PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 23
Offentligt

GUIDE TIL BØRNEFAGLIGE SAGSBEHANDLERE

Lukkede familier og

nomadefamilier

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lukkede familier og nomadefamilier – Guide til børnefaglige sagsbehandlere

Ankestyrelsen, 2014

ISBN-NR: 978-87-7811-270-5

Layout: Michael Lund

Kontakt: Ankestyrelsen, Teglholmsgade 3, 2450 København SV, Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside: www.ast.dk

E-mail: [email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

Fagligt grundlag ................................................. 4

Mulighed for rådgivning ....................................... 4

Kapitel 1 - Lukkede familier

............................. 5

Karakteristika ved lukkede familier........................ 5

Årsager til lukkethed ....................................... 7

Typer af lukkede familier .................................. 7

Særligt om børnene........................................10

Risiko– og beskyttelsesfaktorer ........................11

Overvejelser ..................................................13

Kapitel 2 – Socialt udsatte nomadefamilier

.....14

Karakteristika ved socialt udsatte nomadefamilier ..14

Typer af nomadefamilier .................................15

Nomadefamilier, der flytter .............................15

Nomadefamilier, der flygter ............................15

Særligt om børnene .......................................17

Overvejelser ................................................17

Kapitel 3 - Opsporing, kontakt og samarbejde

..18

Hurtig, opsøgende og insisterende indsats ............18

Alvorlig og akut bekymring .............................18

Hjemmebesøg ...................................................20

Tillidsskabende samarbejde ................................21

Inddragelse af familien ..................................21

Kommunikation og dialog ...................................22

Samtale med forældre ...................................22

Samtale med børn.........................................23

Tværfaglige møder .............................................24

Helhedsorienteret indsats ...................................25

Vedholdende og kompenserende indsats ...............25

Sagsbehandlerens rolle ..................................26

Opsporing og etablering af kontakt til nomadefamilier 26

Overordnet screening af flyttehistorik ..............26

Procedure for kontaktetablering ......................27

Næste skridt .................................................28

Anbefalinger til ledelsen .....................................28

Kapitel 4 – Sagsbehandlingsskridt og

udvalgte juridiske problemstillinger

...............30

Afdækning af bekymringen .................................30

Bekymringens karakter ..................................30

Afklaring af indsats........................................30

Samarbejde med politi og anklagemyndighed ...30

Børnefaglige undersøgelser .................................31

Oplysningsgrundlaget ved manglende samarbejde 31

Kun en forælder vil medvirke ..........................31

Inddragelse af barnet ....................................32

Tidsfrist for gennemførelse .............................32

Uvished om, hvorvidt der er et barn ................32

Adgang til hjemmet .......................................33

Særligt bekymrende situationer ...........................34

Børnefaglig undersøgelse ved ophold

uden for hjemmet .........................................34

Anbringelse uden samtykke ............................34

Kapitel 5 – Problemstillinger af

hastende karakter

..........................................36

Frygt for, at familien vil gå under jorden ...............36

Når der skal handles omgående

.......................36

Hvis familien er gået under jorden .......................36

Flygtet til udlandet ........................................36

Kapitel 6 – Andre relevante foranstaltninger

..38

Foranstaltninger til støtte for barnet .....................38

Forældrepålæg ..................................................39

Kapitel 7 - Samarbejde med tidligere

opholdskommune

...........................................41

Uenighed om handleforpligtelsen .........................41

Mellemkommunale underretninger .......................41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lukkede familier og nomadefamilier – Guide til børnefaglige sagsbehandlere

har til formål at vejlede kom-

munale sagsbehandlere og børnefagchefer om arbejdet med lukkede familier og socialt udsatte nomade-

familier. Guiden skal understøtte den børnefaglige sagsbehandler med et socialfagligt og juridisk funda-

ment for at arbejde systematisk og målrettet med familierne.

Guiden beskriver lukkede familier og socialt udsatte nomadefamilier og giver samtidig en række forslag

til, hvordan problemer relateret hertil kan anskues og gribes an i praksis. Eksempler og anbefalinger skal

ikke opfattes som præcise svar på, hvordan en given situation eller problemstilling skal løses, da der altid

vil være tale om komplekse problemstillinger, som skal løses ud fra et konkret skøn.

Guidens hovedtema er lukkede familier og socialt udsatte nomadefamilier, og den tager derfor udgangs-

punkt i de karakteristika og forhold, som beskrives i kapitlerne 1 og 2.

De mange fællestræk med socialt udsatte familier i generel forstand gør dog, at guiden i mange tilfælde

også kan anvendes i et bredere perspektiv.

Fagligt grundlag

Seks kommuner fra forskellige dele af landet har bidraget med erfaringer fra praksis - både i forhold til

afdækning af de karakteristika, som kan anvendes ved identifikation af familierne, og de mere generelle

problemstillinger af både socialfaglig og juridisk karakter.

Endvidere bygger guiden i udstrakt grad på Ankestyrelsens erfaringer fra behandling af både klagesager og

egendriftsager samt praksisundersøgelser og Task Force på børneområdet.

Socialstyrelsen har bidraget med afdækning og beskrivelse af de seks kommuners erfaringer samt med

øvrigt fagligt indhold, særligt til guidens kapitel 3.

Udfordringerne og årsagerne til familiernes problemer er altid individuelle, og det er derfor ikke muligt at lave

udtømmende lister over karakteristika. Listerne i denne guide er derfor også meget overordnede, og beskri-

velserne skal altid ses i sammenhæng med alle konkrete forhold i familien.

Mulighed for rådgivning

I særligt komplicerede enkeltsager er det muligt at søge rådgivning hos VISO

, den nationale Videns- og

Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og i specialundervisningen, som er en del af Social-

styrelsen. VISO rådgiver bl.a. kommuner og tilbyder udredning, når der er behov for supplerende eksper-

tise, viden og erfaring.

På samme måde tilbyder SISO

, det landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved vold og Sek-

suelle Overgreb mod børn, gratis konsulentbistand til udarbejdelse og implementering af beredskaber

til forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af sager vedrørende overgreb mod børn. Derudover yder

SISO telefonrådgivning til fagfolk og privatpersoner vedrørende vold og seksuelle overgreb eller hvor der

er mistanke herom. SISO er som VISO en del af Socialstyrelsen.

Mere information kan findes på

www.socialstyrelsen.dk/viso

Mere information kan findes på

www.socialstyrelsen.dk/siso

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Lukkede familier

Med lukkede familier

forstås i denne guide familier, hvor der er problemer med at etablere kontakt til

familien eller sikre dialog og samarbejde.

En lukket familie er overordnet kendetegnet ved, at familien:

•

er svær at komme i kontakt med og/eller svær at etablere et reelt og konstruktivt samarbejde med

nærer generel mistillid og mistro til systemet og myndigheder, herunder fagpersoner, hvad angår

deres børn.

KARAKTERISTIKA VED LUKKEDE FAMILIER

Lukkede familier findes i alle samfundslag og i alle dele af landet.

Socialt udsatte familier skønnes at udgøre den største del af de lukkede familier, hvor de samme problemer

ofte kan være gået i arv gennem flere generationer.

Det ses dog også – og ikke sjældent - at fx ressourcestærke familier, stærkt religiøse familier (både af

dansk og anden etnisk oprindelse) samt familier, der lever sammen på tværs af generationer, kan stille

sig så modvillige i forhold til samarbejde, at familierne må betegnes som lukkede.

For yderligere information om arbejdet med lukkede familier henvises til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forholds vejledning ”Lukkede familier – handlemuligheder, når familier med udsatte børn ikke vil samarbejde med

kommunen” fra juni 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forhold, som ofte ses hos lukkede familier:

Ydre relationer

Relationer til omverdenen:

• Familierne vil ofte leve fysisk og/eller socialt isoleret fra andre mennesker. Der er ingen eller kun

begrænset kontakt til naboer og andre uden for familien.

• Familierne vil typisk have opfattelsen af, at det er ”os mod alle andre”.

• Nogle lukkede familier lever ligefrem i en slags parallelsamfund med alternative normer.

Relationer til myndigheder og andre fagpersoner:

• Mange forældre i lukkede familier har selv været udsat for omsorgssvigt og måske overgreb i

deres opvækst, og de kender derfor myndighedssystemet – en del af dem kan have dårlige

erfaringer med myndighedernes hjælp.

• Familierne er oftest kendt flere steder i forvaltningen (jobcenter, boligstøtte, pension m.v.).

Indre relationer

Relationer internt i familien:

• Familierne kan leve et parallelt liv indadtil, hvor man ikke deler tanker, følelser og oplevelser

med hinanden.

• Der kan være et dysfunktionelt familiemønster med manglende grænser mellem forældre og børn.

• Der kan være en tendens til rollebytning/-forvirring. Man ser ofte børn, der fungerer som voksne,

og voksne, der ikke tager forældreansvar.

Øvrige forhold

Psykosociale vanskeligheder:

• Der kan være misbrug hos den ene forælder eller begge forældre.

• Der kan være sindslidelse hos den ene forælder eller begge forældre.

• Der kan være kognitive vanskeligheder hos den ene forælder eller begge forældre.

Boligforhold:

• I landkommunerne bor familierne typisk i billige, private udlejningsboliger.

• I byerne bor familierne oftest i almennyttigt boligbyggeri.

• De økonomisk velstillede og ressourcestærke lukkede familier bor ofte i ejerbolig.

Økonomiske forhold:

• Familierne vil ofte være præget af dårlig økonomi pga. ingen eller ustabil tilknytning til

arbejdsmarkedet.

• Familierne kan også være selvforsørgende eller oven i købet økonomisk velstillede.

For nogle af familierne forstærkes problemerne yderligere af manglende danskkundskaber

og/eller ringe kendskab til det danske samfund.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Årsager til lukkethed

Årsagerne til lukkethed kan være mange og vil altid have afsæt i helt konkrete forhold hos den enkelte

familie. Det ses ofte, at familier kan fremstå lukkede i situationer, hvor forældrene fx:

•

ikke evner at forstå eller vil erkende problemernes omfang

ikke stoler på, at myndighederne kan hjælpe og vil familien det bedste

ikke evner at tilsidesætte egne behov for børnenes behov

skammer sig over, at der er brug for hjælp

er bange for at blive hængt ud som dårlige forældre

vil beskytte familiens måde at leve på.

Lukketheden kan også være en bevidst strategi for at skjule forhold i familien og kan fx dække over:

•

generel utilstrækkelighed i forhold til omsorg

misbrug hos forældrene (alkohol, stoffer og lignende.)

overgreb (fysiske, psykiske, seksuelle) – både i relation til forældre og børn

samlivsproblemer

psykisk sygdom/skrøbelighed.

Typer af lukkede familier

De lukkede familier kan overordnet opdeles i to typer: familier, der er svære at komme i kontakt med,

og familier, der er svære at opbygge et reelt samarbejde med.

Familier, der er svære at komme i kontakt med:

Kan fx være familier, der:

• ikke reagerer ved henvendelse

• gentagne gange udebliver eller aflyser aftaler, ofte uden grund

• ikke deltager i fællesarrangementer i daginstitution eller på skole

• ikke lukker op, når der aflægges hjemmebesøg.

I forhold til denne type lukket familie vil man ofte opleve familier, der:

• har begrænsede personlige ressourcer

• har et spinkelt og meget lukket netværk bestående af andre ressourcesvage

• lever i et parallelsamfund med andre normer end de gængse

• med hjemmets ydre fremtoning og/eller deres ydre fremstår opsigtsvækkende (hjemmet roder

indenfor/udenfor, børn og/eller forældre ser forhutlede ud m.v.).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Underretninger om bekymring for børn i denne type familie kan være vanskelige at håndtere, fordi man

ofte ikke ved særlig meget om de hjemlige forhold, og fordi børnene meget sjældent selv fortæller om

det. Det kan derfor være svært at danne sig et reelt billede af situationen, herunder børnenes sundhed

og udvikling. Der kan være forhold ved eller omkring barnet, som indikerer utilstrækkelige opvækstvilkår,

men hvor man ikke umiddelbart kan finde tydelige tegn på mistrivsel eller overgreb.

