PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 120
Offentligt

NOTAT

ANONYMISERET REDEGØRELSE

Langvarige ophold på overbelagt akutinstitution

Dok.nr. 13/02787-56/MKH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

1. Sagens baggrund ...................................................................................................................... 4

2. Serviceloven .............................................................................................................................. 4

2.1. Formålsbestemmelsen i servicelovens kapitel 11 .............................................................. 4

2.2. Valg af anbringelsessted .................................................................................................... 9

2.3. Ændring af anbringelsessted ............................................................................................ 11

3. Varighed af anbringelse på akutinstitution .............................................................................. 13

3.1. Generelt ............................................................................................................................ 13

3.2. Varigheden af akutanbringelserne i de konkrete sager .................................................... 17

3.2.1. A, B og C .................................................................................................................... 17

3.2.1.1. Perioden, hvor kommunen arbejdede for en hjemgivelse af de tre

søskende til deres mor ......................................................................................................... 19

3.2.1.2. Ombudsmandens bemærkninger vedrørende perioden, hvor

kommunen arbejdede for en hjemgivelse af de tre søskende til deres mor ........................ 22

A. Orientering til moren og de tre søskende om hjemgivelse .............................................. 22

B. Udstrækningen af den periode, hvor kommunen arbejdede hen imod

en hjemgivelse af de tre søskende ...................................................................................... 24

3.2.1.3. Perioden efter kommunens beslutning om, at de tre søskende

varigt skulle anbringes uden for hjemmet ............................................................................ 25

3.2.1.4. Ombudsmandens bemærkninger vedrørende perioden efter

kommunens beslutning om, at de tre søskende varigt skulle anbringes

uden for hjemmet ................................................................................................................. 26

A. Ønsket om, at de tre søskende blev anbragt samlet ....................................................... 26

B. Kommunens beslutning om at anbringe de tre søskende i et

opvækstmiljø i kommunen ................................................................................................... 26

3.2.1.5. De tre søskendes samlede anbringelsestid på akutinstitutionen ............................ 27

3.2.1.6. Ombudsmandens bemærkninger vedrørende de tre søskendes

samlede anbringelsestid på akutinstitutionen ...................................................................... 30

3.2.2. D og E ........................................................................................................................ 31

3.2.2.1. Perioden, hvor de to brødre var anbragt på akutinstitutionen ................................. 31

3.2.2.2. Ombudsmandens bemærkninger vedrørende perioden, hvor de

to brødre var anbragt på akutinstitutionen ........................................................................... 34

3.2.3. F ................................................................................................................................. 34

3.2.3.1. Perioden, hvor F var anbragt på akutinstitutionen .................................................. 34

3.2.3.2. Ombudsmandens bemærkninger vedrørende perioden, hvor F

var anbragt på akutinstitutionen ........................................................................................... 37

2/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Overbelægning ........................................................................................................................ 37

5. Esbjerg Kommunes tiltag og min opfølgning ........................................................................... 40

Sagsfremstillinger ........................................................................................................................ 42

3/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ombudsmandens udtalelse

1. Sagens baggrund

Den 4. april 2013 var tre af mine medarbejdere på tilsynsbesøg på Børnecen-

ter Døgn, afdelingerne Nordstjernen og Topsand. På baggrund af dette besøg

besluttede jeg af egen drift, jf. ombudsmandslovens § 17, stk. 1, at undersøge

Esbjerg Kommunes sagsbehandling i nogle af de på Børnecenter Døgn an-

bragte børns sager. Det gjaldt bl.a. varigheden af akutanbringelser og det for-

hold, at der på akutinstitutionen var overbelægning.

På baggrund af de oplysninger, som jeg og mine medarbejdere modtog inden

og under besøget, noterede jeg mig, at seks af de børn, der på tidspunktet for

besøget var anbragt på Nordstjernen, havde været på akutinstitutionen i en

lang periode.

A, B og C havde været anbragt på Nordstjernen siden 4. oktober 2010.

D og E havde været anbragt på Nordstjernen siden september 2011.

F havde været anbragt på Nordstjernen siden marts 2012.

Nordstjernen oplyste efter besøget, at alle seks børn i løbet af april og maj

2013 flyttede til et nyoprettet opvækstmiljø under Børnecenter Døgn. Børnene

nåede således at bo på akutinstitutionen fra ca. 1 til 2�½ år.

Ud over spørgsmålet om varigheden af de seks børns ophold på akutinstituti-

onen berører jeg i redegørelsen spørgsmålet om overbelægning på akutinsti-

tutionen.

2. Serviceloven

2.1. Formålsbestemmelsen i servicelovens kapitel 11

Formålet med servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge

fremgår af lovens § 46 (lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014),

der har følgende ordlyd:

”§ 46.

Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt be-

hov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme mulig-

heder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som

deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets

eller den unges bedste og skal have til formål at

4/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder

nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets

eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk,

2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og

opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk,

3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at

gennemføre en uddannelse,

4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og

5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv

Stk. 2.

Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt

muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støt-

ten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret

vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens for-

hold.

Stk. 3.

Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer,

og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med pas-

sende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller

den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med

familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foran-

staltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyn-

dighedsindehaveren og for barnet eller den unge.”

Bestemmelsen fik sin nuværende udformning i forbindelse med vedtagelsen

af Barnets Reform.

I forarbejderne til Barnets Reform er der bl.a. anført følgende om bestemmel-

sen i de almindelige bemærkninger (jf. forslaget til lov nr. 628 af 11. juni 2010,

lovforslag nr. L 178 af 24. marts 2010 til lov om ændring af lov om social ser-

vice, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og foræl-

dreansvarsloven (Barnets Reform), Folketingstidende 2009-10, lovforslagets

almindelige bemærkninger, pkt. 1-3):

”1. Indledning

I forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 blev der indgået politisk aftale

om Barnets Reform. Med satspuljeaftalen for 2009 tog satspuljepartierne

første skridt i Barnets Reform ved at aftale ændringer i lov om social ser-

vice, der skulle styrke kontinuiteten i anbragte børns opvækst. Aftalen

blev udmøntet med lovforslag nr. 114 (folketingssamlingen 2008-09), der

blev vedtaget som lov nr. 318 af 28. april 2009, som trådte i kraft den

1. juli 2009. Ændringerne har til formål at skabe bedre kontinuitet for an-

bragte børn og unge ved at understøtte, at anbragte børn og unge kom-

mer til at opleve færre genanbringelser, skift, flytninger og brud i deres

tilværelse. (…)

5/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Barnets Reform ligger desuden i forlængelse af anbringelsesreformen,

fremsat som lovforslag nr. L 8 (folketingssamlingen 2004-05), der blev

vedtaget som lov nr. 1442 af 22. december 2004, som trådte i kraft den

1. januar 2006. Anbringelsesreformen satte bl.a. fokus på vigtigheden af

en grundig udredning af barnets problemer og af, at der er en handleplan

for indsatsen. Formålet med reformen var, at anbragte børn og unge skal

have samme muligheder som andre børn og unge for uddannelse, arbej-

de og familieliv. Det afgørende pejlemærke for reformen var, at indsatsen

skal ske til gavn for barnets bedste, og det blev understreget som et cen-

tralt princip, at indsatsen altid skal tilpasses det enkelte barn og den en-

kelte families behov.

…

2. Formål og principper

…

Det er målsætningen med reformen at understøtte udsatte børn og un-

ges muligheder for at trives og få et godt liv, herunder at udvikle og op-

retholde deres personlige og faglige kompetencer samt deres sundhed

og forberedelse til et godt selvstændigt voksenliv. Det er målet, at flere

udsatte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse, at flere op-

lever stabilitet i indsatsen og i deres kontakt med voksne, og at de der-

med rustes til at opbygge sociale relationer, deltage i fritids- og kulturliv

mv. Det er også et mål, at udsatte børn og unges helbred og sundhed

forbedres, og at de i mindre udstrækning får problemer med misbrug,

fejlernæring eller lign. Endelig har reformen et mål om, at udsatte børn

og unges problemer opfanges tidligt, så alvoren af deres problemer

mindskes ved, at man sætter ind tidligere i forløbet.

For at nå målene sættes der ind på en række områder. Mulighederne for

tidlig indsats forbedres, børn og unges rettigheder styrkes og det præci-

seres, at indsatsen altid skal tilrettelægges ud fra en vurdering af barnets

eller den unges behov. Der er flere initiativer, som skal understøtte ud-

satte børn og unges sociale relationer og kvaliteten af indsatsen både i

forvaltningen og i behandlingstilbuddene. Endvidere understreges det

med reformen, at indsatsen over for den enkelte altid skal tilrettelægges

med et klart formål, der tager afsæt i barnets eller den unges behov.

Kontinuitet i indsatsen understøttes endvidere af et forslag om bedre

samarbejdsmuligheder mellem myndigheder og nye tiltag om støtte til de

18-22 årige i form af efterværn.

Det er et centralt princip i reformen, at alle børn skal have mulighed for

nære og omsorgsfulde relationer. I de tilfælde, hvor forældrene ikke kan

6/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilbyde dette, må der gives barnet en støtte, som sikrer, at barnet på an-

den vis vokser op i et trygt omsorgsmiljø. Der skal altid tages højde for,

at barnet eller den unge samtidig får den specialiserede behandling, der

er behov for.

Et andet centralt princip er, at barnets bedste altid skal være i centrum

for indsatsen, og at indsatsen altid skal målrettes barnets udvikling og

trivsel. I de tilfælde, hvor der er en modsætning mellem f.eks. barnets og

forældrenes interesser, skal det sikres, at det er barnets behov, der er i

centrum. I langt de fleste tilfælde vil det dog være til barnets bedste, at

støtten gives med udgangspunkt i et tæt samarbejde med forældrene,

herunder at forældrene får hjælp til at bakke op om barnets opvækst.

Endeligt har det været afgørende at rette fokus på kvaliteten i den ind-

sats, der gives. Det er ikke tilstrækkeligt, at der træffes de rette afgørel-

ser om børnene. Det er helt afgørende, at den støtte, der iværksættes, er

af en sådan kvalitet, at barnet eller den unge udvikler sig og får opfyldt

sine behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale re-

lationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et

selvstændigt voksenliv.

…

3. Lovforslagets indhold

3.1 Tryghed i opvæksten

3.1.1 Formålet med indsatsen

...

3.1.1.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås at præcisere den gældende formålsbestemmelse for indsat-

sen over for børn og unge med særlig støtte. Forslaget viderefører delvist

indholdet i den gældende § 46, dog fremhæves en række opmærksom-

hedspunkter, som er centrale forhold i barnets udvikling og som derfor

bør være i fokus for indsatsen. Opmærksomhedspunkterne retter fokus

på følgende forhold som opvækstvilkår og nære, kontinuerlige omsorgs-

relationer, personlig udfoldelse, skolegang, sundhed og forberedelse til

voksenlivet.

Formålsbestemmelsen lægger en overordnet ramme for lovens øvrige

bestemmelser vedrørende særlig støtte til børn og unge, som skal fortol-

kes i lyset af lovens formål. Endvidere vil børn, unge og familier kunne

7/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henvise til bestemmelsen, når de modtager hjælp efter servicelovens be-

stemmelser om særlig støtte til børn og unge, eller hvis de klager over

kommunernes afgørelser herefter. Bestemmelsens enkelte formål er li-

gestillede, og skal tilsammen danne en fælles ramme for indsatsen og

være fokuspunkter for kommunernes tilrettelæggelse af indsatsen. De

fem punkter afspejler de forhold, som efter serviceloven skal indgå, når

der iværksættes en undersøgelse af barnets forhold efter den børnefagli-

ge undersøgelse efter § 50. Disse forhold skal også indgå i handlepla-

nerne, samt i godkendelse af og tilsyn med døgntilbud og opholdssteder.

Med bestemmelsen understreges det dermed, at der skal være sam-

menhæng i indsatsen over for det enkelte barn eller den unge og dennes

familie, og at den kommunale myndighed i hver enkelt del af indsatsen

nøje skal holde sig for øje, om de forskellige dele hænger sammen, og

om de tilsammen sigter mod at opfylde det ønskede formål.

Formålet med ændringen er at signalere vigtigheden af, at indsatsen

over for udsatte børn og unge iværksættes med et klart formål for øje, og

at kommunen særligt skal fokusere på centrale forhold som opvækstvil-

kår og nære, kontinuerlige omsorgsrelationer, personlig udfoldelse, sko-

legang, sundhed og forberedelse til voksenlivet, således at barnet eller

den unge kan udvikle sig inden for hvert af disse centrale områder.

…”

I lovforslagets specielle bemærkninger er der bl.a. anført følgende til § 1,

nr. 5:

”Forslaget til en ny formulering af formålsbestemmelse i lovens § 46 har

til formål at præcisere bestemmelsens indhold. Der er tale om en delvis

videreførelse af indholdet i den gældende formålsbestemmelse, jf. § 46.

Dog er der som noget nyt formuleret fem konkrete formål i stk. 1, som

støtten skal sigte mod. De fem formål går i høj grad igen i de 6 punkter,

som skal undersøges i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse

efter lovens § 50.

Det præciseres i stk. 1, nr. 1, at barnet eller den unge så vidt muligt skal

sikres kontinuitet i opvæksten og vokse op i et trygt omsorgsmiljø, der til-

byder nære og stabile omsorgsrelationer. Det skal så vidt muligt sikres,

at barnet eller den unge indgår i en sammenhæng, hvor der kan skabes

stabil og god voksenkontakt med så få brudte anbringelsesforløb som

muligt. Det er i den forbindelse centralt, at de familiemæssige relationer

understøttes under hensyn til, hvad der er barnets bedste, og at barnet

eller den unge så vidt muligt bevarer et stabilt netværk i et eventuelt an-

bringelsesforløb.

8/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af stk. 1, nr. 2, at støtten til det enkelte barn eller unge skal til-

rettelægges, så der tages højde for, at barnets eller den unges mulighed

for personlig udvikling og opbygning af sociale relationer sikres. Det un-

derstreges dermed, at barnet eller den unge kan have behov for hjælp til

at udvikle personlige og sociale kompetencer, f.eks. ved at få støtte til at

opretholde venskaber og indgå i forskellige sociale netværk, fritidsaktivi-

teter mv.

Støtten skal efter stk. 1, nr. 3, tilrettelægges, så den understøtter barnets

eller den unges skolegang og integration i uddannelsessystemet. I for-

længelse af nr. 2 skal støtten altså også omfatte hensynet til udviklingen

af barnets eller den unges faglige kompetencer, så barnet eller den unge

så vidt muligt kan få en uddannelse og senere hen et arbejde. Det er

med udgangspunkt heri vigtigt, at indsatsen fokuserer på, hvordan barnet

eller den unge kan få en ’god skolegang’. Med ’understøtte’ menes såle-

des at sikre, at barnet eller den unges skolefremmøde er stabilt, sikre

lektiehjælp og generelt hjælpe barnet eller den unge til en god skolegang

både socialt og fagligt. Endvidere er det vigtigt at undgå, at barnet –

f.eks. pga. nyt anbringelsessted eller lignende – har lange perioder, hvor

det af forskellige årsager ikke går i skole.

…”

2.2. Valg af anbringelsessted

Reglerne om valg af anbringelsessted til børn og unge findes i servicelovens

§ 68 b. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”§ 68 b.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret

anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen, jf. § 140. Sam-

tidig med valg af anbringelsessted skal der tages stilling til barnets eller

den unges skolegang. Er anbringelsesstedet beliggende i en anden

kommune end barnets eller den unges opholdskommune, har opholds-

kommunen pligt til at underrette den stedlige kommune forud for anbrin-

gelsen.

Stk. 2.

Ved valg af anbringelsessted skal kommunen vælge det anbrin-

gelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov.

Kommunen skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at til-

byde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en an-

bringelse i en plejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, er mest hensigtsmæs-

sig.

Stk. 3.

Hvis barnet eller den unge har søskende, der er anbragt uden for

hjemmet, skal kommunalbestyrelsen vælge samme anbringelsessted,

medmindre de øvrige søskendes eller barnets eller den unges behov el-

ler andre væsentlige forhold taler imod dette.

Stk. 4.

(…)”

9/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen i servicelovens § 68 b fik sin nuværende udformning i forbin-

delse med vedtagelsen af Barnets Reform. I de specielle bemærkninger til

lovforslaget er der bl.a. anført følgende i § 1, nr. 45, om bestemmelsen:

”Stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 69, stk. 1, hvorefter kom-

munalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelses-

sted, tage stilling til barnets eller den unges skolegang samt underrette

den stedlige kommunalbestyrelse, hvis anbringelsesstedet er beliggende

i en anden kommune. Der er således ikke tiltænkt nogen indholdsmæs-

sige ændringer.

Som noget nyt rummer stk. 2 en udvidelse af de hensyn, som kommu-

nalbestyrelsen skal inddrage i forbindelse med valg af anbringelsessted.

Med bestemmelsen understreges, at kommunen ved valg af anbringel-

sessted altid at vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekom-

me barnets eller den unges behov. I den forbindelse skal kommunen

vurdere anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile om-

sorgsrelationer. Det understreges desuden, at børn og unge skal anbrin-

ges i en plejefamilie, hvis det konkret er hensigtsmæssigt af hensyn til

barnets eller den unges behov. Brugen af ordet ’plejefamilie’ dækker med

henvisningen til § 66, nr. 1-3, både over plejefamilier, netværksplejefami-

lier og kommunale plejefamilier, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

40.

Bestemmelsen ændrer således ikke ved, at kommunalbestyrelsen ved

valg af konkret anbringelsessted altid skal vælge det anbringelsessted,

som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Forslagets

fokus på en plejefamilie som anbringelsessted skal derfor ikke ses som

modsætning til, at den særlige støtte skal gives med udgangspunkt i bar-

nets behov og på et veldokumenteret grundlag, jf. lovens §§ 50 og 140.

Den ændrede bestemmelse har således til formål at præcisere, at børn

og unges behov for et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og kontinuer-

lige relationer til voksne, jf. forslaget til ny § 46, jf. forslagets § 1, nr. 5,

skal tillægges vægt også i forbindelse med valg af anbringelsessted. Be-

stemmelsen har til hensigt at sikre, at alle børn bliver anbragt hos en ple-

jefamilie i de tilfælde, hvor det vurderes at være mest hensigtsmæssigt at

give dem mulighed for at profitere af de mere familiære rammer, som

denne anbringelsesform indebærer. Bestemmelsen betyder således, at

det i hvert enkelt tilfælde konkret skal overvejes, om det vil være mest

hensigtsmæssigt for barnet at blive anbragt hos en plejefamilie, og at

der, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, herefter skal vælges en plejefa-

milieanbringelse.

10/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skal i den sammenhæng understreges, at ikke alle børn og unges

behov vil kunne varetages bedst i en plejefamilie. Nogle grupper af børn

og unge vil have et behandlingsbehov, der tilsiger, at de anbringes i en

plejefamilie og modtager den nødvendige støtte og behandling sidelø-

bende hermed efter de støttemuligheder, som § 52, stk. 3, rummer. An-

bringelsen i en plejefamilie i sådanne tilfælde skal derfor ses som et sup-

plement til en professionel indsats. F.eks. kan et barn eller en ung være

anbragt i en plejefamilie sideløbende med, at det modtager behandling

på en specialiseret institution. I andre tilfælde vil barnet derimod have et

støttebehov, der tilsiger, at der i stedet må ske anbringelse på en specia-

liseret døgninstitution eller et opholdssted.”

2.3. Ændring af anbringelsessted

Reglerne om ændring af anbringelsesstedet for børn og unge findes i service-

lovens § 69. Bestemmelsens stk. 1 og 5 lyder således:

”§ 69.

I det omfang det må anses for nødvendigt under hensynet til for-

målet med anbringelsen, skal kommunalbestyrelsen på baggrund af det

løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf. § 70,

stk. 2, og § 148, træffe afgørelse om ændret anbringelsessted, behand-

ling, uddannelse m.v. under opholdet.

…

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes afgørelse om æn-

dret samvær samt afgørelse om hjemgivelse eller ændret anbringelses-

sted, indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af

sagen.”

Stk. 5 blev indsat i bestemmelsen ved vedtagelsen af Barnets Reform. I de

almindelige bemærkninger til lovforslaget er der bl.a. anført følgende i pkt.

3.2.2 om bestemmelsen:

”3.2.2. Pligt til at høre anbringelsessteder

3.2.2.1. Gældende ret

Efter gældende ret kan kommunen i dag indhente en udtalelse eller af-

holde et møde med anbringelsesstedet, før end der træffes afgørelse om

at ændre en foranstaltning for et anbragt barn eller en ung. Det kan f.eks.

være i tilfælde af afgørelser om samvær, hjemgivelse eller ændring af

barnets eller den unges anbringelsessted. Kommunens mulighed for at

inddrage anbringelsesstedet til brug for sagens oplysning følger af den

almindelige forvaltningsretlige oplysningspligt. Der er imidlertid ikke fast-

11/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sat krav i lovgivningen om, at kommunen skal inddrage anbringelsesste-

det i afgørelsen.

3.2.2.2. Overvejelser bag forslaget

Det er afgørende, at de sociale myndigheder træffer deres afgørelser på

et oplyst grundlag. Det gælder også under en anbringelse, hvor kommu-

nen allerede i dag har pligt til blandt andet løbende at vurdere, om hand-

leplanen for anbringelsen skal revideres.

Under en anbringelse af et barn eller en ung er selve anbringelsesstedet

det sted, der til dagligt får indtryk og viden om barnet og dets situation og

behov. I forbindelse med afgørelser vedrørende anbragte børn er der

imidlertid i dag ikke sikkerhed for, at anbringelsesstedernes viden ind-

drages på trods af, at de har den daglige kontakt til barnet og dermed af-

gørende viden om barnets forhold. Forslaget medfører ikke partsstatus til

anbringelsesstederne.

3.2.2.3. Den foreslåede ordning

Pligt til høring af anbringelsessteder

Det foreslås, at kommunerne forpligtes til at høre anbringelsesstederne i

3 indgribende typer af afgørelser vedr. børn, der er anbragt:

−

Afgørelser om samvær

Afgørelser om hjemgivelse

Afgørelser om skift af anbringelsessted

Høringspligten indebærer, at kommunen forud for disse afgørelser skal

høre anbringelsesstedet, og at deres udtalelse skal tillægges passende

vægt i sagsgrundlaget. Udtalelsen indgår derved også som materiale i

eventuelle klagesager. Der skal dog være mulighed for, at kommunen i

særlige tilfælde som f.eks. akutte sager, kan undlade at høre anbringel-

sesstedet, inden afgørelsen træffes.

Forslaget har til formål at give kommunen et mere oplyst grundlag at

træffe afgørelserne på, så barnets behov bedre kan tilgodeses. Det for-

ventes at medføre en bedre indsats over for barnet, idet et anbringelses-

sted gennem et primært kendskab til barnet forventes at kunne bidrage

væsentligt til vurderingen af barnets behov og trivsel.”

