Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 48
Offentligt
1421765_0001.png
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Til organisationer m.fl., jf. vedlagte høringsliste
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
www.sm.dk
Høring over Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om
socialtilsyn (Tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrugere m.v.)
Udkast til lov om ændring af lov om social service og lov om social tilsyn
(Tilbud om anonym behandling af stofmisbrugere) har i perioden 16. juni 2014 til 11.
august 2014 været i ekstern høring. Lovforslaget skal fremsættes som led i
udmøntningen af satspuljeaftalen for 2014 og bygger på erfaringer fra
forsøgsprojektet ”Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling (PAS)” i København og
Odense kommuner.
Med lovforslaget foreslås det at forpligte kommunerne til at iværksætte tilbud om
anonym, ambulant behandling til personer, der har et stofmisbrug, men ikke andre
sociale problemer, og som ellers ikke kan forventes at ville have opsøgt
behandlingssystemet.
Der er i forbindelse med de økonomiske forhandlinger med KL foretaget justeringer i
forhold til det tidligere udkast til lovforslag om anonym stofmisbrugsbehandling,
hvorfor der hermed sendes et revideret udkast i fornyet høring.
Det reviderede udkast til lovforslag om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling
viderefører en række kernelementer fra forsøgsprojektet; sikret anonymitet, nem og
diskret adgang til den indledende kontakt og diskret adgang til behandlingen, samt
gruppebehandling som metodisk tilgang i behandlingen.
Dernæst foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal indgå aftale med to eller flere
leverandører af tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrug, hvoraf
mindst ét tilbud skal være beliggende uden for kommunen.
Borgeren henvender sig via hjemmeside eller telefonisk og oplyses om
mulighederne for at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, herunder
om mulighederne for at forblive anonym igennem et behandlingsforløb.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om behandling på baggrund af en
afklarende samtale med borgeren, hvorefter borgeren henvises til de tilbud, der er
indgået aftale med. Der foreslås mulighed for delegation af afgørelseskompetence til
de leverandører, som kommunalbestyrelsen indgår aftale med. Hermed kan den
enkelte kommunalbestyrelse beslutte at give mulighed for, at borgeren alene skal i
kontakt med en leverandør af tilbud om anonym, ambulant behandling forud for samt
i forbindelse med, at der skal træffes afgørelse om behandling.
Med satspuljeaftalen for 2015 er satspuljepartierne enige om at afsætte 2,5 mio. kr. i
2015 til videreførelse af Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling frem mod, at
lovforslaget om anonym stofmisbrugsbehandling forventes at træde i kraft. Der er
Dato: 17. november 2014
Sagsnr. 2014-8121
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421765_0002.png
ligeledes enighed om, at Socialstyrelsen i 2015 skal tilbyde implementeringsstøtte til
kommunerne i forbindelse med, at de med nærværende udkast til lovforslag
forpligtes til at iværksætte tilbud om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling til
målgruppen.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold skal anmode om at
modtage eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslaget snarest og senest
tirsdag den 16. december 2014 kl. 12.00.
Høringssvarene skal sendes elektronisk til
[email protected]
samt c.c.
[email protected].
Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede på
[email protected]
Med venlig hilsen
Mie Henriette Eriksen
Kontoret for Udsatte og Civilsamfund