Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 41
Offentligt
1419812_0001.png
Skatteministeriet
Udkast
J. nr. 14-3930511
Forslag
til
Lov om ændring af momsloven
1
(Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt
fra lande uden for EU)
§1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013, som ændret ved § 4 i
lov nr. 789 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 2 i lov nr. 1637 af 26. december
2013 og § 1 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 36, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,
udgår »samt magasiner, tidsskrifter og lignende, der efter
trykning i et EU-land sendes ud af EU for derfra at blive forsendt til privatpersoner i
Danmark«.
2.
I
§ 36, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter
2. pkt.:
»Afgiftsfritagelsen i forbindelse med
postordresalg omfatter ikke dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende, der forsendes
til Danmark fra lande uden for EU, samt magasiner, tidsskrifter og lignende, der efter
trykning i et EU-land sendes ud af EU for derfra at blive forsendt til Danmark.«
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-2-
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Forslaget indeholder en ændring af momsloven, som indfører importmoms på dansksprogede
magasiner, tidsskrifter og lignende, som sendes fra lande uden for EU til Danmark, uanset at
disse har en værdi på under 80 kr.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Den foreslåede ændring om indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner,
tidsskrifter og lignende har til formål at imødegå konkurrenceforvridning til fordel for
virksomheder etableret uden for EU.
I 2004 blev der foretaget en ændring af momsloven for at hindre misbrug af momsreglerne.
Misbruget bestod i, at magasiner trykt inden for EU blev sendt ud af EU for derefter at blive
sendt momsfrit til abonnenter i Danmark. Ændringen har medført, at danske
trykkeriaktiviteter i form af trykning af magasiner i et vist omfang er »udflaget« til lande uden
for EU, da magasiner trykt uden for EU stadig kan sælges momsfrit til abonnenter i Danmark.
Det foreslås, at momsloven ændres, så der skal betales importmoms ved indførsel af
dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende fra lande uden for EU.
3. Gældende ret
Der skal som udgangspunkt betales importmoms ved indførsel af varer til EU. Herved sikres,
at varer produceret uden for EU momsmæssigt sidestilles med varer produceret inden for EU.
Småforsendelser af erhvervsmæssig karakter, som ikke overstiger en værdi på 80 kr., er dog
som udgangspunkt fritaget for importmoms.
Det er konstateret, at momsfritagelsen ved import af småforsendelser har forårsaget, at flere
danske magasinudgivere sælger magasiner, tidsskrifter og lignende i abonnement til kunder i
Danmark sendt fra lande uden for EU for at udnytte momsfritagelsen.
Ved lov nr. 1387 af 20. december 2004 om ændring af momsloven (justering af momsreglerne
for indførsel af visse magasiner, tidsskrifter m.v.) blev det forsøgt at dæmme op for
konkurrencefordelen for magasiner, som indføres fra lande uden for EU. Ændringen
medførte, at magasinudbydere ikke længere kunne benytte sig af momsfritagelsen, når
magasinet blev trykt inden for EU og efterfølgende blev sendt ud af EU for dernæst at blive
sendt retur til privatpersoner i Danmark.
Den daværende regering ønskede som udgangspunkt, at der ved enhver indførsel af
magasiner, tidsskrifter og lignende skulle betales importmoms, uanset om trykningen fandt
sted uden for eller inden for EU, idet der ellers var risiko for, at danske trykkeriaktiviteter
ville blive »udflaget« til steder uden for EU. Under folketingsbehandlingen af lovforslaget L
32, 2004-05, bemærkede den daværende skatteminister, at forslaget ikke ville løse problemet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-3-
med konkurrenceforvridningen inden for den grafiske branche fuldstændigt, og at der fortsat
skulle arbejdes på at finde en langsigtet løsning på den konkurrenceforvridning, som rammer
grafiske virksomheder etableret inden for EU. På daværende tidspunkt var det imidlertid
Kommissionens opfattelse, at momsdirektiverne alene indeholdt tilstrækkelig hjemmel til at
indføre importmoms på magasiner, som er trykt inden for EU.
I efteråret 2010 meddelte Kommissionen, at den havde ændret opfattelse. Kommissionen
vurderer, at der er tilstrækkelig hjemmel i de nuværende direktiver til også at lade
momspligten omfatte magasiner, tidsskrifter og lignede, der er trykt uden for EU. Hjemlen
findes i en særlig bestemmelse om postordresalg i artikel 23, 2. afsnit, i Rådets direktiv
2009/132/EF om fastlæggelse af anvendelsesområdet for 143, litra b) og c) i direktiv
2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig
indførsel af goder.
