PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 66
Offentligt

Lovforslag nr.

L 0

Folketinget 2014 - 15

Udkast

Fremsat den xx. februar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu

Sareen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love

(Tildeling af ydelser til voksne med funktionsnedsættelse eller sociale problemer ud fra målgruppetilgang,

krav om udredning og handleplan i komplekse sager, samling af visse ydelser i en tilbudsvifte m.v.)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014, som senest ændret ved lov

nr. xx af xx. xx 2014, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2,

indsættes efter »mulighed«: »for at udvikle sig og«.

§ 1, stk. 3,

indsættes efter »familie«: »og den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne res-

sourcer«.

§ 3, stk. 2,

ændres »101, 103, 104 og 107-110« til: »§ 104, stk. 2, nr. 5, jf. § 105, § 104, stk. 2, nr. 7,

jf. § 106, § 104, stk. 2, nr. 8, jf. § 107, § 104, stk. 2, nr. 9, §§ 118, 122 og 122 a«.

§ 5, stk. 1, nr. 1,

ændres »§§ 103 og 104, § 107, stk. 2, og §§ 108-110« til: »§ 104, stk. 2, nr. 7, jf. §

106, § 104, stk. 2, nr. 8, jf. § 107, § 104, stk. 2, nr. 9, §§ 118, 122 og 122 a«.

§ 5, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 101« til: »§ 104, stk. 2, nr. 5, jf. § 105«.

§ 5, stk. 4,

ændres »§§ 83-87, 97, 98 og 102« til: »§§ 85-86, § 104, stk. 2, nr. 1-4, § 104, stk. 2, nr. 6,

§§ 115, 116 og 122 b«.

§ 5, stk. 8,

ændres »§§ 103 og 104« til: »§ 104, stk. 2, nr. 7, jf. § 106, og § 104, stk. 2, nr. 8, jf. § 107«.

§ 9, stk. 1 og 3,

ændres »§§ 107-110« til: »§ 104, stk. 2, nr. 9, §§ 118, 122 og 122 a«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 14, stk. 1,

ændres »§§ 103 og 104« til: »§ 104, stk. 2, nr. 7, jf. § 106, og § 104, stk. 2, nr. 8, jf. §

107,«.

10.

overskriften

til kapitel 10 ændres »personlig« til: »øvrig«.

11.

§ 44

affattes således:

»§

44.

Bestemmelserne i §§ 85, 96-98, § 104, stk. 2, nr. 4, § 104, stk. 2, nr. 10, jf. § 108, § 104, stk. 2,

nr. 11, jf. § 109, og § 122 c finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn, der har behov herfor.«

12.

§ 52, stk. 3, nr. 4,

ændres »§ 107« til: »§ 104, stk. 2, nr. 9«.

13.

Efter

§ 52, stk. 3, nr. 9,

indsættes:

»10) Stofmisbrugsbehandling.«.

14.

Efter

§ 52, stk. 4,

indsættes:

»Stk.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter regler om

behandling af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde.«.

15.

Afsnit V og VI

affattes således:

»Afsnit

Voksne

Kapitel 14

Formål

§ 79.

Formålet med at yde støtte til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med

særlige sociale problemer er at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle sig og

udnytte egne ressourcer. Indsatserne til voksne skal således:

1) Forebygge, at den enkeltes problemer forværres.

2) Understøtte den enkeltes muligheder for at udvikle sig i retning af øget selvstændighed samt at for-

bedre den enkeltes sociale og personlige funktion.

3) Forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet,

behandling, omsorg og pleje.

4) Sikre en helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig,

herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.

Stk. 2.

Målgrupperne for indsatsen efter stk. 1 er:

1) Personer med let nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller lettere sociale problemer eller perso-

ner, som er i risiko for at udvikle lette funktionsnedsættelser eller lettere sociale problemer.

2) Personer med få, afgrænsede og relativt enkle hjælpebehov.

3) Personer med varig og/eller betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 3.

Den indsats, som kommunalbestyrelsen skal tilbyde, afhænger af, hvilken målgruppe ansøgeren

tilhører. Til de i stk. 2, nr. 1, nævnte personer kan kommunalbestyrelsen tilbyde indsatserne nævnt i kapi-

tel 15. Til de i stk. 2, nr. 2, nævnte personer kan kommunalbestyrelsen tilbyde indsatserne nævnt i kapit-

lerne 15 og 16. Til de i stk. 2, nr. 3, nævnte personer kan kommunalbestyrelsen tilbyde indsatserne nævnt

i kapitlerne 15-17.

§ 80.

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 79,

til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser,

uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagel-

sen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal

være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter

værgemålsloven.

Kapitel 15

Tidlig, forebyggende indsats

Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte

§ 81.

Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og

forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte nærmere retningslinjer for, hvilke persongrup-

per der kan benytte tilbuddene.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan tilbyde de i stk. 1, nævnte tilbud til personer, der har nedsat fysisk el-

ler psykisk funktionsevne eller sociale problemer og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsned-

sættelse eller sociale problemer. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse

i tilbuddene vil kunne forbedre det aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen el-

ler de sociale problemer forværres.

Stk. 3.

Tilbuddene efter stk. 2 er primært målrettet personer med let nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevne eller lettere sociale problemer eller personer, som er i risiko for at udvikle lette funktionsned-

sættelser eller lettere sociale problemer.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 5.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter regler om betaling for

tilbuddene nævnt i stk. 1, herunder om beregningsgrundlag og opkrævning af betaling.

Gruppebaserede tilbud

§ 82.

Kommunalbestyrelsen kan tilbyde gruppebaseret hjælp, omsorg eller støtte samt gruppebaseret

optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne eller sociale problemer og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale

problemer. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil

kunne forbedre det aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale

problemer forværres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 2.

Tilbuddene efter stk. 1 er primært målrettet personer med let nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevne eller lettere sociale problemer eller personer, som er i risiko for at udvikle lette funktionsned-

sættelser eller lettere sociale problemer.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myn-

dighed.

Tilbud etableret i samarbejde med frivillige

§ 83.

Kommunalbestyrelsen kan give tilbud etableret i samarbejde med frivillige sociale organisationer

og foreninger, jf. bl.a. § 18, til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale

problemer og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Det er

en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre det

aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Stk. 2.

Tilbuddene efter stk. 1 er primært målrettet personer med let nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevne eller lettere sociale problemer eller personer, som er i risiko for at udvikle lette funktionsned-

sættelser eller lettere sociale problemer.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myn-

dighed.

Støtte til individuel befordring

§ 84.

Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne eller sociale problemer og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale

problemer, og som har behov for befordring med individuelle transportmidler.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Kapitel 16

Personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v., hjælpemidler og forbrugsgoder

Personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v.

§ 85.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

1) personlig hjælp og pleje,

2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og

3) madservice

Stk. 2.

Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan udføre disse opgaver.

Stk. 3 – 6. Afventer Folketingets behandling af L 25 Forslag til lov om ændring af social service (Rehabili-

teringsforløb og hjemmehjælp mv.)

Stk. 7.

Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 81.

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en

demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn

til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Rehabiliteringsforløb]

§ 86.

Afventer Folketingets behandling af L 25 Forslag til lov om ændring af social service (Rehabilite-

ringsforløb og hjemmehjælp mv.)

§ 87.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver, der er nævnt i §§ 85 [og 86], i fornødent omfang

kan varetages døgnet rundt.

Afgørelse m.v.

§ 88.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om tildeling af personlig og praktisk hjælp m.v. efter

§§ 85 [og 86]. Kommunalbestyrelsen skal behandle anmodninger om hjælp efter § 85 ved en konkret, in-

dividuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Ved vurde-

ringen af behovet for hjælp skal kommunalbestyrelsen tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra an-

søgeren.

§ 89.

I forbindelse med afgørelsen efter §§ 85 [og 86] skal ansøgeren skriftligt oplyses om, hvilken

hjælp der er bevilget. Kommunalbestyrelsen kan ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen undla-

de at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til borgeren.

§ 90.

Hjælp efter § 85 skal leveres i overensstemmelse med den afgørelse, kommunalbestyrelsen har

truffet efter §§ 88 og 89. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den tildelte hjælp efter § 85 leveres in-

den for en rimelig frist, hvis leverandøren ikke kan overholde de aftaler, der i forbindelse med afgørelsen

efter § 88 er indgået om levering af hjælpen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om hjælp efter § 85 oplyse modtageren

af hjælpen om, hvor hos myndigheden denne kan rette henvendelse, hvis den tildelte hjælp ikke leveres i

overensstemmelse med afgørelsen.

Tilrettelæggelse og levering af hjælpen

§ 91.

Kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter § 85 kan vælge mel-

lem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal for at opfylde forpligtelsen i medfør af stk. 1 som minimum

1) indgå kontrakt med to eller flere leverandører eller

2) tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver borgere, der er visiteret til hjælp efter § 85, adgang til,

at de pågældende borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse,

jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en borger ikke kan modtage

hjælpen efter stk. 2, nr. 2.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal vejlede de borgere, der modtager et fritvalgsbevis efter stk. 2, nr. 2,

om ordningen.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen fastsætter værdien af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, for hver af de ydel-

seskategorier efter § 85, som kommunalbestyrelsen har besluttet at tilbyde i ordningen. Kommunalbesty-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relsen afregner med den leverandør, som borgeren har valgt, jf. stk. 2, nr. 2, til den pris, der svarer til frit-

valgsbevisets værdi, jf. stk. 6.

Stk. 6.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om le-

verandørernes tilbagemeldingspligt, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og om kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af

fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, og regler om beregningsgrundlaget for og offentliggørelse af fritvalgsbevi-

sets værdi.

§ 92.

Bestemmelserne i §§ 91 og 93 omfatter ikke beboere i plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i plejebo-

ligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer

med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i til-

svarende boligenheder.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leverandører

af kommunale serviceydelser til de i stk. 1 nævnte persongrupper, jf. § 139. Hvis kommunalbestyrelsen

har ansvaret for andre dele af driften af de i stk. 1 nævnte boliger, skal kommunalbestyrelsen endvidere

fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver.

Stk. 3.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter regler for opgørelse og

offentliggørelse m.v. af de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetskrav efter stk. 2.

§ 93.

En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter § 85, kan vælge selv at udpege en person

til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal

indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed, jf.

§ 90, og om betaling m.v.

§ 94.

Personer, der modtager hjælp efter § 85, kan vælge en helt eller delvis anden hjælp end den, der

er truffet afgørelse om, jf. §§ 88 og 89. En tilkendt ydelse, der fravælges efter 1. pkt., kan ikke efterføl-

gende kræves leveret efter § 90.

§ 95.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der

har behov for hjælp efter § 85, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den

pågældende selv antager.

Stk. 2.

Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at tilskudsmodtageren er i

stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren

kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstå-

ende, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen

eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i for-

hold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af

den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.

Stk. 3.

I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at

varetage lønudbetalinger m.v.

Hjælpemidler

§ 96.

Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer, med varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet

1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller

3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemid-

del på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Kommunalbestyrelsen kan dog for visse mindre

hjælpemidler beslutte, at hjælpen enten udgør et bestemt produkt eller et af den enkelte kommunalbe-

styrelse fastsat beløb, der som udgangspunkt ydes til alle modtagere af det pågældende hjælpemiddel.

Kommunalbestyrelsens beslutning efter 2. pkt. afskærer ikke retten til frit valg, jf. stk. 4-5.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandø-

rer. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter

for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.

Stk. 4.

Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen har

indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommu-

nalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne

hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjæl-

pemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren

vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst

egnede og billigste hjælpemiddel eller et i medfør af stk. 2, 2. pkt., fastsat kontant beløb.

Stk. 5.

Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 4 gælder ikke, hvis kommunal-

bestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel,

som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør.

Stk. 6.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om

1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,

2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et

hjælpemiddel,

3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse,

4) for hvilke mindre hjælpemidler kommunalbestyrelsen kan beslutte, at hjælpen skal udgøre et bestemt

produkt eller et fastsat beløb,

5) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for

udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og

6) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud.

§ 97.

Ansøgning om støtte til hjælpemidler, jf. § 96, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anven-

delse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøg-

ninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende di-

gital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end

ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet

af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at af-

vise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vur-

dering er klare fordele for kommunalbestyrelsen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digi-

talt.

Stk. 4.

En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbesty-

relsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugsgoder

§ 98.

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 96, stk. 1, er

opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

Stk. 2.

Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr.

Stk. 3.

Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

Stk. 4.

Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dy-

rere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig ind-

retning af forbrugsgodet, betaler kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter.

Stk. 5.

Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte

funktionsevne, betaler kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes

som udlån.

Stk. 6.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om

1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og

2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgo-

de.

Fælles bestemmelser for hjælpemidler og forbrugsgoder

§ 99.

Kommunalbestyrelsen kan i enkle og entydige sager om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder

beslutte at træffe afgørelse alene på baggrund af den modtagne ansøgning. I disse tilfælde skal ansøgnin-

gen indeholde de for afgørelsen nødvendige oplysninger og en erklæring på tro og love om rigtigheden af

disse oplysninger eller anden relevant dokumentation herfor.

§ 100.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde støtte i form af udlån af hjælpemidler eller forbrugs-

goder i en tidsbegrænset periode til personer med midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

hvis betingelserne for støtte i § 96, stk. 1, eller § 98, stk. 1, i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2.

Der kan alene ydes støtte efter stk. 1 én gang inden for samme tidsbegrænsede periode. Hvis

der er tale om to eller flere indbyrdes adskilte perioder, vil der kunne ydes støtte efter stk. 1 én gang i

hver periode.

§ 101.

Det er en forudsætning for støtte efter §§ 96, 98 eller 100, at hjælpemidlet eller forbrugsgodet

ikke kan bevilges efter anden lovgivning.

Kapitel 17

Omfattende hjælp til personer med betydelig og/eller varigt nedsat funktionsevne eller særli-

ge sociale problemer

Udredning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 102.

Kommunalbestyrelsen skal, før der træffes afgørelse om ydelser og tilbud til en person efter

dette kapitel, foretage en udredning. Udredningen skal bidrage til, at kommunalbestyrelsen kan sammen-

sætte en indsats, der modsvarer den enkeltes behov og medvirker til udvikling hos den enkelte.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal inddrage personen med funktionsnedsættelse eller særlige sociale

problemer i udredningen. Desuden kan familie og netværk inddrages, hvis det er hensigtsmæssigt. Ud-

redningen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og den må ikke være mere omfatten-

de, end formålet tilsiger.

Stk. 3.

Udredningen skal være tilstrækkelig til at danne grundlag for en sammenhængende og helheds-

orienteret indsats. Udredningen kan, hvis det findes relevant, blandt andet omfatte

1) omfanget af den fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse eller de sociale problemer,

2) egenomsorg,

3) kommunikation,

4) socialt liv,

5) samfundsliv og andre relevante forhold.

Handleplan

§ 103.

Kommunalbestyrelsen skal til personer, der modtager hjælp efter dette kapitel, udarbejde en

handleplan for indsatsen.

Stk. 2.

Handleplanen skal ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og dens omfang og form

skal tilpasses den enkeltes konkrete situation.

Stk. 3.

Handleplanen skal i det omfang, det findes relevant i det enkelte tilfælde, angive

1) formålet og målet med indsatsen,

2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet og målet,

3) den forventede varighed af indsatsen,

4) opfølgning på indsatsen, herunder hvornår opfølgning skal finde sted, og

5) andre særlige forhold vedrørende familie og netværk, boform, uddannelse, beskæftigelse, personlig

hjælp, behandling, hjælpemidler m.v.

Stk. 4.

Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde

med denne. Desuden kan familie og netværk inddrages, hvis det er hensigtsmæssigt.

Stk. 5.

Når en handleplan indebærer, at en person visiteres til et behandlingstilbud for stofmisbrugere

efter § 104, stk. 2, nr. 5, jf. § 105, eller et socialt døgntilbud efter § 104, stk. 2, nr. 9, §§ 118, 122 eller 122

a, skal relevante dele af handleplanen udleveres til tilbuddet.

Tilbudsvifte

§ 104.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om tildeling af en eller flere af ydelserne og tilbud-

dene nævnt i stk. 2, til personer med betydelig og/eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne el-

ler særlige sociale problemer, såfremt det vurderes, at de behov, som udredningen, jf. § 102, har afdæk-

ket, tilsiger det. Kommunalbestyrelsen kan herved afgøre, at en eller flere af disse ydelser eller tilbud helt

eller delvist skal substituere hinanden. Betingelsen om betydelig og/eller varig funktionsnedsættelse eller

særlige sociale problemer gælder dog ikke ved tildeling af ydelserne nævnt i stk. 2, nr. 1 og 3.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse efter stk. 1 for følgende ydelser og tilbud:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) Midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. Kommu-

nalbestyrelsen skal sikre, at opgaven i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt.

2) Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har

behov herfor. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at opgaven i fornødent omfang kan varetages døgnet

rundt.

3) Genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behand-

les i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Formålet er så vidt muligt at bringe personen op på det

funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen.

4) Vedligeholdelsestræning med henblik på gennem en individuel træningsindsats at vedligeholde fysi-

ske eller psykiske færdigheder.

5) Stofmisbrugsbehandling, jf. § 105.

6) Tilbud af behandlingsmæssig karakter, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller for-

bedre en persons fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de

behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

7) Beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, som

ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan

benytte tilbud efter anden lovgivning, samt særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb, jf. § 106.

8) Aktivitets- og samværstilbud til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livs-

vilkårene, jf. § 107.

9) Midlertidigt ophold i botilbud med henblik på at yde omfattende hjælp til almindelige, daglige funkti-

oner, pleje eller særlig behandlingsmæssig støtte. Sådanne midlertidige botilbud er ikke omfattet af

lejelovgivningen.

10) Støtte til køb af bil, jf. § 108.

11) Boligindretning og boligskift, jf. § 109

12) Anden hjælp og støtte, som har til formål at afhjælpe følgerne af en persons funktionsnedsættelse el-

ler særlige sociale problemer.

§ 105.

Tilbud om stofmisbrugsbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til

kommunen.

Stk. 2.

En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt be-

handlingstilbud eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter §

104, stk. 2, nr. 5.

Stk. 3.

Fristen efter stk. 1 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt el-

ler privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter § 104, stk. 2, nr. 5.

Stk. 4.

Retten til at vælge efter stk. 2 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det.

§ 106.

Kommunalbestyrelsen skal aflønne efter indsats under beskæftigelse efter § 104, stk. 2, nr. 7.

Stk. 2.

En produktion, der udføres ved beskyttet beskæftigelse, må ikke påføre andre virksomheder

ubillig konkurrence. KL udarbejder vejledning om kalkulationsregler for produktionen i aktivitets- og sam-

værstilbud.

Stk. 3.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter regler om løn m.v. ef-

ter stk. 1 og regler om støtte til befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter § 104, stk. 2, nr. 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 107.

En produktion, der udføres i aktivitets- og samværstilbud, må ikke påføre andre virksomheder

ubillig konkurrence. KL udarbejder vejledning om kalkulationsregler for produktionen i aktivitets- og sam-

værstilbud.

Stk. 2.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter regler om støtte til be-

fordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter § 104, stk. 2, nr. 8.

§ 108.

Støtte til køb af bil ydes til personer,

1) hvis mulighed for at opnå eller fastholde et arbejde i væsentlig grad vanskeliggøres uden brug af bil,

2) hvis mulighed for at gennemføre en uddannelse i væsentlig grad vanskeliggøres uden brug af bil eller

3) hvis evne til at færdes i væsentlig grad forringes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for

hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.

Stk. 2.

Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på 177.000 kr.

Stk. 3.

Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der

ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 1 og anskaffelsesprisen.

Stk. 4.

Det er en forudsætning for støtte, at bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.

Stk. 5.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter regler om

1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3 og om vilkårene for støtte, herunder regler om per-

sonkredsen, som er berettiget til at opnå støtte,

2) fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og valg af bil, herunder om private aktørers deltagelse

heri,

3) tilbagebetaling af lån og indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen og om henstand med tilbagebeta-

ling og eftergivelse af lån til bil som følge af manglende betalingsevne og som følge af frakendelse i for-

bindelse med ændringer i den fysiske eller psykiske funktionsevne eller forhold, der knytter sig dertil,

4) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1-3, herunder

regler om fremgangsmåden i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af bil og om anvendelse af

provenu ved afhændelse af en bil, der tidligere er ydet støtte til, herunder i forbindelse med genbevilling

af støtte til køb af en bil,

5) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af ud-

giften til indretningen,

6) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v.,

7) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil, og

8) i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen, jf. stk. 1, og som

anbringes uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget støtte

til køb af bil.

§ 109.

Boligindretning ydes, når den er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for

ansøgeren.

Stk. 2.

En person, der er tilkendt hjælp til boligindretning, kan, hvis den pågældende ønsker at benytte

en anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade boligindretningen

udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne

have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunalbestyrelsen har valgt. På

samme måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 3.

I de ganske særlige tilfælde, hvor boligindretning ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet

som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bo-

lig. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov.

Stk. 4.

Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp til boligskift efter stk. 3, medmindre

det drejer sig om personer, der har borgerstyret personlig assistance efter § 111.

Stk. 5.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om:

1) I hvilket omfang hjælp efter stk. 1, 2 og 3 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebe-

talingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen, og

2) adgangen efter stk. 2 til at vælge håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af hjælp til

boligindretning, herunder om krav til håndværker samt om muligheden for at indgå aftale om tilbage-

levering efter endt brug og aftale om reetablering og betingelserne herfor.

Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance

§ 110.

En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for

personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20

timer ugentligt, jf. § 85, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv

antager.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 1 fortsat skal gi-

ves som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågæl-

dende.

Stk. 3.

Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1 og 2, at tilskudsmodtage-

ren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskuds-

modtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med

en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående,

foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjel-

serne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i

så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.

Stk. 4.

I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at

varetage lønudbetalinger m.v.

§ 111.

Kommunalbestyrelsen skal yde bor

gerstyret personlig assistance til personer med betydelig og va-

rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt med ganske sær-

lig støtte til pleje, overvågning og ledsagelse. Hjælpen ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansæt-

telse af hjælpere.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til personer, der ikke er om-

fattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed

for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for den pågældende.

Stk. 3.

Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1 og 2, at borgeren er i stand

til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som

arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening

eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private

virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående,

foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.

Stk. 4.

I de situationer, hvor borgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen

tilbyde at varetage lønudbetaling m.v.

§ 112.

Tilskud efter §§ 95, 110, 111 og 122 c udbetales månedsvis forud.

Stk. 2.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om

1) kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud efter §§ 95, 110, 111 og 122 c, herunder om dækning af

udgifter til hjælpernes løn, udgifter ved varetagelse af arbejdsgiveropgaver og administrative opgaver

m.v. samt andre udgifter for borgeren, der er forbundet med den modtagne hjælp, og

2) udbetaling og regulering af tilskud, regnskabsaflæggelse og tilbagebetaling af tilskud.

§ 113.

Flytter en person fra en kommune, der udbetaler tilskud efter §§ 95, 110, 111 eller 122 c, skal

den hidtidige opholdskommune, uanset reglerne i § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det so-

ciale område, fortsætte udbetalingen af tilskud, indtil den nye opholdskommune har truffet afgørelse i

sagen.

Stk. 2.

Har en kommune udbetalt tilskud efter stk. 1, har kommunen krav på refusion herfor fra den

nye opholdskommune. Refusionskravet omfatter tilskud, som den hidtidige opholdskommune har betalt

efter borgerens flytning fra den tidligere opholdskommune og frem til datoen for den nye opholdskom-

munes afgørelse.

§ 114.

Hvis en borger, der modtager tilskud efter §§ 95, 110, 111 eller 122 c, dør, bortfalder tilskuddet

ved udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen dækker eventuelle udgifter til hjælpere i minimum en måned efter ud-

gangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket.

Stk. 3.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om

udbetaling.

Ledsagelse

§ 115.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folke-

pensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end

67 år. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2.

Personer, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,

bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension.

Stk. 3.

En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege en per-

son til at udføre opgaven. Kommunalbestyrelsen skal godkende og ansætte den udpegede person.

Stk. 4.

Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er

berettiget til ledsagelse efter stk. 1 eller stk. 2.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde personer, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1

eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som de pågældende selv antager.

Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet.

Stk. 6.

Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal

fastsætte retningslinjer herfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 7.

Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsage-

ordningen kan dækkes med et beløb på op til 837 kr. årligt. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter

anmodning fra modtageren.

Stk. 8.

Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har borgerstyret person-

lig assistance efter § 111.

Stk. 9.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om betingel-

ser for ledsageordningen.

Kontaktperson til personer, som er døvblinde

§ 116.

Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson

til personer, som er døvblinde.

Merudgifter ved den daglige livsførelse

§ 117.

Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse

til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betin-

gelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden

lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.

Stk. 2.

Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte,

f.eks. merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.

Stk. 3.

Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.204

kr. pr. år svarende til 517 kr. pr. måned. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned

og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 4.

Personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., er ikke berettiget til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de til-

lige er bevilget kontant tilskud efter § 110 eller borgerstyret personlig assistance efter § 111.

Stk. 5.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter regler om, hvilke udgif-

ter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder nærmere regler om personkredsen for mer-

udgiftsydelsen.

Længerevarende botilbud

§ 118.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold,

til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for

omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan

få dækket disse behov på anden vis.

Stk. 2.

Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har

ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder be-

tingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

Stk. 3.

Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede part-

ner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer.

Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person

ret til at blive boende.

Stk. 4.

Boformer efter stk. 1 er ikke omfattet af lejelovgivningen.

Stk. 5.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om le-

jerrettigheder for beboere i længerevarende botilbud efter stk. 1.

Stk. 6.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om be-

tingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 2.

Stk. 7.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om

pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og per-

soner med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 8.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter regler om særlige sik-

kerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller en eller flere

kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når disse personer

1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse,

2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk

funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller

3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig

nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringel-

se.

Afsnit VI

Almene tilbud, kvindekrisecentre, forsorgshjem og herberger m.v. og hjælp og støtte til pårørende

Kapitel 18

Almene tilbud, kvindekrisecentre og forsorgshjem og herberger m.v.

Forebyggende hjemmebesøg

§ 119.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle personer, der er fyldt 75

år, og som bor i kommunen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov. Kommunalbestyrelsen skal dog til-

byde mindst ét årligt forebyggende hjemmebesøg.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de personer, som modtager både personlig pleje

og praktisk hjælp efter § 85, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg.

Stk. 4.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i samarbejde med økonomi-

og indenrigsministeren fastsætte regler om de kommunale forpligtelser efter stk. 1-3, herunder om sam-

ordning med andre generelle kommunale forebyggende og aktiverende foranstaltninger.

Husvilde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 120.

Kommunalbestyrelsen skal anvise midlertidigt husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie

er husvild. Betalingen må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den sædvanlige

boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af denne størrelse.

Støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, misbrug og særlige sociale problemer

§ 121.

Kommunalbestyrelsen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sinds-

lidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som

ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.

Kvindekrisecentre

§ 122.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været ud-

sat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan

være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.

Stk. 2.

Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige

myndigheder.

Stk. 3.

Lederen træffer afgørelse om optagelse.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgiver til kvinder med

børn på boformer efter denne bestemmelse. Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmar-

ked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbesty-

relsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyn-

des, og indtil kvinden og børnene er etableret i egen bolig.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen un-

der dennes ophold i boformer efter denne bestemmelse. Behandling skal have et omfang på mindst fire

timer og op til ti timer afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog.

Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes

under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Stk. 6.

Boformer efter denne bestemmelse er ikke omfattet af lejelovgivningen.

Forsorgshjem og herberger m.v.

§ 122 a.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige so-

ciale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for

tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Stk. 2.

Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentli-

ge myndigheder.

Stk. 3.

Lederen træffer afgørelse om optagelse.

Stk. 4.

Boformer efter denne bestemmelse er ikke omfattet af lejelovgivningen.

Handleplaner for personer med ophold i kvindekrisecentre, forsorgshjem og herberger m.v.

§ 122 b.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan til personer med midlertidigt

ophold i en boform efter §§ 122 eller 122 a.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 2.

Handleplanen skal ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og dens omfang og form

skal tilpasses den enkeltes konkrete situation.

Stk. 3.

Handleplanen skal angive

1) formålet med indsatsen,

2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet,

3) den forventede varighed af indsatsen og

4) andre særlige forhold vedrørende familie og netværk, boform, beskæftigelse, personlig hjælp, be-

handling, hjælpemidler m.v.

Stk. 4.

Relevante dele af handleplanen udleveres til den boform, som den person, handleplanen vedrører,

har taget midlertidigt ophold i.

Kapitel 19

Hjælp og støtte til pårørende m.m.

Afløsning og aflastning

§ 122 c.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre

nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrel-

sen skal sikre, at opgaverne i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt.

Stk. 2.

I forbindelse med afgørelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen skriftligt oplyse om, hvilken

hjælp der er bevilget. Kommunalbestyrelsen kan ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen undla-

de at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til borgeren.

Stk. 3.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der

har behov for hjælp efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den

pågældende selv antager.

Stk. 4.

Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 3, at tilskudsmodtageren er i

stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren

kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstå-

ende, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen

eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i for-

hold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af

den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.

Stk. 5.

I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at

varetage lønudbetalinger m.v.

Pasning af nærtstående med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom

§ 122 d.

En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betyde-

lig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder

uhelbredelig, lidelse i hjemmet, skal ansættes af kommunalbestyrelsen, når

1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til et fuld-

tidsarbejde,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet og

3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågæl-

dende person, der passer den nærtstående.

Stk. 2.

Personen skal ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 21.249 kr.

om måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens

arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen.

Stk. 3.

Personen kan ansættes i indtil 6 måneder med henblik på at passe den nærtstående. Pasnings-

perioden kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor. Pasningen kan opdeles i

perioder af hele måneder. Efter aftale med den arbejdsgiver, som har givet orlov til pasning af en nært-

stående, kan pasningen opdeles i kortere perioder. Pasningen kan deles af flere personer, hvis de alle op-

fylder betingelserne for ansættelse efter stk. 1.

Stk. 4.

Hvis to eller flere personer deles om pasningsordningen, kan den samlede aflønning ikke over-

stige den aflønning, der nævnes i stk. 2. Lønnen udbetales forholdsmæssigt i forhold til delingen af pas-

ningsordningen.

Stk. 5.

Der kan ydes én pasningsordning til én funktionsnedsættelse eller én lidelse. Samme nærtstå-

ende kan dog blive omfattet af pasningsordningen igen, hvis der tilstøder den pågældende en anden type

funktionsnedsættelse eller en anden lidelse som anført i stk. 1, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Stk. 6.

Der indgås en ansættelsesaftale mellem personen og kommunalbestyrelsen, hvor de nærmere

vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af, hvem den nærtstående er,

periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige

omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunalbestyrelsen løn til den ansatte i 1

måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et andet forsørgel-

sesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunalbestyrelsens forpligtelse.

Pasning af døende

§ 122 e.

Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning beret-

tiget til plejevederlag som nævnt i § 122 f. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbe-

handling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødven-

diggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvidere

en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet.

Stk. 2.

En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med

pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er beretti-

get til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter § 122 f,

stk. 1.

§ 122 f.

Plejevederlag efter § 122 e udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af

egen sygdom ville have ret til efter lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2. Selvstændigt erhvervsdrivende,

der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den frivillige forsikring har ret til dag-

penge fra tredje fraværsdag, kan få udbetalt plejevederlag fra første fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke

overstige den hidtidige indtægt, jf. § 47 i lov om sygedagpenge.

Stk. 2.

Personer, som ikke er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt 14.684 kr. månedligt i

plejevederlag. Personer, som er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, kan vælge i stedet at få udbetalt

et plejevederlag som anført i 1. pkt. Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, nedsæt-

tes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af plejeopgaven.

Stk. 3.

Hvis flere personer deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige 1,5

gange det maksimale sygedagpengebeløb efter § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Stk. 4.

I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde plejevederlag med et højere

beløb end anført i stk. 1-3.

§ 122 g.

Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død

bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse af kor-

tere varighed på sygehus eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe afgørelse om ophør af retten til plejevederlag,

hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.

Sygeplejeartikler og lign.

§ 122 h.

Kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeple-

jeartikler og lign., når

1) nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 122 e, passer en døende,

2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller kommunalbestyrelsen yder tilskud efter §§ 95 eller

110 til hjælp, som familien selv antager, eller

3) et hospice varetager plejen.

Stk. 2.

Hjælpen ydes uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.«

16.

§ 124 a, 1. pkt.,

affattes således:

»Bestemmelserne i §§ 124-137 gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsev-

ne, der får personlig og praktisk hjælp m.v. efter §§ 85 og 86, midlertidigt ophold efter § 104, stk. 2, nr. 1,

socialpædagogisk bistand efter § 104, stk. 2, nr. 2, træning efter § 104, stk. 2, nr. 3 eller 4, stofmisbrugs-

behandling efter § 104, stk. 2, nr. 5, jf. § 105, tilbud af behandlingsmæssig karakter efter § 104, stk. 2, nr.

6, beskyttet beskæftigelse efter § 104, stk. 2, nr. 7, jf. § 106, aktivitets- og samværstilbud efter § 104, stk.

2, nr. 8, jf. § 107, eller afløsning/aflastning efter § 122 c, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter

§§ 125-129.«

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

§ 126 a

ændres »§ 82, stk. 1« til: »§ 80, stk. 1«.

§ 130, nr. 2,

ændres »kapitel 16« til: »§§ 85 og 86, § 104, stk. 2, nr. 1-4, og § 122 c«.

§ 131, stk. 2, nr. 3,

ændres »kapitel 16« til: »§§ 85 og 86, § 104, stk. 2, nr. 1-4, og § 122 c«.

§ 136, stk. 2,

ændres

§ 141

til:

»§

§ 103 eller 122 b

«.

§ 137 d, stk. 1,

ændres »§ 83« til: »§ 85«.

§ 137 e, stk. 1 og stk. 3,

ændres »§ 108« til: »§ 118«.

§ 137 f, stk. 2,

ændres to steder »§ 108« til: »§ 118«.

§ 137 f, stk. 4,

ændres »§ 108« til: »§ 118«.

§ 137 h

ændres »§ 108« til: »§ 118«.

§ 137 i, stk. 1,

ændres »§ 108« til: »§ 118«.

§ 137 j, stk. 1,

ændres »§ 108« til: »§ 118«.

§ 137 m, stk. 1 og stk. 3,

ændres »§ 108« til: »§ 118«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29.

30.

31.

32.

33.