I lovforslagets specielle bemærkninger er der bl.a. anført følgende til § 1, nr.

48:

12/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Med forslaget til ny § 69, stk. 5, får kommunalbestyrelsen en pligt til at

høre det konkret relevante anbringelsessted i forbindelse med afgørelser

vedrørende anbragte børn og unge i forbindelse med afgørelser om

samvær, om hjemgivelse og om ændring af anbringelsessted.

Formålet med forslaget er at sikre, at denne viden indgår som en vigtig

del af grundlaget for at træffe afgørelser, der har stor betydning for bar-

net. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at følge anbringelsesste-

dets udtalelse, men den skal indgå i grundlaget for og tillægges vægt i

afgørelsen.

Forslaget er formuleret som en høringspligt for kommunalbestyrelsen til

forud for afgørelser om samvær, hjemgivelse eller skift af anbringelses-

sted at høre anbringelsesstedet om barnets situation og behov. En an-

modning efter § 69, stk. 5, giver ikke anbringelsesstedet pligt til at udtale

sig.

Der er med forslaget ikke opstillet formkrav for selve høringen. Høringen

kan således have karakter af en skriftlig udtalelse, et møde eller udtalel-

se pr. telefon. Men det følger af almindelig forvaltningsret, at den kom-

munale forvaltning har notatpligt. Ved akutte sager kan kommunalbesty-

relsen undlade at høre anbringelsesstedet, inden afgørelsen træffes. An-

bringelsesstedet skal dog efterfølgende høres og udtalelsen skal lægges

på sagen.

Der er ikke tale om, at anbringelsesstedet med dette forslag gives parts-

status.”

3. Varighed af anbringelse på akutinstitution

3.1. Generelt

Der findes ingen regler om, hvor længe børn og unge må eller bør være an-

bragt på en akutinstitution.

Af Børnecenter Døgns hjemmeside fremgår følgende om Nordstjernen:

”Nordstjernen er Esbjerg Kommunes akut- og observationstilbud. Vi mod-

tager børn i alderen ca. 6 til 12 år [nu: 0 til 12 år; min tilføjelse] i døgnop-

hold.

Vores kerneydelse er udarbejdelse af socialpædagogiske observationer.

En observation udarbejdes, såfremt rådgiver anmoder herom. Målet er i

så fald at supplere og opdatere den kendte viden om familien, ud fra be-

skrivelser af især barnet. Observationsperioden har en varighed af ca. 3

13/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

måneder, hvorefter der afholdes observationsmøde med deltagelse af

forældre og rådgiver. En observationsrapport udtrykker Nordstjernens

opfattelser og rapporten formidles til forældre og rådgiver inden observa-

tionsmødet. På observationsmødet har forældre og rådgiver mulighed for

at stille spørgsmål, supplere eller udtrykke uenighed, hvilket giver alle

deltagere et fælles forståelsesgrundlag.

På baggrund af en afsluttet observationsperiode, forventes at rådgiver

snarest sikrer en kommunal stillingtagen til evt. fortsatte tilbud om hjæl-

peforanstaltninger i familien. Er en hjemgivelse med fornøden støtte ikke

mulig, kan der blive tale om fortsat anbringelse af barnet uden for hjem-

met.”

Under tilsynsbesøget gav ledelsen og en medarbejder fra Nordstjernen udtryk

for, at de lange ophold på akutinstitutionen for det enkelte barn giver anled-

ning til utryghed i forhold til fremtiden, fordi barnet ikke ved, hvor det fremover

skal bo. Børnene er i en venteposition – både behandlingsmæssigt og skole-

mæssigt – fordi der i den periode, hvor børnene er på akutinstitutionen, er

væsentlige afgørelser om deres fremtidige sociale situation (f.eks. behandling,

bopæl eller anden form for hjælp) og om deres skolemæssige situation (f.eks.

skoleskift og indhold i skoletilbuddet), som ikke bliver truffet.

Desuden gav ledelsen og medarbejderen udtryk for, at det pædagogiske ar-

bejde med børnene vanskeliggøres, dels af usikkerheden om, hvor længe

børnene skal være på institutionen, dels som følge af udskiftningerne i børne-

gruppen.

Til spørgsmålet om, hvor længe et barn bør være anbragt på en akutinstituti-

on, har Esbjerg Kommune i redegørelsen til mig skrevet følgende:

”Esbjerg Kommune finder, at en akutanbringelse på et halvt år i gennem-

snit – inklusiv en observationsperiode på 3 mdr. – er en acceptabel

længde for børn eller unges anbringelse på en akutinstitution. Det til-

stræbes altid at opholdet er så kort som muligt. Det må i denne sam-

menhæng bemærkes, at der ofte er mange ting, der kan påvirke et sags-

forløb og dermed varigheden af en akut og/eller observationsanbringelse.

Eksempelvis kan samarbejdet med forældremyndighedshaverne og an-

dre familiemedlemmer have en stor indflydelse på, hvor hurtigt der kan

handles og træffes beslutninger. Det er afgørende, om der f.eks. kan op-

nås samtykke om en frivillig anbringelse eller der skal iværksættes en

tvangsanbringelse.

I relation til udredningen af sagerne kan der ofte være behov for at få ud-

arbejdet rapporter og undersøgelser, som viser sig at være nødvendige,

når observationen er igangsat eller afsluttet. Kommunen oplever ofte, at

14/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der kan pågå op til 6 måneder eller mere før en forældreevneundersø-

gelse eller lignende kan foreligge i endelig form. Hvilke undersøgelser,

der er relevante i de konkrete sager, viser sig sjældent i starten af en an-

bringelse. Hvis en anbringelse har været frivillig og forældrene beslutter

at trække samtykket til anbringelsen tilbage, skal sagen forberedes til

børn og ungeudvalget til afgørelse. Her pågår yderligere sagsbehand-

lingstid. Omhandler sagerne en hjemgivelse med den nødvendige støtte

eller det rette tilbud, pågår yderligere tid.

Ovenstående situationer er eksempler på, hvor sammensat en sagsbe-

handling, der pågår i en kommunes børneområde for særligt udsatte

børn.

Esbjerg Kommune tilstræber at leve op til de politiske mål, jf. Den Sam-

menhængende Børnepolitik og intentioner og mål ifølge Barnets Reform

ved at tilbyde lokale løsninger og prioritere plejefamilier eller opvækstmil-

jøer ved anbringelse, således barnet eller den unge så vidt muligt kan

opretholde tilknytning til sit netværk og fortsætte i sit dag- eller skoletil-

bud, og der kan etableres et understøttende samarbejde med forældre

og øvrigt netværk. Det kan på dette grundlag godt betyde, at børn og un-

ge får et længere ophold på en akutinstitution.

Der henvises i ombudsmandens henvendelse til, at der aktuelt arbejdes

med udvikling og godkendelse af en opnormering på Nordstjernen mål-

rettet de 0-6 årige. Det kan oplyses, at der den 16.05 2013 foreligger en

politisk godkendelse af en opnormering på 4 børn på Nordstjernen, der

er effektueret pr. 01.06 2013. Yderligere foreligger der en godkendelse af

ansættelse af 3 akutplejefamilier, der forventes at kunne effektueres pr.

1/1 2014.

Der er 26. juli 2013 anbragt 15 børn på Nordstjernen + akutberedskabet

svarende til en i underbelægning i forhold til institutionens normering – og

der er en gennemsnitlig anbringelsestid på 6 mdr. for de børn, der er ind-

skrevet.”

Ifølge servicelovens § 46, stk. 1, nr. 1, skal støtte til børn og unge, der har et

særligt behov herfor, ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges

bedste og have til formål at sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgs-

miljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte

barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk. Ligele-

des skal støtten ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges mulig-

heder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i socia-

le relationer og netværk. Jeg henviser til servicelovens § 46, stk. 1, nr. 2.

15/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved valg af anbringelsessted skal kommunen vælge det anbringelsessted,

som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunen skal

lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile

voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie er

mest hensigtsmæssig. Jeg henviser til servicelovens § 68 b, stk. 2.

Anbringelse af et barn på en akutinstitution er en midlertidig foranstaltning.

Børnene/de unge venter, mens de opholder sig på akutinstitutionen, på en

afklaring vedrørende deres fremtid.

En akutinstitution kan bl.a. på grund af opholdets midlertidige karakter ikke

anses for at være det anbringelsessted, som på sigt bedst kan imødekomme

barnets eller den unges behov. En kommune må derfor af hensyn til barnets

bedste hurtigst muligt – og naturligvis på et tilstrækkeligt oplyst grundlag –

træffe en afgørelse om eventuel videreanbringelse.

På den baggrund er jeg enig med Esbjerg Kommune i, at en akutanbringelse

altid skal være så kort som mulig.

Jeg mener ikke, at jeg på det foreliggende grundlag – og da jeg som om-

budsmand ikke har den fornødne børnefaglighed – kan tage stilling til, hvor

lang tid det generelt vil være acceptabelt, at et barn eller en ung er anbragt på

en akutinstitution, før barnet/den unge bliver flyttet til et permanent tilbud.

Efter min vurdering må der således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret

vurdering af anbringelsestidens længde.

I denne vurdering må det på den ene side indgå, at opholdet som udgangs-

punkt skal være så kort som muligt, og der må lægges vægt på en børnefag-

lig vurdering af, hvornår udstrækningen af et ophold på en akutinstitution bli-

ver kritisk for det enkelte barns/unges udvikling.

På den anden side vil der i mange tilfælde være behov for at foretage under-

søgelser, herunder socialfaglige observationer, som der skal være en rimelig

tid til. Yderligere skal der være mulighed for at finde det rette anbringelses-

sted til barnet/den unge, som lever op til kravene i servicelovens regler, såle-

des at yderligere skift af anbringelsessted så vidt muligt undgås.

Jeg er enig med Esbjerg Kommune i, at f.eks. forhold som vanskeligt samar-

bejde med forældrene, herunder tilbagekaldelse af et samtykke til anbringel-

sen, eller nødvendigheden af yderligere undersøgelser mv. kan føre til en

længere akutanbringelse.

Den tidsramme, som Esbjerg Kommune har angivet for, hvor lang tid det ge-

nerelt vil være acceptabelt, at et barn/en ung er anbragt på en akutinstitution

16/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– nemlig et halvt år i gennemsnit – giver mig anledning til bekymring for, at

nogle børn/unge vil kunne opholde sig meget lang tid på en akutinstitution. At

gå ud fra en gennemsnitlig acceptabel anbringelsestid på f.eks. et halvt år vil

således efter omstændighederne muliggøre meget lange anbringelser, idet

nogle anbringelser kun har en varighed af få dage.

Et sådant mål ville således f.eks. ikke i sig selv have hindret de anbringelses-

tider på mellem 1 år og 2�½ år, som jeg i den foreliggende sag har fundet hen-

holdsvis kritisable og meget kritisable i et antal konkrete tilfælde. Jeg henviser

til det, som jeg har anført under pkt. 3.2.

Jeg skal derfor understrege vigtigheden af, at kommunen i tilfælde af akutan-

bringelser holder sig for øje, at anbringelsestiden skal være så kort som mulig

for det

enkelte

barn/unge.

3.2. Varigheden af akutanbringelserne i de konkrete sager

Omstændighederne vedrørende varigheden af de seks børns ophold på

Nordstjernen varierer. Jeg vil derfor i det følgende opdele min udtalelse om

varigheden af de enkelte børns ophold i tre dele, der vedrører henholdsvis:

A, B og C

D og E

3.2.1. A, B og C

De tre søskende A, B og C blev akut anbragt på Nordstjernen den 4. oktober

2010 og fraflyttede institutionen den 15. april 2013. De boede således på

Nordstjernen i mere end 2�½ år.

De blev derefter anbragt i et varigt tilbud, som var et nyoprettet opvækstmiljø i

Esbjerg under Børnecenter Døgn.

Da de blev anbragt på Nordstjernen, var de henholdsvis 9, 11 og 12 år gamle.

Der var mange forskellige faktorer, der påvirkede den tid, som de tre søsken-

de tilbragte på akutinstitutionen, herunder bl.a.,

at kommunen i en lang periode efter akutanbringelsen arbejdede for en

hjemgivelse af de tre søskende til deres mor,

at kommunen fandt det bedst for de tre søskende, at de blev anbragt

samlet, og

at kommunen besluttede at etablere et lokalt tilbud i form af et opvækst-

miljø for de tre søskende.

17/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Esbjerg Kommune har i redegørelsen af 29. august 2013 for, hvorfor de tre

søskende har været på akutinstitutionen i så lang tid, bl.a. oplyst følgende:

”A

Hvorfor har A haft et så langt ophold på akutinstitutionen?

Familierådgivningen vurderer at børnene har behov for trygt og stabilt

opvækstmiljø, som kan imødekomme børnenes behov for omsorg og i

øvrigt behandlingsmæssige behov.

Familierådgivningen videregiver dette ønske om foranstaltningstilbud på

Dialogforum ultimo 2011, hvorefter der ageres videre på ledelse og chef-

niveau.

Af hensyn til børnenes tilknytning til lokalmiljøet – herunder især storesø-

ster C’s relation til sin skole, skønnes særdeles relevant, at tilbud etable-

res i Esbjerg. Der er ledelsesmæssig opbakning til dette, og som det

fremgår af nedenstående børnesamtale indgår det herefter i sagsbe-

handlingen, at der arbejdes på et lokalt tilbud om opvækstmiljø til børne-

ne.

Det fremgår af nedenstående, at et professionelt opvækstmiljø bliver

godkendt politisk medio 2012. Primo 2013 kan børnene endelig flytte ud

til deres nye hjem på vej X i Esbjerg – hvor børnene forventeligt kan væ-

re anbragt igennem hele deres opvækst.

Perioden på Nordstjernen har været for lang. Det skal dog bemærkes, at

det har været et væsentligt hensyn, at man ved at vente på etablering af

lokalt opvækstmiljø har kunnet skåne børnene for miljøskift til fx opholds-

sted i en helt anden by. Børnene har kunnet følge iværksatte foranstalt-

ninger, herunder samme behandling på Psykologisk Center for Børn og

Unge (PCBU), og fortsat kan følge disse. Man har ved flytningen kunnet

tage hensyn til at tilknytningspersoner/pædagoger har kunnet støtte op,

og således har været trygge, stabile gennemgående voksne.

Faglig vurdering fra Handleplan af 14.03.11:

…

Hvorfor har B haft et så langt ophold på akutinstitutionen?

Se beskrivelsen for A ovenfor, der også gør sig gældende for B.

18/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Faglig vurdering fra Handleplan af december 2012:

…

Hvorfor har C haft et så langt ophold på akutinstitutionen?

Se beskrivelsen for A ovenfor, der også gør sig gældende for C.

…”

I det følgende gennemgår jeg de faktorer, som påvirkede den tid, som de tre

søskende tilbragte på akutinstitutionen.

3.2.1.1. Perioden, hvor kommunen arbejdede for en hjemgivelse af de tre

søskende til deres mor

Allerede 10 dage efter at de tre søskende var blevet anbragt, besluttede Es-

bjerg Kommune at iværksætte en forældreevneundersøgelse af deres mor.

Forældreevneundersøgelsen var færdig den 7. marts 2011.

Den 2. februar 2011 blev moren af familierådgiveren i kommunen mundtligt

orienteret om, at de tre søskende skulle flytte hjem til hende hurtigst muligt.

Den 14. februar 2011 skrev en socialrådgiver til lederen af Nordstjernen, at

Esbjerg Kommune overvejede hjemgivelse af de tre søskende, og hun skrev,

at der – inden der skulle træffes afgørelse i sagen – skulle indhentes udtalelse

fra anbringelsesstedet. Hun bad Nordstjernen om at afgive en sådan udtalel-

se.

Den 21. februar 2011 blev der afholdt børnesamtale for at orientere de tre

søskende om hjemgivelsen. C’s reaktion var, at hun i første omgang blev

glad, hvorefter hun blev meget ked af det. Hun sagde bl.a., ”at nu kommer jeg

i tvivl, hvor jeg vil bo”. Efter samvær med sin mor senere samme dag sagde C

til en pædagog: ”Vil du sige til min rådgiver, at jeg er meget i tvivl om, hvor jeg

vil bo."

Af en skoleudtalelse af 23. februar 2011 vedrørende A fremgik, at han ikke så

tit klagede over ondt i maven og andre steder, som han gjorde inden anbrin-

gelsen på Nordstjernen. Han var også blevet mere åben.

Den 7. marts 2011 havde Nordstjernen udarbejdet en observationsrapport

vedrørende de tre søskende. I observationsrapporten stod, at observationer-

ne i modsætning til sædvanligt havde omfattet de tre søskendes reaktioner på

kommunens beslutning om hjemgivelse af dem til moren.

19/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nordstjernen bemærkede, at institutionen gerne havde set, at dens iagttagel-

ser i overensstemmelse med servicelovens § 69, stk. 5, var taget i betragtning

ved stillingtagen til fremtidige hjælpeforanstaltninger.

Ifølge Nordstjernen havde alle tre børn haft problematiske opvækstvilkår, og

disse havde haft alvorlige konsekvenser for deres personlige udvikling. Ifølge

Nordstjernen havde de tre søskende profiteret af en tryg og forudsigelig

hverdag, og Nordstjernens medarbejdere var meget bekymrede for, om de tre

søskendes udvikling kunne tilgodeses tilstrækkeligt ved en hjemgivelse. Det

ville være vanskeligt for moren at sikre de tre søskende en struktureret

hverdag og tilgodese deres grundlæggende behov.

Nordstjernen gjorde opmærksom på, at de tre søskende på forskellig vis var

bekymrede for at skulle flytte hjem.

Ligeledes den 7. marts 2011 lå forældreevneundersøgelsen vedrørende mo-

ren færdig. Af konklusionen fremgår bl.a., at det efter psykologens vurdering

ville være det bedste for de tre søskende, at de blev hjemgivet til moren. Det-

te dog på betingelse af,

moren ingen kontakt havde med faren,

der blev

iværksat overvåget samvær mellem faren og de tre søskende, således at det

blev sikret, at faren ikke fik mulighed for at påvirke de tre søskendes syn på

moren, og

moren blev tilbudt støtte 1) til at styrke sin voksen- og forældre-

rolle i familien, 2) til at strukturere samværet mellem de tre søskende og deres

far og 3) til at se de tre søskendes følelsesmæssige behov.

Det bemærkes, at Ankestyrelsen ved brev af 24. april 2012 klagede over psy-

kologen i forbindelse med dennes psykologiske undersøgelse af moren. Psy-

kolognævnet udtalte den 18. december 2012 alvorlig kritik af psykologens

virke i forbindelse med sagen.

Esbjerg Kommune modtog den 20. april 2011 en udateret skoleudtalelse til

Nordstjernen til brug for udarbejdelse af observationsrapport om C. I udtalel-

sen står bl.a.,

C virkede gladere,

hun gav udtryk for, at hun havde det

godt med at vide, hvad hverdagen ville bringe,

det var tydeligt, at hun nød

at blive talt med hver dag, og

hun glædede sig over at kunne fortælle om

weekend- og ferieoplevelser, ligesom de andre børn i klassen gjorde.

Den 5. maj 2011 blev der afholdt et samarbejdsmøde om hjemgivelse af de

tre søskende til moren. Hensigten med mødet var at finde ud af, hvordan

hjemgivelsen skulle ske, indtil moren fandt en lejlighed, som tilgodeså famili-

ens behov. Esbjerg Kommune besluttede, at samværet skulle udvides med

tanke på hjemgivelse.

I en e-mail af 25. maj 2011 orienterede en medarbejder fra Nordstjernen Es-

bjerg Kommune om oplevelser, hvor moren til både A’s og C’s fødselsdage

20/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

var kommet på andre tidspunkter end de aftalte. (…) I en e-mail af 13. juni

2011 oplyste medarbejderen, at C under skole/hjem-samtalen var brudt sam-

men og havde grædt længe, fordi ”samtalen kom ind omkring, at børnene

skulle flytte hjem til deres mor”.

Viceskolelederen på de tre søskendes skole, Y-skolen, gav den 16. juni 2011

udtryk for bekymring over for Esbjerg Kommune. Det fremgik bl.a., at de tre

søskende udtrykte usikkerhed omkring fremtiden, og at moren ikke på noget

tidspunkt havde vist vedholdende interesse i at samarbejde med skolen.

Om C fremgik bl.a., at hendes rolle i hele hendes skoleforløb havde været at

tage ansvar for basale ting i hjemmet, og at hendes mentale alder og ansvars-

følelse var større end morens. Hun havde den seneste tid på Nordstjernen

gennemgået en positiv udvikling.

Om B stod bl.a., at hans faglige udvikling var gået helt i stå, bl.a. på grund af

usikkerheden om fremtiden i forhold til bosituationen og faren. Det var skolens

opfattelse, at B i mange år frem ville have voldsomt brug for nær og daglig

kontakt med voksne, som havde tilstrækkeligt overskud til at stimulere ham

både sprogligt og socialt. Skolen havde meget svært ved at forestille sig, at

hans massive behov for hjælp kunne tilgodeses, hvis han flyttede tilbage til

sin mor.

Ligeledes blev A beskrevet som en dreng uden overskud til at være sammen

med jævnaldrende.

Den 22. juni 2011 havde moren et møde med en samværskonsulent. Formå-

let med mødet var at finde en løsning for moren og hendes tre børn i sommer-

ferien, hvor de skulle have samvær. Det blev i referatet bemærket, at aftaler-

ne skulle ses i relation til, at det var besluttet, at de tre søskende skulle hjem

til moren at bo.

Den 28. juni 2011 spurgte moren en socialrådgiver, hvornår hun kunne få de

tre børn hjem. Til det svarede socialrådgiveren, at det kunne hun, så snart

hun havde fundet en passende lejlighed. Moren kunne ikke forstå, hvorfor de

tre søskende ikke kunne bo hos hende, fordi det – efter hendes opfattelse –

var farens skyld, at de tre søskende blev anbragt.

Sagsbehandleren fortalte moren, at der også var andre grunde til, at de tre

søskende blev anbragt, herunder

de tre søskende blev slået af moren,

de ikke havde nok mad, og

forældrene skændtes. Til det svarede moren,

”at det er mine børns liv og de er vant til det”. Moren fortalte desuden, at hun

– når hun havde fået de tre børn hjem – ville flytte til København, fordi hendes

familie boede der.

21/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af de børnefaglige undersøgelser vedrørende de tre søskende fra juni og juli

2011 fremgår, at moren på grund af sin samlede situation ikke formåede at

skabe en tryg og forudsigelig tilværelse for de tre søskende, og at de tre sø-

skende dermed ikke kunne hjemgives foreløbig.

