Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 42
Offentligt
Aktstykke nr.
24
Folketinget 2014-15
Afgjort den 13. november 2014
24
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.
København, den 4. november 2014.
a.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold anmoder om Finansudvalgets til-
slutning til, at der afsættes i alt 1,8 mio. kr. til imødegåelse af statslige udgifter under
§ 15. Ministeri-
et for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
som konsekvens af afsavnsundersøgelsen,
der er et supplement til den årlige fattigdomsredegørelse.
Merudgiften i finansåret afholdes af den på
§ 35.11.01 Merudgifter ved nye bevillingsforslag
opfør-
te reserve.
Regeringen har i maj 2012 nedsat et uafhængigt ekspertudvalg om fattigdom. Udvalget blev nedsat
med henblik på at belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde forslag til en offi-
ciel fattigdomsgrænse.
Ekspertudvalget fremlagde deres anbefalinger den 7. juni 2013, herunder anbefalinger vedrørende
en økonomisk fattigdomsgrænse og en årlig fattigdomsredegørelse. Regeringen har valgt at følge dis-
se anbefalinger.
Ekspertudvalget har imidlertid fastslået, at den økonomiske fattigdomsgrænse ikke kan stå alene,
men med jævne mellemrum bør suppleres med sociale og materielle afsavnsundersøgelser, der be-
skriver levevilkårene for de børn og voksne, der falder under den økonomiske fattigdomsgrænse.
Det er afgørende, at afsavnsundersøgelserne måler på
nødvendige
materielle og sociale forhold, for
herved at kunne måle, om et oplevet afsavn alene skyldes de økonomiske forhold eller er et udtryk
for prioritering. Det er derfor nødvendigt løbende at følge udviklingen i afsavn, hvorfor undersøgel-
sen forventes gennemført hvert tredje år.
Den første afsavnsundersøgelse igangsættes i 2014 med henblik på offentliggørelse i 2015. Det er
lagt til grund, at afsavnsundersøgelsen udarbejdes af
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold.
Der forventes afholdt en merudgift på i alt 3,5 mio. kr. i 2014 til finansiering af undersøgelsen,
herunder til udvikling af afsavnsindikatorer, gennemførsel af pilottest, udvikling af metodedesign og
gennemførsel af survey om afsavn mv. Af de samlede merudgifter finansieres 1,8 mio. kr. under
§ 35.11.01 Merudgifter ved nye bevillingsforslag.
Den resterende udgift på 1,7 mio. kr. finansieres af
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
under
§ 15.11.01. Departementet.
b.
CF000336
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr.
2014-8854