SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 234
Offentligt

En god start på

livet for alle børn

Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

En god start på

livet for alle børn

Maj 2015

1. En god start på livet for

alle børn

Nyt kapitel

Et godt liv starter med et godt børneliv. Det er i de første år, at børnene lærer at danne ven-

skaber og løse konflikter, og hvor små og store oplevelser i hverdagen er kilde til udvikling.

De fleste børn i Danmark går i vuggestue, børnehave, dagpleje eller private pasningsordnin-

ger. Dagtilbud er derfor en vigtig del af børnefamiliernes hverdag, og gode dagtilbud gør en

forskel. De medvirker til, at vores børn trives, lærer og udvikler sig, og de har derfor betyd-

ning for børnenes muligheder senere i livet.

Dagtilbuddene er for de fleste børn indgangen til det fællesskab, som fortsætter i skolen, i

uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Især for udsatte børn kan gode daginstitutio-

ner og dagpleje være en af nøglerne til at bryde den negative sociale arv.

Vi har generelt gode dagtilbud i Danmark. Forældrene er tilfredse, og det pædagogiske per-

sonale løfter hver dag en stor opgave med at understøtte børnenes udvikling. Det pædagogi-

ske personale har således god grund til at ranke ryggen og være stolte af deres fag.

Men der er fortsat udfordringer og steder, hvor vi kan gøre det bedre. Der er forskel på, hvad

det enkelte barn får ud af sin tid i dagtilbuddet. Nogle klarer sig godt og trives. Andre har det

knap så nemt. For en gruppe af børn er sproget en udfordring. Der er for mange tosprogede

børn, som ikke har et sprog, der er godt nok, når de begynder i børnehaveklassen.

Kontakten mellem det pædagogiske personale og børnene varierer meget, og der er behov

for at forbedre sammenhængen til skolen. Desuden er der betydelige udfordringer med at

styrke den sociale mobilitet i dagtilbuddene og et behov for at få bedre viden om pædagogi-

ske metoder, der virker – og at få den viden helt ud til dagtilbudslederne og det pædagogiske

personale.

Regeringens ambition for vores dagtilbud

Regeringens ambition er, at

alle

børn får den bedst mulige start på livet. Vores børn skal

opleve omsorg og nærhed fra dygtige og engagerede voksne i vuggestuer, dagplejer og

børnehaver. Vores børn skal trives, lære og udvikle sig, når de er i dagtilbud – og samtidig

udvikle forudsætningerne for den bedst mulige skolestart.

Mange forhold har betydning for kvaliteten i vores dagtilbud. Det pædagogiske personale er

vigtigt. Regeringen har derfor over de seneste år afsat i alt 750 mio. kr. årligt til mere pæda-

gogisk personale og bedre kvalitet i dagtilbuddene. Samtidig ønsker regeringen at styrke

mulighederne for et kompetenceløft i dagtilbuddene.

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

Med udspillet vil regeringen prioritere yderligere 125 mio. kr. i 2016 stigende til 500 mio. kr. i

2019 og frem til mere pædagogisk personale og et løft af kompetencerne i dagtilbuddene.

Det gør vi, fordi vi ved, at et kvalificeret pædagogisk personale, som kan se det enkelte barns

udfordringer og potentiale, er afgørende for at sikre dagtilbud af høj kvalitet.

Men god kvalitet handler om mere end normeringer. Derfor retter regeringen med dette udspil

samtidig fokus mod mange andre centrale elementer, der skal sikre et samlet kvalitetsløft af

området.

Med udspillet ønsker regeringen samlet at prioritere 2 �½ mia. kr. til et løft af dagtilbudsområ-

det i perioden 2016-19. Konkret vil regeringen prioritere 250 mio. kr. i 2016 stigende til 1 mia.

kr. i 2019. De penge har regeringen, fordi vi vil øge det offentlige forbrug frem mod 2020 i

stedet for nulvækst.

Af de prioriterede midler i udspillet vil halvdelen blive målrettet mere og bedre kvalificeret

personale. Disse midler kommer oveni de løft, som regeringen tidligere har givet til mere

pædagogisk personale og kvalitet i dagtilbud,

jf. figur 1.

Figur 1

Regeringens løft til mere pædagogisk personale og kvalitet i dagtilbud

Mio. kr.

1.500

1.250

1.000

750

500

250

Mio. kr.

1.500

1.250

Børneudspil

FL15

FL12

1.000

750

500

250

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

Et samlet løft af dagtilbudsområdet

Et kvalitetsløft af dagtilbudsområdet kræver en flerstrenget indsats. Regeringen igangsætter

derfor initiativer på seks udvalgte indsatsområder:

Som sagt er det pædagogiske personale hjørnestenen i et løft af dagtilbudsområdet. Med

udspillet vil regeringen derfor tildele kommunerne øgede midler, som skal gå til mere pæda-

gogisk personale og et løft af kompetencerne på området. I nogle kommuner vil der primært

være behov for flere hænder, mens der i andre vil være større behov for en opkvalificering –

den prioritering ligger bedst i den enkelte kommune.

Med udspillet vil regeringen samtidig styrke indsatsen for vores allermindste børn. De første

år har afgørende betydning for et barns udvikling, og derfor skal et løft have særligt fokus på

netop disse år i børnenes liv. Løftet vil bl.a. fokusere på dagplejen, hvor der er færre mulig-

heder for at sparre med kolleger i hverdagen end i fx en vuggestue. Samtidig skal tilsynet og

de indholdsmæssige krav til de private pasningsordninger styrkes.

