Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 200
Offentligt
1523361_0001.png
BETÆNKNING OM MAGTANVENDELSE
OVER FOR BØRN OG UNGE, DER ER ANBRAGT
UDEN FOR HJEMMET
Betænkning fra Udvalget om magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge
(Magtanvendelsesudvalget)
Betænkning nr. 1551
2015
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Publikationen kan bestilles hos
Rosendahls – Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
[email protected]
ISBN: 978-87-7546-539-2
ISBN: 978-87-7546-540-8 (e-udgave)
Layout og produktion: Rosendahls A/S
Pris: Kr. 150 pr. bog incl. moms
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
BETÆNKNING OM
MAGTANVENDELSE
OVER FOR BØRN OG UNGE,
DER ER ANBRAGT
UDEN FOR HJEMMET
Betænkning fra
Udvalget om magtanvendelse
på anbringelsessteder for børn og unge
(Magtanvendelsesudvalget)
Betænkning nr. 1551
Marts 2015
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Kapitel 1 Indledning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.1. Udvalgets nedsættelse og kommissorium .
1.2. Udvalgets sammensætning . . . . . . . . . . . . .
1.3. Udvalgets arbejde og arbejdsform. . . . . . . .
1.4. Betænkningens opbygning. . . . . . . . . . . . . .
1.5. Sammenfatning af udvalgets anbefalinger.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
7
7
9
11
12
13
17
17
18
18
20
21
22
22
24
Kapitel 2 Gældende ret.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.1. Børns og unges rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.1.1. Grundloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.1.1.1. Grundlovens § 71. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.1.1.2. Grundlovens § 72. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.1.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.1.2.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3 . . . . . .
2.1.2.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 5 . . . . . .
2.1.2.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 . . . . . .
2.1.2.4. Artikel 2 i den 4. tillægsprotokol til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.1.3. EU’s charter om grundlæggende rettigheder artikel 24 . . . . . . . . . . . . . . . .
2.1.4. FN’s Børnekonvention . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.1.5. FN’s Handicapkonvention . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.1.6. Børns og unges ret til omsorg og tryghed – rettigheder i henhold til
forældreansvarsloven og serviceloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.2. Anbringelse af børn og unge efter serviceloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.2.1. Generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.2.2. Anbringelse i en plejefamilie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.3. Indskrænkninger i børns og unges ret til selvbestemmelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.4. Tilladt magtanvendelse efter serviceloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.4.1. Grundlæggende principper for magtanvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.4.2. Fysisk magtanvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.4.3. Anbringelse på sikret afdeling og særligt sikret afdeling . . . . . . . . . . . . . . .
2.4.4. Anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller på en delvis lukket
afdeling på en døgninstitution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.4.5. Aflåsning af afdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.4.6. Aflåsning af værelser om natten på sikrede og særligt sikrede afdelinger .
2.4.7. Kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation . . .
2.4.8. Kontrol med mobiltelefon og internet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.4.9. Undersøgelse af person og opholdsrum samt tilbageholdelse af effekter.
2.4.10. Adgang til undersøgelse ved anbringelse, besøg og fravær på sikrede og
særligt sikrede afdelinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
.
.
.
.
. . 27
.
28
.
29
.
31
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
32
35
35
37
39
39
39
41
42
45
46
46
46
47
48
49
..
INDHOLD
|
3
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2.5.
2.6.
2.7.
2.8.
2.4.11. Isolation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.4.12. Tilbageholdelse og fastholdelse på delvis lukket døgninstitution eller
delvis lukket afdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.4.13. Anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge
med psykisk nedsat funktionsevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.4.14. Fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Magtanvendelse uden for serviceloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.5.1. Nødværge og nødret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anstaltsforholdet og adgangen til at fastsætte husregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anbringelse i sikret regi som led i en strafferetlig afgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.7.1. Ungdomssanktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.7.2. Afsoning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.7.3. varetægtssurrogat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Procesregler i relation til magtanvendelsesreglerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.8.1. registrering og indberetning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.8.2. Tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.8.3. Klageregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
50
51
52
53
54
54
55
57
57
58
59
60
60
63
65
67
67
67
68
69
70
71
71
73
73
74
74
75
75
76
76
76
77
77
77
Kapitel 3 Retsstillingen i Norge og Sverige
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1. Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.1. Generelle principper for indsatsen over for anbragte børn og unge. . . . . . .
3.1.2. retten til omsorg og respekten over for barnets og den unges rettigheder
3.1.3. retten til at bevæge sig uden for institutionens område . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.4. Brug af elektroniske kommunikationsmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.5. Tvang og andre indgreb i den personlige integritet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.6. Kropsvisitation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.7. ransagning af opholdsrum og ejendele samt beslaglæggelse . . . . . . . . . . .
3.1.8.
Test for stofmisbrug (urinprøver). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.9. Tilbageføring ved rømning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.10. Formelle krav om sagsbehandling og klage. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.2. Sverige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.2.1. Begrænsninger i bevægelsesfriheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.2.2. Brug af (elektroniske) kommunikationsmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.2.3. Test for stofmisbrug. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.2.4. Kropsvisitation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.2.5. Husregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.2.6. Svensk udredningskomité. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Kapitel 4 Gennemgang af praksis
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.1. Kortlægning af praksis for magtanvendelse over for anbragte børn og unge. . . . . .
4.1.1. Fysisk magtanvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.1.2. Indgreb i privatlivets fred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.1.3. Håndtering af relationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.1.4. Praktikernes forslag til ændringer og forbedringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.2. Budskaber fra Børnerådets børneekspertgrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.2.1. Fysisk magtanvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.2.1.1. rømning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.2.1.2. Fortsat ophold i fællesskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.2.1.3. Skade på egen eller andres ejendom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.2.1.4. Efterrefleksion og læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.2.2. Indgreb i privatlivets fred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.2.2.1. Undersøgelse af opholdsrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.2.2.2. Undersøgelse af person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.2.2.3. Begrænsning i brug af elektroniske medier og kommunikation . . .
4.2.3. Børn og unge anbragt i plejefamilier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.2.3.1. Undersøgelse af opholdsrum. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.2.3.2. Skade på egen eller andres ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.2.3.3. Overvejelser om hvorvidt plejefamilier bør omfattes af
magtanvendelsesbekendtgørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.3. Budskaber fra udvalgets besøgs- og dilemmadage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.3.1. Udvalgets dilemmadage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.3.1.1. Fysisk magtanvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.3.1.2. Indgreb i privatlivets fred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.3.1.3. Børn og unge anbragt i plejefamilier samt anbragte børn og unge
med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.3.2. Udvalgets besøgsdage. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kapitel 5 Udvalgets overvejelser og anbefalinger
. . . . . . .
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.1. Fokus på børns og unges rettigheder . . . . . . . . . . . . . .
5.1.1. Overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.1.2. Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Begrænsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.2. Omsorgsrettens indskrænkning af øvrige rettigheder
5.2.1. Overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.2.2. Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.3. Husregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.3.1. Overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.3.2. Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
78
78
78
79
80
81
82
82
82
83
83
83
84
84
85
85
85
85
86
. . 86
.
86
.
86
. . 86
. . 88
. . 89
.
91
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
94
94
95
95
95
101
101
101
101
105
106
106
107
|
5
INDHOLD
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Fysisk magtanvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.4.1
Overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.4.2. Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.5. Elektroniske medier og kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.5.1. Overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.5.2. Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.6. Undersøgelse af person og opholdsrum . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.6.1. Overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.6.2. Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.7. rusmiddeltest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.7.1. Overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.7.2. Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.8. Børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
5.8.1. Udvalgets overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.8.2. Anbefaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.9. Plejefamilier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.9.1. Overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.9.2. Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.10. registrering og indberetning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.10.1. Overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.10.2. Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.11. Klageregler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.11.1. Overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.11.2. Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.4.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
107
107
115
116
116
117
118
118
119
120
120
123
124
124
127
127
127
131
132
132
134
135
135
135
Bilag
Bilag 1.
rapport om ”Konsulentbistand i relation til Magtanvendelsesudvalget”,
rambøll 2013. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bilag 2.
Bilag til rapporten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bilag 3.
Uddrag af serviceloven (kapitel 11, 24 og 24 a) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bilag 4.
Magtanvendelsesbekendtgørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bilag 5.
Børnekonventionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bilag 6.
Baggrundsnotat om mulig lovmodel til forståelse af
Magtanvendelsesudvalgets anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bilag 7.
Liste over emner som medlemmer af udvalget finder relevant, men
som falder uden for udvalgets kommissorium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
137
248
276
293
303
322
329
6
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
KAPITEL 1
INDLEDNING
1.1. UDVALGETS NEDSÆTTELSE OG KOMMISSORIUM
Udvalg om magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge (Magtanvendelsesudvalget)
blev nedsat af det daværende Social – og Integrationsministerium – nu Ministeriet for Børn, Lige-
stilling, Integration og Sociale Forhold i juni 2013.
Udvalgets opgaver er beskrevet således i kommissoriet af 4. juli 2013:
„Erfaringer fra bl.a. Folketingets Ombudsmands inspektionsbesøg på en række socialpædagogi-
ske opholdssteder viser, at magtanvendelsesreglerne på børne- og ungeområdet fremstår ukla-
re.
Et barn eller en ung har ikke den fulde retsevne som en voksen og kan måske have manglende
forståelse for, hvilke konsekvenser en bestemt handling kan medføre og kan derfor ikke altid
fuldt ud udøve selvbestemmelsesretten. I det daglige er forældrene derfor med til at afbalan-
cere hensynene mellem selvbestemmelse og beskyttelse i relation til barnet eller den unge.
Når et barn bliver anbragt, er spørgsmålet derfor, om det døgntilbud, opholdssted eller plejefa-
milien, hvor barnet er anbragt, kan eller skal foretage den nævnte afbalancering på samme måde
som forældrene, eller om der gælder andre juridiske og etiske grænser for en professionel eller
en plejefamilies indblanding i barnets eller den unges beslutninger eller handlinger.
Formålet med reglerne om magtanvendelse er at beskytte børn og unge på døgninstitutioner og
opholdssteder mod unødvendig magtanvendelse. Udgangspunktet for den indsats, der gives
efter serviceloven på børne- og ungeområdet, er, at indsatsen skal ske med respekt for barnets
eller den unges integritet og selvbestemmelse. reglerne beskriver således, i hvilke situationer
der undtagelsesvist må anvendes magt. Magtanvendelse over for børn og unge anbragt på
opholdssteder, åbne døgninstitutioner, delvis lukkede døgninstitutioner og sikrede døgninsti-
tutioner må som udgangspunkt kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut
påkrævet og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand.
Grænsedragningen mellem, hvad der er absolut påkrævet og ikke absolut påkrævet, kan imidler-
tid være svær at fastslå, og det forvaltes også meget uensartet i de enkelte tilbud til børn og
unge.
INDLEDNING
|
7
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Erfaringer bl.a. fra Folketingets Ombudsmands inspektionsbesøg på en række socialpædagogi-
ske opholdssteder viser f.eks., at der i forhold til børn og unge på visse opholdssteder bruges
forskellige foranstaltninger i form af f.eks. regler om, at de unge efter anmodning skal aflægge
urinprøver, og i form af, at de unges brug af og adgang til bl.a. mobiltelefon, computer og internet
i visse tilfælde begrænses.
Med formålet om at afklare de etiske, juridiske og praktiske grænsedragninger for anvendelse af
magt over for børn og unge i døgntilbud, på opholdssteder og i plejefamilier nedsættes derfor et
udvalg om magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge (Magtanvendelsesudvalget).
Magtanvendelsesudvalget får til opgave at beskrive udfordringerne i relation til brug af magt og
komme med forslag til, hvordan et kommende regelsæt kan udformes. Opgaven for udvalget bli-
ver at afbalancere hensynet til børn og unges oplevelse af, at der foretages grænseoverskriden-
de foranstaltninger i form af f.eks. begrænsninger i adgangen til at kommunikere ved hjælp af
computer eller mobiltelefon, og de ansvarlige institutioners legitime interesse i, både af ordens-
mæssig, pædagogisk og sikkerhedsmæssig karakter, at fastsætte sådanne restriktioner.
Ud over reglerne i serviceloven findes der regler om magtanvendelse i grundloven, lov om anven-
delse af tvang i psykiatrien, lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsind-
greb og oplysningspligter (tvangsindgrebsloven) og Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention.
Magtanvendelsesudvalget skal:
• Beskrive de etiske, juridiske og praktiske udfordringer på magtanvendelsesområdet i for-
hold til døgntilbud og opholdssteder til børn og unge og i forhold til børn og unge boende
hos plejefamilier.
• Analysere det eksisterende hjemmelsgrundlag for magtanvendelse.
• Analysere de behov for tiltag på området, der efterlyses af henholdsvis børn og unge, de
ansvarlige institutioner og plejefamilier.
• Komme med anbefalinger til konkrete forslag til løsninger på udfordringerne.
• Hvis det vurderes relevant, udarbejde nye forslag til regler om magtanvendelse, der sikrer
de redskaber, som er nødvendige på anbringelsessteder og i plejefamilier under hensynta-
gen til barnets retssikkerhed.
• vurdere, om der er særlige grupper, der har særlige behov, herunder børn med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det forudsættes, at udvalgets forslag holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.
I arbejdet skal Magtanvendelsesudvalget inddrage erfaringer fra de øvrige nordiske lande. Der
kan afholdes temadrøftelser og indkaldes eksterne eksperter mv.
8
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Udvalget udpeges af social- og integrationsministeren og sammensættes af 1 formand, 1 repræ-
sentant fra Social- og Integrationsministeriet, 1 repræsentant fra justitsministeriet, 1 repræsen-
tant fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 3 eksperter, 1 repræsentant fra KL, 2 kommu-
nale praktikere og 8 organisationer på børne- og ungeområdet (Børns vilkår, Børnerådet, Pleje-
familiernes Landsforening, Socialpædagogernes Landsforbund, Landsforeningen af opholdsste-
der, Foreningen af danske døgninstitutioner og Danske Handicaporganisationer). Sekretariats-
betjeningen varetages af Social- og Integrationsministeriet med deltagelse af Ankestyrelsen og
Socialstyrelsen.
Magtanvendelsesudvalget udarbejder en betænkning inden udgangen af 2014. Formanden for
udvalget fastlægger retningslinjerne for arbejdet. Social- og Integrationsministeriet afsætter de
fornødne midler til udvalgets arbejde, herunder til inddragelse af eksterne konsulenter efter
behov.“
Det bemærkes, at udvalget ikke har fundet det muligt, at afgive betænkningen inden for den
oprindelige planlagte tidsramme.
1.2. UDVALGETS SAMMENSÆTNING
Magtanvendelsesudvalget fik ved nedsættelsen følgende sammensætning:
Formand: 
jens Møller, direktør hos Folketingets Ombudsmand
Medlemmer:
Dorte Bech vizard, kontorchef i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold 
Morten Niels jakobsen, kontorchef i justitsministeriet
Susanne Beck Petersen, chefkonsulent i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Stine jørgensen, lektor på Københavns Universitet
Eva Ersbøll, seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder
jessie Brender Olesen, konsulent hos Kommunernes Landsforening 
jette Pedersen, chefkonsulent hos Den Sociale virksomhed
Birgitte Hove, chefkonsulent i Køge Kommune
Lars Emil Andersen, områdeleder på MultifunC Midtjylland – Grenen
Ingrid Hartelius Dall, børnerettighedsjurist hos Børns vilkår
Trine Nyby, chefkonsulent hos Børnerådet
jens vegge Bjørck, formand for Plejefamiliernes Landsforening
Tore Kargo, socialfaglig konsulent i Socialpædagogernes Landsforbund
Geert jørgensen, direktør for LOS – de private sociale tilbud
Gitte Callesen, næstformand for Foreningen af Danske Døgninstitutioner
Thomas Gruber, politisk konsulent hos Danske Handicaporganisationer
INDLEDNING
|
9
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Endvidere har tre ungerepræsentanter, der tidligere har været anbragt, deltaget i en række af
udvalgets møder, dilemmadage og besøgsdage.
Under udvalgsarbejdet er der sket følgende ændringer i udvalgets sammensætning:
• Den 3. februar 2014 udtrådte chefkonsulent Susanne Beck Petersen som medlem af udval-
get og blev afløst af chefkonsulent Lise Wied Kirkegaard.
• Den 18. august 2014 udtrådte kontorchef Morten Niels jakobsen som medlem af udvalget
og blev afløst af kontorchef Louise vadheim Guldberg.
• Den 29. august 2014 udtrådte kontorchef Dorte Bech vizard som medlem af udvalget og
blev afløst af kontorchef Lise Stidsen vandahl.
• Den 12. september 2014 udtrådte chefkonsulent Trine Nyby som medlem af udvalget og
blev afløst af juridisk konsulent Anna Marie Schurmann Carstens.
• Den 1. december 2014 udtrådte kontorchef Lise Stidsen vandahl af udvalget og blev afløst
af kontorchef Dan Holmgreen.
Ved betænkningens afgivelse havde udvalget herefter følgende sammensætning:
Formand: 
jens Møller, direktør hos Folketingets Ombudsmand
Medlemmer:
Dan Holmgreen, kontorchef i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold 
Louise vadheim Guldberg, kontorchef i justitsministeriet
Lise Wied Kirkegaard, chefkonsulent i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Stine jørgensen, lektor på Københavns Universitet
Eva Ersbøll, seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder
jessie Brender Olesen, konsulent hos Kommunernes Landsforening 
jette Pedersen, chefkonsulent hos Den Sociale virksomhed
Birgitte Hove, chefkonsulent i Køge Kommune
Lars Emil Andersen, områdeleder på MultifunC Midtjylland – Grenen
Ingrid Hartelius Dall, børnerettighedsjurist hos Børns vilkår
Anna Marie Schurmann Carstens, juridisk konsulent hos Børnerådet
jens vegge Bjørck, formand for Plejefamiliernes Landsforening
Tore Kargo, socialfaglig konsulent i Socialpædagogernes Landsforbund
Geert jørgensen, direktør for LOS – de private sociale tilbud
Gitte Callesen, næstformand for Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge
Thomas Gruber, politisk konsulent hos Danske Handicaporganisationer
Udvalgets sekretariat bestod ved betænkningens afgivelse af:
Specialkonsulent Charlotte Avnsted, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold
Specialkonsulent Christina Hviid, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold
10
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Fuldmægtig Stine Hildebrandt, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Fuldmægtig, Sarah Franzmann Berthelsen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold
Specialkonsulent Annie Gaardsted Frandsen, Socialstyrelsen
Fuldmægtig Siri Leth Stolzenbach, Ankestyrelsen
Specialkonsulent rikke Ilona Ipsen, Folketingets Ombudsmand har bistået formanden og sekre-
tariatet samt deltaget i udvalgsmøderne.
1.3. UDVALGETS ARBEJDE OG ARBEJDSFORM
Magtanvendelsesudvalget har afholdt 8 møder.
På det 3. møde i udvalget den 14. maj 2014 holdt digital learning advisor Lisbeth Brunebjerg Hol-
megaard fra Medierådet et oplæg om deres tilgang til børn og unges medieforbrug og rettighe-
der.
På det 5. møde i udvalget den 26. september 2014 holdt professor i strafferet ved Det juridiske
Fakultet på Københavns Universitet jørn vestergaard et oplæg om den juridiske ramme for mag-
tanvendelse i folkeskolen.
Til brug for udvalgets arbejde har rambøll for ministeriet gennemført en kortlægning af praksis
for magtanvendelse over for anbragte børn og unge. Se nærmere under afsnit 4.1 om kortlægning
af praksis for magtanvendelse over for anbragte børn og unge samt bilag 1.
Udvalget har med afsæt heri afholdt 3 dilemmadage omhandlende temaerne fysisk magtanven-
delse, indgreb i privatlivets fred og magtanvendelse og andre indgreb over for børn og unge
anbragt i plejefamilier samt anbragte børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Se nærmere i afsnit 4.3.1. om udvalgets dilemmadage.
På dilemmadagene har der endvidere været oplæg fra en række eksterne eksperter mv.
På udvalgets første dilemmadag den 22. januar 2014 holdt souschef og leder af sektion for børn
og unge Kristina vang jensen fra Socialtilsyn Hovedstaden et oplæg om det nye socialtilsyns
rolle i forhold til magtanvendelse og anbragte børn og unge.
På udvalgets anden dilemmadag den 19. februar 2014 holdt Frøydis Heyerdal og Hilde rakvaag
fra det norske Barneombud oplæg om de norske magtanvendelsesregler.
På udvalgets tredje dilemmadag den 5. marts 2014 holdt centerchef fra Center for Familiepleje i
København Klaus Wilmann et oplæg om plejefamilier. Samme dag holdt centerchef i Center for
INDLEDNING
|
11
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Børn med Handicap Sune Bjørn Larsen et oplæg og magtanvendelse i relation til børn og unge
med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Udvalget har forud for dilemmadagene haft forelagt dilemmaerne for tre forskellige børneeks-
pertgrupper af anbragte børn og unge nedsat af Børnerådet, som har givet input til udvalget med
henblik på at sikre et børneperspektiv. Se nærmere i afsnit 4.2. om budskaber fra Børnerådets
børneekspertgrupper.
Endelig har udvalget som en del af sit arbejde aflagt besøg på 15 anbringelsessteder fordelt på
forskellige anbringelsestyper og med forskellige målgrupper med henblik på at opnå en større
indsigt i de problemstillinger, som ledelse og medarbejdere på de forskellige anbringelsessteder
oplever i hverdagen. Se nærmere i afsnit 4.3.2 om udvalgets besøgsdage.
1.4. BETÆNKNINGENS OPBYGNING
I
kapitel 2
beskrives gældende ret om magtanvendelse. Kapitlet indeholder en generel beskri-
velse af børn og unges rettigheder i henhold til Grundloven og de internationale konventioner
på området samt forældreansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014) og lov om
social service(lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015 (serviceloven)). Derefter beskrives
reglerne om anbringelse uden for hjemmet.
reglerne om magtanvendelse omtales først ud fra en beskrivelse af den tilladte magtanvendelse
efter serviceloven og dernæst gengives reglerne om magtanvendelse uden for serviceloven. End-
videre indeholder kapitlet en beskrivelse af anstaltsforholdet og adgangen til at fastsætte hus-
regler. Herudover beskrives anbringelse som led i strafferetsplejen. Endelig indeholder kapitlet
en beskrivelse af procesregler i relation til magtanvendelsesreglerne.
Kapitel 3
indeholder en kort beskrivelse af norsk og svensk ret om magtanvendelse.
I
kapitel 4
gennemgås praksis for magtanvendelse. Kapitlet indeholder et resumé af kortlægnin-
gen heraf. Endvidere indeholder kapitlet en opsummering af budskaber fra Børnerådets børne-
ekspertgruppe. Endelig indeholder kapitlet en sammenfatning af budskaber fra udvalgets
besøgs og dilemmadage. 
Kapitel 5
indeholder udvalgets overvejelser og anbefalinger. En sammenfatning af disse anbefa-
linger er gengivet nedenfor under afsnit 1.5.
Som bilag til betænkningen er medtaget rapport om „Konsulentbistand i relation til Magtanven-
delsesudvalget“, rambøll 2013 (kortlægningen af praksis for magtanvendelse over for anbragte
børn og unge), bilag til rapporten, uddrag af serviceloven (kapitel 11, 24 og 24 a), bekendtgørelse
nr. 419 af 29. april 2014 om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet
12
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
(magtanvendelsesbekendtgørelsen), FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets rettighe-
der (Børnekonventionen), baggrundsnotat om mulig lovmodel til forståelse af Magtanvendelses-
udvalgets anbefalinger og liste over emner som medlemmer af udvalget finder relevant, men
som falder uden for udvalgets kommissorium.
København, den 16. marts 2015
jens Møller (formand)
Lise Wied Kirkegaard
Stine jørgensen
Eva Ersbøll
jessie Brender Olesen
jette Pedersen
Charlotte Avnsted
Christina Hviid
Dan Holmgreen
Birgitte Hove
Lars Emil Andersen
Ingrid Hartelius Dall
Anna Marie Schurmann Carstens
Louise vadheim Guldberg
jens vegge Bjørck
Tore Kargo
Geert jørgensen
Gitte Callesen
Thomas Gruber
Annie Gaardsted Frandsen
Siri Leth Stolzenbach
Stine Hildebrandt
Sarah Franzmann Berthelsen
rikke Ilona Ipsen
1.5. SAMMENFATNING AF UDVALGETS ANBEFALINGER
Magtanvendelsesudvalget er enigt om, at der bør laves en ny og selvstændig lov, der regulerer
børns og unges rettigheder, og som beskriver mulighederne for at foretage indgreb heri. Der
gives hermed et signal om, at samfundet vægter børns og unges rettigheder højt, og at disse altid
skal iagttages i indsatsen over for børn og unge. Det er udvalgets opfattelse, at hjemlen til at
foretage væsentlige indgreb over for børn og unge af retssikkerhedsmæssige årsager bør fremgå
direkte af lovgivningen. Det er endvidere udvalgets opfattelse, at der i lovgivningen også skal
være fokus på børnenes og de unges rettigheder og ikke – som i dag – kun på hvilke indgreb i ret-
tighederne, der skal være hjemmel til at foretage.
Udvalget (flertallets) anbefalinger indeholder følgende hovedpunkter:
Fokus på børns og unges rettigheder
Børns og unges grundlæggende rettigheder, der følger af bl.a. Grundloven, Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention (jf. lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998) og Børnekonven-
tionen, skal tydeliggøres i et nyt regelsæt om magtanvendelse over for anbragte børn og unge.
Anbragte børn og unge skal i overensstemmelse med gældende regler kende til deres rettigheder
og gøres bekendt med disse under en anbringelse uden for hjemmet i en form og et omfang til-
passet barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne. Forældremyndighedsindeha-
verne bør ligeledes informeres herom.
INDLEDNING
|
13
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Omsorgsrettens indskrænkning af øvrige rettigheder
Den gældende retstilstand om rækkevidden af omsorgsretten samt rammerne for begrænsning
af børns og unges øvrige rettigheder som led i opfyldelsen heraf, bør tydeliggøres og konkreti-
seres. Det bør præciseres, at udøvelsen af omsorg tager udgangspunkt i det, som anses for at
være god og forsvarlig forældreomsorg, herunder at indsatsen skal ydes med henblik på at sikre
barnets eller den unges bedste, jf. servicelovens § 46. Grænsefladerne mellem retten til omsorg
og respekten for barnets eller den unges øvrige rettigheder bør beskrives så udtømmende som
muligt i en vejledning med henblik på så vidt muligt at sikre, at der ikke eksisterer gråzoner. Når
opfyldelsen af barnets eller den unges ret til omsorg kan medføre indskrænkninger i barnets
eller den unges øvrige rettigheder, bør der altid ske en konkret afvejning mellem disse rettighe-
der og hensynet til de andre børn og unge, som er en del af fællesskabet, og hvis rettigheder også
skal respekteres.
Husregler
Adgangen til at fastsætte husregler skal lovreguleres. Der udarbejdes vejledningsmateriale, som
kan fungere som inspiration til, hvordan husregler kan udarbejdes, og gives eksempler på, hvor-
dan man kan udforme husregler, der ikke går videre end formålet tilsiger og er tilpasset den mål-
gruppe, som de retter sig til.
Fysisk magtanvendelse
Det præciseres i en fremtidig hjemmel om fysisk magtanvendelse, hvad der generelt skal forstås
ved fysisk magtanvendelse. Det skal herunder tydeliggøres, hvad der menes med, at barnet eller
den unge kan gøre skade på sig selv og andre, og ligeledes, at hensynet til fællesskabet kan legi-
timere brug af fysisk magtanvendelse. Det skal samtidig præciseres, hvornår der kan anvendes
mindre indgribende fysisk magt i form af kortvarig fastholdelse eller bortvisning af barnet eller
den unge fra fællesskabet på anbringelsesstedet. Mindre indgribende fysisk magt bør kunne
foretages uden indberetning eller registrering. Der skal ikke være en generel adgang til at regu-
lere bevægelsesfriheden på åbne anbringelsessteder ud over det, der kan reguleres i almindelige
husregler. Børn og unge har ret til at bevæge sig frit inden for og uden for anbringelsesstederne
og skal i videst muligt omfang kunne anvende de tilbud, der findes i lokalområdet – uanset at de
er anbragt uden for hjemmet. Det beskrives mere indgående i en vejledning, hvad der anses for
fysisk guidning, og hvad der ligger ud over dette. Der etableres hjemmel til, at et barn eller en
ung, der ødelægger eller beskadiger ting af betydelig økonomisk værdi eller affektionsværdi, der
tilhører en anden eller barnet eller den unge selv, i særlige tilfælde kortvarigt kan fastholdes eller
føres til et andet opholdsrum. Indgreb kan kun ske efter en konkret vurdering og under iagtta-
gelse af proportionalitetsprincippet. Hjemlen skal alene gælde for de anbringelsessteder, som
har hjemmel til at anvende fysisk magt.
Elektroniske medier og kommunikation
Børn og unges ret til elektronisk kommunikation og de beskyttelseshensyn, der kan give adgang
til at foretage begrænsninger heri, beskrives i en ny lov om magtanvendelse over for anbragte
14
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
børn og unge. regler om børns og unges brug af elektroniske kommunikationsmidler bør frem-
går af anbringelsesstedets eventuelle husregler.
Undersøgelse af person og opholdsrum
På opholdssteder og døgninstitutioner, jf. serviceloven § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, udvides personalets
adgang til at undersøge barnets eller den unges person til også at omfatte gennemsøgning af
barnet eller den unges tøj. Det præciseres, at personundersøgelse på sikrede afdelinger – i lighed
med undersøgelse af opholdsrum – kan foretages, når barnet eller den unge anbringes på en sik-
ret afdeling, før og efter besøg samt før og efter fravær fra den sikrede afdeling. I forbindelse med
udvidelse af beføjelserne, udarbejdes der centrale retningslinjer for hvordan en personundersø-
gelse skal udføres med henblik på at sikre, at hensynet til barnets og den unges integritet vare-
tages bedst muligt. Det skal undersøges, om der inden for rammerne af de gældende regler er
mulighed for, at eksisterende tekniske og elektroniske løsninger, der anvendes andre steder til
varetagelsen af tilsvarende sikkerheds- og ordensmæssige formål, vil kunne ibrugtages på de
sikrede institutioner og de delvis lukkede institutioner og afdelinger.
Rusmiddeltest
Der etableres en klar lovhjemmel til, at et anbragt barn eller en ung kan give samtykke til at afgi-
ve en rusmiddeltest, hvis der efter konkrete omstændigheder er mistanke om, at vedkommende
har indtaget rusmidler. Adgangen til at anvende rusmiddeltest skal betinges af et samtykke fra
barnet eller den unge, samt for børn under 12 år ligeledes af forældremyndighedsindehaverne.
Børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
Der indføres ikke særregler for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det
skal i en ny lov om magtanvendelse over for anbragte børn og unge i relation til fysisk magtan-
vendelse og den retlige rækkevidde af retten til omsorg i lovbemærkningerne og på vejlednings-
niveau konkretiseres, hvornår fysisk støtte, fastholdelse og guidning til f.eks. tandbørstning eller
fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel er omfattet af reglerne om
magtanvendelse, og hvornår det betragtes som et led i omsorgen for barnet eller den unge.
Plejefamilier
Omsorgsrettens rækkevidde beskrives uddybende på vejledningsniveau og der udarbejdes vej-
ledning på plejefamilieområdet. Plejefamilier skal via den eksisterende grunduddannelse og den
løbende supervision og efteruddannelse, som plejefamilierne allerede tilbydes i dag, have viden
om, hvordan anbragte børn og unge kan få den omsorg, de har behov for, så det sikres, at der ikke
foretages uhjemlede eller ikke-proportionale begrænsninger i de anbragte børns og unges ret-
tigheder.
Der er ikke enighed i udvalget om, hvorvidt plejefamilier skal omfattes af de generelle regler om
magtanvendelse. Nogle af udvalgets medlemmer indstiller, at plejefamilier skal have adgang til
fysisk magtanvendelse og tilbageholdelse, hvis der på baggrund af barnets eller den unges
behov træffes konkret afgørelse herom af børn og unge-udvalget. Andre af udvalgets medlem-
INDLEDNING
|
15
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
mer indstiller, at plejefamilier skal have adgang til fysisk magtanvendelse og tilbageholdelse
efter de samme regler som døgninstitutioner og opholdssteder. En sidste andel af udvalgets
medlemmer indstiller, at plejefamilier fortsat ikke skal have adgang til at anvende magt.
Registrering og indberetning
De gældende regler om registrering og indberetning, herunder de anbringende kommuners for-
pligtelser i forbindelse hermed, tydeliggøres og præciseres lovteknisk. Der udarbejdes et indbe-
retningsskema, som med fordel kan anvendes af anbringelsesstederne. Efter en magtanvendel-
ses taler personalet, som led i den almindelige omsorg og pædagogiske praksis, med barnet eller
den unge. Det er således afgørende, at personalet får forklaret barnet eller den unge, hvorfor der
blev anvendt magt i den konkrete situation, og at barnet eller den unge får mulighed for at sæt-
te ord på, hvordan situationen blev oplevet af pågældende, samt at personalet sammen med
vedkommende kan finde en løsning på, hvorledes magtanvendelse kan undgås fremover i lig-
nende situationer. Personalet skal i den forbindelse tage hensyn til barnets eller den unges alder,
modenhed og funktionsevne. Antallet af indberettede tilladte og ikketilladte magtanvendelser
på landsplan bør offentliggøres årligt.
Klageregler
Klagereglerne tydeliggøres. Der skal tages særlige hensyn til børn og unge med nedsat funkti-
onsevne i forhold til deres forudsætninger for at kunne påklage afgørelser.
Enkelte af udvalgets medlemmer har i forbindelse med overvejelserne afgivet mindretalsudta-
lelser på en række områder. Der henvises til afsnit 5.2.1. (omsorgsrettens indskrænkning af øvri-
ge rettigheder), 5.4.1 (fysisk magtanvendelse), 5.5.1 (elektronisk medier og kommunikation), 5.7.1.
(rusmiddeltest) og 5.8.1. (børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse).
Lovmodelskitse
Sekretariatet har, som opfølgning på udvalgets drøftelser og overvejelser, udarbejdet et forslag
til en mulig lovmodelskitse (uden lovbemærkninger), som viser, hvordan anbefalinger mv. evt.
kan omsættes til en mulig lovtekst, jf. bilag 6. Lovmodelskitsen er ikke drøftet i eller godkendt af
udvalget.
16
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
KAPITEL 2
GÆLDENDE RET
2.1. BØRNS OG UNGES RETTIGHEDER
Børn og unges grundlæggende rettigheder følger bl.a. af grundloven, Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention, Børnekonventionen og FN’s konvention af 13. december 2006 om ret-
tigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen).
Børn og unges ret til omsorg og tryghed fremgår af bl.a. serviceloven og forældreansvarsloven.
Den, der har forældremyndigheden over et barn, skal efter forældreansvarslovens §  2 drage
omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets inte-
resse og behov. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Barnet skal behandles med respekt for sin
person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.
Hvis forældre ikke kan varetage omsorgen for deres barn, må det offentlige træde til, jf. service-
loven. Udgangspunktet for den omsorg og tryghed, der gives efter serviceloven, er, at indsatsen
skal ske med respekt for barnets eller den unges integritet og medbestemmelse.
Børn og unge under 18 år har ret til medinddragelse, medbestemmelse og selvbestemmelse. Det
er derfor et centralt princip, at barnets synspunkter skal inddrages i tilrettelæggelsen af indsat-
sen og have indflydelse i overensstemmelse med barnets alder, funktionsniveau og modenhed.
Såvel den konkrete tilrettelæggelse som gennemførelse af foranstaltninger skal så vidt muligt
ske i dialog med barnet eller den unge.
Dog erkendes det, at der kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt at gribe ind i barnets eller
den unges integritet. Som konsekvens heraf er der i serviceloven fastsat regler om i hvilke situa-
tioner, og hvordan sådanne tvangsmæssige foranstaltninger undtagelsesvist er tilladt bl.a. af
hensyn til barnet selv. Servicelovens regler om magtanvendelse skal således beskytte børn og
unge på døgninstitutioner og opholdssteder mod overgreb og unødvendig magtudøvelse.
reglerne om magtanvendelse over for børn og unge har derudover snitflader til en række andre
lovgivninger. Det gælder bl.a. sundhedsloven, lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (psykia-
triloven), folkeskoleloven m.v. Disse regler vil ikke blive gennemgået i denne betænkning.
GæLDENDE rET
|
17
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2.1.1. Grundloven
Grundloven indeholder en række frihedsrettigheder, herunder retten til ytringsfrihed, forenings-
frihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed, der sætter grænser for, hvilke indgreb staten kan
foretage i borgernes frihed. I forhold til magtanvendelse overfor børn og unge er de i praksis
mest relevante bestemmelser grundlovens §  71 (om frihedsberøvelse) og §  72 (om boligens
ukrænkelighed).
2.1.1.1. Grundlovens § 71
Grundlovens § 71 indeholder i stk. 1 og 2 nogle generelle bestemmelser, der gælder for enhver
form for frihedsberøvelse, mens stk. 3-5 er begrænset til alene at omfatte den form for friheds-
berøvelse, der består af anholdelse eller varetægtsfængsling. I stk. 6 og 7 er fastsat et særligt
parlamentarisk tilsyn med frihedsberøvelser uden for strafferetsplejen, dvs. såkaldte admini-
strative frihedsberøvelser.
Grundlovens § 71, stk. 1, fastslår, at den personlige frihed er ukrænkelig, og at ingen dansk stats-
borger på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning kan underka-
stes nogen form for frihedsberøvelse. Beskyttelsen omfatter efter bestemmelsen kun danske
statsborgere (denne begrænsning har dog næppe den store betydning, da det vil være i strid med
bl.a. artikel 14 sammenholdt med artikel 5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og
artikel 26 i FN’s konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder, hvis
udlændinge i praksis tillægges en ringere beskyttelse end danske statsborgere).
Grundlovens § 71, stk. 2, stiller krav om, at frihedsberøvelse skal ske med hjemmel i loven. Bestem-
melsen indebærer, at frihedsberøvelse som udgangspunkt kun kan ske med hjemmel i en af Fol-
ketinget vedtaget lov eller en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i en sådan lov. I litteraturen
er det diskuteret, i hvilket omfang også retssædvaner eller analogi fra en lov kan danne hjemmel
for en frihedsberøvelse (se f.eks.
Henrik Zahle: Dansk forfatningsret 3
–
Menneskerettigheder, 3.
udgave (2003),
side 232 ff).
Grundlovens § 71, stk. 6, giver adgang til domstolsprøvelse for den, der administrativt er berøvet
sin frihed. Hverken forarbejderne til grundlovsforslaget eller forfatningskommissionens betænk-
ning indeholder nogen præcis beskrivelse af, hvilke indgreb der udgør „administrativ frihedsbe-
røvelse“ efter bestemmelsen. Under rigsdagsforhandlingerne blev der imidlertid givet en række
bidrag til fortolkningen af bestemmelsens rækkevidde i denne henseende, idet flere rigsdags-
medlemmer fremhævede forskellige eksempler på anvendelsesområdet, herunder navnlig ind-
greb inden for lovgivningen om sindssyge og åndssvage, anbringelse af forsømmelige forsør-
gere og børns fjernelse fra hjemmet (det er uanset tilkendegivelserne under rigsdagsforhandlin-
gerne omdiskuteret i litteraturen, om fjernelse af børn fra hjemmet kan anses for omfattet af
§ 71, stk. 6, se f.eks.
Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, (2. udgave, 2006), redigeret af
Henrik Zahle,
side 446 ff.).
18
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Forarbejderne til lov om rettens pleje (lovbekendtgørelse nr. 1309 af 9. december 2014 (retspleje-
lovens)) kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse indeholder en
opregning af indgreb, der anses for omfattet af grundlovens § 71, stk. 6 (se Folketingstidende
1953-54, tillæg A, sp. 1514-15). Den opregning af indgreb, der er foretaget i disse forarbejder, kan
dog ikke anses for at være en udtømmende angivelse af rækkevidden af grundlovens § 71, stk. 6
(se
Max Sørensen: Statsforfatningsret (1969),
side 330 f og højesteretsdommer Th. Gjerulffs kom-
mentar til U1959.346H i Tfr 1960 s. 240 ff.). Også under Folketingets behandling af særlovskom-
plekset af 11. juni 1954 blev spørgsmålet om den nærmere afgrænsning af begrebet frihedsberø-
velse berørt, idet flere under folketings behandlingen gav udtryk for tvivl om, hvorvidt friheds-
berøvelse omfattede andre indgreb end „egentlig indespærring“ eller „korporlig indespærring“
(se
Malte Johannes Mikkelsen: Juristen 1961,
side 456 ff.). Spørgsmålet om bestemmelsens ræk-
kevidde har også været fremme flere gange i retspraksis (se f.eks. afgørelserne refereret i
U1956.211H, U1956.1028H, U1956.1033/2H og U1959.346H).
Der kan angives en række momenter, der må tillægges væsentlig betydning ved fastlæggelsen
af begrebets indhold. I grundlovens begreb om frihedsberøvelse ligger således navnlig:
1) at indgrebet skal gå ud på en begrænsning af lokalfriheden, dvs. retten til selv at bestemme
sit opholdssted
2) at indgrebet enten skal ophæve lokalfriheden eller dog i væsentlig grad indskrænke den
3) at indgrebet enten skal kunne gennemtvinges ved umiddelbar magtanvendelse eller dog
håndhæves ved, at der i tilfælde af undvigelse kan idømmes frihedsstraf
4) at indgrebets umiddelbare formål ikke må være opfyldelsen af en almindelig lovbestemt
handlepligt
5) at indgrebet ikke må være af ganske kortvarig karakter (se FT 1974-75, till. B, sp. 880).
Det bemærkes i tilknytning hertil, at det i litteraturen synes at være den overvejende opfattelse,
at anbringelse af børn under 18 år uden for hjemmet, som sker uden samtykke fra forældremyn-
dighedsindehaveren, er omfattet af § 71, stk. 6. Der synes endvidere i litteraturen at være enighed
om, at § 71, stk. 6, som udgangspunkt finder anvendelse, når en mindreårig administrativt anbrin-
ges udenfor hjemmet mod sin vilje (se
Danmark Riges Grundlov med kommentarer, (2. udgave,
2006), redigeret af Henrik Zahle,
side 447).
Uden for grundlovens § 71, stk. 6, falder frihedsberøvelse inden for strafferetsplejen, frihedsbe-
røvelse besluttet af en dømmende myndighed samt frihedsberøvelse, der har hjemmel i lovgiv-
ningen om udlændinge.
Efter grundlovens § 71, stk. 6, sker forelæggelsen for domstolene efter begæring af den friheds-
berøvede eller den, der handler på hans vegne. Den frihedsberøvede skal således ikke selv udta-
ge stævning, men kan blot over for vedkommende administrative myndighed fremsætte begæ-
ring om, at frihedsberøvelsens lovlighed ønskes prøvet. Den administrative myndighed har i så
fald pligt til at foranstalte, at sagen indbringes for domstolene. Adgangen til domstolsprøvelse
GæLDENDE rET
|
19
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
efter § 71, stk. 6, adskiller sig herved fra den almindelige bestemmelse om domstolskontrol med
forvaltningen efter grundlovens § 63.
De nærmere regler om proceduren for domstolsprøvelsen fremgår af retsplejelovens kapitel 43
a, som finder anvendelse ved frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er besluttet
af en dømmende myndighed, når andet ikke er bestemt ved lov, jf. retsplejelovens § 468. Særlige
bestemmelser om domstolsprøvelsen er fastsat i servicelovens §§ 169-172.
Prøvelsens genstand efter § 71, stk. 6, er frihedsberøvelsens lovlighed, og domstolene prøver
fuldt ud, om de formelle og materielle betingelser for frihedsberøvelsens iværksættelse og opret-
holdelse er opfyldt. Der er i litteraturen enighed om, at prøvelsesretten ikke kan afskæres ved
lov (se
Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, (2. udgave, 2006), redigeret af Henrik Zahle,
side 452).
Med grundlovens § 71, stk. 7, er der etableret et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de frihedsbe-
røvede, som er omfattet af stk. 6, har adgang til at rette henvendelse. Folketinget vælger ved
begyndelsen af hver folketingssamling 9 medlemmer til dette tilsyn, jf. Folketingets forretnings-
ordens § 7, stk. 4.
2.1.1.2. Grundlovens § 72
Grundlovens § 72 fastslår, at boligen er ukrænkelig, hvilket er en retspolitisk erklæring uden ret-
ligt indhold (se f.eks.
Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, (2. udgave, 2006), redigeret af
Henrik Zahle,
side 457). Bestemmelsen fastslår endvidere, at følgende særlige indgreb, hvor ingen
anden lov hjemler en særegen undtagelse, alene kan ske efter en retskendelse:
1) husundersøgelse
2) beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer
3) brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden
Begrebet
husundersøgelse
tager først og fremmest sigte på undersøgelse af den private bolig,
men også andre rum, der ikke er offentligt tilgængelige, er omfattet af begrebet, herunder f.eks.
lagerrum, forretningslokaler, kontorer mv. Den præcise rækkevidde af bestemmelsen kan dog
give anledning til nogen tvivl (se bl.a.
Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, (2. udgave,
2006), redigeret af Henrik Zahle,
side 457).
Beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer
omfatter enhver rådighedsberøvelse,
uanset om den er varig eller midlertidig, og
undersøgelse
omfatter både undersøgelser på stedet
og undersøgelser andetsteds. Begrebet „breve og andre papirer“ omfatter private notater, manu-
skripter, forretningspapirer, regnskaber, protokoller o. lign. Legitimationspapirer som f.eks. pas
og kørekort, der er beregnet til forevisning, kan derimod ikke anses for omfattet. Det er intet
krav, at der er tale om et fysisk dokument, idet også oplysninger, der alene findes i elektronisk
form, må anses for omfattet (se
Henrik Zahle: Dansk forfatningsret 3 – Menneskerettigheder, 3.
udgave (2003),
side 261).
20
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden
omfatter foranstaltninger, der tager sigte på
at opnå kendskab til meddelelser, der overføres på denne måde. Foranstaltninger, der vedrører
spørgsmålet om, hvorvidt meddelelsen overhovedet er sendt, er også omfattet. Begrebet må
antages at omfatte enhver form for telekommunikation (se
Max Sørensen: Statsforfatningsret, 2.
udgave ved Peter Germer (1973),
side 360 med henvisninger).
I den statsretlige litteratur er det diskuteret, om grundlovens § 72 gælder uden for strafferets-
plejen (se
Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, (2. udgave, 2006), redigeret af Henrik Zah-
le,
side 459 med henvisninger). Spørgsmålet er ikke afgjort i retspraksis, men må på baggrund af
nyere lovgivningspraksis antages at skulle besvares bekræftende (se
Danmarks Riges Grundlov
med kommentarer, (2. udgave, 2006), redigeret af Henrik Zahle,
side 459). Betænkning nr. 1039/1985
om tvangsindgreb uden for strafferetsplejen tog ikke stilling til spørgsmålet. Det gjorde retssik-
kerhedskommissionens betænkning nr. 1428/2003 heller ikke udtrykkeligt, men i kommissoriet
for kommissionen blev det lagt til grund, at bestemmelsen fandt anvendelse, og kommissionens
lovforslag og den senere af Folketinget enstemmigt vedtagne lov byggede på denne antagelse
(se f.eks. betænkningen s. 7f. og s. 173f.).
De indgreb, der er omfattet af grundlovens § 72, må som udgangspunkt alene foretages på bag-
grund af en retskendelse, idet kravet om retskendelse dog kan fraviges ved lov. Det antages end-
videre, at en fravigelse fra kravet også kan støttes på en fortolkning af loven. I overensstemmel-
se med justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, (1. udgave, 2005), vil det – i de tilfælde hvor
lovgivningsmagten har udnyttet muligheden for at fravige kravet om retskendelse – dog normalt
være udtrykkeligt bestemt, at det pågældende indgreb kan foretages uden retskendelse. Spørgs-
målet om, i hvilket omfang kravet om retskendelse bør fraviges ved lov, er bl.a. behandlet i
betænkning nr. 1039/1985 om tvangsindgreb uden for retsplejen og i retssikkerhedskommissio-
nens betænkning nr. 1428/2003.
2.1.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention trådte i kraft den 3. september 1953, efter at 10
medlemsstater, herunder Danmark, havde deponeret deres ratifikationsinstrumenter, jf. kon-
ventionens artikel 59, stk. 3. Konventionen indeholder en lang række forskellige borgerlige og
politiske rettigheder. Størst betydning i forhold til spørgsmålet om magtanvendelse over for
børn og unge har umiddelbart konventionens artikel 3 (om forbud mod tortur), artikel 5 (om fri-
hedsberøvelse), artikel 8 (om retten til privat- og familieliv) og artikel 2 i den 4. tillægsprotokol til
konventionen (om retten til bevægelsesfrihed).
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er inkorporeret i dansk ret ved lov nr. 285 af 29.
april 1992, jf. lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998 om Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention.
GæLDENDE rET
|
21
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2.1.2.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 indeholder et forbud mod tortur og
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Forbuddet gælder uanset offerets
adfærd eller handlinger.
Artikel 3 vil bl.a. kunne finde anvendelse i forhold til sager om fysisk magtanvendelse over for
frihedsberøvede personer. Efter Domstolens praksis udgør det en krænkelse af artikel 3, hvis
fysisk magtanvendelse over for frihedsberøvede personer går ud over det absolut nødvendige
vurderet i forhold til den frihedsberøvedes egen handlemåde (se
Jon Fridrik Kjølbro: Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere (3. udgave, 2010),
side 208 med henvisnin-
ger til praksis).
De forhold, under hvilke en person er frihedsberøvet, kan efter omstændighederne ligeledes
udgøre en krænkelse af artikel 3. ved vurderingen af, om det er tilfældet, foretager Domstolen
en helhedsvurdering, hvor den bl.a. ser på cellens størrelse, i hvilket omfang der er tale om over-
belægning, de sanitære forhold, muligheder for rekreation og fysisk aktivitet, lægelig behandling
mv. (se
Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere (3.
udgave, 2010),
side 215 med henvisninger til praksis).
Forbud mod tortur mv. findes også i artikel 3 i FN’s konvention mod tortur og anden grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og artikel 7 i FN’s konvention om bor-
gerlige og politiske rettigheder. Børnekonventionen artikel 37, litra a, og Handicapkonventionen
artikel 15 indeholder ligeledes forbud mod tortur mv.
2.1.2.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 5
Det følger af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 1, 1. pkt., at enhver
har ret til frihed og personlig sikkerhed. Selv om bestemmelsen sondrer mellem „frihed“ og „per-
sonlig sikkerhed“, behandles dette i praksis som én rettighed (se
Peer Lorenzen m.fl.: Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention (3. udgave, 2011),
side 288). Det er efter bestemmelsen
„enhver“, der har ret til frihed og sikkerhed. Det betyder, at enhver person, hvad enten vedkom-
mende er i frihed eller er frihedsberøvet, er berettiget til den beskyttelse, der følger af bestem-
melsen, dvs. til ikke at blive frihedsberøvet eller forblive frihedsberøvet, medmindre betingel-
serne i artikel 5, stk. 1, er opfyldt, og til i forbindelse med anholdelsen eller frihedsberøvelsen at
have adgang til de retssikkerhedsgarantier, der følger af artikel 5, stk. 2-5, i det omfang de er
relevante (se
Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere
(3. udgave, 2010),
side 271 med henvisninger).
Artikel 5 er begrænset til berøvelse af den fysiske frihed og omfatter ikke begrænsninger i bevæ-
gelsesfriheden, der i stedet er omfattet af artikel 2 i den 4. tillægsprotokol til konventionen. ved
vurderingen af, om der er tale om frihedsberøvelse eller begrænsninger i bevægelsesfriheden,
tages der udgangspunkt i den konkrete situation, og denne vurderes ud fra en flerhed af krite-
rier, herunder foranstaltningens karakter, varighed, virkninger og udførelsesmåde (se
Jon Fridrik
22
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere (3. udgave, 2010),
side
271). Fastlæggelsen af, om der foreligger en frihedsberøvelse efter artikel 5, sker konkret ud fra
graden eller intensiteten af restriktionen snarere end ud fra en vurdering af indgrebets karakter
(se
Peer Lorenzen m.fl.: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (3. udgave, 2011),
side
289).
En frihedsberøvelse skal efter artikel 5, stk. 1, 2. pkt., være i overensstemmelse med den ved lov
foreskrevne fremgangsmåde. Det følger endvidere af de enkelte litra i artikel 5, stk. 1, at friheds-
berøvelsen skal være „lovlig“. Der gælder således et dobbelt hjemmelskrav. Samtykke er ikke i
alle tilfælde tilstrækkeligt til at retfærdiggøre en frihedsberøvelse (se
Peer Lorenzen m.fl.: Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (3. udgave, 2011),
side 287 med henvisning til praksis).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i praksis stillet en række såkaldte kvalitative
krav til de retsregler, der udgør grundlaget for en frihedsberøvelse. retsreglerne skal være
til-
gængelige,
de skal være
tilstrækkeligt klare og præcise,
og
retstilstanden skal være forudsigelig
(Se
Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere (3. udga-
ve, 2010),
side 278 med henvisning til praksis). Der lægges ved vurderingen af disse krav i praksis
vægt på, om de nationale regler yder en tilstrækkelig beskyttelse mod vilkårlige indgreb fra myn-
dighedernes side (se
Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for
praktikere (3. udgave, 2010),
side 278 med henvisning til praksis). Endvidere er det et krav, at der
er processuelle retssikkerhedsgarantier til beskyttelse mod vilkårlige frihedsberøvelser (se
Jon
Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere (3. udgave, 2010),
side 278 med henvisning til praksis).
Artikel 5 stiller krav til frihedsberøvelsens formål. For at være forenelig med konventionen skal
en frihedsberøvelse således varetage mindst ét af de formål og dermed være omfattet af mindst
en af de frihedsberøvelsesgrunde, der er opregnet i artikel 5, stk. 1, litra a-f. Opregningen af fri-
hedsberøvelsesgrunde er udtømmende og skal fortolkes indskrænkende. Det er dog accepteret,
at særlige situationer kan legitimere restriktioner, der under normale omstændigheder ville bli-
ve anset for frihedsberøvelser. Sådanne „implied limitations“ omfatter f.eks. restriktioner som
følge af særlige ansættelsesbetingelser, anstaltsophold, militærtjeneste mv. (se
Peer Lorenzen
m.fl.: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (3. udgave, 2011),
side 292f. med henvisning
til praksis).
Som udgangspunkt indeholder artikel 5 ikke et proportionalitetskrav svarende til de almindelige
undtagelsesbestemmelser, der findes i artikel 8-11. Det vil derfor normalt være tilstrækkeligt, at
en lovlig frihedsberøvelse har hjemmel i én eller flere af undtagelsesbestemmelserne, og at der
er en forbindelse mellem frihedsberøvelsen og opnåelsen af det forfulgte formål (se
Peer Loren-
zen m.fl.: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (3. udgave, 2011),
side 295f. med hen-
visning til praksis).
GæLDENDE rET
|
23
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Efter artikel 5, stk. 1, litra d, kan der ske frihedsberøvelse af mindreårige i to tilfælde. En mindre-
årig kan således frihedsberøves med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse eller med det
formål at stille ham for den kompetente retlige myndighed. Praksis vedrørende litra d knytter
sig til det første tilfælde. Da formålet med frihedsberøvelsen i dette tilfælde skal være at „føre
tilsyn med hans opdragelse“, stilles der efter praksis visse krav til det sted, hvor den mindreårige
er frihedsberøvet. Dette skal således være egnet til formålet. Om en person er „mindreårig“, afgø-
res som udgangspunkt på grundlag af national lovgivning.
Af artikel 5, stk. 4, følger det, at enhver frihedsberøvet er berettiget til at få frihedsberøvelsens
lovlighed prøvet af en domstol. Alle frihedsberøvede er omfattet af bestemmelsen. Det gælder,
uanset hvilken begrundelse der er anvendt som grundlag for frihedsberøvelsen. Der kan således
selvstændigt statueres krænkelse af stk. 4, uanset om stk. 1 isoleret set er overholdt (se
Peer
Lorenzen m.fl.: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (3. udgave, 2011),
side 347 med
henvisning til praksis). Artikel 5, stk. 4, forudsætter, at den frihedsberøvede underrettes om grun-
dene til frihedsberøvelsen, således at den pågældende bliver i stand til at indbringe spørgsmålet
om lovligheden af frihedsberøvelsen for en domstol (se
Peer Lorenzen m.fl.: Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention (3. udgave, 2011),
side 347 med henvisning til praksis).
Efter artikel 5, stk. 5, har en person ret til erstatning, hvis en national myndighed har konstateret,
at en frihedsberøvelse var i strid med artikel 5, stk. 1-4. Bestemmelsen udgør en særregel i forhold
til den almindelige erstatningspligt efter konventionens artikel 13. Hvis en person ikke har fået
tildelt erstatning af de nationale domstole, kan vedkommende klage selvstændigt til Den Euro-
pæiske Menneskerettighedsdomstol over krænkelse af artikel 5, stk. 5 (se
Peer Lorenzen m.fl.: Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (3. udgave, 2011),
side 360 med henvisning til prak-
sis).
Der findes også bestemmelser om frihedsberøvelse i FN’s konvention om borgerlige og politiske
rettigheder artikel 9, Børnekonventionen artikel 37 og Handicapkonventionen artikel 14.
2.1.2.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 er en af de i praksis mest betydnings-
fulde materielle konventionsrettigheder. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd retten til
respekt for
privatliv, familieliv, hjem og korrespondance.
Ingen offentlig myndighed må gøre ind-
greb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødven-
digt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller
landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden
eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Der er ingen entydig og skarp afgrænsning mellem de enkelte rettighedselementer i bestemmel-
sen. Begrebet „privatliv“ fungerer som en art overbegreb, hvis selvstændige indhold er bredt
dækkende og forholdsvis vagt afgrænset i forhold til de øvrige rettighedselementer (se
Peer
Lorenzen m.fl.: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (3. udgave, 2011),
side 642). Disse
24
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
afgrænsningsvanskeligheder er dog ikke afgørende, da det væsentlige i praksis er, om artikel 8
som helhed er anvendelig eller ej. Offentlige myndigheders behandling af personfølsomme
oplysninger kan efter omstændighederne udgøre indgreb i retten til respekt for privatliv, som
må vurderes i henhold til artikel 8, stk. 2 (se
Peer Lorensen m.fl.: Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention (3. udgave, 2011),
side 665).
Ordet „respekt“ skal ses i sammenhæng med statens generelle beskyttelsesforpligtelse efter
konventionens artikel 1, således at der påhviler staten både positive og negative forpligtelser i
forhold til beskyttelsen af de rettigheder, der er omfattet af artikel 8. Staten er dermed for det
første forpligtet til som udgangspunkt at afstå fra indgreb i retten til privatliv mv. For det andet
er staten i et vist omfang positivt forpligtet til at yde den enkelte person bistand i forbindelse
med realiseringen af rettighederne omfattet af artikel 8 (se
Peer Lorenzen m.fl.: Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (3. udgave, 2011),
side 644).
Forældres og børns nydelse af gensidigt samvær udgør en grundlæggende del af retten til „fami-
lieliv“. Det gælder, uanset om forholdet mellem en af forældrene og barnet er brudt, f.eks. på
grund af separation, skilsmisse eller samlivsophævelse, ligesom retten heller ikke bringes til
ophør som følge af tvangsfjernelse af et barn (se
Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention – for praktikere (3. udgave, 2010),
side 640). Når myndigheder træffer foran-
staltninger, der begrænser eller hindrer forældres og børns samvær, foreligger der derfor et ind-
greb i retten til familieliv, der skal kunne retfærdiggøres i medfør af artikel 8, stk. 2, for at være
foreneligt med konventionen. Sådanne indgreb kan bl.a. bestå i anbringelse af børn uden for
hjemmet uden samtykke, begrænsninger i kontakten mellem børn og forældre, adoption uden
samtykke og afgørelser om forældremyndighed (se
Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention – for praktikere (3. udgave, 2010),
side 640f.). Også valget af anbringel-
sessted for barnet vil kunne rejse spørgsmål i forhold til artikel 8 (se
Peer Lorenzen m.fl.: Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (3. udgave, 2011),
side 726), ligesom et sådant ind-
greb vil kunne rejse spørgsmål i forhold til artikel 2 i den 4. tillægsprotokol til konventionen, jf.
afsnit 2.1.2.4.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol prøver i sager om tvangsfjernelse af børn, om de
grunde, som de nationale myndigheder har anført som begrundelse for tvangsfjernelsen, er rele-
vante og tilstrækkelige og kan retfærdiggøre indgrebet. Domstolen tager ved denne vurdering
hensyn til, at det varierer fra medlemsstat til medlemsstat, hvad der skal til, før offentlige myn-
digheder griber ind (se
Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for
praktikere (3. udgave, 2010),
side 641). Den skønsmargin, som Domstolen på denne baggrund ind-
rømmer medlemsstaterne, varierer dog, alt efter om der er tale om selve tvangsfjernelsen og
dens opretholdelse eller den måde, hvorpå tvangsfjernelsen gennemføres.
I forhold til beslutninger om tvangsfjernelse, herunder nægtelse af at hjemgive et tvangsfjernet
barn, har de nationale myndigheder typisk en vid skønsmargin (se
Jon Fridrik Kjølbro: Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere (3. udgave, 2010),
side 643). Domstolens
GæLDENDE rET
|
25
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
praksis er derimod anderledes restriktiv, når det drejer sig om den måde, hvorpå en anbringelse
gennemføres, og yderligere begrænsninger i forældrenes rettigheder (sådanne yderligere
begrænsninger kan f.eks. bestå i en begrænsning af samvær, en beslutning om overvåget sam-
vær, en beslutning om helt at afskære samvær eller en beslutning om alene at tillade telefonisk
kontakt med barnet (se
Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for
praktikere (3. udgave, 2010),
side 645), herunder ret til samvær (se
Jon Fridrik Kjølbro: Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere (3. udgave, 2010),
side 643f.). Dette hæn-
ger sammen med, at tvangsfjernelse af et barn normalt skal anses for en midlertidig foranstalt-
ning, der skal bringes til ophør, så snart omstændighederne tillader det. Forældrene har således
krav på og medlemsstaterne en positiv pligt til at sikre, at der træffes foranstaltninger med hen-
blik på, at forældrene kan blive genforenet med barnet (se
Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention – for praktikere (3. udgave, 2010),
side 646 med henvisning til
praksis). De nationale myndigheder skal derfor regelmæssigt vurdere, om betingelserne for at
opretholde foranstaltningen er opfyldt (se
Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention – for praktikere (3. udgave, 2010),
side 646). Artikel 8 indebærer desuden, at der
må stilles ganske strenge krav til de processuelle garantier for forældrene i den nationale beslut-
ningsprocedure (se
Peer Lorenzen m.fl.: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (3. udga-
ve, 2011),
side 724).
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 beskytter ud over retten til privat- og
familieliv desuden retten til respekt for hjemmet. Begrebet „hjem“ omfatter først og fremmest
en persons bolig, men er efter Domstolens praksis dog ikke udelukkende begrænset hertil, idet
også visse professionelle eller kommercielle lokaler, herunder forretnings- og kontorlokaler, kan
være omfattet (se
Peer Lorenzen m.fl.: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (3. udga-
ve, 2011),
side 750f.). I praksis forekommer indgreb i hjemmet omfattet af artikel 8 oftest i forbin-
delse med efterforskningsskridt i strafferetsplejen, f.eks. ransagning og beslaglæggelse, samt på
en række forvaltningsområder, hvor der er adgang til at foretage besigtigelse og undersøgelse
(se
Peer Lorenzen m.fl.: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (3. udgave, 2011),
side
749).
retten til respekt for „korrespondance“ indebærer som udgangspunkt en ret til meddelelseshem-
melighed i forbindelse med samtlige former for kommunikation, herunder telefonopkald og
-samtaler, telegrammer, telefax, radiokommunikation, e-mail og anden internetkommunikation.
Enhver form for forstyrrelse eller overvågning, f.eks. i form af brevåbning, brevstandsning, aflyt-
ning, registrering mv., af personers kommunikation uden deres forudgående tilladelse er omfat-
tet (se
Peer Lorenzen m.fl.: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (3. udgave, 2011),
side 755).
Et større antal sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har vedrørt adgangen til
at kommunikere med omverdenen for indsatte i fængsler og andre institutioner for frihedsberø-
vede. Domstolen har tidligere i disse sager udvist en vis tilbageholdenhed, idet proportionali-
tetskravet efter artikel 8, stk. 2, dog indebærer, at den tilladte myndighedskontrol er begrænset
26
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
til de tilfælde, hvor der er konkretiseret mistanke om misbrug (se
Peer Lorenzen m.fl.: Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention (3. udgave, 2011),
side 761 med henvisning til praksis).
Også på andre områder end efterforskning, strafafsoning og andre tilfælde af frihedsberøvelse
kan der forekomme indgreb i retten til respekt for korrespondance, f.eks. ved forbud mod kor-
respondance mellem forældre og et tvangsanbragt barn (se
Peer Lorenzen m.fl.: Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (3. udgave, 2011),
side 762 med henvisning til praksis).
Indgreb i retten til privatliv mv. skal for at være i overensstemmelse med konventionen i alle til-
fælde være nødvendigt i et demokratisk samfund begrundet i de hensyn, der er opregnet i artikel
8, stk. 2. Kravet om „nødvendighed“ er i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i
det væsentlige blevet fortolket som et krav om proportionalitet, dvs. at der skal være en rimelig
balance mellem det formål, der ønskes opnået med det aktuelle indgreb, og det middel hertil,
som indgrebet repræsenterer (se
Peer Lorenzen m.fl.: Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention (3. udgave, 2011),
side 766).
Endvidere skal et indgreb være i overensstemmelse med loven for at være foreneligt med kon-
ventionen. Legalitetskravet indeholder to led. For det første skal indgrebet have hjemmel i nati-
onal lovgivning. ved vurderingen heraf, lader Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol det
i første omgang være op til de nationale myndigheder, herunder navnlig domstolene, at fortolke
og anvende national ret, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil som udgangspunkt
ikke tilsidesætte denne vurdering (se
Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention – for praktikere (3. udgave, 2010),
side 589 med henvisninger). For det andet stilles der
visse kvalitative krav til hjemmelsgrundlaget. At indgrebet skal være foreskrevet ved lov indebæ-
rer et krav om, at de nationale retsregler, der udgør hjemmelsgrundlaget, skal være forenelige
med retsstatsprincippet, hvilket betyder, at retsreglerne skal være tilgængelige og retstilstan-
den forudsigelig (se
Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for
praktikere (3. udgave, 2010),
side 591 med henvisninger).
Der findes også bestemmelser om retten til respekt for privatliv mv. i FN’s konvention om bor-
gerlige og politiske rettigheder artikel 17, Børnekonventionen artikel 16 og Handicapkonventio-
nen artikel 22.
2.1.2.4. Artikel 2 i den 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Artikel 2, stk. 1 og 2, vedrører personers fysiske frihed og beskytter mod begrænsninger i perso-
ners bevægelsesfrihed. Bestemmelsen har til formål at sikre enhver person frihed til at bevæge
sig inden for og forlade statens område. Det er en forudsætning for anvendelse af artikel 2, at
der foreligger en foranstaltning, der direkte eller indirekte begrænser en persons bevægelsesfri-
hed (se
Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere (3.
udgave, 2010),
side 996).
Bestemmelsen beskytter „enhver“ og omfatter således ikke blot egne statsborgere, men også
statsborgere fra andre stater og statsløse personer, idet beskyttelsen dog er betinget af, at den
GæLDENDE rET
|
27
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
pågældende person befinder sig lovligt på statens område. Det tilkommer som udgangspunkt
medlemsstaterne at afgøre, hvem der lovligt befinder sig inden for deres grænser (se
Jon Fridrik
Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere (3. udgave, 2010),
side
1327).
Indgreb i retten til bevægelsesfrihed kan bestå af en række forskellige foranstaltninger, herun-
der at en person pålægges at tage ophold inden for et bestemt geografisk område, nægtes at
tage ophold inden for et bestemt geografisk område eller får inddraget legitimationspapirer, der
er nødvendige for at kunne færdes frit inden for eller forlade en stat (se
Jon Fridrik Kjølbro: Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere (3. udgave, 2010),
side 996).
Artikel 2 om bevægelsesfrihed skal som nævnt ovenfor under afsnit 2.1.2.2 ses i sammenhæng
med konventionens artikel 5 om frihedsberøvelse. Som nævnt i forbindelse med gennemgangen
af artikel 5 sker fastlæggelsen af, om der foreligger en frihedsberøvelse eller en begrænsning af
bevægelsesfriheden konkret ud fra graden eller intensiteten af restriktionen snarere end ud fra
en vurdering af indgrebets karakter. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis
er grænsedragningen mellem de to bestemmelser hårfin, men om et indgreb skal henføres til
konventionens artikel 5 som frihedsberøvelse eller blot skal anses som et indgreb i bevægelses-
friheden efter artikel 2 i den 4. tillægsprotokol har ofte afgørende betydning for, om indgrebet
er foreneligt med konventionen (se
Peer Lorenzen m.fl.: Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention (3. udgave, 2011),
side 1329). Hvor en frihedsberøvelse efter konventionens artikel 5 såle-
des kun er i overensstemmelse med konventionen, hvis indgrebet kan retfærdiggøres ud fra den
udtømmende liste af grunde, som er opregnet i artikel 5, stk. 1, kan et indgreb i bevægelsesfrihe-
den retfærdiggøres af de bredere hensyn, der er opregnet i artikel 2, stk. 3 og 4 i den 4. tillægspro-
tokol, og som bl.a. giver mulighed for restriktioner, der er indført ved lov og er nødvendige i et
demokratisk samfund for bl.a. at forebygge forbrydelse, beskytte sundheden, beskytte andres
rettigheder og friheder eller som i et demokratisk samfund tjener almenvellet.
2.1.3. EU’s charter om grundlæggende rettigheder artikel 24
Artikel 24 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder omhandler børns rettigheder. Bestem-
melsen bygger navnlig på artikel 3, 9, 12 og 13 i FN’s Børnekonvention, jf. nedenfor, som er tiltrådt
af alle EU’s medlemsstater.
Af artikel 24, stk. 1, fremgår det, at børn har ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig
for deres trivsel. Børn skal efter denne bestemmelse frit kunne udtrykke deres synspunkter, og
der skal tages hensyn hertil i forhold, der vedrører dem, i overensstemmelse med deres alder og
modenhed. Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 2, at barnets tarv skal komme i første
række i alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller
private institutioner.
28
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Af artikel 24, stk. 3, følger det, at ethvert barn har ret til regelmæssigt at have personlig forbin-
delse og direkte kontakt med begge sine forældre, medmindre dette er i modstrid med barnets
interesser. Med stk. 3 tages der herved højde for, at EU-retten som led i indførelsen af et område
med frihed, sikkerhed og retfærdighed i civilretlige spørgsmål har grænseoverskridende virknin-
ger, som hjemles ved artikel 81 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og bl.a.
kan omfatte samværsret, så barnet kan bevare en personlig og direkte regelmæssig kontakt med
begge sine forældre.
Med Lissabon-Traktaten er Charteret – og dermed artikel 24 – den 1. december 2009 blevet juri-
disk bindende og har fået samme status som traktaterne, jf. EU-traktatens art. 6, stk. 1. Det bety-
der, at Charteret i dag har forrang for national ret, som i tilfælde af konflikt derfor må tilsidesæt-
tes.
Charteret er dog underlagt den begrænsning, at det kun gælder for medlemsstaterne,
”når de
gennemfører EU-retten“,
jf. Charterets artikel 51. Formuleringen „kun når de gennemfører EU-
retten“ skal ikke forstås således, at Charteret alene binder medlemsstaterne, når de implemen-
terer EU-ret eller træffer afgørelser i medfør heraf. I den forklarende rapport til Charterets artikel
51 anvendes således kriteriet, „når medlemsstaterne handler inden for rammerne af EU-retten“.
EU-Domstolen har desuden forudsat, at Charteret gælder generelt inden for EU-rettens anven-
delsesområde, dvs. også på områder, hvor ingen sekundær EU-ret finder anvendelse (se dom af
15. november 2001 i sag C-256/11, Dereci. Se endvidere dommen af 21. december 2011 i de forene-
de sager C-411/10 og C-493/10, N.S.). Derimod finder Charteret ikke anvendelse på retsakter, som
danske myndigheder udsteder uden for EU-rettens saglige anvendelsesområde (se dom af 12.
november 2010 i sag C-339/10, Asparuhov Estov, dom af 15. september 2011 i de forenede sager
C-483/09 og C-1/10, Gueye, samt kendelse af 1. marts 2011 i sag C-457/09, Chartry). Charteret har
således grundlæggende samme anvendelsesområde som EU-rettens uskrevne grundrettigheder,
der er udviklet i EU-Domstolens praksis (se dom af 26. februar 2013 i sag C-617/10, Åklagaren mod
Hans Åkerberg Fransson).
2.1.4. FN’s Børnekonvention
FN’s Børnekonvention omfatter ethvert menneske under 18 år, medmindre barnet bliver myn-
digt tidligere efter den lov, der gælder for barnet, jf. artikel 1.
Det fremgår af børnekonventionens artikel 2, at deltagerstaterne skal respektere og sikre de ret-
tigheder, der er fastsat i konventionen, for ethvert barn inden for deres jurisdiktion, uden for-
skelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets eller dettes forældre eller værges race,
hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, national, etnisk eller social oprin-
delse, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling. Deltagerstaterne skal træffe passen-
de forholdsregler for at sikre, at barnet beskyttes mod alle former for forskelsbehandling eller
straf pga. barnets forældres, værges eller familiemedlemmers stilling, virksomhed, udtrykte
anskuelser eller tro.
GæLDENDE rET
|
29
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Konventionens artikel 3 fastslår, at barnets tarv (barnets bedste) skal komme i første række i alle
foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten de udøves af offentlige eller private institutioner
for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer. Deltagerstater-
ne skal sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hen-
syntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre perso-
ner med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivnings-
mæssige og administrative forholdsregler. Deltagerstaterne skal videre sikre, at institutioner,
tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal være i overensstem-
melse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sik-
kerhed, sundhed og personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn.
Det fremgår af FN’s Børnekonvention artikel 12, at børn skal sikres ret til at udtrykke egne syns-
punkter, og at disse skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og
modenhed, ligesom de skal have mulighed for at udtale sig i enhver behandling af sager i forvalt-
ningsmyndigheder, der vedrører barnet eller den unge.
Det fastslås i børnekonventionens artikel 13, at børn har ytringsfrihed. Denne ret omfatter frihed
til, uanset territoriale grænser, at søge, modtage og videregive oplysninger og tanker af enhver
art, enten mundtligt, skriftligt eller på tryk i form af kunst, eller gennem en hvilken som helst
anden udtryksmåde barnet måtte vælge. Begrænsninger i udøvelsen af denne ret kræver lov-
hjemmel og skal være nødvendig af hensyn til andres rettigheder eller omdømme eller til beskyt-
telse af national sikkerhed, ordre public hensyn, folkesundhed eller sædelighed.
Det fremgår af artikel 14 i konventionen, at deltagerstaterne skal respektere barnets ret til tan-
ke-, samvittigheds- og religionsfrihed, herunder forældrenes (eller værgernes) ret til på en måde,
der svarer til barnets gradvise udvikling af dets evner, at give retningslinjer til barnet med hen-
blik på udøvelse af dets ret. Der kan kun foretages begrænsninger i friheden til at udøve religion
eller overbevisning, hvis de er nødvendige for at beskytte den offentlige sikkerhed, orden, folke-
sundheden, sædeligheden, eller andre menneskers grundlæggende rettigheder og friheder.
Artikel 16 i FN’s Børnekonvention fastslår, at intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig
indblanding i sit privat- og familieliv, sit hjem eller sin brevveksling, eller ulovlige angreb på sin
ære eller sit omdømme, samt at barnet har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller
sådanne angreb. Det fremgår af artikel 17, at deltagerstaterne skal sikre, at barnet har adgang
til information og materiale fra forskellige nationale og internationale kilder særligt sådanne,
hvis formål er at fremme barnets sociale, åndelige og moralske velfærd og psykiske sundhed.
Staterne skal samtidig tilskynde til udvikling af passende retningslinjer for beskyttelse af barnet
mod oplysning og materiale, der skader dets velfærd.
Det følger af artikel 20 i FN’s Børnekonvention, at et barn der midlertidigt eller konstant er afskå-
ret fra sine familiemæssige omgivelser eller som af hensyn til sit eget bedste ikke kan tillades at
forblive i disse omgivelser, har ret til særlig beskyttelse og bistand fra statens side. Deltagersta-
30
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
terne skal i overensstemmelse med deres nationale ret sikre alternativ omsorg for et sådant
barn. Sådan omsorg kan bl.a. omfatte anbringelse i pleje, Kafalah efter islamisk ret, adoption
eller om nødvendigt anbringelse i passende børneinstitutioner. ved overvejelser af mulige løs-
ninger skal der tages tilbørligt hensyn til ønskeligheden af sammenhængen i et barns opvækst
og til barnets etiske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund.
Det fremgår af konventionens artikel 25, at et barn, der af de ansvarlige myndigheder er blevet
anbragt for at få pleje, beskyttelse eller behandling af hensyn til sin fysiske eller psykiske sund-
hed, har ret til en periodisk gennemgang af den behandling, som barnet får og alle andre omstæn-
digheder vedrørende dets anbringelse.
Artikel 37 i FN’s Børnekonvention slår fast, at intet barn ulovligt eller vilkårligt må berøves sin
frihed. Frihedsberøvelse må kun ske som sidste udvej og i det kortest mulige passende tidsrum.
Endvidere slås det fast, at børn, der er frihedsberøvede, skal holdes adskilt fra voksne, medmin-
dre en sådan adskillelse ikke tjener barnets tarv. Barnet har, bortset fra under særlige omstæn-
digheder, ligeledes ret til at opretholde kontakt med sin familie gennem brevveksling og besøg,
bortset fra under særlige omstændigheder. Endvidere fremgår det, at alle børn, der er berøvet
deres frihed, har ret til at få lovligheden af frihedsberøvelsen prøvet ved en domstol eller anden
kompetent, uafhængig og upartisk myndighed og til hurtig afgørelse af en sådan sag.
Børnekonventionens artikel 37, stk. 1, litra a) indeholder et forbud mod tortur over for børn sva-
rende til artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens og artikel 1i FN’s konven-
tion af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf (Torturkonventionens).
2.1.5. FN’s Handicapkonvention
FN’s Handicapkonventions artikel 14 slår fast, at personer med handicap uanset alder har ret til
frihed og personlig sikkerhed og ikke ulovligt eller vilkårligt må berøves deres frihed – eksempel-
vis må man ikke fiksere mennesker med f.eks. psykiske lidelser uden hjemmel i gældende lovgiv-
ning. Eksistensen af et handicap kan således ikke i sig selv berettige til frihedsberøvelse.
Herudover fastslås det i handicapkonventionens artikel 7, at deltagerstaterne skal træffe de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at børn med handicap fuldt ud kan nyde alle menneske-
rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn, og at foranstalt-
ninger skal sikre, at barnets tarv kommer i første række.
Handicapkonventionens artikel 16 fastslår, at personer med handicap skal beskyttes mod udnyt-
telse, vold og misbrug, og artikel 17 bestemmer, at enhver med handicap har ret til respekt for
sin fysiske og psykiske integritet på lige fod med andre.
GæLDENDE rET
|
31
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2.1.6. Børns og unges ret til omsorg og tryghed – rettigheder i henhold til
forældreansvarsloven og serviceloven
Forældreansvarsloven
Det fremgår af forældreansvarslovens § 1, at børn og unge under 18 år er under forældremyndig-
hed, medmindre de har indgået ægteskab. Det er efter loven som udgangspunkt barnets foræl-
dre, der i fællesskab har forældremyndigheden over barnet. Den, der har forældremyndigheden
over et barn, skal efter lovens § 2 drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om barnets
personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Barnet
skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller
anden krænkende behandling.
En forældremyndighedsindehaver har således bl.a. pligt til at varetage den daglige omsorg for
barnet herunder at sørge for, at barnet får tilstrækkelig mad og tøj, bolig og varme samt pleje og
lægehjælp i sygdomstilfælde m.v. Der er også pligt til at opdrage barnet, sørge for barnets socia-
lisering ved indlæring af adfærd og normer samt pligt til at tilgodese barnets følelsesmæssige
behov og sørge for barnets tryghed. En forældremyndighedsindehaver kan som regel træffe
afgørelse om f.eks. barnets uddannelse, om hvor barnet skal opholde sig, om erhvervsvalg, om
barnets navn, om barnets religiøse tilhørsforhold, om væsentlige medicinske spørgsmål og om
barnets eventuelle indgåelse af ægteskab. Opregningen er ikke udtømmende beskrevet.
Forældremyndighedsindehaveren kan også som udgangspunkt udøve barnets rettigheder på
vegne af barnet, herunder partsbeføjelser, og optræder på barnets vegne i forhold til domstole
og administrative myndigheder.
En forældremyndighedsindehaver må som nævnt ikke udsætte barnet for vold eller anden kræn-
kende behandling. I relation til straffelovens (lovbekendtgørelse nr. 871 af 4. juli 2014) regler om
vold m.v. har der tidligere været et såkaldt straffrit område for forældres revselse af deres børn.
Denne såkaldte revselsesret blev imidlertid afskaffet ved lov nr. 416 af 10. juni 1997 om ændring
af lov om forældremyndighed og samvær (Afskaffelse af revselsesretten). Formålet med loven
var dels at fjerne det straffri område og dels at sende et tydeligt signal om, at fysisk afstraffelse
af børn som led i opdragelsen er uacceptabelt. Enhver form for fysisk afstraffelse af et barn er
således forbudt. Det samme gælder andre former for krænkende behandling. Herved tænkes
navnlig på psykisk vold, f.eks. at et barn behandles følelsesmæssigt dårligt af forældrene, eller
at barnet indespærres i længere tid og lignende. Hvis en forældremyndighedsindehaver udøver
vold mod barnet, vil forældremyndighedsindehaveren kunne straffes efter straffelovens bestem-
melser om vold.
Serviceloven
Beskrivelsen af gældende ret er i det følgende baseret på vejledning nr. 9293 af 23. maj 2013 om
magtanvendelse og andre indgreb over for børn og unge (vejledning 9 til serviceloven).
32
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Det fremgår af servicelovens § 46, hvad pligten til at yde omsorg og tryghed over for (bl.a.) anbrag-
te børn og unge omfatter:
• Barnet eller den unge skal sikres kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der til-
byder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges
familiemæssige relationer og øvrige netværk.
• Barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer
til at indgå i sociale relationer og netværk skal sikres.
• Omsorgen skal understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennem-
føre en uddannelse.
• Omsorgen skal fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel.
• Omsorgen skal forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.
Derudover skal anbragte børn og unge lære helt almindelige normer og regler for samvær med
andre mennesker og for deres samspil med det omkringliggende samfund, herunder dets insti-
tutioner, organisationer, arbejdspladser og myndigheder.
I praksis er det personalet på anbringelsesstederne, der skal sikre barnet eller den unge den nød-
vendige omsorg og tryghed, og som drager omsorg for barnets eller den unges behov, opdragel-
se og udvikling, jf. servicelovens §  55. Det er vigtigt, at barnet eller den unge sikres et trygt
omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne.
I den forbindelse er det afgørende, at såvel kommunen som personalet på anbringelsesstedet, i
forbindelse med tilrettelæggelsen og udøvelsen af indsatsen og omsorgen over for barnet eller
den unge, tager højde for de helt særlige behov for hjælp og støtte, børn og unge kan have, her-
under at der drages omsorg for og beskyttelse af de børn og unge, der lider af f.eks. selvskadende
adfærd eller selvmordstanker. I den forbindelse er det ligeledes vigtigt, at personalet sikrer, at
der ikke begås overgreb indbyrdes blandt de anbragte børn og unge.
Børn og unge under 18 år har ret til medinddragelse, medbestemmelse og selvbestemmelse, og
det er derfor helt centralt, at barnets eller den unges synspunkter altid inddrages i tilrettelæg-
gelsen af indsatsen i overensstemmelse med barnets alder, funktionsniveau og modenhed, og
at såvel den konkrete tilrettelæggelse som gennemførelse af foranstaltninger så vidt muligt sker
i dialog med barnet eller den unge.
Der kan i den daglige omsorg for barnet eller den unge opstå situationer, hvor der er uoverens-
stemmelse mellem barnets eller den unges ønsker og personalets faglige vurdering af, hvad der
er det bedste for den pågældende. I en sådan situation skal der ske en afvejning af hensynet til
barnets eller den unges medbestemmelsesret over for hensynet til barnet eller den unges ret til
omsorg. Barnets alder og modenhed eller eventuel funktionsnedsættelse kan f.eks. medføre, at
det kan være nødvendigt at anvende fysisk guidning over for især børn under skolealderen for
at undgå, at barnets sundhed eller udvikling lider skade. Guidning kan således i visse situationer
være en del af omsorgen for barnet, og grundlaget for indgrebet kan udledes af anbringelsesste-
GæLDENDE rET
|
33
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
dets pligt til at drage omsorg over for de anbragte børn og unge. Der kan også være tale om situ-
ationer, hvor barnet eller den unge ikke er i stand til at varetage f.eks. hygiejnemæssige foran-
staltninger, og hvor det henset til omsorgspligten er nødvendigt at gribe ind og sikre, at barnet
f.eks. kommer i bad eller får skiftet en ble. Det er dog altid vigtigt, at der i sådanne situationer
sker en afvejning af indgrebets karakter og omfang i forhold til indgrebets formål. Barnets fysi-
ske alder og modenhed er helt centrale vurderingskriterier for, om der, under hensyn til risiko
for barnets sundhed og udvikling, er hjemmel i omsorgspligten til at foretage indgreb, som et
barn modsætter sig.
Det er vigtigt, at personalet på anbringelsesstedet løbende motiverer barnet eller den unge til
at modtage den socialpædagogiske behandling, støtte og omsorg, så konfliktsituationer begræn-
ses til et absolut minimum. Personalet bør i det omfang det er forsvarligt og under hensyn til
barnets eller den unges bedste, sammen med barnet eller den unge, finde måder at yde støtten
på, som barnet eller den unge kan acceptere. Konflikter skal altid søges løst gennem dialog, og
det gælder også i situationer, hvor barnet eller den unge nægter eller modsætter sig handlinger,
der ud fra en faglig vurdering anses for nødvendige i omsorgen.
Barnets eller den unges oplevelse af ikke at blive forstået eller barnets eller den unges oplevelse
af usikkerhed omkring sin egen situation og fremtid giver ofte anledning til konflikter. Det er
vigtigt at undgå de tilspidsede situationer, der i værste fald kan udvikle sig til udøvelse af magt-
anvendelse.
Børn og unge skal altid mødes med forståelse for deres følelser og frustrationer, og de bør hjæl-
pes til at håndtere eventuelle voldsomme følelser og konflikter med voksne og andre børn og
unge. Der bør i den forbindelse lægges stor vægt på, at den pædagogiske indsats udøves af voks-
ne, som barnet eller den unge har tillid til, og som har et godt kendskab til barnets eller den unges
særlige behov og reaktionsmønstre, herunder eventuelle årsager til disse.
Forudsigelighed er et væsentligt element i et trygt miljø på anbringelsesstederne, og denne for-
udsigelighed er også vigtig, når det gælder forebyggelse af konflikter og magtanvendelse. For-
udsigelighed forudsætter, at personalet skaber en hverdag med klare og faste rammer, og at der
er en ordentlig kommunikation, som gør, at barnet eller den unge forstår baggrunden for de ram-
mer, der er opstillet.
34
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2.2. ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE EFTER SERVICELOVEN
2.2.1. Generelt
reglerne om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet fremgår af servicelovens kapitel 11.
Det er kommunalbestyrelsen, der efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, anbringer barnet eller den
unge på et anbringelsessted efter § 66.
En anbringelse uden for hjemmet kan kun iværksættes efter en gennemførelse af en børnefaglig
undersøgelse af barnets eller den unges forhold efter servicelovens § 50. Kriteriet for at iværk-
sætte en anbringelse er, at denne må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til bar-
nets eller den unges særlige behov for støtte, jf. servicelovens § 52, stk. 1.
En anbringelse uden for hjemmet kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den
unge, der er fyldt 15 år.
Hvis forældremyndighedsindehaveren og/eller den unge, der er fyldt 15 år, ikke vil give samtykke
hertil, kan børn og unge-udvalget efter indstilling fra kommunen træffe afgørelse om en tvangs-
mæssig anbringelse, jf. servicelovens § 58.
Når kommunalbestyrelsen vurderer grundlaget for en tvangsmæssig anbringelse, skal det nøje
vurderes, om beskyttelseshensynet til barnet eller den unge overstiger de hensyn der ligger bag
forældremyndighedsindehaverens eller den unges afvisning af samtykke til anbringelsen.
En anbringelse uden samtykke forudsætter, jf. § 58, at der er åbenbar risiko for, at barnet eller
den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af:
1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge
2) overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for
3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet
eller den unge eller
4) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.
Det vil i vurderingen af de nævnte forhold være afgørende, at der er åbenbar risiko for, at barnet
eller den unge er i risiko for at lide øjeblikkelig eller fremtidig alvorlig skade, og at barnets eller
den unges problemer ikke vil kunne løses under fortsat ophold i hjemmet.
Anbringelsessteder efter servicelovens § 66 kan være:
1) Plejefamilier
2) Kommunale plejefamilier
3) Netværksplejefamilier
4) Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder
5) Opholdssteder for børn og unge eller
GæLDENDE rET
|
35
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
6) Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner samt delvis lukkede afdelin-
ger på åbne døgninstitutioner.
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 67, stk. 1-3, sørge for, at der er det nødvendige
antal pladser på døgninstitutioner til børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæs-
sige problemer, har behov for at blive anbragt uden for hjemmet.
Forsyningspligten omfatter almindelige døgninstitutioner, delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner for børn og unge,
jf. § 67, stk. 1, og § 67, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal herudover sørge for, at der er det nødven-
dige antal pladser på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af nedsat fysisk og psy-
kisk funktionsevne, har behov for at blive anbragt uden for hjemmet, jf. servicelovens § 67, stk. 2.
Det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om at anbringe et barn eller en ung efter
§ 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2 eller 5,
eller efter § 5 i lov om socialtilsyn (lov nr. 608 af 12. juni 2013), jf. afsnit 2.8.2.
Valg af anbringelsessted
Kommunalbestyrelsen er i forbindelse med anbringelse af børn og unge pålagt en række opga-
ver, som fremgår af servicelovens § 68 b-70, og som bl.a. vedrører valget af det konkrete anbrin-
gelsessted samt den efterfølgende opfølgning på, om den indsats, der gives, virker efter formålet.
Når der er truffet afgørelse om, at et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet, skal
kommunen træffe beslutning om et konkret anbringelsessted. valget af anbringelsessted skal
være i overensstemmelse med formålet med anbringelsen, som fremgår af den handleplan, der
skal være udarbejdet forud for anbringelsen, jf. servicelovens § 140. Kommunen skal således
vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov, jf.
§ 68 b.
Den anbringende kommune skal efterfølgende føre løbende tilsyn med barnet eller den unge på
anbringelsesstedet, jf. § 70, stk. 2, og § 148. Formålet er at vurdere, om indsatsen virker efter hen-
sigten, om anbringelsesstedet imødekommer barnets eller den unges behov, og om det af hen-
syn til formålet med anbringelsen er nødvendigt at træffe afgørelse om ændret anbringelses-
sted, behandling og skolegang m.v., jf. § 69.
vurderingen af indsatsen sker på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge samt
på baggrund af den løbende revision af barnets eller den unges handleplan. Det personrettede
tilsyn, der bl.a. skal omfatte en børnesamtale, jf. § 70, stk. 2, skal ske mindst to gange årligt, og
vurderingen af, om handeplanen skal revideres, skal ske med mindst 6 måneders mellemrum.
36
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Nedenfor beskrives reglerne vedr. anbringelse af et barn eller en ung i plejefamilier efter servi-
celoven § 66, nr. 1-3. Herudover henvises til afsnit 2.4.4. om anbringelse på delvis lukkede og luk-
kede afdelinger og døgninstitutioner.
2.2.2. Anbringelse i en plejefamilie
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med valg af anbringelsessted lægge vægt på anbringel-
sesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksen–relationer og herunder vurdere, om
en anbringelse i en plejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, er mest hensigtsmæssig, jf. servicelovens
§ 68 b.
En plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie kan defineres som en familie,
som tager imod børn og unge i familiens eget hjem på foranledning af en kommune, i forbindel-
se med aflastning eller anbringelse med henblik på at give barnet eller den unge mulighed for at
vokse op under familielignende forhold.
En kommunal plejefamilie er en familie, som i kraft af dens kompetencer og kvalifikationer er
godkendt til at have børn og unge i pleje, som har et behov for særlig støtte, der ikke vurderes at
kunne varetages i plejefamilier eller netværksplejefamilier.
En netværksplejefamilie er en familie, som i kraft af dens personlige relation til et konkret barn
eller en konkret ung, er godkendt til at have barnet eller den unge i pleje. Ordet netværksanbrin-
gelser anvendes i stedet for slægtsanbringelser for at understrege, at der ikke nødvendigvis skal
være et biologisk bånd mellem barn og plejeforældre. Det centrale er, at der er en vis tilknytning
mellem barn og plejeforældre.
Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at iagttage barnet eller den unges rettigheder og behov
for omsorg, jf. afsnit 2.1, omfatter også børn og unge, som er anbragt i plejefamilier, jf. servicelo-
vens § 46 samt § 52 og §§ 68 b-70. Når kommunalbestyrelsen vælger at anbringe et barn i en ple-
jefamilie efter § 66, stk. 1, nr. 1-3, er det afgørende, at kommunalbestyrelsen sikrer, at plejefami-
lien har de fornødne ressourcer til at give det konkrete barn eller den unge den støtte og omsorg,
som barnet eller den unge har behov for, evt. suppleret med den nødvendige professionelle
behandling udefra i form af f.eks. psykologhjælp eller supervision m.v.
Plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1-3, er ikke omfattet af reglerne om magtanvendelse efter ser-
vicelovens § 123-123 d, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsen § 2, stk. 4. Magtanvendelse som er
akut nødvendig, kan under visse nærmere betingelser være omfattet af straffelovens bestem-
melse om nødværge, jf. straffelovens § 13. Der henvises til afsnit 2.5.1 om nødværge og nødret.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen tager højde for dette i forbindelse med, at det efter
servicelovens § 68 b vurderes, om anbringelsesstedet er egnet til at varetage barnets eller den
unges behov for støtte.
GæLDENDE rET
|
37
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Plejefamilier eller kommunale plejefamilier skal godkendes som generelt egnede af socialtilsy-
net, med mindre særlige forhold gør sig gældende. En generel godkendelse gives på baggrund af
en undersøgelse af plejefamilien eller den kommunale plejefamilies samlede forhold og angiver
hvilke vilkår, der gælder for godkendelsen. Socialtilsynet fører herefter tilsyn med plejefamili-
erne minimum en gang årligt.
Kommunen kan i særlige tilfælde godkende en plejefamilie eller en kommunal plejefamilie som
konkret egnet til et eller flere nærmere angivne børn og unge, hvis det bedst imødekommer bar-
nets eller den unges behov. Det gør sig f.eks. gældende for netværksplejefamilier, som netop er
godkendte i forhold til en særlig tilknytning mellem barn og plejeforældre. Det betyder, at fami-
lien skal vurderes egnet til at modtage dét bestemte barn, og det er således ikke relevant, om de
ville kunne modtage andre børn. En netværksplejefamilie kan godkendes til flere børn samtidig,
som f.eks. søskende, men dette forudsætter en godkendelse for hvert enkelt barn.
Der er ikke opstillet generelle kriterier for godkendelse af netværksplejefamilier, men der skal i
hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af den personlige relation mellem barnet og den
pågældende familie samt af plejefamiliens ressourcer i forhold til barnets behov.
En plejefamilie honoreres typisk med vederlag for at have barnet eller den unge boende, og får
derudover dækket udgifterne til barnets eller den unges ophold i hjemmet.
Kommunalbestyrelsens aftale med en plejefamilie om en indsats over for det anbragte barn eller
den unge fremgår typisk af en såkaldt „plejekontrakt“, som indgås mellem kommune og plejefa-
milie. Aftalen beskriver bl.a., hvordan plejefamilien honoreres m.v. Kommunen har som følge
heraf en vis instruktionsbeføjelse over for plejefamilien, og der føres løbende tilsyn med, om
indsatsen over for det anbragte barn eller den unge er i overensstemmelse med formålet med
støtten og med servicelovens bestemmelser vedrørende dette.
Efteruddannelse og supervision af plejefamilier
Det er en forudsætning for både generelt og konkret godkendte plejefamilier, kommunale pleje-
familier, samt netværksfamilier, at familien gennemfører et kursus i at være plejefamilie. Kurset
har en varighed på mindst 4 dage og omfatter begge plejeforældre.
Socialtilsynet skal i forbindelse med godkendelse af plejefamilier, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr.
1 og 2, tilbyde plejefamilien et kursus i at være plejefamilie, jf. lovens § 5, stk. 7. Kurset skal give
den fornødne information og viden om at være plejefamilie og samtidig mindske risikoen for, at
plejeforholdet bryder sammen. Kurserne skal derfor både give kommende plejeforældre viden
om, hvilken opgave de går ind til og redskaber til at løse opgaven jf. vejledning nr. 9007 af 7. janu-
ar 2014 om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven).
38
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Grundkurset skal være gennemført, inden familien modtager børn eller unge i pleje, medmindre
særlige forhold gør sig gældende. Hvis en plejefamilie modtager et barn eller en ung, inden kur-
set er gennemført, skal kurset gennemføres hurtigst muligt herefter.
Ansvaret for at sikre, at konkret godkendte plejefamilier, herunder konkret godkendte kommu-
nale plejefamilier samt netværksplejefamilier, gennemfører grundkursus, påhviler den anbrin-
gende kommune, jf. servicelovens § 66 a, stk. 3.
Den kommunalbestyrelse, der har pligt til at handle i forhold til barnet, skal tilbyde plejefamilier
og netværksplejefamilier efteruddannelse og supervision efter reglerne i bekendtgørelsen om
plejefamilier. Det betyder, at plejefamilier og netværksplejefamilier har ret og pligt til efterud-
dannelse svarende til 2 hele kursusdage årligt samt den fornødne supervision under anbringel-
sen. Kommunale plejefamilier har herudover ret til yderligere efteruddannelse og supervision i
overensstemmelse med plejeopgavens omfang, jf. bekendtgørelse nr. 1554 af 18. december 2013
om plejefamilier § 9.
2.3. INDSKRÆNKNINGER I BØRNS OG UNGES RET TIL
SELVBESTEMMELSE
Udgangspunktet for den indsats, der gives efter serviceloven og magtanvendelsesbekendtgørel-
sen er, at indsatsen skal ske med respekt for barnets eller den unges integritet og selvbestem-
melse.
Dog kan der være situationer, hvor det er nødvendigt at gribe ind i barnets eller den unges inte-
gritet. I serviceloven er der derfor fastsat regler om, i hvilke situationer og hvordan sådanne
tvangsmæssige foranstaltninger undtagelsesvist er tilladt.
reglerne om magtanvendelse skal først og fremmest beskytte børn og unge på døgninstitutio-
ner og opholdssteder mod overgreb og unødvendig magtudøvelse. reglerne har til formål at
forebygge magtanvendelse og beskriver, i hvilke situationer, der undtagelsesvist må anvendes
magt. Herudover beskriver reglerne, hvilke former for magt der ikke er tilladt, såsom legemlig
afstraffelse, fiksering eller ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling.
2.4. TILLADT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVEN
2.4.1. Grundlæggende principper for magtanvendelse
reglerne om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, bygger
på følgende grundlæggende principper, jf. vejledning om magtanvendelse og andre indgreb over
for børn og unge, pkt. 5:
GæLDENDE rET
|
39
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
• Mindsteindgrebsprincippet som medfører, at den mindst indgribende løsning altid skal
have første prioritet.
• Indgrebet må kun ske undtagelsesvist og skal altid begrænses til det absolut nødvendige.
• Proportionalitetsprincippet som medfører, at der skal være proportionalitet mellem ind-
greb og formål.
• Socialpædagogisk bistand og omsorg går altid forud for enhver form for magtanvendelse.
• Individualitetsprincippet som medfører, at indgreb i den personlige frihed skal tilpasses
den enkeltes situation og behov, ligesom den enkeltes behov ikke kan begrunde uforholds-
mæssige indgreb over for andre, f.eks. øvrige børn og unge der opholder sig på anbringel-
sesstedet.
• Åbenhed som medfører, at det skal være klart for den enkelte og/eller de pårørende, hvilke
beslutninger der træffes og hvorfor, ligesom børn og unge og deres forældre skal have
adgang til viden om gældende regler og praksis.
• Legalitet, dvs. krav om klar lovhjemmel for indgreb.
• Boligens ukrænkelighed.
• Særlige krav til registrering og indberetning, beslutningsgrundlag og klageadgang.
Mindsteindgrebsprincippet og proportionalitetsprincippet er nogle af de vigtigste principper i
forbindelse med magtanvendelse over for børn og unge. Ifølge § 1, stk. 1, i magtanvendelsesbe-
kendtgørelsen skal magtanvendelse begrænses til det absolut nødvendige og i øvrigt stå i rime-
ligt forhold til det, der søges opnået.
Bestemmelsen slår fast, at der gælder et forbud mod at anvende en mere indgribende foranstalt-
ning, hvis en mindre indgribende foranstaltning er tilstrækkelig for at nå målet. Er det ikke efter
en konkret vurdering muligt at undgå magtanvendelse, er det vigtigt, at den sker så skånsomt
og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og evt. andre til-
stedeværende.
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten er generelt en undtagelse og må
aldrig erstatte omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling, jf. service-
lovens § 55 og magtanvendelsesbekendtgørelsens § 1. Fysisk magtanvendelse må således ikke
anvendes forebyggende – f.eks. i de tilfælde, hvor barnet eller den unge tidligere har udvist en
voldsom og truende adfærd.
Almindelige pædagogiske virkemidler og samarbejde med børn og unge skal altid gå forud for
anvendelse af fysisk magt, og den ønskede handling eller målet med handlingen skal derfor så
vidt muligt opnås ad frivillighedens vej.
Det bør generelt tilstræbes at afdække årsagerne til de adfærdsmønstre, som giver anledning til
anvendelse af magt, så man kan ændre rutiner m.v. og herved søge at undgå de situationer, hvor
magtanvendelse og tvangsmæssige foranstaltninger kan opstå i forhold til barnet eller den
unge.
40
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Konflikter, eller optræk til at børn og unge handler voldsomt, skal altid forsøges afværget ved
brug af konfliktdæmpende adfærd og andre socialpædagogiske metoder. Brug af magt må såle-
des aldrig træde i stedet for socialpædagogisk handling og behandling.
Med pædagogiske virkemidler vil det i ofte tilfælde være muligt at foregribe eller afværge nød-
vendigheden af at anvende magt over for børn og unge.
2.4.2. Fysisk magtanvendelse
ved fysisk magtanvendelse forstås ifølge magtanvendelsesbekendtgørelsen, at barnet eller den
unge fastholdes eller føres til et andet opholdssted, hvilket kan ske hvis:
1) barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er
uforsvarlig, eller
2) barnet eller den unge derved forhindres i, at skade sig selv eller andre.
Indgreb efter § 2 i magtanvendelsesbekendtgørelsen skal være absolut påkrævet jf. servicelo-
vens § 123, stk. 1, og stk. 3, hvilket medfører, at barnet eller den unge skal være insisterende og
vedholdende i sin udtryksform og adfærd. Alle andre og mindre indgribende metoder og midler
skal vurderes at være nytteløse, ligesom magtanvendelse ikke må ske, hvis barnet eller den unge
udviser tegn på at ville ændre adfærd.
At føre et barn eller en ung betyder, at vedkommende kan føres til et andet lokale på anbringel-
sesstedet eller til vedkommendes værelse. Fastholdelse af barnet eller den unge omfatter aldrig
vold, herunder voldelige førergreb, slag eller spark.
Når det drejer sig om mindre børn, kan fastholdelse og føren til et andet opholdsrum f.eks. ske
ved at barnet bæres til et andet opholdsrum. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til, at barnet eller
den unge låses inde, da dette vil være ensbetydende med frihedsberøvelse.
Fastholdelse eller føren af barnet eller den unge til et andet opholdsrum efter § 2, stk. 1, nr. 1, i
magtanvendelsesbekendtgørelsen kan kun finde sted, når det i den konkrete situation vurderes,
at en udvist adfærd medfører, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarlig. Der er således tale
om en adfærd, som medfører så store gener eller problemer for de andre børn og unge, at det
ikke kan forsvares, at vedkommende forbliver i fællesskabet. Der skal i den konkrete situation
være en reel og begrundet risiko for, at vedkommende vil foretage handlinger, som gør det ufor-
svarligt, at vedkommende opholder sig i fællesskabet.
Fastholdelse eller føren af barnet eller den unge til et andet opholdsrum efter § 2, stk. 1, nr. 2, er
tilladt for at forhindre, at et barn eller en ung gør skade på sig selv eller andre. I dette tilfælde
kan fastholdelsen ske uden opfyldelse af kriteriet om, at barnet eller den unges adfærd er ufor-
svarlig i forhold til fortsat ophold i fællesrummet. Det er dog ikke tilstrækkeligt at have en for-
modning om, at barnet eller den unge vil foretage sig noget, der kan udsætte vedkommende selv
GæLDENDE rET
|
41
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
eller andre for skade. En fastholdelse kan først ske, når barnet eller den unge står lige over for
eller er i gang med at skade sig selv eller andre. Ligeledes er det heller ikke tilladt at bruge mag-
tanvendelse forebyggende.
Magtanvendelse i form af at fastholde eller at føre en person til et andet opholdsrum skal altid
kombineres med tryghedsskabende initiativer. Generelt gælder det, at en hurtig forebyggende
indsats med beroligende tiltag og afledning ofte vil kunne hindre, at tilspidsede situationer
opstår.
Det fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsen § 2, at fysisk magtanvendelse over for børn og
unge, kan ske på opholdssteder, på henholdsvis ikke sikrede og sikrede afdelinger i døgninstitu-
tioner, på delvis lukkede døgninstitutioner samt delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner,
efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, når det er absolut påkrævet, jf. servicelovens § 123.
Magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, giver personalet på et opholdssted eller en døgn-
institution kompetence til akut at reagere på situationer, som opstår i dagligdagen, og hvor det
er nødvendigt at gribe ind fysisk og fastholde et barn eller en ung eller føre vedkommende til et
andet opholdsrum.
Selve beslutningen om at fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet opholdsrum træf-
fes således af det kommunale, regionale eller privatansatte personale, der er til stede, når den
akutte situation opstår, og der skal således ikke først gives tilladelse fra lederen eller kommunen.
2.4.3. Anbringelse på sikret afdeling og særligt sikret afdeling
Sikret afdeling
ved en sikret afdeling forstås en døgninstitution, der omfatter mindst én sikret afdeling og even-
tuelt en eller flere ikke sikrede afdelinger, jf. § 66, nr. 6, jf. § 67, og magtanvendelsesbekendtgø-
relsens § 19, stk. 2.
På en sikret afdeling er det tilladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst. Sikrede institu-
tioner kan endvidere have en eller flere særligt sikrede afdelinger, som modtager børn og unge
i de tilfælde, hvor anbringelse i almindelig sikret afdeling ikke er eller vil være tilstrækkelig.
Det er Socialtilsynet, der godkender afdelingen som sikret afdeling. Sikrede afdelinger må kun
anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet, jf. servicelovens § 123,
stk. 1.
Børn og unge kan anbringes på sikrede afdelinger som følge af sociale årsager eller via retssyste-
met som led i varetægtssurrogat, afsoning af dom eller en ungdomssanktion. For så vidt angår
anbringelse via retssystemet henvises der til pkt. 2.5, jf. nedenfor.
42
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Herudover kan børn og unge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark anbringes på sikrede
afdelinger, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 7.
Børn og unge kan anbringes på en sikret afdeling hvis et af de følgende vilkår er opfyldt:
1) Det er absolut påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre, og faren
herfor ikke på forsvarlig måde har kunnet afværges ved andre lempeligere forhold
(farlighedskriteriet).
2) Det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et
grundlag for den videre socialpædagogiske behandling (observation).
3) Det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode, jf. nr. 2, fastslås, at det er absolut
påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling
(længerevarende pædagogisk behandling).
varigheden af ophold på en sikret afdeling for unge under 15 år, der har ophold på baggrund af
farlighedskriteriet, observation eller længerevarende behandling, må højst vare 3 måneder, jf.
magtanvendelsesbekendtgørelsens § 32, stk. 1. For unge under 12 år, hvor der er sket dispensa-
tion efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1, gælder samme regler for varighed af
opholdet som for 12-14-årige.
Kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune kan dog dispensere fra tidsgrænsen og for-
længe opholdet, hvis betingelserne for opholdet i en sikret afdeling i det enkelte tilfælde gør det
absolut påkrævet. Det betyder, at unge under 15 år, der er anbragt af sociale årsager, højst kan
være på en sikret afdeling i 9 måneder, jf. § 32, stk. 6, i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Der kan som udgangspunkt højst dispenseres for én ny periode efter samme anbringelseskrite-
rium. Denne periode kan højst være på 3 måneder.
For unge, der er fyldt 15 år og anbragt på en sikret afdeling på baggrund af farlighedskriteriet,
må opholdet højst vare 3 måneder, hvis betingelserne for anbringelsen gør det absolut påkrævet.
Der kan dog dispenseres for en ny periode på 3 måneder, hvis betingelserne for anbringelsen gør
dette absolut påkrævet. Dispensationsmulighederne er ikke begrænset til én ny periode, hvilket
betyder, at der kan dispenseres for flere nye perioder på 3 måneder, jf. magtanvendelsesbekendt-
gørelsens § 32, stk. 1 og 2.
For unge, der er fyldt 15 år og anbragt på en sikret afdeling på baggrund af pædagogisk observa-
tion, må opholdet højst vare 3 måneder, hvis betingelserne for anbringelsen gør det absolut
påkrævet. Der kan dispenseres for en ny periode på 3 måneder, hvis betingelserne for anbringel-
sen gør det absolut påkrævet. Dispensationsmulighederne er ikke begrænset til én ny periode,
jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1 nr. 2.
For unge, der er fyldt 15 år og anbragt på en sikret afdeling på baggrund af længerevarende
behandlingsforløb, må opholdet højst vare 6 måneder, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens
GæLDENDE rET
|
43
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
§ 32, stk. 2. Der kan dispenseres for én ny periode på 6 måneder, hvis betingelserne for anbringel-
sen gør det påkrævet, jf. § 32, stk. 2, i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Den samlede varighed af ophold på en sikret afdeling efter magtanvendelsesbekendtgørelsens
§ 30, stk. 1, nr. 1-3, for unge, der er fyldt 15 år, må således højst vare 14 måneder.
Det er kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges opholdskommune, der kan træffe afgø-
relse om at anbringe et barn eller en ung, der er fyldt 12 år, i en sikret afdeling som led i en anbrin-
gelse af sociale årsager.
Særligt sikret afdeling
ved en særlig sikret afdeling forstås en afdeling, der adskiller sig i forhold til almindelige sikrede
afdelinger bl.a. ved at have en bedre personalemæssig normering, som betyder, at afdelingen
kan modtage børn eller unge, der har mere massive problemer end de børn og unge, der placeres
på almindelige sikrede afdelinger.
Særligt sikrede afdelinger skal være fysisk adskilt fra almindelige sikrede afdelinger. Den fysiske
adskillelse mellem sikrede og særligt sikrede afdelinger er ikke til hinder for, at de anbragte børn
og unge i sikrede og særligt sikrede afdelinger kan deltage i undervisning i hold på tværs af afde-
lingerne, så længe ordensbestemmelser overholdes og sikkerhedshensyn iagttages.
Særligt sikrede afdelinger er målrettet børn og unge, som ved en forudgående voldelig eller psy-
kisk afvigende adfærd, har gjort ophold eller fortsat ophold i sikret afdeling uforsvarlig, jf. mag-
tanvendelsesbekendtgørelsens § 40.
Der gælder de samme magtanvendelsesregler for de særligt sikrede afdelinger, som for de sik-
rede afdelinger.
Det fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 40, at en særligt sikret afdeling kan anven-
des for børn og unge, når følgende gør sig gældende:
1) Der foreligger et grundlag for anbringelse på sikret afdeling efter magtanvendelsesbe-
kendtgørelsens § 30.
2) Anbringelse i en sikret afdeling ikke er eller vil være tilstrækkelig, idet den unge ved en
forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold eller fortsat
ophold på en sikret afdeling uforsvarligt.
3) Der i forhold til unge med psykisk afvigende adfærd, foreligger en skriftlig, lægefaglig
vurdering af, at den unge udviser aktuelle symptomer på en diagnose.
Det er kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune, der træffer afgørelse om anbrin-
gelse på en særligt sikret afdeling, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. magtanvendelsesbe-
kendtgørelsens § 40. Beslutningen skal tiltrædes af den kommunalbestyrelse eller meddeles det
44
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
regionsråd, som er ansvarlig for oprettelse og drift af den pågældende sikrede døgninstitution.
I forbindelse med visitationen skal både diagnose og adfærd vurderes.
Lederen af en døgninstitution med en tilknyttet sikret afdeling eller dennes stedfortræder kan,
uafhængigt af om der på døgninstitutionen er en særligt sikret afdeling, træffe midlertidig
beslutning om overførsel af en ung, der er fyldt 15 år, til en særligt sikret afdeling. Beslutningen
herom skal straks forelægges kommunalbestyrelsen i opholdskommunen til afgørelse.
I forbindelse med en sådan overførsel af et barn eller en ung fra en sikret døgninstitution til en
særligt sikret afdeling, sker der en ændring af barnets eller den unges anbringelsessted i henhold
til servicelovens § 69, stk. 1, og barnet eller den unge skal derfor i henhold til samme lovs § 46, stk.
3, så vidt muligt høres og have mulighed for at udtale sig i overensstemmelse med barnets eller
den unges alder og modenhed, inden der træffes afgørelse, jf. tillige servicelovens § 69, stk. 3, om,
at ændring af anbringelsessted kun kan finde sted med samtykke fra forældrene og den unge,
der er fyldt 15 år. Hvis der ikke kan opnås samtykke, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse
efter serviceloven § 58, hvis betingelserne herfor er til stede.
Afgørelse om valg af anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen.
2.4.4. Anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller på en delvis lukket afdeling på en
døgninstitution
En delvis lukket døgninstitution er en døgninstitution for børn og unge i alderen 12-17 år, hvor
der i perioder kan ske tilbageholdelse i form af aflåsning af yderdøre og vinduer samt fysisk til-
bageholdelse.
ved en delvis lukket afdeling på en døgninstitution forstås en afdeling på en døgninstitution for
børn og unge i alderen 12-17 år, hvor der ligeledes i perioder kan ske tilbageholdelse i form af
aflåsning af yderdøre og vinduer samt fysisk tilbageholdelse. En delvis lukket afdeling på en
åben døgninstitution skal godkendes særskilt.
