PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 79
Offentligt

Enhed

INTOKO, Interna-

tional Økonomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til SAU til ECOFIN 27. januar 2015

Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en euro-

pæisk fond for strategiske investeringer

Udveksling af synspunkter

KOM(2014)903, KOM(2015)10

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Er-

hvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet

Præsentation af det lettiske formandskabs arbejdsprogram

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Præsentation af Kommissionens arbejdsprogram

Udveksling af synspunkter

KOM(2014)910

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Økonomisk styring

Udveksling af synspunkter

KOM(2014)905, KOM(2015)12

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forberedelse af G20-møde den 8.-10. februar 2015

- Godkendelse af fælles EU holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forordning om benchmark-indeks på det finansielle område

- Tidlig forelæggelse

KOM(2013)641

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Side 2

Sagsnr.

2015 - 75

Doknr.

197845

Dato

21-01-2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Præsentation af det lettiske formandskabs arbejdsprogram

Resumé

Letland varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2015. Det lettiske formandskab vil

præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN d. 27. januar.

Baggrund

Letland har EU-formandskabet i 1. halvår af 2015. Det lettiske formandskab skal præ-

sentere sit arbejdsprogram på ECOFIN d. 27. januar 2015. Præsentationen ventes

efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og prioriteter.

De overordnede prioriteter for det lettiske formandskab er i) et konkurrencedygtigt

Europa ii) et digitalt Europa iii) og EU’s eksterne politik.

De centrale prioriteter for det lettiske formandskab på ECOFIN’s område er at styrke

investeringerne, væksten og beskæftigelsen. Centralt herfor er implementeringen af

Kommissionens investeringsplan, øget fokus på strukturreformer og en stabilitetsori-

enteret finanspolitik.

Der henvises i øvrigt til bilag 1 for en oversigt over verserende sager i ECOFIN.

Indhold

Økonomisk-politisk samarbejde

Implementeringen af Kommissionens investeringsplan bliver en vigtig prioritet for det

lettiske formandskab, som vil arbejde for at opnå enighed om den relevante lovgivning

i juni 2015.

Formandskabet vil også prioritere arbejdet med det økonomisk-politiske samarbejde i

EU, herunder implementeringen af det europæiske semester i 2015, og fokusere på

vækst- og jobskabende strukturreformer. Der vil blive gennemført en evaluering af de

styrkede finanspolitiske og økonomiske regler vedtaget i lyset af krisen (six-pack og

two-pack) og fulgt op på overvejelserne om videreudvikling af den Økonomiske og

Monetære Union (ØMU).

Formandskabet ventes endvidere at prioritere det løbende arbejde i relation til Stabili-

tets- og Vækstpagten, herunder vurdering af tiltagene i de lande, der har henstillinger

inden for rammerne af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud (EDP-

proceduren).

Det styrkede banksamarbejde og regulering af den finansielle sektor

Implementeringen af den allerede vedtagne lovgivning vedr. det styrkede banksamar-

bejde (”bankunionen”) forventes at blive en vigtig prioritet for det lettiske formandskab.

Efter vedtagelsen af det fælles tilsyn (SSM) i oktober 2013 nåede Rådet og Europa-

Parlamentet frem til en aftale om den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter

(SRM) i marts 2014. SSM blev iværksat i november 2014. Den fælles afviklingsmeka-

nisme er blevet etableret og vil gå i gang med afviklingsplanlægning fra januar 2015.

Afviklingsværktøjerne i SRM, herunder den fælles afviklingsfond, kan anvendes fra 1.

januar 2016. Der blev opnået enighed om rammerne for kreditinstitutternes bidrag til

afviklingsfonde i december 2014.

Mht. den finansielle regulering ventes formandskabet bl.a at prioritere arbejdet med

Kommissionens forslag vedr. strukturreform af banksektoren (opfølgning på Liikanen-

rapporten). Derudover vil direktivet om revision af betalingstjenestedirektivet (PSD II)

blive behandlet mhp. enighed, mens formandskabet vil forsøge at afslutte forhandlin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gerne med Europa-Parlamentet vedr. forordning om indeks brugt som benchmarks til

at fastsætte referencerenter og vedr. revision af direktivet om hvidvaskning af penge

(AMLD/AMLR).