Et andet vigtigt fokus for regeringen er at styrke vores børns trivsel og understøtte deres

sproglige udvikling i dagtilbuddet. Børnenes sprog og trivsel har stor betydning for at kunne

indgå i sociale relationer, danne venskaber og tilegne sig ny viden. Det er dermed vigtige

egenskaber for et godt børneliv og for børnenes muligheder senere i livet. Det gælder især

udsatte børn, som ikke altid har den rette støtte med hjemmefra.

I forlængelse af reformen af folkeskolen vil regeringen desuden skabe bedre sammenhæng

mellem dagtilbuddet og skolen. Det betyder ikke, at skolen skal begynde allerede i 3-års

alderen. Men det betyder, at børnene skal være klar til den nye hverdag, der venter dem i

skolen. Derfor vil udspillet sætte fokus på, hvordan overgangen fra dagtilbud til fritidstilbud og

børnehaveklasse kan styrkes, og hvordan dagtilbuddet mere systematisk kan forberede de

største børn på skolestarten.

Regeringen ønsker samtidig, at den pædagogiske praksis i dagplejen og daginstitutionerne i

højere grad bliver baseret på viden om, hvad der virker. Derfor vil regeringen igangsætte et

arbejde med en ny vidensstrategi, som skal understøtte, at både det pædagogiske personale

og ledernes indsats er baseret på den bedste og nyeste viden på området.

Endelig vil regeringen foretage en revision af de pædagogiske læreplaner, så læreplanerne

understøtter arbejdet med alle børns læring og udvikling bedst muligt. Læreplanerne skal

være et aktivt redskab til at understøtte udviklingen af den pædagogiske praksis og vores

fælles mål for dagtilbuddene, herunder være med til at styrke sammenhængen til skolen og

arbejdet med social mobilitet.

Revisionen af de pædagogiske læreplaner giver samtidig anledning til et eftersyn af, om der

på området er statslige og kommunale dokumentationskrav, som kan forenkles eller fjernes

med henblik på at give personalet mulighed for mere tid til nærvær med børnene.

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

Boks 1

Hovedelementer i udspillet

Midler til mere pædagogisk personale og et løft af kompetencerne

De afsatte midler skal sikre et godt udgangspunkt for et bredt kvalitetsløft af dagtilbuddene. Mere og

bedre kvalificeret pædagogisk personale skal styrke den pædagogiske praksis og dermed understøtte

alle børns trivsel, læring og udvikling.

Styrket kvalitet for de 0-2-årige

•

Styrket faglig sparring i dagplejen

Flere indholdsmæssige krav og styrket tilsyn med private pasningsordninger

Bedre trivsel for alle børn

•

Pulje til bedre fysiske rammer i dagtilbud, som begrænser støj

Styrket arbejdsmiljø og nedbringelse af sygefravær i dagtilbud

Ret til repræsentation af forældre fra alle enheder i fælles forældrebestyrelser

Tydeliggørelse af forældrebestyrelsens ret til at blive inddraget i arbejdet med de pædagogiske

læreplaner

Bedre læring og sammenhæng til skolen

•

Sprogvurdering af 3-årige børn i dagtilbud

Udvidelse af målgruppen for obligatorisk 30 timers dagtilbud

Styrket sammenhæng mellem dagtilbud, fritidstilbud og skole

Præcisering af skolens forpligtelse til at skabe sammenhængende overgange

Styrket indhold i SFO’er, fritidshjem og USFO’er i forhold til overgang til skole

Forskningsindsats i dagtilbuds betydning for uddannelse og social mobilitet

Vidensstrategi

Initiativet skal bidrage til at styrke rammerne for, at den pædagogiske praksis kan baseres på aktuelt

bedste viden og sætte en strategisk retning for vidensproduktion- og formidlingen på området. Særligt

skal strategien bidrage til, at arbejdet i det enkelte dagtilbud i højere grad bliver baseret på viden.

Revision af pædagogiske læreplaner

Revisionen skal sikre, at læreplanerne understøtter arbejdet med børns trivsel, læring og udvikling bedst

muligt. Læreplanerne skal i højere grad bidrage til at skabe sammenhæng til skolen. Derfor skal der

fokus på, om temaerne er de rigtige og på, at ressourcerne i tilknytning til arbejdet anvendes mest hen-

sigtsmæssigt.

Regeringen prioriterer ca. 250 mio. kr. i 2016 stigende til ca. 1 mia. kr. i 2019 til et løft af dagtilbudsområdet.

Dermed afsætter regeringen i perioden 2016-19 i alt 2�½ mia. kr. til et samlet løft af dagtilbudsområdet. Den

samlede økonomi i udspillet fremgår af boks 3 i kapitel 2.

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

2. En fælles retning – videre

dialog og finansiering

Nyt kapitel

Regeringen ønsker med udspillet at sætte en fælles retning for udviklingen af dagtilbuds-

området og det fremadrettede kvalitetsløft. Regeringen vil derfor opstille tre nationale ud-

viklingsmål for sprog, trivsel og social mobilitet. Det er områder, som er centrale for at sikre et

løft for alle børn.

