Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 103
Offentligt
1488867_0001.png
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Familieret
J.nr. 2012-9180
bgn
22. januar 2015
Udkast til
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om klageadgang og kompetence m.v. på det familie-
retlige område
(Ankestyrelsen som familieretlig klagemyndighed m.v.)
§1
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 7. oktober 2014, foretages følgende æn-
dringer:
1.
I
§ 18, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 5, 1. pkt., § 23, stk. 4, 1. pkt.,
og
§ 29 b, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”ministe-
ren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold” til: ”Ankestyrelsen”.
2.
I
§ 19, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ” ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold eller
den, han bemyndiger dertil” til: ”Ankestyrelsen”.
3.
I
§ 29, stk. 2,
og
§ 39, stk. 2,
ændres ”Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold” til: ”Ankestyrelsen”.
4.
I
§ 29 b
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2.
I sager efter § 9, som er indbragt for retten efter § 11, stk. 3 og 4, kan statsforvaltningens
sagsbehandling påklages til Ankestyrelsen.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5.
Efter § 29 c indsættes i
kapitel 4:
Ӥ 29 d.
Ved Ankestyrelsens behandling af sager efter denne lov finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.
§2
I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 7. oktober 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1 a, stk. 3, nr. 1,
ændres ”§ 27 a, stk. 2” til: ”§ 27 a, stk. 1”.
2.
I
§ 33, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.: ”Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af klager over statsforvaltningens sagsbehand-
ling, jf. § 35, stk. 2.”
Side
1
af
96
Dokument: c:\users\dpbgn\desktop\udkast lovforslag om ankestyrelsen som familieretlig klagemyndighed mv 22-01-2015.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0002.png
3.
I
§ 33, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold” til:
”Ankestyrelsen”.
4.
I
§ 35
indsættes som
stk. 2:
”Stk. 2.
I sager efter kapitel 2, 4 og 5 kan statsforvaltningens sagsbehandling påklages til Ankestyrel-
sen. Ved Ankestyrelsens behandling af klager efter 1. pkt. finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.”
§3
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 29, stk. 3
og
§ 38
ændres ”ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold” til:
”Ankestyrelsen”.
2.
I
§ 41, stk. 1,
ændres ”ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, jf. dog stk. 2-
4” til: ”Ankestyrelsen, jf. dog stk. 2, 3 og 5”.
3.
I
§ 41
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
”Stk. 4.
I sager om forældremyndighed eller barnets bopæl, som kan indbringes for retten efter § 37,
§ 39, stk. 2, § 40 eller § 46, stk. 2, kan statsforvaltningens sagsbehandling påklages til Ankestyrel-
sen.”
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4.
I
§ 41, stk. 4, 4. pkt.,
der bliver stk. 5, 4. pkt., ændres ”Ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold” til: ”Ankestyrelsen”.
5.
Efter § 41 indsættes før overskriften til § 42:
Ӥ 41 a.
Ved Ankestyrelsens behandling af sager efter denne lov finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.”
§4
I lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 7. oktober 2014, foretages føl-
gende ændringer:
1.
I
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”tarv” til: ”bedste”.
2.
I
§ 20, 1.
og
2. pkt..
og
§ 21, stk.4,
ændres ”ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold” til: ”Ankestyrelsen”.
3.
§ 21, stk. 1,
affattes således:
”Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen. Ved Ankestyrelsens
behandling af klager efter 1. pkt. finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område anvendelse.”
Side 2 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0003.png
4.
I
§ 21, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold” til:
”Ankestyrelsen”.
5.
I
§ 21, stk. 3,
udgår: ”statsforvaltningens”.
§5
I lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 7. oktober 2014,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 23 a, stk. 2,
affattes således:
”Stk. 2.
Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen. Ved Ankesty-
relsens behandling af klager efter 1. pkt. finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område anvendelse.”
2.
§ 23 b, nr. 3,
affattes således:
”3) fastsætte regler om behandling af sager om indsigelser mod eksistensen af krav efter § 1, stk. 2,
om behandling af sager efter § 20 og om behandling af klager over afgørelser truffet af statsforvalt-
ningen.”
§6
I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1135 af 20. oktober 2014, fore-
tages følgende ændringer:
1.
I
§ 9 a, 1.
og
2. pkt.,
og
§ 52 a, stk. 4,
ændres ”ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-
ale forhold” til: ”Ankestyrelsen”.
2.
§ 52 a, stk. 1,
affattes således:
”Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen. Ved Ankestyrelsens
behandling af klager efter 1. pkt. finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område anvendelse.”
3.
I
§ 52 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold” til:
”Ankestyrelsen”.
4.
I
§ 52 a, stk. 3,
udgår: ”statsforvaltningens”.
§7
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 7. oktober 2014,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, 1. pkt.,
ændres ”ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds” til: ”Anke-
styrelsens”.
2.
I
§ 16, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter ”vedkommende trossamfund,”: ”og trossamfundet har præster,
som af Ankestyrelsen er bemyndiget til at foretage vielser,”
Side 3 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0004.png
3.
I
§ 16, stk. 1, nr. 3,
ændres ”ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold” til:
”Ankestyrelsen”.
4.
I
§ 21, stk. 2, § 58 a, stk. 1, 1. pkt.
og
stk. 4,
der bliver stk. 5,
§ 58 b, stk. 1,
og
§ 58 c, 1.
og
2. pkt.,
ændres ”ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold” til: ”Ankestyrelsen”.
5.
I
§ 23, stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold eller
den, han bemyndiger dertil,” til: ”Ankestyrelsen”.
6.
I
§ 58 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter ”§ 43, stk. 3”: ”, og afgørelser om at afvise at behandle en
sag om separation eller skilsmisse efter § 43 a, stk. 2”.
7.
I
§ 58 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold” til:
”Ankestyrelsen”.
8.
I
§ 58 a
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
”Stk. 3.
I sager om separation eller skilsmisse, som kan indbringes for retten efter §§ 43 eller 43 a,
stk. 2, kan statsforvaltningens sagsbehandling påklages til Ankestyrelsen.”
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
9.
I
§ 58 a, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår to steder: ”statsforvaltningens”.
10.
Efter § 58 d indsættes i
kapitel 5 a:
Ӥ 58 e.
Ved Ankestyrelsens behandling af sager efter denne lov finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.”
§8
I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 7. oktober 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 2,
ændres ”og” til: ”. Ankestyrelsen”.
2.
I
§ 6, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold” til:
”Ankestyrelsen”.
3.
I
§ 6, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 14, stk. 1,
ændres ”Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold” til: ”Ankestyrelsen”.
4.
§
21, stk. 1,
affattes således:
”Afgørelser om navngivning og navneændring efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen. Ved
Ankestyrelsens behandling af klager efter 1. pkt. finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område anvendelse.”
§9
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019
af 23. september 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 50, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.
Side 4 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0005.png
”Derudover træffer Ankestyrelsen afgørelse i sager, i det omfang det fastsættes ved lov.”
2.
I
§ 50, stk. 3,
indsættes efter ”til”: ” Adoptionsnævnet,”.
3.
I
§ 52 a
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
”Stk. 3.
Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager efter
adoptionsloven, børneloven, forældreansvarsloven, lov om børns forsørgelse, § 23 a, stk. 2, i lov om
opkrævning af underholdsbidrag, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning, navneloven og § 56 a, stk. 4, i udlændingeloven, jf. dog § 52 c, stk. 1.
Stk. 4.
Stk. 3 finder ikke anvendelse i sager efter § 55, stk. 2, nr. 3.”
Stk. 3. bliver herefter stk. 5.
4.
I
§ 52 a, stk. 3,
som bliver stk. 5, ændres ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1-3”.
5.
I
§ 52 c, stk. 1,
indsættes efter ”§ 52 a, stk. 1”: ”eller 3”.
6.
I
§ 59 a, stk. 6,
ændres ”§ 52 a, stk. 3” til: ”§ 52 a, stk. 5”.
7.
I
§ 76, 2. pkt.,
indsættes efter ”jobcentrene”: ” samt i statsforvaltningen og hos personregisterfører-
ne”.
8.
Efter § 77 indsættes:
Ӥ 78.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kan anmode Ankestyrelsen
om at gennemgå de afgørelser, som kommunerne, statsforvaltningen eller personregisterførerne har
truffet efter adoptionsloven, børneloven, forældreansvarsloven, lov om børns forsørgelse, § 2, 2. pkt.,
i lov om opkrævning af underholdsbidrag, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs ind-
gåelse og opløsning, navneloven og § 56 a, stk. 1 og 3, i udlændingeloven.”
9.
I
§ 80, stk.
1, indsættes som 2. pkt.:
”Dette gælder dog ikke ved Ankestyrelsens indsats med at koordinere praksis i sager efter adoptions-
loven, børneloven, forældreansvarsloven, lov om børns forsørgelse, § 2, 2. pkt., i lov om opkrævning
af underholdsbidrag, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,
navneloven og § 56 a, stk. 1 og 3 i udlændingeloven.”
Justitsministeriet
§ 10
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9. december 2014, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1242 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 448 b, 1. pkt.,
ændres ”ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold eller den,
ministeren bemyndiger dertil,” til: ”Ankestyrelsen”.
2.
I
§ 450, stk. 2,
ændres ”ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold eller den,
ministeren bemyndiger dertil” til: ”Ankestyrelsen”.
3.
I
§ 996 a, 1. pkt.,
ændres ”ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold eller den,
han har bemyndiget til at anlægge sag om omstødelse,” til: ”Ankestyrelsen”.
Side 5 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0006.png
§ 11
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret ved
[senere ændringer indsættes], foretages følgende ændringer:
1.
§ 56 a, stk. 4,
affattes således:
”Stk. 4.
Statsforvaltningens afgørelser efter stk. 1 og 3 kan påklages til Ankestyrelsen. Ved Ankesty-
relsens behandling af klager efter 1. pkt. finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område anvendelse.”
2.
I
§ 56 a, stk. 5,
udgår ”statsforvaltningens”, og efter ”stk. 1-4” indsættes: ”, herunder om klagers
behandling”.
3.
I
§ 56 a, stk. 6, nr. 6,
ændres ”statsforvaltningen” til: ”den myndighed, der efter § 13 i lov om æg-
teskabs indgåelse og opløsning skal prøve ægteskabsbetingelserne,”
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 12
Loven træder i kraft den 1. oktober 2015.
§ 13
Stk. 1.
Sager, der er under behandling hos ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold efter en af de i §§ 1-8, 10 og 11 nævnte love, hvor Ankestyrelsen efter denne lovs ikrafttræden
behandler sådanne sager, og hvor sagerne ikke er færdigbehandlede ved lovens ikrafttræden, færdig-
behandles af Ankestyrelsen.
Stk. 2.
Anmodning om genoptagelse af afgørelser, herunder også afgørelser om aktindsigt eller afgø-
relser om sagsbehandlingen, der er truffet af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold i sager efter en af de i §§ 1-8, 10 og 11 nævnte love, og hvor Ankestyrelsen efter denne lovs
ikrafttræden træffer afgørelse i sådanne sager, indgives til og behandles af Ankestyrelsen.
Stk. 3.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på alle andre former for henvendelser i de sager, der er
nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Anmodning om aktindsigt i sager, som ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold har behandlet efter en af de i §§ 1-8, 10 og 11 nævnte love, og hvor Ankestyrelsen efter den-
ne lovs ikrafttræden behandler sådanne sager, indgives til og behandles af Ankestyrelsen.
§ 14
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Loven, bortset fra § 7, nr. 2 og 3, og §§ 8-10, kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3.
Loven, bortset fra §§ 5, 6, 9 og 10, kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Side 6 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0007.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning og baggrund
1.1.
Indledning
1.2.
Baggrund
Ændring af klagebestemmelser i den familieretlige lovgivning
2.1.
Gældende ret
2.2.
Ministeriets overvejelser
2.3.
Den foreslåede ordning
Ændring af visse kompetencebestemmelser i den familieretlige lovgivning
3.1.
Gældende ret
3.2.
Ministeriets overvejelser
3.3.
Den foreslåede ordning
Administrative forskrifter om behandlingen af familieretlige sager, herunder om be-
handling af klager
4.1.
Gældende ret
4.2.
Ministeriets overvejelser
4.3.
Den foreslåede ordning
Ankestyrelsens sagsbehandling i familieretlige sager
5.1.
Gældende ret
5.2.
Ministeriets overvejelser
5.3.
Den foreslåede ordning
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for borgerne
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
1. Indledning og baggrund
1.1. Indledning
Det fremgår af den familieretlige lovgivning, at det som udgangspunkt er ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold, der behandler klagesager på det familieretlige område – f.eks.
klager over afgørelser om børne- og ægtefællebidrag, afgørelser om navne, afgørelser om samvær
m.v. Visse afgørelser og sager, f.eks. statsforvaltningens afgørelser om at afslutte en sag om separati-
on eller skilsmisse uden en separations- eller skilsmissebevilling, kan dog ikke påklages til ministe-
ren, men kan derimod indbringes for domstolene m.v.
Side 7 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0008.png
Ministeren behandler derudover visse familieretlige sager som 1. instans. Det drejer sig bl.a. om sa-
ger om ophævelse af adoption, sager om midlertidig forældremyndighed, bopæl og samvær samt sa-
ger om godkendelse af ugyldige ægteskaber.
Ministeren har bemyndiget Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, til på sine vegne at behandle oven-
nævnte sager. Familieretsafdelingen (den tidligere Familiestyrelse) er i dag organisatorisk en del af
Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen er en selvstændig myndighed og har ikke departemental status. Dette gælder dog ikke
Familieretsafdelingen, der udover at være en del af Ankestyrelsen samtidig har departemental status,
jf. cirkulæreskrivelse af 21. december 2011 om det familieretlige område, som ændret ved cirkulære-
skrivelse af 21. december 2012 om ændring af Ankestyrelsens arbejdsopgaver på det familieretlige
område. Det fremgår bl.a. af cirkulæreskrivelserne, at Familieretsafdelingen på ministerens vegne
behandler konkrete klagesager på det familieretlige område.
Det overordnede formål med lovforslaget er:
−
At afskaffe Familieretsafdelingens departementale status således, at Familieretsafdelingen får
samme organisatoriske status som resten af Ankestyrelsen. Dette sker ved at ændre klagead-
gangen i relation til de sager på det familieretlige område, hvor ministeren i dag er klagein-
stans, således at disse sager ikke længere kan påklages til ministeren, men derimod til Anke-
styrelsen som en selvstændig myndighed og ved at ændre visse kompetencebestemmelser i
den familieretlige lovgivning således, at det ikke er ministeren, men derimod Ankestyrelsen,
der behandler visse familieretlige sager.
−
At give mulighed for, at Ankestyrelsen kan beslutte at behandle principielle eller generelle
familieretlige sager på et møde med udvidet votering, hvor der deltager beskikkede med-
lemmer (lægfolk).
Det er ikke hensigten, at der med dette lovforslag skal ændres på, hvilke opgaver Ankestyrelsen
fremover skal varetage på det familieretlige område i forhold til i dag. Forslagene i lovforslaget vil
alene afskaffe Familieretsafdelingens departementale status. Derudover vil det fremover være muligt
for Ankestyrelsen at behandle principielle og generelle familieretlige sager på et møde med udvidet
vortering, hvor der deltager beskikkede medlemmer (lægfolk) ved afgørelsen. Desuden vil forslagene
tydeliggøre borgernes retsstilling i relation til muligheden for at påklage familieretlige sager til Anke-
styrelsen (herunder også sagsbehandlingen i disse sager).
Samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag fremsættes der et lovforslag om ændring af adopti-
onsloven (Modernisering af adoptionsloven – et nyt adoptionssystem), hvori der foreslås visse æn-
dringer af opgavevaretagelsen på adoptionsområdet. Det overordnede formål med det nævnte lov-
forslag er at fremtidssikre den internationale adoptionsformidling til Danmark og understøtte den
nødvendige stabilitet i adoptionssystemet, samtidig med at sikkerheden i forhold til de adoptioner,
der gennemføres, øges. Dette sker bl.a. ved en tilpasning af organiseringen af adoptionsformidlingen
med skærpede krav til de adoptionsformidlende organisationer og ved en højere grad af styring af
formidlingen fra myndighedernes side og et skærpet tilsyn med organisationerne, hvor også det øko-
nomiske tilsyn øges. Tilsynet med adoptionsformidlingen samles hos én myndighed – Ankestyrelsen
– og som en yderligere styrkelse af tilsynet, placeres kompetencen til at tillade, at et adoptionsforløb
fortsætter (godkendelse af matchningsforslag), i Ankestyrelsen.
1.2. Baggrund
Side 8 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0009.png
Ressortansvaret for den familieretlige lovgivning har tidligere i mange år været placeret hos justits-
ministeren. Departementet i Justitsministeriet var således ansvarlig for den familieretlige lovgivning
og behandlede tillige bl.a. konkrete klagesager på det familieretlige område.
I 1982 blev der oprettet et Familieretsdirektorat, der overtog tilsynet med forvaltningen af umyndiges
og umyndiggjortes midler og successorfonde fra Overformynderiet (der samtidig blev nedlagt). I
1983 overgik bl.a. sager om ægteskab, faderskab, børne- og ægtefællebidrag, adoption, forældremyn-
dighed, samvær og navne fra Justitsministeriet til Familieretsdirektoratet, som herefter afgjorde kla-
gesager fra statsamterne og Københavns Overpræsidium (i dag statsforvaltningen).
Det fremgår af skrivelse af 27. september 1982, at direktøren for Familieretsdirektoratet i sit embede
umiddelbart stod under justitsministeren ved afgørelse af konkrete og generelle sager vedrørende
bl.a. familie- adoptions- og navneret dog med undtagelse af generelle forskrifter samt andre afgørel-
ser, der havde større principiel betydning, eller som måtte antages at medføre ikke uvæsentlige øko-
nomiske konsekvenser, eller som i øvrigt stillede krav om en samlet vurdering, i hvilken der i væ-
sentligt omfang skulle inddrages synspunkter og hensyn, der normalt varetages af andre myndigheder
end familieretsdirektoratet. I andre sager stod direktøren i sit embede under Justitsministeriets depar-
tementschef. Familieretsdirektoratet var således en del af departementet i Justitsministeriet, men var
samtidig organisatorisk set et selvstændigt direktorat.
I 1989 overgik sager om fri proces og oprejsningsbevilling til direktoratet, som samtidig skiftede
navn til Civilretsdirektoratet.
Ved en regeringsomdannelse i 2004 blev Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender oprettet
og fik overført ressortansvaret for det familieretlige område fra Justitsministeriet. I den forbindelse
blev Civilretsdirektoratet nedlagt og de familieretlige opgaver, som direktoratet varetog, blev overført
til den nyoprettede myndighed Familiestyrelsen under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranlig-
gender. De resterende opgaver i Civilretsdirektoratet (bl.a. opgaver på fondsområdet og værgemåls-
området) blev overført til den nyoprettede myndighed Civilstyrelsen under Justitsministeriet.
Efter folketingsvalget i 2007 blev Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender nedlagt, og res-
sortansvaret for det familieretlige område, herunder Familiestyrelsen, blev tilbageført til Justitsmini-
steriet. I 2011 blev ressortansvaret for det familieretlige område, herunder Familiestyrelsen, overført
fra Justitsministeriet til Social-, Børne- og Integrationsministeriet (i dag Ministeriet for Børn, Lige-
stilling, Integration og Sociale Forhold).
Den 1. januar 2012 blev Familiestyrelsen indfusioneret i Ankestyrelsen som en ny afdeling med nav-
net Familieretsafdelingen. Ankestyrelsen er en selvstændig myndighed under Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Ankestyrelsen er bl.a. klageinstans på det sociale områ-
de, jf. § 166 i lov om social service (herefter kaldet serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 20.
marts 2014 med senere ændringer, jf. § 50, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (herefter kaldet retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 8. august 2013
med senere ændringer. Det fremgår bl.a. af § 68 i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen er uafhængig
af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.
Det fremgår imidlertid af cirkulæreskrivelse af 21. december 2011 om det familieretlige område, at
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, bl.a. træffer afgørelse i konkrete familieretlige klagesager på
vegne af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Dette fremgår også af de
fleste bekendtgørelser på de forskellige familieretlige områder. Som eksempel herpå kan nævnes §
Side 9 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0010.png
21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 707 af 18. juni 2013 om forældremyndighed, barnets bopæl og sam-
vær m.v., hvoraf fremgår, at Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, behandler klager over statsfor-
valtningens afgørelser efter § 41, stk. 1 og 4, i forældreansvarsloven. Ankestyrelsens direktør refere-
rer til ministeriets departementschef bl.a. ved afgørelse af konkrete familieretlige sager, der har større
principiel betydning, eller som må antages at have ikke uvæsentlige økonomiske konsekvenser, eller
som i øvrigt stiller krav om en samlet vurdering, i hvilken der i væsentligt omfang skal inddrages
synspunkter og hensyn, der normalt varetages af andre myndigheder end Ankestyrelsen. Ved afgørel-
se af konkrete familieretlige sager i øvrigt står Ankestyrelsens direktør i sit embede umiddelbart un-
der ministeren. Til forskel fra resten af Ankestyrelsen har Familieretsafdelingen således departemen-
tal status på samme måde, som både Familieretsdirektoratet, Civilretsdirektoratet og Familiestyrelsen
i sin tid har haft departemental status. Familieretsafdelingen er dog samtidig organisatorisk en del af
Ankestyrelsen.
Pr. 1. december 2012 er der i ministeriets departement oprettet et Familieretskontor, og en del af de
opgaver, som Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, hidtil har varetaget gennem sin departementale
status, varetages af Familieretskontoret fra den nævnte dato. Familieretskontoret varetager minister-
betjeningen på det familieretlige område, herunder bl.a. udarbejdelse og behandling af lovforslag og
implementering heraf, udstedelse af generelle forskrifter, behandling af forslag til EU-retsakter (her-
under møder i EU-arbejdsgrupper), udarbejdelse af materiale til samråd og forespørgsler samt mundt-
lig og skriftlig besvarelse af spørgsmål fra Folketinget. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, træffer
bl.a. fortsat afgørelse i konkrete familieretlige klagesager på vegne af ministeren og besvarer spørgs-
mål fra borgere og myndigheder i ind- og udland m.v.
2. Ændring af klagebestemmelser i den familieretlige lovgivning
2.1. Gældende ret
Det fremgår af de familieretlige love, at det som udgangspunkt er statsforvaltningen, der som 1. in-
stans behandler familieretlige sager, f.eks. sager om børne- og ægtefællebidrag, sager om samvær
m.v.
Visse familieretlige sager behandles dog af andre myndigheder. Eksempelvis behandler personregi-
sterførerne i sognene og i de sønderjyske kommuner sager om navne (navngivning og navneæn-
dring). Visse navnesager behandles dog af statsforvaltningen. Kommunerne behandler sager om prø-
velse af ægteskabsbetingelserne, herunder om dispensation fra visse af betingelserne. Udbetaling
Danmark behandler sager om opkrævning af børne- og ægtefællebidrag, der er fastsat i Danmark, og
adoptionssamrådene behandler sager om godkendelse som adoptant.
Afgørelser på det familieretlige område kan som udgangspunkt påklages til ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold. Som det fremgår oven for under punkt 1.2, er det Ankestyrel-
sen, Familieretsafdelingen, der på vegne af ministeren behandler disse klagesager. Visse sager kan
ikke påklages, men kan derimod indbringes for domstolene m.v.
Modsat tidligere fremgår klageadgangen til ministeren på det familieretlige område i dag af lovgiv-
ningen. Dette er sket ved ændringer af de forskellige familieretlige love i perioden omkring 2004 til
2006, hvor der i lovene er indsat bestemmelser om klageadgangen. Før disse lovændringer er det an-
taget, at ministeren på ulovbestemt grundlag i kraft af et fagligt over-/underordnelsesforhold mellem
de underliggende statslige myndigheder (herunder statsforvaltningen – tidligere statsforvaltningerne
og endnu tidligere statsamterne), og ministeren kunne behandle klager over de underliggende statsli-
Side 10 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0011.png
ge myndigheders afgørelser på det familieretlige område. Dette omfattede også klager over de under-
liggende statslige myndigheders sagsbehandling, herunder spørgsmål om inhabilitet og passivitet.
Det var også muligt at påklage afgørelser om aktindsigt. Disse forvaltningsretlige spørgsmål kunne
påklages uanset, om den familieretlige sag (afgørelsen) også kunne påklages til ministeren, eller om
sagen i stedet for kunne indbringes for domstolene.
I det følgende er de gældende familieretlige regler om klageadgang til ministeren beskrevet. Som det
fremgår nedenfor, er der visse typer af sager, der ikke kan påklages til ministeren, men som derimod
kan indbringes for domstolene. Selvom disse sager ikke kan påklages til ministeren, er det som følge
af ovennævnte faglige over-/underordnelsesforhold mellem ministeren og statsforvaltningen muligt at
påklage statsforvaltningens sagsbehandling i disse sager (herunder spørgsmål om inhabilitet og pas-
sivitet samt afgørelser om aktindsigt) til ministeren på ulovbestemt grundlag. Dette skyldes, at de
nævnte lovændringer i perioden omkring 2004 til 2006, hvor der i de familieretlige love er indsat
bestemmelser om klageadgang, ikke har ændret på disse dele af den ulovbestemte klageadgang.
Statsforvaltningens sagsbehandling i de nævnte typer af sager kan først påklages, når statsforvaltnin-
gen har afsluttet sagen. Afgørelser om aktindsigt samt spørgsmål om passivitet og inhabilitet kan dog
påklages, selvom statsforvaltningen endnu ikke har afsluttet sagen.
Reaktionen i sager, hvor afgørelsen (sagen) ikke kan påklages til ministeren, men hvor der klages
over statsforvaltningens sagsbehandling, afhænger uanset klagetidspunktet af en konkret vurdering af
den pågældende klage og sagens omstændigheder samt almindelige forvaltningsretlige regler og
principper. Hvis det påklagede sagsbehandlingsspørgsmål helt eller delvist indbringes for retten, kan
ministeren helt eller delvist afvise at behandle klagen, da det i modsat fald vil kunne medføre, at både
retten og ministeren skal tage stilling til det samme sagsbehandlingsspørgsmål.
Ved lov nr. 60 af 29. januar 2003 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Behandlin-
gen af sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere) blev der i § 56 a, stk. 4, i udlændinge-
loven indsat en bestemmelse om klageadgang til ministeren over statsforvaltningens (dengang stats-
amtet) afgørelser om udpegning af en repræsentant for uledsagede mindreårige asylansøgere til vare-
tagelse af den mindreåriges interesser, jf. lovens § 56 a, stk. 1 og 3.
Året efter blev der ved lov nr. 446 af 9. juni 2004 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og op-
løsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.) indsat bestem-
melser om klageadgang til ministeren over statsforvaltningens afgørelser om forskellige familieretli-
ge spørgsmål i følgende lovbestemmelser:
−
§ 29 b i lov om adoption (herefter kaldet adoptionsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 22.
april 2013 med senere ændringer.
−
§ 21 i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 29. oktober 2009 med senere
ændringer.
−
§ 31 i lov om forældremyndighed og samvær, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2007.
Lov om forældremyndighed og samvær er senere ophævet og erstattet af forældreansvarslo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 20. november 2012 med senere ændringer. Bestemmel-
sen er dog videreført i § 41 i forældreansvarsloven.
−
§ 52 a i lov om ægteskabets retsvirkninger (herefter kaldet retsvirkningsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1053 af 12. november 2012 med senere ændringer.
−
§ 58 a i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (herefter kaldet ægteskabsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1052 af 12. november 2012 med senere ændringer. Der er efterfølgende ved
lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning indsat en bestemmelse om klagead-
gang i forhold til visse af kommunernes afgørelser på ægteskabsområdet i § 58 b.
Side 11 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0012.png
Ved lov nr. 430 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love og om ophævelse af lov om kommu-
nalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse (Konsekvensændringer som følge af lov om opkræv-
ning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet) blev der i § 23
a, stk. 2, i lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2013
med senere ændringer, indsat en bestemmelse om klageadgang til ministeren over statsforvaltningens
afgørelser efter loven.
Da navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 1. maj 2012 med senere ændringer, trådte i kraft den
1. april 2006, blev klageadgangen til ministeren på navneområdet fastsat i lovens § 21 – både i for-
hold til personregisterførernes og statsforvaltningens afgørelser om navne.
Børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 2014, der trådte i kraft den 1. juli 2002, inde-
holder ikke en bestemmelse om klageadgang til ministeren, da sager efter denne lov ikke kan påkla-
ges til anden administrativ myndighed, men derimod kan indbringes for domstolene.
I den gældende familieretlige lovgivning, der hører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra-
tion og Sociale Forholds område, er der således klageadgang til ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold på følgende områder:
Adoptionsloven
−
Det fremgår af lovens § 1, stk. 1, at statsforvaltningen behandler sager om adoption. Loven
giver mulighed for forskellige typer af adoption: Fremmedadoption efter lovens § 4 a, stk. 1
(adoption af et barn, som adoptanten ikke har en tæt familiemæssig tilknytning til), stedbarns-
adoption efter lovens § 5 a (den ene ægtefælles adoption af den anden ægtefælles barn) og
familieadoption efter lovens § 4 a, stk. 2 (adoption af et barn, som adoptanten har en tæt til-
knytning til). Ved fremmedadoption skal ansøgeren forinden tillige godkendes som adoptant.
Det er ikke statsforvaltningen, men derimod adoptionssamrådet, der træffer afgørelse om
godkendelse som adoptant, jf. lovens § 25 a.
−
Statsforvaltningens afgørelser om adoption (og dermed også sagsbehandlingen i disse sager)
kan påklages til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, jf. lovens § 29
b, stk. 1. Dette gælder dog ikke afgørelser efter lovens § 9 (adoption uden samtykke), der er
indbragt for retten, jf. lovens § 11.
−
Udover den nævnte klageadgang til ministeren over statsforvaltningens afgørelser efter lovens
§ 29, b, stk. 1, indeholder adoptionsloven også i § 25 b, stk. 3, en bestemmelse om, at adopti-
onssamrådets afgørelser om godkendelse som adoptant, kan påklages til Adoptionsnævnet.
Da lovens § 25 b, stk. 3, ikke indeholder en klageadgang til ministeren, foreslås bestemmel-
sen ikke ændret med dette lovforslag.
−
Selvom det således ikke er alle afgørelser, som statsforvaltningen træffer efter loven, der kan
påklages til ministeren, kan statsforvaltningens sagsbehandling i de sager, som kan indbringes
for domstolene, som nævnt oven for påklages til ministeren på ulovbestemt grundlag som føl-
ge af et fagligt over-/underordnelsesforhold mellem statsforvaltningen og ministeren. Stats-
forvaltningens sagsbehandling i de nævnte sager kan først påklages, når statsforvaltningen har
afsluttet sagen. Afgørelser om aktindsigt samt spørgsmål om passivitet og inhabilitet kan dog
påklages, selvom statsforvaltningen endnu ikke har afsluttet sagen.
Børneloven
−
Det fremgår af loven, at statsforvaltningen behandler sager om faderskab og medmoderskab
(lovens §§ 4-7), herunder sager om genoptagelse af sager om faderskab og medmoderskab
(lovens §§ 21-26) og sager om faderskab og medmoderskab ved assisteret reproduktion (lo-
Side 12 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0013.png
vens §§ 27-29). Hvis statsforvaltningen ikke kan færdigbehandle en sag, indbringer statsfor-
valtningen sagen for retten, jf. lovens § 13, § 26, stk. 2, og § 29, jf. §§ 13 og 26, stk. 2.
−
Det fremgår af lovens § 35, at statsforvaltningens afgørelser efter børneloven ikke kan ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
−
Selvom statsforvaltningens afgørelser efter loven således ikke kan påklages til ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold, kan statsforvaltningens sagsbehandling i sa-
gerne som nævnt oven for påklages til ministeren på ulovbestemt grundlag som følge af et
fagligt over-/underordnelsesforhold mellem statsforvaltningen og ministeren. Statsforvaltnin-
gens sagsbehandling kan først påklages, når statsforvaltningen har afsluttet sagen. Afgørelser
om aktindsigt samt spørgsmål om passivitet og inhabilitet kan dog påklages, selvom statsfor-
valtningen endnu ikke har afsluttet sagen.
Forældreansvarsloven
−
Det fremgår af lovens § 31, stk. 1, at statsforvaltningen behandler sager om forældremyndig-
hed, barnets bopæl og om samvær m.v.
−
Statsforvaltningens afgørelser i disse sager (og dermed også sagsbehandlingen i disse sager)
kan påklages til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, jf. lovens §
41, stk. 1, jf. dog stk. 2-4.
−
Efter lovens § 41, stk. 2, kan afgørelser om forældremyndighed efter dødsfald efter lovens
§ 37, afgørelser om at afvise en anmodning om ændring af forældremyndighed eller barnets
bopæl efter lovens § 39, stk. 1, afgørelser om at afslutte en sag om forældremyndighed eller
barnets bopæl pga. manglende enighed mellem forældrene efter lovens § 40, stk. 1 og 2, afgø-
relser om at imødekomme en anmodning om at indbringe en sag om forældremyndighed eller
barnets bopæl for retten efter lovens § 40, stk. 3, og afgørelser om afvisning af at behandle en
sag om forældremyndighed eller barnets bopæl efter lovens § 46, stk. 2, jf. stk. 1, ikke påkla-
ges til ministeren. Disse afgørelser kan i stedet for indbringes for domstolene.
−
Det fremgår af lovens § 41, stk. 3, at en klage over en midlertidig afgørelse om forældremyn-
dighed eller barnets bopæl efter lovens § 26 eller en afgørelse om ændring heraf efter lovens
§ 30 afvises, hvis sagen om forældremyndighed eller barnets bopæl er indbragt for retten efter
lovens § 40.
−
Efter lovens § 23, stk. 1, har en forælder, som ikke har forældremyndigheden, ret til efter an-
modning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sund-
hedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger. Denne forælder
har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler
og i børneinstitutioner. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsin-
dehaveren. De institutioner m.v., der er nævnt i lovens § 23, stk. 1, kan nægte at give konkrete
oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold, hvis det må antages at være til skade
for barnet. Efter lovens § 41, stk. 4, kan den forælder, der ikke har forældremyndigheden, på-
klage en afgørelse efter lovens § 23, stk. 2, til statsforvaltningen. Dette gælder dog ikke afgø-
relser truffet af sundhedsvæsenet. Statsforvaltningens afgørelse kan ikke indbringes for højere
administrativ myndighed. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan
dog efter anmodning optage en sag til behandling, når det skønnes, at den har principiel eller
generel betydning.
−
Selvom det således ikke er alle de sager, som statsforvaltningen behandler efter loven, der kan
påklages til ministeren, kan statsforvaltningens sagsbehandling i de sager, som kan indbringes
for domstolene, som nævnt oven for påklages til ministeren på ulovbestemt grundlag som føl-
ge af et fagligt over-/underordnelsesforhold mellem statsforvaltningen og ministeren. Stats-
forvaltningens sagsbehandling i de nævnte sager kan først påklages, når statsforvaltningen har
Side 13 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0014.png
afsluttet sagen. Afgørelser om aktindsigt samt spørgsmål om passivitet og inhabilitet kan dog
påklages, selvom statsforvaltningen endnu ikke har afsluttet sagen.
