PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 91
Offentligt

Status over

grænsehandel

2014

Rapport

29. januar 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Indhold

1. Sammenfatning ............................................................................................................................................................................. 4

1.1 Indledning – nogle hovedtræk i grænsehandlen ................................................................................................................................... 4

1.2 Den samlede grænsehandel ............................................................................................................................................................................ 7

1.3 Danskernes grænsehandel med nydelsesmidler ................................................................................................................................. 9

1.4 Illegal handel med nydelsesmidler............................................................................................................................................................. 11

1.5 Udviklingen i forbruget af nydelsesmidler .............................................................................................................................................. 12

1.6 Dansk grænsehandel – landefordeling .................................................................................................................................................... 14

1.7 Internethandel ....................................................................................................................................................................................................... 15

1.8 Afgiftsændringer i og omkring Danmark.................................................................................................................................................. 18

1.9 Om afgifter, moms og grænsehandel ....................................................................................................................................................... 19

1.10 Virkninger af danske afgiftsændringer ................................................................................................................................................... 20

1.11 Forventninger til grænsehandlen i 2014 .............................................................................................................................................. 22

2. Kilder og metode ........................................................................................................................................................................ 23

2.1 Definition af grænsehandel ............................................................................................................................................................................ 23

2.2 Metode, usikkerhed og datagrundlag........................................................................................................................................................ 23

2.3 Beregninger af ændret adfærd ..................................................................................................................................................................... 26

2.4 Metode vedrørende brændstoffer.............................................................................................................................................................. 26

3. Alkohol........................................................................................................................................................................................... 30

3.1 Sammenfatning .................................................................................................................................................................................................... 30

3.2 Udlændinges grænsehandel med alkohol i Danmark...................................................................................................................... 31

3.3 Illegal handel med alkohol .............................................................................................................................................................................. 32

3.4 Spiritus....................................................................................................................................................................................................................... 33

3.5 Vin ............................................................................................................................................................................................................................... 41

3.6 Øl .................................................................................................................................................................................................................................. 46

4. Tobak ............................................................................................................................................................................................. 53

4.1 Sammenfatning .................................................................................................................................................................................................... 53

4.2 Afgiftspligtigt salg af tobaksvarer ................................................................................................................................................................. 54

4.3 Priser .......................................................................................................................................................................................................................... 58

4.4 Grænsehandel ...................................................................................................................................................................................................... 63

4.5 Virkning af afgiftsændringer ........................................................................................................................................................................... 68

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Indhold

5. Sodavand ...................................................................................................................................................................................... 73

5.1 Sammenfatning .................................................................................................................................................................................................... 73

5.2 Afgiftspligtigt salg af sodavand ..................................................................................................................................................................... 73

5.3 Priser på sodavand ............................................................................................................................................................................................. 75

5.4 Grænsehandel med sodavand .................................................................................................................................................................... 76

5.5 Virkninger af afgiftsændringer på sodavand .......................................................................................................................................... 79

6. Chokolade og slik ....................................................................................................................................................................... 83

6.1 Sammenfatning .................................................................................................................................................................................................... 83

6.2 Afgiftspligtigt salg af chokolade og slik ..................................................................................................................................................... 84

6.3 Priser på chokolade og slik ............................................................................................................................................................................. 84

6.4 Grænsehandel med chokolade og slik .................................................................................................................................................... 86

6.5 Virkninger af afgiftsændringer på chokolade og slik .......................................................................................................................... 88

7. Energiprodukter ......................................................................................................................................................................... 91

7.1 Sammenfatning .................................................................................................................................................................................................... 91

7.2 Energiafgifter i Danmark................................................................................................................................................................................... 92

7.3 Udvikling i salget af energiprodukter .......................................................................................................................................................... 93

7.4 Udvikling i priser på energiprodukter ......................................................................................................................................................... 96

7.5 Grænsehandel ....................................................................................................................................................................................................101

7.6 Virkninger af afgiftsændringer .....................................................................................................................................................................105

8. Andre varer ................................................................................................................................................................................ 107

8.1 Sammenfatning ..................................................................................................................................................................................................107

8.2 Grænsehandel med andre varer ...............................................................................................................................................................107

Bilag .................................................................................................................................................................................................. 110

Danskeres alkoholforbrug 2001-2013...........................................................................................................................................................110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

1. Sammenfatning

1.1 Indledning – nogle hovedtræk i grænsehandlen

Den samlede grænsehandel har været relativt stabil de seneste år. Der har som forventet været en

lille stigning i grænsehandlen i 2012 og et mindre fald i 2013. Denne udvikling har især været dre-

vet af grænsehandlen med nydelsesmidler. Foreløbige indikatorer peger på en fortsat stabil ud-

vikling i grænsehandlen i 2014.

Det samlede indtryk i dette års rapport er, at udviklingen i grænsehandlen fremstår rimeligt velaf-

balanceret, og at der ikke er udviklingstræk, som kalder på større ændringer i afgifterne.

Danskernes grænsehandel udgør omkring 1¼ pct. af det private forbrug. Grænsehandlen afgræn-

ses som de varer og tjenester, der købes i udlandet med henblik på at bringe ydelserne hjem til

forbrug i Danmark. Internethandel indgår ikke i den anvendte definition af grænsehandel, da reg-

lerne for afregning af moms og punktafgifter er væsentligt anderledes end ved traditionel græn-

sehandel. Det er primært ikke-punktafgiftspligtige varer eller ydelser, som danskerne handler i

udenlandske internetbutikker.

Mere end halvdelen af grænsehandlen foregår fortsat i Tyskland, hvor danskerne især køber vin,

øl, sodavand og slik. Derimod grænsehandles ikke særligt mange cigaretter i Tyskland, idet pris-

fordelen herved er begrænset. Cigaretter og røgtobak er således langt billigere fx i Polen og i an-

dre østeuropæiske lande. Omkring 10 pct. af danskernes forbrug af cigaretter blev købt i udlandet

i 2013.

Siden 2009 er prisen på cigaretter i Danmark steget med cirka 10 kr. for en pakke med 20 stk.,

hovedsageligt som følge af en række afgiftsforhøjelser. Afgiftsforhøjelserne har været med til at

sænke det samlede forbrug af (færdig- og hjemmerullede) cigaretter i Danmark. Faldet i forbruget

af cigaretter har været større end ventet, men det er vanskeligt at afgøre, hvor stor en del af ned-

gangen, der er forårsaget af højere danske afgifter, og hvor meget der kan tilskrives andre forhold

som fx stramninger i rygelovgivningen, udbredelse af e-cigaretter og den mere langsigtede ten-

dens til mindre rygning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

De seneste større afgiftsforhøjelser i 2012 har heller ikke givet anledning til en stigning i grænse-

handlen med cigaretter (opgjort i mængder), og grænsehandlen med røgtobak er kun forøget i

begrænset omfang. Det peger på, at grænsehandlens prisfølsomhed ved mindre afgiftsændringer

ikke er helt så stor, som lagt til grund i den seneste grænsehandelsrapport. Den afdæmpede ud-

vikling i grænsehandlen med cigaretter skal imidlertid også ses i sammenhæng med, at en række

”grænsehandelsrelevante” lande har sat afgifterne op de senere år. Afgiftsforhøjelser, som mere

markant øger fordelen ved at grænsehandle cigaretter især i Tyskland, vil fortsat med stor sand-

synlighed medføre indtægtstab for det offentlige i kraft af forøget grænsehandel og illegal handel.

Siden 2009 og frem til juni 2013 er afgiften på sodavand blevet forhøjet et antal gange. Det har

bidraget til, at det indenlandske salg af sodavand er faldet i perioden, mens grænsehandlen har

været stigende til og med 2012. Fra 2011 til 2012 steg grænsehandlen med sodavand således op

mod 15 pct. Det skønnes, at knap 30 pct. af sodavandsforbruget i 2012 var grænsehandlet eller

handlet illegalt.

I forbindelse med

Aftaler om Vækstplan DK

blev afgiften på sodavand halveret pr. 1. juli 2013 og

afskaffet fra 1. januar 2014, bl.a. med henblik på at reducere grænsehandlen. Det ser ud til at have

virket, idet grænsehandlen og den illegale handel samlet skønnes at være faldet med 10 pct. i

2013. Afskaffelsen af afgiften i januar 2014 må forventes at medføre et yderligere fald i grænse-

handlen, mens det indenlandske salg og forbrug omvendt kan blive øget.

Selv om sodavandsafgiften er afskaffet, må det imidlertid forventes, at der fortsat vil være betyde-

lig grænsehandel med sodavand i Tyskland. Det skyldes bl.a. prisforskelle (som følge af forskelle i

moms og emballageafgift), og at der ikke betales pant på sodavandsdåser i grænsehandelsbutik-

kerne i Tyskland.

Afgiften på chokolade og slik er også blevet forhøjet et antal gange siden 2009. Det har bidraget til,

at grænsehandlen med chokolade og slik skønsmæssigt er forøget fra 6 mio. kg i 2011 til 9 mio. kg

i 2013, mens forbruget har været nogenlunde stabilt. Samtidig er det vurderingen, at den illegale

handel har været større end hidtil lagt til grund.

Selvfinansieringsgraden, ved en nedsættelse af afgiften på chokolade og slik, er mindre for denne

varegruppe end for varer som eksempelvis tobak, spiritus og motorbrændstoffer. Selvfinansie-

ringsgraden ved en ændring af afgiften på chokolade og slik skønnes således med usikkerhed at

udgøre godt 25 pct. ved moderate afgiftsændringer. Det betyder, at en mindre reduktion i afgiften

på chokolade og slik vil medføre adfærdsændringer i form af øget forbrug og lavere grænsehandel

mv., som reducerer mindreprovenuet ved afgiftsnedsættelsen med lidt mere end en fjerdedel. For

tobak, spiritus og motorbrændstoffer vurderes selvfinansieringsgraden ved en mindre afgiftsæn-

dring at være betydeligt større end 25 pct., hvilket dog også skal ses i sammenhæng med, at disse

afgifter bl.a. tjener sundhedsformål.

Danskernes grænsehandel med de forskellige former for alkohol (dvs. øl, vin og spiritus) ser ud til

at være faldet i 2013. Faldet i grænsehandlen har som forventet været størst for øl. I forbindelse

med

Aftaler om Vækstplan DK

blev afgiften på øl således nedsat med 15 pct. pr. 1. juli 2013, og

reguleringen af ølafgiften i 2015 og 2018 bortfaldt. Faldet i grænsehandlen med alkohol kommer

efter en markant stigning i 2012, således at grænsehandlen i 2013 skønnes at være tilbage på

samme niveau som i 2011. Udlændinges samlede køb af alkohol i Danmark har været ret stabil de

senere år, men sammensætningen er ændret. Deres grænsehandel med spiritus og vin er således

faldet fra 2011 til 2013, mens deres køb af øl er øget. Det er overvejende svenskere og nordmænd,

som grænsehandler alkohol i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

Spiritus er en af de varegrupper, som har den største selvfinansieringsgrad. Det skønnes med

usikkerhed, at en forøgelse af spiritusafgiften ikke vil indbringe provenu (dvs. en selvfinansie-

ringsgrad omkring 100), bl.a. som følge af forøget grænsehandel. Spiritusafgiften har været uæn-

dret siden 2003.

Prisen på benzin var højere i Danmark end i Tyskland og Sverige medio 2013, og det er vurderin-

gen, at grænsehandlen med benzin skønsmæssigt udgjorde 65 mio. liter i udenlandsk favør i 2012

og ca. 50 mio. liter i 2013. Det er imidlertid især højere danske avancer, som ser ud til at forklare

det højere danske prisniveau, og som derfor driver grænsehandlen mellem Danmark og de to

øvrige lande. Afgifter og moms på benzin er således lavere i Danmark end i Tyskland og Sverige.

Der er selvsagt andre årsager til grænsehandel end afgifts- og momsforskelle. Det kan fx være

tradition, et anderledes varesortiment eller lokale komparative fordele. Forskelle i avancer og i

andre produktionsomkostninger kan spille en rolle, ligesom det for øl og sodavand har betydning,

at der ikke betales pant på øl- og sodavandsdåser i grænsebutikkerne i Tyskland. Indkøb, der

foretages i forbindelse med længere ophold i udlandet, indgår også i grænsehandlen, og grænse-

handelen omfatter derfor andet og mere end de indkøb, som foretages på endagsture til Tysk-

land.

Grænsehandel kan mere generelt ses som en naturlig del af den internationale arbejdsdeling, og

grænsehandlen har derfor også positive effekter bl.a. ved at understøtte sund konkurrence og

danske husholdningers købekraft. Der kan derimod være et problem, hvis grænsehandlen er

drevet af afgiftsforskelle eller anden regulering, som der ikke er overbevisende belæg for fx ud fra

sundhedsfaglige eller miljømæssige kriterier. Denne form for afgiftsdrevet grænsehandel kan

indebære velfærdstab i Danmark og vil også betyde, at provenuet kan opnås på en mere hen-

sigtsmæssig måde med andre skattekilder. Det er derfor vigtigt løbende at overvåge udviklingen i

grænsehandlen.

Boks 1.1. Nærmere om grænsehandelsrapporten

Skatteministeriet har siden 2000 udgivet grænsehandelsrapporter med skøn over danskernes

grænsehandel i udlandet. Formålet med rapporterne er dels at belyse udviklingen i grænsehand-

len over tid, dels at dokumentere de forudsætninger om priser, grænsehandlens omfang samt a d-

færd, som Skatteministeriet anvender.

De seneste mange år er rapporterne udkommet hvert andet år. Den seneste rapport

Status over

grænsehandel 2012

blev udgivet i oktober 2012 og byggede på data til og med 2011.

Denne rapport dækker udviklingen i grænsehandlen i 2012 og 2013 og indeholder de suden en

foreløbig vurdering af grænsehandlen i 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

1.2 Den samlede grænsehandel

Danskernes samlede grænsehandel er faldet noget i årene fra 2009 til 2011, men har herefter

været relativt stabil. Der har som forventet været en vis stigning i grænsehandlen i 2012, som er

efterfulgt af et mindre fald i grænsehandlen i 2013,

jf. figur 1.1

Stigningen i den samlede grænsehandel i 2012 og faldet i grænsehandlen i 2013 kan hovedsage-

ligt tilskrives udviklingen i grænsehandlen med nydelsesmidler

De mest grænsehandlede nydel-

sesmidler er øl, vin og sodavand samt chokolade og cigaretter. Blandt de øvrige varer er det bl.a.

tøj og kosmetik, som ofte handles i udlandet.

Figur 1.1. Danskernes samlede grænsehandel

Mia. kr. (2014-niveau)

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Ukorrigeret grænsehandel

Samlet grænsehandel (korrigeret)

Anm.: I den korrigerede serie er der renset for store udsving i grænsehandlen med øvrige (ofte store) indkøb og service-

ydelser,

jf. kapitel 2.

Tallene i figuren omfatter ikke nettogrænsehandlen med benzin og diesel.

Kilde: Egne beregninger.

Skønnet for danskernes samlede grænsehandel baseres på en række kilder og består af forskelli-

ge kategorier,

jf. tabel 1.1

. En vigtig kategori er som nævnt grænsehandlen med nydelsesmidler og

en vurdering af den illegale handel med nydelsesmidler. Desuden foretages skøn for grænse-

handlen med andre varer, som fx tøj og kosmetik og visse tjenesteydelser, samt såkaldt energi-

koks, der bruges til opvarmning. Internethandel indgår ikke i opgørelsen, da reglerne for afregning

af punktafgifter og moms adskiller sig væsentligt fra reglerne ved traditionel grænsehandel,

jf.

afsnit 1.7

Grænsehandlen med benzin og diesel indgår ikke i opgørelsen af danskernes samlede grænse-

handel, da det for disse produkter kun er meningsfuldt at se på nettogrænsehandlen,

jf. kapitel 2

Nettogrænsehandlen med benzin skønnes med betydelig usikkerhed at have udgjort ca. 65 mio.

liter i udenlandsk favør i 2012 og ca. 50 mio. liter i udenlandsk favør i 2013. Danskernes grænse-

handel med benzin var således større end udlændinges grænsehandel i Danmark i begge år.

Nettogrænsehandlen med diesel skønnes med tilsvarende usikkerhed at have udgjort ca. 230

mio. liter i dansk favør i 2012 og ca. 200 mio. liter i dansk favør i 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

Tabel 1.1. Værdien af danskernes samlede grænsehandel 2008-2013

2014-niveau

Nydelsesmidler inkl. illegal handel

Øl

Vin

Spiritus, Tyskland

Spiritus ”taxfree”, Syd- og Østeuropa

Alkoholsodavand og cider

Cigaretter, Tyskland

Cigaretter ”taxfree”, Syd- og Østeuropa

Røgtobak

Sodavand

Chokolade og slik

I alt nydelsesmidler

Andre varer

Fedt, olier, ost og kød

Øvrige madvarer

Medicin og kosttilskud

Kosmetik og parfume

Sports- og fritidsudstyr

Forbrugerelektronik og IT

Tøj

Tilbehør til biler mv.

Boligudstyr og byggematerialer

Øvrige (ofte store) indkøb

Service

I alt andre varer

Energikoks (værdi)

I alt grænsehandel (ukorrigeret)

I alt grænsehandel (korrigeret)

9.530

12.980

9.990

13.985

505

580

425

690

2.170

160

240

3.040

660

8.625

12.805

11.555

155

260

625

365

415

1.790

180

155

1.350

625

5.970

10.175

10.655

230

255

535

355

460

1.560

180

410

1.890

1.660

7.585

12.365

11.275

175

250

100

580

325

350

1.810

505

175

730

630

5.635

10.055

11.155

685

455

425

130

505

210

600

415

3.425

1.010

485

340

180

500

150

725

430

3.910

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Mio. kr.

1.075

475

265

160

715

150

750

415

4.095

1.020

490

230

150

110

625

165

865

470

4.125

1.180

615

270

130

120

665

195

970

560

4.705

940

510

235

145

110

710

200

875

620

4.345

1. Grænsehandlen med andre varer er i 2008 og 2009 fremskrevet på baggrund af tidligere år. Det skyldes problemer med

data i perioden 2007-2009, som gør, at der ikke foreligger oplysninger om handel med andre varer i denne periode, jf.

Status over grænsehandel 2012.

2. Tallet for den samlede grænsehandel er korrigeret, ved at tage et gennemsnit af de årlige opgørelser af øvrige indkøb og

serviceydelser, og lægge det til den øvrige grænsehandel, frem for at lade årets tal indgå. Derved bliver de store vilkårlige

udsving mindre, samtidig med at niveauet fastholdes.

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr.

Opgørelsen af danskernes (legale) grænsehandel med nydelsesmidler anses for at være den

mest præcise, da der ligger forholdsvis mange kilder til grund for skønnene. Den illegale handel

med nydelsesmidler er selvsagt vanskeligere at skønne over.

Der er betydelig usikkerhed i opgørelsen af grænsehandlen med andre varer, der som nævnt bl.a.

omfatter kosmetik og tøj. For andre varer er skønnet alene baseret på en interviewundersøgelse

fra Gallup. Det indebærer, at der kan være store udsving i tallene for denne kategori fra år til år,

som umiddelbart ikke kan forklares af ændringer i afgifter eller andre forhold. Kilder og metoder er

beskrevet i kapitel 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

1.3 Danskernes grænsehandel med nydelsesmidler

Stigningen i den samlede grænsehandel i 2012, og faldet i grænsehandlen i 2013, kan som nævnt

hovedsageligt tilskrives udviklingen i grænsehandlen med nydelsesmidler,

jf. tabel 1.1

Danskernes grænsehandel med nydelsesmidler udgjorde 5,5 mia. kr. i 2003 og faldt herefter frem

til og med 2008, hvor den udgjorde 3,4 mia. kr.,

jf. figur 1.2

. I årene efter har grænsehandlen med

nydelsesmidler igen været stigende frem til og med 2012. I 2013 er grænsehandlen med nydel-

sesmidler faldet lidt igen til 4,3 mia. kr. Der er en tendens til, at grænsehandlen med nydelsesmid-

ler er faldet, når konjunkturerne er gået frem, mens grænsehandlen omvendt er steget, når kon-

junkturerne er mindre gode.

Figur 1.2. Danskernes grænsehandel med nydelsesmidler (inkl. illegal handel)

Mia. kr. (2014-niveau)

6,0

5,5

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

Mia. kr. (2014-niveau)

6,0

5,5

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Nydelsesmidler inkl. illegal handel

Kilde: Egne beregninger.

Status over grænsehandel 2012

var det forventet, at grænsehandlen med nydelsesmidler ville

stige med knap 1 mia. kr. som følge af afgiftsforhøjelserne i 2012. Det blev lagt til grund, at græn-

sehandlen med de omfattede nydelsesmidler ville stige med ca. 30 pct.

Det var forventningen, at størstedelen af denne stigning i grænsehandlen ville komme fra en stig-

ning i grænsehandlen med cigaretter og tobak. Grænsehandlen med cigaretter er imidlertid ikke

steget som forventet. Der har dog været en mindre stigning i grænsehandlen med røgtobak. Des-

uden er grænsehandlen med nogle af de andre varer steget mere end ventet. Det gælder særligt

chokolade og slik, som også var omfattet af afgiftsforhøjelserne.

Samlet skønnes grænsehandlen med de varer, som var omfattet af afgiftsforhøjelserne i 2012, at

være steget med ca. 15 pct. dette år. Det er ca. halvt så meget som den forventede stigning på

godt 30 pct.

Værdien af den samlede grænsehandel med nydelsesmidler skønnes at være steget med om-

kring 600 mio. kr. i 2012. Efterfølgende har der været et fald på knap 400 mio. kr. i 2013.

Størstedelen af afgifterne på nydelsesmidler blev forhøjet med ca. 3,6 pct. i januar 2013 som led i

den løbende regulering af afgifterne. Sigtet med reguleringen er at sikre uændrede reale afgifter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

over tid. Denne afgiftsforhøjelse omfattede ikke cigaretter og forventes ikke at medføre nævne-

værdige ændringer i grænsehandlen.

Derimod var der en forventning om et fald i grænsehandlen i 2. halvår af 2013 som følge af, at

afgifterne på øl og sodavand blev nedsat pr. 1. juli 2013. Den 1. januar 2014 blev afgiften på soda-

vand afskaffet. Afgiftsnedsættelserne har bidraget til at reducere grænsehandlen med disse ny-

delsesmidler i 2013, om end faldet på de nævnte 400 mio. kr. for alle nydelsesmidlerne under ét er

større end ventet.

Skatteministeriets skøn for grænsehandlen med nydelsesmidler (inklusiv et skøn for den illegale

handel) fremgår af tabel 1.2.

Tabel 1.2. Skatteministeriets skøn for grænsehandlen med nydelsesmidler inkl. illegal handel

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Mio. liter

Øl

Vin

Spiritus, Tyskland

Spiritus ”taxfree”, Syd- og Østeuropa

Alkoholsodavand og cider

108

3,25

1,25

0,00

135

2,30

1,50

5,00

149

2,20

1,40

6,75

140

1,90

1,30

8,00

160

2,40

1,20

10,00

130

2,00

1,40

8,00

Mio. stk.

Cigaretter, Tyskland

Cigaretter ”taxfree”, Syd- og Østeuropa

475

450

600

Mio. gram

Røgtobak

250

175

Mio. liter

Sodavand

120

126

132

145

165

150

200

225

Mio. kilo

Chokolade og slik

8,25

8,00

10,50

12,00

Anm.: Grænsehandlen er opgjort inkl. illegal handel, og er derfor ikke direkte sammenlignelig med den tilsvarende tabel i

Status over grænsehandel 2012.

Kilde: Egne beregninger.

Skatteministeriet modtager oplysninger om udviklingen i dankortforbruget i Tyskland fordelt på

omsætning og antal transaktioner. Disse oplysninger understøtter, at grænsehandlen steg i 2012,

mens der er tale om en uændret eller svagt faldende grænsehandel i 2013,

jf. boks 1.2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

Boks 1.2. Dankortforbruget i tyske forretninger ifølge Nets

Oplysningerne fra NETS viser som ventet en væsentlig fremgang i både omsætning og antal trans-

aktioner i 2012 på henholdsvis 23 pct. og 19 pct. Væksten er væsentligt større end i 2011, hvor

den udgjorde henholdsvis 6 pct. og 8 pct. I 2013 var udviklingen igen mere begrænset, da dan-

kortomsætningen i Tyskland steg med 5 pct., mens antallet af transaktioner steg med 8 pct.

Oplysningerne om dankortforbruget i Tyskland skal ses i sammenhæng med en generel vækst i

dankortomsætningen i Danmark, som udgjorde 3-4 pct. årligt i perioden 2011-2013. Tilsvarende

var væksten i antallet af transaktioner i Danmark på 6 pct. hvert år i perioden 2011 -2013.

Et indeks på baggrund af Nets opgørelse af dankortomsætningen i tyske grænsehandelsforretni n-

ger viser en ret stabil omsætning i peroden 2009-2011, mens der i 2012 skete et niveauskifte,

som er fastholdt i 2013,

jf. figuren

. Oplysningerne bekræfter Skatteministeriets skøn for udviklin-

gen i grænsehandlen med nydelsesmidler, nemlig en stigning i grænsehandlen fra 2011 til 2012

og derefter uændret eller svagt faldende grænsehandel fra 2012 til 2013.

Januar 2009=100

450

400

350

300

250

200

150

100

Jan

Feb

Mar

2009

Apr

Maj

2010

Jun

Jul

2011

Aug

Sep

2012

Okt

Nov

2013

Januar 2009=100

450

400

350

300

250

200

150

100

Dec

Kilde: Nets.

1.4 Illegal handel med nydelsesmidler

Skatteministeriet udarbejder særskilte skøn for den illegale handel med øl, alkoholsodavand og

cider, sodavand og chokolade og slik,

jf. tabel 1.3

. Den illegale handel med disse nydelsesmidler

skønnes at have været svagt stigende med knap 70 mio. kr. årligt fra 2008 til 2011, således at den

nåede op på knap 600 mio. kr. i 2011.

I 2012 skønnes den illegale handel at være steget med yderligere godt 100 mio. kr., hvilket særligt

skyldes en stigning i den illegale handel med øl og sodavand. I 2013 skønnes den samlede illegale

handel igen at være faldet, således at den illegale handel med øl, sodavand og alkoholsodavand

mv. skønnes at være tilbage på samme niveau som i 2011. Den illegale handel med chokolade og

slik er opjusteret på baggrund af oplysninger fra SKATs kontroller.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

Tabel 1.3. Skatteministeriets skøn for den illegale handel med nydelsesmidler

2008

Mængde

Øl

Alkoholsodavand og cider

Sodavand

2009

2010

Mio. liter

Mio. kg.

Chokolade og slik

Værdi (2014-niveau)

Øl

Alkoholsodavand og cider

Sodavand

Chokolade og slik

I alt nydelsesmidler

175

125

100

400

250

150

100

500

2,00

Mio. kr.

275

150

100

550

250

175

125

600

325

200

125

700

250

175

150

625

2,00

2,50

3,00

2011

2012

2013

Anm.: Der er betydelig usikkerhed ved opgørelsen af den illegale handel. Opgørelsen er til dels baseret på spørgeundersø-

gelser gennemført af Dansk Erhverv samt oplysninger fra SKAT vedr. beslaglæggelser af punktafgiftspligtige varer. Skøn-

net for den illegale handel med chokolade og slik er opjusteret i forhold til skønnene i

Status over grænsehandel 2012,

jf.

kapitel 6.

1. Opgørelsen indeholder kun de varer, hvor Skatteministeriet udarbejder særskilte skøn for den illegale handel.

Kilde: Egne beregninger.

1.5 Udviklingen i forbruget af nydelsesmidler

Et formål med flere af de danske punktafgifter er at begrænse forbruget af de pågældende varer.

Fx kan et for stort forbrug af alkohol og tobak være sundhedsskadeligt. Afgifterne påvirker således

det samlede forbrug negativt, men øger også tilskyndelsen til at grænsehandle produkterne i

stedet for at købe dem herhjemme.

For alkohol har forbruget været faldende siden 2003 ,

jf. figur 1.3

. Forbruget er faldet med ca. 1

pct. årligt fra 2006 til 2011. Herefter faldt forbruget med hele 6 pct. fra 2011 til 2012, bl.a. som følge

af markante afgiftsforhøjelser på både øl og vin. Sammenlignet med 2003 skønnes danskernes

alkoholforbrug at være faldet med ca. 10 mio. liter ren alkohol svarende til et fald på ca. 17 pct.

Grænsehandlens andel af forbruget af alkohol har i det meste af perioden ligget under 20 pct. I

2012 skønnes grænsehandlen dog at have udgjort 24 pct. af forbruget, mens andelen i 2013 igen

skønnes at være faldet til 20 pct. Siden 2003 er grænsehandlen med alkohol dermed i store træk

faldet nogenlunde i takt med det samlede forbrug.

Danskeres forbrug af en vare opgøres som det indenlandske salg af varen fratrukket udlændinges køb i Danmark, hvoref-

ter man tillægger danskernes grænsehandel og illegal handel. En opgørelse af det samlede forbrug kræver således, at man

har oplysninger om grænsehandlen, den illegale handel og udlændinges handel i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

Figur 1.3. Danskernes forbrug af alkohol 2001-2013

Mio. liter ren alkohol

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Forbrug (venstre akse)

Grænsehandel i pct. af forbrug (højre akse)

Pct.

Anm.: Det er i beregningerne antaget, at det gennemsnitlige alkoholindhold er henholdsvis 4,6 pct. for øl, 12 pct. for vin, 4,5

pct. for alkoholsodavand og cider og 40 pct. for spiritus.

Kilde: Egne beregninger.

Forbruget af cigaretter skønnes ligesom forbruget af alkohol at have været faldende siden 2003,

jf.

figur 1.4

. Samlet skønnes forbruget at være faldet med omkring 2,6 mia. cigaretter i løbet af de

seneste 10 år. Det svarer til en nedgang på ca. 25 pct. I de seneste 3 år er forbruget faldet med ca.

5 pct. årligt.

Grænsehandlen med cigaretter og røgtobak har i perioden ligget på 7-14 pct. af det samlede for-

brug, men med en tendens til stigning siden 2009. Samlet skønnes grænsehandlen med cigaret-

ter inkl. røgtobak at udgøre knap 11 pct. af forbruget i 2013. Det er nogenlunde samme niveau som

i 2004. Det faldende forbrug af cigaretter siden 2003 har dermed også været ledsaget af et nogen-

lunde tilsvarende (relativt) fald i antallet af grænsehandlede cigaretter.

Figur 1.4. Danskernes forbrug af cigaretter 2000-2013

Mio. stk

11.000

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Pct.

Forbrug (venstre akse)

Grænsehandel med cigaretter og røgtobak i pct. af forbrug (højre akse)

Kilde: Egne beregninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

Forbruget af sodavand lå i gennemsnit på knap 560 mio. liter om året fra 2008 til 2011. Fra 2011 til

2013 er forbruget dog faldet fra knap 580 mio. liter til 530 mio. liter. Faldet i 2013 kan primært

tilskrives et meget lavt afgiftspligtigt salg i december, hvilket sandsynligvis skyldes, at en del af det

afgiftspligtige salg er blevet udsat til efter afgiftsfritagelsen i januar 2014.

Grænsehandlen og den illegale handel med sodavand skønnes samlet at være steget fra ca. 120

mio. liter i 2008 til ca. 165 mio. liter i 2012. Grænsehandlens andel af forbruget af sodavand har

således været jævnt stigende fra knap 20 pct. i 2008 til knap 30 pct. i 2012. I 2013 er grænsehand-

len faldet tilbage igen bl.a. som følge af halveringen af afgiften på sodavand midt på året. Grænse-

handlen og den illegal handels andel af forbruget ventes at falde yderligere efter afskaffelsen af

sodavandsafgiften i januar 2014.

Forbruget af chokolade og slik lå i gennemsnit på godt 90 mio. kg om året fra 2008 til 2013. I 2012

skønnes det samlet forbrug at udgøre ca. 83 mio. kg, mens forbruget skønnes at udgøre ca. 93

mio. kg. i 2011 og 2013. Det lavere forbrug i 2012 skyldes primært et lavere afgiftspligtigt salg i

Danmark.

Grænsehandlen og den illegale handel med slik og chokolade udgjorde samlet knap 13 pct. af

forbruget i 2012 og 2013. SKATs afgiftskontroller tyder således på, at den illegale handel har været

væsentligt større end hidtil vurderet, hvorfor skønnet for den illegale handel er opjusteret siden

den sidste grænsehandelsrapport,

jf. kapitel 6

. På baggrund af de opjusterede skøn vurderes

grænsehandlen og den illegale handel at have udgjort ca. 9 pct. af forbruget i årene 2008-2011.

1.6 Dansk grænsehandel – landefordeling

Langt hovedparten af danskernes grænsehandel stammer fra vores nabolande samt de traditio-

nelle rejsemål som Italien, Spanien, England, Grækenland og Frankrig,

jf. figur 1.5

Figur 1.5. Danskeres grænsehandel fordelt på lande i pct. af samlet grænsehandel

Pct. af samlet

grænsehandel

Tyskland

Italien

Spanien

Sverige

Grækenland

Pct. af samlet

grænsehandel

Anm.: Knap 6 pct. af danskernes grænsehandel i 2013 og knap 7 pct. i 2012 stammer fra øvrige lande, der ikke er nævnt i

figuren.

Kilde: TNS Gallup.

England

2013

Frankrig

2012

Norge

Østrig

Holland

Polen

Portugal

Belgien

Øvrige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

I 2013 udgjorde grænsehandlen fra Tyskland således 55 pct. af den samlede grænsehandel. I

2012 var det tilsvarende tal 61 pct. Grænsehandlen fra Sverige udgjorde ca. 6 pct. af danskernes

grænsehandel i både 2012 og 2013.

Grænsehandlen fra Italien er opgjort til 9 pct. af den samlede grænsehandel i 2013. Det er på linje

med Spanien og Sverige. I 2013 var det godt 80 pct. af danskernes grænsehandel, som foregik i de

5 største grænsehandelslandelande, dvs. Tyskland, Italien, Spanien, Sverige og Grækenland.

Der er også en vis grænsehandel i Norge, som ellers har et væsentligt højere afgiftsniveau end

Danmark på de grænsehandelsfølsomme varer. Grænsehandlen i Norge udgjorde ca. 1 pct. af den

samlede grænsehandel i 2013 og ca. 3 pct. i 2012. Det skal ses i lyset af, at Norge ligesom de

ovennævnte lande er et populært rejsemål for danskere, og at der er andre faktorer end priser (og

dermed afgifter), som er med til at forklare grænsehandlen. Eksempelvis kan der være et andet

varesortiment, hvilket kan medføre grænsehandel.

Det samlede tal for grænsehandlen svarer til det, der kan opgøres på baggrund af oplysninger fra

Fleggaard A/S om danskernes grænsehandel i Tyskland sammenholdt med landefordelingen

ovenfor,

jf. boks 1.3

Boks 1.3. Opregning af den samlede grænsehandel på baggrund af omsætningstal fra Fleg-

gaard A/S vedrørende grænsehandlen i Tyskland

Fleggaard A/S (som ejer en kæde af grænsehandelsbutikker lige syd for grænsen) opgør deres

omsætning fra grænsehandlen til godt 3 mia. kr. årligt i perioden 2011-2014. Ud af det samlede

grænsehandelsmarked ved den tyske grænse med salg til både danskere og andre nationaliteter

– primært svenskere – har Fleggaard A/S en markedsandel på 43 pct., mens deres andel af græ n-

sehandlen til danskere udgør 51 pct. Fleggaard A/S når frem til, at det samlede grænsehandels-

marked i Tyskland er omkring 8 mia. kr., hvoraf salget til danskere udgør knap 6 mia. kr., mens sal-

get til andre nationaliteter – herunder svenskere og nordmænd – udgør omkring 2 mia. kr.

Dansk grænsehandel i Tyskland udgjorde som nævnt 55 pct. af danskernes grænsehandel i 2013.

På baggrund af Fleggaard A/S’s skøn kan den samlede danske grænsehandel derfor opgøres til

(5,9 mia. kr. / 55 pct. =) 10,7 mia. kr. Det er ca. 0,4 mia. kr. lavere end Skatteministeriets skøn for

den samlede grænsehandel,

jf. tabel 1.1

, og ca. 0,7 mia. kr. højere end den samlede ukorrigerede

grænsehandel. Skatteministeriets skøn for den samlede grænsehandel er således på linje med de

nævnte oplysninger fra Fleggaardkoncernen.

Kilde: Fleggaards foretræde for Skatteudvalget (SAU alm. del spørgsmål 735 af 22. august 2014). Fleggaard opgør om-

sætningen fra grænsehandlen for 2011-2012, 2012-2013 og 2013-2014 til henholdsvis 3,2 mia. kr., 3,2 mia. kr. og 3,3 mia.

kr.

1.7 Internethandel

Internethandel indgår ikke i definitionen af grænsehandel. Det skyldes, at reglerne for afregning af

moms og punktafgifter for varer, som handles på internettet, adskiller sig væsentligt fra den tradi-

tionelle grænsehandel, hvor kunderne selv afhenter varerne i udlandet uden at skulle afregne

dansk moms og punktafgifter ved indførsel her i landet.

Når en udenlandsk virksomhed fra et andet EU land sælger og leverer punktafgiftspligtige varer til

kunder bosiddende i Danmark, er sælger forpligtet til at afregne danske punktafgifter uanset om-

fanget af handlen. Er der derimod tale om varer, der udelukkende er momspligtige, skal den uden-

landske virksomhed først svare dansk moms, når salget til danske borgere overstiger en omsæt-

ningsgrænse på 280.000 kr. Såfremt en dansker bestiller punktafgiftspligtige varer i et andet EU

land, og selv bestiller og sørger for transporten af varerne via et uafhængigt fragtfirma, er det den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

danske køber, som har ansvaret for, at der afregnes dansk afgift i Danmark, når varen kommer her

til landet.

Som en konsekvens heraf er flere virksomheder i Tyskland i løbet af de senere år begyndt at tilby-

de kunder med adresse i Danmark en mulighed for at grænsehandle punktafgiftspligtige varer på

internettet. Det foregår typisk ved, at kunden, efter at have bestilt og betalt sine varer, via et link

bliver videredirigeret til en anden hjemmeside, hvor en selvstændig fragtmand kan bestilles med

henblik på levering. Ved anvendelse af en selvstændig fragtmand er det som nævnt køber i

Danmark, som er ansvarlig for at indberette og betale punktafgift af varerne, som den pågældende

får leveret til Danmark fra udlandet. Samtidig vil eventuelle sodavands- og ølemballager mv. sand-

synligvis være omfattet af den danske pantordning. Disse forhold bliver køberen i vidt omfang

ikke gjort opmærksom på i forbindelse med internethandlen. Der er dog igangsat et arbejde i

SKAT med henblik på at se på mulighederne for at få ændret dette.

Internethandel med punktafgiftspligtige varer skønnes derfor ikke at være en handelsform, der

varigt vil vinde større udbredelse, fordi køber ikke opnår den samme afgiftsbesparelse som ved

traditionel grænsehandel med punktafgiftspligtige varer. Køber skal betale for transporten og kan

ikke undgå at betale pant ved udfyldelse af en såkaldt eksporterklæring, som det er tilfældet, når

man grænsehandler øl og sodavand på traditionel vis i Tyskland.

Internethandlen er generelt set vokset de seneste år,

jf. tabel 1.4

. Stigningen kan både henføres til,

at danskerne handler mere på internettet i Danmark og i udlandet. Væksten har ifølge FDIH (For-

eningen for Dansk Internethandel) været størst i internethandlen med udenlandske internetbutik-

ker.

Tabel 1.4. Danskernes internethandel i Danmark og udlandet, 2010-2013

Mia. kr.

FDIH's opgørelse

Danmark

Udlandet

I alt

Dansk Erhverv's opgørelse

Danmark

Udlandet

I alt

43,5

10,9

54,4

54,9

13,7

68,6

42,2

12,5

54,7

45,2

17,2

62,4

2010

2011

2012

2013

Kilde: FDIH, Dansk e-handelsanalyse 2013, og Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 4, 2014.

Opgørelserne af danskernes handel i udenlandske internetbutikker er behæftet med usikkerhed.