Regeringen vil følge op på, om vi når udviklingsmålene, og målene vil danne rammen for

dialogen om udviklingen af dagtilbudsområdet mellem regeringen og kommunerne såvel som

internt i den enkelte kommune og i forhold til forældrene.

Boks 2

Udviklingsmål for dagtilbudsområdet

Styrket sproglig udvikling:

Et godt og nuanceret sprog har stor betydning, når børn skal indgå i rela-

tioner med andre børn og voksne, løse konflikter og danne venskaber i dagtilbuddet. Den sproglige

udvikling har ligeledes stor betydning for, hvordan børnene klarer sig i skolen.

Bedre trivsel for alle børn:

Alle børn skal trives, være trygge og glade, når de er i dagtilbud. Udvik-

lingen af personlige og sociale kompetencer er vigtige for, at børnene kan udvikle sproglige, kommuni-

kative og problemløsende kompetencer.

Større social mobilitet:

Alle børn skal have mulighed for at udvikle sig sprogligt og for at trives. Sær-

ligt de udsatte børn skal derfor understøttes, så de får muligheder på linje med alle andre børn – også

senere i livet. Derfor skal der gennem de fastsatte mål for trivsel og sproglig udvikling sættes særligt

fokus på at løfte gruppen af udsatte børn.

Udviklingsmålene skal understøtte, at det pædagogiske personale fortsat oplever en høj grad

af metodefrihed. Derfor skal der ikke stilles krav om, at det pædagogiske personale skal

anvende bestemte pædagogiske metoder til at indfri målene.

Endelig skaber udviklingsmålene grundlag for en mere enkel styring med fokus på resultater

og med børnene i centrum. Målene skal derfor ses i sammenhæng med de pædagogiske

læreplaner og kan give anledning til en forenkling af de dokumentationskrav, som er knyttet til

læreplanerne.

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

Videre dialog

De konkrete mål og opfølgningsredskaber skal ikke udformes af regeringen alene. Det er i

sidste ende dagtilbudslederne og det pædagogiske personale, som skal løfte området, og

målene skal fungere som en integreret del af det pædagogiske arbejde. Regeringen vil derfor

udvikle mål og opfølgningsredskaber i dialog med interessenter og eksperter på området

samt drøfte processen for udbredelse af redskaber og arbejdsgange.

Ligesom de nationale udviklingsmål er initiativerne om

vidensstrategi

revisionen af de

pædagogiske læreplaner

tværgående initiativer, som skal bidrage til at løfte den pædagogi-

ske praksis og udstikke retningen for en mere målrettet og vidensbaseret indsats.

Derfor vil regeringen også lægge op til at udforme disse initiativer endeligt i en inddragende

proces med interessenter og eksperter på området. Det skal bl.a. medvirke til, at initiativerne

udformes bedst muligt i forhold til at sikre en sammenhængende pædagogisk praksis.

Finansiering

Med udspillet ønsker regeringen at prioritere ca. 250 mio. kr. i 2016 stigende til ca. 1 mia. kr. i

2019 til et løft af dagtilbudsområdet. Dermed afsætter regeringen i perioden 2016-2019 sam-

let set 2�½ mia. kr. til et bredt løft af dagtilbudsområdet.

Boks 3

Økonomien i udspillet

Konkret vil regeringen i perioden 2016-2019 bl.a. afsætte midler til følgende initiativer:

•

1,25 mia. kr. til mere pædagogisk personale og et kompetenceløft af det pædagogiske personale og

lederne på området.

350 mio. kr. til en styrket indsats for de allermindste børn gennem flere indholdsmæssige krav og styr-

ket tilsyn med private pasningsordninger samt øget faglig sparring i dagplejen.

•

Knap 200 mio. kr. til en styrkelse af arbejdet med børns sproglige udvikling. Det skal bl.a. ske ved at

sprogvurdere alle børn og ved, at flere 3-årige børn, der i dag ikke er i dagtilbud, fremover skal i dag-

tilbud, såfremt de har sprogvanskeligheder (det såkaldte obligatoriske 30 timers dagtilbud).

•

120 mio. kr. til udmøntning af en vidensstrategi, så viden gøres anvendelig og nærværende i den

pædagogiske praksis.

250 mio. kr. til at understøtte trivsel gennem en pulje til forbedring af de fysiske rammer til nedbringel-

se af støj, fokus på arbejdsmiljø og sygefravær mv.

•

Omkring 150 mio. kr. til en styrket sammenhæng mellem dagtilbud og skole.

Omkring 230 mio. kr. som kan dække udbredelse af redskaber og arbejdsgange i forlængelse af

processerne omkring udviklingsmålene og revisionen af de pædagogiske læreplaner.

•

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

3. Mere pædagogisk personale

og løft af kompetencerne

Nyt kapitel

Det pædagogiske personale i vuggestuer, børnehaver og dagplejer er en hjørnesten i forhold

til at løfte kvaliteten. Det er deres viden, engagement og professionalisme, som hver eneste

dag er afgørende for, at vores børn trives, lærer og udvikler sig.

Vi ved fra forskningen, at kvaliteten af samspillet mellem den voksne og barnet er den mest

betydningsfulde enkeltfaktor for barnets udvikling i dagtilbuddene. Normeringer og persona-

lets kompetencer har stor betydning i den sammenhæng. Derfor ønsker regeringen at priori-

tere midler til pædagogisk personale, som skal sikre mere voksenkontakt og nærhed samt et

kompetenceløft til det pædagogiske personale.