Eksempel 1

En skole underretter om bekymring for en 8-årig pige, der fremstår reserveret og ensom. Pigen har

ingen kontakt til de andre børn, hverken i eller uden for skolen.

Pigen er enkelte gange kommet i skole uden madpakke og hendes tøj passer ikke altid til årstiden.

Hver gang har klasselæreren skrevet det i kontaktbogen, og der har efterfølgende ikke været

mangler med hverken madpakke eller tøj i en periode.

Skolen har kun mødt pigens forældre til 1. skoledag. Invitationer til skole-hjem-samtale har foræl-

drene ikke taget imod.

Breve fra kommunen medfører ikke nogen reaktion fra forældrene. Kommunen vælger derfor at

aflægge familien et uanmeldt hjemmebesøg, men ingen lukker op.

Dagen efter aflægges familien endnu et uanmeldt besøg, og denne gang åbner moderen. Sagsbe-

handleren må ikke komme ind i lejligheden, men observerer gennem døråbningen, at hjemmet er

præget af rod. Moderen virker upåvirket og ligeglad, men går med til, at forældrene skal komme til

et møde hos kommunen.

Skolen underretter igen, da pigen er udeblevet fra skole i en uge.

Forældrene møder ikke op til det aftalte møde, hvorfor sagsbehandleren igen vælger at aflægge et

uanmeldt hjemmebesøg. Ingen åbner. Naboen oplyser, at familien ikke har været i lejligheden den

seneste uges tid, men at faderen har tømt postkassen i stueetagen for et par dage siden.

Eksemplet illustrerer en lukket familie, der er svær at komme i kontakt med, og hvor bekymringen

for barnet kan opleves som diffus, fordi der ingen oplysninger er om familien. Det kan derfor være

svært at danne sig et overblik over familiens situation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Familier, der er svære at opbygge et reelt samarbejde med:

Kan fx være familier, der:

•

udadtil fremstår velfungerende

umiddelbart fremstår samarbejdsvillige, men som stiller uopfyldelige betingelser for at ville

samarbejde

bevidst deltager lige akkurat nok til, at man kan sige, at de samarbejder

giver sagsbehandleren oplevelsen af overfladiske samtaler, hvor indgåede aftaler med overve-

jende sandsynlighed ikke vil blive overholdt

til trods for dialog ikke vil bidrage med relevante oplysninger om deres familie eller åbne døren

til deres hjem

konstant er i opposition og kan virke konfliktopsøgende

bevidst skaber en langtrukken og ikke-konstruktiv samarbejdsproces

evner at bortforklare professionelle observationer, så sagsbehandleren og andre fagpersoner

kan sidde tilbage med diffuse bekymringer

strategisk evner at holde myndigheder og fagpersoner på afstand

optræder manipulerende og splittende og fralægger sig ethvert ansvar i forhold til børnenes

problemer

ved, hvordan de skal agere overfor myndigheder, fagpersoner m.v. for at vække mindst mulig

opsigt

reagerer vredt, anklagende og benægtende.

I forhold til denne type lukket familie vil man ofte opleve familier, der:

•

har tilstrækkelige personlige ressourcer til at være strategiske

kun har et mindre netværk af personer, de har tillid til

i større eller mindre grad lever i et parallelsamfund med andre normer end de gængse.

Underretninger om bekymring for børn i denne type familie kan være vanskelige at håndtere, fordi børnene

sjældent selv fortæller om de hjemlige forhold, og fordi forældrene ofte vil argumentere mod fagpersoners

observationer af børnene. Der kan være forhold ved eller omkring barnet, der indikerer utilstrækkelige

opvækstvilkår, men hvor man ikke umiddelbart kan finde tydelige tegn på mistrivsel eller overgreb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksempel 2

En klasselærer underretter om bekymring for en 14-årig dreng. Drengen er fagligt alderssvarende,

men forekommer overtilpasset og nervøs. Han fortæller aldrig noget om sin familie eller forholdene

derhjemme og deltager heller ikke i fritidsaktiviteter m.v.

Klasselæreren har kun mødt drengens forældre få gange. De er begge veluddannede og arbejder

meget. Forældrene har aldrig deltaget i sociale arrangementer på skolen, ligesom det har været

svært at få dem til at deltage i skole-hjem-samtaler. Klasselæreren har telefonisk delt sin bekym-

ring med drengens mor, der har afvist, at noget skulle være galt.

Som opfølgning på underretningen tager kommunen kontakt til forældrene, som afviser, at der er

grund til bekymring. De ønsker derfor ikke at indgå i et samarbejde omkring udredning af drengens

problemer. Faderen nævner flere gange, at hvis hans barn fejler noget, så skal han nok selv tage

hånd om det.

Da kommunen efterfølgende opfordrer forældrene til et samarbejde om den børnefaglige undersø-

gelse, oplyser de, at al fremtidig korrespondance skal gå gennem familiens advokat. De ønsker i

øvrigt ikke at medvirke i undersøgelsen. Ved samtale med drengen, som afholdes på skolen, frem-

står drengen usikker og undgår øjenkontakt. Han svarer undvigende, når der bliver spurgt til for-

holdene i hjemmet.

Eksemplet illustrerer en lukket familie, der er svær at etablere et samarbejde med. Forældrene

evner at bortforklare professionelle observationer og afviser samtidig al dialog og samarbejde.

Særligt om børnene

Karakteristika og kendetegn ved børnene i lukkede familier ligner overvejende dem, man ser hos andre

socialt udsatte børn og unge. Forskellen er, at børnene i lukkede familier i langt højere grad vil være

præget af mistillid til voksne omkring dem og ofte vil virke mere socialt isolerede og ensomme.

De yngre børn vil sjældent give udtryk for, at noget hjemme hos dem ikke er, som det bør være. De har

sjældent oplevet andet og forestiller sig ikke, at forholdene kunne være anderledes.

De ældre børn vil derimod ofte være klar over, at forholdene i hjemmet ikke er normen. De tier imidlertid

på grund af skam, manglende tro på, at de kan få hjælp, eller fordi de er blevet instrueret til tavshed af

forældrene. Det ses heller ikke sjældent, at større børn føler skyld over familiens situation.

Særligt hos overtilpassede børn kan det være svært at spotte mistrivsel. De udviser sjældent adfærdsmæs-

sige vanskeligheder og fremstår høflige over for voksne uden for familien. De er i stand til at aflæse sociale

normer og andres ønsker og behov. Børnene bærer ofte et stort, ikke-alderssvarende ansvar i hjemmet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børn i lukkede familier er ofte:

• hemmelighedsfulde omkring deres familie

• indadvendte og mistænksomme

• undvigende og afvisende over for fagpersoner/voksne

• passive

• overfladiske i kontakten med andre mennesker

• plaget af vanskeligheder i forhold til faglig og personlig læring

• overtilpassede med en åbenlys tilpasningsstrategi

• ensomme og med begrænset kontakt til andre børn

• anonyme i en gruppe

• urolige, nervøse og grådlabile

• aggressive og vrede

• adfærds- og følelsesmæssigt svingende

• uden evne til konflikthåndtering

• grænseoverskridende og har manglende almindelige normer for adfærd

• impulsive

• selvskadende

• angste for at skulle hjem efter en dag i skole/institution

• ekstremt loyale over for deres forældre

Derudover ses det ofte, at børnene i de lukkede familier har:

• somatiske reaktioner som spiseproblemer, klager over ondt i hoved, mave og lignende.

• uanmeldt og meget fravær fra skole, daginstitution m.v.

• en usoigneret fremtoning.

Flere forhold kan være til stede på samme tid.

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Børnenes udviklingsmuligheder kan påvirkes positivt eller negativt af en række forskellige faktorer, og det er

derfor vigtigt at inddrage både risikofyldte og beskyttende faktorer og processer i udredningen af børnenes

sårbarhed og udviklingsmæssige behov. Hvis der efterfølgende iværksættes en indsats, bør den have fokus

på at forebygge, forhindre eller fjerne risikofaktorer, mens beskyttelsesfaktorer skal støttes og skabes.

Nedenfor præsenteres centrale risiko- og beskyttelsesfaktorer. Der er ikke tale om en udtømmende be-

skrivelse, men alene en oversigt, som kan give et overblik. Der henvises til ICS-Håndbogen

for yderligere

uddybning af begreberne risiko- og beskyttelsesfaktorer.

Barnets velfærd i centrum - ICS-håndbogen, 3. udgave 2012, Socialstyrelsen

Håndbogen er en vejledning og praktisk indførelse i ICS for sagsbehandlere, som arbejder med udsatte børn og unge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Risikofaktorer

Individ (barnet)

•

vanskeligt temperament

svage verbale og sociale færdigheder

kognitive problemer: lav intelligens,

indlæringsvanskeligheder, mangelfuld

social kognition

neurobiologisk/genetisk svigt eller skade

hyperaktivitet og koncentrationsvanskelig-

heder

usædvanlig høj forekomst af aggressiv og

oppositionel adfærd.

Beskyttelsesfaktorer

Individ (barnet)

•

gode verbale og sociale færdigheder

høj intelligens, dygtighed i skolen

evne til at løse problemer, humor, tålmo-

dighed, udholdenhed og initiativ

afbalanceret (ikke hidsigt) temperament/

evne til at kontrollere impulser og følelser

evne til at forstå og komme overens med

andre

usædvanlige evner fx musiske eller

sportslige.

•

Kontekst: familie og omgivelser

•

forældre-barn relationen: mangelfulde

opdragelsesmetoder, mangelfuld kvalitet i

forældre-barn relationen, uklare grænser

og forventninger til barnet, manglende

overblik og opfølgning

vold/misbrug i hjemmet: fysisk straf,

seksuelt misbrug, omsorgssvigt

forældres psykopatologi: forældres depressi-

on, forældres misbrug, forældres kriminalitet

familiestruktur: skilsmisse eller forældre-

konflikter, enlige forældre, unge forældre,

stor familie, lav socioøkonomisk status

problematiske venskabsrelationer: tilknyt-

ning til andre med antisocial adfærd, afvis-

ning fra jævnaldrenes side

mangelfuldt skolemiljø og tilknytning til

skolen

mangelfulde socioøkonomiske forhold:

økonomi, bolig og svagt netværk og

social kontrol.

•

forældre-barn relationen: tidlig tilknytning

til mor og/eller far, få separationer fra

omsorgspersonen, en god relation mellem

forælder og barn

adækvate opdragelsesmetoder, god omsorg

og tilsyn

godt helbred hos moderen

mulighed for fritidsinteresser, tilknytning

til prosociale jævnaldrende/venner

gode skoleforhold, positive relationer til

en lærer, ydre støtte fra naboer og lærere

fravær af fattigdom og fravær af store

sociale forskelle

socialt fællesskab og social kontrol.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overvejelser

Ved bekymring for et barn eller en ung skal det altid vurderes, hvorvidt der er behov for iværksættelse af

eventuelle støtteforanstaltninger. En sådan vurdering kan være vanskelig i sager, hvor der stort set ikke er

oplysninger om barnets forhold, og hvor familien afviser at samarbejde og medvirke til sagens oplysning.

Det svære ved arbejdet med de lukkede familier bliver således, dels hvordan man får tilvejebragt de re-

levante oplysninger om barnets forhold, dels hvordan man får inddraget familien i indsatsen i et relevant

omfang trods modviljen.

I kapitel 3-7 gennemgås en række metoder og problemstillinger til brug for arbejdet med de lukkede familier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Socialt udsatte nomadefamilier

Nomadefamilier

er et diffust begreb, der overordnet set kan dække over alle familier med mange og

hyppige flytninger indenfor samme kommune eller mellem flere kommuner. Det er dog ikke alle familier i

denne kontekst, der bør defineres som nomader.

Begrebet

nomadefamilier

vil her kun blive anvendt i forhold til de familier, der ud over at have et bekym-

rende mønster af hyppige flytninger også i større eller mindre grad må betegnes som socialt udsatte.

Begrebet

nomadefamilie

afgrænses således i forhold til familiens generelle sociale situation samt flytnin-

gernes bagvedliggende intention.

KARAKTERISTIKA VED SOCIALT UDSATTE NOMADEFAMILIER

Børn og unge i nomadefamilier vil med stor sandsynlighed være negativt præget af de mange flytninger –

særligt hvis flytningen hver gang betyder et skift af daginstitution/skole og lokalsamfund.

Erfaringer fra praksis tegner følgende overordnede billede af familierne.

Familierne er ofte præget af vanskeligheder i forhold til:

• økonomi

• samliv

• beskæftigelse

• boligforhold.

Dog vil der ofte også være tale om familier, hvor den ene forælder eller begge forældre har de

fornødne ressourcer til at:

• søge og finde nye boliger

• organisere en flytning

• søge og finde ny beskæftigelse.

Familierne er ofte økonomisk trængte, men har som udgangspunkt et forsørgelsesgrundlag i form

af enten laverelønnet beskæftigelse eller overførselsindkomst, fx førtidspension eller kontanthjælp.

Samtidig kan der i mange tilfælde være tale om familier, hvor enten den ene forælder eller begge

forældre har et misbrug af hash, stoffer og/eller alkohol.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at socialt udsatte nomadefamilier i mange tilfælde også vil kunne

karakteriseres som lukkede familier. De nævnte karakteristika ved lukkede familier i kapitel 1 kan derfor også

i et vist omfang anvendes til identifikation af nomadefamilierne – særligt efter familierne er blevet fundet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Typer af nomadefamilier

I forhold til de intentioner og årsager, der kan ligge til grund for de mange flytninger, vil afdækningen i

det følgende omhandle to typer af nomadefamilier:

1) nomadefamilier, der flytter efter behov eller lyst

2) nomadefamilier, der flygter.

Nomadefamilier, der flytter

Livet for mange nomadefamilier, der flytter, er kaotisk, impulsstyret og kortsigtet i forhold til planlægning.

Denne type nomadefamilie udgør formentlig den største del af nomadefamilierne i Danmark.

Forældrene vil sjældent tænke over en (ny) flytnings negative konsekvenser for børnene, da flytningen

ofte bunder i et ønske om at løse en akut situation af fx økonomisk, social, eller boligmæssig karakter.

Ofte danner der sig ofte et mønster, idet forældrene anvender flytning som en strategi i forhold til at løse

forskellige problemer. Der kan derfor forekomme mange flytninger indenfor en kortere periode - med håbet

om, at flytningen kan medvirke til skabe et bedre liv for familien.

Eksempel 3

En familie med tre hjemmeboende børn flytter i en ny bolig, fordi de ikke har råd til at blive boende

i den gamle.

Kort tid efter må forældrene erkende, at de ikke er i stand til at betale huslejen. Af frygt for at blive

sat på gaden, må de derfor flytte igen. Situationen kan gentage sig flere gange inden for kortere tid.

Eksempel 4

En familie med fire hjemmeboende børn og et akut behov for en billig bolig finder et faldefærdigt

hus ude på landet.

Kort tid efter må familien flytte igen, da huset er i for dårlig stand. Situationen kan gentage sig

flere gange inden for kortere tid.

Eksemplerne illustrerer begge, hvordan børn inden for kort tid kan opleve mange skift af hjemby og

bolig samt måske også skift af institution/skole og lokalmiljø.

Nomadefamilier, der flygter

Disse familier flytter rundt, fordi de vil undgå myndigheders fokus på og indgriben i familiens forhold,

eller fordi de (i de mere sjældne tilfælde) er på flugt fra en eller flere personer i netværket.

I familierne er begge eller den ene af forældrene i besiddelse af de nødvendige personlige ressourcer til

at organisere en stille flytning meget hurtigt, hvis det skulle blive nødvendigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Familierne på flugt flytter oftest mellem kommuner, men kan også flytte rundt inden for én kommunes

grænser, hvor alene et skift af bolig, institution eller skole kan give håb om, at familiens problemer ikke

bliver set. Endelig er der også familier, som vælger at gå under jorden eller flygte til udlandet.

En stor del af familierne på flugt kan også betegnes som lukkede familier, der lever et liv uden at skabe

for megen opmærksomhed omkring sig. De lever derfor typisk et meget isoleret liv kun omgivet af et

spinkelt netværk.

Familierne på flugt skønnes at udgøre en mindre del af nomadefamilierne i Danmark.

Eksempel 5

En familie med to mindre børn ønsker at leve i fred for omverdenen og især kommunens indblanding.

Der har været en del underretninger om bekymring fra det ældste barns forskellige

daginstitutioner, men familien har ikke villet samarbejde og er flyttet, når kommunen er begyndt

at blive opmærksom. Foreløbig er familien flyttet to gange på knap 1 �½ år.

Belært af tidligere erfaringer holder familien nu lav profil i den nye kommune med håb om, at de

kan leve i fred. Af samme årsag er børnene ikke tilmeldt dagtilbud.

Eksemplet illustrerer en familie på flugt fra myndighederne. Forældrene undgår bevidst myndighe-

dernes bevågenhed ved at slå ring om familien og holde børnene væk fra daginstitution m.v., hvil-

ket skaber stor risiko for, at børnene isoleres socialt.

Eksempel 6

En yngre kvinde med fire hjemmeboende børn har gennem flere år haft mange voldsomme konflikter

med sin tidligere samlever, der også er far til de to yngste børn. Forholdet var præget af vold og

gentagne trusler – både mod kvinden og børnene.

Kvinden har forældremyndigheden, og den tidligere samlever har ikke ret til samvær.

Den tidligere samlever fik for 2 �½ år siden polititilhold mod at opsøge kvinden og børnene, men tre

gange er det lykkedes ham at opspore familien. Hver gang er kvinden flyttet til et nyt hemmeligt

sted med børnene.

Kvinden er ikke i stand til at arbejde. Hun er bange og konstant på vagt. Hun har derfor indrettet

sit liv sådan, at hun hurtigt kan flytte, hvis hun bliver opsøgt eller får mistanke om, at den tidligere

samlever ved, hvor familien opholder sig.

Eksemplet illustrerer en familie, der er gået under jorden af frygt for, at den tidligere samlever skal

finde dem. Hvis børnene går i daginstitution/skole, vil de, ud over at være præget af et liv med

frygt, også være præget af de mange opbrud med kendte rammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Særligt om børnene

De hyppige miljøskift betyder, at børnene mister allerede etablerede relationer eller ikke når at opbygge

stabile og trygge bånd til kammerater og fagprofessionelle voksne.

De mange flytninger stiller store krav til børnenes kompetencer i forhold til at omstille sig til nye rammer

og normer. Dette medfører stor risiko for, at børnene bliver isolerede og marginaliserede. Samtidig vil de

fleste børn skulle anvende betydelige kræfter på at aflæse og tilpasse sig de nye omgivelser, og de har

derfor ofte mindre overskud og færre ressourcer til at tilegne sig andre færdigheder.

En del børn fra nomadefamilier går ikke i daginstitution, og konsekvensen for disse børn er, at de ikke vil blive

tilbudt eller kan tage imod den ekstra støtte til læring og udvikling som et daginstitutionstilbud kan give børn

fra socialt udsatte familie. Det giver børnene et dårligere udgangspunkt, især når de starter i skole.

Overvejelser

For at kunne handle effektivt over for en udsat nomadefamilie er det afgørende, at man bliver opmærk-

som på familiens eksistens.

Kendskab til familien vil typisk ske ved, at man modtager en mellemkommunal underretning fra en tidli-

gere opholdskommune eller ved underretning fra fagpersoner, borgere eller andre omkring familien. Kom-

munen kan også selv blive opmærksom på familien ved fx overordnet screening af flyttehistorik.

Herefter skal der gøres overvejelser omkring, hvordan man kan etablere kontakt til familien, så man ved

dialog kan danne sig et overblik over familiens situation. Særligt i de tilfælde, hvor der kan være risiko

for, at familien vil flytte/flygte igen, skal sagsbehandleren hurtigt foretage en vurdering og iværksætte

eventuelle relevante foranstaltninger. Dette kan være svært, hvis der kun er få oplysninger i sagen.

I kapitel 3-7 gennemgås en række metoder og problemstillinger til brug for arbejdet med de lukkede

familier i praksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Opsporing, kontakt og

samarbejde

Den overordnede socialfaglige tilgang til sagsbehandling i børnesager er, at forældre og børn skal inddra-

ges og have indflydelse. Denne tilgang pålægges også af lovgivningen.

Arbejdet med lukkede familier og udsatte nomadefamilier vil i mange tilfælde kunne opleves som svært

og mere ressourcekrævende end arbejdet med socialt udsatte familier generelt.

Selv simple sagsbehandlingsskridt kan tage uforholdsmæssigt lang tid, når forældrene af forskellige

årsager ikke vil medvirke til sagens oplysning og/eller indgå i et samarbejde. Sagsbehandleren vil derfor

kunne opleve, at arbejdet med familierne kræver en mere insisterende form for kontakt og dialog samt

en større grad af planlægning.

Mange sagsbehandlere vil samtidig kunne opleve det som grænseoverskridende at skulle handle over for

en afvisende familie, fordi man grundlæggende er bange for at krænke privatlivets fred, træffe forkerte

beslutninger eller blive beskyldt for anklager om fx racisme eller manglende respekt.

Lukkede familier vil omvendt kunne opleve sagsbehandleres og andre professionelles henvendelser og

forsøg på dialog om deres barns trivsel som et udtryk for mistillid og kontrol med familiens liv. Som sags-

behandler er det derfor vigtigt, at man på den ene side anerkender den holdning og frygt for indblanding,

men på den anden side fastholder fokus på barnets vanskeligheder og behov.

HURTIG, OPSØGENDE OG INSISTERENDE INDSATS

Jo mere alvorlige bekymringer, der er for et barn eller en ung, des hurtigere, mere opsøgende og insiste-

rende skal der handles fra kommunens side.

Får kommunen kendskab til et barn eller en ung, hvis sundhed og udvikling kan være truet, skal der altid

iværksættes en børnefaglig undersøgelse. Samtidig skal det vurderes, om der eventuelt er behov for eks-

traordinær beskyttelse af barnet eller den unge i form af akutte foranstaltninger.

Alvorlig og akut bekymring

I sager med alvorlig bekymring bør målet være at opnå kontakt med forældrene og møde barnet samme

dag eller inden for ganske få dage. Der skal handles hurtigt og vedholdende for at opnå kontakt, så en

dialog med familien kan indledes.

I de situationer, hvor der ikke kan etableres kontakt til eller dialog med forældrene inden for ganske kort

tid, er det vigtigt, at kommunen ikke tøver med at iværksætte eventuelle relevante foranstaltninger over

for barnet med det samme. Det skal også overvejes, om det er relevant at tage kontakt til andre myndig-

heder som fx politiet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksempel 7

Der modtages en telefonisk underretning fra klasselæreren til en 9-årig pige. Det oplyses, at pigen

var blevet ked af det i en time, hvor børnene skulle tegne og fortælle om deres familier. Pigen havde

fortalt, at hun var bange for moderens nye kæreste, og at hun ikke ville hjem efter skole. Klasse-

læreren oplyser, at pigen gennem de seneste måneder har virket trist, og at hun har trukket sig fra

kontakten med de andre elever.

Klasselæreren har haft kontakt med moderen, men hun kunne ikke genkende lærerens observationer

og afviste vredt, at forholdene i hjemmet kunne være årsag til pigens ændrede adfærd. Klasselæ-

reren var efterfølgende meget i tvivl om, hvorvidt observationerne var rigtige, og havde derfor ikke

gjort mere ved sagen før nu.

Sagsbehandleren tager samme dag ud på skolen for at tale med pigen og få et mere tydeligt bil-

lede af situationen. Klasselæreren, som pigen er tryg ved, deltager i samtalen. Da underretningen

giver mistanke om overgreb, orienteres moderen ikke på forhånd om samtalen.

Pigen fortæller, at moderen og dennes kæreste drikker mange øl, og at hun bliver bange, når de er

fulde. Pigen fortæller også, at der kommer en masse forskellige mænd i hjemmet.

Samtalen med pigen giver ikke anledning til umiddelbar inddragelse af politi og børnehus, men det

konkluderes, at der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse.

Senere samme dag kontaktes moderen pr. telefon. Hun afviser først, at kommunen må komme på

besøg, og foreslår i stedet en samtale senere på ugen. Sagsbehandleren insisterer på, at mødet

skal foregå samme dag. Moderen indvilliger efter lidt modvilje i dette.

Eksemplet illustrerer en situation, hvor der tages hånd om bekymringen med det samme. Sags-

behandleren handler hurtigt og insisterende - både ved at tage kontakt til moderen og ved at få

arrangeret et besøg samme dag.

Havde moderen ikke besvaret opkaldet, burde der være fortaget et uanmeldt hjemmebesøg på

adressen – gerne af to sagsbehandlere, da familien ikke i forvejen er kendt.

Et godt råd

Ved mere akutte sager bør det være et mål, at der etableres kontakt til forældrene allerede samme

dag eller i løbet af højest et par dage.

Husk, at det ved mistanke om vold eller seksuelle overgreb kan være nødvendigt at vente med foræl-

dreinddragelse. Mistankens styrke og bekymringens omfang må være afgørende for fremgangsmåden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Også i de sager, hvor bekymringen er mindre akut, skal der handles hurtigt og vedholdende for at opnå

kontakt og dialog.

Eksempel 8

En familie med en dreng på 4 år er for nylig flyttet til kommunen. Børnehaven underretter om,

at drengen ofte møder sulten op om morgenen og ikke altid har madpakke med. Drengen søger

meget kontakt med pædagogerne, men virker overfladisk i sin kontakt med de andre børn. Sprog-

ligt er han ikke alderssvarende, han er ikke renlig og virker nusset og usoigneret.

Forældrene indkaldes til en samtale hos kommunen ugen efter, men de udebliver. Forældrene

indkaldes til endnu en samtale og oplyses om, at der vil blive aflagt uanmeldt hjemmebesøg,

hvis forældrene atter udebliver.

Der indhentes relevante akter fra fraflytningskommunen, og det viser sig, at familien har boet i

flere forskellige kommuner forud for den seneste flytning. Den seneste opholdskommune forsøgte

at gennemføre en børnefaglig undersøgelse, men opgav og lukkede sagen, da forældrene udeblev

fra de planlagte møder.

Dagen efter ringer faderen og undskylder udeblivelsen med, at posten var forsinket. Han oplyser

samtidig, at den samtale, der nu er indkaldt til, passer forældrene dårligt, da deres bil er brudt

sammen, og der ikke er offentlig transport mellem deres hjem og kommunen.

Sagsbehandleren tilbyder, at man i stedet kan afholde mødet hjemme hos forældrene, og der

indgås aftale om dette.

Dagen efter ringer faderen og udtrykker ønske om, at man fastholder den oprindelige aftale om at

mødes hos kommunen. Forældrene har lånt en bil af en kammerat.

Sagsbehandleren accepterer ændringen, men slår samtidig fast over for faderen, at man vil aflægge

familien et uanmeldt hjemmebesøg, såfremt forældrene udebliver fra eller aflyser det planlagte møde.

Eksemplet illustrerer en situation, hvor der tages hånd om bekymringen med det samme. Der hand-

les insisterende i kontakten med forældrene, og sagsbehandleren er tydelig i sin kommunikation.

Det er en stor hjælp for alle parter, at der er lagt en plan for det videre kontaktforløb. Det betyder, at

sagsbehandleren ved, hvad næste skridt er, såfremt forældrene aflyser igen.

HJEMMEBESØG

Det kendetegner en stor del af de lukkede familier, at de forsøger at afværge, at myndigheder får adgang

til deres hjem. Dette rejser en række faglige og etiske spørgsmål.

Fagpersoner, der gerne vil opnå familiernes tillid og samarbejde, kan opleve det som grænseoverskridende

at insistere på at komme ind i et hjem mod beboernes ønske. Det kan desuden i visse tilfælde opleves

som direkte risikofyldt for den personlige sikkerhed at kræve adgang til et privat hjem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke desto mindre kan det af hensyn til barnet være tvingende nødvendigt at aflægge en familie et hjem-

mebesøg – såvel anmeldt som uanmeldt.

Gode råd i forbindelse med hjemmebesøg:

•

Vær bevidst om at fremstå sikker og troværdig.

Hav tillid til din faglige dømmekraft.

Opsøg familien både anmeldt og uanmeldt, indtil der er opnået kontakt – også uden for arbejdstiden.

Det anbefales, at der er to sagsbehandlere tilstede ved uanmeldte hjemmebesøg og ved hjem-

mebesøg i meget alvorlige sager. Dette:

for at sikre den personlige sikkerhed

af hensyn til håndteringen af spidsbelastede situationer

for at imødekomme et eventuelt behov for at tale med flere familiemedlemmer - samtidig og

hver for sig

for at være på forkant med eventuelle klager over medarbejdernes fremfærd.

Brug hjemmebesøget til at få skabt et indtryk af familiens levesituation. Dette gøres bedst ved at:

tale med både forældrene og barnet/den unge – eventuelt hver for sig

observere samspillet i familien

tjekke om de basale forhold er i orden, fx hygiejne, toilet/badeforhold og barnets soveforhold

(særligt relevant i sager med mistanke om vanrøgt eller overgreb).

•

Hvis der ikke lukkes op (både anmeldt og uanmeldt besøg):

Læg et brev om, at du har været på adressen, og hvor du oplyser, at du vil komme igen

Kom igen en anden dag, helst inden for få dage og tag den manglende åbning af hjemmet til

efterretning.

TILLIDSSKABENDE SAMARBEJDE

Når kontakten til familien er etableret, er det målet at få opbygget et tillidsskabende samarbejde mellem

familie og sagsbehandler.

Også i de tilfælde, hvor kommunen og familien måske ikke er enige om nødvendigheden af fx en børne-

faglig undersøgelse eller måske ikke har samme syn på barnets (uopfyldte) behov, er det vigtigt, at fami-

lien inddrages og får så megen indflydelse som muligt.

Inddragelse af familien

For at sikre at familien føler sig både hørt og set, er det vigtigt, at sagsbehandleren har en respektfuld

og pædagogisk tilgang til samarbejdet – dog altid under hensyntagen til barnets behov samt eventuelle

frister fastsat ved lov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inddragelse af familien kan ske ved at sagsbehandleren:

•

vedholdende forsøger at være i dialog med forældre og større børn om, hvordan undersøgelsen

skal forløbe, hvilke områder undersøgelsen skal belyse, og hvem fra henholdsvis det professio-

nelle og det private netværk, der skal være med til at belyse barnet og dets situation

prøver at sikre, at familien selv er med til at beskrive barnets/den unges problemstillinger og

ressourcer

sikrer at barnet bliver inddraget og hørt

sikrer, at familien får mulighed for at gennemlæse sagens akter eller på anden måde gøres be-

kendt med alle oplysninger (partshøring). Dette skal som minimum ske ved, at akterne sendes

til familien. Man kan i forlængelse heraf eventuelt tilbyde at gennemgå akterne sammen med

familien

sikrer, at familien får mulighed for at udtale sig, komme med tilføjelser og rette eventuelle fak-

tuelle fejl, inden der træffes afgørelse (partshøring)

grundigt og løbende informerer om kommunens vurderinger af barnet/den unge, familiens res-

sourcer og vanskeligheder, kommunens formulering af problemstillingen og kommunens vurde-

ring af behovet for støtte

grundigt orienterer om mulige hjælpeforanstaltninger

sørger for opstilling af mål, som er præcise og målbare, så det kan konstateres, om der sker de

nødvendige forandringer

i det løbende samarbejde omkring handleplan og opfølgning sikrer, at familien er bekendt med

kommunens oplysninger i sagen, at de kan genkende både beskrivelser, problemstillinger og

konklusioner, selv om de ikke nødvendigvis er enige, og at de så vidt muligt kan se en mening

med handleplanen og de eventuelt iværksatte hjælpeforanstaltninger. Mindre børn skal oriente-

res på en måde og i et omfang, som passer til deres alder.

Det overordnede mål er at sikre, at familien føler sig inddraget, hørt og føler ejerskab i forhold

til de foranstaltninger, som eventuelt iværksættes.

•

KOMMUNIKATION OG DIALOG

Det kan være en udfordring at være i dialog med familierne på en måde, som både er respektfuld, lyttende

og anerkendende, men som heller ikke pakker observationer og faglige vurderinger ind i et sprog, som

familierne måske ikke forstår. Familierne opnår større tryghed, når de tydeligt får at vide, hvordan bar-

nets situation vurderes og hvor der skal ske forandringer, hvis bekymringen for barnet skal fjernes.

Samtale med forældre

En samtales opbygning og forløb vil altid afhænge af situationen, familiens vilje til samarbejde, sags-

behandlerens erfaring og evne til at

tune

sig ind på familiens evne til kommunikation samt på familiens

tanker og følelser om hele sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overordnede, enkle råd til samtalen:

•

Begrund i kortfattede og konkrete vendinger, hvorfor du og familien skal tale sammen.

Gør rede for det, du ved – både ud fra andres og eventuelle egne observationer og vurderinger.

Stil åbne spørgsmål og lyt mere, end du taler.

Opsummér løbende det, du har forstået – både i forhold til familiens udsagn, men også nonver-

bal kommunikation (stemmeføring, mimik m.v.) Husk at efterspørge og give plads til familiens

respons.

Konkludér på samtalen i samarbejde med familien. Giv familien så megen indflydelse som

mulig, men gør det også klart, hvis der er områder, hvor familien ikke kan få indflydelse på

beslutningerne.

Indgå om muligt præcise aftaler om det videre forløb. Hvis ikke det er muligt at indgå aftaler, så

oprids under alle omstændigheder hvilke næste sagsskridt, du vil foretage, og hvilke forventninger,

du har til forældrene i den kommende periode.

Gør det klart og tydeligt, hvilke konsekvenser et manglende samarbejde vil have.

Evaluér samtalen med familien og aftal eventuelt en opfølgningssamtale.

•

Voldelig eller truende adfærd

•

Ved vold eller anden truende adfærd begået mod kommunens ansatte, bør der ske anmeldelse

til politiet.

Det anbefales, at kommunen har klare, interne retningslinjer i forhold til både forebyggelse og

håndtering af sådanne situationer.

Samtale med børn

Mange omsorgssvigtede børn er vokset op i familier, hvor de kan have oplevet voldsomme begivenheder,

som ingen efterfølgende har talt om, eller hvor barnet måske har fået forklaringer, som omskriver begi-

venhederne. Det kan derfor være første gang, barnet får mulighed for at fortælle om sine oplevelser til

en voksen, som fokuserer på barnets perspektiv, og hvor barnet kan opleve sig både set og anerkendt.

Ved samtaler med børn

er det centralt, at sagsbehandleren afdækker og forsøger at forstå barnets

oplevelser, meninger, tanker og følelser for at kunne vurdere, hvilken betydning disse har for barnet. En

grundig forberedelse er en forudsætning for en god samtale.

Mere om børnesamtalen som metode og samtaletekniske redskaber kan findes i: Udsatte børn – Et helhedsperspektiv. Red.:

Karen-Asta Bo, Jens Guldager & Birgitte Zeeberg, Akademisk forlag 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forberedelse af samtalen:

•

Hvad er formålet med samtalen? Er der tale om en undersøgende og udredende samtale, en

informerende, en støttende eller en bearbejdende samtale? Generelt gælder det, at alle typer af

samtaler uanset formålet skal være støttende.

Hvilke oplysninger er nødvendige før samtalen og skal der eventuelt fremskaffes yderligere?

Hvor skal samtalen finde sted?

Kan samtalen gennemføres alene med barnet eller bør andre deltage?

Hvem kan støtte barnet før og efter samtalen?

•

I forbindelse med selve samtalen bør man være opmærksom på, at:

•

barnets måde at udtrykke sig på er afhængig af fx alder, udvikling, de relationer barnet er en

del af, barnets loyalitetsfølelser og ambivalens, relationen til sagsbehandleren m.v.

barnet har brug for tid og ro. Det, som barnet skal udtrykke sig om, er ofte følelsesmæssigt

kompliceret og ligger sjældent klar som en færdig fortælling, men udfoldes derimod i en dialog.

barnet kan være usikker på, hvad samtalen kan medføre for barnet selv eller andre i familien.

Det kan desuden have overtaget forældrenes opfattelse af, at myndighederne ikke vil familien

noget godt. Barnet har derfor brug for information om sagsbehandlerrollen, formålet med sam-

talen og hjælp til at give udtryk for følelser og tanker om samtalen.

det er vigtigt, at barnet føler sig hørt uden at opleve et ansvar, som det ikke magter følelses-

mæssigt eller ikke kan overskue konsekvenserne af. Barnet må ikke føle sig presset til at udtale

sig. I visse tilfælde vil barnet alligevel opleve at være i en loyalitetskonflikt, som barnet skal

hjælpes og støttes i at håndtere.

man ikke bør love tavshed, som ikke kan holdes. Aftal så vidt muligt med barnet, hvordan bud-

skaberne fra samtalen skal formidles videre, hvornår det sker og til hvem. Hvis det er muligt,

kan formidlingen ske sammen med barnet, så det hører, hvad der bringes videre, og hvordan

forældrene og andre reagerer.

forløbet bør resumeres sammen med barnet, når samtalen er gennemført. Det vil gøre det tyde-

ligt for barnet, hvad der er talt om, hvordan det er opfattet af sagsbehandleren og hvilke aftaler,

der er indgået.

•

TVÆRFAGLIGE MØDER

Det kan være en god idé at invitere familien med til de møder, som afholdes i tværfaglige fora i kommu-

nerne med det formål at skabe samarbejde og dialog om børnenes behov.

Kommunerne har forskellige procedurer for, hvordan forældre og eventuelt børn og unge kan inddrages

i møderne. Familierne kan både inviteres til at deltage i møder i større tværfaglige fora eller i mindre

møder med sagsbehandleren og fx en pædagog eller lærer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fordelen ved tværfaglige møder:

•

Familierne får forelagt observationer, faglige vurderinger og bekymringer direkte fra de fagpro-

fessionelle, som kender barnet, og måske også forældrene. Sagsbehandleren undgår at være

andenhånds formidler af vurderinger og faglige betragtninger – en rolle, som ofte kan give an-

ledning til stor uenighed med forældrene, der måske vil påstå, at forvaltningen har misforstået

situationen eller overdriver.

Familiens udsagn og kommentarer kan undersøges og afkræftes/bekræftes med det samme.

Den tid, sagsbehandleren ellers bruger på at indhente oplysninger, partshøre m.v. kan således

reduceres væsentligt.

Inkluderende møder kan afmystificere forvaltningen og have en forebyggende effekt. Fx kan et møde

på en skole opleves som mindre voldsomt end et møde i forvaltningen. Den kontakt, der måske alle-

rede er etableret mellem skolelæreren og forældrene, kan også fungere som bro til sagsbehandleren.

Familien vil opleve, at frontpersonale og sagsbehandler samarbejder i en helhedsorienteret indsats.

•

HELHEDSORIENTERET INDSATS

Når der er skabt kontakt til familien, viser det sig ofte, at forældrene kæmper med egne problemer i

forhold til fx økonomi, misbrug, beskæftigelse, sygdom, konflikter med netværk, manglende struktur i

hverdagen samt konflikter om forældremyndighed eller samvær.

Erfaringerne viser, at man med udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang med fordel kan sætte ind

over for familiens samlede problemer, så hverdag, økonomi og familieliv kommer til at hænge sammen.

Helhedsorienterede indsatser iværksættes fra og koordineres mellem forskellige fagforvaltninger og

eventuelt mellem forskellige myndigheder.

Det kan virke motiverende og tillidsskabende at starte med at hjælpe forældrene med familiens praktiske

og økonomiske problemer. På den måde vil de forhåbentligt føle sig aflastet og få større overskud til bør-

nene og de andre områder, hvor der skal ske forandringer.

Første skridt kan fx være at yde hjælp til oprydning, hovedrengøring eller indretning af hjemmet. Næste

skridt kan være at give støtte til og vejledning om økonomi, etablering af faste rammer omkring skole-

gang, madpakker, lektier, personlig hygiejne, indkøb m.v.

VEDHOLDENDE OG KOMPENSERENDE INDSATS

En del lukkede familier vil det aldrig lykkes at opbygge et udviklende samarbejde med. Alligevel kan kom-

munen i enkelte tilfælde vurdere, at en anbringelse af barnet eller den unge vil være en for indgribende

foranstaltning, hvorfor der må kompenseres på anden vis.

Det kan fx dreje sig om situationer, hvor forældrene har svage kognitive evner, psykisk sårbarhed eller

psykiske lidelser, begrænset indsigt i egne vanskeligheder i forældrerollen eller manglende motivation for

at modtage familieorienterede foranstaltninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forældrenes særpræg er her et vilkår for barnet, og der skal altid kompenseres herfor – i nogle tilfælde

under hele barnets opvækst.

Man må i stedet iværksætte indsatser, som forældrene vil acceptere, og som både kan kompensere for de

manglende kompetencer hos forældrene og støtte barnets udvikling. Man kan fx sikre, at:

•

der gives massiv støtte direkte i hjemmet, fx i form af praktisk eller pædagogisk vejledning med

udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

barnet/den unge deltager i de almene tilbud som fx daginstitution

barnet/den unge får tilknyttet en kontaktperson eller en aflastningsfamilie

barnet/den unge får mulighed for at få dækket udgifter til fritidstilbud, lejrskole og feriearrangementer

– også selvom forældrene efter en økonomisk vurdering selv ville være i stand til at dække udgifterne.

Sagsbehandlerens rolle

Det er vigtigt, at sagsbehandleren, som det også er angivet i lovgivningen, løbende følger op på, om

forholdene omkring barnets udvikling er i orden, eller om der skal sættes ind med andre foranstaltninger

– eventuelt uden forældresamtykke. Opfølgningsfrekvensen skal tilpasses, så den intensiveres, jo større

udfordringer familien har.

OPSPORING OG ETABLERING AF KONTAKT TIL NOMADEFAMILIER

Det vil oftest være modtagelsen af en mellemkommunal underretning

, der gør, at kommunen bliver

opmærksom på en familie med et bekymrende flyttemønster.

I praksis sker det dog, at fraflytningskommunen ikke får sendt en underretning af sted, fx fordi de ikke ken-

der til flytningen. Det kan derfor være en god idé at tage andre redskaber i brug til opsporing af de familier,

hvor der kan være grund til bekymring.

Overordnet screening af flyttehistorik

Det anbefales, at man i kommunen fastsætter en procedure for, hvordan man vil opspore eventuelle

udsatte familier med et bekymrende flyttemønster.

Flere kommuner foretager en screening af flyttehistorik én gang om måneden. Fx anvendes KMD´s system

”Børns flytninger” (ofte omtalt som ”KMD Nomade”), som danner en simpel rapport over børn, der er flyt-

tet to gange og dermed får deres tredje bopæl inden for de seneste fem år. Man forholder sig i udgangs-

punktet ens, uanset om der er tale om flytninger inden for samme kommune eller mellem kommuner.

I de kommuner der anvender DUBU

, bliver sagsbehandleren via en advis i systemet gjort opmærksom på

ændring i CPR-registeret på personer, der er oprettet i systemet. Er der tale om en flytning mellem DUBU-

kommuner fremgår det, hvor mange forskellige kommuner, der har kendskab til barnet/den unge, og om

der aktuelt er en sag i en anden DUBU-kommune.

Screeningsopgaven ligger typisk hos mellemledere, socialfaglige konsulenter eller hos det team, der

modtager og behandler underretninger.

For yderligere information om mellemkommunale underretninger henvises til guidens kapitel 7 – Samarbejde med tidligere

opholdskommune.

DUBU er en fællesoffentlig it-løsning, der fremmer sammenhæng og kvalitet på området Udsatte børn og unge og som

understøtter ICS.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Husk

Vær opmærksom på reglerne i persondatalovens § 29 (oplysningspligt) i forbindelse med en over-

ordnet screening af flyttehistorik. De borgere, som vil blive registreret i forbindelse med udtræk af

data, skal altid orienteres om dette.

Hvis der er lavet en screening af flyttehistorik, må der på baggrund af data foretages en efterfølgende

vurdering af, hvilke familier der skal tages kontakt til. Hvilke forhold og kriterier, der bliver afgørende i

sidste ende, må være op til den enkelte kommune at afgøre, men i det faglige skøn, kan det fx indgå:

•

om der har været tale om korte ophold på nye adresser inden for en afgrænset periode

hvor mange skift af skole og/eller dagtilbud barnet/børnene har haft

hvilket forsørgelsesgrundlag, forældrene har

om forældrene selv har eller tidligere har haft en social sag.

Procedure for kontaktetablering

Der kan som udgangspunkt tages kontakt til alle familier, der udviser et bekymrende flyttemønster.

Hvilke familier, der bør tages kontakt til, må bero på en konkret vurdering hos den enkelte kommune.

Forslag til processen for den indledende kontakt:

•

Send indledningsvis et brev til familien. I brevet henvises til familiens flyttehistorik, at antallet

af flytninger kan være bekymrende, kommunens generelle tilsynsforpligtelse og et tidspunkt for

hjemmebesøg.

Melder familien afbud til det anmeldte tidspunkt, find da et nyt tidspunkt for besøg.

Lukker familien ikke op på det anmeldte tidspunkt, eller har de ikke meldt afbud/aftalt et nyt

tidspunkt, kan der anmeldes endnu et hjemmebesøg pr. brev inden for en uge.

Er familien igen ikke hjemme uden at have meldt afbud, er næste skridt uanmeldte hjemmebesøg,

indtil kontakt er opnået. Hjemmebesøgene skal iværksættes hurtigt og bør også finde sted uden

for normal arbejdstid.

•

Når der er opnået kontakt:

•

Gør meget ud af at afdramatisere situationen under hjemmebesøgene – især uanmeldte hjem-

mebesøg kan opleves som indgribende.

Forklar, hvorfor kommunen er bekymret og invitér til et samarbejde med henblik på at forebygge

yderligere flytninger.

I mange tilfælde kan der allerede under første kontakt med familien ydes rådgivning om konsekvenserne

af de mange flytninger for børnene. Om der herefter skal oprettes en sag, må afhænge af familiens kon-

krete situation. I andre tilfælde kan kontakten blive begyndelsen på et tæt samarbejde med familien.

Ved første hjemmebesøg kræver det erfaring at vurdere, om der er grund til bekymring og i givet fald,

hvor alvorlige forholdene er. Det bør derfor overvejes, om der skal deltage en faglig leder, konsulent eller

erfaren sagsbehandler i disse besøg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Næste skridt

De efterfølgende skridt i sagen afhænger af om:

•

sagen kan lukkes umiddelbart

familien er åben for dialog og samarbejde

familien er afvisende og dermed kan betegnes som en lukket (nomade)familie.

ANBEFALINGER TIL LEDELSEN

Der er en risiko for, at sagsbehandlere i en travl hverdag kan miste fokus i arbejdet med lukkede familier

og udsatte nomadefamilier.

Særligt i de meget afvisende lukkede familier, kan kontakten og forsøgene på samarbejde med foræl-

drene fylde så meget og være så tidskrævende, at håndteringen af forældresamarbejdet kan risikere at

flytte fokus fra barnet. I sådanne situationer er der risiko for, at tiden bare går, uden at de nødvendige

sagsbehandlingsskridt bliver taget.

Følgende tiltag kan medvirke til at fastholde fokus på børnene og på fremdrift og kontinuitet i sagsbe-

handlingen:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opmærksomhedspunkter og tiltag:

•

Løbende systematisk og målrettet faglig supervision, sparring eller vejledning fra kolleger, kon-

sulenter eller faglige lederes side. Fokus i sparringen kan fx være, at problemer og ressourcer

i og omkring familierne afdækkes, og at indsatserne fører til de ønskede resultater. Fokus kan

også være selve samarbejdet, og hvordan dette kan udvikles til gavn for børnene.

Lovgivningsmæssige, lokalpolitiske og ledelsesmæssigt udstukne rammer skal være kendte og

virke som pejlemærker i hverdagen. Det kan ske gennem nedskrevne værdier, mål, metoder,

handleguides og procedurer samt gennem løbende fokus på kompetenceudvikling.

Systematisk ledelsestilsyn i sagerne med faste intervaller kan medvirke til at fastholde fokus.

Ledelsestilsynet kan bygge på udtræk af elektronisk registrerede data i sagerne, fx via DUBU

eller manuelt udarbejdede lister og sagsgennemgange. Ledelsestilsynet giver overblik og mulig-

hed for at identificere problemområder, og det giver samtidig en tryghed for sagsbehandlerne,

at de ikke sidder alene med problemerne.

Overvej at udvælge de mest udsatte og lukkede familier til en håndholdt indsats, som fx kan

bestå i, at der altid er en anden person end sagsbehandleren, som er inde i sagen og klar til at

træde til, når sagsbehandleren har ferie, er syg, er på kursus, eller af andre grunde ikke er til

stede. Sagsbehandlerskift, barsel, ferie, kurser, omstruktureringer og flytning af sager mellem

forskellige enheder i kommunen gør det svært for familierne at opbygge mere tillidsfulde rela-

tioner til deres sagsbehandler, og svært for sagsbehandlerne at fastholde en vedholdende og

insisterende kontakt.

Overvej at specialisere arbejdet med lukkede familier, og måske også nomadefamilier, så opga-

verne lægges hos udvalgte sagsbehandlere. Det bør samtidig overvejes om disse bør have et lavere

antal sager end ellers og hermed mulighed for en større grad af fleksibilitet og mulighed for at

handle hurtigt. Omvendt skal de så være indstillet på at lægge en større del af deres arbejde

udenfor forvaltningens normale arbejdstider. Det kan desuden overvejes, om der altid skal være

to sagsbehandlere på disse sager, blandt andet med henblik på en løbende faglig sparring.

Det er vigtigt at udvælge sagsbehandlere, der har erfaring samt personlige og faglige kompetencer

til at kunne magte den insisterende og konsekvente kontaktform, der er nødvendig i sagerne.

Overvej indførelse af IT-systemer til screening, og fastlæg eventuelt faste procedurer for

screening og opsøgning af nomadefamilier.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Sagsbehandlingsskridt og

udvalgte juridiske problemstillinger

AFDÆKNING AF BEKYMRINGEN

Bekymringens karakter

I det indledende arbejde bør sagsbehandleren altid afdække, hvilken karakter bekymringen har, og hvor

alvorlig den er, så den videre sagsbehandling kan planlægges herefter.

Er der fx begået vold eller seksuelle overgreb mod barnet eller er der mistanke herom, skal sagsbehandle-

ren til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. ser-

vicelovens § 50 b. Husk også at der i sådan en situation samtidig skal ske anmeldelse af sagen til politiet.

HUSK

24 timers frist

Kommunen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om der er grundlag

for at handle akut. Hvis der er et øjeblikkeligt behov, skal hjælpen iværksættes med det samme.

Særligt om genvurdering af en sag

Sagsbehandleren skal være opmærksom på reglerne i servicelovens § 155 a om lovkravene til genvurde-

ring, hvis der modtages en underretning i en sag, hvor der allerede er iværksat foranstaltninger.

Afklaring af indsats

I afdækningsfasen skal det bl.a. afklares, om det er nødvendigt at iværksætte en børnefaglig undersøgelse,

eller om det fx er relevant med tilbud om familieorienteret rådgivning eller konsulentbistand efter servi-

celovens § 11. Sagsbehandleren skal altså ud fra de foreliggende oplysninger vurdere, hvad der konkret

kan være behov for – både i forhold til at hjælpe barnet og eventuelt familien, men også i forhold til at

sikre sagsbehandlingen fremadrettet.

Det er vigtigt, at man iværksætter en børnefaglig undersøgelse, så snart man bliver bekendt med, at

der kan være et behov for særlig støtte til barnet eller den unge. Rådgivning eller konsulentbistand efter

servicelovens § 11 må således ikke anvendes i et forsøg på at afværge alvorlige problemstillinger hos et

barn eller en familie. I sådanne situationer skal der altid iværksættes børnefaglig undersøgelse, herunder

eventuelt andre nødvendige foranstaltninger.

Samarbejde med politi og anklagemyndighed

Ved den indledende afdækning og til brug for sagsbehandlingen har det tværfaglige samarbejde stor be-

tydning for kvaliteten af indsatsen. Sagsbehandleren bør derfor også være opmærksom på bestemmelsen

i servicelovens § 49 b

, som giver kommunen mulighed for at udveksle oplysninger med politi og ankla-

gemyndighed om rent private forhold vedrørende et barns personlige eller familiemæssige forhold, hvis

det anses som nødvendigt for at forebygge eventuelle overgreb. Husk at der i forhold til anvendelse af

bestemmelsen ikke gælder et krav om samtykke fra forældrene eller den unge.

For yderligere information om anvendelse af servicelovens § 49 b i praksis henvises til ”Vejledning om særlig støtte til børn

og unge og deres familier”, VEJ nr. 9007 af 07/01/2014, (vejledning nr. 3 til serviceloven), pkt. 299.

Endvidere henvises til Ankestyrelsens pjece ”Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden

samt i børnehuse”, publiceret i oktober 2013. Pjecen kan findes på

www.ast.dk/publikationer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER

Ved iværksættelse af børnefaglig undersøgelse, er det ikke et lovkrav, at der først indhentes samtykke

fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Det fremgår alene af bestemmelsen

i serviceloven § 50, at undersøgelsen så vidt muligt skal gennemføres i samarbejde med forældrene og

den unge.

I praksis vil sagsbehandleren dog næsten altid bede forældrene og den unge om samtykke til undersøgelsens

iværksættelse. Udover at anmodningen er en respektfuld fremgangsmåde, kan den også indledningsvist an-

vendes til at få afklaret, hvorvidt parterne er villige til at samarbejde om undersøgelsens gennemførelse.

Er det ikke muligt at få skabt kontakt til familien, eller vil forældrene og den unge ikke medvirke ved

undersøgelsens gennemførelse, kan og skal undersøgelsen fortsat iværksættes. Man må så herefter

løbende forsøge at inddrage forældrene og den unge i processen omkring undersøgelsen i det omfang,

det er muligt.

Oplysningsgrundlaget ved manglende samarbejde

Hvis det ikke lykkes at skabe et samarbejde omkring den børnefaglige undersøgelse, er det vigtigt, at

forældrenes modvilje ikke påvirker det videre forløb.

Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, at der er forhold omkring barnet, som måske ikke bliver afdækket

i undersøgelsen, men processen må ikke forhales unødigt, fx fordi man tror, at forældrene vil samarbejde,

hvis bare man giver dem betænkningstid.

Undersøgelsen må i stedet laves på baggrund af eksisterende oplysninger, og der kan i den forbindelse

uden samtykke indhentes de for undersøgelsen nødvendige og relevante oplysninger, jf. servicelovens

§ 50, retssikkerhedslovens § 11 c og persondatalovens §§ 6-8

De nødvendige oplysninger

kan fx være allerede nedskrevne oplysninger hos fagpersoner eller eksisterende

viden hos en fagperson, som bliver nedskrevet ved sagsbehandlerens anmodning om oplysningerne. Eller oplys-

ninger som er tilvejebragt ved udveksling af oplysninger mellem fagpersoner og myndigheder, jf. servicelovens

§ 49 a eller § 49 b. Derudover kan der også foretages nye undersøgelser af barnet hos psykolog eller læge.

Udover de oplysninger, som sagsbehandleren kan indhente fra fagpersoner omkring barnet, skal sagsbe-

handleren også inddrage barnets holdning til sagen som en del af den børnefaglige undersøgelse. Dette

skal bl.a. ske ved samtale med barnet.

Kun en forælder vil medvirke

I praksis kan man stå i en situation, hvor kun den ene forælder ønsker at medvirke ved den børnefaglige

undersøgelses gennemførelse.

I sådan en situation skal undersøgelsen gennemføres, og forholdene hos og relationen til den forælder,

som ikke ønsker at medvirke, må forsøges belyst på anden vis (se afsnittet ovenfor).

For yderligere information om samarbejde og inddragelse henvises til denne guides kapitel 3, afsnittet om ”Tillidsskabende

samarbejde”.

For yderligere information om reglerne for samtykke ved indhentelse af oplysninger i forbindelse med en børnefaglig

undersøgelse, henvises til ”Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier”, VEJ nr. 9007 af 07/01/2014,

(vejledning nr. 3 til serviceloven), pkt. 309.

For ydereligere information om hvilke oplysninger, der kan indhentes, henvises til ”Vejledning om særlig støtte til børn og

unge og deres familier”, VEJ nr. 9007 af 07/01/2014, (vejledning nr. 3 til serviceloven), pkt. 310.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inddragelse af barnet

Overordnet gælder det, at barnet skal inddrages løbende i sagsbehandlingen. Som et led i undersøgelsen

skal der finde en samtale sted med barnet, jf. servicelovens § 50, stk. 3. Hvornår i forløbet en sådan skal

finde sted, må bero på en konkret vurdering, men samtalen bør afholdes så tidligt i forløbet som muligt.

Formålet med samtalen er, at barnet inddrages og høres. Samtalen skal dels medvirke til at opfylde

undersøgelsens formål, dels tilvejebringe og synliggøre barnets oplevelse af situationen.

Samtalen skal så vidt muligt gennemføres med samtykke fra forældrene, men kan gennemføres uden,

hvis samtykke ikke kan opnås eller hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt ikke at orientere forældrene.

Samtalen kan også afholdes uden forældrenes tilstedeværelse, hvis det vurderes at være mest hensigts-

mæssigt for barnets mulighed for at tale frit.

Samtalen bør altid afholdes i så trygge rammer som muligt – hvis ikke det er muligt at afholde samtalen i

barnets hjem, kan sagsbehandleren i stedet besøge barnets skole eller daginstitution.

Overvej altid, om det i den konkrete situation vil være relevant og betryggende for barnet at have en

bisidder med.

Eksempel 9

En sagsbehandler er i gang med en børnefaglig undersøgelse om en dreng på 13 år. Sagsbehand-

leren har forsøgt at indhente samtykke fra forældrene til at afholde en samtale med drengen, men

forældrene har afvist dette og samtidig bedt sagsbehandleren om at holde sig langt væk fra drengen.

Sagsbehandleren overvejer nu, om det er hensigtsmæssigt at gennemføre samtalen udenom

forældrene, og hvad værdien er af det, drengen eventuelt kan fortælle, når nu drengen ved, at

forældrene ikke ønsker, at han taler med sagsbehandleren.

Eksemplet illustrerer en situation, hvor sagsbehandleren bør afholde samtalen, medmindre det

vurderes, at en gennemførelse vil stille drengen i en urimelig presset situation. Samtalen kan her

undlades og drengens holdning må i stedet fremskaffes på anden vis. Udgangspunktet er dog, at

samtalen skal afholdes.

Tidsfrist for gennemførelse

En børnefaglig undersøgelse skal være afsluttet senest 4 måneder efter det tidspunkt, hvor man først

bliver opmærksom på, at barnet eller den unge har eller kan have behov for støtte, jf. servicelovens § 50,

stk. 7. Et ønske eller en forventning om at opnå forældrenes medvirken på sigt kan ikke begrunde en for-

længelse af fristen for undersøgelsens gennemførelse.

Uvished om, hvorvidt der er et barn

Der kan i praksis opstå en situation, hvor der er uvished om, hvorvidt der er et barn, der kan have behov

for særlig støtte i fx en lukket familie

I sådanne situationer kan der træffes afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, bl.a.

med henblik på at undersøge, hvorvidt der rent faktisk opholder sig et (ukendt) barn i hjemmet.

For yderligere information om problemstillingen henvises til ”Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier”,

VEJ nr. 9007 af 07/01/2014, (vejledning nr. 3 til serviceloven), pkt. 302.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inden der træffes afgørelse, skal der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der med overvejende

sandsynlighed befinder sig et barn i hjemmet, der eventuelt kan have behov for støtte. Der er altså tale

om et konkret skøn på baggrund af de oplysninger, som foreligger i sagen.

Servicelovens § 64, stk. 3 kan anvendes som hjemmel til at skaffe sig adgang til hjemmet, hvis betingel-

serne er opfyldt.

Adgang til hjemmet

Hvis forældremyndighedsindehaveren modsætter sig gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, kan

kommunen træffe afgørelse om adgang til hjemmet uden forældrenes samtykke, jf. servicelovens § 64,

stk. 3. Dette kan ske for at tilvejebringe de oplysninger, som er nødvendige for undersøgelsens oplysning

og gennemførelse, bl.a. om de fysiske forhold, som barnet lever under

Sagsbehandleren skal være opmærksom på følgende forhold, inden der træffes afgørelse om adgang til

hjemmet:

Forudsætninger for anvendelse af servicelovens § 64, stk. 3:

•

Der skal være truffet afgørelse om udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse jf. servicelovens § 50.

Adgangen til hjemmet skal ske som led i den børnefaglige undersøgelse. Adgangen skal altså

kunne bidrage til bedre og nødvendige oplysninger om familiens forhold.

Adgangen skal være nødvendig for at kunne afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade

på barnets sundhed eller udvikling - fx ved mistanke om utilstrækkelig omsorg for eller behand-

ling af barnet, vold, overgreb m.v.

Adgangen kan kun anvendes som sidste mulighed for at tilvejebringe relevante og nødvendige

oplysninger. Det skal således ikke have været muligt for kommunen at gennemføre dele af den

børnefaglige undersøgelse på anden eller mindre indgribende vis.

•

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at:

•

selve adgangen kun bør være af kortere varighed. Den skal alene bruges til at tjekke forholdene

i hjemmet, herunder eventuelt også til at få talt med barnet

kommunen i forbindelse med adgangen ikke må efterse private gemmer, fx skabe, skuffer eller

andre steder, som ikke er umiddelbart synlige

forældrene som udgangspunkt inden gennemførelsen af adgangen skal orienteres herom. Orien-

teringen kan dog undlades, såfremt det skønnes, at en forudgående advisering vil medføre, at

formålet med adgangen forspildes.

Adgang til hjemmet efter servicelovens § 64, stk. 3 kan - forudsat betingelserne nævnt ovenfor er opfyldt

- anvendes:

•

når der er mistanke om, at forholdene i hjemmet er af sundhedsfarlig karakter eller på anden vis ueg-

nede for børn

når der er begrundet mistanke om, at der findes et barn eller en ung i hjemmet, som kan have behov

for støtte

når kommunen ingen oplysninger har om de hjemlige forhold

når forældrene ikke vil samarbejde og ikke lukke kommunen ind i hjemmet.

Ved afvejning af, om dele af den børnefaglige undersøgelse skal gennemføres med tiltag efter henholdsvis servicelovens

§ 51, stk. 1 eller § 64, stk. 3, henvises særligt til ”Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier”,

VEJ nr. 9007 af 07/01/2014, (vejledning nr. 3 til serviceloven), pkt. 308.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunen kan i forbindelse med adgang til hjemmet, efter servicelovens § 64, stk. 3, bede om politiets

bistand.

Eksempel 10

Kommunen har gennem længere tid været bekymret for forholdene hos en familie med to mindre

børn. Familien lever en isoleret tilværelse med et sparsomt netværk. Familien forsørges alene af

faderen, der ernærer sig ved småjobs. Børnene går ikke i daginstitution.

Der har to gange inden for kort tid været anonyme underretninger om bekymring for børnenes

usoignerede fremtoning samt mistanke om alkoholproblemer i hjemmet.

Forældrene afviser enhver form for samarbejde og møder ikke op til indkaldte møder. Familien luk-

ker heller ikke op ved uanmeldte besøg. Kommunen iværksætter en børnefaglig undersøgelse, men

ved ikke, hvordan de skal komme videre med sagen.

Eksemplet illustrerer en situation, hvor familiens isolerede tilværelse, forældrenes modvilje og de

anonyme underretninger giver anledning til stor bekymring. Kommunen har gennem noget tid

forsøgt at etablere et samarbejde. Da børnene ikke går i institution, og da forældrene ingen oplys-

ninger vil give, synes det næsten umuligt at få oplysninger til den børnefaglige undersøgelse. Da

forældrene ikke vil samarbejde og lukke op for sagsbehandleren, kan det overvejes at træffe afgø-

relse om adgang til hjemmet efter servicelovens § 64, stk. 3, hvis betingelserne er opfyldt. Adgan-

gen til hjemmet skal ske med henblik på at vurdere forholdene i hjemmet og børnenes trivsel.

SÆRLIGT BEKYMRENDE SITUATIONER

I de situationer, hvor der er ekstra stor bekymring for børnenes trivsel, bør sagsbehandleren altid vurdere,

om der er grundlag for at træffe afgørelse om mere indgribende foranstaltninger uden samtykke.

Børnefaglig undersøgelse ved ophold uden for hjemmet

Kan barnets eller den unges ressourcer og problemer ikke afdækkes med mindre indgribende tiltag, kan

børn og unge-udvalget træffe afgørelse om, at barnet eller den unge skal undersøges under ophold på

institution eller hospital, jf. servicelovens § 51, stk. 1.

Bestemmelsen er særlig relevant i de situationer, hvor forældrene ikke vil samarbejde om en børnefaglig

undersøgelse, og hvor der er grund til alvorlig bekymring og åbenbar risiko for barnets trivsel. Barnets

forhold skal altså være så bekymrende, at det på stående fod er nødvendigt at få afklaret, om barnet skal

anbringes uden for hjemmet.

Anbringelse uden samtykke

Servicelovens § 58 skal anvendes i de situationer, hvor betingelserne for en anbringelse uden for hjemmet

uden samtykke er opfyldt. En anbringelse uden for hjemmet uden samtykke skal således iværksættes i

de tilfælde, hvor der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund

af utilstrækkelig omsorg, overgreb, misbrug, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder

hos barnet/den unge eller adfærds- og tilpasningsproblemer hos barnet/den unge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksempel 11

En kommune har gennem et par år været bekymret for mistrivsel hos fire børn. Det har af flere

årsager ikke været muligt at få bekræftet mistanken, da børnenes forældre ikke har ønsket at

etablere et samarbejde.

Forældrene modtager kontanthjælp og er pt. ikke samlevende.

Kommunen er blevet opmærksom på familien, fordi forældrene flere gange har brugt underretnin-

ger til at anklage hinanden. Underretningerne giver indtryk af et meget højt konfliktniveau mellem

forældrene, hvor børnene bliver inddraget både direkte og indirekte med beskyldninger om vold og

seksuelle overgreb. Hver gang kommunen forsøger at handle på underretningerne, trækker foræl-

drene udtalelserne tilbage.

Der er ikke modtaget underretninger fra fagpersoner – de to mindste på henholdsvis 3 og 5 år

passes derhjemme, mens de to ældste på henholdsvis 8 og 10 år går i skole.

Familien ønsker ingen kontakt med forvaltningen, og forældrene udebliver uden afbud fra indkaldte

møder. Der bliver heller ikke lukket op ved både anmeldte og uanmeldte hjemmebesøg.

Kommunen har tidligere overvejet at iværksætte børnefaglige undersøgelser, men er ikke kommet

videre med dette på grund af sagsbehandlerskift og indbyrdes faglig uenighed om, hvad der skal ske.

Forældrene fremstår psykisk ustabile, og der er oplysninger om, at de begge er kendt i psykiatrisk

regi. Der er dog ingen aktuelle forløb i gang.

Sagsbehandleren beslutter at iværksætte børnefaglig undersøgelse, og der indhentes udtalelser fra

skole samt oplysninger fra egen læge.

De lægelige oplysninger om de to yngste børn beskriver alderssvarende udvikling - dog med bekym-

ring om svær overvægt hos dem begge. Børnene beskrives også som stille og indadvendte.

Skolen oplyser, at de to ældste børn er alderssvarende på det faglige niveau. De er høflige, men virker

overtilpassede i forhold til voksne og uden evner til samspil, når det kommer til jævnaldrende kamme-

rater. Begge undgår helst opmærksomhed. Det har ikke været muligt at afholde samtale med børnene.

Eksemplet illustrerer en situation, hvor der kan være grund til at antage, at forældrene ikke formår

at drage tilstrækkelig omsorg for børnene på grund af begrænsede personlige ressourcer, psykiske

sygdomme samt manglende evne og vilje til at indgå i et samarbejde med kommunen. Dette sam-

menholdt med børnenes reserverede adfærd giver anledning til at tro, at der er forhold i hjemmet,

som indebærer en åbenbar risiko for alvorlig skade.

Dertil kommer, at der i de underretninger, som forældrene selv har sendt, foreligger oplysninger om, at

forældrene ikke formår at skærme børnene mod deres indbyrdes konflikter. Selvom der ikke er fundet

fysiske beviser på vold mod børnene, må hjemmemiljøet anses for skadeligt for børnenes udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Problemstillinger af hastende

karakter

FRYGT FOR, AT FAMILIEN VIL GÅ UNDER JORDEN

Får man mistanke om, at en udsat familie med mindreårige børn vil gå under jorden, er det vigtigt, at der laves

en hurtig og effektiv sagsbehandling. Det skal hurtigt afklares, hvorvidt der er behov for iværksættelse af støtte

til børnene. Hvis der konkluderes at være et behov, skal afgørelse herom træffes, så hurtigt som muligt.

Når der skal handles omgående

I akutte tilfælde kan formanden for børn og unge-udvalget træffe foreløbige afgørelser om iværksættelse af

en række bestemmelser i serviceloven – bl.a. i forhold til foranstaltningerne i servicelovens §§ 51, 58 og 63.

Bestemmelsen skal anvendes i de situationer, hvor der er et øjeblikkeligt og akut behov hos barnet, som

ikke kan afvente, at sagen bliver behandlet ved ordinært møde.

Bestemmelsen om foreløbige afgørelser efter servicelovens § 75

er især anvendelig i de situationer,

hvor der er frygt for, at familien vil gå under jorden.

HVIS FAMILIEN ER GÅET UNDER JORDEN

I de situationer, hvor en udsat familie går under jorden og hvor der er grund til bekymring, skal der

straks rettes henvendelse til politiet.

Når man ikke at træffe afgørelse om nødvendige støtteforanstaltninger, inden familien går under jorden,

er det vigtigt, at der fortsat træffes afgørelse. At familien forsvinder, må ikke medføre at sagsbehandlingen

går i stå og de nødvendige afgørelser ikke træffes.

Afgørelser vil kunne (og skal) effektueres i det øjeblik, hvor barnet bliver fundet.

Flygtet til udlandet

Hvis familien flygter til udlandet, inden en afgørelse fra børn og unge-udvalget er fuldbyrdet, skal der ret-

tes henvendelse til politiet, som har til opgave at finde familien, så afgørelsen kan effektueres. Politiet vil

efterfølgende rette henvendelse til politimyndigheden i det land, hvor familien formodes at opholde sig.

I de situationer, hvor der ikke er truffet afgørelse om iværksættelse af en foranstaltning, men hvor man

som tidligere opholdskommune er bekymret for børnene i en familie, der menes at være flygtet til udlan-

det, kan der rettes henvendelse til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Mini-

steriet er udpeget som centralmyndighed i henhold til Haagerbørnebeskyttelseskonventionen af 1996

For mere information om foreløbige afgørelser efter servicelovens § 75 og betingelserne herfor, henvises til ”Vejledning om

særlig støtte til børn og unge og deres familier”, VEJ nr. 9007 af 07/01/2014, (vejledning nr. 3 til serviceloven), pkt. 433-440.

Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende

forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kan rette henvendelse til centralmyndig-

heden i det land, hvor familien på grundlag af konkrete oplysninger formodes at opholde sig, og derigen-

nem være behjælpelig med at formidle kontakt til rette myndighed i det pågældende land

. Når kontakten

til rette myndighed i opholdsstaten er formidlet, er det op til kommunen at rette henvendelse til den på-

gældende myndighed med henblik på det videre forløb i sagen.

Selve handlepligten ligger således fortsat hos kommunen.

