SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 214: Henvendelse af 7/5-15 fra Foreningen Far om "klage til ombudsmanden over ligehenandlingsnævnet"

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 214
Offentligt

Foreningen Far til Støtte for

Børn og Forældre

Pasteursvej 2

1799 København V

13. februar 2015

Overtrædelse af FN’s Børnekonvention, Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og ligestillingsloven – Foreningen

J.nr. 2014-680-64044

Far

Ligebehandlingsnævnet har modtaget en række e-mails fra Foreningen

Far om forhold, hvor der ifølge foreningen sker overtrædelser af FN’s

Børnekonvention, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og

ligestillingslovens kapitel 2.

I de fremsendte mails gør Foreningen Far opmærksom på forhold i

lovgivningen, hvor faderen ikke har samme rettigheder som moderen.

Der henvises i de fleste af de fremsendte mails til bestemmelser i

lovgivningen, som medfører, at faderen – efter foreningens opfattelse -

navnlig efterforældrenes samlivsophør stilles ringere end moderen.

Foreningen skriver i oversendelsesmailen, at foreningen gerne vil

inddrages i behandlingen af sagerne, så de ikke afvises på grund af

ligegyldige teknikaliteter, og at foreningen gerne vil inddrages i

arbejdsmøder, således at alle procedurer overholdes.

Foreningen vil gerne have foretræde for nævnet, da den konstant

oplever beslutningstagere i det politiske og offentlige system, som ikke

forstår alvoren og de præcise strukturelle årsager, som ligger til grund

for, og som har betydning for danske børn og forældre.

Ligebehandlingsnævnet kan oplyse, at nævnet er et domstolslignende

administrativt organ, som på skriftligt grundlag træffer afgørelser i

konkrete klagesager fx på grund af køn.

Således som vi forstår foreningens mails, antager foreningen, at nævnet

er et politisk organ, der er beslutningstager i det politiske system. Dette

Ankestyrelsen

Sekretariatet for

Ligebehandlingsnævnet

Teglholmsgade 3

2450 København SV

Tel +45 3341 1200

Fax +45 3341 1400

[email protected]

www.ast.dk

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 214: Henvendelse af 7/5-15 fra Foreningen Far om "klage til ombudsmanden over ligehenandlingsnævnet"

er imidlertid ikke tilfældet. Nævnet er ikke en del af den lovgivende

myndighed og har kun ringe eller ingen indflydelse på lovgivningen på

børne- og familieområdet.

Nævnet har heller ikke mulighed for at tage sager op af egen drift og fx

undersøge konsekvenser af en vedtaget lovgivning, således som

Foreningen Far ifølge de fremsendte mails har et ønske om og en

forventning til, at nævnet kan foranstalte.

Institut for Menneskerettigheder er derimod tillagt kompetencen til at

foretage større undersøgelser om ligestilling på kønsområdet og

fremsætte anbefalinger.

Endvidere gør Foreningen Far i sine mails opmærksom på, at

lovgivningen og forvaltningen efter foreningens opfattelse ved sin

administration af lovgivningen på børne- og familieområdet ikke giver

faderen og moderen lige rettigheder.

Efter ligestillingsloven skal alle offentlige myndigheder inden for deres

arbejdsområde arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al

planlægning og forvaltning. Det gælder både myndighedens interne

forhold og på myndighedens forvaltningsområde (kønmainstreaming).

Ligebehandlingsnævnet har imidlertid ikke kompetence til at påse, om

offentlige myndigheder overholder ligestillingslovens § 4 om pligten til

kønsmainstreaming. Lovgiver har således ikke givet

Ligebehandlingsnævnet bemyndigelse til at behandle klager om, hvorvidt

pligten til kønsmainstreaming i den offentlige forvaltning overholdes.

Sekretariatet skal i øvrigt gøre Foreningen Far opmærksom på, at

foreninger på vegne af og til støtte for en konkret person kan indgive en

klage til nævnet, men at organisationer derimod ikke på egne vegne kan

rejse en sag ved nævnet.

Nævnet er opmærksom på, at klager i alle klagerne er angivet som

Jesper Lohse og Carsten Løffmann, men for at nævnet kan behandle en

klage kræves det, at der er tale om en konkret klage over konkrete

forhold. Nævnet kan ikke behandle generelle klager, hvor klageren ikke

har en retlig interesse i sagen. Sagen vil i den situation blive afvist af

nævnet.

