Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Samrådsspørgsmål AB
Offentligt
1524906_0001.png
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
30. april 2015
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Samrådsspørgsmål AB
I forbindelse med udkast til nye bekendtgørelser om almennyttige lotterier
bedes ministeren oplyse følgende:
a. Hvorfor må foreninger ikke arrangere små lotterier online? Mange forenin-
ger har som bekendt måttet opgive deres lokale (fysiske) bankospil, og re-
aliteten er, at internettet er det foretrukne kommunikationsmiddel i dag.
b. Hvad er det, der gør, at SIFA TV Bingo betragtes som en ”for stor aktør”
på spillemarkedet? Realiteterne er, at der er max 2.200 mennesker med
bingoplader, og den ældste er 103 år gammel.
c. Hvorfor vurderer man nu pludseligt, at det 30 år gamle TV Bingo er et onli-
nespil? Forholdet er det, at der netop ikke spilles online. Det transmitteres i
TV og på internettet, men via fortrykte bankoplader, som folk har købt og
betalt på forhånd.
d. Hvad er årsagen til den nye opfattelse af, at hver TV Bingoudsendelse
kræver en tilladelse, en ansøgning, et regnskab, en arrangør osv. – med al
den administration og de ekstraudgifter, det medfører for både Spillemyn-
digheden og for arrangørerne?
e. Hvad er årsagen til, at SIFA, der i 30 år har arrangeret TV Bingo og de
senere år har spillet hver dag, nu pludselig kun får 10 spilledage om året?
f. Hvorfor må SIFA ikke som i de sidste 30 år spille til fordel for 206 forenin-
ger og selv fordele overskuddet solidarisk efter ansøgning?
g. Hvad er årsagen til, at SIFA i et moderne samfund ikke må sælge TV Bin-
gopladerne via sms-betaling?
Kopi til Ombudsmanden
1/2
SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Samrådsspørgsmål AB: Samrådsspm. om udkast til nye bekendtgørelser om almennyttige lotterier, til skatteministeren
h. Betragter ministeren SIFA som en trussel mod det danske spillemarked,
og hvem er det, ministeren vil beskytte i forbindelse med de nye krav?
i. Har ministeren gjort sig tanker om de reelle muligheder for en fortsættelse
af SIFA og SIFA TV Bingo – med udbetaling af årlig støtte til tusindvis af
idrætsudøvere i 206 foreninger – hvis de nye krav skal opfyldes?
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
På udvalgets vegne
Mads Rørvig
formand
Kopi til Ombudsmanden
2/2