Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 168
Offentligt
1509966_0001.png
FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27,
[email protected], www.fbu.dk
Til Folketingets Socialudvalg
Notat i forbindelse med FBU ForældreLANDSforeningens foretræde 26.3.15.
FBU´s formål med foretrædet
Orientering om FBU´s tilbud og betydning for brugerne
Familier i døgnophold – behov for centrale retningslinjer
Familier i døgnophold – ret til Støtteperson efter serviceloven
FBU´s økonomiske muligheder
FBU ForældreLANDSforeningen er på én gang en brugerorganisation og en frivillig social
forening, som
samler, støtter og rådgiver
forældre med børn og unge, der har behov for særlig
støtte efter servicelovens regler. FBU er en unik organisation.
Målgruppe
Det kan f.eks. være familier, som selv har henvendt sig til kommunen, eller hvor der er
fremsendt en underretning. Det kan være familier, hvor kommunen har besluttet af gennemføre
en børnefaglig undersøgelse, iværksat forebyggende foranstaltninger, eller hvor et eller flere
børn er anbragt udenfor hjemmet, med eller uden samtykke.
Det kan være familier, som er i svære situationer p.g.a. komplekse sager om forældremyndighed
eller samvær efter forældreansvarsloven.
FBU har kontakt med alle ”typer” familier, de fleste med et eller flere børn anbragt udenfor
hjemmet. De forældre, som vi har kontakt med, er oftest mennesker i vanskelige livssituationer,
hvor mange kan beskrives som tilhørende gruppen af udsatte voksne.
Om FBU
FBU består af landsforeningen samt 5 lokale foreninger. De 5 lokale foreninger varetager
frivilligt socialt arbejde i muligt omfang ud fra personlige og økonomiske ressourcer.
Landsforeningens aktiviteter varetages af ansatte medarbejdere – i samspil med frivillige.
Landsforeningens hovedaktiviteter:
FBU – LINIEN, landsdækkende, åben og anonym rådgivning på telefon og mail.
Rådgivningen er åben for telefonisk henvendelse 17 timer ugtl. (nedsat fra 20).
FBU ForældreStøtte i Roskilde og Herning. Omsorg, Rådgivning, Bisidning samt sociale
og netværksskabende aktiviteter for forældre. Endvidere sociale og netværksskabene
aktiviteter for forældre med børn.
Weekendkurser og Temadage for forældre. Her formidles viden om f.eks. lovgivning og
faglige temaer af betydning for forældre med børn og unge i vanskeligheder.
Støtte til foreningens frivillige i landsforeningen og i de lokale foreninger. Støtte til både
det organisatoriske og det brugerrettede arbejde.
Hvordan arbejder vi ?
FBU lægger i sit arbejde vægt på
At vi i vores rådgivning er
uvildige
At vi er nemme at få kontakt med, og at vi kan tilbyde
nærvær
og
tid
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1509966_0002.png
FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27,
[email protected], www.fbu.dk
At stille vores viden og erfaring til rådighed
At vores rådgivning og formidling af viden sker på en måde, der er
til gavn for forældre
og børn
At give forældre mulighed for at
indgå i fællesskaber,
dele oplevelser og erfaringer og
dermed mulighed for at indgå i nye sociale relationer og i netværk
Hvem og hvor mange brugere har vi ?
FBU har ikke en 100 % registrering af vores kontakt med brugere – bl.a. fordi der er mulighed
for at bruge vores tilbud anonymt. Nedenstående oplysninger vedrør FBU – LINIEN og de to
FBU ForældreStøtte og er hentet fra de seneste statusrapporter, vi har udarbejdet til Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Tallene dækker 12 måneder.
FBU – LINIEN
Forældre og pårørende
Fagpersoner, herunder støttepersoner
FBU´s frivillige
Henvendelserne vedrører (mindst)
FBU ForældreStøtte
Herning (store dele af Jylland)
Roskilde (Sjælland + Lolland/Falster)
i alt 1086 henvendelser, heraf 19,5 % på mail.
84 %
7%
9%
1517 børn og unge, hvoraf 66,3 % (mindst) er anbragte
i alt 345 brugere med 472 børn og unge, 63% anbragte
i alt 282 brugere med 320 børn og unge, 57 % anbragte
Betydning for brugere
Vi ved, at mange forældre og pårørende oplever, at de har stor udbytte af at have kontakt med FBU.
Vi ved, at både den individuelle kontakt, mødet med andre forældre og muligheden for at deltage i
sociale aktiviteter kan medføre forandringer for brugerne.
