Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 49
Offentligt
Udkast
Fremsat den 28. januar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Ma-
nu Sareen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
(Faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., ændring af afgørelseskompetence i sager om ændring
af anbringelsessted samt nedsættelse af samtykkealder mv.)
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 52, stk. 3, nr. 4
indsættes efter »plejefamilie,«: »kommunal plejefamilie« og efter »§ 66, stk.
1, nr. 1,«: »nr. 2,«.
2.
I
§ 66, stk. 2,
ændres »eller 5« til: »eller 6«.
3.
I
§ 66 a
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk.
5.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne faglige støtte til netværksplejefamilier i
overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes tilbyde den
fornødne faglige støtte til familier, der har adopteret et barn eller ung, der tidligere har været an-
bragt i pleje i familien.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
4.
§ 66 a, stk. 7,
der bliver til stk. 8, affattes således:
»Stk.
8.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler
om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier og
egne værelser mv., jf. stk. 1, 2 og 6, om grunduddannelse og supervision til og efteruddannelse af
plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier, om faglig støtte til netværkspleje-
familier og familier, der har adopteret et barn eller ung, der tidligere har været anbragt i pleje i fami-
lien, jf. stk. 3, 4 og 5, og om godtgørelse for netværksplejefamilier.«
5.
I
§ 69, stk. 2,
ændres »15 år« til: »12 år«.
6.
I
§ 69, stk. 2,
ændres »stk. 4 og 5.« til: »stk. 3.«.
7.
§ 69, stk. 3,
ophæves, og i stedet indsættes som nyt stykke:
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
»Stk.
3.
Hvis samtykke til ændret anbringelsessted ikke kan opnås, jf. stk. 2, skal børn og unge-
udvalget træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted. Ved afgørelsen skal børn og unge-
udvalget, under hensynet til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges behov for konti-
nuitet i opvæksten, vurdere, om barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en
ændring af anbringelsessted. Afgørelse om valg af konkret anbringelsessted træffes herefter af
kommunalbestyrelsen, jf. § 68 b, stk. 1.«
8.
§ 69, stk. 4,
ophæves, og i stedet indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse om ændring af anbringelsessted, jf. stk. 3,
skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der indeholder de nødvendige oplysninger, her-
under
1) den seneste handleplan, jf. § 140,
2) barnets eller den unges holdning til ændringen af anbringelsesstedet, jf. § 48,
3) en beskrivelse af, hvorvidt supplerende støtte til barnet eller den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 9,
under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted, kan imødekomme barnets eller den
unges behov for støtte,
4) en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede evne til at imødekomme barnets eller
den unges behov for støtte og for nære og stabile voksenrelationer,
5) en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted, jf. stk. 5. «
9.
I
§ 72, stk. 1, nr. 7,
ændres »§ 69, stk. 3 eller 4, jf. stk. § 58« til: »§ 69, stk. 3,«.
10.
I
§ 74, stk. 1, nr. 7,
ændres »§ 69, stk. 3 eller 4, jf. stk. § 58« til: »§ 69, stk. 3,«.
11.
I
§ 74, stk. 4,
ændres »§ 69, stk. 3 eller 4,« til: »§ 69, stk. 3,«.
12.
I
§ 167, stk. 1, nr. 4,
udgår »samt ændret anbringelsessted efter § 69, stk. 1«.
§2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af
25. september 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 72, stk. 2,
udgår »samt afgørelse om ændret anbringelsessted efter § 69 i lov om social ser-
vice«.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Sager, der ved lovens ikrafttræden verserer efter § 69, stk. 3 og 4 for børn- og ungeudval-
get, samt er eller bliver påklaget til Ankestyrelsen, afgøres efter tidligere lovgivning.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Faglig støtte til netværksplejefamilier og familier, der adopterer et barn eller ung, der tidli-
gere har været anbragt i pleje i familien
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Overvejelser bag forslaget
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Ændring af afgørelseskompetence ved afgørelser om ændring af anbringelsessted uden
samtykke samt nedsættelse af samtykkealder
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Overvejelser bag forslaget
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen har fokus på at styrke kontinuiteten i anbringelser og sikre, at anbragte børn og unge
opnår samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv, som deres
jævnaldrende. Plejefamilier tilbyder børn og unge familiemæssige rammer, nære og stabile voksen-
relationer samt et hjem og en hverdag, der ligner andre børn og unges, som en væsentlig del af deres
opgave med at støtte barnet eller den unge. Derfor skal kommunen i dag ved valg af anbringelses-
sted vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig. Samtidig viser en SFI-
undersøgelse om effekter af slægtspleje fra 2011 (Knudsen & Egelund: ”Effekter af slægtspleje –
børn og unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle plejefamilier”, SFI, 2011), at
netværksanbragte børn generelt har mere stabile anbringelsesforløb og oplever færre sammenbrud,
og dermed ofte har bedre udviklingsmuligheder end børn anbragt i almindelige plejefamilier.
Lovforslaget udmønter dele af aftalen om at styrke plejefamilieområdet, som er en del af satspulje-
aftalen for 2015-2018. Lovforslaget indeholder to hovedelementer.
Lovforslagets første del skal sikre, at netværksplejefamilier og familier, der har adopteret et barn
eller ung, der tidligere har været anbragt i pleje i familien, får den fornødne faglige støtte. Denne
støtte ligger udover den efteruddannelse og supervision, som netværksplejefamilier i forvejen mod-
tager, og udover den faglige støtte, som kommende adoptivfamilierne modtager frem mod adoptio-
nen. Formålet er at sikre, at familierne får den nødvendige støtte til at håndtere eksempelvis konflik-
ter med barnets eller den unges biologiske familie, og til at sikre barnet eller den unge en positiv
udvikling, som tager udgangspunkt i familiens og barnets eller den unges aktuelle støttebehov.
