Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 66
Offentligt
Notat
17. december 2014
J.nr. 14-4106629
Inddrivelse
Offentlige restancer – status pr. september 2014 – samt
særlig orientering om de aktuelle opgaver og udfor-
dringer i inddrivelsesarbejdet
1 Indledning
Denne kvartalsredegørelse giver, i lighed med tidligere afgivne redegørelser, en kvartals-
status på restancesituationen – denne gang ved udgangen af september 2014. Status frem-
går af afsnit 3.
Forinden gives i afsnit 2 en særlig orientering om den forretningsmæssige håndtering af
implementeringen af Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), der er forbundet med alvorlige
problemer, blandt andet som en konsekvens af problemer med leverandøren i form af
forsinkede leverancer, fejl i de allerede modtagne leverancer samt omfattende fejlretning.
Orienteringen gives i forlængelse af skatteministerens tilsagn om en uddybende redegørel-
se på samrådet om restancer i Skatteudvalget den 13. november 2014.
Det er en forudsætning for normalisering af inddrivelsesarbejdet og forhøjelse af inddri-
velsesprovenuet, at EFI bliver fuldt idriftsat og er fuldt funktionsdygtigt. For at få klarhed
over, hvornår og hvordan EFI kan idriftsættes fuldt ud, foretager Skatteministeriet aktuelt
en samlet gennemgang af systemet med bistand fra eksterne specialister.
Selvom problemerne med EFI har medført en midlertidig nedgang i inddrivelsesaktivite-
terne, sker der fortsat inddrivelse af offentlige restancer. Fra september 2013 til septem-
ber 2014 er det gennemsnitlige månedlige inddrivelsesprovenu således godt 450 mio. kr.
2. Særlig orientering om forretningsmæssig håndtering
af implementeringen af EFI
2.1 Forberedelse af trinvis idriftsættelse af EFI i september 2013
SKAT begyndte i 2012 at forberede konverteringen af krav fra de gamle inddrivelsessy-
stemer til EFI. Grundforudsætningen for konverteringen var, at data skulle være korrekte
og fordringerne retskraftige. Med henblik på at sikre dette gennemførte SKAT en række
undersøgelser og analyser, og det blev på baggrund heraf klart, at der, forud for konverte-
ringen af krav til og idriftsættelsen af EFI, var behov for at sikre datakvaliteten i de eksi-
sterende krav under inddrivelse eller overvågning i de eksisterende systemer.