Formålet med delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger er bl.a., udover at
kunne tilbageholde børn og unge i perioder af op til 5 sammenhængende dage, fysisk at kunne
fastholde børn og unge i kortere tid i visse fastsatte situationer, når der er formodning om, at
barnet eller den unge vil rømme fra stedet.
Det er børn og unge-udvalget der træffer afgørelse om at anbringe et barn eller en ung på en del-
vis lukket døgninstitution eller en delvis lukket afdeling, jf. servicelovens § 123 b, stk. 3. Kommu-
nalbestyrelsen fastsætter rammer og vilkår for anbringelsen, jf. servicelovens § 123 b og magt-
anvendelsesbekendtgørelsens §§ 6 og 7.
GæLDENDE rET
|
45
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2.4.5. Aflåsning af afdeling
Aflåsning af en afdeling sker ved, at en afdeling på en ikke sikret døgninstitution, herunder delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på åbne døgninstitutioner, aflåses om
natten og undtagelsesvist i kortere perioder om dagen. Der kan ikke ske aflåsning af afdelinger
på opholdssteder eller i andre anbringelsesformer.
Aflåsning af en afdeling betyder, at yderdøre og vinduer kan låses, således at børn og unge ikke
kan forlade døgninstitutionen i det tidsrum, hvor afdelingen er aflåst. Det kan f.eks. være i situa-
tioner, hvor man er bekymret for, at mindre børn eller børn og unge med nedsat psykisk funkti-
onsevne kan finde på at forlade afdelingen om natten. Aflåsning af afdelingen om dagen kan kun
ske undtagelsesvist og i kortere perioder.
Det er personalet på anbringelsesstedet, der beslutter, hvorvidt en afdeling skal aflåses i en kor-
tere periode.
2.4.6. Aflåsning af værelser om natten på sikrede og særligt sikrede afdelinger
Aflåsning af et værelse om natten på sikrede og særligt sikrede afdelinger betyder, at der kan
gives tilladelse til, at anbragte børn og unges værelser på institutionen aflåses om natten. En
sådan aflåsning betragtes ikke som isolation.
Det er det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede tilsyn med den sikrede og særligt sikrede
afdeling, der kan give tilladelse til, at anbragte børn og unges værelser på institutionen aflåses
om natten, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 3.
2.4.7. Kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
Alle børn og unge under 18 år, der har ophold i døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgn-
institutioner og delvis lukkede afdelinger, sikrede afdelinger eller opholdssteder, er omfattet af
servicelovens § 123, stk. 2, hvorefter det gælder, at der kan træffes afgørelse om kontrol med
barnet eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere
angivne personer uden for institutionen, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den
unges sundhed eller udvikling. Kommunalbestyrelsens vurdering af, hvorvidt det af hensyn til
barnets eller den unges sundhed eller udvikling er nødvendigt med en begrænsning af pågæl-
dendes kommunikation med personer uden for anbringelsesstedet, kan foretages i forbindelse
med anbringelsen eller under anbringelsen.
Det er alene børn og unge-udvalget, der på baggrund af kommunalbestyrelsens indstilling, kan
træffe afgørelse om kontrol med brevveksling og telefonsamtaler og anden kommunikation,
bortset fra de særlige regler der gælder for unge i varetægtssurrogat.
46
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Har børn og unge-udvalget i barnets eller den unges opholdskommune, truffet afgørelse om kon-
trol med børn og unges telefonsamtaler, brevveksling og anden kommunikation på anbringelses-
stedet, skal den unge give samtykke til kontrollen – f.eks. åbning af breve og medhør ved telefon-
samtaler, og barnet eller den unge skal i øvrigt også overvære kontrollen. ved kontrol af telefon-
samtaler skal også den person, der tales med, give sit samtykke.
Afgørelsen om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation træffes for
en bestemt periode. Denne bestemmelse gælder således også for børn og unge, der er idømt en
ungdomssanktion eller afsoner en ubetinget fængselsdom på et anbringelsessted, jf. § 78 stk. 2,
i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012 (straffuldbyrdelses-
loven)).
En kontrolleret telefonsamtale sker ved, at en ansat, efter samtykke fra barnet eller den unge,
lytter med, når barnet eller den unge taler i telefon med de af børn og unge-udvalget angivne
personer. ønsker barnet eller den unge ikke, at der sker medhør ved en indgående telefonsam-
tale, kan telefonsamtalen afbrydes med en forklaring til den, der har ringet op. ønsker barnet
eller den unge ikke, at der sker medhør ved en udgående telefonsamtale, føres samtalen ikke.
Kontrol af brevveksling sker ved, at en ansat åbner brevet i overværelse af barnet eller den unge,
efter at barnet eller den unge har givet samtykke hertil, eller at en ansat åbner og læser det brev,
barnet eller den unge har skrevet til den af børn og unge-udvalget angivne person. Hvis barnet
eller den unge ikke ønsker, at et indgående brev åbnes, kan dette uåbnet returneres til afsende-
ren med forklarende ledsageskrivelse. ønsker barnet eller den unge ikke, at et udgående brev
åbnes, tilintetgøres brevet.
For unge i varetægtssurrogat på en sikret afdeling gælder herudover særlige regler i retsplejelo-
vens § 771 og § 772, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., § 123, stk. 6 i serviceloven og § 29, i magtanvendelses-
bekendtgørelsen. Se nedenfor under afsnit 2.7.3.
2.4.8. Kontrol med mobiltelefon og internet
Opholdssteder og døgninstitutioner har ikke lovhjemmel til at træffe afgørelse om at fratage
børn og unge deres mobiltelefon eller nægte dem adgang til internettet m.v., jf. ovenfor under
2.4.7. Der kan imidlertid, som led i, at barnet eller den unge har ophold på en døgninstitution eller
opholdssted, opstilles regler for brugen af mobiltelefon og internet. Det kan f.eks. dreje sig om,
at mobiltelefoner ikke må bruges (dvs. mobiltelefonen sættes på lydløs eller efterlades på værel-
set), når børnene og de unge spiser i fællesskab, eller at adgangen til internettet skal være lukket
ned efter et bestemt tidspunkt.
GæLDENDE rET
|
47
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2.4.9. Undersøgelse af person og opholdsrum samt tilbageholdelse af effekter
Undersøgelse af opholdsrum
ved undersøgelse af opholdsrum forstås, at personalet på en døgninstitution, herunder en delvis
lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling og en sikret afdeling samt på opholdssteder,
bemyndiges til at træffe bestemmelse om, at der skal foretages en undersøgelse af barnets eller
den unges person eller opholdsrum, jf. § 123 a, stk. 2. Undersøgelsen omfatter en gennemgang af
den unges genstande i opholdsrummet, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1. Det er
en forudsætning for at igangsætte undersøgelsen, at der er bestemte grunde til at antage, at
barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, som betyder, at ordensbestemmelser ikke kan
overholdes, eller at sikkerheden ikke kan iagttages.
Med effekter forstås effekter, som er uforsvarlige og/eller ulovlige at være i besiddelse af, eller
som kan true sikkerheden på anbringelsesstedet. Det kan f.eks. være effekter i form af euforise-
rende stoffer eller genstande som barberblade, knive eller andet, der kan bruges som våben.
I henhold til magtanvendelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, og § 23, stk. 2, omfatter ’opholdsrum’
såvel værelse, skabe eller andre rum, som barnet eller den unge råder over på anbringelsesste-
det.
Hvis en undersøgelse af barnets eller den unges opholdsrum indebærer en gennemgang af
pågældendes genstande, skal anbringelsesstedet, medmindre særlige omstændigheder taler
imod dette, enten som udgangspunkt lade barnet eller den unge overvære undersøgelsen eller
straks efter undersøgelsen give barnet eller den unge tilbud om at få gennemgået undersøgel-
sens resultater, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1. Med genstande i opholdsrum-
met henvises f.eks. til kommoder, opbevaringsbokse, tasker og poser.
ved undersøgelse af et barns eller en ungs opholdsrum eller person skal der altid deltage mindst
to ansatte. Kun hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan undersøgelsen gennem-
føres af en enkelt ansat. Der må ikke være andre børn og unge til stede under undersøgelsen af
barnets eller den unges person eller opholdsrum.
Barnet eller den unge har inden undersøgelsen ret til at få oplyst årsagen til, at undersøgelsen
iværksættes, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette, jf. magtanvendelsesbe-
kendtgørelsens § 15, stk. 3.
Det er anbringelsesstedets leder eller den, der bemyndiges dertil, som kan træffe bestemmelse
om, at der skal ske undersøgelse af et anbragt barns eller en ungs opholdsrum. Servicelovens
§ 123 a, stk. 2, giver således personalet på et opholdssted eller en døgninstitution kompetence
til akut at reagere på situationer, som opstår i dagligdagen, og hvor det er nødvendigt at gribe
ind for at iagttage ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn. Beslutningen skal ikke godkendes
efterfølgende af kommunalbestyrelsen.
48
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Undersøgelse af person
ved undersøgelse af, hvilke effekter et barn eller en ung har i sin besiddelse forstås, at der fore-
tages klap uden på tøjet og undersøgelse af lommer og sko. Undersøgelsen kan kun foretages,
hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, der
betyder, at ordensbestemmelser på institutionen ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn
ikke kan iagttages, jf. servicelovens § 123 a og magtanvendelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at undersøgelse af den unges person kun kan
foretages, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af
effekter, der betyder, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn
ikke kan iagttages.
Magtanvendelsesbekendtgørelsens § 14 beskriver retningslinjerne ved undersøgelse af barnets
eller den unges person. I forbindelse med undersøgelsen må der ikke ske indtrængen i det men-
neskelige legeme eller nogen egentlig beføling af legemet.
Det er anbringelsesstedets leder eller den, der bemyndiges dertil, som kan træffe bestemmelse
om, at der skal ske undersøgelse af barnets eller den unges person. Servicelovens § 123 a, stk. 2,
giver således personalet på et opholdssted eller en døgninstitution kompetence til akut at rea-
gere på situationer, som opstår i dagligdagen, og hvor det er nødvendigt at gribe ind for at iagt-
tage ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn. Beslutningen om at undersøge barnets eller den
unges person skal ikke godkendes efterfølgende af kommunalbestyrelsen.
Tilbageholdelse af effekter
Hvis der under en undersøgelse af person eller opholdsrum findes effekter, som af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn findes uforsvarlige, kan anbringelsesstedets leder eller den, der
bemyndiges dertil, træffe bestemmelse om at tilbageholde disse, jf. servicelovens § 123 a, stk. 6.
Anbringelsesstedet skal i den forbindelse udfærdige en liste over de genstande, der tilbagehol-
des. Barnet eller den unge skal orienteres om hvilke genstande, der tilbageholdes. Tilhører gen-
standen anbringelsesstedet, kan den umiddelbart inddrages, jf. magtanvendelsesbekendtgørel-
sens § 17, stk. 3. Det er anbringelsesstedets leder eller den, der bemyndiges dertil, som kan træf-
fe bestemmelse om at tilbageholde effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse, jf.
servicelovens § 123 a, stk. 6. Beslutningen om at tilbageholde effekter skal ikke godkendes efter-
følgende af kommunalbestyrelsen.
2.4.10. Adgang til undersøgelse ved anbringelse, besøg og fravær på sikrede og særligt
sikrede afdelinger
Undersøgelse af hvilke effekter et barn eller en ung, der er anbragt på en sikret afdeling, har i sin
besiddelse, kan foretages i forbindelse med, at barnet eller den unge anbringes, før og efter bar-
net eller den unge har haft besøg, samt før og efter barnet eller den unge har været fraværende
GæLDENDE rET
|
49
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
fra afdelingen, jf. § 123 a, stk. 1. Formålet med bestemmelsen er at sikre ordensbestemmelser
eller sikkerhedshensyn.
Barnet eller den unge har ret til, inden undersøgelsen foretages, at få oplyst årsagen til undersø-
gelsen, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette, jf. magtanvendelsesbekendtgø-
relsens § 25, stk. 3.
Det er personalet på den sikrede afdeling, der beslutter, om undersøgelsen skal foretages, og der
behøver ikke at være en begrundet mistanke i forbindelse med foretagelsen af undersøgelsen.
Beslutningen om at undersøge barnets eller den unges person skal ikke godkendes efterfølgen-
de af kommunalbestyrelsen.
2.4.11. Isolation
Det er kun børn og unge, der har ophold på sikrede institutioner, der kan isoleres i en begrænset
periode i dertil særligt indrettede isolationsrum, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens §  20,
stk. 2.
Isolation må kun anvendes på sikrede afdelinger og kun, når det er absolut nødvendigt, jf. servi-
celovens § 123, stk. 1. ved isolation forstås afsondring i aflåst rum i en kortere eller længere peri-
ode. Isolationen skal være så kortvarig og skånsom som muligt, og må ikke udstrækkes ud over
2 timer for børn og unge, der har ophold i en almindelig sikret afdeling. I forbindelse med isola-
tionen, skal der løbende føres tilsyn med barnet eller den unge, for at sikre at barnet eller den
unge ikke gør skade på sig selv. Der skal være mulighed for at barnet eller den unge kan tilkalde
en medarbejder.
Det er institutionens leder eller dennes stedfortræder, der undtagelsesvis kan træffe beslutning
om at anbringe barnet eller den unge i særlige isolationsrum, når der er overhængende fare for,
at barnet eller den unge skader sig selv eller andre.
I forhold til de særligt sikrede afdelinger, så kan børn og unge isoleres i en længere tidsperiode,
end tilfældet er i sikrede afdelinger. Isolationen skal være så skånsom som muligt og må ikke
udstrækkes udover 4 timer.
I de tilfælde hvor der er tale om børn og unge med psykiske lidelser, der er anbragt på en særlig
sikret afdeling, der er godkendt til at modtage unge med psykiske lidelser, skal der, i umiddelbar
forbindelse med isolationen, tilkaldes en psykiatrisk speciallæge knyttet til afdelingen. Den
pågældende læge skal tage stilling til, hvorvidt en indlæggelse på en børne- og ungdomspsykia-
trisk afdeling er nødvendig, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 39, stk. 2.
50
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Hvis indlæggelse ikke vurderes at være nødvendig, skal den psykiatriske speciallæge løbende
tilse barnet eller den unge i løbet af isolationen og vurdere, om der sker en udvikling af tilstan-
den, som gør en indlæggelse på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling nødvendig.
2.4.12. Tilbageholdelse og fastholdelse på delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket
afdeling
På de delvis lukkede institutioner og delvis lukkede afdelinger er der mulighed for at fastholde
barnet eller den unge i akut opståede situationer, hvis det er afgørende for den socialpædagogi-
ske behandling, og der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling eller sundhed lider alvor-
lig skade og hvis et af følgende forhold gør sig gældende:
• Barnet eller den unge tidligere har rømmet fra åbne anbringelsessteder, og det må formo-
des, at den pågældende igen vil rømme fra anbringelsesstedet.
• Barnet eller den unge tidligere har begået kriminalitet, og det må formodes, at den pågæl-
dende vil begå ny kriminalitet i forbindelse med udgang fra anbringelsesstedet.
• Barnet eller den unge tidligere har indtaget euforiserende stoffer, og det formodes, at den
pågældende vil indtage euforiserende stoffer ved udgang fra anbringelsesstedet.
• Barnet eller den unge tidligere har skadet sig selv, og det formodes, at den pågældende vil
skade sig selv alvorligt.
Med fastholdelse menes, at institutionens leder eller dennes stedfortræder i akut opståede situ-
ationer kan anvende fysisk magt til at hindre et barn eller en ung i at forlade den delvis lukkede
døgninstitution eller den delvis lukkede afdeling i de situationer, hvor barnet eller den unge
f.eks. handler i affekt eller vrede og vil stikke af fra institutionen. Med anvendelse af fysisk magt
menes, at der fysisk tages fat i barnet eller den unge i en kortere periode (til pågældende er faldet
til ro), eller at barnet eller den unge kan mandsopdækkes (f.eks. ved at de ansatte stiller sig i
døren og hindrer pågældende i at komme ud og væk fra institutionen). Fastholdelsen skal afpas-
ses forholdene i den enkelte situation, må ikke gå ud over det strengt nødvendige og skal stå i et
rimeligt forhold til det, der ønskes opnået med fastholdelsen.
ved tilbageholdelse forstås, at barnet eller den unge f.eks. anbringes på en afdeling, hvor døre
og vinduer kan aflåses.
Kommunalbestyrelsen kan, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsen § 7, stk. 2, træffe afgørelse om,
at barnet eller den unge kan tilbageholdes i op til 5 dage ad gangen, dog højst 30 dage på et år,
når følgende gør sig gældende:
1) Det er afgørende for den socialpædagogiske behandling, at barnet eller den unge ikke
rømmer fra institutionen.
2) Der er risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i
forbindelse med en rømning.
GæLDENDE rET
|
51
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om rammerne for tilbageholdelse og fasthol-
delse, kan institutionens leder eller dennes stedfortræder, inden for de rammer om tilbagehol-
delse, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, jf. magtanvendelsesbekendtgørel-
sens § 7, stk. 1, tilbageholde barnet eller den unge, når følgende tre betingelser er opfyldt:
1) Der er begrundet formodning om, at barnet eller den unge vil rømme.
2) Det i den konkrete situation er afgørende for den socialpædagogiske behandling, at barnet
eller den unge tilbageholdes.
3) Der er risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i
forbindelse med en rømning.
Afgørelse om tilbageholdelse og fastholdelse på delvis lukkede døgninstitutioner træffes sam-
tidig og for et år ad gangen. Der skal således alene træffes én afgørelse, der indeholder stilling-
tagen til både tilbageholdelse og fastholdelse af barnet eller den unge samt andre vilkår i forbin-
delse med anbringelsen.
Lederen eller dennes stedfortræder kan beslutte, at tilbageholdelsen skal begrænses til bestem-
te tidspunkter af døgnet, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2. I forbindelse med lede-
ren eller stedfortræderens beslutning om tilbageholdelse skal barnet eller den unge som
udgangspunkt inddrages og høres.
2.4.13. Anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med psykisk
nedsat funktionsevne
ved alarm- og pejlesystemer forstås to former for systemer:
• Alarmsystemer, der kan advare personalet eller pårørende, hvis barnet eller den unge for-
lader boligen.
• Pejlesystemer, der kan anvendes til at lokalisere barnet eller den unge, hvis denne er bort-
kommet fra døgninstitution eller opholdssted.
Det er ikke lovligt at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer i form af udstyr, der er egnet
til kontinuerligt at overvåge en persons færden, som f.eks.:
• Kodelåse, der forudsætter indtastning af en særlig kode for, at døren kan åbnes, når barnet
eller den unge ikke har forudsætninger for at indtaste koden.
• Aflåsning af udgangsdøre med henblik på at tilbageholde barnet eller den unge i boligen.
Det er en betingelse for anvendelse af alarm- eller pejlesystemer, at der er tale om personlige
systemer, der kun registrerer den enkeltes udgang fra anbringelsesstedet eller opholdsstedet
eller færden uden for boligen. Der findes ikke særskilt regulering i serviceloven om videoover-
vågning, herunder ikke i servicelovens § 123 d. Lov om behandling af personoplysninger (lov nr.
429 af 31. maj 2000 (persondataloven)) indeholder generelle regler om behandling af personop-
lysninger, der bl.a. finder anvendelse i forbindelse med tv-overvågning.
52
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Det er en betingelse for anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer efter § 123 d i servi-
celoven, at der foreligger samtykke. Det er forældremyndighedsindehaveren, der skal give sam-
tykke til iværksættelse af foranstaltningen. Hvis der er delt forældremyndighed, skal der fore-
ligge samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, jf. bekendtgørelse nr. 511 af 26. maj
2011 om alarm- eller pejlesystemer til børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt
i døgninstitution eller på opholdssted § 3.
Det er op til kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om, hvorvidt bestemmelsen skal finde
anvendelse i den pågældende kommune, jf. bekendtgørelse om alarm- eller pejlesystemer til
børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholds-
sted § 2.
Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelsen om, at § 123 d i serviceloven skal finde anven-
delse, skal kommunalbestyrelsen påse, at betingelserne for iværksættelse af et personligt alarm-
eller pejlesystem er opfyldt.
Afgørelser om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer er midlertidige og kan maksi-
malt fastsættes for en periode på op til fire måneder ad gangen, jf. bekendtgørelse om alarm-
eller pejlesystemer til børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution
eller på opholdssted § 4.
2.4.14. Fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger
Unge over 15 år, der er anbragt på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i
henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, er omfattet af servicelovens
§ 137 g.
Kommunalbestyrelsen kan uden retskendelse træffe afgørelse om, at den anbragte unges brug
af telefon og internet i et konkret tilfælde skal overhøres eller overvåges, hvis dette skønnes
nødvendigt af hensyn til ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge
eller forhindre kriminalitet, jf. servicelovens § 137 g, stk. 1. Bestemmelsen tager sigte på de situa-
tioner, hvor unge over 15 år, der er anbragt som led i en strafferetlig afgørelse på et anbringelses-
sted efter serviceloven, anvender telefon og internet til kriminelle formål.
Hvis det ikke er muligt at få den anbragte unge til at stoppe brugen af telefon og internet til kri-
minelle formål, kan kommunalbestyrelsen uden retskendelse træffe afgørelse om, at adgangen
til telefon og internet kan afbrydes eller forhindres, jf. servicelovens § 137 g, stk. 2.
Indgrebene efter § 137 g kan ikke gennemtvinges ved anvendelse af magt. Hvis den anbragte
unge modsætter sig indgrebet på en sådan måde, at indgrebet ikke kan udføres uden magt, må
personalet tilkalde politiet, hvis dette er nødvendigt.
GæLDENDE rET
|
53
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Anbringelsesstedets leder eller lederens stedfortræder kan træffe foreløbige afgørelser, i de situ-
ationer, hvor iværksættelsen af indgrebet er uopsætteligt for at sikre ordens- og sikkerhedsmæs-
sige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet, jf. servicelovens § 137 f, stk.
2. Foreløbige afgørelser skal snarest muligt godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. serviceloven
§ 137 f, stk. 3.
De øvrige anbragte børn og unge, der er anbragt efter servicelovens § 52, er ikke omfattet af ser-
vicelovens § 137 g.
2.5. MAGTANVENDELSE UDEN FOR SERVICELOVEN
2.5.1. Nødværge og nødret
Straffeloven indeholder bestemmelser, der som udgangspunkt forbyder personer, herunder f.
eks. det offentlige plejepersonale, at foretage bestemte handlinger over for andre personer.
Som eksempel kan nævnes bestemmelsen i straffelovens §  244 om vold, hvorefter den, der
udøver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fæng-
sel indtil 3 år. Hvis betingelserne for nødværge eller nødret er opfyldt, vil vold efter den nævnte
bestemmelse imidlertid være straffri.
Nødværge
Det fremgår af straffelovens § 13, stk. 1, at handlinger, der har været nødvendige for at modstå
eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb, er straffri, hvis handlin-
gerne ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens per-
son og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.
Bestemmelsen om nødværge beskriver forudsætningerne for, at en person straffrit kan modstå
eller afværge et uretmæssigt angreb, men det fremgår ikke direkte af bestemmelsen, hvad angre-
bet kan være rettet mod. Det kan dreje sig om angreb på f.eks. liv, legeme, personlig frihed eller
formuegenstande, f.eks. angreb i form af vold, brandstiftelse eller tingsbeskadigelse.
Bestemmelsen finder også anvendelse, når angriberen er psykisk utilregnelig, eller er et barn
under den kriminelle lavalder.
Afværgehandlingen skal rettes mod angriberen selv, aldrig mod en tredjeperson.
Der er krav om proportionalitet (forholdsmæssighed) mellem angrebet og den handling, der imø-
degår angrebet, således at ikke ethvert angreb kan gøre enhver handling straffri. Afværgehand-
lingen må således ikke gå åbenbart ud over, hvad der er forsvarligt.
54
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Nødret
Straffelovens § 14 om nødret er i praksis kun aktuel, når bestemmelsen om nødværge ikke finder
anvendelse. Det fremgår af bestemmelsen, at en handling, der ellers ville være strafbar, ikke
straffes, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovover-
trædelsen må anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.
Nødretshandlingen skal være nødvendig for at afværge en skade.
I modsætning til nødværgesituationerne kan handlinger i nødretssituationer rettes mod tredje-
personers gods eller værdier.
2.6. ANSTALTSFORHOLDET OG ADGANGEN TIL AT FASTSÆTTE
HUSREGLER
Anstaltsforholdet beskriver tiltag og reguleringer af f.eks. børn og unges ophold på institutioner
og opholdssteder, og disse skal kunne begrundes i institutionens eller opholdsstedets formål.
Anstaltsforholdet kan således indeholde regler og udstikke retningslinjer for tiltag over for børn
og unge med henblik på at opretholde nogle gode rammer på institutionerne eller opholdsste-
derne. Som eksempel kan nævnes en regel om, at børn eller unge skal rydde op på deres værelse
eller i fællesrum, for at hygiejnemæssige forhold på institutionen eller opholdsstedet kan tilgo-
deses.
Dog gælder det, at de regler, der fastsættes som led i anstaltsforholdet, og de handlinger der
udføres på baggrund heraf, f.eks. ikke må indsnævre den personlige frihed eller privatlivets fred
uforholdsmæssigt eller på anden måde være byrdefulde, jf. proportionalitetsprincippet. Der kan
heller ikke ske frihedsberøvelse med hjemmel i anstaltsforholdet.
Det er vigtigt, at der er gode og stabile forhold på institutioner og opholdssteder. Det gælder
både i forhold til de anbragte børn og unge men også i forhold til personalet. Det kan derfor være
hensigtsmæssigt at udforme en husorden med dertilhørende regler, der udstikker retningslinjer
for dagligdagen. F.eks. kan det være nødvendigt at definere nogle regler for, hvad der er accep-
tabelt på fællesarealer på institutionen eller opholdsstedet som helhed for at sikre ro og orden,
så alle – både anbragte unge og personalet kan trives.
Det er institutionens eller opholdsstedets ledelse, der, som udgangspunkt i samarbejde/dialog
med medarbejdere og børn og unge, har kompetence til at fastsætte sådanne husregler.
Det er vigtigt, at husreglerne er nedskrevet og kendt af de personer, som man forventer, skal
overholde reglerne. Når barnet eller den unge bliver anbragt, bør husreglerne udleveres til bar-
net eller den unge samt forældremyndighedsindehaveren ved anbringelsens start. Hvis reglerne
ændres, bør dette ligeledes kundgøres over for de relevante parter.
GæLDENDE rET
|
55
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
I forhold til børn og unge med kommunikativ eller kognitiv funktionsnedsættelse skal det sikres,
at barnet eller den unge er blevet gjort bekendt med reglerne på en for den enkelte forståelig og
tilgængelig måde.
Der skal være saglige grunde til husregler. Husreglerne kan f.eks. beskrive standarder for vareta-
gelsen af hygiejnemæssige minimumskrav, rygeregler, regulering i forhold til brug af mobiltele-
fon, sengetider, hvornår der skal være ro på værelserne samt regler vedrørende måltider, fjern-
synskiggeri, computeranvendelse, hvornår man kan have besøg såvel som retningslinjer for akti-
viteter, som anbringelsesstedet har uden for matriklen.
I forhold til regler om børn og unges adgang til mobiltelefon kan disse fastsættes i forhold til
anbringelsesstedets formål. Derudover kan det f.eks. besluttes, at mobiltelefonerne skal afleve-
res til natten for hermed at sikre, at børnene og de unge får deres nattesøvn. Det kan også af
hensyn til fællesskabet være nødvendigt at lave regler om, at al samtale i mobiltelefon ikke må
foregå i fællesrum, men derimod skal ske på børnenes og de unges værelser.
Anbringelsesstedet kan imidlertid ikke fastsætte regler, der helt afskærer adgangen til mobilte-
lefon. Det er alene børn og unge-udvalget, der for en bestemt periode kan træffe afgørelse om at
afbryde f.eks. mailkorrespondance eller telefonforbindelsen mellem forældrene eller netværket
og barnet eller den unge. Politiet kan desuden, af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed mod-
sætte sig, at et barn eller en ung anbragt i varetægtssurrogat på en sikret afdeling, fører telefon-
samtaler eller kommunikere på anden vis, jf. afsnit 2.4.7., 2.4.8. og 2.4.14.
De fastsatte husregler skal som udgangspunkt gælde for alle på institutionen, medmindre der
er saglige grunde til at gøre forskel. En saglig grund kan f.eks. være, at sengetiden afhænger af
alder, eller at der må tages særlige hensyn til børn og unge med en funktionsnedsættelse.
Der kan opstå situationer, hvor der er behov for at håndhæve husreglerne. F.eks. hvis en ung ikke
efterlever et rygeforbud indendørs. I sådan en situation kan der, som ved hensynet til omsorgen
for den unge, ske en verbal og fysisk markering med henblik på at få den unge til enten at holde
op med at ryge inden døre eller hjælpe pågældende ud med en hånd på skulderen/fysisk guid-
ning. Der skal dog ske en konkret og saglig vurdering af, om den fysiske markering af en hånd på
skulderen og pædagogiske indgriben, herunder dens intensitet, er nødvendig ud fra varetagelse
af anbringelsesstedets formål under iagttagelse af bl.a. mindsteindgrebsprincippet.
I forbindelse med håndhævelsen af husreglerne må der ikke være tale om en egentlig fysisk mag-
tanvendelse. Eksempelvis hvis en ung yder aktiv modstand (f.eks. modsætter sig at blive hjulpet
ud), og det er nødvendigt at udøve mere håndfast fysisk magt. Her vil handlingen være at betrag-
te som fysisk magtanvendelse, og betingelserne i magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2 skal
være opfyldt.
56
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
I forhold til udenforståendes besøg på opholdsstedet og institutionen kan anbringelsesstedet
fastsætte rammerne herfor. Derudover kan anbringelsesstedet fastsætte regler for gæsternes
ophold og færden på stedet. Anbringelsesstedet kan ikke afskære barnet eller den unge fra kon-
takt med netværket, hvis ikke børn og unge-udvalget har truffet afgørelse efter servicelovens
§ 71, stk. 3 og 4.
Ledelsen på institutionen eller opholdsstedet bør løbende tage husreglerne op til overvejelse i
forhold til, hvorvidt de er nødvendige, eller om de evt. er mere vidtgående, end institutionens
eller opholdsstedets formål tilsiger. I denne proces er det vigtigt, at der en dialog med personalet
og evt. børnene og de unge om reglernes anvendelse og håndhævelse i praksis. Ligeledes forud-
sættes det i forbindelse med godkendelse og driftsorienteret tilsyn, at socialtilsynet er opmærk-
somt på institutionens eller opholdsstedets husregler, deres formål samt udøvelse og håndhæ-
velse i praksis.
Institutioner og opholdssteder er desuden underlagt Folketingets Ombudsmands tilsyn, der bl.a.
skal sikre, at deres virksomhed, herunder husreglerne, ikke strider mod gældende ret, eller at der
ikke på anden måde begås fejl og forsømmelser i udøvelsen af institutionernes og opholdsste-
dernes opgaver, jf. §  21 i lov om Folketingets ombudsmand (lovbekendtgørelse nr. 349 af
22. marts 2013).
2.7. ANBRINGELSE I SIKRET REGI SOM LED I EN STRAFFERETLIG
AFGØRELSE
2.7.1. Ungdomssanktionen
retten kan bestemme, at en ung, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 18 år, og som har
begået grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal idømmes en ung-
domssanktion, det vil sige en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af to års
varighed i tre faser:
• Fase 1: Et indledende ophold i en sikret afdeling.
• Fase 2: Et ophold i en døgninstitution eller et egnet opholdssted.
• Fase 3: En periode i ambulant regi med tilsyn af de sociale myndigheder.
Under ophold på en sikret afdeling i fase 1 og på en døgninstitution eller et egnet opholdssted i
fase 2 vil den unge være omfattet af reglerne om magtanvendelse i § 123, § 123 a, § 123 c og § 137 g
i serviceloven.
Det er de sociale myndigheder, der skal fuldbyrde dommen. Hvis dommen indebærer et ophold
i sikret afdeling efter § 74 a i straffeloven, skal kommunalbestyrelsen i den unges opholdskom-
mune træffe afgørelse om, på hvilken sikret institution/afdeling anbringelsen i 1. fase skal finde
sted, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 6. Er der behov for, at den unge over-
GæLDENDE rET
|
57
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
flyttes til en anden afdeling end den, hvor den unge indledte sanktionen, kan kommunalbesty-
relsen træffe afgørelse herom, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 32, stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan tillige beslutte, at den unge skal forblive i en sikret afdeling. I dom-
men kan den unge i henhold til straffelovens § 74 a, stk. 2, 1. pkt., pålægges at overholde kommu-
nens nærmere bestemmelser om den socialpædagogiske behandling og at efterkomme pålæg
om opholdssted, herunder fortsat anbringelse på sikret afdeling ud over, hvad der umiddelbart
er fastsat i dommen. Endelig kan kommunen beslutte at tilbageføre en ung imellem de forskel-
lige faser:
• Fra et åbent anbringelsessted i fase 2 til en sikret afdeling.
• Fra den ambulante fase 3 til et åbent anbringelsessted i fase 2.
• Fra fase 3 til en sikret afdeling.
Kommunen har pligt til at oplyse den unge om, at den unge kan kræve afgørelser om overførsel
til en sikret afdeling i en døgninstitution for børn og unge og afgørelser om overførsel fra ambu-
lant behandling til anbringelse på en døgninstitution for børn og unge eller godkendt opholds-
sted indbragt for retten til prøvelse.
Det samlede ophold på en sikret afdeling for en ung, der er idømt ungdomssanktion, jf. straffe-
lovens § 74 a, stk. 2, må højst vare 12 måneder. Opholdet på en sikret afdeling og opholdet på
godkendt opholdssted eller institution, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 eller nr. 6, må sammen-
lagt højst vare 18 måneder, jf. § 74 a, stk. 2, i straffeloven.
2.7.2. Afsoning
Unge under 18 år, der skal afsone en fængselsstraf, kan anbringes uden for kriminalforsorgen på
døgninstitutioner, herunder sikrede døgninstitutioner og private opholdssteder, jf. § 78, stk. 2 i
lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012 (straffuldbyrdelseslo-
ven)), medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for fæng-
sel og arresthus.
Det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der på baggrund af indstilling fra den lokale afdeling
afgør, hvorvidt den ubetingede fængselsstraf kan udstås på en institution uden for Kriminalfor-
sorgens regi i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, jf. stk. 1. Endvidere godkender
Direktoratet for Kriminalforsorgen anbringelsesstedet og vilkårene for anbringelsen. vilkårene
for anbringelsen vil altid fremgå af Kriminalforsorgens afgørelse om anbringelse efter straffuld-
byrdelseslovens § 78.
Som hovedregel er der altid knyttet det vilkår til afsoningen, at den pågældende skal undergive
sig tilsyn af Kriminalforsorgen. Herudover vil den unge være underlagt de regler, der gælder på
anbringelsesstedet.
58
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Som eksempler på yderligere vilkår ved anbringelse på et anbringelsessted kan nævnes:
• Den pågældende kun må forlade anbringelsesstedet med ledsagelse af personalet.
• Den pågældende kun må forlade institutionen efter forudgående aftale med NN.
• Den pågældende kun må forlade anbringelsesstedet efter nærmere bestemmelse.
Når Kriminalforsorgen bestemmer, at en ung under 18 år skal anbringes som led i afsoningen af
en fængselsstraf, kan anbringelse ske på en sikret afdeling, hvis kommunalbestyrelsen vurderer,
at betingelserne i magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3 er opfyldt, jf. nr. 5.
Når Kriminalforsorgen har tiltrådt kommunalbestyrelsens afgørelse om anbringelse i en sikret
afdeling, skal kommunalbestyrelsens afgørelse meddeles den kommunalbestyrelse eller det
regionsråd, som er ansvarlig for oprettelse og drift af den pågældende sikrede døgninstitution.
Der gælder de samme regler om tidsgrænser som for unge over 15 år, jf. magtanvendelsesbe-
kendtgørelsens § 32, stk. 2 og 4, og den samlede varighed af anbringelsen ikke må således ikke
overstige 14 måneder.
2.7.3. Varetægtssurrogat
Det er en dommer, der afgør, om en sigtet skal varetægtsfængsles efter § 762 i retsplejeloven. Når
den sigtede er under 18 år, skal vedkommende som udgangspunkt anbringes i varetægtssurrogat
på en sikret døgninstitution, jf. retsplejelovens § 765, hvis den unge samtykker hertil, medmindre
der foreligger særlige grunde til at påstå en almindelig varetægtsfængsling under kriminalfor-
sorgen. Unge, som har ophold på en sikret afdeling som led i varetægtssurrogat, er omfattet af
reglerne om magtanvendelse, som de fremgår af §§ 123 og 123 a i serviceloven. Dette gælder uan-
set om vedkommende er over eller under 18 år.
varetægtssurrogat kan kun anvendes med samtykke fra den sigtede. Selv om sigtede er under
18 år, må samtykke fra pågældende unge anses for tilstrækkeligt, jf. retsplejelovens § 765. Sam-
tykke fra forældremyndighedens indehaver er således ikke nødvendigt.
Når dommeren har truffet afgørelse om, at den unge skal varetægtsfængsles i surrogat, er det
kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune, der træffer afgørelse om, på hvilken insti-
tution/afdeling anbringelsen på en sikret afdeling skal finde sted, jf. § 30, stk. 4, i magtanvendel-
sesbekendtgørelsen, jf. retsplejelovens § 765. Kommunalbestyrelsens afgørelse om anbringelse
i en sikret afdeling skal meddeles det socialtilsyn, der fører tilsyn med den pågældende døgnin-
stitution, hvori den sikrede afdeling er beliggende.
Hvis dommeren beslutter, at den unge skal anbringes i varetægtssurrogat, anbringes den unge
i varetægt i arresthus, indtil placering i sikret døgninstitution kan finde sted. retten har tillige
mulighed for at beslutte, at den unge skal varetægtsfængsles i en af Kriminalforsorgens institu-
tioner.
GæLDENDE rET
|
59
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Unge i varetægtssurrogat kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed
i den sikrede afdeling tillader det. Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed mod-
sætte sig, at en ung, der er anbragt i varetægtssurrogat, modtager besøg eller kan forlange, at
besøg finder sted under kontrol, jf. retsplejelovens § 771 stk. 1.
2.8. PROCESREGLER I RELATION TIL MAGTANVENDELSESREGLERNE
2.8.1. Registrering og indberetning
Ethvert indgreb i barnets eller den unges personlige frihed skal efter servicelovens § 123, stk. 4,
og magtanvendelsesbekendtgørelsens §§ 42-44 registreres og indberettes til den kommunalbe-
styrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område (lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. septem-
ber 2014 (retssikkerhedsloven).
Registrering og indberetning ved tilladt magtanvendelse
Der skal i medfør af magtanvendelsesbekendtgørelsens §§ 42-44 ske registrering af magtanven-
delse i følgende tilfælde:
• ved anbringelse i eller overførsel til en sikret eller særligt sikret afdeling.
• ved anvendelse af isolation.
• ved tilbageholdelse og fastholdelse efter servicelovens § 123 b i serviceloven og tilbage-
holdelse efter servicelovens § 123 c.
• ved fysisk magtanvendelse efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, herunder nød-
værge, på opholdssteder, delvis lukkede døgninstitutioner og døgninstitutioner med og
uden sikrede afdelinger.
ved midlertidig beslutning om overførsel fra en sikret døgninstitution til en særlig sikret afde-
ling, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 41, stk. 1, er det den institution, der træffer beslut-
ning om den midlertidige overførsel, der registrerer overførslen.
Den tilladte magtanvendelse skal inden for 24 timer registreres af tilbuddets leder eller dennes
stedfortræder på et indberetningsskema. registrering af magtanvendelse i forbindelse med til-
bageholdelse på delvis lukkede døgninstitutioner efter § 7 i magtanvendelsesbekendtgørelsen,
skal ske ved iværksættelsen af afgørelsen.
Barnet eller den unge, der har været involveret i den episode, der udløste magtanvendelsen, skal
gøres bekendt med registreringen i skemaet og have mulighed for at supplere med sin egen rede-
gørelse for episoden. Barnets eller den unges redegørelse skal vedlægges skemaet.
Tilbuddets leder eller dennes stedfortræder skal straks sende kopi af indberetningsskemaet til
barnets eller den unges opholdskommune. Lederen eller dennes stedfortræder skal endvidere
ved månedens udgang sammen med sine kommentarer indsende en kopi af indberetningsske-
60
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
maerne til det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om
socialtilsyn. Hvis indgrebet har fundet sted i et kommunalt eller regionalt tilbud, skal der skal
endvidere sendes en orientering til den kommunale eller regionale driftsherre, jf. servicelovens
§ 123, stk. 4.
Registrering ved undersøgelse af person og opholdsrum
Når der foretages en undersøgelse af barnets eller den unges person eller opholdsrum i døgnin-
stitutioner, herunder i en sikret eller særlig sikret afdeling, ikke sikrede afdelinger, delvis luk-
kede døgninstitutioner og opholdssteder, skal institutionens leder eller dennes stedfortræder
inden for 24 timer registrere og indberette dette til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret
for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 43, stk. 4.
Indberetningsskemaet skal som minimum indeholde følgende punkter:
• barnets/den unges navn og alder
• tidspunktet for undersøgelsen
• undersøgelsens varighed
• undersøgelsens art
• hvilke personer, der foretog undersøgelsen
• de bestemte grunde, der har givet anledning til at foretage undersøgelsen
• hvilke effekter der blev fundet
• ved undersøgelser efter §§ 12 og 22, en redegørelse med bestemte årsager, der har givet
anledning til, at undersøgelsen er påkrævet.
Barnet eller den unge, som har fået undersøgt sin person eller sit opholdsrum, skal gøres bekendt
med indberetningen og have lejlighed til at supplere med sin egen redegørelse for undersøgel-
sen. Barnets eller den unges redegørelse skal vedlægges indberetningsskemaet.
Institutionens leder eller dennes stedfortræder skal ved månedens udgang sende en kopi af ind-
beretningsskemaerne til det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf.
§ 2 i lov om socialtilsyn. Socialtilsynet gennemgår og de indkomne indberetninger og vurderer,
om de giver anledning til tilsynsmæssige overvejelser.
Registrering og indberetning ved ikke tilladt magtanvendelse
Overtrædelse af reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsens kapitel 1-4 skal ifølge magtanven-
delsesbekendtgørelsens § 44, stk. 1, registreres og indberettes til det socialtilsyn, der fører det
driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn. Socialtilsynet gennemgår og
vurderer de indkomne indberetninger og vurderer, om de giver anledning til tilsynsmæssige
overvejelser.
Den implicerede medarbejder skal, når det drejer sig om ikke tilladt magtanvendelse, senest
dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning til tilbuddets leder, der sammen med sine
kommentarer samt forklaringer fra personer, der har overværet episoden, inden 3 dage videre-
GæLDENDE rET
|
61
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
sender indberetningen til det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet,
jf. § 2 i lov om socialtilsyn.
Barnet eller den unge, der har været involveret i episoden, der udløste magtanvendelsen, skal
gøres bekendt med registreringen og have lejlighed til at komme med bemærkninger hertil.
Bemærkningerne skal vedlægges indberetningsskemaet.
Medarbejdere, der har overværet episoden eller har begrundet viden herom, har en selvstændig
pligt til at afgive forklaring til institutionens leder.
Hvis der er begrundet mistanke om en strafbar handling, der er undergivet offentlig påtale, skal
tilbuddets leder eller dennes stedfortræder straks sende indberetningen det socialtilsyn, der
fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, og som skal kontakte politiet med henblik på
anmeldelse af handlingen. Tilbuddets leder skal samtidig med indberetningen, give en kopi af
indberetningen til den implicerede medarbejder. Derudover skal institutionens leder orientere
forældremyndighedsindehaveren og den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller
den unges ophold i tilbuddet, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 44, stk. 7.
En medarbejder, der tjenstligt indberettes for tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal
have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder, og skal have adgang til at
afgive en skriftlig udtalelse til fremstillingen. Medarbejderen skal samtidig gøres bekendt med
ikke at have pligt til at udtale sig om fremstillingen.
Hvis den implicerede medarbejder er institutionens leder, sendes indberetningen direkte til
socialtilsynet, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 44, stk. 9. Den medarbejder, der er tilbud-
slederens stedfortræder, giver i dette tilfælde tilbuddets leder genpart af sin indberetning. Til-
budslederens stedfortræder skal også sørge for, at forældremyndighedsindehaveren og opholds-
kommunen får orientering om indberetningen.
Kommunalbestyrelsen, den regionale eller private driftsherre skal inden 6 uger efter, at indbe-
retningen er modtaget, træffe afgørelse om de driftsmæssige konsekvenser af indberetnings-
sagen.
Protokol for registreringer
Indberetningsskemaerne skal opbevares i en dertil indrettet protokol, således at disse altid kan
forefindes i forbindelse med besøg af tilsynet eller inspektion af institutionen, jf. magtanvendel-
sesbekendtgørelsens § 42, stk. 3 og § 43, stk. 3.
62
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2.8.2. Tilsyn
Det personrettede tilsyn
Den kommune, der i medfør af retssikkerhedslovens §§ 9-9b har ansvaret for barnet eller den
unges ophold på et anbringelsessted (handlekommunen) fører personrettet tilsyn med det
enkelte barns eller den enkelte unges situation, jf. servicelovens § 148. Det personrettede tilsyn
har til formål at sikre, at det enkelte barn eller den enkelte unge trives på anbringelsesstedet, at
indsatsen ydes i henhold til den aftale der er indgået mellem kommunen og anbringelsesstedet,
og at den fortsat opfylder sit formål.
Tilsynet efter § 148, stk. 1 skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor
kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilste-
deværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. Hvis det personrettede tilsyn viser, at forudsætnin-
gerne for barnets eller den unges ophold på anbringelsesstedet ikke er opfyldt, f.eks. at opholdet
ikke forløber i overensstemmelse med den afgørelse, som kommunalbestyrelsen har truffet i
forhold til barnet eller den unge og målsætningerne i en eventuel handleplan, er handlekommu-
nen forpligtet til at reagere på det.
Driftsorienteret tilsyn
Socialtilsynet har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med såvel kommunale
og regionale som private sociale tilbud, herunder døgntilbud efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6 i service-
loven og plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1 og 2 i serviceloven, jf. § 4
i lov om socialtilsyn.
Socialtilsynene træffer efter ansøgning fra anbringelsesstedet afgørelse om godkendelse som
generelt egnet på baggrund af en samlet vurdering af om anbringelsesstedet har den fornødne
kvalitet, jf. § 5, stk.1, jf.§ 6 og §§12-18 i lov om socialtilsyn. Kvaliteten vurderes på baggrund af en
centralt fastsat kvalitetsmodel inden for temaerne uddannelse og beskæftigelse, selvstændig-
hed og relationer, målgrupper, metoder og resultater, organisation og ledelse, kompetencer,
økonomi og fysiske rammer. Godkendelse er en betingelse for, at anbringelsesstedet kan indgå
i den kommunale forsyning, jf. § 4, stk. 3, i lov om social service.
Socialtilsynene fører driftsorienteret tilsyn med de godkendte anbringelsessteder for at sikre,
at de fortsat har den fornødne kvalitet, jf. § 7 i lov om socialtilsyn. Det driftsorienterede tilsyn
består både af en kontrol af forholdene på anbringelsesstedet og en dialog mellem socialtilsyn
og anbringelsessted, som skal bidrage til at fastholde og udvikle kvalitet på anbringelsesstedet.
Socialtilsynet skal ved varetagelsen af tilsynsopgaven indhente relevant information, herunder
ved at aflægge mindst ét årligt besøg på anbringelsesstedet, inddrage oplysninger fra ansatte
og børn og unge på anbringelsesstedet samt andre relevante personer og udveksle oplysninger
med handlekommunerne. Socialtilsynet har en whistleblower-ordning, hvor bl.a. børn og unge
kan henvende sig anonymt, hvis det oplever bekymrende forhold på et anbringelsessted, jf. § 11
i lov om socialtilsyn.
GæLDENDE rET
|
63
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Socialtilsynene skal, hvis forholdene på det enkelte anbringelsessted tilsiger det, træffe afgø-
relse om skærpet tilsyn og samtidig udstede et påbud med henblik på, at anbringelsesstedet, for
en fortsat godkendelse inden for en tre måneders frist skal rette op på de omfattede forhold, jf.
§ 8 i lov om socialtilsyn. Endelig kan socialtilsynet træffe afgørelse om ophør af godkendelse, hvis
anbringelsesstedet ikke længere har den fornødne kvalitet, jf. § 5, stk. 5, jf. § 6 i lov om socialtil-
syn.
Indberetninger om magtanvendelse
Socialtilsynet modtager som led i sin funktion som tilsynsmyndighed en række indberetninger
om magtanvendelse. I forhold til børn og unge drejer det sig om:
• Indberetninger om magtanvendelser udøvet over for anbragte børn og unge, jf. servicelo-
vens § 123, stk. 4 og § 42, stk. 5 i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
• Indberetninger om indgreb efter servicelovens §§ 137 g-137 j over for børn og unge med
nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt på et anbringelsessted efter servicelovens
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6, jf. servicelovens § 137 m, stk. 3.
• Meddelelse om at der er truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung på en sik-
ret afdeling, jf. § 30, stk. 4 i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
• Ophold på sikret afdeling for udlændinge under 15 år uden lovligt ophold her i landet, jf.
§ 35 i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Socialtilsynet vurderer om de modtagne indberetninger giver grundlag for tilsynsmæssige over-
vejelser, f.eks. om der er grundlag for ekstra fokus på et anbringelsessted på grund af for mange
magtanvendelser og indgreb, der kan være anledning til dialog med anbringelsesstedet om deres
pædagogiske praksis.
Socialtilsynet har en særlig opgave i forhold til indberetninger om overtrædelse af magtanven-
delsesregler på børneområdet. Hvis der er begrundet mistanke om en strafbar handling, der er
undergivet offentlig påtale, skal socialtilsynet kontakte politiet henblik på anmeldelse af hand-
lingen, jf. § 44, stk. 4 i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Socialtilsynet har derudover en række opgaver i forhold til sikrede døgninstitutioner, delvis luk-
kede døgninstitutioner samt delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 5, stk. 2 og 4,
§ 19, stk. 2 og 3 i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Anbringelsesstederne sender samtidig indberetningerne til handlekommunen og til en evt. kom-
munal eller regional driftsherre. På den måde sikres det, at de myndigheder, der har ansvaret for
henholdsvis det personrettede og det driftsorienterede tilsyn samt for driften af anbringelses-
stedet får mulighed for at reagere på de foretagne indgreb alt efter deres opgaver og kompeten-
cer i forhold til anbringelsesstedet og de anbragte børn og unge.
64
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Snitflader mellem det personrettede og driftsorienterede tilsyn
Socialtilsynet skal underrette handlekommunerne, hvis de i forbindelse med deres tilsyn bliver
opmærksom på bekymrende forhold på et anbringelsessted, og når de bekymrende forhold kan
berøre de anbragte børn og unge, hvis anbringelse handlekommunen har ansvar for, jf. lov om
socialtilsyn § 10. Det kan f.eks. være, at anbringelsesstedet ikke (længere) har kompetencer til at
behandle/støtte en bestemt målgruppe og har fået påbud om at sikre, at de nødvendige kompe-
tencer er til stede som betingelse for fortsat at være godkendt til denne målgruppe, hvortil et
allerede anbragt barn eller en anbragt ung hører.
Parallelt med at socialtilsynenes pligt til at underrette handlekommunerne, har handlekommu-
nerne en pligt til at underrette socialtilsynet, hvis de i forbindelse med udførelsen af det person-
rettede tilsyn bliver opmærksom på bekymrende forhold på anbringelsessteder, jf. serviceloven
§ 148, stk. 3. Det kan f.eks. være, hvis de bliver opmærksomme på oplysninger om magtanven-
delse, som ikke bliver indberettet, eller oplysninger om uhensigtsmæssig adfærd fra anbringel-
sesstedets ansatte.
2.8.3. Klageregler
Klager over overtrædelse af bestemmelserne i magtanvendelsesbekendtgørelsen kan indbringes
for kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 46, det
vil sige barnets eller den unges opholdskommune, jf. § 9 a, stk. 4, i retssikkerhedsloven.
ved behandlingen af klagen skal opholdskommunen indhente en udtalelse fra den kommunal-
bestyrelse eller det regionsråd, der fører tilsyn med anbringelsesstedet til brug for behandlingen
af klagesagen, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 47. Tilbuddets leder eller dennes stedfor-
træder skal herudover hurtigst muligt foretage en undersøgelse af de forhold, der klages over,
jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 47, stk. 2.
Klager over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan indbringes for
Ankestyrelsen, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 48.
Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år, kan indbringe børn og unge-
udvalgets afgørelser for Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 168, stk. 2. Desuden kan den forælder,
der ikke har del i forældremyndigheden, indbringe børn og unge-udvalgets afgørelse om kontrol
med breve, telefonsamtaler og anden kommunikation for Ankestyrelsen, i det omfang afgørelsen
angår denne part. Der kan kun under ganske særlige omstændigheder, gives opsættende virk-
ning i forbindelse med klage til Ankestyrelsen over en afgørelse truffet i børn og unge-udvalget.
Forældrene og den unge, der er fyldt 12 år, har ret til advokatbistand, når sagen behandles i Anke-
styrelsen, i samme omfang som ved sagens behandling i børn og unge-udvalget, jf. servicelovens
§ 168, stk. 4.
GæLDENDE rET
|
65
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Ankestyrelsens afgørelser efter servicelovens § 65, stk. 3, og § 168 kan ved henvendelse til Anke-
styrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. servicelovens
§ 169, kræves forelagt for retten af forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12
år, jf. servicelovens § 170, stk. 3.
Klager over tilbageførsel og forlængelse af institutionsophold for unge i ungdomssanktionen
Afgørelser om forbliven i, tilbageførsel og forlængelse af institutionsophold for unge i ungdoms-
sanktionen træffes med hjemmel i en bemyndigelse i dommen. Der er således ikke krav om, at
de almindelige betingelser for anbringelse uden samtykke er opfyldt. Klager over afgørelser om
forbliven i, tilbageførelse, og forlængelse af institutionsophold kan ifølge straffelovens § 74 a,
stk. 3, indbringes for retten.
Krav om kendskab til reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen
Tilbuddets leder skal sikre sig, at anbragte børn og unge og deres forældre bliver gjort bekendt
med reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 51.
Børn, unge og forældremyndighedsindehaveren skal endvidere orienteres om, at personer, der
er underkastet administrativ frihedsberøvelse, kan rette henvendelse til det tilsyn, der er nedsat
i henhold til § 71, stk. 1, i Grundloven, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 52.
Samtlige medarbejdere på døgninstitutioner og opholdssteder skal have udleveret bekendtgø-
relsen om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, jf. § 53 i mag-
tanvendelsesbekendtgørelsen. Medarbejdere skal kvittere for, at de har modtaget et eksemplar
af magtanvendelsesbekendtgørelsen over for tilbuddets leder.
66
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
KAPITEL 3
RETSSTILLINGEN I NORGE OG SVERIGE
INDLEDNING
I det følgende redegøres der for nogle af de præmisser og hensyn, som de to landes regelsæt om
magtanvendelse bygger på. I afsnittene skitseres primært de dele af reglerne, som vedrører de
områder, der er drøftet særskilt i udvalget. Uddrag af reglerne findes i betænkningens bilag 2.
Der henvises herudover til afsnit 8 i kortlægningen om praksis for magtanvendelse over for
anbragte børn og unge, bilag 1.
3.1. NORGE
reglerne vedrørende anbragte børn og unges forhold fremgår af lov nr. 100 af 17. juli 1992 (med
senere ændringer) om barnevernstjenester
(barnevernsloven)
med tilhørende forskrifter, som
uddyber og præciserer gældende ret.
Barnevernslovens
§ 5-9 omhandler anbragte børn og unges rettigheder samt reglerne om adgan-
gen til at anvende magt over for disse. Herudover er magtanvendelsesområdet reguleret nær-
mere i Forskrift nr. 1103 af 15. november 2011 (med senere ændringer) om rettigheter og bruk af
tvang under opphold på barnevernsinstitusjon
(rettighetsforskriften).
reglerne omfatter børn
og unge, som er anbragte på statslige, kommunale og private anbringelsessteder samt mindre-
årige asylansøgere, som er anbragte på asylcentre, jf.
barnevernslovens
§  5-9 samt §  5A. Det
bemærkes, at reglerne vedr. magtanvendelse ikke omfatter plejefamilier (fosterhjem).
reglerne om magtanvendelse er, i modsætning til Danmark, ikke tilknyttet forskellige instituti-
onstyper. Tilladt magtanvendelse over for børn og unges afhænger af den konkrete situation
samt af barnets eller den unges anbringelsesgrundlag. Tvang og andre indgreb i den personlige
integritet må ikke benyttes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt i forhold til formålet, og
det bør stå i forhold til det, der søges opnået. Andre metoder skal være afprøvede først.
Rettighetsforskriftens
kapitel 4 indeholder herudover særlige regler for de børn og unge, som er
anbragt som følge af såkaldt „alvorlige adfærdsvanskeligheder“, jf.
barnevernsloven
§ 4-24 og
§ 4-26, jf. afsnit 8 i kortlægningen om praksis for magtanvendelse over for anbragte børn og unge,
bilag 1.
Rettighetsforskriften
giver således en øget adgang til magtanvendelse over for denne
gruppe af børn og unge i relation til retten til fri bevægelighed og til besøg, samt til brugen af
elektroniske kommunikationsmidler og urinprøver, jf.
rettighetsforskriftens
§ 21-25.
rETSSTILLINGEN I NOrGE OG SvErIGE
|
67
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0070.png
3.1.1. Generelle principper for indsatsen over for anbragte børn og unge.
Den norske børnelovgivning baserer sig på FN’s Børnekonvention og på Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention, hvorefter barnets bedste skal været det grundlæggende hensyn i
den indsats som gives, og hvor det endvidere bør sikres, at børn og unge som er anbragte uden
for hjemmet, får den nødvendige omsorg og behandling samtidig med, at barnets individuelle
rettigheder og retssikkerhed iagttages, jf. rundskriv Q-19/2012 (juni 2012), retningslinjer til ret-
tighetsforskriften.
Anbringelsesstedet er forpligtet til at udøve den daglige omsorg for barnet eller den unge i for-
ældrenes sted (ibid.). Det fremgår af
rettighetsforskriftens
§ 1, at formålet med indsatsen er at
sikre, at barnet eller den unge modtager forsvarlig omsorg og behandling, og at barnet eller den
unge behandles hensynsfuldt med respekt for den enkeltes integritet og retssikkerhed. Formåls-
bestemmelsen beskriver de elementer, som omsorgspligten omfatter, og det fremhæves bl.a., at
omsorgspligten indebærer en pligt til at værne om og beskytte barnet eller den unge. Anbringel-
sesstedet bør sikre barnets eller den unges tryghed og udvikling og herudover sørge for, at bar-
net eller den unge føler sig set og hørt, og at vedkommende lærer at udvise respekt og tolerance
over for sig selv og andre:
§ 1
Formål
Formålet med denne forskriften er å sikre at institusjonen gir beboerne forsvarlig omsorg og
behandling. Institusjonens ansvar for å gi forsvarlig omsorg innebærer blant annet å gi bebo-
erne vern og beskyttelse, tydelige rammer for å sikre trygghet og god utvikling, oppfølging av
skole- og opplæringstilbud og fritidsaktiviteter, stabil og god voksenkontakt, opplevelse av
mestring og å bli sett og hørt, samt å lære beboerne respekt og toleranse. Hva som er å anse
som forsvarlig omsorg vil blant annet avhenge av beboerens alder og modenhet og formålet
med plasseringen.
Formålet er videre å sikre at beboerne blir behandlet hensynsfullt og med respekt for den
enkeltes integritet, og at rettssikkerheten til beboerne blir ivaretatt.
Barnets beste skal være et grunnleggende hensyn ved alle handlinger som berører beboeren.
Det fremgår tydeligt af
rettighetsforskriften,
at der ikke er adgang til at fastsætte husregler mv.
som har til formål at indskrænke barnets eller den unges rettigheder, og der kan endvidere ikke
fastsættes regler, som kan medføre indgreb, der kræver særskilt hjemmel efter
rettighetsforskrif-
ten,
og som vil forudsætte en konkret individuel vurdering af det enkelte tilfælde. Dette betyder,
at anbringelsesstedet ikke kan vælge at indføre et generelt forbud mod f.eks. mobiltelefoner
eller mod at færdes ude om aftenen. Der kan derimod fastsættes generelle regler, som kan
begrundes med anbringelsesstedet omsorgspligt og med ansvaret for driften af anbringelses-
68
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0071.png
stedet og herunder for hensynet til de personer, der opholder sig der, jf.
rettighetsforskriftens
§ 1.
Bestemmelsen fastslår endvidere, at husregler mv. ikke må anvendes på en måde, som er urime-
lig over for et konkret barn eller en ung i et konkret tilfælde. F.eks. kan man ikke kræve, at et barn
deltager i det ugentlige husmøde på et tidspunkt, hvor det er planlagt, at barnet skal modtage
besøg fra et nært familiemedlem:
§ 3
Forbud mot innskrenkninger i beboernes rettigheter
Husordensregler, rutiner eller lignende kan ikke innskrenke beboernes rettigheter etter den-
ne forskriften og må ikke anvendes på en måte som vil være urimelig overfor beboeren i det
enkelte tilfellet. Det er ikke adgang til å nekte beboeren besøk av og annen kontakt med
advokat, barneverntjeneste, tilsynsmyndighet, helsepersonell som er beboerens behandler,
prest, annen sjelesørger eller lignende.
Herudover beskriver
rettighedsforskriften
en række andre af barnets eller den unges basale ret-
tigheder, herunder bl.a. retten til fri bevægelighed, samt retten til frit at kunne kommunikere
under anbringelsen m.v.
Forskriften beskriver endvidere hvilke vilkår og betingelser som kan nødvendiggøre, at barnets
eller den unges rettigheder kan begrænses. I det omfang, forskriften giver hjemmel til, at der kan
bruges tvang må brugen af tvang altid baseres på en konkret individuel vurdering af den kon-
krete situation og af barnets eller den unges situation i øvrigt. reglerne fordrer således, at der
inden for de lovgivningsmæssige rammer udøves et fagligt skøn, hvori hensynet til den enkelte
beboers integritet må balanceres i forhold til hensynet til det konkrete barns eller den unges
behov for omsorg og beskyttelse.
Nedenfor gennemgås de dele af regelsættet, som er relevante i henhold til de overvejelser som
Magtanvendelsesudvalget har haft vedrørende de danske magtanvendelsesregler.
3.1.2. Retten til omsorg og respekten over for barnets og den unges rettigheder
Principperne for anbringelsesstedernes omsorgspligt beskrives i
rettighetsforskriftens
§ 7, hvor
anbringelsesstedets pligt til at sikre den enkeltes personlige integritet fremgår. Dette omfatter
bl.a. en pligt til at sikre den enkeltes ret til selvbestemmelse og pligt til at beskytte mod indgreb
over for barnets eller den unges fysiske integritet.
Det følger af anbringelsesstedets omsorgspligt, at der vil være tilfælde, hvor der må sættes
begrænsninger i forhold til barnets eller den unges integritet. Det kan f.eks. være i situationer,
hvor hensynet til barnets eller den unges behov for særlig støtte eller barnets alder og moden-
hed gør, at retten til selvbestemmelse må indskrænkes.
rETSSTILLINGEN I NOrGE OG SvErIGE
|
69
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0072.png
Der kan herudover være tilfælde, hvor hensynet til barnets eller den unges rettigheder må ind-
skrænkes af hensyn til fællesskabet. Det er således tydeliggjort i
rettighetsforskriftens
§ 7, at
anbringelsesstedet også skal tage hensyn til de øvrige personer, som opholder sig på anbringel-
sesstedet (børn, unge og personale). Disse forskellige hensyn bør altid afvejes, når anbringelses-
stedet udøver omsorgspligten:
§ 7
Vern om personlig integritet
Institusjonen skal drives på en slik måte at beboerens personlige integritet blir ivaretatt. Den
enkelte beboer skal selv kunne bestemme i personlige spørsmål så langt dette lar seg forene
med formålet med plasseringen og institusjonens ansvar for å gi forsvarlig omsorg for den
enkelte, herunder er forenlig med beboerens alder og modenhet. Likeså skal bestemmelses-
retten la seg forene med institusjonens ansvar for driften, herunder ansvaret for trygghet og
trivsel for alle på institusjonen.
Innenfor de rammer som følger av annet ledd skal institusjonen bl.a.:
a) sørge for at beboeren får ivaretatt retten til å bli hørt og retten til medbestemmelse, her-
under får delta ved utformingen av institusjonens daglige liv og ved avgjørelsen av andre
forhold som berører beboeren,
b) legge til rette for at beboeren får ivaretatt sine personlige interesser og delta i ønskede fri-
tidsaktiviteter,
c) vise respekt for og ta hensyn til beboerens og foreldrenes livssyn og kulturelle bakgrunn,
d) vise respekt for beboerens rett til tanke-, samvittighets- og religionsfrihet.
Beboeren skal ikke utsettes for utilbørlig påvirkning eller påtrykk av livssynsmessig, politisk
eller ideologisk art.
3.1.3. Retten til at bevæge sig uden for institutionens område
Børn og unge som er anbragt, har om hovedregel ret til at bevæge sig frit udenfor og indenfor på
anbringelsesstedets område, og de skal så vidt muligt have adgang til at benytte sig af de fritids-
tilbud som findes i det lokale miljø, jf.
rettighetsforskriftens
§ 9. Heraf følger dog begrænsninger,
som følger af anbringelsesstedets omsorgspligt. retten til fri bevægelighed kan således ind-
skrænkes i situationer, hvor den unge f.eks. færdes ude sent om aftenen eller hvor vedkommen-
de opsøger bestemte miljøer eller vennekredse, som er præget kriminalitet eller stofmisbrug.
Sådanne almindelige dagligdags begrænsninger skal ikke protokolføres eller indberettes til
fyl-
kesmannen
(Norge er geopolitisk opdelt i 19 fylker (svarende til regioner). Disse fylker er opdelt
i 428 kommuner. Hvert fylke har en guvernør, som benævnes
fylkesman. Fylkesmannen
bidrager
til at sikre, at regeringens lovgivning gennemføres. Dette sker bl.a., ved udførelse af en række
forvaltningsopgaver samt ved at overvåge kommunernes virksomhed og ved at være klagein-
stans for en række kommunale afgørelser).
70
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Særskilte regler for børn og unge, som er anbragt på grundlag af særlige adfærdsproblemer.
Hvis et barn eller en ung er anbragt på grund af særlige adfærdsproblemer, har anbringelsesste-
det efter
rettighetsforskriftens
§ 22 mulighed for at begrænse barnet eller den unges færden i
det omfang, det vurderes at være nødvendigt efter anbringelsens formål. Det kan f.eks. være i
tilfælde, hvor en ung, der er under behandling for stofmisbrug, ønsker at forlade anbringelses-
stedet for at købe rusmidler. Beslutningen om at begrænse barnets eller den unges færden beror
på et individuelt skøn og kan vare op til 14 dage ad gangen. Opretholdelsen af begrænsningen
skal løbende vurderes jf.
rettighetsforskriftens
§ 22, kapitel 4.
3.1.4. Brug af elektroniske kommunikationsmidler
Børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet skal frit kunne benytte sig af elektroniske kom-
munikationsmidler, jf.
rettighetsforskriftens
§ 11. Bestemmelsen omfatter alle elektroniske kom-
munikationsmidler, herunder f.eks. e-post og diverse webbaserede netværkstjenester som Face-
book og Skype m.v. Anbringelsesstedet kan dog træffe beslutning om at begrænse brugen af
elektroniske kommunikationsmidler i kraft af omsorgspligten over for det enkelte barn eller den
unge, hensynet til driften af anbringelsesstedet og hensynet til de øvrige personer på anbringel-
sesstedet. Anbringelsesstedet har adgang til at fastsætte husregler for brugen af elektroniske
kommunikationsmidler. Det kan f.eks. være regler om, at der ikke må tales i telefon i forbindelse
med fælles måltider, eller at adgangen til internettet er lukket om natten. Der kan dog ikke fast-
sættes husregler, som indskrænker barnets eller den unges rettigheder, jf.
rettighetsforskriftens
§ 3, eller som i øvrigt kan virke urimelige over for barnet eller den unge i det konkrete tilfælde.
Særskilte regler for børn og unge, som er anbragt på grundlag af særlige adfærdsproblemer
Hvis et barn eller en ung er anbragt på grundlag af særlige adfærdsproblemer, har anbringelses-
stedet adgang til at afskære barnets eller den unges brug af elektroniske kommunikationsmidler
for en kortere periode, hvis det på baggrund af en konkret og individuel vurdering vil være nødven-
digt af hensyn til den iværksatte indsats eller til anbringelsens formål, jf.
rettighedsforskriften
§ 24.
Bestemmelsen giver endvidere adgang til at inddrage det pågældende kommunikationsmiddel,
hvis barnet eller den unge ikke frivilligt retter sig efter anbringelsesstedets beslutning. Det bør
løbende vurderes, om inddragelsen fortsat bør opretholdes, og det bør sikres, at det ikke fore-
kommer urimeligt over for beboeren i det konkrete tilfælde.
3.1.5. Tvang og andre indgreb i den personlige integritet
Ansatte på anbringelsesstederne har som udgangspunkt ikke adgang til at bruge magtanven-
delse og
rettighetsforskriften
præciserer, at tvangsmedicinering, fysisk afstraffelse, isolation og
brug af mekaniske tvangsmidler ikke er tilladt, jf.
rettighetsforskriftens
§ 13.
Mindre indgribende fysisk tvang eller magt kan imidlertid anvendes, når det er åbenbart nødven-
digt som led i institutionens ansvar for at give forsvarlig omsorg eller af hensyn til tryghed og
rETSSTILLINGEN I NOrGE OG SvErIGE
|
71
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0074.png
trivsel for alle på institutionen, jf.
rettighetsforskriften
§ 13. Dette kan bl.a. omfatte kortvarig
fastholdelse eller et begrænset indgreb i tilfælde, hvor en ung spiller høj musik om natten. Lang-
varig fastholdelse, eller fysisk tilbageførelse til et andet rum, mens barnet eller den unge udviser
aktiv fysisk modstand, kan ikke foretages som led i omsorgspligten, og må betragtes som indgreb
i barnets eller den unges integritet.
Brugen af tilladt magtanvendelse efter
rettighetsforskriftens
bestemmelser må ikke benyttes i
videre omfang end formålet tilsiger, og anbringelsesstederne er forpligtede til at arbejde fore-
byggende således, at andre metoder er afprøvede, inden der anvendes magtanvendelse, jf.
ret-
tighetsforskriftens
§ 12:
§ 12
Krav til forebygging
Bruk av tvang og andre inngrep i den personlige integritet skal ikke benyttes i større grad enn
det som er nødvendig for formålet. Andre fremgangsmåter skal være prøvd først.
Rettighetsforskriften
tydeliggør endvidere den norske straffelovs almindelige regler om nødret
og nødværge, hvorefter en person lovligt kan foretage handlinger, som ellers vil være ulovlige,
men hvor det af hensyn til vedkommende selv, en anden person eller ejendom vil være nødven-
digt at forsvare sig selv eller at udføre et ellers ulovligt indgreb. Bestemmelsen anvendes i akut-
te faresituationer, hvor barnet eller den unge som den eneste løsning kan fastholdes eller isole-
res med henblik på at afværge skade.
Rettighetsforskriftens
bestemmelse om nødret og nødværge beskriver endvidere de situationer,
hvor børn og unge kan isoleres i tilfælde af akutte faresituationer. Det er alene tilladt at isolere
et barn eller en ung i akutte faresituationer, når det er absolut nødvendigt for at hindre alvorlig
personskade eller skade på ejendom:
§ 14
Tvang i akutte faresituasjoner
Dersom det er uomgjengelig nødvendig for å avverge fare for skade på person eller vesentlig
skade på eiendom, kan det etter alminnelige nødretts- og nødvergebetraktninger, jf. straffe-
loven § 47 og § 48, anvendes nødvendig tvang. Det er imidlertid en forutsetning at lempelige-
re midler vurderes som nytteløse eller har vist seg åpenbart forgjeves eller utilstrekkelige.
Tvangsbruken må i slike tilfeller ikke overstige det som er nødvendig for å avverge skaden.
Tiltaket skal opphøre straks skaden eller faren er avverget.
Dersom situasjonen gjør det nødvendig å isolere beboeren, jf. første ledd, skal minst en av
personalet alltid være til stede i rommet eller i naborom med ulåst dør. Isolering av beboeren
er bare tillatt i rom med vindu og med minst 8 m² gulvflate. Dette kan besluttes av institusjo-
nens leder eller den lederen gir fullmakt.
72
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
3.1.6. Kropsvisitation
Lederen eller den, som lederen giver fuldmagt til, kan bestemme, at der skal foretages kropsvisi-
tation af et barn eller en ung. Kropsvisitation kan ske løbende, f.eks. ved barnets eller den unges
ankomst til anbringelsesstedet eller i forbindelse med opholdet på anbringelsesstedet. Dette
forudsætter en begrundet mistanke om, at barnet eller den unge opbevarer en række nærmere
bestemte genstande (tyvegods, farlige genstande, rusmidler eller andre skadelige medikamen-
ter, f.eks. dopingmidler m.v.), jf. rettighetsforskriften § 15.
Kropsvisitation omfatter alene kroppens overflader samt barnets eller den unges klæder. Krops-
visitation kan herudover også omfatte barnets eller den unges mundhule, f.eks. i forbindelse
med, at der er mistanke om besiddelse af rusmidler. Det understreges i den forbindelse, at det
må gøres med særlig varsomhed, og at barnet eller den unge skal gøres bekendt med dette, inden
kropsvisitationen påbegyndes, jf. rundskriv Q-19/2012 (juni 2012), retningslinjer til rettighetsfor-
skriften, pp. 23.
Der er endvidere i helt særlige tilfælde adgang til at bede barnet eller den unge om at klæde sig
af, hvis det vurderes at være nødvendigt. Barnet eller den unge samt personalet kan kræve, at
kropsvisitationen skal foretages af to personer. Personerne skal være af samme køn som barnet
eller den unge, og kropsvisitationen skal foretages så skånsomt som muligt, og må ikke anvendes
i videre omfang, end hvad formålet tilsiger.
3.1.7. Ransagning af opholdsrum og ejendele samt beslaglæggelse
Lederen eller den, som lederen giver fuldmagt til, kan ved barnets eller den unges adgang til eller
i forbindelse med opholdet på anbringelsesstedet, bestemme, at der skal foretages en ransag-
ning af barnets eller den unges opholdsrum og ejendele, jf.
rettighetsforskriftens
§ 16. ransag-
ningen kan ikke foretages rutinemæssigt, og der skal således foreligge en begrundet mistanke
om, at barnet eller den unge besidder en række nærmere bestemte genstande (tyvegods, farlige
genstande, rusmidler eller andre skadelige medikamenter, f.eks. dopingmidler m.v.). ransagnin-
gen skal foretages, mens barnet eller den unge er til stede, med mindre dette er uforholdsmæs-
sigt vanskeligt som følge af, at barnet eller den unge ikke ønsker at være til stede, eller hvis den
unge er rømmet fra anbringelsesstedet.
Det følger af videre af
rettighetsforskriften
§ 17, at lederen eller den, som lederen giver fuldmagt
til kan beslaglægge, tilintetgøre eller overlevere genstande til politiet, som er identificeret ved
en ransagning eller kropsvisitation. Det er anbringelsesstedet som på baggrund af en konkret
vurdering afgør, hvad der skal ske med de fundne genstande, herunder om der er tale om ulov-
lige genstande eller andre forhold, som politiet skal orienteres om.
rETSSTILLINGEN I NOrGE OG SvErIGE
|
73
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
3.1.8. Test for stofmisbrug (urinprøver)
Der er i norsk lovgivning ikke adgang til at kræve at et barn eller en ung skal aflægge en urinprø-
ve. Det er dog efter
rettighedsforskriftens
§ 19 muligt at bede barnet eller den unge om samtykke
til at afgive urinprøve. Formålet er at styrke anbringelsesstedets mulighed for at forbygge eller
forhindre barnets eller den unges eventuelle stofmisbrug. Samtykket skal være skriftligt og kan
gives under opholdet. Samtykket kan dermed ikke gives generelt i forbindelse med barnet eller
den unges anbringelse, og det kan ikke indhentes rutinemæssigt. Hvis barnet eller den unge er
under 15 år, skal der også indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaveren (eller fra den
myndighed som evt. har overtaget forældremyndighedsansvaret).
Anbringelsesstedet skal udarbejde regler for, hvordan en urinprøve skal afgives, og barnet eller
den unge skal gøres bekendt med disse, før der gives samtykke. Det fremgår i øvrigt af bestem-
melsen, at prøverne skal håndteres i overensstemmelse med Helsedirektoratets retningslinjer
for urinprøver/test for stofmisbrug.
Særskilte regler for børn og unge, som er anbragt på grundlag af særlige adfærdsproblemer
Hvis et barn eller en ung er anbragt på grundlag af særlige adfærdsproblemer, har anbringelses-
stedet herudover adgang til at kræve, at der afgives urinprøve, hvis fylkesnemndas har truffet
beslutning om dette, jf.
rettighetsforskriftens
§ 25. Barnet eller den unge kan give samtykke til at
afgive urinprøve, hvilket kan ske ved anbringelsens start eller løbende, i forbindelse med ophol-
det på anbringelsesstedet. Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage.
Herudover gælder samme regler for, hvordan en urinprøve skal afgives m.v. som ved urinprøver,
der tages med hjemmel i § 19.
3.1.9. Tilbageføring ved rømning
Et anbringelsessted har adgang til at tilbageføre et barn eller en ung, som forlader anbringelses-
stedet uden tilladelse, eller som undlader at komme tilbage til anbringelsesstedet efter fravær.
Anbringelsesstedet skal i sådanne tilfælde så vidt muligt forsøge at bringe barnet eller den unge
tilbage med samtykke. Der er dog i loven adgang til at bringe barnet eller den unge tilbage uden
samtykke, jf. § 20. Dette forudsætter, at det er i overensstemmelse med anbringelsesgrundlaget.
En tilbageførelse skal ske så skånsomt som muligt, og på en måde som varetager hensynet til
barnets eller den unges integritet.
Hvis et barn eller en ung rømmer, skal
barnevernstjenesten
informeres og politiet skal varsles,
hvis det skønnes at være nødvendigt. ved en tilbageførelse skal der skrives en rapport om for-
holdet, hvor barnet eller den unge skal have mulighed for at udtale sig. Hvis tilbageførelsen er
sket uden samtykke skal den protokolføres, begrundes og sendes til
barnevernstjenesten
og fore-
lægges tilsynsmyndigheden, se nærmere nedenfor i afsnit 3.1.10.
74
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
3.1.10. Formelle krav om sagsbehandling og klage
Den norske lovgivning indeholder en række forskellige typer af formelle krav, som skal være
opfyldt ved anvendelse af magt over for anbragte børn og unge.
Afgørelser efter
rettighetsforskriftens
§§ 14-18 og §§ 22-24 (men ikke beslutninger efter § 13) skal
regnes som afgørelser
(enkeltvedtak)
efter forvaltningsloven. De skal endvidere registreres og
forelægges for tilsynsmyndigheden. De nævnte bestemmelser vedrører
brug af tvang i akutte
faresituationer, kropsvisitation, ransagning af værelse og ejendele, beslaglæggelse af personlige
ejendele samt retten til brevveksling m.v. (korrespondance).
Afgørelser om urinprøver efter § 19 og § 25 skal ligeledes registreres, begrundes og forelægges
for tilsynsmyndigheden.
Herudover skal der ved alle beslutninger om tilbageførelse efter § 20 skrives en rapport om for-
holdet, hvor barnet eller den unge får mulighed for at udtale sig. Tilbageførelse mod barnets eller
den unges vilje skal noteres og begrundes. Det noterede skal sendes til
barneverntjenesten
og
forelægges tilsynsmyndigheden.
I de tilfælde, hvor barnet eller den unge oplever, at anbringelsesstedet ikke har overholdt reg-
lerne, kan dette påklages
fylkesmannen.
Herudover følger klager over beslutninger
(enkeltved-
tak)
eller andre brud på forskriften reglerne i forvaltningsloven. Klagen kan forelægges direkte
for
fylkesmannen,
som kan prøve alle sider af sagen.
Henvendelser om andre forhold knyttet til barnet eller den unges ophold på anbringelsesstedet
behandles af
fylkesmannen
efter reglerne i Forskrift nr. 1564 af 11. december 2003 (med senere
ændringer) om tilsyn med barn i barnvernsinstitusjoner for omsorg og behandling
(tilsynsfor-
skriften)
§ 11.
3.2. SVERIGE
De svenske bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over
for anbragte børn og unge under forskellige placeringsformer fremgår primært af socialtjänslag
(2001:453)(SOL), lag (1990:52) med särskilda bestämmelser om vård av unga og lag om verkstäl-
lighet av sluten ungdomsvård
(LVU).
Frivillige anbringelser med samtykke fra forældrene er reguleret efter
SOL,
mens tvangsanbrin-
gelser uden samtykke for forældrene af
LVU.
Tvangsanbringelser udgør en større andel af anbrin-
gelser i Sverige, end de gør i Danmark, hvorfor der nedenfor fokuseres på bestemmelserne i
LVU,
som regulerer magtanvendelse og andre indgreb overfor anbragte børn og unge på institutioner
(reglerne om lukkede institutioner beskrives ikke).
rETSSTILLINGEN I NOrGE OG SvErIGE
|
75
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Alle særskilte ungdomshjem drives af
Statens institutionsstyrelse.
Siden 2010 har Socialstyrelsen
i Sverige haft ansvaret for at føre tilsyn med både private og kommunale behandlingshjem.
Der er ingen særskilt lovgivning for plejefamilier, som dermed ikke har de samme beføjelser, som
opholdssteder og institutioner.
3.2.1. Begrænsninger i bevægelsesfriheden
Ifølge
LVU
§ 15 kan en ung, som bor i et hjem med særlig supervision, forhindres i at forlade hjem-
met og generelt underkastes den begrænsning af bevægelsesfriheden, som er nødvendig for at
plejen kan gennemføres. Ydermere kan den unges bevægelsesfrihed indskrænkes, når det er
nødvendigt af hensyn til andre beboeres eller personalets sikkerhed.
3.2.2. Brug af (elektroniske) kommunikationsmidler
Efter
LVU
§ 15 a har beboere på de særskilte ungdomshjem ret til at ringe og modtage telefonop-
kald, tage imod besøg samt opholde sig væk fra hjemmet i så vid udstrækning, som det er muligt,
men kan nægtes det, hvis det kan true plejen eller orden i hjemmet. En sådan beslutning foreta-
ges af
Statens institutionsstyrelse,
som skal udfærdige en skriftlig beslutning. Beslutningen skal
underskrives af den anbragte, så man kan se at han eller hun har modtaget den. Den unge skal
samtidig informeres om sin ret efter
LVU
§ 42 til inden for 3 uger at klage over beslutningen til
forvaltningsretten. Ifølge Institutionsstyrelsens retningslinjer kan en beslutning om at ind-
skrænke den unges ret til at foretage og modtage telefonopkald ikke være af generel karakter
(Barnombudsmannen, 2010b: röster fra särskilda ungdomshem, s. 45).
Ifølge Socialstyrelse i Sverige er der en gråzone i forhold til eksempelvis begrænsninger af mobil-
telefoni. En institution eller plejefamilie må godt lave en aftale med et barn om, at mobiltelefo-
nen ikke er på værelset om natten, men så skal det være en frivillig aftale.
3.2.3. Test for stofmisbrug
Det følger eksplicit, at unge institutionsanbragte ikke må være i besiddelse af narkotika, alkohol
andre rusmidler, sådanne midler som fremgår af lov (1991:1969) om forbud mod visse dopingmid-
ler eller sådanne varer, som er omfattet af loven (1999:42) om forbud mod visse helsefarlige varer
eller sprøjter, kanyler eller andre genstande, der er særligt velegnet til misbrug af eller anden
omgang med narkotika eller andet som kan være til skade for velfærd eller orden i hjemmet.
Loven giver ret til at bortskaffe sådanne ejendele.
Ifølge
LVU
§ 17 a er beboere på de særskilte ungdomshjem – medmindre medicinske eller andre
hensyn retfærdiggør andet – forpligtet til at afgive blod-, urin-, puste-, spyt- eller svedprøve for
at kontrollere for påvirkning af narkotika, alkohol eller andre rusmidler, hvis der er mistanke om,
at beboeren er under indflydelse af et sådant middel.
76
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
3.2.4. Kropsvisitation
Efter § 17 må en ung kropsvisiteres eller kropsbesigtiges udvendig ved ankomsten til hjemmet
for at kontrollere, at denne ikke bærer noget på sig, som han eller hun ikke må have der. Det
samme gælder, hvis der under ophold i hjemmet opstår mistanke om, at sådan ejendom kan fin-
des hos ham eller hende. Alle de hensyn, som omstændighederne muliggør skal iagttages. Hvis
det er muligt, skal der være et vidne til stede. I praksis fungerer det sådan, at den unge bliver bedt
om, at tage sine klæder af, hvorefter kontrollanten kontrollerer de dele af kroppen, som er syn-
lige. Kontrollanten må ikke røre den unges krop og størst mulige hensyn skal tages. En pige bør
ikke kropsvisiteres af en mand, og det samme gælder for drenge i forhold til kvindeligt perso-
nale (Barnombudsmannen, 2010b: röster fra särskilda ungdomshem, s. 21).
3.2.5. Husregler
LVU
regulerer ikke husregler.
3.2.6. Svensk udredningskomité
I 2012 blev der nedsat en komité, som skal foretage en revision af LvU, herunder lovens magtan-
vendelsesbeføjelser. Børneombudsmandens har anført, at den nuværende lovgivning vedrøren-
de anbragte børn og unge er undertrykkende og orienteret mod begrænsninger og tvangsmidler,
som styrer deres hverdag. Fokus for komitéen er på den baggrund at styrke børn og unges rets-
sikkerhed og ret til at blive hørt og inddraget i aspekter, som vedrører deres eget liv. Komitéens
arbejde skulle oprindeligt have været afleveret i oktober 2014, men er blevet forlænget som følge
af et tillægsdirektiv og planlægges endeligt afleveret i løbet af 2015. (Socialdepartementet (2012):
Kommittédirektiv: Översyn av lagen med särskilda bestämmelser om vård af unga, m.m.).
rETSSTILLINGEN I NOrGE OG SvErIGE
|
77
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
KAPITEL 4
GENNEMGANG AF PRAKSIS
4.1. KORTLÆGNING AF PRAKSIS FOR MAGTANVENDELSE OVER FOR
ANBRAGTE BØRN OG UNGE
rambøll har for ministeriet til brug for Magtanvendelsesudvalgets arbejde gennemført en kort-
lægning af praksis for magtanvendelse over for anbragte børn og unge.
Kortlægningen er koncentreret om de tre temaer fysisk magtanvendelse, indgreb i privatlivets
fred og håndtering af relationer.
Kortlægningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på anbringel-
sesinstitutioner, en spørgeskemaundersøgelse blandt plejefamilier, fokusgrupper med deltagel-
se af medarbejdere fra anbringelsesinstitutioner og kvalitative interviews med kommunale myn-
digheder og faglige eksperter på området.
Nedenfor gives et resumé af kortlægningen. Kortlægningen om praksis for magtanvendelse over
for anbragte børn og unge er vedlagt som bilag 1.
4.1.1. Fysisk magtanvendelse
rambøll har kortlagt omfanget, karakteren og opfattelsen af fysisk magtanvendelse på døgnin-
stitutioner, opholdssteder og i plejefamilier.
Kortlægningen viser, at næsten alle de adspurgte anbringelsesinstitutioner og plejefamilier
anvender fysisk magt i et eller andet omfang. Således anvender næsten 90 procent af de sikrede
institutioner fysisk magt over for et barn eller en ung månedligt eller oftere. Det samme gør
cirka halvdelen af døgninstitutionerne, en fjerdedel af opholdsstederne og en tiendedel af ple-
jefamilierne.
Langt hovedparten af de fysiske magtanvendelser begrundes med selvskadende adfærd og fysi-
ske konflikter med andre børn og unge eller de voksne. På institutioner for børn og unge med et
handicap giver hygiejnesituationer og medicinering også anledning til fysisk magtanvendelse.
Særligt i plejefamilier ses en tendens til, at fysisk magt oftere anvendes over for de yngste børn
i alderen 0-6 år, og meget sjældent over for unge i de sene teenageår.
78
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Størstedelen af medarbejderne på de forskellige typer af anbringelsesinstitutioner synes, at det
er let at udlede af magtanvendelsesbekendtgørelsens bestemmelser i hvilke situationer de kan
ty til anvendelse af fysisk magt. Flere af dem oplever, at der er konflikt mellem lovgivningen og
hensynet til barnets bedste, for eksempel i hygiejnesituationer, hvor magtanvendelsesbekendt-
gørelsen af og til opleves som for snæver, og ikke dækkende i forhold til at tage vare på og yde
omsorg for anbragte børn og unge.
Da plejefamilierne ikke er omfattet af magtanvendelsesbekendtgørelsen gør tilsvarende proble-
matik sig ikke gældende for dem. Bevidsthed omkring anvendelse af fysisk magt er ikke noget
der fylder for plejefamilierne. De har fokus på at lade hverdagen afspejle en konventionel fami-
lies hverdag.
4.1.2. Indgreb i privatlivets fred
rambøll har kortlagt, i hvilket omfang institutioner og plejefamilier begrænser privatlivets fred
for børn og unge, f.eks. i form af begrænsning i medieadgang, overvågning, urinprøver, undersø-
gelse af værelser m.v.
Kortlægningen viser, at der er forskellige oplevelser blandt praktikere på institutionerne i for-
hold til, hvad de anser som værende indgreb i privatlivets fred.
Den mest udbredte form for indgreb i privatlivets fred er begrænsninger i børnene og de unges
brug af internet og mobiltelefon. Tendensen blandt anbringelsesinstitutionerne er, at de enten
begrænser børnene og de unges brug af internet dagligt eller også gør de ikke. De daglige
begrænsninger er typisk i form af, at der lukkes ned for institutionernes internet om natten eller
i skoletiden af hensyn til børnene og de unges nattesøvn eller koncentration. Derudover er der
en stor del af institutionerne, som begrænser det enkelte barn eller den enkelte unges adgang
til mobiltelefon eller internet ved uhensigtsmæssig brug, f.eks. hvis barnet eller den unge opsø-
ger selvmordshjemmesider, har kontakt til kriminelle eller bruger mediet til at mobbe andre.
Interviews og fokusgrupper med institutionerne og gennemgangen af husregler peger på, at det
primært er gennem husregler og frivillige ordninger, at institutionerne begrænser mobiltelefoni,
f.eks. ved at have en husregel om, at mobiltelefoner og iPads afleveres om natten, eller ikke høre
hjemme i sociale situationer. Begrænsninger foretages dog også, når det sker mod børnene og
de unges vilje.
Generelt fylder spørgsmålet omkring brug af internet, mobiltelefoner og iPads meget i praksis.
Nogle medarbejdere oplever, at det er svært at finde den rette grænse, mens andre føler sig
begrænsede af magtanvendelsesbekendtgørelsen. Følelsen af begrænsningen drejer sig om for-
holdet mellem magt og omsorg, og den opstår i situationer, hvor personalet på institutionerne
oplever, at magtanvendelsesbekendtgørelsen umuliggør, at de yder den fornødne omsorg, som
der eksempelvis kan ligge i at tage en iPad fra et barn om natten. Nogle praktikere oplever det
GENNEMGANG AF PrAKSIS
|
79
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
derudover som vanskeligt at kende den retlige grænse for at begrænse adgangen til mobil og
internet, og efterspørger et øget fokus og måske en præcisering af reglerne på området.
Omkring 20 procent af institutionerne tager urinprøver månedligt eller oftere, og kortlægningen
peger på, at omkring 70 procent af døgninstitutionerne aldrig tager urinprøver, mens omkring
30 procent af opholdsstederne aldrig tager urinprøver.
Kortlægningen viser, at værelsesundersøgelser og personundersøgelser stort set ikke bruges på
almindelige opholdssteder og døgninstitutioner, mens det er væsentligt mere udbredt på sik-
rede døgninstitutioner. De få institutioner, der åbner post, angiver alle, at det skyldes, at barnet
eller den unge ikke har de kognitive færdigheder til at kunne forstå brevene selv.
Ingen af de adspurgte institutioner anvender personrettet videoovervågning eller andre former
for overvågningsværktøjer, såsom chips i skoen. De sikrede institutioner angiver dog, at de har
overvågning ved ind- og udgange.
I plejefamilierne er begrænsninger i børn og unges brug af mobiltelefoni og internet også mere
udbredt end de øvrige former for indgreb i privatlivets fred. Således begrænser 4 ud af 10 pleje-
familier barnet eller den unges medieforbrug månedligt eller oftere. Den mest udbredte årsag
til begrænsninger er, at barnet eller den unge har brugt for meget tid på internettet, eller har
brugt internettet uden for aftalt tid. Derudover har en femtedel af plejefamilierne begrænset
barnets medieforbrug, fordi barnet har brugt det uhensigtsmæssigt, og f.eks. generet andre børn
over nettet. Når det gælder åbning af post kan plejefamilierne opleve det som svært ar vurdere,
hvor langt op i barndommen og ungdommen de kan bistå deres plejebørn med at åbne og læse
post.
4.1.3. Håndtering af relationer
Kortlægningen viser, at næsten alle anbringelsesinstitutioner har husregler. Således svarer
næsten 100 procent af de adspurgte opholdssteder og mellem 70-80 procent af døgninstitutio-
nerne og de sikrede institutioner, at de har regler om, hvordan børnene og de unge skal tage del
i huslige pligter.
Udover krav om deltagelse i huslige pligter, har mange af institutionerne regler for personlig
hygiejne og brug af medier. Endelig er hjemmetider en udbredt regel på tværs af institutioner,
hvor 6 ud af 10 har regler for børnene og de unges hjemmetider.
Langt de fleste anbringelsesinstitutioner går pædagogisk til værks ved brud på husregler, og
taler med barnet eller den unge om, hvorfor han eller hun har brudt reglen, og hvordan det kan
rettes op. Den næstmest hyppige sanktion er begrænsninger i brugen af medier, såsom internet,
tv og mobiltelefoni m.v.
80
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Nogle af anbringelsesinstitutionerne oplever det som en udfordring at opdrage børn og unge
mennesker med de sanktioner, som de har til rådighed. Det påpeges i den forbindelse, at det som
i familier betragtes som almindelige opdragelsesværktøjer, kan betragtes som ulovlig magtan-
vendelse på anbringelsesinstitutioner, f.eks. ved at fratage børn og unge deres mobil og iPad om
natten, have en bødekasse eller kræve betaling for ødelagte genstande.
Et lignende billede har vist sig i forbindelse med kortlægningen af relationer i plejefamilier, hvor
næsten alle de adspurgte (95 procent) har husregler om personlig hygiejne, og mange ligeledes
har krav om deltagelse i huslige pligter og sociale aktiviteter i familien. Ligesom anbringelsesin-
stitutionerne gør plejefamilierne i høj grad brug af samtale med barnet eller den unge i tilfælde
af brud på husets regler. Derudover anvender en fjerdedel af de adspurgte plejefamilier begræns-
ninger i medieforbrug som sanktion for brud på husregler.
4.1.4. Praktikernes forslag til ændringer og forbedringer
Praktikerne har i forbindelse med kortlægningen fremhævet en række punkter, hvorpå området
for magtanvendelse over for anbragte børn og unge kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt i
forhold til deres dagligdag:
• Beføjelse til at anvende fysisk magt i situationer, hvor magtanvendelse vurderes nødven-
digt af hensyn til omsorg for barnet, f.eks. forhindre et barn i at forlade institutionen om
natten på egen hånd.
• Præcisering af, hvornår bestemmelsen om, at fysisk magt er tilladt „hvis fortsat ophold i
fællesskabet er uforsvarligt“ finder anvendelse.
• øget fokus og vejledning på området for anbragte børn og unges selvbestemmelse i privat-
livet tilsvarende det fokus, der har været på fysisk magtanvendelse.
• Præcisering af reglerne for, hvornår man kan begrænse barnet eller den unges brug af
mobiltelefoni og internet m.v.
• Udvidelse af beføjelser til kropsvisitation med henblik på misbrugsforebyggelse, indsmug-
ling af våben m.v.
• Færre regler og slækkede krav til indberetning, som i dag står i vejen for almen opdragelse
og omsorg for det enkelte barn. I stedet bør der være flere uanmeldte tilsynsbesøg, for at
komme de enkelte brodne kar til livs.
• Udvidelse af magtanvendelsesbekendtgørelsens bestemmelser til at gælde alle anbragte
unge for ikke at lave et kunstigt skel mellem unge under 18 år og unge over 18 år.
• Mere uddannelse til det socialpædagogiske personale, f.eks. obligatorisk kursus i konflikt-
håndtering.
• Opkvalificering af både det driftsrettede og det personrettede tilsyn med henblik på at
gøre tilsynsførende til en central sparingspartner for anbringelsesinstitutioner.
• Oprettelse af en „hotline“ for anbringelsesinstitutioner til drøftelse af aktuelle situationer
og problemstillinger i relation til magtanvendelse over for anbragte børn og unge.
GENNEMGANG AF PrAKSIS
|
81
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
4.2. BUDSKABER FRA BØRNERÅDETS BØRNEEKSPERTGRUPPER
Magtanvendelsesudvalget har hørt tre forskellige børneekspertgrupper af anbragte børn og
unge nedsat af Børnerådet om en række dilemmaer i forbindelse med magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten. Børneekspertgrupperne er nedsat med henblik på at drøfte
henholdsvis fysisk magtanvendelse, indgreb i privatlivets fred samt magtanvendelse i plejefa-
milier. Grupperne er på den baggrund fremkommet med nedenstående anbefalinger til udvalget.
4.2.1. Fysisk magtanvendelse
Børneekspertgruppen var ved høring over nedenstående dilemmaer sammensat af syv unge i
alderen 13-17 år anbragt på to forskellige døgninstitutioner. Ekspertgruppen mødtes to gange af
tre timer for at forberede mødet med udvalget. Ekspertgruppemøderne blev faciliteret af Børne-
rådets medarbejdere og forskellige metoder blev anvendt for at støtte de unges proces frem mod
mødet med udvalget.
Børneekspertgruppen er generelt af den opfattelse, at der er situationer, hvor magtanvendelse
er nødvendig, men også at der er en del situationer, hvor der unødigt bliver anvendt fysisk magt.
Som eksempel på en situation, hvor en magtanvendelse er nødvendig nævner de, hvis en ung slår
en pædagog. I sådan et tilfælde mener de, at pædagogen godt må holde den unge fast, men hvis
den unge begynder at slappe af, skal pædagogen slippe med det samme. Hvis den unge derimod
bliver endnu mere voldelig, må pædagogen lægge den unge ned på gulvet.
De unge understreger i den forbindelse, at det er vigtigt at forstå og huske på, at deres værelser
er deres eneste private rum. Derfor er anvendelse af fysisk magt værre på eget værelse end i et
andet rum på anbringelsesstedet – også selv om der kan være andre børn og unge tilstede i disse
rum imens.
4.2.1.1. Rømning
Når en ung er ved at rømme vil en god løsning i følge børneekspertgruppen være, hvis en pæda-
gog forsøger at lave en aftale med den unge om, hvornår den unge kommer tilbage. Pædagogen
kan eksempelvis sige, at de håber at den unge er hjemme igen inden for en halv times tid. Hvis
en ung har lavet en sådan aftale med en pædagog, skal der ikke komme andre voksne og
blande sig.
Pædagogen kan også gå efter den unge, men sørge for at holde sig på afstand og undlade at
snakke med den unge.
De unge mener ikke, at pædagogen bør blokere en dør for en ung. De skal ind imellem have lov
til at gå for sig selv. At starte med at fastholde for at forhindre rømningen vil derfor også være
en dårlig løsning på situationen.
82
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
De unge anerkender, at der er forskel på, hvornår pædagogen skal gribe ind over for et barn eller
en ung der forsøger at rømme. Hvis et yngre barn rømmer, er det f.eks. ikke sikkert at barnet kan
færdes godt nok alene i trafikken, sådan som en ung formentlig vil kunne det. Børneekspertgrup-
pen mener ikke, at man kan lave en fast aldersgrænse for, hvornår og hvordan man skal gribe ind,
fordi det er meget forskelligt, hvor modne og udviklede børn og unge er. De finder dog generelt,
at jo ældre man bliver, jo flere muligheder skal man have.
4.2.1.2. Fortsat ophold i fællesskabet
Når en ung i f.eks. en spisesituation opleves som meget provokerende både over for de ansatte
og de andre børn, f.eks. verbalt, ved at smide med maden eller sætte sine ben op på bordet, vil
det ifølge børneekspertgruppen være en god løsning at bede den unge om at gå fra bordet. Hvis
de voksne giver den unge for mange chancer, kan de andre unge blive påvirket af, at den unge
sidder og siger grimme ting til dem.
De unge mener, at hensynet til andre i sådanne situationer vejer tungt. Det bør derfor generelt
være den, der laver balladen, der bliver ført ned på sit værelse eller måske i en periode spiser i et
separat rum med en voksen. Det må dog ikke blive en permanent løsning – den unge skal kunne
komme tilbage og igen blive en del af fællesskabet.
De unge fremhæver at en tilsvarende problematik også kan opstå, hvis en ung under sport, f.eks.
fodbold, er for voldsom og bliver ved med at tackle de andre. I sådanne tilfælde bør den unge
tages ud på en bænk i fem minutter. Hensynet til flertallet skal ikke varetages ved at anvende
fysisk magt.
De unge oplever tvungent fortsat ophold i fællesskabet som problematisk, f.eks. hvis en ung i
skolen skal blive i et klasserum, selv om den unge har brug for at gå ud for sig selv i ti minutter.
4.2.1.3. Skade på egen eller andres ejendom
Børneekspertgruppen mener generelt, at det fint fysisk at stoppe en ung, som er ved at gøre
materielle skader på egne eller andres ting.
4.2.1.4. Efterrefleksion og læring
Børneekspertgruppen finder at det er meget vigtigt efter en episode med fysisk magtanvendelse
at få talt episoden igennem for at genetablere tillidsrelationen mellem pædagogen der har
udført den og den unge. Hvis ikke det sker, kan man som barn eller ung gå og være ked af det eller
frustreret igennem længere tid.
Omvendt finder børneekspertgruppen, at det er vigtigt, at pædagogen venter med at snakke med
den unge, til den unge er faldet ned. Det kan nogle gange godt vare flere timer. Det er et stort
problem, når en pædagog opsøger en ung, mens den unge stadig er sur. Ifølge den unge skal
pædagogen efter noget tid starte med at spørge meget forsigtigt, om den unge har lyst til at
snakke. Hvis den unge siger nej, skal pædagogen acceptere det.
GENNEMGANG AF PrAKSIS
|
83
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Barnets eller den unges alder har en betydning for den type samtaler, men de unge mener ikke
at man kan sætte en fast aldersgrænse på.
Flere af de unge oplever, at de ikke altid får forelagt en rapport efter en magtanvendelse. En af
de unge har det indtryk, at han kun får referatet på de ikke så voldsomme magtanvendelser. I de
tilfælde, hvor de unge får forelagt en rapport om magtanvendelse, oplever de, at de som regel
bare bliver bedt om at underskrive den, uden at der bliver snakket om referatet af hændelsen.
4.2.2. Indgreb i privatlivets fred
Børneekspertgruppen var ved høring over nedenstående dilemmaer sammensat af seks unge i
alderen 14-17 år, som er anbragt på en sikret institution. Børnerådets medarbejdere foretog inter-
views af de unge på den sikrede institution, da det ikke var muligt at få de unge til møder i Bør-
nerådet. De unge blev på baggrund af personalets anbefalinger opdelt i to grupper, og intervie-
wene omhandlede de unges perspektiv på magtanvendelse i forhold til indgreb i privatlivets
fred. Indholdet af de to gruppeinterviews blev efterfølgende videreformidlet til udvalget af Bør-
nerådets medarbejdere.
4.2.2.1. Undersøgelse af opholdsrum
Når der er mistanke om, at en ung f.eks. er i besiddelse af hash anbefaler børnepanelet, at en
pædagog tager en snak med den mistænkte unge for at høre direkte om det er tilfældet, før der
eventuelt skrides til en undersøgelse af den unges værelse.
Pædagogerne bør efter en sådan mistanke holde øje med den unge i en periode og f.eks. tjekke
tingene ekstra igennem efter den unge har haft besøg og dermed mulighed for at få smuglet
hash ind. De unge mener, at det altid kan lade sig gøre at smugle hash ind, og at det går hurti-
gere end at få beroligende medicin ordineret af en læge, hvilket er årsagen til at nogen unge
benytter sig af det.
De unge finder, at det kan være nødvendigt at en pædagog foretager en undersøgelse af et værel-
se i tilfælde, hvor der f.eks. lugter af hash fra en ungs værelse. Det vil i sådanne tilfælde være
forkert ikke at gribe ind, men det er vigtigt at undersøgelsen sker på en respektfuld måde. Pæda-
gogen der foretager undersøgelsen skal respektere, at de unge har indrettet deres værelser som
et hjem og derfor banke på før de kommer ind, tage skoene af osv. Hvis pædagogen ikke viser den
form for respekt, kan det føre til at den unge flipper ud i en grad, så der bliver behov for at fore-
tage en egentlig magtanvendelse.
De unge mener, at alle værelser bør ransages, da det ikke nødvendigvis er den unge hvis værelse
der lugter fra, der selv har røget hash dér, men ligeså vel kan være en af de andre unge der er i
besiddelse af hash.
84
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
De unge vil foretrække, at der i stedet sendes en politihund ind, så man hurtigt kan få af- eller
bekræftet mistanken om hash, og at man undgår at hele værelset bliver rodet igennem.
4.2.2.2. Undersøgelse af person
Hvis der skal foretages en fuld kropsvisitation vil de unge foretrække, at det er politiet frem for
en pædagog der står for at kropsvisitere dem. De unge finder ikke, at de kan have et godt forhold
til en pædagog, hvis pædagogen samtidig skal have mulighed for at kropsvisitere dem.
4.2.2.3. Begrænsning i brug af elektroniske medier og kommunikation
De unge ser mobiltelefoner som en livlinje til vigtige relationer. Hvis man bliver frataget sin
mobiltelefon er det største problem, at man ikke kan kommunikere over nettet på f.eks. face-
book. De vil gerne kunne følge med i hvad der foregår ude i verden. De unge har dog stadig
adgang til nettet på deres skoler. De finder det samtidig let at få smuglet en ny mobiltelefon ind.
De unge synes det er irriterende at få åbnet og gennemset deres post, f.eks. hvis det er fra deres
kæreste og særligt, hvis der er vedlagt billeder.
4.2.3. Børn og unge anbragt i plejefamilier
Børneekspertgruppen var ved høring over nedenstående dilemmaer sammensat af børn og unge,
som er anbragt hos en plejefamilie. De unge havde mødt hinanden tidligere, da de var en del af
en større ekspertgruppe i Børnerådet om plejefamilieanbringelser mere bredt, og havde forbe-
redt mødet med udvalget ved et forudgående møde faciliteret af Børnerådets medarbejdere.
4.2.3.1. Undersøgelse af opholdsrum
Børneekspertgruppen fremhævede, at det kan virke grænseoverskridende for et barn, at få
undersøgt sit værelse, hvorfor dialog må være det foretrukne redskab til at løse et dilemma.
Samtidig fremhævede børneeksperterne, at man som plejebarn er optaget af at blive behandlet
på lige fod med eventuelle biologiske søskende, således at følelsen af ikke at høre til mindskes.
Hvis forældrene ville have gennemsøgt deres biologiske børns værelse ved mistanke om for
eksempel narkotikabesiddelse, bør de også kunne gøre det i relation til plejebarnet.
Desuden betonede børneekspertgruppen vigtigheden af, at plejeforældrene forklarer barnet
eller den unge, at plejeforældrene handler ud fra omsorg og bekymring og ikke ud fra mistillid.
Endelig anbefalede børneekspertgruppen, at hvis der skal ske en værelsesundersøgelse, bør bar-
net eller den unge have lov til at være til stede, idet undersøgelsen således virker mindre græn-
seoverskridende.
GENNEMGANG AF PrAKSIS
|
85
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
4.2.3.2. Skade på egen eller andres ejendom
Børneekspertgruppen finder det rimeligt, at plejeforældre skal have mulighed for at gribe ind og
anvende magt, hvis et anbragt barn eller ung gør skade på husinventar, da de har en forventning
om, at forældrene også vil gøre det over for deres biologiske børn.
4.2.3.3. Overvejelser om hvorvidt plejefamilier bør omfattes af
magtanvendelsesbekendtgørelsen
På den ene side finder børneekspertgruppen, at plejefamilier kan være usikre på, hvad de må og
ikke må og at en skarpere regulering derfor kan være hensigtsmæssig. Det vil også give barnet
eller den unge en større grad af beskyttelse og kunne være en hjælp til at forhindre eventulle
konflikter og misforståelser i forholdet mellem plejeforældrene og de biologiske forældre.
Børneekspertgruppen mener på den anden side, at det taler mod en skarpere regulering, at der
altid er tale om en konkret og individuel vurdering af det enkelte barn eller unges adfærd. Hvis
der bliver reguleret mere på området vil det føre væk fra idealet om at en plejefamilie skal fun-
gere som en „almindelig familie“, og der vil være en risiko for at barnet eller den unge i højere
grad bliver mindet om, at hun eller han ikke bor hos sin biologiske familie.
4.3. BUDSKABER FRA UDVALGETS BESØGS- OG DILEMMADAGE
4.3.1. Udvalgets dilemmadage
Magtanvendelsesudvalget har med afsæt i kortlægningen af praksis for magtanvendelse over
for anbragte børn og unge afholdt 3 dilemmadage omhandlende temaerne fysisk magtanven-
delse, indgreb i privatlivets fred og magtanvendelse og andre indgreb over for børn og unge
anbragt i plejefamilier samt anbragte børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Til brug i forbindelse med dilemmadagene har været udarbejdet en række cases inden for hvert
af de tre temaer, som har tjent til inspiration for uformelle drøftelser i udvalget forud for udar-
bejdelsen af udvalgets overvejelser og anbefalinger. Se nærmere i kapitel 5 (Udvalgets overvejel-
ser og anbefalinger). Dilemmaerne har forud for drøftelserne i udvalget været forelagt det af
Børnerådet nedsatte børneekspertgrupper af anbragte børn og unge, som er kommet med en
tilbagemelding herpå til udvalget med henblik at sikre et børneperspektiv. Se nærmere i afsnit
4.2. (Budskaber fra Børnerådets børneekspertgrupper). Endvidere har der på dilemmadagene
været oplæg fra en række eksterne eksperter m.v.
4.3.1.1. Fysisk magtanvendelse
På Magtanvendelsesudvalgets første dilemmadag om fysisk magtanvendelse hørte udvalget et
oplæg om det nye socialtilsyns rolle i forhold til magtanvendelse mod anbragte børn og unge
ved Kristina vang jensen fra Socialtilsyn Hovedstaden.
86
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0089.png
Udvalget drøftede gældende ret om fysisk magtanvendelse med udgangspunkt i nedenstående
to cases:
Dilemma 1: rømningsforsøg
Mange institutioner oplever udfordringer med beboere, som rømmer. Et dilemma kunne
lyde:
På en åben institution er et 13-årigt barn kommet op at diskutere voldsomt med en ansat og
truer med at forlade institutionen efter sengetid. Han kan ikke tales til ro og kl. 23 er han på
vej ud af døren.
I bedes diskutere følgende spørgsmål:
• Hvad kan anbringelsesstederne gøre i sådan en situation i overensstemmelse med
gældende ret?
• vil der være forskel på, om den unge vil rømme med henblik på at skade sig selv (ind-
tage stoffer, skære i sig selv) eller skade andre (begå kriminalitet)?
• Kan man foretage ændringer i det gældende regelsæt for at imødekommende de eksi-
sterende dilemmaer og udfordringer?
• Skal der f.eks. være forskel på reglerne alt efter om der er tale om en frivillig anbrin-
gelse eller en tvangsanbringelse?
Dilemma 2: fortsat ophold i fællesskabet
Magtanvendelsesbekendtgørelsen giver hjemmel til, at et barn eller en ung kan fastholdes
eller føres til et andet opholdsrum, hvis barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at
fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt. Et dilemma kunne lyde:
En ung opleves i en spisesituation som meget provokerende både over for de ansatte og de
andre børn og unge – i første omgang verbalt, dernæst ved at smide med maden. Situationen
kulminerer ved, at han smider sine ben op på bordet.
I bedes diskutere følgende spørgsmål:
• Hvad skal der til, for at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt?
• Hvad kan man gøre i sådanne tilfælde i overensstemmelse med gældende ret?
• Kan f.eks. grove verbale udbrud berettige en magtanvendelse?
• Skal der gælde særlige regler på en sikret afdeling, hvis det er en gruppe af unge, der
udviser adfærden sammen.
• Kan man foretage ændringer i det gældende regelsæt for at imødekommende de eksi-
sterende dilemmaer og udfordringer?
GENNEMGANG AF PrAKSIS
|
87
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0090.png
Udvalget drøftede på den baggrund seks gennemgående temaer:
• Udfordringerne ved rømning
• Fortsat ophold i fællesskabet
• Nødret og nødværge
• Hygiejne og medicinering
• Skade på egen eller andres ejendom
• Efterrefleksion
4.3.1.2. Indgreb i privatlivets fred
På Magtanvendelsesudvalgets anden dilemmadag om indgreb i privatlivets fred hørte udvalget
oplæg om de norske magtanvendelsesregler ved Frøydis Heyerdal og Hilde rakvaag fra det nor-
ske Barneombud.
Udvalget drøftede gældende ret om indgreb i privatlivets fred med udgangspunkt i nedenstå-
ende to cases:
Dilemma 1: mobiltelefoni
Elektroniske medier udgør en relativt ny udfordring for anbringelsessteder. Et dilemma i
forhold til mobiltelefoni kunne lyde:
En 12-årig pige har via sin smart-phone kontakt med voksne i et chat-rum. De ansatte har en
fornemmelse af, at der bliver udvekslet seksuelle oplevelser.
I bedes diskutere følgende spørgsmål:
• Er der i den gældende lovgivning hjemmel til at konfiskere pigens mobiltelefon?
• Hvad, hvis samme situation opstår i forhold til at undgå indgåelse af aftaler om røm-
ning? Hvad, hvis det er for at undgå bestilling af hash? Eller bare for at sikre, at den
unge får sin nattesøvn?
• Hvad, hvis pigen isolerer sig med smart-phone og computer på værelset?
• Kan man foretage ændringer i det gældende regelsæt for at imødekomme de eksiste-
rende dilemmaer og udfordringer?
88
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0091.png
Dilemma 2: undersøgelse
Ifølge magtanvendelsesbekendtgørelsen kan anbringelsessteder foretage en undersøgelse
af et barns eller en ungs person eller opholdsrum, „hvis der er bestemte grunde til at antage,
at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, hvor besiddelsen medfører, at ordensbe-
stemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages“.