Den 19. oktober 2011 var moren til møde på Familieværkstedet. Moren blev

bl.a. vejledt om, at der aktuelt ikke kunne blive tale om hjemgivelse, da de tre

søskende vurderedes væsentligt mere skadede end først antaget. Moren var

uforstående over for, at hun ikke kunne få dem hjemgivet.

Moren blev desuden vejledt om sine generelle rettigheder og om forskellen på

en frivillig og en tvangsmæssig anbringelse. Hun blev desuden vejledt om, at

hun principielt kunne begære de tre søskende hjemgivet, men at dette ville

medføre, at forvaltningen ville nægte hjemgivelse og derefter forelægge sa-

gen for Børn og Ungeudvalget, der så ville træffe afgørelse om, hvorvidt der

var grundlag for en anbringelse uden samtykke.

Den 10. november 2011 blev der afholdt arbejdsmøde i forbindelse med, at

de tre søskende skulle have psykologhjælp. Af referaterne fremgår bl.a., at A

og B gik på samme klassetrin, og at de sad alene i frikvartererne. Desuden

fremgik det, at både B og C udtrykte glæde over, at de boede på Nordstjernen

og ikke hos en af forældrene. Om alle tre børn stod, at de havde brug for en

afklaring vedrørende fremtiden, herunder klare svar på, hvor de skulle bo.

Den 17. november 2011 afholdt familierådgiveren børnesamtale med de tre

søskende, hvor de blev orienteret om samvær og om, at de fortsat skulle væ-

re anbragt uden for hjemmet.

3.2.1.2. Ombudsmandens bemærkninger vedrørende perioden, hvor

kommunen arbejdede for en hjemgivelse af de tre søskende til deres mor

A. Orientering til moren og de tre søskende om hjemgivelse

Moren fik den 2. februar 2011 mundtligt at vide, at de tre søskende skulle flyt-

te hjem til hende hurtigst muligt. Beslutningen om hjemgivelse blev meddelt

de tre søskende den 21. februar 2011.

Dette skete, selv om det af sagsbehandlerens henvendelse af 14. februar

2011 til lederen af Nordstjernen fremgik, at Esbjerg Kommune var klar over, at

kommunen, inden der kunne træffes afgørelse i sagen, skulle indhente en

udtalelse fra anbringelsesstedet.

Beslutningen blev også meddelt, før resultatet af den forældreevneundersø-

gelse, som kommunen havde iværksat af moren den 14. oktober 2010, forelå.

Forældreevneundersøgelsen var først færdig den 7. marts 2011.

22/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der findes ikke i sagens akter nogen skriftlige afgørelser om spørgsmålet om

hjemgivelse. Der findes kun notater om, hvad kommunen har meddelt moren

og de tre søskende.

Jeg må på baggrund heraf lægge til grund, at kommunen til moren og de tre

søskende meddelte afgørelsen om, at de tre søskende skulle hjemgives, in-

den anbringelsesstedet var hørt, og inden forældreevneundersøgelsen lå

færdig. Der var dog endnu ikke taget stilling til hjemgivelsestidspunktet, bort-

set fra at det skulle være hurtigst muligt.

Som et grundlæggende princip i forvaltningsretten gælder, at det påhviler den

enkelte forvaltningsmyndighed selv, eventuelt i samarbejde med andre myn-

digheder, at fremskaffe nødvendige oplysninger eller foranledige, at f.eks.

parterne medvirker til sagens oplysning. Princippet kaldes oftest official- eller

undersøgelsesprincippet. Officialprincippet gælder på ulovbestemt grundlag,

jf. Hans Gammeltoft-Hansen, Jon Andersen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave

(2002), side 447 ff., og Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 1.

udgave (2013), side 492 ff.

Endvidere følger det af § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område (lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. september 2014), at myn-

digheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i

tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Ifølge servicelovens § 69, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen, inden der træffes

afgørelse om bl.a. hjemgivelse, indhente udtalelse fra det aktuelle anbringel-

sessted til belysning af sagen.

Kommunens pligt til at inddrage anbringelsesstedet til brug for sagens oplys-

ning fulgte allerede inden indførelsen af reglen i § 69, stk. 5, efter omstændig-

hederne af den almindelige forvaltningsretlige oplysningspligt.

Med stk. 5 fik kommunalbestyrelsen en udtrykkelig pligt til at høre det konkret

relevante anbringelsessted. Formålet er at sikre, at den viden, som anbringel-

sesstedet – der dagligt får indtryk og viden om barnet og dets situation og be-

hov – har, indgår som en vigtig del af grundlaget for at træffe afgørelser, der

har stor betydning for barnet. Kommunen får derved et mere oplyst grundlag

at træffe afgørelser på, således at barnets behov bedre kan tilgodeses. Indfø-

relsen af en pligt til at høre anbringelsesstedet forventedes i forarbejderne at

medføre en bedre indsats over for barnet, idet et anbringelsessted gennem et

primært kendskab til barnet forventedes at kunne bidrage væsentligt til vurde-

ringen af barnets behov og trivsel. Jeg henviser til pkt. 2.3 ovenfor.

Jeg anser det for en stor fejl, at Esbjerg Kommune på et tidspunkt, hvor op-

lysningsgrundlaget utvivlsomt var utilstrækkeligt – idet forældreevneundersø-

23/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gelsen ikke var færdig, og idet anbringelsesstedet ikke var hørt i medfør af

servicelovens § 69, stk. 5 – traf afgørelse om hjemgivelse af de tre søskende.

B. Udstrækningen af den periode, hvor kommunen arbejdede hen imod en

hjemgivelse af de tre søskende

Den forældreevneundersøgelse, som Esbjerg Kommune indhentede – og

som forelå den 7. marts 2011 – konkluderede bl.a., at det efter psykologens

vurdering ville være det bedste for de tre søskende, at de blev hjemgivet til

moren på betingelse af,

moren ingen kontakt havde med faren,

der blev

iværksat overvåget samvær mellem faren og de tre søskende, således at det

blev sikret, at faren ikke fik mulighed for at påvirke de tre søskendes syn på

moren, og

moren blev tilbudt støtte 1) til at styrke sin voksen- og forældre-

rolle i familien, 2) til at strukturere samværet mellem de tre søskende og deres

far og 3) til at se de tre søskendes følelsesmæssige behov.

Denne undersøgelse støttede således – på visse nærmere angivne betingel-

ser – kommunens opfattelse af, at de tre søskende skulle hjemgives til deres

mor.

Over for denne udtalelse stod de observationer, som Nordstjernen og skolen

havde gjort om de tre søskendes problematiske opvækstvilkår og deres udvik-

ling før og efter anbringelsen på Nordstjernen samt deres reaktion på udsig-

ten til at blive hjemgivet til moren. De bekymrende indberetninger, som kom-

munen modtog fra akutinstitutionen og skolen, er fra perioden februar til juni

2011. Disse observationer støttedes af de børnefaglige undersøgelser fra juni

og juli 2011.

Der forelå altså en forældreevneundersøgelse, som på afgørende punkter

stred imod de observationer, som institutionen og skolen gjorde af de tre sø-

skende og deres forhold til moren.

Der var tale om meget bekymrende indberetninger, som kommunen fik fra

institutionen og skolen. De var udtryk for førstehåndsindtryk af de tre

søskende og – for en dels vedkommende – af moren og hendes interesse for

de tre søskende og i at deltage aktivt i deres liv.

På trods af disse alvorlige underretninger fik moren først i oktober 2011

oplyst, at der ikke kunne blive tale om hjemgivelse. Dette blev begrundet med,

at de tre søskende nu blev vurderet som væsentligt mere skadede end først

antaget. Først i november 2011 blev de tre søskende orienteret om, at de

fortsat skulle være anbragt, og at de skulle flytte til et permanent anbringel-

sessted.

Jeg har forståelse for, at forældreevneundersøgelsen sandsynligvis blev tillagt

betydelig vægt ved vurderingen af, om de tre søskende skulle hjemgives, og

24/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at undersøgelsen i en vis periode gav kommunen i hvert fald et vist grundlag

for fortsat at overveje hjemgivelse.

Men på baggrund af den lange række af bekymrende underretninger fra

anbringelsessted og skole – som startede allerede i februar 2011 og fortsatte

med at komme i marts-juni – og de børnesagkyndige undersøgelser i juni og

juli 2011 mener jeg, at Esbjerg Kommune var alt for lang tid om at træffe afgø-

relse om, at de tre søskende fortsat skulle anbringes uden for hjemmet og

ikke hjemgives til moren. Jeg mener således, at kommunen allerede på et

tidspunkt i løbet af foråret 2011 burde have erkendt, at det ikke var relevant at

arbejde for en hjemgivelse af disse meget skadede børn, og samtidig have

indset, at de tre søskende havde behov for professionel bistand.

Jeg finder det meget kritisabelt, at Esbjerg Kommune var så lang tid om at

træffe den for de tre søskende meget vigtige afgørelse om, at de fortsat skulle

være anbragt. Kommunens lange sagsbehandling havde stor betydning for

den samlede periode, som de tre søskende kom til at tilbringe på Nordstjer-

nen.

3.2.1.3. Perioden efter kommunens beslutning om, at de tre søskende varigt

skulle anbringes uden for hjemmet

Som nævnt ovenfor blev de tre søskende den 17. november 2011 under en

børnesamtale informeret om, at de fortsat skulle være anbragt uden for

hjemmet. Vedrørende flytning fra Nordstjernen til et permanent sted gav de

tre søskende udtryk for, at det betød meget for dem alle tre, at de kunne for-

blive anbragt sammen. Familierådgiveren lovede dem at gøre alt, hvad hun

kunne, for at finde et godt sted, hvor de kunne bo sammen.

Det fremgår af sagsakterne, at kommunen fra januar 2012 og frem til et styk-

ke ind i foråret 2012 arbejdede på at finde et opholdssted til de tre søskende.

Den 8. marts 2012 sendte kommunens sagsbehandler således en skriftlig

anmodning om et egnet opholdssted til Børnecenter Familiepleje, ”idet C, B

og A nu har været på Esbjerg Kommunes akutinstitution Nordstjernen i 17

måneder og trænger til at komme til et mere permanent opholdssted”.

Fra april 2012 blev det ændret til, at kommunen ville arbejde for at oprette et

lokalt tilbud. De tre søskende blev den 3. maj 2012 af sagsbehandleren infor-

meret om, at der blev arbejdet på at købe et hus i Esbjerg, hvor de kunne bo

sammen alle tre, hvilket de blev glade for. C sagde under børnesamtalen den

3. maj 2012, at hun gerne ville blive boende i Esbjerg, fordi hun fortsat ønske-

de at gå på Y-skolen.

Den 21. juni 2012 godkendte Børn og Familieudvalget i Esbjerg Kommune

etableringen af en opvækstinstitution. Herefter blev der afholdt nabohøring, og

25/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der blev i september 2012 afholdt dialogmøde med politikerne. Endvidere var

der møde i planudvalget den 8. november 2012.

Den 16. januar 2013 meddelte kommunens pædagogiske konsulent familie-

behandleren, at huset var købt, og den 4. marts 2013 havde familiebehandle-

ren en samtale med de tre søskende, hvor de blev orienteret om, at de skulle

flytte til det nye opvækstmiljø midt i april 2013.

3.2.1.4. Ombudsmandens bemærkninger vedrørende perioden efter

kommunens beslutning om, at de tre søskende varigt skulle anbringes

uden for hjemmet

A. Ønsket om, at de tre søskende blev anbragt samlet

Som det fremgår af det ovenfor anførte, gav de tre søskende bl.a. i november

2011 udtryk for, at det betød meget for dem alle tre, at de kunne forblive an-

bragt sammen, når de skulle flytte fra Nordstjernen til et permanent sted.

Efter servicelovens § 68 b, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen, hvis barnet eller

den unge har søskende, der er anbragt uden for hjemmet, vælge samme an-

bringelsessted, medmindre de øvrige søskendes eller barnets eller den unges

behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette.

At kommunen arbejdede henimod, at de tre søskende blev flyttet til samme

permanente anbringelsessted, kan jeg herefter fuldt ud tilslutte mig.

B. Kommunens beslutning om at anbringe de tre søskende i et opvækstmiljø i

kommunen

Fra de tre søskende fik at vide, at de skulle være permanent anbragt, til de

flyttede til deres nye anbringelsessted, gik der næsten 1 år og 5 måneder. Fra

kommunen første gang fortalte de tre søskende, at der blev arbejdet på at

købe et hus i Esbjerg, til de tre søskende flyttede ind i huset, gik der ca. 11�½

måned.

Kommunen valgte at oprette et nyt opvækstmiljø til de tre søskende. Esbjerg

Kommune har ved denne beslutning afvejet en række forskellige hensyn og

omstændigheder, herunder vurderet, at det var væsentligt, at de tre søskende

skulle blive i lokalmiljøet.

Jeg kan ikke foretage denne afvejning af, om der skulle oprettes et helt nyt

tilbud eller ej, på en anden og bedre måde end Esbjerg Kommune, som har

særlige forudsætninger for at træffe beslutninger herom bl.a. i kraft af sine

erfaringer. Jeg kan derfor kun kritisere denne del af Esbjerg Kommunes be-

handling af sagen, hvis der er særlige omstændigheder i sagen. Det kan

f.eks. være, hvis myndighederne ikke har undersøgt sagen godt nok.

26/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I vurderingen indgår på den ene side naturligvis hensynet til, at de tre sø-

skende ikke skulle være længere tid end højst nødvendigt på akutinstitutio-

nen. På den anden side skulle kommunalbestyrelsen ifølge servicelovens §

68, stk. 2, og forarbejderne til Barnets Reform vælge det anbringelsessted,

som bedst kunne imødekomme de tre søskendes behov. Kommunen skulle

bl.a. lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og sta-

bile voksenrelationer, ligesom kommunalbestyrelsen skulle undgå unødige

miljøskift.

Yderligere vurderede Esbjerg Kommune i den foreliggende sag, at det var

vigtigt, at de tre søskende kunne blive i nærmiljøet, og de tre søskende havde

selv et klart ønske om at blive anbragt sammen.

Jeg er enig med Esbjerg Kommune i, at det kan være væsentligt at lægge

vægt på anbringelse i nærmiljøet. I denne sag talte således både C’s tilknyt-

ning til skolen og det forhold, at moren boede i Esbjerg, for, at det var væsent-

ligt at lægge vægt på, at de tre søskende kunne videreanbringes i nærmiljøet.

Ligeledes er jeg som nævnt ovenfor enig med Esbjerg Kommune i, at det for-

hold, at de tre søskende gerne ville anbringes sammen, skulle indgå som et

væsentligt element.

Det fremgår ikke af sagens akter, hvorledes kommunen afsøgte mulighederne

for at finde et anbringelsessted til de tre søskende. Det fremgår således ikke,

om kommunen forsøgte at finde et allerede eksisterende anbringelsessted til

de tre søskende uden for kommunen, og om det i givet fald var muligt at finde

et egnet anbringelsessted.

Jeg må derfor lægge til grund, at kommunen ikke undersøgte muligheden for

anbringelse uden for Esbjerg Kommune. Jeg må således antage, at kommu-

nen ikke afvejede hensynet til, at de tre søskende hurtigst muligt kom til at bo

i et varigt anbringelsessted, over for betydningen af, at de bevarede deres

tilknytning til Esbjerg.

Det er på den baggrund min opfattelse, at Esbjerg Kommune ikke undersøgte

sagen godt nok, inden kommunen besluttede – med lang anbringelse af de tre

søskende på akutinstitutionen til følge – at oprette et nyt opvækstmiljø.

3.2.1.5. De tre søskendes samlede anbringelsestid på akutinstitutionen

I lyset af den tid, der gik, før kommunen besluttede, at de tre søskende fortsat

skulle være anbragt og ikke skulle hjemgives til moderen – og i lyset af kom-

munens beslutning om at oprette et nyt opvækstmiljø – vil jeg kort opsumme-

re en del af sagsforløbet, som illustrerer nogle af de personlige konsekvenser,

som den lange opholdstid på akutinstitutionen havde for de tre søskende:

27/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af referatet fra et arbejdsmøde vedrørende psykologhjælp til de tre søskende

den 10. november 2011 fremgår bl.a., at A’s overlevelsesstrategi i høj grad er

at gemme sig i en ”osteklokke”, og at A savner (…) sin far (…).

…

Nordstjernen skrev i en statusskrivelse af 30. november 2011 bl.a., at det var

blevet meget tydeligt for Nordstjernen, at A og B havde mange behov, som

ikke kunne tilgodeses på en akutinstitution som Nordstjernen.

Ifølge Nordstjernen havde begge drenge brug for et professionelt behand-

lingsforløb for at kunne udvikle sig.

A blev således i sammenfatningen beskrevet som en dreng med ”svag identi-

tet og tilknytningsevne. Han magter ikke ægte empati og bruger en pseudo-

kontaktform til at opfylde egne behov. (…) A tilpasser sig langt hen ad vejen

den situation han står i og ved præcis hvornår han opnår mest, ved fx at være

pleasende, usynlig, bekymret, glad, vred, ked af det osv.”.

Om A’s skolegang står i statusskrivelsen bl.a., at A i den sidste periode havde

haft det svært i skolen, og at han gav udtryk for, at han ikke kunne holde ud at

være der, og at visse ting var svære. Videre står, at det socialt gik meget op

og ned, og at A på grund af store kulturelle forskelle havde meget svært ved

at blive en del af børnegruppen. Desuden skilte han sig ud ved at være meget

svingende i sit humør, hvor han nogle dage kunne være en naturlig del af

flokken og andre dage havde brug for at være sig selv.

A’s klasselærer havde fortalt, at A dog var en gladere dreng, end han var for

et år siden. Han gik ikke længere i ét med væggen. Han var begyndt at lukke

mere op for sit eget jeg og kunne nu fortælle, at han havde megen vrede in-

deni, som ville ud, men også at han ikke vidste hvorfor.

Om B stod – ud over ovennævnte – at han i høj grad var et barn, der havde

tilpasset sig sine omgivelser. B’s strategier var blevet bygget op omkring det

at ”gå i ét med tapetet”, sandsynligvis for at passe godt på sig selv. Akutinsti-

tutionen oplevede, at B så småt var begyndt at føle sig tryg og at vælge andre

strategier.

Den 6. juni 2012 sendte en pædagog fra Nordstjernen en e-mail til familieråd-

giveren, hvori hun bl.a. skrev, at de tre søskende var meget frustrerede over,

at de ikke vidste, hvornår de skulle flytte. De var selv af den opfattelse, at der

var blevet sagt, at de skulle flytte samme sommer. Sagsbehandleren skrev, at

specielt A viste, at han var i stor sorg over sin livssituation, og at han havde

brug for at få styr på det kaos, der var i hans hoved.

28/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Familierådgiveren fra Esbjerg Kommune afholdt den 10. juli 2012 en samtale

med de tre søskende. Af referatet fremgår, at de tre søskende glædede sig

meget til at flytte. De tre søskende fik oplyst, at de forhåbentlig kunne flytte i

løbet af november/december 2012, og de fik ligeledes oplyst, hvorfor det tog

så lang tid at etablere et nyt opvækstmiljø.

Det fremgår af et notat af 20. juli 2012 i kommunens journal, at en psykolog

fra Psykologisk Center for Børn og Unge (PCBU) syntes, at det var et ”langt

sejt træk” at hjælpe A. I notatet står, at A spillede de voksne ud mod hinan-

den, og at han var begyndt at distancere sig fra pædagogerne på Nordstjer-

nen, fordi han vidste, at han og hans søskende skulle flytte. (…)

Viceskolelederen fra Y-skolen sendte den 24. august 2012 en underretning til

Esbjerg Kommune. Viceskolelederen skrev bl.a., at de to drenge, A og B, vi-

ste tydelige tegn på frustration og mistrivsel, og at han var bekymret for deres

trivsel og udvikling.

Han beskrev en hændelse, hvor A fra morgenstunden forlod skolen for at tage

ned til sin mor. Da viceskolelederen fandt ham og fik ham ind i bilen, brød han

sammen i gråd og sagde, at han ikke længere kunne holde ud at bo på Nord-

stjernen. Ifølge A kom alle andre børn videre fra Nordstjernen – bare ikke han

og hans søskende. Viceskolelederen skrev om B, at han i alle elevpauser sad

på kontoret, da han ikke kunne magte og overskue kontakten med andre

børn.

I et brev af 14. september 2012 til den pædagogiske konsulent og familieche-

fen henviste familiebehandleren til skolens underretning modtaget 26. august

2012. Hun skrev, at de tre søskende – når hun havde samtaler med dem –

spurgte meget til, hvornår de skulle flytte, og at hun oplevede, at de tre sø-

skende trængte hårdt til at komme væk fra Nordstjernen, som jo ikke var

tænkt som et permanent botilbud. Hun skrev yderligere, at lederen af Nord-

stjernen bakkede op om, at de tre søskende trængte meget til at komme væk

fra Nordstjernen. Ifølge lederen var det hårdt for de tre søskende at opleve

den store udskiftning på Nordstjernen med nye børn, der vendte op og ned på

dagligdagen og til tider gjorde huset kaotisk. Ifølge lederen af Nordstjernen

havde de tre søskende både behov for at flytte opholdssted og skifte skole

snarest muligt.

Den 11. december 2012 blev der afholdt statusmøde på Nordstjernen vedrø-

rende de tre søskende. Vedrørende B fortalte rådgiveren, at der sammen med

PPR blev arbejdet på at finde et skoletilbud, der passede til B’s behov. Nord-

stjernens oplevelse var, at B havde ”utrolig meget” brug for et skoleskifte så

hurtigt som muligt, da han ikke trivedes i skolen.

29/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 12. december 2012 blev der afholdt skolemøde på Y-skolen. Om A står

bl.a., at A har meget brug for at få en afklaring på bosituationen.

Nordstjernens leder måtte den 2. april 2013 anvende magt over for A, da han

gik til angreb på en af de andre drenge.

Den 15. april 2013 flyttede de tre søskende ind i det nyoprettede opvækstmil-

jø, og den 17. juni 2013 startede A på en ny skole. Ifølge oplysningerne i et

journalnotat af 12. juni 2013 vedrørende statusmøde om A skulle A i forbin-

delse med skoleskiftet gå en klasse om. I en udateret udviklingsplan for B

står, at B er flyttet fra akutinstitutionen, og at der er fundet et nyt skoletilbud til

ham. (…)

3.2.1.6. Ombudsmandens bemærkninger vedrørende de tre søskendes

samlede anbringelsestid på akutinstitutionen

Sagsakterne viser, at de tre søskende efter længere tids anbringelse på akut-

institutionen var meget frustrerede. En af dem blev beskrevet som værende i

stor sorg og to af dem som værende i mistrivsel.

Institutionen gjorde opmærksom på, at børnene havde mange behov, som

ikke kunne tilgodeses på en akutinstitution, bl.a. var der behov for et professi-

onelt behandlingsforløb og et nyt skoletilbud.

