen giver alene mulighed for at samkøre og udlevere oplysninger til brug for

kommunens revisionsmæssige kontrol og ikke til brug for samkøring af oplysninger til brug for Udbetaling

Danmarks kontrol af borgeren.

Forslaget udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Der henvises til afsnit 5.2, 9.4., 9.4.1, 9.4.2 og 8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16 og 17

Efter gældende regler i § 29, stk. 1 og § 29, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark, har Udbetaling Danmark

pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v. som ministeren for børn, ligestilling,

integration og sociale forhold anmoder om, samt pligt til at skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på

særlige områder. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om

omfanget af oplysningerne og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.

Det foreslås i stk. 1, at Udbetaling Damarks pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v.,

samt til at skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på særlig områder også skal gælde i forhold til

ministeren for sundhed og forebygge samt skatteministeren. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan

således have behov for kunne anmode Udbetaling Danmark om at tilvejebringe og indsende statistiske

oplysninger og lignende på særlige områder, som ikke er dækket af den løbende statistik, for eksempel i

forbindelse med lovforberedende arbejde og som led i opfølgningen på gennemførte lovændringer. Dette kan

ske i form af såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser i Udbetaling Danmark.

Det foreslås endvidere i stk.2., at også ministeren for sundhed og forebyggelse og skatteministeren på deres

ressortområde bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for omfanget, ajourføringen og indsendelse af

oplysningerne.

Der henvises til afsnit 9.3., 9.3.1., 9.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Beskæftigelsesministeriet vil forsat kunne indhente oplysninger fra Udbetaling Danmark efter §§ 43-46 i lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Til nr. 18

Der er vurderet, at der efter gældende regler er hjemmel til, at Udbetaling kan optage lån hos

KommuneKredit efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om KommuneKredit, men at Udbetaling Danmarks hjemmel til

at optage lån hos KommuneKredit bør præciseres.

115

Efter gældende regler i § 32, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark optage korte lån

op til maksimalt 75 mio. til dækning af uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår. Lånet kan optages i

pengeinstitutter.

Efter gældende regler i § 32, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark optage lån til

maksimalt 650 mio. kr., heraf dog højst 100 mio. kr. til ud over finansieringen af etableringsudgifter. Lånet

kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institution og skal være afviklet inden 2018.

Låneadgangen forudsætter, at lån til etablering, jf. stk. 1, indfries fuldt ud samtidigt med optagelse af lånet.

Det foreslås, at det præcisere i § 32, stk. 2 og 3, at lånet også kan optages hos KommuneKredit. Der er alene

tale om at tydeliggøre lånemulighederne i lov om Udbetaling Danmark og ikke en ændring af gældende ret.

Der henvises til afsnit 9.1., 9.1.1, 9.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Efter gældende regler i § 32, stk. 4, i lov om Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark optage lån til

Arbejdsmarkedets Tillægspensions dækning af udgifter til udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-

kontrakter samt til brug for tilkøb af eller udvikling af it-løsninger til brug for administration af kontante

ydelser og økonomiske tilskud i Udbetaling Danmark. Lånet kan kun optages på baggrund af en enstemmig

beslutning i bestyrelsen for Udbetaling Danmark. Det er ikke fastsat, hvilke institutioner, lånene kan optages

hos.

Det foreslås, at det præciseres, at lånet kan optages i pengeinstitutter, Kommunekredit eller andre finansielle

institutioner.

Der henvises til afsnit 9.1., 9.1.1, 9.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til § 2 (Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område)

Til nr. 1

Efter den gældende § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal myndigheden,

dvs. kommunen og Udbetaling Danmark, give borgeren skriftlig besked om

1) myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter §§ 11 a og 11 c og til at foretage kontrol efter § 12

2) adgangen til at udveksle oplysninger og foretage kontrol efter kapitel 3 i lov om Udbetaling Danmark,

3) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11 b,

4) hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og

5) muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for

overtrædelse af straffelovens § 289 a og efter § 12 b i denne lov elle

Med den foreslåede tilføjelse af henvisningen til kapitel 3 a i lov om Udbetaling Danmark i § 12, nr. 2, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område, vil Udbetaling Danmark og kommunen som noget

nyt også skulle oplyse om mulighederne for at foretage kontrol og udveksle oplysninger efter forslaget til det

116

nye kapitel 3 a i lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10 for en nærmere

beskrivelse af de nye bestemmelser i Kapitel 3 a i lov om Udbetaling Danmark.

Til nr. 2

Efter den gældende § 49 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område varetager

Udbetaling Danmark opgaver om udstedelse af dokumentation for sygeforsikring til pensionister, som

modtager folkepension, førtidspension eller tjenestemandspension, samt disses familiemedlemmer, og som

har bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Udstedelsen af dokumentationen sikrer pensionisten

sygeforsikring i bopælslandet for dansk regning. Udbetaling Danmark udsteder endvidere det blå EU-

sygesikringskort til samme persongruppe, samt fornyer kortet efter udløb af kortets gyldighed. Kortet bruges

i andre EU/EØS-lande og Schweiz end bopælslandet.

Ved den foreslåede § 12 a, stk. 3, i sundhedsloven, jf. forslagets § 6, nr. 9, omfattes Udbetaling Danmarks

opgaver om udstedelse af den beskrevne dokumentation af sundhedsloven. Ved § 2, nr. 1, foreslås derfor, at

bestemmelsen herom i retssikkerhedslovens § 49 ophæves.

Til nr. 3 og 4

Efter de gældende bestemmelser om klage i § 37 i lov om fleksydelse og § 17 i lov om delpension kan

kommunens afgørelser indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område. Ved overdragelsen af de to sagsområder til Udbetaling Danmark

skal der ikke ske ændringer i klageadgangen.

Efter gældende § 64 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan afgørelser,

der træffes af Udbetaling Danmark, indbringes for Ankestyrelsen af den person, afgørelsen vedrører i det

omfang det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

Tilsvarende gælder efter stk. 2, for afgørelser om hjælp til danskere i udlandet efter § 6 i lov om aktiv

socialpolitik, afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som efter EF-forordning om koordinering af de

sociale sikringsordninger er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. § 85 a, stk. 8, i lov om aktiv

socialpolitik og afgørelser om, hvilket lands lovgivning om social sikring der skal anvendes, som er truffet af

Udbetaling Danmark i medfør af regler udstedt efter § 48, stk. 1.

Som konsekvens af overdragelsen af myndighedsansvaret for fleksydelses- og delpensionsordningen til

Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og §§ 4 og 5, foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 2, at

Udbetaling Danmarks afgørelser kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i det omfang det er

fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Det foreslås, at klageadgangen til

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fremgår af § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område som et nyt stk. 2.

Samtidig foreslås det som konsekvens af, at myndighedsansvaret for efterlevelseshjælp efter aktivlovens §

85 a i sin helhed overgår til Udbetaling Danmark, at flytte bestemmelserne om klageadgang til Ankestyrelsen

for så vidt angår Udbetaling Danmarks afgørelser efter aktivlovens § 6 og § 85 a, til den gældende klageregel

i § 98 i lov om aktiv socialpolitik, jf. forslaget til § 3, nr. 3. Klageadgangen til Ankestyrelsen bliver derved

omfattet af gældende bestemmelse i § 64 a, stk. 1. Som konsekvens heraf foreslås ved § 2, nr. 3, at ophæve

klagereglen herom i retssikkerhedslovens § 64 a, stk. 2, som bliver stk. 3.

117

Til § 3

Til nr. 1

Efter gældende § 85 a i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen efter ansøgning efterlevelseshjælp til

personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden. Hjælpen er betinget af, at den efterlevende

levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i landet i de seneste 3 år forud for dødsfaldet.

Efter gældende regler i bekendtgørelse om efterlevelseshjælp er det fastsat, at Udbetaling Danmark træffer

afgørelse om efterlevelseshjælp til ansøgere, der ikke har bopæl i Danmark, og som efter EF-forordning nr.

883/04 er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, eller som pensionist eller familiemedlem til en

pensionist modtager sygehjælp for dansk regning efter forordningen.

Afgørelse om efterlevelseshjælp træffes på baggrund af oplysninger om den efterlevendes årsindtægt.

Det foreslås, at det fremover er Udbetaling Danmark, som træffer afgørelse om og udbetaler

efterlevelseshjælp til ansøgere med bopæl i Danmark. Opgaven hænger naturligt sammen med tilkendelse og

udbetaling af efterlevelseshjælp til personer, der er bosat i udlandet, som mister deres ægtefælle, og som er

omfattet af EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Til nr. 2 og 3

Efter gældende bestemmelse i § 98, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik kan afgørelser om ydelser efter kapitel

10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 52 a i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter gældende § 64 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan afgørelser,

der træffes af Udbetaling Danmark, indbringes for Ankestyrelsen af den person, afgørelsen vedrører i det

omfang det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

Tilsvarende gælder efter § 64 a, stk. 2, for afgørelser om hjælp til danskere i udlandet efter § 6 i lov om aktiv

socialpolitik og afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som efter EF-forordning om koordinering af de

sociale sikringsordninger er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. § 85 a, stk. 8, i lov om aktiv

socialpolitik.

Som konsekvens af, at myndighedsansvaret for efterlevelseshjælp efter aktivlovens § 85 a i lov om aktiv

socialpolitik i sin helhed overgår til Udbetaling Danmark, jf. forslaget til § 3. nr. 1, foreslås det ved nr. 3 at

flytte bestemmelserne om klageadgang til Ankestyrelsen for så vidt angår Udbetaling Danmarks afgørelser

efter aktivlovens § 6 og § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, til den gældende klageregel i aktivlovens § 98 i

lov om aktiv socialpolitik. Klageadgangen til Ankestyrelsen bliver derved omfattet af gældende bestemmelse

i § 64 a, stk. 1.

Desuden foreslås ved nr. 2 præciseret i aktivlovens § 98, stk. 2, at bestemmelsen herefter kun vedrører

kommunens afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95.

Samtidig foreslås et præciseret i § 98, stk. 2, at afgørelserne indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i

kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ligesom andre afgørelser på det

sociale område, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen. Den gældende henvisning i § 98, stk. 2 i lov om

118

aktiv socialpolitik til § 52 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har utilsigtet en

anden formulering end de tilsvarende regler om klageadgang til Ankestyrelsen.

Til § 4

(Lov om fleksydelse)

Til nr. 1

Efter de gældende regler i lov om fleksydelse er det kommunerne, der administrerer fleksydelsesordningen.

Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen

overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne ændres

til Udbetaling Danmark.

Med hensyn til forholdet til persondataloven i forbindelse med forslaget om, at Udbetaling Danmark

indtræder i de samme rettigheder efter § 34 a, stk. 1, i lov om fleksydelse, som kommunerne har efter de

gældende regler, henvises til bemærkningerne til forslaget til § 4, nr. 15.

Med hensyn til forholdet til persondataloven i forbindelse med forslaget om, at Udbetaling Danmark

indtræder i de samme rettigheder efter § 34 b i lov om fleksydelse, som kommunerne har efter de gældende

regler, henvises til bemærkningerne til forslaget til § 4, nr. 18

Til nr. 2

De gældende regler i § 4, stk. 1, i lov om fleksydelse om, at en person, der visiteres til fleksjob, automatisk

tilmeldes til fleksydelsesordningen med virkning fra den 1. i måneden efter visitationen, videreføres uændret.

Kommunen skal efter den gældende lovs § 4, stk. 4, registrere tilmeldingen. Da kommunen både træffer

afgørelsen om visitation til fleksjob og tilmeldingen ordningen, er der i de gældende regler ikke fastsat

særlige bestemmelser om underretning om visitation til fleksydelsesordningen.

Efter overdragelsen af myndighedsansvaret for fleksydelsesordningen til Udbetaling Danmark vil der være

en adskillelse af myndigheden, som visiterer til fleksjob, og myndigheden, som tilmelder personen til

fleksydelsesordningen. Det foreslås derfor i forslaget til§

4, stk. 1

at kommunerne uden samtykke fra

borgeren skal meddele Udbetaling Danmark, når den har visiteret en borger til fleksjob, således at

Udbetaling Danmark kan registrere tilmeldingen til fleksydelsesordningen.

Efter bestemmelsen kan kommunens underretning alene bestå i oplysning om, at personen er visiteret til

fleksjob samt datoen for visitationen. Kommunen videregiver således ikke andre oplysninger om

visitationen.

Bestemmelsen udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 4.2.3.

Som nævnt bliver en person, der visiteres til fleksjob, automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen med

virkning fra den 1. i måneden efter visitationen. Den automatiske tilmelding er valgt, fordi følgerne af ikke at

119

tilmelde sig ordningen kan have væsentlige langsigtede økonomiske konsekvenser for den enkelte. De

gældende regler i den gældend § 4, stk. 1, videreføres således uændret i forslaget til § 4, stk. 2.

Det foreslås videre, at Udbetaling Danmark får pligt til at orientere personen om tilmeldingen til

fleksydelsesordningen samt om muligheden for at melde sig ud af ordningen. Dette svarer til den

orienteringspligt, som kommunerne efter de gældende regler har efter § 1 i bekendtgørelse om fleksydelse.

Hvis personen ikke ønsker at være tilmeldt fleksydelsesordningen kan personen vælge at melde sig ud af

ordningen igen. Det foreslås i

§ 4, stk. 3,

at hvis personen på et senere tidspunkt ønsker at tilmelde sig

ordningen igen, skal dette ske skriftligt til Udbetaling Danmark. Den skriftlige tilmelding kan også ske

digitalt. Tilmeldingen vil ske med virkning fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget

tilmeldingen. Dette svarer til de gældende regler om gentilmelding til ordningen i § 4, stk. 2.

I forbindelse med de væsentlige ændringer af efterlønsordningen og fleksydelsesordningen, der følger af

aftale om senere tilbagetrækning, blev der givet mulighed for, at personer, der have indbetalt efterløns- og

fleksydelsesbidrag, kunne melde sig ud af ordningen få udbetalt de indbetalte bidrag udbetalt kontant på

skattemæssigt gunstige vilkår. Efter aftale om senere tilbagetrækning er konsekvensen af den kontante

udbetaling af bidrag, at personen ikke på et senere tidspunkt kan melde sig ind i efterløns- eller

fleksydelsesordningen. Reglerne fremgår af den gældende lovs § 4, stk. 3. Det foreslås i

§ 4, stk. 4,

videreføre bestemmelsen om, at personer, der har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant på

skattemæssigt gunstige vilkår i 2012, ikke kan være tilmeldt fleksydelsesordningen.

Det foreslås i

§ 4, stk. 5,

at Udbetaling Danmark får pligt til at registrere alle, der tilmeldes

fleksydelsesordningen. Dette svarer til kommunerne registreringspligt efter de gældende regler i lovens § 4,

stk. 4.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i lov om fleksydelse er det kommunerne, der administrerer fleksydelsesordningen.

Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen

overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne ændres

til Udbetaling Danmark.

Til nr. 4

Da Udbetaling Danmark, ud over personens egen oplysningspligt, ikke umiddelbart vil have adgang til

oplysninger om den tilmeldte persons fortsatte visitation til fleksjob foreslås det, i

§ 5 a,

at personens

bopælskommune får pligt til at meddele Udbetaling Danmark, hvis kommunen træffer afgørelse om, at

personen ikke længere er visiteret til fleksjob.

Ud over at personen som udgangspunkt herefter ikke længere kan være tilmeldt fleksydelsesordningen, kan

udvisiteringen betyde, at Udbetaling Danmark har pligt til at vejlede personen om konsekvenserne i forhold

til fortsat tilmelding til en tilbagetrækningsordning. Det vil gøre sig gældende, hvis personen ikke længere er

visiteret til fleksjob, fordi personen er begyndt på ordinært, ustøttet arbejde. I de tilfælde skal Udbetaling

Danmark snarest muligt vejlede personen om, at indmeldelse i en arbejdsløshedskasse er en forudsætning for

videre optjening af ret til efterløn, og at perioden med indbetaling af fleksydelsesbidrag kan anvendes i

optjeningen af ret til efterløn.

Bestemmelsen udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

120

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 og 6

Efter de gældende regler i §§ 7 og 8 i lov om fleksydelse skal en person, der er tilmeldt

fleksydelsesordningen, betale et særligt fleksydelsesbidrag, der på årsbasis er et beløb, der svarer til 7 gange

sygedagpengenes højeste beløb pr. dag. Efter administrativt fastsatte regler opkræver kommunerne bidraget

kvartalsvis forud.

Hvis en person ikke betaler bidraget rettidigt skal kommunen skriftligt rykke for betaling af bidraget efter

lovens § 9. Kommunen skal i den forbindelse meddele, at personen udmeldes af fleksydelsesordningen, hvis

bidraget ikke betales inden 3 uger. Hvis personen ikke betaler inden for denne frist, skal kommunen skriftligt

underrette personen om, at pågældende udmeldes.

Hvis personen betaler det skyldige bidrag inden for 4 uger efter, at meddelelsen om slettelse er modtaget,

ophæves slettelsen og tilmeldingen til fleksydelsesordningen genoprettes uden yderligere konsekvenser.

Denne procedure videreføres efter overdragelsen af myndighedsansvaret for ordningen til Udbetaling

Danmark i

§ 9, stk. 2. 1. pkt.

