PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 59
Offentligt

Til Folketingets skatteudvalg

Dok. ansvarlig: SJA

Sekretær:

Sagsnr.: s2014-305

Doknr.: d2014-17176-0.1

9. december 2014

Henvendelse til Skatteudvalget vedrørende beskatning af elbiler

Skatteminister Benny Engelbrecht har i Politiken den 14. november 2014 udtalt, at regerin-

gen i begyndelsen af det nye år vil se på, hvordan elbiler skal beskattes, når afgiftsfritagelsen

for elbiler udløber 1. januar 2016. Dansk Elbil Alliance vil i den forbindelse gøre Skatteudval-

get opmærksom på en række forhold, som vi mener, bør tages med i betragtningen, når den

fremtidige beskatning fastlægges. Vi har sammenfattet dette i seks anbefalinger:

Anbefalinger:

1. Politisk målsætning for antallet af el- og brintbiler i Danmark i 2020 på eksempelvis

50.000 bør indføres og være udgangspunktet for indfasningen af nye teknologier som

el- og brintbiler i afgiftssystemet. Det sikrer, at man løbende kan tilpasse afgifterne,

så den ønskede udvikling ift. CO2 reduktioner i transportsektoren nås.

2. Forlæng afgiftsfritagelsen i minimum 2 år, så man sikrer et mere veludviklet marked

for alternative drivmidler, inden el- og brintbiler bliver pålagt yderligere omkostninger.

Af samme grund har ingen andre lande endnu indført afgifter på el- eller brintbiler.

3. Forlæng effektive støtteordninger som regeringens pulje til strategiske partnerskaber

for el- gas og brintbiler, som har haft en positiv effekt på optaget af elbiler i kommuner

og virksomheder i Danmark, og som dermed kan være med til at fremme markedsud-

viklingen for grøn transport.

4. Når afgifter på elbiler indfases, bør det ske teknologineutralt efter CO2-udledning, så

man ikke forvrider valget af alternative drivmidler væk fra teknologier, som på længe-

re sigt kan vise sig at være den billigste løsning. Indfasningen bør ske over 10 år, så

målsætningen nås.

5. Hvis afgifterne derimod indføres efter energiforbrug, bør biler, der drives af energikil-

der med lavt CO2-indhold ift. Energienhed, sikres et større fradrag for brændstofef-

fektivitet end benzin- og dieselbiler, eksempelvis ved at øge fradraget fra 4.000 til

8.000 kr., når bilerne kører længere end 30 km/l.

6. El er væsentlig dyrere i Danmark end i andre lande, fordi danske elafgifter er så høje,

at det svarer til, at en liter diesel koster 22 kroner. Ved at forlænge den nuværende

beskatning af el til elbiler leveret gennem ladestander som processtrøm, sænkes el-

prisen, så den svarer til en dieselpris på 12 kr. pr. liter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætning for antallet af elbiler

Dansk Elbil Alliance (DEA) opfordrer til, at udgangspunktet for indfasningen af elbiler i regi-

streringsafgiftssystemet er politiske målsætninger for antallet af biler, der kører på alternative

energikilder som brint og el, eksempelvis 50.000 el- og brintbiler i 2020. Det vil give et solidt

rygstød til den grønne omstilling af transportsektoren, sikre at udviklingen går den rette vej

og samtidig give en sikkerhed for statskassen i forhold til provenutab, fordi beskatningen af

elbiler kan tages op til fornyet politisk overvejelse, hvis salget afviger væsentligt fra målsæt-

ningen.

I Norge er elbilsalget fordoblet hvert år siden 2009 med et væsentligt mere omfattende inci-

tamentsprogram end det danske. Det betyder, at Norge forventes at nå målsætningen om

50.000 elbiler i foråret 2015. Til sammenligning er det danske elbilsalg steget fra ca. 500 i

2011 til forventeligt 1.400 i 2014, svarende til en stigning på 40 procent om året i gennem-

snit. I alt er der knap 3.000 elbiler i Danmark i dag.

I Norge tog salget af elbiler for alvor fart, da salget havde rundet 4.000 i 2012. Derfor foreslår

DEA, at indfasningen af afgifter på elbiler tidligst startes, når salget af elbiler overstiger 5.000

biler årligt - formentlig i 2018, og at indfasningen gøres relativt lang, så pludselige stigninger i

afgiften ikke bremser elbilsalget op eller påvirker restværdierne unødigt.