Lovforslagets anden del skal styrke børn og unge-udvalgets afgørelseskompetence i afgørelser, der
påvirker anbringelsers stabilitet, nemlig afgørelser om ændring af anbringelsessted i tilfælde, hvor
forældremyndighedsindehaveren og den unge ikke samtykker hertil. Med lovforslaget ændres lov-
givningen, således at børn og unge-udvalget fremover kan træffe afgørelse om ændring af anbrin-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gelsessted i de tilfælde, hvor det vurderes, at hensynet til barnets eller den unges behov for støtte
imødekommes bedst ved en ændring af anbringelsesstedet ud fra en konkret afvejning af hensynet
til kontinuiteten i anbringelsen og formålet med anbringelsen. Afgørelse om valg af konkret anbrin-
gelsessted træffes herefter fortsat af kommunalbestyrelsen. Samtidig stilles der forslag om at ned-
sætte alderen for samtykke til ændringen af anbringelsessted fra 15 år til 12 år.
Den samlede satspuljeaftale indeholder derudover en række samtidig iværksatte initiativer, der skal
styrke rammerne for plejefamilier såvel som for kommunerne, så anbringelsesforløbet fra start til
slut bliver præget af høj faglighed, samarbejde og dialog mellem barnet eller den unge, forældre,
plejeforældre og kommunen.
I sammenhæng med dette lovforslag fremsættes et lovforlag om ændring af adoptionsloven, lov om social
service og andre love (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke), der skal styrke de intentioner,
der ligger bag de gældende regler om adoption uden samtykke. Med lovforslaget får de børn og unge, som
må formodes at skulle være anbragt uden for hjemmet i en længere årrække, fordi deres forældre ikke kan
tage sig af dem, en stabil og kontinuerlig opvækst med gennemgående og varige omsorgspersoner, hvilket i
helt særlige tilfælde skabes gennem øget anvendelse af adoption uden samtykke.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Faglig støtte til netværksplejefamilier og familier, der har adopteret et barn eller en ung, der
tidligere har været anbragt i pleje i familien.
2.1.1. Gældende ret
Det er en forudsætning for både generelt og konkret godkendte plejefamilier og kommunale pleje-
familier samt netværksfamilier, at de gennemfører et kursus i at være plejefamilie, jf. lov om social
service § 66 a, stk. 3 og lov om socialtilsyn § 5, stk. 7. Kurset omfatter begge plejeforældre og skal
som minimum have en varighed svarende til fire hele kursusdage. Den kommunalbestyrelse, der
træffer afgørelse om anbringelse, er endvidere forpligtet til at tilbyde efteruddannelse svarende til
mindst to hele kursusdage årligt til plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksfamilier, og
plejefamilierne er forpligtet til at deltage heri, jf. lov om social service § 66 a, stk. 4. Kommunen er
derudover forpligtet til at tilbyde den fornødne supervision i overensstemmelse med plejeopgavens
omfang til plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksfamilier, og plejefamilierne er ligele-
des forpligtet til at deltage heri, jf. lov om social service § 66 a, stk. 4.
Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen tilbyde faglig støtte til plejefamilier, der har et barn
eller en ung anbragt med henblik på at adoptere barnet eller den unge, jf. lov om social service § 68
c, stk. 2. Den faglige støtte er målrettet situationen før adoptionen og skal forberede plejefamilien
på den fremtidige adoption og støtte plejefamilien i at håndtere den uvished, der er omkring, hvor-
vidt den konkrete adoption realiseres. Familier, der adopterer et barn eller en ung, der har været
anbragt i pleje i familien, har efter adoptionen ikke ret til faglig støtte efter lovens § 68 c, stk. 2,
men kan dog, på lige fod med andre adoptanter, modtage den såkaldte Post Adoption Service (PAS-
rådgivning), der tager udgangspunkt i familien som værende nyetableret.
Derudover gælder de almindelige regler for særlig støtte efter lov om social service § 11, herunder
familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien såvel som muligheder for støtte
til barnet eller den unge samt familien efter lovens kapitel 11, eksempelvis støtte i hjemmet eller
kontaktpersonordning mv.
Det fremgår i dag af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4, at forældremyndighedsindehaveren, barnet
eller den unge og andre medlemmer af familien kan komme i døgnophold i plejefamilier, døgninsti-
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tutioner og opholdssteder. Det er således alene de nævnte typer af anbringelsessteder, hvor der kan
ske denne form for døgnophold.
Dermed er der efter de gældende regler ikke mulighed for at anvende kommunale plejefamilier til
dette formål. Med aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft 2011, blev kommunale plejefamilier
indført som en ny type plejefamilie. Intentionen med denne type plejefamilier er, at de, i lighed med
andre plejefamilier, kan tilbyde barnet eller den unge en opvækst i et familielignende omsorgsmiljø,
og samtidig løfte en større indholdsmæssig opgave i indsatsen over for barnet eller den unge. Der
vil typisk være tale om plejefamilier med særlige forudsætninger, for eksempel en lang erfaring som
plejefamilie eller særlige uddannelsesmæssige kvalifikationer.
Efter gældende ret, § 66 a, stk. 7, er ministeren bemyndiget til at regulere nærmere regler for god-
kendelse af og tilsyn med plejefamilier, kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier og egne
værelser mv., om grunduddannelse og supervision til og efteruddannelse af plejefamilier, kommu-
nale plejefamilier og netværksplejefamilier, og om godtgørelse for netværksplejefamilier. Denne
hjemmel er, i forhold til de elementer, der vedrører alle typer plejefamilier, udmøntet gennem be-
kendtgørelsen om plejefamilier.