Det foreslås præcises bestemmelsens

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

at når Udbetaling

Danmark sender meddelelse om udmeldelse, skal Udbetaling Danmark kunne dokumentere afsendelsen af

udmeldelsen.

Dokumentationskravet anses for at være opfyldt, hvis Udbetaling Danmark sender udmeldelsen via Digital

Post og udmeldelsen anses for at være kommet frem, jf. lov om Offentlig Digital Post. Kravet om

dokumentation anses tillige for at være opfyldt, når Udbetaling Danmark kan dokumentere på sagen, at et

brev er afsendt på papir.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i lov om fleksydelse er det kommunerne, der administrerer fleksydelsesordningen.

Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen

overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne ændres

til Udbetaling Danmark.

Til nr. 8 og 9

Der er tale om teknisk ændring, idet de gældende henvisninger ikke er korrekte.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i lov om fleksydelse er det kommunerne, der administrerer fleksydelsesordningen.

Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen

overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne ændres

til Udbetaling Danmark.

Til nr. 11

Der er tale om teknisk ændring, idet den gældende henvisning ikke er korrekt.

Til nr. 12

121

Efter de gældende regler skal en fleksydelsesmodtager, som har fået udbetalt fleksydelse med urette, blandt

andet fordi modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område, betale det beløb tilbage, som er modtaget med urette.

Som følge af, at administrationen af fleksydelsesordningen flyttes til Udbetaling Danmark, og at

fleksydelsesordningen omfattes af reglerne om sagsbehandling i lov om Udbetaling Danmark foreslås det, at

henvisningen til bestemmelsen om oplysningspligt efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område ændres til bestemmelsen om oplysningspligt i § 4 i lov om Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit. 4.6.2.2.

Til nr. 13

Efter de gældende regler i § 28 i lov om fleksydelse kan krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt

fleksydelse tilbagebeholdes i delpension, sygedagpenge, pension efter lov om social pension, lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelige førtidspension m.v. og i fleksydelsen.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark alene skal kunne tilbageholde krav på tilbagebetaling af for meget

udbetalt fleksydelse i delpension, pension efter lov om social pension, pension efter lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og i fleksydelse. Det er alle ydelser, som

Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret for.

Det foreslås således, at når myndighedsansvaret for fleksydelsesordningen overgår til Udbetaling Danmark,

vil Udbetaling Danmark ikke kunne tilbageholde krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse i

sygedagpenge, som kommunerne har myndighedsansvaret for, idet det vil medføre en adgang til at modregne

på ydelser på tværs af myndigheder. Der er ikke fundet tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at opretholde

den gældende mulighed for at modregne krav på tilbagebetaling af fleksydelse i sygedagpenge på grund af

den i øvrigt vide modregningsadgang i de ydelser, som Udbetaling Danmark administrerer.

Til nr. 14

Efter de gældende regler i lov om fleksydelse er det kommunerne, der administrerer fleksydelsesordningen.

Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen

overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne ændres

til Udbetaling Danmark.

Til nr. 15

Efter de gældende regler indgår optjent anciennitet i efterlønsordningen i vurderingen af, om en tilmeldt

person kan optjene ret til fleksydelse. Oplysning om optjent anciennitet i efterlønsordningen foregår ved, at

personen anmoder sin(e) hidtidige arbejdsløshedskasse(r) om at oplyse den optjente efterlønsanciennitet på

et skema, som kommunen har udleveret til personen.

I forbindelse med overdragelsen af myndighedsansvaret for ordningen til Udbetaling Danmark vil

Udbetaling Danmark blive omfattet af arbejdsløshedskassernes elektroniske udveksling af oplysninger om

efterlønsanciennitet, der i dag sker mellem arbejdsløshedskasserne.

Ved tilmeldingen til fleksydelsesordningen vil den tilmeldte person blive anmodet om at give samtykke til, at

Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger om efterlønsanciennitet. Udbetaling Danmark indhenter

122

herefter anciennitetsoplysningerne via den webserviceadgang, som arbejdsløshedskasserne stiller til

rådighed.

Det foreslås i den forbindelse, at der i forslaget til

§ 34 a, stk. 1,

indsættes en ny bestemmelse om, at en

arbejdsløshedskasse kan videregive oplysninger til Udbetaling Danmark om optjent anciennitet i

efterlønsordningen. Det forudsættes, at videregivelsen sker med forudgående samtykke fra borgeren.

Bestemmelsen udgør ikke en fravigelse af § 8, stk. 3.

Herudover indtræder Udbetaling Danmark i kommunens mulighed for at videregive oplysninger til en

arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt oplysninger om

optjent anciennitet i fleksydelsesordningen efter den gældende § 34 a, stk. 1, der med lovforslaget bliver til

§ 34 a, stk. 2. Videregivelsen af disse oplysninger vil være aktuelt, hvis personen ikke længere kan være

tilmeldt fleksydelsesordningen, fordi personen har overtaget ordinært, ustøttet arbejde. I den forbindelse vil

Udbetaling Danmark kunne anvende webserviceadgangen til at videregive anciennitetsoplysningerne til

arbejdsløshedskassen.

Med hensyn til forholdet til persondataloven i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.2.3.

Til nr. 16

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 4 nr. 14.

Til nr. 17

Efter de gældende regler i lov om fleksydelse er det kommunerne, der administrerer fleksydelsesordningen.

Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen

overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne ændres

til Udbetaling Danmark.

Til nr. 18

Efter den gældende § 34 b, stk. 1-3, i lov om fleksydelse har kommunerne, ud over de tilfælde, der er

omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, adgang til, uden

ansøgerens eller modtagerens samtykke at kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold

fra andre offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasserne, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af

udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data

fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt

for at kontrollere, om betingelserne for at modtage fleksydelse er opfyldt, herunder med henblik på

efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af fleksydelse.

Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 1, at Udbetaling Danmark indtræder i de samme muligheder, som

kommunerne har efter lovens § 34 b, stk. 1-3.

Efter den gældende § 34 b, stk. 4, i lov om fleksydelse kan kommunerne indhente oplysningerne efter lovens

§ 34 b, stk. 1-3, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter

oplysningerne. Da Udbetaling Danmark fremover vil administrere fleksydelsesordningen som en

centraliseret myndighed vil der ikke længere være behov for en bestemmelse om indhentelse af oplysninger

på tværs af kommunegrænser. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 34 b, stk. 4, ophæves.

123

Efter de gældende regler i § 34 b, stk. 5, i lov om fleksydelse kan kommunen få terminaladgang til

nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for kontrol i en enkelt sag eller til generel kontrol af, om

der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser. Oplysningerne kan indhentes selv om den

person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.

I nyaffattelsen af § 34 b, stk. 4, som svarer til den gældende § 34 bstk. 5, foreslås det, at ved overflytning af

myndighedsansvaret for fleksydelsesordningen til Udbetaling Danmark får Udbetaling Danmark samme

mulighed og pligt til terminaladgang til indkomstregistret, som kommunerne har efter de gældende regler

ved indhentning og samkøring af oplysninger efter forslaget til § 34 b, stk. 1-3.

Til nr. 19

Efter de gældende regler i lov om fleksydelse er det kommunerne, der administrerer fleksydelsesordningen.

Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen

overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne ændres

til Udbetaling Danmark.

Til nr. 20 og 21

Efter de gældende regler i lov om fleksydelse er det kommunerne, der administrerer fleksydelsesordningen.

Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen

overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne ændres

til Udbetaling Danmark.

Til nr. 22

Efter § 38 i lov om fleksydelse refunderer staten fuldt ud kommunens udgifter til fleksydelse. Refusionen

fra staten udbetales forskudsvist, hvorefter der sker en efterfølgende afregning. Efter den gældende § 38 a i

lov om fleksydelse afregner kommunerne fleksydelsesbidrag sammen med forskud og løbende restafregning

af øvrige refusionsberettigede ydelser. Afregningen foregår gennem det system, som kommunerne allerede

anvender ved modtagelse af refusion.

I forbindelse med overflytning af myndighedsansvaret for ordningen til Udbetaling Danmark vil de

gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark også finde anvendelse for fleksydelsesordningen.

Det indebærer blandt andet, at ved udbetaling af fleksydelse trækker Udbetaling Danmark statens udgift til

fleksydelse direkte på statens konto, via SKB, jf. § 27 i lov om Udbetaling Danmark. Som følge heraf

afskaffes den forskudsvise udbetaling af refusionen fra staten.

Overflytningen af myndighedsansvaret for ordningen til Udbetaling Danmark betyder også, at Udbetaling

Danmark skal opkræve og modtage bidrag fra de personer, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, jf. § 7 i

lov om fleksydelse.

Da fleksydelsesbidragene indgår i finansieringen af udgiften til fleksydelse, og udgifterne til fleksydelse

fuldt ud refunderes af staten, skal indbetalte fleksydelsesbidrag afregnes direkte til staten.

Det foreslås, at pligten for Udbetaling Danmark til at afregne de fleksydelsesbidrag til staten, som

Udbetaling Danmark har opkrævet foreslås i § 38 a i lov om fleksydelse således, at det fastsættes i

stk. 1,

Udbetaling Danmark har pligt til at afregne fleksydelsesbidrag direkte til staten.

Det foreslås endvidere i

stk. 2,

at § 27 i lov om Udbetaling Danmark finder tilsvarende anvendelse ved

afregning af fleksydelsesbidrag, hvilket betyder, at Udbetaling Danmark skal afregne opkrævede

124

fleksydelsesbidrag via SKB. Det foreslås også, at § 27 i lov om Udbetaling Danmark også finder anvendelse

ved Udbetaling Danmarks tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag til en person, der har været tilmeldt

fleksydelsesordningen, og som har anmodet om tilbagebetaling af bidragene. Udbetaling Danmark trækker

således udgiften til tilbagebetaling af bidragene via SKB.

Det foreslås i

stk. 3,

at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bemyndiges til efter

forhandling med beskæftigelsesministeren at kunne fastsætte nærmere regler om Udbetaling Danmarks

afregning af fleksydelsesbidrag til staten samt om Udbetaling Danmarks dækning af udgiften til

tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler i

bekendtgørelse om Udbetaling Danmarks kontoplan m.v.

Til § 5

(Lov om delpension)

Til nr. 1-3

Efter de gældende regler i lov om delpension er det kommunerne, der administrerer delpensionsordningen.

Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen

overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne og

kommunalbestyrelsen ændres til Udbetaling Danmark.

Til nr. 4

Efter gældende regler i § 4 a i lov om delpension beregnes nedsættelse af delpensionens basisbeløb for

pensionsordninger for personer, der er født før 1956, på grundlag af et beregningsgrundlag efter fradrag for

et bundfradrag. Dette bundfradrag reguleres årligt med satsreguleringsprocenten afrundet til nærmeste hele

kronebeløb.

Det foreslås, at afrundingen af reguleringen af bundfradraget skal ske til nærmeste hele kronebeløb, der kan

deles med 100. Forslaget betyder, at afrundingen vil ske på samme måde som i efterlønsordningen og

fleksydelsesordningen. For den enkelte delpensionist kan forslaget både på kort og længere sigt alene få en

yderst begrænset konsekvens.

Den foreslåede afrunding vil første gang finde sted ved reguleringen for 2016.

Til nr. 5

Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen

overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at ansøgning om delpension indgives til

Udbetaling Danmark.

Til nr. 6

Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen

overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at modtageren af delpension får pligt til at

oplyse Udbetaling Danmark om forhold, der kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af

delpensionen. Det foreslås, at der henvises til § 4 i lov Udbetaling Danmark, som handler om borgerens

oplysningspligt.

125

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse om oplysningspligten for modtagere af delpension

overfor kommunen.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 6.

Til nr. 8

Efter den gældende § 14, stk. 2, i lov om delpension kan krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt

delpension modregnes i delpension, sygedagpenge og pension efter lov om social pension og lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark alene skal kunne tilbageholde krav på tilbagebetaling af for meget

udbetalt delpension i delpension, pension efter lov om social pension og pension efter lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Det er alle ydelser, som Udbetaling

Danmark har myndighedsansvaret for.

Det foreslås således, at når myndighedsansvaret for delpensionsordningen overgår til Udbetaling Danmark,

vil Udbetaling Danmark ikke kunne tilbageholde krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt delpension i

sygedagpenge, som kommunerne har myndighedsansvaret for, idet det vil medføre en adgang til at modregne

på ydelser på tværs af myndigheder. Der er ikke fundet tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at opretholde

den gældende mulighed for at modregne krav på tilbagebetaling af delpension i sygedagpenge på grund af

den i øvrigt vide modregningsadgang i de ydelser, som Udbetaling Danmark administrerer.

Til nr. 9-11

Efter de gældende regler i lov om delpension er det kommunerne, der administrerer delpensionsordningen.

Som konsekvens af beslutningen om, at myndighedsansvaret for og administrationen af ordningen

overdrages fra kommunerne til Udbetaling Danmark foreslås det, at henvisningerne til kommunerne og

kommunalbestyrelsen ændres til Udbetaling Danmark.

Til nr. 12

Efter § 20 i lov om delpension betaler staten kommunernes udgifter til delpension. Betalingen finder sted

forskudsvis månedlig på en af beskæftigelsesministeren fastsat dato forud for kommunernes udbetaling af

delpension. Endelig berigtigelse af statens betaling foretages i det følgende regnskabsår.

I forbindelse med overflytning af myndighedsansvaret for ordningen til Udbetaling Danmark vil de

gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark også finde anvendelse for delpensionsordningen. Det

indebærer blandt andet, at udbetaling af delpension, herunder sker efter § § 27 i lov om Udbetaling

Danmark, hvorefter Udbetaling Danmark trækker statens andel direkte på statens konto, SKB. Som følge

heraf afskaffes den forskudsvise udbetaling af statens andel.

Det foreslås derfor, at de gældende bestemmelser i § 20, stk. 1 og 2, i lov om delpension om anmeldelse af

refusion for udbetalt delpension ophæves og at det fremgår af bestemmelsen, at staten udbetaler Udbetaling

Danmarks udgifter til delpension.

126

Til § 6

Til nr. 1

Det præciseres i overskriften til § 12 og § 12 a i sundhedsloven, at afsnittet vedrører udstedelse af

sundhedskort (§ 12) samt udstedelse af EU-sygesikringskortet og særligt sundhedskort (§ 12 a).

Der er alene tale om en sproglig præcisering.

Systematikken bliver herefter, at reguleringen af EU-sygesikringskortet og det særlige sundhedskort flyttes

over i den foreslåede nye bestemmelse i § 12 a, jf. forslagets § 6, nr. 9.

Til nr. 2

Efter den gældende § 12, stk. 1, i sundhedsloven udsteder kommunalbestyrelsen et bevis til personer, der har

ret til ydelser efter loven. Beviset gælder som dokumentation for retten til ydelser efter loven. Bestemmelsen

har omfattet både udstedelse af sundhedskort og det særlige sundhedskort.

Med forslaget tydeliggøres det, at § 12, stk. 1, fremadrettet alene vedrører udstedelse af sundhedskort.

Udstedelse af det særlige sundhedskort, som før har været omfattet af betegnelse ”bevis for retten til ydelser

efter loven” foreslås reguleret i § 12 a, stk. 4 og 5, jf. forslagets § 6, nr. 9.

Det foreslås herudover, at der indsættes en henvisning til lovens § 7, stk. 1. Den foreslåede formulering

tydeliggør, at den foreslåede § 12, stk. 1, regulerer retten til ydelser efter sundhedsloven til personer, der har

bopæl her i landet.

Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring som følge af tilføjelsen af henvisningen til lovens § 7,

stk. 1.

Endelig foreslås det, at henvisningen til stk. 7, i den gældende § 12, stk. 7, i sundhedsloven udgår. Der er

alene tale om en konsekvensrettelse som følge af, at det foreslås, at stk. 7, ophæves, jf. forslagets § 6, nr.6.

Hjemlen til at fastsætte nærmere regler for det særlige sundhedskort foreslås i stedet fastsat i § 12 a, stk. 5, jf.

forslagets § 6, nr. 9.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det i lovforslagets § 6, nr. 4, foreslås, at § 12, stk. 3,

ophæves, og stk. 5 og 6 bliver til stk. 4 og 5.

Der ændres ikke indholdsmæssigt i bestemmelserne om obligatorisk digital selvbetjening samt mulighed for

undtagelser herfor i forbindelse med ansøgning om sundhedskort. Kommunalbestyrelsen kan således efter

nærmere angivne kriterier fortsat fravige kravet i stk. 2, om, at ansøgninger om de i stk. 1, omhandlede

beviser skal indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til

rådighed (digital selvbetjening).

Til nr. 4

Efter den gældende § 12, stk. 2, i sundhedsloven skal ansøgning om sundhedskort, jf. lovens § 12, stk. 1,

indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen

stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af

kommunalbestyrelsen med mindre, der kan ses bort fra kravet om digital selvbetjening, jf. den gældende §

127

12, stk. 5 og 6.

Efter den gældende § 12, stk. 3, skal ansøgningsproceduren i stk. 2, også anvendes ved ansøgning om EU-

sygesikringskort, der udstedes med hjemmel i EU-regler om koordinering af de sociale sikringsordninger og

socialsikringsoverenskomster med andre lande. Der henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.1.,

hvor de pågældende EU-regler er anført.