Regeringen ønsker, at alle pædagoger har viden om børns udvikling og evne til at finde frem

til, hvad der virker i forhold til det enkelte barn. Regeringen har allerede gennemført en re-

form af pædagoguddannelsen, som styrker pædagogernes faglighed. Men der kan være

steder, hvor der er behov for en yderligere styrkelse af det pædagogiske personale, og med

udspillets fokus på nye udviklingsmål og læreplaner vil der blive stillet nye krav til det pæda-

gogiske personale og ledernes kvalifikationer.

Derfor prioriterer regeringen med udspillet et løft på 125 mio. kr. i 2016 stigende til 500 mio.

kr. i 2019 og frem til mere pædagogisk personale og løft af kompetencerne. Midlerne kommer

oven i

de 750 mio. kr. årligt, som regeringen allerede har prioriteret til bedre normeringer og

kvalitet i dagtilbud. Samlet set vil regeringen dermed have tilført 1,25 mia. kr. årligt fra 2019

og frem, som er målrettet normeringer, kvalitet og et løft af kompetencerne i dagtilbud.

Det er hver enkelt kommune, som har ansvaret for og kendskab til det enkelte dagtilbud.

Derfor er det også kommunerne, som på baggrund af lokale ønsker og behov får mulighed

for at beslutte, hvordan de vil prioritere midler til henholdsvis flere hænder og kompetence-

udvikling. Kommunerne kan dermed vælge at målrette midlerne til fx flere ansatte i daginstitu-

tionerne, hæve uddannelsesniveauet i dagplejen eller hvad der er behov for i den enkelte

kommune. Kompetenceløftet kan foregå som en integreret del af det daglige arbejde og som

formel efteruddannelse.

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

Boks 4

Mere pædagogisk personale og løft af kompetencerne

Regeringen ønsker at prioritere 125 mio. kr. i 2016, 250 mio. kr. i 2017, 375 mio. kr. i 2018 og 500 mio. kr.

fra 2019 og frem til mere pædagogisk personale og løft af kompetencerne hos det pædagogiske personale.

Der vil blive stillet krav om, at kommunerne skal redegøre for, at midlerne er anvendt til enten flere hænder

eller et løft af kompetencerne på dagtilbudsområdet.

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

4. Styrket kvalitet for de

0-2 årige

Nyt kapitel

De første år af et barns liv er helt centrale i forhold til at sikre trivsel, læring og udvikling her

og nu samt gode muligheder senere i livet. Det er i de første år, at børnene er mest sårbare

og afhængige af de voksne omkring dem. Mange af de personlige og sociale kompetencer

grundlægges her.

Hovedparten af alle børn går i dagpleje, daginstitution eller passes i en privat pasningsord-

ning, når de er omkring et år gamle. Der er dog indikationer på, at der inden for dagplejen og

især de private pasningsordninger er udfordringer.

En undersøgelse indikerer, at børn der har gået i dagpleje får lavere karakterer i dansk og

matematik ved folkeskolens afgangsprøve end børn, der har gået i vuggestue. Samtidig ved

vi, at en stor del af dagplejerne ikke er pædagogisk uddannede, og at pasningen i dagplejen

oftest foregår i dagplejerens eget hjem uden kolleger og dermed uden umiddelbar mulighed

for faglig sparring.

Regeringen vil derfor styrke kvaliteten i dagplejen. Kommunerne vil kunne søge midler til at

styrke dagplejernes uddannelsesniveau gennem de midler, som afsættes til mere personale

og kompetenceløft. Derudover vil regeringen styrke den faglige sparring i dagplejen, så den

enkelte dagplejer får bedre muligheder for at få sparring, råd og vejledning fra kommunen.

Der er i dag ca. 7.800 børn, som passes i private pasningsordninger, og tallet er stigende,

jf.

boks 6.

Forældre har altid ret til en plads i et dagtilbud, men nogle forældre fravælger dette

og ønsker i stedet at modtage et tilskud til privat pasning. Det er positivt, at forældrene har

den valgmulighed.

Der knytter sig imidlertid en særlig udfordring til kvaliteten i de private pasningsordninger, idet

der ikke stilles de samme indholdsmæssige krav til den private pasning som til dagtilbudde-

ne. De private pasningsordninger skal fx ikke arbejde med pædagogiske læreplaner. Her-

udover viser en undersøgelse af kommunernes tilsynsarbejde, at kommunerne ikke fører

tilsyn med de private pasningsordninger i samme omfang som med dagplejen.

Regeringen vil derfor styrke kvaliteten i de private pasningsordninger gennem flere indholds-

mæssige krav og ved, at kommunernes tilsyn med de private pasningsordninger fremadrettet

sidestilles med tilsynet i dagplejen.

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

Boks 5

Initiativer som skal styrke kvaliteten for de 0-2 årige

•

Styrket faglig sparring i dagplejen.

Der stilles krav i dagtilbudsloven om, at kommunerne skal sikre

faglig sparring i dagplejen. Kommunerne vil i den forbindelse skulle sikre, at den enkelte dagplejer får

mulighed for faglig sparring med fx en dagplejepædagog om børnegruppen og de enkelte børns trivsel,

udvikling og læring. Styrkelsen af den faglige sparring skal komme oven i kommunernes eksisterende

indsatser på området.

