Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 52
Offentligt
UDKAST
Fremsat den xx af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for
kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv.)
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014, som ændret ved lov
nr. 495 af 21. maj 2013 og lov nr. 722 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 109
indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
”Stk.
4.
Boformer efter stk. 1 skal senest tre hverdage efter afgørelse om optagelse i
boformen give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt
til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Stk. 5.
Boformer efter stk. 1 skal i forbindelse med udskrivning fra boformen, dog senest
tre hverdage herefter, give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune,
der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Stk. 6.
Orienteringerne efter stk. 4 og 5 skal som minimum indeholde kvindens og
eventuelle børns navne og cpr.nr. samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og
udskrivningen. For kvinder, der optages i boformen anonymt, jf. stk. 2, udelades kvindens
og eventuelle børns navne og cpr.nr., og det skal i øvrigt sikres, at kvindens anonymitet
opretholdes.”
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.
2.
I
§ 109, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 7, 1. pkt., indsættes efter ”tilbyde”: ”indledende og
koordinerende”, og ”fra en familierådgiver” og ”med børn” udgår.
3.
I
§ 109, stk. 4,
der bliver til stk. 7, indsættes efter 1. pkt.:
”Den indledende rådgivning skal iværksættes så tidligt som muligt efter orientering om
optagelse i boformen og skal introducere kvinden til den koordinerende rådgivning samt
skabe kontakt mellem kvinden og en medarbejder, der varetager den koordinerende
rådgivning.”
4.
I
§ 109, stk. 4, 2. pkt.,
der bliver til stk. 7, 3. pkt., ændres ”Rådgivningen” til: ”Den
koordinerende rådgivning”.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
I
§ 109, stk. 4, 3. pkt.,
der bliver stk. 7, 4. pkt., ændres ”Rådgivningen iværksættes, når
forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og indtil kvinden og børnene er
etableret i egen bolig” til: ”Den koordinerende rådgivning iværksættes senest, når
forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og indtil kvinden og eventuelle børn
er etableret i egen bolig”.
6.
I
§ 110
indsættes som
stk. 4-6:
”Stk. 4.
Boformer efter stk. 1 skal senest tre hverdage efter afgørelse om optagelse i
boformen give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt
til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Stk. 5.
Boformer efter stk. 1 skal i forbindelse med udskrivning fra boformen, dog senest
tre hverdage herefter, give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune,
der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Stk. 6.
Orienteringerne efter stk. 4 og 5 skal som minimum indeholde personens navn og
cpr.nr. samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen.”
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
1.1. Indledning
1.2. Baggrund
2. Lovforslaget indhold
2.1. Udvidelse af målgruppen og styrkelse af rådgivningsordningen efter servicelovens § 109,
stk. 4
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Indførelse af orienteringspligt for boformer efter servicelovens § 109
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Indførelse af orienteringspligt for boformer efter servicelovens § 110
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
6.
7.
8.
9.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer
Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
1.1.Indledning
Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2015 mellem regeringen
(Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Der er blandt satspuljepartierne enighed om at afsætte
midler til udvidelse og styrkelse af rådgivningsordningen i servicelovens § 109, stk. 4. Der er
endvidere enighed om at indføre en orienteringspligt for boformerne i servicelovens §§ 109
(kvindekrisecentre) og 110 (forsorgshjem, herberger mv.).
Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at tilbyde
indledende og koordinerende rådgivning til alle kvinder, der tager ophold på en boform efter
servicelovens § 109, hvor det i dag kun er kvinder med børn, der skal have tilbud om rådgivning.
Det foreslås, at kommunen pålægges at iværksætte en indledende rådgivning så tidligt som muligt
efter orientering om optagelse i boformen, der skal introducere kvinden til en koordinerende
rådgivning vedrørende bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen mv.
samt skabe kontakt mellem kvinden og en medarbejder, der varetager den koordinerende
rådgivning. Endelig præciseres det, at den koordinerende rådgivning skal iværksættes senest, når
forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes.
Det foreslås derudover, at der for boformerne i servicelovens §§ 109 og 110 indsættes en pligt til
senest tre hverdage efter afgørelse om optagelse i boformerne at give en orientering herom til
kommunalbestyrelsen i den kommune, der efter serviceloven har pligt til at yde hjælp til borgeren.
Det foreslås endvidere, at der for boformerne indføres en pligt til i forbindelse med udskrivning fra
boformerne, dog senest tre hverdage herefter, at give en orientering herom til kommunalbestyrelsen.
1.2. Baggrund
Aftaleparterne er enige om, at det i et moderne velfærdssamfund er uacceptabelt, at nogle
mennesker må leve i frygt for voldelige overgreb eller trusler om vold fra deres allernærmeste. Den,
der udsættes for vold fra en af sine nærmeste, får både fysiske og psykiske mén, og i voldsramte
familier med børn, er der en overhængende risiko for, at volden får negative konsekvenser for
børnenes udvikling. Kvindekrisecentrene giver voldsramte kvinder en umiddelbar sikkerhed og
beskyttelse, når de forlader en voldelig partner. Kvinder, som er udsat for vold, er en meget sårbar
gruppe, hvor der ofte kan være brug for at skabe en helt ny tilværelse med bolig, uddannelse og job
væk fra den voldelige partner. Samtidig medfører de psykiske følgevirkninger af et ofte langstrakt
voldsforløb, at kvinderne har brug for hjælp og støtte til at skabe en tilværelse fri for vold.
Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på kvindekrisecentre for 2013 viser, at 2.005
kvinder og 1.976 børn fraflyttede et krisecenter i 2013. Samtidig viser årsstatistikken, at 35 pct. af
kvinderne har haft behov for mere end ét ophold på et kvindekrisecenter gennem livet. Det vurderes
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
derfor, at der er behov for at styrke indsatsen for denne sårbare gruppe bl.a. med henblik på at
reducere andelen af kvinder, der har behov for mere end ét ophold på et krisecenter.
