Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 184
Offentligt
-----Oprindelig meddelelse-----
Sendt: 15. april 2015 09:15
Til: SOU | Socialudvalget
Emne: Forespørgsel vedr. sats og sociale støttemidler
Til Socialministeriet, Puljestyring
Kopi:
Socialministeren
Socialudvalget
Ombudsmanden
Pressen
Foreningen Far skal hermed for 3. gang rykke for svar.
Vi har modtaget afvisning på alle henvendelser om støtte for 2015.
1. Hvornår kan vi venligst forvente at modtage svar på anmodning 8005-0428 til
”Puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker (PUF
2015)” ?
2. Hvornår kan vi forvente svar på vores klage i forhold til lottomidlerne, som vi
pludselig heller ikke modtager i 2015 pga. fejl i ministeriet?
3. Hvilke andre muligheder har Foreningen Far for at modtage basal støtte fra
Socialministeriet til børn og fædre for forebyggelse og krisestøtte?
Foreningen Far modtager med al venlighed og respekt lige nu 0 kr. i støtte af
Socialministeriet til vejledning af dokumenterbart 100.000 besøgende fra
300 danske byer og 50 lande. Vi er naturligvis stole over at være Danmarks
billigste sociale investering, men i forhold til behovet for støtte hos Foreningen
Far er der behov for minimal ministeriel støtte.
Det kan jo ikke være rigtigt når Foreningen Far har den absolut største
kontaktflade til børn og fædre, som potentielt havner i social udsathed.
Foreningen Far deltager samtidig i politiske udvalg og høringssvar, hvor
Ministerierne sender disse automatisk til Foreningen Far. I forbindelse med
barselsudvalget blev der i forhold til inddragelsen af flere mor og barn
organisationer end far og barn organisationer, argumenteret for at Foreningen Far
var de eneste som repræsenterede børn og fædre.
Det virker bestemt ikke som god og ordentlig brug af skatteborgernes penge og
vidner om et fortsat alvorligt internt problem i Socialministeriet med sats
midlerne og tildelingsprocedurerne til social støtte på fornuftig vis.
Foreningen Far forventer at blive sagligt vurderet.
POSITIVT FORSLAG
En mulighed i fremtiden er vel på helt simpel vis at lave en grøn, gul og rød
gruppe, så der sker saglig tildeling baseret på kontaktflade, social effekt, egen
finansiering, ligeværdighed, aktuelle behov og folkesundhed med optimal brug af
skatteborgernes penge. Den grønne gruppe kan være godkendte større sociale
organisationer som alle modtager et grundbeløb. Den gule gruppe organisationer med
mindre kontaktflade, men fornuftig dokumentation af indsats og effekt. Den røde
gruppe nye og mere risikable indsatsområder.