Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 67
Offentligt
1433043_0001.png
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER
DE SKAL VÆRE
FORBEREDT PÅ, AT
DERES LIV BLIVER
ANDERLEDES
Børn og unges erfaringer med
at være anbragt i plejefamilie
BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE
BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433043_0002.png
FORORD: FLERE KRAV OG MERE STØTTE TIL PLEJEFAMILIER / 3
OM DENNE UNDERSØGELSE / 5
HVAD FORTÆLLER EKSPERTGRUPPEN? / 7
Mere forberedelse, efteruddannelse og supervision til plejeforældre
/ 7
Anbefalinger til politikere og kommunen
/ 7
Skolen skal kunne håndtere, at man er plejebarn
/ 8
Anbefalinger til lærerne
/ 9
Hurtigere, bedre og mere stabil sagsbehandling
/ 9
Anbefalinger til sagsbehandlerne
/
10
BØRNERÅDET MENER / 15
Forbered plejefamilien godt og inddrag børnene /
15
Mere fokus på skolen og lærernes rolle /
15
Stabile relationer – også i sagsbehandlingen /
15
FÅ MERE AT VIDE /
18
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433043_0003.png
BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE
BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER
FORORD
FLERE KRAV OG MERE
STØTTE TIL PLEJEFAMILIER
Plejefamilier skal være bedre
forberedt på, hvad der venter dem,
når de skal tage imod et plejebarn.
Det er en stor opgave at have et
barn i pleje. Det kræver viden og
interesse i det enkelte barns historie
og behov. Sådan fortæller plejebørn
blandt andet, når de bliver spurgt
om deres oplevelser med at være
anbragt i familiepleje.
De seneste år er der sket en
stigning i antallet af plejefamilie-
anbringelser af børn og unge. Det
er bl.a. en følge af Barnets Reform,
som trådte i kraft i januar 2011.
Reformen havde netop som et af
sine mål at styrke anbringelsen
af børn og unge i plejefamilier,
kommunale plejefamilier eller
netværksanbringelser frem for
anbringelser på døgninstitutioner
eller opholdssteder. Det har
dels medført, at en del døgn-
behandlingssteder for børn og
unge er blevet nedlagt og dels, at
almindelige familier har skullet
kvalificeres til at være pleje-
familier også for børn, som har
behandlingsbehov.
Det er imidlertid et ubesvaret
spørgsmål, om det generelt set
er til børnenes bedste, at man i
så relativt stort omfang vælger
plejefamilieanbringelse frem for
anbringelse på et opholdssted eller
en døgninstitution. Bl.a. derfor
satte Børnerådet – med støtte fra
Velux Fonden - sig for at snakke
med nogle af de børn og unge,
der er eller har været anbragt i
familiepleje.
Denne publikation giver et
indblik i børnenes erfaringer med
at være anbragt i familiepleje. Den
er tiltænkt alle, der har mulighed
for at ændre på forholdene for
børn og unge, som ikke vokser
op i deres biologiske familier.
Publikationen giver konkrete
anbefalinger til en række af de
fagpersoner, som arbejder med
plejefamilieanbringelse.
Regeringen har sat en række mål
for socialt udsatte børn, bl.a. at flere
skal gennemføre en uddannelse,
færre skal begå kriminalitet, og
at der skal være flere succesfulde
anbringelser. Skal vi nå de mål,
kræver det, at de udsatte børn, der
bliver anbragt i familiepleje, får de
bedst mulige betingelser og forhold.
Børnene i vores undersøgelse
kommer med nogle meget konkrete
forslag til, hvordan det kan ske. Det
håber jeg meget, at de relevante
parter vil lytte til.
PER LARSEN
Formand for Børnerådet
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433043_0004.png
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433043_0005.png
BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE
BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER
OM DENNE
UNDERSØGELSE
Ekspertgruppen af børn og unge
i plejefamilier er kommet i
stand, på baggrund af et ønske
fra socialminister Manu Sareen
om at få et børneperspektiv på
Socialministeriets undersøgelse
af plejefamilieområdet. Under-
søgelsen har særligt fokus på,
hvordan man kan styrke indsatsen
for at undgå sammenbrud i pleje-
familieanbringelser.
