PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 99
Offentligt

Kontrolaktiviteter

2015

Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

I 2015 forventer Skatteministeriet, at borgere og virksomheder betaler omkring 920 mia. kr. i skatter, afgif-

ter, moms og told. SKAT skal hjælpe alle med at gøre det rigtigt – ved at vejlede og udvikle løsninger, der

gør det nemmere. Samtidig skal SKAT minimere risikoen for fejl, så SKAT kan sikre, at borgere og virk-

somheder betaler den rigtige skat – hverken mere eller mindre.

SKATs kontrol er målrettet, så den adresserer specifikke udfordringer effektivt og griber mindst muligt ind i

hverdagen hos borgere og virksomheder. SKAT ved, at langt de fleste gerne vil gøre det rigtigt, så SKAT

hjælper med at rette fejl og bruger desuden resultaterne fra kontrolarbejdet til at forbedre vejledningen og de

digitale løsninger.

SKATs kontrol gennemføres i samspil med organisationer, virksomheder, rådgivere og andre, som kan

hjælpe os med at arbejde målrettet. Med aktivitetsplanen for SKATs kontrolaktiviteter får interessenterne og

medarbejderne i SKAT et fælles overblik over, hvor og hvordan SKAT vil gennemføre kontrollen i 2015.

De 122 aktiviteter i planen er tilrettelagt ud fra SKATs seneste data, analyser og erfaringer. Aktiviteterne

dækker alle typer af skat, moms, told og afgifter for både borgere og virksomheder, og de adresserer en bred

vifte af problemområder: social dumping, ulovlig brug af skattely, sort arbejde, fejl i selvangivelsen, moms-

karruselsvig og meget mere. Formålet med aktiviteterne er først og fremmest at reducere skattegabet, men

SKAT har også nogle vigtige samfundsbeskyttende opgaver, fx indsatsen mod narkotikasmugling og ulovlig

medicinimport.

Kontrolaktiviteterne bliver løbende tilpasset for at sikre en målrettet kontrol. Ud over planen for kontrolak-

tiviteter, offentliggør SKAT hvert år en gennemsigtighedsrapport, der beskriver, hvordan SKAT faktisk har

anvendt kontrolbeføjelserne. Disse rapporter og andre dokumenter fra SKAT kan hentes på SKATs åben-

hedsportal (skat.dk/åbenhed).

SKATs opgave er at sikre finansieringen af samfundets fællesudgifter. Borgere og virksomheder skal have

tillid til, at SKAT gør det effektivt og ordentligt – også når SKAT kontrollerer for fejl. Derfor vil SKAT i

2015 kontrollere mere målrettet med respekt for borgere og virksomheder.

Januar 2015

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Målrettet kontrol med respekt for borgere og virksomheder ................................................. 4

SKAT arbejder synligt, åbent og med fokus på retssikkerhed ........................................................ 5

SKAT opgør skattegabet på segmenter .............................................................................................. 6

SKAT arbejder ud fra en strategi for hvert segment ........................................................................ 7

SKAT bruger effektive metoder .......................................................................................................... 7

Borgerområdet ........................................................................................................................ 8

Tredjepartsdata ....................................................................................................................................... 9

Personselvangivelsen ........................................................................................................................... 11

Globalisering ......................................................................................................................................... 12

Værdipapirer ......................................................................................................................................... 13

Biler ........................................................................................................................................................ 14

Ejendomme........................................................................................................................................... 16

Virksomheder ........................................................................................................................ 18

Mikrovirksomheder ............................................................................................................................. 19

Små virksomheder................................................................................................................................ 22

Mellemstore og store virksomheder .................................................................................................. 25

Offentlige virksomheder og institutioner ......................................................................................... 27

Fonde og foreninger ............................................................................................................................ 29

De største virksomheder ..................................................................................................................... 30

Transfer pricing .................................................................................................................................... 33

Sort økonomi ........................................................................................................................ 36

Sort økonomi borgere ......................................................................................................................... 37

Sort økonomi virksomheder............................................................................................................... 39

Uregistrerede virksomheder ............................................................................................................... 41

Told og afgifter ..................................................................................................................... 43

Mindre afgiftsvirksomheder ............................................................................................................... 44

Illegal indførsel ..................................................................................................................................... 47

Finansiel told......................................................................................................................................... 48

Afgifts- og toldbevilling og selvforvaltning ...................................................................................... 50

Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsatsen over for økonomisk kriminalitet .............. 53

Samfundsbeskyttende aktiviteter ....................................................................................................... 53

Straffelovsovertrædelser ...................................................................................................................... 56

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 Målrettet kontrol med respekt for borgere og virksomheder

Danskerne vil gerne betale den rigtige skat – og gør det i meget vidt omfang. SKATs undersøgelser af

regelefterlevelsen viser, at det er under to pct.

af skatten, der ikke bliver betalt korrekt. Alligevel er det

vigtigt, at SKAT holder øje med fejlene og får dem rettet – ikke mindst for at bevare den høje grad af

regelefterlevelse og tillid til skattesystemet for fremtiden.

På grund af den høje regelefterlevelse skal

SKAT ikke gennemgå alle forhold hos samt-

lige borgere og virksomheder. Det ville være

spild af ressourcer og til unødigt besvær for

det flertal, der ikke laver fejl.

I stedet laver SKAT en målrettet kontrol af

bestemte forhold hos udvalgte borgere og

virksomheder. SKAT bruger de seneste data,

analyser og erfaringer til at udvælge de mest

risikofyldte forhold til kontrol og tilpasser

metoderne til de specifikke problemer.

SKAT kontrollerer inden for alle skatte- og

afgiftsarter og sikrer, at kontrollen på hvert

enkelt område er så effektiv som muligt og

foregår på en måde, som griber mindst mu-

ligt ind i hverdagen hos borgere og virksom-

heder.

Regelefterlevelsen på skatteområdet

I 2015 skal borgere og virksomheder betale ca. 920 mia. kr. i

skatter og afgifter. De fordeler sig som vist i figur 1.

Ifølge SKATs compliance-undersøgelser er det typisk få pct. af

skatten, som ikke bliver betalt korrekt. Det kan skyldes fejl,

misforståelser eller bevidst unddragelse.

Compliance-undersøgelserne består af en grundig gennemgang

af årsopgørelserne for et repræsentativt udvalg af borgere og

virksomheder.

I den seneste compliance-undersøgelse havde 46 pct. af de un-

dersøgte virksomheder styr på regnskabet. 44 pct. lavede en eller

flere forklarlige fejl. De sidste ti pct. havde efter SKATs vurde-

ring forsøgt at unddrage sig skattebetaling. For borgernes selv-

angivelse var det kun to promille, der bevidst prøvede at und-

drage sig skattebetaling.

De seneste compliance-undersøgelser vedrører indkomståret

2010 og kan findes på SKATS åbenhedsbibliotek

(skat.dk/åbenhed)

Figur 1. Forventet fordeling af de samlede skatter og afgifter i 2015 på 921 mia. kr.

Selskabsskatter

6% / 59 mia. kr.

Personskatter

53% / 490 mia. kr.

Moms og

lønsumsafgift

22% / 200 mia. kr.

Øvrige

9% / 82 mia. kr.

Kilde: Skatteministeriet, skattestrukturen i Danmark 1983-2015.

Afgifter mv.

10% / 90 mia. kr.

SKATs årsrapport for 2013- måltal på finansloven.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En stor del af SKATs kontrolaktiviteter i 2015 er af større og længere varighed end tidligere. Det skal

give færre opstartsomkostninger og bedre mulighed for at udnytte den opbyggede viden og rutine i

længere tid, så aktiviteterne får større effekt på skattegabet (Se tabel 1 side 6 for en uddybning). Det vil

sige de områder, hvor den faktiske skattebetaling afviger fra det, der burde være betalt. Aktiviteterne

bliver løbende tilpasset, så de hele tiden adresserer de aktuelle problemstillinger så effektivt som muligt.

SKAT får også tildelt ressourcer til øremærkede projekter fra Finansloven og her kan fremhæves skatte-

ly og social dumping.

SKATs målrettede kontrol bygger på fire principper, der styrer den måde, SKAT planlægger og gen-

nemfører aktiviteterne på:



SKAT arbejder synligt, åbent og med fokus på retssikkerhed.

SKAT opgør skattegabet på segmenter.

SKAT arbejder ud fra en strategi for hvert segment.

SKAT bruger effektive metoder.

SKAT arbejder synligt, åbent og med fokus på retssikkerhed

Synlighed er et integreret redskab i SKATs kontrolarbejde. Selv om SKAT griber mindre ind i hverda-

gen, skal borgere og virksomheder vide, at SKAT gennemfører en effektiv kontrol. Det er vigtigt for

alle dem, der betaler den rigtige skat og et vigtigt præventivt signal til de få, der overvejer ikke at gøre

det. Åbenhed er samtidig et vigtigt vilkår for en moderne myndighed som SKAT. Omverdenen følger

med, når SKAT arbejder, og har ret til at vide, hvad SKAT laver.

Derfor fortæller SKAT åbent om vores planer, metoder og kontroller – med mindre det strider mod

vores tavshedspligt, retssikkerheden for borgere og virksomheder eller formålet med kontrollen. På

åbenhedsportalen (skat.dk/åbenhed) offentliggør SKAT blandt andet compliance-undersøgelser, kon-

trolplaner og en årlig gennemsigtighedsrapport med en opgørelse over, hvordan SKAT har anvendt

sine kontrolbeføjelser.

I den direkte kontakt med borgere og virksomheder agerer SKAT åbent og professionelt. SKAT er ikke

en almindelig besøgende, men en myndighed med særlige beføjelser og et særligt ansvar. Vi skal være

fagligt kompetente, velforberedte og gode til at sætte os ind i skatteyderens situation. SKAT starter altid

en kontrol med at forklare, hvorfor vi kommer, og hvad vi vil kontrollere, og SKAT slutter altid af med

at orientere om, hvad der er kigget på – også når der ikke er fundet nogen fejl. På den måde viser

SKAT respekt for borgernes og virksomhedernes situation.

SKAT har et vedvarende fokus på at sikre kvalitet og retssikkerhed i kontrolarbejdet. I løbet af det se-

neste år har SKAT blandt andet gennemført disse initiativer, som vil påvirke kontrollen i 2015:



Retningslinjer for SKATs samarbejde med andre myndigheder, herunder politiet.

En kontrolmanual for varslet virksomhedskontrol.

Fagspecifikke kontrolmanualer, der beskriver de særlige hensyn på forskellige områder.

Retningslinjer for, hvornår en medarbejder skal involvere sin leder i en kontrolsag.

Et forstærket fokus på de ansattes brug af mail og sprogbrugen i dem.

En gennemgang af håndteringen af personfølsomme oplysninger.

Et clean desk-initiativ om håndteringen af papirer med personfølsomme oplysninger.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ovenstående initiativer er nærmere beskrevet i Status på Redegørelse om kontrolsager, som er over-

sendt til Folketingets Skatteudvalg i april og oktober 2014.

SKAT opgør skattegabet på segmenter

Som udgangspunkt for den målrettede kontrol har SKAT opdelt det samlede skattegab på 22 segmen-

ter. Segmenterne udgør hver i sær kilder til det samlede skattegab. Segmenterne dækker den samlede

ubeskattede økonomi.

For hvert segment undersøger SKAT, hvor meget skattebetalingen afviger fra det beløb, der burde væ-

re betalt. Denne forskel benævnes skattegabet. Med andre ord så kan SKAT ved at opgøre skattegabet

bruge ressourcerne mest hensigtsmæssigt og følge op på effekten.

Arbejdet med at opgøre skattegabet har været i gang i nogle år, og SKAT har nu stort set opgjort skat-

tegabet på seks af de 22 segmenter, herunder for personselvangivelsen. Derudover har SKAT opgjort

dele af skattegabet for andre segmenter, herunder værdipapirer (Tabel 1). Det gør Danmark til et af de

lande i verden, der er længst med at beregne skattegabet.

Tabel 1. Skattegabet¹ i Danmark opdelt på segmenter i mia. kr. ³

Segment

Personselvangivelsen

Tredjepartsdata, fx indberetninger fra arbejdsgivere, banker mv.

Globalisering

Værdipapirer

Biler

Ejendomme

Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Mellemstore og store virksomheder

De største virksomheder

Offentlige virksomheder og institutioner

Fonde og foreninger

Transfer pricing

Sort økonomi – borgere

Sort økonomi – virksomheder

Uregistrerede virksomheder

Afgifts- og toldbevilling og selvforvaltning

Mindre afgiftsvirksomheder

Illegal indførsel

Finansiel told

Samfundsbeskyttende aktiviteter

Straffelovsovertrædelser

I alt

Skattegab

1,03⁴

Under udvikling

1,14² ⁴

0,36² ⁴

0,87

⁴

2,80 ⁴

3,30 ⁴

2,70 ⁴

Under udvikling

6,80

Under udvikling

0,20²

0,05

Under udvikling

[19,3]

¹ Skattegabet er forskellen imellem det beløb, der for et givent indkomstår er angivet/betalt i skat og afgifter og det beløb, der burde være angivet/betalt, såfremt disse

skatteydere havde oplyst/betalt præcis det, de er pligtige til ifølge reglerne. Skattegabet er primært baseret på SKATs compliance-undersøgelser for borgere og virksom-

heder i 2010. Se mere om skattegabet og kilder i afsnittene for de enkelte segmenter.

² Kun delvist opgjort.

³ Indgår i afgrænsningen af skattegabet på finansloven.

Segmentet er blevet genberegnet i forhold til Aktivitetsplan 2014 for at kunne opgøre skattegabet på segmentniveau. Datagrundlaget er det samme.

Skattegabet for segmentet Sort økonomi – borgere er vurderet af SKAT på baggrund af en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Tallet er opdateret

sammenlignet med Aktivitetsplan 2014, men beregningsmetoden er uændret.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKAT arbejder ud fra en strategi for hvert segment

Opdelingen af skattegabet i segmenter gør det muligt at opstille specifikke strategier for, hvordan

SKAT skal målrette kontrollen. Formålet er at få størst mulig effekt af kontrollen og at være til mindst

muligt besvær for de borgere og virksomheder, der ikke laver fejl.

En segmentstrategi stiller skarpt på typiske problemstillinger, definerer målgrupper for kontrollen og

samler vores viden om adfærden hos borgere og virksomheder i relation til de skatteforhold, segmentet

omfatter. Den samlede viden om segmentet stilles op over for mulige metoder og tiltag, så man kan

vælge de mest effektive og planlægge målrettede aktiviteter.

Segmentstrategierne sætter en klar ramme om aktiviteterne ved at tydeliggøre deres formål, forventede

effekt, krav til gennemførsel og ressourceforbrug. Strategierne sikrer desuden en optimal sammenhæng

mellem aktiviteterne i segmentet og sikrer, at de hele tiden bliver prioriteret og tilrettet, så de tilsammen

giver størst mulig effekt – typisk i form af et reduceret skattegab.

SKAT bruger effektive metoder

Den målrettede kontrol består af mange forskellige metoder, som egner sig til at adressere forskellige

problematikker i de forskellige segmenter. SKAT har hele tiden fokus på at tilpasse kontrolaktiviteterne,

så metoderne adresserer de specifikke problemstillinger i hvert enkelt segment så effektivt som muligt.

Udover kontrolbesøg og gennemgang af indkaldt materiale kan tiltagene fx bestå i vejledning, branche-

samarbejde, kampagner eller strukturel respons.

Strukturel respons er varige løsninger, som fx etablering af nye kanaler til indberetning af tredjeparts-

data, forbedringer af digitale løsninger, ideer til ændringer i regelgrundlaget eller effektiviseringer af

SKATs processer, der minimerer risikoen for fejl.

Selve kontrolarbejdet bygger i stigende grad på systematiseret viden, automatiske alarmer og intelligent

udvælgelse af de forhold, SKAT kontrollerer. På den måde øger SKAT træfprocenten og finder flere

fejl med de samme ressourcer. Samtidig undgår SKAT at ulejlige borgere og virksomheder, der ikke har

lavet fejl.

SKATs udsøgninger kan ikke altid ramme plet, men de bliver hele tiden bedre. I 2015 forbedrer SKAT

blandt andet udsøgningen af fejl i borgernes fradrag og i virksomhedernes momsangivelser.

Samarbejde er en vigtig metode i den målrettede kontrol, som blandt andet hjælper os til at blive kloge-

re på virksomhedernes situation og øger deres kendskab til skatte- og afgiftsreglerne. SKAT oplever en

stor samarbejdsvilje hos fx erhvervs- og brancheorganisationer, og i 2015 vil SKAT teste og udvikle nye

samarbejdsmetoder som led i en række af vores aktiviteter.

I de følgende kapitler bliver de typiske problemstillinger og adfærdsmønstre samt kontrolaktiviteterne i

de 22 segmenter gennemgået. Segmenterne er grupperet i fem områder: Borgerområdet, virksomheds-

området, sort økonomi, told og afgifter samt et område, der dækker samfundsbeskyttende aktiviteter og

indsatsen over for økonomisk kriminalitet.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Borgerområdet

Borgernes skat (personskatten) spiller en stor rolle i finansieringen af de fælles samfundsudgifter i

Danmark. I 2015 forventes den at udgøre 490 mia. kr., hvilket svarer til 53 pct. af de samlede skatter og

afgifter.

Danmark er blandt de lande i verden, der har automatiseret og systematiseret borgernes skatteindberet-

ninger mest, og SKAT har ofte besøg fra andre lande, som bruger Danmark som forbillede, når de skal

automatisere deres skattesystemer.

Skattegabet på borgerområdet er faldet i takt med, at borgerne skal selvangive færre og færre oplysnin-

ger, og SKAT får stadig flere indberetninger fra tredjepart fx arbejdsgivere, pengeinstitutter og realkre-

ditinstitutter. I 2013 dannede indberetningerne fra tredjepart grundlag for 95,9 pct. af personskatten

(Figur 2). Den store stigning i andelen af tredjepartsdata fra 2012 til 2013 skyldes, at en del selvstændige

erhvervsdrivende fik deres personlige indkomst indberettet gennem tredjepart i 2013 for første gang.

Figur 2 - Udviklingen i fordelingen af provenu på indberetter

100%

1,4%

1,1%

1,2%

0,3%

3,9%

90%

14,4%

14,2%

80%

95,9%

70%

84,2%

60%

84,5%

84,7%

Ændret af SKAT eller borger

Selvangivet

Tredjepartsdata

50%

2010

2011

2012

2013

Kilde: SKAT – dataudtræk fra systemer

For at fastholde og forbedre regelefterlevelsen på borgerområdet har SKAT fokus på at sikre kvaliteten

af indberetningerne fra tredjepart. Derfor vil SKAT i 2015 blandt andet:



Sætte ekstra ressourcer af til at kontrollere systemer og forretningsgange hos de tredjeparter,

der indberetter direkte i SKATs systemer.