Henset til Kommissionens ændrede opfattelse omkring hjemmelsspørgsmålet fremsatte
regeringen i efteråret 2011 et forslag om at indføre importmoms på samtlige forsendelser af
magasiner, tidsskrifter og lignende fra lande uden for EU (L12 2011-12). Forslaget mødte
imidlertid kritik, fordi Post Danmark opkræver et gebyr på 160 kr. (inkl. moms, idet der er
moms på gebyret) for at håndtere importmomsen, når forsendelsen foretages via postsystemet.
Lovforslaget blev udskudt med henblik på at afklare gebyrets overensstemmelse med
internationale regler. Det blev samtidig besluttet at se på, om håndteringen af
momsopkrævningen kan ske på en mindre omkostningstung måde. En redegørelse herom blev
oversendt til Folketingets Skatteudvalg i juni 2014.
4. Lovforslaget
Det foreslås, at der indføres importmoms på dansksprogede magasiner, tidsskrifter og
lignende, som sendes til Danmark fra lande uden for EU. Ikke-dansksprogede magasiner, hvis
værdi ikke overstiger 80 kr., vil fortsat være momsfritaget, hvis de trykkes uden for EU.
Forslaget vil momsmæssigt sidestille dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende
importeret fra lande uden for EU med dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende trykt
inden for EU.
En gennemførelse af lovforslaget vil betyde, at alene ikke-dansksprogede magasiner trykt
uden for EU kan sendes momsfrit til Danmark.
Ved at indføre importmoms på dansksprogede magasiner sikres det, at beslutningen, om
hvorvidt dansksprogede magasiner skal trykkes inden for eller uden for EU, ikke påvirkes af
momsmæssige forhold.
Det foreslås, at der indføres importmoms på samtlige forsendelser, som er omfattet af
forslaget, uanset om modtageren af magasinet er en privatperson eller erhvervskunde. Herved
udvides bestemmelsen til også at omfatte forsendelser af magasiner, tidsskrifter og lignende,
som foretages til erhvervskunder. Momspligtige virksomheder kan fradrage momsen i deres
momsregnskab og vil derfor ikke blive belastet af momsen. Momsfritagne virksomheder har
ikke mulighed for at foretage momsfradrag og bliver derfor belastet af momsen, når de køber
et magasin.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-4-
I dag sendes magasiner trykt uden for EU dels som enkeltforsendelser, dels i samlede partier
af enkeltforsendelser til abonnenter i Danmark. Et samlet parti af enkeltforsendelser består af
en mængde af magasiner, der samles i et bundt, og hvor hvert enkelt magasin er adresseret til
den endelige forbruger. Ved at adressere magasinerne, betragtes hvert enkelt magasin som en
selvstændig forsendelse.
Ved at sende hvert enkelt magasin som en selvstændig forsendelse overstiger værdien heraf
ikke 80 kr., og der betales derfor ikke importmoms. Forslaget vil medføre, at hvert enkelt
dansksprogede magasin ved import til Danmark fra steder uden for EU vil blive pålagt moms.
Desuden vil der som udgangspunkt blive påført et gebyr på 160 kr. pr. magasin for
håndteringen af importmomsen, hvis forsendelsen foretages via Post Danmark. I det omfang
dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende fortsat trykkes uden for EU, forventes det
dog, at de vil blive sendt til Danmark i samlede partier, som importbehandles samlet. Post
Danmark beregner alene ét gebyr på 160 kr. for at angive momsen for den samlede
forsendelse af magasiner.
Det formodes, at virksomheder, der udgiver magasiner på dansk, som udgangspunkt er
virksomheder, der er etableret og momsregistreret i Danmark. Disse virksomheder har
mulighed for at importere magasinerne som en samlet forsendelse som beskrevet ovenfor.
Ved at importere magasinerne som en samlet forsendelse belaster Post Danmarks gebyr det
enkelte magasin marginalt.
Virksomheder, der udgiver dansksprogede magasiner, men som ikke er etableret og
momsregistreret i Danmark, har også mulighed for at sende et samlet parti af magasiner til
Danmark, som importbehandles samlet. Det er dog en betingelse, at virksomheden har en
momsagent i Danmark, som hæfter for momsen over for SKAT.
5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om at ophæve momsfritagelsen for dansksprogede magasiner, tidsskrifter og
lignende, der er trykt uden for EU og derefter sendes til Danmark, skønnes med væsentlig
usikkerhed at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 50 mio. kr. årligt (2015-niveau).
Forslaget udvider momsgrundlaget. Ved uændret forbrugssammensætning fortrænger moms
af dansksprogede magasiner grundlag for moms og punktafgifter vedrørende andre varer og
tjenesteydelser. Efter tilbageløb reduceres merprovenuet således til ca. 40 mio. kr. årligt.