Børnerådet har inviteret 11
plejebørn i alderen 11-18 år til at
deltage i ekspertgruppen ’Børn og
unge i plejefamilier’. Børnerådet har
i samarbejde med Socialministeriet
gjort det muligt for børnene
at mødes med ministeren for
direkte at fortælle om deres
erfaringer og anbefalinger fra
ekspertgruppemøderne.
OM BØRNERÅDETS
EKSPERTGRUPPER
•
Børnerådets inddragelse af
børn og unge bygger på en
grundantagelse om, at børn
er eksperter i deres eget liv og
de særlige livssituationer, de
befinder sig i.
Ekspertgrupperne består
typisk af 4-10 børn og unge,
som har særlige erfaringer
inden for et bestemt område.
Formålet med grupperne er at få
specialisereret og konkret viden
om netop disse erfaringer.
Ekspertgrupperne er med til at
sikre, at børnene og de unges
oplevelser og anbefalinger
kommer i spil, når myndigheder
tager beslutninger, som angår
den aktuelle gruppe af børn.
5
•
•
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433043_0006.png
BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE
BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER
De skal være forberedt på,
at plejebarnet kommer.
De skal være forberedt på,
at deres liv bliver anderledes.
De skal ikke bare regne
med, at det er deres
normale liv.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433043_0007.png
BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE
BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER
HVAD FORTÆLLER
EKSPERTGRUPPEN?
MERE FORBEREDELSE, EFTER-
UDDANNELSE OG SUPERVISION
TIL PLEJEFORÆLDRE
Flere af børnene i ekspertgruppen
lægger stor vægt på, at plejefamilien
skal være godt forberedt på den op-
gave, det er at tage et plejebarn til sig.
Bettina på 12 år siger: ”De skal
være forberedt på, at plejebarnet
kommer. De skal være forberedt på,
at deres liv bliver anderledes. De
skal ikke bare regne med, at det er
deres normale liv”.
Børnene synes også, det er vigtigt,
at der tales åbent om grunden til,
at det enkelte barn skal anbringes
uden for hjemmet. Det er vigtigt for
dem, at plejefamilien er forberedt
på at få netop det særlige plejebarn,
at familien kender noget til barnets
historie, og ikke mindst at de har
mødt barnet. Fx fortæller en af
børnene, at plejefamilien burde
have vidst, at han på grund af sine
erfaringer nemt blev utryg, når der
blev drukket alkohol til fester.
Et andet barn siger også, at det er
vigtigt, at plejeforældrene ved, hvad
de går ind til:
”Plejefamilierne skal være bedre
informeret - blive gjort klar på,
hvilket barn de får ind.”
Det er vigtigt for børnene, at der
findes det rigtige match mellem
plejeforældre og barn. I den
forbindelse mener nogle, at barnet
skal have mulighed for at give
udtryk for, om han eller hun selv
synes, at det er det rigtige match,
og om de selv kan forestille sig, at
de skal bo i den familie i fremtiden.
Flere af børnene har desuden
en oplevelse af, at det er en kamp
for plejeforældrene at få bevilget
kurser, så de kan løfte deres opgave
som plejeforældre på en kvalificeret
måde.
Pauline på 16 siger: ”Det kræver,
at min plejemor ikke arbejder, fordi
hun skal kæmpe så meget med
kommunen. Hun skal have penge
til de her kurser, og så siger de, at
hun kan tage kommunens egne
kurser frem for nogle kurser, der vil
hjælpe mig og min mor bedre. Jeg
kan mærke det, når min mor har
været på kursus.”
Børnene understreger, at de op-
levelser, de har haft og den måde,
de somme tider reagerer på, kræver
indsigt og rummelighed hos både
plejeforældre og skole.
ANBEFALINGER TIL
POLITIKERE OG KOMMUNEN
•
Plejefamilien skal forberedes
godt til at modtage
plejebarnet.
