PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 75
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

15. januar 2015

J. nr. 14-448452

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven

(Indførelse af omvendt betalingspligt for indenlandsk handel med gas, elektricitet og tilhørende cer-

tifikater)

§1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov

nr. 1637 af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 554 af 2. juni 2014 og senest ved § 19 i lov nr. 1532

af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

§ 11, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »§ 46, stk. 5« til: »§ 46, stk. 6«.

§ 14

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

En afgiftspligtig videreforhandler efter stk. 1, nr. 5, er en afgiftspligtig person hvis hoved-

beskæftigelse i forbindelse med køb af gas eller elektricitet er at videresælge disse varer, og hvis

eget forbrug af disse varer er ubetydeligt.«

§ 46, stk. 1, nr. 6,

ændres »CO

-kvoter eller CO

-kreditter« til: »CO

-kvoter, CO

-kreditter eller

gas- og elektricitetscertifikater«.

§ 46, stk. 1, nr. 9,

ændres », eller« til: »,«.

§ 46, stk. 1, nr. 10,

ændres »etableret her i landet.« til: »etableret her i landet, eller«.

§ 46, stk. 1,

indsættes som nr. 11:

»11) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der er videreforhandler af gas eller elektrici-

tet, jf. § 14, stk. 2, og som modtager denne gas eller elektricitet fra en virksomhed etableret her i

landet.«

§ 46

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Afgiftspligtige personer med produktion af gas eller elektricitet, og som i henhold til § 47,

stk. 3, 2. pkt., har en særskilt registreret virksomhed, som er videreforhandler af sådanne varer, kan

efter anmodning få tilladelse af told- og skatteforvaltningen til ikke at anvende stk. 1, nr. 11, ved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

salg af gas eller elektricitet til denne videreforhandler. Told- og skatteforvaltningen kan nægte at

give tilladelse og tilbagekalde en given tilladelse, såfremt SKAT er i besiddelse af oplysninger m.v.,

som indikerer, at tilladelsen vil blive benyttet til momsunddragelse.«

Stk. 3-14 bliver herefter stk. 4-15.

§ 46, stk. 9, nr. 2,

der bliver stk. 10, nr. 2

ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.

§ 46, stk. 10,

der bliver stk. 11, ændres »stk. 9, 1. og 2. pkt.« til: »stk. 10, 1. og 2. pkt.«

10.

§ 46, stk. 12, 13

14,

der bliver stk. 13, 14 og 15, ændres »§ stk. 11« til: »stk. 12«.

11.

§ 50, 1. pkt.,

ændres »§ 46, stk. 3« til: »§ 46, stk. 4«.

12.

§ 50 b

ændres »omfattet af § 46, stk. 1, nr. 6-10« til: »omfattet af § 46, stk. 1, nr. 6-11«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Ved lovforslaget foreslås det at indføre omvendt betalingspligt på indenlandsk salg af gas og elektri-

citet til afgiftspligtige videreforhandlere af disse varer samt ved levering af gas- og elektricitetscerti-

fikater til alle afgiftspligtige personer. Forslaget berører ikke salg af gas eller elektricitet til private

forbrugere og almindelige erhvervsvirksomheder, der køber gas eller elektricitet til forbrug i deres

virksomheder, og som ikke er videreforhandlere af gas eller elektricitet.

Ved forslaget gennemføres artikel 199 a, stk. 1, litra e og f, i momssystemdirektivet (Rådets direktiv

2006/112/EF som ændret ved direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013 om ændring af momssystemdi-

rektivet for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalings-

pligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig).

2. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget har til formål at forebygge og mindske statens risiko for tab ved den type af organiseret

svig med moms, som kendes som MTIC-svig (Missing Trader Intra-Community fraud), dvs. moms-

karruselsvig. Lovforslaget omfatter indenlandsk salg af gas og elektricitet til videreforhandlere af

disse varer samt handel med tilhørende certifikater. MTIC-svig er konstateret i flere EU-lande med

momstab som følge. Uanset at der endnu ikke her i landet er konstateret svig, hvor den danske stats-

kasse har lidt tab, er risikoen herfor til stede.

MTIC-svig er den mest brugte svigform i international handel. Svindlere søger at udnytte momssy-

stemets regler ved at kombinere indenlandske transaktioner med EU-transaktioner. MTIC-svig er

mulig, fordi der ved grænseoverskridende transaktioner mellem momsregistrerede virksomheder

inden for EU ikke betales moms i sælgers land. Når en dansk momsregistreret virksomhed køber

varer fra en tysk momsregistreret virksomhed, udsteder den tyske sælger således en faktura uden

moms til den danske køber. Den danske virksomhed skal som køber beregne dansk moms af købet.