Et af formålene med lovforslaget er derfor at udvide den eksisterende rådgivningsordning til alle
kvinder på kvindekrisecentre samt iværksætte rådgivning af kvinder på krisecentre tidligere.
Derudover har Rigsrevisionen i forbindelse med sin beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre
foretaget en stikprøve af kommunernes sager om tilbud om rådgivning efter servicelovens § 109,
stk. 4, der viser, at kommunerne i nogle tilfælde først bliver bekendt med kvinder og børns ophold
på et krisecenter efter afslutningen af opholdet. Det vurderes, at den manglende viden begrænser
kommunernes mulighed for at varetage deres myndighedsopgaver under og efter opholdet. Samme
forhold vil kunne gøre sig gældende i relation til borgere, der er optaget i boformer efter
servicelovens § 110, idet der gælder lignende regler for optagelse i disse boformer og ofte vil skulle
iværksættes kommunale indsatser.
Det gælder for boformer efter både servicelovens §§ 109 og 110, at det er en væsentlig
forudsætning for, at kommunerne kan iværksætte indsatser til borgere, der tager ophold på disse
boformer, at kommunerne modtager oplysninger om optagelse og udskrivning af borgeren.
Formålet med at indføre en orienteringspligt i §§ 109 og 110 er derfor at understøtte et øget
samarbejde mellem disse boformer og kommunerne samt sikre, at kommunerne modtager disse
oplysninger med henblik på hurtigst muligt at kunne tilbyde og iværksætte den fornødne indsats
over for borgerne.
2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
– Udvidelse af målgruppen for og styrkelse af rådgivningsordningen efter servicelovens § 109,
stk. 4
– Indførelse af en orienteringspligt for boformer efter servicelovens § 109
– Indførelse af en orienteringspligt for boformer efter servicelovens § 110
2.1. Udvidelse af målgruppen for og styrkelse af rådgivningsordningen efter servicelovens § 109,
stk. 4
2.1.1. Gældende ret
Det følger af servicelovens § 109, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i
boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til
familie- og samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet
støtte og omsorg. Det følger endvidere af servicelovens § 109, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal
tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgiver til kvinder med børn på boformer efter § 109.
Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner,
sundhedsvæsen mv. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud.
Rådgivningen iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og indtil
kvinden og børnene er etableret i egen bolig.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 549 af 17. juni 2008, at den nuværende familierådgivning i
servicelovens § 109, stk. 4, er indført med henblik på at sikre, at kvinder og deres børn ikke bliver
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
overladt til sig selv, når de flytter fra et krisecenter og i egen bolig, da risikoen for, at disse kvinder
og deres børn falder tilbage i den uholdbare situation, de kom fra inden opholdet på krisecentret, er
stor. Der blev ved udformningen af familierådgivningsordningen lagt vægt på, at der
erfaringsmæssigt er behov for at hjælpe disse kvinder og deres børn til en ny start både i forhold til
bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner og sundhedsvæsen mv.
2.1.2. Overvejelser
Kvinder og børn, der tager ophold på krisecentre, er erfaringsmæssigt en særlig sårbar gruppe, der
ofte har brug for hjælp til at komme over traumatiserende oplevelser og til at etablere en stabil og
selvstændig tilværelse uden vold. Familierådgivningsordningen omfatter i dag alene kvinder med
børn. Erfaringen viser imidlertid, at kvinder på krisecenter uden børn i højere grad har været udsat
for fysisk vold og været udsat for fysisk vold gennem længere tid i seneste voldsforhold end
kvinder med børn. Dette giver grundlag for at antage, at kvinder uden børn ligeledes har behov for
en helhedsorienteret hjælp og støtte både under opholdet på krisecenter og i overgangen til en
selvstændig tilværelse. Det forventes, at kvinder uden børn som følge heraf vil få et bedre
fundament for at skabe en tilværelse fri for vold, og det forventes derfor, at en udvidelse af
målgruppen for rådgivningsordningen vil understøtte en nedbringelse af andelen af kvinder, der
gennem livet har behov for flere ophold på et kvindekrisecenter.
I forhold til målgruppens størrelse følger det af en temaanalyse foretaget af Socialstyrelsen i
årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter for 2012, at 1.982 kvinder i 2012 fraflyttede et
kvindekrisecenter, hvoraf 48 pct. havde medfølgende børn, 47 procent ikke havde børn, og 5 pct.
havde børn, som dog ikke tog ophold på krisecentret sammen med kvinden. På baggrund af denne
temaanalyse er det i årsstatistikken for 2013 estimeret, at der ud af de 2.005 kvinder, der i 2013
fraflyttede et krisecenter, var 1.063 kvinder, der havde børn, og 942 kvinder, der ikke havde børn.
Efter den nuværende § 109, stk. 4, skal støtte og vejledning ydes af en familierådgiver. Betegnelsen
”familierådgiver” dækker i praksis imidlertid over den funktion, som kommunerne varetager i
forbindelse med støtte og vejledning til kvinder med børn. Med en udvidelse af
rådgivningsordningen til at omfatte alle kvinder på krisecenter vurderes det, at betegnelsen
”familierådgiver” derudover ikke længere vil være retvisende, idet en stor andel af de kvinder, der
omfattes af ordningen, ikke har børn eller vil være enlige. Rådgivningen vil i stedet kunne betegnes
som koordinerende, idet der heri ligger, at der skal tages højde for og inddrages alle de forhold, der
er relevante for den enkelte kvinde.
