Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 75
Offentligt
1486340_0001.png
15. januar 2015
J.nr. 14-4484252
Resumé af forslag til ændring af momsloven (Indfø-
relse af omvendt betalingspligt for indenlandsk handel
med gas, elektricitet og tilhørende certifikater)
Det foreslås, at der indføres omvendt betalingspligt på indenlandsk salg af gas og elektri-
citet til afgiftspligtige videreforhandlere af disse varer samt ved levering af gas- og elektri-
citetscertifikater til alle afgiftspligtige personer.
Forslaget har til formål at forebygge og mindske statens risiko for momstab ved den type
af organiseret svig med moms, som kendes som MTIC-svig (Missing Trader Intra-Com-
munity fraud), dvs. momskarruselsvig. MTIC-svig på området er konstateret i flere EU-
lande med momstab som følge. Risikoen for tilsvarende svig her i landet vurderes at være
høj.
Omvendt betalingspligt indebærer, at sælger ikke opkræver momsen af køber, men at det i
stedet er køber, der gøres ansvarlig for selv at indbetale salgsmomsen samtidig med, at
køber kan tage fradrag for den som købsmoms. At det således er samme virksomhed, der
skal indbetale moms og tage fradrag, betyder, at der ikke længere er mulighed for, at én
virksomhed forsvinder med momsen, mens en anden virksomhed tager fradraget.
Forslaget berører ikke salg af gas eller elektricitet til private forbrugere og almindelige er-
hvervsvirksomheder, der køber gas eller elektricitet til forbrug i deres virksomheder, og
som ikke er videreforhandlere af gas eller elektricitet.
For at begrænse de administrative byrder for erhvervslivet foreslås det endvidere, at af-
giftspligtige personer med produktion af gas og elektricitet kan undtages fra at bruge om-
vendt betalingspligt ved salg til egen delregistrering.
Forslaget er en gennemførelse af artikel 199 a, stk. 1, litra e og f, i momssystemdirektivet
(Rådets direktiv 2006/112/EF som ændret ved direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013).
Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. juli 2015.