Således vurderer FDIH, at danskerne i 2013 handlede for 17,2 mia. kr. i udenlandske internetbu-

Skatterådet har i et bindende svar (SKM2014.606.SR) d. 26. august 2014 præciseret, hvornår en internetbutik må anses

for at være indirekte involveret i transporten. Af præciseringen fremgår det, at såfremt en internetsælger anses for at have

sammenkørt sin hjemmeside med en eller flere af de oplistede transportørers hjemmeside således, at køberen eksem-

pelvis blot skal godkende transporten på transportørens hjemme side for, at der er indgået en transportaftale, må sælge-

ren anses for at være indirekte involveret i transporten, og dermed er det sælger, som skal afregne dansk moms og afgif-

ter mv.

Miljøstyrelsen vurderer, at salg af pantfri dåser i forbindelse med nethandel er i strid med miljøbeskyttelsesloven og

pantbekendtgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

tikker, mens Dansk Erhverv vurderer, at danskernes internethandel i udlandet udgjorde ca. 13,7

mia. kr. i 2013 .

Ifølge FDIHs spørgeundersøgelse er prisen og udvalget af varer og serviceydelser de primære

årsager til, at danskerne handler i udenlandske internetbutikker. Ifølge undersøgelsen handler

danskerne oftest film, musik, bøger, spil og legetøj i udenlandske internetbutikker. Ca. 24 pct. af

danskernes internethandler i udlandet sker inden for disse varekategorier,

jf. figur 1.6

. Tøj, sko og

smykker udgør ca. 20 pct., mens rejser og kulturoplevelser udgør ca. 12 pct. Derimod udgør ek-

sempelvis dagligvarer, mad og drikke kun ca. 1 pct. af handlerne. Undersøgelsen indikerer altså, at

det primært er ikke-punktafgiftspligtige varer eller serviceydelser, som danskerne handler i uden-

landske internetbutikker.

Figur 1.6. Danskernes køb i udenlandske internetbutikker fordelt på kategorier, 2013

Pct.

Kosmetik, medicin og

kosttilskud

Hobby- og kontorartikler

Sports- og fritidsudstyr

Bolig, have og blomster

Dagligvare, mad og drikke

Finansielle produkter

Andet

Pct.

Anm.: I interviewundersøgelsen er deltagerne blevet stillet følgende spørgsmål: Hvilken vare eller tjeneste købte du senest

på nettet?

Kilde: FDIH, Dansk e-handelsanalyse 2013.

Virksomheder i andre EU-lande, som sælger varer til danskere over nettet, skal som nævnt først

momsregistreres og betale dansk moms til Danmark, hvis deres årlige salg til Danmark overstiger

280.000 kr. Disse fjernsalgsregler har til formål at forenkle handlen mellem EU’s medlemslande,

således at udenlandske virksomheder først skal momsregistreres i det land, som de sælger til, når

de når en vis omsætning i det pågældende land. Danmark har valgt at anvende den lavest mulige

omsætningsgrænse på 280.000 kr.

Skattemyndighederne har stigende fokus på, at udenlandske virksomheder afregner momsen

korrekt. I perioden 2010 til 2013 har der været en stigning i antallet af registrerede fjernsalgsvirk-

somheder og i momsprovenuet fra disse virksomheder¸

jf. tabel 1.5.

Film, musik, bøger, spil og

legetøj

Tøj, sko og smykker

Rejser og kulturoplevelser

IT, tele og foto

Elektronik og hvidevarer

Auto, både- og cykeludstyr

Dansk Erhverv estimerer, at danskernes handel i udenlandske internetbutikker udgør 20,3 pct. af danskernes samlede

internethandel i 2012. Denne andel har Dansk Erhverv benyttet på tallene for både 2011 og 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

Tabel 1.5. Momsprovenu fra danskernes køb i internetbutikker i EU, 2010-2013

2010

Antal virksomheder

Momsprovenu fra EU

, mio. kr.

114

2011

149

231

2012

229

375

2013

263

435

Anm.: De angivne størrelser dækker udenlandske virksomheder i EU registreret med fjernsalgskode samt nogle udenland-

ske virksomheder med eksempelvis branchekode ’detailhandel via internettet’. Dermed er tallene ikke udtømmende.

1. Udover momsen fra danskernes køb af varer i internetbutikker i EU har SKAT opgjort momsen, der kan henføres til

danskernes køb i 2013 af varer i internetbutikker uden for EU til 100 mio. kr., mens momsen fra danskernes køb af ydelser i

internetbutikker uden for EU er opgjort til 55 mio. kr.

jf. svar på SAU alm. del spørgsmål 718 af 12. august 2014.

Kilde: SKAT.

1.8 Afgiftsændringer i og omkring Danmark

Der er siden 2009 løbende gennemført en række afgiftsforhøjelser på de grænsehandelsfølsom-

me varer i Danmark. I forbindelse med den tidligere regerings Forårspakke 2.0 blev afgifterne på

chokolade og slik, cigaretter og tobak og sodavand forhøjet pr. 1. januar 2010. Senere samme år

blev afgifterne på cigaretter og tobak igen forhøjet, og tillægsafgiften på alkoholsodavand blev

udvidet til også at omfatte cider, hvilket medførte, at den samlede afgift på cider steg markant. I

slutningen af 2011 blev vinafgiften forhøjet.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2012 blev afgifterne på samtlige grænsehandelsfølsomme

nydelsesmidler (med undtagelse af spiritusafgiften) forhøjet markant, og i forbindelse med skat-

tereformen for 2012 blev afgifterne (med undtagelser af afgifterne på cigaretter, tobak og spiritus)

prisindekseret frem til 2020 med henblik på at sikre uændrede reale afgifter,

jf. boks 1.4

De seneste afgiftsændringer for de grænsehandelsfølsomme varer har dog trukket i den modsat-

te retning, idet afgiften på øl blev nedsat med 15 pct., og afgiften på sodavand blev afskaffet med

halv virkning fra d. 1. juli 2013 og med fuld virkning fra 2014 som en del af

Aftaler om Vækstplan

I Sverige er afgifterne på røgtobak samt stykafgifterne på cigaretter og cigarer forhøjet med ca. 11-

12 pct. fra 2011 til 2013. Herudover indekseres afgifterne på røgtobak samt stykafgiften på ciga-

retter og cigarer med prisudviklingen. Afgifterne på alkohol har været uændrede fra 2011 til 2013,

men er forhøjet med ca. 7 pct. fra 2013 til 2014. Afgifterne på benzin og diesel er ligeledes forhøjet.

Disse afgiftsforhøjelser betyder isoleret set, at svenskere har fået et øget incitament til at grænse-

handle i Danmark, og at danskere har fået et mindsket incitament til at grænsehandle i Sverige.

Den svenske kronekurs (dvs. værdien i danske kroner) har desuden været stigende fra 2009 til

2013, hvilket har forbedret svenskeres købekraft i Danmark og dermed øget svenskeres økonomi-

ske tilskyndelse til at grænsehandle her i landet. Omvendt betyder en stærkere svensk krone, at

den danske forbrugers tilskyndelse til at grænsehandle i Sverige er faldet.

De norske punktafgifter reguleres årligt i takt med prisudviklingen svarende til årlige afgiftsforhø-

jelser på omkring 2 pct. De årlige justeringer betyder, at de norske afgifter alt andet lige stiger i

forhold til de danske punktafgifter, hvoraf størstedelen ikke indekseres.

I Tyskland indekseres afgifterne på cigaretter og tobak årligt i forhold til prisudviklingen. Afgifterne

er således forhøjet i både 2012, 2013 og 2014. De øvrige afgifter på grænsehandelsfølsomme

varer i Tyskland har været uændrede. Det betyder, at danskere isoleret set har fået et øget incita-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

ment til at grænsehandle fx øl og spiritus i Tyskland, da realværdien af de tyske afgifter er blevet

udhulet af prisudviklingen.

Boks 1.4. Afgiftsændringer på grænsehandelsfølsomme varer i Danmark i de senere år

I forbindelse med Finansloven for 2012 blev følgende afgifter ændret pr. 1. januar 2012 (afgifter-

ne på cigaretter og tobak dog først fra 1. april 2012):

Afgiften på chokolade og sukkervarer blev forhøjet med 6 kr. pr. kg.

Afgiften på vin blev forhøjet med 55 pct.

Afgiften på sukkerholdig sodavand blev forhøjet med 50 øre pr. liter.

Afgifterne på cigaretter og tobak blev forhøjet svarende til en gennemsnitlig prisstigning på 3

kr. pr. 20 stk. cigaretter.

Ændringerne skønnedes samlet set at øge grænsehandlen med ca. 1 mia. kr.

I forbindelse med

Skattereformen fra 2012

blev en række afgifter indekseret frem til 2020. Indek-

seringen gennemføres som diskretionære afgiftsforhøjelser i 2013, 2015 og 2018. Følgende afgi f-

ter på grænsehandelsfølsomme varer var omfattet af indekseringen:

Chokoladeafgiften

Vinafgiften

Ølafgiften

Sodavandsafgiften

Indekseringen af afgifterne skønnedes ikke at påvirke grænsehandlen i nævneværdigt omfang.

Som en del af

Aftaler om Vækstplan DK

fra juni 2013 blev ølafgiften nedsat med 15 pct., mens

sodavandsafgiften blev halveret pr. 1. juli 2013. Herudover blev sodavandsafgiften afskaffet helt

pr. 1. januar 2014, og de planlagte forhøjelser af øl- og sodavandsafgiften i 2015 og 2018 som

følge af indekseringen bortfaldt.

Ændringerne skønnedes samlet set at mindske grænsehandlen med ca. 360 mio. kr., når de er

fuldt indfaset.

Den 1. januar 2014 blev afgifterne på cigaretter og tobak forhøjet svarende til en prisstigning på

ca. 40 øre pr. 20 stk. cigaretter. Forhøjelsen var oprindeligt en del af aftalen om

Forårspakke 2.0

fra 2009 og følger af, at EU's minimumssats blev forhøjet samtidig. Ændringen skønnes ikke at p å-

virke grænsehandlen i nævneværdigt omfang, da den sker parallelt med, at en række EU lande

skal forhøje deres tobaksafgifter med henblik på at opfylde EU's minimumssatser.

Herudover indekseres afgifterne på energikoks, benzin og diesel i Danmark,

jf. kapitel 7

Kilde: Skatteministeriet.

1.9 Om afgifter, moms og grænsehandel

Handel er med til at skabe økonomisk velstand. Det gælder ikke mindst for et lille land som Dan-

mark. Fordelen ved handel består bl.a. i, at danske forbrugere får adgang til varer, som produceres

billigere i udlandet. Grænsehandel – dvs. danske forbrugeres egen import af forbrugsgoder –

adskiller sig i princippet ikke fra andre former for international handel.

Grænsehandel er imidlertid et problem, hvis det alene er afgiftsforskellen, som driver danskerne

til fx at købe øl i Tyskland. Den danske stat mister provenu fra moms og eventuelle afgifter ved

grænsehandel, mens den danske forbruger, som køber en vare i fx Tyskland, naturligvis sparer

dansk moms og afgift og eventuelt forskel i prisen uden moms og afgifter. Reduktionen af statens

provenu modsvares således umiddelbart af en gevinst for de danske forbrugere.

Danske forbrugere betaler imidlertid afgift og moms i udlandet. Afgifter, som danske forbrugere

betaler i udlandet, svarer til et bytteforholdstab for Danmark, fordi dansk import dermed bliver

dyrere, end hvis der ikke skulle betales afgift og moms. Hertil kommer de omkostninger i form af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

tid og udgifter til transport, som forbrugerne afholder med henblik på at grænsehandle i stedet for

at købe i danske butikker.

Det er på højtbeskattede varer, at statens tab ved grænsehandel er størst. Er der derimod tale om

varer, der ikke er afgiftsbelagte, men hvor det alene er moms og eventuelle avanceforskelle mv.,

der driver grænsehandlen, vil tabet være begrænset. Der er således stor forskel på, hvorvidt det fx

er cigaretter eller tøj, som grænsehandles,

jf. eksemplet i boks 1.5.

Boks 1.5. Eksempel på statens tab ved grænsehandel

Ved en pris på 24,48 kr. pr. 20 stk. cigaretter i Grækenland og en dansk pris på 39,78 kr. pr. pakke

vil en dansker kunne opnå en besparelse på 15,3 kr. for en pakke ved at købe cigaretter i Græken-

land. Hvis han benytter sig af muligheden for at købe 800 stk. cigaretter svarende til den vejlede n-

de mængde, som kan medbringes til eget forbrug, skal han betale 979 kr. i Grækenland mod

1.591 kr. i Danmark. Derved opnår han en besparelse på 612 kr. Den danske stat taber punktafgif-

ter fra de 800 cigaretter samt moms af beløbet, som danskeren bruger i udlandet. Samlet taber

staten derved 1.145 kr. under forudsætning af, at besparelsen på de 612 kr. bruges i Danmark.

Hvis danskeren i stedet fx køber tøj, ligeledes for 979 kr. inkl. moms i Grækenland, vil han kunne

opnå en besparelse på 16 kr., såfremt prisen uden afgift er den samme i Danmark som i Græke n-

land. Besparelsen følger af, at den græske moms udgør 23 pct. mod den danske på 25 pct. Tabet

for den danske stat vil i dette tilfælde udgøre 196 kr.

Der er altså stor forskel på, hvorvidt der er tale om grænsehandel med højt beskattede varer eller

varer, som udelukkende er pålagt moms.

Statens samlede tab ved grænsehandel afhænger af afgifts- og momsforskelle. Sammenlignet

med danskernes foretrukne grænsehandelsland Tyskland, hvor momssatsen på de fleste varer

udgør 19 pct., er der tale om en relativ lille momsforskel for langt de fleste varer dog undtaget

fødevarer, som i Tyskland er omfattet af en reduceret momssats på 7 pct. En lavere dansk moms-

sats vil indsnævre momsforskellen og dermed reducere gevinsten for forbrugere ved grænse-

handel. Staten vil dog få et stort tab på grund af tabte momsindtægter på alt salg i Danmark. Selv

om en del af grænsehandlen ville vende hjem, ville det ikke være tilstrækkeligt til at dække min-

dreprovenuet i Danmark, og det vil derfor ikke være et hensigtsmæssigt instrument at anvende

med henblik på at bekæmpe grænsehandlen. Det skyldes grundlæggende, at kun en ganske lille

del af det samlede danske momsgrundlag stammer fra varer og tjenester, som i praksis er græn-

sehandelsrelevante.

1.10 Virkninger af danske afgiftsændringer

Konsekvenserne af afgiftsændringer på grænsehandelsfølsomme varer er forskellig og afhænger

bl.a. af, hvor høj afgiften er i forvejen.

Ændringer i provenuet ved en afgiftsforhøjelse kan beregnes som henholdsvis en umiddelbar

provenuvirkning, en provenuvirkning efter tilbageløb og en provenuvirkning efter tilbageløb og

adfærd. Det umiddelbare provenu angiver det forventede provenu ved uændret grundlag (uæn-

dret salg i Danmark), mens provenuvirkningen efter tilbageløb afspejler de automatisk afledte

effekter på de offentlige finanser i form af lavere indtægter fra andet moms- og afgiftsbelagt for-

brug. Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd afspejler det forventede provenu, når der

yderligere tages højde for adfærdsændringer i form af ændringer i salget i Danmark, ændringer i

grænsehandlen og den illegale handel samt ændringer i udlændinges handel i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

På baggrund heraf kan man beregne selvfinansieringsgraden,

jf. boks 1.6

. Selvfinansieringsgraden

angiver, hvor stor en del af provenuet efter tilbageløb ved en afgiftsforhøjelse, som mistes igen

som følge af de adfærdsændringer, afgiftsændringen giver anledning til.

Boks 1.6. Selvfinansieringsgraden ved en afgiftsændring

Selvfinansieringsgraden angiver, hvor stor en del af det umiddelbare provenu ved en afgiftsforh ø-

jelse (opgjort efter automatisk tilbageløb til den danske statskasse), der mistes som følge af, at

danske og udenlandske borgere ændrer adfærd.

Hvis selvfinansieringsgraden fx er 25 pct., betyder det, at et umiddelbart provenu efter tilbageløb

på 100 mio. kr. ville indebære et provenu efter tilbageløb og adfærd på 75 mio. kr. Det vil sige, jo

højere selvfinansieringsgraden er ved en afgiftsforhøjelse, jo mindre vil merindtægten til staten i

sidste ende alt andet lige være.

Ved en afgiftsnedsættelse vil mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd tilsvarende være min-

dre, jo større selvfinansieringsgraden er. Der er stor usikkerhed forbundet med at fastlægge selvfi-

nansieringsgraden, fordi den som nævnt afhænger af adfærdseffekterne.

Der er store forskelle på selvfinansieringsgraderne ved afgiftsforhøjelser på de grænsehandels-

følsomme varer,

jf. tabel 1.6

. Selvfinansieringsgraderne er højest ved afgiftsændringer på de hø-

jest beskattede varer (spiritus, brændstoffer og cigaretter og tobak), fordi selv små ændringer i

afgifterne kan give store adfærdsændringer, som reducerer det offentlige provenu (og som der-

med øger selvfinansieringsgraden). Selvfinansieringsgraderne er lavest ved afgiftsforhøjelser på

varer, der som udgangspunkt har den laveste beskatning (vin, øl og chokolade).

Tabel 1.6. Provenu og selvfinansieringsgrader ved mindre afgiftsforhøjelser

Cigaretter Chokolade

og tobak

og slik

Brændstoffer

100

Mio. kr.

a. Provenu efter tilbageløb

b. Provenu efter tilbageløb og

adfærd

c. Selvfinansieringsgrad, pct.

-(b-a)/a

Spiritus

100

-4

104

Vin

100

Øl

100

Anm.: Der er taget udgangspunkt i afgiftsforhøjelser, som alle medfører et umiddelbart merprovenu efter tilbageløb på 100

mio. kr. Adfærdseffekterne omfatter ikke mulige virkninger på arbejdsudbuddet. Såfremt arbejdsudbuddet var inkluderet,

ville provenuet efter tilbageløb og adfærd være mindre, og selvfinansieringsgraderne lidt større. Der er forudsat et tilbage-

løb på 20 pct.

1. Der er taget udgangspunkt i en lille, parallel afgiftsforhøjelse på benzin og diesel.

Kilde: Egne beregninger.

De beregnede selvfinansieringsgrader viser virkningerne på statens indtægtsside, når der tages

hensyn til afledte virkninger på forbrug og grænsehandel mv., mens mulige arbejdsudbudseffek-

ter ikke er indregnet. En samfundsøkonomisk vurdering skal herudover bl.a. tage hensyn til even-

tuelle sundhedsmæssige virkninger eller andre eksternaliteter fx af miljømæssig karakter. Som

det fremgår af kapitel 4 medfører sundhedsvirkninger fx, at cigaretafgiften ifølge beregningerne er

nogenlunde korrekt balanceret, selvom en afgiftsforhøjelse giver en høj selvfinansieringsgrad,

jf.

tabel 1.6

. Fastlæggelsen af både selvfinansieringsgrader og de samlede sundhedseffekter mv. er

forbundet med usikkerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 1

1.11 Forventninger til grænsehandlen i 2014

Danskernes grænsehandel i 2014 forventes at være nogenlunde som i 2013.

Grænsehandlen med alkohol forventes i 2014 at være omtrent på niveau med grænsehandlen i

2013. Det er dog lagt til grund, at der vil ske et mindre fald i grænsehandlen med øl som følge af, at

den fulde effekt af afgiftsnedsættelsen med 15 pct. fra juli 2013 først vil slå igennem i 2014. Faldet

i grænsehandlen med øl fra 2012 til 2013 har dog været væsentligt større, end hvad afgiftsned-

sættelsen fra juli 2013 umiddelbart ville tilsige, og det er derfor muligt, at der ikke vil være en yder-

ligere effekt på grænsehandlen i 2014.

Grænsehandlen med sodavand forventes i 2014 at udgøre knap 100 mio. liter inkl. illegal handel.

Sammenlignet med et skøn i 2012 på 165 mio. liter svarer det altså til et fald i grænsehandlen på

over 40 pct. Sammenlignet med 2013, hvor grænsehandlen inkl. illegal handel skønnes at have

udgjort 150 mio. liter, er der tale om et forventet fald på en tredjedel af grænsehandlen. Det afspej-

ler afskaffelsen af afgiften på sodavand den 1. januar 2014.

Selv om afgiften på sodavand er afskaffet, har danskere stadig en tilskyndelse til at grænsehandle

sodavand. Det skyldes, at der fortsat er en besparelse, bl.a. som følge af at der ikke betales pant i

den tyske grænsehandel, samt at moms og emballageafgift er højere i Danmark.

Salget af sodavand i Danmark forventes at stige til knap 460 mio. liter i 2014, svarende til en stig-

ning på knap 80 mio. liter eller godt 20 pct. i forhold til salget i 2013. Dermed forventes salget af

sodavand i Danmark at være på niveau med salget i perioden 2006-2009. Det stigende salg i

Danmark afspejler hjemvendt grænsehandel og et øget forbrug.

For så vidt angår det afgiftspligtige salg i Danmark, forventes en mindre stigning i salget af øl i

2014, mens salget af de øvrige former for alkohol forventes at være nogenlunde konstant.

Ser man på bevillingsregnskabet til og med december måned 2014, tyder indtægterne på, at det

afgiftspligtige salg af grænsehandelsfølsomme varer i Danmark har udviklet sig nogenlunde som

forventet, og der er altså foreløbig ikke tegn på, at der skulle have været en uventet udvikling i

grænsehandlen på bekostning af salget i Danmark. Da sodavandsafgiften er afskaffet, er det ikke

længere muligt at opgøre salget af sodavand på baggrund af afgiftsindtægterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 2

2. Kilder og metode

2.1 Definition af grænsehandel

Grænsehandel og illegal handel kan afgrænses på forskellige måder. I Skatteministeriets analyser

defineres danskeres grænsehandel som danske forbrugeres indkøb foretaget i udlandet med

henblik på at bringe varen med hjem til eget forbrug i Danmark.

Grænsehandel omfatter dermed både indkøb som foretages, når selve handlen er det egentlige

formål med rejsen, men også handel, som foretages på ferierejser og lignende. Grænsehandel

inkluderer som udgangspunkt ikke handel med varer, som forbruges på rejsen. Dog er køb af

serviceydelser som fx tandlægebesøg og bilreparationer indregnet i den samlede grænsehandel.

Internethandel, hvor danske kunder ikke selv afhenter varen i udlandet, indgår ikke i definitionen

af grænsehandel, bl.a. fordi reglerne for afregning af moms og punktafgifter er anderledes end ved

fysisk grænsehandel,

jf. kapitel 1

Illegal handel afgrænses som handel med punktafgiftspligtige varer i Danmark, som der ikke sva-

res dansk afgift af. Det kan fx være handel mellem privatpersoner eller på arbejdspladser og lig-

nende, hvor der hverken betales moms eller punktafgifter i Danmark. Det kan dog også være han-

del fra kiosker og lignende, hvor den illegale import indgår i det normale salg, hvorfor der nogle

gange betales moms af salget.

2.2 Metode, usikkerhed og datagrundlag

Rapporten indeholder både skøn for grænsehandel med afgiftspligtige varer samt varer og ydel-

ser, som ikke er afgiftspligtige i Danmark. Der skønnes ligeledes over den illegale handel med

nydelsesmidler. Derimod er der – modsat tidligere rapporter – ikke udarbejdet opdaterede skøn

for udlændinges samlede grænsehandel i Danmark. I de forrige rapporter er en undersøgelse fra

2000/2001 af udlændinges handel med andre varer end nydelsesmidler fremskrevet med udvik-

lingen i trafiktal og forbrugerpriser. Da der ikke findes nyere, dækkende undersøgelser er skønnet

for udlændinges grænsehandel med andre varer udeladt i denne omgang. Der indgår derfor ikke

et skøn for den samlede nettogrænsehandel i denne rapport. Der er dog foretaget skøn for ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 2

lændinges grænsehandel med udvalgte nydelsesmidler, og der er udarbejdet skøn for netto-

grænsehandlen med benzin og diesel.

Rapportens skøn bygger på en række forskellige kilder. Ligesom tidligere år er de data, der forelig-

ger, ikke altid entydige. I nogle tilfælde bygger rapportens skøn således på en nærmere vurdering

af de forskellige oplysninger samt på historiske sammenhænge mellem fx grænsehandel og pri-

ser.

Der er særlig stor usikkerhed i opgørelsen af danskeres grænsehandel med varer, der ikke er af-

giftspligtige. For de ikke-afgiftspligtige varer bygger skønnene primært på Gallups interviewun-

dersøgelse. Endvidere er der i sagens natur større usikkerhed i opgørelsen af illegal handel end

legal handel.

For de punktafgiftspligtige varer er der mindre usikkerhed om udviklingen i grænsehandlen. Skat-

teministeriets indtægtstal for det afgiftspligtige salg i Danmark opfattes således som en sikker

datakilde. Der er desuden flere datakilder, som belyser grænsehandlen med de afgiftspligtige

varer. Det giver et mere solidt grundlag for at vurdere udviklingen i grænsehandlen med disse

varer.

Da der ikke findes præcise data for grænsehandel og illegal handel, sigtes efter at inddrage så

mange kilder som muligt. I boks 2.1 er vist en oversigt over hovedparten af de anvendte datakilder,

mens de primære kilder er nærmere beskrevet i boks 2.2.

Boks 2.1. Oversigt over væsentlige datakilder

Skatteministeriets egne kilder



TNS Gallups internetbaserede interviewundersøgelse af danskeres indkøb i udlandet



GfK ConsumerScan paneldatasæt med husholdningers indkøb i Danmark og Tyskland



Skatteministeriets oplysninger om afgiftsindtægter på baggrund af det afgiftspligtige salg i

Danmark



SKATs oplysninger om udviklingen i påsatte stempelmærker for tobak mv. på baggrund af

indberetninger fra producenter og importører

Bidrag fra brancheorganisationer mv.



Deloittes opgørelse af bryggeriernes salg af drikkevarer til de tyske grænsebutikker på vegne

af Bryggeriforeningen



Dansk Erhvervs spørgeundersøgelse om danskernes illegale handel med nydelsesmidler



Oplysninger om salg og grænsehandel med tobak fra Tobaksindustrien



A.C. Nielsen tal for cigaretsalget fra Philip Morris International



KPMG Project Sun på vegne af cigaretproducenterne



Prisoplysninger fra British American Tobacco



Oplysninger om svenske bryggeriers salg af øl og cider til Tyskland fra Sveriges Bryggerier

Officiel statistik og øvrige offentligt tilgængelige kilder



Danmarks Statistik samt øvrige tilsvarende statistikbureauer i Danmarks nabolande



SoRAD – Centrum för Socialvetenskaplig Alkohol- og Drogforskning (Sverige)



EU Kommissionens Excise Duty Tables



Diverse udenlandske ministeriers hjemmesider

Øvrige kilder fremgår, hvor det er relevant, i de efterfølgende kapitler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 2

Boks 2.2. Beskrivelse af de primære datakilder

TNS Gallup

TNS gallup har siden 2008 gennemført kvartalsvise webbaserede interviewundersøgelser for

Skatteministeriet. I undersøgelsen spørges til danskeres køb af diverse varer i udlandet med he n-

blik på at bringe varerne med hjem til forbrug. Undersøgelsen dækker derfor grænsehandel i alle

lande og stort set alle varer og serviceydelser.

I rapporten er tallene for grænsehandlen opdelt efter, om varerne er indkøbt af personer bosi d-

dende i de grænsenære områder - ”Grænselandet” (Åbenrå, Tønder og Sønderborg) – eller i det

øvrige Danmark.

Der er relativt mange observationer i undersøgelserne om grænsehandel med nydelsesmidler,

mens der for andre kategorier (andre varer – herunder især øvrige indkøb og serviceydelser) kan

være tale om ganske få observationer i Gallup-undersøgelsen. Der er derfor betydelig usikkerhed

forbundet med opgørelsen for andre varer, og der kan være store udsving fra år til år.

GfK ConsumerScan

ConsumerScan er et paneldatassæt med danske husholdningers køb af udvalgte varer i Danmark

og Tyskland. Undersøgelsen omfatter primært nydelsesmidler. GfK ConsumerScan vurderes at

være velegnet til at måle udviklingstendensen i grænsehandlen samt priserne på diverse varer i

både Danmark og Tyskland. Derimod har niveauet for indkøb i Danmark traditionelt ligget væsen t-

ligt lavere i GfK ConsumerScan end i opgørelsen af det afgiftspligtige salg i Danmark. Oplysninger-

ne om handlen i Tyskland er ligeledes lavere, end man ville forvente. Det l avere niveau kan skyl-

des opgørelsesmetoden, hvor et fast panel af forbrugere registrerer deres indkøb. For det første

indeholder tallene således kun varer indkøbt af husholdninger. For det andet er det sandsynligt, at

de husholdninger, som indgår i denne type forbrugerpanel, ikke er repræsentative.

Deloitte på baggrund af Bryggeriforeningen

Deloitte har siden 2009 indsamlet oplysninger om danske bryggeriers salg af drikkevarer til græ n-

sebutikkerne i Tyskland. Der er således ikke tale om tal for, hvor me get danskerne køber i de tyske

grænsehandelsbutikker, men et estimat for bryggeriernes salg til butikkerne. Der er imidlertid også

andre nationaliteter, som køber ”danske” drikkevarer i de tyske grænsebutikker. I det omfang det

er muligt, er der derfor korrigeret for fx svensk og norsk handel med dansk øl i tyske grænsebuti k-

ker. Bryggeriforeningens tal ligger også efter denne korrektion på et højt niveau, som generelt ikke

kan genfindes i de øvrige datakilder. Det kan bl.a. skyldes, at en del af bryggeriern es salg til græn-

sebutikkerne går videre til transithandel, videresalg til andre butikker i Europa eller i højere grad a f-

spejler indkøb til lager fx inden en forventet prisstigning. De enkelte bryggeriers salgstal, som in d-

går i den samlede opgørelse fra Deloitte, indeholder ud over salg fra Danmark også skøn for kon-

cernens salg til grænsebutikkerne af diverse drikkevarer, som leveres fra andre lande. Det gælder

hovedsageligt sodavand.

Danmarks Statistik

Danmarks Statistiks oplysninger om dansk eksport af øl og sodavand til Tyskland kan bruges som

et groft pejlemærke for grænsehandlen med øl og sodavand, som andre kilder holdes op imod.

Hvis eksporten skal afspejle grænsehandel, så forudsætter det dog, at hovedparten af den øl og

sodavand, som sælges til danskere i grænsehandlen, er produceret i Danmark. Det har tidligere i

høj grad været tilfældet, men der er information om, at der i de seneste år også skulle være blevet

leveret ”dansk” øl og sodavand fra andre bryggerier og tapperier i Europa.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv fik i 2011 foretaget en undersøgelse af danskernes illegale handel med nydelses-

midler. Heri indgik skøn for, hvor store mængder øl, sodavand mv. danskerne købte illegalt. Denne

undersøgelse lå til grund for Skatteministeriets skøn for den illegale handel i

Status over grænse-

handel 2012

. I 2014 har Dansk Erhverv fået lavet en lignende undersøgelse, som dog ikke ind e-

holder skøn for niveauerne for den illegale handel. Undersøgelsens øvrige resultater kan ikke br u-

ges til at drage en entydig konklusion om udviklingen i den illegale handel. I denne rapport er der

derfor taget udgangspunkt i tallene fra 2011, som er fremskrevet med baggrund i udviklingen i

grænsehandlen og information fra SKATs kontroller.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 2

2.3 Beregninger af ændret adfærd

Ud over skøn for grænsehandel og grænsehandlens udvikling over tid omfatter rapporten også

modelbaserede skøn for virkningerne af danske afgiftsændringer.

Vurderingen af disse afgiftsbetingede adfærdsændringer er i sagens natur forbundet med væ-

sentlig usikkerhed. Som hovedregel baseres beregningerne på en forudsætning om, at omfanget

af grænsehandel afhænger lineært af prisforskellen mellem Danmark og de relevante grænse-

handelslande.

Det vil sige, at grænsehandlen er nul eller på et lavt niveau – svarende til et ”naturligt” niveau for

grænsehandel, som ikke er drevet af afgiftsforskelle – når der ikke er, eller kun er en lille, prisfor-

skel mellem Danmark og udlandet. Grænsehandelsincitamentet afhænger dermed af den samle-

de prisforskel, som består af forskellen i såvel punktafgifter og moms som forskelle i priser ekskl.

moms af afgifter. For en række varer er der betydelige forskelle i nettopriser og avancer mellem

Danmark og udlandet, og disse forskelle er dermed også med til at drive grænsehandlen. Hertil

kommer, at der ikke er pant på engangsemballager med øl og sodavand i grænsehandlen.

I nogle tilfælde kan det være relevant at inddrage, at øgede prisforskelle – fx som følge af højere

danske afgifter – kan skabe grundlag for nye grænsehandelsmønstre, som ikke er afspejlet i de

aktuelle tal for den faktiske grænsehandel. Et eksempel herpå er, at højere danske tobaksafgifter

vil kunne medføre, at danskere igen begynder at købe tobak i Tyskland i større omfang, hvis forhø-

jelsen af den danske afgift er stor nok.

2.4 Metode vedrørende brændstoffer

Skøn for grænsehandel med brændstof til biler (person- og lastbiler) er forbundet med nogle

særskilte metode- og datamæssige udfordringer.

Som nævnt defineres grænsehandel som danske forbrugeres indkøb i udlandet med henblik på

eget forbrug her i landet. For benzin og diesel er der imidlertid foretaget skøn for netto-

grænsehandlen. Hvis der fx købes benzin i Danmark, og benzinen bruges på en tur til Tyskland, så

er der tale om grænsehandel i dansk favør. Hvis der derimod tankes i Tyskland på vej til Danmark,

så er den mængde benzin, som tanken rummer ved passage af grænsen, grænsehandel i dansk

disfavør (eller i udenlandsk favør).

Hvis der fx købes 15 liter benzin i Tyskland, som forbruges i Danmark, mens der samtidig købes

10 liter benzin i Danmark, der anvendes i Tyskland, vil der samlet være en nettogrænsehandel på

5 liter i udenlandsk favør.

Det er ikke muligt at opgøre, hvor meget benzin og diesel, der købes i Danmark, som bruges i ud-

landet, eller hvor meget benzin og diesel, der købes i udlandet, som anvendes i Danmark. Derfor

opgøres grænsehandlen med benzin og diesel som en nettogrænsehandel, der skønnes på bag-

grund af forskellen mellem forbrug og salg i Danmark af henholdsvis benzin og diesel.

2.4.1 Skøn over forbrug og grænsehandel med benzin og diesel

Det har ikke været muligt at opgøre grænsehandlen med benzin og diesel på baggrund af inter-

viewundersøgelser, som ellers benyttes for andre punktafgiftspligtige varer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 2

Opgørelsen af grænsehandel med motorbrændstoffer bygger derfor på en indirekte beregning i

stedet for interviewundersøgelser. I beregningen opgøres forbruget af benzin og diesel i Danmark,

jf. boks 2.3

. Herefter kan grænsehandel med benzin (netto) opgøres som forskellen mellem dan-

skeres forbrug og det afgiftspligtige salg i Danmark.

Boks 2.3. Beregning af forbrug af motorbrændstof

Det samlede forbrug af benzin og diesel i Danmark er baseret på oplysninger om bestanden af b i-

ler fordelt på køretøjstyper (personbil, varebil mv.) og bilens alder i det pågældende år. Bestanden

af person- og varebiler er fordelt på benzin og diesel efter nyregistreringer. Der er ikke taget højde

for evt. forskelle i levetid.

Bilernes gennemsnitlige årskørsel fordeles på køretøjstyper (personbil, varebil, bus, lastbil, sætte-

vognstrækker, motorcykel, knallert og traktor) og drivmiddel. Der anvendes den samme genne m-

snitlige årskørsel gennem årene, som dog afhænger af bilens alder i det pågældende år. En bil, der

er 0 år i 2008 antages eksempelvis at køre 15.000 km, mens en bil, der er 0 år i 2013 også kører

15.000 km. Brændstoføkonomien er baseret på nyregistrerede personbilers brændstoføkonomi

fordelt på drivmiddel. For benzin- og dieseldrevne personbiler er brændstoføkonomien 90 pct. af

niveauet i Danmarks Statistiks opgørelse. Det skyldes, at den angivne brændstoføkonomi er under

testkørsel og ikke daglig kørsel, hvor brændstoføkonomien er dårligere. Varebilernes brændstof-

økonomi antages at være 80 pct. af personbilernes brændstoføkonomi fordelt på drivmiddel og år.

Lastbiler antages at køre 4 km pr. liter (diesel), og busser også 4 km pr. liter. Kun en mindre andel

af busserne kører på benzin, og det antages, at de kører lige langt på literen, uanset om det er

benzin eller diesel busser. Traktorer (diesel) antages at køre 2 km pr. liter, knallerter (benzin) 38

km pr. liter og motorcykel (benzin) 19 km pr. liter. Brændstofforbruget antages konstant i perioden

2008-2013.

Beregningen af det samlede forbrug af brændstof fordelt på diesel og benzin er behæftet med

væsentlig usikkerhed. Opgørelsesmetoden adskiller sig også fra opgørelsesmetoden anvendt i de

seneste grænsehandelsrapporter, hvor der har været taget udgangspunkt i forbruget og græns e-

handlen i Danmark i 2001.

Derudover anvendes for benzin en beregningsmodel, der tager udgangspunkt i de observerede

prisforskelle på benzin i henholdsvis Danmark, Tyskland og Sverige. I modellen anvendes de

priselasticiteter, som der kort redegøres for nedenfor, og som er nærmere beskrevet i Rapport om

grænsehandel 2000.

I modellen afhænger grænsehandlen af prisforskellen mellem Danmark og Tyskland samt Dan-

mark og Sverige. Priserne i Danmark, Tyskland og Sverige er observeret medio januar i de forskel-

lige år. På baggrund af disse priser bruges modellen til at beregne grænsehandlen i de forskellige

år.

Der er en betydelig forskel på de skøn for grænsehandel, som de to metoder når frem til. Metoden

i boks 2.3 er meget følsom over for de valgte forudsætninger om fx årskørsel og brændstofeffekti-

vitet og kan overvurdere grænsehandlen med benzin i udenlandsk favør. Derfor lægges mere

vægt på modeltilgangen, hvor grænsehandlen afspejler forskelle i priserne mellem Danmark og

henholdsvis Tyskland og Sverige.

For diesel anvendes som udgangspunkt samme tilgang som for benzin, dvs. der udarbejdes et

modelbaseret skøn og en opgørelse efter de principper, som er angivet i boks 2.3. Det lægges dog

til grund, at grænsehandlen med diesel kun udgør ca. 35 pct. af forskellen mellem beregnet for-

brug og salg, da en del af forskellen blandt andet kan tilskrives forbrug af diesel i entreprenørma-

skiner,

jf. Status over grænsehandel 2012

. Det er desuden lagt til grund, at grænsehandlen udgør

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 2

ca. 9 pct. af det samlede salg. Det betyder, at ændringer i relative priser på diesel i Danmark og

nabolandene ikke påvirker grænsehandlens andel af det samlede forbrug.

2.4.2 Virkninger af afgiftsændringer

Grænsehandlen med brændstof afhænger som nævnt af prisforskellene mellem Danmark og

henholdsvis Tyskland og Sverige. For lastbiler kan det også være relevant at inddrage forskellen i

prisen mellem fx Danmark og Belgien, da lastbiler har en større tank og dermed kan nå flere lande

på en fuld tank.

Der er usikkerhed om, hvordan forbrug og grænsehandel med diesel og benzin påvirkes af æn-

dringer i relative priser. Desuden vil priselasticiteten i efterspørgslen efter brændstof være mindre

på kort sigt end på længere sigt. Det skyldes, at prisen på brændstof på længere sigt også vil på-

virke valget af bil. En høj pris på brændstof kan således øge tilskyndelsen til at købe en bil med en

god brændstoføkonomi, ligesom en højere pris på brændstof både på kort og lang sigt vil påvirke

omfanget af kørsel.

Usikkerheden om priselasticiteterne skyldes blandt andet, at der kan være en vis tidsforskydning

mellem ændringer i priserne og udviklingen i grænsehandlen. Hvis det tidligere har været billigst at

købe benzin i Tyskland, men nu er blevet billigere at købe benzin i Danmark, vil der således gå

noget tid, før bilisterne er fuldt orienteret om prisændringen og derfor handler benzin i Danmark.

Herudover er der en omkostning, primært i form af et tidstab, ved at køre ind for at tanke på den

billigste side af grænsen, frem for at vente til tanken er næsten tom. Det medfører, at det ved me-

get små prisforskelle ikke kan betale sig for bilisten at køre ind og tanke, hvis der ikke er meget

plads i tanken. Hvis tanken er tæt på tom, og man er tæt på grænsen til et land, hvor prisen er lave-

re, vil fordelen ved at krydse grænsen og tanke til en lavere pris imidlertid være større, og den kan

overstige omkostningen.

Hvis prisforskellen overstiger tidsomkostningen, må grænsehandlen forventes at være stor, da det

kan betale sig for en stor gruppe at grænsehandle. Denne gruppe vokser med prisforskellen, men

kun indtil prisforskellen når en vis grænse, hvor potentialet for flere grænsehandlere er udtømt.

Grænsehandlens følsomhed over for prisforskelle opgjort pr. liter skønnes således at være størst,

når der som udgangspunkt er en lille prisforskel mellem landene.

Elasticiteterne er skønnet på baggrund af erfaringer fra 90’erne og begyndelsen af 00’erne, hvor

der var store afgifts- og prisforskelle mellem Danmark og Tyskland, og hvor store bevægelser i de

relative priser har gjort det muligt at estimere pris- og grænsehandelsfølsomheden med en vis

præcision. Der er derfor tale om estimater, som er baseret på relativt gamle observationer.

I beregningerne i rapporten anvendes en priselasticitet i forbruget på ca. -0,2 for benzin. Prisela-

sticiteten for det samlede afgiftspligtige salg i Danmark skønnes at være 0,5-0,6. En stigning i

prisen på 10 pct. vil derfor medføre et fald i forbruget af benzin på 2 pct. og en stigning i grænse-

handlen (svarende til lavere salg der forbruges i udlandet) på ca. 3-4 pct.

Det er desuden antaget, at der vil være flere biler, der passerer grænsen alene for at tanke, når der

er en prisforskel over et vist niveau mellem landene. Prisforskellen påvirker således både de biler,

der uanset prisforskelle vil passere grænsen, og som tilpasser deres tankningsmønster efter pri-

sen, og de biler der udelukkende kører over grænsen fordi, der er prisforskelle .

Grænsehandel med benzin er nærmere uddybet i Rapport om grænsehandel 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 2

For dieseldrevne personbiler anvendes nogenlunde samme tilgang som for benzinbiler. For store

dieselbiler, som lastbiler, er det imidlertid anderledes. Lastbiler kan køre længere på en fuld tank

og har dermed bedre mulighed for at spare udgifter ved at planlægge køb af brændstof i forskelli-

ge lande. Skøn over grænsehandlen med diesel til store køretøjer tager blandt andet udgangs-

punkt i oplysninger om, hvor det kan betale sig at købe diesel (dvs. forskelle i pris på tværs af lan-

de) kombineret med oplysninger om antallet af lastbiler, der har mulighed for at tanke i det på-

gældende land samt transportstatistik, der oplyser om antallet af ture til og fra Danmark.

Virkningerne af afgiftsændringer på grænsehandel og forbrug af diesel i Danmark er, på samme

måde som benzin, behæftet med stor usikkerhed. Skønnene er baseret på en række forudsæt-

ninger om udenlandske afgiftssatser, rabatpolitik i olieselskaberne, adfærd hos vognmændene og

observerede ændringer i løbet af 1990’erne, hvor der som nævnt var en stor prisforskel mellem

landene.

Antallet af ture til og fra Danmark fordeles på nationalitet, ligesom der også foretages skøn over de

lastbiler, der kun er i transit i Danmark. Det er desuden antaget, at der er en præference for at

tanke i hjemlandet. Der kan også være forhandlet en lavere pris end listeprisen for lastbilerne i

Danmark, hvilket betyder, at der skal være en større prisforskel i listepriserne, før der er et incita-

ment for den danske lastbil til at tanke i udlandet. Med ens priser i Europa vil der således være en

grænsehandel i dansk favør, da danske lastbiler vil tanke i Danmark og køre til udlandet.

Grænsehandlens følsomhed over for afgiftsændringer er som for benzin baseret på en modelbe-

regning. En stigning i prisen på diesel på 10 pct. skønnes at medføre et fald i grænsehandlen i

dansk favør på ca. 4 pct. og et fald i forbruget på ca. 1 pct. Effekten på grænsehandlen af en stig-

ning i prisen påvirker små og store dieselkøretøjer forskelligt. En stigning i prisen på 10 pct. skøn-

nes at medføre et fald i grænsehandlen i dansk favør på ca. 6-7 pct. for store dieselkøretøjer, mens

effekten for mindre dieselkøretøjer udgør ca. 2 pct. Grænsehandel med diesel er nærmere uddy-

bet i Rapport om grænsehandel 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

3. Alkohol

3.1 Sammenfatning

Der er flere forskellige afgifter på alkohol i Danmark, afhængig af hvilken type alkohol der er tale

om. Afgifterne på spiritus og øl afspejler den præcise alkoholprocent og udgør henholdsvis 150 kr.

pr. liter ren alkohol for spiritus og 56,02 kr. pr. liter ren alkohol for øl. Afgiften på vin er opdelt i af-

giftsklasser og udgjorde 11,01 kr. pr. liter vin med et alkoholindhold på mellem 6 og 15 pct. alkohol

fra 2013 til 2014. Vinafgiften er pr. 1. januar 2015 for denne klasse forhøjet til 11,61 kr. pr. liter som

en del af prisindekseringen af punktafgifterne frem til 2020. Herudover blev der i 2005 indført en

tillægsafgift på alkoholsodavand, som siden er forhøjet.

Afgifterne på øl og vin blev forhøjet med henholdsvis 25 og 55 pct. pr. 1. januar 2012 og blev igen

forhøjet pr. 1. januar 2013 som en del af prisindekseringen af punktafgifterne frem til 2020. I for-

bindelse med

Aftaler om Vækstplan DK

blev afgiften på øl nedsat med 15 pct. pr. 1. juli 2013, og

reguleringen af ølafgiften i 2015 og 2018 bortfaldt. Afgiften på spiritus har været uændret siden

2003.

Udviklingen i det indenlandske salg og i grænsehandlen med alkohol er bl.a. påvirket af de gen-

nemførte afgiftsændringer.

Salget af øl i Danmark har været faldende fra 2008 og frem til 2012, men er igen steget en smule i

2013. Salget af vin var nogenlunde konstant fra 2008 til 2011, men faldt med ca. 15 pct. i 2012. I

2013 har der dog igen været en lille stigning. Salget af spiritus faldt fra 2008-2010, men har siden

været stigende.

Der har været et fald i grænsehandlen med alle former for alkohol fra 2012 til 2013. Faldet i græn-

sehandlen har som forventet været størst for øl. Faldet i grænsehandlen med alkohol i 2013

kommer efter en markant stigning i 2012, således at grænsehandlen i 2013 skønnes at være tilba-

ge på niveauet for 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

Det samlede alkoholforbrug opgjort i antal liter ren alkohol er faldet med ca. 1 pct. årligt i perioden

siden 2008, dog med et større fald på omkring 6 pct. i 2012 .

Selvfinansieringsgraden skønnes med udgangspunkt i afgiftsniveauet i 2013 at udgøre godt 100

pct. for spiritus og omkring 30 pct. for øl og vin ved mindre afgiftsforhøjelser (svarende til et umid-

delbart merprovenu på 100 mio. kr.),

jf. kapitel 1.12

. Selvfinansieringsgraden angiver, hvor meget

det umiddelbare merprovenu efter tilbageløb mindskes som følge af adfærdsændringer. Der er

således stor forskel på selvfinansieringsgraden ved afgiftsændringer på de forskellige former for

alkohol, hvilket bl.a. afspejler, hvor højt beskattet de forskellige produkter er i forvejen, og hvor

store adfærdseffekter der derfor kan forventes selv ved mindre afgiftsændringer. Det vil sandsyn-

ligvis være forbundet med et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd at forhøje afgiften på

spiritus.

3.2 Udlændinges grænsehandel med alkohol i Danmark

Afgifterne på alkohol er harmoniseret i EU, idet der er minimumssatser for henholdsvis spiritus, vin

og øl mv., som gælder for alle EU lande. Minimumssatserne er lavere end de danske afgiftssatser,

og der er stor forskel mellem de forskellige EU-landes nationale afgiftssatser for de forskellige

former for alkohol.

Boks 3.1. Udlændinges grænsehandel i Danmark med alkohol

For at skønne over danskernes samlede forbrug af de forskellige former for alkohol er det nød-

vendigt at vide, hvor stor en del af det indenlandske salg, som i sidste ende forbruges af udlæn-

dinge. Det er derfor nødvendigt at opgøre udlændinges grænsehandel i Danmark. Det er hovedsa-

geligt svenskere og i et vist omfang også nordmænd, som grænsehandler alkohol i Danmark.

I forbindelse med udenlandsrejser må nordmænd indføre forskellige mængder alkohol afhængig

af, hvorvidt de har købt tobak eller ej. Hvis de har købt tobak, må de eksempelvis enten indføre a)

1 liter brændevin, 1,5 liter vin og 2 liter øl, b) 3 liter vin og 2 liter øl, eller c) 5 liter vin. Hvis de ikke

har købt tobak, må de eksempelvis enten indføre a) 1 liter brændevin, 3 liter vin og 2 liter øl, b) 4,5

liter vin og 2 liter øl, eller c) 6,5 liter øl . For svenskere, der indfører alkohol fra et andet EU land, er

der ligesom for danskere vejledende mængder på 10 liter spiritus, 90 liter bordvin samt 110 liter

øl.

SoRAD (Centrum för socialvetenskaplig alkohol- och drogforskning) ved Stockholms Universitet

undersøger jævnligt svenskernes grænsehandel med øl, vin og spiritus via en interviewunders ø-

gelse. Her spørges til forbruget af forskellige alkoholtyper pr. indbygger, samt hvor stor en del he r-

af, som udgøres af grænsehandlet og smuglet alkohol. Grænsehandlen er ligeledes opdelt efter,

hvilket land alkoholen stammer fra. Ved hjælp af befolkningstal fra Statistiska Centralbyrån, en a n-

tagelse om, at det gennemsnitlige alkoholindhold i spiritus udgør 40 pct., i øl 4,6 pct. og i vin 12

pct., samt at nordmænd mv. grænsehandler ca. 1 mio. liter spiritus i Danmark om året, kan man

dermed opgøre svenskeres og nordmænds grænsehandel med alkohol i Danmark,

jf. tabel 3.1

Det samlede alkoholforbrug er sammensat af det indenlandske salg af spiritus, øl og vin mv. fratrukket udlændinges køb i

Danmark og tillagt danskeres grænsehandel og illegal handel. Salg og grænsehandel mv. af henholdsvis spiritus, øl og vin

kan omregnes til antal liter ren alkohol på baggrund af det gennemsnitlige alkoholindhold i de forskellige produkter, og

derved kan danskernes samlede alkoholforbrug opgøres,

jf. bilagstabel B 1

Se Toll- og avgiftsdirektoratets hjemmeside for mere information,

http://www.toll.no/templates_TAD/GuideArticle.aspx?id=177179&epslanguage=no&parentid=44766.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

Den store variation i afgiftssatserne kan blandt andet medføre en tilskyndelse til at grænsehandle.

Danskere har fx en tilskyndelse til at grænsehandle alkohol i de lande, der har lavere afgifter, som

fx Tyskland, mens svenskere har en tilskyndelse til at grænsehandle alkohol i Danmark,

jf. boks

3.1.

Udlændinges samlede grænsehandel med alkohol i Danmark har været ret stabil de senere år,

men sammensætningen er ændret. Udlændinges grænsehandel med spiritus og vin er således

faldet fra 2011 til 2013, mens udlændinges grænsehandel med øl er forøget,

jf. tabel 3.1

. Det for-

modes overvejende at være svenskere og nordmænd, som grænsehandler alkohol i Danmark.

Tabel 3.1. Udlændinges grænsehandel med alkohol i Danmark

Mio. liter

Spiritus

Vin

Øl

2008

2,75

8,00

20,00

2009

2,75

6,00

15,00

2010

2,50

4,00

10,00

2011

3,00

7,00

15,00

2012

2,50

5,00

20,00

2013

2,50

5,00

20,00

Anm.: SoRAD har ændret opgørelsesmetode i deres seneste rapport, hvorfor tallene ikke er direkte sammenlignelige med

tal fra tidligere udgaver. Tallene for 2013 er skøn baseret på 2012, da SoRAD’s seneste opgørelse ikke indeholder tal for

2013.

1. Stigningen skyldes blandt andet, at andelen af vin hentet i Danmark er steget fra 13 pct. i 2010 til 24 pct. i 2011. Der er

samtidig sket et fald i andelen hentet i det øvrige EU. I forrige grænsehandelsrapport var tallet på 4 mio. liter, men det er

justeret i henhold til de nyeste tal fra SoRAD.

3.3 Illegal handel med alkohol

Ud over grænsehandel ind og ud af Danmark kan pris- og afgiftsforskelle mellem lande tilskynde

til en mere systematisk illegal handel med bl.a. alkohol. Den illegale handel er selvsagt vanskelig at

opgøre præcist.

Vurderingen af den illegale handel er baseret på en opgørelse gennemført af Interresearch for

Dansk Erhverv fra 2011 . Det skønnes, at vin og spiritus ikke er genstand for illegal handel i næv-

neværdigt omfang, hvilket bekræftes i Dansk Erhvervs undersøgelser. Den illegale handel med øl i

2012 og 2013 er opgjort ved at fremskrive den illegale handel i 2011 med udviklingen i grænse-

handlen ifølge Gallup. Desuden inddrages information om træfprocenterne ved SKATs pant- og

afgiftskontroller. Den illegale handel med øl skønnes på den baggrund at være på 35 mio. liter i

2013, hvilket er på niveau med 2011,

jf. tabel 3.2

Tabel 3.2. Skøn for danskernes illegale handel med alkohol

Mio. liter

Øl

Alkoholsodavand og cider

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilder: Dansk Erhverv, SKAT, og Skatteministeriets egne beregninger.

Der er ikke grundlag for at foretage en lignende fremskrivning af det illegale salg af alkoholsoda-

vand. Det er lagt til grund, at det illegale salg af alkoholsodavand udgør 4 mio. liter i 2012 og 2013,

hvilket svarer til Dansk Erhvervs tal for 2011.

Dansk Erhvervs Perspektiv # 5, april 2012 og Dansk Erhvervs Perspektiv #17, juli 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

3.4 Spiritus

3.4.1 Afgiftspligtigt salg af spiritus og alkoholsodavand i Danmark

Den danske afgift på spiritus er, ligesom afgifterne på tobak, øl og vin, harmoniseret i EU, idet der

er fastsat en minimumsafgift på 40,99 kr. pr. liter ren alkohol (550 EUR pr. hl). Desuden gælder, at

lande med en afgift under 74,52 kr. pr. liter ren alkohol (1.000 EUR pr. hl ren alkohol) ikke må redu-

cere afgiften yderligere, mens lande med en afgift over dette niveau ikke må reducere afgiftssat-

sen til under 1.000 EUR pr. hl ren alkohol. Danmark har en afgift på 150 kr. pr. liter ren alkohol.

Afgiften har ikke været ændret siden 2003.

Det afgiftspligtige salg af spiritus i Danmark udgjorde i 2013 knap 19 mio. liter. Salget er dermed

steget med ca. 6 pct. siden 2011,

jf. tabel 3.3

. Salget i 1. kvartal af 2013 lå særligt højt med en stig-

ning på 17 pct. i forhold til 1. kvartal 2011. Niveauet i 2013 ligger dog stadig godt 1 mio. liter under

de ca. 20 mio. liter, der årligt blev solgt i perioden 2004 til 2008. Siden 2001 har det gennemsnitlige

årlige salg været på godt 18 mio. liter. Provenuet fra spiritusafgiften udgjorde 1,1 mia. kr. i 2013.

Tabel 3.3. Afgiftspligtigt salg af spiritus i drikkestyrke 40 pct. vol.

Mio. liter

(40 pct. vol.)

Januar

Februar

Marts

1. kvartal

April

Maj

Juni

2. kvartal

Juli

August

September

3. kvartal

Oktober

November

December

4. kvartal

I alt

Provenu, mio. kr.

2008

1,2

1,4

1,7

4,2

1,6

1,5

1,6

4,7

1,6

1,5

4,6

1,7

2,4

5,7

19,3

1.159

2009

1,0

1,1

1,7

3,7

1,5

1,3

1,4

4,3

1,4

1,3

1,4

4,2

1,5

2,4

5,5

17,7

1.065

2010

1,0

1,8

3,9

1,2

1,3

1,4

3,9

1,3

3,9

1,5

1,8

2,2

5,5

17,1

1.028

2011

0,9

1,1

1,4

3,4

1,5

1,4

1,5

4,5

1,4

1,5

4,4

1,6

1,8

2,0

5,4

17,7

1.062

2012

1,0

1,1

1,7

3,8

1,3

1,7

1,4

4,3

1,4

4,2

1,6

1,8

2,1

5,6

17,9

1.074

2013

1,1

1,3

1,6

4,0

1,4

1,5

4,2

1,6

1,4

1,7

4,8

1,4

1,9

2,4

5,8

18,8

1.127

Anm.: Indtægt opgjort efter statsregnskabsprincippet.

For færdigblandede alkoholiske drikkevarer (alkoholsodavand) blev der i 2005 indført en tillægs-

afgift. Cider blev omfattet af tillægsafgiften i august 2010. Tillægsafgiften afhænger af, om det er

øl, spiritus eller vin, der ligger til grund for det færdige produkt, og om der er over eller under 10

pct. alkohol i produktet. I forbindelse med afgiftsforhøjelserne på øl og vin i 2012 samt

(pris)indekseringen af afgiften fra 2013, er tillægsafgiften ligeledes blevet justeret. Den samlede

afgift på alkoholsodavand og cider er derved steget.

Salget af spiritus før 2008 fremgår af tidligere rapporter, som kan findes på Skatteministeriets hjemmeside

www.skm.dk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

Det afgiftspligtige salg af alkoholsodavand udgjorde 6,2 mio. liter i 2013. Dermed er salget faldet

med ca. 14 pct. siden 2012,

jf. tabel 3.4

. Den markante stigning i salget, som blev målt i 2011, er en

teknisk effekt, som skyldes, at cider også blev omfattet af afgiften. Faldet i det afgiftspligtige salg i

2012 og 2013 skal bl.a. ses i sammenhæng med de nævnte afgiftsforhøjelser.

Tabel 3.4. Afgiftspligtigt salg af alkoholsodavand

2008

Mio. liter

Mio. liter (40 pct. vol.)

Provenu (mio. kr.)

4,8

0,5

14,1

2009

4,1

0,5

12,1

2010

4,3

0,5

25,6

2011

9,6

1,1

61,5

2012

7,2

0,8

36,9

2013

6,2

0,7

31,0

1. Der er omregnet fra antal liter alkoholsodavand til antal liter på 40 pct. vol. under antagelse af, at det gennemsnitlige

alkoholindhold i alkoholsodavand er på 4,5 pct. vol.

Anm.: Indtægt opgjort efter statsregnskabsprincippet.

Kilde: SKATs punktafgiftsstatistik (PAS).

3.4.2 Priser på spiritus

For en flaske spiritus, som før afgift og moms koster godt 45 kr., er detailprisen i en dansk forret-

ning 110 kr. Heraf er ca. 42 kr. afgift, mens momsen udgør ca. 22 kr. Dvs. at afgifter og moms udgør

knap 60 pct. af detailprisen.

I de øvrige EU-lande inkl. Norge vil en flaske spiritus, der koster det samme før afgifter og moms

som i Danmark, i gennemsnit have en detailpris på ca. 109 kr. Afgifter og moms er dermed i gen-

nemsnit samlet set kun lidt større i Danmark end i de øvrige EU-lande inkl. Norge.

Der er imidlertid store prisforskelle mellem landene. Prisen svinger fra 328,4 kr. i Norge til 69,2 kr. i

Bulgarien. I vores nabolande Tyskland og Sverige ville den samme flaske spiritus koste henholds-

vis 87 og 213,5 kr.,

jf. tabel 3.5

Siden begyndelsen af 00’erne er priserne på spiritus faldet i Danmark. Opgjort realt, dvs. i forhold

til det generelle forbrugerprisindeks, er der tale om et prisfald på op mod 40 pct. Det afspejler bl.a.,

at afgiften på spiritus er faldet i reale termer.

Siden 2011 er realprisen på spiritus (dvs. prisen i forhold til det samlede forbrugerprisindeks)

faldet med 2 pct., hvorimod realprisen for alle alkoholiske drikkevarer er steget med 7 pct. siden

2011. Den reale afgift på spiritus er i samme periode faldet 3 pct.,

jf. tabel 3.6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

Tabel 3.5. Priselementer for spiritus pr. januar 2014

Land

Detailpris

Afgift

Moms

Pris uden afgifter

DKK pr. 70 cl. 40 pct. vol.

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Irland

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Holland

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Storbritannien

Norge

Gennemsnit

109,14

69,21

83,66

109,95

87,05

96,31

119,46

78,66

97,88

75,58

165,90

79,49

78,44

89,38

87,90

77,83

88,21

87,48

98,20

80,18

91,14

88,66

84,54

86,62

82,19

174,97

213,52

143,75

328,40

108,75

44,28

11,75

23,22

42,04

27,23

34,33

51,20

19,08

35,91

14,54

88,96

19,23

19,99

27,95

26,73

21,76

23,53

28,21

35,23

20,90

28,17

26,16

22,26

25,08

22,57

95,18

124,89

73,87

216,79

43,14

18,94

11,54

14,52

21,99

13,90

16,05

22,34

13,65

16,04

15,12

31,02

14,33

12,52

15,51

15,26

10,15

18,75

13,34

17,04

13,36

17,04

16,58

16,36

15,62

13,70

33,87

42,70

23,96

65,68

19,69

45,92

Kilde: EU-kommissionen, Excise Duty Tables, januar 2014 og det norske finansministerium.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

Tabel 3.6. Prisindeks for spiritus, 2000=100

Forbrugerpris-

indeks,

Spiritus

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

100

101

102

Realprisindeks,

spiritus

100

Realprisindeks,

alkoholiske

drikkevarer

100

Realafgift

100

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.4.3 Grænsehandel med spiritus, alkoholsodavand og cider

TNS Gallup har siden 2008 gennemført kvartalsvise webbaserede interviewundersøgelser af

grænsehandlen for Skatteministeriet. I undersøgelsen spørges til danskeres køb af diverse varer i

udlandet med henblik på at bringe varerne med hjem til forbrug.

Den samlede grænsehandel med spiritus var ifølge Gallups interviewundersøgelse på 3,35 mio.

liter i 2013. Knap 60 pct. af grænsehandlen foregik i Tyskland, og langt hovedparten er udtryk for

handel, som foretages af personer, der ikke bor i grænseområderne,

jf. tabel 3.7

Grænsehandlen med spiritus steg i 2012, men er herefter faldet igen i 2013. Samlet er grænse-

handlen med spiritus i 2013 knap 5 pct. under gennemsnittet i perioden 2008-2013. Opgjort i

2014-niveau (dvs. i forhold til BNP) var grænsehandlen ca. 10 pct. lavere end gennemsnittet for

årene 2008-2013.

Den pris, som danskere i de grænsenære områder har betalt for grænsehandlet spiritus, har tidli-

gere været noget lavere end den pris, som danskere i gennemsnit har betalt i grænsehandlen. Det

kan fx afspejle, at personer, der bor tæt ved den tyske grænse, har bedre mulighed for at udnytte

gode tilbud. Prisforskellen har dog været faldende fra 2009 til 2012, hvor prisen stort set var den

samme. I 2013 er prisforskellen øget lidt igen, idet personer fra de grænsenære områder i gen-

nemsnit har betalt knap 8 kr. mindre pr. liter, end hvad danskere i gennemsnit har betalt for græn-

sehandlet spiritus.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

Tabel 3.7. Grænsehandel med spiritus ifølge Gallup

2008

Mængde, mio. liter

Øvrige Danmark

Grænseland

Danmark i alt

Grænsehandel i Tyskland

Grænsehandel i andre lande

Værdi, mio. kr.

Øvrige Danmark

Grænseland

Danmark i alt

Værdi i alt 2014-niveau

Priser ved grænsehandel, kr. pr. liter

Danmark i alt

Grænselandet

126,2

112,5

133,8

108,2

114,1

104,7

115,7

112,7

110,0

110,8

117,3

109,7

416,0

18,0

434,0

473,2

483,3

15,5

498,8

571,8

387,4

23,9

411,4

448,2

337,7

25,2

362,8

388,2

370,5

24,4

394,9

414,3

370,9

21,9

392,8

404,3

3,28

0,16

3,44

1,54

1,90

3,58

0,14

3,73

1,48

2,24

3,38

0,23

3,60

2,17

1,43

2,91

0,22

3,14

1,85

1,29

3,37

0,22

3,59

2,43

1,16

3,15

0,20

3,35

1,96

1,39

2009

2010

2011

2012

2013

Anm.: Grundet datamangel er tallene for 2009 opregnet til helår på baggrund af data fra 3. og 4. kvartal.

Kilde: TNS Gallup.

Grænsehandlen med alkoholsodavand og cider udgjorde ifølge Gallup 5,3 mio. liter i 2013. Græn-

sehandlen er steget med 30 pct. siden 2011,

jf. tabel 3.8

. I samme periode er priserne på alkohol-

sodavand faldet med ca. 14 pct. fra ca. 14 kr. pr. liter i 2011 til ca. 12 kr. i 2013.

Tabel 3.8. Grænsehandel med alkoholsodavand og cider ifølge Gallup

2010

Mængde, mio. liter

Øvrige Danmark

Grænseland

Danmark i alt

Værdi, mio. kr.

Øvrige Danmark

Grænseland

Danmark i alt

Værdi i alt 2014-niveau

Priser ved grænsehandel, kr. pr. liter

Danmark i alt

Øvrige Danmark

Grænselandet

15,0

15,1

12,3

14,1

13,1

12,0

11,9

13,0

12,1

13,7

48,8

2,3

51,1

55,7

54,8

2,9

57,7

61,7

90,0

3,3

93,3

97,9

62,0

2,3

64,3

66,2

3,23

0,19

3,42

3,88

0,22

4,10

7,55

0,25

7,80

5,14

0,17

5,31

2011

2012

2013

1. Tallene er fra og med 2. kvt. 2010 opgjort inkl. cider.

2. Det høje niveau i 2012 skyldes nogle ekstreme observationer i Gallups tal for 2012. Hvis man ser bort fra disse observa-

tioner, ligger tallene i 2012 på niveau med tallene for 2013.

Kilde: TNS Gallup.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

GfK ConsumerScan opgør salget til danske husholdninger i både Danmark og Tyskland. Her er

billedet lidt anderledes. Ifølge ConsumerScan er danskernes grænsehandel i Tyskland af færdig-

blandet drik med alkohol og cider faldet fra 0,8 liter i 2011 til 0,3 mio. liter i 2013. Faldet afspejler

en nedgang i det samlede forbrug. Desuden er den andel af forbruget, som grænsehandles i Tysk-

land, gået ned fra knap 12 pct. i 2011 til knap 6 pct. i 2013,

jf. tabel 3.9.

Tabel 3.9. Grænsehandel med alkoholsodavand og cider ifølge ConsumerScan

2008

Mængde, mio. liter

Forbrug i alt

Købt i Danmark

Købt i Tyskland

Værdi, mio. kr.

Forbrug i alt

Købt i Danmark

Købt i Tyskland

Priser ved grænsehandel, kr. pr. liter

Gennemsnitspris i alt

Gennemsnitspris i Danmark

Gennemsnitspris i Tyskland

Kilde: GfK ConsumerScan.

2009

2010

2011

2012

2013

8,9

8,4

0,5

12,0

10,9

1,0

8,6

7,2

1,4

6,7

5,8

0,8

6,2

5,3

0,9

5,3

5,0

0,3

93,4

86,2

7,2

172,8

156,6

16,3

134,0

116,6

17,4

93,4

82,4

10,9

86,3

75,7

10,6

81,5

77,2

4,3

10,5

10,3

15,6

14,4

14,3

15,9

15,7

16,3

12,5

14,0

14,2

13,0

14,0

14,4

11,9

15,2

15,4

13,5

På baggrund af Gallups undersøgelse af grænsehandlen er det i denne rapport lagt til grund, at

grænsehandlen med spiritus udgjorde 3,6 mio. liter i 2012 og 3,4 mio. liter i 2013,

jf. tabel 3.10

Tabel 3.10. Skatteministeriets skøn over grænsehandel med spiritus

Mio. liter

(40 pct. vol. spiritus)

Gallup

Skatteministeriets skøn

2009

3,73

3,8

2010

3,60

3,6

2011

3,14

3,20

2012

3,59

3,60

2013

3,35

3,40

Kilde: TNS Gallup og egne beregninger.

Det vurderes, at grænsehandel og illegal handel med alkoholsodavand og cider samlet set ud-

gjorde 8,5 mio. liter i 2013,

jf. tabel 3.11

. Den illegale handel er her opgjort med afsæt i undersøgel-

sen fra Dansk Erhverv om danskernes illegale handel. De forskellige oplysninger om grænsehan-

del med alkoholsodavand og cider fremgår af tabel 3.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

Tabel 3.11. Sammenligning af skøn over grænsehandlen med alkoholsodavand inkl. cider

Mio. liter

TNS Gallups interview undersøgelse

ConsumerScan

Bryggeriforeningen (Deloitte)

Skatteministeriets skøn

Illegal handel

Skatteministeriets skøn inkl. illegal handel

2008

1,3

0,5

2009

2,9

1,0

11,8

3,0

2,0

5,0

2010

4,7

1,4

11,9

4,8

2,0

6,8

2011

4,1

0,8

6,5

4,0

8,0

2012

7,8

0,9

9,4

6,0

4,0

10,0

2013

5,3

0,3

9,6

4,5

4,0

8,5

1. Se boks 1.3 i for en redegørelse for niveauforskellen for dette tal sammenholdt med de øvrige.

2. Det høje tal fra Gallup skyldes nogle ekstreme observationer i data. Hvis man kigger på fordelingen af data ligger midt-

punktet for fordelingen i 2012 tæt på niveauet i 2013.

Kilder: TNS Gallup, GfK ConsumerScan, Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv og egne beregninger.

3.4.4 Virkninger af afgiftsændringer på spiritus

I dette afsnit illustreres nogle mulige virkninger af at ændre afgifterne på spiritus. Der er tale om

modelbaserede skøn, som er forbundet med betydelig usikkerhed. Antagelserne bag beregnin-

gerne er de samme som i tidligere grænsehandelsrapporter, men med et opdateret grundlag for

markedets struktur.

Den beregnede virkning af afgiftsændringer på spiritus fremgår af tabel 3.12. Der er i tabellen taget

udgangspunkt i trinvise afgiftsændringer svarende til en prisændring på 2,5 kr. pr. 70 cl. flaske med

40 pct. alkohol .

Tabel 3.12. Virkninger af danske afgiftsændringer på spiritus

Uden-

- heraf - heraf landsk

- heraf Helbreds-

Dansk Dansk købt i

købt i

køb i

Netto- Samfund danske omkost-

pris forbrug

udlandet

provenu

netto

borgere

ninger

kr. pr.

70 cl

108,4

105,9

103,4

100,9

98,4

95,9

93,4

90,9

88,4

Mio. liter (40 pct. vol.)

19,0

19,1

19,3

19,5

19,6

19,8

20,0

20,1

20,3

13,9

14,5

15,1

15,7

16,3

16,9

17,5

18,1

18,7

5,1

4,7

4,2

3,8

3,4

2,9

2,5

2,0

1,6

2,1

2,2

2,3

2,4

2,5

2,6

2,7

2,8

2,9

-27

-14

-5

-1

-4

-11

-23

-39

Mio. kr.

-174

-127

-82

-40

105

135

-172

-132

-90

-46

147

200

-6

-13

-19

-26

Selv-

finansie-

rings-

grad

Pct.

112

108

105

101

1. Selvfinansieringsgraden er opgjort ekskl. arbejdsudbud, og der er forudsat et tilbageløb på 20 pct. i overensstemmelse

med tidligere rapporter. Der er ikke tale om selvfinansieringsgrader ved marginale ændringer, men selvfinansieringsgrader

ved en konkret afgiftsforhøjelse i forhold til 2013-niveau. Fx skønnes selvfinansieringsgraden ved en afgiftsforhøjelse

svarende til en prisstigning på 2,5 kr. i forhold til 2013 at være på 101 pct., mens en forhøjelse svarende til 5 kr. skønnes at

indebære en selvfinansieringsgrad på 105 pct.

Kilde: Egne beregninger.

En ændring i prisen på 2,5 kr. pr. flaske svarer til en ændring på 7,1 kr. i spiritusafgiften pr. liter 100 pct. ren alkohol.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

Hvis afgiften eksempelvis nedsættes svarende til et prisfald på 10 kr. pr. flaske inkl. moms, skøn-

nes grænsehandlen således at falde fra 3,4 til 1,6 mio. liter, mens udlændinges grænsehandel

øges fra 2,5 til 2,9 mio. liter. Salget til danskere i Danmark stiger i modelberegningen fra 16,3 til

18,7 mio. liter, mens forbruget øges fra 19,6 til 20,3 mio. liter.

Selvfinansieringsgraden ved en afgiftsnedsættelse svarende til et prisfald på 10 kr. pr. flaske ud-

gør skønsmæssigt ca. 82 pct. Selvfinansieringsgraden ved en afgiftsændring angiver, hvor meget

det umiddelbare mindreprovenu efter tilbageløb mindskes som følge af adfærdsændringer, her-

under grænsehandel. Samlet peger modelberegningen desuden på, at et prisfald på 10 kr. pr.

flaske kan medføre en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 135 mio. kr.,

jf. tabel 3.13

. I skønnet for

den samlede samfundsøkonomiske virkning indgår beregnede skøn for ændringen i helbreds-

skader, forvridning af forbrugssammensætning samt grænsehandelsforvridningen. Opgørelsen er

selv sagt forbundet med usikkerhed.

Det antages i beregningerne, at grænsehandlen og den illegale handel afhænger lineært af forde-

len ved at grænsehandle. Det vil sige, at grænsehandlen i Øst- og Sydeuropa afhænger lineært af

prisforskellen mellem Danmark og disse lande, mens grænsehandlen i Tyskland afhænger lineært

af prisforskellen mellem Danmark og Tyskland. Det antages endvidere, at en nedsættelse af spiri-

tusafgiften, svarende til et prisfald på 10 kr. pr. flaske, vil udløse en forbrugsstigning på 0,65 mio.

liter. Heraf skønnes 0,25 mio. liter dog at være en konsekvens af at et lavere ølforbrug. Endelig

bygger beregningerne på de antagelser om markedet for spiritus i Danmark, som er vist i tabel

3.13, og som er beskrevet tidligere i kapitlet.

Tabel 3.13. Forudsætninger om markedet for spiritus i Danmark

40 pct. vol. spiritus

2013

Mio. liter

Salg i Danmark

- heraf salg til udlændinge

Salg i Danmark til danskere

Dansk grænsehandel

- heraf grænsehandel i Tyskland

- heraf grænsehandel i Øst- og Sydeuropa mv.

Dansk forbrug i alt

18,8

2,5

16,3

3,4

2,0

1,4

19,7

Kr. pr. flaske 70 cl 40 pct. vol.

Pris i Danmark

Pris i Tyskland

Pris i Sverige

Pris i Øst-, Sydeuropa og ”tax-free”

98,41

82,08

201,00

72,80

Anm: Da der ikke foreligger data for gennemsnitsprisen for spiritus i Danmark, er prisen på 100 kr. pr. 70 cl, som fremgik af

Status over grænsehandel 2012,

fremskrevet med udviklingen i realprisindekset for spiritus fra 2001 til 2013,

jf. tabel 3.6.

Kilde: Egne beregninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

3.5 Vin

I EU er der formelt en harmoniseret minimumsafgiftssats på vin, men den er sat til 0, hvorfor der er

flere europæiske lande, som ikke har afgift på vin. Siden 2011 er vinafgiften i Danmark forhøjet af

tre omgange. Vinafgiften blev forhøjet den 1. januar 2012, og som led i prisindekseringen blev

afgiften desuden reguleret den 1. januar 2013 og den 1. januar 2015. Indeksering sigter mod at

sikre, at afgiftens reale værdi fastholdes.

3.5.1 Afgiftspligtigt salg af vin

Provenuet fra vinafgiften udgjorde knap 1,7 mia. kr. i 2013. Provenuet er steget med 48 pct. fra

2011 til 2013,

jf. tabel 3.14

. Dermed fortsætter den opadgående tendens, der har været siden

2009.

Stigningen i provenuet skyldes, at afgiften løbende er blevet forhøjet i 2011, 2012 og 2013. Salget

af vin opgjort i såkaldte bordvinsækvivalenter er derimod faldet med 15 pct. fra 2011 til 2013,

jf.

tabel 3.14

. Dette fald i salget af vin i Danmark skal ses i lyset af afgiftsforhøjelserne. Det største

fald i salget skete fra 2011 til 2012, hvor den største afgiftsforhøjelse trådte i kraft. Fra 2012 til

2013 er salget dog igen steget med 6 pct.

Tabel 3.14. Afgiftspligtige salg af vin

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Mio. liter bordvinsækvivalenter (12 pct. volumen)

Januar

Februar

Marts

1. kvartal

April

Maj

Juni

2. kvartal

Juli

August

September

3. kvartal

Oktober

November

December

4. kvartal

I alt

Provenu, mio. kr.

174

1.066

171

1.053

174

1.071

178

1.133

143

1.519

152

1.674

Anm.: Mængde beregnet på baggrund af provenu opgjort efter statsregnskabsprincippet. Mængden i mio. liter er opgjort i

såkaldte bordvinsækvivalenter, hvilket svarer til vin med mellem 6 og 15 pct. alkohol.

Kilde: Statsregnskabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

3.5.2 Priser på vin

GfK ConsumerScan indsamler også priser på den vin, som danske husholdninger køber i Danmark

og Tyskland. Prisen for bordvin i Danmark var i gennemsnit på 48 kr. pr. liter i 2013. I Tyskland var

prisen godt 25 kr. pr. liter.

Undersøgelsen fra ConsumerScan viser, at prisen på bordvin er steget fra 41,7 kr. pr. liter i 2011 til

ca. 48 kr. pr. liter i 2013. Det svarer til en stigning på 6,3 kr. eller ca. 15 pct. I samme periode er pri-

sen i Tyskland steget med 1,6 kr. - fra 23,7 til 25,25 kr. pr. liter,

jf. tabel 3.15

. Det svarer til godt 6 pct.

Tabel 3.15. Priser på vin i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan

Kr. pr. liter

Bordvin i alt

heraf købt i Danmark

heraf købt i Tyskland

Rødvin

heraf købt i Danmark

heraf købt i Tyskland

Dyr vin købt i Tyskland

Billig vin købt i Tyskland

Kilde: GfK ConsumerScan.

2008

38,78

40,94

21,45

2009

38,26

40,18

21,92

2010

40,43

42,14

22,51

2011

40,15

41,69

23,69

2012

43,41

46,61

24,18

2013

45,42

47,99

25,25

41,04

21,11

47,52

16,34

40,51

21,91

50,32

16,16

42,64

21,24

52,66

15,99

42,16

25,34

49,59

17,44

46,72

25,25

55,09

17,61

48,21

25,15

49,14

18,11

3.5.3 Grænsehandel med vin

Ifølge Gallups interviewundersøgelse er grænsehandlen med vin steget kraftigt fra 2011 til 2012,

hvorefter grænsehandlen er faldet tilbage til niveauet for 2013,

jf. tabel 3.16.

Tabel 3.16. Grænsehandel med vin ifølge Gallup

2008

Mængde

Øvrige Danmark

Grænseland

Danmark i alt

Værdi

Danmark i alt

Grænseland

Øvrige Danmark

Værdi i alt 2014-niveau

Priser ved grænsehandel

Danmark i alt

Grænseland

Øvrige Danmark

38,6

37,3

38,9

36,1

35,0

36,2

779,0

56,0

723,0

849,4

766,0

49,0

717,0

878,0

18,6

1,5

20,2

19,8

1,4

21,2

2009

2010

2011

2012

2013

Mio. liter

17,4

2,2

19,7

Mio. kr.

