Diabetesforeningens foretræde for Folketingets Socialudvalg 5. februar 2015
Baggrunden for Diabetesforeningens ønske om foretræde for Folketingets Socialudvalg er det
afventende lovforslag om standardisering af hjælpemidler til mennesker med diabetes.
Diabetesforeningen er bekymret for, at standardisering af
hjælpemidler vil betyde, at borgere med diabetes bliver dårligere
reguleret.
Dårlig regulering af blodsukkeret er alvorligt både for
diabetikerens livsværdi og for samfundsomkostningerne.
Diabetikere er afhængige af det rigtige udstyr for at kunne tage
vare på den udfordring, det er at regulere blodsukkeret.
De diabeteshjælpemidler, der er tale om her, er apparater og
tilhørende teststrimler til måling af blodsukker. På det danske
marked er der for tiden 20 til 30 forskellige blodsukker-
måleapparater fra forskellige producenter. Den teknologiske
udvikling vil betyde, at der fremover kommer endnu flere og
bedre apparater, der i endnu højere grad kan hjælpe diabetikeren
til at blive godt reguleret. Mennesker med diabetes er forskellige
og har derfor behov for forskellige apparater. Alder spiller ind,
men det gør de sociale og erhvervsmæssige vilkår også i meget
høj grad. Passer hjælpemidlet ikke til det menneske, der skal
bruge det, svækkes muligheden og motivationen til at måle, og
dermed forringes behandlingen.
321.000
danskere har diabetes
200.000
danskere lever med uopdaget diabetes.
750.000
danskere estimeres at have
prædiabetes.
600.000
danskere vil i 2025 have en
diabetesdiagnose (dette er et konservativt
estimat, idet de uopdagede tilfælde ikke er
medregnet).
Dårligt reguleret diabetes medfører øget risiko for
senkomplikationer
som amputation af ben og
fødder, blindhed, depression samt problemer med
hjerte og nyrer
31,5 mia. kr.
kostede diabetes årligt det danske
samfund i 2006. Det svarer til 1,9 % af Danmarks
BNP. Heraf udgjorde 9,5 mia. kr. det samlede
produktionstab som følge af invaliditet og for
tidlig død. 22 mia. kr. gik til direkte udgifter til
diabetes, herunder 17,5 mia. kr. til plejesektoren
og 4,5 mia. kr. til behandling af diabetes og
følgesygdomme
Dårligt regulerede diabetikere risikerer flere senkomplikationer og
dårligere livskvalitet. Udgifter til senkomplikationer er et stort
Diabetes type-2 rammer
socialt skævt,
både i
samfundsøkonomisk problem både på det sundhedsmæssige og
forekomst og dødelighed (grundet dårlig
sociale felt. Diabetes koster det danske samfund 31,5 mia. kr.
regulering af sygdommen)
årligt. Størstedelen af disse udgifter, er knyttet til omkostninger i
forbindelse med senkomplikationer, som fx amputationer. Dette
relaterer sig både til direkte behandlingsmæssige omkostninger, og indirekte omkostninger i form af tabt
arbejdskraft. Derfor kan standardisering af hjælpemidler, som resulterer i dårligere behandling, blive meget
dyrt for samfundet i længden.
Diabetesforeningen mener, at hverken standardisering eller frit valg er løsningen
Der findes ikke en standardløsning på blodsukkermåleapparater, der kan tilgodese alle behov hos unge,
gamle, aktive, svækkede eller immobile diabetikere. Et barn i behandling med insulinpumpe har ganske
andre behov end et ældre menneske i tabletbehandling. Sundhedsfagligt personale instruerer og underviser
deres patienter i at måle blodsukker og vigtigheden af måling. Men kun den enkelte diabetiker kender den
konkrete hverdag, hvor blodsukkermåling skal fungere. Derfor har diabetikere brug for valgmuligheder med
hensyn til måleudstyr. Muligheden for frit valg sikrer heller ikke, at diabetikere får det rette hjælpemiddel.
Allerede nu kommer nogle kommuner uden om forpligtelsen til at foretage en konkret og individuel
vurdering af ansøgerens behov for hjælpemidler ved at pege på muligheden for frit valg.