Lov om børns forsørgelse
−
Det fremgår af lovens § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 15, § 16 og § 19, at statsforvaltningen be-
handler sager om børnebidrag, herunder også sager om konfirmations- og beklædningsbidrag,
navngivnings- og dåbsbidrag, fødsels- og barselsbidrag samt uddannelsesbidrag.
−
Statsforvaltningens afgørelser efter loven (og dermed også sagsbehandlingen i disse sager)
kan påklages til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, jf. lovens §
21, stk. 1. Efter lovens § 21, stk. 2, skal en klage indgives, inden 4 uger efter at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen.
Lov om opkrævning af underholdsbidrag
−
Det fremgår af lovens § 2, 1. pkt., jf. § 1, stk. 1, at Udbetaling Danmark behandler sager om
opkrævning af underholdsbidrag.
−
Ifølge lovens § 2, 2. pkt., jf. § 1, stk. 2, behandler Restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT)
dog sager om opkrævning af underholdsbidrag til fyldestgørelse af en underholdsforpligtelse i
henhold til udenlandsk lov i det omfang, det fastsættes ved overenskomst med fremmed stat
eller bestemmes af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Statsfor-
valtningen afgør indsigelser i disse sager.
−
Det fremgår af § 23 a, stk. 1, i lov om opkrævning af underholdsbidrag at Udbetaling Dan-
marks afgørelser efter loven kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i retssikkerhedsloven.
Da § 23 a, stk. 1, i lov om opkrævning af underholdsbidrag ikke indeholder en klageadgang til
ministeren, foreslås bestemmelsen ikke ændret med dette lovforslag.
−
Statsforvaltningens afgørelser efter loven (og dermed også sagsbehandlingen i disse sager)
kan påklages til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, jf. lovens § 23
a, stk. 2.
Retsvirkningsloven
−
Det fremgår af lovens §§ 5-9, 11, 13 og 18-20, at statsforvaltningen behandler sager om ægte-
fællebidrag under et ægteskab, herunder også i forbindelse med ophævelse af samlivet på
grund af uoverensstemmelser, samt visse typer af sager om ægtefællers formueforhold under
ægteskabet, f.eks. sager om tilladelse til afhændelse eller pantsætning af fast ejendom, der tje-
ner til familiens bolig, og hvor den anden ægtefælle ikke vil give sit samtykke til afhændelsen
eller pantsætningen.
−
Statsforvaltningens afgørelser efter loven (og dermed også sagsbehandlingen i disse sager)
kan påklages til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, jf. lovens § 52
a, stk. 1. Efter lovens § 52 a, stk. 2, skal en klage over en afgørelse om bidrag indgives, inden
4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold kan i særlige tilfælde behandle en klage over en afgørelse om
bidrag, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen.
Ægteskabsloven
−
Det fremgår af lovens §§ 1 a-13, at kommunen behandler sager om prøvelse af ægteskabsbe-
tingelserne. Kommunen kan efter lovens § 1 a, § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, dispensere
fra visse ægteskabsbetingelser.
Side 14 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0015.png
−
Det fremgår af lovens § 37, stk. 2, § 50, stk. 1, og § 53, stk. 2, at statsforvaltningen behandler
sager om separation og skilsmisse samt sager om fastsættelse af størrelsen af ægtefællebidrag
efter en separation eller skilsmisse.
−
Statsforvaltningens afgørelser efter loven (og dermed også sagsbehandlingen i disse sager)
kan påklages til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, jf. lovens § 58
a, stk. 1. Statsforvaltningens afgørelser efter lovens § 43, stk. 1 og 2, om, hvorvidt en sag om
separation eller skilsmisse kan indbringes for retten, samt afgørelser om at imødekomme en
anmodning efter lovens § 43, stk. 3, om at indbringe en sag om separation eller skilsmisse for
retten, kan dog ikke påklages. Efter lovens § 58 a, stk. 2, skal en klage over en afgørelse om
bidrag indgives, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i særlige tilfælde behandle en klage
over en afgørelse om bidrag, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen.
−
Det fremgår af lovens § 58 b, stk. 1, at kommunens afgørelser efter lovens §§ 1 a og 4, § 10,
stk. 2, og § 11 a, stk. 2, samt afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug
for prøvelse af ægteskabsbetingelserne (og dermed også sagsbehandlingen i disse sager) kan
påklages til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
−
Selvom det således ikke er alle de sager, som statsforvaltningen behandler efter loven, der kan
påklages til ministeren, kan statsforvaltningens sagsbehandling i de sager, som kan indbringes
for domstolene, som nævnt oven for påklages til ministeren på ulovbestemt grundlag som føl-
ge af et fagligt over-/underordnelsesforhold mellem statsforvaltningen og ministeren. Stats-
forvaltningens sagsbehandling i de nævnte sager kan først påklages, når statsforvaltningen har
afsluttet sagen. Afgørelser om aktindsigt samt spørgsmål om passivitet og inhabilitet kan dog
påklages, selvom statsforvaltningen endnu ikke har afsluttet sagen.
Navneloven
−
Det fremgår af lovens § 16, stk. 1, at personregisterføreren i sognet (i de sønderjyske landsde-
le personregisterføreren i kommunen) behandler sager om navngivning og navneændring.
Visse sager om navngivning eller navneændring behandles af statsforvaltningen, jf. lovens §
16, stk. 3.
−
Selvom statsforvaltningen eventuelt skal behandle en navnesag, skal ansøgningen indgives til
personregisterføreren, som videresender sagen til statsforvaltningen, jf. lovens § 16, stk. 2, 2.
pkt.
−
Det fremgår af lovens § 21, stk. 1, at afgørelser om navngivning og navneændring efter loven
(og dermed også sagsbehandlingen i disse sager) kan påklages til ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold.
I den gældende familieretlige lovgivning, der hører under Justitsministeriets område, er der således
klageadgang til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold på følgende område:
Udlændingeloven
−
Det fremgår af udlændingelovens § 56 a, stk. 1 og 3, at en uledsaget udlænding under 18 år,
der opholder sig her i landet, får udpeget en repræsentant til varetagelse af sine interesser,
medmindre ganske særlige grunde taler derimod. Har den uledsagede udlænding under 18 år
været udsat for menneskehandel, skal der ved udpegningen af repræsentanten tages hensyn
hertil. En organisation, som er godkendt hertil af justitsministeren, indstiller efter anmodning
fra Udlændingestyrelsen en person til hvervet som repræsentant. Organisationen kan efter af-
tale med justitsministeren ansætte personer til at varetage hvervet som repræsentant. Det er
statsforvaltningen, der behandler sager om udpegning af en repræsentant.
Side 15 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0016.png
−
Statsforvaltningens afgørelser efter lovens § 56 a, stk. 1 og 3, (og dermed også sagsbehandlin-
gen i disse sager) kan påklages til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold, jf. lovens § 56 a, stk. 4.
Det er som oven for nævnt Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, der på vegne af ministeren træffer
afgørelse i klagesager efter ovennævnte bestemmelser om klageadgang (herunder også i relation til
klager over sagsbehandlingen i disse sager), jf. cirkulæreskrivelse af 21. december 2011 om det fami-
lieretlige område, som ændret ved cirkulæreskrivelse af 21. december 2012 om ændring af Ankesty-
relsens arbejdsopgaver på det familieretlige område. Dette gælder også i relation til den fortsat gæl-
dende ulovbestemte klageadgang i relation til den underliggende statslige myndigheds sagsbehand-
ling i ovennævnte sager, hvor sagen (afgørelsen) ikke kan påklages til ministeren, men derimod kan
indbringes for domstolene.
De forskellige familieretlige love indeholder for hovedparten ikke særlige regler, der regulerer mini-
sterens sagsbehandling i konkrete klagesager. Det vil sige, at disse sager behandles efter de alminde-
lige regler på det pågældende familieretlige område, herunder de administrative forskrifter, der er
udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelser i den pågældende lov Derudover er sagsbehandlin-
gen i sager på det familieretlige område omfattet af forvaltningsloven, persondataloven m.v. og af
almindelige forvaltningsretlige principper. På hovedparten af det familieretlige område er det en
sagsbehandler i den konkrete sag, der træffer afgørelse i sagen. Dette gælder også for klagesager.
Det fremgår af retssikkerhedsloven, at loven finder anvendelse på en stor del af Ankestyrelsens sags-
behandling. Da loven efter sit formål og anvendelsesområde, jf. lovens §§ 1 og 2, kun finder anven-
delse på det sociale område, finder loven ikke anvendelse på Familieretsafdelingens behandling af
sager på det familieretlige område, selvom Familieretsafdelingen organisatorisk er en del af Ankesty-
relsen.
2.2. Ministeriets overvejelser
På baggrund af ændringerne af myndighedsstrukturen på det familieretlige område – indfusionerin-
gen af Familiestyrelsen i Ankestyrelsen under navnet Familieretsafdelingen og de efterfølgende æn-
dringer i opgavefordelingen mellem Familieretsafdelingen og departementet i Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold – er det ikke længere hensigtsmæssigt, at Familieretsaf-
delingen organisatorisk er en del af Ankestyrelsen og samtidig har departemental status.
Ankestyrelsen er i sin opgavevaretagelse en selvstændig myndighed. Dette er imidlertid ikke tilfældet
i relation til det familieretlige område, hvor Ankestyrelsens direktør afhængig af opgavens karakter
refererer til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold eller til departementsche-
fen i ministeriet. Denne forskel mellem det familieretlige område og Ankestyrelsens andre områder
er ikke hensigtsmæssig. Ankestyrelsen bør på alle områder være en selvstændig myndighed, herunder
også i forhold til klagesager på det familieretlige område.
Det er heller ikke hensigtsmæssigt, at der på de områder, hvor en familieretlig sag ikke kan påklages
til ministeren, men derimod kan indbringes for domstolene, er en ulovbestemt klageadgang til mini-
steren i relation til statsforvaltningens sagsbehandling i disse sager. Denne klageadgang bør fremgå
direkte af lovgivningen, og med lovforslaget vil borgernes retsstilling derfor blive tydeliggjort.
2.3. Den foreslåede ordning
Side 16 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0017.png
Indledningsvist skal det nævnes, at nedennævnte forslag vil medføre, at Ankestyrelsen fremover vil
være den overordnede administrative klageinstans på det familieretlige område – dog ikke i sager om
godkendelse som adoptant, hvor det er Adoptionsnævnet, der er klageinstans i relation til adoptions-
samrådenes afgørelser. Forslagene vil også medføre, at det fremover er Ankestyrelsen, der behandler
klager på det familieretlige område over de underliggende myndigheders sagsbehandling, uanset om
afgørelsen (sagen) kan påklages til Ankestyrelsen, eller om sagen kan indbringes for domstolene.
Det skal understreges, at der ikke med forslagene ændres på, hvilke opgaver Ankestyrelsen fremover
skal varetage på det familieretlige område i forhold til i dag. Forslagene i lovforslaget vil alene af-
skaffe Familieretsafdelingens departementale status. Derudover vil det fremover være muligt for An-
kestyrelsen at behandle principielle og generelle familieretlige sager på et møde med udvidet vorte-
ring, hvor der deltager beskikkede medlemmer (lægfolk) ved afgørelsen. Desuden vil forslagene ty-
deliggøre borgernes retsstilling i relation til muligheden for at påklage familieretlige sager til Anke-
styrelsen (herunder også sagsbehandlingen i disse sager).
Det foreslås med lovforslaget, at de bestemmelser, der er nævnt i punkt 2.1, hvorefter der er klagead-
gang til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, ændres således, at det ikke
længere er ministeren, men Ankestyrelsen, der behandler klager over statsforvaltningens, kommuner-
nes og personregisterførernes afgørelser i konkrete familieretlige sager. Da Ankestyrelsen, Familie-
retsafdelingen, allerede i dag behandler disse sager på vegne af ministeren, ændres der ikke de-facto
på, hvem der behandler klagesagerne, men forslaget vil sammen med forslagene nævnt i punkt 3.3
medføre, at Ankestyrelsen i sin opgavevaretagelse på det familieretlige område bliver en selvstændig
myndighed på samme måde, som Ankestyrelsen i øvrigt er en selvstændig myndighed i sin opgave-
varetagelse på alle andre områder. Forslaget skal samtidig ses i sammenhæng med den opdeling af
opgavevaretagelsen på det familieretlige område, som blev påbegyndt i 1982-83, hvor Familieretsdi-
rektoratet blev oprettet og bl.a. overtog klagesagsbehandlingen på det familieretlige område fra
Justitsministeriet, jf. punkt 1.2. Det understreges, at forslaget ikke har betydning for ressortansvaret
på det familieretlige område. Ministeren vil således ligesom i dag også fremover være overordnet
ansvarlig for området.
Derudover foreslås det, at den ulovbestemte klageadgang, der er nævnt i punkt 2.1, hvorefter der kan
klages til ministeren over statsforvaltningens sagsbehandling i de sager, hvor sagen (afgørelsen) ikke
kan påklages til ministeren, med derimod kan indbringes for domstolene, fastsættes i de relevante
familieretlige love. Det drejer sig om sager efter § 9 i adoptionsloven, der er indbragt for retten efter
lovens § 11, statsforvaltningens sager efter børneloven, sager om forældremyndighed eller barnets
bopæl, som efter § 37, § 39, stk. 2, § 40 eller § 46, stk. 2, i forældreansvarsloven kan indbringes for
retten, og sager om separation eller skilsmisse, som efter §§ 43 eller 43 a i ægteskabsloven kan ind-
bringes for retten. Samtidig foreslås det, at disse typer af klagesager – i overensstemmelse med oven-
nævnte forslag om ændring af den administrative klageadgang i familieretlige sager – behandles af
Ankestyrelsen. Disse forslag viderefører den nugældende mulighed for administrativt at påklage
statsforvaltningens sagsbehandling i de familieretlige sager, hvor sagen (afgørelsen) ikke kan påkla-
ges, men derimod kan indbringes for domstolene. Principperne for behandlingen af disse sager fore-
slås også videreført. Det vil således også fremover som udgangspunkt først være muligt at påklage
sagsbehandlingen, når statsforvaltningen har afsluttet behandlingen af sagen. Klager over afgørelser
om aktindsigt samt spørgsmål om inhabilitet og passivitet vil som hidtil kunne påklages, selvom
statsforvaltningen endnu ikke har afsluttet sagen. Ankestyrelsens reaktion i de nævnte sager, vil uan-
set klagetidspunktet afhænge af en konkret vurdering af den pågældende klage og sagens omstændig-
heder samt almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Hvis det påklagede sagsbehandlings-
spørgsmål helt eller delvist indbringes for retten i forbindelse med at selve sagen indbringes for ret-
Side 17 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0018.png
ten, kan Ankestyrelsen helt eller delvist afvise at behandle sagsbehandlingsklagen, da det i modsat
fald vil kunne medføre, at både retten og Ankestyrelsen skal tage stilling til det samme sagsbehand-
lingsspørgsmål. Hvis det i sjældne tilfælde skulle vise sig, at retten på grund af sagens karakter og
den måde, hvorpå sagen er forelagt for retten, alligevel ikke tager stilling til det konkrete sagsbehand-
lingsspørgsmål, som Ankestyrelsen tidligere har afvist, kan klageren bede Ankestyrelsen om at gen-
optage behandlingen af klagen over statsforvaltningens sagsbehandling i sagen.
Som konsekvens af lovforslaget vil det fremover være Ankestyrelsen, der skal tage stilling til eventu-
elle anmodninger om genoptagelse af de familieretlige sager (herunder også eventuelle genoptagelser
af sager om aktindsigt), ligesom det vil være Ankestyrelsen, der tager stilling til eventuelle fremtidige
anmodninger om aktindsigt i de familieretlige sager. Ankestyrelsen vil desuden skulle behandle alle
andre former for henvendelser i de nævnte sager.
Det er ikke hensigten, at ovenstående forslag om ændring af klagebestemmelserne på det familieret-
lige område skal ændre på principperne for Ankestyrelsens behandling af familieretlige sager. Det
foreslås dog som nævnt i punkt 5, at retssikkerhedslovens kapitel 9 og nogle få bestemmelser i kapi-
tel 10 skal finde anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af disse sager således, at det bl.a. bliver
muligt at behandle principielle og generelle sager på et møde med udvidet votering med deltagelse af
beskikkede medlemmer (lægfolk).
3. Ændring af visse kompetencebestemmelser i den familieretlige lovgivning
3.1. Gældende ret
Det er som nævnt i punkt 2.1 ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, der som
udgangspunkt behandler klagesager på det familieretlige område. Ministeren træffer også afgørelse i
visse familieretlige sager som 1. instans. Derudover fremgår det af nogle af de familieretlige love, at
ministeren godkender blanketter til brug for behandlingen af visse sager, at ministeren har adgang til
oplysninger om parternes økonomiske forhold i visse sager, at ministeren i visse sager kan anmode
parterne om at indsende oplysninger til brug for sagen, og at der kan træffes afgørelse i sagen på det
foreliggende grundlag, hvis dette ikke sker (processuel skadevirkning), og at ministeren bekendtgør
eller offentliggør forskellige typer af oplysninger. Det drejer sig om følgende bestemmelser på føl-
gende områder:
Adoptionsloven
−
Ophævelse af adoption og evt. genindtræden i retsforholdet til den oprindelige slægt, jf. lo-
vens § 18, stk. 1 og 5, og § 23, stk. 4.
−
Efter lovens § 19, stk. 1, kan et adoptivforhold efter påstand blive ophævet ved dom, såfremt
adoptanten har forset sig groft mod barnet eller i væsentlig grad forsømmer de ham ifølge
adoptionen påhvilende forpligtelser, eller såfremt ophævelse i øvrigt skønnes at være af væ-
sentlig betydning for adoptivbarnet. Det fremgår af lovens § 19, stk. 2, at sag om ophævelse
anlægges af adoptivbarnet. Hvis barnet er umyndigt eller på grund af sindssygdom, åndssvag-
hed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, anlægges sagen af
barnets værge, af dets oprindelige fader eller moder eller af ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold eller den, han bemyndiger dertil.
−
Det fremgår af lovens § 29, stk. 1, at den, der har bopæl i udlandet, kun kan adoptere efter reg-
lerne i loven, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle har dansk statsborgerskab og adoption
som følge heraf ikke kan gennemføres i det land, hvor ansøgeren bor, og en dansk adoptions-
bevilling får gyldighed i bopælslandet. Efter lovens § 29, stk. 2, kan ministeren for børn, lige-
Side 18 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0019.png
stilling, integration og sociale forhold i øvrigt tillade adoption, hvis sagen har en særlig til-
knytning til landet.
−
Tillæggelse af retsvirkninger efter lovens kapitel 2 på adoptionsforhold, der er stiftet før den
1. januar 1957, jf. lovens § 39, stk. 2.
Børneloven
−
Godkendelse af blanketter, jf. § lovens 33, stk. 2, 1. pkt.
Forældreansvarsloven
−
Midlertidig afgørelse om samvær eller anden kontakt i helt særlige tilfælde, jf. § lovens 29,
stk. 3.
−
Adgang til oplysninger om forældrenes økonomiske forhold under en sag om forældrenes fæl-
les ansvar for transport af barnet i forbindelse med samvær, jf. lovens § 38.
Lov om børns forsørgelse
−
Anmode parterne om at indsende oplysninger til brug for behandlingen af en sag efter loven,
og træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, hvis dette ikke sker (processuel ska-
devirkning), jf. lovens § 20.
−
Adgang til oplysninger om parternes økonomiske forhold i sager om bidrag efter loven, jf. lo-
vens § 21, stk. 4.
Retsvirkningsloven
−
Anmode parterne om at indsende oplysninger til brug for behandlingen af en sag om ægtefæl-
lebidrag, og træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, hvis dette ikke sker (pro-
cessuel skadevirkning), jf. lovens § 9 a.
−
Adgang til oplysninger om parternes økonomiske forhold i sager om ægtefællebidrag, jf. lo-
vens § 52 a, stk. 4.
Ægteskabsloven
−
Tilladelse til indgåelse af ægteskab mellem personer, hvor den ene har været gift med den an-
dens slægtning i ret op- eller nedstigende linje, jf. lovens § 7.
−
Vielsesbemyndigelse til præster i andre trossamfund end folkekirken (anerkendte og godkend-
te trossamfund), jf. § lovens 16, stk. 1, nr. 2 og 3.
−
Godkendelse af ugyldige vielser (ægteskaber), jf. lovens § 21, stk. 2.
−
Anlægge sag ved domstolene om omstødelse af et ægteskab, der er indgået i strid med lovens
§ 6 (slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller søskende) eller lovens § 9 (bigami), jf. lo-
vens 23, stk. 3.
−
Adgang til oplysninger om parternes økonomiske forhold i sager om ægtefællebidrag, jf. lo-
vens § 58 a, stk. 4.
−
Anmode parterne om at indsende oplysninger til brug for behandlingen af en sag om ægtefæl-
lebidrag, og træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, hvis dette ikke sker (pro-
cessuel skadevirkning), jf. lovens § 58 c.
Navneloven
−
Offentliggørelse af en liste over ikke-beskyttede efternavne, jf. lovens § 2, stk. 2.
−
Modtage anmeldelse af og efterfølgende offentliggørelse af en liste over beskyttede navne på
selskaber, foreninger, varemærker og lignende samt almindeligt kendte kunstnernavne, jf. lo-
vens § 6, stk. 2.
−
Offentliggørelse af en liste over allerede godkendte fornavne, jf. lovens § 14, stk. 1.
Side 19 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0020.png
Det er Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, der på vegne af ministeren træffer afgørelse m.v. efter
ovennævnte bestemmelser, jf. cirkulæreskrivelse af 21. december 2011 om det familieretlige område,
som ændret ved cirkulæreskrivelse af 21. december 2012 om ændring af Ankestyrelsens arbejdsop-
gaver på det familieretlige område.
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, har udover ovennævnte bl.a. også opgaver som centralmyn-
dighed i relation til følgende konventioner m.v.:
−
Den af De forenede Nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af under-
holdspligt i udlandet (FN-konventionen).
−
Haagerkonventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrø-
rende underholdspligt over for børn (Haagerkonventionen af 1958).
−
Konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddri-
velse af underholdsbidrag (den nordiske inddrivelseskonvention).
−
Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til
internationale adoptioner.
−
Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om
underholdspligt (Haagerkonventionen af 1973).
−
De bestemmelser i Rådets Forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse
og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (underholdspligt-
forordningen), der gælder her i landet, jf. § 1 i lov om Bruxelles I-forordningen m.v.
De opgaver, som Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag varetager efter de nævnte konventioner
m.v., vil på samme måde som de opgaver m.v., der er nævnt i forslaget neden for under punkt 3.3,
fremover skulle varetages af Ankestyrelsen. Opgaverne efter konventionerne m.v. er ikke henlagt til
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, ved lov, men derimod ved administrative forskrifter. Disse
forskrifter vil skulle ændres med virkning fra det samme tidspunkt, som det foreslås, at dette lov-
forslag træder i kraft.
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, har også andre opgaver på det familieretlige område, herunder
bl.a. afgivelse af udtalelser i sager, der forelægges, forskellige attestationer m.v., herunder bl.a. udta-
lelser om dansk lovgivning til brug i udlandet, retskraftspåtegninger og legaliseringer samt besvarelse
af henvendelser fra borgere og myndigheder i ind- og udland. Disse andre opgaver er i nogle tilfælde
reguleret i de administrative forskrifter på de forskellige familieretlige områder og i andre tilfælde er
der tale om ulovbestemte opgaver, der kan have karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.
Det er ikke hensigten med dette lovforslag, at der skal ændres på, hvilke opgaver Ankestyrelsen
fremover skal varetage på det familieretlige område i forhold til i dag. Ankestyrelsen skal således
fremover varetage de opgaver, som Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag varetager. Det be-
mærkes, at Ankestyrelsen på samme måde som i dag også fremover løbende vil kunne udvikle sin
opgavevaretagelse på det familieretlige område inden for de rammer, som den familieretlige lovgiv-
ning fastlægger. Som nævnt i punkt 1.1 fremsættes der samtidig med dette lovforslag et lovforslag
om modernisering af adoptionsloven – et nyt adoptionssystem, hvori der dog foreslås visse ændringer
af opgavevaretagelsen på adoptionsområdet.
Udover ovennævnte opgaver m.v. behandler ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold tillige familieretlige sager om:
1. Børn, der er bortført til eller fra Danmark, herunder sager efter lov om international fuldbyr-
delse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), jf. lovbe-
Side 20 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0021.png
kendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010, og lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttel-
seskonventionen. I forbindelse med sådanne sager, kan ministeren efter § 27 i forældrean-
svarsloven, hvis forældrene har fælles forældremyndighed, og er der risiko for, at den ene af
dem vil bringe barnet ud af landet og derved foregribe en afgørelse om forældremyndigheden,
midlertidigt tillægge den anden af forældrene forældremyndigheden alene.
2. Godkendelse af trossamfund fra den 1. januar 1970, jf. § 16, stk. 1, nr. 3, i ægteskabsloven og
forarbejderne til loven (Folketingstidende 1968-69, tillæg B, spalte 1929-1930).
3. Kongelig anerkendelse af præster i trossamfund, hvor trossamfundet er anerkendt ved konge-
lig resolution før den 1. januar 1970, jf. en førkonstitutionel retssædvane herom (se bemærk-
ningerne til dette lovforslags § 7, nr. 2, for en nærmere beskrivelse heraf).
De sagstyper, der er nævnt under nr. 1 og 2, behandles ikke af Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen,
men derimod af Familieretskontoret i ministeriets departement. Der foreslås ikke ændring heraf. Den
sagstype, der er nævnt under nr. 3, behandles i dag i fællesskab af Ankestyrelsen, Familieretsafdelin-
gen, og Familieretskontoret i ministeriets departement. Sagsgangen i disse sager foreslås ændret, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 2.
3.2. Ministeriets overvejelser
Der henvises i det hele til overvejelserne i punkt 2.2.
Ankestyrelsen bør også i forhold til de afgørelser, opgaver m.v., der er nævnt i punkt 3.1 være en
selvstændig myndighed under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, og
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, bør således ikke længere have departemental status.
3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de afgørelser, opgaver m.v., der fremgår af de bestemmelser, der er nævnt i punkt 3.1
(med undtagelse af de opgaver, som i dag varetages af Familieretskontoret i departementet i Ministe-
riet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold), ændres således, at det ikke længere er
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, men Ankestyrelsen, der træffer disse
afgørelser, udfører disse opgaver m.v. Da Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, allerede i dag træf-
fer disse afgørelser, udfører disse opgaver m.v. på vegne af ministeren, ændres der ikke på, hvem der
de-facto træffer disse afgørelser, udfører disse opgaver m.v., men forslaget vil sammen med forslage-
ne i punkt 2.3 medføre, at Ankestyrelsen i sin opgavevaretagelse på det familieretlige område bliver
en selvstændig myndighed på samme måde, som Ankestyrelsen i øvrigt er en selvstændig myndighed
i sin opgavevaretagelse på andre områder. Som nævnt oven for under punkt 2.3 skal forslaget samti-
dig ses i sammenhæng med den opdeling af opgavevaretagelsen på det familieretlige område, som
blev påbegyndt i 1982-83, hvor Familieretsdirektoratet blev oprettet og bl.a. overtog klagesagsbe-
handlingen på det familieretlige område fra Justitsministeriet, jf. punkt 1.2. Det understreges, at for-
slaget ikke har betydning for ressortansvaret på det familieretlige område. Ministeren vil således lige-
som i dag også fremover med lovforslaget være overordnet ansvarlig for området.
Det skal som nævnt i punkt 2.3 understreges, at der ikke med forslaget ændres på, hvilke opgaver
Ankestyrelsen fremover skal varetage på det familieretlige område i forhold til i dag. Forslagene vil
alene afskaffe Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, departementale status.
4. Administrative forskrifter om behandlingen af familieretlige sager, herunder om behandling af
klager
Side 21 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0022.png
4.1. Gældende ret
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har i de familieretlige love bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager på de forskellige sagsområder, herun-
der regler om behandling af klager. Det drejer sig om nedenstående bestemmelser i følgende love:
Adoptionsloven
−
Efter lovens § 25 kan der fastsættes regler om behandling af sager efter loven, herunder om
godkendelse som adoptant, om adoptionssagers behandling, herunder om indholdet af ansøg-
ninger om adoption m.v., om afgivelse af samtykke til adoption, jf. lovens §§ 6, 8 og 8 a, og
om behandlingen af sager om adoption uden samtykke, jf. lovens § 9.
−
Der kan fastsættes nærmere regler om klagers behandling, jf. lovens § 29 b, stk. 2.
Børneloven
−
Efter lovens § 33, stk. 1, kan der fastsættes regler om behandling af sager efter loven, herun-
der om personregisterførernes og statsforvaltningens registrering af faderskab og medmoder-
skab, om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab, om bereg-
ning af den periode, hvor moderen blev gravid, og om retsgenetiske undersøgelser.
−
Da sager efter loven ikke kan påklages, men derimod kan indbringes for domstolene, er der
ikke hjemmel til at fastsætte regler om klagers behandling.
Forældreansvarsloven
−
Efter lovens § 42, nr. 1, kan der fastsættes regler om behandling af sager om forældremyndig-
hed, barnets bopæl og samvær m.v.
−
Der kan fastsættes regler om klagers behandling, jf. lovens § 42, nr. 6.
Lov om børns forsørgelse
−
Efter lovens § 21, stk. 3, kan der fastsættes regler om klages behandling og om statsforvalt-
ningens behandling af sager om børnebidrag herunder om ansøgningsfrister og begyndelses-
og ændringstidspunkter.
Lov om opkrævning af underholdsbidrag
−
Efter lovens § 23 b, nr. 3, kan der fastsættes regler om statsforvaltningens behandling af sager
efter loven, herunder om behandling af klager over afgørelser truffet af statsforvaltningen.
Retsvirkningsloven
−
Efter lovens § 52 a, stk. 3, kan der fastsættes regler om klagers behandling og om statsforvalt-
ningens behandling af sager om ægtefællebidrag, jf. lovens §§ 5, 6 og 8, herunder om ansøg-
ningsfrister og begyndelses- og ændringstidspunkter.
Ægteskabsloven
−
Efter lovens § 58 a, stk. 3, kan der fastsættes regler om statsforvaltningens behandling af sepa-
rations- og skilsmissesager, om vilkårsforhandling, om mægling efter lovens § 41, om stats-
forvaltningens behandling af sager om ægtefællebidrag efter lovens §§ 50 og 53, herunder om
ansøgningsfrister og begyndelses- og ændringstidspunkter, samt om klagers behandling.
Navneloven
−
Efter lovens § 20, 1. pkt., kan der fastsættes nærmere regler om behandlingen af sager om
navngivning og navneændringer.
Side 22 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0023.png
−
Der kan fastsættes regler om klagers behandling, jf. lovens § 21, stk. 2.
Udlændingeloven
−
Efter lovens § 56 a, stk. 5, kan der fastsættes nærmere regler om statsforvaltningens behand-
ling af sager om udpegning af en repræsentant til varetagelse interesserne for uledsagede ud-
lændinge under 18 år, der opholder sig her i landet.
−
Det fremgår af lovens § 56 a, stk. 4, at statsforvaltningens afgørelse om udpegning af en re-
præsentant kan påklages til ministeren. Selvom der således er klageadgang til ministeren,
fremgår det ikke af loven, at der er hjemmel til at fastsætte regler om klages behandling i rela-
tion til disse sager.
Administrative forskrifter (herunder også bestemmelser om behandlingen af de forskellige typer af
sager), der er udstedt af ministeren i medfør af ovennævnte bestemmelser i de familieretlige love,
finder også anvendelse på de klagesager, som Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag behandler
på vegne af ministeren.
4.2. Ministeriets overvejelser
Som nævnt i punkt 4.1, indeholder de (fleste) familieretlige love bestemmelser, som bemyndiger mi-
nisteren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til at fastsætte nærmere regler om be-
handlingen af sager på de forskellige områder, herunder regler om behandling af klager. Disse regler
finder også anvendelse på de familieretlige sager, som Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag
behandler på vegne af ministeren.
I punkt 2.3 foreslås det, at de klagebestemmelser, der er nævnt i punkt 2.1, ændres således, at det ikke
længere er ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, men Ankestyrelsen, der
behandler klager over statsforvaltningens (og visse andre myndigheders) afgørelser i konkrete fami-
lieretlige sager.
De administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af de bemyndigelsesbestemmelser i de familie-
retlige love, der er nævnt i punkt 4.1, vil – på samme måde som forskrifterne i dag finder anvendelse
på Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af familieretlige sager – fremover med lov-
forslaget finde anvendelse på Ankestyrelsens behandling af familieretlige sager.
Det fremgår imidlertid af § 21, stk. 3, i lov om børns forsørgelse, § 23 b, nr. 3, i lov om opkrævning
af underholdsbidrag, § 52 a, stk. 3, i retsvirkningsloven, § 58 a, stk. 3, i ægteskabsloven og § 56 a,
stk. 5, i udlændingeloven, at det er statsforvaltningens behandling af sager, der kan fastsættes nærme-
re regler om. Da det er statsforvaltningens sagsbehandling, der kan fastsættes regler om, kan der
eventuelt opstå tvivl om, hvorvidt administrative forskrifter udstedt i medfør af disse bestemmelser
også vil gælde for Ankestyrelsens behandling af familieretlige sager.
Som nævnt oven for i punkt 2.1 kan visse typer af sager ikke påklages til ministeren, men kan der-
imod indbringes for domstolene. Det drejer sig om sager om faderskab og medmoderskab (børnelo-
ven), afslutning af sager om separation og skilsmisse (ægteskabsloven), sager om endelig afgørelse af
forældremyndighed og barnets bopæl (forældreansvarsloven) samt sager om adoption uden samtykke
(adoptionsloven).
Selvom disse typer af sager således kan indbringes for domstolene, er der som nævnt i punkt 2.1 en
ulovbestemt adgang til at klage til ministeren over de underliggende statslige myndigheders behand-
Side 23 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0024.png
ling af disse sager (herunder inhabilitet, passivitet og aktindsigt). Som konsekvens af, at det oven for
i punkt 2.3 foreslås, at denne ulovbestemte klageadgang i relation til sagsbehandlingen i disse sager
fastsættes i de relevante familieretlige love således, at disse typer af klagesager fremover behandles
af Ankestyrelsen, vil der være behov for en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om be-
handlingen af sådanne sagsbehandlingsklager. En sådan bemyndigelse vil medføre, at ministeren på
samme måde som f.eks. på bidragsområdet vil kunne fastsætte nærmere regler om behandling af kla-
ger over sagsbehandlingen i disse sagstyper.
I § 29 b, stk. 2, i adoptionsloven, § 42, nr. 6, i forældreansvarsloven og § 58 a, stk. 3, i ægteskabslo-
ven er der allerede i dag en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om klagers
behandling. Denne hjemmel vil også give ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om
klagers behandling i sager, hvor der klages til Ankestyrelsen over sagsbehandlingen, men hvor sagen
i øvrigt ikke kan påklages til Ankestyrelsen, men derimod kan indbringes for domstolene.
I børneloven er der ikke udtrykkelig hjemmel for ministeren til at fastsætte nærmere regler om kla-
gers behandling.
Som nævnt i punkt 4.1, kan statsforvaltningens afgørelser om udpegning af en repræsentant til vare-
tagelse af interesserne for uledsagede udlændinge under 18 år, der opholder sig her i landet, jf. ud-
lændingelovens § 56 a, stk. 1 og 3, påklages til ministeren. Lovens § 56 a, stk. 5, indeholder en be-
myndigelse til ministeren til at fastsatte nærmere regler om statsforvaltningens behandling af disse
sager. Bestemmelsen indeholder dog ikke en udtrykkelig hjemmel for ministeren til at fastsætte nær-
mere regler om klagers behandling.
4.3. Forslagets indhold
Da det fremgår af § 21, stk. 3, i lov om børns forsørgelse, § 23 b, nr. 3, i lov om opkrævning af un-
derholdsbidrag, § 52 a, stk. 3, i retsvirkningsloven, § 58 a, stk. 3, i ægteskabsloven og § 56 a, stk. 5, i
udlændingeloven, at det er statsforvaltningens behandling af sager, der kan fastsættes nærmere regler
om, og da der således eventuelt kan opstå tvivl om, hvorvidt administrative forskrifter udstedt af mi-
nisteren i medfør af disse bestemmelser også vil gælde for Ankestyrelsens behandling af disse typer
af sager, foreslås det, at de nævnte bestemmelser ændres således, at det er behandlingen af sager,
ministeren kan fastsætte nærmere forskrifter om. Ordlyden af bestemmelserne vil således ikke længe-
re være begrænset til statsforvaltningens behandling af sager. Herved præciseres det, at disse forskrif-
ter om behandling af sager også vil gælde for Ankestyrelsen.
Som nævnt i punkt 4.2 er der ikke udtrykkelig hjemmel i børneloven for ministeren til at fastsætte
nærmere regler om klagers behandling. Det samme er tilfældet i relation til sager om udpegning af en
repræsentant til varetagelse af interesserne for uledsagede udlændinge under 18 år, der opholder sig
her i landet, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 1-4. Det foreslås derfor, at der i begge love indsættes en
bestemmelse, der giver ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om klagers behandling.
5. Ankestyrelsens sagsbehandling i familieretlige sager
5.1. Gældende ret
Som nævnt oven for i punkt 2.1, finder retssikkerhedsloven ikke anvendelse ved Ankestyrelsen, Fa-
milieretsafdelingens, behandling af familieretlige sager. Retssikkerhedsloven indeholder bl.a. i kapi-
Side 24 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0025.png
tel 9, 9 a og 10 bestemmelser om Ankestyrelsens behandling af klagesager på det sociale område og
på beskæftigelsesområdet.
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag behandler sager på det familieretlige område, er det
den enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelsen i sagen. Dette gælder både de klagesager, som An-
kestyrelsen, Familieretsafdelingen, behandler, og de sager, hvor Ankestyrelsen, Familieretsafdelin-
gen, træffer afgørelse som 1. instans, f.eks. sager om tilladelse til indgåelse af ægteskab mellem per-
soner, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje, jf. §
7 i ægteskabsloven. Der er ikke i lovgivningen fastlagt rammer for, hvordan Ankestyrelsen, Familie-
retsafdelingen, f.eks. skal træffe afgørelse i sager, der har principiel eller generel betydning.
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af sager på det familieretlige område sker således
efter reglerne i den familieretlige lov og tilhørende administrative forskrifter, som den konkrete sag
vedrører. Derudover finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentlighedsloven og alminde-
lige forvaltningsretlige principper anvendelse ved behandling af disse sager.
Ovenstående medfører bl.a., at almindelige forvaltningsretlige principper i relation til klagers opsæt-
tende virkning finder anvendelse ved Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af familie-
retlige klagesager. Efter disse principper har en klage over en administrativ afgørelse ikke opsættende
virkning. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, kan dog efter anmodning tillægge en klage opsætten-
de virkning, hvis der er grundlag herfor. Ved afgørelsen og vurderingen heraf skal der efter praksis
normalt foreligge helt særlige omstændigheder, f.eks. at den påklagede afgørelse vurderes at være
åbenbart urigtig, eller f.eks. at det i forbindelse med en påklaget afgørelse om samvær, hvor der er
tvivl om, hvorvidt samværet er til barnets bedste, er nødvendigt, at der af hensyn til barnet ikke er
samvær under behandlingen af klagesagen.
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, behandler familieretlige klagesager, finder de almindelige
forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en afgørelse kan ændres til skade for klageren eller ej,
anvendelse, herunder også i relation til, at der i de fleste familieretlige sager er tale om en sag mellem
to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørelse ikke kan ændres til skade for
klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. at den afgørelse, der er truf-
fet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øvrigt foreligger væsentlige sagsbe-
handlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og som ikke kan rettes op på anden
måde.
Ovenstående medfører bl.a. også, at Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, efter forvaltningslovens §
19 i relevant omfang skal foretage partshøring i familieretlige sager, ligesom en skriftlig afgørelse, jf.
forvaltningslovens §§ 22 og 24, skal indeholde en begrundelse med henvisning til relevante retsreg-
ler, og det skal angives, hvad der er lagt vægt på i det omfang, der i sagen er foretaget et administra-
tivt skøn. Derudover skal en begrundelse indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrøren-
de sagens faktiske omstændigheder, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
I nogle familieretlige sager kan det være nødvendigt at meddele en afgørelse mundtligt, jf. forvalt-
ningslovens § 23, f.eks. hvis det af hensyn til barnet er nødvendigt straks at suspendere et samvær.
Det fremgår af bestemmelsen, at afgørelser kan meddeles mundtligt. Den pågældende part kan i så
fald forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den
pågældende part medhold. En anmodning herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14
dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen. En anmodning om skriftlig begrundel-
se skal besvares snarest muligt. Hvis anmodningen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begærin-
Side 25 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0026.png
gen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt
om, hvornår begæringen kan forventes besvaret. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, vil efter prak-
sis snarest muligt efter en mundtlig afgørelse sende en skriftlig begrundelse til sagens parter – uanset
om parterne har bedt herom.
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, træffer afgørelse i familieretlige klagesager, kan afgørel-
sen i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper være afvisning, stadfæstelse,
hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
Det fremgår af de familieretlige love, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af klager. I de familieretlige administrative for-
skrifter er der fastsat nærmere regler herom. Det er bl.a. bestemt, hvordan klager skal indgives, og
hvordan den pågældende myndighed skal behandle klagen.
Udover at behandle konkrete familieretlige klagesager fører Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen,
som klageinstans et overordnet tilsyn med praksis på det familieretlige område. Ankestyrelsen, Fami-
lieretsafdelingen, udarbejder bl.a. statistik herom og har f.eks. indhentet sager til gennemsyn fra stats-
forvaltningen til brug for udarbejdelse af statistik.
Det fremgår af § 166 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014
med senere ændringer, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan indbringes for Ankesty-
relsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. Når Ankestyrelsen behandler disse klagesager
finder bestemmelserne retssikkerhedslovens kapitel 9 også anvendelse.
Retssikkerhedsloven kapitel 9 indeholder bl.a. bestemmelser om, at Ankestyrelsen er klageinstans for
administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat ved lov, og at Ankestyrelsens afgørelser ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 50, stk. 1 og 4. Lovens kapitel 9 indeholder
også bestemmelser om, hvordan Ankestyrelsen skal træffe afgørelse i sagerne. Ankestyrelsen træffer
som udgangspunkt afgørelse i klagesager på det sociale område uden medvirken af beskikkede med-
lemmer, jf. lovens § 52 a. Det er således normalt den enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelse i
klagesager på det sociale område. Hvis Ankestyrelsen skønner, at en sag har principiel eller generel
betydning, træffes afgørelsen i sagen på et møde, hvor der deltager to beskikkede medlemmer og to
ankechefer, jf. lovens § 55 (udvidet votering). Det fremgår af lovens § 56, at Ankestyrelsens chef i
relation til disse principielle eller generelle sager kan beslutte, at en afgørelse skal træffes på et møde,
hvor styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er formand, og hvor der deltager to ankechefer og to
beskikkede medlemmer.
Ministeren har bemyndigelse til at fastsætte en forretningsorden for Ankestyrelsen, jf. lovens § 58.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 68, stk. 1, at Ankestyrelsen ikke er bundet af parternes påstan-
de og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen i den enkelte sag. Bestemmelsen fortolkes
og anvendes i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en af-
gørelse kan ændres til skade for klageren eller ej, herunder også med hensyntagen til, at der i nogle
sager er tale om en sag mellem to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørel-
se ikke kan ændres til skade for klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder,
f.eks. at den afgørelse, der er truffet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øv-
rigt foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og
som ikke kan rettes op på anden måde. Efter lovens § 68, stk. 2, kan Ankestyrelsens afgørelse gå ud
på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
Side 26 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0027.png
Efter lovens § 70 skal Ankestyrelsens afgørelser være skriftlige og være begrundede. Afgørelserne
offentliggøres efter regler, der fastsættes i Ankestyrelsens og Beskæftigelsesudvalgets forretningsor-
dener. § 70 i retssikkerhedsloven er en videreførelse af den tidligere § 10 i lov nr. 605 af 20. decem-
ber 1972 om Den Sociale Ankestyrelse. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (Folketingsti-
dende 1972-72, tillæg A, spalte 404), at der med kravet om en begrundelse for afgørelsen dels sigtes
på at gøre offentligheden og de underliggende instanser bekendt med Ankestyrelsens praksis, og dels
at give en klager, der ikke får medhold, mulighed for at overveje sin stilling med hensyn til henven-
delse til Folketingets Ombudsmand eller de almindelige domstole. Det fremgår ikke af forarbejderne
til bestemmelsen, at der er tale om en fravigelse af muligheden for at træffe mundtlige afgørelser, jf.
forvaltningslovens § 23. Bestemmelsen må således ses i sammenhæng med § 22 i forvaltningsloven,
hvorefter en afgørelse, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre
afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. De nærmere krav til begrundelsen følger af
§§ 23 og 24 i forvaltningsloven, hvis indhold er beskrevet ovenfor. Ankestyrelsen kan således med-
dele en afgørelse mundtligt, jf. § 23 i forvaltningsloven, men er samtidig forpligtet til at give en
skriftlig begrundelse for afgørelsen, jf. § 70 i retssikkerhedsloven.
Foruden ovennævnte finder også de øvrige regler i forvaltningsloven, persondataloven, offentligheds-
loven og almindelige forvaltningsretlige principper anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af
klagesager på det sociale område.
Det fremgår af retssikkerhedslovens kapitel 11, at Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordi-
nere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,
træffes i overensstemmelse med lovgivningen, jf. § 76
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan efter retssikkerhedslovens § 77
anmode Ankestyrelsen om at gennemgå kommunalbestyrelsernes afgørelser.
Ankestyrelsen kan som led i sine opgaver efter lovens § 76 indhente sager til gennemsyn, jf. lovens §
79. Når Ankestyrelsen indhenter sager til gennemsyn sker dette i overensstemmelse med reglerne i
forvaltningsloven og persondataloven. Det fremgår af § 6 i lov om behandling af personoplysninger
(persondataloven), jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer, at behandling af oplysninger
(herunder også videregivelse af oplysninger fra en myndighed til andre myndigheder) bl.a. kun må
finde sted, når behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne
videregives, har fået pålagt. Efter § 7, stk. 1, i persondataloven må der ikke behandles oplysninger
om racemæssig eller etnisk bagrund, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige
tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold. Efter lovens § 7, stk. 2, gæl-
der dette dog ikke, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behand-
ling, 2) behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale in-
teresser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke, 3)
behandlingen vedrører oplysninger, som er blevet offentliggjort af den registrerede, eller 4) behand-
lingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Det fremgår af § 8, stk. 1, i persondataloven, at der for den offentlige forvaltning ikke må behandles
oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de
oplysninger, der er nævnt i lovens § 7, stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis det er nødvendigt for vare-
tagelsen af myndighedens opgaver. Ifølge lovens § 8, stk. 2, må oplysninger efter lovens § 8, stk. 1,
ikke videregives. Videregivelse kan dog ske, bl.a. hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af
en myndigheds virksomhed. Efter § 10 i persondataloven må oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1,
Side 27 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0028.png
eller § 8 behandles, hvis dette alene sker med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige
undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig for udfø-
relsen af undersøgelserne. Det fremgår af § 30 i forvaltningsloven, at fortrolige oplysninger, der ude-
lukkende er indhentet med henblik på statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig undersøgel-
se, ikke må videregives til en forvaltningsmyndighed til anden anvendelse.
Det fremgår af lovens § 79 a, at kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens undersøgelser af
kommunens praksis på et møde, og at Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal ori-
entere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling, herunder om, hvilke foranstaltninger under-
søgelsens resultater har givet anledning til. Styrelsen kan fastsætte en frist for denne orientering.
Det fremgår af lovens § 80, stk. 1, at Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte
for sin indsats med at koordinere praksis, jf. lovens § 76. Chefen for Ankestyrelsen er formand for
udvalget, og de øvrige medlemmer udpeges af Ankestyrelsen efter indstilling fra KL, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-
råd og Danske Handicaporganisationer. Det Rådgivende Praksisudvalg er tæt knyttet til kommuner-
nes afgørelser på det sociale område og på beskæftigelsesområdet og er oprettet for at etablere en
mulighed for, at interesseorganisationerne kan følge disse områder. I den sammenhæng er medlem-
merne repræsentanter for deres organisationer og indtager derfor ikke en funktion som lægfolk.
5.2. Ministeriets overvejelser
Som det fremgår oven for i punkt 5.1 sker Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, sagsbehandling i
familieretlige sager efter reglerne i den familieretlige lov og tilhørende administrative forskrifter, som
den konkrete sag vedrører. Derudover finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentligheds-
loven og almindelige forvaltningsretlige principper anvendelse ved Ankestyrelsen, Familieretsafde-
lingens, behandling af familieretlige sager.
Ved behandlingen af familieretlige sager er der således allerede i dag regler og principper bl.a. for
adgangen til at tillægge en klage opsættende virkning, partshøring, begrundelser m.v.
Henset til, at hensigten med dette lovforslag er at ændre Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, de-
partementale status, og at Familieretsafdelingen derved integreres fuldt ud i Ankestyrelsen på lige fod
med andre afdelinger i styrelsen, bør det være muligt at behandle familieretlige sager inden for de
rammer, som i dag gælder for Ankestyrelsens behandling af sager efter retssikkerhedsloven.
5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at retssikkerhedslovens kapitel 9 samt §§ 68 og 70 skal finde anvendelse ved Ankesty-
relsens behandling af sager efter adoptionsloven, børneloven, forældreansvarsloven, lov om børns
forsørgelse, § 23 a, stk. 2, i lov om opkrævning af underholdsbidrag, retsvirkningsloven, ægteskabs-
loven, navneloven og § 56 a, stk. 4, i udlændingeloven. Dette vil gælde både for Ankestyrelsens be-
handling af familieretlige klagesager og de familieretlige sager, hvor Ankestyrelsen træffer afgørelse
som 1. instans (og eneste instans).
Med forslaget vil det fortsat være udgangspunktet, at det er den enkelte sagsbehandler i Ankestyrel-
sen, der træffer afgørelse i sagen. Forslaget vil dog give Ankestyrelsen mulighed for at beslutte, at en
sag af principiel eller generel betydning vil skulle behandles på et møde med udvidet votering, hvor
Side 28 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0029.png
der deltager to beskikkede medlemmer (lægmænd) og to ankechefer og tillige i nogle tilfælde styrel-
seschefen eller vicestyrelseschefen.
Med forslaget fastlægges det, at Ankestyrelsen på det familieretlige område fremover vil være den
endelige administrative klageinstans i relation til en stor del af statsforvaltningens familieretlige afgø-
relser, visse af kommunernes afgørelser i sager om prøvelse af ægteskabsbetingelser samt alle afgø-
relser, som personregisterførerne træffer på navneområdet. Dette fastlægges med forslaget om, at
retssikkerhedslovens § 50, stk. 4, skal finde anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af sager på
det familieretlige område. Det fremgår af den nævnte bestemmelse, at Ankestyrelsens afgørelser ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsens afgørelser på det familieretlige
område vil således ikke kunne påklages til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold.
Som nævnt ovenfor i punkt 5.1 er der allerede i dag forskellige familieretlige regler og almindelige
forvaltningsretlige principper, der bl.a. regulerer:
•
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, sagsbehandling i relation til adgangen til at tillægge
klager opsættende virkning.
•
Hvordan klager skal indgives.
•
Partshøring og indholdsmæssige krav til begrundelsen for skriftlige afgørelser.
•
Mulighed for at træffe mundtlige afgørelser i hastende sager, hvorefter der gives en skriftlig
begrundelse for afgørelsen.
Bestemmelserne i retssikkerhedslovens kapitel 9 samt §§ 68 og 70 er til en vis grad i overensstem-
melse med de regler og forvaltningsretlige principper, der i dag gælder for Ankestyrelsen, Familie-
retsafdelingens, sagsbehandling i familieretlige sager. Det fremgår f.eks. af retssikkerhedslovens §
70, at Ankestyrelsens afgørelser skal være skriftlige og være begrundede. Dette gælder som udgangs-
punkt også i dag for Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af familieretlige sager, hvor-
for bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 70 vil kunne anvendes i disse sager. Der vil dog fortsat
være mulighed for at træffe mundtlige afgørelser i familieretlige sager, jf. forvaltningslovens § 23,
hvis der er behov herfor, f.eks. hvis det af hensyn til et barn er nødvendigt straks at ophæve et sam-
vær, der vurderes at være til skade for barnet.
Derfor foreslås det, at der foretages forskellige mindre ændringer i nogle af de bestemmelser i rets-
sikkerhedsloven, der efter forslaget fremover vil skulle anvendes ved Ankestyrelsens behandling af
familieretlige sager. Dette sker for at tilpasse bestemmelserne til de regler og principper, som i dag
gælder for Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, sagsbehandling i familieretlige sager, og som det
foreslås fremover skal gælde for Ankestyrelsens behandling af disse sager. Der henvises til lovforsla-
gets § 9, nr. 1-9, og bemærkningerne dertil.
Forslaget vil også medføre, at ministeren får bemyndigelse efter retssikkerhedslovens § 58 til i for-
retningsordenen for Ankestyrelsen at fastsætte nærmere regler for styrelsens behandling af familieret-
lige sager. Det bemærkes, at ministeren som nævnt i punkt 4 allerede i dag har bemyndigelse i de
forskellige familieretlige love til at fastsætte nærmere regler om sagsbehandlingen i familieretlige
sager, herunder om klagers behandling.
Det foreslås også, at retssikkerhedslovens § 76 i kapitel 11 om Ankestyrelsens pligt til på landsplan at
koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelses-
udvalg, træffes i overensstemmelse med lovgivningen, skal finde anvendelse på det familieretlige
område. I den forbindelse foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i retssikkerhedsloven, der
Side 29 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0030.png
på samme måde som lovens § 77 skal give ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold mulighed for at anmode Ankestyrelsen om af gennemgå sager efter adoptionsloven, børnelo-
ven, forældreansvarsloven, lov om børns forsørgelse, § 23 a, stk. 2, i lov om opkrævning af under-
holdsbidrag, retsvirkningsloven, ægteskabsloven, navneloven og § 56 a, stk. 4, i udlændingeloven,
som kommunerne, statsforvaltningen eller personregisterførerne har behandlet.
Da det foreslås, at lovens § 76 skal finde anvendelse på det familieretlige område foreslås det også, at
lovens § 79 skal finde anvendelse på det familieretlige område. Ankestyrelsen vil således efter § 79
som led i sine opgaver efter lovens § 76 kunne indhente sager fra kommunerne, statsforvaltningen og
personregisterførerne, som disse myndigheder har truffet afgørelse i efter adoptionsloven, børnelo-
ven, forældreansvarsloven, lov om børns forsørgelse, § 23 a, stk. 2, i lov om opkrævning af under-
holdsbidrag, retsvirkningsloven, ægteskabsloven, navneloven og § 56 a, stk. 1 og 3, i udlændingelo-
ven. Ankestyrelsens indhentelse og gennemsyn af de nævnte sager, vil på samme måde som i dag ske
i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven og persondataloven.
Som nævnt ovenfor i punkt 5.1 fremgår det af retssikkerhedslovens § 79 a, at kommunalbestyrelsen
behandler Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis på et møde, og at Ankestyrelsen kan
beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling, her-
under om, hvilke foranstaltninger undersøgelsens resultater har givet anledning til. Styrelsen kan
fastsætte en frist for denne orientering. Som følge af forslaget om, at lovens § 76 skal finde anvendel-
se på det familieretlige område, foreslås det også at lovens § 79 a skal finde anvendelse på det fami-
lieretlige område. Denne bestemmelse vil således fremover også omfatte kommunernes sager om
prøvelse af ægteskabsbetingelserne og sager om vielse efter henholdsvis ægteskabslovens § 13, stk.
1, og § 18, stk. 1.
Det fremgår af lovens § 80, stk. 1, at Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte
for sin indsats med at koordinere praksis, jf. lovens § 76. Chefen for Ankestyrelsen er formand for
udvalget, og de øvrige medlemmer udpeges af Ankestyrelsen efter indstilling fra KL, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-
råd og Danske Handicaporganisationer. Det Rådgivende Praksisudvalg er tæt knyttet til kommuner-
nes afgørelser på det sociale område og på beskæftigelsesområdet og er oprettet for at etablere en
mulighed for, at interesseorganisationerne kan følge disse områder. I den sammenhæng er medlem-
merne repræsentanter for deres organisationer og indtager derfor ikke en funktion som lægfolk. Det
vil derfor ikke være hensigtsmæssigt, at Det Rådgivende Praksisudvalg skal støtte Ankestyrelsens
indsats med at koordinere praksis i familieretlige sager. Det foreslås derfor, at lovens § 80, stk. 1,
ikke skal finde anvendelse på det familieretlige område.
Det bemærkes, at der i retssikkerhedslovens kapitel 9 i dag er bestemmelser, som efter deres ordlyd
f.eks. alene finder anvendelse for bestemte typer af sociale sager. Selvom det foreslås, at lovens kapi-
tel 9 i sin helhed skal finde anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af familieretlige sager, vil der
således være bestemmelser i lovens kapitel 9, som ikke vil finde anvendelse i familieretlige sager.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige og er dermed
udgiftsneutralt. Der ændres ikke på opgavefordelingen mellem Ankestyrelsen og Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold eller andre myndigheder.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Side 30 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0031.png
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Da det i dag er Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, der behandler de sager, der er nævnt i punkt
2.1, 3.1 og 4.1, da det fremover er Ankestyrelsen, der skal behandle disse sager, og da der ikke æn-
dres på opgavefordelingen mellem myndighederne, har lovforslaget ikke administrative konsekven-
ser for borgerne.
Forslaget om, at den nugældende ulovbestemte klageadgang til ministeren over sagsbehandlingen i
sager, der ikke kan påklages, men hvor sagen derimod kan indbringes for domstolene, fastsættes i de
forskellige familieretlige love med klageadgang til Ankestyrelsen, vil som nævnt oven for tydeliggø-
re borgernes retsstilling, men har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 22. januar 2015 til den 19. februar 2015 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
AC-Børnehjælp, Adoptionsnævnet, Adoption & Samfund, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Barnets
Tarv Nu, Byretterne, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns
Vilkår, DanAdopt, Danmarks Provsteforening, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Dansk
Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Præsteforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Et barn to forældre, Foreningen af Socialchefer i
Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre,
KL, Kvinderådet, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksu-
elle og transpersoner, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Mandecentret, Mødre-
hjælpen, Red Barnet Danmark, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne,
statsforvaltningen, Vestre Landsret, Østre Landsret og samtlige anerkendte og godkendte trossam-
fund og menigheder.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Side 31 af 96
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
Negative konsekvenser/mer-
udgifter
Ingen
Ingen
Ingen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0032.png
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
(Adoptionsloven)
Til nr. 1
Det fremgår af adoptionslovens § 1, stk. 1, at statsforvaltningen behandler sager om adoption. Loven
giver mulighed for forskellige typer af adoption: Fremmedadoption efter lovens § 4 a, stk. 1 (adopti-
on af et barn, som adoptanten ikke har en tæt familiemæssig tilknytning til), stedbarnsadoption efter
lovens § 5 a (den ene ægtefælles adoption af den anden ægtefælles barn) og familieadoption efter
lovens § 4 a, stk. 2 (adoption af et barn, som adoptanten har en tæt tilknytning til). Ved fremmed-
adoption skal ansøgeren forinden tillige godkendes som adoptant. Det er ikke statsforvaltningen, men
derimod adoptionssamrådet, der træffer afgørelse om godkendelse som adoptant, jf. lovens § 25 a.
Ifølge lovens § 18, stk. 1, kan ministeren for børn, ligestilling, integrations og sociale forhold ophæve
et adoptionsforhold, når adoptanten og adoptivbarnet er enige derom. Ministeren kan efter lovens §
18, stk. 5, ophæve et adoptionsforhold, på begæring af barnets oprindelige forældre, når adoptanterne
er døde, og hvis det er bedst for barnet.
Er et adoptionsforhold blevet ophævet for en person, der er fyldt 18 år, kan ministeren efter lovens §
23, stk. 4, bestemme, at den pågældende genindtræder i retsforholdet til den oprindelige slægt, hvis
de oprindelige forældre samtykker heri. Hvis kun en af den adopteredes oprindelige forældre sam-
tykker, kan det bestemmes, at retsforholdet genopstår i forhold til denne slægt.
Ifølge lovens § 29 b, stk. 1, kan statsforvaltningens afgørelser efter loven (og dermed også sagsbe-
handlingen i disse sager) påklages til ministeren. Dette gælder dog ikke afgørelser efter lovens § 9
(meddelelse af bevilling til adoption, selvom forælderen eller værgen har tilbagekaldt sit samtykke
hertil), der er indbragt for retten, jf. lovens § 11.
Udover den nævnte klageadgang til ministeren over statsforvaltningens afgørelser efter lovens § 29,
b, stk. 1, indeholder adoptionsloven også i § 25 b, stk. 3, en bestemmelse om, at adoptionssamrådets
afgørelser om godkendelse som adoptant, kan påklages til Adoptionsnævnet. Da lovens § 25 b, stk. 3,
ikke indeholder en klageadgang til ministeren, foreslås bestemmelsen ikke ændret med dette lov-
forslag.
Det foreslås i § 1, nr. 1, at kompetencen til at ophæve et adoptionsforhold efter lovens
§ 18, stk. 1
og
5,
kompetencen til at bestemme, at der skal ske genindtræden i det oprindelige retsforhold efter lo-
vens
§ 23, stk. 4,
og kompetencen til at behandle klager over statsforvaltningens afgørelser efter lo-
ven, jf. lovens
§ 29 b, stk. 1,
ændres således, at det fremover er Ankestyrelsen, der har kompetencen
til at behandle disse sager.
Side 32 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0033.png
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2 og 3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 19, stk. 1, i adoptionsloven, at et adoptivforhold kan ophæves ved dom, såfremt
adoptanten har forset sig groft mod barnet eller i væsentlig grad forsømmer de ham ifølge adoptionen
påhvilende forpligtelser, eller såfremt ophævelse i øvrigt skønnes at være af væsentlig betydning for
adoptivbarnet. Efter lovens § 19, stk. 2, anlægges sagen af adoptivbarnet, men hvis barnet er umyn-
digt eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle
fornuftsmæssigt, anlægges sagen af barnets værge, af dets oprindelige fader eller moder eller af mini-
steren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold eller den, ministeren bemyndiger dertil.
Det foreslås i § 1, nr. 2, at ministerens kompetence til at anlægge en sag efter lovens
§ 19, stk. 2,
æn-
dres således, at det fremover er Ankestyrelsen, der har kompetencen dertil. Det foreslås samtidig, at
den nugældende mulighed for ministeren til at bemyndige andre til at anlægge sagen ikke viderefø-
res, da det ikke er meningen, at Ankestyrelsen skal kunne bemyndige andre til at anlægge sagen. Det
vil dog være muligt for Ankestyrelsen eventuelt at lade sig repræsentere af Kammeradvokaten.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 29, stk. 2, i adoptionsloven, at den, der har bopæl i udlandet, kun kan adoptere efter
reglerne i adoptionsloven, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle har dansk statsborgerskab, og adop-
tion som følge heraf ikke kan gennemføres i det land, hvor ansøgeren bor, og en dansk adoptionsbe-
villing får gyldighed i bopælslandet. Efter lovens § 29, stk. 2, kan ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold i øvrigt tillade adoption, hvis sagen har en særlig tilknytning til landet.
Ministeren kan efter lovens § 39, stk. 2, når omstændighederne taler derfor, tillægge adoptivforhold
stiftet før den 1. januar 1957 retsvirkninger efter adoptionslovens kap. 2.
Det foreslås i § 1, nr. 3, at kompetencen efter lovens
§ 29, stk. 2,
til at tillade adoption, hvis sagen har
en særlig tilknytning til landet, og kompetencen efter lovens
§ 39, stk. 2,
til at tillægge adoptivforhold
stiftet før den 1. januar 1957 retsvirkninger efter lovens kap. 2 ændres således, at det fremover er
Ankestyrelsen, der har kompetencen til at behandle disse sager.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.
Til nr. 4
Det fremgår af § 29 b, stk. 1, i adoptionsloven, at statsforvaltningens afgørelser efter loven kan på-
klages til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Dette gælder dog ikke afgø-
relser efter lovens § 9, der er indbragt for retten, jf. lovens § 11.
Selvom en afgørelse efter lovens § 9, der er indbragt for retten, jf. lovens § 11, således ikke kan på-
klages til ministeren, kan statsforvaltningens sagsbehandling i sagen (herunder spørgsmål om inhabi-
litet og passivitet samt afgørelser om aktindsigt) påklages til ministeren på ulovbestemt grundlag som
følge af et fagligt over-/underordnelsesforhold mellem statsforvaltningen og ministeren.
Side 33 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0034.png
Statsforvaltningens sagsbehandling kan først påklages, når statsforvaltningen har truffet afgørelse i
sagen. Afgørelser om aktindsigt samt spørgsmål om passivitet og inhabilitet kan dog påklages, selv-
om statsforvaltningen endnu ikke har truffet afgørelse i sagen. Ministerens reaktion i sagerne vil uan-
set klagetidspunktet afhænge af en konkret vurdering af den pågældende klage og sagens omstændig-
heder samt almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Hvis det påklagede sagsbehandlings-
spørgsmål helt eller delvist indbringes for retten, kan ministeren helt eller delvist afvise at behandle
klagen, da det i modsat fald vil kunne medføre, at både retten og ministeren skal tage stilling til det
samme sagsbehandlingsspørgsmål.
Det foreslås i § 1, nr. 4, at den ulovbestemte klageadgang i relation til statsforvaltningens sagsbe-
handling i sager efter lovens § 9, jf. § 11, fastsættes i adoptionsloven i den foreslåede nye bestemmel-
se i lovens § 29 b, stk. 2, således at statsforvaltningens sagsbehandling i disse sager kan påklages til
Ankestyrelsen. Forslaget viderefører den nugældende mulighed for administrativt at påklage sagsbe-
handlingen i denne type af sager. Det foreslås også, at principperne for behandlingen af disse sager
videreføres. Det vil således også fremover som udgangspunkt først være muligt at påklage sagsbe-
handlingen, når statsforvaltningen har afsluttet behandlingen af sagen. Klager over afgørelser om
aktindsigt samt spørgsmål om inhabilitet og passivitet vil som hidtil kunne påklages, selvom statsfor-
valtningen endnu ikke har afsluttet sagen. Ankestyrelsens reaktion i sagen vil afhænge af en konkret
vurdering af klagen og sagens omstændigheder samt almindelige forvaltningsretlige regler og prin-
cipper. Hvis det påklagede sagsbehandlingsspørgsmål helt eller delvist indbringes for retten, kan An-
kestyrelsen helt eller delvist afvise at behandle klagen, da det i modsat fald vil kunne medføre, at
både retten og Ankestyrelsen skal tage stilling til det samme sagsbehandlingsspørgsmål. Hvis det i
sjældne tilfælde skulle vise sig, at retten på grund af sagens karakter og den måde, hvorpå sagen er
forelagt for retten, alligevel ikke tager stilling til det konkrete sagsbehandlingsspørgsmål, som Anke-
styrelsen tidligere har afvist, kan klageren bede Ankestyrelsen om at genoptage behandlingen af kla-
gen over statsforvaltningens sagsbehandling i sagen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Til nr. 5
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag behandler sager efter adoptionsloven, er det den en-
kelte sagsbehandler, der træffer afgørelsen i sagen. Der er ikke i adoptionslovgivningen fastlagt
rammer for, hvordan Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, f.eks. skal træffe afgørelse i sager, der
har principiel eller generel betydning.
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af sager på adoptionsområdet sker efter reglerne i
adoptionsloven og tilhørende administrative adoptionsforskrifter. Derudover finder også forvaltnings-
loven, persondataloven, offentlighedsloven og almindelige forvaltningsretlige principper anvendelse
ved behandling af disse sager.
Ovenstående medfører bl.a., at almindelige forvaltningsretlige principper i relation til klagers opsæt-
tende virkning finder anvendelse ved Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af klagesa-
ger efter adoptionsloven. Efter disse principper har en klage over en administrativ afgørelse ikke op-
sættende virkning. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, kan dog efter anmodning tillægge en klage
opsættende virkning, hvis der er grundlag herfor. Ved afgørelsen og vurderingen heraf skal der fore-
ligge helt særlige omstændigheder, f.eks. at den påklagede afgørelse vurderes at være åbenbart urig-
tig.
Side 34 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0035.png
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, behandler klagesager på adoptionsområdet, finder de al-
mindelige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en afgørelse kan ændres til skade for klageren
eller ej, anvendelse, herunder også i relation til, at der i de fleste familieretlige sager er tale om en sag
mellem to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørelse ikke kan ændres til
skade for klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. at den afgørelse,
der er truffet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øvrigt foreligger væsentli-
ge sagsbehandlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og som ikke kan rettes op
på anden måde.
Ovenstående medfører bl.a. også, at Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, efter forvaltningslovens §
19 i relevant omfang skal foretage partshøring i adoptionssager, ligesom en skriftlig afgørelse, jf.
forvaltningslovens §§ 22 og 24, skal indeholde en begrundelse med henvisning til relevante retsreg-
ler, og det skal angives, hvad der er lagt vægt på i det omfang, der i sagen er foretaget et administra-
tivt skøn. Derudover skal en begrundelse indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrøren-
de sagens faktiske omstændigheder, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Det fremgår af § 29 b, stk. 2, i adoptionsloven, at ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af klager. I §§ 70 og 71 i bekendtgørelse
nr. 1204 af 13. november 2014 om adoption er der fastsat nærmere regler herom. Det er bl.a. bestemt,
hvordan en klage skal indgives, og hvordan statsforvaltningen skal behandle klagen.
Det fremgår af § 166 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014
med senere ændringer, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan indbringes for Ankesty-
relsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. Når Ankestyrelsen behandler disse klagesager
finder bestemmelserne retssikkerhedslovens kapitel 9 også anvendelse.
