Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 36
Offentligt
Til rette vedkommende.
November 2014
Angående bilers registreringsafgift m.m.
Mit formål er at øge trafiksikkerheden hos singler, par og børnefamilier, der ønsker at købe
en ny personbil. Derfor mener jeg, at folk i lavindkomstgrupperne bør have råd til en
rimelig sikker bil. Nogle af disse folk har svært ved at få råd til en ny bil med relativ høj
sikkerhed. De små mikrobiler, som er ca. 350-360 cm lange, er nemlig ikke sikre. Selvom
nogle af disse små mikrobiler har fået relativ gode karakterer i Euro NCAPs
sammenstødstest, er der - efter min mening - ikke tvivl om, at større biler kan laves mere
sikre. Derfor synes jeg, at flere 375-425 cm lange biler bør være billigere. VW Golf er ca.
425 cm lang. ( Jeg har ingen økonomiske interesser i Golf eller andre bilmærker ).
På baggrund af overstående mener jeg, at det skal være billigere at købe de mest
miljøvenlige biler i mini-klassen og Golf-klassen. Men da jeg er træt af al den kørsel med
privatbiler, som finder sted i Odense, hvor jeg bor, mener jeg, at det skal være dyrere at
køre i bilen. Derfor har jeg følgende forslag til ændring i registreringsafgiften m.m. Mine
forslag vil nok også fremme salget af miljøvenlige biler.
ELBILER :
Elbiler bør pålægges en afgift på 20.000 - 60.000 kr. Fordi hvis man ikke gør det, kan der -
teoretisk set - være nogle unødvendige afgifter på diesel- og benzinbiler. Når der mangler
penge i kassen fra elbiler, kan det jo resultere i pålæggelse af afgifter på benzin- og
dieselbiler.
Men 60.000 kr pr elbil er muligvis for meget. Fordi så vil den spændende 100 % eldrevne
elbil VW Golf EL stige fra ca. 290.000 kr til ca. 350.000 kr. Og det vil jo blive dyrt for en
vogn, der "kun" er 427 cm lang. Så måske er 20.000 kr nok i afgift pr. elbil. For hver 1000
elbiler, der sælges, vil det give 20 millioner i statskassen.
BENZINBILER :
For hver en km en benzinbil kører over 16 km / l, skal der ske en afgifts-reduktion på
mindst 5.000. Dersom staten har råd til det, skal reduktionen være på helst 10.000 kr. Det
vil sige, at jeg gerne ser, at man udvider den nuværende afgifts-reduktion meget kraftigt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DIESELBILER :
For hver kilometer en dieselbil kører over 18 km / l , skal der ske en afgifts-reduktion på
mindst 5.000 og helst 10.000 kr.
HYBRIDBILER:
For hver km en hybridbil kører over 16- km / l benzin - eller 18 km / l diesel - skal der ske
en afgifts-reduktion på mindst 5.000 og helst 10.000 kr. Muligvis bør der ske yderligere
afgifts-reduktion på disse, så de forskellige udgaver af hybrid-modellenToyota Prius bliver
betydeligt billigere.
SIKKERHEDS-UDSTYR :
En betydelig del af sikkerhedsudstyr bør være uden afgifter.
REGISTRERINGSAFGIFT :
Både benzin-, diesel-, hybrid-, elbiler og de kommende brintbiler bør betale mindst 20.000
kr i registreringsafgift.
VIL STATEN TABE PENGE PÅ MIT FORSLAG ? :
Indtægterne til at realisere mine forslag skal ske ved at komme flere afgifter på 1 liter
benzin og 1 liter diesel og / eller lægge afgifter på selve kørslen på nogle eller alle veje.
Det bør nemlig være dyrere at køre i selve bilen.
Men det er meget svært at beregne, om mine forslag vil koste staten penge. Alt efter
hvilken regnemetode, som man bruger, vil statens økonomiske tab eller gevinst variere.
Mine forslag vil betyde sikrere biler, som singler, par og børnefamilier i lavindkomst-
grupperne har bedre råd til at købe. Og bilerne kan samtidig være miljøvenlige.
Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul )