Notat
21. maj 2015
J.nr. 15-0662537.
Indsats
Resume af resultaterne for borgernes regelefterlevelse
i 2012
For hvert andet indkomstår har SKAT udført en kortlægning af danskernes evne til at
opgøre og angive deres skattemæssige forhold korrekt. Denne viden er med til at
understøtte SKATs ambition om at gøre det nemt for borgerne – blandt andet gennem
forbedrede digitale løsninger og mere omfattende information fra 3. part.
Resultaterne for indkomståret 2012 foreligger nu i en analyserapport. Undersøgelsen
viser, at regelefterlevelsen blandt borgerne stadig er på et meget højt niveau, og i forhold
til 2010 tegner der sig endda et positivt billede af udviklingen.
Det samlede omfang af fejl – såvel i skatteydernes som i SKATs favør – kan kvantificeres
ved det såkaldte skattegab. Skattegabet opgøres som forskellen i skatteværdien af, hvad
skatteyderne rent faktisk selvangiver, og det de burde have selvangivet, hvis reglerne var
efterlevet fuldt og helt. Fra 2010 til 2012 er skattegabet nogenlunde uændret med et
mindre fald fra 1,2 mia. kr. til 1,0 mia. kr. opgjort i 2012-priser. Faldet ligger inden for
usikkerheden ved opgørelsen og er derfor ikke statistisk signifikant.
Værdien af skattegabet, der skyldes borgere med grove fejl, udgjorde i 2010 knap en halv
mia. kr., men er nu halveret. Selvom flere borgere rent faktisk har begået grove fejl i 2012,
så er der altså i gennemsnit tale om meget mindre beløb. Når vi måler på antallet af
skatteydere, der gør alting korrekt, går det også fremad med en stigning på omtrent
150.000 personer.
Sammenholdes skattegabet med det samlede skatteprovenu, som borgerne efter
forskrifterne er pligtige til at betale, er det kun 0,3 pct. af slutskatten, der mangler.
Dermed kommer hele 99,7 pct. af den retmæssige skat på mere end 300 mia. kr. så at sige
ind ad fordøren, dvs. gennem borgernes egne samt automatiske indberetninger af de
skattemæssige forhold.
Hovedforklaringen på, at der er så få fejl i borgernes angivelser, er princippet om
beskatning ved kilden og de omfattende indberetninger, som SKAT modtager fra
tredjepart. Risikoen for at angive forkert begrænses fx ved udvidet brug af feltlåsning.
Låsningen indebærer, at skatteyderen ikke direkte kan ændre i de felter, hvor SKAT har
valide og dækkende data fra tredjepart. Da det første felt blev låst i 2008, var det mindre
end 1 promille af skattebasen, der var låst, mens det i 2012 er 89 pct.