Der er en stærk formodning om, at en ung 16-årig dreng har hash gemt på sit værelse, hvilket
han benægter. Der lugter kraftigt fra hans værelse, og pædagogerne har ham også mistænkt
for at skaffe hash til nogle af sine venner.
I bedes diskutere følgende spørgsmål:
• Hvad skal der til, for at man foretager en værelses- eller personundersøgelse?
• Skal der gælde særlige regler om undersøgelse i forhold til de sikrede afdelinger?
• Kan man foretage ændringer i det gældende regelsæt for at imødekomme de eksiste-
rende dilemmaer og udfordringer?
Udvalget drøftede på den baggrund fire gennemgående temaer:
• Håndhævelse af regler for mobiltelefoni og narkotikabesiddelse på de sikrede afdelinger
og udfordringer i forhold til person og værelsesundersøgelser.
• Adgangen til mobiltelefoni og internet på opholdssteder og døgninstitutioner.
• Behov for præcisering af anbringelsesgrundlag efter norsk eksempel.
• Skellet mellem omsorg og magt i relation til privatlivets fred.
4.3.1.3. Børn og unge anbragt i plejefamilier samt anbragte børn og unge med nedsat fysisk og
psykisk funktionsevne
Børn og unge anbragt i plejefamilier
På Magtanvendelsesudvalgets tredje dilemmadag om blandt andet børn og unge anbragt i ple-
jefamilier hørte udvalget først oplæg om plejefamilier ved Klaus Wilmann fra Center for Familie-
pleje i København Kommune.
Udvalget drøftede gældende ret om børn og unge anbragt i plejefamilier med udgangspunkt i
nedenstående case:
GENNEMGANG AF PrAKSIS
|
89
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0092.png
Dilemma 1: undersøgelse eller udadreagerende adfærd
Plejefamilier kan opleve svært håndterbare situationer med deres plejebørn. Et dilemma
kunne lyde:
En plejeforælder har mistanke om, at en 12-årig dreng har gemt stoffer på sit værelse.
Et andet dilemma kunne være:
Et 13-årig pige bliver vred og går i gang med at smadre plejeforældrenes inventar.
• Hvad kan plejefamilien gøre i disse tilfælde?
• Hvilken forskel gør barnets alder? Hvad, hvis barnet er 4 år?
• Er der forskel på handlemulighederne alt efter om der er tale om plejeforældre eller
pædagoger på en døgninstitution?
• Hvad kan man gøre for at imødekomme de eksisterende dilemmaer og udfordringer?
Udvalget drøftede på den baggrund seks gennemgående temaer:
• værelsesundersøgelser.
• Forældrerollen i plejefamilier kontra forældrerollen i en „almindelig“ familie.
• Plejebarnets klagemuligheder.
• Supervision med plejefamilier og familiens uddannelse i konfliktløsning.
• Behov for åbenhed omkring anvendelse af magt i plejefamilier.
• Plejefamiliers mulighed for at gribe ind, hvis barnet gør skade på husets inventar.
Anbragte børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne
På den tredje dilemmadag om bl.a. børn og unge med nedsat funktionsevne hørte udvalget end-
videre et oplæg om magtanvendelse i relation til børn og unge med fysiske og psykiske funk-
tionsnedsættelser ved centerchef i Center for Børn med Handicap Sune Bjørn Larsen.
Udvalget drøftede gældende ret om børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættel-
ser med udgangspunkt i nedenstående case:
90
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0093.png
Dilemma 2: personlig hygiejne og fysisk magtanvendelse
Når børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser er anbragte, kan håndte-
ring af personlig hygiejne opleves som dilemmafyldt. Et dilemma kunne være:
En 8-årig pige med varig psykisk funktionsnedsættelse nægter på tredje dag at få børstet sine
tænder. Pædagogerne er bekymrede for pigens mundhygiejne og de andre børns kommenta-
rer og drillerier.
En anden situation kan være, hvornår man evt. må gribe ind med fysisk tvang:
En 17-årig pige uden sprog skal have samvær med sin far. Da pigen hører, hun skal besøge
faren, nægter hun på det kraftigste at sætte sig ind i bilen. Plejemoderen føler sig imidlertid
forpligtet til at leve op til kommunens afgørelse.
• Hvad kan plejeforældrene gøre i disse tilfælde?
• Hvilken forskel gør barnets alder? Hvad hvis barnet er 4 år?
• Hvad kan man gøre for at imødekommende de eksisterende dilemmaer og udfordrin-
ger?
Udvalget drøftede på den baggrund to gennemgående temaer:
• Magtanvendelse i forbindelse med hygiejnesituationer.
• Håndtering af relation til de biologiske forældre.
4.3.2. Udvalgets besøgsdage
Magtanvendelsesudvalget har som en del af sit arbejde aflagt besøg på 15 anbringelsessteder.
Formålet med de aflagte besøg var at opnå en større indsigt i de problemstillinger, som ledelse
og medarbejdere på de forskellige anbringelsessteder oplever i hverdagen.
De 15 anbringelsessteder var udvalgt gennem Tilbudsportalen i forhold til variation i juridisk
grundlag samt målgruppe. Der blev endvidere taget hensyn til beliggenhed.
De 15 besøgte anbringelsessteder er:
1) Fonden Koloni (opholdssted).
Målgruppe: 7-24 år, kommunikationshandicap, udviklingshæmning, autismespektrum,
ADHD, medfødt hjerneskade.
2) Plejefamilier på det øvrige Sjælland (plejefamilier).
Målgruppe: Plejebørn.
3) Den sikrede institution Stevnsfortet (sikret institution)
Målgruppe: 12-18 år.
GENNEMGANG AF PrAKSIS
|
91
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
4) Familiecentreret Lille Nørremark (opholdssted)
Målgruppe: 11-18 år, personlighedsforstyrrelse, autismespektrum, ADHD, udadreageren-
de adfærd, indadreagerende adfærd, selvskadende adfærd, seksuelt krænkende adfærd,
mv.
5) Skelbækgård/Bakkegården (døgninstitution)
Målgruppe: 15-23 år, personlighedsforstyrrelse, udviklingshæmning, ADHD, personfaglig
kriminalitet, seksuelt overgreb, seksuelt krænkende adfærd m.v.
6) Specialinstitutionen Tølløse(døgninstitution)
Målgruppe: 10-23 år, angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personligheds-
forstyrrelse, ADHD, autismespektrum, selvskadende adfærd mv.
7) Plejefamiliernes Landsorganisation Hovedstaden (plejefamilier)
Målgruppe: Plejebørn
8) MultiFunc, København (døgninstitution)
Målgruppe: 14-18 år, højrisiko-unge, kriminalitet, aggressiv eller voldelig adfærd, misbrug,
alvorlige vanskeligheder i skolen, mv.
9) Akutinstitutionen Udsigten (døgninstitution)
Målgruppe: angst, depression, ADHD, autismespektrum, stofmisbrug, personfarlig krimi-
nalitet, en meget bred vifte af sociale problematikker.
10) Center for Børn og Unge, Egely (sikret afdeling/sikret institution)
Målgruppe: 15-19 år, personfarlig kriminalitet mv.
11) Krakagården (opholdssted)
Målgruppe: personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, ikke-personfarlig kriminalitet,
autismespektrum, ADHD, hash-misbrug mv.
12) CESA – Center for Socialt Arbejde (plejefamilier)
Målgruppe: plejebørn.
13) Opholdsstedet Firkløver (opholdssted)
Målgruppe: 7-17 år, angst, depression, personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, ind-
adreagerende adfærd, autismespektrum, ADHD, selvskadende adfærd, tilknytningsfor-
styrrelse mv.
14) Specialinstitutionen Skodsborg (delvist lukket afdeling)
Målgruppe: 12-17 år, primært piger, der har en ekstrem udadreagerende og selvskadende
adfærd og i perioder kan være selvmordstruede eller har komplekse, psykiske og psykia-
triske vanskeligheder.
15) Børnehjemmet Solliden (døgninstitution). Der deltog endvidere medarbejdere fra
josephine Schneiders børnehjem.
Målgruppe: 4-15 år, omsorgssvigtede børn.
Ledelsen og medarbejderne på de besøgte anbringelsessteder har i forbindelse med besøgene
fremhævet en række problemstillinger, som de i deres hverdag oplever i forhold til de nuværen-
de regler om magtanvendelse, samt kommet med mulige forslag til afhjælpning heraf. Problem-
stillingerne gennemgås nedenfor fordelt på de tre overordnede anbringelsestyper.
92
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Døgninstitutionerne og opholdsstederne
De ansatte på døgninstitutioner og opholdssteder mener generelt, at magtanvendelse i videst
muligt bør begrænses. De efterspørger samtidig en differentieret tilgang til magtanvendelse,
således at man f.eks. undtagelsesvist skal kunne gribe individuelt ind og i en tidsbegrænset peri-
ode begrænse brug af internet og mobiltelefon. De ansatte finder, at der er behov for undervis-
ning i, hvordan man om nødvendigt udfører magtanvendelse på den mindst indgribende måde.
De ansatte oplever udfordringer i forhold til børn med nedsat psykisk funktionsevne i f.eks. hygi-
ejnesituationer, samt børn og unge der har en selvskadende adfærd og forlader institutionen for
f.eks. at prostituere sig, kaste sig ud foran et tog eller en bil, eller når det er så koldt at der er fare
for at de fryser ihjel. De efterspørger på den baggrund klarere regler eller vejledning om, hvor
langt de kan gå i udøvelsen af retten til omsorg, herunder om referencen til, hvordan man vil
håndtere situationen over for egne børn kan være en målestok. De ønsker en mulighed for at
kunne gribe ind.
Endelig oplever de ansatte på døgninstitutioner m.v. et behov for klarere regler eller vejledning
om, hvornår der kan gribes ind over for tingsskade.
De sikrede institutioner m.v.
De ansatte på de sikrede institutioner m.v. oplever, at de unge er i besiddelse af forbudte gen-
stande så som euforiserende stoffer og at unge der er anbragt i varetægtssurrogat har mobilte-
lefoner, selv om de er pålagt kommunikationsforbud. Det er henset hertil et problem, at de ansat-
te kun må personundersøge de unge ved at klappe på tøjet m.v. Nogle af de sikrede institutioner
ønsker på den baggrund en udvidet adgang til at kunne udføre en egentlig kropsvisitation af de
unge.
Plejefamilierne
Plejefamilierne oplever generelt, at de børn og unge, som de får anbragt, er mere belastede end
tidligere. Familierne efterlyser på den baggrund hjemmel til i særskilte situationer og afgræn-
sede perioder at kunne benytte magtanvendelse. De er usikre på, hvor langt de må gå inden for
udøvelsen af retten til omsorg og efterspørger øget vejledning herom.
GENNEMGANG AF PrAKSIS
|
93
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
KAPITEL 5
UDVALGETS OVERVEJELSER OG ANBEFALINGER
INDLEDNING
reglerne om magtanvendelse over for børn og unge findes i dag i servicelovens kapitel 24 (§§ 123-
123 d) og kapitel 24 a (§ 137 e, stk. 2 og 3 og § 137 g) samt i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
reglerne skal ses i sammenhæng med lovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge.
reglerne om magtanvendelse er karakteriseret ved, at de først og fremmest tager udgangspunkt
i hvilke indgreb, der kan foretages, og under hvilke omstændigheder dette kan ske. Endvidere
følger hjemlen til at foretage indgreb ikke i alle tilfælde direkte af selve serviceloven, men er
fastsat administrativt i en bekendtgørelse.
Det er Magtanvendelsesudvalgets opfattelse, at hjemlen til at foretage væsentlige indgreb over
for børn og unge af retssikkerhedsmæssige årsager bør fremgå direkte af lovgivningen. Det er
endvidere udvalgets opfattelse, at der i lovgivningen også skal være fokus på børnenes og de
unges rettigheder og ikke – som i dag – kun på hvilke indgreb i rettighederne, der skal være hjem-
mel til at foretage.
Udvalget fremkommer i dette kapitel med anbefalinger til, hvordan man kan styrke området.
Det er udvalgets opfattelse, at der bør laves en ny selvstændig lov, der regulerer børns og unges
rettigheder, og som beskriver mulighederne for at foretage indgreb heri. Der gives hermed et
signal om, at samfundet vægter børns og unges rettigheder højt, og at disse altid skal iagttages
i indsatsen over for børn og unge.
I arbejdet med børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, er det væsentligt, at personale på
anbringelsessteder og plejeforældre har faglig, juridisk, etisk og praktisk viden om, hvordan man
iagttager børns og unges rettigheder i varetagelsen af den daglige omsorg og om adgangen til
at foretage indgreb heri.
Udvalget har i arbejdet med betænkningen drøftet de i kommissoriet angivne emner og problem-
stillinger og fremsat en række anbefalinger inden for kommissoriets rammer.
Udvalget skal ifølge kommissoriet, hvis det vurderes relevant, „udarbejde nye forslag til regler
om magtanvendelse, der sikrer de redskaber, som er nødvendige på anbringelsessteder og i
plejefamilier under hensyntagen til barnets retssikkerhed.“
94
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
På baggrund af arbejdet med betænkningen og opfølgningen på kommissoriet finder udvalget, at
dette er relevant. Sekretariatet har derfor, som opfølgning på udvalgets drøftelser og overvejelser,
udarbejdet et forslag til en mulig lovmodelskitse, som viser, hvordan anbefalinger mv. evt. kan
omsættes til en mulig lovtekst, jf. bilag 6. Modelskitsen indeholder derudover emner, der ikke har
været berørt i udvalget, men som for overskuelighedens skyld er medtaget i kantet parentes. Udka-
stet er ikke drøftet i eller godkendt af udvalget. Samtidig er der ikke skrevet lovbemærkninger til
udkastet, idet der som nævnt kun er tale om en modelskitse. Det bemærkes i den forbindelse, at
tidsrammen for udvalgets arbejde ikke har muliggjort, at udvalget har udarbejdet et lovudkast.
RETTIGHEDER
5.1. FOKUS PÅ BØRNS OG UNGES RETTIGHEDER
5.1.1. Overvejelser
Børn og unge har i lighed med voksne en række grundlæggende rettigheder, jf. Grundloven, Den
Europæiske Menneskerettighedskonventionen og Børnekonventionen. Børn og unge med fysi-
ske eller psykiske funktionsnedsættelser har derudover i medfør af Handicapkonventionen en
række særlige rettigheder, som har til formål at sikre dem beskyttelse, mens de vokser op.
Ethvert barn og enhver ung har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korre-
spondance. Børn og unge har ret til at vokse op under omsorgsfulde og trygge forhold og til at
udvikle sig gennem skole og fritid. Børn og unge har ligeledes ret til inddragelse, medbestem-
melse og personlig integritet, herunder ret til beskyttelse mod indgreb over for barnets eller den
unges fysiske integritet. For børn og unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser gæl-
der endvidere et princip om respekt for deres udviklingsmuligheder samt ret til at bevare deres
identitet. I alle foranstaltninger vedrørende børn skal barnets bedste komme i første række.
Anbragte børn og unge har de samme rettigheder som alle andre børn og unge. Staten er forplig-
tet til at yde særlig beskyttelse til børn og unge, som er under offentlig omsorg. Formålet med
støtten til anbragte børn og unge er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår, så de på trods af
individuelle vanskeligheder kan opnå samme muligheder for personlig udfoldelse, sundhed og
udvikling som deres jævnaldrende.
Det er kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune, som har ansvar for at sikre disse
børns og unges rettigheder, og som herunder varetager barnets eller den unges behov for beskyt-
telse, omsorg og tryghed.
Magtanvendelsesudvalgets medlemmer finder, at personalet på anbringelsesstederne samt ple-
jeforældrene, som yder den daglige omsorg for barnet eller den unge, har et særligt ansvar for
at sikre, at barnets eller den unges ønsker og holdninger kommer til udtryk, og at barnet eller
den unge i øvrigt respekteres som selvstændig rettighedsbærer.
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
95
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
I varetagelsen af den daglige omsorg såvel som i forebyggelsen af konkrete situationer med
optakt til konflikt er det afgørende, at der er fokus på børns og unges grundlæggende rettigheder
og behov for støtte.
I den daglige omsorg for barnet eller den unge kan der opstå situationer, hvor der er uoverensstem-
melse mellem barnets eller den unges ønsker og personalets samt plejeforældrenes faglige vurde-
ring af, hvad der er bedst for den pågældende. I den forbindelse skal det sikres, at barnets eller den
unges rettigheder iagttages, og at barnet eller den unge kan være med til at bestemme i personlige
spørgsmål under hensyn til alder, modenhed, funktionsevne samt formålet med anbringelsen.
Det er udvalgets opfattelse, at børns og unges rettigheder ikke fremgår tilstrækkelig tydeligt af
de gældende regler, hvilket medfører, at der er risiko for, at børns og unges rettigheder kan blive
tilsidesat i praksis.
Udvalget vurderer på den baggrund, at der kan være behov for at styrke bevidstheden om børns
og unges rettigheder. Udvalget finder, at det i et kommende regelsæt om magtanvendelse med
fordel kan tydeliggøres, at hensynet til barnets integritet og ret til inddragelse og medbestem-
melse skal være udgangspunktet for den indsats, der iværksættes. Dette kan f.eks. angives i en
indledende formålsbestemmelse til regelsættet i lighed med reglerne om magtanvendelse over
for voksne i servicelovens kapitel 24.
De rettigheder, som udvalget finder bør beskrives i et nyt regelsæt om magtanvendelse over for
anbragte børn og unge, er:
• ret til privatliv og familieliv
• ret til omsorg og tryghed
• ret til personlig integritet, inddragelse og medbestemmelse
• ret til personlig frihed og bevægelsesfrihed
• ret til besøg og samvær med andre
• ret til elektronisk kommunikation og medier
• ret til ikke at blive diskrimineret
I den forbindelse bør det overvejes, om der undtagelsesvist skal kunne foretages begrænsninger
i disse rettigheder, og hvornår disse skal kunne føre til indgreb i form af håndhævelse, herunder
indgreb i form af magtanvendelse. Se nærmere nedenfor under afsnit. 5.2. – 5.11.
Anbragte børn og unge skal i overensstemmelse med gældende regler kende til deres rettigheder
og gøres bekendt med disse under en anbringelse uden for hjemmet i en form og et omfang til-
passet barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne. Forældremyndighedsindeha-
verne bør ligeledes informeres herom.
Det er udvalgets opfattelse, at man i forbindelse med udarbejdelse af et nyt regelsæt med fordel
kan hente inspiration i indholdet af følgende bestemmelser:
96
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0099.png
Børnekonventionen
Artikel 2
1. Deltagerstaterne skal respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention,
for ethvert barn inden for deres jurisdiktion, uden forskelsbehandling af nogen art og under
hensyn til barnets eller dettes forældres eller værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, poli-
tiske eller anden anskuelse, national, etnisk eller social oprindelse, formueforhold, handicap,
fødsel eller anden stilling.
2. Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger for at sikre, at barnet beskyttes
mod alle former for forskelsbehandling eller straf på grund af forældres, værges eller familie-
medlemmers stilling, virksomhed, udtrykte anskuelser eller tro.
Artikel 3
1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private
institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende orga-
ner, skal barnets tarv komme i første række.
2. Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig
for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets for-
ældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå
træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler.
3. Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg
for eller beskyttelse af børn skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat
af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal
og egnethed samt sagkyndigt tilsyn.
Artikel 12
1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, ret-
ten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunk-
ter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved
dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten
direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i
national ret foreskrevne fremgangsmåder.
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
97
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0100.png
Artikel 14
1. Deltagerstaterne skal respektere barnets ret til tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed.
2. Deltagerstaterne skal respektere rettigheder og pligter for forældrene, og i påkommende
tilfælde værger, til på en måde, der svarer til barnets gradvise udvikling af dets evner, at give
retningslinier til barnet med henblik på udøvelsen af dets ret.
3. Frihed til at udøve sin religion eller overbevisning kan kun underkastes sådanne begræns-
ninger, som er foreskrevet ved lov, og som er nødvendige for at beskytte den offentlige sik-
kerhed, orden, folkesundheden, sædeligheden, eller andre menneskers grundlæggende ret-
tigheder og friheder.
Artikel 16
1. Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv, sit
hjem eller sin brevveksling, eller ulovlige angreb på sin ære eller sit omdømme.
2. Barnet har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller sådanne angreb.
Artikel 17
Deltagerstaterne erkender massemediernes vigtige rolle og skal sikre, at barnet har adgang
til information og materiale fra forskellige nationale og internationale kilder, særligt sådan-
ne, hvis formål er at fremme barnets sociale, åndelige og moralske velfærd og fysiske og psy-
kiske sundhed. Med henblik herpå skal deltagerstaterne:
•
(a) tilskynde massemedierne til at udbrede information og materiale, der er af social og
kulturel værdi for barnet og i overensstemmelse med ånden i artikel 29;
•
(b) tilskynde til internationalt samarbejde om produktion, udveksling og spredning af
sådan oplysning og materiale fra forskellige kulturelle, nationale og internationale kilder;
•
(c) tilskynde til produktion og udbredelse af børnebøger
• (d)
tilskynde massemedierne til at tage særligt hensyn til de sproglige behov hos børn,
der tilhører et mindretal eller en urbefolkning;
•
(e) tilskynde til udvikling af passende retningslinjer for beskyttelse af barnet mod oplys-
ning og materiale, der skader dets velfærd, jf. bestemmelserne i artikel 13 og 18.
Artikel 20
1. Et barn, der midlertidigt eller konstant er afskåret fra sine familiemæssige omgivelser eller
som af hensyn til sit eget bedste ikke kan tillades at forblive i disse omgivelser, har ret til sær-
lig beskyttelse og bistand fra statens side.
98
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0101.png
2. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale ret sikre alternativ omsorg
for et sådant barn.
3. Sådan omsorg kan blandt andet omfatte anbringelse i pleje, Kafalah efter islamisk ret, adop-
tion eller om nødvendigt anbringelse i passende børneinstitutioner. Ved overvejelse af muli-
ge løsninger skal der tages tilbørligt hensyn til ønskeligheden af sammenhæng i et barns
opvækst og til barnets etiske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund.
Artikel 25
Deltagerstaterne anerkender retten for et barn, der af de ansvarlige myndigheder er blevet
anbragt for at få pleje, beskyttelse eller behandling af hensyn til sin fysiske eller psykiske
sundhed, til periodisk gennemgang af den behandling, som barnet får, og af alle andre
omstændigheder vedrørende dets anbringelse.
Forskrift om rettigheder og bruk af tvang under opphold i barneverninstitusjon:
§ 7
Vern om personlig integritet
Institusjonen skal drives på en slik måte at beboerens personlige integritet blir ivaretatt. Den
enkelte beboer skal selv kunne bestemme i personlige spørsmål så langt dette lar seg forene
med formålet med plasseringen og institusjonens ansvar for å gi forsvarlig omsorg for den
enkelte, herunder er forenlig med beboerens alder og modenhet. Likeså skal bestemmelses-
retten la seg forene med institusjonens ansvar for driften, herunder ansvaret for trygghet og
trivsel for alle på institusjonen.
Innenfor de rammer som følger av annet ledd skal institusjonen bl.a.:
a)sørge for at beboeren får ivaretatt retten til å bli hørt og retten til medbestemmelse, herun-
der får delta ved utformingen av institusjonens daglige liv og ved avgjørelsen av andre for-
hold som berører beboeren,
b)legge til rette for at beboeren får ivaretatt sine personlige interesser og delta i ønskede fri-
tidsaktiviteter,
c)vise respekt for og ta hensyn til beboerens og foreldrenes livssyn og kulturelle bakgrunn,
d)vise respekt for beboerens rett til tanke-, samvittighets- og religionsfrihet.
Beboeren skal ikke utsettes for utilbørlig påvirkning eller påtrykk av livssynsmessig, politisk
eller ideologisk art.
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
99
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0102.png
§ 9
adgangen til å bevege seg innenfor og utenfor institusjonens område
Beboeren skal ha rett til a bevege seg innenfor og utenfor institujonens område, med de beg-
rensninger som fastsetets ut fra institusjonens ansvar for å gi forsvarlig omsorg for den enkel-
te og ansvaret for trygghet og trvisel for alle på institusjonen.
Beboeren skal i størst mulig grad kunne nyttiggøre seg de tilbud som findes i lokalsamfunnet,
herunder skole-, opplæings- og fritidstilbud.
§ 10
Samvær og besøk i institusjonen
Beboeren skal fritt kunne motta besøk og ha det samvær med andre som hun/han ønsker
under institusjonsoppholdet, med mindre noe annet følger af fylkesnemndas eller barnever-
nstjenestens vedtak. Institusjonen kan ikke begrense samvær som følger av fylkesnemndas
eller barnevernstjenestens vedtak. Institusjoenen kan likevel begrense annet samvær og
besøk i kraft av sitt ansvar for å gi forsvarlig omsorg for den enkelte. Institusjonen kan også
fastsætte regler ut fra institusjonenes ansvar for driften, herunder hensynet til trygghet og
trivsel for alle på institusjonen.
Institusjonen skal legge forholdene til rette slik at det kan gennomføres gode samvær og
besøk for den enkelte beboer.
§ 11
Elektroniske kommunikasjonsmidler
Beboeren skal fritt kunne benytte elektroniske kommunikasjonsmidler under institujonsop-
holdet. Institujonen kan likevel begrense og i enkelttilfeller nekte bruken i kraft av sitt ansvar
for å gi forsvarlig omsorg for den enkelte og sitt ansvar for driften, herunder hensynet til tryg-
heet og trivsel for alle på institusjonen.
Serviceloven
Voksne
Anvendelsesområde
§ 124.
Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolutte nødvendige. Disse indgreb må aldrig
erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
skal kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en
nødvendig foranstaltning.
100
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0103.png
Stk. 3. Anvendelse af magt skal stå rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgri-
bende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Stk. 4. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst
mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvol-
des unødig krænkelse eller ulempe.
5.1.2. Anbefalinger
Udvalget kan på baggrund af ovenstående overvejelser anbefale følgende:
• Børns og unges grundlæggende rettigheder, der følger af Grundloven, Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og Børnekonventionen, tydeliggøres i et nyt regelsæt om
magtanvendelse over for anbragte børn og unge.
• Anbragte børn og unge skal i overensstemmelse med gældende regler kende til deres ret-
tigheder og gøres bekendt med disse under en anbringelse uden for hjemmet i en form og
et omfang tilpasset barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne. Forældre-
myndighedsindehaverne bør ligeledes informeres herom.
BEGRÆNSNINGER
5.2. OMSORGSRETTENS INDSKRÆNKNING AF ØVRIGE RETTIGHEDER
5.2.1. Overvejelser
Det er Magtanvendelsesudvalgets opfattelse, at børns og unges ret til omsorg udgør et væsent-
ligt fundament for den indsats, der iværksættes over for børn og unge, som er anbragt uden for
hjemmet.
Opfyldelsen af barnets eller den unges ret til omsorg kan medføre indskrænkninger i barnets
eller den unges øvrige rettigheder. I sådanne tilfælde skal der foretages en konkret afvejning
mellem den eller de øvrige rettigheder, der foretages begrænsninger i, og barnets eller den unges
ret til omsorg. Derudover vil hensynet til evt. andre børn og unge, som er en del af fællesskabet,
og hvis rettigheder også skal respekteres, skulle indgå i afvejningen. Endvidere vil proportiona-
litetsprincippet skulle iagttages.
Erfaringer fra praksis har imidlertid vist, at der hersker fortolkningstvivl om den retlige række-
vidde af omsorgsretten. Særligt når den støder sammen med barnets eller den unges øvrige ret-
tigheder og potentielt medfører indskrænkninger i den eller disse rettigheder, herunder når
udøvelsen af omsorg skyldes hensynet til fælleskabet på anbringelsesstedet. Personalet på
anbringelsessteder og plejeforældre er således ofte i tvivl om, hvor langt de kan gå i udøvelsen
af omsorg over for de anbragte børn og unge (jf. afsnit 4.1 i kortlægningen om praksis for magt-
anvendelse over for anbragte børn og unge, bilag 1). Det medfører risiko for, at anbragte børn og
unge ikke får den omsorg, de har ret til, fordi personalet eller plejeforældrene afstår fra at udøve
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
101
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
omsorg af frygt for at overskride deres beføjelser. Omvendt kan det også medføre risiko for, at
personale eller plejeforældre går for langt og foretager uhjemlede eller ikke proportionale ind-
skrænkninger i anbragte børns og unges rettigheder.
Udvalget finder, at der er behov for at klarlægge den gældende retstilstand vedrørende snitfla-
derne mellem rækkevidden af retten til omsorg og pligten til at værne om og respektere børns
og unges øvrige rettigheder. Udvalget finder det på den baggrund nødvendigt at tydeliggøre
anbringelsesstedernes ansvar for at yde den tilstrækkelige omsorg og tryghed i det kommende
regelsæt i tilknytning til anbefalingerne om anbragte børns og unges rettigheder, jf. afsnit 5.1.
ovenfor.
I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at tydeliggøre nogle af de elementer, som retten
til omsorg konkret omfatter samt rammerne for, hvornår der på baggrund heraf vil kunne fore-
tages begrænsninger i barnets eller den unges grundlæggende rettigheder.
Da personale og plejeforældre efter forholdets natur i praksis varetager forældrerollen over for
de anbragte børn og unge, er det udvalgets opfattelse, at omsorgen må tage udgangspunkt i det,
som anses for at være god og forsvarlig forældreomsorg. Det omfatter bl.a. omsorgen for barnets
eller den unges trivsel, hygiejne og sundhed. Det omfatter endvidere en forpligtelse til at sikre,
at barnet passer sin skolegang og har adgang til fritidsinteresser og samvær med familie og det
øvrige netværk.
Herudover har personale og plejeforældre et særligt ansvar, da de anbragte børn og unge, som
følge af anbringelse uden for hjemmet, er særligt udsatte. Det er derfor centralt, at anbringelses-
stedet som led i udøvelsen af omsorg beskytter barnet eller den unge mod konkrete risikofakto-
rer, som det enkelte barn eller den unge kan være særligt sårbar over for. Dette kan f.eks. være
relevant i relation til kriminelle miljøer eller netværk, som er præget af misbrug eller andre for-
mer for adfærd, som er skadelige for barnets eller den unges udvikling.
Udvalget anerkender dog, at der kan være situationer, hvor hensynet til barnets eller den unges
behov for særlig støtte samt barnets alder, modenhed og funktionsevne gør, at retten til medbe-
stemmelse og øvrige rettigheder må indskrænkes. Det kan således, uanset at børn og unge gene-
relt har en grundlæggende ret til bevægelsesfrihed, være en nødvendig omsorgshandling at stil-
le sig i vejen foran hoveddøren for en ung, der er på vej ud f.eks. for at prostituere sig. Ligesom
det uanset børns og unges ret til elektronisk kommunikation kan være en nødvendig omsorgs-
handling kortvarigt at fratage en mobiltelefon fra en ung, der f.eks. er ved at uploade nøgenbil-
leder af sig selv på internettet for efterfølgende at kunne sætte ind med en pædagogisk indsats
med det formål at få den unge til at afstå fra at fortsætte den selvskadende adfærd.
Det er udvalgets vurdering, at der tilsvarende kan være tilfælde, hvor det enkelte barn eller den
unge må tåle mindre begrænsninger i den pågældendes rettigheder af hensyn til fællesskabet
på anbringelsesstederne. F.eks. kan det for at varetage omsorgen for de øvrige børn og unge, der
102
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
opholder sig på anbringelsesstedet, være nødvendigt at skrue ned, hvis der spilles høj musik fra
et anlæg midt om natten eller at fratage en joint fra en ung, der ryger i fællesrum. En omsorgs-
handling må i den sammenhæng aldrig få karakter af magtanvendelse som beskrevet i afsnit 5.4.,
og forudsætter derfor, at barnet eller den unge, accepterer handlingen uden at gøre fysisk mod-
stand, og på den vis indirekte samtykker hertil ved f.eks. at undlade at tage af sted, når man stil-
ler sig i vejen.
Henset til, at begrænsninger som led i udøvelsen af omsorg varetager et sagligt formål og har en
begrænset intensitet, antages de – i lighed med norsk ret – at kunne foretages uden indberetning
eller registrering.
Et medlem af udvalget
(Stine Jørgensen)
udtaler i den forbindelse følgende:
„Børn har ret til omsorg og ret til beskyttelse. Disse rettigheder er blandt andet udtrykt i
FNs Børnekonvention. Betydningen af disse rettigheder har en særlig sammenhæng med, at
børn som følge af den umodenhed der følger ung alder, har et særligt behov for andres
hjælp til at opnå disse grundlæggende rettigheder. At børn og unge har ret til såvel omsorg
som beskyttelse har en tendens til at overskygge, at disse rettigheder altid skal vurderes i
forhold til en anden grundlæggende værdi, nemlig retten til autonomi og selvbestemmelse.
Det retlige udgangspunkt er, at barnet skal samtykke til de foranstaltninger, som vedrører
dem. Samtykket, også i forhold til tvangsreglerne i forhold til anbragte børn, skal tage
udgangspunkt i det enkelte barn under hensyn til eksempelvis barnets udvikling og moden-
hed. Jeg er uenig i flertallets opfattelse, hvorefter der generelt skal kunne anvendes tvang
for at yde omsorg til det enkelte barn. „
Et medlem af udvalget
(Ingrid Hartelius Dall)
har tilsluttet sig denne udtalelse.
Et flertal i udvalget har den opfattelse, at man i forbindelse med udarbejdelse af et nyt regelsæt
med fordel kan hente inspiration i indholdet af følgende bestemmelser:
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
103
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0106.png
Serviceloven
Formål
§ 46.
Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre,
at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et
selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre
barnets eller den unges bedste og skal have til formål at
1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relatio-
ner til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og
øvrige netværk,
2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompe-
tencer til at indgå i sociale relationer og netværk,
3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddan-
nelse,
4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og
5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.
Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebyg-
ges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrette-
lægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og
familiens forhold og funktionsevne.
Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den
unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder,
modenhed og funktionsevne. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses
i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foran-
staltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren
og for barnet eller den unge.
Forældreansvarsloven
§ 2.
Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse
om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.
Stk. 2. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og
må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.
Forskrift om rettigheder og bruk af tvang under opphold i barneverninstitusjon
§ 1.
Formål
Formålet med denne forskriften er å sikre at institusjonen gir beboerne forsvarlig omsorg og
behandling. Institusjonens ansvar for å gi forsvarlig omsorg innebærer blant annet å gi bebo-
erne vern og beskyttelse, tydelige rammer for å sikre trygghet og god utvikling, oppfølging av
104
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0107.png
skole- og opplæringstilbud og fritidsaktiviteter, stabil og god voksenkontakt, opplevelse av
mestring og å bli sett og hørt, samt å lære beboerne respekt og toleranse. Hva som er å anse
som forsvarlig omsorg vil blant annet avhenge av beboerens alder og modenhet og formålet
medplasseringen. Formålet er videre å sikre at beboerne blir behandlet hensynsfullt og med
respekt for den enkeltes integritet, og at rettssikkerheten til beboerne blir ivaretatt. Barnets
beste skal være et grunnleggende hensyn ved alle handlinger som berører beboeren.
§ 7.
Vern om personlig integritet
Institusjonen skal drives på en slik måte at beboerens personlige integritet blir ivaretatt. Den
enkelte beboer skal selv kunne bestemme i personlige spørsmål så langt dette lar seg forene
med formålet med plasseringen og institusjonens ansvar for å gi forsvarlig omsorg for den
enkelte, herunder er forenlig med beboerens alder og modenhet. Likeså skal bestemmelses-
retten la seg forene med institusjonens ansvar for driften, herunder ansvaret for trygghet og
trivsel for alle på institusjonen.
Innenfor de rammer som følger av annet ledd skal institusjonen bl.a.:
a)sørge for at beboeren får ivaretatt retten til å bli hørt og retten til medbestemmelse, her-
under får delta ved utformingen av institusjonens daglige liv og ved avgjørelsen av andre
forhold som berører beboeren,
b)legge til rette for at beboeren får ivaretatt sine personlige interesser og delta i ønskede fri-
tidsaktiviteter,
c)vise respekt for og ta hensyn til beboerens og foreldrenes livssyn og kulturelle bakgrunn,
d)vise respekt for beboerens rett til tanke-, samvittighets- og religionsfrihet.
Beboeren skal ikke utsettes for utilbørlig påvirkning eller påtrykk av livssynsmessig, politisk
eller ideologisk art.
5.2.2. Anbefalinger
Flertallet af udvalgets medlemmer kan på baggrund af ovenstående overvejelser anbefale føl-
gende:
• Den gældende retstilstand om rækkevidden af omsorgsretten samt rammerne for begræns-
ning af børns og unges øvrige rettigheder som led i opfyldelsen heraf, bør tydeliggøres og
konkretiseres. Det bør tydeliggøres, at udøvelsen af omsorg tager udgangspunkt i det, som
anses for at være god og forsvarlig forældreomsorg, herunder at indsatsen skal ydes med
henblik på at sikre barnets eller den unges bedste, jf. servicelovens § 46.
• Grænsefladerne mellem retten til omsorg og respekten for barnets eller den unges øvrige
rettigheder bør beskrives så udtømmende som muligt i en vejledning med henblik på så
vidt muligt at sikre, at der ikke eksisterer gråzoner.
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
105
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
• Når opfyldelsen af barnets eller den unges ret til omsorg kan medføre indskrænkninger i
barnets eller den unges øvrige rettigheder, bør der altid ske en konkret afvejning mellem
disse rettigheder og hensynet til de andre børn og unge, som er en del af fællesskabet, og
hvis rettigheder også skal respekteres.
5.3. HUSREGLER
5.3.1. Overvejelser
Børn og unge har ret til personlig frihed og privatliv.
Børn og unge har samtidig ret til omsorg, ret til at vokse op under sunde og trygge forhold og til
at udvikle sig gennem fælleskab med andre.
For at sikre disse rettigheder, samt skabe gode og stabile rammer for de anbragte børns og unges
opvækst, trivsel og udvikling, kan anbringelsessteder med hjemmel i anstaltsforholdet fastsæt-
te husregler, der udstikker retningslinjer for den fælles dagligdag, jf. afsnit 2.6.
regler, der fastsættes som led i anstaltsforholdet, og de handlinger, der udføres på baggrund
heraf, må ikke udgøre en uforholdsmæssig eller en på anden måde byrdefuld begrænsning i de
anbragte børns og unges personlige frihed og privatliv.
Kortlægningen af praksis for magtanvendelse over for anbragte børn og unge har vist, at der er
forskellige opfattelser blandt praktikere på institutionerne i forhold til, hvad de anser som
værende indgreb i privatlivet. Gennemgang af en række husregler har således vist en stor varia-
tion institutionerne imellem i forhold til, hvor restriktive regler de indeholder. Nogle opstiller
overordnede rammer for at sikre kvaliteten i sociale relationer, mens andre regulerer, med hvilke
formål børn eller unge f.eks. må bruge elektroniske kommunikationsmidler. Praktikerne efter-
spørger på den baggrund øget fokus og vejledning i forhold til børns og unges ret til medbestem-
melse og privatliv (jf. afsnit 5.1.2. i kortlægningen af praksis for magtanvendelse over for anbrag-
te børn og unge, bilag 1).
Samtidig har erfaringer fra Folketingets Ombudsmands tilsynsbesøg på en række socialpædago-
giske opholdssteder efterladt et usikkert indtryk af nogle af de forholdsvis kortfattede lokale
husregler og hvilke hensyn, der ligger bag begrænsninger i børns og unges frihedsrettigheder.
Det bør sikres, at der ikke som led i anstaltsforholdet fastsættes regler, som går videre, end hvad
formålet tilsiger og som, der derfor ikke er hjemmel til. De retlige rammer for anstaltsforholdets
anvendelse og adgangen til at fastsætte husregler bør således tydeliggøres ved lov med henblik
på at styrke anbragte børns og unges retssikkerhed. Magtanvendelsesudvalgets medlemmer
finder, at dette med fordel kan ske i forbindelse med den foreslåede tydeliggørelse af børns og
unges rettigheder og rækkevidden af retten til omsorg (jf. afsnit 5.1-2).
106
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Udvalget er endvidere af den opfattelse, at anbringelsesstedernes muligheder for at udøve
omsorg gennem de tiltag og reguleringer, der kan fastsættes som led i anstaltsforholdet, bør
tydeliggøres. Det kan f.eks. være nødvendigt at fastsætte leveregler for, hvad der er acceptabelt
i fælles rum og på institutionen eller opholdsstedet som helhed, så de anbragte børn og unge
kan lære at begå sig socialt og for at sikre, at stederne kan varetage deres opgaver og funktioner
bedst muligt. Dette har væsentlig betydning for de børn og unge, som opholder sig på anbringel-
sesstedet såvel som for de medarbejdere, der har ansvaret for at sikre den daglige tryghed og
trivsel.
Udvalget finder på den baggrund, at der bør udarbejdes vejledende retningslinjer og anbefalin-
ger for, hvordan tiltag og reguleringer kan udformes som led i anstaltsforholdet inden for de
rammer, som retten til omsorg udstikker. retningslinjerne kan fungere som inspiration til, hvor-
dan husregler kan udarbejdes. Det kan herunder f.eks. beskrives, i hvilket omfang børns og unges
brug af elektroniske medier kan begrænses inden for rammerne af anstaltsforholdet, jf. afsnit 5.5.
5.3.2. Anbefalinger
Udvalget kan på baggrund af ovenstående overvejelser anbefale følgende:
• Adgangen til at fastsætte husregler skal lovreguleres.
• Der udarbejdes vejledningsmateriale, som kan fungere som inspiration til, hvordan hus-
regler kan udarbejdes, og gives eksempler på, hvordan man kan udforme husregler, der
ikke går videre end formålet tilsiger og er tilpasset den målgruppe, som de retter sig til.
5.4. FYSISK MAGTANVENDELSE
5.4.1 Overvejelser
Grænsefladen mellem omsorg og fysisk magt
Grænsefladen mellem omsorg og magt er vanskelig at fastlægge. Graden af fysisk magt og bar-
nets eller den unges samtykke, evt. stiltiende i form af accept af handlingen uden at gøre mod-
stand, er væsentlige kriterier for, om der er tale om omsorgshandlinger eller magtanvendelse, jf.
afsnit 5.2. Stiltiende accept må aldrig være fremtvunget ved personalets overmagt, ligesom
ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling ikke er tilladt.
Helt grundlæggende finder Magtanvendelsesudvalget, at der på anbringelsesstederne løbende
skal arbejdes med at få børnene og de unge motiveret til at modtage den socialpædagogiske
behandling, støtte og omsorg, så konfliktsituationer begrænses til et absolut minimum. Perso-
nalet bør sammen med barnet eller den unge finde de bedste måder at yde hjælpen og støtten
på, som barnet eller den unge kan acceptere. Ligeledes skal det altid tilstræbes, at konflikter
håndteres gennem dialog, hvor man i fællesskab finder en hensigtsmæssig og en for alle parter
acceptabel løsning. Det gælder også situationer, hvor barnet eller den unge modsætter sig hand-
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
107
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
linger, der ud fra en faglig vurdering anses for nødvendige for at kunne varetage en forsvarlig
omsorg.
Udvalget finder i den forbindelse, at man, særligt i forhold til børn og unge med funktionsned-
sættelser, og i øvrigt altid, skal være opmærksom på barnets eller den unges kommunikation og
signaler.
Der bør altid lægges stor vægt på, at den pædagogiske indsats over for barnet eller den unge på
anbringelsesstedet udøves af voksne, som barnet eller den unge har tillid til, og som har et godt
kendskab til barnets eller den unges særlige behov og reaktionsmønstre, herunder eventuelle
baggrunde for disse.
Udvalget finder endvidere, at anbringelsesstedet selv og tilsynsmyndighederne bør være
opmærksomme på, hvorledes omsorgen over for børnene og de unge generelt håndteres, herun-
der om der er særlige problemer, f.eks. i form af mønstre i konflikter og indgreb.
Et medlem af udvalget
(Stine Jørgensen)
udtaler i den forbindelse følgende:
„Tvang er samtykkets retlige modstykke. Jeg er derfor uenig med flertallet i, at omsorg og
magt fremstilles som retlige modsætninger. Barnet eller den unges samtykke skal fortolkes
i forhold til udvikling og modenhed. Jeg er enig med flertallet i, at indgreb i selvbestemmel-
sesretten overfor børn og unge kan ske som led i beskyttelsesprincippet. Beskyttelsesprin-
cippet vedrører såvel beskyttelse af barnet eller den unge selv, som beskyttelse af andre,
herunder eventuelle andre børn og unge på anbringelsesstedet. Børns og unges ret til
omsorg vil kun i ganske særlige situationer kunne danne grundlag for et indgreb i retten til
selvbestemmelse. Det er min opfattelse, at enkeltstående hygiejnesituationer aldrig kan
gennemtvinges ved magt.“
Et medlem af udvalget
(Ingrid Hartelius Dall)
har tilsluttet sig denne udtalelse.
Magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2
Fysisk magtanvendelse over for børn og unge, der opholder sig på opholdssteder og døgninsti-
tutioner, er alene tilladt, når det er absolut påkrævet, jf. afsnit 2.4.2. I døgninstitutioner og
opholdssteder er fysisk magtanvendelse tilladt, hvis:
1) barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er
uforsvarlig, eller
2) barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre.
Fysisk magtanvendelse skal altid afpasses forholdene i den enkelte situation, til det enkelte barn
eller unge, og den må ikke gå ud over det nødvendige. Udvalget finder, at det er vigtigt at fast-
holde dette retlige grundlag under hensyntagen til barnets eller den unges ret til integritet, ind-
dragelse og medbestemmelse. Indsatsen over for børn og unge på døgninstitutioner og opholds-
108
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
steder skal altid ske med respekt for barnets eller den unges integritet, ret til inddragelse og
medbestemmelse.
Det fremgår af kortlægningen af praksis for magtanvendelse over for anbragte børn og unge, at
der i praksis eksisterer forskellige opfattelser af, hvad der er fysisk magtanvendelse og indgreb
i medbestemmelsesretten. Kortlægningen viser, at der er store variationer i medarbejdernes
opfattelse af, hvornår en handling er magtanvendelse, og hvornår der er tale om omsorg. Dette
er f.eks. tilfældet i hygiejnesituationer, hvor et barn eller en ung ikke vil børste tænder eller gå i
bad.
De typiske årsager til fysisk magtanvendelse er bl.a. konflikter med andre børn og unge, fysiske
konflikter med de ansatte og fysisk selvskadende adfærd.
Derudover viser kortlægningen, at bestemmelsen om fysisk magtanvendelse i magtanvendelses-
bekendtgørelsens § 2 er svær at anvende i praksis. Medarbejderne har svært ved at forstå sam-
menhængen i bestemmelsen om, at fysisk magt kan anvendes, hvis „barnet eller den unge derved
forhindres i at skade sig selv og andre“, eller hvis „barnet eller den unge udviser en sådan adfærd
at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt“. Det er i praksis generelt svært for anbringelses-
stederne at foretage en sådan vurdering (jf. afsnit 4.1. i kortlægningen af praksis for magtanven-
delse over for anbragte børn og unge, bilag 1).
Udvalget har forståelse for, at personalet på anbringelsesstederne i praksis finder det vanskeligt
at vurdere, hvornår der foreligger magtanvendelse omfattet af magtanvendelsesbekendtgørel-
sen. Udvalget finder på den baggrund, at det i en fremtidig hjemmel om fysisk magtanvendelse
bør præciseres, hvad der generelt skal forstås ved fysisk magtanvendelse, herunder at det tyde-
liggøres, hvad der menes med, at barnet eller den unge kan gøre skade på sig selv og andre, samt
at hensynet til fællesskabets rettigheder kan føre til brug af fysisk magtanvendelse.
Udvalget finder, at det samtidig bør præciseres, at personalet på anbringelsessteder kan anven-
de mindre indgribende fysisk magt i form af kortvarig fastholdelse eller bortvisning af barnet
eller den unge fra fællesskabet, når dette vurderes at være absolut nødvendigt af hensyn til
anbringelsesstedets ansvar for at yde forsvarlig omsorg, eller af hensyn til den almindelige tryg-
hed og trivsel på anbringelsesstedet i de tilfælde, hvor barnet eller den unge generer eller udøver
chikane over for de øvrige anbragte børn og unge eller personalet.
Et flertal i udvalget finder, at mindre indgribende fysisk magt, henset til den begrænsede inten-
sitet – i lighed med norsk ret – bør kunne foretages uden indberetning og registrering.
Et mindretal i udvalget
(Ingrid Hartelius Dall og Anna Marie Schurmann Carstens)
finder, at også
mindre indgribende fysisk magt skal indberettes eller på anden vis registreres, således at man
også kan monitorere udviklingen i anvendelsen af denne type magt.
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
109
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Det bemærkes, at indberetning og registrering vil medføre merudgifter, hvilket er i uoverens-
stemmelse med kommissoriets forudsætning om, at udvalgets anbefalinger skal være udgiftsneu-
trale.
Fysisk magtanvendelse i forbindelse med regulering af barnets eller den unges bevægelsesfrihed
og rømning
Et af de dilemmaer, der har været drøftet i udvalget og i fokusgrupperne i forbindelse med kort-
lægningen, har været, når anbragte børn og unge rømmer fra anbringelsesstedet, herunder sær-
ligt de åbne anbringelsessteder. De fleste anbringelsessteder har procedurer i forbindelse med
rømning og forsøg herpå, men personalet oplever det oftest som en frustration, at de reelt ikke
kan forhindre barnet eller den unge i at forlade institutionen i de situationer, hvor barnet eller
den unge stikker af for f.eks. at begå kriminalitet eller i forbindelse med anden selvskadende
adfærd.
Børn og unge har generelt ret til at bevæge sig frit både inden for og uden for de åbne anbringel-
sessteder, og børn og unge bør i videst muligt omfang kunne anvende de tilbud, der findes i lokal-
området – uanset at de er anbragt uden for hjemmet. Der bør således efter udvalgets opfattelse
ikke være en generel adgang til at regulere bevægelsesfriheden, men udvalget anerkender, at
der kan opstå særlige situationer, hvor det – under hensyntagen til alder, modenhed og funkti-
onsevne – kan være nødvendigt at begrænse barnets eller den unges bevægelsesfrihed for at
beskytte barnet eller den unge mod at foretage handlinger, der kan medføre risiko for barnets
eller den unges sundhed eller udvikling. Det kan f.eks. være i situationer, hvor barnet eller den
unge færdes i selskab med kriminelle grupperinger med risiko for, at barnet eller den unge selv
vil kunne begå strafbar kriminalitet, eller hvis barnet eller den unge har et alvorligt misbrugspro-
blem eller er i fare for at prostituere sig.
Det er ikke tilladt at anvende fysisk magt efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, når et
barn eller en ung f.eks. rømmer fra et anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6.
Efter gældende ret kan børn og unge-udvalget i opholdskommunen træffe afgørelse om, at børn
og unge på døgninstitutioner og opholdssteder, kan tilbageholdes i op til 14 dage i starten af
anbringelsen, når det må anses for at være af væsentlig betydning for at imødekomme et barns
eller en ungs særlige behov for støtte, og det vurderes at have afgørende betydning for den
socialpædagogiske behandling, jf. servicelovens § 123 c. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om, hvor mange dage tilbageholdelsen skal omfatte inden for de første 14 dage. Tilbageholdel-
sen kan ske akut og foretages af de ansatte på anbringelsesstedet ved at anvende fysisk magt i
form af at fastholde barnet eller den unge for at forhindre barnet eller den unge i at forlade
anbringelsesstedet. Fysisk magt må dog ikke anvendes, hvis risikoen for, at barnet eller den unge
forlader anbringelsesstedet, kan afværges på andre måder, som er mindre indgribende. Tilbage-
holdelsen skal således afpasses efter forholdene i den enkelte situation. Den må ikke gå ud over
det strengt nødvendige, og den skal stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået med tilba-
geholdelsen.
110
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Der er således ikke adgang til at tilbageholde et barn eller en ung på åbne anbringelsessteder,
medmindre der er truffet afgørelse efter servicelovens § 123 c, og betingelserne herfor er opfyldt.
Dog er det muligt at fastholde og tilbageholde barnet eller den unge på delvis lukkede døgnin-
stitutioner samt delvis lukkede afdelinger jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 1
og § 9, stk. 1, nr. 1, hvis det er afgørende for den socialpædagogiske behandling, at barnet eller
den unge ikke rømmer fra institutionen, og der er risiko for at barnets eller den unges udvikling
eller sundhed lider skade.
Udvalget har i den forbindelse overvejet, om man skal udvide mulighederne for at kunne anven-
de fysisk magt i form af tilbageholdelse af børn og unge i tilfælde af, at et barn eller en ung for-
søger at forlade en åben døgninstitution eller et opholdssted i de situationer, hvor der f.eks. er
risiko for, at barnet eller den unge vil skade sig selv eller evt. andre. Det er udvalgets opfattelse,
at der kan opstå nogle voldsomme situationer, hvis man skal tilbageholde et barn eller en ung
ved hjælp af fysisk magt. Det er derfor en fordel, at tilbageholdelsen sker ved f.eks. dørlåsning
på en delvis lukket institution eller en delvis lukket afdeling (jf. afsnit 2.4.4.), da der ikke anvendes
egentlig fysisk magt over for barnet eller den unge. De åbne anbringelsessteder er ikke indrettet
til og har ikke til formål at hindre den enkelte unges bevægelsesfrihed, da døre og vinduer ikke
er aflåste.
Udvalget finder dog, at der i praksis kan opstå situationer, hvor det kan være nødvendigt at hin-
dre barnets eller den unges bevægelsesfrihed i tilfælde af rømning eller af hensyn til barnets
sundhed og udvikling efter anbringelsen. Udvalget er af den opfattelse, at en sådan adgang til
at kunne fastholde og tilbageholde børn og unge for at undgå rømning aldrig bør være generel.
Nogle medlemmer af udvalget finder, at det er en forudsætning for udvidelse af adgangen til at
kunne fastholde og tilbageholde et barn eller en ung, at børn og unge-udvalget træffer afgørelse
om anvendelse i en tidsbegrænset periode over for det konkret omhandlede barn eller den kon-
kret omhandlede unge.
Det bemærkes, at en udvidelse af muligheden for at tilbageholde et barn eller en ung f.eks. i for-
bindelse med en rømning vil medføre merudgifter i det omfang dette skal ske ved, at der træffes
afgørelse herom over for barnet eller den unge. Dette er i uoverensstemmelse med kommissori-
ets forudsætning om, at udvalgets anbefalinger skal være udgiftsneutrale, hvorfor der ikke ind-
går anbefalinger herom. Der skal i den forbindelse henvises til bilag 7.
Fysisk guidning
Udvalget har drøftet adgangen til at anvende fysisk guidning. ved fysisk guidning forstås f.eks.
en omsorgshandling som at lægge en arm om skulderen på et barn eller en ung for at angive, at
man ønsker, at vedkommende skal følge med, jf. vejledning om magtanvendelse og andre ind-
greb over for børn og unge pkt. 19. Efter gældende ret er det tilladt at anvende fysisk guidning i
den daglige omsorg for barnet eller den unge, jf. vejledningens pkt. 18. Guidning kan være rele-
vant i de situationer, hvor der er uoverensstemmelse mellem barnets eller den unges ageren og
ønsker og personalets faglige vurdering af, hvad der er det bedste for den pågældende.
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
111
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Udvalget anerkender, at der kan være situationer, hvor det som led i udøvelsen af omsorg kan
være nødvendigt at anvende f.eks. fysisk guidning over for især små børn for at undgå, at barnets
sundhed eller udvikling lider skade, jf. afsnit 5.2. Dog finder udvalget, at det efter praksis er uklart
i hvilken udstrækning man kan anvende fysisk guidning. Det bør efter udvalgets vurdering
beskrives mere indgående i en vejledning.
Afværgehjælp
Det sker, at anbragte børn og unge foretager skade på egne eller andres ting. Efter de gældende
regler er det ikke muligt at anvende fysisk magt alene for at forhindre eller afværge en tings-
skade, medmindre der er tale om så ekstraordinær en situation, at der er tale om en straffriheds-
grund, jf. afsnit. 2.5.1. om nødret og nødværge.
For børn og unge anbragt på døgninstitutioner og opholdssteder vil der derudover kunne gribes
ind med fysisk magt, hvis barnet eller den unge samtidig udviser en sådan adfærd, at fortsat
ophold i fællesskabet er uforsvarligt eller for at forhindre personskade på barnet selv eller andre,
jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2.
Erfaringer fra socialtilsynenes tilsyn med døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge
viser en del eksempler på, at der i praksis anvendes fysisk magt udelukkende for at forhindre
skade på ejendom. Ifølge indberetningerne sker det bl.a. for at hindre, at et barn eller en ung
ødelægger ting af personlig affektionsværdi eller ting af økonomisk værdi. Dermed kan barnet
eller den unge risikere at pådrage sig et (stort) erstatningsansvar.
De hørte børneekspertgrupper anbragt på henholdsvis døgninstitutioner og hos plejefamilier,
jf. afsnit 4.2.3.2., har fremført, at de finder det rimeligt, at ansatte på anbringelsessteder samt
plejeforældre får mulighed for at gribe ind og med fysisk magt stoppe et anbragt barn eller en
ung, som er ved at udføre materielle skader på egne eller andres ting, herunder plejefamiliens
husinventar. Børneekspertgrupperne har i den forbindelse fremhævet, at plejeforældrene også
gør det over for deres egne børn.
Flertallet af udvalgets medlemmer
(Jens Møller, Dan Holmgreen, Louise Vadheim Guldberg, Lise
Wied Kirkegaard, Eva Ersbøll, Jessie Brender Olesen, Jette Pedersen, Birgitte Hove, Lars Emil Ander-
sen, Ingrid Hartelius Dall, Anna Marie Schurmann Carstens, Jens Vegge Bjørck, Tore Kargo, Geert
Jørgensen, Gitte Callesen og Thomas Gruber)
finder, at ødelæggelse af ting og ejendom er vel-
færds- samt adfærdstruende. Flertallet anerkender på den baggrund, at der er et behov for fysisk
at kunne gribe ind over for det barn eller den unge, der i den pågældende situation ikke er i stand
til at standse sig selv og derfor har brug for hjælp hertil.
Flertallet finder, at der på anbringelsessteder, som har hjemmel til at anvende fysisk magt, med
fordel kan etableres hjemmel til, at et barn eller en ung, der ødelægger eller beskadiger ting af
betydelig økonomisk eller affektionsværdi, der tilhører en anden eller barnet eller den unge selv,
i særlige tilfælde kan fastholdes eller føres til et andet opholdsrum.
112
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0115.png
Flertallet finder, at et sådan indgreb altid kun bør ske efter en konkret vurdering af, om der fore-
ligger en reel fare for, at en skade vil opstå, og at det ikke er tilstrækkeligt at anvende andre min-
dre indgribende måder at afværge skaden på, f.eks. ved at tale barnet eller den unge fra det eller
sikre genstanden, der er i fare for at blive påført skade. Der vil i den forbindelse skulle tages
højde for den økonomiske værdi eller affektionsværdi af det materielle gode, der er ved at blive
ødelagt. Indgrebet skal ske under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. En fastholdelse skal
således være så kortvarig som muligt og ikke af mere indgribende karakter end nødvendigt for
at hindre skaden.
Det er flertallets opfattelse, at plejefamilier i de familielignende rammer i deres eget hjem har
en videre adgang til med pædagogiske indgreb at påvirke de anbragte børns og unges adfærd i
lighed med, hvordan de efter forældreansvarsloven ville håndtere tilsvarende opførsel fra deres
egne børn.
Et mindretal af udvalgets medlemmer
(Stine Jørgensen)
finder, at
„fysisk magtanvendelse kan ske under hensyn til beskyttelsesprincippet. Flertallet ønsker
at udvide adgangen til anvendelse af magt overfor anbragte børn, til også at omfatte „vel-
færds- samt adfærdstruende“ situationer. Ødelæggelse af ting og ejendom falder, efter fler-
tallets vurdering, under dette hensyn, hvorfor der skal etableres generel hjemmel til at
anvende tvang for at stoppe et anbragt barn eller ung, der ødelægger ting af „affektions-
værdi“ eller af stor „økonomisk værdi“. Som begrundelse herfor henvises blandt andet til, at
barnet i modsat fald vil kunne ifalde et stort erstatningsansvar. Jeg er ikke enig i, at der
generelt bør etableres hjemmel til anvendelse af magt (afværgehjælp), under henvisning til
beskyttelse af velfærdstruende eller adfærdstruende situationer. Jeg bemærker, at beskyt-
telsesprincippet i visse situationer, vil kunne danne grundlag for anvendelse af tvang, og
derved falder under de generelle regler om magtanvendelse overfor børn og unge, der er
anbragt på visse anbringelsessteder. „
Såfremt der etableres en adgang til afværgehjælp, kan man med fordel hente inspiration i ind-
holdet af følgende bestemmelser:
Forskrift om rettigheder og bruk af tvang under opphold i barneverninstitusjon
§ 9.
adgangen til å bevege seg innenfor og utenfor institusjonens område
Beboeren skal ha rett til at bevege seg innenfor og utenforinstitusjonens område, med de
begrensninger som fastsettes ut fra institusjonens ansvar for å gi forsvarlig omsorg for den
enkelte og ansvaret for trygghet og trvisel for alle på insitusjonen.
Beboeren skal i størst mulig grad kunne nyttiggjøre seg de tilbud som finnes i lokalsamfundet,
herunder skole-, oplærings- og fritidstilbud.
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
113
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0116.png
§ 13.
Forbud mot bruk av tvang eller makt
Tvangsmedisinering, fysisk refsing, isolasjon, mekaniske tvangsmidler eller annen bruk av
fysisk tvang eller makt er ikke tillatt verken i straffe-, behandlings- eller oppdragelsesøyemed.
Mindre inngripende fysisk tvang eller makt, som for eksempel kortvarig fastholdning eller
bortvisning fra fellesrom, kan imidlertid anvendes når dette er åpenbart nødvendig som ledd
i institusjonens ansvar for at gi forsvarlig omsorg eller av hensyn til trygghet og trvisel for alle
på institusjonen.
Serviceloven
Alarmsystemer
§ 125.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere
ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når
1) der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet
udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og
3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt.
Tilbageholdelse i boligen
§ 127.
Under samme betingelser som i § 125, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse
om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade
boligen eller for at føre denne tilbage til boligen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i
boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan
anvendes.
Regulering af besøgsrestriktioner m.v.
§137 b.
Kommunalbestyrelsen kan for visse besøgende træffe afgørelse om begrænsning af
adgangen til fællesboligarealer i de boformer, der er nævnt i § 137 a, hvis
1) den besøgende udøver vold eller truer med vold over for andre beboere eller personalet
eller i øvrigt udviser
en adfærd, der er til fare for de øvrige beboere eller personalet,
2) den besøgende, uden at der er tale om fysisk vold, generer eller udøver chikane over for
andre beboere eller personalet eller
3) den besøgendes adfærd er stærkt generende for de andre beboere eller personalet ved at
skabe generel utryghed ved at opholde sig på fællesboligarealerne eller forråelse af miljøet
på fællesboligarealerne eller ved at vanskeliggøre den nødvendige hjælp efter lov om social
service.
114
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0117.png
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse efter stk. 1 sikre den besøgendes adgang i den
del af boligen, som beboeren alene har råderet over.
Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (lovbekendtgørelse nr. 1729 af 2. december 2010
(Psykiatriloven))
Anvendelse af fysisk magt
§ 17.
En person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, kan fastholdes og om fornødent med
magt føres til et andet opholdssted på sygehuset, såfremt betingelserne i § 14, stk. 2*, er
opfyldt. Over for personer, der er frihedsberøvet efter reglerne i kapitel 3, kan der anvendes
den magt, der er nødvendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen.
*§ 14.
Stk. 2. Tvangsfiksering må kun anvendes, i det omfang det er nødvendigt for at afværge, at en
patient:
1) udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred,
2) forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller
3) øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
Straffeloven
§ 291.
Den, der ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes
med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Stk. 2.
øves der hærværk af betydeligt omfang eller af mere systematisk eller organiseret
karakter, eller er gerningsmanden tidligere fundet skyldig efter nærværende paragraf eller
efter § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 184, stk. 1, § 193 eller § 194, kan straffen stige til fængsel
i 6 år.
5.4.2. Anbefalinger
Flertallet af udvalgets medlemmer kan på baggrund af ovenstående overvejelser anbefale føl-
gende:
• Det præciseres i en fremtidig hjemmel om fysisk magtanvendelse, hvad der generelt skal
forstås ved fysisk magtanvendelse. Det skal herunder tydeliggøres, hvad der menes med,
at barnet eller den unge kan gøre skade på sig selv og andre, og ligeledes, at hensynet til
fællesskabet kan legitimere brug af fysisk magtanvendelse.
• Det skal samtidig præciseres, hvornår der kan anvendes mindre indgribende fysisk magt i
form af kortvarig fastholdelse eller bortvisning af barnet eller den unge fra fællesskabet
på anbringelsesstedet. Mindre indgribende fysisk magt bør kunne foretages uden indbe-
retning eller registrering.
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
115
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
• Der skal ikke være en generel adgang til at regulere bevægelsesfriheden på åbne anbrin-
gelsessteder udover det, der kan reguleres i almindelige husregler. Børn og unge har ret til
at bevæge sig frit inden for og uden for anbringelsesstederne og skal i videst muligt omfang
kunne anvende de tilbud, der findes i lokalområdet – uanset at de er anbragt uden for hjem-
met.
• Det beskrives mere indgående i en vejledning, hvad der anses for fysisk guidning, og hvad
der ligger ud over dette.
• Der etableres hjemmel til, at et barn eller en ung, der ødelægger eller beskadiger ting af
betydelig økonomisk værdi eller affektionsværdi, der tilhører en anden eller barnet eller
den unge selv, i særlige tilfælde kortvarigt kan fastholdes eller føres til et andet opholds-
rum. Indgreb kan kun ske efter en konkret vurdering og under iagttagelse af proportiona-
litetsprincippet. Hjemlen skal alene gælde for de anbringelsessteder, som har hjemmel til
at anvende fysisk magt.
Det bemærkes, at etablering af en hjemmel til afværgehjælp ikke i sig selv vil medføre merudgif-
ter. Nogle medlemmer af udvalget finder, at det er en forudsætning for en etablering af en sådan
hjemmel, at der skal ske indberetning og registrering, sådan som det i dag gælder ved al anden
magtanvendelse. Såfremt hjemlen følges af et krav om indberetning og registrering, vil det med-
føre merudgifter i uoverensstemmelse med kommissoriets forudsætning om, at udvalgets anbe-
falinger skal være udgiftsneutrale.
5.5. ELEKTRONISKE MEDIER OG KOMMUNIKATION
5.5.1. Overvejelser
Børn og unge har ret til at ytre sig og modtage information, herunder gennem elektroniske medier.
Elektroniske medier er i dag en integreret del af børne- og ungdomslivet. Børn og unge får i høj
grad deres information fra internettet. De har i stigende grad kontakt til omverdenen eller dyrker
og udvikler sociale fællesskaber gennem brug af computer, mobiltelefon og sociale medier.
Børn og unge har samtidig ret til beskyttelse mod kommunikation, der skader barnets eller den
unges velfærd. Det kan derfor være nødvendigt at sætte grænser for børns og unges brug af elek-
troniske medier – både af hensyn til barnet og den unge selv eller af hensyn til andre børn og
unge f.eks. for at undgå mobning.
Der har i praksis vist sig at være tvivl om, hvornår der er adgang til at begrænse anbragte børns
og unges brug af elektroniske kommunikationsmidler ud fra de ansvarlige institutioners legiti-
me interesse i både af ordensmæssig, pædagogisk og sikkerhedsmæssig karakter at fastsætte
sådanne restriktioner. Erfaringer fra Folketingets Ombudsmands tilsynsbesøg på en række
socialpædagogiske opholdssteder har endvidere efterladt et usikkert indtryk af, hvilke saglige
grunde der ligger bag, at de unges adgang til at kommunikere med omverdenen begrænses.
116
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Magtanvendelsesudvalget finder på den baggrund, at der er behov for at styrke bevidstheden
om børns og unges ret til brug af elektroniske kommunikationsmidler. Udvalget finder samtidig,
at det bør tydeliggøres, hvilke beskyttelseshensyn, der kan give adgang til at foretage begræns-
ninger i denne rettighed.
Det drejer sig bl.a. om situationer, hvor der er behov for at gribe ind for at sikre barnets eller den
unges sundhed og udvikling. Det kan f.eks. være for at sikre barnets eller den unges nattesøvn,
eller at vedkommende skal lære at indgå i et fælleskab med andre børn og unge.
Det er udvalgets opfattelse, at den almindelige adgang til at fastsætte husregler i sådanne til-
fælde vil kunne benyttes til at fastsætte generelle retningslinjer for adgang til og brug af elek-
troniske medier f.eks. under måltider og om natten.
Det er endvidere udvalgets opfattelse, at dette beskyttelseshensyn i en lang række situationer
vil kunne udøves som led i retten til omsorg. Det kan bl.a. være i situationer, hvor der – udover
de generelle retningslinjer – på baggrund af en konkret pædagogisk vurdering i en periode er et
behov for yderligere begrænsninger for det enkelte barn eller den enkelte unge. I sådanne situa-
tioner er det centralt, at der fokuseres på dialog og individuelle aftaler under hensyntagen til
barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne. Der vil således altid skulle foretages
en afvejning i forhold til barnets eller den unges ret til privatliv og vælges den mindst indgriben-
de foranstaltning. I de tilfælde hvor det ikke virker med en pædagogisk tilgang, vil det elektroni-
ske kommunikationsmiddel i sidste ende kunne fratages barnet eller den unge, men kun hvis det
kan lade sig gøre uden at anvende fysisk magt, jf. afsnit 5.2.
Et medlem af udvalget
(Stine Jørgensen)
udtaler i den forbindelse følgende:
„Brug af internet og sociale medier er et led i det enkelte barn eller unges ret til privatliv.
Indgreb heri skal derfor kunne begrundes under hensyn til beskyttelsespligten. Jeg er uenig
med flertallet i, at hensynet til omsorg, i betænkningen eksemplificeret gennem hensyn til
det enkelte barns nattesøvn, kan danne grundlag for indgreb i retten til privatliv. Jeg gør
særskilt opmærksom på, at der som led i de almindelige husregler, kan fastsættes regler om
brug af internet m.v. i spisesituationer m.v.“
5.5.2. Anbefalinger
Udvalget kan på baggrund af ovenstående overvejelser anbefale følgende:
• Børn og unges ret til elektronisk kommunikation og de beskyttelseshensyn, der kan give
adgang til at foretage begrænsninger heri, beskrives i en ny lov om magtanvendelse over
for anbragte børn og unge.
• regler om børns og unges brug af elektroniske kommunikationsmidler bør fremgår af
anbringelsesstedets eventuelle husregler, jf. afsnit 5.3.2.
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
117
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
5.6. UNDERSØGELSE AF PERSON OG OPHOLDSRUM
5.6.1. Overvejelser
Børn og unge har ret til privatliv.
Børn og unge har samtidig ret til omsorg og ret til at vokse op under sunde og trygge forhold.
For at afholde anbragte børn og unge fra at komme ud i eller fortsætte en kriminel løbebane
samt for at opretholde trygheden og sikkerheden på anbringelsessteder for de øvrige anbragte
børn og unge samt ansatte, kan det være nødvendigt – som led i anstaltsforholdet i form af en
husorden – at fastsætte ordensbestemmelser om, hvilke effekter, som de anbragte børn og unge
ikke må være i besiddelse af. Det kan f.eks. dreje sig om euforiserende stoffer, tyvekoster og
våben eller lignende effekter, der kan være til fare for andre. På sikrede institutioner kan det til-
lige være indsmuglede mobiltelefoner, som de unge, der er anbragt i varetægtssurrogat, benyt-
ter til at kontakte personer uden for institutionen.
Håndhævelsen af sådanne ordensbestemmelser i form af undersøgelse af person og opholdsrum
ved mistanke om besiddelse af ikke tilladte effekter udgør et indgreb i privatlivets fred og forud-
sætter derfor lovhjemmel og iagttagelse af proportionalitetsprincippet.
Efter gældende ret kan anbringelsesstedets leder, eller den der bemyndiges dertil, når det er
nødvendigt for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn kan iagtta-
ges, træffe beslutning om at foretage en undersøgelse af barnets eller den unges person eller
opholdsrum, jf. servicelovens § 123 a. Personundersøgelsen kan ikke foretages i videre omfang,
end formålet tilsiger, og der må alene foretages klap uden på tøjet og undersøgelse af lommer
og sko. Der må ikke ske indtrængen i eller nogen egentlig beføling af det menneskelige legeme.
Kortlægningen af praksis for magtanvendelse over for anbragte børn og unge (jf. afsnit 5.1.1. i
bilag 1) viser, at værelses- og personundersøgelser stort set ikke bruges på almindelige opholds-
steder og døgninstitutioner, mens de er væsentligt mere udbredt på sikrede institutioner. Halv-
delen af landets sikrede institutioner har påpeget, at de finder de eksisterende muligheder til-
strækkelige. Den anden halvdel af landets sikrede institutioner har påpeget, at de eksisterende
muligheder for at undersøge, om der indsmugles stoffer og våben, ikke er gode nok. De angiver
således, at det kan være vanskeligt for personalet på et anbringelsessted at afgøre, om et barn
eller en ung er i besiddelse af ikke-tilladte effekter, idet det er muligt at gemme mindre effekter
på kroppen, uden at dette kan afsløres. Det medfører risiko for, at der på disse anbringelsesste-
der florerer ikke-tilladte effekter, som i værste fald kan være til egentlig fare for de andre børn
og unge samt personalet. Dette vanskeliggør opretholdelse af et trygt og sikkert miljø samt hin-
drer den pædagogiske indsats på stederne, som kan have til formål at få de anbragte børn og
unge ud af en kriminel løbebane.
118
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Magtanvendelsesudvalget vurderer på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt at øge de eksi-
sterende muligheder for personundersøgelse på opholdssteder og døgninstitutioner efter ser-
vicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6. Udvalget har i den forbindelse overvejet at hente inspiration i de
norske regler for kropsvisitation af anbragte børn og unge, hvor personalet kan gennemføre en
undersøgelse på kroppens overflader og i mundhulen, hvis der er begrundet mistanke om, at et
barn eller en ung f.eks. skjuler hash under tungen eller bag kindtænderne samt gennemsøge per-
sonenes tøj. Udvalget finder dog, at denne beføjelse er for vidtgående. Udvalget foreslår således,
at en udvidelse af personalets adgang til at undersøge barnets eller den unges person begrænses
til også at omfatte gennemsøgning af barnet eller den unges tøj.
Udvalget finder samtidig, at det bør præciseres, at personundersøgelse på en sikret afdeling – i
lighed med undersøgelse af opholdsrum – kan foretages, når barnet eller den unge anbringes på
en sikret afdeling, før og efter besøg samt før og efter fravær fra den sikrede afdeling.
Personundersøgelse er et vidtgående indgreb i den enkeltes integritet. Udvalget finder derfor,
at det er afgørende, at der formuleres tydelige retningslinjer, som angiver, hvordan de udvidede
muligheder for personundersøgelse skal gennemføres, så barnets eller den unges oplevelse af
at blive krænket forebygges mest muligt, hvilket også fremgår af magtanvendelsesbekendtgø-
relsens § 25.
Endelig finder udvalget, at det bør undersøges, om der efter de gældende regler er hjemmel til,
at eksisterende tekniske og elektroniske løsninger i form af bl.a. scannere, der anvendes til vare-
tagelsen af tilsvarende ordens- og sikkerhedsmæssige formål i f.eks. fængsler, lufthavne og i
Folketinget, vil kunne ibrugtages på de sikrede institutioner og delvis lukkede institutioner og
afdelinger.
Udvalgets medlemmer har ikke fundet anledning til at ændre det eksisterende regelsæt om
undersøgelse af barnets eller den unges opholdsrum i servicelovens § 123 a, stk. 2, hvor persona-
let kan beslutte at undersøge barnets eller den unges opholdsrum, hvis der er bestemte grunde
til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, som betyder, at ordensbestem-
melser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages. Det bemærkes, at børn
og unge i den forbindelse har ret til at blive hørt og inddraget, jf. magtanvendelsesbekendtgø-
relsens § 13, stk. 1, § 15, stk. 3, § 23, stk. 1 og § 25, stk. 3.
5.6.2. Anbefalinger
Udvalget kan på baggrund af ovenstående overvejelser anbefale følgende:
• På opholdssteder og døgninstitutioner, jf. serviceloven § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, udvides per-
sonalets adgang til at undersøge barnets eller den unges person til også at omfatte gen-
nemsøgning af barnets eller den unges tøj.
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
119
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
• Det præciseres, at personundersøgelse på sikrede afdelinger – i lighed med undersøgelse
af opholdsrum – kan foretages, når barnet eller den unge anbringes på en sikret afdeling,
før og efter besøg samt før og efter fravær fra den sikrede afdeling.
• I forbindelse med udvidelse af beføjelserne, udarbejdes der centrale retningslinjer for,
hvordan en personundersøgelse skal udføres med henblik på at sikre, at hensynet til bar-
nets og den unges integritet varetages bedst muligt.
• Det skal undersøges, om der inden for rammerne af gældende regler er mulighed for, at
eksisterende tekniske og elektroniske løsninger, der anvendes andre steder til varetagel-
sen af tilsvarende sikkerheds- og ordensmæssige formål, vil kunne ibrugtages på de sik-
rede institutioner og de delvis lukkede institutioner og afdelinger.
5.7. RUSMIDDELTEST
5.7.1. Overvejelser
Børn og unge har ret til personlig frihed og privatliv. Børn og unge har samtidig ret til omsorg og
til at vokse op under sunde og trygge forhold.
Børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet, er i en yderst sårbar situation. Flere af dem
har stiftet bekendtskab med rusmidler, og enkelte har måske allerede et egentligt misbrug på
anbringelses-tidspunktet. Dette medfører, at der – både af hensyn til et barn eller en ung, der
mistænkes for at have et misbrug, og til de øvrige anbragte børn og unge på anbringelsesstedet
– kan være et behov for at kontrollere, om barnet eller den unge benytter sig af rusmidler, her-
under f.eks. hash.
En rusmiddeltest forudsætter samtykke eller lovhjemmel og må ikke udgøre en uforholdsmæs-
sig eller på anden måde byrdefuld begrænsning i de anbragte børns og unges ret til privatliv.
Efter gældende ret er der ikke hjemmel i serviceloven til, at institutioner og opholdssteder kan
afkræve, at et anbragt barn eller en ung aflægger en urinprøve eller andre former for rusmiddel-
tests. Kortlægningen af magtanvendelse over for anbragte børn og unge viser dog, at en stor del
af de adspurgte institutioner og opholdssteder alligevel anvender urinprøver, som en helt almin-
delig praksis.
Den mest udbredte årsag til, at institutionerne og opholdsstederne beder den unge om at aflæg-
ge en urinprøve, er, at der er en konkret mistanke om narkotikamisbrug.
En tredjedel af de adspurgte opholdssteder og ca. en femtedel af døgninstitutionerne anvender
imidlertid urinprøver rutinemæssigt (jf. afsnit 5.1.1.i kortlægningen af praksis for magtanven-
delse over for anbragte børn og unge, bilag 1).
Erfaringer fra bl.a. Folketingets Ombudsmands tilsynsbesøg på en række socialpædagogiske
opholdssteder viser tilsvarende, at børn og unge på anbringelsessteder bliver bedt om at afgive
120
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
en urinprøve i forskellige situationer. Det kan f.eks. være i situationer, hvor en ung, som tidligere
havde haft misbrugsproblemer, har været på besøg uden for anbringelsesstedet, eller hvor den
unges adfærd giver anledning til en konkret mistanke, f.eks. om brug af euforiserende stoffer.
Men det sker også, at der bliver taget en urinprøve, blot fordi den unge har en sagsbehandler, der
ønsker, at der bliver taget en prøve.
Som udgangspunkt er det frivilligt, om de unge vil aflægge urinprøver. Men det har også vist sig,
at det i praksis kan få konsekvenser for de unge, hvis de nægter at aflægge en urinprøve, f.eks. at
det bliver betragtet som en positiv prøve, eller at der sker indskrænkninger i bevægelsesfriheden
som konsekvens af nægtelse af at medvirke til gennemførsel af en sådan test. Det kan bl.a. med-
føre, at den unge bliver tvunget til at have tæt kontakt med ansatte på opholdsstedet, f.eks. ved
at skulle sove i samme værelse som en ansat af samme køn. Konsekvensen kan også være, at den
unge får forbud mod at gå alene i byen, eller at en friweekend bliver inddraget.
Et flertal af Magtanvendelsesudvalgets medlemmer
(Jens Møller, Dan Holmgreen, Louise Vad-
heim Guldberg, Lise Wied Kirkegaard, Eva Ersbøll, Jessie Brender Olesen, Jette Pedersen, Birgitte
Hove, Lars Emil Andersen, Ingrid Hartelius Dall, Anna Marie Schurmann Carstens, Jens Vegge
Bjørck, Tore Kargo, Geert Jørgensen, Gitte Callesen og Thomas Gruber)
anerkender, at der kan være
et behov for at foretage rusmiddeltests ved mistanke om påvirkning af eller egentlig misbrug af
rusmidler først og fremmest af hensyn til det mistænkte barns eller den mistænkte unges sund-
hed og udvikling og som led i udøvelsen af omsorg over for barnet eller den unge. Men også af
hensyn til de øvrige anbragte børn og unge på anbringelsesstedet for at fastholde et godt og
stabilt miljø, hvor de kan vokse op under sunde og trygge forhold.
Flertallet mener, at et sådant indgreb bør have hjemmel i lov, og at der bør etableres en klar og
afgrænset lovhjemmel. Det bør således være et kriterium for at anvende en rusmiddeltest, at der
ud fra de konkrete omstændigheder er grundlag for at antage, at barnet eller den unge er i et
misbrugsforløb. Det kan f.eks. være på grund af barnets eller den unges baggrund, herunder årsa-
gen til anbringelsen. Flertallet vurderer endvidere, at rusmiddeltests altid bør ske efter sund-
hedsfaglige forskrifter m.v.
Flertallet finder, at anvendelsen af rusmiddeltest bør betinges af et samtykke fra barnet eller
den unge over 12 år. Endvidere finder flertallet, at forældremyndighedsindehaveren til børn
under 12 år bør samtykke til, at barnet eller den unge frivilligt afgiver en rusmiddeltest. Foræl-
dremyndighedsindehaveren til unge på 12 år og opefter samt barnets eller den unges sagsbe-
handler bør samtidig orienteres herom for at sikre overensstemmelse med barnets eller den
unges handleplan.
Et samtykke til en rusmiddeltest, således at der foreligger en aftale med den unge om, at stoffer
ikke er acceptabelt, kan have stor betydning for det enkelte barn eller den unge både i forhold
til at kunne afkræfte en mistanke om misbrug men også forebyggende som led i en pædagogisk
indsats, så barnet eller den unge velvidende om, at misbrug vil kunne opdages, støttes i at holde
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
121
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
sig fra rusmidler. I den forbindelse er det dog vigtigt, at barnet eller den unge ikke føler sig pres-
set til at samtykke til en frivillig rusmiddeltest, hvilket betyder, at der altid bør være tale om et
informeret samtykke. Hvis et barn eller en ung føler sig tvunget til at aflægge f.eks. en urinprøve,
kan det opfattes som et ulovligt indgreb i retten til privatliv.
Flertallet peger på, at det er afgørende, at barnet eller den unge i forbindelse med anbringelsen
bør informeres grundigt om muligheden for at gennemføre rusmiddeltests med samtykke, hvis
der senere opstår en begrundet mistanke om, at barnet eller den unge har røget hash eller har
taget stoffer. Allerede i dag skal personalet på anbringelsesstederne informere barnet eller den
unge i forbindelse med anbringelsen om evt. husregler, og øvrige regler for barnets eller den
unges anbringelse m.v. Flertallet finder derfor, at information om reglerne for rusmiddeltest som
angivet ovenfor, vil kunne indgå som led i den generelle information til barnet eller den unge.
Selve samtykket bør først afgives i den konkret opståede situation og bør kun være gældende i
den konkrete situation og dermed ikke i forhold til fremtidige eventuelle rusmiddeltests, så det
undgås, at der laves rutinemæssige rusmiddeltests. På den måde sikres det, at barnet eller den
unge er bevidst om og på forhånd kan tage stilling til, hvad han eller hun giver samtykke til. Det
skal samtidigt være muligt for barnet eller den unge at undlade at samtykke til en rusmiddeltest,
uden at dette får negative konsekvenser for vedkommende.
Et mindretal af udvalgets medlemmer
(Stine Jørgensen) udtaler i den forbindelse følgende:
„Jeg er uenig i flertallets anbefaling om, at der skal etableres hjemmel til anvendelse af rus-
middeltest ved samtykke som en kontrolfunktion, hvis der er mistanke om indtag af rusmid-
ler. Som begrundelse for indførelse af rusmiddeltest henviser flertallet til „den mistænkte
unges sundhed og udvikling“ og omsorg, samt til et hensyn til de øvrige børn og unge på
opholdsstedet, der har ret til at bo under „sunde og trygge forhold“. Ifølge flertallet, er hen-
synet til den unge selv, at vedkommende „opdages“ og herved kan støttes i at holde sig fra
rusmidler. Min uenighed med flertallet er begrundet i, at det ikke forekommer helt tydeligt,
hvilket konkret formål, der søges opnået ved rusmiddeltestning herunder om formålet kan
opnås uden tests af den unge for rusmidler. Testningen skal tjene som bevis på om en ung
har indtaget rusmidler. Jeg er ikke overbevist om, hvorvidt et sådan bevis i sig selv tjener til
at understøtte den unge i en „sund livsstil“ eller som en vej ud af et eventuelt misbrug. Et
positiv testresultat kan ikke danne grundlag for sanktioner, men vil kunne have betydning
for et eventuelt behandlingsforløb. Jeg bemærker i den sammenhæng, at et behandlingsfor-
løb også hviler på et samtykke fra den unge.“
Udvalget har drøftet muligheden for at indføre hjemmel til, at der helt undtagelsesvist på bag-
grund af en forudgående afgørelse herom i børn og unge-udvalget skal kunne foretages rusmid-
deltests uden samtykke i de situationer, hvor der er tale om, at barnet eller den unge anbringes
uden for hjemmet bl.a. på baggrund af et massivt stofmisbrug, da en sådan kontrol kan være
nødvendig for at sikre, at vedkommende får den mest optimale hjælp og støtte. Afgørende for en
122
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0125.png
sådan afgørelse skulle være, at det er bevist, at barnet eller den unge har et egentligt misbrug,
og at vedkommende ikke frivilligt vil samtykke til en test.
Udvalget bemærker dog, at en etablering af en sådan hjemmel vil medføre merudgifter, hvilket
er i uoverensstemmelse med kommissoriets forudsætning om, at udvalgets anbefalinger skal
være udgiftsneutrale. Der henvises i den forbindelse til bilag 7.
Det er flertallets opfattelse, at man i forbindelse med udarbejdelse af et nyt regelsæt med klar
hjemmel til at afgive rusmiddeltest med samtykke med fordel kan hente inspiration i indholdet
af de norske regler om rusmiddeltest:
Rettigheder og brug af tvang under opphold i barnevernsinstitusjon
§ 19.
Rusmiddeltesting
Institusjonen kan ikke kreve at beboeren avlegger urinprøver.
Beboeren kan samtykke til å avlegge urinprøver. Samtykke kan gis under oppholdet. Samtyk-
ket skal være skriftlig. Er beboeren under 15 år, skal også de som har foreldreansvaret sam-
tykke. Dersom barneverntjenesten har overtatt omsorgen etter barnevernloven, er det bar-
neverntjenesten som også skal samtykke. For beboere plassert i omsorgssentre skal Barne-,
ungdoms- og familieetaten samtykke. Samtykket kan når som helst trekkes tilbake.
Institusjonen skal ha regler for avleggelse av prøver. Beboeren skal gjøres kjent med reglene
for prøvetaking før samtykke kan gis. Prøvene skal for øvrig håndteres i samsvar med Helse-
direktoratets retningslinjer for slike prøver.
§ 25.
Rusmiddeltesting
Ved plassering etter § 4-24 kan urinprøver kreves avlagt dersom det følger av fylkesnemndas
vedtak.
Beboeren kan samtykke til å avlegge urinprøver. Samtykke kan gis både ved inntak og under
oppholdet. Samtykket skal være skriftlig. Er beboeren under 15 år, skal også de som har forel-
dreansvaret samtykke. Dersom barneverntjenesten har overtatt omsorgen etter barnevern-
loven, er det barneverntjenesten som også skal samtykke. Samtykket kan når som helst trek-
kes tilbake.
Institusjonen skal ha regler for når prøvene kan kreves avlagt og for prosedyrer rundt avleg-
gelsen. Beboer skal gjøres kjent med reglene for prøvetaking ved inntak i institusjonen. Prø-
vene skal for øvrig håndteres i samsvar med Helsedirektoratets retningslinjer for slike prøver.
5.7.2. Anbefalinger
Flertallet af udvalgets medlemmer kan på baggrund af ovenstående overvejelser anbefale føl-
gende:
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
123
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
• Der etableres en klar lovhjemmel til, at et anbragt barn eller en ung kan give samtykke til
at afgive en rusmiddeltest, hvis der efter konkrete omstændigheder er mistanke om, at
vedkommende har indtaget rusmidler. Adgangen til at anvende rusmiddeltest skal betin-
ges af et samtykke fra barnet eller den unge, samt for børn under 12 år ligeledes af foræl-
dremyndighedsindehaverne.
Udvalget skal bemærke, jf. ovenfor, at personalet på anbringelsesstederne allerede i dag skal
informere barnet eller den unge om de relevante regler m.v., der gælder for barnet eller den unge
i forbindelse med anbringelsen på anbringelsesstedet. Flertallet af udvalget er derfor af den
opfattelse, at information om reglerne for rusmiddeltest, herunder om samtykke hertil, bør ind-
gå som led i den generelle information til barnet eller den unge.
5.8. BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK
FUNKTIONSNEDSÆTTELSE
5.8.1. Udvalgets overvejelser
Børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er mindst lige så forskellige i forhold
til den enkeltes kompetencer, forudsætninger, modenhed mv., som andre børn og unge er. Funk-
tionsnedsættelsen kan imidlertid på forskellig måde og i varierende omfang sætte begrænsnin-
ger for den enkeltes muligheder for at passe på sig selv og for den enkeltes forudsætninger for
at give samtykke til at modtage den nødvendige pleje og omsorg.
Der er ikke nogen særskilt retlig regulering om magtanvendelse over for børn og unge med fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse på det sociale område. Serviceloven indeholder således ikke
bestemmelser om f.eks. fastspænding af børn og unge til kørestol eller andet hjælpemiddel,
seng, stol eller toilet for at forhindre fald, fastholdelse i hygiejnesituationer eller fysisk guidning
til forebyggelse af personskade. Dog er der i servicelovens § 123 d fastsat særskilt regulering om
personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge, der er anbragt i døgninstitution eller
opholdssted, og som har betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne.
Det er ikke tilladt at fiksere børn og unge. ved fiksering forstås anvendelse af mekaniske tvangs-
midler i form af bælte, håndremme, fodremme eller livstykker samt anden form for mekanisk
fastspænding. Hvis der er risiko for, at et barn eller en ung vil blive udsat for væsentlig person-
skade, må det i det enkelte tilfælde vurderes, om det som led i omsorgen for det enkelte barn
eller den enkelte unge vil være nødvendigt at fastgøre vedkommende til en kørestol, seng eller
andet hjælpemiddel, f.eks. ved at bruge særlige seler til bilkørsel eller toilet med stofseler. Det
skal dog altid overvejes, om det er muligt at bruge andre mindre indgribende metoder, f.eks. hvis
det kan forebygges eller forhindres, at et barn med dårlig balanceevne og delvise lammelser eller
hyppige spasmer får skader af at falde ud af sengen ved at anbringe madrassen på gulvet.
124
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
For børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der være behov for fysisk
støtte, fastholdelse og guidning til f.eks. bad, tandbørstning og påklædning. Hvis barnet eller den
unge ikke aktivt modsætter sig denne støtte fysisk, verbalt eller ved anden kommunikation,
betragtes støtten som led i omsorgen for barnet. Der skal i vurderingen heraf inddrages barnets
eller den unges mulighed for at gøre modstand set i lyset at barnet eller den unges funktions-
nedsættelse. Modsætter barnet eller den unge sig derimod, er retstilstanden i dag sådan, at den-
ne støtte er omfattet af reglerne om magtanvendelse, herunder reglerne om registrering og ind-
beretning af magtanvendelsen.
Magtanvendelsesudvalget finder, at der for børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsned-
sættelse kan opstå særlige dilemmaer i forhold til realisering af omsorg, fordi det nogle gange
vil være nødvendigt at anvende fysisk støtte og fastholdelse for at nå dertil. Udvalget har derfor
overvejet, om der er behov for at indføre en særskilt retlig regulering om magtanvendelse eller
andre indgreb i medbestemmelsesretten over for børn og unge med fysisk eller psykisk funkti-
onsnedsættelse under hensyntagen til målgruppens særlige behov, dvs. regler, der skulle sup-
plere det generelle regelsæt om magtanvendelse over for børn og unge.
På voksenområdet er der i servicelovens §§ 124-137 en retlig regulering af magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varig nedsat psykisk
funktionsevne, der modtager visse indsatser efter serviceloven, f.eks. personlig og praktisk hjælp
eller socialpædagogisk bistand.
Det er en gennemgående betingelse for anvendelsen af regelsættet om magtanvendelse på vok-
senområdet, at det aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand, ligesom det
også er en gennemgående betingelse, at der foreligger dokumentation for den nedsatte psykiske
funktionsevne.
Udvalget har overvejet, om der af hensyn til retssikkerheden for børn og unge med fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse er behov for at skabe et ensartet retsgrundlag, så de allerede som
børn og unge bliver omfattet af et særskilt regelsæt, der svarer til de regelsæt, som nogle af dem
vil blive omfattet af som voksne.
Udvalget finder det vigtigt, at der alene bør fastsættes særlige regler om magtanvendelse over
for børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis det er nødvendigt eller hen-
sigtsmæssigt for, at målgruppen kan få den pleje og omsorg samt de udviklingsmuligheder, som
er formålet med indsatsen på det sociale område. Derfor finder udvalget, at en vurdering af beho-
vet for særskilt regulering over for personkredsen må ses i sammenhæng med, de initiativer der
generelt tages i forlængelse af udvalgets forslag til præcisering af den retlige rækkevidde af ret-
ten til omsorg under hensyntagen til barnets trivsel og udviklingsmuligheder.
Udvalget har på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke fundet at have grundlag for at anse
det som nødvendigt og hensigtsmæssigt, at indføre en særskilt regulering af magtanvendelse
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
125
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
over for børn og unge med funktionsnedsættelser, hvis den retlige rækkevidde af retten til omsorg
i forbindelse med et kommende lovgivningsinitiativ konkretiseres og tydeliggøres, jf. afsnit 5.2.
Dermed menes, at det i lovbemærkninger og på vejledningsniveau bør konkretiseres og tydelig-
gøres, at der under hensyntagen til omsorgen for børn og unge med funktionsnedsættelser og
disses trivsel f.eks. kan anvendes stofseler, ske fastholdelse i hygiejnesituationer eller i forbin-
delse med flytning fra seng til kørestol etc. Hvis barnet eller den unge modsætter sig, vil der være
tale om støtte omfattet af reglerne om magtanvendelse. Der vil være behov for en løbende vur-
dering af behovet for fastholdelse. I den forbindelse finder udvalget, at man i forhold til børn og
unge med funktionsnedsættelser skal være særligt opmærksom på barnets eller den unges kom-
munikation og signaler, da disse børn og unge ofte har kognitive og kommunikative funktions-
nedsættelser.
Et mindretal i udvalget
(Eva Ersbøll, Jette Pedersen, Ingrid Hartelius Dall, Anna Marie Schurmann
Carstens og Thomas Gruber)
finder, at fastspænding med stofseler i alle tilfælde skal være betin-
get af særskilt dokumentation, samt at der skal være krav om løbende opfølgning på behovet for
fortsat at anvende fastspænding. Når der foreligger dokumentation fra en fysioterapeut for, at
det er absolut påkrævet, kan lederen af tilbuddet beslutte at anvende fastspænding med stofse-
ler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærlig-
gende risiko for, at barnet eller den unge udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade. Det
skal fremgå af dokumentationen for hvilken periode fysioterapeuten vurderer, at fastspændin-
gen vil være absolut påkrævet, samt tidspunkt for opfølgning på behovet. Desuden skal doku-
mentationen indeholde redegørelse for, hvordan der arbejdes på at reducere behovet for anven-
delse af fastspænding.
Det bemærkes, at yderligere krav til dokumentation mv. vil medføre merudgifter, hvilket er i
uoverensstemmelse med kommissoriets forudsætning om, at udvalgets anbefalinger skal være
udgiftsneutrale. Der henvises i den forbindelse til bilag 7.
Servicelovens § 123 d om personlige alarm- eller pejlesystemer
Folketinget vedtog i efteråret 2013 en lovændring om udskydelse af revisionen af bestemmelsen
i servicelovens § 123 d om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og
unge, der er anbragt i døgninstitution eller på opholdssted. revisionen af bestemmelsen er
udskudt fra folketingsåret 2013-2014 til 2015-2016 (L 49 fremsat den 31. oktober 2013 om lov om
ændring af lov om ændring af lov om social service, ændring af revisionsbestemmelse, vedtaget
som lov nr. 1633 af 26. december 2013).
En undersøgelse gennemført i foråret 2013 af Socialstyrelsen forud for lovændringen viste, at
kommunernes brug af reglen var meget begrænset, idet kun én kommune ud af de 71 kommuner,
der besvarerede undersøgelsen, havde truffet afgørelse om tilladelse til at anvende alarm efter
servicelovens § 123 d. revisionen blev derfor udskudt med henblik på at kunne gennemføre revi-
sionen på et længerevarende og mere oplyst erfaringsgrundlag.
126
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Det blev i lovbemærkningerne til lovforslaget anført, at revisionen bør ses i sammenhæng med
udvalgets afrapportering, som vil kunne indeholde viden og forslag af relevans for revisionen af
bestemmelsen.
Udvalget har ikke erfaringer med anvendelsen af bestemmelsen eller forslag af relevans for revi-
sionen af bestemmelsen, men er enig i, at en revision af bestemmelsen bør ske på baggrund af
et længerevarende og mere oplyst erfaringsgrundlag. Udvalget har i den forbindelse noteret sig,
at der til brug for revisionen af bestemmelsen i folketingsåret 2015-2016 vil blive gennemført en
ny undersøgelse af kommunernes anvendelse af reglen.
5.8.2. Anbefaling
Udvalget kan på baggrund af ovenstående overvejelser anbefale følgende:
• Der indføres ikke særregler for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
• Det skal i en ny lov om magtanvendelse over for anbragte børn og unge i relation til fysisk
magtanvendelse og den retlige rækkevidde af retten til omsorg i lovbemærkningerne og
på vejledningsniveau konkretiseres, hvornår fysisk støtte, fastholdelse og guidning til
f.eks. tandbørstning eller fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel
er omfattet af reglerne om magtanvendelse, og hvornår det betragtes som et led i omsor-
gen for barnet eller den unge.
5.9. PLEJEFAMILIER
5.9.1. Overvejelser
Det følger af serviceloven, at børns og unges behov for nære og stabile omsorgsrelationer så vidt
muligt skal imødekommes, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om valg af anbringelses-
sted, jf. afsnit 2.2.2. Det bør således altid overvejes, om barnet eller den unge kan anbringes i en
plejefamilie, så det kan drage nytte af de familiære rammer, som en opvækst i en plejefamilie har
til formål at give.
Et barns eller en ungs opvækst og familieliv har stor betydning for, hvordan barnet eller den unge
oplever sin barndom, og hvordan dets voksenliv bliver. Det er væsentligt, at barnet eller den unge
oplever trygge kontinuerlige rammer, hvor han eller hun så vidt muligt integreres i plejefamiliens
hverdag og liv. Det er en familie med få voksne, som kontinuerligt varetager forældrerollen, og
hvor hverdagen med skole, lektier, fritid og familieaktiviteter i det store og hele svarer til det,
som sker i andre familier. Udgangspunktet er, at plejefamilien varetager den daglige omsorg ud
fra de samme principper, som forældre gør over for deres egne børn.
Plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier efter servicelovens § 66, stk. 1,
nr. 1-3, er efter gældende ret ikke omfattet af reglerne om magtanvendelse, og der er således ikke
adgang til at anvende magt over for de børn og unge, som er anbragt i familien. Udvalget har i
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
127
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
den forbindelse fået til opgave at vurdere, om der er behov for, at plejefamilier skal omfattes af
reglerne om magtanvendelse.
Kortlægningen af praksis for magtanvendelse over for anbragte børn og unge har vist, at pleje-
familier selv vurderer, at de anvender fysisk magt i nogen grad, selv om der ikke er hjemmel til
det. Det fremgår, at ca. en fjerdel af de plejefamilier, som har børn under seks år, fastholder bar-
net månedligt eller oftere. Det samme gør 9 pct. af familierne, som har børn mellem 7-14 år og 3
pct. af familierne med børn mellem 15-18 år. Den mest udbredte årsag til fastholdelsen er ifølge
kortlægningen, at barnet eller den unge udviser voldelig adfærd over for andre i familien. Det
kan også være i situationer, hvor barnet eller den unge har gjort fysisk skade på sig selv eller
husinventar eller udvist en adfærd, der umuliggjorde en normal social situation.
Kortlægningen af praksis for magtanvendelse viser endvidere, at de adspurgte plejefamilier fin-
der det vanskeligt at vurdere, hvornår der er tale om egentlig magtanvendelse eller almindelig
omsorg, og hvor langt deres beføjelser rækker i forhold til f.eks. at foretage indgreb i barnets eller
den unges privatliv. Det er anført, at det i en række tilfælde kan være vanskeligt at håndtere kon-
krete situationer og afklare eventuelle tvivlspørgsmål, da der ikke eksisterer et centralt system
for, hvordan eventuelle magtanvendelser kan indberettes og drøftes med den anbringende kom-
mune eller tilsynet. Det er derfor som udgangspunkt heller ikke muligt at få sparring i forhold til
at vurdere, om den pågældende situation blev håndteret korrekt, eller om der er behov for sær-
lige tiltag, som kan forebygge, at lignende situationer sker igen (jf. kapitel 7 i kortlægning af prak-
sis for magtanvendelse over for anbragte børn og unge, bilag 1).
Plejefamilierne har i den forbindelse fremhævet betydningen af, at deres ansættelsesforhold
kan afhænge af, om de har anvendt magt over for et barn eller en ung. Hvis det således viser sig,
at dette har været tilfældet, kan dette have betydning for deres fremtidige virke som plejefami-
lier, og det kan skabe utryghed.
Magtanvendelsesudvalget anerkender, at der i dag eksisterer en række udfordringer i forhold til
fortolkningen af omsorgsrettens rækkevidde, og at det er nødvendigt at tydeliggøre denne.
Udvalget er enigt i, at det er væsentligt at sikre, at plejefamilier ikke afstår fra at opfylde pligten
til at varetage omsorg over for barnet eller den unge, fordi deres beføjelser ikke fremgår tydeligt
af reglerne, og herunder fordi de retlige grænser mellem magtanvendelse og omsorg ikke er
beskrevet tydeligt nok.
På den baggrund vurderer udvalget, at omsorgsrettens rækkevidde – i tillæg til anbefalingen i
afsnit 5.2. – bør beskrives uddybende på vejledningsniveau, og at der udarbejdes en vejledning
på plejefamilieområdet.
Udvalgets medlemmer er enige i, at det er vigtigt, at plejefamilier har tilstrækkelig viden om,
hvordan anbragte børn og unge bedst kan få den omsorg, de har behov for, og hvordan det kan
128
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
undgås, at plejefamilier foretager uhjemlede eller ikke-proportionale begrænsninger i de anbrag-
te børns og unges rettigheder.
Udvalgets medlemmer finder videre, at det er vigtigt, at plejefamilier har de nødvendige kompe-
tencer, som gør dem i stand til at forebygge magtanvendelse. Dette skal ses i lyset af, at der i dag
i stigende grad anbringes børn og unge, som har mere komplicerede problemer end tidligere, og
som derfor i højere grad kræver, at plejefamilierne er uddannede til at kunne håndtere disse børn
og unges særlige udfordringer og behov. Udvalget finder derfor, at det er vigtigt, at den uddan-
nelse og supervision, som kommunerne giver plejefamilierne i dag, også har fokus på magtan-
vendelse og på hvordan, anvendelsen af magt kan forebygges.
Der er derimod i udvalget ikke enighed om, hvorvidt plejefamilier skal omfattes af de generelle
regler om magtanvendelse.
Følgende af udvalgets medlemmer
(Jens Møller, Dan Holmgreen, Louise Vadheim Guldberg, Lise
Wied Kirkegaard, Eva Ersbøll, Lars Emil Andersen, Anna Marie Schurmann Carstens og Thomas
Gruber)
finder, at der i lyset af at der i dag i stigende grad anbringes børn og unge, som har mere
komplicerede problemer end tidligere, er grundlag for at overveje en særlig undtagelse til at
anvende magt i plejefamilier efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 1-2.
Det er vigtigt, at det anbringelsessted, som kommunalbestyrelsen vælger, i alle tilfælde er det
anbringelsessted, der bedst muligt imødekommer barnets eller den unges behov, og der kan
være situationer, hvor et barn eller en ung med særlige behov og udadreagerende adfærd vil
have størst gavn af at blive eller forblive anbragt under familielignende forhold på trods af en
given adfærd, der normalt ikke ville kunne rummes i en plejefamilie.
Disse udvalgsmedlemmer finder på den baggrund, at der bør overvejes at etablere en adgang til,
at generelt godkendte plejefamilier kan blive godkendt til at anvende yderst begrænset fysisk
magt og tilbageholdelse i lighed med, hvad der gælder på anbringelsessteder efter servicelovens
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6. Hvorvidt der skal anvendes fysisk magt over for et barn eller en ung bør dog
afhænge af en konkret vurdering af barnets eller den unges behov.
Disse udvalgsmedlemmer finder, at den anbringende kommune skal tage særskilt stilling til, hvor-
vidt der for det konkrete barn eller den konkrete unge, bør ske anbringelse i en plejefamilie, der
har hjemmel til at anvende fysisk magt i et begrænset omfang. Det bør endvidere være børn og
unge-udvalget, der træffer en afgørelse om, at der kan anvendes fysisk magt overfor det konkrete
barn eller den konkrete unge i en nærmere afgrænset periode, som kan forlænges med en ny afgø-
relse ved behov. Afgørende er, at der løbende arbejdes pædagogisk med barnet eller den unge, så
det med tiden helt kan undgås, at der anvendes fysisk magt. ved at give plejefamilier adgang til at
anvende fysisk magt i en nærmere afgrænset periode sikres det, at nogle børn og unge, som nor-
malt ikke vil kunne rummes i en plejefamilie grundet adfærdsproblemer eller lignende, kan hånd-
teres under familielignende forhold på trods af, at de f.eks. er meget udadreagerende.
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
129
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
De eksisterende uddannelsestilbud til plejefamilier har i dag bl.a. fokus på, hvordan man bedst
arbejder med og udviser omsorg for de anbragte børn og unge. I den forbindelse er det vigtigt,
at uddannelsestilbuddene også har fokus på spørgsmål om, hvordan man bedst forebygger
anvendelsen af magt. Ligeledes bør det overvejes, hvordan man sikrer barnets eller den unges
retssikkerhed i forhold til registrering og indberetning af anvendelse af fysisk magt.
Efter gældende ret skal al magtanvendelse i dag indberettes og registreres til barnets eller den
unges handlekommune og socialtilsynet. Disse udvalgsmedlemmer finder det derfor afgørende,
at den fysiske magtanvendelse foretaget i plejefamilien registreres og indberettes i lighed med,
hvad der gælder på anbringelsessteder efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6.
Følgende af udvalgets medlemmer
(Jette Pedersen, Birgitte Hove, Ingrid Hartelius Dall, Jens Vegge
Bjørck, Tore Kargo, Geert Jørgensen og Gitte Callesen)
finder, at plejefamilier bør omfattes af de
generelle regler om fysisk magtanvendelse og tilbageholdelse på linje med institutionerne, her-
under også af reglerne om registrering og indberetning.
Disse udvalgsmedlemmer er af den opfattelse, at magtanvendelse i et vist omfang foregår i ple-
jefamilier i praksis. Dette understøttes til dels af kortlægningen af praksis for magtanvendelse
over for anbragte børn og unge, jf. ovenfor. Derudover er der formentlig også et mørketal, fordi
disse magtanvendelser på grund af retstilstanden i dag netop ikke registreres og indberettes og
dermed heller ikke italesættes. Det er disse udvalgsmedlemmers opfattelse, at magtanvendelse
i plejefamilier er øget i takt med, at der i stigende grad anbringes flere børn og unge med kom-
plicerede problemstillinger i denne anbringelsesform, som pt. er den mest udbredte.
Disse udvalgsmedlemmer finder, at registrering og indberetning af magtanvendelser er nødven-
dige, og at muligheden for sparring med de myndigheder, der indberettes til, er et vigtigt redskab
til at nedbringe antallet af magtanvendelser. Disse udvalgsmedlemmer foreslår på den bag-
grund, at alle plejefamilier omfattes af de generelle regler om magtanvendelse, idet de finder, at
det vil skabe klarhed over et uoplyst område, hvor der i dag udøves uhjemlet magtanvendelse,
og grundlag for en betryggende faglig ageren, som vil medføre en styrket retssikkerhed for de
børn og unge, der er anbragt hos plejefamilier, samt de plejefamilier, som har dem anbragt. Det-
te understøttes af, at det på et møde i udvalget blev anført af Børnerådets børneekspertgruppe,
at en skarpere regulering af plejefamiliers adgang til at anvende magt overfor børn og unge
anbragt i denne anbringelsesform, vil kunne give disse børn og unge en større grad af beskyt-
telse. Denne del af udvalget mener således ikke, at der bør træffes en særlig afgørelse i forhold
til det konkrete barn eller den konkrete unge.
Følgende af udvalgets medlemmer
(Stine Jørgensen og Jessie Brender Olesen)
finder, at plejefa-
milier ikke skal have adgang til at anvende magt over for anbragte børn og unge, og at den ind-
sats, der skal ydes over for denne gruppe af børn og unge fortsat skal kunne rummes inden for
rammerne af udøvelse af omsorg i lighed med, hvad der gælder for plejefamiliens eventuelle
egne børn, jf. afsnit 2.2.2 og 5.2.
130
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Disse udvalgsmedlemmer finder det afgørende, at anbringelse af et barn eller en ung i en pleje-
familie netop har til formål at sikre en tryg opvækst i familielignende rammer. Plejeforældrene
skal således ikke have videre beføjelser over for et anbragt barn eller en ung, end familien har
over for eventuelle egne børn.
Dette understøttes af, at det på et møde i udvalget blev anført af Børnerådets børneekspert-
gruppe, at anbragte børn er meget opmærksomme på, hvis der sker forskelsbehandling mellem
plejebarnet og familiens egne børn, da dette tydeliggør en i forvejen sårbar situation for det
anbragte barn eller den unge og ofte kan virke urimeligt.
Disse udvalgsmedlemmer finder endvidere, at adgangen til at anvende magt over for børn og
unge forudsætter, at den voksne, som anvender magt, har et socialfagligt uddannelsesniveau,
som sikrer, at vedkommende har den tilstrækkelige viden om magtanvendelse, virkningerne her-
af m.v. Hvis der er behov for at anvende magt over for et anbragt barn eller en ung ud over de
tilfælde, der er omfattet af nødret og nødværge, jf. afsnit 2.5.1, bør barnet eller den unge i stedet
anbringes på et anbringelsessted med adgang til dette. Hertil kommer, at hensynet til barnets
eller den unges retssikkerhed forudsætter, at en konkret magtanvendelse skal registreres og
indberettes til handlekommunen og til Socialtilsynet. Dette kan forekomme som en uhensigts-
mæssig administrativ byrde for den enkelte plejefamilie.
Derudover er udgangspunktet for registrering og indberetning af tilladt og ikke tilladt magtan-
vendelse i magtanvendelsesbekendtgørelsens §§ 42-44, at det ikke alene er den medarbejder, der
har foretaget indgrebet, der skal foretage registreringen m.v. Dette krav kan ikke efterleves på
samme måde i en plejefamilie, hvilket vurderes at være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt for
barnet eller den unge såvel som for plejeforældrene.
Det skal bemærkes, at muligheden for magtanvendelse i plejefamilier vil medføre merudgifter i
det omfang, der bliver tale om en særskilt afgørelse, og der stilles krav om registrering og indbe-
retning, hvilket er i uoverensstemmelse med kommissoriets forudsætning om, at udvalgets
anbefalinger skal være udgiftsneutrale.
5.9.2. Anbefalinger
Udvalget kan på baggrund af ovenstående overvejelser anbefale følgende:
• Omsorgsrettens rækkevidde beskrives – i tillæg til anbefalingerne i afsnit 5.2. – uddybende
på vejledningsniveau og der udarbejdes vejledning på plejefamilieområdet.
• Plejefamilier skal via den eksisterende grunduddannelse og den løbende supervision og
efteruddannelse, som plejefamilierne allerede tilbydes i dag, have viden om, hvordan
anbragte børn og unge kan få den omsorg, de har behov for, så det sikres, at der ikke fore-
tages uhjemlede eller ikke-proportionale begrænsninger i de anbragte børns og unges ret-
tigheder.
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
131
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
5.10. REGISTRERING OG INDBERETNING
5.10.1. Overvejelser
Al magtanvendelse skal registreres og indberettes efter servicelovens § 123, stk. 4, og magtan-
vendelsesbekendtgørelsens §§ 42-44 til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets
eller den unges ophold i tilbuddet og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med til-
buddet.
Af kortlægningen af praksis for magtanvendelse over for anbragte børn og unge fremgår det, at
praktikerne gerne vil have færre regler og slækkede krav til indberetning, da de finder, at det i
dag står i vejen for almen opdragelse og omsorg for det enkelte barn. I stedet ønsker de flere
uanmeldte tilsynsbesøg for at komme de enkelte brodne kar til livs (jf. afsnit 3 i kortlægningen
af praksis om magtanvendelse over for anbragte børn og unge, bilag 1).
Flere organisationer og Københavns Kommune har endvidere efterlyst, at indberetningsreglerne
på børne- og voksenområdet ensrettes, så der på magtanvendelsesområdet fremover er ens reg-
ler for proceduren for registrering og indberetning i forhold til børn og unge samt voksne, her-
under at der udarbejdes ens standardskemaer til brug for indberetning på børneområdet.
Magtanvendelsesudvalget har drøftet om de gældende regler om registrering og indberetning
er tilstrækkelig klare og sikrer barnets og den unges retssikkerhed. Det er udvalgets opfattelse,
at de gældende regler i magtanvendelsesbekendtgørelsens §§ 42-44 om registrering og indberet-
ning fremstår noget uklare, hvilket kan skabe forvirring. Udvalget vurderer på den baggrund, at
der bør ske en lovteknisk præcisering og tydeliggørelse af reglerne. Derudover finder udvalget,
at der med fordel kan udarbejdes standardskemaer på børneområdet, som kan anvendes til regi-
strering og indberetning af magtanvendelser foretaget over for børn og unge anbragt uden for
hjemmet, da dette vil understøtte en ensartet praksis på anbringelsesstederne og i socialtilsy-
nene.