Efter de nuværende regler skal rådgivningen iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra et
kvindekrisecenter påbegyndes, og indtil kvinden og børnene er etableret i egen bolig. Det vurderes
imidlertid, at en indledende rådgivning med fokus på tidlig introduktion til den koordinerende
rådgivningsordning samt kontaktskabelse til en medarbejder, der varetager den koordinerende
rådgivning, vil skabe bedre forudsætninger for den koordinerende rådgivning og dermed kvindens
udflytning af kvindekrisecentret og etablering af en selvstændig tilværelse. Introduktionen til den
koordinerende rådgivning skal bl.a. indeholde oplysninger om indholdet af rådgivningen samt
vejledning om, hvor kvinden vil kunne henvende sig i tilfælde af, at kvinden uplanlagt flytter fra
krisecentret, inden den koordinerende rådgivning er iværksat. Derudover kan den nuværende
formulering om tidspunktet for iværksættelse af rådgivningen vedrørende bolig, økonomi,
arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen mv. opfattes som unødig ufleksibel i forhold
til den tilrettelæggelse af rådgivningen, som kommunen finder mest hensigtsmæssig. Med henblik
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
på at understøtte en mere fleksibel tilrettelæggelse af den koordinerende rådgivning kan det derfor
præciseres, at rådgivningen kan iværksættes forud for, at forberedelsen til udflytning fra krisecentret
påbegyndes.
Det forventes, at en indledende rådgivning sammen med den koordinerende rådgivning bl.a. vil
kunne medvirke til at nedbringe andelen af de meget lange ophold på kvindekrisecentre samt
medvirke til en bedre overgang for kvinden fra opholdet på krisecenter til en selvstændig tilværelse.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med henblik på at sikre, at kvinder på kvindekrisecentre uden børn også hjælpes og støttes i
overgangen til at etablere et liv uden vold samt mindske skadevirkningerne af vold, foreslås det, at
servicelovens § 109, stk. 4 ændres, således at kommunerne forpligtes til at udvide
rådgivningstilbuddet til alle kvinder, der tager ophold på en boform efter servicelovens § 109. For
kvinder med børn vil der fortsat skulle ydes rådgivning vedrørende skole, daginstitution og
sundhedsvæsen mv., ligesom kvinderne vil få støtte i deres forældrerolle som eneforsørger.
Rådgivningen skal endvidere understøtte kommunalbestyrelsens øvrige tilbud, herunder
servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Derudover foreslås det, at betegnelsen
”familierådgiver” udgår af § 109, stk. 4, og at det tilføjes, at rådgivningen skal være indledende og
koordinerende.
Det foreslås, at kommunalbestyrelserne forpligtes til at iværksætte en indledende rådgivning så
tidligt som muligt efter orientering om kvindens og eventuelle børns optagelse i et krisecenter med
henblik på at sikre en tidlig introduktion til rådgivningsordningen samt kontaktskabelse til en
medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning. Derudover foreslås det præciseret, at den
koordinerende rådgivning vedrørende bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitution,
sundhedsvæsen mv. skal iværksættes senest, når forberedelsen til udflytning fra et
kvindekrisecenter påbegyndes.
2.2. Indførelse af en orienteringspligt for boformer efter servicelovens § 109
2.2.1. Gældende ret
Efter servicelovens § 109, stk. 3, træffer lederen af boformen afgørelse om optagelse i boformen.
Som følge heraf er det i praksis også lederen af boformen, der træffer afgørelse om udskrivning fra
boformen.
Det fremgår af vejledningen til § 109, stk. 4, at familierådgiveren skal adviseres, når en kvinde med
børn tager ophold på et krisecenter. Der er efter gældende ret imidlertid ikke nogen pligt til at
orientere den kommune, der skal yde hjælp efter serviceloven, i forbindelse med en boformleders
afgørelse om optagelse og udskrivning efter servicelovens § 109.
Det er kommunen, der har ansvaret for den samlede indsats over for kvinden og finansieringen af
kvindens ophold på et kvindekrisecenter. Kvindekrisecentrene orienterer derfor i praksis den
relevante kommune om optagelsen af en kvinde og hendes eventuelle børn i forbindelse med en
anmodning til kommunen om betaling af den takst, der er fastsat for opholdet. Kvindekrisecentrene
orienterer på samme måde kommunen om datoen for udskrivningen af kvinden med henblik på, at
der kan foretages en endelig afregning for opholdet. Ofte vil udskrivningen ske i samarbejde
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mellem krisecentret, kvinden og kommunen med henblik på at sikre kontinuitet i den eventuelle
fortsatte støtte til kvinder, herunder gennem familierådgivning.
Det følger af Landsorganisation for kvindekrisecentres (LOKK) retningslinjer for
kvindekrisecentrene, der er medlemmer af LOKK, at den relevante kommune som udgangspunkt
inden for de første tre hverdage efter optagelse skal orienteres om, at en kvinde og hendes
eventuelle børn er blevet optaget i boformen, og at kommunen i den forbindelse skal oplyses om
den takstmæssige betaling for opholdet.
Rigsrevisionen har i forbindelse med sin beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre foretaget en
stikprøve af kommunernes sager om tilbud om rådgivning efter servicelovens § 109, stk. 4, der
viser, at kommunerne i nogle tilfælde imidlertid først bliver bekendt med kvinder og børns ophold
på et krisecenter efter afslutningen af opholdet.
Efter servicelovens § 109, stk. 2, kan optagelse i et kvindekrisecenter ske anonymt ved egen
henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Spørgsmålet om anonym optagelse i
et krisecenter er bl.a. behandlet i en fælles orienteringsskrivelse fra 2008 fra Socialministeriet og
KL til samtlige kommuner og regioner. Det følger heraf bl.a., at en kvinde, der ønsker at være
anonym under et ophold på et krisecenter, over for centrets leder må dokumentere eller i det
mindste oplyse, hvilken kommune kvinden kommer fra. Derudover fremgår det, at det for at sikre
anonymiteten samt sikre et korrekt grundlag for udskrivning af regninger til kommunerne er
tilstrækkeligt, at oplysningerne kan efterprøves af en revisor.
