Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 27
Offentligt
1414805_0001.png
31. oktober 2014
J.nr. 14-4371532
Resumé af forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven
og forskellige andre love
(Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende
kapitalpensioner og rabat på afgiften ved udbetaling fra eller om-
lægning af konti i Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), SF og Enhedslisten har den 3.
oktober 2014 opnået en forståelse om en pensionspakke.
Det foreslås for det
første
at forlænge den eksisterende afgiftsrabat på 2,7 procentpoint
med ét år til 2015 af overførsler, herunder konverteringer, af en fradragsberettiget kapi-
talpension eller supplerende engangsydelse til en ikke-fradragsberettiget aldersopsparing
m.v. henholdsvis supplerende engangssum.
Det foreslås for det
andet
at nedsætte afgiften på udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond med 2,5 procentpoint.
Den nedsatte afgift anvendes for det
første
på udbetalinger, som kontohaverne anmoder
om fra den 1. april 2015 og indtil udgangen af 2015, til personer, der er fyldt 60 år inden
den 1. april 2015, og andre, der opfylder betingelserne for udbetaling. Den nedsatte afgift
anvendes for det
andet
på udbetalinger til personer, der fylder 60 år den 1. april 2015 eller
senere, og andre, der opfylder betingelserne for udbetaling. Det er en betingelse, at løn-
modtageren senest ét år efter, at betingelserne for udbetaling er opfyldt, anmoder om
udbetaling. For det
tredje
anvendes de reducerede afgiftssatser, hvis lønmodtageren som
alternativ til udbetaling af kontoen til de reducerede afgiftssatser vælger at fremrykke
betalingen af afgiften af kontoen, men lader opsparingen fortsætte i LD).
Det foreslås endvidere, at beløb, der den 1. januar 2015 eller senere overføres fra LD til
en kapitalpension, ved rettidig udbetaling behandles på samme måde, som hvis de var
blevet stående i LD i relation til muligheden for afgiftsnedsættelse.
Da det ikke er hensigten, at fremrykningen af beskatningen af LD-opsparing skal ændre
på beregningsgrundlaget for nedsættelse af efterløn, fleksydelse og delpension, foreslås
det, at indberetning af værdien af LD-aldersopsparing skal ske til bruttoværdi.
Lovforslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 14,9 mia. kr. i 2015,
mens der i de følgende år bliver tale om et mindreprovenu, svarende til de skatteindtæg-
ter, der ellers ville være kommet i fravær af den fremrykkede beskatning. Målt i varig
virkning skønnes lovforslaget at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 15 mio. kr.