Reglerne om, at der ved EU-transaktioner ikke betales moms i sælgers land, er fastsat for at lette

den almindelige handel mellem momsregistrerede virksomheder inden for EU. Reglerne skal sikre,

at momsindtægterne tilfalder den EU-medlemsstat, hvor det endelige forbrug finder sted, uden at

det er nødvendigt for udenlandske virksomheder, som sælger varer til andre EU-lande, at lade sig

momsregistrere i disse lande. En ulempe ved reglerne er imidlertid, at de bevirker et ”brud” i moms-

kæden, når der handles på tværs af grænserne i EU. Det er dette brud i momskæden, som kan udnyt-

tes ved MTIC-svig, hvilket nedenstående eksempel illustrerer, jf. figur 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1. MTIC-svig

Medlemsstat 2

"Buffer"

Virksomhed X, Y og Z

Virksomhed B

Missing Trader

Opkræver moms ved inden-

landske salg, men indbetaler

ikke salgsmoms til staten

Virksomhed C

Broker

Betaler moms ved indenland-

ske køb, og fradrager efter-

følgende købsmomsen

Virksomhed A

Sælger varer uden moms

Medlemsstat 1

Virksomhed A sælger varer til virksomhed B, og da der er tale om en grænseoverskridende transak-

tion mellem to virksomheder inden for EU, udsteder A en faktura uden moms til B. B skal beregne

moms i eget land af fakturabeløbet, men denne moms kan samtidig fratrækkes som købsmoms, og

den er derfor neutral for B.

B sælger herefter varerne videre til C til en pris, der oftest er under markedsprisen. Den lave pris

gør, at varerne kan afsættes meget hurtigt, og dermed mindskes risikoen for, at svigen opdages. Da

der er tale om et indenlandsk salg, opkræver B almindelig salgsmoms af salget. B har pligt til at ind-

betale salgsmomsen til myndighederne, men gør det ikke. I stedet bruger B en del af den skyldige

salgsmoms til at dække omkostningerne ved underpris m.v. Resten af salgsmomsen finansierer en

avance til svindlerne samt evt. vederlag til øvrige aktører i handelsforløbet.

C har fradragsret for den moms, som virksomheden har betalt til B. C har derfor et negativt moms-

tilsvar, som virksomheden får udbetalt fra myndighederne. Statens mindreprovenu svarer således i

dette eksempel til den moms, som C har betalt til B og fået refunderet af staten, men som B undla-

der at indbetale til staten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herefter kan C sælge varerne tilbage til A, og da der er tale om en grænseoverskridende transaktion

mellem to virksomheder inden for EU, er salget uden moms. A kan herefter igen foretage en moms-

fri levering inden for EU til B, hvorefter mønstret gentager sig, hvilket forklarer betegnelsen

”momskarrusel”.

Virksomhed B vil typisk være en nystartet virksomhed, som i tiden frem til sin første momsangi-

velse kan nå at være gennemløbsselskab for et stort antal handler og på ganske kort tid generere et

meget stort beløb i skyldig salgsmoms. Af samme grund er det svært for myndighederne at identifi-

cere B i tide, fordi virksomheden først tiltrækker sig opmærksomhed, når den skyldige moms ikke

afregnes. På dette tidspunkt er B tømt for likviditet, og bagmændene er forsvundet.

I praksis konstrueres handelskæderne ved MTIC-svig på en langt mere kompliceret måde, og bag-

mændene anvender forskellige metoder til at komplicere forløbet og sløre svindlen. Karrusellen kan

f.eks. udvides ved at indskyde flere indenlandske virksomheder (”bufferne” X, Y og Z), som ikke

nødvendigvis er vidende om, at en virksomhed i kædens tidligere led ikke har til hensigt at afregne

salgsmoms. Karrusellen kan også udvides ved at indskyde handler mellem flere lande både i og

uden for EU.

Mulighederne for at sløre svindlen er mange, men den underliggende mekanisme i MTIC-svig er, at

ét led i kæden (B) genererer store beløb i skyldig salgsmoms, der efterfølgende ikke afregnes, mens

et andet led i kæden (C), som godt kan være en legal virksomhed, får en stor negativ momsudbeta-

ling. Typisk er det letomsættelige varer med høj værdi og lav volumen, der er genstand for MTIC-

svig, således at der hurtigt kan genereres et stort beløb i skyldig salgsmoms.

MTIC-svig er et reelt problem i alle EU-lande, og indenlandsk omvendt betalingspligt for moms er

det til dato mest effektive værktøj, som kendes i EU-systemet, til at bekæmpe denne form for svig.

Omvendt betalingspligt betyder, at det er køberen – og ikke som normalt sælgeren – der skal af-

regne moms til skattemyndighederne. Omvendt betalingspligt fjerner derfor selve muligheden for at

begå MTIC-svig, fordi pligten til at angive salgsmoms og retten til at fradrage købsmoms samles

hos én og samme virksomhed på samme måde, som det er tilfældet med EU-erhvervelsesmoms el-

ler omvendt betalingspligt ved grænseoverskridende handler. Derved forsvinder muligheden for at

parkere forpligtelsen til at afregne salgsmoms hos en ”Missing Trader”.

