PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 108
Offentligt

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold

Integration og Demokrati

J.nr. 2014-8394

18. december 2014

Fremsat den … af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

(Manu Sareen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at

forlade ekstremistiske miljøer)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014,

som ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21. maj 2013 og § 1 i lov nr. 722 af 25. juni

2014, foretages følgende ændring:

Efter § 12 a indsættes i

kapitel 3:

”Voksne

i risiko for radikalisering og ekstremisme

§ 12 b.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer over 18 år får

mulighed for at få gratis, målrettet rådgivning i henhold til § 10, hvis de

henvender sig, fordi de er blevet radikaliserede eller er i risiko for at blive det,

eller at de ønsker hjælp til at forlade et ekstremistisk miljø. Tilbuddet om

rådgivning kan omfatte opsøgende arbejde.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan som led i tilrettelæggelse af den målrettede

rådgivning efter stk. 1, etablere kontaktperson- eller mentorordninger.

Stk. 3.

I forbindelse med den målrettede rådgivning efter stk. 1, skal

kommunalbestyrelsen overveje, om den pågældende har behov for yderligere

støtte efter denne eller anden lovgivning.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 4.

Rådgivningen stk. 1 skal ske i samarbejde med borgeren.”

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2015

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

1.1. Indledning

1.2. Baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.2. Overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder

9. Sammenfattende vurdering af konsekvenser af lovforslaget

1. Indledning og baggrund

1.1. Indledning

Den [xx] har regeringen og satspuljepartierne Venstre, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti som

led i satspuljeaftalen for 2015 indgået aftale om en styrket indsats til

forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Satspuljepartierne er enige om,

at der er behov for at styrke den sociale forebyggelsesindsats over for både

børn, unge og voksne, som er i risiko for radikalisering. Radikaliseringen skal

forebygges for at undgå, at borgere bliver radikaliseret og rekrutteret til

ekstremistiske miljøer og dermed risikerer at blive socialt marginaliserede,

vende samfundet ryggen og i sidste ende eventuelt udgøre en sikkerhedstrussel.

Satspuljeinitiativet indeholder en række delinitiativer, der skal styrke den

sociale forebyggelsesindsats over for både børn, unge og voksne, som er i

risiko for radikalisering, samt en række initiativer vedrørende exit-indsatser,

Side 2 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

herunder indsatser over for personer, der har afsonet straf for ekstremistiske

handlinger.

Lovforslaget udmønter det delinitiativ i aftalen, som styrker kommunernes

handlemuligheder over for personer over 18 år i risiko for radikalisering, eller

som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer.

Formålet med lovforslaget er at styrke kommunalbestyrelsens forebyggende

rådgivningsindsats i lov om social service til også specifikt at omfatte den

målgruppe af personer over 18 år, der er i risiko for at blive radikaliseret, eller

som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer og grupperinger, i form af

målrettet rådgivning og opsøgende og kontaktskabende arbejde samt som led i

rådgivningsforpligtelsen at henvise til nødvendige støtteforanstaltninger med

henblik på at sikre en fremadrettet indsats i forhold til den pågældende borger,

der styrker dennes fremtidsmuligheder for at træffe og gennemføre

beslutninger ud fra egne ønsker og livsforhold.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag om, at det præciseres i lov om

social service, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde målrettet rådgivning til

borgere over 18 år, der henvender sig på grund af risiko for radikalisering og

ekstremisme. I tilknytning til denne præcisering gives kommunerne mulighed

for at lave opsøgende arbejde og til at tilrettelægge rådgivningen som

kontaktperson- eller mentorordninger. Lovforslaget indebærer endvidere, at der

indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til i tilknytning til denne

rådgivningsforpligtelse at overveje, om den pågældende person har behov for

anden støtte efter serviceloven eller anden lovgivning.

1.2. Lovforslagets baggrund

Regeringen har den 19. september 2014 fremlagt en handlingsplan til

forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Som opfølgning på

handlingsplanen er der i aftalen om satspuljen for 2015 afsat 60,9 mio. kr. over

fire år til en styrket indsats mod radikalisering og ekstremisme, herunder

lovforslaget.

