Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 51
Offentligt
Ålborg den 14. november 2014
Til medlemmer af Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg.
Ønske om foretræde for Socialudvalget og Sundhedsudvalget vedr. gravide kvinder med stof- og
alkoholmisbrug.
Regeringen har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, med det formål at undersøge, hvordan man i
Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har
misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten.
Vi ønsker foretræde med henblik på, at bidrage med viden og praksiserfaringer. Vi ønsker at bidrage til
nuancering af feltet med vore praksiserfaringer og samarbejde med gravide kvinder med
rusmiddelproblematik.
Det er vores erfaring, at hvis gravide kvinder med en rusmiddelproblematik mødes med en relevant og
sammenhængende indsats der giver mening for dem, så kan kvinderne fastholdes i et frivilligt
behandlingstilbud til gavn form dem selv og deres ufødte barn.
Vi håber – om muligt, at vi kan imødekommes med udvidet tid.
Vi er professionelle der repræsenterer forskellige arbejdsområder og sektorer som fx: læge, sygeplejersker
og socialpædagog fra Familieambulatoriet i Region Nordjylland, selvstændige konsulenter fra Familie og
Gravid i Odense, familieterapeut, Familie og gravidteamet, Center for misbrugsbehandling Århus kommune
samt socialrådgiver/fagkonsulent, stofbehandlingscenter KABS FamilieVinklen, Glostrup.
Flere af os har desuden været tilknyttet Servicestyrelsens projekter ”en forstærket indsats i forhold til
gravide stofmisbrugere” 2008-2011. Vi har alle mange års bred erfaring i arbejdet med gravide kvinder med
rusmiddelproblematikker.
Vi har set DR 2`s dokumentar udsendelse d. 22. oktober omhandlende tvangsbehandling af gravide kvinder
med rusmiddelmisbrug. For den almindelig seer og for den ”almindelige borger”, virker det meget
overbevisende, at møde disse kvinder med tvang. Som professionelle berøres vi naturligvis også, når vi ser,
en nyfødt baby, hvis liv begynder særligt vanskeligt.
I udsendelsen blev der tegnet et generaliseret, ensidig og unuanceret billede. Det var for os tydeligt,
hvilken vinkel udsendelsen havde anlagt. Andre vinkler kunne have været bragt i spil, som fx: hvilken
betydning har det for den gravide kvinde, at kunne henvende sig i tillid til systemerne og blive mødt med
frivillighed? Hvilken betydning har det for kvinden og hendes muligheder for at blive medicinsk stabiliseret
eller stoffri, at blive mødt med en god støtte og et relevant tilbud, hvad enten kvinden henvender sig til
familieambulatorium, misbrugsbehandlingscenter eller kommunen.
Man kunne spørge kvinderne, hvad der helt konkret medvirkede til, at det lykkes for dem, så de efter
fødslen fik deres børn med hjem.
Det billede og indtryk DR 2 udsendelsen efterlod, svarer
ikke
til de erfaringer vi har, eller til de kvinder vi
typisk møder i vor daglige praksis.
Hver gang tvang debatteres i medierne, mærker vi tydeligt, at kvinderne blive mere tilbageholdende og
langt mere vagtsomme med at fortælle, hvordan de egentligt har det og hvilke problemstillinger de reelt er
oppe imod.