Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 3
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
J. nr. 14-3199081
Forslag
til
Lov om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven
(Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe)
§1
I tonnageskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 965 af 19. september 2011, som ændret
ved § 1 i lov nr. 539 af 6. juni 2007 og § 12 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 1, nr. 1,
indsættes som 2.
pkt.:
”Det gælder dog ikke i det omfang, skibet udfører aktiviteter med vagttjeneste til søs i
tilknytning til virksomhed omfattet af 1. pkt.”.
2.
I
§ 8, stk. 1, nr. 3,
udgår ”, vindmølleparker” og ”, nedlægning af rørledninger på
havbunden”.
3.
I
§ 8, stk. 1, nr. 3,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
”Dette gælder dog ikke i det omfang, skibet udfører aktiviteter med bygning og reparation af
vindmølleparker til søs eller nedlægning af rørledninger eller kabler på havbunden.
Tilsvarende gælder 1. pkt. ikke i det omfang, skibet udfører aktiviteter til søs med vagttjeneste
eller supplyopgaver i tilknytning til virksomhed omfattet af 1. eller 2. pkt.”
4.
I
§ 8, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.,
indsættes efter ”bugser- og bjærgningsaktiviteter”: ”eller
ishåndteringsaktiviteter”.
5.
I
§ 8, stk. 1, nr. 11,
indsættes som
2. pkt.:
”Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor et skib midlertidigt anvendes til husning af
medarbejdere, reservedele eller værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore-arbejder.”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-2-
§2
I sømandsbeskatningsloven, jf. lov nr. 386 af 27. maj 2005, som ændret bl.a. ved § 12
i lov nr. 343 af 18. april 2007 og senest ved § 2 i lov nr. 622 af 14. juni 2011, foretages
følgende ændring:
1.
§ 5 a, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
2.
Efter § 5 a indsættes:
Ӥ
5 b.
§ 5 finder uanset tonnageskattelovens bestemmelser ikke anvendelse ved arbejde om
bord på skibe omfattet af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., der udfører aktiviteter
med bygning og reparation af vindmølleparker til søs eller nedlægning af rørledninger, skibe
omfattet af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., der udfører aktiviteter til søs med
vagttjeneste eller erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods mellem installationer til
søs, skibe omfattet af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., der udfører
ishåndteringsaktiviteter, samt skibe omfattet af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 11, 2. pkt.”
§3
Stk. 1.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren.
Stk. 2.
Loven har virkning fra og med indkomståret 2016.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-3-
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række aktiviteter
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren
3.1.1.2. Tonnageskatteordningen
3.1.2. Lovforslaget
3.2. DIS-ordningen
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har i juni 2014 indgået
Aftale om en vækstpakke
indeholdende en række initiativer rettet mod bedre regulering,
styrket virksomhedsservice, forskning og udvikling samt bedre erhvervsbeskatning m.v.
De enkelte dele af aftalen er indgået med tilslutning fra forskellige partier. Nærværende
lovforslag vedrører styrkede rammevilkår for Det Blå Danmark. Regeringen, Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om at gennemføre
dette initiativ.
Aftaleparterne ønsker at fastholde og udvikle Det Blå Danmark. Det er derfor vigtigt at skabe
gode og fremtidssikrede rammevilkår for den danske offshore-sektor. Derfor vil aftaleparterne
udvide tonnageskatteordningen, så en række specialskibe også omfattes af ordningen. Det
skal tiltrække disse fartøjer til Danmark og sikre investeringer og arbejdspladser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-4-
Det fremgår af
Aftale om en vækstpakke,
at de styrkede rammevilkår skal implementeres ved
en justering af tonnageskattereglerne i regi af forligskredsen for
Aftale om at fremme flere
skibe under Dannebrog
fra 2007 (Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti), således at en række specialskibe omfattes af
tonnageskatteordningen.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Baggrunden for aftalen om styrkede rammevilkår er, at regeringen den 12. december 2012
offentliggjorde
Vækstplan for Det Blå Danmark.
Planen indeholder en række initiativer, der
skal bidrage til at sikre, at Det Blå Danmark også fremadrettet skaber vækst og beskæftigelse
og udnytter mulighederne i den grønne omstilling. Visionerne bag vækstplanen er, at
Danmark skal være Europas maritime centrum, at grønne løsninger er fremtiden for Det Blå
Danmark, og at væksten i den maritime sektor skal understøttes af stærke danske
kompetencer.
Vækstplanen er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra Vækstteamet for Det Blå
Danmark og med bidrag fra en bred kreds af interessenter fra den maritime branche.
I
Vækstplan for Det Blå Danmark
konkluderes det, at det er vigtigt, at rammebetingelserne for
skibsfarten følger udviklingen på søfartsområdet. I den forbindelse slår vækstplanen fast, at
der er behov for fleksibilitet for rederierne, så de lettere kan tilpasse deres virksomhed til nye
vækstmuligheder og konjunkturændringer.
Vækstplanen konkluderer også, at der er et stort vækstpotentiale for danske maritime
virksomheder og gode muligheder for dansk beskæftigelse på f.eks. specialskibe.