Det foreslås, at § 12, stk. 3, ophæves, idet reguleringen af EU-sygesikringskortet i stedet foreslås fastsat i §

12 a, stk. 2 og 3, jf. forslagets § 6, nr. 9. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 9

vedrørende hjemlen til at indføre regler om obligatorisk digital selvbetjening på dette område.

Som konsekvens heraf bliver stk. 4-6 herefter stk. 3-5.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at stk. 3 ophæves, og stk. 4-6 herefter bliver stk. 3-5, jf.

forslagets § 6, nr. 4.

Til nr. 6

Efter den gældende § 12, stk. 7, i sundhedsloven, kan ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte

nærmere regler om, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen udfærdiger bevis til personer omfattet af

sundhedslovens § 8, stk. 2, og § 10, og i hvilket omfang beviset anvendes til dokumentation for ret til ydelser

efter loven.

Det foreslås, at stk. 7, ophæves, og reguleringen af det særlige sundhedskort foreslås i stedet fastsat i § 12 a,

stk. 4, 5 og 6, jf. forslagets § 6, nr. 9.

Til nr. 7

Efter den gældende § 12, stk. 8, i sundhedsloven, kan ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte

nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af de i § 12, stk. 1 og 7,

omhandlede beviser og om opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse af beviser efter sundhedslovens

§ 12, stk. 1. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om udstedelse og inddragelse

af de i § 12, stk. 3 omhandlede EU-sygesikringskort.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reguleringen af det særlige sundhedskort og EU-

sygesikringsbeviset foreslås flyttet til § 12 a.

Det foreslås således, at stk. 8, som bliver stk. 6, ændres så bestemmelsen alene bliver hjemmel til, at

ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold,

udstedelse og inddragelse af det i § 12, stk. 1, omhandlede bevis samt nærmere regler om opkrævning af

gebyr for udstedelse og fornyelse deraf. Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring i bemyndigelsen.

Til nr. 8

Efter den gældende § 12, stk. 9, i sundhedsloven kan en kommunalbestyrelse efter aftale helt eller delvis

overlade opgaver vedrørende udstedelse af beviser for ret til ydelser efter loven, jf. stk. 1, til personer, der

tilflytter kommunen fra udlandet, til en anden kommunalbestyrelse i et International Citizen Service. Det

omfatter også udstedelse af EU-sygesikringskort og anden dokumentation for, at en person er omfattet af

dansk sygesikring, der udstedes med hjemmel med hjemmel i EU-regler om koordinering af de sociale

128

sikringsordninger og socialsikringsoverenskomster med andre lande. Der henvises til de almindelige

bemærkningers afsnit 3.1.1., hvor de pågældende EU-regler er anført.

Det foreslås, at kommunerne kan overlade varetagelsen af opgaven vedr. udstedelse af sundhedskort til en

anden kommune i et International Citizen Service.

Det er ikke muligt for Udbetaling Danmark at overlade opgaven med udstedelse af EU-sygesikringskort og

det særlige sundhedskort til et International Citizen Service, da Udbetaling Danmark ikke er repræsenteret i

International Citizen Service. Denne del af den gældende bestemmelse udgår således. Se bemærkningerne til

den foreslåede § 12a, stk. 6, jf. forslagets nr. 9, for så vidt angår kommunalbestyrelsens pligt til ved en

persons indrejse og den deraf følgende ret til sundhedsydelser at vejlede personen om, at personen skal

afgive de nødvendige oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse om lovvalg.

Til nr. 9

Efter lovforslagets § 6, nr. 9, foreslås det med § 12 a, at Udbetaling Danmark overtager kommunernes

opgaver inden for international sygesikring.

Det foreslås således i

§ 12 a, stk. 1,

at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om en persons ret til lovens

ydelser efter regler om, hvilket lands lovgivning om social sikring der skal anvendes i henhold til EU-regler

om koordinering af de sociale sikringsordninger og socialsikringsoverenskomster med andre lande

(lovvalgsafgørelser). Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler herom.

Herudover fastsættes det i

§ 12 a, stk. 2,

at Udbetaling Danmark udsteder EU-sygesikringskort samt

dokumentation for en persons optagelse i andre landes offentlige sygeforsikringer til udgift for Danmark

efter EU-regler om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Den gældende lovs § 12, stk. 3-6, indeholder regler om obligatorisk digital selvbetjening i forbindelse med

ansøgning om sundhedskort og EU-sygesikringskort, der udstedes med hjemmel i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Denne regel

videreføres ikke i den foreslåede § 12 a, stk. 2, idet lov om Udbetaling Danmark indeholder bestemmelser

om, at der administrativt kan fastsættes regler om obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling

Danmarks sagsområde.

Det følger således af § 13 i lov om Udbetaling Danmark, at ministeren for børn, ligestilling, integration og

sociale forhold bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og

andre myndigheder og mellem Udbetaling Danmark og borgere samt virksomheder skal ske i elektronisk

form (digital kommunikation).

Det er hensigten, at denne bemyndigelse udnyttes således, at der fastsættes regler om, at indgivelse af

ansøgninger om EU-sygesikringskort som udgangspunkt skal ske via elektronisk selvbetjening.

Der kan ikke fastsættes regler om, at personer med bopæl i et EU/EØS-land eller Schweiz skal søge om ret

til lovens ydelser via digital selvbetjening.

Som det er tilfældet i forhold til andre områder med obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling

Danmarks sagsområde, vil det efter lov om Udbetaling Danmark fortsat være kommunen, der har pligt til at

hjælpe borgeren med digital selvbetjening og kommunen der skal træffe afgørelse om at en borger kan

indgive en ansøgning på anden måde end ved digital selvbetjening. Se afsnit 4.6.1. og bemærkningerne til §

7, nr. 3, fsva. klage over kommunernes afgørelser herom.

129

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om EU-sygesikringskortet foreslås fastsat i

§ 12 a, stk. 3.

Den

var tidligere fastsat i den gældende § 12, stk. 8, 2. pkt.

Desuden foreslås det i

§ 12 a, stk. 4,

at Udbetaling Danmark udsteder et særligt sundhedskort som

dokumentation for en persons ret til ydelser efter loven uden at have bopæl her i landet efter EU-regler om

koordinering af de sociale sikringsordninger samt socialsikringsoverenskomster med andre lande.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om det særlige sundhedskort forslås samlet og fastsat i

§ 12

a, stk. 5.

De var tidligere fastsat i den gældende § 12, stk. 7 og § 12, stk. 8, 1. pkt.

§ 12 a, stk. 6,

foreslås det, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med de i stk. 1, nævnte afgørelser, ved en

borgers indrejse og den deraf følgende ret til sundhedsydelser skal vejlede borgeren om, at borgeren skal

afgive de nødvendige oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse om lovvalg. Det forudsættes,

at oplysningerne til Udbetaling Danmark kan afgives ved brug af en selvbetjeningsløsning, som Udbetaling

Danmark stiller til rådighed.

Vejledningsforpligtelsen efter stk. 6, betragtes som faktisk forvaltningsvirksomhed og kan overlades til en

anden kommunalbestyrelse i et Internationalt Citizen Service.

Til nr. 10 og 11

Efter gældende regler skal en person efter § 58, stk. 1, i sundhedsloven ved udstedelse af bevis efter

sundhedslovens § 12 foretage valg mellem sikringsgruppe 1 og 2 og meddele det til kommunen.

Som følge af, at udstedelse af det særlige sundhedskort fremover foreslås særskilt reguleret i § 12 a, stk. 4,

jf. forslagets § 6, nr. 9, skal sundhedslovens § 58, stk. 1, konsekvensændres, således, at 1. pkt. regulerer valg

af sikringsgruppe ved udstedelse af sundhedskortet efter § 12, stk. 1, i sundhedsloven, mens 2. pkt. regulerer

valg af sikringsgruppe ved udstedelse af det særlige sundhedskort efter § 12 a, stk. 4, i sundhedsloven.

Til nr. 12

Efter gældende regler fastsætter ministeren for sundhed og forebyggelse nærmere regler om valg af

sikringsgruppe m.v., herunder situationer, hvor kommunalbestyrelsen kan overføre en person fra gruppe 2

til gruppe 1 uden samtykke.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at udstedelse af det særlige sundhedskort overgår fra

kommunerne til Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets § 6, nr. 9.

Til nr. 13

Efter gældende regler i sundhedslovens § 160, stk. 1, 1.pkt., er det kommunerne, der yder begravelseshjælp,

herunder modtager ansøgninger, behandler sagerne og udbetaler hjælpen.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark fremover behandler ansøgningerne. Kommunerne afholder fortsat

udgifterne til hjælpen, jf. § 257 i sundhedsloven.

Til nr. 14

Efter gældende regler i sundhedslovens § 160, stk. 1, 3. pkt., har ministeren for sundhed og forebyggelse

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om begravelseshjælpens udbetaling og beregning. Denne

130

bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1207 af 28. november 2006 om beregning og udbetaling af

begravelseshjælp efter sundhedsloven.

De gældende regler indeholder ikke bestemmelser om ydelsens personkreds, herunder hvem, der kan få

ydelsen udbetalt. Der kan således opstå situationer, hvor det kan give anledning til tvivl, om hvorvidt det

f.eks. er den nærmeste pårørende eller den, der afholder udgifterne til hjælpen, der skal have ydelsen

ubetalt.

Med lovforslaget udvides bemyndigelsesbestemmelsen, således at ministeren for sundhed og forebyggelse

tillige kan fastsætte regler om ydelsens personkreds. Bemyndigelsen forudsættes udmøntet, således at den,

der afholder udgifterne til begravelsen, er berettiget til ydelsen.

Til nr. 15

Efter gældende regler i sundhedslovens § 160, stk. 2, skal ansøgninger om begravelseshjælp indgives ved

brug af digital selvbetjening, som bopælskommunen stiller til rådighed. Hvis en ansøgning ikke indgives

ved digital selvbetjening, afviser kommunen ansøgningen, med mindre kommunen vurderer, at der

foreligger særlige forhold, der gør, at det ikke kan forventes, at borgeren kan anvende digital selvbetjening.

Kommunen tilbyder i så fald, at ansøgning kan indgives på anden måde. Kommunen kan derudover i helt

ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis

der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på

anden måde end digitalt.

Efter § 13 i lov om Udbetaling Danmark bemyndiges ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale

forhold til at fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og andre myndigheder og

mellem Udbetaling Danmark og borgere samt virksomheder skal ske i elektronisk form (digital

kommunikation).

Med forslaget ophæves digitaliseringsbestemmelsen i sundhedslovens § 160, stk. 2, og bemyndigelsen i §

13 i lov om Udbetaling Danmark benyttes til at fastsætte tilsvarende regler om obligatorisk digital

selvbetjening ved ansøgning om begravelseshjælp. Som det er tilfældet i forhold til andre områder med

obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområde, vil det efter lov om Udbetaling

Danmark fortsat være kommunen, der har pligt til at hjælpe borgeren med digital selvbetjening og

kommunen, der skal træffe afgørelse om, at en borger kan indgive en ansøgning på anden måde end ved

digital selvbetjening. Se afsnit 4.6.1. og bemærkningerne til § 7, nr. 3, fsva. klage over kommunernes

afgørelser herom.

I stedet foreslås det, at der i stk. 2, indsættes en bestemmelse om, at Udbetaling Danmark behandler

ansøgninger om begravelseshjælp efter personer, der ikke havde bopæl i Danmark, men i medfør af EU-

regler om koordinering af de sociale sikringsordninger og socialsikringsoverenskomster med andre lande

havde ret til begravelseshjælp fra Danmark. Disse opgaver varetages i dag af Patientombuddet.

Til nr. 16

Efter gældende regler i sundhedslovens § 160, stk. 3, anses en digital ansøgning om begravelseshjælp for at

være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunen.

131

Med forslaget ophæves digitaliseringsbestemmelsen i sundhedslovens § 160, stk. 3, og bemyndigelsen i §

13 i lov om Udbetaling Danmark benyttes til at fastsætte nærmere regler om procedure for digitale

ansøgninger om begravelseshjælp, jf. bemærkningerne til forslagets § 6, nr. 13.

En digital meddelelse anses efter gældende regel i § 13, stk. 8, i lov om Udbetaling Danmark for at være

kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.

Til nr. 17

Efter den gældende § 255 i sundhedsloven, afholder bopælsregionen udgifter ved udstedelse af bevis efter

lovens § 12, stk. 1 og 2.

Det foreslås, som en konsekvens af, at reguleringen af EU-sygesikringskortet og det særlige sundhedskort

foreslås fastsat i § 12 a, stk. 2 og 4, at disse bestemmelser tilføjes bestemmelsen i § 255.

Til § 7

Til nr. 1

Overskriften før § 5 ændres, således at det tydeliggøres, at afsnittet også vedrører afgørelser truffet af

Udbetaling Danmark.

Til nr. 2

Efter gældende regler i § 160 i sundhedsloven er det kommunalbestyrelserne, der yder begravelseshjælp,

herunder behandler ansøgningerne. Kommunalbestyrelsernes afgørelser kan efter § 5, nr. 7, i lov om klage-

og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet påklages til Patientombuddet.

Som følge af, at myndighedsansvaret for behandlingen af sager om begravelseshjælp overgår fra

kommunalbestyrelserne til Udbetaling Danmark, udgår henvisningen til begravelseshjælp efter § 160 i

sundhedsloven fra § 5, nr. 7, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som vedrører

klageadgang over kommunalstyrelsernes afgørelser.

Til nr. 3

Med det foreslåede

§ 5 a, nr. 1,

fastsættes det, at Udbetaling Danmarks afgørelser om udstedelse af særligt

sundhedskort efter § 12 a, stk. 4 og 5, i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel deri, kan påklages til

Patientombuddet.

Idet der ikke efter gældende regler kan fastsættes krav om, at EU-borgere skal indgive ansøgninger om det

særlige sundhedskort via digital selvbetjening, jf. 4.4.1, er der efter gældende regler heller ikke klageadgang

for afgørelser om indgivelse af ansøgninger ved digital selvbetjening. Det ændres der ikke på med dette

lovforslag.

132

Idet der ikke efter gældende regler er fastsat regler om klageadgang for udstedelse af EU-sygesikringskort, jf.

afsnit 4.4.1, er der efter gældende regler heller ikke fastsat bestemmelser om klageadgang for afgørelse om

fritagelse for kravet om digital selvbetjening. Det ændres der ikke på med dette lovforslag.

Desuden foreslås det i

§ 5 a, nr. 2,

at Udbetaling Danmarks afgørelser om indplacering i sikringsgruppe 1 og

2 og overførsel til gruppe 1-sikring efter § 58 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel deri, kan

påklages til Patientombuddet.

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændringer i klageadgangen på området for international

sygesikring. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse gennemfører for tiden en evaluering af

patientklagesystemet og i den forbindelse undersøges bl.a., om klagemulighederne skal udvides til områder,

der efter gældende ret ikke er omfattet, herunder f.eks. afgørelse om udstedelse af EU-sygesikringskortet.

Efter planen skal evalueringens resultater og forslag vurderes primo 2015, herunder evt. behov for

lovændringer.

§ 5 a, nr. 3

foreslås det som følge af, at myndighedsansvaret for behandlingen af sager om

begravelseshjælp efter sundhedslovens § 160, stk. 1 og 2, overgår fra kommunalbestyrelserne og

Patientombuddet til Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmarks afgørelser kan påklages til

Patientombuddet.

Patientombuddet vil fortsat være kompetent til at tage stilling til, om en kommune berettiget har afslået en

borgers anmodning om at ansøge på anden måde end ved digital ansøgning. En klage herover skal indgives

til Patientombuddet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 10 i klage- og

erstatningsloven.

Idet der ikke efter gældende regler kan fastsættes krav om, at EU-borgere skal indgive ansøgninger om

begravelseshjælp via digital selvbetjening, er der efter gældende regler heller ikke klageadgang for afgørelser

om indgivelse af ansøgninger ved digital selvbetjening. Det ændres der ikke på med dette lovforslag.

For så vidt angår ansøgninger om begravelseshjælp efter personer, der ikke havde bopæl i Danmark, men i

medfør af EU-regler om koordinering af de sociale sikringsordninger og socialsikringsoverenskomster med

andre lande havde ret til begravelseshjælp fra Danmark, vil det fortsat ikke være muligt at påklage

kommunens afgørelse om afslag på en borgers anmodning om at ansøge på anden måde end ved digital

ansøgning.

Til nr. 4

Efter gældende regler i § 18, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

afholder staten, regionsråd og kommunalbestyrelser udgifterne til driften af Patientombuddet.

Med forslagets § 7, nr. 4, fastsættes i

§ 18, stk.4,

i lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet hjemmel til, at det fortsat er kommunalbestyrelserne, der afholder udgifterne til

klagesagsbehandlingen i Patientombuddet for de sager, som efter § 12 a, stk. 4, og § 160, stk. 1, i

sundhedsloven overflyttes fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Det vil sige afgørelser om udstedelse af

det særlige sundhedskort og afgørelser om begravelseshjælp.

Herudover foreslås det, at der i

§ 18, stk. 5,

i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

fastsættes hjemmel til, at det fortsat er staten, der afholder udgifterne til klagesagsbehandlingen i

133

Patientombuddet for de sager, som efter § 160, stk. 2, i sundhedsloven overflyttes fra Patientombuddet til

Udbetaling Danmark. Dvs. afgørelse i sager om international begravelseshjælp.

Til § 8

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2015.

