SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelser af 28/1-15 fra Metta Carter og Aniella Bonnichsen om deres støttekoncert og adoptionskonference

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 110
Offentligt

Høringssvar på Helhedsanalysen af det danske adoptionssystem

D. 6. april 2013 kunne man i Politikken læse om fire etiopiske kvinder, som fortvivlede var mødt

op på den danske ambassade i Addis Abbeba efter, at deres børn var blevet franarret dem og

solgt til adoption i Danmark. Den ene var blevet lovet en øjenoperation, de andre blev lovet

økonomisk hjælp og løbende kontakt med deres børn i det fjerne Danmark.

Ingen af løfterne blev holdt, og alle fortryder de i dag, at de gav deres børn bort.

De fire kvinder, som kommer fra den samme by Asela i det etiopiske højland, fortæller alle den

samme historie om løfter og løgne fra børnehjemmet Enat Alem.

»Vi er blevet løjet for i lang tid«, siger Senait, som sendte sin nu 11-årige søn til Danmark for

fire år siden, da hendes mand døde, mens hun selv led af kræft i æggestokkene.»

Børnehjemmets direktør lovede mig en operation for min sygdom, ja, selv for mit syn. Vores

børn ville bevare fast kontakt til os, men i dag ved mange af os ikke engang, om de er i live.

Læs disse links

http://politiken.dk/indland/ECE1938229/fire-moedre-fulde-af-fortrydelse-fik-bremset-

adoptioner-fra-etiopien/

http://www.b.dk/politiko/millioner-afsaettes-til-at-stoppe-boernehoest

Dette er bare få ud af mange skandaler som medførte, at daværende socialminister Karen

Hækkerup forlangte, at der blev sat en helhedsanalyse i værk for at få afdækket situationen på

adoptionsområdet. I rapporten bliver dette dog pakket ind og fremstillet med vage

formuleringer om, at der gennem nogen tid har været en massiv adoptionsdebat ofte funderet

på enkeltsager.

I det hele taget at kalde dette for en Helhedsanalyse er meget misvisende, da der kun bliver

analyseret på en lille del af helheden, fokus bliver meget hurtigt fjernet fra de helt

grundlæggende problemer, og man undlader helt at komme ind til problemets kerne.

Hele rapporten beskrives ud fra adoptanternes perspektiv, og alle de elementer, der analyseres

på, er ligeledes overvejende beskrevet ud fra adoptanternes, formidlerne og myndighedernes

perspektiv

–

de adopteredes perspektiv får en ubetydelig rolle, mens de oprindelige forældre

knap nok bliver nævnt. Eksempelvis hedder hovedelement 4: forbedring af støtten til

adoptanter før og efter ”hjemtagelse” af et barn

- ikke et ord om støtte til de oprindelige

forældre eller støtte til adopterede børn og voksne.

Hvis man virkelig ville de uetiske adoptioner

på kant med loven til livs, ville det da være meget nærliggende at spørge de, som på egen krop har

oplevet det.

De adopterede mærker på egen krop, hvordan det er at leve adskilt fra hele sin

biologiske slægt, de burde selvfølgelig have et ganske afgørende ord at skulle have sagt, selv om

langt de fleste har været så små, så det nok er uhyre få, der husker adoptionen. De biologiske

forældre derimod, husker og har på egen krop har oplevet uetiske adoptioner på kant med loven,

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelser af 28/1-15 fra Metta Carter og Aniella Bonnichsen om deres støttekoncert og adoptionskonference

En ting, som også er stærkt kritisabelt er selve det adoptionssprog, som bliver anvendt

–

sprog som helt klart også er talt ud fra adoptanternes perspektiv. Et ord som adoptionshjælp

bliver nævnt adskillige gange uden, at det bliver defineret, hvem det er hjælp til

–

dog er det

meget tydeligt, at det er hjælp til adoptanterne

–

hjælp til de barnløse. Det er næppe nogen

hjælp for børn og forældre at blive skilt

ad. Der tales om, at børn bliver ”frigivet” til adoption

og ”hjemtaget”

- også misvisende ord ud fra adoptanternes perspektiv. For hverken børn eller

forældre er der tale om at komme hjem, når et barn bliver transporteret væk fra sit land og sin

oprindelige familie, og ordet frigivelse indikerer nærmest, at barnet har levet under fangenskab

i sin egen familie.