Lovforslaget har til formål at gennemføre de bestemmelser i Rådets direktiv af 22. juli 2013, hvor-

efter der i følge momssystemdirektivets artikel 199a, stk. 1, litra e og f, gives medlemslandene mu-

lighed for at indføre omvendt betalingspligt for moms ved indenlandsk levering af gas og elektrici-

tet til en afgiftspligtig videreforhandler samt ved levering af gas- og elektricitetscertifikater til alle

afgiftspligtige personer. Flere lande i EU har allerede indført indenlandsk omvendt betalingspligt på

levering af gas og elektricitet. Frankrig fra 1. april 2012, Tyskland og Rumænien fra 1. september

2013, Østrig fra 1. januar 2014, England fra 1. juli 2014 og Italien fra 1. januar 2015. Østrig, Ru-

mænien, England og Italien har endvidere indført omvendt betalingspligt på indenlandsk levering af

gas- og elektricitetscertifikater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erfaringer fra andre områder, hvor der har været karruselsvig, viser, at svigen flytter til de lande,

hvor der ikke er omvendt betalingspligt. Jo flere andre lande, der indfører omvendt betalingspligt på

gas, elektricitet og certifikater, jo større vil risikoen være for, at der opstår svig i Danmark, hvis reg-

len ikke indføres. Taberen bliver i første omgang den danske statskasse, men en omfattende karru-

selhandel påvirker også den lovlydige del af branchen. Den lovlydige del af branchen udsættes for

en unfair konkurrence, idet den ikke har mulighed for at sælge til de kunstigt lave priser, som for-

handlere af karruselvarer kan, idet de lovlydige virksomheder afregner moms af deres salg.

Der er endnu ikke konstateret svig med tab for den danske stat til følge i forbindelse med handler

med gas, elektricitet og tilhørende certifikater. SKAT har imidlertid tvangsafmeldt enkelte danske

virksomheder fra momsregistrering grundet mistanke om, at virksomhederne ville momsregistreres

med henblik på at agere ”Missing Trader” i forbindelse med el-handler på det tyske marked. En

virksomhed nåede at unddrage det tyske energimarked for ca. 10 mio. euro i moms ved at gennem-

føre handler på det tyske energimarked i et tidsrum på lidt over 1 døgn. SKAT deltager desuden i en

multilateral kontrol, hvor et dansk selskab er del af en række handelskæder, hvori det faktiske tab

ligger i andre EU-lande. Kontrollen blev startet primo 2014, og indtil nu er der opgjort et tab på 22

mio. euro i ét EU-land, mens tabet i et andet ikke er opgjort.

Gennemførelse af den såkaldte engrosmodel, som vedrører salget af elektricitet til slutforbrugerne,

skønnes ikke at påvirke risikoen for momskarruselsvig ved handel med elektricitet nævneværdigt.

3. Gældende ret

I momsloven, som bl.a. implementerer EU’s fælles momssystemdirektiv, er der fastsat regler for,

hvem der har pligt til at indbetale moms af en given transaktion.

Hovedreglen i momsloven er, at det er leverandøren (den sælgende virksomhed), der er ansvarlig

for, at der bliver indbetalt moms til staten af enhver momspligtig transaktion. Dog findes der flere

undtagelser til hovedreglen, hvor det i stedet for sælgeren er aftageren af en vare eller ydelse (den

købende virksomhed), som er betalingspligtig for momsen. Hermed bliver det samme virksomhed,

der skal indbetale salgsmomsen og fradrage købsmomsen. I disse situationer taler man om omvendt

betalingspligt for moms.

De fleste regler i momsloven om omvendt betalingspligt vedrører grænseoverskridende transaktio-

ner inden for EU, dvs. situationer, hvor den købende og den sælgende virksomhed er hjemmehø-

rende i forskellige lande. Der findes dog også i momsloven regler om omvendt betalingspligt for ren

indenlandsk handel med visse varer og ydelser, som erfaringsmæssigt kan være udsat for svig. Der

er tale om metalskrot, CO

-kvoter, CO

-kreditter og senest fra 1. juli 2014 mobiltelefoner, integre-

rede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Momslovens regler om omvendt betalingspligt finder i alle tilfælde kun anvendelse på salg til af-

giftspligtige personer, dvs. virksomheder, hvor det efterfølgende er muligt at gennemføre en moms-

kontrol. Private købere er således ikke omfattet af reglerne. Herudover er salg af mobiltelefoner

m.v. fra momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning udelukkende eller overvejende sker til pri-

vate forbrugere, undtaget fra reglen om omvendt betalingspligt.

Ved grænseoverskridende handel med gas, elektricitet og tilhørende certifikater er der allerede i de

gældende EU-regler indført obligatorisk omvendt betalingspligt. Salget foregår således uden moms,

idet køber er gjort ansvarlig for momsbetalingen. Derimod pålægges indenlandsk salg moms af sæl-

ger, og der er dermed mulighed for MTIC-svig. I de fleste EU-lande skal virksomheder, der handler

med gas og elektricitet, registreres i særlige energiregistre hos myndighederne. Her i landet skal alle

virksomheder, der sælger elektricitet til slutforbrugere her i landet, registreres hos Energinet.dk.

Virksomheder, der agerer som videreforhandlere af elektricitet og ikke afsætter til slutforbrugere,

skal imidlertid ikke registreres hos Energinet.dk. Der findes ikke et tilsvarende register for handel

med gas.