§ 140, stk. 7,

ændres »§ 101« til: »§ 52, stk. 3, nr. 10, eller § 52, stk. 5«.

§ 141

ophæves.

§ 151, stk. 1,

ændres »§§ 83, 83 a og 86« til: »§§ 85-86 og § 104, stk. 2, nr. 3 og 4,«.

§ 151 c, stk. 1 og stk. 3,

ændres »§ 83« til: »§ 85«.

§ 161, stk. 1,

ændres »kapitel 16« til: »§§ 85, 86, 95, § 104, stk. 2, nr. 1-4, §§ 110, 111, 115, 116, 121

og 122 c«.

34.

§ 161, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Der kan opkræves betaling for personaleomkostninger til madserviceordninger efter § 85, stk.

1, og til hjælp efter § 104, stk. 2, nr. 1, og § 122 c, hvis borgeren ikke samtidig modtager hjælp efter §§ 41,

42, 111 eller 117.«

35.

§ 161, stk. 3,

ændres »§ 83, stk. 1, nr. 3« til: »§ 85, stk. 1, nr. 3«.

36.

§ 163, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§§ 107-110« til: »§ 104, stk. 2, nr. 9, §§ 118, 122 og 122 a«.

37.

§ 163, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »§ 108« til: »§ 118«.

38.

§ 163 a

ændres »§§ 107 eller 110« til: »§ 104, stk. 2, nr. 9, eller § 122 a«.

39.

§ 165 a, stk. 1 og stk. 2,

ændres »§ 95, stk. 2, og §§ 96 og 100« til: »§ 110, stk. 1, og §§ 111 og 117«.

40.

§ 177, nr. 4,

affattes således:

»4) Tilskud efter § 117 til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.«

41.

§ 177, nr. 5,

ændres »§§ 109 og 110« til: »§§ 122 og 122 a«.

42.

§ 178, stk. 1,

ændres »§ 109 og § 110, stk. 1« til: »§ 122 og § 122 a, stk. 1«.

43.

§ 178, stk. 2,

ændres »§§ 103 og 104« til: »§ 104, stk. 2, nr. 7, jf. § 106, og § 104, stk. 2, nr. 8, jf. §

107,«.

44.

§ 181, stk. 2,

ændres »§§ 96, 98 og 100« til: »§§ 111, 116 og 117«.

45.

§ 182, stk. 4,

ændres »§ 97, stk. 7« til: »§ 115, stk. 7«.

46.

§ 182, stk. 4, 3. pkt.,

affattes således:

»Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2006 for så vidt angår det beløb, der er nævnt i § 45,

stk. 5, og den 1. januar 2016 for så vidt angår det beløb, der er nævnt i § 115, stk. 7.«.

47.

§ 182, stk. 5 og 6,

affattes således:

»Stk.

Det beløb, der er nævnt i § 108, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsregule-

ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er

deleligt med 1.000. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2016.

Stk. 6.

Det beløb, der er nævnt i § 117, stk. 3, 1. pkt., reguleres en gang årligt den 1. januar med satsre-

guleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Re-

guleringen foretages første gang den 1. januar 2016.«

48.

§ 182, stk. 7,

ændres »§ 118, stk. 2« til: »§ 122 d, stk. 2«.

49.

§ 182, stk. 7,

ændres »2006« til: »2016«.

50.

§ 182, stk. 8,

ændres »§ 120, stk. 2« til: »§ 122 f, stk. 2«.

51.

§ 182, stk. 8,

ændres »2006« til: »2016«.

52.

§ 183, stk. 1,

ændres »114« til: »108«.

§2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. sep-

tember 2014, foretages følgende ændringer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 9, stk. 7, nr. 1,

ændres »§§ 107-110« til: »§ 104, stk. 2, nr. 9, §§ 118, 122, 122 a«.

§ 9, stk. 8,

ændres »§ 110« til: »§ 122 a«.

§ 9 b, stk. 1,

ændres to steder »§ 83« til: »§ 85«.

§ 9 b, stk. 1,

ændres »§ 119« til: »§ 122 e«.

§ 9 b, stk. 2,

ændres »§§ 120 og 122« til: »§§ 122 f og 122 h«.

§ 9 c, stk. 2, nr. 1,

ændres »§§ 107-110« til: »§ 104, stk. 2, nr. 9, §§ 118, 122, 122 a«.

§ 9 c, stk. 4, nr. 1,

ændres »§ 108, stk. 2« til: »§ 118, stk. 2«.

§ 9 c, stk. 6,

ændres »§ 83« til: »§ 85«.

§ 9 c, stk. 6,

ændres »§§ 120 og 122« til: »§§ 122 f og 122 h«.

10.

§ 9 c, stk. 9,

ændres »§ 110« til: »§ 122 a«.

11.

§ 12 c

ændres »§ 79 a og kapitel 16« til: »§§ 85, 86, § 104, stk. 2, nr. 1-4, §§ 110, 111, 115, 116, 119,

121, og 122 c«.

12.

§ 16 a, stk. 1,

ændres »§ 108« til: »§ 118«.

13.

§ 57, nr. 2,

ændres »kapitel 20« til: »§ 104, stk. 2, nr. 9, §§ 118, 122 og 122 a«.

14.

§ 72, stk. 4,

ændres »kapitel 20« til: »§ 104, stk. 2, nr. 9, §§ 118, 122 og 122 a«.

15.

§ 72, stk. 8,

ændres »§ 114, stk. 1 og 2« til: »§ 104, stk. 2, nr. 10, jf. § 108, stk. 1 og 2«.

§3

I lov om socialtilsyn, jf. lov nr. 608 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1, nr. 2,

affattes således:

»2) Døgntilbud efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, § 104, stk. 2, nr. 9, §§ 118, 122 og 122 a i lov om social service

samt stofmisbrugsbehandlingstilbud efter § 52, stk. 3, nr. 10, § 52, stk. 5, § 104, stk. 2, nr. 5, jf. § 105, i lov

om social service.«

§ 4, stk. 1, nr. 3,

ændres »§§ 83-87, 97, 98 og 102« til: »§§ 85, 86, § 104, stk. 2, nr. 1-4, § 104, stk. 2,

nr. 6, §§ 115, 116 og 122 c«.

§ 4, stk. 1, nr. 3, litra c,

ændres »§ 85« til: »§ 104, stk. 2, nr. 2,«.

§4

I lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 22. februar 2010,

foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

ændres »§ 107, stk. 2, nr. 2« til: »§ 104, stk. 2, nr. 9«.

§ 2, stk. 1,

ændres »§ 107, stk. 2, nr. 2« til: »§ 104, stk. 2, nr. 9«.

§x

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2. Personer, der modtager hjælp i henhold til en afgørelse truffet før lovens ikrafttræden, bevarer

denne hjælp, indtil kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter reglerne affattet ved denne lovs § 1,

nr. 13. Kommunalbestyrelsens afgørelse skal være truffet senest den 1. januar 2018.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Tydeliggørelse af servicelovens formål, herunder formålet med hjælpen til voksne

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Målgruppetilgang

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Tidlig, forebyggende indsats

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Forenklet sagsbehandling i sager om hjælpemidler og forbrugsgoder

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Krav om udredning og handleplan i komplekse sager

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Samling af visse ydelser i en tilbudsvifte

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Ydelser, der ikke berøres af den foreslåede ændring

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Overgangsordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Lovforslaget fremsættes på baggrund af drøftelser mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Kon-

servative Folkeparti, Liberal Alliance og Socialistisk Folkeparti om en forenkling af bestemmelserne i lov om

social service (serviceloven) rettet mod voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og/eller socia-

le problemer, hvor der er opnået enighed om intentionerne bag en sådan forenkling.

Partierne er enige om, at alle borgere med nedsat funktionsevne og/eller sociale problemer skal modtage

en effektfuld og målrettet indsats, der modsvarer deres behov. Alle borgere skal modtage den rette hjælp,

også de svageste, og hjælpen skal medvirke til progression og positiv udvikling hos den enkelte borger. Par-

tierne er således enige om, at hjælpen efter serviceloven skal gives med øget opmærksomhed på positiv

udvikling, habilitering og rehabilitering samt større vægt på borgerens eget ansvar og egne muligheder.

Baggrunden for lovforslaget er kommuneøkonomiaftalerne for 2014 og 2015, hvor regeringen og KL blev

enige om, at servicelovens voksenbestemmelser skal forenkles. Det fremgår blandt andet af aftalerne, at

der arbejdes med en overordnet målgruppetilgang og en mere helhedsorienteret lovgivning, som skal un-

derstøtte, at borgerne i højere grad får en effektfuld og målrettet social indsats, der modsvarer borgerens

behov, og som medvirker til progression og positiv udvikling hos den enkelte. Samtidig skal forenklingen

understøtte kommunernes muligheder for at prioritere, så der skabes de bedst mulige resultater inden for

de givne rammer.

Til grund for tilkendegivelserne i kommuneøkonomiaftalerne ligger et større analysearbejde på servicelo-

vens voksenområde, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har gennemført.

Der blev blandt andet afholdt en række workshops/temadage, hvor kommuner, brugerorganisationer og

handicappolitiske interesseorganisationer var inviteret til at komme med forslag til forbedringer og forenk-

linger af regelsættet.

Lovforslaget har til formål at medvirke til at sikre, at indsatsen efter serviceloven baseres på princippet om

hjælp til selvhjælp og positiv udvikling for den enkelte borger. Endvidere skal den sociale indsats gøre en

forskel og give den enkelte mulighed og ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer.

Den fleksibilitet, som ligger i lovforslaget i forhold til kommunernes mulighed for at sammensætte en sam-

menhængende og helhedsorienteret indsats, sammenholdt med den øgede borgerinddragelse og fokus på

at styrke borgerens ressourcer og selvhjulpenhed, skal medvirke til en effektfuld indsats. I den forbindelse

skal der tages hensyn til borgerens ressourcer og borgerens medinddragelse med respekt for, at alle ikke er

ens, og at hjælpen skal vurderes individuelt med borgeren i centrum.

Desuden er det formålet at medvirke til at sikre, at de midler, der bruges på området, bruges effektivt til at

give borgerne livskvalitet, øget selvstændighed og selvhjulpenhed. Endvidere skal lovforslaget understøtte

kommunernes muligheder for at prioritere og give den rette hjælp på det rette tidspunkt, så der skabes de

bedst mulige resultater inden for de givne rammer. Lovforslaget ændrer ikke ved, at den enkelte kommune

inden for gældende lovgivning kan styre og prioritere opgaveløsningen og udgiftsudviklingen på området

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ved bl.a. at fastsætte et politisk vedtaget serviceniveau og sikre sammenhæng mellem kommunens ser-

viceniveau og det vedtagne budget.

Lovforslaget skal således give kommunerne bedre muligheder for at prioritere og styre området ved at

kunne sammensætte en mere sammenhængende, helheds- og resultatorienteret indsats med habiliteren-

de/rehabiliterende sigte for den enkelte borger.

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagperso-

ner. Rehabilitering består af en række indsatser ikke blot på det sociale område, men også på beskæftigel-

ses-, sundheds- og undervisningsområdet, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og

vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne.

Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og giver borgere med nedsat funkti-

onsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse.

Det (re)habiliterende sigte understreger vigtigheden af, at indsatser skal have til formål at styrke borgerens

ressourcer og selvhjulpenhed og, at borgeren har et medansvar for, at indsatsernes formål opnås. Samtidig

skal borgerne sikres en social indsats, der modsvarer deres konkrete behov og hjælper borgeren til en posi-

tiv udvikling i retning af størst mulig selvstændighed og uafhængighed.

Endelig har lovforslaget til formål at imødekomme ønsket om en forenklet lovgivning og mulighed for for-

enklet sagsbehandling på konkrete områder.

Med lovforslaget foreslås det at tydeliggøre formålet med hjælpen efter serviceloven, herunder formålet

med hjælpen til borgere over 18 år med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser og/eller sociale pro-

blemer.

Det foreslås endvidere, at servicelovens bestemmelser rettet mod voksne med funktionsnedsættelse

og/eller sociale problemer bygges op omkring en målgruppetilgang, således at det fremgår af de enkelte

bestemmelser, hvilke målgrupper bestemmelserne retter sig mod. Når en borger henvender sig for at få

hjælp foretager kommunalbestyrelsen en forhåndsbedømmelse af borgerens samlede behov, herunder de

deraf affødte behov for kompensation. Denne forhåndsbedømmelse er uændret i forhold til gældende ret,

og forhåndsbedømmelsen indebærer dermed ikke øgede sagsbehandlingskrav i forhold til de nugældende

regler.

Der foreslås følgende tre målgruppeafgrænsninger med tilhørende ydelser og tilbud:

Borgere med lette funktionsnedsættelser eller lettere sociale problemer eller borgere, som er i risi-

ko for at udvikle lette funktionsnedsættelser eller lettere sociale problemer, hvor risikoen for for-

værring af funktionsnedsættelsen/de sociale problemer eller risikoen for at udvikle sådanne vil

kunne forebygges med en tidlig, forebyggende indsats. Indsatserne vil give kommunalbestyrelsen

mulighed for at kunne vælge at sætte ind med tidlig, forebyggende hjælp i form af generelle tilbud

med forebyggende og aktiverende sigte, gruppebaserede tilbud, støtte til befordring samt forbed-

ret samarbejde med civilsamfundet og den frivillige sektor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Borgere med få, afgrænsede og relativt enkle hjælpebehov, hvor der ikke er behov for at iværksæt-

te en udredning af borgerens behov. Det vil sige borgere, hvor funktionsnedsættelsen er åbenbar,

og hjælpebehovet relativt entydigt. Ud over de ydelser, der kan gives som led i en tidlig, forebyg-

gende indsats, omfatter hjælpen til denne gruppe borgere hjælpemidler og forbrugsgoder, herun-

der reparation og genbevilling af hjælpemidler og tidsbegrænset tildeling af hjælpemidler og for-

brugsgoder samt personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. For hjælpemidler og forbrugsgoder fo-

reslås det, at de nugældende regler videreføres uændret i forhold til tildeling af støtte, men at der

gives mulighed for forenklet sagsbehandling og standardisering af den udmålte støtte. For personlig

og praktisk hjælp i hjemmet m.v. foreslås det, at de nugældende regler videreføres uændret.

Borgere med særlige sociale problemer eller en varig og/eller betydelig funktionsnedsættelse, som

har komplekse og betydelige problemstillinger og dermed brug for en særlig social indsats. Ud over

de ydelser, som kan gives som led i en tidlig, forebyggende indsats, samt personlig og praktisk

hjælp i hjemmet m.v., hjælpemidler og forbrugsgoder, omfatter hjælpen til denne gruppe borgere

ydelser, der har karakter af omfattende hjælp. Herunder foreslås dels en række ydelser samlet i en

tilbudsvifte, hvor der kan ske hel eller delvis substitution mellem ydelserne, f.eks. socialpædagogisk

bistand og midlertidige botilbud, dels nogle ydelser uden for tilbudsviften, hvor der ikke kan ske

substitution mellem ydelserne, f.eks. borgerstyret personlig assistance og ledsagelse. En afgørelse

om ydelser i form af omfattende hjælp fra såvel tilbudsviften som ydelser udenfor forudsætter en

udredning af borgeren samt en handleplan, som skal indeholde mål for indsatsen samt løbende op-

følgning med henblik på at vurdere, om indsatsen for borgeren fortsat er den rette. Hverken ud-

redning eller handleplan skal være mere omfattende end formålet tilsiger.

Helt uden for ydelserne tildelt i forhold til de tre målgrupper ligger en række ydelser og tilbud efter service-

loven, som ikke kan indgå i den ovenfor foreslåede opdeling. Det drejer sig om ydelser og tilbud, hvor der

ikke forudsættes forudgående visitation fra kommunalbestyrelsen og ydelser, der er rettet mod pårørende

eller mod alle borgere generelt. Disse ydelser foreslås videreført uændret.

Servicelovens afsnit V og VI indeholder regler om ydelser og tilbud til voksne med funktionsnedsættelser

eller sociale problemer. Ministeriet finder det hensigtsmæssigt med en samlet nyaffattelse af de to afsnit

for at præcisere, at der arbejdes med en overordnet målgruppetilgang og en mere helhedsorienteret lov-

givning og for at sikre sammenhængen mellem bestemmelserne. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15

(forslag til servicelovens afsnit V og VI (§§ 79-122 g)), og bemærkningerne hertil.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Tydeliggørelse af servicelovens formål, herunder formålet med hjælpen til voksne

2.1.1 Gældende ret

Det generelle formål med serviceloven, herunder formålet med hjælpen efter loven, er reguleret i lovens §

1, mens det specifikke formål med indsatsen til borgere over 18 år med funktionsnedsættelse eller særlige

sociale problemer er reguleret i § 81.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med serviceloven generelt er, jf. lovens § 1, stk. 1, at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge

sociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser, som også kan have et forebyggende sigte, og

at tilgodese behov, der følger af funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Formålet med hjæl-

pen efter serviceloven er ifølge § 1, stk. 2, at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at

lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Efter lovens § 1, stk. 3, bygger hjælpen på den enkel-

tes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurde-

ring af den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

I forlængelse af servicelovens generelle formålsbestemmelse i § 1 fastslår § 81, at kommunalbestyrelsen

skal tilbyde borgere over 18 år med funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer en særlig indsats.

Formålet med denne indsats er at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, og at forbedre den

enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder. Formålet er desuden at forbedre mulig-

hederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg

og pleje. Endelig er formålet at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den en-

keltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud.

2.1.2 Overvejelser

De nugældende formålsbestemmelser i serviceloven understøtter ikke i tilstrækkelig grad, at borgerne får

en effektfuld og målrettet social indsats, som modsvarer deres behov, og som bidrager til progression og

positiv udvikling hos den enkelte. Desuden understreger formålsbestemmelserne ikke i fornødent omfang,

at indsatsen efter serviceloven er baseret på princippet om hjælp til selvhjælp, ligesom indsatsen skal give

den enkelte mulighed og ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer. Der er derfor behov for at

tydeliggøre disse forhold i servicelovens formålsbestemmelser.

2.1.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det i den generelle formålsbestemmelse i servicelovens § 1 og i formålsbestemmelsen ved-

rørende indsatser for voksne med funktionsnedsættelse eller sociale problemer i § 81 (som foreslås nyaf-

fattet) indføjes, at Formålet med hjælpen efter serviceloven bl.a. er at fremme den enkelte borgers mulig-

hed for at udvikle sig. Desuden foreslås det indføjet, at hjælpen efter loven bl.a. bygger på den enkelte bor-

gers ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer.

2.2 Målgruppetilgang

2.2.1 Gældende ret

I hver enkelt af servicelovens bestemmelser om ydelser rettet mod voksne med funktionsnedsættelse eller

sociale problemer er der en beskrivelse af den målgruppe, som kan modtage ydelsen. Der findes dermed

ikke i loven nogen generel målgruppebeskrivelse for ydelserne til voksne med funktionsnedsættelse eller

sociale problemer, ligesom det ikke er reguleret, hvilke ydelser der kan gives til hvilke målgrupper. Det vil

dermed bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om en borger falder inden for eller uden for mål-

gruppen for en bestemt ydelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt kræves det for at modtage ydelser efter servicelovens voksenbestemmelser, at borgeren har be-

tydelig og/eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Borgere, der

har let nedsat funktionsevne eller lettere sociale problemer vil derfor ikke være berettiget til hjælp efter

serviceloven.

2.2.2 Overvejelser

Den nugældende lovgivning afspejler ikke det forhold, at tyngden af borgerens problemer skal modsvares

af ydelsernes indhold, sagsbehandlingens intensitet og afgørelsens indhold. Jo mere kompleks, desto større

krav til sagsbehandling m.v. Det vurderes, at en målgruppetilgang for tildeling af ydelserne på servicelovens

voksenområde kan tydeliggøre, at der er forskel på borgernes støttebehov, og medvirke til, at borgeren

modtager en effektfuld og målrettet indsats, der modsvarer den enkeltes behov. En målgruppetilgang kan

endvidere medvirke til at afskaffe unødig administration og forenkle tildelingen af indsatser.

Endelig vil et forebyggende perspektiv kunne fremmes, hvis der gives mulighed for at yde en indsats på et

tidspunkt, hvor problemerne endnu kan løses fuldstændig, eller hvor det kan forhindres, at de vokser sig

større og dermed også mere udgiftstunge.

Borgerne med funktionsnedsættelse eller sociale problemer kan inddeles i tre målgrupper. Den første mål-

gruppe kan omfatte borgere med lette funktionsnedsættelser eller lettere sociale problemer og borgere,

som er i risiko for at udvikle lette funktionsnedsættelser eller lettere sociale problemer. Den anden mål-

gruppe kan omfatte borgere med få, afgrænsede hjælpebehov. Den tredje målgruppe kan omfatte borgere

med betydelige og/eller varige funktionsnedsættelser eller særlige sociale problemer.

Borgere med lette funktionsnedsættelser eller lettere sociale problemer vurderes at kunne få dækket deres

støttebehov ved ydelser i form af en tidlig, forebyggende indsats, altså en ny type indsats, som der ikke er

hjemmel til at yde efter gældende ret. Se i det hele afsnit 2.3 nedenfor.

De to andre målgrupper vil skulle have dækket deres konkrete støttebehov med indsatser, som også tilby-

des i dag samtidig med, at disse grupper også kan tilbydes en tidlig, forebyggende indsats.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at fastsætte et lokalt serviceniveau inden for lovgivningens ram-

mer.

2.2.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i serviceloven med en beskrivelse af de målgrupper, der kan

modtage indsatser efter lovens voksenbestemmelser. Disse målgrupper foreslås at være:

- Borgere med lette fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser eller lettere sociale problemer og bor-

gere, som er i risiko for at udvikle lette funktionsnedsættelser eller lettere sociale problemer. Denne

målgruppe er ny i forhold til de målgrupper, der efter gældende ret kan modtage ydelser efter ser-

viceloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Borgere med få afgrænsede og relativt enkle hjælpebehov, hvor der ikke er behov for at iværksætte

en udredning af borgerens behov. Her tænkes på borgere, hvis funktionsnedsættelse eller sociale

problem er åbenbart, men hvor det deraf affødte støttebehov er relativt enkelt og entydigt.

Borgere med betydelig og/eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer. Denne målgruppe omfatter borgere med mere omfattende funktionsnedsættelser eller

særlige sociale problemer, hvor der er behov for omfattende hjælp, og hvor det er mere komplekst at

afdække støttebehovet.

Når en borger henvender sig for at få hjælp, skal kommunalbestyrelsen foretage en forhåndsbedømmelse

af borgerens samlede behov, herunder de deraf affødte behov for kompensation. Denne forhåndsbedøm-

melse er uændret i forhold til gældende ret, og forhåndsbedømmelsen indebærer dermed ingen øgede

sagsbehandlingskrav i forhold til de nugældende regler. Hvis det herefter vurderes, at borgeren er omfattet

af en af de to første målgrupper nævnt ovenfor, skal der ikke som forudsætning for tildeling af en ydelse til

borgeren foretages en omfattende udredning. I kommuner, der anvender voksenudredningsmetoden, vil

dette f.eks. betyde, at metoden ikke vil skulle anvendes eller skulle anvendes fuldt ud. Sagsoplysningen skal

dog være tilstrækkelig til, at der kan træffes en afgørelse. Det er alene i forhold til borgere omfattet af den

sidstnævnte målgruppe, at der foreslås indført en pligt til udredning.

Det foreslås endvidere, at der indføjes en bestemmelse i serviceloven, der regulerer, hvilke ydelser borger-

ne i hver af de nævnte målgrupper kan modtage. Borgere med let funktionsnedsættelse eller lettere sociale

problemer og borgere, der er i risiko for at udvikle let funktionsnedsættelse eller lettere sociale problemer

foreslås alene at kunne modtage ydelser i form af tidlig, forebyggende indsats, jf. nærmere nedenfor afsnit

2.3. Borgere med få afgrænsede og relativt enkle hjælpebehov foreslås at kunne modtage ydelser i form af

tidlig, forebyggende indsats og personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v., hjælpemidler og forbrugsgoder.

Borgere med betydelig og/eller varig funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer foreslås at kun-

ne modtage ydelser i form af tidlig, forebyggende indsats, personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v., hjæl-

pemidler, forbrugsgoder samt ydelser i form af mere omfattende hjælp, f.eks. socialpædagogisk bistand,

borgerstyret personlig assistance og længerevarende botilbud.

Borgeren kan dermed efter forslaget modtage hjælp efter forskellige målgruppetilgange samtidig. Hvis bor-

geren har varig og/eller betydelig funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer og dermed har fået

en udredning og en handleplan, jf. nedenfor afsnit 2.5, kan der således visiteres hjælp efter alle bestem-

melser i serviceloven rettet mod voksne.

En borger, der på et givet tidspunkt er omfattet af en målgruppetilgang, f.eks. en borger med særlige socia-

le problemer, vil over tid kunne udvikle sig i en positiv retning, således at borgeren ikke længere er omfat-

tet af målgruppen med komplekse problemer, men derimod fremover kun har ret til ydelser rettet mod

borgere med lettere problemer eller få, afgrænsede og relativt enkle hjælpebehov.

Der vil ligeledes kunne ske udvikling i modsat retning, hvis borgerens situation forværres. Det vil kunne

være tilfældet, hvis der er tale om en fremadskridende sygdom. En sådan udvikling vil betyde, at borgeren

vil kunne komme i betragtning til hjælp efter andre eller flere ydelser i serviceloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3 Tidlig, forebyggende indsats

2.3.1 Gældende ret

Serviceloven indeholder ganske få ydelser, der kan karakteriseres som tidlig, forebyggende indsats. Det

drejer sig om servicelovens § 79 om generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, dele af § 85

om socialpædagogisk bistand og dele af § 104 om aktivitets- og samværstilbud. Endvidere er der i

servicelovens § 18 en pligt for kommunalbestyrelsen til at samarbejde med frivillige sociale organisationer

og foreninger. Herudover indeholder servicelovens § 117 en regel om støtte til individuel befordring.

Ifølge servicelovens § 79, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud

med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke per-

songrupper der kan benytte tilbuddene. Afgørelser efter § 79, stk. 1, kan ikke indbringes for anden admini-

strativ myndighed. I kraft af tradition og historikken for servicelovens § 79 er bestemmelsen primært rettet

mod ældre borgere.

Ifølge servicelovens § 85 skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og

hjælp til udvikling af færdigheder til borgere, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Bestemmelsen giver således mulighed for at yde

socialpædagogisk bistand i hverdagen. Bestemmelsen er meget bred og rummer såvel mulighed for iværk-

sættelse af individuelle tilbud som gruppebaserede tilbud. Et gruppebaseret tilbud kan f.eks. omhandle

oplæring i sociale færdigheder eller netværksdannelse. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse

om tilbud efter servicelovens § 85, og kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen efter

reglerne herom i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter servicelovens § 104 skal kommunalbestyrelsen tilbyde aktivitets- og samværstilbud til borgere med

betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse

eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Tilbuddene efter denne bestemmelse kan

være såvel visiterede som uvisiterede. Ved et visiteret tilbud forstås, at kommunalbestyrelsen træffer afgø-

relse om tilbuddet til en borger. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen efter reg-

lerne herom i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ved et uvisiteret tilbud for-

stås, at borgeren uden forudgående afgørelse herom fra kommunalbestyrelsen kan gøre brug af tilbuddet.

Efter servicelovens § 117, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen yde tilskud til borgere, som på grund af varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Kom-

munalbestyrelsens afgørelse om hjælp efter § 117 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed,

jf. § 117, stk. 2. Den enkelte kommunalbestyrelse kan således selv vælge, om den ønsker at yde støtte til

individuel befordring.

Kommunalbestyrelsens samarbejde med civilsamfundet og den frivillige sektor er alene reguleret i service-

lovens § 18. § 18, stk. 1, fastslår, at kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisati-

oner og foreninger. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse, jf. § 18,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stk. 3. Ifølge bestemmelsens stk. 2 skal kommunalbestyrelsen årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt

socialt arbejde.

2.3.2 Overvejelser

Flere kommuner har i forbindelse med analysearbejdet, der ligger til grund for lovforslaget, udtrykt ønske

om at få mulighed for at kunne sætte ind med tidlige, forebyggende indsatser på et tidspunkt, hvor der ikke

er tale om, at borgeren er berettiget til ydelser efter serviceloven, men hvor kommunalbestyrelsen i stedet

via sådanne indsatser sætter fokus på hjælp til selvhjælp, på at aktivere borgernes egne ressourcer, hvor-

ved borgerne bliver i stand til at mestre egen situation og på at skabe sociale netværk. Kommunerne anfø-

rer, at en tidlig, forebyggende hjælp kan medvirke til at hindre, at problemerne vokser sig store og udgifts-

tunge.

Dette ønske vurderes at kunne imødekommes ved i serviceloven at give kommunalbestyrelsen mulighed

for at sætte ind med en tidlig, forebyggende indsats, som kan forebygge sociale problemer og sikre inklusi-

on, på et tidspunkt, hvor borgerens problemer/udfordringer er lettere, eller hvor borgeren er i risiko for at

udvikle let funktionsnedsættelse eller lettere sociale problemer Det vurderes, at det er generelle tilbud

med aktiverende og forebyggende sigte, gruppebaserede tilbud om socialpædagogisk bistand og de uvisite-

rede aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104, der er relevante i denne sammenhæng, idet

disse tilbud vil kunne gives på et tidspunkt, hvor borgeren endnu ikke er berettiget til ydelser efter service-

loven. Sådanne tilbud kan netop medvirke til at borgerens problemer ikke forværres og vokser sig udgifts-

tunge. Desuden vurderes det, at det kan være relevant for kommunalbestyrelsen at have mulighed for at

yde individuel befordringsstøtte som en tidlig, forebyggende indsats.

Endelig vurderes det, at et udbygget samarbejde med civilsamfundet og den frivillige sektor vil kunne bi-

drage positivt i den tidlige, forebyggende indsats. Et tilbud i den frivillige sektor indebærer en myndigheds-

fri relation mellem borgeren og den frivillige, hvor den frivilliges personlige erfaringer kan bidrage med

noget andet end den hjælp og støtte, som det professionelle system med sagsbehandlere og socialarbejde-

re leverer. Denne type tilbud kan f.eks. medvirke til at sikre mestring af hverdagen både for borgere med

funktionsnedsættelse og borgere med sociale problemer.

2.3.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der etableres en hjemmel for kommunalbestyrelsen til at kunne vælge at afhjælpe en bor-

gers behov for støtte ved at henvise til ydelser i form af tidlig, forebyggende indsats. Disse ydelser foreslås

at omfatte generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, gruppebaserede tilbud om hjælp og

støtte, støtte til individuel befordring samt samarbejde med civilsamfundet og den frivillige sektor. Det

bemærkes, at støtte til individuel befordring forudsætter en individuel behovsvurdering.

Den primære målgruppe for ydelser i form af tidlig, forebyggende indsats foreslås at være borgere med

lette funktionsnedsættelser eller lettere sociale problemer eller borgere, som er i risiko for at udvikle lette

funktionsnedsættelser eller lettere sociale problemer, hvor risikoen for forværring af funktionsnedsættel-

sen/de sociale problemer eller risikoen for at udvikle sådanne vil kunne forebygges med en tidlig, forebyg-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gende indsats. Alle borgere med funktionsnedsættelse eller sociale problemer, som falder inden for den

personkreds, der vil kunne modtage ydelser efter serviceloven, vil dog af kommunalbestyrelsen kunne hen-

vises til at gøre brug af den tidlige, forebyggende indsats, jf. nærmere ovenfor i afsnit 2.2.3 om forslaget om

målgruppetilgang.

Den tidlige, forebyggende indsats skal have fokus på hjælp til selvhjælp, på at aktivere borgernes egne res-

sourcer og på at skabe sociale netværk, som både kan blive en del af borgerens hverdag og være en stor

støtte fremover. Dermed gøres det også klart for borgerne, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at

afhjælpe mindre behov på denne måde frem for, at en social indsats altid er ensbetydende med en indivi-

duel indsats. Kommunalbestyrelsen vil således, hvis en borger henvender sig om hjælp, kunne vælge at

afhjælpe en borgers problemer ved at henvise til sådanne generelle tilbud, hvis det under hensyn til den

enkelte borgers samlede situation vurderes, at borgerens behov for hjælp og støtte kan løses ved ydelser i

form af tidlig, forebyggende indsats. Det bemærkes herved, at der ikke foreslås nogen begrænsninger i

forhold til den tidlige, forebyggende indsats omfang, hverken i forhold til længden på den periode, som

kommunalbestyrelsen kan tilbyde at give indsatsen i, eller i forhold til timetallet, som kommunalbestyrel-

sen kan fastsætte.

I forbindelse med muligheden for at henvise til et tilbud i den frivillige sektor bemærkes, at kommunalbe-

styrelsens forpligtelse i servicelovens § 18 om samarbejde med frivillige m.v. til at samarbejde med frivillige

sociale organisationer og foreninger videreføres uændret. Ligeledes videreføres forpligtelsen til årligt at

afsætte midler til støtte til frivilligt socialt arbejde uændret.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelse om en ydelse i form af tidlig, forebyggende indsats ikke

skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Forslaget om ikke at give klageadgang er be-

grundet med, at der er tale om tilbud, som kommunalbestyrelsen kan vælge at oprette, således at borgerne

inden for rammerne af de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer kan gøre brug af dem, uden at

kommunalbestyrelsen forudgående har foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.

2.4 Forenklet sagsbehandling i sager om hjælpemidler og forbrugsgoder

2.4.1 Gældende ret

Støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder er reguleret i servicelovens §§ 112 og 113 og i bekendtgørelse nr.

1432 af 23. december 2012 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.

Hjælpemidler omfatter produkter, som er fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe følgerne af nedsat

funktionsevne, mens forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik

på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder ud fra en

konkret og individuel vurdering i det enkelte tilfælde. Alle borgere uanset alder kan modtage støtte til

hjælpemidler og forbrugsgoder, og betingelserne for støtte er enslydende, jf. § 112, stk. 1, og § 113, stk. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er en betingelse for støtte, at borgeren skal have varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved

varig funktionsnedsættelse forstås, at der ikke inden for overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring. Kra-

vet om varig funktionsnedsættelse betyder, at der ikke kan ydes støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder

for at dække et midlertidigt behov.

Det er endvidere en betingelse for støtte, at hjælpemidlet eller forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe

de varige følger af funktionsnedsættelsen, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller

er nødvendigt for, at borgeren kan udøve et erhverv.