I Tyskland er målsætningen til sammenligning 1 mio. elbiler i 2020 og i Holland er målet

200.000 elbiler i 2020.

Afgiftsfritagelsen bør forlænges mindst to år

Elbilmarkedet i Danmark er fortsat i den meget tidlige fase af markedsopbygningen. Det årli-

ge elbilsalg i Danmark udgør i dag under 1 procent af alle solgte personbiler og forventnin-

gen er, at den samlede bestand af elbiler ikke overstiger 3.000 ved årets udgang. På ver-

densplan ventes elbiler (inklusiv plug-in hybridbiler) at have omkring 3 procent af markedet i

2020

Elbilmarkedet i Danmark er ligesom i udlandet i gang med en markedsopbygning nogle år

endnu, hvor virksomhederne ikke tjener penge på elbiler. Der er investeret mange ressourcer

i uddannelse af sælgere og mekanikere, markedsføring, ladestandere, apparatur til at ser-

vicere elbiler mv. Samlet er der investeret over en 1 mia. kr. i det danske elbilmarked i for-

ventning om et kommende marked for elbiler. Hvis der indføres en beskatning på elbiler, som

væsentligt forlænger tilbagebetalingstiden på disse investeringer, kan det betyde, at investe-

ringerne bremses, og at nye elbilmodeller ikke introduceres i Danmark. Af samme årsag har

ingen andre endnu indført afgifter på elbiler.

Derfor er det branchens forventning til de kommende 3 år, at udbuddet af elbiler stiger, pri-

serne falder, og rækkevidden øges, så elbiler bliver et stadig mere attraktivt valg for mange

danskere, men vi forventer, at udviklingen sker langsomt. Inden for denne periode er det

derfor vores klare forventning, at salget af elbiler vil gå i stå, hvis elbiler pålægges afgifter.

Forlæng pulje til strategiske partnerskaber

En væsentlig forklaring på stigningen i salget af elbiler i 2014 er kommunernes og udlej-

ningsselskabers køb af elbiler med støtte fra puljer i Energistyrelsen (Den strategiske part-

Navigant Research

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nerskabspulje for el- brint og gasbiler), der udløber i 2015. Forlænges disse puljer ikke, vil

mange kommuner og virksomheders reelle pris for elbiler stige 15-20.000 kr. i 2016, hvortil

man skal lægge en eventuel afgiftsstigning.

Puljen har ikke alene været en økonomisk støtte. Ved at aktivere mange centrale aktører i

kommuner og virksomheder er der opbygget vigtig viden og erfaring om elbiler, samtidig med

at der er skabt tryghed om elbilers reelle anvendelsesmuligheder blandt private bilister og

professionelle bilflådeoperatører. Derfor bør man forlænge Energistyrelsens puljer til elbiler

efter 2016, så der kan ske en aftrapning af støtten til elbiler, inden man øger beskatningen.

Teknologineutral beskatning af biler efter CO2-udledning

De fleste lande har ingen registreringsafgift, og mange vælger derfor at fremme elbiler ved at

give tilskud til køb af en elbil eller fritage elbiler for løbende afgifter, det gælder eksempelvis i

Sverige, Tyskland og USA. Regeringen i USA giver et tilskud på 7.500$ til elbiler, som i en

del stater øges af de lokale myndigheder til 10.000$, svarende til ca. 60.000 kr.

Den danske registreringsafgift favoriserer små biler, som ofte kun betaler minimumsregistre-

ringsafgiften på 20.000 kr. Den reelle registreringsafgift for en lille bil til 85.000 kr., som beta-

ler minimumsafgiften på 20.000 kr., er derfor kun 31 procent. Mindre elbiler, som koster knap

200.000 kr., vil til sammenligning komme til at betale 20-40.000 kr. i registreringsafgift – mere

end små benzinbiler - hvis de bare pålægges 10-20 procent i registreringsafgift. Det er ikke

en teknologineutral løsning.

I Danmark vil en lille elbil som VW e-Up! således skulle betale evt. 30.000 kr. i registrerings-

afgift – 10.000 kr. mere end en mikrobil, der betaler minimumsafgift på 20.000 kr. I alle andre

lande vil konkurrencesituationen være omvendt – elbiler betaler ikke registreringsafgift og får

i nogle tilfælde tilskud. Risikoen er dermed, at selv en i dansk sammenhæng begrænset be-

skatning af elbiler vil føre til, at elbiler ikke introduceres på det danske bilmarked.