Udvalget har endvidere drøftet, om der efter gældende ret følges tilstrækkeligt op over for bar-
net eller den unge, efter der er anvendt magt i en konkret situation. Efter gældende ret er der
krav om, at barnet eller den unge skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til at
ledsage denne med sin egen redegørelse for episoden.
Udvalget lægger til grund, at det må forventes, at personalet som led i den almindelige omsorg
altid efterfølgende taler med barnet eller den unge om hændelsen, årsagen m.v. i forbindelse
med udfyldelsen af indberetningsskemaet, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens §§  42-44.
Udvalget foreslår derfor, at det præciseres i de gældende regler, at personalet i de tilfælde, hvor
der er anvendt magt, naturligvis skal tale med barnet eller den unge i forbindelse med registre-
ringen og indberetningen til barnets handlekommune og socialtilsynet. Formålet hermed er, at
personalet får forklaret barnet eller den unge, hvorfor der blev anvendt magt i den konkrete
situation, og at barnet eller den unge får mulighed for at sætte ord på, hvordan situationen blev
132
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0135.png
oplevet af pågældende, samt at personalet sammen med barnet eller den unge kan finde en løs-
ning på, hvorledes magtanvendelse kan undgås fremover i lignende situationer. Personalet skal
i den forbindelse tage hensyn til barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne.
Der er blandt nogle af udvalgets medlemmer den opfattelse, at det ikke fremgår klart af de eksi-
sterende regler, hvad handlekommunens forpligtigelse er, når den modtager en indberetning om
magtanvendelse. Disse udvalgsmedlemmer finder, at det bør overvejes at tydeliggøre i reglerne,
at handlekommunen i forbindelse med modtagelse af en indberetning om magtanvendelse skal
vurdere, om den giver anledning til at overveje ændringer i den iværksatte indsats over for det
konkrete barn eller den unge. I tillæg hertil har disse udvalgsmedlemmer overvejet, at kommu-
nalbestyrelsen kan kvittere for modtagelsen af indberetningen over for anbringelsesstedet og
barnet og den unge og tilkendegive, hvorvidt indberetningen har givet anledning til overvejelser
samt i givet fald hvilke. Nogle af udvalgets medlemmer har ligeledes overvejet, hvorvidt der bør
stilles krav om, at socialtilsynet skal behandle og kvittere for modtagelsen af en indberetning til
det omhandlende barn eller den unge, forældremyndighedsindehaver(e) og anbringelsesstedet,
herunder give en tilbagemelding på, hvorvidt magtanvendelsen vurderes at være tilladt eller
ikke tilladt.
Det bemærkes, at sådanne anbefalinger vil medføre merudgifter, hvilket er i uoverensstemmelse
med kommissoriets forudsætning om, at udvalgets anbefalinger skal være udgiftsneutrale. Der
henvises i den forbindelse til bilag 7.
Udvalget ønsker, at antallet af tilladte og ikke tilladte magtanvendelser på landsplan offentlig-
gøres årligt.
Der kan med fordel hentes inspiration i indholdet af følgende bestemmelser:
Psykiatriloven
§ 4.
Stk. 5. Efter ophør af enhver tvangsforanstaltning skal patienten tilbydes en eller flere
samtaler. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom.
Bekendtgørelse nr. 1493 af 14. december 2006 om samtaler efter ophør af en tvangsforan-
staltning på psykiatriske afdelinger
§ 1.
Den for behandlingen ansvarlige overlæge skal sikre, at en patient tilbydes en eller flere
samtaler efter ophør af en tvangsforanstaltning.
Stk. 2. Formålet med samtalen er at få belyst patientens og personalets opfattelse af den
situation, som ledte til tvangsanvendelse dels for at kunne forebygge anvendelsen af yderli-
gere tvangsanvendelse og dels for eventuelt at gennemføre tvang på en anden måde ved
fremtidige tvangsforanstaltninger.
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
133
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0136.png
§ 2.
Samtalerne skal gennemføres systematisk. Følgende forhold skal omtales:
1) hvordan patientens oplevede den pågældende tvangsforanstaltning og den måde den blev
gennemført på,
2) patientens opfattelse af årsag til og formål med den pågældende tvangsforanstaltning,
3) patientens vurdering af om man kunne have undgået tvang i den pågældende situation og
i givet fald hvordan man skulle have forholdt sig,
4) patientens forslag til hvordan man i eventuelle fremtidige situationer kunne undgå tvang,
5) information om hvordan personalet opfattede årsagen til og formålet med tvangsforan-
staltningen og
6) virkning og eventuelle bivirkninger ved den pågældende tvangsforanstaltning, fx ved medi-
cinering.
Stk. 2. Andre forhold knyttet til tvangsforanstaltningen, som må antages at kunne fremme for-
målet med samtalen, jf. § 1, stk. 2, kan inddrages i samtalen såvel af patienten som af persona-
let.
§ 3.
En eftersamtale skal gennemføres af en kvalificeret sundhedsperson på den afdeling, hvor
tvangsforanstaltningen har fundet sted.
Stk. 2. Samtalen skal finde sted snarest efter ophør af tvangsforanstaltningen.
§ 4.
Referat af samtalen skal journalføres.
5.10.2. Anbefalinger
Udvalget kan på baggrund af ovenstående overvejelser anbefale følgende:
• De gældende regler om registrering og indberetning, herunder de anbringende kommu-
ners forpligtelser i forbindelse hermed, tydeliggøres og præciseres lovteknisk.
• Der udarbejdes et indberetningsskema, som med fordel kan anvendes af anbringelsesste-
derne.
• Efter en magtanvendelse taler personalet, som led i den almindelige omsorg og pædagogi-
ske praksis, med barnet eller den unge. Det er således afgørende, at personalet får forklaret
barnet eller den unge, hvorfor der blev anvendt magt i den konkrete situation, og at barnet
eller den unge får mulighed for at sætte ord på, hvordan situationen blev oplevet af pågæl-
dende, samt at personalet sammen med vedkommende kan finde en løsning på, hvorledes
magtanvendelse kan undgås fremover i lignende situationer. Personalet skal i den forbin-
delse tage hensyn til barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne.
• Antallet af indberettede tilladte og ikke tilladte magtanvendelser på landsplan bør offent-
liggøres årligt.
134
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
5.11. KLAGEREGLER
5.11.1. Overvejelser
En række afgørelser vedrørende anbringelsesstedernes adgang til at anvende fysisk magt og
foretage andre indgreb i medbestemmelsesretten træffes af kommunens børn og unge-udvalg
eller kommunalbestyrelsen.
Efter gældende ret medfører klagereglerne, at unge, der er fyldt 12 år, kan indbringe børn og
unge-udvalgets afgørelser for Ankestyrelsen og i den forbindelse har ret til advokatbistand, jf.
servicelovens § 168, stk. 1 og 2.
Desuden kan unge, der er fyldt 12 år kan kræve Ankestyrelsens afgørelser efter servicelovens
§ 65, stk. 3 og § 168 forelagt for retten, jf. servicelovens §§ 169 og 170, stk. 3. Klager over afgørelser
truffet af kommunalbestyrelsen kan ligeledes indbringes for Ankestyrelsen, jf. magtanvendel-
sesbekendtgørelsens § 48.
Det er personalet på anbringelsesstedet, der i den konkrete situation beslutter, om der skal
anvendes fysisk magt efter § 2 i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Der skal således ikke først
gives tilladelse fra anbringelsesstedets leder eller kommunalbestyrelsen.
I forhold til undersøgelser efter servicelovens § 123 a, er det anbringelsesstedets leder, eller den
der bemyndiges dertil, der uden retskendelse kan træffe bestemmelse om at foretage en under-
søgelse af barnets eller den unges person eller opholdsrum.
Det følger af magtanvendelsesbekendtgørelsens §  46, at overtrædelse af bestemmelserne i
bekendtgørelsen kan indbringes for kommunalbestyrelsen i opholdskommunen.
Magtanvendelsesudvalget finder, at der ikke er grundlag for at ændre klagereglerne. Udvalget
anerkender dog, at der kan være et behov for at tydeliggøre klagereglerne. Endvidere finder
udvalget, at der skal tages særlige hensyn til børn og unge med nedsat funktionsevne i forhold
til deres forudsætninger for at kunne påklage afgørelser.
5.11.2. Anbefalinger
Udvalget kan på baggrund af ovenstående overvejelser anbefale følgende:
• Klagereglerne tydeliggøres.
• Der skal tages særlige hensyn til børn og unge med nedsat funktionsevne i forhold til deres
forudsætninger for at kunne påklage afgørelser.
UDvALGETS OvErvEjELSEr OG ANBEFALINGEr
|
135
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0139.png
Bilag 1
Til
Social- Børne- og Integrationsministeriet
Dokumenttype
Rapport
Dato
November 2013
KONSULENTBISTAND I RELA-
TION TIL MAGTANVENDEL-
SESUDVALGET
AFRAPPORTERING
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
137
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1
1
138
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2
INDHOLD
1.
2.
2.1
2.2
3.
4.
4.1
5.
5.1
6.
6.1
7.
7.1
7.2
7.3
8.
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
Resumé
Indledning
Om undersøgelsen
Læsevejledning
Konklusion
Fysisk magtanvendelse
Fysisk magtanvendelse på anbringelsesinstitutioner
Privatlivets fred
Anbringelsessteder
Håndtering af relationer
Anbringelsessteder
Plejefamilier
Fysisk magtanvendelse
Privatlivets fred
Håndtering af relationer
Regelgrundlag og praksis i Norge og Sverige
Forskelle og ligheder i anbringelsesmønstre og -former
Overblik over forskelle og ligheder i lovgivning
Norge
Sverige
Kilder
3
6
6
7
8
12
12
22
22
35
35
39
39
42
47
49
49
49
50
54
57
BILAG
Bilag 1
Beskrivelse af datagrundlag
Bilag 2
Spørgeskema til Døgninstitutioner og opholdssteder
Bilag 3
Spørgeskema til plejefamiler
Bilag 4
Interviewguide til myndighedsniveau
Bilag 5
Ramme for fokusgruppeinterviews
Bilag 6
Interviewguide til skandinaviske eksperter
Bilag 7
Eksempler på husregler
2
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
139
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
3
1.
RESUMÉ
For at afklare de etiske, juridiske og praktiske grænsedragninger for anvendelse af magt over for
børn og unge anbragt i døgntilbud, på opholdssteder og i plejefamilier har Social-, Børne- og In-
tegrationsministeren nedsat et udvalg (Magtanvendelsesudvalget), som skal beskrive udfordrin-
gerne i relation til brug af magt og komme med forslag til, hvordan et kommende regelsæt kan
udformes. Til brug for udvalgets arbejde har Social-, Børne- og Integrationsministeriet bestilt en
kortlægning af praksis som Rambøll Management Consulting har udført.
Rambøll har gennemført en kortlægning af magtanvendelse over for anbragte børn og unge.
Kortlægningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på anbringelses-
institutioner, en spørgeskemaundersøgelse blandt plejefamilier, fokusgrupper med deltagelse af
medarbejdere fra anbringelsesinstitutioner og kvalitative interviews med kommunale myndighe-
der og faglige eksperter på området.
Fysisk magtanvendelse
Næsten alle anbringelsesinstitutioner og plejefamilier anvender fysisk magt i et eller andet om-
fang. Næsten 90 pct. af de sikrede institutioner anvender fysisk magt over for et barn/en ung
månedligt eller oftere, det samme gør ca. halvdelen af døgninstitutionerne, en fjerdel af opholds-
stederne og en tiendedel af plejefamilierne. Langt hovedparten af de fysiske magtanvendelser
begrundes med fysiske konflikter med de voksne eller andre børn og unge, og med selvskadende
adfærd. På institutioner for handicappede børn og unge giver også hygiejnesituationer og medici-
nering anledning til fysisk magtanvendelse. Særligt i plejefamilierne ses en tendens til, at fysisk
magt oftere anvendes over for de yngste børn i alderen 0-6 år, og meget sjældent over for børn i
de sene teenageår. Størstedelen af medarbejderne på de forskellige typer af anbringelsesinstitu-
tioner synes, at det er let for dem at vide, hvad magtanvendelsesbekendtgørelsen giver dem lov
til, men flere af dem har oplevet situationer, hvor der er konflikt mellem hensynet til de juridiske
bestemmelser og hensynet til barnets bedste, fx i hygiejnesituationer. I den forbindelse opleves
magtanvendelsesbekendtgørelsen af og til som for snæver, og som ikke dækkende i forhold til at
tage vare på og yde omsorg for anbragte børn og unge. I plejefamilierne gør denne problematik
sig ikke gældende, fordi plejefamilierne ikke er omfattede af bekendtgørelsens bestemmelser. For
plejefamilierne er der fokus på at lade hverdagen afspejle en konventionel families hverdag, og
bevidsthed omkring anvendelse af fysisk magt er ikke noget, der fylder for plejefamilierne.
Indgreb i privatlivets fred
Der er forskellige opfattelser blandt praktikerne på institutionerne i forhold til, hvad de anser som
værende indgreb i privatlivets fred. Begrænsninger i børnene/de unges adgang til brug af inter-
net og mobiltelefon er den mest udbredte form for indgreb i privatlivets fred
–
også når det gæl-
der begrænsninger mod barnet/den unges vilje. Tendensen blandt anbringelsesinstitutionerne er,
at enten begrænser de børnenes/de unges internet dagligt, eller også gør de det ikke. De daglige
begrænsninger er typisk i form af, at der lukkes ned for institutionens internet om natten eller i
skoletiden af hensyn til børnenes nattesøvn og koncentration. Derudover er der en stor del af in-
stitutionerne, som begrænser barnets/den unges adgang til mobiltelefon og internet ved uhen-
sigtsmæssig brug, som eksempelvis hvis barnet/den unge opsøger selvmordshjemmesider eller
bruger mediet til at mobbe andre. Generelt fylder spørgsmålet omkring brug af internet, mobilte-
lefoner og iPads meget i praksis. Nogle medarbejdere oplever, at det er svært at finde den rette
grænse, mens andre føler sig begrænsede af magtanvendelsesbekendtgørelsen. Følelsen af be-
grænsning drejer sig om forholdet mellem magt og omsorg, og opstår i situationer, hvor perso-
nalet på institutionerne oplever, at magtanvendelsesbekendtgørelsen umuliggør, at de yder den
fornødne omsorg, som der eksempelvis kan ligge i at tage en iPad fra et barn om natten. Nogle
praktikere oplever det derudover som vanskeligt at kende den retlige grænse for at begrænse
adgangen til mobil og internet, og efterspørger et øget fokus og måske en præcisering af regler-
ne på området.
I plejefamilierne er begrænsninger i børn og unges brug af mobiltelefoni og internet også mere
udbredt end de øvrige former for indgreb i privatlivets fred. 4 ud af 10 plejefamilier begrænser
barnets medieforbrug månedligt eller oftere. Den mest udbredte årsag til begrænsningerne er, at
3
140
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
4
barnet eller den unge har brugt for meget tid på internettet eller har brugt internettet uden for
aftalt tid. Derudover har en femtedel af plejefamilierne begrænset barnets medieforbrug, fordi
barnet har brugt det uhensigtsmæssigt, eksempelvis generet andre børn over nettet. Når det
gælder åbning af post kan plejefamilierne opleve det som svært at vurdere, hvor langt op i barn-
/ungdommen, at de kan bistå deres plejebørn med at åbne og læse post.
Håndtering af relationer
Næsten alle anbringelsesinstitutioner har husregler. Regler om, at børnene/de unge skal tage del
i huslige pligter er meget almindelige. Her svarer næsten 100 pct. af opholdsstederne, at de har
regler for det, mens mellem 70 og 80 pct. af døgninstitutionerne og de sikrede institutionerne
svarer, at de stiller den type krav. Udover krav om deltagelse i huslige pligter, har mange af in-
stitutionerne regler for personlig hygiejne og regler for brug af medier. Derudover er hjemmeti-
der en udbredt regel på tværs af institutioner. 6 ud af 10 af institutionerne har regler for de un-
ges/børnenes hjemmetider. Langt de fleste anbringelsesinstitutioner går pædagogisk til værks
ved brud på husregler, og taler med barnet/den unge om, hvorfor han/hun har brudt reglen, og
hvordan det kan rettes op. Den næstmest hyppige sanktion er begrænsninger i brugen af medier,
såsom internet, tv, mobiltelefoni m.v. Nogle af anbringelsesinstitutioner oplever det som en ud-
fordring at opdrage børn og unge mennesker med de sanktioner, som de har til rådighed. Det
påpeges i den forbindelse, at det som i familier betragtes som almindelige opdragelsesværktøjer,
kan betragtes som ulovlig magtanvendelse på anbringelsesinstitutioner. Det kunne eksempelvis
være at fratage dem mobil og iPad om natten, have en bødekasse eller kræve betaling for øde-
lagte genstande.
Et lignende billede var vist sig i forbindelse med kortlægningen af håndteringen af relationer i
plejefamilierne. Næsten alle plejefamilierne (95 pct.) har husregler om personlig hygiejne, og
mange har ligeledes krav om deltagelse i huslige pligter og sociale aktiviteter i familien. Ligesom
anbringelsesinstitutionerne gør plejefamilierne i høj grad brug af samtale med barnet/den unge i
tilfælde af brug på husets regler. Derudover anvender en fjerdel af de adspurgte plejefamilier be-
grænsninger medieforbrug som sanktion for brud på husreglerne.
Praktikernes forslag til ændringer og forbedringer
Nogle problemstillinger tilknyttet anvendelsen af fysisk magt og andre indgreb i selvbestemmel-
sesretten over for anbragte børn og unge opfattes som særligt svære at håndtere på tværs af in-
stitutionstyper. Disse er:
•
Bestemmelsen om, at fysisk magtanvendelse kan begrundes med, at ”fortsat ophold i
fællesskabet er uforsvarligt” er svær at anvende i praksis, og den er svær at forstå i
sammenhæng med bestemmelsen om, at
magt kan begrundes, hvis ”barnet/den unge er
til fare for sig selv og andre”
Trods udbredt kendskab til bestemmelserne om fysisk magt opleves det som svært at
forvalte bestemmelserne i situationer, hvor afholdelse fra at anvende fysisk magt opleves
som omsorgssvigt
Institutionerne har sværere ved at vurdere, om der i en given situation er hjemmel til at
lave et indgreb i privatlivets fred, end de har ved at vurdere om der er hjemmel til fysisk
magt. Generelt efterspørges øget fokus på og øget vejledning i reglerne for indgreb i pri-
vatlivets fred, fordi det fylder meget i hverdagen på institutionerne.
•
•
Regelgrundlag i Norge og Sverige
Norge, Sverige og Danmark varierer i forhold til anbringelsesmønstre, anvendelsen af anbringel-
sesformer, indretning af lovgivningen samt regler for magtanvendelse og andre indgreb i selvbe-
stemmelsesretten. I Norge og Sverige bliver færre børn end i Danmark anbragt. Derudover udgør
andelen af institutionsanbringelser henholdsvis 31 og 26 pct. i Norge og Sverige, mens den i
Danmark udgør 60 pct. af det samlede antal af anbringelser. I 2010 foretog Norge en revision af
reglerne for magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Revisionen betød bl.a.
en udvidelse i adgangen til urinprøver. I Norge indgår bestemmelser for elektroniske kommunika-
tionsmidler nu i lovgivningen på området. Bl.a. er det bestemt, at institutionsbeboere frit skal
kunne benytte dem, men brugen kan begrænses i enkelttilfælde. I Sverige er de netop nu ved at
4
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
141
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
5
kigge på deres regelsæt. På nogle punkter er de svenske bestemmelser mere vidtgående end de
norske. Eksempelvis er svenske institutionsbeboere forpligtet til at afgive urinprøver ved mistan-
ke om påvirkning og kan kropsvisiteres ved ankomst til en institution og ved mistanke undervejs
i opholdet. I rapporten gennemgås reglerne i de to lande på et overordnet niveau.
5
142
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
6
2.
INDLEDNING
Et barn eller en ung har ikke den fulde retsevne som en voksen og kan måske have manglende
forståelse for, hvilke konsekvenser en bestemt handling kan medføre og kan derfor ikke altid
fuldt ud udøve selvbestemmelsesretten. I det daglige er forældrene derfor med til at afbalancere
hensynene mellem selvbestemmelse og beskyttelse i relation til barnet eller den unge. Når et
barn/en ung bliver anbragt, er spørgsmålet derfor, om det døgntilbud, opholdssted eller plejefa-
milie, hvor barnet/den unge er anbragt, kan eller skal foretage den nævnte afbalancering på
samme måde som forældrene, eller om der gælder andre juridiske og etiske grænser for en pro-
fessionel eller en plejefamilies indblanding i barnets eller den unges beslutninger eller handlinger.
Erfaringer fra bl.a. Folketingets Ombudsmands inspektionsbesøg på en række socialpædagogiske
opholdssteder viser, at magtanvendelsesreglerne på børne- og ungeområdet, som bl.a. sætter
rammerne for balancen mellem selvbestemmelse og beskyttelse, fremstår uklare. Erfaringerne,
bl.a. fra Folketingets Ombudsmands inspektionsbesøg, viser f.eks., at der i forhold til børn og
unge på visse opholdssteder bruges forskellige foranstaltninger, som begrænser barnets/den un-
ges selvbestemmelse i form af f.eks. regler om, at barnet/den unge efter anmodning skal aflæg-
ge urinprøver, og i form af, at barnets/den unges brug af og adgang til bl.a. mobiltelefon, com-
puter og internet i visse tilfælde begrænses.
For at afklare de etiske, juridiske og praktiske grænsedragninger for anvendelse af magt over for
børn og unge i døgntilbud, på opholdssteder og i plejefamilier har Social-, Børne- og Integrati-
onsministeren nedsat et udvalg (Magtanvendelsesudvalget), som skal beskrive udfordringerne i
relation til brug af magt og komme med forslag til, hvordan et kommende regelsæt kan udfor-
mes.
Til brug for udvalgets arbejde har Social-, Børne- og Integrationsministeriet bestilt en kortlæg-
ning af praksis (f.eks. husregler, politikker og pædagogisk tilgang) i forhold til:
•
•
Fysisk magtanvendelse (tilbageførelse, fysisk fastholdelse)
Privatlivets fred (brug af videoovervågning, personundersøgelse, undersøgelse af opholds-
rum, isolation, chips, begrænsninger på brug af internet og mobiltelefoner, åbning af post,
sporingstest ved mistanke om misbrug m.v.)
Håndtering af relationer (opdragelse, herunder hjemmetider, relationer til værge, pårørende
m.v.).
•
Herudover ønskes en overordnet kortlægning af regelgrundlaget og praksis i Sverige og Norge.
2.1
Om undersøgelsen
Kortlægningen af praksis for indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge
gennemføres ud fra en tilgang, hvor en kvantitativ kortlægning af omfanget af magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten suppleres af en kvalitativ kortlægning, hvor fokus er
på at identificere udfordringer og dilemmaer forbundet med indgreb i retten til selvbestemmelse,
som anbringelsesstederne oplever i det daglige arbejde.
Inden for hvert tema vil kortlægningen give udvalget et validt billede af:
•
•
Hvor udbredt de forskellige typer indgreb i selvbestemmelsesretten er
Hvor udbredt procedurer og principper for brugen af indgreb i selvbestemmelsesretten er på
forskellige typer anbringelsessteder (døgninstitutioner, opholdssteder, plejefamilier og sikrede
institutioner)
De forskellige anbringelsessteders brug af husregler med snitflader til indgreb i selvbestem-
melsesretten
Hvilke dilemmaer der opleves som de mest væsentlige
Om forskellige typer af anbringelsessteder oplever forskellige dilemmaer, som de mest væ-
sentlige.
6
•
•
•
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
143
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
7
Derudover vil kortlægningen give udvalget et overordnet billede af regelgrundlaget og praksis for
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge i
Norge og Sverige.
Kortlægningen er baseret på følgende datakilder:
•
•
•
•
Interviews med seks kommunale familieplejekonsulenter og 4 kommunale tilsynskonsulenter
Spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 22 døgninstitutioner, 31 opholdssteder, 7 sikre-
de døgninstitutioner og 138 plejefamilier
To fokusgrupper med medarbejdere fra forskellige anbringelsesinstitutioner
Gennemgang og analyse af husregler fra 10 forskellige institutioner.
Vi er opmærksomme på den risiko for selvrapporteringsbias, som de valgte datakilder giver.
Denne risiko har vi taget højde for i afrapporteringen af resultaterne.
2.2
Læsevejledning
Rapporten indledes med en konklusion, hvor kortlægningens væsentligste resultater sammenfat-
tes. Herefter er rapporten delt op i tre hoveddele. I den første del præsenteres kortlægningens
resultater for anbringelsesinstitutionerne, herunder opholdssteder, døgninstitutioner og sikrede
institutioner, struktureret efter kortlægningens tre temaer: fysisk magtanvendelse, privatlivets
fred og håndteringen af relationer. I rapportens anden del præsenteres kortlægningens resultater
for plejefamilierne ligeledes struktureret efter de tre temaer. I afrapporteringen på plejefamilier-
ne sondres ikke mellem almindelige og kommunale plejefamilier, idet der ikke er observeret
nævneværdige forskelle mellem disse to gruppers besvarelser. I rapportens tredje del afrappor-
teres den del af kortlægningen, som omhandler regelgrundlag og praksis for magtanvendelse i de
skandinaviske lande. I bilag til rapporten forefindes beskrivelse af datagrundlag, spørgeguides og
interviewguides, eksempler på husregler og det anvendte svenske og norske lovmateriale.
7
144
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0147.png
8
3.
KONKLUSION
Rambøll Management Consultings (herefter Rambøll) analyse peger overordnet set på følgende
konklusioner:
Fysisk magtanvendelse
Rambøll har kortlagt omfanget, karakteren og opfattelsen af fysisk magtanvendelse på døgninsti-
tutioner, opholdssteder og i plejefamilier. Fysisk magtanvendelse omfatter bl.a. fastholdelse og
tilbageførelse af børn og unge.
Kortlægningen af omfanget af fysisk magtanvendelse peger på et meget differentieret billede
mellem anbringelsesstederne, hvilket også fremgår af nedenstående figur:
Figur 1: Hvor ofte opstår en situation, hvor et barn/en ung fastholdes?
Sikret døgninstitution og afdeling
86%
14%
Døgninstitution for børn og unge
52%
38%
10%
Månedligt eller oftere
Halvårligt eller mere sjældent
Opholdssted for børn og unge
23%
40%
37%
Aldrig
Plejefamilier
12%
26%
59%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner og plejefamilier, 2013
Omkring halvdelen af døgninstitutionerne angiver, at de månedligt eller oftere fastholder
børn/unge, mens det er omkring en fjerdedel for opholdsstederne. Samtidig angiver knap 40 pct.
af opholdsstederne, at de aldrig anvender fysisk magt, mens det tilsvarende tal for døgninstituti-
oner er 10 pct. Plejefamilier er ikke omfattet af reglerne for magtanvendelse, men 12 pct. angi-
ver, at de månedligt eller oftere fastholder et barn/ung, mens 59 pct. angiver, at de aldrig fast-
holder et barn/en ung. Den kvalitative kortlægning peger på, at der ikke er helt enighed på tværs
af anbringelsesinstitutioner om, hvornår et indgreb kan karakteriseres som fysisk magtanvendel-
se.
Langt hovedparten af de fysiske magtanvendelser begrundes med fysiske konflikter med perso-
nalet eller andre børn og unge, men også selvskadende adfærd vurderes ofte at være en begrun-
delse for magtanvendelse. På døgninstitutioner for handicappede børn og unge giver også hygi-
ejnesituationer og medicinering anledning til fysisk magtanvendelse. Omkring 10 pct. af anbrin-
gelsesinstitutionerne har egne skriftlige retningslinjer i forhold til håndteringen af magtanvendel-
ser mens 40 pct. angiver, at de ikke har retningslinjer.
Den kvantitative kortlægning viser, at ca. 85 pct. af anbringelsesinstitutionerne vurderer, at det
er let at tolke reglerne om fysisk magtanvendelse i dagligdagen, herunder om man har brugt
magtanvendelse over for et barn/en ung, og om magtanvendelsen var berettiget ifølge bekendt-
gørelsen. Dog har størstedelen af institutionerne svært ved at forstå, hvad der ligger i bekendt-
gørelsens bestemmelse om, at fysisk magtanvendelse
kan begrundes med, at ”fortsat
ophold i
fællesskabet er uforsvarligt”. Ca. 85 af anbringelsesinstitutionerne svarer, at de oftest begrunder
en fysisk magtanvendelse med, at barnet/den unge er til fare for sig selv eller andre. Resultater-
ne fra den kvalitative del af kortlægningen har vist, at det trods kendskab til bestemmelserne og
disses anvendelser i praksis opleves som svært at forvalte bestemmelserne særligt i forhold til
vurderingen af behovet for omsorg over for barnet set i forhold til barnets/den unges ret til selv-
8
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
145
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
9
bestemmelse. Deltagerne i fokusgrupperne har fortalt, at de jævnligt oplever situationer, hvor de
ser det som omsorgsvigt over for barnet at undlade at lave en ulovlig magtanvendelse, eksem-
pelvis et barn, som ikke vil i bad, og bliver udstødt af fællesskabet pga. manglende hygiejne. I
den forbindelse har nogle praktikere fortalt, at de oplever magtanvendelsesbekendtgørelsen som
for snæver og som en form for kollektiv afstraffelse af alle institutioner pga. enkelte såkaldte
”brodne
kar”.
Privatlivets fred
Rambøll har kortlagt, i hvilket omfang institutioner og plejefamilier begrænser privatlivets fred
for børn og unge, f.eks. i form af begrænsning i medieadgang, overvågning, urinprøver, ransag-
ninger af værelser m.v.
Generelt oplever både plejefamilierne og anbringelsesinstitutionerne det som vanskeligt at hånd-
tere grænsedragningen mellem barnets ret til privatliv og hensynet til barnets bedste, i en tid,
hvor de fleste børn har mobiltelefoner, adgang til internettet og er aktive på forskellige sociale
medier. Kortlægningen peger på, at omkring halvdelen af institutionerne og omkring en tredjedel
af plejefamilierne løbende begrænser afgangen til internet og mobiltelefoner. Begrænsninger i in-
ternet sker typisk i form af, at anbringelsesinstitutionens internet slukkes om natten. Den mest
hyppige årsag til, at adgangen til mobiltelefoni begrænses, er uhensigtsmæssig brug, eksempel-
vis kontakt til kriminelle. Interviews og fokusgrupper med institutionerne og gennemgangen af
husregler peger på, at det primært er gennem husregler og frivillige ordninger, at institutionerne
begrænser mobiltelefoni, f.eks. ved at have en husregel om, at mobiltelefoner og iPads afleveres
om aften, eller at de ikke hører hjemme i sociale situationer. Størstedelen af de adspurgte pleje-
familier har ikke reguleret mobiltelefoni og internet i nedskrevne husregler. Kortlægningen har
endvidere vist, at 60 pct. af institutionerne oplever, at det er let at vurdere, om der i en given si-
tuation er lovmæssig hjemmel til at begrænse et barns adgang til mobiltelefoni og internet. Det
er 25 pct. færre end antallet af institutioner, som oplever, at det er let at vurdere, om der er
lovmæssig hjemmel til en fysisk magtanvendelse. Eksempelvis diskuterede deltagerne af en fo-
kusgruppe, hvorvidt der er lovmæssig hjemmel til at overvåge, hvilke hjemmesider børnene og
de unge besøger på internettet. Den kvalitative del af kortlægningen bakker op om dette fund;
flere af de interviewede kommunale myndighedspersoner vurderer, at der er behov for et øget
fokus på området for anbragte børn og unges selvbestemmelse i privatlivet tilsvarende det fokus,
der har været på fysisk magtanvendelse.
Omkring 20 pct. af institutionerne tager urinprøver månedligt eller oftere, og kortlægningen pe-
ger på, at omkring 70 pct. af døgninstitutionerne aldrig tager urinprøver, mens det er omkring 30
pct. af opholdsstederne, der aldrig tager urinprøver. Kortlægningen viser, at værelsesundersøgel-
ser og personundersøgelser stort set ikke bruges på almindelige opholdssteder og døgninstitutio-
ner, mens det er væsentligt mere udbredt på sikrede døgninstitutioner. De få institutioner, der
åbner post, angiver alle, at det skyldes, at barnet/den unge ikke har de kognitive færdigheder til
at kunne forstå brevene selv.
Ingen af de adspurgte institutioner anvender personrettet videoovervågning eller andre former
for overvågningsværkstøjer, såsom chips i skoen. De sikrede institutioner angiver dog, at de har
overvågning ved ind- og udgange.
Håndtering af relationer
Analysen viser, at hovedparten af anbringelsesinstitutionerne og plejefamilierne har husregler
om:
•
•
•
Regler for hygiejne, eksempelvis regelmæssig bad, tandbørstning m.v.
Regler for brug af medier, herunder tv, internet og mobiltelefoni
Krav om deltagelse i huslige pligter.
I nedenstående tabel ses en oversigt over, hvilke konsekvenser brud på husreglerne har på de
forskellige typer institutioner og i plejefamilier:
9
146
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0149.png
10
Tabel 1: Hvilke konsekvenser har brud på husreglerne hos jer?
Opholdssted for
Døgninstitution for
Sikret døgninstitution
Plejefamilier
børn og unge
børn og unge
og afdeling
n = 27
n = 19
n=6
n = 120
-
2%
23 %
Ingen
Værelsesarrest
Begrænsninger
i brugen af medier,
såsom mobil, inter-
30 %
7%
15 %
32 %
5%
42 %
17 %
0%
17 %
net, tv m.v.
Begrænsninger
i deltagelse i sociale
11 %
21 %
17 %
8%
aktiviteter
Ekstra huslige plig-
0%
0%
0%
1%
ter
Isolering fra andre
pædagoger/ børn/
4%
5%
17 %
-
unge
Andre
Ved ikke
56 %
0%
37 %
5%
68 %
0%
8%
3%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
Begrænsninger i brugen af medier og i deltagelse i sociale aktiviteter anvendes som sanktioner
på tværs af anbringelsessteder. Besvarelserne "andet" dækker typisk over, at man arbejder pæ-
dagogisk med at håndtere brud på husreglerne, frem for at have faste konsekvenser der altid an-
vendes. Kortlægningen viser ydermere, at nogle anbringelsesinstitutioner oplever det som udfor-
drende at opdrage de anbragte børn og unge uden at kunne anvende, hvad de opfatter som al-
mindelige opdragelsesværktøjer, da disse i dag betragtes som magtanvendelser. Dette betyder
blandt andet, at nogle praktikere oplever et krav om indberetning af det, de selv opfatter som
værende regulære omsorgs- og opdragelsesværktøjer, herunder eksempelvis begrænsning af TV-
tid og computerspil og krav om erstatning af ødelagte genstande, hvilket medfører en oplevelse
af overdokumentation.
Praktikernes forslag til forbedringer
Praktikerne har fremhævet en række punkter, hvorpå området for magtanvendelse over for an-
bragte børn og unge kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt i forhold til deres dagligdag. Punk-
terne er opridset herunder.
•
Komme den oplevede magtesløshed til livs ved at give medarbejderne beføjelse til at an-
vende fysisk magt i situationer, hvor magtanvendelse vurderes nødvendigt af hensyn til
omsorg for barnet, eksempelvis forhindre et barn i at forlade institutionen om natten på
egen hånd.
Præcisering
af, hvornår bestemmelsen om, at fysisk magt er tilladt ”hvis fortsat ophold i
fællesskabet er uforsvarligt”, finder anvendelse.
Præcisering af reglerne for, hvornår man kan begrænse barnets/den unges brug af mobil-
telefoni, internet, mv.
Færre regler og slækkede krav til indberetning, som i dag står i vejen for almen opdra-
gelse og omsorg for det enkelte barn. I stedet bør der være flere uanmeldte tilsynsbesøg,
for at komme de enkelte brodne kar til livs.
Udvidelse af magtbekendtgørelsens bestemmelser til at gælde alle anbragte unge for ikke
at lave et kunstigt skel mellem unge under 18 år og unge over 18 år.
•
•
•
•
10
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
147
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
11
•
Mere efteruddannelse til det socialpædagogiske personale, eksempelvis obligatorisk kur-
sus i konflikthåndtering.
Opkvalificering af både det driftsrettede og det personrettede tilsyn med henblik på at
gøre tilsynsførende til en central sparringspartner for anbringelsesinstitutioner.
Oprettelse af en ”hotline” åben for anbringelsesinstitutioner til drøftelse af aktuelle situa-
tioner og problemstillinger i relation til magtanvendelse over for anbragte børn og unge.
Udvidelse af beføjelser til kropsvisitation med henblik på misbrugsforebyggelse, indsmug-
ling af våben mv.
•
•
•
11
148
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0151.png
12
4.
4.1
FYSISK MAGTANVENDELSE
Fysisk magtanvendelse på anbringelsesinstitutioner
I
Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet
beskrives
i hvilke situationer, der undtagelsesvist må anvendes magt over for børn og unge anbragt på in-
stitutioner. I lovgivningen vedrørende magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for
hjemmet anvendes et snævert magtbegreb, hvor formålet med magtindgrebet altid skal være
positivt, dvs. magtindgrebet sker med hensyn til barnets eller den unges bedste, eller for at for-
hindre, at der forvoldes skade på andre.
Fysisk magtanvendelse kan være fastholdelse eller tilbageførelse af barnet/den unge til et andet
opholdsrum.
Fysisk fastholdelse
af et barn/en ung anbragt på et privat opholdssted eller en ikke sikret afde-
ling på en døgninstitution kan eksempelvis være, hvis en pædagog holder et barn/en ung fast i et
kort stykke tid for at forhindre barnet/den unge i at skade sig selv eller andre. Alternativt kan
pædagogen
føre
den skadende til et andet opholdsrum. På en delvis lukket afdeling kan fasthol-
delse derudover ske ved begrundet mistanke om, at barnet eller den unge vil forsøge at forlade
institutionen uden tilladelse.
Kortlægningen har vist, at der på tværs af anbringelsesinstitutioner er forskellige opfattelser af,
hvad der betragtes som magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten. I nedenstående
tabel har vi samlet beskrivelser af konkrete situationer, som praktikerne har oplevet i deres dag-
lige arbejde med børn og unge, som illustrerer, hvordan fysisk magtanvendelse opfattes forskel-
ligt institutionerne imellem. Beskrivelserne er kommet til udtryk under diskussionerne i fokus-
grupperne.
Tabel 2: Forskellige opfattelser af fysisk magtanvendelse
”Det er fysisk magtanvendelse”
Det er magtanvendelse at låse døren, hvis en mentalt handi-
kappet vil løbe ud på vejen
(Medarbejder fra almindelig døgninstitution)
Det er magtanvendelse at ”guide” tandbørstning
(Medarbejder fra opholdssted)
Det er magtanvendelse at manipulere en 8-årig til at gøre no-
get, f.eks. at børste tænder eller komme med ud i bilen. Hvis
man eksempelvis leger ”hvem kommer først hen til bilen”?
(Medarbejder fra opholdssted)
Al berøring af et barn er magtanvendelse, fordi det opleves
som et indgreb i intimsfæren
(Medarbejder fra sikret institution)
Det er magtanvendelse at binde et snørebånd imod et barns
vilje
(Medarbejder fra sikret institution)
Det er magtanvendelse at undersøge, om en ung på udgang
har en kniv med ind, når de kommer tilbage
(Medarbejder fra sikret institution)
Det er magtanvendelse at børste tænder på et barn, men ikke
at gøre det er omsorgssvigt
(Medarbejder fra almindelig døgninstitution)
12
”Det er ikke fysisk magtanvendelse”
Det er ikke magtanvendelse, når man lægger en hånd på
en 4-årig og fører tandbørsten
(Medarbejder fra almindelig døgninstitution)
Det er ikke magtanvendelse, når man fjerner en forstyrren-
de kørestolsbruger fra fællesskabet
(Medarbejdere fra opholdssted)
Det er ikke magtanvendelse, før barnet modsætter sig fy-
sisk
(Medarbejder fra opholdssted)
Det er ikke magtanvendelse at fortælle en ung, at hvis
han/hun ryger hash, bliver han/hun smidt ud af institutio-
nen
(Medarbejder fra opholdssted)
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
149
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0152.png
13
Medicin i havregrød er magtanvendelse
(Medarbejder fra døgninstitution for handicappede)
Hvis et handicappet barn uden sprog
siger ”mmmm”, så er
det magtanvendelse at børste dets tænder
(Medarbejder fra døgninstitution for handicappede uden
sprog)
Som citaterne i tabellen indikerer, er der variationer i medarbejdernes opfattelser af, hvornår en
handling eller et indgreb er magtanvendelse, og hvornår det er en del af den almindelige daglige
omgang med børn og unge. Det, der er magtanvendelse for nogle, er ikke magtanvendelse for
andre. Det har naturligvis konsekvenser for kortlægningen, fordi de forskellige opfattelser af,
hvornår der er tale om magtanvendelse, vanskeliggør en præcis kortlægning af den samlede an-
vendelse af indgreb i selvbestemmelsesretten og magt på anbringelsesinstitutionerne, idet det
må forventes, at medarbejderne baserer deres besvarelser på deres egen opfattelse af grænsen
mellem almindelig omsorg og indgreb i selvbestemmelsesretten. Det er en problemstilling, som vi
har taget højde for i afrapporteringen af kortlægningens resultater.
4.1.1
Hvor udbredt er det?
Nedenstående tabel viser udbredelsen af fysisk magtanvendelse fordelt på typen af institutioner.
Tabel 3: Hvor ofte opstår der en situation, hvor I fastholder et barn/en ung?
Opholdssted for børn og
Døgninstitution for børn og
Sikret døgninstitution og
unge
unge
afdeling
n = 30
n = 21
n=7
0%
24 %
29 %
19 %
5%
14 %
10 %
0%
0%
86 %
14 %
0%
0%
0%
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
Sjældnere
Aldrig
3%
0%
20 %
10 %
10 %
20 %
37 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
37 pct. af de adspurgte opholdssteder angiver, at de aldrig fastholder et barn/en ung. Det sam-
me svarer 10 pct. af døgninstitutionerne og ingen af de sikrede institutioner. Af tabellen fremgår
det endvidere, at 40 pct. af alle institutioner månedligt eller oftere fastholder et barn/en ung. Re-
lativt set er fastholdelse mere udbredt på sikrede institutioner end på opholdssteder og døgninsti-
tutioner. 6 ud af 7 sikrede institutioner
–
svarende til 85 pct.
–
angiver, at de månedligt fasthol-
der et barn/en ung. Det samme gør 6 ud af 30 opholdssteder og 6 ud af 21 døgninstitutioner
svarende til henholdsvis 20 og 29 pct. Lignende mønster ses i forhold, hvor hyppigt institutioner-
ne fører et barn/en ung væk fra et opholdsrum med magt. Nedenstående tabel viser udbredelsen
af anvendelsen af tilbageføring/fjernelse af et barn/en ung fordelt på institutionstype.
13
150
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0153.png
14
Tabel 4: Hvor ofte opstår der en situation, hvor I fjerner/tilbagefører et barn/en ung fra et fælles op-
holdsrum?
Opholdssted for børn og
Døgninstitution for børn
Sikret døgninstitution og
unge
og unge
afdeling
n = 30
n = 21
n=7
0%
0%
Dagligt
3%
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
Sjældnere
Aldrig
0%
17 %
3%
3%
27 %
47 %
10 %
29 %
19 %
5%
24 %
14 %
0%
57 %
43 %
0%
0%
0%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
Her svarer næsten halvdelen af de adspurgte opholdssteder, at de aldrig fjerner eller tilbagefører
et barn/en ung, mens 14 pct. af døgninstitutionerne og ingen af de sikrede institutioner svarer
aldrig. Generelt set, er der få af institutionerne, som foretager tilbageførelse på daglig eller
ugentlig basis. Samlet set ses det, at ca. en fjerdedel af de adspurgte institutioner tilbagefører et
barn eller en ung fra et fælles opholdsrum en gang om måneden, mens ca. 68 pct. af de ad-
spurgte institutioner tilbagefører et barn eller en ung halvårligt eller mere sjældent. Igen adskiller
de sikrede institutioner sig fra de øvrige ved at anvende tilbageførelse mere hyppigt. Alle de sik-
rede institutioner angiver, at de enten månedligt eller halvårligt tilbagefører et barn/en ung fra et
fællesopholdsrum. Det samme gør 23 pct. af opholdsstederne og 58 pct. af døgninstitutionerne.
Resultaterne fra surveyen viser, at det typisk er fysiske konflikter med andre børn/unge, fysiske
konflikter med de ansatte og fysisk selvskadende adfærd, som får en situation til at eskalere, og
som ender med en fysisk magtanvendelse. Dette fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 5: Hvilke situationer fører til fysisk magtanvendelse?
Opholdssted for
Døgninstitution for
Sikret døgninstitu-
børn og unge
børn og unge
tion og afdeling
n = 29
n = 22
n=7
9%
9%
82 %
86 %
64 %
5%
14 %
29 %
29 %
86 %
86 %
57 %
0%
0%
Mundtlige konflikter med andre børn/unge
Mundtlige konflikter med en ansat
Fysiske konflikter med andre børn/unge
Fysiske konflikter med en ansat
Fysisk selvskadende adfærd
Anden form for selvskadende adfærd, hvilken:
Barnet/den unge ville ikke deltage i personlig pleje
eller hygiejne (f.eks. tandbørstning, bad, påklæd-
3%
3%
62 %
52 %
66 %
3%
0%
ning)
Barnet/den unge ville ikke modtage medicin
Barnet/den unge vil forlade institutionen uden tilla-
0%
3%
14 %
27 %
0%
29 %
delse
Andet, beskriv:
Ved ikke
14 %
10 %
9%
0%
14 %
0%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
Det er således primært fysiske konflikter og problemstillinger, som fører til, at medarbejderne
anvender fysisk magt. Dette gør sig gældende på tværs af institutionstyper. Tabellen viser der-
udover en række forskelle mellem institutionstyperne i forhold til, hvilke andre situationer som
typisk munder ud i en fysisk magtanvendelse. Ca. 30 pct. af de sikrede institutioner angiver
mundtlige konflikter mellem unge eller mellem en ung og en ansat som situationer, der kan føre
til fysisk magtanvendelse. 14 pct. af de adspurgte døgninstitutioner angiver, at hygiejnesituatio-
ner kan give anledning til fysisk magtanvendelse. Her er det værd at bemærke, at alle disse er
døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk og/eller kognitiv funktionsnedsættelse,
14
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
151
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0154.png
15
hvilket indikerer, at konflikter om personlig hygiejne skaber dilemmaer for institutioner, som ar-
bejder med handicappede børn og unge. Ligeledes er det kun døgninstitutioner for handicappede
børn og unge, som angiver, at situationer, hvor et barn skal medicineres, kan føre til fysisk
magtanvendelse, hvorimod ingen af opholdsstederne og de sikrerede institutioner angiver hånd-
teringen af den unges personlige hygiejne som kilde til fysisk magtanvendelse. Endelig viser ta-
bellen, at rømningsforsøg o. lign. i højere grad fører til fysisk magtanvendelse på sikrerede insti-
tutioner og døgninstitutioner end på opholdssteder.
Selvom der er observerede forskelle mellem institutionerne i forhold til, hvilke situationer som
typisk fører til fysisk magtanvendelse, er der generel enighed om, hvordan fysisk magt begrun-
des. Nedenstående figur er sat ind for at illustrere dette.
Figur 2: Hvilken begrundelse bruger I oftest for fysisk magtanvendelse som eksempelvis fastholdelse og
fjernelse/tilbageførelse?
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Barnet eller den unge
Barnet eller
udviser en sådan adfærd, den unge gør skade på sig
at fortsat ophold i
selv eller andre
fællesskabet er uforsvarligt
Andet, beskriv:
Ved ikke
14,0%
4,7%
2,3%
79,1%
n = 43
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
Som figuren ovenfor viser, at det typisk bekendtgørelsens bestemmelse om, at fysisk magt er til-
ladt, hvis det forhindrer barnet/den unge i at gøre skade på sig selv eller andre, som institutio-
nerne begrunder fysisk magtanvendelse med.
Resultaterne fra surveyen viser, som forventeligt, at fysisk magtanvendelse er mere udbredt på
sikrerede institutioner end på de øvrige institutioner, hvilket sandsynligvis kan tilskrives forskelle
i målgruppen. Sikrede institutioner huser børn og unge med omfattende sociale problemer, her-
under svære adfærdsvanskeligheder, hvorfor fysisk magtanvendelse i højere grad vil være en del
af dagligdagen på institutionerne. Dette billede stemmer overens med erfaringerne fra de gen-
nemførte interviews med kommunale tilsynsførende, som fortæller, at de magtindberetninger, de
modtager, ofte drejer sig om de samme børn, og at drenge i de tidlige teenageår med forskellige
former for udviklingsforstyrrelser er repræsenteret i uforholdsmæssig høj grad i indberetnings-
statistikkerne.
4.1.2
Hvilke procedurer, principper og husregler arbejdes der efter?
I surveyen er institutionerne blevet spurgt til, om de har formuleret egne retningslinjer for bru-
gen af fysisk magt, udover de retningslinjer som fastlægges i bekendtgørelsen. Nedenstående
tabel viser fordelingen af besvarelser.
15
152
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0155.png
16
Tabel 6: Har I på jeres institution egne retningslinjer for, hvornår I tilbageholder/fastholder/fjerner et
barn/en ung?
Procent
Ja, vi har mundtlige retningslinjer
Ja, vi har skriftlige retningslinjer
Ja, vi har både mundtlige og skriftlige retningslinjer
Nej, vi foretager en konkret vurdering i den givne situation
Andet
Ved ikke
I alt
12 %
12 %
27 %
42 %
5%
2%
100 %
n = 59
Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
Af tabellen fremgår det, at ca. 40 pct. af de adspurgte institutioner hverken har skriftlige eller
mundtlige retningslinjer for, hvornår magtanvendelse er berettiget, og hvordan magtanvendelsen
skal udføres. Institutionerne angiver, at de involverede medarbejdere i stedet foretager en kon-
kret vurdering i hver enkelt situation i forhold til, om der er behov for at anvende fysisk magt
over for et barn/en ung, og hvordan indgrebet skal forløbe. At en stor del af institutionerne ikke
har formuleret egne retnings- og procedureregler stemmer overens med opfattelsen blandt de
kommunale tilsynsførende, hvoraf flere har forklaret, at de oplever, at det er vigtigt for instituti-
onerne at kunne vurdere hver enkelt situation. Ca. ¼ af institutionerne har angivet, at de både
har skriftlige og mundlige retningslinjer. I boksen herunder er der et eksempel på, hvordan ret-
ningslinjer for, hvornår der er tilstrækkelig grund til fysisk magtanvendelse, kan se ud. Eksemplet
kommer fra en sikret institution.
Boks 1: Eksempel på lokale retningslinjer for fysisk magtanvendelse
Ungeadfærd:
Sengestrejke
–
den unge nægter at gå i seng
Personaleadfærd:
Personalet afklarer, hvad der er årsagen til sengestrejke.
•
Grænseprøvning. Det er ofte flere unge, der udviser denne adfærd samtidig. Gruppen
opløses drypvist ved, at personalet fokuserer på den unge, som erfaringsmæssigt er
nemmest at tale med og have dialog med. De gøres hver i sær opmærksom på, at de
foretager et valg/fravalg og hvilke konsekvenser det får.
Medarbejder går ikke hjem, før de unge er på værelserne. Såfremt det ikke er muligt at
få de unge i tale, forbliver personalet roligt nær de unge, med mindre der er tale om
eskalerende adfærd i form af hærværk/farlig adfærd. I sådanne tilfælde træder magt-
anvendelsesregler i kraft
•
I eksemplet i boksen indeholder retningslinjerne en beskrivelse til brug for institutionens perso-
nale af, hvad der skal til, før en magtanvendelse i forbindelse med sengestrejke er berettiget;
hærværk/farlig adfærd.
3.1.3
De væsentligste dilemmaer
I fokusgruppeinterviewene blev deltagerne bedt om at forholde sig til en række dagligdagsdi-
lemmaer omkring brugen af de forskellige typer af magtanvendelse over for anbragte børn og
unge. I det følgende vil deltagernes refleksioner og diskussioner i relation til de af dilemmaerne,
der knytter sig til fysisk magtanvendelse, blive belyst.
Tilbageførelse
Det første dilemma, der blev præsenteret for deltagerne, lød:
16
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
153
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0156.png
17
Boks 2: Dilemma 1
Et kørestolsbrugende barn råber og forhindrer den fælles historieoplæsning. Efter gentagende mislyk-
kedes forsøg på at dæmpe barnet, følges det tilbage på sit værelse af en pædagog.
Flere af deltagerne i de to fokusgrupper fortalte, at de i en situation som den beskrevne som ud-
gangspunkt ville forsøge at løse konflikten via dialog og socialpædagogiske metoder, hvilket føl-
gende citat fra en medarbejder på et opholdssted beskriver:
”Jeg
tænker, at kørestolsbrugeren
har vel noget at skulle have sagt… men han forstyrrer jo.
Jeg tror, at jeg ville skabe en god ud-
gang ud af fællesskabet og gøre noget andet godt. Hygge mig sammen med barnet i en privat
leg, læse en bog eller noget andet.”
Den pædagogiske håndtering af en sådan situation blev bak-
ket op af en medarbejder fra et socialpædagogisk opholdssted, der talte om, hvordan man kan
forebygge konflikter som den i dilemmaet beskrevne:
”Jeg
ville høre barnet på forhånd, om
han/hun vil være med for at undgå eller forebygge sådan en situation. Det er fint nok, så finder
vi på noget andet
–
det er ikke fair at sætte ham i den situation. Man kan risikere, at situationen
eskalerer og
’trigger’
noget andet.”
To ansatte på en døgninstitution kunne genkende dilemmaet og fortæller, at de i en lignende,
men mere tilspidset situation valgte at lave en magtanvendelse:
”Hos
os har vi oplevet at tage
splinten ud af kørestolen, så de ikke kan køre
–
og det er jo en magtanvendelse. Men det er jo
svært, for du kan jo bare køre den handikappede væk. Men altså, bekendtgørelsen siger jo også,
at man kan fjerne ved fare.”
Flere af deltagerne i de to afholdte fokusgrupper oplever, at det er
svært og dilemmafyldt at vurdere, hvornår fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt nok til at
fjerne eller tilbageføre pågældende. En ansat på et opholdssted sagde i den forbindelse således:
”Men
den er jo meget svær at vurdere den der med ”fare for sig selv eller andre.”
En ansat fra en døgninstitution for mindre, anbragte børn havde et andet forslag til, hvordan si-
tuationen med barnet, der forhindre den fælles historieløsning, kan håndters:
”Udfordringen
kommer først, når man beslutter, at barnet skal ud af fællesskabet, og barnet modsætter sig det.
Så er det en magtanvendelse. Man kunne evt. flytte de tre andre børn et andet sted hen og læse
videre.
På et socialpædagogisk opholdssted kan de genkende dilemmaet: "Ude
ved os kan vi,
hvis der sker noget utilstedeligt, tage de andre børn væk
–
også fordi vi har den aldersspredning
på børnene. Og det har også været forsøgt. Vi har også været ude i at måtte låse hoveddørene
og så stået ude ved det barn, som ville ind og ødelægge hele skidtet. Men altså, man kunne tage
de andre børn med ud af rummet.”
I den forbindelse påpegede en ansat fra et socialpædagogisk
opholdssted for unge, at det at flytte et barn fra fællesskabet i en sådan situation ikke skal ses
som en straf, men som en hjælp til barnet. En hjælp til at komme væk fra situationen og ind i et
andet forum. En ansat fra et opholdssted med børn og unge med udviklingsforstyrrelser tilføjede i
den sammenhæng:
”Et
alternativ kunne være at lade være med at invitere barnet til den fælles
historieoplæsning
–
så risikerer man ikke at skulle lave en magtanvendelse.”
En ansat fra en døgninstitution for mindre børn kunne genkende dilemmaet og fortalte følgende
historie:
”Vi
har et eksempel med en pige, der fejlfinder og kritiserer. Hun har en frygtelig nega-
tiv tilgang til alting. Måltidet bliver et helvede for alle de andre. I den situation gør vi det, at vi
tilbyder hende at spise med en voksen i stedet. Hun bliver egentlig ekskluderet fra fællesskabet,
men så er der en voksen, og så snakker man lidt om det. Hun skal øve sig på at være der, så
andre også kan være der. Der kan hun godt sige nej tak. Ideen er at være på forkant og have di-
alogen kørende hele tiden.”
En medarbejder på en døgninstitution for børn med varig fysisk funktionsnedsættelse fortalte un-
der et interview, at hun til tider oplever et dilemma omkring tilbageførsel, der knytter sig særligt
til denne gruppe af børn. Hun mente ikke, at de ville se den i dilemmaet beskrevne situation som
en magtanvendelse, men tilføjer:
”Men,
hvis barnet ikke var i kørestol, var det så en magtanven-
delse? Så var man måske nødt til fysisk at flytte barnet. Det ved man ikke. Og man kan jo ikke
indberette det
–
det er et dilemma! Hvis det er et barn, der ikke er i kørestol, så forsøger vi at
17
154
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0157.png
18
flytte de andre børn
–
vi arbejder på ikke at anvende magtanvendelse som metode, men at have
det som en sidste udvej!”
Rømning og aflåsning af døre
Efterfølgende blev deltagerne sat over for følgende dilemma:
Boks 3: Dilemma 2
På en åben institution er et 13-årigt barn kommet op og diskutere voldsomt med en ansat og truer
med at forlade institutionen efter sengetid. Han kan ikke tales til ro og du tror, at han vil rømme i lø-
bet af natten. Du vælger at aflåse institutionen/gangen natten over for at forhindre, at han rømmer.
På tværs af fokusgruppedeltagerne herskede der en enighed om, at man hverken aflåser døren til
et barns værelse, en gang eller selve institutionen for at undgå rømning. Dette blev begrundet i
lovgivningen, men også i praksis, som en deltager forklarer i følgende citat:
”Men at låse vil vi ikke. Og hvis vi gjorde det, ville de jo bare sige: ”Fint, så går jeg ud af vindu-
et”. Når de går ud af døren,
kan man også sige til dem, at vi er kede af, at de går.”
De fleste deltagere kunne genkende situationen, der blev beskrevet i dilemmaet, og var enige
om, at de i en sådan situation ville forsøge at løse konflikten ved at gå i dialog med den unge.
Der var i den forbindelse bred enighed om, at man ikke decideret forsøger at forhindre rømning,
men derimod har en fast procedure for, hvordan man tackler selve rømningen. To ansatte på et
opholdssted for unge fortalte i den forbindelse om proceduren ved rømningsforsøg på deres ar-
bejdsplads:
”De
unge ved, at de ikke holdes tilbage. De får faktisk at vide, at de bare kan gå og
bliver spurgt, om en voksen skal gå med dem. Vores opgave er hele tiden at fortælle dem,
”når
du gør sådan, så skal jeg gøre sådan. Det er jeg nødt til”.
Det er igen et spørgsmål om regler
og
omsorg.”
En anden institution fortalte ligeledes om deres procedure ved rømningsforsøg:
”Vi
har en proce-
dure, som siger, at man skal gå efter dem på en behørig afstand
–
og vi skal ikke snakke til dem!
Vi skal bare holde øje med dem. Vi venter, til de gerne vil snakke med os.”
Procedurer ved rømning
Nogle institutioner fortalte, at de beder de unge meddele personalet, når de rømmer. På den må-
de oplever medarbejderne, at situationen omkring rømningen bliver afdramatiseret og det giver
personalet en mulighed for at indrette sig herefter, eksempelvis ved at sætte en ekstra nattevagt
på den pågældende aften, så der er en ansat, der kan følge efter den unge, der rømmer og en,
der kan forblive på institutionen med de resterende børn og unge. På en døgninstitution har de
haft flere episoder, hvor de anbragte unge bestiller en taxa, som de bruger under deres rømning.
Derfor har de lavet en aftale med det lokale taxaselskab om, at de kun sender en vogn til institu-
tionen, hvis der er lavet en aftale med en medarbejder herom. En medarbejder på et opholdssted
for unge forklarede, at de på hendes arbejdsplads ofte anvender sms'er til at kommunikere med
de unge under rømninger og eksempelvis skriver:
”Hvornår
kommer du tilbage?”,
en teknik an-
dre steder også benytter sig af:
"Vi bruger også teknologien. Strækker en arm ud på en sms. Vi
behøver ikke at skulle tage den i dag, vi kan tage den dagen efter
[diskussionen med den unge].
Det duer ikke at køre hårdt mod hårdt.”
Selvom der for flere institutioner er en fast procedure ved rømningsforsøg, er håndteringen heraf
alligevel dilemmafyldt for nogle, hvilket en medarbejder fra en døgninstitution for børn og unge
beskriver i nedenstående citat:
”Men
det er virkelig svært, for de unge kan f.eks. lave aftaler
over nettet om at blive hentet oppe i krydset. Og det kan være meget svage piger. Men vi kan
ikke forhindre dem i at gå.”
En anden medarbejder fortæller, hvordan de på det opholdssted, hvor hun arbejder, har en svær
og dilemmafyldt problematik med en psykotisk dreng, der ofte rømmer, når han bliver paranoid.
Medarbejderen udtrykte meget frustration og tvivl omkring håndteringen af drengen, som hun
beskriver som værende tiltrukket af gangstere og rockere samtidig med, at han frygter dem:
”Vi
18
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
155
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0158.png
19
har en ung, der tager afsted. Han svinger på en tallerken fra hygge til impulsiv handling, og så er
han afsted. Han ender med at gå steder hen, vi er nervøse for, at han opsøger. Han ved, at vi ik-
ke kan stoppe ham, men at vi er med ham, så langt vi kan. Det er trygt for ham, at vi er i nær-
heden. Er han paranoid og truende, så vil han helst have, at vi er på afstand. Så det er en afvej-
ning. Vi får supervision til ham. Vi skal hele tiden være klar på, hvad vi gør i forhold til ham.”
Fastholdelse
Det sidste dilemma om fysisk magtanvendelse, som deltagerne blev bedt om at forholde sig til,
lød:
Boks 4: Dilemma 3
Et 8-årigt barn med varig fysisk funktionsnedsættelse nægter at få tøj på efter et morgenbad. Det er
vinter og koldt og barnet skal ned til fælles morgenmad og efterfølgende fysioterapi. Du holder barnet
fast og giver det tøj på.
Til dilemmaet havde en ansat på en døgninstitution følgende kommentar:
”Stressen
i denne situ-
ation kunne være, hvis han/hun f.eks. skal nå en bus, der kører
–
så ville man have en udfor-
dring. Normaltbegavede børn modsætter sig også, f.eks. ved tandbørstning. Vi taler med den un-
ge, f.eks. om hans/hendes tandkød og hvorfor det er vigtigt at børste tænder. Vi bruger ikke no-
get vold og magt, men det er nødvendigt, at vi børster hans/hendes tænder. Vi har også en lille
dreng, han gider heller ikke. Så snakker vi om det. Og de voksne ”børster efter”,
indtil han kan
klare det selv. Her lokker vi børnene f.eks. med at stille et lille ur og tage tid på tandbørstningen,
men det er begrundet i omsorg. Vi ville aldrig kunne lave et kæbetag.”
Flere af deltagerne frem-
hævede, at dilemaet er meget komplekst, idet det hurtigt kan komme til at blive et valg om,
hvorvidt man vil udøve magt eller omsorgssvigt, hvilket følgende citater fra medarbejdere på
henholdsvis en døgninstitution og et opholdssted for unge illustrerer:
”Hvis barnet eller den unge siger ”mmmm”,
så må du jo ikke børste dets tænder. Så børster man
ikke tænder på vedkommende, men er det ikke omsorgssvigt...?”
”Igen,
det er et spørgsmål om den sunde fornuft. De må gerne lære, at sådan her gør man altså
–
det er almindelig adfærd, at de skal lære, at hvis de lugter af sved, så tager vi dig ikke med. Vi
taler opdragelse, og det er en
gråzone. Men vi fokuserer på vejledning, ”hvis du lugter,
kan du
ikke omgås andre, så vil du blive udstødt.” Det er lige så meget det, det handler om.”
Magt og omsorg
Et dilemma, der blev diskuteret meget blandet deltagerne i de to fokusgrupper er spørgsmålet
om grænsen mellem magt og omsorg
–
hvornår bliver manglende udøvelse af magt - som ek-
sempelvis at undlade at holde et barn fast, så det dermed ikke får børstet tænder
–
omsorgsvigt?
Dilemmaet illustreres i nedenstående diskussion mellem et opholdssted, en døgninstitution og to
sikrede institutioner:
Medarbejder på sikret døgninstitution:
”Det
må jo få nogle andre konsekvenser; så er der ikke li-
ge morgenmad eller fysioterapi. Der kan først komme en magtanvendelse på spil, hvis et barn vil
gå ud i sneen
uden nok tøj på.”
Medarbejder på sikret døgninstitution:
”Det
ville jeg ikke
–
for jeg tror, at de ville komme ind
igen, når de mærkede, hvor koldt det er.”
Medarbejder på opholdssted:
”Det
tror jeg ikke! Vores børn og unge er ligeglade med sne og bare
tæer.”
Medarbejder på døgninstitution:
”Det
er også vores oplevelse. Vi har haft en, som kun ville hoppe
på trampolin om vinteren uden overtøj og sko på. Det var det eneste, han ville, men han kan ik-
ke mærke kulden. Det kan være omsorgssvigt at tillade det.”
19
156
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0159.png
20
Flere deltagere fremhævede, at de til tider føler, at magtanvendelsesbekendtgørelsen forhindrer
dem i at udøve den nødvendige omsorg for børnene eller de unge. I sådanne situationer oplever
de, at stå i et dilemma: skal jeg lave en magtanvendelse eller svigte barnet/den unge? Det ople-
ves altså ikke som vanskeligt at tolke magtbekendtgørelsens bestemmelser blandt medarbejder-
ne. Det vanskelige består i de praktiske udfordringer forbundet med at forvalte reglerne. Et lig-
nende billede kom til udtryk i surveyen, hvor institutionerne blev spurgt direkte til, hvor vanske-
ligt det er at anvende reglerne. Resultatet fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 7: I dagligdagen er det let at vurdere, om man har brugt fysisk magt over for et barn/en ung
Opholdssted for børn og
Døgninstitution for børn og
Sikret døgninstitution og
unge
unge
afdeling
n = 31
n = 22
n=7
50 %
36 %
0%
71 %
14 %
0%
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig eller
77 %
13 %
7%
uenig
Delvist uenig
Helt uenig
3%
0%
14 %
0%
0%
14 %
Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
I tabellen ses, at over 80 pct. af alle institutionerne er helt enige eller delvist enige i, at det er let
at vurdere, om man har anvendt fysisk magt over for et barn/en ung, og følgelig om indgrebet
skal indberettes som magtanvendelse. Samlet set er det 2 pct. af institutionerne, som er helt
uenige i udsagnet.
4.1.3
Forskelle mellem typer af anbringelsessteder
Hvad angår fysiske magtanvendelser er der stor forskel på, hvilke situationer og dilemmaer hen-
holdsvis de sikrede institutioner og de øvrige anbringelsessteder oplever i deres daglige arbejde
med de anbragte børn og unge. Mens de sikrede institutioner oplever, at fysiske magtanvendel-
ser som fastholdelse og tilbageføring fylder meget i arbejdet med nogle unge, oplever døgninsti-
tutionerne og de socialpædagogiske opholdssted sjældent, at de må ty til disse former for magt-
anvendelse i dagligdagen. På disse anbringelsessteder varierer graden og omfanget af de fysiske
magtanvendelser imidlertid efter, hvilke børn de har anbragt. Eksempelvis fortalte de ansatte fra
to institutioner med udviklingsforstyrrede og handikappede børn, at de ofte oplever, at dilemma-
et omkring fysisk magtanvendelse handler om et valg mellem at anvende magt eller ikke at ud-
øve den fornødne omsorg.
En medarbejder fra en døgninstitution fortalte eksempelvis, at en stor del af det, hun betegner
som omsorg, bliver betragtet som magtanvendelse ifølge magtanvendelsesbekendtgørelsen. På
den måde føler hun, at man risikerer at svigte børnene ved ikke at foretage de magtanvendelser,
som de har brug for:
”Vi
er nødt til at nære omsorg og have almindelige leveregler. Jeg slukker
også lyset, hvis det brænder i et barns værelse. Jeg kalder det sund fornuft, så må folk synes om
det, hvad de vil. Men det er igen en afvejning af sund fornuft og almen omsorg for børnene over
for ”magtanvendelse””.
Dilemmaet for de sikrede institutioner handler sjældent om omsorg over
for fysisk magtanvendelse, men eksempelvis om hvorvidt man kan benytte de fysiske magtan-
vendelser mere eller mindre præventivt, forstået på den måde, at man ved at anvende fysisk
magt i en situation kan undgå, at en situation eskalerer. Dette dilemma diskuteres af to sikrede
institutioner i følgende citat:
”Det
handler om at oparbejde nogle forebyggende procedurer. Det vil sige både på den ene side
at sætte grænsen højt, men også at udarbejde nogle teknikker for situationer, hvor man kan se,
at det vil ende skidt. Men på den sikrede kan det tit blive ”dem imod os” –
det er tit bandemed-
lemmer, og de tænker sådan. Man kommer ind i en gråzone, når man gerne vil lave magtanven-
delse forebyggende. I nogle situationer kunne det bedste f.eks. være at låse døren.”
”Det
må man jo ikke
–
men det gjorde vi to gange sidste år, fordi det var det mest skånsomme
indgreb. Det var så et ikke-tilladt indgreb.”
20
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
157
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0160.png
21
En medarbejder fra en sikret institution fortæller, at langt størstedelen af de magtanvendelser,
som de har på hans arbejdsplads, er på den særlige gruppe af unge, der opholder sig ulovligt i
landet og hvis identitet er ukendt. Medarbejderen beskriver, hvordan det manglende fællessprog
gør relationen til de unge meget vanskeligt, hvilket gør, at personalet føler sig magtesløs trods
den store mængde tolkebistand, der anvendes på gruppen.
Flere af disse perspektiver, som drøftedes i fokusgrupperne, er også kommet til udtryk i spørge-
skemaundersøgelsen. Nedenstående tabel viser, hvordan institutionerne vægter en række di-
lemmaer i forbindelse med fysisk magtanvendelse. Besvarelserne er fordelt på institutionsmål-
gruppe for at vise forskelle i dilemmaer på tværs.
Tabel 8: Hvad kan gøre det vanskeligt at vurdere, om der er behov for at anvende et fysisk indgreb mod
et barn/en ung?
Normalt be-
Normalt bega-
Børn og unge
Børn og unge med
Kriminelle
gavede børn
vede børn og
med fysisk funk-
kognitiv funkti-
unge
og unge med
unge med psyki-
tionsnedsættel-
onsnedsættelse
sociale pro-
ske forstyrrelser
se
blemer
n=7
n = 10
n=2
n=5
n=4
20 %
50 %
Det er ofte vanskeligt
at vurdere, hvornår
barnet/den unge udgør
tilstrækkelig fare for
43 %
50 %
0%
sig selv
Det er ofte
vanskeligt at vurdere,
hvornår barnet/den
unge udgør tilstrække-
43 %
50 %
0%
20 %
75 %
lig fare for andre
Det er ofte vanskeligt
at vurdere, hvornår
fortsat ophold i fælles-
71 %
70 %
100 %
100 %
100 %
skabet er uforsvarligt
Det er ofte vanskeligt
at vurdere behovet for
omsorg over for barnet
i forhold til bar-
nets/den unges ret til
71 %
50 %
0%
40 %
75 %
selvbestemmelse
Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
Som tabellen viser, er det generelt svært for institutionerne at vurdere, hvornår barnets/den un-
ges fortsatte ophold i fællesskabet er uforsvarligt, og således kan fjernes med magt. Ligeledes
opleves det også som svært at vægte behovet for omsorg over for barnet/den unge i forhold til
barnets/den unges ret til selvbestemmelse. Det kan eksempelvis være i en situation som den,
der blev drøftet i fokusgruppen, hvor et barn vil være ude i sneen uden sko og vintertøj.
21
158
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
22
5.
PRIVATLIVETS FRED
Børn og unge anbragt uden for hjemmet har, ligesom alle andre, ret til at have et privatliv. Sam-
tidig er det anbringelsesstedernes opgave at sørge for, at de anbragte børn og unge har de nød-
vendige forudsætninger for at få en hverdag til at fungere, herunder passe skolen, omgås jævn-
aldrende m.v. Som i almindelige familier kan der opstå konflikt mellem børnenes ret til privatliv
og de voksnes ansvar for børnenes generelle trivsel, og der vil derfor være situationer, hvor de
voksne oplever et behov for at foretage indgreb i privatlivets fred.
Indgreb i privatlivets fred er i kortlægningen defineret som følgende indgreb: begrænsning af
brug af medier, åbning af post, tilbageholdelse af ejendele, sporingstester ved mistanke om mis-
brug, person- og værelsesundersøgelser, videoovervågning og andre former for personovervåg-
ning samt isolation.
Begrænsning af brug af medier er som oftest
begrænsning i brug af mobiltelefoner
og
be-
grænsninger i adgang til internettet.
Begrænsning i brug af mobiltelefonener kan eksempel-
vis være, hvis barnet eller den unge skal aflevere sin mobiltelefon om natten af hensyn til bar-
nets nattesøvn. Begrænsninger i adgang til internet kan være, hvis der lukkes for adgangen til
internet, eller hvis barnet eller den unges brug af internet overvåges eller på anden vis kontrolle-
res.
Med
åbning af post
menes situationer, hvor den voksne åbner og læser barnets eller den unges
tilsendte post. Det kan være med eller uden barnets samtykke, enten fordi barnet eller den unge
ikke selv er i stand til at læse og/eller forholde sig til post (eksempelvis hvis barnet har en kogni-
tiv funktionsnedsættelse), eller som den voksnes forsøg på at overvåge barnet/den unge og kon-
trollere, at barnet/den unge ikke modtager information, som vurderes uhensigtsmæssig.
Tilbageholdelse af ejendele
kan være indgreb som, at den voksne inddrager en af barnets/den
unges ejendele, fordi den voksne finder den uhensigtsmæssig for barnet/den unge at besidde.
Det kan eksempelvis være et voldeligt computerspil, et stykke tøj o. lign.
Sporingstester ved mistanke om misbrug
er her defineret som forskellige former for biologi-
ske tests, som kan finde spor af narkotika eller andre rusmidler i barnets/den unges urin eller
blod.
Værelsesundersøgelse
beskriver situationer, hvor den voksne undersøger barnets/den unges
værelse, eksempelvis hvis den voksne formoder, at der er gemt tyvekoster eller narkotika derin-
de. Ved
personundersøgelser
menes kropvisitation og undersøgelse af lommer o. lign. i et
stykke tøj, som barnet/den unge har på.
Videoovervågning
er her defineret som personovervågning ved hjælp af videoudstyr. Video-
overvågning ved en indgang, som er opsat med henblik på at forhindre indbrud o. lign. og som
aldrig anvendes til at overvåge beboernes færden, er ikke omfattet af kortlægningen. Der er så-
ledes kun fokus på at kortlægge udbredelsen af personovervågning, herunder også former for
personovervågning, som ikke involverer videoudstyr, såsom chips i skoen og GPS.
Isolation
betegner her situationer, hvor et barn/en ung isoleres fra andre børn/unge i en kortere
eller længere periode. Isolation er altså ikke kun situationer, hvor et barn/en ung låses inde og
derved forhindres i at omgås andre børn/unge, men også situationer hvor et barn/en ung afskæ-
res fra fællesskabet, eksempelvis ved en ”time out”.
5.1
Anbringelsessteder
Ligesom med fysisk magtanvendelse har vi observeret forskellige opfattelser blandt praktikerne i
forhold til, hvad de anser som værende indgreb i privatlivets fred. I tabellen herunder har vi
samlet eksempler på forskellige opfattelser, som kom til udtryk i fokusgrupperne.
22
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
159
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0162.png
23
Tabel 9: Forskellige opfattelser af indgreb i privatlivets fred
”Det er indgreb i privatlivets fred”
Det er indgreb i retten til privatliv at sige, at børnene skal
lave lektier, inden de må spille computer
(Medarbejder fra opholdssted)
Det er indgreb i retten til privatliv at slukke lyset centralt kl.
23
(Medarbejder fra sikret institution)
Det er magtanvendelse at gå ind på et værelse og slukke et
fjersyn eller lukke et vindue, som barnet har ladet stå åbent
(Medarbejder fra opholdssted)
Det er ikke indgreb i privatlivets fred, at vores stille-
tid/sengetid er kl. 23, og vi slukker centralt for lyset
(Medarbejder fra opholdssted)
Det er ikke indgreb i privatlivets fred, at vi slukker for inter-
nettet kl. 23
(Medarbejder fra opholdssted)
Det er ikke et indgreb i privatlivets fred, at man går ind på et
værelse og slukker et glattejern, som den unge har ladet stå
tændt
Det er ikke indgreb i privatlivets fred, når vi overvåger, hvil-
ke sider børnene og de unge besøger på nettet. Nogle børn
har krænkende adfærd på nettet og ser eksempelvis børne-
porno
(Medarbejder fra opholdssted)
”Det er ikke indgreb i privatlivets fred”
Det er ikke et indgreb i privatlivets fred, når vi går efter en
ung, som forlader institutionen, på behørig afstand uden at
snakke til dem (Medarbejdere fra både døgninstitutioner og
opholdssteder)
(Medarbejder fra døgninstitution)
Kilde: Fokusgrupper med deltagelse af medarbejdere fra anbringelsesinstitutioner
Det er vigtigt at holde sig disse forskelle i opfattelser for øje i tolkningen af kortlægningens resul-
tater.
5.1.1
Hvor udbredt er det?
Begrænsning af mobiltelefon og internet
I fokusgrupperne med medarbejderne fra anbringelsesinstitutionerne og i interviews med de
kommunale tilsynsførende kom det frem, at det først og fremmest er børnenes/de unges brug af
internet og mobiltelefoni, som fylder for institutionerne i forhold til indgreb i retten til privatliv.
Nedenstående tabel viser udbredelsen af begrænsninger i børnenes/de unges brug af internet
fordelt på tværs af institutionstyper.
Tabel 10: Hvor ofte opstår en situation, hvor I begrænser et barns/en af de unges adgang til brug af in-
ternettet?
Opholdssted for børn og
Døgninstitution for børn
Sikret døgninstitution og afdeling
unge
og unge
n = 22
n = 31
n=7
41 %
0%
5%
9%
0%
14 %
27 %
5%
0%
57 %
0%
0%
0%
0%
0%
0%
14 %
29 %
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
Sjældnere
Aldrig
Ved ikke
Intet internet
26 %
3%
7%
7%
10 %
10 %
32 %
3%
3%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
Tabellen herover viser en interessant tendens; enten begrænser institutionerne børnenes/de un-
ges internet dagligt, eller også gør de det ikke. Resultatet indikerer, at begrænsning i adgang til
23
160
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0163.png
24
internet sker som en fast daglig praksis eller slet ikke, og altså ikke på ad hoc niveau. Erfaringer-
ne fra de kvalitative interviews og fokusgrupperne viser, at de daglige begrænsninger typisk er i
form af, at der lukkes ned for institutionens internet om natten eller i skoletiden af hensyn til
børnenes nattesøvn og koncentration. Igen ses forskelle mellem henholdsvis opholdssteder og
døgninstitutioner og sikrede institutioner, hvor næsten 90 pct. svarer, at de dagligt begrænser
adgangen til internet, eller at der slet ikke er adgang til internet på institutionen.
Tabellen herunder viser udbredelsen af begrænsninger i børnenes/de unges mobiltelefoni.
Tabel 11: Hvor ofte opstår en situation, hvor I begrænser et barns/en af de unges adgang til brug af mo-
biltelefon mod barnets/den unges vilje?
Opholdssted for børn og
Døgninstitution for børn og
Sikret døgninstitution og af-
unge
unge
deling
n = 31
n = 22
n=7
14 %
0%
0%
14 %
0%
23 %
41 %
0%
9%
29 %
0%
0%
0%
0%
0%
0%
14 %
57 %
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
Sjældnere
Aldrig
Ved ikke
Ingen mobiltelefoner
16 %
0%
7%
13 %
0%
19 %
36 %
7%
3%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
Som ovenfor ses en tendens til, at begrænsninger i mobiltelefoni enten er en del af en fast daglig
praksis (f.eks. regel om mobilfri lektietid) eller sjældent. Tabellen viser derudover, at begræns-
ning i adgangen til mobiltelefoni sker mindre hyppigt end begrænsning i adgangen til internet. I
gennemsnit på tværs af anbringelsesinstitutionerne svarer 17 pct., at de dagligt begrænser bør-
nenes/de unges adgang til mobiltelefoni. Flere institutioner, som har deltaget i fokusgruppe og
enkeltinterviews, har bemærket, at det er praksis hos dem, at især de yngre børn afleverer deres
mobiltelefoner inden sengetid. Over halvdelen af institutionerne svarer, at de mere sjældent end
årligt eller aldrig begrænser børnenes/de unges adgang til mobiltelefoni. Det samme svarede 37
pct. på spørgsmålet om begrænsningen af internet. Erfaringerne fra de kvalitative interviews er
også, at institutionerne oplever det som mere vanskeligt at håndtere og begrænse brugen af mo-
biltelefoni end adgangen til internet, særligt fordi mobiltelefonen er barnet/den unges private
ejendom.
Udover daglige husregler om, at internet og mobiltelefoni ikke er tilladt i bestemte tidsrum, angi-
ver institutionerne forskellige andre årsager til, at de vælger at begrænse barnet/den unges ad-
gang til medier, såsom internet og mobiltelefoni. Nedenstående figur viser, hvilke situationer in-
stitutionerne angiver som udslagsgivende for begrænsning i adgang til medier.
24
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
161
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0164.png
25
Figur 3: I hvilke situationer begrænser I et barns/en af de unges brug af internet og mobiltelefon?
Mistanke om eller konstatering af misbrug/brug af alkohol
eller euforiserende stoffer
Andet
10%
31%
Mistanke om eller konstatering af mobning/chikane af andre
Mistanke om eller konstatering af uhensigtsmæssig kontakt
til andre børn/unge
48%
55%
Mistanke om eller konstatering af uhensigstmæssig brug af
hjemmesider, der kan være til skade for barnet/den unge
0%
10%
20%
55%
30%
40%
50%
60%
n = 29
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
De mest hyppigt angivne årsager til, at institutionerne begrænser et barns/en af de unges brug
af mobiltelefoni og internet, er, hvis personalet nærer mistanke om, at barnet/den unge benytter
medierne uhensigtsmæssigt i forhold til eget bedste, eksempelvis hvis en ung besøger selv-
mordshjemmesider, eller hvis et barn/en ung bruger mediet til at mobbe andre børn/unge. Under
kategorien ”andet” er der angivet, at adgangen til mobil og internet begrænses om natten samt i
skolen og forbindelse med andre sociale aktiviteter.
Åbning af post
Nedenstående tabel viser udbredelsen af åbning af post fordelt på institutioner.
Tabel 12: Hvor ofte åbner i et barns/en af de unges post?
Opholdssted for børn og
Døgninstitution for børn
Sikret døgninstitution og af-
unge
og unge
deling
n = 30
n = 22
n=6
9%
0%
Dagligt
0%
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
0%
7%
7%
3%
9%
5%
0%
0%
17 %
0%
0%
0%
Sjældnere
0%
9%
0%
Aldrig
83 %
68 %
83 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
Som det fremgår af tabellen svarer de fleste institutioner, at de aldrig åbner børnene/de unges
post. 13 institutioner svarer, at de åbner børnenes/de unges post, hvoraf 10 institutioner åbner
posten i tilfælde, hvor modtageren ikke kan læse eller ikke kan forholde sig til post, eksempelvis
hvis modtageren er mentalt handicappet. Resultaterne fra surveyen stemmer overens med erfa-
ringerne fra de kvalitative interviews og fokusgrupperne, hvor flere af medarbejdere fremhæve-
de, at børnenes/de unges post er privat ejendel.
25
162
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0165.png
26
Sporingstester (urinprøver)
I nedenstående tabel ses, hvor udbredt aflæggelse af urinprøver er på institutionerne.
Tabel 13: Hvor ofte opstår der en situation, hvor I beder et barn/en ung om at aflægge urinprøve?
Opholdssted for børn
Døgninstitution for børn
Sikret døgninstitution og afde-
og unge
og unge
ling
n = 31
n = 22
n=7
0%
0%
18 %
0%
5%
5%
73 %
0%
14 %
14 %
29 %
0%
14 %
29 %
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
Sjældnere
Aldrig
0%
3%
22 %
13 %
0%
29 %
32 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
Som tabellen viser, beder 30 pct. af alle institutionerne et barn/en ung om af aflægge urinprøve
månedligt eller halvårligt. 65 pct. af institutionerne beder aldrig et barn/en ung om at aflægge
urinprøve. Igen ses en tendens til, at sikrede institutioner i højre grad end de øvrige institutioner
anvender urinprøver. Tabellen herunder viser, i hvilke situationer institutionerne tager urinprø-
ver.
Tabel 14: I hvilke situationer beder I barnet/den unge om at aflægge urinprøve?
Opholdssted for børn
Døgninstitution for børn
Sikret døgninstitution og afdeling
og unge
og unge
n = 21
n=6
n=5
17 %
0%
Rutine-narkotikatest
33 %
på institutionen
Konkret
mistanke om narkotika-
misbrug hos et barn/en
ung
Et barn/en ung har re-
gelmæssig aflæggelse af
urinprøve som et vilkår i
33 %
83 %
100 %
81 %
100 %
40 %
sin anbringelse
Andet
10 %
0%
20 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
Den mest udbredte årsag til, at institutionerne beder et barn/en ung om at aflægge urinprøve er
ved konkret mistanke om narkotikamisbrug. Det svarer næsten 80 pct. af de adspurgte instituti-
oner, mens ca. halvdelen svarer, at de beder et barn/en ung aflægge urinprøve, når det er et vil-
kår i barnets/den unges anbringelse. Derudover bruger en tredjedel af opholdsstederne og ca. en
femtedel af døgninstitutionerne urinprøver som rutine-narkotikatest på institutionen.
26
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
163
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0166.png
27
Værelse- og personundersøgelse
Nedenstående tabel viser, hvor udbredt værelsesundersøgelser er på institutionerne.
Tabel 15: Hvor ofte opstår der en situation, hvor I undersøger et barns/en af de unges værelser?
Opholdssted for børn og
Døgninstitution for børn
Sikret døgninstitution og
unge
og unge
afdeling
n = 30
n = 22
n=7
0%
0%
5%
5%
23 %
50 %
18 %
0%
0%
14 %
57 %
0%
29 %
0%
0%
0%
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
Sjældnere
Aldrig
Ved ikke
0%
0%
3%
10 %
13 %
40 %
30 %
3%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
Af tabellen fremgår det, at værelsesundersøgelser er mere udbredt på sikrede institutioner end
på de øvrige institutioner. 71 pct. af de sikrede institutioner undersøger et værelse ugentligt eller
månedligt, mens de resterende 29 pct. af de sikrerede institutioner undersøger en af de unges
værelser en gang om året. På døgninstitutioner og opholdssteder angiver ca. 90 pct., at de un-
dersøger et barns eller en af de unges værelse årligt eller sjældnere. Tabellen herunder viser,
hvilke årsager institutioner angiver som værende udslagsgivende for beslutningen om at under-
søge et værelse.
Tabel 16: I hvilke situationer undersøger I et barn/en af de unges værelser?
Opholdssted for børn
Døgninstitution for børn og
Sikret døgninstitution og af-
og unge
unge
deling
n = 20
n = 17
n=7
41 %
29 %
Mistanke om eller kon-
statering af
60 %
besiddelse af tyvekoster
Mistanke om eller kon-
statering af
besiddelse af våben
Mistanke om eller kon-
statering af
70 %
53 %
100 %
50 %
53 %
100 %
besiddelse af narkotika
Andet
10 %
41 %
29 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
Alle de sikrerede institutioner svarer, at de undersøger et værelse ved mistanke om besiddelse af
våben og narkotika. Derudover svarer ca. 30 pct. af de sikrerede institutioner, at de undersøger
et værelse ved mistanke om tyvekoster. Her er billedet lidt anderledes for døgninstitutioner og
opholdssteder, hvor mistanke om tyvekoster i højere grad er årsag til værelsesundersøgelser.
Henholdsvis 60 og 40 pct. af døgninstitutionerne og opholdsstederne svarer, at de undersøger et
værelse ved mistanke om tyvekoster. Ca. halvdelen af døgninstitutionerne og opholdsstederne
svarer, at mistanke om besiddelse af våben kan være årsag til værelseundersøgelse, og hen-
holdsvis 70 og 53 pct. angiver mistanke om besiddelse af narkotika som årsag.
27
164
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0167.png
28
I anvendelsen af personundersøgelser ses et lignende mønster i forhold til udbredelsen på institu-
tionerne. Tabellen herunder viser fordelingen.
Tabel 17: Hvor ofte opstår der en situation, hvor I personundersøger et barn/en ung?
Opholdssted for børn og
Døgninstitution for børn
Sikret døgninstitution og afdeling
unge
og unge
n = 31
n = 22
n=7
0%
0%
5%
0%
14 %
18 %
64 %
0%
0%
43 %
14 %
14 %
0%
29 %
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
Sjældnere
Aldrig
0%
0%
0%
10 %
0%
16 %
74 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
Igen ses en tendens til, at de sikrerede institutioner i højere grad end de øvrige institutioner be-
nytter sig af personundersøgelser. 71. pct. af de sikrede institutioner personundersøger en ung
månedligt til årligt. 29 pct. gør det aldrig. Blandt opholdssteder og døgninstitutioner er der hen-
holdsvis 74 pct. og 64 pct., som aldrig personundersøger et barn eller en ung. I nedenstående
tabel ses fordelingen af institutionernes besvarelser i forhold til, hvilke årsager der kan begrunde
en personundersøgelse.
Tabel 18: I hvilke situationer personundersøger I et barn/en ung?
Opholdssted for børn
Døgninstitution for børn og
Sikret døgninstitution og af-
og unge
unge
deling
n=7
n=8
n=5
38 %
40 %
Mistanke om eller konsta-
tering af
43 %
besiddelse af tyvekoster
Mistanke om eller konsta-
tering af
besiddelse af våben
Mistanke om eller konsta-
tering af
86 %
38 %
100 %
71 %
63 %
100 %
besiddelse af narkotika
Andet
Ved ikke
0%
14 %
25 %
13 %
0%
0%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
Her svarer alle de sikrede institutioner, at mistanke om besiddelse af våben og narkotika er årsa-
ger, som begrunder personundersøgelser hos dem. 40 pct. svarer, at de undersøger en person i
situationer, hvor de mistænker, at han/hun gemmer tyvekoster i sit tøj eller lommer. Det svarer
også ca. 40 pct. af opholdsstederne og døgninstitutionerne. Mistanke om besiddelse af narkotika
er ligeledes en hyppig angivet årsag til personundersøgelse blandt opholdssteder. Her svarer næ-
sten 90 pct., at de undersøger en ung eller et barn, hvis de mistænker ham/hende for at gemme
narkotika på sig selv. Det samme svarer 40 pct. af døgninstitutionerne. Opholdsstederne og
døgninstitutionerne er mere enige, når det kommer til mistanke om våbenbesiddelse som årsag
til personundersøgelse. Her svarer 71 pct. af opholdsstederne og 63 pct. af døgninstitutionerne,
at de ville personundersøge et barn/en ung i sådan en situation.
28
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
165
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0168.png
29
Personovervågning
Ingen af de adspurgte institutioner anvender personrettet videoovervågning eller andre former
for overvågningsværkstøjer, såsom chips i skoen. De sikrede institutioner angiver dog, at de har
overvågning ved ind- og udgange.
Isolation
I nedenstående tabel afrapporteres institutionerne besvarelser i forhold til anvendelsen af isolati-
on forstået som afskæring af et barn/en ung fra fællesskabet i en kortere eller længere periode.
Tabel 19: Hvor ofte opstår der en situation, hvor I afskærer et barn/en ung fra fællesskabet over en kor-
tere eller længere periode?
Opholdssted for børn
Døgninstitution for
Sikret døgninstitution
og unge
børn og unge
og afdeling
n = 31
n = 22
n=7
5%
14 %
36 %
9%
9%
9%
18 %
0%
14 %
14 %
29 %
0%
14 %
14 %
14 %
0%
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
Sjældnere
Aldrig
Ved ikke
0%
7%
19 %
19 %
0%
16 %
36 %
3%
Som tabellen viser, er det omkring 20 pct. af døgninstitutionerne og 7 pct. af opholdsstederne,
som månedligt eller oftere afskærer et barn/en ung fra fællesskabet. Ca. 40 pct. af både op-
holdsstederne og døgninstitutionerne afskærer et barn/en ung fra fællesskabet månedligt til
halvårligt. Ca. halvdelen af opholdsstederne og en fjerdel af døgninstitutionerne svarer, at de al-
drig afskærer et barn eller en ung fra fællesskabet. Billedet er lidt anerledes for de sikrede insti-
tutioner, hvor næsten 60 pct. angiver, at de månedligt eller oftere afskærer et barn/en ung fra
fællesskabet over en længere eller kortere periode. I tabellen herunder afrapporteres årsagerne
til, at et barn/en ung afskæres fra fællesskabet.
Tabel 20: I hvilke situationer afskærer I et barn/en ung fra fællesskabet over en kortere eller længere
periode?
Opholdssted for børn
Døgninstitution for
Sikret døgninstitution
og unge
børn og unge
og afdeling
n=3
0%
0%
n = 18
n = 10
Mistanke om eller konstatering af
11 %
kriminalitet
Mistanke om eller konstatering af
17 %
0%
33 %
selvskadende adfærd
Mistanke om eller konstatering af
at et barn eller en ung vil forsøge at
11 %
0%
33 %
forlade institutionen uden tilladelse
Ved brud på husregler
For at sikre barnet/den unge mod at
22 %
44 %
10 %
70 %
33 %
67 %
gøre skade på sig selv eller andre
Andet, beskriv:
Ved ikke
44 %
6%
20 %
10 %
0%
0%
Det interessante ved denne tabel er forskellen mellem opholdsstedernes og døgninstitutionernes
besvarelser. Flere af de adspurgte opholdssteder angiver, at de afskærer et barn fra fællesskabet
ved mistanke om selvskadende adfærd, mistanke om kriminalitet og/eller mistanke om røm-
ningsforsøg. Det svarer ingen af døgninstitutionerne. Til gengæld svarer langt størstedelen af de
adspurgte døgninstitutioner, at de afskærer et barn/en ung for at forhindre, at barnet gør skade
på sig selv eller andre. Det svarer ligeledes ca. 40 pct. af opholdsstederne og 65 pct. af de sikre-
29
166
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0169.png
30
de institutioner. Under kategorien ”andet” nævnes
især situationer, hvor et barn/en unge får en
såkaldt ”time out” og bliver bedt om at sidde på en afsides placeret stol og tænke sig lidt om.
5.1.2
Hvilke procedurer, principper og husregler arbejdes der efter?
Af de adspurgte institutioner i surveyen har 65 pct. angivet, at de har husregler for børnenes/de
unges brug af internet og mobiltelefoner i hverdagen. Gennemgangen af husregler har vist stor
variation institutioner imellem i forhold til, i hvilken udstrækning mobiltelefoni og surfing på in-
ternettet tolereres. Nogle af institutionernes husregler om brugen af medier er begrænset til at
sikre kvaliteten af de sociale relationer på institutionen, eksempelvis med regler om, at man ikke
bruger sin telefon ved middagsbordet o. lign. Andre institutioner har mere restriktive husregler,
eksempelvis regler om, med hvilke formål barnet/den unge må bruge internettet og sin mobilte-
lefon. I nedenstående boks er der samlet en række eksempler på husregler om internet og mobil-
telefoni. Alle eksemplerne stammer fra opholdssteder og døgninstitutioner, dvs. der er ikke med-
taget husregler fra sikrede institutioner, fordi hovedparten af de sikrede institutioner i surveyen
har angivet, at de generelt ikke tolererer mobiltelefoni og surfing på internettet uden for under-
visningsøjemed.
Boks 5: Eksempler på husregler vedrørende brug af internet og mobiltelefoni
Man taler ikke i mobil, når andre er til stede. Man har ikke mobil tændt, når man sidder ved spisebord.
Man har mobil slukket, når man taler med andre unge ansigt-til-ansigt. Pædagogen kan i visse tilfælde
bede om at se sms og/eller opkaldsliste.
(Husregel fra opholdssted)
Den unge må ikke gå på ulovlige sider. Ligeledes er det ikke tilladt at opbevare eller benytte ulovlige pi-
ratkopier. Den unge skal forstå, at han/hun har et ordentligt sprogbrug på Facebook o. lign steder, samt
at man ikke er racistisk eller mobber. Der kan ved brud være en voksen, der kigger med på sidelinjen,
når den unge er på nettet. Personalet kan også inddrage computeren, hvis reglerne ikke overholdes.
(Husregel fra opholdssted)
Mobil skal være pakket væk under spisning. Unge under 16 år må ikke have egen mobil og computer på
værelset
–
dette afleveres ved sengetid.
Unge over 16 år
–
individuelle aftaler med kontaktpersonerne.
(Husregel fra opholdssted)
Det er forbudt at downloade/besøge pornografiske billeder/sider og ulovligt materiale, herunder musikfi-
ler, terror og vold. Mobiltelefoner er slukket om natten, og internettet lukkes kl. 22.
(Husregel fra opholdssted)
Mobiltelefonen skal som hovedregel ligge i en skuffe på kontoret. Den unge må således ikke have
mobiltelefon i hverdagen, men får den udleveret, når den unge skal på hjemmeweekend, eller når den
unge går i skole ud af huset.
(Husregel fra opholdssted)
Filmudvalget censurerer, hvilke film og spil, der må ses og spilles på institutionen.
(Husregel fra sikret institution)
Unges brug af internet foregår kun i forbindelse med skole/værkstedet og andre læringsaktiviter.
(Husregel fra sikret institution)
Kilde: Husregler fra 10 forskellige anbringelsesinstitutioner
Ingen af de gennemgåede regelsæt indeholder regler for personovervågning, værelses- og per-
sonundersøgelse og åbning af post. I surveyen svarer også størstedelen af de adspurgte instituti-
30
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
167
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0170.png
31
oner, at de ikke har mundtlige og/eller nedskrevne retningslinjer for disse typer af indgreb, men
at de foretager en individuel vurdering i den konkrete situation. I et af de gennemgående regel-
sæt er der regler for, hvornår den unge kan forvente at skulle aflægge en urinprøve. Eksemplet
stammer fra et privat opholdssted, og lyder: ”Den
unge skal på personalets anvisning aflægge
urinprøver. Hvis han nægter dette, tæller den som en positiv prøve”.
4.1.3
De væsentligste dilemmaer
Under de to fokusgruppeinterviews blev deltagerne præsenteret for to dilemmaer, der knytter sig
til indgriben i privatlivets fred over for anbragte børn og unge. I det følgende præsenteres delta-
gernes refleksioner og diskussioner i henhold til disse dilemmaer.
Begrænsninger i brug af internet, mobil, computer og iPads
Deltagerne blev i begge fokusgrupper præsenteret for følgende dilemma vedrørende begræns-
ninger i brug af internet:
Boks 6: Dillemma 4
En ung 15-årig kvinde, der lider af spiseforstyrrelser, begrænses i sin brug af internettet, idet hun
benytter sociale medier og internetsider, der opfordrer og inspirerer til anorektisk adfærd (pro-ana-
sider).
Medarbejdere fra to forskellige opholdssteder for børn og unge havde følgende kommentarer til,
hvordan de ville tackle en lignende situation:
”Vi
ville ikke begrænse hendes internet. Vi ville sætte os ind i, hvorfor hun gjorde det og bag-
grunden herfor. Vi ville tale om hendes spiseforstyrrelse i en dialog med hende. Hvis hun er så
præget, at hun ikke kan håndtere det, så ville vi henvise til hendes behandlingssted. Vi ville ikke
tage internettet
–
det ville bryde alliancen.”
”Jeg
ville true med at tage internettet fra hende, men i dialog med hende. Omsorg vil jeg kalde
det. Hun kunne få tre uger til at ændre adfærd. Grænsen er igen, hvad er bedst for hende på
sigt.”
Flere af deltagerne i fokusgrupperne påpegede, at et forbud eller en begrænsning af pigens in-
ternet i en sådan situation ikke er vejen frem efter deres opfattelse, men at det bestemt ikke er
en let eller dilemmafri situation. I forlængelse heraf delte en ansat fra en døgninstitution følgende
overvejelser:
”Der
vil man som regel tale med tilsynet og forsøge at lave en aftale med dem om
at lave nogle begrænsninger for barnets internet- eller mobilbrug. Men vi har erfaringer med, at
det ikke er nok til at ændre ved deres adfærd. De sulter sig, til de bliver indlagt. Men man kan
forsøge at lave nogle begrænsninger i forhold til internettet.”
Begrænsning som omsorg
En ansat på et socialpædagogisk opholdssted kunne genkende dilemmaet fra sit arbejde med en
ung dreng:
”Vi
har haft en episode med en dreng, der ikke kunne falde i søvn om aftenen. Han
brugte sin computer til at holde sig i gang. Vi tog ikke hans computer, men vi tog dialogen og
snakkede om det i stedet. Men vi havde haft det oppe at vende, om det havde været mere om-
sorgsfuldt at tage den fra ham
–
det var også et dilemma. Vi valgte ikke tage den. Det ville være
for stort et indgreb i hans verden. Men det var på grænsen til ikke at være omsorg, for han var jo
træt og uoplagt om morgenen pga. computeren.”
Et andet socialpædagogisk opholdssted oplevede, at spørgsmålet omkring børnene og de unges
adgang til og brug af internet, mobiltelefon, computer og særligt iPads fylder meget i dagligdagen
med de unge. De påpegede, at det er blevet mere komplekst og dilemmafyldt:
”Ude
hos os var det fint dengang, vi kunne tage elektronik fra dem
– når vi kunne sige: ”Du skal
lige tømme opvasken,
før du får din mobiltelefon”. Nu gør vi så det, at vi har en på 17 år og en
på knap 16 år, som har deres elektronik døgnet rundt. Og så gør vi det, at en 14-årig afleverer
sin elektronik, men han gør det frivilligt. iPads er udbredt
–
og en udfordring. Vi oplyser om hus-
31
168
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
32
regler men kan ikke konkret håndhæve dem. Vi vil meget gerne finde ud af, om de unge må for-
hindres i at have adgang til elektronik døgnet rundt. I kommunen siger de, at vi skal lave en af-
tale med forældrene om det. Men forældrene kan ikke være behjælpelige der. De synes bare, at
deres børn skal have deres mobil hele tiden. Vi har f.eks. en pige, som er på Skype med sin mor
hele tiden via sin iPad, mens hun er i skole, og skolen har ikke sat ind over for det.”
Overvågning af internetaktivitet
I en af de afholdte fokusgrupper diskuterede deltagerne, hvorvidt det er i orden og tilladt at
overvåge de unges aktiviteter på internettet. Flere institutioner fortalte, at de i højere eller min-
dre grad holder øje med, hvilke hjemmesider især de mindre børn er inde på for at forhindre dem
i at se hård porno eller krænkende porno som eksempelvis børneporno. Mens nogle fortalte, at
de overvåger børnenes aktivitet på institutionens internet, fortalte andre, at de diskuterer dette
med de unge og forsøger at lære dem om god adfærd på internettet og at passe på sig selv. Den
gode adfærd på nettet handler ikke kun om porno og computerspil med aldersbegrænsning på,
men også om at passe på sig selv i forhold til om unge piger, der lægger seksuelt udfordrende
billeder ud på internettet.
Mellem deltagerne var der lidt uenig om, hvilke regler der er for overvågning af børnene og de
unges internetaktivitet; mens en ansat mente, at det er tilladt, så længe det er på institutionens
internet og man ikke læser deres personlige korrespondancer, mente andre, at det ikke er lovligt,
og enkelte mente slet ikke, at dette er reguleret. Et andet eksempel på divergerende opfattelser
af korrekt adfærd i forhold til de unges internetbrug omhandler Facebook. To ansatte fra et op-
holdssted fortalte således:
”Nogle
af vores medarbejdere er venner med de unge på Facebook
–
det er frit, om man vil eller ikke vil
–
og det kan sådan set fungere fint nok. Vi er blevet opfordret
til at gå ind i børnenes verden.”
De ansatte fra en sikret institution var af den helt modsatte
overbevisning og fortalte, at de på deres institution har helt klare regler for, at medarbejderne
ikke er venner med de unge på Facebook.
Spørgsmålet omkring brug af internet, mobiltelefoner og iPads fyldte meget i fokusgruppediskus-
sionerne og i de ansattes hverdag med børnene og de unge. Nogle oplever, at det er svært at
finde den rette grænse, mens andre føler sig begrænsede af magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Nogle praktikere oplever det således som vanskeligt at kende den retlige grænse for at begrænse
adgangen til mobil og internet. Dilemmaet omkring begrænsning i brug af internet, mobiltelefo-
ner og iPads kunne de sikrede institutioner imidlertid ikke genkende, idet ingen af børnene eller
de unge på deres institutioner har egen mobiltelefon, computer eller iPad. Resultaterne fra spør-
geskemaundersøgelsen bakker op om dette. I nedenstående figur sammenlignes praktikernes
opfattelse af, hvor let det er at vurdere, om der er hjemmel til henholdsvis fysisk magt og be-
grænsning af et barns/en af de unges mobil og internet i en konkret situation.
32
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
169
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0172.png
33
Figur 4: Praktikernes opfattelse af reglernes kompleksitet
–
sammenligning af regler for fysisk magtan-
vendelse og regler for begrænsning i adgang til mobil og internet
I dagligdagen er det let at vurdere, om
der er hjemmel til begrænsning af et
barns/en ungs mobil og internet
61%
25%
14%
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
I dagligdagen er det let at vurdere, om
der er hjemmel til at bruge fysisk magt
over for et barn/en ung
85%
3%
12%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013. I forbindelse med databehandlingen
er svarkategorierne omkodet. ”Helt enig” og ”delvist enig” er kodet til ”enig”, og ”delvist uenig” og ”helt
uenig” er kodet til ”uenig”. Svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er bibeholdt.
Som figuren viser, er 85 pct. af de adspurgte respondenter enige i, at det er let for dem at vur-
dere, hvorvidt fysisk magtanvendelse er berettiget i en specifik situation. Til sammenligning me-
ner 61 pct. af respondenterne, at de har let ved at vurdere, om en begrænsning af mobiltelefoni
eller internet er i overensstemmelse med bestemmelserne i en given situation. Praktikerne finder
altså tilsyneladende bestemmelserne om fysisk magtanvendelse lettere at forvalte end reglerne
om børnenes/de unges ret til privatliv. Dette kan skyldes et større fokus på området og dermed
også større opmærksomhed praktikerne imellem i forhold til, hvordan man anvender reglerne i
det daglige. En tilsynsførende konsulent fra en kommune fortalte eksempelvis, at de gør meget
ud af at tale fysisk magtanvendelse med medarbejderne, når de er på tilsynsbesøg, og medar-
bejderne er på årlige kurser for at blive bedre til at forudse og håndtere situationer, som ender
med fysisk magtanvendelse. Resultaterne fra surveyen indikerer et behov for samme fokus på
anbragtes ret til privatliv, og måske en præcisering af reglerne på området.
Værelsesundersøgelse
Deltagerne blev efterfølgende præsenteret for følgende dilemma, der tager tematikken omkring
undersøgelse af de anbragte børn eller unges værelser op:
Boks 7: Dilemma 5
Du har en stærk formodning om, at en ung dreng har hash gemt på sit værelse, hvilket han benæg-
ter. Der lugter kraftigt fra værelset, og du har ham også mistænkt for at skaffe det til andre unge
på stedet. Du vælger at lede efter hashen på drengens værelse.
En ansat på et socialpædagogisk opholdssted kunne genkende problematikken i forhold til en ung
dreng på hendes arbejdsplads, der lider af paranoia:
”Vi
havde en mistanke om, at der var hash
og andre sager på hans værelse og det førte til en ransagning og en indberetning. Vi fandt blandt
andet tre knive, der skulle konfiskeres. Det blev indberettet.”
En ansat fra en døgninstitution siger i denne forbindelse:
"Vi må gerne tjekke værelser og de un-
ge - bare ikke kropsåbninger som det hedder. Det er klart, at man så også skal handle på det,
hvis man finder noget. Så skal der evt. oprettes en politisag, så vi skal forholde os til det krimi-
nelle aspekt også, og sørge for, at det behandles.”
Den ansatte beskrev ransagningen som en
trist hændelse og hun fortalte i den sammenhæng, at arbejdet med den paranoide dreng ofte har
overskredet hendes personlige grænser.
33
170
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
34
Involvering af politi
Et opholdssted for unge fortalte, at de har gode erfaringer med at involvere politiet i sager med
mistanke eller viden om, at de unge er i besiddelse af hash, andre stoffer eller våben:
”Vi har haft positive oplevelser med politiet. Hos os er hash et ”no-go”. Vi har gode erfaringer
med at ringe til politiet i forhold til at få dem til at gennemsøge huset. Det giver mulighed for god
dialog til de andre unge. Vi viser på denne måde, at vi ikke accepterer det. Vi får en chance for at
sige til den unge; ”hvis
der er noget,
du skal af med, så er det nu”. Herved undgår vi det over-
greb, det er, at skulle ransage samtidig med, at vi opretholder tilliden og troværdigheden til den
unge. Vi kører gerne den unge til behandlingsforløb. Urinprøver foretages ude af huset på et mis-
brugscenter. De unge får fuld opbakning til at stoppe, men hvis den unge ryger hash og ikke vil
stoppe, så er det ikke stedet for den unge at være her. Vi har aldrig oplevet det to gange med
samme person. Vi vil hellere være troværdige første gang
–
og det virker.”
To ansatte fra et opholdssted fortalte, at de har et godt samarbejde med en mand, der har en
sporingshund, som de kontakter ved mistanke om tilstedeværelse af hash og narkotika på insti-
tutionen. I sådanne situationer ringer de først til den kommunale tilsynsenhed og underretter
dem om, at der vil komme en mand med en sporhund og undersøge institutionen for hash og
narkotika. Efterfølgende laver de en indberetning om hændelsen. Opholdsstedets ansatte gav ud-
tryk for, at de synes, det er en god løsning af situationen, idet de oplever metoden som den
mindst muligt indgribende over for de unge.
Person- og værelsesundersøgelser på de sikrede institutioner
Dilemmaet omkring værelsesundersøgelser og viden om gemt hash rammer lige ned i nogle væ-
sentlige dilemmaer for de sikrede institutioner. En ansat fortalte i den sammenhæng:
”Det
her dilemma er et eksempel på et område, hvor bekendtgørelsen spiller fallit. Vi har foræl-
dre, som tager alkohol og stoffer med til deres børn. Vi vil gerne have lov til at personundersøge
unge, som har været ude eller haft besøg. Hvorfor skal vi argumentere særskilt for at lave un-
dersøgelser i situationer ved besøg og udgang? Hvorfor kan vi ikke have en automatik omkring
det, ligesom i kriminalforsorgen? Det ligger hos politiet, men det fungerer ikke. Der er nogle
grundlæggende problemer med det der. Vi forsøger at få dem til at skifte til en ”fritidsdragt”
før
og efter, de har været på udgang eller får besøg.”
En medarbejder fra en anden sikret institution udtrykte en lignende frustration under et inter-
view:
”Den
største problematik for os er i forhold til loven om undersøgelse af rum og personer.
Når man ved, at en ung har hash eller en mobiltelefon i underbukserne - og de ved, at du ikke
kan gøre noget. Det er frustrerende! Det er ikke altid, at politiet har tid til at komme, og det er i
de situationer, hvor man oplever allermest magtesløshed. Det kunne være fantastisk, hvis en el-
ler to medarbejdere på hver institution var særligt uddannet til at udføre den slags undersøgel-
ser.”
Deltagerne fra de sikrede institutioner udtrykte ligeledes frustration over, at reglerne for magtan-
vendelse ændrer sig, når de unge fylder 18 år:
”Så
er der den der med under og over 18 år. Ikke
fordi det er aktuelt ret tit. Jeg forstår godt, at man bliver myndig, men jeg synes, at det er et
problem, hvis det går op for de unge, at der gælder forskellige regler for unge over og under 18
år. Et problem fordi man jo godt kan være anbragt, indtil man er 23 år.”
En lignende betragtning
har en ansat på et socialpædagogisk opholdssted:
”Det
er også en udfordring ved unge over 18,
som ikke er på et udviklingstrin som en på 18. Det er træls, at vi ikke må undersøge hans værel-
se
–
f.eks. kan nogle af de andre unge finde på at gemme hash på hans værelse.”
34
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
171
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0174.png
35
6.
HÅNDTERING AF RELATIONER
Under håndtering af relationer hører både relationen mellem medarbejdere og barnet/den unge,
barnets/den unges relationer til jævnaldrene på og uden for anbringelsesstedet, og barnets/den
unges relationer til pårørende, herunder kontakten med biologiske forældre. Anbringelsessteder-
nes redskaber til at håndtere barnets/den unges relationer vil typisk være fastsættelse og hånd-
hævelse af husregler, såsom hjemmetider, sengetider, krav om huslige pligter m.v. Et centralt
fokus for kortlægningen har netop været at kortlægge udbredelsen og håndteringen af husregler
i forhold til barnets/den unges relationer.
6.1
Anbringelsessteder
Gennemgang og analyse af husregler fra 10 forskellige anbringelsesinstitutioner har vist, at de
fleste af institutionerne har meget eksplicitte husregler for, hvordan de unge skal tilrettelægge
deres hverdag, og hvilke pligter de har over for institutionens fællesskab (se eksempler på hus-
regler i bilag 7). I surveyen er institutionerne ligeledes blevet spurgt til, hvilke husregler de har.
Nedenstående tabel viser resultaterne fordelt på institutionstype.
Tabel 21: Hvilke af følgende husregler har I på institutionen?
Opholdssted for børn og
Døgninstitution for børn
Sikret døgninstitution og af-
unge
og unge
deling
n = 31
n = 22
n=7
59 %
46 %
29 %
57 %
Hjemmetider
Regler/begrænsninger
for samvær med andre
71 %
16 %
børn/unge
Regler/begrænsninger
for samvær med pårøren-
32 %
23 %
86 %
de/familie
Krav om deltagelse i so-
ciale aktiviteter i instituti-
61 %
46 %
43 %
onen
Regler for hygiejne, ek-
sempelvis regler for re-
gelmæssig bad, tand-
81 %
82 %
57 %
børstning m.v.
Regler for brug af medier,
herunder tv, internet og
71 %
73 %
100 %
mobiltelefoni
Krav om deltagelse i hus-
97 %
77 %
71 %
lige pligter
Andre
Ved ikke
16 %
0%
14 %
5%
0%
0%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
Som det fremgår af tabellen, er tilstedeværelsen af husregler på institutionerne generelt udbredt.