Sagsbehandlingen i sager om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder følger de gældende regler herom,

herunder i forhold til kommunalbestyrelsens pligt til sagsoplysning, borgerinddragelse m.v. Der gælder

dermed ingen adgang til forenklet sagsbehandling på dette område. Sagsbehandlingen skal ikke være mere

omfattende, end den konkrete sag tilsiger. Der er i forhold til indgivelse af selve ansøgningen om støtte til

hjælpemidler pligt til obligatorisk digital selvbetjening, jf. servicelovens § 112 a.

Når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at yde støtte til et hjælpemiddel, udmåles støtten til det

bedst egnede og billigste hjælpemiddel, der dækker borgerens behov, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om

hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven. Hjælpen kan ydes som udlån af et

hjælpemiddel, som et kontant beløb, eller der kan ske udlevering som naturalhjælp. Hvilket hjælpemiddel,

der konkret kan anses som bedst egnet og billigst, beror på en konkret og individuel vurdering i det enkelte

tilfælde. Kommunalbestyrelsen kan, jf. servicelovens § 112, stk. 2, bestemme, at et hjælpemiddel skal leve-

res af en bestemt leverandør.

Servicelovens § 112, stk. 3-4, indeholder regler om frit valg på hjælpemiddelområdet. Såfremt borgeren

ønsker et dyrere hjælpemiddel end det, som kommunalbestyrelsen vurderer som bedst egnet og billigst,

eller såfremt borgeren ønsker hjælpemidlet leveret fra en anden leverandør end den, som kommunalbesty-

relsen har bestemt, kan borgeren selv indkøbe hjælpemidlet og herefter få udgifterne refunderet. Borge-

rens ret til frit at vælge leverandør af hjælpemidlet gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et

hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det, som borgeren ønsker at anskaffe fra en

anden leverandør.

Ifølge § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter service-

loven yder kommunalbestyrelsen hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler efter behov.

Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt der skal ydes hjælp.

§ 4, stk. 1, indeholder dog hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan vælge at anvende en forenklet sagsbe-

handlingsprocedure ved afgørelser om udskiftning af bevilgede hjælpemidler. Hvis borgeren fortsat har

behov for hjælpemidlet, og hvis funktionsnedsættelsen i al væsentlighed er uændret siden kommunalbe-

styrelsens seneste afgørelse, og borgeren afgiver en tro og love-erklæring herom, kan kommunalbestyrel-

sen træffe afgørelse om udskiftning uden at indhente yderligere oplysninger.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, herunder udmåling af støt-

ten, og afgørelse om hjælp til udskiftning og reparation kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne herom

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4.2 Overvejelser

Såvel brugerorganisationer og handicappolitiske interesseorganisationer som kommuner har i forbindelse

med analysearbejdet, som ligger til grund for lovforslaget, givet udtryk for, at de oplever unødig administra-

tion både i forhold til sagsbehandlingen i forbindelse med en afgørelse om støtte til et hjælpemiddel eller

forbrugsgode og ved afgørelser om udskiftning og reparation af hjælpemidler. Endvidere har flere kommu-

ner fremført, at kravet om varig funktionsnedsættelse kan forhindre, at borgeren i en periode får en ind-

sats, der kan sikre borgeren en fortsat tilknytning til f.eks. arbejdsmarked, netværk eller sociale aktiviteter.

Det vurderes, at en mulighed for kommunerne for forenklet sagsbehandling i sager om hjælpemidler og

forbrugsgoder kan medvirke til, at kommunerne kan afskaffe unødig administration både i forhold til ud-

redning af borgeren og tildeling af hjælpemidlet og forbrugsgodet samt ved reparation og udskiftning af

hjælpemidler. Endvidere vurderes det, at hvis kravet om varighed kan fraviges, vil det give kommunerne

mulighed for øget fleksibilitet til at afhjælpe et kortvarigt behov hos borgeren for et hjælpemiddel eller et

forbrugsgode. Dette vil typisk være relevant i forbindelse med rehabilitering eller efter et sygdomsforløb,

hvor der ikke ydes relevant hjælp efter anden lovgivning. Herved kan borgeren opretholde forbindelsen til

f.eks. arbejdsmarkedet eller uddannelsesstedet.

2.4.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at betingelserne for at yde støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder som udgangspunkt videre-

føres uændret, herunder betingelserne om varig funktionsnedsættelse og væsentlighed. Kommunalbesty-

relsen får dog mulighed for at yde støtte i form af udlån af et hjælpemiddel eller forbrugsgode i en tidsbe-

grænset periode til borgere med midlertidig funktionsnedsættelse, hvis betingelserne for støtte i øvrigt er

opfyldt. Bevilling af et hjælpemiddel eller forbrugsgode foreslås kun at kunne ske én gang inden for den

samme tidsbegrænsede periode. Med forslaget sker der således en fravigelse af kravet om varig funktions-

nedsættelse som forudsætning for støtte til et hjælpemiddel eller forbrugsgode.

Det foreslås endvidere, at der skabes hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan vælge at anvende forenklet

sagsbehandling ved vurderingen af ansøgninger om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder i enkle og en-

tydige sager. Det vil sige i de tilfælde, hvor borgerens funktionsnedsættelse er åbenbar og hjælpebehovet

relativt entydigt.

Med henblik på også at forenkle sagsbehandlingen i forhold til udmåling af støtte foreslås det herudover, at

kommunalbestyrelsen kan vælge, at udmåling af støtte til visse mindre hjælpemidler skal finde sted efter

en standardisering, således at den enkelte kommunalbestyrelse kan vælge, at alle, der skal have hjælpe-

midlet, som udgangspunkt får det samme produkt eller et tilsvarende kontant beløb, som fastsættes af

kommunalbestyrelsen i henhold til det kommunale serviceniveau på området, og som borgeren efterføl-

gende kan anvende til frit valg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås endvidere, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om, hvilke mindre hjælpemidler forslaget om standardisering skal omfatte, her-

under at kommunalbestyrelsen alene kan vælge blandt disse ved brug af standardisering.

Hvis kommunalbestyrelsen vælger at gøre brug af den foreslåede mulighed for at fastsætte et bestemt

produkt eller et standardbeløb i henhold til det kommunale serviceniveau på området, betyder det, at der

ikke længere vil skulle foretages en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag af, hvilket hjælpemid-

del der er bedst egnet og billigst i forhold til borgerens behov.

Der vil tillige blive foretaget ændringer i reglerne om hjælp til udskiftning og reparation af hjælpemidler i

bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven. Den nugæl-

dende valgfrie mulighed for kommunalbestyrelsen til at gøre brug af tro- og loveerklæringer i sager om

udskiftning af hjælpemidler vil blive gjort obligatorisk, således at en ansøgning bilagt en tro- og loveerklæ-

ring udløser en bevilling. Ved reparation af hjælpemidler foreslås, at kommunen – i sammenhæng med en

tro- og loveerklæring – kan vælge at opsætte faste kriterier for reparation af visse hjælpemidler.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om støtte til udskiftning og reparation af hjælpemidler vil, ligesom efter

de nugældende regler, kunne påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område.

2.5 Krav om udredning og handleplan i komplekse sager

2.5.1 Gældende ret

Ud over den generelle regel om sagsoplysning i § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, hvorefter myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter loven, er oplyst i tilstrække-

ligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse, gælder der efter serviceloven som udgangspunkt in-

gen særlige krav eller fremgangsmåde i forhold til behandlingen af sager om støtte til voksne med funkti-

onsnedsættelse eller sociale problemer, herunder ved vurderingen af støttebehovet. Der gælder således

intet krav om udredning eller særlig undersøgelse forud for kommunalbestyrelsens afgørelse, ligesom der

heller ikke stilles krav om anvendelse af en bestemt sagsbehandlingsmetode til oplysning af den enkelte

sag.

Det er således overladt til kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde at vurdere, hvilke oplysninger der

skal tilvejebringes, og på hvilken måde, forud for en afgørelse om støtte til en borger over 18 år med funk-

tionsnedsættelse eller sociale problemer. Dette gælder uanset omfanget af borgerens funktionsnedsættel-

se eller sociale problemer og uanset hvilken hjælp eller støtte efter serviceloven, som borgeren søger om.

I sager om hjælp efter servicelovens § 100 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse skal

kommunalbestyrelsen dog anvende funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden ved vurderin-

gen af borgerens nedsatte funktionsevne, medmindre kommunalbestyrelsen vurderer, at borgerens funkti-

onsnedsættelse er ubetydelig, eller kompensationsbehovet er åbenbart. Der henvises til § 2, stk. 1 og 3, i

bekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 2012 om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser.

Det er således alene i forhold til sager om hjælp til merudgifter, at der stilles krav om en egentlig udred-

ning.

Reglerne om udarbejdelse af handleplaner for voksne findes i servicelovens § 141. Af § 141, stk. 1, fremgår

det, at kommunalbestyrelsen, når der ydes hjælp til en borger under folkepensionsalderen efter lovens

afsnit V (om hjælp og støtte til voksne - §§ 79-111), skal skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at

udarbejde en handleplan for indsatsen. Ved vurderingen skal der tages hensyn til borgerens ønske om en

handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen. Udgangspunktet er dermed, at kommunalbestyrel-

sen ikke har pligt til at tilbyde at udarbejde en handleplan.

Der gælder dog i nogle tilfælde en egentlig pligt til at tilbyde at udarbejde en handleplan. Ifølge servicelo-

vens § 141, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen således tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes

til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller til borgere med alvorlige sociale

problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov

for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Handleplanen skal efter § 141, stk.

3, angive formålet med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede

varighed af indsatsen og andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behand-

ling, hjælpemidler m.v.

Efter servicelovens § 141, stk. 4, bør handleplanen udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt

muligt i samarbejde med borgeren.

Af servicelovens § 141, stk. 5, følger, at kommunalbestyrelsen skal udlevere relevante dele af handleplanen

til et tilbud, når handleplanen indebærer, at borgeren visiteres til et socialt døgntilbud efter §§ 107-110

eller til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter § 101.

2.5.2 Overvejelser

Efter de gældende regler stilles der ikke krav om udredning og handleplan i alle sager. Desuden er der ikke

altid tilstrækkelig opmærksomhed på, hvad formålet med den samlede hjælp til borgerne er, hvornår må-

lene skal være nået eller skal genvurderes, og der er heller ikke altid opmærksomhed på effekt og resultater

af hjælpen. Dette kan have betydning for retssikkerheden for den enkelte borger.

Det er også vigtigt at styrke tilliden mellem borger og kommune gennem øget borgerinddragelse og øget

fokus på at styrke borgerens ressourcer og selvhjulpenhed, så borgeren får en effektfuld indsats. I den for-

bindelse skal der tages hensyn til, at alle ikke er ens, og at hjælpen skal vurderes individuelt med borgeren i

centrum. Der bør også være fokus på de ressourcer, som ligger i familie og netværk, i forhold til at støtte op

om borgeren.

Det vurderes, at ovennævnte forhold vil kunne imødegås med indførelse af en pligt for kommunalbestyrel-

sen til at foretage en udredning af borgeren, hvorigennem der efterfølgende kan sammensættes en indsats,

der modsvarer den enkelte borgers behov og dermed giver borgeren den rette hjælp og støtte. Udrednin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen vil kunne bidrage til at kunne tilrettelægge et ydelsesforløb, der medvirker til udvikling og

(re)habilitering.

En sådan pligt til udredning vurderes alene relevant i komplekse sager, hvor borgeren har et behov for en

særlig social indsats. Det vil sige i sager, hvor borgeren har betydelig og/eller varig funktionsnedsættelse

eller særlige sociale problemer. I andre tilfælde, hvor den enkelte sag er mindre kompleks, vurderes de

almindelige regler om sagsoplysning at være tilstrækkelige.

Det vurderes endvidere, at hvis udarbejdelse af handleplaner gøres obligatorisk i alle sager, hvor en borger

modtager omfattende hjælp, vil der blive øget opmærksomhed på, om hjælpen opfylder sit formål. Hvis

udarbejdelsen af en handleplan herudover kombineres med en pligt til løbende opfølgning, vil der også

blive øget opmærksomhed på effekterne af indsatsen for den enkelte borger.

I forhold til tilbud om midlertidigt ophold på et kvindekrisecenter eller forsorgshjem, herberger mv. be-

mærkes, at lederen af boformen kan træffe afgørelse om optagelse ved borgerens egen henvendelse, hvor-

for borgere, der henvender sig direkte til disse boformer, ofte ikke har haft kontakt med kommunen forin-

den. For kvinder på krisecentre gælder endvidere, at de kan lade sig optage anonymt og forblive anonyme

under opholdet. Borgere med ophold i kvindekrisecentre eller forsorgshjem, herberger m.v. vil ofte også

kunne have behov for en ydelse i form af omfattende hjælp, men kan på det tidspunkt, de lader sig optage i

en boform, have et ønske om ikke at skulle i kontakt med kommunale sagsbehandlere.

På denne baggrund vurderes det, at en pligt til altid at udarbejde handleplan i disse tilfælde ikke vil være

hensigtsmæssig. Derimod vil en videreførelse af det nugældende obligatoriske tilbud om udarbejdelse af

handleplan dels kunne motivere borgeren til at være i kontakt med den kommunale myndighed om borge-

rens eventuelle behov for hjælp og støtte, dels kunne sætte mål for borgerens ophold i den midlertidige

boform og overgangen til en selvstændig tilværelse i egen bolig m.v.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at kravene til indhold og form for udredning og handleplan ikke er reguleret

i loven, idet der kan være stor variation fra sag til sag med hensyn til borgerens funktionsnedsættelse og de

deraf affødte støttebehov. Dog kan der ved udformningen af den lovgivningsmæssige ramme med fordel

tages udgangspunkt i Voksenudredningsmetoden, som allerede nu anvendes af mange kommuner.

2.5.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres et krav om udredning af borgere med betydelig og/eller varig funktionsned-

sættelse eller særlige sociale problemer. Udredningen skal ligge forud for kommunalbestyrelsens afgørelse

om ydelser om omfattende hjælp. Det foreslås endvidere, at der i sager, hvor kommunalbestyrelsen på

baggrund af udredningen bevilger en ydelse i form af omfattende hjælp, indføres krav om i samarbejde

med borgeren at udarbejde en handleplan med mål for indsatsen samt krav om løbende opfølgning herpå.

Desuden kan borgerens familie og netværk inddrages, hvis kommunalbestyrelsen finder det hensigtsmæs-

sigt. Hverken udredningen eller handleplanen skal være mere omfattende end formålet tilsiger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målgruppen for det foreslåede krav om udredning og udarbejdelse af handleplan vil dermed være borgere

med varig og/eller betydelig funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, som har komplekse og

betydelige problemstillinger, og dermed brug for en særlig social indsats.

Specifikt i forhold til udredning foreslås det gjort til et krav, at borgeren inddrages i udredningen. Desuden

foreslås borgerens familie og netværk inddraget, hvis kommunalbestyrelsen finder, at det er hensigtsmæs-

sigt. Udredningen skal afdække både ressourcer og problemstillinger hos såvel den enkelte som i familien

og netværket. Det foreslås endvidere, at udredningen skal være tilstrækkelig til at danne grundlag for en

sammenhængende og helhedsorienteret indsats, og den kan, hvis det findes relevant, omfatte en række i

loven fastsatte temaer i borgerens liv, herunder omfanget af funktionsnedsættelsen, socialt liv, egenom-

sorg, kommunikation, samfundsliv, men samtidig skal udredningen gennemføres så skånsomt, som forhol-

dene tillader. Udredningen må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Der foreslås ikke fastsat lovkrav om benyttelse af en bestemt sagsbehandlingsmetode. Dog videreføres det

nugældende krav om brug af funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden i sager om nødvendi-

ge merudgifter ved den daglige livsførelse uændret.

Den foreslåede pligt til udredning forud for afgørelser om ydelser i form af omfattende hjælp vil indebære

en udvidelse af kravene til sagsoplysning i forhold til de nugældende regler, mens de nugældende regler

videreføres uændret i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om ydelser i form af

tidlig, forebyggende indsats eller ydelser i form af personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. og hjælpemid-

ler og forbrugsgoder.

I forhold til handleplaner foreslås det, at der foretages en udvidelse af kommunalbestyrelsens pligt efter

serviceloven til at udarbejde handleplaner, således at alle borgere, der får bevilget ydelser i form af omfat-

tende hjælp skal have en handleplan med mål for indsatsen og løbende opfølgning herpå. Handleplanen

skal udarbejdes i samarbejde med borgeren og eventuelt med inddragelse af borgerens familie og netværk,

hvis kommunalbestyrelsen finder, at det er hensigtsmæssigt. For borgere, der tager midlertidigt ophold i et

kvindekrisecenter eller i et forsorgshjem, herberg mv., foreslås dog en videreførelse af den gældende hand-

leplansbestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen, når der er modtaget en orientering om optagelse af

en borger i én af disse boformer, har pligt til at tilbyde at udarbejde en handleplan.

Den foreslåede handleplan skal ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og den skal i omfang

tilpasses den konkrete situation. Målene og handleplanens omfang vil således kunne være meget forskelli-

ge fra borger til borger. Handleplan og målsætninger skal tage udgangspunkt i, at ressourcestærke borgere

kan tage hånd om deres egen udvikling, og at hjælpen skal sætte dem i stand hertil. I nogle tilfælde vil

handleplanen også kunne være indeholdt i selve afgørelsen, jf. nærmere i de særlige bemærkninger til for-

slaget til servicelovens § 103.

Det foreslås, at handleplanen i det omfang, det findes relevant i det enkelte tilfælde, skal forholde sig til en

række bestemte punkter. Blandt disse punkter kan nævnes formålet og målet med indsatsen, indsatsens

forventede varighed og opfølgning på indsatsen, herunder hvornår opfølgning skal finde sted.

2.6 Samling af visse ydelser i en tilbudsvifte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.6.1 Gældende ret

De ydelser og tilbud, som kan gives til borgere over 18 år med varig og/eller betydelig funktionsnedsættelse

eller særlige sociale problemer, er reguleret i servicelovens afsnit V (§§ 79-111), mens lovens afsnit VI (§§

112-122) regulerer de ydelser og tilbud, der kan gives til alle borgere med varig og/eller betydelig funkti-

onsnedsættelse eller særlige sociale problemer uanset alder. Ud over den regulering, der følger direkte af

serviceloven, er en del af ydelserne og tilbuddene uddybende reguleret på bekendtgørelsesniveau.

I det følgende foretages en helt overordnet gennemgang af de nugældende ydelser og tilbud, der med

nærværende lovforslag foreslås kategoriseret som ydelser, der kun kan tilbydes borgere med betydelig

og/eller varig funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Det drejer sig både om de ydelser, der

bliver en del af den foreslåede tilbudsvifte, og de ydelser, der vil ligge uden for viften.

Det gælder for alle de beskrevne ydelser og tilbud, at målgruppen for den enkelte ydelse eller det enkelte

tilbud er angivet specifikt i den enkelte bestemmelse, og at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal

foretage en konkret og individuel vurdering af, om borgeren er omfattet af målgruppen, og om betingel-

serne for at modtage hjælp i øvrigt er opfyldt.

§ 84, stk. 2 - midlertidigt ophold til borgere med behov for omsorg og pleje: Kommunalbestyrelsen kan til-

byde midlertidigt ophold til borgere, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. Bekendtgø-

relse nr. 343 af 26. marts 2013 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp

m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84 indeholder nærmere regler om betaling for bl.a. sådanne midlerti-

dige aflastningsophold.

§ 85 – socialpædagogisk bistand: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræ-

ning og hjælp til udvikling af færdigheder til borgere, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Bestemmelsen giver således mulighed for

at yde socialpædagogisk støtte. Støtten kan f.eks. gives i borgerens hjem, uanset hvilken boform borgeren

bor i, men det er også muligt at yde støtte i form af ledsagelse til borgeren efter denne bestemmelse, hvis

borgeren ikke kan færdes alene uden socialpædagogisk bistand.

§ 86 – træning: Kommunalbestyrelsen skal, jf. § 86, stk. 1, tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk

funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilslutning til en sygehusindlæggelse. Efter

bestemmelsens stk. 2 skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske fær-

digheder til borgere, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale proble-

mer har behov herfor. Bestemmelsen giver således mulighed for at yde såvel genoptræning som vedlige-

holdelsestræning. § 86, stk. 2, om vedligeholdelsestræning finder tilsvarende anvendelse for børn, der har

behov herfor, jf. servicelovens § 44.

Bekendtgørelse nr. 342 af 26. marts 2013 om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp og træning efter ser-

vicelovens §§ 83 og 86 indeholder regler om kvalitetsstandarder for bl.a. træning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 95 – kontant tilskud til ansættelse af hjælpere: Efter § 95, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, hvis den ikke

kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en borger, der har behov for hjælp i form af personlig og

praktisk hjælp i hjemmet m.v., jf. § 83, eller afløsning/aflastning, jf. § 84, i stedet udbetale et tilskud til

hjælp, som borgeren selv antager. Bestemmelsen giver ikke borgeren et egentligt retskrav på at få udbetalt

kontant tilskud til ansættelse af hjælpere.

I modsætning hertil fremgår det af § 95, stk. 2, at en borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige prakti-

ske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer om ugen, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp,

som borgeren selv antager. Her har borgeren således et egentligt retskrav på at vælge at modtage et kon-

tant tilskud til ansættelse af hjælpere frem for at modtage hjælpen fra kommunen. Dog kan kommunalbe-

styrelsen, jf. § 95, stk. 3, i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter § 95, stk. 2, fortsat skal gives som natu-

ralhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvist passer borgeren.

Det er ifølge § 95, stk. 4, en generel betingelse for at modtage kontant tilskud til ansættelse af hjælpere

efter servicelovens § 95, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det

er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre

tilskudsmodtageren indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at til-

skuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgi-

ver for hjælperne.

§ 96 – borgerstyret personlig assistance: Efter § 96, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde borgerstyret

personlig assistance. Hjælpen ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje,

overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der

har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.

Herudover kan kommunalbestyrelsen efter § 96, stk. 3, tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere,

der ikke er omfattet af den oven for beskrevne personkreds, hvis det vurderes, at dette er den bedste mu-

lighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp til borgeren. Der er her tale om en

bestemmelse, som kommunalbestyrelsen kan vælge at bringe i anvendelse.

Det er, jf. § 96, stk. 2, en betingelse for at modtage borgerstyret personlig assistance, at borgeren er i stand

til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som

arbejdsgiver for hjælperne, medmindre borgeren indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en

privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksom-

hed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Betingelserne om at kunne fungere som arbejdsleder og

arbejdsgiver gælder på såvel ordninger efter § 96, stk. 1, som for ordninger efter § 96, stk. 3.

I bekendtgørelse nr. 647 af 25. juni 2012 om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter

serviceloven er der fastsat regler om bl.a. udmåling af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgers-

tyret personlig assistance efter servicelovens §§ 95 og 96.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 97 – ledsageordning: Ifølge § 97, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde 15 timers ledsagelse om måne-

den til borgere under folkepensionsalderen, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år.

Ledsagelse tilbydes til borgere, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne. Borgere, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, bevarer ifølge § 97,

stk. 2, retten til ledsagelse efter overgang til folkepension. Borgere, der har borgerstyret personlig assi-

stance efter § 96, kan ikke modtage ledsagelse efter § 97.

§ 97, stk. 3-5, indeholder nærmere regler om de forskellige måder, hvorpå ledsagelse kan ydes, mens § 97,

stk. 6, fastslår, at borgeren inden for en periode på 6 måneder kan opspare ledsagetimer. § 97, stk. 7, giver

mulighed for, at borgeren kan få dækket udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med til-

knytning til ledsageordningen med op til et i loven fastsat beløb pr. år.

I bekendtgørelse nr. 235 af 9. marts 2012 om betingelser for ledsageordningen efter serviceloven er der

bl.a. fastsat nærmere regler om ledsageordningen efter § 97.

§ 98 – kontaktpersonordning: Kommunalbestyrelsen skal efter § 98 i fornødent omfang tilbyde hjælp i form

af en særlig kontaktperson til borgere, som er døvblinde. Ordningen skal medvirke til at bryde den isolation,

som denne gruppe ofte oplever, og bidrage til, at den enkelte borger med døvblindhed kan leve et så nor-

malt liv som muligt, på trods af et svært kommunikationshandicap og massivt ledsagebehov.

I forhold til alle ovennævnte ydelser fremgår det af servicelovens § 89, at borgeren i forbindelse med afgø-

relser om hjælp skriftligt skal oplyses om, hvilken hjælp der er bevilget. Kommunalbestyrelsen kan ved

mindre, begunstigende justeringer i hjælpen undlade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til bor-

geren.

§ 100 – merudgiftsydelse: Kommunalbestyrelsen skal efter § 100, stk. 1, yde dækning af nødvendige mer-

udgifter ved den daglige livsførelse til borgere mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen med varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

der har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af

den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i service-

loven. § 100, stk. 2-3, indeholder nærmere regler om udmålingen af merudgiftsydelsen. Borgere, der mod-

tager førtidspension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, er ikke berettiget til merudgiftsydel-

se, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95 eller

borgerstyret personlig assistance efter § 96.

Når kommunalbestyrelsen skal vurdere, om en merudgift er en nødvendig merudgift i lovens forstand, skal

der foretages en sammenligning med, hvilke udgifter borgere uden funktionsnedsættelse på samme alder

og i samme livssituation har. Kommunalbestyrelsen kan herved fastsætte standardbeløb for normalforbru-

get på bestemte udgiftstyper og sammenholde disse med borgerens oplysninger om merudgifter.

I bekendtgørelse nr. 1434 af 23. december 2012 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse er

der fastsat nærmere regler om merudgiftsydelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 101 – stofmisbrugsbehandling: Kommunalbestyrelsen skal efter § 101, stk. 1, tilbyde behandling af stof-

misbrugere. Tilbuddet skal efter § 101, stk. 2, iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommu-

nen. § 101, stk. 4-6, indeholder regler om borgerens ret til at vælge behandling i et andet offentligt behand-

lingstilbud eller i et privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter. I bekendtgørelse nr. 430 af 30. april

2014 om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service er der

fastsat regler om kvalitetsstandarder for stofmisbrugsbehandlingen, og bekendtgørelse nr. 714 af 19. juni

2013 om garanti for social behandling for stofmisbrug til unge under 18 år i særlige tilfælde indeholder reg-

ler om garanti for stofmisbrugsbehandling af unge under 18 år.

§ 102 – tilbud af behandlingsmæssig karakter: Kommunalbestyrelsen kan efter § 102 ud over socialpæda-

gogisk bistand, jf. servicelovens § 85, give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig

og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet kan gives,

når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale

funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgiv-

ning.

§ 103 – beskyttet beskæftigelse: Kommunalbestyrelsen skal efter § 103, stk. 1, tilbyde beskyttet beskæfti-

gelse til borgere under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på

arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Desuden kan kommunalbestyrel-

sen efter § 103, stk. 2, tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til borgere med særlige sociale pro-

blemer.

§ 104 – aktivitets- og samværstilbud: Kommunalbestyrelsen skal efter § 104 tilbyde aktivitets- og samværs-

tilbud til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale proble-

mer. Formålet er opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

§§ 105 og 106 indeholder regler om aflønning og forbud mod ubillig konkurrence, som gælder for såvel §

103 om beskyttet beskæftigelse som for § 104 om aktivitets- og samværstilbud. Herudover er der i be-

kendtgørelse nr. 483 af 19. maj 2011 om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse,

særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud fastsat nærmere regler om bl.a.

aflønning og dækning af befordringsudgifter.

§ 107 – midlertidige botilbud: Kommunalbestyrelsen kan efter § 107, stk. 1, tilbyde midlertidigt ophold i

boformer til borgere, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige socia-

le problemer har behov for det. Efter § 107, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold til

borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til

almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæs-

sig støtte. Desuden skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold til borgere med nedsat psykisk

funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på

grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 108 – længerevarende botilbud: Kommunalbestyrelsen skal efter § 108, stk. 1, tilbyde ophold i boformer,

der er egnet til længerevarende ophold, til borgere, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, om-

sorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. § 108, stk. 2-3, indeholder regler

om frit valg af et længerevarende botilbud, herunder ret til, at en ægtefælle, samlever eller registreret

partner fortsat kan indgå i husstanden. Botilbud efter § 108 er alene den bygningsmæssige ramme, mens

selve indsatsen til borgeren ydes efter servicelovens øvrige bestemmelser.

Botilbudsområdet er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 om betaling for

botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108, be-

kendtgørelse nr. 715 af 18. juni 2013 om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven og

bekendtgørelse nr. 392 af 23. april 2014 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter

serviceloven.

§ 114 – støtte til køb af bil: Kommunalbestyrelsen skal efter § 114, stk. 1, yde støtte til køb af bil til borgere

med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at

opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse

uden brug af bil eller forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor borgeren har aktiviteter uden for hjem-

met, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. § 114 gælder for alle borgere uanset alder. I §

114, stk. 2-3, er der fastsat regler om udmåling af støtten til køb af bil.

I bekendtgørelse nr. 719 af 19. juni 2013 om støtte til køb af bil efter serviceloven er reglerne for bilstøtte

uddybet.

§ 116 – boligindretning og boligskift: Kommunalbestyrelsen skal efter § 116, stk. 1, yde hjælp til indretning

af bolig til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for

at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. § 116, stk. 2-3, indeholder regler om frit

valg af håndværker og materialer, og disse regler er uddybet i bekendtgørelse nr. 1076 af 14. september

2010 om adgangen til frit valg af boligindretning efter lov om social service.

I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp til boligindretning ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som

opholdssted, kan kommunalbestyrelsen efter § 116, stk. 4, yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse

af anden bolig til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betin-

gelse, at kommunalbestyrelsen ikke kan anvise en anden bolig, som dækker borgerens behov. Ifølge § 116,

stk. 5, kan borgere, der modtager social pension, ikke få hjælp til anskaffelse af anden bolig, medmindre det

drejer sig om borgere, der har borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96.

§ 116 gælder for alle borgere uanset alder.

I bekendtgørelse nr. 1389 af 11. december 2013 om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant

for hjælp ydet til boligindretning og skift af bolig findes regler om kommunalbestyrelsens mulighed for til-

bagebetaling og pant for den ydede hjælp.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afsluttende bemærkes i forhold til alle de ovennævnte ydelser, at kommunalbestyrelsen ikke har hjemmel i

serviceloven til at substituere en ydelse eller et tilbud med en anden ydelse eller et andet tilbud, ligesom

kommunalbestyrelsen ikke kan iværksætte anden hjælp end de ydelser og tilbud, der er direkte reguleret i

loven.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om en ydelse eller et tilbud kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ankestyrelsen kan efter denne lovs § 69

efterprøve retlige spørgsmål. Retlig prøvelse indebærer, at der skal ske en undersøgelse af, om der er truf-

fet en lovlig afgørelse. En lovlig afgørelse kan som udgangspunkt ikke ophæves, omgøres eller hjemvises,

selvom en anden løsning måtte findes mere hensigtsmæssig. Ankestyrelsen kan dermed som udgangspunkt

ikke tilsidesætte et lovligt udøvet skøn.

Den retlige prøvelse indeholder en række elementer, herunder efterprøvelse af almene juridiske spørgs-

mål, afklaring af fortolkningstvivl, efterprøvelse af overholdelse af almindelige forvaltningsretlige principper

om lovlig forvaltning, efterprøvelse af overholdelsen af de forvaltningsretlige love og grundsætninger samt

bestemmelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og efterprøvelse af, om sa-

gen er tilstrækkeligt oplyst, og om de faktiske omstændigheder, som en afgørelse bygger på, er korrekte.

Ankestyrelsens muligheder for efterprøvelse er således uændrede, ligeledes er Ankestyrelsens reaktions-

muligheder uændrede.

Desuden skal kommunalbestyrelsen efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-

de behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give

hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal også

være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

2.6.2 Overvejelser

Der er behov for at sætte fokus på en mere helhedsorienteret indsats og sikre bedre inddragelse af borgere

med behov for ydelser i form af mere omfattende hjælp.

Hvis en række af servicelovens ydelser i form af omfattende hjælp samles i en tilbudsvifte med fælles mål-

gruppe, er det vurderingen, at det vil give kommunalbestyrelsen bedre mulighed for i samarbejde med

borgeren at sammensætte den sociale indsats, så den bedst modsvarer borgerens behov. Dermed vil det

også blive lettere at yde en helhedsorienteret indsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De ydelser, der vurderes at kunne medtages i en sådan tilbudsvifte, er:

- midlertidigt ophold til borgere med behov for omsorg og pleje,

- socialpædagogisk bistand,

- træning,

- stofmisbrugsbehandling,

- tilbud af behandlingsmæssig karakter,

- beskyttet beskæftigelse,

- aktivitets- og samværstilbud,

- midlertidige botilbud,

- støtte til køb af bil og

- boligindretning og boligskift.

Herudover vurderes der at være behov for en hjemmel til at yde anden hjælp, som har til formål at afhjæl-

pe følgerne af borgerens funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Herved gives der mulighed for at

anvende nye typer af indsatser, herunder indsatser, der tager højde for den teknologiske udvikling.

Den fælles målgruppe for en sådan tilbudsvifte bør udformes, så den rummer alle de nuværende målgrup-

per for de nævnte ydelser. Herved sikres det, at ingen borger, der i dag modtager en af de nævnte ydelser,

fremadrettet vil falde uden for målgruppen. Den fælles målgruppe bør derfor omfatte borgere med betyde-

lig og/eller varigt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Der må dog gøres en undtagelse

hertil for ydelserne midlertidigt ophold til borgere med behov for omsorg og pleje og genoptræning, hvor

de nugældende målgrupper er bredere end den ovennævnte definition.

For at give kommunalbestyrelsen størst mulig fleksibilitet med hensyn til sammensætningen af indsatsen til

den enkelte borger, og for at sikre, at indsatsen i videst muligt omfang modsvarer borgerens behov, bør

kommunalbestyrelsen have mulighed for at foretage hel eller delvis substitution mellem de ydelser, der

medtages i en sådan tilbudsvifte. En sådan mulighed for substitution vil også øge kommunalbestyrelsens

muligheder for at prioritere og styre området, således at ressourcerne anvendes så effektivt som muligt.

