Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 27
Offentligt
1414370_0001.png
1
Notat
Til:
Fra:
Dato:
Folketingets socialudvalg –
Åbent samråd om brugen af morfika
i
31-10-2014
Alzheimerforeningen
31. oktober 2014
Vedr. :
Etablering af et nationalt kvalitetsregister for behandling af demenspatienter
med Besværlig og Psykologiske Symptomer ved Demens (BPSD)
En nyligt publiceret artikel i det anerkendte videnskabelige tidskrift
Alzheimer’s &
Dementia
har påvist, at forbruget af stærk smertestillende medicin til demenspatien-
ter på plejehjem i Danmark er markant højere end i lande, vi normalt sammenligner
os med. Især forbruget af morfinplastre er bekymrende højt. Hver femte demenspa-
tient på plejehjem er således indenfor et år behandlet med smerteplastre, der alene
anbefales til stærke kroniske smerte hos terminale kræftpatienter. Forbruget af
smerteplastre er steget betydeligt siden 2000 samtidigt med at forbruget af antipsy-
kotiske midler er reduceret.
ii
Alzheimerforeningen anser det høje danske forbrug af smerteplastre som meget al-
vorligt og frygter at det stigende forbrug af smerteplastre sammenholdt med det fal-
dende forbrug af antipsykotiske midler kan skyldes at demensplastre ordineres som
erstatning for antipsykotiske midler i forbindelse med meget urolige og udadreage-
rende adfærd hos demenspatienter. Især demenspatienter der har de såkaldt Be-
sværlige og Psykiske Symptomer ved Demens (BPSD) er en sårbar gruppe, hvor
overforbrug af beroligende og/eller smertestillende medicin er stærkt problematisk.
Det er Alzheimerforeningens opfattelse, at der er behov at nedbringe overforbruget
af især morfinplastre hos demenspatienter. Men der er samtidig behov for en mål-
rettet indsats imod årsagerne til overforbrug af smertestillende og beroligende me-
dicin især til demenspatienter med BPSD. Der er både brug for mere viden om årsa-
gerne og brug for flere målrettede redskaber, der virker på de enkelte plejecentre.
Alzheimerforeningen skal i den forbindelse pege på de resultater som det svenske
BPSD-register og den målrettede indsats for at bruge registret til kvalitetsforbedring
af observation og behandling for BPSD hos demenspatienter har opnået. BPSD-
register og den målrettede indsats har i løbet af forbavsende kort tid medført mar-
kante reduktioner i BPSD hos demenspatienter, faldende forbrug af antipsykotisk
medicin, en betydelig nedgang i faldulykker samt en massiv reduktion af vold mod
personale på de plejecentre, hvor BPSD-registret og –indsatsen er iværksat.
iii
Conclusion: Using the Swedish BPSD registry as an active interven-
tion tool resulted in a significant and stable reduction of BPSD as well
as an improvement in the quality of life. In the management of pa-
tients with severe dementia and BPSD, it is favourable to implement a
routine of non-pharmacological interventions prior to the use of psy-
chotropic medication.
(Kilde: Sibylle Mayer1, et al:
Improved Quality of
Life by active intervention with the Swedish BPSD registry,
Presentation at
AAIC 2014, Copenhagen July 2014)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414370_0002.png
2
Den svenske BPSD indsats består dels af et sundhedsfagligt værktøj til observation
og monitorering af adfærd, psykiske symptomer og livkvalitet, dels en systematisk
dataindsamling foretaget på baggrund af disse sundhedsvidenskabeligt anerkendte
vurderingsmetoder, og af et målrettet uddannelsesprogram af personalet samt en
velafprøvet metode til hvordan dataregistreringen omsættes til konkrete kvalitets-
forbedrende aktiviteter på det enkelte plejecenter.
Det svenske BPSD-register er landsdækkende, men er udviklet og administreres af
det kompetencecenter som er knyttet til Hukommelsesklinikken i Malmø (svarende
til Nationalt Videnscenter for Demens ved Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet
i Danmark). BPSD-registret er således tæt knyttet til den sundhedsfaglige forskning
og ekspertise, hvilket er en afgørende forudsætning for validitet og kvalitet af data-
indsamling og udvikling af evidensbaseret behandling for BPSD hos demenspatien-
ter. Yderligere information se
http://www.bpsd.se/om-bpsd-registret/om-svenskt-
bpsd-register/
Alzheimerforeningen skal derfor foreslå Folketinget, at der indføres et tilsvarende
BPSD-register og –indsats i Danmark. Registret kan med fordel ”importeres” fra Sve-
rige og forankres i Nationalt Videnscenter for Demens, der dels har den fornødne
sundhedsvidenskabelige ekspertise, dels på andre områder har et velfungerede sam-
arbejde med Hukommelsesklinikken i Malmø. Derved sikres en tæt kobling til den
nationale og internationale sundhedsvidenskabelige forskning indenfor BPSD, der er
en væsentlig forudsætning for kvalitet og opfølgning af dataregistrering og den evi-
densbaserede indsats på de enkelte plejecentre.
i
31-10-2014: Åbent samråd om brugen af morfika:
Folketingets Socialudvalg har kaldt ministeren
for sundhed og forebyggelse i samråd om brugen af morfika.,
Udvalget har bedt ministeren redegøre
for baggrunden for, at brugen af morfika er så udbredt i behandlingen af plejehjemsbeboere, om
ministeren er tilfreds med at forbruget i Danmark er langt højere end i lande, hvis velfærdssystemer
vi normalt sammenligner os med, og hvad ministeren i givet fald vil gøre for at nedbringe brugen af
morfika.
ii
Christina Jensen-Dahm et al:
Frequent use of opioids in patients with dementia and nursing home
residents -– A study of the entire elderly population of Denmark,
Alzheimer's & Dementia: 17. Sep-
tember 2014.
iii
Sibylle Mayer1, et al:
Improved Quality of Life by active intervention with the Swedish BPSD
registry,
Presentation at AAIC 2014, Copenhagen July 2014 samt Eva Granvik: BPSD spränger
gränserna i Sverige, Norden, världen, Presentation at Konferencen:
God demensomsorg – en fråga
om ledarskap?, Stockholm 22-23. oktober 2014