For en oversigt over de lande, som Danmark samarbejder med under Haagerbørnebeskyttelseskoventionen af 1996,

www.boernebortfoerelse.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6. Andre relevante foranstaltninger

FORANSTALTNINGER TIL STØTTE FOR BARNET

I langt de fleste tilfælde kan små problemer løses ved, at der iværksættes mindre indgribende foranstalt-

ninger for barnet. Men selvom barnets vanskeligheder ikke er af udviklingstruende karakter, kan der fort-

sat være store problemer i relation til samarbejdet med forældrene.

I de tilfælde, hvor forældrene ikke vil samarbejde om støtte til barnet, eller hvor der ikke kan etableres

kontakt til forældrene, har kommunen mulighed for uden samtykke fra forældremyndighedsindehaverne

at træffe afgørelse om foranstaltninger i form af ophold i dagtilbud m.v., jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr.

1, behandling af barnets problemer, jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3, samt udpegning af en kontakt-

person, jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6.

For at kunne træffe afgørelse om ovennævnte er det afgørende, at det anses for formålstjenstligt at

iværksætte en foranstaltning på trods af modstand fra forældremyndighedsindehaverne. Det er ligeledes

afgørende, at foranstaltningen vil være af væsentlig betydning for barnets behov for støtte.

Foranstaltningen kan i realiteten iværksættes, uanset om barnet er enig heri, men i forhold til større børn

og unge, vil det i praksis ikke være hensigtsmæssigt at træffe afgørelse om en foranstaltning, som den

unge ikke selv ønsker.

Vær opmærksom på, at man skal forsøge at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren,

inden der træffes afgørelse om iværksættelse af en foranstaltning efter servicelovens § 52.

Eksempel 12

En dreng på 14 år er ekstremt genert, hvorfor han isolerer sig både i og uden for skolen. Drengen

har ikke nogen omgangskreds, og det påvirker hans trivsel og læring i skolen, hvor han virker trist.

Kommunen har foreslået, at han får en kontaktperson, men forældrene afviser, da de ikke mener,

at der er behov for kommunens indblanding. Adspurgt kan forældrene ikke redegøre for, hvad de

selv har tænkt sig at gøre for at hjælpe drengen.

Eksemplet illustrerer en situation, hvor det kunne være relevant med en afgørelse efter servicelovens

§ 52, stk. 3, nr. 6 om iværksættelse af en kontaktpersonordning til drengen, selvom forældrene

ikke vil samarbejde. Der kan være grundlag for at tro, at en kontaktperson vil kunne hjælpe drengen

i forhold til hans manglende trivsel i skolen, selvom forældrene ikke giver samtykke til foranstalt-

ningen. Ordningen kan iværksættes uden samtykke, jf. servicelovens § 56.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORÆLDREPÅLÆG

Hvis det vurderes, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit ansvar i en sådan grad, at bar-

nets udvikling kan være i fare, kan der træffes afgørelse om et forældrepålæg efter servicelovens § 57 a.

Målgruppen for forældrepålæg er familier, hvor en børnefaglig undersøgelse har vist, at der er behov for

iværksættelse af en foranstaltning. Forpligtelsen skal således ses i sammenhæng med de øvrige foran-

staltninger i serviceloven, og kommunen skal vælge den foranstaltning, der bedst kan hjælpe barnet.

Bestemmelsen er især tiltænkt de situationer, hvor forældrene ikke vil samarbejde, men hvor der antages

at være potentiale hos forældrene til at kunne støtte op omkring barnet. Det er erfaringen fra mange

kommuner, at alene oplysningen om, at kommunen overvejer at træffe afgørelse om forældrepålæg, kan

motivere forældrene til at tage ansvar og samarbejde.

Forpligtelsen til at meddele et forældrepålæg supplerer de eksisterende muligheder for at yde særlig støtte

efter servicelovens § 52.

Et forældrepålæg er relevant i de situationer, hvor forældrene har ressourcerne til at leve op til deres for-

ældreansvar, men ikke vil eller gør det af forskellige årsager.

Forhold, som kan føre til en afgørelse om forældrepålæg:

•

Barnet har et ulovligt skolefravær eller modtager ikke undervisning (pligt).

Barnet har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed.

Barnet har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer.

Forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om

løsningen af barnets problemer.

Forpligtelsen:

Forældrepålægget skal angive en eller flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindeha-

veren, fx ved at sørge for at barnet kommer i skole, eller at forældremyndighedsindehaveren møder

op til arrangementer som fx forældremøder.

Konsekvensen:

Konsekvensen af en manglende overholdelse af et forældrepålæg vil være en tilbageholdelse af børne-

og ungeydelsen eller boligstøtten, der udbetales til forældremyndighedsindehaveren.

Periode:

En afgørelse om forældrepålæg træffes for en periode af højest 12 måneders varighed. Efterfølgende

kan det forlænges med 6 måneder ad gangen.

Pålægget skal dog altid bortfalde, når de forhold, der lå til grund for pålægget, ikke længere eksi-

sterer, eller når forældrepålægget ikke længere er egnet til at løse barnets/den unges problemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når kommunen har truffet afgørelse om forældrepålæg, giver det endvidere adgang til at træffe afgørelse

om iværksættelse af en række forskellige foranstaltninger efter servicelovens § 52, uanset om forældre-

myndighedsindehaveren giver samtykke hertil.

Eksempel 13

En pige på 13 år har et stort fravær i skolen, og hun laver ikke lektier. Hendes forældre kommer hver-

ken til forældremøder eller til skole-hjem-samtaler og svarer heller ikke på gentagne henvendelser.

Også forvaltningen har haft svært ved at opbygge et konstruktivt samarbejde med forældrene –

forældrene har tidligere lovet at bakke op om pigens skolegang, men der er endnu ikke sket noget.

Og nu svarer forældrene ikke længere på henvendelser fra sagsbehandleren.

Der er lavet en børnefaglig undersøgelse om pigens forhold, og konklusionen er, at pigen har behov

for støtte. Samtidig vurderes det, at pigens forældre begge har de nødvendige ressourcer til at bakke

op omkring deres pigens skolegang. Forældrene mener, at problemerne må løses af skolen selv.

Eksemplet illustrerer en situation, hvor der bør træffes afgørelse om et forældrepålæg, da betingel-

serne herfor er opfyldt. Forældrepålægget kunne fx gå ud på, at forældrene skal følge pigen i skole

hver morgen og støtte op om hendes lektielæsning. Samtidig skal forældrene deltage i både foræl-

dremøder og skole-hjem-samtaler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7. Samarbejde med tidligere

opholdskommune

UENIGHED OM HANDLEFORPLIGTELSEN

Det er nok forventeligt, at familier på flugt fra myndigheder ikke melder flytning til Folkeregistret.

Vær også opmærksom på, at der findes familier, som ikke er bekendte med almindelige lovmæssige for-

maliteter, eller som måske ikke får meldt flytning i en kaotisk og impulsstyret hverdag.

I praksis kan det i visse tilfælde være svært at afgøre hvilken kommune, der skal handle over for en familie,

når familien er flyttet fysisk, men fortsat er registreret på den gamle adresse i en anden kommune. Der kan

også være tale om børn, som gentagne gange flytter mellem forældre, der bor i hver sin kommune.

Selvom handleforpligtelsen

ofte også er lig med en økonomisk forpligtelse, er det meget vigtigt, at

eventuelle problemer omkring hvilken kommune, der har pligt til at handle, afklares så hurtigt som muligt.

En lang proces med uenighed mellem to kommuner kan skade et barn eller en ung, som har brug for

hjælp her og nu. Det er opholdskommunen, der som udgangspunkt har pligt til at handle og yde hjælp.

Hvis to kommuner ikke kan blive enige om, hvor et barn eller en familie i en konkret sag har ophold, eller

hvis familien formodes at være gået under jorden, skal den kommune hvor barnet senest har haft folke-

registeradresse antages at være opholdskommune og handle, indtil det er afklaret, hvilken kommune der

er rette opholdskommune, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 10.

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

Det er flere gange set, at kommuner har lukket igangværende børnesager ned, hvis en udsat familie er

flyttet til en ny kommune. Og så er der ikke sket mere i sagen, før den nye bopælskommune selv er blevet

opmærksom på familien. Dette gælder både socialt udsatte familier generelt samt lukkede familier og

udsatte nomadefamilier.

Den mellemkommunale underretning

skal sikre, at tilflytningskommunen hurtigt bliver opmærksom på

familien. Det er derfor vigtigt, at man som fraflytningskommune er bevidst om pligten og får sendt en

underretning med relevante sagsakter afsted så hurtigt som muligt.

For nærmere information omkring afklaring af handleforpligtelsen henvises til retssikkerhedslovens § 9 a og den tilhørende

vejledning.

Der henvises i øvrigt til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds vejledning `Mellemkommunale

underretninger – når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner’, juni 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Processen ved udarbejdelse af en mellemkommunal underretning:

Der gælder som udgangspunkt ingen formkrav, men det anbefales, at underretningen er skriftlig

og som minimum indeholder oplysning om:

• hvori bekymringen består og hvilke foranstaltninger, der eventuelt er behov for efter fraflyt-

ningskommunens vurdering. Er der tale om en nomadefamilie og/eller en lukket familie, bør

dette klart angives

• hvem familien er, angivet med cpr-numre på både forældre og børn.

Desuden skal der altid udarbejdes en kort skriftlig opsummering af de vurderinger, som fraflyt-

ningskommunen har gjort indtil videre.

Et godt råd til arbejdet i praksis:

Den optimale procedure vil være, at man både underretter skriftligt og forudgående mundtligt pr.

telefon, så tilflytningskommunen er klar over, at den skriftlige underretning er på vej.

Sagsbehandleren skal endvidere være opmærksom på at:

• sagens relevante akter skal oversendes samtidig med den mellemkommunale underretning og

opsummeringen

Det er således ikke alle sagens akter, som skal sendes, men alene akter, som er nødvendige for

at tilflytningskommunen kan vurdere underretningen (fx udarbejdede undersøgelser, tidligere

modtagne underretninger eller relevante journalrapporter).

Vær endvidere opmærksom på, at der:

• i forbindelse med oversendelse af de for sagen relevante akter og oplysninger ikke skal indhentes

et samtykke fra forældrene

Forældrene skal dog oplyses om, at akterne er sendt til tilflytningskommunen, jf. persondatalo-

vens § 29

• ved oversendelse af akter, som ikke skønnes at være relevante for tilflytningskommunens behand-

ling af sagen, dog gælder et krav om indhentelse af samtykke, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.

I særligt akutte situationer, hvor der fx er risiko for, at familien vil gå under jorden, bør der altid

laves en telefonisk underretning til tilflytningskommunen. Sagens akter, opsummeringen og en

eventuel skriftlig underretning skal derefter fremsendes så hurtigt som muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Processen ved modtagelse af en mellemkommunal underretning:

•

Tag omgående stilling til, om underretningen indeholder alle relevante oplysninger, så det er

muligt at arbejde videre med den:

Hvori består bekymringen?

Er der sendt relevante sagsakter? Hvis ikke, skal disse omgående rekvireres hos fraflytnings-

kommunen.

Uanset om der er mistanke om en nomadefamilie eller ej, bør man altid orientere sig i familiens

tidligere flyttehistorik.

•

Tag derefter kontakt til fraflytningskommunen, herunder den tidligere ansvarlige sagsbehandler

eller leder. Dette er vigtigt for at få uddybet bekymringen samt eventuelle yderligere oplysninger

om familien.

Tag derefter kontakt til familien. Det må bero på en konkret vurdering, hvilken kontaktform der

er bedst egnet i det pågældende tilfælde.

Kontakt kan fx gøres ved:

brevkontakt (herunder partshøring af den mellemkommunale underretning)

anmeldt/uanmeldt hjemmebesøg, fx hvis det antages at være nødvendigt at få vurderet

hjemmets stand eller familiens åbenhed.

For etablering af kontakt til familien henvises i øvrigt til denne guides kapitel 3.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ankestyrelsen

Teglholmsgade 3

2450 København SV

Telefon: 33 41 12 00

Mail: [email protected]