Det foreslås på den baggrund at ændre tonnageskatteloven, så en række aktiviteter bliver
omfattet af tonnageskatteordningen. Der er tale om aktiviteter, der typisk udføres af følgende
specialskibe:
1.
2.
3.
4.
Vagt-, supply- og konstruktionsfartøjer.
Ishåndteringsfartøjer.
Vindmøllefartøjer.
ASV’er (Accomodation and Support Vessels).
Udvidelsen foreslås for at skabe bedre konkurrencevilkår for den danske søfart på det globale
marked.
Tonnageskatteordningen har karakter af statsstøtte til den maritime sektor, og ordningen er
derfor udformet inden for rammerne af EU’s maritime statsstøtteretningslinjer. Da
lovforslaget således indebærer en ændring af en bestående statsstøtteordning, skal ændringen
godkendes af Europa-Kommissionen, inden den kan træde i kraft.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-5-
Det indgår ikke i
Aftale om en vækstpakke,
at der ved siden af udvidelsen af
tonnageskatteordningen skal ske en tilsvarende udvidelse af sømandsbeskatningsordningen
(også kaldet ”DIS-ordningen”). Forslaget udvider således ikke rederiernes muligheder for at
aflønne ansatte søfolk med en skattefri nettohyre.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række aktiviteter
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren
Statsstøtte, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige
visse virksomheder eller produktioner, er som udgangspunkt ikke forenelig med EU-retten,
hvis det påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.
Statsstøtteordninger til visse erhvervsgrene kan dog efter omstændighederne godkendes, hvis
de er i Unionens interesse.
Europa-Kommissionen har udfærdiget retningslinjer for, hvorledes medlemsstaterne kan
etablere særlige, begunstigende skatteregler for det maritime erhverv, jf. EF-retningslinjer for
statsstøtte til søtransporten (97/C 205/5) og EU-retningslinjer for statsstøtte til
søtransportsektoren (2004/C 13/03).
Den danske tonnageskatteordning og sømandsbeskatningsordning (DIS-ordningen) udgør
statsstøtte i den nævnte betydning og er udformet inden for EU’s retningslinjer.
Retningslinjerne fastlægger de overordnede rammer for statsstøtte til søtransport, men ikke
mere detaljerede krav til udformningen af de nationale ordninger. Der eksisterer dermed et
råderum for medlemsstaterne til at fastlægge de nærmere detaljer i deres regelsæt, så længe de
overordnede retningslinjer overholdes.
Den nærmere afgrænsning af begrebet søtransport, som retningslinjerne omfatter, findes i
forordning (EØF) nr. 4055/86 (1) og (EØF) nr. 3577/92. I disse forordninger er søtransport
defineret som ”befordring af passagerer og gods med skib mellem en havn i en medlemsstat
og en havn eller et off-shore anlæg i en anden medlemsstat.”
Europa-Kommissionen har i retningslinjerne fra 2004 (2004/C 13/03) tilkendegivet, at
Kommissionen kan acceptere, at bugsering på havet af skibe, olieplatforme osv. falder ind
under definitionen af søtransport, jf. punkt 3.1. i retningslinjerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-6-
EU’s konkurrencekommissær tilkendegav i maj 2013 over for Danmark, at en udvidelse af
tonnageskatteordningen til at omfatte specialskibe ud fra en umiddelbar og foreløbig
vurdering kan omfattes af retningslinjerne.
Siden 2009 har Kommissionen godkendt en række medlemsstaters udvidelser af
tonnageskatteordninger med visse specialskibe på baggrund af en analog fortolkning af
retningslinjerne. Disse afgørelser bidrager til afgrænsningen af begrebet søtransport og
dermed til at fastlægge rækkevidden af nationale tonnageskatteordninger.
For eksempel har Kommissionen i sag C (2010) 6094 godkendt en udvidelse af den
hollandske tonnageskatteordning med kabellægnings-, rørlægnings-, undersøgelses- og
kranskibe. Kommissionen konkluderede, at de pågældende skibe havde et betydeligt antal
kendetegn til fælles med skibe, der udfører søtransport, herunder at skibenes aktiviteter
forudsætter kvalificerede søfolk med tilsvarende professionelle kompetencer, og at søfolkene
alle var underlagt de samme arbejdsretlige regler. Kommissionen bemærkede videre, at
skibene, som ordningen blev udvidet med, var egnede til søfart og underlagt de samme
operationelle og sikkerhedsmæssige krav, som skibe der anvendes til søtransport. Endelig
fandt Kommissionen, at der var en risiko for, at skibene ville blive flaget ud af EU, ligesom
det gør sig gældende for skibe, der anvendes til søtransport.
Kommissionen har i sag C34/07 ligeledes godkendt en udvidelse af den polske
tonnageskatteordning med bugseringsfartøjer under forudsætning af, at mindst 50 pct. af de
bugseringsaktiviteter, der faktisk udføres i et givent år, udgør ”søtransport”.
3.1.1.2. Tonnageskatteordningen
Efter gældende regler kan et rederi under visse betingelser vælge at lade indkomsten ved
rederivirksomheden beskatte efter tonnageskatteordningen i stedet for efter de almindelige
regler om beskatning af selskabsindkomst.