Registrering af elektricitetscertifikaterne og handlen med disse foregår i et register med driftssted i

Finland. Registrering af gascertifikater og handel med disse foregår gennem Energinet.dk. Regi-

strene anses dog ikke for at være effektive til at hindre momskarruselsvig, idet der ikke i dem er

indbygget mekanismer, der stopper mistænkelige handler eller hurtigt videregiver informationer om

sådanne til myndighederne. SKAT har ikke direkte adgang til oplysninger i registrene. Selvom

SKAT fik direkte adgang til registrene, ville det forudsætte en konstant overvågning, hvis karrusel-

svig skal kunne opdages via oplysninger fra registrene.

4. Lovforslaget

Det foreslås, at momslovens regler om omvendt betalingspligt udvides til også at omfatte inden-

landske leverancer af gas og elektricitet til videreforhandlere af varerne samt for handel med gas-

og elektricitetscertifikater. På den måde bliver omvendt betalingspligt hovedreglen for handel med

de pågældende varer og certifikater, både når der er tale om handel internt i Danmark og handel

over grænserne i EU. Salg af gas og elektricitet til slutforbrugerne, dvs. detailhandlen, berøres ikke

af forslaget.

Ved omvendt betalingspligt flyttes pligten til at afregne salgsmoms fra den sælgende til den kø-

bende virksomhed, således at kunden overtager sælgerens forpligtelse til at betale salgsmoms. På

den måde beskyttes staten mod finansielle tab, som skyldes manglende afregning af salgsmoms hos

en »Missing Trader«, når virksomheder i kædens efterfølgende led har taget fradrag for købsmom-

sen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De foreslåede regler betyder, at køberen på samme tid i momsregnskabet både skal angive salgs-

moms og tage fradrag for købsmoms. Derved samles pligten til at angive salgsmoms og retten til at

fradrage købsmoms hos én og samme virksomhed, hvorved muligheden for MTIC-svig elimineres.

De nærmere regler om angivelse og indberetning af moms for indenlandske handler med omvendt

betalingspligt fremgår af momsbekendtgørelsen. Efter lovforslagets vedtagelse, skal momsbekendt-

gørelsen ændres, således at momsbekendtgørelsens § 63, § 76, stk. 3, og § 76, stk. 10, nr. 3, også

kommer til at gælde for handler med gas, elektricitet samt gas- og elektricitetscertifikater.

MTIC-svig er kendetegnet ved meget komplekse handelsmønstre, som har til formål at sløre svind-

len over for myndighederne, og det kan derfor være svært for lovlydige virksomheder at følge va-

rens gang gennem alle tidligere handelsled. Dermed er det også svært for virksomhederne at sikre

sig imod, at de ikke aftager varer, som i tidligere led har været genstand for MTIC-svig. De foreslå-

ede regler om omvendt betalingspligt for moms vurderes generelt at styrke aftagervirksomhedernes

retssikkerhed, fordi hver enkelt køber selv bliver ansvarlig for afregningen af moms og dermed kan

undgå at blive involveret i sager, hvor en »Missing Trader« i tidligere led har genereret store beløb i

salgsmoms, som ikke er blevet afregnet.

Efter gældende regler kan afgiftspligtige personer få tilladelse til at skille en eller flere områder af

deres virksomhed ud i momsmæssigt selvstændige delregistreringer for at håndtere momsrapporte-

ring mest effektivt. Det gælder f.eks. i situationer, hvor en virksomhed producerer eller sælger for-

skellige produkter, der eventuelt produceres på forskellige lokaliteter, og hvor der af praktiske hen-

syn føres særskilt regnskab med produktion, salg og markedsføring m.v.

Inden for handel med elektricitet kan delregistrering f.eks. være relevant for en landmand, der ejer

en vindmølle, og som også har en aktivitet, hvor denne elektricitet leveres til andre end landmanden

selv. Her kan det via en delregistrering give god mening at opdele landbrug, el-produktion og el-

handel i 3 selvstændige aktivitetsområder i forhold til momsrapporteringen til SKAT. Herudover

udskiller virksomheder med stor eksport ofte eksportenheden i en delregistrering. Produktionsvirk-

somheden sælger gas eller elektricitet med moms til eksportdelregistreringen, som har fradragsret

for købsmoms, men ikke skal betale moms af eksportsalget. Eksportdelregistreringen har derfor ne-

gativt momstilsvar. En ordning, der stammer tilbage fra 1980, indebærer, at delregistreringerne kan

få udbetalt et beløb, som svarer til virksomhedens gennemsnitlige tilgodehavende af overskydende

moms hos SKAT. Beløbet udbetales én gang årligt og reguleres årligt.

Indførelse af omvendt betalingspligt i forbindelse med salg til en virksomheds egen delregistrering

ville medføre øgede administrative byrder, og i forhold til salg til en eksportdelregistrering ville

reglen betyde, at eksportvirksomheden ikke længere ville have negativt momstilsvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Brug af omvendt betalingspligt giver virksomhederne visse administrative byrder, idet it- og bogfø-

ringssystemer skal indrettes til at håndtere en anden fakturering og momsrapportering end ved nor-

mal indenlandsk handel, og derfor bør reglen kun anvendes, hvor det skønnes nødvendigt af hensyn

til svigbekæmpelse.

