PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 173
Offentligt

Højere kvalitet i børnesager (§50 i serviceloven)

Kommunernes anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser har i den senere tid været til debat, og

Dansk Psykolog Forening kan nikke genkendende til mange af de problemstillinger, der er blevet rejst. Med

dette notat ønsker foreningen derfor at præsentere fem anbefalinger, der kan være med til sikre faglig kva-

litet i kommunernes anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, børnefaglige undersøgelser og valg

af foranstaltninger.

Dansk Psykolog Forening anbefaler

Det indskrives i servicelovens §50, at vurderingen af, hvorvidt der er behov for en forældre-

kompetenceundersøgelse i forbindelse med tvangsanbringelse af et barn eller en ung uden for

hjemmet, altid skal foretages af en psykolog.

Der bør indføres en systematisk forventningsafstemning mellem sagsbehandler og psykolog

ved rekvirering af forældrekompetenceundersøgelser.

Der bør altid indgå en psykologisk undersøgelse af barnet som del af den børnefaglige under-

søgelse, når der er tale om tvangsanbringelse, anbringelse og anden indgribende foranstalt-

ning. Vurderingen af, om allerede eksisterende akter kan erstatte en undersøgelse, skal foreta-

ges af en psykolog.

Der bør være psykologer med til at vurdere, om barnets behov imødekommes af den valgte

foranstaltning i forbindelse med anbringelse af et barn eller en ung.

Kommunerne bør systematisere evalueringen af, hvorvidt den valgte foranstaltning er til-

strækkelige.

Baggrund

En forældrekompetenceundersøgelse kan indgå som en del af en børnefaglig undersøgelse, der iværksæt-

tes af kommunen, hvis den bliver opmærksom på, at et barn har behov for særlig støtte. Forældrekompe-

tenceundersøgelsen er en psykologisk undersøgelse, hvor forældrenes kompetencer vurderes i forhold til

barnets grundlæggende behov for omsorg, sikkerhed, følelsesmæssig varme, stimulering, grænsesætning

og stabilitet.

Den nuværende lovgivning betyder, at det er op til den enkelte sagsbehandler i kommunen at vurdere,

hvorvidt der skal foretages en forældrekompetenceundersøgelse som en del af en børneundersøgelse (§50

i serviceloven). Beslutningen træffes på baggrund af, om sagen er tilstrækkelig oplyst. Det påhviler således

sagsbehandleren at vurdere, om en undersøgelse af forældrekompetencen vil tilvejebringe væsentlig eller

ny information om forældreevnen, og på den baggrund bestemme nødvendigheden af en psykologfaglig

undersøgelse. Denne praksis, der beror på skøn frem for klare retningslinjer, resulterer i en uens anven-

delse af forældrekompetenceundersøgelse på tværs af kommunerne. Dansk Psykolog Forening finder

denne mangel på konsistens særdeles problematisk, idet der ofte er tale om sager, hvor kommunens be-

slutning vil have varig betydning for både barn og forældre. Dette gælder ikke mindst i sager, hvor man

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

træffer beslutning om, hvorvidt barnet skal anbringes uden for hjemmet. Endvidere kan en forældrekom-

petenceundersøgelse tilvejebringe vigtig viden om, hvilke støttebehov forældrene eventuelt har i forhold til

fortsat at tage vare på deres barn – så man sikrer, at den valgte indsats virker, som den skal.

1. Behov for forældrekompetenceundersøgelse skal vurderes af en psykolog

Begrebet forældrekompetenceundersøgelse findes ikke som selvstændigt begreb i serviceloven, og det er

således ikke reguleret, hvornår og hvordan en sådan undersøgelse skal gennemføres.

Dansk Psykolog Forening ønsker et opgør med det subjektive skøn, der i dag udgør grundlaget for, hvorvidt

kommunen rekvirerer en forældrekompetenceundersøgelse. Ved at stille krav om, at vurderingen af behovet

for en forældrekompetenceundersøgelse altid skal foretages af en psykolog, når der er tale om tvangsanbrin-

gelser uden for hjemmet, sikrer man, at forældrenes evne til at imødekomme barnets behov er tilstrækkeligt

afdækket i beslutningsgrundlaget. Dette vil styrke det faglige grundlag for de indgribende beslutninger, kom-

munen træffer, og herigennem retssikkerhed for de børn og forældre, der er involveret

Forældrekompetenceundersøgelser skal altid udføres af psykologer, der autoriseret af Psykolognævnet un-

der Socialministeriet. Det sikrer de faglige kvalifikationer hos undersøgeren og giver forældrene mulighed for

at klage over den ansvarlige psykolog til Psykolognævnet.