Satspuljeinitiativet har samlet set til formål gennem en række konkrete

initiativer at styrke forebyggelsesindsatsen over for personer, som er i risiko for

at blive radikaliserede og støtte personer, som er del af ekstremistiske miljøer,

men som ønsker at forlade dem. Satspuljeinitiativet skal desuden adressere de

nye udfordringer på området, hvor rekrutteringen i højere grad foregår på

internettet og via sociale medier. Samtidigt rejser et stigende antal personer fra

Danmark til væbnede konflikter i udlandet, hvor der er risiko for, at de vender

tilbage mere radikaliserede og med de nødvendige færdigheder til at begå

terrorhandlinger.

De konkrete initiativer, herunder lovforslaget, bygger på en evaluering af den

eksisterende forebyggelsesindsats. Evalueringen peger bl.a. på, at der er behov

for at sikre, at man lokalt i kommunerne er i stand til at sætte ind over for

personer over 18 år. Størstedelen af forebyggelsesindsatsen i dag, er målrettet

Side 3 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

børn og unge gennem SSP-indsatsen. Det betyder, at den sociale

forebyggelsesindsats stopper ved det fyldte 18. år uanset behov.

Radikalisering er ikke et entydigt defineret begreb. Der er tale om en proces,

som kan foregå på forskellige måder, og som kan ske både over en relativ kort

tidsperiode, men også over længere tid. Der er ingen simple

årsagssammenhænge, men radikaliseringen kan igangsættes på bagrund af

mange forskellige faktorer og have forskellige endemål.

Radikaliseringen kan komme til udtryk ved radikale synspunkter, hvor

bestemte grupper eller samfundsforhold udlægges som truende, og hvor der

udvises en udpræget intolerance og manglende respekt for andre menneskers

synspunkter, frihed og rettigheder. Radikaliseringen kan også komme til udtryk

ved en afvisning af grundlæggende demokratiske værdier og normer eller

manglende accept af demokratiske beslutningsprocesser samt accept eller

anvendelse af ulovlige eventuelt voldelige metoder for at opnå et

politisk/religiøst ideologisk mål.

Det skal i forlængelse heraf præciseres, at radikalisering ikke er en lineær

proces, der automatisk fører til anvendelse af ulovlige midler. Mange af de

personer, der bliver radikaliserede anvender ikke voldelige metoder, men

begrænser eventuelt deres støtte til sympatitilkendegivelse for radikale

synspunkter, økonomisk støtte og/eller tilknytning til et ekstremistisk miljø.

På trods af at radikaliseringen ikke nødvendigvis medfører kriminelle

handlinger, kan radikaliseringen have store negative konsekvenser. Ofte

isolerer radikaliserede personer sig i ekstremistiske netværk, de fjerner sig fra

andre fællesskaber, hvilket på sigt kan føre til øget marginalisering og en

indskrænkning af fremtidsmuligheder.

Udover at skade sig selv kan radikaliserede personer og ekstremistiske miljøer

skabe splittelse og mistrivsel på uddannelsesinstitutioner og skabe utryghed i

boligområder, i lokalsamfund, på de sociale medier og hvor de ellers færdes.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen skal i dag efter servicelovens § 10 yde gratis anonym

rådgivning til enhver med henblik på at forebygge sociale problemer og hjælpe

borgerne over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte

borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom

på behovet for anden hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning.

Der er tale om en almen rådgivningsforpligtelse, og personer over 18 år, som er

i risiko for radikalisering, samt personer over 18 år, som ønsker at forlade

ekstremistiske miljøer, er derfor efter gældende ret allerede omfattet af denne,

men er derudover ikke specifikt nævnt som målgruppe i serviceloven, og er

Side 4 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

derfor kun i det omfang, de pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at få

hjælp efter loven, omfattet af kommunernes pligt til at yde hjælp og støtte efter

serviceloven.

Serviceloven indeholder en række handlemuligheder for kommunerne over for

børn og unge under 18 år, som har behov for særlig støtte, hvilket efter en

konkret vurdering bl.a. kan dreje sig om, at de er i risiko for at blive

radikaliseret. Kommunerne kan iværksætte en række sociale foranstaltninger,

herunder f.eks. tilknytning af en fast kontaktperson til den unge eller hele

familien, anbringelse af den unge uden for hjemmet eller rådgivning og

mentorstøtte efter en forudgående børnefaglig undersøgelse.

Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om en fast kontaktperson til

børn og unge under 18 år efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6, kan

kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at den faste kontaktperson kan

opretholdes efter det fyldte 18. år og frem til det fyldte 23. år.

I de sager, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om faste

kontaktpersoner til unge under 18 år, der er i risiko for radikalisering, eller som

har brug for støtte til at forlade ekstremistiske miljøer, kan

kommunalbestyrelsen dermed træffe afgørelse om, at den faste kontaktperson

bibeholdes frem til det fyldte 23. år.

Kommunalbestyrelsen har ikke efter serviceloven de samme muligheder i

forhold til personer over 18, som er i risiko for radikalisering, eller som ønsker

at forlade ekstremistiske miljøer.

Målgrupperne for støttemulighederne til personer over 18 år efter serviceloven

er typisk personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer. De sociale problemer, som lovforslagets målgruppe

typisk har, med f.eks. manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, lav

uddannelsesgrad, mistrivsel, psykiske vanskeligheder, følelsen af eksklusion

fra samfundet samt tilknytning til kriminelle miljøer vurderes ikke at have en

karakter, så de falder ind under målgruppen for servicelovens

voksenbestemmelser, og kommunerne kan derfor ikke med hjemmel i

serviceloven træffe afgørelse om konkrete indsatser, som forebygger

radikalisering, eller som støtter den enkelte borger i at forlade ekstremistiske

miljøer.

Der kan være tilfælde, hvormed mennesker med svære sindslidelser i kraft af

deres psykiske problemstilling udvikler en virkelighedsforståelse, som

medfører radikaliserede og ekstremistiske synspunkter. I sådanne situationer er

det de psykiske problemstillinger, der udløser en afgørelse om en eventuel

social indsats efter servicelovens regler, og ikke de radikaliserede og

ekstremistiske synspunkter.

2.2. Overvejelser

Side 5 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen og satspuljepartierne ønsker at forebygge, at borgere bliver

radikaliserede samt at understøtte, at borgere der ønsker at forlade

ekstremistiske miljøer, får mulighed herfor.

I Danmark bliver radikalisering betragtet som en risikoadfærd på lige fod med

enhver anden form for risikoadfærd, der på sigt kan føre til f.eks. kriminalitet

eller social eksklusion. Den forebyggende indsats er derfor i høj grad integreret

med den generelle sociale og kriminalitetspræventive indsats i de enkelte

kommuner og lokalområder, da det er herigennem, at der kan iværksættes

tidlige og forebyggende indsatser målrettet udsatte børn og unge i mistrivsel

såvel som mere indgribende sociale indsatser.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme blandt børn og unge varetages

af det kriminalpræventive samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og

politi – det såkaldte SSP-samarbejde. I alle kommuner er udvalgte

medarbejdere fra politi og kommune opkvalificeret inden for ekstremisme og

radikalisering. Landet over er der oprettet regionale netværk af disse SSP-

ressourcepersoner, nogle steder benævnt info-huse, hvor lokale

myndighedspersoner kan få rådgivning om forebyggelse af radikalisering og

ekstremisme.

Kommunalbestyrelsen har som nævnt i afsnit 2.1. en række muligheder i

serviceloven for at træffe afgørelse om konkrete foranstaltninger for børn og

unge under 18 år, som forebygger radikalisering og ekstremisme, samt støtter

barnet og den unge i at forlade ekstremistiske miljøer. Kommunalbestyrelsen

kan i den forbindelse træffe afgørelse om faste kontaktpersoner eller anden

hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og

pædagogisk støtte. Støtten kan både gives til den enkelte og til familien.

For gruppen af personer over 18 år, har kommunerne dog ikke de samme

muligheder som over for børn og unge med henblik på at forebygge

radikalisme og ekstremisme. I nogle af disse sager, er det afgørende, at

myndighederne reagerer, så snart de får oplysning om, at en borger er i risiko

for at blive radikaliseret, idet der ellers er risiko for, at en sag kan få meget

alvorlige konsekvenser for den pågældende og for samfundet som sådan.