Sagsbehandlingen foregår som nævnt på skriftligt grundlag, og det er

sekretariatet, der forestår den forberedende sagsbehandling, indhenter

de nødvendige oplysninger og udarbejder en sagsfremstilling og udkast

til afgørelse, inden sagen forelægges for nævnet, jf. forretningsorden for

Ligebehandlingsnævnet §§ 17 og 19. Sekretariatet forholder sig neutralt

til klagesagerne. De enkelte parter bidrager til sagens oplysning, men

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 214: Henvendelse af 7/5-15 fra Foreningen Far om "klage til ombudsmanden over ligehenandlingsnævnet"

deltager ikke i sagens behandling. I tilfælde, hvor en sag kræver

mundtlige parts- og vidneforklaringer, afvises sagen, idet disse ikke kan

ske for nævnet.

Nævnsmøderne er ikke åbne for offentligheden, jf. forretningsordenen §

19. Det er således ikke muligt at få foretræde for nævnet.

Sekretariatet har tidligere haft møder med Foreningen Far senest i

foråret 2014, hvor sekretariatet gjorde rede for, hvorledes

sagsbehandlingen foregår i sekretariatet og i nævnet, ligesom

sekretariatet gjorde rede for nævnets kompetence. Foreningen fik

ligeledes lejlighed til at stille spørgsmål.

Sekretariatet har neden for så vidt muligt kort kommenteret de mails,

som foreningen har fremsendt.

Hensigten med kommentarerne til de generelle konstateringer og

holdningerne i de fremsendte mails er at præcisere nævnets

kompetence, og dermed gøre det mere klart, hvad

Ligebehandlingsnævnet som offentligt klagenævn kan og ikke kan.

Kommunal e-boks

I den første mail henviser Foreningen Far til, at begge forældre ikke

modtager samme information om deres børn i forældrenes e-boks,

herunder ved barnets fødsel, omkring skole og SFO.

Ligebehandlingsnævnet har modtaget flere konkrete klagesager om dette

emne, der på nuværende tidspunkt er under behandling.

Vi kan henvise til en afgørelse, som nævnet har truffet om indskrivning i

en skole jf. 2014-6811-12012. Afgørelsen kan ses i

Ligebehandlingsnævnets afgørelsesdatabase på nævnets hjemmeside.

Det bemærkes, at Carsten Løffmann, der er landskasserer i Foreningen

Far, har indgivet en klage over e-boks til Ligebehandlingsnævnet, j.nr.

2014-6811-57890. Foreningen Far har således allerede en sag om dette

emne under behandling i nævnet.

Børn og forældre i moderne familier

Foreningen Far har i denne mail klaget over, ”at børn og forældre, som

ikke lever sammen, opdeles i bopæls- og samværsforældre med vidt

forskellige rettigheder, økonomiske forhold og sagsbehandlingstider hos

det offentlige.” Foreningen finder, at der er tale om forskelsbehandling af

børn, som ikke bor i kernefamilier og af samværsforældre.

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 214: Henvendelse af 7/5-15 fra Foreningen Far om "klage til ombudsmanden over ligehenandlingsnævnet"

Ligebehandlingsnævnet har ikke mulighed for at tage sager op af egen

drift og kan ikke iværksætte generelle undersøgelser af forholdene

omkring børns rettigheder i forbindelse med skilsmisse, ligesom nævnet

ikke har mulighed for at undersøge, hvilke konsekvenser der eventuelt

måtte være i forbindelse med opdelingen af forældre i bopæls- og

samværsforældre.

Kompetencen til at tage sager op af egen drift er tillagt

Institut for

Menneskerettigheder, der er Danmarks nationale ligebehandlingsorgan

for køn. Instituttet har til opgave at fremme, evaluere og overvåge samt

støtte ligebehandling af kvinder og mænd blandt andet ved at foretage

uvildige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre uvildige

rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende

forskelsbehandling.

Nævnet har endvidere ikke kompetence til at behandle et eventuelt

spørgsmål om, hvorvidt børn i samværsfamilier behandles ringere end

børn i kernefamilier. Et sådant spørgsmål er ikke reguleret i

ligebehandlingslovgivningen.

