Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 165
Offentligt
1507241_0001.png
Fra:
[email protected] [mailto:[email protected]]
Sendt:
13. marts 2015 11:21
Til:
[email protected]; [email protected]
Cc:
[email protected]; [email protected]; SOU | Socialudvalget; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
ÅBENT BREV: Til Advokatsamfundet og Familieadvokaterne
Kære Torben Jensen, Advokatsamfundet og Lone Brandenborg, familieadvokaterne
Advokatsamfundet henviser til danske familieadvokater og danske familieadvokater henviser til
advokatsamfundet?
Vil I venligst tale med hinanden og sikre en ordentlig kultur og koordineret indsats.
Advokatsamfundet har bestemt klager som kan checkes og bør genbehandles, men som advokatsamfundet
konstant afviser selv om der er forældre der oplever stort set alle de kendte teknikker anvendt i samme
sag. De fleste forældre har derudover hverken ønske, mulighed, tid eller råd til at klage, da det optrapper
konfliktniveauet med deres børn i midten. Problemet er langt mere omfattende end familieadvokaterne
giver udtryk for på TV, hvorfor familieadvokaternes udtalelser enten er meget naive eller der ærlig talt må
være tale om håndvask for en for alle velkendt kultur i advokatbranchen, hvor det alene er etik og moral
som styrer hvor meget man udnytter hullerne i en forældet familielovgivning.
Det har meget store omkostninger for børn, forældre m/k og samfundet.
Såfremt forholdene efter vores første henvendelser til jer begge i 2012 ikke bringes i orden, bør politikerne
sikre at advokaterne ikke deltager i danske børnesager som det sker i dag. Det er simpelthen for farligt for
børnene og folkesundheden i Danmark. For Foreningen Far handler det ikke om køn, men om ordentlighed,
sandheden, god ledelse og glade børn.
TV2: Sådan snyder advokater børn ud af dine hænder
http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2015-03-12-liste-saadan-snyder-advokater-boern-ud-af-dine-haender
DR2: Fædre undermistanke. Der er intet sket siden 1999
http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/92642
Med venlig hilsen
TAK!
Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far
Mobil 26229730
SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 13/3-15 fra Foreningen Far om kopi af mail med "Åbent brev: Til Advokatsamfundet og Familieadvokaterne"
1507241_0002.png
Fra:
Torben Jensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
6. oktober 2014 14:25
Til:
'[email protected]'
Emne:
SV: PRESSE: Åbent brev til generaldirektør Torben Jensen, Advokatsamfundet
Kære Jesper Lohse.
Tak for din henvendelse om forældreansvarsloven. Du spørger bl.a. til Advokatsamfundets holdning til
danske familieretsadvokaters indsats på det familieretlige område.
Siden en lovændring i 2008 har Advokatsamfundet ikke beskæftiget sig med branchepolitik og Danske
Familieadvokater serviceres nu under brancheorganisationen Danske Advokater. Jeg skal derfor bede dig
oplyse, om du har været i forbindelse med Danske Familieadvokater??
Hvis det ikke er tilfældet vil jeg foreslå, at du i første række prøver at kontakte dem, da Advokatsamfundet
ikke længere er direkte engageret på det familieretlige område.
Med venlig hilsen
Torben Jensen
Generalsekretær
Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
T +45 3396 9798, D +45 3396 9700, M +45 4095 9798
[email protected] - www.advokatsamfundet.dk
Fra:
Postkasse - Samfund
Sendt:
3. oktober 2014 07:49
Til:
Torben Jensen
Emne:
VS: PRESSE: Åbent brev til generaldirektør Torben Jensen, Advokatsamfundet
Med venlig hilsen
Jeannette Poulsen
Administrativ medarbejder/receptionist
Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
T +45 3396 9798, D +45 3396 9724
[email protected] - www.advokatsamfundet.dk
SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 13/3-15 fra Foreningen Far om kopi af mail med "Åbent brev: Til Advokatsamfundet og Familieadvokaterne"
1507241_0003.png
Fra:
[email protected] [mailto:[email protected]]
Sendt:
2. oktober 2014 22:21
Til:
Postkasse - Samfund
Emne:
PRESSE: Åbent brev til generaldirektør Torben Jensen, Advokatsamfundet
ÅBENT BREV
Til Generaldirektør Torben Jensen, Advokatsamfundet
Kære Torben Jensen,
Foreningen Far anmodede i 2012 advokatsamfundets øverste ledelse om møde på grund af de meget
alvorlige forhold på det familieretslige område med direkte konsekvenser for børn og forældre m/k i
Danmark. Foreningen Far afholdt møde med advokatsamfundet uden at repræsentanter for den øverste
ledelse eller advokatnævnet var til stede.
På mødet advarede Foreningen Far om de alvorlige forhold på det familieretslige område og gav
advokatsamfundet oplysninger om velkendte standard metoder, som bliver brugt i familieretslige sager.
Foreningen Far har flere gange anmodet advokatsamfundet om at føre statistik over klager i familiesager
samt sikre en indsats.
Foreningen Far skal på baggrund af det tragiske drab på en advokat aktuelt forespørge om
advokatsamfundet finder, at der er grundlag for en indsats blandt danske familieretsadvokater for at sikre
god advokat etik og danske børn og forældre. Endvidere hvorvidt man i fremtiden føre statistik over alle
klager på det familieretslige område.
Foreningen Far skal samtidig spørge om advokatsamfundet finder det rimeligt at forældre
ofte kun den
ene forælder - i familieretslige sager om børn skal betale 50.000 til 500.000 kroner i advokatudgifter. Det
siger sig selv at kun de mest nødvendige sager om børn føres på denne baggrund og en masse børnesager
aldrig behandles eller kommer for en domstol i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention
artikel 6, 8 og 14.
Samtidig med at den statistik som eksempelvis blev brugt af folkevalgte politikere ved lovændringerne om
forældreansvarsloven i 2012 er ganske ubrugelig, da den ikke viser de mange forældre som ønsker og bør
gøre det bedste for deres børn, men som pga. standard metoder, sagsbehandlingstid på 6 måneder til 2 år,
omkostninger på ofte 50.000 til 500.000 kr. eller forskelsbehandling ikke har realistisk mulighed for at føre
en sag for deres børn og sikre det bedste for barnet.
På forhånd tak,
Jesper Lohse, Landsformand
Mobil 26229730
Foreningen Far
Pasteursvej 2
1799 København V.
OM FORENINGEN FAR
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre er en frivillig forening med ca. 40 års erfaring på
familieområdet. Foreningen har aktuelt over 100.000 besøgende forældre, bedsteforældre og pårørende af
begge køn fra 300 danske byer og over 50 lande om året som søger vejledning. Foreningen Far har 12
SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 13/3-15 fra Foreningen Far om kopi af mail med "Åbent brev: Til Advokatsamfundet og Familieadvokaterne"
landsdækkende rådgivningscentre, som yder rådgivning om barsel, faderskab, positivt samarbejde,
familielovgivningen og praksis, skilsmisser med fokus på positive løsninger for hele familien og glade børn.
Foreningens rådgivere er stort set en ligelig fordeling af mænd og kvinder med erfaring som forældre,
bedsteforældre eller fagligt. Al rådgivning er gratis - både mænd og kvinder er velkommen hos Foreningen
Far.