Virksomheder med produktion af gas eller elektricitet er fast etableret på det danske marked og der-

med kendte af SKAT. Disse virksomheder vurderes ikke at udgøre en nævneværdig risiko i forbin-

delse med momskarruselsvig. Da muligheden for delregistrering netop et beregnet til at lette virk-

somhedernes momsrapporteringer m.v., foreslås det, at SKAT efter anmodning kan give disse virk-

somheder tilladelse til ikke at bruge omvendt betalingspligt ved salg til egne delregistreringer, der

er videreforhandlere af gas eller elektricitet.

5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om omvendt betalingspligt på indenlandske leverancer af gas, elektricitet og gas- og elek-

tricitetscertifikater har til formål at hindre momskarruselsvig på området og dermed forhindre et util-

sigtet provenutab for statskassen.

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige konsekvenser for det offentlige.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget kan medføre, at der sker en likviditetsforskydning mellem momsregistrerede sælgere og

købere. Fortegnet og størrelsesordenen på likviditetsforskydningen afhænger af forholdet mellem

kredittiderne ved indbetaling og refusion af moms og den kredittid, der gives mellem de handlende

parter.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget er forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) til vurdering.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Momssystemdirektivets artikel 199 a, stk. 1, litra e og f, giver medlemslandene mulighed for at ind-

føre omvendt betalingspligt for moms ved indenlandsk levering af gas og elektricitet til afgiftsplig-

tige videreforhandlere samt ved levering af gas- og elektricitetscertifikater til alle afgiftspligtige

personer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovændringen kan gennemføres uden forudgående godkendelse fra EU. Danmark skal dog under-

rette EU’s Momsudvalg, jf. direktivets artikel 398, om den gennemførte foranstaltning om omvendt

betalingspligt, jf. artikel 199 a, stk. 2.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden xx. yyyy – zz.ææææ 2015 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer m.v.: ….

13. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindre

udgifter

Forslaget om omvendt beta-

lingspligt på indenlandske leve-

rancer af gas og elektricitet til

afgiftspligtige videreforhandlere

af varerne samt på gas og elek-

tricitetscertifikater har til formål

at hindre momskarruselsvig på

området og dermed forhindre et

utilsigtet provenutab for stats-

kassen.

Ingen nævneværdige.

Nogle virksomheder kan få en

likviditetsgevinst.

Negative konsekvenser/merud-

gifter

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

for det offentlige

Administrative konsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen nævneværdige.

Nogle virksomheder kan få et

likviditetstab.

Ingen.

Momssystemdirektivet giver medlemslandene mulighed for at

indføre omvendt betalingspligt for moms ved levering af gas og

elektricitet til afgiftspligtige videreforhandlere samt for handel

med gas- og elektricitetscertifikater. Lovændringen kan gennem-

føres uden godkendelse fra EU. Danmark skal dog underrette

EU’s Momsudvalg om gennemførelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 8-11

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændring i lovforsla-

gets § 1, nr. 7.

Til nr. 2

Momssystemdirektivet indeholder i artikel 38, stk. 2, en definition af en afgiftspligtig videreforhand-

ler med gas eller elektricitet. I henhold til definitionen er en afgiftspligtig videreforhandler en afgifts-

pligtig person, hvis hovedbeskæftigelse i forbindelse med køb af gas eller elektricitet er at videresælge

disse varer, og hvis eget forbrug af disse varer er ubetydeligt. Et ubetydeligt forbrug vil i denne sam-

menhæng betyde, at den afgiftspligtige videreforhandler alene bruger den mængde indkøbt gas eller

elektricitet til eget forbrug, som er nødvendig for driften af virksomheden.

Da det netop er levering til sådanne afgiftspligtige videreforhandlere, som direktivet giver mulighed

for, at medlemslandene kan indføre omvendt betalingspligt på, foreslås definitionen indsat i moms-

loven. Herved afgrænses omfanget af den omvendte betalingspligt, som foreslås indført, jf. bemærk-

ningerne til nr. 7.

Til nr. 3

Efter den gældende regel er der omvendt betalingspligt på indenlandsk levering af CO

-kvoter og

-kreditter. Reglen blev indført i 2010, efter at der var konstateret omfattende karruselsvig i mange

EU-lande med statslige momstab til følge – herunder i Danmark. Gas- og elektricitetscertifikater

handles på tilsvarende måde som CO

-kvoter og CO

-kreditter, og der er som følge deraf en tilsva-

rende risiko for momssvig, såfremt der ikke indføres omvendt betalingspligt.

Den foreslåede ændring i § 46, stk. 1, nr. 6, indebærer, at der indføres omvendt betalingspligt på

indenlandsk levering af gas- og elektricitetscertifikater til afgiftspligtige personer.

Virksomheder, der producerer grøn gas eller elektricitet (fra vindmøller, solceller, biogasanlæg

m.v.) får af staten tildelt et antal certifikater svarende til deres produktion. Normalt beholder produ-

centerne certifikater svarende til deres eget energiforbrug, og sælger resten til slutforbrugere af gas

eller elektricitet. Almindelige virksomheder kan således købe certifikater og markedsføre sig med,

at de støtter grøn energi. Certifikaterne kan sælges videre inden for gyldighedsperioden, som oftest

er 1 år.

SKAT vil udarbejde og offentliggøre en liste over de konkrete certifikater, som kan handles på det

danske marked og dermed omfattes af reglen om omvendt betalingspligt. Listen opdateres, såfremt

nye certifikater kommer på markedet.