I de tilfælde, hvor kvinden ønsker at blive optaget i boformen anonymt, følger det af LOKK’s
retningslinjer, at orienteringen skal ske senest 14 dage efter optagelsen i et kvindekrisecenter. I
praksis skal orienteringen derefter hurtigst muligt følges op med en anmodning om betaling for
opholdet til den pågældende kommune med en revisorpåtegning som dokumentation for, at det er
den pågældende kommune, der efter servicelovens regler er forpligtet til at yde kvinden hjælp.
I forhold til omfanget af kvinder på kvindekrisecentre, der ønsker at være anonyme, har
Rigsrevisionen i forbindelse med sin beretning om kvindekrisecentre foretaget en stikprøve, der
bl.a. viser, at der ud af 104 sager om ophold på et kvindekrisecenter var 6 sager, hvor kvinderne
havde valgt at være anonyme.
2.2.2. Overvejelser
Det er en væsentlig forudsætning for, at kommunerne kan iværksætte konkrete initiativer for
kvinder og deres eventuelle børn på krisecenter, forberede gode og tilstrækkelige tilbud, når
kvinden og hendes eventuelle børn udskrives samt sikre en sammenhængende indsats, at
kommunerne modtager oplysninger om henholdsvis optagelse og udskrivning af kvinden og hendes
eventuelle børn og begrundelsen herfor. En orientering om optagelse bør på den baggrund ske så
hurtigt som muligt, og en orientering om udskrivning bør så vidt muligt ske forud for
udskrivningen. I begge tilfælde vurderes det på baggrund af en afvejning mellem formålet med
orienteringerne og hensynet til boformernes administration, at der bør sættes en tidsmæssig frist på
tre hverdage for orienteringerne. Et krav om begrundelse for henholdsvis optagelse og udskrivning
vil skulle indebære en kort beskrivelse af grundlaget herfor.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En indførelse af en orienteringspligt skal bl.a. ses i tæt sammenhæng med den forpligtelse,
kommunerne har til at yde rådgivning efter servicelovens § 109, stk. 4, idet det, jf. lovforslagets § 1,
nr. 3, foreslås, at kommunen efter modtagelse af en orientering om optagelse så tidligt som muligt
skal iværksætte en indledende rådgivning. Som følge heraf vil orienteringen erstatte den nuværende
praksis, hvorefter der skal ske advisering om optagelse af en kvinde i et kvindekrisecenter med
henblik på iværksættelse af tilbud om familierådgivning.
Det vurderes ikke, at en kvindes ønske om anonymitet efter § 109, stk. 2, udelukker, at der kan
gives orientering om optagelsen og udskrivningen inden for samme tidsmæssige ramme, som for
kvinder, hvis identitet er kendt.
Som følge af muligheden for anonym optagelse i et kvindekrisecenter kan der imidlertid i praksis
opstå usikkerhed om, hvilken kommune, der har ansvaret for finansieringen af opholdet og for i
øvrigt at yde hjælp efter serviceloven. For det første må det forventes, at kvinden over for centrets
leder dokumenterer eller i det mindste oplyser, hvilken kommune hun og hendes eventuelle børn
kommer fra. Derudover vil den ovenfor beskrevne praksis, hvorefter boformerne hurtigst muligt
følger op på orienteringen til kommunen med en revisorpåtegnet betalingsanmodning med fordel
kunne videreføres, da den fungerer som dokumentation for, at det er den pågældende kommune, der
efter servicelovens regler er forpligtet til at yde kvinden hjælp. I disse tilfælde vil kommunen dog så
tidligt som muligt efter orientering om optagelse i boformen skulle iværksætte en indledende
rådgivning, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, også selvom den revisorpåtegnede betalingsanmodning
endnu ikke er modtaget.
Derudover medfører en kvindes ønske om anonymitet, at der ikke kan stilles samme
indholdsmæssige krav til orienteringen. Kvindens og eventuelle børns navne og cpr.nr. vil skulle
udelades fra orienteringerne, ligesom det i orienteringerne i øvrigt skal sikres, at oplysningerne ikke
afslører kvindens identitet.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at boformer i servicelovens § 109, stk. 1, senest tre hverdage efter afgørelse om
optagelse i boformen skal give en orientering herom til den kommune, der har pligt til at yde hjælp
efter serviceloven, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det
foreslås endvidere, at der for boformerne indføres en pligt til i forbindelse med udskrivning fra
boformerne, dog senest tre hverdage herefter, at give en orientering herom til kommunalbestyrelsen
i den kommune, der efter serviceloven har pligt til at yde hjælp til borgeren.
Det foreslås, at orienteringen som minimum skal indeholde kvindens og eventuelle børns navne og
cpr.nr. samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen. For kvinder, der
optages i boformen anonymt, jf. § 109, stk. 2, udelades kvindens og eventuelle børns navne og
cpr.nr., og det skal i øvrigt sikres, at kvindens anonymitet opretholdes. I disse tilfælde vil
kommunen i forbindelse med optagelsen alene skulle orienteres om, at en af kommunens borgere
har taget ophold i et krisecenter samt om begrundelsen herfor.