752,5

91,8

660,7

819,9

728,5

86,5

641,9

779,5

934,4

111,2

823,2

980,3

866,5

101,1

765,5

891,9

17,3

2,4

19,7

21,8

2,8

24,6

18,1

2,4

20,4

Kr. pr. liter

38,2

40,9

37,9

37,0

35,7

37,2

38,0

40,1

37,8

42,4

43,0

42,3

Anm.: Tallene for 2009 er opregnet på basis af oplysninger fra 3. og 4. kvartal.

Kilde: TNS Gallup.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

Samlet har stigningen i grænsehandlen ifølge Gallup været på 4 pct. fra 2011 til 2013. Stigningen i

grænsehandlen fra 2011 til 2013 kan især henføres til personer, som bor uden for de grænsenære

områder. Ifølge Gallups undersøgelse er prisen på den grænsehandlede vin steget fra 37 kr. pr.

liter i 2011 til 42,4 kr. pr. liter i 2013. Det svarer til en årlig stigning på 7 pct. i gennemsnit.

GfK ConsumerScan opgør salget til danske husholdninger i både Danmark og Tyskland. Ifølge GfK

ConsumerScan-undersøgelsen er mængden af vin købt i udlandet steget med ca. 19 pct. fra 7,0

mio. liter i 2011 til 8,3 mio. liter i 2013, mens mængden af vin købt i Danmark er faldet med 19 pct.

fra 75,3 til 61,3 mio. liter,

jf. tabel 3.17

. Udviklingstendensen i ConsumerScans opgørelse er i over-

ensstemmelse med udviklingen i det afgiftspligtige salg.

Tabel 3.17. Grænsehandel med vin ifølge ConsumerScan

Mio. liter

Vin købt i udland opdelt efter type

Rødvin

2008

2009

2010

2011

2012

2013

7,4

6,5

5,2

5,0

8,2

6,3

Hvidvin

2,2

2,1

1,9

2,8

1,7

Rosévin

0,2

0,4

0,3

0,2

0,4

0,3

I alt

9,8

9,0

7,4

7,0

11,4

8,3

78,7

77,1

77,5

75,3

65,1

61,3

88,5

86,2

84,9

82,3

76,4

69,6

Vin købt i Danmark

Vin i alt

Kilde: GfK ConsumerScan.

Tallene fra ConsumerScan har en tendens til at undervurdere grænsehandel og salg mv.,

jf. kapitel

. Oplysningerne i tabel 3.17 er derfor opregnet med afsæt i det afgiftspligtige salg i Danmark (fra

tabel 3.14) . Det indebærer, at ConsumerScans tal for grænsehandlen bliver omtrent fordoblet.

Når grænsehandlen fra ConsumerScan opregnes på baggrund af opgørelsen af det afgiftspligtige

salg, kan grænsehandlen opgøres til ca. 16 mio. liter i 2013. Opgørelsen peger på, at grænsehand-

len er steget med godt 20 pct. siden 2011,

jf. tabel 3.18

Tabel 3.18. Opregning af skøn fra ConsumerScan

Mio. liter

Salg i Danmark

- heraf salg til udlændinge

Salg i Danmark til danskere

Skønsmæssigt til ikke-husholdninger

Salg til danske husholdninger i Danmark

Salg til danske husholdninger iflg. ConsumerScan

Opregningsfaktor

Grænsehandel iflg. ConsumerScan

Grænsehandel opregnet husholdninger

2008

174

166

136

1,7

9,8

17,0

2009

171

165

136

1,8

9,0

15,9

2010

174

170

140

1,8

7,4

13,4

2011

178

171

140

1,9

7,0

13,1

2012

143

138

113

1,7

11,4

19,8

2013

152

147

121

2,0

8,3

16,3

Anm.: Salget til ikke-husholdninger skønnes at udgøre 18 pct. af salget i Danmark til danskere.

Kilde: GfK ConsumerScan og egne beregninger.

Konkret opregnes salget til danske husholdninger i Danmark (ifølge ConsumerScan) med det afgiftspligtige salg i Dan-

mark fratrukket den andel, som skønsmæssigt ikke sælges direkte til husholdningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

På baggrund af undersøgelserne fra Gallup er det lagt til grund, at grænsehandlen med vin er på

omtrent samme niveau i 2011 som i 2013,

jf. tabel 3.19

. Stigningen i 2012 skal givetvis ses i sam-

menhæng med afgiftsforhøjelsen pr. 1. januar 2012, hvor afgiftssatsen blev forhøjet med ca. 55

pct. Til trods for at afgifterne blev sat yderligere op med ca. 4 pct. i januar 2013, lader det til, at

grænsehandlen igen er faldet i 2013. Der er usikkerhed om skønnet for vin, idet ConsumerScan,

som nævnt, peger på en større stigning fra 2011 til 2013.

Tabel 3.19. Sammenligning af skøn over grænsehandlen med vin

Mio. liter

Gallup

GfK ConsumerScan opregnet

Skatteministeriets skøn

2008

20,2

17,3

2009

21,2

15,9

2010

19,7

13,4

2011

19,7

13,4

2012

24,6

19,8

2013

20,4

16,3

Kilde: GfK ConsumerScan, TNS Gallup og egne beregninger.

3.5.4 Virkninger af afgiftsændringer på vin

I dette afsnit illustreres nogle mulige virkninger af at ændre afgifterne på vin. Der er tale om mo-

delbaserede skøn, som er forbundet med betydelig usikkerhed. Antagelserne bag beregningerne

er de samme som i tidligere grænsehandelsrapporter, men med et opdateret grundlag for marke-

dets struktur.

Den beregnede virkning af afgiftsændringer på vin fremgår af tabel 3.20. Der er i tabellen taget

udgangspunkt i trinvise afgiftsændringer på 25 øre pr. liter bordvin. Afgiften udgjorde 11,01 kr. pr.

liter i 2013.

Det skønnes eksempelvis, at en stigning i vinafgiften på 25 øre fra 11,01 kr. pr. liter til 11,26 kr. pr.

liter vil medføre, at prisen stiger med 24 øre pr. flaske. Det svarer til en prisstigning på godt 0,6 pct.

Forbruget falder med 0,3 mio. liter, hvilket svarer til knap 0,2 pct. Det afspejler, at forbruget af vin

antages at have en egenpriselasticitet på -0,3, således at en prisstigning på 1 pct. reducerer for-

bruget med 0,3 pct.

Samtidig vil grænsehandlen forøges med 0,3 mio. liter eller ca. 1,5 pct., mens udlændinges handel

i Danmark reduceres med 0,1 mio. liter (fra 5 til 4,9 mio. liter). Salget i Danmark forventes dermed

at falde med 0,6 mio. liter. Afgiftsforhøjelsen medfører således, at det afgiftspligtige salg reduce-

res relativt mere end det samlede forbrug, netop fordi grænsehandel og udlændinges køb i Dan-

mark også påvirkes af afgiftsforhøjelsen.

Nettomerprovenuet for staten udgør ca. 27 mio. kr. Selvfinansieringsgraden ved en afgiftsforhøjel-

se på 25 øre pr. liter fra afgiftsniveauet i 2013 skønnes at udgøre ca. 28 pct. Selvfinansieringsgra-

den ved en afgiftsændring angiver, hvor meget det umiddelbare merprovenu efter tilbageløb

mindskes som følge af adfærdsændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

Tabel 3.20. Virkninger af afgiftsændringer på vin

Selv-

Hel-

finan-

Netto -heraf

breds-

sie-

Netto-

sam- danske omkost- rings-

provenu fund borgere ninger grad

Mio. kr.

4,4

4,5

4,6

4,7

4,8

4,9

5,0

5,1

5,2

5,3

5,4

184

159

134

108

-28

-56

-85

-113

-22

-18

-15

-11

-8

-5

-2

-253

-218

-182

-146

-110

-73

-37

111

148

-7

-14

-20

-27

Pct.

Afgift

bordvin

Kr. pr.

liter

12,76

12,51

12,26

12,01

11,76

11,51

11,26

11,01

10,76

10,51

10,26

10,01

Dansk

pris

Kr. pr.

75 cl

37,63

37,40

37,17

36,93

36,70

36,46

36,23

35,99

35,76

35,52

35,29

35,06

Dansk

forbrug

-heraf

købt i

- heraf

købt i

udlan-

det

Svensk

køb i

Dan-

mark

Mio. liter

164,5

164,9

165,2

165,6

165,9

166,3

166,7

167,0

167,4

167,7

168,1

168,4

142,6

143,2

143,9

144,5

145,1

145,8

146,4

147,0

147,6

148,3

148,9

149,5

21,9

21,6

21,4

21,1

20,8

20,5

20,3

20,0

19,7

19,5

19,2

18,9

1. Selvfinansieringsgraden er opgjort ekskl. arbejdsudbud, og der er forudsat et tilbageløb på 20 pct. i overensstemmelse

med tidligere rapporter.

Kilde: Egne beregninger.

Det antages i beregningerne, at grænsehandlen og den illegale handel afhænger lineært af forde-

len ved at grænsehandle, dvs. at grænsehandlen i Tyskland afhænger lineært af prisforskellen

mellem Danmark og Tyskland. Egenpriselasticiteten i forbruget af vin er, som nævnt, antaget at

udgøre -0,3. Endelig bygger beregningerne på de opdaterede antagelser om markedet for vin i

Danmark (i 2013), som er gennemgået i de foregående afsnit. Disse antagelser er opsummeret i

tabel 3.21

Tabel 3.21. Forudsætninger for vinmarkedet i 2013

Mio. liter

Salg af vin med dansk afgift

- heraf salg til udlændinge

- heraf vin solgt i Danmark til danskere

Vin købt i grænsehandlen

Dansk forbrug

152

-5

147

167

Kr. pr. flaske 75 cl bordvin

Pris i Danmark

Pris i Tyskland

Pris i Sverige

1. Systembolaget,

www.systembolaget.se

Kilde: Egne beregninger.

35,99

18,94

49,00

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

3.6 Øl

Den danske afgift på øl er som nævnt harmoniseret i EU, idet der gælder en minimumsafgift på

13,9 kr. pr. liter ren alkohol. Den danske ølafgift blev forhøjet med 25 pct. i 2012, men blev igen pr.

1. juli 2013 nedsat fra 65,91 kr. pr. liter ren alkohol til 56,02 kr. pr. liter ren alkohol svarende til en

nedsættelse på 15 pct. Afgiften ligger således over EU’s minimumssats. Afgiften på 56,02 kr. pr.

liter ren alkohol svarer til 0,85 kr. pr. 33 cl almindelig pilsnerstyrke (4,6 pct. vol.).

3.6.1 Afgiftspligtigt salg af øl

Provenuet fra det afgiftspligtige salg af øl er steget med 10 pct. fra 2011 til 2013, mens det mæng-

demæssige salg er faldet med ca. 6 pct.,

jf. tabel 3.22

. Udviklingen i salget er sammensat af et fald

på knap 7 pct. i 2012 og en stigning på knap 1 pct. i 2013, hvilket i et vist omfang afspejler de

ovennævnte afgiftsændringer i perioden.

Tabel 3.22. Afgiftspligtigt salg af øl

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Mio. liter pilsnerækvivalenter

Januar

Februar

Marts

1. kvartal

April

Maj

Juni

2. kvartal

Juli

August

September

3. kvartal

Oktober

November

December

4. kvartal

I alt

Provenu, mio. kr.

120

114

110

440

1.031

111

105

103

405

949

100

382

895

106

378

885

354

1.037

356

977

Anm.: Nationalregnskabsprincip. Der er omregnet fra 100 pct. ren alkohol til pilsnerækvivalenter – svarende til øl af pilsner-

styrke på 4,6 pct. alkohol.

Kilde: Statsregnskabet.

3.6.2 Priser på øl

Den reale pris på øl – målt som ølprisen i forhold til forbrugerprisindekset – er steget med ca. 6

pct. fra 2011 til 2013. Dermed er den reale pris tilbage på samme niveau som i 2000/2001, men et

stykke over gennemsnittet for den mellemliggende periode,

jf. tabel 3.23

Stigningen i realprisen fra 2011 til 2013 skal ses i sammenhæng med afgiftsforhøjelsen pr. 1. janu-

ar 2012. Det har forøget den reale afgift efter en lang periode, hvor afgiftens realværdi har været

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

vigende. Forbrugerprisindekset for øl er steget fra 2012 til 2013 til trods for afgiftsnedsættelsen i

juli 2013. I reale termer er der dog tale om et lille fald, hvilket skyldes, at forbrugerpriserne generelt

er steget mere end prisen på øl.

Tabel 3.23. Prisindeks for øl, 2000=100

Forbrugerprisindeks

for øl

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

100,0

98,8

96,0

95,7

95,1

93,3

93,7

95,5

106,5

112,1

111,9

114,3

124,2

124,9

Realprisindeks

for øl

100,0

96,6

91,6

89,4

87,8

84,7

83,4

83,6

90,2

93,7

91,4

90,8

96,4

96,2

Realprisindeks,

alkoholiske drikkevarer

100,0

97,9

94,5

91,5

87,4

84,6

83,4

83,3

86,0

87,4

85,4

83,3

87,8

88,9

Realafgift

100,0

97,7

95,4

93,4

92,4

90,7

89,0

87,5

84,7

83,6

81,7

79,5

97,0

92,2

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ifølge undersøgelsen fra GfK ConsumerScan er prisen på øl købt i Danmark steget med ca. 1,1 kr.

pr. liter fra 2011 til 2013. I Tyskland har prisen ligget stabilt på ca. 6,9 kr. pr. liter for dansk øl,

jf.

tabel 3.24

. I samme periode er prisen på tysk øl i Tyskland steget med 2,6 kr. svarende til en pris-

stigning på 25 pct.

Tabel 3.24. Priser på øl i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan

Øl indkøb

Alt øl

Danmark Tyskland

Kr. pr. liter

2008

2009

2010

2011

2012

2013

13,05

13,07

13,37

13,73

14,41

14,78

6,01

6,74

6,81

7,01

7,21

7,18

Tyskland

Dansk

Tysk

øl

Kr. pr. liter

5,80

6,45

6,47

6,85

6,98

6,92

11,97

10,90

10,64

10,41

11,81

13,01

5,84

6,67

6,14

6,83

7,39

6,81

Øltype

Tyskland

Stærk

Pilsnerøl

øl

Kr. pr. liter

6,56

7,54

7,00

7,72

7,88

8,77

5,96

6,59

7,08

6,95

6,86

7,21

Andet

øl

Emballage

Tyskland

Glasflaske

Dåse

Kr. pr. liter

5,40

6,02

6,31

6,35

6,86

7,38

6,15

7,33

6,68

6,98

7,31

7,10

Kilde: GfK ConsumerScan.

Prisen på tysk øl i Tyskland har i hele perioden fra 2008 til 2013 været væsentlig højere end prisen

på dansk øl i Tyskland. Det skyldes formodentlig, at de tyske øl, der købes i Tyskland, oftest er

specialøl, der ligesom i Danmark er dyrere end almindelige pilsnere, og som sælges i mindre

mængder ad gangen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

Prisen på pilsnerøl i Tyskland er uændret fra 2011 til 2013, mens prisen på stærk øl i Tyskland er

steget med ca. 1 kr. pr. liter.

3.6.3 Grænsehandel med øl

Grænsehandlen med øl er ifølge Gallups undersøgelse faldet med ca. 8 pct. fra 97,1 mio. liter i

2011 til 89,2 mio. liter i 2013,

jf. tabel 3.25

. Værdien af den samlede grænsehandel er faldet med

ca. 3 pct. fra 2011 til 2013.

Faldet i grænsehandlen gør sig gældende både for indbyggere i de grænsenære områder og i

resten af Danmark.

Udviklingen dækker over en ret kraftig stigning i grænsehandlen fra 2011 til 2012 og et efterføl-

gende endnu større fald fra 2012 til 2013.

Tabel 3.25. Grænsehandel med øl ifølge Gallup

2008

Mængde:

Øvrige Danmark i alt

Grænseland i alt

Danmark i alt

- Engangsemballage

- Genbrugsemballage

Værdi:

Øvrige Danmark i alt

Grænseland i alt

Danmark i alt

- Engangsemballage

- Genbrugsemballage

Værdi i alt 2014-niveau

Priser ved grænsehandel

Danmark i alt

Grænselandet

Øvrige Danmark

7,1

6,8

7,2

8,1

7,3

8,2

559,9

40,8

600,7

512,1

88,7

655,0

982,0

62,5

1.044,5

1.197,2

78,3

6,0

84,3

72,1

12,2

119,8

8,6

128,4

104,6

23,8

2009

2010

2011

2012

2013

Mio. liter

106,1

11,8

117,9

105,7

12,2

Mio. kr.

697,7

77,7

775,4

690,7

84,6

844,7

510,5

63,3

573,8

502,9

70,9

614,0

620,0

67,8

687,7

607,7

80,1

721,5

500,0

57,7

557,7

489,3

68,4

574,0

86,6

10,5

97,1

86,2

10,9

101,2

11,0

112,2

98,8

13,4

80,1

9,1

89,2

78,2

11,0

Kr. pr. liter

6,6

5,9

6,0

5,9

6,1

6,2

6,1

6,3

6,2

Anm.: 2009 er opregnet på basis af oplysninger fra 3. og 4. kvartal.

Kilde: TNS Gallup.

Gennemsnitsprisen for de grænsehandlende, der bor i de grænsenære områder, ligger både i

2010 og 2013 på niveau med den gennemsnitlige pris på grænsehandlet øl for hele landet,

jf. tabel

3.25

. Andelen af grænsehandlet øl i engangsemballage har ligget stabilt på knap 90 pct. fra 2010.

GfK ConsumerScan opgør salget til danske husholdninger i både Danmark og Tyskland. Ifølge GfK

ConsumerScan er den samlede mængde indkøbt øl på samme niveau i 2013 som i 2011,

jf. tabel

3.26

. Mængden af øl købt i Danmark er steget med 2 pct., mens mængden af øl købt i Tyskland er

faldet med 11 pct. fra 2011 til 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

Tabel 3.26. Grænsehandel med øl ifølge ConsumerScan

Mio. liter

Forbrug af øl i alt

Øl købt i

Danmark

Øl købt i

Tyskland

Danske

Udenlandske

øl

22,9

20,1

17,6

17,1

16,6

15,2

22,1

18,8

16,1

16,3

15,8

14,6

0,8

1,3

1,4

0,8

0,6

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: GfK ConsumerScan.

127,0

125,8

120,4

108,6

103,4

108,5

104,1

105,7

102,8

91,5

86,8

93,3

Da tallene fra ConsumerScan som nævnt har en tendens til at undervurdere grænsehandlen, er

tallene opregnet med afsæt i det afgiftspligtige salg. Herved får man, at det afgiftspligtige salg i

Danmark er 2,7 gange større end i ConsumerScan undersøgelsen.

De opregnede tal viser, at grænsehandlen med øl er faldet med ca. 13 pct. fra 47 mio. liter i 2011 til

41 mio. liter i 2013,

jf. tabel 3.27

. Ifølge undersøgelsen fra ConsumerScan er der tale om en støt

faldende tendens i grænsehandlen fra 2011 til 2013, mens Gallups opgørelse viser en stigning i

2012 og et efterfølgende fald i 2013.

Tabel 3.27. Opregning af skøn fra ConsumerScan

Mio. liter

Salg i Danmark

- heraf salg til udlændinge

Salg i Danmark til danskere

Skønsmæssigt til ikke-husholdninger

Salg til danske husholdninger i Danmark

Salg til danske husholdninger iflg. ConsumerScan

Opregningsfaktor

Grænsehandel iflg. ConsumerScan

Grænsehandel opregnet husholdninger

1. Skønsmæssigt fastsat til 1/3 af salget i Danmark.

Kilde: GfK ConsumerScan og egne beregninger.

2008

440

420

126

285

104

2,7

2009

405

385

116

250

106

2,4

2010

382

372

112

260

103

2,5

2011

378

363

109

254

2,8

2012

354

334

100

234

2,7

2013

356

107

249

2,7

Ud over de ovennævnte undersøgelser af danskernes grænsehandel med øl er der to andre kilder,

som kan give en indikation af, hvordan handlen har udviklet sig siden den seneste opgørelse. Det

drejer sig om Danmarks Statistiks opgørelse af eksporten af øl fra Danmark til Tyskland samt

Deloittes indsamling af bryggeriernes salg til grænsebutikkerne på vegne af Bryggeriforeningen.

Skatteministeriet skønner på baggrund af de tilgængelige kilder, at grænsehandlen inkl. den illega-

le handel ligger på 130 mio. liter i 2013. Skønnet for 2011 er justeret fra 135 til 140 mio. liter på

baggrund af nye tal for svenskernes indkøb af øl i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

Tabel 3.28. Sammenligning af skøn for grænsehandlen med øl

Mio. liter

Gallup

GfK ConsumerScan opregnet

Deloitte undersøgelse af bryggeriernes salg ekskl. skøn

for svensk og norsk handel

Danmarks Statistiks eksporttal ekskl. skøn for svensk

og norsk handel

Skatteministeriets skøn over grænsehandlen

Illegal handel

Skatteministeriets skøn inkl. illegal handel

2008 2009 2010 2011 2012 2013

108

128

131

100

135

118

149

145

110

149

150

105

140

112

155

115

160

145

150

130

1. Svenskernes og nordmænds grænsehandel med danske øl i Tyskland skønnes at udgøre 42 mio. liter i 2011, 38,5 mio.

liter i 2012 og 43,5 mio. liter i 2013.

Anm.: Der er redegjort for niveauforskellen mellem de forskellige tal i boks 1.3.

Kilde: GfK, TNS Gallup, Deloitte, Danmarks Statistik, Dansk Erhverv og egne beregninger.

Den samlede danske grænsehandel med øl skønnes således at være faldet med ca. 7 pct. fra 140

mio. liter i 2011 til 130 mio. liter i 2013. Dermed ligger grænsehandlen knap 15 pct. under niveauet

i 2010. Siden 2010 er grænsehandlen kun steget i 2012, hvilket skal ses i sammenhæng med den

danske afgiftsforhøjelse i 2012.

3.6.4 Virkninger af afgiftsændring på øl

I det følgende illustreres nogle mulige virkninger af at ændre afgifterne på øl. Der er tale om mo-

delbaserede skøn, som er forbundet med usikkerhed. Antagelserne bag beregningerne er de

samme som i tidligere grænsehandelsrapporter, men baseret på opdaterede informationer om

udviklingen i grænsehandel frem til 2013, priser osv.

Ud over den umiddelbare besparelse ved en lavere pris på øl i Tyskland har danske grænsehand-

lende en yderligere besparelse ved ikke at skulle betale pant på emballager købt i den tyske

grænsehandel. Denne fordel er tidligere skønsmæssigt fastsat til 1,50 kr. pr. liter, jf.

Status over

grænsehandel 2012

samt kapitel 5 om grænsehandel med sodavand.

Den beregnede virkning af afgiftsændringer på øl fremgår af tabel 3.29. Der er i tabellen taget

udgangspunkt i trinvise afgiftsændringer, som ændrer prisen på en kasse øl med 1,5 kr. Der tages i

beregningen udgangspunkt i afgiften efter afgiftsnedsættelsen i juli 2013.

Hvis ølafgiften således forhøjes fra 56,02 til 58,66 kr. pr. liter 100 pct. alkohol svarende til en pris-

stigning på 1,5 kr. for en kasse øl, skønnes det at medføre et dansk mindreforbrug på ca. 2 mio.

liter (fra 466 til 464 mio. liter). Salget i Danmark falder med ca. 4 mio. liter (fra 336 til 332 mio. liter),

mens grænsehandlen ville stige med 2 mio. liter (fra 130 til 132 mio. liter). Svenskeres køb i Dan-

mark skønnes at ville være stort set uændret (et fald på 0,3 mio. liter).

Herudover viser modelberegningen, at en sådan afgiftsstigning vil medføre et nettoprovenu til

staten på ca. 30 mio. kr. Selvfinansieringsgraden er på ca. 32 pct. Selvfinansieringsgraden ved en

afgiftsændring angiver, hvor meget det umiddelbare merprovenu efter tilbageløb mindskes som

følge af adfærdsændringer. Samlet peger beregningen på, at en afgiftsændring på 1,50 kr. pr. liter

ren alkohol ikke medfører et nævneværdigt samfundsøkonomisk tab,

jf. tabel 3.29

. I skønnet af

den samlede samfundsøkonomiske virkning indgår skøn for ændringen i helbredsskader, forvrid-

ning af forbrugssammensætning samt grænsehandelsforvridningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

Tabel 3.29. Virkninger af afgiftsændringer på øl

Selv-

finan-

sie-

rings-

grad

Afgifts-

sats

ren

alkohol

Kr. pr.

liter

ren

alkohol

pris

heraf - heraf

Svensk Netto-

Dansk købt

købt i

køb i

prove-

forbrug i DK udlandet Danmark

Netto

sam-

fund

Hel-

- heraf

breds-

danske omkost-

borgere ninger

Kr. pr.

kasse

Mio. liter pilsnerækvivalenter

459

461

463

464

466

468

469

471

473

321

324

328

332

336

340

344

347

351

139

136

134

132

130

128

126

124

121

113

-31

-63

-95

-129

Mio. kr.

-2

-1

-2

-4

-7

-159

-120

-81

-40

124

167

-11

-22

-33

-44

pct.

66,56 153,79

63,93 152,29

61,29 150,79

58,66 149,29

56,02 147,79

53,39 146,29

50,75 144,79

48,12 143,29

45,48 141,79

1. Selvfinansieringsgraden er opgjort ekskl. arbejdsudbud, og der er forudsat et tilbageløb på 20 pct. i overensstemmelse

med tidligere rapporter.

Kilde: Egne beregninger.

I beregningerne er det antaget, at grænsehandlen og den illegale handel afhænger lineært af for-

delen ved at grænsehandle i Tyskland, dvs. prisforskellen inkl. omkostningen ved pant i Danmark,

jf. boks 5.1

. Selv hvis prisen var den samme i Danmark og Tyskland, ville der således stadig være

et incitament til at grænsehandle som følge af pantbesparelsen. For at tage højde herfor indreg-

nes pantomkostningen, som nævnt i modellen. Det er endvidere antaget, at forbruget stiger med

1,13 mio. liter, når prisen falder med 1 kr., heraf vil 0,13 mio. liter være som følge af et mindre spiri-

tussalg

Desuden bygger beregningen på nye oplysninger om det afgiftspligtige salg, priser i Danmark og

Tyskland samt skøn for grænsehandel og illegal handel fra de foregående afsnit. Forudsætninger-

ne om markedet i 2013 er vist i tabel 3.30. Det er lagt til grund, at ca. 15 pct. af salget i Danmark

består af guldøl. For at kunne foretage beregningerne er salget af guldøl omregnet til øl i pilsner-

styrke (4,6 pct. vol.). Svenskeres indkøbsmønster har traditionelt været anderledes end danske-

res. Det er som i den forrige rapport forudsat i beregningerne, at svenskere køber ca. 60 pct. guld-

øl.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 3

Tabel 3.30. Forudsætninger for ølmarkedet i 2013

- heraf

pilsnerøl

- heraf

guldøl

I alt

Mio. liter pilsnerækvivalenter

Salg med afgift

Salg til svenskere

Salg til danskere med afgift

Dansk grænsehandel

Dansk forbrug

356

336

130

466

289

281

362

104

Kr. pr. 30 stk.

(10 liter pilsnerækvivalenter)

147,79

71,78

239,40

56,02

2,58

0,32

Kr. pr. liter pilsnerækvivalenter

1,90

0,52

0,40

0,32

4,46

7,60

1,46

9,06

Dansk pris

Tysk pris

Svensk pris

Ølafgift (kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol)

Ølafgift (kr. pr. liter pilsnerækvivalenter)

Emballageafgift (kr. pr. liter)

Fordel ved grænsehandel i Tyskland udgør for 1 liter øl:

Forskel i ølafgift

Forskel i moms af ølafgift

Forskel i emballageafgift og moms heraf

Forskel i moms af tysk pris uden afgift

Forskel i avance og moms heraf

Prisforskel

Omkostning ved pant i Danmark

I alt fordel

1. Jf. boks 5.1 i kapitel 5.

Kilde: Egne beregninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

4. Tobak

4.1 Sammenfatning

Siden 2009 er prisen på cigaretter i Danmark øget med ca. 10 kr. for en pakke med 20 stk., som

følge af en række afgiftsforhøjelser. Den seneste større forhøjelse blev gennemført i april 2012

som en del af

Aftale om finansloven 2012

. Afgiftsforhøjelserne har været med til at sænke det

samlede forbrug af (færdig- og hjemmerullede) cigaretter med i alt 750 mio. cigaretter fra 2011 til

2013. Forbruget er dermed faldet med 9 pct. i perioden. Omkring 10 pct. af danskernes forbrug af

cigaretter blev købt i udlandet i 2013.

Faldet i forbruget af cigaretter er større end tidligere skønnet, men det er vanskeligt at afgøre, hvor

stor en del heraf, der er forårsaget af højere danske afgifter, og hvor meget der kan tilskrives andre

forhold som fx stramninger i rygelovgivningen, udbredelse af e-cigaretter og den mere langsigte-

de tendens til mindre rygning.

Efter de seneste afgiftsforhøjelser er der tilsyneladende heller ikke indtruffet en stigning i græn-

sehandlen med cigaretter, hvilket ellers var forventet. Grænsehandlen med røgtobak er kun steget

i begrænset omfang.

Den afdæmpede udvikling i grænsehandlen kan muligvis være en konsekvens af, at en række

”grænsehandelsrelevante” lande har sat afgifterne op de senere år. Det gælder bl.a. i Øst- og Syd-

europa. Afgiftsstigningerne har isoleret set reduceret den økonomiske fordel ved grænsehandel

og kan være en medvirkende årsag til, at danskernes grænsehandel ikke er steget som ventet. I

Tyskland er priserne på cigaretter nogenlunde på samme niveau som i Danmark, og tilskyndelsen

til at grænsehandle cigaretter i Tyskland er derfor begrænset. Afgifterne i Tyskland er desuden

indekseret, så de automatisk stiger nogenlunde i takt med det generelle tyske prisniveau.

Det skønnes, at grænsehandlen med cigaretter udgjorde omkring 600 mio. cigaretter i 2012 og

2013. Det er stort set det samme som i 2011. Grænsehandlen med røgtobak skønnes at have

udgjort omkring 225 mio. gram i begge år. Det er lidt mere end i 2011.

Der er usikkerhed ved denne vurdering. De tilgængelige kilder for grænsehandel peger faktisk i

retning af, at grænsehandlen i 2013 er lavere end forudsat. Men samtidig synes Sundhedsstyrel-

sens rygevaneundersøgelse og pris- og afgiftsudviklingen at pege i den modsatte retning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

Tal for statens provenu fra tobaksafgifterne og for antallet af påsatte stempelmærker på cigaretter

og tobak indgår som vigtige kilder i fastlæggelsen af forbrug og salg af cigaretter mv. Disse data er

imidlertid vanskelige at tolke disse år på grund af de løbende afgiftsforhøjelser siden 2009. Højere

afgifter, der kendes på forhånd, fører erfaringsmæssigt til hamstring og ”loading” umiddelbart

inden afgiftsændringer træder i kraft. ”Loading” indebærer, at producenter og importører mv.

afgiftsberigtiger et større antal cigaretter, end de ellers ville have gjort, for på den måde at udskyde

prisstigningen som følge af en afgiftsforhøjelse. Det har tilsyneladende været tilfældet i forbindel-

se med de gennemførte afgiftsstigninger i april 2012 og i januar 2014.

Hamstring og ”loading” medfører, at afgiftsindtægterne stiger i tiden op til afgiftsforhøjelsen og

falder umiddelbart efter. Det fald i cigaretforbruget, som højere afgift i sig selv forårsager, kan

således ikke direkte aflæses i afgiftsindtægterne, fordi virkningen på provenuet også påvirkes af

hamstring og ”loading”, der trækker i samme retning.

Status over grænsehandel 2012

blev det vurderet, at der ikke var nogen sikkerhed for at opnå et

merprovenu ved yderligere afgiftsforhøjelser ud over det gældende afgiftsniveau i 2011. Denne

vurdering var blandt andet baseret på, at grænsehandel og smugleri kunne stige relativt kraftigt i

forbindelse med store afgiftsforhøjelser på linje med erfaringer fra Norge og England. En sådan

udvikling er imidlertid – i hvert fald indtil nu – ikke indtruffet i Danmark.

Baseret på de seneste skøn for udviklingen i det samlede forbrug, det afgiftspligtige salg og græn-

sehandlen er det vurderingen, at selvfinansieringsgraden ved en lille afgiftsforhøjelse fra 2013-

afgiftsniveau svarende til en prisstigning på ca. 50 øre pr. pakke udgør ca. 65 pct. Det er noget

mindre end tidligere. Selvfinansieringsgraden angiver, hvor meget det umiddelbare merprovenu

efter tilbageløb mindskes som følge af adfærdsændringer.

Ved større forhøjelser er der fortsat risiko for betydelige stigninger i grænsehandlen, fordi det –

igen – bliver attraktivt at grænsehandle cigaretter i Tyskland. Forhøjes afgiften svarende til fx 2 kr.

pr. pakke, vurderes selvfinansieringsgraden til ca. 85 pct. Risikoen for en pludselig afgiftsdrevet

stigning i danskerens grænsehandel i Tyskland ved moderate afgiftsforhøjelser er dog reduceret,

idet de tyske afgifter, som nævnt, bliver indekseret med den generelle prisudvikling.

Afgiften på cigaretter medfører, at tilskyndelsen til at ryge mindskes. Det giver på den ene side en

samfundsøkonomisk gevinst i form af lavere helbredsomkostninger, men medfører samtidigt på

den anden side også en forbrugsforvridning og en grænsehandelsforvridning. Sidstnævnte dæk-

ker bl.a. over tab af moms og afgifter betalt af danskere i udlandet, samt omkostninger i form af tid

og transportomkostninger. Ved det aktuelle niveau for cigaretafgiften skønnes disse modsatret-

tede samfundsøkonomiske virkninger at være nogenlunde balancerede.

4.2 Afgiftspligtigt salg af tobaksvarer

Afgifterne på cigaretter og tobak er harmoniserede i EU, idet der er fastlagt minimumsafgiftssatser

på produkterne. EU's minimumssatser blev forhøjet den 1. januar 2014. En række medlemslande

har imidlertid en overgangsperiode frem til udgangen af 2017, før de skal overholde minimums-

satsen. Danmark har i den forbindelse indført mængdebegrænsninger på 300 cigaretter ved ind-

førsel fra de lande, som endnu ikke opfylder minimumsafgiften. Det drejer sig pt. om Bulgarien,

Letland, Litauen, Ungarn, Rumænien og Kroatien. Ved indførsel af cigaretter fra de øvrige med-

lemslande er den vejledende mængde på 800 stk. cigaretter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

Samtidig med forhøjelsen af EU's minimumssats (den 1. januar 2014) blev afgifterne på cigaretter

og tobak i Danmark forhøjet svarende til ca. 40 øre pr. 20 stk. cigaretter inkl. moms. Afgifterne på

cigaretter og tobak blev inden da senest forhøjet i april 2012 som en del af

Finanslovsaftalen for

2012

. Afgifterne blev forhøjet svarende til en gennemsnitlig prisstigning på ca. 3 kr. inkl. moms for

20 stk. cigaretter. Afgiften på cigaretter blev samtidig omlagt, så der kom maksimal vægt på styk-

afgiften, mens værdiafgiften blev reduceret til 1 pct. af detailprisen. Det betød, at de billigste ciga-

retter steg relativt mest i pris. Samtidig blev der indført en minimumspakkestørrelse på 20 stk.

cigaretter, således at det ikke længere er muligt at købe 10 styks pakker. Det er heller ikke længere

muligt for producenterne at reducere antallet af cigaretter i en pakke.

Afgifterne på fint- og groftskåren tobak er blevet justeret parallelt med afgiftsforhøjelserne på

cigaretter. Der er alene tale om vægtbaserede afgifter, hvor afgiften på finskåren tobak er højere

end afgiften på groftskåren tobak.

Afgifterne på cigarer, cerutter og cigarillos mv. er ikke blevet justeret i forbindelse med de øvrige

afgiftsforhøjelser for tobaksvarer. Som en del af

Aftale om en Vækstpakke 2014

er afgiften på

cigarer, cerutter og cigarillos mv. for første gang siden 1978 blevet forhøjet. Forhøjelsen trådte i

kraft 1. januar 2015.

Provenuet fra cigaretafgiften steg i 2012 med ca. 640 mio. kr. sammenlignet med året før,

jf. tabel

4.1

. Stigningen kan hovedsageligt tilskrives 1. kvartal 2012, hvor indtægten var ca. dobbelt så stor

som samme periode året før. Da afgiftsforhøjelsen trådte i kraft i april 2012, kan merindtægten i 1.

kvartal sandsynligvis især tilskrives hamstring af cigaretter til gammel afgift umiddelbart op til, at

afgiftsforhøjelsen trådte i kraft.

Det blev oprindeligt lagt til grund, at afgiftsforhøjelsen i 2012 ville medføre en finansårsvirkning på

tobaksafgiftskontoen på ca. 100 mio. kr. i 2012 og yderligere omkring 75 mio. kr. i 2013. Den sam-

lede merindtægt blev forudsat modsvaret af et næsten tilsvarende mindreprovenu på momskon-

toen som følge af øget grænsehandel. Det er imidlertid sandsynligt, at merprovenuet på tobaksaf-

giftskontoen har været på niveau med det forventede, mens der sandsynligvis ikke har været et

tilsvarende mindreprovenu på momskontoen, da grænsehandlen tilsyneladende ikke er steget

som forventet.

Der lader ligeledes til at have været hamstring i det sidste kvartal af 2013, hvor provenuet var godt

30 pct. højere end samme periode året før. Samlet har det betydet, at indtægterne fra cigaretafgif-

ten er steget med knap 900 mio. kr. svarende til en stigning på 12 pct. fra 2011 til 2013. Merprove-

nuet skyldes sandsynligvis dels afgiftsforhøjelsen i 2012, og dels at der har været hamstring både

i 2012 og 2013 op til afgiftsforhøjelserne. Indtægterne på baggrund af det afgiftspligtige salg af-

spejler derfor ikke det langsigtede niveau, da det forventes, at provenuet fra tobaksafgifterne igen

vil falde i 2014 og 2015.

For de øvrige tobaksafgifter har der ligeledes været tale om en stigning i provenuet fra 2011 til

2013, men her kan merindtægten alene tilskrives en stigning fra 2011 til 2012. Særligt iøjnefalden-

de er det, at provenuet fra afgiften på cigarer mv., efter i mange år at have været faldende, i 2012

steg med 58 pct. i forhold til 2011. Denne stigning kan i nogen grad være forårsaget af en substitu-

tion fra andre tobaksvarer som følge af afgiftsforhøjelserne på disse.

Stykafgiften forhøjes fra 19,8 øre pr. stk. til 42,5 øre pr. stk. i 2015 og til 50 øre pr. stk. i 2016. Værdiafgiften på 10 pct.

fastholdes, og der indføres en minimumsafgift på 108,8 øre inkl. moms i 2015 og 130 øre inkl. moms i 2016. Stykafgiften

indekseres herefter med 1,8 pct. årligt frem til 2020, og minimumsafgiften reguleres tilsvarende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

Tabel 4.1. Udviklingen i tobaksafgiftsprovenuet

Røgtobak

188

388

104

356

115

124

418

101

127

429

134

128

137

114

514

128

126

110

125

489

Cigaretpapir

Mio. kr.

1. kvt. 2008

2. kvt. 2008

3. kvt. 2008

4. kvt. 2008

I alt 2008

1. kvt. 2009

2. kvt. 2009

3. kvt. 2009

4. kvt. 2009

I alt 2009

1. kvt. 2010

2. kvt. 2010

3. kvt. 2010

4. kvt. 2010

I alt 2010

1. kvt. 2011

2. kvt. 2011

3. kvt. 2011

4. kvt. 2011

I alt 2011

1. kvt. 2012

2. kvt. 2012

3. kvt. 2012

4. kvt. 2012

I alt 2012

1. kvt. 2013

2. kvt. 2013

3. kvt. 2013

4. kvt. 2013

I alt 2013

Cigaretter

1.728

1.620

1.674

1.594

6.616

1.566

1.604

1.717

1.873

6.760

1.883

2.609

1.575

1.794

7.860

1.393

1.881

2.071

1.661

7.005

2.762

1.361

1.811

1.713

7.647

1.471

2.138

2.031

2.237

7.877

Cigarer mv.

