Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 169
Offentligt
”Blinde og stærkt svagsynede mellem 18 og 40 år:
Forsørgelse, uddannelse og beskæftigelse”
Opsamling på undersøgelse udgivet af ph.d. Finn Amby, Centre for Comparative Welfare Studies
(CCWS), Department of Economics, Politics and Public Administration. Aalborg Universitet. 2015.
Undersøgelsen består af to dele, dels en registerundersøgelse med dataudtræk fra Danmarks
Statistik, der dækker alle Dansk Blindesamfunds medlemmer i den erhvervsaktive alder og dels en
spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 366 blinde og stærkt svagsynede mellem 18 og 40 år.
Nedenstående opsamling tager udgangspunkt i registerdata.
1. Alle mellem 18 og 64 år
Dansk Blindesamfund har knap 2.500 medlemmer i den erhvervsaktive alder mellem 18 og 64 år.
Forsørgelsesgrundlag
64,2 % modtager førtidspension.
18 % er i beskæftigelse, heraf er 10,4 % ansat på ordinære vilkår mens 7,6 % er ansat i
fleksjob.
11,1 % supplerer deres førtidspension med beskæftigelse så samlet set har 29,1 % en eller
anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet.
2. Særligt om de unge under 40 år
Dansk Blindesamfund har ca. 675 medlemmer mellem 18 og 40 år, hvor ca. 275 er under 30.
Uddannelse
50 % har en folkeskoleeksamen som den højest gennemførte uddannelse (37 % i
befolkningen som helhed). OBS! Af dem, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen havde 35
% folkeskolens afgangsprøve som højest gennemførte uddannelse og godt en tredjedel af
dem oplyser, at de ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve.
0,2 % er registreret med en erhvervsuddannelse (22,2 % i befolkningen som helhed) til
gengæld er 40 % af de uddannelsessøgende i gang med en lang, videregående uddannelse
mod 13 % i befolkningen som helhed.
41,1 % af de unge under 30 år er uddannelsessøgende
[1]