Der er nogle af servicelovens ydelser i form af omfattende hjælp, der grundet deres særegne karakter ikke

vurderes at burde medtages i en tilbudsvifte. Det drejer sig om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere,

borgerstyret personlig assistance, ledsageordning, kontaktpersonordningen til borgere med døvblindhed,

merudgiftsydelsen og længerevarende botilbud. Disse ydelser har så specifikke kompenserende formål, at

det vurderes, at substitution ikke bør være mulig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.6.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i serviceloven indsættes en bestemmelse indeholdende en tilbudsvifte med en række

ydelser i form af omfattende hjælp rettet mod borgere med varig og/eller betydelig funktionsnedsættelse

eller særlige sociale problemer, hvor kommunalbestyrelsen får mulighed for helt eller delvist at substituere

mellem ydelserne i viften.

Følgende af den nugældende servicelovs ydelser i form af omfattende hjælp foreslås at indgå i tilbudsvif-

ten:

- § 84, stk. 2 - midlertidigt ophold til borgere med behov for omsorg og pleje,

- § 85 - socialpædagogisk bistand,

- § 86 – træning,

- § 101 – stofmisbrugsbehandling,

- § 102 - tilbud af behandlingsmæssig karakter,

- § 103 - beskyttet beskæftigelse,

- § 104 - aktivitets- og samværstilbud,

- § 107 - midlertidige botilbud,

- § 114 – støtte til køb af bil og

- § 116 – boligindretning og boligskift.

I forhold til ydelserne midlertidigt ophold til borgere med behov for omsorg og pleje og genoptræning, fo-

reslås det, at disse ydelser kan gives, selv om borgeren ikke opfylder betingelsen om betydelig og/eller varig

funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, men det vil fortsat være en forudsætning for tildeling

af disse ydelser, at der er foretaget en udredning, ligesom der også vil være krav om udarbejdelse af hand-

leplan.

For en helt overordnet beskrivelse af de nævnte ydelser henvises til afsnit 2.6.1 om gældende ret.

Herudover foreslås det, at der i tilbudsviften indsættes en ny hjemmel for kommunalbestyrelsen til at yde

anden hjælp, som har til formål at afhjælpe følgerne af borgerens funktionsnedsættelse eller sociale pro-

blemer. Denne nye hjemmel vil f.eks. kunne anvendes i forhold til nye typer af indsatser, herunder indsat-

ser, der tager højde for den teknologiske udvikling.

Følgende af den nugældende servicelovs ydelser i form af omfattende hjælp foreslås ikke medtaget i den

foreslåede tilbudsvifte. Det skyldes, at disse ydelser på grund af deres særegne karakter, herunder at sub-

stitution ikke vurderes mulig under hensyn til ydelsernes meget specifikke formål, ikke findes at kunne ind-

gå i viften. De ydelser, der foreslås ikke at indgå i tilbudsviften, er:

- § 95 - kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til borgere med behov for mere end 20 timers person-

lig og praktisk hjælp i hjemmet om ugen,

- § 96 – borgerstyret personlig assistance,

- § 97 – ledsageordning,

- § 98 – kontaktperson til borgere med døvblindhed,

- § 100 – merudgiftsydelse og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 108 – længerevarende botilbud.

De nævnte ydelser vil imidlertid fortsat sammen med ydelserne i form af tidlig, forebyggende indsats, per-

sonlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v., hjælpemidler og forbrugsgoder skulle indgå i den samlede vurde-

ring af, hvordan borgerens behov afhjælpes. Ligesom der forud for en afgørelse i forhold til disse ydelser

foreslås at skulle ske en udredning af borgeren, og for borgere, der modtager en af disse ydelser, foreslås

der indført en pligt for kommunalbestyrelsen til at udarbejde en handleplan med mål og løbende opfølg-

ning, jf. nærmere i afsnit 2.5 om krav om udredning og handleplan.

Det foreslås, at borgeren ligesom efter gældende ret skal kunne klage til Ankestyrelsen efter reglerne her-

om i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område over den afgørelse, som kommunalbe-

styrelsen har truffet, herunder den opstillede indsats og tidsperspektivet herfor. Hvis der på et senere tids-

punkt foretages ændringer i indholdet af indsatsen, herunder ændringer i omfanget af en tildelt ydelse, vil

der være tale om en ny afgørelse, som borgeren vil kunne klage over.

2.7 Ydelser, der ikke berøres af den foreslåede ændring

2.7.1 Gældende ret

Servicelovens afsnit V (§§ 79-111) og VI (§§ 112-122) indeholder en række ydelser, der i modsætning til

ydelserne beskrevet i afsnit 2.6.1 ikke forudsætter forudgående visitation fra kommunalbestyrelsen. Ser-

viceloven indeholder også en række ydelser, der ikke er rettet specifikt mod borgere med funktionsnedsæt-

telse eller sociale problemer, men derimod mod disse borgeres pårørende eller mod alle borgere. Disse

ydelser beskrives helt overordnet i det følgende.

§ 79 a – forebyggende hjemmebesøg: Kommunalbestyrelsen skal efter § 79 a, stk. 1, tilbyde forebyggende

hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år, og som bor i kommunen. Kommunalbestyrelsen tilrette-

lægger, jf. stk. 2, besøgene efter behov. Der skal dog tilbydes mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg.

Ifølge § 79 a, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen vælge at undtage de borgere, som modtager både personlig

pleje og praktisk hjælp efter § 83, fra ordningen med forebyggende hjemmebesøg.

§ 80 – husvilde: Kommunalbestyrelsen skal efter § 80 anvise midlertidigt husly mod betaling, hvis en enlig

eller en familie er husvild. Betalingen må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den

sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af denne størrelse.

§ 84, stk. 1, - afløsning/aflastning: Kommunalbestyrelsen skal efter § 84, stk. 1, tilbyde afløsning eller aflast-

ning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne. Bestemmelsen dækker den situation, hvor borgeren med funktionsnedsættelse er over

18 år, men den finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn, der har behov herfor, jf. § 44.

§ 99 – støtte- og kontaktperson til borgere med bl.a. sindslidelser: Kommunalbestyrelsen sørger efter § 99

for tilbud om en støtte- og kontaktperson til borgere med sindslidelser, til borgere med et stof- eller alko-

holmisbrug og til borgere med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen

bolig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Borgeren skal, jf. servicelovens § 89, i forbindelse med afgørelser om hjælp efter § 84, stk. 1, og § 99 skrift-

ligt oplyses om, hvilken hjælp der er bevilget. Kommunalbestyrelsen kan ved mindre, begunstigende juste-

ringer i hjælpen undlade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til borgeren.

§ 109 – kvindekrisecentre: Kommunalbestyrelsen skal efter § 109, stk. 1, tilbyde midlertidigt ophold i bo-

former til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-

eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støt-

te. Optagelse kan ifølge § 109, stk. 2, ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige

myndigheder, og det er, jf. stk. 3, lederen, der træffer afgørelse om optagelse.

Ifølge § 109, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgiver til kvinder

med børn på kvindekrisecentre. Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, dag-

institutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige til-

bud. Rådgivningen iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra kvindekrisecenteret påbegyndes, og

indtil kvinden og børnene er etableret i egen bolig. § 109, stk. 5, indeholder en pligt for kommunalbestyrel-

sen til at tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen under hendes ophold på et kvin-

dekrisecenter.

§ 110 – forsorgshjem og herberger m.v.: Efter § 110, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt

ophold i boformer til borgere med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen

bolig, og som har behov for botilbud og tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Op-

tagelse kan ifølge § 110, stk. 2, ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder,

og det er efter stk. 3 lederen, der træffer afgørelse om optagelse.

§ 118 – pasning af nærtstående: En borger med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe en

nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk

eller langvarig lidelse i hjemmet, skal efter § 118, stk. 1, ansættes hertil af kommunalbestyrelsen. Det er en

betingelse, at alternativet til pasning i hjemmet er et døgnophold uden for hjemmet, eller at plejebehovet

svarer til et fuldtidsarbejde. Desuden skal der være enighed mellem parterne om etablering af pasningsfor-

holdet, og kommunalbestyrelsen skal vurdere, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod. § 118, stk.

2-6, indeholder regler om bl.a. lønnen for pasningsopgaven, pasningsforholdets længde, muligheder for

forlængelse m.v.

§ 119 – pasning af døende: En borger, som passer en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, er efter

ansøgning berettiget til plejevederlag. Det er en betingelse, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurde-

ring må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven

på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig eller lignende. Det er endvidere en betingelse, at den syge er

indforstået med etableringen af plejeforholdet.

§ 119, stk. 2, og §§ 120 og 121 indeholder regler om udbetaling af plejevederlag, plejevederlagets størrelse

og plejevederlagets ophør. § 122 indeholder regler om støtte til sygeplejeartikler og lignende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.7.2 Overvejelser

Nogle af de i afsnit 2.7.1 nævnte ydelser er karakteriseret ved, at de er rettet mod alle borgere generelt,

f.eks. forebyggende hjemmebesøg og husvilde. Andre af ydelserne er rettet mod pårørende til borgere med

funktionsnedsættelse, f.eks. pasning af nærtstående og afløsning/aflastning. Endelig kræves i forhold til

nogle af ydelserne, f.eks. kvindekrisecentre, ikke forudgående visitation fra kommunalbestyrelsen.

På grund af disse særtræk ved ydelserne vurderes det, at de bør videreføres uændret, det vil sige med

samme visitationskriterier og øvrige betingelser som efter gældende ret. Disse ydelser findes derfor ikke at

burde indgå i en tilbudsvifte med mulighed for hel eller delvis substitution, ligesom der ikke bør stilles krav

om udredning og handleplan.

Endelig bør disse ydelser heller ikke indgå i en målgruppetilgang, jf. forslaget herom i afsnit 2.2, da mål-

grupperne for ydelserne netop ikke er borgere med funktionsnedsættelse eller sociale problemer, men

derimod alle borgere generelt eller pårørende til borgere med funktionsnedsættelse eller sociale proble-

mer.

2.7.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de i afsnit 2.7.1 nævnte ydelser videreføres uændret med de samme betingelser, visitati-

onsregler m.v. som efter gældende ret. Dette betyder, at det f.eks. uændret vil være muligt at blive optaget

i et kvindekrisecenter eller på et forsorgshjem, herberg m.v. ved egen henvendelse til boformen og en afgø-

relse om optagelse fra lederen. Ligeledes vil det uændret være muligt at yde støtte til pasning af nærtstå-

ende med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse eller plejevederlag til døende uden krav om ud-

redning og udarbejdelse af handleplan, jf. forslaget herom i afsnit 2.5.

2.8 Overgangsordning

Det foreslås, at de ændringer, som lovforslaget omhandler, træder i kraft den 1. januar 2016. Herved vil alle

borgere, der efter denne dato får behov for hjælp efter serviceloven, skulle have vurderet deres sag efter

de foreslåede ændrede regler.

Det foreslås dog, at der etableres en overgangsordning for borgere, der modtager hjælp i henhold til en

afgørelse truffet før 1. januar 2016. Overgangsordningen foreslås udformet således, at disse borgere beva-

rer deres hjælp, indtil kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjælp efter de i dette lovforslag fore-

slåede regler. Det foreslås desuden, at kommunalbestyrelsens afgørelse efter de foreslåede ændrede regler

skal være truffet senest den 1. januar 2018. Der foreslås dermed en overgangsperiode på to år.

Med den foreslåede toårige overgangsperiode sikres det, at kommunalbestyrelsen får rimelig tid til at gen-

nemføre overgangen til og vurdere alle borgere, der aktuelt modtager hjælp efter servicelovens voksenbe-

stemmelser, efter de foreslåede ændrede regler. Samtidig tages der med periodens længde hensyn til bor-

gernes retssikkerhed og de almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætninger, hvorefter ens tilfælde

skal behandles lige. Disse hensyn tilsiger, at overgangsperioden ikke gøres uforholdsmæssigt lang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører samlet set ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner

eller regioner.

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser skal, jf. vanlig praksis, forhandles med KL.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. december 2014 til den 19. januar 2015 været sendt i høring

hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, AOF-

Danmark, Blå Kors, Brugerforeningen for Aktive Stofmisbrugere, BUPL – Forbundet af Pædagoger og Klub-

folk, Børn og Familier, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børne Sagens Fællesråd, Børns Vilkår,

Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dan-

ske Advokater, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Senio-

rer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De samvirkende Menighedsplejer, Den Danske Dommerforening, Den

Sociale Udviklingsfond, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,

Det Kriminalpræventive Råd, DLO, Dommerfuldmægtigforeningen, Ergoterapeutforeningen, FABU, Fagligt

Fælles Forbund (3F), FBU – Forældrelandsforeningen, FOA, FOLA, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,

Frelsens Hær, Gadejuristen, HK/Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, KFUK’s Sociale Arbejde,

KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Landsforeningen af Kvindekri-

secentre, Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen af Opholdssteder,

og Skole- og Behandlingstilbud, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen af Væresteder

for Stofafhængige og Tidligere Stofafhængige, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen BOPAM,

Landsforeningen for Socialpædagoger, Landssamråd for PPR-chefer, Livsværk, LO, Missionen blandt Hjem-

løse, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Frivilligt

Socialt Arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser, Socialchefforeningen, Soci-

alpædagogernes Landsforbund, Socialt Leder Forum, Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtil-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

syn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, Statsforvaltningen, TABUKA, ULF Udviklingshæmmedes Lands-

forbund, Ungdomsringen, Ældreforum og Ældre sagen. Herudover har høringsmaterialet været tilgængeligt

på Høringsportalen.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Negative konsekvenser/

merudgifter

Ingen

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(Serviceloven)

Til nr. 1

Den gældende § 1 fastslår servicelovens generelle formål. Det foreslås, at det i servicelovens

§ 1, stk. 2,

indføjes, at et formål med hjælpen efter loven også er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig.

Herved understreges det, at der ved tildeling af hjælp efter serviceloven skal være øget opmærksomhed på

positiv udvikling (habilitering og rehabilitering) for den enkelte borger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagperso-

ner. Rehabilitering består af en række indsatser ikke blot på det sociale område, men også på beskæftigel-

ses-, sundheds-, og undervisningsområdet, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og

vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne.

Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og giver borgere med nedsat funkti-

onsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse.

Det (re)habiliterende sigte understreger vigtigheden af, at indsatser skal have til formål at styrke borgerens

ressourcer og selvhjulpenhed, og at borgeren har et medansvar for, at indsatsernes formål opnås. Samtidig

skal borgerne sikres en social indsats, der modsvarer deres konkrete behov og hjælper borgeren til en posi-

tiv udvikling i retning af størst mulig selvstændighed og uafhængighed.

De øvrige formål med hjælpen efter loven videreføres uændret. Sammen med den foreslåede øgede op-

mærksomhed på den enkelte borgers mulighed for at udvikle sig vil det derfor fortsat være et formål med

hjælpen efter loven at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværel-

se og forbedre livskvaliteten.

Til nr. 2

Det foreslås, at det i servicelovens

§ 1, stk. 3,

indføjes, at hjælpen efter loven sammen med den enkeltes

ansvar for sig selv og sin familie bygger på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne ressour-

cer. Dermed tydeliggøres det, at der skal lægges større vægt på borgerens egne muligheder og eget ansvar

for positiv udvikling – hjælp til selvhjælp.

Der ændres ikke med forslaget på, at hjælpen skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel

vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Kommunal-

bestyrelsen skal derfor uændret inddrage den enkelte borger ved tilrettelæggelsen af hjælpen. Endvidere

skal der også fortsat træffes afgørelse på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Til nr. 3

Forslaget til ændret henvisning i servicelovens

§ 3, stk. 2,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15,

hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragraf-

nummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 3, stk. 2.

Det betyder, at når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om et af de i bestemmelsen nævnte tilbud, skal

afgørelsen uændret indeholde oplysninger om beslutninger om den konkrete indsats, som iværksættes, og

formålet hermed. Hvis indsatsen ændres væsentligt, finder forvaltningslovens kapitel 3-7 anvendelse ved

kommunens beslutning herom, og beslutninger om væsentlige ændringer af den konkrete indsats kan ind-

bringes for Ankestyrelsen.

Til nr. 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til ændret henvisning i servicelovens

§ 5, stk. 1, nr. 1,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15,

hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragraf-

nummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 5, stk. 1,

nr. 1. Det betyder, at regionsrådet uændret efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal etable-

re de i bestemmelsen nævnte tilbud.

Til nr. 5

Forslaget til ændret henvisning i servicelovens §

5, stk. 1, nr. 5,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15,

hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragraf-

nummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 5, stk. 1,

nr. 5. Det betyder, at regionsrådet uændret efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal etable-

re tilbud om behandling af stofmisbrugere.

Til nr. 6

Forslaget til ændret henvisning i servicelovens

§ 5, stk. 4,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15,

hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragraf-

nummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 5, stk. 4.

Det betyder, at regionsrådet uændret efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal etablere de i

bestemmelsen nævnte tilbud til borgere med længerevarende ophold i boliger til personer med betydelig

og varigt nedsat funktionsevne efter lov om almene boliger m.v.

Til nr. 7

Forslaget til ændret henvisning i servicelovens

§ 5, stk. 8,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15,

hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragraf-

nummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 5, stk. 8.

Det betyder, at regionsrådet uændret skal føre tilsyn med regionalt drevne tilbud om bl.a. beskyttet be-

skæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, medmindre der er tale om tilbud, hvor en kommunalbestyrelse

har indgået en generel aftale om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet og om tilsyn.

Til nr. 8

Forslaget til ændrede henvisninger i servicelovens

§ 9, stk. 1 og 3,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.

15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragraf-

nummerering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 9, stk. 1

og 3. Det betyder, at regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen uændret skal udarbejde en udvik-

lingsplan for de i bestemmelserne nævnte botilbud, hvis der i det enkelte botilbud er mere end 100 plad-

ser.

Til nr. 9

Forslaget til ændret henvisning i servicelovens

§ 14, stk. 1,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15,

hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragraf-

nummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 14, stk. 1.

Det betyder, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold uændret samler og formidler

oplysninger om kommunale, regionale og private tilbud i form af bl.a. beskyttet beskæftigelse og aktivitets-

og samværstilbud i en landsdækkende oversigt (tilbudsportalen).

Til nr. 10

Det foreslås, at kapiteloverskriften til servicelovens kapitel 10 ændres fra ”personlig hjælp og ledsagelse” til

”øvrig hjælp og ledsagelse”. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvorved § 44 nyaffattes.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 44 vil bestemmelsen henvise til alle de bestemmelser i servicelovens

voksenafsnit, der finder tilsvarende anvendelse i forhold til børn med betydelig og/eller varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne, der har behov herfor. Da de foreslåede henvisninger i forslaget til nyaffattelse

af § 44 dækker ydelser ud over personlig hjælp, vil den nuværende kapiteloverskrift ikke være dækkende.

Dette er baggrunden for den foreslåede ændring, hvorved kapiteloverskriften gøres bredere.

Til nr. 11

Forslaget til nyaffattelse af servicelovens

§ 44

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der

foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret afsnits- og kapitelindde-

ling samt paragrafnummerering dels i forhold til de ydelser rettet mod voksne, som i kraft af henvisningen i

den nugældende § 44 finder tilsvarende anvendelse i forhold til børn, dels i forhold til de ydelser, der er

rettet mod alle borgere uanset alder.

I den foreslåede § 44 angives det udtømmende, hvilke af servicelovens ydelser rettet mod voksne, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 15, der finder tilsvarende anvendelse i forhold til børn, der har behov herfor. Disse ydel-

ser er personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. og vedligeholdelsestræning, som også efter gældende

regler er ydelser rettet mod voksne, der i kraft af henvisningen i den nugældende § 44 finder tilsvarende

anvendelse i forhold til børn. Desuden er i den foreslåede nyaffattelse af § 44 medtaget hjælpemidler, for-

brugsgoder, støtte til køb af bil og boligindretning og boligskift, som efter gældende regler er ydelser rettet

mod alle borgere uanset alder, men som i kraft af den foreslåede nyaffattelse af servicelovens afsnit V og

VI, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås ændret til ydelser rettet mod voksne.

I forhold til afløsning/aflastning, som efter gældende regler er en ydelse rettet mod voksne, der i kraft af

henvisningen i § 44, finder tilsvarende anvendelse i forhold til børn, foreslås denne ydelse rettet mod pårø-

rende, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, kapitel 19, Hjælp og støtte til pårørende. Herved bliver det muligt uæn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dret at yde afløsning/aflastning til forældre, der passer et barn med funktionsnedsættelse, uanset at denne

ydelse ikke er medtaget i den foreslåede opremsning i den nyaffattede § 44. Se bemærkningerne til § 1, nr.

15, § 122c.

Den foreslåede § 44 indebærer således ingen ændringer i forhold til nugældende § 44. Det vil dermed

uændret være muligt at yde hjælp i form af personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v., vedligeholdelses-

træning, hjælpemidler, forbrugsgoder, støtte til køb af bil, boligindretning og boligskift. Desuden vil der

uændret kunne ydes afløsning/aflastning til pårørende samt de øvrige former for hjælp og støtte til pårø-

rende, jf. det foreslåede nyaffattede kapitel 19. Hertil kommer øvrige ydelser rettet mod børn med funkti-

onsnedsættelse, f.eks. merudgiftsydelse efter § 41 og tabt arbejdsfortjeneste efter § 42, som ikke er berørt

af nærværende lovforslag, og som dermed videreføres uændret.

I sager om vedligeholdelsestræning, støtte til køb af bil og boligindretning og boligskift til børn, finder be-

stemmelserne om udredning, substitution og handleplan, som foreslås indført i bl.a. disse sager, hvor hjæl-

pen ydes til voksne, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, ikke anvendelse. Dette indebærer, at de nugældende regler

om sagsoplysning i de nævnte typer sager i forhold til børn videreføres uændret, således at kommunalbe-

styrelsen fortsat skal sikre, at den enkelte sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen ikke substituere hjælp i form af vedligeholdelsestræning, støtte til køb

af bil, boligindretning eller boligskift til børn med anden hjælp, og der vil ikke på børneområdet blive indført

krav om udarbejdelse af handleplan med opstilling af mål og løbende opfølgning, således som dette fore-

slås på voksenområdet.

Til nr. 12

Forslaget til ændret henvisning i servicelovens

§ 52, stk. 3, nr. 4,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.

15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragraf-

nummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 52, stk. 3,

nr. 4. Det betyder, at kommunalbestyrelsen uændret, når det må anses for at være af væsentlig betydning

af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, kan træffe afgørelse om iværksættelse af bl.a.

foranstaltning i form af døgnophold for forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre

medlemmer af familien i bl.a. et midlertidigt botilbud.

Til nr. 13

Med forslaget indsættes adgang til at yde stofmisbrugsbehandling for unge under 18 år i servicelovens § 52,

stk. 3. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede formulering af § 104, i lovforslagets § 1, nr. 15, hvor

stofmisbrugsbehandling til voksne indføjes i tilbudsviften til voksne, og herefter omfattes af reglerne om

udredning og handleplan.

Hjemlen til at yde stofmisbrugsbehandling til unge under 18 år findes i dag i servicelovens § 101, stk. 3. For

at sikre, at unge under 18 år ikke fremover både skal omfattes af reglerne om udredning og handleplan på

voksenområdet og børneområdet, foreslås, at adgangen til at yde stofmisbrugsbehandling til unge frem-

over placeres i servicelovens bestemmelser om foranstaltninger til børn og unge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er ikke hensigten at flytningen af bestemmelsen skal medføre indholdsmæssige ændringer i den hjælp,

der kan ydes eller at målgruppen for bestemmelsen skal udvides.

Målgruppen for bestemmelsen er derfor fortsat unge, som på grund af stofmisbruget har alvorlige sociale

og adfærdsmæssige problemer, der medfører, at den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddannel-

se, arbejde eller skole.

Kommunalbestyrelsen vil med forslaget fortsat have pligt til at yde den nødvendige støtte efter servicelo-

vens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge, og herunder udarbejde handleplan for behandlingsindsat-

sen og eventuelle øvrige foranstaltninger i samarbejde med den unge, familien og behandlingsstedet, jf.

servicelovens § 140.

Med lovforslagets § 1, nr. 14, flyttes hjemlen til at fastsætte nærmere regler for stofmisbrugsbehandling til

unge under 18 år i særlige tilfælde ligeledes til servicelovens § 52.

Til nr. 14

Med forslaget flyttes hjemlen til at fastsætte nærmere regler om stofmisbrugsbehandling for børn og unge

fra den nugældende bestemmelse i § 101, stk. 3, til et nyt stykke 5 i § 52. Forslaget er en konsekvens af

lovforslagets forslag om en tilbudsvifte, udredning og handlingsplan for voksne jf. bemærkningerne til § 1,

nr. 13.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 13, er der ikke tilsigtet ændringer i målgruppen med flyt-

ningen af bestemmelsen.

Det forudsættes desuden, at den sociale behandlingsgaranti kun dækker i de særlige tilfælde, hvor stofmis-

bruget har udviklet sig således, at de unge har svært ved at modtage anden støtte efter reglerne i service-

lovens kapitel 11, førend der er sat en behandling i gang i forhold til deres misbrugsproblemer. Det vil i

bekendtgørelsen blive fastsat, at tilbud om stofmisbrugsbehandling for unge under 18 år efter bekendtgø-

relsen skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Der tilsigtes dermed ingen æn-

dringer i behandlingsgarantien på 14 dage, som skal sikre, at kommunalbestyrelsen handler hurtigt og ef-

fektivt, så den unge hurtigt kan komme i behandling for stofmisbruget, på samme måde som der skal

iværksættes stofmisbrugsbehandling for voksne efter den foreslåede formulering af § 105.

Det vil fortsat være kommunalbestyrelsen, der foretager den faglige vurdering af, om stofmisbruget er så

alvorligt, at en hurtig indsats inden for 14 dage er påkrævet.

Til nr. 15

Servicelovens afsnit V og VI er af lovtekniske årsager affattet i deres helhed for at sikre, at der er sammen-

hæng mellem bestemmelserne, og for at tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen yder hjælp ud fra en mål-

gruppetilgang.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til overskriften på afsnit V

Med forslaget videreføres den gældende overskrift ”Voksne”. Herved fastslås det, at de ydelser og tilbud,

som foreslås medtaget i dette hovedafsnit, er rettet mod voksne, hvorved forstås borgere over 18 år. Hvor

intet andet udtrykkeligt fremgår af de enkelte bestemmelser, gælder der ingen øvre aldersgrænse for,

hvornår en borger kan søge om eller modtage ydelserne omfattet af det foreslåede afsnit V.

Forslaget til kapiteloverskriften på kapitel 14

Det foreslås, at overskriften til kapitel 14 ændres til ”Formål”. Dette kapitel (§§ 79-80) foreslås at indeholde

bestemmelser om formålet med indsatsen efter serviceloven til voksne med fysisk eller psykisk funktions-

nedsættelse eller særlige sociale problemer. Sammen med den generelle formålsbestemmelse i servicelo-

vens § 1 danner formålsbestemmelserne i det foreslåede nyaffattede kapitel 14 den overordnede ramme

for indsatsen rettet mod voksne med funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer.

Forslaget til § 79 – formålet med indsatsen til voksne med funktionsnedsættelse eller særlige sociale pro-

blemer

Bestemmelsen vedrører formålet med indsatsen til voksne. Det foreslås i 1. pkt., at formålet med at yde

støtte til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer er at styrke

den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne ressourcer.

Indsatsen skal ifølge 2. pkt., forebygge at problemerne forværres, understøtte borgerens muligheder for at

udvikle sig i retning af øget selvstændighed og forbedre den sociale og personlige funktion. Desuden skal

indsatsen forbedre mulighederne for borgerens livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivi-

tet, behandling, omsorg og pleje og sikre en helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset efter borgerens

særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter ser-

viceloven.

Hermed videreføres de specifikke formål med indsatserne uændret i forhold til gældende ret. Med det fo-

reslåede 1. pkt. tydeliggøres det dog, at der skal være større vægt på borgerens egne muligheder og eget

ansvar for at udvikle sig og udnytte egne ressourcer – hjælp til selvhjælp. Desuden skal der, jf. også be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, være øget opmærksomhed på positiv udvikling (habilitering og

rehabilitering) for den enkelte borger ved tildeling af hjælp.

Det foreslåede stk. 2 indeholder en opremsning af målgrupperne for indsatsen nævnt i stk. 1. Målgrupper-

ne er:

1) Borgere med let nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller lettere sociale problemer eller borge-

re, som er i risiko for at udvikle lette funktionsnedsættelser eller lettere sociale problemer.

2) Borgere med få, afgrænsede og relativt enkle hjælpebehov.

3) Borgere med varig og/eller betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer.

Det foreslåede stk. 3 angiver, hvilken indsats kommunalbestyrelsen skal tilbyde til de tre målgrupper. Til

borgere i den første målgruppe (nr. 1 ovenfor) kan kommunalbestyrelsen tilbyde en tidlig, forebyggende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indsats. Der henvises til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger og de foreslåede §§ 81-84 samt bemærk-

ningerne hertil. Til borgere i den anden målgruppe (nr. 2 ovenfor) kan kommunalbestyrelsen tilbyde tidlig,

forebyggende indsats, personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v., hjælpemidler og forbrugsgoder. Til bor-

gere i den tredje målgruppe (nr. 3 ovenfor) kan kommunalbestyrelsen tilbyde alle indsatser i serviceloven

rettet mod voksne med funktionsnedsættelse eller sociale problemer.

De foreslåede bestemmelser indfører en målgruppetilgang i forhold til tildeling af servicelovens ydelser

rettet mod voksne med funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de

almindelige bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at fastsætte et lokalt serviceniveau inden for lovgivningens ram-

mer.

Forslaget til § 80 – formålet med hjælpen til borgere med betydelig psykisk funktionsnedsættelse

stk. 1

foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter serviceloven i overensstemmelse med

formålet til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne inte-

resser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk

tvang. Desuden skal kommunalbestyrelsen efter det foreslåede

stk. 2

påse, om der er pårørende eller an-

dre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for borgeren med betydelig nedsat psykisk funktions-

evne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om

at beskikke en værge efter værgemålsloven.

Den foreslåede § 80 er med undtagelse af en ændret krydshenvisning som konsekvens af den ændrede

paragrafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele iden-

tisk med den nugældende servicelovs § 82 om formålet med hjælp til borgere med psykisk funktionsned-

sættelse, herunder omsorgspligten. Den retstilstand, der følger af den nugældende § 82, videreføres der-

med uændret i den foreslåede § 80.

Forslaget til kapiteloverskriften på kapitel 15

Med forslaget betegnes servicelovens kapitel 15 ”Tidlig, forebyggende indsats”. Dette kapitel (§§ 81-84)

foreslås at indeholde bestemmelser om ydelser i form af tidlig, forebyggende indsats. Indsatserne kan gives

til alle borgere med nedsat funktionsevne eller sociale problemer, men forudsættes primært anvendt i for-

hold til borgere med lette funktionsnedsættelser eller lettere sociale problemer og borgere, der er i risiko

for at udvikle let funktionsnedsættelse eller lettere sociale problemer.

Forslaget til § 81 – generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte

Med forslaget til

§ 81, stk. 1

gives hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til

generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal, jf. den foreslåede

bestemmelse, fastsætte nærmere retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene.

De nævnte tilbud kan efter den foreslåede bestemmelses

stk. 2

tilbydes borgere med nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller sociale problemer og borgere, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse

eller sociale problemer. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i tilbud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dene vil kunne forbedre det aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de

sociale problemer forværres.

Ifølge det foreslåede

§ 81, stk. 3,

er tilbuddene primært målrettet borgere med let nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne eller lettere sociale problemer eller borgere, som er i risiko for at udvikle lette funkti-

onsnedsættelser eller lettere sociale problemer.

Kommunalbestyrelsen kan således vælge at oprette generelle tilbud med aktiverende og forebyggende

sigte for en bredere målgruppe end ældre-målgruppen, som den nugældende servicelovens § 79 om gene-

relle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte i kraft af dens historik og anvendelse primært er rettet

mod, jf. afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger om gældende ret. Tilbuddene efter den foreslåede § 81

kan bl.a. også omfatte de uvisiterede aktivitets- og samværstilbud, der efter de nugældende regler oprettes

efter servicelovens § 104 om aktivitets- og samværstilbud.

Det foreslås i

§ 81, stk. 4,

at kommunalbestyrelsens afgørelse om generelle tilbud med forebyggende og

aktiverende sigte ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Dette er en videreførelse

af gældende ret for så vidt angår den nugældende servicelovs § 79 om generelle tilbud med aktiverende og

forebyggende sigte og den del af aktivitets- og samværstilbud, der er uvisiterede, med hjemmel i den nu-

gældende § 104. Det bemærkes i forhold til klageadgangen, at hvis borgeren specifikt har søgt om en ydel-

se, der ikke er en ydelse i form af tidlig, forebyggende indsats, og får afslag med henvisning til, at borgeren i

stedet kan benytte et generelt tilbud med forebyggende og aktiverende sigte eller en af de øvrige ydelser i

form af tidlig, forebyggende indsats, vil borgeren kunne klage over afslaget.

Forslaget om ikke at give klageadgang er begrundet med, at der er tale om tilbud, som kommunalbestyrel-

sen kan vælge at oprette, således at borgerne kan gøre brug af dem inden for rammerne af de af kommu-

nalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, uden at kommunalbestyrelsen forudgående har foretaget en kon-

kret og individuel vurdering af borgerens behov. Det er altså valgfrit for kommunalbestyrelsen, om den vil

oprette generelle tilbud med forebyggende og aktiverende sigte.

I den foreslåede

§ 81, stk. 5,

bemyndiges ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til at

fastsætte regler om betaling for tilbuddene nævnt i § 81, stk. 1, herunder om beregningsgrundlaget og op-

krævning af betalingen. Denne bemyndigelse er vedrørende beregningsgrundlag en uændret videreførelse

af bemyndigelsesbestemmelsen i den nugældende servicelovs § 79, stk. 4, og der foretages dermed ingen

ændringer i forhold til bemyndigelsens omfang på dette punkt.

I forhold til opkrævning af betaling foreslås det, at der gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler

herom. Denne bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunalbestyrelsen kan undlade at op-

kræve betaling. Her tænkes på de tilfælde, hvor der er fastsat betaling for et tilbud, men hvor kommunal-

bestyrelsen har henvist en borger med funktionsnedsættelse eller sociale problemer til tilbuddet, og hvor

det ikke ønskes, at borgeren afstår fra at benytte tilbuddet på grund af betalingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til § 82 – gruppebaserede tilbud

Med forslaget til

§ 82, stk. 1,

som indholdsmæssigt er ny i forhold til gældende ret, gives kommunalbesty-

relsen hjemmel til at tilbyde gruppebaseret hjælp, omsorg eller støtte samt gruppebaseret optræning og

hjælp til udvikling af færdigheder til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale pro-

blemer og til borgere, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Det er en

forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre det ak-

tuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Forslaget omfatter tilbud i form af gruppebaseret socialpædagogisk bistand, som efter gældende ret etab-

leres efter servicelovens § 85 om socialpædagogisk bistand. Endvidere omfatter forslaget gruppebaserede

tilbud, som i nogle tilfælde vil kunne erstatte den individuelle socialpædagogiske støtte, som også ydes

efter den nugældende servicelovens § 85. Det kan f.eks. være mestringskurser for borgere med psykiske

vanskeligheder eller ADHD.