Total

1.831

1.718

1.725

1.795

7.069

1.664

1.705

1.815

1.993

7.177

1.985

2.740

1.713

1.903

8.340

1.507

1.998

2.214

1.776

7.495

2.912

1.506

1.967

1.862

8.247

1.628

2.285

2.151

2.384

8.447

1. Rulletobak (fin) og pibetobak (grov).

2. Afgiften på cigaretpapir er en del af forbrugsafgiftsloven.

3. Det lave provenu i 3. kvartal 2013 kan henføres til en større godtgørelse i juli 2013.

Kilde: Statsregnskabet.

Ifølge oplysninger fra SKAT om antallet af påsatte stempelmærker er cigaretsalget i perioden fra

2011 til 2013 faldet marginalt med 1 pct.,

jf. tabel 4.2

. For rulletobak er der tale om stigende salg i

2012 og et fald i 2013. For perioden 2011 til 2013 har der været en fremgang i salget af rulletobak

og cigarer, mens salget af cigaretpapir og særligt pibetobak er faldet.

Der har været en stigning på knap 80 pct. i antallet af påsatte stempelmærker på cigarer, cerutter

og cigarillos mv. fra 2011 til 2013. Det skyldes sandsynligvis, at der i de seneste år er blevet mar-

kedsført en del cigarillos, som til forveksling ligner cigaretter. Prisen for en pakke cigarillos med 20

stk. har længe ligget under 20 kr., hvilket i takt med de stigende priser på cigaretter kan have skabt

en tilskyndelse for nogle rygere til at skifte fra cigaretter til cigarillos. Således er antallet af cigarer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

cerutter og cigarillos mv. steget med 53 mio. stk. i perioden 2011-2013, mens antallet af cigaretter

er faldet med 52 mio. stk. Hvis man hertil lægger ændringen i salget af fin- og grovskåret tobak

(hvor 1 gram tobak svarer til 1 cigaret), er der tale om et samlet fald på 58 mio. stk. Det markant

stigende salg af cigarer mv. forventes at ophøre i 2015, når afgiftsforhøjelserne på disse produkter

(fra

Aftale om en Vækstpakke 2014

) er trådt i kraft.

Tabel 4.2. Udvikling i påsatte stempelmærker

Pibetobak

(grov)

Rulletobak

(fin)

Cigaretter

Cigarer mv.

Cigaretpapir

Mio. stk.

1. Kvt. 2008

2. Kvt. 2008

3. Kvt. 2008

4. Kvt. 2008

I alt 2008

1. Kvt. 2009

2. Kvt. 2009

3. Kvt. 2009

4. Kvt. 2009

I alt 2009

1. Kvt. 2010

2. Kvt. 2010

3. Kvt. 2010

4. Kvt. 2010

I alt 2010

1. Kvt. 2011

2. Kvt. 2011

3. Kvt. 2011

4. Kvt. 2011

I alt 2011

1. Kvt. 2012

2. Kvt. 2012

3. Kvt. 2012

4. Kvt. 2012

I alt 2012

1. Kvt. 2013

2. Kvt. 2013

3. Kvt. 2013

4. Kvt. 2013

I alt 2013

1.910

1.962

1.948

2.083

7.903

1.789

2.026

1.936

2.116

7.868

1.987

2.784

1.178

1.753

7.702

1.337

1.797

1.940

1.830

6.904

2.505

1.037

1.661

1.554

6.756

1.329

1.669

1.679

2.175

6.852

121

Mio. gram

103

100

390

340

301

259

236

191

115

112

118

459

105

108

107

119

439

147

101

415

100

109

112

418

127

100

113

432

107

103

122

427

154

166

221

639

187

181

183

161

712

173

181

161

195

710

159

184

176

207

727

153

168

205

175

701

171

183

179

703

Kilde: SKAT på baggrund af producenter og importører.

Skatteministeriets tal for salget af cigaretter og tobak er baseret på afgiftsindtægterne og tal for

påsatte stempelmærker ifølge SKAT,

jf. tabel 4.2

. Der er andre opgørelser af det indenlandske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

salg, som bygger på andre kilder. A. C. Nielsen opgør salget af cigaretter til forbrugere i Danmark.

Opgørelsen adskiller sig fra de øvrige tal for det afgiftspligtige salg i Danmark ved at være opgjort

som endeligt salg til forbrugerne. Oplysningerne bygger således ikke på fx afgiftsindtægter eller

stempelmærker. I følge A.C. Nielsens opgørelse er salget af cigaretter i alle år noget lavere end

salget opgjort af SKAT på baggrund af påsatte stempelmærker,

jf. tabel 4.3

. I begge opgørelser

falder salget gennemsnitligt 4-5 pct. pr. år, og udviklingen fra 2010 til 2013 viser et samlet fald i

salget på 11-13 pct. A.C. Nielsens opgørelse og de øvrige oplysninger viser således samme over-

ordnede udvikling i salget, om end der er en betydelig niveauforskel.

Tabel 4.3. Udviklingen i salget af cigaretter på baggrund af A.C. Nielsen og SKAT

Mio. cigaretter

A. C. Nielsen

SKAT

2010

6.507

7.702

2011

6.354

6.904

2012

5.973

6.756

2013

5.633

6.852

Anm.: Da salgstallene fra A.C. Nielsen kun dækker ca. 90 pct. af markedet, er tallene opregnet til 100 pct. for at opgøre det

samlede salg i Danmark.

Kilde: Philip Morris International, A.C. Nielsen og SKAT,

jf. tabel 4.2.

Udviklingen i salget af groft- og fintskåret røgtobak opgjort af Tobaksindustrien er vist i tabel 4.4.

Salget efter denne opgørelse svarer for de fleste år til de tal, der nås frem til med udgangspunkt i

stempelmærker og provenu,

jf. tabel 4.4.

Tobaksindustriens oplysninger viser et fald i salget af

både fint- og groftskåren tobak i perioden 2011-2013, mens tallene på baggrund af stempelmær-

ker og provenu viser en mindre stigning i salget af fintskåren tobak fra 2011-2013.

Tabel 4.4. Udvikling i salget af røgtobak ifølge Tobaksindustrien og SKAT

Mio. gram

Tobaksindustrien

Finskåren tobak

Grovskåren tobak

SKAT

Finskåren tobak

Grovskåren tobak

Kilde: Tobaksindustrien og SKAT,

jf. tabel 4.2.

2008

445

372

459

390

2009

425

342

439

340

2010

401

283

415

301

2011

418

257

418

259

2012

429

226

432

236

2013

412

199

427

191

4.3 Priser

Gennemsnittet af cigaretpriserne i EU og Norge er ca. 33,3 kr. for 20 stk. cigaretter, mens prisen er

omkring 40 kr. i Danmark,

jf. tabel 4.5

. Fire af de 28 EU lande har højere gennemsnitspriser end

Danmark, mens resten har lavere gennemsnitspriser. Særligt de østeuropæiske lande har meget

lave gennemsnitspriser. Eksempelvis har Polen en gennemsnitspris, som er godt halvt så stor som

den danske.

Det mest populære mærkevare i Danmark er fortsat Prince, som i Danmark koster 43 kr. pr. 20 stk.

Der kunne spares godt 2 kr. i 2013 ved i stedet at købe dem i Tyskland, mens de kostede knap 6

kr. mere i Sverige.

A. C. Nielsen er en international analysevirksomhed, som bl.a. indsamler data for salg i detailhandlen. Tallene dækker ca.

90 pct. af det danske marked, men indeholder fx ikke tal for salg i kiosker mv. Skatteministeriet har modtaget A.C. Nielsen

tal for cigaretsalget fra Philip Morris International.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

Til trods for at afgiften på cigaretter er harmoniseret i EU, er der meget stor forskel på, hvilken

afgiftsstruktur de forskellige lande anvender. Danmark lægger ligesom en række andre højafgifts-

lande, herunder Sverige, Norge, Holland og Irland, størst vægt på stykafgiften frem for værdiafgif-

ten.

Tabel 4.5. Priser, moms og afgifter på cigaretter i EU og Norge

Beregnet

detailpris

ved

Indeks

samme

over

pris som i beregnet

Danmark nettopris

Vejede gen-

Detailpris

nemsnitlige

Styk- Værdi-

billigste

detailpris

afgift afgift moms mærkevare

(WAP)

DKK

pr.

Pct. af

DKK pr. 20 stk.

detailpris

stk.

Litauen

Bulgarien

Tjekkiet

Rumænien

Kroatien

Slovakiet

Letland

Luxembourg

Slovenien

Ungarn

Estland

Polen

Østrig

Cypern

Grækenland

Portugal

Italien

Malta

Belgien

Tyskland

Spanien

Danmark

Holland

Sverige

Finland

Frankrig

Irland

Storbritannien

Norge

6,39

7,70

6,90

9,01

3,86

8,88

5,94

2,62

9,73

6,30

6,94

7,29

5,22

8,20

11,93

13,03

1,54

12,31

3,52

14,36

3,59

23,34

25,34

24,82

4,18

7,27

36,07

32,93

42,50

25,00

23,00

27,00

19,00

37,00

23,00

33,50

48,11

21,87

31,00

34,00

31,41

42,00

34,00

20,00

17,00

53,69

25,00

50,41

21,74

51,00

1,00

2,36

1,00

52,00

49,70

8,72

16,50

27,59

17,36

16,67

17,36

19,35

20,00

16,67

17,36

15,00

18,03

21,26

16,67

18,70

16,67

15,97

18,70

17,36

15,25

17,36

15,97

16,96

20,00

17,36

20,00

19,35

16,67

18,70

16,67

20,00

17,80

15,96

16,04

18,65

16,71

16,63

21,18

17,00

28,34

23,12

20,96

20,14

18,35

27,97

24,24

23,87

28,34

29,83

30,58

36,02

31,32

29,46

36,02

38,86

37,96

34,31

48,48

60,04

55,41

71,00

30,23

17,75

17,73

20,58

20,96

20,14

21,42

19,39

29,42

24,39

22,41

21,03

20,89

30,15

30,43

24,48

29,07

34,01

30,34

36,41

37,44

32,07

39,78

39,47

44,11

36,48

48,48

66,53

60,82

90,00

33,32

25,12

26,17

26,93

27,73

27,78

28,11

28,55

29,02

29,65

30,13

30,45

30,82

32,20

32,56

32,66

32,83

33,26

34,13

36,01

36,04

36,46

39,78

41,63

41,66

42,80

45,66

60,84

61,37

63,23

35,99

102

103

102

111

100

124

112

151

365

Gnst. EU 28 + Norge 12,13

1. WAP (Weighted Average Price) angiver den gennemsnitlige detailpris.

2. Den beregnede detailpris er beregnet på baggrund af prisen ekskl. moms og afgifter i Danmark.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Excise Duty Tables january 2014, Finansdepartementet i Norge, Danmarks Stati-

stik og British American Tobacco.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

Der er en tendens til, at prisen ekskl. moms og afgifter, herunder avancerne, er lavere i lande, der

har relativt høje værdiafgifter. Det afspejler bl.a., at en værdiafgift også rammer avancerne, mens

det ikke er tilfældet for en stykafgift. En værdiafgift påvirker som udgangspunkt heller ikke de

relative priser mellem forskellige produkter.

Prisen på cigaretter opgjort før afgifter og moms ser ud til at være højere i Danmark end i andre

lande,

jf. tabel 4.5

. Det kan fx være udtryk for, at konkurrencen ikke er tilstrækkelig hård. I anden

søjle fra højre angives en beregnet detailpris i de forskellige lande, såfremt prisen ekskl. moms og

afgifter havde været den samme som i Danmark. Hvis den beregnede pris er mindre end den

faktiske gennemsnitlige detailsalgspris (WAP), indikerer det, at prisen ekskl. moms og afgifter,

herunder avancen, er større i Danmark end i det pågældende land. Det gør sig gældende for langt

de fleste lande.

I yderste højre søjle er på den baggrund vist et indeks for gennemsnitsprisen ekskl. moms og

afgifter (nettoprisen) i de 29 lande. Forskellen i nettopriser er dels et udtryk for forskelle i produk-

tionsomkostninger mv. og dels et udtryk for forskelle i avancer. Da høje værdiafgifter alt andet lige

skaber et incitament til øget priskonkurrence, må det forventes, at lande med relativt lave værdi-

afgifter også vil have relativt højere avancer og dermed nettopriser. Af de 8 lande, der har et pris-

indeks på 100 eller derover, har Danmark, Norge, Sverige, Irland og Tyskland værdiafgifter, som

ligger under gennemsnittet. I Norge består afgiften udelukkende af en stykafgift, og her er netto-

priserne mere end 3 gange så høje som i Danmark. Der er dog også tegn på høje avancer i lande

som Belgien, Frankrig og Italien, der alle har relativt høje værdiafgifter.

Gennemsnitsprisen i Danmark var i 2013 på ca. 40 kr. for en pakke med 20 stk. cigaretter,

jf. tabel

4.6.

Der er tale om en stigning i gennemsnitsprisen på knap 10 kr. i løbet af de seneste 4-5 år. Pri-

sen på Prince cigaretter og den mest populære priskategori er ligeledes steget med ca. 10 kr. for

en pakke.

Prisstigningen skyldes hovedsageligt afgiftsforhøjelserne i 2010 og 2012. I enkelte kvartaler i 2010

og 2011 var billige cigaretter de mest populære, hvilket skal ses i lyset af, at de på det tidspunkt

var markant billigere end Prince. I størstedelen af 2012 og i hele 2013 var den mest populære

priskategori igen i samme priskategori som Prince. Det afspejler bl.a., at mens afgiftsændringerne i

2010 lagde større vægt på værdielementet i beskatningen, blev der fra 2. kvartal 2012 lagt maksi-

malt vægt på stykelementet. Det medførte, at de billigste cigaretter steg mest i pris, og at pris-

spændet mellem dyre og billige cigaretter mindskedes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

Tabel 4.6. Prisudviklingen på cigaretter i Danmark

Mest populære

Priskategori

32,50

33,00

37,00

31,00

34,00

38,00

31,58

40,00

35,29

40,00

37,50

42,00

39,88

43,00

Kr. pr. 20 stk.

1. Kvt. 2008

2. Kvt. 2008

3. Kvt. 2008

4. Kvt. 2008

2008

1. Kvt. 2009

2. Kvt. 2009

3. Kvt. 2009

4. Kvt. 2009

2009

1. Kvt. 2010

2. Kvt. 2010

3. Kvt. 2010

4. Kvt. 2010

2010

1. Kvt. 2011

2. Kvt. 2011

3. Kvt. 2011

4. Kvt. 2011

2011

1. Kvt. 2012

2. Kvt. 2012

3. Kvt. 2012

4. Kvt. 2012

2012

1. Kvt. 2013

2. Kvt. 2013

3. Kvt. 2013

4. Kvt. 2013

2013

Prince cigaretter

32,50

33,00

37,00

38,00

37,50

38,00

38,95

40,00

38,97

40,00

42,00

41,00

43,00

Gennemsnitspris

30,21

30,01

29,94

30,14

30,08

29,94

29,96

30,20

31,24

30,33

33,67

32,70

35,03

34,36

33,94

34,62

35,24

35,93

36,14

35,48

36,68

38,76

39,08

39,37

38,47

39,76

40,18

39,90

40,55

40,10

1. Den mest solgte priskategori angiver den prisklasse af cigaretter, som har været den mest solgte i det pågældende

kvartal.

Kilde: SKAT på baggrund af producenter og importører.

Der kan opnås en besparelse på ca. 7-8 kr. ved at købe tobak og papir i Danmark sammenlignet

med en pakke billige fabriksfremstillede cigaretter, mens besparelsen udgør knap 13 kr. i forhold

til Prince cigaretter,

jf. tabel 4.7

. Køber man i stedet tobak og papir i Tyskland, udgør besparelsen

op til godt 19 kr. pr. pakke sammenlignet med billige fabriksfremstillede cigaretter i Danmark. Man

kan altså fortsat opnå væsentlige besparelser ved selv at rulle cigaretter frem for at købe de fær-

digfremstillede. Dette gælder især, hvis tobakken købes i Tyskland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

Tabel 4.7. Eksempler på besparelse ved hjemmerulning i Danmark

Pris for

20 stk.

cigaret-

papirer

2,15

0,80

2,15

Mærkevare

fabriksfremstillede

cigaretter

Skjold og LD

Prince

Pris for 20 stk.

fabriksfremstillede

cigaretter

37,00

43,00

Røgtobak

mærke og land

Escort DK

Opal DK

Escort TY

Opal TY

Escort DK

Pris for

20 gram

røgtobak

27,93

26,57

18,60

17,05

27,93

Besparel-

se pr.

pakke

6,92

8,28

17,60

19,16

12,92

Kilde: Egne beregninger på baggrund af prisoplysninger fra

www.nemlig.com, www.sartorvet.com

www.gpris.dk.

Der er også stor forskel på afgiftsstrukturen for finskåren tobak i EU-landene (og Norge),

jf. tabel

4.8

. Nogle lande anvender både en vægtbaseret og en værdibaseret afgift, mens andre anvender

enten den ene eller den anden afgift. Danmark anvender udelukkende en vægtbaseret afgift på

finskåren tobak.

For finskåren tobak ser der også ud til at være en tendens til, at prisen ekskl. moms og afgifter,

herunder avancerne, har en tendens til at være lavere i lande, der anvender værdiafgift. I tabel 4.8

er vist en beregnet detailpris i de forskellige lande, når det antages, at prisen før moms og afgifter

svarer til den danske nettopris. Denne beregnede pris er væsentligt højere end den gennemsnitli-

ge detailpris (WAP-prisen) i flere af de lande, der anvender værdiafgift. Det gælder fx for Finland,

Østrig, Belgien, Ungarn, Luxembourg, Holland, Polen og Portugal, hvorimod det omvendte er til-

fældet i Tyskland, Spanien og Frankrig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

Tabel 4.8. Priser, moms og afgifter på finskåren røgtobak i EU og Norge

Beregnet

Vægtet

detailpris

ved

gennemsnitlig

samme net-

detailpris

topris som i

(WAP)

Danmark

DKK pr. 20 gram

10,64

14,99

19,42

17,90

15,30

11,38

23,43

18,92

23,08

21,91

33,56

19,14

13,20

15,54

15,58

16,95

17,04

18,27

18,41

18,79

19,36

19,69

19,78

20,88

21,62

21,70

21,87

22,05

23,15

23,67

24,04

26,57

27,72

30,67

30,92

33,53

40,58

45,37

45,70

53,41

60,37

26,43

Vægtafgift

Værdiafgift

Moms

DKK pr. 20 gram

Luxembourg

Litauen

Belgien

Estland

Letland

Kroatien

Tyskland

Tjekkiet

Slovenien

Slovakiet

Østrig

Bulgarien

Polen

Ungarn

Spanien

Holland

Rumænien

Malta

Italien

Danmark

Portugal

Finland

Frankrig

Cypern

Grækenland

Sverige

Storbritannien

Irland

Norge

Gnst. EU 28 + Norge

1,09

7,04

2,16

8,32

8,28

8,81

6,97

9,72

10,07

10,61

11,59

4,98

3,28

10,84

12,87

14,26

15,46

11,19

2,98

10,07

22,37

30,49

32,28

37,62

42,50

11,58

Pct. af detailpris

32,80

31,50

14,63

54,00

31,41

52,00

41,50

7,19

58,50

20,00

52,00

32,00

67,00

17,05

15,00

17,36

16,67

17,36

20,00

15,97

17,36

18,03

16,67

18,70

21,26

16,96

17,36

19,35

15,25

17,36

20,00

18,70

19,35

16,67

15,97

18,70

20,00

16,67

18,70

20,00

17,80

1. Svarende til 20 stk. cigaretter.

2. WAP (Weighted Average Price) angiver den gennemsnitlige detailpris.

3. Den beregnede detailpris er beregnet på baggrund af prisen ekskl. moms og afgifter i Danmark.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Excise Duty Tables january 2014, Danmarks Statistik og Finansdepartementet i

Norge.

4.4 Grænsehandel

Ifølge Gallups interviewundersøgelse er grænsehandlen med cigaretter faldet både i 2012 og

2013,

jf. tabel 4.9

. Det er overraskende, da der blev gennemført en relativt stor afgiftsstigning i april

2012. Der har dog også været pris- og afgiftsstigninger i de øvrige europæiske lande, hvilket kan

være en af årsagerne til den vigende danske grænsehandel. Den gennemsnitlige detailpris på

cigaretter (WAP-prisen) er således steget i samtlige EU-lande (med undtagelse af Tjekkiet) og i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

Norge. I de 29 lande, som er med i opgørelsen, er detailprisen i gennemsnit steget fra 29,57 kr. til

33,32 kr. pr. pakke svarende til en gennemsnitlig prisstigning på knap 4 kr. eller 13 pct. på godt 2 år.

I Danmark er prisen steget med godt 5 kr. pr. pakke svarende til en prisstigning på 15 pct. I de

sydeuropæiske lande er priserne steget med ca. 4,5 kr. i gennemsnit, mens den gennemsnitlige

prisstigning i de østeuropæiske lande har været på knap 3 kr.,

jf. tabel 4.5

tabel 3.8 i Status over

grænsehandel 2012

Tabel 4.9. Grænsehandel med cigaretter ifølge Gallup

Mio. stk.

Grænselandet

Øvrige Danmark

Danmark i alt

Kilde: TNS Gallup.

2008

232

235

2009

201

202

2010

130

132

2011

191

196

2012

166

170

2013

En anden forklaring på den faldende grænsehandel kan være den øgede udbredelse af e-

cigaretter, som er forholdsvis billige. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen var der i 2013 op imod 5 pct.

af befolkningen, svarende til omkring 200.000 danskere, som dagligt eller en gang imellem røg e-

cigaretter. I 2010 var tallet kun 1 procent . Hertil kommer, at reglerne for rygning på offentlige

steder mv. løbende er blevet strammet gennem de seneste år, senest i 2012, hvor lov om røgfri

miljøer blev revideret. Regelændringerne betød bl.a., at det ikke længere er tilladt at ryge på en-

keltmandskontorer. Den strammere regulering reducerer givetvis cigaretforbruget og derigennem

også grænsehandlen.

Gallups interviewundersøgelse af grænsehandlen med rulle- og pibetobak viser, som ventet, en

stigning i grænsehandlen med rulletobak fra 2011 til 2012 og et mindre fald fra 2012 til 2013,

jf.

tabel 4.10

. Grænsehandlen med pibetobak er dog faldet begge år. Samlet er der tale om en min-

dre stigning i grænsehandlen med røgtobak fra 2011 til 2013.

Tabel 4.10. Grænsehandel med røgtobak ifølge Gallup

Mio. gram

Rulletobak (fin)

Grænselandet

Pibetobak (grov)

I alt

Rulletobak (fin)

Øvrige Danmark

Pibetobak (grov)

I alt

Rulletobak (fin)

Danmark i alt

Pibetobak (grov)

I alt

2008

105

2009

115

127

117

129

2010

2011

2012

2013

Anm.: Der ligger relativt få observationer til grund for Gallups tal for grænsehandlen med røgtobak, og de er derfor forbun-

det med en vis usikkerhed.

Kilde: TNS Gallup.

Sundhedsstyrelsen: Danskernes rygevaner 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

Tobaksindustriens opgørelse af grænsehandlen med rulletobak og cigaretpapir viser ligeledes en

stigning i grænsehandlen fra 2011 til 2013,

jf. tabel 4.11

, men modsat Gallups undersøgelse ses

der ikke en faldende tendens fra 2012 til 2013.

Tabel 4.11. Grænsehandel med røgtobak og cigaretpapir ifølge Tobaksindustrien

2008

Fintskåren røgtobak (mio. gram)

Cigaretpapir (mio. stk.)

Kilde: Tobaksindustrien.

2009

176

430

2010

170

345

2011

197

400

2012

212

430

2013

225

456

235

460

Som noget nyt opgøres danskernes køb af cigaretter også af GfK ConsumerScan. Opgørelsen,

som kun omfatter 2013, viser, at danskernes samlede køb af cigaretter i Danmark og Tyskland

udgør knap 8 mia. stk.,

jf. tabel 4.12

. Heraf er 174 mio. cigaretter grænsehandlet i Tyskland. Ifølge

denne opgørelse er salget i Danmark og grænsehandlen noget højere, end hvad der kan opgøres

på baggrund af afgiftsindtægterne, oplysninger fra SKAT vedr. påsatte stempelmærker og på

baggrund af Gallups undersøgelse. Hertil kommer, at tallene fra ConsumerScan alene dækker

grænsehandel i Tyskland, hvor der ifølge de øvrige undersøgelser ikke er nævneværdig grænse-

handel.

ConsumerScan måler også priserne på cigaretter. Prisen stemmer nogenlunde overens med gen-

nemsnitsprisen i Danmark (som fremgår af tabel 4.5). Prisen i Tyskland angives at være noget

lavere end den tyske gennemsnitspris, hvilket muligvis kan skyldes, at det i højere grad er billigere

mærkervarer, som grænsehandles.

Tabel 4.12. Danskeres køb af cigaretter ifølge GfK ConsumerScan

1. halvår 2013

Total

Mængde

(Mio. stk.)

Danmark

Tyskland

Total

Værdi

(Mio. kr.)

Danmark

Tyskland

Pris

(kr. pr. 20 stk.

cigaretter)

Total

Danmark

Tyskland

Kilde: GfK ConsumerScan.

2. halvår 2013

4.117

4.040

8.080

7.958

122

39,25

39,40

31,80

2013 i alt

7.981

7.807

174

15.536

15.260

276

38,93

39,09

31,72

3.865

3.767

7.456

7.302

154

38,59

38,77

31,65

De forskellige skøn for grænsehandlen med cigaretter og røgtobak fremgår af tabel 4.13. Herud-

over indgår et skøn for grænsehandlen fordelt på legal- og illegal handel opgjort i KPMG Project

Sun 2013. Project Sun er en rapport over tobaksforbruget i EU-28 udført af KPMG på bestilling fra

de fire største cigaretproducenter .

KPMG Project Sun er udført for British American Tobacco, Imperial Tobacco Limited, JT International og Philip Morris

International.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

Tabel 4.13. Sammenligning af skøn for grænsehandlen med cigaretter og røgtobak

2008

Cigaretter

Gallup

ConsumerScan

KPMG Project Sun

-heraf grænsehandel

-heraf illegal

Skatteministeriets skøn

Røgtobak

Gallup

Tobaksindustrien (finskåren)

Skatteministeriets skøn

105

235

250

129

176

175

850

340

510

475

500

220

280

450

650

310

340

600

Mio. gram

170

175

197

200

212

225

530

300

230

600

390

230

170

600

235

202

2009

2010

2011

2012

2013

Mio. stk.

132

196

170

174

370

140

230

600

Kilde: GfK ConsumerScan, TNS Gallup, KPMG Project Sun og egne beregninger.

Ifølge denne rapport har der, som det også fremgår af tallene fra Gallup, været et fald i grænse-

handlen med cigaretter fra 2011 til 2012 til trods for afgiftsforhøjelsen i april 2012. Det er både den

legale og den illegale grænsehandel, som ser ud til at være faldet. Ifølge rapporten har der ligele-

des været et begrænset fald i den samlede grænsehandel og illegale handel fra 2012 til 2013.

Dette fald er dog sammensat af en stigning i den illegale handel og et fald i den legale grænse-

handel. Størstedelen af danskernes grænsehandel med cigaretter stammer ifølge undersøgelsen

fra toldfrit salg.

De undersøgelser, der foreligger, tyder således på, at danskeres grænsehandel med cigaretter er

faldet betydeligt siden 2011. Denne udvikling er overraskende, da afgiftsforhøjelserne alt andet

lige har medført en øget økonomisk fordel ved grænsehandel med cigaretter, hvilket vil tilsige, at

danskernes grænsehandel med cigaretter burde være steget.

Som en indirekte og mere usikker indikator kan der opgøres et skøn for grænsehandelen med

cigaretter med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelse. Sundhedsstyrelsens

undersøgelse viser, at andelen af dagligrygere er faldet fra 18 pct. af befolkningen i 2011 til 17 pct.

i 2013, mens andelen af lejlighedsvise rygere stort set er uændret. Den andel af rygerne, som

ryger cigaretter, og antallet af cigaretter, som dagligrygere angiver at ryge, er i 2013 ligeledes på

samme niveau som i 2011.

Hvis det forudsættes, at danskernes samlede forbrug af cigaretter i 2011 er på niveau med Skat-

teministeriets skøn (ekskl. hjemmerullede cigaretter), svarer det fx til, at dagligrygerne i gennem-

snit røg ca. 25 cigaretter om dagen, mens de, der kun røg lejlighedsvis, i gennemsnit røg ca. 20

cigaretter om ugen. Hvis det gennemsnitlige forbrug pr. ryger er det samme i 2013, hvilket rygeva-

neundersøgelsen indikerer, bliver det samlede beregnede forbrug på ca. 7.450 mio. cigaretter i

2013. Fratrukket det afgiftspligtige salg i Danmark samt skønnet for udlændinges køb af cigaretter

her i landet, kan grænsehandlen beregnes til ca. 1.150 mio. cigaretter i 2013. Modsat de øvrige

kilder indikerer denne beregning således en stigning i grænsehandlen i 2013,

jf. tabel 4.14

Sundhedsstyrelsen:

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/tobak/tal-og-undersoegelser/danskernes-rygevaner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

Tabel 4.14. Beregnet forbrug og grænsehandel på baggrund af Sundhedsstyrelsens rygeva-

neundersøgelser

Mio. cigaretter

Beregnet forbrug ifølge Rygevaneundersøgelsen

Afgiftspligtigt salg i Danmark

Skøn for udlændinges handel i Danmark

Beregnet grænsehandel

2011

7.630

7.100

605

2012

7.270

6.750

100

620

2013

7.450

6.400

100

1.150

Anm.: Andelen af befolkningen over 15 år, som angiver at ryge dagligt eller lejlighedsvis, er regnet om til antal personer

med befolkningstal fra Danmarks Statistik. Det antages, at dagligrygere i gennemsnit ryger 24,9 cigaretter om dagen, mens

de, der angiver at ryge lejlighedsvis, ryger 20 cigaretter om ugen. Derved bliver forbruget i 2011 ifølge rygevaneundersø-

gelsen på niveau med forbruget ifølge Skatteministeriets beregninger (ekskl. hjemmerullede cigaretter). Det gennemsnitlige

forbrug pr. person fastholdes de efterfølgende år.

Kilde: Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelser: Danskernes rygevaner 2011, 2012 og 2013, Danmarks Statistik og

Egne beregninger.

På baggrund af ovenstående kilder er det i denne rapport lagt til grund, at grænsehandlen med

cigaretter i 2012 og 2013 udgjorde 600 mio. cigaretter, mens grænsehandlen med røgtobak skøn-

nes at have udgjort omkring 225 mio. gram,

jf. tabel 4.13.

Der er væsentlig usikkerhed om dette

skøn. De forskellige opgørelser, der ligger til grund for Skatteministeriets skøn, angiver som nævnt

et noget lavere niveau for grænsehandlen med cigaretter, end det Skatteministeriet skønner

mens afgiftsændringerne og Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelse peger i modsat retning.

Det skønnes yderligere, at udlændinges grænsehandel i Danmark udgjorde 100 mio. cigaretter i

2012 og 2013,

jf. tabel 4.15

. Dette skøn er baseret på en opgørelse af udlændinges grænsehandel

med cigaretter i Danmark fra KPMG Project Sun og en opregning af svenskers grænsehandel med

cigaretter i Danmark på baggrund af svenske forbrugstal fra SoRAD .

Tabel 4.15. Skøn for udlændinges grænsehandel med cigaretter i Danmark

Mio. stk.

KPMG Project Sun

Tal om tobak, SoRAD

Skatteministeriets skøn

2008

230

300

2009

170

300

2010

170

150

2011

100

2012

150

100

2013

100

Kilde: KPMG Project Sun, SoRAD og egne beregninger.

Salget af cigaretter i Danmark skønnes at udgøre 6.400 mio. stk. i 2013,

jf. tabel 4.16

. Heraf skøn-

nes ca. 100 mio. stk. som nævnt at blive solgt til udlændinge, mens danskere skønnes at grænse-

handle 600 mio. cigaretter i udlandet. Det giver et samlet dansk forbrug af fabriksfremstillede

cigaretter på 6.900 mio. stk. Salget af finskåren tobak udgør 425 mio. gram, mens salget af grov-

skåren tobak udgør 200 mio. gram. Heraf skønnes 175 mio. gram at gå til piberygning. Det skøn-

nes, at danskere grænsehandler 225 mio. gram tobak, hvilket giver et samlet dansk forbrug af

hjemmerullede cigaretter på 675 mio. gram. På den baggrund skønnes danskernes samlede for-

brug af cigaretter at udgøre 7.575 mio. stk.

Udviklingen i det samlede cigaretforbrug i Danmark er opgjort på baggrund af det afgiftspligtige

salg, skøn for grænsehandlen og udlændinges handel i Danmark,

jf. tabel 4.16

. I opgørelsen er

Centrum för socialvetenskaplig alkohol- och drogforskning, Stockholms universitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

salget nedjusteret med 450 mio. cigaretter i 2013. Det afspejler en anslået effekt af hamstring,

som må forventes at vedrøre forbruget i 2014.

Tabel 4.16. Udviklingen i tobaksforbruget i Danmark

Samlet

Salg

Salg af - heraf grænse-

Salg

Grænse-

Danskernes

cigaretter

til

handel

af fin- grov-

-heraf

handel

Samlet

samlede

i Dan-

udlæn-

med

skåren skåren til pibe-

med

hjemme- forbrug af

mark

dinge cigaretter tobak tobak rygning røgtobak rulning

cigaretter

Mio. stk.

2008

2009

2010

2011

2012

2013

7.900

7.875

7.500

7.100

6.750

6.400

300

150

100

475

450

600

475

425

400

350

300

250

225

200

Mio. gram

275

250

200

175

250

175

200

225

850

700

675

Mio. stk.

8.925

8.725

8.650

8.325

7.950

7.575

Anm.: Det er forudsat, at et gram tobak svarer til en cigaret.

1. Salget i 2013 er justeret med 450 mio. cigaretter, der som følge af hamstring op til afgiftsforhøjelsen i januar 2014 forven-

tes at vedrøre forbruget i 2014.

Kilde: Egne beregninger.

4.5 Virkning af afgiftsændringer

I dette afsnit illustreres nogle mulige virkninger af at ændre afgifterne på tobak. Der er tale om

modelbaserede skøn, som er forbundet med betydelig usikkerhed. Antagelserne bag beregnin-

gerne er modificeret i forhold til tidligere grænsehandelsrapporter, og er baseret på et opdateret

grundlag for markedet og priserne på tobak mv.

I tidligere rapporter er der regnet med en forbrugselasticitet for cigaretter på godt -0,1. Det vil sige,

at forbruget falder med godt 1 pct., når prisen stiger med 10 pct. Det har tidligere vist sig at forud-

sige virkningerne af afgiftsændringer nogenlunde præcist. Den forholdsvist lave elasticitet skal

ses i lyset af, at højere priser forventes at slå ud i mere grænsehandel og illegal handel. Tidligere

erfaringer peger således på, at prisfølsomheden i forbruget har været forholdsvis lav, men at

grænsehandlen til gengæld har været relativt prisfølsom.

I forbindelse med de seneste års afgiftsændringer har det, som nævnt, vist sig, at grænsehandlen

er steget mindre end forventet, mens det afgiftspligtige salg i Danmark stort set har udviklet sig

som forudsat. Det kan være tegn på, at prisændringerne har haft en større effekt på forbruget end

forventet, men en mindre effekt på grænsehandlen.

Det er vanskeligt at opgøre den isolerede effekt af den førte afgiftspolitik, da det er svært at adskil-

le priseffekten fra andre forhold, herunder den underliggende faldende tendens i cigaretforbruget

og stigende udbredelse af fx e-cigaretter osv. Hertil kommer, at hamstring i forbindelse med vars-

lede afgiftsforhøjelser gør det vanskeligt at opgøre forbruget i et givet år.

I beregningerne nedenfor er i stedet forudsat en forbrugselasticitet for cigaretter på -0,4, mens

forbrugselasticiteten for røgtobak er forudsat at være -0,1. Det vil sige, at forbruget af cigaretter

forventes at falde med 4 pct., når prisen stiger med 10 pct. En elasticitet omkring -0,4, er på linje

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

med internationale empiriske studier, og det passer meget godt med udviklingen i cigaretfor-

brug og priser i Danmark fra 2009 til 2013 .

De modelberegnede virkninger af mindre afgiftsændringer på cigaretter og tobak er vist i tabel

4.17. Regneeksemplerne viser effekten af en afgiftsforøgelse, som svarer til, at prisen for 20 stk.

cigaretter ændres trinvist med 50 øre op til 3 kr. i forhold til gennemsnitsprisen i 2013 på 40 kr. pr.

20 stk. cigaretter . Det er antaget, at afgifterne på rulle- og pibetobak reguleres parallelt med

afgiften på cigaretter.

I henhold til beregningerne vil en afgiftsstigning svarende til en prisstigning på 1 kr. fra 40 til 41 kr.

pr. 20 stk. indebære, at forbruget falder med 69 mio. stk. (fra 6.900 til 6.831 mio. stk.), mens ud-

lændinges grænsehandel i Danmark mindskes med 24 mio. stk. (fra 100 til 76 mio. stk.).

Danskere forventes at begynde at grænsehandle cigaretter i Tyskland svarende til 28 mio. stk.,

mens grænsehandlen i Sydeuropa mv. forventes at stige med 36 mio. stk. Dermed forventes sal-

get til danskere i Danmark at falde med 134 mio. stk. Salget af røgtobak skønnes at falde med 8

mio. gram, mens grænsehandlen med røgtobak skønnes at stige med 5 mio. gram.

En afgiftsændring svarende til en prisstigning på fx 1 kr. fra afgiftsniveauet i 2013 skønnes at have

en selvfinansieringsgrad på omkring 80 pct. Selvfinansieringsgraden ved en afgiftsstigning angi-

ver, hvor meget det umiddelbare merprovenu efter tilbageløb mindskes som følge af adfærdsæn-

dringer.

Den samfundsøkonomiske nettovirkning ved en afgiftsforhøjelse består på den positive side af en

helbredsgevinst, som følge af, at forbruget af tobak falder. På negativsiden er der et forvridning-

stab, som dels skyldes, at forbrugssammensætningen ændres ift. det ønskede før afgiftsændrin-

gen, og dels afspejler omkostningerne ved øget grænsehandel. Disse omkostninger omfatter tids-

og transportomkostninger, samt tab af moms- og afgiftsindtægter. Ved det aktuelle afgiftsniveau

for cigaretter og tobak skønnes disse modsatrettede samfundsøkonomiske virkninger at være

nogenlunde balancerede. Nettoeffekten på ”samfundsøkonomien” af en marginal stigning i afgif-

terne er således ca. 0.

Gallet, C. A., og List, J. A. (2003): Cigarette demand: a meta-analysis of elasticities. Health Economics, 12, 2003, s. 821-

835.

De større forbrugsændringer kan imidlertid også skyldes et generelt holdningsskift i befolkningen i takt med, at der er

blevet indført lov om røgfri miljøer og forbud mod salg til unge under 18 år mv. Loven om røgfri miljøer trådte i kraft den 15.

august 2007. Loven blev revideret på en række områder i juni 2012, og disse ændringer havde virkning fra 15. august 2012.

Det kan også skyldes, at der er kommet flere afgiftsfri substitutter, der markedsføres som værende væsentligt sundere

alternativer. Særligt har der som tidligere nævnt, været en stor vækst i salget af e-cigaretter siden 2009. Det kan også

trække i retning af, at den målte prisfølsomhed i forbruget forøges.

I januar 2014 blev afgifterne på cigaretter og tobak forhøjet svarende til en prisstigning på ca. 40 øre pr. 20 stk. cigaretter.

Beregningerne i tabel 4.17 er dog foretaget på baggrund af priser og salg i 2013, og forhøjelsen i 2014 er således ikke

indregnet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

Tabel 4.17. Forventede virkninger af afgiftsændringer på cigaretter og tobak

Gen-

nem-

Udlæn-

Dansk Dansk

Selv-

snits

dinges Dansk

køb

salg

Dansk

Græn- finan-

pris Dansk køb i

køb i

Syd-

til

køb i

Netto

se-

sie-

(20

for-

Dan-

Tysk- europa dan- Dansk Tysk- Netto-

sam

han- rings-

stk.)

brug

mark

land

mv.

skere

salg

land provenu fund

del

grad

kr.