Til nr. 4, 5 og 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets

§ 1, nr. 6.

Til nr. 6

Af hensyn til bekæmpelse af MTIC-svig foreslås det at indføre omvendt betalingspligt på indenlandsk

handel med gas og elektricitet til afgiftspligtige videreforhandlere af varerne.

Hovedreglen i momsloven § 46, stk. 1, er, at det er sælgeren af en vare eller ydelse, der er ansvarlig

for at indbetale momsen til staten. Dog findes der adskillige undtagelser til hovedreglen, hvor det er

køberen af en vare eller en ydelse, som er gjort betalingspligtig for momsen. Når køber er forpligtet

til at indbetale momsen til staten i stedet for som normalt sælger, kaldes det omvendt betalingspligt.

I den gældende momslov er der regler om omvendt betalingspligt for køb af varer og ydelser fra

udlandet (§ 46, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, samt § 46, stk. 2), køb af investeringsguld m.v. (§ 46, stk. 1, nr.

4), køb af gas og elektricitet fra en udenlandsk leverandør (§ 46, stk. 1, nr. 5), køb af CO

-kvoter og

-kreditter fra en virksomhed etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr. 6), køb af metalskrot fra en

virksomhed etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr. 7), køb af mobiltelefoner fra en virksomhed etab-

leret her i landet (§ 46, stk. 1, nr. 8), køb af integrerede kredsløbsanordninger fra en virksomhed

etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr. 9) og køb af spillekonsoller, tablet-pc’er eller bærbare computere

fra en virksomhed etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr. 10).

Det foreslås med et nyt § 46, stk. 1, nr. 11, at de gældende bestemmelser i momsloven om omvendt

betalingspligt udvides med køb af gas og elektricitet, når disse varer handles mellem virksomheder

etableret her i landet, og køber er en afgiftspligtig videreforhandler af varerne. En videreforhandler

er en virksomhed, hvis hovedbeskæftigelse i forbindelse med køb af gas eller elektricitet er at vide-

resælge disse varer, og hvis eget forbrug af disse varer er ubetydeligt, jf. bemærkningerne til § 1, nr.

7. Forslaget om at begrænse omfanget af brugen af omvendt betalingspligt til salg til afgiftspligtige

videreforhandlere svarer til bestemmelsen i artikel 199a, stk. 1, litra f, i momssystemdirektivet og

de regler, som de EU-lande, der indtil nu har indført omvendt betalingspligt på området, har beslut-

tet at indføre.

En yderligere brug af omvendt betalingspligt til at omfatte videreforhandleres leverancer til virk-

somheder, der som slutforbrugere i deres produktion af andre varer eller ydelser anvender gas og

elektricitet, vil kræve særlig EU-tilladelse. Virksomheder, der som videreforhandlere af gas eller

elektricitet køber gas eller elektricitet med henblik på salg til slutforbrugere, vurderes imidlertid

ikke at være specielt svigudsatte. Disse videreforhandlere vil typisk være relativt fast etablerede på

markedet samtidig med, at deres mulighed for salgsvolumen er afhængig af eksistensen af faktiske

kunder (slutforbrugere). Videreforhandlere, der sælger til slutforbrugere, vil desuden være registre-

ret hos Energinet.dk. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at lade omvendt betalingspligt omfatte

leverancer til slutforbrugerne.

Som yderligere begrænsning i anvendelsesområdet foreslås det, at visse afgiftspligtige personer, der

har delregistreret den del af deres virksomhed, der er videreforhandler af gas eller elektricitet, kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

få tilladelse fra SKAT til ikke at anvende omvendt betalingspligt ved leverance til en sådan delregi-

strering, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 7.

Til nr. 7

Brugen af omvendt betalingspligt giver virksomhederne visse administrative byrder, idet it- og bog-

føringssystemer skal indrettes til at håndtere en anden fakturering og momsrapportering end ved

normal indenlandsk handel. Derfor bør brugen af omvendt betalingspligt begrænses mest muligt.

Virksomheder kan få tilladelse til at skille en eller flere områder af deres virksomhed ud i moms-

mæssigt selvstændige delregistreringer for at håndtere momsrapportering mest effektivt. Det gælder

f.eks. i situationer, hvor en virksomhed producerer og/eller sælger forskellige produkter, der eventu-

elt produceres på forskellige lokaliteter, og hvor der af praktiske hensyn føres særskilt regnskab

med produktion, salg og markedsføring mv. Herudover udskiller virksomheder med stor eksport

ofte eksportenheden i en delregistrering.

Omvendt betalingspligt i forbindelse med salg til en virksomheds egen delregistrering ville medføre

øgede administrative byrder, og i forhold til salg til en eksportdelregistrering ville reglen betyde, at

eksportvirksomheden ikke længere ville have negativt momstilsvar. Herved vil der ikke længere

blive udbetalt forskudsmoms.