Vi har erfaring for, at støtten til forældre og pårørende medvirker til,
-
-
-
-
-
-
-
At forældre oplever at have mulighed for støtte, rådgivning og vejledning – og føler tryghed og
sikkerhed herigennem
At forældre føler sig styrkede som forældre og som mennesker. Deres retssikkerhed øges
At forældres vrede mindskes, og at der bliver færre konflikter mellem forældre, kommune og
anbringelsessted
At forældre kommer til i højere grad at kunne indgå i samarbejde med kommune og
anbringelsessted til støtte for barnet
At forældre i højere grad bliver inddraget i sagens behandling, i beslutninger, i barnets liv på
anbringelsesstedet og i støtten til barnet
At forældres og børns kontakt bibeholdes, evt. udvikles og udvides under anbringelsen
At forældre kommer til at acceptere, at barnet bor et andet sted end hjemme i den periode, der
er nødvendig for at sikre barnet støtte og udviklingsmuligheder
at (nogle) forældre får overskud til at ændre på deres egen livssituation, gå i behandling,
orientere sig mod arbejdsmarkedet o.a.
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1509966_0003.png
FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27,
[email protected], www.fbu.dk
Om Døgnophold for familier,
jfr. servicelovens §52, stk.3, nr. 4.
Døgnophold for familier anvendes oftest af kommunerne som led i vurdering af, om forældrene selv
kan varetage barnets behov. Opholdet finder sted på døgninstitutioner, opholdssteder, botilbud for
voksne samt i plejefamilier. Iflg. senest offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik var knap 600
familier i døgnophold i 2011.
FBU har i løbet af de seneste år haft kontakt med familier over hele landet, som er i døgnophold
med deres børn.
Gennem kontakten har vi fået indblik i forhold på nogle af stederne, som vi finder problematiske.
FBU´s indsamlede viden peger på, at der er
behov for centralt fastsatte retningslinjer
for sådanne
døgnophold for at sikre faglige og kvalificerede tilbud med respekt for børn og forældres rettigheder
/ retssikkerhed. F.eks. lig de retningslinjer, der er for Krisecentre for mødre med børn.
Bilag
Vedlagt et kort notat med beskrivelse af problematiske og dilemmafyldte temaer i forbindelse
med døgnophold. Til foretrædet medbringer vi seneste FBU – NYT, som indeholder artikler på
baggrund af interviews med forældre, som har forskellige erfaringer fra døgnophold.
Støtteperson til forældre i døgnophold
Forældre i døgnophold med deres ofte meget små børn er i en meget presset situation.
FBU anbefaler, at denne lille gruppe forældre får mulighed for at blive berettiget til en støtteperson
på lige fod med forældre med anbragte børn (servicelovens § 54, stk. 1).
FBU´s Økonomi – udfordring og mulighed
FBU ForældreLANDSforeningens økonomiske grundlag for at repræsentere ”brugernes
stemme” og for at yde den nødvendige, betydningsfulde og mangesidede støtte til forældre med
børn og unge i vanskeligheder er aktuelt projektstøtte fra satspuljen i forbindelse med Barnets
Reform. Støtten går til drift af FBU – LINIEN samt FBU ForældreStøtte i Roskilde. Ophører
med udgangen af 2015.
Fonden FBU ForældreStøtte i Herning (åbnet 2008) har fra 1.1.14 fået driftsstøtte fra satspuljen
til at fortsætte projektet, men med et væsentligt reduceret beløb.
Det er FBU´s erfaring gennem mange år, at det, i hvert fald indtil nu, har været overordentligt
vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at skaffe private fondsmidler til drift af foreningens arbejde
med støtte til forældre.
Støtte til forældre er både indirekte og direkte støtte til børn. Satspuljepartierne formulerede sig i
forbindelse med Barnets Reform tydeligt om forældres betydning for deres børn, også når de er
anbragte, og omsatte det i betydningsfuld lovgivning.
Den særlige og vigtige ramme, som FBU kan tilbyde forældre støtte i, er præget af: uvildighed,
tid, nærvær samt sociale og netværksskabende aktiviteter. Tilbud, som rigtig mange forældre
efterspørger og føler sig støttet igennem – og som ikke tilbydes af andre, hverken offentlige eller
private tilbud.
FBU håber med dette foretræde at kunne åbne for muligheder for at fortsætte arbejdet med at
støtte forældre med primært anbragte børn, således at de kan blive styrkede til at være forældre
for deres børn. Og støtte til, at de som forældre kan magte at indgå i det nødvendige og for dem
ofte meget krævende samarbejde med kommune og anbringelsessted om deres børns bedste.
Hellerup, den 19. marts 2015.