Fokus det helt forkerte sted

–

eller helt manglende fokus.

De biologiske forældre, som har mistet børn til adoption, sidder inde med en uvurderlig viden og

indsigt om, hvad det er, der foregår, og hvordan man ville kunne gøre det meget bedre

–

med

respekt og hensyntagen først og fremmest til de svage parter i adoptionstrekanten.

Men de

biologiske forældre er den eneste part i adoptionstrekanten, der ikke bliver spurgt. Hele

analysen er blevet tilrettelagt og udført på en sådan måde, at resultatet nærmest er givet på

forhånd.

I indledningen fastslås det, at Internationale adoptioner (IA) betragtes som en foranstaltning,

der tilgodeser børnene, som de primære,

men i samme moment nævnes hensynet til de barnløse.

På side

nævnes det, at ”det var udvalgets vurdering, at en offentlig formidling i meget

begrænset udstrækning ville være i stand til at indgå formidlingsaftaler i et omfang der ville

kunne imødekomme

ansøgernes behov for at adoptere”

- det er altså adoptanternes behov og

ikke børnenes, man har fokus på.

Allerede på side 14 har man vendt

fokus helt væk fra børnene som det primære,

da man pointerer,

de mest centrale udfordringer handler om, at antallet af børn til adoption falder.

Hvis det

handler om børnenes bedste, burde det vel være glædeligt, at flere børn kan blive hos deres

oprindelige familier frem for at blive sendt til adoption i fremmede lande.

På side 34 nævnes det at medarbejdere i organisationerne skal kunne sætte sig i ansøgers sted

–

ikke et ord om at kunne sætte sig i de oprindelige forældres eller de adopteredes sted. Det

nævnes endvidere, at adoptionssagen i flere lande afsluttes med et retsmøde, hvor ansøger skal

møde i retten, og at de kan få bistand af organisationen

–

ikke et ord om, at afgiver skal møde i

retten og kan få bistand.

Først på side 79 bliver det med en enkelt linje nævnt, at adopterede kan have behov for

yderligere oplysninger om deres baggrund, og først på side 100 nævnes der programmer, der

har til formål at forebygge at børn forlades, og på side 109 nævnes der programmer, der har til

formål at understøtte børnenes mulighed for at blive i familien eller landet.

Der omtales på side 16, at der skal stilles vejledning og støtte til rådighed for kommende

adoptanter

–

ikke et ord om vejledning og støtte til de oprindelige familier til hjælp til at beholde

deres egne børn. Man skal helt frem til side 91 for at se, at der kan være tale om at forberede

børnene på IA

–

stadig ikke et ord om forberedelse af de oprindelige forældre eller støtte til dem,

hverken før under eller efter eventuel bortadoption.

Der omtalers endvidere de formidlende organisationers opsøgende arbejde med at finde

samarbejdspartnere. Hvis adoption handler om at finde forældre til forældreløse, burde det da

være omvendt, at afgiverlandene opsøger samarbejdspartnere. Først på side 96 nævnes det at

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelser af 28/1-15 fra Metta Carter og Aniella Bonnichsen om deres støttekoncert og adoptionskonference

man kan vende strømmen af adoptionsansøgninger sådan, at afgiverlandet sender en ansøgning

til modtagerlandet og ikke omvendt.

På side 40 er der en skematisk fremstilling af adoptionsforløbet, en fremstilling, der starter med,

at barnets opvækst ophører hos forældre eller slægtninge, ikke et ord om, hvad der er sket

forinden, hvad der har ført til adoptionen, hvad der er gjort for at hjælpe forældrene til at

beholde deres egne børn, eller hvordan de er blevet rådgivet og vejledt.

En positiv ting er at der på side 107 står, at AC-Børnehjælp peger på, at hjælpearbejdet har fokus

på at opbygge kapacitet i afgiverlandet og dermed fjerne behovet for IA

På side 122 og 123 omtales der spørgeskemaer, som adoptanterne kunne udfylde om

adoptionsforløbet og den formidlende organisations håndtering af sagen. Der står, at på den

måde vil Familieretsafdelingen altid kunne få viden om eventuelle uhensigtsmæssigheder. Ville

det ikke være endnu mere givende at udlevere spørgeskemaer til de oprindelige familier om

adoptionsforløbet for at få afdækket hvilke uhensigtsmæssigheder, de har været udsat for?