Tonnageskatten er en fast skat, som rederierne betaler på grundlag af den nettotonnage, de
disponerer over. Den tonnageskattepligtige indkomst, der er en skematisk beregnet indkomst
med udgangspunkt i rederiets disponible nettotonnage, opgøres således ikke efter de
almindelige regler som forskellen mellem skattepligtige indtægter og fradragsberettigede
udgifter. Tonnageskatten opkræves i stedet uafhængigt af rederiets faktiske driftsresultat, og
den skal derfor også betales i de år, hvor rederidriften måtte give underskud.
Indkomst vedrørende aktivitet, der ikke kvalificerer til tonnagebeskatning, beskattes efter de
almindelige selskabsskatteretlige regler. Det betyder, at rederierne både kan have indkomst,
der beskattes efter tonnageskattereglerne, og indkomst, der beskattes efter de almindelige
selskabsskatteretlige regler.
Den indkomst, der kan vælges beskattet efter tonnageskatteloven, er indkomst vedrørende
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-7-
søtransport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer, hvor transporten foregår
med skibe, som enten er ejet eller lejet af rederiet.
Ved en ændring af tonnageskatteloven i 2005 blev det under visse betingelser muligt at
anvende tonnageskatteordningen på indkomst fra bugseringsaktivitet m.v., idet
retningslinjerne fra 2004 (2004/C 13/03) åbnede mulighed herfor, jf. afsnit 3.1.1.1. ovenfor.
Det er en betingelse for at anvende ordningen, at skibene har en bruttotonnage på 20 ton eller
mere, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark.
En række flydende indretninger anses ikke for at være skibe og kan derfor ikke omfattes af
ordningen. Det gælder blandt andet flydende olieproduktions-, oplagrings- og
udskibningsanlæg. Ligeledes er pramme og lægtere ikke omfattet af tonnageskatteordningen,
medmindre de er lastbærende og har en størrelse over 2.000 bruttoton.
Tilsvarende er en række aktiviteter udelukket fra tonnagebeskatning, uanset at de skibe, der
udfører aktiviteterne, ved anden anvendelse ville kunne benyttes til tonnagebeskattet
virksomhed. Det gælder for eksempel følgende aktiviteter:
Forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter eller andre
naturforekomster. Dog kan egentlig transportvirksomhed i tilknytning hertil omfattes
(f.eks. forsyningssejlads eller transport af olie m.v.).
Fiskeri og forarbejdningsvirksomhed.
Bygning og reparation af havne, moler, broer, olieinstallationer, vindmølleparker eller
andre havanlæg, nedlægning af rørledninger, opmudring, stenfiskeri, sandsugning eller
lignende.
Dykkervirksomhed.
Lodsning, når skibene anvendes i og omkring havne.
Bugsering m.v., dog med visse undtagelser.
Passagersejlads i eller omkring havneløb m.v.
Uddannelsesaktiviteter, sociale og pædagogiske aktiviteter m.v.
Museumsaktiviteter og skibsbevaring.
Sports-, udflugts- og fritidsformål, herunder repræsentative formål.
Anvendelse af permanent opankrede skibe uanset formål.
Visse specialskibe har blandede aktiviteter, hvoraf nogle allerede kan omfattes af
tonnageskatteordningen efter de gældende regler, og hvoraf andre er specifikt undtaget, jf.
ovenstående.
Hvis et rederi vælger at anvende tonnageskatteordningen, og et skib har blandede aktiviteter,
finder ordningen anvendelse på indkomst fra de aktiviteter, der kan omfattes af ordningen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-8-
Hvis der udføres aktiviteter, der falder uden for ordningen, bliver indkomsten herfra
undergivet beskatning efter de almindelige regler.
Aktiviteter, der udføres af vagt- og supplyfartøjer, kan efter omstændighederne omfattes af de
gældende regler i tonnageskatteloven. Vagtskibe kan således omfattes af
tonnageskatteordningen, såfremt aktiviteten udføres ved offshore virksomhed, eller hvis
aktiviteten udføres ved en destination til søs, det vil sige ved en installation, en konstruktion
eller lignende offshore-anlæg. Det beror dog på en konkret vurdering, om de pågældende
aktiviteter kan omfattes. Egentlig forsyningssejlads med personer eller materiel fra havn til
installationer på kontinentalsoklen eller omvendt kan efter omstændighederne omfattes af
tonnageskatteordningen.
Aktiviteter med bygning og reparation af vindmølleparker og andre konstruktionsopgaver i
form af nedlægning af rørledninger eller kabler på havbunden er som ovenfor nævnt undtaget
efter tonnageskatteloven. I det omfang et vindmøllefartøj eller et rørlægnings- eller
kabellægningsfartøj forestår transport af passagerer eller gods, vil indkomsten fra denne
transportaktivitet efter omstændighederne kunne omfattes af tonnageskatteordningen efter de
gældende regler.
Aktivitet, der består i bugsering, er som udgangspunkt undtaget fra tonnageskattelovens
anvendelsesområde. Der gælder dog den undtagelse, at bugseringsaktiviteter til søs kan
omfattes af ordningen, hvis de finder sted i mindst 50 pct. af den tid, skibet er i drift i løbet af
et indkomstår. Det er alene den del af aktiviteterne, der udgør reel bugsering, som kan
omfattes af ordningen.