Hvis man alligevel ønsker at starte indfasningen af beskatning for elbiler, bør dette gøres

teknologineutralt, det vil sige, på en måde som ikke favoriserer bestemte teknologier, men

understøtter de politiske målsætninger om at reducere transportens CO2-udledning. Denne

målsætning blev skrevet ind i registreringsafgiftsloven med 2007-reformen, som blev gen-

nemført, fordi

”… der savnes et særligt incitament i registreringsafgiften til at købe CO

venlige biler”,

jf. bemærkningerne til L 217 (2006-07): Forslag til lov om ændring af registre-

ringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. (Omlægning af bilbeskatningen

for at mindske CO2-

udledningen m.v.)

CO2-udledningen fra elbiler afviger betydeligt fra CO2-udledeningen fra benzin- og dieselbi-

ler på den måde, at udledningen af CO2 ved el-produktion vil være faldende frem mod 2035,

som følge af de investeringer i vindmøller og anden vedvarende energi, der følger af ambiti-

onen om fossilfri el-produktion fra 2035.

En teknologineutral indfasning af elbiler i registreringsafgiftssystemet bør derfor fokusere på

elbilers CO2-udledning over elbilens levetid, frem for elbilens energiforbrug, som benzin og

dieselbiler beskattes efter. Indfasning af elbiler i registreringsafgiftssystemet bør altså ske

ved at oversætte elbilers CO2-udledning til grænserne i registreringsafgiften på 16 km/l for

benzinbiler og 18 km/l for dieselbiler, sådan at en elbil, der udleder 20 g CO2 pr. km, får

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samme rabat i registreringsafgiften som en dieselbil, der udleder 20 g CO2 pr. km, ville have

fået.

Indfasning over 10 år

I Norge er elbilsalget fordoblet hvert år siden 2009 med et væsentligt mere omfattende inci-

tamentsprogram end det danske. Det betyder, at Norge forventes at runde 50.000 elbiler i

foråret 2015. Til sammenligning er det danske elbilsalg steget fra ca. 500 i 2011 til forvente-

ligt 1.400 i 2014, svarende til en stigning på 40 procent om året i gennemsnit. I alt er der

knap 3.000 elbiler i Danmark.

I Norge tog salget af elbiler for alvor fart, da salget havde rundet 4.000 i 2012. Derfor foreslår

DEA, at indfasningen af afgifter på elbiler tidligst startes, når salget af elbiler overstiger 5.000

biler årligt - formentlig i 2018, og at indfasningen sker over ti år efterhånden, som priserne

falder. I bilag 1 præsenteres en teknologineutral model for beskatning af elbiler.

Nyt ”knæk” for biler der kører på alternative drivmidler

Indfører man den gældende beskatning af fossile biler på elbiler – uden at tage højde for et

langt lavere CO2 indhold per energienhed i el, vil man standse den vækst i salget, der har

været i 2014. Det samme gælder i øvrigt for alle andre nye teknologier, som brint, biogas,

ethanol og biodiesel, der alle har et langt lavere CO2-udslip pr. km end fossile biler, som føl-

ge af et lavere CO2-indhold pr. energienhed. Det fremgår blandt andet af Energistyrelsens

model for alternative drivmidler, jf. tabel 1.

Tabel 1. CO2-udledning pr. km i 2020

Benzin

Diesel

Brint

Biogas Ethanol

G CO2 pr. km

125,1

100,5

1,6

4,0

-84,3

43,0

Kilde: Energistyrelsen, Alternative Drivmidler (høringsudgaven).

Biodiesel

0,1

For at give en tilskyndelse til at købe biler, der kører på alternative drivmidler med lavere

CO2-indhold pr. energienhed, kan man give en særlig rabat for brændstofeffektivitet til disse

biler. Eksempelvis ved at indføre et ekstra ”knæk” i reglerne for rabat i registreringsafgiften

for høj energieffektivitet, så rabatten hæves fra 4.000 kr. til 8.000 kr. for hver km bilen kører

længere end 30 km/l. En sådan model vil gøre større elbiler relativt dyrere end modellen

præsenteret i bilag 1, jf. tabel 2 og derfor kræve længere indfasning.

Tabel 2. Elbiler beskattet efter energieffektivitet med ekstra ”knæk”

kWh/k g CO2/

Eq.

knæk - 4.000 kr.