Tilbuddene kan gives til alle borgere med funktionsnedsættelse eller sociale problemer, men de er ifølge

det foreslåede

§ 82, stk. 2,

primært målrettet borgere med let nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller lettere sociale problemer eller borgere, som er i risiko for at udvikle lette funktionsnedsættelser eller

lettere sociale problemer.

Det foreslås i

§ 82, stk. 3,

at kommunalbestyrelsens afgørelse om gruppebaserede tilbud ikke skal kunne

indbringes for anden administrativ myndighed. Dette er en ændring i forhold til gældende ret, hvor kom-

munalbestyrelsens afgørelser om socialpædagogisk bistand kan påklages til Ankestyrelsen, uanset om

hjælpen ydes som individuel eller gruppebaseret støtte. Det bemærkes i forhold til klageadgangen, at hvis

borgeren specifikt har søgt om en ydelse, der ikke er en ydelse i form af tidlig, forebyggende indsats, og får

afslag med henvisning til, at borgeren i stedet kan benytte et gruppebaseret tilbud efter den foreslåede §

82 eller en af de øvrige ydelser i form af tidlig, forebyggende indsats, vil borgeren kunne klage over afslaget.

Forslaget om ikke at give klageadgang er begrundet med, at der er tale om tilbud, som kommunalbestyrel-

sen kan vælge at oprette, således at borgerne kan gøre brug af dem inden for rammerne af de af kommu-

nalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, uden at kommunalbestyrelsen forudgående har foretaget en kon-

kret og individuel vurdering af borgerens behov. Det er altså valgfrit for kommunalbestyrelsen, om den vil

oprette gruppebaserede tilbud.

Forslaget til § 83 – tilbud etableret i samarbejde med frivillige

Med forslaget til

§ 83, stk. 1,

som indholdsmæssigt er ny i forhold til gældende ret, gives kommunalbesty-

relsen hjemmel til at give tilbud etableret i samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger,

jf. bl.a. § 18, til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer og borgere,

der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Det er en forudsætning, at kom-

munalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre det aktuelle funktionsniveau

eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Kommunalbestyrelsen kan således vælge at afhjælpe en borgers behov for støtte ved at henvise til et tilbud

i den frivillige sektor. Samtidig gives kommunalbestyrelsen mulighed for yderligere at opdyrke samarbejdet

med civilsamfundet og den frivillige sektor. Fordelen for alle parter er, at der dermed skabes en myndig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hedsfri relation mellem borgeren og den frivillige, hvor den frivilliges personlige erfaringer kan bidrage med

noget andet end den hjælp og støtte, som det professionelle system med sagsbehandlere og socialarbejde-

re leverer. Denne type tilbud kan f.eks. medvirke til at sikre mestring af hverdagen både for borgere med

funktionsnedsættelse og borgere med sociale problemer. Der kan f.eks. være tale om Dansk Blindesam-

funds konsulentordning, hvor borgere, der lige har mistet synet, blandt andet har mulighed for at få hjælp

og støtte fra konsulenter, der har erfaring i kraft af deres eget synshandicap. Et andet eksempel kan være

mestringskurser for borgere med ADHD.

Tilbuddene kan gives til alle borgere med funktionsnedsættelse eller sociale problemer, men de er ifølge

det foreslåede

§ 83, stk. 2,

primært målrettet borgere med let nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller lettere sociale problemer eller borgere, som er i risiko for at udvikle lette funktionsnedsættelser eller

lettere sociale problemer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Det frivillige skal ikke erstatte kommunale forpligtelser, men derimod fungere som et supplement til kom-

munalbestyrelsens indsats. Det frivillige og gruppebaserede skal med klarere hjemmel i lovgivningen – i det

omfang, der kan indgås samarbejder mellem kommune og frivillige – kunne anvendes i de situationer, hvor

det modsvarer borgerens behov.

Det foreslås i

§ 83, stk. 3,

at kommunalbestyrelsens afgørelse om tilbud etableret i samarbejde med frivilli-

ge sociale organisationer og foreninger ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Det

bemærkes i forhold til klageadgangen, at hvis borgeren specifikt har søgt om en ydelse, der ikke er en ydel-

se i form af tidlig, forebyggende indsats, og får afslag med henvisning til, at borgeren kan benytte sig af et

tilbud etableret i samarbejde med den frivillige sektor efter den foreslåede § 83 eller en af de øvrige ydelser

i form af tidlig, forebyggende indsats, vil borgeren kunne klage over afslaget.

Forslaget om ikke at give klageadgang er begrundet med, at der er tale om tilbud, som kommunalbestyrel-

sen kan vælge at oprette, således at borgerne kan gøre brug af dem inden for rammerne af de af kommu-

nalbestyrelsen fastsatte retningslinjer

, uden at kommunalbestyrelsen forudgående har foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens

behov.

Forslaget til § 84 – støtte til individuel befordring

Med forslaget til§

84, stk. 1,

gives hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til borgere, som på

grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og til borgere, som på grund af

risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer har behov for befordring med individuelle

transportmidler.

Forslaget er i forhold til indholdet i ydelsen en videreførelse af den nugældende servicelovs § 117, stk. 1,

om individuel befordring, men gøres til et tilbud, som kommunalbestyrelsen kan yde som en tidlig, fore-

byggende indsats til alle borgere med funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Dermed foreslås der

en ændring af personkredsen i forhold til den nugældende servicelovs § 117, stk. 1, hvor ydelsen er rettet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mod borgere med varigt nedsat funktionsevne. Om gældende ret henvises til afsnit 2.3.1 i de almindelige

bemærkninger. Det bemærkes, at støtte til befordring forudsætter en individuel behovsvurdering.

Det foreslås i

§ 84, stk. 2,

at kommunalbestyrelsens afgørelse om støtte til individuel befordring ikke skal

kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Dette er en uændret videreførelse af den nugælden-

de servicelovs § 117, stk. 2. Det bemærkes i forhold til klageadgangen, at hvis borgeren specifikt har søgt

om en ydelse, der ikke er en ydelse i form af tidlig, forebyggende indsats, og får afslag med henvisning til et

tilbud om individuel befordring efter den foreslåede § 84 eller en af de øvrige ydelser i form af tidlig, fore-

byggende indsats, vil borgeren kunne klage over afslaget.

Forslaget til kapiteloverskriften på kapitel 16

Det foreslås, at overskriften til kapitel 16 ændres til ”Personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v., hjælpe-

midler og forbrugsgoder”. Dette kapitel (§§ 85-101) foreslås at indeholde bestemmelser om ydelser i form

af personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v., hjælpemidler og forbrugsgoder, som er rettet mod borgere

med få afgrænsede hjælpebehov, hvormed menes borgere, hvis funktionsnedsættelse er åbenbar, og hjæl-

pebehovet relativt entydigt. Det bemærkes, at borgere, der grundet deres funktionsnedsættelse opfylder

betingelserne for at modtage ydelser efter det foreslåede kapitel 16, tillige vil kunne modtage hjælp efter

det foreslåede kapitel 15 om tidlig, forebyggende indsats.

Forslaget til § 85 – personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v.

Det foreslås i

§ 85, stk. 1,

at kommunalbestyrelsen skal tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til

nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. De nævnte tilbud gives, jf. den foreslåede be-

stemmelse i

stk. 2,

til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne eller særlige sociale problemer ikke kan udføre disse opgaver.

Stk. 3-6 Afventer Folketingets behandling af L 25 Forslag til lov om ændring af social service (Rehabilite-

ringsforløb og hjemmehjælp mv.)

Personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. kan efter det foreslåede

stk. 7

ikke gives som generelle tilbud

med aktiverende og forebyggende sigte. For en nærmere beskrivelse af bestemmelsen om generelle tilbud

med aktiverende og forebyggende sigte henvises til bemærkningerne i nærværende ændringspunkt til for-

slaget til § 81.

Efter det foreslåede

stk. 8

skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg

m.v. for en borger med en demensdiagnose respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden

med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter).

Den foreslåede § 85 er med undtagelse af ændrede krydshenvisninger som konsekvens af den ændrede

paragrafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele iden-

tisk med den nugældende servicelovs § 83 om personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v., og den retstil-

stand, der følger af den nugældende § 83, videreføres dermed uændret med den foreslåede § 85, herunder

også i forhold til målgruppen for ydelsen, som fortsat vil være såvel ældre som yngre borgere, der opfylder

målgruppebeskrivelsen. Det bemærkes i forhold til den nugældende mulighed for at yde personlig og prak-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tisk hjælp i hjemmet m.v. til børn med funktionsnedsættelse, der har behov herfor, at denne mulighed også

foreslås videreført uændret, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, om § 44.

Forslaget til § 86 - rehabiliteringsforløb

Afventer Folketingets behandling af L 25 Forslag til lov om ændring af social service (Rehabiliteringsforløb

og hjemmehjælp mv.)

Forslaget til § 87 - forsyningsansvar

Med forslaget til

§ 87

fastsættes det, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at opgaverne i forbindelse med

personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. [og rehabiliteringsforløb] i fornødent omfang kan varetages

døgnet rundt.

Bestemmelsen er med undtagelse af ændrede krydshenvisninger som konsekvens af den ændrede para-

grafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele identisk

med den nugældende servicelovs § 87 om kommunalbestyrelsens forsyningsansvar, og den retstilstand, der

følger af den nugældende § 87, videreføres dermed uændret i forhold til disse ydelser med den foreslåede

nyaffattede § 87.

Forslaget til § 88 – kommunalbestyrelsens afgørelse

Med forslaget til

§ 88

fastsættes det, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om tildeling af person-

lig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. [og rehabiliteringsforløb]. Kommunalbestyrelsen skal behandle an-

modninger om personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. ved en konkret, individuel vurdering af behovet

for hjælp til de opgaver, som borgeren ikke selv kan udføre. Ved vurderingen af behovet for hjælp skal

kommunalbestyrelsen tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra borgeren.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den nugældende servicelovs § 88, stk. 1, om kommunalbestyrel-

sens afgørelse, og den retstilstand, der følger af den nugældende § 88, stk. 1, videreføres dermed uændret

med den foreslåede § 88.

Det foreslås dog i forhold til den nugældende § 88, stk. 1, 1. pkt., at bestemmelsen alene henviser til per-

sonlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. [og rehabiliteringsforløb]. Denne ændring i forhold til den nugæl-

dende bestemmelse, hvor der også henvises til de øvrige ydelser nævnt i det nugældende kapitel 17, er

foretaget under hensyn til overskueligheden af lovteksten i de foreslåede nyaffattede afsnit V og VI. Det, at

de øvrige ydelser ikke er nævnt i bestemmelsen om kommunalbestyrelsens afgørelse, betyder dog ikke, at

kommunalbestyrelsen ikke skal træffe afgørelse om tildeling af disse ydelser. Det gælder således helt gene-

relt ved tildeling af ydelser efter serviceloven, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse.

Forslaget til § 89 – kravene til afgørelsen, herunder ændringer

Med forslaget til

§ 89

fastsættes det, at borgeren i forbindelse med afgørelsen om personlig og praktisk

hjælp i hjemmet m.v. [og rehabiliteringsforløb] skriftligt skal oplyses om, hvilken hjælp der er bevilget.

Kommunalbestyrelsen kan ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen undlade at fremsende en ny

skriftlig oplysning herom til borgeren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen er i forhold til afgørelser om personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. [og rehabiliterings-

forløb] i sin ordlyd i det hele identisk med den nugældende servicelovs § 89 om kravene til afgørelsen, her-

under ændringer. Den retstilstand, der følger af den nugældende § 89, videreføres dermed uændret.

Forslaget til § 90 - levering af hjælpen

Med forslaget til

§ 90, stk. 1,

fastsættes det, at hjælp til personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. skal

leveres i overensstemmelse med den afgørelse, kommunalbestyrelsen har truffet. Kommunalbestyrelsen

skal sørge for, at den tildelte hjælp leveres inden for en rimelig frist, hvis leverandøren ikke kan overholde

de aftaler, der i forbindelse med afgørelsen er indgået om levering af hjælpen. Kommunalbestyrelsen skal

efter det foreslåede

stk. 2

i forbindelse med afgørelsen om hjælp til personlig og praktisk hjælp i hjemmet

m.v. oplyse borgeren om, hvor hos myndigheden denne kan rette henvendelse, hvis den tildelte hjælp ikke

leveres i overensstemmelse med afgørelsen.

Bestemmelsen er med undtagelse af en ændret krydshenvisning som konsekvens af den ændrede para-

grafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele identisk

med den nugældende servicelovs § 90 om levering af hjælp. Den retstilstand, der følger af den nugældende

§ 90, videreføres dermed uændret.

Forslaget til § 91 – frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v.

Med forslaget til

§ 91, stk. 1,

fastsættes, at kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for, at modtagere af

hjælp til personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne

hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. For at opfylde denne forpligtelse skal kommunalbe-

styrelsen efter det foreslåede

stk. 2

som minimum indgå kontrakt med to eller flere leverandører eller til-

byde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver borgere, der er visiteret til personlig og praktisk hjælp i

hjemmet m.v., adgang til, at de pågældende borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed

om hjælpens udførelse. Kommunalbestyrelsen kan dog efter det foreslåede

stk. 3

i særlige tilfælde træffe

afgørelse om, at en borger ikke kan modtage et fritvalgsbevis.

Kommunalbestyrelsen skal efter det foreslåede

stk. 4

vejlede de borgere, der modtager et fritvalgsbevis,

om ordningen. Efter det foreslåede

stk. 5,

fastsætter kommunalbestyrelsen værdien af fritvalgsbeviset for

hver af de ydelseskategorier efter bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v., som

kommunalbestyrelsen har besluttet at tilbyde i ordningen. Kommunalbestyrelsen afregner med den leve-

randør, som borgeren har valgt, til den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi.

Ifølge det foreslåede

stk. 6

fastsætter ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold nær-

mere regler om leverandørernes tilbagemeldingspligt og om kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af

fritvalgsbeviset, og regler om beregningsgrundlaget for og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi.

Bestemmelsen er med undtagelse af ændrede krydshenvisninger som konsekvens af den ændrede para-

grafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele identisk

med den nugældende servicelovs § 91 om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp i hjemmet

m.v. Den retstilstand, der følger af den nugældende § 91, videreføres dermed uændret. med den foreslåe-

de § 91.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til § 92 - afgrænsningen af anvendelsesområdet for bestemmelserne om frit valg af leverandør

Med forslaget til

§ 92, stk. 1,

fastsættes, at bestemmelserne om frit valg af leverandør af personlig og prak-

tisk hjælp i hjemmet m.v. og muligheden for selv at udpege en person til at udføre personlig og praktisk

hjælp i hjemmet m.v. ikke omfatter beboere i plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er

omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, lejere og

beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder.

Ifølge det foreslåede

stk. 2

skal kommunalbestyrelsen fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles

til leverandører af kommunale serviceydelser til de nævnte persongrupper. Hvis kommunalbestyrelsen har

ansvaret for andre dele af driften af de nævnte boliger, skal kommunalbestyrelsen endvidere fastsætte og

offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver. Ministeren for

børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter efter det foreslåede

stk. 3

regler for opgørelse og

offentliggørelse m.v. af de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetskrav.

Bestemmelsen er med undtagelse af ændrede krydshenvisninger som konsekvens af den ændrede para-

grafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele identisk

med den nugældende servicelovs § 93 om afgrænsningen af anvendelsesområdet for bestemmelserne om

frit valg af leverandør og muligheden for at udpege en person til at udføre personlig og praktisk hjælp i

hjemmet m.v. Den retstilstand, der følger af den nugældende § 93, videreføres dermed uændret med den

foreslåede § 92.

Forslaget til § 93 – mulighed for at udpege en person til at udføre personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v.

Med forslaget til

§ 93

fastsættes det, at en borger, som er berettiget til personlig eller praktisk hjælp i

hjemmet m.v., kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal god-

kendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og

indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed og om betaling m.v.

Bestemmelsen er med undtagelse af en ændret krydshenvisning som konsekvens af den ændrede para-

grafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele identisk

med den nugældende servicelovs § 94 om muligheden for at udpege en person til at udføre personlig og

praktisk hjælp i hjemmet m.v. Den retstilstand, der følger af den nugældende § 94, videreføres dermed

uændret med den foreslåede § 93.

Forslaget til § 94 – valg af en helt eller delvis anden personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v.

Med forslaget til

§ 94

fastsættes det, at borgere, der modtager personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v.,

kan vælge en helt eller delvis anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om. En tilkendt ydelse, der fra-

vælges, kan ikke efterfølgende kræves leveret efter bestemmelsen om levering af hjælp.

Bestemmelsen er med undtagelse af ændrede krydshenvisninger som konsekvens af den ændrede para-

grafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele identisk

med den nugældende servicelovs § 94 a om valg af en helt eller delvis anden personlig og praktisk hjælp i

hjemmet m.v. Den retstilstand, der følger af den nugældende § 94 a, videreføres dermed uændret med den

foreslåede § 94.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til § 95 – kommunalbestyrelsens mulighed for at vælge at yde kontant tilskud til ansættelse af

hjælpere til udførelse af personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v.

Med forslaget til

§ 95, stk. 1,

fastsættes det, at hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige

hjælp til rådighed for en borger, der har behov for hjælp efter bestemmelsen om personlig og praktisk

hjælp i hjemmet m.v., kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende

selv antager. Det er efter det foreslåede

stk. 2

en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere, at til-

skudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at

tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale

med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtståen-

de, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbefø-

jelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages

i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. I de

situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen ifølge det foreslåede

stk. 3

tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v.

Bestemmelsen er med undtagelse af en ændret krydshenvisning som konsekvens af den ændrede para-

grafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele identisk

med den nugældende servicelovs § 95 om kommunalbestyrelens mulighed for at vælge at yde kontant til-

skud til udførelse af personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. Den retstilstand, der følger af den nugæl-

dende § 95, videreføres dermed uændret på dette område med den foreslåede § 95.

Forslaget til § 96 - hjælpemidler

Med forslaget til

§ 96, stk. 1,

fastsættes det, at kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til

borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjæl-

pe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjem-

met eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Den foreslåede § 96, stk. 1, er i ordlyden i det hele identisk med det nugældende servicelovs § 112, stk. 1,

om betingelserne for støtte til hjælpemidler, og den retstilstand, der følger af det nugældende § 112, stk. 1,

videreføres dermed uændret med det foreslåede § 96, stk. 1.

I det foreslåede

§ 96, stk. 2,

som indholdsmæssigt er nyt i forhold til gældende ret, fastsættes det, at kom-

munalbestyrelsen skal yde hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel på baggrund

af en konkret og individuel vurdering. Kommunalbestyrelsen kan dog for visse mindre hjælpemidler beslut-

te, at hjælpen enten udgør et bestemt produkt eller et af den enkelte kommunalbestyrelse fastsat beløb,

der som udgangspunkt ydes til alle modtagere af det pågældende hjælpemiddel. Kommunalbestyrelsens

beslutning herom afskærer ikke retten til frit valg.

Ved det foreslåede

§ 96, stk. 2, 1. pkt.,

indføjes den nugældende regel om udmåling af støtte til hjælpemid-

ler, som aktuelt findes i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1432 af 23. december 2012 om hjælp til anskaffelse

af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, i selve lovteksten. Om gældende ret henvises til afsnit

2.4.1 i de almindelige bemærkninger. Ud over, at det herved foreslås skrevet ind i selve loven, at hjælp ydes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, understreges det samtidig, at der skal foretages en konkret

og individuel vurdering i den enkelte sag, hvilket også følger af gældende ret, jf. Ankestyrelsens praksis på

området.

Ved det foreslåede

§ 96, stk. 2, 2. pkt.,

gives kommunalbestyrelsen som noget nyt mulighed for at vælge, at

udmåling af støtte til visse mindre hjælpemidler skal finde sted efter en standardisering, således at den

enkelte kommunalbestyrelse kan vælge, at alle borgere, der skal have hjælpemidlet som udgangspunkt får

det samme produkt eller et tilsvarende beløb, som fastsættes af kommunalbestyrelsen i forhold til det

kommunale serviceniveau på området. Det skal understreges, at der er tale om en mulighed for den enkel-

te kommunalbestyrelse, som den kan vælge, om den ønsker at gøre brug af eller ej, og muligheden gælder

kun for visse mindre hjælpemidler, jf. bemærkningerne nedenfor til det foreslåede § 96, stk. 6. I de tilfælde,

hvor kommunalbestyrelsen vælger ikke at benytte den foreslåede mulighed for standardisering, skal støt-

ten udmåles til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, jf. det foreslåede

§ 96, stk. 2, 1. pkt.

Hvis kommunalbestyrelsen vælger at gøre brug af den foreslåede mulighed for standardisering, kan kom-

munalbestyrelsen enten vælge at fastsætte et beløb eller vælge et bestemt produkt, som alle borgere får

udleveret. Der kan dermed ikke for samme type hjælpemiddel samtidig både være en standard i form af et

beløb og et bestemt produkt.

Hvis en borger er utilfreds med kommunalbestyrelsens udmåling af støtte til et hjælpemiddel, kan borgeren

uændret i forhold til gældende ret påklage kommunalbestyrelsens afgørelse til Ankestyrelsen efter reglerne

herom i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Dette gælder, uanset om udmålin-

gen er sket ud fra en vurdering af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel eller ud fra den foreslåede

standardisering.

Selv om kommunalbestyrelsen har udmålt støtte til et hjælpemiddel ud fra den foreslåede mulighed for

standardisering, kan borgeren benytte sig af sin ret til frit valg, jf. de foreslåede § 96, stk. 4 og 5. F.eks. vil

borgeren kunne anvende et af kommunalbestyrelsen udbetalt beløb i kraft af en standardiseret udmåling til

køb af det produkt, som borgeren ønsker at anskaffe, ligesom borgeren kan vælge et andet produkt end

det, som kommunalbestyrelsen udleverer i kraft af en standardiseret udmåling, mod betaling af en eventu-

el prisdifference.

Ifølge den foreslåede

§ 96, stk. 3,

kan kommunalbestyrelsen bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af

bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages

repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Efter det foreslåede

stk. 4

kan bor-

geren vælge leverandør af hjælpemidler. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og

borgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leveran-

døraftale med, indkøber borgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et

beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har

kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan borgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter

regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel eller et i

medfør af stk. 2, 2. pkt., fastsat beløb. Borgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler gælder ikke,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det

hjælpemiddel, som borgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør.

Den foreslåede § 96, stk. 3-5, er i ordlyden i det hele identisk med den nugældende servicelovs § 112, stk.

2-4, om leverandøraftaler og frit valg af hjælpemidler, og den retstilstand, der følger af de nugældende §

112, stk. 2-4, videreføres dermed uændret med de foreslåede § 96, stk. 3-5. Til det foreslåede stk. 4 be-

mærkes dog, at der er indsat en henvisning til det foreslåede § 96, stk. 2, 2. pkt., som indebærer, at i de

tilfælde, hvor borgeren gør brug af retten til frit valg, og kommunalbestyrelsen ikke har en leverandørafta-

le, men har valgt at anvende standardiseret udmåling i form af et beløb, er det dette beløb, som borgeren

får udbetalt i støtte til hjælpemidlet.

Ifølge det foreslåede

§ 96, stk. 6,

kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsæt-

te regler om en række forhold vedrørende hjælpemidler. Forholdene nævnt i bestemmelsens

nr. 1-3, 5 og

er alle en uændret videreførelse af gældende ret.

Ifølge det foreslåede

§ 96, stk. 6, nr. 4,

kan der fastsættes regler om, for hvilke mindre hjælpemidler kom-

munalbestyrelsen kan beslutte, at hjælpen skal udgøre et bestemt produkt eller et fastsat beløb.

Den foreslåede nye bemyndigelsesbestemmelse vil blive anvendt til at fastsætte en udtømmende oprems-

ning af, hvilke hjælpemidler kommunalbestyrelsen kan vælge at anvende standardiseret udmåling af støtte

i forhold til. Herunder vil det blive tydeliggjort, at kommunalbestyrelsen alene kan vælge blandt disse ved

brug af standardisering. Det vurderes umiddelbart, at udmåling af støtte til følgende hjælpemidler vil kunne

standardiseres: Injektions- og testmaterialer til insulinkrævende diabetikere inklusive kombinationsbehand-

ling, stomihjælpemidler, voksenbleer, parykker, brystproteser, blindestokke, øjenproteser, briller og kon-

taktlinser, badestole og rollatorer.

Der vil tillige med hjemmel i den del af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, der videreføres uæn-

dret, blive foretaget ændringer i reglerne om hjælp til udskiftning og reparation af hjælpemidler i bekendt-

gørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven. Den nugældende

valgfri mulighed for kommunalbestyrelsen til at gøre brug af tro- og loveerklæringer i sager om udskiftning

af hjælpemidler vil blive gjort obligatorisk. Kommunalbestyrelsen vil herudover i sager om reparation af

hjælpemidler i sammenhæng med en valgfri brug af tro- og loveerklæringer få mulighed for at vælge at

opsætte faste kriterier for reparation af visse hjælpemidler, f.eks. i form af fri adgang (uden forudgående

ansøgning) til dækning af udgifter til reparationer op til et bestemt beløb, eller som en fast procentdel af

den samlede udgift til et nyt hjælpemiddel. Kommunalbestyrelsen vil også som en del af kriterierne kunne

beslutte, hvilke værksteder en reparation kan foregå på. Kommunalbestyrelsen vil ligeledes få mulighed for

at vælge at fastsætte, at reparationer alene kan ske i en bestemt periode efter anskaffelsen/modtagelsen

af hjælpemidlet for at sikre, at borgeren ikke får repareret udtjente hjælpemidler. Om gældende ret henvi-

ses til afsnit 2.4.1.

Forslaget til § 97 – digital ansøgning om hjælpemidler

Med den foreslåede § 97, stk. 1, fastsættes det, at ansøgning om støtte til hjælpemidler skal indgives til

kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbesty-

relsen. Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital

selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen efter det foreslåede

stk. 2

tilbyde, at ansøgningen kan indgives på

anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan ansøgningen i givet

fald skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsen kan her-

udover ifølge det foreslåede

stk. 3

helt ekstraordinært undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet

ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunalbe-

styrelsen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt. Efter det foreslåede

stk. 4

anses en

digital ansøgning for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.

Bestemmelsen er med undtagelse af en ændret krydshenvisning som konsekvens af den ændrede para-

grafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i ordlyden i det hele identisk

med den nugældende servicelovs § 112 a om digital ansøgning om hjælpemidler, og den retstilstand, der

følger af den nugældende § 112 a, videreføres dermed uændret med den foreslåede § 97.

Forslaget til § 98 - forbrugsgoder

Med forslaget til

§ 98, stk. 1,

fastsættes det, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgo-

der, når betingelserne for at yde støtte til hjælpemidler er opfyldt (herom henvises til bemærkningerne

under nærværende ændringspunkt til forslaget til § 96). Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der

normalt indgår i sædvanligt indbo. Der kan efter det foreslåede

stk. 2

kun ydes hjælp, når udgiften er over

500 kr.

Ifølge det foreslåede

stk. 3

udgør hjælpen 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den på-

gældende art. Hvis det, jf. det foreslåede

stk. 4,

på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med

et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne

nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunalbestyrelsen de nødvendige merudgif-

ter. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktions-

evne, betaler kommunalbestyrelsen ifølge det foreslåede

stk. 5

de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan

ydes som udlån.

Ifølge det foreslåede

§ 98, stk. 6,

kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsæt-

te nærmere regler om afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genan-

skaffelse, og i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et for-

brugsgode.

Bestemmelsen er med undtagelse af en ændret krydshenvisning som konsekvens af den ændrede para-

grafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele identisk

med den nugældende servicelovs § 113 om støtte til køb af forbrugsgoder, og den retstilstand, der følger af

den nugældende § 113, videreføres dermed uændret med den foreslåede § 98. Dette gælder også for be-

myndigelsesbestemmelsen i det foreslåede § 98, stk. 6, og der foretages dermed ingen ændringer i forhold

til bemyndigelsens omfang.

Forslaget til § 99 – forenklet sagsbehandling i sager om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med forslaget til

§ 99

fastsættes det, at kommunalbestyrelsen i enkle og entydige sager om støtte til hjæl-

pemidler og forbrugsgoder kan beslutte at træffe afgørelse alene på baggrund af den modtagne ansøgning.

I disse tilfælde skal ansøgningen indeholde de for afgørelsen nødvendige oplysninger og en erklæring på tro

og love om rigtigheden af disse oplysninger eller anden relevant dokumentation herfor.

Bestemmelsen, som indholdsmæssigt er ny i forhold til gældende ret, giver således kommunalbestyrelsen

mulighed for at vælge at sagsbehandle og visitere i enkle, entydige sager alene på baggrund af en ansøg-

ning (det være sig digital, telefonisk eller personlig) fra borgeren om hjælpemidler eller forbrugsgoder. Ved

enkle og entydige sager forstås sager, hvor borgerens funktionsnedsættelse er åbenbar og hjælpebehovet

relativt entydigt. Forslaget om forenklet sagsbehandling foreslås gjort til en mulighed for kommunalbesty-

relsen, som den frit kan vælge at gøre brug af eller ej. I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vælger ikke

at anvende den foreslåede mulighed, vil de generelt gældende sagsbehandlingsregler, som der ikke ændres

på med nærværende lovforslag, fortsat finde anvendelse. Kommunalbestyrelsens afgørelse om støtte til et

hjælpemiddel eller forbrugsgode vil, ligesom efter nugældende regler, kunne påklages til Ankestyrelsen

efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Dette gælder, uanset om

kommunalbestyrelsen har valgt at anvende den foreslåede mulighed for forenklet sagsbehandling eller ej.

Hvis kommunalbestyrelsen vælger den foreslåede forenklede sagsbehandling betyder det, at sagen alene

behandles ud fra de oplysninger, der er i ansøgningen, og borgerens ansøgning vil som led i sagsoplysnin-

gen skulle indeholde de for afgørelsen nødvendige oplysninger og en tro- og loveerklæring i forhold til rig-

tigheden af de indberettede oplysninger. Alternativt til en tro- og loveerklæring kan borgeren ved ansøg-

ning vedlægge anden relevant dokumentation, f.eks. i form af lægelige oplysninger, som kan indgå i en

manuel efterprøvning/stikprøvekontrol af sagerne og indgå f.eks. ved revisionen.

Det bemærkes, at forslaget ikke berører de betingelser, som skal være opfyldt, for at der kan ydes støtte til

hjælpemidler og forbrugsgoder, herunder betingelserne om varig funktionsnedsættelse og væsentlighed.

Disse betingelser videreføres dermed uændret. Om gældende ret henvises til afsnit 2.4.1 i de almindelige

bemærkninger.

Hvis en borger har gjort brug af kommunens digitale løsning til forenklet sagsbehandling ved tildeling af

hjælpemidler og forbrugsgoder, skal borgeren være opmærksom på selv at kontakte kommunalbestyrelsen

særskilt med anmodning om øvrig støtte, idet en digital løsning ikke nødvendigvis indebærer, at en sagsbe-

handler har forholdt sig til borgerens ansøgning. Men hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at

borgeren kunne have behov for mere omfattende hjælp, har kommunalbestyrelsen pligt til at iværksætte

en udredning, jf. den foreslåede § 102. En sådan pligt gælder også for kommunalbestyrelsen efter gælden-

de ret, hvis den bliver opmærksom på, at borgeren har et udækket hjælpebehov. Kommunalbestyrelsen vil

således ikke kunne stilles til ansvar for manglende handling, hvis kommunalbestyrelsens eneste kendskab til

borgeren er borgerens ansøgning gennem en sagsgang, der er omfattet af den foreslåede forenklede sags-

behandling.

Forslaget til § 100 – støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder i en tidsbegrænset periode

Med forslaget til

§ 100, stk. 1,

gives hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde støtte i form

af udlån af hjælpemidler eller forbrugsgoder i en tidsbegrænset periode til borgere med midlertidigt nedsat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis betingelserne for støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder i øvrigt

er opfyldt. Der kan efter det foreslåede

stk. 2

alene ydes støtte én gang inden for samme tidsbegrænsede

periode. Hvis der er tale om to eller flere indbyrdes adskilte perioder, vil der kunne ydes støtte én gang i

hver periode.

Bestemmelsen, som indholdsmæssigt er ny i forhold til gældende ret, giver således kommunalbestyrelsen

mulighed for at udlåne et hjælpemiddel eller forbrugsgode i en tidsbegrænset periode til borgere med mid-

lertidig funktionsnedsættelse. I disse tilfælde foreslås det således, at det ikke skal være en betingelse for

støtte, at funktionsnedsættelsen er varig, men alene midlertidig, hvorimod betingelserne for støtte til hjæl-

pemidler eller forbrugsgoder i øvrigt foreslås at skulle være opfyldt som forudsætning for hjælp. Om gæl-

dende ret henvises til afsnit 2.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Støtte i form af udlån af et hjælpemiddel eller forbrugsgode foreslås at kunne ske én gang inden for den

samme tidsbegrænsede periode. Hvis der er tale om to eller flere indbyrdes adskilte perioder, vil udlånet af

et hjælpemiddel eller forbrugsgode kunne ske én gang i hver periode. Det, at der har været ydet midlertidig

støtte efter den foreslåede bestemmelse herom ud fra en vurdering af, at funktionsnedsættelsen er midler-

tidig, er ikke til hinder for, at der efterfølgende kan ydes støtte efter reglerne om hjælpemidler eller for-

brugsgoder, hvis funktionsnedsættelsen senere viser sig at være varig. Hvis funktionsnedsættelsen allerede

fra begyndelsen af forløbet kan anses som varig, skal der ydes hjælp efter forslagets §§ 96 eller 98 om

hjælpemidler eller forbrugsgoder til borgere med varige behov.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om midlertidig støtte i form af udlån ud fra en konkret og indi-

viduel vurdering af borgerens behov. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen efter

reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Et eksempel, hvor den foreslåede midlertidige støtte vil kunne finde anvendelse, vil være en borger i et

rehabiliteringsforløb, som kommunalbestyrelsen låner en el-scooter i en tidsbegrænset periode på f.eks. 2

måneder for at fastholde kontakten til arbejdsmarked, uddannelse eller sociale relationer.