Afdække mulighederne for at få tredjepartsindberetninger på nye områder.

Udnytte tredjepartsindberetninger bedre på selvangivelsesfelter, hvor borgeren i dag selv skal

angive beløbet.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En udfordring for den automatiserede selvangivelse er, at danskerne i stigende grad indgår i forskellige

former for grænseoverskridende økonomiske aktiviteter. SKAT modtager som udgangspunkt ikke tred-

jepartsdata fra tredjeparter i andre lande. Det betyder, at borgere, som har vænnet sig til en høj grad af

automatisering, selv skal indberette deres internationale indkomst. SKAT må derfor sikre god vejled-

ning og effektiv kontrol ved økonomiske aktiviteter på tværs af landegrænser. I 2015 har SKAT blandt

andet fokus på at udnytte aftalerne om udveksling af oplysninger med udlandet bedre og at forstærke

indsatsen mod ulovlig brug af skattely.

En anden udfordring på borgerområdet er handel med værdipapirer, der bliver mere og mere udbredt

blandt almindelige borgere. I 2015 vil SKAT fortsætte et strategisk arbejde på det område blandt andet

ved at udvide samarbejdet med pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Det samarbejde kan bane vejen

for indberetning af data, der vil sikre en korrekt beskatning af nye finansielle produkter.

For at målrette indsatsen på borgerområdet har SKAT valgt at opdele området i følgende segmenter:



Tredjepartsdata

Personselvangivelsen

Globalisering

Værdipapirer

Ejendomme

Biler

Tredjepartsdata

er indberetning til borgernes selvangivelse fra blandt andet arbejdsgivere, offentlige myn-

digheder og penge- og realkreditinstitutter. Segmentet omfatter ca. 187.000 virksomheder med indbe-

retningspligt. I 2013 blev der indberettet i alt ca. 73 mio. transaktioner i eKapital til en værdi af cirka

1.200 mia. kr., og i eIndkomst blev der indberettet for ca. 818 mia. kr. eKapital dækker primært transak-

tioner fra pengeinstitutter om blandt andet renter og værdipapirhandler. eIndkomst dækker arbejdsgive-

res indberetning af primært A-indkomst.

Compliance-undersøgelserne for borgere viser, at reguleringerne i den personlige indkomst er reduceret

kraftigt over tid. Det er sket i takt med, at flere felter på årsopgørelsen dannes på baggrund af indberet-

ninger fra tredjeparter.

Flere felter på selvangivelsen er nu låst, så borgerne ikke selv kan ændre i de fortrykte data, som stam-

mer fra systemerne eIndkomst og eKapital. Fra 2008 til 2010 blev ti felter låst. En sammenligning af

reguleringerne i de ti felter i 2008 (hvor de ikke var låst) og 2010 (hvor de var låst) viser et markant fald

i reguleringerne (Figur 3).

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3. Brutto- og nettoreguleringer på felter, som var låst i 2010, men åbne i 2008¹

800

700

600

Mio. kr.

500

400

300

200

100

Bruttoreguleringer

Nettoreguleringer

712

383

439

247

2008

2010

Kilde: SKATs compliance-undersøgelse for borgere (2008 og 2010)

¹ Reguleringer opgjort brutto er forhøjelser tillagt nedsættelser. Reguleringer opgjort netto er forhøjelser fratrukket nedsættelser. Figuren viser reguleringer på felter,

der var låst i 2010 som følge af tredjepartsdata, men ikke låst i 2008.

Regelefterlevelsen er således højere, når et felt bliver låst. Udover en øget regelefterlevelse på baggrund

af de låste felter har tredjepartsdata den fordel, at kontrollen af borgernes skattebetaling kan koncentre-

res på færre felter.

I takt med at en større og større andel af borgernes årsopgørelse dannes ud fra indberetninger fra tred-

jepart, bliver SKATs indsats mere fokuseret på at kontrollere for eventuelle fejl i data og systemer. Med

samlede indberetninger på ca. 2.000 mia. kr. skal SKAT være på forkant og være opmærksom på, hvor-

dan eventuelle systemfejl kan opstå. Derfor har SKAT valgt at opprioritere området med systemkon-

troller blandt indberettere til eKapital og eIndkomst. Det arbejde fortsættes i 2015.

Tabel 2. Tredjepartsdata

Aktiviteter i 2015

Titel

Udgående indberetningsindsats

på e-Kapitalområdet

Formål

At sikre datakvalitet i indbe-

retningerne til eKapital.

Beskrivelse

Der gennemføres indsatsbesøg hos risikovurderede udvalgte

indberettere med henblik på at efterprøve forretningsgange

mv., der har betydning for datakvaliteten og forebyggelse af

fejl, når der foretages indberetning.

Der gennemføres indsatsbesøg hos risikovurderede udvalgte

indberettere med henblik på at efterprøve forretningsgange

mv., der har betydning for datakvaliteten og forebyggelse af

fejl, når der foretages indberetning.

Start

Slut

01-01-2013

31-12-2015

Pensionsbeskatning

At sikre datakvalitet i indbe-

(pensionsafkastbeskatningsloven

retningen af pensionsafgifter.

og pensionsbeskatningsloven)

01-04-2013

31-12-2015

Fremrykket ligning

Der gennemføres en indsats – herunder gennemførelse af

At sikre datakvaliteten i indbe- relevante besøg – hos arbejdsgivere med henblik på at realise-

retningerne til eIndkomst.

re en højere grad af fremrykket ligning i forhold til almindelige

lønmodtagere.

01-01-2014

30-06-2016

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Personselvangivelsen

omfatter de felter på selvangivelsen, hvor borgerne og selvstændige erhvervsdrivende

selv kan indberette beløb, eller hvor de kan rette beløb indberettet fra tredjepart. Skattegabet for disse

felter er i de seneste compliance-undersøgelser opgjort til samlet 1,03 mia. kr.

Skattegabet omkring personselvangivelsen hidrører primært fra fejl i ligningsmæssige fradrag. Skattega-

bet fra de ligningsmæssige fradrag stammer især fra fejl vedrørende befordringsfradrag (Figur 4).

Figur 4. Skattegab for borgere fordelt på felter i personselvangivelsen i mio. kr.¹

Befordring

Lønindkomst, best.honorar, fri bil mv.

Fradrag pension løbende udbetalinger

Rejseudgifter Max 50°

Øvrige lønmodtager udgifter

Renteudg. anden gæld

Øvrige fradrag i personlig indkomst

Honorarer og vederlag

Renteudgifter til pengeinst.

Øvrige

151

Mio. kr.

100

120

140

160

Kilde: SKATs compliance-undersøgelse for borgere (2010)

¹ Skattegabet på 0,53 mia. kr. stammer fra compliance-undersøgelsen for borgere. Derudover bidrager compliance-undersøgelsen for virksomheder med 0,5 mia. kr. til

skattegabet på personselvangivelsen

I takt med at indberetningerne fra tredjepart udgør en større og større andel af den samlede selvangivel-

se, vænner borgerne sig til, at de ikke skal indberette tal på en stor del af personselvangivelsens felter.

Det har den ulempe, at mange borgere ikke er klar over, at SKAT forventer en aktiv stillingstagen til,

om tallene er korrekte, og at der på nogle felter kan være behov for selvstændige beregninger fra borge-

ren. En kilde til fejl kan fx være borgere, der ikke er klar over, at kørselsfradrag skal reduceres med de

dage, hvor man har hjemmearbejdsdag eller får godtgjort kørsel. Det er et af de områder, hvor SKAT

har en udfordring med at få de korrekte tal fra tredjepart eller at hjælpe borgerne med at indberette

korrekt i fremtiden.

Tabel 3. Personselvangivelsen

Aktiviteter i 2015

Titel

Formål

At rette fejl på selvangivelsen,

udvikle forslag til systemudvik-

ling og lovgivning, der påvirker

positiv skatteadfærd.

Beskrivelse

I stort omfang tages der helt eller delvist uberettigede fradrag på

selvangivelsen. Adfærden dækker både misbrug, manglende for-

ståelse og dokumentationsmangler. Det er påkrævet, at SKAT er

synlig på området og skaber grundlag for udvikling af systemer og

forslag til ny lovgivning.

Start

Slut

01-07-2014

30-06-2016

Personers fradrag på

selvangivelsen

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Intern medarbejderligning

i SKAT

At sikre høj efterrettelighed

blandt SKATs medarbejdere

med hensyn til skattebetaling.

SKAT gennemfører en tilbagevendende indsats i forhold til kontrol-

len af SKATs egne medarbejderes selvangivelser. Formålet med

dette er både at sikre mod konkrete overtrædelser og lige så meget

værne om SKATs troværdighed i omverdenen i almindelighed.

Det er en forudsætning for en forsvarlig og holdbar udvikling på

området, at det ikke åbner op for misbrug af de nye automatikker,

så der kan ske uberettigede udbetalinger af skatter. SKAT gennem-

fører en overvågning af, hvordan ordningerne bruges og misbruges.

Gennem en tilfældig stikprøve analyseres borgernes regelefterle-

velse for indkomståret 2014. På baggrund af denne analyse estime-

res skattegabet.

Der gennemføres en risikovurderet kontrol af de selvangivelser,

hvor skatteyderen selvangiver i modstrid med en indberetning fra

en arbejdsgiver, pengeinstitut eller lignende. Indsatsens resultater

anvendes både til nedbringelse af skattegab og forslag til udvikling

af systemer og nye lovgivning.

Løbende

Systemindsats overvåg-

ningsprojekt, herunder IT-

udsøgninger

At overvåge IT-systemerne så

misbrug forebygges og opklares.

Løbende

Compliance borger

At analysere regelefterlevelsen

og skattegab for borgerområ-

det.

01-08-2015

30-07-2016

Differencer i selvangivel-

sen herunder fremrykket

indsats

At berigtige konkrete differen-

cer mellem selvangivelse og

faktiske registerdata.

01-01-2014

30-06-2016

Globalisering

Den stigende globalisering er en udfordring for skattebasen, idet såvel arbejdskraft, varer og kapital i

højere grad udveksles med omverdenen. Udfordringen ligger i at tilrettelægge en effektiv kontrol og

vejledning til borgerne i lyset af den hastige teknologiske udvikling, der finder sted. Området bliver til

stadighed mere komplekst, hvilket stiller store udfordringer til omstilling og fleksibilitet i den måde,

opgaverne løses på.

For at kunne afdække blandt andet den tendens har SKAT fokus på optimal udnyttelse af eksisterende

internationale udvekslingsaftaler om skatteoplysninger. Det vil sige dobbeltbeskatningsoverenskomster

(DBO), Tax Information Exchange Agreements (TIEA), Foreign Account Tax Compliance Act (FAT-

CA) mv. Samarbejdsaftalerne er afgørende for, at SKAT fortsat kan identificere, om skattepligten i

Danmark er blevet undgået på lovlig vis. Skatteministeriet arbejder til stadighed på at indgå flere ud-

vekslingsaftaler.

FATCA er udsprunget af USA’s ønske om indsigt i amerikanske virksomheders og statsborgeres øko-

nomiske aktiviteter i udlandet. Ordningen indebærer, at alle finansielle institutter skal afgive oplysnin-

ger. I Danmark er der indgået aftale om, at de tredjepartsindberetninger, der modtages fra danske pen-

geinstitutter, kan anvendes til udveksling med USA. Til gengæld har amerikanerne forpligtet sig til at

afgive lignende oplysninger på danske statsborgere og virksomheder i USA.

Primo 2015 vil FATCA-aftalen betyde, at Danmark afleverer de første oplysninger til USA. Ultimo

2015 modtager Danmark tilsvarende oplysninger for danske statsborgere fra USA. SKAT skal være klar

til at anvende oplysningerne i en kontrolmæssig henseende.

Aktiviteterne i forhold til globalisering er målrettet de aktiviteter, som afgør, hvor borgere er skatteplig-

tige. Konkret udmønter det sig blandt andet i projektet om skattely, som blev vedtaget ved finanslovs-

forliget for 2014, og som i 2015 vil sætte ekstra ressourcer ind på at reducere ulovlig anvendelse af skat-

tely.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I skattely-projektet er der en række emner, som skal undersøges nærmere:



Kommanditselskabers brug og misbrug af danske regler.

Salg af skattely-konstruktioner.

Proforma-ledelsens sæde.

Misbrug af lempelsesregler (DBO og Ligningslovens § 33A).

Fonde og Trusts.

Fraflyttere.

Der er brug for at tænke bredt og utraditionelt i bestræbelserne på at løse de udfordringer, der opstår

som følge af globaliseringen. På denne baggrund har SKAT en række aktiviteter på området i 2015.

Tabel 4. Globalisering

Aktiviteter i 2015

Titel

Udenlandske skatteop-

lysninger

Formål

At modtage spontane kontroloplys-

ninger fra udlandet om danskere.

Beskrivelse

Projektet risikovurderer modtagne oplysninger og igangsætter

relevante kontrolskridt.

Projektet skal finde ikke beskattede indtægter og formuer skjult i

udlandet og vise, at der er en opdagelsesrisiko. Herudover skal

projektet efterprøve de eksisterende DBO og de TIEA aftaler,

som SKAT har indgået, i fællesskab med de øvrige nordiske

lande, med skattelylande og skattelylignende lande.

Kompetent myndighed (forbindelseskontor) for kontakt og

samarbejde med udenlandske skattemyndigheder for udveksling

af kontroloplysninger (skat, moms og punktafgifter) og bistand.

SKAT undersøger, om personer, der flytter til eller fra Danmark,

skal betale skat i Danmark. SKAT holder øje med, at skattepligten

til Danmark overholdes, så staten ikke mister provenu i en tid,

hvor stadig flere borgere krydser grænserne for at bo/arbejde.

Der iværksættes en målrettet indsats over for danske skatteyde-

re, der skjuler indtægter og formuer i skattelylande, og dermed

ikke betaler korrekt dansk skat.

Start

Slut

01-01-2014

31-12-2015

Money Transfer

At fastslå om der er tale om skatte-

unddragelse ved pengetransaktioner

til og fra skattely.

01-02-2014

31-05-2017

Internationale samar-

bejdsaftaler med andre

skattemyndigheder

Opfylde internationale aftaler om

samarbejde mellem skattemyndig-

heder.

Løbende

Sikring af mandtal for

personlige skattebetale-

re i Danmark

At opretholde et korrekt mandtal for

personlige skattebetalere.

Løbende

Skattely

At styrke SKATs indsats mod græn-

seoverskridende skatteunddragelse.

01-01-2014

31-12-2017

Værdipapirer

Værdipapirer omfatter skattepotentialet vedrørende alle former for værdipapirer og finansielle kontrakter.

Områdets omfang kan illustreres af disse tal for 2012:



330.000 skatteydere har solgt børsnoterede aktier og/eller investeringsbeviser.

309.500 skatteydere har en beholdning af obligationer.

27.500 skatteydere har en beholdning af strukturerede obligationer.

53.200 skatteydere har en beholdning af andre finansielle produkter.

Segmentet er præget af regler, som er forskellige for de enkelte værdipapirtyper, og som på visse områ-

der er komplekse. Værdipapirer udgør en væsentlig del af det samlede skattegab på borgerområdet, og

dækker 46 pct. af skattegabet i 2010 (Figur 5). Kontroller af beskatning af værdipapirer baseres på om-

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fattende dataanalyser, da der er tale om en stor mængde transaktioner, hvor transaktionerne ofte sker i

de etablerede systemer i finanssektoren.

Figur 5. Skattegab for borgere fordelt på hovedkategorier i pct., 2010

Øvrige

Personlig

indkomst

10%

Fradrag for personlig

indkomst

Ligningsmæssige

fradrag

23%

Aktieindkomst

29%

Fradrag i

kapitalindkomst

Kapitalindkomst -

værdipapirer

17%

Kilde: SKATs compliance-undersøgelse for borgere (2010)

Et tidligere iværksat indsatsprojekt om beskatning af aktier og investeringsbeviser mv. videreføres i

2015. Segmentet er i en udviklingsfase, hvor det er SKATs strategi at sikre en gennemgang af de største

problemområder inden for segmentet. Aktiviteterne skal bidrage til, at der udvikles systematiske maski-

nelle kontroller på området i årene fremover. Dette sker gennem fortsat udvikling af tredjepartsdata,

som de finansielle institutioner sender til SKAT.

Tabel 5. Værdipapirer

Aktiviteter i 2015

Titel

Formål

Beskrivelse

Langt størstedelen af fejlene omkring beskatning af

værdipapirer skyldes manglende kendskab til reglerne

og evne til at anvende disse. Det er et mål, at borgerne

skal anvende værdipapirsystemet, så deres værdipapirer

i fremtiden kan beregnes automatisk, og der kan dannes

en automatisk årsopgørelse.

Start

Slut

Beskatning af værdipapirer

At rette fejl på selvangivelsen,

nye forslag til systemudvikling

og lovgivning for aktier og

finansielle kontrakter.

01-07-2014

30-06-2017

Biler

omfatter borgeres og virksomheders køb og anvendelse af køretøjer og de skatter, moms og afgif-

ter, der er forbundet med det.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKATs compliance-undersøgelser viser, at skattegab for biler blandt andet opstår i forbindelse med

ansattes og ejeres anvendelse af firmabiler. Der er opgjort skatte- og momsgab af køretøjer i complian-

ce-undersøgelsen for virksomheder på henholdsvis 357 mio. kr. og 60 mio. i 2010. Det vedrører pri-

mært manglende beskatning af værdien af fri bil (Figur 6). Fejlene opstår fx, når en firmabil anvendes til

privat kørsel uden, at der sker beskatning. En ansat eller hovedaktionær med firmabil har mulighed for

at undgå beskatning ved at afskære sig fra muligheden for at anvende bilen til privat kørsel. Anvendes

bilen til privat kørsel, skal der betales skat af bilens værdi.

Figur 6. Skattegab for virksomheder på køretøjer i mio. kr., 2010

300

250

200

150

100

Fri bil

Befordringsfradrag og

godtgørelse

Momsgab

277

Kilde: SKATs compliance-undersøgelse for virksomheder (2010)

Skattegabet på fri bil imødegås i en række projekter ud over de nedenstående i segmentet biler. Det

gælder fx projektet ”Hovedaktionærers regelefterlevelse”. Fri bil er også en integreret del af en række

virksomhedskontroller.

Provenumæssigt er registreringsafgifterne af stor væsentlighed. Registreringsafgifter udgjorde knap 15

mia. kr. i 2013. SKAT har i 2015 fortsat aktiviteter, som fokuserer på fastsættelse af den rigtige registre-

ringsafgiftspligtige værdi.