Retssikkerhedsloven kapitel 9 indeholder bl.a. bestemmelser om, at Ankestyrelsen er klageinstans for
administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat ved lov, og at Ankestyrelsens afgørelser ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 50, stk. 1 og 4. Kapitel 9 indeholder også
bestemmelser om, hvordan Ankestyrelsen skal træffe afgørelse i sagerne. Ankestyrelsen træffer som
udgangspunkt afgørelse i klagesager på det sociale område uden medvirken af beskikkede medlem-
mer, jf. lovens § 52 a. Det er således normalt den enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelse i klage-
sager på det sociale område. Hvis Ankestyrelsen skønner, at en sag har principiel eller generel betyd-
ning, træffes afgørelsen i sagen på et møde, hvor der deltager to beskikkede medlemmer og to anke-
chefer, jf. lovens § 55 (udvidet votering). Det fremgår af lovens § 56, at Ankestyrelsens chef i relati-
on til disse principielle eller generelle sager kan beslutte, at en afgørelse skal træffes på et møde, hvor
styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er formand, og hvor der deltager to ankechefer og to beskik-
kede medlemmer.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 68, stk. 1, at Ankestyrelsen ikke er bundet af parternes påstan-
de og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen i den enkelte sag. Bestemmelsen fortolkes
og anvendes i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en af-
gørelse kan ændres til skade for klageren eller ej, herunder også med hensyntagen til, at der i nogle
sager er tale om en sag mellem to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørel-
se ikke kan ændres til skade for klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder,
f.eks. at den afgørelse, der er truffet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øv-
rigt foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og
Side 35 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0036.png
som ikke kan rettes op på anden måde. Efter lovens § 68, stk. 2, kan Ankestyrelsens afgørelse gå ud
på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
Efter lovens § 70 skal Ankestyrelsens afgørelser være skriftlige og være begrundede. Afgørelserne
offentliggøres efter regler, der fastsættes i Ankestyrelsens og Beskæftigelsesudvalgets forretningsor-
dener.
Foruden ovennævnte finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentlighedsloven og alminde-
lige forvaltningsretlige principper anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af klagesager på det
sociale område.
Det foreslås i § 1, nr. 5, at retssikkerhedslovens kapitel 9 samt §§ 68 og 70 skal finde anvendelse ved
Ankestyrelsens behandling af sager efter adoptionsloven. Dette gælder både de sager, hvor Ankesty-
relsen efter lovforslaget fremover vil være klageinstans i sager efter adoptionsloven, og de sager,
hvor Ankestyrelsen fremover vil være 1. instans (og eneste instans) i visse sager efter adoptionslo-
ven. Med forslaget vil det fortsat være udgangspunktet, at det er den enkelte sagsbehandler i Anke-
styrelsen, der træffer afgørelse i sagen. Forslaget vil dog bl.a. give Ankestyrelsen mulighed for at
beslutte, at en sag af principiel eller generel betydning vil skulle behandles på et møde med udvidet
votering, hvor der deltager to beskikkede medlemmer (lægmænd) og to ankechefer og tillige i nogle
tilfælde styrelseschefen eller vicestyrelseschefen.
Med forslaget fastlægges det, at Ankestyrelsen på adoptionsområdet fremover vil være den endelige
administrative klageinstans i relation til de afgørelser, som statsforvaltningen træffer efter adoptions-
loven, og som efter loven kan påklages til Ankestyrelsen. Dette fastlægges med forslaget om, at rets-
sikkerhedslovens § 50, stk. 4, skal finde anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af sager på det
familieretlige område. Det fremgår af den nævnte bestemmelse, at Ankestyrelsens afgørelser ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsens afgørelser på adoptionsområdet
vil således ikke kunne indbringes for ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9, nr. 1-9, og bemærkningerne dertil for en nærmere gennem-
gang af de regler i retssikkerhedsloven, der efter forslaget fremover vil finde anvendelse ved Anke-
styrelsens behandling af sager efter adoptionsloven.
Det bemærkes, at forslaget i § 1, nr. 5, ikke vil have betydning for Ankestyrelsens behandling af sa-
ger efter adoptionslovens § 9, stk. 2, 2. pkt., der indeholder en bestemmelse om, at en adoption uden
forældrenes samtykke, af et barn, der er anbragt uden for hjemmet, kun kan ske, hvis Ankestyrelsen
giver samtykke hertil. Dette skyldes, at bestemmelserne i retssikkerhedslovens kapitel 9 samt §§ 68
og 70 efter deres indhold alene finder anvendelse på afgørelsessager, og altså ikke den nævnte type af
adoptionssag, der handler om Ankestyrelsens samtykke til en adoption. Det foreslås i lovforslagets §
9, nr. 3, at dette præciseres i retssikkerhedsloven ved at indsætte et nyt stk. 4 i lovens § 52 a om, at
det foreslåede nye stk. 3 i lovens § 52 a, ikke finder anvendelse i sager efter lovens § 55, stk. 2, nr. 3.
Sidstnævnte bestemmelse indeholder en regel om, at sager om Ankestyrelsens samtykke til eller an-
modning om adoption uden forældremyndighedsindehaverens samtykke efter adoptionsloven, altid
skal behandles på et møde med udvidet votering, jf. lovens § 55, stk. 1, hvoraf fremgår, at der ved
afgørelser på sådanne møder deltager to beskikkede medlemmer og to ankechefer, hvoraf den ene er
formand.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 5.
Til § 2
Side 36 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0037.png
(Børneloven)
Til nr. 1
Det fremgår af § 1 a i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller
har en registreret partner, registreres sæddonor som far til barnet, når betingelserne i lovens § 27 a,
stk. 1, er opfyldt. Registrering af faderskabet foretages af statsforvaltningen i forbindelse med barnets
fødsel. Lovens § 1 a, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvis sæddonoren er død før barnets fødsel,
men efter at moderen har modtaget behandling med assisteret reproduktion, jf. lovens § 1 a, stk. 2.
Efter lovens § 1 a, stk. 3, gælder § 1 a, stk. 1 og 2, ikke hvis 1) moderen inden for de sidste 10 måne-
der før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden end den kvinde, der har
givet samtykke efter § 27 eller § 27 a, stk. 2, uden at være separeret eller 2) en part, der er omfattet af
§ 27 a, anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.
Det følger af § 27 i børneloven, at når en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en
sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses hendes ægtefælle, registrerede partner
eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen og barnet
må antages at være blevet til ved denne, jf. dog lovens § 27 a, stk. 1. Samtykket skal være skriftligt
og indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets
medmor.
Det fremgår af § 27 a i børneloven, at når en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret
partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt
mands sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses manden som barnets
far, hvis barnet må antages at være blevet til ved denne behandling og manden skriftligt har erklæret,
at han skal være barnets far, jf. dog lovens § 27 a, stk. 2. Ægtefællen, den registrerede partner eller
partneren til den kvinde, der skal behandles, skal have givet skriftligt samtykke til behandlingen.
Efter lovens § 27 a, stk. 2, gælder lovens § 27 a, stk. 1, dog ikke, hvis de tre parter, der er nævnt i
lovens § 27 a, stk. 1, skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den
kvinde, der skal behandles, skal være barnets medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede
partner eller partneren som barnets medmor.
§§ 1 a og 27 a i børneloven blev indsat i loven ved lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børne-
loven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love (Medmoderskab m.v.), som ændret
ved §§ 3 og 6 i lov nr. 1313 af 27. november 2013 om ændring af lov om kunstig befrugtning i for-
bindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., vævsloven, børneloven, lov om børns forsør-
gelse og retsplejeloven (Assisteret reproduktion som terminologi, dispensationsmulighed vedr. opbe-
varingstid for æg, samtykke til behandling samt udvidelse af kredsen af ansvarlige for indberetning af
alvorlige uønskede hændelser og bivirkninger i form af genetisk sygdom m.v.).
Ved en fejl er der i § 1 a, stk. 3, nr. 1, i børneloven henvist til lovens § 27 a, stk. 2. Der skulle have
været henvist til lovens § 27 a, stk. 1. Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, nr. 2, at
§ 1 a, stk. 3, nr.
3,
i børneloven ændres således, at der henvises til lovens § 27 a, stk. 1.
Til nr. 2
Det fremgår af § 33 i børneloven, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
fastsætter regler om behandling af sager efter loven, herunder om personregisterførernes og statsfor-
valtningens registrering af faderskab og medmoderskab, om statsforvaltningens behandling af sager
Side 37 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0038.png
om faderskab og medmoderskab, om beregning af den periode, hvor moderen blev gravid, og om
retsgenetiske undersøgelser.
Modsat de fleste andre familieretlige områder er der ikke på fader- og medmoderskabsområdet mu-
lighed for at påklage en fader- eller medmoderskabssag hos statsforvaltningens til ministeren. Sager-
ne kan derimod indbringes for domstolene. Der har således ikke hidtil været behov for en bemyndi-
gelse til ministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om klagers behandling.
Da det i dette lovforslags § 2, nr. 4, foreslås, at den ulovbestemte adgang til at påklage statsforvalt-
ningens sagsbehandling i disse sager fastsættes i loven, medfører dette et behov for at kunne fastsætte
nærmere regler om behandlingen af disse klager. Det foreslås derfor i § 1, nr. 2, at der i lovens
§ 33,
stk. 1,
indsættes en hjemmel dertil. Dette vil betyde, at ministeren ligesom på mange andre familieret-
lige områder – f.eks. bidragsområdet – bl.a. vil kunne fastsætte regler om, hvordan sådanne klager
skal indgives og behandles.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 4 og bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 3
Det fremgår af § 33, stk. 2, 1. pkt., i børneloven, at blanketter til brug for registrering af faderskab og
medmoderskab og til brug for anerkendelse og afgivelse af erklæring efter lovens §§ 14, 19, 27, 27 a
og 27 b skal være godkendt af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
Det foreslås i § 2, nr. 3, at kompetencen til at godkende blanketter efter lovens
§ 33, stk. 2, 1. pkt.,
ændres således, at det fremover er Ankestyrelsen, der har kompetencen dertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.
Til nr. 4
Det fremgår af §§ 4-7 i børneloven, at statsforvaltningen behandler sager om faderskab og medmo-
derskab. Efter § 13 i børneloven indbringer statsforvaltningen en sag om faderskab eller medmoder-
skab for retten, hvis en af sagens parter anmoder om det, hvis statsforvaltningen finder det betænke-
ligt at fortsætte behandlingen af sagen, hvis der skal ske indkaldelse ved bekendtgørelse i Statstiden-
de eller udfærdiges retsanmodning efter § 158 i retsplejeloven, hvis sagen i øvrigt ikke kan afsluttes
ved anerkendelse eller henlæggelse ved statsforvaltningen, eller hvis en af parterne er frataget den
retlige handleevne efter § 6 i værgemålsloven. Efter § 15 i børneloven kan en sag kun indbringes for
retten af statsforvaltningen.
Ifølge lovens §§ 21-26 er det i visse situationer muligt at få genoptaget behandlingen af en sag om
faderskab eller medmoderskab. Det er statsforvaltningen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en sag
skal genoptages, jf. lovens § 26, stk. 1. Det fremgår af lovens § 26, stk. 2, at statsforvaltningen ind-
bringer spørgsmålet om genoptagelse for retten, hvis en part inden fire uger efter statsforvaltningens
afgørelse anmoder om det.
Lovens §§ 27-29 indeholder bestemmelser om faderskab, medmoderskab og moderskab ved assiste-
ret reproduktion (tidligere kaldet kunstig befrugtning). Det fremgår af lovens § 29, at bestemmelserne
i lovens kapitel 1-4 i øvrigt finder tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at bl.a. lovens §§ 4, 13, 15 og
§ 26, stk. 2, også finder anvendelse ved statsforvaltningens behandling af sager efter lovens kapitel 5.
Side 38 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0039.png
Det fremgår af lovens § 35, at statsforvaltningens afgørelser efter børneloven ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
Selvom statsforvaltningens afgørelser efter loven således ikke kan påklages til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold, kan statsforvaltningens sagsbehandling i disse sager (her-
under spørgsmål om inhabilitet og passivitet samt afgørelser om aktindsigt) påklages til ministeren på
ulovbestemt grundlag som følge af et fagligt over-/underordnelsesforhold mellem statsforvaltningen
og ministeren.
Statsforvaltningens sagsbehandling kan først påklages, når statsforvaltningen har afsluttet sagen. Af-
gørelser om aktindsigt samt spørgsmål om passivitet og inhabilitet kan dog påklages, selvom stats-
forvaltningen endnu ikke har afsluttet sagen. Ministerens reaktion i sagerne vil uanset klagetidspunk-
tet afhænge af en konkret vurdering af den pågældende klage og sagens omstændigheder samt almin-
delige forvaltningsretlige regler og principper. Hvis det påklagede sagsbehandlingsspørgsmål helt
eller delvist indbringes for retten, kan ministeren helt eller delvist afvise at behandle klagen, da det i
modsat fald vil kunne medføre, at både retten og ministeren skal tage stilling til det samme sagsbe-
handlingsspørgsmål.
Det foreslås i § 2, nr. 4, at den ulovbestemte klageadgang i relation til statsforvaltningens sagsbe-
handling i sager efter loven, fastsættes i børneloven i den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 35,
stk. 2, 1. pkt., således, at statsforvaltningens sagsbehandling i disse sager kan påklages til Ankestyrel-
sen. Forslaget viderefører den nugældende mulighed for administrativt at påklage sagsbehandlingen i
sager efter loven. Det foreslås også, at principperne for behandlingen af disse sager videreføres. Det
vil således også fremover som udgangspunkt først være muligt at påklage sagsbehandlingen, når
statsforvaltningen har afsluttet behandlingen af sagen. Klager over afgørelser om aktindsigt samt
spørgsmål om inhabilitet og passivitet vil som hidtil kunne påklages, selvom statsforvaltningen endnu
ikke har afsluttet sagen. Ankestyrelsens reaktion i sagen vil afhænge af en konkret vurdering af kla-
gen og sagens omstændigheder samt almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Hvis det
påklagede sagsbehandlingsspørgsmål helt eller delvist indbringes for retten, kan Ankestyrelsen helt
eller delvist afvise at behandle klagen, da det i modsat fald vil kunne medføre, at både retten og An-
kestyrelsen skal tage stilling til det samme sagsbehandlingsspørgsmål. Hvis det i sjældne tilfælde
skulle vise sig, at retten på grund af sagens karakter og den måde, hvorpå sagen er forelagt for retten,
alligevel ikke tager stilling til det konkrete sagsbehandlingsspørgsmål, som Ankestyrelsen tidligere
har afvist, kan klageren bede Ankestyrelsen om at genoptage behandlingen af klagen over statsfor-
valtningens sagsbehandling i sagen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag på ulovbestemt grundlag behandler ovennævnte kla-
ger over statsforvaltningens sagsbehandling i sager efter børneloven, er det den enkelte sagsbehand-
ler, der træffer afgørelsen i sagen. Der er ikke i lovgivningen om faderskab og medmoderskab fast-
lagt rammer for, hvordan Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, f.eks. skal træffe afgørelse i klagesa-
ger, der har principiel eller generel betydning.
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af klager over statsforvaltningens behandling af
sager efter børneloven sker efter reglerne i børneloven og tilhørende administrative fader- og med-
moderskabsforskrifter. Derudover finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentlighedsloven
og almindelige forvaltningsretlige principper anvendelse ved behandling af disse klagesager.
Side 39 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0040.png
Ovenstående medfører bl.a., at Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, efter forvaltningslovens § 19 i
relevant omfang skal foretage partshøring i sager, hvor der er klaget over statsforvaltningens behand-
ling af sagen efter børneloven, ligesom en skriftlig afgørelse, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24, skal
indeholde en begrundelse med henvisning til relevante retsregler, og det skal angives, hvad der er lagt
vægt på i det omfang, der i sagen er foretaget et administrativt skøn. Derudover skal en begrundelse
indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der har
været bestemmende for skønsudøvelsen.
Som nævnt ovenfor i bemærkningerne til § 2, nr. 2, har ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold ikke i dag bemyndigelse i børneloven til at fastsætte nærmere regler om behand-
ling af klager. Det foreslås med § 2, nr. 2, at ministeren får bemyndigelse dertil. Med forslaget vil
ministeren bl.a. kunne bestemme, hvordan klager over statsforvaltningens sagsbehandling i sager
efter børneloven skal indgives, og hvordan statsforvaltningen og Ankestyrelsen skal behandle disse
klagesager.
Det fremgår af § 166 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014
med senere ændringer, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan indbringes for Ankesty-
relsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. Når Ankestyrelsen behandler disse klagesager
finder bestemmelserne retssikkerhedslovens kapitel 9 også anvendelse.
Retssikkerhedsloven kapitel 9 indeholder bl.a. bestemmelser om, at Ankestyrelsen er klageinstans for
administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat ved lov, og at Ankestyrelsens afgørelser ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 50, stk. 1 og 4. Kapitel 9 indeholder også
bestemmelser om, hvordan Ankestyrelsen skal træffe afgørelse i sagerne. Ankestyrelsen træffer som
udgangspunkt afgørelse i klagesager på det sociale område uden medvirken af beskikkede medlem-
mer, jf. lovens § 52 a. Det er således normalt den enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelse i klage-
sager på det sociale område. Hvis Ankestyrelsen skønner, at en sag har principiel eller generel betyd-
ning, træffes afgørelsen i sagen på et møde, hvor der deltager to beskikkede medlemmer og to anke-
chefer, jf. lovens § 55 (udvidet votering). Det fremgår af lovens § 56, at Ankestyrelsens chef i relati-
on til disse principielle eller generelle sager kan beslutte, at en afgørelse skal træffes på et møde, hvor
styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er formand, og hvor der deltager to ankechefer og to beskik-
kede medlemmer.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 68, stk. 1, at Ankestyrelsen ikke er bundet af parternes påstan-
de og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen i den enkelte sag. Bestemmelsen fortolkes
og anvendes i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en af-
gørelse kan ændres til skade for klageren eller ej, herunder også med hensyntagen til, at der i nogle
sager er tale om en sag mellem to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørel-
se ikke kan ændres til skade for klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder,
f.eks. at den afgørelse, der er truffet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øv-
rigt foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og
som ikke kan rettes op på anden måde. Efter lovens § 68, stk. 2, kan Ankestyrelsens afgørelse gå ud
på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
Efter lovens § 70 skal Ankestyrelsens afgørelser være skriftlige og være begrundede. Afgørelserne
offentliggøres efter regler, der fastsættes i Ankestyrelsens og Beskæftigelsesudvalgets forretningsor-
dener.
Side 40 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0041.png
Foruden ovennævnte finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentlighedsloven og alminde-
lige forvaltningsretlige principper anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af klagesager på det
sociale område.
Det foreslås i § 2, nr. 4, at det i børneloven i den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 35, stk. 2, 2.
pkt., fastsættes, at retssikkerhedslovens kapitel 9 samt §§ 68 og 70 skal finde anvendelse ved Anke-
styrelsens behandling af klager over statsforvaltningens behandling af sager efter børneloven. Med
forslaget vil det fortsat være udgangspunktet, at det er den enkelte sagsbehandler i Ankestyrelsen, der
træffer afgørelse i sagen. Forslaget vil dog bl.a. give Ankestyrelsen mulighed for at beslutte, at en sag
af principiel eller generel betydning vil skulle behandles på et møde med udvidet votering, hvor der
deltager to beskikkede medlemmer (lægmænd) og to ankechefer og tillige i nogle tilfælde styrelses-
chefen eller vicestyrelseschefen.
Med forslaget fastlægges det, at Ankestyrelsen på fader- og medmoderskabsområdet fremover vil
være den endelige administrative klageinstans i relation til klager over statsforvaltningens behandling
af sager efter børneloven. Dette fastlægges med forslaget om, at retssikkerhedslovens § 50, stk. 4,
skal finde anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af sager på det familieretlige område. Det
fremgår af den nævnte bestemmelse, at Ankestyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed. Ankestyrelsens afgørelser i sager om fader- og medmoderskab, hvor der kla-
ges over statsforvaltningens sagsbehandling, vil således ikke kunne indbringes for ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9, nr. 1-9, og bemærkningerne dertil for en nærmere gennem-
gang af de regler i retssikkerhedsloven, der efter forslaget fremover vil finde anvendelse ved Anke-
styrelsens behandling af klager over statsforvaltningens behandling af sager efter børneloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 5.
Til § 3
(Forældreansvarsloven)
Til nr. 1
Ifølge § 31, stk. 1, i forældreansvarsloven behandler statsforvaltningen sager om forældremyndighed,
barnets bopæl og om samvær m.v.
Det fremgår af lovens § 29, stk. 1, at statsforvaltningen under en sag om forældremyndighed, om
barnets bopæl, om samvær eller om anden kontakt efter anmodning kan træffe afgørelse om midlerti-
digt samvær eller om anden kontakt. Efter lovens § 29, stk. 3, kan ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold i helt særlige tilfælde ligeledes træffe afgørelse efter stk. 1.
Ifølge lovens § 38 har ministeren ved behandlingen af sager om forældrenes fælles ansvar for trans-
port af barnet i forbindelse med samvær, herunder forældrenes afholdelse af udgifter herved, efter
loven terminaladgang til de nødvendige økonomiske oplysninger om en part hos told- og skattefor-
valtningen, herunder i indkomstregisteret.
Det foreslås i § 3, nr. 1, at kompetencen til at træffe afgørelse om midlertidigt samvær eller anden
kontakt efter lovens
§ 29, stk. 3,
og adgangen til økonomiske oplysninger om en part hos told- og
skatteforvaltningen, herunder i indkomstregistret, efter lovens
§ 38
ændres således, at det fremover er
Side 41 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0042.png
Ankestyrelsen, der har kompetencen til at behandle disse sager og har adgang til økonomiske oplys-
ninger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 31, stk. 1, i forældreansvarsloven, at statsforvaltningen behandler sager om foræl-
dremyndighed, barnets bopæl og om samvær m.v.
Ifølge lovens § 41, stk. 1, kan statsforvaltningens afgørelser efter loven (og dermed også sagsbehand-
lingen i disse sager) påklages til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, jf.
dog lovens § 41, stk. 2-4.
Ifølge lovens § 41, stk. 2, kan afgørelser om forældremyndighed efter dødsfald efter lovens § 37,
afgørelser om at afvise en anmodning om ændring af forældremyndighed eller barnets bopæl efter
lovens § 39, stk. 1, afgørelser om at afslutte en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl pga.
manglende enighed mellem forældrene efter lovens § 40, stk. 1 og 2, afgørelser om at imødekomme
en anmodning om at indbringe en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl for retten efter lo-
vens § 40, stk. 3, og afgørelser om afvisning af at behandle en sag om forældremyndighed eller bar-
nets bopæl efter lovens § 46, stk. 2, jf. stk. 1, dog ikke påklages til ministeren. Disse typer af sager
kan i stedet for indbringes for domstolene.
Det fremgår af lovens § 41, stk. 3, at en klage over en midlertidig afgørelse om forældremyndighed
eller barnets bopæl efter lovens § 26 eller en afgørelse om ændring heraf efter lovens § 30 afvises,
hvis sagen om forældremyndighed eller barnets bopæl er indbragt for retten efter lovens § 40.
For så vidt angår lovens § 41, stk. 4, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 4.
Det foreslås i § 3, nr. 2, at kompetencen til at behandle klager over statsforvaltningens afgørelser ef-
ter loven, jf. lovens
§ 41, stk. 1,
ændres således, at det fremover er Ankestyrelsen, der har kompeten-
cen til at behandle disse sager.
Da det i dette lovforslags § 3, nr. 3, foreslås, at der indsættes et nyt stykke (stk. 4) i lovens § 41, er
det nødvendigt som konsekvens heraf at ændre lovens § 41, stk. 1, således, at der ikke henvises til
stk. 2-4, men derimod til stk. 2, 3 og 5. Det foreslås derfor, at
§ 41, stk. 1,
ændres i overensstemmelse
hermed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2 og bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 41, stk. 1, i forældreansvarsloven, at statsforvaltningens afgørelser efter loven kan
påklages til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, jf. dog lovens § 41, stk. 2-
4.
Ifølge lovens § 41, stk. 2, afvises en klage over en midlertidig afgørelse om forældremyndighed eller
barnets bopæl efter lovens § 26 eller en afgørelse om ændring heraf efter lovens § 30, hvis sagen om
forældremyndighed eller barnets bopæl er indbragt for retten efter lovens § 40.
Side 42 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0043.png
Det fremgår af lovens § 41, stk. 3, at afgørelser efter lovens § 37, afgørelser om at afvise en anmod-
ning om ændring af forældremyndighed eller barnets bopæl efter lovens § 39, stk. 1, afgørelser efter
lovens § 40, stk. 1 og 2, afgørelser om at imødekomme en anmodning efter lovens § 40, stk. 3, og
afgørelser om afvisning af at behandle en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl efter lovens
§ 46, stk. 2, jf. stk. 1, ikke kan påklages til ministeren. Disse typer af afgørelser kan i stedet for ind-
bringes for domstolene.
For så vidt angår lovens § 41, stk. 4, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 4.
Selvom en afgørelse efter ovennævnte bestemmelser, der er indbragt for retten, således ikke kan på-
klages til ministeren, kan statsforvaltningens sagsbehandling i sagen (herunder spørgsmål om inhabi-
litet og passivitet samt afgørelser om aktindsigt) påklages til ministeren på ulovbestemt grundlag som
følge af et fagligt over-/underordnelsesforhold mellem statsforvaltningen og ministeren.
Statsforvaltningens sagsbehandling kan først påklages, når statsforvaltningen har truffet afgørelse i
sagen. Afgørelser om aktindsigt samt spørgsmål om passivitet og inhabilitet kan dog påklages, selv-
om statsforvaltningen endnu ikke har truffet afgørelse i sagen. Ministerens reaktion i sagerne vil
uanset klagetidspunktet afhænge af en konkret vurdering af den pågældende klage og sagens om-
stændigheder samt almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Hvis det påklagede sagsbe-
handlingsspørgsmål helt eller delvist indbringes for retten, kan ministeren helt eller delvist afvise at
behandle klagen, da det i modsat fald vil kunne medføre, at både retten og ministeren skal tage stil-
ling til det samme sagsbehandlingsspørgsmål.
Det foreslås i § 3, nr. 3, at den ulovbestemte klageadgang i relation til statsforvaltningens sagsbe-
handling i ovennævnte sager fastsættes i forældreansvarsloven i den foreslåede nye bestemmelse i
lovens § 41, stk. 4, således, at statsforvaltningens sagsbehandling i disse sager kan påklages til Anke-
styrelsen. Forslaget viderefører den nugældende mulighed for administrativt at påklage sagsbehand-
lingen i disse typer af sager. Det foreslås også, at principperne for behandlingen af disse sager videre-
føres. Det vil således også fremover som udgangspunkt først være muligt at påklage sagsbehandlin-
gen, når statsforvaltningen har afsluttet behandlingen af sagen. Klager over afgørelser om aktindsigt
samt spørgsmål om inhabilitet og passivitet vil som hidtil kunne påklages, selvom statsforvaltningen
endnu ikke har afsluttet sagen. Ankestyrelsens reaktion i sagen vil afhænge af en konkret vurdering
af klagen og sagens omstændigheder samt almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Hvis
det påklagede sagsbehandlingsspørgsmål helt eller delvist indbringes for retten, kan Ankestyrelsen
helt eller delvist afvise at behandle klagen, da det i modsat fald vil kunne medføre, at både retten og
Ankestyrelsen skal tage stilling til det samme sagsbehandlingsspørgsmål. Hvis det i sjældne tilfælde
skulle vise sig, at retten på grund af sagens karakter og den måde, hvorpå sagen er forelagt for retten,
alligevel ikke tager stilling til det konkrete sagsbehandlingsspørgsmål, som Ankestyrelsen tidligere
har afvist, kan klageren bede Ankestyrelsen om at genoptage behandlingen af klagen over statsfor-
valtningens sagsbehandling i sagen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 41, stk. 4, i forældreansvarsloven, der jf. dette lov-
forslags § 3, nr. 3, foreslås ændret til stk. 5, at den forælder, der ikke har forældremyndigheden, kan
påklage en afgørelse efter lovens § 23, stk. 2, til statsforvaltningen. Dette gælder dog ikke afgørelser
Side 43 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0044.png
truffet af sundhedsvæsenet. Statsforvaltningens afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ
myndighed. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan dog efter anmodning
optage en sag til behandling, når det skønnes, at den har principiel eller generel betydning.
Det foreslås i § 3, nr. 4, at kompetencen efter lovens
§ 41, stk. 4
(der bliver stk. 5) til optage en sag til
behandling, når det skønnes, at den har principiel eller generel betydning, ændres således, at det
fremover er Ankestyrelsen, der har kompetencen dertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Til nr. 5
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag behandler sager efter forældreansvarsloven, er det
den enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelsen i sagen. Der er ikke i forældreansvarslovgivningen
fastlagt rammer for, hvordan Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, f.eks. skal træffe afgørelse i sa-
ger, der har principiel eller generel betydning.
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af sager på forældreansvarsområdet sker efter
reglerne i forældreansvarsloven og tilhørende administrative forældreansvarsforskrifter. Derudover
finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentlighedsloven og almindelige forvaltningsretlige
principper anvendelse ved behandling af disse sager.
Ovenstående medfører bl.a., at almindelige forvaltningsretlige principper i relation til klagers opsæt-
tende virkning finder anvendelse ved Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af klagesa-
ger efter forældreansvarsloven. Efter disse principper har en klage over en administrativ afgørelse
ikke opsættende virkning. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, kan dog efter anmodning tillægge en
klage opsættende virkning, hvis der er grundlag herfor. Ved afgørelsen og vurderingen heraf skal der
foreligge helt særlige omstændigheder, f.eks. at den påklagede afgørelse alene på baggrund af den
anførte tekst i afgørelsen vurderes at være åbenbart urigtig, eller f.eks. at det i forbindelse med en
påklaget afgørelse om samvær, hvor der er tvivl om, hvorvidt samværet er til barnets bedste, er nød-
vendigt, at der af hensyn til barnet ikke er samvær under behandlingen af klagesagen.
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, behandler klagesager på forældreansvarsområdet, finder
de almindelige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en afgørelse kan ændres til skade for kla-
geren eller ej, anvendelse, herunder også i relation til, at der i de fleste familieretlige sager er tale om
en sag mellem to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørelse ikke kan æn-
dres til skade for klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. at den afgø-
relse, der er truffet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øvrigt foreligger væ-
sentlige sagsbehandlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og som ikke kan rettes
op på anden måde.
Ovenstående medfører bl.a. også, at Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, efter forvaltningslovens §
19 skal foretage partshøring i forældreansvarssager i relevant omfang, ligesom en skriftlig afgørelse,
jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24, skal indeholde en begrundelse med henvisning til relevante rets-
regler, og det skal angives, hvad der er lagt vægt på i det omfang, der i sagen er foretaget et admini-
strativt skøn. Derudover skal en begrundelse indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrø-
rende sagens faktiske omstændigheder, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Side 44 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0045.png
Det fremgår af § 42, nr. 6, i forældreansvarsloven, at ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af klager. I §§ 22 og 23 i bekendtgø-
relse nr. 1207 af 13. november 2014 om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. er der
fastsat nærmere regler herom. Det er bl.a. bestemt, hvordan en klage skal indgives, og hvordan stats-
forvaltningen skal behandle klagen.
Det fremgår af § 166 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014
med senere ændringer, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan indbringes for Ankesty-
relsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. Når Ankestyrelsen behandler disse klagesager
finder bestemmelserne retssikkerhedslovens kapitel 9 også anvendelse.
Retssikkerhedsloven kapitel 9 indeholder bl.a. bestemmelser om, at Ankestyrelsen er klageinstans for
administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat ved lov, og at Ankestyrelsens afgørelser ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 50, stk. 1 og 4. Kapitel 9 indeholder også
bestemmelser om, hvordan Ankestyrelsen skal træffe afgørelse i sagerne. Ankestyrelsen træffer som
udgangspunkt afgørelse i klagesager på det sociale område uden medvirken af beskikkede medlem-
mer, jf. lovens § 52 a. Det er således normalt den enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelse i klage-
sager på det sociale område. Hvis Ankestyrelsen skønner, at en sag har principiel eller generel betyd-
ning, træffes afgørelsen i sagen på et møde, hvor der deltager to beskikkede medlemmer og to anke-
chefer, jf. lovens § 55 (udvidet votering). Det fremgår af lovens § 56, at Ankestyrelsens chef i relati-
on til disse principielle eller generelle sager kan beslutte, at en afgørelse skal træffes på et møde, hvor
styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er formand, og hvor der deltager to ankechefer og to beskik-
kede medlemmer.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 68, stk. 1, at Ankestyrelsen ikke er bundet af parternes påstan-
de og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen i den enkelte sag. Bestemmelsen fortolkes
og anvendes i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en af-
gørelse kan ændres til skade for klageren eller ej, herunder også med hensyntagen til, at der i nogle
sager er tale om en sag mellem to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørel-
se ikke kan ændres til skade for klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder,
f.eks. at den afgørelse, der er truffet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øv-
rigt foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og
som ikke kan rettes op på anden måde. Efter lovens § 68, stk. 2, kan Ankestyrelsens afgørelse gå ud
på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
Efter lovens § 70 skal Ankestyrelsens afgørelser være skriftlige og være begrundede. Afgørelserne
offentliggøres efter regler, der fastsættes i Ankestyrelsens og Beskæftigelsesudvalgets forretningsor-
dener.
Foruden ovennævnte finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentlighedsloven og alminde-
lige forvaltningsretlige principper anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af klagesager på det
sociale område.
Det foreslås i § 3, nr. 5, at retssikkerhedslovens kapitel 9 samt §§ 68 og 70 skal finde anvendelse ved
Ankestyrelsens behandling af sager efter forældreansvarsloven. Med forslaget vil det fortsat være
udgangspunktet, at det er den enkelte sagsbehandler i Ankestyrelsen, der træffer afgørelse i sagen.
Forslaget vil dog bl.a. give Ankestyrelsen mulighed for at beslutte, at en sag af principiel eller gene-
rel betydning vil skulle behandles på et møde med udvidet votering, hvor der deltager to beskikkede
Side 45 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0046.png
medlemmer (lægmænd) og to ankechefer og tillige i nogle tilfælde styrelseschefen eller vicestyrel-
seschefen.
Med forslaget fastlægges det, at Ankestyrelsen på forældreansvarsområdet fremover vil være den
endelige administrative klageinstans i relation til de afgørelser, som statsforvaltningen træffer efter
forældreansvarsloven, og som efter loven kan påklages til Ankestyrelsen. Dette fastlægges med for-
slaget om, at retssikkerhedslovens § 50, stk. 4, skal finde anvendelse ved Ankestyrelsens behandling
af sager på det familieretlige område. Det fremgår af den nævnte bestemmelse, at Ankestyrelsens
afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsens afgørelser på for-
ældreansvarsområdet vil således ikke kunne indbringes for ministeren for børn, ligestilling, integrati-
on og sociale forhold.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9, nr. 1-9, og bemærkningerne dertil for en nærmere gennem-
gang af de regler i retssikkerhedsloven, der efter forslaget fremover vil finde anvendelse ved Anke-
styrelsens behandling af sager efter forældreansvarsloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 5.
Til § 4
(Lov om børns forsørgelse)
Til nr. 1
Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov om børns forsørgelse, at forældre har pligt til at forsørge deres barn.
Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets tarv.
Ved lovforslag nr. 167 fremsat den 26. marts 2014 – forslag til lov om ændring af lov om børns for-
sørgelse (Regelforenklinger og effektiviseringer på børnebidragsområdet) – blev det i § 1, nr. 1 fore-
slået, at ”barnets tarv” i § 13 i lov om børns forsørgelse skulle ændres til ”barnets bedste”. Lovforsla-
get blev vedtaget som lov nr. 575 af 10. juni 2014 og trådte i kraft den 1. juli 2014. Der er desværre
sket en fejl, da det i ændringsloven er anført, at det er i § 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om børns forsørgel-
se, at ”barnets tarv” ændres til ”barnets bedste”. Ordene ”barnets tarv” er imidlertid i § 13, stk. 1, 2.
pkt., i lov om børns forsørgelse. Denne fejl bør korrigeres, og det foreslås derfor, at
§ 13, stk. 1, 2.
pkt.,
i lov om børns forsørgelse ændres således, at ordene ”barnets tarv” ændres til ”barnets bedste”.
Til nr. 2
Det fremgår af § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 15, § 16 og § 19, i lov om børns forsørgelse, at statsforvalt-
ningen behandler sager om børnebidrag, herunder også sager om konfirmations- og beklædningsbi-
drag, navngivnings- og dåbsbidrag, fødsels- og barselsbidrag samt uddannelsesbidrag.
Ifølge lovens § 20 kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til brug for be-
handlingen af sager om fastsættelse og ændring af et bidrag efter loven anmode en part om oplysnin-
ger om vedkommendes egne forhold. Hvis parten undlader at give ministeren disse oplysninger, kan
der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.
Det fremgår af lovens § 21, stk. 4, at ministeren ved behandlingen af sager om fastsættelse og æn-
dring af bidrag efter loven har terminaladgang til nødvendige økonomiske oplysninger om en part
hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret.
Side 46 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0047.png
Det foreslås i § 4, nr. 2, at kompetencen til at anmode en part om oplysninger om vedkommendes
egne forhold og kompetencen til at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, jf. lovens
§ 20,
og
adgangen til økonomiske oplysninger om en part hos told- og skatteforvaltningen, herunder i ind-
komstregistret, efter lovens
§ 21, stk. 4,
ændres således, at det fremover er Ankestyrelsen, der har
kompetencen og adgangen dertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2 og 3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om børns forsørgelse, at statsforvaltningens afgørelser efter loven
(og dermed også sagsbehandlingen i disse sager) kan påklages til ministeren.
Det foreslås i § 4, nr. 3, at kompetencen til at behandle klager over statsforvaltningens afgørelser ef-
ter lovens
§ 21, stk. 1,
ændres således, at det fremover er Ankestyrelsen, der har kompetencen dertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag behandler klagesager efter lov om børns forsørgelse,
er det den enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelsen i sagen. Der er ikke i børnebidragslovgivnin-
gen fastlagt rammer for, hvordan Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, f.eks. skal træffe afgørelse i
klagesager, der har principiel eller generel betydning.
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af klagesager på børnebidragsområdet sker efter
reglerne i lov om børns forsørgelse og tilhørende administrative børnebidragsforskrifter. Derudover
finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentlighedsloven og almindelige forvaltningsretlige
principper anvendelse ved behandling af disse sager.
Ovenstående medfører bl.a., at almindelige forvaltningsretlige principper i relation til klagers opsæt-
tende virkning finder anvendelse ved Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af klagesa-
ger efter lov om børns forsørgelse. Efter disse principper har en klage over en administrativ afgørelse
ikke opsættende virkning. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, kan dog efter anmodning tillægge en
klage opsættende virkning, hvis der er grundlag herfor. Ved afgørelsen og vurderingen heraf skal der
foreligge helt særlige omstændigheder, f.eks. at den påklagede afgørelse alene på baggrund af den
anførte tekst i afgørelsen vurderes at være åbenbart urigtig.
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, behandler klagesager efter lov om børns forsørgelse, fin-
der de almindelige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en afgørelse kan ændres til skade for
klageren eller ej, anvendelse, herunder også i relation til, at der i de fleste familieretlige sager er tale
om en sag mellem to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørelse ikke kan
ændres til skade for klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. at den
afgørelse, der er truffet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øvrigt foreligger
væsentlige sagsbehandlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og som ikke kan
rettes op på anden måde.
Ovenstående medfører bl.a. også, at Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, efter forvaltningslovens §
19 skal foretage partshøring i klagesager om børnebidrag i relevant omfang, ligesom en skriftlig af-
gørelse, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24, skal indeholde en begrundelse med henvisning til relevan-
Side 47 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0048.png
te retsregler, og det skal angives, hvad der er lagt vægt på i det omfang, der i sagen er foretaget et
administrativt skøn. Derudover skal en begrundelse indeholde en kort redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Det fremgår af § 21, stk. 3, i lov om børns forsørgelse, at ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af klager. I §§ 17 og 18 i bekendt-
gørelse nr. 626 af 12. juni 2014 om børne- og ægtefællebidrag er der fastsat nærmere regler herom.
Det er bl.a. bestemt, hvordan en klage skal indgives, og hvordan statsforvaltningen skal behandle en
klage.
Ifølge § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, skal en klage indgives, inden 4 uger efter at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, kan i særlige tilfælde be-
handle en klage, selv om klagen er indgivet efter udløb af 4-ugers fristen.
Det fremgår af § 166 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014
med senere ændringer, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan indbringes for Ankesty-
relsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. Når Ankestyrelsen behandler disse klagesager
finder bestemmelserne retssikkerhedslovens kapitel 9 også anvendelse.
Retssikkerhedsloven kapitel 9 indeholder bl.a. bestemmelser om, at Ankestyrelsen er klageinstans for
administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat ved lov, og at Ankestyrelsens afgørelser ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 50, stk. 1 og 4. Kapitel 9 indeholder også
bestemmelser om, hvordan Ankestyrelsen skal træffe afgørelse i sagerne. Ankestyrelsen træffer som
udgangspunkt afgørelse i klagesager på det sociale område uden medvirken af beskikkede medlem-
mer, jf. lovens § 52 a. Det er således normalt den enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelse i klage-
sager på det sociale område. Hvis Ankestyrelsen skønner, at en sag har principiel eller generel betyd-
ning, træffes afgørelsen i sagen på et møde, hvor der deltager to beskikkede medlemmer og to anke-
chefer, jf. lovens § 55 (udvidet votering). Det fremgår af lovens § 56, at Ankestyrelsens chef i relati-
on til disse principielle eller generelle sager kan beslutte, at en afgørelse skal træffes på et møde, hvor
styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er formand, og hvor der deltager to ankechefer og to beskik-
kede medlemmer.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 68, stk. 1, at Ankestyrelsen ikke er bundet af parternes påstan-
de og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen i den enkelte sag. Bestemmelsen fortolkes
og anvendes i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en af-
gørelse kan ændres til skade for klageren eller ej, herunder også med hensyntagen til, at der i nogle
sager er tale om en sag mellem to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørel-
se ikke kan ændres til skade for klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder,
f.eks. at den afgørelse, der er truffet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øv-
rigt foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og
som ikke kan rettes op på anden måde. Efter lovens § 68, stk. 2, kan Ankestyrelsens afgørelse gå ud
på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
Efter lovens § 70 skal Ankestyrelsens afgørelser være skriftlige og være begrundede. Afgørelserne
offentliggøres efter regler, der fastsættes i Ankestyrelsens og Beskæftigelsesudvalgets forretningsor-
dener.
Side 48 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0049.png
Foruden ovennævnte finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentlighedsloven og alminde-
lige forvaltningsretlige principper anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af klagesager på det
sociale område.
Det foreslås i § 4, nr. 3, at der i
§ 21, stk. 1,
i lov om børns forsørgelse indsættes et nyt 2. pkt., hvori
det fastsættes, retssikkerhedslovens kapitel 9 samt §§ 68 og 70 skal finde anvendelse ved Ankestyrel-
sens behandling af klagesager efter lov om børns forsørgelse. Med forslaget vil det fortsat være ud-
gangspunktet, at det er den enkelte sagsbehandler i Ankestyrelsen, der træffer afgørelse i sagen. For-
slaget vil dog bl.a. give Ankestyrelsen mulighed for at beslutte, at en sag af principiel eller generel
betydning vil skulle behandles på et møde med udvidet votering, hvor der deltager to beskikkede
medlemmer (lægmænd) og to ankechefer og tillige i nogle tilfælde styrelseschefen eller vicestyrel-
seschefen.
Med forslaget fastlægges det, at Ankestyrelsen på børnebidragsområdet fremover vil være den ende-
lige administrative klageinstans i relation til de afgørelser, som statsforvaltningen træffer efter lov om
børns forsørgelse, og som efter loven kan påklages til Ankestyrelsen. Dette fastlægges med forslaget
om, at retssikkerhedslovens § 50, stk. 4, skal finde anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af sa-
ger på det familieretlige område. Det fremgår af den nævnte bestemmelse, at Ankestyrelsens afgørel-
ser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsens afgørelser på børnebi-
dragsområdet vil således ikke kunne indbringes for ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9, nr. 1-9, og bemærkningerne dertil for en nærmere gennem-
gang af de regler i retssikkerhedsloven, der efter forslaget fremover vil finde anvendelse ved Anke-
styrelsens behandling af sager efter lov om børns forsørgelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 5.
Til nr. 4
Det fremgår af § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, at klager over statsforvaltningens afgørelser
efter loven skal indgives, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ministe-
ren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv
om klagen er indgivet efter udløb af fristen.
Det foreslås i § 4, nr. 4, at kompetencen til i særlige tilfælde at behandle en klage, selv om klagen er
indgivet efter udløb af fristen, jf. lovens
§ 21, stk. 2,
ændres således, at det fremover er Ankestyrel-
sen, der har kompetencen dertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Til nr. 5
Det fremgår af § 21, stk. 3, i lov om børns forsørgelse, at ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold kan fastsætte regler om klagers behandling og om statsforvaltningens behandling
af sager om børnebidrag herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- og ændringstidspunkter.
Side 49 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0050.png
Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af den nævnte bestemmelse, finder også anvendel-
se på de klagesager, som Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag behandler på vegne af ministe-
ren.
I dette lovforslags § 4, nr. 3, om ændring af lovens § 21, stk. 1, foreslås det, at kompetencen til at
behandle klager efter loven ændres således, at det fremover er Ankestyrelsen, der skal behandle disse
sager. Ankestyrelsen har ikke departemental status og er således en selvstændig myndighed under
ministeriet.
Da det fremgår af lovens § 21, stk. 3, at det er statsforvaltningens behandling af sager om børnebi-
drag, der kan fastsættes nærmere regler om, og da der således eventuelt kan opstå tvivl om, hvorvidt
administrative forskrifter udstedt i medfør af denne bestemmelse også vil gælde for Ankestyrelsens
behandling af disse sager, foreslås det i § 4, nr. 5, at lovens
§ 21, stk. 3,
ændres således, at det er be-
handlingen af disse sager, der kan fastsættes nærmere forskrifter om. Ordlyden af bestemmelsen vil
således ikke længere være begrænset til statsforvaltningens behandling af disse sager. Herved præci-
seres det, at forskrifter om behandling af disse sager også gælder for Ankestyrelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 4.
Til § 5
(Lov om opkrævning af underholdsbidrag)
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, og § 2, 1. pkt., i lov om opkrævning af underholdsbidrag, at Udbetaling
Danmark behandler sager om opkrævning af underholdsbidrag.
Ifølge lovens § 1, stk. 2, og § 2, 2. pkt. behandler Restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT) dog
sager om opkrævning af underholdsbidrag til fyldestgørelse af en underholdsforpligtelse i henhold til
udenlandsk lov i det omfang, det fastsættes ved overenskomst med fremmed stat eller bestemmes af
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Statsforvaltningen afgør indsigelser i
disse sager.
Det fremgår af lovens § 23 a, stk. 2, at statsforvaltningens afgørelser efter loven (og dermed også
sagsbehandlingen i disse sager) kan påklages til ministeren for børn, ligestilling, integration og socia-
le forhold.
Det foreslås i § 5, nr. 1, at kompetencen til at behandle klager efter lovens
§ 23 a, stk. 2,
ændres såle-
des, at det fremover er Ankestyrelsen, der har kompetencen dertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag behandler klagesager efter § 23 a, stk. 2, i lov om
opkrævning af underholdsbidrag, er det den enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelsen i sagen.
Der er ikke i opkrævningslovgivningen fastlagt rammer for, hvordan Ankestyrelsen, Familieretsafde-
lingen, f.eks. skal træffe afgørelse i klagesager, der har principiel eller generel betydning.
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af klagesager på opkrævningsområdet sker efter
reglerne i lov om opkrævning af underholdsbidrag og tilhørende administrative opkrævningsforskrif-
Side 50 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0051.png
ter. Derudover finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentlighedsloven og almindelige
forvaltningsretlige principper anvendelse ved behandling af disse sager.
Ovenstående medfører bl.a., at almindelige forvaltningsretlige principper i relation til klagers opsæt-
tende virkning finder anvendelse ved Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af klagesa-
ger efter § 23 a, stk. 2, i lov om opkrævning af underholdsbidrag. Efter disse principper har en klage
over en administrativ afgørelse ikke opsættende virkning. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, kan
dog efter anmodning tillægge en klage opsættende virkning, hvis der er grundlag herfor. Ved afgørel-
sen og vurderingen heraf skal der foreligge helt særlige omstændigheder, f.eks. at den påklagede af-
gørelse alene på baggrund af den anførte tekst i afgørelsen vurderes at være åbenbart urigtig.
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, behandler klagesager efter § 23 a, stk. 2, i lov om opkræv-
ning af underholdsbidrag, finder de almindelige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en afgø-
relse kan ændres til skade for klageren eller ej, anvendelse, herunder også i relation til, at der i de
fleste familieretlige sager er tale om en sag mellem to parter (en partstvist). Det er således udgangs-
punktet, at en afgørelse ikke kan ændres til skade for klageren, medmindre der foreligger helt særlige
omstændigheder, f.eks. at den afgørelse, der er truffet, er ugyldig på grund af manglende kompeten-
ce, eller at der i øvrigt foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl, som har haft afgørende betydning
for afgørelsen, og som ikke kan rettes op på anden måde.
Ovenstående medfører bl.a. også, at Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, efter forvaltningslovens §
19 i relevant omfang skal foretage partshøring i klagesager efter § 23 a, stk. 2, i lov om opkrævning
af underholdsbidrag, ligesom en skriftlig afgørelse, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24, skal indeholde
en begrundelse med henvisning til relevante retsregler, og det skal angives, hvad der er lagt vægt på i
det omfang, der i sagen er foretaget et administrativt skøn. Derudover skal en begrundelse indeholde
en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der har været
bestemmende for skønsudøvelsen.
Det fremgår af § 23 b, nr. 3, i lov om opkrævning af underholdsbidrag, at ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om statsforvaltningens behand-
ling af sager efter loven, herunder om behandling af klager over afgørelser truffet af statsforvaltnin-
gen. I §§ 16 og 17 i bekendtgørelse nr. 806 af 21. juni 2013 om opkrævning af underholdsbidrag er
der fastsat nærmere regler om behandlingen af klager over statsforvaltningens afgørelser efter loven.
Det er bl.a. bestemt, hvordan en klage skal indgives, og hvordan statsforvaltningen skal behandle en
klage.
Det fremgår af § 166 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014
med senere ændringer, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan indbringes for Ankesty-
relsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. Når Ankestyrelsen behandler disse klagesager
finder bestemmelserne retssikkerhedslovens kapitel 9 også anvendelse.
Retssikkerhedsloven kapitel 9 indeholder bl.a. bestemmelser om, at Ankestyrelsen er klageinstans for
administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat ved lov, og at Ankestyrelsens afgørelser ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 50, stk. 1 og 4. Kapitel 9 indeholder også
bestemmelser om, hvordan Ankestyrelsen skal træffe afgørelse i sagerne. Ankestyrelsen træffer som
udgangspunkt afgørelse i klagesager på det sociale område uden medvirken af beskikkede medlem-
mer, jf. lovens § 52 a. Det er således normalt den enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelse i klage-
sager på det sociale område. Hvis Ankestyrelsen skønner, at en sag har principiel eller generel betyd-
ning, træffes afgørelsen i sagen på et møde, hvor der deltager to beskikkede medlemmer og to anke-
Side 51 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0052.png
chefer, jf. lovens § 55 (udvidet votering). Det fremgår af lovens § 56, at Ankestyrelsens chef i relati-
on til disse principielle eller generelle sager kan beslutte, at en afgørelse skal træffes på et møde, hvor
styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er formand, og hvor der deltager to ankechefer og to beskik-
kede medlemmer.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 68, stk. 1, at Ankestyrelsen ikke er bundet af parternes påstan-
de og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen i den enkelte sag. Bestemmelsen fortolkes
og anvendes i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en af-
gørelse kan ændres til skade for klageren eller ej, herunder også med hensyntagen til, at der i nogle
sager er tale om en sag mellem to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørel-
se ikke kan ændres til skade for klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder,
f.eks. at den afgørelse, der er truffet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øv-
rigt foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og
som ikke kan rettes op på anden måde. Efter lovens § 68, stk. 2, kan Ankestyrelsens afgørelse gå ud
på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
Efter lovens § 70 skal Ankestyrelsens afgørelser være skriftlige og være begrundede. Afgørelserne
offentliggøres efter regler, der fastsættes i Ankestyrelsens og Beskæftigelsesudvalgets forretningsor-
dener.
Foruden ovennævnte finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentlighedsloven og alminde-
lige forvaltningsretlige principper anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af klagesager på det
sociale område.
Det foreslås i § 5, nr. 1, at der i
§ 23 a, stk. 2,
i lov om opkrævning af underholdsbidrag indsættes et
nyt 2. pkt., hvori det fastsættes, at retssikkerhedslovens kapitel 9 samt §§ 68 og 70 skal finde anven-
delse ved Ankestyrelsens behandling af klagesager efter § 23 a, stk. 2, i lov om opkrævning af under-
holdsbidrag. Med forslaget vil det fortsat være udgangspunktet, at det er den enkelte sagsbehandler i
Ankestyrelsen, der træffer afgørelse i sagen. Forslaget vil dog bl.a. give Ankestyrelsen mulighed for
at beslutte, at en sag af principiel eller generel betydning vil skulle behandles på et møde med udvidet
votering, hvor der deltager to beskikkede medlemmer (lægmænd) og to ankechefer og tillige i nogle
tilfælde styrelseschefen eller vicestyrelseschefen.
Med forslaget fastlægges det, at Ankestyrelsen på opkrævningsområdet fremover vil være den ende-
lige administrative klageinstans i relation til de afgørelser, som statsforvaltningen træffer efter lov om
opkrævning af underholdsbidrag, og som efter loven kan påklages til Ankestyrelsen. Dette fastlægges
med forslaget om, at retssikkerhedslovens § 50, stk. 4, skal finde anvendelse ved Ankestyrelsens be-
handling af sager på det familieretlige område. Det fremgår af den nævnte bestemmelse, at Ankesty-
relsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsens afgørelser
i ovennævnte sager vil således ikke kunne indbringes for ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9, nr. 1-9, og bemærkningerne dertil for en nærmere gennem-
gang af de regler i retssikkerhedsloven, der efter forslaget fremover vil finde anvendelse ved Anke-
styrelsens behandling af sager efter lov om opkrævning af underholdsbidrag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 5.
Til nr. 2
Side 52 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0053.png
Det fremgår af § 23 b, nr. 3, i lov om opkrævning af underholdsbidrag, at ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om statsforvaltningens behandling af sager
efter denne lov, herunder om behandling af klager over afgørelser truffet af statsforvaltningen.
Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af den nævnte bestemmelse, finder også anvendel-
se på de klagesager, som Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag behandler på vegne af ministe-
ren.
I dette lovforslags § 5, nr. 1, foreslås det bl.a., at kompetencen til at behandle klager over afgørelser
truffet af statsforvaltningen efter loven ændres således, at det fremover er Ankestyrelsen, der skal
behandle disse sager. Ankestyrelsen har ikke departemental status og er således en selvstændig myn-
dighed under ministeriet.
Da det fremgår af § 23 b, nr. 3, i lov om opkrævning af underholdsbidrag, at det er statsforvaltnin-
gens behandling af sager efter loven, der kan fastsættes nærmere regler om, og da der således eventu-
elt kan opstå tvivl om, hvorvidt administrative forskrifter udstedt i medfør af denne bestemmelse og-
så vil gælde for Ankestyrelsens behandling af disse sager, foreslås det i § 5, nr. 2, at lovens
§ 23 b,
nr. 3,
ændres således, at det er behandlingen af disse sager, der kan fastsættes nærmere forskrifter
om. Ordlyden af bestemmelsen vil således ikke længere være begrænset til statsforvaltningens be-
handling af disse sager. Herved præciseres det, at forskrifter om behandling af disse sager også gæl-
der for Ankestyrelsen. Da det ikke kun er statsforvaltningen og Ankestyrelsen, der behandler sager
efter loven, er det nødvendigt at nyaffatte lovens § 23 b, nr. 3 således, at det fremgår af bestemmel-
sen, hvilke sager efter loven der er omfattet af bestemmelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 4.
Til § 6
(Retsvirkningsloven)
Til nr. 1
Det fremgår af lovens §§ 5-9, 11, 13 og 18-20, at statsforvaltningen behandler sager om ægtefællebi-
drag under et ægteskab, herunder også i forbindelse med ophævelse af samlivet på grund af uover-
ensstemmelser, samt visse typer af sager om ægtefællers formueforhold under ægteskabet, f.eks. sa-
ger om tilladelse til afhændelse eller pantsætning af fast ejendom, der tjener til familiens bolig, og
hvor den anden ægtefælle ikke vil give sit samtykke til afhændelsen eller pantsætningen.
Ifølge § 9 a i retsvirkningsloven kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til
brug for behandlingen af sager om fastsættelse og ændring af et bidrag efter loven anmode en part om
oplysninger om vedkommendes egne forhold. Hvis parten undlader at give ministeren disse oplys-
ninger, kan der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.
Det fremgår af lovens § 52 a, stk. 4, at ministeren til brug for behandlingen af sager om fastsættelse
og ændring af bidrag efter loven kan få terminaladgang til nødvendige økonomiske oplysninger om
en part hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret.
Det foreslås i § 6, nr. 1, at kompetencen til at anmode en part om oplysninger om vedkommendes
egne forhold og kompetencen til at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, jf. lovens
§ 9
a og
Side 53 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0054.png
adgangen til økonomiske oplysninger om en part hos told- og skatteforvaltningen, herunder i ind-
komstregistret, efter lovens
§ 52 a, stk. 4,
ændres således, at det fremover er Ankestyrelsen, der har
kompetencen og adgangen dertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2 og 3.
Til nr. 2
Det fremgår af lovens § 52 a, stk. 1, at statsforvaltningens afgørelser efter loven (og dermed også
sagsbehandlingen i disse sager) kan påklages til ministeren.
Det foreslås i § 6, nr. 2, at kompetencen til at behandle klager over statsforvaltningens afgørelser ef-
ter lovens § 52 a, stk. 1, ændres således, at det fremover er Ankestyrelsen, der har kompetencen der-
til.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag behandler klagesager efter retsvirkningsloven, er det
den enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelsen i sagen. Der er ikke i lovgivningen om ægteskabets
retsvirkninger fastlagt rammer for, hvordan Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, f.eks. skal træffe
afgørelse i klagesager, der har principiel eller generel betydning.
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af klagesager efter retsvirkningsloven sker efter
reglerne i loven og tilhørende administrative forskrifter om ægteskabets retsvirkninger. Derudover
finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentlighedsloven og almindelige forvaltningsretlige
principper anvendelse ved behandling af disse sager.
Ovenstående medfører bl.a., at almindelige forvaltningsretlige principper i relation til klagers opsæt-
tende virkning finder anvendelse ved Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af klagesa-
ger efter retsvirkningsloven. Efter disse principper har en klage over en administrativ afgørelse ikke
opsættende virkning. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, kan dog efter anmodning tillægge en
klage opsættende virkning, hvis der er grundlag herfor. Ved afgørelsen og vurderingen heraf skal der
foreligge helt særlige omstændigheder, f.eks. at den påklagede afgørelse alene på baggrund af den
anførte tekst i afgørelsen vurderes at være åbenbart urigtig.
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, behandler klagesager efter retsvirkningsloven, finder de
almindelige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en afgørelse kan ændres til skade for klageren
eller ej, anvendelse, herunder også i relation til, at der i de fleste familieretlige sager er tale om en sag
mellem to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørelse ikke kan ændres til
skade for klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. at den afgørelse,
der er truffet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øvrigt foreligger væsentli-
ge sagsbehandlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og som ikke kan rettes op
på anden måde.
Ovenstående medfører bl.a. også, at Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, efter forvaltningslovens §
19 i relevant omfang skal foretage partshøring i klagesager efter retsvirkningsloven, ligesom en
skriftlig afgørelse, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24, skal indeholde en begrundelse med henvisning
til relevante retsregler, og det skal angives, hvad der er lagt vægt på i det omfang, der i sagen er fore-
taget et administrativt skøn. Derudover skal en begrundelse indeholde en kort redegørelse for de op-
Side 54 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0055.png
lysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der har været bestemmende for skønsudøvel-
sen.
Det fremgår af § 52 a, stk. 3, i retsvirkningsloven, at ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold bl.a. kan fastsætte regler om klagers behandling. Denne hjemmel er kun udnyttet i
relation til sager om ægtefællebidrag efter retsvirkningsloven. I §§ 17 og 18 i bekendtgørelse nr. 626
af 12. juni 2014 om børne- og ægtefællebidrag er der fastsat nærmere regler om klagers behandling.
Det er bl.a. bestemt, at hvordan en klage skal indgives, og hvordan statsforvaltningen skal behandle
en klage.
Ifølge § 52 a, stk. 2, i retsvirkningsloven, skal en klage over en afgørelse om ægtefællebidrag indgi-
ves, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen, Familieretsaf-
delingen, kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv om klagen er indgivet efter udløb af 4-ugers
fristen.
Det fremgår af § 166 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014
med senere ændringer, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan indbringes for Ankesty-
relsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. Når Ankestyrelsen behandler disse klagesager
finder bestemmelserne retssikkerhedslovens kapitel 9 også anvendelse.
Retssikkerhedsloven kapitel 9 indeholder bl.a. bestemmelser om, at Ankestyrelsen er klageinstans for
administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat ved lov, og at Ankestyrelsens afgørelser ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 50, stk. 1 og 4. Kapitel 9 indeholder også
bestemmelser om, hvordan Ankestyrelsen skal træffe afgørelse i sagerne. Ankestyrelsen træffer som
udgangspunkt afgørelse i klagesager på det sociale område uden medvirken af beskikkede medlem-
mer, jf. lovens § 52 a. Det er således normalt den enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelse i klage-
sager på det sociale område. Hvis Ankestyrelsen skønner, at en sag har principiel eller generel betyd-
ning, træffes afgørelsen i sagen på et møde, hvor der deltager to beskikkede medlemmer og to anke-
chefer, jf. lovens § 55 (udvidet votering). Det fremgår af lovens § 56, at Ankestyrelsens chef i relati-
on til disse principielle eller generelle sager kan beslutte, at en afgørelse skal træffes på et møde, hvor
styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er formand, og hvor der deltager to ankechefer og to beskik-
kede medlemmer.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 68, stk. 1, at Ankestyrelsen ikke er bundet af parternes påstan-
de og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen i den enkelte sag. Bestemmelsen fortolkes
og anvendes i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en af-
gørelse kan ændres til skade for klageren eller ej, herunder også med hensyntagen til, at der i nogle
sager er tale om en sag mellem to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørel-
se ikke kan ændres til skade for klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder,
f.eks. at den afgørelse, der er truffet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øv-
rigt foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og
som ikke kan rettes op på anden måde. Efter lovens § 68, stk. 2, kan Ankestyrelsens afgørelse gå ud
på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
Efter lovens § 70 skal Ankestyrelsens afgørelser være skriftlige og være begrundede. Afgørelserne
offentliggøres efter regler, der fastsættes i Ankestyrelsens og Beskæftigelsesudvalgets forretningsor-
dener.
Side 55 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0056.png
Foruden ovennævnte finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentlighedsloven og alminde-
lige forvaltningsretlige principper anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af klagesager på det
sociale område.
Det foreslås i § 6, nr. 2, at der i
§ 52 a, stk. 1,
i retsvirkningsloven indsættes et nyt 2. pkt., hvori det
fastsættes, at retssikkerhedslovens kapitel 9 samt §§ 68 og 70 skal finde anvendelse ved Ankestyrel-
sens behandling af klagesager efter retsvirkningsloven. Med forslaget vil det fortsat være udgangs-
punktet, at det er den enkelte sagsbehandler i Ankestyrelsen, der træffer afgørelse i sagen. Forslaget
vil dog bl.a. give Ankestyrelsen mulighed for at beslutte, at en sag af principiel eller generel betyd-
ning vil skulle behandles på et møde med udvidet votering, hvor der deltager to beskikkede med-
lemmer (lægmænd) og to ankechefer og tillige i nogle tilfælde styrelseschefen eller vicestyrelsesche-
fen.
Med forslaget fastlægges det, at Ankestyrelsen på området om ægteskabets retsvirkninger fremover
vil være den endelige administrative klageinstans i relation til de afgørelser, som statsforvaltningen
træffer efter retsvirkningsloven, og som efter loven kan påklages til Ankestyrelsen. Dette fastlægges
med forslaget om, at retssikkerhedslovens § 50, stk. 4, skal finde anvendelse ved Ankestyrelsens be-
handling af sager på det familieretlige område. Det fremgår af den nævnte bestemmelse, at Ankesty-
relsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsens afgørelser
i sager om ægteskabets retsvirkninger vil således ikke kunne indbringes for ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9, nr. 1-9, og bemærkningerne dertil for en nærmere gennem-
gang af de regler i retssikkerhedsloven, der efter forslaget fremover vil finde anvendelse ved Anke-
styrelsens behandling af sager efter retsvirkningsloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 5.
Til nr. 3
Det fremgår af § 52 a, stk. 2, i retsvirkningsloven, at klager over statsforvaltningens afgørelser om
bidrag efter loven skal indgives, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i særlige tilfælde behandle en kla-
ge, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen.
Det foreslås i § 6, nr. 3, at kompetencen til i særlige tilfælde at behandle en klage over en afgørelse
om bidrag, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen, jf. lovens
§ 52 a, stk. 2,
ændres således,
at det fremover er Ankestyrelsen, der har kompetencen dertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Til nr. 4
Det fremgår af § 52 a, stk. 3, i retsvirkningsloven, at ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold kan fastsætte regler om klagers behandling og om statsforvaltningens behandling af
sager om ægtefællebidrag, jf. §§ 5, 6 og 8, herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- og æn-
dringstidspunkter.
Side 56 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0057.png
Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af den nævnte bestemmelse, finder også anvendel-
se på de klagesager, som Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag behandler på vegne af ministe-
ren.
I lovforslagets § 6, nr. 2, foreslås det, at kompetencen til at behandle klager efter loven ændres såle-
des, at det fremover er Ankestyrelsen, der skal behandle disse sager. Ankestyrelsen har ikke departe-
mental status og er således en selvstændig myndighed under ministeriet.
Da det fremgår af § 52 a, stk. 3, i retsvirkningsloven, at det er statsforvaltningens behandling af sager
om ægtefællebidrag, der kan fastsættes nærmere regler om, og da der således eventuelt kan opstå
tvivl om, hvorvidt administrative forskrifter udstedt i medfør af denne bestemmelse også vil gælde
for Ankestyrelsens behandling af disse sager, foreslås det det i § 6, nr. 4, at lovens
§ 52 a, stk. 3,
æn-
dres således, at det er behandlingen af sager om ægtefællebidrag, der kan fastsættes nærmere forskrif-
ter om. Ordlyden af bestemmelsen vil således ikke længere være begrænset til statsforvaltningens
behandling af disse sager. Herved præciseres det, at forskrifter om behandling af disse sager også
gælder for Ankestyrelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 4.
Til § 7
(Ægteskabsloven)
Til nr. 1
Det fremgår af § 7 i ægteskabsloven, at ægteskab ikke uden ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forholds tilladelse må indgås mellem personer, af hvilke den ene har været gift med
den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje. Er der fællesbørn i det tidligere ægteskab, må
tilladelsen kun gives, såfremt hensynet til børnene ikke taler derimod.
Det foreslås i § 7, nr. 1, at kompetencen til at tillade indgåelse af ægteskab efter lovens
§ 7
ændres
således, at det fremover er Ankestyrelsen, der har kompetencen dertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 16, stk. 1, nr. 2, i ægteskabsloven, at kirkelig vielse kan finde sted inden for de an-
erkendte trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossamfund.
Før ægteskabsloven fra 1969 fulgte det af en førkonstitutionel retssædvane, at trossamfund kunne
anerkendes ved kongelig resolution, jf. herved også § 29 i lov nr. 276 af 30. juni 1922 om Ægteskabs
Indgaaelse og Opløsning. Der er i dag 11 anerkendte trossamfund. Muligheden for at anerkende tros-
samfund ved kongelig resolution ophørte med ægteskabsloven fra 1969. Efter ægteskabslovens
ikrafttræden den 1. januar 1970 kan andre trossamfund godkendes af ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold. Dette fremgår af forarbejderne til ægteskabsloven og er beskrevet
nærmere neden for under bemærkningerne til dette lovforslags § 7, nr. 3.
Når præster i de anerkendte trossamfund skal kunne foretage kirkelige familieretlige handlinger med
borgerlig gyldighed (navngivning, navneændring og vielser), skal den enkelte præst dog fortsat efter
Side 57 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0058.png
den førkonstitutionelle retssædvane anerkendes ved særskilt kongelig resolution. Det følger af grund-
lovens § 3, 2. pkt., og § 12, at sådanne kongelige resolutioner i dag gives af Dronningen og den res-
sortansvarlige minister (ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold) i forening.
Ved præstens anerkendelse gives der samtidig bemyndigelse til at foretage vielser med borgerlig gyl-
dighed og eventuel bemyndigelse til at føre kirkebøger (ministerialbøger) og dermed bemyndigelse
til at foretage navngivning og navneændring efter ansøgning fra medlemmer af trossamfundet og til
at udstede vielsesattester og føre ægteskabsbøger.
Det foreslås i § 7, nr. 2, at
§ 16, stk. 1, nr. 2,
i ægteskabsloven ændres således, at kompetencen efter
den
førkonstitutionelle retssædvane
til at give præster i anerkendte trossamfund bemyndigelse til at
foretage vielser med borgerlig gyldighed og eventuel bemyndigelse til at føre kirkebøger (foretage
navngivning og navneændring og udstede vielsesattester og føre ægteskabsbøger), ændres således, at
det fremover er Ankestyrelsen, der har kompetencen dertil.
Det er kun kompetencen til at meddele præster i anerkendte trossamfund bemyndigelse til at foretage
vielser med borgerlig gyldighed og eventuel bemyndigelse til at føre kirkebøger (foretage navngiv-
ning og navneændring, udstede vielsesattester m.v.), der foreslås ændret. Den førkonstitutionelle rets-
sædvane om, at præster i anerkendte trossamfund skal anerkendes ved særskilt kongelig resolution
foreslås ikke ændret i øvrigt.