Boligydelse til begge forældre

Familiecheck til begge forældre

Foreningen Far klager over, at børn og samværsforældre ikke modtager

boligydelse for barnet i tilfælde af arbejdsløshed i 7/7

samværsordningen, da det alene er bopælsforælderen, som kan

modtage dette, og det alene afhænger af bopælsforælderens økonomiske

forhold. Der er tale om forskelsbehandling af børn, som ikke bor i

kernefamilier.

Endvidere skriver foreningen i en mail, at børn og samværsforældre ikke

modtager familiecheck. Der er tale om forskelsbehandling af børn, som

ikke bor i kernefamilier og af samværsforældre, som ikke har samme

rettigheder som bopælsforældre. Der er især tale om forskelsbehandling

af fædre, da 87 % af samværsforældre er fædre.

Nævnet er en administrativ domstolslignende forvaltningsmyndighed, og

det har ikke mulighed for at udføre uvildige undersøgelser. Den

kompetence er på kønsområdet tillagt Institut for Menneskerettigheder.

Det bemærkes, at nævnet ikke har kompetence til at behandle

eventuelle klagesager om, hvorvidt børn i samværsfamilier behandles

ringere end børn i kernefamilier. Et sådant spørgsmål er ikke reguleret i

ligebehandlingslovgivningen.

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 214: Henvendelse af 7/5-15 fra Foreningen Far om "klage til ombudsmanden over ligehenandlingsnævnet"

Samme SU til begge forældre

Foreningen Far har klaget over, at begge forældre ikke modtager samme

forhøjede SU-klip for børn, idet far modtager 6 klip og mor modtager 12

klip.

Nævnet har tidligere taget stilling til, om det var i strid med

ligestillingsloven, at studerende mødre får ekstra SU-klip (fødselsklip).

Nævnet fandt ikke, at reglerne om ekstra SU-klip til mødre var i strid

med ligestillingsloven, idet problemstillingen relaterer sig til spørgsmålet

om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab,

j.nr. 2014-6811-19873. Afgørelsen kan ses i Ligebehandlingsnævnets

afgørelsesdatabase på nævnets hjemmeside.

Børnebidragsloven, børneloven og barselsorlov for begge forældre

Der klages over børnebidragsloven, som ændret 7. oktober 2014, idet

der alene anvendes ordet ”ham”. Medfar er undladt, men medmor

medtaget og 3-4 % børn i alderen 0-1 år bor i henhold til Danmarks

Statistik hos far i familier, hvor far og mor ikke bor sammen.

Børneloven sikrer ikke barnets biologiske mor og far samme rettigheder.

Derudover påpeges det, at barn og far ikke efter 6 måneder og efter 3 år

i tilfælde af anden registrant kan få registreret forældreskab i en tid med

DNA, Facebook og 50 procents skilsmisserater, hvor det biologiske

forældreskab kan komme frem senere i barnets liv.

Foreningen gør opmærksom på, at loven ikke sikrer barnets ret til sin

biologiske mor og far, men til medmor. Loven sikrer ikke medfar.

Foreningen gør opmærksom på, at barnets forældre ikke har samme

barselsrettigheder. Mor har ret og pligt til at afholde 14 dage, mens far kun

har ret til at holde 14 dage.

De biologiske forældre har ikke samme barselsrettigheder. Medmor tildeles

således barsel i stedet for faren i 2 uger. Barnets medfar har imidlertid ikke

mulighed for at afholde barsel i 2 uger, således som medmor har.

Ligebehandlingsnævnet kan hertil oplyse, at offentlige myndigheder

inden for deres område skal arbejde for ligestilling i al planlægning og

forvaltning. Det pågældende ressort-ministerium skal således sørge for,

at kønsmainstreaming pågår fx i forbindelse med lovforslags

fremsættelse og vedtagelse. Ligebehandlingsnævnet har ikke

kompetence til at påse, at reglerne om kønsmainstreaming overholdes,

og kan ikke behandle konkrete klager herover.

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 214: Henvendelse af 7/5-15 fra Foreningen Far om "klage til ombudsmanden over ligehenandlingsnævnet"

Vejledning om samvær - skyldsspørgsmålet

Foreningen Far klager over vejledning om samvær, som siger at

skyldsspørgsmålet ved konflikter i børnesager ikke har betydning for

barnet i forhold til samværsforælderen. Foreningen finder, at der

tværtimod er markant forskelsbehandling af barnet i forhold til

samværsforældrene, og dermed indirekte i forhold til fædre, da 87 % af

samværsforældre er fædre.

