Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Spørgsmål 188
Offentligt
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
19. november 2014
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 188
Ministeren henviser i sit svar på SAU (2013-14) alm. del, spørgsmål 870 til
"betydelige administrative byrder for erhvervslivet, jf. erfaringerne med andre
afgifter, eksempelvis fedtafgift og forsyningssikkerhedsafgift". Ministeren for-
holder sig dog ikke konkret til spørgsmålet, nemlig hvorfor ikke-omdelte gratis-
aviser ikke er omfattet af afgiften. Er det ministerens opfattelse, at opkrævning
af reklameafgift hos udgiverne af de ikke-omdelte gratisaviser vil indebære så
betydelige administrative byrder, at det kan berettige manglende afgiftsop-
krævning? Er det ministerens opfattelse, at opkrævning af reklameafgift hos
udgiverne af dagbladene vil indebære så betydelige administrative byrder, at
det kan berettige manglende afgiftsopkrævning? Vil ministeren i bekræftende
fald redegøre for, hvori disse administrative byrder består? Vil ministeren des-
uden redegøre for, om der er forskel på de byrder, der vil være forbundet med
på den ene side ugeaviserne, der som udgangspunkt er omfattet af afgiften,
og på den anden side de ikke-omdelte gratisaviser og dagbladene, der som
bekendt ikke er omfattet af afgiften?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
På udvalgets vegne
Mads Rørvig
formand
1/1