Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 110
Offentligt
1491345_0001.png
Høringssvar på Helhedsanalysen af det danske adoptionssystem
D. 6. april 2013 kunne man i Politikken læse om fire etiopiske kvinder, som fortvivlede var
mødt op på den danske ambassade i Addis Abbeba efter, at deres børn var blevet franarret
dem og solgt til adoption i Danmark. Den ene var blevet lovet en øjenoperation, de andre blev
lovet økonomisk hjælp og løbende kontakt med deres børn i det fjerne Danmark.
Ingen af løfterne blev holdt, og alle fortryder de i dag, at de gav deres børn bort.
De fire kvinder, som kommer fra den samme by Asela i det etiopiske højland, fortæller alle den
samme historie om løfter og løgne fra børnehjemmet Enat Alem.
»Vi er blevet løjet for i lang tid«, siger Senait, som sendte sin nu 11-årige søn til Danmark for
fire år siden, da hendes mand døde, mens hun selv led af kræft i æggestokkene.»
Børnehjemmets direktør lovede mig en operation for min sygdom, ja, selv for mit syn. Vores
børn ville bevare fast kontakt til os, men i dag ved mange af os ikke engang, om de er i live.
Læs disse links
http://politiken.dk/indland/ECE1938229/fire-moedre-fulde-af-fortrydelse-fik-bremset-
adoptioner-fra-etiopien/
http://www.b.dk/politiko/millioner-afsaettes-til-at-stoppe-boernehoest
Dette er bare få ud af mange skandaler som medførte, at daværende socialminister Karen
Hækkerup forlangte, at der blev sat en helhedsanalyse i værk for at få afdækket situationen på
adoptionsområdet. I rapporten bliver dette dog pakket ind og fremstillet med vage
formuleringer om, at der gennem nogen tid har været en massiv adoptionsdebat ofte funderet
på enkeltsager.
I det hele taget at kalde dette for en Helhedsanalyse er meget misvisende, da der kun bliver
analyseret på en lille del af helheden, fokus bliver meget hurtigt fjernet fra de helt
grundlæggende problemer, og man undlader helt at komme ind til problemets kerne.
Hele rapporten beskrives ud fra adoptanternes perspektiv, og alle de elementer, der
analyseres på, er ligeledes overvejende beskrevet ud fra adoptanternes, formidlerne og
myndighedernes perspektiv
–
de adopteredes perspektiv får en ubetydelig rolle, mens de
oprindelige forældre knap nok bliver nævnt. Eksempelvis hedder hovedelement 4: forbedring
af støtten til adoptanter før og efter ”hjemtagelse” af et
barn - ikke et ord om støtte til de
oprindelige forældre eller støtte til adopterede børn og voksne.
Hvis man virkelig ville de
uetiske adoptioner på kant med loven til livs, ville det da være meget nærliggende at spørge de,
som på egen krop har oplevet det.
De adopterede mærker på egen krop, hvordan det er at leve
adskilt fra hele sin biologiske slægt, de burde selvfølgelig have et ganske afgørende ord at
skulle have sagt, selv om langt de fleste har været så små, så det nok er uhyre få, der husker
adoptionen. De biologiske forældre derimod, husker og har på egen krop har oplevet uetiske
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelser af 28/1-15 fra Metta Carter og Aniella Bonnichsen om deres støttekoncert og adoptionskonference
1491345_0002.png
En ting, som også er stærkt kritisabelt er selve det adoptionssprog, som bliver anvendt
–
et
sprog som helt klart også er talt ud fra adoptanternes perspektiv. Et ord som adoptionshjælp
bliver nævnt adskillige gange uden, at det bliver defineret, hvem det er hjælp til
–
dog er det
meget tydeligt, at det er hjælp til adoptanterne
–
hjælp til de barnløse. Det er næppe nogen
hjælp for børn og forældre at blive skilt ad. Der tales
om, at børn bliver ”frigivet” til adoption
og ”hjemtaget”
- også misvisende ord ud fra adoptanternes perspektiv. For hverken børn eller
forældre er der tale om at komme hjem, når et barn bliver transporteret væk fra sit land og sin
oprindelige familie, og ordet frigivelse indikerer nærmest, at barnet har levet under
fangenskab i sin egen familie.