Aktiviteter, der udføres af ishåndteringsfartøjer, kan efter omstændighederne omfattes af
tonnageskatteordningen, når aktiviteterne kan kvalificeres som bugsering. Det er i den
forbindelse en betingelse, at skibet udfører bugseringsopgaver i mindst 50 pct. af den tid,
skibet i løbet af et indkomstår er i drift. Hvis denne betingelse er opfyldt, kan
tonnageskatteordningen herefter anvendes på den del af indkomsten, som stammer fra
udførelsen af bugseringsopgaver. Hvis skibet udfører andre opgaver end bugsering, vil
indkomsten herfra omvendt være undergivet almindelig selskabsbeskatning. Egentlig
isbrydning, uden at der samtidig er et element af bugsering, kan dog ikke omfattes af
tonnageskatteordningen efter gældende regler.
ASV’er (Accomodation and Support Vessels) udfører som udgangspunkt ikke transport af
personer eller gods til søs og er derfor ikke omfattet af tonnageskatteordningen i den
nuværende udformning. ASV’er, der også ofte omtales som ”hotelskibe”, anvendes i
forbindelse med omfattende offshore-arbejder, som de understøtter gennem husning af
håndværkere, materiel og værkstedsfaciliteter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-9-
3.1.2. Lovforslaget
På baggrund af
Aftale om en vækstpakke
foreslås det at udvide tonnageskatteordningen med
en række aktiviteter, der typisk udføres af specialskibe.
Fælles for de pågældende specialfartøjer er, at deres hovedaktiviteter typisk er undtaget fra
tonnageskatteordningen i den nuværende udformning. Det er desuden et fællestræk, at
specialfartøjerne typisk udfører blandede aktiviteter, hvoraf nogle allerede i dag kan omfattes
af ordningen, mens andre ikke kan.
Forslaget indebærer, at de omhandlende aktiviteter, der typisk ikke er omfattet af begrebet
søtransport i den gældende tonnageskattelov, bliver sidestillet med søtransport og derfor kan
omfattes af tonnageskatteordningen. Forslaget ændrer ikke på den grundlæggende betingelse
om, at tonnageskatteordningen anvendes på egentlig søtransport, der defineres som befordring
af passagerer eller gods med skib mellem to havne eller mellem en havn og et offshore-anlæg.
Der henvises til afsnit 3.1.1.1. ovenfor.
For så vidt angår aktiviteter med ishåndtering foreslås det, at udvidelsen af
tonnageskatteordningen skal være betinget af, at de skibe, der udfører aktiviteten, er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Betingelsen afspejler, at der allerede
gælder en sådan betingelse for bugseringsaktiviteter, som visse ishåndteringsaktiviteter hidtil
har været henført under, jf. afsnit 3.1.1.2. ovenfor.
Forslaget ændrer ikke på de grundlæggende regler om opgørelsen af den
tonnageskattepligtige indkomst, ligesom det ikke ændrer på, at denne indkomst beskattes med
den til enhver tid gældende selskabsskattesats (24,5 pct. i indkomståret 2014, 23,5 pct. i
indkomståret 2015 og 22 pct. i indkomståret 2016 og efterfølgende indkomstår).
Forslaget indebærer en ændring af en bestående statsstøtteordning. Ændringen skal derfor
godkendes af Europa-Kommissionen, inden loven kan træde i kraft.
3.2. DIS-ordningen
3.2.1. Gældende ret
Sømandsbeskatningsordningen (DIS-ordningen) er ligesom tonnageskatteordningen en
statsstøtteordning til fordel for søfartssektoren, der er udformet i overensstemmelse med EU’s
maritime statsstøtteretningslinjer.
Statsstøtten gives på den måde, at rederierne kan udbetale en skattefri nettohyre til de søfolk,
der er omfattet af ordningen (nettolønsordning). Den sparede skat tilfalder rederierne i form af
en lavere lønudgift.
Det er en betingelse for at anvende DIS-ordningen, at søfolkene arbejder om bord på et skib,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 10 -
der opfylder betingelserne for at anvende DIS-ordningen, dvs. at skibet er et dansk skib, der er
registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, der vil kunne
omfattes af tonnageskatteordningen.
Et dansk skib er i sømandsbeskatningsloven defineret som et skib, som er registreret med
hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 ton eller derover, og som udelukkende
anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og
bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj.
Et skib, der har aktiviteter med bygning og reparation af vindmølleparker, opfylder derfor
ikke betingelsen for at være et dansk skib, og DIS-ordningen finder som konsekvens heraf
ikke anvendelse på søfolk, der arbejder på disse skibe. Tilsvarende finder DIS-ordningen ikke
anvendelse ved arbejde om bord på ASV’er (Accomodation and Support Vessels),
ishåndteringsfartøjer, vagtskibe eller skibe, der udfører aktiviteter med nedlægning af
rørledninger på havbunden.
Søfolk, der arbejder om bord på skibe, der anvendes til supplyopgaver til søs, dvs.
udelukkende til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, kan efter gældende regler
anvende DIS-ordningen, hvis skibet anvendes til transport mellem havne eller mellem en
havn og en offshore-installation. Søfolk, der arbejder om bord på skibe, der transporterer
personer eller gods mellem forskellige installationer til søs, kan efter gældende regler ikke
anvende DIS-ordningen, da sådanne skibe efter gældende regler ikke omfattes af
tonnageskatteordningen.