Der kan imidlertid opstå en problemstilling, hvis kommunalt ansatte psykologer, der arbejder med udsatte

familier, samtidig bruges til at lave forældrekompetencer, idet psykologen kan havne i en uhensigtsmæssig

dobbeltrolle. Eksempelvis kan forældre miste tilliden til psykologen, hvis vedkommende i tidligere situationer

har ageret støttende foranstaltning for familien og nu opleves at have til opgave at finde fejl i deres måde at

være forældre på.

For at undgå situationer som denne foreslår Dansk Psykolog Forening, at der i forbindelse med forældrekom-

petenceundersøgelser etableres mulighed for, at kommunerne kan foretage bytte af psykologer. En anden

oplagt mulighed er at udlicitere undersøgelsen til en ekstern psykolog, hvilket en stor andel af kommunerne

i forvejen benytter sig af.

Formålet med at indgå i en bytteordning eller hyre eksterne psykologer er, at kommunens egne psykologer

i udgangspunktet ikke gennemfører forældrekompetenceundersøgelser, der kan så tvivl om psykologens

habilitet i sagen. Derudover vil ordningerne betyde, at det faglige niveau styrkes, da alle kommuner uanset

størrelse vil få adgang til psykologer med specialistkompetence inden for børneområdet.

Dansk Psykolog Forening foreslår



Indfør obligatorisk psykologisk vurdering af behovet for at få udfærdiget en forældrekompetence-

undersøgelse i forbindelse med tvangsanbringelser.



Forældrekompetenceundersøgelsen skal altid udføres af en autoriseret psykolog.



Indfør bytte/låneordning mellem kommunerne af psykologer eller udliciter undersøgelsen.

Det er vigtigt at

bemærke, at det i forbindelse med særligt grove omsorgssvigt kan være overflødigt at foretage en samlet vurdering

af forældrenes forældreevne. Selv i disse sager vil det dog ofte være oplagt at undersøge, hvorvidt begge forældre har været invol-

veret i overgrebene. Undersøgelsen bør foretages med henblik på at udrede om den ene forælder eventuelt med særlig støtte, kan

varetage dele af forældreansvaret

Se Ankestyrelsens undersøgelse ”Kommunernes anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser” (oktober 2012)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indfør systematisk forventningsafstemning ved rekvirering af forældrekompetenceun-

dersøgelser

Dansk Psykolog Forening anbefaler, at der som minimum i alle kommuner indføres en systematiseret for-

ventningsafstemning mellem sagsbehandler og psykolog, når der rekvireres en forældrekompetenceunder-

søgelse. Det er foreningens erfaring, at psykologen ofte modtager et upræcist oplæg til, hvad kommunen

ønsker afdækket i undersøgelsen. Dialogen mellem sagsbehandler og psykolog er afgørende for at sikre, at

kommunen får udfærdiget en undersøgelse, der er fyldestgørende i hver enkelt sag. Forventningsafstem-

ningen skal yderligere sikre, at psykolog og socialrådgiver i fællesskab har forberedt sig til drøftelsen med

forældrene af sagen.

Socialministeriet udgav i 2011 en retningslinje for udarbejdelse og anvendelse af psykologfaglige forældre-

kompetenceundersøgelser. Retningslinjen udgør et godt udgangspunkt for samarbejdet mellem sagsbe-

handler og den psykolog, der skal lave forældrekompetenceundersøgelsen. Der kan dog konstateres bety-

delig variation i kommunernes syn på udbyttet af dette samarbejde. Dansk Psykolog Forening anbefaler, at

de relevante parter igen sætter sig sammen og ser på retningslinjen for at sikre, at den er tidssvarende og

rettet mod praksis. Det vil i den forbindelse være relevant at diskutere, hvorvidt kommuner og psykologer

skal forpligtes til at anvende retningslinjen, der i dag er vejledende.

Dansk Psykolog Forening foreslår



Indfør systematiseret forventningsafstemning mellem sagsbehandler og psykolog, når der rekvire-

res en forældrekompetenceundersøgelse.



Ajourfør den nuværende retningslinje for forældrekompetenceundersøgelser.

3. Afdækning af barnets udviklingsbehov og psykologiske udfordringer

I sager, hvor det påtænkes at anbringe et barn uden for hjemmet eller foretage andre indgribende foran-

staltninger, anbefaler Dansk Psykolog Forening, at der altid foretages en psykologisk undersøgelse af bar-

nets psykologiske udfordringer og udviklingsbehov. Formålet med en sådan undersøgelse er at sikre, at den

iværksatte foranstaltning er dækkende for barnets behov. Undersøgelsen kan i akutte tilfælde udsættes,

såfremt barnet er i fare, hvis ikke man griber til fjernelse fra hjemmet, men skal altid iværksættes efterføl-

gende.

