Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 108
Offentligt
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold
Integration og Demokrati
J.nr. 2014-8394
18. december 2014
Fremsat den … af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
(Manu Sareen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at
forlade ekstremistiske miljøer)
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014,
som ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21. maj 2013 og § 1 i lov nr. 722 af 25. juni
2014, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 12 a indsættes i
kapitel 3:
”Voksne
i risiko for radikalisering og ekstremisme
§ 12 b.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer over 18 år får
mulighed for at få gratis, målrettet rådgivning i henhold til § 10, hvis de
henvender sig, fordi de er blevet radikaliserede eller er i risiko for at blive det,
eller at de ønsker hjælp til at forlade et ekstremistisk miljø. Tilbuddet om
rådgivning kan omfatte opsøgende arbejde.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan som led i tilrettelæggelse af den målrettede
rådgivning efter stk. 1, etablere kontaktperson- eller mentorordninger.
Stk. 3.
I forbindelse med den målrettede rådgivning efter stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen overveje, om den pågældende har behov for yderligere
støtte efter denne eller anden lovgivning.
Side
1
af
14