2.1.2. Overvejelser bag forslaget
Kontinuitet har afgørende betydning for børn og unges muligheder for personlig udvikling, trivsel
og et selvstændigt voksenliv. Undersøgelser viser, at der er færre sammenbrud i netværksanbringel-
ser, og at netværksanbragte børn derfor i visse tilfælde har bedre muligheder for personlig udvikling
end børn anbragt i traditionelle plejefamilier. Men der vil også være en del tilfælde, hvor netværks-
familiepleje ikke er til barnets eller den unges bedste, enten som følge af manglende ressourcer i
barnets eller den unges netværk eller som følge af, at barnets eller den unges støttebehov forudsæt-
ter mere specialiseret behandling.
Netværksplejefamilier kan således have færre ressourcer at trække på i rollen som plejeforældre,
eksempelvis fordi de oftest ikke har en pædagogisk baggrund, som det er tilfældet med en væsentlig
del af de øvrige typer af plejefamilier. Samtidig vil netværksplejefamilier, blandt andet som følge af
deres særlige tilknytning til barnets eller den unges familie, ofte have et større behov end almindeli-
ge plejefamilier for støtte til at håndtere relationen til den biologiske familie. For at imødekomme
en række af disse udfordringer, vurderes der derfor at være et behov for at sikre netværksplejefami-
lier en løbende støtte, der ligger udover den nuværende ret og pligt til efteruddannelse og supervisi-
on.
Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af kommunernes kendskab til og anvendelse af reg-
lerne om adoption uden samtykke efter at reglerne blev lempet i 2009 (Ankestyrelsen: Ӂbenhed i
adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn”, 2014.).
Undersøgelsen viser, at op mod hver tredje plejefamilie gerne vil adoptere deres plejebarn grundet
den tætte relation, de har fået til deres plejebarn, og fordi de ønsker at skabe kontinuitet og stabilitet
under barnets eller den unges opvækst. Selvom op mod hver tredje plejefamilien i undersøgelsen er
motiverede for en adoption, viser undersøgelsen også, at familierne har flere forbehold. Således
fortæller to tredjedele af de plejefamilier, der ikke ønsker at adoptere deres plejebarn, at det blandt
andet skyldes, at barnet eller den unge har brug for den støtte kommunen tilbyder i forbindelse med
barnets eller den unges anbringelse; en støtte, der kan falde bort ved en adoption. Familier, der
adopterer et barn eller en ung, der har været anbragt i pleje i familien, kan dog, på lige fod med an-
dre adoptanter, modtage PAS-rådgivning. En rådgivning, der dog i højere grad tager udgangspunkt i
familien som værende nyetableret og ikke specifikt i forhold til de særlige udfordringer familier, der
adopterer et barn med særlige behov, der har været anbragt i pleje i familien, kan have.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Intentionen med kommunale plejefamilier er at de som minimum skal kunne løse samme typer op-
gaver som de øvrige typer plejefamilier. Det vurderes derfor at være en mindre fejl, at lovgivningen
ikke er tilrettet, så kommunale plejefamilier også kan anvendes til døgnophold for forældremyndig-
hedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien efter lovens § 52, stk. 3,
nr. 4.
Det vurderes på den baggrund at være hensigtsmæssigt at bemyndige ministeren til at regulere nærme-
re regler for den foreslåede faglige støtte til netværksplejefamilier og familier, der adopterer deres plejebarn.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en ret til faglig støtte for netværksplejefamilier, der ligger ud over den nuvæ-
rende ret og pligt til efteruddannelse og supervision. Formålet er at understøtte en stabil anbringelse
ved at målrette støtten til den enkelte netværksplejefamilies behov. Støtten kan for eksempel være
råd eller vejledning i starten af anbringelsesforløbet eller støtte til at forebygge og håndtere konflik-
ter med den biologiske familie. Støtten kan bestå af samtaler med fagpersoner på området (for ek-
sempel familieplejekonsulenter, familiebehandlere, sagsbehandlere mv.), kurser eller undervisning,
der kan støtte netværksplejefamilien i at imødekomme barnets eller den unges behov.
Der stilles ligeledes forslag om, at familier, der har adopteret et barn eller ung, der tidligere har væ-
ret anbragt i pleje i familien, sikres en tilsvarende ret til faglig støtte. Formålet er at støtte familien i
at håndtere den ændrede rolle fra plejefamilie til adoptivfamilie og i at imødekomme barnet eller
den unges behov, eksempelvis i forhold til samspillet med den biologiske familie. Støtten skal mål-
rettes den enkelte families konkrete situation og behov og kan for eksempel være råd eller vejled-
ning, der kan støtte adoptivfamilien i dagligdagen med at imødekomme barnets eller den unges be-
hov. Støtten kan bestå af samtaler med fagpersoner på området (adoptionsrådgivere, familiepleje-
konsulenter, familiebehandlere, sagsbehandlere mv.) eller kurser eller undervisning, der kan støtte
familien i at imødekomme barnets eller den unges behov.
Den faglige støttes omfang og indhold fastsættes af kommunalbestyrelsen på baggrund af en kon-
kret vurdering af den enkelte netværkspleje-/adoptivfamilies behov herfor. Det er hensigtsmæssigt
at dette sker i dialog med netværkspleje-/adoptivfamilien selv. Behovet for faglig støtte kan variere
i perioder, eksempelvis kan omfanget af støtte stige i perioder med store konflikter med barnets
eller den unges biologiske forældre og falde igen, når disse er håndteret.
Endvidere stilles der forslag til at udvide ministerens bemyndigelse til at kunne regulere nærmere
regler for faglig støtte til netværksplejefamilier og familier, der har adopteret et barn eller ung, der
tidligere har været anbragt i pleje i familien efter lovens § 66 a, stk. 7, i den nugældende bekendtgø-
relse for plejefamilier.
