Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 76
Offentligt
Henvendelse til Folketingets skatteudvalg den 14 januar 2015.
Det skal kunne betale sig at arbejde:
Også i den kommende valgkamp vil emnet være til debat: et samfund kendetegnes bl.a. ved, hvordan det
behandler de svageste.
-og de der har brug for hjælp skal hjælpes.
Men der må også gerne være en grænse. Jeg har været, sammen med min mand, selvstændig i 25 år, og
arbejdsdagen har ALDRIG været 7,5 time – for tre år siden solgte vi virksomheden til en stor Dansk koncern;
og, ja de betalte faktisk for den.
Det har betydet at vi nu er gældfrie – og vi får jo konstant at vide, at vi skal være ansvarlige med vores
økonomi; men hvad betyder det?
Det betyder, at jeg får lov at beholde 40% af min indkomst – resten går til den fælles kasse – og jeg får
INGEN tilskud af noget art. Det forventer jeg heller ikke; men jeg føler mig komplet til grin hver morgen, når
jeg damper af til en 9-11 timers arbejdsdag som direktør for ovennævnte selskab, med tre-fire
kontanthjælpsmodtager på ryggen som skal forsørges.
Med venlig hilsen,
Lise Ebdrup
Ellekærparken 4
8543 Hornslet