Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 111
Offentligt
Socialpædagogernes
Landsforbund
SLCLSEK
Brolæggerstræde 9
1211 København K
Telefon 72 48 60 00
Fax 72 48 60 01
Girokonto 402-3951
Ref.
Dok.nr.
Sag.nr.
02191
PMD
2374698
2011-SLCLSEK-
29. jan 2015
Kære Socialudvalg
Socialpædagogerne har med bekymring fulgt med i debatten om kommu-
nernes praksis med at opkræve forældrebetaling for anbragte børn med
handicap.
Kommunerne begrunder opkrævningen med, at børnene ikke har ’udvik-
lingspotentiale’ og derfor udelukkende har brug for pleje. I Århus Komme
drejer det sig angiveligt om 72 pct af alle de anbragte børn. I København er
tallet 24 pct. I Odense handler det om 19 pct af børnene.
Det er stærkt uheldig udvikling, der giver indtryk af, at kommunerne er
mere optagede af økonomi end af en faglig ordentlig indsats.
Socialpædagogerne ved, at alle børn har potentiale for udvikling. For nogle
børn er det de små ting det gælder. For andre er der tale om store ting. For
alle disse drenge og piger handler det om deres trivsel og livskvalitet. Det
bør hvile på en faglig vurdering i forhold til hvert enkelt barn og dets situa-
tion. Og vi mener derfor ikke, det giver mening at gennemføre en sådan
generel vurdering, som kommunerne tilsyneladende praktiserer. Vi mener,
det er uetisk at prisfastsætte, om nogle mennesker har udviklingspotentiale
eller ej. Og vi er dybt uenige i den principielle linje i disse sager.
Alle anbragte børn har krav på at blive mødt med pædagogisk faglighed,
indsigt og behandling. Det betyder, at der i hvert enkelt tilfælde tages ud-
gangspunkt i det enkelte barns behov og udviklingsmuligheder. Og det kræ-
ver, at der er pædagogisk uddannet personale på døgninstitutionerne.