Nævnet har ikke mulighed for at foranstalte generelle undersøgelser af

egen drift. Der kan henvises til Institut for Menneskerettigheder, som er

tillagt kompetencen hertil på kønsområdet.

Fri proces i børnesager

Foreningen gør opmærksom på, at fri proces kan gives til den ene af

forældrene baseret på lønindkomst 2 år tilbage uden hensyn til, at sagen

vedrører børn, forælderens formue, aktuelle indkomst eller arbejdsevne.

Samtidig med at den anden forælder kan blive påført ofte 50.000 kr. til

500.000 kr. i sagsomkostninger i nødvendige børnesager. Foreningen gør

endvidere opmærksom på, at fri proces forhøjes med aktuelt 52.000 kr.

for bopælsforælderen uden hensyn til eksempelvis 7/7 samvær med

fælles forældremyndighed.

Nævnet har ikke mulighed for at foranstalte generelle undersøgelser af

egen drift. Der kan henvises til Institut for Menneskerettigheder, som er

tillagt kompetencen på kønsområdet hertil.

SFI spørgeskemaer sendes til bopælsforældre

Foreningen klager over, at SFI i forbindelse med flere undersøgelser om

børn kun har sendt spørgeskemaer til bopælsforælderen. Hermed sker der

forskelsbehandling af fædre, da 87 procent af samværsforældre er fædre.

Ligebehandlingsnævnt har tidligere behandlet en klage fra Foreningen Far

over SFI i forbindelse med instituttets rapport om deleordninger og

evaluering af forældreansvarsloven, jf. j.nr. 7100517-12. Sagen blev afvist

sekretariatsmæssigt, idet Ligebehandlingsnævnet ikke har mulighed for, at

påse, at offentlige myndigheder overholder kravet om kønsmainstreaming.

CPR-loven

Foreningen klager over, at barnet skal registreres med bopæl hos den ene

forælder (bopælsforælder), hvis barnet opholder sig lige eller mest tid hos

denne forælder. Foreningen mener, der er tale om forskelsbehandling af

barnet og forældrene i forhold til familieformen.

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 214: Henvendelse af 7/5-15 fra Foreningen Far om "klage til ombudsmanden over ligehenandlingsnævnet"

Forskelsbehandling af børn og forældre i relation til familieform er ikke

beskyttet i ligebehandlingslovene.

Barselsdagpenge til begge forældre

Foreningen klager over, at barnet og barnets forældre ikke har samme ret

til dagpenge efter bekendtgørelse om barselsdagpenge, og at dagpengene

ikke fordeles forholdsvis, men alene til den ene forælder. Der vil

hovedsagelig være tale om forskelsbehandling af far, da barnet ofte

opholder sig mest tid hos mor, og mor derfor har ret til alle

barselsdagpengene, hvis forældrene ikke er enige om fordelingen.

Nævnet har ikke mulighed for at foranstalte generelle undersøgelser af

egen drift. Der kan henvises til Institut for Menneskerettigheder, som er

tillagt kompetencen på kønsområdet hertil.

Mødregrupper

Statsforvaltningens børnegrupper

Foreningen klager over, at ikke alle danske kommuner tilbyder

familiegrupper for begge forældre, men at mange kommuner fortsat alene

tilbyder mødregrupper.

Foreningen gør ligeledes opmærksom på, at det er oplyst af

Statsforvaltningen, Borups Allé 177, 2400 København NV, at det kun er

bopælsforældre, som alene kan sikre barnets deltagelse i

Statsforvaltningens børnegrupper og ikke samværsforælderen.

Nævnet kan ikke foretage en generel undersøgelse af, om kommunerne

alene tilbyder mødregrupper til mødre og ikke tilbyder familiegrupper for

begge forældre.

Nævnet har ikke på nuværende tidspunkt behandlet en konkret

individuel klage over ovenstående, og nævnet har derfor ikke har haft

lejlighed til at tage stilling til, om det falder ind under ligestillingslovens

område, og om en sådan praksis i givet fald er i strid med loven.

Kvindekrise centre uden mandekrisecentre

Der er tale om forskelsbehandling af børn og fædre, idet serviceloven

sikrer kommunale botilbud til kvinder, men ikke til mænd.