Forslaget til § 101 - subsidiaritetsbestemmelse

Med forslaget til

§ 101

fastsættes det, at det er en forudsætning for såvel varig som midlertidig støtte til

hjælpemidler eller forbrugsgoder, at hjælpemidlet eller forbrugsgodet ikke kan bevilges efter anden lovgiv-

ning.

Bestemmelsen er med undtagelse af ændrede krydshenvisninger som konsekvens af den ændrede para-

grafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele identisk

med den nugældende servicelovs § 115, der lovfæster det generelt gældende princip om sektoransvar og

subsidiaritetsprincippet, og den retstilstand vedrørende støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, der følger

af den nugældende § 115, videreføres dermed uændret med den foreslåede § 101. Endvidere er den fore-

slåede § 100 om midlertidig støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder medtaget i opremsningen i § 101 for

at undgå fortolkningstvivl, selv om samme retstilstand ville være gældende i kraft af princippet om sektor-

ansvar og subsidiaritetsprincippet uden denne medtagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det generelt gældende princip om sektoransvar fastslår således, at den sektor, der stiller en ydelse til rå-

dighed for borgerne, er ansvarlig for, at denne ydelse også er tilgængelig for borgere med funktionsnedsæt-

telse. I forlængelse heraf fastslår subsidiaritetsprincippet, at støtte efter sociallovgivningen er subsidiær til

støtte efter andre sektorers lovgivning. Disse to principper fører til, at det er en forudsætning for støtte

efter bl.a. serviceloven, at støtten ikke kan bevilges efter anden lovgivning.

Forslaget til kapiteloverskriften på kapitel 17

Med forslaget betegnes det foreslåede nyaffattede kapitel 17 i serviceloven ”omfattende hjælp til personer

med betydelig og/eller varigt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer”. Dette kapitel (§§ 102-

118) foreslås at indeholde bestemmelser om ydelser i form af omfattende hjælp, f.eks. socialpædagogisk

bistand, midlertidige og længerevarende botilbud, støtte til køb af bil, boligindretning og boligskift og bor-

gerstyret personlig assistance, som er rettet mod borgere med varig og/eller betydelig funktionsnedsættel-

se eller særlige sociale problemer. Det bemærkes, at borgere, der grundet deres funktionsnedsættelse op-

fylder betingelserne for at modtage ydelser efter det foreslåede kapitel 17, tillige vil kunne modtage hjælp

efter det foreslåede kapitel 15 om tidlig, forebyggende indsats og det foreslåede kapitel 16 om personlig og

praktisk hjælp i hjemmet m.v., hjælpemidler og forbrugsgoder.

Forslaget til § 102 - udredning

Med forslaget til

§ 102, stk. 1,

fastsættes, at kommunalbestyrelsen, før der træffes afgørelse om ydelser og

tilbud til en borger efter kapitel 17 (ydelser i form af omfattende hjælp), skal foretage en udredning. Ud-

redningen skal bidrage til, at kommunalbestyrelsen kan sammensætte en indsats, der modsvarer den en-

keltes behov og medvirker til udvikling hos den enkelte. Kommunalbestyrelsen skal efter det foreslåede

stk.

inddrage borgeren med funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer i udredningen. Desuden kan

borgerens familie og netværk inddrages, hvis det er hensigtsmæssigt. Udredningen skal gennemføres så

skånsomt, som forholdene tillader, og den må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Ifølge det foreslåede

§ 102, stk. 3,

skal udredningen være tilstrækkelig til at danne grundlag for en sam-

menhængende og helhedsorienteret indsats. Udredningen kan, hvis det findes relevant, omfatte omfanget

af den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller de sociale problemer, egenomsorg, kommunikati-

on, socialt liv, samfundsliv og andre relevante forhold.

Med den foreslåede § 102, som indholdsmæssigt er ny i forhold til gældende ret, får kommunalbestyrelsen,

før der træffes afgørelse om ydelser i form af omfattende hjælp, pligt til at foretage en udredning af borge-

ren, hvorigennem der efterfølgende kan sammensættes en indsats, der modsvarer den enkelte borgers

behov og dermed giver borgeren den rette hjælp og støtte. Om gældende ret henvises til afsnit 2.5.1 i de

almindelige bemærkninger. Den foreslåede pligt til udredning gælder, uanset om kommunalbestyrelsens

efterfølgende afgørelse i forhold til ydelserne i form af omfattende hjælp umiddelbart vurderes at blive

begunstigende eller negativ. Det skal i forlængelse heraf understreges, at hvis det vurderes, at borgeren

ikke er i den målgruppe, der kan komme i betragtning til en ydelse i form af omfattende hjælp, gælder der

ingen pligt til udredning, og i sådanne tilfælde vil en kommune, der anvender voksenudredningsmetoden,

f.eks. ikke have pligt til at anvende metoden i dens fulde omfang.

Det foreslås gjort til et krav, jf. det foreslåede

§ 102, stk. 2,

at borgeren - og evt. dennes familie og netværk,

hvis kommunalbestyrelsen finder, at det er hensigtsmæssigt - inddrages i udredningen, og at udredningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afdækker både ressourcer og problemstillinger hos såvel den enkelte som i familien og netværket. Familien

og netværket vil dog alene skulle inddrages, hvis kommunalbestyrelsen finder det relevant i den enkelte

sag. Udredningen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader. Udredningen må ikke være mere

omfattende, end formålet tilsiger. Det bemærkes herved særligt i forhold til bestemmelsen om nødvendige

merudgifter ved den daglige livsførelse, som foreslås at være en af ydelserne i form af omfattende hjælp,

hvor den foreslåede pligt til udredning vil gælde, at denne ydelse i nogle tilfælde kan have et rent kompen-

serende formål for borgere, der har forholdsvis klart afgrænsede funktionsnedsættelser og deraf affødte

kompensationsbehov. Det gælder f.eks. diabetikere, der alene har behov for dækning af merudgifter til

diabeteskost og insulin eller borgere med cøliaki, som alene skal have dækket merudgifter til kost. I disse

tilfælde skal den foreslåede udredning alene omfatte de helt specifikke temaer, der er relevante for at kun-

ne træffe afgørelse i sagen.

Det bemærkes endvidere i forhold til tilbud om stofmisbrugsbehandling, som også er en af de ydelser, hvor

den foreslåede pligt til udredning vil gælde, at udredningskravet ikke ændrer på, at tilbuddet om stofmis-

brugsbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.

Det foreslås endvidere, jf. det foreslåede

stk. 3,

at udredningen skal være tilstrækkelig til at danne grundlag

for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Udredningen kan, hvis det findes relevant i den

enkelte sag, omfatte en række i loven fastsatte temaer i borgerens liv, herunder omfanget af funktionsned-

sættelsen, socialt liv, egenomsorg, kommunikation og samfundsliv. Opremsningen er ikke udtømmende, og

andre end de i loven nævnte temaer vil derfor kunne omfattes af udredningen, hvis det findes relevant.

Omvendt vil det ikke være et krav, at de i loven nævnte temaer er berørt i udredningen, hvis det ikke vur-

deres relevant.

Der foreslås ikke fastsat lovkrav om benyttelse af en bestemt sagsbehandlingsmetode. Dog foreslås det

nugældende krav om brug af funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden i sager om hjælp til

dækning af merudgifter ved den daglige livsførelse videreført uændret. Om gældende ret henvises til afsnit

2.5.1.

I forlængelse af ovenstående skal det nævnes, at langt de fleste kommuner aktuelt benytter voksenudred-

ningsmetoden, som har til formål at forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlin-

gen. Metoden indeholder redskaber til at understøtte alle væsentlige sagstrin, dvs. fra modtagelse af hen-

vendelse til hjælp til opfølgning på indsats.

I særligt komplicerede enkeltsager kan kommunalbestyrelsen henvende sig til VISO for at få gratis vejle-

dende hjælp til udredningen. Derudover skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på, om det i den

konkrete sag er relevant at hente hjælp i andre dele af kommunens forvaltninger (f.eks. i sager om over-

gang fra børne- til voksenbestemmelserne).

Forslaget til § 103 – handleplan

Med forslaget til

§ 103, stk. 1,

fastsættes, at kommunalbestyrelsen til borgere, der modtager hjælp efter

det foreslåede kapitel 17, skal udarbejde en handleplan for indsatsen. Handleplanen skal efter det foreslåe-

stk. 2

ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og dens omfang og form skal tilpasses den en-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

keltes konkrete situation. Handleplanen skal efter det foreslåede

stk. 3

i det omfang, det findes relevant i

det enkelte tilfælde, angive formålet og målet med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå

formålet og målet, den forventede varighed af indsatsen og andre særlige forhold vedrørende familie og

netværk, boform, uddannelse, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Handleplanen

bør efter det foreslåede

stk. 4

udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde

med denne. Desuden kan familie og netværk inddrages, hvis kommunalbestyrelsen finder, at det er hen-

sigtsmæssigt. Når en handleplan indebærer, at en borger visiteres til et behandlingstilbud for stofmisbruge-

re eller et socialt døgntilbud, skal relevante dele af handleplanen udleveres til tilbuddet.

Med den foreslåede bestemmelse sker der en udvidelse i forhold til den nugældende servicelovs § 141 om

handleplaner, således at kommunalbestyrelsen får pligt til at udarbejde handleplaner for borgere, der mod-

tager hjælp efter det foreslåede kapitel 17. Den foreslåede pligt til at udarbejde en handleplan vil dermed

gælde i forhold til borgere, der modtager følgende typer hjælp: Midlertidigt ophold til borgere med behov

for omsorg og pleje, socialpædagogisk bistand, træning, stofmisbrugsbehandling, tilbud af behandlings-

mæssig karakter, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, midlertidigt botilbud, støtte til køb

af bil, boligindretning og boligskift, anden hjælp, som har til formål at afhjælpe følgerne af borgerens funk-

tionsnedsættelse eller sociale problemer, kontant tilskud til ansættelse af hjælpere ved behov for mere end

20 timers personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. om ugen, borgerstyret personlig assistance, ledsagel-

se, kontaktperson til borgere med døvblindhed, hjælp til dækning af merudgifter ved den daglige livsførelse

og længerevarende botilbud.

Den foreslåede handleplan skal angive de langsigtede formål og de kortsigtede konkrete mål for indsatsen,

og der skal ske en løbende opfølgning på indsatsen. Målene vil kunne være meget forskellige fra borger til

borger. For nogle borgere kan målene indeholde egentlige udviklingsmål, for andre mål om fastholdelse

eller udskydelse af tab af færdigheder, og omfanget af handleplanen skal afspejle borgerens konkrete situa-

tion og ønsker samt det (re)habiliterende sigte.

Handleplanen og målsætningerne skal tage udgangspunkt i, at ressourcestærke borgere kan tage hånd om

deres egen udvikling, og at hjælpen skal sætte dem i stand hertil. Der vil således fortsat være en gruppe af

ressourcestærke borgere (primært borgere med fysiske funktionsnedsættelser), der modtager omfattende

hjælp og støtte, men hvor der ikke i samme omfang som for andre grupper er behov for at fokusere på mål

og udvikling, da hjælpen primært har en praktisk kompenserende funktion, og disse borgere selv kan tage

ansvar for deres egen udvikling. Som eksempler herpå kan nævnes borgere, der modtager støtte til køb af

bil, boligindretning eller boligskift.

Den foreslåede handleplan skal, jf. det foreslåede

§ 103, stk. 2,

ikke være mere omfattende, end formålet

tilsiger, og dens omfang og form skal tilpasses den enkelte borgers konkrete situation. Der foreslås ikke

fastsat formkrav til handleplanen, som i nogle af de mindre komplekse sager f.eks. blot kan bestå af en

skriftlig afgørelse suppleret med mål for indsatsen. Det kan eksempelvis være tilfældet med en ældre bor-

ger med begyndende demens, som fortsat bor i eget hjem sammen med en jævnaldrende ægtefælle. Her

kan kommunalbestyrelsen på baggrund af en udredning træffe skriftlig afgørelse om, at borgeren bevilges

midlertidigt ophold til borgere med behov for omsorg og pleje. Det kan her fremgå af selve afgørelsen, at

målet med hjælpen er at give borgeren den nødvendige omsorg, personlige og praktiske hjælp og at under-

søge hans tilstand nærmere, så det inden for et konkret fastsat tidspunkt kan afklares, om og evt. hvornår

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det vil være bedst for borgeren at tilbyde ham at flytte til et plejecenter. Selve afgørelsen vil dermed inde-

holde en handleplan med mål for opfølgning, og det vil derfor i et sådant tilfælde ikke være nødvendigt at

udarbejde en særskilt handleplan.

Særligt i forhold til merudgiftsydelsen, som er en af ydelserne, der foreslås omfattet af den foreslåede pligt

til udarbejdelse af handleplan, skal det understreges, at denne ydelse i nogle tilfælde kan have et rent

kompenserende formål for borgere, der har forholdsvis klart afgrænsede funktionsnedsættelser med deraf

affødte kompensationsbehov, f.eks. diabetikere, der alene har behov for dækning af merudgifter til diabe-

teskost og insulin eller borgere med cøliaki, som alene skal have dækket merudgifter til kost. I disse tilfælde

vil det foreslåede krav til handleplan være opfyldt med selve afgørelsen, som indeholder en beskrivelse af

formålet med hjælpen.

I det foreslåede

§ 103, stk. 3,

er der opremset nogle forhold, som skal angives i handleplanen i det omfang,

det findes relevant i det enkelte tilfælde. Det er således ikke et krav, at alle de nævnte forhold er berørt i

handleplanen i alle sager. Det vil dermed bero på en konkret vurdering fra sag til sag, om og i givet fald i

hvor høj grad de angivne forhold skal berøres. I forhold til opfølgning på indsatsen bemærkes dog, at hvis

handleplanen angiver en opfølgning på indsatsen, skal det ligeledes angives, hvornår opfølgning skal finde

sted.

Forslaget om, at familie og netværk kan inddrages, hvis det er hensigtsmæssigt, skal ses i sammenhæng

med, at der i familie og netværk kan være ressourcer, som kan have betydning i forhold til borgeren med

funktionsnedsættelse eller sociale problemer. F.eks. kan det være relevant, at en handleplan for en borger i

et tilbud om stofmisbrugsbehandling belyser situationen med hensyn til familie og netværk, som vil kunne

udgøre en væsentlig ressource for borgeren efter endt behandling.

Handleplanen bør ifølge det foreslåede

§ 103, stk. 4,

udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt

muligt i samarbejde med borgeren. Når handleplanen bliver udarbejdet, skal borgeren derfor så vidt muligt

inddrages, herunder bør der spørges ind til, om borgeren allerede har handleplaner på andre sektorområ-

der. Hvis borgeren allerede har en plan på et andet sektorområde, f.eks. jobplan, behandlingsplan eller

genoptræningsplan, og borgeren giver samtykke til, at sagsbehandleren må indhente oplysninger om bor-

gerens sag fra andre myndigheder eller forvaltninger, bør handleplanen efter serviceloven indholdsmæssigt

tænkes sammen med de øvrige planer under iagttagelse af gældende regler om udveksling af oplysninger,

så der er sammenhæng i indsatserne. Desuden bør det indgå i overvejelserne, om oplysninger fra planer på

andre områder kan indgå i udarbejdelsen af handleplanen efter serviceloven.

Den foreslåede

§ 103, stk. 5,

er med undtagelse af ændrede krydshenvisninger som konsekvens af den æn-

drede paragrafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele

identisk med den nugældende § 141, stk. 5, og den nugældende retstilstand vedrørende denne bestem-

melse videreføres dermed uændret.

Om handleplaner for borgere med midlertidigt ophold i kvindekrisecentre, forsorgshjem, herberger m.v.

henvises til den foreslåede § 122 b og bemærkningerne hertil.

Forslaget til § 104 - tilbudsviften

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med den foreslåede § 104, som indholdsmæssigt er ny i forhold til gældende ret, indsættes der i servicelo-

ven en bestemmelse indeholdende en tilbudsvifte med en række ydelser i form af omfattende hjælp rettet

mod borgere med varig og/eller betydelig funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, hvor

kommunalbestyrelsen får mulighed for helt eller delvist at substituere mellem ydelserne i viften.

Med forslaget til § 104, stk. 1, fastsættes, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om tildeling af en

eller flere af ydelserne og tilbuddene nævnt i bestemmelsen til borgere med betydelig og/eller varigt ned-

sat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, såfremt det vurderes, at de behov,

som udredningen har afdækket, tilsiger det. Kommunalbestyrelsen kan herved afgøre, at en eller flere af

ydelserne eller tilbuddene helt eller delvist skal substituere hinanden. Betingelsen om betydelig og/eller

varig funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer gælder dog ikke ved tildeling af ydelserne mid-

lertidigt ophold til borgere med behov for omsorg og pleje og genoptræning.

Ifølge det foreslåede

stk. 2

træffer kommunalbestyrelsen afgørelse for følgende ydelser og tilbud: Midlerti-

digt ophold til borgere med behov for omsorg og pleje, socialpædagogisk bistand, genoptræning, vedlige-

holdelsestræning, stofmisbrugsbehandling, tilbud af behandlingsmæssig karakter, beskyttet beskæftigelse,

aktivitets- og samværstilbud, midlertidige botilbud, støtte til køb af bil, boligindretning og boligskift, og

anden hjælp og støtte.

Målgruppen for de ydelser og tilbud, der foreslås medtaget i tilbudsviften, er borgere med betydelig

og/eller varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Hvis borgeren falder

inden for denne målgruppe, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om tildeling af en eller flere af

ydelserne i tilbudsviften. Der foreslås dermed en samlet målgruppebeskrivelse for alle de ydelser og tilbud,

der indgår i tilbudsviften. Dette er en ændring i forhold til gældende ret, hvor målgruppen for hver enkelt

ydelse er beskrevet særskilt. Om gældende ret henvises til afsnit 2.6.1 i de almindelige bemærkninger. Mål-

gruppen for ydelserne og tilbuddene i tilbudsviften er udformet, så den dækker målgrupperne for alle de

ydelser og tilbud fra den nugældende servicelov, som foreslås medtaget i tilbudsviften. Dette er også bag-

grunden for forslaget om, at betingelsen om betydelig og/eller varig funktionsnedsættelse eller særlige

sociale problemer ikke skal gælde ved tildeling af ydelserne midlertidigt ophold til borgere med behov for

omsorg og pleje og genoptræning, hvor målgrupperne efter de nugældende bestemmelser er bredere end

borgere med betydelig og/eller varig funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Der sker der-

med ingen indsnævringer af målgrupperne for de ydelser, der foreslås medtaget i tilbudsviften i forhold til

gældende ret.

Den foreslåede mulighed for kommunalbestyrelsen til at afgøre, at ydelserne og tilbuddene i tilbudsviften

helt eller delvist skal substituere hinanden, er ny i forhold til gældende ret, hvor substitution ikke er mulig.

Om gældende ret henvises til afsnit 2.6.1 i de almindelige bemærkninger. Den foreslåede mulighed for sub-

stitution skal medvirke til at sikre, at indsatsen til den enkelte borger kan sammensættes, således at den

bedst imødekommer borgerens behov og gøres så effektfuld som muligt. Indsatsen skal sammensættes

under hensyntagen til de behov, som den foreslåede udredning, jf. den foreslåede § 102, har afdækket.

Forslaget om indførelse af en tilbudsvifte ændrer ikke på, at kommunalbestyrelsen, jf. § 5 i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område, skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgiv-

ning og vejledning. Der ændres heller ikke på, at kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der

kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. De ydelser, der foreslås holdt

uden for tilbudsviften, herunder ydelserne i form af tidlig, forebyggende indsats, personlig og praktisk

hjælp i hjemmet m.v., hjælpemidler og forbrugsgoder samt de ydelser i form af omfattende hjælp til borge-

re med betydelig og/eller varig funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, der ikke indgår i den

foreslåede tilbudsvifte, skal således fortsat indgå i den samlede vurdering af borgerens behov. Ydelser in-

den for og uden for viften vil således kunne kombineres, hvis borgerens behov tilsiger det, men forslaget

om substitution foreslås alene at gælde de ydelser, der foreslås omfattet af tilbudsviften.

Der vil således ikke kunne substitueres mellem en ydelse inden for den foreslåede tilbudsvifte og en ydelse,

der ligger uden for denne. Kommunalbestyrelsen bør herved være opmærksom på, at samme støttebehov

hos borgeren ikke kompenseres gennem flere ydelser.

Det foreslåede

§ 104, stk. 2,

angiver udtømmende, hvilke ydelser der er omfattet af den foreslåede tilbuds-

vifte. De enkelte ydelser er omtalt nærmere umiddelbart nedenfor.

Borgeren vil uændret i forhold til gældende ret kunne klage til Ankestyrelsen efter reglerne herom i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område over den afgørelse, som kommunalbestyrelsen har

truffet, herunder den opstillede indsats og tidsperspektivet herfor. Hvis der på et senere tidspunkt, eventu-

elt i forbindelse med den lovpligtige opfølgning, jf. det foreslåede § 103, stk. 3, nr. 4, foretages ændringer i

indholdet af indsatsen, herunder ændringer i omfanget af en tildelt ydelse, vil der være tale om en ny afgø-

relse, som borgeren vil kunne klage over.

Ankestyrelsen vil i klagesagsbehandlingen ikke være begrænset i sin prøvelse, men vil skulle inddrage hele

viften af tilbud ved vurderingen af borgerens behov. Ankestyrelsen vil således skulle vurdere, om borgerens

samlede behov for hjælp er imødekommet med de ydelser, der er indeholdt i kommunalbestyrelsens afgø-

relse. Det vil sige, om kommunalbestyrelsen har foretaget en helhedsvurdering af borgerens behov. Der

sker dermed ikke med forslaget ændringer (hverken indskrænkninger eller udvidelser) i Ankestyrelsens

prøvelsesret, men det tydeliggøres, at kommunalbestyrelsen skal foretage denne helhedsvurdering af bor-

gerens behov, hvilket er indeholdt i Ankestyrelsens prøvelse sammen med en bedømmelse af, om der har

fundet en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp sted.

Ankestyrelsen vil således uændret i forhold til gældende ret kunne efterprøve de retlige rammer for

skønsmæssige afgørelser, men kan ikke ændre et af kommunalbestyrelsen lovligt udøvet skøn. Selv om en

bestemmelse i større eller mindre grad giver kommunalbestyrelsen mulighed for at foretage et skøn, skal

Ankestyrelsen efterprøve, om kommunalbestyrelsen har iagttaget de almindelige forvaltningsretlige prin-

cipper om lovlig forvaltning, herunder lovligheden af skønnet, om sagen er tilstrækkeligt oplyst, om der er

sket fejl i sagsbehandlingen samt det almene juridiske grundlag for efterprøvelsen.

Midlertidigt ophold til borgere med behov for omsorg og pleje

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 1, indgår ydelsen midlertidigt ophold til borgere, der i en periode har

et særligt behov for omsorg og pleje, i den foreslåede tilbudsvifte. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at op-

gaven i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt, jf. det foreslåede 2. pkt. i bestemmelsen.

Ydelsen i det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 1, er indholdsmæssigt en uændret videreførelse af den nugælden-

de servicelovs § 84, stk. 2, om midlertidigt ophold til borgere med behov for omsorg og pleje, og den nu-

gældende retstilstand vedrørende indholdet i denne ydelse opretholdes dermed med den foreslåede § 104,

stk. 2, nr. 1. Om målgruppen for den foreslåede ydelse og muligheden for hel eller delvis substitution henvi-

ses til de generelle bemærkninger ovenfor.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, Vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103.

Den foreslåede § 104, stk. 2, nr. 1, 2. pkt., er i forhold til opgaverne med midlertidigt aflastningsophold til

borgere med behov for omsorg og pleje i sit indhold i det hele identisk med den nugældende servicelovs §

87 om kommunalbestyrelsens forsyningsansvar, og den retstilstand, der følger af den nugældende § 87,

videreføres dermed uændret i forhold hertil med det foreslåede nyaffattede § 104, stk. 2, nr. 1, 2. pkt.

Socialpædagogisk bistand

Ifølge det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 2, indgår ydelsen hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp

til udvikling af færdigheder til borgere, der har behov herfor, i den foreslåede tilbudsvifte. Kommunalbesty-

relsen skal sikre, at opgaven i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt, jf. det foreslåede 2. pkt. i be-

stemmelsen.

Ydelsen i det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 2, er indholdsmæssigt en uændret videreførelse af den nugælden-

de servicelovs § 85 om socialpædagogisk bistand, og den nugældende retstilstand vedrørende indholdet i

denne ydelse opretholdes dermed med den foreslåede § 104, stk. 2, nr. 2. Om målgruppen for den foreslå-

ede ydelse og muligheden for hel eller delvis substitution henvises til de generelle bemærkninger ovenfor.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103.

Den foreslåede § 104, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., er i forhold til opgaverne med socialpædagogisk bistand i sit ind-

hold i det hele identisk med den nugældende servicelovs § 87 om kommunalbestyrelsens forsyningsansvar,

og den retstilstand, der følger af den nugældende § 87, videreføres dermed uændret i forhold hertil med

det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.

Genoptræning

Ifølge det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 3, indgår ydelsen genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsned-

sættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse, i den foreslåede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilbudsvifte. Formålet er så vidt muligt at bringe borgeren op på det funktionsniveau, som pågældende

havde inden sygdommen, jf. det foreslåede 2. pkt. i bestemmelsen.

Ydelsen i det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 3, er indholdsmæssigt en uændret videreførelse af den nugælden-

de servicelovs § 86, stk. 1, og dele af den nugældende § 88, stk. 2, om genoptræning, og den nugældende

retstilstand vedrørende indholdet i denne ydelse opretholdes dermed med den foreslåede § 104, stk. 2, nr.

3. Om målgruppen for den foreslåede ydelse og muligheden for hel eller delvis substitution henvises til de

generelle bemærkninger ovenfor.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, Vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103.

Vedligeholdelsestræning

Ifølge det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 4, indgår ydelsen vedligeholdelsestræning med henblik på gennem en

individuel træningsindsats at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, i den foreslåede tilbudsvifte.

Ydelsen i det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 4, er indholdsmæssigt en uændret videreførelse af den nugælden-

de servicelovs § 86, stk. 2, og dele af den nugældende § 88, stk. 2, om vedligeholdelsestræning, og den nu-

gældende retstilstand vedrørende indholdet i denne ydelse opretholdes dermed med den foreslåede § 104,

stk. 2, nr. 4. Om målgruppen for den foreslåede ydelse og muligheden for hel eller delvis substitution henvi-

ses til de generelle bemærkninger ovenfor.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, Vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103.

I forhold til muligheden for at yde vedligeholdelsestræning til børn med funktionsnedsættelse, der har be-

hov herfor, videreføres den nugældende retstilstand uændret, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

11, til forslaget til nyaffattelse af servicelovens § 44.

Stofmisbrugsbehandling

Ifølge det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 5, indgår ydelsen stofmisbrugsbehandling i den foreslåede tilbudsvif-

te. Tilbuddet skal efter det foreslåede § 105, stk. 1, iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til

kommunen. Ifølge det foreslåede § 105, stk. 2, kan en borger, der er visiteret til behandling, vælge at blive

behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som

det, der er visiteret til. Fristen på 14 dage kan ifølge det foreslåede stk. 3 fraviges, hvis borgeren vælger at

blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visite-

ret til. Efter det foreslåede stk. 4 kan retten til at vælge begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler

for det.

Ydelsen i det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 5, jf. § 105, er indholdsmæssigt en uændret videreførelse af den

nugældende servicelovs § 101 om stofmisbrugsbehandling, og den nugældende retstilstand vedrørende

indholdet i denne ydelse opretholdes dermed med den foreslåede § 104, stk. 2, nr. 5, jf. § 105.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om målgruppen for den foreslåede ydelse og muligheden for hel eller delvis substitution henvises til de

generelle bemærkninger ovenfor. Det skal dog bemærkes, at det ikke umiddelbart vurderes relevant at

substituere stofmisbrugsbehandling fuldt ud med andre ydelser inden for tilbudsviften.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, Vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103.

Tilbud af behandlingsmæssig karakter

Ifølge det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 6, indgår tilbud af behandlingsmæssig karakter i den foreslåede til-

budsvifte. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre pågældendes

fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan

tilbydes efter anden lovgivning.

Ydelsen i det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 6, er indholdsmæssigt en uændret videreførelse af den nugælden-

de servicelovs § 102 om tilbud af behandlingsmæssig karakter, og den nugældende retstilstand vedrørende

indholdet i denne ydelse opretholdes dermed med den foreslåede § 104, stk. 2, nr. 6. Om målgruppen for

den foreslåede ydelse og muligheden for hel eller delvis substitution henvises til de generelle bemærknin-

ger ovenfor. Det, at der gives mulighed for hel eller delvis substitution, er også baggrunden for, at den nu-

gældende bestemmelses passus om, at tilbuddet af behandlingsmæssig karakter kan gives ud over hjælp i

form af socialpædagogisk bistand, ikke er medtaget i den foreslåede § 104, stk. 2, nr. 6. Denne passus vil

således være uforenelig med muligheden for hel eller delvis substitution.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, Vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103.

Beskyttet beskæftigelse

Ifølge det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 7, jf. § 106, indgår ydelserne beskyttet beskæftigelse til borgere under

folkepensionsalderen, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarke-

det, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning, og særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb i

den foreslåede tilbudsvifte. Kommunalbestyrelsen skal ifølge det foreslåede § 106, stk. 1, aflønne efter

indsats under de nævnte typer beskæftigelse. En produktion, der udføres ved beskyttet beskæftigelse, må

ifølge det foreslåede § 106, stk. 2, ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence. KL udarbejder vej-

ledning om kalkulationsregler for produktionen i aktivitets- og samværstilbud. Ifølge det foreslåede stk. 3

fastsætter ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold regler om løn m.v. og regler om

støtte til befordringsudgifter i tilknytning til de omhandlede tilbud.

Ydelsen i det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 7, jf. § 106, er indholdsmæssigt en uændret videreførelse af den

nugældende servicelovs § 103 om beskyttet beskæftigelse samt dele af §§ 105-107, og den nugældende

retstilstand vedrørende indholdet i denne ydelse opretholdes dermed med den foreslåede § 104, stk. 2, nr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7, jf. § 106. Om målgruppen for den foreslåede ydelse og muligheden for hel eller delvis substitution henvi-

ses til de generelle bemærkninger ovenfor.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, Vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103.

Aktivitets- og samværstilbud

Ifølge det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 8, jf. § 107, indgår ydelserne aktivitets- og samværstilbud til opret-

holdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene i den foreslåede tilbudsvifte. En

produktion, der udføres i aktivitets- og samværstilbud, må ifølge det foreslåede § 107, stk. 1, ikke påføre

andre virksomheder ubillig konkurrence. KL udarbejder vejledning om kalkulationsregler for produktionen i

aktivitets- og samværstilbud. Ifølge det foreslåede § 107, stk. 2, fastsætter ministeren for børn, ligestilling,

integration og sociale forhold regler om støtte til befordringsudgifter i tilknytning til aktivitets- og samværs-

tilbud.

Ydelsen i det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 8, jf. § 107, er indholdsmæssigt en uændret videreførelse af den

nugældende servicelovs § 103 om aktivitets- og samværstilbud samt dele af §§ 105-107, og den nugælden-

de retstilstand vedrørende indholdet i denne ydelse opretholdes dermed med den foreslåede § 104, stk. 2,

nr. 8, jf. § 107. Dette gælder også for bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 107, stk. 2, og der

foretages dermed ingen ændringer i forhold til bemyndigelsens omfang. Der skal dog gøres opmærksom på,

at den nugældende bemyndigelsesbestemmelses passus om hjemmel til at fastsætte regler om løn m.v. for

beskæftigelse i aktivitets- og samværstilbud ikke er medtaget i den foreslåede nye bemyndigelsesbestem-

melse, da der ikke foregår egentlig produktion eller beskæftigelse i aktivitets- og samværstilbud, hvorved

denne bemyndigelse er overflødig. Om målgruppen for den foreslåede ydelse og muligheden for hel eller

delvis substitution henvises til de generelle bemærkninger ovenfor.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, Vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103.

Midlertidige botilbud

Ifølge det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 9, indgår ydelsen midlertidigt ophold i botilbud med henblik på at yde

omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner, pleje eller særlig behandlingsmæssig støtte i den fore-

slåede tilbudsvifte. Sådanne midlertidige botilbud er ikke omfattet af lejelovgivningen, jf. det foreslåede 2.

pkt. i bestemmelsen.

Ydelsen i det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 9, er indholdsmæssigt en uændret videreførelse af den nugælden-

de servicelovs § 107, stk. 2, om midlertidige botilbud og dele af den nugældende § 111, stk. 1, og den nu-

gældende retstilstand vedrørende indholdet i denne ydelse opretholdes dermed med den foreslåede § 104,

stk. 2, nr. 9. Om målgruppen for den foreslåede ydelse og muligheden for substitution henvises til de gene-

relle bemærkninger ovenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til den nugældende servicelovs § 107, stk. 1, bemærkes, at denne bestemmelse ikke er medtaget i

den foreslåede § 104, stk. 2, nr. 9, idet bestemmelsen ikke har selvstændig indholdsmæssig betydning, men

i det hele er indeholdt i § 107, stk. 2, som, jf. ovenfor foreslås videreført med det foreslåede § 104, stk. 2,

nr. 9.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, Vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103.

Støtte til køb af bil

Ifølge det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 10, jf. § 108, indgår ydelsen støtte til køb af bil i den foreslåede til-

budsvifte. Ifølge det foreslåede § 108, stk. 1, ydes støtte til køb af bil til borgere, hvis mulighed for at opnå

eller fastholde et arbejde i væsentlig grad vanskeliggøres uden brug af bil, hvis mulighed for at gennemføre

en uddannelse i væsentlig grad vanskeliggøres uden brug af bil eller hvis evne til at færdes i væsentlig grad

forringes i tilfælde, hvor borgeren har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for

kørsel med bil. Støtten ydes efter det foreslåede § 108, stk. 2, som et rentefrit lån inden for en ramme på

177.000 kr. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der

ifølge det foreslåede stk. 3 ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk.

1 og anskaffelsesprisen. Det er en forudsætning for støtte efter bestemmelsen, at bilen ikke kan bevilges

efter anden lovgivning, jf. det foreslåede stk. 4.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter ifølge det foreslåede stk. 5 regler

om en række forhold vedrørende støtte til køb af bil.