43,00

42,50

42,00

41,50

41,00

40,50

40,00

39,50

39,00

38,50

38,00

37,50

37,00

6.693

6.728

6.762

6.797

6.831

6.866

6.900

6.935

6.969

7.004

7.038

7.073

7.107

Mio. stk. cigaretter

100

112

124

136

149

161

173

709

691

673

655

636

618

600

582

564

545

527

509

491

5.899

5.966

6.033

6.100

6.166

6.247

6.300

6.353

6.405

6.458

6.511

6.563

6.616

Mio. gram

røgtobak

601

605

609

613

617

621

625

629

633

637

641

646

652

239

237

235

232

230

227

225

223

220

218

215

213

211

Mio. kr.

115

171

105

137

106

-53

-109

-167

-229

-305

-385

Pct.

299

250

200

150

100

-23

-47

-70

-94

-117

-141

1. Selvfinansieringsgraden er opgjort ekskl. arbejdsudbud, og der er forudsat et tilbageløb på 20 pct. i overensstemmelse

med tidligere rapporter. Der er ikke tale om selvfinansieringsgrader ved marginale ændringer men selvfinansieringsgrader

ved en konkret afgiftsforhøjelse i forhold til 2013-niveau. Fx skønnes selvfinansieringsgraden ved en afgiftsforhøjelse

svarende til en prisstigning på 1 kr. i forhold til 2013 at være på 82 pct., mens en forhøjelse svarende til 3 kr. skønnes at

indebære en selvfinansieringsgrad på 86 pct.

Kilde: Egne beregninger.

Selvfinansieringsgraden ved moderate afgiftsforhøjelser skønnes at være noget lavere end forud-

sat i forbindelse med beregningerne af virkningerne af afgiftsforhøjelser på cigaretter og tobak i

Status over grænsehandel 2012

. Heri blev der dog også regnet på væsentligt større afgiftsforhø-

jelser, end hvad der fremgår af denne rapport. Det fremgik dengang, at selvfinansieringsgraden

ved yderligere forhøjelser fra det nuværende prisniveau forventedes at være omkring 100 pct. Det

skyldes en forventning om, at grænsehandlen med cigaretter ville stige til det dobbelte af, hvad

den tilsyneladende udgør på nuværende tidspunkt, og at grænsehandlen med røgtobak ligeledes

forventedes at stige langt mere, end det tilsyneladende har været tilfældet.

I forbindelse med beregningerne i

Status over grænsehandel 2012

blev erfaringerne med afgifts-

forhøjelser og grænsehandel i England lagt til grund for den forventede udvikling i Danmark. Eng-

land havde i forbindelse med afgiftsforhøjelser i 2003-2004 nået et niveau for grænsehandel og

illegal handel med henholdsvis cigaretter og røgtobak på 27 og 69 pct. af forbruget. Det blev

indregnet, at Danmark gradvis ville nå det samme niveau ved tilsvarende afgiftsforhøjelser. Det

bemærkes dog, at selvfinansieringsgraden ved yderligere forhøjelser stadig er høj, og at der fort-

sat er risiko for, at der kan opstå store uventede ændringer i grænsehandlen ved afgiftsforhøjelser

HM Revenue & Customs ”Measuring Tax Gaps 2009” 18 pct. af cigaretforbruget og 53 pct. af forbruget af røgtobak skøn-

nes at være illegalt i 2003-2004, mens grænsehandlen skønnedes at udgøre 9 og 16 pct. Samlet udgjorde grænsehandel

inkl. illegal handel altså henholdsvis 27 og 69 pct. af forbruget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

- den såkaldte ketchupeffekt. Det er dog uvist, hvornår og ved hvilke prisstigninger ketchupeffek-

ter opstår.

I flere højafgiftslande udgør grænsehandlen og den illegale handel med cigaretter fortsat en større

andel af forbruget, end hvad der er tilfældet i Danmark. Ifølge KPMG Project Sun skønnes grænse-

handlen inkl. illegal handel som andel af forbruget at udgøre omkring 15 pct. i England, 13 pct. i

Sverige og 22 pct. i Tyskland. I Danmark er andelen knap 10 pct.

I England er andelen tilsyneladende væsentligt lavere end for omkring 10 år siden til trods for, at

England fortsat har nogle af de højeste cigaretpriser i Europa. De engelske skatte- og toldmyndig-

heder (HM Revenue & Customs) vurderer, at den illegale handel har været faldende i de sidste 10

år, således at den i 2012-2013 vurderes at have udgjort henholdsvis 9 pct. af cigaretforbruget og

36 pct. af forbruget af røgtobak.

Det store fald i den illegale handel skyldes sandsynligvis, at der i England er blevet brugt betydeli-

ge ressourcer på at bekæmpe den illegale handel med cigaretter og røgtobak. Der er bl.a. indført

øget krav om kontrol hos producenterne, hårde straffe i forbindelse med smugling og salg af ille-

gale tobaksvarer, øgede ressourcer og mandskab til kontrol i alle led af distributionskæden og til

internationalt samarbejde med henblik på at bekæmpe smugleri, øget mærkning af tobaksvarer,

lavere grænse for hvad man lovligt må indføre til eget forbrug mv.

I Tyskland – hvor prisen på cigaretter er på ca. samme niveau som i Danmark – er der store geo-

grafiske forskelle i grænsehandel og illegal handel, idet andelen af grænsehandlede og illegale

cigaretter i de østligste delstater i 2013 udgør godt 45 pct., mens andelen i de vestlige delstater

kun udgør godt 15 pct.

I Norge viser en undersøgelse udført af de største cigaretproducenter, at andelen af grænsehand-

lede cigaretter i 2012 var helt oppe på 45 pct.

Provenuberegningerne er relativt følsomme over for antagelserne om, hvornår grænsehandlen i

Tyskland opstår, og det kan ske ved en større eller mindre prisforskel end antaget. Beregningerne

bygger også på, at priser og afgifter mv. ikke ændres i udlandet. Såfremt dette sker, fx ved at pri-

serne i Tyskland stiger i takt med de danske priser, er det sandsynligt, at grænsehandlen i Tysk-

land først vil opstå ved et højere dansk prisniveau. Tilsvarende må man forvente, at udlændinges

køb i Danmark vil være større end forudsat.

Antagelserne om det danske tobaksmarked for så vidt angår priser, salg og grænsehandel mv.,

som er lagt til grund for beregningerne i tabellen ovenfor, fremgår af tabel 4.18.

DZV, Deutscher zigarettenverband.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 4

Tabel 4.18. Antagelser om tobaksmarkedet i 2013

Cigaretter

Kr./20 stk.

Pris mærkevare i Danmark

Pris i gennemsnit i Danmark (WAP)

Prisforskel

Pris taxfree

Gennemsnitspris i Tyskland (WAP)

Stykafgift i Danmark

Værdiafgift i Danmark, pct.

43,00

40,00

3,00

23,50

37,50

23,33

1,00

Mio. stk.

Salg i Danmark mio. stk.

Forbrug mio. stk.

Udlændinges køb

Dansk grænsehandel Sydeuropa mv.

Dansk grænsehandel Tyskland

Røgtobak

Fin

Pris Danmark kr. (20 g)

Pris Tyskland kr. (20 g)

Pris Tyskland øre/stk.

Stykafgift Danmark kr./kg

Stykafgift Danmark øre/g

27,25

17,80

89,00

756,50

75,65

772,50

77,25

Mio. gram

Dansk salg med afgift

Dansk forbrug

Udlændinges køb i Danmark

Dansk grænsehandel

625

850

225

425

225

200

722,50

72,25

Grov

6.400

6.900

100

600

Øre/stk.

215,00

200,00

15,00

117,50

187,50

116,65

1. Stykafgiften er pr. 1. januar 2014 forhøjet til 118,25 øre pr. stk.

2. Salget i 2013 er nedjusteret med 450 mio. cigaretter, der som følge af hamstring op til afgiftsforhøjelsen i januar 2014

forventes at vedrøre forbruget i 2014.

3. Svarende til omkring 20 stk. cigaretter.

4. Afgiften på røgtobak er vægtet med 1/3 grov og 2/3 fin svarende til fordelingen af salget.

Kilde: Egne beregninger.

Ud over antagelserne om salg, forbrug, priser og grænsehandel er følgende lagt til grund for be-

regningerne af de forventede virkninger af afgiftsændringer på cigaretter og tobak:



For hver krone gennemsnitsprisen i Danmark stiger, falder udlændinges køb af cigaretter i

Danmark med ca. 25 mio. stk.



For hver krone gennemsnitsprisen i Danmark stiger, stiger danskeres køb af cigaretter i Sydeu-

ropa mv. med ca. 35 mio. stk., mens grænsehandlen med røgtobak stiger med 5 mio. gram.



Prisforskellen i forhold til Tyskland udgør som udgangspunkt 2,50 kr. pr. 20 stk., og danskere

skønnes på nuværende tidspunkt ikke at grænsehandle i Tyskland i nævneværdigt omfang. Det

er antaget, at ved en prisforskel på 3,50 kr. vil danskere begynde at grænsehandle i Tyskland, og

denne grænsehandel vil udgøre ca. 30 mio. stk.



For hver krone gennemsnitsprisen i Danmark herefter stiger, stiger danskeres køb af cigaretter i

Tyskland med ca. 30 mio. stk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 5

5. Sodavand

5.1 Sammenfatning

Siden 2009 og frem til juni 2013 er afgiften på sodavand blevet forhøjet et antal gange. Det har

bidraget til, at det indenlandske salg af sodavand er faldet i perioden, mens grænsehandlen har

været stigende til og med 2012. Fra 2011 til 2012 steg grænsehandlen inkl. illegal handel skøns-

mæssigt med knap 15 pct. Det skønnes, at omkring 30 pct. af sodavandsforbruget i 2012 var

grænsehandlet eller handlet illegalt.

I forbindelse med

Aftaler om Vækstplan DK

blev afgiften på sodavand halveret pr. 1. juli 2013 og

afskaffet fra 1. januar 2014.

Halveringen af afgiften i juli 2013 har bidraget til at dæmpe grænsehandlen. Grænsehandlen med

sodavand skønnes samlet at have udgjort 120 mio. liter i 2013, og grænsehandlen er dermed

faldet med omkring knap 8 pct. i forhold til 2012. Afskaffelsen af afgiften i januar 2014 forventes at

medføre et yderligere fald i grænsehandlen, mens det indenlandske salg og forbruget forventes at

stige.

Til trods for afskaffelsen af sodavandsafgiften må det forventes, at der fortsat vil være betydelig

grænsehandel med sodavand. Det skyldes bl.a. prisforskelle (som følge af forskelle i moms og

emballageafgift), og at der ikke betales pant på sodavandsdåser i grænsehandelsbutikkerne i

Tyskland. Selv hvis prisen var den samme (ekskl. pant) i Danmark og Tyskland, ville der således

stadig være et incitament til at grænsehandle som følge af pantbesparelsen.

Selvfinansieringsgraden skønnes usikkert at udgøre omkring 20 pct. ved en afskaffelse af soda-

vandsafgiften. Selvfinansieringsgraden angiver, hvor meget det umiddelbare mindreprovenu efter

tilbageløb mindskes som følge af adfærdsændringer, herunder grænsehandel.

5.2 Afgiftspligtigt salg af sodavand

Afgiften på sodavand (mineralvandsafgiften) er en ren national afgift, som ikke er harmoniseret i

EU. Afgiften er ændret flere gange i løbet af de seneste år. I 2010 blev afgiften differentieret, idet

der blev indført en højere afgift for sukkerholdig sodavand og en lavere afgift for sukkerfri soda-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 5

vand. I 2012 blev afgiften på sukkerholdig sodavand forhøjet med knap 50 pct., og i januar 2013

blev afgiften på sukkerholdig og sukkerfri sodavand yderligere forhøjet med knap 4 pct.

Som en del af

Aftaler om Vækstplan DK

fra foråret 2013 blev mineralvandsafgiften herefter halve-

ret i juli 2013 og helt afskaffet i januar 2014. Disse afgiftsnedsættelser skal bl.a. ses som en reakti-

on på den stigende grænsehandel.

Tabel 5.1. Afgiftspligtigt salg af sodavand

Mio. liter

Januar

Februar

Marts

1. kvartal

April

Maj

Juni

2. kvartal

Juli

August

September

3. kvartal

Oktober

November

December

4. kvartal

I alt

Provenu, mio. kr.

2008

102

121

117

106

447

406

2009

119

137

104

453

412

2010

105

112

106

419

383

2011

121

111

109

434

397

2012

109

105

401

503

2013

114

380

370

Anm.: Indtægt opgjort efter statsregnskabsprincippet.

Det afgiftspligtige salg af sodavand i Danmark faldt fra 434 mio. liter i 2011 til 401 mio. liter i 2012

svarende til et fald på knap 8 pct.,

jf. tabel 5.1

. Det kan bl.a. være en konsekvens af afgiftsforhøjel-

sen i 2012. Salget faldt yderligere med godt 5 pct. i 2013, hvilket primært kan tilskrives et meget

lavt afgiftspligtigt salg i december 2013. Det lave salg i december 2013 skyldes sandsynligvis, at

en del af det afgiftspligtige salg er blevet ”skubbet” til efter afgiftsfritagelsen den 1. januar 2014.

Det samme billede gør sig gældende i juni 2013 – måneden inden afgiften blev halveret.

Provenuet fra mineralvandsafgiften steg med godt 100 mio. kr. i 2012, men faldt igen i 2013. Ud-

viklingen i provenuet afspejler periodens afgiftsændringer.

Eftersom afgiften på sodavand er afskaffet fra og med 2014, vil det fremadrettet ikke være muligt

at opgøre salget af sodavand i Danmark på baggrund af afgiftsindtægterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 5

5.3 Priser på sodavand

Prisen på sodavand er i reale termer (dvs. sammenlignet med det generelle forbrugerprisindeks)

steget med 12 pct. fra 2000 til 2013. Realprisen har imidlertid været nogenlunde stabil de seneste

5 år, trods de betydelige afgiftsændringer. Særligt har afgiftsforhøjelsen i 2012 umiddelbart haft

en mindre effekt på priserne i dette år end forventet. En del af forklaringen kan være, at producen-

ter og detailhandel muligvis har taget forskud på afgiftsforhøjelsen i 2012, idet der i 2011 er en

tydelig real stigning i prisen på sodavand, selv om afgiften faldt målt i reale termer.

Sammenlignet med starten af 00’erne har udviklingen i afgifterne trukket i retning af at dæmpe

stigningen i realprisen på sodavand. Den reale afgift i årene 2011-2013 var i gennemsnit godt 20

pct. lavere end i 2005.

Tabel 5.2. Prisindeks for sodavand (2000=100)

Forbrugerprisindeks

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Realprisindeks

100

110

112

108

101

100

105

110

116

114

113

117

115

112

Realafgift

100

161

157

107

106

104

102

100

112

117

115

110

118

126

137

136

138

147

148

146

GfK ConsumerScan er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, som undersøger hus-

holdningers grænsehandel bl.a. med sodavand,

jf. kapitel 2

. Undersøgelsen viser, at prisen på

sodavand i gennemsnit var 7,50 kr. pr. liter i Danmark i 2013, mens prisen i gennemsnit var 5,80 kr.

pr. liter i Tyskland,

jf. tabel 5.3

. Der var således i gennemsnit en umiddelbar besparelse på 1,70 kr.

pr. liter ved køb af sodavand i Tyskland i 2013. Halveringen af mineralvandsafgiften i andet halvår

2013 bidrog til at reducere besparelsen, som faldt fra godt 2 kr. pr. liter i årets første halvdel til ca.

1,40 kr. pr. liter i andet halvår 2013.

Gennemsnitsprisen på sodavand i Danmark faldt således med knap 9 pct. fra første til andet halv-

år 2013. Prisen på sodavand i plast oplevede det største fald på godt 9 pct., mens prisen på soda-

vand i dåse kun faldt med godt 3 pct. Prisen på sodavand i glas steg derimod med godt 10 pct.,

uden at der umiddelbart kan peges på en årsag. Salget af sodavand på glas udgør dog kun 2 pct.

af det samlede salg i 2013.

Literprisen er både i Danmark og Tyskland i 2012 og 2013 højest for sodavand på dåse og glas,

mens literprisen er væsentligt lavere for sodavand i plastemballager. Dette skyldes, at sodavand i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 5

plastemballager typisk sælges i større (1,5 til 2 liters) emballager. Danske grænsehandlende får

den største relative besparelse ved at købe sodavand på dåse, når de handler i Tyskland. Det er

også sodavand på dåse, som fylder mest i grænsehandlen.

Tabel 5.3. Priser på sodavand i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan

Sodavand i alt

(gennemsnitspris alle

emballagetyper)

Danmark

2008

2009

2010

2011

2012

1. halvår 2013

2. halvår 2013

2013

7,55

7,39

7,35

7,31

7,91

7,86

7,18

7,50

Tyskland

4,71

5,17

5,37

5,75

5,76

5,84

5,77

5,80

4,08

5,24

6,01

4,57

13,71

6,93

Glas

Plast

Tyskland

4,28

3,80

3,71

3,53

3,58

3,23

3,97

3,59

Dåse

Glas

Plast

Danmark

Dåse

Kr. pr. liter

4,73

5,34

5,52

5,92

6,03

6,22

6,04

6,13

7,53

7,22

6,75

6,98

8,36

8,35

9,22

8,73

7,27

7,20

7,11

7,06

7,60

7,49

6,78

7,12

12,98

12,40

14,44

11,73

12,97

11,15

10,79

10,96

Kilde: GfK ConsumerScan.

5.4 Grænsehandel med sodavand

TNS Gallups interviewundersøgelse viser, at grænsehandlen med sodavand steg markant fra 113

mio. liter i 2011 til 138 mio. liter i 2012, for derefter igen at falde til 117 mio. liter i 2013,

jf. tabel 5.4

Danskernes grænsehandel med sodavand er dermed ifølge Gallup vokset med omkring 40 pct.

(eller 40 mio. liter) fra 2009 til 2012. Stigningen var særlig udtalt i 2012, hvor afgifterne blev sat

væsentligt op.

Stigningen i grænsehandlen i 2012 var mest udtalt for personer bosat i det øvrige Danmark, mens

stigningen i grænsehandlen fra grænsenære områder var mere begrænset. I 2013 er grænsehand-

len faldet relativt mere i de grænsenære områder end i det øvrige Danmark.

Ifølge Gallup steg prisen på sodavand i grænsehandlen med ca. 9 pct. fra 2011 til 2012. Prisstig-

ningen i udlandet i 2012 kom nogenlunde samtidig med afgiftsforhøjelsen i Danmark og kan mu-

ligvis skyldes, at de tyske grænsebutikker har sat pris og avancer op, eller at de danske producen-

ter har forhøjet deres engrospriser til de tyske grænsebutikker som følge af den danske afgiftsfor-

højelse. Prisstigningerne i grænsehandlen burde alt andet lige trække i retning af mindre grænse-

handel, da fordelen ved at grænsehandle sodavand mindskes. Prisstigningen i grænsehandlen i

2012 kan dog umiddelbart ikke genfindes i undersøgelsen af ConsumerScan (se tabel 5.3).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 5

Tabel 5.4. Grænsehandel med sodavand ifølge Gallup

2008

Mængde, mio. liter

Øvrige Danmark i alt

Grænseland i alt

Danmark i alt

Heraf:

genbrugsflasker, store

dåser, store

genbrugsflasker, små

dåser, små

Værdi, mio. liter

Øvrige Danmark i alt

Grænseland i alt

Danmark i alt

Heraf:

genbrugsflasker, store

dåser, store

genbrugsflasker, små

dåser, små

Værdi i alt 2014-niveau

Priser ved grænsehandel, kr. pr. liter

Danmark i alt

Grænselandet

Øvrige Danmark

Kilde: TNS Gallup.

2009

2010

2011

2012

2013

80,3

5,9

86,2

90,1

6,9

97,0

97,4

9,6

107,1

102,3

10,7

113,0

126,5

11,7

138,2

107,8

9,2

117,0

2,8

2,4

14,4

66,6

2,8

6,3

13,9

73,9

3,2

4,7

14,2

85,1

2,9

5,8

16,2

88,1

3,7

9,7

17,9

106,8

3,0

6,9

13,3

93,9

447,1

31,2

478,3

730,0

37,7

767,7

537,6

57,3

594,9

596,4

61,0

657,5

791,2

73,9

865,1

666,1

56,5

722,6

15,4

25,0

77,2

360,6

515,7

20,7

54,5

83,9

608,5

871,6

16,5

22,9

81,0

474,5

638,9

13,7

25,6

99,2

519,0

693,6

24,1

44,9

130,4

665,6

895,7

14,1

29,0

83,3

596,2

735,6

5,5

5,3

5,6

7,9

5,5

8,1

5,6

5,9

5,5

5,8

5,7

5,8

6,3

6,2

6,1

6,2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 5

Danskernes køb af sodavand i Tyskland viser samme overordnede tendens i undersøgelserne fra

henholdsvis Gallup og ConsumerScan. Ifølge ConsumerScans opgørelse steg grænsehandlen

således også markant fra 2011 til 2012, mens den igen er faldet i 2013,

jf. tabel 5.5

. Faldet i 2013 er

dog væsentligt mindre i undersøgelsen fra Gallup. I begge undersøgelser er det tydeligt, at det

overvejende er små sodavand på dåse, som grænsehandles.

Tabel 5.5. Grænsehandel med sodavand ifølge ConsumerScan

Forbrug

af soda-

vand i alt

Mio.

liter

- heraf

-heraf

Små

Store

Sodavand, Sodavand, Sodavand,

købt i

sodavand sodavand

glas

plast

dåse

Danmark Tyskland

på en

på over

liter og

en liter

derunder

Købt i Tyskland

2008

2009

2010

2011

2012

2013

225,8

221,7

213,5

228,6

222,1

244,0

195,5

198,3

187,6

204,9

191,0

213,3

30,2

23,4

25,9

23,7

31,1

30,7

26,5

19,9

18,8

19,7

26,0

24,6

3,7

3,6

7,0

4,0

5,1

6,1

0,1

0,0

1,5

2,6

2,3

2,0

3,3

3,7

26,3

19,7

18,6

19,6

25,9

24,5

Anm.: Den samlede mængde sodavand fordelt på emballagetype kan afvige fra ”Sodavand købt i Tyskland” i alt, da nogle

sodavand i undersøgelsen ikke er opgjort på emballagetype.

Kilde: GfK ConsumerScan.

ConsumerScan’s opgørelse undervurderer generelt salg i Danmark og grænsehandlen,

jf. kapitel

. Derfor er tallene fra ConsumerScan opregnet med afsæt i det samlede afgiftspligtige salg i

Danmark. Det afgiftspligtige salg i Danmark er 1,5 gange så stort som salget ifølge ConsumerScan.

Hvis grænsehandlen ifølge ConsumerScan opregnes med samme faktor, kan grænsehandlen

med sodvand anslås til 45 mio. liter i 2013,

jf. tabel 5.6

Tabel 5.6. Opregning af skøn fra ConsumerScan

Mio. liter

Afgiftspligtigt salg i Danmark

Skønsmæssigt til ikke-husholdninger

Afgiftspligtigt salg til danske husholdninger i Danmark

Salg til danske husholdninger iflg. ConsumerScan

Opregningsfaktor

Grænsehandel iflg. ConsumerScan

Grænsehandel opregnet husholdninger

Kilde: GfK ConsumerScan og egne beregninger.

2008 2009 2010 2011 2012 2013

447

367

196

1,9

453

372

198

1,9

419

343

188

1,8

434

356

205

1,7

401

329

191

1,7

380

312

213

1,5

Ud over de ovennævnte undersøgelser af danskernes grænsehandel med sodavand er der to

andre kilder, som kan give en indikation af, hvordan handlen har udviklet sig siden Skatteministe-

riets sidste opgørelse. Det drejer sig om Danmarks Statistiks opgørelse af eksporten af sodavand

fra Danmark til Tyskland, samt Deloittes indsamling af bryggeriernes salg til grænsebutikkerne på

vegne af Bryggeriforeningen,

jf. kapitel 2

Bryggeriforeningens tal viser omtrent samme udvikling i perioden 2011 til 2013 som Gallup og

ConsumerScan, om end niveauet er betydeligt højere. Niveauforskellen skyldes bl.a. forskelle i

opgørelsesmetode og afgrænsning,

jf. kapitel 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 5

Oplysningerne fra Danmarks Statistik om eksport af sodavand til Tyskland viser en betydelig stig-

ning i 2013. Den tendens kan dog ikke genfindes i de øvrige kilder. En forklaring kan fx være, at

sodavand i grænsebutikkerne i højere grad end tidligere år blev leveret fra bryggerier i Danmark,

mens der tidligere i højere grad har været tale om leverancer fra bryggerier i Tyskland.

Tabel 5.7. Sammenligning af skøn for grænsehandlen med sodavand

Mio. liter

Gallup

GfK ConsumerScan opregnet

Danmarks Statistik eksport

Bryggeriforeningen (Deloitte)

Skatteministeriet

Illegal handel

Skatteministeriet

inkl. illegal handel

120

2008

2009

194

100

126

2010

107

210

105

132

2011

113

221

115

145

2012

138

232

130

165

2013

117

164

220

120

150

Jf. tabel 5.6.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, GfK ConsumerScan, TNS Gallup, Deloitte og Bryggeriforenin-

gen samt Dansk Erhverv.

På baggrund af udviklingen i grænsehandlen i de forskellige kilder er det lagt til grund, at dansker-

nes grænsehandel med sodavand i 2012 udgjorde 130 mio. liter, mens den i 2013 udgjorde 120

mio. liter,

jf. tabel 5.7

. Disse skøn er forbundet med usikkerhed.

Ud over den legale grænsehandel er der også illegal handel med sodavand mv. I

Status over

grænsehandel 2012

var skønnet for den illegale handel med sodavand baseret på Dansk Er-

hvervs undersøgelse af grænsehandlen fra november 2011 . Heraf fremgik det, at den illegale

handel med sodavand skønnes at udgøre godt 30 mio. liter i 2011. Det er herefter lagt til grund, at

udviklingen i den illegale handel med sodavand afspejler udviklingen i den øvrige grænsehandel.

På den baggrund skønnes med betydelig usikkerhed, at den illegale handel med sodavand ud-

gjorde 35 mio. liter i 2012 og 30 mio. liter i 2013 . Dermed skønnes den samlede grænsehandel

inkl. illegal handel at have udgjort 165 mio. liter i 2012 og 150 mio. liter i 2013.

5.5 Virkninger af afgiftsændringer på sodavand

I dette afsnit illustreres nogle mulige virkninger af at ændre afgifterne på sodavand. Der er tale om

modelbaserede skøn, som er forbundet med betydelig usikkerhed. Antagelserne bag beregnin-

gerne er de samme som i tidligere grænsehandelsrapporter, men med et opdateret grundlag for

markedets struktur.

Det antages i modelberegningen, at grænsehandlen og den illegale handel afhænger lineært af

fordelen ved at grænsehandle i Tyskland, dvs. prisforskellen inkl. omkostningen ved pant i Dan-

mark. Selv hvis prisen var den samme (ekskl. pant) i Danmark og Tyskland, ville der således stadig

være et incitament til at grænsehandle som følge af pantbesparelsen. For at tage højde herfor,

indregnes pantomkostningen i den samlede fordel ved grænsehandel,

jf. boks 5.1

Dansk Erhvervs Perspektiv #5, april 2012.

Dansk Erhverv har gennemført endnu en undersøgelse af danskernes handel med illegale varer i marts 2014 (Dansk

Erhvervs Perspektiv #17, juli 2014). I denne fremgår der dog ikke skøn for den illegale handels omfang. Undersøgelsens

øvrige resultater giver ikke et entydigt billede af udviklingen i den illegale handel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 5

Boks 5.1. Pantbesparelsen ved grænsehandel med sodavand

Ud over den umiddelbare besparelse som følge af den lavere pris på sodavand i Tyskland har

danske grænsehandlende en yderligere besparelse i form af, at de ikke skal betale pant på sod a-

vandsemballager købt i den tyske grænsehandel. Denne fordel har tidligere skønsmæssigt været

fastsat til 1,50 kr. pr. liter, jf.

Status over grænsehandel 2012

og tidligere rapporter.

Omkostningen for forbrugerene ved pant i Danmark sammenlignet med køb af pantfri emballager

i Tyskland kan skønnes ud fra oplysninger om returprocent og pantpriser på danske engangse m-

ballager.

I Danmark udgør panten 1 kr. pr. dåse eller glasflaske under 1 liter og 3 kr. pr. emballage over 1 l i-

ter. Det vil sige, at panten pr. liter udgør ca. 3 kr. Returprocenten udgjorde 89 pct. for engangse m-

ballager i Danmark i 2013 . Langt størstedelen af emballagerne bliver således returneret, men ca.

11 pct. af emballagerne bliver altså ikke returneret til trods for, at forbrugeren har mulighed for at

få panten refunderet. For disse forbrugere kan omkostningen ved at opbevare og returnere em-

ballagerne altså være større end panten på ca. 3 kr. pr. liter.

En vis andel af emballagerne må desuden antages at være returneret af andre end dem, som o p-

rindeligt har købt dem. Hvis det skønsmæssigt antages, at 4-5 pct. af emballagerne returneres af

andre end dem, som i første omgang har betalt panten, svarer dette til, at ca. 85 pct. af emball a-

gerne retureneres af den oprindelige forbruger. Det vil sige, at forbrugerne af de resterende ca. 15

pct. af forbruget bærer den fulde omkostning af panten på 3 kr. pr. liter.

For nogle forbrugere vil det derimod ikke udgøre nogen særlig omkostning at betale og returnere

panten, og de vil gøre det, uagtet hvor lav pantsatsen er. I Sverige har man tidligere observeret en

returprocent på 60 ved en pant på ca. 1,5 kr. pr. liter.

Ved at lægge ovennævnte forudsætninger omkring returprocenter og pantpriser til grund kan den

gennemsnitlige omkostning ved pant i Danmark skønnes til 1,46 kr. pr. liter. Da der ikke betales

pant på engangsemballager i grænsehandlen, er der ikke en tilsvarende omkostning ved grænse-

handel med sodavand.

1. Dansk Retursystem A/S Årsregnskab 2013.

Herudover antages det, at ved en dansk pris på 4,34 kr. pr. liter (svarende til den dansk pris på 7,50

kr. pr. liter fratrukket fordelen på 3,16 kr. pr. liter ved køb i Tyskland) vil danskere grænsehandle ca.

5 mio. liter sodavand i udlandet uanset den udenlandske pris, som følge af forskelle i sortiment og

lignende, mens den illegale handel vil ophøre. Det antages endvidere, at forbruget stiger med ca. 3

pct., når prisen i Danmark falder med 10 pct., dvs. at forbruget af sodavand har en egenpriselastici-

tet på -0,3.

Modelberegningerne viser, at en afgiftsnedsættelse fra den gennemsnitlige sats i 2013 på 0,93 øre

pr. liter til 0 øre pr. liter (svarende til afskaffelsen pr. 1. januar 2014) forventes at indebære, at pri-

sen i Danmark falder fra 7,50 kr. (gennemsnit for 2013) til 6,34 kr. pr. liter,

jf. tabel 5.8

Salget af sodavand i Danmark skønnes at stige med knap 80 mio. liter (fra 380 til 458 mio. liter).

Heraf skyldes knap 25 mio. liter en stigning i forbruget (fra 530 til 555 mio. liter), mens godt 40 mio.

liter skyldes hjemvendt grænsehandel (fra 120 til 78 mio. liter). Endelig skønnes i modelberegnin-

gen, at den illegale handel vil falde med ca. 11 mio. liter (fra 30 til 19 mio. liter). Statens mindrepro-

venu er i dette regneeksempel ca. 284 mio. kr.

Selvfinansieringsgraden ved at ophæve mineralvandsafgiften skønnes at udgøre ca. 19 pct. Det

skyldes, at der kommer øgede indtægter fra moms og emballageafgift som følge af hjemvendt

grænsehandel og et øget salg i Danmark. Selvfinansieringsgraden ved en afgiftsændring angiver,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 5

hvor meget det umiddelbare mindreprovenu efter tilbageløb mindskes som følge af adfærdsæn-

dringer.

Samlet peger modelberegningen på, at afskaffelsen af mineralvandsafgiften isoleret set kan med-

føre en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 122 mio. kr.,

jf. tabel 5.8

. I beregningen indgår bidrag

fra ændret forbrugssammensætning samt grænsehandelsforvridningen (fx tab af moms og af-

giftsprovenu), mens eventuelle effekter på fx sundhed ikke indgår. Mulige afledte effekter ved at

finansiere et potentielt mindreprovenu indgår desuden ikke i opgørelsen.

Tabel 5.8. Forventede virkninger af afgiftsændringer på sodavand

Afgift

Dansk

pris

Dansk

forbrug

- heraf

købt i

med

dansk

afgift

- Heraf

købt i

Tysk-

land

Ulovlig

indfør-

sel til

Dan-

mark

Netto-

prove-

Netto

sam-

fund

- heraf

danske

borgere

Selv-

finan-

sie-

rings-

grad

Kr. pr. liter

1,93

1,73

1,53

1,33

1,13

0,93

0,73

0,53

0,33

0,13

0,00

8,75

8,50

8,25

8,00

7,75

7,50

7,25

7,00

6,75

6,50

6,34

504

509

515

520

525

530

536

541

546

552

555

Mio. liter

297

313

330

347

364

380

397

414

431

448

458

166

156

147

138

129

120

111

102

145

129

107

-49

-105

-167

-237

-284

Mio. kr.

-213

-163

-117

-75

-36

110

122

-357

-293

-224

-153

-78

166

255

346

406

Pct.

1. Selvfinansieringsgraden er opgjort ekskl. arbejdsudbud, og der er forudsat et tilbageløb på 20 pct. i overensstemmelse

med tidligere rapporter. Der er ikke tale om selvfinansieringsgrader ved marginale ændringer, men selvfinansieringsgrader

ved en konkret afgiftsforhøjelse i forhold til 2013-niveau. Fx skønnes selvfinansieringsgraden ved en afgiftsforhøjelse

svarende til en prisstigning på 0,20 kr. i forhold til 2013 at være på 44 pct., mens en forhøjelse svarende til 1 kr. skønnes at

indebære en selvfinansieringsgrad på 62 pct.

Anm.: Da afgiften blev halveret i juli 2013, er beregningerne baseret på et gennemsnit af afgifter og priser i 2013.

Til trods for afskaffelsen af sodavandsafgiften vil der fortsat være grænsehandel med sodavand,

som i modelberegningen opgøres til knap 80 mio. liter. Det skyldes som tidligere nævnt prisfor-

skelle (som følge af forskel i moms og emballageafgift) og pantfordelen ved grænsehandel.

I tidligere grænsehandelsanalyser har der herudover været tale om en ikke ubetydelig forskel i

priserne ekskl. moms og afgifter i tysk favør som følge af forskelle i bl.a. avancer. Men ud fra pris-

oplysningerne fra ConsumerScan fra 2013 lader det til, at forskellen i prisen ekskl. moms og afgif-

ter nu er i dansk favør. Prisen ekskl. moms og afgifter var således 12 øre højere pr. liter i Tyskland

end i Danmark i 2013 (i gennemsnit).

Såfremt der var tysk pant på engangsemballager i grænsehandlen, må man forvente, at omkost-

ningen ved at købe sodavand for danske grænsehandlende vil være større end omkostningen ved

at købe sodavand i Danmark. Det skyldes, at den tyske pant (ca. 1,86 kr. pr. dåse) er væsentligt

højere end den danske, mens returprocenten for danske grænsehandlende må forventes at være

betydeligt lavere end for dem, som handler i Danmark. Modelberegningerne peger på, at håndhæ-

velse af tysk pant i grænsehandlen under nogle forsigtige antagelser kan medføre, at grænse-

handlen med sodavand ville falde med 55 mio. liter til knap 25 mio. liter. Beregningen bygger på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 5

den antagelse, at fordelen ved grænsehandel med sodavand reduceres til prisforskellen (ekskl.

pant).

Det bemærkes, at udgangspunktet for beregningerne i dette afsnit er den gennemsnitlige afgift i

2013, dvs. gennemsnittet af afgifterne før og efter at de blev halveret i juli 2013. Provenuberegnin-

gerne er bl.a. af denne grund ikke direkte sammenlignelige med dem, som fremgik af

Aftaler om

Vækstplan DK

fra foråret 2013. Beregningerne bygger endvidere på de nye oplysninger om af-

giftspligtigt salg, priser på sodavand i Danmark og Tyskland samt skøn for grænsehandel og illegal

handel fra de foregående afsnit. Forudsætningerne om markedet for sodavand i 2013 er vist i

tabel 5.9.

Tabel 5.9. Forudsætninger for sodavandsmarkedet i 2013

Mio. liter

Afgiftspligtigt salg

Dansk køb af illegal sodavand

Dansk grænsehandel

Dansk forbrug

Kr. pr. liter

Dansk pris på sodavand

Tysk pris på sodavand

Sodavandsafgift (gennemsnit af afgiftssatser i 2013)

Emballageafgift

7,50

5,80

0,93

0,32

Kr. pr. liter

Fordel ved grænsehandel i Tyskland udgør for 1 liter sodavand:

Forskel i sodavandsafgift og moms heraf

Forskel i emballageafgift og moms heraf

Forskel i moms af tysk pris uden afgift

Forskel i avance og moms heraf

Prisforskel i alt

Omkostning ved pant i Danmark

I alt fordel

1,16

0,40

0,29

-0,15

1,70

1,46

3,16

380

120

530

Anm.: Da afgiften blev halveret i juli 2013, er forudsætningerne baseret på et gennemsnit af afgifter og priser i 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 6

6. Chokolade og slik

6.1 Sammenfatning

Afgiften på chokolade og slik er siden 2009 blevet forhøjet et antal gange. I 2010 blev afgiften

differentieret, så afgiften på sukkerfri produkter blev fastholdt, mens afgiften på sukkerholdige

produkter blev forhøjet med ca. 25 pct. Langt størstedelen af afgiftsgrundlaget er sukkerholdige

produkter.

I 2013 og 2014 har afgifterne været uændrede på henholdsvis 24,61 kr. pr. kg for sukkerholdige

varer og 20,93 kr. pr. kg for sukkerfri varer. Afgifterne er herefter forhøjet pr. 1. januar 2015, som en

del af indekseringen af forskellige punktafgifter frem til 2020. Reguleringen har til sigte at sikre

uændrede reale afgifter.

Forbruget af chokolade og slik har været nogenlunde stabilt, mens det afgiftspligtige salg i Dan-

mark er faldet med ca. 5 pct.

Grænsehandlen med chokolade og slik (ekskl. illegal handel) skønnes at være steget fra 6 mio. kg i

2011 til 9 mio. kg i 2013. Skatteministeriet skønnede i 2011, at den illegale handel med chokolade

og slik udgjorde ca. 0,75 mio. kg baseret på en opgørelse fra Dansk Erhverv. Data fra SKATs af-

giftskontrol tyder dog på, at den illegale handel i 2011 var omkring dobbelt så stor som hidtil vur-

deret. I denne rapport er det derfor valgt at opjustere skønnet for den illegale handel med choko-

lade og slik i 2011 og i de foregående år.

Det blev forventet, at afgiftsforhøjelserne i 2012 på bl.a. chokolade og slik ville medføre en vis

stigning i den illegale handel samt den lovlige grænsehandel. For at dæmme op for stigningen

blev der bl.a. som led i aftalen om finansloven for 2012 afsat 10 mio. kr. i 2012 og 2013 til SKATs

indsats over for illegal import af afgiftspligtige varer.

Grænsehandlen inkl. illegal handel med chokolade og slik skønnes at udgøre ca. 10,5 mio. kg i

2012 og 12 mio. kg i 2013. Med disse skøn kan de senere års afgiftsforhøjelser skønsmæssigt

forklare omkring 2/3 af stigningen i grænsehandlen og i den illegale handel med chokolade og slik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 6

Selvfinansieringsgraden ved en ændring af afgiften på chokolade og slik skønnes med usikkerhed

at udgøre omkring 25 pct. ved moderate afgiftsændringer. En stigning i afgiften på chokolade og

slik vil således medføre adfærdsændringer i form af øget grænsehandel mv., som reducerer pro-

venuvirkningen med ca. en fjerdedel af det umiddelbare provenu opgjort efter tilbageløb. Selvfi-

nansieringsgraden er dermed en del mindre end for fx spiritus, tobak og benzin.