På side 98 pointeres at et gensidigt respektfuldt samarbejde med det andet lands myndigheder

vurderes at være af betydning for at sikre, at adoptioner er forsvarlige, men da man samarbejder

med lande, som er yderst korrupte, er dette bestemt ikke nogen sikkerhed for, at adoptionerne

er lovlige, men snarere udtryk for en stiltiende aftale om at lukke øjnene for handel med børn.

Jeg mener, at respekten for de oprindelige familier og for børns ret til at blive i de oprindelige

familier må gå forud for respekten for et lands myndigheder.

De helt grundlæggende problemer i det nuværende adoptionssystem undgår man helt at

komme ind på.

Adoption bliver i det hele taget kun beskrevet som en positiv ting, der er godt for børnene, man

kommer slet ikke ind på de helt grundlæggende problemer, som adoption i sin nuværende form

afstedkommer for de børn og forældre, som bliver skilt fra hinanden. Det nævnes gentagne

gange hele rapporten igennem, at adoptionen kun må gennemføres, når det kan siges at være

barnets bedste, men der er intet som helst, der indikerer at det skulle være bedre for børn at

blive bortadopteret frem for at blive i deres oprindelige familier. Først på side 94 kommer man

med den vage formulering, at

man kan overveje om Danmark bør samarbejde med et land, hvis

det skaber usikkerhed om muligheden for at sikre at adoptionen sker til barnets bedste.

Adoption fører i uhyggeligt mange tilfælde til livslange traumer for de forældre og børn som

bliver skilt.

Adopterede og biologiske forældre lever i en konstant stresssituation

–

i uvidenhed

om hvordan der går ens nærmeste slægtninge, i uvidenhed om de er levende eller døde, i uvidenhed

om hele grundlaget for sin egen eksistens.

Disse alvorlige helt essentielle problemer, som

adoption medfører, bliver overhovedet ikke omtalt, og de kan aldrig afhjælpes af nok så

velforberedte og forstående adoptivforældre og nok så megen PAS-rådgivning.

På side 50 nævnes det som et grundvilkår, at stor fattigdom og behovet for IA ofte er

sammenhængende

–

med andre ord, det er nærmest det samme som at erkende, at vi udnytter

fattige lande ved at franarre dem deres børn.

På side 99 nævnes det at IA er en del af et samlet

fokus på børnevelfærd, men på side 105 og side 108 bemærkes det, at IA ikke er løsningen på

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelser af 28/1-15 fra Metta Carter og Aniella Bonnichsen om deres støttekoncert og adoptionskonference

fattigdom!

Det nævnes gentagne gange igennem hele analysen, at adoption hviler på tillid til

afgiverlandene. På side 15 fastslås det, at det er afgørende, at Danmark kan have tillid til de

afgiverlande, som der samarbejdes med, der står endvidere, at

der tages højde for umuligheden

af til enhver tid at have kendskab til alle trin i den måde opgaverne og adoptionssagerne varetages

på i alle samarbejdslande. Dette er for mig at se det samme som at fralægge sig ethvert ansvar og

stiltiende at acceptere uetiske adoptioner

–

dette gentages på side 117, hvor der står, at det blev

tilkendegivet, at afsættet for tilrettelæggelsen af et effektivt tilsyn nødvendigvis må være, at der

ikke kan opnås fuld sikkerhed for, at alle adoptioner er fuldt etisk forsvarlige.

På side 20 nævnes

det, at der må være

en vis adgang til de mest centrale dokumenter

i afgiverlandets sag, hvis det

måtte vise sig nødvendigt, f.eks i en situation, hvor tilliden til et afgiverlands håndtering af

adoptionsområdet i et vist omfang er svækket. - det er overhovedet ikke godt nok. Det må da

være en selvfølge, at der er fuldt adgang til samtlige dokumenter, og er der overhovedet lande,

som har vist, at de er tilliden værdig?

Disse udtalelser viser klart og tydeligt, at man ser igennem fingre med, at der bliver foretaget

uetiske adoptioner, som man ikke på nogen måde kan dokumentere lovligheden af.