Den foreslåede ordning erstatter den nuværende praksis, hvorefter familierådgiveren skal adviseres i
forbindelse med optagelse af en kvinde på et krisecenter. I de tilfælde, hvor kvinden ønsker at være
anonym, jf. § 109, stk. 2, skal kvinden fortsat give skriftligt samtykke til at modtage rådgivning, og
til at der indhentes og viderebringes oplysninger om kvinden.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.3. Indførelse af en orienteringspligt for boformer efter servicelovens § 110
2.3.1. Gældende ret
Det følger af § 110, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til
personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og
som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Efter servicelovens § 110, stk. 3, træffer lederen af boformerne afgørelse om optagelse i
boformerne. Som følge heraf er det i praksis også lederen af boformerne, der træffer afgørelse om
udskrivning fra boformerne
Der er efter gældende ret ikke nogen pligt til at orientere den kommune, der skal yde hjælp efter
serviceloven, i forbindelse med en boformleders afgørelse om optagelse og udskrivning efter
servicelovens § 110.
Det er kommunen, der har ansvaret for den samlede indsats over for borgeren og finansieringen af
borgerens ophold på en boform efter § 110. Bostederne orienterer derfor i praksis den relevante
kommune om borgerens optagelse i boformen i forbindelse med en anmodning til kommunen om
betaling af den takst, der er fastsat for opholdet. I praksis sker orienteringen til kommunen efter få
dages ophold på boformen. Boformerne orienterer på samme måde kommunen om datoen for
udskrivningen af borgeren med henblik på, at der kan foretages en endelig afregning for opholdet.
Ofte vil udskrivningen ske i samarbejde mellem boformen, borgeren og kommunen med henblik på
at sikre kontinuitet i den eventuelle fortsatte støtte til borgeren.
2.3.2. Overvejelser
Det er en væsentlig forudsætning for, at kommunerne kan iværksætte konkrete initiativer for
borgere på en boform efter servicelovens § 110, forberede gode og tilstrækkelige tilbud til borgeren,
når pågældende udskrives samt sikre en sammenhængende indsats, at kommunerne modtager
oplysninger om henholdsvis optagelse og udskrivning af borgeren. En orientering om optagelse bør
på den baggrund ske så hurtigt som muligt, og en orientering om udskrivning bør så vidt muligt ske
forud herfor. I begge tilfælde vurderes det på baggrund af en afvejning mellem formålet med
orienteringerne og hensynet til boformernes administration, at der bør sættes en tidsmæssig frist på
tre hverdage for orienteringerne. Et krav om begrundelse for henholdsvis optagelse og udskrivning
vil skulle indebære en kort beskrivelse af grundlaget herfor.
I orienteringerne om optagelse og udskrivning skal der være oplysninger, der kan danne grundlag
for at identificere borgeren, f.eks. navn og cpr.nr. Der kan imidlertid opstå tilfælde, hvor en borger
ikke er i besiddelse af et dansk cpr.nr. I disse tilfælde vil tilsvarende dokumentation være
tilstrækkelig.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at boformer efter § 110 senest tre hverdage efter afgørelse om optagelse i boformen
skal give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde
hjælp til borgeren. Det foreslås endvidere, at der for boformerne indføres en pligt til i forbindelse
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422714_0010.png
med udskrivning fra boformerne, dog senest tre hverdage herefter, at give en orientering herom til
kommunalbestyrelsen.
Det foreslås, at orienteringen som minimum skal indeholde personens navn og cpr.nr. samt dato og
begrundelse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører både administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne, der
forpligtes til at tilbyde en udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre. Lovforslagets
samlede økonomiske konsekvenser er 4,7 mio. kr. i 2015, 11,1 mio. kr. i 2016, 13,0 mio. kr. i 2017,
13,0 mio. kr. i 2018 og 12,8 mio. kr. fuldt indfaset fra 2019 og frem.
Lovforslaget forventes at medføre kommunale merudgifter på i alt 2,1 mio. kr. i 2015, 5,4 mio. kr. i
2016 og 6,4 mio. kr. fra 2017 og frem. Heraf udgør de administrative konsekvenser 0,2 mio. kr. i
2015 og 0,3 mio. kr. årligt herefter.
De økonomiske konsekvenser for staten er på i alt 2,6 mio. kr. i 2015, 5,7 mio. kr. i 2016, 6,6 mio.
kr. i 2017, 6,6 mio. kr. i 2018 og 6,4 mio. kr. fra 2019 og frem. Heraf udgør de administrative
konsekvenser 0,2 mio. kr. i 2015 og 0,9 mio. kr. årligt herefter.
Lovforslaget medfører ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for regionerne.
Finansieringen af lovforslaget er tilvejebragt ved satspuljeaftalen for 2015 med en ramme på 4,7
mio. kr. i 2015, 11,1 mio. kr. i 2016, 13,0 mio. kr. i 2017 og 13,0 mio. kr. i 2018. Lovforslagets
økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Eventuelt uforbrugte midler
tilbageføres til satspuljen.
Merudgifter i forbindelse med lovforslaget
Mio. kr. 2015-pl
Stat
Regioner
Kommuner
Lovforslaget i alt
2015
2,6
0,0
2,1
4,7
2016
5,7
0,0
5,4
11,1
2017 2018
6,6
6,6
0,0
0,0
6,4
6,4
13,0 13,0
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422714_0011.png
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 19. november 2014 til 17. december 2014 været sendt i høring
hos følgende myndigheder, organisationer m.fl.: 3F, Ankestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,
Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Kvindesamfund, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det
centrale handicapråd, Dialog mod Vold, Finansministeriet, FOA, Foreningen af Socialchefer i
Danmark, Foreningen ret til hjælp mod vold, Institut for Menneskerettigheder, KFUK’s Sociale
Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kristelig Fagbevægelse,
Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Opholdssteder, Landsforeningen af
Væresteder, LO, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Mødrehjælpen, Rigsrevisionen, Røde
Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse, SAND de hjemløses
landsorganisation, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Socialt
Leder Forum, Økonomi- og Indenrigsministeriet,
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Lovforslagets
samlede
økonomiske konsekvenser er
4,7 mio. kr. i 2015, 11,1 mio.
kr. i 2016, 13,0 mio. kr. i 2017,
13,0 mio. kr. i 2018 og 12,8
mio. kr. fuldt indfaset fra 2019
og frem.