Fokus det helt forkerte sted
–
eller helt manglende fokus.
adoptioner på kant med loven,
De biologiske forældre, som har mistet børn til adoption, sidder
inde med en uvurderlig viden og indsigt om, hvad det er, der foregår, og hvordan man ville kunne
gøre det meget bedre
–
med respekt og hensyntagen først og fremmest til de svage parter i
adoptionstrekanten.
Men de biologiske forældre er den eneste part i adoptionstrekanten, der
ikke bliver spurgt. Hele analysen er blevet tilrettelagt og udført på en sådan måde, at resultatet
nærmest er givet på forhånd.
I indledningen fastslås det, at Internationale adoptioner (IA) betragtes som en foranstaltning,
der tilgodeser børnene, som de primære,
men i samme moment nævnes hensynet til de
barnløse.
På side
nævnes det, at ”det var udvalgets vurdering, at en offentlig formidling i meget
begrænset udstrækning ville være i stand til at indgå formidlingsaftaler i et omfang der ville
kunne imødekomme
ansøgernes behov for at adoptere”
- det er altså adoptanternes behov og
ikke børnenes, man har fokus på.
Allerede på side 14 har man vendt
fokus helt væk fra børnene som det primære,
da man
pointerer, at
de mest centrale udfordringer handler om, at antallet af børn til adoption falder.
Hvis det handler om børnenes bedste, burde det vel være glædeligt, at flere børn kan blive hos
deres oprindelige familier frem for at blive sendt til adoption i fremmede lande.
På side 34 nævnes det at medarbejdere i organisationerne skal kunne sætte sig i ansøgers sted
–
ikke et ord om at kunne sætte sig i de oprindelige forældres eller de adopteredes sted. Det
nævnes endvidere, at adoptionssagen i flere lande afsluttes med et retsmøde, hvor ansøger
skal møde i retten, og at de kan få bistand af organisationen
–
ikke et ord om, at afgiver skal
møde i retten og kan få bistand.
Først på side 79 bliver det med en enkelt linje nævnt, at adopterede kan have behov for
yderligere oplysninger om deres baggrund, og først på side 100 nævnes der programmer, der
har til formål at forebygge at børn forlades, og på side 109 nævnes der programmer, der har til
formål at understøtte børnenes mulighed for at blive i familien eller landet.
Der omtales på side 16, at der skal stilles vejledning og støtte til rådighed for kommende
adoptanter
–
ikke et ord om vejledning og støtte til de oprindelige familier til hjælp til at
beholde deres egne børn. Man skal helt frem til side 91 for at se, at der kan være tale om at
forberede børnene på IA
–
stadig ikke et ord om forberedelse af de oprindelige forældre eller
støtte til dem, hverken før under eller efter eventuel bortadoption.
Der omtalers endvidere de formidlende organisationers opsøgende arbejde med at finde
samarbejdspartnere. Hvis adoption handler om at finde forældre til forældreløse, burde det da
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelser af 28/1-15 fra Metta Carter og Aniella Bonnichsen om deres støttekoncert og adoptionskonference
1491345_0003.png
være omvendt, at afgiverlandene opsøger samarbejdspartnere. Først på side 96 nævnes det at
man kan vende strømmen af adoptionsansøgninger sådan, at afgiverlandet sender en
ansøgning til modtagerlandet og ikke omvendt.
På side 40 er der en skematisk fremstilling af adoptionsforløbet, en fremstilling, der starter
med, at barnets opvækst ophører hos forældre eller slægtninge, ikke et ord om, hvad der er
sket forinden, hvad der har ført til adoptionen, hvad der er gjort for at hjælpe forældrene til at
beholde deres egne børn, eller hvordan de er blevet rådgivet og vejledt.
En positiv ting er at der på side 107 står, at AC-Børnehjælp peger på, at hjælpearbejdet har
fokus på at opbygge kapacitet i afgiverlandet og dermed fjerne behovet for IA
På side 122 og 123 omtales der spørgeskemaer, som adoptanterne kunne udfylde om
adoptionsforløbet og den formidlende organisations håndtering af sagen. Der står, at på den
måde vil Familieretsafdelingen altid kunne få viden om eventuelle uhensigtsmæssigheder.
Ville det ikke være endnu mere givende at udlevere spørgeskemaer til de oprindelige familier
om adoptionsforløbet for at få afdækket hvilke uhensigtsmæssigheder, de har været udsat for?