Da virksomheder, der producerer gas eller elektricitet ikke vurderes at være særlig svigudsatte, fore-

slås det, at brugen af omvendt betalingspligt begrænses, således at sådanne afgiftspligtige personer

med delregistreringer, efter anmodning kan få tilladelse af SKAT til ikke at bruge reglen ved leve-

rancer til egne delregistreringer, der er videreforhandlere af gas eller elektricitet. Det foreslås, at

SKAT både kan nægte at give tilladelse, og tilbagekalde en given tilladelse, såfremt der er mistanke

om, at tilladelsen vil blive anvendt i svigøjemed.

Forslaget til nyt § 46, stk. 3, betyder, at afgiftspligtige personer med produktion af gas og elektrici-

tet, i forbindelse med egne delregistreringer, der er videreforhandlere af sådanne varer, vil kunne

undgå de administrative byrder, der ellers følger af brugen af omvendt betalingspligt, og at eksport-

delregistreringer fortsat vil kunne få udbetalt forskudsmoms.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015, hvorfor leveringer foretaget fra og med denne

dato vil være omfattet af reglen om omvendt betalingspligt. Virksomhederne skønnes hermed at

have tilstrækkelig tid til at indrette sig på reglerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23.

januar 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1637

af 26. december 2013, § 1 i lov nr. 554 af 2. juni

2014 og senest ved § 19 i lov nr. 1532 af 27. de-

cember 2014, foretages følgende ændringer:

§ 11…

Stk. 4.

Når varer, der erhverves af en ikkeafgifts-

§ 11, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »§ 46, stk. 5« til:

pligtig juridisk person, forsendes eller transporte- »§ 46, stk. 6«.

res fra steder uden for EU og den samme ikkeaf-

giftspligtige juridiske person indfører varerne i et

andet EU-land end EU-landet, hvor forsendelsen

eller transporten af varerne afsluttes, anses va-

rerne, jf. reglerne i stk. 2, for at være forsendt el-

ler transporteret fra EU-landet, hvor varerne blev

indført i EU. Når varerne indføres her i landet og

forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes i

et andet EU-land, kan importøren hos told- og

skatteforvaltningen få godtgjort afgift, der efter

§ 46, stk. 5, er betalt ved indførslen af varerne,

hvis importøren over for told- og skatteforvaltnin-

gen dokumenterer, at der er betalt afgift ved er-

hvervelsen af varerne i det andet EU-land.

§ 14.

Leveringsstedet for varer er her i landet i

følgende tilfælde:

1) -4)…

5) Når der leveres gas gennem et naturgassystem

på EU's område eller ethvert net, der er forbundet

med et sådant system, eller når der leveres elektri-

citet eller varme eller kulde via varme- eller kul-

denet til en afgiftspligtig videreforhandler, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

her i landet har etableret stedet for sin økonomi-

ske virksomhed eller har et fast forretningssted,

hvortil varerne leveres, eller, i mangel af et sådant

her i landet, hvis videreforhandleren har sin bopæl

eller sit sædvanlige opholdssted her.

6)…

§ 14

indsættes som

stk. 2:

”Stk.

En afgiftspligtig videreforhandler efter stk.

1, nr. 5, er en afgiftspligtig person hvis hovedbe-

skæftigelse i forbindelse med køb af gas eller elek-

tricitet er at videresælge disse varer, og hvis eget

forbrug af disse varer er ubetydeligt.”

§ 46.

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige

person, som foretager en afgiftspligtig levering af

varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler

dog aftageren af varer eller ydelser, når

1)-5)…

6) aftageren er en afgiftspligtig person her i lan-

det, der modtager CO

-kvoter eller CO

-kreditter

fra en virksomhed etableret her i landet,

7)-8)…

9) aftageren er en afgiftspligtig person her i lan-

det, der modtager integrerede kredsløbsanordnin-

ger i den tilstand, som de er i, inden de integreres

i slutbrugerprodukter fra en virksomhed etableret

her i landet, eller

10) aftageren er en afgiftspligtig person her i lan-

det, der modtager spillekonsoller, tablet-pc’er el-

ler bærbare computere fra en virksomhed etableret

her i landet.

§ 46, stk. 1, nr. 6,

ændres »CO

-kvoter eller

-kreditter« til: »CO

-kvoter, CO

-kreditter eller

gas- og elektricitetscertifikater«.

§ 46, stk. 1, nr. 9,

ændres », eller« til: »,«.

§ 46, stk. 1, nr. 10,

ændres »etableret her i lan-

det.« til: »etableret her i landet, eller«.

§ 46, stk. 1,

indsættes som nr. 11:

»11) aftageren er en afgiftspligtig person her i lan-

det, der er videreforhandler af gas eller elektricitet,

jf. § 14, stk. 2, og som modtager denne gas eller

elektricitet fra en virksomhed etableret her i lan-

det.«

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1, nr. 8-10, gælder

ikke for salg fra registrerede virksomheder, hvis

afsætning sker udelukkende eller overvejende til

private forbrugere.

§ 46

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Afgiftspligtige personer med produktion af

gas eller elektricitet, og som i henhold til § 47, stk.

3, 2. pkt., har en særskilt registreret virksomhed,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 3-8…

Stk. 9.