Tabel 6. Biler

Aktiviteter i 2015

Titel

Flytning af avan-

cer

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

01-01-2014

31-12-2015

Målgruppen er bilforhandlere, hvor der kontrolleres for flytning af avan-

At kontrollere bilforhandlere for at

cer, og registreringsafgiften dermed minimeres. Projektet kontrollerer

sikre korrekt registreringsafgift.

også eksportmomsgodtgørelse.

At lave synlig kontrol sammen

med politiet på offentlig vej.

SKAT gennemfører en intensiveret indsats over for biler på danske og

udenlandske nummerplader, så køretøjet er afgiftsberigtiget korrekt.

Synlig kontrol

01-01-2014

31-12-2015

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Leasing af biler

At kontrollere leasing af biler, så

afgiftsgrundlaget og beskatnings-

grundlaget er korrekt.

SKAT gennemfører en intensiveret indsats over for biler på danske num-

merplader, hvorvidt køretøjerne er afgiftsberigtiget efter leasingreglerne,

og der dermed sikres en korrekt beskatning af fri firmabil.

01-04-2014

31-12-2015

Ejendomme

vedrører beskatningen af alle former for fast ejendom og omfatter blandt andet private be-

boelsesejendomme, professionelle udlejningsejendomme, erhvervsejendomme, landbrugsejendomme,

ubebyggede grunde og sommerhuse. Segmentet inkluderer også ejendomme i udlandet ejet af fuldt

skattepligtige danskere, men ikke ejendomme i Danmark ejet af udlændinge. Det vedrører ikke grundla-

get for ejendomsværdiskatten.

Skattegabet på ejendomme er foreløbigt estimeret til 870 mio. kr. i 2010. Skattegabet hidrører blandt

andet fra fejl i forbindelse med ejendomsavance ved ejendomssalg, der via compliance-undersøgelsen

for virksomheder er opgjort til 161 mio. kr. (Figur 7).

Figur 7. Skattegab for segmentet Ejendomme i mio. kr., 2010

Ejendomsavance

Fejl i virksomhedsskatteloven

110

100

272

100

150

Mio. kr.

Kilde: SKATs compliance-undersøgelse for virksomheder og for borgere (2010)

161

Fejltype

Momsgab

Fikseret leje

Lejeindtægt hus/sommerhus

Fradrag for forbedring contra vedligehold

Øvrige¹

200

250

300

¹ Dækker bl.a. fejl i forbindelse med benyttelse både privat og erhvervsmæssigt, fejlagtig afskrivning af installation. Øvrige dækker også fejl på felter, hvor der er mindre

end 15 observationer, hvorfor usikkerheden er for stor til at kunne opgøres som selvstændig fejltype.

Mange udlejningsejendomme i personligt regi beskattes efter reglerne i virksomhedsskatteloven på

grund af de særligt gunstige regler for fradrag for renteudgifter. Skattegabet heraf er opgjort til 110 mio.

kr. i 2010. Reglerne i virksomhedsskatteloven er komplicerede, og da mange ejere af mindre udlejnings-

ejendomme – herunder forældrekøbsejendomme – selv udfærdiger regnskabet, ses der ofte fortolk-

ningsproblemer i disse regnskaber i forhold til virksomhedsskatteloven. For at gøre det nemmere for en

del af de mindste erhvervsdrivende har Folketinget vedtaget S15-ordningen, som er en udvidet årsop-

gørelsesordning til erhvervsdrivende, som har begrænset erhvervsaktivitet. Ordningen betyder, at den

erhvervsdrivende modtager en årsopgørelse på samme måde som lønmodtagere.

Provenumæssigt er ejendomsværdiskatten af størst væsentlighed. Provenuet af ejendomsværdiskatten

udgjorde 13 mia. kr. i 2012 svarende til knap 4 pct. af den samlede slutskat. SKATs vurdering af den

skattepligtige ejendomsværdi er dog ikke en del af segmentet, og skattegabet forbundet med ejendoms-

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

værdiskatten er derfor ikke så stort. Skattegabet forbundet med ejendomsværdiskatten er opgjort til 14

mio. kr. i 2010.

Tabel 7. Ejendomme

Aktiviteter i 2015

Titel

Ejendomsværdiskat (EVS)

Formål

At korrigere fejl omkring ejendomsværdi-

skatten.

Beskrivelse

Belyse og rette forskellige fejltyper i forbindelse

med hel eller delvis fritagelse for at betale ejen-

domsværdiskat.

Start

Slut

01-01-2014

31-12-2016

Salg af ejendomme og S15

(udvidet årsopgørelsesord-

ning)

Der gennemføres en analyse af borgernes anven-

delse af den nye S15 selvangivelse, herunder om

ordningen misbruges. Der fokuseres særligt på

At analysere anvendelsen af ny selvangivel-

ejendomsområdet. Det nye selvangivelsesprincip

sesordning hos små erhvervsdrivende.

indebærer, at der for små erhvervsdrivende auto-

matisk fortrykkes et overskud af virksomheden på

årsopgørelsen.

01-01-2014

31-12-2016

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Virksomheder

SKATs compliance-undersøgelser for virksomheder bidrager med indgående viden om skattegabet,

regelefterlevelsen og fejltyperne på en betydelig del af virksomhedsområdet. Den viden bruger SKAT til

at målrette kontrollen, så den svarer til de specifikke problemstillinger hos forskellige typer af virksom-

heder og griber mindst muligt ind i virksomhedernes hverdag.

Virksomheder med få eller ingen ansatte tegner sig for over halvdelen af det samlede skattegab blandt

virksomheder med under 250 ansatte (figur 8). Det store skattegab er ikke udtryk for en højere fejlpro-

cent hos de helt små virksomheder men for det store antal af virksomheder uden ansatte i Danmark.

En af årsagerne til skattegabet blandt disse virksomheder kan være, at de ofte mangler skatte- og regn-

skabsmæssige kompetencer.

De mellemstore og store virksomheder har oftere etableret administrative regnskabsrutiner og en vis

grad af intern kontrol. De har også i højere grad adgang til skattemæssige kompetencer. Fejlprocenten

stiger dog med virksomhedens størrelse. Det kan være udtryk for, at disse virksomheder også står over

for flere forskellige og mere komplekse regelsæt.

De største virksomheder, som også omfatter Danmarks største og mest komplekse koncerner, har ty-

pisk et godt kendskab til reglerne. De bruger ofte de dygtigste rådgivere på området og har i vidt om-

fang egne skatteafdelinger. De har typisk mange transaktioner, og de enkelte transaktioner kan omfatte

meget store beløb.

Virksomheder med mere end 250 ansatte, offentlige virksomheder og institutioner samt fonde og for-

eninger indgår ikke i SKATs compliance-undersøgelser. I 2015 gennemfører SKAT særskilte analyse-

projekter, som frem mod udgangen af 2016 skal opgøre skattegabet og bidrage med ny viden om ud-

fordringerne på disse områder.

Figur 8. Skattegab for virksomheder i mia. kr., 2010

0,9

0 ansatte

2,1

1-12 ansatte

5,3

13 -250 ansatte

Kilde: SKATs compliance-undersøgelse for virksomheder, 2010

Forholdene mellem ejeren og virksomheden er en generel udfordring på virksomhedsområdet. For

personlige virksomheder handler det om private udgifter, der fratrækkes i virksomhedens regnskab. På

selskabsområdet handler det om hovedaktionærens private udgifter, der afholdes af selskabet. Endvide-

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re er det hovedaktionærens aflønningsforhold, personalegoder samt økonomiske dispositioner med

selskabet, der giver anledning til mange fejl. De problematikker har SKAT fokus på i den målrettede

kontrol på virksomhedsområdet.

SKAT bruger i vidt omfang samarbejde og dialog med erhvervs- og brancheorganisationer til at få ny

viden om problemstillingerne og finde de mest effektive metoder i den målrettede kontrol. Ved at sam-

arbejde om konkrete kontrolaktiviteter forsøger SKAT at imødegå utilsigtede udfordringer, virksomhe-

derne kan opleve i deres møde med SKAT, så kontrollen griber mindst muligt ind i virksomhedernes

hverdag.

I løbet af de seneste år har SKAT arbejdet med konceptet Tax Governance. Det går ud på, at nogle af

de største koncerner i Danmark indgår i et formaliseret og udvidet samarbejde med SKAT med henblik

på at opbygge effektive egenkontrolsystemer i virksomhederne og sikre virksomhederne hurtig afklaring

af skatte- og afgiftsforhold. Det arbejde vil SKAT forsat have fokus på i 2015.

For at målrette kontrollen, har SKAT opdelt virksomhedsområdet i syv segmenter:



Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Mellemstore og store virksomheder

Offentlige virksomheder og institutioner

Fonde og foreninger

De største virksomheder

Transfer pricing.

Mikrovirksomheder

er virksomheder uden ansatte med en omsætning på op til 500.000 kr. Endvidere ind-

går alle nye virksomheder i deres to første indkomstår.

Segmentet omfatter godt 360.000 virksomheder:



200.000 virksomheder, som har været registreret i mere end to indkomstår.

90.000 nyregistrerede virksomheder, som har været registreret i op til to indkomstår.

70.000 virksomheder uden cvr-nr. Virksomhederne er særegne, da de ikke er registreret for

moms eller lønsumsafgift, men virksomhedens ejer selvangiver et resultat af virksomheden.

For personligt drevne virksomheder dækker segmentet kun virksomhedsdelen af indehaverens aktivite-

ter. Den private del af indkomster og fradrag i selvangivelsen dækkes af segmentet Personselvangivel-

sen.

Fejlprocenten ligger samlet for segmentet på 45 pct. For virksomheder, som har været registreret i mere

end to indkomstår, er fejlprocenten 49 pct., mens den for nyregistrerede virksomheder er 54 pct. Ende-

lig har virksomheder uden CVR-nummer. en fejlprocent på 38 pct.

Figur 9 viser brancher med henholdsvis de højeste fejlprocenter og de største bidrag til det samlede

skatte- og momsgab for mikrovirksomheder. Som det fremgår af figuren, er det ikke nødvendigvis

brancherne med de højeste fejlprocenter, der bidrager mest til skattegabet.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 9. Brancher med højeste fejlprocent og største bidrag til segmentets skatte- og momsgab i pct., 2010

Hotel og restauranter

Undervisning

65%

62%

60%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

73%

Branche

Information og kommunikation

Transport

Kultur og fritid

Rejsebureauer, rengøring og anden service

80%

Fejlprocent uden moms

Handel

Landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofudv.

Rejsebureauer, rengøring og anden service

Industri

10%

15%

Branche

Hotel og restauranter

Vidensservice

15%

20%

Andel af skatte- og momsgab

Kilde: SKATs compliance-undersøgelse for virksomheder, 2010

Skattegabets fordeling på et meget stort antal forskelligartede virksomheder er en barriere i forhold til at

gennemføre en omkostningseffektiv indsats, og det er vanskeligt at skabe en bred oplevelse af, at der er

risiko forbundet med ikke at betale sin skat. Der arbejdes derfor på at udvikle indsatsmetoder, der med

færre ressourcer samlet kan påvirke adfærden i flere virksomheder.

Det er en stor udfordring i forhold til regelefterlevelsen i mikrovirksomhederne, at de generelt har sva-

ge regnskabsmæssige rutiner og et begrænset kendskab til love og regler på området. Mange af virk-

somhederne benytter ikke professionel bistand i forbindelse med bogføring og øvrige regnskabsmæssi-

ge opgaver. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at 30 pct. af skattegabet og 17 pct. af momsgabet

skyldes skønsmæssige ansættelser på grund af manglende angivelser fra virksomhederne.

Fra indkomståret 2013 er en stor del af virksomhederne uden CVR-nummer omfattet af den nye S15-

selvangivelsesordning (den udvidede årsopgørelsesordning for mindre erhvervsdrivende). Det betyder,

at de mindre erhvervsdrivende modtager en årsopgørelse på samme måde som almindelige lønmodta-

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gere. SKAT forventer, at det vil mindske antallet af skønsmæssige skatteansættelser ved manglende

selvangivelse (taksationer) og dermed også reducere skattegabet som følge af manglende selvangivelse.

Der registreres hvert år et betydeligt antal nye virksomheder. I 2014 vurderes der brutto at være nyregi-

streret 51.000 virksomheder (ekskl. offentlige virksomheder, fonde og foreninger samt sambeskattede

virksomheder). Det er vigtigt, at de nye virksomheder fra start får indarbejdet gode regnskabsmæssige

rutiner, og derfor er vejledning over for de nyregistrerede virksomheder et vigtigt element.

SKAT viderefører i 2015 et projekt, der gennem vejledning og kontrol skal sikre en større regelefterle-

velse blandt nye virksomheder. Endvidere videreføres et projekt, der målrettet skal arbejde med regelef-

terlevelsen hos de mindste virksomheder med en omsætning under 300.000 kr.

De virksomheder, hvor indehaveren år efter år fratrækker et underskud i selvangivelsen, udgør en særlig

udfordring i segmentet. SKAT viderefører i 2015 et projekt, som sætter fokus på afvejningen af, om

den enkelte virksomhed har rentabel drift for øje, eller om der i højere grad er tale om hobbyvirksom-

hed, som ikke giver indehaveren mulighed for fradrag.

Tabel 8. Mikrovirksomheder

Aktiviteter i 2015

Titel

Formål

Beskrivelse

Ved at analysere virksomheder, der gentagne år har haft under-

skud, udtages en gruppe, som har en række fælles karakteristika

til nærmere kontrol. I denne kontrol vurderes, om virksomheder-

ne overholder en række rentabilitetskrav, eller om de har mere

karakter af hobbyvirksomhed.

Gennem vejledning og kontrolbesøg i udvalgte nystartede virk-

somheder gøres de nystartede virksomheder bekendt med gæl-

dende skattelove og –regler, samt hvilke rutiner og systemer som

de bør tilrettelægge for at kunne følge reglerne.

Start

Slut

At imødegå uberettigede

fradrag for underskud af

Uberettiget fradrag

virksomhed, som ikke har

for underskud

rentabel drift for øje (hob-

by).

01-01-2014

31-12-2015

Nyregistrerede

virksomheder

At sikre at nye virksomhe-

der opnår større regelef-

terlevelse.

01-07-2014

31-12-2016

Indsats overfor

virksomheder, som

ikke har pligt til at

angive regnskabs-

tal

At højne regelefterlevelsen

og undgå fejl hos virksom-

heder med en omsætning

under 300.000 kr.

Indsatsen vil bestå af vejledning og kontrol blandt de meget små

virksomheder, som ikke har pligt til at angive regnskabstal. Årsa-

gerne til fejl analyseres, og vejledningen tilrettes efter disse fejl og

årsagen til, at de opstår.

01-04-2014

31-12-2016

Solcelleanlæg

At undersøge om skatte-

og afgiftsreglerne er for-

stået og overholdes i for-

bindelse med etablering af

solcelleanlæg.

Via vejledning og kontrol analyseres, beskrives og afdækkes risici

med solcelleanlæggene.

01-04-2014

31-03-2015

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Små virksomheder

er virksomheder med en omsætning på mellem 500.000 kr. og 14 mio. kr. eller med

lønafregning op til 4 mio. kr.

Segmentet omfatter ca. 150.000 virksomheder. For at målrette indsatsen arbejdes der på at underopdele

virksomhederne efter fælles karakteristika.

Det er en stor udfordring i forhold til regelefterlevelsen, at de små virksomheder kun råder over be-

grænsede ressourcer. Virksomhedernes administrative processer er ofte uformaliserede eller varetages

helt eller delvist af virksomhedens indehaver.

SKATs compliance-undersøgelser for virksomheder har vist, at skattegabet samlet set er størst for virk-

somheder uden ansatte. Erfaringsmæssigt gør virksomheder med flere ansatte oftere brug af professio-

nel hjælp til bogføringsopgaven og har større kvalitet i regnskabsgrundlaget, men fejlprocenten er høje-

re.

Figur 10 viser skatte- og momsgabet for små virksomheder.

Figur 10. Skattegabet for små virksomheder i mia. kr., 2010

2,5

1,5

0,5

Skattegab

Momsgab

Mia. kr.

2,1

1,2

Kilde: SKATs compliance-undersøgelse for virksomheder, 2010

For selskaberne i segmentet skyldes langt de fleste fejl hovedaktionærens økonomiske dispositioner

med selskabet, aflønningsforhold, personalegoder mv., herunder hovedaktionærens private udgifter, der

afholdes af selskabet. Tilsvarende er private udgifter, der fratrækkes i virksomhedens regnskab, en væ-

sentlig fejlkilde hos de erhvervsdrivende personer i segmentet.

Fejl vedrørende moms tegner sig for 40 pct. af det samlede skatte- og momsgab for små virksomheder,

og som det fremgår af figur 11, tegner små virksomheder sig for en stor andel af det samlede momsgab

(1,2 mia. kr. af i alt 2,5 mia. kr.).

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 11. Skatte- og momsgabet for virksomheder fordelt på virksomhedssegmenter (ekskl. de største) i pct., 2010

100%

90%

80%

70%

2,0

0,7

Procent

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Skattegab

Momsgab

2,2

0,6

2,1

1,2

mellemstor/store

små

mikro

Kilde: SKATs compliance-undersøgelse for virksomheder, 2010

SKAT vil i 2015 fortsat have fokus på samarbejde og dialog med erhvervs- og brancheorganisationer

om virksomhedernes regelefterlevelse. Samtidig lægges der vægt på at skabe en synlig og effektiv kon-

trolindsats, der bygger på hurtige og meget målrettede kontroller.

Som følge af det store antal virksomheder i segmentet arbejdes der løbende på at udvikle indsatsmeto-

der, der med færre ressourcer kan påvirke adfærden i flere virksomheder. SKAT arbejder løbende på at

udvikle nye it-udsøgningsmuligheder, som kan øge træfsikkerheden i kontrolindsatsen.

Der vil fortsat blive sat målrettet ind på de områder, hvor compliance-undersøgelsen for 2010 har vist,

at regelefterlevelsen er lav, og der vil blive anvendt en del ressourcer på den kommende complianceun-

dersøgelse for 2014, som skal sikre SKAT ny viden om udviklingen i skattegab og adfærd blandt landets

virksomheder.

Negative angivelser af moms eller lønsumsafgift indgår uanset virksomhedens størrelse i segmentet.

Der arbejdes på at etablere elektroniske datamodeller, som effektivt kan udsøge kontrolrelevante virk-

somheder. SKAT forventer, at modellerne sættes i drift i starten af 2015.

Der gælder inden for EU regler om indbyrdes udveksling af oplysninger med henblik på korrekt

momsansættelse. Opgaven med at behandle og besvare bistandsanmodninger fra EU-landene løses

ligeledes i tilknytning til segmentet små virksomheder.