På side 98 pointeres at et gensidigt respektfuldt samarbejde med det andet lands
myndigheder vurderes at være af betydning for at sikre, at adoptioner er forsvarlige, men da
man samarbejder med lande, som er yderst korrupte, er dette bestemt ikke nogen sikkerhed
for, at adoptionerne er lovlige, men snarere udtryk for en stiltiende aftale om at lukke øjnene
for handel med børn. Jeg mener, at respekten for de oprindelige familier og for børns ret til at
blive i de oprindelige familier må gå forud for respekten for et lands myndigheder.
De helt grundlæggende problemer i det nuværende adoptionssystem undgår man helt at
komme ind på.
Adoption bliver i det hele taget kun beskrevet som en positiv ting, der er godt for børnene,
man kommer slet ikke ind på de helt grundlæggende problemer, som adoption i sin
nuværende form afstedkommer for de børn og forældre, som bliver skilt fra hinanden. Det
nævnes gentagne gange hele rapporten igennem, at adoptionen kun må gennemføres, når det
kan siges at være barnets bedste, men der er intet som helst, der indikerer at det skulle være
bedre for børn at blive bortadopteret frem for at blive i deres oprindelige familier. Først på
side 94 kommer man med den vage formulering, at
man kan overveje om Danmark bør
samarbejde med et land, hvis det skaber usikkerhed om muligheden for at sikre at adoptionen
sker til barnets bedste.
Adoption fører i uhyggeligt mange tilfælde til livslange traumer for de forældre og børn som
bliver skilt.
Adopterede og biologiske forældre lever i en konstant stresssituation
–
i uvidenhed
om hvordan der går ens nærmeste slægtninge, i uvidenhed om de er levende eller døde, i
uvidenhed om hele grundlaget for sin egen eksistens.
Disse alvorlige helt essentielle problemer,
som adoption medfører, bliver overhovedet ikke omtalt, og de kan aldrig afhjælpes af nok så
velforberedte og forstående adoptivforældre og nok så megen PAS-rådgivning.
På side 50 nævnes det som et grundvilkår, at stor fattigdom og behovet for IA ofte er
sammenhængende
–
med andre ord, det er nærmest det samme som at erkende, at vi udnytter
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelser af 28/1-15 fra Metta Carter og Aniella Bonnichsen om deres støttekoncert og adoptionskonference
fattige lande ved at franarre dem deres børn.
På side 99 nævnes det at IA er en del af et samlet
fokus på børnevelfærd, men på side 105 og side 108 bemærkes det, at IA ikke er løsningen på
fattigdom!
Det nævnes gentagne gange igennem hele analysen, at adoption hviler på tillid til
afgiverlandene. På side 15 fastslås det, at det er afgørende, at Danmark kan have tillid til de
afgiverlande, som der samarbejdes med, der står endvidere, at
der tages højde for umuligheden
af til enhver tid at have kendskab til alle trin i den måde opgaverne og adoptionssagerne
varetages på i alle samarbejdslande. Dette er for mig at se det samme som at fralægge sig
ethvert ansvar og stiltiende at acceptere uetiske adoptioner
–
dette gentages på side 117, hvor
der står, at det blev tilkendegivet, at afsættet for tilrettelæggelsen af et effektivt tilsyn
nødvendigvis må være, at der
ikke kan opnås fuld sikkerhed for, at alle adoptioner er fuldt etisk
forsvarlige.
På side 20 nævnes det, at der må være
en vis adgang til de mest centrale
dokumenter
i afgiverlandets sag, hvis det måtte vise sig nødvendigt, f.eks i en situation, hvor
tilliden til et afgiverlands håndtering af adoptionsområdet i et vist omfang er svækket. - det
er overhovedet ikke godt nok. Det må da være en selvfølge, at der er fuldt adgang til samtlige
dokumenter, og er der overhovedet lande, som har vist, at de er tilliden værdig?
Disse udtalelser viser klart og tydeligt, at man ser igennem fingre med, at der bliver foretaget
uetiske adoptioner, som man ikke på nogen måde kan dokumentere lovligheden af.