Nævnet har ikke på nuværende tidspunkt behandlet en konkret

individuel klage over ovenstående, og nævnet har derfor ikke har haft

lejlighed til at tage stilling til, om det falder ind under ligestillingslovens

område, og om en sådan praksis i givet fald er i strid med loven.

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 214: Henvendelse af 7/5-15 fra Foreningen Far om "klage til ombudsmanden over ligehenandlingsnævnet"

Midlertidige afgørelser om bopæl – ved grænseoverskridende

adfærd

Foreningen klager over, at Statsforvaltningens afgørelser om midlertidig

bopæl er i strid med ligebehandlingsreglerne. Statsforvaltningen har

indrømmet i medierne, at der kan forekomme forskelsbehandling i

sagsbehandlingen på grund af køn. Foreningen vil derfor anmode om, at

bevisbyrden overgår til Statsforvaltningen for fremlæggelse af statistik

over midlertidige bopælsafgørelser baseret på ansøger og afgørelser med

køn. Da der er lang sagsbehandlingstid, er de midlertidige afgørelser om

bopæl afgørende i Statsforvaltningen.

Ifølge foreningen bør det samme gælde, når det drejer sig om midlertidige

afgørelser ved grænseoverskridende adfærd. Det er statsforvaltningen, der

træffer afgørelser, og bevisbyrden for at der ikke sker forskelsbehandling

på grund af køn, bør lægges over på statsforvaltningen.

Nævnet har ikke mulighed for at foranstalte generelle undersøgelser af

egen drift. Der kan henvises til Institut for Menneskerettigheder, som er

tillagt kompetencen på kønsområdet hertil. Endvidere har nævnet ikke

mulighed for at ændre bevisbyrdereglerne i en given lov. Nævnet er ikke

en del af lovgivningsmagten, men et offentligt administrativt klageorgan.

Ordblindhed

Foreningen mener, at ordblinde stilles ringere i Statsforvaltningen ved

afgørelser om midlertidig bopæl/forældremyndighed og samvær.

Bevisbyrden for, at en sådan forskelsbehandling ikke finder sted, bør

lægges over på statsforvaltningen.

Det bemærkes, at nævnet ikke har kompetence til at behandle

klagesager om handicap udenfor arbejdsmarkedet.

Konklusion

Sekretariatet foretager sig herefter ikke yderligere i anledning af de

fremsendte e-mails, der overvejende efterspørger generelle

undersøgelser, hvortil kompetencen ligger i Institut for

Menneskerettigheder, eller indeholder et ønsket om ændringer af

lovgivning, hvilket henhører under Folketinget.

Såfremt foreningen måtte ønske et møde med sekretariatet på grundlag

af aktuelle brev, vil dette naturligvis være muligt.

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 214: Henvendelse af 7/5-15 fra Foreningen Far om "klage til ombudsmanden over ligehenandlingsnævnet"

Venlig hilsen

Susanne Fischer

Kopi til:

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Holmens

Kanal 22, 1060 København K, att. Ligestillingsafdelingen

Justitsministeriet, Civilstyrelsen, Adelgade 13, 1304 København K

Statsforvaltningen, Borups Allé 177, 2400 København NV

SFI Herluf Trolles Gade 11 DK – 1052 København K

Beskæftigelsesministeriet, Ved Stranden 8, 1061 København K

Statsforvaltningen, Storetorv 10, 6200 Aabenrå

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 214: Henvendelse af 7/5-15 fra Foreningen Far om "klage til ombudsmanden over ligehenandlingsnævnet"

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet

Herved bekendtgøres lov om Ligebehandlingsnævnet, jf. lov nr. 387 af 27. maj 2008 med de

ændringer, der følger af lov nr. 530 af 11. juni 2012.

Kapitel 1

Kompetence og organisation

§ 1.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn, race,

hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national,

social eller etnisk oprindelse, jf. stk. 2-5.

Stk. 2.

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter:

1) §§ 2, 2 a og 2 b i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

2) Lov om lige løn til mænd og kvinder.

3) Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

4) Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede

sikringsordninger.

5) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Stk. 3.

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion

eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk

oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Stk. 4.

Nævnet behandler endvidere klager over forskelsbehandling på grund af race eller

etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.

Stk. 5.

Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager fra en lønmodtager om brud på

bestemmelser i kollektive overenskomster, der indeholder tilsvarende pligt til ligebehandling eller

lige løn som lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., jf.

denne lovs § 1, stk. 9, lov om lige løn til mænd og kvinder, jf. denne lovs § 1, stk. 5, eller lov om

ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger, jf. denne

lovs § 2, eller tilsvarende pligt til ikkeforskelsbehandling som lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., jf. denne lovs § 1, stk. 6 og 7, hvis lønmodtageren

godtgør, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af

kravet.

Kapitel 2

Klagebehandling

§ 5.

Ankestyrelsen stiller sekretariat til rådighed for nævnet.

Stk. 2.

Sekretariatet forbereder nævnets behandling af klager. Klagerne behandles på skriftligt

grundlag.

Stk. 3.

Sekretariatet kan anmode sagens parter om at medvirke til sagens oplysning. Hvis en

part ikke efterkommer anmodningen inden den fastsatte frist, fastsættes en ny frist. Hvis

opfordringen til at svare ikke efterkommes, kan nævnet beslutte, at sagen kan afgøres på det

foreliggende grundlag.

Bekendtgørelse om forretningsorden for

Ligebehandlingsnævnet

I medfør af § 3, stk. 6, i lov om Ligebehandlingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 3.

september 2012, og efter forhandling med social- og integrationsministeren og ministeren for

ligestilling og kirke, fastsættes:

Kapitel 3

Sekretariatets funktion og kompetence

§ 8.

Sekretariatet forestår den forberedende sagsbehandling, indhenter de nødvendige

oplysninger og udarbejder en sagsfremstilling og udkast til afgørelse, inden sagen behandles af

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 214: Henvendelse af 7/5-15 fra Foreningen Far om "klage til ombudsmanden over ligehenandlingsnævnet"

nævnet. Sekretariatet forestår ligeledes sagsbehandlingen efter mødet med udsendelse af

afgørelse m.v.

Stk. 2.

Sekretariatet kan anmode sagens parter om at medvirke til sagens oplysning. Hvis en

part ikke efterkommer anmodningen inden den fastsatte frist, fastsættes en ny frist. Hvis

opfordringen til at svare ikke efterkommes, kan nævnet beslutte, at sagen kan afgøres på det

foreliggende grundlag.

Kapitel 4

Behandlingen af sagerne

§ 17.

Klagen indgives skriftligt til Ligebehandlingsnævnet.

Stk. 2.

Klagen skal indeholde oplysninger om:

1) klagerens navn, adresse, cpr.nr. og telefonnummer,

2) hvem, der klages over,

3) en redegørelse for de faktiske forhold, der begrunder klagen, og

4) hvad klager ønsker at opnå med klagen.

Stk. 3.

Der kan vedlægges materiale, der underbygger klagen.

Beskæftigelsesministeriet, Ved Stranden 8, 1061 København K

Civilstyrelsen, Adelgade 13, 1304 København K

Koncernservice, Borups Allé 177, 2400 København NV

Ministeriet for Børn, LigestillingIntegration og Sociale For, Holmens

Kanal 22, 1060 København K

SFI - Det Nationale Forsknings- center for Velfærd, Herluf Trolles

Gade 11, 1052 København K

Statsforvaltningen, Aabenraa, Storetorv 10, 6200 Aabenraa

Kapitel 5

Afholdelse af møder og afgørelse af sagerne

§ 19.

Sagerne afgøres på et møde i nævnet på grundlag af de skriftlige oplysninger i sagerne.

Stk. 2.

Hverken klager, indklagede eller deres repræsentanter kan være til stede under mødet.

Stk. 3.

Nævnets møder er ikke åbne for offentligheden.

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af

19. september 2007, med de ændringer, der følger af § 15 i lov nr. 387 af 27. maj 2008, lov nr.

484 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 182 af 8. marts 2011, § 12 i lov nr. 553 af 18. juni 2012 og § 1 i

lov nr. 1288 af 19. december 2012.

Kapitel 3

Offentlige myndigheders forpligtelser

§ 4.

Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde

ligestilling i al planlægning og forvaltning.

Kapitel 5

Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

§ 14.

Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

har til opgave at fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 214: Henvendelse af 7/5-15 fra Foreningen Far om "klage til ombudsmanden over ligehenandlingsnævnet"

uden forskelsbehandling på grund af køn, herunder ved at give ofre for forskelsbehandling uvildig

bistand til at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes,

foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige

undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger

om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.