Skatte- og afgiftssager

På skatteområdet vil det lettiske formandskab arbejde for at sikre fair beskatning og

bekæmpe skattesnyd og -unddragelse. Vigtige elementer heri ventes at blive EU-tiltag

på basis af OECD’s BEPS-initiativ på selskabsområdet (Base Erosion and Profit Shif-

ting) og behandlingen af Kommissionens kommende direktivforslag om automatisk

udveksling af information til andre landes skattemyndigheder vedr. grænseoverskri-

dende skatteaftaler med virksomheder. Kommissionen forventes at fremsætte forsla-

get i løbet af 1. halvår af 2015. Formandskabet vil også fortsætte arbejdet med direkti-

vet om et fælles konsolideret skattegrundlag for selskaber (CCCTB).

Formandskabet forventes at sætte forslaget om et forstærket samarbejde vedrørende

en afgift på finansielle transaktioner (FTT) på ECOFIN’s dagsorden afhængigt af drøf-

telsen om det forstærkede samarbejde.

Andre sager

ECOFIN vil under lettisk formandskab skulle forberede og følge op på møder i DER,

forberede fælles EU-input og holdninger til IMF og G20-møder for finansministre og

centralbankchefer under Tyrkiets G20-formandskab og evt. drøfte videre reformer af

IMF.

Mht. til EU’s budget ventes formandskabet at prioritere decharge-proceduren for 2013-

budgettet, revision af den flerårige finansielle ramme (MFF) som følge af MFF-

forordningens artikel 19 (overførsel af ikke-forpligtede strukturfonds- og landdistrikts-

midler)samt tilpasninger af 2015-budgettet i lyset af investeringsplanen. Desuden

skalRådet i løbet af februar fastlægge retningslinjer for EU's 2016-budget. Endelig

skal Rådet nå til enighed om en rådsholdning til EU’s 2016-budget i 1. halvår af 2015.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets holdning er ikke kendt.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. De

konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår af 2015 vil imidlertid kunne have

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-

ser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår af 2015 vil imidlertid kunne

have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det lettiske formandskabs arbejdsprogram og prio-

riteter. Holdninger til de konkrete sager fastlægges efter de normale procedurer, efter-

hånden som sagerne måtte blive aktuelle.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte det lettiske formandskabs arbejdsprogram

for ECOFIN i 1. halvår af 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel

En investeringsplan for Eu-

ropa

Forløb/status

Kommissionen fremlagde d. 26. november 2014 en meddelelse

med et forslag til investeringsplan for Europa, herunder et forslag

om at oprette en europæisk strategisk investeringsfond (Euro-

pean Fund for Strategic Investments – EFSI). Kommissionens

plan indebærer særligt følgende:



Oprettelsen af EFSI, som forudses potentielt at kunne

mobilisere op til 315 mia. euro i yderligere investeringer

over de kommende tre år (2015-17). Dette svarer til ca.

0,8 pct. af BNP for hvert af de tre år.

EU-midler og midler fra Den Europæiske Investerings-

bank (EIB) på 21 mia. euro (garantier på 16 mia. euro fra

EU-budgettet og 5 mia. euro fra EIB) skal understøtte

(geare) 15 gange så meget privat kapital (21 mia. euro x

15 = 315 mia. euro).

Der skal etableres en troværdig portefølje af projekter til

udvikling og gennemførelse (project pipeline), som

sammen med et program for teknisk assistance fra

Kommissionen og EIB skal føre investeringer til de om-

råder, hvor der er størst behov for dem.

En handlingsplan for at fjerne regulatoriske barrierer for

investeringer, bl.a. på det finansielle område.



Formålet med investeringsplanen, herunder EFSI, er ifølge

Kommissionen at fremme investeringerne i EU og virksomheders

adgang til finansiering. EFSI skal således målrettes projekter,

som kan fremme jobskabelse, langsigtet vækst og konkurrence.