Søfolk, der arbejder om bord på kabellægningsskibe, der opfylder betingelserne i
sømandsbeskatningsloven, kan efter gældende regler allerede anvende DIS-ordningen, selvom
tonnageskatteordningen efter gældende regler ikke finder anvendelse på kabellægningsskibe.
3.2.2. Lovforslaget
Det indgår ikke i
Aftale om en vækstpakke,
at der ved siden af udvidelsen af
tonnageskatteordningen skal ske en tilsvarende udvidelse af sømandsbeskatningsordningen
(DIS-ordningen).
Med forslaget præciseres det, at udvidelsen af tonnageskatteordningen ikke medfører nogen
ændring i anvendelsesområdet for DIS-ordningen. Søfolk, som arbejder om bord på skibe
med de aktiviteter, som tonnageskatteordningen foreslås udvidet med, vil således ikke som
følge af lovforslaget blive omfattet af DIS-ordningen. Tilsvarende vil søfolk, der arbejder om
bord på skibe, der efter gældende regler opfylder betingelserne for at anvende DIS-ordningen,
fortsat kunne anvende DIS-ordningen.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Med forslaget udvides den gunstige tonnageskatteordning med en række specialskibe,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 11 -
herunder vagt-, supply- og konstruktionsfartøjer. Der er tale om specialskibe, som vurderes i
dag kun i begrænset omfang at være underlagt dansk beskatning, bl.a. fordi disse skibe typisk
er skattemæssigt hjemmehørende i de lande, der kan tilbyde den mest fordelagtige beskatning.
På denne baggrund vurderes det med usikkerhed, at udvidelsen af tonnageskatteordningen
med de foreslåede specialskibe vil medføre et ikke nævneværdigt mindreprovenu. Tilsvarende
vurderes det, at skatteudgiften forbundet med tonnageskatteordningen kun øges marginalt
som følge af den foreslåede udvidelse af ordningen.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre løbende administrative omkostninger til 2�½ årsværk.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Med lovforslaget udvides en begunstigende skatteordning, idet en række specialskibe får
mulighed for at anvende tonnageskatteordningen. Forslaget vil dermed styrke erhvervets
konkurrenceevne på et marked, der er præget af hård international konkurrence og stor
mobilitet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vil blive sendt i høring i Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER)
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Ved lovforslaget foretages der ændringer i en bestående statsstøtteordning. Sådanne
ændringer skal efter EU-reglerne godkendes af Europa-Kommissionen, inden de kan
iværksættes. Regeringen vil derfor notificere de foreslåede lovændringer i forbindelse med
fremsættelsen af forslaget.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Advokatsamfundet, AE Rådet, AmCham Denmark, ATP, Bilfærgernes Rederiforening,
CEPOS, Cevea, Danish Maritime, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond,
Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Danske
Advokater, Danske Havne, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen- Team Effektiv Regulering, FSR –
danske revisorer, Foreningen til Søfartens Fremme, Horesta, KL, Kraka, Offshoreenergy.dk,
Olie Gas Danmark, Nordsøfonden, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Rederiforeningen
af 2010, SRF- Skattefaglig Forening, Vindmølleindustrien.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407631_0012.png
- 12 -
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre
udgifter
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
Negative
konsekvenser/merudgifter
Udvidelsen af tonnageskatte-
ordningen vurderes at
medføre et ikke nævne-
værdigt mindreprovenu.
Lovforslaget skønnes at
medføre løbende
administrative omkostninger
til 2�½ årsværk.
Administrative
konsekvenser for det
offentlige
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Udvidelsen af tonnageskatte-
ordningen vil styrke erhvervets
konkurrenceevne over for
udlandet.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ved lovforslaget foretages der ændringer i en bestående
statsstøtteordning. Regeringen vil derfor notificere de
foreslåede ændringer til Europa-Kommissionen i forbindelse
med fremsættelsen af lovforslaget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 13 -
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse i tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., indebærer, at
aktivitet med vagttjeneste til søs omfattes af tonnageskatteordningen, når vagttjenesten
udføres i tilknytning til virksomhed med forundersøgelse, efterforskning eller udvinding af
kulbrinter eller andre naturforekomster. Vagtskibe kan efter gældende regler omfattes af
tonnageskatteordningen, hvis aktiviteten udføres ved offshore virksomhed.
Det er alene indkomst ved aktivitet med vagttjeneste – og ikke indkomst ved
forundersøgelse, efterforskning eller udvinding af kulbrinter – der med forslaget omfattes
af tonnageskatteordningen.
Vagtskibe udfører en række aktiviteter, som primært er relateret til offshore-arbejder.
Skibene udfører bl.a. sikkerheds- og redningsopgaver samt opgaver inden for
miljøbeskyttelse.