En evaluering af den eksisterende indsats for at forebygge radikalisering og

ekstremisme peger bl.a. på, at der er behov for at sikre, at man lokalt er i stand

til at sætte ind over for personer over 18 år. Kommunerne har mulighed for at

yde rådgivning til målgruppen som en del af kommunernes almindelige

rådgivningsforpligtelse, men lovgivningen muliggør ikke, at kommunerne kan

tilrettelægge rådgivningen i form af mentor- eller kontaktpersonordninger.

Det betyder, at det kun er ved egen henvendelse, at personer i risiko for at blive

radikaliserede, eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer, kan modtage

rådgivning fra kommunen. Der kan være situationer, hvor borgeren er

motiveret og ønsker rådgivning, og derfor henvender sig til kommunen. Men

der kan også være situationer, for eksempel i en radikaliseringsproces, hvor den

enkelte ikke ønsker at rette henvendelse til kommunen, eller at være i kontakt

Side 6 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med offentlige myndigheder. Samtidigt kan personer, som har tilknytning til

ekstremistiske grupperinger, og som ønsker at forlade miljøet, have svært ved

at tage de nødvendige skridt og af egen drift kontakte kommunen, da

konsekvensen af at forlade miljøet ofte vil betyde, at den pågældende mister en

stor del af sit netværk, med det tab af fællesskab, det indebærer.

Det er vurderingen, at kommunalbestyrelsen derfor bør have bedre

handlemuligheder, så det bliver muligt for kommunalbestyrelsen i tilknytning

til rådgivningsforpligtelsen at iværksætte konkrete tiltag over for personer over

18 år, som er i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade

ekstremistiske miljøer, herunder være mere aktive gennem opsøgende arbejde

over for borgere, som ikke ønsker kontakt med offentlige myndigheder.

Det vurderes desuden, at den forebyggende indsats over for børn og unge under

18 år, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om med hjemmel i

serviceloven, bør kunne fortsætte efter det fyldte 18. år, såfremt

kommunalbestyrelsen vurderer, at der er behov for det.

I den forbindelse er der behov for, at kommunalbestyrelsen kan tilrettelægge

indsatsen på en fleksibel og hensigtsmæssig måde, så den tilpasses behovet i

den enkelte kommune. Da målgruppen for lovforslaget er forholdsvis lille, bør

en eventuel aktiv opsøgende indsats ske på baggrund af relevant information,

som kan målrette indsatsen. Kommunalbestyrelsen kan med fordel inddrage de

borgerrettede indsatser i kommunen med henblik på at identificere borgere i

risiko for radikalisering samt borgere med tilknytning til ekstremistiske miljøer,

som eventuelt vil kunne motiveres til at forlade miljøerne. Relevante

borgerrettede indsatser kan være den kommunale beskæftigelsesindsats, kultur-

og fritidstilbud, boligsociale medarbejdere og sociale indsatser i øvrigt.

2.3. Den foreslåede ordning

Lovforslaget indeholder på den baggrund en præcisering af serviceloven, så det

fremgår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis, målrettet rådgivning til

personer over 18 år, som er radikaliserede eller i risiko for at blive det, eller

som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer. Kommunalbestyrelsen skal i

forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om borgeren har brug for

anden hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning. Rådgivningen skal gives

som et åbent og anonymt tilbud. Der er således ikke tale om en ny forpligtelse,

men om en præcisering af, at rådgivningsforpligtelsen efter servicelovens § 10

også gælder i sager om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

I lovforslaget forstås ekstremistiske miljøer, som alle former for politisk

og/eller religiøs ekstremisme, f.eks. højreekstremisme, venstreekstremisme og

ekstremistiske islamistiske miljøer.

Det præciseres i lovforslaget, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at lave

opsøgende arbejde, såfremt kommunen anser det for nødvendigt således, at

kommunen af egen drift kan tage kontakt til borgere i risiko for radikalisering

Side 7 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt borgere med tilknytning til ekstremistiske miljøer med henblik på at

vurdere, om der er behov for støtte efter serviceloven eller anden lovgivning.

Det opsøgende arbejde kan bl.a. ske på baggrund af oplysninger fra

enhedsforvaltningen om borgere, som er i risiko for radikalisering. Eventuel

udveksling af oplysninger og behandling af de pågældende oplysninger vil

skulle ske efter persondatalovens §§ 5-8.