Stigningen i momsbetalingen reducerer realindkomsten og medfører derfor en negativ
virkning på arbejdsudbuddet. Omvendt medfører højere priser på magasiner, at forbruget
heraf falder lidt, mens forbruget af andre varer og tjenesteydelser øges tilsvarende. Det øger
punktafgiftsgrundlaget vedrørende andre varer og tjenester. I et vist omfang må det forventes,
at køb af dansksprogede magasiner omlægges til køb af ikke-dansksprogede magasiner,
hvilket isoleret set trækker i retning af, at provenuvirkningen reduceres, men bidraget herfra
skønnes at være beskedent. Samlet set skønnes de afledte effekter af ændret
forbrugssammensætning og arbejdsudbud til omtrent nul. Efter tilbageløb og adfærd skønnes
provenuet således at udgøre ca. 40 mio. kr. årligt.
Finansårsvirkningen i 2015 skønnes til 20 mio. kr.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-5-
Forslaget om at ophæve momsfritagelsen for dansksprogede magasiner bestilt som
postordresalg, der er trykt uden for EU og derefter sendes til Danmark, skønnes at reducere
skatteudgiften vedrørende magasiner, der er trykt uden for EU og derefter sendes til
privatpersoner i Danmark, med ca. 50 mio. kr. årligt.
6. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige konsekvenser for det offentlige.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ændringen vil momsmæssigt sidestille dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende
trykt uden for EU med dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende trykt inden for EU.
Den nuværende momsmæssige konkurrencefordel for udgivere af dansksprogede magasiner,
der får trykt deres udgivelser uden for EU, vil derfor bortfalde, mens udgivere af
dansksprogede magasiner, der får trykt deres udgivelser inden for EU, vil opnå lige
konkurrencevilkår.
Ændringen medfører også, at der indføres moms på dansksprogede magasiner, tidsskrifter og
lignende, som sendes til erhvervskunder fra lande uden for EU. Momspligtige virksomheder
vil dog kunne fradrage momsen heraf, mens momsfritagne virksomheder ikke vil kunne
fradrage momsen.
8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der forventes at opstå en mindre, løbende byrde for virksomheder, der skal afregne moms ved
import af dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende. Det formodes, at de fleste
virksomheder, som importerer dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende til Danmark
i forvejen er momsregistreret her i landet, eftersom de f.eks. har fradrag for moms på deres
indkøb.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
10. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Begrænsningen af fritagelsen for moms ved indførsel af erhvervsmæssige forsendelser, hvis
samlede værdi ikke overstiger 80 kr., var indtil udgangen af 2010 baseret på en særlig
tilladelse givet af Rådet i henhold til artikel 27 i Rådets direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977
om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – det fælles
merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (6. momsdirektiv) (EF-Tidende 1977 nr.
L 145, s. 1).
Ved Danmarks anmodning om forlængelse af tilladelsen meddelte Kommissionen, at den ikke
længere fandt, at en tilladelse var nødvendig. Kommissionen meddelte, at den danske
begrænsning af momsfritagelsen ved indførsel af magasiner kan opretholdes med henvisning
til artikel 23, 2. afsnit, i Rådets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af
anvendelsesområdet for artikel 143, litra b og c, i direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1419812_0006.png
-6-
fritagelsen for merværdiafgift ved visse former for endelig indførelse (EU-Tidende 2009 nr. L
292, side 5).
Artikel 23, 2. afsnit, i Rådets direktiv 2009/132/EF afgrænser anvendelsesområdet for artikel
143, stk. 1, litra b, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
momssystem, og giver EU-medlemslandene mulighed for at undtage varer, der indføres i
forbindelse med postordresalg, fra momsfritagelsen.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i
SKAT, Business Danmark, CEPOS, Cevea, Danmarks Statistik, Dansk Erhverv, Dansk Told
og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Medier, Datatilsynet, Den Danske
Skatteborgerforening, DI, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finansrådet,
Foreningen Danske Revisorer, FSR – danske revisorer, Grafisk Arbejdsgiverforening, KL,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation,
LO, Moderniseringsstyrelsen, SKAT, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening,
Ældresagen.
13. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser
Forslaget om at indføre
importmoms på dansksprogede
magasiner, der er trykt uden
for EU og derefter sendes til
Danmark, skønnes at medføre
et umiddelbart merprovenu på
ca. 50 mio. kr. årligt (2015-
niveau). Efter tilbageløb og
adfærd skønnes merprovenuet
at udgøre ca. 40 mio. kr. årligt.