På baggrund af sagsakterne må jeg lægge til grund, at den lange anbringel-

sestid i sig selv havde personlige konsekvenser for de tre børn.

I den foreliggende sag måtte anbringelsestiden efter min opfattelse af flere

årsager blive længerevarende, selvom det utvivlsomt ville få konsekvenser for

de tre søskende.

Det kan bl.a. nævnes, at den børnefaglige undersøgelse pegede på en hjem-

givelse af de tre søskende til moderen. Denne undersøgelse gav således

kommunen et vist grundlag for at overveje hjemgivelse i hvert fald i en perio-

de.

Desuden havde det betydning, at kommunen arbejdede henimod, at de tre

søskende blev flyttet til samme anbringelsessted. Som nævnt under afsnit

3.2.1.4 A, kan jeg fuldt ud tilslutte mig, at kommunen arbejdede med dette

sigte. Da det imidlertid i sagens natur ofte er sværere at finde et anbringel-

sessted til tre søskende end til et enkelt barn, er det klart, at et sådant sigte

kan forlænge anbringelsestiden.

Kommunens beslutning om at oprette et nyt opvækstmiljø havde ligeledes

stor betydning for, at de tre søskendes ophold på akutinstitutionen blev læn-

gerevarende.

30/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Men som det fremgår ovenfor af afsnit 3.2.1.2 B, var kommunen alt for lang

tid om at træffe afgørelse om, at de tre søskende varigt skulle anbringes uden

for hjemmet. Kommunen burde således allerede på et tidspunkt i løbet af for-

året 2011 have erkendt, at det ikke var relevant at arbejde for en hjemgivelse

af de tre søskende.

Ligeledes kan det ikke udelukkes, at anbringelsestiden kunne have været kor-

tere, hvis kommunen havde undersøgt muligheden for anbringelse uden for

Esbjerg Kommune.

Der er således flere forhold, der peger i retning af, at anbringelsestiden kunne

have været kortere, end den blev. Såfremt anbringelsestiden havde været

kortere, havde konsekvenserne for de tre søskende sandsynligvis også været

mindre.

Jeg finder det meget kritisabelt, at anbringelsestiden på akutinstitutionen for

de tre søskende ikke blev så kort som muligt.

3.2.2. D og E

3.2.2.1. Perioden, hvor de to brødre var anbragt på akutinstitutionen

De to søskende D og E blev akut anbragt på Nordstjernen henholdsvis den 6.

og den 9. september 2011 og fraflyttede institutionen den 22. maj 2013. De to

søskende boede således på Nordstjernen i lidt over 1 år og 8 måneder, inden

de blev anbragt i et nyoprettet opvækstmiljø med henblik på varig anbringelse

der. De to søskende var henholdsvis 6 år og 3 år, da de blev anbragt på

Nordstjernen.

Fra sagsforløbet kan fremhæves, at D’s skole allerede den 8. februar 2012,

dvs. efter 5 måneders anbringelse, skrev, at D var meget usikker og gjorde

sig store bekymringer om sin fremtid. I udtalelsen står, at D for det meste var

opfyldt af bekymringer, frustrationer og angst, som gav sig udtryk i en uhen-

sigtsmæssig adfærd og kommunikation. Skolen beskrev, at D var i en negativ

udvikling.

Yderligere kan fremhæves, at de to søskendes mor på et møde på Nordstjer-

nen den 28. marts 2012 udtalte, at hun ikke syntes, at de to søskende skulle

flytte hjem til hverken hende eller faren. Desuden vurderedes det i den børne-

faglige undersøgelse af 12. maj 2012, at D havde brug for en videreanbringel-

se for at sikre hans omsorg og udviklingsmæssige behov. Rådgiveren anbefa-

lede et socialpædagogisk opholdssted.

Da der den 12. juni 2012 var opfølgningsmøde på Nordstjernen, blev vigtig-

heden af, at der snart blev fundet en anden placering til D, drøftet, idet han

31/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke længere profiterede af at være på Nordstjernen. Det fremgår af referatet,

at brødrene var færdigudredt, og at de skulle til et lille opholdssted. Det blev

aftalt, at socialrådgiveren skulle sende sagen til Faglig Enhed, og at hun skul-

le rykke for udarbejdelse af en psykologisk undersøgelse.

Den 21. juni 2012 fik de to søskende under en børnesamtale at vide, at kom-

munen arbejdede på at finde et nyt opholdssted til dem.

Den 3. juli 2012 var socialrådgiveren på hjemmebesøg hos moren for at oply-

se, at kommunen var ved at finde et socialpædagogisk opholdssted til dren-

gene. Moren underskrev samme dag en samtykkeerklæring vedrørende an-

bringelse på et mindre opholdssted.

Den 5. juli 2012 oplyste en psykolog fra PCBU, at den psykologiske undersø-

gelse ville blive påbegyndt efter sommerferien. Henholdsvis den 30. oktober

2012 og den 11. december 2012 var de psykologiske undersøgelser vedrø-

rende E og D færdige. De psykologiske undersøgelser blev udarbejdet af to

forskellige psykologer.

For så vidt angår E, fremgår det af den psykologiske undersøgelse, at det

havde første prioritet at finde en løsning på hans fremtidige boligsituation, ef-

tersom det havde afgørende betydning for hans videre udvikling, at der blev

skabt betingelser for vedvarende stabilitet og tryghed i hans hverdag.

For så vidt angår D, skrev psykologen: ”D bærer præg af en forvirret og om-

skiftelig opvækst med uforudsigelige og svingende omsorgspersoner. Han

fremstår som en dreng med en usikker/ambivalent tilknytning, hvorfor han har

et helt basalt behov for at få mulighed for at knytte sig til en eller nogle få per-

soner, hvilket forudsætter, at omsorgen i hverdagen varetages af få gennem-

gående personer. En sikker tilknytning er afgørende for udviklingen af evnen

til at danne nære relationer og knytte sig til andre, samt for at kunne slappe af

sammen med andre. En sikker tilknytning er hermed af afgørende og grund-

læggende betydning for en sund følelsesmæssig og social udvikling og der-

med også for at kunne få et godt liv.”

Den 13. november 2012 skrev lederen af Nordstjernen til socialrådgiveren, at

institutionen siden maj 2012 havde presset på for at få en afklaring i forhold til

videreforanstaltning, fordi det var stærkt uhensigtsmæssigt for børn at bo så

længe på en akutinstitution. Han skrev desuden, at Nordstjernen den 3. juli

2012 var blevet orienteret om, at drengene skulle videreanbringes, men at

Nordstjernen nu kunne forstå, at kommunen havde prioriteret en yderligere

udredning af drengene højere end en realisering af beslutningen om videre-

anbringelse på et lille opholdssted. Lederen nævnte, at drengenes behov for

videreanbringelse nu var endnu mere presserende end før sommeren. Lede-

ren beskrev, at institutionen havde 25 pct. overbelægning, og at det var hårdt

32/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for D og E at være i en så stor børnegruppe, der tilmed var sammensat helt

uden hensyn til enkelte børns behov.

Den 23. januar 2013 skrev en socialrådgiver til Faglig Enhed i Esbjerg Kom-

mune, at de to brødre nu havde været 1�½ år på Nordstjernen, og han bad om

et forslag til, hvor det kunne være bedst at anbringe de to drenge. Rådgiveren

skrev, at sagen hastede en smule i forhold til skoledelen, da drengene snarest

skulle skrives ind på en skole, afhængig af hvor de skulle bo. Rådgiveren fo-

reslog et opvækstmiljø, som netop var ved at blive oprettet, som en mulighed.

Faglig Enhed skrev tilbage, at sagen ville blive sat på til visitation i den efter-

følgende uge.

Den 18. april 2013 underskrev drengenes mor en samtykkeerklæring vedrø-

rende drengenes flytning til det nye opvækstmiljø, og de flyttede dertil i maj

2013.

Esbjerg Kommune har i redegørelsen af 29. august 2013 til mig oplyst følgen-

de:

”D

Hvorfor har D haft et så langt ophold på akutinstitutionen?

28. september 2011 indskrivning på Nordstjernen

22. maj 2013 indflytning på vej X

Af sagsakterne fremgår det at sagsbehandlingen historisk set desværre

ikke har været tilfredsstillende, hvilket har forhalet sagen og bidraget til at

opholdet på akutinstitutionen har været langt.

I perioden D har været anbragt på Nordstjernen, er han blevet observeret

og beskrevet, hvilket har dannet baggrund for hans videreanbringelse til

opvækstmiljøet (…)

Det er beklageligt at Esbjerg Kommune/Familierådgivningen ikke har re-

ageret indenfor en rimelig tidshorisont ift. videreanbringelse af D.

Undervejs i forløbet blev det besluttet at D skulle anbringes i et nyetable-

ret opvækstmiljø i Esbjerg Kommune, hvilket tidligst kunne effektueres

primo april 2013.

33/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvorfor har E haft et så langt ophold på akutinstitutionen?

Der henvises til ovenstående bemærkninger under sagen vedr. D.”

3.2.2.2. Ombudsmandens bemærkninger vedrørende perioden, hvor de to

brødre var anbragt på akutinstitutionen

Ud fra sagsakterne kan det konstateres, at det i hvert fald i maj-juni 2012 stod

klart, at brødrene skulle videreanbringes i et lille socialpædagogisk opholds-

sted. Alligevel har der tilsyneladende ikke før januar 2013 været bestræbelser

i gang for at finde et permanent anbringelsessted for brødrene.

Esbjerg Kommune har i redegørelsen til mig skrevet, at det er beklageligt, at

kommunen/Familierådgivningen ikke reagerede inden for en rimelig tidshori-

sont i forhold til videreanbringelse af brødrene, og at sagsbehandlingen histo-

risk set desværre ikke har været tilfredsstillende, hvilket har forhalet sagen og

bidraget til, at opholdet på akutinstitutionen har været langt.

I de 20 måneder, de to brødre boede på Nordstjernen, levede de i en vente-

position, som var særdeles personligt belastende for dem. Det blev således

flere gange i sagens akter og allerede efter fem måneders anbringelse be-

skrevet af bl.a. skolen og Nordstjernen, at der var et meget stort behov for en

afklaring vedrørende fremtidigt anbringelsessted for de to brødre.

Jeg anser det for meget kritisabelt, at der tilsyneladende ikke blev foretaget

nogen sagsbehandlingsskridt i perioden maj-juni 2012 til januar 2013 med

henblik på at finde et varigt anbringelsessted til de to brødre, og at brødrene

derved blev fastholdt i meget lang tid i et midlertidigt tilbud, som ikke kunne

tilgodese deres behov for omsorg og udvikling.

3.2.3. F

3.2.3.1. Perioden, hvor F var anbragt på akutinstitutionen

F blev sammen med sine to brødre den 30. marts 2012 anbragt på Nordstjer-

nen til observation, og han fraflyttede institutionen primo maj 2013. Han boe-

de således på Nordstjernen i ca. 13 måneder, inden han blev anbragt i et op-

vækstmiljø med henblik på varig anbringelse dér. F var 6 år gammel, da han

blev anbragt på Nordstjernen.

Akterne i F’s sag er ganske sparsomme. Bl.a. kan nævnes, at der ikke ses at

foreligge en journal, og at det derfor er vanskeligt at udlede af akterne, hvilke

sagsskridt Esbjerg Kommune har foretaget.

Fra sagsforløbet kan fremhæves, at det af en skoleudtalelse af 1. juni 2012

fremgik, at F i den tid, han havde været på Nordstjernen, var kommet udhvilet

i skole, og at han var mere rolig i nogle situationer. Skolen oplevede, at der

34/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stadig var behov for støtte og guidning i leg og ved faglige opgaver, og at F

stadig havde det svært følelsesmæssigt og var meget udadreagerende i kon-

fliktsituationer mellem børn og voksne, især når voksne stillede krav til ham.

Af Nordstjernens observationsrapport af 18. juni 2012 fremgik, at F var en

følsom og intelligent dreng, som var nem at holde af. Yderligere fremgik, at

der pædagogisk skulle være fokus på, at F blev set, hørt og respekteret for

den, han var, men at dette ville kræve mange års pædagogisk arbejde for at

ændre de tillærte strategier og reaktionsformer, han havde opbygget. Nord-

stjernen vurderede, at det optimale ville være, at man bibeholdt en anbringel-

se, hvor F og hans brødre boede sammen, og hvor man kunne arbejde med

deres indbyrdes relation. Nordstjernen anbefalede desuden, at F og hans

brødre blev psykologisk udredt.

Den 12. juli 2012 var der observationsmøde på Nordstjernen, hvor observati-

onsrapporterne blev gennemgået. F’s forældre gav samtykke til fortsat an-

bringelse på Nordstjernen og til udarbejdelse af psykologiske undersøgelser

af de tre brødre.

Familierådgiveren anmodede den 17. juli 2012 en psykolog om at foretage

psykologiske undersøgelser af de tre drenge, og den 24. juli 2012 lå psyko-

logundersøgelsen færdig. Vedrørende F stod bl.a., at det måtte anses for

nødvendigt med overvejelser rettet mod et familieprojekt/familiepleje for at

bearbejde de unormale tilknytningsmønstre samt sociale mønstre, som F sty-

rede sin verden efter.

Af en udviklingsplan af 22. oktober 2012 for F fremgik bl.a., at F’s brødre var

flyttet fra Nordstjernen. Af planen fremgik bl.a., at F lod til at få tryghed ved, at

det var en velkendt personalegruppe, som kunne rumme hans frustration,

vrede, og at han var ked af det. Desuden fremgik, at F havde fortalt, at han

var glad for at bo på Nordstjernen, og at han af personalet havde fået at vide,

at han kunne blive boende, indtil der fandtes et godt sted til ham. Dette var

han tilfreds med. Personalet havde dog måttet forvisse ham om, at han ikke

ville blive placeret i et andet land, da han var bekymret for dette.

Den 13. november 2012 sendte en ansat på Z-skolen en e-mail til rådgiveren i

sagen om, at skolen på baggrund af flere episoder og deraf følgende foræl-

drehenvendelser ville prøve at etablere hjemmeundervisning af F på Nord-

stjernen.

Den 10. december 2012 lå den børnefaglige undersøgelse vedrørende F fær-

dig. I den faglige vurdering stod bl.a., at det var vurderet, at F skulle forblive

døgnanbragt og ikke kunne hjemgives til forældrene. Det fremgik ligeledes, at

der var behov for, at hans ophold på akutinstitutionen blev erstattet af et per-

manent opholdssted/familiepleje.

35/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der var den 6. februar 2013 opfølgningsmøde vedrørende F på Nordstjernen.

Det fremgår af referatet, at F – efter at hans brødre var flyttet – havde udviklet

sig meget i den tid, han havde været på Nordstjernen. F var ikke længere så

udadreagerende, og han var blevet god til at tage voksenkontakt.

F blev beskrevet som en bange dreng, især når der skete nye ting, eller der

var nye voksne på afdelingen. F var på vagt over for nye voksne og forsøgte

at finde ud af, hvor han havde dem henne. Yderligere er det nævnt, at F hav-

de det svært, når der var mange børn. Om fremtiden står, at F skulle flytte til

et opvækstmiljø i bydel Æ, og at hans behov for professionel støtte i døgnregi

ikke skulle undervurderes, selvom han viste positiv fremgang.

Esbjerg Kommune har i redegørelsen af 29. august 2013 til mig oplyst følgen-

de:

”F

Hvorfor har F haft et så langt ophold på akutinstitutionen?

F blev anbragt akut på Nordstjernen i april 2012 sammen med sine to

ældre brødre. Her aftales det, at der skulle udarbejdes en observations-

rapport med henblik på afklaring.

I juni 2012 modtages observationsrapporten, hvori der blev peget på, at

der var brug for en psykologisk undersøgelse (rådgiver havde misforstået

det ved indskrivningen, da hun troede, Nordstjernen stod for dette i for-

bindelse med observationen).

I september 2012 modtages den psykologiske undersøgelse. Efter mod-

tagelse af den psykologiske undersøgelse, skulle den børnefaglige un-

dersøgelse opdateres. Det blev i samarbejde med distriktsleder besluttet,

at sagen vedr. F kunne udarbejdes af en vikar/ansat i løntilskud, da alle

oplysninger var i sagen. Da dette endnu ikke var gjort i december 2012,

blev det besluttet alligevel at visitere F’s sag til familieplejekonsulenterne.

Den børnefaglige undersøgelse blev færdig i februar 2013. Sagen vedr.

F var i perioden september – februar hos vikarer/ansatte i løntilskud og

blev først lavet på falderebet inden, den sidste stoppede.

I December 2012 visiteres sagen til familieplejekonsulenterne, som skulle

finde et egnet anbringelsessted.

I Januar 2013 modtages meddelelse om, at F kan få en plads i op-

vækstmiljøet på vej X i Esbjerg.

36/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

F fik tilbud om indflytning på vej X i april 2013.”

3.2.3.2. Ombudsmandens bemærkninger vedrørende perioden, hvor F var

anbragt på akutinstitutionen

Den børnefaglige undersøgelse blev væsentligt forsinket, først som følge af

en misforståelse fra rådgiverens side, og dernæst som følge af, at sagen i en

lang periode var overladt til behandling af vikarer og ansatte i løntilskud.

Selv om F ifølge oplysningerne i akterne profiterede af opholdet på Nordstjer-

nen, står det også klart, at en akutinstitution ikke var det rette sted for F at

være anbragt i en så lang periode. I det års tid, hvor F boede på Nordstjernen,

levede han i en venteposition, som var særdeles personligt belastende for

ham.

Jeg finder det kritisabelt, at Esbjerg Kommune ikke reagerede indenfor en

rimelig tidshorisont i forhold til videreanbringelsen af F. Det er beklageligt, at

sagen i perioder var overladt til vikarer, uden at nogen i Esbjerg Kommune

tilsyneladende havde et overblik og kontrol over sagen. Dette medførte, at

anbringelsestiden blev for lang.

4. Overbelægning

Ifølge tilbudsportalen var Nordstjernen på tidspunktet for tilsynsbesøget nor-

meret til at have 8 børn boende. På tidspunktet for mine medarbejderes be-

søg boede 10 børn på institutionen.

Såvel ledelsen som en medarbejder på Nordstjernen oplyste under tilsynsbe-

søget, at der, siden institutionen i oktober 2011 flyttede til Ulvevej, havde væ-

ret overbelægning. Det vil sige, at der på tidspunktet for tilsynsbesøget havde

været overbelægning i 1�½ år. Vagtværelset blev tre til fire gange årligt taget i

brug til anbringelse af et barn. Ledelsen oplyste desuden, at Nordstjernen

alene i november og december 2012 netop på grund af overbelægning måtte

afvise 17 børn, der havde brug for akut anbringelse.

Esbjerg Kommune har i redegørelsen af 29. august 2013 – som svar på min

anmodning om kommunens kommentarer til oplysningerne om, at der i en

lang periode har været overbelægning på Nordstjernen – skrevet, at Ankesty-

relsens undersøgelse af Esbjerg Kommunes børneområde og det efterføl-

gende samarbejde med Task Force betød et meget stort ressourcetræk, så-

ledes at meget tid er gået fra den daglige drift.

Esbjerg Kommune har desuden henvist til, at der er gået lang tid med at op-

rette et opvækstmiljø, herunder til beskrivelse af tilbuddet, definition af mål-

gruppe, formål, indsats mv., høringer, politiske og økonomiske behandlinger,

37/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

køb af ejendom, ombygning, indretning, ansættelse af personale, kontakt til

naboer m.m.

Esbjerg Kommune har desuden anført, at Ankestyrelsens kritik af sagsbe-

handlingen i Esbjerg Kommune har været berettiget, og at der som følge her-

af arbejdes med sikring af lovmedholdelighed og kvalitet i sagsbehandlingen

fremadrettet. Herudover har kommunen henvist til, at der er sket en voldsom

stigning i antal sager på børneområdet i kommunen.

Jeg har noteret mig Esbjerg Kommunes ovennævnte kommentarer til, at der i

en længere periode har været overbelægning på Nordstjernen.

Esbjerg Kommune har i redegørelsen af 29. august 2013 anført følgende om,

hvilken indflydelse det havde på børnene, at der var overbelægning på Nord-

stjernen:

”Belægningen på en institution skal naturligvis tilpasses institutionens

kapacitet. Der er dog mange andre faktorer end overbelægning, der har

betydning for, om et barn trives på en akutinstitution, her kan især næv-

nes sammensætningen af børnegruppen, personalet og de fysiske ram-

mer. I overensstemmelse med den generelle praksis i Esbjerg Kommu-

ne, kan det oplyses, at der i nogle af de konkrete sager er foretaget en

konkret faglig vurdering af, hvad der er bedst for barnet, at blive på Nord-

stjernen, selv om der var tale om en overbelægning eller flytte bar-

net/børnene til et nyt tilbud.

Generelt kan det oplyses, at Nordstjernen har nogle særlige fysiske

rammer, hvor børn i overbelægning har samme vilkår, som børn indskre-

vet indenfor belægningen og at normeringen tilpasses antal indskrevne

børn.

Personaleressourcerne tilpasses som nævnt altid den aktuelle belæg-

ning. Dog bliver der ved en overbelægning ansat vikarer eller personale i

midlertidige stillinger. Disse sørger for børnenes basale behov, mens det

faste personale garanterer for fagligheden og relationsarbejdet. Dette har

betydning dels for indsatsniveauet i forhold til børnene og dels har det

også udfordret arbejdsmiljøet i personalegruppen med flere nyansatte og

ansatte i midlertidige stillinger.

Nordstjernen har tilstræbt at imødegå udfordringerne ved overbelægning

på en række områder. Eksempelvis ved at opdele børnene i undergrup-

per, når der spises og i forbindelse med aktiviteter. Flere børn på institu-

tionen vil betyde mere uro på afdelingen, og der vil være flere voksne,

børnene skal forholde sig til. Det har indflydelse på børnenes trivsel, at

de ved, at anbringelsen på Nordstjernen er midlertidig. For at sikre konti-

38/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nuitet i børnenes videre anbringelse i et opvækstmiljø, har Esbjerg

Kommune således flyttet 1-2 kendte pædagoger med over til det varige

anbringelsessted.

…

Søskende eller mindre børn deler undertiden værelse, idet dette kan give

tryghed for børnene. Børn i overbelægning har således fået de samme

fysiske vilkår, som børn, der er anbragt indenfor Nordstjernens norme-

ring. Der har dog i forbindelse med overbelægningen været et enkelt til-

fælde, hvor et søskendepar har delt værelse og dette ikke var hensigts-

mæssigt.