Til nr. 2
Henvisningen til, at virksomhed med bygning og reparation af vindmølleparker og med
nedlægning af rørledninger på havbunden ikke kan omfattes af tonnageskatteordningen,
udgår, da sådanne aktiviteter efter forslaget fremover skal kunne indgå i ordningen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse i tonnageskattelovens
§ 8, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,
indebærer, at visse
aktiviteter med konstruktionsopgaver til søs bliver omfattet af tonnageskatteordningen.
Det gælder for det første
aktivitet med bygning og reparation af vindmølleparker til søs.
Aktiviteten udføres typisk af særlige vindmøllefartøjer.
Vindmøllefartøjer er fartøjer, der i forbindelse med bygning og reparation af havvindmøller
transporterer bygningsdele (vinger, tårne m.v.) til byggestedet og/eller anvendes til
opsætningen eller den efterfølgende vedligeholdelse af vindmøllerne.
Efter den gældende bestemmelse i tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 3, er bygning og
reparation af blandt andet vindmølleparker undtaget fra tonnageskatteordningen, mens den
forudgående transport af passagerer eller gods til en havvindmøllepark efter
omstændighederne vil kunne omfattes af ordningen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 14 -
Forslaget indebærer, at skibe, der har aktiviteter med bygning og reparation af
vindmølleparker, kan omfattes af tonnageskatteordningen også for så vidt angår indkomst fra
disse
aktiviteter.
Det foreslås dernæst, at også konstruktionsopgaver i form af
aktiviteter med nedlægning af
rørledninger og kabler på havbunden
bliver omfattet af tonnageskatteordningen. Disse
aktiviteter udføres typisk af særlige rørlægnings- og kabellægningsskibe.
Efter den gældende bestemmelse i tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 3, er nedlægning af
rørledninger på havbunden undtaget fra tonnageskatteordningen, mens den forudgående
transport af passagerer eller gods efter omstændighederne vil kunne omfattes af ordningen.
Tilsvarende er aktivitet med kabellægning ikke omfattet af tonnageskatteordningen i dens
nuværende udformning.
Den foreslåede bestemmelse i tonnageskattelovens
§ 8, stk. 1, nr. 3, 3. pkt.,
indebærer, at
aktiviteter med vagttjeneste eller supplyopgaver til søs
bliver omfattet af
tonnageskatteordningen, hvis disse aktiviteter udføres i tilknytning til bygge- og
reparationsaktiviteter til søs omfattet af § 8, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., eller i tilknytning til
aktiviteter med bygning og reparation af vindmølleparker eller nedlægning af rørledninger
eller kabler på havbunden omfattet af den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.
Vagt- og supplyfartøjer er skibe, der udfører en række aktiviteter, som primært er relateret
til offshore-arbejder. Skibene udfører bl.a. transportopgaver, sikkerheds- og
redningsopgaver, herunder som såkaldte afviserskibe, der ligger vagt ved f.eks. platforme
og adviserer anden trafik om fare, samt opgaver inden for miljøbeskyttelse.
De nævnte skibe kan efter de gældende regler omfattes af tonnageskatteordningen, i det
omfang de udfører aktiviteter med transport af personer eller gods til søs. I hvilket omfang,
skibene i øvrigt kan omfattes af tonnageskatteordningen i den nuværende udformning, er
behæftet med en væsentlig usikkerhed.
Med forslaget fastslås det, at skibe, der har aktiviteter med vagttjeneste eller med
supplyopgaver, fremover kan omfattes af tonnageskatteordningen for samtlige sådanne
aktiviteter. Vagtskibe kan efter gældende regler omfattes af tonnageskatteordningen, hvis
aktiviteten udføres ved en installation, en konstruktion eller lignende offshore-anlæg.
Med forslaget vil aktiviteter med vagttjeneste eller supplyopgaver kunne omfattes af
tonnageskatteordningen, også selv om der er tale om transport af personer eller gods mellem
forskellige installationer til søs og ikke alene, hvis der er tale om transport af personer eller
gods mellem to havne eller mellem en havn og en offshore installation.
Hvis et vagt- eller supplyfartøj tillige udfører andre aktiviteter end de nævnte, må det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 15 -
vurderes, om sådanne andre aktiviteter også er omfattet af tonnageskatteloven. Hvis de
pågældende aktiviteter ikke er omfattet, beskattes disse aktiviteter efter de almindelige regler
om beskatning af selskabsindkomst.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., indebærer, at alle
former for aktivitet med ishåndtering til søs bliver omfattet af tonnageskatteloven.
Aktiviteterne udføres typisk af egentlige ishåndteringsskibe.
Ishåndteringsskibe er skibe, der eskorterer eller bugserer skibe gennem isfyldte sejlrender og
isfyldt farvand, beskytter f.eks. boreenheder i arktisk farvand mod flydende isbjerge eller
foretager egentlig isbrydning.
Ishåndteringsskibe kan efter de gældende regler efter omstændighederne omfattes af
tonnageskatteordningen, når de udfører opgaver, der kan kvalificeres som bugsering. Det er i
den forbindelse en betingelse, at der udføres bugseringsopgaver til søs i mindst 50 pct. af den
tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift. Er denne betingelse opfyldt, kan
tonnageskatteordningen anvendes på den del af indtægterne, som stammer fra aktiviteter, der
kan kvalificeres som bugsering.