Særligt regler om, at børnene/de unge skal tage del i huslige pligter, er udbredte. Her svarer
næsten 100 pct. af opholdsstederne, at de har regler for det, mens mellem 70 og 80 pct. af
døgninstitutionerne og de sikrede institutionerne svarer, at de stiller den type krav til børnene/de
unge. Udover krav om deltagelse i huslige pligter, har mange af institutionerne regler for person-
lig hygiejne og regler for brug af medier. Over 80 pct. af opholdsstederne og døgninstitutionerne
svarer, at de stiller krav til børnenes/de unges personlige hygiejne. Det samme gør 57 pct. af de
sikrede institutioner. Regler for brug af medier har alle de sikrede institutioner, mens ca. ¾ af de
adspurgte opholdssteder og døgninstitutioner har sådanne regler. Derudover er hjemmetider en
udbredt regel på tværs af institutioner. I alt svarer 62 pct. af institutionerne, at de har regler for
de unges/børnenes hjemmetider. Ca. 15 pct. af institutionerne angiver, at de har andre husregler
35
172
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0175.png
36
end de listede. I kommentarfeltet hertil er der eksempelvis angivet sengetider, krav om at dyrke
motion og forbud mod at omgås erklærede bandemedlemmer/rockere.
I forlængelse af spørgsmålene om tilstedeværelsen af husregler er institutionerne blevet spurgt
til, hvordan de håndhæver husreglerne. Nedenstående tabel viser fordelingen af besvarelser.
Tabel 22: Hvilke konsekvenser har brud på husreglerne hos jer?
Opholdssted for børn
Døgninstitution for børn og
Sikret døgninstitution og af-
og unge
unge
deling
n = 27
n = 19
n=6
32 %
5%
42 %
17 %
0%
17 %
Ingen
Værelsesarrest
Begrænsninger
i brugen af medier, såsom
30 %
7%
15 %
mobil, internet, tv m.v.
Begrænsninger
i deltagelse i sociale aktivi-
11 %
21 %
17 %
teter
Ekstra huslige pligter
Isolering fra andre pæda-
0%
4%
0%
5%
0%
17 %
goger/børn/ unge
Andre
Ved ikke
56 %
0%
37 %
5%
68 %
0%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsesinstitutioner, 2013
Som tabellen viser, har ingen af de adspurgte institutioner svaret, at de sanktionerer brud på
husregler med ekstra huslige pligter. Den mest hyppige besvarelse på det spørgsmål er i katego-
rien ”andet”, hvor 50 pct. af institutionerne har sat kryds. I
kommentarfeltet har mange skrevet,
at de går pædagogisk til værks og taler med barnet/den unge om, hvorfor han/hun har brugt
reglen, og hvordan det kan rettes op. Den næstmest hyppige besvarelse er, at brud på husregler
sanktioneres med begrænsninger i brugen af medier, såsom internet, tv, mobiltelefoni m.v.
6.1.1
De væsentligste dilemmaer
I det følgende afsnit vil diskussioner fra fokusgrupperne vedrørende dilemmaer knyttet til hånd-
tering af relationer blive gennemgået. Dilemmaerne og tematikkerne, der relaterer sig til emnet
håndtering af relationer, indebærer opdragelse, husregler og relationer til biologiske forældre.
Opdragelse
Under fokusgrupperne blev deltagerne bedt om at fortælle, hvordan de på deres respektive ar-
bejdspladser forholder sig til og arbejder med håndteringen af sociale relationer i forhold til de
anbragte børn og unge. En deltager fra et socialpædagogisk opholdssted fortalte, at de oplever,
at der er sket en række ændringer i forhold til opdragelse. Førhen fik de unge f.eks. at vide, at
de skulle erstatte ting, som de smadrede, men det må man ikke kræve af dem mere. For mange
år siden var det også almindeligt, at de havde en slags bødekasse, hvis en ung talte grimt, hvor
bøderne blev taget fra de unges lommepengene, hvilket de heller ikke kan gøre længere. Nogle
deltagere fortalte, at de oplever det som en udfordring at opdrage børnene og de unge, når de
ikke kan bruge almindelige opdragelsesværktøjer, fordi de nu bliver betragtet som magtanven-
delse. Flere af deltagerne sagde, at de har regler for elektronik over for deres egne børn; at det
er en del af almindelig opdragelse. Der var enighed om, at man gerne vil lære børnene og de un-
ge at have et sundt forhold til anvendelsen af elektronik, idet der foregår rigtig meget kommuni-
kation over nettet, som de på institutionerne og opholdsstederne ikke kan følge med i, eksem-
pelvis planlægning af rømning. Nogle deltagere berettede i den forbindelse om, hvilke pædago-
giske opdragelsesværktøjer de bruger over for børnene og de unge i konfliktfyldte situationer.
Her fremhævede flere vigtigheden af ikke at lade
sig provokere og ”accelerere” i konflikter og
diskussioner med børnene og de unge, hvilket følgende citat er et eksempel på:
36
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
173
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
37
Opholdssted:
”Det
forsøger vi også at være opmærksomme på
– at vi ikke ”accelererer” sammen
med barnet
eller den unge. Så trækker man sig. Så siger jeg som regel: ”Vi to kan ikke tale om
det her lige nu. Jeg kommer tilbage om 5-10
min.””
Opholdssted:
”Tid
er et af de bedste pædagogiske redskaber.”
Sikret institution:
”Når
man har medarbejdere, der har været
i ”gamet” i mange år, har de som
regel en god fornemmelse for, hvordan man griber tingene an
–
hvornår en situation kræver
det.”
Opholdssted:
”Vi
bruger ofte kollegaskift for at håndtere vanskelige unge/situationer.”
Medarbejderne fra et socialpædagogisk opholdssted for unge fortalte, at de også forsøger at und-
gå, at konflikter optrapper, og derfor arbejder meget forebyggende:
”De
nye regler
[den seneste
opdatering af magtanvendelsesbekendtgørelsen]
volder os dagligt kvaler. Vi laver aftaler med de
nye unge eksempelvis om at slukke lyset, men glemmer de unge det, vil vi hellere trække os fra
en konflikt. Vi går i dialog med den unge og snakker om episoden på et senere tidspunkt. Vi ar-
bejder meget forebyggende
–
vi gider ikke
”at
slås”, det er nedværdigende, og vi er for gamle til
det. Vi vil hellere gå hvert til sit, så det ikke ender i fysisk kontakt.”
Deltagerne fra en døgninstitution fortalte i forlængelse heraf, at de arbejder meget med konflikt-
nedtrapning i forhold til de børn og unge, som de har boende. Medarbejderne bliver undervist i
konflikthåndtering og konfliktnedtrapning, hvilket de oplever som meget effektfuldt i forhold til at
undgå særlig fysiske magtanvendelser over for børnene og de unge.
Husregler
Flere deltagere i fokusgrupperne fortalte, at de på deres arbejdsplads har formuleret husregler
for de børn og unge, som de har anbragt. En deltager fra en sikret institution fortalte i den for-
bindelse, at de i hans institution prøver at gå væk fra de meget firkantede regler og kun har hus-
regler for enkelte ting samt tilpasser reglerne til den enkelte unge. Han nævnte, at husordener
kan blive tolket forkert af forskellige medarbejdere, og at de derfor er gået lidt væk fra at have
dem. En deltager fra et opholdssted fortalte, at de også har husregler, men at de også er indivi-
duelle og tilpasset barnet eller den unge, fordi det er meget forskelligt, hvad børnene og de unge
må. En deltager fra en sikret institution fortalte, at husregler kan blive så styrende og komplekse,
at det forhindrer stillingtagen i den konkrete situation. Han eksemplificerede dilemmaet i forhold
til lovgivningen med spørgsmålet:
”Må vi slukke lyset, når klokken er 23?”
En deltager fra et op-
holdssted sagde i den forbindelse, at det er svært at have faste regler eksempelvis for at slukke
for internettet, fordi der jo er nogle af de unge beboere, som godt kan administrere det, mens de
yngre børn måske ikke kan. En deltager fra en sikret institution fortalte, at de hos dem slukker
for internettet om natten, det vil sige efter klokken 23, men påpegede, at de unge har deres tele-
foner, hvor de alligevel kan komme på nettet. Flere deltagere fortalte, at de har en lignende
praksis på de pågældende anbringelsessteder. Eksempelvis fortalte en ansat på et socialpædago-
gisk opholdssted:
”En
af husets regler er, at vores stilletid/sengetid er kl. 23. Vi slukker centralt
for nettet der. Vi har diskuteret, om man må det. Men husets holdning er klar
–
der lukkes ned
kl. 23. De unge er informeret herom.”
Fra et opholdssted fortalte de, at de har bevæget sig væk fra alle deres gamle regler, fordi de til
sidst havde så mange. De havde eksempelvis forsøgt at have regler for, hvor mange timer bør-
nene eller de unge må sidde med deres iPad, men fortalte, at der jo alligevel er nogle dage, hvor
et barn eller en ung har brug for bare at sidde og flade ud med iPad’en i længere tid. En deltager
fra et socialpædagogisk opholdssted fortalte i den forbindelse:
”Vi
har kun computere på fælles-
gange. De er ikke på værelserne, så de unge kan lukke sig inde der. Hvis vi samler computerne,
er vi stadig sammen, selvom de spiller. Vi har en regel om, at computere skal slukkes kl. 22. De
unge slukker faktisk selv og følger levereglerne. Kan de unge ikke nå deres spil inden ”lukketid”,
så kommer de i stedet hen til fællesskabet. Vores leveregler kan godt gradbøjes. Hvis den unge
er færdig 5 min. over kl. 22, så er det ok. Det har vi et godt miljø omkring, og de unge respekte-
rer det. Dertil gør ”de små”, hvad ”de større” gør, og hvis nye unge gør noget, der
ikke er efter
husreglerne, så irettesætter gamle beboere på en god måde.”
37
174
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
38
Relationer til biologiske forældre
Nogle deltagere fortalte om, hvordan de har svært ved at guide og hjælpe enkelte børn og unge i
deres kontakt med deres forældre. Fra et opholdssted fortalte deltagerne, at de er meget interes-
serede i at finde ud af, hvorvidt de unge må forhindres i at have adgang til elektronik døgnet
rundt. Ifølge deres egen kommune skal de lave en aftale med forældrene om sådanne regler,
men opholdsstedets oplevelse er, at forældrene ikke kan være behjælpelige på det punkt, fordi
forældrene mener, at deres børn skal have deres telefoner hele tiden. En deltager fra en døgnin-
stitution uddybede, at det generelt er svært med de tvangsanbringelser, hvor forældrene synes,
at børnene skal have lov til alt. På institutionen oplever de, at det kan være forældrene, der kon-
stant ringer til børnene. På en af de sikrede institution har de eksempelvis en ung med en mor
med diagnosen borderline, hvor den unge hele tiden forsøger at hjælpe sin mor over telefonen.
Deltageren fra den sikrede institution fortalte, at de på institutionen spørger sig selv om, hvorvidt
det er opbyggeligt for den unge, at hun kan være og er i kontakt med sin mor så ofte. I den for-
bindelse sagde en deltager fra en døgninstitution:
”Der
er nogle gråzoner her, for man kan jo
godt mene, at et barn har brug for at lære nogle rammer. Her ville det hjælpe at kunne lægge
nogle pædagogiske planer, hvor man kan arbejde med f.eks. brugen af elektroniske kommunika-
tionsmidler.”
38
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
175
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0178.png
39
7.
PLEJEFAMILIER
Plejefamilier, herunder almindelige, kommunale og netværksplejefamilier, er ikke omfattet af
reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen. I plejefamilier gælder derfor de samme regler, som
i enhver anden almindelig familie. Dvs. hvor magtanvendelse i særlige tilfælde er tilladt på an-
bringelsesinstitutioner, er magtanvendelse i plejefamilier ikke tilladt, medmindre magtanvendel-
sen kan begrundes med straffelovens bestemmelser om nødret og nødværge.
7.1
Fysisk magtanvendelse
I det følgende gennemgås resultaterne fra de spørgsmål i Rambølls spørgeskemaundersøgelse
blandt plejefamilier, som handler om de forskellige aspekter af fysisk magtanvendelse samt in-
formationer fra interviews med familiekonsulenter og plejefamilier.
Hvor udbredt er det?
7.1.1
De interviewede familieplejekonsulenters vurderinger af udbredelsen af fysisk magtanvendelse i
plejefamilierne varierer. En familieplejekonsulent vurderede, at det
”selvfølgelig er der i et eller
andet omfang”,
men at man kan tale om grader. Konsulenten fortalte, at plejefamilierne ofte
konsulterer hende først, og at hun nogle gange beder dem om at indberette det.
Det er især under en supervision, at plejefamilierne kan fortælle om episoder,
”som går ud over
det normale”.
Andre gange har hun oplevet, at plejefamilier ringer og fortæller om noget og
spørger, hvad de skal gøre. Hvis plejefamilien
”har
en fornemmelse af, at de muligvis har over-
skredet det, der er tilforladeligt”,
råder konsulenten dem til at indberette det. En anden familie-
plejekonsulent kommenterede, at
”ingen ved noget om
eventuelle fastholdelser i plejefamilierne
–
hvis plejefamilierne fortæller om det, mister de jo deres job. Det [fysisk magtanvendelse] for-
tæller de ikke nogen om
–
det er dilemmaet”.
Endelig udtalte en tredje familieplejekonsulent, at
det kan være svært at håndtere et barn, som er udadreagerende, og at
”den enkelte plejefamilie
ikke tænker på regler, men håndterer situationen”.
I nedenstående tabel ses plejefamiliernes besvarelser på, hvor ofte de fastholder deres plejebarn.
Besvarelserne er fordelt på, hvilken alder plejebørnene har, idet vi har erfaret, at hyppigheden af
anvendelsen af fysisk magt varierer med aldersgruppe.
Tabel 23: Hvor ofte opstår der en situation, hvor I fastholder barnet/den unge?
0-6 år
7-14 år
n = 92
15-18 år
Over 18 år
n = 41
n = 38
n=8
0%
0%
3%
8%
3%
16 %
71 %
0%
0%
0%
0%
25 %
0%
13 %
63 %
0%
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
Sjældnere
Aldrig
Ved ikke
7%
10 %
7%
2%
5%
17 %
44 %
7%
0%
5%
4%
9%
7%
14 %
59 %
2%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt stikprøve af plejefamilier, 2013
Som det fremgår af tabellen ovenfor, angiver flertallet af plejefamilierne på tværs af børnenes al-
dersgruppe, at de aldrig fastholder barnet/den unge. Ca. en fjerdel af de plejefamilier, som har
børn under seks år, fastholder barnet månedligt eller oftere. Det samme gør 9 pct. af familierne,
som har børn mellem 7-14 år og 3 pct. af familierne med børn mellem 15-18 år. Dette fund
stemmer overens med erfaringerne fra anbringelsesinstitutionerne, hvor flere af medarbejderne i
fokusgrupperne fortalte, at fysisk magtanvendelse i højere grad er en del af den almindelige om-
sorg over for mindre børn, idet mindre børn gør flere uovervejede ting, såsom at løbe ud på ve-
jen.
Den mest udbredte årsag til fastholdelse er voldelig adfærd over for andre i familien fra bar-
nets/den unges side. Som det fremgår af nedenstående tabel, angiver 62 pct. af plejefamilierne
39
176
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0179.png
40
dette som årsag. Bemærk, at kun respondenter, som har svaret dagligt, ugentligt, månedligt,
halvårligt, årligt eller sjældnere til spørgsmålet i ovenstående tabel er blevet spurgt til, i hvilke si-
tuationer fastholdelsen har fundet sted.
De tre næstmest udbredte årsager er situationer, hvor barnet eller den unge gjorde fysisk skade
på sig selv, gjorde skade på husinventar eller lignende eller umuliggjorde en social situation.
Tabel 24: I hvilke situationer fastholder I barnet/den unge?
Procent
Barnet/den unge ville forlade hjemmet uden tilladelse
Barnet/den unge optrådte voldeligt over for andre i familien
Barnet/den unge gjorde fysisk skade på sig selv
Barnet/den unge gjorde skade på husinventar eller lignende
Barnet/den unge umuliggjorde en social situation
Andet
Ved ikke
4%
62 %
40 %
38 %
40 %
10 %
4%
n = 47
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt stikprøve af plejefamilier, 2013
Som det fremgår af ovenstående tabel, har 10 pct. af plejefamilierne
i stikprøven angivet ”andet”
som årsag til fastholdelse. I det åbne felt har de skrevet følgende:
”ikke fastholdelse, men tager
barnet i hånden/armen og følger væk fra den opståede situation”, ”kun hvis hun vil køre væk
med
fare for sit liv”, ”til fare for andre ved at kaste med alt”, ”barnet ville gå ud på vejen selv”
og
”for at give ro”.
I et interview fortalte en plejemor, at de anvender magt, når deres plejebarn forsøger at gå til
angreb på dem
–
”så holder vi ham væk og
beder ham om at stoppe, og så tramper han op ad
trappen og råber en masse ukvemsord.”
Det er især en udfordring for familien, at plejebarnet
sparker plejefaren i skridtet, når han kan komme til det. I starten oplevede plejemoren, at barnet
sagde, at plejemoren skulle slå, så barnet kunne melde hende til politiet. Plejemoren oplever det
som et stort dilemma og en kilde til frustration, at barnet overreagerer og råber højt i offentlige
rum, som f.eks. ved at skrige:
”Så tag dig dog af mig! Hvorfor tager du
dig ikke af mig, din møg-
kælling?!”
Plejemoren gav udtryk for, at man skal være ekstra opmærksom, når man tager sig af
andres børn, men at det kan være svært at håndtere den udadreagerende adfærd
–
især når
man føler, at andre kigger meget på en og ikke kender konteksten for optrinet.
Til spørgsmålet i surveyen om, hvor ofte der opstår en situation, hvor plejefamilierne fjerner et
barn eller en ung fra et opholdsrum fordeler besvarelserne sig således:
Tabel 25: Hvor ofte opstår der en situation, hvor I fjerner barnet/den unge fra et opholdsrum?
0-6 år
7-14 år
15-18 år
Over 18 år
n = 40
n = 90
n = 38
n=8
0%
3%
8%
5%
0%
16 %
66 %
3%
0%
0%
25 %
0%
0%
38 %
38 %
0%
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
Sjældnere
Aldrig
Ved ikke
3%
15 %
15 %
3%
3%
15 %
40 %
8%
0%
14 %
8%
7%
2%
18 %
49 %
2%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt stikprøve af plejefamilier, 2013
Som tabellen viser svarer 33 pct. af plejefamilierne med børn under 6 år, at de månedligt eller
oftere fjerner barnet fra et fællesrum. Det samme svarer 22 pct. af plejefamilierne med børn
mellem 7-14 år, og 11 pct. af familierne med unge mellem 15-18 år. Over halvdelen af plejefami-
40
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
177
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0180.png
41
lierne på tværs af børnenes alder svarer, at de aldrig fjerner barnet/den unge fra et fælles op-
holdsrum.
Som det fremgår af tabellen nedenfor, er situationer, hvor et barn eller en ung umuliggjorde en
social situation, den mest udbredte årsag til fjernelse. 61 pct. af respondenterne har krydset af
ved denne svarmulighed. Derudover angiver 46 pct. af plejefamilierne voldelig adfærd som år-
sag, mens 32 pct. angiver skade på husinventar eller lignende og 20 pct. fysisk skade på sig selv
som årsager. Respondenter, som har svaret ”aldrig” eller ”ved ikke” til spørgsmålet om,
hvor ofte
de har fjernet et barn eller en ung fra et opholdsrum, har ikke besvaret spørgsmålet om årsager
til fjernelse.
Tabel 26: I hvilke situationer fjerner I barnet/den unge?
Procent
Barnet/den unge ville forlade hjemmet uden tilladelse
Barnet/den unge optrådte voldeligt over for andre i familien
Barnet/den unge gjorde fysisk skade på sig selv
Barnet/den unge gjorde skade på husinventar eller lignende
Barnet/den unge umuliggjorde en social situation
Andet
Ved ikke
4%
46 %
20 %
32 %
61 %
14 %
5%
n = 54
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt stikprøve af plejefamilier, 2013
Fra det åbne felt under svarmuligheden ”andet” har respondenterne bl.a. skrevet følgende:
”Jeg
fjerner dem ikke, men beder dem selv gå”, ”når barnet skal sove og ikke går med”, ”larmer og
har meget forstyrrende adfærd”, ”hysteri”, ”for at undgå en ydmygende situation for barnet”
og
”for at give ro til hende”.
En respondent beskriver mere specifikt, at en fjernelse kan ske, hvis
”[barnet]
siger høje lyde [og] generer vores biologiske datter, som er handicappet. Han får at vi-
de, at vi ikke vil acceptere det, og at han derfor må gå på værelset, hvor han har mulighed for at
afreagere. Går han ikke selv, sætter vi ham derned. Han må komme igen så snart, han er klar til
det”.
Flere respondenter nævner i spørgeskemaets afsluttende åbne felt, at dagligdagsting så som
tandbørstning kan udgøre et dilemma. En respondent skriver f.eks.:
”Synes,
der mangler noget
om magtanvendelse til de mindre børn. Eksempelvis når de bliver holdt for at få børstet tænder
–
det kender jeg familier, der gør. Giver dem tøj på mod deres vilje, holder dem, når de skriger.
Det er jo magtanvendelse for de små, men der ser familierne ofte anderledes på det, i forhold til
når det er
de store børn, men forskellen er vel ikke så stor, set i barnets perspektiv”.
Dilemmaet med tandbørstning blev ligeledes nævnt af en plejemor i et interview. Plejemoren på-
pegede, at de jo ikke må anvende magt til at få børstet barnets tænder. Hun fortalte, at pleje-
barnet har accepteret, at hun foretager tandbørstningen, samt at han er begyndt at åbne op for,
at hun hjælper ham med at blive tørret efter et bad o. lign., men at det er en træg proces.
Ydermere nævnte en plejefar i et interview, at medicinering kan udgøre et dilemma. Eksempelvis
modsætter deres plejebarn sig at få dryppet sine øjne med øjendråber ved øjenbetændelse,
hvorfor de kan være nødt til at fastholde ham
–
ikke at dryppe øjnene ville efter plejefarens op-
fattelse være et klart omsorgssvigt.
7.1.2
Hvilke procedurer, principper og husregler arbejdes der efter?
De interviewede familieplejekonsulenter fra forskellige kommuner fortalte alle, at plejefamilierne
typisk ikke har faste procedurer i forbindelse med fysiske magtanvendelser. Ifølge en familieple-
jekonsulent skyldes det, at de fleste plejefamilier betragter sig selv som en almindelig familie,
omend en familie med et særligt ansvar. En anden familieplejekonsulent nævnte, at hun mener,
at de enkelte kommuner burde lave sådanne, fordi det er noget, mange plejefamilier kommer ud
for i en eller anden sammenhæng. Ifølge hende er de børn, som kommer i plejefamilie, mere be-
handlingskrævende nu end førhen, hvilket fører til flere magtanvendelser.
41
178
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0181.png
42
Som det fremgår af boksen nedenfor, er der i nogle kommuner praksis for, at plejefamilierne
indberetter fysiske magtanvendelser til familieplejekonsulenterne.
Boks 8: Indberetning af fysisk magtanvendelse i plejefamilier
Erfaringerne fra de gennemførte interviews med kommunale familieplejekonsulenter peger på, at der
er forskel på, hvordan de forskellige kommuner forholder sig til og håndterer indgreb i selvbestem-
melsesretten i plejefamilierne. Da fysisk magtanvendelse som udgangspunkt ikke er tilladt i plejefa-
milier, er plejefamilierne heller ikke omfattet af indberetningssystemet. Dog har nogle af de kommu-
ner, som Rambøll har talt med, etableret deres eget indberetningssystem gældende for deres ansatte
plejefamilier. Som eksempel kan nævnes en kommune, hvor plejefamilierne i plejekontrakten har
forpligtet sig til at indberette alle ”ekstraordinære hændelser” i familien til den ansvarlige familieple-
jekonsulent, som derefter vil vurdere episoden og konsekvenserne for familien.
Kilde: Interviews med familieplejekonsulenter, Rambøll 2013
7.2
Privatlivets fred
I det følgende gennemgås resultaterne fra de spørgsmål i Rambølls spørgeskemaundersøgelse
blandt plejefamilier, som knytter sig til indgreb i privatlivets fred, samt informationer fra inter-
views med familiekonsulenter og plejefamilier.
Hvor udbredt er det?
7.2.1
De interviewede familieplejekonsulenter fortalte alle, at de ikke vurderer, at det er udbredt at
anvende urinprøvetagning, videoovervågning, aflåsning og/eller chips i skoene i plejefamilier.
Dog havde flere af dem haft plejefamilier, hvor der eksempelvis blev foretaget urinprøvetagning i
samarbejde med misbrugscenter som vilkår for anbringelsen eller nattevideoovervågning af et
barn med epilepsi.
Dette billede understøttes af spørgeskemaundersøgelsen, hvor en enkelt plejefamilie angiver, at
de anvender videoovervågning ugentligt, mens en anden angiver, at de gør det månedligt. Den
ene af de to plejefamilier har krydset af ved ”mistanke om selvskadende adfærd” som årsag,
mens den anden har angivet
”ønske om at holde øje med barnets/den unges aktiviteter, herun-
der samvær med andre børn” som årsag.
Under et interview med en plejefar nævnte vedkommende, at de anvender en babyalarm over for
deres 5-årige plejebarn, som har mentalt nedsat funktionsevne og tendens til at forsøge at stikke
af. Anvendelsen af babyalarm er afstemt med deres tilsyn men har altså givet anledning til en
overvejelse om, hvorvidt det er et indgreb i privatlivets fred.
Aflåsning af et barns eller en af de unges værelse udefra anvendes heller ikke af plejefamilierne.
I spørgeskemaundersøgelsen har alle bortset fra én plejefamilie svaret, at de ”aldrig” aflåser et
barns eller en af de unges værelse udefra. Den enkelte anerkendende plejefamilie har angivet, at
de gør dette ugentligt.
Det samme billede gør sig gældende ved spørgsmålet om, hvorvidt plejefamilierne aflåser hjem-
mets udgangsdøre, så et barn eller en ung ikke kan forlade hjemmet. Som det fremgår af tabel-
len nedenfor angiver to plejefamilier dog, at det hænder dagligt.
42
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
179
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0182.png
43
Tabel 27: Hvor ofte opstår der en situation, hvor I aflåser hjemmets udgangsdøre (så barnet/den unge
ikke kan forlade hjemmet)?
Procent
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
Sjældnere
Aldrig
Ved ikke
2%
0%
0%
0%
0%
0%
98 %
0%
n = 129
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt stikprøve af plejefamilier, 2013
Som årsag hertil skriver den ene plejefamilie, at aflåsningen skyldes, at deres anbragte barn er
autist med flugtinstinkt.
Af både interviews og spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at begrænsninger i de anbragte
børn og unges brug af mobiltelefoni er mere udbredt. En familieplejekonsulent fortalte, at de hø-
rer meget om udfordringer med at håndtere mobiltelefoner og internet; at det tages op i net-
værksgrupperne og i supervisionen. En anden familieplejekonsulent fortalte i interviewet, at
mange plejefamilier
”laver nogle regler for, hvornår man må bruge computeren, og nogle gange
også regler for, at plejefamilien må se, hvad der bliver lavet på computeren, eller hvad der ligger
på den”.
Familieplejekonsulenterne fortalte, at mange familier tager mobiltelefonerne til opbevar-
ring om natten, og at nogle børn måske oplever det som et indgreb, men at det er svært at finde
grænsen. En af konsulenterne gav udtryk for, at plejebørn har et særligt forhold til sociale medi-
er; at de
”er glade for opmærksomheden på de sociale medier, fordi de ikke får opmærksomhed
andre steder fra”.
Som det fremgår af nedenstående tabel, angiver 15 pct. af plejefamilierne i spørgeskemaunder-
søgelsen, at de dagligt begrænser brug af mobiltelefon, mens 3 pct. gør det ugentligt og 6 pct.
gør det månedligt.
Tabel 28: Hvor ofte opstår der en situation, hvor I begrænser barnets/den unges brug af mobiltelefon?
Procent
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
Sjældnere
Aldrig
Ved ikke
15 %
3%
6%
2%
2%
11 %
56 %
5%
n = 127
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt stikprøve af plejefamilier, 2013
At et barn eller en ung brugte telefonen uden for aftalt eller hensigtsmæssig tid, er den mest ud-
bredte grund til begrænsninger i brug af mobiltelefon. Som det fremgår af tabellen nedenfor, an-
giver næsten 7 ud af 10 plejefamilier dette som årsag. Derudover angiver 29 pct. ”uhensigts-
mæssig
kontakt med andre”, 22 pct., at ”barnet/den unge brugte telefonen til at besøge hjem-
mesider/sociale netværk, som var uhensigtsmæssige for barnets trivsel” og 20 pct. mobning eller
chikane af andre som årsag. Respondenter, som har svaret, at de aldrig begrænser brug af mo-
biltelefon eller ikke ved det, har ikke besvaret spørgsmål om årsager til begrænsninger.
43
180
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0183.png
44
Tabel 29: I hvilke situationer begrænser I barnets/den unges brug af mobiltelefon?
Procent
Barnet/den unge havde uhensigtsmæssig kontakt med andre
Barnet/den unge brugte sin telefon til at mobbe/chikanere andre
Barnet/den unge brugte telefonen til at besøge hjemmesider/sociale net-
29 %
20 %
22 %
værk, som var uhensigtsmæssige for barnets trivsel
Barnet brugte mobiltelefonen uden for aftalt eller hensigtsmæssig tid
69 %
(f.eks. under måltider eller om natten)
Andet, beskriv:
Ved ikke
16 %
0%
n = 49
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt stikprøve af plejefamilier, 2013
Under andet har plejefamilierne bl.a. skrevet:
”De lader op i køkkenet om natten, da det ellers
umuliggør nattesøvn
– en frivillig aftale”, ”kan ikke selv styre telefonen”, ”forbrug”, ”ringer til
f.eks. 112
eller 114”, ”havde været voldelig over for andre og ville ikke fortælle sandheden”
og
”vores
barn er afhængig af sin mobiltelefon og har inden anbringelse brugt denne hele dagen og
natten”.
Som det fremgår af tabellen nedenfor, begrænser 1 ud af 5 plejefamilier brug af internet eller
computer dagligt. 9 pct. gør det ugentligt, 8 pct. gør det månedligt og 4 pct. gør det halvårligt.
41 pct. angiver, at de aldrig begrænser brug af internet eller computer.
Tabel 30: Hvor ofte opstår der en situation, hvor I begrænser barnets/den unges brug af internet eller
computer?
Procent
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
Sjældnere
Aldrig
Ved ikke
20 %
9%
8%
4%
2%
11 %
41 %
5%
n = 128
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt stikprøve af plejefamilier, 2013
Den mest udbredte årsag til begrænsninger i brug af internet eller computer er, som det fremgår
af tabellen nedenfor, at barnet eller den unge havde brugt for meget tid på internettet eller hav-
de brugt internettet uden for aftalt tid; 75 pct. angiver dette som årsag. Derudover har 22 pct. af
de plejefamilier, som har oplevet at begrænse brug af internet eller computer, angivet uhen-
sigtsmæssig kontakt med andre over internettet som årsag.
44
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
181
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0184.png
45
Tabel 31: I hvilke situationer begrænser I barnets/den unges brug af internet eller computer?
Procent
Barnet/den unge havde haft uhensigtsmæssig kontakt med andre over internet-
22 %
tet
Barnet/den unge havde brugt internettet til at mobbe/chikanere andre
Barnet/den unge havde besøgt hjemmesider/sociale netværk m.v., som er uhen-
sigtsmæssige for barnets trivsel (eksempelvis pro-ana-sider, selvmordssider
14 %
22 %
m.v.)
Barnet/den unge havde brugt for meget tid på internettet eller brugt internettet
75 %
uden for aftalt tid
Andet, beskriv:
Ved ikke
25 %
0%
n = 63
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt stikprøve af plejefamilier, 2013
Blandt de 16 familier, som har angivet ”andet” som årsag, nævnes bl.a. følgende:
”
Vi laver afta-
ler om, hvor lang tid internettet skal bruges i dag, og begrænser derved barnets tid foran compu-
teren”,
”så barnet kan få ro i hovedet inden sengetid”, ”vi har
dagligt æggeur på brug af compu-
ter og iPad”, ”vi kører efter belønningssystemer. For meget brug foran en skærm giver meget
vrede, og han har svært ved at adskille det fra virkeligheden”
og
”der findes andre ting end in-
ternet og computer
–
det er svært at lære
at være social, hvis man ikke har muligheden for det”.
Når det gælder åbning af post nævner flere af de interviewede familieplejekonsulenter, at det kan
være svært at vurdere, hvor langt op i barn-/ungdommen, at plejefamilierne kan åbne deres ple-
jebørns post eller sidde med på sidelinjen. En konsulent fortalte, at poståbning kan dukke op som
noget, plejefamilierne ikke ved, at de ikke må, ved tilsynets besøg. En anden konsulent nævnte,
at det i nogle anbringelser er en aftale, at plejefamilien åbner posten, f.eks. i et tilfælde hvor de
biologiske forældre sender post med informationer og anklager, som plejebarnet ikke skal læse.
Som det fremgår af tabellen nedenfor, angiver 16 pct. af plejefamilierne, at de enten dagligt,
ugentligt eller månedligt åbner et barns eller en af de unges post. 67 pct. angiver, at der aldrig
opstår en situation, hvor de åbnet et barns eller en af de unges post.
Tabel 32: Hvor ofte opstår der en situation, hvor I åbner barnets/den unges post?
Procent
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
Sjældnere
Aldrig
Ved ikke
3%
2%
10 %
5%
1%
6%
67 %
5%
n = 128
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt stikprøve af plejefamilier, 2013
Spørgeskemaundersøgelsen understøtter billedet af, at den primære årsag til, at nogle familier
åbner barnets eller den unges post, er, at barnet eller den unge ikke kan læse eller forholde sig
til post. Som det fremgår af tabellen nedenfor, gælder dette for 92 pct. af de plejefamilier, som
har åbnet post.
45
182
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0185.png
46
Tabel 33: I hvilke situationer åbner I barnets/den unges post?
Procent
Barnet/den unge kan ikke læse/forholde sig til post
Mistanke om, at barnet/den unge havde uhensigtsmæssig kontakt med andre
Mistanke om, at barnet/den unge havde begået kriminalitet (f.eks. post fra
92 %
3%
0%
politi)
Mistanke om, at barnet modtog genstande, som kan være til skade for barnet
0%
selv eller andre (f.eks. stoffer)
Andet, beskriv:
Ved ikke
17 %
3%
n = 36
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt stikprøve af plejefamilier, 2013
Spørgeskemaundersøgelsen viser ligeledes, at størstedelen (76 pct.) af plejefamilierne aldrig til-
bageholder eller konfiskerer barnets eller den unges ejendel. På den anden side viser tabellen
nedenfor, at 6 pct. gør det dagligt, ugentligt eller månedligt.
Tabel 34: Hvor ofte opstår der en situation, hvor I tilbageholder/konfiskerer barnets/den unges ejendele
(det kan eksempelvis være et stykke tøj, en DVD, et computerspil e.l.)?
Procent
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
Sjældnere
Aldrig
Ved ikke
1%
2%
2%
5%
2%
11 %
76 %
1%
n = 127
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt stikprøve af plejefamilier, 2013
52 pct. angiver som årsag, ”at ejendelen er uhensigtsmæssig for barnet at have eller bruge”. Li-
geledes angiver 52 pct., at de i situationer, hvor ejendelen har forhindret barnet i øvrige aktivite-
ter, har tilbageholdt en ejendel. Knap 4 ud af 10 tilbageholder ejendele ved brud på husregler.
Dette fremgår af tabellen nedenfor. Spørgsmålet er ikke stillet til respondenter, som aldrig tilba-
geholder ejendele eller har angivet ”ved ikke” til spørgsmålet i ovenstående tabel.
Tabel 35: I hvilke situationer tilbageholder I barnets/den unges ejendele?
Procent
Mistanke om kriminalitet
Mistanke om selvskadende adfærd
Ved brud på husregler
Hvis det vurderes, at ejendelen er uhensigtsmæssig for barnet at have eller
3%
10 %
38 %
52 %
bruge, eksempelvis et voldeligt computerspil
Hvis ejendelen forhindrer barnet i øvrige aktiviteter (f.eks. computer, når der
52 %
skal laves lektier)
Andre, beskriv:
10 %
n = 29
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt stikprøve af plejefamilier, 2013
Under ”andre” situationer angiver plejefamilierne følgende årsager:
”Når barnet bider andre”,
”hvis hun i perioder ødelægger ALTING”
og
”PC og mobil inddrages dagligt og om natten, da hun
ikke vil kunne fungere/lave andet, hvis hun måtte bruge dem”.
46
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
183
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0186.png
47
7.3
Håndtering af relationer
I det følgende gennemgås de informationer fra interviews samt resultaterne fra de spørgsmål i
Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt plejefamilier, som omhandler plejefamiliernes håndte-
ring af relationer, herunder især brug og håndtering af husregler.
Hvor udbredt er det?
7.3.1
Ifølge en af de interviewede familieplejekonsulenter
”[går] 80 pct. af familiernes hverdag med
at
hjælpe barnet med at håndtere sine relationer”.
Ifølge hende kan særligt kontakten til de biologi-
ske forældre volde problemer, da man
”ikke kan tvinge et plejebarn til at se sin familie, og man
heller ikke kan forbyde det”.
En anden familieplejekonsulent fortalte, at mange børn ikke kan
holde til at være i kontakt med deres biologiske forældre, men at de ofte alligevel ikke kan lade
være med at tale med dem, fordi de er følelsesmæssigt skadede. I sådanne tilfælde anvender de
f.eks. Facebook til at komme og være i kontakt med forældrene.
At det kan være svært at håndtere relationerne til et plejebarns biologiske familie blev ligeledes
fremhævet af en plejemor under et interview. Plejefamilien støtter det månedlige besøg hos den
biologiske mor og de tre timers månedlige samvær med den biologiske far ved at hente og bringe
ham til moren og deltage i samværet med faren. Derudover tager de barnet med på besøg hos
barnets farmor, mormor og faster et par gange om måneden. Kontakten med familien foregår ef-
ter aftale med kommunen. Under det månedlige besøg hænder det, at barnet ser film og spiller
spil, som barnet ikke må hjemme hos plejefamilien, da det er film og spil, som ikke passer til
barnets alder. Plejemoren har løbende dialog med plejebarnet om, hvorfor barnet ikke må det
samme hos dem som hos sin mor, men oftest sker der det, at barnet ”driller” med det, barnet får
lov til hos sin mor, fordi barnet ved, at plejemoren ikke bryder sig om det.
Ifølge familieplejekonsulenterne har langt størstedelen af plejefamilierne husregler i deres hjem.
Det viser sig også i spørgeskemaundersøgelsen, hvor størstedelen har krydset af ved forskellige
typer af husregler. Som det fremgår af tabellen nedenfor, har flere end 9 ud af 10 af plejefamili-
erne i stikprøven regler for personlig hygiejne, eksempelvis krav om regelmæssig bad og tand-
børstning. Derudover har 70 pct. krav om deltagelse i huslige pligter, 65 pct. har regler om be-
grænsninger for brug af forskellige medier og 60 pct. har krav om deltagelse i sociale aktiviteter i
familien.
Tabel 36: Hvilke husregler har I i jeres familie?
Procent
Hjemmetider
Regler for/begrænsning af samvær med andre børn og unge
Krav om deltagelse i sociale aktiviteter i familien
Regler for personlig hygiejne, eksempelvis krav om regelmæssig bad og tandbørst-
54 %
28 %
60 %
94 %
ning
Krav om deltagelse i huslige pligter
Begrænsning i brug af forskellige medier, f.eks. tv, internet, mobil m.v.
Andre
Ved ikke
70 %
65 %
11 %
2%
n = 123
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt stikprøve af plejefamilier, 2013
Blandt de 10 pct., som har beskrevet andre husregler under valgmuligheden ”andre”, nævnes
bl.a.:
”Ordentlig
opførsel over
for hinanden, ordentlig tiltale m.m.”, ”[det er] ikke
et krav, at de
deltager i socialt samvær, men de vil meget gerne efter forklaring om, hvor hyggeligt det er. Ik-
ke et krav, at de skal hjælpe til, men jeg siger f. eks: Jeg har brug for hjælp og derfor ingen pro-
blemer med at få hjælpen”, ”deltagelse i en eller anden form for fysisk aktivitet”, ”sengetid og
nattesøvn”, ”krav lyder så negativt, vil hellere kalde det forventninger om at være en del af fami-
lien,
hvor vi hjælper hinanden og har omsorg/omtanke for hinanden”, ”fast sengetid, fast slikdag,
man skal
snakke pænt”, ”børnene er så små og hæmmet af deres dianoser,
at vi ikke har disse
typer regler”, ”mangler felt for belønningsterapi/adfærdsterapi”, ”de skal gå til et musisk fag”
og
”morgen og aftensmåltid spises sammen”.
47
184
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0187.png
48
Den mest udbredte måde at håndtere brud på de forskellige husregler er at tale med barnet eller
den unge om det. Som det fremgår nedenfor, angiver 94 pct. dette som en måde, de håndterer
brud på husregler på. Derudover anvender 23 pct. ”begrænsning i adgang til tv, internet, mobil
m.v.”,
mens 8 pct. anvender ”begrænsning i deltagelse i sociale aktiviteter”.
Tabel 37: Hvordan håndterer I brud på husregler?
Procent
Stuearrest
Begrænsning i adgang til tv, internt, mobil m.v.
Begrænsning i deltagelse i sociale aktiviteter, f.eks. biografture med venner
Ekstra huslige pligter
Vi taler med barnet/den unge om det
Andet
Ved ikke
2%
23 %
8%
1%
94 %
8%
3%
n = 120
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt stikprøve af plejefamilier, 2013
Under ”andet” har
respondenter bl.a. skrevet:
”Jeg
spørger, hvad de selv synes, vi skal gøre, og
de er så gode til at komme med forslag. Måske synes de selv, konsekvens virker, og de er med til
at vælge...”,
”hvis
man ikke taler pænt, koster det penge fra pengeglasset, som vi hjælper dem
med at tjene
penge til”, ”vi
fjerner sammen med barnet en af vedkommendes mange dvd'er, som
barnet nemt kan få tilbage med en god gerning”,
”hvis man mobber eller taler grimt,
koster det.
Det er penge fra pengekassen, som vi altid hjælper med at få fyldt på ved hjælp af små tjanser”
og
”dialog”.
Det billede, som spørgeskemaundersøgelsen tegner, går igen i de kvalitative interviews med ple-
jefamilier. En plejemor fortalte eksempelvis, at de forsøger at håndhæve, at de sidder sammen
og spiser, og at de spiser pænt. Derudover har de faste sengetider; hvis plejebarnet er for længe
oppe,
”ender dagen skidt”.
Plejemoren fortalte, at de
”har måttet slække på husreglerne, fordi
det endnu er for tidligt at begynde at håndhæve dem”.
De forsøger stille og roligt at lære pleje-
barnet, hvordan dagligdagen skal fungere, og til det bruger de eksempelvis det at fortælle, at det
også har været sådan med deres egne børn, og at
”reglerne er der, fordi vi vil passe på dig”.
Dog
oplever de, at de er nødt til at regulere nogle ting for at kunne begå sig andre steder, eksempel-
vis sprogbrug:
”[Barnet]
kan f.eks. ikke stå i Føtex og kalde mig grimme ord og slå mig. Der er
situationer, hvor
det er svært.”
48
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
185
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0188.png
49
8.
REGELGRUNDLAG OG PRAKSIS I NORGE OG SVERIGE
I det følgende gennemgås regelgrundlag og praksis for magtanvendelse og andre indgreb i selv-
bestemmelsesretten i Norge og Sverige på et overordnet niveau. Vi beskriver de grundlæggende
karakteristika ved de to landes anbringelsessystemer, udpeger hvor og hvordan magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten er reguleret i de to landes lovgivning og opridser de
seneste diskussioner på området i landenes offentlige debat.
Kortlægningen er baseret på en gennemgang af forskellige publikationer, relevante love, be-
kendtgørelser og forskrifter på området samt interviews med henholdsvis en juridisk og en faglig
ekspert fra både Norge og Sverige.
De interviewede eksperter fra Norge er:
•
•
Prof. Dr. Jur. Karl Harald Søvig fra Bergen Universitet
En fagchef fra Statens Helsetilsyn.
De interviewede eksperter fra Sverige er:
•
•
Professor Tommy Lundström fra Institut för socialt arbete ved Stockholms Universitet
En jurist fra Socialstyrelsen.
Nedenstående gennemgang af de to landes praksis giver et overblik over de centrale områder,
som kortlægningen over praksis i Danmark ligeledes fokuserer på (magtanvendelse, indgreb i
privatlivets fred samt håndtering af relationer). Den relevante norske og svenske lovgivning er
samlet i et bilag til rapporten.
8.1
Forskelle og ligheder i anbringelsesmønstre og -former
Et vigtigt forhold at holde sig for øje under gennemgangen af regelgrundlag og praksis i de to
andre nordiske lande er, at normer og traditioner for anbringelser varierer på tværs af Danmark,
Norge og Sverige. Eksempelvis er der forskel på landenes anbringelsesfrekvenser og udbredelsen
af institutionsanbringelser i forhold til andre typer af anbringelser: I Norge og Sverige anbragte
man i 2006 henholdsvis 8 og 6 børn pr. 1.000 0-17-årige i befolkningen, mens vi i Danmark an-
bragte 10 børn og unge pr. 1.000 0-17-årige
1
(Bengtsson & Jakobsen, 2009: 48-49). I Danmark
var 60 pct. af de danske anbragte unge i 2006 anbragt på en form for institution, mens det
samme gjaldt for henholdsvis 31 og 26 pct. af alle anbragte unge i Norge og Sverige (Bengtsson
& Jakobsen, 2009: 58-59).
Forskellen i udbredelsen af institutionsanbringelser er især væsentlig, fordi landenes forskrifter
og love vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten retter sig mod
børn og unge, som er anbragt på institutioner.
I alle tre lande er målgrupperne for lovgivningen på anbringelsesområdet forholdsvist åbne, hvor-
for det ofte er skøn, som afgør grænserne for lovenes virkefelt. I både den danske, norske og
svenske lovgivning er børn og unges ret til et godt liv formuleret som overordnede mål. Samtidig
er der, efter landenes ratifikation af FN’s konvention om barnets
rettigheder, de senere år blevet
sat øget fokus på inddragelse af barnet eller den unge i beslutninger, der måtte vedrøre dem
(Bengtsson & Jakobsen, 2009: 14).
8.2
Overblik over forskelle og ligheder i lovgivning
Nedenstående tabel giver et overblik over forskellene i de norske, svenske og danske bestem-
melser for fysisk magtanvendelse, indgreb i privatlivets fred og håndtering af relationer. Tabellen
opsummerer gennemgangen af den norske og den svenske lovgivning, som fremgår i afsnittene
herefter, og inkluderer derudover Danmark for at vise, hvordan de tre landes bestemmelser på
1
Med til det billede hører dog, at de danske anbringelsestal eksempelvis indbefatter børn og unge med han-
dikap, mens det samme ikke er tilfældet for Sverige og Norge (SFI, 2009: 48-49).
49
186
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0189.png
50
nogle punkter varierer. Fokus er på bestemmelserne døgninstitutioner og opholdssteder og såle-
des ikke på de sikrede institutioner.
Tabel 38: Oversigt over forskelle og ligheder i den norske, svenske og danske lovgivning
Norge
Fysisk
fastholdelse
Sverige
Danmark
Mindre indgribende fysisk magt
kan anvendes, når det er åben-
bart nødvendigt (§ 13).
Bevægelsesfriheden kan be-
grænses af hensyn til plejen for
unge på hjem med særlig su-
pervision (§ 15).
Hvis barnet eller den unge udviser
adfærd, som gør fortsat ophold i fæl-
lesskabet uforsvarligt eller kan skade
sig selv eller andre (§ 2).
Tilbagehol-
delse
Ved rømning skal beboeren for-
søges bragt tilbage frivilligt. Hvis
placeringsgrundlaget tilsiger det,
kan beboeren bringes tilbage
mod sin vilje men så skånsomt
som muligt (§ 20).
En institution kan ikke afkræve
urinprøve, men en beboer kan
vælge at samtykke til at afgive
urinprøve (§ 19).
’Fylkesnemn-
das’ kan dog kræve, at unge
som er anbragt pga. alvorlige
adfærdsvanskeligheder skal af-
lægge urinprøver.
Bevægelsesfriheden kan be-
grænses af hensyn til plejen for
unge på hjem med særlig su-
pervision (§ 15).
Aflåsning om natten samt undtagel-
sesvist i kortere perioder om dagen
kan ske på ikke sikrede afdelinger på
døgninstitutioner (§ 4).
Urinprøver
Beboere er forpligtet til at afgi-
ve prøver ved mistanke om
påvirkning af alkohol, narkotika
eller andre rusmidler (§ 17 a).
Nævnes ikke i bekendtgørelsen
Video-
overvågning
Mobiltelefoni
og internet
Nævnes ikke i forskriften.
Nævnes ikke i loven.
Nævnes ikke i bekendtgørelsen.
Beboere skal frit kunne benytte
elektroniske kommunikations-
midler, dog kan det begrænses i
enkelttilfælde i kraft af ansvar
for forsvarlig omsorg og drift (§
11).
Beboere har ret til at ringe og
modtage telefonopkald men
kan nægtes dette, hvis det kan
true plejen eller ordenen i
hjemmet (§15).
Kontrol med telefonsamtaler kan ske
af hensyn til beboerens sundhed og
udvikling (§ 18).
Undersøgelse
af personligt
opholdsrum
Kan finde sted ved begrundet
mistanke om besiddelse af tyve-
gods, farlige genstande, rusmid-
ler o.a. Beboeren skal være til
stede (§ 16).
Nævnes ikke i loven, men nar-
kotika, alkohol, rusmidler o.a.
skal bortskaffes, hvis beboeren
er i besiddelse heraf (§ 16).
Der kan foretages undersøgelse, hvis
der er grund til at antage besiddelse
af effekter imod ordensbestemmelser
eller sikkerhedshensyn. Mindst to an-
satte skal deltage, med mindre der
gælder særlige omstændigheder (§
12, § 16).
Kropsvisitati-
oner
Kan finde sted ved begrundet
mistanke. Må kun omfatte krop-
pens overflader, mundhulen og
gennemsøgning af tøj. To ansat-
te skal være til stede (§ 15).
Beboere kan kropsvisiteres ved
ankomst til hjemmet samt ved
mistanke under ophold. Hvis
muligt skal der være et vidne
til stede (§ 17).
Der kan foretages undersøgelse, hvis
der er grund til at antage besiddelse
af effekter imod ordensbestemmelser
eller sikkerhedshensyn. Udelukkende
klap uden på tøj og undersøgelse af
lommer og sko. Mindst to ansatte
skal deltage, med mindre der gælder
særlige omstændigheder (§ 12, § 14,
§ 16).
Åbning af
post
Ikke tilladt at føre kontrol med
korrespondance
–
heller ikke
elektronisk. Kan dog kontrolleres
ved begrundet mistanke om ind-
hold af rusmidler eller farlige
genstande (§ 18).
Husordensregler, rutiner o.lign.
må ikke indskrænke beboernes
rettigheder (§ 3).
Overvågning af post kan ved-
tages af hensyn til hjemmets
orden eller den unges særskilte
forhold (§ 19).
Kontrol med brevveksling kan ske af
hensyn til beboerens sundhed og ud-
vikling. Åbning af breve kan kun ske
med samtykke fra og overværelse af
beboeren (§ 18).
Husregler
Nævnes ikke i loven.
Nævnes ikke i bekendtgørelsen.
Adgang til
besøg
Beboere må ikke nægtes besøg.
Dog må samvær og besøg be-
grænses af hensyn til forsvarlig
omsorg og drift (§ 10).
Beboere har ret til at modtage
besøg. Det sociale nævn kan
beslutte begrænsninger i om-
gangen med værger (§ 14).
Nævnes ikke i bekendtgørelsen.
Kilde: Forskrift om rettigheter og bruk av tvang under opphold i barneverninstitusjon (rettighetsforskriften), Lag (1990:52)
med särskilda bestämmelser om vård av unga (LVU) og Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er
anbragt uden for hjemmet
8.3
Norge
I Norge indgår lovbestemmelserne for anbragte børn og unge i Barnevernloven og ikke i et større
lovgivningssæt for socialområdet som den danske servicelov eller den svenske Socialtjänstlag
(Bengtsson & Jakobsen, 2009: 155).
Ifølge fagchefen fra Statens Helsetilsyn, som er ansvarlig for tilsynet med anbringelsesstederne,
er den norske lovgivning ikke knyttet til institutionstyper men derimod til børnene. Det betyder
50
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
187
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0190.png
51
eksempelvis, at det ene barn på en institution ikke må have en mobiltelefon, mens et andet barn
godt må. Forskellige former for indgreb i retten til selvbestemmelse kan på den måde være et
vilkår i anbringelsen.
Mens sikrede og aflåste institutioner benyttes i udstrakt grad i Danmark og Sverige, findes der i
Norge ikke længere sikrede eller lukkede institutioner. Dog
kan ’fylkesnemnda’
(amtet) i anbrin-
gelsessager, som involverer unge med alvorlige adfærdsvanskeligheder, hindre de unges bevæ-
gelsesfrihed og til en vis grad begrænse deres mulighed for at forlade den institution, de er an-
bragt på (Bengtsson & Jakobsen, 2009, 176). Det sker efter Barnevernlovens § 4-24 og § 4-26,
som er beskrevet nedenfor.
Regler for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
De norske regler om magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte
børn og unge findes primært i følgende lov og forskrift:
•
•
Lov nr. 100 af 7. juli 1992: Lov om barneverntjenester (barnevernloven)
FOR nr. 1103 af 15. november 2011: Forskrift om rettigheter og bruk av tvang under
opphold i barneverninstitusjon (rettighetsforskriften)
Rettighetsforskriften er den centrale forskrift på området og gælder for børn og unge, som er an-
bragt på institutioner omfattet af barnevernlovens kapitel 5 samt omsorgscentre for mindreårige
asylansøgere omfattet af barnevernlovens kapitel 5A. Kapitel 5-institutioner er offentlige og pri-
vate institutioner med ansvar for omsorg og behandling af børn. ‘Fylkesmannen’ har ansvaret for
at føre tilsyn med disse institutioner.
Rettighetsforskriften indeholder et særskilt kapitel (kapitel 4), som gælder ved anbringelser efter
barnevernlovens § 4-24 og § 4-26. § 4-24 og § 4-26
barnevernloven kaldes ’adfærdsparagraffer-
ne’, idet de
gør det muligt for myndighederne at anbringe og tilbageholde adfærdsvanskelige
børn og unge på 12 år og derover uden deres eget samtykke
2
. ”Alvorlige adfærdsvanskeligheder”
er i loven defineret som alvorlig eller gentagen kriminalitet, vedvarende brug af rusmidler eller
anden måde. Børn og unge anbragt efter § 4-24 tildeles altid egen advokat (SFI, 2009: 167-69,
239)
3
. Anbringelser af unge med alvorlige adfærdsvanskeligheder
med
samtykke sker efter Bar-
nevernlovens § 4-26, ifølge hvilken et barn med alvorlige adfærdsvanskeligheder kan anbringes i
en institution på baggrund af samtykke fra barnet og de forældreansvarshavende (for børn under
15 år). Under en sådan anbringelse kan institutionen sætte som vilkår, at barnet/den unge kan
tilbageholdes i op til tre uger efter indflytning.
Ydermere kan den såkaldte Forskrift for kvalitet i pleie- og omsorgstjenestene (Helse- og Om-
sorgstjenesteloven) også komme i spil, når det gælder børn med psykiske udviklingsproblemer,
eksempelvis børn med Downs Syndrom. Der findes ingen norsk lovgivning, som regulerer magt-
anvendelse i plejefamilierne (”fosterhjem”).
Ifølge fagchefen fra Statens Helsetilsyn må plejefa-
milier
ikke bruge tvang. Det må ingen i udgangspunktet, men plejefamilierne er ikke givet ”posi-
tiv ret” til at anvende tvang i bestemte tilfælde, som institutionerne er. Fagchefen oplever ikke,
at det er et problem, at der ikke eksisterer en forskrift for plejefamilierne, og det har aldrig været
til offentlig debat, hvorvidt der er behov for et regelsæt, som regulerer magtanvendelse i pleje-
familier.
I det følgende gennemgås bestemmelserne for magtanvendelse (fysisk fastholdelse, tilbagehol-
delse), indgreb i privatlivets fred (urinprøver, videoovervågning, mobiltelefoni og internet, under-
søgelse af personligt opholdsrum, kropsvisitationer, åbning af post) og håndtering af relationer
(husregler, adgang til besøg), som de fremgår af barnevernloven og rettighetsforskriften. Hvor
intet andet er angivet, er paragrafferne citeret eller gengivet i Rambølls egen oversættelse.
2
Den præcise ordlyd af de to paragraffer fremgår af bilaget med den norske og svenske lovgivning.
51
188
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
52
Fysisk magtanvendelse
Ifølge den norske barnevernlov § 5-9 er det ikke tilladt at revse et barn fysisk, at anvende inde-
spærring i enerum eller lignende tvangstiltag eller at føre kontrol med et barns korrespondance,
med mindre det er tilladt ved forskrift. Under kapital 3 i rettighetsforskriften fastlås det som det
første (i § 12), at brug
af tvang og andre indgreb i ”den personlige integritet” ikke må benyttes i
større grad end nødvendigt, og at andre fremgangsmåder skal være afprøvet først. Det forhold,
at fysisk magtanvendelse i udgangspunktet er forbudt, men at forskriften giver institutioner en
positiv ret til at bruge indgribende tvang i bestemte tilfælde blev understreget af fagchefen fra
Statens Helsetilsyn i interviewet.
Tvangsmedicinering, fysisk afstraffelse, isolation, mekaniske tvangsmidler og anden brug af fy-
sisk tvang eller magt er ikke tilladt hverken i straffebehandlings- eller opdragelsesøjemed, men
der kan dog anvendes mindre indgribende fysisk tvang eller magt som f.eks. kortvarig fastholdel-
se eller bortvisning, ”når dette er åbenbart nødvendigt som led i institutionens ansvar
for at give
forsvarlig omsorg eller af hensyn til tryghed og trivsel for alle på institutionen" (rettighetsforskrif-
ten § 13).
I akutte faresituationer kan der efter almindelige nødrets- og nødværgebetragtninger anvendes
”nødvendig tvang”. Akutte faresituationer
defineres som situationer, hvor der er fare for skade på
person eller væsentlig skade på ejendom. Det er dog en forudsætning, ”at lempeligere midler
vurderes som nytteløse eller utilstrækkelige. Tvangsbrugen må i sådanne tilfælde ikke overstige
det, som er nødvendigt for at afværge skaden. Tiltaget skal ophøre straks skaden eller faren er
afværget” (rettighetsforskriften § 14).
Isolation er tilladt, men skal ske under bestemte forhold
som bestemt ved § 14 (f.eks. skal rummet være minimum 8 kvm).
I tilfælde af rømning (at en beboer forlader institutionen uden tilladelse eller undlader at komme
tilbage efter fravær) skal de norske institutioner varsle børneværnstjenesten og politiet, med
mindre sidstnævnte ikke er nødvendigt. Institutionen skal i samarbejde med værge(r) og børne-
værnstjenesten prøve at bringe beboeren frivilligt tilbage til institutionen. Hvis placeringsgrundla-
get tillader det, ”kan beboeren om nødvendigt bringes tilbage til institutionen mod sin vilje”. Det-
te skal ske ”så skånsomt som muligt og på en måde, som varetager beboerens integritet” (ret-
tighetsforskriften § 20).
Rettighetsforskriftens § 19 fastlår, at en institution ikke kan kræve, at en beboer aflægger urin-
prøve. En beboer kan vælge at samtykke til at aflægge en urinprøve, og hvis vedkommende er
under 15 år, skal de forældreansvarshavende samtykke. Samtykket kan når som helst trækkes
tilbage. Det specificeres ydermere i paragraffen, at institutionen skal have regler for aflæggelse
af prøver, og at beboeren skal gøres bekendt med disse, før vedkommende giver sit samtykke.
For anbragte efter barnevernlovens § 4-24 eller § 4-26 gælder det, at de kan nægtes at forlade
institutionsområdet og at bevæge sig frit inden for institutionens område i den udstrækning, det
er nødvendigt
”ud fra formålet med placeringen”.
Vedtaget kan besluttes for op til 14 dage ad
gangen men må ikke opretholdes længere end nødvendigt (rettighetsforskriften § 22). Derudover
kan det kræves, at anbragte efter § 4-24
aflægger urinprøver som følge af ’fylkesnemndas’ ved-
tag. Beboeren kan vælge at samtykke til at aflægge urinprøver. Institutionen skal have regler
for, hvornår prøverne kan kræves aflagt og for procedurer omkring aflæggelsen. Disse skal gøres
kendte for beboere ved indflytning på institutionen. Derudover skal prøverne håndteres i over-
ensstemmelse med Helsedirektoratets retningslinjer for sådanne prøver (rettighetsforskriften §
25).
Privatlivets fred
Til indgreb i privatlivets fred hører anvendelse af videoovervågning, begrænsninger i brug af mo-
biltelefoni og internet, undersøgelse af personligt opholdsrum, kropsvisitation, åbning af post og
sporingstest.
I den norske rettighetsforskrifts § 11 fastslås det, at beboere på institutioner frit skal kunne be-
nytte elektroniske kommunikationsmidler, men at institutionen kan begrænse og i enkelttilfælde
nægte brug af sådanne kommunikationsmidler ”i kraft af sit ansvar for at give forsvarlig omsorg
52
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
189
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
53
for den enkelte og sit ansvar for driften, herunder hensynet til tryghed og trivsel for alle på insti-
tutionen”.
Dog kan anbragte efter barnevernlovens § 4-24 og § 4-26 nægtes adgang til elektroniske kom-
munikationsmidler, hvis dette er nødvendigt af hensyn til behandling eller formålet med anbrin-
gelsen. Institutionen kan inddrage det elektroniske kommunikationsmiddel. Vedtaget kan beslut-
tes for op til 14 dage af gangen men må ikke opretholdes længere end nødvendigt. Det skal lø-
bende revurderes. Det fastslås, at brug af elektroniske kommunikationsmidler ikke kan nægtes,
såfremt det vil være urimeligt over for beboeren i det enkelte tilfælde (rettighetsforskriften § 24).
Ransagning af en beboers rum eller ejendele kan finde sted, såfremt
der foreligger ”begrundet
mistanke om, at beboeren besidder tyvegods, farlige genstande, rusmidler eller andre skadelige
medikamenter samt udstyr til brug af rusmidler og andre skadelige medikamenter”. Med mindre
det er uforholdsmæssigt vanskeligt, fordi beboeren har forladt institutionen uden samtykke, ikke
ønsker at være til stede eller lignende, skal beboeren være til stede under ransagningen, og ran-
sagningen skal ske så skånsomt som muligt (rettighetsforskriften § 16). Jf. § 17 skal farlige gen-
stande, rusmidler og andre skadelige medikamenter, som bliver fundet ved indflytning eller un-
der ophold i institutionen, beslaglægges og overleveres til politiet.
Samme formulering som den om værelsesransagning er anvendt i bestemmelsen om, hvornår en
kropsvisitation må foretages. En kropsvisitation må kun omfatte kroppens overflader, mundhulen
og gennemsøgning af klæder, og skal
–
hvis beboeren eller den ansatte, som skal foretage visita-
tionen, ønsker det
–
gennemføres med to ansatte til stede. Kropsvisitationen skal foretages af en
person af samme køn som beboeren og være så skånsom som muligt (rettighetsforskriften § 15).
Ifølge forskriftens § 18 er det ikke er tilladt at føre kontrol med beboernes korrespondance; ”be-
boerne skal frit kunne sende og modtage post”. Dette gælder også elektronisk post. Dog kan ind-
kommen post kontrolleres, hvis der er
”begrundet mistanke om, at forsendelsen indeholder rus-
midler eller farlige genstande”. Ved kontrol af post skal modtageren eller afsenderen være til ste-
de, og hvis der klages over vedtag om kontrol, kan kontrollen ikke foretages, før klagebehandlin-
gen er afsluttet.
Håndtering af relationer
Ifølge den norske rettighetsforskrift må husordensregler, rutiner eller lignende ikke indskrænke
beboernes rettigheder, som de fremgår af forskriften, og de må ikke ”anvendes på en måde, som
vil være urimelig over for beboeren
i det enkelte tilfælde” (§ 3).
Institutionsbeboere må ikke nægtes besøg af/anden kontakt med advokat, barneværnstjenesten,
tilsynsmyndighed, plejepersonale, som er beboerens behandler, præst, anden sjælesørger eller
lignende (rettighetsforskriften
§ 3). Ifølge § 10 skal de frit kunne modtage besøg og ”have
det
samvær med andre,
som hun/han ønsker (…), med mindre noget andet følger af ’fylkesnemndas’
eller børneværnstjenestens vedtag”. Institutioner må fastsætte regler, som begrænser samvær
og besøg i kraft af deres ansvar for at give forsvarlig omsorg samt baseret på deres ansvar for
driften, ”herunder hensynet til tryghed og trivsel for alle på institutionen”. Det specificeres, at
sådanne regler skal tilrettelægges sådan, at der kan ”gennemføres gode
samvær og besøg for
den enkelte beboer”.
Ifølge fagchefen fra Statens Helsetilsyn giver håndteringen af relationer anledning til frustration,
særligt i plejefamilier. Institutionerne har, ifølge fagchefen, nedskrevne regler for hvert enkelt
barn, hvor reglerne for barnets kontakt med forældre m.v. reguleres. For nogle børn vil de være
givet af en dommer, mens de for andre børn er udstukket af institutionen. Institutionerne skal
have skrevet det ned, men de specifikke detaljer afhænger af anbringelsesgrundlaget.
Anbragte efter barnevernlovens § 4-24 eller § 4-26 kan nægtes besøg, hvis det er nødvendigt af
hensyn til behandling eller formålet med anbringelsen. Dette kan besluttes for op til 14 dage ad
gangen men må ikke opretholdes længere end nødvendigt, og vedtaget skal løbende revurderes.
Det fastslås ydermere, at besøg ikke kan nægtes, hvis det er urimeligt over for beboeren i det
enkelte tilfælde (rettighetsforskriften § 23).
53
190
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
54
Debatter og udvikling
Rettighetsforskriften af 15. november 2011 er en revideret version af den tidligere forskrift af 12.
december 2002. Forskriften blev revideret, fordi parter på området gav udtryk for udfordringer
med at tolke det gældende lovværk, især i forhold til brug af tvang og begrænsninger (Karlsrud,
2011). Ifølge Prof.
Karl Harald Søvig var der generelt stor diskussion i forbindelse med de ”om-
fattende
ændringer” af forskriften i 2011. Ifølge ham mente institutionerne, at de havde for lidt
beføjelser over for de unge. Derudover var der flere tragiske historier, bl.a. om unge, der var
rømmet, og senere døde.
Af høringsnotatet i forbindelse med revisionen fra 2010 fremgår det, at ’fylkesmennene’ mener,
at anbragte børn på institutioner i dag har både større og mere omfattende adfærds- og rusmid-
delproblemer end tidligere, hvilket tilsiger større behov for omsorg og beskyttelse end tidligere. I
notatet konstateres en stigning i antallet af indberetninger fra 2008 til 2009, og at indberetnin-
gerne omhandler ransagning, brug af tvang i akutte faresituationer, urinprøvetagning, beslag-
læggelse af farlige genstande eller rusmidler og begrænsninger i bevægelsesfrihed. Især rusmid-
delrelateret kontrol udgør en stor del af de registrerede magtanvendelser (Barne-, likestillings-
og inkluderingsdepartementet, 2010: 4-5).
Muligheden for at bruge tvang blev med revisionen således
udvidet, fordi det ”i nogle situationer
er nødvendigt at bruge tvang for at sikre, at barnet får god nok omsorg”,
og fordi
samfundsud-
viklingen har medført nye udfordringer i forhold til begrænsninger på ungdommens kontakt med
netværk, som kan have negativ indflydelse. Revisionen indebar udvidelser i adgangen til 1) rus-
middeltestning, 2) kropsvisitation og ransagning, 3) begrænsninger i retten til telefonkontakt og
lignende til at gælde alle elektroniske kommunikationsmidler, 4) at nægte beboerne at tage de-
res mobiltelefon med sig og 5) bevægelsesbegrænsninger for adfærdsplacerede (Karlsrud, 2011).
I interviewet med fagchefen fra Statens Helsetilsyn fremgik det, at det er det norske tilsyns op-
fattelse, at den nye forskrift og moderniseringen i øvrigt har forenklet regelsættet og gjort det
nemmere for praktikere at anvende og forholde sig til reglerne om magtanvendelse over for an-
bragte børn og unge.
Udover en specificering af adgangen til tvang og indgreb i privatlivets fred blev der med den nye
forskrift indført et eksplicit krav om, at brug af tvang og andre indgreb i den personlige integritet
ikke skal benyttes i større grad end nødvendigt
–
at andre fremgangsmåder skal være forsøgt
først, og at barnets bedste skal være et grundlæggende hensyn (Karlsrud, 2011).
8.4
Sverige
Sverige har, ligesom Danmark, en rammelov for hele det sociale område: Socialtjänstlagen (SoL)
fra 1982. I modsætning til den danske lovgivning er de svenske regler for anbringelser imidlertid
delt op, så henholdsvis frivillige og tvungne anbringelser reguleres af to separate love: Anbringel-
ser
med
samtykke fra forældrene er reguleret af SoL, mens anbringelser
uden
samtykke fra for-
ældrene er reguleret af Lag med särskilda bestämmelser om vård av unga (LVU) (Bengtsson &
Jakobsen, 2009: 188).
Ifølge SFI’s analyse af institutionsanbringelser fra 2009 er den opdelte lovgivning i tråd med Sve-
riges syn på forholdet mellem barnets og forældrenes interesse: De betragtes som samstem-
mende, så længe der er tale om en frivillig anbringelse (reguleret efter SoL), men som stridende
ved anbringelser uden samtykke (reguleret efter LVU). Tvangsanbringelser udgør en større andel
af anbringelser i Sverige, end de gør i Danmark. I Danmark var 6 pct. af de 13-17-årige anbragte
i 2006 tvangsanbragte, mens det samme gjaldt for 32 pct. af de 13-17-årige anbragte i Sverige i
2006 (Bengtsson & Jakobsen, 2009: 79-80, 191).
I Sverige sondres
(HVB), som tager
ner kan etableres
de unge, som har
der mellem to typer af institutioner. For det første Hjem til pleje og beboelse
imod personer til pleje eller behandling og drives professionelt. Disse institutio-
af offentlige eller private plejegivere. For det andet særskilte ungdomshjem til
”brug
for at stå under særlig tæt overvågning”. De særskilte ungdomshjem ud-
54
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
191
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
55
fører også ungdomsfængselsstraf, som består af lukkede afdelinger og forskellige typer af afde-
linger med varierende lukkethed og sikkerhed.
Regler for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
De svenske bestemmelser om magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten over for an-
bragte børn og unge under forskellige placeringsformer primært i følgende love:
•
•
•
Socialtjänslag (2001:453) (SoL)
Lag (1990:52) med särskilda bestämmelser om vård av unga (LVU)
Lag om verkställighet av sluten ungdomsvård (LSU)
LVU regulerer magtanvendelse og andre indgreb over for anbragte børn og unge på institutioner.
Førnævnte særskilte ungdomshjem for unge, som har
”brug
for at stå under særlig tæt overvåg-
ning”,
kaldes også § 12-hjem
efter § 12 i LVU. Ungdomsfængselsstraffe, herunder magtanven-
delse og andre indgreb under en ungdomsfængelsesstraf, er reguleret af LSU. Alle særskilte ung-
domshjem, herunder de institutioner, som udfører ungdomsfængselsstraf, drives af Statens Insti-
tutionsstyrelse (SiS) (Barneombudssmannen, 2010a). Siden 2010 har den svenske Socialstyrelse
haft ansvaret for at føre tilsyn med både private og kommunale behandlingshjem.
I nærværende rapport fokuseres på bestemmelserne i LVU og dermed på bestemmelserne for
anbragte på særskilte ungdomshjem og ikke på de lukkede institutioner.
Ligesom i Norge og Danmark er der i Sverige ingen særskilt lovgivning for plejefamilier, som
dermed ikke har de samme beføjelser, som opholdssteder og institutioner har på nogle områder.
Ifølge
juristen fra den svenske Socialstyrelse betyder det, at plejefamilier må ”endnu mindre” end
biologiske forældre. I 2012 blev reglerne for tilsyn med plejefamilier ændret til i højere grad at
specificere eksempelvis, hvad der skal tales om på et tilsynsbesøg. Med Prof. Tommy Lundströms
ord er forventningen til plejefamilier (’familjehem’) og almindelige institutioner (HVB), at de ”be-
handler børnene, som almindelige forældre behandler
deres børn”.
I det følgende gennemgås bestemmelserne for magtanvendelse (fysisk fastholdelse, tilbagehol-
delse), indgreb i privatlivets fred (urinprøver, videoovervågning, mobiltelefoni og internet, under-
søgelse af personligt opholdsrum, kropsvisitationer, åbning af post) og håndtering af relationer
(husregler, adgang til besøg), som de fremgår af barnevernloven og rettighetsforskriften. Hvor
intet andet er angivet, er paragrafferne citeret eller gengivet i Rambølls egen oversættelse.
Fysisk magtanvendelse
I Sverige kan en ung, som bor i et hjem med særlig supervision, forhindres i at forlade hjemmet
og generelt underkastes ”den begrænsning af bevægelsesfriheden,
som er nødvendig for at ple-
jen kan gennemføres”. Ydermere kan den unges
bevægelsesfrihed indskrænkes,
”når det er nød-
vendigt af hensyn til andre beboeres eller personalets sikkerhed” (LVU
§ 15).
Hvis det er nødvendigt af hensyn til den anbragtes, de andre beboeres eller personalets sikker-
hed for at ”forhindre,
at den anbragte
afviger” eller ”for i øvrigt at gennemføre plejen”, kan den
anbragte placeres i et låsbart rum eller under anden særlig omhyggelig supervision og om nød-
vendigt placeres i isolation, dvs. forhindres i at møde andre beboere. Der stilles ikke specifikke
krav til de praktiske forhold ved en isolation (rumstørrelse m.v.), men § 15 i LVU specificerer, at
isolation højest kan finde sted to måneder i træk, med mindre særlige behandlingsgrunde giver
anledning til det. Spørgsmål om pleje i isolation skal undersøges regelmæssigt og altid genprøves
inden syv dage efter sidste prøvning.
En anbragt kan holdes afsondret, hvis han/hun optræder voldsomt eller er så rusmiddelpåvirket,
at han/hun ikke kan holdes til orden. Afsondretheden må ikke være længere end absolut nød-
vendig og må ikke vare længere end 24 timer i træk. En læge skal afgøre spørgsmål om sådanne
foranstaltninger, og hvis lægen anmoder om det, skal foranstaltningen straks ophøre (LVU § 15
c, LSU § 17).
55
192
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
56
Privatlivets fred
Bestemmelser om privatlivets fred tæller regler for anvendelse af urinprøver, videoovervågning,
begrænsninger i brug af mobiltelefoni og internet, undersøgelse af personligt opholdsrum, krops-
visitation, åbning af post og sporingstest.
Ifølge LVU er beboere på de særskilte ungdomshjem
– ”med
mindre medicinske eller andre hen-
syn retfærdiggør andet” –
forpligtet til at afgive blod-, urin-, puste-, spyt- eller svedprøve for at
kontrollere for påvirkning af narkotika, alkohol eller andre rusmidler, ”hvis der er mistanke om,
at beboeren er under indflydelse
af et sådant middel” (LVU § 17 a).
Det samme fremgår af LSU §
17 a.
Efter LVU § 15 a har beboere på de særskilte ungdomshjem
”ret til at ringe og modtage telefon-
opkald, tage imod besøg samt opholde sig væk fra hjemmet i så vid udstrækning, som det er
muligt”
men kan nægtes dette, hvis det kan true plejen eller ordenen i hjemmet.
En sådan be-
slutning foretages af Statens Institutionsstyrelse. Der skal udfattes en skriftligt beslutning, som
skal underskrives af den anbragte, som viser, at han eller hun har modtaget beslutningen. Den
unge skal også informeres om sin ret til efter LVU § 42 at klage over beslutningen til forvalt-
ningsretten inden for tre uger efter beslutningen. Ifølge Institutionsstyrelsens retningslinjer kan
en beslutning om at indskrænke den unges ret til at foretage og modtage telefonopkald ikke væ-
re af generel karakter (Barnombudsmannen, 2010b: 45).
Ifølge juristen fra den svenske Socialstyrelse er der en gråzone i forhold til eksempelvis be-
grænsninger af mobiltelefoni. En institution eller plejefamilie må godt lave en aftale med et barn
om, at mobiltelefonen ikke er på værelset om natten, men så skal det være en frivillig aftale.
LVU understreger eksplicit, at unge institutionsanbragte ikke må være i besiddelse af ”narkotika,
alkohol, andre rusmidler, sådanne midler som fremgår af loven (1991:1969) om forbud mod vis-
se dopingmidler eller sådanne varer, som er omfattet af loven (1999:42) om forbud mod visse
helsefarlige varer eller sprøjter, kanyler eller andre genstande, der er særligt velegnede til mis-
brug af eller anden omgang med narkotika” eller andet ”som kan være til skade for velfærd eller
orden i hjemmet”. Loven giver ret til at bortskaffe sådanne ejendele (LVU § 16).
Den svenske lov opstiller ikke lige så specifikke krav til kropsvisitationer som den norske. Efter §
17 i LVU må en ung kropsvisiteres eller udvendig kropsbesigtiges ved ankomsten til hjemmet for
at kontrollere, at denne ikke bærer noget på sig, som han eller hun ikke må have der. Det sam-
me gælder, hvis der under opholdet i hjemmet opstår mistanke om, at sådan ejendom kan findes
hos ham eller hende. Alle de hensyn, som omstændighederne muliggør, skal iagttages. Hvis det
er muligt, skal der være et vidne til stede. Ifølge en rapport fra den svenske Barnombudsmann
fungerer det i praksis sådan, at den unge bliver bedt om at tage sine klæder af, hvorefter kon-
trollanten kontrollerer de dele af kroppen, som er synlige. Kontrollanten må ikke røre den unges
krop og størst mulige hensyn skal tages. En pige bør ikke kropsvisiteres af en mand, og det
samme gælder for drenge i forhold til kvindeligt personale (Barnombudsmannen, 2010b: 21).
I Sverige kan en institutionsanbragt ung underkastes overvågning af sine breve og andre forsen-
delser, ”hvis det er nødvendigt at hensyn til hjemmets orden eller den unges særskilte forhold”.
Dog skal breve mellem den unge og en svensk myndighed eller advokat eller hans/hendes offent-
lige repræsentant videregives uden forudgående granskning (LVU § 19).
Håndtering af relationer
Ifølge LVU
§ 14 har ’socialnämnden’ et ansvar for, at den unges behov for omgang med forældre
og værger så vidt muligt tilgodeses. Hvis det er nødvendigt af hensyn til formålet med plejen,
kan ’socialnämnden’ beslutte, hvordan den unges omgang med værger og forældre,
som har
samkvemsret reguleret ved dom, beslutning ved en domstol eller gennem aftale, skal udøves.
’Socialnämnden’ kan også beslutte, at den unges færden ikke skal videregives til forældre eller
værger. En sådan afgørelse skal revurderes mindst hver tredje måned.
Husregler nævnes ikke i den svenske LVU som i den norske rettighetsforskrift.
56
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
193
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
57
Debatter og udvikling
Siden 2009 har der i Sverige været en debat om misforhold på ungdomsinstitutioner og om, at
unge ikke får tilgodeset deres rettigheder. I slutningen af 2009 rejste generaldirektør for Statens
Institutionsstyrelse (SiS) i Sverige selvkritik af brugen af isolation på de særlige ungdomshjem
og krævede ændringer i blandt andet loven om pleje af unge (LVU § 15 c) og loven om lukkede
anbringelser (LSU § 17). Det skete på baggrund af en granskning af samtlige beslutninger om
isolation i 2008 og første halvår af 2009. Som det er nu, har § 12-institutionerne ret til at tilba-
geholde de unge mod deres vilje, at læse deres post, at udføre kropsvisitationer, at tage urinprø-
ver og at isolere. Formanden foreslog, at den længst lovlige varighed af en isolation sættes ned
fra 24 til 6 timer, om end det ifølge hende kan være nødvendigt at isolere unge, som er stærkt
påvirkede af stoffer, i længere tid end 6 timer (Göransson, 2009).
Den svenske Børneombudsmand mener
– med henvisning til FN’s børnekonvention, FN’s konven-
tion om de medborgerlige og politiske rettigheder og FN’s torturkonvention –
at isolation af børn
og unge helt skal forbydes i LVU og LSU. Det fremgår bl.a. af en rapport fra Børneombudsman-
den fra 2013. I betænkningen SOU 2012:34 for unge lovovertrædere foreslås nye sanktioner, ek-
sempelvis ungdomsovervågning som ikke indebærer en fuldkommen frihedsberøvelse af den un-
ge (Barnombudsmannen, 2013: 101).
I 2012 blev der nedsat en komité, som skal foretage en revision af LVU, herunder lovens magt-
anvendelsesbeføjelser. Baggrunden for revisionen er blandt andet, ifølge juristen fra den svenske
Socialstyrelse, at styrelsen har gjort opmærksom på brister på området; de unge føler sig retslø-
se og ikke respekterede, der er store kvalitetsforskelle mellem institutioner, rutiner og regler er
ikke i alle tilfælde forenelige med unges ret til integritet, og indskrænkninger i unges frihed på in-
stitutioner sker ikke altid på et juridisk sikkert grundlag. Hun fortalte, at der har været en række
historier fremme i medierne med voksne, som fortæller om forsømmelser af dem under deres
opvækst på institutioner og i plejefamilier. Disse historier har, udover nedsættelse af komitéen,
medført, at der er blevet oprettet et nyt statsligt organ, som udbetaler erstatninger til folk, der
har lidt under deres anbringelser. Dette blev ligeledes nævnt af Tommy Lundström, som fortalte,
at opfordringen til at anmelde overgreb og lignende har ført til flere tusinde anmeldelser.
Børneombudsmanden har anført, at den nuværende lovgivning vedrørende anbragte børn og un-
ge er undertrykkende og orienteret mod begrænsninger og tvangsmidler, som styrer deres hver-
dag. Fokus for komitéen er på den baggrund at styrke børn og unges retssikkerhed og ret til at
blive hørt og inddraget i aspekter, som vedrører deres eget liv (Socialdepartementet, 2012: 6-8).
Komitéens arbejde skal afleveres i 2014.
8.5
Kilder
Barne-, likestillings- og inkluderingsdepartementet (august 2010):
Høringsnotat: Revidering av
forskrift om rettigheter og bruk av tvang under opphold i barneverninstitusjon.
Barnombudsmannen (2009):
Avskaffa möjligheten att isolera barn.
http://barnombudsmannen.blogspot.dk/2009/12/avskaffa-mojligheten-att-isolera-barn.html
Barnombudsmannen (2010a):
Fakta om placeringsformer.
http://www.barnombudsmannen.se/vart-arbete/arsrapporteringar/barn-i-den-sociala-
barnavarden-2010/lagar-och-fakta/fakta-om-placeringsformer/
Barnombudsmannen (2010b):
Röster från särskilda ungdomshem.
http://www.barnombudsmannen.se/Global/Publikationer/arsrapport%202010%20IMsorry_webb
%20hela.pdf
Barnombudsmannen (2013):
Från Insidan: Barn och ungdomar om tillvaron i arrest och häkte.
http://www.barnombudsmannen.se/Global/BO2013_WEBNYAPRIL.pdf
Bengtsson, Tea T. & Turf B. Jakobsen (2009):
Institutionsanbringelse af unge i Norden. En kom-
parativ undersøgelse af lovgrundlag, institutionsformer og udviklingstendenser.
Kbh: SFI.
57
194
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
58
http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=2192&PID=9267
Göransson,
Ewa Persson (2009): ”Allvarliga fel har begåtts i den slutna ungdomsvården”.
Dagens
Nyheter.
http://www.dn.se/debatt/allvarliga-fel-har-begatts-i-den-slutna-ungdomsvarden/
Karlsrud, Marie C. (2011):
Revision af ”Forskrift om rettigheter og bruk av tvang under opphold i
barneverninstitusjon.
Barne-, likestillings- og inkluderingsdepartement.
http://www.barnevernet.no/Dokumenter/Lover-og-regler/Forskrifter/-Forskrift-om-rettigheter-
og-bruk-av-tvang-under-opphold-i-barneverninstitusjonbarneverninstitusjon-/
Socialdepartementet (2012):
Kommittédirektiv: Översyn av lagen med särskilda bestämmelser
om vård av unga, m.m.
http://www.regeringen.se/content/1/c6/19/68/56/ea5c1f9f.pdf
58
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
195
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0198.png
0-1
BILAG 1
BESKRIVELSE AF DATAGRUNDLAG
Kortlægningen af praksis for indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge er
baseret på følgende datakilder:
Interviews
Rambøll har foretaget en række kvalitative interviews med informanter på henholdsvis myndig-
heds- og leverandørniveau. På myndighedsniveau har vi talt med fire kommunale tilsynsførende
og seks familieplejekonsulenter fra fem forskellige kommuner. Derudover har vi talt med faglige
eksperter på området, herunder repræsentanter fra Socialstyrelsen og fra de nye sociale tilsyn.
På leverandørniveau har vi gennemført interviews med ledere og medarbejdere fra forskellige ty-
per af anbringelsesinstitutioner og med plejefamilier.
Fokusgruppe
Rambøll har gennemført to fokusgrupper med deltagelse af i alt 14 repræsentanter fra tre døgn-
institutioner, fem socialpædagogiske opholdssteder og to sikrede institutioner. Diskussionerne i
fokusgrupperne har belyst konkrete, etiske og praktiske dilemmaer omkring indgreb i selvbe-
stemmelsesretten, som personalet på anbringelsesstederne håndterer i deres hverdag.
Spørgeskemaundersøgelser
Rambøll har gennemført to spørgeskemaundersøgelser, en blandt landets anbringelsesinstitutio-
ner og en blandet landets plejefamilier. Spørgeskemaets udformning er den samme til de forskel-
lige typer af anbringelsessteder, mens plejefamilierne har modtaget et særskilt skema udformet
med udgangspunkt i deres specielle situation. Fokus for spørgeskemaerne har været at afdække
omfanget af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten samt typer af procedu-
rer og husregler på de enkelte anbringelsessteder og i plejefamilierne.
Spørgeskemaundersøgelsen blandt anbringelsesinstitutioner er udsendt til 120 tilfældigt udtruk-
ket anbringelsesinstitutioner for børn og unge på baggrund af informationer fra Socialstyrelsens
tilbudsportal. I alt har 62 anbringelsesinstitutioner besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en
svarprocent på ca. 50 pct. Nedenstående tabeller viser fordelingen af institutioner i stikprøven i
forhold til institutionstype og målgruppe.
Tabel 39: Hvilken type institution er I?
Procent
Opholdssted for børn og unge
Døgninstitution for børn og unge
Sikret døgninstitution og afdeling
Andet, angiv:
Ved ikke
I alt
50 %
36 %
11 %
3%
0%
100 %
Tabel 40: Hvad er institutionens målgruppe? - Sæt gerne flere krydser
Procent
Normalt begavede børn og unge med sociale problemer
Normalt begavede børn og unge med psykiatriske diagnoser eller psykiske forstyrrelser
74 %
75 %
(f.eks. ADHD, OCD, angst, depression)
Børn og unge med fysisk funktionsnedsættelse
Børn og unge med kognitiv funktionsnedsættelse (f.eks. udviklingshæmning, autisme, hjer-
13 %
41 %
neskade)
Kriminelle unge
Ingen specifik målgruppe
Andet, angiv:
I alt
33 %
0%
7%
100 %
196
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0199.png
0-2
Ud af de 62 institutioner er 31 opholdssteder, 24 døgninstitutioner, 7 sikrede institutioner. Ud af
de 24 døgninstitutioner arbejder 8 institutioner specifikt med børn og unge med nedsat fysisk
funktionsnedsættelse. De resterende institutioner arbejder med normalt begavede unge med so-
ciale problemer (45 institutioner), normalt begavede børn og unge med psykiske forstyrrelser (46
institutioner), børn og unge med kognitiv funktionsnedsættelse (25 institutioner) og/eller krimi-
nelle unge (20 institutioner).
Stikprøven indeholder institutioner, som er målrettet børn og unge på forskellige alderstrin, dog
med en overvægt af børn over 7 år. I nedenstående tabel ses andelen af institutioner fordelt på
målgruppens alder.
Tabel 41: Hvor gamle er børnene/de unge, som bor på jeres institution? - Sæt gerne flere krydser
Procent
0-6 år
7-14 år
15-17 år
18 år og ældre
Andet:
I alt
17 %
59 %
83 %
59 %
7%
100 %
Spørgeskemaundersøgelsen blandt plejefamilier er udsendt til 325 medlemmer af Plejefamiliernes
Landsforening (PLF) inkluderende både almene og kommunale plejefamilier. I alt har Rambøll
modtaget 138 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på ca. 42 pct. Besvarelserne fordeler sig
således:
Almene plejefamilier: 111 besvarelser
Kommunale plejefamilier: 27 kommunale.
I de to nedenstående tabeller ses plejefamiliernes angivelser af, hvilken alder samt hvilken mål-
gruppe af børn/unge de har anbragt i deres familie:
Tabel 42: Hvor gamle er jeres plejebørn?
Procent
0 til 6 år
7 til 14 år
15 til 18 år
Over 18 år
32 %
69 %
29 %
7%
Størstedelen af plejefamilierne har anbragte børn og unge i alderen syv til 14 år (69 pct.), mens
henholdsvis 32 pct. og 29 pct. har børn i aldersgruppen nul til seks år eller 15 til 18 år. Syv pct.
af plejefamilierne angiver, at de har anbragte børn over 18 år.
Tabel 43: Hvilken målgruppe tilhører jeres plejebørn/unge?
Procent
Normaltbegavede, sociale problemer
Kognitive funktionsnedsættelser
Normaltbegavede, psykiatriske diagnoser/psykiske forstyrrelser
Fysisk funktionsnedsættelse
Kriminelle
Ingen specifik målgruppe
Andet
54 %
39 %
30 %
5%
5%
11 %
11 %
Mere end halvdelen af plejefamilierne angiver, at de har anbragte børn og unge med normalbe-
gavelse og sociale problemer (54 pct.), 39 pct. angiver, at have børn eller unge med kognitive
funktionsnedsættelser, 30 pct., at de har normaltbegavede børn og unge med psykiatriske diag-
noser eller psykiske forstyrrelser og fem pct., at de har kriminelle unge anbragt. Derudover angi-
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
197
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
0-3
ver 11 pct. af plejefamilierne, at de henholdsvis ingen specifik målgruppe har, eller at børnene/de
unge tilhører en anden målgruppe.
Gennemgang og analyse af husregler
Rambøll har systematisk gennemgået og analyserest nedskrevne husregler fra ti forskellige an-
bringelsesinstitutioner. Husreglerne er indsamlet blandt respondenterne i spørgeskemaundersø-
gelsen blandt anbringelsesinstitutioner og blandt deltagerne til de to fokusgrupper.
198
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0201.png
0-4
BILAG 2
SPØRGESKEMA TIL DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER
Rambøll Management Consulting udfører på vegne af Social-, Børne- og Integrationsministeriet
en undersøgelse af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for a
n-
bragte børn og unge. Udover magtanvendelse, såsom fastholdelse eller fjernelse af et barn/en
ung, vil det være
begrænsninger af barnets/den unges ret til privatliv, herunder åbning af post,
begrænsninger i
barnets/den unges adgang til medier og mobiltelefoni samt håndtering af bar-
nets/den
unges relationer.
Undersøgelsen skal bruges af Magtanvendelsesudvalget
på børne- og ungeområdet, der bl.a.
skal se på, om reglerne om magtanvendelse skal ændres eller præciseres.
Spørgsmålene hand-
ler om din institutions brug af indgreb i selvbestemmelsesretten samt de tanker og overvejelser,
der ligger bag.
Spørgeskemaet skal
kun besvares af én leder/medarbejder pr. institution. Det tager ca. 15-20
minutter at besvare spørgeskemaet. Du bedes besvare skemaet inden mandag den 14. oktober.
Besvarelser vil blive behandlet med anonymitet.
Har du indholdsmæssige spørgsmål til undersøgelsen,
er du velkommen til at kontakte Iben
Warring Madsen per e-mail
[email protected] eller på telefon 51 61 45 78.
Hvis du ønsker at udskrive skemaet, inden du påbegynder din besvarelse, kan du klikke på pri
n-
terikonet nedenfor.
Tak fordi du vil deltage
i undersøgelsen!
Med venlig hilsen
Rambøll Management Consulting
Først vil vi bede dig om nogle oplysninger vedr. din institution.
1.
Hvilken
type institution
er I?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
☐
Opholdssted for børn og unge
☐
Døgninstitution for børn og unge
☐
Sikret døgninstitution og afdeling
☐
Andet, angiv:
☐
Ved ikke
__________
2. Hvad
er din
stilling?
(1)
☐
Leder
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
199
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0202.png
0-5
(2)
☐
Medarbejder
☐
Andet, angiv:
__________
(3)
3.
Hvor
gamle
er børnene, som bor på jeres
institution?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
☐
0-6
år
☐
7-14
år
☐
15-17
år
☐
18 år og ældre
☐
Andet:
__________
4.
Hvad
er institutionens
målgruppe?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
☐
Normalt begavede børn og unge med sociale problemer
☐
Normalt begavede børn og unge med psykiatriske diagnoser eller psykiske forstyrrelser
(f.eks. ADHD, OCD,
angst, depression)
(3)
(4)
☐
Børn og unge med fysisk funktionsnedsættelse
☐
Børn og unge med kognitiv funktionsnedsættelse (f.eks. udviklingshæmning, autisme,
hjerneskade)
(5)
(6)
☐
Kriminelle unge
☐
Ingen
specifik målgruppe
(7)
☐
Andet, angiv:
__________
5.
Hvor
mange indberetninger
om tilladt
magtanvendelse
havde I
ca.
i
2012?
(1)
☐
0-19
200
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0203.png
0-6
(2)
☐
20-39
☐
40-59
☐
Over 60
☐
Ved ikke
(3)
(4)
(5)
6. Hvor
mange indberetninger
om ikke
tilladt
magtanvendelse
havde I
ca.
i
2012?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
☐
0-5
☐
6-10
☐
11-20
☐
Over 20
☐
Ved ikke
7. Hvad
drejer en ikke
tilladt
magtanvendelse
sig
typisk
om?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
☐
Nedværdigende tale
☐
Fysisk magtanvendelse
☐
Aflåsning af værelse
☐
Undersøgelse af person
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
I de følgende spørgsmål vil vi bede dig om at forholde dig til, hvordan I på jeres institution bru-
ger forskellige former for
fysisk magtanvendelse. Fysisk magtanvendelse er eksempelvis fast-
holdelse og fjernelse/tilbageførelse af den unge/barnet fra et fælles opholdsrum.
8.
Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
fastholder
eller
tilbageholder
et barn/en
ung?
(1)
(2)
(3)
(4)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
201
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0204.png
0-7
(5)
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
(6)
(7)
(8)
9. Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
fjerner/tilbagefører
et barn/en
ung fra et fælles
opholdsrum?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
9a. Hvilken
begrundelse
bruger I
oftest for fysisk
magtanvendelse
som eksempelvis
fast-
holdelse
og fjernelse/tilbageførelse?
(1)
☐
Barnet eller den unge udviser en
sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er ufor-
svarligt
(2)
☐
Barnet eller
den unge gør skade på sig selv eller andre
(3)
(4)
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
10. Har
I
på jeres institution
egne retningslinjer
for, hvornår I
tilbagehol
-
der/fastholder/fjerner
et barn/en
ung?
202
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0205.png
0-8
(1)
☐
Ja, vi har mundtlige retningslinjer
☐
Ja, vi har skriftlige retningslinjer
☐
Ja, vi har både mundtlige og skriftlige retningslinjer
☐
Nej, vi foretager en konkret vurdering i den givne situation
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
11. I
det følgende
vil
vi
bede dig
angive,
hvor enig/uenig
du er i
en række
udsagn vedr.
fy-
sisk
magtanvendelse
Hverken
enig
Helt
enig
Delvis
enig
Delvist
uenig
Helt
uenig
eller
uenig
Ved ikke
I dagligdagen er det let at
vurdere, hvorvidt der er be-
hov for at
anvende fysisk magt mod et
barn/en ung
I dagligdagen er det let at
vurdere, om man har brugt
fysisk magt over for et
barn/en ung
I dagligdagen
er det let at
(5)
☐
(4)
☐
(3)
☐
(2)
☐
(1)
☐
(6)
☐
(5)
☐
(4)
☐
(3)
☐
(2)
☐
(1)
☐
(6)
☐
vurdere, om der er hjemmel til
at bruge fysisk magt over for
et barn/ en ung
I dagligdagen er det let at
vurdere, om man har brugt
fysisk magt over
(5)
☐
(4)
☐
(3)
☐
(2)
☐
(1)
☐
(6)
☐
(5)
☐
(4)
☐
(3)
☐
(2)
☐
(1)
☐
(6)
☐
for et barn/en ung
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
203
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0206.png
0-9
11a.
Hvilke
forhold
kan
gøre det vanskeligt
at vurdere, hvorvidt
der er behov for at anven-
de et fysisk
indgreb
mod et barn/en
ung?
Sæt gerne flere krydser
(1)
☐
Det er ofte vanskeligt at vurdere, hvornår barnet/den unge udgør tilstrækkelig fare for sig
selv
(2)
☐
Det er ofte
vanskeligt at vurdere, hvornår barnet/den unge udgør tilstrækkelig fare for andre
(3)
(4)
☐
Det er ofte vanskeligt at vurdere, hvornår fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt
☐
Det er ofte vanskeligt at vurdere behovet for omsorg over for barnet i forhold til bar-
nets/den unges ret til selvbestemmelse
(5)
(6)
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
11b. Hvilke
forhold
kan
gøre det vanskeligt
at vurdere, om man har brugt fysisk
magt over
for
et barn/en
ung?
Sæt gerne flere kryds
er
(1)
☐
Det er ofte vanskeligt at skelne mellem, hvornår der er tale om almindelig omsorg for bar-
net/den unge og et fysisk indgreb i selvbestemmelsesretten
(2)
☐
Særligt ved yngre børn kan det være vanskeligt at vurdere, om man har brugt fysisk magt,
fordi
det fysisk kontakt mellem barn og pædagog, eksempelvis i form af, at pædagogen
holder barnet i hånden, så det ikke løber ud på gaden, er meget naturligt ved yngre børn
(3)
☐
Særligt ved børn og unge med nedsat funktionsevne kan det være vanskeligt at vurdere,
om man har brugt fysisk magt, fordi børn og unge med nedsat funktionsevne kan have
svært ved at vise eller kommunikere, at de er imod eksempelvis at blive flyttet til et andet
rum
(4)
(5)
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
204
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0207.png
0-10
12.
Hvilke
situationer
fører til
fysisk
magtanvendelse?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
☐
Mundtlige konflikter med andre børn/unge
☐
Mundtlige konflikter med en ansat
☐
Fysiske konflikter med andre børn/unge
☐
Fysiske konflikter med en ansat
☐
Fysisk
selvskadende adfærd
☐
Anden form for selvskadende adfærd, hvilken:
__________
☐
Barnet/den unge ville ikke deltage i personlig pleje eller hygiejne (f.eks.
tandbørstning,
bad, påklædning)
(8)
(9)
(10)
(11)
☐
Barnet/den unge ville ikke modtage medicin
☐
Barnet/den unge vil forlade institutionen uden tilladelse
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
I de følgende spørgsmål vil vi bede dig om at forholde dig til jeres praksis for at bede de unge
aflægge urinprøver ved mistanke om narkotikamisbrug.
13. Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
beder en ung om at aflægge
urinprøve?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
13a. I
hvilke
situationer
beder I
den unge om
at aflægge
urinprøve?
Sæt gerne flere krydser
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
205
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0208.png
0-11
(1)
☐
Rutine-narkotikatest
på institutionen
(2)
☐
Konkret
mistanke om narkotikamisbrug hos en ung
(3)
(4)
(5)
☐
Et barn/en ung har regelmæssig aflæggelse af urinprøve som et vilkår i sin anbringelse
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
14.
Har
I
på jeres institution
egne retningslinjer
for, hvornår I
beder en ung om at aflægge
urinprøve?
(1)
(2)
(3)
(4)
☐
Ja, vi har mundtlige retningslinjer
☐
Ja, vi har skriftlige retningslinjer
☐
Ja, vi har både mundtlige og
skriftlige retningslinjer
☐
Nej, vi
foretager en konkret vurdering i den givne situation
(5)
(6)
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
I de følgende spørgsmål vil vi bede dig om at forholde dig til jeres praksis for begrænsninger i
et barns/de unges privatliv.
15. Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
tilbageholder/konfiskerer
et barns/en
af de un-
ges ejendele
(det kan
eksempelvis
være et stykke
tøj, en DVD, et computerspil
osv.)?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(9)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Andet:
__________
206
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0209.png
0-12
(8)
☐
Ved ikke
15a. I
hvilke
situationer
tilbageholder
I
et barns/en
af de unges ejendele?
Sæt gerne flere krydser
(1)
☐
Mistanke om eller konstatering af
kriminalitet
(2)
☐
Mistanke om eller konstatering af
selvskadende adfærd
(3)
(4)
☐
Ved brud på husregler
☐
Hvis det vurderes, at ejendelen er uhensigtsmæssig for barnet/den unge at have eller
bruge, eksempelvis et voldeligt computerspil
(5)
(6)
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
16. Hvilke
former for videoovervågning
anvender I
på jeres institution?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
☐
Ingen
☐
Overvågning af enkeltpersoner
☐
Overvågning af fællesarealer
☐
Overvågning af indgang/udgang til institutionen
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
16a. I
hvilke
situationer
anvender I
videoovervågning?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
☐
Mistanke om eller konstatering af kriminalitet
☐
Mistanke om eller konstatering af
|
207
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0210.png
0-13
selvskadende adfærd
(3)
☐
Mistanke om eller konstatering af
at et barn/en ung vil forsøge at forlade institutionen uden tilladelse
(4)
(5)
(6)
(7)
☐
Videoovervågning ved indgangspartier
m.v.
for at se, hvem der kommer og går
☐
I særligt indrettede sikringsrum
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
17. Har
I
på jeres institution
egne retningslinjer
for, hvornår I
anvender videoovervågning?
(1)
☐
Ja, vi har
mundtlige retningslinjer
(2)
☐
Ja, vi har
skriftlige retningslinjer
(3)
☐
Ja, vi har
både mundtlige og skriftlige retningslinjer
(4)
☐
Nej, vi
foretager en konkret vurdering i den givne situation
(5)
☐
Andet, beskriv:
__________
18.
Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
afskærer
et barn/en
ung fra fællesskabet
over
en
kortere
eller
længere
periode?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
208
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0211.png
0-14
18a.
I
hvilke
situationer
afskærer
I
et barn/en
ung fra fællesskabet
over en kortere
eller
længere periode?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
☐
Mistanke om eller konstatering af kriminalitet
☐
Mistanke om eller konstatering af
selvskadende adfærd
(3)
☐
Mistanke om eller konstatering af
at et barn eller en ung vil forsøge at forlade institutionen uden tilladelse
(4)
(5)
(6)
(7)
☐
Ved brud på husregler
☐
For at sikre barnet/den unge mod at gøre skade på sig selv eller andre
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
19. Anvender I
chips
i
skoen
på jeres institution?
(1)
(2)
(3)
☐
Ja
☐
Nej
☐
Ved ikke
20. Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
aflåser
et barns/en
af de unges værelser
ude-
fra (så barnet/den
unge ikke
kan
forlade
værelset)?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
209
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0212.png
0-15
20a.
I
hvilke
situationer
aflåser
I
et barns/en
af de unges værelser?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
☐
Mistanke om, at barnet/den unge vil forsøge at rømme
☐
Uhensigtsmæssige kontakt med andre på institutionen
☐
Hensyn barnets/den unges egen sikkerhed
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
21. Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
aflåser
institutionens
udgangsdøre (så et
barn/en ung ikke
kan
forlade
institutionen)?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
21a. I
hvilke
situationer
aflåser
I
institutionens
udgangsdøre?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
☐
Mistanke om, at barnet/den unge vil forsøge at rømme
☐
Uhensigtsmæssig kontakt med andre på institutionen
☐
Hensyn til barnets/den unges egen sikkerhed
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
22. Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
undersøger et barns/en
af de unges værelser?
210
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0213.png
0-16
(1)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Månedligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
22a. I
hvilke
situationer
undersøger I
et barn/en
af de unges værelser?
Sæt gerne flere krydser
(1)
☐
Mistanke om eller konstatering af
besiddelse af tyvekoster
(2)
☐
Mistanke om eller konstatering af
besiddelse af våben
(3)
☐
Mistanke om eller konstatering af
besiddelse af narkotika
(4)
(5)
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
23. Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
personundersøger et barn/en
ung?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
211
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0214.png
0-17
23a.
I
hvilke
situationer
personundersøger I
et barn/en
ung?
Sæt gerne flere krydser
(1)
☐
Mistanke om eller konstatering af
besiddelse af tyvekoster
(2)
☐
Mistanke om eller konstatering af
besiddelse af
våben
(3)
☐
Mistanke om eller konstatering af
besiddelse af narkotika
(4)
(5)
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
24.
Hvor
ofte opstår en situation,
hvor I
begrænser et barns/en
af de unges adgang til
brug
af internettet?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
☐
Børnene/de unge har ikke adgang til internet hos os
25. Har
I
på jeres institution
egne retningslinjer
for begrænsninger
i
adgang til
brug af i
n-
ternettet?
(1)
☐
Ja, vi har
mundtlige retningslinjer
212
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0215.png
0-18
(2)
☐
Ja, vi har
skriftlige retningslinjer
(3)
☐
Ja, vi har
både mundtlige og skriftlige retningslinjer
(4)
☐
Nej, vi
foretager en konkret vurdering i den givne situation
(5)
(6)
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
26. Hvor
ofte opstår en situation,
hvor I
begrænser et barns/en
af de unges adgang til
brug
af mobiltelefon
mod barnets/den
unges vilje?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
☐
Børnene/de unge har ikke mobiltelefoner hos os
26a. I
hvilke
situationer
begrænser I
et barns/en
af de unges brug af internet
og mobiltel
e-
fon?
Sæt gerne flere krydser
(1)
☐
Mistanke om eller konstatering af
uhensigtsmæssig brug af hjemmesider og lignende, der kan være til skade for
barnet
–
(f.eks. pro-ana, selvmordsider, porno m.v.)
(2)
☐
Mistanke om eller konstatering af
mobning/chikane af andre
(3)
☐
Mistanke om eller konstatering af
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
213
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0216.png
0-19
misbrug/brug af alkohol eller euforiserende stoffer
(4)
☐
Mistanke om eller konstatering af
uhensigtsmæssig kontakt til andre børn/unge
(5)
(6)
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
26b. I
det følgende
vil
vi
bede dig
angive,
hvor enig/uenig
du er i
en række
udsagn vedr.
begrænsninger i
brugen af og adgangen til
mobiltelefon
og internet
Hverken
enig
Helt
enig
Delvist
enig
Delvist
uenig
Helt
uenig
eller
uenig
Ved ikke
I dagligdagen er det let at
vurdere, hvorvidt der er be-
hov for at
begrænse brugen af internet
og mobiltelefon
I dagligdagen er det let at
vurdere, om der hjemmel til at
begrænse brugen af internet
og mobiltelefon
I dagligdagen er det let at
vurdere, hvornår en sådan
handling skal
indberettes som et
indgreb i
privatlivets fred
(5)
☐
(4)
☐
(3)
☐
(2)
☐
(1)
☐
(6)
☐
(5)
☐
(4)
☐
(3)
☐
(2)
☐
(1)
☐
(6)
☐
(5)
☐
(4)
☐
(3)
☐
(2)
☐
(1)
☐
(6)
☐
27. Har
I
på jeres institution
egne retningslinjer
for begrænsninger
i
et barns/en
af de un-
ges brug af mobiltelefon?
(1)
☐
Ja, vi har
214
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0217.png
0-20
mundtlige retningslinjer
(2)
☐
Ja, vi har
skriftlige retningslinjer
(3)
☐
Ja, vi har
både mundtlige og skriftlige retningslinjer
(4)
☐
Nej, vi
foretager en konkret vurdering i den givne situation
(5)
(6)
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
28. Hvor
ofte åbner I
et barns/en
af de unges post?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
28a. I
hvilke
situationer
åbner i
et barns/en
af de unges post?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
☐
Barnet/den unge kan ikke læse/forholde sig til post
☐
Mistanke om eller konstatering af
narkotikamisbrug
(3)
☐
Mistanke om eller konstatering af
begået kriminalitet (f.eks.
post fra politi)
(4)
☐
Mistanke om eller konstatering af
post fra part, som den unge ikke bør omgås
(5)
☐
Andet, beskriv:
__________
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
215
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0218.png
0-21
(6)
☐
Ved ikke
28b. I
det følgende
vil
vi
bede dig
angive,
hvor enig/uenig
du er i
en række
udsagn vedr.
åbning af post
Hverken
enig
Helt
enig
Delvist
enig
Delvist
uenig
Helt
uenig
eller
uenig
Ved ikke
I dagligdagen er det let at
vurdere, hvorvidt
der er be-
hov for at åbne et barns/en af
de unges post
I dagligdagen er det let at
vurdere, om der er hjemmel til
at åbne et barns/en af de u
n-
ges post
I dagligdagen er det let
at
vurdere, hvornår en sådan
handling skal
indberettes som magtanven-
delse
(5)
☐
(4)
☐
(3)
☐
(2)
☐
(1)
☐
(6)
☐
(5)
☐
(4)
☐
(3)
☐
(2)
☐
(1)
☐
(6)
☐
(5)
☐
(4)
☐
(3)
☐
(2)
☐
(1)
☐
(6)
☐
29. Har
I
på jeres institution
egne retningslinjer
for, hvornår I
åbner et barns/en
af de un-
ges post?
(1)
☐
Ja, vi har
mundtlige retningslinjer
(2)
☐
Ja, vi har
skriftlige retningslinjer
216
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0219.png
0-22
(3)
☐
Ja, vi har
både mundtlige og skriftlige retningslinjer
(4)
☐
Nej, vi
foretager en konkret vurdering i den givne situation
(5)
(6)
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
I de følgende spørgsmål vil vi bede dig om at forholde dig til, hvordan I på institutionen forhol-
der jer til barnets/den unge håndtering af relationer. Ved håndtering af sociale relationer forstås
eksempelvis opdragelse, hjemmetider, relationer til pårørende, ansatte eller andre børn/unge.
30. Hvilke
af følgende
husregler
har I
på institutionen?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
☐
Hjemmetider
☐
Regler/begrænsninger
for samvær med andre børn/unge
(3)
☐
Regler/begrænsninger
for samvær med pårørende/familie
(4)
☐
Krav om
deltagelse i sociale aktiviteter i institutionen
(5)
☐
Regler for
hygiejne, eksempelvis regler for regelmæssig bad, tandbørstning
m.v.
(6)
☐
Regler for
brug af medier, herunder tv, internet og mobiltelefoni
(7)
(8)
(9)
☐
Krav om deltagelse i huslige pligter
☐
Andre, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
31. Har
I
på jeres institution
en fast procedure for håndtering
af brud på husreglerne?
(1)
☐
Ja, vi har
mundtlige retningslinjer
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
217
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0220.png
0-23
(2)
☐
Ja, vi har
skriftlige retningslinjer
(3)
☐
Ja, vi har
både mundtlige og skriftlige
retningslinjer
(4)
☐
Nej, vi
foretager en konkret vurdering i den givne situation
(5)
(6)
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
32. Hvilke
konsekvenser
har brud på husreglerne
hos jer?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
☐
Ingen
☐
Værelsesarrest
☐
Begrænsninger
i brugen af medier, såsom mobil, internet, tv
m.v.
(4)
☐
Begrænsninger
i deltagelse i sociale aktiviteter
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Ekstra huslige pligter
☐
Isolering fra andre pædagoger/børn/unge
☐
Andre, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
33.
Har
du forslag
til
ændringer
på området, som kunne
lette
dagligdagen
for jer?
______________________________________________________________________________
34.
Må vi
kontakte
dig
med henblik
på fremsendelse
af nedskrevne
husregler
og retnings-
linjer?
(1)
☐
Ja, Rambøll må gerne kontakte mig. Skriv e-mail:
__________
218
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
0-24
(2)
☐
Vi har ikke nedskrevne husregler
☐
Nej
(3)
Så er der ikke flere spørgsmål!
Hvis du ønsker at printe din besvarelse, kan du klikke på prin-
terikonet
nedenfor.
Mange tak for dine svar
–
dem sætter vi stor pris på!
¨
BILAG 3
SPØRGESKEMA TIL PLEJEFAMILER
Rambøll Management Consulting udfører på vegne af Social-, Børne- og Integrationsministeriet
en undersøgelse af indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge. Indgreb i
selvbestemmelsesretten kan, udover fysiske indgreb som fastholdelse eller
fjernelse af et
barn/en ung, være begrænsninger af
barnets/den unges ret til privatliv, herunder åbning af
post, begrænsninger i
barnets/den unges adgang til medier, mobiltelefoni, samt håndtering af
den unges relationer.
Spørgsmålene handler om, hvordan
jeres familie håndterer de forskellige former for indgreb i
selvbestemmelsesretten, samt de tanker og overvejelser, der ligger bag. Vi skal derfor bede
om, at spørgeskemaet udfyldes af plejeforældrene i familien. Det tager cirka 10 minutter at u
d-
fylde skemaet.
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
219
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0222.png
0-25
Undersøgelsen skal bruges af Magtanvendelsesudvalget på børne-
og ungeområdet, der bl.a.
skal se på, om reglerne om magtanvendelse skal ændres eller præciseres. Du bedes besvare
skemaet inden mandag den 14. oktober.
Besvarelser vil blive behandlet med anonymitet.
Har du indholdsmæssige spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Iben
Warring Madsen per e-mail [email protected] eller på telefon 51 61 45 78.
Hvis du ønsker at udskrive skemaet, inden du påbegynder din besvarelse, kan du klikke på prin-
terikonet nedenfor.
Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen!
Med venlig hilsen
Rambøll Management Consulting
Først vil vi bede dig om nogle oplysninger vedr. jeres plejefamilie.
1.
Hvilken
type plejefamilie
er I?
(1)
(2)
(3)
☐
Almindelig
☐
Kommunal
☐
Ved ikke
2.
Hvor
mange plejebørn
har I
boende?
__________
3.
Hvor
gamle
er jeres plejebørn?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
☐
0-6
år
☐
7-14
år
☐
15-18
år
☐
Over 18 år
220
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0223.png
0-26
4.
Hvilken
målgruppe
tilhører
jeres plejebørn?