På side 124 nævnes det, at uanset at der fra forskellig side er givet udtryk for at tilsynet ikke

overlades til afgiverlandet kan de danske myndigheder ikke udøve tilsyn i et andet land. Noget

andet er om de danske myndigheder er i stand til at få tilstrækkelige oplysninger om forholdene

i landet til, at Familierretsafdelingen kan have tillid til det. Hvis målet er at alt skal foregå etisk

og juridisk korrekt, må det være i begge landes interesse, at der er fuld adgang til samtlige

dokumenter og fuld gennemsigtighed i hele processen og økonomien. Det skulle være et

selvfølgeligt krav for at kunne indgå i et samarbejde. Det gentages mange gange, at samarbejdet

bygger på tillid, men hvis man har tillid, skulle der jo heller ikke være noget til hinder for, at alle

dokumenter er åbne og tilgængelige, at ville se dokumenter er ikke nødvendigvis udtryk for

mistillid, men udtryk for gensidig respekt og ansvarlighed for at alt foregår korrekt. På side 61

står der direkte, at man må erkende, at risikoen for ulovlige forhold er tilstede.

På side 118 nævnes det, at der er for tætte relationer mellem myndigheder organisationer i

udførelsen af tilsynet. På side 105 omtales det, at misforholdet mellem antallet af adoptanter

og børn til adoption giver et rum for at udnytte dette fra afgiverlandes side. Det indebærer en

risiko for at et børnehjem, der modtager støtte til driften, bliver afhængig af denne støtte og

dermed

reelt tvunget til at aflevere børn til adoption.

Ved gennemgang af adoptionsnævnets årsberetning, kan man endvidere læse hvor lemfældigt

hele dette område behandles. Der omtales en sag om et søskendepar, som viste sig at være ældre

end antaget. Der var tre sager om formodning om, at der havde fundet seksuelle krænkelser

sted på det børnehjem børnene havde opholdt sig. I to af sagerne, mente nævnet ikke det kunne

udtale sig om, hvad der var sket, men at det på baggrund af børnenes adfærd ikke kunne afvises,

at der havde fundet overgreb sted, og i en sag mente nævnet ikke, man kunne udtale sig om, der

havde fundet overgreb sted. Nævnet har indberettet sagerne til Ankestyrelsen, men det fremgår

ikke, om der overhovedet er foretaget nogle konsekvenser af dette.

Det nævnes endvidere at de danske adoptionsmyndigheder har indført et krav 5 september

2012 om en særlig samtale med de biologiske forældre, for at sikre, at de kender

retsvirkningerne af samtykke til adoption. Nævnet havde ikke mulighed for at tage stilling til

om gengivelsen af samtalerne var retvisende og dækkende i forhold tid det, der måtte være sket,

ligesom nævnet ikke fortog en egentlig kontrol af, om alle formalia var overholdt. Nævnet

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelser af 28/1-15 fra Metta Carter og Aniella Bonnichsen om deres støttekoncert og adoptionskonference

modtog fire sager, som der alle var bemærkninger til. I to af sagerne var der tvivl om, hvorvidt

den biologiske mor havde modtaget tilstrækkelig vejledning, men AC-børnehjælps

kontaktperson indestod for, at mødrene havde modtaget tilstrækkelig vejledning. I to sager

sager havde der været tvivl om, hvorvidt en forældre var afgået ved døden. Nævnet fandt dog

ikke anledning til at kritisere organisationens sagsbehandling.

Nævnet havde gennemgået 49 adoptionssager fra Nigeria, hensigten var at belyse hvilke

dokumenter, der forelå i sagerne. Hovedparten var hittebørn, og kun en lille del var afgivet med

forældrenes samtykke. Gennemgangen viste, at der ikke findes frigivelsesdokumenter, da disse

er fortrolige. Nævnet valgte at udtage seks sager til gennemgang, og alle seks sager gav

anledning til bemærkninger i forhold til oplysningsniveauet. Nævnet vurderede at der var

behov for et skærpet tilsyn i forhold til adoptioner fra Nigeria.

Dette er overhovedet ikke godt nok, der burde være et øjeblikkeligt stop for adoptioner, som

der ikke er nogen dokumentation for lovligheden af. Vi ville aldrig acceptere, hvis det var danske

børn, hvis liv og skæbne, der blev skaltet og valtet med på den måde.

Hvordan kan vi gøre det bedre?

Det korte svar

–

spørg de oprindelige forældre og spørg de voksne adopterede, det er os, der på

egen krop ved, hvad det vil sige at måtte leve adskilt fra nære slægtninge. Adoption bliver fra

formidlernes og modtagernes side betegnet som en positiv ting, en human handling , der drejer

sig om at give børn bedre muligheder, end de er født ind til. Men det er langt fra den fulde

sandhed. Adoption medfører i overordentlig mange tilfælde livslange traumer for såvel de børn

som de forældre, der oplever at blive adskilt.