Det foreslås, at i de sager, hvor en borger af egen drift henvender sig til

kommunen, eller hvor kommunen på anden vis er kommet i kontakt med en

borger, som er i risiko for radikalisering, eller som er i kontakt med

ekstremistiske miljøer og ønsker at forlade disse, skal kommunalbestyrelsen ud

fra en konkret individuel vurdering yde en målrettet rådgivning, der forebygger

radikalisering eller, som støtter borgeren i at forlade ekstremistiske miljøer.

Rådgivningen kan tilrettelægges som f.eks. kontaktpersoner og

mentorordninger.

Såfremt kommunalbestyrelsen vælger at lave opsøgende arbejde, bør

kommunen søge at afklare, om borgeren falder inden for målgruppen og

dernæst afklare om borgeren er motiveret til at modtage rådgivning om støtte.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de indsatser, som foreslås med

lovforslaget, er koordineret med eventuelle relevante indsatser, som

kommunalbestyrelsen i øvrigt tilbyder målgruppen, herunder indsatser som

støtter borgeren med bolig, uddannelse og beskæftigelse.

Det er afgørende, at borgeren er motiveret til at indgå i en forebyggende indsats

eller modtage støtte til at forlade ekstremistiske miljøer. Det foreslås, at

indsatsen altid skal ske i samarbejde med borgeren. Lovforslaget giver ikke

kommunalbestyrelsen hjemmel til at handle uden borgerens samtykke. Hvis

borgeren ikke er motiveret, kan kommunen vælge at iværksætte

motivationsfremmende tiltag, som periodiske samtaler og opfølgning med

borgeren.

For så vidt angår personer, der er omfattet Kriminalforsorgens

forebyggelsesindsats eller exitforløb, skal rådgivningsindsatsen, som

præciseres i lovforslaget, i relevant omfang koordineres, så der er kontinuitet

og sammenhæng med de øvrige resocialiserende indsatser i kommunen,

herunder indsatsen for at løsladte får bolig, uddannelse og job.

De indsatser, der følger af lovforslaget, skal desuden i relevant omfang

koordineres med PET’s exit-samtaler målrettet personer, som er involveret i

voldelige ekstremistiske miljøer, men som endnu ikke er dømt for

ekstremistiske forbrydelser.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget medfører økonomiske konsekvenser for kommunerne, som

skønnes at være på 3,0 mio. kr. årligt. I satspuljen for 2015 er der afsat en

Side 8 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

permanent bevilling på 3,0 mio. kr. årligt til initiativet. De økonomiske

konsekvenser af lovforslaget er endnu ikke forhandlet med kommunerne.

Lovforslaget forventes at have mindre administrative konsekvenser for

kommunerne, da der forudsættes at ske en overførsel af relevante oplysninger

fra børn- og ungeforvaltningen til socialforvaltningen med henblik på at

relevante foranstaltninger kan videreføres efter det fyldte 18. år. Samtidig

forudsætter lovforslaget, at de borgerrettede indsatser i kommuneren er

opmærksomme på bekymringstegn hos de borgere, de er i kontakt med, og på

den baggrund retter henvendelse til den relevante forvaltning i kommunen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.

8. Hørte myndigheder

Et udkast til lovforslag har fra den xx december 2014 til den xx januar

2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

9. Sammenfattende vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

Lovforslaget forventes at

have

økonomiske

konsekvenser

for

kommunerne på i alt 3,0

mio. kr. årligt.

Ingen

Lovforslaget

må

forventes at have mindre

administrative

konsekvenser

for

kommunerne.

Ingen

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Administrative

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske

administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

Ingen

konsekvenser for

Ingen

Side 9 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-

retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke

EU-retlige aspekter

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter

stk. 1, 1. pkt.

i den foreslåede nye bestemmelse i § 12 b om voksne i

risiko for radikalisering og ekstremisme skal kommunalbestyrelsen tilbyde

målrettet rådgivning, jf. lovens § 10, til personer over 18 år, der er i risiko for

radikalisering eller ønsker at forlade ekstremistiske miljøer. Tilbuddet om

målrettet rådgivning kan også omfatte opsøgende arbejde.