Endelig løses en opgave omkring overvågning af anpartsvirksomheder. Der et tale om virksomheder

med højst ti deltagere, hvor investorerne ikke i væsentligt omfang deltager aktivt i driften. Der er ca.

2.100 igangværende anpartsprojekter, og overvågningen skal sikre, at gældende lovgivning bliver fulgt i

eksisterende og nye projekter.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 9. Små virksomheder

Aktiviteter i 2015

Titel

Formål

Beskrivelse

Negative momsangivelser analyseres for svigsmønstre,

hvor der systematisk angives ukorrekte momstal.

Gennem analyse af resultaterne fra SKATs compliance-

undersøgelse for virksomheder udvælges brancher

eller områder, hvor regelefterlevelsen og efterrette-

ligheden er lav. Der gennemføres herefter vejledning

og kontrol i de udvalgte brancher.

Projektet modtager og risikovurderer oplysninger, som

opstår ad hoc og fra afgjorte sager. Der laves kontrol

ud fra risikovurderingen.

Ved at kombinere oplysninger fra SKATs forskellige

systemer udsøges angivelser og virksomheder med

indikationer for fejl.

Projektet gennemfører hurtige og meget målrettede

kontroller i små virksomheder. Gerne inden for ud-

valgte brancher. Samtidigt samarbejdes der med bran-

cheorganisationer og revisororganisationer.

Start

Slut

01-01-2014

30-03-2016

At imødegå organiseret svig

Organiseret svig med negativ

med udbetaling af negativ

moms

moms.

Opfølgning på analyse af

efterretteligheden

At forbedre regelefterlevel-

sen i udvalgte brancher.

At risikovurdere og behandle

pludseligt opståede oplys-

ninger om skatte-, moms- og

afgiftsmæssige forhold.

At afdække nye udsøgnings-

muligheder til brug for kon-

trolarbejdet.

At påvirke små virksomhe-

ders regelefterlevelse gen-

nem synlig indsats.

01-04-2014

31-07-2016

Interne kontroloplysninger

og opfølgning på sager

01-01-2014

31-12-2015

IT-udsøgte momskontroller

01-01-2014

31-12-2017

Synlighed i små virksomhe-

der

01-04-2014

31-12-2015

Udbetalingskontrol

At sikre at negative momsan-

Hver dag vurderes de modtagne negative momsangi-

givelser udbetales på et

velser. Efter vurdering udvælges angivelser til kontrol.

korrekt grundlag.

At sikre at negative momstil-

svar udbetales på et korrekt

grundlag.

At afdække rigtigheden af de

forespørgsler, som SKAT

modtager fra udlandet.

Løbende

Udbetalingskontrol i uden-

landske virksomheder uden

herboende repræsentant

Hver dag vurderes de modtagne negative momsangi-

velser. Efter vurdering udvælges angivelser til kontrol.

Løbende

Moms - verifikationsanmod-

ninger fra udlandet

Gennem kontrol af regnskabsmateriale hos de danske

virksomheder verificeres anmodningerne fra udlandet.

Løbende

Personer, der er erklæret

konkurs

Der sikres, at skattepligtig indkomst og konkursind-

At sikre at den skattepligtige

komst adskilles, samt at underskud fra tidligere år ikke

indkomst i konkursåret opgø-

fremføres til modregning i konkursåret og fremtidige

res korrekt.

indkomstår i strid med reglerne herfor.

At analysere virksomheder-

nes regelefterlevelse.

Gennem en tilfældig stikprøve analyseres regelefterle-

velsen hos virksomhederne for indkomståret 2014.

Løbende

Compliance virksomheder

(indkomståret 2014)

01-08-2015

01-08-2016

Gennem vejledning og kontrol sættes der fokus på

problemstillinger i forhold til anvendelsen af virksom-

At kontrollere anvendelsen af

Virksomhedsskatteordningen

hedsskatteordningen. Blandt andet mellemregnings-

virksomhedsskatteordningen.

konti, hævekonti og problemer ved ophør af virksom-

hed.

Anpartsvirksomheder og

investorer heri

At opgøre kommanditisters

og interessenters skatte-

mæssige resultat.

Kontrol og vejledningsindsats over for administrato-

rerne af mindre anpartsvirksomheder med henblik på

at undgå fejl i følgende år.

01-07-2015

31-12-2016

Løbende

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mellemstore og store virksomheder

er virksomheder med en omsætning på mellem 14 mio. kr. og 500 mio.

kr. eller med en samlet årlig lønsum over 4 mio. kr.

Segmentet dækker endvidere alle sambeskattede selskaber med en omsætning for det enkelte selskab på

op til 500 mio. kr. Sambeskatning forekommer mellem koncernforbundne selskaber, hvor et selskab

har bestemmende indflydelse i et andet selskab. Sambeskattede selskaber er en særlig udfordring, da de

skattemæssige forhold kan være meget komplekse. 68 pct. af segmentets selskaber er sambeskattede.

Der indgår ca. 160.000 virksomheder i segmentet. Det svarer til 27 pct. af alle virksomheder i Danmark,

og de bidrog i 2012 med 41 pct. af danske virksomheders samlede afregning af skatter og afgifter (inkl.

A-skat for de ansatte). Segmentets virksomheder beskæftiger ca. 600.000 personer, men ca. 60 pct. af

virksomhederne har ingen ansatte. Det skyldes et stort antal holdingselskaber i segmentet, hvoraf man-

ge er sambeskattede. Som det fremgår af figur 12 har SKAT for 2010 opgjort skattegabet for mellem-

store og store virksomheder til 2,0 mia. kr. og momsgabet til 0,7 mia. kr.

Figur 12. Skatte- og momsgab for mellemstore og store virksomheder i mia. kr., 2010

2,5

2,0

Mia. kr.

1,5

1,0

2,0

0,5

0,7

0,0

Skattegab

Kilde: SKATs compliance-undersøgelse for virksomheder, 2010

Momsgab

SKATs compliance-undersøgelser viser, at hovedaktionærens økonomiske dispositioner med selskabet,

aflønningsforhold, personalegoder mv. er en stor udfordring. Der vil i 2015 forsat være fokus på pro-

blemstillinger mellem selskaber og deres hovedaktionærer. Indsatsen vil omfatte både hovedaktionæ-

rernes generelle regelefterlevelse samt specifikke forhold ved tvangsopløsning af selskaber.

Indsatsen over for virksomheder med forbehold eller supplerende oplysninger i revisionspåtegningen

vil fortsætte i 2015. Hovedparten af de mellemstore og store virksomheder aflægger regnskab efter

årsregnskabsloven og benytter en godkendt revisor. For indkomståret 2013 er der i ca. 35.000

selskabsselvangivelser med markering for revisorforbehold eller supplerende oplysninger. Heraf er ca.

3.500 markeret med forbehold vedrørende overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen.

SKATs compliance-undersøgelser viser en tendens til flere fejl, jo større virksomhederne er målt på

omsætning og antal ansatte. Det skyldes en øget grad af kompleksitet i større virksomheder. I 2015 vil

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et nyt projekt sætte fokus på ca. 9.000 mellemstore og store virksomheder, der målt på omsætning, løn-

sum og antal registreringsforhold har en særlig høj grad af kompleksitet. Disse virksomheder repræsen-

terer 43 pct. af den samlede omsætning og 32 pct. af det samlede antal ansatte i segmentet. Indsatsen vil

blive gennemført som intelligente kontroller med maksimal anvendelse af IT-redskaber.

Den interne facilitering og støtte omkring anvendelsen af IT-værktøjer og IT-revision, samt deltagelse i

internationale arbejdsopgaver, er forankret i segmentet mellemstore og store virksomheder.

Tabel 10. Mellemstore og store virksomheder

Aktiviteter i 2015

Titel

Formål

At sikre overholdelse af

gældende regler i forhold

til, hvilke udgifter der kan

opnås skattekredit for.

Beskrivelse

Start

Slut

Negativ selskabsskat

Kontrol af indsendte anmodninger om skattekredit samt efter-

følgende vejledning.

01-04-2014

31-03-2015

Tvangsopløsning af

selskaber

At der sker korrekt be-

skatning af aktiver og

Fokus på korrekt beskatning hos hovedaktionæren af udbytter,

goder i selskaber, der

lån/mellemregninger, frie goder, hæftelse for afgifter, nulstil-

tvangsopløses af Erhvervs- ling af A-skat mv.

styrelsen.

At der er lige konkurren-

cevilkår mellem danske og

udenlandske webshops i

forhold til gældende lov-

givning.

Fokus på reglerne vedrørende fast driftssted, EU-fjernsalg,

elektroniske ydelser herunder One Stop Moms. Deltagelse i et

EU indsatsprojekt vedrørende reklameindtægter på internetsi-

der og generel indsats imod internetvirksomheder.

01-01-2014

31-12-2015

Internethandel

01-01-2014

31-12-2015

Omstrukturering

Fokus på den skattemæssige - og eventuel momsmæssige -

behandling af, at transaktionerne sker korrekt i forbindelse

At selskaberne selvangiver

med skattefrie omstruktureringer, opgørelser af avancer og

korrekt i forbindelse med

opgørelse af fremførselsberettigede underskud (DIAS), be-

omstruktureringer.

handling af advokat- og revisorudgifter samt ny lovgivning pr.

1. juli 2012

At risikovurdere og be-

handle pludseligt opståe- Projektet modtager og risikovurderer oplysninger, som opstår

de oplysninger om skatte-, ad hoc og fra afgjorte sager. Der laves kontrol ud fra risikovur-

moms- og afgiftsmæssige deringen.

forhold.

01-04-2014

31-03-2016

Interne kontroloplys-

ninger

01-01-2014

31-12-2016

Professionelle Idræts-

klubber

At de professionelle

idrætsklubber indberetter

og afregner korrekt til

eIndkomst.

Vejledning og kontrol af de enkelte klubber vedrørende lønud-

betalinger, skattefrie godtgørelser, transferindtægter og udgif-

ter generelt. Endvidere tages kontakt til de respektive organi-

sationer med henblik på at udbrede kendskabet til reglerne.

01-04-2014

30-06-2015

Revisorforbehold

SKAT vil kontrollere omkring 3.500 sager, hvor revisorer har

At skatte- og afgiftsansæt-

taget forbehold eller afgivet supplerende oplysninger om

telser sker korrekt i tilfæl-

overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen. En del af projek-

de af revisorforbehold i

tets fokus vil også være regnskaber, hvor revisorer har noteret

regnskabet.

ulovlige aktionærlån.

Løbende

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedaktionærers

regelefterlevelse

At opnå, at flere hovedak-

tionærer og deres selska-

ber angiver korrekt første

gang og betaler til tiden.

At analysere momspro-

blematikker i udvalgte

brancher qua blandt andet

udbetalingskontrollen og

Compliance-analysen.

Indsatsen rettes mod hovedaktionærer og deres selskaber, så

der sker korrekt beskatning af frie goder (fx bil, bolig og som-

merhuse), udbytte, løn mm.

01-01-2015

31-12-2017

Momsanalyse - Speci-

fikke områder

Analysen vil primært omhandle ny lovgivning og komplekse

forhold på følgende delområder:

Aktiviteter indenfor køb og salg af fast ejendom, rejsebureau-

virksomheder, ydelseskøb fra andre EU-lande indenfor moms-

frie virksomheder (hospitaler, regioner, tandlæger).

Der fokuseres på fejl ved konverteringen af selskabernes års-

rapporter til skatteregnskab og selvangivelse – fx gældseftergi-

velser, tilbageførte ikke skattepligtige indtægter, forkert god-

skrivning af udbytteskat, driftsomkostninger og manglende

skattepligtige indtægter.

01-01-2015

01-04-2016

At afdække risikoen og

rette fejl, når selskaberne

Konverteringskonflikter årligt konverterer årsrap-

porter til skatteregnskab

og selvangivelsen.

01-01-2015

31-12-2017

Selskaber over 100

mio. kr. i omsætning –

højkompleksitet

At gennemføre kontrol i

udvalgte virksomheder,

som har en omsætning på

over 100 mio. kr.

Fokus på de ca. 9.000 selskaber med høj kompleksitet (målt på

omsætning, lønsum og antal registreringsforhold). Kontrollen

vil have særlig fokus på de fem største fejltyper, som tidligere

analyser af målgruppen har afdækket.

01-01-2015

31-12-2017

Analyse – atypiske

virksomheder

At undersøge og kvantifi-

cere risici i forbindelse

med atypiske virksomhe-

der.

Gennem en kontrolindsats undersøges og kvantificeres risici i

forbindelse med ca. 1.875 atypiske virksomheder, der er ken-

detegnet ved en høj nettoomsætning, men ingen ansatte til at

frembringe denne nettoomsætning.

01-04-2015

30-06-2016

Offentlige virksomheder og institutioner

Segmentet

Offentlige virksomheder og institutioner

omfatter ca. 7.900 offentlige virksomheder og myndighe-

der. Segmentet dækker endvidere større offentlige anlægsarbejder mv.

Hovedparten af de offentlige virksomheder er ikke skattepligtige, men visse dele af deres virksomhed er

ofte omfattet af moms- og lønsumsafgiftsloven. Virksomhederne er endvidere store arbejdsgivere og

bidrager derved med mange lønmodtageroplysninger til SKATs systemer.

Generelt har virksomhederne etableret velfungerende administrative regnskabsrutiner med tilknyttet

økonomifunktion, interne kontroller og revision.

Ud over de løbende offentlige investeringer og anlægsarbejder udbydes der i perioden 2012 -2020 store

offentlige anlægsarbejder i størrelsesordenen 200 mia. kr. (Figur 13). Kendetegnende for disse projekter

er, at det er længerevarende arbejder, som ofte er opdelt i etaper.

De forskellige anlægsarbejder bliver udført af et stort antal forskellige virksomheder og beskæftiger et

betydeligt antal personer – både indenlandske og udenlandske. De udenlandske virksomheder og med-

arbejdere udgør en udfordring i forhold til fastlæggelse af skatteforhold, hjemsted mv.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 13. Fordelingen af de største offentlige anlægsarbejder i perioden 2013-2020 i mia. kr.

Fængsler m.v.

4,5

BaneDanmark

32,7

Sygehuse

48,7

Metro city/Ring 3

26,1

Transport

29,7

Fehmern

landanlæg

19,5

Fehmernbro

37,9

Kilde: SKAT Indsats – Egen tilvirkning på basis af finansloven og hjemmesider.

SKATs indsats i forhold til de offentlige virksomheder og institutioner omfatter primært arbejdsgiver-

kontrol og momskontrol. Der blev i 2014 igangsat en analyse af segmentet med henblik på afdækning

af skatte- og momsgabet, fejlkilder og eventuelle øvrige udfordringer i segmentet. Denne analyse fort-

sætter i 2015.

SKAT prioriterer indsatsen i forhold til de store offentlige anlægsarbejder blandt andet med henblik på

at sikre korrekt registrering af udenlandske virksomheder og udenlandske medarbejdere. Indsatsen om-

fatter dialog med bygherrer, entreprenører samt kontrol på byggepladserne.

En igangværende analyse af udvalgte kommuners udbetaling af skattepligtige ydelser til selvstændige

erhvervsdrivende videreføres i 2015. Analysen skal blandt andet fastslå, om skattepligtige ydelser fra

kommunerne til de erhvervsdrivende bliver indberettet og selvangivet korrekt.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 11. Offentlige virksomheder og institutioner

Aktiviteter i 2015

Titel

Større offentlige

anlægsarbejder i

Danmark

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

01-04-2014

31-12-2021

At der ved større offentlige

anlægsarbejder sker kor-

Indsats- og analyseprojekt med fokus på de kommende års store

rekt registrering og afreg- offentlige bygge- og anlægsaktiviteter.

ning af skatter og afgifter.

At kortlægge porteføljen af

Offentlige virk-

Gennem kontrol og servicebesøg tilrettelægges arbejdsgiverkon-

offentlige virksomheder og

somheders regelef-

trol til afdækning af korrekt afregning af A-skat, B-skat, personale-

institutioner og fastlægge

terlevelse

goder, skattefri godtgørelser, moms, afgifter og lønsumsafgift.

skattegabet.

Udbetalinger af

skattepligtige

ydelser fra kom-

munen til

erhvervsdrivende

At undersøge om skatte-

pligtige ydelser fra kom-

munen til erhvervsdriven-

de bliver indberettet kor-

rekt.

Fokus på om der sker korrekt indberetning fra kommunen til SKAT

vedrørende udbetalinger til selvstændige erhvervsdrivende samt

eventuelt at undersøge muligheden for automatisk indberet-

ningspligt på området.

01-04-2014

01-10-2015

01-01-2014

30-04-2015

Fonde og foreninger

omfatter ca. 100.000 selvstændige økonomiske og juridiske enheder. Ca. 48.700 af

dem er erhvervsaktive og opgør deres skattepligtige indkomst efter specielle regler i selskabsskatte- og

fondsbeskatningsloven.

Fonde og foreninger omfatter alt fra små idrætsforeninger og grundejerforeninger til store andelsskaber

og kapitalfonde med ejerskab af større selskaber. Reglerne for beskatning afhænger af fonden eller

driftsformen. Derfor er det en udfordring at sikre, at der sker korrekt registrering, og at de skattemæssi-

ge regler anvendes korrekt i forhold til driftsformen.

En del fonde og foreninger foretager udbetalinger og uddelinger, der er skattepligtige for modtagerne.

Erfaringerne fra tidligere indsatser på området indikerer, at der er en høj fejlprocent hos modtagerne af

udbetalinger fra fonde, som ikke er indberetningspligtige. Modtageren skal derfor selv huske at angive

det modtagne beløb.

SKAT iværksatte i 2014 et analysearbejde, som skal belyse skattegabet og fejltyper inden for segmentet.

Dette arbejde forventes afsluttet i 2015. Med udgangspunkt i den nye viden, der allerede er opnået, vil

der i 2015 være fokus på en revision af registreringen af ikke-aktive fonde og foreninger samt en kvali-

tetssikring af, at virksomhederne er anført med korrekte registreringsforhold mv. Endvidere vil der som

opfølgning på analysen blive gennemført kontroller som opfølgning på konstaterede eller formodede

risikoområder.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 12. Fonde og foreninger

Aktiviteter i 2015

Titel

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

Fonde og forenin-

ger

Gennem service- og kontrolbesøg i form af fremrykket ind-

At kortlægge porteføljen af sats/arbejdsgiverkontrol vil skattegabet og fejltyper blive analyse-

fonde og foreninger og

ret. Porteføljen indeholder alt fra mindre idrætsforeninger til

dens karakteristika.

store andelsskaber og kapitalfonde med ejerskab af større selska-

ber.

Kontroller af udvalgte

emner/områder – branche,

type, registreringsforhold

mv. – på baggrund af

analyseprojekt 2014.