Det er krævende at planlægge og strukturere en hverdag for børn, der er

akut anbragt og hvor der sker løbende ind og udskrivninger. Dette me-

strer personalet – og tilsynet fra Ombudsmanden havde således heller

ikke noget at udsætte på selve den pædagogiske indsats fra Nordstjer-

nen – ligesom Esbjerg Kommunes eget tilsyn i den sidste tilsynsrapport

sammenfattende vurderer, at ledere og medarbejdere efterlader et ind-

tryk af, at der på trods af stort pres på akutafdelingen, hele tiden tænkes i

omsorg og pædagogiske tilgange og at der ydes en meget professionel

indsats på trods af overbelægningen.

Personalet er uddannet og gearet til at udvise konduite og fleksibilitet.

Konsekvensen af ikke at kunne leve op til akutforpligtelsen er, at børnene

ofte anbringes langt borte fra deres nærmiljø, hvilket ikke er i overens-

stemmelse med Esbjerg Kommunes målsætning. Ønsket om at støtte op

om barnets netværk og dets mulighed for at fortsætte i de almene tilbud,

som det trives i, er højt prioriteret.

Det har også betydet, at børn, som bliver akut anbragt om aftenen/nat-

ten, hvis der ikke kan findes anden løsning – selvom det medfører over-

belægning. I denne forbindelse har vagtværelset undtagelsesvis været

inddraget til dette formål.

Der er ingen tvivl om at anbringelse af børn på en midlertidig institution i

længere perioder påvirker børnene. Ofte er det dog i praksis nødvendigt

at der prioriteres, vægtes og vurderes, hvad der er muligt på det givne

tidspunkt sammenholdt med, hvad der er bedst for barnet. (…)

…”

På baggrund af Esbjerg Kommunes redegørelse kan jeg lægge til grund, at

overbelægning på en institution er en af flere faktorer, som har betydning for

børns og unges trivsel på institutionen. Flere børn på institutionen betyder

39/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ifølge Esbjerg Kommune mere uro på afdelingen, og at der vil være flere

voksne, som børnene skal forholde sig til.

Overbelægning betyder således ifølge Esbjerg Kommune øget brug af vikarer

og personale ansat i midlertidige stillinger og dermed en større udskiftning i

personalegruppen.

Ifølge Esbjerg Kommune har ansættelse af vikarer og personale i midlertidige

stillinger betydning for indsatsniveauet i forhold til børnene.

Ved valg af anbringelsessted skal kommunen vælge det anbringelsessted,

som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunen skal

lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile

voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie er

mest hensigtsmæssig. Jeg henviser til servicelovens § 68 b, stk. 2.

Ifølge servicelovens § 67, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der

er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner, herunder på delvis luk-

kede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for

børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har

behov for at blive anbragt uden for hjemmet.

Jeg er enig med Esbjerg Kommune i, at belægningen på en institution natur-

ligvis skal tilpasses institutionens kapacitet, og jeg er enig med Esbjerg Kom-

mune i, at overbelægning kan have en række negative konsekvenser for bør-

nene. Med konstant overbelægning i mindst 1�½ år mener jeg, at det havde

været ønskeligt, at Esbjerg Kommune på et tidligere tidspunkt havde oprettet

yderligere akutpladser.

Jeg har dog noteret mig, at Esbjerg Kommune i redegørelsen af 29. august

2014 har oplyst, at Nordstjernen pr. 1. juni 2013 blev opnormeret med fire

akutpladser, og at der den 26. juli 2013 var anbragt 15 børn på Nordstjernen –

efter den ændrede normering svarende til et barn i underbelægning.

5. Esbjerg Kommunes tiltag og min opfølgning

Esbjerg Kommune har i redegørelsen af 29. august 2013 – som svar på min

anmodning om, at kommunen redegjorde for, hvad den gør for fremover at

sikre, at børn ikke er længere på akutinstitution end nødvendigt, og som svar

på min anmodning om, at kommunen redegjorde for, om den har iværksat

initiativer for fremover at undgå overbelægning – bl.a. henvist til seks nye til-

tag, som allerede er etableret, og otte tiltag, som er i proces.

40/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg har noteret mig, at Esbjerg Kommune har foretaget organisatoriske æn-

dringer og opnormeringer både i kommunen og ved oprettelse af nye op-

vækstmiljøer og akutpladser, ligesom kommunen har øget fokus på eksterne

tilbud og har oprettet et kvalitetssikringsteam i Familierådgivningen.

Jeg har desuden noteret mig, at Esbjerg Kommune har en række udviklingstil-

tag og forslag på vej.

Jeg har i dag bedt Esbjerg Kommune om at oplyse mig om, hvor længe de

børn, der aktuelt bor på Nordstjernen, har boet på akutinstitutionen. Jeg har

desuden bedt Esbjerg Kommune om at oplyse mig om, hvorvidt der inden for

det seneste år har været overbelægning på akutinstitutionen.

41/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagsfremstillinger

Sagsfremstilling vedrørende A, B og C

A, født (…), B, født (…), og C, født (…), blev den 4. oktober 2010 akut an-

bragt på Børnecenter Døgn, afdeling Nordstjernen, der er Esbjerg Kommunes

akutinstitution. De tre søskende var på dette tidspunkt henholdsvis 9, 11 og

12 år gamle. (…)

Det fremgår af et notat i kommunens sagsakter i forbindelse med bevilling den

14. oktober 2010 til forældreevneundersøgelse af moren, at faren den 21.

september 2010 midlertidigt fik tilkendt den fulde forældremyndighed over de

tre søskende i statsforvaltningen.

…

Faren gav (…) samtykke til anbringelse af alle tre børn.

Den 13. oktober 2010 blev der købt tøj til de tre søskende. Det fremgår af en

e-mail fra en medarbejder på Nordstjernen, at der ikke blev købt vintertøj, da

Nordstjernen ikke vidste, om de tre søskende ville være på Nordstjernen til

vinter.

Den 14. oktober 2010 besluttede Esbjerg Kommune at iværksætte en foræl-

dreevneundersøgelse af de tre søskendes mor med henblik på afklaring af

hendes forældreevne i forhold til at varetage de tre søskendes tarv og om-

sorg. Den 19. oktober 2010 besluttede Esbjerg Kommune at anmode psyko-

log (…) om at forestå forældreevneundersøgelsen af moren.

Ved Retten i Esbjergs dom af (…) blev det besluttet, at forældrene fortsat

skulle have fælles forældremyndighed over de tre søskende. Retten lagde

afgørende vægt på, at parterne efter sagsanlægget havde indgået aftale her-

om.

Familierådgiveren fra Esbjerg Kommune fortalte den 2. november 2010 de tre

søskende (…). Af referatet fra børnesamtalen fremgår bl.a. følgende:

”A fortæller, at han savner sin far meget, og at han tit græder fordi han

gerne vil hjem. (…)

B og C virker meget indadvendte (…). A fortæller, at han og B har været

til frisør, hvor de har fået en slikkepind, og C kunne godt tænke sig at

komme til frisør, idet hun gerne vil have en slikkepind.

A spørger, om han gerne må sende et brev mere til sin far, da han gerne

vil fortælle ham, at han savner ham. A fortæller, at han er ked af, at far

42/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke har svaret tilbage på brevet. Ut. fortæller A, at (…) han gerne må

sende et mere til ham.”

…

Den 17. december 2010 efterkom Esbjerg Kommune morens ønske om, at de

tre søskende kunne komme på samvær i julen. Beslutningen blev bl.a. truffet

på grundlag af, at samværskonsulenten havde fortalt, at der ”ikke var nogen

bekymring overhovedet”, og at de tre søskende var meget glade, når de kom

til samvær med deres mor.

De tre søskende fik bevilget penge til vintertøj den 3. januar 2011.

Den 25. januar 2011 fik Esbjerg Kommune oplysning om, at moren havde haft

del i forældremyndigheden siden den 29. oktober 2010. Dette fremgår af den

børnefaglige undersøgelse af 14. juni 2011.

Den 2. februar 2011 var der indkaldt til midtvejsmøde på Nordstjernen med

deltagelse af moren, familierådgiveren og medarbejdere fra Nordstjernen.

Mødet blev afbrudt, inden det egentlig startede. Moren nåede at få en oriente-

ring fra rådgiveren om, at de tre søskende skulle flytte hjem til hende hurtigst

muligt.

…

Den 14. februar 2011 skrev en socialrådgiver til lederen af Nordstjernen, at

Esbjerg Kommune overvejede hjemgivelse af de tre søskende. Hun skrev, at

der – inden der skulle træffes afgørelse i sagen – skulle indhentes udtalelse

fra anbringelsesstedet, og hun bad om en sådan.

Der blev afholdt børnesamtaler med alle tre børn enkeltvis den 21. februar

2011 for at orientere om hjemgivelse (…). C’s reaktion var, at hun i første om-

gang blev glad, hvorefter hun blev meget ked af det. C kunne fortælle, hvor-

dan det havde været at bo sammen med hendes forældre, herunder at hun

blev bange, når hendes mor råbte, skreg eller slog. C sagde bl.a., ”at nu

kommer jeg i tvivl, hvor jeg vil bo”. C spurgte familierådgiveren, om hun ikke

kunne blive boende på Nordstjernen i en længere periode, og så kunne sam-

været med moren udvides stille og roligt over tid. Efter samvær med sin mor

senere samme dag sagde C til en pædagog: ”Vil du sige til min rådgiver, at

jeg er meget i tvivl om, hvor jeg vil bo”.

Under børnesamtalen den 21. februar 2011 sagde A, at han helst ville bo hos

sin far. A spurgte, om det var muligt at bo hos hans far eller på Nordstjernen

og så bare se hans mor engang imellem. Han konstaterede, at hvis dette ikke

var muligt, måtte han bo hos sin mor. A fortalte, at han tænkte meget på sin

far, og at han derfor næsten ikke lærte noget. Adspurgt om, hvordan A ville

43/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

have det, hvis familierådgiveren sagde, at han skulle hjem til sin mor at bo,

svarede han ikke. Han kiggede ned i bordet og sagde, at han ikke havde lyst

til at svare på dette.

Adspurgt om, hvordan han ville have det, hvis/når han skulle hjem til sin mor

at bo, svarede B, at han ville blive både glad og trist, fordi han så ville savne

sin far. Ifølge B ville det være ”OK” at bo hos sin mor, så længe hun ikke råbte

eller skreg, men han ville allerhelst bo sammen med begge sine forældre.

Af en skoleudtalelse af 23. februar 2011 vedrørende A fremgår følgende:

”A klager ikke så tit over at have ondt i maven eller andre steder mere,

dette er store fremskridt, da han før anbringelsen på Nordstjernen, dag-

ligt havde ondt et eller andet sted f.eks. i maven, halsen, benet m.m. Han

kastede også op dagligt i en lang periode.

…

A har ikke altid overskud til at være social. Han kan godt vælge at holde

sig for sig selv, der er ikke ret mange, han vil være sammen med.

…

Det har taget meget lang tid, for at vinde A’s tillid, men efter anbringelsen

på Nordstjernen er han blevet mere åben og taler gerne med forskellige

voksne. Han taler bl.a. dagligt med skolens sekretærer.”

Af sammenfatningen i en observationsrapport fra Nordstjernen den 7. marts

2011 fremgår bl.a. følgende:

”Sammenfatning

På baggrund af kommunens meddelelse til familien om hjemgivelse, har

vores observationer, i modsætning til sædvanligt i en observationsrap-

port, omfattet børnenes reaktioner på kommunens beslutning.

Vi har ikke en klar fornemmelse af mors holdning til hjemgivelsen, eller

hvorvidt hun realistisk kan vurdere, om hun kan tilgodese børnenes

behov.

Vores samarbejde med mor har været stærkt begrænset, idet næsten

alle børnenens kontakter med mor har været uden for Nordstjernen,

arrangeret af kommunen som støttet samvær.

44/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da vores opgave med C og hendes søskende, af kommunen har været

defineret som et observationsophold, havde vi gerne set at vore

iagttagelser var taget i betragtning, ved stillingtagen til fremtidige

hjælpeforanstaltninger.

SEL § 69, stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes afgørelse

om ændret samvær samt afgørelse om hjemgivelse eller ændret

anbringelsessted indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til

belysning af sagen.

…

Vores beskrivelser af de tre søskende, i denne observation og i obser-

vationsrapporterne på de to søskende, fortæller os med stor tydelighed

at alle tre har haft problematiske opvækstvilkår, hvilket støttes af skole-

udtalelserne, der er vedhæftede hver af observationerne.

Vi ser, at alle tre børn har alvorlige problemer. Vi vurderer, at børnenes

opvækstvilkår er hovedårsag hertil og at vilkårene har haft konsekvenser

for deres personlige udvikling, idet en række basale behov ikke er

tilgodeset fornødent.

Som både skolen og vi beskriver, har vi set at børnene har profiteret af

en tryg og forudsigelig hverdag. Anbringelsesperioden har været relativ

kort og præget af stor uvished omkring centrale dele af børnenes liv og

fremtid. På den baggrund har vi forståelse for at udviklingen ikke har

været lige stor for alle tre børn og at der ikke har været tale om et stabilt

udviklingsforløb.

…

Vi er meget bekymrede for om børnenes udvikling kan tilgodeses

tilstrækkeligt ved en hjemgivelse.

(…) Vi finder at der kan blive vanskeligheder med at sikre en struktureret

hverdag for børnene og med at tilgodese deres grundlæggende behov.

Vi ser at børnene på forskellig vis er bekymrede for at skulle flytte hjem.

Børnene kan kun sætte få konkrete ord på deres bekymringer, hvilket vi

ser som noget helt naturligt. Bl.a. er netop massive vanskeligheder med

italesættelse, ét stort problem for børnene og ikke mindst når der skal

sættes ord på følelser. Alle tre børn er yderst loyale overfor deres

forældre.

45/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt vil børn oftest vurdere at deres forældre kan passe godt nok på

dem.

I betragtning af at der er orienteret om hjemgivelse, foreslår vi kom-

munen, at der drøftes muligheder for delvis, eller gradvis hjemgivelse.”

Ligeledes den 7. marts 2011 lå forældreevneundersøgelsen vedrørende mo-

ren færdig. Af konklusionen fremgår bl.a., at det efter psykologens vurdering

ville være det bedste for de tre søskende, at de blev hjemgivet til moren på

betingelse af,

moren ingen kontakt havde med faren,

der blev iværksat

overvåget samvær mellem faren og de tre søskende, således at det blev sik-

ret, at faren ikke fik mulighed for at påvirke de tre søskendes syn på moren,

moren blev tilbudt støtte 1) til at styrke sin voksen- og forældrerolle i fa-

milien, 2) til at strukturere samværet mellem de tre søskende og deres far og

3) til at se de tre søskendes følelsesmæssige behov.

Ved brev af (…) 2012 klagede Ankestyrelsen over psykologen i forbindelse

med den psykologiske undersøgelse af moren. Psykolognævnet udtalte den

(…) 2012 alvorlig kritik af psykologens virke i forbindelse med sagen.

Esbjerg Kommune modtog den 20. april 2011 en udateret skoleudtalelse til

Nordstjernen til brug for udarbejdelse af en observationsrapport om C. I udta-

lelsen står bl.a.,

C virkede gladere,

hun gav udtryk for, at hun havde det

godt med at vide, hvad hverdagen ville bringe,

det var tydeligt, at hun nød

at blive talt med hver dag, og

hun glædede sig over at kunne fortælle om

weekend- og ferieoplevelser, ligesom de andre børn i klassen gjorde.

Den 26. april 2011 henvendte moren sig til Esbjerg Kommune for at komme til

at tale med sin sagsbehandler. Da sagsbehandleren ikke kunne træffes, skrev

en anden medarbejder et brev på morens vegne. I brevet står bl.a.:

”Mor ønsker at få sine børn hjem. Hun forstår ikke, hvorfor hun ikke kan

få sine børn hjem, når hun har papir fra retten på, at børnene skal bo hos

hende.”

Den 5. maj 2011 blev der afholdt et samarbejdsmøde angående hjemgivelse

af de tre søskende til moren. Af referatet fra mødet fremgår, at hensigten med

mødet var at finde ud af, hvordan hjemgivelse skulle ske, indtil moren fandt en

lejlighed, som tilgodeså familiens behov. Det blev besluttet, at samværet skul-

le udvides med tanke på hjemgivelse.

Moren udeblev fra en samtale på kommunens Familieværksted den 19. maj

2011.

46/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I en e-mail af 25. maj 2011 orienterede en medarbejder fra Nordstjernen Es-

bjerg Kommune om oplevelser, hvor moren til både A’s og C’s fødselsdage

var kommet på andre tidspunkter end de aftalte. (…). I en e-mail af 13. juni

2011 skrev den samme medarbejder, at moren havde fortalt C, at hun på-

tænkte at flytte til København, hvilket C ikke ønskede. Til skole/hjem-samtalen

var C brudt sammen og havde grædt længe, fordi ”samtalen kom ind omkring,

at børnene skulle flytte hjem til deres mor”.

Viceskolelederen på de tre søskendes skole, Y-skolen, gav den 16. juni 2011

over for Esbjerg Kommune udtryk for bekymring. Viceskolelederen anførte

bl.a. følgende:

”(…) Det er C’s opfattelse, at hun snart skal bo hos moren.

Børnene udtrykker usikkerhed omkring fremtiden. De ved ikke, hvor og

hvornår der skal ske noget. Desuden ved de ikke, hvorfor faren ikke er

hos dem. Alt i alt er situationen meget usikker for børnene.

I den forbindelse vil skolen give udtryk for vores bekymring angående

børnenes fremtid set i lyset af vores mangeårige kendskab til børnenes

mor G og familien.

Hun har ikke noget netværk andet end det, faren har skabt. Det vil sige,

at de voksne mennesker, hun kender, udelukkende er fra farens om-

gangskreds. (…)

G har ikke på noget tidspunkt vist vedholdende interesse i at samarbejde

med skolen. (…)

C har gennem hele sit skoleforløb taget ansvar for basale ting i hjemmet.

Hun har sørget for mad til brødrene, orden i tasker, faktisk at alt udadtil

har set ud til at være i orden. (…)

Det er vores vurdering, at C’s mentale alder og ansvarsfølelse er større

end morens. Hvilket er dybt bekymrende.

I den seneste tid på Nordstjernen har C gennemgået en positiv udvikling.

Hun er glad og giver udtryk for, at hun er glad for at vide, hvordan dagen

skal forløbe. (…)

B’s faglige udvikling er gået helt i stå. Han får ikke længere udbytte af at

deltage i undervisningen. Det er bl.a. pga. usikkerheden om fremtiden i

47/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhold til bosituationen og faren. Han er apatisk og uvidende om, hvad

der foregår omkring ham. (…) Han magter ikke det sociale samvær med

drenge på sin egen alder, han er stort set kun sammen med sine sø-

skende. Han er meget afhængig af C og A.

B virker som en meget understimuleret dreng, der ikke har haft megen

positiv voksenkontakt hidtil. (…) Det er vores vurdering, at B i mange år

frem vil have voldsomt brug for nær og daglig kontakt med voksne, som

har tilstrækkeligt overskud til at stimulere ham både sprogligt og socialt.

Samt voksne, der kan hjælpe ham til at slippe sine søskende en gang

imellem og træde i karakter som et selvstændigt menneske med egne

behov og ønsker. Vi har meget svært ved at forestille os, at B’s massive

behov for hjælp vil kunne tilgodeses, hvis han flytter tilbage til G.

Nogenlunde det samme gør sig gældende med A. (…) Han er den ene-

ste af børnene, der giver udtryk for, at han savner sin far. A har ligesom

B ikke overskud til at være sammen med jævnaldrende – han går rundt

sammen med sin bror. Han har altid trukket sin hættetrøje op om hove-

det, som om han gemmer sig for omverdenen. A styrer sin omverden,

ved enten at surmule eller have ondt et eller andet sted.

…

Sammenfatning

På sigt kan det måske være at G – med massiv støtte og egen vilje – kan

udvikle bedre forældreevne. I dette tilfælde skal man være opmærksom

på, at vi har med meget skadede børn at gøre. Der skal gøres en ekstra

indsats omkring dem, og det er vi meget bekymrede for om G vil kunne

magte. Det vil være et meget stort arbejde for selv en normalt fungeren-

de familie. Samtidig er vi stærkt bekymrede for, hvilket netværk/bekendt-

skaber hun har og dermed også for, hvor trygge børnene kan være i

hendes hjem.”

I et referat fra et møde mellem moren og en samværskonsulent den 22. juni

2011 står følgende:

”Formål med mødet er, at finde en løsning for G og hendes 3 børn i

sommerferien, hvor de skal have samvær. Aftalerne ses i relation til, at

det er besluttet, at børnene skal hjem til G at bo, når der er en passende

lejlighed. Beslutningen er taget ud fra forældreundersøgelsen, som har

fundet sted af G og hendes kompetencer som forældre, der er endvidere

besluttet, at Familieværkstedet skal tilknyttes familien.”

48/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligeledes den 22. juni 2011 skrev en familiekonsulent til socialrådgiveren, at

hun havde talt med moren, som havde et stort ønske om at få de tre søsken-

de hjem. Familiekonsulenten havde forstået på moren, at hun først kunne få

de tre søskende hjem, når hun havde fået en større lejlighed. Familiekonsu-

lenten spurgte rådgiveren, om hun havde nogle muligheder for at hjælpe mo-

ren med at få en lejlighed.

Socialrådgiveren fra Esbjerg Kommune var den 28. juni 2011 på hjemmebe-

søg hos moren, fordi moren var blevet gravid med sit fjerde barn. Af referatet

fra hjemmebesøget fremgår bl.a., at moren spurgte, hvornår hun kunne få de

tre børn hjem. Til det svarede socialrådgiveren, at det kunne hun, så snart

hun havde fundet en passende lejlighed. Moren kunne ikke forstå, hvorfor de

tre søskende ikke kunne bo hos hende, fordi det – efter hendes opfattelse –

var farens skyld, at de var blevet anbragt. Sagsbehandleren fortalte moren, at

der også var andre grunde til, at de var blevet anbragt, herunder

de tre sø-

skende var blevet slået af moren,

de ikke havde fået mad nok, og

foræl-

drene havde skændtes. Til det svarede moren, ”at det er mine børns liv og de

er vant til det”. Moren fortalte desuden, at hun – når hun havde fået de tre sto-

re børn hjem – ville flytte til København, fordi hendes familie boede der.

Ved indstilling af 11. juli 2011 blev de tre søskende indstillet til samtaler på

Psykologisk Center.

Socialrådgiveren fra Esbjerg Kommune skrev den 11. juli 2011 til moren, at

Familieværkstedet havde oplyst, at moren ikke overholdt aftalerne om samta-

ler inden hjemgivelse, og hun erindrede moren om, at seriøs deltagelse i fami-

liebehandling var et krav for, at de tre søskende kunne hjemgives.