Ydelsen i det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 10, jf. § 108, er indholdsmæssigt en uændret videreførelse af den

nugældende servicelovs § 114 om støtte til køb af bil og dele af den nugældende § 115, og den nugældende

retstilstand vedrørende indholdet i denne ydelse opretholdes dermed med den foreslåede § 104, stk. 2, nr.

10, jf. § 108. Dette gælder også for bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 108, stk. 5, og der fore-

tages dermed ingen ændringer i forhold til bemyndigelsens omfang.

Om målgruppen for den foreslåede ydelse og muligheden for hel eller delvis substitution henvises til de

generelle bemærkninger ovenfor.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, Vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103.

I forhold til muligheden for at yde støtte til køb af bil til børn med funktionsnedsættelse, der har behov

herfor, videreføres den nugældende retstilstand uændret, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11,

til forslaget til nyaffattelse af § 44.

Boligindretning og boligskift

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 11, jf. § 109, indgår ydelserne boligindretning og boligskift i den fore-

slåede tilbudsvifte. Ifølge det foreslåede § 109, stk. 1, ydes boligindretning, når indretning er nødvendig for

at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. En borger, der er tilkendt hjælp til bolig-

indretning, kan efter det foreslåede stk. 2, hvis den pågældende ønsker at benytte en anden håndværker

end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade boligindretningen udføre og få udgifterne

hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligind-

retningen for hos den håndværker, som kommunalbestyrelsen har valgt. På samme måde kan borgeren

vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist.

Ifølge det foreslåede § 109, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen i de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp til

boligindretning ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, yde hjælp til dækning af ud-

gifter til anskaffelse af anden bolig. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker

den pågældendes behov. Borgere, der modtager social pension, kan efter det foreslåede stk. 4 ikke få hjælp

til boligskift, medmindre det drejer sig om borgere, der har borgerstyret personlig assistance.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter efter det foreslåede stk. 5 nærme-

re regler om en række forhold vedrørende boligindretning og boligskift.

Ydelsen i det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 11, jf. § 109, er indholdsmæssigt en uændret videreførelse af den

nugældende servicelovs § 116 om boligindretning og boligskift, og den nugældende retstilstand vedrørende

indholdet i denne ydelse opretholdes dermed med den foreslåede § 104, stk. 2, nr. 11, jf. § 109. Dette gæl-

der også for bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 109, stk. 5, og der foretages dermed ingen

ændringer i forhold til bemyndigelsens omfang. Det bemærkes herved, at der med den foreslåede nyaffat-

telse af § 109, stk. 5, sker en samling af bemyndigelsesbestemmelserne i de nugældende § 116, stk. 3 og 6,

hvilket udelukkende er af lovtekniske grunde.

Om målgruppen for den foreslåede ydelse og muligheden for hel eller delvis substitution henvises til de

generelle bemærkninger ovenfor.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, Vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103.

I forhold til muligheden for at yde boligindretning og boligskift til børn med funktionsnedsættelse, der har

behov herfor, videreføres den nugældende retstilstand uændret, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 11, som er forslaget til nyaffattelse af servicelovens § 44.

Anden hjælp

Ifølge det foreslåede § 104, stk. 2, nr. 12, indgår ydelsen anden hjælp og støtte, som har til formål at af-

hjælpe følgerne af borgerens funktionsnedsættelse eller sociale problemer, i den foreslåede tilbudsvifte.

Den foreslåede § 104, stk. 2, nr. 12, som indholdsmæssigt er ny i forhold til gældende ret, giver kommunal-

bestyrelsen mulighed for at yde støtte til nye typer af indsatser ud over dem, der er nævnt eksplicit i ser-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

viceloven. Der kan f.eks. være tale om indsatser, som er tilkommet i kraft af den teknologiske udvikling, og

som det ikke er muligt at yde med hjemmel i de øvrige bestemmelser i serviceloven. Det foreslås gjort til en

betingelse for at kunne modtage indsatser efter den foreslåede § 104, stk. 2, nr. 12, at hjælpen har til for-

mål at afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer.

Om målgruppen for den foreslåede ydelse og muligheden for hel eller delvis substitution henvises til de

generelle bemærkninger ovenfor.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, Vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103.

Forslaget til § 110 – kontant tilskud til ansættelse af hjælpere

Med forslaget til

§ 110, stk. 1,

fastsættes det, at en borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige prakti-

ske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp,

som den pågældende selv antager. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde efter det foreslåede

stk. 2

beslutte, at hjælpen fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person,

som helt eller delvis passer borgeren.

Ifølge det foreslåede

stk. 3

er det en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere, at tilskudsmodtageren

er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtage-

ren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nært-

stående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen

eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold

til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den

nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. I de situationer, hvor

tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen ifølge det foreslåede stk. 4 tilbyde at vare-

tage lønudbetalinger m.v.

Den foreslåede § 110 er med undtagelse af den indføjede henvisning til den foreslåede § 85 om personlig

og praktisk hjælp i hjemmet m.v. i sin ordlyd i det hele identisk med den nugældende servicelovs § 95, stk.

2-5, om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere ved behov for mere end 20 timers personlig og praktisk

hjælp i hjemmet m.v. om ugen, og retstilstanden vedrørende denne ydelse, der følger af den nugældende §

95, stk. 2-5 videreføres dermed uændret med den foreslåede nyaffattede § 110. Krydshenvisningen til den

foreslåede § 85 tydeliggør sammenhængen til personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v., som også findes i

gældende ret, men sammenhængen bliver uden henvisningen mindre klar med den foreslåede nyaffattelse

af afsnit V og VI, som indebærer en ændret opbygning af serviceloven.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, Vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ydelsen er grundet dens særegne karakter ikke medtaget i den foreslåede tilbudsvifte, jf. forslaget til § 104

med bemærkninger. Dette betyder, at kommunalbestyrelsen ikke får mulighed for helt eller delvist at sub-

stituere kontant tilskud til ansættelse af hjælpere med anden hjælp efter reglerne om substitution, der

foreslås indført i forhold til ydelser omfattet af den foreslåede tilbudsvifte.

Forslaget til § 111 - borgerstyret personlig assistance

Med forslaget til § 111, stk. 1, fastsættes, at kommunalbestyrelsen skal yde borgerstyret personlig assi-

stance til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som

gør det nødvendigt med ganske særlig støtte til pleje, overvågning og ledsagelse. Hjælpen ydes som tilskud

til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere. Kommunalbestyrelsen kan efter det foreslåede

stk. 2

tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen herfor, hvis

kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sam-

menhængende hjælp for den pågældende.

Det er efter det foreslåede

stk. 3

en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere, at borgeren er i stand

til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som

arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening

eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private

virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne

vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående,

foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.

I de situationer, hvor borgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen ifølge det

foreslåede

stk. 4

tilbyde at varetage lønudbetaling m.v.

Den foreslåede § 111 er indholdsmæssigt i det hele identisk med den nugældende servicelovs § 96 om bor-

gerstyret personlig assistance, og retstilstanden vedrørende denne ydelse, der følger af den nugældende §

96, videreføres dermed uændret med den foreslåede § 111. Den nugældende § 96, stk. 1, 1. pkt. er ikke

medtaget i den foreslåede § 111, da dette pkt. ikke har noget selvstændigt indhold. Endvidere er der fore-

taget en sproglig omskrivning af stk. 1, hvorved beskrivelsen af personkredsen er rykket frem i bestemmel-

sens indledning ligesom ved de øvrige ydelser rettet mod voksne. Desuden bemærkes, at stk. 2 og 3 er byt-

tet rundt i den foreslåede § 111 i sammenligning med gældende ret af hensyn til at samle målgruppebe-

skrivelserne i bestemmelsens indledende stykker.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, Vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103.

Derimod foreslås ydelsen grundet dens særegne karakter ikke medtaget i den foreslåede tilbudsvifte, jf.

forslaget til § 104 med bemærkninger. Dette betyder, at kommunalbestyrelsen ikke får mulighed for helt

eller delvist at substituere borgerstyret personlig assistance med anden hjælp efter reglerne om substituti-

on, der foreslås indført i forhold til ydelser omfattet af den foreslåede tilbudsvifte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til § 112 – udbetaling af tilskud

Med forslaget til § 112 fastsættes i

stk. 1,

at tilskud til ansættelse af hjælpere til udførelse af personlig og

praktisk hjælp i hjemmet m.v., både hvor kommunalbestyrelsen beslutter at udbetale tilskuddet i stedet for

at yde naturalhjælp, og i tilfælde, hvor borgeren har behov for mere end 20 timers hjælp om ugen, tilskud

til borgerstyret personlig assistance og tilskud til ansættelse af hjælpere til afløsning/aflastning udbetales

månedsvis forud. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan efter det foreslåede

stk. 2 fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud og udbetaling og regulering

af tilskud, regnskabsaflæggelse og tilbagebetaling af tilskud.

Den foreslåede nyaffattelse af § 112 er med undtagelse af ændrede krydshenvisninger som konsekvens af

den ændrede paragrafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i det hele

identisk med den nugældende servicelovs § 96 a om udmåling af tilskud, og retstilstanden, der følger af den

nugældende § 96 a, videreføres dermed uændret med den foreslåede nyaffattede § 112. Dette gælder også

for bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 112, stk. 2, og der foretages dermed ingen ændringer i

forhold til bemyndigelsens omfang. Det bemærkes herved, at der med den foreslåede nyaffattelse af § 112,

stk. 2, sker en samling af bemyndigelsesbestemmelserne i de nugældende § 96 a, stk. 1 og 3, hvilket ude-

lukkende er af lovtekniske grunde.

Forslaget til § 113 – flytning til anden kommune

Med forslaget til § 113 fastsættes i

stk. 1,

at hvis en borger flytter fra en kommune, der udbetaler tilskud til

ansættelse af hjælpere til udførelse af personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v., skal den hidtidige op-

holdskommune, uanset reglerne i § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fort-

sætte udbetalingen af tilskud, indtil den nye opholdskommune har truffet afgørelse i sagen. Har en kom-

mune udbetalt tilskud, jf. det foreslåede stk. 1, har kommunen ifølge det foreslåede

stk. 2

krav på refusion

herfor fra den nye opholdskommune. Refusionskravet omfatter tilskud, som den hidtidige opholdskommu-

ne har betalt efter borgerens flytning fra den tidligere opholdskommune og frem til datoen for den nye

opholdskommunes afgørelse.

Den foreslåede nyaffattelse af § 113 er med undtagelse af ændrede krydshenvisninger som konsekvens af

den ændrede paragrafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i

det hele identisk med den nugældende servicelovs § 96 b om flytning til anden kommune for borgere med

kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance, og retstilstanden, der føl-

ger af den nugældende § 96 b, videreføres dermed uændret med den foreslåede nyaffattede § 113.

Forslaget til § 114 - dødsfald

Med forslaget til § 114 fastsættes det i

stk. 1,

at hvis en borger, der modtager tilskud til ansættelse af hjæl-

pere til udførelse af personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v., både i de tilfælde, hvor kommunalbestyrel-

sen har besluttet at udbetale et tilskud i stedet for at yde naturalhjælp, og i de tilfælde, hvor borgeren har

behov for mere end 20 timers hjælp om ugen, tilskud til borgerstyret personlig assistance eller tilskud til

ansættelse af hjælpere til afløsning/aflastning, dør, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor

dødsfaldet er sket. Kommunalbestyrelsen dækker efter det foreslåede

stk. 2

eventuelle udgifter til hjælpere

i minimum en måned efter udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket. Ministeren for børn, ligestil-

ling, integration og sociale forhold kan ifølge det foreslåede

stk. 3

fastsætte nærmere regler om udbetaling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede nyaffattelse af § 114 er med undtagelse af ændrede krydshenvisninger som konsekvens af

den ændrede paragrafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i

det hele identisk med den nugældende servicelovs § 96 c om dødsfald for en borger med kontant tilskud til

ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance, og retstilstanden, der følger af den nugæl-

dende § 96 c, videreføres dermed uændret med den foreslåede nyaffattede § 114. Dette gælder også for

bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede § 114, stk. 3, og der foretages dermed ingen ændringer i for-

hold til bemyndigelsens omfang.

Forslaget til § 115 - ledsagelse

Med forslaget til § 115 fastsættes i

stk. 1,

at kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om

måneden til borgere under folkepensionsalderen, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end

67 år. Ledsagelsen tilbydes til borgere, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne. Borgere, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, bevarer

efter det foreslåede

stk. 2

retten til ledsagelse efter overgang til folkepension.

En borger, som er berettiget til ledsagelse, har ifølge det foreslåede

stk. 3

ret til selv at udpege en person til

at udføre opgaven. Kommunalbestyrelsen skal godkende og ansætte den udpegede person. Der kan efter

det foreslåede

stk. 4

normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er

berettiget til ledsagelse. Kommunalbestyrelsen kan efter det foreslåede

stk. 5

beslutte at tilbyde borgere,

som er berettiget til ledsagelse, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som de pågæl-

dende selv antager. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet.

Efter det foreslåede

stk. 6

kan modtageren opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunal-

bestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor. Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre

aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan ifølge det foreslåede

stk. 7

dækkes med et beløb på op

til 837 kr. årligt. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren. Der kan efter det

foreslåede

stk. 8

ikke ydes ledsagelse efter bestemmelsen om ledsagelse til borgere, der har borgerstyret

personlig assistance. Ifølge det foreslåede

stk. 9

kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale

forhold fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.

Den foreslåede nyaffattelse af § 115 er med undtagelse af en ændret krydshenvisning som konsekvens af

den ændrede paragrafnummerering som følge af den foreslåede affattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det

hele identisk med den nugældende servicelovs § 97 om ledsagelse, og den retstilstand, der følger af den

nugældende § 97, videreføres dermed uændret med den foreslåede nyaffattede § 115. Dette gælder også

for bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 115, stk. 9, og der foretages dermed ingen ændringer i

forhold til bemyndigelsens omfang.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, Vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derimod foreslås ydelsen grundet dens særegne karakter ikke medtaget i den foreslåede tilbudsvifte, jf.

forslaget til § 104 med bemærkninger. Dette betyder, at kommunalbestyrelsen ikke får mulighed for helt

eller delvist at substituere ledsagelse med anden hjælp efter reglerne om substitution, der foreslås indført i

forhold til ydelser omfattet af den foreslåede tilbudsvifte.

Forslaget til § 116 – kontaktperson til borgere med døvblindhed

Med forslaget til § 116 fastsættes det, at kommunalbestyrelsen i fornødent omfang skal tilbyde hjælp i

form af en særlig kontaktperson til borgere, som er døvblinde.

Den foreslåede § 116 er i sin ordlyd i det hele identisk med den nugældende servicelovs § 98 om kontakt-

person til borgere med døvblindhed, og den retstilstand, der følger af den nugældende § 98, videreføres

dermed uændret.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, Vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103.

Derimod foreslås ydelsen grundet dens særegne karakter ikke medtaget i den foreslåede tilbudsvifte, jf.

forslaget til § 104 med bemærkninger. Dette betyder, at kommunalbestyrelsen ikke får mulighed for helt

eller delvist at substituere kontaktperson til borgere med døvblindhed med anden hjælp efter reglerne om

substitution, der foreslås indført i forhold til ydelser omfattet af den foreslåede tilbudsvifte.

Forslaget til § 117 – merudgifter ved den daglige livsførelse

Med forslaget til § 117 fastsættes i

stk. 1,

at kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merud-

gifter ved den daglige livsførelse til borgere mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen med varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-

ne, der har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af

den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i service-

loven.

Udmålingen af tilskuddet sker efter det foreslåede

stk. 2

på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for

den enkelte, f.eks. merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter. Tilskud til

nødvendige merudgifter kan ifølge det foreslåede

stk. 3

ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst

6.204 kr. pr. år svarende til 517 kr. pr. måned. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr.

måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Borgere, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., er efter det foreslåede

stk. 4

ikke berettiget til dækning af merudgifter, medmindre de

tillige er bevilget kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance. Ministe-

ren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter efter det foreslåede

stk. 5

regler om, hvil-

ke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder nærmere regler om personkredsen for

merudgiftsydelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede § 117 er med undtagelse af ændrede krydshenvisninger som konsekvens af den ændrede

paragrafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele iden-

tisk med den nugældende servicelovs § 100 om merudgifter ved den daglige livsførelse, og den retstilstand,

der følger af den nugældende § 100, videreføres dermed uændret.

Dette gælder også for bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 117, stk. 5, og der foretages dermed

ingen ændringer i forhold til bemyndigelsens omfang. Det bemærkes herved, at bemyndigelsesbestemmel-

sen foreslås flyttet fra den nugældende bestemmelses stk. 4 til stk. 5 i den foreslåede nyaffattelse udeluk-

kende af lovtekniske grunde.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, Vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103, hvor der særligt henvises til bemærkningerne om udredningens omfang og

handleplanens omfang og form i sager om merudgifter ved den daglige livsførelse.

Ydelsen merudgifter ved den daglige livsførelse foreslås grundet dens særegne karakter derimod ikke med-

taget i den foreslåede tilbudsvifte, jf. forslaget til § 104 med bemærkninger. Dette betyder, at kommunal-

bestyrelsen ikke får mulighed for helt eller delvist at substituere hjælp til dækning af merudgifter ved den

daglige livsførelse med anden hjælp efter reglerne om substitution, der foreslås indført i forhold til ydelser

omfattet af den foreslåede tilbudsvifte.

I forhold til kommunalbestyrelsens udmåling af hjælp til dækning af merudgifter skal det understreges, at

der efter gældende ret, jf. også afsnit 2.6.1 i de almindelige bemærkninger, er mulighed for, at den enkelte

kommunalbestyrelse selv eller i samarbejde med andre kommuner kan fastsætte standardbeløb for nor-

malforbrug for f.eks. tøjvask, for el, vand og varme, f.eks. for enlige, husstande med to voksne og for famili-

er osv. Standarderne vil kunne fastsættes for få forskellige kategorier, fx forskellige aldersintervaller og

forskellige overordnede livssituationer. Den enkelte kommunalbestyrelse beslutter selv, hvor mange kate-

gorier af standardbeløb for normalforbruget, den ønsker at fastsætte.

Det er frivilligt for kommunalbestyrelsen, om den vil tage udgangspunkt i standardbeløb, når den udmåler

merudgiftsydelsen til borgeren.

Forslaget til § 118 – længerevarende botilbud

Med forslaget til § 118 fastsættes i

stk. 1,

at kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er

egnet til længerevarende ophold, til borgere, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller

behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. De længerevarende botilbud er ikke med-

taget i tilbudsviften for at bevare adskillelsen mellem den bygningsmæssige ramme og den øvrige indsats til

borgeren efter serviceloven.

Borgere,

som modtager et længerevarende botilbud, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har

efter det foreslåede

stk. 2

ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den

pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

munen. Retten til frit valg omfatter ifølge det foreslåede

stk. 3

ret til, at ens ægtefælle, samlever eller regi-

strerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en borger ønsker, at en ægtefælle, samlever eller regi-

streret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det længerevarende botilbud, der gives, være egnet til

to personer. Hvis borgeren med handicap eller sindslidelse dør, har den efterlevende person ret til at blive

boende.

Længerevarende botilbud er ifølge det foreslåede

stk. 4

ikke omfattet af lejelovgivningen. Ministeren for

børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter ifølge det foreslåede

stk. 5

nærmere regler om

lejerrettigheder for beboere i længerevarende botilbud.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter efter det foreslåede

stk. 6

nærme-

re regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter reglerne om frit valg. Efter det foreslåede

stk. 7

fastsætter ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold nærmere regler om pligt for en

region eller en eller flere kommuner til at modtage borgere med bopæl på Færøerne og borgere med bo-

pæl i Grønland i længerevarende botilbud.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter efter det foreslåede

stk. 8

regler

om særlige sikkerhedsforanstaltninger i længerevarende botilbud og om pligt for en region eller en eller

flere kommuner til at modtage borgere i længerevarende botilbud, når disse borgere efter retskendelse

skal underkastes mentalundersøgelse, i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for bor-

gere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for admi-

nistrativ anbringelse, eller som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for

borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for

administrativ anbringelse.

De foreslåede § 118, stk. 1-3 og 6-8, er i ordlyden i det hele identiske med den nugældende servicelovs §

108 om længerevarende botilbud, mens de foreslåede § 118, stk. 4 og 5, i forhold til længerevarende botil-

bud med undtagelse af ændret henvisning som konsekvens af den ændrede opbygning af serviceloven som

følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI er identiske med den nugældende servicelovs § 111 om

forholdet mellem lejelovgivningen og servicelovens botilbud. Den retstilstand, der følger af den nugælden-

de §§ 108 og 111, videreføres dermed uændret med den foreslåede § 118. Dette gælder også for bemyndi-

gelsesbestemmelserne i de foreslåede § 118, stk. 5-8, og der foretages dermed ingen ændringer i forhold til

bemyndigelsernes omfang.

Da ydelsen foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 17, Vil den blive omfattet af den foreslåede pligt til

udredning og det foreslåede krav om udarbejdelse af handleplan. Herom henvises til bemærkningerne til

de foreslåede §§ 102 og 103.

Derimod foreslås ydelsen grundet dens særegne karakter ikke medtaget i den foreslåede tilbudsvifte, jf.

forslaget til § 104 med bemærkninger. Dette betyder, at kommunalbestyrelsen ikke får mulighed for helt

eller delvist at substituere længerevarende botilbud med anden hjælp efter reglerne om substitution, der

foreslås indført i forhold til ydelser omfattet af den foreslåede tilbudsvifte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til overskriften på afsnit VI

Det foreslås, at overskriften til afsnit VI ændres til ”Almene tilbud, kvindekrisecentre, forsorgshjem og her-

berger m.v. og hjælp og støtte til pårørende”. Herved gøres det klart, at de ydelser og tilbud, som foreslås

medtaget i dette hovedafsnit, ikke er rettet specifikt mod borgere med funktionsnedsættelse eller sociale

problemer, men derimod har karakter af mere generelle tilbud eller ydelser i form af hjælp og støtte til

pårørende.

Forslaget til kapiteloverskriften på kapitel 18

Det foreslås, at overskriften til kapitel 18 ændres til ”Almene tilbud, kvindekrisecentre og forsorgshjem og

herberger m.v.”. Dette kapitel (§§ 119-122 b) foreslås at indeholde ydelser i form af almene tilbud, kvinde-

krisecentre og forsorgshjem og herberger m.v., det vil sige tilbud, hvor målgrupperne er bredere end bor-

gere med funktionsnedsættelse eller sociale problemer.

Forslaget til § 119 – forebyggende hjemmebesøg

Med forslaget til § 119 fastsættes det i

stk. 1,

at kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemme-

besøg til alle borgere, der er fyldt 75 år, og som bor i kommunen. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger efter

det foreslåede

stk. 2

besøgene efter behov. Kommunalbestyrelsen skal dog tilbyde mindst ét årligt forebyg-

gende hjemmebesøg. Kommunalbestyrelsen kan ifølge det foreslåede

stk. 3

vælge at undtage de borgere,

som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp efter bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i

hjemmet m.v., fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg. Ministeren for børn, ligestilling, integration

og sociale forhold kan efter det foreslåede

stk. 4

i samarbejde med økonomi- og indenrigsministeren fast-

sætte regler om de kommunale forpligtelser i forhold til forebyggende hjemmebesøg, herunder om sam-

ordning med andre generelle kommunale forebyggende og aktiverende foranstaltninger.

Den foreslåede § 119 er med undtagelse af en ændret krydshenvisning som følge af den ændrede paragraf-

nummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele identisk med

den nugældende servicelovs § 79 a om forebyggende hjemmebesøg, og den retstilstand, der følger af den

nugældende § 79 a videreføres dermed uændret. Dette gælder også for bemyndigelsesbestemmelsen i den

foreslåede § 119, stk. 4, og der foretages dermed ingen ændringer i forhold til bemyndigelsens omfang.

Forslaget til § 120 - husvilde

Med forslaget til

§ 120

fastsættes det, at kommunalbestyrelsen skal anvise midlertidigt husly mod betaling,

hvis en enlig eller en familie er husvild. Betalingen må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der anvi-

ses, eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af denne størrelse.

Den foreslåede § 120 er i sin ordlyd i det hele identisk med den nugældende servicelovs § 80 om husvilde,

og den retstilstand, der følger af den nugældende § 80, videreføres dermed uændret.

Forslaget til § 121 støtte- kontaktperson til borgere med bl.a. sindslidelser

Med forslaget til

§ 121

fastsættes det, at kommunalbestyrelsen sørger for tilbud om en støtte- kontaktper-

son til borgere med sindslidelser, til borgere med et stof- eller alkoholmisbrug og til borgere med særlige

sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede § 121 er i sin ordlyd i det hele identisk med den nugældende servicelovs § 99 om støtte-

kontaktperson til bl.a. borgere med sindslidelser, og den retstilstand, der følger af den nugældende § 99,

videreføres dermed uændret.

Forslaget til § 122 - kvindekrisecentre

Med forslaget til § 122 fastsættes det i

stk. 1,

at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i

boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til fami-

lie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og

støtte. Optagelse i boformen kan efter det foreslåede

stk. 2

ske anonymt ved egen henvendelse eller ved

henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen træffer ifølge det foreslåede

stk. 3

afgørelse om optagelse.

Efter det foreslåede

stk. 4

skal kommunalbestyrelsen tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgiver til

kvinder med børn på kvindekrisecentre. Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked,

skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens

øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, når forberedelsen til udflytning påbegyndes, og indtil kvinden og

børnene er etableret i egen bolig. Kommunalbestyrelsen skal efter det foreslåede

stk. 5

tilbyde psykologbe-

handling til alle børn, som ledsager moderen under dennes ophold i kvindekrisecentre. Behandling skal

have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal udfø-

res af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed.

Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Kvindekrisecentre er efter det foreslåede

stk. 6

ikke omfattet af lejelovgivningen.

De foreslåede § 122, stk. 1-5, er i ordlyden i det hele identisk med den nugældende servicelovs § 109 om

kvindekrisecentre, mens det foreslåede § 122, stk. 6, med undtagelse af en ændret henvisning som konse-

kvens af den ændrede opbygning af serviceloven som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i

forhold til kvindekrisecentre er identisk med den nugældende servicelovs § 111, stk. 1, om forholdet mel-

lem lejelovgivningen og botilbud efter serviceloven. Den retstilstand, der følger af de nugældende §§ 109

og 111, stk. 1, videreføres dermed uændret med den foreslåede § 122.

Der skal gøres opmærksom på, at det i den foreslåede § 122 b foreslås, at kommunalbestyrelsen skal tilby-

de at udarbejde en handleplan til borgere med midlertidigt ophold i en boform efter den foreslåede § 122.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 122 b med bemærkninger.

Der skal endvidere gøres opmærksom på, at der samtidig med behandlingen af nærværende lovforslag i

Folketinget er et lovforslag under behandling, lovforslag L xx, hvorved der bl.a. foreslås en udvidet og styr-

ket indsats for kvinder på krisecentre og indførelse af orienteringspligt på kvindekrisecentre. De ændringer i

bestemmelsen om kvindekrisecentre, som følger af en eventuel vedtagelse af dette lovforslag, vil få betyd-

ning for indholdet i den foreslåede § 122 i nærværende lovforslag.

Forslaget til § 122 a – forsorgshjem og herberger m.v.

Med forslaget til § 122 a fastsættes det i

stk. 1,

at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i

boformer til borgere med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Optagelse i

forsorgshjem og herberger m.v. kan efter det foreslåede

stk. 2

ske ved egen henvendelse eller ved henvis-

ning fra offentlige myndigheder. Lederen træffer ifølge det foreslåede

stk. 3

afgørelse om optagelse. For-

sorgshjem og herberger m.v. er efter det foreslåede stk. 4 ikke omfattet af lejelovgivningen.

De foreslåede § 122 a, stk. 1-3, er i ordlyden i det hele identiske med den nugældende servicelovs § 110 om

forsorgshjem og herberger m.v., mens det foreslåede § 122 a, stk. 4, i forhold til forsorgshjem og herberger

m.v. med undtagelse af en ændret henvisning som konsekvens af den ændrede opbygning af serviceloven

som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI er identisk med den nugældende servicelovs §

111, stk. 1, om forholdet mellem lejelovgivningen og botilbud efter serviceloven. Den retstilstand, der føl-

ger af de nugældende §§ 110 og 111, stk. 1, videreføres dermed uændret.

Der skal gøres opmærksom på, at det i den foreslåede § 122 b foreslås, at kommunalbestyrelsen skal tilby-

de at udarbejde en handleplan til borgere med midlertidigt ophold i en boform efter den foreslåede § 122

a. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 122 b med bemærkninger.

Der skal endvidere gøres opmærksom på, at der samtidig med behandlingen af nærværende lovforslag i

Folketinget er et lovforslag under behandling, lovforslag L xx, hvorved der bl.a. foreslås indførelse af orien-

teringspligt på forsorgshjem og herberger m.v. De ændringer i bestemmelsen om forsorgshjem og herber-

ger m.v., som følger af en eventuel vedtagelse af dette lovforslag, vil få betydning for indholdet i den fore-

slåede § 122 a i nærværende lovforslag.

Forslaget til § 122 b – handleplaner for borgere med ophold i kvindekrisecentre, forsorgshjem og herberger

m.v.

Med

§ 122 b

foreslås det at videreføre den gældende handleplansbestemmelse efter servicelovens § 141,

stk. 2, for målgrupperne i de foreslåede §§ 122 og 122 a, så kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde

en handleplan til disse borgere, når der er modtaget en orientering om optagelse af en borger i den pågæl-

dende boform. For § 122 gælder dog, at kvinder, der optages i tilbuddet, kan forblive anonyme under op-

holdet. Disse kvinder skal ligeledes have tilbud om en handleplan, men i de tilfælde, hvor kvinden ønsker at

få udarbejdet en handleplan, samtidig med at hun ønsker at opretholde sin anonymitet over for kommu-

nen, må det forventes, at handleplanen vil få en mere generel karakter. Såfremt borgeren tager imod til-

buddet om en handleplan, skal handleplanen udarbejdes efter de foreslåede stk. 2 og 3, hvoraf det følger,

at handleplanen ikke skal være mere omfattende, end formålet tilsiger, at dens omfang og form skal tilpas-

ses den enkeltes konkrete situation, og at den i det omfang, det findes relevant i det enkelte tilfælde, skal

angive formålet med indsatsen, hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede

varighed af indsatsen samt andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, be-

handling, hjælpemidler m.v. Derudover følger det af det foreslåede stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal

udlevere relevante dele af handleplanen til den boform, som den borger, handleplanen vedrører, har taget

midlertidigt ophold i.

For kvinder med midlertidigt ophold på et krisecenter kan det blandt andet være relevant, at handleplanen

forholder sig til kvindens beskæftigelsessituation, mulighederne for at forbedre kvindens kontakt til hendes

netværk m.v. For borgere med midlertidigt ophold på forsorgshjem, herberger m.v. kan det blandt andet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være relevant, at handleplanen forholder sig til borgerens behov for en støtte-kontaktperson med henblik

på at motivere borgeren til at modtage en indsats i form af omfattende hjælp som f.eks. stofmisbrugsbe-

handling.

Om handleplaner for borgere, der modtager ydelser i form af omfattende hjælp efter det foreslåede kapitel

17, henvises til den foreslåede § 103 og bemærkningerne hertil.

Forslaget til kapiteloverskriften på kapitel 19

Det foreslås, at overskriften til kapitel 19 ændres til ”Hjælp og støtte til pårørende m.m.”. Dette kapitel (§§

122 c-122 h) foreslås at indeholde en række ydelser i form af hjælp og støtte til pårørende til borgere med

nedsat funktionsevne eller alvorlig, herunder uhelbredelig, sygdom. I forhold til ydelserne i det foreslåede

kapitel 19 ydes hjælpen og støtten således til pårørende og ikke til borgeren med funktionsnedsættelse

eller alvorlig sygdom.

Forslaget til § 122 c – afløsning/aflastning

Med forslaget til § 122 c fastsættes i

stk. 1,

at kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til

ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en borger med nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at opgaverne i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. I

forbindelse med afgørelsen skal kommunalbestyrelsen efter det foreslåede

stk. 2

skriftligt oplyse om, hvil-

ken hjælp der er bevilget. Kommunalbestyrelsen kan ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen und-

lade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til borgeren.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en borger, der har behov

for hjælp i form af afløsning/aflastning, kan kommunalbestyrelsen i stedet efter det foreslåede

stk. 3

udbe-

tale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Det er ifølge

stk. 4

en betingelse for tilskud til

ansættelse af hjælpere til afløsning/aflastning, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejds-

leder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for

hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virk-

somhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der her-

efter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål

om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den

private virksomhed i samråd med den pågældende.

I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen efter det foreslåede

stk. 5

tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v.

Den foreslåede § 122 c, stk. 1, 1. pkt., er i sin ordlyd i det hele identisk med den nugældende servicelovs §

84, stk. 1, om afløsning/aflastning, og den retstilstand vedrørende betingelserne for tildeling af denne ydel-

se, der følger af den nugældende § 84, stk. 1, videreføres dermed uændret med den foreslåede § 122 c, stk.

1, 1. pkt. Det bemærkes herved, at der uændret i forhold til gældende ret vil kunne ydes afløs-

ning/aflastning til pårørende, der passer et barn, idet ydelsen afløsning/aflastning med den foreslåede nye

opbygning af serviceloven foreslås medtaget i det foreslåede kapitel 19 om hjælp og støtte til pårørende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises herudover til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, om den foreslåede nyaffattelse af

servicelovens § 44.

Den foreslåede § 122 c, stk. 1, 2. pkt., er med undtagelse af en ændret henvisning som konsekvens af den

ændrede opbygning af serviceloven som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i forhold til

opgaverne med afløsning/aflastning i sin ordlyd i det hele identisk med den nugældende servicelovs § 87

om kommunalbestyrelsens forsyningsansvar, og den retstilstand, der følger af den nugældende § 87, vide-

reføres dermed uændret.

Det foreslåede § 122 c, stk. 2, er i forhold til kravene til afgørelser om afløsning/aflastning med undtagelse

af en ændret henvisning som konsekvens af den ændrede opbygning af serviceloven som følge af den fore-

slåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele identisk med den nugældende servicelovs § 89 om

kravene til afgørelsen, herunder ændringer, og den retstilstand, der følger af den nugældende § 89, videre-

føres dermed uændret.