•

Flere indholdsmæssige krav og styrket tilsyn med private pasningsordninger.

Private pasnings-

ordninger skal via en ændring af dagtilbudsloven fremadrettet leve op til flere indholdsmæssige krav.

De private pasningsordninger skal arbejde med pædagogiske læreplaner og leve op til dagtilbuds-

lovens specifikke formål for dagtilbud. Herudover skal tilsynet med de private pasningsordninger side-

stilles med kommunernes tilsyn med dagplejen. Det vil i konkrete tilfælde være muligt at dispensere fra

kravet om pædagogiske læreplaner, hvis forældre i en midlertidig periode ansætter en privat passer, fx

en ven eller et familiemedlem til at passe barnet, indtil barnet får en plads i et dagtilbud tæt på hjem-

met eller lignende.

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

Boks 6

Private pasningsordninger

Kommunerne er efter dagtilbudsloven forpligtet til at sikre alle børn mellem 26 uger og indtil skolestart en

plads i et dagtilbud. Forældrene kan dog som alternativ vælge at modtage et tilskud fra kommunen til brug

for pasning i en privat pasningsordning.

Private pasningsordninger kan organiseres som dagpleje- eller institutionslignende ordninger. Ordningerne

indgår ikke i den kommunale forsyning, og pasningen er baseret på en aftale mellem forældrene og den

enkelte private passer. Private pasningsordninger karakteriseres ikke som dagtilbud i lovens forstand og

skal i dag ikke leve op til de samme indholdsmæssige krav – herunder det specifikke formål for dagtilbud og

kravet om at arbejde med pædagogiske læreplaner.

Udvikling i antal tilskud til privat pasning samt indskrevne 0-2-årige i dagpleje og daginstitutioner fremgår

neden for.

2010

Udvikling i antal 0-2 årige

Indskrevne i daginstitution

Indskrevne i dagpleje

Tilskud til privat pasning

71.303

59.432

5.227

73.009

55.487

6.378

73.895

50.882

6.881

73.734

46.284

7.063

73.706

40.610

7.765

2011

2012

2013

2014

Anm.: Antallet af tilskud til privat pasning dækker hele aldersgruppen fra 0 år og indtil skolestart.

Størstedelen af tilskuddene udbetales til forældre med børn mellem 0 og 2 år.

Kilde: Danmarks Statistik.

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

5. Bedre trivsel for alle børn

Nyt kapitel

Alle børn skal være glade, trygge og trives i deres dagtilbud. Trivsel er en af de vigtigste

faktorer for, at et barn udvikler sig og kan tilegne sig kompetencer, som skal bruges i hver-

dagen med de andre børn og voksne i dagtilbuddet – og senere i livet.

Det er en central opgave for det pædagogiske personale at sikre, at børnene mødes i øjen-

højde af omsorgsfulde og engagerede voksne, så barnet føler sig trygt, bliver anerkendt og

oplever nærhed med både andre børn og de voksne.

Der knytter sig dog en særlig udfordring i forhold til sygefravær blandt det pædagogiske

personale, som nogle steder er højt. Det kan påvirke mulighederne for at gennemføre aktivi-

teter og kan betyde, at børnene skal være sammen med voksne, som de ikke kender godt.

Derfor ønsker regeringen at etablere forpligtende partnerskaber, som skal sprede god praksis

for, hvordan man nedbringer sygefraværet i dagtilbuddene.

Vi ved desuden, at det er vigtigt med et godt samarbejde mellem forældrene og barnets

dagtilbud. En god kontakt kan bidrage positivt til barnets udvikling både på kort og langt sigt.

Og så giver det personalet bedre forudsætninger for at understøtte barnets udvikling.

Der kan dog være udfordringer i forhold til forældrenes inddragelse i dagtilbuddenes arbejde.

Det gælder blandt andet, når kommuner indfører ellers fornuftige organiseringsformer som fx

områdeledelse og klyngeledelse. Her kan forældre i de enkelte enheder opleve at komme

længere væk fra de beslutninger, som træffes i forældrebestyrelsen. Derudover inddrages

forældrebestyrelserne ikke altid i arbejdet med de pædagogiske læreplaner.

Regeringen ønsker at styrke samspillet med forældrene. Dette skal dels ske ved at sikre ret

til repræsentation fra alle enheder i fælles forældrebestyrelser, dels ved at tydeliggøre i loven,

at forældrebestyrelsen

skal

inddrages i arbejdet med de pædagogiske læreplaner.

Endelig har dagtilbuddets fysiske rammer betydning for barnets trivsel. De fysiske rammer

skal give mulighed for, at barnet kan udfordre sig selv fysisk – og skabe rammen for aktivite-

ter, som kræver ro, koncentration og mulighed for fordybelse både alene og i mindre grupper.

Vi ved dog fra forskellige undersøgelser, at både børn og voksne giver udtryk for, at der er for

meget støj i daginstitutionerne. Ligeledes oplever både børn og voksne at få høreskader og

skader på stemmen som følge af dårlig akustik og støj.

Derfor vil regeringen afsætte midler, som kommunerne kan søge til at styrke de fysiske ram-

mer, så støjen nedbringes.

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

Boks 7

Initiativer som skal styrke trivslen for alle børn

•

Forbedring af de fysiske rammer til nedbringelse af støj.

