Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 25
Offentligt
1413785_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 16. oktober 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPFRE
Sags nr.: 1405338
Dok nr.: 1545003
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 19. september 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 1122 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fo-
rebyggelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1122:
Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang og af hvem der føres tilsyn med ud-
skrivning af smertestillende plastre til borgere, der ikke selv beder derom?
Svar:
Sundhedsstyrelsen fører i medfør af sundhedslovens § 215 tilsyn med den
sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af autoriserede sundhedspersoner
inden for sundhedsvæsenet. Det følger tilsvarende af § 26, stk. 1, i lov om au-
torisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisati-
onsloven), at sundhedspersoner er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen ef-
ter § 215 i sundhedsloven. Derudover fører Sundhedsstyrelsen tilsyn med le-
dere af plejehjem og lign., hvortil der ikke er knyttet en fast læge.
Sundhedsstyrelsens individtilsyn er i dag som udgangspunkt reaktivt. Det vil
sige, at tilsynet som oftest føres på baggrund af viden, oplysninger og data,
som tilgår Sundhedsstyrelsen. Denne viden kommer blandt andet fra andre
myndigheder, afgørelser fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, domstolene
og tandlægenævnene, fra pressen eller fra henvendelser fra borgere og per-
sonale ansat i sundhedsvæsenet.
For så vidt angår lægers ordination af plastre indeholdende morfin og morfin-
lignende midler modtager Sundhedsstyrelsen data fra Statens Serum Institut,
med henblik på at iagttage om læger udviser tilstrækkelig omhu og samvittig-
hedsfuldhed ved ordination af morfinplastre og andre afhængighedsskabende
lægemidler. Det følger af, at kravet til lægers omhu og samvittighedsfuldhed er
præciseret i Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængigheds-
skabende lægemidler.
Sundhedsstyrelsen kan endvidere efter reglerne herom i kapitel 2 i lov om kla-
ge- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet indbringe en sag for
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvis der findes at være grundlag for kri-
tik af eller reaktion over for en sundhedsperson.
Derudover skal Sundhedsstyrelsen efter § 219 i sundhedsloven som ud-
gangspunkt én gang årligt gennemføre et uanmeldt tilsynsbesøg vedrørende
de sundhedsmæssige forhold på plejehjem m.v. omfattet af lov om social ser-
vice, i plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov
om boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligen-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
heder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de svage, ældre be-
boere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser.
Som led i tilsynet påses om der foreligger hel, delvis eller manglende opfyldel-
se af forskellige opstillede målepunkter. Sundhedsstyrelsen skal påse, at der
følges op på eventuelle kritisable sundhedsmæssige forhold, der måtte være
konstateret ved tilsynsbesøg. Det er den kommunale myndigheds ansvar, at
der bliver rettet op på eventuelle kritisable, sundhedsmæssige forhold, der
måtte være blevet påvist under det sundhedsfaglige tilsynsbesøg.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Frederik Rechenback Enelund