Sæt gerne flere krydser
(1)
☐
Normalt begavede børn og unge med sociale
problemer
(2)
☐
Normalt begavede børn og unge med psykiatriske diagnoser eller psykiske forstyrrelser
(f.eks. ADHD, OCD, angst, depression)
(3)
(4)
☐
Børn og unge med fysisk funktionsnedsættelse
☐
Børn og unge med kognitiv funktionsnedsættelse (f.eks. udviklingshæmning, autisme, hjer-
neskade)
(5)
(6)
☐
Kriminelle unge
☐
Ingen
specifik målgruppe
(7)
☐
Andet, angiv:
__________
De følgende spørgsmål vil vi bede dig forholde dig
til en række situationer vedrørende bar-
net/den unge, der bor hos jer. Hvis I har flere plejebørn boende, bedes du forholde dig til alle
børnene, når du besvarer spørgsmålene.
5.
Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
fastholder/tilbageholder
barnet/
den unge?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
5a.
I
hvilke
situationer
fastholder/tilbageholder
I
barnet/den
unge?
Sæt gerne flere krydser
(1)
☐
Barnet/den unge ville forlade hjemmet uden tilladelse
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
221
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0224.png
0-27
(2)
☐
Barnet/den unge optrådte voldeligt over for
andre i familien
(3)
(4)
☐
Barnet/den unge gjorde fysisk skade på sig selv
☐
Barnet/den
unge gjorde skade på husinventar eller lignende
(5)
(6)
(7)
☐
Barnet/den unge umuliggjorde en social situation
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
6.
Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
fjerner barnet/den
unge fra et opholdsrum?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
6a.
I
hvilke
situationer
fjerner I
barnet/den
unge?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
☐
Barnet/den unge ville forlade hjemmet uden tilladelse
☐
Barnet/den unge optrådte voldeligt over for
andre i familien
(3)
(4)
☐
Barnet/den unge gjorde
fysisk skade på sig selv
☐
Barnet/den
unge gjorde skade på husinventar eller lignende
(5)
(6)
(7)
☐
Barnet/den unge umuliggjorde en social situation
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
222
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0225.png
0-28
7.
Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
beder barnet/den
unge aflægge
urinprøve?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
7a.
I
hvilke
situationer
beder I
barnet/den
unge om at aflægge
urinprøve?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
☐
Rutine narkotika-test
☐
Konkret mistanke om narkotikamisbrug
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
8.
Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
videoovervåger
barnet/den
unge?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
223
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0226.png
0-29
8a.
I
hvilke
situationer
videoovervåger
I
barnet/den
unge?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
☐
Mistanke om at barnet/den unge ville stikke af fra hjemmet
☐
Mistanke om selvskadende adfærd
☐
Ønske om at holde øje med barnets/den unges aktiviteter, herunder samvær med andre
børn
(4)
(5)
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
9.
Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
aflåser
barnets/den
unges værelse
udefra (så
barnet/den
unge ikke
kan
forl
ade værelset)?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
9a.
I
hvilke
situationer
aflåser
I
barnets/den
unges værelse?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
☐
For at sikre, at barnet/den unge ikke forlod hjemmet
☐
For at sikre barnet/den unge fra uhensigtsmæssig kontakt med andre i hjemmet
☐
For barnets/den unges egen sikkerhed
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
224
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0227.png
0-30
10.
Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
aflåser
hjemmets udgangsdøre (så barnet/den
unge ikke
kan
forlade
hjemmet)?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
10a.
I
hvilke
situationer
aflåser
I
hjemmets udgangsdøre?
Sæt gerne
flere krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
☐
Ved mistanke om, at barnet/den unge vil forlade hjemmet
☐
Ved uhensigtsmæssig kontakt med andre i hjemmet
☐
Af hensyn til barnets/den unges egen sikkerhed
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
11.
Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
begrænser barnets/den
unges brug af mobilte-
lefon?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
225
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0228.png
0-31
11a.
I
hvilke
situationer
begrænser I
barnets/den
unges
brug af mobiltelefon?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
☐
Barnet/den unge havde uhensigtsmæssig kontakt med andre
☐
Barnet/den unge brugte sin telefon til at mobbe/chikanere andre
☐
Barnet/den unge brugte telefonen til at besøge hjemmesider/sociale netværk, som var
uhensigtsmæssige for barnets trivsel
(4)
☐
Barnet brugte mobiltelefonen uden for aftalt eller hensigtsmæssig
tid (f.eks.
under måltider eller om natten)
(5)
(6)
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
12.
Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
begrænser barnets/den
unges brug af internet
eller
computer?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
12a.
I
hvilke
situationer
begrænser i
barnets/den
unges brug af
internet
eller
computer?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
☐
Barnet/den unge havde haft uhensigtsmæssig kontakt med andre over internettet
☐
Barnet/den unge havde brugt internettet til at mobbe/chikanere andre
☐
Barnet/den unge havde besøgt hjemmesider/sociale netværk
m.v.,
som er uhensigtsmæs-
sige for barnets trivsel (eksempelvis pro-ana, selvmordssider m.v.)
226
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0229.png
0-32
(4)
☐
Barnet/den unge havde brugt for meget tid på internettet, eller brugt internettet uden for af-
talt tid
(5)
(6)
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
13.
Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
åbner barnets/den
unges post?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
13a.
I
hvilke
situationer
åbner I
barnets/den
unges post?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
(3)
(4)
☐
Barnet/den unge kan ikke læse/forholde sig til post
☐
Mistanke om, at barnet/den unge havde uhensigtsmæssig kontakt med andre
☐
Mistanke om, at barnet/den unge havde
begået kriminalitet (f.eks.
post fra politi)
☐
Mistanke om, at barnet modtog genstande, som kan være til skade for barnet selv eller an-
dre (f.eks. stoffer)
(5)
(6)
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
14.
Hvor
ofte opstår der en situation,
hvor I
tilbageholder/konfiskerer
barnets/den
unges
ejendele
(det kan
eksempelvis
være et stykke
tøj, en DVD, et computerspil
el.l.)?
(1)
(2)
☐
Dagligt
☐
Ugentligt
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
227
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0230.png
0-33
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
☐
Månedligt
☐
Halvårligt
☐
Årligt
☐
Sjældnere
☐
Aldrig
☐
Ved ikke
14a.
I
hvilke
situationer
tilbageholder
I
barnets/den
unges ejendele?
Sæt gerne flere krydser
(1)
☐
Mistanke om
kriminalitet
(2)
☐
Mistanke om
selvskadende adfærd
(3)
(4)
☐
Ved brud på husregler
☐
Hvis det vurderes, at ejendelen er uhensigtsmæssig for
barnet at have eller bruge, eksem-
pelvis et voldeligt computerspil
(5)
☐
Hvis ejendelen forhindrer barnet i øvrige aktiviteter (f.eks. computer når der skal laves lekti-
er)
(6)
(7)
☐
Andre, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
15.
Hvilke
husregler
har I
i
jeres familie?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
☐
Hjemmetider
☐
Regler for/begrænsning af samvær med andre
børn og unge
(3)
(4)
(5)
(6)
☐
Krav om deltagelse i sociale aktiviteter i familien
☐
Regler for personlig hygiejne, eksempelvis krav om regelmæssig bad og tandbørstning
☐
Krav om deltagelse i huslige pligter
☐
Begrænsning i brug af forskellige medier,
f.eks. tv, internet, mobil m.v.
228
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0231.png
0-34
(7)
(8)
☐
Andre, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
16.
Hvordan
håndterer I
brud på husregler?
Sæt gerne flere krydser
(1)
(2)
☐
Stuearrest
☐
Begrænsning i adgang til tv, internt, mobil
m.v.
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
☐
Begrænsning i deltagelse i sociale aktiviteter,
f.eks. biografture med venner
☐
Ekstra huslige pligter
☐
Vi taler med barnet/den unge om det
☐
Andet, beskriv:
☐
Ved ikke
__________
17.
Har
du kommentarer
eller
bemærkninger,
er du velkommen
til
at skrive
dem her:
____________________________________________________________
18.
Må vi
kontakte
dig
med henblik
på fremsendelse
af nedskrevne
husregler
og retnings-
linjer?
(1)
(2)
(3)
☐
Ja, Rambøll må gerne kontakte mig. Skriv e-mail:
__________
☐
Vi har ikke nedskrevne husregler
☐
Nej
Så er der ikke flere spørgsmål! Hvis du ønsker at printe din besvarelse, kan du klikke på prin-
terikonet nedenfor.
Mange tak for dine svar
–
dem sætter vi stor pris på!
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
229
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
0-35
BILAG 4
INTERVIEWGUIDE TIL MYNDIGHEDSNIVEAU
INTERVIEWGUIDE, MYNDIGHEDSNIVEAU
Projekt
Kunde
Dato
Indgreb i selvbestemmelsesretten
Social- Børne- og Integrationsministeriet
September 2013
Erfaringer bl.a. fra Folketingets Ombudsmands inspektionsbesøg på en række socialpædagogiske
opholdssteder viser f.eks., at der i forhold til børn og unge på visse opholdssteder bruges forskel-
lige foranstaltninger i form af f.eks. regler om, at de unge efter anmodning skal aflægge urinprø-
ver, og i form af, at de unges brug af og adgang til medier som mobiltelefon, computer og inter-
net i visse tilfælde begrænses.
For at afklare de etiske, juridiske og praktiske grænsedragninger for anvendelse af magt over for
børn og unge i døgntilbud, på opholdssteder og i plejefamilier har Social-, Børne- og Integrati-
onsministeren nedsat et udvalg (Magtanvendelsesudvalget), som skal beskrive udfordringerne i
relation til brug af magt og komme med forslag til, hvordan et kommende regelsæt kan udfor-
mes.
Til brug for udvalgets arbejde har Social- Børne- og Integrationsministeriet bestilt en kortlægning
af praksis (f.eks. husregler, politikker og pædagogisk tilgang).
Vi vil i den forbindelse gerne høre dine erfaringer relateret til området, samt hvilke særlige udfor-
dringer og dilemmaer som du ser som de vigtigste:
[Bemærk familieplejekonsulenter skal spørges til plejefamilier og tilsynsførende skal spørges til
anbringelsesinstitutioner].
230
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
0-36
•
Fysisk magtanvendelse
På baggrund af indberetninger, tilsynsbesøg og den øvrige kontakt til familierne/institutionerne...
o
Hvor udbredt vurderer du, at fysisk magtanvendelse er?
o
Opfatter du det som almindeligt, at tilbuddene/familierne har nogle faste procedurer eller til-
gange til det?
o
Er der nogen særlige dilemmaer knyttet til brugen af det?
o
Er der forskelle i anvendelsen ift.:
■
Målgruppen, f.eks. børnenes alder, funktionsevne, problemstillinger mm.
■
Typen af anbringelsessted (f.eks. plejefamilier/kommunale plejefamilier og døgninsti-
tution el. sikret institution).
Indgreb i privatlivets fred
Urinprøver
På baggrund af indberetninger, tilsynsbesøg og den øvrige kontakt til familierne/institutionerne...
o
Hvor udbredt vurderer du, at det er?
o
Opfatter du det som almindeligt, at tilbuddene/familierne har nogle faste procedurer eller til-
gange til det?
o
Er der nogen særlige dilemmaer knyttet til brugen af det?
o
Er der forskelle i anvendelsen ift.:
■
Målgruppen, f.eks. børnenes alder, funktionsevne, problemstillinger mm.
■
Typen af anbringelsessted (f.eks. plejefamilier/kommunale plejefamilier og døgninsti-
tution el. sikret institution).
•
Videoovervågning, chips m.v.
•
På baggrund af indberetninger, tilsynsbesøg og den øvrige kontakt til familierne/institutionerne...
o
Hvor udbredt vurderer du, at det er?
o
Opfatter du det som almindeligt, at tilbuddene/familierne har nogle faste procedurer eller til-
gange til det?
o
Er der nogen særlige dilemmaer knyttet til brugen af det?
o
Er der forskelle i anvendelsen ift.:
■
Målgruppen, f.eks. børnenes alder, funktionsevne, problemstillinger mm.
■
Typen af anbringelsessted (f.eks. plejefamilier/kommunale plejefamilier og døgninsti-
tution el. sikret institution).
Begrænsninger på brug af internet og mobiltelefoner
På baggrund af indberetninger, tilsynsbesøg og den øvrige kontakt til familierne/institutionerne...
o
Hvor udbredt vurderer du, at det er?
o
Opfatter du det som almindeligt, at tilbuddene/familierne har nogle faste procedurer eller til-
gange til det?
o
Er der nogen særlige dilemmaer knyttet til brugen af det?
o
Er der forskelle i anvendelsen ift.:
■
Målgruppen, f.eks. børnenes alder, funktionsevne, problemstillinger mm.
■
Typen af anbringelsessted (f.eks. plejefamilier/kommunale plejefamilier og døgninsti-
tution el. sikret institution).
Åbning af post
På baggrund af indberetninger, tilsynsbesøg og den øvrige kontakt til familierne/institutionerne...
o
Hvor udbredt vurderer du, at det er?
o
Opfatter du det som almindeligt, at tilbuddene/familierne har nogle faste procedurer eller til-
gange til det?
o
Er der nogen særlige dilemmaer knyttet til brugen af det?
o
Er der forskelle i anvendelsen ift.:
■
Målgruppen, f.eks. børnenes alder, funktionsevne, problemstillinger mm.
■
Typen af anbringelsessted (f.eks. plejefamilier/kommunale plejefamilier og døgninsti-
tution el. sikret institution).
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
•
•
|
231
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
0-37
•
Værelse- og personundersøgelser
På baggrund af indberetninger, tilsynsbesøg og den øvrige kontakt til familierne/institutionerne...
o
Hvor udbredt vurderer du, at det er?
o
Opfatter du det som almindeligt, at tilbuddene/familierne har nogle faste procedurer eller til-
gange til det?
o
Er der nogen særlige dilemmaer knyttet til brugen af det?
o
Er der forskelle i anvendelsen ift.:
■
Målgruppen, f.eks. børnenes alder, funktionsevne, problemstillinger mm.
■
Typen af anbringelsessted (f.eks. plejefamilier/kommunale plejefamilier og døgninsti-
tution el. sikret institution).
Håndtering af relationer
•
På baggrund af indberetninger, tilsynsbesøg og den øvrige kontakt til familier-
ne/institutionerne...
o
Hvordan oplever du, at familierne/tilbuddene arbejder med opdragelse, herunder
hjemmetider, relationer til værge, pårørende m.v.?
o
Opfatter du det som almindeligt, at tilbuddene/familierne har nogle faste procedurer
eller tilgange til det?
o
Er der nogen særlige dilemmaer knyttet til brugen af det?
o
Er der forskelle i anvendelsen ift.:
■
Målgruppen, f.eks. børnenes alder, funktionsevne, problemstillinger mm.
■
Typen af anbringelsessted (f.eks. plejefamilier/kommunale plejefamilier og
døgninstitution el. sikret institution).
232
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
0-38
BILAG 5
RAMME FOR FOKUSGRUPPEINTERVIEWS
FOKUSGRUPPEGUIDE
Projekt
Kunde
Dato
Indgreb i selvbestemmelsesretten
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
September, 2013
Præsentation
Tak fordi I vil deltage. Det sætter vi stor pris på.
Baggrund og formål
Erfaringer bl.a. fra Folketingets Ombudsmands inspektionsbesøg på en række socialpædagogiske
opholdssteder viser f.eks., at der i forhold til børn og unge på visse opholdssteder bruges forskel-
lige foranstaltninger i form af f.eks. regler om, at de unge efter anmodning skal aflægge urinprø-
ver, og i form af, at de unges brug af og adgang til medier som mobiltelefon, computer og inter-
net i visse tilfælde begrænses.
For at afklare de etiske, juridiske og praktiske grænsedragninger for anvendelse af magt over for
børn og unge i døgntilbud, på opholdssteder og i plejefamilier har Social-, Børne- og Integrati-
onsministeren nedsat et udvalg (Magtanvendelsesudvalget), som skal beskrive udfordringerne i
relation til brug af magt og komme med forslag til, hvordan et kommende regelsæt kan udfor-
mes.
Til brug for udvalgets arbejde har Social- Børne- og Integrationsministeriet bestilt en kortlægning
af praksis (f.eks. husregler, politikker og pædagogisk tilgang).
Rammer for fokusgruppen:
I dette fokusgruppeinterview vil vi gerne høre, hvilke oplevelser, praksis og erfaring I har fra je-
res arbejde med anbragte børn og unge. Det foregår sådan, at jeg har nogle tematikker, jeg ger-
ne vil have berørt, men vi er meget interesserede i at høre, hvad I har at sige, så I må endelig
tage ordet og sige til, hvis I ikke deler de øvrige deltageres oplevelser eller udsagn.
Der er afsat 2 timer til fokusgruppen. Jeres svar og udtalelser vil blive behandlet med anonymi-
tet.
Vi starter med en præsentationsrunde, så alle ved, hvem hinanden er og hvor vi kommer
fra/arbejder.
Magtanvendelse i praksis:
Det første, jeg gerne vil spørge ind til, er jeres arbejde med magtanvendelse i dagligdagen.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvordan arbejder I med magtanvendelse på jeres arbejdspladser?
Fysisk (fastholdelse, fjernelse)
Indgriben i privat livets fred (videoovervågning, chips, begrænsning af mobiltelefon eller in-
ternet, værelse- og personundersøgelser)
Håndtering af sociale relationer og opdragelse (hjemmetider, relationer til venner/familie,
husregler)
Er det noget, der fylder i jeres daglige arbejde?
Er det noget taler om på jeres arbejdspladser?
Er der faste procedurer nedskrevne/mundtlige?
Har I egne husregler?
Hvordan arbejder I med omgangstonen på institutionen (mellem børn/unge og medarbejder
og imellem børnene/de unge)?
•
Har I særlige regler for omgangstonen?
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
233
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0236.png
0-39
•
b)
•
•
•
•
•
Hvad er særligt vigtigt ift. at sikre en god omgangstone?
Hvordan oplever I grænserne mellem magtanvendelse og en socialpædagogisk indsats?
Er det klare grænser?
Er der gråzoner?
Er det noget, der fylder i jeres daglige arbejde?
Er det noget taler om på jeres arbejdsplads/med jeres kollegaer/ansatte?
Er der faste procedurer nedskrevne/mundtlige?
Dilemma øvelse:
Jeg har her seks kort med forskellige typer af situationer, som I måske kan genkende fra jeres
arbejde og samvær med børnene og de unge på jeres arbejdspladser. Jeg vil gerne diskutere føl-
gende med jer:
•
•
•
•
•
•
Kan I genkende situationen fra jeres arbejdsplads?
Hvad havde I gjort i situationen?
Hvordan håndterer I en lignende situation på jeres arbejdsplads?
Er det efter jeres opfattelse håndteret korrekt?
Hvorfor/hvorfor ikke?
Hvad kunne et alternativ være?
1:
En ung 15-årig kvinde, der lider af spiseforstyrrelser, begrænses i sin brug af internettet, idet hun be-
nytter sociale medier og internetsider, der opfordrer og inspirerer til anorektisk adfærd (Pro-ana sider).
2:
Et kørestolsbrugende barn råber og forhindrer den fælles historieoplæsning. Efter gentagende mislyk-
kedes forsøg på at dæmpe barnet, følges det tilbage på sit værelse af en pædagog.
3:
Du har en stærk formodning om, at en ung dreng har hash gemt på sit værelse, hvilket han benægter.
Der lugter kraftigtig fra værelset og du har ham også mistænkt for at skaffe det til andre unge på stedet.
Du vælger at lede efter hash’en på drengens
værelse.
4:
På en åben institution er et 13-årigt barn kommet op og diskutere voldsomt med en ansat og truer
med at forlade institutionen efter sengetid. Han kan ikke tales til ro og du tror, at han vil rømme i løbet af
natten. Du vælger at aflåse institutionen/gangen natten over for at forhindre, at han rømmer.
5:
Et 8-årigt barn med varig fysisk funktionsnedsættelse nægter at få tøj på efter et morgenbad. Det er
vinter og koldt og barnet skal ned til fælles morgenmad og efterfølgende fysioterapi. Du holder barnet fast
og giver det tøj på.
Generelle betragtninger fra praksis:
Social-, Børne og Integrationsministeriet har nedsat et magtanvendelsesudvalg, der skal beskrive
udfordringerne i relation til brug af magt og komme med forslag til, hvordan et kommende regel-
sæt kan udformes. Det sidste, jeg gerne vil spørge ind til, er jeres ønsker og behov i forhold til
regler og procedurer vedr. magtanvendelse.
•
Er der forhold i kunne tænke jer blev ændret i det nuværende regelsæt?
Herunder lovgivning og vejledning
Hvad kunne gøre jeres daglige arbejde i relation til magtanvendelse lettere?
Herunder vejledning, lovgivning, uddannelse/seminarer, lokale procedurer
Har I konkrete forslag til, hvordan nogle af de dilemmaer og gråzoner vi har diskuteret kan
løses i forhold til lovgivningen og det eksisterende regelsæt?
•
•
234
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
0-40
Er der noget, I synes, vi mangler at tale om?
Mange tak for jeres tid!
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
235
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
0-41
BILAG 6
INTERVIEWGUIDE TIL SKANDINAVISKE EKSPERTER
INTERVIEWGUIDE, SKANDINAVISKE
EKSPERTER
Projekt
Kunde
Dato
Indgreb i selvbestemmelsesretten
Social- Børne- og Integrationsministeriet
September 2013
Erfaringer fra Ombudsmandens inspektionsbesøg på en række socialpædagogiske opholdssteder i
Danmark viser, at reglerne for brug af magtanvendelse og andre indgreb i retten til selvbestem-
melse over for anbragte børn og unge fremstår uklare, og håndteres forskelligt i praksis.
For at afklare de etiske, juridiske og praktiske grænsedragninger for anvendelse af magt over for
børn og unge i døgntilbud, på opholdssteder og i plejefamilier har Social-, Børne- og Integrati-
onsministeren nedsat et udvalg (Magtanvendelsesudvalget), som skal beskrive udfordringerne i
relation til brug af magt og komme med forslag til, hvordan et kommende regelsæt kan udfor-
mes.
Til brug for udvalgets arbejde har Social- Børne- og Integrationsministeriet bestilt bl.a. bestilt en
overordnet kortlægning af reglerne for og praksis for magtanvendelse over udsatte børn og unge
i de øvrige skandinaviske lande.
Vi vil i den forbindelse gerne tale med dig om, hvordan området er reguleret i Norge og Sverige,
samt hvilke udfordringer og dilemmaer, der opleves i praksis i forbindelse med magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge.
Interviewet vil tage udgangspunkt i en overordnet kortlægning af regelgrundlaget i Norge og
Sverige, som vi har foretaget, og som vi gerne vil bede dig om at kommentere og kvalificere de
steder, hvor du oplever, at den ikke er fyldestgørende.
Fysisk magtanvendelse
•
Hvor og hvordan er området reguleret?
•
Hvor udbredt vurderer du, at anvendelsen af fysisk magt over for anbragte børn og unge er?
(hvor er det særligt udbredt/ikke udbredt?)
•
I hvilken grad er anbringelsesstederne forpligtede til at have faste procedurer for anvendel-
sen af fysisk magt over for et barn/en ung?
•
Efter din opfattelse, hvad er udfordringerne forbundet med det nuværende regelsæt for fysisk
magtanvendelse over for anbragte?
•
Hvordan/hvor kommer det til udtryk?
•
Er udfordringerne forskellige alt efter typen af anbringelsessted, barnets alder, barnets
funktionsevne m.v.?
•
Har du kendskab til tilfælde, hvor reglerne opleves som utilstrækkelige eller upræcise i prak-
sis? Hvor?
Indgreb i privatlivets fred
Urinprøver og sporingstester ved misbrug
•
Hvor og hvordan er området reguleret?
•
Hvor udbredt vurderer du, at anvendelsen af sporingstestser over for anbragte børn og unge
er?
•
Hvor er det særligt udbredt/ikke udbredt?
•
I hvilken grad er anbringelsesstederne forpligtede til at have faste procedurer for anvendel-
sen af sporingstester over for et barn/en ung?
•
Efter din opfattelse, hvad er udfordringerne forbundet med det nuværende regelsæt for spo-
ringstester over for anbragte?
236
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
0-42
•
•
•
Hvordan/hvor kommer det til udtryk?
Er udfordringerne forskellige alt efter typen af anbringelsessted, barnets alder, barnets
funktionsevne m.v.?
Har du kendskab til tilfælde, hvor reglerne opleves som utilstrækkelige eller upræcise i prak-
sis? Hvor?
Videoovervågning, chips m.v.
•
Hvor og hvordan er området reguleret?
•
Hvor udbredt vurderer du, at anvendelsen af overvågning over for anbragte børn og unge er?
•
Hvor er det særligt udbredt/ikke udbredt?
•
I hvilken grad er anbringelsesstederne forpligtede til at have faste procedurer for anvendel-
sen af overvågning over for et barn/en ung?
•
Efter din opfattelse, hvad er udfordringerne forbundet med det nuværende regelsæt for over-
vågning over for anbragte?
•
Hvordan/hvor kommer det til udtryk?
•
Er udfordringerne forskellige alt efter typen af anbringelsessted, barnets alder, barnets
funktionsevne m.v.?
•
Har du kendskab til tilfælde, hvor reglerne opleves som utilstrækkelige eller upræcise i prak-
sis? Hvor?
Begrænsninger i adgangen til mobil og internet
•
Hvor og hvordan er området reguleret?
•
Hvor udbredt vurderer du, at anvendelsen af begrænsning i adgang til medier over for an-
bragte børn og unge er?
•
Hvor er det særligt udbredt/ikke udbredt?
•
I hvilken grad er anbringelsesstederne forpligtede til at have faste procedurer for anvendel-
sen af begrænsning i adgang til medier over for et barn/en ung?
•
Efter din opfattelse, hvad er udfordringerne forbundet med det nuværende regelsæt for be-
grænsning i adgang til medier over for anbragte?
•
Hvordan/hvor kommer det til udtryk?
•
Er udfordringerne forskellige alt efter typen af anbringelsessted, barnets alder, barnets
funktionsevne m.v.?
•
Har du kendskab til tilfælde, hvor reglerne opleves som utilstrækkelige eller upræcise i prak-
sis? Hvor?
Værelse- og personundersøgelser
•
Hvor og hvordan er området reguleret?
•
Hvor udbredt vurderer du, at anvendelsen af værelse- og personundersøgelser over for an-
bragte børn og unge er?
•
Hvor er det særligt udbredt/ikke udbredt?
•
I hvilken grad er anbringelsesstederne forpligtede til at have faste procedurer for anvendel-
sen af værelse- og personundersøgelser over for et barn/en ung?
•
Efter din opfattelse, hvad er udfordringerne forbundet med det nuværende regelsæt for væ-
relse- og personundersøgelser over for anbragte?
•
Hvordan/hvor kommer det til udtryk?
•
Er udfordringerne forskellige alt efter typen af anbringelsessted, barnets alder, barnets
funktionsevne m.v.?
•
Har du kendskab til tilfælde, hvor reglerne opleves som utilstrækkelige eller upræcise i prak-
sis? Hvor?
Håndtering af personlige relationer (samvær med bekendte, hjemmetider m.v.)
•
Hvor og hvordan er området reguleret?
•
Hvor udbredt vurderer du, at håndteringen af personlige relationer over for anbragte børn og
unge er?
•
Hvor er det særligt udbredt/ikke udbredt?
•
I hvilken grad er anbringelsesstederne forpligtede til at have faste procedurer for håndtering
af personlige relationer over for et barn/en ung?
•
Efter din opfattelse, hvad er udfordringerne forbundet med det nuværende regelsæt for hånd-
teringen af personlige relationer over for anbragte?
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
237
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
0-43
•
•
•
Hvordan/hvor kommer det til udtryk?
Er udfordringerne forskellige alt efter typen af anbringelsessted, barnets alder, barnets
funktionsevne m.v.?
Har du kendskab til tilfælde, hvor reglerne opleves som utilstrækkelige eller upræcise i prak-
sis? Hvor?
238
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0241.png
0-44
BILAG 7
EKSEMPLER PÅ HUSREGLER
Husregler på opholdssted
Generelt:
-
Man må ikke have sko på inde, - kun hjemmesko
-
Alle skal børste tænder og gå i bad hver dag
-
Man skal huske at lukke dørene for at holde på varmen
-
Man må ikke tage mad med på værelset, - kun drikkevarer.
–
husk at tage glas og
kopper med ned igen (udslusningen er undtaget)
-
Man må ikke mosle/slås for sjov indenfor - overhovedet. Gør man det udenfor, SKAL man
stoppe med det samme - hvis man bliver bedt om det
-
Man skal tale pænt til hinanden og respektere hinandens grænser
-
ALLE deltager i aftenshygge kl. 20
-
De unge skal passe sit arbejde / skole
-
De unge må ikke låne penge af hinanden eller foretage handler mellem hinanden
-
De unge må
ikke
kontakte hinanden på værelserne efter senge tid.
–
hverken direkte
eller via mobil og lign.
-
De unge skal huske at banke på og kun komme ind hvis der gives tilladelse
–
både på
kontoret og på hinandens værelser.
-
De unge må ikke gå ind på hinandens værelser når ejeren af værelset ikke er til stede.
Alkohol osv.:
-
Man må ikke ryge indenfor
–
man skal gå udenfor.
-
Man må ikke drikke alkohol på XXX eller på XXXX ture
-
Man må ikke tage nogen form for stoffer
-
Efter senge tid foregår alt rygning alene - udenfor
Hvis man er syg:
-
Hvis man er syg en dag skal man blive på værelset hele dagen. Så man ikke smitter
andre.
-
Man kan ikke deltage i aktiviteter eller lign. hvis man er syg
-
Mad spises også på værelset hvis man er syg.
–
personalet er ansvarlig for at servicen
kommer ud igen.
-
Man skal dog stadig gå udenfor hvis man skal ryge.
Scooter
-
Scooteren kan lånes efter aftale med personalet
–
primært til skole
-
De unge må ikke kører ulovligt på scooter, altså uden hjelm og lign. - samt deres private
scootere skal være lovlige
Værkstedet
-
Kan lånes efter aftale med personalet, og skal efterlades pænt ryddet op og oprydningen
skal godkendes af personalet
Hvornår skal man gå på værelset?
Hverdage:
-
Unge i Nessgården, over 16 år, skal være på værelset kl 22 søndag til og med torsdag
-
Unge under 16 år, skal være på værelset kl 21 søndag til og med torsdag
-
Unge der bor i udslusningen skal være i udslusningen kl 21 søndag til og med torsdag
DOG kan de ansatte til en hver tid bestemme at dette tidspunkt er tidligere, hvis
det passer bedre ind i dagens program.
Weekender:
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
239
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0242.png
0-45
-
-
-
-
Unge i Nessgården, over 16 år, skal være på værelset kl 24 fredag og lørdag
Unge under 16 år, skal være på værelset kl 22.30 fredag og lørdag
Unge der bor i udslusningen skal være i udslusningen kl 22 fredag og lørdag
Tiderne for at være på værelset kan
KUN
ændre sig hvis der i god tid er en aftale med
den voksne der er på døgnvagt, eventuelt i forhold til en tur på net café eller lign.
I ferier er tiderne ligesom weekenden
DOG kan de ansatte til en hver tid bestemme at dette tidspunkt er tidligere, hvis
det passer bedre ind i dagens program.
Oprydning og rengøring m.m.:
-
Man skal altid rydde op efter sig selv, - sætte sit service i opvaskeren, rydde op i
værkstedet efter brug osv.
-
ALLE skal deltage i rengøringen på rengøringsdagene, også udslusningen.
o
Tirsdag: Fælles rengøringen på fælles områderne/wc’er
o
Torsdag: Værelses oprydning og rengøring
-
Lommepenge til unge under 18, bliver udbetalt hver torsdag eftermiddag, efter
værelsesrengøringen er godkendt.
Computere og mobil på værelset:
-
Skal være pakket væk under spisning, undtaget institutions-mobilen.
-
Unge under 16 må ikke have egen mobil og computer på værelset
–
dette afleveres ved
sengetid.
-
Unge over 16
–
individuelle aftaler med kontakt personerne.
Xbox, TV og musik:
-
TV’et i fælles tv-stuen
skal slukkes senest kl 21.30 - De voksne må dog gerne tænde det
igen og se dæmpet TV efter de unge er gået på værelserne.
-
Hvis man skal høre musik, se tv eller spille computer på værelset efter kl 22. - skal det
være skruet
meget
ned, eller man skal bruge head-set
–
så andre kan sove
-
Xbox controllers og fjernbetjeninger udlånes efter aftale med personalet. Dog skal disse
være på kontoret 21.30
-
Xbox og lign. der tilhører institutionen. Må IKKE fjernes fra deres plads i TV stuen.
Aktiviteter m.m.:
-
Man skal overholde sin maddag samt vaskedag.
-
Alle deltager i ungemødet fredag kl. 15.
–
også udslusningen
-
Alle deltager i fælles aktiviteter i weekenden
Angående weekend aktivitet.
–
de unge er meget velkomne til at komme med for-
slag/input til weekend aktiviteter på ungemødet. Disse bliver skrevet ned og husket af perso-
nalet.
Selve weekendens aktiviteter planlægges dog af de ansatte der er på arbejde i den pågæl-
dende weekend og annonceres hurtigst muligt for de unge.
Grunden til at de ansatte planlægger aktiviteterne, er for at det passer ind i dagens struktur
og andre weekend planer, samt at der bliver taget hensyn til hvilke unge der er i huset og
aktivitets budgettet.
HARDBALL regler:
-
ALLE våben skal være låst inde på kontoret.
-
Våbnene må ikke forlade institutionen med mindre det er i forbindelse med salg eller til
reelle Hard Ball arrangementer igennem en forening f.eks. TROA
–
godkendt af en ansat.
-
Unge under 18 må ikke eje våben.
240
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0243.png
0-46
-
Våbnene kan låses ud i følgende tilfælde:
o
Ved reelle Hard Ball arrangementer igennem en forening f.eks. TROA
o
Hvis de skal makkes med og der laves en konkret aftale med en ansat.
–
skal
afleveres tilbage bagefter.
Det er ikke tilladt at tage sine våben med ud at skyde.
–
kun til reelle arrangementer.
Det er ikke tilladt at gå ud og øve formationer og lign. med våben ude i skoven
–
udenfor reelle
arrangementer da det er ulovligt og kan have store konsekvenser med politiet.
Internettet - XXXXX
Mandag: 12
–
21
Tirsdag: 12 - 16 (rengørings pause) 18 - 21
Onsdag: 12
–
21
Torsdag: 12 - 16 (rengørings pause) 18
–
21
Fredag: 12- 24
Lørdag: 12
–
24
Søndag: 12
–
21
Ferier: 12 - 24
Internetet - Udslusningen:
Søndag
–
Torsdag: 12
–
23
Fredag og lørdag: 12
–
24
Ferier: 12 - 24
Udslusningen
kan efter aftale,
i god tid,
med ansatte få lov til at få tændt nettet natten over i
tilfælde af LAN arrangement.
–
dog
KUN
i ferier og weekender.
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
241
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
0-47
Husregler for huset:
1)
Huset lukker kl. 22.00.
Alle er på eget værelse kl. 22.30 med mindre andet er aftalt.
2)
3)
4)
Besøg udefra sker altid efter aftale med en voksen.
Besøg på værelse sker kun, når man er inviteret.
Man opholder sig kun på en andens værelse, når ejeren er til stede.
5)
Al handel indbyrdes med computer, stereoanlæg. knallert osv. sker kun efter
tilladelse fra forstanderen.
6)
Oprydning, tørre støv af og støvsugning på eget værelse, skal gøres hver tirsdag.
Hver anden tirsdag (lige uger) skal der også vaskes gulv og skiftes sengetøj.
Badeværelse rengøres efter turnusordning.
7)
Fællesrum ryddes op efter brug.
Computer, spillemaskine osv. fjernes til eget rum.
8)
9)
10)
11)
11)
12)
13)
14)
15)
16)
17)
Alt vasketøj skal vaskes en gang om ugen.
Madlavning 1 gang om ugen. Der er liste i køkkenet.
Husets fastnettelefon bruges kun efter aftale med en voksen
Maskiner og værktøj fra kælder tages kun i brug efter aftale med en voksen.
Lommepenge og arbejdsdusør udbetales hver mandag.
Glas, kopper og tallerkener bæres væk fra værelset hver dag.
Oprydning efter aftensmad forrettes af den, eller de, der har lavet mad.
Al røg foregår KUN på anviste områder
Al kørsel med havetraktor efter kl. 18.00 er forbudt.
Opstart af motor må kun foregå bag kælderport.
ALLE SKAL VISE HENSYN TIL VORES NABOER
242
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
0-48
Hus regler under opholdet på XXX:
-
Deltagelse i fællesskabet:
Vi anser det for vigtigt, at den unge hver dag gør noget for
sig selv, noget sammen med de andre unge og noget for fællesskabet
/stedet
. Alle tre
ting er lige vigtige.
Morgenvækning:
Det er vigtigt at de unge står op om morgenen af hensyn til at inkor-
porere vaner som tilegner sige en normal hverdag. De unge har ofte vendt op og ned på
nat og dag. Derfor bliver de unge vækket kl. 06.45 De unge skal følge de voksnes anvis-
ninger om at komme op. Der vil først blive kaldt og derefter guidet. Vi ser det som om-
sorgssvigt hvis ikke de unge kommer op til tiden.
Morgenmad:
Der spises morgenmad mellem 07.00 og 07.20 Det er vigtigt at de unge
får en god start på dagen og derfor vigtig af få sine depoter fyldt op og undgå uoplagt-
hed.
Arbejdstræning:
Det tilstræbes, at alle unge har noget at stå op til hver dag. Det er i
forbindelse med arbejdstræning nødvendigt at de unge anvender de udleverede sikker-
hedssko og arbejdstøj, da det er med til at forebygge arbejdsulykker og slid på eget per-
sonligt tøj. Det er et påbud fra Arbejdstilsynet, at alle unge benytter denne påklædning
ved f.eks. arbejdet med hestene.
Aftaler og mødetider:
Vi anser det for vigtigt, at den unge overholder aftaler og møder
til tiden. Det er basale færdigheder som vægtes i det omkringliggende samfund. Det væ-
re sig uddannelser, lærepladser eller job. Lige som i erhvervslivet og skole miljøet er der
konsekvenser for den unge hvis ikke aftalerne bliver overholdt. Den unge vil altid blive
forvist 2 valgmuligheder.
Dagseddel:
Der skal være synlighed og struktur i hverdagen. Derfor er der en dagssed-
del som beskriver de praktiske opgaver, når den unge skal i skole og de for skellige mø-
der og aktiviteter den unge skal deltage i gennem dagen og ugen.
Ophold på andres værelse - gange:
De unge må ikke være på hinandens værelser el-
ler gang arealer med mindre der forligger en klar aftale med den voksne som har vagten.
Det er af hensyn til at der ikke forsvinder genstande fra værelserne eller at den unge har
en mulighed for at sige fra ifht., andre unge ikke indtræder værelset.
Ro på værelserne:
Der skal være ro på værelserne kl. 22.15. Den unge må gerne ligge
og læse en bog. Det er vigtigt at den unge får den mængde søvn han/hun har brug for så
man er frisk og veludhvilet til næste dag.
Piercinger:
Det er af flere årsager, herunder for at forebygge ulykker, ikke tilladt at ha-
ve piercinger i ansigtet.
Attitude påklædning:
Vi anser det for vigtigt, den unge har en påklædning som er ac-
ceptabel og neutral. Vi accepterer ikke attitude påklædning der signalerer banderelatere-
de miljøer eller dyrt mærketøj. Derfor vil den unge blive præget i at aflægge sin uniform.
XXX administrerer den unges tøjpengene. Pengene vil gå til hvad vi vurderer den unge
har brug for og ikke hvad den unge har lyst til. Eks. Hvis den unge er i underskud af un-
derbukser/strømper vil det have første prioritet frem for hvad den unge hellere kunne
tænke sig, bukser eller jakke.
Arbejdsdusør:
Der er mulighed for, at den unge kan optjene arbejdsdusør for aktivite-
ter, som er ekstraordinære og som foregår uden for den normale aktivitets tid (kl. 7.30
–
16.00).
Rygning:
Det er ikke tilladt at de unge ryger indendørs jf. lovgivningen vedr. rygning.
Unge under 16 år må ikke ryge. Ryge området, er på XXXs terrasse ved spisestuen. Ved
ikke overholdelse af reglen vil den unges cigaretter i en periode blive konfiskeret og lagt i
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
|
243
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
0-49
den unges skuffe på kontoret. De voksne vil denne periode styre hvornår den unge kan
ryge sine cigaretter.
-
Indtagelse af stoffer eller alkohol:
Dette er ikke tilladt, og det er heller ikke tilladt at
komme påvirket tilbage til XXX efter hjemmebesøg. Ved indtagelse af euforiserende stof-
fer, vil hjemmeweekender blive inddraget og det kan først komme på tale når man er
stoffri.
Fastnettelefon:
Hovedregel er, at de unge har ringe tider 2 - 3 gange pr. uge, hvor de
kan ringe til forældre og venner. De unge kan benytte XXXs telefon. Telefonsamtalerne
skal tidsmæssigt være af begrænset omfang for ikke at beslaglægge taletid for andre un-
ge. Begrænsninger kan finde sted såfremt disse regler ikke følges, eller af andre grunde
som ledelsen og/ eller den vagthavende beslutter. Vi appellerer for en forståelse for, at
der nemt opstår problemer når mange unge ønsker at tale i telefon (hvorfor den tit er op-
taget), og at der ikke er kontorpersonale til stede efter kl. 16. Vi bestræber os på at der
er bemanding på kontoret i hverdage mellem kl. 09.30
–
12.00. vi vil derfor oftest være
at træffe i dette tidsrum.
Mobiltelefon:
Mobiltelefonen skal som hovedregel ligge i en skuffe på kontoret. Den un-
ge må således ikke have en mobiltelefon i hverdagen, men får den udleveret når den un-
ge skal på hjemmeweekend eller når den unge går i skole ud af huset. Den unge skal føl-
ge anvisningerne fra det personale der er på vagt. Reglerne for den unges brug af telefo-
ner ændres løbende efter individuelle behov.
Internet.
De skolepligtige unge har adgang til internettet i skole tiden. Generelt har de unge mu-
lighed for at benytte internettet på kontoret bl.a. omkring økonomi, mails til forældre,
sagsbehandler eller advokater.
Besked til den unge på tavlen i køkkenet:
Det er den unges eget ansvar at forholde
sig til disse beskeder og melde tilbage, hvis der er brug for hjælp af personalet.
Besøg af forældre, familie eller venner:
Det aftales med personalet mindst 1 dag in-
den besøget. Den unge er i disse situationer vært for den/ de besøgende, og sørger for
kaffe/brød. Den unge skal deltage i madlavning, opvask mv. såfremt han/ hun har denne
aktivitet ifølge dagsedlen. Forældre kan ikke forvente, at et sådant besøg er et møde
med personale/ forstander.
Arrangementer:
Hvis den unge ønsker at deltage i arrangementer uden for huset, afta-
les det med personalet senest 2 dage før og skrives på dagsedlen af personalet
Udviklings ture:
Det er en del af opholdet på XXX og en del af stedets pædagogik. Disse
planlægges af personalet ud fra den unges behov. Ofte sker det fra dag til dag hvorfor
forældre og sagsbehandlere ikke forud for hver tur informeres om tur aktiviteten. Den
unge kan efter behov komme på flere udviklings ture, hvor man som oftest tager til Nor-
ge eller Sverige.
Jul og nytår:
Den unge kan efter aftale komme på juleferie af 2-3 dages varighed hos
forældrene. Den unge skal være tilbage på XXX senest 2. juledag idet alle tager på jule
og nytårsferie til Norge eller Sverige. Der er tale om en skiferie, som er obligatorisk for
alle unge.
Hjemmeweekends og ferier:
Den unge kan komme på hjemmeweekend fra fredag ef-
termiddag til søndag aften såfremt der ikke er afgørende forhold, der taler imod et så-
dant besøg, idet besøgene skal være til glæde for både den unge og forældrene. Såfremt
dette ikke er tilfældet kan besøgene indskrænkes helt eller delvist. Afrejsetidspunktet af-
hænger af forældres hjemadresse
–
jo længere rejsen varer des før sker afrejsen. Efter
aftale kan den unge komme med til forældres/ familiens runde fødselsdage såfremt der i
denne forbindelse holdes en fest. Det samme gælder ved barnedåb, konfirmation og lig-
nende.
XXXs afgørelse om hjemrejsernes hyppighed og varighed er uomtvistelig.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
244
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
0-50
-
Første hjemrejseweekend:
Hovedreglen er, at den unge kommer på hjemmeweekend
hver 3. weekend. Der skal dog gå 6 uger fra indskrivningen på XXX, før det første hjem-
mebesøg kan finde sted. XXX vil efter behov køre den unge hjem til forældrene denne
første weekend, hvor forældrene vil få en information om hvordan det går med den unge
på XXX. Der vil endvidere blive indgået en aftale om samarbejdet mellem forældre og
XXX. Forældre er altid velkomne til at ringe til XXX vedr. deres barn.
De unges tøj og ejendele ved udskrivningen:
Dette kan opbevares på XXX i en må-
ned efter udskrivningen. Herefter kan vi ikke have det længere, og evt. krav på erstat-
ning kan ikke imødekommes hvis det er væk.
-
På vegne af XXX
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
245
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
0-51
HUSREGLER
At vi alle skal være her.
At vi alle er forskellige og skal accepteres for dette. At der i perioder kan være forskellige regler
for en ung. Det er ikke alderen der bestemmer, men hvor langt den unge er i egen behandling
der gælder.
At vi alle er lige meget værd.
At vi gør det bedste vi kan for hver enkelt ung. At den enkelte ung er den vigtigste for os nu og i
fremtiden.
At vi alle yder vores bedste
At ingen mobber
At vi alle vil have XXX til at være et dejligt, trygt sted at være og bo
At vi respekterer hinanden og taler ordentligt og svare ordentligt.
At unge og voksne overholder aftaler.
At alle voksne kender hver ung stærke sider og de sider den unge har svært ved og arbejder
med.
At den unge til Statusmøder skriver egen rapport/skrivelse eller stikord, så godt som han formår.
At vi passer på hinanden, og at det er de voksnes ansvar for at ovenstående sker..
At vi alle spiser aftensmad sammen
At alle unge skal med på ski-og sommerferieture
I hverdagen mandag, tirsdag, onsdag, torsdag samt søndag til en almindelige hverdags uge skal
de unge i seng kl. 22.30
Og have børstet tænder, gå i bad (aften eller morgen), evaluering på sengekanten, have læst
evt. godnat historie have aftalt morgenvækning.
Kl. 23.00 Skal der være ro og den unge skal ligge i sengen. Den unge må gerne læse, lytte til
musik som ikke kan høres af den der har værelse ved siden af, eller se en stille film som gør at
han bliver søvnig og ikke kan høres af ham ved siden af.
Den unge aftaler med den voksne aftenen før hvordan han vil vækkes og hvornår. Der serveres
morgenmad på XXX fra kl. 07.00. Skolekørsel senest Kl. 8.00. De unge skal være vasket og have
børstet tænder inden de forlader huset.
I weekender altså fredag, lørdag og hverdage i ferie og helligdage hvor der ikke er arbejde eller
skole dagen efter skal den unge i seng kl. 24.00 eller efter aftale med den voksne.
De unge indgår og samarbejder i egen behandling inkl. Fokuspunkter og overtager efterhånden
som de er i stand til det ansvaret for egen behandling og udvikling.
Den unge skal med tiden være selvhjulpen i at klare vasketøj, rengøring/oprydning af værelse,
personlig hygiejne, hjælpe med madlavning, lave holdbare aftaler og overholde aftaler med
familie og venner og XXX, gå i seng til tiden og stå op til tiden. Indtil dette klares selvstændigt,
hjælper vi med dette.
Der må kun ryges i ”Skuret” –
ellers er der røgfrit på hele matriklen. Dette gælder kun for de
unge. Der er totalt rygeforbud for pædagoger.
Alle hjælper med at holde orden i udbygninger, fælleshus og udenoms arealer samt biler.
246
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0249.png
0-52
rAPPOrT OM ”KONSULENTBISTAND I rELATION TIL MAGTANvENDELSESUDvALGET”
|
247
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0250.png
Bilag 2
Til
Social-
Børne- og Integrationsministeriet
Dokumenttype
Rapport
Dato
November 2013
KONSULENTBISTAND I RELA-
TION TIL MAGTANVENDEL-
SESUDVALGET
BILAG
8: LOVGIVNING I NORGE OG SVE-
RIGE
248
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
BILAG 8: LOVGIVNING I NORGE OG SVERIGE
BILAG
Norge
LOV-1992-07-17-100: Lov om barneverntjenester (barnevernloven) (udvalgte
kapitler og paragraffer)
FOR 2011-11-15 nr 1103: Forskrift om rettigheter og bruk av tvang under
opphold i barneverninstitusjon (rettighetsforskriften)
Retningslinjer om rettigheter og bruk av tvang under opphold på barnevernin-
stitusjon (rettighetsforskriften)
Høringsnotat: Revidering av forskrift om rettigheter og bruk av tvang under
opphold i barneverninstitusjon
Sverige
Socialtjänstlag (2001:453) (SoL) (udvalgte kapitler og paragraffer)
Lag (1990:52) med särskilda bestämmelser om vård av unga (LVU)
Lag (1998:603) om verkställighet av sluten ungdomsvård (LSU)
Tillämpningen av lagen (1990:52) med särskilda bestämmelser om vård av
unga
Kommittédirektiv: Översyn av lagen med särskilda bestämmelser om vård av
unga, m.m.
Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300
København S
T
+45 5161 1000
F
+45 5161 1001
www.ramboll.dk
BILAG TIL rAPPOrTEN
|
249
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
NORGE
LOV-1992-07-17-100: Lov om barneverntjenester (barnevernloven)
(…)
§ 4-22.
Fosterhjem.
Med fosterhjem menes i denne lov
a) private hjem som tar imot barn til oppfostring på grunnlag av barneverntjenestens beslut-
ning om hjelpetiltak etter § 4-4, eller i samband med omsorgsovertakelse etter § 4-12
eller §
4-8 annet og tredje ledd,
b) private hjem som skal godkjennes i henhold til § 4-7.
Til fosterforeldre skal det velges personer som har særlig evne til å gi barn et trygt og godt
hjem, og som kan løse oppfostringsoppgavene i samsvar med de forutsetningene som er lagt til
grunn om oppholdets varighet m.m., jf. § 4-15.
Departementet kan gi forskrifter om hvilke krav som skal stilles ved valg av fosterhjem, om
fosterhjemmenes rettigheter og plikter, om barneverntjenestens plikt til veiledning og oppfølging
av fosterhjemmene, og om tilsyn med barn i fosterhjem.
Barneverntjenesten skal oppnevne tilsynsfører for barn i fosterhjem.
Den kommune der fosterhjemmet ligger, har ansvaret for godkjenning og tilsyn av hjem-
met.
Endret ved lov 7 mai 1993 nr. 44. Endres ved lov 21 juni 2013 nr. 63 (ikr. fra den tid Kongen be-
stemmer).
§ 4-23.
Formidling av fosterhjem.
Det er forbudt for privatpersoner å drive formidlingsvirksomhet for plassering av barn uten
adopsjon for øye. Organisasjoner kan heller ikke drive slik virksomhet uten bevilling fra departe-
mentet, som i tilfelle fører tilsyn med virksomheten.
Den som forsettlig overtrer forbudet i første ledd eller medvirker til dette, straffes med bøter
eller fengsel i inntil tre måneder. Forsøk straffes likt med fullbyrdet overtredelse.
For formidlingsvirksomhet for plassering av barn med adopsjon for øye gjelder adopsjonslo-
ven kapittel 3 A.
Endret ved lov 11 juni 1999 nr. 38 (ikr. 1 des 1999 iflg. res. 11 juni 1999 nr. 662). Endres ved
lov 20 mai 2005 nr. 28 (ikr. fra den tid som fastsettes ved lov) som endret ved lov 19 juni 2009
nr. 74.
§ 4-24.
Plassering og tilbakehold i institusjon uten eget samtykke.
Et barn som har vist alvorlige atferdsvansker
- ved alvorlig eller gjentatt kriminalitet,
- ved vedvarende misbruk av rusmidler eller
- på annen måte
kan uten eget samtykke eller samtykke fra den som har foreldreansvaret for barnet, plasseres i
en institusjon for observasjon, undersøkelse og korttidsbehandling i opptil fire uker, eller i den
kortere tid som er fastsatt i vedtaket. Ved nytt vedtak kan plasseringstiden forlenges med opptil
fire nye uker.
Er det trolig at et barn som nevnt i første ledd har behov for mer langvarig behandling, kan
det treffes vedtak om at barnet skal plasseres i en behandlings- eller opplæringsinstitusjon i opp-
til tolv måneder uten eget samtykke eller samtykke fra den som har foreldreansvaret for barnet.
Ved nytt vedtak kan plasseringstiden i særlige tilfelle forlenges med opptil tolv nye måneder.
Barneverntjenesten skal fortløpende følge opp plasseringen, og vurdere tiltaket på nytt når plas-
seringen har vart i seks måneder.
Dersom plasseringen er satt i verk før barnet fyller 18 år, kan tiltak etter første og annet
ledd gjennomføres slik som fylkesnemnda har bestemt, selv om vedkommende fyller 18 år i løpet
av plasseringstiden.
250
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Et vedtak etter første og annet ledd kan bare treffes dersom institusjonen faglig og materielt
er i stand til å tilby barnet tilfredsstillende hjelp sett i forhold til formålet med plasseringen.
Endret ved lover 7 mai 1993 nr. 44, 11 juni 1993 nr. 70.
§ 4-25.
Framgangsmåten ved vedtak etter § 4-24.
Før det blir gjort et vedtak etter § 4-24 første og annet ledd, skal barneverntjenesten vurde-
re om det i stedet bør settes i verk hjelpetiltak etter § 4-4. Barneverntjenesten skal også plan-
legge og sette i verk de hjelpetiltak som er nødvendige som oppfølging av institusjonsoppholdet.
Et vedtak etter § 4-24 første og annet ledd skal treffes av fylkesnemnda etter reglene i ka-
pittel 7. Midlertidig vedtak kan treffes av barnevernadministrasjonens leder og av påtalemyndig-
heten. § 4-6 annet, fjerde og femte ledd gjelder tilsvarende.
Barneverntjenesten kan la være å sette vedtaket i verk om forholdene tilsier det. Fylkes-
nemnda skal varsles om dette. Er vedtaket ikke satt i verk innen seks uker, faller det bort.
Endret ved lov 11 juni 1993 nr. 70. Endres ved lov 21 juni 2013 nr. 63 (ikr. fra den tid Kongen
bestemmer).
§ 4-26.
Tilbakehold i institusjon på grunnlag av samtykke.
Et barn med alvorlige atferdsvansker kan tas inn i en institusjon som omfattes av § 4-24
første og annet ledd, også på grunnlag av samtykke fra barnet og de som har foreldreansvaret
for barnet. Har barnet fylt 15 år, er barnets samtykke tilstrekkelig.
Når et barn blir tatt inn i en institusjon på grunnlag av samtykke, kan institusjonen sette
som vilkår at barnet kan holdes tilbake i institusjonen i opptil tre uker regnet fra inntaket. Ved
inntak i en institusjon med sikte på behandling eller opplæring i minst tre måneder, kan det også
settes som vilkår at barnet kan holdes tilbake i opptil tre uker etter at samtykket uttrykkelig er
trukket tilbake.
Dersom barnet rømmer, men blir brakt tilbake innen tre uker, regnes utgangspunktet for til-
bakeholdelsesfristen fra det tidspunkt barnet er brakt tilbake til institusjonen.
Barnets samtykke skal være skriftlig og skal gis til institusjonsledelsen senest når oppholdet
begynner. Før samtykke blir gitt, skal barnet gjøres kjent med eventuelle vilkår som nevnt i an-
net ledd.
Endret ved lov 7 mai 1993 nr. 44.
§ 4-27.
Plasseringsalternativer ved vedtak om særlige tiltak for barn og unge med alvorlige at-
ferdsvansker, jf. §§ 4-24 og 4-26
Statlig regional barnevernmyndighet skal utpeke hvilke institusjoner som skal ta imot barn
på grunnlag av vedtak som nevnt i § 4-24, jf. § 4-26. Det kan bestemmes at barn kan plasseres i
fosterhjem som har særlige forutsetninger for å kunne løse de problemer som foreligger.
Endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596). Endres ved lov
21 juni 2013 nr. 63 (ikr. fra den tid Kongen bestemmer).
§ 4-28.
Tiltaksplan
Når et barn blir plassert i institusjon uten eget samtykke eller samtykke fra den som har
foreldreansvaret, jf. § 4-24, skal barneverntjenesten sørge for at det utarbeides en tiltaksplan for
barnet. Utkast til tiltaksplan skal foreligge når fylkesnemnda behandler saken. Endelig tiltaksplan
skal utarbeides snarest mulig etter at fylkesnemndas vedtak foreligger. Tiltaksplanen må ikke
være i strid med fylkesnemndas vedtak eller med forutsetningene for vedtaket. Også når barne-
verntjenesten medvirker til en plassering i institusjon på grunnlag av samtykke, jf. § 4-26, skal
den sørge for at det utarbeides tiltaksplan for barnet dersom barnet og de som har foreldrean-
svaret samtykker. Har barnet fylt 15 år, er barnets samtykke tilstrekkelig. Tiltaksplanen skal om
mulig foreligge før plasseringen iverksettes.
Tiltaksplanen skal endres dersom barnets behov tilsier det. Utarbeidelse og endringer av til-
taksplanen skal så langt som mulig skje i samarbeid med barnet. Når plasseringen skjer i med-
hold av § 4-24 må det ikke gjøres endringer i strid med fylkesnemndas vedtak eller med forut-
setningene for vedtaket. Når plasseringen skjer i medhold av § 4-26, må samtykke som nevnt i
første ledd femte og sjette punktum innhentes også når tiltaksplanen skal endres.
BILAG TIL rAPPOrTEN
|
251
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Når plasseringen skjer med bistand fra statlig regional barnevernmyndighet, jf. § 2-3, skal
den statlige regionale barnevernmyndigheten etter anmodning fra barneverntjenesten i kommu-
nen bistå barneverntjenesten med utarbeidelse av tiltaksplanen.
Departementet kan gi retningslinjer om tiltaksplanens innhold.
Tilføyd ved lov 4 juni 1999 nr. 35 (ikr. 1 sep 1999 iflg. res. 4 juni 1999 nr. 863), endret ved lov 9
mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596). Endres ved lov 21 juni 2013 nr.
63 (ikr. fra den tid Kongen bestemmer).
(…)
Kapittel 5. Institusjoner.
§ 5-1.
Ansvaret for institusjoner for barn
Statlig regional barnevernmyndighet har ansvaret for etablering og drift av institusjoner,
eventuelt med tilknyttede spesialisttjenester for omsorg og behandling av barn. Ansvaret gjelder
institusjoner som hører under denne loven.
Endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596). Endres ved lov
21 juni 2013 nr. 63 (ikr. fra den tid Kongen bestemmer).
§ 5-2.
(Opphevet ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).)
§ 5-3.
(Opphevet ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).)
§ 5-4.
Inntak i og utskrivning fra institusjon som nevnt i § 5-1
Statlig regional myndighet skal gi regler for hvordan inntak og utskrivning skal besluttes.
Er det bestemt at barnet skal ha plass i en institusjon, kan institusjonen ikke nekte å ta imot
barnet.
Barn kan ikke utskrives før tiden uten samtykke fra barneverntjenesten.
Uenighet om inntak eller utskrivning kan kreves avgjort av fylkesmannen i det fylket institu-
sjonen ligger.
Endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596). Endres ved lov
21 juni 2013 nr. 63 (ikr. fra den tid Kongen bestemmer).
§ 5-5.
(Opphevet ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).)
§ 5-6.
Samarbeid med institusjoner som hører under andre lover
For barn som det blir vurdert å plassere i en institusjon under en annen lov, skal statlig re-
gional barnevernmyndighet sørge for at det blir etablert et samarbeid mellom barneverntjenes-
ten, regional myndighet og disse institusjonene. Kongen kan gi regler om samarbeidsordninger,
herunder om plikt til å delta i samarbeidsgrupper, inntaksteam o.l.
Endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596). Endres ved lov
21 juni 2013 nr. 63 (ikr. fra den tid Kongen bestemmer).
§ 5-7.
Tilsyn
Fylkesmannen skal føre tilsyn med at institusjoner som er omfattet av § 5-1, statlige sentre
for foreldre og barn og private og kommunale institusjoner og sentre for foreldre og barn som er
godkjent etter § 5-8, drives i samsvar med denne loven og forskrifter til loven.
Finner fylkesmannen at institusjonen eller senteret drives uforsvarlig, kan fylkesmannen gi
pålegg om å rette på forholdet, eller å nedlegge driften.
Til å føre løpende tilsyn med institusjonene og sentrene kan fylkesmannen oppnevne til-
synsutvalg. Departementet kan gi forskrifter om tilsynsutvalgenes arbeidsområde og sammen-
setning.
Endret ved lover 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596), 19 juni 2009
nr. 45 (ikr. 1 jan 2010 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874). Endres ved lov 21 juni 2013 nr. 63 (ikr.
fra den tid Kongen bestemmer).
§ 5-8.
Private og kommunale institusjoner og sentre for foreldre og barn
252
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Private og kommunale institusjoner og private og kommunale sentre for foreldre og barn
kan bare benyttes for barn som omfattes av loven dersom institusjonen eller senteret er godkjent
av statlig regional barnevernmyndighet. Institusjonen eller senteret kan bare godkjennes dersom
det drives i samsvar med denne loven og de forskrifter som gjelder for den, og ellers drives på
en forsvarlig måte. Avgjørelser om godkjenning etter denne loven er enkeltvedtak og kan påkla-
ges til statlig sentral barnevernmyndighet. Departementet kan gi nærmere forskrifter om god-
kjenningsordningen, herunder om vilkår for godkjenning, og om klageordningen.
Departementet kan gi forskrifter om regnskapsføring og om innsyn for offentlige myndighe-
ter i regnskapene.
Endret ved lover 4 juni 1999 nr. 35 (ikr. 1 sep 1999 iflg. res. 4 juni 1999 nr. 863), 9 mai 2003
nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596), 19 juni 2009 nr. 45 (ikr. 1 jan 2010 iflg.
res. 26 juni 2009 nr. 874). Endres ved lov 21 juni 2013 nr. 63 (ikr. fra den tid Kongen bestem-
mer).
§ 5-8a.
Institusjoner med hjem
Tilføyes ved lov 21 juni 2013 nr. 63 (ikr. fra den tid Kongen bestemmer).
§ 5-9.
Rettigheter under opphold i institusjon som er omfattet av § 5-1 og private og kommunale
institusjoner som er godkjent etter § 5-8
Institusjoner skal drives slik at barna selv kan bestemme i personlige spørsmål og ha det
samvær med andre som de ønsker, så langt dette er forenlig med barnets alder og modenhet,
med formålet med oppholdet, og med institusjonens ansvar for driften, herunder ansvar for
trygghet og trivsel.
Barna skal ha rett til å bevege seg både i og utenfor institusjonens område, med de be-
grensninger som fastsettes av hensyn til behovet for trygghet og trivsel. For barn som er plassert
på grunnlag av et vedtak eller samtykke som nevnt i § 4-24 eller § 4-26, kan institusjonen be-
grense adgangen til å forlate området i den utstrekning det er nødvendig etter vedtakets formål.
Det er ikke tillatt
a) å refse barn fysisk,
b) å bruke innelåsing i enerom eller lignende tvangstiltak med mindre det er tillatt ved forskrif-
ter som nevnt i fjerde ledd bokstav a,
c) å føre kontroll med et barns korrespondanse med mindre det er tillatt ved forskrifter som
nevnt i fjerde ledd bokstav b.
Departementet kan gi forskrifter
a) til utfylling av bestemmelsene foran, herunder om bruk av tvangsmidler,
b) med sikte på å hindre at rusmidler eller farlige gjenstander bringes inn i institusjonen,
c) om forvaltning av barnets midler.
Ved vedtak etter § 4-29 skal institusjonen iverksette de angitte beskyttelsestiltak for å hind-
re at barnet får kontakt med personer som kan ønske å utnytte det til menneskehandel. Beskyt-
telsestiltakene som følger av vedtaket kan begrense barnets adgang til å motta besøk, å kom-
munisere gjennom post, telefon eller annet kommunikasjonsutstyr og å bevege seg fritt utenfor
institusjonens område. Beskyttelsestiltakene kan også fastsette begrensninger for hvem som kan
få vite hvor barnet er. Beskyttelsestiltakene kan ikke fastsette begrensninger som hindrer barnet
i å ha kontakt med verge, advokat, barnevernstjeneste, tilsynsmyndighet, helsepersonell som er
beboerens behandler, prest, annen sjelesørger eller lignende. Departementet kan gi utfyllende
forskrifter til bestemmelsen.
Endret ved lover 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596), 22 juni 2012
nr. 34 (ikr. 1 aug 2012 iflg. res. 22 juni 2012 nr. 610).
§ 5-9a.
Rettigheter under opphold i senter for foreldre og barn
Sentre for foreldre og barn skal drives slik at foreldrenes og barnets rett til privatliv og fami-
lieliv og foreldrenes rett til å ta beslutninger i kraft av den daglige omsorg for barnet respekteres,
så langt dette er i samsvar med formålet med oppholdet og med senterets ansvar for driften,
herunder trygghet og trivsel.
BILAG TIL rAPPOrTEN
|
253
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Departementet kan i forskrift gi nærmere bestemmelser om barns og foreldres rettigheter
og plikter i sentre for foreldre og barn.
Tilføyd ved lov 19 juni 2009 nr. 45 (ikr. 1 jan 2010 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874).
§ 5-10.
Generelle krav til institusjoner og sentre for foreldre og barn
For å sikre en forsvarlig standard på de institusjoner som er omfattet av § 5-1 og statlige
sentre for foreldre og barn, kan departementet gi forskrifter om hvilke krav som skal stilles til in-
stitusjonene og sentrene, herunder faglige krav og krav til bygninger, utstyr og bemanning.
Endret ved lover 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596), 19 juni 2009
nr. 45 (ikr. 1 jan 2010 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874).
Kapittel 5A. Omsorgssentre for mindreårige
Kapitlet tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).
§ 5A-1.
Opphold på omsorgssenter for mindreårige
Statlig regional barnevernmyndighet skal gi barn som har kommet til riket og søkt asyl uten
foreldre eller andre med foreldreansvar, tilbud om opphold på et omsorgssenter for mindreårige.
Tilbudet skal gjelde fra barnet blir overført fra utlendingsmyndighetene til statlig regional
barnevernmyndighet frem til det blir bosatt i en kommune eller forlater riket.
Bestemmelsen gjelder barn som er under 15 år når asylsøknaden fremmes. For barn over
15 år gjelder bestemmelsen fra den tid Kongen bestemmer.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517). Endres ved
lov 21 juni 2013 nr. 63 (ikr. fra den tid Kongen bestemmer).
§ 5A-2.
Ansvaret for omsorgen
Når barnet har opphold på et omsorgssenter, har statlig regional barnevernmyndighet om-
sorgen for barnet. På vegne av statlig regional barnevernmyndighet skal omsorgssenteret utøve
omsorgen.
Omsorgssenteret skal gi barnet god omsorg og trygghet og bidra til at det får den oppføl-
gingen og behandlingen det har behov for.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517). Endres ved
lov 21 juni 2013 nr. 63 (ikr. fra den tid Kongen bestemmer).
§ 5A-3.
Ansvaret for å ivareta barnets behov ved ankomst
Omsorgssenteret skal ved barnets ankomst til senteret vurdere barnets situasjon og behov
og ivareta behovene på best mulig måte også før det foreligger oppfølgingsvedtak etter § 5A-4.
Dersom barnets behov etter omsorgssenterets vurdering ikke kan ivaretas på en tilfredsstil-
lende måte på omsorgssenteret, eller barnet ønsker opphold utenfor omsorgssenteret, skal om-
sorgssenteret varsle barneverntjenesten for vurdering av om det bør iverksettes særlige tiltak et-
ter kapittel 4.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).
§ 5A-4.
Oppfølgingsvedtak
Omsorgssenteret skal i samarbeid med barnet utrede barnets situasjon og behov og utar-
beide et forslag til oppfølging av barnet mens det oppholder seg på omsorgssenteret. Forslaget
skal oversendes statlig regional barnevernmyndighet innen tre uker etter barnets ankomst til
senteret. Statlig regional barnevernmyndighet skal innen seks uker etter barnets ankomst til sen-
teret treffe vedtak om oppfølging av barnet mens det oppholder seg på senteret.
Oppfølgingsvedtaket skal ligge til grunn for den videre oppfølgingen av barnet på omsorgs-
senteret.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517). Endres ved
lov 21 juni 2013 nr. 63 (ikr. fra den tid Kongen bestemmer).
§ 5A-5.
Ansvaret for å følge barnets utvikling under oppholdet på omsorgssenteret
254
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Omsorgssenteret og statlig regional barnevernmyndighet skal følge barnets utvikling nøye.
Ved vesentlige endringer i barnets behov for oppfølging skal det om nødvendig treffes nytt opp-
følgingsvedtak i tråd med § 5A-4 første ledd.
Dersom barnets utvikling medfører at barnets behov etter omsorgssenterets vurdering ikke
lenger kan ivaretas på en tilfredsstillende måte på omsorgssenteret, eller barnet ønsker opphold
utenfor omsorgssenteret, skal omsorgssenteret i stedet varsle barneverntjenesten for vurdering
av om det bør iverksettes særlige tiltak etter kapittel 4.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517). Endres ved
lov 21 juni 2013 nr. 63 (ikr. fra den tid Kongen bestemmer).
§ 5A-6.
Kartlegging
Omsorgssenteret skal i løpet av barnets opphold på senteret foreta en kartlegging av bar-
nets situasjon og behov som grunnlag for en etterfølgende bosetting i en kommune.
Kartleggingen skal utarbeides i samarbeid med barnet. Oversendelse av kartleggingen til ak-
tuelle myndigheter forutsetter skriftlig samtykke.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).
§ 5A-7.
Tilsyn, godkjenning, rettigheter under oppholdet og krav til kvalitet
Lovens §§ 5-7, 5-8, 5-9 og 5-10 med tilhørende forskrifter gjelder tilsvarende for omsorgs-
sentre som for institusjoner.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).
§ 5A-8.
Ansvar for etablering og drift
Statlig regional barnevernmyndighet har ansvar for at det etableres og drives omsorgssentre
for mindreårige.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517). Endres ved
lov 21 juni 2013 nr. 63 (ikr. fra den tid Kongen bestemmer).
§ 5A-9.
Økonomisk ansvar
Utgiftene forbundet med opphold i omsorgssenter i medhold av § 5A-1 dekkes av statlig re-
gional barnevernmyndighet.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517). Endres ved
lov 21 juni 2013 nr. 63 (ikr. fra den tid Kongen bestemmer).
§ 5A-10.
Plassering i omsorgssenter etter lovens kapittel 4
Ved plassering av barn i omsorgssenter ved vedtak etter kapittel 4 gjelder § 4-18 om ansva-
ret for omsorgen i foreldrenes sted, § 5-4 om inntak og utskriving og bestemmelsene i kapittel 9
om utgiftsfordeling tilsvarende som ved plassering i institusjon.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).
BILAG TIL rAPPOrTEN
|
255
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
FOR 2011-11-15 nr 1103: Forskrift om rettigheter og bruk av tvang under
opphold i barneverninstitusjon (rettighetsforskriften)
Hjemmel:
Fastsatt av Barne-, likestillings- og inkluderingsdepartementet 15. november 2011
med hjemmel i lov 17. juli 1992 nr. 100 om barneverntjenester (barnevernloven) § 5-9 fjerde
ledd.
Kapittel 1. Generelle bestemmelser
§ 1.
Formål
Formålet med denne forskriften er å sikre at institusjonen gir beboerne forsvarlig omsorg og
behandling. Institusjonens ansvar for å gi forsvarlig omsorg innebærer blant annet å gi beboerne
vern og beskyttelse, tydelige rammer for å sikre trygghet og god utvikling, oppfølging av skole-
og opplæringstilbud og fritidsaktiviteter, stabil og god voksenkontakt, opplevelse av mestring og
å bli sett og hørt, samt å lære beboerne respekt og toleranse. Hva som er å anse som forsvarlig
omsorg vil blant annet avhenge av beboerens alder og modenhet og formålet med plasseringen.
Formålet er videre å sikre at beboerne blir behandlet hensynsfullt og med respekt for den
enkeltes integritet, og at rettssikkerheten til beboerne blir ivaretatt.
Barnets beste skal være et grunnleggende hensyn ved alle handlinger som berører beboe-
ren.
§ 2.
Virkeområde
Forskriften gjelder ved alle plasseringer av barn og unge på institusjoner som omfattes av
barnevernloven kapittel 5 og omsorgssentre for mindreårige som omfattes av barnevernloven
kapittel 5A.
§ 3.
Forbud mot innskrenkninger i beboernes rettigheter
Husordensregler, rutiner eller lignende kan ikke innskrenke beboernes rettigheter etter den-
ne forskriften og må ikke anvendes på en måte som vil være urimelig overfor beboeren i det en-
kelte tilfellet.
Det er ikke adgang til å nekte beboeren besøk av og annen kontakt med advokat, barne-
verntjeneste, tilsynsmyndighet, helsepersonell som er beboerens behandler, prest, annen sjele-
sørger eller lignende.
§ 4.
Taushetsplikt
Enhver som utfører tjeneste eller arbeid for institusjonen, har taushetsplikt etter barnevern-
loven § 6-7.
§ 5.
Behandling av og innsyn i personopplysninger
Personopplysninger skal behandles i henhold til personopplysningsloven med forskrifter.
Beboerens rett til å se opplysninger om seg selv er regulert i personopplysningsloven § 18
mv.
§ 6.
Oppbevaring av økonomiske midler m.m.
Institusjonen skal sørge for at beboerne kan oppbevare private eiendeler, penger mv. på en
forsvarlig måte. Dersom en beboer av hensyn til f.eks. alder ikke kan ta hånd om slike eiendeler,
har institusjonen plikt til å oppbevare dem på en forsvarlig måte.
Institusjonen skal føre oversikt over penger og private eiendeler som den mottar til oppbe-
varing fra beboeren.
Kapittel 2. Beboernes rettigheter
§ 7.
Vern om personlig integritet
Institusjonen skal drives på en slik måte at beboerens personlige integritet blir ivaretatt.
Den enkelte beboer skal selv kunne bestemme i personlige spørsmål så langt dette lar seg
forene med formålet med plasseringen og institusjonens ansvar for å gi forsvarlig omsorg for den
enkelte, herunder er forenlig med beboerens alder og modenhet. Likeså skal bestemmelsesretten
256
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
la seg forene med institusjonens ansvar for driften, herunder ansvaret for trygghet og trivsel for
alle på institusjonen.
Innenfor de rammer som følger av annet ledd skal institusjonen bl.a.:
a) sørge for at beboeren får ivaretatt retten til å bli hørt og retten til medbestemmelse, herun-
der får delta ved utformingen av institusjonens daglige liv og ved avgjørelsen av andre for-
hold som berører beboeren,
b) legge til rette for at beboeren får ivaretatt sine personlige interesser og delta i ønskede fri-
tidsaktiviteter,
c) vise respekt for og ta hensyn til beboerens og foreldrenes livssyn og kulturelle bakgrunn,
d) vise respekt for beboerens rett til tanke-, samvittighets- og religionsfrihet.
Beboeren skal ikke utsettes for utilbørlig påvirkning eller påtrykk av livssynsmessig, politisk
eller ideologisk art.
§ 8.
Medisinsk tilsyn og behandling
Institusjonen plikter å ha skriftlige rutiner som ivaretar beboerens rett til nødvendig medi-
sinsk tilsyn og behandling.
Barn og unge som blir akuttplassert skal tilses av lege før inntak, snarest mulig etter inntak
eller senest i løpet av inntaksdøgnet.
§ 9.
Adgangen til å bevege seg innenfor og utenfor institusjonens område
Beboeren skal ha rett til å bevege seg innenfor og utenfor institusjonens område, med de
begrensninger som fastsettes ut fra institusjonens ansvar for å gi forsvarlig omsorg for den en-
kelte og ansvaret for trygghet og trivsel for alle på institusjonen.
Beboeren skal i størst mulig grad kunne nyttiggjøre seg de tilbud som finnes i lokalsamfun-
net, herunder skole-, opplærings- og fritidstilbud.
§ 10.
Samvær og besøk i institusjonen
Beboeren skal fritt kunne motta besøk og ha det samvær med andre som hun/han ønsker
under institusjonsoppholdet, med mindre noe annet følger av fylkesnemndas eller barneverntje-
nestens vedtak. Institusjonen kan ikke begrense samvær som følger av fylkesnemndas eller bar-
neverntjenestens vedtak. Institusjonen kan likevel begrense annet samvær og besøk i kraft av
sitt ansvar for å gi forsvarlig omsorg for den enkelte. Institusjonen kan også fastsette regler ut
fra institusjonens ansvar for driften, herunder hensynet til trygghet og trivsel for alle på institu-
sjonen.
Institusjonen skal legge forholdene til rette slik at det kan gjennomføres gode samvær og
besøk for den enkelte beboer.
§ 11.
Elektroniske kommunikasjonsmidler
Beboeren skal fritt kunne benytte elektroniske kommunikasjonsmidler under institusjons-
oppholdet. Institusjonen kan likevel begrense og i enkelttilfeller nekte bruken i kraft av sitt an-
svar for å gi forsvarlig omsorg for den enkelte og sitt ansvar for driften, herunder hensynet til
trygghet og trivsel for alle på institusjonen.
Kapittel 3. Tvang og andre inngrep i den personlige integritet
§ 12.
Krav til forebygging
Bruk av tvang og andre inngrep i den personlige integritet skal ikke benyttes i større grad
enn det som er nødvendig for formålet. Andre fremgangsmåter skal være prøvd først.
§ 13.
Forbud mot bruk av tvang eller makt
Tvangsmedisinering, fysisk refsing, isolasjon, mekaniske tvangsmidler eller annen bruk av
fysisk tvang eller makt er ikke tillatt verken i straffe-, behandlings- eller oppdragelsesøyemed.
Mindre inngripende fysisk tvang eller makt, som for eksempel kortvarig fastholding eller bortvis-
ning fra fellesrom, kan imidlertid anvendes når dette er åpenbart nødvendig som ledd i institu-
sjonens ansvar for å gi forsvarlig omsorg eller av hensyn til trygghet og trivsel for alle på institu-
sjonen.
BILAG TIL rAPPOrTEN
|
257
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
§ 14.
Tvang i akutte faresituasjoner
Dersom det er uomgjengelig nødvendig for å avverge fare for skade på person eller vesent-
lig skade på eiendom, kan det etter alminnelige nødretts- og nødvergebetraktninger, jf. straffelo-
ven § 47 og § 48, anvendes nødvendig tvang. Det er imidlertid en forutsetning at lempeligere
midler vurderes som nytteløse eller har vist seg åpenbart forgjeves eller utilstrekkelige.
Tvangsbruken må i slike tilfeller ikke overstige det som er nødvendig for å avverge skaden.
Tiltaket skal opphøre straks skaden eller faren er avverget.
Dersom situasjonen gjør det nødvendig å isolere beboeren, jf. første ledd, skal minst en av
personalet alltid være til stede i rommet eller i naborom med ulåst dør. Isolering av beboeren er
bare tillatt i rom med vindu og med minst 8 m
2
gulvflate. Dette kan besluttes av institusjonens
leder eller den lederen gir fullmakt.
§ 15.
Kroppsvisitasjon
Institusjonens leder eller den lederen gir fullmakt kan, ved inntak eller under oppholdet i in-
stitusjonen, bestemme at det skal foretas kroppsvisitasjon av en beboer dersom det foreligger
begrunnet mistanke om at beboeren besitter tyvegods, farlige gjenstander, rusmidler eller andre
skadelige medikamenter, for eksempel dopingmidler, samt utstyr til bruk av rusmidler og andre
skadelige medikamenter.
Kroppsvisitasjon kan bare omfatte kroppens overflater, munnhulen samt gjennomsøking av
klær.
Dersom beboeren eller den ansatte som skal foreta kroppsvisitasjon ønsker det, skal
kroppsvisitasjon gjennomføres med to ansatte til stede. Kroppsvisitasjonen skal foretas av en
person av samme kjønn som beboeren, og skal skje så skånsomt som mulig.
§ 16.
Ransaking av rom og eiendeler
Institusjonens leder eller den lederen gir fullmakt kan, ved inntak eller under oppholdet i in-
stitusjonen, bestemme at det skal foretas ransaking av beboerens rom eller eiendeler dersom det
foreligger begrunnet mistanke om at beboeren besitter tyvegods, farlige gjenstander, rusmidler
eller andre skadelige medikamenter, for eksempel dopingmidler, samt utstyr til bruk av rusmidler
og andre skadelige medikamenter.
Ransaking av rom og eiendeler skal foretas mens beboeren er til stede, med mindre dette er
uforholdsmessig vanskelig fordi beboeren har forlatt institusjonen uten samtykke, ikke ønsker å
være til stede eller lignende. Ransakingen skal skje så skånsomt som mulig.
§ 17.
Beslaglegging, tilintetgjøring eller overlevering til politiet
Farlige gjenstander, rusmidler og andre skadelige medikamenter, for eksempel dopingmid-
ler, samt utstyr til bruk av rusmidler og andre skadelige medikamenter som blir funnet ved inn-
tak eller under opphold i institusjonen, skal beslaglegges og kan enten oppbevares på institusjo-
nen, tilintetgjøres eller overleveres til politiet. Ulovlige gjenstander, rusmidler eller medikamenter
skal overleveres til politiet. Tyvegods som beslaglegges skal overleveres til politiet eller tilbakele-
veres til rette eier.
§ 18.
Beboernes korrespondanse
Det er ikke tillatt å føre kontroll med beboernes korrespondanse, herunder elektronisk kor-
respondanse. Beboerne skal fritt kunne sende og motta post. Post som kommer inn til institusjo-
nen kan likevel kontrolleres når det er begrunnet mistanke om at forsendelsen inneholder rus-
midler eller farlige gjenstander.
Kontrollen skal foregå ved at posten åpnes av institusjonens leder eller den lederen gir full-
makt i nærvær av postens mottaker eller avsender.
Ved klage over vedtak om kontroll skal ikke kontrollen foretas før klagebehandlingen er av-
sluttet.
§ 19.
Rusmiddeltesting
Institusjonen kan ikke kreve at beboeren avlegger urinprøver.
258
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Beboeren kan samtykke til å avlegge urinprøver. Samtykke kan gis under oppholdet. Sam-
tykket skal være skriftlig. Er beboeren under 15 år, skal også de som har foreldreansvaret sam-
tykke. Dersom barneverntjenesten har overtatt omsorgen etter barnevernloven, er det barne-
verntjenesten som også skal samtykke. For beboere plassert i omsorgssentre skal statlig regional
barnevernmyndighet samtykke. Samtykket kan når som helst trekkes tilbake.
Institusjonen skal ha regler for avleggelse av prøver. Beboeren skal gjøres kjent med regle-
ne for prøvetaking før samtykke kan gis. Prøvene skal for øvrig håndteres i samsvar med Helse-
direktoratets retningslinjer for slike prøver.
§ 20.
Tilbakeføring ved rømming
Med rømming forstås de tilfeller hvor beboeren forlater institusjonen uten tillatelse eller unn-
later å komme tilbake til institusjonen etter fravær.
Ved rømming skal institusjonen straks varsle barneverntjenesten. Institusjonen skal varsle
politiet med mindre dette ikke er nødvendig. Beboerens foresatte bør varsles så raskt som mulig.
Varsling av foresatte skal som hovedregel foretas av institusjonen.
Når beboeren rømmer, skal institusjonen, om mulig i samarbeid med foresatte og barne-
verntjenesten, prøve å bringe beboeren frivillig tilbake til institusjonen.
Dersom plasseringsgrunnlaget gir adgang til det, kan beboeren om nødvendig bringes tilba-
ke til institusjonen mot sin vilje.
Enhver tilbakeføring skal skje så skånsomt som mulig, og på en måte som ivaretar beboe-
rens integritet.
Kapittel 4. Særlige regler ved plassering etter § 4-24 og § 4-26
§ 21.
Forskriftens anvendelse overfor beboere plassert etter § 4-24 og § 4-26
Bestemmelsene i forskriftens kapittel 1, 2, 3 og 5 gjelder tilsvarende overfor beboere som er
plassert etter § 4-24 og § 4-26, med de særregler som følger av dette kapitlet. Dette gjelder
også beboere som er plassert ved midlertidige vedtak etter barnevernloven § 4-25 annet ledd
annet punktum.
§ 22.
Begrensninger i adgangen til å bevege seg innenfor og utenfor institusjonens område
Institusjonen kan begrense beboerens adgang til å forlate institusjonsområdet og til å beve-
ge seg fritt innenfor institusjonsområdet i den utstrekning det er nødvendig ut fra formålet med
plasseringen. Vedtaket kan treffes for inntil 14 dager av gangen, men skal ikke opprettholdes
lenger enn nødvendig. Institusjonen må fortløpende vurdere om vedtaket skal opprettholdes.
§ 23.
Besøk i institusjonen
Institusjonen kan nekte beboeren besøk hvis det er nødvendig av hensyn til behandlings-
opplegget eller formålet med plasseringen. Vedtaket kan treffes for inntil 14 dager av gangen,
men skal ikke opprettholdes lenger enn nødvendig. Institusjonen må fortløpende vurdere om
vedtaket skal opprettholdes.
Besøk kan ikke nektes dersom det vil være urimelig overfor beboeren i det enkelte tilfellet.
§ 24.
Elektroniske kommunikasjonsmidler
Institusjonen kan nekte beboeren å bruke elektroniske kommunikasjonsmidler dersom det
er nødvendig av hensyn til behandlingsopplegget eller formålet med plasseringen. Institusjonen
kan inndra det elektroniske kommunikasjonsmiddelet dersom beboeren ikke retter seg etter in-
stitusjonens avgjørelse om å nekte bruk. Vedtaket kan treffes for inntil 14 dager av gangen, men
skal ikke opprettholdes lenger enn nødvendig. Institusjonen må fortløpende vurdere om vedtaket
skal opprettholdes.
Bruk av elektroniske kommunikasjonsmidler kan ikke nektes dersom det vil være urimelig
overfor beboeren i det enkelte tilfellet.
§ 25.
Rusmiddeltesting
Ved plassering etter § 4-24 kan urinprøver kreves avlagt dersom det følger av fylkesnemn-
das vedtak.
BILAG TIL rAPPOrTEN
|
259
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Beboeren kan samtykke til å avlegge urinprøver. Samtykke kan gis både ved inntak og un-
der oppholdet. Samtykket skal være skriftlig. Er beboeren under 15 år, skal også de som har for-
eldreansvaret samtykke. Dersom barneverntjenesten har overtatt omsorgen etter barnevernlo-
ven, er det barneverntjenesten som også skal samtykke. Samtykket kan når som helst trekkes
tilbake.
Institusjonen skal ha regler for når prøvene kan kreves avlagt og for prosedyrer rundt av-
leggelsen. Beboer skal gjøres kjent med reglene for prøvetaking ved inntak i institusjonen. Prø-
vene skal for øvrig håndteres i samsvar med Helsedirektoratets retningslinjer for slike prøver.
Kapittel 5. Saksbehandling og klage
§ 26.
Krav til enkeltvedtak og andre avgjørelser
Avgjørelser etter § 14, § 15, § 16, § 17, § 18, § 22, § 23 og § 24 skal regnes som enkelt-
vedtak etter forvaltningsloven. Avgjørelsene skal i tillegg protokollføres og forelegges tilsyns-
myndigheten.
Avgjørelser om rusmiddeltesting etter § 19 og § 25 skal protokollføres, begrunnes og fore-
legges tilsynsmyndigheten.
Ved hver tilbakeføring etter § 20 skal det skrives rapport om forholdet, hvor beboeren har
anledning til å uttale seg. Tilbakeføring mot beboerens vilje skal protokollføres og begrunnes.
Protokollen skal sendes barneverntjenesten og forelegges tilsynsmyndigheten.
§ 27.
Klage over brudd på forskriften
Dersom beboeren selv eller de foresatte mener det er begått brudd på forskriften, kan dette
påklages til fylkesmannen.
Klager over enkeltvedtak eller andre brudd på forskriften her følger reglene i forvaltningslo-
ven. Klagen fremmes direkte for fylkesmannen som kan prøve alle sider av saken.
Henvendelser om andre forhold knyttet til opphold på institusjonen behandles av fylkesman-
nen etter reglene i tilsynsforskriften § 11.
Institusjonens leder skal gjøre klageadgangen kjent for dem det gjelder, og skal levere ut
skriftlig materiale om klageadgangen. Institusjonen skal bistå beboere som ønsker det med å ut-
forme klagen.
Kapittel 6. Ikrafttredelse og overgangsregler
§ 28.
Ikrafttredelse
Forskriften gjelder fra 1. mars 2012. Fra samme tidspunkt oppheves forskrift 12. desember
2002 nr. 1594 om rettigheter og bruk av tvang under opphold i barneverninstitusjon.
§ 29.
Overgangsregler
Ved fylkesmannens klagebehandling skal de regler som gjaldt da institusjonen behandlet sa-
ken anvendes.
260
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
SVERIGE
Socialtjänstlag (2001:453) (SoL)
(…)
5 kap. Särskilda bestämmelser för olika grupper
Barn och unga
1 §
Socialnämnden ska- verka för att barn och ungdom växer upp under trygga och goda förhål-
landen,
- i nära samarbete med hemmen främja en allsidig personlighetsutveckling och en gynnsam fy-
sisk och social utveckling hos barn och ungdom,
- bedriva uppsökande verksamhet och annat förebyggande arbete för att förhindra att barn och
ungdom far illa,
- aktivt arbeta för att förebygga och motverka missbruk bland barn och ungdom av alkoholhal-
tiga drycker, andra berusningsmedel eller beroendeframkallande medel samt dopningsmedel,
- tillsammans med samhällsorgan, organisationer och andra som berörs, uppmärksamma och
verka för att barn och ungdom inte vistas i miljöer som är skadliga för dem,
- med särskild uppmärksamhet följa utvecklingen hos barn och ungdom som har visat tecken till
en ogynnsam utveckling,
- i nära samarbete med hemmen sörja för att barn och ungdom som riskerar att utvecklas
ogynnsamt får det skydd och stöd som de behöver och, om den unges bästa motiverar det, vård
och fostran utanför det egna hemmet,
- i sin omsorg om barn och ungdom tillgodose det särskilda behov av stöd och hjälp som kan fin-
nas sedan ett mål eller ärende om vårdnad, boende, umgänge eller adoption har avgjorts,
- i sin omsorg om barn och ungdom tillgodose det särskilda behov av stöd och hjälp som kan fin-
nas sedan vård och fostran utanför det egna hemmet upphört. Lag (2012:776).
1 a §
Socialnämnden ska i frågor som rör barn som far illa eller riskerar attfara illa samverka
med samhällsorgan, organisationer och andra som berörs. Ifråga om utlämnande av uppgifter
gäller de begränsningar som följer av 15 kap. denna lag och av offentlighets- och sekretesslagen
(2009:400). Nämnden skaaktivt verka för att samverkan kommer till stånd. Lag (2009:496).
1 b §
Kommunen skall sörja för att påföljden ungdomstjänst kan verkställas så snart det kan
ske.
Socialnämnden skall bestämma det närmare innehållet i en utdömd ungdomstjänst i en arbets-
plan och utse en handledare för den unge. Socialnämnden skall kontrollera att arbetsplanen följs.
Lag (2006:901).
1 c §
Kommunen skall sörja för att medling enligt lagen (2002:445) om medling med anledning
av brott kan erbjudas när brottet har begåtts av någon som är under 21 år. Lag (2006:901).
2 §
När ett barns bästa kräver det, får socialnämnden förbjuda eller begränsa möjligheterna för
en person som har sitt hem inom kommunen att i hemmet ta emot andras barn.
Ett sådant förbud omfattar inte fall då det med hänsyn till särskilda omständigheter är uppen-
bart befogat att ett barn tas emot i hemmet.
3 §
Kommunen skall sörja för- att föräldrar kan erbjudas samtal under sakkunnig ledning i syfte
att nå enighet i frågor som gäller vårdnad, boende och umgänge (samarbetssamtal) samt
- att föräldrar får hjälp att träffa avtal enligt 6 kap. 6 §, 14 a § andra stycket eller 15 a § tredje
stycket
föräldrabalken.
Kommunen skall sörja för att familjerådgivning genom kommunens försorg eller annars genom
lämplig yrkesmässig rådgivare kan erbjudas dem som begär det.
BILAG TIL rAPPOrTEN
|
261
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Med familjerådgivning avses i denna lag en verksamhet som består i samtal med syfte att be-
arbeta samlevnadskonflikter i parförhållanden och familjer. Lag (2006:463).
(…)
6 kap. Vård i familjehem och i hem för vård eller boende
Allmänna bestämmelser om vård utanför det egna hemmet
1 §
Socialnämnden skall sörja för att den som behöver vårdas eller bo i ett annat hem än det
egna tas emot i ett familjehem eller i ett hem för vård eller boende.
Socialnämnden ansvarar för att den som genom nämndens försorg har tagits emot i ett annat
hem än det egna får god vård.
Vården bör utformas så att den främjar den enskildes samhörighet med anhöriga och andra
närstående samt kontakt med hemmiljön.
2 §
Varje kommun ansvarar för att det finns tillgång till familjehem och hem för vård eller bo-
ende för enskilda och familjer som behöver vårdas och bo utanför det egna hemmet. Enligt 3 §
skall dock behovet av vissa hem tillgodoses av staten.
3 §
Behovet av sådana hem som avses i 12 § lagen (1990:52) med särskilda bestämmelser om
vård av unga samt 22 och 23 §§ lagen (1988:870) om vård av missbrukare i vissa fall ska tillgo-
doses av staten. Statens institutionsstyrelse leder verksamheten vid hemmen. Bestämmelser om
tillsyn m.m. över verksamheten vid hemmen finns i 13 kap.
Statens institutionsstyrelse får, om det finns särskilda skäl för det, genom avtal uppdra åt ett
landsting eller en kommun att inrätta och driva ett sådant hem som avses i första stycket.
För vård i ett hem som avses i denna paragraf får staten ta ut avgift av den kommun som be-
gärt placeringen. Lag (2009:596).
4 §
Vård i familjehem och hem för vård eller boende ska bedrivas i samråd med socialnämnden.
Detta gäller även sådana hem som avses i 3 §. Lag (2009:596).
Särskilda bestämmelser om mottagande av barn
5 §
När ett barn placeras skall det i första hand övervägas om barnet kan tas emot av någon an-
hörig eller annan närstående. Vad som är bäst för barnet skall dock enligt 1 kap. 2 § alltid beak-
tas.
6 §
Ett barn får inte utan socialnämndens medgivande eller beslut om vård tas emot för stadig-
varande vård och fostran i ett enskilt hem som inte tillhör någon av föräldrarna eller någon an-
nan som har vårdnaden om honom eller henne.
Socialnämnden får inte lämna medgivande eller fatta beslut om vård utan att förhållandena i
det enskilda hemmet och förutsättningarna för vård i hemmet är utredda av socialnämnd.
Socialnämnden får inte placera ett barn i ett sådant enskilt hem som vid upprepade tillfällen tar
emot barn för tillfällig vård och fostran (jourhem) om inte förhållandena i det enskilda hemmet
och förutsättningarna för vård i det är utredda av socialnämnd.
Om det inte finns särskilda skäl får ett barn vårdas i ett jourhem i högst två månader efter det
att socialnämndens utredning enligt 11 kap. 2 § om ingripande till barnets skydd eller stöd avslu-
tats. Lag (2012:776).
6 a §
Om socialnämndens prövning gäller ett barn och medgivande eller beslut om vård enligt 6
§ och avser ett tilltänkt enskilt hem i en annan kommun, ska nämnden informera och samråda
med den kommunen innan den fattar sitt beslut. Om det finns någon i det enskilda hemmet som
vistas där efter beslut av en annan kommun, ska nämnden informera och samråda även med den
kommunen. Lag (2012:776).
6 b §
Socialnämnden ska i samband med beslut om placering i ett familjehem ingå avtal med
dem som nämnden avser att anlita som familjehem. Nämndens och familjehemmets åtaganden
som avser barnets behov av stöd och skydd under placeringen ska framgå av avtalet. Lag
(2012:776).
262
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
6 c §
Socialnämnden ska tillhandahålla den utbildning som behövs för dem som nämnden avser
att anlita för vård av barn i familjehem eller jourhem. Lag (2012:776).
7 §
Socialnämnden ska i fråga om de barn som vårdas i ett familjehem, jourhem, annat enskilt
hem eller ett hem för vård eller boende
1. medverka till att de får god vård och fostran och i övrigt gynnsamma uppväxtförhållanden,
2. verka för att de får lämplig utbildning,
3. verka för att de får den hälso- och sjukvård som de behöver,
4. lämna vårdnadshavarna och föräldrarna råd, stöd och annan hjälp som de behöver. Lag
(2012:776).
7 a §
Socialnämnden ska i fråga om de barn som vårdas i ett familjehem, jourhem eller hem för
vård eller boende lämna dem som vårdar sådana barn råd, stöd och annan hjälp som de behö-
ver. Lag (2012:776).
7 b §
Socialnämnden ska noga följa vården av de barn och unga som vårdas i ett familjehem,
jourhem eller hem för vård eller boende främst genom
1. regelbundna personliga besök i det hem där barnet eller den unge vistas,
2. enskilda samtal med barnet eller den unge,
3. samtal med den eller dem som tagit emot barnet eller den unge i sitt hem, och
4. samtal med vårdnadshavarna.
Socialnämnden ska särskilt uppmärksamma barnets eller den unges hälsa, utveckling, sociala
beteende, skolgång samt relationer till anhöriga och andra närstående. Lag (2012:776).
7 c §
När vård ges i ett familjehem eller ett hem för vård eller boende, ska det finnas en av soci-
alnämnden särskilt utsedd socialsekreterare som ansvarar för kontakterna med barnet eller den
unge.
Socialsekreteraren ska besöka barnet eller den unge regelbundet i den omfattning som är
lämplig utifrån barnets eller den unges behov och önskemål. Lag (2012:776).
8 §
Vårdas ett barn med stöd av denna lag i ett annat hem än det egna, ska socialnämnden
minst en gång var sjätte månad överväga om vården fortfarande behövs och hur vården bör in-
riktas och utformas.
När barnet har varit placerat i samma familjehem under tre år från det att placeringen verk-
ställdes, ska socialnämnden särskilt överväga om det finns skäl att ansöka om överflyttning av
vårdnaden enligt 6 kap. 8 §
föräldrabalken.
Lag (2012:776).
9 §
Ett medgivande enligt 6 § att ta emot ett barn för stadigvarande vård och fostran meddelas
av socialnämnden i samma kommun som enligt 2 a kap. ansvarar för att tillgodose vårdnadsha-
varens behov av stöd och hjälp.
Den nämnd som har lämnat medgivande enligt 6 § fullgör skyldigheterna enligt 7 §. Lag
(2011:328).
10 §
Enskilda personer eller sammanslutningar får inte bedriva verksamhet som syftar till att
förmedla barn till hem som avses i 6 §.
11 §
Om vårdnaden av ett barn har flyttats över till en eller två särskilt förordnade vårdnadsha-
vare som barnet tidigare varit familjehemsplacerat hos, får kommunen fortsätta att betala dessa
vårdnadshavare skälig ersättning. Vid sådan överflyttning av vårdnaden ska socialnämnden ge
särskilt förordnade vårdnadshavare råd och stöd.
Råd och stöd ska ges av socialnämnden i den kommun som beslutat om familjehemsplacering-
en om särskilt förordnade vårdnadshavare begär det. Lag (2012:776).
BILAG TIL rAPPOrTEN
|
263
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Lag (1990:52) med särskilda bestämmelser om vård av unga (LVU)
Inledande bestämmelse
1 §
Insatser inom socialtjänsten för barn och ungdom ska göras i samförstånd med den unge och
hans eller hennes vårdnadshavare enligt bestämmelserna i socialtjänstlagen (2001:453). Insat-
serna ska präglas av respekt för den unges människovärde och integritet.
Den som är under 18 år ska dock beredas vård enligt denna lag, om någon av de situationer som
anges i 2 eller 3 § föreligger och det kan antas att behövlig vård inte kan ges den unge med
samtycke av den eller dem som har vårdnaden om honom eller henne och, när den unge har fyllt
15 år, av honom eller henne själv.
Vård med stöd av 3 § får även beredas den som har fyllt 18 men inte 20 år, om sådan vård med
hänsyn till den unges behov och personliga förhållanden i övrigt är lämpligare än någon annan
vård och det kan antas att behövlig vård inte kan ges med den unges samtycke.
Vissa andra åtgärder får vidtas utan samtycke enligt 22 och 24 §§.
Vid beslut enligt denna lag ska vad som är bäst för den unge vara avgörande.
Lag (2012:777).
Beredande av vård
2 §
Vård skall beslutas om det på grund av fysisk eller psykisk misshandel, otillbörligt utnytt-
jande, brister i omsorgen eller något annat förhållande i hemmet finns en påtaglig risk för att den
unges hälsa eller utveckling skadas.
Lag (2003:406).
3 §
Vård skall också beslutas om den unge utsätter sin hälsa eller utveckling för en påtaglig risk
att skadas genom missbruk av beroendeframkallande medel, brottslig verksamhet eller något
annat socialt nedbrytande beteende.
Vård skall också beslutas om den som dömts till sluten ungdomsvård enligt 32 kap. 5 § brotts-
balken vid verkställighetens slut bedöms vara i uppenbart behov av fortsatt vård för att inte löpa
sådan risk som avses i första stycket.
Lag (2006:896).
4 §
Beslut om vård med stöd av denna lag meddelas av förvaltningsrätten efter ansökan av soci-
alnämnden.
Ansökan skall innehålla en redogörelse för
- den unges förhållanden,
- de omständigheter som utgör grund för att den unge behöver beredas vård,
- tidigare vidtagna åtgärder,
- den vård som socialnämnden avser att anordna,
- hur relevant information lämnats till den unge,
- vilket slags relevant information som lämnats, samt
- den unges inställning.
Lag (2009:804).
5 §
Rättens beslut om vård upphör att gälla, om vården inte har påbörjats inom fyra veckor från
den dag då beslutet vann laga kraft.
Omedelbart omhändertagande
6 §
Socialnämnden får besluta att den som är under 20 år omedelbart skall omhändertas, om
1. det är sannolikt att den unge behöver beredas vård med stöd av denna lag, och
2. rättens beslut om vård inte kan avvaktas med hänsyn till risken för den unges hälsa eller ut-
veckling eller till att den fortsatta utredningen allvarligt kan försvåras eller vidare åtgärder hind-
ras.
Om socialnämndens beslut om omhändertagande inte kan avvaktas, får nämndens ordförande el-
ler någon annan ledamot som nämnden har förordnat besluta om omhändertagande. Beslutet
skall anmälas vid nämndens nästa sammanträde.
När socialnämnden har ansökt om vård med stöd av lagen, får även rätten besluta att den unge
omedelbart skall omhändertas.
264
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
7 §
Har socialnämnden beslutat om omedelbart omhändertagande, skall beslutet underställas
förvaltningsrätten inom en vecka från den dag då beslutet fattades. Därvid skall beslutet jämte
handlingarna i ärendet tillställas rätten.
Förvaltningsrätten skall pröva beslutet så snart det kan ske. Om det inte finns synnerliga hinder,
skall prövningen ske inom en vecka från den dag då beslutet och handlingarna kom in till rätten.
Om beslutet inte har underställts förvaltningsrätten inom föreskriven tid, upphör omhänderta-
gandet.
Har socialnämnden beslutat om omedelbart omhändertagande efter det att nämnden har ansökt
om vård med stöd av lagen, skall beslutet underställas den rätt som prövar frågan om vård. Där-
vid gäller bestämmelserna i första-tredje styckena.
Lag (2009:804).
8 §
Om förvaltningsrätten fastställer ett beslut om omedelbart omhändertagande, skall social-
nämnden inom fyra veckor från den dag då omhändertagandet verkställdes ansöka hos förvalt-
ningsrätten om att den unge skall beredas vård med stöd av denna lag. Förvaltningsrätten får
medge förlängning av denna tid, om ytterligare utredning eller någon annan särskild omständig-
het gör det nödvändigt.
Lag (2009:804).
9 §
Ett omedelbart omhändertagande upphör
1. om ansökan om vård inte har gjorts inom den tid som anges i 8 § och inte heller förlängning
av tiden har begärts, eller
2. när rätten avgör frågan om vård.
Ett beslut om omedelbart omhändertagande får inte verkställas om den unge är häktad.
Om det inte längre finns skäl för ett omhändertagande, skall socialnämnden besluta att detta
genast skall upphöra. Ett sådant beslut får meddelas också av den rätt som prövar en fråga om
vård med stöd av lagen.
Vården
10 §
Vården skall anses påbörjad när den unge på grund av ett beslut om omedelbart omhän-
dertagande eller om vård har placerats utanför sitt eget hem.
För vårdens innehåll och utformning gäller bestämmelserna i socialtjänstlagen (2001:453) och
föreskrifterna i 11-20 §§.
Lag (2001:466).
11 §
Socialnämnden bestämmer hur vården av den unge skall ordnas och var han eller hon skall
vistas under vårdtiden. I fråga om den som vårdas i ett hem som avses i 12 § första stycket får
dock Statens institutionsstyrelse i samband med att den unge transporteras besluta att han eller
hon tillfälligt skall vistas i ett annat sådant hem.
Nämnden får medge att den unge vistas i sitt eget hem, om detta kan antas vara bäst ägnat att
främja vården av honom eller henne. Vård med stöd av denna lag skall dock alltid inledas utanför
den unges eget hem.
Om nämndens beslut enligt första eller andra stycket inte kan avvaktas, får ordföranden eller nå-
gon annan ledamot som nämnden har förordnat besluta i frågan. Beslutet skall anmälas vid
nämndens nästa sammanträde.
Nämnden eller den åt vilken nämnden har uppdragit vården skall ha uppsikt över den unge och, i
den utsträckning det behövs för att genomföra vården, bestämma om hans eller hennes person-
liga förhållanden.
Nämnden har under vårdtiden samma ansvar som vårdnadshavaren för att den unges grundläg-
gande rättigheter enligt 6 kap. 1 § föräldrabalken tillgodoses.
Lag (2007:1312).
12 §
För vård av unga som på någon grund som anges i 3 § behöver stå under särskilt noggrann
tillsyn skall det finnas särskilda ungdomshem.
Om socialnämnden har beslutat att den unge skall vistas i ett hem som avses i första stycket
skall Statens institutionsstyrelse anvisa plats i ett sådant hem.
Får någon som tillhör hälso- och sjukvårdspersonalen och är verksam vid ett särskilt ungdoms-
hem kännedom om att den unge har en sådan smittsam sjukdom som enligt 1 kap. 3 § andra
stycket smittskyddslagen (2004:168) utgör allmänfarlig sjukdom, skall Statens institutionssty-
relse underrättas, om det inte står klart att det inte finns risk för smittspridning.
Lag (2005:468).
BILAG TIL rAPPOrTEN
|
265
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
13 §
Har den unge beretts vård med stöd av 2 §, ska socialnämnden minst en gång var sjätte
månad överväga om vård enligt lagen fortfarande behövs och hur vården bör inriktas och utfor-
mas.
Har den unge beretts vård med stöd av 3 §, ska socialnämnden inom sex månader från dagen för
verkställighet av vårdbeslutet pröva om vård med stöd av lagen ska upphöra. Denna fråga ska
därefter prövas fortlöpande inom sex månader från senaste prövning.
När den unge har varit placerad i samma familjehem under tre år från det att placeringen verk-
ställdes, ska socialnämnden särskilt överväga om det finns skäl att ansöka om överflyttning av
vårdnaden enligt 6 kap. 8 § föräldrabalken.
Lag (2012:777).
13 a §
Socialnämnden ska noga följa vården av den som får vård med stöd av denna lag.
Socialnämnden ska följa vården främst genom
1. regelbundna personliga besök i det hem där den unge vistas,
2. enskilda samtal med den unge,
3. samtal med den eller dem som tagit emot den unge i sitt hem, och
4. samtal med vårdnadshavarna.
Socialnämnden ska särskilt uppmärksamma den unges hälsa, utveckling, sociala beteende, skol-
gång samt relationer till anhöriga och andra närstående.
Lag (2012:777).
14 §
Socialnämnden har ett ansvar för att den unges behov av umgänge med föräldrar och
vårdnadshavare så långt möjligt tillgodoses.
Om det är nödvändigt med hänsyn till ändamålet med vård enligt denna lag, får socialnämnden
1. besluta hur den unges umgänge med vårdnadshavare och med föräldrar som har umgänges-
rätt reglerad genom dom eller beslut av domstol eller genom avtal skall utövas, eller
2. besluta att den unges vistelseort inte skall röjas för föräldrar eller vårdnadshavare.
Socialnämnden skall minst en gång var tredje månad överväga om ett sådant beslut som avses i
andra stycket fortfarande behövs.
Lag (2003:406).
14 a §
Statens institutionsstyrelse skall följa upp verksamheten enligt denna lag. Uppföljningen
skall omfatta tiden såväl under som efter avslutad vård.
Socialnämnden skall till Statens institutionsstyrelse lämna de uppgifter om enskilda som Statens
institutionsstyrelse behöver för att fullgöra den skyldighet som följer av första stycket.
Lag
(2005:468).
Särskilda befogenheter
15 §
Om den unge vårdas på någon grund som anges i 3 § och vistas i ett hem för särskilt nog-
grann tillsyn, får han eller hon hindras att lämna hemmet och i övrigt underkastas den begräns-
ning av rörelsefriheten som är nödvändig för att vården skall kunna genomföras. Den unges rö-
relsefrihet får också inskränkas när det behövs av hänsyn till andra intagnas eller personalens
säkerhet.
Lag (2003:420).
15 a §
Den intagne har rätt att ringa och ta emot telefonsamtal, ta emot besök samt vistas utan-
för hemmet i den utsträckning som lämpligen kan ske. Den intagne får dock förvägras telefon-
samtal och besök, om det kan äventyra vården eller ordningen vid hemmet.
En vistelse utanför hemmet skall avse en på förhand bestämd tid, dock högst fyra veckor.
Beslut om inskränkning i rätten att föra telefonsamtal eller ta emot besök samt om vistelse utan-
för hemmet fattas av Statens institutionsstyrelse. Beslut om vistelse utanför hemmet skall fattas
efter samråd med socialnämnden.
I lagen (1996:981) om besöksinskränkningar vid viss tvångsvård finns bestämmelser om besök
på vårdinstitutioner enligt denna lag.
Lag (2005:468).
15 b §
Den intagne får beredas vård vid en enhet inom hemmet som är låsbar eller på annat sätt
inrättad för särskilt noggrann tillsyn, om det är nödvändigt med hänsyn till den intagnes, övriga
intagnas eller personalens säkerhet, eller om det är nödvändigt för att förhindra att den intagne
avviker eller för att i övrigt genomföra vården. Om det krävs med hänsyn till den intagnes speci-
266
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
ella behov av vård, hans eller hennes säkerhet eller övriga intagnas säkerhet, får en intagen på
en sådan enhet hindras från att träffa andra intagna (vård i enskildhet).
Den intagne får vårdas vid en sådan enhet under högst två månader i följd. Om särskilda be-
handlingsskäl föranleder det, får dock vården vid enheten pågå längre tid, förutsatt att något av
de fall som anges i första stycket fortfarande föreligger och att den intagne samtidigt ges möjlig-
het till vistelse i öppnare former eller utanför hemmet. En fråga om vård i enskildhet skall prövas
fortlöpande och alltid omprövas inom sju dagar från senaste prövning.
Lag (2003:406).
15 c §
Om det är särskilt påkallat på grund av att den intagne uppträder våldsamt eller är så på-
verkad av berusningsmedel att han eller hon inte kan hållas till ordningen, får den intagne hållas
i avskildhet. Han eller hon skall då stå under fortlöpande uppsikt av personalen. Den intagne får
dock inte hållas i sådan avskildhet längre tid än vad som är oundgängligen nödvändigt och inte i
något fall under längre tid än 24 timmar i följd.
Är den intagne under 15 år skall läkare skyndsamt yttra sig om varje åtgärd som vidtas enligt
första stycket. Om läkaren begär det skall åtgärden genast avbrytas.
Lag (2003:406).
16 §
Den som omfattas av bestämmelserna i 15 § får inte inneha narkotika, alkoholhaltiga
drycker, andra berusningsmedel, sådana medel som avses i lagen (1991:1969) om förbud mot
vissa dopningsmedel eller sådana varor som omfattas av lagen (1999:42) om förbud mot vissa
hälsofarliga varor eller injektionssprutor, kanyler eller andra föremål som är särskilt ägnade att
användas för missbruk av eller annan befattning med narkotika. Den unge får inte heller inneha
något annat som kan vara till men för vården eller ordningen vid hemmet. Om sådan egendom
påträffas, skall den omhändertas.
Lag (2005:468).
17 §
Om det behövs, får den som omfattas av bestämmelserna i 15 § kroppsvisiteras eller ytligt
kroppsbesiktigas, vid ankomst till hemmet, för kontroll av att denne inte bär på sig något som
han eller hon inte får inneha där. Detsamma gäller om det under vistelsen i hemmet uppkommer
misstanke att sådan egendom skall påträffas hos honom eller henne.
All den hänsyn som omständigheterna medger skall iakttas vid kroppsvisitation och ytlig kropps-
besiktning. Om möjligt skall ett vittne närvara.
Lag (2005:468).
17 a §
Den intagne är, om inte annat motiveras av medicinska eller liknande skäl, skyldig att ef-
ter uppmaning lämna blod-, urin-, utandnings-, saliv- eller svettprov för kontroll av om han eller
hon är påverkad av narkotika, alkoholhaltiga drycker, andra berusningsmedel, sådant medel som
avses i 1 § lagen (1991:1969) om förbud mot vissa dopningsmedel eller sådan vara som omfat-
tas av lagen (1999:42) om förbud mot vissa hälsofarliga varor, om det kan misstänkas att den
intagne är påverkad av något sådant medel eller någon sådan vara.
Lag (2011:736).
18 §
Bestämmelserna i 16 och 17 §§ skall gälla för alla som vårdas i ett hem för särskilt nog-
grann tillsyn, om det är nödvändigt för att genomföra vården och upprätthålla ordningen vid
hemmet och regeringen, eller efter regeringens bemyndigande, Statens institutionsstyrelse med-
ger det.
Lag (1993:2).
19 §
Den som omfattas av bestämmelserna i 15 § får underkastas övervakning av sina brev och
andra försändelser, om detta behövs med hänsyn till ordningen vid hemmet eller till den unges
särskilda förhållanden. För detta ändamål får Statens institutionsstyrelse öppna och ta del av för-
sändelser som kommer till eller sänds från den unge. Om en ankommande försändelse innehåller
egendom som den unge inte får inneha enligt 16 §, skall egendomen omhändertas.
Brev mellan den unge och en svensk myndighet eller advokat eller hans eller hennes offentliga
biträde skall vidarebefordras utan föregående granskning.
Lag (2005:468).