Dette medfører, at præster i et anerkendt trossamfund fortsat vil skulle anerkendes ved særskilt kon-
gelig resolution, før præsten kan få bemyndigelse fra Ankestyrelsen til at foretage vielser med bor-
gerlig gyldighed og eventuel bemyndigelse til at føre kirkebøger (foretage navngivning og navneæn-
dring, udstede vielsesattester m.v.). Sagsgangen i disse sager vil dog skulle ændres.
Når et anerkendt trossamfund fremover ønsker, at en præst skal anerkendes ved kongelig resolution
og skal have bemyndigelse af Ankestyrelsen til at foretage vielser med borgerlig gyldighed og even-
tuel bemyndigelse til at føre kirkebøger, skal en anmodning om vielsesbemyndigelse og eventuel
bemyndigelse til at føre kirkebøger indgives til Ankestyrelsen, der undersøger, om præsten opfylder
betingelserne herfor. Hvis præsten ikke opfylder betingelserne, kan Ankestyrelsen afslå ansøgningen.
Hvis præsten opfylder betingelserne, forelægger Ankestyrelsen sagen for ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold (og dermed for Dronningen) med forespørgsel om, hvorvidt præ-
sten kan anerkendes som præst i trossamfundet. Da betingelserne for at meddele vielsesbemyndigelse
og eventuel bemyndigelse til at føre kirkebøger er de samme som for anerkendelse af præster i aner-
kendte trossamfund, vil der som udgangspunkt kunne ske en anerkendelse af præsten. Efter Dronnin-
gens anerkendelse af en præst i et anerkendt trossamfund, vil Ankestyrelsen kunne færdigbehandle
sagen om vielsesbemyndigelse og eventuel bemyndigelse til at føre kirkebøger.
Vielsesbemyndigelser og bemyndigelser til at føre kirkebøger til præster i anerkendte trossamfund,
der er givet ved kongelig resolution før det foreslåede tidspunkt for ikrafttrædelse af dette lovforslag,
vil efter lovens ikrafttræden fortsat være gældende. Kompetencen til at ændre disse bemyndigelser,
herunder også eventuel tilbagekaldelse heraf, vil dog med lovforslaget fremover høre under Ankesty-
relsen. Om lovforslagets ikrafttrædelse henvises der i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags
§§ 11 og 12.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.
Til nr. 3
Side 58 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0059.png
Det fremgår af § 16, stk. 1, nr. 3, i ægteskabsloven, at kirkelig vielse kan finde sted inden for andre
trossamfund (end folkekirken og de anerkendte trossamfund), når en af parterne hører til vedkom-
mende trossamfund, og trossamfundet har præster, som af ministeren for børn, ligestilling, integrati-
on og sociale forhold er bemyndiget til at foretage vielser.
Efter forarbejderne til ægteskabsloven (Folketingstidende 1968-69, tillæg B, spalte 1929-30) er det i
praksis antaget, at lovens § 16, stk. 1, nr. 3, i realiteten indeholder hjemmel til at godkende et tros-
samfund.
Når ministeren har godkendt et trossamfund eller en menighed, kan trossamfundet eller menigheden
ansøge Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen om, at præster i trossamfundet eller menigheden får
vielsesbemyndigelse. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, behandler disse sager på vegne af mini-
steren, og Familieretsafdelingen har departemental status.
Det foreslås i § 7, nr. 3, at kompetencen til at give præster i godkendte trossamfund vielsesbemyndi-
gelse efter lovens
§ 16, stk. 1, nr. 3,
ændres således, at det fremover er Ankestyrelsen, der har kompe-
tencen dertil.
Det er kun kompetencen til at meddele præster i godkendte trossamfund vielsesbemyndigelse, der
foreslås ændret. Den nugældende ordning med forudgående godkendelse af disse trossamfund fore-
slås ikke ændret. Hvis en gruppe af borgere, der har sluttet sig sammen med gudsdyrkelse som det
primære formål efter en nærmere udformet lære og ritus, ønsker mulighed for, at deres præster kan få
vielsesbemyndigelse, skal de således fortsat ansøge ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold om godkendelse som trossamfund eller menighed. Efter en godkendelse kan trossam-
fundet eller menigheden ansøge Ankestyrelsen om vielsesbemyndigelse til præsterne.
Vielsesbemyndigelser, der er givet til præster i godkendte trossamfund og menigheder før det fore-
slåede tidspunkt for ikrafttrædelse af dette lovforslag, vil efter lovens ikrafttræden fortsat være gæl-
dende. Kompetencen til at ændre disse bemyndigelser, herunder også eventuel tilbagekaldelse heraf,
vil dog med lovforslaget fremover høre under Ankestyrelsen. Om lovforslagets ikrafttrædelse henvi-
ses der i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags §§ 11 og 12.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.
Til nr. 4
Det fremgår af ægteskabslovens §§ 1 a-13, at kommunen behandler sager om prøvelse af ægteskabs-
betingelserne. Kommunen kan efter lovens § 1 a, § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, dispensere fra
visse ægteskabsbetingelser.
Efter § 21, stk. 1, i ægteskabsloven, er en vielse (og dermed ægteskabet) kun gyldig, hvis den er sket
for en myndighed, der efter loven kan foretage vielser, og under iagttagelse af bestemmelsen i lovens
§ 20, stk. 2. Efter lovens § 21, stk. 2, kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold godkende et ugyldigt ægteskab efter stk. 1, såfremt særlige grunde taler herfor.
Det fremgår af lovens § 37, stk. 2, § 50, stk. 1, og § 53, stk. 2, at statsforvaltningen behandler sager
om separation og skilsmisse samt sager om fastsættelse af størrelsen af ægtefællebidrag efter en sepa-
ration eller skilsmisse.
Side 59 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0060.png
Statsforvaltningens afgørelser efter loven (og dermed også sagsbehandlingen i disse sager) kan på-
klages til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, jf. lovens § 58 a, stk. 1.
Statsforvaltningens afgørelser efter lovens § 43, stk. 1 og 2, om, hvorvidt en sag om separation eller
skilsmisse kan indbringes for retten, samt afgørelser om at imødekomme en anmodning efter lovens
§ 43, stk. 3, om at indbringe en sag om separation eller skilsmisse for retten, kan dog ikke påklages.
Ifølge lovens § 58 a, stk. 4, kan ministeren til brug for behandlingen af sager om fastsættelse og æn-
dring af bidrag efter loven få terminaladgang til nødvendige økonomiske oplysninger om en part hos
told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret.
Kommunens afgørelser efter lovens §§ 1 a og 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, samt afgørelser om
anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne (og dermed
også sagsbehandlingen i disse sager) kan efter lovens § 58 b, stk. 1, påklages til ministeren.
Det fremgår af lovens § 58 c, at ministeren til brug for behandlingen af sager om fastsættelse og æn-
dring af et bidrag efter loven kan anmode en part om oplysninger om vedkommendes egne forhold.
Hvis parten undlader at give ministeren disse oplysninger, kan der træffes afgørelse på det forelig-
gende grundlag.
Det foreslås i § 7, nr. 4, at kompetencen til at godkende en ugyldig vielse (og dermed ægteskabet)
efter lovens
§ 21, stk. 2,
kompetencen til at behandle klager over statsforvaltningens afgørelser efter
loven, jf.
lovens § 58 a, stk. 1,
adgangen til at indhente økonomiske oplysninger om en part hos told-
og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregistret, efter lovens
§ 58 a, stk. 4,
kompetencen til at
behandle klager efter lovens
§ 58 b, stk. 1,
samt kompetencen til at anmode en part om oplysninger
om vedkommendes egne forhold og kompetencen til at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag,
jf. lovens
§ 58
c, ændres således, at det fremover er Ankestyrelsen, der har kompetencen og adgangen
dertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2 og 3.
Til nr. 5
Det fremgår af § 23, stk. 1, i ægteskabsloven, at et ægteskab omstødes ved dom, hvis det er indgået i
strid med lovens § 6, der indeholder en bestemmelse om, at ægteskab ikke må indgås mellem slægt-
ninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende, eller i strid med lovens § 9, der indeholder
en bestemmelse om, at den, der tidligere har indgået ægteskab eller har været part i et registreret æg-
teskab, ikke må indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab eller registrerede partnerskab består.
Efter lovens § 23, stk. 3, kan sag til omstødelse anlægges af ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold eller den, ministeren bemyndiger dertil, eller af en af ægtefællerne. Er ægte-
skabet indgået i strid med lovens § 9, kan tillige ægtefællen i det tidligere ægteskab anlægge sag.
Det foreslås i § 7, nr. 5, at ministerens kompetence til at anlægge sag efter lovens
§ 23, stk. 3,
ændres
således, at det fremover er Ankestyrelsen, der har kompetencen dertil.
Det foreslås samtidig, at den nugældende mulighed for ministeren til at bemyndige andre til at an-
lægge sagen ikke videreføres, da det ikke er meningen, at Ankestyrelsen skal kunne bemyndige andre
til at anlægge sådanne sager. Det vil dog være muligt for Ankestyrelsen eventuelt at lade sig repræ-
sentere af Kammeradvokaten. Ankestyrelsen vil også på samme måde (som ministeren har i dag)
have mulighed for under en straffesag vedrørende forhold, der giver grundlag for omstødelse af et
Side 60 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0061.png
ægteskab efter ægteskabslovens 23, at bede påtalemyndigheden om at nedlægge påstand om ægte-
skabets omstødelse, jf. retsplejelovens § 996 a. I dette lovforslags § 9, nr. 2, foreslås retsplejelovens §
996 a ændret som konsekvens af forslaget om ændring af ægteskabslovens § 23, stk. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3 og bemærkningerne til dette lovforslags § 9,
nr. 2.
Til nr. 6
Det fremgår af § 58 a, stk. 1, i ægteskabsloven, at statsforvaltningens afgørelser efter loven kan på-
klages til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Dette gælder dog ikke afgø-
relser efter lovens § 43, stk. 1 og 2, samt afgørelser om at imødekomme en anmodning efter lovens
§ 43, stk. 3.
Ifølge lovens § 43, stk. 1, kan statsforvaltningen afslutte en sag om separation efter lovens § 29 eller
skilsmisse efter lovens §§ 31-36, hvis den fornødne enighed, jf. lovens § 42, for at give bevilling ikke
er opnået, eller statsforvaltningen finder det betænkeligt at give bevilling. Statsforvaltningen indbrin-
ger sagen for retten, hvis en part inden 4 uger efter, at det er meddelt den pågældende, at sagen er
afsluttet, anmoder herom. Dette gælder dog ikke, hvis afslutningen af sagen skyldes, at den pågæl-
dende er udeblevet fra vilkårsforhandlingen. Det fremgår af lovens § 43, stk. 2, at statsforvaltningen
efter anmodning fra en part afslutter sagen og indbringer den for retten, hvis parterne har modtaget
vejledning under vilkårsforhandlingen, uden at den fornødne enighed, jf. lovens § 42, er opnået, eller
den pågældende er mødt, mens den anden part er udeblevet trods to indkaldelser. Ifølge lovens § 43,
stk. 3, kan statsforvaltningen i særlige tilfælde efter anmodning afslutte sagen og indbringe den for
retten, selv om betingelserne efter stk. 1 eller 2 ikke er opfyldt.
Ved § 14, nr. 1, i lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, blev der i
ægteskabsloven indsat en ny § 43 a. Det fremgår af § 43 a, stk. 1, i ægteskabsloven, at statsforvalt-
ningen kan behandle en ansøgning om separation eller skilsmisse, hvis betingelserne i § 448 c, stk. 1,
2 og 4, i retsplejeloven er opfyldt. Efter § 43 a, stk. 2, i ægteskabsloven, kan statsforvaltningens af-
visning af at behandle en sag om separation eller skilsmisse, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1,
efter anmodning fra en af parterne indbringes for retten. Det er således ikke hensigten, at disse typer
af afgørelser skal kunne påklages til ministeren.
I forbindelse med loven om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen blev § 58 a, stk. 1, i ægteskabslo-
ven imidlertid ved en fejl ikke udvidet til også at omfatte afgørelser om afvisning efter lovens § 43 a,
stk. 2.
Det foreslås i § 7, nr. 6, at lovens
§ 58 a, stk. 1,
hvorefter visse af statsforvaltningens afgørelser efter
loven ikke kan påklages, men derimod kan indbringes for domstolene, udvides til også at omfatte
statsforvaltningens afgørelser om at afvise at behandle en sag om separation eller skilsmisse, jf. lo-
vens § 43 a, stk. 2.
Til nr. 7
Det fremgår af § 58 a, stk. 2, i ægteskabsloven, at klager over statsforvaltningens afgørelser om bi-
drag efter loven skal indgives, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Mi-
nisteren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i særlige tilfælde behandle en klage,
selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen.
Side 61 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0062.png
Det foreslås i § 7, nr. 7, at kompetencen til i særlige tilfælde at behandle en klage over en afgørelse
om bidrag, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen, jf. lovens
§ 58 a, stk. 2,
ændres således,
at det fremover er Ankestyrelsen, der har kompetencen dertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Til nr. 8
Det fremgår af § 58 a, stk. 1, i ægteskabsloven, at statsforvaltningens afgørelser efter loven kan på-
klages til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Dette gælder dog ikke afgø-
relser efter lovens § 43, stk. 1 og 2, samt afgørelser om at imødekomme en anmodning efter § 43, stk.
3, der i stedet for kan indbringes for domstolene.
Selvom afgørelser efter lovens § 43, stk. 1 og 2, samt afgørelser om at imødekomme en anmodning
efter lovens § 43, stk. 3, som nævnt oven for under bemærkningerne til dette lovforslags § 7, nr. 6,
ikke kan påklages til ministeren, kan statsforvaltningens sagsbehandling i sagen (herunder spørgsmål
om inhabilitet og passivitet samt afgørelser om aktindsigt) påklages til ministeren på ulovbestemt
grundlag som følge af et fagligt over-/underordnelsesforhold mellem statsforvaltningen og ministe-
ren.
Statsforvaltningens sagsbehandling kan først påklages, når statsforvaltningen har truffet afgørelse i
sagen. Afgørelser om aktindsigt samt spørgsmål om passivitet og inhabilitet kan dog påklages, selv-
om statsforvaltningen endnu ikke har truffet afgørelse i sagen. Ministerens reaktion i sagerne vil uan-
set klagetidspunktet afhænge af en konkret vurdering af den pågældende klage og sagens omstændig-
heder samt almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Hvis det påklagede sagsbehandlings-
spørgsmål helt eller delvist indbringes for retten, kan ministeren helt eller delvist afvise at behandle
klagen, da det i modsat fald vil kunne medføre, at både retten og ministeren skal tage stilling til det
samme sagsbehandlingsspørgsmål.
Det foreslås i § 7, nr. 8, at den ulovbestemte klageadgang i relation til statsforvaltningens sagsbe-
handling i ovennævnte sager fastsættes i ægteskabsloven i den foreslåede nye bestemmelse i lovens §
58 a, stk. 3, således at statsforvaltningens sagsbehandling kan påklages til Ankestyrelsen. Forslaget
viderefører den nugældende mulighed for administrativt at påklage sagsbehandlingen i disse typer af
sager. Det foreslås også, at principperne for behandlingen af disse sager videreføres. Det vil således
også fremover som udgangspunkt først være muligt at påklage sagsbehandlingen, når statsforvaltnin-
gen har afsluttet behandlingen af sagen. Klager over afgørelser om aktindsigt samt spørgsmål om
inhabilitet og passivitet vil som hidtil kunne påklages, selvom statsforvaltningen endnu ikke har af-
sluttet sagen. Ankestyrelsens reaktion i sagen vil afhænge af en konkret vurdering af klagen og sa-
gens omstændigheder samt almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Hvis det påklagede
sagsbehandlingsspørgsmål helt eller delvist indbringes for retten, kan Ankestyrelsen helt eller delvist
afvise at behandle klagen, da det i modsat fald vil kunne medføre, at både retten og Ankestyrelsen
skal tage stilling til det samme sagsbehandlingsspørgsmål. Hvis det i sjældne tilfælde skulle vise sig,
at retten på grund af sagens karakter og den måde, hvorpå sagen er forelagt for retten, alligevel ikke
tager stilling til det konkrete sagsbehandlingsspørgsmål, som Ankestyrelsen tidligere har afvist, kan
klageren bede Ankestyrelsen om at genoptage behandlingen af klagen over statsforvaltningens sags-
behandling i sagen.
Side 62 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0063.png
Da det i dette lovforslags § 7, nr. 6, foreslås, at lovens § 58 a, stk. 1, hvorefter visse af statsforvalt-
ningens afgørelser efter loven ikke kan påklages, men derimod kan indbringes for domstolene, udvi-
des til også at omfatte statsforvaltningens afgørelser om at afvise at behandle en sag om separation
eller skilsmisse, jf. lovens § 43 a, stk. 2, foreslås det, at statsforvaltningens sagsbehandling i disse
sager også skal kunne påklages Ankestyrelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2 og til bemærkningerne til dette lovforslags §
7, nr. 6.
Til nr. 9
Det fremgår af § 58 a, stk. 3, i ægteskabsloven, at ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte regler om statsforvaltningens behandling af separations- og skilsmissesa-
ger, om vilkårsforhandling, om mægling efter § 41, om statsforvaltningens behandling af sager om
ægtefællebidrag efter §§ 50 og 53, herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- og ændringstids-
punkter, samt om klagers behandling. Det kan i disse regler bestemmes, at vilkårsforhandling bort-
falder for en ægtefælle, der ikke har ophold her i landet.
Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af den nævnte bestemmelse, finder også anvendel-
se på de klagesager, som Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag behandler på vegne af ministe-
ren.
I dette lovforslags § 7, nr. 4, foreslås det, at kompetencen til at behandle klager over statsforvaltnin-
gens afgørelser efter loven ændres således, at det fremover er Ankestyrelsen, der skal behandle disse
sager. Ankestyrelsen har ikke departemental status og er således en selvstændig myndighed under
ministeriet.
Da det fremgår af § 58 a, stk. 3, i ægteskabsloven, at det er statsforvaltningens behandling af separa-
tions og skilsmissesager samt statsforvaltningens behandling af sager om ægtefællebidrag efter lo-
vens §§ 50 og 53, herunder ansøgningsfrister og begyndelses- og ændringstidspunkter, der kan fast-
sættes nærmere regler om, og da der således eventuelt kan opstå tvivl om, hvorvidt administrative
forskrifter udstedt i medfør af denne bestemmelse også vil gælde for Ankestyrelsens behandling af
disse sager efter loven, foreslås det i § 7, nr. 9, at lovens
§ 58 a, stk. 3,
ændres således, at det er be-
handlingen af disse sager, der kan fastsættes nærmere forskrifter om. Ordlyden af bestemmelsen vil
således ikke længere være begrænset til statsforvaltningens behandling af sager. Herved præciseres
det, at forskrifter om behandling af disse sager også gælder for Ankestyrelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 4.
Til nr. 10
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag behandler sager efter ægteskabsloven, er det den
enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelsen i sagen. Der er ikke i lovgivningen om indgåelse og
opløsning af ægteskab fastlagt rammer for, hvordan Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, f.eks. skal
træffe afgørelse i sager, der har principiel eller generel betydning.
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af sager på området for indgåelse og opløsning af
ægteskab sker efter reglerne i ægteskabsloven og tilhørende administrative forskrifter om indgåelse
Side 63 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0064.png
og opløsning af ægteskab. Derudover finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentligheds-
loven og almindelige forvaltningsretlige principper anvendelse ved behandling af disse sager.
Ovenstående medfører bl.a., at almindelige forvaltningsretlige principper i relation til klagers opsæt-
tende virkning finder anvendelse ved Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af klagesa-
ger efter ægteskabsloven. Efter disse principper har en klage over en administrativ afgørelse ikke
opsættende virkning. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, kan dog efter anmodning tillægge en
klage opsættende virkning, hvis der er grundlag herfor. Ved afgørelsen og vurderingen heraf skal der
foreligge helt særlige omstændigheder, f.eks. at den påklagede afgørelse alene på baggrund af den
anførte tekst i afgørelsen vurderes at være åbenbart urigtig.
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, behandler klagesager efter ægteskabsloven, finder de al-
mindelige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en afgørelse kan ændres til skade for klageren
eller ej, anvendelse, herunder også i relation til, at der i de fleste familieretlige sager er tale om en sag
mellem to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørelse ikke kan ændres til
skade for klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. at den afgørelse,
der er truffet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øvrigt foreligger væsentli-
ge sagsbehandlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og som ikke kan rettes op
på anden måde.
Ovenstående medfører bl.a. også, at Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, efter forvaltningslovens §
19 i relevant omfang skal foretage partshøring i sager efter ægteskabsloven, ligesom en skriftlig afgø-
relse, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24, skal indeholde en begrundelse med henvisning til relevante
retsregler, og det skal angives, hvad der er lagt vægt på i det omfang, der i sagen er foretaget et admi-
nistrativt skøn. Derudover skal en begrundelse indeholde en kort redegørelse for de oplysninger ved-
rørende sagens faktiske omstændigheder, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Det fremgår af § 58 a, stk. 3, i ægteskabsloven, at ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af klager i sager om separation, skilsmis-
se og ægtefællebidrag. I §§ 9 og 10 i bekendtgørelse nr. 742 af 21. juni 2013 om separation og skils-
misse og i §§ 17 og 18 i bekendtgørelse nr. 626 af 12. juni 2014 om børne- og ægtefællebidrag er der
fastsat nærmere regler herom. Det er bl.a. bestemt, hvordan en klage skal indgives, og hvordan stats-
forvaltningen skal behandle klagen.
Det fremgår af § 166 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014
med senere ændringer, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan indbringes for Ankesty-
relsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. Når Ankestyrelsen behandler disse klagesager
finder bestemmelserne retssikkerhedslovens kapitel 9 også anvendelse.
Retssikkerhedsloven kapitel 9 indeholder bl.a. bestemmelser om, at Ankestyrelsen er klageinstans for
administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat ved lov, og at Ankestyrelsens afgørelser ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 50, stk. 1 og 4. Kapitel 9 indeholder også
bestemmelser om, hvordan Ankestyrelsen skal træffe afgørelse i sagerne. Ankestyrelsen træffer som
udgangspunkt afgørelse i klagesager på det sociale område uden medvirken af beskikkede medlem-
mer, jf. lovens § 52 a. Det er således normalt den enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelse i klage-
sager på det sociale område. Hvis Ankestyrelsen skønner, at en sag har principiel eller generel betyd-
ning, træffes afgørelsen i sagen på et møde, hvor der deltager to beskikkede medlemmer og to anke-
chefer, jf. lovens § 55 (udvidet votering). Det fremgår af lovens § 56, at Ankestyrelsens chef i relati-
on til disse principielle eller generelle sager kan beslutte, at en afgørelse skal træffes på et møde, hvor
Side 64 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0065.png
styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er formand, og hvor der deltager to ankechefer og to beskik-
kede medlemmer.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 68, stk. 1, at Ankestyrelsen ikke er bundet af parternes påstan-
de og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen i den enkelte sag. Bestemmelsen fortolkes
og anvendes i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en af-
gørelse kan ændres til skade for klageren eller ej, herunder også med hensyntagen til, at der i nogle
sager er tale om en sag mellem to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørel-
se ikke kan ændres til skade for klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder,
f.eks. at den afgørelse, der er truffet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øv-
rigt foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og
som ikke kan rettes op på anden måde. Efter lovens § 68, stk. 2, kan Ankestyrelsens afgørelse gå ud
på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
Efter lovens § 70 skal Ankestyrelsens afgørelser være skriftlige og være begrundede. Afgørelserne
offentliggøres efter regler, der fastsættes i Ankestyrelsens og Beskæftigelsesudvalgets forretningsor-
dener.
Foruden ovennævnte finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentlighedsloven og alminde-
lige forvaltningsretlige principper anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af klagesager på det
sociale område.
Det foreslås i § 7, nr. 10, at retssikkerhedslovens kapitel 9 samt §§ 68 og 70 skal finde anvendelse
ved Ankestyrelsens behandling af sager efter ægteskabsloven. Dette gælder både de sager, hvor An-
kestyrelsen efter lovforslaget fremover vil være klageinstans i sager efter ægteskabsloven, og de sa-
ger, hvor Ankestyrelsen fremover vil være 1. instans i visse sager efter ægteskabsloven. Med forsla-
get vil det fortsat være udgangspunktet, at det er den enkelte sagsbehandler i Ankestyrelsen, der træf-
fer afgørelse i sagen. Forslaget vil dog bl.a. give Ankestyrelsen mulighed for at beslutte, at en sag af
principiel eller generel betydning vil skulle behandles på et møde med udvidet votering, hvor der
deltager to beskikkede medlemmer (lægmænd) og to ankechefer og tillige i nogle tilfælde styrelses-
chefen eller vicestyrelseschefen.
Med forslaget fastlægges det, at Ankestyrelsen på området for indgåelse og opløsning af ægteskab
fremover vil være den endelige administrative klageinstans i relation til de afgørelser, som statsfor-
valtningen og kommunerne træffer efter ægteskabsloven, og som efter loven kan påklages til Anke-
styrelsen. Dette fastlægges med forslaget om, at retssikkerhedslovens § 50, stk. 4, skal finde anven-
delse ved Ankestyrelsens behandling af sager på det familieretlige område. Det fremgår af den nævn-
te bestemmelse, at Ankestyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Ankestyrelsens afgørelser i sager efter ægteskabsloven vil således ikke kunne indbringes for ministe-
ren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9, nr. 1-9, og bemærkningerne dertil for en nærmere gennem-
gang af de regler i retssikkerhedsloven, der efter forslaget fremover vil finde anvendelse ved Anke-
styrelsens behandling af sager efter ægteskabsloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 5.
Til § 8
(Navneloven)
Side 65 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0066.png
Til nr. 1
Det fremgår af navnelovens § 2, stk. 2, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold en gang om året bekendtgør, hvilke efternavne der ikke er beskyttede (efternavne der her i lan-
det bæres af mere end 2.000 personer, og som kan tages af enhver).
Det foreslås i § 8, nr. 1, at kompetencen efter lovens
§ 2, stk.
2, til en gang årligt at offentlige, hvilke
efternavne der ikke er beskyttede, ændres således, at det fremover er Ankestyrelsen, der har kompe-
tencen dertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 6, stk. 1, nr. 2, i navneloven, at navne, der ikke bæres som efternavn her i landet,
kan tages som efternavn, medmindre navnet indgår i eller let kan forveksles med navnet på et sel-
skab, en forening, et varemærke eller lignende, som er anmeldt efter lovens § 6, stk. 2.
Efter lovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan navne, der ikke bæres som efternavn her i landet, tages som efter-
navn, medmindre navnet er et almindeligt kendt kunstnernavn, som er anmeldt efter lovens § 6, stk.
2, eller let kan forveksles hermed.
Ifølge lovens § 6, stk. 2, 1. pkt., kan den, der er berettiget til et af de i § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte
navne, anmelde dette til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
Det fremgår af lovens § 16, stk. 1, at personregisterføreren i sognet (i de sønderjyske landsdele per-
sonregisterføreren i kommunen) behandler sager om navngivning og navneændring Visse sager om
navngivning eller navneændring behandles af statsforvaltningen, jf. lovens § 16, stk. 3.
Selvom statsforvaltningens skal træffe afgørelse i en sag om navngivning eller navneændring, skal
ansøgningen indgives til personregisterføreren, som videresender ansøgningen til statsforvaltningen,
jf. lovens § 16, stk. 2, sidste pkt.
Det foreslås i § 8, nr. 2, at kompetencen til efter lovens
§ 6, stk. 2, 1. pkt.,
at modtage en anmeldelse
af navne efter lovens § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres således, at det fremover er Ankestyrelsen, der har
kompetencen dertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 6, stk. 2, 2. pkt., i navneloven, at ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold offentliggør en liste over navne på selskaber, foreninger, varemærker og lignende
samt almindeligt kendte kunstnernavne, som er anmeldt efter lovens § 6, stk. 2, 1. pkt.
Ifølge lovens § 14, stk. 1, offentliggør ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
en liste over drenge- og pigenavne, der kan tages uden godkendelse efter lovens § 14, stk. 3.
Side 66 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0067.png
Det foreslås i § 8, nr. 3, at kompetencen efter lovens
§ 6, stk. 2, 2. pkt.,
til at offentliggøre en liste
over navne på selskaber, foreninger, varemærker og lignende samt almindeligt kendte kunstnernavne,
som er anmeldt efter navnelovens § 6, stk. 2, 1. pkt., og kompetencen efter lovens
§ 14, stk.
1, til at
offentliggøre en liste over drenge- og pigenavne, der kan tages uden godkendelse, ændres således, at
det fremover er Ankestyrelsen, der har kompetencen dertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.
Til nr. 4
Det fremgår af lovens § 21, stk. 1, at afgørelser om navngivning og navneændring efter loven (og
dermed også sagsbehandlingen i disse sager) kan påklages til ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold.
Det foreslås i § 8, nr. 4, at kompetencen til efter lovens
§ 21, stk. 1,
at behandle klager over afgørelser
om navngivning og navneændring ændres således, at det fremover er Ankestyrelsen, der har kompe-
tencen dertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag behandler klagesager efter navneloven, er det den
enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelsen i sagen. Der er ikke i lovgivningen på navneområdet
fastlagt rammer for, hvordan Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, f.eks. skal træffe afgørelse i sa-
ger, der har principiel eller generel betydning.
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af klagesager sker efter navneloven og tilhørende
administrative navneforskrifter. Derudover finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentlig-
hedsloven og almindelige forvaltningsretlige principper anvendelse ved behandling af disse sager.
Ovenstående medfører bl.a., at almindelige forvaltningsretlige principper i relation til klagers opsæt-
tende virkning finder anvendelse ved Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af klagesa-
ger efter navneloven. Efter disse principper har en klage over en administrativ afgørelse ikke opsæt-
tende virkning. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, kan dog efter anmodning tillægge en klage
opsættende virkning, hvis der er grundlag herfor. Ved afgørelsen og vurderingen heraf skal der fore-
ligge helt særlige omstændigheder, f.eks. at den påklagede afgørelse alene på baggrund af den anførte
tekst i afgørelsen vurderes at være åbenbart urigtig.
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, behandler klagesager på navneområdet, finder de alminde-
lige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en afgørelse kan ændres til skade for klageren eller
ej, anvendelse, herunder også i relation til, at der i de fleste familieretlige sager er tale om en sag mel-
lem to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørelse ikke kan ændres til skade
for klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. at den afgørelse, der er
truffet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øvrigt foreligger væsentlige sags-
behandlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og som ikke kan rettes op på anden
måde.
Ovenstående medfører bl.a. også, at Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, efter forvaltningslovens §
19 i relevant omfang skal foretage partshøring i sager efter navneloven, ligesom en skriftlig afgørel-
se, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24, skal indeholde en begrundelse med henvisning til relevante
Side 67 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0068.png
retsregler, og det skal angives, hvad der er lagt vægt på i det omfang, der i sagen er foretaget et admi-
nistrativt skøn. Derudover skal en begrundelse indeholde en kort redegørelse for de oplysninger ved-
rørende sagens faktiske omstændigheder, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Det fremgår af § 21, stk. 1, i navneloven, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af klager i navnesager. I §§ 24 og 25 i be-
kendtgørelse nr. 1324 af 27. november 2013 om navne er der fastsat nærmere regler herom. Det er
bl.a. bestemt, hvordan en klage skal indgives, og hvordan den pågældende myndighed skal behandle
klagen.
Det fremgår af § 166 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014
med senere ændringer, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan indbringes for Ankesty-
relsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. Når Ankestyrelsen behandler disse klagesager
finder bestemmelserne retssikkerhedslovens kapitel 9 også anvendelse.
Retssikkerhedsloven kapitel 9 indeholder bl.a. bestemmelser om, at Ankestyrelsen er klageinstans for
administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat ved lov, og at Ankestyrelsens afgørelser ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 50, stk. 1 og 4. Kapitel 9 indeholder også
bestemmelser om, hvordan Ankestyrelsen skal træffe afgørelse i sagerne. Ankestyrelsen træffer som
udgangspunkt afgørelse i klagesager på det sociale område uden medvirken af beskikkede medlem-
mer, jf. lovens § 52 a. Det er således normalt den enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelse i klage-
sager på det sociale område. Hvis Ankestyrelsen skønner, at en sag har principiel eller generel betyd-
ning, træffes afgørelsen i sagen på et møde, hvor der deltager to beskikkede medlemmer og to anke-
chefer, jf. lovens § 55 (udvidet votering). Det fremgår af lovens § 56, at Ankestyrelsens chef i relati-
on til disse principielle eller generelle sager kan beslutte, at en afgørelse skal træffes på et møde, hvor
styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er formand, og hvor der deltager to ankechefer og to beskik-
kede medlemmer.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 68, stk. 1, at Ankestyrelsen ikke er bundet af parternes påstan-
de og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen i den enkelte sag. Bestemmelsen fortolkes
og anvendes i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en af-
gørelse kan ændres til skade for klageren eller ej, herunder også med hensyntagen til, at der i nogle
sager er tale om en sag mellem to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørel-
se ikke kan ændres til skade for klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder,
f.eks. at den afgørelse, der er truffet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øv-
rigt foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og
som ikke kan rettes op på anden måde. Efter lovens § 68, stk. 2, kan Ankestyrelsens afgørelse gå ud
på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
Efter lovens § 70 skal Ankestyrelsens afgørelser være skriftlige og være begrundede. Afgørelserne
offentliggøres efter regler, der fastsættes i Ankestyrelsens og Beskæftigelsesudvalgets forretningsor-
dener.
Foruden ovennævnte finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentlighedsloven og alminde-
lige forvaltningsretlige principper anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af klagesager på det
sociale område.
Det foreslås i § 8, nr. 4, at retssikkerhedslovens kapitel 9 samt §§ 68 og 70 skal finde anvendelse ved
Ankestyrelsens behandling af klagesager efter navneloven. Med forslaget vil det fortsat være ud-
Side 68 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0069.png
gangspunktet, at det er den enkelte sagsbehandler i Ankestyrelsen, der træffer afgørelse i sagen. For-
slaget vil dog bl.a. give Ankestyrelsen mulighed for at beslutte, at en sag af principiel eller generel
betydning vil skulle behandles på et møde med udvidet votering, hvor der deltager to beskikkede
medlemmer (lægmænd) og to ankechefer og tillige i nogle tilfælde styrelseschefen eller vicestyrel-
seschefen.
Med forslaget fastlægges det, at Ankestyrelsen på navneområdet fremover vil være den endelige ad-
ministrative klageinstans i relation til de afgørelser, som personregisterførerne og statsforvaltningen
træffer efter navneloven, og som efter loven kan påklages til Ankestyrelsen. Dette fastlægges med
forslaget om, at retssikkerhedslovens § 50, stk. 4, skal finde anvendelse ved Ankestyrelsens behand-
ling af sager på det familieretlige område. Det fremgår af den nævnte bestemmelse, at Ankestyrelsens
afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsens afgørelser på nav-
neområdet vil således ikke kunne indbringes for ministeren for børn, ligestilling, integration og socia-
le forhold.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9, nr. 1-9, og bemærkningerne dertil for en nærmere gennem-
gang af de regler i retssikkerhedsloven, der efter forslaget fremover vil finde anvendelse ved Anke-
styrelsens behandling af sager efter navneloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 5.