Endeligt stilles der forslag til at foretage en rettelse af en mindre fejl i lovens § 52, stk. 3, nr. 4, så-
ledes at det nu muliggøres, at forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre med-
lemmer af familien kan komme i døgnophold i en kommunal plejefamilie.
Ovenstående forslag skal ses i sammenhæng med de samtidigt aftalte initiativer i forbindelse med
satspuljen for 2015, der skal styrke de faglige rammer omkring plejefamilier. Herunder et kommu-
nalt netværk på plejefamilieområdet, der skal være med til at formidle initiativer om kommunale
vederlagsmodeller, en håndbog med gode eksempler på matchning, intensiveret supervisionsforløb
mv. samt et initiativ, der skal øge udbredelsen af familierådslagning og andre metoder, der styrker
inddragelsen af barnets eller den unges familie og netværk forud for en anbringelse.
2.2. Ændring af afgørelseskompetence ved afgørelser om ændring af anbringelsessted uden samtyk-
ke samt nedsættelse af samtykkealder
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.1. Gældende ret
Når et barn eller ung er anbragt på et anbringelsessted og af hensyn til at opnå formålet med anbrin-
gelsen skal flytte til et andet anbringelsessted, træffes der to afgørelser: For det første en afgørelse
om
ændring
af anbringelsessted efter lov om social service § 69, og for det andet en afgørelse om
valg
af anbringelsessted efter lovens § 68 b.
På baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf. § 70, stk. 2,
og § 148, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om ændret anbringelsessted, i det omfang det
må anses for nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, jf. § 69, stk. 1. En afgørelse
om ændring af anbringelsessted kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,
der er fyldt 15 år, jf. § 69, stk. 2. Dette gælder uanset, om selve anbringelsen af barnet eller den un-
ge uden for hjemmet er iværksat med eller uden samtykke.
I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås samtykke til ændret anbringelsessted, forudsætter en ændring
af anbringelsesstedet, at der træffes afgørelse i børn og unge-udvalget om, at anbringelsesgrundlaget
for en anbringelse uden samtykke efter § 58 er opfyldt, uanset om der er tale om en anbringelse med
eller uden samtykke, jf. § 69, stk. 3 og 4. Valget af det konkrete anbringelsessted træffes herefter af
kommunalbestyrelsen, jf. § 68 b, stk. 1.
Børn og unge-udvalget skal i deres afgørelse således ikke tage stilling til ændringen af anbringelses-
stedet, men derimod alene tage stilling til anbringelsesgrundlaget, og hvorvidt kriterierne for an-
bringelse uden for hjemmet uden samtykke er til stede. Dermed er det i realiteten alene kommunal-
bestyrelsen, der forholder sig til grundlaget for at ændre anbringelsesstedet, selvom børn og unge-
udvalget formelt har afgørelseskompetencen i sager, hvor der ikke er samtykke hertil. Børn og un-
ge-udvalgets afgørelse om ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3 og 4, kan efterfølgende
indbringes for Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaveren og barnet over 12 år, jf. § 168, stk.
2. Ankestyrelsen skal, lige som børn og unge-udvalget, alene forholde sig til anbringelsesgrundla-
get, og hvorvidt kriterierne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er til stede.
Afgørelse om selve ændringen af anbringelsessted træffes således af børn og unge-udvalget i de
tilfælde, hvor de ikke kan opnås samtykke hertil. Men afgørelse om valg af det konkrete anbringel-
sessted træffes altid af kommunalbestyrelsen. Valg af anbringelsessted efter § 68 b kræver ikke
samtykke fra barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaveren. Forud for afgørelsen skal
barnet eller den unge dog som udgangspunkt høres, jf. § 48, stk. 1, ligesom der skal indhentes en
udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen, jf.§ 69, stk. 5.
Barnet over 12 år og forældremyndighedsindehaveren kan indbringe kommunalbestyrelsens valg af
anbringelsessted for Ankestyrelsen efter § 167, stk. 1, nr. 4. Det betyder, at en afgørelse om ændring
af anbringelsessted og herefter valg af anbringelsessted kan indbringes separat for Ankestyrelsen. I
henhold til § 72, stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, så har klager
efter § 167 over afgørelser om valg og ændring af anbringelsessted som udgangspunkt opsættende
virkning.
Hjemlen til at klage til Ankestyrelsen over alle typer børn og unge-udvalgsafgørelser efter § 74 fin-
des i § 168. Den gælder som hovedregel forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge
over 12 år. Der er som hovedregel ikke opsættende virkning af klager efter § 168.
Ankestyrelsen kan tage sager op af egen drift, jf. lovens § 65, i sager, når det må antages, at en
kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller
ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Hvis
det for eksempel af sagsakterne fremgår, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst, eller hvis der i be-
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
grundelsen og afgørelsen er vægtet hensyn, der er i strid med loven, kan Ankestyrelsen pålægge
kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt. Ankestyrelsen kan således
påpege, at kommunens afgørelse ikke imødekommer barnets eller den unges behov, og at kommu-
nen derfor skal træffe en ny afgørelse, som dækker barnets eller den unges behov. Kommunalbesty-
relsen vurderer efterfølgende, hvilken afgørelse, der bør træffes.
2.2.2. Overvejelser bag forslaget
Mange af de børn, der har behov for støtte, kommer fra familier præget af ustabilitet og brud. Et
trygt omsorgsmiljø med nære og stabile relationer til voksne er en vigtig forudsætning for en god
opvækst. En afgørelse om ændring af anbringelsessted kan være en meget indgribende afgørelse, da
det kan medføre et skift i voksne omsorgspersoner, venner, netværk, skole mv. For at understøtte
kontinuiteten i anbringelsen er der derfor behov for at se på, hvordan man kan styrke barnets eller
den unge retssikkerhed gennem en styrkelse af børn og unge-udvalgets afgørelseskompetence i af-
gørelser om ændring af anbringelsessted i de tilfælde, hvor barnet eller forældremyndighedsindeha-
veren ikke samtykker til ændringen.