På side 124 nævnes det, at uanset at der fra forskellig side er givet udtryk for at tilsynet ikke
overlades til afgiverlandet kan de danske myndigheder ikke udøve tilsyn i et andet land. Noget
andet er om de danske myndigheder er i stand til at få tilstrækkelige oplysninger om
forholdene i landet til, at Familierretsafdelingen kan have tillid til det. Hvis målet er at alt skal
foregå etisk og juridisk korrekt, må det være i begge landes interesse, at der er fuld adgang til
samtlige dokumenter og fuld gennemsigtighed i hele processen og økonomien. Det skulle være
et selvfølgeligt krav for at kunne indgå i et samarbejde. Det gentages mange gange, at
samarbejdet bygger på tillid, men hvis man har tillid, skulle der jo heller ikke være noget til
hinder for, at alle dokumenter er åbne og tilgængelige, at ville se dokumenter er ikke
nødvendigvis udtryk for mistillid, men udtryk for gensidig respekt og ansvarlighed for at alt
foregår korrekt. På side 61 står der direkte, at man må erkende, at risikoen for ulovlige forhold
er tilstede.
På side 118 nævnes det, at der er for tætte relationer mellem myndigheder organisationer i
udførelsen af tilsynet. På side 105 omtales det, at misforholdet mellem antallet af adoptanter
og børn til adoption giver et rum for at udnytte dette fra afgiverlandes side. Det indebærer en
risiko for at et børnehjem, der modtager støtte til driften, bliver afhængig af denne støtte og
dermed
reelt tvunget til at aflevere børn til adoption.
Ved gennemgang af adoptionsnævnets årsberetning, kan man endvidere læse hvor lemfældigt
hele dette område behandles. Der omtales en sag om et søskendepar, som viste sig at være
ældre end antaget. Der var tre sager om formodning om, at der havde fundet seksuelle
krænkelser sted på det børnehjem børnene havde opholdt sig. I to af sagerne, mente nævnet
ikke det kunne udtale sig om, hvad der var sket, men at det på baggrund af børnenes adfærd
ikke kunne afvises, at der havde fundet overgreb sted, og i en sag mente nævnet ikke, man
kunne udtale sig om, der havde fundet overgreb sted. Nævnet har indberettet sagerne til
Ankestyrelsen, men det fremgår ikke, om der overhovedet er foretaget nogle konsekvenser af
dette.
Det nævnes endvidere at de danske adoptionsmyndigheder har indført et krav 5 september
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelser af 28/1-15 fra Metta Carter og Aniella Bonnichsen om deres støttekoncert og adoptionskonference
1491345_0005.png
2012 om en særlig samtale med de biologiske forældre, for at sikre, at de kender
retsvirkningerne af samtykke til adoption. Nævnet havde ikke mulighed for at tage stilling til
om gengivelsen af samtalerne var retvisende og dækkende i forhold tid det, der måtte være
sket, ligesom nævnet ikke fortog en egentlig kontrol af, om alle formalia var overholdt. Nævnet
modtog fire sager, som der alle var bemærkninger til. I to af sagerne var der tvivl om, hvorvidt
den biologiske mor havde modtaget tilstrækkelig vejledning, men AC-børnehjælps
kontaktperson indestod for, at mødrene havde modtaget tilstrækkelig vejledning. I to sager
sager havde der været tvivl om, hvorvidt en forældre var afgået ved døden. Nævnet fandt dog
ikke anledning til at kritisere organisationens sagsbehandling.
Nævnet havde gennemgået 49 adoptionssager fra Nigeria, hensigten var at belyse hvilke
dokumenter, der forelå i sagerne. Hovedparten var hittebørn, og kun en lille del var afgivet
med forældrenes samtykke. Gennemgangen viste, at der ikke findes frigivelsesdokumenter, da
disse er fortrolige. Nævnet valgte at udtage seks sager til gennemgang, og alle seks sager gav
anledning til bemærkninger i forhold til oplysningsniveauet. Nævnet vurderede at der var
behov for et skærpet tilsyn i forhold til adoptioner fra Nigeria.
Dette er overhovedet ikke godt nok, der burde være et øjeblikkeligt stop for adoptioner, som
der ikke er nogen dokumentation for lovligheden af. Vi ville aldrig acceptere, hvis det var
danske børn, hvis liv og skæbne, der blev skaltet og valtet med på den måde.
Adoption bygger i høj grad på social og global ulighed
–
det er udnyttelse af mennesker i
svagere position - og dermed ikke i overensstemmelse med en etisk høj standart. Derfor må
målet være, at sikre at bevare de oprindelige familier intakte. Man skal altid handle til barnets
bedste, og det indebærer at man sørger for hjælp til de udsatte familier til at beholde deres
egne børn.
