Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 204
Offentligt
Smitteekspressen fra Kerteminde plejehjem
Af: Tina Brandt Jensen, MSc. PhD. Email: [email protected]
Skandaløs fællesvask af tøj fra private hjem på plejehjems fællesvaskeri i Kerteminde kommune.
Fra 1. april kan de borgere som har hjemmehjælp i eget hjem, ikke få vasket deres tøj i deres eget
hjem længere. Det betyder at urin, blod, opkast og afføring i tøj og sengetøj skal blandes sammen
og vaskes fælles på plejehjemmets vaskeri. Kropsvæsker er, ifølge de Nationale
Infektionshygiejniske Retningslinjer fra Statens Serum Institut (1), de største
infektionssmittebærere.
Kunne du have lyst til at blande dine fine arbejdsskjorter sammen med din søns bræklagen i samme
maskine. Eller lagener med tis og afføring med den kjole du skal have på til fødselsdag på lørdag?
Men det er slet ikke det værste, hvad tror I der sker med spredning af bakterier og virus? En ting er
sikkert det bliver et mekka for recessive bakterier, som slet ikke behøver at lave ret meget arbejde
for at få nye værter. De bliver nu kørt ud og leveret rundt til beboere i hele Kerteminde kommunen.
Ren ”Smitteekspres” fra plejehjemmet.
Afbrydelse af smitteveje anses for den vigtigste infektionsforebyggende faktor.
Afbrydelse af smitteveje anses for den vigtigste infektionsforebyggende faktor ifølge de Nationale
Infektionshygiejniske Retningslinjer (1). Kerteminde kommune går i den modsatte retning og laver
nye smitteveje.
Infektioner florerer på steder hvor mennesker med dårligt immunforsvar er. I dette tilfælde
plejehjem og de steder hvor hjemmeplejen i eget hjem træder til. Derfor strider fællesvask af
plejekrævende borgeres vasketøj, fra eget hjem, fuldstændig i mod retningslinjerne for afbrydelse
af smitteveje (1).
Og nej, alt dør ikke ved 60 grader. Ifølge de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (1) skal
urin, afføring og flydende materialer (blod, sekret, ekskret) fra patienten skylles ud i
bækkendekontaminator og kun som nødløsning i toilet, når en patient indlægges med en recessiv
bakterie eller meget smitsom infektion. Hygiejnisk forsvarligt brug i bækkendekontaminator
(“bækkenkoger”) er ved en
temperatur
på 80. C i ti minutter, 85. C i 3 minutter eller 90. C i et
minut.
Og hvad med de mennesker som håndterer vasketøjet, skifter de hansker, mundbind og
engangskitler når de går fra en portion tøj til den næste? Hvilket er nødvendigt for at minimere
smittefare (1) og hvad med personalet der håndtere vaskertøjet, er de sikret maksimalt? Med lidt
hurtig hovedregning og kendskab til hygiejne artiklernes pris vil dette slet ikke være rentabelt,
kontra at fortsætte med det som fungere nu – at vaske i eget hjem.
Hvis tøjet kommer fra en borger, som er blevet inficeret med en recessiv bakterie kan det tage tid
inden den bryder rigtig ud og borgeren kommer til læge eller bliver indlagt på et sygehus. På den tid
kan bakterien være nået langt ud i de private hjem i kommunen. Det er ikke afbrydelse af smittevej
- Det er indførelse af ny smittevej.
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 204: Henvendelse af 7/4-15 fra Tina Brandt Jensen om "Smitteekspressen fra Kerteminde plejehjem"
Uddrag fra: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer fra Statens Serum Institut (1)
Forord
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om behandling af patienter med smitsomme
sygdomme, herunder isolation” er 4. reviderede udgave af ”Råd & anvisninger om isolation og
forholdsregler ved pleje af patienter med smitsomme sygdomme”. Den henvender sig, som
tidligere, især til de lokale hygiejneorganisationer og embedslægeinstitutioner. Den er tænkt som
en hjælp i dagligdagen og ved udarbejdelsen af lokale retnings linjer primært for hospitalerne, men
kan også anvendes til andre institutioner fx plejehjem, hjemmepleje og anden professionel pleje.
Der gælder samme principper for smitte og afbrydelse af smitteveje, ligegyldigt om det er en
patient på hospital eller en borger i eget hjem. De konkrete tiltag kan være forskellige og af
forskellig intensitet alt afhængig af borgerens situation, smitterisikoen i forhold til andre beboere
og beboerens evne til at samarbejde om de forebyggende foranstaltninger. Dette er ikke nærmere
konkretiseret i denne retningslinje, men må tilpasses den individuelle situation og smitterisiko.
Spredning af smitstof i sundhedssektoren sker ofte i forbindelse med procedurer inden for
undersøgelse, behandling eller genoptræning. Alle procedurer bør derfor tilrettelægges og udføres
med størst mulig hensyntagen til smitterisikoen.
Ordet ”behandling” anvendes her i bred forstand jf. Sundhedsloven og omfatter bl.a. undersøgelse,
pleje, behandling og genoptræning
Generelle infektionshygiejniske retningslinjer gælder i forhold til alle patienter i alle behandlings- og
undersøgelsessituationer. Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer anvendes ved
dråbesmitte, luft båren smitte og visse infektionssygdomme, som smitter ved kontakt.
4.3.5 Snavsetøj
Snavsetøj håndteres så lidt som muligt.
Hold det aldrig op ad uniformen, men tag snavsetøjsposen med ind på sengestuen og placer
snavsetøjet direkte i posen. Snavsetøj, der er gennemvædet
med blod, sekret eller ekskret, skal emballeres, så væsken ikke trænger gennem snavsetøjsposen
undervejs til vaskeriet. Snavsetøjsposerne må ikke bringes rundt på andre
sengestuer.
Kontakt- og dråbesmitte: Snavsetøj bortskaffes som almindeligt snavsetøj. Inden snavsetøjsposer-
ne bringes videre til vaskeriet skal de fyldte poser anbringes i dertil indrettet skyllerum/affaldsrum
med mindre der er tilknyttet skyllerum til sengestuen.
Luft båren smitte: Snavsetøjsposen opbevares i slusens urene zone eller sengestuens
toilet/skyllerum, inden den bringes videre til vaskeriet.
(1) Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer fra Statens Serum Institut 2011.
Bliver kommunens biler der henter og bringer vasketøj mon total desinficeret mellem hent af
beskidt og aflevering af det rene? Der er mange mulige smitteveje!