Der blev i perioden 29. marts 2011 til 14. juni 2011/12. juli 2011 foretaget en

børnefaglig undersøgelse af de tre søskende. Af konklusionen i rapporterne

fremgår bl.a. følgende:

”I henhold til børneperspektiv, samt G’s børns behov, formår G ikke at

skabe en tryg og forudsigelig tilværelse for børnene pga. hendes samle-

de situation. Dermed kan børnene ikke hjemgives foreløbig, indtil G viser

et stabilt samarbejde med Familieværkstedet samt stabiliserer hendes

privat liv.”

Den 1. september 2011 oplyste Psykologisk Center, at de tre søskende var

kommet på venteliste, da det desværre ikke var muligt at tage dem ind i et

forløb på dette tidspunkt.

Den 15. september 2011 blev der udarbejdet en handleplan for A og en hand-

leplan for C. Dette fremgår af dokumenterne ”Visitationsproces”.

49/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 5. oktober 2011 ringede moren til socialrådgiveren fra Esbjerg Kommune

for at spørge, hvornår hendes tre børn kunne komme hjem at bo. Socialrådgi-

veren oplyste til hende, at de ikke kunne komme hjem, så længe hendes situ-

ation ikke var stabiliseret. Moren boede således stadig i en to-værelses-

lejlighed, hvilket ikke var hensigtsmæssigt for en familie med fire børn. Der-

udover er det i notatet bemærket, at moren havde svært ved at forstå sine tre

børns særlige behov og ikke først tænke på sine egne.

Syd- og Sønderjyllands Politi indgav den 6. oktober 2011 en social indberet-

ning til Esbjerg Kommune. I indberetningen står bl.a. følgende:

”(…)

Det anses dybt bekymrende, at disse børn endnu ikke har fået psykolog-

hjælp. Mht. C vurderes, at det haster.”

Den 19. oktober 2011 var moren til møde på Familieværkstedet. Af referatet

fra mødet fremgår følgende:

”G er mest interesseret i at tale om, hvornår hun kan få sine børn hjemgi-

vet, men vejledes om at der aktuelt ikke kan blive tale om hjemgivelse,

da børnene vurderes væsentligt mere skadede end først antaget og der-

for alle tre har et stort behandlingsbehov.

G (…) forstår ikke at hun ikke kan få børnene hjemgivet, idet hun siger;

’Jeg har ikke gjort noget forkert imod dem. (…) Og jeg har også rettighe-

der som mor.’

…

Vedr. rettigheder

G vejledes om hendes generelle rettigheder og om forskellen på en frivil-

lig anbringelse og en tvangsmæssig anbringelse samt om, at hun princi-

pielt kan begære børnene hjemgivet, men at dette aktuelt vil medføre, at

forvaltningen vil nægte hjemgivelse og forelægge sagen for Børn og Un-

geudvalget, der så træffer beslutning om, hvorvidt der er grundlag for en

anbringelse uden samtykke.”

Den 10. november 2011 blev der afholdt arbejdsmøde i forbindelse med, at

de tre søskende skulle have psykologhjælp. Af referaterne fremgår bl.a.:

”Vedr. A oplyser Nordstjernen bl.a.:

…

50/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved anbringelsen var det A, der agerede storebror og tog ansvar, selv

om han er yngre end B. Nu er rollerne ved at blive byttet om, så A ikke

længere passer på B.

A’s overlevelses strategi er i høj grad at gemme sig i en osteklokke .

A savner sin far (…).

…

Vedr. skolen

B og A går på samme klassetrin – i 4. klasse på Y-skolen.

De sidder alene i frikvartererne og kan ikke komme ind i de andre grup-

per (…)

De har begge oplevet mobning på skolen.”

”Vedr. B oplyser Nordstjernen bl.a.:

Det vil tage tid, før B åbner op . Det kræver, at han får tillid til psykolo-

gen.

Både B og C udtrykker glæde over at de bor på Nordstjernen og ikke hos

en af forældrene.

B har været meget lukket og søgt ro ved computeren eller fjernsynet.

Han har fået det værelse, der ligger længst væk for at give ham ro.

Han gemmer sig, når der er konflikter – ligesom i en osteklokke .

Der er pinlig orden på værelset før – nu kan der godt rode lidt! (…)”

”Vedr. C oplyser Nordstjernen bl.a.:

Det vil tage tid, før C åbner op . Det kræver, hun får tillid til psykologen.

Hun er blevet mere åben og glad de sidste 14 dage. Hun oplever, at hun

har fået bedre kontakt med klassekammeraterne.

C er begyndt at sætte grænser for sig selv. (…)”

Om alle tre børn står desuden, at de har brug for en afklaring vedrørende

fremtiden, herunder nogle klare svar på, hvor de skulle bo.

Der blev den 16. november 2011 afholdt arbejdsmøde på Nordstjernen med

henblik på at koordinere indsatsen i forhold til de tre søskende og for at sikre,

at de tre søskende fik samme orienteringer, uanset om de fik dem fra Nord-

51/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stjernen eller fra Familierådgivningen. Det fremgår af referatet, at ”Børnene

skal fortsat være anbragt, og der skal arbejdes på en flytning til et mere per-

manent anbringelsessted”.

Om B oplyste akutinstitutionen bl.a. følgende:

”Det vil tage tid, før B ’åbner op’. Det kræver, han får tillid til psykologen.

Både B og C udtrykker glæde over at de bor på Nordstjernen og ikke hos

en af forældrene.

…

Han gemmer sig, når der er konflikter – ligesom i en ’osteklokke’.

Der er pinlig orden på værelset før – nu kan der godt rode lidt! B er lidt

tvangspræget i fht. oprydning og gemmer alle ting i den oprindelige ind-

pakning.”

Den 17. november 2011 afholdt familierådgiveren børnesamtale med de tre

søskende. De blev orienteret om samvær og om, at de fortsat skulle være

anbragt. Vedrørende flytning fra Nordstjernen til et permanent sted gav de tre

søskende udtryk for, at det betød ”rigtig meget” for dem alle tre, at de kunne

forblive anbragt sammen. Familierådgiveren lovede dem at gøre alt, hvad hun

kunne, for at finde et rigtig godt sted, hvor de kunne bo sammen. De tre sø-

skende ville gerne vide, om de kunne nå at komme med Nordstjernen på ski-

ferie i februar 2012. Det mente rådgiveren bestemt, at de kunne. (…)

…

Nordstjernen udarbejdede den 30. november 2011 en statusskrivelse vedrø-

rende hver af de tre søskende. Statusskrivelsen skulle ses som et supplement

til observationsrapporterne af 7. marts 2011.

I statusskrivelsen vedrørende A står i sammenfatningen følgende:

”Det er blevet meget tydeligt for os i den seneste periode at A har rigtig

mange behov som ikke kan blive tilgodeset på en akutinstitution som

Nordstjernen. Da A tydeligt viser, at han har svag identitet og tilknyt-

ningsevne. Han magter ikke ægte empati og bruger en pseudokontakt-

form til at opfylde egne behov.

Det er så vigtigt for A at få hjælp til at undersøge sit eget selvbillede. Ved

at sætte fokus på, hvad der foregår inde i ham, kan han på sigt begynde

52/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at se, hvad der foregår inde i andre og derved udvikle sine empatiske

evner.

A har brug for hjælp til at mærke og sætte egne grænser. De er meget

diffuse og kan i værste fald være farlige for ham, da han altid vil tilpasse

sig situationen.

Derudover er alle A’s strategier bygget op omkring det at overleve og kla-

re sig. A tilpasser sig langt hen af vejen den situation han står i og ved

præcis hvornår han opnår mest, ved fx at være pleasende, usynlig, be-

kymret, glad, vred, ked af det osv. Vi kan se, at det frustrerer A i høj grad,

og specielt hvis strategien slår fejl.

A har brug for et professionelt behandlingsforløb for at kunne udvikle

sig.”

Om A’s skolegang står i statusskrivelsen bl.a. følgende:

”A har i den sidste periode haft det svært i skolen. Han giver udtryk for at

han ikke kan holde ud at være der og at der er ting der er svære. Han vil

dog helst ikke snakke om disse ting og siger nogle gange at han ikke kan

huske det.

…

Socialt går det meget op og ned. Han har meget svært ved at blive en del

af børnegruppen derude, da der er store kulturelle forskelle. Desuden

skiller han sig ud ved at være meget svingende i sit humør, hvor han

nogle dage kan være en naturlig del af flokken, og andre dage har brug

for at være sig selv.

…

Klasselæreren fortæller dog, at A er en gladere dreng end han var for et

år siden. Han går ikke i ét med væggen, og tør sige noget i klassen. Han

begynder at lukke mere op for sit eget jeg, og kan nu fortælle, at han har

så meget vrede indeni som bare vil ud, men han ved ikke hvorfor.”

Ligeledes fremgår det af statusskrivelsen vedrørende B, at det er blevet tyde-

ligt for Nordstjernen, at B har ”rigtig mange” behov, som ikke kan blive tilgo-

deset på en akutinstitution som Nordstjernen, og at B har brug for et professi-

onelt behandlingsforløb for at kunne udvikle sig. Yderligere står bl.a. følgende:

”B er begyndt at føle sig tryg og derfor mener vi, at kunne se en mere

nærværende og livsglad B for tiden. Han er en følsom dreng, der rummer

53/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rigtig mange problemstillinger. Det er vores opfattelse, at der skal rigtig

mange oplevelser af at blive set, hørt og respekteret, men også brud på

handlemønstre, for at kunne grundlægge nye hensigtsmæssige strategi-

er for B.

Som nævnt før er det vores opfattelse at B på mange måder har levet i

en grænseløs familie, som ikke har respekteret ham som et lille individ

med tanker, følelser og behov. Han har brug for hjælp til at skabe sin

egen identitet samt oprette og fastholde egne grænser.

B har i høj grad været et barn der har tilpasset sig sine omgivelser. Selv

mor fortæller, at B var sådan et ’nemt’ barn, der aldrig skreg eller gjorde

noget væsen af sig. B’s strategier er bygget op omkring det, at ’gå i ét

med tapetet’ sandsynligt for at passe rigtig godt på sig selv. Vi ser, at B

så småt er begyndt at vælge andre strategier.

B har brug for et professionelt behandlingsforløb, for at kunne udvikle

sig.”

Om C skrev Nordstjernen i statusskrivelsen af 30. november 2011 bl.a:

”I forhold til C’s observation er der ikke sket betydelige ændringer. Hun er

stadig den person, som er beskrevet. Vi synes dog, at hun i perioder er

dårligere end beskrevet og i andre perioder blomstrer hun så op igen.

Der er ikke noget mønster på, hvorfor eller hvornår hun liver op. Når vi

beskriver, at hun i perioder er dårligere, så tænker vi på, at hun lukker

meget af. Hun har svært ved at begå sig med andre mennesker og når

hun lukker af, kan det virke som om hun er meget uhøflig, fx hvis nogen

spørger om noget og hun så ikke svarer.

Vi er i tvivl om hvor dybe relationer C har og danner med andre menne-

sker. Vi ved, at hun er knyttet til sine brødre og G, men er i tvivl om hun

knytter sig til andre. (…)”

Den 19. december 2011 traf Esbjerg Kommune afgørelse om fra den 1.

januar 2012 at flytte morens samvær med hendes børn til en samværs-

lejlighed. I begrundelsen herfor henviste kommunen til morens nært

forestående fødsel. Afgørelsen blev den 20. december 2011 sendt til moren.

Moren blev ligeledes den 21. december 2011 mundtligt gjort bekendt med

afgørelsen.

Hun var ked af ændringen, da hun hverken forstod, hvorfor hendes børn var

anbragt, eller hvorfor hendes samvær skulle ændres. Moren blev vejledt om

klagemuligheden, men ville ikke gøre brug af denne.

54/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

…

Den 4. januar 2012 sendte en pædagog fra Nordstjernen en e-mail til familie-

behandleren. I e-mailen beskrives, at der dagen forinden havde været en

voldsom reaktion fra A, da han skulle hjem fra samvær med sin mor. Han

havde grædt og holdt om sin mor. Han skrev sammen med pædagogen et

brev til familiebehandleren om, at han ønskede mere samvær med sin mor.

Moren ringede igen den 5. og 6. januar 2012 til Esbjerg Kommune for at ud-

trykke sin utilfredshed over, at samværet skulle foregå i en samværslejlighed.

Hun ønskede dog fortsat ikke at benytte sin klagemulighed. Moren udtrykte

bekymring for C, som hun syntes opholdt sig for meget på sit værelse og for

lidt sammen med veninder.

Den 16. januar 2012 blev morens ønske om udvidelse af samværet, således

at de tre søskende igen på skift kunne komme hjem på samvær, drøftet på et

teammøde i Esbjerg Kommune. Der var enighed om at fastholde samværet.

Moren blev meddelt afgørelsen mundtligt og forespurgt, om hun ønskede en

skriftlig afgørelse, således at hun kunne klage. Det ønskede hun ikke.

Den 19. januar 2012 blev der afholdt statusmøde på Nordstjernen. Af referatet

fra mødet fremgår bl.a. følgende:

”Fremtidsforhold

…

Der arbejdes på at finde et opholdssted, der kan rumme og tilgodese alle

tre børns behov, så de kan videreanbringes sammen.

Dette er også børnenes egne ønsker.

Mor er umiddelbart uforstående overfor at børnene ikke kan bo hos hen-

de, hvilket giver anledning til lang snak om hvad børnene har brug for.

Mor ønsker for sine børn at de må få et godt liv og får i samtalen en vis

forståelse for at hun måske ikke kan tilgodese alle deres behov.

Om kontakten mellem mor og børn i de 15 måneder børnene har været

anbragt, oplever Nordstjernen, at der er sket en positiv udvikling i famili-

ens relationer og at mor har meget godt at give sine børn følelsesmæs-

sigt.

Set i relation til børnenes øvrige behov, vurderes børnene at have brug

for en målrettet professionel indsats, for at give dem de bedste mulighe-

der for at kunne klare sig godt fremover.

55/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mor får i mødeforløbet bedre forståelse for Nordstjernens synspunkter og

vigtigheden af at hun overfor sine børn, tydeligt viser at hun bakker op

om de hjælpeforanstaltninger der iværksættes.

Mor er også glad for den støtte hendes børn kan få og hun er enig i at

der arbejdes på en videreanbringelse. Mor fastholder også at hun måske

senere bliver i stand til selv at varetage sine børns behov fuldt ud.”

Esbjerg Kommune traf den 16. februar 2012 afgørelse om, at morens samvær

med børnene fremover skulle foregå på (…). Af referatet fremgår, at børnene

på daværende tidspunkt havde opholdt sig på Nordstjernen i 17 måneder, og

at der skulle tages stilling til videreanbringelse. Yderligere fremgår det, at

”Faglig Enhed finder egnet opholdssted, hvor børnene kan bo samlet”.

Den 7. marts 2012 var der arbejdsmøde på Psykologisk Center med det for-

mål at indsamle størst mulig viden om, hvad de tre søskende havde behov

for, når der skulle findes et mere permanent opholdssted til dem.

Den 8. marts 2012 sendte kommunens sagsbehandler en skriftlig anmodning

om et egnet opholdssted til Børnecenter Familiepleje, ”idet C, B og A nu har

været på Esbjerg Kommunes akutinstitution Nordstjernen i 17 måneder og

trænger til at komme til et mere permanent opholdssted”.

Der foreligger handleplaner af 14. marts 2012 for alle tre børn. Handleplaner-

ne blev bl.a. udarbejdet til brug for Børnecenter Familieplejes matchning med

et nyt opholdssted. Om alle tre børn står, at de er behandlingskrævende, og

at de har behov for at være døgnanbragt i et lille trygt miljø med meget varme

og omsorgsfulde voksne.

Den 24. april 2012 blev der afholdt arbejdsmøde med familieplejekonsulenten

med henblik på drøftelse af sagen og fremskaffelse af egnet opholdssted for

de tre søskende. Ifølge den pædagogiske konsulent blev der arbejdet på at

oprette et lokalt tilbud.

Den 3. maj 2012 blev der afholdt børnesamtale med alle tre søskende. Af

journalnotaterne vedrørende samtalen fremgår bl.a. følgende:

”Jeg har et par ting, jeg gerne vil tale med børnene om:

Flytning fra Nordstjernen, hvor jeg fortæller børnene, at der arbejdes

på at købe et hus her i Esbjerg, hvor de kan bo sammen alle tre og

sammen med tre andre børn.

Det bliver de alle tre glade ved at høre, fordi de gerne vil flytte fra

Nordstjernen, selv om de har været glade ved at bo der.

56/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C vil også gerne blive boende i Esbjerg, fordi hun gerne vil blive på

Y-skolen.

…

Generelt giver C udtryk for at have det godt – både på Nordstjernen og i

skolen, hvor hun har skiftet klasse og er rigtig glad for det.

C fortæller også, at hun er blevet meget bedre til matematik efter hun er

kommet i en ny klasse.

C er godt tilfreds med samværet med mor.

C har efter eget ønske ingen kontakt til far.”

”Det er især for A blevet sværere at bo på Nordstjernen efter der er flyttet

nogle nye børn ind i huset, som han synes er irriterende.

…

Generelt giver A udtryk for at have det godt – både på Nordstjernen og i

skolen.”

Den 6. juni 2012 sendte en pædagog fra Nordstjernen en e-mail til familieråd-

giveren, hvori der bl.a. stod følgende:

”Vores børn (…) er meget frustrerede over, at de ikke ved hvornår de

skal flytte. De mener, at der er sagt, at de skal flytte her i sommer, måske

har de brug for endnu en forklaring. Specielt A viser at han er i stor sorg

over hans livssituation og han har brug for at få styr på det kaos der er i

hans hoved, han spørger til dig.”

Familierådgiveren svarede i en e-mail samme dag, at der blev arbejdet på en

lokal løsning – sandsynligvis i bydel Æ – og at forslaget på dette tidspunkt lå

til politisk godkendelse. Hun ville gerne komme og tale med de tre søskende

om det. Den 18. juni 2012 svarede en pædagog fra Nordstjernen, at familie-

rådgiveren kunne komme og tale med de tre søskende om det, når hun havde

tid.

I en e-mail af 22. juni 2012 skrev en psykolog, der havde haft samtaler med

de tre søskende, til familierådgiveren:

”Tiden løber jo, men jeg tænker, at det er ret vigtigt at få nogle gedigne

aftaler på plads ift. B’s skoletilbud.

57/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det har været på tale, at B måske skal skifte til Ø-skole, men der er jo ik-

ke faldet noget endegyldigt på plads ift., hvor (…) børnene skal bo per-

manent. Så er det sandsynlige scenarie ikke, at han fortsætter på Y-

skolen?

I så fald vil jeg hurtigst muligt kontakte Y-skolen og få arrangeret et møde

inden alle går på ferie – mhp. at B kan få et andet undervisningstilbud

end det, han aktuelt er i – i en mindre klasse, med tættere voksenstøtte,

reduceret skema eller hvad man nu kan blive enige om.”

Familierådgiveren skrev senere samme dag i en e-mail, at Børn og Familie-

udvalget dagen før godkendte etablering af en opvækstinstitution, og at hun

håbede, at det ikke varede så længe, før de tre søskende kunne flyttes. Hun

spurgte desuden psykologen, om de tre søskende kunne blive på Y-skolen,

indtil de vidste nøjagtig, hvor institutionen skulle ligge.

Lederen fra Nordstjernen skrev herefter i en e-mail af 25. juni 2012 bl.a.:

”Dejligt at udvalget nu har sagt ja til etablering af ny afdeling, da det er

væsentligt for at vi kommer videre. Jeg håber så at det er huset i bydel Æ

der er på tale og at nogen har styr på det praktiske vedr. køb eller leje.

Til statusmødet på PCBU snakkede vi om at vi ikke kunne komme videre

før der var 100 % vished for hvor børnene skulle bo rent fysisk. Hvis det

kunne nås kunne det så være en mulighed i forbindelse med skoleferien,

at afsøge ny skoleplacering af børnene ud fra en konkret vurdering af de-

res behov. Specielt vidste vi at B havde brug for et ændret skoletilbud.

Ikke ud fra geografi, men ud fra behov med mulig hensyntagen til geo-

grafi.

Dagen efter statusmødet på PCBU, afholdtes stormøde på Y-skolen, så

der foreligger helt friske vurderinger. Jeg deltog ikke men har forstået at

A og C trives, så der ikke er brug for ændringer aktuelt. B derimod profi-

terer ikke af at være i en klasse som nu. (…)”

Den 9. juli 2012 var der planlagt statusmøde, men moren udeblev. Der blev i

stedet afholdt et kort arbejdsmøde bl.a. vedrørende flytning.

Familierådgiveren fra Esbjerg Kommune afholdt den 10. juli 2012 en samtale

med de tre søskende. I referatet står vedrørende flytning bl.a. følgende:

”Børnene glæder sig meget til at flytte fra Nordstjernen og spørger til,

hvor huset ligger og hvornår de skal flytte.

C, B og A orienteres om at der arbejdes på at købe et hus, hvor de kan

bo sammen med nogle andre børn – evt. en anden søskendeflok, og at vi

58/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

satser på de kan flytte i november/december måned. Vi taler om, hvorfor

det tager så lang tid, nabohøring, istandsættelse m.m.”

Den 10. juli 2012 skrev en psykolog til bl.a. familierådgiveren i Esbjerg Kom-

mune:

”Selvom A og C ikke umiddelbart har behov for særlige støtteforanstalt-

ninger ift. deres skolegang, har vi vurderet, at det vil være en god idé, at

holde møde med skolen målrettet hver enkelt barn. Det giver en anden

mulighed for på mere indgående vis at få udvekslet vigtige oplysninger

vedrørende børnenes individuelle behov, ressourcer og svagheder. Vi

afventer at høre mere fra (…) i løbet af august eller september.

Jeg har forstået på (…) at det godt kan lade sig gøre at få etableret sær-

lige støtteordninger til B, selvom der normalt kun visiteres til den slags én

gang om året (januar måned).”

Familierådgiveren svarede den 11. juli 2012 bl.a., at B og A var meget opsatte

på at skifte skole snarest muligt. Familierådgiveren skrev, at hun havde talt

med dem dagen før, og at det var skoleskifte, som fyldte mest hos dem.

Den 11. juli 2012 blev der afholdt arbejdsmøde på Psykologisk Center. Ifølge

oplysningerne i referatet var det et ”langt sejt træk” at hjælpe C, og hun blev

beskrevet som ”utrolig angst”. Ifølge personalet på Nordstjernen var hun be-

gyndt at sove med døren lidt åben, og det så personalet som ”en lille åbning

imod livet”.

Af et notat af 20. juli 2012 fremgår bl.a. følgende:

”PCBU siger det er et langt sejt træk at hjælpe A.

Han har nogle overlevelsesstrategier, som meget går på, hvad kan jeg få

ud af det – rent materielt?

A har brug for at vinde i spil.

Det er vigtigt at spejle ham, vise ham, at der er en lille dreng inden i.