Målet må derfor være at gøre adoptioner helt overflødige. Kun børn, som har mistet hele
deres oprindelige slægt
–
eller hvis familie trods massiv hjælp alligevel ikke magter opgaven
til barnets bedste, bør tilbydes en ny familie, som kan varetage barnets opvækst.
De, som måtte overveje bortadoption skal være fuldt informerede om konsekvenserne ved
adoption både på godt og på ondt, så de virkelig har mulighed for at træffe et informeret valg
Hvis adoption bliver beslutningen sørg for, at det er en åben adoption, hvor kontakten bliver
vedligeholdt, den ny familie bør over en tid leve og bo sammen med den oprindelige familie, så
de kan lære hinanden at kende, og kun hvis den oprindelige familie og barnet kan godkende
adoptivfamilien, kan adoptionen foretages, men med faste rammer for omfanget af og måden
kontakten skal vedligeholdes på.
Det korte svar
–
spørg de oprindelige forældre og spørg de voksne adopterede, det er os, der
på egen krop ved, hvad det vil sige at måtte leve adskilt fra nære slægtninge. Adoption bliver
fra formidlernes og modtagernes side betegnet som en positiv ting, en human handling , der
drejer sig om at give børn bedre muligheder, end de er født ind til. Men det er langt fra den
fulde sandhed. Adoption medfører i overordentlig mange tilfælde livslange traumer for såvel
de børn som de forældre, der oplever at blive adskilt.
Hvordan kan vi gøre det bedre?
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelser af 28/1-15 fra Metta Carter og Aniella Bonnichsen om deres støttekoncert og adoptionskonference
Sørg for organisering af biologiske forældre, der har mistet børn til adoption. Alene i Danmark
er der omkring 10.000 kvinder, der har mistet børn til adoption, kvinder som står helt uden
den nødvendige hjælp fra officiel side. Alle andre, som på anden måde mister deres børn, får
helt naturligt hjælp, Til sammenligning er der ca. 30.000 adopterede i Danmark, men det er
kun adoptanterne, der er sikret hjælp og rådgivning. PAS-rådgivning til bioforældre,
genoprejsning, hjælp til at finde og blive genforenet med bortadopterede børn.
Tag f.eks. 100 sager eventuelt fra et konkret land
–
gå til bunds i dem
–
hvor mange er
fejlbehæftede, hvad består fejlene i, ret op på fejlene, lav en strategi for, hvad kan vi gøre for i
fremtiden at undgå tilsvarene fejl
Hjælp og rådgivning til de adopterede, som ønsker kontakt med biofamilie og bio-søskende
Så få led som muligt i adoptionsprocessen
–
fuld gennemskuelighed
–
gennemsigtighed
Tillidsprincippet tages op til revision. For at man kan have tillid, må der være fuld gensidig
adgang til samtlige dokumenter i afgiver- og modtagerlande og fuld gensidig
gennemskuelighed i hele adoptionsprocessen samt gennemskuelighed i økonomien.
Børn, der har levende forældre, der godt kan tage sig af dem, skal ikke være på børnehjem,
men hjem til deres egne forældre .
Stop børnehjemsturisme
Få centrale børnehjem for hittebørn
–
lokalbefolkningen skal være orienteret om at disse
børnehjem findes - organiseret dna-test til at matche hittebørn med forældre, hvis børn er
forsvundet, således at man har stor chance for at få børnene genforenet med forældrene,
inden man risikerer, at de er sendt ud af landet til adoption. Fuld, registrering af øvrige børn.
Nedlæggelse af børnehjem til børn, der har levende forældre, der godt kan tage sig af dem
En overordnet international arbejdsgruppe, som sikrer et overblik over samtlige afgiver og
modtagerlande og sikrer en ensartet høj etisk og juridisk standart overalt. Enhver, som får
mistanke til uønsket adfærd, kan ind rapportere til arbejdsgruppen, som så undersøger og
afdækker problematikken og om nødvendigt stopper for adoption fra eller til det pågældende
land, indtil landet igen har vist, at det kan leve op til den givne høje standart. Endvidere skal
arbejdsgruppen stå for alle økonomiske forhandlinger, og således forebygge, at de enkelte
lande kan spille hinanden ud.
Med venlig hilsen
Aniella Bonnichsen
Adoptionstrekanten