Der afsættes en pulje, hvor kommunerne

kan søge midler til at forbedre de fysiske rammer, så de bedre understøtter, at der ikke er et uhen-

sigtsmæssigt støjniveau. Indledningsvis udarbejdes et vejledningsmateriale om, hvordan man gennem

teknisk og pædagogisk indretning kan understøtte støjreduktion. Formålet med puljen er bl.a. at under-

støtte mulighederne for fysisk udfoldelse og nedbringe risikoen for høre- og stemmeskader. Initiativet

har således til formål at forbedre trivslen hos både børn og personale.

•

Styrket arbejdsmiljø og nedbringelse af sygefravær i dagtilbud.

Erfaringer viser, at det er muligt at

nedbringe sygefraværet ved at fokusere på en række forskellige løsninger som fx målsætninger for

sygefraværet, retningslinjer for tidspunkt for sygefraværssamtaler, løbende kontakt med langtidssyge-

meldte, forebyggende indsatser, sundhedsydelser mv. Derfor skal der etableres forpligtende partner-

skaber for at sprede den gode praksis.

•

Ret til repræsentation af forældre fra alle enheder i fælles forældrebestyrelser.

Det skrives ind i

dagtilbudsloven, at der i daginstitutioner med flere enheder skal være ret til repræsentation fra alle

enheder i den fælles forældrebestyrelse.

•

Tydeliggørelse af forældrebestyrelsens ret til at blive inddraget i arbejdet med de pædagogiske

læreplaner.

Dagtilbudsloven ændres, så det tilføjes til forældrebestyrelsens lovfastsatte minimums-

kompetence, at forældrebestyrelsen skal inddrages i dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske

læreplaner.

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

6. Mere læring og bedre

sammenhæng til skolen

Nyt kapitel

Mens vores børn går i dagtilbud, tilegner de sig kompetencer, som er nødvendige for et godt

børneliv, men som også er vigtige for, at børnene klarer sig godt i deres videre liv.

Læring i dagplejen og daginstitutionerne skal foregå, så den passer til børnenes alder. Læ-

ring skal ske gennem leg og skal tænkes ind i de aktiviteter, som igangsættes i hverdagen –

på stuerne, på legepladsen, i garderoben og i forbindelse med måltiderne. Gennem legen

skal børnene udvikle deres sprog, lære logisk tænkning og lære at kunne koncentrere sig.

Et godt læringsmiljø i dagtilbuddet er særligt vigtigt for de udsatte børn, som ikke i tilstrække-

lig grad stimuleres hjemmefra. De børn har især behov for, at der arbejdes systematisk med

læring i de aktiviteter, som sættes i gang i dagtilbuddet.

I et godt dagtilbud understøttes det enkelte barns udvikling. De voksne er nærværende og

bevidste om at tale med børnene for at udvikle børnenes sprog og understøtte udfordrende

lege for børnene, der udvikler barnets personlige, sociale, følelsesmæssige, kognitive og

kreative færdigheder.

Sprog er et særligt fokusområde i den forbindelse. Sproget er afgørende for at kunne tilegne

sig ny viden og er grundlæggende for at kunne indgå i sociale sammenhænge. Et vigtigt led i

børnenes udvikling i dagtilbuddet er derfor at udvikle et alderssvarende sprog. Derfor skal

børn med sproglige udfordringer opdages hurtigst muligt.

Vi ved, at en del af de børn, som har sproglige udfordringer, først opdages, når de begynder i

skolen. Vi ved også, at op mod halvdelen af de tosprogede børn, der begynder i børnehave-

klassen, ikke har de nødvendige sproglige kompetencer. Og der er stadig børn i dagtilbud,

som ikke får den nødvendige sprogstimulering.

Derfor vil regeringen styrke arbejdet med børns sprog. Gennem fastsættelsen af et nationalt

udviklingsmål sættes der en overordnet retning for arbejdet med børns sproglige udvikling.

Herudover ønsker regeringen, at alle børn i 3-års alderen skal sprogvurderes. Målet er, at

børn med sproglige vanskeligheder opdages i tide, og at der skabes grundlag for at arbejde

med alle børns sprog. Desuden vil regeringen udvide målgruppen for det obligatoriske 30

timers dagtilbud. Dette betyder, at alle børn, der ikke går i dagtilbud, og som har behov for

sprogstimulering, skal optages i et 30 timers dagtilbud.

Endelig har overgangen fra dagtilbud til skole stor betydning for, at børn får en god start på

deres skolegang. Børnene skal opleve, at der er en rød tråd mellem indsatsen i dagtilbud,

fritidstilbud og skole, og at indsatsen for de store børn i børnehaven modsvarer nogle af de

krav, der bliver stillet i børnehaveklassen.

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

Mange kommuner arbejder i dag med at skabe gode sammenhængende overgange til sko-

len, men variationen er stor, og der kan med fordel arbejdes mere systematisk med de meto-

der, der virker. Derfor vil regeringen styrke sammenhængen mellem dagtilbud og skole gen-

nem systematiske overgangsforløb for de største børn i børnehaverne, styrket indhold i

SFO’er og fritidshjem i perioden mellem børnehave og starten af børnehaveklassen samt ved

i lovgivningen at tydeliggøre dagtilbuddenes og skolernes fælles forpligtelse til at skabe en

sammenhængende overgang for barnet.