6.2 Afgiftspligtigt salg af chokolade og slik

Afgiften på chokolade og slik er en national afgift, som indførtes første gang i 1922. Afgiften består

dels af en vægtbaseret afgift på chokolade og slik mv., en råstofafgift på nødder, samt en dæk-

ningsafgift på visse andre forarbejdede varer efter deres indhold af de afgiftspligtige produkter.

Hovedparten af provenuet består af den vægtbaserede afgift.

Afgiften på chokolade- og sukkervarer (chokoladeafgiften) har siden 2010 været differentieret

således, at der er en afgift for sukkerholdige varer (over 0,5 g sukker pr. 100 g) og en lavere afgift

for sukkerfri varer (under 0,5 g sukker pr. 100 g). I 2012 blev begge afgifter forhøjet med 6 kr. pr. kg,

svarende til en afgiftsstigning på henholdsvis 34 og 42 pct.

Afgiften er herefter indekseret med 1,8 pct. årligt frem til 2020, med henblik på at sikre, at afgifter-

nes reale værdi fastholdes. Indekseringen gennemføres som diskretionære forhøjelser i 2013,

2015 og 2018. For sukkerholdige varer udgjorde afgiften 24,61 kr. pr. kg pr. 1. januar 2013, mens

den for sukkerfri varer udgjorde 20,93 kr. pr. kg.

Salget af chokolade og slik i Danmark udgjorde ca. 83 mio. kg i 2013, hvilket er et fald på ca. 4 mio.

kg siden 2011

, jf. tabel 6.1

. I samme periode har der været en stigning i det samlede afgiftsprovenu

fra ca. 1,7 til 2,3 mia. kr. Det højere provenu kan således tilskrives afgiftsforhøjelsen i 2012, mens

stigningen i afgifterne samtidig har bidraget til faldet i det afgiftspligtige salg i Danmark.

Tabel 6.1. Udvikling i provenu og mængde for chokolade- og sukkervarer

Provenu

Mio. kr

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Vægtbaseret

afgift

1.220

1.190

1.470

1.530

1.735

2.023

Råstofafgift

113

125

144

159

193

181

Dækningsafgift

I alt

1.380

1.347

1.665

1.748

2.018

2.272

Mængde

Vægtbaseret

afgift, mio. kg

1. Eksklusiv råstof- og dækningsafgift. Under antagelse af at de sukkerholdige varer udgør 95 pct.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6.3 Priser på chokolade og slik

Forbrugerprisen på chokolade- og sukkervarer er steget ganske meget de seneste år. Den reale

pris på chokolade- og sukkervarer er således steget med ca. 7 pct. fra 2011 til 2012 og yderligere

ca. 2 pct. fra 2012 til 2013,

jf. tabel 6.2

. Den reale pris angiver, hvor meget prisen er steget i forhold

til det samlede forbrugerprisindeks.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 6

Tabel 6.2. Udvikling i pris på chokolade, sukkervarer og marmelade (2000=100)

Forbrugerpris-

indeks

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

100

102

105

109

110

112

114

120

123

127

128

141

144

Realpris-

Indeks

100

102

100

102

103

104

102

109

111

Realafgift

(sukkerholdig)

100

102

130

133

Realafgift

(sukkerfri)

100

110

114

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Stigningen i priserne skyldes ikke mindst, at afgifterne på chokolade- og sukkervarer er blevet

forhøjet. Opgjort realt (dvs. i forhold til det samlede forbrugerprisindeks) er afgiften for sukkerhol-

dige varer steget med ca. 34 pct. fra 2011 til 2013, mens der for de sukkerfri varer er tale om en

stigning på ca. 44 pct.

GfK ConsumerScan er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor et husholdningspa-

nel løbende skal registrere deres indkøb i Danmark og Tyskland samt priserne på produkterne.

ConsumerScans undersøgelse viser, at priserne på chokolade og slik er ca. dobbelt så høje i Dan-

mark som i Tyskland. Denne forskel afspejler især de relativt højere danske afgifter på disse varer.

Tabel 6.3. Udvikling i pris på chokolade og slik ifølge ConsumerScan

Kr. pr.

Chokolade og slik

(gennemsnitspris)

Tyskland

36,29

35,13

38,11

50,62

40,71

40,24

Danmark

84,95

84,41

91,36

91,33

101,44

103,98

Tyskland

47,53

47,09

47,35

56,74

52,03

51,33

Chokolade

Danmark

Tyskland

56,92

56,57

55,35

61,38

62,36

61,74

Danmark

Slik

2008

2009

2010

2011

2012

2013

92,17

94,04

100,38

100,76

108,51

109,50

66,84

68,06

72,75

73,77

81,90

85,11

Anm. Beregnet på baggrund af forbruget af chokolade og slik ifølge ConsumerScan,

jf. tabel 6.5.

Kilde: GfK ConsumerScan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 6

6.4 Grænsehandel med chokolade og slik

TNS Gallup har siden 2008 gennemført kvartalsvise webbaserede interviewundersøgelser af

grænsehandlen for Skatteministeriet. Gallups undersøgelse viser, at grænsehandlen med choko-

lade og slik er steget med 19 pct. fra 2011 til 2013 opgjort i 2014-niveau. Udviklingen afspejler

særligt den kraftige stigning i 2012, hvorefter grænsehandlen faldt en smule igen i 2013,

jf. tabel

6.4

. Grænsehandlen med chokolade og slik er dog fortsat mindre end i 2008 og 2009.

Stigningen i grænsehandlen fra 2011 til 2013 dækker ifølge Gallup over en stigning i handlen for

personer bosat i det øvrige Danmark, mens der har været et fald i grænsehandlen for personer,

der bor i de grænsenære områder.

Tabel 6.4. Grænsehandel med chokolade og slik ifølge Gallup (løbende priser)

Dansk

grænsehandel i alt

2014-niveau

878

1.914

701

714

870

849

Mio. kr

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Grænseland

Øvrige Danmark

764

1.608

594

610

769

775

Danmark i alt

806

1.670

643

667

830

825

Anm.: I TNS Gallups undersøgelser indgår ikke oplysninger om den grænsehandlede mængde, men alene hvor mange

penge der er brugt på grænsehandel. 2009 er opregnet på baggrund af 3. og 4. kvt. 3. kvt. 2009 var præget af mange

ekstreme observationer, hvilket kan forklare det høje niveau i 2009,

jf. Status over grænsehandel 2012.

Kilde: TNS Gallup.

Grænsehandlen med chokolade og slik er ifølge ConsumerScan steget fra ca. 2,7 mio. kg i 2011 til

ca. 4,5 mio. kg i 2013,

jf. tabel 6.5

. Mængden af chokolade og slik, som blev købt Tyskland er vokset

fra ca. 7 pct. af det samlede forbrug i 2011 til knap 11 pct. i 2013. Denne udvikling skal ses i sam-

menhæng med afgiftsforhøjelserne i Danmark. Ifølge ConsumerScan er værdien af grænsehand-

len med chokolade og slik i Tyskland steget med knap 50 pct. fra 2011 til 2013,

jf. tabel 6.5

Tabel 6.5. Forbrug af chokolade og slik ifølge ConsumerScan

Mængde (mio. kg)

Forbrug af

chokolade og

slik i alt

2008

2009

2010

2011

2012

2013

34,1

36,6

36,0

37,4

38,4

41,9

Heraf købt i

Danmark

31,3

34,2

33,3

34,7

34,6

37,4

Heraf købt i

Tyskland

2,8

2,4

2,7

3,8

4,5

Forbrug af

chokolade og

slik i alt

2.794

2.997

3.168

3.321

3.706

4.119

Værdi (mio. kr.)

Heraf købt i

Danmark

2.659

2.885

3.042

3.167

3.510

3.890

Heraf købt i

Tyskland

135

112

126

154

196

229

Anm.: Tallene før 2008 i tidligere grænsehandelsrapporter indeholder kun oplysninger om chokolade. Tallene før og efter

2008 er derfor ikke direkte sammenlignelige.

Kilde: GfK ConsumerScan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 6

ConsumerScans opgørelse over salget af chokolade og slik til danske husholdninger i både Dan-

mark og Tyskland undervurderer generelt salget i Danmark og grænsehandlen,

jf. kapitel 2

. Når

tallene fra ConsumerScan for grænsehandlen opregnes på baggrund af det afgiftspligtige salg i

Danmark, kan grænsehandlen i 2013 opgøres til 8,2 mio. kg. chokolade og slik,

jf. tabel 6.6

De opregnede tal fra ConsumerScan peger således på, at der har været en stigning i grænsehand-

len med chokolade og slik. Grænsehandlen er ifølge denne opgørelse steget med ca. 46 pct. fra

2011 til 2013 (fra ca. 5,6 mio. kg til 8,2 mio. kg),

jf. tabel 6.6

. Samtidig er det afgiftspligtige salg i

Danmark gået lidt tilbage.

Tabel 6.6. Opregning af skøn for grænsehandlen fra ConsumerScan

Mio. kg

Afgiftspligtigt salg i Danmark

Skønsmæssigt til ikke-husholdninger

Skønsmæssigt afgiftspligtigt salg til udlændinge

Afgiftspligtigt salg til danske husholdninger i Danmark

Salg til danske husholdninger iflg. ConsumerScan

Opregningsfaktor

Grænsehandel iflg. ConsumerScan

Grænsehandel opregnet husholdninger

2008

31,1

2,3

2,8

6,4

2009 2010 2011 2012 2013

34,2

2,0

2,4

4,9

33,3

2,1

2,7

5,6

34,7

2,1

2,7

5,6

34,6

1,7

3,8

6,5

37,4

1,8

4,5

8,2

Anm.: Tallene for grænsehandel er i denne tabel opregnet på baggrund af tabel 6.5 og tabel 6.1.

Kilde: GfK ConsumerScan og egne beregninger.

De forskellige skøn for grænsehandlen med chokolade og slik fremgår af tabel 6.7. Ifølge Gallups

interviewundersøgelser har der som nævnt været en stigning i grænsehandlen fra 2011 til 2013,

og billedet bekræftes af undersøgelsen fra ConsumerScan. Det skal bl.a. ses i lyset af afgiftsstig-

ningen på chokolade og slik i Danmark fra 2011 til 2012 og den mindre forhøjelse fra 2012 til 2013.

Skatteministeriet har på den baggrund lagt til grund, at grænsehandlen (eksklusiv illegal handel)

er steget fra ca. 6 mio. kg i 2011 til 9 mio. kg i 2013.

Grænsehandel er danskernes køb af varer til eget forbrug i udlandet, men hertil kommer, at der i et

vist omfang også er illegal handel med chokolade og slik mv. I Status over grænsehandel 2012

byggede vurderingen af den illegale handel med chokolade og slik på Dansk Erhvervs undersø-

gelse af grænsehandlen fra november 2011 . Heraf fremgik det, at den illegale handel skønnedes

at udgøre 0,75 mio. kg i 2011.

SKATs afgiftskontroller har i årene 2011-2013 beslaglagt chokolade- og sukkerafgiftspligtige varer

med manglende afgiftsbetaling svarede til henholdsvis ca. 29 mio. kr., 3 mio. kr. og 24 mio. kr.

Med udgangspunkt i de gældende afgifter i de respektive år svarer beslaglæggelserne til ca. 1,6

mio. kg chokolade og slik i 2011 og ca. 1 mio. kg i 2013. Generelt afhænger beslaglæggelserne af

Offentliggjort i Dansk Erhvervs Perspektiv #5, april 2012.

Dansk Erhverv har gennemført endnu en undersøgelse af danskernes handel med illegale varer i marts 2014 (Dansk

Erhvervs Perspektiv #17, juli 2014). I denne fremgår der dog ikke skøn for den illegale handels omfang. Undersøgelsens

øvrige resultater giver ikke et entydigt billede af udviklingen i den illegale handel.

De varierende beløb kan både skyldes forskellige antal kontrolbesøg, men også hvorvidt indsatsen har været målrettet

eller mere generelt. For mere information se svar på spørgsmål 184 (alm. del) af 7. januar 2014 fra Skatteudvalget til skat-

teministeren for 2013-tal,

http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/SAU/spm/184/index.htm,

samt svar på spørgsmål

356 (alm. del) af 14. marts 2013,

http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/sau/spm/356/index.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 6

kontrolindsatsen, som naturligt varierer over tid, men den illegale handel må antages at være

større end beslaglæggelserne. På den baggrund vurderes det, at det hidtidige skøn for den illegale

handel i 2011 har været for lavt.

I denne rapport er skønnet for den illegale handel med chokolade og slik derfor opjusteret i 2011

samt de foregående år. Den illegale handel for chokolade og slik vurderes således at have udgjort

omkring 2 mio. kg. i 2011.

Det er desuden lagt til grund, at den illegale handel med chokolade og slik i 2012 og 2013 udgjor-

de henholdsvis 2,5 og 3 mio. kg. Vurderingen bygger bl.a. på, at den afgiftsmæssige tilskyndelse til

at sælge chokolade og slik illegalt er steget pga. afgiftsforhøjelserne

Tabel 6.7. Sammenligning af skøn for grænsehandlen med chokolade og slik

Mio. kg

Gallup

GfK ConsumerScan opregnet

Skatteministeriets skøn

Illegal handel

2008

16,95

5,80

6,25

2,00

8,25

2009

35,45

4,90

6,25

2,00

8,25

2010

13,58

5,60

6,25

2,00

8,25

2011

11,76

5,64

6,00

2,00

8,00

2012

15,94

6,51

8,00

2,50

10,50

2013

16,07

8,17

9,00

3,00

12,00

Skatteministeriets skøn inkl. illegal handel

1. Mængden er beregnet på baggrund gennemsnitsprisen på chokolade og slik fra ConsumerScan,

jf. tabel 6.3.

Jf. tabel 6.6.

3. Skønnet for den illegale handel er opjusteret i forhold til skønnene i

Status over grænsehandel 2012

på baggrund af

oplysningerne fra SKATs afgiftskontroller. Opjusteringen af den illegale handel fra 2008 til 2010 er foretaget med udgangs-

punkt i det nye skøn for 2011 og udviklingen i grænsehandlen i årene 2008-2011. Skønnet for den illegale handel er afrun-

det til nærmeste 0,25 mio. kg

Det blev forventet, at afgiftsforhøjelserne i 2012 på bl.a. chokolade og slik ville medføre en vis

stigning i den illegale handel samt den lovlige grænsehandel. For at dæmme op for stigningen

blev der bl.a. som led i aftalen om finansloven for 2012 afsat 10 mio. kr. i 2012 og 2013 til SKATs

indsats over for illegal import af afgiftspligtige varer.

6.5 Virkninger af afgiftsændringer på chokolade og slik

I dette afsnit illustreres nogle mulige virkninger af ændrede afgifter på chokolade og slik med

udgangspunkt i afgiftsniveauet i 2013. Der er tale om modelbaserede skøn, som er forbundet

med betydelig usikkerhed. Antagelserne bag beregningerne er de samme som i tidligere grænse-

handelsrapporter.

Det antages bl.a., at grænsehandlen og den illegale handel afhænger lineært af den prismæssige

fordel ved at grænsehandle i Tyskland. Det antages endvidere, at forbruget af chokolade og slik

stiger med 3 pct., når prisen i Danmark falder med 10 pct., dvs. at forbruget har en egenpriselastici-

tet på -0,3.

På baggrund af disse antagelser skønnes det, at en afgiftsforhøjelse på fx 2 kr. fra afgiftsniveauet i

2013 på 24,61 kr. pr. kg for sukkerholdige varer til 26,61 kr. pr. kg vil medføre, at det danske forbrug

falder fra 93,0 mio. kg til 92,3 mio. kg.,

jf. tabel 6.8

. Salget i Danmark falder fra 81,0 til 79,6 mio. kg,

mens grænsehandlen stiger fra 9,0 til 9,4 mio. kg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 6

En sådan stigning i afgiften betyder ifølge modelberegningen, at det ulovlige salg øges fra 3,0 til

3,4 mio. kg, mens der ikke er nogen nævneværdig effekt på udlændinges legale køb i Danmark.

Staten får samlet set et nettoprovenu på ca. 122 mio. kr.

Afgiftsændringen skønnes at have en selvfinansieringsgrad på ca. 28 pct. Selvfinansieringsgraden

angiver, hvor meget det umiddelbare merprovenu efter tilbageløb mindskes som følge af ad-

færdsændringer, herunder grænsehandel. Selvfinansieringsgraden er større, jo højere afgiften er i

udgangspunktet.

Samlet peger modelberegningen på, at en stigning i afgiften for sukkerholdige varer på 2 kr. pr. kg

vil medføre et samfundsøkonomisk tab på ca. 40 mio. kr.,

jf. tabel 6.8

. I beregningen indgår bidrag

fra ændret forbrugssammensætning samt grænsehandelsforvridningen (fx tab af moms og af-

giftsprovenu), mens eventuelle effekter på fx sundhed ikke indgår. Mulige afledte effekter ved at

disponere over nettoprovenuet indgår desuden ikke i opgørelsen.

Tabel 6.8. Forventede virkninger af afgiftsændringer på chokolade og slik

Afgift

Dansk

pris

Dansk

forbrug

heraf

købt i

heraf

købt i

ud-

landet

Mio. kg

89,6

90,3

91,0

91,6

92,3

93,0

93,6

94,3

95,0

95,8

96,6

73,9

75,3

76,7

78,1

79,6

81,0

82,4

83,8

85,3

86,8

88,3

10,9

10,5

10,1

9,7

9,4

9,0

8,6

8,3

7,9

7,5

7,1

4,9

4,5

4,1

3,8

3,4

3,0

2,6

2,3

1,9

1,5

1,1

1,8

1,9

2,0

2,1

2,2

2,3

549

451

347

237

122

-127

-260

-399

-543

-693

heraf Uden-

købt

landsk

ulovligt køb i

Netto-

prove-

Netto

sam-

fund

Mio. kr.

-225

-174

-126

-81

-39

127

152

-774

-625

-473

-318

-161

163

330

499

671

846

heraf

Selv-

danske

finan-

borgere sierings-

grad

Pct.

Kr. pr. kg

34,61

32,61

30,61

28,61

26,61

24,61

22,61

20,61

18,61

16,61

14,61

116,48

113,98

111,48

108,98

106,48

103,98

101,48

98,98

96,48

93,98

91,48

1. Selvfinansieringsgraden er opgjort ekskl. arbejdsudbud, og der er forudsat et tilbageløb på 20 pct. i overensstemmelse

med tidligere rapporter. Der er ikke tale om selvfinansieringsgrader ved marginale ændringer, men selvfinansieringsgrader

ved en konkret afgiftsforhøjelse i forhold til 2013-niveau. Fx skønnes selvfinansieringsgraden ved en afgiftsforhøjelse

svarende til en prisstigning på 2 kr. i forhold til 2013 at være på 28 pct., mens en forhøjelse svarende til 10 kr. skønnes at

indebære en selvfinansieringsgrad på 35 pct.

Kilde: Egne beregninger.

Modelberegningerne i dette afsnit tager udgangspunkt i de nye skøn for afgiftspligtigt salg, priser i

Danmark og Tyskland samt skøn for grænsehandel og illegal handel, som fremgår af de foregåen-

de afsnit. Disse antagelser om markedet for chokolade og slik er opsummeret i tabel 6.9.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 6

Tabel 6.9. Antagelser om markedet for chokolade og slik

2013

Mio. kg

Afgiftspligtigt salg

- heraf salg til udlændinge

Salg til danskere

Dansk køb af illegal chokolade og slik

Dansk grænsehandel

Dansk forbrug

Kr. pr. kg

Pris i Danmark

Pris i udlandet

Pris i ulovlig handel

103,98

51,33

54,33

83,0

2,0

81,0

3,0

9,0

93,0

1. Det er som i forrige rapport antaget, at det ulovlige chokolade er købt i Tyskland til tysk pris inkl. moms med en fortjene-

ste på 3 kr. pr. kg.

Kilde: Egne beregninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 7

7. Energiprodukter

7.1 Sammenfatning

Salget af benzin i Danmark har været faldende siden 2008, mens det afgiftspligtige salg af diesel

har været nogenlunde stabilt. Sidstnævnte tendens dækker over mindre forbrug til lastbiler, mens

forbruget af diesel til personbiler er steget i perioden. Skiftet fra benzin i retning mod diesel skyl-

des således blandt andet, at der er sket et skifte fra benzindrevne personbiler til dieseldrevne

personbiler.

Det skønnes, at grænsehandlen med benzin i 2012 og 2013 var på niveau med grænsehandlen i

2011. Prisen på benzin var højere i Danmark end i Tyskland og Sverige. Det er imidlertid især for-

skelle i avancer, der driver prisforskellen og dermed grænsehandlen mellem Danmark og de to

øvrige lande, idet afgiften på benzin er lavere i Danmark end i de to andre lande. Grænsehandlen

med benzin udgjorde skønsmæssigt omkring 65 mio. liter i udenlandsk favør i 2012 og ca. 50 mio.

liter i 2013.

Grænsehandlen med diesel i 2013 var lidt lavere end i 2011. Grænsehandlen med diesel skønnes

at udgøre ca. 230 mio. liter i dansk favør i 2012 og ca. 200 mio. liter i 2013. Prisen på diesel er høje-

re i Sverige end i Danmark, mens prisen er lavere i Tyskland. Forskellen i prisen på diesel er også

drevet af forskelle i avancerne, da afgifterne på diesel er lavere i Danmark end i Tyskland og Sveri-

ge.

Afgifterne på benzin og diesel indekseres med 1,8 pct. årligt med henblik på at sikre uændrede

reale afgifter. Indekseringen vurderes i begrænset omfang at have påvirkning på grænsehandlen.

En afgiftsændring på benzin og diesel på 10 øre pr. liter for både benzin og diesel fra det nuvæ-

rende niveau skønnes at medføre en selvfinansieringsgrad på omkring 90 pct. En afgiftsændring

kan således medføre væsentlige adfærdsændringer, da det både medfører lavere forbrug i Dan-

mark, men også en øget grænsehandel i udenlandsk favør. Desuden vil en højere afgift på brænd-

stof påvirke forbrugernes valg af biler. Det betyder, at en ændring i afgiften på brændstof også

påvirker det provenu, der kommer fra bilafgifterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 7

7.2 Energiafgifter i Danmark

Energiprodukter omfatter i denne rapport kun benzin, diesel og energikoks, da det primært er

disse produkter, der er omfattet af grænsehandel. Grænsehandlen med benzin og diesel er desu-

den især knyttet til person- og erhvervstrafik. Grænsehandel med benzin og diesel er således kun

lovlig, når det sker i køretøjets normale brændstoftanke.

Personbiler, der anvender benzin eller diesel, udgør den altovervejende del af personbilparken i

Danmark. I starten af 2013 var der kun ca. 1.300 personbiler, der brugte andre drivmidler end ben-

zin og diesel (fx el), mens der var ca. 620.000 dieselpersonbiler og ca. 1,6 mio. benzinpersonbiler.

Afgifterne på benzin, diesel og energikoks består af en energiafgift, en CO

-afgift og en afgift på

NOx,

jf. boks 7.1

. Afgifterne indekseres nominelt med 1,8 pct. årligt, hvilket svarer til den forvente-

de gennemsnitlige stigning i forbrugerprisindekset på mellemfristet sigt. Indekseringen sigter

således på at fastholde uændret real afgift.

Boks 7.1. Afgifter på energiprodukter

Energiafgifterne på brændsler er fastlagt efter energiindholdet i brændslerne (mineralolier, gas og

kul). Energiafgifterne er omfattet af EU's energibeskatningsdirektiv.

-afgiftssatserne er beregnet ud fra den mængde kulstof (CO

), der er i de forskellige energi-

produkter i gennemsnit, og dermed den mængde CO

, der udledes ved forbrænding. CO

-afgiften

blev indført i 1992. Fra 2010 blev afgiften forhøjet til 150 kr. pr. ton CO

Der betales NOx-afgift pr. kg NO

-ækvivalenter udledt til luften ved forbrænding. NOx-afgiften blev

indført i 2010. Afgiften var 5 kr. pr. kg NOx, da afgiften blev indført. Da NOx-afgiften blev forhøjet i

forbindelse med finansloven for 2012, blev brændstof til biler af afgiftstekniske grunde omfattet af

den højere NOx-afgift. Men samtidig blev energiafgiften nedsat, således at den samlede afgiftsbe-

lastning af motorbrændstof til biler er upåvirket.

Som en del af finansieringen af Energiaftale 2012 blev energiafgifterne på fossile brændsler til

rumvarme forhøjet fra 1. februar 2013 med 10,1 kr. pr. GJ. Forhøjelsen har ingen betydning for af-

gifterne på benzin og diesel, men for afgiften på energikoks.

Det mest anvendte brændstof indeholder biobrændstoffer. Der anvendes primært blyfri benzin

med 4,8 pct. biobrændstoffer og svovlfri diesel med 6,8 pct. biobrændstoffer.

Der betales ikke CO

-afgift af den del af brændstoffet, der består af biobrændstoffer. Der er fra EU

krav om iblanding af biobrændstoffer. I Danmark er det gennemført ved tvungen iblanding, mens

det i Tyskland og Sverige er fremmet med afgiftsrabat. Det kan bidrage til en øget grænsehandel i

udlandets favør, da kravet om iblanding overvæltes i de danske priser på brændstof, mens det i

udlandet vil blive godtgjort. Fra 2020 er der indført krav om, at der skal være iblandet 10 pct. bio-

brændstof.

Afgifter på energiprodukter er ligesom afgifter på spiritus, øl og vin samt tobak harmoniseret i EU i

kraft af minimumssatser. De gældende minimumssatser er vist i tabel 7.1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 7

Tabel 7.1. EU’s minimumsafgifter i energibeskatningsdirektivet

Minimumsafgifter for brændsel til op-

varmning og elektricitet, euro pr. GJ

Kul og koks

Erhvervsmæssigt

forbrug

0,15

Ikke-erhvervsmæssigt

forbrug

0,30

Minimumsafgifter for motorbrændstoffer,

euro pr. 1.000 liter

Blyholdig benzin

Blyfri benzin

Diesel

Satser for landbrug,

stationære motorer mv.

Standard sats

421

359

330

Anm.:Tabellen viser kun de relevante minimumssatser fra energibeskatningsdirektivet. Energibeskatningsdirektivet inde-

holder også minimumssatser for bl.a. gas og el.

Kilde: Energibeskatningsdirektivet, Rådets direktiv 2003/96 EF af 27. oktober 2003.

7.3 Udvikling i salget af energiprodukter

7.3.1 Benzin

Benzin anvendes primært til personbiler, mens varebiler primært anvender diesel. Benzin omfat-

ter forskellige typer af benzin med forskelligt blyindhold, oktantal og iblanding af biobrændstoffer.

Afgiftsmæssigt skelnes mellem tre typer af benzin: Blyholdig benzin, blyfri benzin og blyfri benzin

med 4,8 pct. biobrændstoffer. Blyfri benzin er benzin med et blyindhold på højst 0,013 g bly pr.

liter. Benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer er det mest anvendte benzin i dag.

Energi- og Olieforum opgør årligt salget af benzin. Energi- og Olieforum skønner, at salget af ben-

zin i Danmark udgjorde godt 1,8 mia. liter i 2013,

jf. tabel 7.2

. Salget og forbruget af benzin er faldet

ret kraftigt i perioden 2008-2013. Det skyldes i høj grad et skifte fra benzinbiler til dieselbiler. Med

omlægningen af bilafgifterne i 2007 blev personbiler, der kører langt på literen, især dieselbiler,

tilgodeset.

Tabel 7.2. Salg af benzin i Danmark

Mio. liter

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Energi- og Olieforum.

Årets salg

2.341

2.205

2.090

1.988

1.882

1.827

Ændring ift. året før

-94

-136

-115

-102

-106

-55

Biltrafikken på landsplan er faldet fra 2008 til 2010, men er steget fra 2010 til 2013,

jf. tabel 7.3

Nedgangen i biltrafikken i 2009 og 2010 og den efterfølgende opgang afspejler konjunkturforlø-

bet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 7

Tabel 7.3. Biltrafikkens udvikling i forhold til foregående år

2008

Ændring, pct.

0,3

2009

-1,5

2010

-1,3

2011

1,6

2012

0,1

2013

0,7

Kilde: Vejdirektoratet og egne beregninger.

Provenuet fra benzinafgiften er faldet med knap 20 pct. fra 2008 til 2013, hvor provenuet udgjorde

7,3 mia. kr. Stort set hele provenuet i 2013 kommer fra blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer,

jf. tabel 7.4.

Faldet i provenuet skal som nævnt blandt andet ses i lyset af, at der er sket et skifte

fra benzin- til dieselbiler og en forbedret brændstoføkonomi hos benzinbilerne.

Tabel 7.4. Provenu fra energiafgiften på benzin

Mio. kr.

Bruttoindtægt fra salg af blyfri benzin

Heraf

- Blyfri benzin

- Blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstof

- Blyfri benzin med dampretur

2008

8.995

2009

8.713

2010

8.028

2011

7.732

2012

7.397

2013

7.285

4.735

4.260

8.705

3.340

4.688

7.721

7.385

7.273

Anm.: Tabellen omfatter kun energiafgiften på benzin. Dertil kommer provenu fra CO

- og NOx-afgift som følge af salget af

benzin.

Kilde: Skatteministeriet.

7.3.2 Diesel

Diesel er blevet mere udbredt blandt personbiler og er det dominerende drivmiddel for varebiler-

ne. Der findes flere typer af diesel til brændstof. Afgiftsmæssigt skelnes mellem tre typer af diesel

som brændstof; svovlfri diesel, svovlfattig diesel og svovlfri diesel med 6,8 pct. biobrændstoffer.

Der er et svovlindhold på højst 0,001 pct. i svovlfri diesel. Ligesom for benzin er der iblandet bio-

brændstoffer i diesel i Danmark. Der er de seneste år sket et skifte mod svovlfri diesel med 6,8 pct.

biobrændstoffer.

Provenuet fra dieselafgifterne er stort set uændret fra 2008 til 2013. I 2013 kom stort set hele

provenuet fra afgiften på svovlfri diesel med 6,8 pct. biobrændstoffer, som er blevet det mest

anvendte dieselbrændstof,

jf. tabel 7.5

Tabel 7.5. Provenu fra energiafgiften på diesel

Mio. kr.

Bruttoindtægt fra salg af autodiesel

Heraf

- Svovlfri diesel

- Svovlfri diesel med 6,8 pct. biobrændstof

2008

8.650

2009

8.194

2010

7.996

2011

8.553

2012

8.774

2013

8.775

8.650

8.194

7.996

4.424

4.129

1.362

7.412

1.266

7.509

Anm.: Tabellen omfatter kun energiafgiften på diesel. Dertil kommer provenu fra CO

- og NOx-afgift som følge af salget af

diesel.

Kilde: Skatteministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 7

Salget af autodiesel har været svagt stigende fra 2009 til 2011, hvorefter det igen er faldet frem til

2013,

jf. tabel 7.6

. Salget af autodiesel i 2013 var omkring 3 mia. liter og er dermed på niveau med

salget i 2009. Der har været en forskydning i forbrugssammensætningen fra varebiler i retning af

personbiler. Der er således relativt flere personbiler, der anvender diesel, men samtidig er brænd-

stoføkonomien forbedret også for varebiler, der overvejende anvender diesel.

Tabel 7.6. Salg af diesel

Mio. liter

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Energi- og Olieforum.

Autodiesel

3.150

3.044

3.101

3.249

3.141

3.064

Anden dieselolie

822

867

833

524

547

569

7.3.3 Energikoks

Energikoks skønnes ikke at være særlig udbredt til opvarmning i private hjem blandt andet pga.

gener med støv, lugt mv. Derfor anvendes i højere grad andre opvarmningsformer. Energikoks er i

afgiftsmæssig forstand jordoliekoks, mens det ofte betegnes petroleumskoks i miljømæssige

sammenhænge. Det skønnes, at det primært er husholdninger i grænseområderne, der grænse-

handler med energikoks. Energikoks handles i poser a 25 kg. Der kan således også være trans-

portomkostninger forbundet med at transportere energikoks til Danmark.

Det afgiftspligtige salg kan, som for diesel, opgøres ud fra afgiftsprovenuet fra afgifterne på jord-

oliekoks og satserne. Salget i Danmark er faldet i perioden fra 2008 til 2013 og udgør i 2013 knap

150 ton, hvor det i 2008 udgjorde ca. 270 ton,

jf. tabel 7.7

. Der har således været et fald på 45 pct. i

forbruget af afgiftspligtigt energikoks

Tabel 7.7. Afgiftspligtigt salg af energikoks

Ton

2008

2009

2010

2011

2012

2013

270,0

322,4

229,9

186,3

180,2

148,5

8.478

10.123

7.219

5.850

5.660

4.662

Anm.: Energikoks har en brændværdi på 31,40 GJ pr. ton, der anvendes ved omregning fra ton til GJ (gigajoule).

Kilde: Skatteministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 7

7.4 Udvikling i priser på energiprodukter

7.4.1 Benzin

Den samlede afgift på benzin består af en afgift på energiindholdet, en CO

-afgift samt en NOx-

afgift,

jf. boks 7.1

. Den samlede afgift udgjorde ca. 4,41 kr. pr. liter i 2013 for blyfri benzin med 4,8

pct. biobrændstof,

jf. tabel 7.8

. Afgiften på blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer blev indført i

2010.

Afgifterne i Danmark er væsentligt over EU's minimumssatser. Ud over energi-, CO

- og NOx-

afgiften betales også moms af brændstof.

Grænsehandel med benzin afhænger dog primært af prisforskellene over for Sverige og Tyskland.

Prisforskellene skyldes forskelle i afgifter og moms, men også forskelle i avancer samt (for Sveri-

ge) udviklingen i valutakursen.

Afgifterne på benzin er generelt lavere i Danmark end i Tyskland og Sverige,

jf. tabel 7.8

. Den sven-

ske afgift var på ca. 4,86 kr. pr. liter, mens afgiften var ca. 4,88 kr. pr. liter i Tyskland i 2013. Den

danske afgift for blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer var som nævnt ca. 4,41 kr. pr. liter i

2013. Afgiften er opgjort ekskl. moms.

Tabel 7.8. Afgifter på benzin i Tyskland, Sverige og Danmark

Tyskland

DKK pr. liter

2008

2009

2010

2011

2012

2013

4,88

4,87

4,88

4,87

4,88

Euro pr. liter

0,65

Sverige

DKK pr. liter

4,11

3,87

4,30

4,54

4,84

4,86

SEK pr. liter

5,29

5,52

5,50

5,65

5,63

Danmark

DKK pr. liter

4,11

4,19

4,26/4,18

4,25

4,33

4,41

1: Variationen opgjort i prisen i danske kroner pr. liter blyfri benzin i Tyskland skyldes valutakursen.

Anm.: I Danmark opgøres afgiften i øre pr. liter. Tabellen angiver de afrundede satser i kr. pr. liter, I Sverige består afgiften

på benzin af en energiafgift og en CO

-afgift. I Danmark er afgiften opgjort inkl. energi-, CO

- og NOx-afgift. Den danske

sats afspejler satsen for mest solgte benzin. I 2010 blev der både solgt meget blyfri benzin (ca. 4,26,kr. pr. liter) og blyfri

benzin med 4,8 pct. biobrændstof (ca. 4,18 kr. pr. liter). I 2008-2010 er satsen i tabellen afgiften for blyfri benzin, og fra

2010-2013 er satsen i tabellen afgiften for blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer.

Kilde: Danmarks Statistik og Skatteministeriet.

Momsen på energiprodukter er i både Danmark og Sverige på 25 pct. Momsen i Tyskland er 19

pct. Med moms er den samlede danske afgift på benzin fortsat ca. 30 øre lavere end i Tyskland og

ca. 55 øre under det svenske niveau i 2013 (målt per liter). Internationale prisstigninger (-fald) på

brændstof kan alt andet lige føre til dårligere (bedre) grænsehandel for Danmark i forhold til Tysk-

land, på grund af den lavere tyske moms.

Prisen på benzin er imidlertid højere i Danmark end i Sverige og Tyskland, selvom afgiften på

benzin, som nævnt, er lavere end de to andre lande,

jf. tabel 7.9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 7

Tabel 7.9. Priselementer for blyfri benzin i EU

Pris ekskl.

moms og

afgifter

Moms og

afgifters andel

af samlet pris

Pct.

2,3

2,2

2,3

2,4

2,3

2,4

2,2

1,9

2,0

2,1

1,8

1,9

2,0

1,6

1,8

1,7

1,8

2,0

1,7

2,1

1,3

1,6

1,8

1,9

5,0

4,6

5,0

5,3

5,0

4,8

5,0

4,4

4,9

4,7

4,6

4,8

5,3

4,6

5,2

5,1

4,8

4,7

5,0

4,9

4,8

4,9

5,3

4,8

4,7

4,9

Pris

- Heraf afgift

- Heraf moms

Kr. pr. liter

Italien

Holland

Grækenland

Danmark

Finland

Sverige

Portugal

Storbritannien

Belgien

Irland

Tyskland

Frankrig

Slovenien

Malta

Slovakiet

Cypern

Spanien

Kroatien

Østrig

Litauen

Letland

Ungarn

Tjekkiet

Luxembourg

Bulgarien

Estland

Polen

Rumænien

Gennemsnit

12,8

12,5

12,4

12,2

12,0

11,9

11,5

11,4

11,3

11,2

10,9

10,7

10,6

10,4

10,1

10,0

9,9

9,8

9,7

9,6

9,5

9,4

9,3

10,8

5,5

5,7

5,1

4,5

4,7

4,4

5,2

4,6

4,5

4,9

4,6

4,1

3,8

4,3

3,7

3,5

3,3

3,7

3,2

2,9

3,4

2,7

3,2

3,0

2,8

4,0

Anm.: For Tjekkiet er der ikke tal for moms og afgifter. Tabellen er sorteret efter pris inkl. moms og afgifter. Priserne er

opgjort d. 17. marts 2014.

Kilde: EU-Kommissionen, http://ec.europa.eu/energy/observatory/oil/bulletin_en.htm og egne beregninger.

Benzin var således knap 1 kr. billigere i Tyskland end i Danmark, mens prisen var ca. 0,3 kr. lavere

pr. liter i Sverige, selv om disse lande havde større samlede afgifter.

Den højere danske pris afspejler højere avancer og kan være en indikation af utilstrækkelig kon-

kurrence i Danmark. Hvis den danske pris ekskl. moms og afgifter var på niveau med den svenske,

dvs. 4,8 kr. i stedet for 5,3 kr., ville den samlede danske pris inkl. moms og afgifter således være

lavere end den svenske pris. Tilsvarende ville en engros-pris på tysk niveau betyde, at prisen inkl.

moms og afgifter kun ville være marginalt større end den tyske pris. Når den samlede pris på ben-

zin i Danmark er højere end i nabolandene, så øges tilskyndelsen til grænsehandel i udenlandsk

favør, uanset om baggrunden er avancer eller afgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 7

Den reale benzin-pris (dvs. prisen i forhold til det samlede forbrugerprisindeks) er steget med ca.

10 pct. fra 2008 til 2013,

jf. tabel 7.10

. I samme periode er den reale afgift på benzin imidlertid

faldet en anelse, idet indekseringen på 1,8 pct. om året ikke helt har svaret til den samlede gen-

nemsnitlige forbrugerprisstigning. Stigningen i den reale pris på benzin trækkes således ikke af

afgifterne, men af bevægelser i især verdensmarkedsprisen.

Tabel 7.10. Udvikling i realprisindekset for benzin (2008=100)

År

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Forbrugerprisindeks

100,0

101,3

103,7

106,5

109,1

109,9

Realprisindeks

for benzin

100,0

91,6

101,3

110,3

115,0

109,9

Realafgift

100,0

100,5

98,0

97,1

96,5

97,5

Anm.: Fra 2009 til 2010 er der et skifte i hvilken type benzin, der anvendes. Fra 2010 anvendes der primært benzin med

biobrændstoffer. Afgiften for benzin med biobrændstof er lavere opgjort pr. liter end for benzin uden biobrændstof. Derfor

falder afgiften fra 2009 til 2010.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7.4.2 Diesel

Langt størstedelen af den samlede afgift, der betales for diesel, er energiafgift. Den samlede afgift

på diesel med 6,8 pct. biobrændstof udgjorde ca. 3 kr. i 2013. Afgifterne på diesel er lavere i Dan-

mark end i Tyskland og Sverige,

jf. tabel 7.11

. Den tyske afgift er ca. 3,51 kr. pr. liter, mens den

svenske afgift udgør ca. 4,19 kr. pr. liter.