Til § 9
(Retssikkerhedsloven)
Til nr. 1
Det fremgår af § 50, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen er klageinstans for administrative
afgørelser, i det omfang det fastsættes ved lov.
Som konsekvens af, at det foreslås, at Ankestyrelsen fremover skal behandle de familieretlige sager –
både klagesager og visse 1. instans (og eneste instans) sager – som Ankestyrelsen, Familieretsafde-
lingen, i dag behandler, og da det foreslås, at kapitel 9 i retssikkerhedslovens samt §§ 68 og 70 skal
finde anvendelse på det familieretlige område, foreslås det, at der som pendant til den nugældende §
50, stk. 1, i retssikkerhedsloven indsættes et nyt 2. pkt. i
§ 50, stk. 1,
om, at Ankestyrelsen udover at
være klageinstans, tillige træffer afgørelse i sager (som 1. instans), i det omfang det fastsættes ved
lov.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2, 3 og 5.
Til nr. 2
Det fremgår af § 50, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til Ar-
bejdsmiljøklagenævnet og Ligebehandlingsnævnet.
I cirkulæreskrivelse af 21. december 2012 om ændring af Ankestyrelsens arbejdsopgaver på det fami-
lieretlige område er det bl.a. fastlagt, at Ankestyrelsen – her skal dette forstås som Ankestyrelsen,
Familieretsafdelingen – udfører sekretariatsfunktionen for Adoptionsnævnet.
Side 69 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0070.png
Som konsekvens af, at det foreslås, at Ankestyrelsen fremover skal varetage de opgaver, som Anke-
styrelsen, Familieretsafdelingen, i dag varetager, foreslås det, at
§ 50, stk. 3,
i retssikkerhedsloven
ændres således, at Ankestyrelsen udover at yde sekretariatsbistand til Arbejdsmiljøklagenævnet og
Ligebehandlingsnævnet tillige skal yde sekretariatsbistand til Adoptionsnævnet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2 og 3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 52 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvir-
ken af beskikkede medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er
fastsat ved lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsen, jf. dog lovens § 52 c.
Ifølge lovens § 52 a, stk. 2, træffer Ankestyrelsen afgørelse uden medvirken af beskikkede medlem-
mer i sager om klage over afgørelser, der er behandlet af Udbetaling Danmark, og hvor der ikke er
tvivl om afgørelsen.
I sager omfattet af lovens § 52 a, stk. 1 og 2, kan Ankestyrelsen, jf. lovens § 52 a, stk. 3, i tilfælde,
hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov
herfor, træffe en foreløbig afgørelse. Ankestyrelsen skal snarest muligt træffe en endelig afgørelse i
sagen.
Det fremgår af lovens § 52 c, stk. 1, at når Ankestyrelsen skønner, at en sag, der er omfattet af lovens
§ 52 a, stk. 1, har principiel eller generel betydning, træffes afgørelse i sagen på et møde efter regler-
ne om udvidet votering, jf. lovens § 55, stk. 2, nr. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at det foreslås
neden for i bemærkningerne til lovforslagets § 9, nr. 4, at retssikkerhedslovens § 52 c, stk. 1, også
skal omfatte sager efter det foreslåede nye stk. 3 i lovens § 52 a, som er nævnt i næste afsnit.
Ifølge lovens § 56, kan chefen for Ankestyrelsen, når en sag har principiel eller generel betydning,
beslutte, at en afgørelse skal træffes i et møde, hvor styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er for-
mand, og hvor der i øvrigt deltager to beskikkede medlemmer og to ankechefer.
Som konsekvens af, at det foreslås, at Ankestyrelsen fremover skal behandle de familieretlige sager –
både klagesager og visse 1. instans (og eneste instans) sager – som Ankestyrelsen, Familieretsafde-
lingen, i dag behandler, og da det foreslås, at det ligesom i dag også fremover skal være udgangs-
punktet, at det er den enkelte sagsbehandler i Ankestyrelsen, der træffer afgørelse i den konkrete sag,
dog således at det er muligt at behandle principielle og generelle sager på et møde med udvidet vote-
ring efter lovens § 55, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, og § 56, foreslås det, at retssikkerhedslovens
§ 52 a
æn-
dres således, at der indsættes et nyt stk. 3 om, at Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af
beskikkede medlemmer i sager efter adoptionsloven, børneloven, forældreansvarsloven, lov om børns
forsørgelse, § 23 a, stk. 2, i lov om opkrævning af underholdsbidrag, retsvirkningsloven, ægteskabs-
loven, navneloven og § 56 a, stk. 4, i udlændingeloven, jf. dog § 52 c, stk. 1, i retssikkerhedsloven.
Som nævnt oven for i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, vil forslaget om, at retssikkerheds-
lovens kapitel 9 samt §§ 68 og 70 skal finde anvendelse i sager efter adoptionsloven, ikke have be-
tydning for Ankestyrelsens behandling af sager efter adoptionslovens § 9, stk. 2, 2. pkt., om styrel-
sens samtykke til adoption uden forældrenes samtykke af et barn, der er anbragt uden for hjemmet.
Dette skyldes, at bestemmelserne i retssikkerhedslovens kapitel 9 samt §§ 68 og 70 efter deres ind-
hold alene finder anvendelse på afgørelsessager, og altså ikke den nævnte type af adoptionssag, der
Side 70 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0071.png
handler om Ankestyrelsens samtykke til en adoption. Det foreslås, at dette præciseres i retssikker-
hedsloven ved at indsætte et nyt stk. 4 i lovens
§ 52 a
om, at det foreslåede nye stk. 3 i lovens § 52 a
ikke finder anvendelse i sager efter lovens § 55, stk. 2, nr. 3. Sidstnævnte bestemmelse indeholder en
regel om, at sager om Ankestyrelsens samtykke til eller anmodning om adoption uden forældremyn-
dighedsindehaverens samtykke efter adoptionsloven, altid skal behandles på et møde med udvidet
votering, jf. lovens § 55, stk. 1, hvoraf fremgår, at der ved afgørelser på sådanne møder deltager to
beskikkede medlemmer og to ankechefer, hvoraf den ene er formand.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2, 3 og 5.
Til nr. 4
Som nævnt ovenfor i bemærkningerne til lovforslagets § 9, nr. 3, kan Ankestyrelsen efter lovens § 52
a, stk. 3, i sager efter lovens § 52 a, stk. 1 og 2 (sager om klage over afgørelser, der er behandlet af
Udbetaling Danmark, og hvor der ikke er tvivl om afgørelsen samt sager om klage over kommunal-
bestyrelsens afgørelser) i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller
hvor der i øvrigt er særligt behov herfor, træffe en foreløbig afgørelse. Ankestyrelsen skal snarest
muligt træffe en endelig afgørelse i sagen.
Som konsekvens af, at det i lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 om, at An-
kestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager efter adoptionsloven,
børneloven, forældreansvarsloven, lov om børns forsørgelse, § 23 a, stk. 2, i lov om opkrævning af
underholdsbidrag, retsvirkningsloven, ægteskabsloven, navneloven og § 56 a, stk. 4, i udlændingelo-
ven, jf. dog § 52 c, stk. 1, i retssikkerhedsloven, og da det også bør være muligt for Ankestyrelsen at
træffe foreløbige afgørelser i familieretlige sager, foreslås det, at retssikkerhedslovens
§ 52 a, stk. 3
(der efter lovforslagets § 9, nr. 3, vil blive stk. 5) også skal finde anvendelse i familieretlige sager
efter den foreslåede nye § 52 a, stk. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 5.
Til nr. 5
Det fremgår af § 52 c, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at når Ankestyrelsen skønner, at en sag, der er
omfattet af lovens § 52 a, stk. 1, har principiel eller generel betydning, træffes afgørelse i sagen på et
møde efter reglerne om udvidet votering, jf. lovens § 55, stk. 2, nr. 1. Om indholdet af lovens § 52 a,
stk. 1, henvises til bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 9, nr. 4. Det fremgår af § 55, stk. 2, nr.
1, i retssikkerhedsloven, at udvidet votering skal benyttes i sager, hvor Ankestyrelsen har besluttet, at
sagen har principiel eller generel betydning, jf. lovens § 52 c, stk. 1.
Som konsekvens af lovforslagets § 9, nr. 3 og 4, hvori det foreslås, at Ankestyrelsen skal træffe afgø-
relse i familieretlige sager uden medvirken af beskikkede medlemmer (lægfolk), dog således at det er
muligt at behandle principielle og generelle sager på et møde med udvidet votering efter lovens § 55,
stk. 1 og stk. 2, nr. 1, foreslås det, at lovens
§ 52 c, stk. 1,
ændres således, at der tillige henvises til
den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 52 a, stk. 3 (lovforslagets § 9, nr. 3). Dette vil medføre, at
familieretlige sager også vil være omfattet af bestemmelsen om, at Ankestyrelsen kan skønne, at en
sag har principiel eller generel betydning, og at sagen derfor skal behandles på et møde med udvidet
votering.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 5.
Side 71 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0072.png
Til nr. 6
I kapitel 9 a i retssikkerhedsloven er rammerne for sagsbehandlingen for Ankestyrelsens Beskæfti-
gelsesudvalg nærmere reguleret. Det fremgår bl.a. af § 59 a, stk. 6, i retssikkerhedsloven, at lovens §
52 a, stk. 3, finder anvendelse på beskæftigelsesudvalgets behandling af klager.
Som følge af, at det i lovforslagets § 9, nr. 3, bl.a. foreslås, at lovens § 52 a, stk. 3, fremover bliver
stk. 5, foreslås det, at lovens
§ 59 a, stk. 6,
konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 5.
Til nr. 7
Det fremgår af retssikkerhedslovens kapitel 11, at Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordi-
nere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,
træffes i overensstemmelse med lovgivningen, jf. lovens § 76.
Ankestyrelsen kan som led i sine opgaver efter lovens § 76 indhente sager til gennemsyn, jf. lovens §
79. Når Ankestyrelsen indhenter sager til gennemsyn sker dette i overensstemmelse med reglerne i
forvaltningsloven og persondataloven. Det fremgår af § 6 i lov om behandling af personoplysninger
(persondataloven), jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer, at behandling af oplysninger
(herunder også videregivelse af oplysninger fra en myndighed til andre myndigheder) bl.a. kun må
finde sted, når behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne
videregives, har fået pålagt. Efter § 7, stk. 1, i persondataloven må der ikke behandles oplysninger
om racemæssig eller etnisk bagrund, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige
tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold. Efter lovens § 7, stk. 2, gæl-
der dette dog ikke, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behand-
ling, 2) behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale in-
teresser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke, 3)
behandlingen vedrører oplysninger, som er blevet offentliggjort af den registrerede, eller 4) behand-
lingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det fremgår af
§ 8, stk. 1, i persondataloven, at der for den offentlige forvaltning ikke må behandles oplysninger om
strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de oplysninger, der
er nævnt i lovens § 7, stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af myn-
dighedens opgaver. Ifølge lovens § 8, stk. 2, må oplysninger efter lovens § 8, stk. 1, ikke videregives.
Videregivelse kan dog ske, bl.a. hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds
virksomhed. Efter § 10 i persondataloven må oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, eller § 8 behandles,
hvis dette alene sker med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væ-
sentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig for udførelsen af undersøgel-
serne. Det fremgår af § 30 i forvaltningsloven, at fortrolige oplysninger, der udelukkende er indhentet
med henblik på statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig undersøgelse, ikke må videregives
til en forvaltningsmyndighed til anden anvendelse.
Det fremgår af lovens § 79 a, at kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens undersøgelser af
kommunens praksis på et møde, og at Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal ori-
entere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling, herunder om, hvilke foranstaltninger under-
søgelsens resultater har givet anledning til. Styrelsen kan fastsætte en frist for denne orientering.
Side 72 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0073.png
Da det foreslås, at retssikkerhedslovens kapitel 9 samt §§ 68 og 70 fremover skal finde anvendelse
ved Ankestyrelsens behandling af sager på det familieretlige område, foreslås det som følge heraf, at
Ankestyrelsens pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Anestyrel-
sen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen, også skal gælde på det familieretlige område. Det
er ikke nødvendigt, at foretage ændringer lovens § 76, 1. pkt., da denne del af bestemmelsen efter sin
ordlyd også umiddelbart vil finde anvendelse på det familieretlige område. Derimod foreslås det, at
lovens § 76, 2. pkt., konsekvensændres således, at det fremgår af denne del af bestemmelsen, at An-
kestyrelsen også skal følge praksis i statsforvaltningen og hos personregisterførerne, og at Ankesty-
relsen skal vejlede om praksis på det familieretlige område. Det bemærkes, at bestemmelsens nugæl-
dende ordlyd umiddelbart vil omfatte kommunernes sager efter ægteskabsloven om prøvelse af ægte-
skabsbetingelserne og om vielse. Denne del af bestemmelsen foreslås ikke ændret, hvorfor bestem-
melsen fremover vil omfatte de nævnte familieretlige sager hos kommunerne.
Som følge af ovennævnte forslag, foreslås det også, at retssikkerhedslovens § 79 skal finde anvendel-
se på det familieretlige område. Ankestyrelsen vil dermed få lovfæstet adgangen til at indhente sager
til gennemsyn fra kommunerne i relation til sager efter ægteskabsloven, fra personregisterførerne i
relation til navneloven og fra statsforvaltningen i relation til de sager, som statsforvaltningen behand-
ler på det familieretlige område. Det er ikke nødvendigt at ændre ordlyden af retssikkerhedslovens §
79, da bestemmelsen som nævnt ovenfor henviser til lovens § 76. Når Ankestyrelsen efter forslaget
fremover vil kunne indhente og gennemgå sager på det familieretlige område, vil dette ske i overens-
stemmelse med reglerne i forvaltningsloven og persondataloven.
Det foreslås tillige, at lovens § 79 a, skal finde anvendelse på det familieretlige område. Bestemmel-
sen vil efter sin ordlyd alene finde anvendelse på kommunernes sager efter ægteskabsloven. Ordly-
den af bestemmelsen foreslås ikke ændret.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 5.
Til nr. 8
Det fremgår af § 77 i retssikkerhedsloven, at Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå kommunalbestyrelsernes afgørelser.
Ministeren bør på samme måde kunne anmode Ankestyrelsen om at gennemgå de afgørelser, som
kommunerne, statsforvaltningen og personregisterførerne træffer på det familieretlige område.
Det foreslås derfor, at der i retssikkerhedsloven indsættes en ny § 78, hvorefter ministeren kan anmo-
de Ankestyrelsen om at gennemgå de afgørelser, som kommunerne, statsforvaltningen eller person-
registerførerne har truffet efter adoptionsloven, børneloven, forældreansvarsloven, lov om børns for-
sørgelse, § 2 i lov om opkrævning af underholdsbidrag, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning, navneloven og § 56 a, stk. 1 og 3, i udlændingeloven.
Til nr. 9
Det fremgår af lovens § 80, stk. 1, at Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg (Det
Praksisrådgivende Udvalg) til støtte for sin indsats med at koordinere praksis, jf. lovens § 76. Chefen
for Ankestyrelsen er formand for udvalget, og de øvrige medlemmer udpeges af Ankestyrelsen efter
indstilling fra KL, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og
Side 73 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0074.png
Tjenestemændenes Fællesråd og Danske Handicaporganisationer. Det Rådgivende Praksisudvalg er
tæt knyttet til kommunernes afgørelser på det sociale område og på beskæftigelsesområdet og er op-
rettet for at etablere en mulighed for, at interesseorganisationerne kan følge disse områder. I den
sammenhæng er medlemmerne repræsentanter for deres organisationer og indtager derfor ikke en
funktion som lægfolk.
Da medlemmerne af Det Rådgivende Praksisudvalg således er repræsentanter for deres organisatio-
ner, vil det ikke være hensigtsmæssigt, at udvalget skal støtte Ankestyrelsens indsats med at koordi-
nere praksis i familieretlige sager. Det foreslås derfor, at der i lovens § 80, stk. 1, indsættes et nyt 2.
pkt., hvori det fastslås, at lovens § 80, stk. 1, ikke finder anvendelse på det familieretlige område.
Til § 10
(Retsplejeloven)
Til nr. 1 og 2
Det fremgår af § 448 b, 1. pkt., i retsplejeloven, at hvis ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold, eller den, ministeren bemyndiger dertil, eller ægtefællen i et tidligere ægteskab
anlægger sag til omstødelse af et ægteskab (efter § 23, stk. 3, i ægteskabsloven), skal sagen anlægges
mod begge ægtefæller.
Efter § 450, stk. 2, i retsplejeloven skal de sagsøgte i sager om omstødelse af ægteskab, der anlægges
af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, eller den, ministeren bemyndiger
dertil, give møde efter samme regler, som gælder for vidner.
I dette lovforslags § 7, nr. 5, foreslås det, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds kompetence efter § 23, stk. 3, i ægteskabsloven til at anlægge sag om omstødelse af et ægte-
skab ændres til, at det fremover er Ankestyrelsen, der har kompetencen dertil. Da det ikke er menin-
gen, at Ankestyrelsen skal kunne bemyndige andre til at anlægge denne type af sager, foreslås det
også i dette lovforslags § 7, nr. 5, at den gældende mulighed for ministeren til at bemyndige andre til
at anlægge sag ikke videreføres i relation til Ankestyrelsen.
Som konsekvens af dette lovforslags § 7, nr. 5, foreslås det i § 10, nr. 1 og 2, at
§ 448 b, 1. pkt.,
og
§
450, stk. 2,
i retsplejeloven ændres i overensstemmelse hermed, således at det fremgår af de to be-
stemmelser, at det er Ankestyrelsen og ikke ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold, der anlægger disse sager. Det foreslås også, at den nugældende tekst i bestemmelserne om
bemyndigelse til andre til at anlægge sag udgår.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3 og til bemærkningerne til dette lovforslags §
7, nr. 5.
Til nr. 3
Det fremgår af § 996 a, 1. pkt., i retsplejeloven, at påtalemyndigheden under straffesager vedrørende
forhold, der giver grundlag for omstødelse af ægteskab efter § 23 i ægteskabsloven, efter anmodning
fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold eller den, ministeren har bemyndi-
get til at anlægge sag om omstødelse, skal nedlægge påstand om ægteskabets omstødelse.
Side 74 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0075.png
I dette lovforslags § 7, nr. 5, foreslås det, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds kompetence efter § 23, stk. 3, i ægteskabsloven til at anlægge sag om omstødelse af et ægte-
skab ændres til, at det fremover er Ankestyrelsen, der har kompetencen dertil. Da det ikke er menin-
gen, at Ankestyrelsen skal kunne bemyndige andre til at anlægge denne type af sager, foreslås det
også i dette lovforslags § 7, nr. 5, at den gældende mulighed for ministeren til at bemyndige andre til
at anlægge sag ikke videreføres i relation til Ankestyrelsen.
Som konsekvens af dette lovforslags § 7, nr. 5, foreslås det i § 10, nr. 3, at
§ 996 a, 1. pkt.,
i retspleje-
loven ændres i overensstemmelse hermed, således at det fremgår af bestemmelsen, at det er Ankesty-
relsen og ikke ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, der kan anmode påta-
lemyndigheden om, at der under en straffesag kan nedlægges påstand om omstødelse af et ægteskab.
Da Ankestyrelsen ikke skal kunne bemyndige andre til at anlægge denne type af sager, foreslås det
også, at den nugældende tekst i bestemmelsen om bemyndigelse til andre til at anlægge sag udgår.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3 og til bemærkningerne til dette lovforslags §
7, nr. 5.
Til § 11
(Udlændingeloven)
Til nr. 1
Det fremgår af udlændingelovens § 56 a, stk. 1 og 3, at en uledsaget udlænding under 18 år, der op-
holder sig her i landet, får udpeget en repræsentant til varetagelse af sine interesser, medmindre gan-
ske særlige grunde taler derimod. Har den uledsagede udlænding under 18 år været udsat for menne-
skehandel, skal der ved udpegningen af repræsentanten tages hensyn hertil. En organisation, som er
godkendt hertil af justitsministeren, indstiller efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en person til
hvervet som repræsentant. Organisationen kan efter aftale med justitsministeren ansætte personer til
at varetage hvervet som repræsentant. Det er statsforvaltningen, der behandler sager om udpegning af
en repræsentant.
Statsforvaltningens afgørelser efter lovens § 56 a, stk. 1 og 3, (og dermed også sagsbehandlingen i
disse sager) kan påklages til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, jf. lovens
§ 56 a, stk. 4.
Det foreslås i § 11, nr. 1, at kompetencen efter lovens
§ 56 a, stk. 4,
til at behandle klager over stats-
forvaltningens afgørelser efter lovens § 56 a, stk. 1 og 3, ændres således, at det fremover er Ankesty-
relsen, der har kompetencen dertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag behandler klagesager efter § 56 a, stk. 4, i udlændin-
geloven, er det den enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelsen i sagen. Der er ikke i lovgivningen
på dette område fastlagt rammer for, hvordan Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, f.eks. skal træffe
afgørelse i sager, der har principiel eller generel betydning.
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af klagesager sker efter reglerne i § 56 a i udlæn-
dingeloven og tilhørende administrative forskrifter om udpegning af repræsentanter for uledsagede
Side 75 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0076.png
udlændinge under 18 år. Derudover finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentlighedslo-
ven og almindelige forvaltningsretlige principper anvendelse ved behandling af disse sager.
Ovenstående medfører bl.a., at almindelige forvaltningsretlige principper i relation til klagers opsæt-
tende virkning finder anvendelse ved Ankestyrelsen, Familieretsafdelingens, behandling af klagesa-
ger efter § 56 a, stk. 4, i udlændingeloven. Efter disse principper har en klage over en administrativ
afgørelse ikke opsættende virkning. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, kan dog efter anmodning
tillægge en klage opsættende virkning, hvis der er grundlag herfor. Ved afgørelsen og vurderingen
heraf skal der foreligge helt særlige omstændigheder, f.eks. at den påklagede afgørelse alene på bag-
grund af den anførte tekst i afgørelsen vurderes at være åbenbart urigtig.
Når Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, behandler klagesager efter § 56 a, stk. 4, i udlændingelo-
ven, finder de almindelige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en afgørelse kan ændres til
skade for klageren eller ej, anvendelse, herunder også i relation til, at der i de fleste familieretlige
sager er tale om en sag mellem to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørel-
se ikke kan ændres til skade for klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder,
f.eks. at den afgørelse, der er truffet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øv-
rigt foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og
som ikke kan rettes op på anden måde.
Ovenstående medfører bl.a. også, at Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, efter forvaltningslovens §
19 i relevant omfang skal foretage partshøring i sager efter § 56 a, stk. 4, i udlændingeloven, ligesom
en skriftlig afgørelse, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24, skal indeholde en begrundelse med henvis-
ning til relevante retsregler, og det skal angives, hvad der er lagt vægt på i det omfang, der i sagen er
foretaget et administrativt skøn. Derudover skal en begrundelse indeholde en kort redegørelse for de
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der har været bestemmende for skønsudø-
velsen.
Som nævnt ovenfor i bemærkningerne til § 10, nr. 2, har ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold ikke i dag udtrykkelig bemyndigelse i § 56 a, stk. 5, i udlændingeloven til at fast-
sætte nærmere regler om behandling af klager. Det foreslås med § 10, nr. 2, at ministeren får bemyn-
digelse dertil. Med forslaget vil ministeren bl.a. kunne bestemme, hvordan klager skal indgives, og
hvordan statsforvaltningen og Ankestyrelsen skal behandle disse klagesager.
Det fremgår af § 166 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014
med senere ændringer, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan indbringes for Ankesty-
relsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. Når Ankestyrelsen behandler disse klagesager
finder bestemmelserne retssikkerhedslovens kapitel 9 også anvendelse.
Retssikkerhedsloven kapitel 9 indeholder bl.a. bestemmelser om, at Ankestyrelsen er klageinstans for
administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat ved lov, og at Ankestyrelsens afgørelser ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 50, stk. 1 og 4. Kapitel 9 indeholder også
bestemmelser om, hvordan Ankestyrelsen skal træffe afgørelse i sagerne. Ankestyrelsen træffer som
udgangspunkt afgørelse i klagesager på det sociale område uden medvirken af beskikkede medlem-
mer, jf. lovens § 52 a. Det er således normalt den enkelte sagsbehandler, der træffer afgørelse i klage-
sager på det sociale område. Hvis Ankestyrelsen skønner, at en sag har principiel eller generel betyd-
ning, træffes afgørelsen i sagen på et møde, hvor der deltager to beskikkede medlemmer og to anke-
chefer, jf. lovens § 55 (udvidet votering). Det fremgår af lovens § 56, at Ankestyrelsens chef i relati-
on til disse principielle eller generelle sager kan beslutte, at en afgørelse skal træffes på et møde, hvor
Side 76 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0077.png
styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er formand, og hvor der deltager to ankechefer og to beskik-
kede medlemmer.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 68, stk. 1, at Ankestyrelsen ikke er bundet af parternes påstan-
de og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen i den enkelte sag. Bestemmelsen fortolkes
og anvendes i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper om, hvorvidt en af-
gørelse kan ændres til skade for klageren eller ej, herunder også med hensyntagen til, at der i nogle
sager er tale om en sag mellem to parter (en partstvist). Det er således udgangspunktet, at en afgørel-
se ikke kan ændres til skade for klageren, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder,
f.eks. at den afgørelse, der er truffet, er ugyldig på grund af manglende kompetence, eller at der i øv-
rigt foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl, som har haft afgørende betydning for afgørelsen, og
som ikke kan rettes op på anden måde. Efter lovens § 68, stk. 2, kan Ankestyrelsens afgørelse gå ud
på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
Efter lovens § 70 skal Ankestyrelsens afgørelser være skriftlige og være begrundede. Afgørelserne
offentliggøres efter regler, der fastsættes i Ankestyrelsens og Beskæftigelsesudvalgets forretningsor-
dener.
Foruden ovennævnte finder også forvaltningsloven, persondataloven, offentlighedsloven og alminde-
lige forvaltningsretlige principper anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af klagesager på det
sociale område.
Det foreslås i § 11, nr. 1, at retssikkerhedslovens kapitel 9 samt §§ 68 og 70 skal finde anvendelse
ved Ankestyrelsens behandling af klagesager efter § 56 a, stk. 4, i udlændingeloven. Med forslaget
vil det fortsat være udgangspunktet, at det er den enkelte sagsbehandler i Ankestyrelsen, der træffer
afgørelse i sagen. Forslaget vil dog bl.a. give Ankestyrelsen mulighed for at beslutte, at en sag af
principiel eller generel betydning vil skulle behandles på et møde med udvidet votering, hvor der
deltager to beskikkede medlemmer (lægmænd) og to ankechefer og tillige i nogle tilfælde styrelses-
chefen eller vicestyrelseschefen.
Med forslaget fastlægges det, at Ankestyrelsen på området om udpegning af repræsentanter for uled-
sagede udlændinge under 18 år fremover vil være den endelige administrative klageinstans i relation
til de afgørelser, som statsforvaltningen træffer efter § 56 a, stk. 1 og 3, i udlændingeloven, og som
efter loven kan påklages til Ankestyrelsen. Dette fastlægges med forslaget om, at retssikkerhedslo-
vens § 50, stk. 4, skal finde anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af sager på det familieretlige
område. Det fremgår af den nævnte bestemmelse, at Ankestyrelsens afgørelser ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsens afgørelser i ovennævnte sager vil således ikke
kunne indbringes for ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9, nr. 1-9, og bemærkningerne dertil for en nærmere gennem-
gang af de regler i retssikkerhedsloven, der efter forslaget fremover vil finde anvendelse ved Anke-
styrelsens behandling af klagesager efter § 56 a, stk. 4, i udlændingeloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 5.
Til nr. 2
Det fremgår af § 56 a, stk. 5, i udlændingeloven, at ministeren for børn, ligestilling integration og
sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om statsforvaltningens behandling af sager om udpeg-
Side 77 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0078.png
ning af en repræsentant for uledsagede udlændinge under 18 år, der opholder sig her i landet, efter
lovens § 56 a, stk. 1-4.
Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af den nævnte bestemmelse, finder også anvendel-
se på de klagesager, som Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i dag behandler på vegne af ministe-
ren.
I dette lovforslags § 11, nr. 1, foreslås det, at kompetencen til at behandle klager over statsforvaltnin-
gens afgørelser efter lovens § 56 a, stk. 1 og 3, ændres således, at det fremover er Ankestyrelsen, der
skal behandle disse sager. Ankestyrelsen har ikke departemental status og er således en selvstændig
myndighed under ministeriet.
Da det fremgår af lovens § 56 a, stk. 5, at det er statsforvaltningens behandling af sager efter lovens §
56 a, stk. 1-4, der kan fastsættes nærmere regler om, og da der således eventuelt kan opstå tvivl om,
hvorvidt administrative forskrifter udstedt i medfør af denne bestemmelse også vil gælde for Anke-
styrelsens behandling af disse sager, foreslås det i § 11, nr. 2, at lovens
§ 56 a, stk.
5, ændres således,
at det er behandlingen af disse sager, der kan fastsættes nærmere forskrifter om. Ordlyden af be-
stemmelsen vil således ikke længere være begrænset til statsforvaltningens behandling af disse sager.
Herved præciseres det, at forskrifter om behandling af disse sager også gælder for Ankestyrelsen.
I de fleste familieretlige love er der en eller flere bestemmelser, der bemyndiger ministeren til at fast-
sætte nærmere regler om behandlingen af de familieretlige sager. Det fremgår af disse bestemmelser,
at bemyndigelsen også giver mulighed for at fastsætte regler om klagers behandling. Dette er dog
ikke tilfældet i relation til sager efter § 56 a, stk. 1-4, i udlændingeloven. Det foreslås derfor også i §
11, nr. 2, at det præciseres i lovens
§ 56 a, stk.
5, at bestemmelsen også giver ministeren bemyndigel-
se til at udstede nærmere regler om klagers behandling.
Forslaget vil medføre, at ministeren ligesom på mange andre familieretlige områder – f.eks. bidrags-
området – bl.a. vil kunne fastsætte regler om, at statsforvaltningen kan genoptage behandlingen af en
sag, hvis der foreligger nye oplysninger og ansøgninger, i situationer, hvor der ikke er taget konkret
stilling til konkrete oplysninger eller ansøgninger, og ved alvorlige sagsbehandlingsfejl, der kan have
betydning for afgørelsens resultat. Der kan også fastsættes regler om, hvordan klager skal indgives og
lignende.
Til nr. 3
Det fremgår af § 56 a, stk. 6, nr. 6, i udlændingeloven, at hvervet som repræsentant til varetagelse af
barnets interesser (for en uledsaget udlænding under 18 år, der opholder sig her i landet, jf. lovens §
56 a, stk. 1) ophører, når barnet indgår ægteskab, og statsforvaltningen ikke træffer afgørelse efter § 1
a, 2. pkt., i ægteskabsloven.
Ifølge § 1 a, 1. pkt., i ægteskabsloven må den, som er under 18 år, ikke indgå ægteskab uden tilladel-
se fra den myndighed (kommunen), som efter lovens § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne. Efter
lovens § 1 a, 2. pkt., kan kommunen ved meddelelse af tilladelse til indgåelse af ægteskab til en ung
under 18 år fastsætte vilkår om, at den unge trods ægteskabet fortsat er mindreårig og dermed umyn-
dig indtil det fyldte 18. år.
Ved lov nr. 525 af 24. juni 2005 om ændring af lov om forældremyndighed og samvær, lov om ægte-
skabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen på det
Side 78 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0079.png
familieretlige område) blev den nugældende § 1 a (på daværende tidspunkt § 1) i ægteskabsloven,
ændret således, at det fra den 1. januar 2007 ikke længere er statsforvaltningen (på tidspunktet for
lovens vedtagelse statsamtet), men derimod den myndighed (kommunen), som efter § 13 i ægte-
skabsloven skal prøve ægteskabsbetingelserne, der træffer afgørelse efter § 1 a, 2. pkt., i ægteskabs-
loven. Ved en fejl blev § 56 a, stk. 6, nr. 6, i udlændingeloven dengang ikke konsekvensændret i
overensstemmelse med ændringen af ægteskabsloven.
Det foreslås derfor i § 11, nr. 3, at
§ 56 a, stk. 6, nr. 6,
i udlændingeloven konsekvensændres således,
at det fremgår af bestemmelsen, at det er den myndighed, der efter § 13 i ægteskabsloven skal prøve
ægteskabsbetingelserne, der træffer afgørelse efter § 1 a, 2. pkt., i ægteskabsloven.
Til § 12
Det foreslås i § 12, at loven træder i kraft den 1. oktober 2015. Herved er der taget hensyn til, at de
foreslåede regelændringer kan træde i kraft så tidligt som muligt, men at der samtidig er tid til at ud-
stede nye administrative forskrifter.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 12 sammenholdt med de foreslåede overgangsbe-
stemmelser i lovforslagets § 13 og forslagene i lovforslagets § 9, nr. 8-10, om, at en del af bestem-
melserne i kapitel 11 i retssikkerhedsloven skal finde anvendelse på det familieretlige område, vil
medføre, at Ankestyrelsen efter retssikkerhedslovens § 79 vil kunne indhente familieretlige afgørel-
ser fra kommunerne, statsforvaltningen og personregisterførerne til gennemsyn, uanset om afgørel-
serne er truffet før eller efter det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt i dette lovforslag.
Til § 13
De foreslåede bestemmelser i § 13 indeholder overgangsbestemmelser, som regulerer, hvilken myn-
dighed der skal træffe afgørelse i de familieretlige sager, der er omfattet af loven, og som på tids-
punktet for lovens ikrafttræden er under behandling hos ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen). Overgangsbestemmelserne regulerer også,
hvilken myndighed der efter lovens ikrafttræden skal behandle anmodninger om genoptagelse af af-
gørelser på det familieretlige område, der er truffet af ministeren (Ankestyrelsen, Familieretsafdelin-
gen) før lovens ikrafttræden. Dette omfatter også afgørelser om aktindsigt og afgørelser om sagsbe-
handlingen. Derudover regulerer overgangsbestemmelserne anmodninger om aktindsigt i familieret-
lige sager, der indgives efter lovens ikrafttræden, men hvor den familieretlige sag er afgjort/afsluttet
af ministeren (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen) før lovens ikrafttræden.
Det foreslås i § 13, stk. 1, at familieretlige sager, der er under behandling hos ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen) efter en af de i §§
1-8, 10 og 11nævnte love, hvor Ankestyrelsen efter denne lovs ikrafttræden behandler sådanne sager,
og hvor sagerne ikke er færdigbehandlede ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles af Ankestyrel-
sen.
I § 13, stk. 2 foreslås det, at anmodning om genoptagelse af afgørelser, herunder også afgørelser om
aktindsigt eller afgørelser om sagsbehandlingen, der er truffet af ministeren for børn, ligestilling, in-
tegration og sociale forhold (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen) i sager efter en af de i §§ 1-8, 10
og 11 nævnte love, og hvor Ankestyrelsen efter denne lovs ikrafttræden træffer afgørelse i sådanne
sager, indgives til og behandles af Ankestyrelsen.