Boks 8

Initiativer som skal sikre mere læring og bedre sammenhæng til skolen

•

Sprogvurdering af 3-årige børn i dagtilbud.

For at sikre, at børn med sproglige vanskeligheder iden-

tificeres, skal alle 3-årige børn i dagtilbud sprogvurderes. Den konkrete model for sprogvurderinger,

herunder redskabet og opfølgningen på resultaterne, konkretiseres i en inddragende proces med

eksperter og interessenter. For at undgå at bruge unødige ressourcer på at sprogvurdere børn, der

åbenlyst ikke har sproglige vanskeligheder, overvejes som led i den inddragende proces muligheden

for differentierede redskaber. Desuden skal det undersøges, hvordan der sikres sammenhæng til

sprogvurderingerne ved skolestart. Endelig skal sprogvurderingerne kunne anvendes til at følge op på

de foreslåede nationale udviklingsmål for børnenes sproglige udvikling.

•

Udvidelse af målgruppen for obligatorisk 30 timers dagtilbud.

Alle børn skal have de nødvendige

sproglige kompetencer, når de begynder i skole. Derfor skal alle børn med behov for sprogstimulering,

som ikke går i dagtilbud, optages i et 30 timers dagtilbud om ugen.

•

Styrket sammenhæng mellem dagtilbud og skole.

En bedre sammenhæng mellem dagtilbud og

skole skal sikres ved, at de største børn i dagtilbuddet klædes på til de udfordringer, som de vil møde i

den nye skoledag. Derfor vil udspillet sætte fokus på, hvordan alle dagtilbud gennem systematiske

forløb kan forberede de største børn på skolestarten. De konkrete forløb skal videreudvikles med et

mindre antal foregangskommuner med henblik på, at de virksomme indsatser senere udbredes til de

øvrige kommuner.

•

Styrket indhold i SFO’er, fritidshjem og USFO’er.

For at styrke indholdet i overgangen mellem dag-

tilbud og fritidstilbud stilles der krav om, at arbejdet i SFO’er og fritidshjem, i perioden fra børnene star-

ter og frem til skolestart, skal tilrettelægges inden for rammerne af de seks kompetenceområder, som

der arbejdes med i børnehaveklassen. Herudover stilles der krav om, at USFO’er (de udvidede

SFO’er, der kan optage børn fra 3-års alderen) fremadrettet skal arbejde med pædagogiske læreplaner

samt sprogvurderinger og sprogstimulering i tråd med dagtilbud efter dagtilbudsloven.

•

Præcisering af skolens forpligtelse til at skabe sammenhængende overgange.

Det fremgår i dag

af dagtilbudsloven, at dagtilbuddene i samarbejde med skolerne skal skabe sammenhængende over-

gange fra dagtilbud til skole og fritidstilbud. For at tydeliggøre det fælles ansvar indskrives det i folke-

skoleloven, at skolerne i samarbejde med dagtilbuddene er forpligtet til at skabe sammenhængende

overgange fra dagtilbud til fritidstilbud og skole.

•

Forskningsindsats i dagtilbuds betydning for uddannelse og social mobilitet.

Der afsættes midler

fra uddannelses- og forskningsministerens forhandlingsoplæg til fordeling af forskningsreserven for

2016 til forskning i social mobilitet i 2016 og 2017.

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

7. Vidensstrategi

Nyt kapitel

Den pædagogiske praksis i dagtilbuddene skal være baseret på viden om, hvad der virker.

Der skal være fokus på, hvordan børns læring og udvikling understøttes bedst muligt, hvor-

dan man skaber nære relationer mellem børn og voksne, hvordan man styrker den sociale

mobilitet, og hvordan det gode samarbejde med forældrene etableres og udvikles.

Der produceres i dag megen relevant viden på dagtilbudsområdet. Og mange aktører er med

til at producere denne viden. Men det er ikke altid, at den viden formidles og opleves som

brugbar i hverdagen. Samtidig ved vi, at det ikke er alle dagtilbud, der arbejder med udgangs-

punkt i vidensbaserede indsatser.

Der er behov for, at viden i højere grad bliver koordineret, så vi får et bedre overblik over

vidensproduktionen, og så den relevante viden i højere grad bliver udbredt og anvendt i

praksis. Det skal være nemt for dagtilbudslederne og det pædagogiske personale at basere

deres pædagogiske praksis på den nyeste og bedste viden.

Professionshøjskolerne uddanner vores pædagoger og har givet tilsagn om at løfte forsknin-

gen i, hvordan forskellige indsatser i dagtilbuddene virker i praksis.

Derudover igangsætter regeringen et arbejde for at få kortlagt den eksisterende videns-

produktion og vidensformidling. Kortlægningen vil danne grundlag for en drøftelse med inte-

ressenter og eksperter på området om den nuværende produktion og formidling af viden på

dagtilbudsområdet.

På baggrund af drøftelserne udarbejdes en

vidensstrategi,

som skal sætte en overordnet

retning for arbejdet med viden på området. I forlængelse heraf etableres en ny

vidensenhed,

som skal være omdrejningspunktet for implementeringen af strategien og som skal sikre en

praksisnær fomidling af viden.

Vidensenheden har til formål at formidle den eksisterende viden samt generere ny viden,

hvor der er behov herfor. Det kan fx omhandle det gode forældresamarbejde, ledelse og

organisering, hvordan man sikrer mere nærhed og voksenkontakt mv.