Der vurderes således at være behov for at understøtte kontinuiteten i anbringelser, ved at flytte
kompetencen til at efterprøve grundlaget for at ændre barnets eller den unges nuværende anbringel-
sessted, væk fra kommunalbestyrelsen i sager, hvor der ikke er samtykke til ændringen fra barnet
eller den unge over samtykkealderen og forældremyndigheden.
Formålet er at understøtte, at der inddrages alle relevante hensyn i denne type sager, således at der
alene sker ændring af anbringelsessted i de tilfælde, hvor en samlet vurdering af barnets eller den
unges situation peger på, at hensynet til barnets eller den unges behov for støtte imødekommes
bedst ved en ændring af anbringelsesstedet ud fra en afvejning af hensynet til kontinuiteten i an-
bringelsen.
Endeligt vurderes der at være et behov for at styrke børns retssikkerhed i så markant en afgørelse
som at flytte fra et anbringelsessted til et andet. Det vurderes derfor, at der er behov for at udvide
gruppen af børn og unge, der skal afgive samtykke til denne type afgørelser.
Samtidig kan det overvejes, hvorvidt det er behov for en særskilt klageadgang for afgørelser, der er
truffet med samtykke, hvis der sker en ensretning af klagealder og samtykkealder.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at styrke børn og unge-udvalgets afgørelseskompetence i sager om ændring af anbrin-
gelsessted i de tilfælde, hvor barn eller forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker til ændrin-
gen. Formålet er at understøtte kontinuiteten i anbragte børns opvækst ved at sikre, at flytninger af
børn og unge fra et anbringelsessted til et andet kun sker, hvis det er helt nødvendigt under hensyn
til barnets eller den unges bedste. Dette gælder uanset, om selve anbringelsen er iværksat med eller
uden samtykke.
Det foreslås på den baggrund, at børn og unge-udvalget forholder sig eksplicit til selve grundlaget
om at flytte barnet eller den unge fra et anbringelsessted til et andet i deres afgørelse om ændring af
anbringelsessted. Børn og unge-udvalget skal således ikke længere forholde sig til anbringelses-
grundlaget, og hvorvidt der er grundlag for en anbringelses uden samtykke, jf. afsnit 2.2.1 om gæl-
dende ret. Denne ændring vil ligeledes gælde Ankestyrelsens behandling af en eventuel klage over
afgørelsen.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med forslaget skal børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at ændre anbringelsesstedet i de til-
fælde, hvor udvalget vurderer, at barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved
en ændring af anbringelsesstedet under hensyntagen til formålet med anbringelsen og barnets eller
den unges behov for kontinuitet i anbringelsen.
Det foreslås endvidere at opliste de elementer, der skal indgå i kommunalbestyrelsens indstilling til
børn og unge-udvalget om ændring af anbringelsessted. Det foreslås, at listen ikke er udtømmende,
da der i den konkrete sag kan være andre end de nævnte oplysninger, som er nødvendige for sagens
oplysning.
Kommunalbestyrelsens indstilling skal ske med udgangspunkt i barnets eller den unges seneste
handleplan og ved at inddrage barnets eller den unges holdning til ændringen. Indstillingen skal
endvidere beskrive, hvorfor supplerende støtte til barnet eller den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 9, under
fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted ikke kan imødekomme barnets eller den unges behov
for støtte. Kommunalbestyrelsen skal samtidig beskrive et nyt anbringelsessteds forventede evne til
at imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og mulighed for at tilbyde barnet eller den
unge nære og stabile relationer til voksne. Endeligt skal kommunalbestyrelsen indhente en udtalelse
fra det aktuelle anbringelsessted samt andre relevante oplysninger til belysning af sagen. Den sam-
lede indstilling skal danne grundlag for børn og unge-udvalgets afgørelse, jf. § 3 og 6 i bekendtgø-
relse om forretningsorden for børn og unge-udvalgene.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at kommunalbestyrelsen i deres indstilling skal have et
særligt fokus på kontinuiteten i anbringelsen. For det første skal kommunalbestyrelsen således for-
holde sig til, hvorvidt supplerende støtte til det aktuelle anbringelsessted kan imødegå en ændring af
anbringelsessted. Og for det andet skal kommunalbestyrelsen forholde sig til barnets eller den unges
mulighed for en nær og stabil voksenkontakt på et nyt anbringelsessted. Lovforslaget ændrer ikke
på, at det fortsat vil være kommunalbestyrelsen, der herefter træffer afgørelse om det konkrete an-
bringelsessted.
Børn og unge-udvalgets afgørelse om ændring af anbringelsessted vil, som det er tilfældet efter de
gældende regler, kunne påklages til Ankestyrelsen af børn over 12 år og forældremyndighedsinde-
havere. Ankestyrelsen vil dog fremover kunne efterprøve selve afgørelsen om ændring af anbringel-
sessted, frem for, som det er tilfældet efter gældende regler, en efterprøvelse af, om der er grundlag
for en anbringelse uden samtykke. Med den foreslåede ændring sker der således samme ændring i
Ankestyrelsens efterprøvelse, som der sker i børn og unge-udvalgets afgørelseskompetence.
Det foreslås endvidere at styrke børns retssikkerhed yderligere ved at nedsætte samtykkealderen fra
15 år til 12 år ved afgørelser om ændring af anbringelsessted. Dermed sikres det, at der er overens-
stemmelse med samtykkealder og klagealder i denne type afgørelse, da børn på 12 år og derover
allerede i dag kan påklage denne type afgørelser til Ankestyrelsen efter § 167 og § 168.