01-01-2014

31-03-2015

Fonde og forenin-

ger – kontrolpro-

jekt

Oprydning for ikke aktive fonde og foreninger i mandtallet for

fonde og foreninger, samt sikring af at virksomheder er registreret

med korrekte pligtkoder m.m. Opfølgning på konstaterede eller

formodede risikoområder på baggrund af analysen.

01-04-2015

31-12-2016

De største virksomheder

omfatter koncerner med en omsætning over 500 mio. kr. samt virksomheder, der

årligt afregner mindst 100 mio. kr. i punkt-, miljø- og energiafgifter. Endvidere indgår følgende virk-

somheder uanset størrelse:



Tonnagebeskattede enheder.

Kulbrintebeskattede enheder.

Finansielle virksomheder.

Forsyningsselskaber.

Virksomheder omfattet af segmentet indgår med deres samlede afregningsforhold vedrørende skatter

og afgifter herunder også datterselskaber mv. og fællesregistrerede virksomheder. Segmentet omfatter

ca. 10.000 skatte- og/eller afgiftspligtige virksomheder.

Segmentet dækker de største koncerner i Danmark. De er komplekse og omfattes typisk af mange skat-

te- og afgiftslove. Samtidig har de ofte en kompleks struktur med en global organisering. De ti største

af virksomhederne tegner sig for 50 pct. af den samlede omsætning i segmentet.

Selv om de største virksomheder kun udgør ca. én pct. af det samlede antal virksomheder i Danmark,

tegner de sig for en meget væsentlig del af de samlede skatter og afgifter (Figur 14).

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 14. De største virksomheders andel af udvalgte skatter og afgifter i Danmark, i pct., 2012

90%

80%

70%

60%

66%

69%

Andel af samlet antal

virksomheder, der svarer

skat/afgift

Andel af samlet skat/afgift

Procent

50%

40%

30%

20%

10%

Moms

Lønsumsafgift Punktafgifter Selskabsskat

40%

Kilde: SKAT Indsatsanalyse – dataudtræk fra fagsystemer

SKAT viderefører i vidt omfang de igangværende aktiviteter i 2015. Aktiviteterne er planlagt som et

flerårigt forløb, der afspejler de ofte meget lange sagsforløb. Der er derfor fortsat fokus på de største

koncerner, men der vil også være et bredt fokus på den resterende del af koncernerne i segmentet.

Aktiviteterne i 2015 vil endvidere omfatte specielle områder som fx kildeskat på udbytter, renter og

royalties samt filialer eller brancher som fx oliebranchen, der rummer særlige udfordringer på såvel

skatte- som afgiftsområdet.

Endelig vil SKAT i 2015 igangsætte analyser af regelefterlevelsen blandt segmentets virksomheder via

en compliance-undersøgelse.

Tabel 13. De største virksomheder

Aktiviteter i 2015

Titel

Værdiansættelse af

vand- og spildevands-

selskaber ved skatte-

pligtens indtræden i

indkomståret 2010

Formål

At vand- og spildevands-

selskabernes skattemæssi-

ge åbningsbalance er

korrekt ved skattepligtens

indtræden.

Beskrivelse

Målgruppen er samtlige vand- og spildevandsselskaber, som

bliver skattepligtige fra og med indkomståret 2010. Projektet

gennemgår de skattemæssige indgangsværdier og retter opgø-

relserne i overensstemmelse med lovgivningen.

Start

Slut

01-01-2012

30-06-2016

Styrket samarbejde

med store koncerner

(Tax Governance)

At skabe et formaliseret

samarbejde med en række

af de største koncerner i

Danmark.

Nogle af de største koncerner indgår i et formaliseret og udvi-

det samarbejde med SKAT på alle lovområder. Der skabes et

tillidsbaseret samarbejde med løbende kontakt og dialog for

effektivt at sikre en høj regelefterlevelse.

01-01-2013

31-12-2016

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fordeling af indtægter

og udgifter i tonnage-

beskattede virksomhe-

der

At tonnageskatteordnin-

gen omfatter en korrekt

andel af indtægter og

udgifter.

Både indtægter og udgifter skal indgå korrekt i tonnageskatte-

ordningen og ikke placeres henholdsvis indenfor og udenfor

ordningen, således at skattebetalingen minimeres.

01-01-2010

31-12-2016

Opfølgning på tidligere

afgørelser

At der bliver fulgt op på

SKATs, Skatterådets og

domstolenes afgørelser.

Opfølgning på om de store selskaber følger afgørelser og an-

visninger fra domstole, Landsskatteretten og SKAT.

01-04-2013

31-12-2016

Filialer (fællesprojekt

selskabsskat og TP)

Den skattemæssige behandling af filialer, herunder opgørelsen

At sikre korrekt opgørelse

af filialindkomsten, er kompleks. Projektet ser på både sel-

af skattepligtig indkomst i

skabsskat og transfer pricing. Det vil også omfatte koordinering

filialer, samt indkomsten i

for de forskellige enheder i SKAT, som har projekter på områ-

underskudsgivende filialer.

det.

At sikre, at alle kontrolop-

lysninger og kendte åben-

bare fejl bliver vurderet,

og at der foretages rele-

vante ændringer.

At analysere, kontrollere

og opsamle viden om

oliebranchen, der er om-

fattet af komplekse skatte-

og afgiftsregler.

01-05-2013

01-10-2015

Kontroloplysninger og

åbenbare fejl

Kontroloplysninger og konstaterede indikationer på fejl afdæk-

kes og prioriteres med henblik på eventuelle indsatstiltag.

01-04-2013

31-12-2017

Oliebranchen

Etablering af en koordineret tilgang til oliebranchen både

vedrørende kulbrintebeskatning, selskabsskat og transfer

pricing mv. Desuden er det målet at opnå en høj grad af kend-

skab til branchen, herunder afdække, om en ændret indsats og

lovgivning kan reducere risikoen for eventuel forkert afregning.

01-01-2013

31-12-2015

At skabe korrekt afregning

Store selskabers moms af moms og lønsumsafgif-

og lønsumsafgift

ter i de store virksomhe-

der.

At imødegå risikoen for, at

omkostninger ved virk-

Omkostninger ved

somhedskøb- og salg

virksomhedsopkøb og -

placeres forkert hos køber,

salg

sælger og targetvirksom-

heden.

Kontrol og på længere sigt vejledning af store virksomheder

indenfor områder, hvor SKAT har erfaring for, at virksomhe-

derne har stor risiko for, at der begås fejl.

01-01-2014

31-12-2016

Erfaringerne viser, at der er en række fejlkilder i forbindelse

med virksomhedernes opfattelse af, hvilke omkostninger ved

virksomhedshandler, der kan rummes inden for det skatteret-

lige driftsomkostningsbegreb, herunder rette omkostningsbæ-

rer.

01-01-2013

31-12-2016

At sikre korrekt indberet-

ning til underskudsregi-

Underskudsregistrering

stret i SKATs TastSelv

Selskabsskat.

De største virksomheder og koncerner med restunderskud er

ofte omfattet af flere forskellige komplicerede regelsæt om

underskud. Projektet indeholder dels vejledningsindsats og

dels kontrolindsats af indberetninger til underskudsregistret.

01-04-2015

30-09-2017

Kildeskat på renter,

udbytter og royalties

At sikre korrekt kildeskat

af pengestrømme til skat-

tely eller andre lande, hvor

der skal indeholdes kilde-

skat.

Projektet fokuserer på store udbyttestrømme, kapitalfonds-

overtagelser og store danske virksomhedsopkøb. Der er risiko

for manglende opkrævning af kildeskat, hvis beløbene tilhører

selskaber i skattelylande, eksempelvis via gennemstrømnings-

selskaber i EU. Luxembourg-listerne er også forankret her.

01-01-2013

31-12-2016

At øge efterretteligheden

Særlig fokus på speciel- blandt virksomheder eller

le brancher (selskabs- brancher med lav indtje-

skat og moms)

ning i segmentet ”de

største virksomheder”.

Kontrol af koncerner med lav eller 0-indkomst med særligt

fokus på brancher blandt koncerner, der ikke har en koncern-

ansvarlig tilknyttet, tilhører et speciale eller er omfattet af Tax

Governance.

01-01-2015

31-12-2016

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansielle virksomhe-

der

At opfange nye

trends/risici inden for

finansielle virksomheder.

SKAT vil via vejledning, kontrol og opfølgning undersøge skat-

temæssige problemstillinger vedrørende finansielle virksom-

heder. Undersøgelsen skal afdække eventuelle fejl i den skat-

tepligtige indkomst, og hvordan disse kan imødegås.

01-01-2015

31-12-2017

Store koncerner –

selskabsskat

At afklare om de største

koncerner afregner den

korrekte selskabsskat.

De 150 største koncerners skatteregnskaber gennemgås, og

der foretages en udsøgning af koncerner til nærmere undersø-

gelse.

01-01-2015

31-12-2017

International beskat-

ning og BEPS

At afdække BEPS (Base

Projektet er primært rettet mod en analyse af de situationer,

Erosion and Profit Shifting)

hvor internationale koncerner via grænseoverskridende trans-

på grundlag af eksisteren-

aktioner foretager skatteudnyttelse eller -omgåelse.

de skatteregler.

01-01-2015

31-12-2016

Compliance – de stør-

ste virksomheder

At analysere virksomhe-

ders regelefterlevelse.

Gennem en tilfældig stikprøve analyseres regelefterlevelsen

hos selskaberne.

01-01-2015

31-12-2016

Punktafgifter – store

virksomheder

At SKAT i samarbejde med

de store virksomheder

sikrer, at punktafgifterne

er korrekt opgjort.

En mindre del af de punktafgiftsregistrerede virksomheder, ca.

100, afregner 80 % af de samlede afgifter. Det er derfor vigtigt

at sikre, at disse afregner korrekt og til tiden.

01-07-2015

31-12-2020

Transfer pricing

omfatter alle fysiske og juridiske personer, der har gennemført kontrollerede handler og

transaktioner med koncernforbundne parter.

Virksomhederne skal på selvangivelsesblanketten oplyse, om de i årets løb har gennemført kontrollere-

de transaktioner. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal de anvende priser og vilkår, som

om handlen var foretaget til priser fastsat mellem uafhængige parter – det såkaldte armslængdeprincip.

Ca. 100.000 selskaber har for 2011 oplyst, at de tilhører kredsen af selskaber med kontrollerede transak-

tioner. Af de selskaber har ca. 8.800 selskaber oplyst, at de har haft kontrollede transaktioner over 5

mio. kr. Indsatsen på området tager udgangspunkt i en risikovurdering af hele transfer pricing-

segmentet, og dermed også mindre virksomheders kontrollerede transaktioner. Indsatsen vil omfatte

både større transaktioner over 5 mio. kr. og de mindre transaktioner under 5 mio. kr.

En skattemæssig forhøjelse på transfer pricing-området vil være begrundet i, at personen eller virksom-

heden ikke har handlet på armslængdevilkår. En sag om transfer pricing er ikke blot afsluttet med en

afgørelse og en eventuel klagebehandling. Typisk vil den også indebære et afklarings- og forhandlings-

forløb med både virksomheden og andre landes skattemyndigheder. Personerne eller virksomhederne

kan få en såkaldt korresponderende nedsættelse i det andet land – eller i det mindste opnå, at Danmark

(SKAT) indgår i en forhandling om en korresponderende nedsættelse.

Der er typisk tale om store, komplekse og langvarige sager og væsentlige enkeltstående transaktioner, fx

ved overdragelse af immaterielle rettigheder. Indsatsen omfatter vejledning og kontrol.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 15 viser udviklingen i antal af gennemførte transfer pricing-sager. Der er over årene sket en tilfør-

sel af ressourcer til området, som sammen med et forøget erfaringsgrundlag afspejler sig i et øget antal

sager.

Figur 15. Transfer pricing, antal sager, 2008-2013.

Antal sager

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Skatteministeriet

SKAT har fokus på, at indsatsen på området skal dække så stor en del af risikoen som muligt. Indsats-

projekterne dækker således alle væsentlige områder, og der er yderligere etableret processer til håndte-

ring af transfer pricing spørgsmål ud fra en mere dialogbaseret tilgang til virksomhederne i Tax Gover-

nance-konceptet.

Den mere generelle vejledningsindsats videreudvikles endvidere som en del af det nye projekt omkring

koncernintern handel med varer og tjenesteydelser. På baggrund af erfaringer med blandt andet vejled-

ningsbreve i det eksisterende underskudsprojekt, samt erfaringer med risikobaserede vejledningsbesøg

fra andre lande vil der i dette projekt blive sat yderligere fokus på den vejledningsbaserede tilgang.

I 2015 er der fokus på at konsolidere indsatsen gennem færre, men større projekter. Fagligheden om-

kring koncernintern handel med varer og tjenesteydelser styrkes ved at samle indsatsen i et nyt og større

projekt.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 14. Transfer pricing

Aktiviteter i 2015

Titel

Formål

Beskrivelse

Start

Slut

01-04-2013

31-12-2016

Immaterielle aktiver

Koncernfinansiering

Patenter, know-how og goodwill er eksempler på immateriel-

At imødegå risikoen for, at

le aktiver, som overdrages mellem koncernselskaber. Når

immaterielle aktiver, der

aktiverne overdrages, skal de værdiansættes som, hvis hand-

overdrages inden for en

len var sket mellem uafhængige parter (armslængdeprincip-

koncern, beskattes forkert.

pet, jf. ligningslovens § 2).

At imødegå risikoen for, at

koncernintern finansiering Projektet vil fokusere bredt på koncernintern finansiering –

ikke aftales på armslæng- lange koncerninterne lån, korte koncerninterne mellemvæ-

devilkår, og derved beskat- render (cash pools) samt garantier.

tes forkert.

At afhjælpe en virksom-

heds transfer pricing-

dobbeltbeskatning ved

forhandling med uden-

landske skattemyndighe-

der.

Når en skattemyndighed har reguleret armslængdeprisen for

en virksomheds transaktion med et udenlandsk koncernsel-

skab, vil der opstå en dobbeltbeskatning, med mindre der

foretages en korresponderende regulering i det andet kon-

cernselskab.

01-01-2013

31-12-2016

Kompetent myndighed

Transfer Pricing

MAP/APA

(Mutual Agreement

Procedure/Advanced

Pricing Agreement)

Løbende

Når aktiver handles mellem parter, der enten er koncernfor-

At foretage beregninger og

bundne eller ikke har modsatrettede interesser, vil prisen

analyser i forbindelse med

Værdiansættelsesenhed

skulle fastsættes efter et skøn over en uafhængig handelspris.

konkrete værdiansættel-

Enheden bruger primært corporate finance-modeller og -

sesopgaver.

metoder.

Prisfastsættelse af

koncerninterne vare-

transaktioner og tjene-

steydelser

At reducere risikoen for at

armslængdeprincippet

ikke overholdes ved kon-

cernintern handel med

varer og tjenesteydelser.

At analysere og beskrive

segmentet Transfer Pri-

cing.

Projektet vil, på baggrund af tidligere erfaringer, udvikle

metoder til en effektiv risikovurdering, og videreudvikle me-

toder til en mere målrettet kontrolindsats.

Projektet vil ud over egentlig kontrol, også have fokus på at

analysere, servicere og vejlede virksomhederne.

Analyseprojekt, der skal understøtte det videre arbejde med

beskrivelse, analyse og gennemførsel af indsatsarbejde vedrø-

rende Transfer Pricing.

Løbende

01-01-2015

31-03-2018

Analyseprojekt – TP-

segmentet

01-07-2015

31-12-2016

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sort økonomi

opstår, når borgere eller virksomheder bevidst, systematisk og omfattende handler i strid

med reglerne på skatteområdet. Det kan være ved at undlade at selvangive indtægter ved sort arbejde,

undgå at registrere sig i SKATs systemer eller systematisk udeholde omsætning i en registreret virksom-

hed. På virksomhedsområdet omfatter sort økonomi både situationer, hvor kun virksomheden kender

til unddragelsen, og aftalebaseret sort økonomi, hvor både leverandør og aftager af ydelserne er bekendt

med unddragelsen.

Sort økonomi og sort arbejde er vanskeligt at opdage, da det netop er karakteriseret ved at foregå i det

skjulte og uden registreringer. Den kan være uden for SKATs systemer eller uden regnskab, bogholderi

eller anden dokumentation for økonomisk aktivitet. Derfor er det også vanskeligt at opgøre skattegabet

på området. Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF) har opgjort omfanget af det borgerrelaterede

sorte arbejde, hvor både køber og udbyder af en sort ydelse er bekendt med, at betalingen ikke angives.

RFFs undersøgelse viser, at det sorte arbejde i dag fylder mindre i den samlede økonomi end for bare få

år siden. Værdien af det sorte arbejde er opgjort til 40 mia. kr. i 2012 mod 48,5 mia. kr. ved den seneste

opgørelse i 2008-2009 (Figur 16). Skatteværdien af de 40 mia. kr. i 2012 skønnes til 7 mia. kr., hvilket er

et fald på ca. 1 mia. kr. siden målingen i 2008-2009

Figur 16. Skøn over værdien af sort arbejde i mia. kr.

48,5

Mia. kr.

2001

2004

2005

2008-09

2012

Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed, diverse publikationer

Skattegabet vedrørende sort økonomi på virksomhedsområdet, herunder uregistrerede virksomheder,

er ikke dækket af RFFs undersøgelse. Opgørelsen af skattegab for den sorte økonomi på virksomheds-

området bliver et fokusområde for SKAT i de kommende år.

Befolkningens holdning til sort arbejde er et helt centralt aspekt i regelefterlevelsen på længere sigt.

Borgernes oplevede opdagelsesrisiko for sort arbejde er steget støt over de seneste år (Figur 17). For at

fastholde denne udvikling har SKAT fokus på at bearbejde holdningen blandt andet ved at gennemføre

synlige kontrolaktiviteter og målrettede pressemeddelelser til at skabe offentlig debat.

Skatteværdien er baseret på RFFs vurdering af, at ca. en tredjedel af det sorte arbejde ville blive udført med regning, hvis der ikke fandtes sort arbejde.

Skatteværdien af denne tredjedel skønnes i runde tal at være 50 pct.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko for sort arbejde er noget højere end borgernes, men den er

faldende, og det er en tendens, der skal vendes. Derfor har SKAT fokus på at fastholde og styrke det

tætte samarbejde med andre myndigheder, som vi har udviklet i de seneste år. Den koordinerede ind-

sats giver en stor synlighed i de gennemførte aktioner og dermed en oplevelse af øget opdagelsesrisiko.

Figur 17. Borgernes og virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko for sort arbejde i pct., 2004-2013¹

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Borgere

Virksomheder

Kilde: SKATs holdningsundersøgelser

¹ Procentvis andel af virksomheder/borgere der svarer, at de er enige eller meget enige i, at opdagelsesrisikoen ved skattesnyd og sort arbejde er høj.