Den foreslåede udvidelse medfører, at ishåndteringsskibe bliver omfattet af
tonnageskatteordningen, for så vidt angår samtlige aktiviteter inden for ishåndtering til søs.
Det følger således af forslaget, at ishåndteringsskibe fremover kan omfattes af
tonnageskatteordningen ikke blot – som i dag – for den del af ishåndteringsaktiviteterne, der
består i egentlig bugsering, men også for øvrige ishåndteringsopgaver.
For bugser-, bjærgnings- og ishåndteringsskibe bibeholdes kravet om, at skibet skal udføre de
pågældende aktiviteter i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift. Det
skyldes, at EU’s maritime statsstøtteretningslinjer fra 2004 (2004/C 13/03) stiller krav herom
for bugserfartøjer.
Det foreslås, at udvidelsen skal være betinget af, at de pågældende ishåndteringsskibe er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Denne betingelse gælder allerede for
andre former for bugseringsaktiviteter.
Til nr. 5
Den foreslåede bestemmelse i tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 11, 2. pkt., indebærer, at
aktivitet med husning af medarbejdere, reservedele eller værkstedsfaciliteter i forbindelse
med offshore-arbejder omfattes af tonnageskatteordningen. Aktiviteterne udføres typisk af
såkaldte ASV’er (Accomodation and Support Vessels), der ofte også omtales som hotelskibe.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 16 -
ASV’er er kendetegnede ved at være en nødvendig del af de omfattende og langvarige
offshore-arbejder, de er knyttet til. Skibene kan f.eks. tilknyttes offshore-arbejdet ved såkaldt
”dynamisk positionering”, som er et computerkontrolleret system, der anvendes for
automatisk at holde et skibs position og kurs konstant kun ved at anvende propeller. Det
betyder, at skibene ikke ligger fast opankrede, men at de følger de mobile offshore-arbejder
og udgør en nødvendig del heraf. Skibene udfører ikke egentlig transport af passagerer eller
gods til søs, men de er underlagt de samme konkurrencemæssige og tekniske vilkår som
traditionelle fartøjer, der anvendes til transport af gods og passagerer til søs.
Den foreslåede udvidelse medfører, at de pågældende skibe bliver omfattet af
tonnageskatteordningen for så vidt angår deres aktiviteter med midlertidig indkvartering af
mandskab, midlertidig opmagasinering af reservedele eller midlertidig brug som
værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore-arbejder.
Det følger af EU’s maritime statsstøtteretningslinjer, at visse aktiviteter vil være udelukkede
for disse skibe. F.eks. kan et hotelskib, hvis værelser udlejes til turister, ikke omfattes af
tonnageskatteordningen, da virksomhed til varetagelse af fritidsformål er udelukket fra
tonnageskatteordningen, jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3.
Søfolk, der arbejder om bord på kabellægningsskibe, der udelukkende anvendes til
erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, eller udelukkende som bugser- og
bjærgningsfartøj eller udelukkende som kabellægningsfartøj, kan efter gældende regler
allerede anvende DIS-ordningen, selvom tonnageskatteordningen efter gældende regler ikke
finder anvendelse på kabellægningsskibe. For søfolk, der arbejder om bord på
kabellægningsskibe inden for EU/EØS, skal skibet desuden opfylde betingelserne i
sømandsbeskatningslovens § 5 a, stk. 2, for at kunne anvende DIS-ordningen.
Med den foreslåede udvidelse af tonnageskatteordningen for kabellægningsskibe er der ikke
længere behov for at undtage kabellægningsskibe fra betingelsen i DIS-ordningen om, at
skibet skal kunne omfattes af tonnageskatteordningen. Denne undtagelse foreslås derfor
ophævet.
Til nr. 2
Efter sømandsbeskatningslovens § 5 kan søfolk, som erhverver lønindkomst ved arbejde om
bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes
til formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, blive omfattet af DIS-ordningen.
Søfolk, der er omfattet af DIS-ordningen, betaler ikke skat af den del af deres indkomst, der
kan henføres dertil.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 17 -
Det indgår ikke i
Aftale om en vækstpakke,
at der samtidig med udvidelsen af
tonnageskatteordningen skal gennemføres en tilsvarende udvidelse af DIS-ordningen.
Formålet med forslaget til den nye bestemmelse i § 5 b er således at sikre, at ansatte om bord
på skibe med de aktiviteter, der med forslaget bliver omfattet af tonnageskatteordningen, ikke
i større omfang end efter gældende regler får mulighed for at anvende DIS-ordningen.
Til § 3
Til stk. 1
Ikrafttrædelsestidspunktet for lovens regler fastsættes af skatteministeren. Baggrunden for
dette er, at der er tale om en ændring af en eksisterende statsstøtteordning. Sådanne ændringer
skal efter EU-reglerne godkendes af Europa-Kommissionen, inden de kan iværksættes.
Ændringen notificeres i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget.
Valg eller fravalg af tonnageskatteordningen er bindende for rederiet i en periode på 10 år
regnet fra påbegyndelsen af det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første gang kan vælges.
Som konsekvens heraf kan rederier, der har fravalgt tonnageskatteordningen, men som både
har transportopgaver, der kan omfattes af ordningen efter de gældende regler, og aktiviteter,
der efter den foreslåede udvidelse af reglerne kan omfattes, ikke vælge
tonnageskatteordningen før udløbet af rederiets bindingsperiode.
Til stk. 2
Det foreslås, at loven har virkning for indkomståret 2016 og senere indkomstår.
Hvis EU-Kommissionens godkendelse af ændringen foreligger efter den 1. januar 2016, vil
loven få virkning inden ikrafttrædelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at ændringen alene
er af begunstigende karakter, da der er tale om en udvidelse af den lempelige beskatning efter
tonnageskatteloven.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407631_0018.png
- 18 -
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I tonnageskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 965 af 19. september 2011, som ændret
ved § 1 i lov nr. 539 af 6. juni 2007 og § 12 i
lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages
følgende ændringer:
§ 8.
Indkomst af følgende former for
virksomhed kan ikke omfattes af § 6:
1) Forundersøgelse, efterforskning eller
udvinding af kulbrinter eller andre
naturforekomster.
---
3) Bygning og reparation af havne,
moler, broer, olieinstallationer,
vindmølleparker eller andre havneanlæg,
nedlægning af rørledninger på
havbunden, opmudring, stenfiskeri,
sandsugning eller lignede virksomhed.
---
1.
I
§ 8, stk. 1, nr. 1,
indsættes som 2.
pkt.:
”Det gælder dog ikke i det omfang, at skibet
udfører aktiviteter med vagttjeneste til søs i
tilknytning til virksomhed omfattet af 1.
pkt.”.
2.
I
§ 8, stk. 1, nr. 3,
udgår ”,
vindmølleparker” og ”, nedlægning af
rørledninger på havbunden”.
3.
I
§ 8, stk. 1, nr. 3,
indsættes som
2.
og
3.
pkt.:
”Dette gælder dog ikke i det omfang, at
skibet udfører aktiviteter med bygning og
reparation af vindmølleparker til søs eller
nedlægning af rørledninger eller kabler på
havbunden. Tilsvarende gælder 1. pkt. ikke i
det omfang, at skibet udfører aktiviteter til
søs med vagttjeneste eller supplyopgaver i
tilknytning til virksomhed omfattet af 1. eller
2. pkt.”
4.
I
§ 8, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.,
indsættes efter
6) Bugsering m.v. Dette gælder dog ikke
i tilfælde, hvor skibet udfører bugser- og
bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407631_0019.png
- 19 -
pct. af den tid, skibet i løbet af et
”bugser- og bjærgningsaktiviteter”: ”eller
indkomstår er i drift. Det er en betingelse, ishåndteringsaktiviteter”
at skibet er registreret i en stat, der er
medlem af EU eller EØS. Ved
anvendelsen af 2. pkt. fordeles ventetid
forholdsmæssigt mellem den tid, der er
medgået til bugser- og
bjærgningsaktiviteter til søs, og den tid,
der er anvendt til andre aktiviteter.
Bugserringsaktiviteter m.v., der udføres i
eller omkring havne, eller som består i at
bistå fartøjer med egen fremdrift med at
lægge til i havn, anses ikke for at være
foregået til søs.
---
11) Anvendelse af permanent opankrede
skibe, uanset formål.
5.
I
§ 8, stk. 1, nr. 11,
indsættes som
2. pkt.:
”Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor et
skib midlertidigt anvendes til husning af
medarbejdere, reservedele eller
værkstedsfaciliteter i forbindelse med
offshore-arbejder.”
§2
I sømandsbeskatningsloven, jf. lov nr.
386 af 27. maj 2005, som ændret senest ved
§ 2 i lov nr. 622 af 14. juni 2011, foretages
følgende ændring:
§ 5a.
§ 5 finder uanset tonnageskattelovens
bestemmelser tilsvarende anvendelse ved
arbejde om bord på kabellægningsfartøjer, jf.
dog stk. 2.
Stk.2.
Ved arbejde om bord på
kabellægningsfartøj inden for EU/EØS finder
§ 5 udelukkende anvendelse i tilfælde, hvor
skibets virksomhed med søtransport af
kabeltromler m.v. i løbet af et indkomstår
1.
§ 5a, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
2.
Efter § 5 a indsættes:
Ӥ
5 b.
§ 5 finder uanset tonnageskattelovens
bestemmelser ikke anvendelse ved arbejde
om bord på skibe omfattet af
tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407631_0020.png
- 20 -
målt i forhold til tilbagelagte sømil udgør
mindst 50 pct. af skibets samlede
virksomhed. Sø mil tilbagelagt under
kabellægning og opgaver i tilknytning hertil
anses ikke som søtransport. Det er en
betingelse, at fartøjet har hjemsted i en EU-
eller EØS-medlemsstat.
der udfører aktiviteter med bygning og
reparation af vindmølleparker til søs eller
nedlægning af rørledninger, skibe omfattet af
tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 3, 3. pkt.,
der udfører aktiviteter til søs med
vagttjeneste eller erhvervsmæssig befordring
af passagerer eller gods mellem installationer
til søs, skibe omfattet af tonnageskattelovens
§ 8, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., der udfører
ishåndteringsaktiviteter, samt skibe omfattet
af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 11, 2.
pkt.”