Heraf beløber de kommunale
merudgifter sig til 2,1 mio. kr. i
2015, 5,4 mio. kr. i 2016 og 6,4
mio. kr. fra 2017 og frem. De
statslige merudgifter beløber
sig til 2,6 mio. kr. i 2015, 5,7
mio. kr. i 2016, 6,6 mio. kr. i
2017, 6,6 mio. kr. i 2018 og 6,4
mio. kr. fra 2019 og frem.
De
administrative
konse-
kvenser skønnes at medføre
merudgifter for kommuner for
0,2 mio. kr. i 2015 og 0,3 mio.
kr. årligt herefter. De statslige
merudgifter beløber sig til 0,2
mio. kr. i 2015 og 0,9 mio. kr.
årligt herefter.
11
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422714_0012.png
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at der for boformerne i servicelovens § 109 indsættes en
pligt til senest tre hverdage efter optagelse i boformen at give en orientering herom til
kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det foreslås endvidere, at der for
boformerne indføres en pligt til i forbindelse med udskrivning fra boformerne, dog senest tre
hverdage herefter, at give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der efter
serviceloven har pligt til at yde hjælp til borgeren. Formålet er at sikre, at kommunerne modtager
oplysninger om optagelse i og udskrivning fra boformen med henblik på at tilbyde og iværksætte de
indsatser, som kvinden og hendes eventuelle børn har behov for og krav på efter serviceloven,
herunder § 109, stk. 4.
Den foreslåede frist for afgivelse af orientering i forbindelse med optagelse i et kvindekrisecenter
skal forstås således, at orienteringen som udgangspunktet skal ske så hurtigt som muligt og senest
tre hverdage efter optagelsen. I forbindelse med udskrivning fra et kvindekrisecenter vil det være
mest hensigtsmæssigt i relation til iværksættelse af øvrige indsatser og tilbud, at den relevante
kommune orienteres om en planlagt udskrivning forud herfor. Eftersom optagelse i et
kvindekrisecenter kan ske ved egen henvendelse, jf. § 109, stk. 2, og kvinden som følge heraf selv
kan beslutte at forlade centrene, vil det imidlertid ikke altid være muligt at give en orientering forud
for udskrivningen. Udgangspunktet er på den baggrund, at orientering skal ske inden udskrivningen
og senest tre hverdage herefter.
Det foreslås, at orienteringen som minimum skal indeholde kvindens og eventuelle børns navne og
cpr.nr. samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen. For kvinder, der
optages i boformen anonymt, jf. § 109, stk. 2, udelades kvindens og eventuelle børns navne og
cpr.nr, og det skal i orienteringerne i øvrigt sikres, at kvindens anonymitet opretholdes.
Kravet om begrundelse for henholdsvis optagelse og udskrivning af kvinden og hendes eventuelle
børn indebærer en kort beskrivelse af grundlaget herfor.
I de tilfælde, hvor en kvinde ønsker at benytte retten i § 109, stk. 2, til at blive optaget anonymt i
boformen, vil boformen skulle orientere den kommune, som er forpligtet til at yde hjælp efter
serviceloven, om, at en af kommunens borgere er blevet optaget i boformen samt orientere om
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
begrundelsen for optagelsen. Det skal sikres, at orienteringerne ikke indeholder oplysninger, der
kan afsløre kvindens identitet.
En kvindes ønske om anonymitet vil i praksis kunne rejse spørgsmål om, hvilken kommune, der er
ansvarlig for finansieringen af opholdet og i øvrigt er forpligtet til at yde hjælp efter serviceloven.
Kvindens oplysninger om tidligere opholdskommune vil indledningsvist skulle lægges til grund.
Derudover vil den praksis, hvorefter boformen hurtigst muligt følger op på orienteringen med en
revisorpåtegnet betalingsanmodning med fordel kunne videreføres. Kommunen vil dog være
forpligtet til så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i boformen at iværksætte en
indledende rådgivning, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. I de tilfælde, hvor en kvinde, der ønsker at
opretholde sin anonymitet over for kommunen, tager imod tilbuddet om rådgivning, vil den
indledende og koordinerende rådgivning imidlertid som følge heraf få en mere generel karakter.
Kravet om at udelade kvindens og eventuelle børns navne og cpr.nr. i orienteringerne til den
kommune, der efter serviceloven har pligt til at yde hjælp, ændrer ikke ved de gældende regler om
skærpet underretningspligt efter servicelovens § 153, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 1466 af 10.
december 2010 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service.
Til nr. 2
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at målgruppen af kvinder, der skal tilbydes rådgivning
udvides fra kvinder med børn til alle kvinder, der tager ophold på en boform efter § 109, stk. 1. Det
foreslås endvidere, at § 109, stk. 4, 1. pkt., ændres således, at der skal tilbydes indledende og
koordinerende støtte og vejledning til kvinder, og at henvisningen til en familierådgiver udgår.
I dag er det alene kvinder med børn på kvindekrisecentre, der tilbydes familierådgivning. Der er
imidlertid en stor andel af de kvinder, der tager ophold på et kvindekrisecenter, der ikke har børn,
og dermed ikke tilbydes rådgivning, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.
Hensynet bag den nuværende familierådgivningsordning er at støtte kvinder med børn i den
vanskelige overgang, som kvinden møder, når opholdet på krisecentret ophører, og kvinden skal
skabe en ny tilværelse sammen med sine børn, med henblik på at undgå, at disse kvinder og deres
børn falder tilbage i den uholdbare situation, de kom fra inden opholdet på krisecentret.
Erfaringerne viser, at der er behov for at hjælpe disse kvinder og deres børn til en ny start både i
forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner og sundhedsvæsen mv.