Kontrollen af sort økonomi er målrettet inden for tre segmenter:



Sort økonomi borgere

Sort økonomi virksomheder

Uregistreret virksomhed

Sort økonomi borgere

Den sorte økonomi opstår, når borgere uden for egentlig virksomhedsregi bevidst:



Udfører arbejde, hvor indtægten bevidst ikke selvangives.

Systematisk ikke selvangiver omfattende ikke arbejdsbestemte indtægter, pengeoverførsler og

udlejning af ejendomme og værelser m.m.

Systematisk og i betydeligt omfang selvangiver mangelfulde eller vildledende oplysninger.

Er skattepligtige uden at være registreret i SKATs systemer.

Der blev i 2012 vedtaget en lov

, der omdefinerer en del af det sorte arbejde. En række familie- og ven-

netjenester er nu skattefri. Samtidig blev der indført skattefritagelse af visse persongruppers indtægter

Lov nr. 593 af 18. juni 2012

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ved arbejde i private hjem. Med de nye regler er lovgivningen i større grad i overensstemmelse med

holdningen i befolkningen, hvor der er en høj grad af accept af, at man inden for familie- og venne-

kredsen hjælper hinanden i dagligdagen. SKATs seneste holdningsundersøgelse i 2013 viste, at 36 pct.

af borgerne slet ikke kan acceptere sort arbejde udført i privat regi. Derimod er det 80 pct. af borgerne,

der slet ikke kan acceptere organiseret og systematisk sort arbejde, hvor virksomheder er involveret

(Figur 18).

Figur 18. Andel af borgere, der slet ikke kan acceptere forskellige typer af sort arbejde, i pct., 2013

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

En privat husholdning får

udført sort arbejde af en

privatperson

Kilde: SKATs holdningsundersøgelse 2013

68%

36%

68%

80%

En privat husholdning får

Et firma får udført sort

udført sort arbejde af et firma arbejde af en privatperson

Et firma får udført sort

arbejde af et andet firma

Hovedudfordringen er, at der i befolkningen er en forholdsvis bred accept af sort økonomi – herunder

sort arbejde, og at den oplevede opdagelsesrisiko, trods de seneste års positive udvikling, er relativ lav.

Det er afgørende at vende holdningen til sort økonomi for effektivt at nedbringe omfanget. Det er vur-

deringen, at kampagner og den offentlige debat blandt andet på baggrund af pressemeddelelser både

virker holdningsbearbejdende og medvirker til at fastholde den oplevede opdagelsesrisiko.

Der er to projekter direkte forankret under sort økonomi borgere, men også projekter og opgaver ved-

rørende både sort økonomi virksomheder og uregistrerede virksomheder vil omhandle den borgerrela-

terede sorte økonomi. Kontrollen af enkeltsager er meget ressourcekrævende. Derfor er det vigtigt sam-

tidigt at bruge andre metoder. I 2015 undersøger SKAT, om det er muligt gennem dataanalyser af ind-

beretninger til SKATs systemer at identificere potentielle unddragelser og sort økonomi.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 15. Sort økonomi borgere

Aktiviteter i 2015

Titel

Formål

At undersøge om borgeres/

foreningers midler, der overfø-

res til udlandet, er legale og

beskattede midler.

At udvikle udsøgnings- og sy-

stemmæssige tiltag, som kan

reducere antallet af personer,

der fejlagtigt er ansat med lav

eller ingen skattepligtig ind-

komst, samt at identificere og

sanktionere personer, som

bevidst ikke ønsker at afregne

korrekt skat.

Beskrivelse

Fokus på om borgeres/foreningers midler,

der overføres til udlandet, er midler, som

stammer fra indkomst, der er beskattet i

Danmark eller eventuelt formue, som

udføres af landet.

Gruppen af personer, der fejlagtigt er

ansat med lav eller ingen skattepligtig

indkomst forventes på sigt at kunne redu-

ceres gennem forebyggende systemmæs-

sig indsats. Endvidere vil en forøgelse af

træfsikkerheden i kontroludvælgelsen

betyde, at bevidste fejl vil kunne mødes af

effektiv og målrettet kontrol.

Start

Slut

01-01-2014

31-12-2016

Pengeoverførsler

Analyse af lav/ingen skattepligtig

indkomst

01-02-2015

31-12-2016

Sort økonomi virksomheder

omfatter registrerede virksomheder, der bevidst, omfattende og systematisk

gennemfører økonomiske aktiviteter og udfører handlinger i strid med skattereglerne med det formål at

skaffe virksomheden selv eller andre en økonomisk fordel.

Antallet af virksomheder med sort økonomi kendes selvsagt ikke, da det foregår i det skjulte. Virksom-

hederne kan generelt ikke afgrænses til bestemte brancher. Sort økonomi kombineret med sort arbejde

ses imidlertid ofte i brancher, der er karakteriseret ved at være løntunge, og hvor betalingsformen er

kontant. Sort økonomi på virksomhedsområdet finder både sted, hvor kun virksomheden kender til

forholdene og som aftalebaseret sort økonomi, hvor både leverandør og aftager af ydelserne er bekendt

med forholdene.

Indsatsen mod sort økonomi på virksomhedsområdet er opdelt i tre grupper:



Sort økonomi/sort arbejde i mindre virksomheder

Sort arbejde udført i underleverandørarrangementer

Anden sort økonomi

En del af virksomhedernes sorte økonomi anvendes til udbetaling af sorte lønninger. Resultatet af

SKATs holdningsundersøgelse for 2013 viser, at de adspurgte virksomheder oplever, at forekomsten af

sorte lønninger er størst i bygge- og anlægsbranchen, mens det umiddelbart ikke forekommer i bran-

chen for offentlig administration, undervisning og sundhed (Figur 19).

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 19. Andel af virksomheder som oplever, at der udbetales sorte lønninger fordelt på brancher i pct., 2013¹

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri, råstofindv. og forsyningsvirk.

Kultur, fritid og anden service

Ejendomshandel og udlejning

Finansiering og forsikring

Erhvervsservice

Information og kommunikation

Bogførings- og revisionsvirk.

Offentlig adm., undervisning og sundhed

Alle

Kilde: SKATs holdningsundersøgelse 2013

¹.

Andel af virksomheder, der har svaret "helt enig" eller "enig" til udsagnet "Det forekommer i jeres branche, at virksomheder udbetaler sorte lønninger”

SKAT udvikler nye tilgange til at opdage og stoppe sort økonomi – også inden den opstår. Gennem de

seneste år har SKAT arbejdet med et koncept, hvor aftagere af ydelser fra underleverandører vejledes i,

hvilke forholdsregler de kan tage for at sikre sig imod sort økonomi og sort arbejde hos underleveran-

dører. SKAT udvikler løbende sin systemovervågning ved registrering af nye selskaber, som primært

eller alene har til formål at lave svig.

Flere projekter har fokus rettet mod udenlandske virksomheder og arbejdstagere samt danske hvervgi-

vere med henblik på at sikre korrekt registrering, afregning og imødegå brug af sort eller illegal arbejds-

kraft. Samtidig er indsatsen i 2015 koncentreret om en helhedsorienteret tilgang til større aftagere af

ydelser fra underleverandørarrangementer og et tæt myndighedssamarbejde. Det sker også for at imø-

degå social dumping og unfair konkurrence.

Der er tale om bredt orienterede projekter, som udover at dække registrerede virksomheder i vid ud-

strækning også omfatter uregistrerede virksomheder og borgere.

Tabel 16. Sort økonomi virksomheder

Aktiviteter i 2015

Titel

Social Dumping –

styrket kontrol

Formål

At udenlandske virksomhe-

der, der opererer i Dan-

mark, reelt er registreret i

deres hjemland.

At udenlandske virksomhe-

der og udenlandske ar-

bejdstagere er registreret

korrekt og afregner moms

og skatter mv. korrekt.

Beskrivelse

Styrket kontrol over for udenlandske virksomheders levering af

tjenesteydelser og udstationering af arbejdstagere ved at verificere

det udenlandske momsnummer og udføre kontroller udvalgt efter

en risikovurdering.

Indsatsen har fokus på udenlandske virksomheder og arbejdstage-

re samt danske hvervgivere, hvor der ikke er vilje til at følge den

danske skatte- og afgiftslovgivning. Indsatsen retter sig mod bran-

cher inden for byggeri, det grønne område samt serviceerhverv.

Start

Slut

01-05-2013

31-12-2016

Social Dumping

01-04-2014

31-12-2017

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fælles myndigheds-

indsats

At sikre fair konkurrence

gennem indsats mod sort

økonomi hos virksomheder

og borgere.

At imødegå risikoen for

brug af sort og illegal ar-

bejdskraft gennem købe-

rens kontraktsvilkår og

egenkontrol.

Bekæmpelse af sort arbejde og sort økonomi ved hjælp af en bred

vifte af kontroltiltag, herunder tæt myndighedssamarbejde og

holdningsbearbejdning. Indsatsen omfatter alle segmenter inden

for sort økonomi. Kontrolaktiviteterne vil også omfatte håndhæ-

velse af de nye regler omkring sort arbejde.

Gennem markedsføring af et samlet koncept for kontraktvilkår og

egenkontrol sættes virksomheder, der udliciterer opgaver, effektivt

i stand til at sikre sig mod leverandørens brug af sort og/eller illegal

arbejdskraft.

Begrænse omfanget af aftaler om udbetaling af skattefrie godtgø-

relser til chauffører i strid med reglerne. Fokus på betaling af skat i

Danmark, hvor arbejdet reelt udføres – så omgåelse af skatteregler

ophører, og sikre korrekt anvendelse af arbejdsudlejeregler vedrø-

rende kørsel i Danmark.

Det skal undersøges, om der er udeholdte indtægter i branchen,

om de gældende regler for udenlandsk arbejdskraft overholdes,

om erstatninger indtægtsføres, samt om der findes uregistrerede

pelsdyravlere.

Etablere systematisk visitering af nyregistrerede virksomheder i

samarbejde med Erhvervsregistreringens Scoringsprojekt og Er-

hvervsstyrelsens virksomhedsregistrering for at fiktive virksom-

hedsregistreringer afværges eller alternativt sikre, at der gennem-

føres en hurtig fysisk kontrol.

01-01-2014

31-12-2017

Sort økonomi inden

for udvalgte bran-

cher

01-05-2014

31-12-2016

At gennemføre målrettet

kontrol i vognmandsbran-

Vognmandsbranchen

chen med fokus på speci-

fikke emner.

At undersøge, hvorvidt der

afregnes korrekte skatter

og afgifter, herunder om

alle virksomheder er kor-

rekt registreret.

At sikre en hurtig indsats

mod virksomheder, som

alene eller primært lader

sig registrere med det

formål at udøve svig.

01-04-2014

31-12-2015

Mink- og pelsdyr-

branchen

01-01-2014

30-09-2015

Bekæmpelse af

fiktive virksomheder

mm.

Løbende

Uregistrerede virksomheder

er personer eller juridiske personer, der bevidst driver registreringspligtig er-

hvervsmæssig virksomhed uden, at de har registreret deres aktiviteter hos SKAT. Virksomhederne, og

resultatet af deres aktiviteter, bliver derfor ikke angivet til SKAT og dermed heller ikke beskattet.

Uregistrerede virksomheder skaber unfair konkurrence og støder retssikkerheden hos de borgere og

virksomheder, der overholder skattelovgivningen.

SKAT kender ikke det samlede antal uregistrerede virksomheder. Erfaringsmæssigt er en del af de ure-

gistrerede virksomheder, virksomheder, der enten er tvangsafmeldt eller nægtet registrering, men som

trods dette viderefører deres aktiviteter uregistreret. SKAT har fokus på at få belyst omfanget af anden

uregistreret virksomhed.

Hovedudfordringen er at synliggøre, at det er forbundet med risiko for opdagelse og sanktion at drive

uregistreret virksomhed. Ved at skabe synlighed om de gennemførte kontroller og konsekvenser vil

tilbøjeligheden til at holde sig inden for reglerne øges. Det er en ressourcekrævende opgave at gennem-

føre kontrol blandt virksomhederne, særligt da de i mange tilfælde ikke er lokaliseret eller identificeret.

Derfor er synlighed omkring indsatsaktiviteterne og sanktioner et vigtigt parameter for at opnå effekt –

ikke bare hos de kontrollerede virksomheder, men også hos andre uregistrerede virksomheder. Det

viser på samme tid de regelefterlevende virksomheder, at SKAT bekæmper sort økonomi og dermed

den unfair konkurrence.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKAT modtager hvert år mange anmeldelser, og antallet har været stigende de seneste år (Figur 20). I

2014 er antallet af anmeldelser faldet fra 10.541 til 8.166. Anmeldelserne modtages fra borgere, virk-

somheder og andre myndigheder. Anmeldelserne vedrører ikke kun sort økonomi, men hele SKATs

område.

Figur 20. Udviklingen i antallet af modtagne anmeldelser

12000

10000

10.541

8.166

Antal anmeldelser

8000

6000

4000

2000

7.929

6.878

2011

2012

År

2013

2014

Kilde: SKATs opgørelse

Indsatsen i segmentet er fokuseret på anmeldelser og andre kontroloplysninger, som behandles ud fra

en samlet visitering og prioritering af samtlige modtagne oplysninger. Det er en central enhed, som

vurderer indholdet og væsentligheden af anmeldelserne. Herefter visiteres sagerne til de relevante akti-

viteter i SKAT, som gennemfører den egentlige sagsbehandling.

Indsatstiltagene rækker ind over sort økonomi borgere og sort økonomi virksomheder, ligesom disse to

områders aktiviteter også dækker uregistrerede virksomheder.

Tabel 17. Uregistrerede virksomheder

Aktiviteter i 2015

Titel

Formål

At registrere, visitere og

behandle anmeldelser,

interne kontroloplysnin-

ger og hvidvasksager mv.

Beskrivelse

Indsatsen omfatter visitering, prioritering, under-

retning af anmeldte efter Persondataloven og

gennemførelse af kontrol af både anmeldelser og

andre kontroloplysninger. Kontrollen gennemføres

som led i en risikobaseret indsats. I visse tilfælde

tages kontakt til politiet.

Start

Slut

Anmeldelser og kontroloplys-

ninger m.m.

Løbende

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5 Told og afgifter

Området told

og afgifter

omfatter SKATs kontrol af:



Told fra virksomheder, der eksporterer og importerer varer til og fra lande uden for EU.

Afgifter fra virksomheder, der er registreret eller burde være registreret for en afgiftspligt.

Personer og virksomheder, der illegalt indfører varer til Danmark.

Opgaven med at sikre en korrekt angivelse og afregning af told løses på vegne af EU og på grundlag af

komplekse EU-regler. For at sikre EU’s toldindtægter og efterlevelsen af procedurerne på området

gennemfører SKAT en risikobaseret og effektiv toldkontrol, der løbende tilgodeser alle områder af

tolden.

Afgiftsområdet omfatter mange forskellige afgifter. De tjener mere end et formål. Ud over at give en

indtægt til statskassen skal de typisk virke adfærdsregulerende, fx ved at minimere forurenende adfærd

eller at tilskynde til sund levevis. SKATs kontrol på området skal tjene begge slags formål ved at sikre,

at afgifterne bliver betalt korrekt.

I 2015 fortsætter SKAT en igangværende compliance-undersøgelse af efterretteligheden på afgiftsom-

rådet. Den skal bidrage med viden om risici og udfordringer og vil udgøre et solidt grundlag for priori-

teringen og tilrettelæggelsen af den målrettede kontrol på området.

I 2014 etablerede SKAT en døgntjeneste, der analyserer og overvåger told- og afgiftsområdet for at

målrette indsatsen efter det aktuelle risikobillede. I 2015 arbejder SKAT videre med at gøre døgntjene-

sten til omdrejningspunkt for videndeling, løbende risikovurdering, opfølgning, evaluering og feedback.

Der er en løbende dialog med erhvervs- og brancheorganisationer og virksomheder om udfordringer på

told og afgiftsområdet.

En central udfordring på told- og afgiftsområdet er danskernes stigende handel på nettet. Udviklingen i

e-handel har været stødt stigende fra 2008 til 2013 i alle aldersklasser (Figur 21). Ved nethandel fra an-

dre lande er der risiko for fejl i afregningen af moms, told og punktafgifter. I 2015 vil SKAT have øget

fokus på en målrettet kontrol af den grænseoverskridende nethandel.

Figur 21. Andel af befolkningen, der har e-handlet inden for de sidste 3 måneder, i pct., 2008-2013

100

2008

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken

16-19 år

20-39 år

40-59 år

60-74 år

2009

2010

2011

2012

2013

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at målrette kontrollen er området told- og afgifter delt op i fire segmenter:



Mindre afgiftsvirksomheder.

Finansiel told.

Illegal indførsel.

Afgifts- og toldbevilling og selvforvaltning.

Mindre afgiftsvirksomheder

omfatter ca. 15.200 virksomheder, der er registreret for en afgiftspligt med en

afgiftsafregning under 100 mio. kr. Formålet med opkrævningen af punktafgifter er ikke altid kun et

spørgsmål om at generere indtægter til statskassen. Ofte er opkrævningen af punktafgifter også funderet

i et ønske om at opnå en adfærdsændring ved fx at tilskynde til et lavere forbrug af råstofressourcer,

sundere levevis m.m. Endvidere omfatter mindre afgiftsvirksomheder, virksomheder, der søger om

tilbagebetaling af energiafgifter via momsangivelsen.

Mindre afgiftsvirksomheder dækker følgende meget forskelligartede afgiftstyper:



Energiafgifter (fx elafgift).

Miljøafgifter (fx vandafgift).

Varebaserede afgifter (fx chokolade- og sukkervareafgift og afgifter på drikkevarer).

Tilbagebetalinger via momsangivelsen.

Tinglysningsafgift.

Afgifter på spil.

Forsikringer.

Der er i mindre afgiftsvirksomheder i alt angivet og godtgjort afgifter på mere end 29 mia. kr. i 2013.

Nedenstående figur viser fordelingen på afgiftstyper i mia. kr. (ekskl. bilafgifter), der er angivet og godt-

gjort i 2013 (Figur

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 22. Mindre afgiftsvirksomheders afgifter, der er angivet og godtgjort i 2013 fordelt på afgiftstyper i mia. kr.

Forsikringer 1,05

Tinglysnings-

afgift 2,25

Afgifter på spil 0,83

Miljøafgifter 2,85

Varebaserede

afgifter 3,62

Energiafgifter

3,68

Tilbagebetalinger via

momsangivelsen ¹

15,10

Kilde: SKAT Indsats – dataudtræk.

1. Tilbagebetalinger via momsangivelsen dækker energi- og vandafgifter afregnet i forhold til virksomheder, der ikke er registreret for punktafgifter.