Plejebørnene skal have
mulighed for at lære familien
at kende før indflytningen og
give udtryk for, om de selv
mener, at de kan bo i den
familie i fremtiden.
Plejefamilien skal have
kurser før modtagelsen og
løbende efteruddannelse.
•
•
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE
BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER
SKOLEN SKAL KUNNE HÅNDTERE,
AT MAN ER PLEJEBARN
Når børnene taler om skolen,
udtrykker de, at de på den ene
side ønsker at blive betragtet, som
alle andre børn bliver det. På den
anden side vil de gerne mødes med
rummelighed ift. den virkelighed, at
de bor i en plejefamilie.
Erik på 17 år har oplevet at føle
sig uden for gruppen, fordi han er
anbragt, og har følt sig stemplet
som plejebarn. Han siger: ”Man
forventer mindre af plejebørn og
tror generelt, at de er dummere.”
Det er vigtigt for børnene, at
lærerne kender til barnets baggrund
og kan forstå, hvis barnet viser
særlig sårbarhed, er vanskeligt at
være sammen med eller fx har svært
ved at koncentrere sig. Børnene
ønsker, at lærerne viser tolerance.
Flere af børnene er helt bevidste
om, at de svigt, mange af dem
har oplevet, kan vise sig i en lidt
kompliceret adfærd.
Sofie på 18 år siger: ”Jeg boede
i den der lorte-plejefamilie, men
jeg havde det rigtig godt i skolen,
8
fordi min lærer virkelig tog hensyn
til mig. Hun forstod godt, hvis jeg
var rigtig sur, og hvis jeg larmede i
timerne. Jeg synes, det er lidt vigtigt
at tage hensyn, så børnene kan
blive behandlet ud fra de behov, de
har.”
Et af børnene forklarer, at
det også er vigtigt, at der tages
individuelle hensyn. En ellers
simpel opgave, som fx at tegne sin
familie, kan være vanskelig for et
barn, der ikke bor hos sin biologiske
familie. Det bør lærerne være mere
opmærksomme på.
Lærerne bør også hjælpe klasse-
kammeraterne til at håndtere det,
at der er et plejebarn i klassen på en
god måde. Flere har oplevet, at det
er svært selv at tage emnet op, og at
der kan opstå akavede situationer,
hvis vennerne ikke ved, at barnet
ikke bor sammen med deres bio-
logiske forældre. Det vigtige er, at
lærerne i samråd med barnet finder
en god måde at fortælle det til
klassen på.
Bettina på 12 år fortæller: ”Der
er ikke så mange fra min klasse, der
ved, at jeg bor i plejefamilie, eller
at min mor er død. Jeg ville nok
føle mig lidt mere unormal, hvis de
vidste det. Det kan godt være, man
alligevel skulle snakke om det”.
Børnene foreslår bl.a., at barnets
lærer kan overveje at tage det op
i klassen og snakke åbent om, at
barnet er i pleje, og hvad det vil sige.
Børnene fortæller også, hvor vigtigt
det er, at klassekammeraterne
kommer på besøg i plejefamilien
og på den måde ser, at det er en
familie som alle andre. Børnene
taler også om muligheden for, at
en af lærerene kommer hjem til
plejefamilien.
”Jeg tror, det ville være smart,
hvis læreren kom hjem til
plejefamilien. Hvor man ikke taler
om, at man får gode karakterer i
dansk, men hvor man taler om,
hvad barnet har behov for.”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433043_0009.png
BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE
BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER
Jeg har seriøst haft over
seks sagsbehandlere.
ANBEFALINGER TIL
LÆRERNE
•
•
•
•
Vis forståelse, tolerance
og rummelighed.
Tag hensyn til barnets
særlige sårbarhed.
Tal om anbringelser og
plejefamilier i klassen.
Etablér et godt samarbejde
med plejefamilien.
HURTIGERE, BEDRE OG MERE
STABIL SAGSBEHANDLING
Flere af børnene oplever, at det er
omstændeligt og langsommeligt at
få bevilget forskellige ting. Pauline
på 16 år har oplevet, at et konkret
behov ikke længere har været der,
når bevillingen er gået igennem.