Det foreslås, at den eksisterende klageadgang om ændring af anbringelsessted efter servicelovens §
167 bortfalder. Med ensretningen af klagealder og samtykkealder, så begge aldersgrænser er 12 år,
vil alle, der kan klage, også være gamle nok til at kunne give udtryk for deres uenighed ved at und-
lade at samtykke. Der vurderes derfor ikke at være brug for en særskilt klageadgang for afgørelser,
der er truffet med samtykke. Det gælder dog fortsat, at der er klageadgang efter servicelovens §
168, jf. bemærkninger til lovforslagets nr. 12.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser er 4,1 mio. kr. i 2015, 16,2 mio. kr. i 2016, 16,4
mio. kr. i 2017 og 16,7 mio. kr. i 2018. De økonomiske konsekvenser er 19,0 mio. kr. fuldt indfaset
fra 2031 og frem.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421781_0010.png
Lovforslaget forventes at medføre kommunale merudgifter på i alt 3,8 mio. kr. i 2015, 14,9 mio. kr.
i 2016, 15,1 mio. kr. i 2017, 15,4 mio. kr. i 2018 og 17,7 mio. kr. ved fuld indfasning fra 2031 og
frem. Heraf udgør de administrative konsekvenser 0,0 mio. kr. i 2015 og 0,1 mio. kr. årligt herefter.
De økonomiske konsekvenser for staten er på i alt 0,3 mio. kr. i 2015 og 1,3 mio. kr. fra 2016 og
frem. Heraf udgør de administrative konsekvenser 0,2 mio. kr. i 2015 og 0,9 mio. kr. årligt herefter.
Lovforslaget medfører ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for regionerne.
Finansieringen af lovforslaget er tilvejebragt ved satspuljeaftalen for 2015 med en ramme på 4,1
mio. kr. i 2015, 16,2 mio. kr. i 2016, 16,4 mio. kr. i 2017 og 16,7 mio. kr. i 2018. Lovforslagets
økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Eventuelt uforbrugte midler
forudsættes tilbageført til satspuljen.
Mio. kr. 2014-pl
Stat
Kommuner
Lovforslaget i alt
2014
0,2
3,9
4,1
2015
1,4
14,8
16,2
2016
1,4
15,0
16,4
2017
1,4
15,3
16,7
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige konsekvenser.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslaget om faglig støtte til netværksplejefamilierne m.fl., ændring af afgørelses-
kompetence i sager om ændring af anbringelsessted samt nedsættelse af samtykkealder mv. har i
perioden fra d. 17. november til den 15. december 2014 været sendt i høring hos 3F – Fagligt Fælles
Forbund, Advokatrådet, Ankestyrelsen, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og
Familier, Børnesagens Fællesråd, Børne og kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Børnerådet, Dan-
marks Lærerforening, Den Danske Dommerforening, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Danske Regioner, Datatilsynet, Det centrale handicapråd, Dommerforeningen, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, FOA – Fag og
Arbejde, Fabu, Forening for ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen af Danske
Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister,
ForældreLANDSforeningen (FBU), HK/kommunal Institut for Menneskerettigheder, Kommuner-
nes Landsforening, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge,
Landsforeningen Bopam, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen af opholds-
steder, botilbud og skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningen
af ungdomsskoleledere, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte,
Socialpædagogernes Landsforbund, Statsforvaltningerne, TABUKA, Ungdommens Vel og Ung-
domsringen.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421781_0011.png
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Lovforslagets samlede økono-
miske konsekvenser er 4,1 mio.
kr. i 2015, 16,2 mio. kr. i 2016,
16,4 mio. kr. i 2017 og 16,7
mio. kr. i 2018. De økonomiske
konsekvenser er 19,0 mio. kr.
fuldt indfaset fra 2031 og frem.
Heraf beløber de kommunale
merudgifter sig til 3,7 mio. kr. i
2015, 14,7 mio. kr. i 2016, 14,9
mio. kr. i 2017, 15,2 mio. kr. i
2018 og 17,5 mio. kr. ved fuld
indfasning i 2031 og årligt her-
efter. De statslige merudgifter
beløber sig til 0,1 mio. kr. i
2015 og 0,4 mio. kr. årligt her-
efter.
De administrative konsekven-
ser skønnes at medføre merud-
gifter for kommuner for 0,1
mio. kr. årligt fra 2016 og frem.
De statslige merudgifter belø-
ber sig til 0,2 mio. kr. i 2015 og
0,9 mio. kr. årligt herefter.
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forholdet til EU-retten
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at en mindre fejl i formuleringen af § 52, stk. 3, nr. 4, rettes, så det fremgår, at foræl-
dremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien kan komme i
døgnophold i en kommunal plejefamilie, på lige fod med plejefamilier, døgninstitutioner og op-
holdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 1, 3, 5 og 6.
Til nr. 2
Det foreslås, at foretage en konsekvensændring som følge af forslaget om at indføre en ny § 66 a,
stk. 5, hvorefter henvisningen til bestemmelsen om at egne værelse, kollegier eller kollegielignende
opholdssteder skal være godkendt som konkret egnet i forhold til den pågældende unge af kommu-
nalbestyrelsen i den anbringende kommune bliver til stk. 6.
Til nr. 3
Det foreslås, at netværksplejefamilier, ud over den nuværende ret og pligt til efteruddannelse og
supervision, får ret til den fornødne faglige støtte i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.
Det er den kommunalbestyrelse, der godkender netværksplejefamilien, der skal tilbyde netværksple-
jefamilien den fornødne faglige støtte. Støtten kan for eksempel være råd eller vejledning i starten
af anbringelsesforløbet eller støtte til at forebygge og håndtere konflikter med den biologiske fami-
lie, og kan bestå af samtaler med fagpersoner på området (for eksempel familieplejekonsulenter,
familiebehandlere, sagsbehandlere mv.), kurser eller undervisning, der kan støtte familien i plejeop-
gaven. Omfanget af støtte skal tilpasses den enkelte families konkrete behov for støtte. Det betyder,
at støtten kan være mere intensiv i perioder, hvor der er et særligt behov for støtte for eksempel i
forbindelse med konflikthåndtering med den biologiske familie, barnets overgang til teenagealderen
mv.