Afgiften på diesel er lavere end afgiften på benzin. Dog betaler dieselbiler også udligningsafgift,

som imidlertid ikke afhænger af kørselsomfanget

Tabel 7.11. Afgifter på svovlfri diesel i Tyskland, Sverige og Danmark

Tyskland

DKK pr. liter

2008

2009

2010

2011

2012

2013

3,51

3,50

3,51

Euro pr. liter

0,47

Sverige

DKK pr. liter

3,23

3,05

3,39

3,75

4,00

4,19

SEK pr. liter

4,16

4,34

4,54

4,67

4,86

Danmark

DKK pr. liter

2,73

2,85

2,90

2,95/2,91

2,97

3,02

Anm.: I Danmark opgøres afgiften i øre pr. liter. Tabellen angiver de afrundede satser i kr. pr. liter, I Sverige består afgiften

på diesel af en energiafgift og en CO

-afgift. I Danmark er afgiften opgjort inkl. energi-, CO

- og NOx-afgift.

Kilde: Danmarks Statistik og Skatteministeriet.

1: Variationen opgjort i prisen i danske kroner pr. liter svovlfri diesel i Tyskland skyldes valutakursen.

2: Den danske sats afspejler satsen for mest solgte diesel. I 2011 blev der både solgt meget svovlfri diesel (ca. 2,95 kr. pr.

liter) og svovlfri diesel med 6,8 pct. biobrændstof (ca. 2,91 kr. pr. liter). I 2008-2011 er satsen i tabellen afgiften for svovlfri

diesel, og fra 2011-2013 er satsen i tabellen afgiften for svovlfri diesel med 6,8 pct. biobrændstoffer.

Udligningsafgift er en afgift, som ejere af dieselbiler skal betale. Udligningsafgiften skal kompensere for, at afgiften på

energiindholdet i diesel er lavere end afgiften på energiindholdet i benzin. Afgiften betales sammen med de øvrige perio-

diske afgifter, som ejerafgiften, og afhænger ikke af forbruget af diesel (kørselsomfanget).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 7

I Tyskland har afgiften på diesel været uændret siden 2003. Den svenske afgift på svovlfri diesel

(MK1) har været stigende frem til og med 2013. Derudover påvirkes det relative prisforhold på

diesel af udviklingen i kronekursen overfor svenske kroner.

Den danske afgift inkl. moms var væsentligt lavere end både den tyske og svenske i 2013 (opgjort

i danske kroner). Opgjort inkl. moms udgjorde den svenske afgift således ca. 5,23 DKK i 2013,

mens den tyske afgift udgjorde ca. 4,18 DKK inkl. moms. Den danske afgift inkl. moms udgjorde ca.

3,78 kr. Hvis man kun ser på forskellene i afgiftsbetalingen, er der således en fordel ved at købe

diesel i Danmark.

Prisen på diesel er imidlertid højere i Danmark end i Tyskland, selvom afgiften er lavere. Det af-

spejler bl.a. en relativt høj avance i Danmark. I Sverige er prisen derimod højere end i Danmark. I

Danmark betales der 10,9 kr. pr. liter diesel, mens der i Sverige betales 11,7 kr. pr. liter diesel og i

Tyskland 10,1 kr. pr. liter. Danmark og Sverige har en pris over gennemsnittet i EU28, mens Tysk-

land er under gennemsnittet

Tabel 7.12. Priselementer for diesel i EU

Pris ekskl.

moms og afgifter

Moms og afgif-

ters andel af

samlet pris

Pct.

2,0

2,2

2,3

2,2

2,1

2,2

1,7

1,8

1,9

1,8

2,2

1,5

1,7

1,6

1,8

1,7

1,6

1,7

1,6

1,7

1,6

1,9

1,8

1,1

1,8

5,0

5,3

5,7

5,2

5,6

5,1

5,7

5,2

5,3

5,4

5,0

5,1

5,3

5,4

5,2

4,9

5,6

5,4

5,1

5,2

5,1

5,3

Pris

- Heraf afgift

- Heraf moms

Kr. pr. liter

Storbritannien

Italien

Sverige

Finland

Irland

Danmark

Cypern

Holland

Grækenland

Belgien

Ungarn

Malta

Slovakiet

Tyskland

Tjekkiet

Slovenien

Portugal

Spanien

Østrig

Frankrig

Litauen

Bulgarien

Letland

Estland

Kroatien

Rumænien

Polen

Luxembourg

Gennemsnit

12,2

12,1

11,7

11,4

11,0

10,9

10,8

10,5

10,2

10,1

9,9

9,8

9,7

9,6

9,5

8,8

10,2

5,2

4,6

4,1

3,5

3,7

3,1

3,4

3,6

2,6

3,2

2,7

3,2

3,0

3,5

3,1

2,8

3,1

3,3

2,5

2,6

2,9

2,5

2,6

2,5

3,0

Anm.: For Tjekkiet er der ikke tal for moms og afgifter. Tabellen er sorteret efter pris inkl. moms og afgifter. Priserne er

opgjort d. 17. marts 2014.

Kilde: EU-Kommissionen, http://ec.europa.eu/energy/observatory/oil/bulletin_en.htm og egne beregninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 7

100

Lastbiler, der kører på diesel, har en langt større tank end personbiler, og kan derfor nå væsentlig

længere på en fuld tank diesel. Derfor giver prisforskelle på diesel i højere grad end benzin grund-

lag for grænsehandel. Lastbilerne kører relativt hyppigt over grænserne og kan til en vis grad til-

passe deres tankningsmønstre efter dieselpriserne.

En lastbil kan på en tankfuld diesel, afhængig af tankens størrelse og brændstoføkonomi, nå Po-

len, Tjekkiet, Belgien, Holland og Luxembourg, Det er derfor ikke kun dieselpriserne i Sverige og

Tyskland, der kan påvirke grænsehandlen med diesel i Danmark.

Afgiften på diesel er lavere i Danmark end i Sverige, Holland, Belgien og Tyskland. Men den sam-

lede pris på diesel er ikke tilsvarende lavere (udover i Sverige). Prisforskellene afspejler forskelle i

avance og andre omkostninger. En høj dansk avance har samme negative effekt på grænsehand-

len som en afgift, idet der dog kan være en tendens til, at avancerne er lavere i de grænsenære

området end i resten af landet.

Luxembourg har den laveste pris på diesel og den samlede lave pris er i høj grad drevet af lave

afgifter og en lav momssats. Det skønnes, at der er en betydelig grænsehandel med diesel i Lu-

xembourg.

I EU28 er prisen i gennemsnit 10,2 kr. pr. liter diesel, hvor afgifterne udgør ca. 3,0 kr. pr. liter, og

prisen ekskl. moms og afgifter udgør ca. 5,3 kr. pr. liter. Den danske pris på diesel er således over

EU28-gennemsnittet, mens afgiften i Danmark og i EU28 er nogenlunde er ens.

Prisen på diesel er steget lidt mere end de generelle forbrugerpriser fra 2008 til 2013. Det er dre-

vet af markedsforhold, idet den reale afgift har været ret stabil,

jf. tabel 7.13.

Stigningen i realafgif-

ten fra 2012 til 2013 skyldes, at afgiftens indeksering (1,8 pct.) var større end stigningen i forbru-

gerpriserne generelt.

Tabel 7.13. Udvikling i realprisindekset for diesel (2008=100)

Forbrugerprisindeks

2008

2009

2010

2011

2012

2013

100,0

101,3

103,7

106,5

109,1

109,9

Realprisindeks

for diesel

100,0

84,4

94,4

106,4

110,2

104,8

Realafgift

100,0

102,9

102,0

100,0

99,4

100,3

Anm.: Fra 2010 til 2011 er der et skifte i hvilken type benzin, der anvendes. Fra 2011 anvendes der primært diesel med

biobrændstoffer. Afgiften for diesel med biobrændstof er lavere, opgjort pr. liter, end for diesel uden biobrændstof. Derfor

stiger afgiften mindre end indekseringen fra 2010 til 2011.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7.4.3 Energikoks

Energikoks har en række ulemper, som fx støv og lugt, og da energiafgifterne er fastsat efter ener-

giindholdet, vil der være en tilskyndelse til at anvende andre fossile brændsler eller VE-brændsler

til opvarmning. Opvarmning med energikoks er derfor primært interessant, hvis der er en prisfor-

del ved at købe energikoks i udlandet. Den danske afgift på energikoks udgør ca. 2.900 kr. pr. ton i

2013,

jf. tabel 7.14.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 7

101

Tabel 7.14. Afgift på energikoks

Omregnet til

kr. pr. GJ

61,7

62,8

72,1

73,5

76,7

88,2

Kr. pr. ton

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Energiafgift

1.738,0

1.769,3

1.892,0

1.926,0

1.960,0

2.329,0

-afgift

295,9

301,3

471,9

480,4

489,1

497,9

NOx-afgift

15,7

78,5

I alt

2.033,9

2.070,6

2.379,6

2.422,1

2.527,6

2.905,4

Anm.: Fra 2010 er afgiftssatserne for energikoks både opgjort i kr. pr. ton og kr. pr. GJ. Før 2010 er der taget udgangspunkt

i en omregning fra ton til GJ ved at anvende en brændværdi på 32,95 GJ pr. ton.

Kilde: Skatteministeriet.

Den samlede afgift udgjorde 88,2 kr. pr. GJ i Danmark i 2013. I Tyskland blev der 1. januar 2007

indført afgift på energikoks. Afgiften er på 0,3 euro pr. GJ, svarende til EU's minimumsafgift. Om-

regnet til danske kroner udgør afgiften ca. 2,5 kr. pr. GJ. Afgiften i Danmark er således mere end 85

kr. højere pr. GJ end afgiften i Tyskland. Momsforskellen bidrager yderligere til forskellen i den

samlede afgift mellem Danmark og Tyskland.

Opgjort pr. ton udgjorde den danske afgift 2.905 kr. i 2013. I Sverige udgør afgiften på energikoks

3.312 SEK pr. ton, hvilket svarer til ca. 2.856 kr. pr. ton opgjort i danske kroner i 2013. Der er således

ikke nævneværdigt incitament for danskere til at grænsehandle energikoks i Sverige.

Status over grænsehandel 2012

fremgik det, at priserne på energikoks i Tyskland var væsentligt

lavere end i Danmark. Prisen var dengang ca. 2-3 gange højere i Danmark end i Tyskland. Forskel i

detailprisen mellem Danmark og Tyskland skyldes således især forskelle i afgifter, men også

forskelle i avancen. De betydelige prisforskelle gør det attraktivt at grænsehandle energikoks. Men

samtidig er der som nævnt en række gener forbundet med brugen af energikoks. Energikoks

sælges i poser a 25 kg, og der kan derfor være en række andre omkostninger fx transportomkost-

ninger forbundet med grænsehandel med energikoks.

7.5 Grænsehandel

Grænsehandel med benzin og diesel kan defineres som det brændstof, der føres ind og ud af

landet via køretøjers brændstoftanke. En tankning i Danmark og efterfølgende brug i udlandet vil

være grænsehandel i dansk favør. Hvis der derimod er tanket i udlandet, og brændstoffet er brugt i

Danmark, vil det være grænsehandel i udenlandsk favør. Grænsehandel med benzin og diesel er

kun lovlig, når det sker i køretøjets normale brændstoftanke.

Grænsehandel med benzin og diesel opgøres således som en nettoopgørelse. Hvis der købes 10

liter benzin i Danmark, som forbruges i Tyskland, og der købes 15 liter benzin i Tyskland, der for-

bruges i Danmark, er der en nettogrænsehandel på 5 liter i udenlandsk favør

Grænsehandel med benzin og diesel kan ske ved økonomitankninger og grænsehandelstanknin-

ger.

Økonomitankninger foretages af bilister, der uanset eventuelle forskelle i priserne på brændstof

passerer grænsen, men som tager hensyn til prisforskelle mv. i deres tankningsmønster. Hvis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 7

102

priserne er højere i Danmark end i Tyskland, vil bilister, der med deres tankningsmønster ellers

ville tanke i Danmark til en høj pris, udskyde deres køb af brændstof, indtil de når en lavere pris i

Tyskland.

Grænsehandelstankninger foretages af bilister, der på grund af forskelle i priserne på benzin, vil

passere grænsen for at tanke. Metode og antagelser bag opgørelsen af forbruget af motorbrænd-

stoffer er beskrevet i boks 2.4. For en detaljeret beskrivelse af økonomitankninger og grænsehan-

delstankninger henvises til

Status over grænsehandel 2000

7.5.1 Benzin

Det samlede benzinforbrug for danske køretøjer i Danmark påvirkes af kørselsomfanget, bestan-

den af benzinbiler og brændstoføkonomien. Det samlede forbrug af benzin (inkl. udlændinges

forbrug i Danmark) skønnes med betydelig usikkerhed til knap 2,0 mia. liter i 2013,

jf. tabel 7.15

Det indebærer et fald på ca. 18 pct. fra 2008 til 2013.

Tabel 7.15. Beregnet forbrug af benzin i Danmark

2008-2013

(pct.)

-18

-48

Mio. liter

Personbiler

Varebiler

Andet

Udlændiges

forbrug i

Danmark

I alt

2008

2.116

118

2009

2.031

106

2010

1.952

2011

1.876

2012

1.798

2013

1.730

150

2.424

150

2.329

150

2.237

150

2.150

150

2.054

150

1.984

-18

Anm.: Metode og antagelser i boks 2.4.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det indenlandske salg i Danmark er i 2013 skønnet til godt 1,8 mia. liter,

jf. tabel 7.16

. Det medfø-

rer, at nettogrænsehandlen – der opgøres som forskellen mellem forbrug og indenlandsk salg –

kan skønnes til ca. 157 mio. liter i 2013 i udlandets favør. Det kan ikke udelukkes, at dette skøn

overvurderer grænsehandlen. Det er i opgørelsen af forbruget antaget, at en ny bil i gennemsnit

kører lige langt i 2008 og 2013. Hvis den gennemsnitlige kørsel er faldet (som følge af flere biler pr.

person), vil det samlede skønnede forbrug af benzin ligeledes være lavere end i opgørelsen. Det

kan isoleret set betyde, at den beregnede grænsehandel vil være overvurderet.

Tabel 7.16. Forbrug, salg og grænsehandel af benzin

2008-2013

(pct.)

-18

-22

Mio. liter

1.Beregnet

forbrug

2.Oplyst salg

Forskel (2-1)

2008

2.424

2.341

-83

2009

2.329

2.205

-124

2010

2.237

2.090

-147

2011

2.150

1.988

-162

2012

2.054

1.882

-172

2013

1.984

1.827

-157

Anm.: Metode og antagelser i boks 2.4.

Kilde: Energi- og Olieforum og egne beregninger.

Der er desuden opstillet en enkel model, som på baggrund af oplysninger om prisforskelle på

benzin mellem Danmark og Tyskland og Sverige kan give et skøn for grænsehandlen med benzin.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 7

103

For at tage højde for de større rabatter, der er i Danmark ved brug af kundekort, er prisforskellen

reduceret med 15 øre pr. liter i forhold til Tyskland, ligesom i

Status over grænsehandel 2012

Denne tilgang peger på, at grænsehandlen med benzin har været nogenlunde stabil fra 2010-

2013,

jf. tabel 7.17

. Konkret skønnes grænsehandlen at være ca. 65 mio. liter i udenlandsk favør i

2012 og ca. 50 mio. liter i udenlandsk favør i 2013.

Tabel 7.17. Beregnet grænsehandel med benzin

Samlet

grænsehandel i

udenlandsk

favør

Dansk merpris i

forhold til

Tyskland

Dansk merpris i

forhold til

Sverige

Grænsehandel

i tysk favør

Grænsehandel

i svensk favør

Mio. liter

Øre pr. liter

2009

2010

2011

2012

2013

-20

116

-22

Anm.: Se kapitel 2. Summen kan afvige fra de enkelte totaller på grund af afrunding. Der er ikke muligt at finde tal for 2008

fra Oil Bulletin fra EU-Kommissionen fordelt på lande.

Kilde: EU-Kommissionen, http://ec.europa.eu/energy/observatory/oil/bulletin_en.htm og egne beregninger.

Det er på baggrund af disse skøn lagt til grund, at grænsehandlen med benzin udgør ca. 65-70

mio. liter i udenlandsk favør i 2012 og ca. 50-55 mio. liter i udenlandsk favør i 2013. Dette skøn

indebærer en lille nedgang i grænsehandlen i udenlandsk favør. Det afspejler, at prisen på benzin

som nævnt er højere i Danmark end i Sverige og Tyskland i kraft af forskelle i bl.a. avancer (men

ikke afgifter).

7.5.2 Diesel

Diesel som brændstof anvendes primært af lastbiler og varebiler, men er i de senere år også ble-

vet mere udbredt blandt personbiler. Forbruget af diesel skønnes samlet at udgøre ca. 2,6 mia.

liter i 2013 og er stort set uændret i forhold til 2008,

jf. tabel 7.18

. Forbrugets sammensætning er

dog ændret, idet forbruget af diesel til personbiler er steget, mens forbruget af diesel til øvrige

køretøjer er faldet.

Tabel 7.18. Beregnet forbrug af diesel i Danmark

2008-2013

(pct.)

-21

-14

-20

-7

Mio. liter

Personbiler

Varebiler

Busser

Lastbiler

Traktorer

Andre

formål

2008

446

615

152

728

550

2009

529

606

149

721

550

2010

588

569

148

657

550

2011

670

532

147

631

550

2012

728

507

139

608

550

2013

774

487

130

582

550

I alt

2.580

2.642

2.599

2.615

2.614

2.606

Anm.: Metode og antagelser i kapitel 2.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 7

104

Nettogrænsehandlen med diesel kan som for benzin opgøres som forskellen mellem det afgifts-

pligtige salg til vejtransport og et skøn for danskernes forbrug i person og varebiler mv. Opgørel-

sen er imidlertid mere upræcis, fordi der sælges diesel til andre formål end transport.

Samlet indebærer denne tilgang et skøn for grænsehandlen med diesel på ca. 460 mio. liter i 2013

i dansk favør,

jf. tabel 7.19

. En del af den opgjorte grænsehandel kan imidlertid afspejle, at forbru-

get er opgjort upræcist. Det antages, at salget af diesel til andre formål end som brændsel til per-

son og varebiler (fx fyringsolie, da det teknisk set er det samme som autodiesel) udgør 550 mio.

liter i alle år,

jf. Status over grænsehandel 2012

. Hvis denne andel er større vil grænsehandlen

være tilsvarende mindre. Denne tilgang, som er meget grovkornet, peger på en aftagende tendens

i grænsehandel med diesel.

Tabel 7.19. Forbrug, salg og grænsehandel med diesel

2008-2013

(pct.)

Mio. liter

1. Beregnet

forbrug

2. Andre

formål

3. Oplyst salg

Forskel (3-2-

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2.030

550

3.150

570

2.092

550

3.044

402

2.049

550

3.101

502

2.065

550

3.249

634

2.064

550

3.141

527

2.056

550

3.064

458

-3

-20

1: Kun en del af den beregnede forskel mellem beregnet forbrug og oplyst salg skønnes at udgøre grænsehandel,

jf.

nedenfor.

Anm.: Metode og antagelser i boks 2.4.

Kilde: Energi- og Olieforum og egne beregninger.

Der er en forskel på ca. 460 mio. liter i 2013 mellem det beregnede forbrug og det oplyste salg,

jf.

tabel 7.19

. Det er tidligere skønnet, at ca. 36 pct. af denne forskel udgør grænsehandel. Hvis den-

ne andel antages uændret skønnes grænsehandlen i dansk favør at udgøre ca. 165 mio. liter. Til-

svarende skønnes grænsehandlen at udgøre ca. 190 mio. liter i dansk favør i 2012.

Det er tidligere skønnet over den sandsynlige fordeling af det indenlandske salg af diesel på

blandt andet danske køretøjer på dansk vej og nettogrænsehandel i dansk favør. Det blev skøn-

net, at nettogrænsehandlen med diesel i dansk favør udgjorde ca. 9 pct. af det indenlandske salg i

2008. Hvis denne andel antages uændret i årene efter kan grænsehandlen opgøres til ca. 275 mio.

liter i dansk favør i 2013 og 285 mio. liter i 2012. Denne grove fremskrivning tager ikke hensyn til

ændringer i de relative priser i perioden. I 2012 og 2013 er afgiften på diesel steget mere i Sverige

end i Danmark (opgjort i DKK). Det kan have øget nettogrænsehandlen i dansk favør som andel af

det indenlandske salg.

På baggrund af de tilgængelige skøn og oplysninger er det lagt til grund, at grænsehandlen er ca.

200 mio. liter diesel i 2013 i dansk favør. I 2012 lægges det til grund, at grænsehandlen i dansk

favør udgør ca. 230 mio. liter. Det understøttes af, at der som nævnt var incitament for svenskerne

til at tanke diesel i Danmark. Skønnet for grænsehandel med diesel er behæftet med betydelig

usikkerhed, idet datakilderne er meget svage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 7

105

7.5.3 Energikoks

Energistyrelsen har i deres Energistatistik 2012 skønnet grænsehandlen med energikoks til hus-

holdningerne til 628 TJ. Det svarer til 0,4 pct. af husholdningernes samlede endelige energifor-

brug ekskl. el. I Energistatistikken er forbruget sat lig grænsehandel, da stort set al energikoks, der

anvendes i Danmark skønnes at være grænsehandlet.

Med en brændværdi på 31,40 GJ pr. ton svarer en grænsehandel på 628 TJ til, at der grænsehand-

les ca. 20.000 tons energikoks. I

Status over grænsehandel 2012

skønnes den gennemsnitlige pris

til knap 4 kr. pr. kg. Det medfører, at grænsehandlen med energikoks med væsentlig usikkerhed

kan skønnes til ca. 75-80 mio. kr. i 2012 og 2013 i udenlandsk favør.

7.6 Virkninger af afgiftsændringer

I dette afsnit illustreres nogle mulige virkninger af at ændre afgifterne på benzin og diesel. Afgif-

terne omfatter energiafgift, CO

-afgift og NOx-afgift. Der er tale om modelbaserede skøn, som er

forbundet med betydelig usikkerhed. Antagelserne bag beregningerne er de samme som i tidlige-

re grænsehandelsrapporter, men med et opdateret grundlag for markedets struktur. Nogle af de

centrale antagelser bag beregningerne er skitseret i boks 7.2.

En afgiftsnedsættelse vil i første omgang betyde et umiddelbart mindreprovenu for staten. Men

samtidig kan en afgiftsnedsættelse bidrage til mindre grænsehandel i udenlandsk favør og der-

igennem et øget provenu. En lavere afgift på motorbrændstof vil også øge forbruget af benzin og

diesel i Danmark.

Desuden vil der være en afledt effekt på momsprovenuet, som følge af mindre grænsehandel.

Bilparken kan også vokse, da det bliver billigere at køre bil. Det vil øge provenuet fra registrerings-

afgiften og de andre løbende afgifter på biler.

Der er eksterne omkostninger forbundet med bilkørsel som følge af gener fra blandt andet luftfor-

urening og trængsel mv. Det skønnes, at ca. halvdelen af de marginale eksterne omkostninger

kommer fra trængsel, ca. en fjerdedel fra ulykker og resten fra CO

, støj, luftforurening og slitage af

infrastruktur. Størrelsen og opgørelsen af de eksterne omkostninger er forbundet med usikkerhed.

TJ: terajoule. 1 TJ = 1000 GJ.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 7

106

Boks 7.2. Beregninger af afgiftsændringer på benzin og diesel

Som i tidligere grænsehandelsrapporter forudsættes, at forbruget af benzin har en egenpriselast i-

citet på -0,2 mens priselasticiteten for forbrug af diesel er -0,1.

Det forudsættes endvidere, at grænsehandlen forværres med 0,076 pct. af det nuværende salg

ved en forhøjelse af prisen med 1 øre pr. liter for benzinbiler. For mindre dieselbiler antages, at

grænsehandlen forværres med 0,057 pct. af nuværende salg ved en forhøjelse af prisen med 1

øre pr. liter (svarende til 75 pct. af effekten for benzinbiler).

For store dieselbiler forudsættes en effekt på grænsehandlen på 2,85 mio. liter hver gang prisen

uden moms ændres med 1 øre pr. liter ift. andre lande. En relativ prisstigning vil – ud over tab af

provenu fra brændstofafgifterne som følge af lavere forbrug og fra mindre guns tig grænsehandel

– også medføre mindsket momsprovenu, da der nu ikke længere handles i Danmark i samme om-

fang. Herudover skal der medregnes virkningen på andre bilafgifter og eksterne omkostninger

som støj, CO

mv. Desuden kan højere afgifter potentielt påvirke arbejdsudbuddet.

I tabel 7.20 er vist modelberegnede effekter af at forhøje eller sænke afgifterne på benzin og die-

sel med hhv. 10, 20, 30 og 40 øre. Hvis afgifterne nedsættes moderat med 10 øre pr. liter, og prisen

derved falder i forhold til udlandet, så skønnes selvfinansieringsgraden til godt 90 pct. Det afspej-

ler, at grænsehandlen forbedres i dansk favør og et øget dansk forbrug af motorbrændstoffer og

biler i øvrigt, heraf et afledt merprovenu fra de øvrige bilafgifter,

jf. tabel 7.20

. Afgifterne er høje

sammenlignet med de anslåede eksterne omkostninger ved kørsel, og der er på den baggrund en

positiv samfundsøkonomisk effekt af at nedsætte afgifterne.

Tabel 7.20. Forventede virkninger af afgiftsændringer på benzin og diesel

Eksterne

omkost-

ninger

Selvfinan-

sierings-

grader

Pct.

600,0

450,0

300,0

150,0

-150,0

-300,0

-450,0

-600,0

-1.190

-870

-565

-275

260

505

745

965

Umiddelbart

Provenu

Øre pr.

liter

-10

-20

-30

-40

1895

1420

945

475

-475

-945

-1420

-1895

Nettoprove-

Borgernes

gevinst

Mio. kr.

Samfund

netto

-40

-95

-165

-245

-1.815

-1.340

-895

-450

450

905

1.355

1.815

Anm.: Borgernes gevinst er beregnet som 95 pct. af det umiddelbare provenu samt forvridninger forbundet med en afgifts-

ændring. Det antages, at 5 pct. af det umiddelbare provenu tilfalder udlændinge. Provenuberegningerne tager udgangs-

punkt i afgiftsgrundlaget i 2013. Selvfinansieringsgraderne er opgjort inkl. arbejdsudbud, og viser effekten af den fulde

ændring af afgiften (dvs. det er ikke marginale selvfinansieringsgrader). En mere detaljeret oversigt over virkningen ved

afgiftsændringer på benzin og diesel kan ses i

Status over grænsehandel 2012.

1. Ekskl. CO

kompensation, men inkl. arbejdsudbud.

Kilde: Egne beregninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 8

107

8. Andre varer

8.1 Sammenfatning

Kategorien ”Andre varer” består af alle andre grænsehandlede varer end nydelsesmidler og

brændstof. Det drejer sig om fx tøj, kosmetik, sportsudstyr, biludstyr og serviceydelser. Disse varer

og tjenester er typisk kendetegnet ved, at grænsehandlen udgør en relativt mindre del af det sam-

lede danske forbrug, end tilfældet er for de typiske grænsehandelsvarer.

Da opgørelsen af grænsehandel med andre varer er behæftet med særlig stor usikkerhed, er det

svært at drage præcise konklusioner om udviklingen. Grænsehandlen med andre varer viser store

udsving fra år til år, som i visse tilfælde kan være vanskelige at tolke. Disse udsving kan skyldes, at

oplysningerne omkring grænsehandlen med andre varer hviler på et spinkelt statistisk grundlag.

Hvis der korrigeres for disse udsving, peger indikatorerne imidlertid på, at grænsehandlen med

andre varer i 2012 og 2013 er nogenlunde på samme niveau som i de to foregående år. Desuden

er grænsehandlen med andre varer efter alt at dømme markant lavere end i midten af 00’erne,

hvilket muligvis skal ses i sammenhæng med en stigende internethandel.

8.2 Grænsehandel med andre varer

TNS Gallups undersøgelse indeholder oplysninger om grænsehandel med de mest grænsehan-

delsfølsomme varer som fx cigaretter og spiritus, men omfatter også andre varer og serviceydel-

ser,

jf. kapitel 2

I 2013 udgjorde grænsehandlen med andre varer ca. 5,6 mia. kr.,

jf. tabel 8.1

. Det svarer til godt 0,5

pct. af det samlede danske private forbrug.

Grænsehandlen med andre varer udgør omkring 50 pct. af den samlede grænsehandel. Grænse-

handlen med andre varer er i højere grad båret af forskelle i varesortiment og underlæggende

pris- og konkurrenceforskelle end af forskelle i afgifter mv. Den klart største post er tøj, hvor græn-

sehandlen opgøres til 1,8 mia. kr. Kosmetik og bil- og motorcykeludstyr spiller også en vigtig rolle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 8

108

Grænsehandlen med serviceydelser og øvrige store indkøb udgør ligeledes en stor andel af den

samlede grænsehandel med andre varer. I 2013 udgjorde grænsehandlen med serviceydelser og

øvrige store indkøb således knap 25 pct. af grænsehandlen med andre varer.

Der er særlig usikkerhed i opgørelsen af grænsehandlen med øvrige (ofte store) indkøb og ser-

viceydelser, hvor tallene varierer meget fra år til år, ofte uden at der kan peges på konkrete forkla-

ringer i form af eksempelvis regelændringer.

Tabel 8.1. Grænsehandel med andre varer ifølge Gallup

Mio. kr.

Fedt, olier, ost og kød

Øvrige madvarer

Medicin og kosttilskud

Kosmetik og parfume

Sports- og fritidsudstyr

Bil- og motorcykeludstyr

Forbrugerelektronik og IT

Tøj

Boligudstyr og byggematerialer

Øvrige (ofte store) indkøb

Service

I alt andre varer

- heraf øvrige indkøb og service

I alt andre varer ekskl. øvrige indkøb og service

525

875

200

750

3.350

575

2.700

9.000

2.700

6.300

2006

2010

475

550

400

150

650

2.050

225

2.875

625

8.150

3.500

4.650

2011

150

250

600

350

175

400

1.725

150

1.300

600

5.750

1.900

3.850

2012

225

250

525

350

175

450

1.525

400

1.850

1.625

7.425

3.475

3.950

2013

175

250

100

575

325

500

350

1.800

175

725

625

5.600

1.350

4.250

Anm.: Tallene i 2010 og 2011 afviger en smule fra tallene i

Status over grænsehandel 2012,

hvor grænsehandel med

sports- og fritidsudstyr ved en fejl var udeladt af opgørelsen.

1. Der foreligger ikke oplysninger om grænsehandlen med andre varer i perioden 2007-2009. For bedre at kunne få et

billede af udviklingen over en længere årerække, medtages oplysninger for 2006, som dog ikke er fuldt sammenlignelige

med oplysningerne fra 2010-2013.

Kilde: GfK og TNS Gallup.

Med henblik på at følge udviklingen i grænsehandlen med de fedtafgiftspligtige varer har Gallup

siden 2010 spurgt specifikt til danskernes køb af fedt, ost og olier mv . Grænsehandlen med fedt,

ost, olier og kød er steget væsentligt fra 2010 til i 2012 og er herefter faldet igen i 2013. Udviklingen

skal bl.a. ses i sammenhæng med, at fedtafgiften var gældende i 2012, samt at afgiften blev af-

skaffet i 2013 . Grænsehandlen med øvrige madvarer har været stabil i perioden 2011 til 2013.

Grænsehandlen med medicin og kosttilskud lader til at være steget fra 2012 til 2013, men udgør

fortsat en ret lille del af den samlede grænsehandel. Grænsehandlen med kosmetik og parfume

gik lidt ned i 2012, men er i 2013 tilbage på et niveau, der ligger omkring gennemsnittet for de

seneste 3-4 år. For sports- og fritidsudstyr har grænsehandlen derimod været svagt faldende i

hele perioden 2010 til 2013.

Grænsehandlen med bil- og motorcykeludstyr har i perioden 2010 til 2012 ligget stabilt på 150-

175 mio. kr., men er i 2013 steget til 500 mio. kr. Der foreligger ingen konkrete forklaringer på, hvor-

for grænsehandel med bil- og motorudstyr er steget så kraftigt i 2013. Den store stigning kan være

Fra og med 2. kvartal 2011 er der ligeledes blevet spurgt specifikt til køb af kød. Fra og med 2. kvartal 2011 er køb af kød

flyttet fra ”øvrige madvarer” til ”fedt, olier, ost og kød”. Det er en del af årsagen til stigningen i grænsehandlen med fedt,

olier, ost og kød og det modsvarende fald i grænsehandlen med øvrige madvarer i 2011. Grænsehandlen med kød indgår

under ”øvrige madvarer” til og med 1. kvartal 2011.

Afgiften på mættet fedt trådte i kraft i oktober 2011, og blev afskaffet igen med virkning fra januar 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 8

109

forårsaget af, at der er tale om et begrænset datagrundlag, hvor enkeltobservationer kan have

relativt stor effekt på den målte grænsehandel.

Den faldende tendens i grænsehandlen med forbrugerelektronik og IT, som fremgik af

Status over

grænsehandel 2012

, er fortsat frem til 2013. Grænsehandlen med tøj har ligeledes udvist en fal-

dende tendens fra 2010 til 2012, som dog synes at være brudt i 2013, hvor grænsehandlen med

tøj er steget.

Gallups opgørelse af øvrige (ofte store) indkøb er præget af relativt få observationer, hvilket som

nævnt kan medføre store udsving fra år til år. I 2012 udgjorde øvrige indkøb således knap 2 mia.

kr., mens de i 2013 kun udgjorde 725 mio. kr.,

jf. tabel 8.1

. Da det statistiske grundlag er spinkelt, er

det vanskeligt at tolke bevægelserne i enkeltår.

I Gallups undersøgelse spørges ligeledes ind til køb af serviceydelser. Danskeres køb af service-

ydelser har været stabilt omkring 600-625 mio. kr. årligt i perioden 2010 til 2013 bortset fra 2012,

hvor handlen med serviceydelser ifølge gallup var 1,6 mia. kr. Ligesom øvrige indkøb er opgørel-

sen af serviceydelser præget af få observationer og dermed stor usikkerhed.

Den samlede grænsehandel med andre varer, eksklusiv serviceydelser og øvrige (ofte store) ind-

køb, er steget med 100 mio. kr. fra 2011 til 2012 og med 300 mio. kr. fra 2012 til 2013. Niveauet i

2013 er imidlertid 400 mio. kr. lavere end i 2010. Grænsehandlen med andre varer er ligeledes

væsentligt lavere end i 2006.

I tabel 8.2 er værdien af danskernes grænsehandel med andre varer opgjort i 2014-niveau. Græn-

sehandlen i årene er således normeret med nominelt BNP (hvorefter tallene ganges op med BNP i

2014). Samlet er der tale om et forholdsvis stort fald i grænsehandlen med andre varer siden 2006

(opgjort i forhold til BNP). Det kan muligvis bl.a. afspejle den stigende internethandel, som ikke

betragtes som grænsehandel,

jf. kapitel 1

Tabel 8.2. Grænsehandel med andre varer ifølge Gallup, 2014-niveau

Mio. kr.

Fedt, olier, ost og kød

Øvrige madvarer

Medicin og kosttilskud

Kosmetik og parfume

Sports- og fritidsudstyr

Bil / motorcykeludstyr

Forbrugerelektronik og IT

Tøj

Boligudstyr og byggematerialer

Øvrige (ofte store) indkøb

Service

I alt andre varer

2006

595

990

225

850

3.790

650

3.055

10.180

2010

505

580

425

160

690

2.170

240

3.040

660

8.625

2011

155

260

625

365

180

415

1.790

155

1.350

625

5.970

2012

230

255

535

355

180

460

1.560

410

1.890

1.660

7.585

2013

175

250

100

580

325

505

350

1.810

175

730

630

5.635

1. I perioden 2007-2009 var der problemer med data, hvilket blev uddybet i

Status over grænsehandel 2010

Status over

grænsehandel 2012.

Problemerne blev løst i 2010, men det betyder, at der ikke foreligger oplysninger om grænsehandlen

med andre varer i perioden 2007-2009. For bedre at kunne få et billede af udviklingen over en længere årerække, er over-

sigten i tabel 8.1 inkl. tallene for 2006. Tallene er dog ikke direkte sammenlignelige fra 2006 til 2010-2013

Kilde: GfK og TNS Gallup.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 0

110

Bilag

Danskeres alkoholforbrug 2001-2013

Tabel B 1. Danskeres alkoholforbrug opgjort i mio. liter ren alkohol fordelt på type

Mio. liter ren alkohol

Dansk salg:

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

25,0

24,5

25,2

23,0

22,4

21,8

21,2

20,2

18,6

17,6

17,4

16,3

16,4

20,4

19,6

19,8

19,3

19,9

20,0

20,2

20,8

20,5

20,9

21,4

17,2

18,2

6,1

6,2

6,8

8,1

7,7

7,1

6,8

7,1

7,2

7,5

51,5

50,3

51,8

50,4

49,9

49,5

48,8

46,2

45,3

45,8

40,6

42,1

Øl

Vin

Spiritus

I alt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport

Status over grænsehandel 2014

Kapitel 0

111

Tabel B 1 (fortsat). Danskeres alkoholforbrug opgjort i mio. liter ren alkohol fordelt på type

Mio. liter ren alkohol

Grænsehandel:

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Salg til udlændinge:

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Danskeres forbrug:

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

28,6

28,4

29,2

27,2

26,9

25,8

24,9

24,3

24,2

24,0

23,1

22,7

21,4

22,5

21,8

21,9

20,7

21,0

21,2

21,6

22,3

22,2

22,8

22,9

19,6

20,0

8,0

8,6

8,7

9,4

9,2

9,0

8,9

8,3

7,7

7,6

7,5

8,1

8,2

59,1

58,8

59,8

57,3

57,1

56,0

55,4

54,9

54,1

54,4

53,6

50,3

49,7

1,6

1,9

1,4

0,9

0,7

0,5

0,7

0,9

1,2

1,5

1,3

1,2

1,0

0,7

0,5

0,8

0,6

0,7

1,2

1,6

1,4

1,3

1,2

1,1

1,0

1,2

1,0

3,5

4,6

5,0

4,1

3,9

3,1

2,5

1,9

2,7

2,5

5,2

5,5

5,9

6,1

5,9

5,4

4,6

4,9

6,2

6,9

6,4

7,4

6,0

3,3

3,4

3,6

2,9

2,4

3,0

2,4

2,6

3,1

2,9

2,5

2,2

2,0

1,8

1,7

1,6

1,9

1,7

11,1

12,0

12,6

11,9

10,8

10,0

9,0

9,1

10,4

11,0

10,5

12,3

10,1

Øl

Vin

Spiritus

I alt

Anm.: Det er forudsat, at den gennemsnitlige alkoholprocent er henholdsvis 4,6 pct. for øl, 12 pct. for vin, 40 pct. for spiri-

tus, og 4,5 pct. for alkoholsodavand og cider mv. Alkoholsodavand er indregnet i tallene for spiritus.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteministeriet har siden 2000 udgivet grænsehandelsrapporter med

skøn over danskernes grænsehandel i udlandet. Formålet med rapporter-

ne er dels at belyse udviklingen i grænsehandlen over tid, dels at doku-

mentere de forudsætninger om priser, grænsehandlens omfang samt

adfærd, som Skatteministeriet anvender.

De seneste mange år er rapporterne udkommet hvert andet år. Den sene-

ste rapport

Status over grænsehandel 2012

blev udgivet i oktober 2012

og byggede på data til og med 2011.

Denne rapport dækker udviklingen i grænsehandlen i 2012 og 2013 og

indeholder desuden en foreløbig vurdering af grænsehandlen i 2014.

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

Telefon +45 3392 3392

Mail

[email protected]

www.skm.dk

Skatteministeriet udgiver løbende rapporter, som behandler

større skatteøkonomiske temaer. Rapport-formatet har til

formål at belyse større temaer, som kræver en grundig

behandling med flere kapitler, underanalyser og

delkonklusioner.

Rapporter henvender sig eksempelvis til journalister,

undervisere, interesseorganisationer og andre med interesse

for skattepolitik og skatteøkonomiske forhold.