Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 137
Offentligt
1498192_0001.png
Til Ankestyrelsen
Til Århus Byråd
2015.01.17
Angående Århus Kommunes forældrebetalingspålæg til forældre til børn i døgninstitutioner
Vedhæftede 7 ark illustrerer den ”grundige og individuelle” sagsbehandling, vi har været ude for i
forbindelse med Århus Kommunes pålæg om forældrebetaling for vore børns institutionsophold.
Teksten forefindes i to udgaver – én til byrådet uden navne, én til ankestyrelsen, med navne. Den
sidste indsendes som supplement til ankeskrivelserne.
Som det ses, ”fastslår” kommunen i alle 14 sager, at børnenes institutionsophold ikke har et
(udpræget) behandlingssigte. Og at betalingsfritagelse derfor ikke skal ske under betalings-
bekendtgørelsens § 7 nr. 1.
I én af sagerne nævnes diagnoserne – men der skrives intet om, hvorfor diagnoserne generelt eller i
det konkrete tilfælde ikke indicerer behandling.
I de øvrige 13 sager nævnes diagnoserne ikke – der skrives heller ikke noget om, hvorfor
diagnoserne generelt eller i det konkrete tilfælde ikke indicerer behandling.
Ordvalget omkring behandlingsbehov skifter lidt: ”det fremgår af sagen, at anbringelsen af
(navnet) ikke har et udpræget behandlingssigte” eller ”det fremgår ikke af sagen, at anbringelsen af
(navnet) har et udpræget behandlingssigte”. Intetsteds henvises til et konkret bilag, hvoraf en sådan
lægelig vurdering kan ses eller dog udledes. Konkret indeholder et par af de kommunale § 140
handleplaner for barnet omtale af behandlingsbehovet – så: kommunens ”fastslåen” er i de tilfælde
i modstrid med ”sagen”.
Kommunen – rådmand/sagsbehandler ”vurderer” i de fleste af sagerne, at ”der vil ikke være udsigt
til en udvikling af ikke ubetydeligt omfang”. Vurderingen står i alle tilfælde uden nogen som helst
faglig begrundelse. Har man spurgt på anbringelsesstedet – eller hos diagnosticerende læger? Det
fremgår ikke. Det springer i øjnene, at sagsbehandler – som i de fleste af sagerne aldrig har set
barnet – er i stand til at komme med en så ”robust” forudsigelse.
Om betalingsfritagelse under bekendtgørelsens § 7 nr. 2: undtagelsesfrit vurderer kommunen, at
betalingsfritagelse ikke er af betydning for forældrenes medvirken til anbringelsesstedets indsats
for udvikling af barnet. Der er ingen individuel vurdering af betalingspålæggets betydning for
pågældende families økonomi, herunder: mulighed for at opretholde bolig eller handicapbil,
mulighed for at opretholde barnets værelse i familiens hjem, eller andet – forhold som dog har
ganske stor betydning for de vilkår, under hvilke familiesamarbejdet skal udøves. Der har ikke
været indkaldelse til møde om økonomien.
Århus Kommune har helt tilsidesat betalingsbekendtgørelsens § 8, hvori står: ”Betaling opkræves
af kommunen, der i forbindelse med forhandlingerne med forældrene om opholdet giver
forældrene underretning om beregningsgrundlaget samt om reglerne i §§ 3, 4, 6 og 7.
Stk. 2.
Betalingspligten indtræder ved starten af opholdet. Forfaldsdagen for 1. betalingsrate fastsættes
med en rimelig frist. Forudbetaling må ikke kræves for længere tid end 1 måned.”
Retssikkerhedslovens § 4 siger: ”Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen
af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at
borgeren kan udnytte denne mulighed.” Breve med betalingspålægget er i de fleste tilfælde
udsendt en uge før jul – socialforvaltningen var lukket mellem jul og nytår. Sådan efterlever
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498192_0002.png
rådmanden retssikkerhedsloven. Og den ”rimelige frist” sætter rådmanden og hans forvaltning til
1�½ måned, for en månedlig rådighedsbeløbsreduktion på op til 4300 kr.
Kommunen kan i særlige tilfælde give en afgørelse opsættende virkning. Dette kan være relevant,
hvis afgørelsen har meget vidtrækkende eller uoprettelige konsekvenser,
hvis den føres ud i livet.
Det vil klart være tilfældet, hvis betalingspålæg tvinger forældre til at sælge bolig eller opgive
handicapbil.
Hvis ankestyrelsen – som sandsynligt er – vil hjemvise de begrundelsesfrie afgørelser til
genovervejelse, og eventuelt siden underkender afgørelserne, skal kommunen jo tilbagebetale
uretmæssigt oppebåret forældrebetaling (det skete f.eks. i Syddjurs Komune). Vil byrådet så blot
sige til de hus-sælgende eller bil opgivende forældre: ”ærgerligt, ærgerligt for jer”?
Det allermindste byråd og rådmand kan gøre for at forebygge, at julesorgen følges af større skade
og lidelse end den, som kommunen allerede har forvoldt med de begrundelsesfrie afgørelser, er at
beslutte opsættelse af betaling, indtil der foreligger endelig afgørelse af sagerne.
De to første ark er side 1 og 2 i de standardiserede betalingsafgørelser. Kommunen har på side 1
indsat navn og adresse og forældrebetaling, og på side 2 indsat de ”individuelle” afgørelser om
ikke-fritagelse for betaling. Derefter følger 13 ”individuelle” afgørelser, hvis indbyrdes lighed let
kan ses. Eksemplerne 4 og 5 er helt ned til skift i typografien éns, og navnet fra 5 (som er skrevet
først!) er ikke blevet konsekvensrettet igennem i 4! I sag 1 skrives ”du” og ”dig”, skønt forældrene
bor sammen. I sag 2, 5 og 10 veksles mellem ”du” og ”I”,....
Vi mener, at kommunen har lavet sjuskede og begrundelsesfrie samlebåndsafgørelser og har
undladt individuel sagsbehandling.
Vi mener, at kommunen bortdefinerer institutionernes miljøterapeutiske indsats, som vi jo har set
skabe betydelig udvikling for vore børn, blot for at kunne skrive ”ikke-behandling”.
Vi mener, at kommunen har tilsidesat retssikkerhedslovens § 4: ”have mulighed for at medvirke”
Vi mener, at kommunen har tilsidesat betalingsbekendtgørelsens § 8, og at betalingsbeslutningen
derfor er ugyldig.
Vi mener, at kommunen har undladt at give rimeligt varsel for betaling.
Gruppen af betalingspålagte forældre til århusianske børn i døgninstitutioner
Dorthe Pletner Bagge
Saralyst allé 114
8270 Højbjerg
Anne Kjeld Pedersen
Hasselbakken 63
8381 Hasselager
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498192_0003.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498192_0004.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498192_0005.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498192_0006.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498192_0007.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498192_0008.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498192_0009.png