20 §
Har narkotika, alkoholhaltiga drycker, andra berusningsmedel, sådana medel som avses i
lagen (1991:1969) om förbud mot vissa dopningsmedel eller sådana varor som omfattas av la-
gen (1999:42) om förbud mot vissa hälsofarliga varor omhändertagits enligt 16 eller 19 § eller
har sådan egendom påträffats inom ett hem för särskilt noggrann tillsyn utan att det finns någon
känd ägare till egendomen, skall Statens institutionsstyrelse låta förstöra eller försälja egendo-
BILAG TIL rAPPOrTEN
|
267
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
men enligt bestämmelserna om beslagtagen egendom i 2 § första stycket 1 lagen (1958:205) om
förverkande av alkoholhaltiga drycker m.m. Belopp som har erhållits vid försäljning tillfaller sta-
ten.
Detsamma skall gälla i fråga om injektionssprutor, kanyler och andra föremål som är särskilt äg-
nade att användas för missbruk av eller annan befattning med narkotika.
Lag (2005:468).
20 a §
Tvångsåtgärder enligt 15-15 c §§ och 17-19 §§ får användas endast om de står i rimlig
proportion till syftet med åtgärden. Är mindre ingripande åtgärder tillräckliga, skall de användas.
Lag (2005:468).
20 b §
I 15 a och 18-20 §§ finns bestämmelser om att beslut fattas av Statens institutionssty-
relse. Härutöver fattas beslut enligt 15 och 15 b-17 a §§ av Statens institutionsstyrelse.
Lag
(2005:468).
Upphörande av vård
21 §
När vård med stöd av denna lag inte längre behövs, skall socialnämnden besluta att vården
skall upphöra. Nämnden skall noga förbereda den unges återförening med den eller dem som har
vårdnaden om honom eller henne.
Vård som har beslutats med stöd av 2 § skall upphöra senast när den unge fyller 18 år.
Vård som har beslutats med stöd av 3 § skall upphöra senast när den unge fyller 21 år.
Lag
(2003:406).
21 a §
Beslut om vård med stöd av denna lag hindrar inte beslut om
1. avvisning eller utvisning enligt utlänningslagen (2005:716),
2. utvisning enligt lagen (1991:572) om särskild utlänningskontroll,
3. utlämning enligt lagen (1957:668) om utlämning för brott,
4. överlämnande enligt lagen (2011:1165) om överlämnande från Sverige enligt en nordisk arre-
steringsorder,
5. utlämning enligt lagen (1970:375) om utlämning till Danmark, Finland, Island eller Norge för
verkställighet av beslut om vård eller behandling,
6. utlämning enligt lagen (1994:569) om Sveriges samarbete med de internationella tribunalerna
för brott mot internationell humanitär rätt,
7. överlämnande enligt lagen (2002:329) om samarbete med Internationella brottmålsdomsto-
len,
8. överlämnande enligt lagen (2003:1156) om överlämnande från Sverige enligt en europeisk ar-
resteringsorder, eller
9. utlämning enligt lagen (2006:615) om samarbete med Specialdomstolen för Sierra Leone.
Vård med stöd av denna lag upphör när ett beslut enligt första stycket 1–9 har verkställts.
Lag
(2011:1170).
Andra åtgärder
Förebyggande insatser
22 §
Om det kan antas att den som är under 20 år till följd av ett beteende som avses i 3 §
kommer att behöva beredas vård enligt denna lag om beteendet fortsätter och det stöd eller den
behandling som den unge behöver inte kan ges med samtycke av den unge själv, om han eller
hon har fyllt 15 år, och av den unges vårdnadshavare, får socialnämnden besluta
1. att den unge skall hålla regelbunden kontakt med en särskilt kvalificerad kontaktperson som
socialnämnden utsett, eller
2. att den unge skall delta i behandling i öppna former inom socialtjänsten.
När ett sådant beslut meddelas skall en särskild behandlingsplan finnas.
Bestämmelserna i 13 § första och tredje styckena samt 21 § första och tredje styckena gäller i
tillämpliga delar också i fråga om beslut enligt första stycket. Prövning enligt 13 § tredje stycket
av frågan om sådant beslut skall upphöra att gälla skall ske första gången inom sex månader
från dagen för nämndens beslut.
Lag (2006:896).
268
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
23 §
Ett beslut enligt 22 § upphör att gälla, om
1. beslut fattas om omedelbart omhändertagande, eller
2. ansökan om vård bifalls.
Flyttningsförbud m.m.
24 §
Förvaltningsrätten får efter ansökan av socialnämnden för viss tid eller tills vidare förbjuda
den som har vårdnaden om en underårig att ta denne från ett hem som avses i 6 kap. 6 § första
stycket socialtjänstlagen (2001:453) om det finns en påtaglig risk för att den unges hälsa eller
utveckling skadas om han eller hon skiljs från hemmet (flyttningsförbud).
Lag (2009:804).
25 §
Ansökan om flyttningsförbud görs av den socialnämnd som har lämnat medgivande enligt 6
kap. 6 § socialtjänstlagen (2001:453) att ta emot den unge i ett enskilt hem. Samma nämnd be-
slutar om tillfälligt flyttningsförbud enligt 27 §.
Lag (2001:466).
26 §
Socialnämnden skall minst en gång var tredje månad överväga om ett flyttningsförbud fort-
farande behövs.
När ett flyttningsförbud inte längre behövs, skall socialnämnden besluta att förbudet skall upp-
höra.
27 §
Socialnämnden får besluta om tillfälligt flyttningsförbud, om
1. det är sannolikt att ett flyttningsförbud behövs, och
2. rättens beslut om flyttningsförbud inte kan avvaktas med hänsyn till risken för den unges
hälsa eller utveckling.
Om socialnämndens beslut om tillfälligt flyttningsförbud inte kan avvaktas, får nämndens ordfö-
rande eller någon annan ledamot som nämnden har förordnat besluta om ett sådant förbud. Be-
slutet skall anmälas vid nämndens nästa sammanträde.
När socialnämnden har ansökt om flyttningsförbud, får även rätten besluta om ett tillfälligt flytt-
ningsförbud.
28 §
Har socialnämnden beslutat om tillfälligt flyttningsförbud, skall beslutet underställas för-
valtningsrätten. Därvid gäller bestämmelserna i 7 § första-tredje styckena.
Lag (2009:804).
29 §
Om förvaltningsrätten fastställer ett beslut om tillfälligt flyttningsförbud, skall socialnämn-
den inom två veckor från dagen för förvaltningsrättens beslut ansöka om flyttningsförbud.
Lag
(2009:804).
30 §
Ett tillfälligt flyttningsförbud upphör
1. om ansökan om flyttningsförbud inte har gjorts inom den tid som anges i 29 §, eller
2. när rätten avgör frågan om flyttningsförbud.
Om det inte längre finns skäl för ett tillfälligt flyttningsförbud, skall socialnämnden besluta att
detta genast skall upphöra. Ett sådant beslut får meddelas också av den rätt som prövar en fråga
om flyttningsförbud.
31 §
Om det är nödvändigt med hänsyn till ändamålet med ett flyttningsförbud eller ett tillfälligt
flyttningsförbud får socialnämnden besluta hur den unges umgänge skall utövas med vårdnads-
havare och med föräldrar som har umgängesrätt reglerad genom dom eller beslut av domstol el-
ler genom avtal.
Lag (2003:406).
Läkarundersökning
32 §
I ett ärende enligt denna lag får socialnämnden besluta om läkarundersökning av den unge
samt utse läkare för undersökningen. Om undersökningen inte lämpligen kan genomföras i den
unges hem, får nämnden bestämma någon annan plats för den. I ett mål enligt denna lag har
rätten samma befogenhet.
Läkarundersökning skall, om den inte av särskilda skäl är obehövlig, ske innan nämnden gör an-
sökan enligt 4 §.
BILAG TIL rAPPOrTEN
|
269
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Bestämmelser om handläggningen
33 §
Mål och ärenden enligt denna lag skall handläggas skyndsamt.
34 §
Är den unge omhändertagen eller har ett tillfälligt flyttningsförbud meddelats, skall förvalt-
ningsrätten ta upp målet till avgörande inom två veckor från den dag då ansökan om vård eller
flyttningsförbud kom in. Förvaltningsrätten får förlänga denna tid, om ytterligare utredning eller
någon annan särskild omständighet gör det nödvändigt.
Lag (2009:804).
35 §
I mål om beredande eller upphörande av vård eller om flyttningsförbud enligt denna lag
skall förvaltningsrätten och kammarrätten hålla muntlig förhandling, om detta inte är uppenbart
obehövligt. Muntlig förhandling skall alltid hållas, om någon part begär det. Parterna skall upply-
sas om sin rätt att begära muntlig förhandling.
Om en enskild part som har kallats vid vite att inställa sig personligen till en förhandling uteblir,
får rätten förordna att han eller hon skall hämtas till rätten antingen omedelbart eller till en se-
nare dag.
Lag (2009:804).
36 §
Den unge ska få relevant information. Den unge ska ges möjlighet att framföra sina åsikter
i frågor som rör honom eller henne. Om den unge inte framför sina åsikter, ska hans eller hennes
inställning så långt det är möjligt klarläggas på annat sätt. Den unges åsikter och inställning ska
tillmätas betydelse i förhållande till hans eller hennes ålder och mognad.
Om den unge har fyllt 15 år, har han eller hon rätt att själv föra sin talan i mål och ärenden en-
ligt denna lag. Den som är yngre får höras i domstol, om han eller hon inte kan antas ta skada av
det.
Den som är förordnad som offentligt biträde enligt 39 § för någon som är under 15 år, utan att
samtidigt vara biträde för vårdnadshavaren, är utan särskilt förordnande den unges ställföreträ-
dare i det mål eller ärende som förordnandet avser.
Lag (2012:777).
37 §
Vid handläggning i kammarrätt av andra mål enligt denna lag än mål om omedelbart om-
händertagande och tillfälligt flyttningsförbud skall nämndemän ingå i rätten.
38 §
Vid delgivning med enskild i mål eller ärende enligt denna lag får 34–38 och 47–51 §§ del-
givningslagen (2010:1932) inte tillämpas.
Lag (2010:1955).
39 §
I mål och ärenden angående beredande av vård enligt 2 eller 3 §, omedelbart omhänderta-
gande enligt 6 §, upphörande av vård enligt 21 §, flyttningsförbud enligt 24 § eller upphörande
av flyttningsförbud enligt 26 § eller vid överklagande enligt 41 § första stycket 1 skall offentligt
biträde förordnas för den som åtgärden avser samt för dennes vårdnadshavare, om det inte
måste antas att behov av biträde saknas.
Behövs offentligt biträde både för den unge och för dennes vårdnadshavare, förordnas gemen-
samt biträde, om det inte finns motstridiga intressen mellan dem.
Offentligt biträde förordnas av den domstol som handlägger målet. I ärenden hos socialnämnd el-
ler social distriktsnämnd förordnas offentligt biträde av förvaltningsrätten.
Lag (2009:804).
40 §
Beslut om omedelbart omhändertagande, om förebyggande insatser eller om tillfälligt flytt-
ningsförbud gäller omedelbart.
Andra beslut av socialnämnden enligt denna lag gäller omedelbart, om nämnden inte förordnar
något annat.
Rätten får förordna att andra beslut som rätten har meddelat skall gälla omedelbart.
Bestämmelser om överklagande
41 §
Socialnämndens beslut får överklagas hos förvaltningsrätten, när nämnden har
1. beslutat om var vården av den unge ska inledas eller beslutat i fråga om att flytta den unge
från det hem där han eller hon vistas,
2. beslutat i fråga om fortsatt vård med stöd av lagen,
3. med stöd av 14 § beslutat i fråga om umgänge eller beslutat att den unges vistelseort inte ska
röjas,
270
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
4. fattat beslut enligt 22 § eller prövat om ett sådant beslut ska upphöra att gälla,
5. med stöd av 31 § beslutat i fråga om umgänge, eller
6. beslutat i fråga om fortsatt flyttningsförbud. Andra beslut av nämnden enligt denna lag får inte
överklagas.
Rättens beslut enligt 8 § i fråga om förlängd ansökningstid och enligt 32 § om läkarundersökning
får inte överklagas.
Lag (2009:804).
42 §
Beslut av Statens institutionsstyrelse enligt denna lag får överklagas hos förvaltningsrätten,
om beslutet
1. innebär inskränkningar i särskilt fall av rätten för den som vistas i hemmet att enligt 15 a §
föra telefonsamtal eller ta emot besök,
2. gäller vård i enskildhet enligt 15 b § eller avskildhet enligt 15 c §, eller
3. avser förstörande eller försäljning av egendom enligt 20 §.
Överklagande prövas av den förvaltningsrätt som meddelat beslutet om vård.
Prövningstillstånd krävs vid överklagande till kammarrätten.
Lag (2009:804).
Polishandräckning
43 §
Polismyndigheten skall lämna biträde för att på begäran av
1. socialnämnden eller nämndens ordförande eller rätten bereda en läkare, som avses i 32 §, till-
träde till den unges hem eller för att föra den unge till läkarundersökningen,
2. socialnämnden eller någon ledamot eller tjänsteman som nämnden har förordnat genomföra
beslut om vård eller omhändertagande med stöd av denna lag, och
3. Statens institutionsstyrelse efterforska och återhämta den som vårdas vid ett hem för särskilt
noggrann tillsyn på någon grund som anges i 3 §, om den unge har avvikit från hemmet, eller för
att ombesörja någon annan förflyttning av honom eller henne.
Lag (2005:468).
Böter
44 §
Den som överträder ett flyttningsförbud eller ett tillfälligt flyttningsförbud ska dömas till bö-
ter.
Allmänt åtal får väckas endast efter medgivande av socialnämnden eller Socialstyrelsen.
Lag
(2009:598).
(…)
BILAG TIL rAPPOrTEN
|
271
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Lag (1998:603) om verkställighet av sluten ungdomsvård (LSU)
Allmänna bestämmelser
1 §
Denna lag avser verkställighet av sluten ungdomsvård enligt 32 kap. 5 § brottsbalken. Verk-
ställigheten av sluten ungdomsvård skall ske vid sådana särskilda ungdomshem som avses i 12 §
lagen (1990:52) med särskilda bestämmelser om vård av unga. Lag (2006:898).
2 §
Verkställigheten av sluten ungdomsvård skall utformas så att den dömdes anpassning i sam-
hället främjas och att de skadliga följderna av frihetsberövandet motverkas.
3 §
Statens institutionsstyrelse ansvarar för verkställigheten. Verkställigheten ska planläggas och
genomföras efter samråd med socialnämnden i den dömdes hemort. En individuellt utformad
verkställighetsplan ska upprättas för den dömde. Lag (2011:735).
Intagning m.m.
4 §
Verkställigheten inleds genom att den dömde tas in i ett sådant särskilt ungdomshem som
avses i 1 §.
5 §
Verkställigheten får inledas om den dömde inte inom föreskriven tid har överklagat domen
när det gäller påföljden. Detta gäller även om åklagare eller målsägande har överklagat domen.
6 §
Verkställigheten får inledas omedelbart, om den dömde före överklagandetidens utgång för-
klarar att han avstår från att överklaga domen när det gäller påföljden och medger att påföljden
får verkställas (nöjdförklaring).
Nöjdförklaring får lämnas inför
1. chefen för häktet, av den som är häktad,
2. den som förestår vården vid ett särskilt ungdomshem, av den som är intagen i ett sådant
hem,
3. en polismyndighet.
Nöjdförklaring enligt andra stycket 1 eller 2 får lämnas även inför en annan tjänsteman vid ett
häkte eller ett särskilt ungdomshem som har förordnats att ta emot en sådan förklaring.
En tjänsteman som avses i andra stycket 1 eller 2 eller tredje stycket skall så snart det kan ske
upplysa den dömde om att han har rätt att lämna en sådan förklaring samt om när och hur det
kan ske. En sådan tjänsteman är vidare skyldig att den dag, då nöjdförklaring först kan lämnas,
fråga om den dömde vill lämna en sådan förklaring.
7 §
När nöjdförklaring lämnas skall ett vittne närvara. Den som har tagit emot förklaringen skall
göra en anteckning om det på domen eller på rättens bevis om målets utgång, såvitt rör den
dömde (domsbevis). Anteckningen skall undertecknas av mottagaren, den dömde och vittnet.
8 §
En nöjdförklaring gäller endast om den dömde har haft betänketid till andra dagen efter den
dag då domen avkunnades för honom vid rätten eller på annat sätt delgavs honom och om den
som skall ta emot förklaringen har tillgång till domen eller domsbevis. Den dömde skall ges till-
fälle att under betänketiden samråda med sin försvarare.
En nöjdförklaring som har lämnats enligt denna lag får inte tas tillbaka. Har den dömde över-
klagat domen när det gäller påföljden, skall överklagandet anses återkallat genom nöjdförkla-
ringen.
Lämnar den dömde nöjdförklaring inför en sådan tjänsteman som avses i 6 § andra stycket 1
eller 2 eller tredje stycket, skall denne omedelbart se till att domen verkställs. Lämnar den
dömde nöjdförklaring inför en polismyndighet, skall den som tar emot förklaringen se till att den
dömde förpassas till det särskilda ungdomshem där verkställigheten skall ske.
9 §
När domen får verkställas skall Statens institutions- styrelse förelägga den dömde att senast
en viss dag inställa sig vid det särskilda ungdomshem som styrelsen bestämmer. Statens institut-
ionsstyrelse skall se till att intagning sker så snart som möjligt efter det att domen får verkstäl-
las.
272
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Om den dömde inte rättar sig efter eller inte kan nås av ett föreläggande enligt första stycket,
skall polismyndigheten i den ort där han vistas på begäran av Statens institutionsstyrelse för-
passa honom till hemmet.
Den dömde får i väntan på förpassning förvaras i häkte eller i polisarrest, om det är nödvändigt
för att förpassningen skall kunna genomföras.
10 §
Är den dömde, när domen får verkställas, häktad eller intagen på ett särskilt ungdomshem
med stöd av lagen (1990:52) med särskilda bestämmelser om vård av unga, skall häktet eller
det särskilda ungdomshemmet omedelbart se till att domen verkställs och att den dömde ome-
delbart förpassas till det särskilda ungdomshem som Statens institutionsstyrelse bestämmer.
10 a §
Om någon har dömts till sluten ungdomsvård eller om rätten, med tillämpning av 34 kap.
1 § 1
brottsbalken,
har förordnat att sådan påföljd ska avse ytterligare brott, ska, i fråga om till-
godoräknande av tid för frihetsberövande som verkställighet av påföljden, 19 a och 19 b §§ lagen
(1974:202) om beräkning av strafftid m.m. tillämpas på motsvarande sätt. Lag (2011:1172).
11 §
I fråga om beräkning av den tid som verkställigheten skall pågå, skall 19, 21-23 och 25 §§
lagen (1974:202) om beräkning av strafftid m.m. tillämpas på motsvarande sätt.
Så snart domen på sluten ungdomsvård har börjat verkställas, skall Statens institutionsstyrelse
fastställa dagen för verkställighetens slut. Styrelsen skall fastställa en ny sådan slutdag om om-
ständigheterna ger anledning till det.
11 a §
Har upphävts genom lag (2010:625).
Genomförande av verkställigheten
12 §
Den dömde skall ges nödvändig vård och behandling och ges tillfälle till utbildning, aktivite-
ter, förströelse, fysisk träning och vistelse utomhus.
13 §
Den dömde får hindras att lämna det särskilda ungdomshemmet och i övrigt underkastas
den begränsning av rörelsefriheten som är nödvändig för att verkställigheten skall kunna genom-
föras. Den dömde får också hindras att disponera sitt pass. Den dömdes rörelsefrihet får även in-
skränkas, när det behövs av hänsyn till andra intagnas eller personalens säkerhet. Lag
(2005:658).
14 §
Verkställigheten skall inledas på en låsbar enhet. Så snart förhållandena medger det, skall
den dömde ges möjlighet till vistelse under öppnare former.
Frågan om den dömde kan ges möjlighet till vistelse under öppnare former skall prövas fortlö-
pande, dock minst en gång varannan månad.
Om det krävs med hänsyn till den dömdes speciella behov av vård, hans eller hennes säkerhet
eller övriga intagnas säkerhet får en dömd som vårdas på en låsbar enhet hindras från att träffa
andra intagna (vård i enskildhet). En fråga om vård i enskildhet skall prövas fortlöpande och all-
tid omprövas inom sju dagar från senaste prövning. Lag (2003:419).
15 §
Vad som sägs i 16, 17, 19 och 20 §§ lagen (1990:52) med särskilda bestämmelser om vård
av unga skall gälla även för den som är föremål för verkställighet av sluten ungdomsvård.
16 §
Den dömde har rätt att ringa och ta emot telefonsamtal och ta emot besök i den utsträck-
ning det lämpligen kan ske. Den dömde får dock förvägras telefonsamtal och besök, om det kan
äventyra säkerheten vid det särskilda ungdomshemmet eller kan motverka hans anpassning i
samhället eller annars vara till skada för honom eller någon annan.
17 §
Om det är särskilt påkallat av att den dömde uppträder våldsamt eller är så påverkad av
berusningsmedel att han eller hon inte kan hållas till ordningen, får den dömde hållas i avskildhet
under förutsättning att han eller hon står under fortlöpande uppsikt av personalen. Den dömde
får dock inte hållas i sådan avskildhet längre tid än som är absolut nödvändigt och inte i något
fall under längre tid än 24 timmar i följd. Lag (2003:419).
BILAG TIL rAPPOrTEN
|
273
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
17 a §
Den dömde är, om inte annat motiveras av medicinska eller liknande skäl, skyldig att ef-
ter uppmaning lämna blod-, urin-, utandnings-, saliv- eller svettprov för kontroll av om han eller
hon är påverkad av narkotika, alkoholhaltiga drycker, andra berusningsmedel, sådant medel som
avses i 1 § lagen (1991:1969) om förbud mot vissa dopningsmedel eller sådan vara som omfat-
tas av lagen (1999:42) om förbud mot vissa hälsofarliga varor, om det kan misstänkas att den
dömde är påverkad av något sådant medel eller någon sådan vara. Lag (2011:735).
18 §
Den dömde ska tillåtas att vistas utanför det särskilda ungdomshemmet i den utsträckning
som kravet på samhällsskydd medger, om det bedöms lämpligt för att främja hans eller hennes
anpassning i samhället eller det finns andra särskilda skäl. Ett tillstånd att vistas utanför det sär-
skilda ungdomshemmet ska förenas med de villkor som behövs.
Vid vistelse utanför det särskilda ungdomshemmet får elektroniska hjälpmedel användas för att
kontrollera villkor som ställts om var den dömde ska befinna sig.
Tid för vistelse utanför det särskilda ungdomshemmet enligt första stycket ska räknas in i verk-
ställighetstiden. Lag (2011:735).
18 a §
Under den senare delen av verkställigheten ska den dömde genom konkreta åtgärder för-
beredas för ett liv i frihet. Lag (2011:735).
18 b §
En kontroll- eller tvångsåtgärd enligt denna lag får användas endast om den står i rimlig
proportion till syftet med åtgärden. Lag (2011:735).
Bestämmelser om hälso- och sjukvård
19 §
Om den dömde behöver hälso- och sjukvård, skall han vårdas enligt de anvisningar som
ges av läkare. Kan nödvändig undersökning och behandling inte lämpligen genomföras vid det
särskilda ungdomshemmet, bör den allmänna sjukvården anlitas. Om det behövs, får den dömde
föras över till ett allmänt sjukhus. Får någon som tillhör hälso- och sjukvårdspersonalen och är
verksam vid ett särskilt ungdomshem kännedom om att den dömde har en sådan smittsam sjuk-
dom som enligt 1 kap. 3 § andra stycket smittskyddslagen (2004:168) utgör allmänfarlig sjuk-
dom, skall den som förestår vården vid hemmet underrättas, om det inte står klart att det inte
finns risk för smittspridning. Föreskrifter om psykiatrisk tvångsvård ges i lagen (1991:1129) om
rättspsykiatrisk vård.
Om det finns anledning till det, skall den som enligt första stycket vistas utanför det särskilda
ungdomshemmet stå under bevakning eller vara underkastad särskilda föreskrifter. Tiden för så-
dan vistelse skall räknas in i verkställighetstiden.
I fråga om behandlingen av den som har förts över till en sådan sjukvårdsinrättning som avses
i 6 § första stycket lagen om rättspsykiatrisk vård för frivillig psykiatrisk vård, tillämpas föreskrif-
terna i 18-24 §§ lagen (1991:1128) om psykiatrisk tvångsvård samt bestämmelsen i 8 § andra
stycket lagen om rättspsykiatrisk vård om befogenhet för Statens institutionsstyrelse att besluta
om särskilda restriktioner. Lag (2006:252).
Polishandräckning
20 §
Polismyndigheten skall på begäran av den som förestår vården vid ett särskilt ungdomshem
lämna biträde för att söka efter och hämta tillbaka den som dömts till sluten ungdomsvård om
den dömde avvikit eller för att ombesörja förflyttning av honom.
Underrättelse till målsägande
21 §
Om den dömde undergår sluten ungdomsvård för ett brott som har riktat sig mot någons
liv, hälsa, frihet eller frid, ska målsäganden tillfrågas om han eller hon vill bli underrättad om föl-
jande:
1. vid vilket särskilt ungdomshem den dömde befinner sig,
2. när den dömde friges,
3. om den dömde förflyttas,
4. om den dömde vistas utanför det särskilda ungdomshemmet, och
5. om den dömde rymmer.
274
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Underrättelse om en planerad vistelse utanför det särskilda ungdomshemmet behöver inte
lämnas, när en underrättelse på grund av beslutad bevakning eller andra förhållanden framstår
som uppenbart obehövlig. Detsamma gäller när en underrättelse på goda grunder kan antas all-
varligt äventyra den dömdes egen säkerhet.
Underrättelse till målsägande om frigivning ska lämnas i lämplig tid före frigivningen. I andra
fall ska underrättelsen lämnas så tidigt som möjligt. Underrättelsen ska utformas på ett sätt som
är lämpligt med hänsyn till omständigheterna i det enskilda fallet. Underrättelsen ska innehålla
information om de regler som gäller för meddelande av kontaktförbud enligt lagen (1988:688)
om kontaktförbud. Lag (2011:491).
Övriga bestämmelser
22 §
Beslut enligt denna lag fattas av Statens institutionsstyrelse. I frågor som avses i 14 och 18
§§ ska Statens institutionsstyrelse höra socialnämnden i den dömdes hemort om det inte är up-
penbart obehövligt.
Beslut enligt denna lag gäller omedelbart, om inte något annat förordnas. Lag (2011:735).
23 §
Beslut av Statens institutionsstyrelse enligt denna lag i särskilda fall får överklagas hos all-
män förvaltningsdomstol.
Prövningstillstånd krävs vid överklagande till kammarrätten.
BILAG TIL rAPPOrTEN
|
275
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0278.png
Bilag 3
Lovtidende A
Uddrag af bekendtgørelse af lov om social service
Herved bekendtgøres lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014, med de ændringer, der
følger af § 1, nr. 11 og 12, i lov nr. 722 af 25. juni 2014, lov nr. 1524 af 27. december 2014 og lov nr. 1526 af 27. december
2014.
Den ændring, der følger af § 1, nr. 2, i lov nr. 495 af 21. maj 2013 om ændring af lov om social service og lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område (Kriminalpræventive sociale indsatser) er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgø-
relse, da tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne ændring fastsættes af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 495 af 21. maj 2013.
Den ændring, der følger af § 1, nr. 6, i lov nr. 722 af 25. juni 2014 om ændring af lov om social service, lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrø-
rende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.), er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne ændring fastsættes af ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold, jf. § 12, stk. 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2014.
Kapitel 11
Særlig støtte til børn og unge
Formål
§ 46.
Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har
et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan
opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed
og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støt-
ten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges
bedste og skal have til formål at
1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø,
der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a.
ved at understøtte barnets eller den unges familiemæs-
sige relationer og øvrige netværk,
2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig
udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i
sociale relationer og netværk,
3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mu-
lighed for at gennemføre en uddannelse,
4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og
5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt vok-
senliv.
Stk. 2.
Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så
problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i
hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt til-
fælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af
det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens for-
hold.
Stk. 3.
Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne
ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid
inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder
og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal
så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med den-
nes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltnin-
gens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældre-
myndighedsindehaveren og for barnet eller den unge.
Inddragelse af familie og netværk
§ 47.
Kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der
kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk.
§ 48.
Inden der træffes afgørelse efter §§ 51, 52, 52 a, 56,
57 a, 57 b, 58, 62 og 63, § 65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og
75, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge
herom. Samtalen kan undlades, hvis der umiddelbart forin-
den er gennemført en samtale med barnet eller den unge ved
gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50.
Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndig-
hedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensy-
net til barnets eller den unges bedste taler herfor.
Stk. 2.
Samtalen kan undlades, i det omfang barnets mo-
denhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod
samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres,
skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilve-
jebragt.
276
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2
Bisidder til børn og unge
§ 48 a.
Et barn eller en ung, hvis sag behandles efter den-
ne lov, har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til
at lade sig bistå af andre.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis myndigheden
træffer afgørelse om, at barnets eller den unges interesse i at
kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til of-
fentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat
ved lov. Myndigheden kan endvidere træffe afgørelse om at
tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der
er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage
andre interesser end barnets eller den unges.
Stk. 3.
Myndigheden kan træffe afgørelse om at udelukke
en bisidder helt eller delvis fra et møde, hvis det skønnes af
betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne me-
ning belyst.
Stk. 4.
En bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt
15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt.
§ 49.
(Ophævet)
Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende
arbejde
§ 49 a.
Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sund-
hedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den
kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og
myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsat-
te børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om
rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs per-
sonlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslin-
gen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller fore-
byggende samarbejde om udsatte børn og unge.
Stk. 2.
Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for
en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn el-
ler en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde
kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myn-
digheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opføl-
gende møde.
Stk. 3.
Selvejende eller private institutioner, private kli-
nikker eller friskoler, som løser opgaver for de myndighe-
der, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndig-
heder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplys-
ninger i samme omfang som nævnt i stk. 1.
Stk. 4.
De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3
kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil.
§ 49 b.
Kommunale myndigheder, der løser opgaver in-
den for området for udsatte børn og unge, og politiet og an-
klagemyndigheden kan indbyrdes udveksle oplysninger om
rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs per-
sonlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslin-
gen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af
overgreb mod børn og unge.
Børnefaglig undersøgelse
§ 50.
Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger
til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge
barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der beteg-
nes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt
muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren
og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennem-
føres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være
mere omfattende, end formålet tilsiger.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1,
skal anlægge en helhedsbetragtning, der medmindre konkre-
te forhold betyder, at et eller flere af nedenstående numre ik-
ke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den
unge, skal omfatte barnets eller den unges
1) udvikling og adfærd,
2) familieforhold,
3) skoleforhold,
4) sundhedsforhold,
5) fritidsforhold og venskaber og
6) andre relevante forhold.
Stk. 3.
Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale
sted med barnet eller den unge. Samtalen kan undlades, i det
omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens ka-
rakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse.
Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om bar-
nets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt. Samta-
len kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens
indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til
barnets eller den unges bedste taler herfor.
Stk. 4.
I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen af-
dække ressourcer og problemer hos barnet, familien og net-
værket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen af-
dække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats
for denne aldersgruppe, jf. §§ 52, 76 og 76 a.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgel-
sen inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets
eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at
inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere
eller andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade
barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autorise-
ret psykolog.
Stk. 6.
Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stil-
lingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstalt-
ninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være.
Hvis der er iværksat foranstaltninger sideløbende med, at
undersøgelsen gennemføres, jf. § 52, stk. 2, skal der desuden
tages stilling til, om disse foranstaltninger skal videreføres.
Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndig-
hedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig til for-
anstaltningerne, og om de forhold i familien eller i dennes
omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.
Stk. 7.
Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder ef-
ter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et
barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis un-
dersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måne-
der, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vur-
dering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.
Stk. 8.
I forbindelse med undersøgelsen skal kommunal-
bestyrelsen vurdere, om der skal foretages en undersøgelse
af eventuelle andre børn i familien. En undersøgelse kan
gennemføres som én samlet undersøgelse for flere børn i fa-
UDDrAG AF SErvICELOvEN (KAPITEL 11, 24 OG 24 A)
|
277
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
3
milien, dog således at der tages højde for børnenes individu-
elle forhold.
Stk. 9.
Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for
særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kom-
munen undersøge de vordende forældres forhold nærmere.
Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde
med de vordende forældre. Stk. 4-8 finder anvendelse ved
afgørelsen.
§ 50 a.
Kommunalbestyrelserne i regionen skal oprette et
børnehus i hver region til undersøgelse af et barns eller en
ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for
overgreb, eller ved mistanke herom.
Stk. 2.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte nærmere regler om børnehusenes
indretning, drift, finansiering og opgaver m.v.
§ 50 b.
Når et barn eller en ung har været udsat for over-
greb, eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen
til brug for den børnefaglige undersøgelse efter § 50 benytte
det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 50 a.
§ 50 c.
Under behandlingen af en sag, hvor et børnehus
benyttes, jf. § 50 a, kan personalet i børnehuset, politiet og
anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autorisere-
de sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser
opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyr-
des udveksle oplysninger om rent private forhold vedrøren-
de barnets eller den unges personlige og familiemæssige
omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig
af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.
§ 51.
Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om
der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en
ungs sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget
uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den
unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgel-
sen under ophold på en institution eller indlæggelse på syge-
hus, herunder psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse
skal være afsluttet inden 2 måneder efter børn og unge-ud-
valgets afgørelse.
Stk. 2.
Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om
der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en
ungs sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget
uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den
unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgel-
sen ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er til-
knyttet, jf. § 50 a.
Stk. 3.
En afgørelse efter stk. 1 og 2 kan træffes foreløbigt
efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
Foranstaltninger
§ 52.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om for-
anstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væ-
sentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige
behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller
de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og be-
hov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse
efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58,
§ 68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7,
kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 2.
Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gen-
nemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis
særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes forelø-
big eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgel-
sen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden
for følgende typer af tilbud:
1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddan-
nelsessted el.lign.
2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.
3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den
unges problemer.
4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsind-
ehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af
familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted
eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1, 5 og 6,
eller i et botilbud, jf. § 107.
5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en plejefamilie, kommu-
nal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et
opholdssted eller en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr.
1-3, 5 og 6.
6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den
unge eller for hele familien.
7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet
på et anbringelsessted, jf. § 66.
8) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat
arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbeta-
ling af godtgørelse til den unge.
9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, be-
handling og praktisk og pædagogisk støtte.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet
træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 6
eller 9, og § 52 a, når det må anses for at være af væsentlig
betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter
fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene.
Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.
§ 52 a.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at
yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren,
når det må anses for at være af væsentlig betydning af hen-
syn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog
stk. 2. Der kan ydes økonomisk støtte til:
1) Udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter § 52,
stk. 3, eller hvis støtten erstatter en ellers mere indgri-
bende og omfattende foranstaltning efter § 52, stk. 3.
2) Udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjem-
met kan undgås, eller at en hjemgivelse kan fremskyn-
des.
3) Udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem
forældre og barn under barnets anbringelse uden for
hjemmet.
Stk. 2.
Støtte efter stk. 1, nr. 1, kan kun ydes, når foræl-
dremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige mid-
ler til det.
§ 53.
Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og
den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse efter § 52, stk. 3,
278
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
4
nr. 7, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf. § 140, stk.
3, 1. pkt.
§ 54.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndig-
hedens indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets
eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk.
3, nr. 7.
Stk. 2.
Under barnets eller den unges anbringelse uden for
hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om støtte til forældrene efter stk. 1, efter
§ 52, stk. 3, eller efter anden lovgivning. Støtten skal så vidt
muligt medvirke til at løse de problemer, som har været år-
sag til anbringelsen med henblik på at støtte forældrene i at
varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel
hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under
anbringelsen. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en sær-
skilt plan for støtten til forældrene.
§ 54 a.
Kommunalbestyrelsen skal tilknytte en koordina-
tor til unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74
a. Koordinatoren skal være tilknyttet gennem hele forløbet
og være den unges rådgiver, sikre sammenhængen i faserne
og afholde møder med den unge, forældrene og andre rele-
vante parter med henblik på at fastholde de målsætninger,
der er fastlagt i handleplanen, jf. § 140.
§ 55.
Under et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7,
og efter § 76, stk. 3, nr. 1 og 3, og § 76 a, stk. 2, modtager
barnet, den unge eller de vordende forældre omsorg, person-
lig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved
særlige behov kan der endvidere foretages undersøgelser og
observation samt ydes terapi eller anden behandling.
Stk. 2.
Et aflastningsophold, som ydes under et døgnop-
hold, indgår som en ydelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Hjælp efter stk. 1 kan ydes af det sted, hvor barnet,
den unge eller de vordende forældre har døgnophold, eller
på anden måde.
§ 56.
Afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 1 og 3, for så vidt
angår behandling af barnets eller den unges problemer, og
nr. 6, jf. § 52, stk. 1, kan træffes, selv om forældremyndig-
hedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når
det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til
barnets eller den unges særlige behov for støtte, og når for-
målet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset
det manglende samtykke.
§ 57.
Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn
eller en ung, skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang
medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældre-
myndigheden.
Forældrepålæg
§ 57 a.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at
meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg,
jf. stk. 3, når der er risiko for, at et barns eller en ungs ud-
vikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyn-
dighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.
Stk. 2.
Meddelelse af et forældrepålæg forudsætter, at der
foreligger oplysninger om,
at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller
at undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes,
2) at barnet eller den unge har begået kriminalitet af et
vist omfang eller en vis grovhed,
3) at barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller til-
pasningsproblemer, eller
4) at forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbej-
de med de relevante myndigheder om løsningen af bar-
nets eller den unges problemer.
Stk. 3.
Et forældrepålæg angiver en eller flere konkrete
handlepligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal
være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den
unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet.
Det kan herunder fastsættes, at forældremyndighedsindeha-
veren skal
1) sikre barnets eller den unges fremmøde i skolen ved
personligt at følge barnet eller den unge i skole,
2) deltage i forældremøder og konsultationer vedrørende
barnets eller den unges skolegang,
3) sikre barnets eller den unges deltagelse i konkrete fri-
tidsaktiviteter ved at følge barnet eller den unge til det
pågældende sted,
4) sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et nærmere
fastsat tidspunkt,
5) deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram eller
6) deltage i møder med relevante myndigheder om løsnin-
gen af barnets eller den unges problemer.
Stk. 4.
Hvis der er truffet afgørelse om forældrepålæg ef-
ter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter
§ 52, stk. 1, om at iværksætte foranstaltninger efter § 52, stk.
3, nr. 1, 2, 3, 6 og 9, selv om forældremyndighedsindehave-
ren ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det vurderes,
at formålet med foranstaltningen vil kunne opnås uanset det
manglende samtykke.
Stk. 5.
Afgørelsen om forældrepålæg træffes for en af-
grænset periode af højst 12 måneders varighed. Forældrepå-
lægget kan forlænges med højst 6 måneder ad gangen.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældremyn-
dighedsindehaveren om, at overholdelse af pålægget er en
betingelse for at modtage børne- og ungeydelsen, jf. lov om
en børne- og ungeydelse, og for, at det pågældende barn el-
ler den pågældende unge medregnes ved beregningen af bo-
ligstøtten, jf. lov om individuel boligstøtte.
Stk. 7.
Hvis kommunen vurderer, at den, der er meddelt et
forældrepålæg efter stk. 1, ikke efterlever pålægget, og at
den manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige om-
stændigheder, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse
om dette. Afgørelsen er gældende for ét kvartal.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
bortfald af pålægget, hvis kommunalbestyrelsen vurderer,
1) at forholdet, der lå bag pålægget, ikke længere eksiste-
rer, eller
2) at forældrepålægget ikke længere er egnet til at løse
barnets eller den unges problemer.
Ungepålæg
§ 57 b.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at
meddele et barn eller en ung i alderen 12-17 år et ungepå-
1)
UDDrAG AF SErvICELOvEN (KAPITEL 11, 24 OG 24 A)
|
279
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
5
læg, når barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller
udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko
for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og når det
vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den un-
ge og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter § 52,
stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den
unges problemer. Afgørelsen om ungepålæg kan træffes
uden forældremyndighedsindehaverens samtykke.
Stk. 2.
Meddelelse af et ungepålæg forudsætter, at der
foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge
1) har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten i
øvrigt ikke opfyldes,
2) har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis
grovhed,
3) har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller
4) nægter at samarbejde med de relevante myndigheder
om løsningen af barnets eller den unges problemer.
Stk. 3.
Et ungepålæg skal angive en eller flere konkrete
handlepligter for barnet eller den unge, som vurderes at væ-
re egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den un-
ges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet.
Det kan herunder fastsættes, at barnet eller den unge skal
1) modtage en eller flere foranstaltninger efter § 52, stk. 3,
nr. 1, 3, 6, 8 eller 9,
2) være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller
3) bidrage til at genoprette forrettet skade.
Stk. 4.
Hvis der er truffet afgørelse om ungepålæg efter
stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter § 52,
stk. 1, om at iværksætte foranstaltninger efter § 52, stk. 3,
nr. 1, 3, 6, 8 eller 9, selv om forældremyndighedsindehave-
ren ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det vurderes,
at formålet med foranstaltningen vil kunne opnås uanset det
manglende samtykke.
Stk. 5.
§ 57 a, stk. 5 og 8, finder tilsvarende anvendelse på
ungepålægget efter stk. 1.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse om unge-
pålæg efter stk. 1 overveje, om der samtidig bør træffes af-
gørelse om forældrepålæg efter § 57 a.
Stk. 7.
Politiet kan yde bistand til kommunen ved udøvel-
sen af beføjelser efter § 64, stk. 2, når disse beføjelser udø-
ves i forbindelse med en afgørelse om ungepålæg.
Stk. 8.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte nærmere regler om politiets bistand til kommuner-
ne i forbindelse med gennemførelse af ungepålæg.
Netværkssamråd
§ 57 c.
Kommunalbestyrelsen skal, senest 7 dage efter
den har modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung
under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig krimina-
litet, indkalde den unge, forældremyndighedsindehaveren,
eventuelt relevante personer fra netværket og relevante fag-
personer til et netværkssamråd.
Stk. 2.
På baggrund af drøftelser på netværkssamrådet
med den unge, forældremyndighedsindehaveren, eventuelt
relevante personer fra netværket og relevante fagpersoner
skal kommunalbestyrelsen efter netværkssamrådet udarbej-
de en handleplan for, hvilke initiativer og handlepligter der
kan modvirke yderligere kriminalitet.
Stk. 3.
Modtager kommunalbestyrelsen inden for 1 år ef-
ter netværkssamrådets afholdelse, jf. stk. 1, dokumentation
fra politiet om mistanke mod den unge under 18 år for gen-
tagen, alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen uden
fornyet indkaldelse til netværkssamråd vurdere, om der er
behov for at revidere handleplanen.
Kriminalitetstruede børn og unge
§ 57 d.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med løs-
ladelse give unge under 18 år, der har afsonet frihedsstraf el-
ler været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurro-
gat, et tilbud om udslusning. Tilbuddet om udslusning skal
så vidt muligt etableres inden løsladelsen og have en varig-
hed på mindst 6 måneder efter løsladelsen. Tilbuddet skal
som minimum have et omfang svarende til en kontaktperson
efter § 52, stk. 3, nr. 6.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle børn og
unge på sikrede institutioner tilbydes screening med henblik
på at afdække psykiatriske problemer. Screeningen forud-
sætter samtykke fra forældremyndighedsindehaver og fra
unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 3.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold fastsætter nærmere regler om screeningens om-
fang, herunder hvem der kan udføre den, og hvornår den
skal udføres.
Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
§ 58.
Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den un-
ges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af
1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet el-
ler den unge,
2) overgreb, som barnet eller den unge har været udsat
for,
3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære
sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller
4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet el-
ler den unge,
4) kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra foræl-
dremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt
15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge an-
bringes uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Der
kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er be-
grundet formodning om, at problemerne ikke kan løses
under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjem-
met.
Stk. 2.
Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende
måde taler for det, kan børn og unge-udvalget beslutte, at
barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter
stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den un-
ge giver samtykke til anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.
Stk. 3.
Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig
i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget uanset betingel-
serne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden
for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, når anbringelsen må anses
for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges
280
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
6
særlige behov og problemerne ikke kan løses under den un-
ges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 4.
Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter
reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
§ 59.
En indstilling om anbringelse uden for hjemmet ef-
ter § 58 skal omfatte
1) den børnefaglige undersøgelse, jf. § 50, herunder be-
skrivelsen af, at betingelserne i § 58 anses for opfyldt,
og af de ressourcer hos barnet, familien og netværket,
som kan bidrage til at klare vanskelighederne under an-
bringelsen, jf. § 50, stk. 6,
2) den handleplan for anbringelsen, jf. § 140, herunder
den støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet
eller den unge og dennes familie under anbringelsen
uden for hjemmet og i tiden derefter, og
3) barnets eller den unges holdning til den påtænkte foran-
staltning.
§ 60.
(Ophævet)
§ 61.
(Ophævet)
§ 62.
Hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt
uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den
aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foran-
staltning efter § 58 ud over 1 år fra børn og unge-udvalgets
afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.
Stk. 2.
Hvis barnet eller den unge har været anbragt uden
for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktu-
elle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foranstalt-
ning efter § 58 ud over 2 år fra børn og unge-udvalgets afgø-
relse fornyet afgørelse i udvalget.
Stk. 3.
Er sagen efter stk. 1 og 2 indbragt for Ankestyrel-
sen eller forelagt domstolene, regnes fristen fra den endelige
afgørelse eller dom. Uanset bestemmelsen i stk. 1 og 2 kan
børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen eller retten fastsætte
en kortere frist for fornyet behandling i udvalget.
Stk. 4.
Børn og unge-udvalget kan ved afgørelser efter
§ 58 undtagelsesvis fastsætte en længere frist end nævnt i
stk. 1-3, når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen,
med overvejende sandsynlighed må antages at vedvare ud
over fristen. Samme beføjelser har Ankestyrelsen og retten.
Stk. 5.
Børn og unge-udvalget kan i særlige tilfælde træffe
afgørelse om, at en anbringelse uden for hjemmet efter § 58
af et barn, der ikke er fyldt 1 år, skal gælde i 3 år, hvis det er
overvejende sandsynligt, at de forhold, der begrunder an-
bringelsen, vil være til stede i denne periode. De samme be-
føjelser har Ankestyrelsen og retten.
Stk. 6.
Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse ved afgørel-
ser, som Ankestyrelsen træffer efter § 65, stk. 3.
Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke
§ 63.
Hvis forældremyndighedsindehaveren undlader at
lade et barn eller en ung undersøge eller behandle for en
livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet el-
ler den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne,
kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at gennem-
føre undersøgelsen eller behandlingen.
Stk. 2.
En afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter
reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
Fuldbyrdelse af afgørelser og adgang til hjemmet
§ 64.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser
efter §§ 51, 57 b, 58 og 63, § 68, stk. 2, og § 68 a fuldbyr-
des.
Stk. 2.
Kommunen har mod behørig legitimation og uden
retskendelse adgang til forældremyndighedens indehavers
bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn
eller en ung med henblik på at fuldbyrde de afgørelser, der
er nævnt i stk. 1. Kommunen kan hente og bringe barnet el-
ler den unge til stedet, hvor ungepålægget skal opfyldes,
med henblik på at fuldbyrde afgørelser efter § 57 b.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at
kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse
har adgang til forældremyndighedens indehavers bolig og
rum, når
1) adgangen til hjemmet sker som led i den børnefaglige
undersøgelse efter § 50 og må anses for nødvendig for
at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på
et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og
2) forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets
eller den unges støttebehov kan gennemføres med an-
dre mere lempelige foranstaltninger.
Stk. 4.
Politiet yder bistand til kommunen ved udøvelsen
af beføjelser efter stk. 2 og 3. Ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold fastsætter efter aftale
med justitsministeren nærmere regler i en bekendtgørelse
om politiets bistand til kommunen.
Stk. 5.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold udarbejder årligt en opgørelse over kommuner-
nes anvendelse af bestemmelsen i stk. 3.
Ankestyrelsens beføjelser uden klage
§ 65.
Ankestyrelsen kan af egen drift tage sager om særlig
støtte til børn og unge op, når det må antages, at en kommu-
nalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne
sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne af-
gørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges
bedste. Ankestyrelsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen
at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe
de fornødne afgørelser.
Stk. 2.
Hvis der er behov for foranstaltninger efter §§ 52
eller 52 a og kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte
disse i fornødent omfang, kan Ankestyrelsen selv træffe en
foreløbig afgørelse om foranstaltninger.
Stk. 3.
Ankestyrelsen kan endvidere selv træffe afgørelse
efter §§ 51, 58, 63 og 68 a.
Stk. 4.
Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen
at gennemføre afgørelser efter stk. 1-3 og kan desuden be-
stemme, at afgørelserne skal gennemføres inden for en nær-
mere angivet tidsfrist, når det må anses for nødvendigt af
hensyn til barnets eller den unges bedste.
Stk. 5.
Hvis borgere, fagpersoner eller andre har grund til
at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller
truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlings-
skridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller
UDDrAG AF SErvICELOvEN (KAPITEL 11, 24 OG 24 A)
|
281
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
7
den unges bedste, kan disse underrette Ankestyrelsen. Anke-
styrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at tage
sagen op efter stk. 1.
§ 65 a.
Ankestyrelsen følger til og med den 30. juni 2016
løbende i sin virksomhed, herunder ved gennemgang af et
antal konkrete sager, kommunernes indsats over for børn el-
ler unge, der mistænkes for eller har begået voldskriminali-
tet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet.
Politiet orienterer efter anmodning fra Ankestyrelsen skrift-
ligt om konkrete underretninger til kommunerne vedrørende
børn og unge, der mistænkes for at have begået voldskrimi-
nalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminali-
tet.
Anbringelsessteder for børn og unge
§ 66.
Anbringelsessteder for børn og unge kan være
plejefamilier,
kommunale plejefamilier,
netværksplejefamilier,
egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholds-
steder,
5) opholdssteder for børn og unge eller
6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitu-
tioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutio-
ner, jf. § 67.
Stk. 2.
Det er en betingelse for, at der kan træffes afgørel-
se om anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5
eller 7, i et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er god-
kendt efter § 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2 eller 5, eller efter § 5 i
lov om socialtilsyn.
1)
2)
3)
4)
§ 66 a.
Plejefamilier og kommunale plejefamilier for børn
og unge, jf. § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, skal være godkendt
1) som generelt egnede af den kommunalbestyrelse, der
har ansvaret for socialtilsyn for det geografiske områ-
de, hvor plejefamilien bor, jf. §§ 2 og 5 i lov om social-
tilsyn, eller
2) som konkret egnede i forhold til et eller flere nærmere
angivne børn eller unge af den anbringende kommune.
Stk. 2.
Netværksplejefamilier skal være godkendt som
konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt
ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Netværksplejefamilier skal have dækket deres omkostninger
i forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan ef-
ter en konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste.
Stk. 3.
Den kommunalbestyrelse, der godkender plejefa-
milien som konkret egnet, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, skal i
forbindelse med godkendelsen tilbyde plejefamilien et kur-
sus i at være plejefamilie.
Stk. 4.
Når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn
eller en ung i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie el-
ler en netværksplejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, skal den
kommunalbestyrelse, som har pligt til at yde hjælp til barnet
eller den unge efter reglerne i kapitel 11 og 12, sikre, at ple-
jefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den for-
nødne efteruddannelse. Kommunalbestyrelsen skal endvide-
re sikre den fornødne supervision i overensstemmelse med
plejeopgavens omfang.
Stk. 5.
Egne værelser, kollegier eller kollegielignende op-
holdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf.
§ 66, stk.1, nr. 4, skal være godkendt som konkret egnede i
forhold til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i
den anbringende kommune.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, nr.
2, og stk. 2, 2. pkt., kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de. Afgørelser efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 5 kan ikke indbrin-
ges for anden administrativ myndighed.
Stk. 7.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold fastsætter nærmere regler om godkendelse af
og tilsyn med plejefamilier, kommunale plejefamilier, net-
værksplejefamilier og egne værelser m.v., jf. stk. 1, 2 og 5,
om grunduddannelse og supervision til og efteruddannelse
af plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværkspleje-
familier, jf. stk. 3 og 4, om satser for godtgørelse af udgifter
til kost og logi i forbindelse med opholdet og om beregning
og regulering af tabt arbejdsfortjeneste, jf. stk. 2, og om
godtgørelse for netværksplejefamilier.
§ 67.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser på døgninstitutioner, herunder på
delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin-
ger på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af
sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at bli-
ve anbragt uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal
herunder sørge for, at der er mulighed for ambulant behand-
ling.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for børn og
unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne har behov for at blive anbragt uden for hjemmet.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser på sikrede døgninstitutioner.
Stk. 4.
Døgninstitutioner kan oprettes og drives af en
kommune, jf. § 4, af en region, jf. § 5, eller som selvejende
institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet
indgår aftale med.
Ophør af foranstaltninger og videreførelse af anbringelser
§ 68.
Foranstaltninger efter § 52, stk. 3, skal ophøre, når
formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål,
eller når den unge fylder 18 år, jf. dog §§ 76 og 76 a.
Stk. 2.
Et anbragt barn eller en anbragt ung kan først
hjemgives, efter at kommunalbestyrelsen har truffet afgørel-
se om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf.
stk. 4. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte,
at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode.
Stk. 3.
I tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren
anmoder om at få hjemgivet et barn eller en ung, der er an-
bragt med samtykke efter § 52, stk. 1, skal kommunalbesty-
relsen tage stilling til spørgsmålet om hjemgivelse, senest 7
dage fra anmodningen fremsættes. Det samme gælder, så-
fremt en ung over 15 år, der er anbragt med samtykke efter
§ 52, stk. 1, anmoder om at blive hjemgivet.
282
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
8
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte længden af en
hjemgivelsesperiode. Hjemgivelsesperioden kan vare op til
6 måneder, og længden fastsættes under hensyn til:
1) muligheden for at sikre en skånsom og planlagt hjemgi-
velse for barnet eller den unge,
2) forberedelse af eventuel støtte til barnet eller den unge
eller forældrene efter hjemgivelsen efter § 52, stk. 3,
nr. 1, 3, 5 eller 6, og
3) kommunens mulighed for at foretage en vurdering af,
om der er grundlag for at træffe afgørelse efter § 58 el-
ler § 68 a i situationer, hvor forældrene har tilbagekaldt
et samtykke til en frivillig anbringelse efter § 52, stk. 3,
nr. 7.
Stk. 5.
Hjemgivelsesperioden er en videreførelse af den
eksisterende anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.
Stk. 6.
Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om
hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 58
eller § 68 a, skal kommunalbestyrelsen umiddelbart oriente-
re børn og unge-udvalget herom. Hvis kommunalbestyrelsen
ikke kan imødekomme en begæring om hjemgivelse, fore-
lægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget, jf. § 58
eller § 68 a.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan afvise at behandle en
begæring fra forældrene om hjemgivelse af et barn eller en
ung, der er anbragt efter
1) § 58 med en længere genbehandlingsfrist efter § 62,
stk. 5, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af for-
holdene hos forældrene, anbringelsesstedet, barnet eller
den unge, eller
2) § 68 a, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af
forholdene hos anbringelsesstedet, barnet eller den un-
ge.
Stk. 8.
Afvises begæringen om hjemgivelse ikke, skal
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjemgivelse.
Stk. 9.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan imødekomme
begæringen om hjemgivelse, forelægges sagen til afgørelse i
børn og unge-udvalget.
Stk. 10.
Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behand-
le en begæring om hjemgivelse i den periode, hvor en sag er
under behandling i Ankestyrelsen eller ved retten.
Stk. 11.
Forud for hjemgivelse skal kommunalbestyrelsen
revidere handleplanen, jf. § 140, og angive den videre ind-
sats i forbindelse med hjemgivelsen. I forbindelse med en
sanktion efter straffelovens § 74 a skal revisionen særlig
vedrøre, hvordan målene om uddannelse eller beskæftigelse
nås.
Stk. 12.
Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskom-
mune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringel-
se ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den
unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse, jf.
§ 76 a, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstalt-
ninger der skal iværksættes efter §§ 76 eller 76 a. Kommu-
nalbestyrelsen skal forinden da i samarbejde med den unge
have revideret handleplanen og herunder have taget stilling
til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og be-
skæftigelse samt øvrige relevante forhold.
Stk. 13.
Hvis en ung i alderen 18 til 22 år, der har været
anbragt indtil sit fyldte 18. år, eller som har haft en fast kon-
taktperson indtil sit fyldte 18. år, skifter opholdskommune,
skal den hidtidige opholdskommune forud for skiftet over-
sende den unges reviderede handleplan, jf. stk. 12, til den
nye opholdskommune, medmindre der er truffet afgørelse
om foranstaltninger efter § 76 a. Oversendelse af handlepla-
nen skal ske med samtykke fra den unge og forældremyn-
dighedsindehaveren.
Stk. 14.
Den nye opholdskommune skal inden 30 dage fra
modtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har be-
hov for støtte efter § 76, og i givet fald træffe afgørelse om,
hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Hvis der iværk-
sættes støtte efter § 76, skal der udarbejdes en ny handle-
plan, jf. § 140.
§ 68 a.
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at
et barn eller en ung, der efter § 52, stk. 3, nr. 7, har været
anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal være an-
bragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse, hvis bar-
net eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til an-
bringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må anta-
ges at være af væsentlig betydning for barnets eller den un-
ges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Afgørelser om
videreførelse af en anbringelse efter 1. pkt. skal ikke fore-
lægges for børn og unge-udvalget til fornyet afgørelse efter
§ 62.
Stk. 2.
For et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, kan der
kun træffes afgørelse om videreførelse af en anbringelse ef-
ter stk. 1, hvis barnet eller den unge samtykker i afgørelsen.
Stk. 3.
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om vi-
dereførelse af en anbringelse efter stk. 1, uanset at betingel-
serne i § 52, stk. 1, eller § 58, stk. 1, ikke længere er opfyldt.
Stk. 4.
Til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse om
videreførelse af anbringelsen, jf. stk. 1, skal kommunalbe-
styrelsen udarbejde en indstilling, der indeholder
1) en revideret undersøgelse af barnets forhold, jf. § 50,
2) en revideret handleplan, jf. § 140,
3) en psykologisk, lægefaglig eller anden børnesagkyndig
helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning
til anbringelsesstedet og
4) barnets eller den unges holdning til videreførelse af an-
bringelsen.
Kommunens opgaver i forbindelse med anbringelsen
§ 68 b.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med
handleplanen, jf. § 140. Samtidig med valg af anbringelses-
sted skal der tages stilling til barnets eller den unges skole-
gang. Er anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune
end barnets eller den unges opholdskommune, har opholds-
kommunen pligt til at underrette den stedlige kommune for-
ud for anbringelsen.
Stk. 2.
Ved valg af anbringelsessted skal kommunen væl-
ge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme bar-
nets eller den unges behov. Kommunen skal lægge vægt på
anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile
voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i
en plejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, er mest hensigtsmæs-
sig.
UDDrAG AF SErvICELOvEN (KAPITEL 11, 24 OG 24 A)
|
283
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
9
Stk. 3.
Hvis barnet eller den unge har søskende, der er an-
bragt uden for hjemmet, skal kommunalbestyrelsen vælge
samme anbringelsessted, medmindre de øvrige søskendes
eller barnets eller den unges behov eller andre væsentlige
forhold taler imod dette.
Stk. 4.
Forud for anbringelsen skal kommunalbestyrelsen
hjælpe barnet eller den unge med at finde en person i bar-
nets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges
til at være dennes støtteperson under anbringelsen. Kommu-
nen kan efter behov dække støttepersonens udgifter til tele-
fon, transport og lign.
§ 68 c.
Ved anbringelse med henblik på adoption skal
kommunalbestyrelsen så vidt muligt anbringe barnet eller
den unge i en plejefamilie, der er indstillet på at adoptere
barnet eller den unge.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde faglig støtte til
plejefamilier, der har et barn eller en ung anbragt med hen-
blik på at adoptere barnet eller den unge. Den faglige støtte
skal målrettes situationen før adoptionen.
Kommunens opgaver under anbringelsen
§ 69.
I det omfang det må anses for nødvendigt under
hensynet til formålet med anbringelsen, skal kommunalbe-
styrelsen på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller
den unge på anbringelsesstedet, jf. § 70 stk. 2, og § 148,
træffe afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling,
uddannelse m.v. under opholdet.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af
anbringelsessted kræver samtykke fra forældremyndigheds-
indehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog stk. 4 og
5.
Stk. 3.
Er anbringelse sket med samtykke efter § 52, stk.
3, nr. 7, og kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke
opnås, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse efter
§ 58, hvis betingelserne herfor er til stede. Afgørelse om
valg af anbringelsessted træffes herefter af kommunalbesty-
relsen, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Er anbringelse sket uden samtykke efter § 58 eller
§ 68 a, og kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke op-
nås, kan børn og unge-udvalget træffe fornyet afgørelse ef-
ter § 58 eller § 68 a, hvis betingelserne herfor er til stede.
Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt
15 år, kan dog meddele samtykke til, at der ikke skal træffes
fornyet afgørelse efter § 58 eller § 68 a. Afgørelse om valg
af anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen,
jf. stk. 1, uanset om børn og unge-udvalget efterprøver an-
bringelsesgrundlaget.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes afgø-
relse om ændret samvær samt afgørelse om hjemgivelse el-
ler ændret anbringelsessted, indhente udtalelse fra det aktu-
elle anbringelsessted til belysning af sagen.
§ 70.
Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter,
at der er iværksat en foranstaltning over for barnet, den unge
eller de vordende forældre, vurdere, om indsatsen skal æn-
dres, og om handleplanen, jf. § 140, skal revideres. Kommu-
nalbestyrelsen skal herefter med højst 6 måneders mellem-
rum foretage en sådan vurdering. Afgørelse om revision af
handleplanen træffes så vidt muligt med samtykke fra foræl-
dremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 2.
Ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderin-
gen af indsatsen efter stk. 1 og af behovet for revision af
handleplanen ske på baggrund af det løbende tilsyn med
barnet eller den unge, jf. § 148, stk. 1, og efter kontakt med
forældremyndighedsindehaveren. Tilsynet efter § 148, stk.
1, skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringel-
sesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge.
Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse
af ansatte fra anbringelsesstedet. Vurderingen skal omfatte
en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil
beskrevne, jf. § 140, er relevante, og i så fald skal disse ind-
gå i en revideret handleplan.
Stk. 3.
For unge, der er idømt en sanktion efter straffelo-
vens § 74 a, skal vurdering og revision af handleplan og ind-
sats særlig vedrøre, hvordan det sikres, at den unge kommer
i uddannelse eller beskæftigelse. Det skal senest i forbindel-
se med den første vurdering konkretiseres, hvordan de over-
ordnede mål om uddannelse og beskæftigelse nås i løbet af
sanktionen.
Stk. 4.
Er der udarbejdet en særskilt plan for støtten til
forældrene efter § 54, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen til-
byde at revidere denne plan, når der er behov for det. Kom-
munalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at barnet eller
den unge har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en revi-
sion af planen. Kommunalbestyrelsen skal herefter med
højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af, om
der er behov for at tilbyde en revision af planen.
Samvær og kontakt
§ 71.
Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt
med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforæl-
dre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringel-
sen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under
hensyntagen til barnets eller den unges bedste og under hen-
syntagen til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed
og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod
overgreb sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den
unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Ved tilret-
telæggelse af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet
eller den unge også på længere sigt har mulighed for at ska-
be og bevare nære relationer til forældre og netværket.
Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre,
at forældrene får information om barnets hverdag, og til at
bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbrin-
gelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mel-
lem forældrene eller er fastsat i medfør af forældreansvars-
loven, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse
uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt op-
hæves efter reglerne i stk. 2-5.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal om fornødent træffe af-
gørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontak-
ten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontak-
ten. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til bar-
net eller den unge og formålet med anbringelsen. Der kan
ikke efter 1. pkt. træffes afgørelser, som medfører, at sam-
vær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang om
284
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
10
måneden. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse
af forbindelsen og skal træffes af børn og unge-udvalget ef-
ter stk. 3 og 4. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra
forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt
15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre og
barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en tredje per-
son til stede.
Stk. 3.
Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller
den unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udval-
get for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær
kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for
kommunen. Under de samme betingelser og ligeledes for en
bestemt periode kan der træffes afgørelse om at afbryde for-
bindelsen i form af samvær eller brev-, mail- eller telefon-
forbindelse mellem forældrene eller netværket og barnet el-
ler den unge, ligesom der kan træffes afgørelse om, at bar-
nets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over
for forældrene eller netværket.
Stk. 4.
Ved viden eller formodning om, at den person,
som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået
overgreb mod et barn eller en ung, skal børn og unge-udval-
get, medmindre særlige forhold taler imod det, for en be-
stemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågælden-
des forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær
eller brev-, mail- eller telefonforbindelse eller om, at sam-
vær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant
for kommunen.
Stk. 5.
Stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse under gen-
nemførelsen af en børnefaglig undersøgelse efter § 50 under
ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller ved
benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf.
§ 50 a, jf. § 51, stk. 1 og 2
Stk. 6.
En afgørelse efter stk. 3 og 4 kan træffes foreløbigt
efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 7.
En afgørelse om kontrol med barnets eller den un-
ges brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommunika-
tion med forældrene kan alene træffes efter § 123, stk. 2.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen i barnets opholdskommune
kan yde støtte til udgifter til forældrenes transport i forbin-
delse med møder i barnets opholdskommune.
Advokatbistand, aktindsigt m.v.
§ 72.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndig-
hedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, gratis ad-
vokatbistand under en sag om
1)
gennemførelse af en undersøgelse efter § 51,
2)
anbringelse uden for hjemmet efter § 58,
3)
opretholdelse af en anbringelse efter § 62,
4)
gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller be-
handling efter § 63,
5)
videreførelse af en anbringelse efter § 68 a,
6)
godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk.
3,
7)
ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3 eller 4,
jf. § 58,
8)
afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5,
9)
brev og telefonkontrol efter § 123, stk. 2,
10)
anbringelse i delvis lukkede døgninstitutioner og på
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter
§ 123 b, stk. 1, og
11) tilbageholdelse efter § 123 c.
Stk. 2.
Forældremyndighedens indehaver, den unge, der er
fyldt 12 år, og plejeforældrene skal have tilbud om gratis ad-
vokatbistand under en sag om flytning eller hjemtagelse fra
privat familiepleje efter § 78, stk. 4.
Stk. 3.
Under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v.
efter § 71, stk. 3-5, og en sag om brev- og telefonkontrol ef-
ter § 123, stk. 2, med den af forældrene, der ikke har del i
forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis ad-
vokatbistand.
Stk. 4.
Om salær og godtgørelse for udlæg til advokater
gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri
proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
§ 73.
Inden der træffes afgørelse i en sag efter § 72, på-
hviler det kommunalbestyrelsen at gøre indehaveren af for-
ældremyndigheden og den unge, der er fyldt 12 år, bekendt
med retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og
retten til at udtale sig, inden afgørelsen træffes.
Stk. 2.
Tilsvarende forpligtelse har kommunalbestyrelsen
over for de personer, der er nævnt i § 72, stk. 2 og 3, for så
vidt angår de heri nævnte afgørelser.
§
om
1)
2)
3)
4)
74.
Børn og unge-udvalget træffer i et møde afgørelse
gennemførelse af en undersøgelse efter § 51,
anbringelse uden for hjemmet efter § 58,
opretholdelse af en anbringelse efter § 62,
gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller be-
handling efter § 63,
5)
videreførelse af en anbringelse efter § 68 a,
6)
godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk.
3,
7)
ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3 eller 4,
jf. § 58,
8)
afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5,
9)
flytning eller hjemtagelse efter § 78, stk. 4,
10) brev- og telefonkontrol efter § 123, stk. 2,
11) anbringelse i delvis lukkede døgninstitutioner og på
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter
§ 123 b, stk. 1,
12) tilbageholdelse efter § 123 c og
13) anbefaling til Ankestyrelsen af adoption uden samtyk-
ke, jf. adoptionsloven.
Stk. 2.
Inden der træffes afgørelse, skal indehaveren af
forældremyndigheden, barnet eller den unge, advokaten og
eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indeha-
ver eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig
over for børn og unge-udvalget. Tilbud efter 1. pkt. til bar-
net eller den unge kan undlades, hvis barnet er under 12 år,
eller hvis det må antages at være til skade for barnet eller
den unge.
Stk. 3.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på den af for-
ældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, inden der
træffes afgørelse efter § 71, stk. 3-5, og § 123, stk. 2. Stk. 2
UDDrAG AF SErvICELOvEN (KAPITEL 11, 24 OG 24 A)
|
285
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
11
finder ligeledes anvendelse på plejeforældre, inden der træf-
fes afgørelse efter § 78, stk. 4.
Stk. 4.
Til vedtagelse af en afgørelse efter §§ 51, 58, 62,
63, 68 a, § 69, stk. 3 eller 4, § 71, stk. 3-5, § 75, stk. 3,
§ 123, stk. 2, og §§ 123 b og 123 c, samt afgørelse om anbe-
faling af adoption, jf. stk. 1, nr. 13, kræves, at mindst 4 af
børn og unge-udvalgets 5 medlemmer stemmer for afgørel-
sen. Afgørelser efter § 78, stk. 4, træffes ved almindelig
stemmeflerhed.
Stk. 5.
Såfremt dommeren ikke er enig i den trufne afgø-
relse, skal dette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen
om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dom-
merens afvigende opfattelse.
Stk. 6.
Børn og unge-udvalgets afgørelser skal meddeles
skriftligt. Afgørelserne skal være begrundede og indeholde
oplysning om klageadgang.
Foreløbige afgørelser
§ 75.
Formanden eller i dennes fravær næstformanden for
børn og unge-udvalget kan træffe foreløbige afgørelser efter
§§ 51, 58, 63, 68 a, § 71, stk. 3-5, § 78, stk. 4, § 123, stk. 2,
§ 123 b, stk. 1, og § 123 c, stk. 1, som af hensyn til barnets
eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sag-
en behandles i børn og unge-udvalget.
Stk. 2.
Forældremyndighedens indehaver og eventuelle
andre parter, jf. § 72, skal inden 24 timer efter iværksættel-
sen af en foreløbig afgørelse have skriftlig meddelelse om
afgørelsen samt en begrundelse for afgørelsen. Meddelelsen
skal tillige indeholde oplysning om retten til efter forvalt-
ningsloven at se sagens akter og til at udtale sig om sagen
samt om retten til vederlagsfri advokatbistand.
Stk. 3.
En foreløbig afgørelse efter stk. 1 skal snarest mu-
ligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen af afgørel-
sen forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uan-
set om foranstaltningen er ophørt.
Stk. 4.
En afgørelse, der er godkendt efter stk. 3, har gyl-
dighed i 1 måned. En afgørelse vedrørende § 51 har gyldig-
hed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst 2 måneder
regnet fra den foreløbige afgørelse efter stk. 1. En afgørelse
vedrørende § 78, stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes en
ny afgørelse om flytning eller hjemtagelse.
Stk. 5.
Styrelseschefen for Ankestyrelsen har samme be-
føjelser som formanden for børn og unge-udvalget, jf. stk. 1
og 2, og kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre
afgørelsen. Den foreløbige afgørelse har gyldighed i 1 må-
ned, jf. dog de frister, der er nævnt i stk. 4, 2. og 3. pkt. Sty-
relseschefen kan undtagelsesvis bestemme, at den foreløbige
afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen inden for den
frist, der er nævnt i stk. 3.
Stk. 6.
Hvis børn og unge-udvalget ikke inden 1 måned
træffer afgørelse i overensstemmelse med styrelseschefens
foreløbige afgørelse, jf. stk. 5, skal børn og unge-udvalget
umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom. Børn og unge-
udvalgets afgørelse har ikke virkning, før styrelseschefen
snarest muligt og senest 10 dage efter afgørelsen har taget
stilling til, om afgørelsen skal have virkning. Hvis styrelses-
chefen træffer afgørelse om, at børn og unge-udvalgets af-
gørelse ikke skal have virkning, træffer Ankestyrelsen afgø-
relse efter reglen i § 65, stk. 3, senest 8 uger efter børn og
unge-udvalgets afgørelse.
Afsnit VII
Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten
Kapitel 24
Magtanvendelse
Børn og unge
§ 123.
Sikrede afdelinger i institutioner beregnet til døgn-
ophold for børn og unge må alene anvendes, når forholdene
i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Isolation m.v.
i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge må
alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det
absolut påkrævet. Ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold fastsætter regler om betingelserne
herfor. Aflåsning om natten af værelser i sikrede afdelinger
betragtes ikke som isolation.
Stk. 2.
Under ophold i institutioner eller på opholdssteder
beregnet til døgnophold for børn og unge kan børn og unge-
udvalget, såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets el-
ler den unges sundhed eller udvikling, uden retskendelse
træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den unges
brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med
nærmere angivne personer uden for institutionen. Afgørel-
sen træffes for en bestemt periode. Kontrol af breve og an-
dre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og til og
fra en eventuel advokat, jf. § 72, stk. 3, må ikke finde sted.
En afgørelse efter 1. pkt. kan træffes foreløbigt efter regle-
rne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt. Ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i
en bekendtgørelse regler om kontrol med brevveksling, tele-
fonsamtaler og anden kommunikation.
Stk. 3.
Under andre døgnophold uden for hjemmet end
nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen, må magtan-
vendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør
det absolut påkrævet.
Stk. 4.
Enhver form for magtanvendelse skal registreres
og indberettes af tilbuddet til den kommunalbestyrelse, der
har ansvaret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet,
jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, og til det socialtilsyn, der fører driftsori-
enteret tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn.
Ved magtanvendelse, der har fundet sted over for et barn el-
ler en ung i et kommunalt eller regionalt tilbud, skal tilbud-
det desuden orientere den kommunale eller regionale drifts-
herre om magtanvendelsen.
Stk. 5.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold fastsætter nærmere regler om magtanvendelse
og om registrering og indberetning heraf.
Stk. 6.
For unge, der efter reglerne i retsplejeloven er an-
bragt i sikrede afdelinger i stedet for varetægtsfængsling,
finder retsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1 og stk. 2, 1.
pkt., vedrørende besøg og brevveksling m.v. tilsvarende an-
vendelse. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold fastsætter efter forhandling med justitsministe-
286
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
12
ren regler om besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation.
Stk. 7.
Stk. 1 og 3-6 finder tilsvarende anvendelse over for
unge over 18 år, hvis den pågældende er anbragt på et an-
bringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en
strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.
Undersøgelse af børn og unges person og opholdsrum
§ 123 a.
En sikret afdeling kan uden retskendelse under-
søge, hvilke effekter et barn eller en ung, der er anbragt i af-
delingen, har i sin besiddelse i sit opholdsrum, hvis en sådan
undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmel-
ser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages,
1) når barnet eller den unge anbringes på en sikret afde-
ling,
2) før og efter besøg og
3) før og efter fravær fra den sikrede afdeling.
Stk. 2.
På døgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger,
delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin-
ger på døgninstitutioner, samt opholdssteder kan anbringel-
sesstedets leder eller den, der bemyndiges dertil, uden rets-
kendelse træffe bestemmelse om at foretage en undersøgelse
af barnets eller den unges person eller opholdsrum, hvis der
er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i
besiddelse af effekter, hvor besiddelsen medfører, at ordens-
bestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshen-
syn ikke kan iagttages.
Stk. 3.
Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den
unge har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin per-
son, må ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål
og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages
at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 4.
Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som om-
stændighederne tillader.
Stk. 5.
Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den
unge har i sin besiddelse på sin person, må kun undtagelses-
vis foretages og overværes af personer af andet køn end den
unge.
Stk. 6.
Institutionens leder eller den, der bemyndiges der-
til, kan uden retskendelse træffe bestemmelse om tilbagehol-
delse af effekter, der findes i barnets eller den unges besid-
delse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerheds-
mæssige hensyn.
Stk. 7.
Stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anvendelse over for
unge over 18 år, hvis den pågældende er anbragt på et an-
bringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en
strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.
Stk. 8.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om gen-
nemførelsen af undersøgelser af barnets eller den unges per-
son eller opholdsrum.
Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner
§ 123 b.
Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk-
kede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mel-
lem 12 og 17 år må alene anvendes, når det er afgørende for
den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre
og vinduer i perioder, eller at barnet eller den unge kan fast-
holdes fysisk, og der er risiko for, at barnets eller den unges
sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af
1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge,
2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller
3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet
eller den unge.
Stk. 2.
På delvis lukkede institutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner kan yderdøre og vinduer af-
låses i perioder, og børn og unge fastholdes fysisk.
Stk. 3.
Børn og unge-udvalget kan, jf. § 52, stk. 1, og
§ 58, træffe afgørelse om at anbringe et barn eller en ung på
en delvis lukket institution eller på en delvis lukket afdeling
på en døgninstitution, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de
nærmere rammer og vilkår ved den konkrete anbringelse ef-
ter stk. 1.
Stk. 5.
Afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter
reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 6.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold fastsætter nærmere regler om anbringelse på og
forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgnin-
stitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner.
Tilbageholdelse umiddelbart efter en anbringelse
§ 123 c.
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om,
at børn og unge på døgninstitutioner og opholdssteder, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6, kan tilbageholdes i op til 14 dage ef-
ter anbringelsen på den pågældende døgninstitution eller det
pågældende opholdssted, når
1) det må anses for at være af væsentlig betydning for at
imødekomme et barns eller en ungs særlige behov for
støtte og
2) det vurderes at have afgørende betydning for den so-
cialpædagogiske behandling.
Stk. 2.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold fastsætter nærmere regler om procedurerne og
vilkårene for tilbageholdelsen.
§ 123 d.
Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra
døgninstitution eller opholdssted i særlige tilfælde træffe af-
gørelse om for en afgrænset periode at anvende personlige
alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge, der er an-
bragt i døgninstitution eller på opholdssted, og som har be-
tydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når
1) der er risiko for, at barnet eller den unge ved at forlade
døgninstitutionen eller opholdsstedet udsætter sig selv
eller andre for at lide personskade,
2) det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til
at afværge denne risiko og
3) forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til
anvendelsen af det personlige alarm- eller pejlesystem.
Stk. 2.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold fastsætter nærmere regler om afgrænsning af
den periode, hvor der kan anvendes personlige alarm- eller
pejlesystemer, om behandling af ansøgninger om iværksæt-
telse af foranstaltninger efter stk. 1 og om, hvilke typer
alarm- eller pejlesystemer der lovligt kan anvendes m.v.
UDDrAG AF SErvICELOvEN (KAPITEL 11, 24 OG 24 A)
|
287
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
13
Voksne
Anvendelsesområde
§ 124.
Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at
begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-
melsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må
aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.
Stk. 2.
Forud for enhver form for magtanvendelse og an-
dre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen foreta-
ge, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige med-
virken til en nødvendig foranstaltning.
Stk. 3.
Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til
det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltnin-
ger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Stk. 4.
Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kort-
varigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den
pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke
forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.
Stk. 5.
Indgreb efter § 126 kan udføres af ansatte i tilbud,
der drives af regionen eller af de private leverandører, der
efter kommunal visitation yder service over for den pågæl-
dende, jf. § 124 a. Det påhviler kommunalbestyrelsen at vej-
lede private leverandører af service om betingelserne for at
foretage indgreb i medfør af § 126, herunder om kravet om
indberetning, jf. § 136. I tilbud etableret af regionsrådet på-
hviler vejledningsforpligtelsen efter 2. pkt. regionsrådet.
§ 124 a.
Bestemmelserne i §§ 124-137 gælder for perso-
ner med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk
bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102
eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke
samtykker i en foranstaltning efter §§ 125-129. Det er en
forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige doku-
mentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.
Alarmsystemer
§ 125.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at
anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person
i en afgrænset periode, når
1) der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller
dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide
personskade, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at
afværge denne risiko.
Stk. 2.
For personer, hvor den nedsatte funktionsevne, jf.
§ 124 a, er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse,
der er fremadskridende, kan anvendelse af personlige alarm-
og pejlesystemer iværksættes, medmindre den pågældende
modsætter sig dette. Hvis personen modsætter sig anvendel-
sen af et personligt alarm- eller pejlesystem, kan kommunal-
bestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse heraf, jf. stk. 1.
Afgørelsen efter 2. pkt. kan gøres tidsubegrænset.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at
anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere
personer i en afgrænset periode, når
1)
der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer
ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv
eller andre for at lide væsentlig personskade, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkræ-
vet for at afværge denne risiko og
3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt.
Stk. 4.
Hvis foranstaltninger efter stk. 3 iværksættes, skal
der af hensyn til beboernes frie færden opsættes en dør-
alarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den
særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere,
der er omfattet af foranstaltningen efter stk. 3, vil således
alene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i § 127
samtidig hermed finder anvendelse.
Fastholdelse m.v.
§ 126.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at
anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller
føre denne til et andet opholdsrum, når
1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig
selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkræ-
vet.
§ 126 a.
Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis for en
afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk
magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses
for en absolut nødvendighed for at varetage omsorgspligten,
jf. § 82, stk. 1, i personlig hygiejne-situationer. Det skal
samtidig gennem handleplanen, jf. § 136, stk. 2, søges sik-
ret, at magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer i
fremtiden kan undgås.
Tilbageholdelse i boligen
§ 127.
Under samme betingelser som i § 125, stk. 3, kan
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende fysisk
magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i
at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for
hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og
skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstalt-
ning kan anvendes.
Anvendelse af stofseler
§ 128.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at
anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet
hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når
der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv
for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkel-
te tilfælde gør det absolut påkrævet.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for
hvilken periode de beskyttelsesmidler, som er omfattet af
stk. 1, kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre
indgribende foranstaltning kan anvendes.
Optagelse i særlige botilbud uden samtykke
§ 129.
Kommunalbestyrelsen kan, jf. § 131, indstille til
statsforvaltningen at træffe afgørelse om, at en person, der
modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give infor-
288
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
14
meret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et be-
stemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter
den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for
ældre og personer med handicap eller botilbud efter lov om
almene boliger m.v., når
1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få
den nødvendige hjælp, og
2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige
bolig og
3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af
sine handlinger og
4) den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig
personskade og
5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.
Stk. 2.
For personer med betydelig og varigt nedsat psy-
kisk funktionsevne, jf. § 124 a, der ikke modsætter sig flyt-
ning, men som mangler evnen til at give informeret samtyk-
ke til en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse
er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er
fremadskridende, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse
om optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrel-
sens indstilling tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har
beskikket, jf. § 131, når
1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet
for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp,
og
2) det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at
være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfæl-
de indstille til statsforvaltningen, at der træffes afgørelse
om, at en person, der er optaget i et botilbud som nævnt i
stk. 1, og som mangler evnen til at give informeret samtyk-
ke, kan flyttes til en anden tilsvarende bolig, hvor omsorgen
for personen kan varetages, selv om betingelserne i stk. 1,
nr. 1-5, ikke er opfyldt, hvis det skønnes at være i den på-
gældendes egen interesse, herunder af hensyn til mulighe-
derne for, at den pågældende kan bevare tilknytning til sine
pårørende.
Stk. 4.
Det skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering
efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller
anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige
hjælp til og opsyn med den pågældende.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 vil
kunne påklages til statsforvaltningen efter reglerne i kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Kan kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltræ-
des af den værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. § 131,
indstiller kommunalbestyrelsen til statsforvaltningen at træf-
fe afgørelse om optagelse eller flytning til et bestemt botil-
bud efter stk. 2.
Sagsbehandling, administration m.v.
§ 130.
Som grundlag for kommunalbestyrelsens afgørel-
ser efter §§ 125, 126 a, 127 og 128 skal der foreligge
1) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte
funktionsevne,
2)
3)
4)
oplysninger om den socialpædagogiske hjælp og pleje
efter kapitel 16, der har været iværksat før den påtænk-
te afgørelse om iværksættelse af foranstaltningerne,
oplysninger om den forventede periode, i hvilken for-
anstaltningerne vil være nødvendige, og
pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de
påtænkte foranstaltninger.
Statsforvaltningens afgørelser om optagelse i særlige
botilbud uden samtykke
§ 131.
Statsforvaltningen træffer afgørelse om optagelse i
særlige botilbud uden samtykke efter § 129 efter indstilling
fra kommunalbestyrelsen. Statsforvaltningens afgørelse skal
træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunalbestyrel-
sens indstilling.
Stk. 2.
Indstillingen skal indeholde en redegørelse for
1) grundlaget for, at betingelserne i § 129 anses for op-
fyldt,
2) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte
funktionsevne,
3) den hjælp og pleje efter kapitel 16, der har været iværk-
sat eller har været tilbudt den pågældende eller famili-
en, før indstilling om optagelse i et særligt botilbud
blev besluttet,
4) indretningen af den nye bolig og den personlige hjælp,
pleje og støtte m.v., som herefter vil kunne stilles til rå-
dighed, og
5) personens egne samt de pårørendes og den eventuelle
værges bemærkninger til flytningen.
Stk. 3.
En ægtefælle eller anden nærtstående person, der
deler bolig med den person, som sagen vedrører, er beretti-
get til at klage over kommunalbestyrelsens afslag på at ind-
stille til optagelse i særlige botilbud efter denne bestemmel-
se. Klagen kan indbringes for statsforvaltningen, men ikke
for anden administrativ klagemyndighed. Reglerne i
§§ 66-69, § 70, 1. pkt., og § 74 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område finder anvendelse ved
indbringelse af klager for statsforvaltningen.
Stk. 4.
Har den pågældende ikke allerede en værge, skal
kommunalbestyrelsen, når der indstilles til flytning, anmode
statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værge-
målsloven.
Stk. 5.
Kommunen kan om fornødent anmode om bistand
af politiet til at gennemføre en afgørelse om flytning.
Advokatbistand
§ 132.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personen
under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine in-
teresser i sager om
1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 127 mod den på-
gældendes vilje eller
2) optagelse i særlige botilbud efter § 129, stk. 1.
Stk. 2.
Myndigheden betaler udgifterne til advokaten, der
modtager salær og godtgørelse for udlæg efter samme reg-
ler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces,
jf. kapitel 31 i retsplejeloven.
UDDrAG AF SErvICELOvEN (KAPITEL 11, 24 OG 24 A)
|
289
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
15
Klage til Ankestyrelsen
§ 133.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 125,
126, 126 a, 127, 128 og 137 b og § 137 c, stk. 2, kan ind-
bringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Klager over indgreb efter § 126, som udføres af
private leverandører, ansatte i regionale tilbud eller private
leverandører i tilbud etableret af regionsrådet, kan indgives
efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område, jf. stk. 1. Klagen indsendes
til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens
ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Kommunalbestyrelsen
vurderer klagen efter § 66 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område.
Stk. 3.
En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en an-
den repræsentant for den person, som foranstaltningen ve-
drører, kan klage over kommunalbestyrelsens beslutning,
når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand
til at klage.
§ 134.
Statsforvaltningens afgørelser efter § 131 om opta-
gelse i bestemte botilbud efter § 129 kan indbringes for An-
kestyrelsen, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelel-
se om afgørelsen.
Stk. 2.
Det er den person, som afgørelsen vedrører, eller
kommunalbestyrelsen, der kan klage over de afgørelser, der
er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en an-
den repræsentant for den person, som foranstaltningen ve-
drører, kan klage over statsforvaltningens afgørelse, når den
person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at
klage.
Stk. 4.
Når Ankestyrelsen behandler klagen, gælder regle-
rne i kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område bortset fra § 66 i lovens kapitel
10.
Domstolsprøvelse
§ 135.
Ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger ef-
ter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kan kla-
geren kræve afgørelsen forelagt retten efter reglerne i rets-
plejelovens kapitel 43 a, når Ankestyrelsens afgørelse om-
handler
1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 127 eller
2) optagelse i særlige botilbud efter § 129.
Registrering, indberetning og handleplaner
§ 136.
Optagelse i botilbud efter § 129 og enhver form for
magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse
med foranstaltninger efter §§ 125-128, skal registreres og
indberettes af tilbuddet til den kommunalbestyrelse, der har
ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de, og til kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører
det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 148 a i denne
lov eller § 2 i lov om socialtilsyn. Har den borger, som ind-
beretningen vedrører, ophold i et regionalt eller et kommu-
nalt botilbud, skal tilbuddet desuden orientere den kommu-
nale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde handleplaner
i overensstemmelse med § 141 for personer, for hvem der
foretages foranstaltninger som nævnt i stk. 1.
Bemyndigelser m.v.
§ 137.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om iværk-
sættelse af foranstaltninger, registrering, indberetning, god-
kendelse og udarbejdelse af handleplaner, jf. §§ 125-131 og
136.
Stk. 2.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om udpeg-
ning af advokater, der yder hjælp i sager efter §§ 127 og
129, og om advokaternes medvirken ved sagens behandling,
jf. § 132.
Regulering af besøgsrestriktioner m.v.
§ 137 a.
Personer, som bor i plejeboliger, plejehjem eller
andre boligformer med tilknyttet personale og fællesbolig-
arealer, bestemmer selv, hvem vedkommende vil have be-
søg af, jf. dog § 137 b, stk. 1, og § 137 c, stk. 2.
§ 137 b.
Kommunalbestyrelsen kan for visse besøgende
træffe afgørelse om begrænsning af adgangen til fællesbo-
ligarealer i de boformer, der er nævnt i § 137 a, hvis
1) den besøgende udøver vold eller truer med vold over
for andre beboere eller personalet eller i øvrigt udviser
en adfærd, der er til fare for de øvrige beboere eller
personalet,
2) den besøgende, uden at der er tale om fysisk vold, ge-
nerer eller udøver chikane over for andre beboere eller
personalet eller
3) den besøgendes adfærd er stærkt generende for de an-
dre beboere eller personalet ved at skabe generel utryg-
hed ved at opholde sig på fællesboligarealerne eller for-
råelse af miljøet på fællesboligarealerne eller ved at
vanskeliggøre den nødvendige hjælp efter lov om so-
cial service.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse efter stk.
1 sikre den besøgendes adgang i den del af boligen, som be-
boeren alene har råderet over.
§ 137 c.
Kommunalbestyrelsen kan ikke træffe afgørelse
om at begrænse konkrete besøgendes adgang i den del af bo-
ligen, som beboeren alene har råderet over.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan dog træffe afgørelse
om, at visse besøgende, der over for personalet udviser en
adfærd som nævnt i § 137 b, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke må være
til stede i denne del af boligen i de tidsrum, hvor der leveres
visiteret hjælp efter lov om social service.
§ 137 d.
Afgørelser efter § 137 b, stk. 1, og § 137 c, stk.
2, træffes på et møde i kommunalbestyrelsen eller i det stå-
ende udvalg, i kommuner med magistratsordning dog af det
magistratsmedlem, som ydelser efter § 83 i lov om social
service henhører under.
290
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
16
Stk. 2.
Forvaltningen kan dog træffe foreløbige afgørelser
efter § 137 b og § 137 c, stk. 2, som af hensyn til det øje-
blikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i
kommunalbestyrelsen eller det stående udvalg, jf. stk. 1.
Stk. 3.
En foreløbig afgørelse efter stk. 2 skal snarest mu-
ligt efter iværksættelsen af afgørelsen forelægges til godken-
delse hos den myndighed, der har kompetence til at træffe
afgørelse efter stk. 1.
Stk. 4.
Afgørelser efter § 137 b og § 137 c, stk. 2, skal i
det enkelte tilfælde begrænses til det absolut nødvendige.
Omfanget og den tidsmæssige udstrækning af besøgsrestrik-
tionen skal fremgå af afgørelsen. Det er herunder en betin-
gelse for at træffe afgørelse, at mindre indgribende initiati-
ver har været søgt anvendt over for den besøgende.
Stk. 5.
Afgørelse efter § 137 b og § 137 c, stk. 2, træffes
over for såvel den besøgende som beboeren.
Stk. 6.
Afgørelser efter § 137 b og § 137 c, stk. 2, kan på-
klages til Ankestyrelsen, jf. reglerne i § 133, stk. 1.
Kapitel 24 a
Fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.
Anvendelsesområde og formål
§ 137 e.
Efter reglerne i dette kapitel kan der træffes afgø-
relse om indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, over for personer med
nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i en boform,
jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved
dom eller kendelse.
Stk. 2.
Personer med eller uden nedsat psykisk funktions-
evne kan være omfattet af indgreb efter § 137 g, hvis de på-
gældende er anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved
dom eller kendelse.
Stk. 3.
Dette kapitel omfatter ikke personer, som bliver
boende på anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller
i boformen, jf. § 108, efter at den strafferetlige foranstalt-
ning er ophævet.
Myndighed
§ 137 f.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har
pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, træffer afgørelse
om de i § 137 g-§ 137 j nævnte indgreb.
Stk. 2.
Lederen af boformen, jf. § 108, og lederens sted-
fortræder kan dog træffe foreløbige afgørelser, jf. § 137 g-
§ 137 j, om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelse af indgre-
bet er uopsætteligt og ikke kan afvente, at sagen behandles
af kommunalbestyrelsen. Lederen af anbringelsesstedet, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og lederens stedfortræder kan træffe
foreløbige afgørelser, jf. § 137 g, om indgreb i tilfælde, hvor
iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt og ikke kan af-
vente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen. Fore-
løbige afgørelser, jf. 1. og 2. pkt., kan træffes af ledere og
lederes stedfortrædere på anbringelsessteder, jf. § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, og i boformer, jf. § 108, der drives af kommuner,
regioner og private.
Stk. 3.
En foreløbig afgørelse, jf. stk. 2, skal snarest mu-
ligt forelægges til godkendelse hos kommunalbestyrelsen, jf.
stk. 1.
Stk. 4.
Indgreb kan udføres af ansatte på anbringelsesste-
der, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og i boformer, jf. § 108, der
drives af kommuner, regioner eller private.
Stk. 5.
Det er en betingelse for at træffe afgørelse om ind-
greb, at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan
opnås ved mindre indgribende initiativer.
De enkelte indgreb
Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon
§ 137 g.
Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om,
at den anbragtes brug af telefon og internet i et konkret til-
fælde skal påhøres eller overvåges, når dette skønnes nød-
vendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herun-
der for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Stk. 2.
Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om, at
den anbragtes adgang til at benytte telefon og internet afbry-
des eller forhindres, hvis det er nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet.
Stk. 3.
Den anbragtes kommunikation med offentlige
myndigheder, advokater, værger eller bistandsværger kan
dog hverken påhøres, overvåges, afbrydes eller forhindres.
Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele
§ 137 h.
For anbragte i boformer, jf. § 108, kan der uden
retskendelse træffes afgørelse om undersøgelse af den an-
bragtes opholdsrum og ejendele, når dette skønnes nødven-
digt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder
for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Der skal altid
deltage mindst to ansatte ved undersøgelse af den anbragtes
opholdsrum og ejendele.
Inddragelse af den anbragtes effekter
§ 137 i.
For anbragte i boformer, jf. § 108, kan der uden
retskendelse træffes afgørelse om inddragelse af effekter,
der er i den anbragtes besiddelse, når dette skønnes nødven-
digt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder
for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Stk. 2.
Hvis effekter, som er i den anbragtes besiddelse,
inddrages, skal personalet udfærdige en liste over de effek-
ter, der inddrages. Den anbragte skal orienteres om inddra-
gelsen og have udleveret en kopi af listen.
Aflåsning af den anbragtes bolig for natten
§ 137 j.
Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om,
at en anbragt i en boform, jf. § 108, kan låses inde i sin bolig
om natten i op til 8 timer i perioden mellem kl. 21.00 og
8.00, hvis der er nærliggende risiko for, at den anbragte el-
lers vil undvige fra boformen.
Stk. 2.
Afgørelse om indgreb efter stk. 1 forudsætter, at
1) indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en sundheds-
mæssig risiko for den anbragte,
2) den anbragte ikke er selvmordstruet,
UDDrAG AF SErvICELOvEN (KAPITEL 11, 24 OG 24 A)
|
291
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
17
3)
4)
5)
den anbragte har tilkaldemulighed fra boligen, som den
pågældende er i stand til at betjene, og at personalet via
den kan tilkaldes,
den anbragte har adgang til toilet og vand i sin bolig og
der iværksættes jævnlig overvågning i det tidsrum,
hvor den pågældende er låst inde.
Indgrebets udstrækning
§ 137 k.
Iværksatte indgreb skal straks bringes til ophør,
når betingelserne herfor ikke længere er til stede.
Stk. 2.
Den kommune eller person, der har truffet afgørel-
sen om indgreb, jf. § 137 f, stk. 1-3, skal løbende overveje
spørgsmålet om at bringe et iværksat indgreb til ophør.
Klageadgang
§ 137 l.
Afgørelser om indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, kan
påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
En værge, bistandsværge, ægtefælle eller pårøren-
de eller en anden repræsentant for den person, som indgre-
bet vedrører, kan klage over afgørelsen, når den pågældende
ikke selv er i stand til at klage.
Registrering og indberetning
§ 137 m.
Ethvert indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, der er eller
har været iværksat, skal registreres straks. Registreringen
indberettes straks af lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108, eller lederens
stedfortræder til den kommunalbestyrelse, der har pligt til at
yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område. Registreringen skal indehol-
de oplysninger om
1) den anbragtes navn,
2) tidspunktet for indgrebet,
3) indgrebets varighed,
4) indgrebets art og
5) begrundelse for indgrebet.
Stk. 2.
Den anbragte, som indgrebet er eller har været ret-
tet imod, skal gøres bekendt med registreringen og have lej-
lighed til at ledsage denne med sin egen redegørelse.
Stk. 3.
Lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5
og 6, og boformen, jf. § 108, eller lederens stedfortræder
skal ved månedens udgang sammen med sine kommentarer
indsende kopi af registreringerne, jf. stk. 1, til den kommu-
nalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn
med anbringelsesstedet eller boformen, jf. § 2 i lov om so-
cialtilsyn. Ved indgreb, der er eller har været iværksat i et
kommunalt eller regionalt tilbud, skal lederen eller dennes
stedfortræder desuden orientere den kommunale eller regio-
nale driftsherre om indgrebet.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, den 16. februar 2015
P.M.V.
Nina Eg Hansen
/
Lone Larsen
292
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0295.png
Bilag 4
Lovtidende A
2014
Udgivet den 30. april 2014
Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for
hjemmet
I medfør af § 123, stk. 1, 2, 5 og 6, § 123 a, stk. 7, § 123
b, stk. 6, § 123 c, stk. 2, og § 174, stk. 5, i lov om social
service, jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts 2014, og
efter forhandling med justitsministeren, fastsættes:
Kapitel 1
Formålsbestemmelse m.v.
§ 1.
Magtanvendelse over for børn og unge omfattet af
denne bekendtgørelse må kun anvendes, hvis der er hjem-
mel til det. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg og so-
cialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal begrænses til
det absolut nødvendige og skal i øvrigt stå i rimeligt forhold
til det, der søges opnået hermed.
Stk. 2.
Legemlig afstraffelse er ikke tilladt. Fiksering er
ikke tilladt. Ved fiksering forstås anvendelse af mekanisk
tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fodremme, eller
livstykke, samt anden form for mekanisk fastspænding. Yd-
mygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er
ikke tilladt.
§ 2.
Fysisk magtanvendelse i form af, at barnet eller den
unge fastholdes, eller føres til et andet opholdsrum er tilladt,
hvis:
1) barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fort-
sat ophold i fællesskabet er uforsvarligt, eller
2) barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig
selv eller andre.
Stk. 2.
Magtanvendelse efter stk. 1 skal afpasses efter for-
holdene i den enkelte situation og må ikke gå ud over det
strengt nødvendige.
Stk. 3.
Magtanvendelse, som akut kan være nødvendig, vil
være omfattet af straffelovens bestemmelser om nødværge,
jf. straffelovens § 13.
Stk. 4.
I anbringelsessteder efter lovens § 66, stk. 1, nr.
1-4, er magtanvendelse, bortset fra de tilfælde, der er nævnt
i stk. 3, ikke tilladt. Reglerne i denne bekendtgørelse anven-
des i øvrigt ikke for disse anbringelsessteder.
Kapitel 2
Opholdssteder for børn og unge, døgninstitutioner for børn
og unge i ikke sikrede afdelinger samt delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner
§ 3.
I opholdssteder for børn og unge, jf. lovens § 66, stk.
1, nr. 5, vil der kunne ske fysisk magtanvendelse efter § 2.
§ 4.
I døgninstitutioner for børn og unge, jf. lovens § 66,
stk. 1, nr. 6, vil der i ikke sikrede afdelinger kunne ske fy-
sisk magtanvendelse efter § 2.
Stk. 2.
Der vil i ikke sikrede afdelinger i døgninstitutioner
for børn og unge endvidere kunne ske aflåsning af afdelin-
gen om natten og undtagelsesvis i kortere perioder om dag-
en.
Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner
§ 5.
Ved en delvis lukket døgninstitution, jf. lovens § 66,
stk. 1, nr. 6, forstås en døgninstitution for børn og unge mel-
lem 12 og 17 år, hvor der i perioder kan ske tilbageholdelse
i form af aflåsning af yderdøre og vinduer og fysisk fasthol-
delse.
Stk. 2.
En døgninstitution efter stk. 1, jf. lovens § 66, stk.
1, nr. 6, skal være godkendt som delvis lukket døgninstitu-
tion af det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede tilsyn
med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn
Stk. 3.
Ved en delvis lukket afdeling på en døgninstitution
forstås en afdeling for børn og unge mellem 12 og 17 år,
hvor der i perioder kan ske tilbageholdelse i form af aflås-
ning af yderdøre og vinduer og fysisk fastholdelse.
Stk. 4.
I forbindelse med godkendelsen af en døgninstitu-
tion med en delvis lukket afdeling skal der tages højde for
personalets forudsætninger for at anvende de øgede mulig-
heder for at anvende magt på den delvis lukkede afdeling
samt til, hvorvidt institutionens fysiske rammer understøtter
dette.
§ 6.
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om an-
bringelse på en delvis lukket døgninstitution eller på en del-
vis lukket afdeling på en døgninstitution, når der foreligger
en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter lovens
§ 52, stk. 1, eller § 58, jf. § 52, stk. 3, nr. 7.
Stk. 2.
Afgørelsen om anbringelse på en delvis lukket
døgninstitution eller på en delvis lukket afdeling på en
døgninstitution kan træffes, når det er afgørende for den so-
CF000059
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr.
2013-8145
MAGTANvENDELSESBEKENDTGørELSEN
|
293
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
29. april 2014.
2
Nr. 419.
cialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og
vinduer i perioder, og der er risiko for, at barnets eller den
unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund
af
1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge,
2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller
3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet
eller den unge.
§ 7.
Kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges op-
holdskommune kan træffe afgørelse om at tilbageholde bar-
net eller den unge på en delvis lukket døgninstitution eller
på en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, når
1) det er afgørende for den socialpædagogiske behand-
ling, at barnet eller den unge ikke rømmer fra institutio-
nen, og
2) der er risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller
udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse med en
rømning.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse efter
stk. 1, om at tilbageholde børn og unge i højst 5 sammen-
hængende dage ad gangen, dog højst 30 dage på et år. Afgø-
relser om tilbageholdelse i højst 5 sammenhængende dage
må ikke ligge i umiddelbar forlængelse af hinanden.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med
en afgørelse efter stk. 1 de nærmere rammer for tilbagehol-
delsen.
Stk. 4.
Barnet eller den unges synspunkter skal altid ind-
drages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med
alder og modenhed, jf. lovens § 46, stk. 3.
Stk. 5.
Tilbageholdelse efter denne bestemmelse skal be-
grænses til det strengt nødvendige og stå i rimeligt forhold
til det, der søges opnået med tilbageholdelsen.
Stk. 6.
Afgørelse om tilbageholdelse og fastholdelse, jf.
§ 7, stk. 1, og § 9, stk. 1, er én afgørelse og træffes for et år
ad gangen.
§ 8.
I delvis lukkede døgninstitutioner og på delvis lukke-
de afdelinger på døgninstitutioner kan institutionens leder
eller dennes stedfortræder inden for de rammer om tilbage-
holdelse, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse
om, jf. § 7, stk. 1, tilbageholde barnet eller den unge, når
1) der er begrundet formodning om, at barnet eller den un-
ge vil rømme,
2) det i den konkrete situation er afgørende for den social-
pædagogiske behandling, at barnet eller den unge tilba-
geholdes, og
3) der er en risiko for, at barnets eller den unges sundhed
eller udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse med
en rømning.
Stk. 2.
Lederen eller dennes stedfortræder kan beslutte, at
tilbageholdelsen skal begrænses til bestemte tidspunkter i
døgnet.
Stk. 3.
Børn og unge, der tilbageholdes i en delvis lukket
døgninstitution eller på en delvis lukket afdeling på en
døgninstitution ud over 24 timer, skal have adgang til at op-
holde sig i frisk luft i mindst 1 time dagligt.
§ 9.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at et
barn eller en ung kan fastholdes i en delvis lukket døgninsti-
tution eller på en delvis lukket afdeling på en døgninstitu-
tion i følgende situationer, hvis
1) barnet eller den unge tidligere har rømmet fra åbne an-
bringelsessteder, og det må formodes, at den pågælden-
de igen vil rømme fra anbringelsesstedet,
2) barnet eller den unge tidligere har begået kriminalitet,
og det må formodes, at den pågældende vil begå ny kri-
minalitet i forbindelse med udgang fra anbringelsesste-
det,
3) barnet eller den unge tidligere har indtaget euforiseren-
de stoffer, og det formodes, at den pågældende vil ind-
tage euforiserende stoffer ved udgang fra anbringelses-
stedet, eller
4) barnet eller den unge tidligere har skadet sig selv, og
det formodes, at den pågældende vil skade sig selv al-
vorligt.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan kun træffe afgørelse ef-
ter stk. 1, hvis det er afgørende for den socialpædagogiske
behandling, at barnet eller den unge fastholdes, og der er ri-
siko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling li-
der alvorlig skade.
Stk. 3.
I delvis lukkede døgninstitutioner og på delvis luk-
kede afdelinger på døgninstitutioner kan institutionens leder
eller dennes stedfortræder inden for de rammer om fasthol-
delse, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, jf.
stk. 1 og 2, i en konkret situation fastholde barnet eller den
unge.
Stk. 4.
Magtanvendelsen efter denne bestemmelse skal af-
passes efter forholdene i den enkelte situation, må ikke gå
ud over det strengt nødvendige og skal stå i rimeligt forhold
til det, der søges opnået med fastholdelsen.
§ 10.
I delvis lukkede døgninstitutioner og på delvis luk-
kede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mel-
lem 12 og 17 år, jf. lovens § 123 b, vil der endvidere kunne
ske fysisk magtanvendelse efter § 2.
Tilbageholdelse i op til 14 dage i starten af anbringelsen
§ 11.
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at
børn og unge på ikke sikrede døgninstitutioner, herunder
delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner samt opholdssteder, jf. lovens § 66, stk.
1, nr. 5 og 6, kan tilbageholdes i op til 14 dage umiddelbart
efter anbringelsen på det pågældende anbringelsessted, jf.
lovens § 123 c, når
1) det må anses for at være af væsentlig betydning for at
imødekomme et barns eller en ungs særlige behov for
støtte, og
2) det vurderes at have afgørende betydning for den so-
cialpædagogiske behandling.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvor
mange dage tilbageholdelsen skal vare inden for de første 14
dage.
Stk. 3.
Barnet eller den unges synspunkter skal altid ind-
drages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med
alder og modenhed, jf. lovens § 46, stk. 3.
294
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
29. april 2014.
3
Nr. 419.
Stk. 4.
Tilbageholdelse kan alene ske ved at anvende fy-
sisk magt i form af, at barnet eller den unge fastholdes for at
forhindre denne i at forlade anbringelsesstedet.
Stk. 5.
Magtanvendelse efter stk. 2 skal afpasses efter for-
holdene i den enkelte situation, må ikke gå ud over det
strengt nødvendige og stå i rimeligt forhold til det, der søges
opnået med tilbageholdelsen.
Undersøgelse af person og opholdsrum med bestemte
grunde
§ 12.
På ikke sikrede døgninstitutioner, delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstituti-
oner samt opholdssteder, kan lederen eller den, der bemyn-
diges dertil, træffe beslutning om at foretage en undersøgel-
se af barnets eller den unges person eller opholdsrum, jf. lo-
vens § 123 a, stk. 2, hvis der er bestemte grunde til at anta-
ge, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter som
medfører, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes eller
at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages.
Stk. 2.
Bestemte grunde efter stk. 1 kan være, at barnet el-
ler den unge virker påvirket af euforiserende stoffer eller al-
kohol, at der mangler skarpe genstande i institutionens køk-
ken eller værksted eller at der af institutionens personale i
øvrigt er gjort observationer, der gør det nærliggende for in-
stitutionens leder, eller den der bemyndiges dertil at antage,
at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter i strid med
ordensreglementet eller som kan udgøre en fare for den un-
ge selv eller andre.
Særligt om undersøgelse af opholdsrum
§ 13.
Hvis en undersøgelse af barnets eller den unges op-
holdsrum indebærer en gennemgang af den unges genstande
i opholdsrummet, skal barnet eller den unge have tilbud om
at overvære undersøgelsen eller efterfølgende straks have
gennemgået undersøgelsen og dens resultat, med mindre
særlige omstændigheder taler mod dette. Tilbuddet om gen-
nemgang af undersøgelsen kan eventuelt gives skriftligt
samtidig med en orientering om, at undersøgelsen har fundet
sted.
Stk. 2.
Med opholdsrum menes i denne bekendtgørelse
værelse, skabe eller andre rum, som den unge råder over.
Med genstande menes fx kommoder, opbevaringsbokse, ta-
sker og poser i opholdsrummet.
Særligt om undersøgelse af person
§ 14.
Ved undersøgelse af barnets eller den unges person
menes indgreb, hvor der ikke sker nogen indtrængen i det
menneskelige legeme eller nogen egentlig beføling af lege-
met. Der må alene foretages klap uden på tøjet og undersø-
gelse af lommer og sko. Institutionens personale kan dog
kræve, at barnet eller den unge tager sit overtøj, hue og sko
af.
Stk. 2.
Undersøgelsen af hvilke effekter barnet eller den
unge har i sin besiddelse på sin person, må kun undtagelses-
vis foretages og overværes af personer af et andet køn end
barnet eller den unge, jf. lovens § 123 a, stk. 5.
Fælles bestemmelser om undersøgelser af person og
opholdsrum
§ 15.
Undersøgelse af barnets eller den unges person eller
opholdsrum efter §§ 13 og 14 må ikke gennemføres, hvis
undersøgelsen efter indgrebets formål og den krænkelse og
det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville væ-
re et uforholdsmæssigt indgreb, jf. lovens § 123 a, stk. 3.
Det er en forudsætning for undersøgelsen af barnets eller
den unges person eller opholdsrum, at andre lempeligere
midler har været forsøgt, og at disse har vist sig utilstrække-
lige til opnåelse af de tilsigtede mål med undersøgelsen. Den
unge opfordres til selv at aflevere eventuelle effekter.
Stk. 2.
Undersøgelse af barnets eller den unges person el-
ler opholdsrum skal foretages så skånsomt, som omstændig-
hederne tillader, jf. lovens § 123 a, stk. 4. Undersøgelsen
skal således foretages på en sådan måde, at barnets eller den
unges oplevelse af at blive krænket formindskes mest mu-
ligt.
Stk. 3.
Inden en undersøgelse af et barns eller en ungs per-
son eller opholdsrum foretages, har barnet eller den unge ret
til at få oplyst grunden til, at undersøgelsen iværksættes,
medmindre særlige omstændigheder taler imod dette.
§ 16.
Der skal altid deltage mindst 2 ansatte ved undersø-
gelsen af barnets eller den unges person eller opholdsrum.
Hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan un-
dersøgelsen dog gennemføres af en enkelt ansat. Der må ik-
ke være andre børn og unge til stede under undersøgelsen af
barnet eller den unges person eller opholdsrum.
§ 17.
Institutionens eller opholdsstedets leder eller den,
der bemyndiges hertil, kan træffe beslutning om tilbagehol-
delse af effekter, der findes i barnets eller den unges besid-
delse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerheds-
mæssige hensyn, jf. lovens § 123 a, stk. 6.
Stk. 2.
Hvis genstande, som tilhører et barn eller en ung,
tilbageholdes, skal anbringelsesstedet udfærdige en liste
over de genstande, der tilbageholdes. Barnet eller den unge
skal orienteres om tilbageholdelsen og have udleveret en ko-
pi af listen.
Stk. 3.
Hvis en genstand tilhører anbringelsesstedet, kan
den umiddelbart inddrages.
Kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation
§ 18.
I opholdssteder, ikke sikrede afdelinger i døgninsti-
tutioner samt i delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge vil
der kunne ske kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og
anden kommunikation med nærmere angivne personer uden
for institutionen i en bestemt periode, såfremt det er nødven-
digt af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvik-
ling, jf. dog stk. 2-6. Kontrol efter stk. 1 kan ske, når der
foreligger en afgørelse herom truffet af børn og unge-udval-
get, jf. lovens § 123, stk. 2.
Stk. 2.
Åbning af indgående og udgående breve kan kun
finde sted med samtykke fra og i overværelse af barnet eller
den unge. Kontrol af telefonsamtaler i form af medhør kan
MAGTANvENDELSESBEKENDTGørELSEN
|
295
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
29. april 2014.
4
Nr. 419.
kun finde sted med samtykke fra barnet eller den unge. Hvis
medhør finder sted, skal den person, med hvem telefonsam-
talen føres, gøres opmærksom herpå.
Stk. 3.
Ønsker barnet eller den unge ikke, at et indgående
brev åbnes, kan dette uåbnet returneres til afsenderen med
forklarende ledsageskrivelse. Ønsker barnet eller den unge
ikke, at et udgående brev åbnes, tilintetgøres brevet.
Stk. 4.
Ønsker barnet eller den unge ikke, at der sker med-
hør ved en indgående telefonsamtale, kan telefonsamtalen
afbrydes med en forklaring til den, der har ringet op. Ønsker
barnet eller den unge ikke, at der sker medhør ved en udgå-
ende telefonsamtale, føres samtalen ikke.
Stk. 5.
Stk. 1-4 gælder dog ikke breve og andre henven-
delser til og fra offentlige myndigheder og til og fra en
eventuel advokat, jf. lovens § 72, stk. 1, og § 123, stk. 2.
Stk. 6.
Stk. 1-5 gælder ikke ved politiets kontrol, jf. § 29,
med besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommu-
nikation, hvis kontrollen er et led i politimæssige foranstalt-
ninger efter retsplejelovens bestemmelser.
Kapitel 3
Døgninstitutioner for børn og unge - i sikrede afdelinger
En sikret institution
§ 19.
Ved en sikret døgninstitution for børn og unge, jf.
lovens § 67, stk. 3, forstås en døgninstitution, der omfatter
mindst én sikret afdeling og eventuelt én eller flere ikke si-
krede afdelinger.
Stk. 2.