Arbejdet med udmøntning af Kommissionens investeringsplan

ventes at pågå under det lettiske formandskab samt under efter-

følgende formandskaber. Kommissionen har d. 13. januar 2015 i

opfølgning på sin meddelelse om investeringsplanen fremsat et

forslag til forordning om etablering af EFSI. Et arbejde på politisk

og teknisk niveau om EFSI-forslaget ventes indledt i januar 2015.

Det er hensigten, at EFSI kan være operationel medio 2015.

Evaluering af six-pack/two-

pack og fleksibilitet i Stabili-

tets- og Vækstpagten

Siden starten af krisen har EU gennemført betydelige reformer af

det økonomiske samarbejde, herunder gennem six-pack’en og

two-pack’en, som bl.a. styrkede Stabilitets- og Vækstpagten og

indførte en ny procedure for forebyggelse og korrektion af

makroøkonomiske ubalancer.

I november 2014 offentliggjorde Kommissionen en rapport om

six-pack’en og two-pack’en, som udgjorde første skridt i en eva-

lueringsproces mht. de foreløbige erfaringer med pakkerne. Pro-

cessen ventes at forsætte i 2015.

Der ventes endvidere drøftelser om anvendelse af den indbyg-

gede fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten indenfor de nuvæ-

rende finanspolitiske rammer.

Styrkelse af det økonomiske Der har på Det Europæiske Råd (DER) løbende siden krisen

samarbejde i EU (ØMU)

været drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en, herunder

senest muligheden for at styrke koordinering og gennemførelse

af reformer, men uden at det hidtil har udmøntet sig i konkrete

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

initiativer, som der har været enighed om.

Arbejdet med udvikling af ØMU’en vil fortsætte i første halvår

2015 (på uformelt DER i februar og DER i juni) med udgangs-

punkt i kommende overvejelser fra Kommissionen i samarbejde

med formændene for hhv. eurogruppen, DER/euro-topmødet og

ECB. Der foreligger endnu ikke nye udspil.

Det Europæiske Semester

og Europa 2020 strategien

Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ”ex ante

koordination” af den økonomiske politik, dvs. drøftelser af EU-

landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af national

politik.

Det Europæiske Semester 2015 indledtes med Kommissionens

årlige vækstundersøgelse 2015 i november 2014. Vækstunder-

søgelsen vil danne udgangspunktet for horisontale drøftelser af

de økonomiske udfordringer i EU frem til det årlige økonomiske

topmøde på DER i foråret 2015, hvis formål det er at udstikke

politiske anbefalinger til EU-landene som helhed mht. makro-

økonomisk politik, herunder finanspolitik, strukturpolitik mv. EU-

landene afleverer herefter i april deres stabilitets- og konver-

gensprogrammer samt nationale reformprogrammer, som tager

højde for retningslinjerne fra DER.

Kommissionen offentliggjorde ligeledes i november 2014 som led

i makroubalanceproceduren den såkaldte varslingsrapport (’Alert

Mechanism Report’), som skal vurdere udviklingen i en række

makroøkonomiske og finansielle indikatorer i landene og identifi-

cere lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge uba-

lancer. Kommissionen gennemfører i foråret 2015, under hen-

syntagen til Rådets vurdering af varslingsrapporten, en dybde-

gående analyse af lande, som ifølge Kommissionens vurdering

har eller er i fare for at blive påvirket af ubalancer. De dybdegå-

ende analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om

anbefalinger eller henstillinger om at korrigere ubalancerne (ma-

kroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de iden-

tificerede ubalancers karakter.

Kommissionen ventes i marts 2015 at offentliggøre én samlet

økonomisk analyse for hvert EU-land. Analysen vil omfatte dels

Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års

landespecifikke anbefalinger, dels de dybdegående analyser

under makroubalanceproceduren, jf. ovenfor. Kommissionen

ventes i maj 2015 at fremlægge udkast til rådsudtalelser om lan-

denes programmer og landespecifikke anbefalinger. På den

baggrund vedtager ECOFIN i juni rådsudtalelser om stabilitets-

og konvergensprogrammerne og vedtager landespecifikke anbe-

falinger under Traktatens artikel 121 (og artikel 136 for eurolan-

dene). Senere i juni endosserer DER de landespecifikke anbefa-

linger.

Det lettiske formandskab ventes at prioritere gennemførelsen af

det Europæiske Semester for 2015.