Erfaringen viser, at kvinder på krisecenter uden børn i højere grad har været udsat for fysisk vold og
været udsat for fysisk vold gennem længere tid i seneste voldsforhold end kvinder med børn. Dette
giver grundlag for at antage, at kvinder uden børn ligeledes har behov for hjælp til en ny start i
forhold til væsentlige elementer i kvindernes tilværelse, herunder bolig, økonomi, arbejdsmarked og
sundhedsvæsen, med henblik på at undgå, at de vender tilbage til voldelige forhold. Ved også at yde
denne sammenhængende indsats til kvinder uden børn giver man disse kvinder et bedre fundament
til at skabe en ny tilværelse uden vold. Udvidelsen af målgruppen for rådgivning forventes dermed
bl.a. at medvirke til en reducering af andelen af kvinder, der har behov for mere et ét
krisecenterophold gennem livet.
Lovforslaget indebærer, at betegnelsen ”en familierådgiver” udgår, men denne del af forslaget
ændrer ikke ved indholdet af den nuværende ordning, da rådgivningens funktion fortsat er at være
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
koordinerende samt støttende med henblik på at sikre, at kvinden får en helhedsorienteret og
tværgående indsats, ligesom kvinder med børn fortsat skal rådgives om de forhold, der relaterer sig
til deres børn.
Til nr. 3
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at iværksætte en
indledende rådgivning så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i boformen, der skal
introducere kvinden til den koordinerende rådgivningsordning samt skabe kontakt mellem kvinden
og en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning.
Introduktionen til den koordinerende rådgivning skal bl.a. indeholde oplysninger om indholdet af
rådgivningen samt vejledning om, hvor kvinden vil kunne henvende sig i tilfælde af, at kvinden
uplanlagt flytter fra krisecentret, inden den koordinerende rådgivning er iværksat.
I de tilfælde, hvor en kvinde undervejs i rådgivningsforløbet skifter opholdskommune, vil
forpligtelsen til at yde koordinerende rådgivning, ligesom i dag, herefter påhvile den nye
opholdskommune, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 8, jf. stk. 1. Mulighederne for videregivelse af
oplysninger om rådgivningsforløbet fra den tidligere opholdskommune til den nye opholdskommune
følger af forvaltningslovens § 28. I tilfælde, hvor kvinden har børn, finder servicelovens § 152 om
mellemkommunal underretning også anvendelse.
Det er et vigtigt element i den indledende rådgivning, at der så tidligt som muligt etableres kontakt
mellem kvinden og en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning, og i den
forbindelse vil planlægningen af møderne i den indledende rådgivning med fordel kunne ske gennem
direkte kontakt med og inddragelse af kvinden. Dette kan ske f.eks. telefonisk, via sms eller e-mail.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår kommunen finder det mest hensigtsmæssigt at
iværksætte den koordinerende rådgivning, som i dag følger af servicelovens § 109, stk. 4. Den
koordinerende rådgivning skal dog iværksættes senest, når forberedelsen til udflytning fra et
kvindekrisecenter påbegyndes, jf. lovforslaget § 1, nr. 5. Derudover vil kvinden og hendes
eventuelle børn kunne søge rådgivning i kommunen efter servicelovens §§ 10-12.
Det forventes, at den indledende rådgivning vil skabe et stærkere incitament for at gøre brug af
tilbuddet om en koordineret rådgivning, idet kvinden vil have bedre forudsætninger for at få indblik
i, hvad den koordinerende rådgivningsordning indebærer for hende, ligesom kvinden tidligere vil
skabe kontakt til en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning. Derudover forventes
det, at den indledende rådgivning sammen med den koordinerende rådgivning vil skabe bedre
forudsætninger for kvindens udflytning af kvindekrisecentret og etablering af en selvstændig
tilværelse.
Til nr. 4
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4, at der i § 109, stk. 4, 2. pkt., refereres til den
koordinerende rådgivning fremfor rådgivningen. Baggrunden herfor er, at der indføres en
indledende rådgivning, og der er behov for at sondre mellem den indledende og den koordinerende
rådgivning.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 5
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5, at der refereres til den koordinerende rådgivning, og at det
præciseres, at den koordinerende rådgivning skal iværksættes senest, når forberedelsen til
udflytning fra boformen påbegyndes, og indtil kvinden og eventuelle børn er etableret i egen bolig.
Formålet med denne ændring er at understøtte en mere fleksibel tilrettelæggelse af den
koordinerende rådgivning, idet den nuværende formulering om tidspunktet for iværksættelse af
rådgivningen kan opfattes som unødig ufleksibel i forhold til den tilrettelæggelse af rådgivningen,
som kommunen finder mest hensigtsmæssig.
Til nr. 6
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, at der for boformerne i servicelovens § 110 indsættes en
pligt til senest tre hverdage efter optagelse i boformen at give en orientering herom til
kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det foreslås endvidere, at der for
boformerne indføres en pligt til i forbindelse med udskrivning fra boformen, dog senest tre
hverdage herefter, at give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der efter
serviceloven har pligt til at yde hjælp til borgeren. Formålet hermed er at sikre, at kommunerne
modtager oplysninger om optagelse i og udskrivning fra boformen med henblik på at iværksætte de
indsatser, som kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgeren.
Den foreslåede frist for afgivelse af orientering i forbindelse med optagelse i en boform efter § 110
skal forstås således, at orienteringen som udgangspunktet skal ske så hurtigt som muligt og senest
tre hverdage efter optagelsen. I forbindelse med udskrivning fra et en boform efter § 110 vil være
mest hensigtsmæssigt i relation til iværksættelse af øvrige indsatser og tilbud, at den relevante
kommune orienteres om en planlagt udskrivning forud herfor. Eftersom optagelse i en boform efter
§ 110 kan ske ved egen henvendelse, jf. § 110, stk. 2, og borgeren som følge heraf selv kan beslutte
at forlade boformen, vil det imidlertid ikke altid være muligt at give en orientering forud for
udskrivningen. Udgangspunktet er på den baggrund, at orientering skal ske inden udskrivningen og
senest tre hverdage herefter.