Finansårsvirkningen i 2015
skønnes til 20 mio. kr.
Ingen
Negative konsekvenser
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
Administrative
konsekvenser for det
offentlige
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Administrative
konsekvenser for
Forslaget om momsmæssigt at
sidestille dansksprogede
magasiner trykt uden for EU
med dansksprogede magasiner
trykt inden for EU vil ligestille
grafiske virksomheder inden
for EU med grafiske
virksomheder uden for EU.
Ingen
Forslaget om at indføre
importmoms på
dansksprogede magasiner vil
medføre et bortfald af en
afgiftsmæssig begunstigelse
for udgiverne, som får trykt
deres magasiner i lande uden
for EU.
Forslaget skønnes at medføre
en mindre, løbende byrde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1419812_0007.png
-7-
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forslaget anvender en hjemmel i artikel 23, 2. afsnit, i Rådets
direktiv 2009/132/EF, som giver EU-medlemslandene
mulighed for at undtage varer, der indføres i forbindelse med
postordresalg, fra momsfritagelsen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Følgende ordlyd udgår af momslovens § 36, stk. 1 nr. 3, 2. pkt. »samt magasiner, tidsskrifter
og lignende, der efter trykningen i et EU-land sendes ud af EU for derfra at blive forsendt til
privatpersoner i Danmark«.
Der er tale om en præcisering, hvor ordlyden, som udgår af 2. pkt., indsættes i bestemmelsens
3. pkt.
Til nr. 2
Indførsel af magasiner, tidsskrifter og lignende, hvis samlede værdi ikke overstiger 80 kr., er
efter gældende bestemmelser momsfritaget, når de sendes til privatpersoner i Danmark.
Fritagelsen gælder dog ikke magasiner, tidsskrifter og lignende, der efter trykning inden for
EU sendes ud af EU for efterfølgende at blive sendt til privatpersoner i Danmark. Disse regler
foreslås fortsat at være gældende.
Det foreslås, at der skal betales importmoms ved enhver forsendelse af dansksprogede
magasiner, tidsskrifter og lignende til Danmark i forbindelse med postordresalg fra steder
uden for EU, uanset værdien af disse ikke overstiger 80 kr.
En forsendelse anses som postordresalg, uanset hvordan bestilling finder sted. Bestilling via
internet eller SMS anses således også for postordresalg, hvis varen forsendes til en abonnent i
Danmark.
Det foreslås, at der indføres importmoms på samtlige forsendelser af magasiner, tidsskrifter
og lignende, som er omfattet af forslaget, uanset om forsendelsen sker til en privatperson eller
en erhvervskunde.
Forslaget sikrer, at beslutningen om, hvorvidt trykningen af dansksprogede magasiner og
tidsskrifter skal ske inden for eller uden for EU, ikke påvirkes af momsmæssige forhold.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-8-
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.
Loven får virkning for magasiner, tidsskrifter og lignende, som efter lovens
ikrafttrædelsestidspunkt indføres til Danmark fra lande uden for EU.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-9-
Bilag
Bilag 1 –
Andre bilag (EU-direktiver, forordninger, tekniske redegørelser)
Bilag 2 –
Paralleltekster
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 10 -
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af
23. januar 2013, som ændret ved § 4 i lov nr.
789 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 903 af 4. juli
2013, § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013
og § 1 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages
følgende ændringer
§ 36.
Indførsel af varer fra steder uden for EU er
fritaget for afgift
1) --
2) --
3) når varens samlede værdi ved erhvervsmæssige
forsendelser ikke overstiger 80 kr. Afgiftsfritagelsen
omfatter ikke alkoholholdige varer, parfume og
toiletvand, tobak og tobaksvarer samt magasiner,
tidsskrifter og lignende, der efter trykning i et EU-
land sendes ud af EU for derfra at blive forsendt til
privatpersoner i Danmark. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af
afgiftsfriheden,
4)--
5)--
6)--
1.
I
§ 36, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,
udgår: »samt
magasiner, tidsskrifter og lignende, der efter
trykning i et EU-land sendes ud af EU for
derfra at blive forsendt til privatpersoner i
Danmark«.
2.
I
§ 36, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter
2. pkt.:
»Afgiftsfritagelsen i forbindelse med
postordresalg omfatter ikke dansksprogede
magasiner, tidsskrifter og lignende, der
forsendes til Danmark fra lande uden for EU,
samt magasiner, tidsskrifter og lignende, der
efter trykning i et EU-land sendes ud af EU
for derfra at blive forsendt til Danmark.«
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 11 -
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2015.