Kommissionen offentliggjorde i marts 2014 en meddelelse om

status for Europa 2020-strategien og har i oktober 2014 afsluttet

en offentlig høring om den videre udvikling af strategien. Europa

2020 blev ligeledes drøftet i flere rådsformationer, herunder

ECOFIN, i løbet af efteråret. Rådets drøftelser blev sammenfattet

en synteserapport fra formandskabet til DER i december 2014.

Høringen og synteserapporten skal ses som input til den planlag-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

te midtvejsevaluering af strategien i 2015. Kommissionen ventes

at komme med konkrete anbefalinger til forbedring af strategien i

starten af 2015. Midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien

ventes drøftet i flere rådsformationer, herunder ECOFIN, og på

DER under det lettiske formandskab.

Implementering af Stabili-

tets- og Vækstpagten

ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelse

af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder landenes henstillinger.

11 EU-lande har fortsat henstillinger under EU’s procedure for

uforholdsmæssigt store underskud med frister i 2014, 2015 og

2016. ECOFIN ventes i marts 2015, efter offentliggørelsen af

EU-Kommissionens vinterprognose med skøn for den budget-

mæssige udvikling i EU-landene i 2014-2016, at vurdere lande-

nes foreløbige implementering af eksisterende henstillinger og

pålæg. Det kan give anledning til rådsbeslutninger om fristfor-

længelser, hvis betingelserne er til stede, eller om optrapning af

proceduren, hvis landenes indsats vurderes mangelfuld.

Forordning om EU’s beta-

lingsbalancefacilitet

Kommissionen har i juni 2012 fremsat forslag til ny forordning

vedr. EU’s betalingsbalancefacilitet for mellemfristet finansiel

assistance til ikke-eurolande. Forslaget har bl.a. til hensigt opda-

tere og ajourføre forordningen i lyset af, at EU- og eurolandene i

lyset af krisen har etableret forskellige finansieringsmekanismer,

herunder den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og

den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) for eurolandene,

samt EU27’s finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM).

Rådet behandlede forordningsforslaget under det litauiske for-

mandskab, idet der dog ikke kunne opnås enighed. Der er såle-

des aktuelt ikke enighed om forordningsforslaget. Forslaget er

ikke blevet behandlet under det græske eller det italienske for-

mandskab. Forhandlingerne vil kun muligvis blive videreført un-

der det lettiske formandskab.

EU’s budget

Rådet skal i løbet af februar fastlægge retningslinjerne for EU's

2016-budget. Det forventes, at retningslinjerne bliver tiltrådt på

ECOFIN d. 17. februar.

Kommissionen ventes herefter at fremlægge sit foreløbige for-

slag til EU's budget for 2016 i løbet af juni. Der stiles mod en

aftale med EP om EU's budget for 2016 på Budget-ECOFIN i

november.

Decharge

Revisionsrettens årsrapport om implementeringen af EU budget-

tet i 2013, blev præsenteret på ECOFIN den 9. december 2014.

Rapporten danner grundlag for dechargeproceduren, hvor Euro-

pa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler Kommissi-

onen decharge for budgetgennemførelsen.

Detaljerede drøftelser om årsrapporten pågår i januar og februar

og Rådets henstilling til Europa-Parlamentet forventes behandlet

på ECOFIN den 17. februar, hvor formandskabet vil søge at op-

nå enighed herom.

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønbog om kapitalmar-

kedsunionen

Arbejdet med etablering af en såkaldt ”kapitalmarkedsunion” har

særlig strategisk relevans og vil være en af hovedprioriteterne

for den nye kommissær for finansiel stabilitet. Kapitalmarkeds-

unionen skal ses som led i en dagsorden om at skabe vækst og

beskæftigelse, herunder adgang til kapital uden om det traditio-

nelle banksystem. En grønbog om kapitalmarkedsunionen for-

ventes fremlagt af Kommissionen i slutningen af februar 2015

under det lettiske formandskab. Grønbogen forventes at være

inddelt i to dele. I den ene del vil der indgå forslag om revision af

nogle eksisterende regler, som allerede er besluttet, som for

eksempel revision af Prospektdirektivet med det formål at sikre

mindre byrdefulde regler for små og mellemstore virksomheder.

