Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 44
Offentligt
Til
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard
Socialminister Manu Sareen
Formand for KL Martin Damm
Sendt cc til Socialudvalget
Sæt analyserne til åben diskussion?
Samfundets nederste sikkerhedsnet for hjemløse borgere har i mange årtier bestået i muligheden for at
henvende sig på et herberg eller et forsorgshjem. Selvmøderprincippet, som det også kaldes, er en
grundsten i dansk socialpolitik. Når alle andre muligheder synes udtømte, giver det den hjemløse en
tryghed for at modtage hjælp på baggrund af en socialfaglig vurdering, akkurat som når en borger
henvender sig til en praktiserende læge, der på baggrund af en lægefaglig vurdering henviser borgeren til
behandling. I begge tilfælde er det faglige vurderinger, der ligger til grund for, hvilken hjælp borgeren
tilbydes – ikke de offentlige kassers behov for økonomistyring.
Sidste år forberedte regeringen og KL med økonomiaftalen for 2014 fra maj 2013 slaget - i disse tider med
1864-serien - mod selvmøderprincippet. I aftalen hedder det på smukt aftalesprog, ”at der er behov for at
styrke kommunernes muligheder for at give hjemløse borgere og voldsramte kvinder en sammenhængende
og rehabiliterende social indsats. På den baggrund igangsættes en analyse af reglerne for ophold på
forsorgshjem og kvindekrisecentre samt kommunernes praksis og styringsmuligheder på områderne.”
Det blev dog ikke til det afgørende slag, så i økonomiaftalen fra juni i år blæses der til det afgørende slag -
ikke mod hjemløsheden, men formentlig mod selvmøderprincippet. Det hedder igen på smukt aftale dansk,
at ”Regeringen og KL vil derfor i efteråret drøfte mulighederne for at gennemføre tiltag, der styrker
kommunernes styringsmuligheder med henblik på at yde en helhedsorienteret indsats. Drøftelserne vil tage
udgangspunkt i et analysearbejde, som regeringen og KL har gennemført på området.”
Analysearbejdet har ikke været fremlagt endnu, og i et svar fra socialministeren fremgår det, at rapporten
forventes at være klar inden udgangen af 2014. Socialministeren løfter dog allerede nu sløret for, at
analysearbejdet baserer sig på interviews med ledere og kommunale repræsentanter, der arbejder på
området. Derimod nævnes brugerne ikke med ét ord. Denne gruppe må tilsyneladende forlade sig på
ministerens forsikring om, at eventuelle tiltag som følge af analysearbejdet vil ske med ”respekt for