Kommunerne har i dag hjemmel til at få lavet en psykologisk undersøgelse af barnet som en del af børne-

undersøgelsen (§50 i serviceloven). Dansk Psykolog Forening erfarer imidlertid, at det er forskelligt fra kom-

mune til kommune, hvor ofte man får foretaget en psykologisk undersøgelse af barnet. Dette på trods af, at

børn, der tvangsanbringes uden for hjemmet, ofte har været igennem traumatiserende hændelser og har

levet under dysfunktionelle familievilkår gennem en længere periode. Ligeledes vil selve anbringelsen og

adskillelsen fra forældrene opleves som et voldsomt indgreb. Disse oplevelser kan få konsekvenser for bar-

nets trivsel og udvikling, og første skridt på vejen til at forebygge dette er, at der foretages en kvalificeret

og tilstrækkelig psykologisk undersøgelse, der kan kortlægge barnets trivsel og udviklingsbehov.

Der vil være sager, hvor de eksisterende sagsakter allerede er dækkende. Det bør altid være en psykolog,

der vurderer om en psykologisk undersøgelse af barnet er overflødig. Det er i den forbindelse vigtigt at un-

derstrege, at den psykologiske undersøgelse ikke kan erstattes af andre eller relaterede undersøgelser, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke har forholdt sig til de spørgsmål, som den konkrete sag om vurdering af tvangsforanstaltninger har

rejst.

Dansk Psykolog Forening foreslår



En psykologisk undersøgelse af barnets udviklingsbehov og psykologiske udfordringer bør altid

indgå som en del af den børnefaglige undersøgelse (§50), når der er tale om tvangsanbringelse, an-

bringelse og anden indgribende foranstaltning, der skal sikre barnets trivsel.



Vurderingen af, om allerede eksisterende akter kan erstatte en undersøgelse, skal foretages af en

psykolog.



Den psykologiske undersøgelse skal altid udføres af en autoriseret psykolog.

4. Valg af den rette foranstaltning i forbindelse med anbringelse af et barn eller en ung

Når et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet, er det afgørende for barnets trivsel og fremtidige

udvikling, at den rette foranstaltning vælges. Den psykologiske undersøgelse af barnets udfordringer og ud-

viklingsbehov udgør en vigtig brik i at afklare, hvordan barnet støttes bedst muligt.

SFI’s undersøgelse af trivsel hos anbragte 11-17-årige børn og unge fra januar 2015 viser, at 50 pct. har ople-

vet mindst et skift gennem deres samlede anbringelsesforløb. Undersøgelsen angiver, at en af de hyppigste

årsager til, at anbragte børn flytter til et andet sted, skyldes et mismatch mellem barnet og anbringelsesste-

det

. For at finde de rette foranstaltninger for det enkelte barn anbefaler Dansk Psykolog Forening, at sags-

behandleren altid skal rådføre sig med en autoriseret psykolog. Psykologen må ikke være den samme, som

har gennemført den psykologfaglige undersøgelse af barnet, men kan godt være ansat i samme forvaltning.

Alternativt kan psykologen været rekvireret eksternt.

Dansk Psykolog Forening foreslår



Sagsbehandler bør i valget af foranstaltning til barnet rådføre sig med en autoriseret psykolog.



Psykolog må ikke være den samme, som har gennemført undersøgelsen, men kan godt være en

psykolog ansat i samme forvaltning.

5. Systematisk evaluering

Når et barn eller en ung er blevet anbragt uden for hjemmet, er det afgørende, at der løbende følges op på,

hvorvidt den valgte indsats passer til barnets behov og i tilstrækkelig grad støtter op omkring barnets udvik-

ling. Det er imidlertid Dansk Psykolog Forenings erfaring, at mange kommuner ikke prioriterer en systemati-

seret evalueringsindsats.

For at forebygge sammenbrud i anbringelser uden for hjemmet og sikre barnets forsatte trivsel og udvikling

anbefaler Dansk Psykolog Forening, at kommunerne minimum hver tredje måned evaluerer, hvorvidt den

valgte foranstaltning er tilstrækkelig. Evalueringen bør ske i samarbejde mellem sagsbehandler og en auto-

riseret psykolog.

Dansk Psykolog Forening foreslår



Kommunerne bør systematisere evalueringen af den valgte foranstaltnings tilstrækkelighed.



I forbindelse med evalueringen bør sagsbehandler rådføre sig med en autoriseret psykolog.

Det National Forskningscenter for Velfærd: Anbragte børn og unges trivsel 2014, kapitel 10 (januar 2015)