Den anden del vil mere overordnet beskrive en række idéer

langsigtede forslag, herunder formentlig udviklingen af et sekuri-

tiseringsmarked. Efter høringsprocessen i relation til grønbogen,

forventes Kommissionen at fremsætte en række initiativer og

lovforslag som led i at skabe en kapitalmarkedsunion.

Forslaget er fremsat i juli 2010, men har ikke været under be-

handling de seneste år efter, at Rådet nåede en enighed ultimo

2011. Den nye kommissær Hill har imidlertid forslaget med på

listen over forslag, som han vil trække tilbage med den begrun-

delse, at forhandlingerne er gået i stå både i Rådet og i Europa-

Parlamentet. Forslagets formål var at øge effektiviteten og sikre

ensartede konkurrencevilkår i EU mht. investorgarantiordninger

(i Danmark hører investorgarantiordningen sammen med ind-

skydergarantiordningen under Garantifonden for Indskydere og

Investorer), herunder dækningsniveau, finansiering og formue,

udbetalingsfrister, information til investorerne mv. Investorgaran-

tidirektivet beskytter investorer ifm. værdipapirinvesteringer mod

risikoen for svig, administrative forsømmelser eller driftsfejl, som

gør et investeringsselskab, fx et fondsmæglerselskab eller et

pengeinstitut (værdipapirhandlere), som på vegne af kunder

foretager handel med værdipapirer, ude af stand til at tilbagele-

vere kunders værdipapirer.

Forslaget er fremsat i juli 2012 og har til formål at øge harmoni-

seringen på området i EU og højne forbrugerbeskyttelsen.

Kommissionen anfører som begrundelse for forslaget, at det er

nødvendigt med klare og fælles regler for forsikringsmæglere,

hvis der skal garanteres fri udveksling på tværs af grænserne af

forsikringsydelser, og forsikringstagerne skal sikres en beskyt-

telse på et højt niveau.

Trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet

påbegyndes under det lettiske formandskab, og det forventes, at

der vil kunne opnås enighed under det lettiske formandskab.

Revision af direktiv om inve-

storgarantiordninger (Inve-

stor Compensation Schemes

– ICS)

Forsikringsmæglerdirektivet

(Insurance Mediation Direc-

tive – IMD)

Revision af betalingstjene-

stedirektivet (PSD II) samt

forordning om interbankge-

byrer for kortbaserede beta-

lingstransaktioner (MIF)

Forslagene er fremsat i juli 2013. Betalingstjenestedirektivet

(PSD II) regulerer betalingstjenester (fx tjenester vedr. kort-,

internet- og mobilbetalinger) mhp. at skabe et mere effektivt og

konkurrencedygtigt betalingsmarked for forbrugere både hvad

angår indenlandske og udenlandske betalinger. Forslaget har til

formål at fremme den videre udvikling af et EU-marked for elek-

troniske betalinger. Forslaget skal opdatere og udbygge de nu-

værende rammer for betalingstjenester, fastsætte regler, der

forbedrer gennemsigtighed, innovation og sikkerhed for detailbe-

talinger og forbedre overensstemmelsen mellem de nationale

bestemmelser på området. Med MIF indføres der grænser

(maksimum) for interbankgebyrer ved transaktioner baseret på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbrugernes debet- og kreditkort, og tillægsgebyrer på disse

typer kort forbydes. Et interbankgebyr er et gebyr, der betales af

kortindløser (den virksomhed som sikrer, at betalingsmodtager

får sine penge ved en kortbetaling, fx i Danmark Nets) til kortud-

steder (fx et pengeinstitut), hver gang forbrugeren benytter sit

betalingskort, for at kortudsteder kan få dækket sine omkostnin-

ger ved kortet. Forslaget søger at fremme det digitale indre mar-

ked ved at gøre kortbetalinger sikrere og billigere for både hand-

lende og forbrugere.

Der blev indgået en aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet

om MIF under det italienske formandskab, som nu afventer en-

delig godkendelse. Trilogforhandlingerne om PSD II er påbe-

gyndt og forventes afsluttet under lettisk formandskab.