Det foreslås i stk. 2, § 1, nr. 12, også finder anvendelse for registersamkøring af oplysninger til at udfærdige

lister over personer, der modtager sociale ydelse hos Udbetaling Danmark i 2013 og 2014, jf.

bemærkningerne til § 8, stk. 2. Det vil sige, at listerne også kan udleveres for personer, der har modtaget

boligstøtte og førtidspension fra Udbetaling Danmark siden 1. marts 2013, hvor ansvaret for områderne

overgik fra kommunerne til Udbetaling Danmark og indtil lovens ikrafttræden.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter dette

lovforslag, og som ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen inden lovens ikrafttræden, behandles færdig i

Udbetaling Danmark.

Da fleksydelse [og delpension] udbetales månedsvis bagud, vil kommunerne have færdigbehandlet sager om

overgang til fleksydelse [eller delpension] pr. 1. april 2015 vedrørende ret til ydelsen, ydelsens størrelse m.v.

Ansøgninger om overgang til fleksydelse [eller delpension] pr. 1. maj eller senere, kan ikke være

færdigbehandlet af bopælskommunen ved overdragelsen af sagsområdet til Udbetaling Danmark, da ikke alle

oplysninger til brug for sagen foreligger pr. 1. maj, og sagerne behandles derfor færdig i Udbetaling

Danmark. Da der i sager om fleksydelse [og delpension] løbende vil være kontakt til modtagerne, fx

ydelsesmodtagerens underretning om arbejde i ydelsesperioden, Udbetaling Danmarks meddelelse om

ændring af ydelsens størrelse m.v., kan sagen ikke endelig afsluttes før ydelsen ophører, når modtageren når

folkepensionsalderen.

I sager om tilmelding til fleksydelsesordningen sker tilmeldingen altid med virkning fra den 1. i måneden

efter visitationen til fleksjob. Hvis kommunen ved overdragelsen af sagsområdet til Udbetaling Danmark

endnu ikke har færdigbehandlet evt. anciennitetsoplysninger fra efterlønsordningen og truffet afgørelse om

mulighed for at optjene ret til fleksydelse, overdrages sagen til Udbetaling Danmark, som behandler sagen

færdig. Efter afgørelsen lukkes sagen midlertidigt, indtil personen når fleksydelsesalderen eller der er andre

forhold, der kræver behandling af sagen, fx anmodning om bidragsfri periode, bidragsrestance m.v.

Hvis kommunen har færdigbehandlet tilmeldingen og truffet afgørelse om mulighed for at optjene ret til

fleksydelse, foretager Udbetaling Danmark sig ikke yderligere, ud over at overtage opkrævningen af

fleksydelsesbidrag. Sagen forbliver i kommunens arkiv, indtil personen når fleksydelsesalderen eller der er

andre forhold, der kræver behandling af sagen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § Z.

Kommunerne vil i slutningen af marts måned have udsendt opkrævninger på fleksydelsesbidrag for 2. kvartal

2015 til betaling i begyndelsen af april måned. Kommunerne udsender medio april rykkere til personer, der

ikke betaler denne opkrævning inden for den fastsatte frist. I rykkeren orienteres der om, at personen slettes

fra fleksydelsesordningen, hvis fleksydelsesbidraget ikke betales inden 3 uger efter modtagelsen af rykkeren.

134

Da sagsområdet overdrages til Udbetaling Danmark inden udløbet af betalingsfristen i rykkeren, vil

Udbetaling Danmark stå for opfølgningen på betaling af fleksydelsesbidraget og evt. udsendelse af brev med

meddelelse om slettelse. Udbetaling Danmark vil videre stå for at følge op på, om personen betaler det

skyldige fleksydelsesbidrag inden for 4 uger efter modtagelsen af slettebrevet, således at personens

tilmelding til fleksydelsesordningen genoprettes.

For så vidt angår sager om international sygesikring overgår myndighedsansvaret for de ikke-afgjorte og

ikke-afsluttede sager til Udbetaling Danmark.

Det gælder fx opfølgning på fortsat dansk sygesikring og ret til sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for

Danmark, dvs. kontrol af udstedte gyldige og endnu ikke udløbne eller lukkede blanketter.

Det gælder endvidere modtagne blanketter fra et andet land, som danske kommuner endnu ikke har påtegnet

og sendt retur til det andet land som bekræftelse på, at personen er registreret med bopæl og sygesikret i

Danmark til udgift for det andet land.

Det kan derudover også være sager, hvor der er indgivet ansøgning om et EU-sygesikringskort eller det

særlige sundhedskort, men hvor der endnu ikke er taget stilling til udstedelsen deraf.

Det betyder også, at de sager, hvor blanket E106/E109 DK er udløbet eller lukket med blanket E 108 DK,

der er godkendt af en udenlandsk syge(for)forsikring, anses for afsluttet og overføres ikke til Udbetaling

Danmark. Det samme gælder de sager, hvor der er taget stilling til udstedelse af EU-sygesikringskort eller

det særlige sundhedskort.

Sager om begravelseshjælp, der ikke er afsluttet i kommunerne, når myndighedsansvaret overgår til

Udbetaling Danmark, færdigbehandles af Udbetaling Danmark. Tilsvarende gælder for sager om dansk

begravelseshjælp efter internationale regler, når myndighedsansvaret overgår fra Patientombuddet til

Udbetaling Danmark.

Sager om efterlevelseshjælp, der er ikke er afsluttet i kommunerne, når myndighedsansvaret overgår til

Udbetaling Danmark, færdigbehandles af Udbetaling Danmark.

Det foreslås i

stk. 2,

et samtykke i en konkret sag efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område fra borgeren til kommunen overføres til Udbetaling Danmark, og Udbetaling Danmark

behøver således ikke på ny at indhente samtykke fra borgeren til at kunne behandle sagen færdig. Det

foreslås også, at Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tilsvarende kan behandle sagen

uden fornyet samtykke.

Det foreslås i

stk. 3,

at afgørelser, der er truffet af kommunen inden den 1. maj 2015 vedrørende sager om

efterlevelseshjælp, der efter denne lovs § 3 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens

ikrafttræden, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 64 a i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. § 66 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område finder ikke anvendelse, hvilket indebærer, at kommunen eller Udbetaling Danmark

ikke skal genvurdere sagen, inden den sendes til Ankestyrelsen.

135

Det foreslås i

stk. 4,

at afgørelser, der er truffet af kommunen inden den 1. maj 2015 vedrørende sager om

fleksydelse og delpension, der efter denne lovs §§ 4-og 5 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages

efter lovens ikrafttræden, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som første og eneste

administrative klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. § 66 i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder ikke anvendelse, hvilket indebærer, at

kommunen eller Udbetaling Danmark ikke skal genvurdere sagen, inden den sendes til Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg.

Endvidere foreslås det i

stk. 5,

at afgørelser, der er truffet af kommunen inden den 1. maj 2015 vedrørende

sager om begravelseshjælp, der efter denne lovs § 6, nr. 10-12 overgår til Udbetaling Danmark, og som

påklages efter lovens ikrafttræden, kan påklages til Patientombuddet, jf. § 5 a, stk. 2, i lov om klage- og

erstatningsadgangen inden for sundhedsvæsenet. Bestemmelsen har betydning for sager, der vedrører

ansøgninger om begravelseshjælp for personer bosat i udlandet, idet Patientombuddet fra Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse overtager behandlingen af klager over disse afgørelser.

Det foreslås i stk. 6, at krav, som kommunen måtte have mod borgeren eller krav, som borgeren måtte have

mod en kommune fter lov om efterlevelseshjælp, lov om fleksydelse, lov om delpension og

begravelseshjælp efter sundhedsloven jf. denne lovs §§ 3-5 og § 6, nr. 13 og 15 ved lovens ikrafttræden,

overgår til Udbetaling Danmark.

Fordringer, hvor kommunen har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen,

medmindre fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en ydelse, der efter lovens ikrafttræden for

de respektive sagsområder udbetales af Udbetaling Danmark eller i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark

træffer en ny afgørelse, som vedrører samme fordring. Tilsvarende gælder for sager om dansk

begravelseshjælp efter internationale regler, når myndighedsansvaret overgår fra Patientombuddet til

Udbetaling Danmark, jf. denne lovs 6, nr. 15.

Til § 10

Det foreslås i

stk. 1,

at ansvaret for opbevaring af arkivalier og varetagelse af de arkivmæssige hensyn i sager

vedrørende Udbetaling Danmarks sagsområde efter lovens ikrafttræden påhviler:

•

Kommunalbestyrelsen i afsluttede og passivførte sager om fleksydelse og delpension. Det vedrører

blandt andet sager, hvor

der er modtaget meddelelse fra borgeren om udmeldelse af fleksydelsesordningen,

der er truffet afgørelse om anciennitet og mulighed for optjening af ret til fleksydelse og,

hvor bidragsbetalingen er begyndt,

der er udsendt et slettebrev, og borgeren ikke har betalt inden for 4 ugers fristen, eller

der er truffet afgørelse om overgang til fleksydelse eller delpension og udbetaling af ydelsen

er begyndt.

•

Kommunalbestyrelsen i afsluttede sager om international sygesikring. Det vedrører blandt andet

sager, hvor

136

der er indgivet ansøgning om et EU-sygesikringskort eller det særlige sundhedskort, og hvor

de pågældende dokumenter er udstedt.

der har været udstedt en blanket, hvis gyldighed er udløbet eller lukket. Hvis den sikrede har

modtaget behandling i et andet EU/EØS-land eller Schweiz inden for gyldighedsperioden,

kan en regning modtages efter at blanketten er udløbet eller lukket. Der kan i disse tilfælde

være behov for at kontrollere, om en person var sikret til udgift for Danmark på

behandlingstidspunktet.

•

Kommunalbestyrelsen i afsluttede sager om begravelseshjælp og efterlevelseshjælp.

Patientombuddet i afsluttede sager om international begravelseshjælp, jf. denne lovs § 6, nr. 15.

Kommunalbestyrelsen i sager, hvor der fortsat sker udbetaling vedrørende efterlevelseshjælp,

delpensions og fleksydelse, der er efter lovens §§ 3-5 skal overføres til Udbetaling Danmark, og hvor

kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilkendelsen af en ydelse forud for det tidspunkt, hvor

sagsområdet overgår til Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark i alle øvrige sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter denne lovs §

1overføres til Udbetaling Danmark og som ikke er omfattet af nr. 1-2.

•

Det foreslås i

stk. 2,

at kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmark skal sende en kopi af de

ønskede akter fra sager, der efter stk. 1, nr. 1-2, opbevares i kommunen. Det foreslås, at kommunen i

forbindelse med anmodninger om kopi af akter fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren har ret

til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, med henblik på at

kunne imødekomme Udbetaling Danmarks anmodning. Kommunen har desuden ret til at gennemgå og

sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, hvis sagen indeholder oplysninger, der

vedrører kommunens sagsområde, og hvis kommunen har et sagligt behov for oplysningerne.

Det foreslås i

stk. 3,

at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold efter indstilling fra

bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark skal betale et gebyr til

kommunen for at varetage opgaven efter stk. 2, 1. pkt., samt regler om udfasning af kommunernes

arkivforpligtelse over for Udbetaling Danmark fra 2018.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 324 om Udbetaling Danmark af 11. april

2012, som ændret ved lov nr. 494 af 21. maj 2013 og

lov nr. 552 af 2. juni 2014, foretages følgende

ændringer:

137

Kapitel 1

Udbetaling Danmarks opgaver og samarbejde med

kommunerne

§ 1.

Udbetaling Danmark varetager de opgaver,

der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til:

1) Lov om social pension.

2) Lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v.

3) Lov om individuel boligstøtte.

4) Lov om friplejeboliger.

5) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

6) Lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag.

7) Lov om opkrævning af underholdsbidrag.

8) Lov om en børne- og ungeydelse.

9) Repatrieringsloven.

10) Lov om aktiv socialpolitik.

11) Lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område

Stk. 2.

Udbetaling Danmark og

kommunalbestyrelserne skal i fællesskab sikre et

smidigt og effektivt samarbejde om varetagelse af

opgaver, jf. stk. 1.

§ 1, stk. 1,

indsættes efter ”i henhold til”: ”denne

lov og til”.

§ 1, stk. 1,

indsættes efter nr. 10, som nye

numre:

”11) Lov om fleksydelse.

12) Lov om delpension.

13) Sundhedsloven.

14) Lov om aktiv socialpolitik.”

Nr. 11 bliver herefter nr. 15.

Kapitel 3

Samarbejde med kommunen om kontrol og

oplysning af tilbagebetalingssager

§ 9.

Udbetaling Danmark og kommunen skal på

eget initiativ videregive oplysninger til hinanden,

herunder oplysninger om rent private forhold, om

den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes

ægtefælle eller samlever og andre

husstandsmedlemmer, hvis oplysningerne er

nødvendige for den modtagende myndigheds kontrol

af, om en borger har modtaget kontante ydelser eller

økonomiske tilskud med urette og mod bedre

vidende. Oplysningerne kan videregives uden

samtykke fra borgeren.

§ 9

ændres ”dennes ægtefælle eller samlever og

andre husstandsmedlemmer” til: ”dennes ægtefælle,

samlever eller formodede samlever, andre

husstandsmedlemmer eller formodede

husstandsmedlemmer”.

138

§ 10.

Kommunen og Udbetaling Danmark skal

efter anmodning videregive foreliggende

oplysninger fra egne sager til hinanden, herunder

oplysninger om rent private forhold, om den, der får

hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller

samlever og andre husstandsmedlemmer, hvis

oplysningerne er nødvendige for den modtagende

myndigheds vurdering af, om der skal påbegyndes

en sag om tilbagebetaling af kontante ydelser og

økonomiske tilskud, som en borger kan have

modtaget med urette og mod bedre vidende.

Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra

borgeren.

§ 11.

Kommunen har efter anmodning fra

Udbetaling Danmark pligt til at forestå hele eller

dele af sagsoplysningen i sager om tilbagebetaling af

kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en

borger kan have modtaget med urette og mod bedre

vidende i sager på Udbetaling Danmarks

sagsområde. Kommunen er ved sagsoplysningen for

Udbetaling Danmark omfattet af de samme

beføjelser til at oplyse sagen, som hvis kommunen

havde varetaget opgaven som sit eget sagsområde.

Kommunen og Udbetaling Danmark kan i

forbindelse med overdragelse af sagsoplysningen

videregive oplysninger, herunder oplysninger om

rent private forhold, om den, der får hjælp eller har

fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre

husstandsmedlemmer. Oplysningerne kan

videregives uden samtykke fra borgeren.

§ 10

ændres ”dennes ægtefælle eller samlever og

andre husstandsmedlemmer” til: ”dennes ægtefælle,

samlever eller formodede samlever, andre

husstandsmedlemmer eller formodede

husstandsmedlemmer”.

§ 10

ændres ”dennes ægtefælle eller samlever og

andre husstandsmedlemmer” til: ”dennes ægtefælle,

samlever eller formodede samlever, andre

husstandsmedlemmer eller formodede

husstandsmedlemmer”.

§ 11, 3. pkt.,

ændres ”dennes ægtefælle eller

samlever og andre husstandsmedlemmer” til:

”dennes ægtefælle, samlever eller formodede

samlever, andre husstandsmedlemmer eller

formodede husstandsmedlemmer”.

§ 11

indsættes som stk. 2:

”Stk. 2.

Udbetaling Danmark skal i sager, som

kommunen har medvirket til at oplyse efter stk. 1,

udarbejde statistik til den enkelte kommune om,

hvor mange af disse sager, der har ført til en

afgørelse om tilbagebetaling samt oplysning af

tilbagebetalingskravets størrelse.”

Efter § 11 indsættes:

”§ 11 a.

I det omfang det er nødvendigt for

oplysningen af en ansøgningssag om kontante

139

ydelser og økonomiske tilskud har henholdsvis

Udbetaling Danmark og kommunen, til brug for

behandling af ansøgningen, efter forudgående

samtykke fra borgeren adgang til et it-system, hvor

det fremgår

1) at der i Udbetaling Danmark og i den enkelte

kommune er oprettet en kontrolsag vedr. andre

kontante ydelser eller økonomiske tilskud

vedrørende borgeren samt

2) hvilket kontroltema, der bliver undersøgt i sagen.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark og kommunen har til

brug for udveksling af nødvendige oplysninger efter

§§6, 7, 9-11 uden samtykke fra borgeren

terminaladgang til et it-system med oplysninger,

1) om at der i Udbetaling Danmark og i den enkelte

kommune er oprettet en kontrolsag vedr. andre

kontante ydelser eller økonomiske tilskud

vedrørende borgeren,

2) om hvilket kontroltema, der bliver undersøgt i

sagen,

3) oplysninger om sagsskridt i den enkelte

kontrolsag samt

4) hvorvidt der er blevet henlagt en kontrolsag inden

for de seneste 6 måneder vedr. borgeren.

§ 11 b.

Kommunen og Udbetaling Danmark kan

udveksle nødvendige oplysninger fra afgørelser i

sager, hvor de samme faktiske forhold har betydning

for en afgørelse, som kommunen og Udbetaling

Danmark skal træffe på hvert sit myndighedsområde

vedrørende den samme borger efter regelsæt, hvor

de faktuelle forhold og vurderinger i sagerne bygger

på et ensartet retsgrundlag. Afgørelserne kan til brug

for behandling af en sag om tilbagebetaling af

kontante ydelser eller økonomiske tilskud i

kommunen eller Udbetaling Danmark udveksles

uden samtykke fra borgeren.”

