Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 131
Offentligt
Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
ATT. Socialminister Manu Sareen
cc. Socialudvalget
København den 12. februar 2015
Akut problematik for mandekrisecentre // Mandecentret hhv. Horsens Krisecenter for mænd.
På trods af succesfuldt krise arbejde (Socialstyrelsen 2014), vækst i antal henvendelser (1.000 nye mænd
blot i 2014) og stor medie skildring (16 landsdækkende udsendelser, indslag og store artikler i 2014), er
mandekrisecentrene i Horsens, Aarhus og København truet akut af lukning.
Efter dialog med Socialudvalget, er vi blevet opfordret til at anmode Ministeren om, at udstrække en hånd
og sørge for at forsinkelsen af udmøntning af de vedtagne satspuljemidler til mandekrisearbejde, ikke
medfører konkurs eller afskedigelse af personalet.
Vi anmoder endvidere Ministeren om, at give Socialstyrelsen instruks og evt. midler til at fortsætte
henvendelses-statistikken, som pludselig blev meddelt droppet primo januar 2015. Det vil være højst
uheldigt pludselig, at lade hele mandekrisearbejdet gå ’under radaren’ igen, når man netop er ved at få
overblik og indsigt på samfundsniveau om målgruppe, problematikker og udvikling på dette område.
Sats overgangsbevilling udløbet ultimo 2014. Pt. 0 driftsindtægter. Insolvens om 1 måned.
Næsten fuldt gennemført forankring på eget initiativ af beboelses-delen for Mandecentret inden
for §110, vil herved gå i vasken – bl.a. fordi den nænsomt opsparede driftskapital vil være væk.
Horsens Krisecenter vil opsige alt personale.
Idet vi bemærker Ministerens udtalelse til SAND: ”For mig er det imidlertid helt afgørende, at mænd, der er
udsat for vold eller er i krise, også får den hjælp og støtte, de har brug for…”,
Vi anmoder om at, der etableres midlertidig finansiering for første halvår 2015 på linje med 2014
overgangsfinansieringen indtil de vedtagne satspulje midler har været i udbud.
Horsens Krisecenter og Mandecentret er blandt de meget få aktører overhovedet, som har lykkedes med at
opnå kontakt til mænd i akut krise bl.a. if. parbrud. Indsatsen har afværget mere end 300 gadehjemløse i
blot de sidste 5 år, hvor næsten alle (>95%) har undgået gadehjemløshed permanent efter hjælpen.
Idet mandekrisecentrene indtil nu har opretholdt skema-registrering af henvendelser, anmoder vi
Ministeren om, at Socialstyrelsens indsamling og rapportering omkring disse vil blive genoptaget.