A kan godt sige fra og er begyndt at vise følelser – tristhed og ked af det

hed.

Det er små åbninger, men de er der. Der sker en udvikling i fht. at vise

følelser.

…

59/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

A spiller de voksne ud mod hinanden – er ex glad ved (…) men hader

hans kvindelige makker.

Det er svært at vurdere, hvad der er tilpasning, og hvad der er den rigti-

ge A.?

A er begyndt at distancere sig fra pædagogerne på Nordstjernen, fordi

han ved, de skal flytte.”

Den 24. juli 2012 var der indkaldt til statusmøde, men de tre søskendes mor

udeblev igen, og derfor blev der afholdt et arbejdsmøde vedrørende skolepla-

cering og samvær med faren.

Den 28. juli 2012 var moren ikke hjemme, da de tre søskende skulle hjem til

hende på samvær. Ifølge moren havde hun misforstået aftalen om samvær.

Viceskolelederen fra Y-skolen sendte den 24. august 2012 en underretning

med følgende indhold til Esbjerg Kommune:

”Efter næsten to års anbringelse på Nordstjernen, er A og B og deres sø-

ster C stadig på stedet. Jeg ser på skolen to drenge, med tydelige tegn

på frustration og mistrivsel, og er meget bekymret for deres trivsel og ud-

vikling. I dag udartede det sig i, at A fra morgenstunden forlod skolen, for

at tage ned til sin mor. Da jeg fandt ham og fik ham ind i bilen, brød han

sammen i gråd og sagde, at han ikke længere kan holde ud at bo på

Nordstjernen. Alle andre børn kommer videre fra Nordstjernen, men vi

kommer ingen vegne. Citat A.

B sidder i alle elevpauser på kontoret da han ikke kan magte og over-

skue kontakten med andre børn.”

Af referatet fra et ”sc-møde” den 3. september 2012 fremgår, at hverken C

eller A bør skifte skole. Vedrørende B står, at der skal arbejdes på at bedre

hans trivsel.

Familiebehandleren kontaktede den 7. september 2012 den pædagogiske

konsulent vedrørende tidsperspektivet i forhold til etablering af opvækstmiljø-

et, så de tre søskende kunne flyttes fra Nordstjernen. Konsulenten oplyste, at

der havde været afholdt nabohøring, og at der i den følgende uge var inviteret

til et dialogmøde med politikerne, så hun håbede på en afklaring. Konsulenten

bemærkede, at dette var vigtigt, da både de tre søskende og samarbejdspart-

nerne omkring dem var ved at være temmelig utålmodige.

I et brev af 14. september 2012 til den pædagogiske konsulent og familieche-

fen henviste familiebehandleren til skolens underretning modtaget 26. august

60/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2012. Hun skrev, at de tre søskende – når hun havde samtaler med dem –

spurgte meget til, hvornår de skulle flytte, og hun oplevede, at de trængte

hårdt til at komme væk fra Nordstjernen, som jo ikke var tænkt som et perma-

nent bo-tilbud.

Hun skrev yderligere, at lederen af Nordstjernen bakkede op om, at de tre

søskende trængte meget til at komme væk fra Nordstjernen. Ifølge lederen

var det hårdt for dem at opleve den store udskiftning på Nordstjernen med

nye børn, der vendte op og ned på dagligdagen og til tider gjorde huset kao-

tisk. Ifølge lederen af Nordstjernen havde de tre søskende både behov for at

flytte opholdssted og skifte skole snarest muligt.

I en e-mail af 20. september 2012 skrev en ansat fra Nordstjernen til familie-

rådgiveren, at han glædede sig til at høre nyt angående de tre søskendes

fremtid. I en e-mail af 21. september 2012 skrev familierådgiveren tilbage, at

kommunen, for så vidt angik flytningen, afventede et møde i planudvalget den

8. november 2012. Hun skrev desuden, at hun pressede på alt det, hun kun-

ne, for en hurtig løsning.

Den 4. oktober 2012 blev der efter ønske fra de tre søskende afholdt en bør-

nesamtale på Nordstjernen. Familiebehandleren talte med dem om, hvorfor

det tog så lang tid, når det var kommunen, der skulle købe et hus, og om de-

res håb om en snarlig afklaring. Familiebehandleren skrev i notatet fra samta-

len bl.a., at ”Det tager bare så lang tid at etablere et sådant opvækstmiljø,

selv om der er givet politisk tilsagn, og børnene trænger til en afklaring, så de

ved nøjagtigt, hvor de skal bo fremover”.

I et referat fra et skolemøde den 15. oktober 2012 vedrørende B står, at B er

meget svag fagligt, og at han stort set ingen relationer har til resten af klas-

sen. Vedrørende bosituationen står, at næste trin er et planmøde den 8. no-

vember 2012.

Ved afgørelse af 26. november 2012 bevilgede Esbjerg Kommune samvær,

således at de tre søskende kunne være hos moren fra den 24. til den 25. de-

cember 2012.

Den 27. november 2012 var der samarbejdsmøde på Y-skolen vedrørende A.

I referatet står bl.a.:

”Status på skolen:

A er meget svingende. For tiden ses tegn på oprør, hvilket klasselæreren

ser som et sundhedstegn. (…)

61/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådgiver:

Moren har kun ringe forståelse for hele situationen omkring børnene, for-

står ikke andres behov. Føler ikke egen andel i børnenes nuværende si-

tuation.

…

Det fremtidige bosted er ikke endeligt afgjort.

Fra skolens side kan vi klart anbefale fremtidig bolig i distriktet, idet bør-

nene har det godt på Y-skolen og ville kunne nyde godt af at have kam-

merater i nærmiljøet.”

Den 11. december 2012 blev der afholdt statusmøde på Nordstjernen. Af refe-

ratet fremgår bl.a. følgende:

”A:

…

Rådgiver informerer mor at børnene ikke bliver hjemgivet til hende, dette

bliver mor meget oprørt over at høre. Mor bliver grundig informeret om

hvad der ligger til grund for at hun ikke kan få hendes børn hjem og bo.

Nordstjernen informerer om hvordan A trives på Nordstjernen og i skolen.

A svinger rigtig meget, han er trist når han gerne vil opnå noget ved

f.eks. komme senere i seng, men at han det meste af tiden er glad og er

rigtig glad for, at være sammen med de andre børn der bor på Nordstjer-

nen.

…

Nordstjernen fortæller at B udvikler sig rigtig meget og han er begyndt at

lukke verden ind, han er blevet mere åben for indlæring og begynder spi-

rende at interessere sig for sociale kontakter.

Rådgiver fortæller at der arbejdes sammen med PPR på at finde et sko-

letilbud der passer til B’s behov. Nordstjernens oplevelse er at B har utro-

lig meget brug for et skoleskifte så hurtigt som muligt, da han ikke trives i

skolen.

Nordstjernen fortæller at C er i en rigtig god udvikling. Hun har flyttet

klasse som har gjort at hun er meget mere sammen med sine klasse-

kammerater og hun har desuden holdt en fest for pigerne i klassen.”

62/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under statusmødet gav moren udtryk for, at hun ikke syntes, at det var nok

samvær, hun havde fået bevilget i julen. Rådgiveren ville drøfte en udvidelse

af samværet med sit team.

Den 12. december 2012 blev der afholdt skolemøde på Y-skolen. Om A står

bl.a. følgende:

”A svinger lidt pt. Der er lidt oprør i ham lige nu.

Han udvikler sig fagligt men forsinket i fht. gennemsnittet. (…)

A savner mor meget og truer med at stikke af. A bruger sin situation –

det at han er anbragt/spiller på det. Hans ked af det hed opleves ofte

som spil for galleriet og et forsøg på at opnå noget.

…

A er i en god udvikling men har stadig meget vrede i sig. Han holder på

sig selv følelsesmæssigt.

…

A har meget brug for at få en afklaring på bosituationen, der pt. afventer

politisk stillingtagen.”

Der foreligger en handleplan af 12. december 2012 for A, en handleplan af

12. december 2012 for C og en handleplan af 13. december 2012 for B. I

handleplanerne står bl.a., at der bliver arbejdet på at etablere et opvækstmil-

jø, hvor de tre søskende kan vokse op sammen.

Den 8. januar 2013 var moren på Familierådgivningen i Esbjerg Kommune til

partshøring og underskrift af de tre søskendes handleplaner. Moren sagde, at

hun helst ville have de tre søskende boende hos sig, men at hun erkendte

behovet for anbringelse og ville samarbejde derom.

Den 16. januar 2013 meddelte den pædagogiske konsulent til familiebehand-

leren, at huset i bydel Æ var købt, og at de tre søskende skulle være med til

at tage stilling til farver, inventar m.m.

Den 29. januar 2013 var der skolemøde på Y-skolen. Af referatet fremgår, at

B var indstillet til ”DUS” med henblik på et specialtilbud det følgende skoleår.

Familiebehandleren holdt den 4. marts 2013 børnesamtale. Familiebehandle-

ren og lederen af Nordstjernen drøftede pr. e-mail den 5. februar 2013, hvor-

når det ville være mest hensigtsmæssigt at informere de tre søskende om

63/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

flytningen. De nåede frem til, at de burde vente, idet ventetiden ellers ville bli-

ve for lang for de tre søskende.

I referatet fra samtalen den 4. marts 2013 står bl.a. følgende:

”D.d. afholdt børnesamtaler på Nordstjernen mhp. at orientere C, B og A

om, at det er besluttet at de skal flytte til et permanent opvækstmiljø på

vej X midt i april 2013.

Børnene har opholdt sig på Nordstjernen, der er en akut institution i næ-

sten 2 �½ år og har længe efterspurgt, hvornår de skulle flytte, fordi de jo

har set andre børn flytte ud fra Nordstjernen.

Vi har tidligere talt om, at Esbjerg Kommune var i gang med at købe et

hus, hvor de skulle bo sammen med tre andre børn, så de spørger straks

jeg ankommer, om de skal flytte nu? Hvilket jeg kan bekræfte.

…

Senere samme dag orienteres moren om børnesamtalen og giver skrift-

ligt samtykke til flytningen. Moren tilkendegiver ligesom børnene, at hun

glæder sig til de skal flytte.”

Nordstjernens leder måtte den 2. april 2013 anvende magt over for A, da han

angreb en af de andre drenge.

Den 15. april 2013 flyttede de tre søskende fra Nordstjernen og ind på op-

vækstmiljøet (…).

I et journalnotat af 12. juni 2013 vedrørende statusmøde om A står bl.a. føl-

gende:

”A skal begynde på Ø-skole d. 17.6.13. (…)

A går i forbindelse med skoleskiftet en klasse om og begynder i 4.kl.- 5.

kl. efter sommerferien.

…

A har et godt hoved og kan sagtens rykke fagligt.”

I en udateret udviklingsplan for B står, at B er flyttet fra akutinstitutionen, og at

der er fundet et nyt skoletilbud til ham. (…)

Den 17. juni 2013 startede A på en ny skole i bydel Æ.

64/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagsfremstilling vedrørende D og E

E, født (…), og D, født (…), har samme mor, men ikke samme far. (…) Famili-

en blev den 12. april 2011 visiteret til familiebehandling. Hensigten hermed

var at hjælpe forældrene til at skabe en tryg, struktureret, forudsigelig og kær-

lig barndom for deres børn. Umiddelbart efter visiteringen flyttede moren H og

E’s far I fra hinanden.

Efter modtagelse af en underretning fra E’s børnehave den 6. september

2011 og samtaler med begge forældre samme dag blev det besluttet at an-

bringe D akut på Nordstjernen. D var på det tidspunkt 6 år. E var hjemme hos

sin far. Efter et hjemmebesøg hos E’s far besluttede Esbjerg Kommune den 9.

september 2011 ligeledes at anbringe E på Nordstjernen. E fyldte to dage

efter 4 år. Begge forældre gav samtykke til anbringelse af drengene. Hensig-

ten med anbringelsen var at observere, hvordan D og E fungerede socialt,

emotionelt og pædagogisk, således at kommunen kunne finde frem til, hvilken

konkret støtte og hjælp børnene havde brug for.

Der foreligger i sagen en afgørelse af 8. september 2011 om anbringelse af D

og E på Nordstjernen.

Allerede den 9. september 2011 blev der udarbejdet en handleplan for D.

Den 28. september 2011 blev der afholdt møde på Nordstjernen med social-

rådgiveren, to ansatte og forældrene. Anbringelsesgrundlaget og handlepla-

ner blev gennemgået, ligesom der blev talt om praktiske forhold og samvær.

Socialrådgiveren indstillede den 9. november 2011 begge drenge til Psykolo-

gisk Center.

Der foreligger samværsaftaler for begge forældre af 22. december 2011. Der

var tale om støttet samvær.

Den 6. januar 2012 modtog Esbjerg Kommune et brev fra D, hvori han skrev,

at han gerne ville være mere sammen med sin mor, og at han gerne ville se

sin fars nye hjem. Han ville desuden gerne snart hjem til sin mor at bo.

Den 20. januar 2012 blev der udarbejdet en handleplan for E.

Af en statusudtalelse af 8. februar 2012 fra D’s skole, Å-skolen, fremgår om D

bl.a.:

”Meget usikker og gør sig store bekymringer omkring sin fremtid – i for-

hold til hvad der skal ske med ham.

65/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

…

For det meste er D opfyldt med bekymringer og frustrationer og angst,

som giver sig udtryk i en uhensigtsmæssig adfærd og kommunikation og

fremstår som meget motorisk urolig og forstyrrende i fællesskabet – dette

hindrer undervisning for ham selv og resten af klassen.

…

Vi ser en dreng, som er inde i en negativ udvikling. Pt. har han svært ved

at komme igennem en almindelig skoledag. Føler sig hurtigt tilsidesat og

overset. Udtrykker et stort savn.

…

Vi ser en humørsvingende dreng, som har stort behov for hjælp og afkla-

ring på fremtiden.”

Den 8. februar 2012 var der opfølgningsmøde vedrørende anbringelsen af D.

Af referatet fremgår bl.a.:

”Pædagogen J fortæller, at de ser en anderledes D end i starten af an-

bringelse. I starten af anbringelse forsøgte D at tilpasse sig rigtig meget,

men nu kan man se hans faktiske jeg. D kommer tit ofte i konflikt med

både børn og voksne, hvilket er et tegn på at D ikke har det godt med sig

selv. D har givet udtryk for J, at han ikke føler sig elsket af hans forældre.

…

J betoner, at D har brug for psykologisk hjælp omgående.

…

Han savner utroligt meget sin mor H og han vil gerne flytte hjem igen.

…

Aftaler

Rådgiveren kontakter PCBU med henblik på psykologisk hjælp til D samt

H. (…)”

Den 9. februar 2012 afholdt socialrådgiveren en børnesamtale med D. D for-

talte bl.a.,

han trivedes på Nordstjernen,

han savnede sine forældre,

han gerne ville have mere samvær med sine forældre, og

han gerne ville

flytte hjem til sin mor. D fortalte desuden, at han havde sendt et brev til social-

66/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådgiveren. Hun bekræftede, at hun havde modtaget brevet, og sagde, at hun

ville svare på det. Det virkede D glad for at høre.

Den 20. februar 2012 blev morens ønske om, at D ikke skulle have samvær

med E’s far, men derimod mere samvær med hende, drøftet i Esbjerg Kom-

mune. Morens anmodning kunne ikke imødekommes. Derimod fandt kommu-

nen det vigtigt at tale med D og finde ud af, hvordan han oplevede samværet

med E’s far, og hvad hans ønske var. Kommunen bemærkede, at Familieråd-

givningen i henhold til lovgivningen havde ”opgaven med at støtte D i at bibe-

holde rigtige eller betydningsfulde relationer”.

Nordstjernen afgav den 14. marts 2012 en observationsrapport vedrørende D.

Af konklusionen fremgår bl.a. følgende:

”D har trods sine 7 år oplevet mange svigt og omvæltninger. (…) Trods

dette har D nogle klare savn til sine forældre, som giver anledning til stor

smerte hos ham. Dette anser vi for en sund reaktion, idet der også har

været gode perioder i hjemmet, hvor D har fået omsorg og nærvær. (…)

(…) Det vurderes at det vil kræve tæt voksenstøtte, såfremt han skal

kunne fastholdes i en positiv og fremadrettet udvikling.

Vi vurderer, at D’s behov for kontrol og at tage ansvar er stort. Det ville

være godt for D, at hans behov herfor blev reduceret. Dette forudsætter

en større grad af indre ro, der kan styrke hans selvværd og selvtillid. Vi

vurderer at størst mulig grad af tryghed, stabilitet og forudsigelighed vil

styrke en sådan udvikling.”

Den 28. marts 2012 var der møde på Nordstjernen vedrørende gennemgang

af observationsrapporten. Moren syntes ikke, at børnene skulle flytte hjem,

hverken til E’s far eller til hende. Socialrådgiveren oplyste, at D og E’s fremtid

ville blive drøftet på teammøde i samråd med den faglige koordinator.

Den 30. april 2012 imødekom Esbjerg Kommune morens ønske om en uges

sommerferie med drengene.

I den faglige vurdering i den børnefaglige undersøgelse af 12. maj 2012 ved-

rørende D står:

”D betragtes som en omsorgssvigtet og truet barn i sin udvikling pga.

forældrenes utilstrækkelige omsorg samt psykiske problemer. (…) An-

bringelsen har været nødvendigt uden for eget hjem, eftersom proble-

merne i familien har ikke kunnet løses med andre type af foranstaltnin-

ger. (…)

De tidligere iværksatte foranstaltninger har ikke været tilstrækkeligt for at

undgå en anbringelse udenfor hjemmet. Forældrene har modtaget hjælp

67/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i form af hjemmehos støtte samt individuelle samtale, hvor man arbejde

med at styrke forældrenes forældrekompetence i henhold til Serviceloven

§ 52.3.3.

På baggrund af den ovenstående analyse samt beskrivelse af familien

reel problemstillinger vurderes det at D og hans brug for anbringelse for

at sikre hans omsorg og udviklingsmæssige behov tilgodeses i henhold

til Serviceloven § 52.3.7.

U.t. rådgiver anbefaler en socialpædagogisk opholdssted for D, eftersom

hans emotionelle samt udviklingsmæssige vanskeligheder anses være

behandlingskrævende.”

Ifølge et notat i kommunens journal foreligger der en handleplan af 11. maj

2012 vedrørende D.

Den 31. maj 2012 skrev en socialrådgiver (vikar) til lederen af Nordstjernen, at

E’s far havde ringet for at høre, hvad der skulle ske med E. Faren havde op-

lyst, at han tidligere havde fået oplyst af en socialrådgiver, at E skulle under-

søges psykologisk. Det kunne vikaren imidlertid ikke se i sagsakterne.

Lederen af Nordstjernen svarede den 4. juni 2012 bl.a., at Nordstjernen var

”rigtig glad” for henvendelsen, da der i sagen var meget brug for rådgiverens

styring og koordinering, og at håndteringen af sagen ”helt enkelt ikke havde

været i orden” i anbringelsesperioden. Lederen skrev, at Nordstjernen fandt

det vigtigt, at begge drenge fik et behandlingstilbud, og fandt det meningsfuldt

at udarbejde psykologundersøgelser. Den tidligere rådgiver i sagen havde

ikke refereret sine beslutninger om psykologundersøgelser og legeterapi. Vi-

karen skrev den 6. juni 2012, at hun nu ville visitere til PCBU, så begge børn

kunne blive undersøgt. Efterfølgende bevilgede Esbjerg Kommune en psyko-

logisk udredning af D.

Den 4. juni 2012 spurgte en familiekonsulent på vegne af E’s far socialrådgi-

veren (vikar), hvad der skete i sagen.

Den 7. juni 2012 skrev lederen af Nordstjernen bl.a. følgende til socialrådgive-

ren (vikar):

”Ang. Psykologundersøgelse, og at en beslutning om hvad der videre

skal ske, må afvente denne, kan jeg til dels følge dig. Jeg tror at proble-

met her er at man på ledelsesniveau i myndighed, af flere grunde forsø-

ger at nedbringe opholdstiden på akutinstitution. Dels er det hårdt for

børn at bo her længe og dels lægges der beslag på pladser som der er

brug for til netop akutte anbringelser.

68/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vil man i børnesagerne supplere vores pædagogiske observation med

en psykologisk udredning, bør denne igangsættes ved anbringelsens

start, da det ellers er vanskeligt at få tidsperspektiverne til at passe

sammen.”

Socialrådgiveren (vikar) havde den 12. juni 2012 en samtale med moren om

bl.a. samvær og om, at kommunen ville finde et opholdssted til de to drenge.

Moren søgte desuden om bevilling af sommerferiesamvær.

Ligeledes den 12. juni 2012 var der opfølgningsmøde på Nordstjernen. Det

fremgår af referatet, at vigtigheden af, at der snart blev fundet en anden pla-

cering til D, blev drøftet, da han ikke længere profiterede af at være på Nord-

stjernen. D var færdigudredt, og han skulle til et lille opholdssted, hvor også E

kunne bo. Det blev aftalt, at socialrådgiveren skulle sende sagen til Faglig

Enhed, og at hun skulle rykke for udarbejdelse af en psykologisk undersøgel-

se.

Den 15. juni 2012 skrev socialrådgiveren (vikar) bl.a. til lederen af Nordstjer-

nen, at hun nu havde sendt sagen til Faglig Enhed med henblik på at finde et

mindre opholdssted til begge drenge.

I e-mails af 15. og 17. juni 2012 skrev lederen og en pædagog fra Nordstjer-

nen, at de var ”rigtig glade” for, at socialrådgiveren (vikar) var kommet på sa-

gen, og at der nu blev handlet.

Der blev den 21. juni 2012 afholdt børnesamtale med D. D fortalte bl.a., at det

var godt at bo på Nordstjernen, men at han savnede sin mor og allerhelst ville

hjem til hende at bo. Socialrådgiveren talte med D om, at kommunen var ved

at finde et nyt opholdssted til ham og hans bror og om ændringer i samværet

med moren og E’s far.

Ved afgørelse af 21. juni 2012 meddelte Esbjerg Kommune afslag på morens

ansøgning om en uges ferie uden støtte med drengene. I en e-mail af 22. juni

2012 udtrykte moren stor utilfredshed med afgørelsen.

Den 3. juli 2012 var socialrådgiveren (vikar) på hjemmebesøg hos moren for

at oplyse, at kommunen var ved at finde et socialpædagogisk opholdssted til

drengene. Moren underskrev samme dag en samtykkeerklæring vedrørende

støttet samvær og anbringelse på et mindre opholdssted med henblik på be-

handling. Hun ønskede ikke længere at klage over afgørelsen om samvær i

ferien.

Der blev udarbejdet en forældrehandleplan af 4. juli 2012.

69/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 5. juli 2012 oplyste en psykolog fra PCBU, at den psykologiske undersø-

gelse ville blive påbegyndt efter sommerferien. Der var drøftelser om, hvorvidt

der skulle foretages en undersøgelse eller behandling af drengene.