Punktafgiftsområdet er karakteriseret ved mange og relativt komplekse regler og tekniske processer,

samtidig beror udmøntningen af de enkelte regelsæt ofte på en række individuelle forhold i den konkre-

te virksomhed. Det kan være vanskeligt for virksomhederne at holde sig orienteret og løbende tilpasse

deres processer til ændringer af satser eller afregningsgrundlag.

Der er tale om relativt høje punktafgifter, der potentielt kan virke konkurrenceforvridende, hvis der er

virksomheder, som ikke afregner korrekt.

Det er vanskeligt at udforme vejledninger på området, der kan favne virksomhedernes behov for indi-

viduel information om betydningen af reglerne i den konkrete virksomhed. Derfor vil SKAT i det vide-

re arbejde udvide samarbejdet med relevante erhvervs- og brancheorganisationer for derigennem at

kunne målrette vejledning og information yderligere til de konkrete behov i de enkelte virksomheder.

SKAT har igangsat en compliance-undersøgelse af efterretteligheden på hele punktafgiftsområdet. Un-

dersøgelsen vil kortlægge i hvilket omfang, de forskellige punktafgifter afregnes korrekt. Dataindsam-

lingen fortsætter i 2015. Når resultatet af analysen foreligger i 2016, vil det kunne understøtte den frem-

tidige indsats på området.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 18. Mindre afgiftsvirksomheder

Aktiviteter i 2015

Titel

Formål

At virksomhederne angiver

korrekte energiafgifter på

momsangivelsen.

Beskrivelse

Ved hjælp af information og vejledning samt

kontrol i udvalgte virksomheder sikres en øget

regelefterlevelse i forbindelse med virksomhe-

dernes godtgørelse/tilbagebetaling af energiaf-

gifter.

Ved hjælp af information og vejledning samt

kontrol i udvalgte virksomheder sikres en øget

regelefterlevelse på specifikke problemområder

i branchen.

Projektet skal øge kendskabet til de forskellige

spiludbydere – og ved hjælp af information og

vejledning samt en række kontrolbesøg udbre-

de kendskabet til reglerne.

Opgaven består i at bidrage med information og

vejledning i forbindelse med ny lovgivning,

faglig bistand til retten eller Kammeradvokaten

og til branchen samt løse diverse deciderede

indsatsopgaver.

Henvendelser fra Kompetent Myndighed be-

handles og besvares, der gennemføres under-

søgelser af konkrete handelsforhold mellem

danske og udenlandske virksomheder og på

anmodning foretages verifikation af et doku-

ments rigtighed og ægthed.

Start

Slut

01-04-2014

31-12-2015

Tilbagebetaling af energiafgifter

Varmeproduktion og varmeleve-

rancer

At øge regelefterlevelsen i

forhold til korrekt opgørelse

og afregning af afgifter.

01-01-2014

31-12-2015

Afgifter på spil

At øge regelefterlevelsen

gennem en udbredelse af

kendskabet til reglerne.

01-01-2014

31-12-2020

Centrale og kraftvarmeværker og

affaldsfyrede forbrændingsanlæg

At øge regelefterlevelsen i

forhold til korrekt afregning

af afgifter.

Løbende

Verifikationer i CCN mail og EMCS

og Early Warning Excise

At overholde de indgåede og

forpligtende samarbejdsaf-

taler, som skal være med til

at modvirke svig på områ-

det.

Løbende

Spildevandsafgift og afgift af led-

ningsført vand

Opgaven skal sikre, at virksomhederne er kor-

At virksomhederne registre- rekt registreret, at virksomhederne anvender

rer og afregner korrekt afgift den korrekte opgørelsesmetode, samt at an-

samt behandling af anmel-

meldelser på området behandles. Opgaven

delser.

består også i faglig sparring omkring ny lovgiv-

ning.

Opgaven skal løses ved hjælp af nyudviklede

At påvirke og øge regelefter-

værktøjer, så indsatsen målrettes mod de mest

levelsen hos virksomheder,

risikofyldte områder. Indsatsen omfatter kon-

der får godtgjort punktafgif-

trol og efterfølgende vejledning, så der frem-

ter.

over angives korrekt.

At analysere regelefterlevel-

se og opgøre afgiftsgabet på

virksomhedsområdet.

Gennem en tilfældig stikprøve analyseres regel-

efterlevelsen for 2012. På baggrund af denne

analyse estimeres størrelsen af afgiftsgabet.

Løbende

Udbetalingskontrol punktafgifter

Løbende

Compliance punktafgifter

01-07-2014

30-06-2015

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pludselig opståede sager

At sikre kontrol af punktaf-

giftssager der ikke omfattes

af andre aktiviteter.

Opgaven skal sikre, at sager, som ikke rummes i

andre projekter, og som har betydning for SKAT,

bliver løst i forhold til punktafgifterne. Der er

tale om sager, som kommer fra andre afdelin-

ger i SKAT eller sager, som opstår som følge af

specielle forhold.

Løbende

Illegal indførsel

omfatter varer, der indføres til Danmark og afsættes uden afregning af punktafgifter. Va-

rerne kommer fra EU-lande og 3. lande. Illegal indførsel foretages af registrerede virksomheder, uregi-

strerede virksomheder og privatpersoner. Illegal indførsel finder blandt andet sted i detailhandlen, i

grossistvirksomheder, via garagesalg og salg på arbejdspladser.

Den illegale indførsel skyldes i nogle tilfælde manglende kendskab til reglerne og i andre tilfælde et be-

vidst ønske om ikke at betale danske afgifter. En afgørende faktor for den illegale indførsel er forskellen

i afgiftsniveauer mellem Danmark og øvrige lande; særligt nabolandene. Illegal indførsel dækker blandt

andet indførsel og videresalg af typiske grænsehandelsvarer som øl, slik og chokolade. Afgiften på so-

davand bortfaldt med udgangen af 2013. Skatteministeriet anslår, at skattegabet, som følge af illegal

indførsel af typiske grænsehandelsvarer, udgør ca. 0,2 mia. kr. i 2011. I nedenstående figur fremgår for-

delingen af det skattegab fordelt på varetyper (Figur 23).

Figur 23. Illegal grænsehandel fordelt på varearter i pct., 2011

Øl

30%

48%

Alkosodavand+cider

Sodavand

Chokolade og slik

14%

Kilde: Skatteministeriet, Status over grænsehandel – Hovedrapport 2012.

Markedet for den illegale handel er under konstant forandring, og det ser ud til, at aktørerne bliver mere

og mere organiserede. Det ses blandt andet på handel med chokolade- og sukkervarer. SKAT vil derfor

i 2015 have særlig fokus på illegal handel med chokolade- og sukkervarer i grossistledet og udbygge

samarbejdet med politiet og Fødevarestyrelsens Rejsehold.

Derudover vil der være fokus på internetgrænsehandel, hvor punktafgiftspligtige varer købt af en virk-

somhed registreret i udlandet leveres i Danmark samt opfølgning på tidligere kontroller hos en stor del

af de virksomheder, der i 2014 blev afsløret i ikke at afregne punktafgifter korrekt.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 19. Illegal indførsel

Aktiviteter i 2015

Titel

Illegal import af

punktafgiftspligtige

varer

Formål

At sikre korrekt afgiftsbeta-

ling, og at varer ikke indfø-

res illegalt og bringes til

forbrug.

Beskrivelse

Projektet vil via kontrol af udvalgte virksomheder påvirke graden af

regelefterlevelsen. Projektet vil øge indsatsen over for grossister.

Start

Slut

01-01-2014

31-12-2020

Finansiel told

omfatter beskyttelsen af EU’s økonomiske interesser ved at sikre, at der ved den legale

import af varer fra 3. lande foretages korrekt og rettidig afregning af toldbeløb. Toldprovenuet udgør

ca. tre mia. kr.

Målgruppen er importvirksomheder, der selv fortolder varer samt speditører og kurerer, der foretager

toldangivelser på vegne af importvirksomheder. Speditører og kurerer, der angiver på vegne af import-

virksomhederne, dækker ca. 85 pct. af den samlede angivne toldværdi. De resterende 15 pct. angives af

importørvirksomhederne selv.

Det er i høj grad EU, der opstiller rammer og krav for SKATs opgavevaretagelse på området, og EU

forventer, at Danmark sikrer EU’s indtægter bedst muligt. SKAT skal derfor løbende dokumentere og

begrunde aktiviteter på området.

Regelefterlevelsen på toldområdet har gennemgået en positiv udvikling. Compliance-undersøgelser

gennemført i 2009-2010 og 2012-2013 viser en fejlprocent, der er faldet fra 54,3 pct. til 41,3 pct. Det

fremgår af nedenstående figur, at fejl med økonomisk betydning er faldet fra 12,8 pct. til 6,7 pct. (Figur

Figur 24. Fejlprocent i Told Compliance I (2009-2010) og Told Compliance II (2012-2013)

Fejlprocent i alt

Fejl uden beløbsmæssig

betydning eller under 10

euro

Fejl med mindst 10 euro

54,3

41,3

41,5

34,6

12,8

6,7

2009 - 2010

2012 - 2013

Kilde: Told Compliance I og II

De gennemførte compliance-undersøgelser på toldområdet viser, at speditører og kurerer, der foretager

toldangivelserne på vegne af importørerne, laver flere fejl med økonomisk betydning, end det er tilfæl-

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det for de importvirksomheder, der selv udarbejder toldangivelserne. Derfor vil SKAT øge samarbejdet

med de relevante brancheorganisationer for at drøfte, hvordan vi i fællesskab kan arbejde for, at der

opnås gode strukturelle vilkår for udarbejdelse af korrekte toldangivelser fx ved at have fokus på

SKATs rolle i forhold til information og vejledning og branchens processer omkring udarbejdelse af

fortoldningsangivelser.

En aktuel udfordring er den stigende handel med varer på nettet fra lande uden for EU, idet der er risi-

ko for, at der ikke afregnes korrekt told for disse varer. Korrekt afregning i relation til handel på nettet

vil derfor udgøre et særligt fokusområde i 2015.

Derudover er der fokus på antidumpingtold, der er en told på op til 85 pct. af varens værdi, som pålæg-

ges visse varer fra lande uden for EU, fordi producenterne har sænket eksportpriserne til et unaturligt

lavt niveau med den hensigt at udkonkurrere europæiske producenter. Der kan være en stor finansiel

risiko forbundet med antidumpingtold på grund af de meget store toldsatser.

Tabel 20. Finansiel told

Aktiviteter i 2015

Titel

Formål

At virksomhederne angiver

korrekte oplysninger –

herved minimeres toldga-

bet.

At virksomhederne angiver

korrekte oplysninger –

herved minimeres toldga-

bet.

At overholde de indgåede

og forpligtende samar-

bejdsaftaler, som skal

være med til at modvirke

svig på toldområdet.

Beskrivelse

Projektet vil ved en hurtigere, mere målrettet og

systematisk indsats afdække trends og import-

mønstre hos relevante virksomheder. Aktiviteten

fortsættes i driftsopgaven Antidumpingtold.

Projektet vil fokusere på udvalgte områder, hvor

korrekt tarifering er afgørende for afregningen af

EU´s egne indtægter. Resultater af compliance-

undersøgelserne vil indgå som vigtigt element.

Der foretages undersøgelser af konkrete handels-

forhold mellem en dansk og en udenlandsk virk-

somhed samt på anmodning foretages verifikati-

on af et dokuments rigtighed og ægthed.

Start

Slut

01-04-2014

31-03-2015

Antidumpingtold

Tarifering

01-01-2014

31-12-2016

Bistandsanmodninger og

verifikationer (EU-

forpligtelse)

Åbenlyse fejl/AM-

meddelelser

(Meddelelse om svin-

del/Svig)

Løbende

Informationsudveksling mellem EU Kommissio-

nens kontor for svigbekæmpelse (OLAF), andre

At følge op på åbenlyse fejl

medlemsstater og SKAT omkring konstaterede

– eller mistanke om fejl.

fejl og risici på konkrete områder herunder op-

følgning på konkrete sager.

At analysere regelefterle-

velsen blandt virksomhe-

der med de største told-

værdier.

Gennemførelse af en

analyse, der kan afdække

omfanget og karakteren af

risikoen forbundet med

underfakturering.

Nogle få virksomheder udgør en relativ stor andel

af de afgivne fortoldninger eller betalt told. Så-

fremt efterretteligheden hos disse virksomheder

bliver forbedret, vil det i kraft af virksomhedernes

størrelse have en ret stor effekt på virksomhe-

dernes fejlniveau og dermed også på toldgabet.

Via gennemførelsen af dybdegående kontroller

analyseres omfanget og karakteren af risikoen

forbundet med underfakturering. Resultaterne

afrapporteres således, at de kan danne grundlag

for en fremadrettet prioritering af kontrolinitiati-

ver.

Løbende

Virksomheder med store

toldværdier

01-06-2015

31-12-2015

Toldværdi – underfakture-

ring

01-04-2015

31-12-2015

Risikobaseret dokumentkon-

trol

At sikre korrekt afregning

af told og afgifter samt

Angivelsen er udtaget på baggrund af foruddefi-

overholdelse af sikker-

nerede risikoprofiler i toldsystemet, inden varer-

heds- og sundhedskrav ved ne bliver frigivet.

indførsel af varer.

Løbende

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Antidumpingtold

Driftsopgaven vil ved en hurtigere, mere målret-

At virksomhederne angiver

tet og systematisk indsats afdække trends og

korrekte oplysninger –

importmønstre hos relevante virksomheder med

herved minimeres toldga-

henblik på at sikre en korrekt tarifering af varer,

bet.

der kan være belagt med antidumpingtold.

At foretage fysisk varekon-

trol for at sikre korrekt

angivelse og overholdelse

af ibrugtagningsreglerne.

Målgruppen er importvirksomheder og speditø-

rer. Opgaven skal blandt andet sikre korrekt

angivelse af varekode og oprindelse med henblik

på korrekt afregning af told samt opfyldelse af

krav om sikkerhed, miljø mv. Opgaven indgår i

toldkontrol i segmentet samfundsbeskyttende

aktiviteter.

Løbende

Fysisk varekontrol

Løbende

Afgifts- og toldbevilling og selvforvaltning

omfatter de virksomheder, der har fået bevilling, autorisation eller

tilladelse til selv at håndtere forskellige procedurer på told- og afgiftsområdet. Ordningerne kan under

forskellige betingelser fx give adgang til at suspendere told og punktafgifter eller til at opnå lempelser i

toldbeløbet.

Virksomhederne kan få adgang til forenklede løsninger eller løsninger, der håndteres helt uden SKATs

mellemværende. Det gælder fx bevilling til forenklet angivelse, hvor importøren får mulighed for at

disponere over varerne umiddelbart i forbindelse med, at varerne angives ved et toldekspeditionssted,

selvom der fortsat mangler oplysninger i fortoldningsangivelsen. Det gælder fx også, hvor der i relation

til eksport kan opnås bevilling til godkendt eksportør. Virksomheden kan derved undgå at skulle køre

ind forbi et toldekspeditionssted og få anført et afgangstidspunkt ved eksport ud af EU.

Virksomhederne opnår administrative lettelser, og det kræver godkendelse fra SKAT at kunne selvfor-

valte. For at kunne leve op til EU’s krav om, at der føres et tilstrækkeligt effektivt toldsyn, skal SKAT

føre tilsyn med, at procedurerne ikke udnyttes uretmæssigt. Det gælder også, selvom der ikke forventes

at være væsentlige tab af toldindtægter forbundet med en manglende regelefterlevelse.

På toldområdet er der i alt udstedt knap 8.000 bevillinger til virksomheder. Heraf er der 1.390 bevillin-

ger, der vedrører økonomiske procedurer og proceduren for end use. Ved bevillinger til økonomiske

procedurer har virksomhederne under særlige betingelser ret til at suspendere eller reducere betalingen

af told eller punktafgifter. Ved bevilling efter proceduren for end use opnår virksomhederne en lempel-

se i toldbetalingen på grund af varens art eller varens særlige anvendelsesformål fx industridele til an-

vendelse i civile luftfartøjer eller varer til fremstilling, reparation og vedligeholdelse af visse skibe, bore-

og produktionsplatforme. Formålet med disse toldlempelser er at fremme visse former for industri og

handel i EU. De økonomiske procedurer og proceduren for end use fordeler sig på følgende kategorier

(Figur 25).

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 25. Udstedte bevillinger til økonomiske procedurer og procedure for end use,

2014

Øvrige

Toldoplag

38%

Aktiv forædling

32%

End use

19%

Passiv

forædling

Kilde: SKAT – dataudtræk af fagsystemer

De økonomiske procedurer er det område, der er forbundet med den største finansielle risiko, da virk-

somhederne her får mulighed for at udskyde toldbetalingen. De økonomiske procedurer omfatter

blandt andet ordningerne vedrørende toldoplag og aktiv forædling.

Bevillinger vedrørende toldoplag giver adgang til at lægge ufortoldede varer på et lager med henblik på

senere fortoldning eller genudførsel.

Bevillinger vedrørende aktiv forædling er en ordning, der giver told- og afgiftsfritagelse for råvarer, ma-

terialer og hjælpestoffer, der indføres til forarbejdning i EU, og hvor færdigvarerne eksporteres til lande

uden for EU.

En af udfordringerne i relation til de udstedte bevillinger er virksomhedernes efterlevelse af gældende

procedurer og krav til regnskabsføring. SKAT vil derfor ved fremtidige bevillingsudstedelser have fokus

på, at virksomhederne i højere grad modtager tilstrækkelig information og vejledning omkring de for-

pligtelser, der følger med bevillingen.

Tidligere kontrolerfaringer vedrørende økonomiske procedurer viser, at der er mange fejl i den måde,

virksomhederne anvender deres bevillinger til økonomiske procedurer. For at kunne leve op til EU’s

krav om, at der føres et tilstrækkeligt effektivt toldsyn, vurderes der at være behov for en bred og kon-

tinuerlig indsats på området.

Derfor etablerer SKAT en løbende driftsopgave for økonomiske procedurer herunder end use. Drifts-

opgaven skal sikre, at der etableres en løbende risikoovervågning og kontrol med de økonomiske pro-

cedurer, herunder at samtlige toldprocedurer overvåges og indgår i en tre årig kontrolcyklus til sikring

af EU’s toldindtægter.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 21. Afgifts- og toldbevilling og selvforvaltning

Aktiviteter i 2015

Titel

Energiafgifter for for-

brugsregistrerede virk-

somheder

Aktiv forædling - suspen-

sion

Formål

At virksomheder afregner

energiafgifterne korrekt.

Beskrivelse

Via en målrettet informations- og kontrolindsats i

særligt udvalgte virksomheder skabes synlighed og

forståelse for de særlige regler, der gælder for

virksomheder, der benytter forbrugsmetoden.