Samkøring af oplysninger

§ 12, stk. 1,

affattes således: Udbetaling Danmark

kan til brug for administrationen af sine sagsområder

efter § 1 forlange at få nødvendige ikke-følsomme

140

§ 12.

Udbetaling Danmark kan til brug for

administration af sine sagsområder efter § 1 forlange

at få nødvendige ikkefølsomme personoplysninger

fra andre offentlige myndigheder og

arbejdsløshedskasser i elektronisk form med henblik

på registersamkøring i kontroløjemed.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark kan til brug for

administration af sine sagsområder efter § 1 foretage

registersamkøring i kontroløjemed af data fra egne

registre, herunder af data, der er indhentet i medfør

af stk. 1.

personoplysninger fra andre offentlige myndigheder

og arbejdsløshedskasser i elektronisk form samt

indhente nødvendige ikke-følsomme

personoplysninger fra udenlandske myndigheder i

elektronisk form, med henblik på samkøring og

sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra

borgeren eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af

en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af

ansøgere eller modtagere kontante ydelser eller

økonomiske tilskud.

§ 12

indsættes efter

stk. 1

som nyt stykke:

”Stk. 2. Resultatet af samkøringen efter stk. 1, kan

uden samtykke fra borgeren, samkøres med

oplysninger fra Post Danmark, når det er

nødvendigt.”

Stk. 2 bliver herefter stykke 3.

10.

Efter

§ 12

og før kapitel 4 indsættes:

”Kapitel 3 a

Registersamkøring og indhentning af oplysninger

for andre myndigheder

§ 12 a.

Udbetaling Danmark kan indhente, samkøre

og sammenstille oplysninger efter § 12 i denne lov

til brug for kommunens administration af kontante

ydelser og økonomiske tilskud efter lov om aktiv

socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

lov om sygedagpenge, lov om dag-, fritids- og

klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om folkeskole,

lov om social pension, lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., repatrieringsloven og lov om social service.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark kan indhente og

samkøre oplysninger efter § 54 i lov om

organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. til brug for

kommunens administration af lov om aktiv

socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

lov om sygedagpenge og integrationsloven.

141

Stk. 3.

Resultatet af samkøringen efter stk. 1-2,

kan uden samtykke fra borgeren, samkøres med:

1) Oplysninger fra Post Danmark, når det er

nødvendigt,

2) Oplysninger om, hvorvidt der er

igangværende kontrolsager hos kommunen.

Stk. 4.

Kommunen har pligt til at stille de

nødvendige oplysninger vedrørende ansøgere og

modtagere af ydelser efter de i stk. 1 og 2 nævnte

love til rådighed for Udbetaling Danmark.

Oplysningerne efter 1. pkt. kan stilles til rådighed

uden samtykke fra borgeren.

Stk. 5.

Ministeren for børn, ligestilling,

integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere

regler om samarbejdet mellem kommunerne og

Udbetaling Danmark til brug for Udbetaling

Danmarks varetagelse af registersamkøringer på de

kommunale ydelsesområder, jf. stk. 14, herunder om

sagsgange og opgørelse af effekter af

kontrolindsatsen.

§ 12 b.

Udbetaling Danmark kan efter aftale med

Styrelsen for Videregående Uddannelser indhente og

samkøre oplysninger efter § 12 i denne lov til brug

for Styrelsen for Videregående Uddannelsers

administration af ydelser efter lov om statens

uddannelsesstøtte,

Stk. 2.

Resultatet af samkøring efter stk. 1, kan

uden samtykke fra borgeren, samkøres med

oplysninger fra Post Danmark, når det er

nødvendigt.

§ 12 c.

Udbetaling Danmark kan efter aftale med

Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente og

samkøre oplysninger efter § 30, stk. 3 og 4, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for

Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark kan efter aftale med

Beskæftigelsesministeriet indhente og samkøre

oplysninger efter §§ 6 og 7 i lov om

barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende

til brug for Beskæftigelsesministeriets

administration af lov om barselsudligning for

selvstændigt erhvervsdrivende.

142

Stk. 3.

Udbetaling Danmark kan efter aftale Med

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

indhente og samkøre oplysninger efter § 43, stk. 1

og 2, i lov om ferie til brug for Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekrutterings administration af

lov om ferie.

Stk. 4.

Udbetaling Danmark kan efter aftale med

Lønmodtagernes Garantifond indhente og samkøre

oplysninger efter § 5, stk. 2 og 3, i lov om

Lønmodtagernes Garantifond til brug for

Lønmodtagernes Garantifond ’s administration af

lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Stk. 5.

Udbetaling Danmark kan efter aftale med

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indhente og

samkøre oplysninger efter § 26 a i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration

af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

§ 12 d.

Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Fastholdelse

og Rekruttering og Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag kan uden samtykke fra borgeren

eller arbejdsgiveren stille de nødvendige oplysninger

vedrørende ansøgere og modtagere af ydelser efter

de i §§ 12 b-c nævnte love til rådighed for

Udbetaling Danmark.

Stk. 2.

Resultaterne af samkøringer efter §§ 12 b-c

skal udleveres til de anførte myndigheder m.v. der

administrerer de enkelte love. Oplysningerne efter 1.

pkt. kan udleveres uden samtykke fra borgeren eller

arbejdsgiveren.

Stk. 3.

Udbetaling Danmark kan med kommunen

og de i §§ 12 b-12c nævnte myndigheder udveksle

nødvendige oplysninger om kontrolsager til brug for

optimering af udsøgningskriterier ved samkøring af

oplysninger efter § 12 a, stk. 1-2, og § 12 b-c.

Oplysningerne kan udveksles uden samtykke fra

borgeren eller arbejdsgiveren.

Stk. 4.

Ministeren for børn, ligestilling,

integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere

regler for beregning og betaling af udgifter

forbundet med udveksling af data og datakørsler

efter § 12 a, stk. 1-3, § 12 b, og § 12 c og § 12 d, stk.

1-3.

143

§ 12 e.

Udbetaling Danmark kan efter anmodning

fra kommunen indhente oplysninger som er

nødvendige fra udenlandske myndigheder, til brug

for kommunens behandling af en ansøgning om

kontante ydelser og økonomiske tilskud eller til brug

for behandling af en sag om kontrol af, om en borger

har modtaget kontante ydelser eller økonomiske

tilskud med urette og mod bedre vidende.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark og kommunen kan i

forbindelse med overdragelsen af sagsoplysningen

efter stk. 1, udveksle oplysninger, herunder

oplysninger om rent private forhold, om den, der

søger om eller får hjælp eller har fået hjælp, dennes

ægtefælle, samlever eller formodede samlever, andre

husstandsmedlemmer eller formodede

hustandsmedlemmer. Oplysningerne kan videregives

uden samtykke fra borgeren.

Stk. 3.

Ministeren for børn, ligestilling, integration

og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om

samarbejdet samt opgørelse af effekter af

kontrolindsatsen efter stk. 1. Der kan herudover

fastsættes regler for betaling af afregning for

udveksling af data samt indhentning af oplysninger

fra udenlandske myndigheder efter stk. 1.

Kapitel 3 b

Orientering til førtidspensionister om rettigheder i

henhold til pensionsaftale m.v.

§ 12 f.

Udbetaling Danmark kan samkøre

oplysninger vedrørende personer, der har fået

tilkendt førtidspension efter lov om social pension,

med oplysninger fra forsikrings- og

pensionsselskaber m.v. om, hvilke personer der er

kunder eller medlemmer i det enkelte forsikrings- og

pensionsselskab m.v. for at orientere de pågældende

personer om muligheder og rettigheder efter den

enkelte forsikrings- og pensionsordning.

Kapitel 3 c

Udveksling af oplysninger om dansk eller

udenlandsk social sikring

§ 12 g.

Kommuner, regioner og Patientombuddet har

144

adgang til oplysninger fra Udbetaling Danmark om,

hvorvidt en person er omfattet af dansk eller

udenlandsk social sikring, jf. EU-regler om

koordinering af sociale sikringsordninger.

Myndighederne har adgang til oplysninger om

sikringsland og data til brug for mellemstatslig

refusion af udgifter til pleje- og sundhedsydelser og

sygeforsikring af personer, der bor eller opholder sig

i et andet land end sikringslandet.”

§ 13.

Social- og integrationsministeren kan på

Udbetaling Danmarks sagsområde efter § 1 fastsætte

regler om, at kommunikation mellem Udbetaling

Danmark og andre myndigheder og mellem

Udbetaling Danmark og borgere skal ske i

elektronisk form (digital kommunikation).

Ministeren kan herunder fravige formkrav i

lovgivningen, der er til hinder for digital

kommunikation.

Stk. 2.

Social- og integrationsministeren kan

fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvis

skal være undtaget fra kravet om digital

kommunikation.

Stk. 3.

Afgørelser om, hvorvidt borgeren skal

undtages fra obligatorisk digital selvbetjening efter

regler fastsat i medfør af stk. 2, træffes af

kommunalbestyrelsen. Kommunen skal give

Udbetaling Danmark besked, hvis

kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter 1. pkt.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk.

3, 1. pkt., kan påklages til Ankestyrelsen efter

reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område. Hvis en borger

klager over en afgørelse efter stk. 3, 1. pkt., skal

Udbetaling Danmark behandle ansøgningen eller

meddelelsen m.v., selv om den ikke er indgivet

digitalt. Kommunen skal give Udbetaling Danmark

besked, hvis en borger klager over

kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 3, 1. pkt.

Stk. 5.

Ministeren for børn, ligestilling,

integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere

regler om, at Ankestyrelsens afgørelser vedrørende

klager efter stk. 4 også skal gælde efterfølgende

meddelelser fra borgeren vedrørende den ydelse,

klagen vedrører, samt ansøgninger eller meddelelser

m.v. på andre nærmere angivne sagsområder.

Stk. 6.

Udbetaling Danmark kan undlade at afvise

en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er

11.

§ 13, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter ”stk. 3, 1.

pkt.,”: ”jf. dog stk. 5,”.

12.

§ 13

indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 3,

1. pkt., jf. § 1, stk. 1, nr. 13, kan påklages til

Patientombuddet i det omfang, det er fastsat i lov om

klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet.”

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

13.

§ 13, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres ”efter stk.

2-5” til: ”efter stk. 2-6”.

145

indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er

undtaget herfra efter stk. 2-5, hvis der ud fra en

samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at

modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v. på

anden måde end digitalt. Udbetaling Danmark kan

endvidere undlade at afvise en meddelelse, der ikke

er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter

sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage

meddelelsen på anden måde end digitalt.

Stk. 6.

Social- og integrationsministeren kan på

Udbetaling Danmarks sagsområde efter § 1 fastsætte

regler om, at udstedelse af dokumenter uden

underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift

eller på tilsvarende måde i retlig henseende

sidestilles med et dokument med personlig

underskrift.

Stk. 7.

En digital meddelelse anses for at være

kommet frem, når den er tilgængelig for

modtageren.

14.

19, stk. 4, 1. og 2. pkt.,

affattes således:

Kapitel 8

Tilsyn

§ 19.

Social- og integrationsministeren fører

tilsyn med, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark

udfører sit hverv i overensstemmelse med

lovgivningen.

Stk. 2.

Bestyrelsen for Udbetaling Danmark

afgiver årligt en beretning om Udbetaling Danmarks

virksomhed til social- og integrationsministeren.

Beretningen skal indeholde en redegørelse om de

væsentligste beslutninger, som bestyrelsen har

truffet, og oplysninger, som bestyrelsen for

Udbetaling Danmark vurderer er nødvendige, for at

social- og integrationsministeren kan varetage sin

tilsynsforpligtelse på et tilstrækkeligt og

betryggende grundlag. Beretningen følger

kalenderåret. Beretningen indsendes senest samtidig

med årsregnskabet m.v., jf. § 20, stk. 2.

Stk. 3.

Bestyrelsen for Udbetaling Danmark er

efter anmodning fra social- og

integrationsministeren forpligtet til at udarbejde

særlige redegørelser og udlevere materiale, som

social- og integrationsministeren i øvrigt anser for

nødvendigt for varetagelsen af tilsynsopgaven.

Stk. 4.

Ankestyrelsen skal en gang årligt

”Stk. 4.

Ankestyrelsen og Patientombuddet skal

vedrørende hver deres sagsområde en gang årligt

udarbejde en redegørelse om sagsbehandlingen i

Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der

indbringes for henholdsvis Ankestyrelsen,

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og

Patientombuddet. Redegørelsen skal indeholde

statistik over de ankede sager og årsagerne til, at

henholdsvis Ankestyrelsen, Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg og Patientombuddet ikke

stadfæster Udbetaling Danmarks afgørelser.”

146

udarbejde en redegørelse om sagsbehandlingen i

Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der

indbringes for Ankestyrelsen i løbet af året.

Redegørelsen skal indeholde statistik over de ankede

sager samt årsagerne til, at Ankestyrelsen ikke

stadfæster Udbetaling Danmarks afgørelser.

Redegørelsen følger kalenderåret og indsendes

senest 6 måneder efter årets afslutning.

Redegørelsen skal forelægges for Udbetaling

Danmarks bestyrelse, der skal have lejlighed til at

afgive sine bemærkninger til redegørelsen, inden

den sendes til social- og integrationsministeren.

15.

§ 26, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

Kapitel 11

Statens og kommunernes betaling vedrørende

kontante ydelser og økonomiske tilskud

§ 26.

Ved Udbetaling Danmarks udbetaling af

kontante ydelser og økonomiske tilskud opkræver

Udbetaling Danmark kommunernes og statens andel

af ydelserne og tilskuddene direkte fra kommunerne

og staten, jf. § 27, efter de procentmæssige

fordelinger, der er fastsat i de i § 1 nævnte love.

Stk. 2. Udbetaling Danmark har kun krav på

betaling fra staten, hvis de kontante ydelser eller

økonomiske tilskud er udbetalt i overensstemmelse

med lovgivningen, udgiften er bogført korrekt og

Udbetaling Danmark opfylder krav, der er fastsat i

medfør af stk. 5.

Stk. 3. Krav på betaling fra staten bortfalder, og

udbetalte beløb skal tilbagebetales, hvis Udbetaling

Danmark ikke efter anmodning forelægger

dokumentation for Social- og Integrationsministeriet

i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i

medfør af stk. 5.

Stk. 4. Skyldes en fejlagtig udbetaling urigtige

eller mangelfulde oplysninger fra en kommune, er

den pågældende kommune ansvarlig for

fejludbetalingen og skal indbetale et eventuelt tab til

Udbetaling Danmark, herunder det beløb, som

Udbetaling Danmark skal tilbagebetale til staten.

Stk. 5. Social- og integrationsministeren fastsætter

nærmere regler om administration, beregning,

”Til brug for kommunens interne kontrol af

Udbetaling Danmarks opkrævning direkte fra

kommunerne efter 1. pkt. kan Udbetaling Danmark

registersamkøre oplysninger til at udfærdige lister

over modtagere af sociale ydelser hos Udbetaling

Danmark for den pågældende kommune, og

udlevere listerne til kommunen, uden borgerens

samtykke.”

147

opkrævning, betalinger og tilbagebetalinger. Social-

og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at

Udbetaling Danmark skal have ret til betaling fra

staten i ganske særlige tilfælde, selv om

fejludbetalingen ikke skyldes modtagerens

svigagtige forhold eller skyldes en kommunes fejl

16.

29,

stk. 1,

indsættes efter ”ministeren for

børn, ligestilling, integration og sociale forhold”: ”

og ministeren for sundhed og forebyggelse samt

skatteministeren på hver deres ressortområde”.

17.

§ 29, stk. 2,

ændres: ”Ministeren for børn,

ligestilling, integration og sociale forhold kan” til:

”Ministeren for børn, ligestilling, integration og

sociale forhold og ministeren for sundhed og

forebyggelse samt skatteministeren kan på hver

deres ressortområde”.

Statistik

§ 29.

Udbetaling Danmark har pligt til at

tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger

m.v., som social- og integrationsministeren anmoder

om, og til at skaffe uddybende oplysninger om

udviklingen på særlige områder.

Stk. 2.

Social- og integrationsministeren kan

fastsætte regler om omfanget af oplysningerne og

om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.

Kapitel 12

Optagelse af lån

§ 32.

Omkostningerne til etableringen af

Udbetaling Danmark finansieres, ved at Udbetaling

Danmark optager lån hos pengeinstitutter, staten

eller finansielle institutioner. Statslånet kan optages

efter forhandling med finansministeren og må ikke

ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan

opnå som låntager.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark kan optage korte lån

på op til maksimalt 80 mio. kr. til dækning af

uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår. Lånet

kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle

institutioner. Lånet skal afvikles hurtigst muligt og

senest i løbet af de to efterfølgende budgetår ved

optagelse af lån til varetagelse af kommunale

opgaver og senest i løbet af det efterfølgende

budgetår ved optagelse af lån til varetagelse af

statslige opgaver

Stk. 3.

Udbetaling Danmark kan optage lån på

maksimalt 650 mio. kr., heraf dog højst 100 mio. kr.

til lån ud over finansiering af etableringsudgifter.

Lånet kan optages i pengeinstitutter eller andre

18.

§ 32, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 2. pkt.,

ændres

”pengeinstitutter” til: ”pengeinstitutter,

KommuneKredit”.