Hun har en fornemmelse af, at
sagsbehandleren ikke kender
hende, og hun oplever, at strukturen
i kommunen gør sagsbehandlingen
upersonlig.
”Nogle gange kan jeg ikke få lov
til at komme med på sommerkurser
og sådan noget. Heller ikke hvis vi
skrev, at det var noget, der betød
noget for mig; Nej, det synes de
ikke, der var økonomi til, fordi min
computer brændte sammen under
eksamenerne, og jeg skulle have en ny
computer dér. De kender mig jo ikke,
dem der sidder med økonomien.
Det, synes jeg ikke, er fair.”
Den lange sagsbehandlingstid
nævnes også som et problem i
forbindelse med ansøgning om
efterværn. Flere af børnene oplever
det utrygt, at de ikke ved, hvad der
skal ske, når de fylder 18 år. Det er
tydeligt et følelsesmæssigt pres for
børnene, at der ikke er afklaring om
deres nærmeste fremtid.
Et af børnene siger: ”Efterværn
burde bare være en selvfølge og
ikke noget, man skal søge om. Det
giver rigtig meget uro, når man
er 16-17 år, og man går ud af 9.
klasse og skal videre. Du kan lige
pludselig risikere midt under en
ungdomsuddannelse at få at vide,
at du ikke har efterværn. Det vil jo
smadre et barns liv fuldstændig.”
Flere oplever det frustrerende,
at der er så meget udskiftning af
sagsbehandlere. De fortæller, at det
er svært, at sagsbehandleren ikke
rigtig kender dem.
Fx siger Pauline: ”Selvfølgelig
kan der være barsel og nogle bliver
fyret, men det der med, at nu skal
de spare penge, så rykker de nogle
- det, synes jeg ikke, er okay. Hvis
man har oplevet svigt, så er det
svært at stole på nogen nye hele
tiden. Man skal jo også fortælle sin
historie om hver gang.
Anna supplerer med: ”Jeg
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433043_0010.png
BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE
BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER
har seriøst haft over seks sags-
behandlere.”
Nogle af børnene har gode
oplevelser med deres sagsbehand-
lere, bl.a. ved, at der bliver lyttet
til deres ønsker. Andre børn har
oplevet at blive inddraget, men at
deres ønsker ikke er blevet fulgt.
En af de unge piger siger: ”Den
ene gang fordoblede de møderne
med min far, og det var ikke det,
jeg ønskede. Det, synes jeg ikke, de
kunne være bekendt, når jeg faktisk
havde sagt, at jeg ikke ville se ham.”
Et andet emne, børnene tager
op i forbindelse med sagsbehand-
lingen, er støtte og hjælp til den
biologiske familie. Børnene oplever,
at det er svært, at de selv er mere
modne end forældrene. Det er
særligt svært at håndtere, hvis de
biologiske forældre ønsker, at barnet
skal bo hjemme, og barnet ikke selv
har det ønske. Der er ingen tvivl
om, at børnene nemt kan føle, at de
befinder sig i en loyalitetskonflikt i
forhold til deres forældre.
Bekymringen for forældrene
fylder også hos børnene. En pige på
10
16 år siger bl.a.: ”Jeg har oplevet det
der med, at ens mor siger: ’Hvornår
flytter du hjem til mig igen’? Det
er faktisk lidt at lægge et pres. Det
synes jeg ligesom også, man skal
tænke over. Jeg står her og har fået
hjælp. Jeg har bl.a. gået i terapi.
Hvad har min mor? Hun har ikke
fået hjælp fra kommunen eller
noget andet. Det er jo ikke børnene,
der er årsagen til, at de ikke bor
hjemme.”
ANBEFALINGER TIL
SAGSBEHANDLERNE
•
•
Lyt til børnene og tag deres
mening alvorligt.
Sørg for mere stabile sags-
behandlere, som kender
barnet.
Gør sagsbehandlingstiden
kortere.
Afklar mulighed for
efterværn tidligt og hurtigt.