Ved en sikret afdeling forstås en afdeling på en
sikret døgninstitution, hvor det er tilladt at have yderdøre og
vinduer konstant aflåst. En afdeling, der er aflåst hele eller
næsten hele døgnet, skal være godkendt som en sikret afde-
ling af det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede tilsyn
med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn. Der kan endvide-
re gives en særlig godkendelse til at anvende en del af en
sikret afdeling til særlige formål, hvis der er etableret en fy-
sisk adskillelse fra de øvrige dele af den sikrede afdeling.
Stk. 3.
Det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede til-
syn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn, kan give til-
ladelse til at aflåse værelserne om natten. Aflåsning om nat-
ten af værelser i sikrede afdelinger betragtes ikke som isola-
tion.
Magtanvendelse i sikrede afdelinger
§ 20.
I sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og
unge vil der kunne ske fysisk magtanvendelse efter § 2.
Stk. 2.
For en ung anbragt i en sikret afdeling vil der kun-
ne ske magtanvendelse i form af isolation, idet institutionens
leder eller dennes stedfortræder undtagelsesvis kan træffe
beslutning om anbringelse af den unge i særlige isolations-
rum, når der er overhængende fare for, at denne skader sig
selv eller andre. Ved isolation forstås afsondring i aflåst rum
i kortere eller længere perioder. Isolationen skal være så
kortvarig og skånsom som muligt og må ikke udstrækkes ud
over 2 timer. Der skal løbende føres tilsyn med et barn eller
en ung, der er anbragt i isolation.
Stk. 3.
For et barn eller en ung anbragt i en sikret afdeling
vil der kunne ske magtanvendelse i form af undersøgelse af
barnets eller den unges person eller opholdsrum efter §§ 23
og 24, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre,
at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn
iagttages, jf. lovens § 123 a.
Stk. 4.
For et barn eller en ung anbragt i en sikret afdeling
vil der endvidere kunne ske magtanvendelse i form af kon-
trol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommuni-
kation efter § 28.
Undersøgelse af opholdsrum ved anbringelse, besøg og
fravær
§ 21.
En sikret afdeling kan undersøge, hvilke effekter et
barn eller en ung, der er anbragt i afdelingen, har i sin besid-
delse i sit opholdsrum, jf. lovens § 123 a, stk. 1, hvis en så-
dan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestem-
melser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages:
1) når barnet eller den unge anbringes på en sikret afde-
ling,
2) før og efter besøg og
3) før og efter fravær fra den sikrede afdeling.
Undersøgelse af person og opholdsrum med bestemte
grunde
§ 22.
Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil,
kan træffe bestemmelse om at foretage en undersøgelse af
barnets eller den unges person eller opholdsrum, jf. lovens
§ 123 a, stk. 2, hvis der er bestemte grunde til at antage, at
barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, hvor besid-
delsen medfører, at ordensbestemmelser ikke kan overhol-
des eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages.
Stk. 2.
Disse bestemte grunde efter stk. 1 kan være, at bar-
net eller den unge virker påvirket af euforiserende stoffer el-
ler alkohol, at der mangler skarpe genstande i institutionens
køkken eller værksted, eller at der af institutionens persona-
le i øvrigt er gjort observationer, der gør det nærliggende for
institutionens leder, eller den der bemyndiges dertil at anta-
ge, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter i strid
med ordensreglementet eller som kan udgøre en fare for den
unge selv eller andre.
Særligt om undersøgelse af opholdsrum
§ 23.
Hvis en undersøgelse af barnets eller den unges op-
holdsrum indebærer en gennemgang af den unges genstande
i opholdsrummet, skal den unge eller barnet have tilbud om
at overvære undersøgelsen eller efterfølgende straks have
gennemgået undersøgelsen og dens resultat, med mindre
særlige omstændigheder taler mod dette. Tilbuddet om gen-
nemgang af undersøgelsen kan eventuelt gives skriftligt
samtidig med en orientering om, at undersøgelsen har fundet
sted.
Stk. 2.
Med opholdsrum menes i denne bekendtgørelse
værelse, skabe eller andre rum, som den unge råder over.
Med genstande menes fx kommoder, opbevaringsbokse, ta-
sker og poser i opholdsrummet.
296
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
29. april 2014.
5
Nr. 419.
Særligt om undersøgelse af person
§ 24.
Ved undersøgelse af barnet eller den unges person
menes indgreb, hvor der ikke sker nogen indtrængen i det
menneskelige legeme eller nogen egentlig beføling af lege-
met. Der må alene foretages klap uden på tøjet og undersø-
gelse af lommer og sko. Dog kan personalet kræve, at barnet
eller den unge tager sit overtøj, hue og sko af.
Stk. 2.
Undersøgelsen af hvilke effekter, barnet eller den
unge har i sin besiddelse på sin person, må kun undtagelses-
vis foretages og overværes af personer af et andet køn end
barnet eller den unge, jf. lovens § 123 a, stk. 5.
Fælles bestemmelser om undersøgelser af person og
opholdsrum
§ 25.
Undersøgelse af barnets eller den unges person eller
opholdsrum efter §§ 23 eller 24 må ikke gennemføres, hvis
undersøgelsen efter indgrebets formål og den krænkelse og
det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville væ-
re et uforholdsmæssigt indgreb, jf. lovens § 123 a, stk. 3.
Det er en forudsætning for undersøgelsen af barnets eller
den unges person eller opholdsrum, at andre og lempeligere
midler har været forsøgt, og at disse har vist sig utilstrække-
lige til opnåelse af de tilsigtede mål med undersøgelsen. Den
unge opfordres til selv at aflevere eventuelle effekter.
Stk. 2.
Undersøgelse af barnets eller den unges person el-
ler opholdsrum skal foretages så skånsomt, som omstændig-
hederne tillader, jf. lovens § 123 a, stk. 4. Undersøgelsen
skal således foretages på en sådan måde, at barnet eller den
unges oplevelse af at blive krænket formindskes mest mu-
ligt.
Stk. 3.
Inden en undersøgelse af et barn eller en ungs per-
son eller opholdsrum foretages, har barnet eller den unge ret
til at få oplyst grunden til, at undersøgelsen iværksættes,
medmindre særlige omstændigheder taler imod dette.
§ 26.
Der skal altid deltage mindst 2 ansatte ved undersø-
gelsen af barnet eller den unges person eller opholdsrum.
Hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan un-
dersøgelsen dog gennemføres af en enkelt ansat. Der må ik-
ke være andre børn og unge til stede under undersøgelsen af
barnet eller den unges person eller opholdsrum.
§ 27.
Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil,
kan træffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der
findes i barnets eller den unges besiddelse, hvis det skønnes
påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, jf. lo-
vens § 123 a, stk. 6.
Stk. 2.
Hvis genstande, som tilhører et barn eller en ung,
tilbageholdes, skal institutionen udfærdige en liste over de
genstande, der tilbageholdes. Barnet og den unge skal orien-
teres om tilbageholdelsen og have udleveret en kopi af li-
sten.
Stk. 3.
Hvis en genstand tilhører institutionen, kan den
umiddelbart inddrages.
Kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation
§ 28.
Der vil i sikrede afdelinger i døgninstitutioner for
børn og unge kunne foretages kontrol, jf. dog stk. 2-4, med
brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med
nærmere angivne personer uden for institutionen, såfremt
det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sund-
hed og udvikling, og der foreligger en afgørelse herom truf-
fet af børn og unge-udvalget, jf. lovens § 123, stk. 2.
Stk. 2.
Åbning af indgående og udgående breve kan kun
finde sted med samtykke fra og i overværelse af barnet eller
den unge. Kontrol af telefonsamtaler i form af medhør kan
kun finde sted med samtykke fra barnet eller den unge. Hvis
medhør finder sted, skal den person, med hvem telefonsam-
talen føres, gøres opmærksom herpå.
Stk. 3.
Ønsker barnet eller den unge ikke, at et indgående
brev åbnes, kan dette uåbnet returneres til afsenderen med
forklarende ledsageskrivelse. Ønsker barnet eller den unge
ikke, at et udgående brev åbnes, tilintetgøres brevet.
Stk. 4.
Ønsker barnet eller den unge ikke, at der sker med-
hør ved en indgående telefonsamtale, kan telefonsamtalen
afbrydes med en forklaring til den, der har ringet op. Ønsker
barnet eller den unge ikke, at der sker medhør ved en udgå-
ende telefonsamtale, føres samtalen ikke.
Stk. 5.
Stk. 1-4 gælder dog ikke breve og andre henven-
delser til og fra offentlige myndigheder og til og fra en
eventuel advokat, jf. lovens § 72, stk. 1, og § 123, stk. 2.
§ 29.
For unge, der efter reglerne i retsplejeloven er an-
bragt i sikrede afdelinger i stedet for varetægtsfængsling,
finder retsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1 og stk. 2, 1.
pkt., om besøg og brevveksling m.v. tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Den unge har ret til ukontrolleret brevveksling med
og besøg af det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede
tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn.
Stk. 3.
Den unge har endvidere ret til ukontrolleret brev-
veksling med domstolene, Procesbevillingsnævnet, anklage-
myndigheden og politiet, Den Europæiske Menneskerettig-
hedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN’s Menne-
skerettighedskommission og FN’s Torturkomité.
Stk. 4.
Udover de i stk. 3 nævnte myndigheder mv. har
den unge ret til ukontrolleret brevveksling med andre offent-
lige myndigheder og med medlemmer af Folketinget.
Stk. 5.
En udenlandsk ung har tillige ret til ukontrolleret
brevveksling med hjemlandets diplomatiske eller konsulære
repræsentanter, medmindre politiet af hensyn til varetægts-
fængslingens øjemed modsætter sig det på grund af ganske
særlige omstændigheder. Hvis politiet har fastsat brevkon-
trol efter retsplejelovens § 772, stk. 1, sendes brevene gen-
nem politiet.
Stk. 6.
Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens
øjemed modsætte sig, at en ung i varetægtssurrogat fører te-
lefonsamtaler eller anden kommunikation, eller betinge tele-
fonsamtaler og anden kommunikation af, at samtalen over-
høres.
Stk. 7.
Den unge skal underrettes om politiets beslutning
efter stk. 6 og kan forlange den forelagt for retten til afgørel-
se.
MAGTANvENDELSESBEKENDTGørELSEN
|
297
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
29. april 2014.
6
Nr. 419.
Anbringelsesgrundlag m.v. på en sikret afdeling
§ 30.
En sikret afdeling kan anvendes for unge når:
dette er absolut påkrævet for at afværge, at den unge
skader sig selv eller andre, og faren herfor ikke på for-
svarlig måde har kunnet afværges ved andre mere lem-
pelige forholdsregler,
2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut på-
krævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre
socialpædagogiske behandling,
3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode,
jf. nr. 2, fastslås, at det er absolut påkrævet, at der
iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en
sikret afdeling,
4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. rets-
plejelovens § 765,
5) opholdet er led i afsoning, jf. § 78, stk. 2, i lov om fuld-
byrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3
samtidig er opfyldt,
6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. straffelo-
vens § 74 a, eller
7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt op-
hold i Danmark, jf. §§ 35-37.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommu-
ne kan træffe afgørelse om at anbringe en ung, der er fyldt
12 år, i en sikret afdeling, jf. stk. 1, nr. 1-3, og lovens § 69,
når der forud herfor foreligger en afgørelse om anbringelse
uden for hjemmet efter lovens § 52, stk. 3, nr. 7, eller § 58.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om anbringelse i en sikret
afdeling skal meddeles den kommunalbestyrelse eller det re-
gionsråd, som er ansvarlig for oprettelse og drift af den på-
gældende sikrede døgninstitution.
Stk. 3.
Hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1, er opfyldt for en
ung, der er fyldt 15 år, og som er anbragt i en døgninstitu-
tion, hvortil der er knyttet en sikret afdeling, kan lederen af
døgninstitutionen eller dennes stedfortræder, uanset hvilket
anbringelsesgrundlag der ligger til grund for anbringelsen
uden for hjemmet, træffe midlertidig beslutning om overfør-
sel til den sikrede afdeling. Overførslen hertil kan iværksæt-
tes umiddelbart. Beslutningen herom skal straks forelægges
kommunalbestyrelsen i opholdskommunen til afgørelse, jf.
stk. 2, 4 og 7.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan
træffe afgørelse om at anbringe en ung i en sikret afdeling,
hvor opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. stk.
1, nr. 4. For unge, hvor der ikke i forvejen er udarbejdet en
undersøgelse og handleplan, jf. lovens § 50 og § 140, skal
der udarbejdes en undersøgelse og en handleplan i forbin-
delse med varetægtsfængslingen. Kommunalbestyrelsens af-
gørelse om anbringelse i en sikret afdeling skal meddeles
det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede tilsyn med til-
buddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan
træffe afgørelse om at anbringe en ung i en sikret afdeling,
hvor opholdet er led i en afsoning, jf. stk. 1, nr. 5. Kommu-
nalbestyrelsens afgørelse om anbringelse i en sikret afdeling
skal meddeles den kommunalbestyrelse eller det regionsråd,
som er ansvarlig for oprettelse og drift af den pågældende
1)
sikrede døgninstitution og tiltrædes af Direktoratet for Kri-
minalforsorgen.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal
træffe afgørelse om, på hvilken institution/afdeling anbrin-
gelsen i henhold til en dom skal finde sted, når det følger af
en dom til ungdomssanktion i medfør af straffelovens § 74
a, at den unge dømte skal anbringes i en sikret afdeling.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om anbringelse i en sikret
afdeling skal meddeles det socialtilsyn, der fører det drifts-
orienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan
som led i en idømt sanktion efter straffelovens § 74 a i hen-
hold til dommen træffe afgørelse om, at den unge skal for-
blive i, overføres til eller tilbageføres til en sikret afdeling,
jf. stk. 1, nr. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelse om anbrin-
gelse i en sikret afdeling skal meddeles den kommunalbesty-
relse eller det regionsråd, som er ansvarlig for oprettelse og
drift af den pågældende sikrede døgninstitution.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal i
de tilfælde, der er nævnt i stk. 2-5 og stk. 7, tillige træffe af-
gørelse om, på hvilken institution/afdeling anbringelse i sik-
ret afdeling skal finde sted.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal al-
tid underrette forældremyndighedens indehaver om anbrin-
gelsen i en sikret afdeling, og så vidt det er muligt, inden
denne anbringelse sker.
§ 31.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan i
ganske særlige tilfælde dispensere fra den aldersgrænse, der
er nævnt i § 30, stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse om
anbringelse i en sikret afdeling skal meddeles den kommu-
nalbestyrelse eller det regionsråd, som er ansvarlig for op-
rettelse og drift af den pågældende sikrede døgninstitution.
Stk. 2.
Ophold i en sikret afdeling skal være påbegyndt før
det fyldte 18. år.
Stk. 3.
Ophold i en sikret afdeling kan dog i medfør af
§ 30, stk. 1, nr. 6, påbegyndes efter det fyldte 18. år.
Varigheden af ophold i en sikret afdeling
§ 32.
Ophold i sikret afdeling må i de tilfælde, der er
nævnt i § 30, stk. 1, nr. 1 og 2, højst vare 3 måneder. Kom-
munalbestyrelsen i den unges opholdskommune kan dispen-
sere fra 3 måneders grænsen for en ny periode på højst 3
måneder, hvis betingelserne for anbringelsen på sikret afde-
ling i det enkelte tilfælde gør dette absolut påkrævet. For un-
ge, der ikke er fyldt 15 år, kan der alene dispenseres for én
ny periode på højst 3 måneder.
Stk. 2.
Ophold i sikret afdeling må i de tilfælde, der er
nævnt i § 30, stk. 1, nr. 3, for unge, der er fyldt 15 år, højst
vare 6 måneder og for unge, der ikke er fyldt 15 år, højst va-
re 3 måneder. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen
kan dispensere fra tidsgrænserne, hvis betingelserne for an-
bringelsen i sikret afdeling i det enkelte tilfælde gør dette
absolut påkrævet. For unge, der er fyldt 15 år vil der kunne
dispenseres fra 6 måneders grænsen for én ny periode på
højst 6 måneder, mens der for unge, der ikke er fyldt 15 år
alene kan dispenseres for én ny periode på højst 3 måneder.
298
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
29. april 2014.
7
Nr. 419.
Stk. 3.
I opholdstiden på den sikrede afdeling efter § 30,
stk. 1, nr. 1-3, medregnes ikke den tid over 24 timer i træk,
hvor den unge uden tilladelse har været fraværende fra afde-
lingen.
Stk. 4.
Tidsgrænserne for ophold i sikret afdeling og dis-
pensationsmulighederne i forhold hertil efter stk. 1 og 2, fin-
der tilsvarende anvendelse ved ophold i sikret afdeling, der
er et led i afsoning, jf. § 30, stk. 1, nr. 5.
Stk. 5.
For unge idømt en foranstaltning, jf. straffelovens
§ 74 a, må ophold i en sikret afdeling efter § 30, stk. 1, nr. 6,
sammenlagt højst vare 12 måneder, mens ophold i sikret af-
deling sammenlagt med ophold i godkendt opholdssted eller
døgninstitution, jf. lovens § 66, stk. 1, nr. 5 eller nr. 6, til-
svarende højst må vare 18 måneder. Ved ny kriminalitet kan
retten dog forlænge foranstaltningen, herunder længstetider-
ne med indtil 6 måneder.
Stk. 6.
Efter forlængelse, jf. stk. 1 - 3, må den samlede va-
righed af ophold i sikret afdeling efter § 30, stk. 1, nr. 1-3 og
5, for unge, der er fyldt 15 år, ikke overstige 14 måneder.
For unge, der ikke er fyldt 15 år, må den samlede varighed
efter forlængelse af ophold i sikret afdeling efter § 30, stk. 1,
nr. 1-3, ikke overstige 9 måneder.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen træffer
afgørelse om ophør af en ung persons anbringelse i en sikret
afdeling ved anbringelse heri efter § 30, stk. 1, nr. 1-3 og 5.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen træffer tillige
afgørelse om ophør af en ung persons anbringelse i sikret af-
deling ved anbringelse heri efter § 30, stk. 1, nr. 6, dog in-
den for de rammer, der er fastsat i dommen.
Ophold uden for en sikret afdeling og adgang til fri luft
§ 33.
Under ophold i sikret afdeling efter § 30, stk. 1, nr.
1-3, kan institutionens leder tillade, at den unge beskæftiges
uden for afdelingen.
Stk. 2.
Unge, der er anbragt i sikret afdeling ud over 24
timer, skal have adgang til at opholde sig i fri luft mindst 1
time dagligt.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan ef-
ter indstilling fra institutionens leder træffe beslutning om,
at barnet eller den unge under sit ophold i sikret afdeling, jf.
§ 30, stk. 1 nr. 1-3 og 5, for en kortere periode kan placeres
uden for afdelingen, hvis placeringen er sikret via en tæt
voksenkontakt. Afgørelse herom kan for unge omfattet af
§ 30, stk. 1, nr. 5, kun iværksættes med samtykke fra Direk-
toratet for Kriminalforsorgen.
Stk. 4.
For unge der er anbragt i sikret afdeling i stedet for
varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 765 eller i hen-
hold til straffelovens § 74 a, stk. 4, gælder reglerne i be-
kendtgørelse om udgangstilladelse m.v. til personer, der er
anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig
afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret.
Screening af børn og unge på sikrede og særligt sikrede
afdelinger
§ 34.
Alle børn og unge på sikrede og særligt sikrede af-
delinger, der ikke allerede har fået foretaget en psykiatrisk
udredning, skal tilbydes screening med henblik på at få af-
dækket et eventuelt behov for psykiatrisk udredning, jf. lo-
vens § 57 c, stk. 4.
Stk. 2.
Screeningen skal være påbegyndt senest 1 måned
efter anbringelsen på den sikrede eller særligt sikrede afde-
ling.
Stk. 3.
Screeningen forudsætter samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 4.
Screeningen skal foretages af en psykolog, en sy-
geplejerske med kendskab til psykiatri eller en person med
lignende baggrund eller efteruddannelse og have et omfang
og en kvalitet, der kan angive, om der er behov for en psyki-
atrisk udredning.
Stk. 5.
I forbindelse med anbringelsen fremsender kom-
munen til den sikrede eller særligt sikrede afdeling sagsak-
ter, der har relevans for screeningen.
Ophold i sikret afdeling for udlændinge under 15 år uden
lovligt ophold i Danmark
§ 35.
Ophold i sikret afdeling kan for udlændinge under
15 år uden lovligt ophold her i landet finde sted på baggrund
af politiets afgørelse om frihedsberøvelse efter udlændingel-
ovens § 36, jf. § 37. Politiet giver det socialtilsyn, der fører
det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om so-
cialtilsyn, meddelelse om afgørelsen.
§ 36.
Ophold i sikret afdeling skal være så kortvarigt som
muligt. Ophold, der iværksættes efter politiets bestemmelse,
må højst vare 3 døgn efter frihedsberøvelsens oprindelige
iværksættelse. Hvis den pågældende forinden har været
fremstillet for retten med henblik på rettens stillingtagen til
spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte
opretholdelse, vil rettens bestemmelse om opholdets varig-
hed dog være gældende. Ophold efter rettens bestemmelse
er således undergivet de frister, der fastsættes af retten. Det
samlede ophold i sikret afdeling må dog højst vare 2 måne-
der.
§ 37.
Bestemmelserne vedrørende et ophold i en sikret af-
deling, der træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. retsple-
jelovens § 765, gælder tillige for udlændinge under 15 år
uden lovligt ophold i Danmark.
Kapitel 4
Særligt sikrede afdelinger i sikrede døgninstitutioner
Fysisk magtanvendelse i særligt sikrede afdelinger samt
ophold i og uden for den særligt sikrede afdeling
§ 38.
Fysisk magtanvendelse efter § 2, samt den øvrige
magtanvendelse, der er tilladt i de sikrede afdelinger, er tilli-
ge tilladt i de særligt sikrede afdelinger, jf. § 20, stk. 3 og 4,
samt §§ 21-28.
Stk. 2.
For børn og unge, der er anbragt i en særligt sikret
afdeling, finder §§ 32 og 33 tilsvarende anvendelse.
Isolation i særligt sikrede afdelinger
§ 39.
For unge anbragt i en særligt sikret afdeling, god-
kendt til at modtage særligt voldelige unge eller godkendt til
at modtage unge med psykiske lidelser, jf. § 40, kan institu-
MAGTANvENDELSESBEKENDTGørELSEN
|
299
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
29. april 2014.
8
Nr. 419.
tionens leder eller dennes stedfortræder undtagelsesvis be-
slutte at anbringe den unge i særlige isolationsrum, når der
er overhængende fare for, at den unge skader sig selv eller
andre. Ved isolation forstås afsondring i aflåst rum i kortere
eller længere perioder. Isolationen skal være så kortvarig og
skånsom som muligt og må ikke udstrækkes ud over 4 ti-
mer. Der skal løbende føres tilsyn med et barn eller en ung,
der er anbragt i isolation.
Stk. 2.
Ved isolation efter stk. 1, skal der, for så vidt angår
unge med psykiske lidelser, i umiddelbar forbindelse med
isolationen tilkaldes en psykiatrisk speciallæge knyttet til af-
delingen, der skal tage stilling til, hvorvidt en indlæggelse af
den pågældende på en børne- og ungdomspsykiatrisk afde-
ling er nødvendig, og hvis dette ikke er tilfældet, i øvrigt fø-
re løbende tilsyn med den pågældende under isolationen for
at kunne tage stilling til om der, i løbet af isolationen, sker
en udvikling med den pågældendes tilstand, som gør en ind-
læggelse på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling nød-
vendig.
Anbringelsesgrundlag m.v. på en særligt sikret afdeling
§ 40.
En særligt sikret afdeling kan anvendes for unge
når:
1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret af-
deling efter § 30,
2) anbringelse i en sikret afdeling ikke er eller vil være til-
strækkelig, idet den unge ved en forudgående særlig
voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort op-
hold eller fortsat ophold i en sikret afdeling uforsvar-
ligt, og
3) der i forhold til unge med psykisk afvigende adfærd,
foreligger en skriftlig, lægefaglig vurdering af, at den
unge udviser aktuelle symptomer på en diagnose.
§ 41.
Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommu-
ne kan træffe afgørelse om anbringelse på en særligt sikret
afdeling, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 40. Hvis
betingelserne herfor er opfyldt for en ung, der er fyldt 15 år,
kan lederen af en sikret døgninstitution eller dennes stedfor-
træder, uafhængig af at der på den sikrede døgninstitution er
en særlig sikret afdeling, træffe midlertidig beslutning om
overførsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen herom
skal straks forelægges kommunalbestyrelsen i opholdskom-
munen til afgørelse, jf. 1. pkt.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelse, jf. stk. 1, om an-
bringelse i en særligt sikret afdeling skal tiltrædes af den
kommunalbestyrelse eller meddeles det regionsråd, som er
ansvarlig for oprettelse og drift af den pågældende sikrede
døgninstitution.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal al-
tid underrette forældremyndighedens indehaver om anbrin-
gelse i en særligt sikret afdeling, og så vidt det er muligt in-
den denne anbringelse sker.
Kapitel 5
Registrering og indberetning
Tilladt fysisk magtanvendelse
§ 42.
Ved anbringelse eller overførsel til en sikret afde-
ling, eller en særligt sikret afdeling, ved anvendelse af isola-
tion, ved tilbageholdelse og fastholdelse efter lovens § 123 b
og tilbageholdelse efter lovens § 123 c samt ved fysisk
magtanvendelse efter § 2, herunder nødværge, på opholds-
steder, døgninstitutioner med og uden sikrede afdelinger,
delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin-
ger på døgninstitutioner, skal anbringelsesstedets leder eller
dennes stedfortræder inden for 24 timer registrere følgende
oplysninger på et indberetningsskema udarbejdet til dette
formål:
1) barnets eller den unges navn og alder,
2) tidspunktet for indgrebet,
3) indgrebets varighed,
4) indgrebets art og
5) begrundelse for indgrebet.
Stk. 2.
Barnet eller den unge, der har været involveret i
episoden, der udløste magtanvendelsen, skal gøres bekendt
med skematilførslen og have lejlighed til at ledsage denne
med sin egen redegørelse for episoden.
Stk. 3.
Indberetningsskemaet skal forefindes i tilbuddet i
en dertil særlig beregnet protokol.
Stk. 4.
Anbringelsesstedets leder eller dennes stedfortræ-
der skal straks sende kopi af indberetningsskemaet til den
kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den
unges ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område.
Stk. 5.
Anbringelsesstedets leder eller dennes stedfortræ-
der skal ved månedens udgang sammen med sine kommen-
tarer indsende kopi af indberetningsskemaerne til det social-
tilsyn, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf.
§ 2 i lov om socialtilsyn. Anbringelsesstedets leder skal end-
videre orientere den kommunale eller regionale driftsherre,
hvis indgrebet har fundet sted over for et barn eller en ung i
et kommunalt eller regionalt tilbud, jf. lovens § 123, stk. 4.
Stk. 6.
Socialtilsynet gennemgår de indkomne indberet-
ningsskemaer og vurderer, om de giver anledning til tilsyns-
mæssige overvejelser.
Undersøgelse af person og opholdsrum
§ 43.
Ved undersøgelse af barnets eller den unges person
eller opholdsrum på opholdssteder, døgninstitutioner med
og uden sikrede afdelinger, delvis lukkede døgninstitutioner
og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, skal an-
bringelsesstedets leder eller dennes stedfortræder inden for
24 timer registrere følgende oplysninger:
1) barnets eller den unges navn og alder,
2) tidspunktet for undersøgelsen,
3) undersøgelsens varighed,
4) undersøgelsens art,
5) hvilke personer, der foretog undersøgelsen,
300
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
29. april 2014.
9
Nr. 419.
de bestemte grunde, der har givet anledning til at fore-
tage undersøgelsen, om og hvilke effekter der blev fun-
det, og
7) ved undersøgelser efter §§ 12 og 22, redegøres for de
bestemte grunde, der har givet anledning til, at under-
søgelsen er påkrævet.
Stk. 2.
Barnet eller den unge, som har fået undersøgt sin
person eller sit opholdsrum, skal gøres bekendt med indbe-
retningen og have lejlighed til at ledsage den med sin egen
redegørelse for undersøgelsen.
Stk. 3.
Indberetningsskemaet skal forefindes i institutio-
nen i en dertil særlig beregnet protokol.
Stk. 4.
Anbringelsesstedets leder skal straks sende kopi af
indberetningsskemaet til den kommunalbestyrelse, der har
ansvaret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf.
§§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Stk. 5.
Anbringelsesstedets leder skal ved månedens ud-
gang sammen med sine kommentarer indsende en kopi af
indberetningsskemaerne til det socialtilsyn, der fører det
driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om social-
tilsyn. Anbringelsesstedets leder skal endvidere orientere
den kommunale eller regionale driftsherre, hvis indgrebet
har fundet sted over for et barn eller en ung i et kommunalt
eller regionalt tilbud, jf. lovens § 123, stk. 4.
Stk. 6.
Socialtilsynet gennemgår de indkomne indberet-
ningsskemaer og vurderer, om de giver anledning til tilsyns-
mæssige overvejelser.
Ikke tilladt magtanvendelse
§ 44.
Overtrædelse af reglerne i kapitel 1-4 skal, jf. stk. 2,
registreres og indberettes til det socialtilsyn, der fører det
driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om social-
tilsyn. Socialtilsynet gennemgår de indkomne indberetnings-
skemaer og vurderer, om de giver anledning til tilsynsmæs-
sige overvejelser.
Stk. 2.
Den implicerede medarbejder skal i de tilfælde, der
er nævnt i stk. 1, senest dagen efter episoden afgive skriftlig
indberetning derom til tilbuddets leder, der sammen med si-
ne kommentarer samt forklaringer fra personer, der har
overværet episoden, inden 3 dage videresender indberetnin-
gen til det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede tilsyn
med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn. Indberetningen
skal indeholde følgende oplysninger:
1) de særlige forhold, der har begrundet indgrebet,
2) tidspunktet for den handling, der har givet anledning til
indgrebet,
3) tidspunktet for indgrebet,
4) indgrebets varighed,
5) beskrivelse af indgrebets art,
6) beskrivelse af indgrebets formål,
7) hvem der foretog indgrebet,
8) barnets eller den unges tilstand i den tid, indgrebet
fandt sted, og
9) barnets eller den unges navn og alder.
Stk. 3.
Barnet eller den unge, der har været involveret i
episoden, der udløste magtanvendelsen, skal gøres bekendt
6)
med indberetningen og have lejlighed til at ledsage denne
med sin egen redegørelse for episoden.
Stk. 4.
Hvis der er begrundet mistanke om en strafbar
handling, der er undergivet offentlig påtale, skal tilbuddets
leder eller dennes stedfortræder straks sende indberetning
herom til det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede til-
syn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn,, der skal tage
kontakt til politiet.
Stk. 5.
En anden medarbejder, som har overværet episo-
den, og som ikke dagen efter er bedt om oplysninger til ind-
beretningen, har pligt til at meddele sin forklaring til tilbud-
dets leder.
Stk. 6.
En anden medarbejder, der i øvrigt får begrundet
viden om episoden, har ligeledes pligt til at meddele tilbud-
dets leder om denne viden.
Stk. 7.
Tilbuddets leder skal samtidig med sin indberet-
ning til socialtilsynet give kopi af denne til den implicerede
medarbejder og skal endvidere orientere forældremyndighe-
dens indehaver og den kommunalbestyrelse, der har ansva-
ret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og
9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område om indberetningen. Tilbuddets leder skal endvidere
orientere den kommunale eller regionale driftsherre, hvis
indgrebet har fundet sted over for et barn eller en ung i et
kommunalt eller regionalt tilbud, jf. lovens § 123, stk. 4.
Stk. 8.
En medarbejder, der tjenstligt indberettes for en
tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleve-
ret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og ha-
ve adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillin-
gen. Medarbejderen skal samtidig gøres bekendt med ikke at
have pligt til at udtale sig om fremstillingen.
Stk. 9.
Hvis den implicerede medarbejder er tilbuddets le-
der, skal der sendes indberetning direkte til det socialtilsyn,
der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i
lov om socialtilsyn. Den medarbejder, der er tilbudslederens
stedfortræder, giver i dette tilfælde tilbuddets leder genpart
af sin indberetning. Tilbudslederens stedfortræder skal også
sørge for, at forældemyndighedens indehaver og den kom-
munalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges
ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område får orientering om ind-
beretningen.
Stk. 10.
Den kommunale, regionale eller private driftsher-
re skal træffe afgørelse om de driftsmæssige konsekvenser
af indberetningssagen inden 6 uger efter at indberetningssa-
gen er modtaget.
Kapitel 6
Om tilsyn, klageadgang, sanktioner m.v.
§ 45.
Det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede tilsyn
med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn, fører også tilsyn
med anvendelsen af reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 46.
Klager vedrørende overtrædelse af bestemmelserne i
denne bekendtgørelse indbringes for kommunalbestyrelsen i
opholdskommunen.
MAGTANvENDELSESBEKENDTGørELSEN
|
301
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
29. april 2014.
10
Nr. 419.
§ 47.
Forinden besvarelsen af en klage anmoder kommu-
nalbestyrelsen i opholdskommunen det socialtilsyn, der fø-
rer det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om
socialtilsyn om en udtalelse. Sammen med udtalelsen fra
Socialtilsynet indsendes en redegørelse fra den medarbejder,
der har kendskab til de forhold, der klages over. Hvis der er
sket registrering i henhold til §§ 42, stk. 1, 43, stk. 1, eller
44, stk.1, skal en udskrift af skemaregistreringen vedlægges
redegørelsen.
Stk. 2.
Tilbuddets leder eller dennes stedfortræder, skal
herudover hurtigst muligt foretage en undersøgelse, der om-
fatter samtale med barnet eller den unge, de medarbejdere,
der har kendskab til de forhold, der klages over, og mulige
vidner til episoden. Der skal udfærdiges rapport om de på-
gældende samtaler, og rapporten indsendes med lederens
indstilling til det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede
tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn, med de op-
lysninger, der er nævnt i stk. 1.
§ 48.
Klager over afgørelser truffet af kommunalbestyrel-
sen i opholdskommunen i medfør af denne bekendtgørelse,
kan indbringes for Ankestyrelsen.
§ 49.
Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget om an-
bringelse, tilbageholdelse, jf. lovens § 123 b, stk. 1 og § 123
c, stk. 1 og om kontrol med breve, telefonsamtaler og anden
kommunikation, jf. § 18, stk. 1-5 og § 28, stk. 1-5, kan ind-
bringes for Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen, jf. lovens § 168, jf. § 58.
Stk. 2.
Klager over afgørelse om af de nærmere rammer
og vilkår for den konkrete anbringelse på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninsti-
tutioner, jf. § 123 b, stk. 4, og om anbringelse i sikret afde-
ling jf. § 30, stk. 2 og 4-5, truffet af kommunalbestyrelsen i
opholdskommunen, kan indbringes for Ankestyrelsen i hen-
hold til lovens §§ 166 og 167, jf. § 69, stk. 1.
§ 50.
Over for den ansatte kan anvendes de reaktionsmu-
ligheder, der følger af pågældendes ansættelsesvilkår.
§ 51.
Tilbuddets leder skal sikre sig, at såvel anbragte
børn og unge som forældremyndighedens indehaver bliver
gjort bekendt med reglerne i denne bekendtgørelse, herunder
adgangen til at klage til henholdsvis Ankestyrelsen og kom-
munalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. §§ 46, 48 og 49.
§ 52.
Der skal endvidere gives underretning om adgangen
til at rette henvendelse til det tilsyn, der er nedsat i henhold
til grundlovens § 71, stk. 7, med personer, der er underkastet
administrativ frihedsberøvelse.
§ 53.
Denne bekendtgørelse skal udleveres til samtlige
medarbejdere i alle tilbud efter lovens § 66, stk. 1, nr. 5 og
6. Medarbejderen skal kvittere overfor tilbuddets leder for
modtagelsen.
Kapitel 7
Finansiering af ophold i sikrede institutioner og
Kriminalforsorgens institutioner
§ 54.
For ophold efter § 30, stk. 1, nr. 4-7, og for ophold
for varetægtsfængslede 15-17-årige og 15-17-årige, der af-
soner i Kriminalforsorgens institutioner betales en takst på
1,25 mio. kr. årligt (PL 2010). Satsen reguleres årligt med
satsreguleringsprocenten.
Stk. 2.
Udgifter vedrørende ophold efter § 30, stk. 1, nr.
4-7, ud over det takstfinansierede, fordeles mellem alle lan-
dets kommuner efter antallet af 15-17-årige der bor i de en-
kelte kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret.
Stk. 3.
På baggrund af data fra Kriminalforsorgen om cpr-
nummer og antal opholdsdage for 15-17-årige beregner og
opkræver Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold den enkelte kommunes betaling for unges
ophold i Kriminalforsorgens institutioner.
Kapitel 8
Ikrafttræden
§ 55.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2014.
Stk. 2.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 18 af 15. ja-
nuar 2013 om magtanvendelse over for børn og unge, der er
anbragt uden for hjemmet.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, den 29. april 2014
M
ANU
S
AREEN
/ Dan Holmgreen
302
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Bilag 5
Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989
om Barnets Rettigheder
I henhold til kgl. resolution af 5. juli 1991, og efter at Folketinget den 31. maj 1991 har meddelt sit samtykke dertil, har
Danmark ratificeret en på De Forenede Nationers generalforsamling den 20. november 1989 vedtagen konvention om Barnets
Rettigheder.
Konventionen har følgende ordlyd (den arabiske, kinesiske, russiske og spanske tekst er udeladt her):
PRÆAMBEL
De i denne konvention deltagende stater,
som
finder
- i overensstemmelse med de i De Forenede Nationers Pagt erklærede principper - at anerkendelsen af menneskets
naturlige værdighed og af hele menneskehedens lige og umistelige rettigheder danner grundlaget for frihed, retfærdighed og
fred i verden,
tager hensyn til,
at alle De Forenede Nationers folk i Pagten har bekræftet deres tro på grundlæggende menneskerettigheder
og på menneskets personlige værdighed og værdi og har besluttet at fremme sociale fremskridt og bedre levestandarder i
større frihed,
anerkender,
at De Forenede Nationer i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder (Generalforsamlingsresolution 217A (III))
og i de internationale konventioner om menneskerettigheder (Generalforsamlingsresolution 2200A (XXI), bilag) har erklæret og
er blevet enige om, at enhver er berettiget til alle de rettigheder og friheder, der er indeholdt deri, uden forskelsbehandling af
nogen art, herunder som følge af race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social
herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling,
erindrer om,
at De Forenede Nationer i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder har udtalt, at børn har ret til særlig
omsorg og bistand,
er overbeviste om,
at familien som den grundlæggende enhed i samfundet og naturlige ramme for alle sine medlemmers og
særligt børns vækst og trivsel bør gives den nødvendige beskyttelse og hjælp, således at den fuldt ud kan påtage sig sine
forpligtelser i samfundet,
anerkender,
at barnet med henblik på fuld og harmonisk udvikling af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø, i en
atmosfære af glæde, kærlighed og forståelse,
finder,
at barnet fuldt ud bør forberedes til at leve sit eget liv i samfundet og opdrages i lyset af de idealer, der er udtrykt i De
Forenede Nationers Pagt, og særligt i en atmosfære af fred, værdighed, tolerance, frihed, lighed og solidaritet,
tager hensyn til,
at behovet for at yde barnet særlig omsorg er blevet fastslået i Geneve-Erklæringen af 1924 om Barnets
Rettigheder og i Erklæringen om Barnets Rettigheder vedtaget af De Forenede Nationer i 1959 (Generalforsamlingsresolution
1386 (XIV)) og anerkendt i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, i Den Internationale Konvention om Borgerlige og
Politiske Rettigheder (især i artiklerne 23 og 24), i Den Internationale Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle
Rettigheder (især i artikel 10) og i vedtægterne og relevante dokumenter for særorganisationer og internationale
organisationer, der tager sig af børns velfærd,
BørNEKONvENTIONEN
|
303
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
tager hensyn til
- som angivet i Erklæringen om Barnets Rettigheder vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den
20. november 1959 - at »barnet som følge af sin fysiske og psykiske umodenhed, har behov for særlig beskyttelse og omsorg,
herunder passende juridisk beskyttelse, både før og efter fødslen«,
erindrer om
bestemmelserne i Erklæringen om Sociale og Juridiske Principper for Beskyttelse af Børns Velfærd med Særligt
Henblik på Anbringelse i Pleje og Adoption på Nationalt eller Internationalt Plan (Generalforsamlingsresolution 41/85 af 3.
december 1986), De Forenede Nationers Standardminimumsregler for Retspleje over for Mindreårige (Beijingreglerne)
(Generalforsamlingsresolution 40/33 af 29. november 1985) og Erklæringen om Beskyttelse af Kvinder og Børn i
Nødssituationer og Under Væbnet Konflikt (Generalforsamlingsresolution 3318 (XXIX) af 14. december 1975),
anerkender,
at der i alle lande i verden er børn, der lever under særligt vanskelige forhold, og at sådanne børn kræver særlig
hensyntagen,
tager behørigt hensyn til
betydningen af hvert folks traditioner og kulturelle værdier med henblik på barnets beskyttelse og
harmoniske udvikling,
anerkender
betydningen af internationalt samarbejde for at forbedre børns levevilkår i alle lande, særligt i udviklingslandene,
er blevet enige
om følgende:
KAPITEL I
Artikel 1
I denne konvention forstås ved et barn ethvert menneske under 18 år, medmindre barnet bliver myndigt tidligere efter den lov,
der gælder for barnet.
Artikel 2
1.
Deltagerstaterne skal respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for ethvert barn inden for deres
jurisdiktion, uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets eller dettes forældres eller værges race, hudfarve,
køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, national, etnisk eller social oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller
anden stilling.
2.
Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at sikre, at barnet beskyttes mod alle former for
forskelsbehandling eller straf på grund af barnets forældres, værges eller familiemedlemmers stilling, virksomhed, udtrykte
anskuelser eller tro.
Artikel 3
1.
I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd,
domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.
2.
Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under
hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for
barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler.
3.
Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal
være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed,
sundhed, personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn.
Artikel 4
Deltagerstaterne skal gennemføre al passende lovgivning samt administrative og andre forholdsregler til gennemførelsen af de i
denne konvention anerkendte rettigheder. Med hensyn til økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder skal deltagerstaterne
gennemføre sådanne forholdsregler, i videst muligt omfang inden for de ressourcer, der er til rådighed, og, hvor der er behov
for det, inden for rammerne af internationalt samarbejde.
304
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Artikel 5
Deltagerstaterne skal respektere det ansvar og de rettigheder og pligter, som forældrene har, eller, hvor dette finder
anvendelse, tilsvarende ansvar, rettigheder og pligter for så vidt angår medlemmerne af den udvidede familie eller samfundet i
overensstemmelse med stedlig sædvane, samt værger eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, til på en måde, der
svarer til den løbende udvikling af barnets evner, at yde passende vejledning og støtte til barnet i udøvelsen af rettighederne
anerkendt i denne konvention.
Artikel 6
1.
Deltagerstaterne anerkender, at ethvert barn har en naturlig ret til livet.
2.
Deltagerstaterne skal i videst muligt omfang sikre barnets overlevelse og udvikling.
Artikel 7
1.
Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og,
så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af sine forældre.
2.
Deltagerstaterne skal sikre gennemførelsen af disse rettigheder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og deres
forpligtelser ifølge de relevante internationale instrumenter på dette område, især hvis barnet ellers ville blive statsløs.
Artikel 8
1.
Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og
familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding.
2.
Hvis et barn ulovligt berøves en del af eller hele sin identitet, skal deltagerstaterne yde passende bistand og beskyttelse med
henblik på hurtigt at genoprette barnets identitet.
Artikel 9
1.
Deltagerstaterne skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente
myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en
sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. En sådan beslutning kan være nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved
forældres misbrug eller vanrøgt af barnet, eller hvor forældrene lever adskilt og der skal træffes beslutning om barnets bopæl.
2.
I behandlingen af enhver sag i medfør af stykke 1 skal alle interesserede parter gives mulighed for at deltage i
sagsbehandlingen og fremføre deres synspunkter.
3.
Deltagerstaterne skal respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde
regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv.
4.
Hvor en sådan adskillelse er en følge af en handling iværksat af en deltagerstat, såsom tilbageholdelse, fængsling, udvisning,
forvisning eller død (herunder dødsfald af en hvilken som helst årsag, mens personen er i statens varetægt) af den ene eller
begge forældre eller af barnet, skal deltagerstaten efter anmodning give forældrene, barnet eller om nødvendigt et andet
medlem af familien de væsentlige oplysninger om, hvor den eller de fraværende medlemmer af familien befinder sig,
medmindre afgivelsen af oplysningerne ville være skadelig for barnets velfærd. Deltagerstaterne skal desuden sikre, at
fremsættelsen af en sådan anmodning ikke i sig selv medfører skadelige følger for vedkommende person eller personer.
Artikel 10
1.
I overensstemmelse med deltagerstaternes forpligtelse i henhold til artikel 9, stk. 1, skal ansøgninger fra et barn eller dettes
forældre om indrejse i eller udrejse fra en deltagende stat med henblik på familiesammenføring behandles på en positiv, human
og hurtig måde af deltagerstaterne. Deltagerstaterne skal endvidere sikre, at indgivelse af en sådan ansøgning ikke medfører
negative virkninger for ansøgere og deres familiemedlemmer.
BørNEKONvENTIONEN
|
305
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2.
Et barn, hvis forældre har fast bopæl i forskellige stater, skal have ret til, undtagen under særlige omstændigheder,
regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre. Med henblik herpå og i overensstemmelse
med deres forpligtelser i medfør af artikel 9, stk. 1 skal deltagerstaterne respektere barnets og dets forældres ret til at forlade
et hvilket som helst land, herunder deres eget, og til at indrejse i deres eget land. Retten til at forlade et hvilket som helst land
skal kun underkastes sådanne begrænsninger, som er fastsat ved lov, og som er nødvendige for at beskytte den nationale
sikkerhed, den offentlige orden (ordre public), folkesundheden eller sædeligheden, eller andre personers rettigheder og
friheder, og som er i overensstemmelse med de øvrige rettigheder, der er anerkendt i denne konvention.
Artikel 11
1.
Deltagerstaterne skal træffe forholdsregler til at bekæmpe børns ulovlige fjernelse til og manglende tilbagevenden fra
udlandet.
2.
Med henblik herpå skal deltagerstaterne fremme indgåelse af bilaterale og multilaterale aftaler eller tiltrædelse af
eksisterende aftaler.
Artikel 12
1.
Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse
synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med
dets alder og modenhed.
2.
Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller
forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i
overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.
Artikel 13
1.
Barnet skal have ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til uanset territoriale grænser at søge, modtage og videregive
oplysninger og tanker af enhver art, enten mundtligt, skriftligt eller på tryk i form af kunst eller gennem en hvilken som helst
anden udtryksmåde, barnet måtte vælge.
2.
Udøvelsen af denne ret kan underkastes visse begrænsninger, men kun sådanne som følger af lovgivningen, og som er
nødvendige:
•
•
Artikel 14
(a) af hensyn til andres rettigheder eller omdømme; eller
(b) til beskyttelse af national sikkerhed, offentlig orden (ordre public), folkesundhed eller sædelighed.
1.
Deltagerstaterne skal respektere barnets ret til tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed.
2.
Deltagerstaterne skal respektere rettigheder og pligter for forældrene, og i påkommende tilfælde værger, til på en måde, der
svarer til barnets gradvise udvikling af dets evner, at give retningslinier til barnet med henblik på udøvelsen af dets ret.
3.
Frihed til at udøve sin religion eller overbevisning kan kun underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov,
og som er nødvendige for at beskytte den offentlige sikkerhed, orden, folkesundheden, sædeligheden, eller andre menneskers
grundlæggende rettigheder og friheder.
Artikel 15
1.
Deltagerstaterne anerkender barnets ret til foreningsfrihed og dets frihed til at deltage i fredelige forsamlinger.
2.
Udøvelsen af disse rettigheder må ikke underkastes andre indskrænkninger end sådanne, som er foreskrevet ved lov, og
som er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale eller offentlige sikkerhed, den offentlige orden (ordre
public), beskyttelse af folkesundheden eller sædeligheden eller beskyttelse af andres rettigheder og friheder.
306
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Artikel 16
1.
Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv, sit hjem eller sin brevveksling, eller
ulovlige angreb på sin ære eller sit omdømme.
2.
Barnet har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller sådanne angreb.
Artikel 17
Deltagerstaterne erkender massemediernes vigtige rolle og skal sikre, at barnet har adgang til information og materiale fra
forskellige nationale og internationale kilder, særligt sådanne, hvis formål er at fremme barnets sociale, åndelige og moralske
velfærd og fysiske og psykiske sundhed. Med henblik herpå skal deltagerstaterne:
•
•
•
•
•
Artikel 18
(a) tilskynde massemedierne til at udbrede information og materiale, der er af social og kulturel værdi for barnet og i
overensstemmelse med ånden i artikel 29;
(b) tilskynde til internationalt samarbejde om produktion, udveksling og spredning af sådan oplysning og materiale fra
forskellige kulturelle, nationale og internationale kilder;
(c) tilskynde til produktion og udbredelse af børnebøger;
(d) tilskynde massemedierne til at tage særligt hensyn til de sproglige behov hos børn, der tilhører et mindretal eller
en urbefolkning;
(e) tilskynde til udvikling af passende retningslinier for beskyttelse af barnet mod oplysning og materiale, der skader
dets velfærd, jf. bestemmelserne i artikel 13 og 18.
1.
Deltagerstaterne skal bestræbe sig på at sikre anerkendelse af princippet om, at begge forældre har fælles ansvar for
barnets opdragelse og udvikling. Forældrene, eller i givet fald værgen, har hovedansvaret for barnets opdragelse og udvikling.
Barnets tarv skal for dem komme i første række.
2.
Med henblik på at sikre og fremme de rettigheder, der er indeholdt i denne konvention, skal deltagerstaterne yde passende
bistand til forældre og værger ved disses udførelse af deres pligter som opdragere af børn og skal sikre udviklingen af
institutioner, ordninger og tjenesteydelser til omsorg for børn.
3.
Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at sikre, at børn af arbejdende forældre har ret til at nyde godt
af omsorgsforanstaltninger for børn, som de er berettigede til.
Artikel 19
1.
Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige
forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller
forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuel misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens
eller andre personers varetægt.
2.
Sådanne beskyttende foranstaltninger bør i passende omfang omfatte virkningsfulde retningslinier, såvel for udformning af
sociale programmer, der kan yde den nødvendige støtte til barnet og til dem, der har barnet i deres varetægt, som til andre
former for forebyggelse og identifikation, rapportering, henvisning, undersøgelse, behandling og opfølgning af tilfælde af
børnemishandling som beskrevet ovenfor og om nødvendigt til retsforfølgelse.
Artikel 20
1.
Et barn, der midlertidigt eller konstant er afskåret fra sine familiemæssige omgivelser eller som af hensyn til sit eget bedste
ikke kan tillades at forblive i disse omgivelser, har ret til særlig beskyttelse og bistand fra statens side.
2.
Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale ret sikre alternativ omsorg for et sådant barn.
3.
Sådan omsorg kan blandt andet omfatte anbringelse i pleje, Kafalah efter islamisk ret, adoption eller om nødvendigt
anbringelse i passende børneinstitutioner. Ved overvejelse af mulige løsninger skal der tages tilbørligt hensyn til ønskeligheden
af sammenhæng i et barns opvækst og til barnets etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund.
BørNEKONvENTIONEN
|
307
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Artikel 21
De deltagerstater, der anerkender og/eller tillader adoption, skal sikre, at barnets tarv skal være af altafgørende betydning og
skal:
•
•
•
•
•
(a) sikre, at adoptionen af barnet kun kan godkendes af kompetente myndigheder, der i overensstemmelse med
gældende ret og praksis og på grundlag af alle relevante og pålidelige oplysninger afgør, at adoption er tilladelig i
betragtning af barnets stilling i forhold til forældre, pårørende og værger, og at, om nødvendigt, personer, der
berøres, på oplyst grundlag har meddelt deres indforståelse med adoptionen på baggrund af den fornødne rådgivning;
(b) anerkende, at international adoption kan overvejes som en alternativ måde at drage omsorg for et barn på, hvis
barnet ikke kan anbringes i pleje eller i adoption hos en familie, eller der ikke på anden passende måde kan drages
omsorg for barnet i dets hjemland;
(c) sikre, at vedkommende barn ved international adoption nyder beskyttelse efter regler svarende til dem, der gælder
for national adoption;
(d) i tilfælde af international adoption, tage alle passende forholdsregler for at sikre, at anbringelsen ikke fører til
upassende økonomisk gevinst for dem, der har medvirket ved adoptionen;
(e) fremme, hvor det er hensigtsmæssigt, formålene med denne artikel ved indgåelse af bilaterale eller multilaterale
ordninger eller aftaler og tilstræbe inden for disse rammer at sikre, at anbringelsen af barnet i et andet land sker
gennem ansvarlige myndigheder eller organer.
Artikel 22
1.
Deltagerstaterne skal tage passende forholdsregler til at sikre, at et barn, som søger flygtningestatus, eller som anses som
flygtning i overensstemmelse med gældende international eller national ret og praksis, uanset om det kommer alene eller er
ledsaget af sine forældre eller af en anden person, får passende beskyttelse og humanitær bistand og nyder de rettigheder,
som er angivet i denne konvention og i andre internationale instrumenter vedrørende menneskerettigheder eller humanitære
forhold, hvori den pågældende stat deltager.
2.
Med dette for øje skal deltagerstaterne i det omfang, de anser det for passende, samarbejde om enhver bestræbelse
udfoldet af De Forenede Nationer og andre ansvarlige mellemstatslige organisationer eller private organisationer, der
samarbejder med De Forenede Nationer, med henblik på at beskytte og bistå et sådant barn og på at spore forældrene eller
andre medlemmer af familien til ethvert barn, der er flygtning, med det formål at opnå de oplysninger, der er nødvendige for at
barnet skal kunne genforenes med sin familie. Såfremt ingen af forældrene eller andre familiemedlemmer kan findes, skal
barnet nyde samme beskyttelse som ethvert andet barn, der permanent eller midlertidigt er afskåret fra sine familiemæssige
omgivelser uanset årsagen, i overensstemmelse med denne konvention.
Artikel 23
1.
Deltagerstaterne anerkender, at et psykisk eller fysisk handicappet barn bør have et indholdsrigt og menneskeværdigt liv
under forhold, der sikrer værdighed, fremmer selvtilliden og medvirker til barnets aktive deltagelse i samfundslivet.
2.
Deltagerstaterne anerkender det handicappede barns ret til særlig omsorg og skal inden for rammerne af de midler, der er til
rådighed, arbejde for at sikre det berettigede barn og dem, der er ansvarlige for dets omsorg, bistand, hvorom der er indgivet
ansøgning, og som er rimelig under hensyn til barnets tilstand og til omstændighederne for forældrene eller andre, der passer
barnet.
3.
I erkendelse af et handicappet barns særlige behov skal bistand, der ydes i henhold til stk. 2, være gratis, når dette er
muligt, idet der tages hensyn til forældrenes økonomiske formåen eller den økonomiske formåen hos andre, der passer barnet,
og skal udformes med henblik på at sikre, at det handicappede barn har fuld adgang til og modtager undervisning, uddannelse,
sundhedspleje, revalidering, forberedelse til arbejdslivet og muligheder for fritidsadspredelse, alt på en måde, der bedst muligt
fremmer barnets sociale tilpasning og personlige udvikling, herunder dets kulturelle og åndelige udvikling.
4.
Deltagerstaterne skal i det internationale samarbejdes ånd fremme udveksling af passende information om forebyggende
sundhedspleje og medicinsk, psykologisk og funktionel behandling af handicappede børn, herunder spredning af og adgang til
information om former for revalidering, undervisning og erhvervsvejledning, med henblik på at gøre det muligt for
deltagerstaterne at forbedre deres formåen og kunnen og at udvide deres erfaring på disse områder. I den henseende skal der
tages særligt hensyn til udviklingslandenes behov.
308
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Artikel 24
1.
Deltagerstaterne anerkender barnets ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand, adgang til at få
sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet. Deltagende stater skal stræbe mod at sikre, at intet barn fratages sin ret til
adgang til at opnå sådan behandling og pleje.
2.
Deltagerstaterne skal arbejde for fuld gennemførelse af denne ret og især tage passende forholdsregler for:
•
•
•
•
•
•
(a) at formindske spædbørns- og børnedødeligheden;
(b) at sikre ydelsen af nødvendig lægelig bistand og sundhedspleje til alle børn med særlig vægt på udvikling af den
primære sundhedspleje;
(c) at bekæmpe sygdom og underernæring, herunder inden for rammerne af den primære sundhedspleje, blandt
andet ved anvendelse af let tilgængelig teknologi og gennem ydelse af tilstrækkelig og nærende mad og rent
drikkevand under hensyntagen til de farer og risici, der er knyttet til forurening af miljøet;
(d) at sikre kvinder passende svangerskabs- og barselspleje;
(e) at sikre, at alle grupper i samfundet, særligt forældre og børn, oplyses om og har adgang til undervisning og
støttes i brugen af grundlæggende viden om børns sundhed og ernæring, fordelene ved amning, hygiejne og
rengøring af omgivelserne og forebyggelse af uheld;
(f) at udvikle forebyggende sundhedspleje, rådgivning af forældre, samt undervisning og bistand i forbindelse med
familieplanlægning.
3.
Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer,
som er skadelige for børns sundhed.
4.
Deltagerstaterne forpligter sig til at fremme og opmuntre internationalt samarbejde med henblik på gradvis at opnå
fuldstændig gennemførelse af den i denne artikel anerkendte ret. I denne henseende skal der tages særligt hensyn til
udviklingslandenes behov.
Artikel 25
Deltagerstaterne anerkender retten for et barn, der af de ansvarlige myndigheder er blevet anbragt for at få pleje, beskyttelse
eller behandling af hensyn til sin fysiske eller psykiske sundhed, til periodisk gennemgang af den behandling, som barnet får, og
af alle andre omstændigheder vedrørende dets anbringelse.
Artikel 26
1.
Deltagerstaterne skal anerkende ethvert barns ret til at nyde godt af social sikkerhed, herunder social forsikring, og skal tage
de nødvendige forholdsregler for at opnå uindskrænket opnåelse af denne ret i overensstemmelse med national ret.
2.
Hvor det er hensigtsmæssigt bør bistanden ydes under hensyntagen til de forhåndenværende midler og omstændighederne,
for barnet og de personer, der har ansvaret for barnets underhold, og til enhver anden omstændighed af betydning for en
bistandsansøgning indgivet af barnet eller på dettes vegne.
Artikel 27
1.
Deltagerstaterne anerkender ethvert barns ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige,
moralske og sociale udvikling.
2.
Forældrene eller andre med ansvar for barnet har hovedansvaret for efter evne og økonomisk formåen at sikre de levevilkår,
der er nødvendige for barnets udvikling.
3.
Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med nationale forhold og inden for deres evner og økonomiske muligheder træffe
passende forholdsregler for at bistå forældre og andre med ansvar for barnet med at gennemføre denne ret og skal i tilfælde af
behov derfor yde materiel bistand og udarbejde støtteprogrammer, især med hensyn til ernæring, beklædning og bolig.
4.
Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler til at sikre inddrivelse af underholdsbidrag til barnet fra forældrene
eller andre personer med økonomisk ansvar for barnet, både i deltagerstaten og i udlandet. Især i tilfælde, hvor den person,
der har det økonomiske ansvar for barnet er bosat i en anden stat end barnet, skal deltagerstaterne fremme tilslutning til
internationale aftaler eller til indgåelse af sådanne aftaler samt indføre andre passende ordninger.
BørNEKONvENTIONEN
|
309
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Artikel 28
1.
Deltagerstaterne anerkender barnets ret til uddannelse, og med henblik på gradvis at opnå denne ret og på grundlag af
ligestillingsprincippet skal de især:
•
•
•
•
•
(a) gøre grunduddannelse tvungen og gratis tilgængelig for alle;
(b) opmuntre udviklingen af forskellige former for uddannelse, der følger efter grunduddannelsen, herunder almindelig
og faglig uddannelse, gøre disse tilgængelige og opnåelige for ethvert barn og træffe passende forholdsregler, såsom
indførelse af gratis uddannelse og tilbud om økonomisk bistand i trangstilfælde;
(c) gøre højere uddannelse opnåelig for alle inden for rammerne af deres evner og med alle passende midler;
(d) gøre studievejledning og erhvervsvejledning tilgængelig og opnåelig for alle børn;
(e) træffe forholdsregler for at opmuntre regelmæssig deltagelse i skolegang og begrænse frafald.
2.
Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at sikre, at disciplinen i skolen administreres på en måde, der
tilgodeser barnets værdighed som menneske og er i overensstemmelse med denne konvention.
3.
Deltagerstaterne skal fremme og støtte internationalt samarbejde om uddannelsesspørgsmål, især med henblik på at bidrage
til afskaffelse af uvidenhed og analfabetisme overalt i verden og lette adgangen til videnskabelig og teknisk viden og moderne
undervisningsmetoder. I denne henseende skal der tages særligt hensyn til udviklingslandenes behov.
Artikel 29
1.
Deltagerstaterne er enige om, at uddannelsen af barnet skal have til hensigt at
•
•
•
•
•
(a) udvikle barnets muligheder i relation til personlighed, evner og psykiske og fysiske formåen fuldt ud;
(b) udvikle respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og for de principper, der er
nedfældet i De Forenede Nationers Pagt;
(c) udvikle respekt for barnets forældre, dets egen kulturelle identitet, sprog og værdier, og for de nationale værdier i
det land, hvor barnet er bosat, og i landet, hvorfra barnet oprindeligt stammer og for kulturer, der adskiller sig fra
barnets egen kultur;
(d) forberede barnet til et ansvarligt liv i et frit samfund i en ånd af forståelse, fred, tolerance, ligestilling af kønnene
og venskab mellem alle folk, etniske, nationale og religiøse grupper og personer, som tilhører urbefolkninger;
(e) udvikle respekt for det naturlige miljø.
2.
Ingen del af denne artikel eller artikel 28 må fortolkes som indblanding i enkeltpersoners eller organisationers frihed til at
oprette og lede undervisningsinstitutioner. Der skal dog til enhver tid tages hensyn til de i denne artikels stykke 1 fastslåede
principper samt til kravene om, at uddannelse i sådanne institutioner opfylder de af staten foreskrevne minimumsregler.
Artikel 30
I stater, hvor der er etniske, religiøse eller sproglige mindretal eller personer tilhørende urbefolkninger, skal et barn, der tilhører
et sådant mindretal eller en sådan urbefolkning, ikke nægtes retten til i fællesskab med andre medlemmer af sin gruppe, at
udøve sin egen kultur, at bekende sig til og udøve sin egen religion eller at bruge sit eget sprog.
Artikel 31
1.
Deltagerstaterne anerkender barnets ret til hvile og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser, som er passende for barnets
alder, og til frit at deltage i det kulturelle og kunstneriske liv.
2.
Deltagerstaterne skal respektere og fremme barnets ret til fuld deltagelse i det kulturelle og kunstneriske liv og skal
opmuntre til, at der stilles passende og lige muligheder til rådighed for kulturel, kunstnerisk, fritidspræget og rekreativ
udfoldelse.
Artikel 32
1.
Deltagerstaterne anerkender barnets ret til beskyttelse mod økonomisk udnyttelse og mod at skulle udføre arbejde, som kan
være farligt, gribe ind i barnets uddannelse, eller skade barnets sundhed eller dets fysiske, psykiske, åndelige, moralske eller
sociale udvikling.
310
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2.
Deltagerstaterne skal træffe lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige foranstaltninger for at sikre
gennemførelsen af denne artikel. Med henblik herpå og under hensyn til vedkommende bestemmelser i andre internationale
instrumenter, skal deltagerstaterne især:
•
•
•
Artikel 33
(a) fastsætte en minimumsalder eller minimumsaldre for adgang til ansættelse;
(b) fastsætte en passende regulering af arbejdstider og arbejdsvilkår, og
(c) fastsætte passende straf eller andre sanktioner for at sikre effektiv håndhævelse af denne artikel.
Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler, herunder lovgivningsmæssige, administrative, sociale og
uddannelsesmæssige forholdsregler for at beskytte børn mod ulovlig brug af narkotika og psykotrope stoffer som defineret i
vedkommende internationale traktater, og til at forebygge, at børn anvendes til ulovlig produktion af og handel med sådanne
stoffer.
Artikel 34
Deltagerstaterne påtager sig at beskytte barnet mod alle former for seksuel udnyttelse og seksuel misbrug. Med henblik herpå
skal deltagerstaterne især tage alle passende nationale, bilaterale og multilaterale forholdsregler for at forhindre:
•
•
•
Artikel 35
(a) at et barn overtales eller tvinges til at deltage i nogen form for ulovlig seksuel aktivitet;
(b) at børn udnyttes til prostitution eller andre former for ulovlig seksuel aktivitet;
(c) at børn udnyttes i pornografiske forestillinger og materialer.
Deltagerstaterne skal træffe alle passende nationale, bilaterale og multilaterale forholdsregler med henblik på at forebygge
bortførelse, salg eller handel med børn til noget formål og i nogen form.
Artikel 36
Deltagerstaterne skal beskytte barnet mod alle andre former for udnyttelse, der på nogen måde kan skade barnet.
Artikel 37
Deltagerstaterne skal sikre, at:
•
•
•
•
(a) intet barn gøres til genstand for tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf. Hverken dødsstraf eller fængsel på livstid uden mulighed for løsladelse skal kunne idømmes for forbrydelser
begået af personer under 18 år;
(b) intet barn ulovligt eller vilkårligt berøves sin frihed. Anholdelse, tilbageholdelse eller fængsling af et barn skal følge
lovens forskrifter og må kun bruges som en sidste udvej og for det kortest mulige passende tidsrum;
(c) ethvert barn, der er berøvet friheden, behandles menneskeligt og med respekt for menneskets naturlige
værdighed og på en måde, der tager hensyn til deres aldersmæssige behov. Især skal ethvert barn, der er berøvet
friheden, holdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan adskillelse ikke anses at tjene barnets tarv, og skal have ret
til at opretholde kontakt med sin familie gennem brevveksling og besøg, bortset fra under særlige omstændigheder;
(d) ethvert barn, der er berøvet sin frihed, har ret til hurtig juridisk og anden passende bistand samt ret til at få
lovligheden af sin frihedsberøvelse prøvet ved en domstol eller anden kompetent, uafhængig og upartisk myndighed
og til hurtig afgørelse af enhver sådan sag.
Artikel 38
1.
Deltagerstaterne påtager sig at respektere og sikre respekt for de bestemmelser i international humanitær ret, der er
anvendelige på dem under væbnede konflikter, og som er af betydning for barnet.
2.
Deltagerstaterne skal træffe alle gennemførlige forholdsregler for at sikre, at personer under 15 år ikke tager direkte del i
fjendtligheder.
BørNEKONvENTIONEN
|
311
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
3.
Deltagerstaterne skal afstå fra at rekruttere nogen person, der ikke er fyldt 15 år, i deres væbnede styrker. Ved rekruttering
blandt personer, som er fyldt 15 år, men ikke 18 år, skal deltagerstaterne bestræbe sig på først at udvælge de ældste.
4.
I overensstemmelse med deres forpligtelser i medfør af international humanitær ret til at beskytte civilbefolkningen under
væbnede konflikter skal deltagerstaterne træffe alle gennemførlige forholdsregler for at sikre beskyttelse af og omsorg for børn,
der er berørt af en væbnet konflikt.
Artikel 39
Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at fremme fysisk og psykisk helbredelse og resocialisering af et
barn, der har været udsat for enhver form for forsømmelse, udnyttelse eller misbrug, tortur eller anden form for grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf eller væbnede konflikter. Sådan helbredelse og resocialisering skal
finde sted i omgivelser, der fremmer barnets sundhed, selvrespekt og værdighed.
Artikel 40
1.
Deltagerstaterne anerkender retten for ethvert barn, der mistænkes eller anklages for eller er fundet skyldig i at have begået
strafbart forhold, til at blive behandlet på en måde, der er i overensstemmelse med fremme af barnets sans for værdighed og
værdi, som styrker barnets respekt for andres menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder, og som tager barnets
alder og ønskeligheden af at fremme, at barnet resocialiseres og påtager sig en konstruktiv rolle i samfundet, i betragtning.
2.
Med henblik herpå og under hensyn til vedkommende bestemmelser i internationale instrumenter skal deltagerstaterne især
sikre, at
•
•
•
•
•
•
•
•
•
(a) intet barn skal mistænkes eller anklages for at have begået strafbart forhold eller anses for skyldig heri på grund
af handlinger eller undladelser, som ikke var forbudt ved national eller international ret på tidspunktet for
overtrædelsen;
(b) ethvert barn, der mistænkes eller anklages for at have begået strafbart forhold, har mindst følgende garantier:
(i) at blive anset for uskyldig, indtil skyld er bevist i henhold til loven;
(ii) at blive oplyst straks og direkte om anklagernes indhold, om fornødent gennem sine forældre eller værge, og til at
få juridisk eller anden passende bistand til forberedelse og fremstilling af sit forsvar;
(iii) at få sagen afgjort, uden forsinkelse, af en kompetent, uafhængig og upartisk myndighed eller dømmende organ
efter en upartisk procedure i henhold til loven med tilstedeværelse af en juridisk eller anden passende rådgiver,
medmindre dette ikke anses for at tjene barnets tarv, især i betragtning af dets alder eller situation, dets forældre
eller værge;
(iv) ikke at blive tvunget til at afgive vidneudsagn eller tilstå skyld; ret til at udspørge eller få forhørt vidner, som
påberåbes mod barnet, og til for egen regning og på lige vilkår at få vidner indkaldt og forhørt;
(v) hvis det anses for at have begået strafbart forhold, at få beslutningen derom og enhver foranstaltning, der er
truffet som følge deraf, prøvet af en højere kompetent, uafhængig og upartisk myndighed eller dømmende organ i
medfør af loven,
(vi) at få gratis bistand af en tolk, hvis barnet ikke kan forstå eller tale det sprog, der anvendes;
(vii) at få sit privatliv respekteret fuldt ud på alle stadier af sagsforløbet.
3.
Deltagerstaterne skal søge at fremme indførelsen af love, fremgangsmåder, myndigheder og institutioner, som er specielt
tilpasset børn, der mistænkes, anklages for eller anses for at have begået strafbart forhold, herunder især:
•
•
(a) fastlæggelse af en minimumsalder, under hvilken børn anses ikke at være istand til at begå strafbart forhold,
(b) forholdsregler, hvor det er hensigtsmæssigt og ønskeligt, til at tage vare på sådanne børn uden at involvere
retsinstanserne, forudsat at menneskerettigheder og retsgarantier respekteres i fuldt omfang.
4.
Forskellige forholdsregler, såsom omsorg, vejledning og tilsynsføring, rådgivning, prøveløsladelse, plejeaftaler, undervisning
og erhvervsorienterede uddannelsesprogrammer og andre alternativer til anbringelse i institution, skal være til rådighed for at
sikre, at børn behandles på en måde, der tjener deres tarv og står i passende forhold til både deres personlige forhold og til
forbrydelsen.
Artikel 41
Intet i denne konvention skal have virkning på nogen bestemmelse, der er gunstigere med hensyn til virkeliggørelse af barnets
rettigheder og som kan være indeholdt i:
312
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
•
•
(a) en deltagerstats lovgivning, eller
(b) den for staten gældende internationale ret.
KAPITEL II
Artikel 42
Deltagerstaterne forpligter sig til gennem passende og aktive forholdsregler at gøre principperne og bestemmelserne i
konventionen almindeligt bekendt for både voksne og børn.
Artikel 43
1.
Med henblik på at undersøge hvilke fremskridt, deltagerstaterne gør for at opfylde de forpligtelser, de har påtaget sig i
henhold til denne konvention, oprettes en Komite vedrørende Barnets Rettigheder, som skal udføre de opgaver, der angives
nedenfor.
2.
Komiteen skal bestå af ti eksperter af høj moralsk anseelse og anerkendt sagkundskab på det område, som denne
konvention omfatter. Medlemmerne af Komiteen vælges af deltagerstaterne blandt disses statsborgere og skal virke i deres
personlige egenskab, idet der skal tages hensyn til ligelig geografisk fordeling og de væsentligste retssystemer.
3.
Komiteens medlemmer vælges ved hemmelig afstemning på grundlag af en fortegnelse over personer, der er indstillet af
deltagerstaterne. Enhver deltagende stat kan indstille een person, der er statsborger i den pågældende stat.
4.
Det første valg til Komiteen finder sted senest seks måneder efter dagen for denne konventions ikrafttræden og derefter
hvert andet år. Mindst fire måneder før datoen for hvert valg skal De Forenede Nationers Generalsekretær skriftligt opfordre
deltagerstaterne til inden 2 måneder at indstille kandidater til Komiteen. Generalsekretæren udarbejder derefter en alfabetisk
fortegnelse over samtlige således indstillede personer med angivelse af de deltagerstater, der har indstillet dem, og fremsender
fortegnelsen til konventionens deltagerstater.
5.
Valgene finder sted på møder mellem deltagerstaterne, som indkaldes af Generalsekretæren ved FNs hovedsæde. Ved disse
møder, der for at være beslutningsdygtige kræver deltagelse af 2/3 af deltagerstaterne, indvælges i Komiteen de personer, der
opnår flest stemmer og absolut flertal af de stemmer, der afgives af de tilstedeværende og stemmeafgivende repræsentanter
for deltagerstaterne.
6.
Komiteens medlemmer vælges for et tidsrum af fire år. De kan genvælges, såfremt de genindstilles. Embedsperioden for fem
af de medlemmer, der er valgt ved det første valg, udløber dog efter to år; straks efter første valg udpeges disse fem
medlemmer ved lodtrækning, foretaget af formanden for mødet.
7.
Hvis et medlem af Komiteen dør, nedlægger sit hverv eller erklærer, at han eller hun af anden grund ikke længere kan
varetage sine forpligtelser i Komiteen, udpeger den deltagerstat, som indstillede vedkommende, med forbehold af Komiteens
godkendelse, en anden ekspert blandt sine statsborgere til at virke i den resterende del af perioden.
8.
Komiteen fastsætter selv sin forretningsorden.
9.
Komiteen vælger personer til at beklæde sine tillidsposter for en periode på to år.
10.
Komiteens møder afholdes som regel ved FNs hovedsæde eller et andet passende sted efter Komiteens bestemmelse.
Komiteen mødes normalt årligt. Varigheden af Komiteens møder fastlægges, og gennemgås om nødvendigt, på et møde mellem
deltagerstaterne i denne konvention, med forbehold af FN-Generalforsamlingens godkendelse.
11.
De Forenede Nationers Generalsekretær stiller i nødvendigt omfang personale og øvrige faciliteter til rådighed for
Komiteen, således at denne effektivt kan udøve sine funktioner i henhold til denne konvention.
12.
Med Generalforsamlingens godkendelse modtager medlemmerne af Komiteen, der er oprettet i henhold til denne
konvention, vederlag af De Forenede Nationers midler på de vilkår og betingelser, som Generalforsamlingen beslutter.
BørNEKONvENTIONEN
|
313
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Artikel 44
1.
Deltagerstaterne forpligter sig til gennem De Forenede Nationers Generalsekretær at afgive beretninger til Komiteen om de
foranstaltninger, de har truffet for at virkeliggøre de rettigheder, der er anerkendt i konventionen, og om de fremskridt, der er
gjort med hensyn til nydelsen af disse rettigheder:
•
•
(a) inden to år fra konventionens ikrafttræden i den pågældende deltagerstat,
(b) herefter hvert femte år.
2.
Beretninger aflagt i medfør af denne artikel skal angive forhold og eventuelle vanskeligheder, der indvirker på omfanget af
opfyldelsen af forpligtelserne ifølge denne konvention. Beretningerne skal også indeholde tilstrækkelig oplysning til at gøre det
muligt for Komiteen at få omfattende forståelse af konventionens gennemførelse i vedkommende land.
3.
En deltagerstat, som har aflagt en omfattende første beretning til Komiteen, behøver ikke i sine efterfølgende beretninger
aflagt i henhold til stykke 1 (b) at gentage grundlæggende oplysninger, der er givet tidligere.
4.
Komiteen kan anmode deltagerstaterne om yderligere oplysninger vedrørende konventionens gennemførelse.
5.
Komiteen skal hvert andet år gennem Det Økonomiske og Sociale Råd aflægge beretning om sin virksomhed til De Forenede
Nationers Generalforsamling.
6.
Deltagerstaterne skal gøre sine beretninger almindeligt tilgængelige for offentligheden i deres egne lande.
Artikel 45
Med henblik på at fremme en effektiv gennemførelse af konventionen og det internationale samarbejde på det område, der er
omfattet af konventionen,
•
•
•
•
(a) skal særorganisationerne, UNICEF og andre af De Forenede Nationers organer have adgang til at være
repræsenteret under gennemgangen af gennemførelsesforanstaltningerne, vedrørende de bestemmelser i denne
konvention, som falder inden for rammerne af deres mandat. Komiteen kan opfordre særorganisationer, UNICEF og
andre kompetente organer, som den finder egnede, til at yde sagkyndig rådgivning om konventionens gennemførelse
på områder, der falder inden for rammerne af deres respektive mandater. Komiteen kan opfordre
særorganisationerne, UNICEF og andre organer af De Forenede Nationer til at aflægge beretning om konventionens
gennemførelse på områder inden for rammerne af deres virksomhed.
(b) Komiteen fremsender, når den anser det for hensigtsmæssigt, til særorganisationerne, UNICEF og andre
kompetente organer alle de beretninger fra deltagerstaterne, der indeholder en anmodning om eller viser et behov for
teknisk rådgivning eller bistand, tillige med Komiteens bemærkninger og eventuelle forslag vedrørende disse
anmodninger eller behov.
(c) Komiteen kan henstille til Generalforsamlingen at anmode Generalsekretæren om for Komiteens regning at
foretage undersøgelser af særlige emner vedrørende barnets rettigheder.
(d) Komiteen kan fremkomme med forslag og generelle anbefalinger på grundlag af de oplysninger, som er modtaget
i medfør af artiklerne 40 og 45 af denne konvention. Sådanne forslag og generelle anbefalinger oversendes til enhver
berørt deltagerstat og indberettes til Generalforsamlingen tilligemed eventuelle bemærkninger fra deltagerstaterne.
KAPITEL III
Artikel 46
Denne konvention kan undertegnes af enhver stat.
Artikel 47
Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenter skal deponeres hos De Forenede Nationers Generalsekretær.
314
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Artikel 48
Denne konvention skal forblive åben for tiltrædelse for alle stater. Tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos De Forenede
Nationers Generalsekretær.
Artikel 49
1.
Denne konvention træder i kraft den 30. dag efter datoen for deponering af det 20. ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument
hos De Forenede Nationers Generalsekretær.
2.
For enhver stat, der ratificerer eller tiltræder denne konvention efter deponeringen af det 20. ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den 30. dag efter deponeringen af statens eget ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument.
Artikel 50
1.
Enhver deltagerstat kan stille ændringsforslag til konventionen og indsende det til De Forenede Nationers Generalsekretær.
Generalsekretæren skal derefter sende ændringsforslaget til deltagerstaterne med anmodning om at disse meddeler, hvorvidt
de ønsker, at deltagerstaterne indkaldes til en konference med det formål at behandle og stemme om forslagene. Såfremt
mindst en trediedel af deltagerstaterne inden fire måneder efter datoen for en sådan udsendelse af ændringsforslag fremsætter
ønske om en sådan konference, skal Generalsekretæren indkalde til konferencen i De Forenede Nationers regi. Enhver ændring,
som vedtages af et flertal af de deltagerstater, der er til stede og afgiver deres stemme på konferencen, skal forelægges De
Forenede Nationers Generalforsamling til godkendelse.
2.
Et ændringsforslag, der vedtages i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, træder i kraft, når det er godkendt af De
Forenede Nationers Generalforsamling og er blevet vedtaget med to trediedels flertal af deltagerstaterne.
3.
Når en ændring træder i kraft, er den bindende for de deltagerstater, som har godkendt den, mens de øvrige deltagerstater
stadig er bundet af bestemmelserne i denne konvention og eventuelle tidligere ændringer, som de har godkendt.
Artikel 51
1.
De Forenede Nationers Generalsekretær skal modtage og til alle stater udsende teksten til forbehold, som staterne har taget
på tidspunktet for ratifikation eller tiltrædelse.
2.
Et forbehold, der er uforeneligt med denne konventions hensigt og formål, skal ikke tillades.
3.
Forbehold kan til enhver tid trækkes tilbage ved meddelelse herom til De Forenede Nationers Generalsekretær, som derefter
skal give meddelelse derom til alle stater. En sådan meddelelse træder i kraft den dag, hvor den modtages af
Generalsekretæren.
Artikel 52
En deltagerstat kan opsige denne konvention ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers Generalsekretær. Opsigelsen
træder i kraft eet år efter den dag, hvor Generalsekretæren har modtaget denne.
Artikel 53
De Forenede Nationers Generalsekretær er udpeget til depositar for denne konvention.
Artikel 54
Originalen af denne konvention, hvis arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekster har lige gyldighed,
deponeres hos De Forenede Nationers Generalsekretær.
Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede, der af deres respektive regeringer er behørigt bemyndiget hertil,
undertegnet denne konvention. Foruden Danmark har følgende lande på de angivne datoer henholdsvis ratificeret eller tiltrådt
konventionen:
BørNEKONvENTIONEN
|
315
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Ghana
Vietnam
Ecuador
Vatikanstaten
Belize
Guatemala
Sierra Leone
Bolivia
Sverige
Mongoliet
Egypten
El Salvador
Guinea
St. Kitts-Nevis
Mauritius
Kenya
Senegal
Bhutan
Togo
Bangladesh
Benin
Sudan
Frankrig
Gambia
Honduras
Chile
Sovjetunionen
Uganda
Guinea-Bissau
5. februar
28. februar
23. marts
20. april
2. maj
6. juni
18. juni
26. juni
29. juni
5. juli
6. juli
10. juli
13. juli
24. juli
26. juli
30. juli
31. juli
1. august
1. august
3. august
3. august
3. august
7. august
8. august
10. august
13. august
16. august
17. august
20. august
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
316
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Costa Rica
Filippinerne
Burkina Faso
Peru
Indonesien
Seychellerne
Zimbabwe
Venezuela
Nepal
Mali
Den Demokratiske Folkerepublik Korea
Mexico
Portugal
Brasilien
Paraguay
Zaire
Rumænien
Malta
Namibia
Niger
Den Hviderussiske Socialistiske Sovjetrepublik
Chad
Nicaragua
Barbados
Burundi
Grenada
Pakistan
Uruguay
Argentina
21. august
21. august
31. august
4. september
5. september
7. september
11. september
13. september
14. september
20. september
21. september
21. september
21. september
24. september
25. september
27. september
28. september
30. september
30. september
30. september
1. oktober
2. oktober
5. oktober
9. oktober
19. oktober
5. november
12. november
20. november
4. december
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
1990
BørNEKONvENTIONEN
|
317
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Angola
Djibouti
Spanien
Panama
Australien
Malawi
Jugoslavien
Tjekkoslovakiet
Norge
Guyana
Rwanda
Columbia
Elfenbenskysten
Cypern
Maldiverne
Bahama-øerne
Dominica
Madagaskar
Nigeria
Yemen
Laos
Ethiopien
Jamaica
Libanon
Sao Tome og Principe
Mauritanien
Jordan
Bulgarien
Polen
Tanzania
5. december
6. december
6. december
12. december
17. december
2. januar
3. januar
7. januar
8. januar
14. januar
24. januar
28. januar
4. februar
7. februar
11. februar
20. februar
13. marts
19. marts
19. april
1. maj
8. maj
14. maj
14. maj
14. maj
14. maj
16. maj
24. maj
3. juni
7. juni
10. juni
1990
1990
1990
1990
1990
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
1991
318
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Den Dominikanske Republik
Finland
Sri Lanka
Cuba
Ukraine
Italien
11. juni
20. juni
12. juli
21. august
28. august
5. september
1991
1991
1991
1991
1991
1991
Der er ved ratifikationen eller tiltrædelsen af konventionen taget forbehold eller afgivet erklæringer som følger:
Argentina:
Erklæring om at Argentina fortolker artikel 1 således, at konventionens beskyttelse indtræder fra tidspunktet for
barnets undfangelse.
Forbehold over for artikel 21, (b), (c), (d) og (e).
Erklæring angående artikel 24, (f), om at spørgsmål vedrørende familieplanlægning alene er et forældreanliggende, som skal
udøves i overensstemmelse med etiske og moralske principper. Det fastslås, at det er statens pligt at sørge for
forældrevejledning og for uddannelse med henblik på ansvarlig udøvelse af forældrehvervet.
Desuden er der givet erklæring om, at Argentina vil fortolke artikel 38 i overensstemmelse med landets nationale lovgivning (jf.
artikel 41) således, at børn ikke må deltage i væbnet kamp.
Australien:
Forbehold over for artikel 37, (c), 2. pkt., for så vidt angår forpligtelsen til at adskille børn fra voksne i fængsler.
Bahama-øerne:
Forbehold over for forpligtelsen i artikel 2 for så vidt angår tildeling af statsborgerskab til børn.
Bangladesh:
Forbehold over for artikel 14, stk. 1 og 21.
Columbia:
Forbehold om at mindstealderen i artikel 38, stk. 2 og 3, skal forstås som værende 18 år.
Cuba:
Under henvisning til artikel 1 erklæring om at myndighedsalderen ifølge cubansk lov ikke opnås ved det fyldte 18. år i
relation til alle borgerlige rettigheder.
Djibouti:
Erklæring om at landet ikke betragter sig som bundet af bestemmelser eller artikler i konventionen, som er uforenelige
med landets religion eller traditionelle værdier.
Egypten:
Forbehold over for alle de artikler og bestemmelser i konventionen, som angår adoption, navnlig artikel 20 og 21.
Frankrig:
Forbehold over for artikel 40, stk. 2, (b), (v), således at begrænsede undtagelser kan gøres ved lov.
Erklæring om at konventionen, navnlig artikel 6, ikke skal forstås som værende til hinder for anvendelse af fransk lovgivning om
frivillig abort.
Desuden er der afgivet erklæring om, at artikel 30 ikke finder anvendelse for Frankrig.
Indonesien:
Erklæring om at konventionen ikke finder anvendelse for så vidt angår rettigheder, der ligger uden for den
indonesiske grundlovs grænser eller for så vidt angår rettigheder, som går ud over dem, der er nævnt i den indonesiske
grundlov.
Desuden er der afgivet erklæring om, at artikel 1, 14, 16, 17, 21, 22 og 29 vil blive fortolket i overensstemmelse med den
indonesiske grundlov.
BørNEKONvENTIONEN
|
319
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Jordan:
Forbehold om at Kongeriget Jordan ikke anser sig som bundet af artikel 14, 20 og 21, som angår barnets ret til
religionsfrihed og spørgsmålet om adoption, idet disse rettigheder er i strid med forskrifterne i den islamiske Shariah.
Jugoslavien:
Forbehold over for artikel 9, stk. 1, for så vidt angår forpligtelsen til at undergive tvangsfjernelse af børn
forudgående retlig prøvelse.
Maldiverne:
Forbehold over for forpligtelserne i artikel 14 og 21.
Mali:
Erklæring om at artikel 16 ikke findes anvendelse for Mali.
Malta:
Forbehold over for artikel 26, således at Malta kun er forpligtet i overensstemmelse med den nuværende maltesiske
lovgivning om social sikkerhed.
Mauritius:
Forbehold over for artikel 22.
Norge:
Forbehold over for forpligtelsen i artikel 40, stk. 2, (b), (v).
Pakistan:
Forbehold om at konventionens bestemmelser skal fortolkes i lyset af islamisk lov og islamiske værdier.
Polen:
Forbehold over for artikel 7, således at et adoptivbarns ret til at kende sine biologiske forældre skal være underlagt de
begrænsninger, som ved lov sikrer, at adoptivforældre kan opretholde fortrolighed om barnets herkomst.
Forbehold over for artikel 38, således at polsk lov skal fastsætte den tilladte aldersgrænse for indkaldelse til militær eller
lignende tjeneste og til deltagelse i militære operationer. Aldersgrænsen må ikke være lavere end den i artikel 38 nævnte.
Erklæring om at Polen mener, at et barns rettigheder, som de er defineret i konventionen, navnlig artikel 12 til 16, skal udøves
med respekt af forældremyndigheden i overensstemmelse med polske skikke og traditioner for så vidt angår barnets plads i og
uden for familien.
Desuden er der afgivet erklæring vedrørende artikel 24, (f), således at familieplanlægning samt undervisning og bistand i den
forbindelse skal være i overensstemmelse med moralens principper.
Spanien:
Erklæring om at Spanien forstår artikel 21, (d), således, at den aldrig må fortolkes på en sådan måde, at den tillader
andre økonomiske fordele end dem, som er absolut nødvendige for at dække udgifter vedrørende adoption af børn fra andre
lande.
Desuden er der afgivet erklæring om, at Spanien mener, at aldersgrænsen i artikel 38, stk. 2 og 3, er utilstrækkelig, idet børn
på 15 år i henhold til konventionen kan blive indkaldt og må deltage i væbnet konflikt.
Tjekkoslovakiet:
Erklæring ifølge hvilken landet ikke anser uigenkaldelige, anonyme adoptioner som værende i strid med
konventionen.
Uruguay:
Forbehold om at mindstealderen for deltagelse i væbnet konflikt (artikel 38, stk. 2 og 3) er for lav. Uruguay vil ikke
indkalde nogen person under 18 år til militærtjeneste eller lade sådanne deltage i væbnet konflikt.
Vatikanstaten:
Forbehold over for artikel 24, stk. 2, (f), således at »undervisning og bistand i forbindelse med
familieplanlægning« i den pågældende artikel alene skal forstås som de familieplanlægningsmidler, der betragtes som moralsk
acceptable, dvs. de naturlige metoder for familieplanlægning.
Forbehold om at Vatikanstaten fortolker konventionens artikler på en sådan måde, at den beskytter forældres primære og
umistelige rettigheder, særlig for så vidt angår følgende rettigheder: uddannelse (artikel 13 og 28), religion (artikel 14),
foreningsfrihed (artikel 15) og privatliv (artikel 16).
Forbehold om at konventionens anvendelse i praksis skal være i overensstemmelse med Vatikanstatens særlige natur og med
dens objektive love (art. 1, Law of 7 June 1929, n. 11), og i betragtning af dens begrænsede udstrækning, være i
overensstemmelse med Vatikanstatens lovgivning vedrørende statsborgerskab, adgang og ophold.
320
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Venezuela:
Erklæring om at artikel 21, (b), skal forstås som angående internationale adoptioner og ikke også som angående
anbringelse hos plejefamilier uden for landet. Artikel 21 skal ej heller fortolkes således, at den forringer statens pligt til at sikre
barnet passende beskyttelse.
Erklæring vedrørende artikel 21, (d), ifølge hvilken bestemmelsen skal forstås således, at hverken adoption eller anbringelse
udenfor hjemmet må resultere i økonomisk fordel for nogen af de involverede parter.
Desuden er der afgivet erklæring om, at artikel 30 skal forestås som omfattet af forpligtelserne i medfør af artikel 2.
Danmark har ved ratifikationen afgivet erklæring om ikke at være bundet af artikel 40, stk. 2, (b), (v).
Danmark har taget foreløbigt territorialt forbehold for så vidt angår Færøerne og Grønland.
Konventionen trådte i henhold til artikel 49, stk. 1, i kraft den 2. september 1990. For Danmarks vedkommende trådte den i
henhold til artikel 49, stk. 2, i kraft den 18. august 1991.
Udenrigsministeriet, den 16. januar 1992
Uffe Ellemann-Jensen
BørNEKONvENTIONEN
|
321
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Bilag 6
Baggrundsnotat om mulig lovmodel til forståelse af Magtanvendelsesudvalgets
anbefalinger
Forslag
til
Lov om anbragte børns og unges rettigheder og retssikkerhed og om adgangen til
at anvende magt
Formål
§ 1.
Formålet med bestemmelserne i denne lov er at sikre anbragte børns og unges rettigheder og
retssikkerhed samt sikre den forsvarlige omsorg og støtte i forbindelse med en anbringelse uden for
hjemmet.
Stk. 2. Omsorgen og støtten skal sikre barnets eller den unges bedste og har bl.a. til formål at
1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til
voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk,
2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at
indgå i sociale relationer og netværk,
3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse,
4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og
5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv, jf. § 46 i lov om social service
Anvendelsesområde
§ 2.
Reglerne i §§ 1 og 3-7, finder anvendelse over for børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted
efter § 66, stk. 1, i lov om social service.
Stk. 2. Reglerne i §§ 8-18 og §§ 20-23 finder anvendelse over for børn og unge, der er anbragt på
anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service.
Stk. 3. Reglerne i §§ 7, 8, 9, 10, 12, 13, 16,17, 22 og 23, finder tilsvarende anvendelse over for unge over 18
år, hvis den pågældende er anbragt på et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social
service, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, jf. § 15, nr. 4-6.
322
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Stk. 4. Indgreb efter §§ 3-18 kan udføres af personalet på anbringelsessteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov
om social service, der drives af en kommune, en region eller af private leverandører.
Anbragte børns og unges rettigheder
Anbragte børn og unges ret til omsorg og medbestemmelse
§ 3.
Begrænsninger i børns og unges rettigheder kan kun ske i overensstemmelse med reglerne i denne lov.
Stk. 2. Ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.
§ 4.
Anbragte børn og unge har ret til respekt for deres personlige integritet og for deres privatliv og
familieliv i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet.
Stk. 2. Anbragte børn og unge har ret til omsorg. Denne ret skal sikres opfyldt gennem en omsorgspligt, som
varetages af anbringelsesstedet.
Stk. 3. Barnet eller den unge bestemmer selv i personlige spørgsmål, så langt dette er muligt under hensyn
til formålet med anbringelsen og anbringelsesstedets ansvar for at sikre en forsvarlig omsorg. Barnets eller
den unges ret til medbestemmelse og til at blive hørt skal således iagttages. I vurderingen heraf indgår
barnets eller den unges modenhed, alder, funktionsevne samt hensynet til den almindelige tryghed og
trivsel på anbringelsesstedet.
Anbragte børns og unges ret til bevægelsesfrihed
§ 5.
Anbragte børn og unge har ret til at bevæge sig frit inden for og uden for åbne anbringelsessteders
område med de begrænsninger, som fastsættes ud fra anbringelsesstedets ansvar for at sikre en forsvarlig
omsorg over for det enkelte barn eller den unge samt hensynet til at sikre den almindelige tryghed og trivsel
på anbringelsesstedet.
Stk. 2. Børn og unge-udvalget kan dog træffe afgørelse om, at barnet eller den unge kan tilbageholdes efter
§ 11 og § 14.
Anbragte børns og unges ret til besøg og samvær med andre
§ 6.
Anbragte børn og unge har ret til at modtage besøg på anbringelsesstedet og har adgang til samvær
med andre.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog træffe afgørelse om at begrænse denne ret efter § 71, stk. 2-6, i lov
om social service.
Stk. 3. Anbringelsesstedet kan endvidere begrænse retten til samvær og besøg i henhold til den almindelige
adgang til at kunne fastsætte regler i en husorden efter § 8, samt efter reglen i § 21 vedrørende unge
anbragt i varetægtssurrogat.
Stk. 4. Det er ikke muligt at nægte barnet eller den unge besøg eller anden kontakt med advokat, barnets
opholdskommune, tilsynsmyndighederne, politiet eller Folketingets Ombudsmand.
Retten til kommunikation og adgang til medier
§ 7.
Anbragte børn og unge har ret til at benytte kommunikationsmidler, herunder elektroniske, og har
adgang til medier under anbringelsen, medmindre der er truffet afgørelse efter § 12 i denne lov eller § 137 g
i lov om social service.
BAGGrUNDSNOTAT OM MULIG LOvMODEL TIL FOrSTÅELSE AF MAGTANvENDELSESUDvALGETS ANBEFALINGEr
|
323
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Stk. 2. Anbringelsesstedet kan endvidere begrænse adgangen efter stk. 1 under hensyn til at sikre en
forsvarlig omsorg, jf. § 1 og § 4, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Det er ikke muligt at nægte barnet eller den unge besøg eller anden kontakt med advokat, barnets
opholdskommune, tilsynsmyndighederne, politiet eller Folketingets Ombudsmand.
Husorden
§ 8.
Anbringelsessteder kan udarbejde en husorden, som de anbragte børn og unge skal gøres bekendt med.
Husordenen kan angive nærmere regler og retningslinjer for ophold på anbringelsesstedet.
Magtanvendelse og andre indgreb i medbestemmelsesretten
§ 9.
Magtanvendelse og andre indgreb i medbestemmelsesretten må kun anvendes undtagelsesvist og må
aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Magtanvendelse og andre indgreb i medbestemmelsesretten skal begrænses til det absolut
nødvendige og skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået hermed. Er mindre indgribende
foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Stk. 3. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i barnets eller den unges
medbestemmelsesret skal der foretages, hvad der er muligt for at opnå barnets eller den unges frivillige
medvirken til en nødvendig foranstaltning. Magtanvendelse skal afpasses efter forholdene i den enkelte
situation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.
Stk. 4. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen
til barnet, den unge og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.
Stk. 5. Brug af fysisk magtanvendelse er ikke tilladt i straffe-, behandlings- eller opdragelsesøjemed.
Stk. 6. Iværksatte foranstaltninger skal straks bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke længere er til
stede.
Fysisk magtanvendelse
§ 10.
Personalet på anbringelsessteder kan anvende mindre indgribende fysisk magt i form af kortvarig
fastholdelse eller bortvisning af barnet eller den unge fra fællesskabet på anbringelsesstedet, når dette
vurderes at være absolut nødvendigt af hensyn til anbringelsesstedets ansvar for at yde forsvarlig omsorg
eller af hensyn til den almindelige tryghed og trivsel på anbringelsesstedet i de tilfælde, hvor barnet eller
den unge generer eller udøver chikane over for de øvrige anbragte børn og unge eller personalet.
Stk. 2. Fysisk magtanvendelse i form af, at barnet eller den unge fastholdes eller føres til et andet
opholdsrum er tilladt, hvis
1) barnet eller den unge udøver vold eller truer med vold over for de øvrige anbragte børn og unge
eller
2) barnet eller den unge udviser en adfærd, der er til fare for barnet selv, de øvrige anbragte børn og
unge eller personalet, og at barnet eller den unge dermed forhindres i at skade sig selv eller andre,
eller
3) når det er absolut nødvendigt for at forhindre eller afværge barnet eller den unge i at ødelægge
eller beskadige ting, der tilhører en anden, barnet eller den unge selv, i et ikke ubetydeligt omfang.
Stk. 3. Fiksering er ikke tilladt.
Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om
anvendelse af fysisk magt efter stk. 1 og 2.
324
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Tilbageholdelse umiddelbart efter eller under en anbringelse
§ 11.
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at børn og unge på døgninstitutioner og
opholdssteder kan tilbageholdes i op til 14 dage efter anbringelsen på den pågældende døgninstitution eller
det pågældende opholdssted, når
1) det må anses for at være af væsentlig betydning for at imødekomme et barns eller en ungs særlige
behov for støtte, og det vurderes at have afgørende betydning for den socialpædagogiske
behandling, eller
2) hvis barnet eller den unge udviser en adfærd, der er til fare for vedkommende selv eller andre, og at
barnet eller den unge dermed forhindres i at gøre skade på sig selv eller andre.
Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om
fremgangsmåden ved vilkårene for tilbageholdelsen.
[Kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
§ 12.
Under ophold i institutioner eller på opholdssteder beregnet til døgnophold for børn og unge kan børn
og unge-udvalget, såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling,
uden retskendelse træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler
og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen.
Stk. 2. Afgørelsen træffes for en bestemt periode. Kontrol af breve og andre henvendelser til og fra
offentlige myndigheder og til og fra en eventuel advokat, jf. § 72, stk. 3, i lov om social service, må ikke finde
sted. En afgørelse efter 1. pkt. kan træffes foreløbigt efter § 75 i lov om social service, når betingelserne
herfor er opfyldt. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler
om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.
Undersøgelse af person og opholdsrum
§ 13.
En sikret afdeling kan uden retskendelse undersøge, hvilke effekter et barn eller en ung, der er anbragt
i afdelingen, har i sin besiddelse på sin person eller i sit opholdsrum, hvis en sådan undersøgelse er
nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages,
1) når barnet eller den unge anbringes på en sikret afdeling,
2) før og efter besøg og
3) før og efter fravær fra den sikrede afdeling.
Stk. 2. På døgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger og delvis lukkede døgninstitutioner samt
opholdssteder, kan anbringelsesstedets leder, eller den der bemyndiges dertil, uden retskendelse træffe
bestemmelse om at foretage en undersøgelse af barnets eller den unges person eller opholdsrum, hvis der
er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, hvor besiddelsen
medfører, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages.
Stk. 3. Ved undersøgelse af barnets eller den unges person forstås klap uden på tøjet og undersøgelse af
lommer og sko. Undersøgelsen kan også omfatte en gennemsøgning af vedkommendes tøj.
Stk. 4. Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin
person, må ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som
indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 5. Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.
Stk. 6. Anbringelsesstedets leder, eller den der bemyndiges dertil, kan uden retskendelse træffe
bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse, hvis det
skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
BAGGrUNDSNOTAT OM MULIG LOvMODEL TIL FOrSTÅELSE AF MAGTANvENDELSESUDvALGETS ANBEFALINGEr
|
325
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Stk.7. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om
gennemførelsen af undersøgelser af barnets eller den unges person eller opholdsrum.
[Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
åbne døgninstitutioner
§ 14.
Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge
mellem 12 og 17 år må alene anvendes, når det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at
kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder, eller at barnet eller den unge kan fastholdes fysisk, og der er
risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af
1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge,
2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller
3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.
Stk. 2. På delvis lukkede institutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner kan yderdøre og
vinduer aflåses i perioder, og børn og unge fastholdes fysisk.
Stk. 3. Børn og unge-udvalget kan, jf. § 52, stk. 1, og § 58 i lov om social service, træffe afgørelse om at
anbringe et barn eller en ung på en delvis lukket institution eller på en delvis lukket afdeling på en
døgninstitution, jf. stk. 1.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår ved den konkrete
anbringelse efter stk. 1.
Stk. 5. Afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter § 75 i lov om social service, når betingelserne herfor
er opfyldt.
Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om
anbringelse på, varigheden af og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. ]
[Anbringelse på sikrede afdelinger
§ 15.
En sikret afdeling kan anvendes for børn og unge, når
1) dette er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre, og faren
herfor ikke på forsvarlig måde har kunnet afværges ved andre mere lempelige forholdsregler,
2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre
socialpædagogiske behandling,
3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode, jf. nr. 2, fastslås, at det er absolut påkrævet, at
der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling,
4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens § 765,
5) opholdet er led i afsoning, jf. § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2
eller 3 samtidig er opfyldt,
6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. straffelovens § 74 a, eller
7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune kan træffe afgørelse om at anbringe en ung, der
er fyldt 12 år, i en sikret afdeling, jf. stk. 1, nr. 1-3, og § 69 i lov om social service, når der forud herfor
foreligger en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter lovens § 52, stk. 3, nr. 7, eller § 58.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om anbringelse i en sikret afdeling skal meddeles den kommunalbestyrelse
eller det regionsråd, som er ansvarlig for oprettelse og drift af den pågældende sikrede døgninstitution. ]
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om
anbringelse på, varigheden og forholdene under en anbringelse på sikrede afdelinger. ]
326
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
[Isolation på sikrede og særligt sikrede afdelinger
§ 16.
For børn og unge anbragt i en sikret og særlig afdeling kan anbringelsesstedets leder eller dennes
stedfortræder undtagelsesvis beslutte at anbringe barnet eller den unge i særlige isolationsrum, når der er
overhængende fare for, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre.
Stk.2. Ved isolation forstås afsondring i aflåst rum i kortere eller længere perioder. Isolationen skal være så
kortvarig og skånsom som muligt og må ikke udstrækkes ud over 2 timer på en sikret afdeling og 4 timer på
en særlig sikret afdeling.
Stk. 3. Der skal løbende føres tilsyn med et barn eller en ung, der er anbragt i isolation.
Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om
anvendelse af isolation. ]
Anvendelse af rusmiddeltest
§ 17.
På anbringelsessteder kan barnet eller den unge give samtykke til at aflægge en rusmiddeltest.
Stk. 2. Barnets eller den unges samtykke skal afgives i forbindelse med en konkret anmodning om
aflæggelse af testen. For så vidt angår børn under 12 år skal forældremyndighedsindehaveren på
tidspunktet for anbringelsen afgive et samtykke til, at barnet i konkrete situationer kan samtykke til at
aflægge en rusmiddeltest, jf. stk. 1.
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om
anvendelse af rusmiddeltest efter stk. 1-2, herunder om fremgangsmåden og om kravet til indholdet af
samtykket.
Anvendelse af alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne
§ 18.
Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra døgninstitution eller opholdssted i særlige tilfælde
træffe afgørelse om for en afgrænset periode at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn
og unge, der er anbragt i døgninstitution eller på opholdssted, og som har betydelig og varig nedsat psykisk
funktionsevne, når
1) der er risiko for, at barnet eller den unge ved at forlade døgninstitutionen eller opholdsstedet udsætter
sig selv eller andre for at lide personskade,
2) det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til at afværge denne risiko, og
3) forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til anvendelsen af det personlige alarm- eller
pejlesystem.
Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om
afgrænsning af den periode, hvor der kan anvendes personlige alarm- eller pejlesystemer, om behandling af
ansøgninger om iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 1 og om, hvilke typer alarm- eller pejlesystemer
der lovligt kan anvendes mv.
Plejefamiliers adgang til at tilbageholde og anvende fysisk magt
§ 19.
X
BAGGrUNDSNOTAT OM MULIG LOvMODEL TIL FOrSTÅELSE AF MAGTANvENDELSESUDvALGETS ANBEFALINGEr
|
327
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Registrering og indberetning
§ 20.
Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af tilbuddet til den
kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn
med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn. Ved magtanvendelse, der har fundet sted over for et barn eller en
ung i et kommunalt eller regionalt tilbud, skal anbringelsesstedet desuden orientere den kommunale eller
regionale driftsherre om magtanvendelsen.
Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om
magtanvendelse, registrering og indberetning heraf samt om procedurerne herfor.
Stk. 3. Anvendelse af x efter § x skal ikke registreres og indberettes.
[Særligt om unge i varetægtssurrogat
§ 21.
For unge, der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger i stedet for
varetægtsfængsling, finder retsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., vedrørende besøg og
brevveksling m.v. tilsvarende anvendelse. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation.]
Klageadgang m.v.
§ 22.
Anbragte børn og unge over 12 år samt forældremyndighedsindehavere kan klage over afgørelser
truffet efter denne lov.
§ 23.
Klager over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i opholdskommunen i medfør af reglerne i
denne lov, kan indbringes for Ankestyrelsen.
Stk. 2. Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget om anbringelse, tilbageholdelse, jf. lovens §§ 11 og 14,
samt om kontrol med breve, telefonsamtaler og anden kommunikation, jf. § 12, kan indbringes for
Ankestyrelsen.
Stk. 3. Klager over afgørelse om de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse på delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på åbne døgninstitutioner, jf. § 14, og om anbringelse
i sikret afdeling jf. § 15, truffet af kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, kan ligeledes indbringes for
Ankestyrelsen.
Stk. 4. Klager vedrørende overtrædelse af reglerne om magtanvendelse i denne lov eller regler udstedt i
henhold til loven kan indbringes for kommunalbestyrelsen i opholdskommunen.
Stk. 5. Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf.
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 67, stk. 1.
§ 24.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om tilsyn,
klageadgang m.v.
§ 25.
Loven træder i kraft den x.x. 20xx.
328
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Bilag 7
Liste over emner som medlemmer af udvalget finder relevant, men som falder
uden for udvalgets kommissorium
Der er under drøftelserne i udvalget rejst en række emner, der falder uden for udvalgets kommissorium og
som derfor ikke er medtaget i betænkningen. Det drejer sig dels om en række emner, der ikke overholder
kommissoriets forudsætning om at være udgiftsneutrale. Dels om en række emner, som en eller flere af
udvalgets medlemmer har stillet, men som materielt falder uden for kernen af udvalgets kommissorium.
•
•
Mere uddannelse og vejledning til personale og plejeforældre om bl.a. jura, pædagogik og
magtanvendelse.
Udvidelse af hjemlen i servicelovens § 123 c til også at omfatte akutte situationer, hvor barnets
eller den unges udvikling eller sundhed lider skade, eller hvor barnet eller den unge er til fare for
andre, og det er nødvendigt at tilbageholde barnet eller den unge efter de første 14 dage af
anbringelsen.
Indførelse af hjemmel til, at kommunalbestyrelsen undtagelsesvist kan træffe afgørelse om
afgivelse af rusmiddeltest uden samtykke, i de situationer hvor barnet eller den unge har et kendt
misbrug allerede på anbringelsestidspunktet, og hvor anbringelsen bl.a. har til formål at hjælpe
barnet eller den unge ud af misbruget.
Krav om at et anbringelsessteds leders beslutning om, at anvende fastspænding med stofseler til
kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærliggende
risiko for, at et barn eller en ung med fysisk funktionsnedsættelse udsætter sig selv for at lide
væsentlig personskade, skal være betinget af dokumentation fra en fysioterapeut om, at det er
absolut påkrævet.
Undersøgelse af kommunernes behov for særregler for børn og unge med fysiske og psykiske
funktionsnedsættelser.
Indførelse af krav om at alle anbringelsessteder – i lighed med, hvad der gælder for voksenområdet
– skal anvende det samme indberetningsskema med henblik på at understøtte en ensartet praksis
på anbringelsesstederne og i socialtilsynene.
Pligt til at handlekommunen skal kvittere for modtagelsen af en indberetning om magtanvendelse
over for barnet eller den unge og anbringelsesstedet, og herunder give en tilbagemelding på,
hvorvidt indberetningen har givet anledning til overvejelser og i givet fald hvilke. Kvitteringen skal
samtidig sendes til forældremyndighedsindehavernes og socialtilsynets orientering.
Forslag om at socialtilsynet skal behandle og kvittere for modtagelsen af en indberetning til barnet
eller den unge, forældremyndighedsindehaverne og anbringelsesstedet, herunder give en
tilbagemelding på, hvorvidt magtanvendelsen vurderes, at være tilladt eller ikke-tilladt.
Procesregulering af handlekommunens forpligtelser på baggrund af en indberetning om
magtanvendelse i forhold til evt. ændring af barnets eller den unges handleplan. Barnet eller den
unge og forældremyndighedsindehaver orienteres om vurdering, ligesom anbringelsesstedet
orienteres, såfremt dette er relevant.
Udarbejdelse af vejledningsmateriale på flere sprog – ud over det der følger af almindelig
forvaltningsretlige forpligtelse – til børn og unge med anden etnisk baggrund.
Problematik i forhold til anbringelsessteders forsikringsforhold og kommunernes adgang til at
dække udgifter til skader forvoldt af anbragte børn og unge.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
LISTE OvEr EMNEr SOM MEDLEMMEr AF UDvALGET FINDEr rELEvANT
|
329
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Behov for præcisering af, at regler for forbud mod og konfiskation af mobiltelefoner for unge
anbragt på sikrede afdelinger kun gælder for unge der er anbragt i varetægtssurrogat.
Dilemma på døgninstitutioner med interne skoler, hvor magtanvendelsesbekendtgørelsen gælder
på døgnafdelingen, men ikke på skoleafdelingen.
Behov for afstemning mellem reglerne i serviceloven, sundhedsloven og psykiatriloven i forhold til
den sundhedsmæssige indsats, der sker for børn og unge med betydelig nedsat psykisk, men også
fysisk, funktionsevne. Det gælder blandt andet ved medicingivning, sondemadning og kontinuerlig
overvågning ved f.eks. kramperisiko for børn og unge med stort plejebehov etc.
Behov for forbedring af retssikkerheden for børn og unge i forbindelse med administrativ
frihedsberøvelse på en sikret afdeling, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 1, 2, 3
og 6 (anbringelse), og §§ 31 og 32 (dispensation fra henholdsvis alders- og varighedskriteriet), f.eks.
via genindførelse af en forudgående prøvelse af, om betingelserne for administrativ
frihedsberøvelse eller dispensation er opfyldt (svarende til magtanvendelsesbekendtgørelsens
regler før 9. juli 2007), eller via indførelse af en kort frist for behandling af klager over administrativ
frihedsberøvelse af børn og unge (svarende til § 36, stk. 3, i lov om tvang i psykiatrien), samt via
gentildeling af kompetence til lederen af den sikrede institution til at få prøvet ved en anden
instans, om den administrative frihedsberøvelse skal bringes til ophør.
Manglende hjemmel til at gennemføre en omsorgsfuld kostpolitik.
Forholdet mellem samtykkekravet i retsplejelovens § 765 og FN’s Børnekonvention artikel 37 c.
Problematik med, at voksne over 18 år med flygtningebaggrund anbringes sammen med børn og
unge under 18 år på sikrede døgninstitutioner.
Forslag om at der under særlige omstændigheder skal gives ret til at sælge cigaretter til
frihedsberøvede unge under 18 år på sikrede døgninstitutioner.
Indførelse af hjemmel til at regionerne kan etablere delvist lukkede afdelinger og institutioner på
samme måde som kommuner kan i dag i medfør af magtanvendelsesbekendtgørelsens §§ 5-10.
Begrænsning af frihedsberøvelse af børn og unge inden for strafferetten/strafferetsplejen.
Indførelse af krav om at alle ansatte skal undervises i reglerne om magtanvendelse.
Ophævelse af krav om speciallægetilsyn under isolationsanbringelser på særligt sikret afdeling for
psykisk afvigende unge, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 39.
Obligatorisk tilbud om forbehandling for misbrug indskrives i magtanvendelsesbekendtgørelsen i
lighed med psykiatrisk screening.
En administrativ forenkling og mindre tidskrævende registrering af undersøgelser end den
nuværende indberetningsprocedure i forbindelse med undersøgelse ved ankomst, besøg, udgang
fra sikrede afdelinger.
Indførelse af hjemmel til delvis uddelegering af instruktionsbeføjelsen til udøvelse af magt med
henblik på at muliggørebrug af private hundeførere til undersøgelse af narkotikabesiddelse.
Problematik omkring hvordan unge med besøgs- og brevkontrol anonymt kan rette anonym
henvendelse til socialtilsynet.
Indførelse af hjemmel til fysisk at tilbageholde unge, der forsøger at rømme under udgang fra sikret
eller særligt sikret afdeling.
Manglende hjemmel i magtanvendelsesbekendtgørelsen til anbringelse på sikret afdeling af unge
under 18 år, der er psykisk afvigende på gerningstidspunktet (mentalt retarderede/mangelfuldt
udviklet, jf. straffelovens § 16 og § 69), og derfor af retten er fundet uegnet til straf, men i stedet
har fået en afgørelse om andre foranstaltninger, jf. straffelovens § 68.
330
|
BETæNKNING OM MAGTANvENDELSE OvEr FOr BørN OG UNGE, DEr Er ANBrAGT UDEN FOr HjEMMET
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 200: Orientering om høring over Magtanvendelsesudvalgets betænkning "Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet" (nr. 1551/2015) inkl. betænkning, høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1523361_0336.png
MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING,
INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tel 33 92 93 00
Fax 33 93 25 18
[email protected]
www.sm.dk