I sagen ligger en udateret afgørelse om samvær, som ifølge afgørelsens ind-

hold gjaldt fra den 18. juli 2012, og indtil drengene ville blive anbragt på et

opholdssted.

Den 20. juli 2012 fremsendte socialrådgiveren (vikar) den børnefaglige under-

søgelse og handleplanen vedrørende D til moren, idet vikaren ikke kunne se,

at moren tidligere havde været partshørt vedrørende disse dokumenter.

Socialrådgiveren (vikar) bad den 27. juli 2012 en psykolog om at udarbejde en

forældrekompetenceundersøgelse af moren og E’s far. Vikaren skrev, at hun

var vikar, og at hun denne dag havde sidste arbejdsdag i kommunen.

Den 31. august 2012 blev der afholdt formøde på PCBU med henblik på psy-

kologisk udredning af D og E.

Den 4. september 2012 ringede moren til Esbjerg Kommune og fik bevilget to

timers samvær i forbindelse med hver af drengenes fødselsdage.

E’s far var den 22. oktober 2012 til statusmøde på Familieværkstedet. Det

fremgår af mødereferatet, at faren havde gået til samtaler, og at der skulle

tages stilling til det videre forløb. Faren ønskede ikke at give samtykke til, at E

kunne flyttes til en anden institution, idet han ønskede at få ham hjem at bo.

Det mente han, at han tidligere var blevet lovet.

Den 30. oktober 2012 lå rapporten vedrørende psykologisk undersøgelse af E

færdig. I konklusionen stod følgende:

”Som det fremgår af ovenstående er E en fuldt ud normalt begavet dreng

med gode kognitive forudsætninger for udvikling og indlæring.

Han bærer dog præg af, at hans tidlige opvækst har været kendetegnet

af perioder med udpræget mangel på stabilitet, forudsigelighed og den

tryghed, der ligger i at mærke, at de voksne automatisk og uden nogen

form for forbehold tager sig af, rummer og håndterer de udfordringer, der

naturligt følger med en hverdag i en familie.

E er en sensitiv og sårbar dreng, der ikke som en selvfølge besidder tro-

en på at blive set, hørt og forstået i sine følelser og behov. Familiesituati-

onen, kombineret med H’s følelsesmæssige ustabilitet, har i perioder

bragt E i situationer, hvor han har følt sig overset eller direkte afvist på

sine følelser.

70/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Han er overfølsom over for stressende påvirkninger, og har i bestræbel-

serne på at passe på sig selv og opnå kontrol udviklet nogle strategier,

som i hovedtræk har til formål at komme væk fra det ubehagelige, som

han ikke ved, hvordan han skal håndtere. Når han mærker sin sårbarhed

igennem enten sorg eller angst, reagerer han således typisk med en

stærk vrede, der har til formål at skræmme det eller den væk, der aktuelt

forstyrrer ham. Dette viser sig f.eks. i mit undersøgelsesforløb med ham,

hvor han gentagne gange reagerer med en voldsom vrede – nogle gange

ledsaget af fysiske udfald mod mig. På trods af den kontrollerede og

strukturerede testsituation, er det min vurdering, at E oplever testene i sig

selv som uforudsigelige med hensyn til, hvilke krav de stiller til ham.

Denne følelsesmæssige oplevelse aktiverer helt automatisk hans forsvar,

som spænder ben for hans gode kognitive forudsætninger og som så-

dan forhindrer ham i at få det optimale udbytte af dem.

Af både sagsakter og interviews med forældrene fremgår det, at E er født

ind i en tid med manglende stabilitet – både med hensyn til forældrenes

samliv samt H’s psykiske tilstand. H beskriver selv, hvordan hun var fø-

lelsesmæssigt ustabil, og at hun i perioder havde vanskeligt ved at tilgo-

dese E’s behov. (…)

Der er derfor baggrund for at antage, at H i perioder har været præget af

følelsesmæssigt underskud og manglende initiativ, hvilket må antages at

have haft en betydning for hendes evne til respons, engagement samt

støtte til regulering af E’s følelser. I interviewet med H giver hun endvide-

re selv udtryk for at have et begrænset overskud, hvilket har fået hende

til at erkende, at hun ikke kan tage stabilt vare på sine børns behov.

Der er ingen tvivl om, at E er et elsket barn af begge sine forældre. Dette

fremgår af deres fortællinger om ham og underbygges af deres ønske

om, at han skal passes godt på. Endvidere ses det af sagsakterne, at H

også har haft gode perioder, hvor hun har formået at holde struktur på

sin og børnenes hverdag samt overskud til at varetage deres behov og

tilbringe tid sammen med dem.

Samtidig er der dog grund til at antage, at kærligheden til ham ikke altid i

praksis har været betingelsesløs, eftersom det i perioder med følelses-

mæssigt underskud har været svært at rumme E’s ytringer om egne be-

hov samt stærke og vigtige følelser.

Erfaringer fra forskning vedrørende tilknytning og tidlig udvikling under-

streger betydningen af den tidlige mor/barnrelation. Det er på dette tids-

punkt – i dynamikken mellem mor og barn, hvor følelsesmæssig afstem-

ning og samstemning foregår – at grundlaget for barnets oplevelse af sig

selv og egne muligheder skabes. Her skabes også forudsætningerne for,

71/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at barnet udvikler evnen til i takt med sin udvikling at kunne regulere sig

og skelne mellem, hvad der f.eks. kan deles med andre, og hvad der er

privat.

Det er min vurdering, at E bærer præg af et usikkert tilknytningsmønster.

Man kan formulere det på den måde, at han har lært, at livet sammen

med andre ofte er uforudsigeligt og konfliktfyldt, og at voksne mennesker

ikke altid er garanter for, at konflikter håndteres relevant og hensigts-

mæssigt. Samtidig har han – godt hjulpet af sit intellekt – både erfaring

for, og interesse i, at indgå i relationer med andre, især voksne. Det er

min vurdering, at han under sine nuværende livsbetingelser er i færd

med at samle erfaringer med gode relationer til voksne, som stiller sig til

rådighed som garanter for tryghed, struktur og overskuelighed.

Såfremt E skal kunne udnytte sine kognitive potentialer og udvikle sig

hensigtsmæssigt såvel intellektuelt, socialt og følelsesmæssigt, er det

vigtigt at være opmærksom på at tilvejebringe de nødvendige forudsæt-

ninger for dette.

…

Med hensyn til videre behandling af E kan det ikke afvises, at han på et

tidspunkt vil have gavn af et legeterapiforløb.

Jeg vil dog understrege, at det lige nu har første prioritet at finde en løs-

ning på hans fremtidige bosituation, eftersom det har afgørende betyd-

ning for hans videre udvikling, at der skabes betingelser for vedvarende

stabilitet og tryghed i hans hverdag. Denne ro og stabilitet er endvidere

en forudsætning for, at E kan profitere af et terapeutisk forløb.

Det er endvidere min vurdering, at en væsentlig del af den fremtidige be-

handling med fordel kan foregå i hans nære relationer, hvor han bor; ef-

tersom det netop er i den relationelle dynamik, at vanskeligheder og kon-

flikter udspiller sig og skal finde sine løsninger. Med til dette hører også,

at E er interesseret i relationer – han søger de voksne både med hensyn

til kontakt, støtte og viden.”

Derudover havde psykologen opstillet 10 anbefalinger vedrørende E.

Den 13. november 2012 skrev lederen af Nordstjernen en e-mail til en ny so-

cialrådgiver i sagen. Han skrev bl.a.:

”Tak for telefonsnak tidligere i dag. Det er dejligt at der igen er kommet

en rådgiver på sagen vedr. D og E.

72/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

…

Begyndende i maj 2012, har vi presset meget på for en afklaring i forhold

til videreforanstaltning, idet det er stærkt uhensigtsmæssigt for børn at bo

så længe på en akutinstitution.

3. juli orienteres vi om at drengene er besluttet videreanbragt på op-

holdssted, som det fremgår af denne mail:

Fra:

(…)

Sendt:

3. juli 2012 12:50

…

Kære (…)

I forbindelse med at E og D skal flytte ud på opholdssted vil familie-

plejekonsulent og jeg gerne komme på besøg og høre nærmere om

drengene. (…)

Med venlig hilsen (…)

Efter sommeren, er der igangsat psykologiske udredninger af drengene

og vi er orienteret om at der i forlængelse heraf, skal foretages forældre-

evneundersøgelse vedr. begge forældre. Vi forstår at myndighed må ha-

ve prioriteret denne yderligere udredning af drengen højere end realise-

ring af beslutningen der fremgår af mail pr. 3/7.

…

På dit ønske om en helt aktuel statusbeskrivelse for D og E, kan jeg op-

lyse at vores observationsrapport fortsat er dækkende i forhold til vores

vurdering af børnenes behov. Eneste markante forhold jeg vil nævne, er

at deres behov for videreanbringelse er endnu mere presserende end vi

beskrev før sommeren. Vi har 25 % overbelægning på afdelingen og det

er hårdt for D og E at være i en så stor børnegruppe, der tilmed er sam-

mensat helt uden hensyn til enkelte børns behov. Der er mange opbrud i

gruppedynamikken og nye magtstrukturer der skal testes, kombineret

med at alle børnene er i et stadigt vakuum af uvished omkring deres si-

tuation.”

Den 11. december 2012 lå den psykologiske erklæring vedrørende D færdig. I

konklusionen stod følgende:

73/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”D bærer præg af en forvirret og omskiftelig opvækst med uforudsigelige

og svingende omsorgspersoner. Han fremstår som en dreng med en

usikker/ambivalent tilknytning, hvorfor han har et helt basalt behov for at

få mulighed for at knytte sig til en eller nogle få personer, hvilket forud-

sætter, at omsorgen i hverdagen varetages af få, gennemgående perso-

ner. En sikker tilknytning er afgørende for udviklingen af evnen til at dan-

ne nære relationer og knytte sig til andre, samt for at kunne slappe af

sammen med andre. En sikker tilknytning er hermed af afgørende og

grundlæggende betydning for en sund følelsesmæssig og social udvik-

ling og dermed også for at kunne få et godt liv.”

Derudover havde psykologen opstillet 8 punkter vedrørende D’s behov.

Den 12. december 2012 traf Esbjerg Kommune afgørelse om, at drengene

kunne komme på samvær hos moren fra den 24. til den 26. december 2012.

Den 23. januar 2013 skrev socialrådgiveren til Faglig Enhed, at D og E nu

havde været på Nordstjernen i 1�½ år, og han bad om et forslag til, hvor det

ville være bedst at anbringe de to drenge. Rådgiveren skrev, at sagen haste-

de ”en smule” i forhold til skoledelen, da drengene snarest skulle skrives ind

på en skole, afhængig af hvor de skulle bo. Rådgiveren skrev desuden, at der

var blevet snakket om, at opvækstmiljøet på vej X kunne være en mulighed,

idet fire andre fra Nordstjernen ligeledes skulle flytte dertil. De to sidste plad-

ser kunne således gives til D og E. En medarbejder fra Faglig Enhed skrev, at

sagen ville blive sat på til visitation i den efterfølgende uge.

Den 14. marts 2013 blev der udarbejdet en handleplan vedrørende D. Af

handleplanen fremgår, at der blev arbejdet på, at D og E blev videreanbragt

på et socialpædagogisk opholdssted snarest muligt.

Der foreligger en statusrapport af 16. april 2013 vedrørende D. Det fremgår

heraf bl.a., at D var tryg på Nordstjernen, og at han havde givet udtryk for, at

såfremt han engang skulle flytte, ville han gerne have, at det blev til et sted

som Nordstjernen, da pædagogerne der kunne passe på ham. Det er i status-

rapporten bemærket, at D havde skiftet familierådgiver tre gange på den tid,

hvor han havde boet på Nordstjernen.

Den 18. april 2013 underskrev moren en samtykkeerklæring vedrørende

drengenes flytning til opvækstmiljøet på vej X.

Den 23. april 2013 var moren til partshøringsmøde vedrørende bl.a. samvær.

I starten af maj 2013 flyttede E og D ind i det nyoprettede opvækstmiljø (…).

74/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagsfremstilling vedrørende F

F og hans storebror blev den 30. marts 2012 på grund af deres tiltagende og

voldsomt udadreagerende adfærd anbragt på Nordstjernen til observation. F

var på anbringelsestidspunktet 6 år gammel. F’s anden storebror blev anbragt

kort tid efter, idet han havde været på tur med sin skole. Formålet med an-

bringelsen var at opnå en afklaring af drengenes fremtidige behov for støtte

og at skabe en stabil og struktureret hverdag for børnene, så de kunne passe

deres skolegang og få udbytte af undervisningen.

Der blev den 16. april 2012 udarbejdet en fælles handleplan for de tre drenge.

Af handleplanen fremgår ovennævnte formål med anbringelsen på Nordstjer-

nen.

Den 26. april 2012 var der indskrivningsmøde på Nordstjernen vedrørende de

tre brødres indflytning og reaktion herpå.

Af en skoleudtalelse af 1. juni 2012 vedrørende F fremgår bl.a.:

”I den periode F har været tilknyttet Nordstjernen, har vi oplevet, at han

kommet udhvilet i skole, modsat hvad vi tidligere oplevede. Det betyder,

at F er mere rolig i visse situationer. F kommer nu også i skole i rent tøj

og sko, der passer ham.

Vi oplever, at der stadig er behov for støtte og guidning i leg og ved fagli-

ge opgaver. F har det stadig svært følelsesmæssigt og er meget udadre-

agerende i konfliktsituationer mellem børn og voksne, især når voksne

stiller krav til ham.

Det sociale samvær med de øvrige børn er stadig svært for F, da han vil

bestemme og sætte dagsorden for legen. (…)”

Nordstjernen udarbejdede en observationsrapport af 18. juni 2012 vedrørende

F. Der står i sammenfatningen bl.a. følgende:

”F er en følsom dreng, der har brug for omsorgsfulde og trygge voksne,

der professionelt kan arbejde med han vrede og frustration.

F er en dreng som er nem at holde af. Han har mange ressourcer som

han skal have ro til at videre udvikle.

Han er fagligt en intelligent dreng, derudover har han en stor ressource

ved, at han har nemt ved at skabe kontakt til andre.

75/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

F er en dreng, der har store vanskeligheder på det sociale og følelses-

mæssige område, og han udfordrer sine omgivelser dagligt. (…)

Det er vores opfattelse, at der pædagogisk skal være fokus på, at F blive

set, hørt og respekteret for den han er, men at dette vil kræve mange års

pædagogisk arbejde for at ændre de tillærte strategier og reaktions for-

mer han har opbygget.

Vores vurdering er, at F ikke skal undervises sammen med sin bror, men

undervises med jævnaldrende i specialklasseregi. (…)

Vi ved at familiær tilknytning er vigtigt for et barn der anbringes, og hvor

vigtigt det er, at fastholde og udvikle denne tilknytning, så der kan ske en

indre udvikling med barnet.

Vi vurdere derfor, at det optimal for de tre brødre vil være, at man bibe-

holder en anbringelse, hvor de er sammen. For at ændre den aggressive

og voldsomme adfærd hos de tre, vil det være vigtigt, at der arbejdes

med deres indbyrdes relation. Arbejdet vil være vanskeligt, hvis de an-

bringes hver for sig, da man så vil have svært ved, at gå ind og arbejde

på deres tidligere opbygget forsvar de har overfor hinanden og hermed

også omverdenen.

Vi vurdere, at for at sikre at det pædagogiske arbejde i fremtiden er opti-

malt, vil vi anbefale, at de tre bliver psykologisk udredt.”

Den 12. juli 2012 var der observationsmøde på Nordstjernen, hvor observati-

onsrapporterne blev gennemgået. F’s forældre gav samtykke til fortsat an-

bringelse på Nordstjernen og til udarbejdelse af psykologiske undersøgelser

af de tre brødre.

Familierådgiveren anmodede den 17. juli 2012 en psykolog om at foretage de

psykologiske undersøgelser.

Den 24. juli 2012 lå psykologundersøgelsen færdig. Vedrørende F står bl.a.:

”Samlede betragtninger

Der ses omfattende problemer med:

Problematiske svingende opmærksomhedsfunktioner, tilegnelse af ny,

alvorlige hukommelsesproblemer samt strategiproblemer svarende til ret

omfattende læringsproblemer.

…

76/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hans personstruktur viser alvorlige problemer rettet mod en tidlig skade

samt en social skade, men der ses også at han har potentialer til at over-

komme problemer i det rette læringsmiljø. Han er ikke præget af så vol-

delig ageren som de to andre brødre, men vender tingene indad. Der ses

ikke en depressions personforstyrrelse.

F må ud fra dette betragtes som en person med psykiske og sociale pro-

blemer, men dog ikke behandlingskrævende.

Der kan udledes at han ligeledes har en udviklingsbetinget tidlig og social

skade.

Der kan pædagogisk overvejes på:

at skabe en række positive situationer med høj grad af støtte hvor der

udvælges det vigtigste.

at der trænes og fastholdes hukommelse.

at der bør opstilles mindre belønningssystemer så han kan få synlig-

gjort at han opnår succes.

han skal se at andre faktisk kan lide ham for hvem han er!

Det må anses for nødvendigt med overvejelser rettet mod et familie pro-

jekt/familiepleje for at bearbejde de unormale tilknytningsmønstre samt

sociale mønstre som F styrer sin verden efter.”

Der foreligger en udviklingsplan af 22. oktober 2012 for F. Af udviklingsplanen

fremgår bl.a.:

”Udvikling og adfærd:

…

F virker til at få tryghed ved, at det er en velkendt personalegruppe, som

kan rumme hans frustration, vrede og at han er ked af det. Han kan ofte

slappe af, når han har en voksen for sig selv, hermed kan han guides i

de sociale relationer med andre, og skærmes for mange indtryk, som han

ellers ikke selv magter.

F fortæller, at han er glad for at bo på Nordstjernen. F har af personalet

fået at vide, at han kan blive boende indtil der findes et godt sted til ham.

Dette er han tilfreds med, personalet har dog måtte forvisse ham om, at

han ikke bliver placeret i et andet land, da han var bekymret for dette.

…

77/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skole og læring:

F går i 1. klasse på Z-skolen. Da F gik i 0. klasse blev han undervist i et

begrænset omfang inde i klassen, og tilbydes i stedet eneundervisning. F

er nu med i en normal klasse, men med støtte.

…

Familieforhold:

F taler om sine forældre, men giver ikke udtryk for, at han savner dem.

Han glæder sig, når han skal hjem på weekend.

…

Brødrene er flyttet fra Nordstjernen, således problematikken omkring

konflikter de tre imellem pt. ikke er eksisterende.

…

Pædagogiske metoder:

…

Gennem spejling, undersøgelse samt tilbyde alternative handlemulighe-

der, oparbejder vi en relation til F, der kan være grundlag for udvikling og

forbedring af hans trivsel og tilknytning.

(…) F’s tilbagekomst til Nordstjernen har påvirket mange af de andre

børn. Da F boede her sidst med sine brødre var der meget vold og man-

ge trusler, hvilket havde en negativ påvirkning på de andre børn, da de

blev rigtig bange og utrygge. Vi har snakket med børnene om at give F

en ny chance – det er gået rigtig fint, og børnene har taget godt imod

ham.”

Den 13. november 2012 sendte en ansat på Z-skolen en e-mail til rådgiveren i

sagen om, at skolen på baggrund af flere episoder og deraf følgende foræl-

drehenvendelser ville prøve at etablere hjemmeundervisning af F på Nord-

stjernen.

I en status af 10. december 2012 fra Nordstjernen står bl.a.:

”F’s problemstillinger og behov for massiv støtte, er stadig de samme

som beskrevet i observationsrapporten, samt i psykolograpporten hvor

der redegøres for at en omfattende hjælp er nødvendig.

…

78/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter F’s brødre er flyttet, har vi oplevet at han er mere afdæmpet. Han er

ikke voldelig i samme grad, men når der stilles for høje krav til ham,

kommer den voldelige adfærd frem.

Vi giver F faste rammer og en genkendelig struktur, (så godt som dette er

muligt på en akutinstitution). F har det svært når der kommer nye børn el-

ler nye vikarer på arbejde, han kører op og skaber konflikter med de an-

dre børn.

Som udgangspunkt er vores struktur, faste rammer og forudsigelige

hverdag med til at skabe trivsel for F, hvorfor vi oplever mindre udadrea-

gerende adfærd fra F.

I skolen er F ofte fraværende fra timer, han løber simpelthen væk og vil

ikke deltage i undervisningen. F har lige modtaget hjemmeundervisning i

14 dage pga. voldelig adfærd overfor andre børn på skolen. I sidste uge

startede han igen i klassen, men allerede torsdag havde hans adfærd

igen været så uacceptabel og han blev hjemsendt. I en periode vil han nu

modtage eneundervisning på skolen 10 timer ugentligt, fordelt på 4 dage.

(…)”

Ligeledes den 10. december 2012 lå den børnefaglige undersøgelse vedrø-

rende F færdig. I den faglige vurdering står bl.a. følgende:

”F er frivilligt anbragt udenfor hjemmet, og har profiteret af sit ophold på

døgninstitutionen Nordstjernen.

F har alvorlige vanskeligheder, på det følelsesmæssige og på det sociale

område, men vurderes ikke som behandlingskrævende, men som ha-

vende en udviklingsbetinget tidlig og social skade. Det vil kræve mange-

årig pædagogisk døgnbehandling at støtte F til at opnå et normalt vok-

senliv.

Med baggrund i dette er det vurderet, at F skal forblive døgnanbragt og

ikke kan hjemgives til forældrene, men at der er behov for at hans ophold

på akutinstitutionen erstattes af et permanent opholdssted/familie-pleje.”

Det fremgår af den børnefaglige undersøgelse, at F’s brødre efter få måneder

blev flyttet til en anden døgninstitution på grund af deres ”ekstremt voldelige”

adfærd.

Der var den 6. februar 2013 opfølgningsmøde vedrørende F på Nordstjernen.

79/80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af referatet, at F – efter at hans brødre var flyttet – havde udviklet

sig meget i den tid, han havde været på Nordstjernen. F var ikke længere så

udadreagerende, og han var blevet god til at tage voksenkontakt.

F blev beskrevet som en bange dreng, især når der skete nye ting, eller der

var nye voksne på afdelingen. F var på vagt over for nye voksne og forsøgte

at finde ud af, hvor han havde vedkommende henne. Yderligere er det nævnt,

at F havde det svært, når der var mange børn.

Om fremtiden stod der, at F skulle flytte til et opvækstmiljø i bydel Æ, og at

hans behov for professionel støtte i døgnregi ikke skulle undervurderes, selv-

om F viste positiv fremgang.

Den 7. februar 2013 blev der udarbejdet en handleplan for F.

80/80