Den foreslåede § 122 c, stk. 3, er vedrørende kommunalbestyrelsens mulighed for at vælge at yde kontant

tilskud til ansættelse af hjælpere til afløsning/aflastning i stedet for naturalhjælp med undtagelse af en æn-

dret henvisning som konsekvens af den ændrede opbygning af serviceloven som følge af den foreslåede

nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele identisk med den nugældende servicelovs § 95, stk. 1, om

kontant tilskud, og den retstilstand, der følger af den nugældende § 95, stk. 1, videreføres dermed uændret

på dette område.

De foreslåede § 122 c, stk. 4 og 5, er med undtagelse af ændret henvisning som konsekvens af den ændre-

de opbygning af serviceloven som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i ordlyden i det hele

identisk med den nugældende servicelovs § 95, stk. 4 og 5, om betingelserne for at modtage kontant til-

skud, og den retstilstand, der følger af den nugældende § 95, stk. 4 og 5, videreføres dermed uændret med

de foreslåede § 122 c, stk. 4 og 5, i forhold til betingelserne for at modtage kontant tilskud til ansættelse af

hjælper til afløsning/aflastning.

Forslaget til § 122 d – pasning af nærtstående med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom

Med forslaget til § 122 d fastsættes i

stk. 1,

at en borger med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at

passe en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende

kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, skal ansættes af kommunalbestyrelsen,

når alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til et fuld-

tidsarbejde, der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet og kommunalbestyrelsen

vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende borger, der passer den

nærtstående. Borgeren skal efter det foreslåede

stk. 2

ansættes af den kommune, hvor den nærtstående

bor. Lønnen udgør 21.249 kr. om måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct.

tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen.

Borgeren kan ifølge det foreslåede

stk. 3

ansættes i indtil 6 måneder med henblik på at passe den nærtstå-

ende. Pasningsperioden kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor. Pasningen

kan opdeles i perioder af hele måneder. Efter aftale med den arbejdsgiver, som har givet orlov til pasning af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en nærtstående, kan pasningen opdeles i kortere perioder. Pasningen kan deles af flere borgere, hvis de

alle opfylder betingelserne for ansættelse. Hvis to eller flere borgere deles om pasningsordningen, kan den

samlede aflønning efter det foreslåede

stk. 4

ikke overstige den aflønning, der nævnes i stk. 2. Lønnen ud-

betales forholdsmæssigt i forhold til delingen af pasningsordningen.

Der kan ifølge det foreslåede

stk. 5

ydes én pasningsordning til én funktionsnedsættelse eller én lidelse.

Samme nærtstående kan dog blive omfattet af pasningsordningen igen, hvis der tilstøder den pågældende

en anden type funktionsnedsættelse eller en anden lidelse, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Der

indgås efter det foreslåede

stk. 6

en ansættelsesaftale mellem borgeren og kommunalbestyrelsen, hvor de

nærmere vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af, hvem den nært-

stående er, periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v. Hvis ansættelsen på grund af und-

skyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunalbestyrelsen løn til den

ansatte i 1 måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt borgeren får et andet

forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunalbestyrelsens forpligtelse.

Den foreslåede § 122 d er indholdsmæssigt i det hele identisk med den nugældende servicelovs § 118 om

pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, og den retstilstand, der følger af den nugæl-

dende § 118, videreføres dermed uændret.

Det bemærkes, at den ændrede formulering af den foreslåede § 122 d, stk. 5, sammenholdt med den nu-

gældende § 118, stk. 5, alene er foretaget for at tydeliggøre retstilstanden, således at det præciseres, at

samme funktionsnedsættelse eller samme lidelse giver ret til én pasningsordning. Dette gælder også i de

tilfælde, hvor borgeren f.eks. er helbredt for sin lidelse, hvorefter lidelsen vender tilbage efter en periode.

Her vil der ikke kunne ydes en ny pasningsordning ved lidelsens tilbagevenden.

Forslaget til § 122 e – pasning af døende

Med forslaget til § 122 e fastsættes i

stk. 1,

at borgere, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget

hjem, efter ansøgning er berettiget til plejevederlag. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospi-

talsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nød-

vendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvide-

re en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet. En arbejdsgiver, der yder

løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående, der er dø-

ende, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er efter det foreslåede

stk. 2

berettiget til at

få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag.

Den foreslåede § 122 e er med undtagelse af en ændret krydshenvisning som konsekvens af den ændrede

paragrafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele iden-

tisk med den nugældende servicelovs § 119 om pasning af døende, og den retstilstand, der følger af den

nugældende § 119, videreføres dermed uændret.

Forslaget til § 122 f – plejevederlagets størrelse

Med forslaget til § 122 f fastsættes det i

stk. 1,

at plejevederlag ved pasning af døende udgør 1,5 gange det

dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om sygedagpenge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den frivil-

lige forsikring har ret til dagpenge fra tredje fraværsdag, kan få udbetalt plejevederlag fra første fraværs-

dag. Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. § 47 i lov om sygedagpenge. Borgere, som

ikke er berettiget til plejevederlag, får efter det foreslåede

stk. 2

udbetalt 14.684 kr. månedligt i plejeveder-

lag. Borgere, som er berettiget til plejevederlag, kan vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som an-

ført i det foreslåede stk. 2, 1. pkt. Plejevederlaget kan i dette tilfælde ikke udbetales sammen med en an-

den offentlig forsørgelsesydelse. Hvis flere borgere deles om plejeopgaven, nedsættes beløbet svarende til

den pågældendes forholdsmæssige andel af plejeopgaven.

Hvis flere borgere deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ifølge det foreslåede

stk. 3

ikke

overstige 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb efter § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge. I ganske

særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen efter det foreslåede

stk. 4

beslutte at yde plejevederlag med et

højere beløb end anført i de foreslåede stk. 1-3.

Den foreslåede § 122 f er med undtagelse af en ændret krydshenvisning som konsekvens af den ændrede

paragrafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele iden-

tisk med den nugældende servicelovs § 120 om plejevederlag ved pasning af døende, og den retstilstand,

der følger af den nugældende § 120, videreføres dermed uændret.

Forslaget til § 122 g – ophør af plejevederlag

Med forslaget til § 122 g fastsættes i

stk. 1,

at retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslut-

ning. Ved den plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den

plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald

af plejevederlag. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis efter det foreslåede

stk. 2

træffe afgørelse om

ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.

Den foreslåede § 122 g er i sin ordlyd i det hele identisk med den nugældende servicelovs § 121 om ophør

af plejevederlag ved pasning af døende, og den retstilstand, der følger af den nugældende § 121, viderefø-

res dermed uændret.

Forslaget til § 122 h – sygeplejeartikler og lignende

Med forslaget til § 122 h fastsættes i

stk. 1,

at kommunalbestyrelsen, såfremt udgiften ikke dækkes på an-

den vis, kan yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., når nærtstående i forbindelse med et etableret plejefor-

hold passer en døende, kommunen varetager plejen helt eller delvis eller kommunalbestyrelsen yder til-

skud til ansættelse af hjælper, som familien selv antager, til udførelse af personlig og praktisk hjælp i

hjemmet m.v., eller et hospice varetager plejen. Hjælpen ydes efter det foreslåede

stk. 2

uden hensyn til

den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

Den foreslåede § 122 h er med undtagelse af ændrede krydshenvisninger som konsekvens af den ændrede

paragrafnummerering som følge af den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI i sin ordlyd i det hele iden-

tisk med den nugældende servicelovs § 122 om sygeplejeartikler og lignende, og den retstilstand, der følger

af den nugældende § 122, videreføres dermed uændret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 16

Forslaget til § 124 a, 1. pkt., er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattel-

se af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 124 a, 1.

pkt. Det betyder, at servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-

retten i §§ 125-137 uændret gælder for borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der

får en eller flere af de i bestemmelsen nævnte typer hjælp, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter

§§ 125-129.

Til nr. 17

Forslaget til ændret henvisning i servicelovens

§ 126 a

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved

der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummere-

ring.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 126 a.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen uændret undtagelsesvist for en afgrænset periode kan træffe afgø-

relse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en borger, hvis det må anses for en absolut nødven-

dighed for at varetage omsorgspligten i personlig hygiejne-situationer. Det skal samtidig gennem handle-

planen søges sikret, at magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer i fremtiden kan undgås.

Til nr. 18

Forslaget til ændret henvisning i servicelovens

§ 130, nr. 2,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15,

hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret kapitelindde-

ling, hvorved bestemmelserne om hjælp og pleje ikke længere findes i kapitel 16. Henvisningen til kapitel

16 foreslås derfor erstattet af en henvisning til de relevante bestemmelser om hjælp og pleje, således som

disse vil være nummereret på baggrund af lovforslagets § 1, nr. 15.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 130, nr.

2. Det betyder, at der uændret som grundlag for kommunalbestyrelsens afgørelse om anvendelse af alarm-

systemer, jf. § 125, om fastholdelse i hygiejnesituationer, jf. § 126 a, om tilbageholdelse i boligen, jf. § 127,

og om anvendelse af stofseler, jf. § 128, bl.a. skal foreligge oplysninger om den socialpædagogiske hjælp og

pleje, der har været iværksat før den påtænkte afgørelse om iværksættelse af foranstaltningerne.

Til nr. 19

Forslaget til ændret henvisning i servicelovens

§ 131, stk. 2, nr. 3,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.

15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret kapitel-

inddeling, hvorved bestemmelserne om hjælp og pleje ikke længere findes i kapitel 16. Henvisningen til

kapitel 16 foreslås derfor erstattet af en henvisning til de relevante bestemmelser om hjælp og pleje, såle-

des som disse vil være nummereret på baggrund af lovforslagets § 1, nr. 15.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 131, stk.

2, nr. 3. Det betyder, at kommunalbestyrelsens indstilling til statsforvaltningen om optagelse i særlige botil-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bud uden samtykke, jf. § 129, uændret bl.a. skal indeholde en redegørelse for den hjælp og pleje, der har

været iværksat eller har været tilbudt borgeren eller familien, før indstilling om optagelse i særligt botilbud

blev besluttet.

Til nr. 20

Forslaget til ændret henvisning i servicelovens

§ 136, stk. 2,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15,

hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI. Med den foreslåede nyaffattelse ind-

sættes to nyaffattede bestemmelser om handleplaner som §§ 103 og 122 b.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 136, stk.

2. Det betyder, at kommunalbestyrelsen uændret skal udarbejde handleplaner i overensstemmelse med

bestemmelsen herom for borgere, for hvem der foretages foranstaltninger i form af magtanvendelse som

nævnt i servicelovens § 136, stk. 1.

Til nr. 21

Forslaget til ændret henvisning i servicelovens

§ 137 d, stk. 1,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15,

hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragraf-

nummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 137 d,

stk. 1. Det betyder, at afgørelser om besøgsrestriktioner efter § 137 b, stk. 1, og § 137 c, stk. 2, uændret

træffes på et møde i kommunalbestyrelsen eller i det stående udvalg, i kommuner med magistratsordning

dog af det magistratsmedlem, som ydelser efter servicelovens bestemmelse om personlig og praktisk hjælp

i hjemmet m.v. hører under.

Til nr. 22

Forslaget til ændret henvisning i

§ 137 e, stk. 1 og stk. 3,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvor-

ved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnumme-

rering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 137 e,

stk. 1 og stk. 3. Det betyder, at der uændret efter reglerne i servicelovens kapitel 24 a kan træffes afgørelse

om indgreb over for borgere med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i et længerevarende botil-

bud i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Endvidere betyder det, at kapitel

24 a om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v. uændret ikke omfatter borgere, som bliver bo-

ende i bl.a. et længerevarende botilbud, efter at den strafferetlige foranstaltning er ophævet.

Til nr. 23

Forslaget til ændrede henvisninger i

§ 137 f, stk. 2,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved

der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummere-

ring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

100

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 137 f, stk.

2. Det betyder, at lederen af bl.a. det længerevarende botilbud og lederens stedfortræder uændret kan

træffe foreløbige afgørelser om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt og ikke

kan afvente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen. Foreløbige afgørelser kan træffes af ledere og

lederes stedfortrædere bl.a. i botilbud, der drives af kommuner, regioner og private.

Til nr. 24

Forslaget til ændret henvisning i

§ 137 f, stk. 4,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der

foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 137 f, stk.

4. Det betyder, at indgreb efter servicelovens kapitel 24 a kan udføres af ansatte bl.a. i længerevarende

botilbud, der drives af kommuner, regioner eller private.

Til nr. 25

Forslaget til ændret henvisning i

§ 137 h

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås

en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 137 h.

Det betyder, at der uændret for anbragte i længerevarende botilbud uden retskendelse kan træffes afgø-

relse om undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele, når dette skønnes nødvendigt af ordens-

eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Der skal altid delta-

ge mindst to ansatte ved undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele.

Til nr. 26

Forslaget til ændret henvisning i

§ 137 i, stk. 1,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der

foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 137 i, stk.

1. Det betyder, at der uændret for anbragte i længerevarende botilbud uden retskendelse kan træffes afgø-

relse om inddragelse af effekter, der er i den anbragtes besiddelse, når dette skønnes nødvendigt af or-

dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.

Til nr. 27

Forslaget til ændret henvisning i

§ 137 j, stk. 1,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der

foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 137 j, stk.

1. Det betyder, at der uændret uden retskendelse kan træffes afgørelse om, at en anbragt i et længereva-

rende botilbud kan låses inde i sin bolig om natten i op til 8 timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, hvis

der er nærliggende risiko for, at den anbragte ellers vil undvige fra botilbuddet.

Til nr. 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

101

Forslaget til ændrede henvisninger i

§ 137 m, stk. 1 og stk. 3,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15,

hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragraf-

nummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 137 m,

stk. 1 og stk. 3. Det betyder, at ethvert indgreb efter servicelovens kapitel 24 a, der er eller har været

iværksat, uændret skal registreres straks. Registreringen indberettes straks af lederen af bl.a. det længere-

varende botilbud eller lederens stedfortræder til den kommunalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp, jf.

§§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Endvidere betyder det, at lede-

ren af bl.a. det længerevarende botilbud eller lederens stedfortræder uændret ved månedens udgang

sammen med sine kommentarer skal indsende kopi af registreringerne af indgreb til den kommunalbesty-

relse, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med botilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn.

Ved indgreb, der er eller har været iværksat i et kommunalt eller regionalt tilbud, skal lederen eller dennes

stedfortræder desuden orientere den kommunale eller regionale driftsherre om indgrebet.

Til nr. 29

Forslaget til ændret henvisning i

§ 140, stk. 7,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, hvorved

tilbud om social stofmisbrugsbehandling til børn og unge foreslås flyttet til servicelovens § 52.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 140, stk.

7. Det betyder, at når en handleplan indebærer, at et barn eller en ung visiteres til et behandlingstilbud for

stofmisbrugere, skal relevante dele af handleplanen uændret udleveres til tilbuddet.

Til nr. 30

Forslaget til ophævelse af

§ 141

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaf-

fattelse af servicelovens afsnit V og VI. Med den foreslåede nyaffattelse indsættes to nyaffattede bestem-

melser om handleplaner som §§ 103 og 122 b. Herved bliver den nugældende bestemmelse om handlepla-

ner i servicelovens § 141 overflødig.

Til nr. 31

Forslaget til ændret henvisning i

§ 151, stk. 1,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der

foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 151, stk.

1. Det betyder, at den stedlige kommune uændret har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver

i form af personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v., [rehabiliteringsforløb] og træning løses i overens-

stemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet herom og i henhold til kommunalbestyrel-

sens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 139.

Til nr. 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

102

Forslaget til ændrede henvisninger i

§ 151 c, stk. 1 og stk. 3,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15,

hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragraf-

nummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 151 c,

stk. 1 og stk. 3. Det betyder, at kommunalbestyrelsen uændret skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspo-

litik for tilbud i form af personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v., som er omfattet af reglerne om frit valg

af leverandør. Endvidere betyder det, at kommunalbestyrelsen uændret i tilslutning til beslutninger om

serviceniveauet for tilbud i form af personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. og om udarbejdelse af kvali-

tetsstandarder mindst én gang årligt skal følge op på tilsynspolitikken, herunder foretage de nødvendige

justeringer.

Til nr. 33

Forslaget til ændret henvisning i

§ 161, stk. 1,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der

foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret kapitelinddeling, hvorved

de i § 161, stk. 1, nævnte bestemmelser ikke længere findes i kapitel 16. Henvisningen til kapitel 16 foreslås

derfor erstattet af en henvisning til de relevante bestemmelser, således som disse vil være nummereret på

baggrund af lovforslagets § 1, nr. 15.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 161, stk.

1. Det betyder, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold uændret i en bekendtgørel-

se fastsætter regler om betaling for de i bestemmelsen nævnte tilbud og om beregnings- og indkomst-

grundlaget for betalingen.

Til nr. 34

Forslaget til § 161, stk. 2, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse

af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 161, stk.

2. Det betyder, at der uændret kan opkræves betaling for personaleomkostninger til madserviceordninger

og til hjælp i form af afløsning/aflastning og midlertidige ophold til borgere med behov for omsorg og pleje,

hvis borgeren ikke samtidig modtager hjælp i form af merudgiftsydelse ved forsørgelse af barn med funkti-

onsnedsættelse eller indgribende lidelse, tabt arbejdsfortjeneste, borgerstyret personlig assistance eller

hjælp til dækning af merudgifter ved den daglige livsførelse.

Til nr. 35

Forslaget til ændret henvisning i

§ 161, stk. 3,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der

foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 161, stk.

3. Det betyder, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold uændret fastsætter nær-

mere regler om modtagerens maksimale egenbetaling for madservice, herunder om regulering af egenbe-

talingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

103

Til nr. 36

Forslaget til ændrede henvisninger i

§ 163, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.

15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragraf-

nummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 163, stk.

1 og stk. 2, 1. pkt. Det betyder, at de almindelige regler for hjælp efter serviceloven uændret gælder ved

ophold i de nævnte boformer. Endvidere betyder det, at beboerne uændret betaler for ophold i de nævnte

boformer.

Til nr. 37

Forslaget til ændret henvisning i

§ 163, stk. 2, 2. pkt.,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved

der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummere-

ring.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 163, stk.

2, 2. pkt. Det betyder, at for beboere i længerevarende botilbud fastsættes betalingen uændret med ud-

gangspunkt i bygningens omkostninger.

Til nr. 38

Forslaget til ændret henvisning i

§ 163 a

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås

en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 163 a.

Det betyder, at den kommune, der har anvist en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boli-

ger m.v., uændret skal refundere lejeren forskellen mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pen-

geydelser fratrukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og det beløb, som lejeren skulle have betalt i

et midlertidigt botilbud eller et forsorgshjem og herberg m.v. Lejerens udgifter til beboerindskud eller de-

positum indgår dog ikke i beregningen af refusionen. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale

forhold fastsætter nærmere regler i en bekendtgørelse om de nævnte forhold.

Til nr. 39

Forslaget til ændrede henvisninger i

§ 165 a, stk. 1 og 2,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvor-

ved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnumme-

rering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 165 a,

stk. 1 og 2. Det betyder, at udbetaling af ydelser i form af tabt arbejdsfortjeneste, kontant tilskud til ansæt-

telse af hjælpere, borgerstyret personlig assistance og merudgifter ved den daglige livsførelse uændret

ophører for borgere, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i en række i loven nærmere

angivne tilfælde. Endvidere betyder det, at udbetaling af ydelser i form af tabt arbejdsfortjeneste, kontant

tilskud til ansættelse af hjælpere, borgerstyret personlig assistance og merudgifter ved den daglige livsfø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

104

relse uændret ophører for borgere, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den på-

gældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver

mulighed for frihedsberøvelse.

Til nr. 40

Forslaget til

§ 177, nr. 4,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse

af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Herudover indebærer den foreslåede nyaffattelse af § 177, nr. 4, en sproglig ændring, hvorved bestemmel-

sens beskrivelse af personkredsen for merudgiftsydelsen bringes i overensstemmelse med den beskrivelse,

der fremgår af selve bestemmelsen om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Ifølge bestem-

melsen om merudgifter ved den daglige livsførelse er det bl.a. en betingelse for ret til ydelsen, at borgeren

har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. I den nugældende formulering af § 177, nr. 4, er det

tillige angivet i beskrivelsen af personkredsen, at funktionsnedsættelsen skal være betydelig. Med den fore-

slåede nyaffattelse af § 177, nr. 4, fjernes denne uoverensstemmelse, idet det ikke har været hensigten, at

statsrefusion skal være begrænset til sager, hvor borgerens funktionsnedsættelse er såvel varig som bety-

delig.

Forslaget indebærer således ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til administrationen af den nugæl-

dende servicelovs § 177, nr. 4. Det betyder, at staten uændret refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til

merudgiftsydelsen.

Til nr. 41

Forslaget til ændret henvisning i

§ 177, nr. 5,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der fore-

slås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 177, nr.

5. Det betyder, at staten uændret refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til kvindekrisecentre og for-

sorgshjem og herberger m.v., herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud

m.v. i forbindelse med boformen.

Til nr. 42

Forslaget til ændret henvisning i

§ 178, stk. 1,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der

foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 178, stk.

1. Det betyder, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold uændret kan bestemme, at

udgifterne vedrørende kvindekrisecentre og forsorgshjem og herberger m.v., herunder udgifter til bistands-

, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen, i særlige tilfælde afholdes

fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller som rente- og afdragsfrit lån.

Til nr. 43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

105

Forslaget til ændret henvisning i

§ 178, stk. 2,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der

foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 178, stk.

2. Det betyder, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold uændret kan bestemme, at

udgifterne vedrørende beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud for borgere med særlige sociale pro-

blemer i ganske særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller som rente- og af-

dragsfrit lån.

Til nr. 44

Forslaget til ændret henvisning i

§ 181, stk. 2,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der

foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 181, stk.

2. Det betyder, at staten uændret fuldt ud afholder udgifter til hjælp i form af bl.a. borgerstyret personlig

assistance, kontaktperson til borgere med døvblindhed og merudgifter ved den daglige livsførelse til ud-

lændinge med bestemte i loven opregnede typer af opholdstilladelser.

Til nr. 45

Forslaget til ændret henvisning i § 182, stk. 4, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der

foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 182, stk.

4. Det betyder, at bl.a. beløbet til dækning af udgifter med tilknytning til ledsageordningen for voksne

uændret reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule-

ringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.

Til nr. 46

Den foreslåede nyaffattelse af

§ 182, stk. 4, 3. pkt.,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved

der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI. Ved nyaffattelsen sker der en opskrivning af de

beløb, der er nævnt i de berørte bestemmelser, hvilket betyder, at det tidspunkt, hvor beløbet første gang

skal reguleres, må ændres.

Til nr. 47

Forslaget til

§ 182, stk. 5 og 6,

er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattel-

se af servicelovens afsnit V og VI. Den foreslåede nyaffattelse af afsnit V og VI indebærer, at bestemmelsen

om støtte til køb af bil og bestemmelsen om merudgifter ved den daglige livsførelse ændrer kronologisk

placering, således at bilstøttebestemmelsen placeres før merudgiftsbestemmelsen.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til de nugældende regler i servicelovens §

182 om regulering vedrørende henholdsvis støtte til køb af bil og merudgifter ved den daglige livsførelse.

Det betyder, at det beløb, der er nævnt i bilstøttebestemmelsens stk. 2 uændret reguleres en gang årligt

den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

106

nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Da det beløb, der er angivet i det foreslåede § 108, stk. 2,

er i 2015-priser, er det tilføjet i den foreslåede nyaffattelse af § 182, stk. 5, at reguleringen skal foretages

første gang den 1. januar 2016. Det betyder endvidere, at det beløb, der er nævnt i merudgiftsydelsesbe-

stemmelsens stk. 3, 1. pkt., uændret reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,

jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Da det beløb, der er angi-

vet i den foreslåede § 117, stk. 3, 1. pkt., er i 2015-priser, er det tilføjet i den foreslåede nyaffattelse af §

182, stk. 6, at reguleringen skal foretages første gang den 1. januar 2016.

Til nr. 48

Forslaget til ændret henvisning i

§ 182, stk. 7,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der

foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 182, stk.

7. Det betyder, at det beløb, der angiver lønnens størrelse i ordninger med pasning af nærtstående, uæn-

dret reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det

pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter regulering,

afrundes til nærmeste kronebeløb.

Til nr. 49

Forslaget til ændret årstal i

§ 182, stk. 7,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås

en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI. Ved den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen om pas-

ning af nærtstående med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, § 122 c, er størrelsen på lønnen i

pasningsordningen angivet i 2015-priser. Reguleringen skal derfor finde sted første gang pr. 1. januar 2016,

jf. den foreslåede ændring af årstallet i § 182, stk. 7.

Til nr. 50

Forslaget til ændret henvisning i

§ 182, stk. 8,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der

foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 182, stk.

8. Det betyder, at det beløb, der angiver plejevederlagets størrelse, uændret reguleres en gang årligt den 1.

januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste

kronebeløb.

Til nr. 51

Forslaget til ændret årstal i

§ 182, stk. 8,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås

en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI. Ved den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen om pleje-

vederlag for pasning af døende, § 122 e, er størrelsen på plejevederlaget i pasningsordningen angivet i

2015-priser. Reguleringen skal derfor finde sted første gang pr. 1. januar 2016, jf. den foreslåede ændring af

årstallet i § 182, stk. 8.

Til nr. 52

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

107

Forslaget til ændret henvisning i

§ 183, stk. 1,

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der

foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende servicelovs § 183, stk.

1. Det betyder, at opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter bl.a. bilstøttereglerne uændret foretages af Skat

på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det

andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Til § 2

(Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område)

Til nr. 1

Forslaget til ændret henvisning i

§ 9, stk. 7, nr. 1,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens

afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 9, stk. 7, nr. 1, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det betyder, at den oprindelige opholdskom-

mune uændret har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, når denne kommune eller anden offentlig myn-

dighed har medvirket til, at borgeren i en anden kommune har fået ophold i bl.a. de nævnte botilbud.

Til nr. 2

Forslaget til ændret henvisning i

§ 9, stk. 8,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V

og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 9, stk. 8, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Det betyder, at den oprindelige opholdskommunes

pligt til at yde hjælp efter serviceloven uændret består, så længe borgeren har ophold i det pågældende

botilbud eller et tilsvarende botilbud. Pligten til at yde hjælp i anledning af en borgers ophold i et forsorgs-

hjem og herberg m.v. består dog, indtil den pågældende har erhvervet ny opholdskommune.

Til nr. 3 og 4

Forslagene til ændrede henvisninger i

§ 9 b, stk. 1,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens

afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslagene indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 9 b, stk. 1, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Det betyder, at en borger, som opholder sig midler-

tidigt uden for opholdskommunen, uændret har ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor

borgeren midlertidigt opholder sig, når pågældende forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget

personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen. Døende, for hvem der udbetales plejevederlag i en anden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

108

kommune end opholdskommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforhol-

det finder sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af opholdskommunen.

Til nr. 5

Forslaget til ændret henvisning i

§ 9 b, stk. 2,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-

de er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit

V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 9 b, stk. 2, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Det betyder, at plejevederlag og hjælp til sygepleje-

artikler og lign. uændret udbetales af den kommune, hvori plejeforholdet finder sted.

Til nr. 6

Forslaget til ændret henvisning i

§ 9 c, stk. 2, nr. 1,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens

afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 9 c, stk. 2, nr. 1, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det betyder, at opholdskommunen uændret har

ret til refusion, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en borger

får ophold i bl.a. et af de nævnte botilbud.

Til nr. 7

Forslaget til ændret henvisning i

§ 9 c, stk. 4, nr. 1,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens

afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 9 c, stk. 4, nr. 1, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det betyder, at opholdskommunen uændret har

ret til refusion, når en borger er flyttet til bl.a. et længerevarende botilbud i en anden kommune efter reg-

lerne om frit valg af sådanne tilbud.

Til nr. 8

Forslaget til ændret henvisning i

§ 9 c, stk. 6,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-

de er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit

V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 9 c, stk. 6, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Det betyder, at opholdskommunen uændret som

hovedregel refunderer udgifter til personlig og praktisk hjælp under en borgers midlertidige ophold i en

anden kommune.

Til nr. 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

109

Forslaget til ændret henvisning i

§ 9 c, stk. 6,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-

de er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit

V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 9 c, stk. 6, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Det betyder, at opholdskommunen uændret som

hovedregel refunderer udgifter til plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign. under en borgers op-

hold i en anden kommune.

Til nr. 10

Forslaget til ændret henvisning i

§ 9 c, stk. 9,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-

de er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit

V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 9 c, stk. 9, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Det betyder, at en tidligere opholdskommunes pligt

til at yde refusion i anledning af en borgers ophold i et forsorgshjem og herberg m.v. uændret består, indtil

borgeren har erhvervet ny opholdskommune.

Til nr. 11

Forslaget til ændret henvisning i

§ 12 c

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er en

konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI,

som indebærer en ændret kapitelinddeling og paragrafnummerering, hvorved bestemmelserne om om-

sorgsopgaver m.v. i § 79 a og kapitel 16 får nye paragrafnumre og fordeles over flere kapitler.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 12 c i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område. Det betyder, at kommunalbestyrelser og sygehuse uæn-

dret til brug for tilrettelæggelsen af bl.a. de i bestemmelsen nævnte omsorgsopgaver m.v. kan udveksle

oplysninger om indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen. Udvekslingen kan ske

automatisk og uden borgerens samtykke.

Til nr. 12

Forslaget til ændret henvisning i

§ 16 a, stk. 1,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens af-

snit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 16 a, stk. 1, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Det betyder, at kommunalbestyrelsen uændret

fører et kriminalpræventivt tilsyn med borgere, som i henhold til dom eller kendelse eller som vilkår for

tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de sociale myndigheder. Dette tilsyn føres af den

kommune, der efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har pligt til at yde hjælp

til borgeren. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ophold i et længerevarende botilbud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

110

Til nr. 13

Forslaget til ændret henvisning i

§ 57, nr. 2,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V

og VI, som indebærer en ændret kapitelinddeling og paragrafnummerering, hvorved bestemmelserne om

botilbud i kapitel 20 får nye paragrafnumre og ikke længere vil fremgå af samme kapitel.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 57, nr. 2, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Det betyder, at 1 ankechef uændret bl.a. træffer

beslutning om, hvorvidt klage over en afgørelse om de nævnte botilbud kan tillægges opsættende virkning.

Til nr. 14

Forslaget til ændret henvisning i

§ 72, stk. 4,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V

og VI, som indebærer en ændret kapitelinddeling og paragrafnummerering, hvorved bestemmelserne om

botilbud i kapitel 20 får nye paragrafnumre og ikke længere vil fremgå af samme kapitel.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 72, stk. 4, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Det betyder, at Ankestyrelsen uændret efter begæ-

ring kan tillægge en klage over en afgørelse om de nævnte botilbud opsættende virkning.

Til nr. 15

Forslaget til ændret henvisning i

§ 72, stk. 8,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V

og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 72, stk. 8, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Det betyder, at Ankestyrelsen uændret ved afgørel-

ser om støtte til køb af bil samtidig kan træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån m.v.

Til § 3

(Lov om socialtilsyn)

Til nr. 1

Forslaget til

§ 4, stk. 1, nr. 2,

i lov om socialtilsyn er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 13-15, hvorved

der bl.a. foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret opbygning og

paragrafnummerering. Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes for at sikre korrekt sammenhæng i henvis-

ningerne.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 4, stk. 1, nr. 2, i lov

om socialtilsyn. Det betyder, at Socialtilsynet uændret godkender og fører driftsorienteret tilsyn med bl.a.

de i bestemmelsen nævnte tilbud.

Til nr. 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

111

Forslaget til § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der

foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 4, stk. 1, nr. 3, i lov

om socialtilsyn. Det betyder, at Socialtilsynet uændret godkender og fører driftsorienteret tilsyn med de

nævnte tilbud i en række i loven nærmere angivne tilfælde.

Til nr. 3

Forslaget til ændret henvisning i

§ 4, stk. 1, nr. 3, litra c,

i lov om socialtilsyn er en konsekvens af lovforsla-

gets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI, som indebærer en æn-

dret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 4, stk. 1, nr. 3, litra c,

i lov om socialtilsyn. Det betyder, at Socialtilsynet uændret godkender og fører driftsorienteret tilsyn med

bl.a. de i § 4, stk. 1, nr. 3, nævnte tilbud, når tilbuddet til beboerne i væsentligt omfang omfatter støtte i

form af socialpædagogisk bistand.

Til § 4

(Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling)

Til nr. 1

Forslaget til ændret henvisning i

§ 1, stk. 1,

i lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling er en

konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI,

som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 1, stk. 1, i lov om

tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. Det betyder, at kommunalbestyrelsen uændret i forbindelse

med tilbud om støtte til gravide stofmisbrugere i form af døgnophold i ovennævnte midlertidige botilbud

skal tilbyde den gravide stofmisbruger at indgå en kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed

for tilbageholdelse.

Til nr. 2

Forslaget til ændret henvisning i

§ 2, stk. 1,

i lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling er en

konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved der foreslås en nyaffattelse af servicelovens afsnit V og VI,

som indebærer en ændret paragrafnummerering.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende § 2, stk. 1, i lov om

tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. Det betyder, at kommunalbestyrelsen uændret, hvis den

har besluttet at anvende lovens bestemmelser på andre stofmisbrugere end gravide stofmisbrugere, i for-

bindelse med tilbud om støtte til disse stofmisbrugere i behandling i ovennævnte midlertidige botilbud, kan

træffe beslutning om at tilbyde at indgå en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

112

Til § xx

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2016.

stk. 2

foreslås det, at borgere, der modtager hjælp i henhold til en afgørelse truffet før det for loven fore-

slåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar 2016, bevarer denne hjælp, indtil kommunalbestyrelsen har

truffet afgørelse om hjælp efter de i dette lovforslag foreslåede ændrede regler i servicelovens afsnit V og

VI. Det foreslås desuden, at kommunalbestyrelsens afgørelse skal være truffet senest den 1. januar 2018.

Med den foreslåede overgangsperiode på to år sikres det, at kommunalbestyrelsen får rimelig tid til at gen-

nemføre overgangen til og vurdere alle borgere, der aktuelt modtager hjælp efter servicelovens nugælden-

de regler, efter de foreslåede ændrede regler. Samtidig tages der med periodens længde hensyn til borger-

nes retssikkerhed og de almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætninger, hvorefter ens tilfælde skal

behandles lige. Disse hensyn tilsiger, at overgangsperioden ikke gøres uforholdsmæssigt lang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

113

+++Bilag+++Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov