PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 32
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til SAU til ECOFIN 7. november

Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner

(FTT)

- Status

KOM(2013)71

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Standardiserede momsafgivelser

- Orienterende debat (under eventuelt)

KOM(2013)721

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Moder/datterselskabsdirektivet

- Politisk aftale

KOM(2013)814

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Betalingstjenestedirektivet og forordning om interbankgebyrer for

kortbaserede betalingstransaktioner

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 7.

november 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse.

KOM (2013)547, KOM (2013)550

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

- Udkast til rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Opfølgning på Det Europæiske Råd d. 23.-24. oktober 2014

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Klimafinansiering

- Udkast til rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Side 3

Sagsnr.

2014 - 20094

Doknr.

179663

Dato

03-11-2014

Side 9

Side 14

Udgået

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansministeriet

Evaluering af det styrkede tilsynssamarbejde i EU28 (EBA mv.)

- Udkast til rådskonklusioner med henblik på vedtagelse uden

drøftelse

KOM(2014)508, KOM(2014)509.

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde

- Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Revision af direktiv om forsikringsformidling (IMD)

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 7.

november 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse.

KOM(2012)360

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Forordning vedr. rapportering og gennemsigtighed for værdipapir-

finansieringstransaktioner

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 7.

november 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse.

KOM(2014)40

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Forslag til ændringsbudget 6 til EU’s 2014-budget

- Udveksling af synspunkter

KOM(2014) 649

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10.

11.

12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktio-

ner (FTT)

KOM(2013) 71

Resumé

ECOFIN d. 7. november 2014 ventes at have en statusdrøftelse i sagen om et for-

stærket samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner (FTT). Siden forslagets

fremsættelse har der været forhandlinger på politisk og teknisk niveau. Der er endnu

ikke fremlagt et samlet kompromisforslag i sagen. Det er fortsat uklart, hvilken form for

FTT der evt. vil kunne opnås endelig enighed om.

Sagen er beskrevet i et prioriteret uddrag. Der henvises i øvrigt til grund- og nærheds-

notat om forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Folketingets Europaudvalg i

april 2013. Der henvises desuden til samlenotat om det forstærkede samarbejde fore-

lagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 6. maj 2014.

Baggrund

EU-kommissionen fremsatte sit forslag til direktiv om beskatning af finansielle transak-

tioner (Financial Transaction Tax – FTT) d. 14. februar 2013 som led i et såkaldt for-

stærket samarbejde herom. Forslaget blev fremsat i opfølgning på, at 11 lande –

Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spani-

en, Estland og Slovakiet – anmodede Kommissionen om at kunne indlede et forstær-

ket samarbejde om en FTT. Se bilag 1 for beskrivelse af forstærket samarbejde.

Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at øge koordineringen af nationale

ordninger for beskatning af finansielle tjenesteydelser. En øget koordinering heraf vil

ifølge Kommissionen bidrage til en styrkelse af det indre marked. Kommissionen

fremhæver desuden vigtigheden af at sikre, at de finansielle institutioner yder et rime-

ligt bidrag til dækning af omkostningerne forårsaget af den globale økonomiske og

finansielle krise, og at den finansielle sektor beskattes på lige fod med andre sektorer.

ECOFIN vedtog d. 22. januar 2013 en bemyndigelse af det forstærkede samarbejde

efter forslag fra Kommissionen, idet ECOFIN vurderede, at kriterierne for forstærket

samarbejde var opfyldte. Skridt mod et forstærket samarbejde om en FTT skal ses i

lyset af, at drøftelserne på EU-niveau har vist, at der ikke kan opnås den nødvendige

(enstemmige) støtte til Kommissionens forslag til FTT eller indførelse af en anden

form for finansiel transaktionsafgift i alle EU-lande (EU27-forslaget). EU27-forslaget

blev således forkastet på ECOFIN i juni 2012, da vurderingen var, at det ikke var mu-

ligt inden for et rimeligt tidsrum at opnå enstemmighed om forslaget.

ECOFIN diskuterede senest sagen om det forstærkede samarbejde om en FTT d. 6.

maj 2014. De deltagende lande har diskuteret sagen uformelt ved forskellige lejlighe-

der.

Kommissionens forslag til det forstærkede samarbejde forhandles på teknisk niveau i

Rådet (i skattearbejdsgruppen Working Party on Tax Questions – Indirect Taxation),

hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark, deltager i drøftelserne. Kun deltagende

lande har stemmeret om forslaget.

Indhold

Kommissions forslag til FTT i det forstærkede samarbejde ligger generelt på linje med

EU27-forslaget, idet Kommissionen har foretaget visse justeringer af EU27-forslaget,

særligt mhp. at imødegå omgåelse og unddragelse af afgiften.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til forstærket samarbejde

Ifølge Kommissionens forslag skal en afgift som hovedregel pålægges finansielle

transaktioner, hvor mindst en af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution

mv., der ifølge forslaget anses for etableret i et land, som deltager i det forstærkede

samarbejde. Afgiften pålægges, hvad enten den finansielle institution handler for egen

regning, for en anden persons regning eller på vegne af en part i en transaktion.

Kommissionens forslag til FTT har et bredt anvendelsesområde og omfatter transakti-

oner med generelt alle værdipapirer og andre finansielle instrumenter. Det gælder fx

transaktioner med aktier, obligationer og investeringsbeviser. Det gælder desuden

pengemarkedsinstrumenter, genkøbsaftaler (repo’er) og afledte finansielle instrumen-

ter (derivater), som fx optioner, forwards, futures og swaps.

Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel institution

mv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som etableret i

et deltagende land og derfor skal betale afgift til dette land. Der er således ifølge

Kommissionens forslag to beskatningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være op-

fyldt), som bestemmer om en transaktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende

land, som kan beskatte transaktionen. Disse principper er:



Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skal

betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansielle

institutioner mv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger til

grund for både det oprindelige EU27-forslag og det nye forslag.

Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-

land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagende

land mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette

princip er nyt ift. EU27-forslaget.



Etableringsprincippet har ifølge Kommissionens forslag prioritet over udstedelsesprin-

cippet, dvs. det vurderes først om en finansiel institution, som indgår i en transaktion,

opfylder betingelserne for beskatning efter etableringsprincippet og – for finansielle

institutioner uden for de deltagende lande – evt. derefter udstedelsesprincippet.

Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer, at

medlemslandene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et mini-

mumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansielle trans-

aktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct. af værdi-

en af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle institutioner mv.

ECOFIN d. 7. november 2014

ECOFIN d. 7. november 2014 ventes at have en statusdrøftelse af sagen om det for-

stærkede samarbejde mhp. det videre tekniske arbejde.

De deltagende lande fremsatte ifm. drøftelsen af sagen på ECOFIN d. 6. maj 2014 en

fælles erklæring, som bl.a. siger, at de deltagende lande har til hensigt, at:



Arbejdet med indførelse af en FTT i de deltagende lande skal tage udgangs-

punkt i en trinvis indførelse.

Etableringsprincippet i den foreslåede form betyder bl.a., at danske finansielle institutioner iht. forslaget vil

blive anset som etableret i et deltagende land i det omfang, de handler med finansielle institutioner i delta-

gende lande – uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles. Dvs. en dansk bank, der handler en dansk

aktie med en tysk bank, vil blive anset for etableret i Tyskland og dermed blive afgiftspligtig til Tyskland.

Udstedelsesprincippet betyder i den foreslåede form fx, at danske banker ville skulle betale FTT til et

deltagende land, hvis de handler med et værdipapir udstedt i et deltagende land, fx til Tyskland hvis der

handles med en aktie udstedt af et selskab i Tyskland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



FTT’en vil under den trinvise indførelse først omfatte aktier og nogle derivater.

Dette første trin skal gennemføres senest d. 1. januar 2016 i de deltagende

lande.

Det er muligt for deltagende lande, for at bevare eksisterende nationale trans-

aktionsafgifter, at lade andre finansielle instrumenter omfatte af FTT’en, selv-

om disse instrumenter ikke er inkluderet i den første del af den trinvise gen-

nemførelse af afgiften.

De deltagende landes udmøntning af denne hensigt udestår. Det er således bl.a. end-

nu ikke nærmere afgrænset, hvilke finansielle instrumenter FTT’en skal omfatte.

Et centralt udestående, som ikke indgår i de deltagende landes fælles erklæring, er

fortsat hvilke beskatningsprincipper, som afgiften skal bygge på. Det udestår således

nærmere at afklare, om afgiften som foreslået af Kommissionen skal bygge på både et

etableringsprincip og et udstedelsesprincip, og hvilken form principperne i givet fald

nærmere skal have. Der udestår ligeledes enighed om, hvordan det opkrævede pro-

venu fra afgiften skal fordeles mellem de deltagende lande.

Desuden diskuteres tekniske, juridiske og økonomiske aspekter, herunder i relation til

administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget for medlemslande, der ikke

deltager i det forstærkede samarbejde.

Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag med et egentligt forslag til en

trinvis tilgang, og der ventes ikke fremlagt et samlet kompromisforslag forud for det

kommende ECOFIN. Det er således fortsat uklart, hvilken form for FTT der evt. vil

kunne opnås endelig enighed om.

Vurdering fra Rådets juridiske tjeneste (RJT)

Etableringsprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at finansielle

institutioner udenfor de deltagende lande iht. forslaget vil blive anset som etableret i et

deltagende land, hvis de handler med finansielle institutioner mv. i det pågældende

deltagende land – uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles, og derfor skal betale

afgiften til dette deltagende land, når der handles. Dette er den såkaldt brede del af

etableringsprincippet.

EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) har i september 2013 vurderet denne brede

del af etableringsprincippet. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip

ikke er i overensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder

rammerne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten.

RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-deltagende

medlemslandes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil kunne føre til kon-

kurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT vurderer desuden, at

denne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr. EU-traktatens principper om

kapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggende princip for EU’s indre marked.

RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke kan indføres baseret på denne form for

etableringsprincip. EU-kommissionens juridiske tjeneste er uenig i den konklusion.

RJT har ikke vurderet udstedelsesprincippet.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed blandt de delta-

gende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde på nuværende tidspunkt, hvorfor

nærhedsprincippet ikke direkte er relevant for Danmark.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres om forslaget til forstærket samarbejde i overensstem-

melse med proceduren i TEUF artikel 113. Parlamentet vedtog i juli 2013 en betænk-

ning om forslaget.

Ifølge betænkningen støtter Parlamentet det forstærkede samar-

bejde om en FTT. Parlamentet foreslår i sin betænkning visse ændringer af Kommis-

sionens forslag. Fx foreslår Parlamentet en styrkelse af etableringsprincippet. Desu-

den foreslår Parlamentet en styrkelse af reglerne mod unddragelse af afgiften.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde på nuværende tidspunkt. Forsla-

get vil således ikke skulle gennemføres i Danmark.

Danmark har ingen tilsvarende lovgivning.

En vedtagelse af forslaget i den foreliggende form vurderes ikke at ville kræve æn-

dringer af gældende dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Da Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde på nuværende tidspunkt, vil

direktivforslaget ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod være

omkostninger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget, som bygger

på reglerne om administrativt samarbejde på skatteområdet i EU, skal være behjælpe-

lige med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgiften fra danske fi-

nansielle institutioner mv. til deltagerlandene.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Selvom Danmark ikke på nuværende tidspunkt deltager i det forstærkede samarbejde

vil forslaget givetvist have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark via en

påvirkning af de finansielle markeder, herunder via mindre likvide og effektive marke-

der. Samlet er den umiddelbare vurdering, at direktivforslaget på længere sigt kan

indebære et mindre afledt fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark. Størrelsen

heraf er usikker, idet der ventes at være forskellige modsatrettede effekter.

Det bemærkes, at der ikke er foretaget en konkret vurdering af konsekvenserne ved

en trinvis implementering af afgiften.

Høring

Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde, som

fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i april 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat i sagen om det forstærkede samarbejde er forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN d. 6. maj 2014. Der henvises i øvrigt til grund- og nær-

http://www.europarl.europa.eu/oeil/popups/ficheprocedure.do?lang=en&reference=2013/0045(CNS)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hedsnotat om Kommissionens forslag til forstærket samarbejde oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg i april 2013.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielle transak-

tioner. Regeringens bekymringer herom er af økonomisk og praktisk karakter.

Regeringens generelle holdning til en afgift på finansielle transaktioner og Kommissio-

nens forslag er velkendt og uændret. De aktuelle drøftelser om et muligt forstærket

samarbejde om en sådan finansiel transaktionsafgift ændrer ikke herpå.

Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage i

et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.

Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundet

med at indføre en finansiel transaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sin

position på ny.

Regeringen vil under alle omstændigheder følge og vurdere sagen, herunder i lyset af

de konkrete erfaringer med det forstærkede samarbejde.

Regeringen lægger vægt på, at et forstærket samarbejde ikke kompromitterer ikke-

deltagende landes rettigheder eller det indre marked, samt mindsker en mulig afledt

uhensigtsmæssig påvirkning af finansielle markeder i ikke-deltagende lande.

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser af sagen sker i overensstemmelse med

rammerne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i traktaten, herunder at sagen

behandles blandt alle lande i Rådet.

Regeringen støttede en vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde

på ECOFIN 22. januar 2013. Danmark indgik på ECOFIN i en erklæring sammen med

Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn (som alle står uden for det forstær-

kede samarbejde). Erklæringen udtrykker de seks landes støtte til bemyndigelsen og

en forventning om, at der i det fremadrettede arbejde vedr. Kommissionens forslag til

den konkrete afgift tages højde for ikke-deltagende landes interesser.

Andre landes holdning

De lande, som ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde, vurderes i et vist om-

fang at have forskellige holdninger til, hvilken form for finansiel transaktionsafgift der

skal samarbejdes om. Der er således ikke enighed mellem de deltagende lande om

det konkrete indhold af forslaget. Det er fortsat uklart, hvornår og hvad der vil kunne

opnås endelig enighed om. Særlige udeståender som fortsat diskuteres, er de beskat-

ningsprincipper, som afgiften skal bygge på, samt afgiftens præcise anvendelsesom-

råde, jf. ovenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Generelt om forstærket samarbejde

EU har kun anvendt traktatens bestemmelser om at etablere et forstærket samarbejde

i få tilfælde, senest i sagen om EU-patentet. ECOFIN har endnu ikke erfaringer med

forstærket samarbejde.

Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union

(TEU) og i sjette del, afsnit III (artikel 326-334), i Traktaten om den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF). Indledning af et forstærket samarbejde forudsætter, at

følgende betingelser er opfyldt:



Et forstærket samarbejde skal indføres inden for rammerne af Unionens ikke-

eksklusive kompetencer (TEU artikel 20, stk. 1).

Et forstærket samarbejde skal være en sidste udvej, når de tilstræbte mål ikke

kan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed (TEU artikel 20, stk.

2).

Mindst ni medlemsstater skal deltage i et forstærket samarbejde (TEU artikel

20, stk. 2).

Et forstærket samarbejde skal tage sigte på at fremme Unionens mål, beskyt-

te dens interesser og styrke integrationsprocessen (TEU artikel 20, stk. 1).

Et forstærket samarbejde skal overholde traktaterne og gældende EU-ret

(TEUF artikel 326).

Et forstærket samarbejde må ikke skade det indre marked eller den økonomi-

ske, sociale og territoriale samhørighed og må ikke medføre begrænsning af

eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne eller fordrej-

ning af konkurrencevilkårene (TEUF artikel 326).

Et forstærket samarbejde skal respektere ikke-deltagende medlemsstaters

rettigheder, beføjelser og forpligtelser (TEUF artikel 327).

Et forstærket samarbejde skal ske på et af de områder, der er nævnt i trakta-

terne (TEUF artikel 329 stk. 1).



Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er ifølge

TEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater. Alle øvrige medlems-

stater kan til enhver tid tilslutte sig et forstærket samarbejde.

Forstærket samarbejde kan indledes, når Rådet fastslår, at der ikke vil kunne opnås

den nødvendige grad af enighed om et forslag. De medlemsstater, som ønsker at

indføre et forstærket samarbejde, retter en anmodning til Kommissionen, hvori de

nærmere angiver anvendelsesområdet for det påtænkte forstærkede samarbejde og

de mål, der tilstræbes opfyldt hermed. Kommissionen tager efterfølgende stilling til,

om de formelle krav herfor er opfyldt, jf. ovenfor.

Hvis det vurderes, at forudsætningerne herfor er opfyldte, fremlægger Kommissionen

et forslag til bemyndigelse til at indlede forstærket samarbejde samt forslag til det kon-

krete samarbejde. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives af Rå-

det efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse. Kom-

missionen skal over for de berørte lande begrunde, hvis der ikke fremsættes et for-

slag. Såfremt bemyndigelsen gives, behandles det efterfølgende forslag fremsat af

Kommissionen af alle lande i Rådet, idet kun de lande, som deltager i det forstærkede

samarbejde, har stemmeret herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Standardiserede momsafgivelser

KOM(2013) 71

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte direktivforslag om ændring af momsdirektivet (2006/112/EF),

herunder retningslinjer for det videre arbejde med direktivforslaget.

Kommissionen fremsatte den 23. oktober 2013 direktivforslaget om ændring af

momsdirektivet (2006/112/EF) og orienterede senest ECOFIN om forslaget på mødet

den 15. november 2013.

Direktivforslaget går ud på at indføre standardiserede momsangivelser med henblik på

at lette de administrative byrder for det europæiske erhvervsliv. Et konsulentfirma har

for Kommissionen anslået, at de administrative byrder kan lettes med op til 15 mia.

EUR om året.

Direktivforslaget indeholder nogle væsentlige ændringer i forhold til den danske pro-

ces for momsafregning. Det er foreslået, at den standardiserede momsblanket skal

være obligatorisk således, at den skal anvendes af alle momspligtige virksomheder

uden mulighed for en parallel national momsblanket.

Drøftelserne har overordnet balanceret mellem på den ene side hensynet til forenkling

af momsangivelsen, og på den anden side hensynet til kontrol og beregning af moms.

I tilknytning til standardiseringen af momsangivelse er det foreslået at etablere en

fælles web-portal med oplysninger om udfyldelsen af momsangivelsen.

Baggrund

Momsangivelser foregår i dag i EU-landene efter de enkelte landes nationale regler og

med anvendelse af blanketter og procedurer, der er særegne for det pågældende

land. Dette betragtes af erhvervslivet som en væsentlig komplikation og administrativ

belastning i forhold til det indre marked.

Kommissionen fremlagde den 6. december 2011 en ”Meddelelse om momssystemets

fremtid”, som indeholder Kommissionens udspil til en strategi for reform af det nuvæ-

rende momssystem i EU. De grundlæggende kendetegn for fremtidens europæiske

momssystem er ifølge Kommissionen et system, som er 1) enkelt, 2) effektivt, 3) solidt

og 4) baseret på princippet om beskatning i forbrugslandet (”bestemmelsesprincip-

pet”). For hvert af de fire kendetegn er der i meddelelsen fastsat nogle prioriterede

områder. For 1) – et enkelt momssystem - er ét af de prioriterede områder standardi-

sering af momsangivelserne.

ECOFIN vedtog på sit møde den 15. maj 2012 rådskonklusioner om det videre arbej-

de i Kommissionen med fremtidens momssystem. For så vidt angår målsætningen om

et mere enkelt momssystem, er konklusionerne bl.a., at Rådet

”ANERKENDER ønsket om at forenkle den måde, det nuværende momssystem

fungerer på, for at reducere omkostningerne i forbindelse med overholdelse af

momsreglerne og mindske de administrative byrder for både små og store virk-

somheder, navnlig for dem, der opererer i mere end én medlemsstat…”

Standardiserede momsangivelser var genstand for et FISCALIS-seminar i oktober

2012, hvor medarbejdere fra medlemsstaternes skatteadministrationer deltog i en

foreløbig drøftelse om indførelser af en fælles standardiseret momsangivelse. Ligele-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

des er en forundersøgelse blevet gennemført ved PWC (Pricewaterhouse Coopers),

som blev afleveret den 21. januar 2013. Det fremgår heraf:

Alle EU-lande anerkender for så vidt nødvendigheden af en standardisering;

Alle EU-lande er meget opmærksomme på, at de standardiserede momsangivel-

ser ikke vil svare fuldstændigt til deres nuværende momsangivelser;

Nogle EU-lande udtrykker i den forbindelse bekymring for, om de standardiserede

momsangivelser vil indeholde færre oplysninger end deres nuværende angivelser,

hvilket vil betyde, at de mister oplysninger, som i dag anvendes til bl.a. kontrol og

risikovurdering;

Andre EU-lande udtrykker omvendt bekymring for, om de standardiserede moms-

angivelser vil indeholde flere oplysninger end deres nuværende angivelser, hvilket

vil indebære en administrativ byrde for de angivelsespligtige;

Indhold

Forslaget går ud på at indføre en standardiseret momsangivelse, som medlemsstater-

ne er forpligtet til at bruge for alle typer virksomheder. Drøftelserne af forslaget har

overordnet balanceret mellem på den ene side hensynet til forenkling af momsangi-

velsen med så få felter i momsangivelsen som muligt, og på den anden side hensynet

til kontrol og beregning af moms.

Efter det seneste kompromisforslag pr. 27. oktober 2014 indeholder standardangivel-

sen 36 felter, hvoraf de 5 er obligatoriske for medlemsstaterne at bruge. Felterne be-

står af bl.a. generelle oplysninger som navn, adresse, momsperiode og mere specifi-

cerede oplysninger som beløb for salg af varer og tjenesteydelser med og uden

moms. Det endelige antal af felter er endnu ikke fastlagt, og det må forventes, at der

kan komme flere felter til. Standardisering kan udover indholdet også betyde standar-

disering af design og layout. Drøftelserne af sidstnævnte er dog først lige påbegyndt.

Momsangivelsen skal kunne indgives digitalt ved filoverførsel og medlemsstaterne kan

kræve, at angivelsen indsendes digitalt.

Fristen for indgivelse af angivelsen og betalingstidspunktet skal være sammenfalden-

de. I det oprindelige forslag var det foreslået, at der skulle gælde en minimumsfrist for

angivelse og betaling på 1 måned efter afgiftsperiodens udløb og en maksimal frist på

2 måneder. Minimumsfristen på 1 måned er i nærværende kompromisforslag opgivet,

mens den maksimale frist på 2 måneder fastholdes.

Afgiftsperioden skal efter direktivforslaget være månedlig med mulighed for, at med-

lemsstaterne kan fastsætte, at afgiftsperioden skal være længere – op til 1 år af for-

skellige hensyn fx administrative lettelser for virksomhederne. I særlige situationer kan

afgiftsperioden på en måned forkortes, hvis det er begrundet i kontrolhensyn og be-

kæmpelse af unddragelse og svig.

For at lette de administrative byrder særligt for mindre virksomheder er det foreslået,

at afgiftsperioden skal være kvartalet. Forslaget om kvartalsvis afregning for mindre

virksomheder samt beløbsgrænsen for mindre virksomheder er på grund af uenighed

mellem medlemsstaterne ikke fastlagt og skal forhandles politisk.

Momsangivelsens felter skal være standardiserede, så indholdet af de enkelte felter er

objektivt fastlagt og nøjagtig det samme i alle medlemsstaterne. Oprindeligt var der

foreslået fælles regler for hvordan en tidligere indgivet momsangivelse skal rettes ved

kontrol, eller hvis virksomheden selv ønsker det. Dette er i nærværende kompromis-

forslag opgivet.

Ikrafttrædelsestidspunktet for direktivforslaget er i nuværende kompromisforslag ud-

skudt fra udløbet af 2016 til 1. januar 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tilknytning til standardiseringen af momsangivelsen er det foreslået at etablere en

fælles web-portal særligt til brug for udbredelsen af landespecifikke særordninger,

som ikke bliver standardiseret. Drøftelserne om web-portalen er påbegyndt i oktober

2014 og omfanget, opbygning, indhold, sprog, ansvar og vedligeholdelse af web-

portalen er således endnu ikke fastlagt.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113. Det betyder, at

forslaget skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-

Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

I direktivet lægges op til, at Kommissionen skal udstede gennemførelsesbestemmel-

ser efter udvalgsproceduren. Det betyder, at de emner, som skal reguleres ved gen-

nemførelsesbestemmelserne, kan vedtages ved en flertalsbeslutning.

Nærhedsprincippet

Forslaget angiver at have til formål at reducere de administrative byrder og gøre det

let for virksomhederne at overholde momsreglerne. Formålet kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne, fordi standardiseringen af momsangivelsen kræver

ændring af momsdirektivet og forslaget er derfor i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det forventede direktivforslag.

Europa-Parlamentet har tidligere udtalt sig i forbindelse med den offentlige høring om

Kommissionens grønbog om momssystemets fremtid, jf. Europa-Parlamentets beslut-

ning af 13. oktober 2011 om momssystemet fremtid (2011/2082).

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Den danske momsangivelse er relativ simpel, og det vurderes, at de krav til momsan-

givelsen, som SKAT stiller i dag, godt kan rummes i de foreslåede krav.

Efter gældende dansk ret er afgiftsperioderne afhængig af virksomhedens årlige

momspligtige omsætning henholdsvis måneden, kvartalet eller halvåret hvilket ligger

indenfor de foreslåede direktivkrav til momsperioder. Angivelses- og betalingsfristen

for moms er sammenfaldende. For virksomheder, der afregner moms månedsvis, er

fristen den 25. i måneden efter afgiftsperiodens udløb. Øvrige virksomheder har en

frist på 2 måneder til at angive og betale momsen. De gældende danske afgiftsperio-

der falder indenfor direktivforslaget.

Efter dansk ret kan der fastsættes kortere afregningsfrister for virksomheder i restance

og ved manglende indsendelse af angivelser.

Den danske momsblanket indeholder ikke kun momsangivelser, idet virksomhederne

også skal angive godtgørelse af energiafgifter over momsangivelsen. I det oprindelige

forslag var dette ikke muligt, men det er ændret i det nuværende kompromisforslag

således, at det fortsat vil være muligt at godtgøre energiafgifter over momsangivelsen.

Momsangivelser skal efter gældende dansk ret indgives digitalt i TastSelv. Der findes

filoverførselsmulighed for rådgivere, der kan indsende flere angivelser i samme over-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

førsel. Der er i dag ingen mulighed for filoverførsel ved enkelt-angivelser. Dette skal

udvikles, hvis alle angivelser skal kunne ske ved filoverførsel.

I dag kan virksomhederne logge ind med TastSelv-kode eller dansk digital signatur,

hvis SKAT skal kunne modtage andet end danske signaturer, vil det kræve en del

ændringer af SKATs systemer.

Statsfinansielle konsekvenser

Det oprindelige forslag indeholdt et forslag om, at kredittiden for betaling af moms skal

være mindst 1 måned, hvilket i forhold til det danske system betød en øget kredittid på

5 dage for virksomheder, der afregner moms månedligt. Denne minimumsfrist er opgi-

vet i det nuværende kompromisforslag.

For så vidt angår SKAT, vil en vedtagelse af direktivforslaget betyde, at der skal afhol-

des udviklingsomkostninger til tilpasning af SKATs systemer. Det er med nogen usik-

kerhed skønnet, at udgifterne til systemtilretninger vil udgøre 10 mio. kr.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vil betyde en administrativ lettelse for de angivelsespligtige virksom-

heder.

Høring

Direktivforslaget har været i høring hos følgende virksomheder og organisationer:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Land-

brugsrådgivning, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske

Advokater, Danske Biludlejere, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommer-

forening, DI, Finans og Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring & Pension,

FSR – danske revisorer, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug

og Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskatteretten, Politidirektø-

ren i København, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, SKAT, SRF Skattefaglig Forening,

Trafikselskaberne i Danmark og Videncenter for Landbrug.

Erhvervsorganisationerne var generelt positive overfor forslaget, men udtrykte bekym-

ring for om forslaget reelt ville føre til lettelse af de administrative byrder. Problemet

med modregning af energiafgifter over momsangivelsen blev nævnt af flere erhvervs-

organisationer. Det sidste er i det nuværende kompromisforslag løst ved, at det til

forskel for det oprindelige forslag fortsat vil være muligt at godtgøre energiafgifter over

momsangivelsen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Direktivforslag har været forelagt for Folketingets Europaudvalg i oktober 2013.

Kommissionens meddelelse af 6. december 2011 om momssystemets fremtid har

været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-mødet den 15. maj

2012. Grund- og nærhedsnotat herom blev oversendt til udvalget den 30. januar 2012

og opdateret grundnotat med høringssvar blev oversendt den 19. marts 2012.

Holdning

Dansk holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter tiltag, der letter virksomhedernes administrative byrder og etable-

ring af en fælles web-portal.

Regeringen er for en standardisering af indholdet af felterne, da det gør det nemmere

for virksomheder, som skal angive moms i andre medlemsstater, at vide, hvad der

skal indgå i de enkelte felter.

Derudover er en standardisering af indholdet af felterne en forudsætning for, at der en

dag kan udvikles it-bogføringssystemer, som automatisk kan overføre momsoplysnin-

ger til standardmomsangivelsen i alle EU-lande.

Regeringen mener ikke at en standardisering også bør betyde en fuldstændig stan-

dardisering af design og layout på momsangivelsen. Det vil betyde, at der kommer 23

flere felter (både obligatoriske og frivillige) på den danske momsangivelse, der i dag

består af 13 felter. De mange felter vil gøre momsangivelsen uoverskuelig, og vil på-

lægge virksomhederne byrder med at finde ud, af hvilke felter de skal udfylde.

Regeringen støtter det foreliggende forslag, hvor forslaget bliver gennemført uden

fastsættelse af minimumskrav til kreditfristen, da en minimumsfrist på fx 1 måned som

oprindeligt foreslået vil have provenumæssige konsekvenser.

Regeringen lægger vægt på, at de implementeringsmæssige omkostninger ved for-

slaget minimeres.

Andre landes holdning

Der er stadig drøftelser om regulering af afgiftsperioder, herunder hvilken størrelse

beløbsgrænsen skal være før en virksomhed kan nøjes med kvartalsvis afregning. Der

er ligeledes fortsatte drøftelser om standardisering af designet ligesom indholdet af

flere af felterne endnu ikke er afklaret.

Næsten alle lande har fortsat undersøgelsesforbehold til det foreliggende kompromis-

forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Moder/datterselskabsdirektivet

KOM(2013) 814

Resumé

Kommissionen fremsatte den 25. november 2013 et forslag om ændring af det eksi-

sterende moder- og datterselskabsdirektiv. Kommissionens forslag indeholder tre

ændringer af direktivet:

1. Det foreslås, at medlemslandene skal beskatte moderselskabet i et givet EU

land af modtagne udbytter, i det omfang betalingen er fradragsberettiget for

datterselskabet i et andet EU-land. Dette forslag skal sikre, at direktivet ikke

fører til situationer med dobbelt ikke-beskatning, f.eks. som følge af forskellig

skattemæssig behandling af hybride finansielle instrumenter i forskellige EU-

medlemslande (mismatch).

2. Det foreslås, at det bliver obligatorisk for medlemslandene at vedtage en fæl-

les bestemmelse om bekæmpelse af misbrug.

3. Det foreslås, at direktivets anvendelsesområde udvides til nye selskabsformer

i Rumænien.

Under græsk formandskab blev det herudover foreslået, at direktivets anvendelses-

område udvides til nye selskabsformer i Polen.

Rådet vedtog den 8. juli 2014 de dele af forslaget, der vedrører moderselskabslandets

beskatning af udbytter, hvor datterselskabet har haft fradrag for udbyttebetalingen

(udlodningen), og udvidelsen af anvendelsesområdet til nye selskabsformer i Polen og

Rumænien. Det blev samtidigt besluttet, at medlemsstaterne ville fortsætte arbejdet

med den resterende del af Kommissionens forslag under italiensk formandsskab.

ECOFIN ventes den 7. november 2014 at drøfte mulighederne for at få vedtaget den

resterende del af forslaget, dvs. den obligatoriske fælles bestemmelse om bekæmpel-

se af misbrug. En vedtagelse heraf vil medføre behov for mindre tilpasninger af dansk

selskabsskattelovgivning.

Baggrund

Kommissionen varslede et forslag om ændring af moder-/ datterselskabsdirektivet i sin

handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse,

KOM(2012) 722 af 6. december 2012. Kommissionen fremsatte dernæst ved

KOM(2013) 814 af 25. november 2013 det foreliggende forslag om ændring af direktiv

2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra for-

skellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet). Forslaget blev oversendt til

Rådet den 3. december 2013 i dansk sprogversion.

Forslaget skal ses i forbindelse med problemerne med udhuling af selskabsskatte-

grundlaget, som står meget højt på den politiske dagsorden i mange EU-lande og

lande uden for EU. G20 og OECD har igangsat et initiativ, der ser nærmere på udhu-

ling af skattegrundlaget og overførsel af overskud som led i aggressiv skatteplanlæg-

ning (BEPS – base erosion and profit shifting). I OECD er der, som led i arbejdet med

Action 6 i BEPS projektet (om at imødegå misbrug af dobbeltbeskatningsaftaler), op-

nået enighed om, at landene bør indføre en bestemmelse til bekæmpelse af misbrug

af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Bestemmelse til bekæmpelse af misbrug

Den 6. december 2012 vedtog Kommissionen en henstilling om aggressiv skatteplan-

lægning, C(2012) 8806. I henstillingen siges det bl.a., at medlemsstaterne bør vedta-

ge en generel bestemmelse om bekæmpelse af misbrug for at modvirke aggressiv

skatteplanlægning. Ved misbrug forstås et kunstigt arrangement eller en kunstig serie

af arrangementer, fx selskabskonstruktioner, som er tilrettelagt med det hovedformål

at opnå en uretmæssig skattefordel og som virker mod formålet med direktivet.

Det nuværende moder- og datterselskabsdirektiv indeholder allerede en klausul om

bekæmpelse af misbrug, som medfører, at medlemsstaterne kan indføre bestemmel-

ser til bekæmpelse af misbrug. Denne klausul er imidlertid efter Kommissionens opfat-

telse uklar, da medlemsstaterne har implementeret bemyndigelsen på forskellig vis.

Kommissionen foreslår derfor at indsætte en obligatorisk bestemmelse til bekæmpelse

af misbrug i direktivet. Problemerne vedrørende uklarhed vil dermed kunne fjernes,

idet det vil fremgå, at medlemslandene skal have en generelt formuleret bestemmelse

til bekæmpelse af misbrug i deres nationale lovgivning. Samtidig sikres det, at direkti-

vets fordele, skattefritagelse, ikke finder anvendelse i tilfælde af et kunstigt arrange-

ment eller en kunstig serie af arrangementer, som er tilrettelagt med det hovedformål

at opnå en uretmæssig skattefordel og som virker mod formålet med direktivet. Det vil

også sikre, at bestemmelsen vil være i overensstemmelse med frihedsrettighederne i

traktaten (navnligt selskabers etableringsfrihed), som de er fortolket af Domstolen for

Den Europæiske Union (EU-Domstolen).

Det italienske formandskab har foreslået, at den obligatoriske fælles bestemmelse om

bekæmpelse af misbrug skal være en minimumsbestemmelse, som supplerer eksiste-

rende bestemmelser om bekæmpelse af misbrug. Der indføres dermed en minimums-

standard for bekæmpelse af misbrug af moder-/datterselskabsdirektivet. Dette bety-

der, at medlemsstaterne ikke nødvendigvis vil være forpligtede til at ændre deres ek-

sisterende nationale og dobbeltbeskatningsoverenskomstbaserede misbrugsbestem-

melser, hvis disse bestemmelser allerede dækker minimumsstandarden.

I det italienske formandskabs kompromisforslag er der desuden foretaget en justering

af ordlyden af bestemmelsen i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. Skatte-

myndighederne skal således foretage en objektiv analyse af alle relevante forhold og

omstændigheder for at vurdere, om der er tale om et ikke-reelt arrangement eller en

serie af ikke-reelle arrangementer, hvis hovedformål - eller et af hovedformålene - er

at opnå en skattefordel, som virker mod direktivets formål. Et arrangement eller en

serie af arrangementer skal anses for at være ikke-reelle, i det omfang de ikke er fore-

taget af velbegrundede forretningsmæssige årsager, som afspejler den økonomiske

realitet. Der er fortsat drøftelser om den præcise formulering.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedta-

gelse af medlemsstaterne.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Der henvises af Kommissionen til, at initiativets formål ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes alene af medlemsstaterne. Kommissionen mener, at den foreslåede ændring

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel

115. Europa-Parlamentet har ved beslutning af 2. april 2014 godkendt Kommissionens

forslag med enkelte mindre ændringsforslag, der vedrører værnsreglen mod misbrug.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg støtter forslaget og mener, at det er et stort skridt

fremad i gennemførelsen af handlingsplanen for at styrke bekæmpelsen af skattesvig

og skatteunddragelse. Udvalget støtter Kommissionens forslag om at indføre en gene-

rel anti-misbrugsregel.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Bestemmelse til bekæmpelse af misbrug

Der findes ikke en generel lovbestemt bestemmelse til bekæmpelse af misbrug i

dansk skattelovgivning. I dansk ret sker beskatning efter en i (rets)praksis udviklet

realitetsgrundsætning, hvorefter der foretages en bedømmelse af, hvad der faktisk er

sket. Det betyder, at tomme og kunstige skattebetingede dispositioner kan tilsidesæt-

tes, således at beskatningen i stedet foretages i forhold til den modstående realitet.

Dansk skatteret er altså grundlæggende helt på linje med internationalt gældende

principper om ’substans over form’.

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at der skal ske beskatning i

Danmark, medmindre det må konkluderes, at der efter moder- og datterselskabsdirek-

tivet er en pligt til at frafalde beskatning.

I dansk ret og hidtidig praksis er udgangspunktet, at det er afgørende, om en udbyt-

temodtager er retmæssig ejer (”beneficial owner”) i dobbeltbeskatningsoverenskom-

sternes forstand. Er dette er ikke tilfældet, er der efter de danske myndigheders opfat-

telse tale om misbrug, jf. direktivets artikel 1, stk. 2. Det skal bemærkes at der verse-

rer en række sager ved domstolene om dette spørgsmål.

En vedtagelse af direktivet på linje med det foreliggende kompromisforslag vil indebæ-

re, at der skal indsættes en generelt formuleret bestemmelse til bekæmpelse af mis-

brug af moder- og datterselskabsdirektivet i skattelovgivningen. Det vurderes, at en

sådan bestemmelse vil kunne have et bredere anvendelsesområde end den nuvæ-

rende realitetsgrundsætning.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige provenumæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes generelt i EU at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, AE Rådet, ATP, Børs-

mæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit-

fond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Dan-

ske Regioner, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborgerforening,

DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, FSR – danske revisorer, For-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikring & Pension, InvesteringsForeningsRådet, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer,

Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkredit-

foreningen, Realkreditrådet, SRF Skattefaglig forening og Videnscentret for Landbrug.

Resultatet af høringen fremgik af grund- og nærhedsnotatet af 19. december 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest den 19. juni 2014 været forelagt for Folketingets Europaudvalg for-

ud for ECOFIN den 20. juni 2014.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter en vedtagelse af en obligatorisk fælles minimumsbestemmelse til

bekæmpelse af misbrug af moder-/datterselskabsdirektivet. Danmark kan støtte en

bestemmelse i lighed med formandsskabets forslag.

Andre landes holdning

Enkelte lande foretrækker, at ordlyden af bestemmelsen skal justeres på et par punk-

ter.