Hermed præciseres det, at den rådgivningsforpligtelse, der gælder efter lovens

§ 10, også omfatter personer over 18 år, der er i risiko for radikalisering eller

ønsker at forlade ekstremistiske miljøer. Rådgivningen skal kunne gives som

et åbent og anonymt tilbud med det formål at forebygge sociale problemer og

at hjælpe borgeren over øjeblikkelig vanskeligheder. På længere sigt er

formålet at sætte borgeren i stand til løse opståede problemer ved egen hjælp. I

forbindelse med rådgivningen skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på,

om den enkelte har behov for anden hjælp efter serviceloven eller hjælp efter

anden lovgivning.

Det foreslås, at bestemmelsen omfatter borgere over 18 år, der henvender sig til

kommunen, som er i risiko for at blive radikaliseret, eller som ønsker hjælp til

at forlade ekstremistiske miljøer.

I lovforslaget forstås ekstremistiske miljøer, som alle former for politisk

og/eller religiøs ekstremisme, f.eks. højreekstremisme, venstreekstremisme og

ekstremistiske islamistiske miljøer.

Rådgivningen til personer over 18, som er i risiko for radikalisering, eller som

ønsker at forlade ekstremistiske miljøer, har som udgangspunkt to formål. For

det første en ren faktuel rådgivning om borgerens muligheder efter

serviceloven eller anden lovgivning. Rådgivningen kan også informere om

muligheder for yderligere rådgivning og støtte hos frivillige organisationer eller

privatpersoner. For det andet kan rådgivningen have et motiverende sigte med

henblik på at få borgeren til gennem kommunernes målrettede

rådgivningsforpligtelse at modtage støtte til at forebygge en

Side 10 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

radikaliseringsproces eller modtage støtte til at forlade ekstremistiske miljøer.

Ved henvendelsen til kommunen, må der fra borgerens side være overvejelser

om mulighederne for forandring af situationen, og rådgivningen vil derfor bestå

i en motivering af det valg, den pågældende har truffet, samt ved at anvise

løsnings- og handlemuligheder for den enkelte.

Med forslaget præciseres det, at kommunalbestyrelsen med hjemmel i

serviceloven efter § 12 b, stk. 1, 2. pkt. har mulighed for at lave opsøgende

arbejde. Hermed får kommunerne bedre muligheder for at tilrettelægge

rådgivningen hensigtsmæssigt. Rådgivning ved opsøgende arbejde har som

udgangspunkt det samme indhold, som den almene rådgivningsforpligtelse for

kommunerne, med faktuel information og motiverende samtaler. Det må dog

antages, at en borger ved det opsøgende arbejde endnu ikke har truffet et aktivt

valg om at afsøge, de muligheder, som foreligger, for enten at undgå yderligere

radikalisering eller for at forlade ekstremistiske miljøer. Med det opsøgende

arbejde vil der være en større vægtning af den motiverende samtale og

muligheden for afvisning er væsentlig højere.

For at få kontakt til personer i risiko for radikalisering, eller som ønsker at

forlade ekstremistiske miljøer, kan kommunalbestyrelsen med fordel sikre et

samarbejde mellem de borgerrettede indsatser i kommunen og den ansvarlige

myndighedsfunktion i kommunen. Relevante borgerrettede indsatser kan være

beskæftigelsesindsatsen i jobcentret, kultur- og fritidstilbud, boligsociale

indsatser samt øvrige sociale indsatser. Det opsøgende arbejde kan dermed bl.a.

ske på baggrund af oplysninger fra enhedsforvaltningen om borgere, som er i

risiko for radikalisering. Eventuel udveksling af oplysninger og behandling af

de pågældende oplysninger vil skulle ske efter persondatalovens §§ 5-8.

I situationer hvor andre myndigheder oplever bekymringstegn vedrørende en

borger i kommunen, og den pågældende borger falder inden for lovforslagets

personkreds, kan udveksling af relevante oplysninger mellem myndighederne

ligeledes ske inden for rammerne af persondataloven.

Kommunalbestyrelsen bør sikre procedurer for henvendelser fra medarbejdere i

almennyttige boligforeninger, frivillige organisationer samt borgere i

kommunen i øvrigt, som oplever bekymringstegn og på den baggrund retter

henvendelse til kommunen.