Start

Slut

01-01-2014

31-03-2015

Projektet vil påvise graden af regelefterlevelse på

At risikoen for unddragelse

området. I det omfang regelefterlevelsen ikke er

af toldskyld under ordningen

tilstrækkelig, vil virksomhederne få påbud om at

minimeres.

ændre praksis.

At de komplekse told- og

afgiftsregler på området

efterleves.

At virksomhederne efterle-

ver reglerne jf. EU-krav.

Projektet vil forøge kendskabet til de mange og

komplekse told- og punktafgiftsregler ved told- og

afgiftsoplag.

Målgruppen er de virksomheder, der har fået bevil-

ling til at anvende godkendte ordninger inden for

EU’s forsendelsessystem. Såvel sikkerhedsstillelse

som korrekt indsættelse i forsendelsessystemet

indgår i opgaven.

Der skal varetages en løbende kontrol med de

økonomiske toldprocedurer i overensstemmelse

med de forpligtelser, EU pålægger os. Samtlige

toldprocedurer overvåges og kontrolleres på re-

præsentativ vis inden for en tre års cyklus. Der vil

endvidere være fokus på information og vejledning.

01-01-2014

31-03-2015

Import af olie

03-02-2014

31-12-2015

Efterkontrol forsendelse

Løbende

Økonomiske procedurer

og end use

At sikre overholdelse af

forpligtelser til sikring af

EU’s indtægter i forhold til

de økonomiske procedurer.

Løbende

Tabel 22. Driftsopgaver uden for segment på told og afgiftsområdet

Aktiviteter i 2015

Titel

Eksterne relationer

Formål

At samarbejde og koordine-

re med andre myndigheder

nationalt og internationalt.

At sikre udbetalingsgrundla-

get for restitutioner, samt at

overholdelsen af licenser på

sukkerområdet er i orden.

Beskrivelse

Koordinering med vægt på samarbejdet med natio-

nale og internationale myndigheder. Endvidere

udformning af bidrag til ministerbetjeningen.

Produktions- og forbrugskontrol af sukker herunder

fysisk kontrol ved udførsler af samme samt efterføl-

gende regnskabskontrol af restitutionsberettigede

varer.

Start

Slut

Løbende

Feoga

(EUs landbrugsmidler)

Løbende

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6 Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsatsen over for økonomisk

kriminalitet

SKAT har en række opgaver, som har et samfundsbeskyttende formål. Det drejer sig om:



Samfundsbeskyttende aktiviteter, som primært er motiveret af andre hensyn end reduktion af

skattegab. Der er tale om samfundsbeskyttende hensyn med fokus på sikkerhed og sundhed.

Indsatsen over for økonomisk kriminalitet.

Når SKAT beskæftiger sig med disse forhold, er det for at løse en samfundsopgave. Formålet med dis-

se aktiviteter er ikke at reducere skattegabet – det kan være en sidegevinst.

SKAT arbejder på at forhindre, at en række samfunds- og sundhedsskadelige varer indføres og afsættes

i Danmark. Det kan være handel med narkotika, dopingmidler og våben samt ikke-angivne ind- og ud-

førsler af penge og bekæmpelse af menneskehandel.

Ud over selve kontrolindsatsen er indsatsen også medvirkende til at identificere nye narkotiske stoffer

og nye syntetiske vækstfaktorer (doping) rettet mod det danske marked. Det bidrager til bedre indsigt

og opkvalificering af myndighedernes forebyggende arbejde. Adgangen til dette meget uregulerede

marked for kemiske stoffer og medicin udgør en selvstændig sundhedsrisiko uanset om stofferne indta-

ges i overensstemmelse med forskrifterne.

Samfundsbeskyttende opgaver omfatter også en række kontraktbaserede opgaver, der løses på vegne af

andre myndigheder eller som led i EU-forpligtelser fx tilsynspligt på vegne af Miljøministeriet vedrø-

rende gebyrer på dæk og batterier og miljøbidrag på biler og toldkontrol.

SKATs indsats over for økonomisk kriminalitet har særligt sigte på organiseret kriminalitet, særegne

forretningsmetoder og sager med tydelig indikation af straffelovsovertrædelser. Sagerne er kendetegnet

ved at være ressourcekrævende og ofte meget komplekse.

Formålet med indsatsen over for økonomisk kriminalitet er at stoppe de kriminelle aktiviteter, men

også at opnå en præventiv effekt gennem en synlig og konsekvent indsats og at styrke den almene rets-

opfattelse.

En fælles udfordring for samfundsbeskyttende aktiviteter og indsatsen over for økonomisk kriminalitet

er, at der ofte er tale om grænseoverskridende aktiviteter, der gennemføres med en høj grad af professi-

onalisme. Risiko- og trusselsbilledet kan skifte meget pludseligt inden for områderne. For at få det mest

opdaterede risiko- og trusselsbillede indgår SKAT i et myndighedssamarbejde med andre myndigheder

– nationalt og internationalt – for at løse disse opgaver. Der indgås løbende strategiske og operationelle

samarbejdsaftaler imellem myndighederne for at styrke samarbejdet.

Samfundsbeskyttende aktiviteter

Formålet med SKATs indsatser inden for segmentet

samfundsbeskyttende aktiviteter

er at beskytte imod

indførsel af en række samfunds- og sundhedsskadelige varer. Herudover bidrager SKAT med at be-

kæmpe bandekriminalitet og menneskehandel.

Politiet, fødevare- og miljømyndigheder samt øvrige inden- og udenlandske myndigheder er vigtige

samarbejdspartnere. Samarbejdsaftalerne indeholder beskrivelser af de respektive myndigheders an-

svarsområder. I samarbejde med involverede ressortmyndigheder gennemføres der blandt andet vejled-

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningsopgaver om regler. På en række områder kombinerer SKAT kontrolindsatser med vejledning og

udbredelse af relevant information.

SKAT har i de seneste år brugt en mængde ressourcer på at bekæmpe narkotika, våben og dopingmid-

ler. Aktørerne har ofte organiseret og systematiseret de kriminelle aktiviteter og er derfor i politiets sø-

gelys. Et koordineret myndighedssamarbejde er nøglen til at bekæmpe denne form for kriminalitet.

SKAT øger i 2015 fokus på risikoanalyse og efterretninger med henblik på at effektivisere sin kon-

trolindsats på toldkontrolområdet. Et vigtigt redskab i den forbindelse er den analyse- og overvåg-

ningsfunktion, som er en del af den nyetablerede enhed

SKAT Døgntjeneste.

SKAT Døgntjeneste vil

udarbejde analyser over trends og tendenser, som kan anvendes til at skabe et mere præcist billede

af, hvem og hvordan der foretages fx indsmugling af ulovlige stoffer. Analyserne vil blive udarbejdet

på baggrund af de informationer, som modtages fra såvel inden- som udenlandske samarbejdspart-

nere. Samtidig vil der, som hidtil, være fokus på at anvende konkrete efterretninger i arbejdet med at

gennemføre toldkontrol.

Indsmugling af dopingmidler og nye narkotiske stoffer – bestilt via nettet og sendt via post- og ku-

rérfirmaer – har de seneste år vist en stærkt stigende tendens. Der er et problem med forfalsket og

indførselsforbudt medicin, idet de udgør en fare og risiko for den almene sundhed i Danmark. I

forbindelse med indsmugling via post- og kurérfirmaer er det, udover fysisk kontrol af pakker og

breve, nødvendigt at gennemføre kontroller på nettet for at kunne identificere den reelle afsender og

øge det internationale samarbejde.

Tabel 23. SKATs narkotikabeslaglæggelser for første halvår 2014

Varegruppe

Opiater (heroin mv.) (gram)

Cannabis (gram)

Khat (kg)

Kokain (gram)

Psykotrope stoffer (gram)

Psykotrope stoffer (stk.)

2012

1.989

229.273

8.587

17.925

27.599

67.373

2013

2.352

533.408

7.918

15.445

70.059

33.098

1. halvår

2014

596

121.050

10.708

13.694

76.679

64.466

I relation til rejsende med større ikke-angivne pengebeløb er der gennemført indsatsaktiviteter, der ret-

ter sig mod privatpersoner eller virksomheder, som forsøger at indføre, udføre eller transitere med stør-

re pengebeløb. Der kan være tale om sort økonomi eller penge, som kan antages at skulle anvendes til

eller stamme fra kriminelle handlinger – herunder finansiering af terror. Pengene kan endvidere medta-

ges af rejsende, som har gæld til det offentlige. Erfaringer viser, at der fortsat i større omfang ind- og

udføres ulovlige pengebeløb, hvor der konstateres overtrædelser af toldloven og af EU-lovgivningen

om transport af kontante pengebeholdninger. De seneste års vejledningsindsats vurderes at have haft

en effekt, og der ses en svag stigende grad af efterrettelighed på området. Indsatsen vil derfor fremad-

rettet i højere grad rettes mod rejsende, som ikke ønsker at følge reglerne.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKAT fokuserer i 2015 på en landsdækkende risikoanalyse med fokus på trends og tendenser inden for

området, som kan skabe et mere præcist risiko- og trusselsbillede om metoder og involverede person-

grupper. Denne mere målrettede tilgang kombineret med en intensiv overvågning gør det muligt hurtigt

og effektivt at reagere på konkrete efterretninger. Ligeledes vil der være fokus på en fleksibel anvendel-

se af kontrolressourcerne, så der kan sættes ind med nøje planlagte indsatsaktiviteter i forhold til det

aktuelle risiko- og trusselsbillede, der tegner sig inden for segmentet.

Eksportkontrol er et internationalt samarbejde, der afspejler den globale sikkerhedspolitiske situation,

og kontrollen har primært som mål at hindre spredning af masseødelæggelsesvåben. Varer med dobbelt

anvendelse (dual use) omfatter visse varer og teknologier, som, ud over den civile anvendelse, kan an-

vendes til masseødelæggelsesvåben eller andre militære formål herunder til fremstilling af krigsmateriel.

Formålet med bestemmelserne er at forhindre, at særligt sensitive varer sælges til bestemte slutbrugere

og regioner i verden, hvor der er særlig risiko for, at anvendelsen vil indebære fare for den internationa-

le fred og sikkerhed. Den aktuelle situation med omfattende sanktioner over for blandt andet Iran, Syri-

en og Nordkorea giver eksportkontrollen yderligere aktualitet. SKAT vil derfor fortsat sammen med

den ansvarlige myndighed Erhvervsstyrelsen have fokus på eksportkontrollen i 2015.

Tabel 24. Samfundsbeskyttende aktiviteter

Aktiviteter i 2015

Titel

Formål

At yde en samfundsmæssig ind-

sats ved at understøtte politiets

arbejde mod rocker- og bande-

kriminalitet.

Beskrivelse

Rocker- og bandemedlemmer begår mange forskellige former

for kriminalitet, og SKAT skal bistå med at bekæmpe og begræn-

se deres ulovlige økonomiske gevinster ved at mindske tilgangen

af midler og værdier til miljøet samt fjerne de værdier, der er i

miljøet.

Projektet er et samfundsprojekt – en del af regeringens handle-

plan og tværministerielle samarbejde til bekæmpelse af menne-

skehandel 2011-2014. Projektet har fokus på at identificere ofre

for menneskehandel og at lave økonomiske opgørelser til brug

for retsforfølgelse af bagmændene.

Opgaven løses dels i form af overvågning og dels i form af kon-

trol af personer, varer og transportmidler. Opgaverne, der langt

overvejende er bundne, løses enten som følge af EU-

forpligtelser, en del af regeringsgrundlaget eller som led i myn-

dighedsaftaler.

SKAT Døgntjeneste varetager døgnet rundt den overordnede

analyse- og overvågningsfunktion på toldområdet. Enheden er

endvidere Danmarks kontaktenhed over for myndigheder i ind-

og udland.

Opgaven består dels i sagsbehandling af generelle anmodninger

om toldmyndighedernes indgriben og decideret sagsbehandling

af kontrolsager samt opdatering af relevante profiler i risikoana-

lysesystemet. Deltagelse i samarbejde i EU, WCO-regi (World-

Custom-Organization)samt Twinning-projekter (EU-

Udviklingsprogram).

Ved en struktureret kontrol og informationsindsats hos ekspor-

tører hentes viden om:

- den faglige kvalitet af angivelser.

- kendskabet til de toldfaglige procedurer der eksporteres under.

- kvaliteten af bilag (inkl. eksportlicenser), med det mål at gen-

nemføre en kvalificeret ECS-risikoovervågning.

Start

Slut

Bandekriminalitet

01-01-2013

31-12-2016

Menneskehandel

At identificere bagmænd og

handlede personer med relation

til tvangsarbejde og prostitution.

01-01-2012

31-12-2016

Toldkontrol

At sikre, at en række samfunds-

og sundhedsskadelige varer ikke

indføres i Danmark.

Løbende

SKATs Døgntjeneste

At understøtte regeringsgrundla-

get om en intelligent, risiko- og

efterretningsbaseret toldkontrol.

Løbende

Varemærkeforfalskning og

piratkopierede varer

At sikre, at SKAT behandler og

indrapporterer rettighedsindeha-

vernes anmodninger om told-

myndighedernes indgriben.

Løbende

Eksportkontrol ved anven-

delse af Dual Use og ECS

(Export-Control-System)

At skabe et grundlag for en kvalifi-

ceret risikoovervågning med det

mål at mindske antallet af ek-

sportkontroller.

01-04-2015

31-12-2015

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kontraktopgaver andre

myndigheder

At sikre, at SKAT overholder

indgåede aftaler med andre

myndigheder på punktafgiftsom-

rådet.

Afhængigt af indgåede aftaler løses opgaven dels i form af

overvågning og dels i form af kontrol og vejledning for at sikre

korrekt angivelse og betaling.

Løbende

Straffelovsovertrædelser

omfatter sager om økonomisk kriminalitet og andre sager med tydelig indikation på

overtrædelse af straffelovens bestemmelser – primært straffelovens § 289. Segmentet omfatter eksem-

pelvis komplekse områder som konkursryttere, smuglerisager, kædesvig, momskarruseller og andre sa-

ger med strafbare forhold fra de øvrige afdelinger.

SKAT har etableret specialafdelingen ”Særlig Kontrol”, som alene behandler sager, hvor der er en tyde-

lig indikation for, at der er tale om en overtrædelse af straffeloven. Den særlige kontrolafdeling skal

efter nærmere angivne retningslinjer udelukkende tage sig af særlige (komplekse) kontrolsager

Straffelovsovertrædelser omfatter ofte komplekse aktiviteter og selskabskonstruktioner, da bagmænde-

ne hele tiden bliver dygtigere til at sløre ulovlige aktiviteter. Ofte er det samme personkreds, som gen-

tagne gange står bag de ulovlige transaktioner, og efterhånden som deres mønster bliver identificeret,

overgår de til at operere igennem stråmænd. SKAT er meget opmærksom på at følge og afdække nye

svigsformer. En tidlig indsats er afgørende, da erfaringen viser, at aktiverne ellers bliver trukket ud af

selskaberne og dermed uden for SKATs rækkevidde.

Konstruktioner, hvor virksomheder anvender underleverandører til brug for levering af ydelser, men

hvor underleverandøren ikke afregner de nødvendige skatter og afgifter, kaldes kædesvig. Der bliver i

den forbindelse ofte anvendt fiktive fakturaer, fiktive virksomhedsejere, dækadresser samt komplicere-

de pengestrømme.

Momskarruseller er defineret som svig, der sker ved handler mellem EU-lande, hvor der benyttes "mis-

sing traders" (underentreprenører), der ikke afregner skatter og afgifter. Konceptet benytter ofte meget

komplekse handelsmønstre med mange selskaber.

Begrænsningen af momskarruselsvig i Danmark foretages via en hurtig indsats imod misbrug af nye

sektorer/brancher, hvori hele SKATs kontrolmulighed tænkes ind. Der skal således både sættes ind

med præventiv indsats, vejledning og reel kontrol.

En af metoderne til at imødegå momskarruseller er indførsel af omvendt betalingspligt. Pr. 1. juli 2014

er momslovens regler om omvendt betalingspligt udvidet til også at omfatte mobiltelefoner, integrerede

kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere. SKATs deltagelse i forskelli-

ge internationale samarbejdsfora er endvidere vigtig for indsatsen på området.

SKAT har også aktiviteter mod personer, som benytter ikke markedsmæssige transaktioner samt ube-

skattede udlodninger i millionklassen til at finansiere en levevis, der står i skærende kontrast til deres

oplyste økonomiske forhold. En del af disse personer har en længere historik inden for den type aktivi-

teter. Transaktionerne foretages ofte gennem komplicerede selskabs- og ejerstrukturer med det formål

at iklæde transaktionerne et andet indhold end den reelle for eksempel maskeret udlodning.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 25. Straffelovsovertrædelser

Aktiviteter i 2015

Titel

Enkeltsager modtaget fra

forretningsområdet Ind-

sats i SKAT og bidrag til

andre projekter

Formål

At behandle særlige

(komplekse) kontrolsa-

ger med tydelig indika-

tion af overtrædelse af

straffelovens § 289 og

289a mv.

Beskrivelse

Kontrol af virksomheder og personer for så vidt angår alle SKATs

indkomstarter. Sagerne kommer udelukkende fra de øvrige ind-

satsafdelinger i SKAT og er alle oversendt med en tydelig indikation

af at være omfattet af Straffelovens § 289 og § 289a mv.

Start

Slut

Løbende

Momskarrusel-

svig/organiseret EU-

købssvig mv.

Momskarruselsvig er handler mellem EU-lande og/eller 3. lande,

At begrænse den dan-

hvor der benyttes ”skraldespandsselskaber”, der ikke afregner

ske statskasses risiko for

skatter og afgifter, og som efterfølgende kan likvideres uden at

tab på momskarruseller

efterlade aktiver. Konceptet benytter oftest meget komplekse

mest muligt.

handelsmønstre, falske/fiktive fakturaer mv.

Kædesvig er defineret ved handler med ydelser mellem virksom-

heder, hvor der benyttes underentreprenører. Disse underentre-

prenører afregner ikke de nødvendige skatter og afgifter. Kædesvig

karakteriseres blandt andet ved anvendelse af falske/fiktive faktu-

raer og komplicerede selskabskonstruktioner.

Kendte persongrupper, som benytter ikke markedsmæssige trans-

aktioner samt ubeskattede udlodninger i millionklassen til at

finansiere en levevis, der står i skærende kontrast til deres oplyste

økonomiske forhold. Der er ofte tale om globale svigskoncepter,

hvor skattely anvendes.

Løbende

Organiseret kædesvig

(fiktiv fakturering)

At minimere effekt og

udbredelse af organise-

ret kædesvig.

Løbende

Særlige persongrupper

At bekæmpe svig i

millionklassen under

dække af komplekse

handels- og selskabs-

mønstre.

Løbende

Side