Rabat i

km/l

ekstra over 30 km/l

alt

diesel

(8.000 i alt)

Nissan Leaf

0,150

146.133

340.267

Tesla,

0,181

100.552

249.105

model S 85

e-Up!

0,159

131.496

310.992

Renault Zoe

0,147

151.456

350.912

(inkl. batteri)

BMW i3

0,129

189.457

426.915

Mercedes B

0,166

120.482

288.964

pris i

dag

253.000

610.000

186.000

200.000

286.000

319.000

pris med

afgift

273.000

1.385.724

206.000

220.000

306.000

521.759

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Elafgiften

Samtidig med afgiftsfritagelsens udløb, udløber også elbilejeres mulighed for at købe strøm

med en reduceret elafgift gennem en ladestander ved husstanden. El er relativt dyrt i Dan-

mark sammenlignet med elprisen i andre lande på grund af høje afgifter.

Også sammenlignet med prisen på benzin omregnet til kr. pr. kWh er el dyrt i Danmark, jf.

figur 2. En elpris på 2,25 kr. pr. kWh, svarer til en dieselpris på 22 kr. Derfor er de samlede

omkostninger ved at eje en elbil højere i Danmark end i andre lande, og fordelene ved at

vælge en elbil frem for en dieselbil er mindre.

Ved at fortsætte muligheden for at el til elbiler kan blive beskattet som processtrøm, fremmes

desuden investeringer i ladestandere, som forbedrer muligheden for at bruge elbilerne som

fleksible aftagere af el fra vindmøller og solceller.

Figur 1. El- og benzinpris pr. kWh

Dansk Elbil Alliance vil meget gerne have lov til at uddybe vores anbefalinger ved et møde

med Skatteudvalget, og håber at få lejlighed til dette i det nye år.

Med venlig hilsen

Dansk Elbil Alliance

Lærke Flader

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

En elbil vil i sin levetid på 17 år udlede mindre og mindre CO2, fordi den el, som bruges til at

lade batteriet op, er produceret med stadig mindre CO2-udledening. En elbil der er købt i

2016, vil derfor udlede 159 g CO2 pr. forbrugt kWh, mens en elbil der er købt i 2020, vil ud-

lede 104 g CO2 pr. forbrugt kWh, forudsat at regeringens målsætning om fossilfri el i 2035

opnås. En liter diesel indeholder til sammenligning energi svarende til ca. 10 kWh, og af-

brændingen af en liter diesel resulterer i 2,67 kg CO2, så en ”kWh diesel” indeholder 268 g

CO2.

Omregnet efter energiforbruget kører en Nissan Leaf 67 km/l diesel, men omregnet efter

CO2-udledningen kører den 123 km/l diesel, jf. tabel B1, hvis bilen købes i 2017. Forskellen

skyldes, at CO2-indholdet i en kWh fra diesel er 85 procent højere end det gennemsnitlige

CO2-indhold i en kWh fra el gennem bilens levetid på 17 år.

Tabel B1. Elbiler beskattet efter CO2-udledning omregnet til km/l for dieselbiler

kWh/km g CO2/km

Km/l,

Rabat,

pris i

km/l,

CO2

kr.

dag, kr.

energiforbrug

Nissan Leaf

Tesla, model S 85

VW e-Up!

Renault Zoe

(inkl. batteri)

BMW i3

Mercedes B

0,150

0,181

0,159

0,147

0,129

0,166

123

102

116

125

143

111

419.099

334.988

392.089

428.921

499.045

371.764

253.000

610.000

186.000

200.000

286.000

319.000

pris med

afgift, kr.

273.000

1.043.850

206.000

220.000

306.000

439.000

For de mindre elbiler vil indpasning i registreringsafgiftssystemet efter CO2-udledning bety-

de, at de kommer til at betale minimumsafgiften på 20.000 kr., dvs. det samme som de små

benzin- og dieselbiler, der ofte også betaler minimumsafgiften. De små elbiler vil derfor blive

markant mindre konkurrencedygtige.

For større elbiler som Tesla S 85, der i dag koster 610.000 kr., men med afgift vil stige til

1.043.850 kr. og Mercedes B, der i dag koster 319.000, men med afgift vil koste 439.000 kr.,

vil afgiften betyde, at bilerne bliver markant dyrere end konkurrenterne. Eksempelvis koster

en Mercedes B-klasse, som kører 17,9 km pr. liter benzin 361.000 kr., og en Audi A6 limou-

sine der kører 23,3 km/l diesel koster 598.973 kr.