Kommunalbestyrelsen bør ligeledes

henvendelser fra borgere i kommunen.

sikre

procedurer

for

relevante

Efter stk.

i den foreslåede nye bestemmelse i § 12 b kan

kommunalbestyrelsen såfremt der skønnes behov for det, som led i

tilrettelæggelsen af den målrettede rådgivning efter stk. 1, etablere

kontaktperson- eller mentorordninger. Kommunalbestyrelsen kan dermed

beslutte at tilrettelægge sin målrettede rådgivning som kontaktperson- eller

mentorordninger. Kontaktpersoner eller mentorer behøver ikke være ansat af

kommunen, men kan være personer med særskilte personlige og faglige

kompetencer, som kommunalbestyrelsen indgår individuelle aftaler med. Flere

Side 11 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommuner kan samarbejde om etablering af tilbud, og kommunalbestyrelsen

kan også benytte private tilbud.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de indsatser, som følger af lovforslaget, er

koordineret med eventuelle relevante indsatser, som kommunalbestyrelsen i

øvrigt tilbyder målgruppen, herunder indsatser som støtter borgeren med bolig,

uddannelse og beskæftigelse.

I sager, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om støtte til

forebyggelse af radikalisering før det fyldte 18. år, og hvor støtten ikke er

omfattet af bestemmelserne om efterværn i servicelovens kapitel 11 om særlig

støtte til børn og unge, skal kommunalbestyrelsen i god tid vurdere behovet for

støtte med henblik på at sikre overgangen til en eventuel videreførelse af støtte

efter det fyldte 18. år.

Ved tilrettelæggelse af støtten bør kommunalbestyrelsen vurdere, om borgerens

netværk kan understøtte indsatsen. Frivillige og private organisationer kan

supplere den kommunale støtte, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at det

er relevant.

Efter

stk. 3,

skal kommunalbestyrelsen sikre, at de indsatser, som følger af

lovforslaget, er koordineret med eventuelle relevante indsatser, som

kommunalbestyrelsen i øvrigt tilbyder målgruppen, herunder indsatser som

støtter borgeren med bolig, uddannelse og beskæftigelse.

I rådgivningen til personer over 18, som er i risiko for radikalisering, eller som

ønsker at forlade ekstremistiske miljøer, kan der være behov for en

helhedsorienteret tilgang, hvor borgerens valg af uddannelse og beskæftigelse

er en central del af indsatsen. Samtidig kan der være behov for, at borgeren får

en anden bolig, med henblik på at understøtte et skift i miljø og omgangskreds.

stk. 4

foreslås en præcisering af, at den målrettede rådgivning skal ske i

samarbejde med borgeren. Det er afgørende, at borgeren er motiveret for indgå

i en forebyggende indsats eller modtage støtte til at forlade ekstremistiske

miljøer. Indsatsen skal således altid foregå i samarbejde med borgeren.

Lovforslaget giver ikke kommunalbestyrelsen hjemmel til at handle uden

borgerens samtykke.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Side 12 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social service, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23.

september 2014, som ændret ved §

1 i lov nr. 495 af 21. maj 2013, og

§ 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2014,

foretages følgende ændring:

Efter § 12a indsættes i kapitel 3:

”Voksne

i risiko for radikalisering

og ekstremisme

§ 12 b.

Kommunalbestyrelsen skal

sørge for, at personer over 18 år,

får mulighed for at få gratis

målrettet rådgivning i henhold til §

10, hvis de henvender sig, fordi de

er blevet radikaliserede eller er i

risiko for at blive det, eller de

ønsker hjælp til at forlade et

ekstremistisk miljø. Tilbuddet om

rådgivning kan omfatte opsøgende

arbejde.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan

som led i tilrettelæggelse af den

målrettede rådgivning efter stk. 1,

etablere kontaktperson- eller

mentorordninger.

Stk.3.

I forbindelse med den

målrettede rådgivning efter stk. 1,

skal kommunalbestyrelsen

overveje om den pågældende har

behov for yderligere støtte efter

denne eller anden lovgivning.

Stk. 4.

Tilbud efter stk. 1 stk. 2

skal ske i samarbejde med

borgeren.

§2

Side 13 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Loven træder i kraft den 1. juli

2015.

Side 14 af 14