Det foreslås endvidere, at der også indføres en ret til faglig støtte for familier, der har adopteret et
barn eller ung, der tidligere har været anbragt i pleje i familien. Det er den kommune, der i sin tid
anbragte barnet eller den unge i plejefamilien, der skal sikre, at familien får støtte. Overtog en an-
den kommune handlepligten over for barnet eller den unge under anbringelsen, jf. retssikkerhedslo-
vens § 9a, er det dog denne kommune, der har forpligtelsen til at tilbyde faglig støtte efter adoptio-
nen. Omfanget af faglig støtte skal tilpasses den enkelte families konkrete situation og behov for
støtte i relation til barnets eller den unges behov og gælder frem til den unges fyldte 18. år. Den
faglige støtte kan for eksempel bestå af samtaler med fagpersoner på området (adoptionsrådgivere,
familieplejekonsulenter, familiebehandlere, sagsbehandlere mv.), kurser eller undervisning mv., der
kan støtte adoptivfamilien i dagligdagen med at imødekomme barnets eller den unges behov.
Til nr. 4
Det foreslås at udvide den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse, således, at ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om faglig støtte efter den
foreslåede § 66 a, stk. 5. Endvidere tilpasses formuleringen, så ministeren har en mulighed og ikke
en forpligtelse til at fastsætte disse regler nærmere.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 5 og 6
Det foreslås at nedsætte samtykkealderen fra 15 år til 12 år ved afgørelser om ændring af anbringel-
sessted. Dermed sikres det, at der er overensstemmelse med samtykke- og klagealder i denne type
afgørelser, da børn på 12 år og derover allerede i dag kan påklage denne type afgørelser til Ankesty-
relsen. I forhold til klageadgang henvises til bemærkninger til nr. 12.
Til nr. 7 og 8
I sager om ændring af anbringelsessted, hvor der ikke er samtykke til ændringen, foreslås det at
ændre reglerne, således at børn og unge-udvalget efterprøver kommunalbestyrelsens vurdering af
behovet for at flytte barnet eller den unge. Afgørelsen om at ændre anbringelsesstedet foreslås at
skulle træffes i de tilfælde, hvor børn og unge-udvalget vurderer, at barnets eller den unges behov
for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsesstedet under hensyntagen til formålet
med anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i anbringelsen.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets nr. 8, § 69, stk. 4, foreslås det, at udvalget i deres afgø-
relse skal tage stilling til grundlaget for at ændre anbringelsesstedet på baggrund af kommunalbe-
styrelsens indstilling. Herefter beskrives de elementer, der foreslås at skulle indgå i indstillingen.
Listen forslås dog ikke at være udtømmende, da der kan være andre end de nævnte elementer, der
kan være nødvendige for sagens oplysning i en konkret sag.
Kommunalbestyrelsens indstilling foreslås at skulle indeholde barnets eller den unges seneste hand-
leplan, jf. § 140. Handleplanen skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats, der er nød-
vendig for at opnå formålet med anbringelsen samt barnets eller den unges behov for at blive an-
bragt på et nyt anbringelsessted. Handleplanen skal blandt andet tage udgangspunkt i det løbende
tilsyn med barnet eller den unge.
Det foreslås endvidere, at både barnets eller den unges holdning, jf. § 48 til ændringen af anbringel-
sesstedet skal indgå i indstillingen.
Indstillingen foreslås yderligere at skulle beskrive, hvorfor supplerende støtte til barnet eller den
unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 9, under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted ikke kan imøde-
komme barnets eller den unges behov for støtte.
Det vil som udgangspunkt også være relevant, at kommunalbestyrelsen i indstillingen foretager en
vurdering af det aktuelle anbringelsessteds evne til at tilbyde barnet eller den unge nære og stabile
relationer til voksne, herunder hvorvidt barnet eller den unge har opnået så stærk tilknytning til det
aktuelle anbringelsessted, at det på kortere eller længere sigt må antages at være af væsentlig betyd-
ning for barnet eller den unge at forblive på anbringelsesstedet. Kommunalbestyrelsen kan her vur-
dere, hvorvidt barnet eller den unge har så stærke relationer til anbringelsesstedet, at det bedst imø-
dekommer barnets eller den unges samlede behov at forblive på anbringelsesstedet, og om et behov
for yderligere støtte til barnet eller den unges eller anbringelsesstedet kan være et alternativ til flyt-
ning. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor et barn har været anbragt i en plejefamilie siden
fødslen og ved overgang til skolealderen har støttebehov, som plejefamilien ikke har kompetencer
til at kunne imødekomme, men hvor det vurderes, at yderligere støtte til plejefamilien og/eller bar-
net eller den unge kan bringe barnet eller den unge i en positiv udvikling ved fortsat anbringelse i
familien.
Det gælder fortsat, at kommunalbestyrelsen i afgørelsen kan tage faglige og økonomiske hensyn
ved at vælge det konkrete tilbud, der både tilgodeser barnets eller den unges behov, samtidig med at
det er den økonomisk mest hensigtsmæssige løsning, jf. lov om social service § 1, stk. 3. Det er
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
imidlertid en forudsætning, at det økonomiske hensyn ikke varetages på bekostning af grundlæg-
gende hensyn til et konkret barn eller en ungs behov for støtte.
Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen skal beskrive et nyt anbringelsessteds forventede
evne til at imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og mulighed for at tilbyde barnet
eller den unge nære og stabile relationer til voksne.