Det er centralt, at den eksisterende viden formidles på en måde, så børnene kommer til at

opleve en vidensbaseret pædagogisk praksis. Det skal derfor på baggrund af vidensstrategi-

en besluttes, om der skal oprettes et nationalt korps af pædagogiske konsulenter, som kan

sikre en praksisnær formidling af den nyeste viden.

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

Boks 9

Vidensstrategi og etablering af vidensenhed

Regeringen igangsætter en proces frem mod udformningen af en vidensstrategi på dagtilbudsområdet.

Formålet med vidensstrategien er at sætte retning for vidensproduktionen- og formidlingen og sikre en

bedre omsætning af viden til praksis. Der er behov for først at kortlægge vidensproduktionen på området.

Interessenter og eksperter på området inviteres til at deltage i drøftelserne om udformningen af videns-

strategien. Der skal i den forbindelse inddrages relevante erfaringer fra arbejdet i Forum for Koordination af

Uddannelsesforskning. Der etableres efterfølgende en vidensenhed, som skal implementere videns-

strategien fremadrettet, igangsætte ny forskning på området samt udbrede, formidle og implementere nogle

af udspillets øvrige initiativer.

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

8. Revision af de pædagogiske

læreplaner

Nyt kapitel

De pædagogiske læreplaner fejrede 10-års jubilæum i 2014. Læreplanerne har i denne peri-

ode udgjort den overordnede ramme for det pædagogiske arbejde med børns læring i dag-

tilbud.

Alle dagtilbud arbejder i dag med pædagogiske læreplaner, og undersøgelser viser, at de

pædagogiske læreplaner har understøttet, at arbejdet med børns læring er kommet i fokus i

stort set alle dagtilbud. De pædagogiske læreplaner er blevet et fagligt anerkendt redskab i

arbejdet med børns læring.

Boks 10

Pædagogiske læreplaner

Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgrupperne 0-2 år og 3 år til

barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden

for seks temaer:

1. Alsidig personlig udvikling

2. Sociale kompetencer

3. Sproglig udvikling

4. Krop og bevægelse

5. Naturen og naturfænomener

6. Kulturelle udtryksformer og værdier

Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviter, der iværksættes for

at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.

Men der er også plads til forbedringer. Det pædagogiske personale arbejder ikke alle steder

systematisk og vidensbaseret med børns læring. Og undersøgelser peger på, at personalet

synes, at det er svært at bruge de pædagogiske læreplaner som et redskab i forhold til at

understøtte udsatte børns læring.

I nogle dagtilbud bruges læreplanerne til at dokumentere aktiviteter frem for at vise, hvilke

resultater der er opnået for børnene. Samtidig har politikere svært ved at bruge de pædago-

giske læreplaner til at få viden om indholdet og kvaliteten i dagtilbuddene.

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

Regeringen vil derfor igangsætte et arbejde med inddragelse af områdets interessenter og

eksperter for at se på, hvordan de pædagogiske læreplaner kan blive endnu bedre. Revisio-

nen skal fokusere på, om de pædagogiske læreplaner i sin nuværende form understøtter

arbejdet med alle børns læring, fokuserer på de rette temaer, sikrer sammenhængen til sko-

len bedst muligt samt bidrager til at styrke den sociale mobilitet.

Regeringen vil parallelt med revisionen af de pædagogiske læreplaner igangsætte et eftersyn

af den lokale styring af dagtilbuddene, som skal identificere uhensigtsmæssige regler, pro-

ces- og dokumentationskrav mv.

Boks 11

Revision af de pædagogiske læreplaner

Regeringen vil igangsætte et arbejde med fokus på at drøfte, hvorvidt de seks læreplanstemaer er de mest

centrale for børns læring, om de pædagogiske læreplaner bedst muligt understøtter sammenhængen til sko-

len, og om ressourcerne i tilknytning til arbejdet med de pædagogiske læreplaner bruges mest hensigts-

mæssigt.

Revisionen af læreplanerne skal desuden ses i sammenhæng med indførelsen af de nationale udviklings-

mål, som understøtter en enkel og resultatorienteret styring. Udviklingsmålene giver dermed anledning til at

se på mulighederne for at reducere de dokumentationskrav, som i dag stilles i de pædagogiske læreplaner.

Parallelt hermed igangsættes et styringsreview, som skal belyse arbejdsdagen i udvalgte dagtilbud gennem

interviews med ledelsen og personale. Som led i reviewet skal det undersøges, om der er styringsmidler,

som skaber unødige arbejdsopgaver eller uhensigtsmæssige praksisser, der fjerner fokus fra børnene.

En god start på livet for alle børn · Maj 2015

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold

En god start på

livet for alle børn

2014/2015 : 31

Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til

Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold

Holmens Kanal 22

1060 København K

ISBN

978-87-93214-72-9

Elektronisk publikation

978-87-93214-73-6

Design, omslag

e-Types & e-Types Daily

Foto

Jeppe Bøje Nielsen

Lars Skaaning

Tryk

Rosendahls a/s

Web

Publikationen kan hentes på

www.sm.dk, www.stm.dk

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 234: Regeringens publikation: "En god start på livet for alle børn", fra ministeren for bønr, ligestilling, integration og sociale forhold