Regulering af pengemar-

kedsfonde (Money Market

Funds – MMF)

Forslaget er fremsat i september 2013. Forslaget er fremsat i

forlængelse af Kommissionens arbejde med at vurdere det så-

kaldte skyggebanksystem (dvs. den kreditformidling, der omfat-

ter enheder og aktiviteter udenfor det almindelige banksystem).

Forslaget vedrører specifikt regulering af de såkaldte penge-

markedsfonde for at adressere de systemiske finansielle risici,

som sådanne fonde kan give anledning til. Forslaget har til for-

mål at skærpe produkt- og likviditetsreguleringen af pengemar-

kedsfonde. Pengemarkedsfonde tager mod investeringer af

indskudslignende karakter mhp. investering i ofte meget sikre,

likvide og korte gældsinstrumenter, men indskud er modsat

indestående i almindelige banker normalt ikke omfattet af nogen

form for garanti. Regelsættet i forslaget supplerer direktivet ved-

rørende investeringsinstitutter (UCITS V) og direktivet om forval-

tere af alternative investeringsfonde (AIFMD).

Rådet påbegyndte forhandlingerne under italiensk formandskab

og det lettiske formandskab vil arbejde videre på forslaget, men

forventer ikke at nå en generel indstilling i Rådet.

Forslag vedr. strukturreform

af banksektoren (Banking

Structural Reform – BSR)

Forslaget blev fremsat i januar 2014. Forslaget til strukturreform

af banksektoren i EU er en opfølgning på Liikanen-

ekspertgruppens rapport fra november 2012. Målet med forsla-

get er at reducere de systemiske risici, der følger af de stadig

større og mere komplekse forbundne enheder i den finansielle

sektor. Forslaget omfatter de største kreditinstitutter i EU og

indeholder forbud mod handel for egenbeholdning uden sam-

menhæng til kundeaktivitet (såkaldt ”proprietary trading”) samt

regler om adskillelse af nogle handelsaktiviteter (fx investerings-

bankaktiviteter) fra kernebankforretningen (indlån og kreditgiv-

ning til husholdninger og små og mellemstore virksomheder).

Forhandlingerne blev påbegyndt under græsk formandskab,

fortsat under det italienske formandskab. Det lettiske formand-

skab vil arbejde på at opnå en generel indstilling på forslaget.

Forslag vedr. regulering af

benchmarks

Forslaget er fremsat i september 2013. Forslaget regulerer in-

deks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og

finansielle kontrakter (fx referencerenterne LIBOR og CIBOR,

valutaindeks og råvarebenchmarks). Formålet med forslaget er

at regulere og skabe øget tilsyn med benchmarks samt forbedre

kvaliteten af data og metoder for at sikre øget pålidelighed heraf

og forebygge manipulation.

Forhandlingerne i Rådet blev indledt under græsk formandskab

og er fortsat under det italienske formandskab. Det lettiske for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mandskab forventer at kunne nå en generel indstilling i Rådet.

Forslag vedr. revision af

pensionskassedirektivet

(Institutions for Occupational

Retirement Provision –

IORP)

Forslaget er fremsat i marts 2014. Hensigten med revisionen er

blandt andet at sikre bedre ledelse og mere gennemsigtighed

samt sikre de nødvendige tilsynsmæssige redskaber samt øge

aktiviteten på tværs af grænserne med henblik på at styrke det

indre marked vedr. arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

Trilogforhandlingerne forventes at starte under det lettiske for-

mandskab.

Forslag vedr. rapportering og

gennemsigtighed for værdi-

papirfinansieringstrans-

aktioner (Securities Finan-

cing Transactions – SFT)

Forslaget er fremsat i januar 2014. Forslaget har til hensigt at

gøre nogle værdipapirtransaktioner, der blandt andet omfatter

såkaldte genkøbstransaktioner og værdipapirlån, mere gennem-

sigtige i lyset af risikoen for, at disse aktiviteter migrerer over i

den såkaldte skyggebanksektor (dvs. den kreditformidling, der

omfatter enheder og aktiviteter uden for det almindelige banksy-

stem). Det sker ved at parter, der deltager i disse transaktioner

skal indberette oplysninger om disse aktiviteter til transaktions-

registre, der indsamler og vedligeholder data om

transaktionerne.

Trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet om

SFT forventes at blive igangsat under det lettiske formandskab.

Det lettiske formandskab forventer at kunne opnå en politisk

enighed om sagen.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Adfærdskodeks for erhvervs- Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre

beskatning.

skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,

varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at

Mellemstatslig aftale af 1.

medlemsstaterne ophæver eller ændrer deres ordninger, som

december 1997.

er i strid med kodeksen (rollback), og at medlemsstaterne ikke

indfører nye ordninger i strid med kodeksen (standstill). Grup-

pen arbejder også med anti-misbrug, gennemsigtighed og in-

formationsudveksling i sager om interne transaktioner mellem

koncernforbundne selskaber (transfer pricing), administrativ

praksis og forholdet til tredjelande.

ECOFIN skal behandle adfærdskodeksgruppens rapport om

gruppens arbejde under det lettiske formandskab, dvs. vedr. 1.

halvår 2015.

Selskabsbeskatning

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2011 forslag om den

fælles konsoliderede selskabsskattebase (Common Consolida-

ted Corporate Tax Base (CCCTB)).

Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere EU-lande.

I dag kan et selskab med aktivitet i flere EU-lande blive beskat-

tet i alle disse lande efter deres forskellige skatteregler og under

hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Forslaget medfører, at selskabet kan vælge at opgøre en sam-

let skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkom-

sten fordeles mellem de berørte lande efter en fordelingsnøgle.

Hvert land beskatter den del af selskabets indkomst, som hen-

føres til det pågældende land. Det er kun metoden til beregning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af skattepligtig indkomst, der er fælles. Hvert EU-land bestem-

mer selv sin skattesats. Formålet med forslaget er at reducere

de administrative byrder for selskaber med grænseoverskriden-

de aktivitet, gøre det lettere at gennemføre grænseoverskriden-

de omstruktureringer og hindre dobbeltbeskatning inden for EU.

Forslaget har været drøftet på teknisk niveau på en række ar-

bejdsgruppemøder, og drøftelserne forventes fortsat under det

lettiske formandskab i 1. halvår 2015.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2015.

Revision af ren-

te/royaltydirektivet

Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til æn-

dring af direktivet fra 2003. Forslaget omhandler regler for, at et

EU-land ikke må beskatte renter og royalties, der betales af et

selskab i dette land til et associeret selskab i et andet EU-land.

Kommissionen foreslår, at et EU-lands pligt til at undlade kilde-

beskatning af renter og royalties bliver betinget af, at det sel-

skab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet af

en effektiv beskatning i dette land. Kommissionen foreslår des-

uden at ændre definitionen af, hvornår et betalende selskab og

et modtagende selskab er associeret, så den nuværende betin-

gelse om direkte ejerskab på mindst 25 pct. ændres til direkte

eller indirekte ejerskab på mindst 10 pct.

Nogle EU-lande mener, at den foreslåede betingelse om effek-

tiv beskatning skal udformes, så et EU-land fortsat skal skatte-

fritage royaltybetalinger fra dette land til et selskab i et andet

EU-land, som er omfattet af en særlig lav beskatning af royal-

ties. Andre EU-lande er imod dette. Nogle EU-lande mener, at

betingelsen om effektiv beskatning skal suppleres med en be-

tingelse om en minimumsskat.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2015.

Revision af energibeskat-

ningsdirektivet

Kommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af ener-

giafgiftsdirektivet, hvor målet er at sikre en mere rationel og

målrettet energibeskatning, som kan være et centralt instrument

til opfyldelse af EU’s klima- og energimål. Med forslaget bliver

CO2-udledninger udenfor CO2-kvotesystemet beskattet med en

afgift på niveau med CO2-kvoteprisen samtidig med, at der

undgås overlapninger af de to systemer. Det foreslås at indføre

en opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift i en CO2-

komponent baseret på CO2-emissionsindholdet i energiproduk-

terne og en energikomponent baseret på energiindholdet (GJ) i

energiprodukterne. Sagen er teknisk behandlet på en række

arbejdsgruppemøder. Rådet havde en første orienteringsdebat

om forslaget den 22. juni 2012 og havde senest en debat i ok-

tober 2014, hvor der ikke kunne opnås enighed. Det er usikkert

om forhandlingerne om forslaget vil fortsætte under det lettiske

formandskab, idet forslaget indgår på Kommissionens liste over

forslag, der foreslås trukket tilbage. Sagen forventes ikke be-

handlet i ECOFIN i 1. halvår af 2015.

På ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunne

opnås enstemmig tilslutning til Kommissions forslag fra 2011

om en afgift på finansielle transaktioner, FTT. Kommissionen

fremsatte den 14. februar 2013 forslag til forstærket samarbejde

om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner.

Forslaget skal indføre en harmoniseret afgift på finansielle

transaktioner i (aktuelt) en gruppe af EU-lande.

Afgift på finansielle transakti-

oner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politiske og tekniske drøftelser om det forstærkede samarbejde

pågår. De ikke-deltagende lande, herunder Danmark, deltager i

de tekniske og politiske drøftelser af forslaget til FTT som led i

det forstærkede samarbejde sammen med de deltagende lan-

de, men ikke-deltagende lande har ikke stemmeret.

Sagen er behandlet på ECOFIN i 2. halvår 2014 og ventes be-

handlet igen i 1. halvår 2015. Det er fortsat uklart, hvilken form

for FTT der evt. vil kunne opnås enighed om.

Standardiserede momsangi-

velser

Kommissionen fremsatte den 23. oktober 2013 et forslag om

ændring af momsdirektivet for et mere enkelt momssystem. Det

angår indførelse af en standardiseret momsangivelse, som

medlemsstaterne skal være forpligtet til at anvende for alle ty-

per af virksomheder.

Forslaget er blevet drøftet på teknisk niveau på en række ar-

bejdsgruppemøder. Der er i juni 2014 udarbejdet en frem-

skridtsrapport. Drøftelserne ventes fortsat under det lettiske

formandskab i 1. halvår 2015.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1 halvår 2015.

Fælles momsbestemmelser

for rabatkuponer (vouchere)

Kommissionen fremsatte i 2012 et forslag om ændring af

momsdirektivet, for så vidt angår den momsmæssige behand-

ling af transaktioner, som involverer rabatkuponer (vouchere).

På nuværende tidspunkt findes der ikke fælles EU-regler på

området, og EU-landene har derfor i tidens løb udviklet forskel-

lige nationale løsninger. Formålet med Kommissionens forslag

er at skabe klarhed over, hvordan sådanne transaktioner skal

behandles.

Forslaget bliver drøftet på teknisk niveau. Drøftelserne ventes

at fortsætte under det lettiske formandskab i 1. halvår 2015.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2015.

Emner inden for Base Erosi- Det lettiske formandskab forventes, at igangsætte arbejdet med

on and Profit Shifting (BEPS) de emner inden for BEPS-projektet, som har en særlig EU-

med en EU-dimension

dimension.

Kommissionen forventes i denne sammenhæng, at fremsætte

et forslag til direktiv om automatisk udveksling af oplysninger,

som pålægger skattemyndigheder, der laver en grænseover-

skridende skatteaftale med en virksomhed, at foretage automa-

tisk udveksling af information til andre landes skattemyndighe-

der.

Sagen forventes behandlet på ECOFIN i 1. halvår 2015.

Struktureret dialog om skat-

tepolitikken under Konkur-

renceevnepagten (Europlus-

pagten)

Det lettiske formandskab vil fortsætte den strukturerede dialog

om skattepolitik inden for rammerne af Konkurrenceevnepagten

(”Europluspagten”), særligt med henblik på at udveksle bedste

praksis, undgå skadelig praksis og fremme forslag til at be-

kæmpe svig og skatteunddragelse.

ECOFIN vedtog senest en rapport herom til Det Europæiske

Råd i december 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel

IMF/G20-møder

Forløb/status

ECOFIN ventes løbende at drøfte og følge op på IMF- og G20-

møder, særligt IMF’s forårsmøde og G20-møderne for økonomi-

og finansministre samt centralbankchefer.