Som følge af tilbuddets målgruppe, kan der opstå udfordringer i forhold til hvilken kommune, der er
forpligtet til at yde hjælp efter serviceloven, og dermed hvilken kommune, der skal orienteres om
optagelse i og udskrivning fra boformen. Dette er reguleret i retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, hvoraf
det følger, at det er personens oprindelige opholdskommune, der har pligt til at yde hjælp efter
serviceloven, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at personen
har fået ophold i boformen efter § 110. Det vil herefter være den oprindelige opholdskommune, der
er handle- og betalingskommune i forhold til en person, der er optaget i § 110 tilbud i en anden
kommune, idet lederens afgørelse om optagelse i et § 110 tilbud ligestilles med, at personen har fået
ophold i tilbuddet efter en offentlig myndigheds medvirken. Det følger af retssikkerhedslovens § 9,
stk. 9, at kommunalbestyrelsen i en kommune, der efter stk. 7 har pligt til at yde hjælp til en person
efter lov om social service, efter aftale med opholdskommunen, dvs. den kommune, hvori boformen
er placeret, kan bemyndige denne til helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold
til den pågældende.
Det foreslås, at orienteringspligten som minimum skal indeholde personens navn og cpr.nr. samt
dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen. Disse oplysninger skal danne
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
grundlag for at identificere borgeren. Der kan imidlertid opstå tilfælde, hvor en borger ikke er i
besiddelse af et dansk cpr.nr., og i disse tilfælde vil tilsvarende dokumentation være tilstrækkelig.
Kravet om begrundelse for henholdsvis optagelse og udskrivning af borgeren indebærer en kort
beskrivelse af grundlaget herfor.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
1023 af 23. september 2014, som ændret ved
lov nr. 495 af 21. maj 2013 og lov nr. 722 af 25.
juni 2014, foretages følgende ændringer:
§ 109.
---
Stk. 2-3
---
1.
I
§ 109
indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
”Stk.
4.
Boformer efter stk. 1 skal
senest tre hverdage efter afgørelse om
optagelse i boformen give en orientering
herom til kommunalbestyrelsen i den
kommune, der har pligt til at yde hjælp
efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om
retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Stk. 5.
Boformer efter stk. 1 skal i
forbindelse med udskrivning fra
boformen, dog senest tre hverdage
herefter, give en orientering herom til
kommunalbestyrelsen i den kommune,
der har pligt til at yde hjælp efter denne
lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Stk. 6.
Orienteringerne efter stk. 4 og
5 skal som minimum indeholde
kvindens og eventuelle børns navne og
cpr.nr. samt dato og begrundelse for
henholdsvis
optagelsen
og
udskrivningen. For kvinder, der optages
i boformen anonymt, jf. stk. 2, udelades
kvindens og eventuelle børns navne og
cpr.nr., og det skal i øvrigt sikres, at
kvindens anonymitet opretholdes.”
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte
og vejledning fra en familierådgiver til kvinder
med børn på boformer efter denne bestemmelse.
Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi,
2.
I
§ 109, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 7, 1.
pkt.,
indsættes
efter
”tilbyde”:
”indledende og koordinerende”, og ”fra
en familierådgiver” og ”med børn”
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arbejdsmarked, skole, daginstitutioner,
sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de
enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige
tilbud. Rådgivningen iværksættes, når
forberedelsen til udflytning fra boformen
påbegyndes, og indtil kvinden og børnene er
etableret i egen bolig.
Stk. 5
---
udgår.
3.
I
§ 109, stk. 4,
der bliver til stk. 7,
indsættes efter 1. pkt.:
”Den indledende rådgivning skal
iværksættes så tidligt som muligt efter
orientering om optagelse i boformen og
skal introducere kvinden til den
koordinerende rådgivning samt skabe
kontakt mellem kvinden og en
medarbejder,
der
varetager
den
koordinerende rådgivning.”
4.
I
§ 109, stk. 4, 2. pkt.,
der bliver til stk.
7, 3. pkt., ændres ”Rådgivningen” til:
”Den koordinerende rådgivning”.
5.
I
§ 109, stk. 4, 3. pkt.,
der bliver stk. 7, 4.
pkt., ændres ”Rådgivningen iværksættes,
når forberedelsen til udflytning fra
boformen påbegyndes, og indtil kvinden
og børnene er etableret i egen bolig” til:
”Den
koordinerende
rådgivning
iværksættes senest, når forberedelsen til
udflytning fra boformen påbegyndes, og
indtil kvinden og eventuelle børn er
etableret i egen bolig”.
§ 110.
---
Stk. 2-3
---
6.
I
§ 110
indsættes som
stk. 4-6:
”Stk. 4.
Boformer efter stk. 1 skal
senest tre hverdage efter afgørelse om
optagelse i boformen give en orientering
herom til kommunalbestyrelsen i den
kommune, der har pligt til at yde hjælp
efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om
retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Stk. 5.
Boformer efter stk. 1 skal i
forbindelse med udskrivning fra
boformen, dog senest tre hverdage
herefter, give en orientering herom til
kommunalbestyrelsen i den kommune,
der har pligt til at yde hjælp efter denne
lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Stk. 6.
Orienteringerne efter stk. 4 og
5 skal som minimum indeholde
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
personens navn og cpr.nr. samt dato og
begrundelse for henholdsvis optagelsen
og udskrivningen.”
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
19