19.

§ 32, stk. 4,

indsættes som

3. pkt.:

”Lånet kan optages i pengeinstitutter,

KommuneKredit eller andre finansielle

institutioner.”

148

finansielle institutioner og skal være afviklet inden

2018. Låneadgangen forudsætter, at lån til

etablering, jf. stk. 1, indfries fuldt ud samtidig med

optagelse af lånet.

Stk. 4.

Udbetaling Danmark kan optage lån til

Arbejdsmarkedets Tillægspensions dækning af

udgifter til udarbejdelse af udbud af og indgåelse af

it-kontrakter og til brug for tilkøb af eller udvikling

af it-løsninger til brug for administration af kontante

ydelser og økonomiske tilskud i Udbetaling

Danmark. Lånet kan kun optages på baggrund af en

enstemmig beslutning i bestyrelsen for Udbetaling

Danmark.

Stk. 5.

Kommunerne hæfter solidarisk for lån

optaget af Udbetaling Danmark, jf. stk. 1-4.

§2

I lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23.

september 2014, foretages følgende ændringer:

Myndighedens oplysningspligt

§ 12.

Myndigheden skal give borgeren skriftlig

besked om

1) myndighedens adgang til at indhente oplysninger

efter §§ 11 a og 11 c og til at foretage kontrol efter

§ 12 a,

2) adgangen til at udveksle oplysninger og foretage

kontrol efter kapitel 3 i lov om Udbetaling Danmark,

3) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf.

§ 11 b,

4) hvilke typer af ændringer der kan have betydning

for hjælpen og

5) muligheden for, at borgeren kan blive mødt med

et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for

overtrædelse af straffelovens § 289 a og efter § 12 b

i denne lov eller § 14 i lov om Udbetaling Danmark,

hvis borgeren ikke oplyser om ændringer, der kan

have betydning for hjælpen.

§ 12, nr. 2,

indsættes efter ”kapitel 3”: ”og 3

a”.

§ 49

ophæves.

Kapitel 8

149

Udbetaling Danmark

§ 49.

Udbetaling Danmark udsteder efter

ansøgning dokumentation for sygeforsikring efter

artikel 22 og 24-27 i forordning (EF) nr. 883/04 om

koordinering af de sociale sikringsordninger til en

person og dennes familiemedlemmer, hvis personen

har bopæl i et andet land, hvor denne forordning

finder anvendelse, og personen modtager eller

ansøger om dansk social pension eller dansk

tjenestemandspension.

Kapitel 10

Almindelige klageregler

Klageadgang

§ 64 a.

Afgørelser, der træffes af Udbetaling

Danmark, kan indbringes for Ankestyrelsen af den

person, som afgørelsen vedrører, i det omfang det er

fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om

Udbetaling Danmark. Ved Ankestyrelsens

behandling af Udbetaling Danmarks sager finder

kapitel 9 og §§ 66-70 og 72 anvendelse.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for

1) afgørelser om hjælp til danskere i udlandet

efter § 6 i lov om aktiv socialpolitik,

2) afgørelser om efterlevelseshjælp til personer,

som efter EF-forordning om koordinering af de

sociale sikringsordninger er omfattet af dansk

lovgivning om social sikring, jf. § 85 a, stk. 8, i lov

om aktiv socialpolitik, og

3) afgørelser om, hvilket lands lovgivning om

social sikring der skal anvendes, som er truffet af

Udbetaling Danmark i medfør af regler udstedt efter

§ 48, stk. 1.

§ 64 a

indsættes efter

stk. 1

som nyt stykke:

”Stk. 2.

Afgørelser, der træffes af Udbetaling

Danmark, kan indbringes for Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a, af den person,

som afgørelsen vedrører, i det omfang det er

fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om

Udbetaling Danmark.”

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 64 a, stk. 2,

der bliver stk. 3, affattes således:

”Stk. 3.

Stk. 1 gælder tilsvarende for afgørelser

som er truffet af Udbetaling Danmark i medfør af

regler udstedt efter § 48, stk. 1.om, hvilket lands

lovgivning om social sikring der skal anvendes.”

§3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse

nr. 190 af 24. februar 2012, foretages følgende

ændringer:

150

Kapitel 10 a

Hjælp til efterlevende

Efterlevelseshjælp

§ 85 a.

Kommunen yder efter ansøgning

efterlevelseshjælp efter reglerne i stk. 2-9 til

personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved

døden.

Kapitel 13

Klageregler

§ 98.

Kommunens afgørelser efter denne lov,

bortset fra afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og

10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan,

medmindre andet er bestemt, indbringes for

beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om

ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter

reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Stk. 2. Afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og

10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan,

medmindre andet er bestemt, indbringes for det

sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Stk. 3. Kommunens henvisning til andre aktører

efter § 47 a kan indbringes for

Beskæftigelsesankenævnet.

Stk. 4. Andre aktørers afgørelse, jf. § 47 a, kan

inden 4 uger indbringes for kommunen.

§4

§ 98, stk. 2,

ændres ”Afgørelser” til:

”Kommunens afgørelser”, og ”, jf. § 52 a” ændres

til: ”efter reglerne i kapitel 10”.

§ 98

indsættes efter

stk. 2

som nyt stykke:

”Stk. 3.

Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp

efter §§ 6 og 85 a og tilbagebetaling af disse ydelser,

jf. § 95, kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 64 a

i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område.”

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 85 a, stk. 1,

ændres ”Kommunen” til:

”Udbetaling Danmark”.

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 943

af 25. august 2014, foretages følgende ændringer:

§ 2 a.

...

Stk. 2-6.

...

Stk. 7.

Kommunen kan undtagelsesvis tillade, at der

ses bort fra afbrydelser i indbetaling af bidrag til

§ 2 a, stk. 7, § 7, stk. 1

stk. 2, 1. pkt., § 13,

stk. 2, § 18, stk. 7, § 28, stk. 1, 1. pkt., § 34 a, stk. 1,

§ 34 b, stk. 1-3,

ændres »Kommunen« til:

»Udbetaling Danmark«.

151

arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og

fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene i

stk. 1-4 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af,

at personen efterbetaler bidragene for den

pågældende periode.

Stk. 8.

...

§ 4.

En person, der visiteres til fleksjob, tilmeldes

fleksydelsesordningen med virkning fra den 1. i

måneden efter visitationen.

Stk. 2.

En person, der er visiteret til fleksjob, og som

ikke er tilmeldt fleksydelsesordningen, kan tilmelde

sig ved skriftlig henvendelse til kommunen.

Tilmeldingen har virkning fra den 1. i måneden

efter, at kommunen har modtaget henvendelsen.

Stk. 3.

En person, som i 2012 har fået udbetalt

fleksydelsesbidrag eller efterlønsbidrag kontant og

skattefrit, kan ikke tilmeldes fleksydelsesordningen.

Stk. 4.

Kommunen skal registrere alle, der tilmeldes

fleksydelsesordningen.

§ 4

affattes således:

»§ 4.

Kommunen meddeler uden samtykke fra

borgeren Udbetaling Danmark, at den har visiteret

en borger til fleksjob. Meddelelsen skal ske inden 2

uger efter visitationen.

Stk. 2.

Tilmelding til fleksydelsesordningen sker

ved kommunens meddelelse til Udbetaling Danmark

og har virkning fra den 1. i måneden efter

visitationen til fleksjob. Udbetaling Danmark

orienterer borgeren om tilmeldingen og om

muligheden for udmeldelse.

Stk. 3.

En person, der er visiteret til fleksjob, og

som ikke er tilmeldt fleksydelsesordningen, kan

tilmelde sig ved skriftlig henvendelse til Udbetaling

Danmark. Tilmeldingen har virkning fra den 1. i

måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget

henvendelsen.

Stk. 4.

En person, som i 2012 har fået udbetalt

fleksydelsesbidrag eller efterlønsbidrag kontant og

skattefrit, kan ikke tilmeldes fleksydelsesordningen.

Stk. 5.

Udbetaling Danmark skal registrere alle, der

tilmeldes fleksydelsesordningen.«

§ 5, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 1. pkt., § 15,

stk. 2, § 18, stk. 4, 1.

5. pkt., § 18, stk. 5, 8

11,

§ 22, stk. 7

8, § 28, stk. 1, 2. pkt., § 29, 2. pkt.,

§ 31, stk. 1,

ændres »kommunen« til: »Udbetaling

Danmark«.

Efter § 5 indsættes:

»§

5 a.

Kommunen skal uden samtykke fra borgeren

underrette Udbetaling Danmark, hvis kommunen

træffer afgørelse om, at en borger ikke længere er

visiteret til fleksjob.«

§ 7.

Kommunen opkræver fleksydelsesbidrag af

personer, der er tilmeldt ordningen, når det er

konstateret, at personen vil kunne optjene ret til

fleksydelse.

Stk. 2.

Kommunen skal indtil overgangen til

fleksydelse højst opkræve bidrag i det antal år, der

kræves efter § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a, stk. 4 og 5.

Efter overgangen til fleksydelse opkræver

kommunen bidrag, indtil personens ret til

§ 2 a, stk. 7, § 7, stk. 1

stk. 2, 1. pkt., § 13,

stk. 2, § 18, stk. 7, § 28, stk. 1, 1. pkt., § 34 a, stk. 1,

§ 34 b, stk. 1-3,

ændres »Kommunen« til:

»Udbetaling Danmark«.

§ 5.

Borgeren skal skriftligt meddele kommunen,

hvis denne vil melde sig ud af ordningen eller ikke

ønsker tilmelding.

152

fleksydelse ophører.

§ 5, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 1. pkt., § 15,

stk. 2, § 18, stk. 4, 1.

5. pkt., § 18, stk. 5, 8

11,

§ 22, stk. 7

8, § 28, stk. 1, 2. pkt., § 29, 2. pkt.,

§ 31, stk. 1,

ændres »kommunen« til: »Udbetaling

Danmark«.

§ 9.

Betales fleksydelsesbidraget ikke rettidigt, skal

kommunen skriftligt rykke den pågældende for

restancen og samtidig oplyse, at undladelse af at

betale hele det skyldige bidrag vil medføre, at den

tilmeldte vil blive meldt ud af

fleksydelsesordningen, hvis bidraget ikke er betalt

inden 3 uger. Kommunen skal skriftligt underrette

den tilmeldte, når den pågældende udmeldes.

Stk. 2.

Hvis det skyldige fleksydelsesbidrag samt

senere forfaldent bidrag betales senest 4 uger efter,

at den tilmeldte er blevet skriftligt underrettet om, at

denne er udmeldt, ophæves udmeldelsen.

§ 9, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 9

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Udbetaling Danmark skal skriftligt

underrette den tilmeldte, når den pågældende

udmeldes. Udbetaling Danmark skal kunne

dokumentere, at udmeldelsen er afsendt..«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Forfaldent fleksydelsesbidrag kan

tilbageholdes i kommunens udbetaling af

fleksydelse.

§ 13.

Fleksydelsesmodtageren betaler bidraget.

Bidraget for en måned nedrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 2.

Kommunen fratrækker månedligt bidraget i

fleksydelsen til modtageren med henblik på

indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 15.

...

Stk. 2.

Fleksydelse ydes efter skriftlig ansøgning,

som skal indgives til kommunen.

Stk. 3.

...

§ 17.

...

Stk. 2-7.

...

Stk. 8.

Det beløb, der følger af stk. 4-6, reguleres en

gang om året pr. den første mandag i januar med en

procentsats svarende til satsreguleringsprocenten

efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk.

11 og 12. Det regulerede beløb afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 9.

Ved den årlige regulering, jf. stk. 10,

anvendes satsreguleringsprocenten for det

pågældende finansår med fradrag af en procentsats,

jf. stk. 12.

§ 9, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres

»kommunens« til: »Udbetaling Danmarks«.

§ 2 a, stk. 7, § 7, stk. 1

stk. 2, 1. pkt., § 13,

stk. 2, § 18, stk. 7, § 28, stk. 1, 1. pkt., § 34 a, stk. 1,

§ 34 b, stk. 1-3,

ændres »Kommunen« til:

»Udbetaling Danmark«.

§ 5, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 1. pkt., § 15,

stk. 2, § 18, stk. 4, 1.

5. pkt., § 18, stk. 5, 8

11,

§ 22, stk. 7

8, § 28, stk. 1, 2. pkt., § 29, 2. pkt.,

§ 31, stk. 1,

ændres »kommunen« til: »Udbetaling

Danmark«.

§ 17, stk. 8,

ændres »stk. 11 og 12« til: »stk. 9 og

10«.

§ 17, stk. 9,

ændres »stk. 10« til: »stk. 8«, og

»stk. 12« ændres til: »stk. 10«.

153

Stk. 10-13.

...

§ 18.

For personer, der er omfattet af § 2, stk. 1,

foretages der nedsættelse af fleksydelsen på grund af

pensionsordninger omfattet af afsnit I i

pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og

§ 2, nr. 4, litra c-f. Reglerne gælder også for

opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Reglerne gælder endvidere for tilsvarende

udenlandske pensionsordninger.

Stk. 2.

Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og

pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder,

der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af

stk. 1, 1. og 2. pkt., har pligt til at foretage

indberetning af værdien af de omfattede

pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor

personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. For

pensionsordninger med løbende livsvarige

udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig

ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor

personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. For alle

øvrige pensionsordninger indberettes depotet.

Nærmere bestemmelser om indberetningen,

herunder om tidspunktet for indberetningen,

fastsættes af skatteministeren efter forhandling med

beskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelse

for indeholdelse efter skattekontrollovens § 8 B, stk.

1 og 2, § 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og

kildeskattelovens §§ 85 og 86 finder tilsvarende

anvendelse på indberetninger efter 1. pkt.

Indberetning sker elektronisk til told- og

skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i

elektronisk form til kommunerne.

Stk. 3.

...

Stk. 4.

Ved behandling af ansøgningen om

fleksydelse opgør kommunen den samlede værdi af

ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet,

umiddelbart før personen når fleksydelsesalderen, jf.

§ 1 a. Opgørelsen foretages på grundlag af

oplysninger, jf. stk. 2, om de i stk. 1, 1. og 2. pkt.,

nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring

afgivet af ansøgeren om værdien af

pensionsopsparingen umiddelbart før det tidspunkt,

personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, af de i

stk. 1, 3. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet

af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt

pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1,

stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For

pensionsordninger med løbende livsvarige

udbetalinger oplyses en beregnet årlig livsvarig

10.

§ 18, stk. 2,

ændres »kommunerne« til:

»Udbetaling Danmark«.

§ 5, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 1. pkt., § 15,

stk. 2, § 18, stk. 4, 1.

5. pkt., § 18, stk. 5, 8

11,

§ 22, stk. 7

8, § 28, stk. 1, 2. pkt., § 29, 2. pkt.,

§ 31, stk. 1,

ændres »kommunen« til: »Udbetaling

Danmark«.

154

ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor

personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. For alle

øvrige pensionsordninger oplyses depotet.

Ansøgeren har endvidere pligt til over for

kommunen at erklære, om oplysningerne, der er

indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende.

Stk. 5.

For pensionsordninger med løbende

livsvarige udbetalinger foretages nedsættelsen med

udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den

indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf.

stk. 3, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt. For alle øvrige

ordninger beregner kommunen en årlig ydelse som 5

pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt.

Fleksydelsen nedsættes i hele fleksydelsesperioden

med 80 pct. af de beregnede beløb, jf. dog stk. 11.

Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages,

uanset om pensionen udbetales i

fleksydelsesperioden, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

...

Stk. 7.

En person, der overgår til fleksydelse, og som

efter det tidspunkt, personen når

fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, indbetaler på en

pensionsordning omfattet af § 15 A i

pensionsbeskatningsloven, skal løbende have

opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til

ordningen. Principperne i stk. 4 finder tilsvarende

anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i

beregningen efter stk. 5. Kommunen foretager

omberegningen efter stk. 5 i forbindelse med hver

yderligere indbetaling på pensionsordningen.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for

personer omfattet af stk. 11.

Stk. 8.

Ved indbetaling på en pensionsordning

omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven efter

det tidspunkt, personen har nået fleksydelsesalderen,

jf. § 1 a, har pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 2, 1.

pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver

indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til

fleksydelse ophører, jf. § 22, stk. 2. Principperne i

stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personen har en

tilsvarende pligt til over for kommunen at oplyse om

indbetalinger på disse pensionsordninger.

Stk. 9-10.

...

Stk. 11.

For personer, der er født før den 1. januar

1956, nedsættes fleksydelsen for pensionsordninger

med løbende livsvarige udbetalinger med

udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den

indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf.

stk. 4, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt. For alle øvrige

ordninger beregner kommunen en årlig ydelse som 5

pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt.

Fleksydelsen nedsættes i hele fleksydelsesperioden

11.

§ 18, stk. 5,

ændres »jf. stk. 3, 3. pkt.« til »jf.

stk. 4, 3. pkt.«

§ 2 a, stk. 7, § 7, stk. 1

stk. 2, 1. pkt., § 13,

stk. 2, § 18, stk. 7, § 28, stk. 1, 1. pkt., § 34 a, stk. 1,

§ 34 b, stk. 1-3,

ændres »Kommunen« til:

»Udbetaling Danmark«.

155

med 60 pct. af det beregnede beløb, der overstiger et

fradragsbeløb på 14.200 kr. (2012-niveau).

Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages,

uanset om pensionen udbetales i

fleksydelsesperioden, jf. dog stk. 12.

Stk. 12-14.

...

§ 22.

...

Stk. 2-6.

...

Stk. 7.

Kriminalforsorgen skal underrette

kommunen, hvis en person, der modtager

fleksydelse, undergives strafafsoning eller anden

frihedsberøvende foranstaltning, herunder

varetægtsfængsling, som følge af et strafbart

forhold.

Stk. 8.

Når politiet eller kriminalforsorgen får

formodning om, at en person, der bevidst unddrager

sig strafforfølgning, jf. stk. 4, eller straffuldbyrdelse,

jf. stk. 5, samtidig modtager fleksydelse, skal

kommunen underrettes om unddragelsen.

§ 27.

Hvis modtageren har tilsidesat sin

oplysningspligt efter § 11 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, eller i øvrigt

mod bedre vidende uberettiget har modtaget

fleksydelse, skal modtageren eller dennes dødsbo

tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette.

§ 28.

Kommunen fastsætter en frist for

tilbagebetaling efter § 27. Er tilbagebetaling ikke

sket inden denne frist, kan kommunen træffe

afgørelse om, at den pågældende mister sin

fremtidige ret til fleksydelse.

§ 2 a, stk. 7, § 7, stk. 1

stk. 2, 1. pkt., § 13,

stk. 2, § 18, stk. 7, § 28, stk. 1, 1. pkt., § 34 a, stk. 1,

§ 34 b, stk. 1-3,

ændres »Kommunen« til:

»Udbetaling Danmark«.

12.

§ 27

ændres »§ 11 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område« til: »§ 4 i lov

om Udbetaling Danmark«.

§ 2 a, stk. 7, § 7, stk. 1

stk. 2, 1. pkt., § 13,

stk. 2, § 18, stk. 7, § 28, stk. 1, 1. pkt., § 34 a, stk. 1,

§ 34 b, stk. 1-3,

ændres »Kommunen« til:

»Udbetaling Danmark«.

§ 5, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 1. pkt., § 15,

stk. 2, § 18, stk. 4, 1.

5. pkt., § 18, stk. 5, 8

11,

§ 22, stk. 7

8, § 28, stk. 1, 2. pkt., § 29, 2. pkt.,

§ 31, stk. 1,

ændres »kommunen« til: »Udbetaling

Danmark«.

Stk. 2.

Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt

fleksydelse kan tilbageholdes i delpension,

sygedagpenge, pension efter lov om social pension,

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v. og i fleksydelsen.

§ 29.

Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering kan bestemme, at en

arbejdsløshedskasse skal betale det beløb til staten,

som en kommune har udbetalt for meget til en

fleksydelsesmodtager, hvis den fejlagtige udbetaling

skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra

kassen om medlemsanciennitet eller efterlønsbidrag.

13.

28, stk. 2,

udgår »sygedagpenge,«.

14.

§ 29, 1. pkt.,

ændres »en kommune« til:

»Udbetaling Danmark«.

§ 5, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 1. pkt., § 15,

stk. 2, § 18, stk. 4, 1.

5. pkt., § 18, stk. 5, 8

11,

§ 22, stk. 7

8, § 28, stk. 1, 2. pkt., § 29, 2. pkt.,

156

Det gælder dog ikke, hvis kommunen eller

modtageren af den fejlagtige udbetaling vidste eller

burde vide, at oplysningerne var fejlagtige.

§ 31.

En person, som har indbetalt

fleksydelsesbidrag, og som skriftligt fravælger

muligheden for at modtage fleksydelse, får det

indbetalte bidrag tilbage, hvis personen anmoder

kommunen om det, inden retten til fleksydelse

ophører, jf. § 22, stk. 2. Bidraget skal overføres til

en pensionsordning omfattet af

pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en

udenlandsk pensionsordning efter eget valg, jf. dog

stk. 2-4.

Stk. 2-4.

...

§ 34 a.

Kommunen kan videregive oplysninger til en

arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er

tilmeldt fleksydelsesordningen, samt oplysninger om

optjent anciennitet i fleksydelsesordningen.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler

om videregivelse af oplysninger efter stk. 1,

herunder om udveksling af oplysninger i elektronisk

form. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i

arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152

c-f finder anvendelse.

§ 31, stk. 1,

ændres »kommunen« til: »Udbetaling

Danmark«.

15.

§ 34 a

indsættes før stk. 1:

»En arbejdsløshedskasse kan videregive oplysninger

til Udbetaling Danmark om optjent anciennitet i

efterlønsordningen.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 2 a, stk. 7, § 7, stk. 1

stk. 2, 1. pkt., § 13,

stk. 2, § 18, stk. 7, § 28, stk. 1, 1. pkt., § 34 a, stk. 1,

§ 34 b, stk. 1-3,

ændres »Kommunen« til:

»Udbetaling Danmark«.

16.

§ 34 a, stk. 2,

der bliver stk. 3, indsættes efter

»stk. 1«: »og 2«.

17.

overskriften

før § 34 b ændres »Kommunens«

til: »Udbetaling

Danmarks«.

§ 34 b.

Kommunen kan ud over de tilfælde, der er

omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, kræve

oplysninger om den, der ansøger om eller får

fleksydelse, i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Kommunen kan uden ansøgerens eller

modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til

brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag

eller generel kontrol, kræve oplysninger fra

arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder

m.v. samt oplysninger om pensionsforhold m.v. fra

pensionskasser, livsforsikringsselskaber og

pengeinstitutter. Oplysningerne indhentes med

henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller

§ 2 a, stk. 7, § 7, stk. 1

stk. 2, 1. pkt., § 13,

stk. 2, § 18, stk. 7, § 28, stk. 1, 1. pkt., § 34 a, stk. 1,

§ 34 b, stk. 1-3,

ændres »Kommunen« til:

»Udbetaling Danmark«.

157

misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

Stk. 3.

Kommunen kan uden ansøgerens eller

modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til

brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag

eller generel kontrol, kræve andre oplysninger end

oplysninger om økonomiske forhold fra andre

offentlige myndigheder og fra

arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan

samkøres og sammenstilles med data fra

myndighedens egne, andre myndigheders og

arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er

nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for

at modtage fleksydelse er opfyldt, herunder med

henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket

fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af

fleksydelse.

Stk. 4.

Oplysningerne i stk. 2 og 3 kan indhentes,

selv om den person, som oplysningerne vedrører,

ikke bor i den kommune, som indhenter

oplysningerne.

Stk. 5.

Myndigheden kan få terminaladgang til de

nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2 og 3 i

indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et

indkomstregister. I det omfang oplysningerne som

nævnt i stk. 2 og 3 findes i indkomstregisteret, skal

kommunen indhente oplysningerne herfra.

§ 36.

Kommunerne varetager administrationen af

denne lov.

§ 37.

Kommunens afgørelser efter denne lov kan

indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,

jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område.

Stk. 2.

Klage over afgørelser efter § 29 kan

indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

af den arbejdsløshedskasse, som afgørelsen

vedrører.

§ 38.

Staten refunderer kommunernes udgifter til

fleksydelse efter denne lov.

§ 38 a.

Fleksydelsesbidrag, som kommunen

opkræver, afregnes sammen med forskud og løbende

restafregning af øvrige refusionsberettigede ydelser.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler

for afregning af fleksydelsesbidrag.

18.

§ 34 b, stk. 4

ophæves og i stedet indsættes:

»Stk.

Udbetaling Danmark kan få terminaladgang

til de nødvendige oplysninger, som er nævnt i stk. 2

og 3, i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et

indkomstregister. I det omfang oplysningerne, som

er nævnt i stk. 2 og 3, findes i indkomstregistret,

skal Udbetaling Danmark indhente oplysningerne

herfra.«

19.

§ 36

ændres »Kommunerne« til: »Udbetaling

Danmark«.

20.

§ 37

ændres »Kommunens« til: »Udbetaling

Danmarks«.

21.

§ 38

ændres »kommunernes« til: »Udbetaling

Danmarks«.

22.

§ 38 a

affattes således:

»§ 38 a.

Udbetaling Danmark afregner

fleksydelsesbidrag, som Udbetaling Danmark

opkræver efter § 7, direkte til staten.

Stk. 2.

§ 27 i lov om Udbetaling Danmark finder

tilsvarende anvendelse ved afregning af

fleksydelsesbidrag samt ved tilbagebetaling af

fleksydelsesbidrag.

158

Stk. 3.

Ministeren for børn, ligestilling, integration

og sociale forhold kan efter forhandling med

beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler

om Udbetaling Danmarks afregning samt

tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag. «

§5

I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 940

af 25. august 2014, foretages følgende ændringer:

§ 4 a.

Der foretages nedsættelse af delpensionen på

grund af opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond

samt pensionsordninger omfattet af afsnit I i

pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner

omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f. Reglerne

gælder endvidere for tilsvarende udenlandske

pensionsordninger. Der foretages dog ikke

nedsættelse af delpensionen som følge af udbetaling

af pension udbetalt efter lovgivningen i en anden

EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet

efter forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering

af de sociale sikringsordninger samt for samordnet

pension i henhold til indgået overenskomst med et

andet land.

Stk. 2-3.

...

Stk. 4.

Ved behandling af ansøgningen om

delpension indhenter kommunen oplysninger fra

told- og skatteforvaltningen om ansøgerens

pensionsordninger og opgør den samlede værdi af

ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet før

delpensionsalderen. Opgørelsen foretages på

grundlag af oplysninger, jf. stk. 2, om de i stk. 1, 1.

pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af

erklæring afgivet af ansøgeren om værdien af

pensionsopsparingen, umiddelbart før personen når

delpensionsalderen, af de i stk. 1, 2. pkt., nævnte

pensioner, pensioner omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner

omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr.

2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med

løbende livsvarige udbetalinger oplyser ansøgeren

en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra

delpensionsalderen. For alle øvrige

pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren har

endvidere pligt til over for kommunen at erklære,

om oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2, er

fyldestgørende.

Stk. 5.

For personer, der overgår til delpension

tidligere end 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov

om social pension, nedsættes delpensionen for

pensionsordninger med løbende livsvarige

159

udbetalinger. Nedsættelsen foretages med

udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den

indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf.

stk. 4, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt. For alle øvrige

ordninger beregner kommunen en årlig ydelse som 5

pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt.

Delpensionen nedsættes i hele delpensionsperioden

med 60 pct. af det beregnede beløb, der overstiger et

fradragsbeløb på 14.200 kr. årligt (2012-niveau), jf.

dog stk. 9. Nedsættelsen efter denne bestemmelse

foretages, uanset om pensionen udbetales i

delpensionsperioden, jf. dog stk. 8.

Stk. 6.

En person, der overgår til delpension tidligere

end 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social

pension, og som efter delpensionsalderen indbetaler

på en pensionsordning efter § 15 A i

pensionsbeskatningsloven, skal løbende have

opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til

ordningen. Principperne i stk. 4 finder tilsvarende

anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i

beregningen efter stk. 5. Kommunalbestyrelsen har

pligt til at foretage nedsættelse af delpensionen efter

stk. 5 i forbindelse med hver yderligere indbetaling

på pensionsordningen. Bestemmelsen finder

tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet

af stk. 9.

Stk. 7.

Ved indbetaling efter delpensionsalderen på

en pensionsordning efter § 15 A i

pensionsbeskatningsloven har pengeinstitutter,

livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt

offentlige myndigheder, der forvalter

pensionsordninger, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt.,

pligt til at foretage indberetning ved hver indbetaling

frem til folkepensionsalderen, jf. lov om social

pension. Principperne i stk. 2 finder tilsvarende

anvendelse. Personer, der modtager delpension, har

en tilsvarende pligt over for kommunalbestyrelsen til

at oplyse om indbetalinger på disse

pensionsordninger.

Stk. 8.

...

Stk. 9.

For personer, der er født i perioden fra den 1.

januar 1956 til og med den 31. december 1958,

foretages nedsættelsen for pensionsordninger med

løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i

et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede

beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 5. For alle

øvrige ordninger beregner kommunen en årlig

ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 5.

Delpensionen nedsættes i hele delpensionsperioden

med 80 pct. af det beregnede beløb.

160

Stk. 10-11.

...

Stk. 12.

Fradragsbeløbet efter stk. 5 reguleres med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 13-14.

...

§ 5.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ret

til delpension. Ansøgning om delpension indgives til

kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf.

kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område.

§ 12.

Modtageren skal oplyse kommunalbestyrelsen

om forandringer i sine forhold, der kan formodes at

medføre nedsættelse eller bortfald af delpensionen,

jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område.

Stk. 2.

Modtageren skal oplyse

kommunalbestyrelsen om flytning. Ved flytning til

en anden kommune skal henvendelse om fortsat

udbetaling ske til tilflytningskommunen.

§ 13.

Hvis modtageren har tilsidesat sin

oplysningspligt efter § 4 a, stk. 4, § 4 a, stk. 7, eller

§ 12, stk. 1, eller i øvrigt mod bedre vidende

uberettiget har modtaget delpension, skal

modtageren eller dennes dødsbo tilbagebetale det

beløb, der er udbetalt med urette.

§ 14.

...

Stk. 2.

Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt

delpension kan modregnes i delpension,

sygedagpenge og pension efter lov om social

pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v.

§ 16 a.

For personer, der modtager delpension, kan

der efter modtagerens ønske indbetales ATP-bidrag,

jf. § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

ATP-bidraget udgør en forholdsmæssig del af

det efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 b, i lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte

bidrag, jf. dog stk. 4. Bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner

størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales

delpension for.

Stk. 3.

For personer, der modtager delpension, kan

der ikke indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets

Tillægspension, hvis delpensionen månedsvis udgør

mindre end 1.000 kr.

Stk. 4.

Modtageren af delpension betaler halvdelen

§ 4 a, stk. 4, 1. og 5. pkt., § 4 a, stk. 5

16 a, stk. 4,

ændres »kommunen« til: »Udbetaling

Danmark«.

161

af bidraget, mens den anden halvdel betales af

kommunen. Hver bidragsandel for en måned

nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 5.

...

Stk. 6.

Staten afholder kommunens udgifter til ATP-

bidrag efter denne lov.

Stk. 7.

...

§ 17.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne

lov kan indbringes for Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale

område.

§ 19.

Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen

varetager administrationen af denne lov, jf. kapitel 3

i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område.

§ 20.

Staten betaler kommunernes udgifter til

delpension efter denne lov.

Stk. 2.

Betalingen finder sted forskudsvis månedlig

på en af beskæftigelsesministeren fastsat dato forud

for kommunernes udbetaling af delpension. Endelig

berigtigelse af statens betaling foretages i det

følgende regnskabsår.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere

regler om betalingen, herunder regler for

kommunernes opgørelse og anmeldelse af

udgifterne, regnskabsaflæggelse og revision.

§ 16 a, stk. 6,

ændres »kommunens« til:

»Udbetaling Danmarks«.

10.

§ 17

ændres »Kommunalbestyrelsens« til:

»Udbetaling Danmarks«.

11.

§ 19

ændres »Kommunalbestyrelsen i

opholdskommunen« til: »Udbetaling Danmark«.

12.

§ 20

affattes således:

»§

20.

Staten betaler Udbetaling Danmarks udgifter

til delpension efter denne lov.«

§6

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13.

juli 2010, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 558 af

18. juni 2012, § 2 i lov nr. 1251 af 18. december

2012 og § 5 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, foretages

følgende ændringer:

162

»Bevis for retten til ydelser efter loven og udstedelse

af EU-sygesikringskort«

Overskriften før

§ 12

affattes således:

»Udstedelse af sundhedskort, EU-

sygesikringskort og særligt sundhedskort«

§ 12.

Kommunalbestyrelsen udsteder et bevis til

personer, der har ret til ydelser efter loven. Beviset

gælder som dokumentation for retten til ydelser efter

loven, jf. dog stk. 7.

§ 12, stk. 1,

affattes således:

»Kommunalbestyrelsen udsteder sundhedskort

som bevis til personer, der har ret til ydelser

efter loven, jf. § 7, stk. 1. Beviset gælder som

dokumentation for retten til ydelser efter

loven.«

§ 12, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »jf. dog stk. 5 og

6« til: »jf. dog stk. 4 og 5«.

Stk. 2.

Ansøgning om det i stk. 1 omhandlede

bevis skal indgives til kommunalbestyrelsen ved

anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som

kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening).

Ansøgninger, der ikke indgives ved digital

selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf.

dog stk. 5 og 6.

Stk. 3.

Den i stk. 2 nævnte ansøgningsprocedure

anvendes også ved ansøgning om EU-

sygesikringskort, der udstedes med hjemmel i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger med senere ændringer eller

afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede

Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på

den ene side og Det Schweiziske Forbund på den

anden side om fri bevægelighed for personer af 31.

marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om

koordinering af de sociale sikringsordninger eller

Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af

1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring)

og protokol 37 til EØS-aftalen.

Stk. 4.

En digital meddelelse anses for at være

kommet frem, når den er tilgængelig for

myndigheden, som er adressat for meddelelsen.

Stk. 5.

Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der

foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke

må forventes at kunne anvende den digitale

selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen

tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde

end ved digital selvbetjening efter stk. 2.

Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en

ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder

om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

§ 12, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

163

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan helt

ekstraordinært ud over de i stk. 5 nævnte tilfælde

undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet

ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet

økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele

for kommunen ved at behandle ansøgningen på

anden vis end digitalt.

§ 12, stk. 6,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 5«

til: »stk. 4«.

Stk. 7.

Ministeren for sundhed og forebyggelse

fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang

kommunalbestyrelsen udfærdiger bevis til personer

omfattet af § 8, stk. 2, og § 10, og i hvilket omfang

beviset anvendes til dokumentation for ret til ydelser

efter loven.

Stk. 8.

Ministeren for sundhed og forebyggelse

fastsætter nærmere regler om udformning,

anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af de

i stk. 1 og 7 omhandlede beviser og om opkrævning

af gebyr for udstedelse og fornyelse af beviser efter

stk. 1. Ministeren for sundhed og forebyggelse

fastsætter nærmere regler om udstedelse og

inddragelse af de i stk. 3 omhandlede EU-

sygesikringskort.

Stk. 9.

En kommunalbestyrelse kan efter aftale

helt eller delvis overlade opgaver vedrørende

udstedelse af beviser for ret til ydelser efter loven, jf.

stk. 1, til personer, der tilflytter kommunen fra

udlandet, til en anden kommunalbestyrelse i et

International Citizen Service. Det omfatter også

udstedelse af EU-sygesikringskort og anden

dokumentation for, at en person er omfattet af dansk

sygesikring, der udstedes med hjemmel i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger med senere ændringer eller

afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede

Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på

den ene side og Det Schweiziske Forbund på den

anden side om fri bevægelighed for personer af 31.

marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om

koordinering af de sociale sikringsordninger eller

§ 12, stk. 7,

ophæves.

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 12, stk. 8,

der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk.

Ministeren for sundhed og

forebyggelse fastsætter nærmere regler om

udformning, anvendelse, indhold, udstedelse

og inddragelse af de i stk. 1 omhandlede

beviser samt nærmere regler om opkrævning

af gebyr for udstedelse og fornyelse deraf.«

§ 12, stk. 9,

der bliver stk. 7, affattes således:

»Stk.

En kommunalbestyrelse kan efter

aftale helt eller delvis overlade opgaver

vedrørende udstedelse af beviser for ret til

ydelser efter loven, jf. stk. 1, til personer, der

tilflytter kommunen fra udlandet, til en anden

kommunalbestyrelse i et International Citizen

Service.«

164

Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af

1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring)

og protokol 37 til EØS-aftalen. Overladelse af

opgaver vedrørende udstedelse af sundhedskort, EU-

sygesikringskort m.v. kan kun ske for personer, der

betjenes i et International Citizen Service.

Efter § 12 indsættes:

»§

12 a.

Udbetaling Danmark træffer afgørelse om

en persons ret til lovens ydelser efter regler om,

hvilket lands lovgivning om social sikring, der skal

anvendes i henhold til EU-regler om koordinering af

de sociale sikringsordninger og

socialsikringsoverenskomster med andre lande.

Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter

nærmere regler derom.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark udsteder EU-

sygesikringskort samt dokumentation til brug for en

persons optagelse i andre landes offentlige

sygeforsikringer til udgift for Danmark efter EU-

regler om koordinering af de sociale

sikringsordninger.

Stk. 3.

Ministeren for sundhed og forebyggelse

fastsætter nærmere regler om udstedelse og

inddragelse af de i stk. 2 omhandlede EU-

sygesikringskort.

Stk. 4.

Udbetaling Danmark udsteder et særligt

sundhedskort, som dokumentation for en persons ret

til ydelser efter loven, til personer, der efter EU-

regler om koordinering af de sociale

sikringsordninger eller socialsikringsoverenskomster

med andre lande har ret til lovens ydelser, uanset at

den pågældende ikke har bopæl her i landet.

Stk. 5.

Ministeren for sundhed og forebyggelse

fastsætter nærmere regler om udformning,

anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af de

i stk. 4 nævnte kort og om opkrævning af gebyr for

udstedelse og fornyelse deraf, samt i hvilket omfang

Udbetaling Danmark udfærdiger det særlige kort til

personer omfattet af § 8, stk. 2, og § 10, og i hvilket

omfang kortet anvendes til dokumentation for ret til

ydelser efter loven.

165

Stk. 6.

I forbindelse med de i stk. 1 nævnte

afgørelser, skal kommunalbestyrelsen ved en

persons indrejse og den deraf følgende ret til

sundhedsydelser vejlede personen om, at personen

skal afgive de nødvendige oplysninger til brug for

Udbetaling Danmarks afgørelse om lovvalg.«

§ 58.

Ved udstedelse af bevis efter § 12 skal en

person foretage valg mellem sikringsgruppe 1 og 2

og meddele det til kommunen.

Stk. 2. Personer, der ikke inden for en af

ministeren for sundhed og forebyggelse fastsat frist

har givet meddelelse om valg af sikringsgruppe,

bliver omfattet af sikringsgruppe 1.

Stk. 3. Personer mellem 15 og 18 år kan vælge

sikringsgruppe uden samtykke fra

forældremyndighedens indehaver eller værge.

Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse

fastsætter nærmere regler om valg af sikringsgruppe

m.v., herunder situationer, hvor

kommunalbestyrelsen kan overføre en person fra

gruppe 2 til gruppe 1 uden samtykke.

10.

§ 58, stk. 1,

ændres »§ 12«: til »§ 12, stk. 1«.

11.

§ 58, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Ved udstedelse af bevis efter § 12 a, stk. 4, skal en

person foretage valg mellem sikringsgruppe 1 og 2

og meddele det til Udbetaling Danmark.

12.

§ 58, stk. 4,

indsættes efter

»kommunalbestyrelsen«: »efter udstedelse af bevis

efter § 12, stk. 1, eller Udbetaling Danmark efter

udstedelse af kort efter § 12 a, stk. 4 «.

§ 160. Kommunalbestyrelsen yder

begravelseshjælp. Begravelseshjælpens størrelse

afhænger af afdødes og den efterlevende ægtefælles

formue og formuerettigheder. Ministeren for

sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler

for begravelseshjælpens udbetaling og beregning.

13.

§ 160, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»Kommunalbestyrelsen yder« til: »Udbetaling

Danmark behandler ansøgninger om«.

14.

§ 160, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

»Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter

nærmere regler for udbetaling, beregning og

modtagere af begravelseshjælpen.«

15.

§ 160, stk. 2,

affattes således:

»Udbetaling Danmark behandler ansøgninger om

begravelseshjælp efter personer, der ikke havde

bopæl i Danmark, men i medfør af EU-regler om

koordinering af de sociale sikringsordninger og

socialsikringsoverenskomster med andre lande

havde ret til begravelseshjælp fra Danmark.«

Stk. 2. Ansøgning om begravelseshjælp skal

indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som

bopælskommunen stiller til rådighed (digital

selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved

digital selvbetjening, afvises af

kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis

kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger

særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må

166

forventes at kunne anvende digital selvbetjening,

skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen

kan indgives på anden måde end ved digital

selvbetjening. Kommunalbestyrelsen bestemmer,

hvordan en ansøgning omfattet af 3. pkt. skal

indgives, herunder om den skal indgives mundtligt

eller skriftligt. Kommunalbestyrelsen kan helt

ekstraordinært ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde

undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet

ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet

økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen

ved at modtage ansøgningen på anden måde end

digitalt.

Stk. 3. En digital ansøgning om begravelseshjælp

anses for at være kommet frem, når den er

tilgængelig for kommunalbestyrelsen.

16.

§ 160, stk. 3,

ophæves.

§ 255. Bopælsregionen afholder udgifter ved

udstedelse af bevis efter lovens § 12, stk. 1 og 2.

17.

§ 255

ændres »§ 12, stk. 1 og 2« til: »§ 12,

stk. 1, og § 12 a, stk. 2 og 4«.

§7

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7.

november 2011, som ændret senest ved lov nr. 743

af 26. juni 2014, foretages følgende ændringer:

Klager over kommunalbestyrelsers, regionsråds,

Sundhedsstyrelsens og Søfartsstyrelsens afgørelser

m.v. efter sundhedsloven

§ 5.

Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v. kan

påklages til Patientombuddet, når de vedrører

1) udstedelse af bevis efter § 12 i sundhedsloven

og regler fastsat med hjemmel heri,

2) indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 og

overførelse til gruppe 1-sikring efter § 58 i

sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel

heri,

3) anmeldelse om lægevalg efter § 59 i

sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel

heri,

4) omsorgstandpleje efter § 131 og § 132 i

sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel

I overskriften før

§ 5

indsættes efter

»kommunalbestyrelsers,«: »Udbetaling

Danmarks,»

§ 5, nr. 7,

udgår.

167

heri,

5) specialtandpleje efter § 133 og § 134 i

sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel

heri,

6) fysioterapi m.v. efter § 140 a og § 140 b i

sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel

heri,

7) begravelseshjælp efter § 160 i sundhedsloven

og regler fastsat med hjemmel heri,

8) tilskud til ydelser i et andet EU/EØS-land efter

§ 168 i sundhedsloven og regler fastsat med

hjemmel heri,

9) befordring og befordringsgodtgørelse efter

§ 170 og § 172 i sundhedsloven og regler fastsat

med hjemmel heri eller

10) udbetaling af kontanttilskud efter § 228 i

sundhedsloven.

Nr. nr. 8-11 bliver herefter nr. 7-10.

Efter §

indsættes:

»§

5 a.

Udbetaling Danmarks afgørelser kan

påklages til Patientombuddet, når de vedrører

1) udstedelse af et særligt sundhedskort efter § 12

a, stk. 4 og 5, i sundhedsloven og regler fastsat

med hjemmel deri.

2) indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 og

overførsel til gruppe 1-sikring efter § 58 i

sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel

deri.

3) begravelseshjælp efter § 160, stk. 1 og 2, i

sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel

deri.«

§ 18.

Staten, regionsråd og kommunalbestyrelser

afholder udgifterne til driften af Patientombuddet

og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Udgifterne fordeles på grundlag af en

standardtakst pr. afsluttet sag og i forhold til, om

behandlingen har fundet sted ved institutioner,

der drives af henholdsvis staten, regioner og

kommuner, eller i privat praksis og på private

sygehuse beliggende i regionerne. Staten afholder

efter aftale med Færøernes Hjemmestyre eller

Grønlands Selvstyre udgifterne ved sager

vedrørende behandling ved sundhedsvæsenet på

Færøerne eller i Grønland. Udgifterne vedrørende

klager over Sundhedsstyrelsens,

Søfartsstyrelsens, regionsråds og

kommunalbestyrelsers administrative afgørelser

§ 18

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen afholder tillige

udgifter til driften af Patientombuddet, jf. stk. 1, for

de sagsområder, hvor Udbetaling Danmark træffer

afgørelse efter § 12 a, stk. 4 og 5, samt § 160, stk. 1,

i sundhedsloven.

»Stk. 5. Staten afholder tillige udgifter til driften af

Patientombuddet, jf. stk. 1, for de sagsområder, hvor

Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter § 160,

stk. 2, i sundhedsloven.

168

efter §§ 5-8 afholdes af henholdsvis staten,

regionsråd og kommunalbestyrelser.

Stk. 2.

Ministeren for sundhed og forebyggelse

fastsætter nærmere regler om afholdelse af

udgifter efter stk. 1. Ministeren kan herunder

fastsætte forskellige standardtakster for

forskellige sagstyper og bestemme, at taksterne

kan dække andre sager end dem, der er nævnt i

stk. 1, og at visse områder inden for

Patientombuddets og Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævns virksomhed ikke indgår i

takstbetalingen. Endvidere kan der fastsættes

regler om forudgående opkrævning fra staten,

regionsråd og kommunalbestyrelser m.fl. af

acontobetaling.

Stk. 3.

Ministeren for sundhed og forebyggelse

fastsætter nærmere regler om afholdelse af

udgifter efter stk. 1 og 2. Ministeren kan

herunder fastsætte forskellige standardtakster for

forskellige sagstyper og bestemme, at taksterne

kan dække andre sager end dem, der er nævnt i

stk. 1 og 2, og at visse områder inden for

Patientombuddets og Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævns virksomhed ikke indgår i

takstbetalingen. Endvidere kan der fastsættes

regler om forudgående opkrævning fra staten,

regionsråd og kommunalbestyrelser

m.fl. af acontobetaling.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. maj 2015.

Stk. 2.

§ 1, nr. 12 finder også anvendelse for

registersamkøring af oplysninger til at udfærdige

lister over personer, der modtager sociale ydelse hos

Udbetaling Danmark i 2013 og 2014.

§9

Stk. 1.

Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til

Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 3-5 og § 6,

nr. 1-14, og som ikke er afgjort eller afsluttet i

kommunen ved lovens ikrafttræden, behandles

169

færdig i Udbetaling Danmark. Tilsvarende gælder

for sager, hvor myndighedsansvaret overgår fra

Patientombuddet til Udbetaling Danmark efter

denne lovs § 6, nr. 15.

Stk. 2.

Hvis borgeren har givet samtykke til

kommunen efter § 11 a, stk. 1, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale

område på sagsområder, der efter denne lovs §§ 3-5

6, nr. 11-13 overføres til behandling i Udbetaling

Danmark, kan Udbetaling Danmark behandle sagen

uden fornyet samtykke. Ankestyrelsen og

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan

tilsvarende behandle sagen uden fornyet samtykke.

Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden

lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne

lovs § 3 overgår til Udbetaling Danmark, og som

påklages efter lovens ikrafttræden, kan indbringes

for Ankestyrelsen som første og eneste

administrative klageinstans, jf. § 64 a i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale

område, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3. § 66 i

lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område om pligt til at genvurdere sagen

finder ikke anvendelse.

Stk. 4.

Afgørelser, der er truffet af kommunen inden

lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne

lovs §§ 4 og 5 overgår til Udbetaling Danmark, og

som påklages efter lovens ikrafttræden, kan

indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

som første og eneste administrative klageinstans, jf.

§ 64 a i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, som affattet ved denne lovs § 2,

nr. 3. § 66 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område om pligt til at genvurdere

sagen finder ikke anvendelse.

Stk. 5.

Afgørelser, der er truffet af kommunen inden

lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne

lovs § 6, nr. 13-16 overgår til Udbetaling Danmark,

og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan

påklages til Patientombuddet, jf. § 5 a, nr. 3, i lov

om klage- og erstatningsadgangen inden for

sundhedsvæsenet.

Stk. 6.

Krav, som en kommune måtte have mod en

borger eller krav, som en borger måtte have mod en

170

kommune efter lovens §§ 3-5 og § 6, nr. 13 og 15,

ved lovens ikrafttræden overgår til Udbetaling

Danmark. Fordringer, hvor kommunen har

påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav,

forbliver dog i kommunen, medmindre fordringen

opkræves ved modregning eller fradrages i en

ydelse, der ved lovens ikrafttræden udbetales af

Udbetaling Danmark eller i tilfælde, hvor

Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som

vedrører samme fordring. Tilsvarende gælder for

sager, hvor myndighedsansvaret overgår fra

Patientombuddet til Udbetaling Danmark efter

denne lovs § 6, nr. 15.

§ 10.

Efter lovens ikrafttræden påhviler ansvaret for

opbevaring af arkivalier og varetagelse af de

arkivmæssige hensyn i sager vedrørende Udbetaling

Danmarks sagsområde:

1) Kommunalbestyrelsen i afsluttede og

passivførte sager på sagsområder, hvor

myndighedsansvaret efter lovens §§ 3-6, nr.

1-13 overføres til Udbetaling Danmark.

2) Kommunalbestyrelsen i sager, hvor der

fortsat sker udbetaling på sagsområder, der

efter lovens § 3-5 skal overføres til

Udbetaling Danmark, og hvor

kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse

om tilkendelse af en ydelse forud for det

tidspunkt, hvor sagsområdet overgår til

Udbetaling Danmark.

3) Patientombuddet i afsluttede og passivførte

sager på sagsområdet, hvor

myndighedsansvaret efter lovens § 6, nr. 15

overgår til Udbetaling Danmark.

4) Udbetaling Danmark i alle øvrige sager på

sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter

lovens §§ 3-6 overføres til Udbetaling

Danmark og som ikke er omfattet af nr. 1-3.

Stk. 2.

Kommunen skal efter anmodning fra

Udbetaling Danmark sende en kopi af de ønskede

akter fra sager, der efter stk. 1, nr. 1 og 2, opbevares

i kommunen. Kommunen har i forbindelse med

anmodninger om kopi af akter fra Udbetaling

171

Danmark uden samtykke fra borgeren ret til at

gennemgå og sortere en sag, som kommunen

opbevarer for Udbetaling Danmark, med henblik på

at kunne imødekomme Udbetaling Danmarks

anmodning. Kommunen har desuden ret til at

gennemgå og sortere en sag, som kommunen

opbevarer for Udbetaling Danmark, hvis sagen

indeholder oplysninger, der vedrører kommunens

sagsområde, og hvis kommunen har et sagligt behov

for oplysningerne.

Stk. 3.

Ministeren for børn, ligestilling, integration

og sociale forhold kan efter indstilling fra

bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætte regler

om, at Udbetaling Danmark skal betale et gebyr til

kommunen for at varetage opgaven efter stk. 2, 1.

pkt., samt regler om udfasning af kommunernes

arkivforpligtelse over for Udbetaling Danmark fra

2018.

172