Giv også støtte og hjælp til
den biologiske familie.
•
•
•
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433043_0011.png
Jeg står her og har fået
hjælp. Jeg har bl.a. gået
i terapi. Hvad har min
mor? Hun har ikke fået
hjælp fra kommunen eller
noget andet. Det er jo ikke
børnene, der er årsagen til,
at de ikke bor hjemme.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433043_0012.png
BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE
BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433043_0013.png
BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE
BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER
Den ene gang fordoblede
de møderne med min
far, og det var ikke det,
jeg ønskede. Det, synes
jeg ikke, de kunne være
bekendt, når jeg faktisk
havde sagt, at jeg ikke
ville se ham.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433043_0014.png
Jeg tror, det ville være smart,
hvis læreren kom hjem til
plejefamilien. Hvor man ikke
taler om, at man får gode
karakterer i dansk, men hvor
man taler om, hvad barnet
har behov for.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE
BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER
BØRNERÅDET MENER
FORBERED PLEJEFAMILIEN GODT
OG INDDRAG BØRNENE
Det er vigtigt, at kommunerne
forbereder den enkelte plejefamilie
grundigt til netop det barn, som
er blevet visiteret til dem også
selvom familien tidligere har haft
plejebørn.
Plejefamilien til et behandlings-
krævende barn skal fx være
forberedt på, at barnet kan have
vanskeligheder med tilknytningen
og være følelsesmæssigt krævende
for plejeforældrene. Uden til-
strækkelig forberedelse og super-
vision vil plejeforældrene bevidst
eller ubevidst kunne stille uhen-
sigtsmæssige krav til barnet. Krav,
som kan give barnet en oplevelse
af nederlag, utilstrækkelighed og
mangel på anerkendelse.
Derfor bør plejefamilien mod-
tage supervision i forhold til deres
rolle som plejeforældre – helt på
samme måde som personalet på
behandlingsinstitutioner modtager
supervision. Det er vigtigt, at
supervision ikke kun bliver på
plejefamiliens anmodning og
efter behov, men at kommunen
erkender plejefamiliens rolle som
professionel, og at plejefamilien
sikres faglig understøttelse af denne
rolle.
Når man udvælger en pleje-
familie til et bestemt barn, bør
man altid overveje, i hvilken grad
og på hvilken måde barnet skal
høres, inden der træffes beslutning.
Børnene udtrykker med tydelighed,
at de har haft behov for at lære
familien godt at kende, inden de
skulle flytte ind. De synes, at det
er vigtigt at få lov til at give udtryk
for deres mening om familien.
Børnerådets anbefaling er, at barnet
afhængig af alder og modenhed
inddrages i processen, inden
der tages beslutning om valg af
plejefamilie.
MERE FOKUS PÅ SKOLEN
OG LÆRERNES ROLLE
Skolen skal forberedes på at skulle
tage særlige hensyn til det barn,
som bor i plejefamilie. For at barnet
kan føle sig anerkendt, er det
vigtigt, at lærerne tager ansvar for
at finde en balance mellem på den
ene side ikke at stigmatisere barnet
og på den anden side at undgå at
tabuisere barnets situation.
Som udgangspunkt bør lærerne
tale med barnet om, hvordan han
eller hun ønsker, at lærerne skal
agere, hvilke hensyn de skal tage, og
hvilken form for støtte barnet gerne
vil have fra lærerne.
Skolen bør arbejde bevidst på,
at plejebarnet inkluderes bedst
muligt i klassens sociale og faglige
liv. Det at være anbragt i pleje-
familie medfører ikke i sig selv et
kompliceret skoleforløb, men i
flere tilfælde nævner børnene og
de unge selv, at de har en særlig
sårbarhed, og det stiller krav til
skolens inklusionsarbejde.
STABILE RELATIONER – OGSÅ
I SAGSBEHANDLINGEN
Børnenes udtalelser viser tydeligt,
hvor vigtigt det er, at der er stabilitet
omkring sagsbehandlingen, og
at barnet får mulighed for at
lære sagsbehandleren at kende.