Endeligt skal en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted samt andre relevante oplysninger indgå i
indstillingen.
Den samlede indstilling skal danne grundlag for børn og unge-udvalgets afgørelse, jf. § 3 og 6 i
bekendtgørelse om forretningsorden for børn og unge-udvalgene.
Børn og unge-udvalgets afgørelse om ændring af anbringelsessted kan fortsat påklages til Ankesty-
relsen af forældremyndighedsindehaveren og barnet over 12 år. Men Ankestyrelsen foreslås frem-
over at skulle kunne forholde sig til grundlaget for afgørelsen om ændring af anbringelsessted og
ikke anbringelsesgrundlaget. Klager over børn og unge-udvalgets afgørelser efter lovens § 168 har
ikke opsættende virkning, jf. lov om retssikkerhed § 72. I forhold til klageadgang se bemærkninger
til nr. 12.
Klager over kommunalbestyrelsens valg af anbringelsessted kræver ikke samtykke fra barnet eller
den unge eller forældremyndighedsindehaveren, men kan dog påklages til Ankestyrelsen. Klager
over afgørelsen om valg af anbringelsessted efter § 167 har som udgangspunkt opsættende virkning
efter lov om restsikkerhed og administration på det sociale område § 72, stk. 2, således at barnet
eller den unge ikke kan flyttes, før der truffet en afgørelse i Ankestyrelsen.
Til nr. 9-11
Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 7 og 8 om indsættelse af nye stykker 3 og 4 i § 69 i lov om
social service foreslås en redaktionel ændring af henvisningen i lovens § 72, stk. 1, nr. 7, § 74, stk.
1 nr. 7 og § 74 stk. 4 til § 69, stk. 3.
Til nr. 12
Der foreslås en ændring af klageadgangen over afgørelser om ændring af anbringelsessted. Således
vil klager over ændring af anbringelsessted alene kunne ske efter § 168 over børn og unge-
udvalgsafgørelser, og ikke efter § 167 over kommunalbestyrelsesafgørelser. Ændringen foreslås i
sammenhæng med, at samtykkealderen for afgørelser om ændring af anbringelsessted sættes ned fra
15 år til 12 år.
Allerede i dag træffes afgørelser om ændret anbringelsessted altid af børn og unge-udvalget efter §
74, hvis ikke forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år samtykker til ændringen.
Hjemlen til at klage til Ankestyrelsen over afgørelser fra børn og unge-udvalget findes i § 168, og
det er forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge over 12 år, der har adgang til at
klage. Dermed vil forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år allerede i dag altid kun-
ne påklage denne type afgørelser efter § 168. Klager efter § 168 har som udgangspunkt ikke opsæt-
tende virkning.
Der er i dag endvidere en adgang til at klage over afgørelser om ændret anbringelsessted efter §
167, stk.1, nr. 4. Klager efter § 167 har som udgangspunkt opsættende virkning. Denne klageadgang
vedrører alene afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen, og dermed afgørelser truffet med samtyk-
ke, da sagen afgøres af børn og unge-valget, hvis der ikke er samtykke, jf. ovenfor.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den eneste situation, hvor der er samtykke til afgørelsen fra de relevante parter, og det dermed er
kommunalbestyrelsen, der træffer den, og ikke børn og unge-udvalget, men hvor der samtidig er
nogle af de klageberettigede, der ønsker af påklage afgørelsen, er således i tilfælde, hvor det 12-14
årige anbragte barn ikke ønsker en ændring af anbringelsesstedet. Det 12-14-årige barn er nemlig
klageberettiget efter § 167, stk. 1, men skal ikke samtykke til ændringen, jf. § 69, stk. 2.
Da samtykkealderen med dette forslag sættes ned til 12 år, vil der ikke længere være tilfælde, hvor
de klageberettigede ikke samtidig skal afgive samtykke. Alle sager, hvor de klageberettigede er
uenige i kommunens afgørelse, vil derfor blive sager uden samtykke og skal derfor behandles i børn
og unge-udvalget. Der vil således ikke længere være tilfælde, hvor klageberettigede vil være uenige
i en afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen, hvor de ikke forud for afgørelsen skal samtykke.
Derfor fjernes adgangen til at klage over kommunalbestyrelsens afgørelser i denne type sager.
Dette forslag vil betyde, at der, for de 12-14-årige, der har en særlig klageadgang, sker en ændring,
således at der ikke længere er adgang til at klage over kommunalbestyrelsens afgørelser om ændring
af anbringelsessted. Det betyder samtidig, at der ikke længere vil være opsættende virkning af kla-
gen, da klager efter § 168 ikke har opsættende virkning, i modsætning til klager efter § 167.
Men vælger barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaveren at klage til Ankestyrelsen
over den efterfølgende afgørelse om valg af nyt, konkret anbringelsessted, har denne klage fortsat
opsættende virkning, da den træffes af kommunalbestyrelsen og derfor kan påklages efter § 167. Da
en faktisk flytning af et barn eller en ung fra et anbringelsessted til et andet forudsætter både en af-
gørelse om ændret anbringelsessted og en afgørelse om valg af anbringelsessted, kan barnet eller
den unge altså som hovedregel fortsat ikke flyttes til et nyt anbringelsessted, før end Ankestyrelsen
har behandlet klagen over valg af anbringelsessted – uanset at klagen over ændring af anbringelses-
sted ikke har opsættende virkning.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvens af ændringen i lov om service service § 167, stk. 1, nr. Se bemærk-
ningerne til § 1, nr. 12.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 2015.
Sager, der ved lovens ikrafttræden verserer efter § 69, stk. 3 og 4 for børn- og ungeudvalget, samt er
eller bliver påklaget til Ankestyrelsen, foreslås afgjort efter tidligere lovgivning.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
[udestår]
16