Adoption bygger i høj grad på social og global ulighed

–

det er udnyttelse af mennesker i svagere

position - og dermed ikke i overensstemmelse med en etisk høj standart. Derfor må målet være,

at sikre at bevare de oprindelige familier intakte. Man skal altid handle til barnets bedste, og det

indebærer at man sørger for hjælp til de udsatte familier til at beholde deres egne børn.

Målet må derfor være at gøre adoptioner helt overflødige. Kun børn, som har mistet hele deres

oprindelige slægt

–

eller hvis familie trods massiv hjælp alligevel ikke magter opgaven til

barnets bedste, bør tilbydes en ny familie, som kan varetage barnets opvækst.

De, som måtte overveje bortadoption skal være fuldt informerede om konsekvenserne ved

adoption både på godt og på ondt, så de virkelig har mulighed for at træffe et informeret valg

Hvis adoption bliver beslutningen sørg for, at det er en åben adoption, hvor kontakten bliver

vedligeholdt, den ny familie bør over en tid leve og bo sammen med den oprindelige familie, så

de kan lære hinanden at kende, og kun hvis den oprindelige familie og barnet kan godkende

adoptivfamilien, kan adoptionen foretages, men med faste rammer for omfanget af og måden

kontakten skal vedligeholdes på.

Sørg for organisering af biologiske forældre, der har mistet børn til adoption. Alene i Danmark

er der omkring 10.000 kvinder, der har mistet børn til adoption, kvinder som står helt uden den

nødvendige hjælp fra officiel side. Alle andre, som på anden måde mister deres børn, får helt

naturligt hjælp, Til sammenligning er der ca. 30.000 adopterede i Danmark, men det er kun

adoptanterne, der er sikret hjælp og rådgivning. PAS-rådgivning til bioforældre, genoprejsning,

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelser af 28/1-15 fra Metta Carter og Aniella Bonnichsen om deres støttekoncert og adoptionskonference

hjælp til at finde og blive genforenet med bortadopterede børn.

Tag f.eks. 100 sager eventuelt fra et konkret land

–

gå til bunds i dem

–

hvor mange er

fejlbehæftede, hvad består fejlene i, ret op på fejlene, lav en strategi for, hvad kan vi gøre for i

fremtiden at undgå tilsvarene fejl

Hjælp og rådgivning til de adopterede, som ønsker kontakt med biofamilie og bio-søskende

Så få led som muligt i adoptionsprocessen

–

fuld gennemskuelighed

–

gennemsigtighed

Tillidsprincippet tages op til revision. For at man kan have tillid, må der være fuld gensidig

adgang til samtlige dokumenter i afgiver- og modtagerlande og fuld gensidig gennemskuelighed

i hele adoptionsprocessen samt gennemskuelighed i økonomien.

Børn, der har levende forældre, der godt kan tage sig af dem, skal ikke være på børnehjem, men

hjem til deres egne forældre .

Stop børnehjemsturisme

Få centrale børnehjem for hittebørn

–

lokalbefolkningen skal være orienteret om at disse

børnehjem findes - organiseret dna-test til at matche hittebørn med forældre, hvis børn er

forsvundet, således at man har stor chance for at få børnene genforenet med forældrene, inden

man risikerer, at de er sendt ud af landet til adoption. Fuld, registrering af øvrige børn.

Nedlæggelse af børnehjem til børn, der har levende forældre, der godt kan tage sig af dem

En overordnet international arbejdsgruppe, som sikrer et overblik over samtlige afgiver og

modtagerlande og sikrer en ensartet høj etisk og juridisk standart overalt. Enhver, som får

mistanke til uønsket adfærd, kan ind rapportere til arbejdsgruppen, som så undersøger og

afdækker problematikken og om nødvendigt stopper for adoption fra eller til det pågældende

land, indtil landet igen har vist, at det kan leve op til den givne høje standart. Endvidere skal

arbejdsgruppen stå for alle økonomiske forhandlinger, og således forebygge, at de enkelte lande

kan spille hinanden ud.

Med venlig hilsen

Aniella Bonnichsen

Adoptionstrekanten