Side 79 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0080.png
Det foreslås i § 13, stk. 3, at den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 2 skal finde tilsvarende anven-
delse på alle andre former for henvendelser i de sager, der er nævnt i stk. 2. Dette vil f.eks. medføre,
at hvis en borger efterfølgende har spørgsmål til sagen (også selvom der ikke er tale om en anmod-
ning om genoptagelse af sagen), vil det være Ankestyrelsen, der besvarer disse spørgsmål.
Det foreslås i § 13, stk. 4, at anmodning om aktindsigt i sager, som ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen) har behandlet efter en af de i §§
1-8, 10 og 11 nævnte love, og hvor Ankestyrelsen efter denne lovs ikrafttræden behandler sådanne
sager, indgives til og behandles af Ankestyrelsen.
De foreslåede bestemmelser i § 13, stk. 1-4, vil også omfatte verserende og afsluttede sager, som
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden har under behand-
ling eller har behandlet ifølge den ulovbestemte klageadgang (nævnt i de almindelige bemærkninger i
punkt 2.1) over statsforvaltningens sagsbehandling i visse typer af sager.
Til § 14
Bestemmelsen i § 14 vedrører lovens territoriale område. Det foreslås i § 14, stk. 1, at loven ikke skal
gælde for Færøerne og Grønland.
I § 14, stk. 2, foreslås det, at loven, bortset fra § 7, nr. 2 og 3, og §§ 8-10, ved kongelig anordning
helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
I § 14, stk. 3, foreslås det, at loven, bortset fra §§ 5, 6, 9 og 10, ved kongelig anordning helt eller del-
vist kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Adoptionsloven er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 1169 af 25. november 2006 og
er ændret ved kongelig anordning nr. 398 af 20. april 2010. Adoptionsloven er sat i kraft for Grøn-
land, jf. senest kongelig anordning nr. 410 af 21. april 2010.
På Færøerne findes reglerne om faderskab og børnebidrag i lov om børns retsstilling, der er sat i kraft
for Færøerne ved kongelig anordning nr. 367 af 29. november 1962 og ændret ved kongelig anord-
ning nr. 398 af 20. april 2010. I Grønland findes reglerne om faderskab og børnebidrag i lov nr. 197
af 16. juni 1962 om børns retsstilling i Grønland. Børneloven (moderskab, faderskab og medmoder-
skab), jf. lovbekendtgørelse nr. 18. af 10. januar 2014, kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Færøerne og Grønland, men dette er endnu ikke sket. Lov om børns forsørgelse (børnebidrag), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1044 af 29. oktober 2009 med senere ændringer, kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Grønland, men dette er endnu ikke sket.
Forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 20. november 2012 med senere ændringer, er
ikke sat i kraft for Færøerne. Reglerne om forældremyndighed og samvær m.v. findes i anordning nr.
228 af 15. marts 2007 om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær. For-
ældreansvarsloven er heller ikke sat i kraft for Grønland. Reglerne om forældremyndighed og sam-
vær m.v. findes i anordning nr. 306 af 14. maj 1993 om ikrafttræden for Grønland af myndighedslo-
ven. Forældreansvarsloven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
På Færøerne findes reglerne om opkrævning og inddrivelse af underholdsbidrag i lov om inddrivelse
af underholdsbidrag, jf. lov nr. 150 af 24. april 1963. Lov nr. 280 af 8. juni 1977 om ændring af lov
om inddrivelse af underholdsbidrag og lov om børnetilskud og andre familieydelser er for så vidt
angår ændringerne af lov om inddrivelse af underholdsbidrag sat i kraft for Færøerne ved kongelig
Side 80 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0081.png
anordning nr. 471 af 15. september 1981. Lov om opkrævning af underholdsbidrag gælder ikke for
Grønland, og loven kan ikke sættes i kraft for Grønland.
Retsvirkningsloven, jf. lov nr. 56 af 18. marts 1925, som senest ændret ved kongelig anordning nr.
398 af 20. april 2010, finder anvendelse på Færøerne. Retsvirkningsloven er sat i kraft for Grønland
ved lov nr. 150 af 31. marts 1993. Senere ændringer af retsvirkningsloven kan ikke sættes i kraft for
Grønland ved kongelig anordning, men kan kun sættes i kraft ved lov.
Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 37
af 22. januar 2002 og er senest ændret ved kongelig anordning nr. 398 af 20. april 2010. Det bemær-
kes, at de foreslåede ændringer af ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 2 og 3 (dette lovforslags § 7, nr. 2
og 3), ikke kan sættes i kraft for Færøerne, da Færøerne har overtaget sagsområdet ”folkekirken” og
sagsområdet ”andre trossamfund” med virkning fra den 29. juli 2007. Dette medfører, at det efter
denne dato ikke længere er ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, der kan
godkende nye trossamfund eller kan give præster i andre trossamfund bemyndigelse til at foretage
vielser med borgerlig gyldighed. Kompetencen hertil ligger i dag hos de færøske myndigheder. Lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 307 af
14. maj 1993 og er ændret ved kongelig anordning nr. 321 af 26. april 1996.
Færøerne overtog den 1. januar 1992 navneområdet som særanliggende. Det fremgår af navneloven,
at den ikke gælder for Færøerne, og loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne. Lov om personnavne,
jf. lov nr. 193 af 29. april 1981, er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 549 af 21. au-
gust 1986. Navneloven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland, men dette er endnu
ikke sket.
Retssikkerhedsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland. De foreslåede ændringer af retssikker-
hedsloven skal derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland. De foreslåede ændringer af
adoptionsloven, børneloven, forældreansvarsloven, lov om børns forsørgelse, lov om opkrævning af
underholdsbidrag, retsvirkningsloven, ægteskabsloven, navneloven og udlændingeloven ovennævnte
love om, at retssikkerhedsloven skal finde anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af sager på det
familieretlige område, vil dog kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da forslagene til disse
nye bestemmelser alene vedrører Ankestyrelsens behandling af familieretlige sager, herunder også
familieretlige sager afgjort af Rigsombuddene på Færøerne og i Grønland. Nogle af disse afgørelser
og sagsbehandlingen i disse sager kan i dag påklages til ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen).
Retsplejeloven gælder ikke for Færøerne og Grønland. De foreslåede ændringer af retsplejeloven,
skal derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.
Udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 23. juni 2000, er sat i kraft både for Færøerne, jf.
anordning nr. 182 af 22. marts 2001, og for Grønland, jf. anordning nr. 150 af 23. februar 2001.
Lovforslaget vil således som nævnt oven for ikke gælde for Færøerne og Grønland, men hovedparten
af de foreslåede bestemmelser kan på et senere tidspunkt sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Indtil dette sker, vil ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og dermed Anke-
styrelsen, Familieretsafdelingen, på samme måde som i dag være klageinstans for de afgørelser, som
Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland træffer på det familieretlige
område. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, vil således indtil videre bevare sin departementale
status, men dette er alene i forhold til det familieretlige område på Færøerne og i Grønland i det om-
Side 81 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0082.png
fang rigsombuddenes afgørelser og sagsbehandling kan påklages til ministeren.
Side 82 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0083.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084
af 7. oktober 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 18.
Adoptivforholdet kan ophæves af mini-
steren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold, når adoptanten og adoptivbarnet
er enige derom. Er nogen af parterne under
værgemål efter værgemålslovens § 5 eller un-
der værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, jf. værgemålslovens § 6, skal er-
klæring fra værgen indhentes.
Stk. 2-4.
[…]
Stk. 5.
Når adoptanterne er døde, kan ministe-
ren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold på begæring af barnets oprindelige
forældre ophæve adoptivforholdet, hvis det er
bedst for barnet. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 23.
[…]
Stk. 2-3.
[…]
Stk. 4.
Er adoptivforholdet blevet ophævet for
en person, der er fyldt 18 år, kan ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
eller retten efter anmodning fra den adopterede
bestemme, at den pågældende genindtræder i
retsforholdet til den oprindelige slægt, hvis de
oprindelige forældre samtykker heri. Hvis kun
en af den adopteredes oprindelige forældre
samtykker efter 1. pkt., kan det bestemmes, at
retsforholdet genopstår i forhold til denne
slægt.
Stk. 5.
[…]
§ 29 b.
Statsforvaltningens afgørelser efter
denne lov kan påklages til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold. Det-
te gælder dog ikke afgørelser efter § 9, der er
indbragt for retten, jf. § 11.
Stk. 2.
[…]
1.
I
§ 18, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 5, 1. pkt., § 23,
stk. 4, 1. pkt.,
og
§ 29 b, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
”ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold” til: ”Ankestyrelsen”.
Side 83 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0084.png
§ 19.
[…]
Stk. 2.
Sag om ophævelse anlægges af adoptiv-
barnet. Hvis barnet er umyndigt eller på grund
af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende
tilstand er ude af stand til at handle fornufts-
mæssigt, anlægges sagen af barnets værge, af
dets oprindelige fader eller moder eller af mi-
nisteren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold eller den, han bemyndiger der-
til.
§ 29.
[…]
Stk. 2.
Ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold kan i øvrigt tillade
adoption, hvis sagen har en særlig tilknytning
til landet.
§ 39.
[…]
Stk. 2.
Ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold kan, når omstændighe-
derne taler derfor, tillægge adoptivforhold stif-
tet før den 1. januar 1957 retsvirkninger efter
nærværende lovs kap. 2.
§ 29 b.
Statsforvaltningens afgørelser efter
denne lov kan påklages til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold. Det-
te gælder dog ikke afgørelser efter § 9, der er
indbragt for retten, jf. § 11.
Stk. 2.
Ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold kan fastsætte nærmere
regler om klagers behandling.
2.
I
§ 19, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ” ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
eller den, han bemyndiger dertil” til: ”Ankesty-
relsen”.
3.
I
§ 29, stk. 2,
og
§ 39, stk. 2,
ændres ”Mini-
steren for børn, ligestilling, integration og soci-
ale forhold” til: ”Ankestyrelsen”.
4.
I
§ 29 b
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2.
I sager efter § 9, som er indbragt for
retten efter § 11, stk. 3 og 4, kan statsforvalt-
ningens sagsbehandling påklages til Ankesty-
relsen.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5.
Efter § 29 c indsættes i
kapitel 4:
Ӥ 29 d.
Ved Ankestyrelsens behandling af
sager efter denne lov finder kapitel 9 samt §§
68 og 70 i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område anvendelse.
§2
I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af
7. oktober 2014, foretages følgende ændringer:
§ 33.
Ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold fastsætter regler om
behandling af sager efter denne lov, herunder
1.
I
§ 33, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.: ”Mini-
steren for børn, ligestilling, integration og soci-
ale forhold kan fastsætte nærmere regler om
Side 84 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0085.png
om personregisterførernes og statsforvaltnin-
gens registrering af faderskab og medmoder-
skab, om statsforvaltningens behandling af
sager om faderskab og medmoderskab, om
beregning af den periode, hvor moderen blev
gravid, og om retsgenetiske undersøgelser.
Stk. 2.
Blanketter til brug for registrering af
faderskab og medmoderskab og til brug for
anerkendelse og afgivelse af erklæring efter
§§ 14, 19, 27, 27 a og 27 b skal være godkendt
af ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold. Ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold kan be-
stemme, at underskrifter på disse blanketter
skal være bekræftet af en advokat eller to vit-
terlighedsvidner eller på anden måde.
behandlingen af klager over statsforvaltningens
sagsbehandling, jf. § 35, stk. 2.”
2.
I
§ 33, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold” til: ”Ankestyrelsen”.
§ 35.
Statsforvaltningens afgørelser efter denne
lov kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
3.
I
§ 35
indsættes som
stk. 2:
”Stk. 2.
I sager efter kapitel 2, 4 og 5 kan stats-
forvaltningens sagsbehandling påklages til An-
kestyrelsen. Ved Ankestyrelsens behandling af
klager efter 1. pkt. finder kapitel 9 samt §§ 68
og 70 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område anvendelse.”
§3
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1085 af 7. oktober 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 29, stk. 3
og
§ 38
ændres ”ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold” til: ”Ankestyrelsen”.
§ 29.
[…]
Stk. 2.
[…]
Stk. 3.
Adgangen til at træffe midlertidig afgø-
relse efter stk. 1 kan i helt særlige tilfælde lige-
ledes udøves af ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold.
§ 38.
Statsforvaltningen og ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
kan til brug for behandlingen af sager om for-
ældrenes fælles ansvar for transport af barnet i
forbindelse med samvær, herunder forældrenes
afholdelse af udgifter herved, efter denne lov
få terminaladgang til de nødvendige økonomi-
ske oplysninger om en part hos told- og skatte-
forvaltningen, herunder i indkomstregisteret.
§ 41.
Statsforvaltningens afgørelser efter denne
lov kan påklages til ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold, jf. dog
2.
I
§ 41, stk. 1,
ændres ”ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold, jf.
dog stk. 2-4” til: ”Ankestyrelsen, jf. dog stk. 2,
Side 85 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0086.png
stk. 2-4.
Stk. 2-3.
[…]
3 og 5”.
3.
I
§ 41
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
”Stk. 4.
I sager om forældremyndighed eller
barnets bopæl, som kan indbringes for retten
efter § 37, § 39, stk. 2, § 40 eller § 46, stk. 2,
kan statsforvaltningens sagsbehandling påkla-
ges til Ankestyrelsen.”
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Stk. 4.
Den forælder, der ikke har forældre-
myndigheden, kan påklage en afgørelse efter
§ 23, stk. 2, til statsforvaltningen. Dette gælder
dog ikke afgørelser truffet af sundhedsvæsenet.
Statsforvaltningens afgørelse kan ikke indbrin-
ges for højere administrativ myndighed. Mini-
steren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan dog efter anmodning optage
en sag til behandling, når det skønnes, at den
har principiel eller generel betydning.
4.
I
§ 41, stk. 4, 4. pkt.,
der bliver stk. 5, 4. pkt.,
ændres ”Ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold” til: ”Ankestyrelsen”.
5.
Efter § 41 indsættes før overskriften til § 42:
Ӥ 41 a.
Ved Ankestyrelsens behandling af sa-
ger efter denne lov finder kapitel 9 samt §§ 68
og 70 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område anvendelse.”
§4
I lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1100 af 7. oktober 2014, foretages føl-
gende ændringer:
§ 13.
Forældrene er hver for sig forpligtet til at
forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdra-
ges og uddannes under hensyn til forældrenes
livsvilkår og barnets tarv.
Stk. 2.
[...]
§ 20.
Statsforvaltningen og ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
kan til brug for behandlingen af sager om fast-
sættelse og ændring af et bidrag efter denne lov
anmode en part om oplysninger om vedkom-
mendes egne forhold. Hvis parten undlader at
give statsforvaltningen eller ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt., kan der
træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.
1.
I
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”tarv” til: ”bed-
ste”.
2.
I
§ 20, 1.
og
2. pkt..
og
§ 21, stk.4,
ændres
”ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold” til: ”Ankestyrelsen”.
3.
§ 21, stk. 1,
affattes således:
Side 86 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0087.png
§ 21.
Statsforvaltningens afgørelser efter denne
lov kan påklages til ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold.
”Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov
kan påklages til Ankestyrelsen. Ved Ankesty-
relsens behandling af klager efter 1. pkt. finder
kapitel 9 samt §§ 68 og 70 i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område
anvendelse.”
4.
I
§ 21, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”Ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold” til: ”Ankestyrelsen”.
Stk. 2.
Klage skal indgives, inden 4 uger efter
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold kan i særlige tilfælde behandle
en klage, selv om klagen er indgivet efter ud-
løb af fristen i 1. pkt.
Stk. 3.
Ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold kan fastsætte regler om
klagers behandling og om statsforvaltningens
behandling af sager om børnebidrag herunder
om ansøgningsfrister og begyndelses- og æn-
dringstidspunkter.
Stk. 4.
Statsforvaltningen og ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
kan til brug for behandlingen af sager om fast-
sættelse og ændring af bidrag efter denne lov
få terminaladgang til nødvendige økonomiske
oplysninger om en part hos told- og skattefor-
valtningen, herunder i indkomstregistret.
5.
I
§ 21, stk. 3,
udgår: ”statsforvaltningens”.
§5
I lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 7. oktober 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 23 a.
[…]
Stk. 2.
Statsforvaltningens afgørelse efter den-
ne lov kan påklages til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold.
1.
§ 23 a, stk. 2,
affattes således:
”Stk. 2.
Statsforvaltningens afgørelser efter
denne lov kan påklages til Ankestyrelsen. Ved
Ankestyrelsens behandling af klager efter 1.
pkt. finder kapitel 9 samt §§ 68 og 70 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område anvendelse.”
§ 23 b.
Ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold kan
1) […]
2) […]
3) fastsætte regler om statsforvaltningens be-
handling af sager efter denne lov, herunder om
behandling af klager over afgørelser truffet af
2.
§ 23 b, nr. 3,
affattes således:
”3) fastsætte regler om behandling af sager om
indsigelser mod eksistensen af krav efter § 1,
stk. 2, om behandling af sager efter § 20 og om
Side 87 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0088.png
statsforvaltningen.
behandling af klager over afgørelser truffet af
statsforvaltningen.”
§6
I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1135 af 20. oktober 2014, fore-
tages følgende ændringer:
§ 9 a.
Statsforvaltningen og ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
kan til brug for behandlingen af sager om fast-
sættelse og ændring af et bidrag efter denne lov
anmode en part om oplysninger om vedkom-
mendes egne forhold. Hvis parten undlader at
give statsforvaltningen eller ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt., kan der
træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.
§ 52 a.
Statsforvaltningens afgørelser efter
denne lov kan påklages til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold.
1.
I
§ 9 a, 1.
og
2. pkt.,
og
§ 52 a, stk. 4,
ændres
”ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold” til: ”Ankestyrelsen”.
2.
§ 52 a, stk. 1,
affattes således:
”Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov
kan påklages til Ankestyrelsen. Ved Ankesty-
relsens behandling af klager efter 1. pkt. finder
kapitel 9 samt §§ 68 og 70 i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område
anvendelse.”
3.
I
§ 52 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”Ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold” til: ”Ankestyrelsen”.
Stk. 2.
Klage over en afgørelse om bidrag skal
indgives, inden 1 år efter at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen. Ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold kan i
særlige tilfælde behandle en klage over en af-
gørelse om bidrag, selv om klagen er indgivet
efter udløb af fristen i 1. pkt.
Stk. 3.
Ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold kan fastsætte regler om
klagers behandling og om statsforvaltningens
behandling af sager om ægtefællebidrag, jf.
§§ 5, 6 og 8, herunder om ansøgningsfrister og
begyndelses- og ændringstidspunkter.
Stk. 4.
Statsforvaltningen og ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
kan til brug for behandlingen af sager om fast-
sættelse og ændring af bidrag efter denne lov
få terminaladgang til nødvendige økonomiske
oplysninger om en part hos told- og skattefor-
valtningen, herunder i indkomstregisteret.
4.
I
§ 52 a, stk. 3,
udgår: ”statsforvaltningens”.
§7
Side 88 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0089.png
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1096 af 7. oktober 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 7.
Ægteskab må ikke uden ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale for-
holds tilladelse indgås mellem personer, af
hvilke den ene har været gift med den andens
slægtning i ret op- eller nedstigende linje. Er
der fællesbørn i det tidligere ægteskab, må
tilladelsen kun gives, såfremt hensynet til bør-
nene ikke taler derimod.
§ 16.
Kirkelig vielse kan finde sted:
1) […]
2) inden for de anerkendte trossamfund, når en
af parterne hører til vedkommende trossam-
fund,
1.
I
§ 7, 1. pkt.,
ændres ”ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forholds” til:
”Ankestyrelsens”.
2.
I
§ 16, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter ”ved-
kommende trossamfund,”: ”og trossamfundet
har præster, som af Ankestyrelsen er bemyndi-
get til at foretage vielser,”
3.
I
§ 16, stk. 1, nr. 3,
ændres ”ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold” til: ”Ankestyrelsen”.
3) inden for andre trossamfund, når en af par-
terne hører til vedkommende trossamfund, og
trossamfundet har præster, som af ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold er bemyndiget til at foretage vielser.
Stk. 2.
[…]
§ 21.
[…]
Stk. 2.
En vielse, der er ugyldig efter stk. 1, kan
af ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold godkendes som gyldig, så-
fremt særlige grunde taler herfor.
4.
I
§ 21, stk. 2, § 58 a, stk. 1, 1. pkt.
og
stk. 4,
der bliver stk. 5,
§ 58 b, stk. 1,
og
§ 58 c, 1.
og
2. pkt.,
ændres ”ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold” til: ”Ankestyrel-
sen”.
§ 58 a.
Statsforvaltningens afgørelser efter
denne lov kan påklages til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold. Det-
te gælder dog ikke afgørelser efter § 43, stk. 1
og 2, samt afgørelser om at imødekomme en
anmodning efter § 43, stk. 3.
Stk. 2-3.
[…]
Stk. 4.
Statsforvaltningen og ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
kan til brug for behandlingen af sager om fast-
sættelse og ændring af bidrag efter denne lov
få terminaladgang til nødvendige økonomiske
oplysninger om en part hos told- og skattefor-
valtningen, herunder i indkomstregisteret.
Side 89 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0090.png
§ 58 b.
Afgørelser efter §§ 1 a og 4, § 10, stk.
2, og § 11 a, stk. 2, samt afgørelser om aner-
kendelse af udenlandske skilsmisser til brug
for prøvelse af ægteskabsbetingelserne kan
påklages til ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold.
Stk. 2.
[…]
§ 58 c.
Statsforvaltningen og ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
kan til brug for behandlingen af sager om fast-
sættelse og ændring af et bidrag efter denne lov
anmode en part om oplysninger om vedkom-
mendes egne forhold. Hvis parten undlader at
give statsforvaltningen eller ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt., kan der
træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.
§ 23.
[…]
Stk. 2.
[…]
Stk. 3.
Sag til omstødelse kan anlægges af mi-
nisteren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold eller den, han bemyndiger der-
til, eller af en af ægtefællerne. Er ægteskabet
indgået i strid med § 9, kan tillige ægtefællen i
det tidligere ægteskab anlægge sag.
§ 58 a.
Statsforvaltningens afgørelser efter
denne lov kan påklages til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold. Det-
te gælder dog ikke afgørelser efter § 43, stk. 1
og 2, samt afgørelser om at imødekomme en
anmodning efter § 43, stk. 3.
Stk. 2.
Klage over en afgørelse om bidrag skal
indgives, inden 1 år efter at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen. Ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold kan i
særlige tilfælde behandle en klage over en af-
gørelse om bidrag, selv om klagen er indgivet
efter udløb af fristen i 1. pkt.
5.
I
§ 23, stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
eller den, han bemyndiger dertil,” til: ”Ankesty-
relsen”.
6.
I
§ 58 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter ”§ 43,
stk. 3”: ”, og afgørelser om at afvise at behandle
en sag om separation eller skilsmisse efter § 43
a, stk. 2”.
7.
I
§ 58 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”Ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold” til: ”Ankestyrelsen”.
8.
I
§ 58 a
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
”Stk. 3.
I sager om separation eller skilsmisse,
som kan indbringes for retten efter §§ 43 eller
43 a, stk. 2, kan statsforvaltningens sagsbehand-
ling påklages til Ankestyrelsen.”
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Side 90 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0091.png
Stk. 3.
Ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold kan fastsætte regler om
statsforvaltningens behandling af separations-
og skilsmissesager, om vilkårsforhandling, om
mægling efter § 41, om statsforvaltningens
behandling af sager om ægtefællebidrag efter
§§ 50 og 53, herunder om ansøgningsfrister og
begyndelses- og ændringstidspunkter, samt om
klagers behandling. Det kan i disse regler be-
stemmes, at vilkårsforhandling bortfalder for
en ægtefælle, der ikke har ophold her i landet.
Stk. 4.
Statsforvaltningen og ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
kan til brug for behandlingen af sager om fast-
sættelse og ændring af bidrag efter denne lov
få terminaladgang til nødvendige økonomiske
oplysninger om en part hos told- og skattefor-
valtningen, herunder i indkomstregisteret.
9.
I
§ 58 a, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1.
pkt., udgår to steder: ”statsforvaltningens”.
10.
Efter § 58 d indsættes i
kapitel 5 a:
Ӥ 58 e.
Ved Ankestyrelsens behandling af sa-
ger efter denne lov finder kapitel 9 samt §§ 68
og 70 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område anvendelse.”
§8
I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af
7. oktober 2014, foretages følgende ændringer:
§ 2.
[…]
Stk. 2.
Ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold fastsætter nærmere reg-
ler om anvendelsen af stk. 1 og bekendtgør en
gang årligt, hvilke navne der ikke er beskyttede
efter denne bestemmelse.
§ 6.
[…]
Stk. 2.
Den, der er berettiget til et af de i stk. 1,
nr. 2 og 3, nævnte navne, kan anmelde dette til
ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold. Ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold offentliggør
en liste over navne, der anmeldes efter 1. pkt.
§ 14.
Ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold offentliggør en liste
over drenge- og pigenavne, der kan tages uden
godkendelse efter stk. 3.
Stk. 2-4.
[…]
1.
I
§ 2, stk. 2,
ændres ”og” til: ”. Ankestyrel-
sen”.
2.
I
§ 6, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold” til: ”Ankestyrelsen”.
3.
I
§ 6, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 14, stk. 1,
ændres
”Ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold” til: ”Ankestyrelsen”.
4.
§
21, stk. 1,
affattes således:
Side 91 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0092.png
§ 21.
Afgørelser om navngivning og navneæn-
dring efter denne lov kan påklages til ministe-
ren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold.
”Afgørelser om navngivning og navneændring
efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen.
Ved Ankestyrelsens behandling af klager efter
1. pkt. finder kapitel 9 samt §§ 68 og 70 i lov
om retssikkerhed og administration på det soci-
ale område anvendelse.”
§9
I lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019
af 23. september 2014, foretages følgende æn-
dringer:
1.
I
§ 50, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.
”Derudover træffer Ankestyrelsen afgørelse i
sager, i det omfang det fastsættes ved lov.”
Stk. 2.
[…]
§ 50.
Ankestyrelsen er klageinstans for admini-
strative afgørelser, i det omfang det fastsættes
ved lov.
Stk. 2.
[…]
Stk. 3. Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand
til Arbejdsmiljøklagenævnet og Ligebehand-
lingsnævnet.
Stk. 4.
[…]
§ 52 a.
Ankestyrelsen træffer afgørelse uden
medvirken af beskikkede medlemmer i sager
om klage over kommunalbestyrelsens afgørel-
ser, når det er fastsat ved lov, at sagerne kan
påklages til Ankestyrelsen, jf. dog § 52 c.
Stk. 2.
Ankestyrelsen træffer afgørelse uden
medvirken af beskikkede medlemmer i sager
om klage over afgørelser, der er behandlet af
Udbetaling Danmark, og hvor der ikke er tvivl
om afgørelsen.
2.
I
§ 50, stk. 3,
indsættes efter ”til”: ” Adopti-
onsnævnet,”.
3.
I
§ 52 a
indsættes efter stk. 2 som nye styk-
ker:
”Stk. 3.
Ankestyrelsen træffer afgørelse uden
medvirken af beskikkede medlemmer i sager
efter adoptionsloven, børneloven, forældrean-
svarsloven, lov om børns forsørgelse, § 23 a,
stk. 2, i lov om opkrævning af underholdsbi-
drag, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning, navnelo-
ven og § 56 a, stk. 4, i udlændingeloven, jf. dog
§ 52 c, stk. 1.
Stk. 4.
Stk. 3 finder ikke anvendelse i sager ef-
ter § 55, stk. 2, nr. 3.”
Stk. 3. bliver herefter stk. 5.
Stk. 3.
I sager omfattet af stk. 1 og 2 kan Anke-
4.
I
§ 52 a, stk. 3,
som bliver stk. 5, ændres ”stk.
Side 92 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0093.png
styrelsen i tilfælde, hvor der er tale om en øje-
blikkelig opstået trangssituation, eller hvor der
i øvrigt er særligt behov herfor, træffe en fore-
løbig afgørelse. Ankestyrelsen skal snarest
muligt træffe en endelig afgørelse i sagen.
§ 52 c.
Når Ankestyrelsen skønner, at en sag,
der er omfattet af § 52 a, stk. 1, har principiel
eller generel betydning, træffes afgørelse i sa-
gen på et møde efter reglerne om udvidet vote-
ring, jf. § 55, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2.
[…]
§ 59 a.
[…]
Stk. 2-5.
[…]
Stk. 6.
§ 50, stk. 4, § 51, stk. 3, § 52 a, stk. 3,
§§ 57, 59, 60 og 66-70, § 72, stk. 1 og 7, og §
74 finder anvendelse på behandling af klager
efter stk. 1-3.
§ 76.
Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at
koordinere, at afgørelser, som kan indbringes
for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg, træffes i overensstemmelse
med lovgivningen. Ankestyrelsen følger prak-
sis i kommunerne og jobcentrene og vejleder
om praksis.
1 og 2” til: ”stk. 1-3”.
5.
I
§ 52 c, stk. 1,
indsættes efter ”§ 52 a, stk.
1”: ”eller 3”.
6.
I
§ 59 a, stk. 6,
ændres ”§ 52 a, stk. 3” til: ”§
52 a, stk. 5”.
7.
I
§ 76, 2. pkt.,
indsættes efter ”jobcentrene”:
” samt i statsforvaltningen og hos personregi-
sterførerne”.
§ 78.
(Ophævet)
8.
Efter § 77 indsættes:
Ӥ 78.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-
gration og Sociale Forhold kan anmode Anke-
styrelsen om at gennemgå de afgørelser, som
kommunerne, statsforvaltningen eller personre-
gisterførerne har truffet efter adoptionsloven,
børneloven, forældreansvarsloven, lov om
børns forsørgelse, § 2, 2. pkt., i lov om opkræv-
ning af underholdsbidrag, lov om ægteskabets
retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning, navneloven og § 56 a, stk. 1 og 3, i
udlændingeloven.”
9.
I
§ 80, stk.
1, indsættes som 2. pkt.:
”Dette gælder dog ikke ved Ankestyrelsens
indsats med at koordinere praksis i sager efter
adoptionsloven, børneloven, forældreansvarslo-
ven, lov om børns forsørgelse, § 2, 2. pkt., i lov
om opkrævning af underholdsbidrag, lov om
ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs
Side 93 af 96
§ 80.
Ankestyrelsen nedsætter et centralt råd-
givende udvalg til støtte for sin indsats med at
koordinere praksis, jf. § 76.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0094.png
indgåelse og opløsning, navneloven og § 56 a,
stk. 1 og 3 i udlændingeloven.”
Stk. 2-3.
[…]
Justitsministeriet
§ 10
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1308 af 9. december 2014, som ændret ved § 1 i
lov nr. 1242 af 18. december 2012, foretages
følgende ændringer:
§ 448 b.
Anlægger ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold eller den,
ministeren bemyndiger dertil, eller ægtefællen
i et tidligere ægteskab sag til omstødelse af et
ægteskab, skal sagen anlægges mod begge æg-
tefæller. Sagen anlægges ved en ret, hvor en af
ægtefællerne kan sagsøges efter § 448 d.
§ 450.
[…]
Stk. 2.
I sager om omstødelse af ægteskab, der
anlægges af ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold eller den, mini-
steren bemyndiger dertil, skal de sagsøgte give
møde efter samme regler, som gælder for vid-
ner.
§ 996 a.
Under straffesager vedrørende for-
hold, der giver grundlag for omstødelse af æg-
teskab efter § 23 i lov om ægteskabs indgåelse
og opløsning, skal påtalemyndigheden efter
anmodning fra ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold eller den, han har
bemyndiget til at anlægge sag om omstødelse,
nedlægge påstand om ægteskabets omstødelse.
Bestemmelserne i §§ 991-996 finder tilsvaren-
de anvendelse.
1.
I
§ 448 b, 1. pkt.,
ændres ”ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
eller den, ministeren bemyndiger dertil,” til:
”Ankestyrelsen”.
2.
I
§ 450, stk. 2,
ændres ”ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold eller
den, ministeren bemyndiger dertil” til: ”Anke-
styrelsen”.
3.
I
§ 996 a, 1. pkt.,
ændres ”ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
eller den, han har bemyndiget til at anlægge sag
om omstødelse,” til: ”Ankestyrelsen”.
§ 11
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret ved
[senere ændringer indsættes], foretages følgen-
de ændringer:
§ 56 a.
[…]
Stk. 2-3.
[…]
Stk. 4.
Statsforvaltningens
1.
§ 56 a, stk. 4,
affattes således:
”Stk. 4.
Statsforvaltningens afgørelser efter stk.
Side 94 af 96
afgørelser
efter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0095.png
stk. 1 og 3 kan påklages til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold.
1 og 3 kan påklages til Ankestyrelsen. Ved An-
kestyrelsens behandling af klager efter 1. pkt.
finder kapitel 9 samt §§ 68 og 70 i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale om-
råde anvendelse.”
2.
I
§ 56 a, stk. 5,
udgår ”statsforvaltningens”,
og efter ”stk. 1-4” indsættes: ”, herunder om
klagers behandling”.
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold kan fastsætte nær-
mere regler om statsforvaltningens behandling
af sager efter stk. 1-4.
Stk. 6.
Hvervet som repræsentant til varetagel-
se af barnets interesser, jf. stk. 1, ophører, når
1-5) […]
6) barnet indgår ægteskab, og statsforvaltnin-
gen ikke træffer afgørelse efter § 1 a, 2. pkt., i
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, eller
7) […]
3.
I
§ 56 a, stk. 6, nr. 6,
ændres ”statsforvalt-
ningen” til: ”den myndighed, der efter § 13 i
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning skal
prøve ægteskabsbetingelserne,”
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 12
Loven træder i kraft den 1. oktober 2015.
§ 13
Stk. 1.
Sager, der er under behandling hos mini-
steren for børn, ligestilling, integration og soci-
ale forhold efter en af de i §§ 1-8, 10 og 11
nævnte love, hvor Ankestyrelsen efter denne
lovs ikrafttræden behandler sådanne sager, og
hvor sagerne ikke er færdigbehandlede ved lo-
vens ikrafttræden, færdigbehandles af Ankesty-
relsen.
Stk. 2.
Anmodning om genoptagelse af afgørel-
ser, herunder også afgørelser om aktindsigt eller
afgørelser om sagsbehandlingen, der er truffet
af ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold i sager efter en af de i §§ 1-8,
10 og 11 nævnte love, og hvor Ankestyrelsen
efter denne lovs ikrafttræden træffer afgørelse i
sådanne sager, indgives til og behandles af An-
kestyrelsen.
Stk. 3.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på
alle andre former for henvendelser i de sager,
der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Anmodning om aktindsigt i sager, som
ministeren for børn, ligestilling, integration og
Side 95 af 96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488867_0096.png
sociale forhold har behandlet efter en af de i §§
1-8, 10 og 11 nævnte love, og hvor Ankestyrel-
sen efter denne lovs ikrafttræden behandler
sådanne sager, indgives til og behandles af An-
kestyrelsen.
§ 14
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Stk. 2.
Loven, bortset fra § 7, nr. 2 og 3, og §§
8-10, kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne med de æn-
dringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3.
Loven, bortset fra §§ 5, 6, 9 og 10, kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes
i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Side 96 af 96