Sagsbehandleren skal have den
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433043_0016.png
BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE
BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER
nødvendige viden om barnet og
samtidig være åben og nysgerrig på
barnets egen beskrivelse af sig selv
og sin livssituation. Man kan med
fordel arbejde med et team omkring
børnene med to sagsbehandlere,
så det ikke bliver så sårbart for
barnet, hvis der fx er jobskifte eller
barsel. I omstruktureringsperioder
bør man altid tage hensyn til,
hvilken betydning det vil kunne få
for barnet, at man vælger skift af
sagsbehandler.
Kommunen bør vægte betyd-
ningen af en stabil relation til sags-
behandleren højt. Flere af børnene
fortæller tydeligt, at de er særligt
følsomme over for oplevelser af
svigt. At tage denne viden alvorligt
vil være med til at give plejebørnene
en positiv oplevelse af, at deres
behov bliver hørt.
Børnene ønsker i høj grad at
blive inddraget og hørt i sags-
behandlingen. Det er dog vigtigt,
at børnene oplever, at deres
mening også får en reel betydning,
når der skal tages beslutninger.
Som et minimum bør børnene
16
få en forklaring på, hvorfor der
evt. handles imod deres ønsker.
Sagsbehandleren bør også i den
forbindelse være opmærksom på,
hvilke dilemmaer der kan opstå, når
barnets ønske er forskelligt fra de
biologiske forældres ønske.
De anbragte børn og unge er
ofte følsomme over for pres fra den
biologiske familie. Det er vigtigt, at
kommunen gør det tydeligt for den
biologiske familie, at beslutninger
tages ud fra barnets eller den unges
behov.
Støtte til den biologiske
familie er vigtig ifølge børnene.
Børnerådet vil derfor opfordre
til, at sagsbehandleren fortæller
det anbragte barn om de hjælpe-
foranstaltninger, man har iværksat
over for de biologiske forældre.
Børnene vil dermed få en vigtig
bekræftelse på den tydelige
sammenhæng, de ser mellem de
biologiske forældres mangel på
ressourcer og handlemuligheder, og
det at deres børn er anbragt uden
for hjemmet.
Jeg synes, det
er lidt vigtigt at
tage hensyn, så
børnene kan blive
behandlet ud
fra de behov,
de har.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433043_0017.png
BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE
BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433043_0018.png
BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE
BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER
FÅ MERE AT VIDE
•
•
•
•
•
’De prøver at gøre det så normalt som muligt. Et indblik i 113
børn og unges liv’, Børnerådet 2012
Håndbog om Barnets reform, Servicestyrelsen 2011
Regeringens sociale 2020-mål Socialministeriets
hjemmeside, www.sm.dk
Bekendtgørelse om plejefamilier. BEK. nr. 1554 18/12/2013
Børnerådets rettighedsmateriale til anbragte børn og unge;
’Når du ikke kan bo derhjemme (8-11 år)’ 2013,
’Når du ikke kan bo derhjemme (12-17 år)’ 2013
og ’Når du bliver 18’ 2013.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433043_0019.png
BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE
BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER
”DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES”
BØRN OG UNGES ERFARINGER MED AT VÆRE ANBRAGT I PLEJEFAMILIE
Udgivet af Børnerådet, november 2014
ISBN: 978-87-90946-97-5
Grafisk design: Peter Waldorph
Tryk: Rosendahls
Fotos: Jeppe Carlsen
Alle fotos er modelfotos.
Tekst og redaktion: Susanne Bang Dahl, Bodil Liv Holm
og Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat
Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Velux Fonden
Tak til alle i ekspertgruppen for jeres tid
og mod til at fortælle jeres historie.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433043_0020.png
BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE
BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER
De skal være forberedt på,
at plejebarnet kommer.
De skal være forberedt på,
at deres liv bliver anderledes.
De skal ikke bare regne med,
at det er deres normale liv.
BØRNERÅDET
VESTERBROGADE 35A
1620 KØBENHAVN V
TLF.: 33 78 33 00
WWW.BRD.DK
20