En virksomhed, der leverer varer med le-

veringssted her i landet, jf. kapitel 4, som den har

købt af en virksomhed, som har erhvervet varerne

fra udlandet, jf. kapitel 3, eller som den har købt

af enhver anden virksomhed i senere indenlandske

transaktionsled, hæfter solidarisk for betaling af

afgiften. Virksomheden hæfter solidarisk med den

virksomhed, som er betalingspligtig for afgiften af

det indenlandske salg, når denne forsætligt eller

groft uagtsomt ikke er blevet afregnet til told- og

skatteforvaltningen, jf. kapitel 15. Hæftelsen er

dog betinget af, at

1) told- og skatteforvaltningen har konstateret,

at den pågældende virksomhed tidligere har

købt varer som beskrevet i 1. og 2. pkt., hvor

afgiften af det indenlandske salg ikke er blevet

afregnet,

2) den pågældende virksomhed har modtaget

en notifikation fra told- og skatteforvaltningen

efter stk. 10 og

3) den pågældende virksomhed groft uagtsomt

eller forsætligt ikke har overholdt påbuddene i

en gældende notifikation.

Stk. 10.

Såfremt told- og skatteforvaltningen

vurderer, at en virksomhed har deltaget i en han-

del, som beskrevet i stk. 8, 1. og 2. pkt., kan told-

og skatteforvaltningen udstede en notifikation, der

gennem konkrete påbud pålægger virksomheden

at udvise større agtpågivenhed ved sine handler.

Notifikationen gives til virksomheden og den per-

sonkreds, som er nævnt i opkrævningslovens

§ 11, stk. 2, 2. pkt. Notifikationen gives for en

tidsbegrænset periode på 5 år og bortfalder heref-

ter. Notifikationen kan gives for en ny periode på

5 år, såfremt der er grundlag herfor. Oplysninger

om notifikationen registreres i kontrolinformati-

onsregisteret efter skattekontrollovens § 6 F.

som er videreforhandler af sådanne varer, kan efter

anmodning få tilladelse af told- og skatteforvaltnin-

gen til ikke at anvende stk. 1, nr. 11, ved salg af gas

eller elektricitet til denne videreforhandler. Told-

og skatteforvaltningen kan nægte at give tilladelse

og tilbagekalde en given tilladelse, såfremt SKAT

er i besiddelse af oplysninger m.v., som indikerer,

at tilladelsen vil blive benyttet til momsunddra-

gelse.«

Stk. 3-14 bliver herefter stk. 4-15.

§ 46, stk. 9, nr. 2,

der bliver stk. 10, nr. 2

ændres

»stk. 10« til: »stk. 11«.

§ 46, stk. 10,

der bliver stk. 11, ændres »stk. 9, 1. og

2. pkt.« til: »stk. 10, 1. og 2. pkt.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 11.

…

Stk. 12.

Flere betalinger, som vedrører samme

leverance, ydelse, kontrakt el. lign., anses som én

betaling i forhold til beløbsgrænsen i stk. 11. Ved

løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere

faktureringer og betalinger ses som én samlet le-

verance i forhold til beløbsgrænsen i stk. 11, når

de sker inden for samme kalenderår.

Stk. 13.

Hvis en virksomhed ikke har mulighed

for at betale via et pengeinstitut eller betalingsin-

stitut som anført i stk. 11, kan aftageren frigøre

sig for et hæftelsesansvar ved på told- og skatte-

forvaltningens hjemmeside at indberette oplysnin-

ger om det foretagne køb, herunder fakturaoplys-

ninger, der entydigt identificerer leverandøren, og

betalingen heraf. Denne indberetning skal ske se-

nest 14 dage efter betaling, dog senest 1 måned

efter fakturaens modtagelse.

Stk. 14.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om dokumentation for, at aftageren er beta-

lingspligtig efter stk. 1 eller 11.

10.

§ 46, stk. 12, 13

14,

der bliver stk. 13, 14

og 15, ændres »§ stk. 11« til: »stk. 12«.

§ 50.

Ikkeafgiftspligtige juridiske personer og af-

11.

§ 50, 1. pkt.,

ændres »§ 46, stk. 3« til: »§ 46,

stk. 4«.

giftspligtige personer, der ikke er registrerings-

pligtige efter § 47, jf. § 48, og som ikke har ladet

sig registrere efter §§ 49, 51 eller 51 a, skal ligele-

des registreres hos told- og skatteforvaltningen,

når de er betalingspligtige for erhvervelser fra an-

dre EU-lande efter § 46, stk. 3. Der skal dog ikke

ske registrering, når den samlede værdi af erhver-

velserne hverken i det løbende eller i det foregå-

ende kalenderår overstiger 80.000 kr. og erhver-

velserne ikke omfatter punktafgiftspligtige varer,

jf. § 34, stk. 1, nr. 3.

§ 50 b.

Afgiftspligtige personer, der ikke er regi-

streringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter

§ 50, og som ikke har ladet sig registrere efter

§ 49, § 50 a, § 51 eller § 51 a, skal ligeledes regi-

streres hos told- og skatteforvaltningen, når de er

betalingspligtige for køb af varer og ydelser fra

udenlandske virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2

og 3, eller for køb omfattet af § 46, stk. 1, nr. 6-

10.

12.

§ 50 b

ændres »omfattet af § 46, stk. 1, nr. 6-

10« til: »omfattet af § 46, stk. 1, nr. 6-11«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files